Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2247(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0019/2017

Indgivne tekster :

A8-0019/2017

Forhandlinger :

PV 14/02/2017 - 19
CRE 14/02/2017 - 19

Afstemninger :

PV 15/02/2017 - 7.14

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0041

Vedtagne tekster
PDF 314kWORD 66k
Onsdag den 15. februar 2017 - Strasbourg
Bankunionen – Årsberetning 2016
P8_TA(2017)0041A8-0019/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om bankunionen – Årsberetning 2016 (2016/2247(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion af 30. september 2015 (COM(2015)0468),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(1),

–  der henviser til erklæringen fra topmødet for euroområdets medlemmer af 29. juni 2012, hvori der gives udtryk for planerne om "at fjerne den onde cirkel mellem banker og stat"(2),

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici ESRB's første "EU Shadow Banking Monitor" (EU's overvågning af skyggebanker) af juli 2016,

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds (IMF) "Global Financial Stability Report" fra 2016,

–  der henviser til resultaterne af de stresstests, som blev foretaget af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og offentliggjort den 29. juli 2016,

–  der henviser til resultaterne af EBA's CRD IV – CRR-/Basel III-overvågning baseret på data fra december 2015 og offentliggjort i september 2016,

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan for fuldførelse af bankunionen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2015 med titlen "Hen imod fuldførelsen af bankunionen" (COM(2015)0587),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter(3) (FTM-forordningen),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder(4) (FTM-rammeforordningen),

–  der henviser til FTM-redegørelsen om dens tilsynsmæssige prioriteter for 2016,

–  der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2015 af marts 2016(5),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 29/2016 vedrørende den fælles tilsynsmekanisme(6),

–  der henviser til EBA's rapport fra juli 2016 om dynamikkerne og drivkræfterne bag misligholdte eksponeringer i EU's banksektor,

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis rapport fra marts 2015 om lovgivningsmæssig behandling af statsengagementer,

–  der henviser til godkendelsen fra ECB's Styrelsesråd den 4. oktober 2016 om principper, der øger gennemsigtigheden ved udformningen af ECB's bestemmelser om europæiske statistikker og tager hensyn til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens praksisser med hensyn til gennemsigtighed,

–  der henviser til den af ECB afholdte høring om dens udkast til retningslinjer til banker om misligholdte lån af september 2016,

–  der henviser til ECB's vejledning om valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 af 14. marts 2016 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten(7),

–  der henviser til de igangværende drøftelser i Baselkomitéen og navnlig til høringsdokumentet af marts 2016 om reduktion af variation i aktiver, der er kreditrisikovægtede aktiver – begrænsninger for anvendelsen af metoden med interne modeller,

–  der henviser til EBA's rapport af 3. august 2016 om krav vedrørende gearingsgrad i henhold til artikel 511 i kapitalkravsforordningen (EBA-Op-2016-13),

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 12. juli 2016 om fuldførelse af Baselreformerne efter krisen,

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer(8),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III(9),

–  der henviser til Kommissionens igangværende arbejde med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(10) (CRR), navnlig med hensyn til revisionen af søjle 2 og behandlingen af nationale valgmuligheder og skøn,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012(11) (BRRD),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(12) (SRM-forordningen),

–  der henviser til årsberetningen for 2015 fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) fra juli 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. august 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (bankmeddelelsen)(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1450 af 23. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne i forbindelse med metoden til fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver(14),

–  der henviser til Europa-Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om en vurdering af reglerne om aflønning i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 (COM(2016)0510),

–  der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets term sheet for den samlede tabsabsorberende kapacitet (TLAC) fra november 2015,

–  der henviser til Den Internationale Betalingsbanks arbejdsdokument nr. 558 fra april 2016 med titlen "Why bank capital matters for monetary policy",

–  der henviser til EBA's foreløbige rapport om gennemførelsen og udformningen af MREL-rammen af 19. juli 2016,

–  der henviser til Kommissionens supplerende analytiske rapport fra oktober 2016 om konsekvenserne af forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS),

–  der henviser til EBA's endelige rapport om gennemførelsen og udformningen af MREL-rammen af 14. december 2016,

–  der henviser til aftalen om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, særlig artikel 16,

–  der henviser til aftalememorandummet af 22. december 2015 mellem Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Centralbank med hensyn til samarbejde og udveksling af oplysninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger(15),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586),

–  der henviser til de forskellige EBA-retningslinjer, der er udstedt under direktivet om indskudsgarantiordninger, navnlig de endelige rapporter om retningslinjer for samarbejdsaftaler mellem indskudsgarantiordninger fra februar 2016 og retningslinjerne for stresstest af indskudsgarantiordninger fra maj 2016,

–  der henviser til erklæringen fra Eurogruppen og Økofinrådet af 18. december 2013 om den fælles afviklingsmekanismes bagstopperordninger,

–  der henviser til Rådets erklæring af 8. december 2015 om bankunionen og brofinansieringsordninger for Den Fælles Afviklingsfond,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0019/2017),

A.  der henviser til, at etableringen af bankunionen er en uundværlig del af en monetær union og en grundlæggende byggesten i en egentlig økonomisk og monetær union (ØMU); der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats, da bankunionen ikke kan gennemføres fuldt ud, så længe den mangler en finansiel bagstopper og en tredje søjle, der skal bestå i en EU-tilgang til indskuds(gen)forsikring, hvilket i øjeblikket er til drøftelse på udvalgsniveau; der henviser til, at gennemførelsen af bankunionen vil yde et vigtigt bidrag til at bryde forbindelsen mellem stater og bankers risici;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i visse konkrete tilfælde kan opleve interessekonflikter på grund af dens dobbelte ansvar som både pengepolitisk myndighed og banktilsynsførende;

C.  der henviser til, at kapital- og likviditetsgrader i EU's banker generelt støt er blevet bedre i løbet af de seneste år; der henviser til, at der fortsat består risici, der truer den finansielle stabilitet; der henviser til, at den nuværende situation maner til besindighed i forbindelse med indførelse af omfattende lovgivningsmæssige ændringer, særligt i lyset af realøkonomiens finansieringsforhold;

D.  der henviser til, at en ordentlig oprydning af bankernes balancer oven på krisen er blevet forsinket, hvilket fortsat hæmmer den økonomiske vækst;

E.  der henviser til, at det ikke er EU-institutionernes opgave at sikre banksektorens rentabilitet;

F.  der henviser til, at målet med den nye afviklingsordning, der trådte i kraft i januar 2016, er at udvirke et paradigmeskift fra at redde fallerende banker direkte (bail-out) til at redde dem via gældsnedskrivning (bail-in); der henviser til, at markedsdeltagerne stadig mangler at tilpasse sig den nye ordning;

G.  der henviser til, at bankunionen er åben for medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen;

H.  der henviser til, at alle de medlemsstater, som har indført euroen, indgår i bankunionen; der henviser til, at euroen er Den Europæiske Unions valuta; der henviser til, at alle medlemsstaterne bortset fra dem, der har en dispensation, er forpligtet til at indføre euroen og således deltage i bankunionen;

I.  der henviser til, at gennemsigtigheden og ansvarligheden af Kommissionens dispositioner over for Europa-Parlamentet er bærende principper; der henviser til, at dette indebærer gedigen opfølgning på Parlamentets henstillinger og behørig vurdering og tilsyn med denne opfølgning fra Parlamentets side;

J.  der henviser til, at vores arbejde med kapitalmarkedsunionen ikke bør lette presset på at færdiggøre vores arbejde med bankunionen, som stadig er en forudsætning for finansiel stabilitet i EU's bankafhængige forhold;

K.  der henviser til, at de anslåede misligholdte lån i euroområdet ifølge nylige data løber op i 1,132 mia. EUR(16);

Tilsyn

1.  er foruroliget over det store omfang af misligholdte lån, der for bankerne i euroområdet ifølge ECB-data i april 2016 løb op i 1,014 mia. EUR; anser det for afgørende, at dette tal reduceres; glæder sig over de bestræbelser, der allerede er blevet gjort for at reducere antallet af misligholdte lån i nogle medlemsstater; bemærker dog, at dette spørgsmål hidtil fortrinsvist er blevet taget op på nationalt niveau; mener, at problemet skal løses så hurtigt som muligt, men erkender, at en definitiv løsning kommer til at tage tid; mener, at der i ethvert forslag til løsning bør tages hensyn til kilden til de misligholdte lån, indvirkningen på bankernes kapacitet til at låne midler til realøkonomien og behovet for at udvikle et primært og et sekundært marked for misligholdte lån, eventuelt i form af sikker og gennemsigtig kapitalanskaffelse gennem værdipapirer, der inddrager både EU og de nationale niveauer; henstiller, at Kommissionen bistår medlemsstaterne med bl.a. at etablere formålsberegnede kapitalforvaltningsselskaber (til anbringelse af belastende gæld) eller udvidet tilsyn; gentager i denne forbindelse, hvor vigtigt det er at kunne afhænde misligholdte lån for at frigøre kapital, hvilket navnlig gælder for banker, der låner midler ud til SMV'er; glæder sig over ECB's høring om et udkast til retningslinjer til banker om misligholdte lån som et første skridt, men mener, at der skal gøres mere mærkbare fremskridt; glæder sig over Kommissionens forslag om virksomheders insolvens og omstrukturering, herunder tidlig omstrukturering og en chance til, inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen; opfordrer medlemsstaterne til, mens vedtagelsen afventes og med det formål at supplere denne, at forbedre deres relevante lovgivning, navnlig hvad angår længden af geninddrivelsesprocedurer, retsvæsenets funktionsmåde og generelt deres retlige rammer vedrørende omlægning af gæld, og til at implementere de fornødne bæredygtige strukturreformer beregnet på økonomisk genopretning med henblik på at håndtere misligholdte lån; bemærker, at ifølge Den Internationale Betalingsbank har nogle lande i euroområdet svækket deres kapitalgrundlag ved at udbetale betragtelige dividender, der sommetider endda har oversteget niveauet af tilbageholdte overskud gennem alle kriseårene; mener, at bankernes kapitalposition kan styrkes ved at mindske udbetalingerne af udbytte og rejse ny kapital;

2.  tilskynder alle de medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen, til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gøre det eller til at tilslutte sig bankunionen med det mål gradvist at bringe bankunionen på linje med hele det indre marked;

3.  er bekymret over den fortsatte manglende stabilitet i banksektoren i Europa, som det bl.a. fremhæves i IMF's "Global Financial Stability Report" fra 2016, hvori det anføres, at Europa selv ved et konjunkturopsving stadig vil have en høj andel af svage og udfordrede banker; bemærker den lave rentabilitet hos en række institutioner i euroområdet; gør opmærksom på, at der som forklaring på denne situation bl.a. peges på omfanget af misligholdte lån, forholdene omkring rentesatser og mulige problemer på efterspørgselssiden; tilslutter sig IMF's opfordring til, at der sker grundlæggende ændringer af både bankernes forretningsmodeller og systemets opbygning for at sikre et sundt europæisk banksystem;

4.  mener, at der er risici forbundet med statsgæld; bemærker desuden, at de finansielle institutioner i nogle medlemsstater har overinvesteret i obligationer udstedt af egen stat, hvilket har medført en "indenrigspræference", mens et af de primære mål med bankunionen er at bryde sammenhængen mellem banker, stat og risiko; bemærker, at en hensigtsmæssig tilsynsmæssig behandling af statsgæld vil kunne skabe incitament til, at banker forbedrer deres forvaltning af statsengagement; bemærker imidlertid, at statsobligationer spiller en afgørende rolle som kilde til solidt funderet likvid sikkerhedsstillelse og i føringen af pengepolitik, og at en ændring af den tilsynsmæssige behandling hermed – især hvor der ikke påtænkes nogen indfasningstilgang – vil kunne have en betydelig indvirkning på både den finansielle sektor og den offentlige sektor, og at dette nødvendiggør, at der gøres omhyggelige overvejelser af fordele og ulemper ved revisionen af de nuværende rammer, før der fremsættes noget forslag; tager notits af de forskellige politikmuligheder, som er opstillet af arbejdsgruppen på højt plan om den tilsynsmæssige behandling af statsengagementer, der blev drøftet på det uformelle Økofin-møde den 22. april 2016; mener, at EU's lovgivningsmæssige rammer bør være i overensstemmelse med den internationale standard; afventer derfor med spænding resultaterne af Rådet for Finansiel Stabilitets arbejde med statsgælden, hvad der skal styre den fremtidige beslutningstagning; mener, at EU-rammerne bør give plads til markedsdisciplin med hensyn til gennemførelse af bæredygtige politikker og tilvejebringelse af solidt funderede og likvide aktiver til finanssektoren og sikre passiver til stater; fremhæver, at der sideløbende med overvejelserne om statsgæld også skal gøres overvejelser om konvergensens plads i en større vifte af økonomiske spørgsmål, om statshjælpsregler og om risikomomenter såsom uredelighed, herunder økonomisk kriminalitet;

5.  anser det for afgørende, at indskydere, investorer og tilsynsførende tager hånd om den uforholdsmæssigt store variation ved risikovægtning, der anvendes på risikovægtede aktiver af samme klasse på tværs af institutioner; minder om, at de nuværende regler om brug af interne modeller sikrer bankerne en betydelig fleksibilitet og tilføjer et lag med til risikomodellering ud fra et tilsynsperspektiv; glæder sig i denne henseende over det arbejde, der gøres af EBA for at harmonisere centrale antagelser og parametre, idet afvigelsesgraden mellem disse har vist sig at være en af de primære drivkræfter bag udsving, såvel som det arbejde der gøres i ECB's banktilsyn inden for rammerne af Bankens målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM-projektet) for at vurdere og bekræfte tilstrækkeligheden og hensigtsmæssigheden af interne modeller; tilskynder til yderligere fremskridt ad disse arbejdsspor; glæder sig over resultaterne af det arbejde der er gjort fra internationalt hold for at rationalisere anvendelsen af interne modeller i tilfælde af operationelle risici og udlån til koncerner, andre finansielle institutioner og specialiserede finans- og stamaktieforvaltende banker med henblik på at genoprette tiltroen til interne modeller og sikre, at de fokuserer på områder, hvor de kan levere merværdi; glæder sig også over indførelsen af en gearingsgrad, der skal fungere som en solid bagstopper, navnlig for globale systemisk vigtige institutioner; understreger behovet for en mere risikofølsom standardtilgang med henblik på at sikre efterlevelse af princippet "samme risici, samme regler"; opfordrer de tilsynsførende på det finansielle område til kun at tillade nye interne modeller, hvis de ikke medfører en uberettiget væsentligt lavere risikovægtning; gentager konklusionerne i sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III, minder navnlig om, at de planlagte lovgivningsmæssige ændringer ikke bør resultere i en samlet forøgelse af kapitalkravene eller skade bankernes evne til at finansiere realøkonomien, navnlig SMV'er; understreger, at det internationale arbejde skal respektere proportionalitetsprincippet; minder om betydningen af ikke i uforholdsmæssig grad af straffe EU's bankmodel og af at undgå diskrimination mellem EU og internationale banker; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at europæiske særtræk tages i betragtning, når der udvikles nye internationale standarder inden for dette område, og til at tage behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet og til, at der findes forskellige bankmodeller, når den vurderer indvirkningen af fremtidig lovgivning til gennemførelse af internationalt aftalte standarder;

6.  understreger, at sikker adgang til finansiering og forsvarlig fordeling af kapital i Europas bankbaserede finansieringsmodel i høj grad afhænger af robuste balancer og behørig kapitalisering, hvis genopretning efter finanskrisen ikke blev og stadig ikke er sikret på ensartet vis i hele EU, hvilket hæmmer den økonomiske vækst;

7.  understreger, at den europæiske banksektor spiller en central rolle med hensyn til at finansiere den europæiske økonomi, idet den understøttes af et stærkt tilsynssystem; glæder sig derfor over Kommissionens intention om at opretholde støttefaktoren for SMV'er ved den kommende revision af kapitalkravsdirektivet/-forordningen og udvide den ud over dens nuværende tærskel;

8.  gør opmærksom på, at den rådgivning, der ydes i internationale fora, i videst muligt omfang bør følges med henblik på at undgå risikoen for reguleringsmæssig opsplitning for så vidt angår regler for og tilsyn med store, internationalt aktive banker, uden at dette hverken hindrer kritisk tilgang, når dette er nødvendigt, eller udelukker målrettede afvigelser fra internationale standarder, når og hvor særtrækkene ved det europæiske system ikke i fornødent omfang tages i betragtning; minder om konklusionerne i sin beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer; understreger navnlig den vigtige rolle, som Kommissionen, ECB og EBA spiller med hensyn til at engagere sig i BCBS' arbejde og forsyne Parlamentet og Rådet med gennemsigtige og omfattende opdateringer om status for udviklingen i drøftelserne om BCBS; mener, at EU bør arbejde på at opnå passende repræsentation i BCBS, navnlig for euroområdet; opfordrer til at styrke synligheden af denne rolle på Økofin-møder såvel som udvidet ansvar til Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg; understreger, at BCBS og andre fora bør bistå med at fremme lige konkurrencevilkår på globalt niveau ved at afbøde – snarere end forværre – forskellene mellem de forskellige jurisdiktioner;

9.  peger på risikoen, herunder af systemisk art, for en hurtigt voksende skyggebanksektor som påvist af EU's skyggebanktilsyn fra 2016; insisterer på, at enhver regulering af banksektoren skal ledsages af hensigtsmæssig regulering af skyggebanksektoren; efterlyser derfor samordnede foranstaltninger for at sikre fair konkurrence og finansiel stabilitet;

10.  understreger behovet for at få et helhedsorienteret syn på den kumulative indvirkning fra de forskellige ændringer af lovgivningen, uanset om de vedrører tilsyn, tabsabsorbering, afvikling eller regnskabsstandarder;

11.  understreger, at nationale valgmuligheder og skøn kan være hindrende for skabelsen af lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne og sammenligneligheden af bankernes finansielle rapportering over for offentligheden; er yderst tilfreds med den mulighed, som gives med det nyligt foreslåede ændring til CRR om at lukke eller begrænse anvendelse af nogle af dem på EU-niveau med henblik på at tage hånd om de eksisterende hindringer og segmentering, og til udelukkende at bibeholde dem der er strengt nødvendige for bankmodellernes diversitet; opfordrer indtrængende til, at denne mulighed udnyttes fuldt ud; glæder sig over ECB's retningslinjer og regulering, der harmoniserer udøvelsen af nogle af de nationale valgmuligheder og skønsbeføjelser inden for bankunionen; minder dog om, at ECB i sit arbejde med at reducere valgmuligheder og skøn skal holde sig inden for sit mandats rammer; understreger, at det er afgørende at arbejde på at uddybe det fælles regelsæt, og understreger behovet for at strømline den nuværende overlapning og sammenfletning af nugældende, ændret og ny lovgivning; opfordrer ECB til at offentliggøre hele den tilsynsmanual, der foreskriver fælles processer, procedurer og metoder for gennemførelse af en EU-dækkende tilsynsproces;

12.  understreger, at der har været et naturligt indlæringsforløb for alle medlemmerne af tilsynsrådet siden etableringen af FTM, der håndterer en række forskellige forretningsmodeller og enheder af forskellig størrelse, og at dette skal understøttes og fremskyndes;

13.  tager notits af præciseringen af målene for søjle 2 og dens plads i hierarkiet af kapitalkrav, der foreslås i ændringsforslaget til kapitalkravsdirektivet; bemærker, at brugen af retningslinjer for kapital siges at skabe balance mellem hensynet til finansiel stabilitet og til nødvendigheden af at give råderum til tilsynsvurderinger og sagsindividuel analyse; opfordrer ECB til at præcisere de kriterier, der ligger bag retningslinjerne for søjle 2; minder om, at disse retningslinjer ikke begrænser det maksimale udlodningsbeløb, og at det derfor ikke bør fremlægges; mener, at brugen af kapitalrådgivning ikke bør føre til en påviselig begrænsning af krav under søjle 2; finder, at øget tilsynskonvergens er nødvendig ved sammensætningen af egne midler til at opfylde kravene og retningslinjerne for søjle 2; er derfor tilfreds med, at der tages hånd om spørgsmålet i ændringsforslaget til kapitalkravsdirektivet;

14.  fremhæver risiciene ved at besidde aktiver på niveau 3, herunder derivater, navnlig ved problemerne med at værdifastsætte dem; bemærker, at disse risici bør nedbringes, og at dette fordrer en progressiv reduktion i sådanne værdipapirposter; opfordrer FTM til at gøre denne problemstilling til en af de tilsynsmæssige prioriteter og tilrettelægge en kvantitativ stresstest sammen med EBA;

15.  gentager behovet for at sikre øget gennemsigtighed om alle former for tilsynspraksis, navnlig SREP-cyklussen; anmoder ECB om at offentliggøre resultatindikatorer og parametre med henblik på at påvise, at tilsynet fungerer effektivt, og for at styrke dets ansvarlighed udadtil; gentager sin efterlysning af øget gennemsigtighed med hensyn til afgørelser og begrundelser vedrørende søjle 2; opfordrer ECB til at offentliggøre fælles tilsynsstandarder;

16.  bemærker de risici, som hidrører fra finansielle institutioner, der er "for store til at krakke", "indbyrdes forbundet til at krakke" eller "for komplekse til at afvikle"; bemærker, at der er opnået enighed om en række politiske foranstaltninger, som er udformet på internationalt plan (navnlig TLAC, central clearing af derivater og tillæg til forholdet mellem kapital og gearingsgrad for globalt systemiske banker); er indstillet på at arbejde hurtigt med de tilsvarende lovforslag med henblik på gennemførelse af dem i Unionen og dermed yderligere at nedbringe de risici, der følger af for-stor-til-at-krakke-problematikken; minder om, at formanden for Rådet for Finansiel Stabilitet, Mark Carney, har udtalt, at en aftale om forslag til en fælles international standard for en samlet tabsabsorberingskapacitet for globalt systemisk vigtige banker globalt systemisk vigtige banker udgør et nyt kapitel i arbejdet for at gøre op med for-store-til-at-krakke-banker; bemærker også, at en effektiv bail-in-mekanisme og anvendelse af et tilstrækkeligt højt, bindende MREL er et vigtigt led i de reguleringsmæssige foranstaltninger til håndtering af denne problematik og til at sætte globale, systemiske banker i stand til at blive afviklet, uden at der tyes til offentlige midler og uden skadelig indvirkning på det finansielle system generelt;

17.  fremhæver begrænsningerne ved den nuværende metode til stresstest; påskønner således EBA's og ECB's bestræbelser på at opnå forbedringer af rammerne for stresstest; mener dog, at der skal gøres mere for at afspejle mulighederne og realiteterne i reelle krisesituationer bedre ved bl.a. at sikre bedre indarbejdning af mere dynamiske elementer såsom afsmittende virkninger i metoden; mener, at den mangel på gennemsigtighed, der kendetegner ECB's egne stresstests, antyder, at der hersker usikkerhed om tilsynsfremgangsmåder; opfordrer ECB til at offentliggøre resultaterne af sine stresstests for at fremme markedstillid;

18.  mener, at når en kompetent national myndighed afviser at tage hensyn til særlige omstændigheder ved stresstesten, bør dette meddeles til EBA og FTM med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår;

19.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i at muliggøre en grad af uddelegering på området for afgørelser vedrørende egnethed og hæderlighed; påpeger ikke desto mindre, at der er behov for ændringer af bestemmelserne for at sikre lettere uddelegering af beslutningstagningen om visse rutinemæssige spørgsmål fra tilsynsrådet til relevante tjenestemænd; ville bifalde sådanne ændringer, som ville bidrage til at gøre ECB's banktilsyn mere effektivt og virkningsfuldt; opfordrer ECB til at præcisere opgaverne og de retlige rammer i forbindelse med uddelegeringen af beslutningstagningen;

20.  noterer sig Revisionsrettens beretning om FTM's funktionsmåde; noterer sig undersøgelsesresultaterne om utilstrækkelig bemanding; opfordrer de nationale kompetente myndigheder og medlemsstaterne til at forsyne ECB med alle de fornødne menneskelige ressourcer og økonomiske data for, at banken kan udføre sit arbejde, ikke mindst hvad angår kontrolbesøg; opfordrer ECB til at ændre FTM-rammeforordningen med henblik på at formalisere tilsagn fra de deltagende nationale kompetente myndigheder og implementere en risikobaseret metodologi, der skal fastsatte målet for antal medarbejdere og sammensætningen af færdigheder på de fælles tilsynshold; er af den opfattelse, at øget inddragelse af ECB-personale og mindre afhængighed af personale fra de nationale kompetente myndigheder vil kunne forbedre tilsynets uafhængighed, tillige med brugen af medarbejdere fra én medlemsstats kompetente myndighed til at føre tilsyn med et institution fra en anden medlemsstat, hvilket også medvirker til på virkningsfuld vis at modvirke risikoen for lempeligt tilsyn; påskønner ECB's samarbejde med Europa-Parlamentet om medarbejdernes arbejdsvilkår; opfordrer ECB til at fremme et godt arbejdsmiljø, som fremmer den interne, faglige samhørighed; minder om den potentielle interessekonflikt mellem tilsynsopgaver og ansvar for pengepolitik og om nødvendigheden af en klar adskillelse af de to sæt funktioner; opfordrer ECB til at foretage en risikoanalyse af mulige interessekonflikter og bruge separate rapportingskanaler, når der er tale om specifikke tilsynsressourcer; mener, at adskillelsen af den monetære politik og tilsynsfunktionen er et centralt princip, men at den ikke bør udelukke omkostningsbesparelser takket være deling af tjenester, forudsat at disse tjenester ikke har afgørende betydning for beslutningstagningen om politikker, og at der opstilles behørige garantier; opfordrer ECB til at afholde offentlige høringer i forbindelse med udformningen af halv-lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at udvide dets ansvarlighed;

21.  understreger, at etableringen af FTM er blevet ledsaget af, at EU har opnået øget indflydelse på den internationale scene i forhold til før etableringen;

22.  understreger, at adskillelsen af tilsynsopgaverne fra de pengepolitiske funktioner bør gøre det muligt for FTM at træffe selvstændige beslutninger om alle relevante spørgsmål, herunder om mulige virkninger af ECB's renterelaterede mål for den finansielle stilling hos banker, som der føres tilsyn med;

23.  er enig med Revisionsretten i, at der er opstået et hul i revisionsindsatsen siden etableringen af FTM; er bekymret over, at der ikke foretages revision inden for vigtige områder på grund af begrænsninger, som ECB pålægger Revisionsrettens med hensyn til adgang til dokumenter; opfordrer indtrængende ECB til at samarbejde fuldt ud med Revisionsretten for at sætte denne i stand til at udøve sit mandat og derved øge ansvarligheden;

24.  minder om behovet for, at der i forbindelse med både regulering og udøvelsen af tilsyn findes en balance mellem behovet for proportionalitet og behovet for en ensartet fremgangsmåde; bemærker i denne henseende de foreslåede ændringer med hensyn til krav om rapportering og aflønning i Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2013/36/EU; opfordrer Kommissionen til at prioritere at arbejde på en "lille bankpakke" og udvide den, så den omfatter en vurdering af mulighederne for at gennemføre et fremtidigt regelsæt bestående af mindre komplekse og mere hensigtsmæssige og forholdsmæssige tilsynsregler, der gælder for forskellige former for bankmodel; påpeger, at alle banker bør underkastes et passende tilsyn; minder om, at et passende tilsyn er afgørende for at kunne overvåge alle risici, uanset bankernes størrelse; respekterer fordelingen af opgaver og kompetencer mellem Den Fælles Afviklingsinstans, EBA og andre myndigheder inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem, men understreger vigtigheden af effektivt samarbejde; erkender behovet for at overvinde udbredelsen af overlappende rapporteringskrav og nationale fortolkninger af europæiske lov på et fælles marked; støtter op om de rationaliseringsbestræbelser, der til dato er gjort, såsom ideen bag EU-rapporteringsrammerne, og tilskynder til yderligere bestræbelser i denne retning for at undgå dobbeltrapportering og unødvendige, yderligere omkostninger ved afregulering; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om dette spørgsmål i tide og i tråd med dens konklusioner på baggrund af indkaldelsen af dokumentation, eksempelvis gennem et forslag til en fælles, ensartet og konsolideret tilsynsrapporteringsprocedure; opfordrer endvidere til rettidig annoncering af ad hoc-krav og permanente krav om rapportering for således at sikre høj datakvalitet og planlægningssikkerhed;

25.  understreger, at en banks sikkerhed og sundhed ikke kan fastslås alene ved en enkelt vurdering af dens balance, dens sundhedstilstand sikres gennem et dynamisk samspil mellem banken og markederne og påvirkes af forskellige elementer i økonomien; understreger derfor, at en solid ramme for finansiel stabilitet og vækst bør være omfattende og afbalanceret, således at den indbefatter dynamiske tilsynspraksisser og ikke alene fokuserer på statisk regulering, som hovedsagelig vedrører kvantitative aspekter;

26.  minder om opgavefordelingen mellem ECB og EBA; understreger, at ECB ikke bør udvikle sig til at være den instans, der reelt sætter standarder for banker uden for FTM-rammerne;

27.  bemærker, at ECB's Styrelsesråd den 18. maj 2016 vedtog forordningen om det granulare statistiske kreditregistreringssystem AnaCredit; opfordrer ECB til at give de nationale centralbanker størst mulig frihed i forbindelse med gennemførelsen af AnaCredit;

28.  opfordrer ECB til først at påbegynde arbejdet med eventuelle yderligere etaper i AnaCredit efter en offentlig høring, under fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og navnlig under hensyntagen til proportionalitetsprincippet;

29.  understreger igen vigtigheden af at have stærke og velfungerende it-systemer, der modsvarer behovene hos tilsynsfunktionerne under FTM og sikkerhedsproblemerne; beklager de seneste forlydender om vedvarende svagheder ved IT-systemet;

30.  glæder sig over etableringen af nationale udvalg for systemiske risici, men betoner, at etableringen af bankunionen øger behovet for at styrke makrotilsynspolitikken på EU-plan for at tage hånd om potentielle grænseoverskridende afsmittende virkninger af systemiske risici; tilskynder Kommissionen til at foreslå et sammenhængende og virkningsfuldt makroprudentielt tilsyn i sin samlede gennemgang af de makroprudentielle rammer for 2017; opfordrer Kommissionen til at være særlig ambitiøs med det formål at forbedre ESRB's institutionelle og analytiske kapacitet for at vurdere risici og svage punkter inden og uden for banksektoren og til at gribe ind som nødvendigt; mener, at indlånsbaserede instrumenter (såsom LTV'er og DSTI'er) bør forankres i EU-lovgivningen for at sikre harmonisering af brugen af disse ekstra former for makroprudentielle instrumenter; fremhæver behovet for at nedbringe den institutionelle kompleksitet og langvarige procedure for interaktion mellem ESRB, ECB/FTM og de nationale myndigheder såvel som mellem kompetente og udpegede nationale myndigheder inden for makroprudentielt tilsyn; glæder sig i denne forbindelse over de fremskridt, som ESRB-anbefalingen om frivillig gensidighed allerede har gjort vedrørende grænseoverskridende koordination; gentager sin opfordring til, at der sker en afklaring af sammenhængene mellem de makroprudentielle rammer og eksisterende mikroprudentielle redskaber med henblik på at sikre effektiv interaktion mellem makroprudentielle og mikroprudentielle politikinstrumenter; udtrykker bekymring over de sårbarheder på ejendomsmarkedet, der er konstateret af ESRB; bemærker, at EBA endnu ikke har fremlagt reguleringsmæssige tekniske standarder for betingelserne for kapitalkrav ved eksponering for pant i fast ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 4, litra b), og artikel 164, stk. 6, i kapitalkravsforordningen; bemærker, at kun et ringe antal FTM-medlemmer indtil nu har aktiveret eller påtænker at aktivere de generelle buffere til afværgelse af systemiske risici og en konjunkturudlignende kapitalbuffer; bemærker, at ECB hidtil ikke i fuld udstrækning har udøvet sine makroøkonomiske tilsynsbeføjelser ved at fremme indførelsen af makroprudentielle tilsynsinstrumenter ved de nationale myndigheder;

31.  bemærker, at resultatet af folkeafstemningen om Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU gør det nødvendigt at foretage en vurdering af hele Det Europæiske Finanstilsynssystem, herunder afstemningsreglerne inden for EBA, navnlig hvad angår den dobbelte flertalsmekanisme fastsat i EBA-forordningens artikel 44, stk. 1; fremhæver, at eventuelle forhandlinger oven på folkeafstemningen ikke må føre til ulige konkurrencevilkår mellem EU og finansielle institutioner uden for EU og ejheller bør bruges til at fremme afregulering i den finansielle sektor;

32.  glæder sig over det fremragende stykke arbejde, der er udført af de fælles tilsynshold, som er et godt eksempel på europæisk samarbejde og opbygning af viden; påpeger, at den foreslåede kommende brug af et rotationssystem ved tilrettelæggelsen af de fælles tilsynsførende teams' arbejde bør sikre et objektivt tilsyn, idet der samtidig tages hensyn til den langvarige proces med at opbygge viden på dette meget komplekse ekspertiseområde;

33.  glæder sig over, at bankunionen i vid udstrækning har afhjulpet problemet med hjemmehørende myndighed/værtsmyndighed i forbindelse med tilsyn i kraft af etableringen af en enkelt tilsynsførende myndighed, og over den stærkt forbedrede udveksling af relevante oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, som fremmer et helhedsorienteret tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner; understreger, at der ved CRR-gennemgangen vedrørende likviditet og afkald på kapital som følge af, at bankunionen p.t. ikke er gennemført fuldt ud, skal tages behørigt hensyn til forbrugerbeskyttelsen i værtslande;

34.  glæder sig over ECB's initiativ til at pålægge banker under tilsyn at rapportere om væsentlige cyberangreb via en alarmeringstjeneste i realtid og FTM's inspektioner på stedet for at føre tilsyn med cybersikkerheden; efterlyser fastlæggelse af en retlig ramme, som letter udveksling af følsomme oplysninger, der er relevante for at forhindre cyberangreb mellem banker;

35.  understreger cybersikkerhedens afgørende rolle for banktjenester og behovet for at tilskynde finansielle institutioner til at være meget ambitiøse med hensyn til at beskytte forbrugernes data og garantere cybersikkerhed;

36.  bemærker, at FTM har fået til opgave at føre det europæiske banktilsyn med det formål at sørge for, at EU's regler for tilsyn overholdes og der sikres finansiel stabilitet, mens andre tilsynsopgaver med en klar afsmittende effekt fortsat ligger hos nationale tilsynsførende; understreger i denne henseende, at FTM bør have overvågningsbeføjelser med hensyn til nationale banktilsyns aktiviteter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; fremhæver, at EBA også bør tildeles yderligere beføjelser på området for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, herunder beføjelser til at foretage vurderinger hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, kræve fremlæggelse af eventuelle oplysninger, som er relevante for at vurdere overholdelse, udstede anbefalinger om afhjælpende foranstaltninger, offentliggøre disse anbefalinger og træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at anbefalingerne gennemføres effektivt;

37.  gentager sin opfordring til EBA om at håndhæve og øge forbrugerbeskyttelsen for banktjenester i tråd med dens mandat som et supplement til FTM's tilsyn;

Afvikling

38.  minder om behovet for at overholde statsstøttereglerne i forbindelse med fremtidige bankkriser og minder om, at undtagelsen for ekstraordinær offentlig støtte skal være af retsbevarende og midlertidig karakter, og at den ikke må anvendes til at afhjælpe tab, som en institution har pådraget sig eller sandsynligvis vil pådrage sig i nærmeste fremtid; opfordrer til, at der fastlægges effektive procedurer mellem SRB og Kommissionen for beslutningstagning i forbindelse med en afvikling, navnlig hvad angår tidshorisonten; mener, at den fleksibilitet, der er indbygget i de nuværende rammer, bør tydeliggøres og minder om, at den bør udnyttes bedre til at tage hånd om specifikke situationer, uden dog at hindre reel afvikling af banker, der er blevet insolvente, navnlig i tilfælde af forebyggende og alternative foranstaltninger, der medfører anvendelse af indskudsgarantiordningernes midler i henhold til artikel 11, stk. 3 og 6, i direktivet om indskudsgarantiordninger; opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje dens udlægning af de gældende statsstøtteretlige bestemmelser for at sikre, at der rent faktisk kan gøres brug af de præventive foranstaltninger, som EU's lovgivende myndighed har opstillet ved indskudsgarantidirektivet; bemærker, at specifikke situationer har været håndteret forskelligt uden klar begrundelse; minder Kommissionen om, at der inden den 31. december 2015 skulle have forelagt en rapport med vurdering af, om der fortsat er behov for at tillade forebyggende rekapitaliseringer, og betingelserne for sådanne foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en sådan rapport;

39.  opfordrer Kommissionen til i lyset af erfaringen med og inden for rammerne af gennemgangen af forordning (EU) nr. 806/2014 at vurdere, om SRB og de nationale afviklingsmyndigheder er bemyndiget med tilstrækkelige beføjelser til tidlig indgriben og tilstrækkelige instrumenter til tidlig indgriben for at forebygge skadelig udstrømning af bankers kapital og tabsabsorberende kapacitet under en krise;

40.  understreger betydningen af at tydeliggøre de praktiske forhold, der direkte påvirker en afvikling, såsom afhængighed af tjenesteudbydere, der leverer kritiske tjenester, som for eksempel udlicitering af IT-tjenester;

41.  tager de forslag til efterretning, som Kommissionen har forelagt om at indføre en samlet tabsabsorberingsevne (TLAC) for globalt systemisk vigtige banker i tråd med de internationale standarder; noterer sig forskellene mellem TLAC-standard og MREL; understreger dog, at begge standarder har samme formål, nemlig at sikre, at bankerne ligger inde med tilstrækkelig lovpligtig egenkapital og tabsabsorberende passiver til, at bail-in kan være et effektivt instrument til gældsafvikling, uden at der skabes finansiel ustabilitet og uden at måtte ty til offentlige midler, for således at undgå at samfundet hæfter for private risici; konkluderer derfor, at der kan opnås en helhedsorienteret tilgang til tabsabsorbering ved at kombinere de to standarder, idet der bygges videre på TLAC som gennemført i det nuværende forslag fra Kommissionen som minimumsstandard, forudsat at medlovgiverne når frem til en aftale; fremhæver, at der skal gøre overvejelser om, hvorvidt de to kriterier om størrelse og risikovægtede aktiver bør bibeholdes, og bemærker sammenhængen mellem det risikovægtede aktiv-kriterium, der ligger til grund for TLAC-standarden og det igangværende arbejde i EU- og BCBS-regi om interne modeller og færdiggørelse af Basel III-rammerne; understreger, at der ved kalibrering og/eller indfasning af nye MREL-krav bør fokuseres på behovet for at skabe et marked for MREL-nedskrivningsrelevante passiver; fremhæver betydningen af at opretholde afviklingsmyndighedens skønsmæssige beføjelser, når MREL opstilles, og af at sikre at bankerne ligger inde med tilstrækkelig efterstillet gæld og bail-in-muliggørende gæld; fremhæver, at oplysninger til markedet bør afgives på en passende måde for at undgå, at investor fejlfortolker MREL-kravene;

42.  henleder opmærksomheden på, at det i lovgivningen er vigtigt at præcisere hierarkiet mellem MREL-relevant egentlig kernekapital og kapitalbuffere; understreger behovet for at vedtage lovgivning til præcisering af henholdsvis afviklingsmyndigheders og kompetente myndigheders ansvarsområder og beføjelser vedrørende foranstaltninger til tidlig indgriben, der skal træffes i forbindelse med misligholdelse af MREL-kravene; tager Kommissionens forslag til indførelse af MREL-retningslinjer til efterretning; gentager, at kalibrering af MREL under alle omstændigheder bør være tæt knyttet til og begrundet i den pågældende banks afviklingsstrategi;

43.  henleder opmærksomheden på, at det i lovgivningen er vigtigt at præcisere, at MREL-relevant egentlig kernekapital er i tillæg til kapitalbuffere for at forebygge, at kapital medregnes flere gange;

44.  understreger, at det er af afgørende betydning at harmonisere hierarkiet for fordringer i forbindelse med bankers insolvens i medlemsstaterne for at gøre gennemførelsen af BRRD mere konsekvent og effektiv og give grænseoverskridende investorer større sikkerhed; glæder sig over Kommissionens forslag om at harmonisere hierarkiet for fordringer yderligere; bemærker, at bedre harmonisering af den almindelige insolvensbehandling og hierarkiet herunder af fordringer også vil være afgørende, både med hensyn til bankerne, for at undgå uoverensstemmelser med afviklingsordningen for banker, og med hensyn til virksomheder, for at give grænseoverskridende investorer større klarhed og sikkerhed og bidrage til at løse problemet med misligholdte lån; glæder sig over, at BRRD indførte en vigtig ændring af hierarkiet i insolvensbehandling, der prioriterer garanterede indskud, således at de er prioriteret over alle kapitalinstrumenter, tabsabsorberende kapacitet, anden privilegeret gæld og ikke-dækkede indskud; opfordrer Den Fælles Afviklingsinstans til at fremlægge resultaterne af vurderingerne af afviklingsmulighederne for globalt systemisk vigtige banker og andre banker, herunder foreslåede foranstaltninger til at fjerne hindringer for afvikling;

45.  tager rækken af juridiske valgmuligheder til at sikre efterstilling af TLAC-relevant gæld til efterretning; påpeger, at ingen af dem foretrækkes af FSB; er af den opfattelse, at den valgte fremgangsmåde først og fremmest bør skabe en balance mellem fleksibilitet, virkningskraft, juridisk sikkerhed og markedets mulighed for at absorbere enhver ny gældstype;

46.  opfordrer til en refleksion over de eventuelle negative konsekvenser for realøkonomien, der følger af revideringen af Basel-reglerne, indførelsen af MREL-kravene, indførelsen af TLAC og IFRS 9; opfordrer til en hvilken som helst løsning, der kan afbøde disse konsekvenser;

47.  minder om, at den nyligt indførte afviklingsordning har resulteret i, at visse af instrumenterne er blevet udbudt investorer, især detailinvestorer, som indebærer en højere tabsrisiko end ved tidligere ordninger; minder endvidere om, at bail-in-muliggørende instrumenter i første omgang kun bør sælges til egnede investorer, der kan absorbere eventuelle tab, uden at deres egen økonomisk sunde position bringes i fare; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fostre implementering af den relevante, eksisterende lovgivning, og opfordrer ESA til at yde et betydeligt bidrag til at afsløre fejlsalgspraksis;

48.  advarer om, at BRRD-kravet om kontraktmæssig anerkendelse af bail-in-beføjelserne for passiver omfattet af lovgivning uden for EU viser sig at være besværlig at gennemføre; anser dette for at være et akut spørgsmål; bemærker, at de foreslåede ændringsforslag til BRRD indfører en ret for de kompetente myndigheder til at tilsidesætte dette krav; mener, at denne tilgang giver mulighed for fleksibilitet og vurdering af hvert enkelt tilfælde af de berørte passiver; opfordrer Kommissionen og afviklingsmyndighederne til at sikre, at betingelserne for at tilstå undtagelser og de efterfølgende faktiske afgørelser om undtagelse ikke bringer bankernes afviklingsmuligheder i fare;

49.  gør opmærksom på, at hurtig og effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsyns- og afviklingsmyndighederne er altafgørende for at sikre en gnidningsløs krisestyring; ser med tilfredshed på indgåelsen af et aftalememorandum (MoU) mellem ECB og SRM for så vidt angår samarbejde og udveksling af oplysninger; opfordrer ECB til i MoU'et at præcisere kommunikationsprocedurerne mellem de fælles tilsynshold og de interne afviklingshold; henstiller til, at ECB's deltagelse i Den Fælles Afviklingsinstans' plenarmøder og møder for lukkede døre som permanent observatør gøres fuldstændigt gensidige ved at give mulighed for, at en repræsentant for SRB deltager i ECB's Tilsynsråd, ligeledes som permanent observatør;

50.  konstaterer, at Den fælles Afviklingsinstans' medlemmer har en dobbeltrolle som henholdsvis medlemmer af et udøvende organ med beslutningsansvar og ledere, der i denne egenskab er ansvarlige over for Afviklingsinstansens formand, og mener, at der bør foretages en evaluering af denne struktur inden udløbet af det nuværende mandat;

51.  minder om, at indholdet af den mellemstatslige aftale om Den Fælles Afviklingsfond (SRF) i sidste ende skal indarbejdes i Unionens retlige rammer; opfordrer Kommissionen til at overveje metoder til at gøre dette; understreger, at den kommende indarbejdning af finanspagten i EU-lovgivningen kunne være en nyttig model;

52.  opfordrer til, at ex ante-bidragene til SRF beregnes på en yderst gennemsigtig måde, og at der tilstræbes en harmonisering af oplysninger om beregning af resultater og forbedring af forståelsen af beregningsmetoden; opfordrer Kommissionen til at gennemføre revisionen af beregningen af bidragene til SRF i henhold til betragtning 27 i forordning (EU) 2015/63 så omhyggeligt som muligt og til i den forbindelse navnlig at kontrollere, hvorvidt risikofaktoren er tilstrækkelig, for at sikre, at mindre komplekse institutters risikoprofil i hensigtsmæssig grad tages i betragtning;

53.  noterer sig erklæringen fra Økofin-mødet af den 8. december 2015 om ordningen for brofinansieringsordninger for SRF; bemærker i denne forbindelse, at 15 ud af 19 medlemsstater i euroområdet allerede har undertegnet en harmoniseret lånefacilitetsaftale med Den Fælles Afviklingsinstans; minder om, at disse individuelle kreditlinjer kun bør være til rådighed som sidste udvej; er af den opfattelse, at denne løsning ikke er tilstrækkelig til at bryde den onde cirkel mellem banker og stat og sætte en stopper for skattefinansieret bankredning; opfordrer til, at der gøres hurtige fremskridt i Rådets og Kommissionens arbejde på en fælles bagstopper for Den Fælles Bankafviklingsfond, hvis ultimative finansieringspassiv vil påhvile banksektoren, og som skal være finansieringsmæssig neutral på mellemlang sigt som aftalt inden for aftalen om Den Fælles Bankafviklingsfond og bekræftet af Det Europæiske Råd i juni 2016;

Indskudsgaranti

54.  gentager sin opfordring til, at der opstilles en tredje søjle for at færdiggøre bankunionen; minder om, at beskyttelsen af indskud er et forhold, der optager alle EU-borgere; behandler i øjeblikket forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) på udvalgsniveau;

55.  understreger, at indførelsen af EDIS og drøftelser om dette projekt ikke bør føre til en svækkelse af indsatsen for at forbedre gennemførelsen af direktivet om indskudsgarantiordninger; glæder sig over det arbejde, der for nylig er udført af EBA, for at fremme konvergens på dette område; glæder sig over, at alle medlemsstater har gennemført BRRD i national ret; minder alle medlemsstaterne om deres forpligtelse til at anvende og på korrekt vis implementere BRRD og indskudsgarantidirektivet;

56.  minder om, at Kommissionens rolle er at garantere lige konkurrencevilkår i hele EU, og at den bør undgå enhver fragmentering inden for det indre marked;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ECB, SRB, de nationale parlamenter og de kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 40, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0006.
(2) http://www.consilium.europa.eu/da/european-council/pdf/20120629-euro-area-summit-statement-da_pdf
(3) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(4) EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1.
(5) https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/pub/pdf/ssmar2015.da.pdf
(6) "Den fælles tilsynsmekanisme – God start, men der er behov for yderligere forbedringer" http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_29/SR_SSM_da.pdf
(7) EUT L 78 af 24.3.2016, s. 60.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0108.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0439.
(10) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
(11) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.
(12) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(13) EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.
(14) EUT L 237 af 3.9.2016, s. 1.
(15) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149.
(16) 2017 independent Annual Growth Survey 5th Report, 23. november 2016.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik