Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2148(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0385/2016

Indgivne tekster :

A8-0385/2016

Forhandlinger :

PV 15/02/2017 - 17
CRE 15/02/2017 - 17

Afstemninger :

PV 16/02/2017 - 6.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0053

Vedtagne tekster
PDF 219kWORD 61k
Torsdag den 16. februar 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Investering i beskæftigelse og vækst - maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde
P8_TA(2017)0053A8-0385/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om investering i beskæftigelse og vækst - maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af den i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser nævnte rapport (2016/2148(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (i det følgende benævnt forordningen om fælles bestemmelser)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Investering i job og vækst - maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til sin beslutning af 11. maj 2016 om fremskyndelse af gennemførelsen af samhørighedspolitikken(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 med titlen "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"(11),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. februar 2016 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse med titlen "Investering i job og vækst - maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde"(12),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 9. juli 2015 med titlen "Resultaterne af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer"(13),

–  der henviser til den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (COM(2014)0473),

–  der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik) fra juni 2016 med titlen “Maximisation of synergies between European Structural and Investment Funds and other EU instruments to attain the Europe 2020 goals”,

–  der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik) fra september 2016 med titlen ”Evaluation of the Report under Article 16(3) of the CPR”,

–  der henviser til analysen fra Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik) fra september 2016 med titlen ”Financial instruments in the 2014-20 programming period: first experiences of Member States”,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0385/2016),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken udgør en væsentlig del af EU's budget, hvor den tegner sig for omtrent en tredjedel af alle udgifter;

B.  der henviser til, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) med et budget på 454 mia. EUR for perioden 2014-2020 er EU's vigtigste investeringspolitiske redskab og en livsvigtig kilde til offentlige investeringer i mange medlemsstater, og at de har medført flere jobs, vækst og investeringer over hele EU og mindsket forskellene på regionalt og lokalt plan med henblik på at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

C.  der henviser til, at partnerskabsaftalerne udgør grundlaget for den i artikel 16, stk. 3, nævnte rapport, som er forelagt af Kommissionen;

D.  der henviser til, at forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer (OP'er) for perioden 2014-2020 har været en moderniseret, stærkt tilpasset og intens proces med en ny ramme for resultater, forhåndsbetingelser og tematisk koncentration, men at de også har resulteret i alvorlige forsinkelser i den faktiske gennemførelse af samhørighedspolitikken, bl.a. på grund af mangler i den administrative kapacitet i en række regioner og medlemsstater, og at processen er blevet yderligere bremset af proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheder;

E.  der påpeger, at det er ubestridt, at de operationelle programmer ikke kunne vedtages i tide, fordi den lovgivningsmæssige ramme først blev vedtaget i slutningen af 2013 som følge af de langvarige forhandlinger og den sene aftale om FFR; der henviser til, at implementeringen af OP'er som konsekvens heraf fik en langsom start, hvilket påvirkede anvendelsen af politikken på lokalt plan;

F.  der henviser til, at der blev fastlagt fælles bestemmelser for alle fem ESI-fonde, hvorved deres indbyrdes sammenhæng blev styrket;

G.  der henviser til, at samhørighedspolitikken i den nuværende periode står over for mange udfordringer som følge af såvel den finansielle krise, der har ført til et fald i de offentlige investeringer i mange medlemsstater og efterladt ESI-fondene og medlemsstaternes medfinansiering som det primære redskab til offentlige investeringer i mange medlemsstater, som migrationskrisen;

H.  der henviser til, at samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 er blevet mere målrettet gennem tematisk koncentration og understøtning af EU's prioriteringer og målsætninger;

I.  der henviser til, at ESI-fondene i den nuværende finansieringsperiode er mere resultatorienterede og bygger på et investeringsmiljø, som giver plads til øget effektivitet;

J.  der finder, at investeringerne under samhørighedspolitikken i større grad skal være tilpasset til prioriteringen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa 2020-strategien og til det europæiske semester;

K.  der henviser til, at taskforcen for bedre gennemførelse har bidraget til at mindske flaskehalse og forsinkelser i tildelingen af midler;

Deling af resultater, kommunikation og synlighed

1.  bemærker, at Europa befinder sig i en vanskelig fase i økonomisk, social og politisk henseende, således at der mere end nogensinde er brug for en effektiv investeringspolitik, der er orienteret mod vækst og beskæftigelse, er tæt på borgerne og bedre egnet til at opfylde specifikke territoriale behov, og at en sådan politik bør søge at tackle arbejdsløsheden og de sociale uligheder i Unionen og dermed skabe europæisk merværdi; mener, at EU for at genvinde borgernes tillid må indlede tilpasningsprocesser, der tager sigte på at opfylde de krav, som er omhandlet i artikel 9 i TEUF;

2.  bemærker, at samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 er blevet grundigt omarbejdet, hvilket kræver en mentalitetsændring og nye arbejdsmetoder på alle forvaltningsniveauer, herunder i form af tværgående koordination og inddragelse af interessenter samt i muligt omfang lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD); påpeger, at den seneste tids fremadrettede og eksemplariske reformer ofte ignoreres, og at samhørighedspolitikken ofte stadig opfattes som en traditionel udgiftspolitik frem for som en udviklings- og investeringspolitik, der giver konkrete resultater;

3.  mener, at den centrale kommunikation omkring projekter under samhørighedspolitikken bør fokusere på europæisk merværdi, solidaritet og synligheden af succeshistorier, samtidig med at man fremhæver vigtigheden af at udveksle bedste praksis og tage ved lære af projekter, der ikke når deres mål; finder det vigtigt, at kommunikationen omkring ESI-fondene moderniseres og intensiveres; understreger behovet for at identificere og gennemføre nye redskaber til at formidle resultaterne af samhørighedspolitikken; mener, at det er nødvendigt at investere i regional efterretnings- og dataindsamling som led i en vedvarende indsats for at oprette og ajourføre databaser under hensyn til lokale og regionale behov, særlige forhold og prioriteter, som det er tilfældet med den allerede eksisterende S3-platform, hvilket vil sætte den interesserede offentlighed i stand til effektivt at kontrollere projekternes europæiske merværdi;

4.  understreger, at der for at forbedre kommunikationen om og synligheden af ESI-fondene må lægges større vægt på interessenters og modtageres deltagelse og på en meningsfuld inddragelse af borgerne i samhørighedspolitikkens udformning og implementering; opfordrer derudover indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og byerne til at kommunikere mere om både samhørighedspolitikkens resultater og de indhøstede erfaringer og til at fremlægge en koordineret og målrettet handlingsplan;

Tematisk koncentration

5.  hilser den tematiske koncentration velkommen, da den har vist sig at være et nyttigt værktøj til at skabe en mere målrettet politik og større effektivitet for EU's prioriteter og Europa 2020-strategien og derigennem har styrket processen med at omdanne viden til innovation, vækst og beskæftigelse; opfordrer derfor medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at træffe klare afgørelser om investeringsprioriteringer og udvælge projekter på grundlag af prioriteterne for ESI-fondene samt til at anvende strømlinede og effektive gennemførelsesprocesser;

6.  påpeger, at en analyse af den tematiske koncentration bør specificere, hvordan medlemsstaternes strategiske valg og fordelingen af ressourcer på tværs af tematiske målsætninger opfylder de forskellige territoriers specifikke behov; beklager, at dette aspekt fremgår ikke fremgår særlig tydeligt af Kommissionens artikel 16 -rapport;

7.  mener, at resultaterne og de gavnlige virkninger af samhørighedspolitikken skal formidles mere effektivt, ikke mindst for at genoprette tilliden til det europæiske projekt;

8.  fastholder, at samhørighedspolitikken fortsat bør have et tematisk fokus, samtidig med at der tillades en så høj grad af fleksibilitet, at det er muligt at tage hensyn til de særlige behov i hver enkelt region, herunder navnlig de mindre udviklede regioner, som fastlagt i forordningerne; opfordrer til at blive ved med at investere ESI-fondsmidler i overgangsregioner for at bevare de resultater, der er opnået med de midler og tiltag, der allerede er sat ind;

9.  understreger især, at der bør tages hensyn til forholdene i byområder eller landdistrikter, regioner med udviklingsefterslæb, overgangsregioner og regioner med permanente naturlige eller geografiske handicap, og at der bør udformes passende støttepolitikker for udviklingen af disse områder, som uden samhørighedspolitikken måske ville være ude af stand til at indhente de mere udviklede regioner; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og udvide strategierne til gennemførelse af dagsordenen for byerne i samarbejde med lokale myndigheder og storbyregioner, der anses for EU-vækstcentre; minder i denne forbindelse om, at det er vigtigt at give medlemsstaterne og regionerne tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne løfte nye politikudfordringer såsom indvandring (uden at glemme de oprindelige og fortsat relevante mål med samhørighedspolitikken og regionernes specifikke behov) samt den digitale dimension af samhørighedspolitikken i bred forstand (herunder spørgsmålene om IKT og bredbåndsadgang, der er knyttet til fuldførelsen af det digitale indre marked); gør opmærksom på, at ESI-fondene har en vigtig rolle at spille i gennemførelsen af strategierne for energiunionen og den cirkulære økonomi og opfyldelsen af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer;

10.  mener, at der bør fokuseres mere på subregionale områder med en betydelig ophobning af problemer, der ofte findes i fattigdomslommer, ghettosamfund og belastede kvarterer med en overrepræsentation af marginaliserede grupper såsom romaer;

11.  støtter den gradvise ændring af fokus fra støtte til større infrastrukturelle projekter hen imod stimulering af vidensøkonomi, innovation og social integration samt kapacitetsopbygning og myndiggørelse af aktører, herunder fra civilsamfundet, i samhørighedspolitikken, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i mindre udviklede regioner, som stadig har brug for støtte til infrastrukturudvikling og for hvilke markedsbaserede løsninger ikke altid er mulige, og til det faktum, at den enkelte medlemsstat bør have tilstrækkeligt råderum til at kunne foretage investeringer i henhold til sine egne prioriteter, som fastsat i partnerskabsaftalerne, for at fremme sin økonomiske, sociale og territoriale udvikling;

12.  er af den opfattelse, at ESI-fondene, herunder navnlig programmerne for europæisk territorialt samarbejde, bør anvendes til at skabe og fremme kvalitetsjob samt livslang læring og erhvervsuddannelse og faglige (efter-)uddannelsessystemer, herunder skoleinfrastruktur, af høj kvalitet for at sætte arbejdstagere i stand til, under gode forhold, at tilpasse sig til den ændrede virkelighed på arbejdsmarkedet, samt stimulere bæredygtig vækst, konkurrenceevne, udvikling og fælles velstand, der tilsigter at opnå et socialt retfærdigt, bæredygtigt og inklusivt Europa, samtidig med at der sættes fokus på de mindst udviklede områder og sektorer med strukturelle problemer og ydes støtte til de mest sårbare og udsatte grupper i samfundet, navnlig unge (i kombination med programmer såsom Erasmus+) og de mennesker, der har færrest færdigheder eller kvalifikationer, ligesom de bør anvendes til at øge beskæftigelsen gennem den cirkulære økonomi og forhindre skolefrafald; påpeger, at ESF er et instrument, som understøtter gennemførelsen af politikker af offentlig interesse;

13.  finder det betænkeligt, at arbejdsløsheden – navnlig blandt unge og kvinder samt i landdistrikterne – fortsat er meget høj i mange medlemsstater på trods af alle bestræbelser, og mener, at samhørighedspolitikken også skal give bud på en løsning på dette problem; henstiller til Kommissionen, at den er mere opmærksom på samhørighedspolitikkens betydning for fremme af beskæftigelsen og mindskelse af arbejdsløsheden; bemærker i den forbindelse, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er blevet integreret i 34 ESF-programmer i de 20 støtteberettigede medlemsstater, hvorved unge arbejdsløse har fået mulighed for at få gavn af ungdomsinitiativet med henblik på at få anerkendt deres færdigheder og kvalifikationer; er dog bekymret over den forsinkede start på gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og over den måde, hvorpå ungdomsgarantien implementeres i visse regioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at opnå betydelige og håndgribelige virkninger af de investerede midler på en hurtig og effektiv måde, navnlig hvad angår de midler, som stilles til rådighed i form af forskudsbetalinger, og sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennemføres korrekt og sikrer anstændige arbejdsvilkår for unge arbejdstagere; opfordrer især til, at der tages højde for erhvervslivets reelle behov, når ESI-fondsmidler anvendes til uddannelsesformål, således at der kan skabes reelle jobmuligheder og opnås langsigtet beskæftigelse; mener, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, social inklusion og de demografiske udfordringer, som Europa står over for i dag og på mellemlang sigt, bør være de områder, som samhørighedspolitikken primært bør fokusere på; opfordrer til at opretholde ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter 2016 med henblik på at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, samtidig med at det gøres til genstand for en grundig operationel analyse med henblik på at kunne foretage de tilpasninger, som er nødvendige for at gøre det mere effektivt;

14.  finder det stærkt betænkeligt, at Kommissionen hvad angår ungdomsgarantiordningen, som i 2014-2020 vil modtage i alt 12,7 mia. EUR fra ESF og det særlige ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, og som på grund af denne finansiering allerede betragtes som drivkraften bag bestræbelserne på at sætte skub i ungdomsbeskæftigelsen, ikke har foretaget en cost-benefit-analyse, hvilket ellers er en standardprocedure ved alle større initiativer fra Kommissionens side; påpeger, at der følgelig mangler oplysninger om de potentielle samlede omkostninger ved gennemførelsen af garantiordningen i hele EU, og at der – som Revisionsretten har understreget – er en risiko for, at det samlede finansieringsbeløb er utilstrækkelig;

15.  understreger vigtigheden af kommunikation, navnlig digital kommunikation, således at informationen om mulighederne for at få hjælp til at finde en uddannelse, en praktikplads eller et arbejde på områder, der medfinansieres med EU-midler, kan nå ud til så mange unge mennesker som muligt; opfordrer til at øge informationen om portaler som DROP'PIN og EURES og til at øge unge menneskers muligheder for mobilitet inden for det indre marked, der betragtes som det største uudnyttede potentiale i kampen mod arbejdsløsheden i EU;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder konventionen om rettigheder for personer med handicap, når de gennemfører projekter med støtte fra ESI-fondene, herunder målsætningen om, at personer med handicap frem for at bo på institutioner skal integreres i lokalsamfundet;

17.  minder om, at færdiggørelsen af det centrale TEN-T-net udgør en prioritet i den europæiske transportpolitik, og at ESI-fondene er et meget vigtigt redskab til gennemførelsen af dette projekt; understreger behovet for at udnytte potentialet i ESI-fondene til at knytte potentialet i TEN-T's hovednet og samlede net sammen med regionale og lokale transportinfrastrukturer; anerkender vigtigheden af Samhørighedsfonden til forbedring af infrastruktur og konnektivitet i Europa og fastholder betydningen af, at denne fond bevares i den nye finansielle ramme efter 2020;

18.  understreger, at transportens multimodale karakter bør være en vigtig faktor ved vurderingen af infrastrukturprojekter, der finansieres af ESI-fondene, men at den ikke bør være det eneste kriterium for vurdering af projektforslag, navnlig hvis der er tale om medlemsstater med store investeringsbehov på transportinfrastrukturområdet;

19.  understreger behovet for at opretholde traditionelle erhverv, herunder håndværkstraditioner og hertil knyttede færdigheder, og for at udvikle strategier for at stimulere vækstmulighederne for iværksættere inden for traditionelle erhverv med henblik på at bevare den kulturelle identitet inden for disse erhverv; henleder opmærksomheden på betydningen af at støtte arbejde, som har tilknytning til faglig uddannelse af og mobilitet for unge håndværkere;

Forhåndsbetingelser

20.  understreger, at en effektiv overvågning af forhåndsbetingelser er nødvendig for at kunne registrere den gjorte indsats og de opnåede resultater; mener, at forhåndsbetingelserne, navnlig forhåndsbetingelsen om forsknings- og innovationsstrategierne for intelligent specialisering (RIS3), har vist deres værd, og foreslår, at de forbedres yderligere; påpeger, at der bør lægges mere vægt på styrkelsen af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder;

21.  henleder opmærksomheden på, at en væsentlig andel af forhåndsbetingelserne endnu ikke er blevet opfyldt; opfordrer derfor til, at der foretages en analyse af den aktuelle situation og træffes målrettede foranstaltninger til at modvirke dette, uden at det går ud over den optimale udnyttelse af midlerne eller gør samhørighedspolitikken mindre effektiv;

Resultatbaseret budgettering

22.  understreger, at den lovgivningsmæssige ramme for 2014-2020 og partnerskabsaftalerne har givet samhørighedsprogrammerne et stærkt resultatorienteret fokus, og at denne fremgangsmåde også kan tjene som eksempel for andre udgiftsområder i EU-budgettet; påskønner indførelsen af fælles indikatorer, som vil gøre det muligt at måle og benchmarke resultater; mener, at arbejdet med indikatorer skal videreføres for at forbedre dokumentationen af ESI-fondenes udgifter og optimere udvælgelsen af projekter;

23.  påpeger, at en vigtig nyskabelse har været indførelsen af tematisk koncentration, hvor investeringerne er rettet mod specifikke mål og prioriteringer, der svarer til resultatindikatorer og mål, som specifikt er vedtaget for samtlige temaer;

24.  minder om, at der er indført en resultatreserve for hver medlemsstat bestående af 6 % af de ressourcer, der er afsat til ESI-fondene; minder om, at reserven på grundlag af de nationale rapporter fra 2017 og resultatgennemgangen i 2019 kun skal tildeles de programmer og prioriteringer, for hvilke delmålene er nået; opfordrer til fleksibilitet for så vidt angår iværksættelsen af nye forpligtelser over resultatreserven, når programmerne har nået deres mål og delmål i de kommende år; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt resultatreserven reelt skaber merværdi eller blot fører til mere bureaukrati;

Det europæiske semester

25.  konstaterer, at medlemsstaterne har vurderet, at over to tredjedele af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget i 2014, er relevante for de samhørighedspolitiske investeringer, og bemærker med tilfredshed, at de har taget dette i betragtning i deres programprioriteter; erkender, at de landespecifikke henstillinger i den nærmeste fremtid kan udløse ændringer af ESI-fondsprogrammerne med henblik på at sikre støtte til strukturreformer i medlemsstaterne; påpeger, at de landespecifikke henstillinger og de nationale reformprogrammer udgør et klart bindeled mellem ESI-fondene og processerne i det europæiske semester;

26.  understreger betydningen af at etablere en afbalanceret forbindelse mellem samhørighedspolitikken og det europæiske semester, som begge arbejder hen imod de samme mål i Europa 2020-strategien, uden at det går ud over opnåelsen af de mål om økonomisk, social og territorial samhørighed med henblik på at mindske skævheder, som er fastlagt i traktaterne; er af den opfattelse, at vi bør genoverveje rationalet bag suspenderingen af betalinger fra ESI-fondene i tilfælde af afvigelse fra det europæiske semesters mål, da dette kan virke mod hensigten om at fremme vækst og jobskabelse;

Synergier og finansielle instrumenter

27.  bemærker, at anvendelsen af finansielle instrumenter er understøttet i de lovgivningsmæssige rammer for ESI-fondene for perioden 2014-2020; understreger imidlertid, at anvendelsen af tilskud fortsat er uundværlig; bemærker, at man øjensynlig sigter på et gradvist skift fra tilskud til lån og garantier; fremhæver, at denne tendens er forstærket i investeringsplanen for Europa og i den nyligt oprettede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); bemærker ligeledes, at anvendelsen af flerfondstilgangen ser ud til fortsat at volde vanskeligheder; understreger, i betragtning af kompleksiteten af disse instrumenter, den afgørende betydning af at yde de regionale og lokale institutioner passende støtte til uddannelse af de embedsmænd, der skal forvalte dem; påpeger, at finansielle instrumenter kan tilbyde løsningsmodeller for en effektiv udnyttelse af EU-budgettet ved sammen med tilskud at bidrage til investeringer, der kan stimulere økonomisk vækst og skabe bæredygtige job;

28.  påpeger, at der forfølges en særskilt dagsorden med EFSI, der fremstilles som en succeshistorie for så vidt angår hurtig gennemførelse og resultater i forbindelse med eksisterende aktiviteter, på trods af betydelige mangler såsom manglende additionalitet; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at tilvejebringe konkrete oplysninger om EFSI's indvirkning på væksten og beskæftigelsen og til efter evalueringen at fremlægge indsigter, som kan gøre det muligt at udnytte ESI-fondene mere effektivt i den nye programmeringsperiode fra 2021 og fremefter; anmoder om, ud over Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 2/2016(14), at få forelagt en analyse af EFSI's bidrag til målene for ESI-fondene og en status over, hvad EFSI har opnået med hensyn til sine egne prioriteter;

29.  bemærker imidlertid, at der savnes dokumentation for de resultater, der er opnået ved hjælp af finansielle instrumenter, og at der kun er en svag forbindelse mellem disse finansielle instrumenter og EU's overordnede mål og prioriteter;

30.  bemærker, at Kommissionens artikel 16-rapport ikke indeholder mange oplysninger om koordination og synergi mellem forskellige programmer og med instrumenter inden for andre politikområder, og at den navnlig ikke altid har fremlagt pålidelige data om de forventede resultater af programmerne under ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; understreger, at det faktum, at der findes en fælles forordning for de fem ESI-fonde, har øget synergien mellem dem, herunder i anden søjle af den fælles landbrugspolitik; er overbevist om, at synergierne med andre politikker og instrumenter, herunder EFSI og andre finansielle instrumenter, bør styrkes for at maksimere investeringernes virkninger; påpeger, at statsstøttereglerne gælder for ESI-fondene, men ikke for EFSI eller Horisont 2020, og at dette giver problemer med hensyn til at øge synergien mellem fondene, programmerne og instrumenterne; understreger, at det for at sikre den nødvendige komplementaritet og synergi mellem EFSI, de finansielle instrumenter og ESI-fondene er vigtigt, at spørgsmålet om statsstøttereglerne undersøges yderligere, så det kan præciseres, forenkles og tilpasses i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at give forvaltningsmyndighederne omfattende vejledning om, hvordan EFSI kan kombineres med instrumenter med delt og direkte forvaltning, herunder ESI-fondene, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020;

31.  slår til lyd for en fortsat afbalanceret anvendelse af finansielle instrumenter i det omfang, de har en merværdi og ikke er til skade for den traditionel støtte under samhørighedspolitikken; understreger imidlertid, at dette kun bør finde sted efter en omhyggelig vurdering af de finansielle instrumenters bidrag til opfyldelsen af samhørighedspolitikkens mål; fremhæver, at alle regioner skal gøre brug af en række forskellige finansieringskilder, idet tilskud dog fortsat er det mest egnede instrument til at opnå vækst og beskæftigelse i visse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe incitamenter til at sikre, at forvaltningsmyndighederne er fuldt informerede om mulighederne for at anvende finansielle instrumenter og om disses anvendelsesområde, og til at analysere udgifterne til forvaltning af tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand i forbindelse med programmer med delt og central forvaltning; understreger, at klare, konsekvente og målrettede regler for finansielle instrumenter, der kan bidrage til at forenkle forberedelses- og gennemførelsesprocessen for fondsforvaltere og støttemodtagere, er afgørende for at forbedre den effektive gennemførelse af dem; henleder opmærksomheden på den kommende initiativbetænkning fra sit Regionaludviklingsudvalg med titlen "Det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik" (2016/2302(INI));

Forenkling

32.  bemærker, at et af de vigtigste mål for programmeringsperioden 2014-2020 er yderligere forenkling for modtagerne af støtte fra ESI-fondene, og erkender, at forenkling er en af de centrale forudsætninger for en bedre adgang til finansiering;

33.  konstaterer med tilfredshed, at den nye moderniserede lovgivningsramme for ESI-fondene giver nye muligheder for forenkling med hensyn til fælles regler for støtteberettigelse, omkostningsmuligheder og e-governance; beklager imidlertid, at Kommissionens meddelelse i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser ikke indeholder nogen specifikke oplysninger om anvendelsen af "forenklede omkostningsmuligheder"; understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at udnytte de forenklede omkostningsmuligheders fulde potentiale for så vidt angår lempelse af administrative byrder; bemærker, at der stadig er behov for væsentlige forenklinger for både støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder, med særlig fokus på offentlige indkøb, projektforvaltning og revision under og efter de pågældende aktiviteter;

34.  opfordrer Kommissionen til at foretage en løbende vurdering af de administrative byrder, herunder navnlig komponenter såsom tid, omkostninger og papirarbejde, der er forbundet med EU-støtte i form af såvel tilskud som finansielle instrumenter på grundlag af dokumentationen for resultaterne fra perioden 2007-2013 og begyndelsen af den nye periode fra 2014;

35.  anbefaler i forbindelse med den kommende programmeringsperiode, der begynder i 2021, at alle forvaltningsniveauer arbejder hen imod et system med én enkelt revision ved at fjerne overlappende kontroller udført på forskellige forvaltningsniveauer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere omfanget og den retlige status af de eksisterende retningslinjer på tværs af ESI-fondene samt, i tæt samarbejde med forvaltningsmyndighederne og alle relevante revisionsmyndighedsniveauer, at udarbejde en fælles fortolkning af revisionsspørgsmål; fastholder, at der er behov for yderligere skridt i retning af forenkling, herunder navnlig i programmer rettet mod unge, ved bl.a. at indføre større proportionalitet i kontrollerne; glæder sig over de foreløbige resultater af arbejdet i gruppen på højt plan om forenkling, som er nedsat af Kommissionen;

36.  anbefaler, at der fastlægges procedurer for udarbejdelse af operationelle programmer og for forvaltning, især hvad angår de talrige territoriale samarbejdsprogrammer;

Administrativ kapacitet

37.  bemærker, at medlemsstaterne har forskellige administrative kulturer og præstationsniveauer i deres politiske rammer, hvilket forhåndsbetingelserne skulle gøre det lettere at sætte sig ud over; understreger behovet for at gøre styrkelsen af den administrative kapacitet til en prioritet i forbindelse med samhørighedspolitikken og det europæiske semester, især i medlemsstater med en lav udnyttelse af midlerne; bemærker, at det er nødvendigt at yde teknisk, faglig og praktisk bistand til medlemsstater, regioner og kommuner i forbindelse med støtteansøgninger; glæder sig over Jaspers-facilitetens effekt og fastholder, at dårlig investeringsplanlægning medfører store forsinkelser i gennemførelsen af projekter og ineffektiv udnyttelse af midlerne;

38.  påpeger, at den langsomme opstart af visse programmer, manglende kapacitet til forvaltning af komplekse projekter, de konstaterede forsinkelser i færdiggørelsen af projekter, den administrative byrde i medlemsstaterne, overregulering og fejl i procedurerne for offentlige indkøb er de vigtigste hindringer for gennemførelsen af samhørighedspolitikken; anser det for afgørende at identificere og forenkle de unødigt komplekse processer og procedurer i den delte forvaltning, der skaber yderligere byrder for myndigheder og støttemodtagere; påpeger, at den administrative kapacitet løbende skal forbedres, overvåges og styrkes; er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at anvende funktionelle og fleksible e-forvaltningsløsninger samt forbedre informationen og koordineringen mellem medlemsstaterne; understreger desuden behovet for større fokus på uddannelse af det administrative personale;

39.  påpeger, at skræddersyede lovgivningsmæssige rammer, betingelser og løsninger (som f.eks. Taiex Regio Peer-2-Peer-udvekslingsmekanismen mellem de forskellige regioner), der sigter på forenkling, kan adressere de behov og udfordringer, som de forskellige regioner står over, på en mere effektiv måde, når det drejer sig om administrativ kapacitet;

Europæisk territorialt samarbejde

40.  understreger, at det europæiske territoriale samarbejde – navnlig med hensyn til målet om udligning af uligheder mellem grænseregioner – har en europæisk merværdi, som bør afspejles i en forhøjelse af bevillingerne til dette samhørighedspolitiske mål, der bør ske hurtigst muligt; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at yde den nødvendige medfinansiering; understreger behovet for at bevare dette instrument som et af kerneelementerne i samhørighedspolitikken efter 2020;

41.  understreger betydningen af makroregionale strategier, der har vist sig at være nyttige instrumenter til fremme af det territoriale samarbejde og den økonomiske udvikling i de berørte områder; fremhæver den afgørende rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for en vellykket gennemførelse af de foranstaltninger, der indgår i disse strategier;

42.  anbefaler en mere intensiv anvendelse af det ændrede og udvidede retlige instrument EGTS som grundlag for territorialt samarbejde;

43.  foreslår, at der oprettes en permanent forbindelse mellem RIS3 og interregionalt samarbejde på EU-plan, så vidt muligt i form af et permanent element i Interreg-programmet;

44.  understreger, at princippet om resultatorientering kræver, at Interreg-programmerne sikrer et samarbejde af høj kvalitet på projektniveau og tilpasning af evalueringsmetoder og kriterier for at tage hensyn til den specifikke karakter af hvert enkelt program; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at arbejde sammen og udveksle information og god praksis for at sikre, at princippet om resultatorientering gennemføres så effektivt og målrettet som muligt, idet der tages hensyn til det europæiske territoriale samarbejdes særlige karakteristika;

45.  understreger det potentiale, der ligger i at anvende finansielle instrumenter som supplement til tilskud i Interreg-programmer med henblik på at bidrage til støtten til SMV'er og udviklingen af forskning og innovation gennem øgede investeringer, oprettelse af nye arbejdspladser, opnåelse af bedre resultater og forøgelse af projekternes effektivitet;

46.  beklager den ringe offentlige bevidsthed om og synlighed af programmerne for europæisk territorialt samarbejde og opfordrer til en mere effektiv formidling af resultaterne af afsluttede projekter; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at etablere mekanismer og brede institutionaliserede platforme for samarbejde for at forbedre synligheden og bevidstgørelsen; opfordrer Kommissionen til at kortlægge de hidtidige resultater af de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og projekter;

Partnerskabsprincippet og flerniveaustyring

47.  udtrykker sin påskønnelse af den adfærdskodeks, der blev aftalt under forhandlingerne om den nuværende finansieringsperiode, og som indeholder minimumsstandarderne for et velfungerende partnerskab; konstaterer, at kodeksen har forbedret gennemførelsen af partnerskabsprincippet i de fleste medlemsstater, men beklager, at mange medlemsstater har centraliseret store dele af forhandlingen og gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer; understreger behovet for aktivt at inddrage de regionale og lokale myndigheder og andre interesserede parter på alle stadier, og opfordrer derfor til, at deres reelle deltagelse fremover garanteres i forhandlings- og gennemførelsesprocessen i forbindelse med landenes specifikke strukturer; mener, at overcentralisering og manglende tillid også har spillet en rolle for den forsinkede gennemførelse af ESI-fondene, idet nogle medlemsstater og forvaltningsmyndigheder er mindre indstillede på at give de lokale og regionale myndigheder større ansvar for forvaltningen af EU-midler;

48.  understreger, at der er behov for afklaring fra Kommissionens side vedrørende medlemsstaternes og regionernes resultater for så vidt angår principperne i artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser, med særlig vægt på spørgsmålet om, hvordan en forvaltningsmyndighed kan tilskyndes til i fuldt omfang at anvende partnerskabsprincippet; understreger, at fælles ejerskab er en forudsætning for en større anerkendelse af EU's samhørighedspolitik;

49.  støtter Kommissionens nye strategi om at etablere særlige arbejdsgrupper, dvs. projektgrupper, der skal sikre en bedre forvaltning af ESI-fondene i medlemsstaterne, og opfordrer til, at denne strategi udvikles yderligere;

50.  understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik skal omfatte støtteforanstaltninger, der kan hjælpe flygtninge med at integrere sig effektivt på EU's arbejdsmarked og derigennem fremme økonomisk vækst og bidrage til at sikre den generelle sikkerhed i EU;

Den fremtidige samhørighedspolitik

51.  understreger, at ESI-fondene bidrager til BNP, beskæftigelse og vækst i mange medlemsstater, hvilket er væsentligt elementer, der skal tages i betragtning i den syvende samhørighedsrapport, som forventes i 2017; påpeger endvidere, at store investeringer i de mindre udviklede regioner også bidrager til BNP i de mere udviklede medlemsstater; er af den opfattelse, at såfremt artikel 50 i TEU formelt aktiveres af den britiske regering, bør den 7. samhørighedsrapport også tage hensyn til de mulige virkninger af "Brexit" på strukturpolitikken;

52.  er af den opfattelse, at BNP ikke nødvendigvis er det eneste legitime indikator, når der skal fastlægges en retfærdig fordeling af midlerne, og at specifikke territoriale behov og betydningen af de aftalte programprioriteter for udvikling af programområderne også bør tages i betragtning, når den fremtidige fordeling af midlerne skal fastlægges; anser det for vigtigt, at man fremover overvejer at indføre nye dynamiske indikatorer, der kan supplere BNP; bemærker, at mange regioner i EU har høj arbejdsløshed og faldende befolkningstal; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle og indføre en "demografisk indikator";

53.  minder om, at en betragtelig del af de offentlige investeringer foretages på regionalt og lokalt niveau; understreger, at det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) ikke må begrænse de lokale og regionale myndigheders evne til at foretage nødvendige investeringer, da dette vil forhindre medlemsstaterne i at yde medfinansiering til projekter, der er berettigede til strukturfondsstøtte, hvorved de bliver ude af stand til at udnytte denne vigtige finansieringskilde, der kunne hjælpe dem med at finde vej ud af den økonomiske krise og kickstarte væksten og beskæftigelsen; opfordrer kraftigt Kommissionen til at tage den strengt årsbaserede tilgang, som ENS anvender, op til overvejelse, således at offentlige udgifter, der finansieres over ESI-fondene, kan betragtes som investeringer og ikke blot som gæld eller driftsudgifter;

54.  understreger, at det europæiske territoriale samarbejde, som bidrager til det bredere princip om territorial samhørighed, der blev indført med Lissabontraktaten, kan forbedres; opfordrer derfor alle interesseparter, der er involveret i forhandlingerne om den fremtidige politik, til at styrke denne dimension af den territoriale samhørighed; opfordrer Kommissionen til at give det europæiske territoriale samarbejde den nødvendige vægt i den 7. samhørighedsrapport;

55.  mener, at den tematiske koncentration skal fastholdes fremover, eftersom den har bevist sin gennemførlighed; forventer, at Kommissionen forelægger en oversigt over de resultater, der er opnået takket være tematisk koncentration inden for samhørighedspolitikken;

56.  er overbevist om, at den fremtidige resultatorienterede samhørighedspolitik skal være baseret på data og indikatorer, der egner sig til at måle indsatser samt opnåede resultater og virkninger, samt erfaringer på regionalt og lokalt plan inden for området (resultatbaseret budgettering, forhåndsbetingelser og tematisk koncentration), eftersom dette giver klare praktiske retningslinjer for de lokale og regionale myndigheder – herunder dem, der hidtil ikke har forsøgt at anvende denne tilgang – for gennemførelsen af dens principper;

57.  understreger, at der fremover vil være behov for en hurtigere udnyttelse af de disponible midler og en mere afbalanceret udvikling i udgifterne i løbet af programmeringscyklussen, bl.a. for at undgå den hyppige brug af "retrospektive projekter", som ofte har til formål at undgå automatisk frigørelse af bevillinger ved udgangen af programmeringsperioden; er af den opfattelse, at gennemførelsen af OP'erne efter vedtagelsen af forordningen om fælles bestemmelser og de fondsspecifikke forordninger i den næste finansieringsperiode fra 2021 vil kunne påbegyndes hurtigere, eftersom medlemsstaterne allerede vil have erfaringer med en resultatorienteret politik efter den indsats, der er gjort i forbindelse med samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020; påpeger i den henseende, at medlemsstaterne bør undgå forsinkelser i udpegelsen af forvaltningsmyndighederne for OP'erne;

58.  insisterer på, at lovgivningsprocessen i forbindelse med vedtagelsen af den næste FFR bør afsluttes inden udgangen af 2018, således at de lovgivningsmæssige rammer for den fremtidige samhørighedspolitik kan vedtages hurtigt herefter og træde i kraft straks den 1. januar 2021;

59.  mener, at samhørighedspolitikken fortsat bør omfatte alle medlemsstater og alle Europas regioner, og at en forenkling af ordningerne for adgang til EU-finansiering er en væsentlig forudsætning for politikkens fremtidige succes;

60.  mener, at innovationsånd og intelligent specialisering sammen med bæredygtig udvikling fortsat skal være en vigtig drivkraft for samhørighedspolitikken; understreger, at intelligent specialisering bør være en vigtig mekanisme i den fremtidige samhørighedspolitik;

61.  understreger den høje risiko for ophobning af betalingsanmodninger under udgiftsområde 1b i anden del af den nuværende FFR og opfordrer til, at der stilles et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger til rådighed hvert år frem til slutningen af den nuværende FFR med henblik på at forhindre en ny pukkel af ubetalte regninger; understreger med dette for øje behovet for, at de tre EU-institutioner udvikler og aftaler en ny fælles betalingsplan for 2016-2020, der bør tilsikre en klar strategi for indfrielse af alle betalingsbehov frem til udgangen af den nuværende FFR;

62.  anbefaler Kommissionen at analysere den reelle virkning af ESI-fondenes investeringer i den foregående programmeringsperiode samt det omfang, hvori de europæiske målsætninger er blevet nået gennem de investerede midler, og drage konklusioner vedrørende positive og negative erfaringer, som et udgangspunkt for at øge investeringsprocessens merværdi;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget og til medlemsstaternes regeringer og nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(7) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.
(8) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0217.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0311.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.
(12) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 94.
(13) EUT C 313 af 22.9.2015, s. 31.
(14) Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 2/2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 og Kommissionens ledsagende evaluering efter artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik