Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2329(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0017/2017

Indgivne tekster :

A8-0017/2017

Forhandlinger :

PV 02/03/2017 - 3
CRE 02/03/2017 - 3

Afstemninger :

PV 02/03/2017 - 6.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0063

Vedtagne tekster
PDF 254kWORD 54k
Torsdag den 2. marts 2017 - Bruxelles
Gennemførelsen af programmet Europa for Borgerne
P8_TA(2017)0063A8-0017/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (2015/2329(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvoraf det fremgår, at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", at "institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt", og de "fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet",

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–   der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(2),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af programmet "Europa for Borgerne" 2007-2013 (COM(2015)0652),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0017/2017),

A.  der henviser til, at programmet Europa for Borgerne er et enestående og højst symbolsk program, idet det fungerer som en øvelse i at lytte til civilsamfundets debat, stimulerer kritisk tænkning om det europæiske projekt, dets historie og om de bevægelser og idéer, der har fremmet det, og idet det bidrager til et bedre kendskab til beslutningsprocessen i EU ved at forbedre betingelserne for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan;

B.  der henviser til, at programmet Europa for Borgerne har til formål at styrke en følelse af EU-borgerskab, øge den gensidige tolerance og fremme en bedre forståelse af EU, dets oprindelse og udvikling, dets værdier, dets institutioner og kompetencer samt til at fremme en aktiv dialog mellem EU's borgere; der henviser til, at de af programmet omfattede aktiviteter kan betragtes om en del af en uformel livslang uddannelse i medborgerskab;

C.  der henviser til, at kampagnen "1 euro pr. borger" til programmet Europa for Borgerne har til formål at udsende et stærk symbolsk budskab om, at man skal lytte til borgernes stemme i Europa;

D.  der henviser til, at den nuværende forøgelse af euroskepsissen - der kommer til udtryk ved, at anti-europæiske kræfter stille spørgsmålstegn ved selve eksistensen af det europæiske projekt, og som kulminerede for nyligt med afstemningen til fordel for Brexit - understreger betydningen af sådanne programmer og gør det endnu mere nødvendigt at fremme udviklingen af en fælles følelse af europæisk identitet, at reflektere over årsagerne til Den Europæiske Unions tab af troværdighed, at tilskynde til aktivt medborgerskab og at starte en dybtgående debat om europæiske værdier, som bør inddrage hele civilsamfundet og institutionerne selv - samt en oplysningskampagne om, hvordan EU-institutioner fungerer - samtidig med at der sættes fokus på de muligheder, det giver at høre til EU;

E.  understreger, at der, før et land tiltræder Den Europæiske Union, kræves en omfattende og holistisk forberedelse med hensyn til spørgsmål som historiebevidsthed, accept af fortiden og med hensyn til at sikre borgernes aktive deltagelse i samfundslivet i det pågældende land;

F.  der henviser til, at alle EU-institutioner i overensstemmelse med artikel 11 i EU-traktaten er forpligtet til at give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at diskutere deres opfattelse angående alle Unionens arbejdsområder; der henviser til, at denne bestemmelse også omfatter at EU-institutionernes forpligtelser til at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og Kommissionen pligt til at foretager brede høringer af de berørte parter;

G.  der henviser til, at artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastlægger unionsborgerskabets grundlæggende status og angiver de rettigheder, der er knyttet til det, og der henviser til, at en bedre forståelse af EU er en vigtig forudsætning for fuldt ud at nyde godt af disse rettigheder;

H.  der henviser til, at aktivt medborgerskab, undervisning om medborgerskab og interkulturel dialog er afgørende forudsætninger for at opbygge åbne, inklusive og stærke samfund;

I.  der henviser til, at det nuværende program er baseret på artikel 352 i TEUF, som kun giver Parlamentet ret til at give udtryk for sin holdning under godkendelsesproceduren, hvilket Parlamentet gjorde voldsom indsigelse imod på det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsatte forslaget, fordi det står i skarp modsætning til programmets demokratiske natur;

J.  der henviser til, at den efterfølgende evaluering, som Kommissionen foretog, bekræftede relevansen af programmets mål og det faktum, at programmet har givet mulighed for initiativer, der ikke kunne været blevet finansieret på anden måde, fordi det er forskelligt fra andre programmer med hensyn til anvendelsesområde, mål, aktiviteter og målgrupper;

K.  der henviser til, at finansieringsrammen for programmet Europa for Borgerne efter de skæringer i finansieringsrammen, der fulgte af forhandlingerne om de flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, blev reduceret med ca. 29,5 mio. EUR, og der henviser til, at den begrænsede finansieringsramme på 185,47 mio. EUR til programmet kun udgør 0,0171% af FFR;

L.  der henviser til, at medlemsstaterne har vist sig at have en tendens til at trække sig ud af samfinansieringen af disse projekter, og at lokale myndigheder kommer i vanskeligheder, når det drejer sig om EU-projekter med store medfinansieringssatser;

M.  der henviser til, at antallet af projekter, der kunne finansieres i 2014, faldt med næsten 25% i forhold til det tidligere program som følge af nedskæringen af finansieringsrammen;

N.  der henviser til, at ikke-formel og uformel læring samt frivillig arbejde, sport, kunst og kultur frembyder mange muligheder for undervisning i medborgerskab og aktivt medborgerskab;

O.  der henviser til, at der er behov for yderligere synergier med andre programmer og bedre kommunikation med andre GD'er for at mindske overlapning og styrke programmets virkning;

P.  der henviser til, at det findes veldokumenterede værdier ved de eksisterende projekter med venskabsbyer og -kommuner (venskabsbyforbindelser - netværk af byer), som styrker den gensidige forståelse mellem borgerne og fremmer venskab og samarbejde;

De vigtigste konklusioner

1.  fremhæver, at den samlede finansiering, der er til rådighed (185,47 mio. EUR) til det eneste program, som udelukkende er viet europæisk medborgerskab, er ubetydeligt i sammenligning med andre uddannelses- og kulturprogrammer såsom Et Kreativt Europa (1,46 mia. EUR) og Erasmus + (14,7 mia. EUR), hvilket resulterer i, at ansøgerne vil blive skuffet i deres forventninger;

2.  glæder sig over, at programmet Europa for Borgerne, der har til formål at bygge bro over kløften mellem EU-institutionerne og EU-borgerne, tilsyneladende har fungeret godt i den nye finansieringsperiodes første to år med et voksende antal ansøgere, høj projektkvalitet og gedigen projektimplementering;

3.  erkender, at den største hindring for en vellykket gennemførelse af programmet er den utilstrækkelige finansielle bevilling, og beklager, at den er blevet skåret ned med 13,7% under FFR 2014-2020, hvilket har betydet en drastisk reduktion af det antal projekter, der kan finansieres, og at den større efterspørgsel ikke kan imødekommes, hvilket skaber frustration blandt kandidater med værdifulde projekter;

4.  bemærker, at det samlede antal finansierede projekter er for lille til at opfylde programmets ambitiøse mål, og at kun omkring 6 % af projekterne vedrørende europæisk historiebevidsthed og civilsamfundet kunne finansieres i 2015, hvilket er meget lidt i sammenligning med resultaterne for programmet Et Kreativt Europa for samme år (19,64 % for Kultur and 45,6 % for Media); påpeger, at finansieringen til disse to indsatsområder i programmet Europa for Borgerne bør forøges væsentligt i overensstemmelse med programmets ambitioner;

5.  anerkender successen med venskabsbyprojekter over hele EU og opfordrer medlemsstaterne til at fremme ordningen blandt kommunerne og til at lette samarbejdet;

6.  glæder sig over nyhedsbrevet for Europa for Borgerne og den database over finansierede projekter, som Kommissionen har lanceret;

7.  understreger den kendsgerning, at de nationale kontaktpunkter (NCP'er) for Europa for Borgerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge opmærksomheden på programmet og give støtte og vejledning til potentielle ansøgere (navnlig førstegangsansøgere i mållande) samt til europæiske og nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer;

8.  glæder sig over programmets tværfaglige tilgang, det klare og enkle ansøgningsskema og de klare og enkle indberetningskrav samt programmets fokus på specifikke aktiviteter;

9.  glæder sig over, at de prioriteter, der er defineret for programmets to indsatsområder "europæiske historiebevidsthed" og "demokratisk engagement og aktivt medborgerskab", der tidligere blev ændret hvert år, nu er blevet flerårige og vil være gældende for den resterende periode af programmet (2016-2020);

10.  anerkender, at programmets virkning fortsat er forholdsvis stor, hvilket fremgår af den kendsgerning, at skønsmæssigt 1 100 000 deltagere i 2015 var involveret i de 408 projekter, der blev udvalgt; mener også, at det store antal ansøgninger - 2 087 in 2014 and 2 791 in 2015 - og kvaliteten af projekterne tyder på en stor interesse for programmet og på, at det er nødvendigt at afsætte flere menneskelige og økonomiske ressourcer til programmet med henblik på at øge antallet af projekter, der modtager støtte;

Henstillinger

Juridiske aspekter i forbindelse med gennemførelsen

11.  henstiller, at den næste udgave af programmet Europa for Borgerne vedtages med et retsgrundlag, der giver Parlamentet mulighed for at deltage i vedtagelsen af programmet som medlovgiver inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure, på lige fod med Rådet; tilskynder Kommissionen til at overveje mulige løsninger til at nå dette mål;

Finansielle aspekter i forbindelse med gennemførelsen

12.  mener, at projekter af høj kvalitet såsom projekter vedrørende europæisk historiebevidsthed og civilsamfundet (hvoraf kun 6% opnåede støtte i forhold til 19,64% for delprogrammet kultur og 45,6% for delprogrammet Media under programmet Et Kreativt Europa) er blevet afvist på grund af manglende finansiering i programmet Europa for Borgerne; mener, at det i betragtning af den afgørende rolle, som dette program spiller som forudsætning for borgernes deltagelse i det demokratiske liv i EU, vil være nødvendigt med en væsentlig forhøjelse af det nuværende budget for at opnå en højere andel; opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at overveje en samlet finansieringsramme på ca. 500 mio. EUR til EfB-programmet under den næste FFR, hvilket kun udgør 1 EUR pr. borger;

13.  anerkender det fælles mål for og de potentielle synergier mellem det europæiske borgerinitiativ (ECI) og programmet Europa for Borgerne (EfB) med hensyn til at give borgerne mulighed for at deltage direkte i udviklingen af EU's politikker; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at sikre, at ECI ikke finansieres under EfB-programmets begrænsede budget, sådan som det i øjeblikket er tilfældet, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage større del i finansieringen af begge foranstaltninger;

14.  bemærker, at ordningen med et fast beløb eller enhedssats bør tage hensyn til prisforskelle i Europa, som er afhængige af leveomkostningerne i medlemsstaterne; anbefaler, at denne ordning genovervejes, og at forfinansieringen reduceres med henblik på at sikre de finansierede projekters bæredygtighed og give bedre støtte til samarbejde mellem lokalforvaltninger eller organisationer, der ligger langt fra hinanden, og navnlig til at lette inddragelsen af mindre organisationer med begrænset finansiel kapacitet og deltagere med særlige behov;

15.  anmoder Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) om regelmæssigt at vurdere den virkning, som en række budgetmæssige bestemmelser har haft på ansøgere og potentielle støtteberettigede ansøgere; anmoder især om en vurdering af, hvorvidt den reducerede forfinansieringssats (reduceret fra 50 % til 40 % for projekter og fra 80 % til 50 % for driftstilskud og nationale kontaktpunkter), der blev anvendt i 2015 som følge af en akut mangel på betalingsbevillinger, behovet for medfinansiering og anvendelsen af ens parametre uanset de faktiske leveomkostninger og fjern geografisk beliggenhed kan have bragt – og fortsat bringer – visse typer organisationer og specifikke medlemsstater i en ufordelagtig situation; anmoder desuden om, at de udvikler flere strategier for at bringe EU-institutionerne tættere på EU-borgerne og for at forbedre oplysningsindsatsen over for borgerne hvad angår forskellige EU-politikker;

16.  bemærker, at der bør inddrages endnu et parameter i ordningen med et fast beløb eller en enhedssats, således at personer med specielle behov kan tilgodeses mere effektivt, eftersom det er nødvendigt med mange flere ansatte og - ofte - yderligere foranstaltninger, der til gengæld skaber større omkostninger, med henblik på at give personer med handicap mulighed for at deltage;

17.  understreger, at driftstilskud sikrer tilskudsmodtagere (f.eks. tænketanke) uafhængighed og giver mulighed for langtidsplanlægning med henblik på at gennemføre visionsorienterede aktiviteter og udvikle ekspertise; anbefaler anvendelse af specifikke kriterier, indikatorer og årlig indberetning, så der kan føres tilsyn med de fremskridt, der gøres, og for at sikre, at disse finansieringsordninger ikke fører til, at tilskudsmodtagerne bliver afhængige af Kommissionen;

18.  opfordrer Kommissionen og EACEA til offentligt at gøre rede for de udgifter, der er opstået via indsatsområde 3 vedrørende Horisontal aktion - Nyttiggørelse - Analyse, formidling og anvendelse af projektresultater;

19.  opfordrer Kommissionen og EACEA til at medtage en grundig vurdering af den finansielle og budgetmæssige gennemførelse af programmet i den midtvejsevalueringsrapport, der skal foreligge senest den 31. december 2017, og at tage ved lære af denne vurdering med henblik på at omdefinere de fremtidige mål og justere de budgetmæssige krav til programmet i den næste flerårige finansielle ramme;

Aspekter vedrørende koordination og kommunikation

20.  opfordrer Kommissionen til at samle alle nyttige oplysninger vedrørende EfB-programmet (programvejledning, prioriteter, indkaldelser af forslag, igangværende og tidligere projekter, resultater og den lære, der kan uddrages heraf, nyhedsbreve) sammen med alle programmer, aktioner, tilskud og strukturfonde, der falder inden for rammerne af europæisk medborgerskab (såsom det europæiske borgerinitiativ og den europæiske volontørtjeneste) i en samlet, brugervenlig kommunikationsportal (en enkelt samlet onlineplatform), der også er tilgængelig for personer med handicap; anbefaler, at denne platform bruges som et offentligt register over tilskudsmodtagernes kontaktoplysninger og som et redskab til at få adgang til projektbeskrivelserne og til at finde partnere i andre lande;

21.  understreger, at afslåede ansøgninger bør besvares på tilfredsstillende vis med angivelse af årsagerne til afslaget, navnlig når den enhed, der indgav ansøgningen, anmoder om en forklaring; foreslår, at det om muligt overvejes at identificere prioriteter ud fra afslåede ansøgninger af lignende art;

22.  påpeger, at visse mål for programmet "Europa for Borgerne" har samme eller komplementære formål som det europæiske borgerinitiativ, navnlig målet om at inddrage borgerne i EU; mener derfor, at der bør gøres en indsats for at følge en fælles fremgangsmåde til udformning af EU-politikker om aktivt medborgerskab og deltagelsesdemokrati, der støttes af en konsekvent kommunikationsstrategi, for at bringe alle Kommissionens programmer om europæisk medborgerskab under én hat, eventuelt ved at fremme og øge direkte erfaringer og deltagelse på græsrodsniveau;

23.  understreger, at det er nødvendigt at oprette en åben liste over potentielle partnere i hver enkelt medlemsstat med henblik på at fremme partnerskaber mellem dem, der gerne vil have adgang til programmet Europa for Borgerne;

24.  anbefaler ligeledes, at der oprettes en online-platform for de vigtigste organisationer, der arbejder på området for medborgerskab og nyder godt af programmet, med henblik på at samle god praksis, styrke kapaciteten og øge synligheden, når projekterne er afsluttet;

25.  opfordrer Kommissionen til at styrke programmets profil og gøre offentligheden mere opmærksom på dets formål ved at iværksætte en attraktiv kommunikationsstrategi for europæisk medborgerskab - under anvendelse af sociale netværk, radio- og Tv-reklamer og plakater - ved at styrke det lokale engagement i den aktive inddragelse af nationale kontaktpunkter og ved konstant at opdatere indhold og nå ud til nyt publikum i de deltagende lande, med særligt fokus på de lande, hvor deltagelsesniveauet er lavere, og på unge, personer med handicap og sårbare personer;

26.  mener, at programmet også bør tjene til at skabe opmærksomhed om de eksisterende kanaler for direkte deltagelse i Den Europæiske Union såsom det europæiske borgerinitiativ, borgerfora, og offentlige høringer med henblik på at øge borgernes bevidsthed om de muligheder for direkte medindflydelse, som EU’s institutionelle rammer giver;

27.  opfordrer de deltagende lande, der endnu ikke har gjort det, til at udpege et nationalt kontaktpunkt; anbefaler at styrke koordinationen og synergien mellem disse lande, medlemsstaterne og Kommissionen;

28.  erkender, at den største udfordring er at opfylde de nuværende ambitiøse mål med den begrænsede finansiering, der er til rådighed; understreger den betydning, som medlemsstaterne, regionerne og lokalregeringerne har med henblik på at øge programmets effektivitet og popularitet, bl.a. ved at maksimere de nationale kontaktpunkters potentiale via erfaringsudveksling med enheder, der har ansvaret for lignende projekter – f.eks. Erasmus+ og Et Kreativt Europa; opfordrer EACEA til, når det er muligt, at bane vejen for og fremme synergier på tværs af EU-programmer såsom programmerne Et Kreativt Europa, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond med henblik på at forbedre virkningen;

29.  opfordrer Kommissionen til i endnu højere grad at øge sine bestræbelser på administrativ forenkling, i betragtning af at det ofte er vanskelige for især små organisationer at leve op til formelle krav, og at de ikke bør diskrimineres af bureaukratiske årsager;

30.  henstiller, at de midler, der bevilges til kommunikation, ikke anvendes til at dække institutionel formidling af EU's prioriteter, som der i øjeblikket gives mulighed for i artikel 12 i det nuværende program, men at de anvendes til at offentliggøre selve programmet i de deltagende lande, især i de lande, hvor deltagelsesniveauet ikke er så højt;

Programmets fokus og mål

31.  henstiller, at denne flerårige tilgang formaliseres i definitionen af prioriteterne, og at synergierne mellem programmets indsatsområder og komponenter øges i den næste udgave af programmet; understreger, at enhver ændring af programmets struktur bør ske på en sådan måde, at slutbrugerne ikke forvirres, og virkningen af programmet dermed formindskes;

32.  glæder sig over det stærke fokus på borgere og samfundsmæssige aspekter i EU, hvilket giver EU-institutionerne mulighed for direkte at komme i kontakt med det lokale civilsamfund; understreger i forbindelse med programmets prioriteter betydningen af projekter, der fokuserer på de udfordringer, som Europa i øjeblikket står overfor, såsom migration, flygtninge, forebyggelse af radikalisering, fremme af social inklusion, interkulturel dialog, løsning af finansieringsproblemer og identificering af den fælles europæiske kulturarv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem programmets prioriteringer og de politikker, der er knyttet til europæisk medborgerskab, samt de europæiske borgeres dagligliv;

33.  mener, at programmet bør nå ud til et bredere spektrum af deltagere, sikre deltagelse af folk med specielle behov og fremme deltagelse af marginaliserede personer og personer uden stemmeret, herunder migranter, flygtninge og asylansøgere;

34.  mener, at programmet i givet fald bør bygge på eksisterende vellykkede græsrodsinitiativer såsom venskabsbysamarbejde;

35.  fremhæver, at det - inden for indsatsområdet "europæisk historiebevidsthed" - er nødvendigt at udvikle en europæisk identitet, der bør orienteres mod fremtiden og ikke kun mod fortiden, bør være pluralistisk, transkulturel og åben for migrationsstrømme og påvirkninger fra resten af verden, med henblik på at opnå fælles integration, der er baseret på europæiske værdier og Europas sekulære og åndelige arv; understreger, at det er det vigtigt at sikre, at historien ikke anvendes til at splitte, men som en mulighed for at tackle nutidens udfordringer gennem følsomme fortolkninger og veludformede målrettede uddannelsesprogrammer; understreger betydningen af at fremme projekter på tværs af generationerne, der giver mulighed for at udveksle erfaringer mellem den ældre og den yngre generation;

36.  understreger, at det er nødvendigt at fremme projekter, der frembyder nye former for diskussion med borgerne, i en attraktiv form og stil, og med et flerdimensionelt fokus;

37.  foreslår, at Kommissionen hvert år offentliggør en sammenfattende rapport med de vigtigste forslag til forbedring af det europæiske projekt, som fremsættes af deltagerne i de projekter, der finansieres af programmet "Europa for Borgerne";

38.  understreger, at det er nødvendigt at udvide programmet med forslag vedrørende borgernes deltagelse i den demokratiske proces og i EU's beslutningstagning på en måde, der bidrager til at sætte borgerne i stand til at gøre brug af deres rettigheder, f.eks. via gennemførelse af elektronisk demokrati; opfordrer med henblik herpå EU og dets medlemsstater til at udvikle foranstaltninger og politikker til styrkelse af overførbare færdigheder i kritisk og kreativ tænkning samt digitale færdigheder og mediekendskab, inddragelse af deres borgere og fremme af nysgerrighed, især blandt børn og unge, således at de bliver i stand til at træffe informerede afgørelser og bidrage positivt til de demokratiske processer;

39.  påpeger, at deltagelse i programmet af lande, der søger EU-medlemskab, fører til en bedre gensidig forståelse og et tættere samarbejde; anbefaler større internationalisering af programmet ved at opfordre alle lande fra Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande og kandidatlande til at samarbejde med EU's medlemsstater om at ansøge om projekter og opfordrer til et større samarbejde mellem NGO’er fra EU, det østlige og sydlige partnerskab og potentielle kandidatlande med henblik på at bringe EU tættere på borgerne; foreslår at fremme samarbejdet mellem organisationer i EU og i nabolande om europæiske værdier;

40.  understreger, at det er nødvendigt at udvikle venskabsbysamarbejdet, idet der fokuseres på, hvordan de dermed forbundne muligheder, kendskabet til dem og resultaterne heraf bedre kan udnyttes, herunder en passende tildeling af økonomiske midler;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik