Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2140(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0080/2017

Indgivne tekster :

A8-0080/2017

Forhandlinger :

PV 26/04/2017 - 21
CRE 26/04/2017 - 21

Afstemninger :

PV 27/04/2017 - 5.65
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0196

Vedtagne tekster
PDF 234kWORD 64k
Torsdag den 27. april 2017 - Bruxelles Endelig udgave
EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren
P8_TA(2017)0196A8-0080/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren (2016/2140(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 153, 191, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og generel bemærkning nr. 16 fra FN's Komité for Barnets Rettigheder,

–  der henviser til de grundlæggende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne(1),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9(2), hvorved det blev besluttet "at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til inden for den internationale menneskerettighedslovgivning at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter",

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015, "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(3),

–  der henviser til de programmer, der finansieres af FN's fond for bekæmpelse af vold mod kvinder med fokus på at håndtere chikane og vold mod kvinder i tekstilindustrien(4),

–  der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015)(5),

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer fra 2015 for analyse af indvirkningen på menneskerettighederne i konsekvensvurderinger i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(9),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om den private sektor og udvikling(11),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om gennemførelse af det tematiske mål "styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne" – artikel 9, stk. 3 i forordningen om fælles bestemmelser(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(14),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området(15),

–  der henviser til undersøgelsen "Human rights and democracy clauses in the EU's international agreements", som blev offentliggjort i 2005 af Temaafdelingen i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker(16),

–  der henviser til undersøgelsen "EU’s handelspolitik: Fra kønsblind til kønsbevidst?" fra Temaafdelingen i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker(17),

–  der henviser til sin ikkelovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale(18),

–  der henviser til "Sustainability Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and Factory Safety in the Ready-Made Garment and Knitwear Industry in Bangladesh" (en bæredygtighedsaftale, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh),

–  der henviser til ILO's program om forbedring af arbejdsvilkårene i konfektionsindustrien i Bangladesh(19),

–  der henviser til aftalen fra 2013 om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh,

–  der henviser til den samarbejdsaftale, der blev indgået den 25. april 2016 af formanden for Inditex, Pablo Isla, og generalsekretæren for Global Union og IndustriAll, Jyrki Raina, vedrørende ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien,

–  der henviser til konferencen på højt niveau om ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien, som blev afholdt i Bruxelles den 25. april 2016,

–  der henviser til EU's GSP+-ordning(20),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(21),

–  der henviser til "Vision Zero Fund", som blev etableret i 2015 af G7 i samarbejde med ILO for at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i produktionslande,

–  der henviser til det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler(22) og til den nederlandske aftale om bæredygtig beklædning og bæredygtige tekstiler(23),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0080/2017),

A.  der henviser til, at økonomisk udvikling bør gå hånd i hånd med social retfærdighed og god regeringsførelse; der henviser til, at kompleksiteten og opsplitningen af de globale værdikæder kræver komplementære politikker med henblik på at fremme en løbende forbedring for at gøre de globale værdi- og produktionskæder bæredygtige og skabe værdi i forsyningskæderne, samt undersøgelser af virkningen af organisatoriske strukturer i sektoren, koordineringssystemet og netværksmedlemmers forhandlingsstyrke med hensyn til forløbet af disse processer; der henviser til, at der er behov for komplementære ledsageforanstaltninger til beskyttelse mod de potentielle negative virkninger af disse kæder; der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser bør sikres effektiv adgang til retsmidler;

B.  der henviser til, at 60 millioner mennesker på verdensplan arbejder inden for tekstil- og beklædningssektoren, som skaber mange arbejdspladser, især i udviklingslandene;

C.  der henviser til, at tekstilfabrikanter i udviklingslandene konstant udsættes for aggressiv indkøbspraksis fra den internationale engros- og detailhandels side, hvilket også skyldes den voldsomme globale konkurrence;

D.  der henviser til, at ofrene for de tre mest blodige begivenheder i beklædningssektoren (Rana Plaza, Tazreen-fabrikken og Ali Enterprises) har modtaget eller er ved at modtage kompensation for tab af indkomst; der henviser til, at tildelingen af kompensation i dette tilfælde er i overensstemmelse med ILO's konvention nr. 121 og er resultatet af en helt ny form for samarbejde mellem varemærker, fagforeninger, civilsamfundet, regeringer og ILO; der henviser til, at som følge af den udbredte overtrædelse af centrale menneskerettigheder er det stadig sjældent, at der er reel klageadgang;

E.  der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser, hvor europæiske virksomheder er involveret, konfronteres med en lang række hindringer med hensyn til adgangen til domstolsprøvelse, herunder proceduremæssige hindringer for antagelse til realitetsbehandling og fremlæggelse af bevismateriale, ofte uoverkommelige procesomkostninger samt en mangel på klare standarder for virksomheders ansvar for at deltage i krænkelser af menneskerettighederne og manglende klarhed om anvendelsen af EU's regler om international privatret i grænseoverskridende civile tvister;

F.  der henviser til, at det i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er et utvetydigt krav, at EU's handelspolitik bygger på principperne og målene for EU's optræden udadtil, nærmere bestemt de principper om udviklingssamarbejde, som er anført i artikel 208 i TEUF; der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bekræftes, at EU's optræden udadtil bygger på principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten og folkeretten;

G.  der henviser til, at EU er verdens næststørste eksportør af tekstil- og beklædningsprodukter efter Kina med sine ca. 174 000 tekstil- og beklædningsvirksomheder, hvoraf 99 % er små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger omkring 1,7 millioner mennesker; der endvidere henviser til, at mere end en tredjedel (34,3 %, hvilket svarer til en samlet værdi af 42,29 mia. EUR) af det tøj, der er bestemt til anvendelse i Europa, produceres af virksomheder i EU;

H.  der henviser til, at ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen forpligter medlemsstaterne til at respektere og fremme principper og rettigheder i fire kategorier, uanset om de har ratificeret de relevante konventioner, nemlig foreningsfrihed og reel anerkendelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger; afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv; udryddelse af tvangsarbejde og afskaffelse af børnearbejde;

I.  der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger er et middel til at sikre, at løn- og produktivitetsvæksten går hånd i hånd; der imidlertid henviser til, at anvendelsen af ikkestandardiserede former for beskæftigelse i den globale forsyningskæde, herunder brugen af underleverandører og uformelt arbejde, har svækket kollektive overenskomster; der henviser til, at mange arbejdstagere i beklædningssektoren ikke får en løn, de kan leve af;

J.  der henviser til, at mange medlemsstater, herunder Tyskland, Nederlandene, Danmark og Frankrig, har fremmet nationale programmer;

K.  der henviser til, at projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN-initiativet "Principles for Responsible Investment" og FN's Global Compact-initiativ, viser, at økonomi er forenelig med og gensidigt styrker principperne om social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne;

L.  der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, både multinationale og andre, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur;

M.  der henviser til, at EU spiller en central rolle som investor, køber, detailhandler og forbruger i beklædningsindustrien og handelen med beklædningsvarer og derfor er bedst egnet til at samle en række initiativer på verdensplan med henblik på at sikre en væsentlig forbedring af de umenneskelige forhold for adskillige millioner arbejdstagere i denne sektor og skabe lige vilkår for alle aktører;

N.  der henviser til, at en ansvarlig forvaltning af de globale værdikæder er særlig relevant set fra et udviklingsperspektiv, da der ofte forekommer meget alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og miljøforurening i producentlandene, som ofte står over for betydelige udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling, hvilket berører de mest sårbare;

O.  der henviser til, at de gode resultater med hensyn til tøjeksport, navnlig i Kina, Vietnam, Bangladesh og Cambodja ser ud til at ville fortsætte;

P.  der henviser til, at de fleste menneskerettighedskrænkelser i beklædningssektoren vedrører forskellige aspekter af arbejdstagerrettigheder, såsom nægtelse af arbejdstagernes grundlæggende ret til at tilslutte sig eller danne en fagforening efter eget valg og forhandle kollektivt i god tro, hvilket gør det vanskeligt at sikre, at arbejdstagerne kan nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen; der henviser til, at denne situation har ført til udbredte krænkelser af arbejdstagerrettigheder, herunder fattigdomslønninger, løntyveri, tvangsarbejde og børnearbejde, vilkårlig afskedigelse, usikre arbejdspladser og usunde arbejdsvilkår, vold mod kvinder, fysisk og seksuel chikane og usikre ansættelsesforhold og arbejdsvilkår; der henviser til, at der på trods af den udbredte overtrædelse af menneskerettigheder stadig generelt sjældent er reel klageadgang; der henviser til, at manglen på ordentligt arbejde er særlig akut i eksportforarbejdningszoner (EPZ), der er knyttet til de globale forsyningskæder, som ofte er kendetegnet ved undtagelse fra arbejdsretlige bestemmelser og skat og begrænsninger i fagforeningsvirksomhed og kollektive forhandlinger;

Q.  der henviser til, at frivillige initiativer i den private sektor i løbet af de sidste 20 år, som f.eks. adfærdskodekser, mærker, selvevalueringer og sociale revisioner har skabt de relevante rammer for samarbejde om emner som f.eks. sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men har vist sig ikke at være effektive nok til at skabe en reel forbedring af arbejdstagernes rettigheder, navnlig med hensyn til at sikre respekt for menneskerettighederne og ligestilling mellem mænd og kvinder, øge antallet af arbejdstagerrettigheder, styrke forbrugeroplysning samt miljøstandarder og sikkerheden og bæredygtigheden i forsyningskæden i beklædningsindustrien;

R.  der henviser til, at initiativer med deltagelse af mange interessenter, som det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler eller den nederlandske aftale om bæredygtige beklædnings- og tekstilvarer, samler interessenter såsom industrien, fagforeningerne, regeringen og NGO'er om det samme bord; der henviser til, at de standarder, der er fastsat af disse initiativer, også omfatter miljøspørgsmål; der henviser til, at disse initiativer endnu ikke er nået ind i gennemførelsesfasen, og der således endnu ikke foreligger konkrete resultater; der henviser til, at sådanne nationale initiativer er nødvendige på grund af manglen på et lovgivningsinitiativ på EU-plan; der imidlertid henviser til, at de fleste medlemsstater ikke har indført sådanne initiativer;

S.  der henviser til, at de bestræbelser, virksomheder udfolder for at fremme regeloverholdelse på arbejdspladsen, kan understøtte, men ikke erstatte effektiviteten og virkningen af offentlige forvaltningssystemer, navnlig de enkelte staters pligt til at fremme overholdelsen og håndhævelsen af nationale arbejdsmarkedslove og -regler, herunder arbejdsmarkedsforvaltning og -tilsyn, tvistbilæggelse og retsforfølgning af lovovertrædere, og til at ratificere og gennemføre internationale arbejdsstandarder;

T.  der henviser til, at tendenserne i beklædningsindustrien stadig går i retning af "fast fashion", hvilket udgør en enorm trussel mod og lægger et enormt pres på tekstilarbejdere i producentlandene;

U.  der henviser til, at det tyske ministerium for udviklingssamarbejde har opstillet et mål om, at 50 % af al tysk tekstilimport skal opfylde miljømæssige og sociale kriterier senest i 2020;

V.  der henviser til, at hvis forvaltningen af de globale værdikæder skal forbedres, skal de forskellige instrumenter og initiativer inden for politikområder som handel og investering, privatsektorstøtte og udviklingssamarbejde udnyttes, således at de bidrager til bæredygtigheden og ansvarlig forvaltning af de globale værdikæder som led i opfyldelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som anerkender handelspolitikkernes afgørende betydning for gennemførelsen af målene, idet den omfatter en lang række politikområder såsom oprindelsesregler, råvaremarkeder, arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene;

W.  der henviser til, at de særlige karakteristika for værdikæderne i beklædningssektoren, såsom de geografisk spredte stadier i produktionsprocessen, de forskellige kategorier af tekstilarbejdere, indkøbspolitik, lave priser, store mængder, den korte samlede leveringstid, brugen af underleverandører og de kortvarige forbindelser mellem købere og leverandører, bidrager til at mindske synligheden og gennemsigtigheden af en virksomheds forsyningskæde og til at øge risikoen for krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, skader på miljøet og manglende dyrevelfærd så tidligt som i råstofproduktionsfasen; der henviser til, at gennemsigtighed og sporbarhed er en forudsætning for en virksomheds ansvarlighed og ansvarlige forbrug; der henviser til, at forbrugeren har ret til at vide, hvor et stykke tøj er produceret, og under hvilke sociale og miljømæssige forhold; der henviser til, at sikringen af forbrugernes ret til pålidelige, gennemsigtige og relevante oplysninger om bæredygtigheden af produktionen vil bidrage til at skabe en varig ændring af forsyningskædens sporbarhed og gennemsigtighed i beklædningssektoren;

X.  der henviser til, at kvinders rettigheder er en grundlæggende del af menneskerettighederne; der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder falder ind under anvendelsesområdet for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftaler; der henviser til, at de specifikke konsekvenser af handels- og investeringsaftaler påvirker kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene; der henviser til, at ligestillingsaspektet derfor bør indgå i alle handelsaftaler for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd;

Y.  der henviser til, at beskæftigelsen af kvinder i beklædningssektoren i udviklingslandene bidrager væsentligt til husstandsindkomsterne og fattigdomsbekæmpelse;

Z.  der henviser til, at børns rettigheder er en integrerende del af menneskerettighederne, og at afskaffelsen af børnearbejde bør forblive en absolut prioritet; der henviser til, at børnearbejde kræver særlige bestemmelser om alder, arbejdstid og typer af arbejde;

AA.  der henviser til, at mange fagforeningsaktivister i december 2016 blev arresteret i Bangladesh, en begivenhed, der gav anledning til demonstrationer for ordentlige lønninger og bedre arbejdsvilkår; der henviser til, at flere hundrede tekstilarbejdere blev afskediget som følge af demonstrationerne; der henviser til, at foreningsfrihed stadig ikke respekteres i producentlandene;

AB.  der henviser til, at det anslås, at 70-80 %(24) af de ansatte i konfektionsindustrien i producentlandene er lavtuddannede og ofte mindreårige kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at lave lønninger kombineret med ringe eller ingen social beskyttelse gør disse kvinder særligt sårbare over for udnyttelse; der henviser til, at kønsperspektivet og specifikke foranstaltninger til styrkelse af kvinders status er stort set fraværende i de igangværende bæredygtighedsinitiativer;

AC.  der henviser til, at den private sektor spiller en væsentlig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i udviklingslandene; der henviser til, at økonomien i visse udviklingslande afhænger af beklædningsindustrien; der henviser til, at udvidelsen af denne industri har gjort det muligt for mange arbejdstagere til at flytte fra den uformelle til den formelle sektor;

AD.  der henviser til, at beklædningssektoren er den sektor, hvor der er flest igangværende bæredygtighedsinitiativer; der henviser til, at nogle af de eksisterende initiativer har bidraget til at forbedre situationen i beklædningssektoren, og indsatsen bør derfor også fortsættes på europæisk plan;

AE.  der henviser til, at handelsaftaler er et vigtigt redskab til at fremme ordentligt arbejde i de globale forsyningskæder sammen med social dialog og overvågning på virksomhedsniveau;

AF.  der henviser til, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde sin nye handelsstrategi "Handel for alle", hvori den fastsætter det som mål at bruge handelsaftaler og præferenceprogrammer som løftestænger til at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fair og etisk handel rundt om i verden og til at øge forsyningskædens ansvar som et middel til at styrke bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og god regeringsførelse i tredjelande;

1.  glæder sig over det øgede fokus på at fremme gode arbejdsvilkår gennem de globale forsyningskæder som følge af Rana Plaza-fabrikkens kollaps, udarbejdelsen af det franske lovforslag om obligatorisk "due diligence", den britiske lov til bekæmpelse af slaveri, den nederlandske aftale om bæredygtige beklædnings- og tekstilvarer, det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler og erklæringen fra formand Juncker på G7-topmødet til fordel for "en øjeblikkelig indsats" for at forbedre ansvarligheden i de globale forsyningskæder, hvor der udvises større opmærksomhed til fremme af bæredygtighed, gennemsigtighed og sporbarhed for værdi- og produktionskæder; anerkender Kommissionens engagement i ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne, blandt andet i beklædningssektoren, som skitseret i meddelelsen "Handel for alle"; glæder sig over initiativet med "grønne kort", hvorigennem otte medlemsstater har opfordret til, at EU-baserede virksomheder skal have omsorgspligt over for enkeltpersoner og lokalsamfund, hvis menneskerettigheder og lokalmiljø bliver påvirket af disse virksomheders aktiviteter; glæder sig over den holistiske tilgang i Higg-indekset til måling af virksomheders miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige virkninger; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forbedre Higg-indekset og forbedre dets gennemsigtighed;

2.  bifalder de individuelle globale rammeaftaler, der indgået mellem fagforeninger og mærkevarefirmaer om at forbedre forvaltningen af forsyningskæden i beklædningssektoren; understreger, at beklædningssektorens fremtid afhænger af en forbedring af den bæredygtige produktivitet og sporbarhed, så der sikres en effektiv identifikation af de processer, der finder sted i hele værdikæden, hvilket vil gøre det muligt at identificere og indføre forbedringer;

3.  glæder sig over tilgangen i den juridisk bindende Bangladesh-aftale om brand- og bygningssikkerhed samt den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact", som Kommissionen lancerede sammen med Bangladesh og ILO efter Rana Plaza-katastrofen i 2013, da den indeholder bestemmelser vedrørende fagforeninger og sanering af kontrollerede fabrikker, og opfordrer til en forlængelse af fristen; understreger betydningen af fortsat at overvåge aftalens mål med henblik på at forbedre arbejdstagernes rettigheder samt nødvendigheden af en mere ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig evaluering af aftalen med angivelse af alle fremskridt eller mangel på samme, herunder eventuelle ændringer af handelsordningen, hvis der er behov for det, navnlig i lyset af rapporterne fra ILO's tilsynsmekanismer; anmoder Kommissionen om at anvende lignende programmer og tiltag hos andre af EU's tøjproducerende handelspartnere, såsom Sri Lanka, Indien og Pakistan;

4.  støtter Kommissionens undersøgelse af et eventuelt EU-dækkende initiativ om beklædningsindustrien; bemærker desuden, at den nuværende akkumulering af eksisterende initiativer kan føre til et uforudsigeligt miljø for virksomhederne; mener, at et nyt forslag bør behandle menneskerettighedsspørgsmål og fremme bæredygtighed, sporbarhed og gennemsigtighed i værdikæder og bevidst forbrug og have særlig fokus på arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene; mener, at EU's forbrugere har ret til at blive informeret om bæredygtighed og overholdelse af menneskerettigheder og miljøbestemmelser i beklædningsindustrien; mener i den forbindelse, at EU's lovgivningsmæssige bestræbelser og initiativer vedrørende beklædningsgenstande bør gøres synlige på slutproduktet;

5.  bemærker med bekymring, at det med de eksisterende frivillige initiativer for bæredygtighed i beklædningssektorens globale forsyningskæde ikke er lykkedes effektivt at tackle menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsrelaterede spørgsmål i sektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at gå videre end blot at fremlægge et arbejdsdokument og til at foreslå bindende lovgivning om due diligence-forpligtelser for forsyningskæder i beklædningssektoren; understreger, at dette lovgivningsmæssige forslag skal afstemmes med OECD’s nye vejledning for due diligence for ansvarlige forsyningskæder inden for beklædnings- og skotøjssektoren i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der importerer til Den Europæiske Union, ILO's beslutning om ordenligt arbejde i forsyningskæderne samt internationalt vedtagne menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

6.  understreger, at OECD’s nye vejledning for due diligence for ansvarlige forsyningskæder inden for beklædnings- og skotøjssektoren i overensstemmelse med OECD's retningslinjer bør være det ledende princip i Kommissionens lovgivningsmæssige forslag; understreger, at dette lovgivningsmæssige forslag bør omfatte grundlæggende standarder, såsom standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ordentlige lønninger, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger, forebyggelse af seksuel chikane og vold på arbejdspladsen og afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på følgende forhold: vigtige kriterier for bæredygtig produktion, gennemsigtighed og sporbarhed, herunder gennemsigtig indsamling af data og redskaber til forbrugerinformation, due diligence-kontroller og ‑revision, adgang til klage og domstolsprøvelse, ligestilling, børns rettigheder, rapportering om due diligence i forsyningskæden, virksomhedernes ansvar i tilfælde af menneskeskabte katastrofer og bevidstgørelse i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at anerkende andre nationale lovgivningsforslag og initiativer, som har samme formål som lovgivningen, når disse forslag og initiativer er blevet revideret, og det er påvist, at de opfylder kravene i EU-lovgivningen;

7.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvide virksomhedernes sociale ansvar gennem bindende lovgivning om due diligence for beklædningssektoren, således at det sikres, at EU og dets handelspartnere og operatører opfylder deres forpligtelser til at respektere såvel menneskerettighederne som de højeste sociale og miljømæssige standarder; understreger, at beklædningsindustrien i Den Europæiske Union også skal være i overensstemmelse med ILO's standarder, f.eks. med hensyn til ordentlige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår; anmoder Kommissionen om at være opmærksom på løn- og arbejdsvilkårene i beklædningssektoren i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre ILO's standarder i beklædningssektoren;

8.  opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme brugen af økologiske og bæredygtigt forvaltede råvarer, såsom bomuld, og til at fremme genanvendelse og genbrug af beklædning og tekstiler i Den Europæiske Union ved hjælp af særlige bestemmelser i dens lovgivningsmæssige initiativ om beklædningssektoren; opfordrer EU, medlemsstaterne og virksomhederne til at øge støtten til forskning og udvikling, herunder inden for genanvendelse af tøj med henblik på at sikre en bæredygtig alternativ kilde til råstoffer for EU's beklædningssektor; glæder sig over initiativer, der har til formål at gennemføre de højeste og strengeste standarder for dyrevelfærd (f.eks. standarderne for ansvarlig produktion af dun og uld (Responsible Down Standard and the Responsible Wool Standard)), og opfordrer Kommissionen til at anvende disse som retningslinjer, når den opstiller særlige bestemmelser i sit lovgivningsforslag; opfordrer Kommissionen til at stille yderligere ressourcer til rådighed i institutionerne med henblik på at følge op på flagskibsinitiativet;

9.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre adfærdskodekser, kvalitetsmærkninger og fair trade-ordninger ved at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder, f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, FN's Global Compact-initiativ, ILO's trepartserklæring om principperne vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik (MNE-erklæringen), OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's vejledning om due diligence for beklædnings- og skotøjssektoren og "Children's Rights and Business Principles", som er udviklet af UNICEF, FN's Global Compact-initiativ og Red Barnet; understreger ligeledes behovet for at styrke den grænseoverskridende sociale dialog gennem indgåelse af internationale rammeaftaler for at fremme arbejdstagernes rettigheder i forsyningskæderne for multinationale selskaber;

10.  understreger betydningen af, at den eksisterende lovgivning gennemføres, håndhæves og inkorporeres på regionalt, nationalt og internationalt plan;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indfri sit mål om at skabe forbedringer i konfektionsindustrien, blandt andet gennem et stærkere fokus på ligestillingsaspektet og børn; opfordrer Kommissionen til at gøre ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders status og børns rettigheder til et centralt fokus for dens lovforslag; mener, at dette initiativ bør fremme ikkeforskelsbehandling og tage fat på problemet med chikane på arbejdspladsen, som allerede anført i europæiske og internationale forpligtelser;

12.  gentager sit tilsagn om at sikre kvinders ligestilling og indflydelse; understreger, at det er nødvendigt at fremme kvinders adgang til ledende stillinger ved at støtte undervisningen af kvindelige arbejdstagere i deres rettigheder, arbejdsret og sundheds- og sikkerhedsforhold samt undervise mandlige ledere i spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sammenhængende strategi for, hvordan udviklingspolitik, handelsstøtte og offentlige udbudspolitikker kan bidrage til en mere fair og bæredygtig forsyningskæde i beklædningssektoren og støtte lokale mikrovirksomheder ved at fremme bedste praksis og give incitamenter til aktører i den private sektor, som investerer i bæredygtighed og retfærdighed i deres forsyningskæder, lige fra landbrugeren, der fremstiller fibrene, til den endelige forbruger;

14.  mener, at information af forbrugerne spiller en afgørende rolle i sikring af ordentlige arbejdsvilkår – et behov, som blev klart efter sammenstyrtningen af Rana Plaza; opfordrer til, at forbrugerne får stillet klare, troværdige oplysninger til rådighed om bæredygtighed i beklædningssektoren, hvor produkterne kommer fra, og i hvilket omfang arbejdstagernes rettigheder er blevet respekteret; anbefaler, at oplysninger, der indsamles som led i en EU-aktivitet, bør være offentligt tilgængelige, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at kigge nærmere på oprettelsen af en offentlig online-database med alle relevante oplysninger om alle aktører hele vejen igennem forsyningskæden;

15.  efterlyser øget bevidstgørelse af de europæiske forbrugere om fremstillingen af tekstilprodukter; foreslår i dette øjemed, at der udvikles EU-dækkende mærkningsstandarder for "fair beklædning", som både multinationale virksomheder og SMV'er kan få adgang til, for at angive, at de har respekteret rimelige arbejdsvilkår, og for at hjælpe kunderne med bedre information, når de skal vælge, hvad de vil købe;

16.  fremhæver behovet for at indsamle og offentliggøre omfattende data om virksomheders bæredygtighedsresultater; opfordrer i denne forbindelse til, at der på harmoniseret vis udarbejdes fælles definitioner og standarder for indsamling og sammenligning af statistiske data, navnlig om generel import, men også for individuelle produktionssteder; anmoder Kommissionen om at iværksætte et initiativ for obligatorisk offentliggørelse af produktionssteder;

17.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en bred vifte af overvågningssystemer i EU’s beklædningssektor ved hjælp af nøgleresultatindikatorer, som omfatter indsamling af data ved hjælp af undersøgelser, revisioner og dataanalyseteknikker, der effektivt kan måle resultater og tage højde for beklædningssektorens virkning på udviklingen, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i hele sektorens forsyningskæde;

18.  finder det af afgørende betydning at sikre øget adgang til oplysninger om virksomheders adfærd; mener, at det er vigtigt at indføre et effektivt og obligatorisk rapporteringssystem og due diligence for beklædningsgenstande, der kommer ind på EU's marked; mener, at ansvaret bør påhvile alle aktører i hele forsyningskæden, herunder underleverandører både i den formelle og uformelle økonomi (inklusive eksportforarbejdningszoner), og roser de eksisterende bestræbelser i dette øjemed; mener, at EU er i den bedste position til at udvikle en fælles ramme gennem lovgivning om tværnationale due diligence-forpligtelser, adgang til retsmidler for ofre og gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæden, samtidig med at der lægges vægt på beskyttelsen af whistleblowere; henstiller til, at forbrugerne får adgang til troværdige, klare og meningsfulde oplysninger om bæredygtighed;

19.  understreger, at koordinering, informationsudveksling og udveksling af bedste praksis kan bidrage til at gøre private og offentlige værdikædeinitiativer mere effektive og til at opnå positive resultater på området bæredygtig udvikling;

20.  opfordrer til, at det tages initiativer på nationalt plan og på EU-plan for at tilskynde forbrugerne til at købe produkter, der er fremstillet lokalt;

21.  bemærker, at prisen stadig er en afgørende faktor i mærkevarefirmaers og detailhandleres indkøbspraksis, ofte på bekostning af arbejdstagernes velbefindende og lønninger; opfordrer EU til at samarbejde med alle relevante interessenter for at fremme et vellykket socialt partnerskab og støtte interessenterne i udviklingen og indførelsen af lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med relevante ILO-konventioner, navnlig i lande, hvor der ikke findes en hensigtsmæssig lovgivning; understreger, at det er nødvendigt for arbejdstagerne at blive sikret regelmæssig udbetaling af en tilstrækkelig løn, som sætter dem og deres familier i stand til at opfylde deres basale behov uden at skulle arbejde over regelmæssigt; fremhæver behovet for kollektive overenskomster for at forhindre negativ konkurrence på lønomkostninger og behovet for at øge forbrugernes bevidsthed om de mulige konsekvenser af kravet om stadig lavere priser;

22.  understreger, at regeringerne i producentlandene skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og normer, herunder udarbejdelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af relevant lovgivning, især hvad angår indførelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at støtte producentlandene på dette område inden for rammerne af EU's udviklingspolitik;

23.  anerkender, at selv om hver enkelt stat er ansvarlig for at håndhæve deres egne arbejdsmarkedslove, kan udviklingslande have begrænset kapacitet og begrænsede ressourcer til effektivt at overvåge og håndhæve overholdelsen af love og bestemmelser; opfordrer EU til inden for rammerne af sine programmer for udviklingssamarbejde og med henblik på at afhjælpe forvaltningsmanglen at styrke kapacitetsopbygning og yde regeringerne i udviklingslandene teknisk bistand inden for arbejdsmarkedsadministration og tilsynssystemer, herunder i fabrikker, der anvendes som underleverandører, og lette adgangen til hensigtsmæssige og effektive retsmidler og klagemekanismer, herunder i eksportforarbejdningszoner, hvor lange arbejdstider, tvunget overarbejde og løndiskrimination er almindelig praksis;

24.  understreger betydningen af arbejdstilsyn og sociale revisioner i forsyningskæden for tøj og fodtøj; er af den opfattelse, at disse alt for ofte kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor kontrolundersøgelserne gennemføres; anbefaler, at der træffes yderligere foranstaltninger til at forbedre inspektioner og revisioner, herunder uddannelse af inspektører og tilnærmelse af kontrolstandarder og -metoder via samarbejde med beklædningsindustrien og producentlandene;

25.  fremhæver betydningen af uafhængige arbejdstilsyn for tidlig varsling og forebyggelse såvel som for håndhævelse af nationale regler og bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, men bemærker dog, at faktorer som "tilsynstræthed" kan undergrave effektiviteten heraf, og at tilsyn kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor de foretages; mener, at ratificering og gennemførelse af ILO-konvention nr. 81 er vigtig for at opdage overtrædelser; anbefaler yderligere forskning i, hvordan tilsyn og inspektioner kan forbedres, f.eks. ved gradvist at samstemme tilsynsstandarder og -metoder og ved, at der sendes forskellige kontrollanter ud hver gang, hvilket kan føre til strengere standarder, navnlig i lande med korruptionsproblemer; bemærker betydningen af tilstrækkelig rekruttering af kontrollanter og løbende uddannelse af både nye og "gamle" kontrollanter i internationale konventioner og standarder, den lokale arbejdsmarkedslovgivning og hensigtsmæssige tilsynsmetoder; opfordrer EU til fortsat at støtte udvikling af arbejdstilsynet i udviklingslandene både økonomisk og teknisk i overensstemmelse med de relevante ILO-standarder, navnlig inden for rammerne af EU's udviklingsfonde;

26.  bemærker, at beklædningsindustrien skaber arbejdspladser til mennesker med en meget bred vifte af kvalifikationer, fra specialarbejdere til højt specialiserede eksperter;

27.  mener, at beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for alle arbejdstagere bør sikres ved hjælp af internationale standarder, gennemførelse af den nationale lovgivning og kollektive forhandlinger på alle niveauer (virksomhedsniveau, lokalt, nationalt og internationalt niveau) og gennem politikker på virksomhedsniveau for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skriftlige handlingsplaner, der udarbejdes, gennemføres og kontrolleres under inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter;

28.  understreger, at EU's handels- og investeringspolitikker hænger tæt sammen med politikkerne for social beskyttelse, ligestilling, retfærdighed på skatteområdet, udvikling, menneskerettigheder, miljø og fremme af SMV'er; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng i udviklingen af erhvervslivet og menneskerettighederne på alle niveauer, navnlig i forhold til EU's handels-, investerings- og udenrigspolitikker, som indebærer, at de sociale betingelser i bilaterale og regionale aftaler bør gøres mere effektive gennem en større inddragelse og høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet under forhandlingerne, gennemførelse af arbejdsretlige bestemmelser og en systematisk anvendelse af omfattende forudgående og efterfølgende vurderinger af handelens bæredygtighed;

29.  opfordrer Kommissionen til at være engageret i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, og at fremme god forvaltningspraksis og bindende menneskerettigheder og sociale og miljømæssige klausuler i forbindelse med forhandlinger om internationale og bilaterale aftaler; beklager, at de nuværende menneskerettighedsklausuler i frihandelsaftaler og andre økonomiske partnerskabsaftaler som regel ikke overholdes; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke alle instrumenter for at garantere retssikkerhed;

30.  tilskynder EU og medlemsstaterne til ved hjælp af beklædningsinitiativet og andre handelspolitiske redskaber at fremme den effektive gennemførelse af ILO's standarder for lønninger og arbejdstider, også med partnerlandene i beklædningssektoren; opfordrer derudover EU til at yde vejledning og støtte med hensyn til, hvordan respekten for disse standarder kan styrkes, og samtidig bidrage til opbygningen af bæredygtige virksomheder og forbedre udsigterne for bæredygtig beskæftigelse;

31.  tilskynder EU og dets medlemsstater til gennem politikdialog og kapacitetsopbygning at fremme udbredelsen og den reelle håndhævelse af de internationale arbejdsstandarder og menneskerettighederne i partnerlandene på grundlag af ILO's konventioner og henstillinger, herunder rettigheder og standarder vedrørende børnearbejde som f.eks. konvention 138 og 182, og henstillinger; understreger i denne forbindelse, at respekt for retten til at melde sig ind i eller danne en fagforening og deltage i kollektive forhandlinger er et centralt kriterium for virksomheders ansvarlighed; beklager, at foreningsfriheden ofte krænkes på mange produktionsarbejdspladser og opfordrer staterne til at styrke arbejdsmarkedslovgivningen; opfordrer i denne forbindelse EU til at tilskynde regeringerne i udviklingslandene til at styrke den rolle, som fagforeninger spiller, og aktivt at fremme den sociale dialog og de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, herunder foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomstforhandlinger for alle arbejdstagere, uanset deres beskæftigelsesstatus;

32.  fremhæver den vigtige rolle, som beklædningssektoren spiller som drivkraft for arbejdskraftintensiv udvikling i vækstøkonomier, især Asiens nye vækstmarkeder;

33.  opfordrer institutioner for udviklingsfinansiering til at styrke arbejdsmarkedsbetingelser i deres præstationsstandarder som en kontraktmæssig betingelse for finansiering;

34.  bemærker, at de "hot spot"-lande, der er omfattet af flagskibsinitiativet, har præferenceadgang til EU's marked; opfordrer Kommissionen til fortsat at medtage ratificering af centrale ILO-standarder, sundheds- og sikkerhedskontroller og organisationsfrihed i drøftelserne om fortsat præferencehandel med lande, der har tilknytning til den globale forsyningskæde inden for beklædningssektoren, og til at styrke konventionerne om menneskerettigheder, arbejde og miljø under den generelle toldpræferenceordning;

35.  gentager sin stærke støtte til en systematisk indførelse af bindende menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, herunder i handels- og investeringsaftaler, der allerede er indgået eller vil blive indgået mellem EU og tredjelande; understreger desuden behovet for mekanismer til forudgående kontrol, der anvendes før indgåelsen af en rammeaftale, og som er en afgørende betingelse for indgåelse af aftalen; understreger behovet for efterfølgende kontrolmekanismer, der gør det muligt at træffe konkrete foranstaltninger som reaktion på overtrædelser af disse klausuler, såsom passende sanktioner som fastsat i aftalens klausuler om menneskerettigheder, herunder suspendering af aftalen;

36.  mener, at kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler bør være bindende og retskraftige med henblik på effektivt at forbedre arbejdstageres liv, og understreger, at der skal indgå en klausul om ratificering og gennemførelse af ILO's konventioner og dagsordenen for ordentligt arbejde i både bilaterale og multilaterale handelsaftaler; minder om, at indførelsen af ordninger som eksempelvis EU's særlige incitamentsordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) i kraft af forpligtelsen til at ratificere og gennemføre de 27 konventioner kan bidrage til at forbedre situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder, fremme ligestilling mellem kønnene og afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge de berørte medlemsstaters gennemførelse af GSP+ og deres overholdelse af konventionerne nøje; opfordrer EU til at sikre, at menneskerettighedsbetingelser i tilknytning til unilaterale handelspræferencer, som f.eks. GSP og GSP+ gennemføres effektivt og overvåges; opfordrer Kommissionen til at indføre toldpræferencer for tekstiler, som det er påvist er fremstillet bæredygtigt, i forbindelse med den forestående reform af GSP/GSP +reglerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende fastlagte bæredygtighedskriterier og minimumskrav til påvisning- og certificeringssystemer på grundlag af internationale konventioner, såsom ILO's centrale arbejdsstandarder eller standarder for beskyttelse af biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at fremme produktionen af fairtrade produkter gennem dette instrument af toldpræferencer og lægge mere vægt på ILO's rapporter og dens kontrolinstansers resultater i overvågningen og evalueringen af aktiviteter og i højere grad samarbejde med ILO’s og De Forenede Nationers lokale agenturer i modtagerlandet, så der tages fuldt hensyn til deres synspunkter og deres erfaringer;

37.  gentager sin anmodning om, at der i forbindelse med alle netop indgåede aftaler foretages bæredygtighedsvurderinger, og opfordrer til kønsopdelt dataindsamling;

38.  minder om, at beskatning er et vigtigt redskab til fremme af ordentligt arbejde; finder med henblik på at sikre, at alle virksomheder, herunder multinationale virksomheder, betaler skat til regeringerne i de lande, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og værdien skabes, at skattemæssige incitamenter som f.eks. skattefritagelser i eksportforarbejdningszoner bør tages op til fornyet overvejelse sammen med undtagelser fra national arbejdsmarkedsret og -bestemmelser;

39.  glæder sig inderligt over det arbejde, der er påbegyndt som forberedelse til en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne, og som menes at ville forbedre virksomhedernes sociale ansvar, herunder i beklædningssektoren; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

40.  minder om de negative virkninger af social dumping, herunder menneskerettighedskrænkelser og manglende overholdelse af arbejdsstandarder i den europæiske beklædningsindustri; har tillid til, at EU i betragtning af sin kritiske masse har kapacitet til at indtage en førerposition på verdensplan og til at være en drivkraft for forandring; opfordrer derfor Kommissionen til ved det næste ministermøde i Verdenshandelsorganisationen at gå i dialog med internationale partnere med henblik på at søsætte et globalt initiativ; opfordrer Kommissionen til at indføre bindende foranstaltninger for at sikre, at virksomheder, der importerer til Den Europæiske Union, overholder de lige konkurrencevilkår, der fastsættes i lovforslaget; anerkender i denne forbindelse de særlige behov hos EU's SMV’er og det faktum, at arten og omfanget af due diligence, som f.eks. de specifikke skridt, en virksomhed skal tage, afhænger af dens størrelse, transaktionernes kontekst samt af, hvor alvorlige de potentielt skadelige konsekvenser vil være; opfordrer derfor til, at der tages passende hensyn til SMV'er, som dominerer den europæiske beklædningsindustri; mener, at de europæiske SMV'er og mikrovirksomheder, som er involveret i iværksættelsen af initiativet, også bør modtage finansiel støtte fra EU gennem COSME-programmet;

41.  opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke foranstaltninger, således at europæiske SMV'er kan få adgang til finansielle og politiske instrumenter, med særlig fokus på SMV'ernes kapacitet til at sikre sporbarhed og gennemsigtighed, således at de nye krav ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde, og for at hjælpe dem med at skabe kontakt til de ansvarlige producenter;

42.  understreger, at arbejdsvilkårene inden for beklædningsindustrien i visse EU-medlemsstater også gentagne gange har vist sig at være kritiske for så vidt angår sundhed og sikkerhed, lønninger, social sikring og arbejdstid; opfordrer derfor til, at der udvikles effektive og målrettede initiativer inden for EU, som kan forbedre situationen i beklædningssektoren og sætte skub i beskæftigelsen i medlemsstaterne;

43.  minder om, at inddragelsen af sociale bestemmelser i offentlige udbudsprocedurer kan have stor indvirkning på arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår i de globale forsyningskæder; beklager imidlertid, at de fleste sociale bestemmelser, ifølge ILO's undersøgelser(25), begrænser ansvaret til den direkte kontrahent, mens bestemmelser vedrørende underleverancer og udlicitering indgår i offentlige indkøbskontrakter på ad hoc-basis; opfordrer EU til at yde bistand til udviklingslandene, således at politikken for offentlige indkøb kan være et redskab til at fremme de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen;

44.  er overbevist om, at offentlige indkøb er nyttige redskaber til at fremme en ansvarlig beklædningsindustri; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-institutionerne til at fungere som rollemodeller, når det drejer sig om offentlige indkøb af tekstiler, der anvendes i institutionerne; opfordrer i denne forbindelse EU-institutionerne, herunder Parlamentet, til at sikre, at alle deres offentlige kontrakter, herunder institutionernes og Parlamentets politiske gruppers merchandising, fremmer genanvendelse og en retfærdig og bæredygtig forsyningskæde i beklædningssektoren; opfordrer desuden Kommissionen til at opstille retningslinjer for lokale myndigheder om sociale kriterier ved indkøb af tekstilvarer efter direktivet fra 2014 om offentlige indkøb og til at motivere dem i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at anvende lovgivningen for fortsat at gennemføre og fremme målene for bæredygtig udvikling og foreslå en plan, således at de fleste offentlige indkøb af beklædningsgenstande i EU inden 2030 kommer fra bæredygtige kilder;

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf
(2) A/HRC/RES/26/9 (http://www.ihrb.org/pdf/G1408252.pdf).
(3) A/RES/70/1 (http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1).
(4) http://www.unwomen.org/en/trust-funds/un-trust-fund-to-end-violence-against-women
(5) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/diaepcb2015d5_en.pdf
(6) http://www.oecd.org/daf/inv/mne/48004323.pdf
(7) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(8) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf
(9) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(10) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 39.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0137.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0335.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.
(16) http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/nt/584/584520/584520en.pdf
(17) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/549058/EXPO_IDA(2015)549058_EN.pdf
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0490.
(19) http://www.ilo.org/dhaka/Whatwedo/Projects/safer-garment-industry-in-bangladesh/lang--en/index.htm
(20) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/august/tradoc_153732.pdf
(21) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(22) https://www.textilbuendnis.com/en/
(23) https://www.ser.nl/en/publications/publications/2016/agreement-sustainable-garment-textile.aspx
(24) https://europa.eu/eyd2015/en/fashion-revolution/posts/exploitation-or-emancipation-women-workers-garment-industry
(25) ILO's rapport IV, 105. møde, 2016 (s.  45).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik