Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)01951) (i det følgende benævnt den "delegerede ændringsforordning"),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(1) (4AMLD), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 64, stk. 5,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler(2), særlig bilaget dertil,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. november 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler(3),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 24. marts 2017, der ledsager den delegerede ændringsforordning,

–  der henviser til det arbejde, som Parlamentets to særlige udvalg, "Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning" og "Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse", har gjort, og til de konklusioner, de indtil nu har draget,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.  der henviser til, at den delegerede forordning, dens bilag og den delegerede ændringsforordning har til formål at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler for så vidt angår bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CTF), der udgør en trussel mod EU's finansielle system, og som kræver skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU, jf. 4AMLD;

B.  der henviser til, at Kommissionens seneste delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler har været i kraft siden den 23. september 2016;

C.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 vil forblive i kraft, selv om den delegerede ændringsforordning forkastes;

D.  der henviser til, at landelisten, inklusive de ændringer, der blev indført i den delegerede ændringsforordning, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. marts 2017, stemmer overens med de lande, der blev identificeret af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) på dens 29. plenarmøde fra den 20.-24. februar 2017;

E.  der henviser til, at Kommissionens vurdering er en selvstændig proces, således som det fremgår af betragtning 28 i 4AMLD, og som det gentages i begrundelsen (C(2016)04180) til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675; der henviser til, at Kommission således frit kan se bort fra FATF's standarder, enten ved at beholde et tredjeland på sin liste, selv om FATF tager det af listen, eller ved at tilføje et tredjeland, forudsat at det er i overensstemmelse med de specifikke kriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD;

F.  der henviser til, at Kommissionens vurdering er en selvstændig proces, der skal gennemføres grundigt og upartisk, idet alle tredjelande vurderes på grundlag af de samme kriterier, der er defineret i artikel 9, stk. 2 i 4AMLD;

G.  der henviser til, at Parlamentet forkastede en tidligere ændring af den delegerede forordning (C(2016)07495) med den begrundelse, at Kommissionens fremgangsmåde ikke var tilstrækkelig uafhængig, og ikke anerkendte den ikkeudtømmende karakter af listen over kriterier ("navnlig") i artikel 9, stk. 2 i 4AMLD, og dermed udelukkede prædikatforbrydelser for hvidvaskning af penge, såsom skattekriminalitet;

H.  der henviser til, at Parlamentet fortsat er af den opfattelse, at der i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansieringen af terrorisme stadig er mangler for så vidt angår flere aspekter af artikel 9, stk. 2, i visse lande, der ikke er opført på listen over højrisikotredjelande i den delegerede ændringsforordning;

I.  der henviser til, at Parlamentet behørigt har noteret sig Kommissionens skrivelse af 24. marts 2017, der henviser til Kommissionens igangværende statusopgørelse i forbindelse med mulighederne for at mindske sin afhængighed af eksterne informationskilder; der henviser til, at oprettelsen af en selvstændig evalueringsproces for EU's liste over tredjelande i højrisikogruppen, som Parlamentet har anmodet om, er én af de muligheder, der er under overvejelse;

J.  der anerkender, at udviklingen af en selvstændig evaluering kræver tid og ressourcer, navnlig i betragtning af de meget begrænsede menneskelige og tekniske ressourcer, som Kommissionen råder over til at forebygge økonomisk kriminalitet, men forventer et større engagement fra Kommissionens side med faste og ambitiøse delmål (såsom en køreplan), der kan give et klart signal om institutionernes fælles vilje til at bekæmpe hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme;

K.  der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i fællesskab har anmodet kommissæren med ansvar for denne delegerede retsakt om at give møde for dem med henblik på at drøfte forslaget og Parlamentets indsigelse mod det på behørig vis;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til de bekymringer, der er beskrevet ovenfor, herunder dets henstilling om at vedtage en køreplan for at nå frem til en selvstændig evaluering;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73. (2) EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0008.