Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (COM(2016)0383),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (COM(2016)0381),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)(2), der gør det lettere for folk at gøre rede for deres færdigheder og kvalifikationer,

–  der henviser til de nye prioriteter i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem til 2020 som fastsat i den fælles rapport om det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), der blev vedtaget i 2015(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(4),

–   der henviser til Eurydices oversigt om anerkendelse af forudgående ikkeformel og uformel læring inden for videregående uddannelse,

–  der henviser til det flersprogede europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), der, sammen med den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) vil anvende et fælles format for elektronisk offentliggørelse af oplysninger om kvalifikationer (anført i forslagets bilag VI),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne(5) (EQUAVET),

–  der henviser til det uafhængige EQAR (European Quality Assurance Register in Higher Education)(6), der er et register over kvalitetssikringsagenturer, der i det væsentlige overholder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG),

–  der henviser til det europæiske meritoverførselssystem (ECTS)(7), som er udviklet inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelser, og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), som blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009(8),

–  der henviser til Bolognaprocessen inden for videregående uddannelse, Jerevan-ministerkommunikéet fra 2015 og rapporten "European Higher Education Area in 2015: Bologna process implementation report,"

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Erasmus+: "EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt(9),

–  der henviser til Europarådets konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser) og henstillingen om brugen af kvalifikationsrammer i anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer, som udtrykkeligt nævner EQF som et redskab, der skal anvendes ved akademisk anerkendelse,

–   der henviser til strategien for udvidet adgang til uddannelse for at fremme retfærdighed og vækst: en strategi til udvikling af den sociale dimension og livslang læring på det europæiske område for videregående uddannelse frem til 2020, som dækker alle de lande, der deltager i EQF,

–   der henviser til UNESCO's rapport om anerkendelse, validering og akkreditering af ikkeformel og uformel læring i UNESCO-medlemsstater,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(10) ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013(11),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (O-000038/2017 – B8-0218/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at en ordentlig anerkendelse af, forståelse for og værdsættelse af færdigheder går langt videre end det, der blot efterspørges på arbejdsmarkedet; der henviser til, at de færdigheder, der findes, og dem, som der er behov for på arbejdsmarkedet, styrkes af en EQF, som kan identificere og tilpasse disse færdigheder til hinanden og dermed skabe sociale og økonomiske fordele; bemærker, at det er afgørende at hjælpe enkeltpersoner med at erhverve og ajourføre deres kompetencer og færdigheder gennem hele livet;

B.  der henviser til, at en bedre sammenlignelighed af kvalifikationer øger alle vandrende arbejdstageres muligheder for at komme i beskæftigelse og udvikle sig fagligt;

C.  der henviser til, at der skal fokuseres på digitale færdigheder, og at der skal træffes strukturerede foranstaltninger for erhvervelse og anerkendelse af sådanne færdigheder;

D.  der henviser til, at den videre udvikling af EQF i betragtning af de nye udfordringer i samfundet og de teknologiske og demografiske forandringer kan støtte livslang læring både med hensyn til at fremme lige muligheder, lige adgang til uddannelse og et bedre samspil mellem almene og faglige uddannelsessystemer; der henviser til, at almen og faglig uddannelse bør hjælpe folk med at tilpasse sig de omstændigheder, de måtte stå over for, ved at opkvalificere og uddanne borgerne på en holistisk måde, så de bliver kritiske, selvsikre og uafhængige og erhverver de færdigheder, der er behov for i det 21. århundrede;

E.  der henviser til, at løbende udvikling af viden, færdigheder og kompetence – også kaldet livslang læring – kan bidrage til at forbedre den enkeltes valg med hensyn til arbejde og liv, hjælpe folk med at udnytte deres fulde potentiale, være til fordel for samfundet samt øge folks chancer for at finde et job og sikre deres karrierer;

F.  der henviser til, at EQF's mål er at lette sammenligningen mellem uddannelsessystemer og dermed tilskynde til forandringer og reformer på nationalt og sektorielt niveau med henblik på at opfylde målsætningerne i Europa-2020 strategien og ET2020-rammen;

G.  der henviser til, at situationen omkring kvalifikationer på grund af medlemsstaternes mangel på ambition og på trods af det hidtidige engagement stadig er uigennemskuelig med en lav anerkendelsesgrad af udenlandske kvalifikationer; der henviser til, at det er nødvendigt med en justering af EQF for at sikre endnu større gennemsigtighed og sammenlignelighed af kvalifikationer;

H.  der henviser til, at EQF bør skabe en overordnet ramme for brugerne for at lette samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder, arbejdsmarkedets parter, udbydere af almen og faglig uddannelse, fagforeninger, civilsamfundet og andre interesserede parter på internationalt niveau;

I.  der henviser til, at det kun er Nederlandene og Sverige, der har indført specifikke procedurer i deres nationale kvalifikationsrammer for medtagelse af ikkeformelle kvalifikationer; der henviser til, at ingen medlemsstater har indført specifikke procedurer for uformel læring i deres nationale kvalifikationsrammer;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne bør indføre ordninger i overensstemmelse med EQF for validering af ikkeformel og uformel læring, herunder færdigheder, der er erhvervet i forbindelse med frivilligt arbejde, med tilknytning til nationale kvalifikationsrammer snarest og under alle omstændigheder senest i 2018;

K.  der henviser til, at medlemsstaterne i Jerevan-kommunikéet fra 2015 specifikt forpligtede sig til at revidere deres nationale lovgivning med henblik på at sikre fuldstændig overholdelse af Lissabonkonventionen om anerkendelse og til at revidere de nationale kvalifikationsrammer med henblik på at sikre, at læringsspor inden for rammen medfører anerkendelse af tidligere læring;

L.  der henviser til, at det er medlemsstaternes ansvar og enekompetence at sikre undervisningens kvalitet og tilrettelægge uddannelsessystemerne; der henviser til, at EQF ikke påvirker dette ansvar;

M.  der henviser til de eksisterende uoverensstemmelser i anerkendelsen af kvalifikationer regionerne imellem, navnlig grænseregioner, og at dette giver forskelle for beskæftigelsesegnetheden;

N.  der henviser til, at biblioteker, både offentlige og private, yder et betydningsfuldt bidrag til livslang læring samt til forbedring af læsefærdigheder og digitale færdigheder;

O.  der henviser til, at i alt 39 lande for nærværende deltager i EQF: EU-medlemsstaterne, EØS-landene, kandidatlandene, potentielle kandidatlande (Bosnien-Hercegovina og Kosovo) samt Schweiz;

1.  anerkender Kommissionens initiativ til at revidere EQF og yderligere støtte moderniseringen af de europæiske almene og faglige uddannelsessystemer, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres, og det sikres, at særegenhederne ved medlemsstaternes uddannelsessystemer bevares;

2.  påpeger, at støtte til at tænke kritisk og uden for boksen er afgørende for udviklingen af de nye færdigheder, der er behov for i fremtiden;

3.  henstiller til bevarelse af de værdifulde kompetencer, der består i videregivelse af færdigheder, der ikke kun er tekniske, men også manuelle, og som har muliggjort udviklingen af og væksten i håndværksfagene, der bør bevares for at fastholde medlemsstaternes identitet;

4.  bemærker, at det er EQF's rolle at forbedre sammenligneligheden af kvalifikationer, der er opnået i medlemsstaterne, idet de nationale uddannelsessystemers særlige kendetegn samtidig skal sikres;

5.  påpeger, at Unionen bør gøre det muligt for alle, uanset alder eller status, at gøre deres kvalifikationer og kompetencer, herunder kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet under frivilligt arbejde, mere synlige, og at få dem værdsat og anerkendt på en klar og tilgængelig måde uanset hvor eller hvordan de har erhvervet dem, navnlig i grænseoverskridende regioner; fremhæver behovet for en større indsats fra medlemsstaternes side med henblik på en hurtigere og mere effektiv anerkendelse af kvalifikationer under henvisning til det relevante EQF-niveau;

6.  minder om nødvendigheden af at understrege gennemførelsen af EQF for at øge denne referencerammes kvalitet og potentiale;

7.  anbefaler større fleksibilitet med hensyn til at sikre en løbende ajourføring af forholdet mellem de nationale referencerammer og EQF;

8.  minder om, at en af hovedformålene med EQF er at lette og fremme en overførsel af kvalifikationer, men også i valideringen af formel og uformel almen og faglig uddannelse mellem de forskellige almene og faglige uddannelsessystemer for at muliggøre den transnationale erhvervsmæssige og læringsmæssige mobilitet, rette op på skævheden på det europæiske arbejdsmarked og lette opfyldelsen af borgernes personlige behov;

9.  opfordrer Kommissionen til at overveje, om der er behov for en yderligere revision af de tre horisontale områder (viden, færdigheder og kompetencer) for at gøre dem mere forståelige og klare; opfordrer til brugen af den europæiske nøglekompetenceramme fra 2006 som en værdifuld ressource og som det vigtigste referencedokument for at skabe større terminologisk sammenhæng mellem de forskellige EU-rammer og dermed en virkelig resultatorienteret læringstilgang;

10.  påpeger betydningen af at analysere og udvikle værktøjer til at forudse fremtidens behov for færdigheder; tilskynder derfor medlemsstaterne og alle relevante interesserede parter som f.eks. arbejdsgivere til at udveksle god praksis på dette område;

11.  understreger betydningen af faglige uddannelser og lærlingeuddannelser for tilegnelsen af færdigheder; understreger derfor behovet for at fremme tostrengede uddannelsesordninger i medlemsstaterne, der kombinerer praktikpladser i virksomheder og undervisning på erhvervsskoler; minder om, at arbejdsgivere og iværksættere spiller en afgørende rolle for uddannelse på arbejdspladsen samt for tilvejebringelsen af praktikpladser og mener, at deres rolle bør støttes og udvikles yderligere;

12.  anbefaler, at EQF knyttes tilstrækkeligt tæt til samfundets behov, herunder arbejdsmarkedet, for at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne samt hjælpe enkeltpersoner med at udvikle deres potentiale med henblik på virkeliggørelse af Europa 2020-målene;

13.  understreger behovet for fuldt ud at udnytte mulighederne i EQF for at stimulere og lette studerendes og arbejdstageres mobilitet i EU og dermed fremme livslang læring og tilskynde til udvikling af en mobil, fleksibel arbejdskraft i hele Europa i en tid med økonomiske problemer og globaliseringen af markederne;

14.  understreger, at en række medlemsstater stadig befinder sig i de tidlige faser af gennemførelsen af deres nationale kvalifikationsrammer, der er baseret på de otte niveauer i EQF; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at denne proces fortsat gennemføres;

15.  fremhæver betydningen af det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), der identificerer færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv, som er relevante for EU's arbejdsmarked og almene og faglige uddannelse, på 25 sprog;

16.  opfordrer til stærk støtte til og fremme af fælles europæiske principper om tilbud om og øjeblikkelig validering og anerkendelse af ikkeformelle og uformelle læringsprocesser, da dette er særlig vigtigt for integrationen af "atypiske" lærende; understreger i denne forbindelse det stigende antal erhvervsbaserede uddannelser med særlig opmærksomhed rettet mod ældre, personer med handicap, langtidsledige, ældre arbejdstagere og andre certificeringsgrupper, der bør indgå i valideringsprocessen; tilskynder Kommissionen til at undersøge, om ECVET-meritter kan bruges til at validere og anerkende uformel og ikkeformel læring; mener ikke, at det vil medføre en værdiforringelse af formelle kvalifikationer;

17.  understreger behovet for en bedre koordination mellem EQF og andre eksisterende anerkendelses- og gennemsigtighedsværktøjer som ECVET, ECTS og Europass ved hjælp af kvalitetssikringssystemer for at skabe synergi og øge effektiviteten af de instrumenter, der skal sikre større gennemsigtighed;

18.  henstiller, at Kommissionen udvikler et selvevalueringsværktøj til arbejdsgivere for at sikre mere effektiv anvendelse af EQF; tilskynder arbejdsgivere til kritisk at overveje, hvilket færdigheder og kvalifikationer, der er behov for for at sikre beskæftigelse:

19.  understreger de potentielle risici ved at definere læringsresultater i EQF som følge af de mulige konsekvenser for læseplanerne; fremhæver betydningen af mangfoldigheden i uddannelsessystemerne i EU og i de øvrige deltagerlande;

20.  opfordrer de resterende medlemsstater til hurtigt at knytte deres nationale kvalifikationsrammer til EQF; opfordrer indtrængende til en hurtigere fjernelse af alle resterende hindringer for anerkendelse;

21.  opfordrer Kommissionen til at foretage en fornyet evaluering af omkostningerne ved at forbedre EQF, da der for nærværende ikke forventes yderligere omkostninger; er bekymret over, at arbejdet med at revidere EQF er undervurderet;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre strategier med en social dimension for deres almene og faglige uddannelsessystemer for at forbedre støtten til lige muligheder, forbedre lige adgang til uddannelse, bekæmpe uligheder og sikre bedre samspil mellem de almene og faglige uddannelsessystemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser i den retning;

23.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin støtte til resultatbaseret finansiering inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse samt studieafgifterne inden for rammerne af moderniseringsdagsordenen for at sikre den sociale rolle af de almene og faglige uddannelsessystemer og adgangen til at opnå kvalifikationer;

24.  opfordrer Kommissionen til at afklare den forventede rollefordeling mellem ECVET og ECTS for at sikre øget åbenhed i revisionen i forhold til de interesserede parter;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på tilsagnet om at medtage uformel og ikkeformel læring, der for indeværende ikke er medtaget i de fleste nationale kvalifikationsrammer og følgelig EQF, navnlig uformel læring, der er fuldstændig udelukket for nærværende;

26.  understreger behovet for en bedre forståelse for kvalifikationer, der er erhvervet uden for EU, med henblik på at fremme integrationen af migranter og flygtninge i det europæiske samfund, på EU’s arbejdsmarked samt i de almene og faglige uddannelsessystemer i EU; glæder sig i denne forbindelse over henstillingen, der danner grundlaget for sammenhængen mellem tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer, medlemsstaternes nationale kvalifikationsrammer og EQF, navnlig muligheden for at føre strukturerede dialoger med de af EU's naboskabslande, der har en associeringsaftale med EU, hvilket kan resultere i en styrkelse af deres nationale referencerammer for kvalifikationer i forhold til EQF og af EU-støtte (f.eks. gennem udviklingsbistand) til tredjelandes udvikling af nationale referencerammer for kvalifikationer;

27.  anerkender, at det er i tredjelandes interesse at anvende EQF som reference for deres egne kvalifikationssystemer, og at EQF bør revideres for at forenkle den formelle sammenligning af kvalifikationer, der erhverves i tredjelande, med kvalifikationer, der er erhvervet i EU;

28.  insisterer på, at relevante interesserede parter, herunder offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, udbydere af almen og faglig uddannelse og civilsamfundet, bør inddrages yderligere i og samarbejde tæt om udformning, gennemførelsen og fremme af og kontrol med EQF på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sikre en bredere opbakning til den;

29.  mener, at et instrument som EQF kræver konstant opdatering og tilpasning og dermed bør støttes og forbedres gennem regelmæssig kontrol, navnlig hvad angår brugervenlighed, samspilsmuligheder og gennemsigtighed; understreger, at EQF kun bliver en succes, hvis medlemsstaterne virkelig engagerer sig i at gennemføre og bruge den;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1. (2) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6. (3) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25. (4) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1. (5) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1. (6) https://www.eqar.eu (7) http://ec.europa.eu/education/library/publications/2015/ects-users-guide_en.pdf (8) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11. (9) EUT L 347 af 20.12.2013, s.50. (10) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (11) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132.