Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2687(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B8-0300/2017

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/05/2017 - 11.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0229

Vedtagne tekster
PDF 190kWORD 52k
Torsdag den 18. maj 2017 - Strasbourg
Flygtningelejren Dadaab
P8_TA(2017)0229RC-B8-0300/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2017 om flygtningelejren Dadaab (2017/2687(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD's) Nairobi-erklæring af 25. marts 2017 om varige løsninger for somaliske flygtninge og genintegrering af hjemvendte i Somalia,

–  der henviser til FN's New York-erklæring om flygtninge og migranter af 19. september 2016,

–  der henviser til fælles kommuniké af 25. juni 2016 fra den ministerielle trepartskommission for frivillig repatriering af somaliske flygtninge, der bor i Kenya,

–  der henviser til resultatet af EU's topmøde om migration i Valletta den 11.-12. november 2015,

–  der henviser til erklæring af 28. november 2014 fra ministerkonferencen i Rom om Khartoumprocessen (migrationsruteinitiativet mellem EU og Afrikas Horn),

–  der henviser til trepartsaftalen om frivillig repatriering undertegnet den 10. november 2013 af Somalias og Kenyas regeringer og UNHCR,

–  der henviser til Kenyas højesterets afgørelse af 9. februar 2017, som modsatte sig lukning af flygtningelejren Dadaab,

–  der henviser til den kenyanske regerings beslutning om at appellere højesteretsafgørelsen af 9. februar 2017,

–  der henviser til erklæringen fra talspersonerne for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, EU's kommissær for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica, EU-kommissær med ansvar for humanitær bistand og kriseforvaltning, Christos Stylianides, om den kenyanske regerings beslutning om at lukke flygtningelejrene i Dadaab af den 20. maj 2016,

–  der henviser til EU's Nødtrustfond for Afrika,

–  der henviser til FN’s Global Compact-initiativ om ansvarsdeling i forbindelse med flygtninge,

–  der henviser til Den 11. Europæiske Udviklingsfonds (EDF’s) nationale vejledende program for Somalia og Østafrika,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Afrikas Horn med næste 250 mio. indbyggere og en hastigt voksende befolkning rummer det største antal internt fordrevne mennesker og flygtninge i Afrika og i verden; der henviser til, at regionen står over for udfordringen med irregulær migration, tvungne fordrivelser, menneskehandel, menneskesmugling, terrorisme og voldelige konflikter;

B.  der henviser til, at udfordringerne har mange årsager, som varierer efter de lokale forhold, men som generelt har rod i manglen på god regeringsførelse, samfundsøkonomiske muligheder, ekstrem fattigdom, ustabilitet og klimaændringer;

C.  der henviser til, at flygtningekomplekset i Dadaab blev oprettet i 1991 som en midlertidig løsning for mennesker, der flygtede fra forfølgelse, vold og ustabilitet i Østafrika, og især for dem, der flygtede fra borgerkrigen i Somalia; der henviser til, at komplekset i øjeblikket består af fem forskellige lejre til forskellige befolkningsgrupper og dækker et område på 50 kvadratkilometer, og at lejrene Hagadera, Dagahaley og Ifo er de ældste og tættest befolkede;

D.  der henviser til, at Dadaab var beregnet til at huse omkring 90 000 mennesker, men ifølge FN menes at have en befolkning på ca. 260 000, hvoraf 95 % stammer fra Somalia og 60 % er under 18 år; der henviser til, at Kenya i maj 2016 nedlagde sit departement for flygtningespørgsmål, som var ansvarligt for registrering, hvilket betyder at ti tusindvis af mennesker ikke er blevet registreret, hvilket betyder, at disse tal måske er endnu højere;

E.  der henviser til, at flygtningene i lejren risikerer vold, idet kvinder og børn er særligt udsatte;

F.  der henviser til, at Somalia i to årtier har været ramt af alvorlig ustabilitet og fravær af statslige strukturer, og at følgerne heraf er blevet forværret af hyppige naturkatastrofer, der er forbundet med klimaændringer; der henviser til, at disse forhold har udfordret modstandskraften og håndteringsevnen blandt Somalias mest sårbare samfund og er blevet hovedårsager til fordrivelse internt i Somalia og til nabolande;

G.  der henviser til, at den somaliske flygtningesituation efter tre årtier er blandt de mest langvarige i verden, idet en tredje generation af flygtninge nu fødes i eksil; der henviser til, at næsten 1 mio. somaliere er fordrevet i regionen, og yderligere 1,1 mio. er fordrevet internt i Somalia;

H.  der henviser til, at Somalia er blandt de fem største flygtningeproducerende lande i verden i de seneste 15 år og i øjeblikket har 1,1 mio. registrerede flygtninge, hvoraf mere end 80 % befinder sig på Afrikas Horn og i Yemen-regionen; der henviser til, at den somaliske regering gentagne gange har erklæret sig rede til at tage imod somaliske statsborgere; der henviser til, at Kenya i øjeblikket huser ca. 500 000 flygtninge, og at antallet fortsætter med at vokse som følge af den stigende usikkerhed i regionen, navnlig i Sydsudan;

I.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Somalia fortsat er farlig og uforudsigelig og at angreb begået af al-Shabaab og andre væbnede grupper og terrorgrupper fortsætter; der henviser til, at præsident Mohamed Abdullahi ”Farmajo” den 6. april 2017 erklærede Somalia for en krigszone og tilbød amnesti til medlemmer af den militante islamistiske gruppe al-Shabaab, herunder uddannelse, beskæftigelse og uddannelse, hvis de nedlagde våbnene inden for 60 dage;

J.  der henviser til, at der er alvorlig tørke i hele Østafrika, og til, at der i dele af Sydsudan er erklæret hungersnød, som op mod 1 mio. mennesker er truet af; der henviser til, at der er udstedt varsel om risiko for hungersnød i Somalia, til, at det i givet fald vil være tredje gang med hungersnød på 25 år, og til, at 6,2 mio. mennesker ifølge regeringen har behov for fødevarebistand; der henviser til, at Kenyas præsident Uhuru Kenyatta har erklæret tørken i landet for en national katastrofe, idet 2,7 mio. mennesker er truet af alvorlig hungersnød; der henviser til, at det forventes, at situationen vil blive forværret i Etiopien, Kenya, Somalia og Yemen, hvilket vil kunne føre til udbredt hungersnød;

K.  der henviser til, at tørken i Somalia ifølge FN har skabt endnu flere internt fordrevne, og at mere end 683 000 mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem siden november 2016; der henviser til, at omkring 250 000 mennesker omkom under den seneste hungersnød i 2011;

L.  der henviser til, at den kenyanske regering den 6. maj 2016 meddelte, at den havde besluttet at lukke Dadaab ”hurtigst muligt” under henvisning til sikkerhedshensyn og nødvendigheden af at bringe den langvarige flygtningesituation i regionen til ophør; der henviser til, at Kenyas regering den 30. november 2016 meddelte, at lukningen af Dadaab-lejren ville blive udskudt seks måneder indtil maj 2017; der henviser til, at siden IGAD-topmødet den 25. marts 2017 fokuserer hele indsatsen nu på betydningen af at finde en regional og holdbar løsning for somaliske flygtninge;

M.  der henviser til, at det internationale samfund, herunder EU, har udtrykt forståelse for den kenyanske regerings bekymringer og begrundelser for at lukke lejren, men også har fremhævet, at hjemsendelser til Somalia skal foregå efter internationale standarder og således skal være frivillige og informerede, idet de hjemvendende skal have adgang til objektive, neutrale og relevante oplysninger, at de skal gennemføres i sikkerhed og med værdighed og på en bæredygtig måde, og at de hjemvendende skal være klar over, hvad der vil ske, hvis de beslutter sig for ikke at vende hjem frivilligt;

N.  der henviser til, at den kenyanske højesteret den 9. februar 2017 som svar på et andragende fra to kenyanske menneskerettighedsorganisationer - Kenya National Commission on Human Rights og Kituo Cha Sheria - fastslog, at den kenyanske regerings ordre til at lukke Dadaab-flygtningelejren var diskriminerende og det samme som en kollektiv straf og desuden var overdreven, vilkårlig og uforholdsmæssig;

O.  der henviser til, at debatten om lukningen af Dadaab har rettet fokus mod den langsomme gennemførelse af den trepartsaftale, som UNHCR og Kenyas og Somalias regeringer undertegnede i 2013, og som havde til formål at gennemføre frivillige hjemsendelser af somaliere til stabile områder i Somalia, et emne, som er blevet åbenlyst kritiseret af den kenyanske regering og andre aktører;

P.  der henviser til, at ca. 65 000 mennesker er vendt tilbage, siden UNHCR begyndte at støtte de frivillige tilbagesendelser af somaliske flygtninge i 2014, men at målet om at øge antallet af holdbare tilbagesendelser vil afhænge af situationen i Somalia;

Q.  der henviser til, at de somaliske myndigheder i Jubaland i slutningen af august 2016 indstillede repatrieringerne til regionshovedstaden Kismaayo, efter at byen havde haft en voldsom tilstrømning af flygtninge; der henviser til, at næsten 70 % af de hjemvendende ifølge UNHCR er børn;

R.  der henviser til, at lukningen af Dadaab vil få indvirkninger i andre nabolande såsom Etiopien, som i øjeblikket huser ca. 245 000 somaliske flygtninge, og sandsynligvis vil medføre nye tilstrømninger; der henviser til, at denne situation viser, hvordan problemer vedrørende flygtninge, grænseforvaltning og stabilitet er kædet sammen, og understreger behovet for et forstærket regionalt samarbejde for at løse dem, især på baggrund af beslutningen om at lukke Dadaab-flygtningelejren;

S.  der henviser til, at perspektivet i en tilbagesendelse for mange flygtninge, især flygtninge fra landdistrikterne, afhænger af, om de kan kræve deres jord tilbage, i et land, hvor ordningerne for jordbesiddelse er svage, og tvangsudsættelser er almindeligt forekommende;

T.  der henviser til, at værtssamfundet i Dadaab-regionen har udvist stor medmenneskelighed, gavmildhed og tolerance over for lejren, men står over for enorme økonomiske, udviklingsmæssige og miljømæssige udfordringer;

U.  der henviser til, at donorerne har måttet flytte fokus over på andre konflikter og skære ned på deres udgifter på grund af den langvarige karakter af situationen i Dadaab, hvilket betyder, at flygtningene i lejren står over for udfordringer;

V.  der henviser til, at navnlig klimaforandringerne har en ødelæggende virkning for den pastorale, nomadiske levevis, der er livsgrundlaget for mange mennesker i regionen, som blandt andre problemer også står over for voksende trusler som følge af tørke, sygdomme, krig og svindende husdyrbestande;

W.  der henviser til, at EU har bevilget 286 mio. EUR gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for perioden 2014-2020, der især skal anvendes til gennemførelse af FN’s Global Compact og til stats- og fredsopbygning, fødevaresikkerhed, modstandskraft og uddannelse; der henviser til, at EU’s Nødtrustfond (EUTF) for Afrika blev undertegnet på topmødet i Valletta den 12. november 2015 og havde til formål at tage fat om de grundlæggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelser og irregulær migration gennem fremme af modstandskraft, økonomiske muligheder, lige muligheder, sikkerhed og udvikling; der henviser til, at EU reagerer på de livreddende basale behov for flygtningene i flygtningelejrene i Kenya;

X.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at støtte Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM) gennem ydelse af finansiering til sikkerhed og mindskelse af truslen fra Al Shabaab og andre væbnede oppositionsgrupper; der henviser til, at Den Afrikanske Union den 23. marts 2017 afholdt en høring på højt niveau med deltagelse af EU og FN om fremtiden for AMISOM og støtte til institutioner i sikkerhedssektoren og reformer i Somalia; der henviser til, at EU den 11. maj 2017 bebudede, at Somalia får en ny støtte til en værdi af 200 mio. EUR på Londonkonferencen om Somalia;

Y.  der henviser til, at der som følge af den amerikanske præsident Trumps dekret af 27. januar 2017 venter en usikker fremtid for omkring 3 000 flygtninge fra Kenya, hovedsagelig fra Dadaab, som skulle genbosættes i USA i 2017, og hvoraf de fleste allerede var blevet screenet omhyggeligt af embedsmænd fra USA og FN og har ventet i op til 10 år på godkendelsen af deres genbosættelse;

Z.  der henviser til, at EU's genbosætningsindsats bør øges for at matche den indsats, der gøres af ikke-EU-lande såsom Canada og Australien, for at leve op til, hvad UNHCR anser for at være nødvendigt for at sikre en fair fordeling af flygtninge på verdensplan;

AA.  der henviser til, at den globale handlingsplan, som blev vedtaget på IGAD's topmøde i Nairobi den 25. marts 2017, fremhævede især tørke og væbnede konflikter som årsager til fordrivelsen af mennesker i regionen;

AB.  der henviser til, at det efter udsendelsen af en EU-valgevalueringsmission til Kenya blev anbefalet, at en EU-valgobservationsmission til parlamentsvalget i august 2017 ville være nyttig og effektiv;

1.  roser Kenya og regionen Dadaab for den rolle, som den har spillet i at være vært for et hidtil uset antal flygtninge igennem så lang en periode; understreger imidlertid, at den nuværende situation i regionen er uholdbar, og kræver et effektivt og koordineret svar fra regeringerne i regionen og det internationale samfund som helhed, herunder EU, for at finde en holdbar løsning på flygtningespørgsmålet i Somalia sammen med bestræbelser på at øge sikkerheden og skabe en langsigtet samfundsøkonomisk udvikling i regionen;

2.  noterer sig Nairobierklæringen fra IGAD om varige løsninger for somaliske flygtninge og genintegrering af hjemvendte i Somalia; bifalder tilsagnet om at nå frem til en samlet regional strategi og samtidig opretholde beskyttelse og fremme selvhjulpenhed i asyllandene, hvilket skal ske med støtte fra det internationale samfund og i overensstemmelse med international byrdefordeling som skitseret i New York-erklæringens samlede flygtningeberedskabsramme (CRRF);

3.  beklager EU-medlemsstaternes meget ubetydelige rolle, når det gælder om at genbosætte flygtninge fra Dadaab, og opfordrer EU til at leve op til sit ansvar for at sikre en rimelig fordeling af byrderne;

4.  påpeger, at så længe som der vedbliver med at være ustabilitet i den omgivende region og fornyet risiko for hungersnød, vil flygtninge ikke kunne vende hjem; opfordrer derfor EU til at fastholde langsigtet udvikling som sit primære mål og fordoble sine bestræbelser på at deltage og spille en mæglerrolle i regionen med henblik på at løse de underliggende økonomiske, politiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemer, som er de grundlæggende årsager til ekstrem fattigdom, kriminalitet, radikalisering og terrorisme og i sidste ende også til flygtningesituationen;

5.  understreger, at der i sidste ende vil være brug for et regionalt svar for fortsat at kunne yde 260 000 somaliske flygtninge beskyttelse; minder om, at en holdbar genintegrering af hjemvendte kræver en holistisk og samfundsbaseret tilgang med henblik på at forbedre forsvarskapacitet og give hjemvendte, internt fordrevne og lokale samfund i Somalia bedre adgang til tjenester;

6.  påskønner vedtagelsen af den globale og regionale Nairobi-handlingsplan, som indebærer en gradvis lukning af lejrene med henblik på at give flygtningene adgang til beskæftigelse og tjenester i deres værtsland og mulighed for at bevæge sig frit; beklager imidlertid fraværet af konkrete tiltag angående Dadaab; støtter oprettelsen af en regional fond for donorer;

7.  mener, at frivillige hjemsendelser altid bør være frivillige i betragtning af den nuværende situation med fortsatte sikkerhedsproblemer i Somalia og en stor risiko for hungersnød; opfordrer til en større ansvarsfordeling, når det gælder om at huse flygtninge og finde nye metoder til at hjælpe flygtninge med at få adgang til tredjelande, herunder EU;

8.  gentager sin støtte til EUTF for Afrika, der bestræber sig på at tage fat om de grundlæggende årsager til irregulær migration og fordrevne i Østafrika; opfordrer medlemsstaterne til at leve op til deres forpligtelser i forbindelse med fonden; opfordrer imidlertid Kommissionen til at intensivere høringsbestræbelserne over for aktører i regionen, herunder lokalbefolkninger, regionale regeringer og NGO'er, med henblik på at fokusere på lokalt identificerede problemer og behov og fremme et gunstigt klima og øge kapaciteten til hjemsendelse af flygtninge til deres hjemlande; understreger, at Dadaab har skabt omkring 10 000 job, hvoraf mange er knyttet til humanitære aktiviteter;

9.  understreger betydningen af en menneske- og samfundsbaseret tilgang til at bruge ressourcer fra EUTF til at bistå med hjemsendelser fra Dadaab og træffe foranstaltninger til fremme af udvikling og modstandskraft i regionen; er overbevist om, at EUTF ikke blot bør fokusere på økonomisk udvikling, men også på græsrodsprojekter i regionen, der specifikt er rettet mod at forbedre kvaliteten af, ligheden i og den universelle adgang til basale tjenester og uddannelse med henblik på udvikling af lokale kompetencer og at opfylde behovene hos sårbare grupper, herunder mindretal;

10.  mener, at EUTF i højere grad bør fokusere på at fremme bæredygtig udvikling i regionen ved at styrke de økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder og styrke modstandskraften; kræver, at disse midler anvendes til at fremme bæredygtig udvikling og til yderligere udbredelse af anvendelsen af solenergi som energikilde, f.eks. til pumpning af ferskvand, som har vist sig at være et vellykket projekt i visse dele af Dadaab-lejren;

11.  påpeger, at kvinder og børn udgør over 60 % af den samlede befolkning i flygtningelejren og anses for de mest sårbare og marginaliserede grupper i lejren; opfordrer den kenyanske regering, de regionale institutioner, de internationale hjælpeorganisationer og det internationale samfund, herunder EU, til at anlægge en specifik tilgang til bistandsforanstaltninger og tage fat om årsagerne til kvinders og børns sårbarhed i lejrene, f.eks. kønsbaseret forfølgelse, vold mod kvinder, seksuelt misbrug og udnyttelse, ekstrem fattigdom og udelukkelse;

12.  roser de somaliske myndigheder for de fremskridt, der er gjort i de seneste måneder, herunder med afholdelsen af valg; understreger imidlertid, at sikkerheden og de samfundsøkonomiske betingelser i mange dele af Somalia stadigvæk giver ekstremt store udfordringer for omfattende tilbagesendelser; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen med de somaliske myndigheder om at intensivere bestræbelserne på at skabe stabilitet i landet, inden der gennemføres omfattende tilbagesendelser;

13.  opfordrer EU og internationale partnere til at opfylde forpligtelserne over for Somalia, navnlig gennem en indsats med at skabe fødevaresikkerhed for at undgå den truende hungersnød, fremme sikkerhed, skabe forlig i fællesklager, forbedre forvaltningen af offentlige finanser og støtte til fuldendelsen af gennemgangen af forfatningen med henblik på at opnå langsigtet stabilitet;

14.  opfordrer EU til at sikre, at programmer for genbosættelse i regionen navnlig sørger for, at sårbare befolkningsgrupper flyttes til sikre regioner på en ansvarlig måde, og at flygtninges rettigheder respekteres; opfordrer EU og internationale partnere til at hjælpe med at opbygge infrastrukturer i hele landet, så de tilbagevendende flygtninge kan reintegreres sikkert og permanent i det somaliske samfund uden trusler fra terrorelementer såsom Al-Shabaab;

15.  understreger behovet for en bedre forvaltning af grænserne mellem Somalia og dets nabolande, som betragtes som legeplads for netværk, der er involveret i handel med og smugling af mennesker, våben, narkotika og andre ulovlige varer, og derigennem skaber finansiering til kriminelle aktiviteter og terroraktiviteter; forventer, at EU's uddannelsesmission for Somalia arbejder tæt sammen med AMISOM og de somaliske myndigheder om at udveksle bedste praksis om bedre grænseforvaltning med henblik på at pågribe menneskehandlere og smuglere;

16.  anerkender, at der ikke kan være nogen udvikling uden forbedret sikkerhed i regionen; understreger ikke desto mindre på det kraftigste, at midler fra EUF- og ODA-kilder skal bruges på økonomisk, menneskelig og social udvikling i regionen med særligt fokus på de udviklingsmæssige problemer, der er indkredset i afgørelsen om trustfonden; erindrer om, at EDF- og ODA-midler udelukkende bør bruges til udviklingsmål, der tager fat på de tilgrundliggende årsager til migration;

17.  påpeger behovet for at styrke modstandsdygtigheden og fremme udviklingen af de berørte værtssamfund i Dadaab-regionen i Kenya og sikre, at indtægtskilder ikke påvirkes negativt af den gradvise mindskelse af Dadaab og offentlige tjenester i byen og det økonomiske chok, som det kan udgøre for befolkningen; understreger, at den befolkning, der huses i Dadaab, har lagt stort pres på miljøet i regionen, hvilket påvirker lokalbefolkningens adgang til naturressourcer; understreger, at dette spørgsmål bør imødegås i fællesskab af den kenyanske regering og gennem EU’s nationale vejledende program for Kenya; forventer, at den kenyanske regering og EU anerkender denne skrøbelige regions specifikke behov;

18.  beklager USA’s regerings beslutning om at reducere sit bidrag til FN’s agenturer med 640 mio. USD; udtrykker bekymring over den direkte indvirkning, som denne beslutning vil få på regionen; understreger, at EU's frivillige bidrag til FN's fonde og agenturer, som udgør halvdelen af deres samlede budget, er afgørende for opretholdelse af fred og sikkerhed i verden;

19.  understreger, at underskuddet på budgettet for FN-agenturer såsom UNHCR, som yder beskyttelse, husly og humanitær bistand, kun vil bidrage til øgede sikkerhedsmæssige udfordringer i regionen;

20.  bemærker med stor bekymring de alvorlige konsekvenser af klimaændringerne i regionen, hvilket er en kraftig påmindelse til EU, dets medlemsstater og det internationale samfund som helhed om nødvendigheden af at gennemføre bestemmelserne i Parisaftalen, idet den direkte virkning, som disse tiltag har på krig og hungersnød i regionen, bemærkes;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Kenyas regering, Garissaregionens guvernør, det kenyanske parlaments formand, Somalias regering, det somaliske parlaments formand, IGAD, IGAD-medlemsstaternes regeringer, FN’s generalsekretær og FN’s højkommissær for flygtninge.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik