Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2305(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0184/2017

Indgivne tekster :

A8-0184/2017

Forhandlinger :

PV 31/05/2017 - 20
CRE 31/05/2017 - 20

Afstemninger :

PV 01/06/2017 - 7.3
CRE 01/06/2017 - 7.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0234

Vedtagne tekster
PDF 281kWORD 62k
Torsdag den 1. juni 2017 - Bruxelles Endelig udgave
Internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
P8_TA(2017)0234A8-0184/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G (2016/2305(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)0587) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0300),

–   der henviser til artikel 9 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014 for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (COM(2016)0589),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (COM(2016)0591),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen "Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" (COM(2013)0685),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked" (COM(2016)0176),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. februar 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU (COM(2016)0043),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2016 (EUCO 26/16),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. september 2013 med titlen "Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer" (COM(2013)0654),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa" (COM(2016)0705),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF(3),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0184/2017),

A.  der henviser til, at 5G vil blive en hjørnesten i gigabitsamfundet, udgøre fremtidens standard inden for mobil telekommunikationsteknologi og være en drivkraft for innovation, som vil medføre gennemgribende økonomiske forandringer og skabe nye anvendelsesfunktioner, tjenester og produkter af høj kvalitet, indtægtsstrømme og forretningsmodeller, og at det forventes at øge virksomhedernes konkurrenceevne og bør skabe tilfredshed blandt kunderne;

B.  der påpeger vigtigheden af europæisk lederskab inden for 5G-teknologi som forudsætning for økonomisk vækst og opretholdelse af global konkurrenceevne, hvilket for sin del kræver europæisk koordinering og planlægning, hvorimod Europa, hvis det sakker bagud, risikerer at miste arbejdspladser, innovation og knowhow;

C.  der påpeger, at 5G og 5G-applikationer vil genopfinde forretningsmodeller ved at levere konnektivitet ved meget høje hastigheder, hvilket vil frigøre innovationspotentialet i alle sektorer, ikke mindst transport, energi, finans og sundhed; der i den forbindelse understreger, at EU ikke har råd til at sakke bagud, eftersom 5G vil være fremtidens drivkraft for vækst og innovation;

D.  der henviser til, at 5G-nettene vil blive væsentligt anderledes bygget op i forhold til de foregående generationer for at kunne opfylde de forventede erhvervs- og præstationsmæssige krav til net med meget høj kapacitet (VHC), navnlig med hensyn til svartider, dækning og pålidelighed;

E.  der henviser til, at 5G-arkitekturen vil føre til øget konvergens mellem mobil- og fastnet; der henviser til, at udrulningen af VHC-fastnet derfor vil bidrage til at dække backhaul-behovet i et tæt trådløst 5G-net, der er så tæt som muligt på slutbrugeren;

F.  der henviser til, at fremtiden for det europæiske samfund og den europæiske økonomi i høj grad vil afhænge af 5G-infrastrukturen, hvis virkninger vil række langt ud over eksisterende trådløse accessnet med det formål at levere hurtigere kommunikationstjenester af høj kvalitet, som alle kan betale og som er til rådighed overalt og til enhver tid;

G.  der henviser til, at digitaliseringen skrider frem i højt tempo og på globalt plan, hvilket kræver investeringer i kommunikationsnet af høj kvalitet og med universel dækning; der i den forbindelse påpeger behovet for rettidig tilvejebringelse af de nødvendige frekvenser til imødekommelse af disse behov;

H.  der påpeger, at mobil og trådløs konnektivitet for alle bliver stadig mere vigtigt, eftersom innovative tjenester og applikationer anvendes på farten, og at en fremadrettet digital politik skal tage dette i betragtning;

I.  der henviser til, at udrulning af 5G-nettene hovedsagelig vil foregå via private investeringer og derfor vil kræve, at den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation tilvejebringer et reguleringsmiljø, der er forudsigeligt samt konkurrence- og investeringsfremmende; der henviser til, at dette vil kræve en strømlining af de administrative betingelser, f.eks. for etablering af små celler til stringent og rettidig frekvensharmonisering og udvikling af VHC-net, som det aktuelt er foreslået i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation;

J.  der påpeger, at offentlige initiativer som f.eks. Kommissionens initiativ vedrørende offentlig-private partnerskaber (OPP) fra 2013, hvortil der er afsat 700 mio. EUR i offentlige midler til indførelse af 5G i Europa inden 2020, skal suppleres med et konkurrencepræget marked med fremtidssikret regulering og samordning af frekvenser, som kan sætte skub i innovationen og de nødvendige private investeringer i infrastruktur;

K.  der understreger, at 5G skal etableres på en sådan måde, at det bliver et supplement frem for en konkurrent til andre projekter, der sigter mod at fremme konnektiviteten i de mest tyndtbefolkede og afsidesliggende egne af Europa;

L.  der henviser til, at indførelsen af 5G og gigabitsamfundet kræver en klar tidsplan, en efterspørgselsorienteret, fremtidssikret og teknologineutral tilgang baseret på vurderinger af de enkelte regioner og sektorer for sig, medlemsstatskoordination, samarbejde med alle interessenter og tilstrækkelige investeringer for at opfylde alle betingelser inden for den fastsatte tidsramme og gøre det til en realitet for alle EU-borgere;

I.5G-visionen – krav om et generationsskifte

1.  hilser Kommissionens forslag om at udarbejde en 5G-handlingsplan, der sigter mod at gøre EU førende i verden inden for anvendelse af standard-5G-net fra 2020 til 2025, velkommen som led i en bredere strategi for et teknologisk mere konkurrencedygtigt og inklusivt europæisk gigabitsamfund; mener, at dette forudsætter tilstrækkelig samordning mellem medlemsstaterne for at forhindre, at udrulningen af 5G forsinkes på samme måde, som det skete med 4G, hvilket resulterede i, at 4G-dækningen i dag ligger på 86 %, og i landdistrikter på kun 36 %;

2.  fremhæver, at handlingsplanen for etablering af 5G i hele EU ifølge Kommissionen "har potentiale til at skabe to mio. job", booste den europæiske økonomi og nedbringe de høje arbejdsløshedstal, især blandt unge;

3.  understreger, at 5G OPP-initiativet på nuværende tidspunkt er et af verdens mest avancerede initiativer vedrørende 5G og de nye applikationer, der er afledt deraf; ser positivt på bestræbelserne for at fremme synergierne inden for F&U og industriel udvikling, men mener, at det i betragtning af den indvirkning, som indførelse af 5G vil have på samfundet som helhed, vil være rimeligt, at også repræsentanter for forbrugerne og civilsamfundet får adgang til at deltage i OPP'er;

4.  understreger, at en ambitiøs og fremsynet tidsplan for tildeling af frekvenser inden for Unionen er af største betydning, hvis Europa skal være i front med hensyn til udvikling af 5G-teknologi; påskønner i den forbindelse de tiltag, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen "5G for Europa: En handlingsplan", og betragter disse tiltag som en minimumsforudsætning for en vellykket indførelse af 5G i EU;

5.  understreger, at private investeringer bør understøttes af et infrastrukturorienteret politisk og reguleringsmæssigt miljø, der er skræddersyet til at skabe forudsigelighed og vished med henblik på at fremme konkurrencen til gavn for slutbrugerne, og ikke bør forsinkes af overambitiøse offentlige ordninger, der kan stå i vejen for etableringen af 5G;

6.  understreger betydningen af samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsinstitutioner, den private og den offentlige sektor om forskning & udvikling inden for 5G-mobilkommunikation; fremhæver 5G OPP som et positivt eksempel i denne henseende og opfordrer Kommissionen til fortsat at inddrage alle relevante sektorer i processen;

7.  er overbevist om, at EU vil få gavn af en yderligere omstilling i retning af den digitale økonomi i form af bredere dækning, konnektivitet og større hastigheder, og at den digitale økonomi i 2020 vil bidrage med 40 % til den samlede BNP-vækst og vokse 13 gange hurtigere end det samlede BNP;

8.  ser positivt på og støtter de mellemlangsigtede mål for gigabitsamfundet om at nå op på en nethastighed på mindst 100 Mbps for alle europæiske forbrugere, opgraderbar til 1 Gbps, på længere sigt stigende til 100 Gbps for vigtige socioøkonomiske drivkræfter såsom leverandører af offentlige tjenesteydelser, digitalt intensive virksomheder, store transportknudepunkter, finansieringsinstitutter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og forskningscentre; opfordrer til at prioritere etablering af en fiberbaseret backhaul-infrastruktur, konkurrence som investeringsfremmende faktor og opnåelse af slutbrugeroplevelser af høj kvalitet; minder om, at Unionen er bagud i forhold til sine konnektivitetsmål i den digitale dagsorden for 2020, og at især efterslæbet i landdistrikter og fjerntliggende områder giver anledning til betænkeligheder;

9.  understreger behovet for at sikre, at flest mulige EU-borgere får gavn af gigabitsamfundets konnektivitet, inklusive dem, der bor i fjerntliggende områder;

10.  støtter i høj grad indsatsen for at sikre adgang til 5G-nettet under intermodale rejser ad offentlige transportnet, som er tilknyttet Connecting Europe-faciliteten (CEF) og de transeuropæiske transportnet (TEN-T), inden 2025 og forventer, at fuld adgang i hele EU vil følge, både i by- og landområder og ved store turistcentre og attraktioner;

11.  konstaterer, at der fortsat er behov for forbedringer i dækningen med 4G-mobilnet/LTE, hvor EU er bagud i forhold til USA, Sydkorea og Japan, og at 5G-handlingsplanen bør benyttes som anledning til at tage ved lære af de fejl, der blev begået ved udrulningen af 4G;

12.  påpeger, at 5G-radioadgangen skal kunne fungere over et meget bredt frekvensbånd fra under 1 GHz og op til 100 GHz og inklusive backhaul på op til 300 GHz; påpeger, at frekvenser på 3-6 GHz og over 6 GHz bør levere ekstreme datahastigheder og ekstrem kapacitet i tæt bebyggede områder; konstaterer, at 5G-systemer i højfrekvensbånd kræver en meget tæt netinfrastruktur baseret på små celler, hvilket gør det nødvendigt at træffe valg med hensyn til de frekvensbånd, der skal bruges, eller muligheden for at dele frekvensbånd;

13.  understreger, at downloadhastigheder ikke i sig selv er nok til at opfylde gigabitsamfundets fremtidige konnektivitetsbehov, hvilket vil kræve en infrastrukturmålsætning for VHC-netværk, idet disse netværk opfylder de højeste standarder med hensyn til såvel upload- som downloadhastigheder samt svartider og modstandsevne;

14.  understreger, at en sammenhængende europæisk spektrumstrategi, herunder nationale køre- og tidsplaner, er nødvendig for at løfte udfordringerne i forbindelse med 5G og kommunikationen mellem mennesker (H2H), mellem maskiner (M2M) og i tingenes internet (IoT) på forskellige niveauer: forbindelseshastighed, mobilitet, svartider, allestedsnærværelse, arbejdscyklus, pålidelighed osv., samt sikre en glidende overgang til 5G i alle medlemsstater;

15.  påpeger, at indførelse af trådløse 5G-net kræver VHC-backhaul og fleksibel og effektiv brug af alle tilgængelige, ikke-sammenhængende dele af spektret, inklusive 700Mhz-båndet, til vidt forskellige netetableringsscenarier, som kræver udvikling af innovative frekvenstildelingsmodeller og en klar vægtning af harmoniseringen af de tilgængelige frekvensbånd på regionalt grundlag;

16.  anerkender frekvensbåndstilladelsernes betydning for sikringen af langsigtede netinvesteringer og tjenester af bedre kvalitet, fordi de giver mulighed for en stabil og pålidelig frekvensadgang, men understreger samtidig behovet for en bedre retsbeskyttelse af tilladelsesfri frekvensbånd og de forskellige metoder til deling af frekvensbånd;

17.  understreger, at manglende koordinering udgør en betydelig risiko for etableringen af 5G, eftersom opnåelse af den kritiske masse er afgørende for at tiltrække investeringer og høste det fulde udbytte af 5G-teknologi;

18.  finder, at sektorens aktører bør drage nytte af lige og forudsigelige vilkår, der kan fremme konkurrencen, og have fleksibilitet til at udforme deres egne net, vælge deres investeringsmodeller og den kombination af teknologier, som kan sikre fuld funktionalitet for 5G-etableringsmål, herunder FTTH, kabel, satellit, Wi-Fi, WiGig, G.fast, 2G og enhver anden teknologi til hurtig produktudvikling, forudsat at de bidrager til at forbinde alle europæere til VHC-net i et omfang, der modsvarer deres reelle behov; påpeger, at indførelsen af 5G vil kræve meget mere fiber i et tættere trådløst net;

19.  påpeger, at Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked" og dens handlingsplan "5G til Europa" giver medlemsstaterne en spændende mulighed for at gøre deres kulturelle og kreative innovatører, især SMV'er, mere konkurrencedygtige på den internationale scene og fremvise deres iværksætter- og innovationstalent;

II.Gigabitsamfundets fordele

20.  mener, at 5G er mere end blot en videreudvikling af mobilt bredbånd, og at det vil blive en afgørende katalysator for fremtidens digitale verden som den næste generation af en allestedsnærværende, ultrahurtig bredbåndsinfrastruktur, som vil understøtte forandringsprocesser inden for alle samfundsøkonomiske sektorer (offentlig forvaltning, uddannelse, levering af konvergeret medieindhold, sundhed, forskning, energi, forsyningsydelser, fremstilling, transport, bilindustri, audiovisuelle branche, virtual reality, onlinespil osv.) og levere smidige, interaktive, pålidelige og stærkt personaliserede tjenesteydelser, som bør forbedre enhver borgers tilværelse;

21.  bemærker, at den fragmentariske udrulning af 4G i Europa og de heraf følgende store forskelle mellem medlemsstaterne, som fortsat er tydelige, jf. DESI-indekset fra 2015, har resulteret i en mangel på digital konkurrenceevne over for USA, Kina, Japan, Sydkorea og vækstøkonomierne; understreger i den forbindelse, at selv om Europa gør fremskridt inden for digital udvikling, er tempoet aftagende, hvilket på længere sigt udgør en risiko for de nødvendige investeringer og for det europæiske erhvervslivs tiltrækningskraft;

22.  påpeger, at indførelsen af 5G i sidste ende bør komme slutbrugerne til gode, og at enhver afgørelse i forbindelse med udrulningen af 5G-teknologier altid bør have dette endemål for øje ved at sigte på at tilbyde økonomisk overkommelige og pålidelige tjenester af høj kvalitet;

23.  bemærker, at offentlige og private investeringer skaber en multiplikatorvirkning i hele økonomien og sandsynligvis vil have skabt op til 2,3 mio. direkte og indirekte arbejdspladser i de 28 medlemsstater, når 5G er fuldt etableret;

24.  bemærker, at indførelsen af 5G i Europa forventes at få gavnlige virkninger, som rækker langt ud over mobilsektoren, samt afsmittende virkninger, der i 2025 vil beløbe sig til 141,8 mia. EUR om året;

25.  understreger, at en vellykket, hurtig og EU-dækkende udrulning af 5G afhænger af udviklingen af efterspørgselsdrevne nye forretningsmodeller; fremhæver, at der er et utal af forskellige initiativer, som bidrager til klarlæggelsen af kravene for 5G, hvilket gør det vanskeligt for vertikale industrier til at bidrage til denne proces; understreger derfor nødvendigheden af, at de vertikale industrier inddrages aktivt og effektivt i processen;

26.  understreger, at fair konkurrence og lige vilkår for markedsdeltagerne er afgørende forudsætninger for markedsdeltagernes indførelse af gigabitsamfundet; mener, at princippet om "samme tjenester, samme risici, samme regler" bør gælde i denne forbindelse;

27.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne sammen med alle relevante interessenter bør overveje, hvordan man kan give incitamenter til avancerede forsøg og prøveanlæg for at fremskynde innovationen inden for 5G-applikationer;

28.  påpeger, at gigabitsamfundet bør overvinde den digitale kløft og øge internettets udbredelse; bemærker, at det stadig er nødvendigt at fortsætte med at investere i etablering af eksisterende og fremtidige teknologier, herunder satellitbaserede teknologier, i landdistrikter og fjerntliggende områder; understreger, at en intelligent kombination af private og offentlige investeringer er nødvendig for at tackle den digitale kløft i landdistrikter og fjerntliggende områder; understreger, at de tidligere indhøstede erfaringer bør anvendes til at udligne forskellene mellem medlemsstater, regioner og mellem tætbefolkede og fjerntliggende beboelsesområder med henblik på at støtte en geografisk afbalanceret udvikling;

29.  påpeger, at den digitale kløft ikke kun findes mellem byer og landdistrikter, men i høj grad også mellem medlemsstater; understreger i den forbindelse betydningen af en konkurrencebaseret lovgivningsramme og initiativer, der tilskynder til investeringer i infrastruktur, øger mangfoldigheden af aktører og styrker den europæiske koordination;

30.  påpeger, at 5G vil blive hjørnestenen i virkeliggørelsen af visionen om netværkssamfundet og vil øge mulighederne for at bo, studere og arbejde i Den Europæiske Union, der er en forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få fuldt udbytte af den digitale revolution;

31.  mener, at man ved at lette etableringen af små celler til 5G-net i overensstemmelse med WiFi4EU-forordningen vil bidrage til at reducere den digitale og teknologiske kløft og øge tilgængeligheden af 5G for alle borgere;

32.  understreger, at Europa er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og de muligheder, som mere effektive IKT-teknologier giver for at støtte den socioøkonomiske udvikling i de regioner, som i dag er underudviklede;

33.  fremhæver, at et tæt fibernet som backhaul-infrastruktur er en uomgængelig forudsætning for at kunne udnytte det fulde potentiale af 5G som teknologisk mobilstandard;

34.  påskønner WiFi4EU-initiativet til fremme af fri og universel internetadgang i lokalsamfund ved hjælp af en EU-finansieret ordning, der skal implementeres af medlemsstaterne; bemærker, at WiFi4EU-initiativet sigter mod at fremme digital inklusion på tværs af regionerne ved at tildele midler på en geografisk afbalanceret vis og samtidig lægge vægt på kvaliteten af brugeroplevelsen; konstaterer, at adgangshastighederne er stigende, og at WLAN, efterhånden som flere og flere trådløse apparater bliver opkoblet, vil skulle leve op til end-to-end-konnektivitetskravene; mener, at der er behov for en politikramme med specifikke prioriteter for at overvinde de hindringer, som markedet alene ikke kan dække;

35.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på indendørs dækning i sin 5G-handlingsplan i betragtning af, at en stor del af 5G-applikationerne vil blive anvendt i private hjem og på kontorer; minder om, at netværk, der fungerer ved høje frekvenser, har ringe gennemtrængningskraft i bygninger; anbefaler, at man overvejer supplerende teknologier for at sikre god indendørs dækning, f.eks. Massive MIMO, indendørs repeatere og højhastigheds-wifi-applikationer, der anvender WiGig-standarden;

36.  understreger, at udviklingen af 5G-teknologier er en hjørnesten i omstillingen af IKT-netinfrastrukturen til altomfattende intelligent konnektivitet: intelligente biler, intelligente energinet, intelligente byer, intelligente fabrikker, intelligent forvaltning osv.; mener, at ultrahurtigt bredbånd og intelligente, effektive netværk, som kan sikre næsten øjeblikkelig konnektivitet menneske til menneske, menneske til maskine og maskine til maskine, vil komme til at omdefinere slutbrugerens konnektivitet, som vil bygge på netværksparadigmer såsom maskenet, hybridnet, dynamisk network slicing og softwarisation-teknologier;

37.  understreger, at høj energimæssig ydeevne med henblik på at nedbringe netværkets energiforbrug er et afgørende krav til 5G; understreger, at dette element er afgørende for at mindske driftsomkostningerne, fremme konnektiviteten i landdistrikter og fjerntliggende områder og sikre netadgang på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde;

38.  understreger, at udbredelsen af 5G kræver en betydelig opgradering af fastnettene og en fortætning af mobilnettene i overensstemmelse med målene for gigabitsamfundet, især i forbindelse med løsninger for e-sundhed;

39.  påpeger, at den audiovisuelle sektor er en af hoveddrivkræfterne for en vellykket indførelse af 5G i Europa med jobskabelse og økonomisk vækst, og at udviklingen af 5G kan have en stærk og positiv indvirkning på den audiovisuelle værdiskabelseskæde, herunder indholdsproduktion, innovation, distribution og brugermiljøet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne sektors særlige behov og karakteristika, navnlig vedrørende radio-tv-spredning;

40.  bemærker, at opkoblede køretøjer gennemgående er mere sikre (med færre ulykker) og grønnere (med mindre udledning), ligesom de bidrager til mere forudsigelige rejsemønstre; støtter derfor tanken om at introducere et EU-mål om, at alle køretøjer, der bringes i omsætning på EU's marked, skal være 5G-opkoblede og have ITS-udstyr om bord; støtter i høj grad målet om 5G-opkoblede ambulancer og andre udrykningskøretøjer (politibiler, brandbiler) med forbindelse til en basisstation, så de kan have konstant og uafbrudt netværksdækning under indsatser;

41.  bemærker fordelene ved en pålidelig og kontinuerlig 5G-dækning for trafiksikkerhed, idet en sådan skaber mulighed for forbundne og digitale styringsmidler som intelligente takografer og e-dokumenter til tunge godskøretøjer;

42.  mener, at 5G bør bane vejen for nye økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, forbinde nye erhvervssektorer og i sidste ende forbedre kundeoplevelsen blandt stadig mere sofistikerede og krævende digitale brugere; fremhæver, at 5G kan tilbyde løsninger på vigtige samfundsproblemer gennem sin evne til i betydelig grad at nedbringe mobilt udstyrs energiforbrug og sin potentielle evne til at forandre eksempelvis sundheds- og transportsektoren;

43.  ser positivt på Connecting Europes bredbåndsfond, som er en fond for bredbåndsinfrastruktur, der er åben for deltagelse for nationale erhvervsfremmende banker og institutioner og for private investorer, hvilket vil være endnu et skridt på vejen mod at bringe infrastrukturinvesteringer til underforsynede og tyndt befolkede landdistrikter og fjerntliggende områder;

44.  mener, at udviklingen og forbedringen af digitale færdigheder er af afgørende betydning og bør ske gennem større investeringer i uddannelse - herunder erhvervsuddannelse, iværksætterkurser, videreuddannelse og omskoling - og via omfattende inddragelse af alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, med tre hovedmål: at bevare og skabe teknologiske job gennem uddannelse af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, at give borgerne de nødvendige redskaber til at tage hånd om deres egen digitale eksistens og at eliminere den digitale analfabetisme, som er årsag til den digitale kløft og marginaliseringen;

45.  mener, at EU bør oprette og give adgang til kurser i udvikling af 5G-færdigheder i samarbejde med EIT Digital, med særlig vægt på startups og SMV'er, så de kan få gavn af 5G-etableringen;

46.  understreger, at udviklingen af 5G-net vil føre til hurtige teknologiske forandringer, som vil muliggøre fuld anvendelse af den digitale sektor, intelligent teknologi, IoT og avancerede produktionssystemer;

47.  understreger 5G's betydning for sikring af EU's globale førerposition inden for etablering af high-end-forskningsinfrastruktur, hvilket kan gøre EU til centrum for forskning i topklasse;

III.Politisk strategi

48.  ser positivt på Kommissionens initiativ til at styrke investeringsplanen for Europa med finansieringsinstrumenter (EFSI, CEF), der er øremærket til finansiering af strategiske mål for gigabitkonnektivitet frem til 2025;

49.  understreger, at alle beslutninger vedrørende det digitale indre marked, herunder om frekvensallokering, konnektivitetsmål og 5G-etablering, skal baseres på fremtidige behov og på, hvordan markedet forventes at udvikle sig i løbet af de næste 10-15 år; understreger i den forbindelse, at en vellykket 5G-etablering vil være afgørende for den økonomiske konkurrenceevne, hvilket kun kan opnås gennem en fremsynet europæisk lovgivning og politisk koordinering;

50.  understreger, at politikkerne for gigabitsamfundet og 5G bør være proportionale, revideres hyppigt og være i overensstemmelse med "innovationsprincippet", således at potentielle virkninger for innovationen bliver en del af konsekvensanalysen;

51.  opfordrer Kommissionen til at sikre, opretholde og udvikle langsigtet finansiering til 5G-handlingsplanen og netmoderniseringen på et passende niveau i den næste flerårige finansielle ramme 2020-2027 og især det næste FTUI-rammeprogram; understreger betydningen af samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner, den private og den offentlige sektor om forskning & udvikling inden for 5G-mobilkommunikation; peger på 5G OPP som et godt eksempel i denne henseende; påpeger, at der ifølge Kommissionen vil skulle investeres 500 mia. EUR over de næste ti år for at nå konnektivitetsmålene, selv om den også vurderer, at der er et investeringsgab på 155 mia. EUR; er derfor af den opfattelse, at førsteprioriteten skal være at sikre, at der via konkurrence opnås tilstrækkelige investeringer i etableringen af digitale infrastrukturer, eftersom disse er en afgørende forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få gavn af udviklingen af 5G-teknologien;

52.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til hurtigt at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen(4), med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ved at gøre denne plan effektiv og bæredygtig;

53.  mener, at den bedste vej til gigabitsamfundet går via en fremtidssikret, konkurrencevenlig og teknologineutral tilgang støttet af en bred vifte af investeringsmodeller såsom offentlig-privat investering eller saminvestering; bemærker, at saminvestering og andre former for investeringssamarbejde og langsigtede kommercielle ordninger for adgang til net med meget høj kapacitet kan bidrage til at sammenlægge ressourcerne, skabe forskellige rammenetværk for risikodeling og sænke etableringsomkostningerne;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre 5G-handlingsplanen fuldt ud gennem sammenhængende, inklusive og rettidige foranstaltninger i regioner og byer med henblik på at give tilskyndelse og incitament til tværsektoriel innovation og fremme en økonomisk ramme for samarbejde i hele industrien;

55.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage teten med hensyn til at fremme tværsektoriel, tværsproglig og grænseoverskridende 5G-interoperabilitet og støtte privatlivsvenlige, pålidelige og sikre tjenester, idet erhvervslivet og samfundet som helhed bliver stadig mere afhængige af digital infrastruktur for at kunne drive deres forretning og levere tjenesteydelser, samt om at gøre de økonomiske og geografiske forhold til en integrerende del af en fælles strategi;

56.  opfordrer til at øge indsatsen inden for standardisering for at sikre europæisk lederskab med hensyn til fastlæggelse af de teknologiske standarder, der kan muliggøre etablering af 5G-netværk og -tjenester; er af den opfattelse, at europæiske standardiseringsorganer bør spille en særlig rolle i denne proces; finder, at hver enkelt sektor bør udarbejde sin egen køreplan for standardisering, baseret på industriledede processer og en stærk målsætning om at nå frem til fælles standarder med potentiale til at blive globale standarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give incitamenter til investeringer i forskning og udvikling samt europæisk standardisering;

57.  understreger, at 5G har potentialet til at revolutionere adgangen til og formidlingen af indhold og til at forbedre brugeroplevelsen væsentligt, samtidig med at det bliver muligt at udvikle nye former for kulturelt og kreativt indhold; understreger i denne forbindelse behovet for effektive foranstaltninger til bekæmpelse af piratvirksomhed og en samlet strategi for bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at sikre nem adgang til lovligt indhold for forbrugerne;

58.  tilskynder kraftigt til at eksperimentere yderligere med 5G-teknologier; støtter udviklingen af integrerede løsninger og tests efterfulgt af tværindustrielle forsøg med storskala-pilotprojekter for at imødekomme efterspørgslen efter tjenesteydelser i gigabitsamfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige tilladelsesfrie frekvensbånd, som kan anvendes til industriens eksperimenter; anmoder Kommissionen om at overveje at opstille et konkret og attraktiv mål som ramme for den private sektors eksperimenter med 5G-teknologier og -produkter;

59.  understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til retningslinjerne fra ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection), som er formelt anerkendt af WHO, for at undgå inkonsekvenser og fragmentering og sikre ensartede betingelser for etablering af trådløse net på det europæiske digitale indre marked;

60.  fremhæver, at udviklingen af gigabitsamfundet kræver klare fælles EU-regler, som er fremtidsorienterede og konkurrencevenlige, med henblik på at stimulere investering og innovation, holde priserne nede og bevare forbrugernes valgmuligheder; understreger, at infrastrukturbaseret konkurrence rummer et potentiale for mindre regulering og giver mulighed for et rimeligt, langsigtet afkast på investeringerne; opfordrer medlemsstaterne til at forenkle de administrative procedurer for adgangen til fysisk infrastruktur;

61.  understreger behovet for at skabe et innovationsvenligt klima for digitale tjenesteydelser, navnlig inden for big data og IoT, udvide forbrugernes valgmuligheder og samtidig øge tilliden samt fremme udbredelsen af digitale tjenesteydelser gennem effektive og strømlinede regler med fokus på brugernes behov og tjenesteydelsernes kendetegn, uanset arten af udbyder;

62.  understreger, at de nationale bredbåndsplaner bør gennemgås og om nødvendigt revideres grundigt, ligesom de bør sigte på alle 5G-områder, anvende en multiteknologisk, konkurrencebaseret tilgang, fremme lovgivningsmæssig forudsigelighed og maksimere innovations- og dækningsgraden, bl.a. med det formål at overvinde den digitale kløft;

63.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale bredbåndsplaner med henblik på at identificere mangler og formulere landespecifikke henstillinger vedrørende yderligere tiltag;

64.  påskønner Kommissionens initiativ til at indføre en participatorisk bredbåndsplatform for at sikre inddragelse på højt plan af offentlige og private enheder samt af lokale og regionale myndigheder;

65.  lægger vægt på, at en sikring af internetadgang og pålidelige internetforbindelser med høj hastighed, korte svartider og lav jitter, er afgørende for digitaliseringsprocesserne og værdikæden i turistsektoren samt for udviklingen og udbygningen af transportteknologier som samarbejdende intelligente transportsystemer, (C-ITS), flodinformationstjenester (RIS) og European Rail Traffic Management Systems (ERTMS);

66.  minder om, at adgang til konkurrencebaserede 5G-løsninger vil være til stor gavn for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for den måde, hvorpå den agter at lette deltagelsen af SMV'er og startups i eksperimenter med 5G-teknologier og sikre dem adgang til den participatoriske 5G-bredbåndsplatform;

67.  støtter initiativer på EU-plan til at sikre øget frekvenssamordning mellem medlemsstaterne og frekvenstilladelser af længere varighed, hvilket vil øge stabiliteten og sikkerheden for investeringer; bemærker, at beslutningerne om disse spørgsmål bør træffes på samme tid i alle medlemsstater, så der kan vedtages bindende retningslinjer for visse vilkår i tildelingsprocessen såsom fristerne for frekvensallokering, frekvensdeling og organisering af fælles auktioner med den ambition at fremme transeuropæiske net; påpeger, at den konkurrenceprægede karakter af markedet for mobil telekommunikation i EU er af afgørende betydning ved generationsskiftet til 5G;

68.  opfordrer EU til at koordinere indsatsen inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) med henblik på at sikre en sammenhængende EU-politik; understreger, at det europæiske behov for frekvensharmonisering i forbindelse med 5G på den anden side af 2020 bør være opfyldt inden den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2019 (WRC-19), samtidig med at den nødvendige beskyttelse af de eksisterende tjenester, der benyttes i dag, tilgodeses i overensstemmelse med de beslutninger, som blev truffet på WRC-15;

69.  understreger, at definitionen af VHC-net i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation bør være i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet, forudsat at sådanne teknologier opfylder de kvalitetsstandarder for nettjenester, som industri- og forbrugerapplikationer vil have brug for i fremtiden;

70.  kræver, at Kommissionen årligt udarbejder en statusrapport, udarbejder henstillinger om 5G-handlingsplanen og underretter Europa-Parlamentet om resultaterne heraf;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
(3) EUT L 179 af 29.6.2013, s. 1.
(4) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik