Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 67, stk. 4, og artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 3, som garanterer enhver person ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet, og artikel 21 om ikke-forskelsbehandling,

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retsbeskyttelse af voksne(1),

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi af september 2016, som blev udarbejdet af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (PE 581.388),

–  der henviser til Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne ("Haagerkonventionen"),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap ("FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap"),

–  der henviser til henstilling nr. R (99)4 af 23. februar 1999 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om principperne for juridisk beskyttelse af umyndiggjorte voksne ("henstilling nr. R (99)4 fra Europarådets Ministerkomité"),

–  der henviser til henstilling CM/Rec (2009)11 af 9. december 2009 fra Europarådets Ministerkomité om principperne for stående fuldmagter og livstestamenter i tilknytning til manglende retlig handleevne ("henstilling CM/Rec(2009)11 fra Europarådets Ministerkomité"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0152/2017),

A.  der henviser til, at det er vigtigt, at Unionen kommer tættere på sine borgere og beskæftiger sig med emner, der direkte vedrører dem, idet den sikrer respekt for de grundlæggende rettigheder uden forskelsbehandling eller udstødelse;

B.  der henviser til, at beskyttelse af sårbare voksne, der udøver deres ret til fri bevægelighed i EU, er et grænseoverskridende anliggende og derfor vedrører samtlige medlemsstater; der henviser til, at dette spørgsmål viser betydningen af den rolle, som EU og Europa-Parlamentet skal spille for at løse de problemer og vanskeligheder, som de europæiske borgere møder under udøvelsen af deres rettigheder, navnlig i grænseoverskridende situationer;

C.  der henviser til, at retsbeskyttelse af sårbare voksne er nært forbundet med respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at enhver sårbar voksen, lige som en hvilken som helst europæisk borger, skal betragtes som en person, der har rettigheder og kan træffe frie, uafhængige og informerede beslutninger inden for rammerne af sine muligheder, og ikke blot som en passiv modtager af pleje og omsorg;

D.  der henviser til, at voksnes sårbarhed og de forskellige regler vedrørende deres retsbeskyttelse ikke må udgøre en hindring for personers ret til fri bevægelighed;

E.  der henviser til, at den demografiske udvikling og den højere gennemsnitslevealder har ført til en stigning i antallet af ældre, der ikke længere er i stand til at varetage deres interesser på grund af aldersrelaterede sygdomme; der henviser til, at der er andre forhold, uafhængigt af alder, f.eks. mentale og fysiske handicap, som også kan være medfødte, og kan indvirke på voksnes evne til at varetage deres interesser;

F.  der henviser til, at der er opstået problemer som følge af den større bevægelighed mellem medlemsstaterne af EU-borgere, herunder pensionister, herunder personer, som er sårbare, eller som risikerer at blive sårbare;

G.  der henviser til, at der er forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger til beskyttelse af voksne; der henviser til, at de gældende loves forskelligartethed og det store antal kompetente domstole kan gå ud over sårbare voksnes ret til frit at færdes og tage ophold i en medlemsstat efter eget valg og have en tilstrækkelig beskyttelse af deres aktiver, når sådanne aktiver er fordelt mellem flere medlemsstater;

H.  der henviser til, at der desuden fortsat er forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger på trods af de fremskridt, der er sket på området i overensstemmelse med henstilling nr. R (99) 4 fra Europarådets Ministerkomité;

I.  der henviser til, at artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012(2) udelukker fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne fra forordningens anvendelsesområde;

J.  der henviser til, at Haagerkonventionen udgør et regelsæt inden for international privatret, der er særligt egnet til at håndtere grænseoverskridende problemer vedrørende sårbare voksne; der henviser til, at der, på trods af den tid der er gået siden vedtagelsen af denne konvention, kun er få medlemsstater, der har ratificeret den; der henviser til, at den forsinkede ratificering af konventionen underminerer beskyttelse af sårbare voksne i grænseoverskridende situationer i Unionen; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning af hensyn til effektivitet at handle på EU-plan for at sikre beskyttelsen af sårbare voksne i grænseoverskridende situationer;

K.  der henviser til, at en sårbar voksen er en person, som er fyldt 18 år, og som på grund af svækkelse eller utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage sine personlige og formuerelaterede interesser, hvad enten dette er midlertidigt eller varigt;

L.  der henviser til, at der bør tages hensyn til bestemmelserne i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater alle er parter i denne konvention;

M.  der henviser til, at Unionen ved udformningen af sine politikker skal sikre overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

N.  der henviser til, at Unionens indsats inden for beskyttelse af sårbare voksne hovedsagelig skal fokusere på at garantere cirkulationen og de nationale myndigheders anerkendelse og fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget til fordel for en sårbar voksen af myndighederne i en anden medlemsstat, navnlig formidlingen og anerkendelsen af fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne, og på at fremme kommunikation og samarbejde mellem medlemsstater i denne henseende;

O.  der henviser til, at der ved "beskyttelsesforanstaltninger" navnlig skal forstås foranstaltninger som omhandlet i Haagerkonventionens artikel 3;

P.  der henviser til, at der ved "fuldmagt i forbindelse med manglende retlig handleevne" skal forstås repræsentationsbeføjelser, der er overdraget af en voksen med rets- og handleevne, enten ved en aftale eller ved en ensidig handling, og som får virkning, når denne person ikke længere er i stand til at varetage sine interesser;

Q.  der henviser til, at borgerne bør have lettere adgang til klare og detaljerede oplysninger om medlemsstaternes lovgivning om manglende retlig handleevne og beskyttelse af sårbare voksne, så de selv kan træffe informerede beslutninger;

R.  der henviser til, at rettidig adgang for de forskellige berørte administrative og retslige myndigheder til oplysninger om retsstillingen for voksne, der er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning eller en fuldmagt i forbindelse med manglende retlig handleevne, kan forbedre og styrke beskyttelsen af sådanne personer;

S.  der henviser til, at oprettelsen i hver medlemsstat af filer eller registre over administrative og retlige afgørelser om fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger for sårbare voksne og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne, hvor sådanne fuldmagter er hjemlet i den nationale lovgivning, kan tjene til at fremme en rettidig adgang for alle berørte administrative og retslige myndigheder til oplysninger om sårbare voksnes retsstilling og øge retssikkerheden; der henviser til, at fortroligheden af sådanne registre bør være behørigt garanteret i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

T.  der henviser til, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget af myndighederne i én medlemsstat, bør anerkendes automatisk i de øvrige medlemsstater; der henviser til, at det uanset det foregående kan være nødvendigt at indføre grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af en beskyttelsesforanstaltning; der henviser til, at de behørigt identificerede grunde, som de kompetente nationale myndigheder kan påberåbe sig for at nægte at anerkende og fuldbyrde en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet af myndighederne i en anden medlemsstat, bør være begrænset til beskyttelsen af den offentlige orden i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten;

U.  der henviser til, at der kan indføres effektive mekanismer for at sikre anerkendelse, registrering og anvendelse af fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i hele Unionen; der henviser til, at der på EU-plan bør udvikles en enhedsformular til fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne for at sikre gyldigheden af disse fuldmagter i samtlige medlemsstater;

V.  der henviser til, at der bør indføres EU-enhedsformularer for at fremme udvekslingen af oplysninger om afgørelser vedrørende beskyttelse af sårbare voksne samt cirkulationen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af disse afgørelser; der henviser til, at hensynet til retssikkerheden gør det påkrævet, at enhver person, der skal varetage beskyttelsen af sårbare voksnes person eller ejendom, efter anmodning og inden for en rimelig frist kan få udstedt en attest med angivelse af vedkommendes stilling, status og beføjelser;

W.  der henviser til, at en afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, og som er eksigibel i den pågældende medlemsstat, bør være eksigibel i de øvrige medlemsstater, uden krav om en erklæring om eksigibilitet;

X.  der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt at indføre mekanismer for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme og lette kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og videregivelsen og udvekslingen af oplysninger om sårbare voksne; der henviser til, at udpegelsen af en central myndighed i hver medlemsstat i lighed med den, der er omhandlet i Haagerkonventionen, på hensigtsmæssig vis kunne bidrage til at nå dette mål;

Y.  der henviser til, at visse foranstaltninger, der foreslås af myndighederne i en medlemsstat for en sårbar voksen, herunder anbringelse af den pågældende på en institution, der ligger i en anden medlemsstat, kan have logistiske og finansielle konsekvenser for en anden medlemsstat; der henviser til, at det i sådanne tilfælde ville være tilrådeligt at oprette mekanismer for samarbejde mellem de berørte medlemsstaters myndigheder, således at de kan blive enige om ønskværdigheden af at fordele udgifterne til den pågældende beskyttelsesforanstaltning;

Z.  der henviser til, at tilstedeværelsen af sådanne centrale myndigheder ikke må forhindre medlemsstaternes administrative og retslige myndigheder i at kommunikere direkte, når de finder denne kommunikationsform mere effektiv;

AA.  der henviser til, at den tid, der er forløbet siden vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 18. december 2008, forventes at have gjort det muligt for Kommissionen at indhente fyldestgørende oplysninger om anvendelsen af Haagerkonventionen i de medlemsstater, der har ratificeret den, og at udarbejde den beretning, som Europa-Parlamentet anmodede om i sin beslutning;

1.  roser de medlemsstater, som har underskrevet og ratificeret Haagerkonventionen, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet eller ratificeret den, til snarest at gøre det; opfordrer Kommissionen til at anvende hele sin politiske vægt over for Rådet og medlemsstaterne med henblik på at øge antallet af stater, der har ratificeret konventionen inden udgangen af 2017;

2.  bemærker, at det i henstillingerne i bilaget omhandlede forslag til forordning ikke vil træde i stedet for Haagerkonventionen, men vil støtte konventionen og tilskynde medlemsstaterne til at ratificere og implementere den;

3.  bemærker, at beskyttelsen af sårbare voksne, herunder handicappede, kræver en hel række konkrete og målrettede tiltag;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i deres nationale lovgivning, er tilstrækkeligt fleksible til at kunne tilpasses hver enkelt sårbar voksens situation, således at de kompetente nationale myndigheder kan tage forholdsmæssige individuelle beskyttelsesforanstaltninger og dermed forhindre, at EU-borgere nægtes rettigheder, som de stadig har evnen til at udøve; bemærker, at manglende retlig handleevne for de fleste handicappede skyldes deres handicap og ikke deres alder;

5.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at det ikke nødvendigvis er alle sårbare voksne, der er sårbare på grund af deres fremskredne alder, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage skridt til at styrke retsbeskyttelsen og rettighederne ikke blot for ældre sårbare voksne, men også for voksne, der er eller er blevet sårbare og som følge af et alvorligt psykisk og/eller fysisk handicap ikke er i stand til at varetage deres egne interesser; mener, at det i denne forbindelse ville være meget nyttigt at etablere procedurer for udveksling og sammenligning af bedste praksis mellem medlemsstaterne med udgangspunkt i deres forskellige beskyttelsesordninger;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme voksnes ret til selvbestemmelse ved i national ret at indføre lovgivning om fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne, der bygger på principperne i henstilling CM/Rec(2009)11 fra Europarådets Ministerkomité;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på behovene hos de mest ugunstigt stillede sårbare voksne og indføre foranstaltninger, der skal sikre, at de pågældende ikke lider under forskelsbehandling, der er forbundet med dette forhold; opfordrer i denne henseende de medlemsstater, der anerkender fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i deres lovgivning eller beslutter at indføre dem, til ikke at fastsætte omkostninger og formaliteter i deres retssystem, der på urimelig vis kan forhindre dårligt stillede voksne i at nyde godt af en fuldmagt i forbindelse med manglende retlig handleevne, uanset deres økonomiske situation;

8.  anmoder Kommissionen om at iværksætte, opretholde og finansiere projekter, der skal gøre Unionens borgere bekendt med medlemsstaternes lovgivning om sårbare voksne og beskyttelsesforanstaltninger herfor; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at give alle personer på deres område tilstrækkelige og lettilgængelige oplysninger om deres nationale lovgivning samt om de tjenester, der er til rådighed vedrørende beskyttelse af sårbare voksne;

9.  beklager, at Kommissionen ikke har efterkommet Parlamentets opfordring til rettidigt at forelægge en beretning for Parlamentet og Rådet om problemer og bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af Haagerkonventionen, som også burde have indeholdt forslag om EU-tiltag, der præciserer procedurerne, eller skaber nye procedurer, for gennemførelsen af Haagerkonventionen; mener, at denne beretning kunne have peget på eventuelle praktiske problemer, som Kommissionen er stødt på i forbindelse med indsamling af oplysninger om anvendelsen af Haagerkonventionen;

10.  anmoder Kommissionen om inden den 31. marts 2018 på grundlag af artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til forordning, der tager sigte på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre den fulde anerkendelse og fuldbyrdelsen af afgørelser om beskyttelse af sårbare voksne og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

11.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer de grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet; understreger i denne forbindelse vigtigheden af, at der blandt bedste praksis på nationalt plan tages hensyn til lokalsamfundenes og de lokale myndigheders erfaringer;

12.  finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 71. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A.   FORSLAGETS PRINCIPPER OG MÅL

1.  At fremme oplysningen om administrative og retlige afgørelser om sårbare voksne, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger som defineret i Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne, og at lette cirkulationen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af disse afgørelser.

2.  At oprette nationale filer eller registre over dels administrative og retlige afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger vedrørende sårbare voksne, dels fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i de lande, hvor der findes sådanne fuldmagter, for at garantere retssikkerheden og lette cirkulationen af og give forvaltningerne og de kompetente dommere hurtig adgang til oplysninger om retsstillingen for personer, der er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning.

3.  At iværksætte specifikke og hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne på grundlag af de instrumenter, der er fastlagt i Haagerkonventionen, navnlig oprettelsen af centrale myndigheder, der skal lette kommunikationen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og samordne videreformidlingen og udvekslingen af oplysninger om de administrative og retlige afgørelser om voksne, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

4.  At sikre, at medlemsstaternes udveksling af oplysninger om sårbare voksnes beskyttelsesstatus samt adgangen til filer og registre over beskyttelsesforanstaltninger og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne finder sted på en måde, der fuldt ud garanterer respekt for princippet om fortrolighed og reglerne om beskyttelse af de berørte voksnes personoplysninger.

5.  At indføre enhedsformularer i Unionen, der skal fremme oplysningen angående administrative og retlige afgørelser vedrørende sårbare voksne samt cirkulationen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af disse afgørelser. Kommissionen kan hente inspiration i de modeller til formularer, der blev anbefalet af det særlige udvalg af diplomatisk karakter på Haagerkonferencen om International Privatret i akterne fra samlingen i september-oktober 1999 vedrørende beskyttelse af voksne.

6.  At anerkende, at enhver, der skal varetage beskyttelsen af sårbare voksnes person eller ejendom, skal have ret til fra de kompetente myndigheder og inden for en rimelig frist at få udstedt en attest med angivelse af vedkommendes status og beføjelser, der vil være gyldig i alle medlemsstater.

7.  At fremme den automatiske anerkendelse i medlemsstaterne af beskyttelsesforanstaltninger vedtaget af myndighederne i en medlemsstat, uden at det berører adgangen til undtagelsesvis og i overensstemmelse med artikel 3 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at indføre retsgarantier vedrørende beskyttelse af den offentlige orden i de medlemsstater, der anmodes om at anerkende disse beskyttelsesforanstaltninger, som kan give disse medlemsstater grundlag for ikke at anerkende eller fuldbyrde de pågældende foranstaltninger.

8.  At fremme, at beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget af myndighederne i en medlemsstat, fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden krav om en erklæring om eksigibilitet.

9.  At fremme høring og samråd mellem medlemsstaterne, når fuldbyrdelsen af en afgørelse, der overvejes af myndighederne i en medlemsstat, kan få logistiske og finansielle konsekvenser for en anden medlemsstat, således at de berørte medlemsstater kan aftale en fordeling af udgifterne til den pågældende beskyttelsesforanstaltning. Høringen og samrådet bør altid tjene den berørte sårbare voksnes interesser med fuld respekt for hans eller hendes grundlæggende rettigheder. De berørte myndigheder kunne forelægge alternative foranstaltninger for den kompetente retslige eller administrative myndighed med den forståelse, at den endelige afgørelse træffes af den kompetente myndighed.

10.  At indføre enhedsformularer for fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne for at fremme de berørtes anvendelse af sådanne fuldmagter, informeret samtykke, hvilket bør kontrolleres af de relevante myndigheder bør kontrollere, at der foreligger et informeret samtykke fra de pågældende, samt sikre at sådanne fuldmagter kan cirkulere, anerkendes og fuldbyrdes.

B.   FORANSTALTNINGER, DER BØR INDGÅ I FORSLAGET

1.  Anmoder Kommissionen om inden den 31. marts 2018 på grundlag af artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til forordning med sigte på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og automatisk anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om beskyttelse af sårbare voksne og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne.