Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference) (2017/2653(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1) og de mål, der er fastsat heri,
– der henviser til FN's kommende konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference), der finder sted i FN's hovedkvarter 5.-9. juni 2017,
– der henviser til den fjerde udgave af konferencen "Our Ocean", der afholdes af Den Europæiske Union i Malta den 5. og 6. oktober 2017,
– der henviser til ministerkonferencen om fiskeriet i Middelhavet, der blev afholdt i Malta den 30. marts 2017,
– der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 2016 med titlen: "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid" (JOIN(2016)0049),
– der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om FN-konferencen på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference) (O-000031/2017 — B8‑0311/2017),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at oceanerne og havene er afgørende for vores hverdag, velfærd og fremtid; der henviser til, at den nuværende hurtige nedgang i havets sundhed — med opvarmning og forsuring af havene, blegning af koraller, stigende pres på fiskebestande og de stigende mængder af affald i havet — advarer os om, at tiden er inde til at mobilisere det nødvendige lederskab med henblik på at beskytte havene;
B. der henviser til, at kommissær Vella har ønsket flere EU-foranstaltninger og større engagement for at beskytte vores have og oceaner;
C. der henviser til, at truslerne mod økosystemerne og fiskepladser fra aktiviteter i forbindelse med blå vækst, såsom havminedrift, olieprospektering og tidevands- og bølgeenergi, og de dermed forbundne risici, er usikre, går på tværs af grænser og påvirker traditionelle fiskeriområder;
D. der henviser til, at småfiskere og ikkeindustrielle fiskeres adgang til markeder og ressourcer er en prioritet i FN's 2030-dagsorden, og at fiskere bør have indflydelse på beslutningsprocessen i alle faser af fiskeripolitikken;
E. der henviser til, at ikkeindustrielt fiskeri tegner sig for mere end 90 % af arbejdstagerne i fiskeriet, hvoraf ca. halvdelen er kvinder, og omkring 50 % af den samlede fiskefangst; der henviser til, som angivet i FAO's vejledende retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri i forbindelse med fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse, at ikkeindustrielt fiskeri er en værdifuld kilde til animalsk protein for milliarder af mennesker i hele verden og ofte støtter lokale økonomier i kystsamfundene;
1. glæder sig over initiativet til at indkalde til FN's konference på højt niveau for at sætte fokus på behovet for at handle globalt for at mindske den skadelige indvirkning af menneskelige aktiviteter på havene;
2. bemærker, at på trods af verdens tilsagn om at bekæmpe overfiskning inden 2015, som blev givet i 2002 på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, overfiskes 31,4 % af verdens fiskebestande stadig; minder om, at overfiskeri er en alvorlig trussel ikke blot for hele marine økosystemer, men også for fødevaresikkerheden og den økonomiske og sociale bæredygtighed inden for kystsamfund i hele verden;
3. er bekymret over, at forsuring af havene som følge af stigende niveauer af kuldioxid har alvorlige konsekvenser for mange marine organismer; understreger behovet for at udvikle effektive tilpasnings- og tværsektorielle afbødende foranstaltninger for at opbygge modstandsdygtighed over for forsuring af havene og skadelige virkninger af klimaændringer på havene samt på kystøkosystemerne;
4. understreger behovet for, at en økosystembaseret forsigtighedstilgang som nedfældet i traktaterne og den fælles fiskeripolitik gennemføres i den globale fiskeriforvaltning med henblik på at genopbygge og opretholde udnyttede bestande over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte;
5. opfordrer til, at enhver afgørelse om fiskeristøtte skal tage hensyn til de særlige karakteristika for ikkeindustrielt fiskeri og småfiskeri, deres lokale karakter og deres grundlæggende rolle med hensyn til at sikre kystsamfunds fødevaresuverænitet samt økonomiske og sociale overlevelse;
6. tilskynder staterne til at påtage sig deres respektive ansvar som flag-, kyst-, havne- og afsætningsstat, navnlig ved:
–
flagstat – fuld gennemførelse af internationale og nationale foranstaltninger for at sikre, at fartøjer, der fører deres flag, overholder reglerne
–
kyststat – sikring af bæredygtigt fiskeri i farvande under deres jurisdiktion og kontrol med adgang til disse farvande for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)
–
havnestat – ratificering og fuld gennemførelse af FAO’s (FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation) aftale om havnestatsforanstaltninger
–
afsætningsstat – foranstaltninger til sikring af en bedre koordinering mellem bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og handels- og markedspolitik;
7. understreger betydningen af at bevare mindst 10 % af kyst- og havområder i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 14.5;
8. understreger betydningen af FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 14.7 med hensyn til at øge de økonomiske fordele for små østater, der er udviklingslande og mindst udviklede lande, fra en bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer, herunder gennem bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme;
9. opfordrer til øget bæredygtig fiskeriforvaltning, herunder gennem gennemførelsen af videnskabeligt baserede forvaltningsforanstaltninger;
10. opfordrer til øget regionalt samarbejde mellem alle stater inden for fiskeriforvaltning for en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af migrerende arter, navnlig vedrørende videnskabelige bestandsvurderinger, overvågning af og kontrol med fiskeriet som krævet af FN-aftalen om fiskebestande af 1995 og den tredje gennemgangskonference i 2006, 2010 og 2016; mener, at alle kommercielt udnyttede arter bør være omfattet af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) med øgede beføjelser til effektivt at håndhæve forvaltningsbeslutninger og sanktioner;
11. opfordrer Kommissionen og Rådet til yderligere at fremme principperne og målsætningerne i den fælles fiskeripolitik;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.