Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2064(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0200/2017

Indgivne tekster :

A8-0200/2017

Forhandlinger :

PV 14/06/2017 - 17
CRE 14/06/2017 - 17

Afstemninger :

PV 15/06/2017 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0270

Vedtagne tekster
PDF 216kWORD 65k
Torsdag den 15. juni 2017 - Strasbourg
Gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
P8_TA(2017)0270A8-0200/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (2016/2064(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(1) (EFSI-forordningen),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. maj 2016 til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltning af Garantifonden under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i 2015 (COM(2016)0353),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 1. juni 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til den årlige rapport fra Den Europæiske Investeringsbank til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-gruppens finansierings- og investeringsoperationer under EFSI i 2015(2),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene ”Evaluation” (SWD(2016)0297), Den Europæiske Investeringsbanks evaluering af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers (EFSI) funktionsmåde(3), Ad-hoc-revisionen af anvendelsen af forordning (EU) 2015/1017 foretaget af Ernst and Young(4) samt Revisionsrettens udtalelse(5),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597),

–  der henviser til Parisaftalen, som blev vedtaget på det 21. møde i partskonferencen (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i Paris i december 2015,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(6),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(7),

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget samt Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0200/2017),

1.  bemærker det store investeringsunderskud i Europa, som Kommissionen skønner til at udgøre mindst 200-300 milliarder EUR om året; understreger på denne baggrund navnlig behovene i Europa for højrisikofinansiering, for eksempel på områderne for F&U, energi, IKT og transport, meddelelser og energiinfrastruktur, som er nødvendigt for at opretholde en bæredygtig økonomisk udvikling; er bekymret over, at de nyeste data om nationale regnskaber ikke viser nogen stigning i investeringerne, siden Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev indført, hvilket har ført til bekymringer for, at der, hvis ikke der sker en ændring, fortsat vil være svag vækst og fortsat høje arbejdsløshedstal, navnlig blandt de unge og de nye generationer; understreger, at afhjælpning af dette investeringsunderskud ved at skabe et miljø, der befordrer investeringer inden for visse strategiske områder, er nøglen til genoplivning af væksten, bekæmpelse af arbejdsløsheden, fremme af udviklingen af en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig industri og virkeliggørelse af EU’s langfristede politiske mål;

2.  understreger den rolle, EFSI spiller i at hjælpe med at løse vanskeligheder og fjerne hindringer for finansiering samt for at gennemføre strategiske, transformative og produktive investeringer, der giver et højt niveau af merværdi til økonomien, miljøet og samfundet, at reformere og modernisere medlemsstaternes økonomier, skabe vækst og job, hvor der ikke kan opnås markedsfinansiering, selv om projekterne er økonomisk realistiske, og med at tilskynde til privat investering i alle regioner af EU;

3.  minder om Parlamentets rolle, som den er fastlagt i denne forordning, især i forbindelse med at overvåge gennemførelsen af EFSI; anerkender dog, at det er for tidligt at afslutte en omfattende evidensbaseret vurdering af EFSI’s funktion og dens virkninger for EU’s økonomi, men er af den opfattelse, at en foreløbig evaluering baseret på omfattende data vedrørende udvalgte og afviste projekter og de hertil knyttede afgørelser er afgørende for at fastslå eventuelle områder, hvor der kan foretages forbedringer af EFSI 2.0 og efterfølgende; opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende vurdering, så snart oplysningerne foreligger;

Additionalitet

4.  minder om, at EFSI’s formål er at sikre additionalitet ved at bidrage til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer ved at understøtte operationer, der ikke, eller ikke i samme omfang, kunne have været gennemført under Unionens eksisterende finansieringsinstrumenter eller gennem private kilder uden inddragelse af EFSI; bemærker imidlertid, at der er behov for en yderligere præcisering af begrebet additionalitet;

5.  minder om, at de projekter, der støttes af EFSI, ud over at bestræbe sig på at skabe beskæftigelse, bæredygtig vækst, økonomisk og social samhørighed i overensstemmelse med de generelle mål, der er fastlagt i artikel 9 i EFSI-forordningen, anses for at give additionalitet, hvis de indebærer en risiko svarende til EIB's særlige aktiviteter, som fastsat i artikel 16 i EIB's vedtægter og EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik; minder om, at projekter, der støttes af EFSI, typisk skal have en højere risikoprofil end projekter, der støttes af inden for rammerne af EIB's normale aktiviteter; understreger, at EIB-projekter, der er forbundet med en risiko, der er lavere end minimumsrisikoen under EIB’s særlige aktiviteter, kun kan støttes af EFSI, hvis brug af EU-garantien er påkrævet for at sikre additionalitet;

6.  bemærker, at mens alle projekter, der er godkendt under EFSI, præsenteres som ”særlige aktiviteter”, er det ved en uafhængig evaluering blevet fastslået, at nogle projekter kunne have været finansieret uden brug af en EU-garanti;

7.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EIB og EFSI's forvaltningsstrukturer at foretage en opgørelse over al EU-støttet EIB-finansiering, der falder ind under additionalitetskriteriet, og fremlægge klar og omfattende dokumentation for, at projekterne ikke kunne være blevet realiseret med andre midler;

8.  bemærker, at EFSI's kvalitative og kvantitative mål og EFSI kan komme i konflikt med hinanden i den forstand, at EIB for at nå målet med at tiltrække private investeringer måske vil finansiere mindre risikobetonede projekter, der i forvejen har investorernes interesse; opfordrer indtrængende EIB og EFSI's forvaltningsstrukturer til at indføre virkelig additionalitet som fastlagt i artikel 5 i EFSI-forordningen og til at sikre, at markedssvigt og suboptimale situationer imødegås effektivt;

9.  opfordrer EIB til at sikre gennemsigtighed for så vidt angår forvaltningen af midler og oprindelsen af alle offentlige og private bidrag og bidrag fra tredjepart, og til at levere konkrete oplysninger, herunder om specifikke projekter og om udenlandske investorer og fremhæver kravene om rapportering til Parlamentet, som er fastsat i EFSI-forordningen; gentager, at alle potentielle fremtidige tredjelandsbidragsydere skal opfylde alle EU-bestemmelserne om offentlige udbud, arbejdsmarkedsbestemmelserne og miljøbestemmelserne, og forventer, at de sociale og miljømæssige kriterier, der finder anvendelse på EIB's projekter finder anvendelse i fuld udstrækning i forbindelse med beslutninger om at finansiere EFSI-projekter;

Resultattavle og udvælgelse af projekter

10.  bemærker, at et projekt, før det udvælges til EFSI-støtte, i henhold til forordningen skal undergå en due diligence- og en beslutningsprocedure, såvel i EIB’s som i EFSI’s forvaltningsstrukturer; bemærker, at projektledere har udtrykt ønske om hurtigt feedback og øget gennemsigtighed i forbindelse med både udvælgelseskriterier og mængden og typen/tranchen af eventuel EFSI-støtte; opfordrer til større klarhed for yderligere at tilskynde projektledere til at ansøge om støtte fra EFSI, herunder ved at gøre resultattavlen tilgængelig for ansøgere om EFSI-finansiering; opfordrer til, at beslutningsprocessen gøres mere gennemsigtig, hvad angår udvælgelseskriterier og finansiel støtte, og til, at den fremskyndes, samtidig med at der sikres en robust due diligence-procedure for at beskytte EU's ressourcer; understreger, at der for at forenkle evalueringsprocessen, navnlig for investeringsplatforme, bør tilskyndes til en fælles due diligence-procedure for EIB og nationale erhvervsfremmende banker eller til delegation af beføjelser fra EIB til nationale erhvervsfremmende banker;

11.  mener, at de kriterier, som projekterne og de støtteberettigede modparter vurderes efter, bør præciseres yderligere; anmoder om yderligere oplysninger fra EFSI’s forvaltningsorganer om de evalueringer, der udføres af alle projekter, der er godkendt under EFSI, især hvad angår deres additionalitet og bidrag til bæredygtig vækst og deres jobskabelseskapacitet som fastlagt i forordningen; kræver strenge regler for virksomhedsledelse i forbindelse med støtteberettigede modparter, for at denne type enheder kan accepteres som EFSI-partnere i henhold til EU's principper og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder;

12.  minder om, at resultattavlen er et redskab for Investeringsudvalget (IC) til at prioritere brugen af EU-garantien for operationer, der giver bedre resultater og merværdi, og at den skal bruges af Investeringsudvalget i overensstemmelse hermed; agter at kontrollere, hvorvidt resultattavlen og dens indikatorer behørigt høres og anvendes; anmoder om, at kriterierne for udvælgelse af projekter anvendes korrekt, og at denne proces gøres mere gennemsigtig; erindrer om, at Investeringsudvalget i overensstemmelse med bilaget til den nuværende forordning skal tillægge hver søjle i resultattavlen samme betydning ved prioriteringen af projekter, uanset om den enkelte søjle giver et numerisk pointtal eller består af kvalitative og kvantitative indikatorer uden pointtal; beklager, at søjle 3 vedrørende de tekniske aspekter af projekterne i de nuværende resultattavler tillægges samme vigtighed som søjle 1 og 2, som vedrører de mere vigtige ønskede resultater; ser med kritiske øjne på det faktum, at EIB selv indrømmer, at Investeringskomitéens eksperter kun gør brug af den 4. søjle til oplysningsformål, ikke til beslutningstagning; anmoder om, at resultattavlerne med undtagelse af kommercielt følsomme oplysninger gøres offentligt tilgængelige, efter at den endelige beslutning om et projekt er blevet truffet;

13.  anerkender, at det kan tage nogle år at udforme nye innovative projekter, at EIB er under pres for at nå målet med 315 milliarder EUR, og at den derfor ikke havde anden mulighed end omgående at starte EFSI-aktiviteterne; er dog bekymret for, at EIB ved gennemførelsen af EFSI har anvendt sin eksisterende projektportefølje med mindre risikoprægede projekter i så vid udstrækning, at den derved har mindsket sin egen konventionelle finansiering; frygter, at EFSI ikke giver supplerende finansiering til innovative højrisikoprojekter; understreger, at selvom et projekt kan klassificeres som en særlig aktivitet, betyder dette ikke nødvendigvis, at det er risikobetonet; klassificeringen som en særlig aktivitet kan dog også skyldes, at finansieringen heraf er blevet struktureret på en kunstigt risikabel måde, hvilket betyder, at projekter med meget lav risiko også nemt kan ende som højrisikoprojekter; understreger, at projektkriterierne ikke bør udvandes alene for at nå det politiske mål på 315 milliarder EUR i mobiliserede investeringer;

14.  anmoder om, at EIB forelægger en vurdering af sin potentielle årlige udlånskapacitet på mellemlang sigt, idet den tager hensyn til EFSI og den eventuelle udvikling med hensyn til lovgivning, og om, at den fortsætter sin egen udlånsvirksomhed i et omfang på 70-75 milliarder EUR om året, idet den bruger overskud, tilbagebetalinger fra programmer etc., og at den bruger EFSI som et supplerende redskab; bemærker, at dette ville betyde, at EIB’s forretningsvolumen ville nå op på mindst 90 milliarder EUR, ikke 75 milliarder EUR, i alt;

15.  anser det for vigtigt at drøfte, hvorvidt det planlagte målvolumen på 15 er passende til at gøre EFSI i stand til at finansiere projekter af høj kvalitet, der er forbundet med en høj risiko, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering i denne forbindelse; minder om, at dette målvolumen på 15 er porteføljebaseret og afspejler EIB's finansieringserfaringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt; opfordrer til, at der lægges større vægt på de offentlige mål, der skal opfyldes af EFSI som et supplement til volumenkravet; foreslår, at der også tager hensyn til Unionens mål, der blev fastsat på klimakonferencen i Paris (COP21); opfordrer EIB til at afsløre det til dato opnåede målvolumen sammen med den underliggende beregningsmetode;

16.  påpeger, at små projekter ofte har problemer med at opnå den finansiering, de har behov for; bemærker med bekymring, at små projekter afskrækkes fra at søge om EFSI-finansiering eller endda erklæres uegnet til denne finansiering på grund af deres størrelse; påpeger den betragtelige indvirkning, som et lille projekt ikke desto mindre kan have på nationalt eller regionalt plan; understreger nødvendigheden af at øge den tekniske bistand, som kan fås fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), som hjælper med at rådgive og bistå ledere af små projekter i forbindelse med strukturering og sammenkædning af projekter via investeringsplatforme eller rammeaftaler; opfordrer Styringsrådet til at se nærmere på sagen og fremsætte forslag til udbedring af situationen;

Sektordiversificering

17.  understreger, at EFSI er et efterspørgselsstyret instrument, der dog bør lade sig lede af de politiske mål, der er opstillet i forordningen og fastlagt af Styringsrådet; opfordrer til mere opsøgende arbejde og formidling af information til de sektorer, der har en uopfyldt efterspørgsel efter investeringer, men ikke har været i stand til at gøre fuld brug af EFSI; bemærker i denne forbindelse, at EU bør træffe yderligere foranstaltninger på makroøkonomisk plan for at øge efterspørgslen efter investeringer;

18.  glæder sig over, at alle sektorer, der er defineret i EFSI-forordningen, er omfattet af EFSI-finansiering; påpeger dog, at visse sektorer er underrepræsenteret, navnlig sektorerne for social infrastruktur, sundhed og uddannelse, til hvilke der kun er blevet afsat 4 % af den godkendte finansiering under EFSI; bemærker, at dette kan skyldes en række årsager, f.eks. at nogle sektorer eventuelt kan have lidt under manglende erfaring og teknisk viden om, hvordan man får adgang til EFSI, eller at de allerede er blevet tilbudt bedre investeringsmuligheder i form af køreklare, bankegnede projekter, da EFSI startede sin virksomhed; opfordrer på denne baggrund EIB til at drøfte, hvordan sektordiversificeringen kan forbedres, idet den knyttes til de mål, der er fastsat i forordningen, samt spørgsmålet om, hvorvidt EFSI-støtten bør udstrækkes til andre sektorer;

19.  minder om, at klimaaftalen fra COP21, som blev støttet af EU, kræver en større omlægning i retning af bæredygtige investeringer, som EFSI fuldt ud bør støtte; understreger, at EFSI-investeringerne bør være forenelige med denne forpligtelse; understreger nødvendigheden af at styrke rapporteringen om klimaændring;

20.  påpeger, at der er behov for at øge andelen af ressourcer, der tildeles til langsigtede projekter, eksempelvis telekommunikationsnet eller projekter, der indebærer en relativt høj grad af risiko, og som er typisk ved nye og mere avancerede teknologier; bemærker, at investeringer i bredbåndsinfrastruktur og 5G, cybersikkerhed, digitalisering af den traditionelle økonomi, mikroelektronik og højtydende databehandling (HPC) yderligere kan mindske den digitale kløft;

21.  beklager manglen på koncentrationsgrænser i den indledende intensiveringsfase; minder om, at transportsektoren har ydet det største bidrag til EFSI-fonden med 2,2 milliarder EUR ud af 8 milliarder EUR, der svarer til mere end 25 % af den samlede garantifond; bemærker med bekymring, at transportsektoren kun har modtaget ca. 13 % af alle de fremskaffede investeringer, som til dato er blevet stillet til rådighed under EFSI's infrastruktur- og innovationsramme, hvilket er langt under den 30 %-grænse, der er fastsat for hver specifik sektor; opfordrer investeringsudvalget til at være særlig opmærksom på transportsektorprojekter, eftersom disse fortsat er yderst dårligt repræsenteret i investeringsporteføljen, og da transport spiller en betydelig rolle for økonomisk vækst og forbrugernes sikkerhed;

Forvaltning

22.  bemærker, at EFSI-forvaltningsstrukturerne er blevet gennemført fuldt ud inden for EIB; mener, at mulighederne for at adskille EFSI’s forvaltningsstruktur fuldstændigt fra EIB bør drøftes med henblik på at forbedre effektiviteten og ansvarligheden af EFSI;

23.  minder om, at den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige forvaltning af EFSI, forberedelse og ledelse af møder i Investeringskomitéen og for repræsentation udadtil; erindrer om, at den administrerende direktør bistås af den stedfortrædende administrerende direktør; beklager, at de respektive roller, især den stedfortrædende administrerende direktørs rolle, i praksis ikke er blevet klart defineret; opfordrer EIB til at overveje en nærmere præcisering af den administrerende direktørs og den stedfortrædende administrerende direktørs opgaver mere klart for at sikre gennemsigtigheden og ansvarligheden; anser det for vigtigt, at den administrerende direktør bistået af den stedfortrædende administrerende direktør vedbliver at opstille dagsordenen for Investeringskomitéens møder; foreslår endvidere, at den administrerende direktør bør udarbejde procedurer for imødegåelse af eventuelle interessekonflikter inden for Investeringskomitéen, indberette dem til Styringskomitéen og foreslå sanktioner i tilfælde af overtrædelser samt midlerne til at iværksætte disse sanktioner; mener, at den administrerende direktør og den stedfortrædende administrerende direktørs autoritet i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver ville blive styrket ved, at de fik større selvstændigt råderum over for EIB; opfordrer tilsvarende EIB til at undersøge mulighederne for at øge den administrerende direktørs og den stedfortrædende administrerende direktørs uafhængighed;

24.  minder om, at Investeringskomitéens eksperter er ansvarlige for EFSI-projektudvælgelsen, tildeling af EU’s garanti og for at godkende operationer i forbindelse med investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker eller institutioner; erindrer endvidere om, at de er uafhængige; er derfor bekymret over de dokumenterede interessekonflikter blandt Investeringskomitéens medlemmer, som under alle omstændigheder må undgås i fremtiden;

25.  mener, at udvælgelsen af projekter ikke er gennemsigtig nok; understreger, at EIB bør foretage forbedringer med hensyn til offentliggørelsen af oplysninger om projekter, som den godkender under EFSI, med en behørig begrundelse med hensyn til additionalitet og resultattavlen samt projekternes bidrag til opfyldelse af EFSI's målsætninger, idet der især lægges vægt på EFSI-operationernes forventede indvirkning på investeringsunderskuddet i Unionen;

26.  opfordrer EIB til at overveje måder, hvorpå samarbejdet mellem Investeringskomitéen kan øges gennem den administrerende direktør og Styringsrådet; finder det vigtigt, at den administrerende direktør deltager i Styringsrådets møder, hvilket vil give den administrerende direktør mulighed for at underrette Styringsrådet om fremtidige aktiviteter;

27.  foreslår, at der drøftes redskaber til at øge gennemsigtigheden af EFSI’s forvaltningsstrukturer for Parlamentet, samt at Styringsrådet får endnu et medlem, der udpeges af Parlamentet; opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til proaktivt at udveksle oplysninger med Parlamentet;

Nationale erhvervsfremmende banker

28.  minder om, at nationale erhvervsfremmende banker som følge af deres knowhow er afgørende for EFSI’s succes, eftersom de er tæt på og har indgående kendskab til de lokale markeder; finder, at synergierne hidtil ikke er blevet udnyttet i det nødvendige omfang; konstaterer, at der er risiko for, at lokale institutioner kan blive fortrængt af EIB og opfordrer EIB til at forbedre sin evne til at inddrage nationale og subnationale partnere; opfordrer EIB til støtte styrkelsen af eksisterende offentlige bankstrukturer med henblik på aktivt at fremme udveksling af god praksis og kendskab til markedet mellem disse institutioner; mener, at de nationale erhvervsfremmende banker bør bestræbe sig på at indgå i samarbejdsaftaler med Den Europæiske Investeringsfond (EIF); anerkender, at EFSI og EIB i stigende grad er villige til at påtage sig trancher med lavere prioritering/underordnede trancher med de nationale erhvervsfremmende banker og opfordrer dem indtrængende til at fortsætte hermed; opfordrer Kommissionen og EIB til at overveje, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at indarbejde ekspertise fra nationale erhvervsfremmende banker i Styringsrådet;

Investeringsplatforme

29.  minder om, at diversificerede investeringer med et geografisk eller tematisk fokus bør muliggøres ved at hjælpe med at finansiere og bundte projekter og fonde fra forskellige kilder; bemærker med bekymring, at den første investeringsplatform først blev oprettet i tredje kvartal af 2016, og at denne forsinkelse begrænser små projekters mulighed for at få gavn af EFSI og udviklingen af grænseoverskridende projekter; understreger behovet for at forenkle reglerne for oprettelse af investeringsplatforme; opfordrer EIB og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) til at fremme brugen af investeringsplatforme som middel til at opnå en geografisk og tematisk spredning af investeringerne;

30.  opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til at være mere opmærksomme på investeringsplatforme med henblik på at maksimere de fordele, som sidstnævnte kan bringe med hensyn til at overvinde investeringshindringer, især i medlemsstater med mindre udviklede finansielle markeder; opfordrer EIB til at forsyne de interesserede parter, herunder nationale, lokale og regionale organer, med flere oplysninger om platformene og om de betingelser og kriterier, der gælder for oprettelse heraf; anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i at identificere strategiske projekter og tilskynder til deres inddragelse;

31.  foreslår en drøftelse af yderligere redskaber til at fremme investeringsplatformene, såsom ved at prioritere godkendelse af projekter, der præsenteres via en platform, pooling af mindre projekter og gruppekontrakter og oprettelsesmekanismer til at finansiere grupper af kontrakter; mener, at de transnationale platforme navnlig bør fremmes, eftersom mange energiprojekter og digitale projekter har en transnational dimension;

Finansielle instrumenter

32.  minder om, at EIB har udviklet nye finansielle instrumenter til brug for EFSI for at sikre skræddersyede produkter til højrisikofinansiering; opfordrer indtrængende EIB til yderligere at øge sin merværdi ved at fokusere på mere risikobetonede finansielle produkter såsom efterstillet finansiering og kapitalmarkedsinstrumenter; udtrykker bekymring over projektledernes kritik gående ud på, at de finansielle instrumenter, der leveres, ikke er kompatible med deres projekters behov (højrisikoprojekter behøver ofte en sum penge fra starten for at sætte skub i investeringerne og ikke i form af mindre beløb fra år til år), og investorernes understregning af, at de for øjeblikket ikke er i stand til at deltage i EFSI-finansiering på grund af mangel på passende egenkapitalinstrumenter; opfordrer EIB til at undersøge dette i samarbejde med projektledere og investorer; opfordrer endvidere EIB til at undersøge, hvordan udviklingen af grønne obligationer kan maksimere EFSI's potentiale i finansieringen af projekter, der har positive miljø- og/eller klimavirkninger;

Geografisk diversificering

33.  glæder sig over, at alle 28 lande ved udgangen af 2016 havde modtaget EFSI-finansiering; bemærker dog med bekymring, at EU-15 den 30. juni 2016 havde modtaget 91 %, mens EU-13 kun havde modtaget 9 % af EFSI-støtten; beklager, at EFSI-støtten hovedsagelig er gået til et begrænset antal lande, hvor investeringsunderskuddet i forvejen er mindre end EU-gennemsnittet; bemærker, at de EFSI-finansierede projekter ofte er geografisk skævt fordelt internt i modtagerlandene mener, at der er risiko for territorial koncentration, og understreger, at der er behov for større hensyn til de mindre udviklede regioner i alle 28 medlemsstater; opfordrer EIB til at yde yderligere teknisk bistand til de lande og regioner, der har nydt mindst fordel af EFSI;

34.  anerkender, at der er en sammenhæng mellem BNP og antallet af godkendte projekter; anerkender, at større medlemsstater er i stand til at drage fordel af mere udviklede kapitalmarkeder og derfor med større sandsynlighed kan få gavn af et markedsstyret instrument såsom EFSI; understreger, at lavere EFSI-støtte i EU-13 kan tilskrives andre faktorer, såsom projekternes begrænsede størrelse, en given regions afsides geografiske beliggenhed og konkurrencen fra De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESIF); konstaterer dog med bekymring denne uforholdsmæssige fordel for visse lande og understreger nødvendigheden af at diversificere den geografiske fordeling yderligere, især i afgørende sektorer, såsom gennem modernisering og med henblik på at forbedre produktiviteten og bæredygtigheden af økonomierne med særligt fokus på teknologisk udvikling; anmoder Kommissionen om yderligere at undersøge og kortlægge årsagerne til den nuværende geografiske fordeling;

Europæisk knudepunkt for investeringsrådgivning (EIAH)

35.  tillægger funktionen af EIAH (Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning) den allerstørste betydning; mener, at dets opgave med at fungere som et fælles centrum for adgang til omfattende vejledende og teknisk bistand gennem alle faser af projektcyklus i vid udstrækning imødekommer det voksende behov for teknisk bistand og støtte blandt myndigheder og projektledere;

36.  er tilfreds med, at EIAH er blevet oprettet og har fungeret siden september 2015, idet det har gennemløbet en hurtig gennemførelsesfase; anerkender, at ikke alle EIAH-tjenester har været fuldt udviklede på grund af den begrænsede periode, det har eksisteret i, samt personalemangel i den begyndende fase, og at aktiviteterne hovedsagelig har drejet sig om at yde støtte til projektudvikling og -strukturering, politisk rådgivning og projektscreening; understreger nødvendigheden af, at EIAH rekrutterer eksperter fra forskellige områder i bestræbelser på bedre at målrette sin vejledning, kommunikation og støtte mod sektorer, der ikke i størst mulig udstrækning gør brug af EFSI;

37.  er overbevist om, at EIAH har potentiale til at spille en afgørende rolle med hensyn til imødegåelse af manglerne ved EFSI’s gennemførelse; er stærkt overbevist om, at det for at gøre dette vil være nødt til at indtage en mere proaktiv holdning med hensyn til at yde assistance på områder såsom oprettelse af investeringsplatforme, også i betragtning af sidstnævntes kompetence i forbindelse med finansiering af mindre projekter; understreger også EIAH’s rolle med hensyn til at yde rådgivning i at kombinere andre kilder til EU-finansiering med EFSI;

38.  mener tilsvarende, at EIAH aktivt kan bidrage til geografisk og sektoriel diversificering, ikke alene ved at dække alle regioner og flere sektorer i forbindelse med levering af sine tjenester, men også ved at bistå EIB i lanceringen af operationer; mener, at EIAH kan spille en vigtig rolle med at bidrage til målet med økonomisk, social og territorial samhørighed;

39.  minder om, at EFSI-forordningen giver EIAH mandat til at udnytte den lokale viden med henblik på at fremme EFSI-støtten overalt i EU; mener, at væsentlige forbedringer er nødvendige på dette område, navnlig mere samarbejde med de relevante nationale institutioner; mener, at ydelse af service på lokalt plan er af stor betydning, også for at tage hensyn til særlige situationer og lokale behov, især i lande, der ikke har erfaringer med nationale erhvervsfremmende institutioner eller banker; mener, at forbindelser til andre lokale leverandører bør øges for at tage hensyn hertil;

40.  forventer, at EIAH afslutter sine rekrutteringsprocesser og når op på sit fulde personaleniveau uden yderligere forsinkelse; udtrykker dog tvivl med hensyn til, at den personalekapacitet, der er sikret, vil være tilstrækkelig til, at EIAH kan levere de påkrævede rådgivningstjenester og klare et øget arbejdspres samt et bredere mandat;

41.  understreger, at EIAH skal styrke alle sine tjenesters profil, forbedre kommunikationen og øge bevidstheden og forståelsen af dens aktiviteter blandt EIAH-interessenter; mener, at alle relevante kommunikationskanaler bør udnyttes for at nå dette mål, herunder på nationalt og lokalt plan;

Europæisk portal for investeringsprojekter (EIPP)

42.  beklager, at Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) først blev lanceret af Kommissionen den 1. juni 2016, næsten et år efter vedtagelsen af EFSI-forordningen; bemærker, at portalen nu er operationel, idet der for øjeblikket er fremlagt 139 projekter, men mener, at dette stadig er meget langt fra det potentiale, der var forventet, da EFSI-forordningen blev vedtaget;

43.  mener, at EIPP leverer en brugervenlig platform for projektledere for at fremme synligheden af deres investeringsprojekter på en gennemsigtig måde; mener dog, at nøglen til portalens succes er, at den øger sin egen synlighed betragteligt for at opnå almindelig anerkendelse som et nyttigt, pålideligt og effektivt redskab, såvel blandt investorer som blandt projektledere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde aktivt i denne retning gennem ihærdig kommunikationsvirksomhed;

44.  bemærker, at de omkostninger, der er forbundet med oprettelse, udvikling, forvaltning, støtte og vedligeholdelse samt at huse EIPP, for øjeblikket er omfattet af EU-budgettet, idet der er afsat en årlig bevilling på 20 millioner EUR for EIAH; minder dog om, at de gebyrer, der pålægges private projektledere, der registrerer deres projekter på portalen, skal udgøre eksterne indtægter afsat til EIPP, og at de i fremtiden vil være dens hovedfinansieringskilde;

Sikkerhed

45.  minder om, at Unionen sikrer en uigenkaldelig og betingelsesløs garanti for EIB for finansierings- og investeringsoperationer under EFSI; er overbevist om, at EU’s garanti har gjort EIB i stand til at påtage sig højere risici for Infrastruktur- og Investeringsvinduet (IIW) og har gjort det muligt at øge og fremskynde finansieringen af SMV’er, Midcap-virksomheder under Cosme og InnovFin støttet af SMV-vinduet (SMEW); mener, at den tærskel på 25 millioner EUR, som EIB ser ud til at bruge i forbindelse med sine almindelige lånetransaktioner, ikke bør gælde for EFSI, for at øge finansieringen af mindre projekter og lette adgangen for SMV'et og andre potentielle støtteberettigede;

46.  understreger, at SMV-vinduet på grund af en meget kraftig udnyttelse, der afspejler markedsefterspørgslen, blev styrket yderligere med 500 millioner EUR fra IIW-gældsporteføljen under den eksisterende lovramme; glæder sig over, at den yderligere finansiering på grund af EFSI-forordningens fleksible karakter blev ydet til gavn for SMV’er og små midcap-foretagender; agter nøje at overvåge tildelingen af garantien under de to vinduer; bemærker endvidere, at undertegnede transaktioner under IIW pr. 30. juni 2016 kun nåede op på 9 % af det samlede tilstræbte volumen;

47.  erindrer om, at EU’s garantifond hovedsagelig finansieres fra EU-budgettet; tager hensyn til alle relevante evalueringer, der tyder på, at den nuværende indbetalingssats for Garantifonden på 50 % synes at være forsigtig og tilbageholdende med hensyn til at dække potentielle tab, og at Unionens budget allerede ville være beskyttet af en tilpasset målsats på 35 %; agter at undersøge, om forslag om en lavere målsats ville have indvirkning på kvaliteten og arten af de udvalgte projekter; understreger, at der hidtil ikke har været nogen opfordringer som følge af udeblevne betalinger i forbindelse med EIB’s eller EIF’s virksomhed;

Fremtidig finansiering, finansieringskapacitet

48.  bemærker, at Kommissionen har foreslået en udvidelse af EFSI, både hvad angår varighed og finansiel kapacitet, og at dette vil have indflydelse på EU-budgettet; udtrykker sin hensigt om at fremsætte alternative finansieringsforslag;

49.  minder om, at medlemsstaterne blev opfordret til at bidrage til EFSI med henblik på at udvide dens kapacitet, hvorved den ville få mulighed for at støtte mere risikobetonede investeringer; beklager, at medlemsstaterne ikke tog dette initiativ til trods for, at sådanne investeringer anses for at være en engangsforanstaltning i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(8) og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(9); anmoder EIB og Kommissionen om oplysninger om, hvorvidt de i mellemtiden har gjort en indsats for at overbevise medlemsstaterne til at bidrage til EFSI, og hvorvidt de vil kunne være i stand til at tiltrække andre investorer; opfordrer Kommissionen og EIB til at optrappe deres bestræbelser i denne retning;

Komplementaritet med andre EU-finansieringskilder

50.  bemærker, at bevidsthed om overlapning og konkurrence mellem EFSI og finansieringsinstrumenter i EU’s budget for Kommissionen og EUB har ført til vedtagelse af retningslinjer, der anbefaler en kombination af finansiering fra EFSI- og ESI-fondene; understreger, at enhver kombination af finansiering fra EFSI- og ESI-fondene på ingen måde må vise sig at være skadelig for niveauet og retningen for ESI-fondens finansiering; påpeger dog, at der er vedvarende forskelle på udvælgelseskriterier, regler, tidsrammer for rapportering og anvendelse af statsstøtteregler, hvilket hindrer kombineret brug; glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at se nærmere på dette i sit forslag til revision af finansforordningen, og håber, at denne revision vil blive gennemført rettidigt med henblik på at forenkle kombinationen af finansiering og undgå konkurrence og overlapninger; mener, at yderligere bestræbelser er nødvendige, og at den anden og tredje søjle i investeringsplanen er vigtige i dette øjemed;

51.  foreslår, at Kommissionen i sine regelmæssige rapporter bør opstille de projekter, der har fordel af en kombination af tilskud fra "Connecting Europe-faciliteten" (CEF) og EFSI;

52.  bemærker, at OPP-transportinfrastrukturprojekter normalt bør være baseret på princippet om brugerbetaling for at mindske byrden, der pålægges offentlige budgetter og skatteydere til anlæggelse og vedligeholdelse af infrastruktur; bemærker, at det er vigtigt at koordinere forskellige former for EU-finansiering for at sikre, at EU's transportpolitiske mål opfyldes i hele EU, og ikke fremme OPP-fonde på bekostning af strukturfonde;

Beskatning

53.  er alvorligt bekymret over, at EIB i nogle tilfælde har skubbet på via EFSI for at støtte projekter, der er blevet struktureret gennem brug af virksomheder i skattely; opfordrer indtrængende EIB og EIF til at afstå fra at gøre brug af eller involvere sig i skatteunddragelsesstrukturer, især aggressive skatteplanlægningsordninger eller praksisser, der ikke er i overensstemmelse med EU’s principper om forsvarlig skatteforvaltning, som er fastlagt i den relevante EU-lovgivning, herunder Kommissionens henstillinger og meddelelser; kræver, at det ikke må være muligt for et projekt eller projektleder at være afhængig af en person eller et selskab, som driver virksomhed i et land, der er optaget på den kommende fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

Kommunikation og synlighed

54.  bemærker, at mange projektledere ikke ved, at EFSI findes, eller ikke har et tilstrækkelig klart billede af, hvad EFSI kan tilbyde dem, de specifikke kriterier for støtteberettigelse og de konkrete skridt, der skal tages, når de ansøger om finansiering; understreger, at der må gøres en yderligere indsats, herunder målrettet teknisk støtte på de respektive EU-sprog i medlemsstater, der har nydt mindre godt af EFSI, for at øge bevidstheden om, hvad EFSI er for en størrelse, hvilke særlige produkter og tjenester den har at tilbyde, samt hvilken rolle investeringsplatformene og de nationale erhvervsfremmende banker spiller;

55.  opfordrer til, at alt informationsmateriale og materiale, der vedrører finansieringsproceduren, oversættes til alle medlemsstaternes sprog med henblik på at lette information og adgang på lokalt niveau;

56.  udtrykker bekymring over, at den direkte støtte, der gives til finansielle formidlere, som så er ansvarlige for tildeling af EU-finansieringen, kan føre til situationer, hvor slutmodtageren ikke er bevidst om, at vedkommende modtager finansiering fra EFSI, og opfordrer til, at der findes løsninger for at forbedre synligheden af EFSI; opfordrer derfor EIB til i EFSI-kontrakter at indføje en specifik klausul, der gør det klart for projektlederen, at den finansiering, vedkommende har modtaget, er blevet gjort mulig gennem EFSI-/EU-budgettet;

Udvidelse

57.  anerkender, at EFSI alene - og i begrænset omfang - sandsynligvis ikke vil være i stand til at slå bro over investeringskløften i Europa, men at den ikke desto mindre udgør en central søjle i EU’s investeringsplan og signalerer EU’s faste hensigt om at tackle dette problem; opfordrer til, at der fremsættes flere forslag om, hvordan der kan sættes permanent skub i investeringerne i Europa;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EIB og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(2) http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_2015_report_ep_council_en.pdf
(3) http://www.eib.org/attachments/ev/ev_evaluation_efsi_en.pdf, september 2016.
(4) Beslutning af 14.11.2016, https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/ey-report-on-efsi_en.pdf
(5) EUT C 465 af 13.12.2016, s. 1.
(6) EUT C 268 af 14.8.2015, s. 27.
(7) EUT C 195 af 12.6.2015, s. 41.
(8) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(9) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik