Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber ("udkast til forordning"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1), særlig artikel 4, stk. 1, og artikel 78, stk. 1, litra a), samt dens bilag II, punkt 3.6.5, andet afsnit, og punkt 3.8.2,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2015(2), særlig præmis 71 og 72,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om hormonforstyrrende stoffer: status efter Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2015(3),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juni 2016 om hormonforstyrrende stoffer og udkastene til Kommissionens retsakter om videnskabelige kriterier til bestemmelse af disse stoffer inden for rammerne af EU-lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter (COM(2016)0350),

–  der henviser til den sammenfattende rapport fra mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der blev afholdt den 28. februar 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om beskyttelse af folkesundheden mod hormonforstyrrende stoffer(4),

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3 og stk. 4, litra c),

A.  der henviser til, at i henhold til punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 godkendes et aktivstof kun, hvis stoffet ikke anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for organismer uden for målgruppen, medmindre eksponeringen af organismer uden for målgruppen for aktivstoffet er ubetydelig under realistiske foreslåede anvendelsesbetingelser (udelukkelseskriterium for miljøet);

B.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til bilag II, punkt 3.6.5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1107/2009 forelægger Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed et udkast til foranstaltninger om specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber senest den 14. december 2013;

C.  der henviser til, at Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 4. juli 2017 afgav en positiv udtalelse om udkastet til forordning, i hvilken forbindelse tre medlemsstater stemte imod, og fire medlemsstater undlod at stemme;

D.  der henviser til, at det i sidste afsnit af udkastet til forordning anføres, at hvis den påtænkte plantebeskyttelsesvirkemåde hos det virksomme stof, der vurderes, består i at bekæmpe andre målorganismer end hvirveldyr via deres endokrine systemer, må virkningerne af denne påtænkte virkemåde for organismer af samme taksonomiske række som målgruppen ikke tages i betragtning med henblik på bestemmelse af stoffet som havende hormonforstyrrende egenskaber hvad angår organismer uden for målgruppen;

E.  der henviser til, at Retten i sin dom i sag T-521/14 klart anførte, at "la spécification des critères scientifiques pour la détermination des propriétés perturbant le système endocrinien ne peut se faire que de manière objective, au regard de données scientifiques relatives audit système, indépendamment de toute autre considération, en particulier économique"(6) (præmis 71);

F.  der henviser til, at det ikke er videnskabeligt at udelukke et stof med en planlagt endokrin virkemåde fra at blive identificeret som et hormonforstyrrende stof for organismer uden for målgruppen;

G.  der henviser til, at udkastet til forordning derfor ikke kan anses for at være baseret på objektive videnskabelige data vedrørende hormonsystemet som krævet af Domstolen; der henviser til, at Kommissionen dermed overskrider sine gennemførelsesbeføjelser;

H.  der henviser til, at den reelle hensigt med dette sidste afsnit forklares præcist i den sammenfattende rapport fra mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der blev afholdt den 28. februar 2017 i Bruxelles, hvori det anføres, at rationalet bag bestemmelsen om aktivstoffer med planlagt endokrin virkemåde (benævnt vækstregulatorer nedenfor) endvidere blev forklaret, og at bestemmelsen om vækstregulatorer muliggør, at udelukkelseskriterierne ikke bliver anvendt på stoffer med en planlagt endokrin virkemåde;

I.  der henviser til, at dette sidste afsnit reelt skaber en undtagelse fra det udelukkelseskriterium, der er fastsat i punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009;

J.  der henviser til, at det fremgår af betragtning 6-10 og artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009, at lovgiveren ved håndteringen af de komplekse spørgsmål i forbindelse med fastsættelse af reglerne for godkendelse af aktivstoffer var nødt til at finde en hårfin balance mellem de forskellige og potentielt modstridende mål, nemlig landbrugsproduktion og det indre marked på den ene side og beskyttelse af sundheden og miljøet på den anden side;

K.  der henviser til, at Retten anførte følgende i den dom, der henvises til ovenfor: "Dans ce contexte, il importe de relever que, en adoptant le règlement n° 528/2012, le législateur a procédé à une mise en balance de l’objectif d’amélioration du marché intérieur et de celui de la préservation de la santé humaine, de la santé animale et de l’environnement, que la Commission se doit de respecter et ne saurait remettre en cause [...]. Or, dans le cadre de la mise en œuvre des pouvoirs qui lui sont délégués par le législateur, la Commission ne saurait remettre en cause cet équilibre, ce que cette institution a d’ailleurs en substance admis lors de l’audience".(7) (præmis 72);

L.  der henviser til, at dette blev gengivet af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 8. juni 2016, hvori det understreger, at Retten fastslog, at angivelse af videnskabelige kriterier kun kan ske på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data i relation til hormonsystemet, uafhængigt af andre hensyn navnlig på det økonomiske område, og at Kommissionen ikke har ret til at ændre den lovgivningsmæssige balance, der er fastsat i en basisretsakt, ved anvendelsen af de beføjelser, der er tillagt den i henhold til artikel 290 i TEUF;

M.  der henviser til, at de samme begrænsninger af beføjelserne gælder for Kommissionen i forbindelse med en gennemførelsesretsakt inden for rammerne af forskriftsproceduren med kontrol;

N.  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2016, ifølge hvilken "det, Kommissionen står over for i denne forbindelse, er at skulle opstille kriterier for bestemmelse af, hvad der er eller ikke er et hormonforstyrrende stof i forbindelse med brug af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter - dens opgave er ikke at beslutte, hvordan disse stoffer skal reguleres. Lovgiver har allerede fastsat, hvad de reguleringsmæssige konsekvenser er, i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler (2009) og biocidholdige produkter (2012)";

O.  der henviser til, at udelukkelseskriteriet i punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 udgør et væsentligt element i forordningen;

P.  der henviser til, at i henhold til mangeårig retspraksis er vedtagelsen af lovgivningsmæssige elementer, der er afgørende for et givent område, forbeholdt EU-lovgiveren og kan ikke delegeres til Kommissionen;

Q.  der henviser til, at Kommissionen har overskredet sine gennemførelsesbeføjelser ved at ændre et væsentligt lovgivningsmæssigt element i forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket er i modstrid med anerkendelsen af grænserne for dens beføjelser under retssagen i sag T-521/14, i modstrid med dens erklæring i Kommissionens meddelelse af 15. juni 2016 og i modstrid med retsstatsprincippet, som er et grundlæggende princip i Unionen;

R.  der henviser til, at selv om udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden vil kunne give gyldige grunde til at indføre en undtagelse for så vidt angår betingelserne for godkendelse af stoffer med en planlagt endokrin virkemåde, vil en sådan undtagelse kun kunne indføres via en lovgivningsprocedure med henblik på at ændre forordning (EF) nr. 1107/2009 i overensstemmelse med artikel 294 TEUF;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at Kommissionens udkast til forordning går videre end de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1107/2009;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt hurtigst muligt;

4.  anmoder Kommissionen om at ændre udkastet til forordning ved at lade sidste afsnit udgå;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1. (2) Rettens dom af 16. december 2015, Sverige mod Kommissionen, T-521/14, ECLI:EU:T:2015:976. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0270. (4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 85. (5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (6) Eftersom dommen i sag T-521/14 kun er tilgængelig på fransk og svensk, har Parlamentets oversættelsestjeneste oversat teksten: "fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber må kun gøres på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data vedrørende det pågældende system, uafhængigt af alle de andre hensyn, navnlig økonomiske". (7) Eftersom dommen i sag T-521/14 kun er tilgængelig på fransk og svensk, har Parlamentets oversættelsestjeneste oversat teksten: "I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 528/2012 har lovgiver foretaget en afvejning af målsætningen om at forbedre det indre marked på den ene side og beskytte menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet på den anden og er i den sammenhæng kommet til konklusioner, som Kommissionen skal respektere og ikke kan stille spørgsmålstegn ved [...]. I forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, lovgiveren har tillagt Kommissionen, kan Kommissionen ikke drage denne balance i tvivl, en kendsgerning som den institution i øvrigt i alt væsentligt har accepteret under behandlingen af sagen".