Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2270(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0292/2017

Indgivne tekster :

A8-0292/2017

Forhandlinger :

PV 23/10/2017 - 20
CRE 23/10/2017 - 20

Afstemninger :

PV 24/10/2017 - 5.18
CRE 24/10/2017 - 5.18
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0403

Vedtagne tekster
PDF 237kWORD 66k
Tirsdag den 24. oktober 2017 - Strasbourg
Mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom
P8_TA(2017)0403A8-0292/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom (2016/2270(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 4, 9, 14, 19, 151 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 som bekræftet af verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993, navnlig artikel 3, 23 og 25,

—  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, og navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder, især artikel 34, 35 og 36, som specifikt fastsætter retten til social bistand og retten til en bolig, retten til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og retten til adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

—  der henviser til den europæiske socialpagt, navnlig artikel 1, 4, 6, 12, 14, 17, 19, 30 og 31,

—  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 29 og 105 om afskaffelse af tvangsarbejde, ILO-konvention nr. 102 om social sikring og ILO-henstilling nr. 202 om social mindstebeskyttelse,

—  der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til den globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus på Den Internationale Arbejdskonference den 19. juni 2009,

—  der henviser til EPSCO-Rådets konklusioner fra juni 2013, "Sociale investeringer i vækst og beskæftigelse";

—  der henviser til Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger(1) (henstilling om en minimumsindkomst),

—  der henviser til Rådets henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 om overensstemmelse mellem målene og politikken for social beskyttelse(2),

—  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(3),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083) og det ledsagende dokument SWD(2013)0038,

—  der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(4),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—  der henviser til Kommissionens forslag af 2. marts 2015 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2015)0098),

—  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om den nye sociale dagsorden(5),

—  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle(6),

—  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt – som svar på krisen(7),

—  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(8),

—  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne(9),

—  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(10),

—  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(11),

—  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(12),

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juni 2011 om "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed",

—  der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Europæisk mindsteindkomst og fattigdomsindikatorer",

—  der henviser til undersøgelsen "Towards adequate and accessible minimum income schemes in Europe" (på vej mod tilstrækkelige og tilgængelige mindsteindkomstordninger i Europa), som blev offentliggjort i 2015 af European Minimum Income Network (det europæiske mindsteindkomstnetværk) (EMIN),

—  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 med titlen "Adgang til sociale ydelser – reduktion af manglende udnyttelse",

—  der henviser til Eurofounds rapport fra 2017 om "Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession" (indkomstuligheder og beskæftigelsesmønstre i Europa før og efter den store recession),

—  der henviser til udkastet til den endelige rapport fra Europa-Parlamentets Temaafdeling A med titlen "mindsteindkomstpolitikker i EU's medlemsstater", der blev offentliggjort i sin endelige form i april 2017,

—  der henviser til rapporten med titlen "mindsteindkomstordningerne i Europa – en undersøgelse af de nationale politikker 2015", der er udarbejdet for Europa-Kommissionen af The European Social Policy Network (ESPN) i 2016,

—  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000087/2016 – B8-0710/2016 af 15. juni 2016 fremsat af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—  der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse P-001004/2016 af 2. februar 2016,

—  der henviser til sin henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om De Forenede Nationers Generalforsamlings 71. samling(13),

—  der henviser til Schumanerklæringen af 9. maj 1950, der opfordrede til "lige forbedrede levebetingelser for arbejdskraften",

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0292/2017),

A.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse, hvis årsager og varighed ikke afhænger af viljen hos dem, der er udsat for dette, er krænkelser af den menneskelige værdighed og af de grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at EU og dets medlemsstater i 2016 forpligtede sig til at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, med 20 millioner inden 2020; der henviser til, at fattigdom og social udstødelse ikke er et spørgsmål om den enkeltes ansvar og er nødt til at blive behandlet på en kollektiv måde;

B.  der henviser til, at Europa er en af de rigeste regioner i verden, selv om de seneste data om indkomstfattigdom vidner om stadigt større fattigdom og alvorlige materielle afsavn i Europa samt voksende uligheder medlemsstaterne imellem;

C.  der henviser til, at en stærk økonomi med lav arbejdsløshed stadig er det mest effektive redskab til bekæmpelse af fattigdom;

D.  der henviser til, at indkomstfattigdom kun er en del af det overordnede begreb fattigdom, og at fattigdom derfor ikke kun vedrører materielle ressourcer, men også sociale ressourcer, navnlig uddannelse, sundhed og adgang til tjenesteydelser;

E.  der henviser til, at udtrykket "relativ fattigdom” ikke siger noget om virkelig nød, men kun beskriver en persons indkomst i forhold til andres indkomst;

F.  der henviser til, at tærsklen for risiko for fattigdom i henhold til den metode, der er udarbejdet af Eurostat, fastsættes til 60 % af den nationale ækvivalerede disponible medianindkomst (per husstand efter sociale overførselsbeløb); der henviser til, at denne procentdel set i lyset af de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne og de forskellige nationale socialpolitikker bør betragtes sammen med andre indikatorer såsom referencebudgetter; der henviser til, at indkomsten er en indirekte indikator for levestandard, og at et referencebudget afspejler forskellene i forbrugsmønstre og leveomkostninger i medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at der skal sondres mellem "indkomstforskelle" og "fattigdom";

H.  der henviser til, at der ifølge Kommissionen(14) er 119 millioner mennesker i EU – omkring 25 % af den samlede befolkning – som lever med risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at dette forhold i nogle medlemsstater er ledsaget af en vedvarende høj arbejdsløshedsprocent, og at denne situation navnlig påvirker unge, for hvem tallene er endnu mere alarmerende; der henviser til, at selv om antallet er svagt faldende, er der stadig flere mennesker, der er truet af fattigdom, end i 2008; der henviser til, at EU og medlemsstaterne er langt fra at nå Europa 2020-målet for fattigdom og social udstødelse, da niveauet fortsat ligger over dette mål;

I.  der henviser til, at de foreliggende data tyder på, at visse grupper såsom børn, kvinder, arbejdsløse, eneforsørgere og personer med handicap er særligt sårbare over for fattigdom, afsavn og social udstødelse;

J.  der henviser til, at fattigdom især rammer familier;

K.  der henviser til, at en balance mellem familie- og arbejdsliv, navnlig for enlige forsørgere, er af afgørende betydning for at være i stand til at undslippe fattigdom;

L.  der henviser til, at der bør tages hensyn til behovet for at indarbejde foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i alle relevante politikområder og i den forbindelse sikre universel adgang til offentlige tjenesteydelser, anstændigt arbejde og en indtægt, der sætter folk i stand til at leve et værdigt liv;

M.  der henviser til, at høj arbejdsløshed, fattigdom og ulighed ifølge Kommissionen fortsat udgør store problemer i nogle medlemsstater; der henviser til, at store indkomstforskelle ikke kun er skadelige for social samhørighed, men også udgør en hindring for bæredygtig økonomisk vækst, som anført af kommissær Marianne Thyssen; der henviser til, at følgerne af krisen ifølge Eurofound generelt har været mere mærkbare blandt personer med lavere indkomster og har skubbet indkomstulighederne opad i de europæiske samfund(15);

N.  der henviser til, at hjemløshed udgør den mest ekstreme form for fattigdom og nød og er steget i de senere år i stort set alle medlemsstater og generelt mest i dem, der blev hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise; der henviser til, at ifølge FEANTSA, det europæiske forbund af nationale organisationer, der arbejder med hjemløse, udsættes omkring fire millioner mennesker i EU for hjemløshed hvert år, over 10,5 millioner husstande mangler alvorligt en bolig, og 22,3 millioner husstande står med for høje boligudgifter, hvilket vil sige, at de bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter;

O.  der henviser til, at den aktuelle situation kræver foranstaltninger til fremme af nationale mindsteindkomstordninger, således at alle personer, der ikke har en tilstrækkelig indkomst og opfylder specifikke betingelser for støtteberettigelse, sikres værdige levevilkår, samtidig med at den sociale inklusion og inklusionen på arbejdsmarkedet forbedres, og der garanteres lige muligheder for udøvelse af de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at uddannelse, omfordeling via sociale overførsler og ydelser, en retfærdig skattepolitik og en sund beskæftigelsespolitik er vigtige faktorer i indsatsen for at reducere indkomstmæssige uligheder, nedbringe arbejdsløsheden og bekæmpe fattigdom; der henviser til, at det at have et anstændigt job beskytter en person mod risikoen for fattigdom og kan betragtes som et nødvendigt middel til social integration;

P.  der henviser til, at mange mennesker i EU ifølge en oversigt udarbejdet af Eurofound ikke modtager de ydelser, de har ret til, herunder arbejdsrelaterede ydelser, f.eks. på grund af ydelsesordningernes eller ansøgningsprocedurernes kompleksitet, eller fordi de ikke er klar over, hvad de er berettiget til;

Q.  der henviser til, at begrebet mindsteindkomst ikke må forveksles med begrebet mindsteløn, som er fastsat ved kollektive aftaler eller ved lov på nationalt plan;

R.  der henviser til, at fastsættelsen af lønninger henhører under medlemsstaternes kompetence;

S.  der henviser til, at indførelse og styrkelse af ordninger for en tilstrækkelig mindsteindkomst i alle medlemsstater, med passende budgetmæssige, menneskelige og materielle ressourcer, tillige med aktive beskæftigelsespolitikker for mennesker, der er i stand til at arbejde, er en vigtig og effektiv foranstaltning til bekæmpelse af fattigdom og ulighed og bidrager til at sikre økonomisk og territorial samhørighed, beskytte den enkeltes grundlæggende rettigheder, sikre en balance mellem økonomiske og sociale målsætninger og fremme social integration og adgang til arbejdsmarkedet;

T.  der henviser til, at tilvejebringelsen og forvaltningen af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, og ikke koordineres, men harmoniseres, af Unionen;

U.  der henviser til, at der ifølge Det Europæiske Sociale Observatorium allerede eksisterer forskellige former for indkomststøtte i 26 af EU's medlemsstater(16);

V.  der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til politikker for mindsteindkomst, eftersom retten til et værdigt liv ikke betragtes som en universel og subjektiv ret i alle EU's medlemsstater; der henviser til, at der findes et højt niveau af manglende udnyttelse såvel som manglende koordinering mellem indkomststøtte, aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale ydelser; der henviser til, at mindsteindkomstordninger kun i få tilfælde er i stand til at løfte personer ud af fattigdom;

W.  der henviser til, at nogle af de mest sårbare personer, såsom hjemløse, har problemer med at få adgang til mindsteindkomstordninger;

X.  der henviser til, at det at garantere tilvejebringelse af en passende mindsteindkomst for dem, som ikke har de nødvendige ressourcer til at opnå en anstændig levestandard, samt deltagelse i arbejdsmarkedets foranstaltninger til (re)integration, og at sikre adgang til beskæftigelse og motivation til at søge arbejde er nedfældet i bestemmelser, som er en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder(17); der henviser til, at på konferencen på højt niveau, der blev afholdt i Bruxelles den 23. januar 2017 efter den offentlige høring om dette emne, bekræftede Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker igen, at sådanne tiltag bør vedtages i alle medlemsstater;

Y.  der henviser til, at beskæftigelsesgraden blandt EU-borgere i alderen 20-64 år ifølge Eurostat var på 70,1 % og dermed lå langt fra målet på 75 % i EU's 2020-strategi;

Z.  der henviser til, at Kommissionens forslag af 2. marts 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker understreger betydningen af indkomststøtte for bekæmpelsen af fattigdom (retningslinje 8);

AA.  der henviser til, at veludformede, passende og bredt tilgængelige indkomststøtteordninger ikke forhindrer folk i eller afskrækker dem fra at vende tilbage til arbejdsmarkedet og også bidrager til at sætte skub i den interne efterspørgsel;

AB.  der henviser til, at Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration med rette anerkender, at ud over at fremme adgang til beskæftigelse af god kvalitet for dem, der kan arbejde, bør politikker for aktiv integration også "tilvejebringe ressourcer, der er tilstrækkelige til at leve et værdigt liv, sammen med støtte til social deltagelse for dem, der ikke kan";

AC.  der henviser til, at Rådet den 5. oktober 2015 vedtog konklusioner om tilstrækkelige pensioner, ifølge hvilke det anser det for afgørende, at offentlige pensioner eller andre sociale beskyttelsesordninger rummer tilstrækkelige garantier for personer, hvis beskæftigelse gør det muligt eller ikke har gjort det muligt for dem at opbygge tilstrækkelige pensionsrettigheder, og at sådanne garantier især bør omfatte mindstepensioner eller bestemmelser om mindsteindkomst for ældre;

AD.  der henviser til, at Rådet i henstilling 92/441/EØF opfordrede medlemsstaterne til at anerkende den grundlæggende ret for alle personer til at modtage social bistand og have tilstrækkelige midler til at være i stand til at føre en værdig tilværelse; der henviser til, at Rådet i henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 indtrængende opfordrede medlemsstaterne til at basere deres egne sociale sikringsordninger på disse principper;

AE.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 17. december 1999 anerkendte fremme af social integration som ét af målene for modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse;

AF.  der henviser til, at henstillingen om aktiv integration udpeger passende indkomststøtte som et af de tre lige vigtige aspekter af en strategi for aktiv inklusion og understreger, at den må ledsages af adgang til tjenesteydelser af god kvalitet og rummelige arbejdsmarkeder; der henviser til, at fremme af social inklusion ligeledes kræver koordinerede foranstaltninger, som imødekommer den enkelte og de personer, som er økonomisk afhængige af vedkommende, og som ledsages af tiltag til fremme af stabil beskæftigelse;

AG.  der henviser til, at en af de centrale hindringer i mange lande for udviklingen af effektive forbindelser mellem de forskellige aspekter af aktiv integration udgøres af manglende kapacitet, kompetencer og ressourcer i de offentlige arbejdsformidlinger og sociale institutioner, manglende koordinering og samarbejde mellem tjenester og en tendens til at prioritere de forskellige grupper med behov for støtte, som det kan være lettere at reintegrere på arbejdsmarkedet(18);

AH.  der henviser til, at Kommissionens sociale investeringspakke fra 2013 på ny gentog betydningen af en tilgang med aktiv inklusion og understregede betydningen af en passende mindsteindkomststøtte; der henviser til, at det blev konstateret, at tilstrækkeligheden af de eksisterende nationale ordninger kan forbedres for at sikre, at niveauet er højt nok til at sikre et værdigt liv; der henviser til, at det blev nævnt, at "Kommissionen vil inden for rammerne af det europæiske semester overvåge, hvorvidt indkomststøtten er tilstrækkelig, og til det formål anvende referencebudgetter, når disse er blevet udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne";

AI.  der henviser til ILO's henstilling nr. 202 om social mindstebeskyttelse, hvori det fastslås, at landene så hurtigt som muligt bør oprette og opretholde deres sociale mindstebeskyttelse, der omfatter grundlæggende garantier for social sikring, og hvori det derudover anføres, at disse garantier som et minimum bør sikre, at alle, der har behov for det, igennem hele livet har adgang til grundlæggende sundhedspleje og basal indkomstsikkerhed, som tilsammen sikrer reel adgang til varer og tjenesteydelser;

AJ.  der henviser til, at Rådet har anerkendt behovet for aktiv inklusion med passende indkomststøtte og betydningen af en integreret livscyklustilgang for at tackle fattigdom(19);

AK.  der henviser til, at de langtidsledige, som ved udgangen af 2015 tegnede sig for 48,1 % af det samlede antal arbejdsløse i EU, hvilket svarer til 10,9 millioner mennesker, finder det langt vanskeligere at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

AL.  der henviser til, at der i mange tilfælde som følge af, at en person har passet børnene, og den tid, der er gået med at gøre dette, er alvorlige tab af indkomst og fortsatte økonomiske ulemper ("familielønforskel");

AM.  der henviser til, at mødre og fædre, der passer deres børn, udfører et reelt arbejde, der skal anerkendes som et sådant;

AN.  der henviser til, at 5,1 % af de inaktive personer i EU ved udgangen af 2015 var mennesker, der havde mistet modet, som gerne ville arbejde, men var holdt op med at lede efter job, og til, at disse mennesker ikke systematisk medregnes i arbejdsløshedstallene;

AO.  der henviser til, at arbejdsløshed fører til en hurtig og konstant forringelse af arbejdstagernes levevilkår og af deres psykiske og følelsesmæssige tilstand, som ødelægger mulighederne for ajourføring af deres færdigheder og følgelig muligheden for at blive (gen)integreret på arbejdsmarkedet;

AP.  der henviser til, at visse offentlige beskæftigelsesprogrammer kan være et effektivt redskab, der kan fungere parallelt med mindsteindkomstordninger som et middel til social og faglig integration af særlige grupper såsom unge arbejdsløse, langtidsledige og andre sårbare grupper; der henviser til, at sådanne programmer kan være effektive i sammenhænge og ugunstigt stillede geografiske områder, hvor det er nødvendigt med omskoling; der henviser til, at folk, der holder sig beskæftiget gennem et offentligt beskæftigelsesprogram, også vil finde det lettere at finde et nyt job; der henviser til, at disse programmer skal tilvejebringe en anstændig løn, omfatte et individuelt forløb og bør føre til et anstændigt arbejde;

AQ.  der henviser til, at Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen 2017, der blev vedtaget af Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO-Rådet) den 3. marts 2017(20), begge opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sociale beskyttelsessystemer yder passende indkomststøtte, og at reformer fortsat bør have fokus på bl.a. tilvejebringelse af tilstrækkelig indkomststøtte og aktiverings- og støttetjenester af høj kvalitet;

AR.  der henviser til, at erhvervsuddannelse, navnlig gennem arbejdsbaseret erhvervsuddannelse, giver de nødvendige kvalifikationer for at udøve erhvervsmæssig aktivitet og skabe et professionelt netværk og dermed bidrager til at opnå en bæredygtig integration på arbejdsmarkedet og mindske risikoen for fattigdom;

AS.  der henviser til, at mindsteindkomstordninger udgør en meget lille procentdel af en regerings sociale udgifter, samtidig med at de giver et enormt afkast på investeringerne, og at omkostningerne ved ikke at foretage sådanne investeringer har enorme umiddelbare virkninger for de berørte personer og langsigtede omkostninger for samfundet;

AT.  der henviser til, at mindsteindkomstordninger er gode for samfundet som helhed, da de er en forudsætning for mere lige samfund, og at mere lige samfund klarer sig bedre på mange sociale og økonomiske indikatorer;

AU.  der henviser til, at mindsteindkomstordninger er en effektiv form for foranstaltninger til stimulering af økonomien, eftersom midlerne bruges til at løse presserende behov og straks igen indgår i realøkonomien;

AV.  der henviser til, at retten til en tilstrækkelig levestandard er anerkendt i artikel 25 i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder og betegner omfanget af det ydelsesniveau, der giver personer tilstrækkelige ressourcer til at sikre "en levestandard, der er passende for deres sundhed og trivsel"; der henviser til, at dækningen betegner, i hvor høj grad alle, der har behov for støtte, er omfattet af betingelserne for støtteberettigelse i forbindelse med en mindsteindkomstordning; der henviser til, at udnyttelse betegner, i hvilket omfang de personer, som er berettiget til at modtage en mindsteindkomst, reelt får det;

AW.  der henviser til, at fravær af tilstrækkelige betalinger kombineret med begrænset dækning og ringe udnyttelse, bl.a. som følge af dårlig administration, utilstrækkelig adgang til information, overdrevent bureaukrati og stigmatisering, betyder, at de omhandlede betalinger er meget langt fra at sikre de mest sårbare i samfundet et anstændigt liv(21);

AX.  der henviser til, at en række medlemsstater kæmper med alvorlige budgetunderskud og voksende gældsniveauer og derfor har strammet deres sociale budgetter, og at dette har påvirket sundheds- og uddannelsessektoren, den sociale sikring og beskyttelses- og boligsystemer og navnlig adgangen til dertil knyttede tjenesteydelser samt disse ydelsers tilstrækkelighed, tilgængelighed og kvalitet, hvilket medfører en negativ indvirkning, navnlig på de socialt dårligst stillede borgere i de pågældende medlemsstater;

AY.  der henviser til, at mindsteindkomstordninger kan fungere som automatiske makroøkonomiske stabilisatorer i forbindelse med økonomiske chok;

AZ.  der henviser til, at mindsteindkomstordningers virkninger for så vidt angår mindskelse af fattigdom, fremme af arbejdsmarkedsintegrationen, navnlig for unge, og muligheder for at fungere som automatiske stabilisatorer varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat;

BA.  der henviser til, at mindsteindkomstpolitikker fungerer som en automatisk stabilisator; der henviser til, at recessionen har været mindre hård i de lande, der har solide ordninger til støtte for den disponible husstandsindkomst;

BB.  der henviser til, at skatteundgåelse og skatteunddragelse skaber ulige vilkår inden for EU og betyder, at medlemsstaterne mister store skatteindtægter, som ellers kunne bidrage til at sikre en tilstrækkelig finansiering af solide social- og velfærdspolitikker, og også betyder en mindskelse af de offentlige indtægter, som ellers ville kunne finansiere bedre vilkår for økonomisk vækst, højere indkomster og sociale politikker; der henviser til, at dette fænomen udgør et alvorligt problem for EU;

BC.  der henviser til, at en række undersøgelser har vist, at fattigdom påvirker den økonomiske vækst negativt(22);

BD.  der henviser til, at nogle medlemsstater er ved at iværksætte pilotprojekter til afprøvning af grundindkomstpolitikker, heriblandt Finland, hvor en vilkårligt udvalgt gruppe på 2 000 ledige uden videre får udbetalt et beløb på 560 EUR om måneden, hvilket skulle give tilstrækkeligt incitament til at acceptere midlertidigt arbejde og deltidsarbejde;

BE.  der henviser til, at gennemførelsen af grundindkomstordninger i øjeblikket drøftes i flere medlemsstater;

Mindsteindkomstordninger

1.  opfordrer alle medlemsstater til at indføre passende mindsteindkomstordninger ledsaget af foranstaltninger til støtte for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for dem, som kan arbejde, og uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, der er tilpasset modtagerens personlige og familiemæssige forhold, med det formål at støtte husstande med utilstrækkelig indkomst og give dem mulighed for at få en værdig levestandard; understreger, at denne mindsteindkomst bør være det sidste sociale beskyttelsesnet og bør bestå af passende økonomisk støtte ud over en garanteret adgang til tjenester af høj kvalitet og til aktive arbejdsmarkedspolitikker som et effektivt middel til at bekæmpe fattigdom og sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige ressourcer; fremhæver i denne forbindelse, at retten til social hjælp er en grundlæggende rettighed, og at passende mindsteindkomstordninger hjælper folk til at leve et liv i værdighed, støtter deres fulde deltagelse i samfundet og sikrer uafhængighed i hele livscyklussen;

2.  mener, at fremme af inklusive samfund uden fattigdom skal være baseret på styrkelse af arbejdets status med arbejdstagerrettigheder, der er baseret på kollektive overenskomster, og tilvejebringelse af offentlige ydelser af kvalitet inden for sundhed, social sikring og uddannelse, der bryder cirkler med udstødelse og fremmer udvikling;

3.  understreger betydningen af tilstrækkelige offentlige midler til finansiering af mindsteindkomstordninger; opfordrer Kommissionen til specifikt at overvåge anvendelsen af de 20 % af den samlede tildeling fra ESF, der er øremærket til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og også til i forbindelse med den kommende revision af forordningen om fælles bestemmelser for strukturfondene (forordning (EU) nr. 1303/2013), navnlig inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond og EU's program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), at undersøge finansieringsmulighederne for at hjælpe alle medlemsstater med at etablere en mindsteindkomstordning, hvis den ikke allerede findes, eller forbedre eksisterende ordningers funktionsevne og effektivitet;

4.  erkender, at det er vanskeligt for medlemsstaterne at gå fra ingen mindsteindkomstordning eller en mindsteindkomstordning af lav kvalitet til en mindsteindkomstordning på højt niveau; anmoder derfor medlemsstaterne om at arbejde hen imod en progressiv gennemførelse af passende mindsteindkomstordninger og i den forbindelse beskæftige sig med spørgsmålene om tilstrækkelighed, dækning og udnyttelse af ordningerne;

5.  understreger, at indførelsen af mindsteindkomstordninger både kan mindske uligheder og de sociale følger af krisen og have en kontracyklisk virkning ved at tilvejebringe midler til at forbedre efterspørgslen på det indre marked;

6.  understreger, at det er af afgørende betydning for alle i nød, herunder for de mest udstødte såsom hjemløse, at have adgang til ordninger med en tilstrækkelig mindsteindkomst, så de kan dække deres grundlæggende behov; mener, at en passende mindsteindkomst er den indkomst, der skal til, for at mennesker i nød kan leve et liv i værdighed, og at den skal ses i sammenhæng med retten til adgang til universelle offentlige og sociale tjenester; mener, at mindsteindkomstordninger er nødt til at sikre, at den sociale afhængighed ikke fortsætter i al evighed, og fremme inklusion i samfundet; minder om, at henstillingen om aktiv inklusion anerkender behovet for en integreret strategi i forbindelse med gennemførelsen af de tre aspekter af social inklusion (tilstrækkelig indkomststøtte, inkluderende arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenesteydelser);

7.  fremhæver betydningen af velfærdssystemernes automatiske stabiliseringsdimension for afbødningen af sociale chokbølger fra eksterne virkninger såsom recessioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til, på baggrund af ILO-henstilling nr. 202, som definerer social mindstebeskyttelse, at sikre og øge investeringer i sociale beskyttelsesordninger for at garantere, at de kan forebygge og bekæmpe fattigdom og uligheder, og samtidig sikre deres bæredygtighed;

8.  påpeger – i forbindelse med debatten om mindsteindkomst – den særlige situation, som familier og enlige forældre befinder sig i, og navnlig det omfang, hvori de er berørt;

9.  understreger, at folk bør sættes i stand til at deltage fuldt ud i samfundet og i økonomien, og at denne ret bør anerkendes fuldt ud og gøres synlig i EU's politiske beslutningsproces ved at sikre universelle sociale sikringssystemer af høj kvalitet, som omfatter effektive og passende mindsteindkomstordninger;

10.  vurderer, at social beskyttelse, herunder pensioner og ydelser som sundhedspleje, børnepasning og langtidspleje, fortsat er afgørende for en afbalanceret og inklusiv vækst, og også bidrager til et længere arbejdsliv, skaber beskæftigelse og mindsker ulighederne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker, som garanterer tilstrækkelighed, relevans, effektivitet samt høj kvalitet af sociale beskyttelsessystemer gennem hele en persons livscyklus og dermed garanterer personen et værdigt liv, bekæmper uligheder og fremmer inklusion, med det formål at udrydde fattigdom, især for dem, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, og de mest sårbare grupper;

11.  fastholder, at en passende indkomst gennem hele livscyklussen er en uomgængelig forudsætning for at hjælpe mennesker med utilstrækkelige indkomster med at opnå et værdigt liv;

12.  understreger, at passende mindsteindkomstordninger som et aktivt inklusionsredskab fremmer social deltagelse og inklusion;

13.  minder om, at et af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien er at mindske antallet af personer, som er ramt af fattigdom og social udstødelse, med mindst 20 mio., og at der stadig er behov for en yderligere indsats for at nå dette mål; mener, at mindsteindkomstordninger kan være et nyttigt middel til at nå dette mål;

14.  understreger, at anstændige job er den bedste måde at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på; minder i denne forbindelse om betydningen af at fremme vækst, investeringer og jobskabelse;

15.  beklager, at visse medlemsstater øjensynligt ikke tager hensyn til Rådets henstilling 92/441/EØF, hvori "den enkeltes grundlæggende ret til midler og social støtte, der er tilstrækkelige til at leve et menneskeværdigt liv" anerkendes;

16.  påpeger, at de fleste af medlemsstaterne ganske vist har nationale mindsteindkomstordninger, men at nogle af disse ordninger ikke yder passende indkomststøtte til alle de mennesker, der har behov herfor(23); opfordrer alle medlemsstater til at indføre og om nødvendigt opgradere garanterede mindsteindkomstordninger med henblik på at forebygge fattigdom og fremme social integration;

17.  understreger, at indførelsen af en national mindsteindkomstordning ikke bør mindske den beskyttelse, der ydes af regionale mindsteindkomstordninger;

18.  understreger betydningen af det europæiske semester for at tilskynde medlemsstater, som endnu ikke har mindsteindkomstordninger, til at indføre ordninger med en passende indkomststøtte;

19.  bemærker, at retten til mindsteindkomstydelser i nogle medlemsstater er betinget af deltagelse i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger; fremhæver i denne forbindelse EU's vigtige rolle som et sted, hvor medlemsstaterne kan udveksle bedste praksis;

20.  gentager sin holdning, som den kom til udtryk i beslutningen af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle i Europa;

21.  noterer sig Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om et rammedirektiv om passende mindsteindkomst i Den Europæiske Union, hvori der bør fastsættes fælles regler og indikatorer og opstilles metoder til overvågning af gennemførelsen heraf, og som bør forbedre dialogen mellem de berørte personer, medlemsstaterne og EU-institutionerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, hvordan og med hvilke midler en passende mindsteindkomst kan sikres i alle medlemsstater;

22.  bifalder Kommissionens erklæring om, at det europæiske semester nu har et større fokus på beskæftigelse og sociale resultater, men mener, at der er behov for en øget indsats for at nå dette mål og for at sikre global sammenhæng, navnlig ved at fremme sociale investeringer; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge og vurdere de fremskridt, der er gjort af medlemsstaterne for så vidt angår de landespecifikke henstillinger med hensyn til leveringen af tilgængelige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet samt gennemførelsen af passende og effektive mindsteindkomstordninger;

23.  fremhæver betydningen af det europæiske semester med hensyn til overvågningen af, hvorvidt eksisterende mindsteindkomstordninger og deres indvirkning på nedbringelsen af fattigdom er hensigtsmæssige, navnlig gennem de landespecifikke henstillinger, men fremhæver også den fælles beskæftigelsesrapport og den årlige vækstundersøgelse;

24.  understreger, at mindsteindkomstordninger bør sikre en indkomst, der er over fattigdomsgrænsen, forebygge alvorlige materielle afsavn og løfte familier ud af sådanne situationer, og at de bør ledsages af ydelse af offentlige tjenester inden for f.eks. sundhed, uddannelse og børnepasning;

25.  mener, at mindsteindkomstordninger bør udgøre en integreret del af en strategisk tilgang til social inklusion og integration, der bør omfatte både generelle politikker og målrettede foranstaltninger med hensyn til boliger, sundhedsvæsen, uddannelse, sociale ydelser og andre tjenesteydelser af almen interesse, som kan hjælpe personer med at komme ud af fattigdom, såvel som hjælp til at få adgang til arbejdsmarkedet for dem, der kan arbejde; mener, at mindsteindkomstordningers egentlige formål ikke kun er at hjælpe, men frem for alt at ledsage modtagerne på vejen fra social udstødelse til et aktivt liv, hvorved de undgår langvarig afhængighed;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre koordinering og integreret planlægning mellem administrationer og tjenester, som beskæftiger sig med de forskellige aspekter af aktiv inklusion, ved at udvikle et enkelt kontaktpunkt til klienterne og styrke evnen og de til rådighed værende ressourcer hos tjenesterne med henblik på at øge adgangen til disse tjenester og højne kvaliteten af dem;

27.  anser det for afgørende at sikre en tilstrækkelig indkomst også for personer i sårbare situationer, for hvem en tilbagevenden til arbejdet ikke er mulig eller ikke længere er en løsningsmulighed, som anerkendt i henstillingen om aktiv integration;

28.  kræver, at der sker reelle og verificerede fremskridt med hensyn til mindsteindkomstordningernes tilstrækkelighed, således at fattigdom og social udstødelse mindskes blandt samfundets mest sårbare grupper, og således at de bidrager til at garantere retten til en værdig tilværelse;

29.  bemærker med bekymring, at f.eks. omkostninger til langvarig pleje overstiger selv den gennemsnitlige pensionsindkomst i mange medlemsstater; understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til forskellige aldersgruppers særlige behov og leveomkostninger;

30.  fremhæver betydningen af, at kriterierne for at være berettiget til at nyde godt af en tilstrækkelig mindsteindkomstordning er hensigtsmæssige og fastlægges under hensyntagen til medlemsstaternes socioøkonomiske situation; mener, at det blandt disse kriterier bør indgå, at den pågældende person ikke modtager arbejdsløshedsstøtte, eller at det at være støttemodtager ikke er nok til at undgå fattigdom og social udstødelse, og at der også bør tages hensyn til antallet af børn og andre økonomisk afhængige personer; understreger, at disse kriterier ikke bør skabe uovervindelige administrative hindringer for at få adgang til mindsteindkomstordninger for personer, der allerede befinder sig i en yderst sårbar situation (f.eks. bør der ikke til hjemløse stilles krav om at have en fast adresse);

31.  gentager betydningen af lige adgang til mindsteindkomstordninger uden forskelsbehandling på grundlag af etnicitet, køn, uddannelsesniveau, nationalitet, seksuel orientering, religion, handicap, alder, politiske standpunkter eller socioøkonomisk baggrund;

32.  er bekymret over den store andel af manglende udnyttelse blandt personer, der er berettiget til en mindsteindkomst; mener, at den manglende udnyttelse er en af de større hindringer for de berørte personers sociale integration; anmoder Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse om at forske yderligere i problemet med manglende udnyttelse og udarbejde henstillinger og retningslinjer med sigte på løsning af dette problem; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe manglende udnyttelse, herunder ved at øge den offentlige bevidsthed om eksistensen af mindsteindkomstordninger, give passende vejledning om adgangen til disse og forbedre tilrettelæggelsen af administrationen heraf;

33.  understreger, at medlemsstaterne er nødt til at gøre en konkret indsats for at fastsætte en mindsteindkomsttærskel på grundlag af relevante indikatorer, herunder referencebudgetter, med henblik på at sikre økonomisk og social samhørighed og mindske risikoen for fattigdom i alle medlemsstater; er af den opfattelse, at disse oplysninger bør fremlægges hvert år på den internationale dag for udryddelse af fattigdom (17. oktober);

34.  bemærker, at mange medlemsstater allerede anvender indikatorer for beskyttelse af mindsteindkomst; opfordrer til, at alle medlemsstater anvender data for indikatorer for indikatorer for beskyttelse af mindsteindkomst, hvilket også vil give mulighed for bedre at kunne sammenligne de nationale systemer;

35.  mener, at mindsteindkomsten bør betragtes som midlertidig og altid bør ledsages af aktive politikker for integration på arbejdsmarkedet;

36.  mener, at mindsteindkomstordninger er overgangsforanstaltninger i indsatsen for at mindske og bekæmpe fattigdom, social udgrænsning og ulighed, og at de bør betragtes som en social investering; påpeger de kontracykliske virkninger af mindsteindkomstordninger;

37.  understreger, at det ved fastlæggelsen af mindsteindkomstniveauerne er nødvendigt at tage behørigt hensyn til antallet af personer, over for hvem der består forsørgerpligt, særligt børn eller andre, der er stærkt afhængige af den mindsteindkomstberettigede person, med henblik på at bryde den onde cirkel med fattigdom, navnlig børnefattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en hurtig gennemførelse af henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"; mener endvidere, at Kommissionen bør udarbejde en årlig beretning om de fremskridt, der er gjort i kampen mod børnefattigdom, og om gennemførelsen af henstillingen ved hjælp af indikatorerne heri;

38.  påpeger, at referencebudgetter kan hjælpe med at fastsætte niveauet for den mindsteindkomst, der er nødvendig for at opfylde folks grundlæggende behov, herunder også ikkemonetære aspekter såsom adgang til uddannelse og livslang læring, anstændige boligforhold, sundhedstjenester af høj kvalitet, sociale aktiviteter og borgerdeltagelse, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til husstandens sammensætning og alder såvel som den økonomiske og sociale kontekst i hver enkelt medlemsstat; minder om, at Kommissionen i sin meddelelse om den sociale investeringspakke indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at opstille referencebudgetter med henblik på at hjælpe med til at udforme effektiv og passende indkomststøtte, der tager hensyn til de sociale behov, som er konstateret på lokalt, regionalt og nationalt plan, for at forbedre den territoriale samhørighed; opfordrer derudover til at anvende referencebudgetter som et redskab til at vurdere, hvorvidt mindsteindkomstordningerne i medlemsstaterne er tilstrækkelige;

39.  mener, at medlemsstaterne, når de udarbejder passende mindsteindkomstordninger, bør tage hensyn til såvel tærsklen for risiko for fattigdom, som Eurostat har fastsat til 60 % af den nationale ækvivalerede disponible medianindkomst (efter overførselsindkomster), som andre indikatorer såsom referencebudgetter; er af den opfattelse, at referencebudgetter kan bruges til at bekæmpe fattigdom bedre og til at teste holdbarheden af niveauet for mindsteindkomsten og den ovennævnte tærskel, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes;

40.  mener, at manglen på ajourførte data om indkomst og levevilkår er en hindring for gennemførelse og sammenligning af et referencebudget og en mindsteindkomst under hensyntagen til de særlige nationale forhold;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis med hensyn til mindsteindkomstordninger;

42.  opfordrer Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse til at dokumentere og formidle eksempler på vellykkede strategier og fremme peerevaluering og andre metoder til udveksling af god praksis om mindsteindkomstordninger; henstiller til, at disse bestræbelser fokuserer på nøgleemner som sikring af regelmæssig kapacitetsudbygning, forbedring af dækningen og udnyttelsen, håndtering af demotiverende faktorer og styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige aktive inklusionsaspekter;

43.  mener, at i betragtning af de mange spørgsmål, som mindsteindkomstordningerne rejser, f.eks. om tilgængelighed, dækning, finansiering, betingelserne for at være berettiget under en ordning og varigheden, vil et koncept for nationale mindsteindkomstordninger kunne bidrage til ensartede spilleregler medlemsstaterne imellem; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af mindsteindkomstordninger i EU, til at kræve regelmæssigt tilsyn og rapportering og til at overveje yderligere foranstaltninger under hensyntagen til de økonomiske og sociale omstændigheder i hver enkelt medlemsstat og behovene hos de hårdest ramte grupper samt at vurdere, hvorvidt ordningerne giver husholdningerne mulighed for at opfylde deres basale personlige behov og mindske fattigdommen;

44.  er bekymret over reduktionen af beløbet og/eller varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelse og stramningen af kriterierne for støtteberettigelse i mange medlemsstater i løbet af de sidste år, hvilket fører til, at flere mennesker er afhængige af mindsteindkomstordninger, og skaber ekstra pres på disse ordninger(24);

45.  understreger, at uligheden øges i alle medlemsstater og inden for EU;

46.  er bekymret over, at ydelsernes størrelse og mindsteindkomstordningernes dækning i mange medlemsstater synes at være blevet reduceret i de seneste år; mener, at medlemsstaterne bør øge mindsteindkomstordningernes dækning for mennesker med behov for støtte, jf. henstillingerne fra European Social Policy Network(25):

   a. opfordrer medlemsstater med meget komplekse og fragmenterede systemer til at forenkle disse og udvikle mere omfattende systemer
   b. opfordrer medlemsstater med nuværende lave dækningsniveauer til at revidere deres betingelser for at sikre, at alle mennesker, der er i nød, er omfattet
   c. opfordrer medlemsstater, hvis mindsteindkomstordninger udelukker væsentlige grupper, der er ramt af fattigdom, til at ændre deres ordninger for bedre at dække dem
   d. opfordrer medlemsstater med høje niveauer af administrative skønsbeføjelser inden for rammerne af deres centrale mindstelønsordninger til at sigte mod at mindske dette problem og sikre, at der er klare og sammenhængende kriterier for beslutningstagning med tilknytning til en effektiv klageadgang;

47.  understreger, at det er vigtigt, at arbejdstagere, arbejdsløse og udsatte sociale grupper i højere grad tager del i livslang læring, og at det er nødvendigt at højne niveauet af erhvervskvalifikationer og erhvervelse af nye kvalifikationer, hvilket er et grundlæggende redskab til at fremskynde integration på arbejdsmarkedet, øge produktiviteten og hjælpe folk med at finde et job;

48.  fremhæver betydningen af den demografiske udvikling i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom i Europa;

49.  opfordrer indtrængende til, at der træffes konkrete foranstaltninger til at udrydde fattigdom og social udstødelse, fremme effektive sociale sikkerhedsnet og nedbringe uligheden på en måde, der bidrager til at sikre økonomisk og territorial samhørighed; understreger, at disse skridt skal gennemføres på det rette niveau med foranstaltninger på både nationalt og europæisk plan i henhold til kompetencefordelingen for de relevante politikker;

50.  støtter Kommissionens strategi for sociale investeringer, ifølge hvilken veludformede sociale politikker kan bidrage til økonomisk vækst, samtidig med at de beskytter folk mod fattigdom og fungerer som økonomiske stabilisatorer(26);

51.  glæder sig overvejelserne og undersøgelserne om, hvordan vi kan opnå en mere rimelig fordeling af indkomst og formue i vores samfund;

52.  understreger, at virkningen af den økonomiske krise er en af de nøglefaktorer, som hindrer udviklingen af en tilgang baseret på sociale investeringer i medlemsstaterne(27);

53.  opfordrer til, at man fremover i forbindelse med udformningen af makroøkonomiske politikker er mere opmærksom på behovet for at nedbringe sociale uligheder og sikre alle samfundsgrupper adgang til ordentligt finansierede offentlige sociale tjenesteydelser og derigennem bekæmper fattigdom og social udstødelse;

54.  efterlyser en indsats for at mindske sociale ulighed ved at give borgerne mulighed for at gøre bedst mulig brug af deres talenter og evner; opfordrer til at fokusere den sociale støtte på dem, der både er fattige og ude af stand til at opnå en tilstrækkelig indkomst ved egen hjælp;

55.  gør opmærksom på, at de seneste erfaringer med reformer baseret på skattefritagelser viser, at mindsteindkomstpolitikker fortrinsvis bør finansieres over budgettet fremfor via skatteincitamenter;

56.  understreger, at uddannelse, sociale overførsler og progressive, retfærdige og omfordelingsbaserede skattesystemer sammen med praktiske foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen og bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse alle har potentiale til at bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed;

57.  fremhæver behovet for at tilpasse eksisterende mindsteindkomstordninger, således at man bedre kan tage udfordringen med ungdomsarbejdsløshed op;

Offentlige beskæftigelsesprogrammer

58.  noterer sig visse offentlige beskæftigelsesprogrammer, der består i muligheden for, at personer, der ønsker det, og som er arbejdsdygtige, kan få et midlertidigt job inden for den offentlige forvaltning, i en privat nonprofitinstitution eller i virksomheder i den sociale økonomi; understreger imidlertid, at det er vigtigt, at disse programmer fremmer arbejde, hvor man har rettigheder, der er baseret på kollektive overenskomster og arbejdsmarkedslovgivning;

59.  er af den opfattelse, at offentlige beskæftigelsesprogrammer bør bidrage til at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og lette deres adgang til det almindelige arbejdsmarked; minder om, at disse programmer bør omfatte et individuelt planlagt forløb, sikre anstændige lønninger og føre til anstændigt arbejde;

60.  mener, at skabelse af anstændige jobs bør være en prioritet for EU som et vigtigt skridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udgrænsning;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld deltagelse af alle aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af mindsteindkomstpolitikker og -programmer;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 245 af 26.8.1992, s. 46.
(2) EFT L 245 af 26.8.1992, s. 49.
(3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.
(4) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(5) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 11.
(6) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 8.
(7) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 5.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0136.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0235.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0317.
(14) "Det europæiske semester 2017: Vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011" (COM(2017)0090).
(15) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2017/income-inequalities-and-employment-patterns-in-europe-before-and-after-the-great-recession.
(16) "Mod en europæisk mindsteindkomst", november 2013: http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/revenu-minimum_-etude-ose_-vfinale_en--2.pdf
(17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, COM(2016)0127 – Bilag 1.
(18) European Social Policy Network (ESPN), “Minimum Income Schemes in Europe: A study of national policies 2015”, januar 2016.
(19) Rådets konklusioner om "Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: En integreret tilgang" af 16. juni 2016.
(20) Rådsdokument 6885/17: "Den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen 2017: Politiske retningslinjer for beskæftigelses- og socialpolitikkerne – Rådets konklusioner" (3. marts 2017) og Rådsdokument 6887/17: "Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2017" (3. marts 2017).
(21) ESPN, "Minimum Income Schemes in Europe: A study of national policies 2015".
(22) Se Verdensbanken: "Fattigdomsreduktion og vækst: Den gode og den onde cirkel", 2006; OECD: "Tendenser i indkomstulighed og dens indvirkning på økonomisk vækst.", 2014.
(23) ESPN, “Minimum Income Schemes in Europe: A study of national policies 2015”.
(24) ESPN, "Social Investment in Europe: A study of national policies 2015".
(25) ESPN, "Minimum Income Schemes in Europe: A study of national policies 2015".
(26) Kommissionens meddelelse om "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083) af 20. februar 2013 og ESPN, "Social Investment in Europe: A study of national policies 2015".
(27) ESPN, "Social Investment in Europe: En undersøgelse af nationale politikker ".

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik