Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4) (IIA af 2. december 2013),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018(6),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 29. juni 2017 (COM(2017)0400),

–  der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2017 (11815/2017 – C8-0313/2017),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om budgetforslaget for 2018(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0299/2017),

Sektion III

Generel oversigt

1.  understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2018 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i de ovennævnte beslutninger af 15. marts 2017 og af 5. juli 2017; minder om, at bæredygtig vækst, beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse, sikkerhed og klimaændringer udgør en central del af disse prioriteringer;

2.  fremhæver, at Unionen fortsat står over for en række alvorlige udfordringer, og er overbevist om, at de nødvendige finansielle midler skal stilles til rådighed fra Unionens budget for at imødekomme de politiske prioriteringer og give Unionen mulighed for at levere konkrete svar og for effektivt at reagere på disse udfordringer, samtidig med at der opretholdes budgetdisciplin; understreger, at Unionens udgifter bør baseres på princippet om europæisk merværdi og bør respektere nærhedsprincippet;

3.  bekræfter sin forpligtelse til at finansiere EU-politikker, der fremmer jobs og vækst i alle dens regioner gennem investeringer i forskning, uddannelse, infrastruktur, SMV'er og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse; forstår ikke, hvordan Unionen skal kunne gøre fremskridt på disse områder i betragtning af de nedskæringer, som Rådet har foreslået under underudgiftsområde 1a; beslutter i stedet yderligere at styrke programmer for forskning og innovation, som har en meget høj gennemførelsesgrad, og som på grund af overtegning har en særdeles lav succesrate for ansøgninger;

4.  står ved de tilsagn, der blev givet af Parlamentet under forhandlingerne vedrørende Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), om bl.a. at minimere virkningen af EFSI-relaterede nedskæringer i Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) i forbindelse med den årlige budgetprocedure; foreslår derfor at udligne disse nedskæringer ved at genoprette den oprindelige årlige profil for disse to programmer med henblik på at give dem mulighed for fuldt ud at nå de mål, som der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af den relevante lovgivning;

5.  giver udtryk for sin politiske støtte til etableringen af et europæisk solidaritetskorps og glæder sig over det lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen har fremsat i denne forbindelse; mener imidlertid, at der, indtil der er truffet afgørelse om finansieringen af det europæiske solidaritetskorps og vedtagelsen af den relevante forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure, ikke bør opføres finansielle bevillinger til dette formål på budgettet for 2018; beslutter derfor, at de relevante bevillinger og omfordelinger, som Kommissionen har opført på budgetforslaget for 2018, indtil videre bør tilbageføres, da beslutningen om budgettet for 2018 ikke på nogen måde bør foregribe udfaldet af de lovgivningsmæssige forhandlinger; er fortsat fast besluttet på at integrere afgørelsen om finansiering af det europæiske solidaritetskorps i næste års budget omgående via et ændringsbudget, såfremt forhandlingerne om den pågældende forordning ikke er afsluttet inden afslutningen af budgetproceduren for 2018;

6.  er bekymret over, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er på et hidtil uset niveau og er overbevist om, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for ikke at bringe fremtiden for en hel generation af unge europæere i fare; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået for 2018; understreger, at en sådan forhøjelse bør betragtes som et supplement til den samlede tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som der var politisk enighed om i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR, og ikke blot som en fremrykning af bevillinger i budgettet for 2018;

7.  minder om, at samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle i opnåelse af økonomisk og social konvergens i Unionen og således i at sikre udvikling og vækst; fremhæver, at samhørighedspolitiske programmerne forventes at indhente forsinkelser og nå op på fuld hastighed i 2018; understreger samtidig Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som repræsenterer en af Unionens centrale politikker; er imidlertid meget bekymret over de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndigheder afsluttes, og at gennemførelse fremskyndes; opfordrer desuden Kommissionen til at gå videre med forenklingen af de dermed forbundne procedurer;

8.  er meget bekymret over den stigende ustabilitet og usikkerhed inden for og uden for Unionen; insisterer på behovet for et fornyet fokus på Unionens tilgang til samhørighed, integration, fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbinde og styrke indsatsen hen imod yderligere fredsbevarelse og konfliktforebyggelse; minder om den globale inspiration fra Langfredagsaftalen, samtidig med at de hidtil usete udfordringer og presset i kølvandet på folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige 2016 anerkendes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til forsoning for at sikre fred, stabilitet og forsoning i Irland.

9.  mener, at Unionen, til trods for at toppen af migrations- og flygtningekrisen synes at være faldet, skal være klar til at reagere på enhver uforudset begivenhed på dette område og anvende en mere proaktiv tilgang på migrationsområdet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til løbende at overvåge, hvorvidt bevillingerne under udgiftsområde 3 er tilstrækkelige og til at gøre fuld brug af alle tilgængelige instrumenter under den nuværende FFR til at reagere rettidigt på eventuelle uforudsete begivenheder, som kunne kræve yderligere midler; minder om, at selv om Unionen var i stand til at indføre mekanismer, der kunne bidrage til at imødegå denne situation, så er der ikke desto mindre ifølge UNHCR indtil videre ankommet over et hundrede tusinde flygtninge og migranter til Europa ad søvejen i 2017; beslutter derfor i begrænset omfang at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed såvel som agenturer med ansvar på asylområdet, f.eks. Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som skal udstyres med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer; bemærker på ny, at loftet for udgiftsområde 3 er helt utilstrækkeligt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til migrations- og flygtningekrisens interne dimension samt til andre prioriterede programmer som f.eks. kulturprogrammer og programmer for borgerne;

10.  understreger, at udgiftsområde 3 i vid udstrækning i de seneste år er blevet anvendt til at tackle migrations- og flygtningekrisen, og at sådanne foranstaltninger bør videreføres, så længe det er nødvendigt; bemærker dog, at de midler, der indtil videre er blevet stillet til rådighed, er utilstrækkelige; beslutter derfor at styrke agenturer på området for retlige og indre anliggender, der på grund af en øget arbejdsbyrde og flere opgaver de seneste år har manglet personale og midler;

11.  understreger, at finansiering under udgiftsområde 3 i lyset af de seneste sikkerhedsproblemer i hele Unionen også bør have øje for foranstaltninger, der vil føre til øget sikkerhed for EU-borgerne;

12.  gentager, at en vigtig del af løsningen på migrations- og flygtningekrisen samt EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer ligger i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration og i at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til eksterne instrumenter, der tager sigte på at tackle spørgsmål som f.eks. fattigdom og mangel på beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder, instabilitet, konflikter og klimaforandringer, som er en af de underliggende årsager til stigende migrationsstrømme; er af den opfattelse, at Unionen bør gøre optimal brug af finansielle midler under udgiftsområde 4, som viste sig at være utilstrækkelige til i lige høj grad at imødegå alle eksterne udfordringer, da ressourcerne er klart utilstrækkelige og bør forhøjes på en mere naturlig måde;

13.  beklager, at Parlamentet, da det fastlagde sin holdning, ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om de budgetmæssige virkninger af en eventuel politisk beslutning om at forlænge faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke bør finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; opfordrer derfor Kommissionen til i tilfælde af en forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet at foreslå, at den finansieres med nye midler, og at der involveres flere NGO'er i gennemførelsen; bemærker, at loftet for udgiftsområde 4 er helt utilstrækkeligt til at sikre en bæredygtig og effektiv reaktion på de nuværende eksterne udfordringer, herunder migrations- og flygtningekrisen;

14.  minder om, at Unionens budget skal understøtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen og Unionens egne langsigtede klimamål ved at nå målet om at anvende 20 % på klimaindsatsen i FFR for 2014-2020; beklager, at Kommissionen har undladt at fremsætte konkrete og realistiske forslag med henblik på at nå disse mål; foreslår derfor forhøjelser over niveauet i budgetforslaget til klimarelaterede aktioner; bemærker imidlertid, at disse forhøjelser ikke er tilstrækkelige, og opfordrer Kommissionen til at forelægge alle nødvendige forslag med henblik på at nå målene i forbindelse med kommende budgetforslag; bemærker i denne forbindelse, at 8,2 % af de foreslåede samlede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget er forbundet med beskyttelse af biodiversiteten; fremhæver, at en årlig forhøjelse på 0,1 % står i kontrast til den bekymrende og hurtigere nedgang i arter og levesteder;

15.  påskønner, at den nye tilgang med "et EU-budget med fokus på resultater" for første gang er blevet integreret i Kommissionens interne budgetforberedelse med henblik på at gennemgå udgifterne på grundlag af de erfaringer, man hidtil har gjort sig, og identificere eventuelle justeringer;

16.  genopfører de nedskæringer, som Rådet har foreslået til budgetforslaget; forstår ikke ræsonnementet bag de foreslåede nedskæringer af f.eks. Horisont 2020 og CEF – to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI samt til eksterne politikker; anfægter under alle omstændigheder Rådets erklærede hensigt om at fokusere på budgetposter med en lav gennemførelsesgrad eller absorptionskapacitet, idet dette ikke underbygges af de reelle gennemførelsestal og ikke tager højde for de forskelligartede gennemførelsesmønstre for visse programmer;

17.  konkluderer, at det med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle presserende behov og i lyset af de meget stramme FFR-margener i 2018 vil være nødvendigt at anvende alle midler til rådighed i FFR-forordningen vedrørende fleksibilitet; forventer, at Rådet vil være enig i denne tilgang, og at det ikke vil være vanskeligt at nå frem til en aftale under forligsmødet, hvilket vil gøre det muligt for Unionen at tage udfordringen op og reagere effektivt på de kommende udfordringer; understreger, at afvigelsen hvert regnskabsår fra den oprindelige programmering under den nuværende FFR taler for en opadgående justering af lofterne i FFR for perioden efter 2020;

18.  fastsætter de samlede bevillinger for 2018 til 162 597 930 901 EUR i forpligtelsesbevillinger og 146 712 004 932 EUR i betalingsbevillinger;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

19.  afviser Rådets uberettigede nedskæringer på 750 mio. EUR i underudgiftsområde 1a, som alene tegner sig for næsten to tredjedele af Rådets samlede nedskæringer i forpligtelser i FFR-udgiftsområder; bemærker, at disse nedskæringer er i strid med Rådets egne erklærede politiske prioriteringer;

20.  understreger, at det for at opnå bæredygtig vækst og jobskabelse i Unionen er af afgørende betydning at fremme investeringer i forskning, innovation, uddannelse, infrastruktur og mikrovirksomheder og SMV'er; advarer om, at de nedskæringer, som Rådet foreslår, risikerer at bringe programmer med en reel europæisk merværdi og en direkte indvirkning på jobskabelse og vækst i fare som f.eks. Horisont 2020 eller CEF; påpeger navnlig, at tilstrækkelige midler til Horisont 2020 er afgørende for udviklingen af forskning og innovation, lederskab inden for digitalisering og støtten til SMV'er i Europa; minder om, at dette program har bevist, at det har en stærk europæisk merværdi, idet 83 % af de finansierede Horisont 2020-projekter ikke ville være blevet iværksat uden EU-støtte; gentager betydningen af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for opnåelsen af et fælles europæisk transportområde; beslutter derfor at ophæve alle Rådets nedskæringer og desuden fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF, der blev skåret ned med henblik på tilførsler til EFSI-garantifonden;

21.  understreger desuden behovet for at styrke både uddannelses- og ungdomsdelene i Erasmus+ som en del af en strategisk investering i Europas unge;

22.  understreger, at tilstrækkelig finansiel støtte til mikrovirksomheder, iværksættere og SMV'er bør være Unionens hovedprioritet, idet disse er den vigtigste kilde til jobskabelse i Europa; understreger, at sikring af god adgang til finansiering er af afgørende betydning for at bevare SMV'ernes konkurrenceevne og hjælpe dem med at overvinde de udfordringer, der er forbundet med adgangen til såvel det indre marked som det globale marked;

23.  beslutter derfor at forhøje bevillingerne ud over budgetforslaget og til niveauet forud for EFSI og det europæiske solidaritetskorps for de programmer, som er vigtige for fremme af vækst og beskæftigelse, og som afspejler EU-prioriteter, navnlig Erasmus+, Horisont 2020 (Marie Curie, Det Europæiske Forskningsråd, SMV-instrumentet), COSME og EaSI (Progress og Eures), om hvilke der er bred enighed; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til budgetposterne vedrørende WiFi4EU og til at leve op til sit tilsagn om investeringer mellem 2017 og 2020;

24.  glæder sig over medtagelsen af budgetposten for særlige årlige begivenheder i 2018-budgettet, hvilket vil gøre det muligt at udvikle en følelse af europæisk tilhørsforhold blandt borgerne; bemærker, at anvendelsesområdet for særlige årlige begivenheder påviseligt skal skabe merværdi for de europæiske borgere på tværs af medlemsstaterne;

25.  understreger vigtigheden af at stimulere kooperativ forskning på forsvarsområdet i Europa med henblik på at imødegå centrale kapacitetsmangler på et tidspunkt, hvor den internationale udvikling og usikkerheder i stigende grad kræver, at Europa øger sin indsats på forsvarsområdet; støtter de forhøjede bevillinger til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsrelateret forskning; opfordrer til, at der etableres et forsvarsforskningsprogram med et særskilt budget inden for den næste flerårige finansielle ramme; gentager ikke desto mindre sin mangeårige holdning om, at nye initiativer skal finansieres med nye bevillinger og ikke på bekostning af eksisterende EU-programmer; understreger desuden behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri;

26.  er af den opfattelse, at der bør tildeles øgede ressourcer inden for rammerne af 2018-budgettet med henblik på at foretage en omfattende og upartisk vurdering af den risiko, som tredjelande udgør med hensyn til deres strategiske mangler inden for hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på grundlag af de kriterier, der er defineret i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849(8), og på at udarbejde en liste over højrisikojurisdiktioner;

27.  opfordrer Kommissionen til at sikre et passende niveau af bevillinger, således at Den Europæiske Unions Referencelaboratorium for Alternativer til Dyreforsøg (EURL ECVAM) effektivt kan opfylde sine forpligtelser og udføre sine opgaver, der er anført i bilag VII til direktiv 2010/63/EU(9), navnlig med hensyn til at koordinere og fremme udviklingen og anvendelsen af alternativer til dyreforsøg, herunder på områderne grundforskning og anvendt forskning og lovmæssige forsøg;

28.  forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i budgetforslaget med 143,9 mio. EUR (undtaget genopførelsen til niveauet forud for EFSI og det europæiske solidaritetskorps, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres inden for den disponible margen samt en yderligere anvendelse af den samlede margen for forpligtelser;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

29.  tager afstand fra Rådets foreslåede nedskæring på 240 mio. EUR i betalinger under underudgiftsområde 1b, herunder i budgetposterne for støtte, og tilbagefører dem, indtil der foreligger ajourførte prognoser fra Kommissionen;

30.  bemærker med stigende bekymring, at de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde har undergravet deres effektivitet og lagt pres på forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere; gør på ny opmærksom på den risiko, som de nuværende forsinkelser kan have for ophobningen af ubetalte regninger i anden halvdel af den nuværende FFR og i begyndelsen af den næste FFR; gentager på det kraftigste sin opfordring til medlemsstaterne om at søge rådgivning og bistand fra Kommissionen for at indhente forsinkelserne i udpegningen af forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder; er endvidere foruroliget over tendensen til nedskæring af aktiviteter og den manglende præcision i medlemsstaternes overslag;

31.  minder om, at ungdomsarbejdsløsheden i Unionen fortsat er uacceptabelt høj; understreger, at det for at løse dette problem er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF; glæder sig over aftalen om behovet for at tilføre nye midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og medtagelsen af de tilsvarende bevillinger i budgetforslaget for 2018; mener ikke desto mindre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning af de udfordringer og risici, der er forbundet med ungdomsarbejdsløshed, bør drage fordel af øgede bevillinger, og beslutter derfor at bringe ungdomsbeskæftigelsesinitiativet op på 600 mio. EUR i forpligtelser i 2018; mener endvidere, at erhvervsuddannelsestiltag over for unge og især lærlingeuddannelser bør være berettiget til finansiering under samhørighedspolitikken;

32.  glæder sig over den nye finansieringsramme på 142,8 mio. EUR, der er blevet oprettet med henblik på at lette gennemførelsen af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

33.  minder om, at Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2018; noterer sig Rådets nedskæringer på 275 mio. EUR, men mener, at Kommissionens ændringsskrivelse fortsat bør være grundlaget for enhver pålidelig revision af bevillingerne til EGFL og genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra budgetforslaget, indtil denne ændringsskrivelse behandles i forbindelse med forligsproceduren;

34.  understreger, at oplagringsprogrammer har vist sig at være effektive i krisetider, og at en reduktion af de finansielle ressourcer, der er øremærket i planlægningsprocessen, ville virke mod hensigten;

35.  understreger, at en del af løsningen til at tackle ungdomsarbejdsløsheden ligger i en tilstrækkelig støtte til unge i landdistrikter; foreslår derfor en forhøjelse på 50 mio. EUR over niveauet i budgetforslaget i betalinger til unge landbrugere; understreger behovet for at fremme unges adgang til erhvervene i fiskerisektoren gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og andre EU-finansieringsordninger;

36.  beslutter i overensstemmelse med Europa 2020-målene og EU's internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaforandringer at foreslå en forhøjelse på 21,2 mio. EUR over niveauet i budgetforslaget til klimarelaterede foranstaltninger; gentager, at både Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) samt ECOFIN har fastslået, at Unionens budget ikke er i overensstemmelse med EU's klimamål;

37.  minder om, at skatteydernes penge ikke bør anvendes til at støtte avl eller opdræt af tyre til tyrefægtningsaktiviteter; mener, at avl eller opdræt til disse formål derfor ikke bør være berettiget til grundbetalinger, og anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag med henblik på at ændre den eksisterende lovgivning på dette område;

38.  forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 78,1 mio. EUR, hvilket efterlader en margen på 619,7 mio. EUR under loftet for forpligtelser under udgiftsområde 2, når pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fratrukket;

39.  understreger med beklagelse, at katastrofer generelt påvirker dem, der har færrest ressourcer til at beskytte sig selv, hvad enten der er tale om enkeltpersoner eller stater; mener, at reaktionen på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer bør være så hurtig som mulig, således at skader på personer og ejendom er minimale, og at ejendele kan reddes; henleder opmærksomheden på behovet for en yderligere forøgelse af midler, navnlig med hensyn til de budgetposter, der er knyttet til katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen, idet der navnlig tages hensyn til brandene i Spanien og Portugal (der har resulteret i tragiske tab af menneskeliv), som har en markant og betydelig indvirkning på mennesker;

40.  henleder opmærksomheden på de faktorer, der truer utallige skovøkosystemer, herunder bl.a. spredningen af invasive ikkehjemmehørende arter, sygdomme (såsom rundorm i fyrretræer m.fl.) og skovbrande; mener, at der bør tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler gennem lokale støtteprogrammer og -foranstaltninger til at evaluere den miljømæssige tilstand og plantesundheden i skovene samt rehabiliteringen heraf, herunder genplantning af skove; bemærker, at sådanne midler er særlig vigtige og presserende for nogle medlemsstater, navnlig Portugal og Spanien efter tidligere gentagne brande på hele det nationale område;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

41.  understreger, at håndtering af migration og sikkerhed for Parlamentet fortsat bør være den højeste prioritet for Unionen og gentager sin overbevisning om, at loftet for udgiftsområde 3 har vist sig at være helt utilstrækkeligt til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse udfordringers interne dimension;

42.  bemærker, at mens antallet af migranter, der krydser grænsen på de centrale og østlige Middelhavsruter til Unionen, faldt i de første ni måneder af 2017, er der stadig pres på den vestlige Middelhavsrute; bemærker, at mere end et hundrede tusinde migranter og flygtninge ankom til Europa ad søvejen i de første ni måneder af 2017, hvoraf over 75 % ankom til Italien og resten var fordelt mellem Grækenland, Cypern og Spanien; er af den opfattelse, at der er behov for ekstra midler til fuldt ud at dække Unionens behov på migrationsområdet, navnlig gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, for at hjælpe medlemsstater med at forbedre integrationsforanstaltninger og -praksis for personer med behov for international beskyttelse, navnlig uledsagede mindreårige, og om nødvendigt foretage tilbagesendelsesoperationer for dem, der ikke har ret til international beskyttelse, samtidig med at de fuldt ud respekterer princippet om non-refoulement; insisterer i denne sammenhæng også på, at EASO forsynes med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sætte agenturet i stand til at udføre sine opgaver;

43.  støtter oprettelsen af en ny budgetpost til en europæisk eftersøgnings- og redningsfond for at støtte medlemsstater i deres forpligtelser i henhold til international søret; anmoder Kommissionen om at fremlægge et lovgivningsforslag om oprettelse af en sådan europæisk eftersøgnings- og redningsfond;

44.  er overbevist om, at for at kunne håndtere EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer effektivt, skal budgettet for Fonden for Intern Sikkerhed forhøjes for at udruste medlemsstaterne bedre til bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskridende organiseret kriminalitet, radikalisering og cyberkriminalitet; understreger navnlig, at der skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at øge sikkerhedsinfrastrukturer og fremme informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder og nationale myndigheder, herunder gennem forbedring af interoperabiliteten mellem informationssystemer, samtidig med at respekten for individuelle rettigheder og friheder garanteres;

45.  fremhæver den afgørende rolle, som Unionens agenturer indenfor området retlige og indre anliggender spiller med hensyn til at tackle de presserende problemer for EU-borgerne; beslutter derfor at forhøje budget- og personalebevillingerne til Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), herunder oprettelsen af syv stillinger til den nye enhed kaldet Europols operative enhed for forsvundne børn, samt at styrke Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust), EASO og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol); minder om det bidrag, som disse agenturer yder til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på området;

46.  anmoder Kommissionen om i lyset af de reelle fremskridt, der gøres i de igangværende interinstitutionelle forhandlinger, at fremlægge ajourførte oplysninger om de finansielle konsekvenser i 2018 af endnu ikke vedtagne lovgivningsforslag som en del af den europæiske dagsorden for migration, navnlig i forbindelse med reformen af Dublinsystemet, ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og EASO, for at de kan tages i betragtning i forligsfasen;

47.  beklager Rådets vilkårlige nedskæringer på mere end 30 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medborgerskab, retlige anliggender, folkesundhed, forbrugerrettigheder og civilbeskyttelse, uden at tage hensyn til disse programmers fremragende udnyttelsesgrader og til trods for den allerede utilstrækkelige finansiering, der bevirker, at mange projekter af høj kvalitet forbliver ufinansierede; genopfører alle disse budgetposter til niveauet i budgetforslaget og foreslår yderligere midler til relevante poster;

48.  gentager sin overbevisning om, at det er på tide at øge finansieringen af vigtige EU-programmer på områderne kultur og medborgerskab, navnlig programmet Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne, som spiller en central rolle med hensyn til at støtte kulturelle og kreative industrier samt aktivt medborgerskab, navnlig i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2019; gentager, at alle institutioner skal overholde den politiske aftale, der blev indgået om finansieringen i 2018 af det europæiske år for kulturarv ved at tilvejebringe tilstrækkelige bevillinger til det gennem kulturdelprogrammet under Et Kreativt Europa, da der mangler en særskilt budgetpost for det europæiske år; opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender;

49.  går ind for øget gennemsigtighed og synlighed af Daphne-målet i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, som er et vigtigt redskab for Unionen i bekæmpelsen af alle former for vold mod børn, unge, kvinder, LGBTI-personer og andre risikogrupper; støtter oprettelsen af et EU-overvågningscenter for kønsbestemt vold inden for rammerne af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;

50.  styrker udgiftsområde 3 med 108,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over budgetforslaget, undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og foreslår at finansiere disse forhøjelser med en yderligere anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

51.  understreger på ny, at Unionens optræden udadtil står over for stadigt stigende finansieringsbehov, der langt overstiger omfanget af det nuværende udgiftsområde 4; mener, at mobiliseringen af Unionens budget for at reagere på migrationsudfordringen fortsat vil kræve en dynamisk reaktion i de kommende år; understreger, at en særlig etårig forhøjelse, såsom den i 2017, ikke kan anses for tilstrækkelig i betragtning af de komplekse udfordringer, som Unionen står over for, og det presserende behov for at styrke Unionens tilstedeværelse udadtil i vor tids globaliserede verden;

52.  mener, at der bør gives prioritet til Unionens nærmeste naboer og til de foranstaltninger, der har til formål at tackle de vigtigste problemer, som de står over for, nemlig de humanitære udfordringer, som er forbundet med migrations- og flygtningekrisen i det sydlige naboskabsområde, og den russiske aggression i det østlige naboskabsområde; mener, at stabilitet og velstand i Unionens naboskabsområde er til gavn for både de berørte regioner og Unionen som helhed; gentager sin opfordring til at øge støtten til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA for at kunne håndtere de stigende behov med henblik på at nå Unionens erklærede mål om at fremme udvikling og stabilitet i regionen og støtte palæstinensernes modstandsdygtighed; gentager, at støtte til lande, der er ved at gennemføre associeringsaftaler med Unionen, er af afgørende betydning for at fremme politiske og økonomiske reformer, men understreger, at denne støtte bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner; beslutter derfor at forhøje midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og makrofinansiel bistand;

53.  understreger betydningen af den rolle, som EU spiller på globalt plan med hensyn til at udrydde fattigdom og sikre udvikling af de mest ugunstigt stillede regioner i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling; tildeler derfor ekstra finansielle midler til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og humanitær bistand; minder om, at da en betydelig andel af det samlede antal migranter, der krydser Middelhavet, kommer fra Afrika syd for Sahara, er EU-støtte i denne region afgørende for at tackle de underliggende årsager til migration;

54.  modsætter sig de markante nedskæringer i de finansielle bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter (ENI, IPA, PI og DCI) til Erasmus+, til trods for at udvekslingsprogrammer for unge er en af de mest vellykkede langsigtede investeringer i kulturelt diplomati og gensidig forståelse, og beslutter derfor at forhøje disse bidrag;

55.  beslutter i lyset af den foruroligende forværring af situationen for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder at reducere støtten til politiske reformer i Tyrkiet; beslutter at opføre en del af de resterende bevillinger i reserven, der skal frigives, når Tyrkiet gør målbare fremskridt på områderne retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og pressefrihed, med henblik på at omdirigere disse midler til civilsamfundets aktører til gennemførelse af foranstaltninger for at støtte disse mål;

56.  er af den opfattelse, at der er behov for yderligere finansielle midler til at imødegå misinformationskampagner og til at fremme et objektivt billede af Unionen uden for dens grænser; opfordrer derfor til at øge finansieringen til imødegåelse af misinformationskampagner og cyberangreb; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til strategisk kommunikation, der skal udføres i nabolandene samt i det vestlige Balkan; minder om betydningen af at investere i synligheden af Unionens indsats udadtil med henblik på at forbedre resultaterne af finansieringen på dette område og gøre det muligt at opfylde ambitionerne for Unionens offentlige diplomati i overensstemmelse med den globale strategi;

57.  finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, at arbejde for at fremme velfærden for maronitter, der ønsker at blive genhuset et andet sted, og for alle isolerede personer som aftalt i den tredje Wien-aftale, og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

58.  understreger, at Kommissionens tendens til at anvende supplerende budgetmekanismer, som f.eks. trustfonde og andre lignende instrumenter, ikke altid har vist sig at være en succes; er bekymret for, at oprettelsen af finansielle instrumenter uden for EU-budgettet kan true budgettets enhed og omgå budgetproceduren og samtidig undergrave den gennemsigtige forvaltning af budgettet og hæmme Parlamentets ret til at udøve effektiv kontrol med udgifterne; mener derfor, at eksterne instrumenter, som er opstået i de seneste år, bør integreres i EU-budgettet, og at Parlamentet bør have fuld kontrol over gennemførelsen af disse instrumenter; bemærker, at der ved udgangen af september 2017 var afsat i alt 795,4 mio. EUR til EU-trustfonde i 2017-budgettet; anmoder Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet det beløb, den agter at forpligte til trustfonde i 2018; gentager sin bekymring over, at medlemsstaternes bidrag til disse trustfonde har tendens til at sakke bagud i forhold til deres løfter; noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik; er bekymret over de mangler, Revisionsretten har påpeget, såsom den manglende vurdering af det samlede behov og de dårligt fungerende mekanismer for koordinering med andre donorer; har til hensigt at foretage en vurdering af merværdien af EU-trustfonde som et instrument i EU's eksterne politik;

59.  minder om, at i overensstemmelse med artikel 24 i FFR-forordningen opføres alle udgifter og indtægter for Unionen og Euratom i Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 7 i finansforordningen; opfordrer Kommissionen til at bevare budgettets enhed og til at betragte det som et styrende princip, når den foreslår nye politiske initiativer;

60.  understreger betydningen af valgobservationsmissioner med hensyn til at styrke demokratiske institutioner og opbygge offentlighedens tillid til valgprocesser, hvilket til gengæld fremmer fredsopbygning og stabilitet; understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til dette formål;

61.  påpeger, at midler fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ikke skal omfordeles til at finansiere den nye kapacitetsopbygning til støtte for sikkerheds- og udviklingsinitiativet (CBSD) under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; beklager budgetforslaget om at omfordele 7,5 mio. EUR fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde til CBSD og understreger det presserende behov for at finde alternative løsninger til at fylde dette hul;

62.  gentager sin anmodning om, at budgetposten for EU's særlige repræsentanter overføres fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenestens budget på en budgetneutral måde for yderligere at konsolidere Unionens diplomatiske aktiviteter;

63.  beslutter som følge heraf at ophæve næsten samtlige af Rådets nedskæringer og styrke udgiftsområde 4 med 299,7 mio. EUR ud over budgetforslaget i forpligtelsesbevillinger (undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, overførslen af EUSR'er og vedtagne nedskæringer);

Udgiftsområde 5 – Administration: andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning

64.  mener ikke, at Rådets nedskæringer afspejler de reelle behov, og at de således er til fare for de allerede betydeligt rationaliserede administrative udgifter; genopfører derfor budgetforslaget for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning i udgiftsområde 1-4;

65.  beslutter i overensstemmelse med indgåelsen af den fælles udtalelse fra de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om tre aspekter af forholdet mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg af 12. september 2016 at tilbageholde 10 % af bevillingerne til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indtil Overvågningsudvalget får adgang til OLAF's sager, samtidig med at dets budget forhøjes marginalt i overensstemmelse med de øgede ansvarsområder;

66.  noterer sig, at OLAF i begyndelsen af 2017 undersøgte et alvorligt tilfælde af toldsvig i Det Forenede Kongerige, som skyldtes en underevaluering af værdien af importerede produkter, og som har forårsaget et indkomsttab på næsten 2 mia. EUR for Unionens budget i perioden 2013-2016 er bekymret over, at dette tilfælde af svig ikke er blevet stoppet, og at Unionen forsat taber indtægter til sit budget; anmoder Kommissionen om at tage denne langsomme reaktion fra Det Forenede Kongeriges myndigheders side med i betragtning i sine anbefalinger i forbindelse med brexitforhandlingerne; anmoder de medlemsstater, der var imod indførelsen af Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner, til at genoverveje deres holdning for at give mulighed for at finde en hurtig løsning på dette problem;

Decentraliserede agenturer

67.  støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; mener, at de nye stillinger, som det har godkendt i sin holdning, er nødvendige for at udføre yderligere opgaver som følge af nye politikker og ny lovgivning; gentager sin forpligtelse til at beskytte ressourcer og om nødvendigt tilvejebringe yderligere ressourcer for at sikre, at agenturerne fungerer efter hensigten;

68.  beslutter i forbindelse med de udfordringer, som Unionen stadig står over for med hensyn til migration og sikkerhed, og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion, at forhøje bevillingerne til Europol, Eurojust, Cepol, EASO og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

69.  minder om, at det er vigtigt for Unionen at fokusere på konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; minder om, at det er en strategisk prioritet for Unionen fuldt ud at udvikle og gennemføre Galileo- og EGNOS-projekter, for hvilke Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) delvist er ansvarligt; minder om, at GSA har et ressourcemæssigt efterslæb med hensyn til cybersikkerhed og med at være en statsreguleret tjeneste, og beslutter derfor at forhøje dets bevillinger;

70.  mener, at det er nødvendigt med yderligere bevillinger og personale, for at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) kan varetage sine udvidede opgaver vedrørende gennemførelsen af elektricitets- og gasnetreglerne og retningslinjerne og overvågningen af dem;

71.  minder navnlig om, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) hjælper Unionen med at træffe informerede beslutninger om at forbedre miljøet, integrere miljøhensyn i de økonomiske politikker og bevæge os hen imod bæredygtighed, og at Kommissionen inden for rammerne af Unionens klima- og energipolitik frem til 2030 har foreslået nye opgaver til EEA i forbindelse med forvaltning af energiunionen uden nogen tilsvarende stigning i stillingsfortegnelsen;

72.  understreger, at det – selv om budgetmidlerne og antallet af stillinger i den europæiske grænse- og kystvagt anses for at være tilstrækkelige på nuværende tidspunkt – vil være nødvendigt nøje at overvåge agenturets fremtidige behov for operationelle ressourcer og personale;

73.  glæder sig over, at der er afsat tilstrækkelige midler på budgettet for 2018 til at støtte de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er); understreger, at ESA'ernes rolle er af afgørende betydning med hensyn til fremme af en ensartet anvendelse af EU-retten og bedre samordning mellem nationale myndigheder samt med hensyn til at sikre finansiel stabilitet, bedre integrerede finansielle markeder, forbrugerbeskyttelse og tilsynsmæssig konvergens; understreger, at ESA'erne af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af deres budgetter skal holde sig til de opgaver og det mandat, som de har fået tildelt af EU-lovgiveren;

74.  gentager, at i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 er 2018 det sidste år af gennemførelsen af personalereduktionen på 5 % og tilgangen med en omrokeringspulje for personalet i agenturerne; gentager sin modstand mod en fortsættelse af en samlet tilgang til agenturernes ressourcer efter 2018; bekræfter sin åbenhed over for at opnå effektivitetsgevinster for agenturerne gennem øget administrativt samarbejde eller endog sammenlægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at samle visse funktioner enten hos Kommissionen eller et andet agentur; glæder sig i denne forbindelse over initiativet til yderligere at koordinere agenturernes aktiviteter via oprettelsen af det faste sekretariat for agenturernes netværk (som nu hedder Det Fælles Støttekontor) og støtter, at der tildeles en ekstra stilling i stillingsfortegnelsen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, hvis omkostninger vil blive dækket af EU-agenturernes eksisterende budgetter og stillet til rådighed for dette kontor;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

75.  beslutter efter at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der er blevet indsendt, og på baggrund af de igangværendes succes, med undtagelse af de initiativer, der allerede er omfattet af eksisterende retsgrundlag, og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af projekternes gennemførlighed, at vedtage en kompromispakke, der består af et begrænset antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, også i lyset af de begrænsende disponible margener og lofterne for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

76.  understreger derfor Parlamentets indsats i denne henseende og anmoder Kommissionen om at udvise god vilje i gennemførelsen af de vedtagne pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ved udgangen af budgetproceduren, uanset deres gennemførlighedsvurderinger med hensyn til enhver afgørelse truffet af Europa-Parlamentet og Rådet;

Særlige instrumenter

77.  minder om nytteværdien af særlige instrumenter med hensyn til at skabe fleksibilitet ud over de meget stramme lofter i den nuværende FFR og ser med tilfredshed på de forbedringer, som er opnået via midtvejsrevisionen af FFR-forordningen; opfordrer til en omfattende brug af fleksibilitetsinstrumentet, den samlede margen for forpligtelser og margenen til uforudsete udgifter til at finansiere en lang række nye udfordringer og yderligere ansvarsområder, som Unionens budget står over for;

78.  opfordrer til en forhøjelse af bevillingerne til nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i lyset af de seneste og tragiske katastrofer, navnlig brandene og den ekstreme tørke i Portugal og Spanien;

79.  minder også om betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og EUSF; støtter Kommissionens hensigt om at sørge for en hurtigere mobilisering af EUSF ved at opføre størstedelen af dens årlige beløb i en reserve i Unionens budget ud over det beløb, der allerede er afsat til forskud; beklager Rådets nedskæring i denne henseende og genopfører delvist budgetforslaget med undtagelse af de beløb, som er blevet fremrykket til 2017 via ændringsbudget nr. 4/2017 og mobiliseringen af EUSF for Italien; opfordrer til, at fondens anvendelsesområde udvides til også at omfatte hjælp til ofre for terrorhandlinger og deres familier;

Betalinger

80.  er bekymret over den aktuelle tendens med underforbrug i betalinger i hele Unionens budget, ikke blot i underudgiftsområde 1b, men også i udgiftsområde 3 og 4, trods behovet for at dække den kraftige stigning i antallet af nye udfordringer og indførelsen af fleksible finansieringsmekanismer; minder om, at betalingsniveauet for Unionens budget de seneste to år er blevet reduceret betydeligt kombineret med et højt niveau af budgetoverskud; udtrykker derfor sin bekymring over, at budgetforslaget stadig efterlader en hidtil uset margen på 10 mia. EUR under betalingsloftet, hvilket afspejler en tendens med lav gennemførelse, der kan føre til et akut betalingspres ved slutningen af den nuværende FFR;

81.  insisterer på nødvendigheden af at genopføre budgetforslaget i betalinger for alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, og forhøjer målrettet betalingsbevillingerne, hovedsageligt for alle de budgetposter, hvor der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne;

Øvrige sektioner

82.  beklager Rådets gentagne praksis med at hæve den faste nedskæringssats for Unionens institutioner; mener, at dette har en i særlig høj grad fordrejende indvirkning på budgetter for institutioner med historisk nøjagtige nedskæringssatser; mener, at denne tilgang hverken udgør en målrettet nedskæring eller forsvarlig økonomisk forvaltning; genopfører derfor nedskæringssatsen til niveauet i budgetforslaget;

Sektion I - Europa-Parlamentet

83.  fastholder det samlede niveau for sit budget for 2018 på 1 953 483 373 EUR som vedtaget i dets ovennævnte beslutning af 5. april 2017; indarbejder budgetneutrale tekniske tilpasninger med henblik på at afspejle ajourførte oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere på året;

84.  bemærker, at budgetoverslagene for 2018 svarer til 18,88 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2017 (19,25 %), og den laveste andel af udgiftsområde 5 i de seneste femten år; fastholder ikke desto mindre, at bestræbelserne på at opnå det lavest mulige udgiftsniveau for Europa-Parlamentet ikke bør ske med en reduceret kapacitet for Parlamentets almindelige lovgivningsmæssige arbejde til følge;

85.  gentager Parlamentets prioriteringer for det kommende regnskabsår, nemlig at konsolidere de sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er truffet, forbedre Parlamentets modstandsdygtighed over for cyberangreb, forbedre gennemsigtigheden af Parlamentets egen interne budgetprocedure og fokusere Parlamentets budget på dets centrale funktioner med at lovgive, være budgetmyndighedens ene part, repræsentere borgerne og kontrollere arbejdet i andre institutioner;

86.  glæder sig over oprettelsen af Præsidiets Arbejdsgruppe om Godtgørelsen for Generelle Udgifter; minder om forventningerne til større gennemsigtighed for så vidt angår godtgørelsen for generelle udgifter og behovet for, at der fastlægges mere præcise regler vedrørende dokumentation for de udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet;

87.  opfordrer Præsidiet til at foretage følgende ændringer vedrørende godtgørelsen af generelle udgifter:

88.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2018 med 60 stillinger (1 % personalereduktionsmålet) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016; minder om, at de 35 stillinger, der blev tildelt Europa-Parlamentet i 2016, vedrørte nye aktiviteter for at styrke sikkerheden og som sådan var undtaget fra målet om en personalereduktion som bekræftet ved vedtagelsen af ændringsbudget nr. 3/2016 og det almindelige budget for 2017(10); opfordrer Kommissionen til at justere sine overvågningstabeller i overensstemmelse hermed med henblik på at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet præcise oplysninger i alle faser af proceduren;

89.  glæder sig over den drøftelse om Parlamentets bygningspolitik, som fandt sted den 11. juli 2017 mellem Budgetudvalget, generalsekretæren og næstformændene med ansvar for Parlamentets bygningspolitik; mener, at denne dialog bør være en løbende proces, navnlig i lyset af Præsidiets kommende drøftelser om renoveringen af Paul-Henri Spaak-Bygningen;

90.  gentager Parlamentets holdning som præciseret i dets ovennævnte beslutning af 5. april 2017 om, at der er plads til yderligere forbedringer af kontrolmekanismerne for europæiske politiske partier og politiske fonde; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag om at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014(11) og ser med tilfredshed på enhver indsats for at forbedre ansvarligheden af og gennemsigtigheden i udgifterne;

91.  minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at være på 114 mio. EUR pr. år; noterer sig endvidere konklusionerne i sin betænkning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner(12), hvorefter 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gentager offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;

Sektion IV – Domstolen

92.  genopfører budgetforslaget for alle budgetposter, som er nedskåret af Rådet, og som er af afgørende betydning for Domstolens funktion, og genopfører overslagene for to budgetposter med henblik på at forbedre Domstolens evne til at håndtere en stadig højere oversættelsesefterspørgsel;

93.  udtrykker sin mistro over for Rådets ensidige erklæring og det tilhørende tillæg om personalereduktionen på 5 % i Rådets holdning til budgetforslaget for 2018, i henhold til hvilken Domstolen stadig er nødt til at reducere sin stillingsfortegnelse med 19 stillinger; understreger, at disse 19 stillinger svarer til de 12 og 7 stillinger, som behørigt blev tildelt af Parlamentet og Rådet i budgetprocedurerne for 2015 og 2016 til dækning af yderligere behov, og insisterer derfor på, at disse 19 stillinger ikke bør gives tilbage, da Domstolen allerede behørigt har opfyldt sit krav om reduktion af personalet med 5 % ved at fjerne 98 stillinger i perioden 2013-2017;

Sektion V – Revisionsretten

94.  genopfører budgetforslaget for alle de poster, som Rådet har nedskåret, for at muliggøre gennemførelsen af Revisionsrettens arbejdsprogram og udarbejdelsen af de planlagte revisionsberetninger;

95.  opfører bevillingerne på posten "Konsultationer, studier og undersøgelser af begrænset omfang" i reserven, indtil resultaterne af de igangværende forhandlinger om revisionen af finansforordningen, og den revision, som træder i kraft i 2018, foreligger;

Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

96.  genopfører budgetforslaget for alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;

97.  forhøjer bevillingerne på to budgetposter over budgetforslaget relateret til de nationale rådgivende gruppers arbejde i forbindelse med handelsaftaler;

Sektion VII – Regionsudvalget

98.  genopfører budgetforslaget for alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;

99.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over budgetforslaget i overensstemmelse med Regionsudvalgets egne overslag;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

100.  glæder sig over det arbejde, som Ombudsmanden har gjort med at finde effektivitetsbesparelser i sit eget budget sammenlignet med det foregående år;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

101.  undrer sig over, hvorfor Rådet vil nedskære budgettet for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i betragtning af de yderligere opgaver, som Parlamentet og Rådet har overdraget til institutionen; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Den Tilsynsførende for Databeskyttelse at opfylde sine forpligtelser og tilsagn;

Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

102.  genopfører alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;

103.  opretter en budgetpost for Kapaciteten for Strategisk Kommunikation i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2015 og med henblik på at forsyne EU-Udenrigstjenesten med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige redskaber til at imødegå udfordringen med misinformation fra tredjelande og ikke-statslige aktører;

104.  beslutter desuden at overføre EU's særlige repræsentanter fra FUSP-kapitlet til EU-Udenrigstjenestens budget for at styrke sammenhængen i Unionens optræden udadtil;

105.  tildeler et yderligere beløb over EU-Udenrigstjenestens overslag til praktikanter i EU-delegationerne som reaktion på resultaterne fra Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af ulønnede praktikophold(13);

o
o   o

106.  noterer sig den ensidige erklæring fra Frankrig og Luxembourg, der er knyttet som bilag til Rådets holdning til budgetforslaget for 2018, som blev vedtaget den 4. september 2017; minder om, at repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede til enighed om den pragmatiske tidsplan for budgetproceduren, herunder datoerne for forligsperioden, på budgettrepartsmødet den 27. marts 2017; minder om, at Rådet for Almindelige Anliggender godkendte denne pragmatiske tidsplan på sit møde den 25. april 2017, med fuldt kendskab til Parlamentets mødekalender for 2017; bemærker derfor, at budgetproceduren fortsætter i overensstemmelse med den pragmatiske tidsplan aftalt mellem de tre institutioner;

107.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105. (2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0085. (6) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0114. (7) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0302. (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33). (10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0401 / P8_TA(2016)0411. (11) COM(2017)0481. (12) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2. (13) Den Europæiske Ombudsmand, 454.2014/PMC.