Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om forslag til forhandlingsmandatet for handelsforhandlingerne med New Zealand (2017/2193(INI))
Europa-Parlamentet
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),
– der henviser til den fælles erklæring af 29. oktober 2015 fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og New Zealands premierminister, John Key,
– der henviser til den fælles erklæring fra EU og New Zealand om forbindelser og samarbejde af 21. september 2007 og partnerskabsaftalen mellem EU og New Zealand om forbindelser og samarbejde (PARC), der blev undertegnet den 5. oktober 2016,
– der henviser til Kommissionens handelspakke, som blev offentliggjort den 14. september 2017, hvori den forpligtede sig til at offentliggøre alle fremtidige forhandlingsmandater,
– der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender, som blev underskrevet den 3. juli 2017,
– der henviser til de øvrige bilaterale aftaler mellem EU og New Zealand, særlig aftalen om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter og aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutningen af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand(1), og beslutning af 12. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse(2),
– der henviser til det kommuniké, der blev udsendt efter G20-mødet mellem stats- og regeringscheferne i Brisbane den 15.-16. november 2014,
– der henviser til den fælles erklæring af 25. marts 2014 fra formand Herman Van Rompuy, formand José Manuel Barroso og premierminister John Key om uddybelse af partnerskabet mellem New Zealand og Den Europæiske Union,
– der henviser til udtalelse 2/15 fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) af 16. maj 2017 vedrørende Unionens kompetence til at undertegne og indgå frihandelsaftalen med Singapore(3),
– der henviser til Kommissionens undersøgelse fra den 15. november 2016 vedrørende fremtidige handelsaftalers samlede økonomiske indvirkning på EU's landbrug ("Cumulative Economic Impact of future trade agreements on EU agriculture"),
– der henviser til udkast til betænkning fra Udvalget om International Handel om en digital handelsstrategi (2017/2065(INI)),
– der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 3,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0312/2017),
A. der henviser til, at EU og New Zealand arbejder sammen om at tackle fælles udfordringer over et bredt spektrum af emner og samarbejder i en række internationale fora, herunder om handelspolitiske spørgsmål på den multilaterale arena;
B. der henviser til, at EU i 2015 var New Zealands andenstørste handelspartner efter Australien, hvor handlen med varer mellem EU og New Zealand beløb sig til 8,1 mia. EUR, mens handlen med tjenesteydelser tegnede sig for 4,3 mia. EUR;
C. der henviser til, at EU's beholdning af direkte udenlandske investeringer i New Zealand i 2015 beløb sig til næsten 10 mia. EUR;
D. der henviser til, at New Zealand er part i aftalen om offentlige udbud;
E. der henviser til, at EU afsluttede forhandlingerne om partnerskabsaftalen mellem EU og New Zealand om forbindelser og samarbejde den 30. juli 2014;
F. der henviser til, at den europæiske landbrugssektor og visse landbrugsprodukter som okse- og fårekød, mejeriprodukter, korn, sukker – inklusive specialsukker – er særligt følsomme i forbindelse med disse forhandlinger;
G. der henviser til, at New Zealand er verdens førende smøreksportør, verdens næststørste eksportør af mælkepulver, og at landet ligeledes indtager en fremtrædende plads på verdensmarkedet for eksport af andre mejeriprodukter samt okse-, kalve- og fårekød;
H. der henviser til, at EU og New Zealand deltager i plurilaterale forhandlinger med henblik på en yderligere liberalisering af handelen med "grønne varer" (aftalen om miljøvarer) og handelen med tjenesteydelser (aftalen om handel med tjenesteydelser);
I. der henviser til, at EU anerkender, at beskyttelsen af personoplysninger i New Zealand er tilstrækkelig;
J. der henviser til, at New Zealand deltog i forhandlingerne om et Stillehavspartnerskab (TPP), hvis fremtid for øjeblikket synes usikker, og deltager i de igangværende forhandlinger om et regionalt vidtrækkende økonomisk partnerskab (RCEP) i Østasien, som forener New Zealand vigtigste handelspartnere; der henviser til, at New Zealand har haft en frihandelsaftale med Kina siden 2008;
K. der henviser til, at New Zealand i TPP har forpligtet sig til at fremme langsigtet bevarelse af visse arter og bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr gennem forbedrede bevaringsforanstaltninger, og til, at aftalen ligeledes fastsætter krav om effektivt at håndhæve miljøbeskyttelsesbestemmelserne og engagere sig i et styrket regionalt samarbejde; der henviser til, at sådanne forpligtelser bør fungere som pejlemærke for bestemmelserne i frihandelsaftalen mellem EU og New Zealand;
L. der henviser til, at New Zealand er blandt EU's ældste og tætteste partnere, deler fælles værdier og er fast besluttede på at fremme velstand og sikkerhed inden for et verdensomspændende regelbaseret system;
M. der henviser til, at New Zealand har ratificeret og gennemført de vigtigste internationale konventioner om menneskerettighederne, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og om beskyttelse af miljøet samt fuldt ud respekterer retsstatsprincippet;
N. der henviser til, at New Zealand er ét af kun seks WTO-medlemmer, som ikke har præferenceadgang til EU's marked eller er i gang med at forhandle om noget sådant;
O. der henviser til, at der efter den fælles erklæring af 29. oktober 2015 blev lanceret screeningsundersøgelser for at vurdere gennemførligheden af og de fælles mål forud for indledningen af forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand; der henviser til, at disse undersøgelser er afsluttet;
P. der henviser til, at Parlamentet vil skulle beslutte, om det skal godkende den potentielle frihandelsaftale mellem EU og New Zealand;
Den strategiske, politiske og økonomiske kontekst
1. fremhæver betydningen af at uddybe forbindelserne mellem EU og Asien og Stillehavsregionen, bl.a. for at fremme den økonomiske vækst i Europa, og understreger, at dette afspejler sig i EU's handelspolitik; anerkender, at New Zealand er en central del af denne strategi, og at en udvidelse og uddybning af handelsforbindelserne kan bidrage til at opfylde dette mål;
2. giver udtryk for anerkendelse af New Zealand for dets stærke og vedvarende engagement i den multilaterale handelsdagsorden;
3. mener, at det fulde potentiale i Unionens bilaterale og regionale samarbejdsstrategier kun kan realiseres gennem regel- og værdibaseret handel, og at indgåelsen af ambitiøse, afbalancerede og retfærdige frihandelsaftaler af høj kvalitet med New Zealand til gensidig fordel for begge parter er et afgørende element af sådanne strategier, idet de dog under ingen omstændigheder må undergrave ambitionerne om at gøre fremskridt på det multilateralt plan eller gennemførelsen af allerede indgåede multilaterale og bilaterale aftaler; mener, at et dybere bilateralt samarbejde kan fungere som et springbræt for yderligere multilateral og plurilateral liberalisering;
4. mener, at forhandlinger om en moderne, dyb, ambitiøs, afbalanceret, retfærdig og omfattende frihandelsaftale er en passende måde at uddybe de bilaterale partnerskaber på og yderligere styrke de allerede veludviklede eksisterende bilaterale handels- og investeringsforbindelser; mener, at disse forhandlinger kan tjene som eksempel for en nye generation af frihandelsaftaler, som understreger betydningen af at højne ambitionsniveauet yderligere og flytte grænserne for, hvad en moderne frihandelsaftale kan indebære, i betragtning af New Zealands højtudviklede økonomi og reguleringsmæssige rammer;
5. understreger, at EU og New Zealand danner fortroppen på internationalt plan med hensyn til bæredygtige miljøpolitikker, og at de i denne forbindelse har mulighed for at forhandle om og indføre et kapitel om bæredygtig udvikling med et meget højt ambitionsniveau;
6. advarer mod risikoen for, at aftalen kan skabe en stærk ubalance i landbrugssektoren til skade for Den Europæiske Union, og mod fristelsen til at udnytte landbruget som en brik i forhandlingerne for at sikre en øget adgang til det australske marked for industriprodukter og tjenesteydelser;
Screeningsundersøgelsen
7. henviser til, at afslutningen af screeningsundersøgelsen for EU og New Zealand den 7. marts 2017 til gensidig tilfredsstillelse for Kommissionen og New Zealands regering;
8. glæder sig over Kommissionens rettidige afslutning på og offentliggørelse af konsekvensanalysen, så der nu foreligger en omfattede analyse af eventuelle fordele og ulemper ved udvidede handels- og investeringsforbindelser mellem EU og New Zealand til fordel for både befolkningen og erhvervslivet på begge sider, herunder i de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier, under særlig hensyntagen til de sociale og miljømæssige konsekvenser bl.a. for arbejdsmarkedet i EU, og man kan forudskikke og tage høje for de eventuelle konsekvenser af Brexit for handels- og investeringsstrømmene fra New Zealand til EU, navnlig i forbindelse med forberedelsen af udveksling af tilbud og beregning af kvoter;
Forhandlingsmandat
9. opfordrer Rådet til at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med New Zealand om en handels- og investeringsaftale på grundlag af resultaterne af screeningsundersøgelsen, henstillingerne i denne beslutning, konsekvensanalysen og klare mål;
10. opfordrer Rådet til fuldt ud at respektere kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne i afgørelsen om vedtagelse af forhandlingsdirektiverne, således som det kan udledes af EU-Domstolens udtalelse 2/15 af 16. maj 2017;
11. opfordrer Kommissionen og Rådet til snarest muligt at fremsætte forslag om den generelle fremtidige udformning af handelsaftaler under hensyntagen til EU-Domstolens udtalelse 2/15 om frihandelsaftalen med Singapore, og til i fremtiden klart at skelne mellem en handelsaftale og en aftale om liberalisering af udenlandske direkte investeringer, der kun indeholder spørgsmål under Unionens enekompetence, og en eventuel anden aftale om emner, hvor kompetencen deles med medlemsstaterne; understreger, at en sådan sondring vil få konsekvenser i den parlamentariske ratificeringsproces, og at den ikke tilsigter at omgå de nationale demokratiske processer men er et spørgsmål om demokratisk uddelegering af ansvar i henhold til EU-traktaterne; opfordrer til, at Parlamentet inddrages endnu tættere i alle forhandlingsfaserne i forbindelse med igangværende eller kommende forhandlinger om frihandelsaftaler;
12. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forelæggelsen af de endelige aftaler til undertegnelse og indgåelse, og Rådet til, når der træffes beslutning om undertegnelse og indgåelse, fuldt ud at respektere kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne;
13. opfordrer Kommissionen til at føre forhandlingerne så åbent som muligt uden dog at undergrave EU’s forhandlingsposition og sikre et niveau, der i det mindste svarer til den gennemsigtighed og offentlige høring, som gjorde sig gældende i forbindelse med forhandlingerne med USA om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, og fuldt ud at respektere bedste praksis fra andre forhandlinger; glæder sig over Kommissionens initiativ med at offentliggøre alle sine henstillinger vedrørende det foreslåede forhandlingsdirektiv og anser dette for et positivt præcedens; opfordrer Rådet til at gøre det samme og offentliggøre forhandlingsdirektiverne, så snart de vedtages;
14. understreger, at en frihandelsaftale skal føre til bedre markedsadgang og lettelse af handelen på lokalmarkederne, skabe anstændige job, sikre ligestilling mellem kønnene til gavn for borgerne på begge sider, tilskynde til bæredygtig udvikling, opretholde EU-standarder, beskytte forsyningspligtydelser og respektere de demokratiske procedurer, samtidig med, at EU's eksportmuligheder øges;
15. understreger, at en ambitiøs aftale på en meningsfuld måde skal omfatte investeringer, handel med varer og tjenesteydelser (på grundlag af Parlamentets seneste beslutning om udgrænsning af visse politikområder og følsomme sektorer), told og lettelse af handelen, digitalisering, e-handel og databeskyttelse, teknologisk forskning og støtte til innovation, offentlige udbud, energi, statsejede virksomheder, konkurrence, bæredygtig udvikling, reguleringsspørgsmål som f.eks. høje hygiejne- og plantesundhedsstandarder og andre normer inden for landbrugs- og fødevareprodukter uden at svække EU's høje standarder, robuste og håndhævelige forpligtelser for arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, bekæmpelse af skatteunddragelse og korruption, idet den skal holde sig inden for EU’s eksklusive kompetenceområde og tage særlig hensyn til de små og mellemstore virksomheders behov;
16. opfordrer Rådet til udtrykkeligt at anerkende den anden parts forpligtelser over for oprindelige folk;
17. understreger, at EU er blandt de førende på verdensplan, hvad angår fremme af dyrevelfærd, og at Kommissionen skal sikre, at parterne påtager sig store forpligtelser til at forbedre husdyrs velfærd og beskyttelsen af dem, da frihandelsaftalen mellem EU og New Zealand vil påvirke millioner af husdyr;
18. understreger, at ulovlig handel med vilde dyr har betydelige miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser, og at en ambitiøs aftale skal fremme bevarelsen af alle vilde dyr og deres levesteder og stærkt bekæmpe ulovlig fangst af, handel med og transport af vilde dyr;
19. understreger, at utilstrækkelig fiskeriforvaltning og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) kan have betydelige negative konsekvenser for handel, udvikling og miljø, og at parterne skal afgive meningsfulde tilsagn om at beskytte hajer, rokker, skildpadder og havpattedyr og forebygge overfiskning, overkapacitet og IUU-fiskeri;
20. understreger, at følgende aspekter skal medtages i forhandlingsdirektiverne, hvis frihandelsaftalen reelt skal være til fordel for EU's økonomi:
a)
liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser og reelle muligheder for markedsadgang for begge parter på hinandens markeder for varer og tjenesteydelser gennem fjernelse af unødvendige reguleringsmæssige hindringer, samtidig med at man sikrer, at intet i aftalen forhindrer parterne i på en forholdsmæssig måde at regulere med henblik på at opnå legitime politiske mål; aftalen må i) ikke forhindre parterne i at udforme, vedtage, gennemføre og støtte ydelser i almenhedens interesse og skal indeholde en udtrykkelig bestemmelse herom; ii) hverken kræve, at regeringer privatiserer bestemte ydelser eller forhindrer regeringerne i at udvide udbuddet af ydelser til offentligheden;. iii) ikke forhindre regeringerne i at bringe ydelser, som de tidligere havde valgt at privatisere, tilbage i offentlig regi som f.eks. vandforsyning, uddannelses- og sundhedssektoren og socialvæsenet eller mindske de høje sundheds-, fødevare- forbruger-, miljø- arbejdsmarkeds- og sikkerhedsstandarder i EU, ligesom den ikke må begrænse offentlig støtte til kunst og kultur, uddannelse, sundhed og socialvæsenet, således som det har været tilfældet med tidligere handelsaftaler; mener, at forpligtelserne bør træffes på grundlag af den generelle aftale om handel med tjenesteydelser (GATS); kræver i den forbindelse, at de standarder, der kræves af europæiske producenter, opretholdes;
b)
i det omfang aftalen indeholder et indenlandsk reguleringskapitel, må forhandlerne ikke medtage en behovstest;
c)
tilsagn vedrørende om antidumping- og udligningsforanstaltninger, der rækker ud over WTO-reglerne på dette område, og som muligvis ikke behøver at finde anvendelse, hvor der findes tilstrækkelige fælles konkurrenceregler og samarbejde;
d)
afvikling af unødige ikke-toldmæssige hindringer og udvidelse af dialogen om reguleringssamarbejde på frivillig basis, når det er muligt og til gensidig fordel, idet det ikke må begrænse de enkelte parters muligheder for at vedtage reguleringsmæssige, lovgivningsmæssige og politiske tiltag i betragtning af, at det lovgivningsmæssige samarbejde skal sigte mod at fremme forvaltningen af verdensøkonomien gennem styrkelse af konvergensen og samarbejdet om internationale standarder f.eks. gennem vedtagelse og anvendelse af de standarder, der er fastlagt af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), samtidig med at der garanteres det højeste grad af forbruger- (f.eks. fødevaresikkerhed) og miljøbeskyttelse (f.eks. dyresundhed og -velfærd samt plantesundhed), socialsikring og beskyttelse af arbejdstagerne;
e)
væsentlige indrømmelser i forbindelse med offentlige udbud på alle forvaltningsplaner, herunder statsejede virksomheder og virksomheder med særlige eller eksklusive rettigheder, som sikrer europæiske virksomheder adgang til strategiske sektorer og samme åbenhed, som gælder på EU’s udbudsmarkeder, idet forenklede procedurer og åbenhed for tilbudsgivere, herunder tilbudsgivere fra andre lande, også kan være et effektivt redskab til at forhindre korruption og fremme integriteten i de offentlige forvaltninger, mens det sikres, at skatteyderne får valuta for pengene for så vidt angår kvaliteten af det udførte arbejde, effektivitet, resultater og ansvarlighed; garantier for, at der tages hensyn til miljømæssige og sociale kriterier i den offentlige udbudsprocedure;
f)
et separat kapitel, der tager højde for mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders behov og interesser hvad angår spørgsmål om lettelse af markedsadgang, herunder, men ikke begrænset til, bedre overensstemmelse mellem tekniske standarder og strømlinede toldprocedurer med henblik på at skabe konkrete forretningsmuligheder og fremme internationaliseringen;
g)
på baggrund af EU-Domstolens udtalelse 2/15 om frihandelsaftalen med Singapore, ifølge hvilken handel og bæredygtig udvikling henhører under EU’s eksklusive kompetence, og af, at bæredygtig udvikling udgør en integreret del af EU's fælles handelspolitik, er et robust og ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling en forudsætning for en mulig aftale; bestemmelser om effektive rammer for dialog, tilsyn og samarbejde, herunder bindende og håndhævelige bestemmelser, som kan gøres til genstand for hensigtsmæssige og effektive tvistbilæggelsesmekanismer, og en ordning, som bygger på sanktioner, som én af de mulige håndhævelsesmetoder, idet arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet skal have mulighed for at medvirke på en hensigtsmæssig måde, ligesom der skal etableres et tæt samarbejde med eksperter fra de relevante multilaterale organisationer; bestemmelser i kapitlet om de arbejdsmiljømæssige og miljømæssige aspekter af handel og relevansen af bæredygtig udvikling i en handels- og investeringskontekst, som omfatter bestemmelser til fremme af overholdelse og effektiv gennemførelse af relevante internationalt vedtagne principper og regler, herunder de grundlæggende arbejdsnormer, de fire prioriterede forvaltningskonventioner fra ILO og multilaterale miljøaftaler, herunder dem, der vedrører klimaforandringer;
h)
kravet om, at parterne skal fremme virksomhedernes sociale ansvar (VSA) bl.a. ved hjælp af internationalt anerkendte instrumenter og anvendelse af sektorspecifikke OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;
i)
omfattende bestemmelser om liberalisering af investeringerne, som henhører under EU’s kompetence, der tager hensyn til den seneste politiske udvikling, som f.eks. EU-Domstolens udtalelse 2/15 om frihandelsaftalen mellem EU og Singapore af 16. maj 2017;
j)
stærke og håndhævelige bestemmelser om anerkendelse og beskyttelse af intellektuel ejendomsret, herunder geografiske betegnelser for vin og spiritus og andre landbrugs- og fødevareprodukter; forenklede toldprocedurer og enkle og fleksible oprindelsesregler, som er egnede i en kompleks verden med globale værdikæde, bl.a. i form af øget gennemsigtighed og ansvarlighed inden for dem, og anvendelse i videst mulig udstrækning af multilaterale oprindelsesregler eller i andre tilfælde omkostningsfri oprindelsesregler som en "ændring af underposition i toldtariffen";
k)
et afbalanceret og ambitiøst resultat i landbrugs- og fiskerikapitlerne, som kun kan øge konkurrenceevnen og fordelene for både forbrugere og producenter, hvis der tages behørigt hensyn til alle europæiske producenters og forbrugeres interesser med respekt for, at der findes en række følsomme landbrugsprodukter, som bør gøres til genstand for en særbehandling som f.eks. fastsættelse af toldkvoter eller indførelse af en tilstrækkelig overgangsperiode, under behørig hensyntagen til de kumulative konsekvenser af handelsaftaler inden for landbruget og med eventuelt udelukkelse af de mest følsomme sektorer fra forhandlingerne; inddragelse af en anvendelig, effektiv, hensigtsmæssig og hurtig bilateral beskyttelsesklausul, der muliggør midlertidig suspension af præferencer, hvis der sker en stigning i importen, som forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på følsomme sektorer, som følge af handelsaftalens ikrafttræden;
l)
ambitiøse bestemmelser, som muliggør, at det digitale økosystem kan fungere gnidningsfrit, og fremmer grænseoverskridende datastrømme, herunder principper som loyal konkurrence og ambitiøse bestemmelser om grænseoverskridende dataoverførsler, i fuld overensstemmelse med og uden at det berører EU’s nuværende og fremtidige bestemmelser om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i betragtning af, at datastrømme er en afgørende drivkraft i serviceøkonomien og et væsentligt element i de globale værdikærer i traditionelle fremstillingsvirksomheder, hvorfor ubegrundede lokaliseringsbestemmelser så vidt muligt bør undgås; databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred er ikke handelshindringer, men grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i artikel 39 i TEU, artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;
m)
præcise og specifikke bestemmelser om behandlingen af de oversøiske lande og territorier og de yderste randområder for at tage højde for deres særlige interesser under forhandlingerne;
21. opfordrer Kommissionen til som et væsentligt element i en afbalanceret aftale at sikre beskyttelse vedrørende mærkning, sporbarhed og ægtheden af oprindelsen af landbrugsprodukter for at undgå at give forbrugerne et falsk eller vildledende indtryk;
22. understreger forskellen i størrelse mellem EU's indre marked og New Zealands marked, hvilket der skal tages hensyn til i en potentiel frihandelsaftale mellem de to lande;
Europa-Parlamentets rolle
23. understreger, at Europa-Parlamentet i forlængelse af EU-Domstolens udtalelse 2/15 om frihandelsaftalen mellem EU og Singapore bør anse sin rolle som styrket på alle stadier af EU's forhandlinger om frihandelsaftaler lige fra vedtagelsen af mandatet til den endelige indgåelse af aftalen; glæder sig til indledningen af forhandlinger med New Zealand og til at følge dem nøje samt til at bidrage til et vellykket resultat; minder Kommissionen om dennes forpligtelse til straks og fuldt ud at orientere Parlamentet i alle faser af forhandlingerne (før og efter forhandlingsrunderne); er fast besluttet på at behandle de lovgivnings- og reguleringsmæssige spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med forhandlingerne og den fremtidige aftale, uden at det berører dets beføjelser som medlovgiver; gentager sit grundlæggende ansvar om at repræsentere EU-borgerne og ser frem til at fremme inklusive og åbne drøftelser under forhandlingsprocessen;
24. minder om, at Parlamentet vil blive anmodet om at give sit samtykke til den fremtidige aftale, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at der derfor bør tages behørigt hensyn til dets holdning i alle faser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anmode om Parlamentets godkendelse af aftalen, inden den finder anvendelse, og integrere denne praksis i den interinstitutionelle aftale;
25. minder om, at Parlamentet vil føre tilsyn med gennemførelsen af den kommende aftale;
o o o
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til orientering til Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og New Zealands regering og parlament.