Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 30. april 2007 om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (COM(2007)0226),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF(1) (forbrugerkreditdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse(2) (motorkøretøjsforsikringsdirektiv),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001(3),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 11. januar 2012 med titlen "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (COM(2011)0941),

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger fra 2014 om god praksis for sammenligningswebsteder,

–  der henviser til udtalelsen fra april 2016 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, "Opinion to EU Institutions on a Common Framework for Risk Assessment and Transparency for IORPs",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010(4) (realkreditdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner(7) (direktivet om betalingskonti),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. august 2014 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution(10) (direktivet om forsikringsdistribution),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 10. december 2015 med titlen: "finansielle tjenesteydelser i detailleddet: bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og virksomheder" (COM(2015)0630),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds svar af 21. marts 2016 om Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet,

–  der henviser til "Special Eurobarometer 446" fra juli 2016 om finansielle produkter og tjenesteydelser,

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet(11),

–  der henviser til rapporten fra 2016 fra Better Finance med titlen "Pension Savings: The Real Return",

–  der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om Finansteknologi: Teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid(12),

–  der henviser til Kommissionens høringsdokument af 21. marts 2017 om evaluering af ESA'erne,

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan af 23. marts 2017 med titlen "Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre produkter, større udvalg" (COM(2017)0139),

–   der henviser til det britiske finanstilsyn FCA's markedsundersøgelse vedrørende aktivforvaltning fra juni 2017,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0326/2017),

A.  der henviser til, at EU-markedet for finansielle tjenesteydelser i detailleddet stadig er underudviklet og meget fragmenteret, sideløbende med det arbejde, der pågår i forskellig medlemsstater; der derfor henviser til, at der er behov for en hurtig og effektiv indsats for at fremme innovation, som er til gavn for slutbrugerne, og samtidig frigøre det indre markeds fulde potentiale for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, og som ville fremme konkurrenceevnen, give lavere priser og sikre et større og mere varieret udvalg af produkter;

B.  der henviser til, at vi fortsat bør være ambitiøse med hensyn til at bryde de nationale barrierer ned og inddæmme de eksisterende tendenser, som blokerer for innovation inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at være mere ambitiøse, hvad angår grænseoverskridende detailinvesteringer inden for kapitalmarkedsunionen, ved ikke blot at tage fat på de lette problemer, men også de største hindringer for dette marked såsom sprogbarrierer, frygt for svig eller kriminalitet, usikkerhed omkring de skattemæssige konsekvenser, forskelle i værdipapir- og selskabslovgivningen, manglende viden om klage- og insolvensprocedurer og manglende tillid til forbrugerbeskyttelsesrammer;

C.  der påpeger, at et EU-detailmarked for finansielle tjenesteydelser kun vil blive rentabelt, hvis det giver forbrugerne og de finansielle tjenesteydere en reel merværdi ved at sikre reel konkurrence og forbrugerbeskyttelse, navnlig i forbindelse med produkter, der er nødvendige for at deltage i det økonomiske liv og for sårbare forbrugere;

D.  der henviser til, at "Special Eurobarometer 446" konkluderer, at EU-borgerne stadig fortrinsvis køber finansielle produkter eller tjenesteydelser i deres eget land og ofte end ikke udtrykker noget behov for eller ønske om at få adgang til sådanne tjenester i andre lande, uanset at der også findes faktiske barrierer, der forhindrer dem i at gøre det; der henviser til, at selv inden for deres egen medlemsstat opsøger kun en lille andel mere attraktive tilbud og skifter udbyder; der henviser til, at den deraf følgende mangel på (grænseoverskridende) konkurrence kan forhindre forbrugerne og de små investorer i at gøre den bedste handel, når de køber finansielle produkter og tjenesteydelser;

E.  der henviser til, at finansteknologi (FinTech) i henhold til den definition, som det fastlagde i sin beslutning af 17. maj 2017, bør forstås som finansiering ved hjælp af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for alle grene af den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer; der henviser til, at anvendelse af teknologier til levering af finansielle tjenesteydelser i detailleddet potentielt kan bidrage til at fjerne visse hindringer for det indre marked og fremme sektorens operationelle effektivitet; der henviser til, at digitalisering ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at overvinde disse hindringer; der henviser til, at en bedre integration af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet og bedre information om de muligheder, som markedet byder på, kan bidrage til at stimulere den informerede efterspørgsel og dermed højne kvalitetsstandarderne på dette område;

1.  bemærker, at Kommissionens handlingsplan om finansielle tjenesteydelser til forbrugerne omfatter nogle af de udfordringer, som Europa-Parlamentet tager op i sin betænkning om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med at opnå et robust teknologibaseret indre marked for detailsalg af finansielle tjenester, samtidig med at de beskytter forbrugerne, tilskynder til konkurrence, sikrer databeskyttelse, sænker priserne og bekæmper skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; mener ikke desto mindre, at handlingsplanen ikke lever op til ambitionen om at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer gennemsigtighed, vækst og innovation samt et højt niveau af tillid blandt virksomheder og forbrugere til finansielle produkter i detailleddet; bemærker de fortsat høje og uigennemsigtige gebyrer og provisioner i forbindelse med private pensioner, investeringsfonde og andre detailprodukter, der i væsentligt omfang reducerer det reelle afkast for detailinvestorer; deler dog Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen og anvendelsen af de retsakter, som er opstillet i de senere år på området for finansielle tjenesteydelser, herunder MIFID2 og IDD, bør opretholdes og prioriteres, samtidig med at nye lovgivningsmæssige initiativer bør forelægges, hvis det er nødvendigt;

2.  glæder sig over udviklingen af nye finansielle tjenesteydelser og institutioner, der bidrager til konkurrence på de finansielle markeder og giver nye muligheder for forbrugerne; bemærker imidliertid, at FinTech-finansieringen i Europa i 2016 kun beløb sig til 2,2 mia. USD sammenlignet med 12,8 mia. USD i USA og 8,6 mia. USD i Kina, hvilket viser, at der er et presserende behov for en hurtig mentalitetsændring og en tilstrækkelig lovgivningsmæssig tilpasning til den teknologiske udvikling, for at Europa kan blive et førende marked for innovation; understreger, at et ægte indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser med et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår for nye markedsdeltagere vil gøre EU attraktivt som centrum for innovative finansielle tjenesteydelser og give forbrugerne et større og bedre udvalg til lavere priser; understreger, at selv om revolutionerende teknologier er en udfordring for lovgivningen, giver de også store muligheder for innovation, som er til gavn for slutbrugere, og virker stimulerende på den økonomiske vækst og jobskabelsen;

3.  finder det afgørende at sikre, at finansielle tjenesteydelser af enhver art — inklusive, men ikke begrænset til, åbning af anfordrings- og opsparingskonti og udstedelse af bankkort, forbrugslån og realkreditlån, forsikring og statsgæld — kan leveres på tværs af grænserne;

4.  mener, at det strider mod principperne for det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet at kræve, at kunderne skal have bopæl i den medlemsstat, hvor det finansielle produkt – herunder statsobligationer – udbydes, eller være i besiddelse af et nationalt identitetskort udstedt af den pågældende medlemsstat, for at kunne få produktet leveret;

5.  mener, at det ville være gavnligt at gøre det lettere for detailinvestorer at erhverve statsobligationer;

6.  mener, som det fremgår af punkt 135 i dets beslutning af 14. februar 2017 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik(13), at anfordrings- og opsparingskonti ikke bør være gebyrpligtige for brugerne, medmindre de er knyttet sammen med specifikke tjenester;

7.  understreger, at adgang til kontanter via hæveautomater er en væsentlig offentlig tjeneste, som skal ydes uden nogen diskriminerende eller unfair praksisser og derfor ikke må indebære nogen uforholdsmæssige omkostninger;

8.  minder Kommissionen om, at finansieringsinstitutter fortsætter med at annullere betalingskort, såfremt indehaveren flytter til en anden medlemsstat, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i denne henseende, herunder ved at gøre de nationale myndigheder opmærksom på problemet;

9.  glæder sig over, at handlingsplanen sigter mod at løse en række vigtige problemer, og at den på visse områder indeholder specifikke foranstaltninger, som skal iværksættes af Kommissionen, med en klar tidsplan;

10.  mener, at Kommissionen bør spille en mere proaktiv rolle i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og nøje inddrage Europa-Parlamentet som led i gennemførelsen af Parisaftalen om at støtte det voksende marked for socialt ansvarlige investeringer ved at fremme bæredygtige investeringer, gennem levering af effektive og standardiserede oplysninger omkring miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG) fra børsnoterede selskaber og finansielle formidlere og tilstrækkelig afspejling af sådanne kriterier i investeringsforvaltningssystemer og oplysningskrav; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) "vurderingstjenester" og en sammenhængende ramme for markedet for grønne obligationer, som bygger på Kommissionens relevante undersøgelse og det arbejde, der udføres af G20's studiegruppe om den grønne økonomi; anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag om oprettelse af en "EU-opsparingskonto" med henblik på at frigøre langsigtet finansiering og støtte den økologiske omstilling i Europa;

11.  understreger betydningen af, at hovedfinanscentrene leverer dynamiske markeder for tjenesteydelser i detailleddet;

12.  mener, at en høj grad af forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed er af afgørende betydning for udviklingen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; insisterer navnlig på behovet for at sikre beskyttelsen af sårbare forbrugere gennem en effektiv gennemførelse af betalingskontodirektivet og af yderligere nødvendige foranstaltninger såsom finansielle uddannelsespolitikker; mener, at EU's og medlemsstaternes finansielle forbrugerlovgivning skal styrkes og håndhæves og om nødvendigt harmoniseres yderligere i alle medlemsstater;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at princippet om "samme service, samme risiko, samme regel, samme tilsyn" anvendes, således at konkurrencen ikke fordrejes, navnlig i forbindelse med fremkomsten af nye markedsaktører; påpeger, at disse regler ikke må bremse innovationen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om hensynet til almenvellet, som medlemsstaterne for øjeblikket indirekte kan anvende til at blokere for nye produkter på deres marked, og give ESA'erne mulighed for at fungere aktivt som mægler mellem medlemsstaterne, når der er modstridende fortolkninger om anvendelsen af disse bestemmelser;

14.  understreger, at et europæisk detailmarked for finansielle tjenesteydelser skal være til gavn for SMV'er med hensyn til både udbud og efterspørgsel, præciserer, at dette for så vidt angår udbud betyder sikring af forbedret adgang til finansiering for SMV'er, medens det med hensyn til efterspørgsel betyder, at SMV'er skal have nemmere adgang til grænseoverskridende markeder; fremhæver, at øget konkurrence ikke må være til ulempe for SMV'er, der yder finansielle tjenester i detailleddet på lokalt plan;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de europæiske tilsynsførende på finansområdet, EBA, ESMA og EIOPA, har tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre alle deres regulerings- og tilsynsmæssige opgaver af hensyn til forbrugerbeskyttelsen;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en 29. ordning for finansielle detailprodukter; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at skabe en harmoniseret retlig ramme med standardiserede valgmuligheder for de mest almindeligt anvendte finansielle produkter i EU svarende til modellen for en basal bankkonto og et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP);

Foranstaltning 1 – Lavere gebyrer for transaktioner i anden valuta end euro

17.  minder om, at gebyrerne for grænseoverskridende betalinger uden for euroområdet stadig er høje; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå en ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 med henblik på at reducere gebyrerne for grænseoverskridende transaktioner i samtlige medlemsstater; beklager i denne forbindelse, at der ikke eksisterer et fælles europæisk onlinebetalingsinstrument, f.eks. en EU-dækkende, europæisk ejet kredit- eller betalingskortordning;

Foranstaltning 2 – Gennemsigtighed i forbindelse med valutaomregning

18.  understreger, at håndhævelse af den nuværende lovgivning er afgørende for at tackle problemet med manglende gennemsigtighed i "dynamisk valutaomregning"; påpeger, at direktiv (EU) 2015/2366 forpligter forretningsdrivende til klart at fremhæve og forelægge de samlede omkostninger ved dynamisk valutaomregning for forbrugerne, herunder når disse forbrugere foretager hævninger i pengeautomat, der involverer valutaomregning; understreger imidlertid, at forbrugerne skal kunne vælge de bedste omregningskurser og være informeret om gebyrer og andre ekstraomkostninger, når de foretager transaktioner, betalinger i udlandet eller hævninger i pengeautomat, herunder når der anvendes dynamisk valutaomregning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at udbydere angiver ethvert tillæg til vekselkursen som et gebyr som led i den påkrævede information om omkostninger og gebyrer i henhold til det reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2) og at de kurser, der tilbydes af forskellige udbydere af finansielle tjenesteydelser, fremlægges på en gennemsigtig måde; bemærker, at øget finansiel forståelse blandt forbrugerne er en afgørende forudsætning for at nå dette mål; anbefaler udførelse af testkøb ("mystery shopping") på EU-plan for at vurdere og rapportere offentligt om hindringer for grænseoverskridende adgang, servicekvalitet og overholdelse af EU-lovgivningen samt overvåge udviklingen inden for varer og tjenesteydelser;

Foranstaltning 3 – Lettere produktskift

19.  henleder opmærksomheden på, at forbrugerne sjældent skifter leverandører af bankprodukter og skadesforsikring, hvilket medfører en af de største hindringer for nye deltagere på det grænseoverskridende detailmarked, og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det lettere for forbrugerne at skifte til mere fordelagtige finansielle tjenesteydelser i detailleddet i hele EU samt at opsige finansielle kontrakter, optage lån og få adgang til andre finansielle produkter, der er til rådighed på tværs af grænserne; fremhæver det store potentiale i leveringen af grænseoverskridende forsikringsprodukter, som f.eks. motorkøretøjsforsikringer; bemærker imidlertid, at princippet om aftalefrihed giver finansielle institutioner mulighed for at beslutte, med hvem de indgår en kontrakt; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at anerkende betydningen af at kontrollere aggressiv lånepraksis og lån som forskud på forventet indkomst, hvilket har resulteret i en udnyttelse af sårbare forbrugere og SMV'er;

20.  bifalder Kommissionens hensigt om at indarbejde resultaterne af direktivet om betalingskonti for at gøre det lettere at skifte udbydere af finansielle tjenesteydelser og produkter; opfordrer Kommissionen til at forelægge lovgivningsinitiativer, der er specifikt rettet mod den finansielle sektor med henblik på at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering for at gøre det lettere for forbrugerne at skifte til mere fordelagtige detailtjenester i andre medlemsstater; påpeger, at tilstrækkelig information og forbrugerbeskyttelse vil være en forudsætning for at opnå dette;

Foranstaltning 4 – Sammenligningswebsteder

21.  fremhæver nytteværdien af en velstruktureret og brugervenlig sammenligningsportal på EU-plan, der dækker de europæiske finansielle detailmarkeder i deres helhed; opfordrer Kommissionen til at undersøge de eksisterende uafhængige portaler i medlemsstaterne til dette formål; understreger, at sammenligningsværktøjer skal være nøjagtige og relevante for forbrugerne og ikke kun fokusere på produkternes pris, men også på deres kvalitet, samtidig med at de tager hensyn til andre kriterier såsom eksistens af branchenetværk, personlige kontakter og bæredygtigheden af forretningsmetoder, ligesom det bør erindres, at kun produkter af samme art kan sammenlignes; påpeger, at produkter kun bør sammenlignes med tilsvarende produkter for at undgå at forvirre forbrugerne;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme redskaber såsom kvikskranker, som kan styrke konkurrencen og bistå virksomheder, der yder finansielle tjenester i detailleddet;

Foranstaltning 5 — Bedre motorkøretøjsforsikring

23.  er af den opfattelse, at efter Kommissionens REFIT-evaluering af direktivet om motorkøretøjsforsikring vil ændringer være afgørende for at sikre erstatning til ofre for trafikuheld og fremme grænseoverskridende mobilitet og anerkendelse af bonusser for skadefri kørsel, ligesom det i lyset af EU-Domstolens domme er vigtigt, at anvendelsesområdet for direktivet om motorkøretøjsforsikring revideres hurtigst muligt for at adressere problemet med manglende anerkendelse af bonusser for skadesfri kørsel og sikre, at det anvendes i overensstemmelse med lovgivernes intentioner;

Foranstaltning 6 – Gennemsigtig prissætning for billeje

24.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der er behov for yderligere initiativer i forhold til biludlejningsfirmaer, som sælger forsikringer, med henblik på at sikre en gennemsigtig prisfastsættelse, der dækker alle biludlejningsfirmaer på tværs af medlemsstaterne;

Foranstaltning 7 – Et stærkere indre marked for forbrugerkredit

25.  understreger, at bekæmpelse af overdreven gældsætning blandt forbrugerne skal prioriteres, hvis Kommissionen ønsker at udforske måder, hvorpå man kan lette grænseoverskridende adgang til lån; opfordrer til en indsats for at klarlægge, hvordan gældsinformation kan koordineres, under fuld overholdelse af EU-retten, herunder databeskyttelseslovgivningen og forbrugerbeskyttelse, således at hver enkelt kreditor ved, hvor stærkt forgældet en kunde er, inden vedkommende tilbydes mere kredit, hvilket vil føre til et mere effektivt marked, hvor kreditgivere kan konkurrere mod hinanden; opfordrer med henblik herpå til en omfattende evaluering af årsagerne til overdreven gældsætning blandt forbrugerne; minder om, at finansiel uddannelse er et effektivt middel til at beskytte forbrugere, der er i risiko for overdreven gældsætning; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen om at fremme den finansielle uddannelse og samarbejdet mellem de forskellige interessenter på dette vigtige område; minder i forbindelse med de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data om bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, der giver den registrerede ret til at få en redegørelse for en afgørelse, som er truffet som følge af en automatisk behandling, og til at bestride afgørelsen; understreger behovet for at sikre, at ukorrekte oplysninger kan ændres, og at der kun anvendes verificerbare og relevante data; opfordrer alle interessenter til at øge bestræbelserne på at sikre håndhævelsen af disse rettigheder; er af den opfattelse, at samtykke til anvendelse af personoplysninger skal være dynamisk, og at den registrerede skal være i stand til at ændre og tilpasse sit samtykke;

Foranstaltning 8 – Rimelige regler for forbrugerbeskyttelse

26.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at vurdere, hvorvidt nationale forbrugerbeskyttelsesregler og -praksisser ikke fungerer som urimelige hindringer for grænseoverskridende investeringer, og hvorvidt de som krævet i den gældende lovgivning om det indre marked og retspraksis er begrundet i tvingende almene hensyn, der er nødvendige og står i et passende forhold til de tilsigtede mål; understreger, at de relevante EU-regler om forbrugerbeskyttelse ofte bevidst giver et vist spillerum for den nationale gennemførelse, således at EU-lovgivningen kan indarbejdes i de eksisterende nationale regler; understreger dog, at fjernelse af nationale barrierer ikke må opnås på bekostning af forbrugerbeskyttelsen, og at forbrugerbeskyttelse bør vedblive at være en overordnet prioritet ved udformningen af lovgivning; finder det betænkeligt, at en stor del af den dokumentation, som udbydere af finansielle produkter og tjenester i detailleddet producerer som svar på EU-lovgivning, reelt ikke er strengt påkrævet i lovgivningen og i praksis er til ringe eller ingen gavn for forbrugerne, samtidig med at den udgør en byrde, der kan resultere i unødigt høje omkostninger for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at gennemgå denne dokumentation med det formål at strømline den, uden at det går ud over forbrugerbeskyttelsen; understreger, at adgangen til relevant og forståelig information er afgørende for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede økonomiske beslutninger; bemærker imidlertid, at det er kvaliteten og ikke kvantiteten af den leverede information, der er afgørende; understreger, at det er nødvendigt at koordinere de krav til kundeinformation, der er fastlagt i forskellige EU-retsakter, så effektivt som muligt; understreger, at man bør undgå overlappende eller modstridende informationskrav for ikke at skabe unødvendigt papirarbejde og unødvendige udgifter og for ikke at forvirre kunderne;

27.  opfordrer Kommissionen til at overveje en omnibus-lovgivning for at bevæge sig væk fra det nuværende silobaserede patchwork af direktiver (MiFID, IDD, AIFMD osv.) og hen imod en solid og ensartet ramme for gennemsigtighed på forbrugerområdet uden unødig kompleksitet for udbydere af finansielle tjenester, herunder med tilsynsmæssig konvergens mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fremme en udvidet brug af ESA'ernes forbrugerbeskyttelsesmandat i den sektorspecifikke lovgivning og tage hensyn hertil i forbindelse med den kommende revision af finansieringen og forvaltningen af ESA'erne; opfordrer Kommissionen til at give ESA'erne mandat til at stå i spidsen for arbejdet med indbyrdes tilnærmelse af de metoder, medlemsstaterne anvender i deres tilsyn med forretningsskik;

28.  påskønner Kommissionens intentioner om at iværksætte en kampagne, der skal udbrede kendskabet til FIN-NET, et netværk, der hjælper forbrugerne med at gøre deres rettigheder gældende uden at skulle gå rettens vej ved at finde frem til et alternativt tvistbilæggelsesorgan; mener, at FIN-NET bør forbedre sin dækning yderligere ved at tydeliggøre sin rolle og forbedre sit websted;

Foranstaltning 9 – Bedre motorkøretøjsforsikring

29.  opfordrer Kommissionen til at foreslå harmoniserede standarder og principper for vurdering af kreditværdighed på tværs af grænserne for at mindske risikoen for en stigende gældsætning ved at fremme EU-dækkende onlinekredit og i den forbindelse tage nøje hensyn til konklusionerne i de offentliggjorte rapporter om gennemførelse af realkreditdirektivet og forbrugerkreditdirektivet;

Foranstaltning 10 – Finansiel teknologi til finansielle tjenesteydelser i detailleddet

30.  anerkender forbrugernes ret til at bruge software til selv at initiere betalinger og udveksle oplysninger;

31.  støtter Kommissionens intentioner om at fremlægge en altomfattende handlingsplan for finansteknologi inden for rammerne af strategierne for kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked og bidrage til et effektivt og velfungerende integreret teknologibaseret indre marked for finansielle tjenesteydelser til fordel for alle europæiske slutbrugere, og samtidig sikre lige muligheder; støtter Kommissionens oprettelse af en FinTech-taskforce; påpeger, at det nye landskab, der udspringer af udviklingen af Fintech, gør det nødvendigt at udvikle en række nye hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, såsom bl.a. uddannelse af forbrugerne i brugen af nye produkter eller regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og gearing på Fintech-kreditplatforme;

32.  opfordrer Kommissionen til at undersøge Europa-Parlamentets beslutning om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid og til at fremme forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, innovation og fair konkurrence og sikre, at princippet om "samme tjenester, samme risici, samme regler, samme tilsyn" anvendes på alle virksomheder, uanset sektor og hjemsted; understreger, at finansteknologi bør betragtes som finansiering muliggjort af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for hele den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer;

33.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et miljø, der er fremmende for innovative løsninger; bemærker, at innovative virksomheder såsom FinTech-virksomheder skaber den konkurrence, der er nødvendig for at skabe et effektivt marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet;

34.  understreger, at forskellige finansielle institutioner under betegnelsen FinTech har det samme ansvar over for kunder og for den finansielle stabilitet som tilsvarende institutioner og tjenester af traditionel karakter;

Foranstaltning 11 – Digital identitetskontrol

35.  understreger potentialet i e-signaturer og e-identifikation til at lette transaktioner og opfordrer Kommissionen til at bygge videre på arbejdet med eIDAS-forordningen; understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til personer, der ikke er i stand til eller ikke ønsker at bruge e-signaturer eller e-identifikation; er fortaler for interoperabilitet af grænseoverskridende e-identifikation inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser og opfordrer til, at der sikres lige vilkår i samtlige medlemsstater (og eventuelt også i EØS-landene og Schweiz); anmoder desuden Kommissionen om straks at vurdere de nuværende lovgivningsmæssige hindringer for e-identifikationsteknikker og understreger, at alle initiativer bør være teknologineutrale;

36.  gentager, at Kommissionen er nødt til at identificere og fjerne lovgivningsmæssige hindringer for anvendelse af paneuropæiske elektroniske signatursystemer for levering til finansielle tjenesteydelser og derved lette den grænseoverskridende digitale onboardingproces i hele EU, uden at det påvirker sikkerhedsniveauet i eksisterende systemer eller deres evne til at opfylde kravene i det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

Foranstaltning 12 – Salg af finansielle tjenesteydelser online

37.  understreger behovet for at tilpasse EU's eksisterende retlige rammer for den digitale verden med henblik på at modvirke forbrugerbeskyttelsesrisici, der er forbundet med digitalt fjernsalg, således at der skabes nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder og FinTech-virksomheder; påpeger de risici for forbrugeren, der er forbundet med online-spil præsenteret som finansielle produkter, dvs. binære optioner; mener, at et stærkt og harmoniseret europæisk tilsyn er nødvendigt for at beskytte forbrugerne og undgå lovgivningsmæssige smuthuller; understreger, at de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder finder anvendelse, uanset om salget foregår via traditionelle eller moderne distributionskanaler;

38.  understreger betydningen af cybersikkerhed og beklager, at Kommissionen i sin handlingsplan ikke tager fat på spørgsmål om cybersikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre dette til en opgave for sin taskforce;

39.  understreger behovet for at bevare filialbaserede forretningsbanker, som tilbyder væsentlige offentlige tjenester og navnlig er til gavn for SMV'er, ældre og sårbare forbrugere, som er mindre villige til at benytte elektroniske banktjenester og foretrækker personlig kontakt; erkender, at filiallukninger forringer den finansielle infrastruktur på lokalt plan og kan være ekstremt skadelig for lokalsamfundene;

40.  bemærker, at de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data kan medføre fordele for forbrugerne, f.eks. udvikling af mere skræddersyede, segmenterede og billigere tilbud baseret på en mere effektiv fordeling af risiko og kapital; er på den anden side betænkelig ved udviklingen af dynamisk prisdannelse og dens potentiale for at stille forbrugerne værre for så vidt angår sammenligneligheden af tilbud og dermed også den effektive konkurrence og risikodeling og gensidiggørelse i kredit- og forsikringssektoren;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66. (2) EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11. (3) EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11. (4) EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34. (5) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349. (6) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73. (7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214. (8) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1. (9) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35. (10) EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0211. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.