Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0360B(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0255/2017

Indgivne tekster :

A8-0255/2017

Forhandlinger :

PV 29/11/2017 - 20
CRE 29/11/2017 - 20

Afstemninger :

PV 30/11/2017 - 8.17

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0468

Vedtagne tekster
PDF 252kWORD 50k
Torsdag den 30. november 2017 - Bruxelles
Overgangsordning til afhjælpning af konsekvenserne af indførelsen af IFRS 9 ***I
P8_TA(2017)0468A8-0255/2017
Beslutning
 Tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (COM(2016)0850 – C8-0158/2017 – 2016/0360B(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0850),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0158/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017(1),

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 18. maj 2017 om at bemyndige Økonomi- og Valutaudvalget til at opdele ovennævnte forslag fra Kommissionen i to og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. november 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0255/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i andre valutaer end medlemsstaternes nationale valutaer, som store eksponeringer
P8_TC1-COD(2016)0360B

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2395.)

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik