Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om situationen i Afghanistan (2017/2932(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til resultaterne af den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016 under fælles forsæde af Den Europæiske Union og Afghanistan,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, især beslutningerne af 26. november 2015 om situationen i Afghanistan, og især drabene i provinsen Zabul(1), og af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling(2),
– der henviser til Rådets konklusioner om Afghanistan af 16. oktober 2017,
– der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråds formand den 14. september 2016 om situationen i Afghanistan,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2210 (2015), FN's Sikkerhedsråds resolution 2344 (2017) og til mandatet for FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA),
– der henviser til den fælles meddelelse af 24. juli 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet om elementer i en EU-strategi for Afghanistan (JOIN(2017)0031),
– der henviser til rapporten af 13. februar 2017 fra Human Rights Watch (HRW) med titlen "Pakistan Coercion, UN Complicity: The Mass Forced Return of Afghan Refugees",
– der henviser til kvartalsrapporten af 30. januar 2017 fra USA's særlige generaldirektør for Afghanistans genopbygning (SIGAR) til USA's Kongres,
– der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan "Joint Way Forward" om migrationsspørgsmål, der blev undertegnet den 3. oktober 2016,
– der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling, der blev undertegnet den 18. februar 2017,
– der henviser til FN's rapport om behandlingen af konfliktrelaterede fanger i Afghanistan fra april 2017,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater siden 2001 har samarbejdet med Afghanistan og det internationale samfund om at bekæmpe terrorisme og ekstremisme og samtidig stræbe efter at opnå bæredygtig fred og udvikling; der henviser til, at disse mål og de betydelige fremskridt, der er gjort, er bragt i fare som følge af større og større pres fra oprørs- og terroristgruppers side, en vaklende økonomi og ustabilitet i den politiske sfære;
B. der henviser til, at EU og dets medlemsstater siden 2002 har ydet milliarder af euro i humanitær bistand, udviklingsbistand og bistand til Afghanistan; der henviser til, at EU er Afghanistans største partner inden for udviklingssamarbejde og forventes at yde op til 5 mia. EUR af de i alt 13,6 mia. EUR, Afghanistan fik tilsagn om for perioden 2017-2020 på den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles i oktober 2016;
C. der henviser til, at demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afghanistan i overgangsperioden og ind i landets "omstillingsårti" (2015-2024) er afgørende for at etablere en stabil og velstående stat;
D. der henviser til, at der er sket store stigninger i levestandarden i løbet af de seneste 15 år siden 2001, da adgangen til basale sundhedsydelser og uddannelse og empowerment af kvinder har femdoblet BNP pr. indbygger og øget den gennemsnitlige forventede levealder med 15 år; der henviser til, at ifølge USA's særlige generalinspektør for Afghanistans genopbygning (SIGAR) er antallet af børn, der kommer i skole, siden Talebanstyrets fald i 2001 steget fra en million elever, hvoraf de fleste var drenge, til knap ni millioner i 2015, hvoraf skønsmæssigt 39 % var piger;
E. der henviser til, at Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 24. juli 2017 offentliggjorde en fælles meddelelse om en EU-strategi for Afghanistan; der henviser til, at EU's fire prioriterede områder af afgørende betydning for at opnå fremskridt i Afghanistan vedrører: a) fremme af fred, stabilitet og regional sikkerhed b) styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og fremme af god regeringsførelse og kvinders empowerment c) understøttelse af den økonomiske og menneskelige udvikling, samt d) adressering af udfordringerne i forbindelse med migration;
F. der henviser til, at den nationale samlingsregering efter præsidentvalget i 2014 har oplevet stagnation i fremskridtene med dens reformdagsorden, hvilket har resulteret i en stadig mere ustabil politisk situation; der henviser til, at arbejdsløsheden i Afghanistan ligger på 39 %, og at over 39 % af befolkningen lever i fattigdom;
G. der henviser til, at udbredt korruption, rodfæstet nepotisme og den politisk splittede afghanske regerings manglende evne til at gå videre med reformer risikerer at reducere fremskridtene eller vende tidligere opnåede fremskridt til tilbageskridt;
H. der henviser til, at De Forenede Nationers bistandsmission i Afghanistan (UNAMA), der blev oprettet i 2002, støtter den afghanske regering i dens bestræbelser på at opnå fred, beskyttelse af menneskerettighederne og god regeringsførelse; der henviser til, at missionens mandat forlænges årligt af FN's Sikkerhedsråd, og at det for nyligt med enstemmighed vedtoges at forlænge det yderligere frem til 2018;
I. der henviser til, at selv om der i de seneste år er opnået visse socioøkonomiske og politiske fremskridt, udgør et Taleban, der har fået fornyede kræfter, al-Qaeda og Islamisk Stats (IS') fornyede tilstedeværelse i Afghanistan, herunder den nye lokale IS-afdeling i Afghanistan kaldet Islamisk Stat i Khorasanprovinsen (ISKP), tilsammen en trussel, der kan gøre ustabiliteten til en større konflikt; der henviser til, at den nylige rapport fra UNAMA indeholder dokumentation for det største antal døde og tilskadekomne siden 2009, med 11 318 civile ofre i 2016, medens antallet fra januar 2017 til september 2017 allerede var nået op på 8 019; der henviser til, at dette også har ført til øget migration til Europa;
J. der henviser til, at det eksisterende amerikanske troppekontingent på 8 400 mand som led i USA's nye strategi for Afghanistan og Sydasien vil blive suppleret med yderligere 4 000 soldater; der henviser til, at den nye amerikanske strategi kræver, at Pakistan ophører med at skjule og støtte terrorister, og opfordrer til, at Republikken Indien i større grad inddrages for at bidrage til at stabilisere regionen; der henviser til, at den NATO-ledede målrettede støttemission vil øge sine nuværende tropper fra 13 000 til 16 000; der henviser til, at den nye amerikanske strategi vil bygge på en betingelsesbaseret tilgang, ifølge hvilken der skal indgås diplomatiske og økonomiske aftaler inden for rammerne af den militære indsats;
K. der henviser til, at Afghanistan oplever en hidtil uset stigning i antallet af tilbagevendende afghanske statsborgere med og uden papirer, hovedsagelig fra Pakistan; der henviser til, at omkring to millioner papirløse afghanere og én million afghanere med flygtningestatus, som har boet i Iran, er på vej tilbage til Afghanistan; der henviser til, at der ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer (IDP'er) er mere end 1,8 millioner internt fordrevne i Afghanistan som følge af konflikten, og at et rekordstort antal på 650 000 personer er flygtet til andre dele af landet for at søge sikkerhed i 2016, hvilket i gennemsnit svarer til 1 500 personer pr. dag; der henviser til, at der i anden halvdel af 2016 skete den højeste stigning i 10 år i antallet af afghanske flygtninge, der vendte tilbage fra Pakistan, idet tallet steg til 370 000 fra 55 000 i 2015;
L. der henviser til, at Republikken Indien er den største regionale donor til Afghanistan og har ydet ca. tre mia. USD i bistand, siden Talebans regering blev væltet i 2001; der henviser til, at denne bistand bl.a. har finansieret opførelsen af mere end 200 skoler i Afghanistan, sikret over 1 000 stipendier til afghanske studerende og givet ca. 16 000 afghanere mulighed for at studere i Indien; der henviser til, at Indien også har ydet bistand til etableringen af nødvendig infrastruktur, f.eks. ca. 4 000 km veje i Afghanistan, navnlig motorvejen mellem Zaranj og Dilaram, Salma-dæmningen og eltransmissionsledninger samt den afghanske parlamentsbygning;
M. der henviser til, at ustabiliteten i Afghanistan har negative økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser for Iran og hele regionen som helhed; der henviser til, at Afghanistans økonomi er stærkt afhængig af valmuedyrkning, som er steget markant i de seneste år, hvilket har medført en stigning i narkotikamisbruget i nabolandet Iran; der henviser til, at Taleban anvender den ulovlige narkotikahandel til at finansiere sine operationer; der henviser til, at det ville være gensidigt fordelagtigt for Iran og Afghanistan, hvis denne handel blev begrænset, og der blev fundet økonomiske alternativer; der henviser til, at opium fra Afghanistan er den vigtigste kilde til heroin i EU; der henviser til, at et samarbejde med Iran og andre tilgrænsende lande som f.eks. Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan er nødvendigt for yderligere at begrænse strømmen af opiater til russiske og europæiske markeder;
N. der henviser til, at en ny dimension på infrastrukturområdet er af afgørende betydning for Afghanistans fremtid for at muliggøre en helt ny virkelighed med økonomiske og sociale muligheder for et af de fattigste lande i verden; der henviser til, at et nyt nationalt program for udvikling af infrastruktur vil tiltrække positive og voksende regionale investeringer inden for rammerne af den nye Silkevej;
O. der henviser til, at der ifølge rapporter er tegn på, at Afghanistan har uudnyttede mineralforekomster til en værdi af mellem en og tre billioner dollars; der henviser til, at ulovlig minedrift er et stort problem, der truer med at gøre en potentiel drivkraft for Afghanistans udvikling til en kilde til konflikt og ustabilitet; der henviser til, at minedrift er Talebans næststørste indtægtskilde;
1. erkender, at selv om der er gjort en betydelig international indsats over en længere periode, står Afghanistan stadig over for en alvorlig konflikt, der i væsentlig grad hæmmer landets økonomiske og sociale udvikling; minder om, at næsten 40 års konflikter og krig har splittet Afghanistan ad; minder om EU's mål om at fremme fred, sikkerhed og regional stabilitet, styrke demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, fremme god regeringsførelse og kvinders empowerment, støtte økonomisk og menneskelig udvikling og håndtere udfordringerne i forbindelse med migration;
2. minder om, at Afghanistan i løbet af det sidste halvandet årti har gjort fremskridt på det politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og udviklingsmæssige område; fremhæver, at BNP pr. indbygger er blevet femdoblet, at den forventede levealder er steget med næsten 15 år, og at antallet af piger, der går i skole, er vokset betragteligt sammenlignet med 2001, idet andelen nu er omkring 40 % af i alt otte til ni millioner børn; understreger, at intet af det ovennævnte ville have været muligt uden den afghanske befolknings indsats og det internationale samfunds engagement og levering af økonomiske midler, knowhow og personale på stedet; understreger, at de opnåede fremskridt er meget skrøbelige og kan vendes til tilbageskridt; understreger, at fortsatte fremskridt vil kræve gennemførelse af yderligere reformer, stabile forbindelser med nabolandene og fortsat sikring af det nødvendige sikkerheds- og stabilitetsniveau;
3. anerkender den gjorte indsats og hylder de ofre, det internationale samfund har gjort for at skabe sikkerhed i Afghanistan i over et årti gennem "Operation Enduring Freedom" og ISAF-missionen i Afghanistan, hvorunder næsten 3 500 mandlige og kvindelige soldater er døde; glæder sig over den NATO-ledede målrettede støttemission med deltagelse af 39 lande, der har været i gang siden den 1. januar 2015, og som har til opgave at uddanne, rådgive og assistere de afghanske sikkerhedsstyrker og institutioner; hylder de store ofre, der er ydet af ANSF, som hvert år lider alvorlige tab i deres kamp mod oprørerne; minder om det internationale samfunds årlige bidrag på ca. 1 mia. USD for at opretholde ANSF's finansiering frem til 2020;
4. glæder sig over den afghanske regerings tilsagn om at forfølge en national strategi, der fokuserer på et politisk, socialt og økonomisk og sikkert miljø, der vil give mulighed for et fredeligt, sikkert og bæredygtigt Afghanistan, således som det er skitseret i konklusionerne fra ministerkonferencen om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016; opfordrer til, at posten som premierminister forankres i den afghanske forfatning for at sikre større politisk stabilitet i Afghanistan; opfordrer den afghanske regering til at sikre en gennemsigtig valgproces i 2018; opfordrer Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, at matche sine stærke offentlige løfter om beskyttelse af rettigheder og frihedsrettigheder med en hurtig og effektiv gennemførelse af lovgivning til sikring af denne beskyttelse;
5. understreger, at en afghanskledet og afghanskejet fredsproces er den eneste vej fremad for fuldt ud at integrere hele det civile samfund og alle parter i konflikten; minder den afghanske regering om, at for at muliggøre udvikling og fremme fred og stabilitet, skal de politiske stridigheder ophøre; opfordrer EU til aktivt at støtte et afghanskledet program for afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere oprørere;
6. understreger Afghanistans betydning for den regionale stabilitet; understreger, at et sikkert, stabilt og fremgangsrigt Afghanistan er afgørende for fred og stabilitet i regionen som helhed gentager i denne forbindelse betydningen af regionale partnere såsom landene i Centralasien, Iran, Kina, Indien og Pakistan; opfordrer dem til at samarbejde konstruktivt for at fremme en reel og resultatorienteret forhandlingsproces uden forhåndsbetingelser; noterer sig aktiviteterne i firepartskoordinationsgruppen om Afghanistan bestående af USA, Kina, Afghanistan og Pakistan, som blev oprettet i december 2015;
7. udtrykker stærk bekymring over, at sikkerhedssituationen i Afghanistan, til trods for den politiske aftale i kølvandet på præsidentvalget i 2014, er blevet forværret, og at antallet af terrorangreb er mangedoblet; er foruroliget over Talebans igangværende territoriale ekspansion og den seneste tids styrkelse af IS' og al-Qaedas terrorgrupper; påpeger, at ifølge den amerikanske SIGAR er 6 785 medlemmer af de afghanske styrker blevet dræbt og 11 777 blevet såret i perioden fra januar til november 2016, og at UNAMA også har berettet om en stigning på 3 % i civile ofre (3 498 dræbte og 7 920 sårede) i 2016 i forhold til det foregående år; beklager den forværrede sikkerhedssituation, som gør det muligt for kriminelle grupper at kidnappe både afghanske og udenlandske statsborgere, herunder humanitære bistandsarbejdere;
8. udtrykker dyb bekymring over, at Islamisk Stat er kommet til som det seneste element, der kan bidrage til det sikkerhedspolitiske landskabs voksende skrøbelighed i Afghanistan; understreger, at IS ud over sin højborg i den østlige del af landet (Nangarharprovinsen) forsøger at styrke sin tilstedeværelse i den nordlige del af landet med bistand fra Islamic Movement of Uzbekistan (IMU); fremhæver, at der, hvis dette lykkes, vil blive skabt et område, hvor udenlandske krigere og aktivister kan søge tilflugt, når de drives ud af Irak og Syrien i kølvandet på IS' militære nederlag i disse to lande;
9. understreger vigtigheden af en ægte intern forsoningsproces; understreger behovet for at bekæmpe radikalisering, ekstremisme og rekruttering til terrororganisationer; understreger, at bekæmpelse af terrorisme og finansieringen heraf er et vigtigt element i at skabe et miljø, der bidrager til sikkerheden i Afghanistan;
10. advarer om, at de afghanske nationale forsvars- og sikkerhedsstyrkers (ANDSF's) samt det nationale politikorps' svage kapacitet fortsat er et af de mest kritiske spørgsmål, som undergraver Afghanistans sikkerhed og genopbygning; glæder sig over EU's fortsatte fokus på styrkelse af de afghanske kvinders rettigheder og rolle og anerkender nødvendigheden af at uddanne kvindelige politibetjente; glæder sig over, at Republikken Indien i december 2015 gav tilsagn om at bistå Afghanistan med levering af forsvarsmateriel til det afghanske militær og militær uddannelse af tusindvis af afghanske sikkerhedsfolk, hvilket i høj grad har bidraget til at forbedre landets militære kapacitet, i overensstemmelse med formålet med den NATO-ledede mission "Resolute Support" for uddannelse og rådgivning af samt bistand til afghanske sikkerhedsstyrker og institutioner, som blev indledt i januar 2015; glæder sig over det arbejde, som Republikken Indien og Afghanistan har udført, og deres samarbejde om infrastrukturprojekter og humanitær bistand;
11. mener, at bekæmpelsen af korruption inden for de afghanske regeringsinstitutioner skal være en permanent kerneprioritet som følge af alle de negative direkte konsekvenser af korruption for kvaliteten af regeringsførelsen i landet; opfordrer den afghanske regering til at øge den politiske inklusion, styrke ansvarligheden og aktivt bekæmpe korruptions- og nepotismekulturen; glæder sig i denne forbindelse navnlig over oprettelsen af justitscentret for korruptionsbekæmpelse i juni 2016; bemærker endvidere, UNAMA's opfordring til det internationale samfund om fortsat at yde støtte og bistand til den afghanske regerings indsats for at bekæmpe korruption;
12. opfordrer den afghanske regering og dens regionale partnere, navnlig Iran, til at bekæmpe ulovlig narkotikahandel og ulovlig minedrift og koordinere med hinanden for at standse denne ulovlige praksis, der er til skade for stabiliteten i regionen; minder alle parter om, at disse er de vigtigste kilder til finansiering af terrororganisationer i regionen; påpeger, at enhver yderligere udvikling af minesektoren skal være bæredygtig og til gavn for den brede befolkning i overensstemmelse med internationale standarder; fordømmer den undertrykkelse, ulovlige narkotikahandel, landgrabbing, ulovlige konfiskation og afpresning, der udføres af krigsherrer; minder om, at produktionen af og handelen med opium i Afghanistan har katastrofale følger for lokalbefolkningen og den overordnede sikkerhed i landet;
13. glæder sig over Afghanistans medlemskab af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien; opfordrer indtrængende den afghanske regering til at øge gennemsigtigheden i minesektoren og at fastsætte strenge krav til licenser og overvågning med henblik på at sikre en bæredygtig udvindingsindustri; opfordrer indtrængende regeringen til at intensivere indsatsen for at beskytte vitale ressourcer, såsom jord og mineraler, mod at blive udnyttet af kriminelle netværk og oprørsgrupper;
14. støtter det afghanske folk og kræver, at alle konfliktens parter overholder den humanitære folkeret og respekterer rettighederne for alle medlemmer af samfundet, navnlig minoriteter, kvinder og børn, som er uforholdsmæssigt hårdt ramt af situationen; opfordrer indtrængende de afghanske myndigheder til fuldt ud at håndhæve handlingsplanen mellem FN og Afghanistan, som blev undertegnet i Kabul den 30. januar 2011, vedrørende praksissen med "Bacha bazi" og rehabilitering af børn, der er ofre for seksuelt misbrug; fordømmer angrebene på hospitaler og sundhedsklinikker, skoler og humanitære operationer; fordømmer på det kraftigste den fortsatte tilsidesættelse af menneskerettighederne og den barbariske vold, der udføres af Taleban, IS og al-Qaeda mod det afghanske folk; henleder opmærksomheden på den risiko, der er forbundet med tilbagesendelsen af tidligere krigsforbrydere, navnlig Gulbuddin Hekmatyar, grundlæggeren af Hizb-e-Islami, der blev udpeget som terrorist af USA i 2003 og har været forbundet med IS' øgede tilstedeværelse i Afghanistan;
15. er foruroliget over, at volden mod kvinder i stigende grad er genopblusset, og at kvinder fratages deres rettigheder og får forringede levevilkår i Taleban-kontrollerede områder i Afghanistan; gentager sin opfordring til det afghanske parlament og den afghanske regering om at tilbagekalde alle love, der rummer elementer af diskrimination imod kvinder i strid med de internationale traktater, som Afghanistan har undertegnet; glæder sig over, at der er fokus på kvinders empowerment og integrering af ligestillingsaspektet i EU's bistand til Afghanistan, især den omstændighed at 53 % af EU's programmer har ligestilling mellem kønnene som et væsentligt mål; støtter fuldt ud den fulde gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed og andre nationale foranstaltninger for fremme af ligestilling mellem kønnene og empowerment af kvinder og piger i Afghanistan samt for bekæmpelse af vold mod kvinder;
16. opfordrer regeringerne i regionale partnerlande såsom landene i Centralasien samt Iran, Indien, Rusland og Pakistan til at arbejde sammen om at forfølge en fredsløsning i Afghanistan, løbende samfundsøkonomisk udvikling og øget intern stabilitet samt et samarbejde om sikkerhed og terror, og tilskynder til udveksling af efterretninger og samarbejde for at bekæmpe terrorister og ekstremister på begge sider af grænsen; opfordrer indtrængende alle afghanske regionale aktører til at forpligte sig til fuldt ud at tilstræbe gennemsigtighed i kampen mod terror;
17. gentager behovet for, at det internationale samfund fortsætter sit engagement i Afghanistan, og for at bidrage til genopbygningen af landet, udvikle økonomien og modarbejde terrorisme; glæder sig over, at EU og medlemsstaterne bekræftede deres finansielle tilsagn på konferencen i Bruxelles; opfordrer navnlig til at støtte initiativer, der adresserer de internt fordrevnes og hjemvendte flygtninges mest presserende behov;
18. understreger det ansvar, der påhviler EU og medlemsstaterne for at respektere retten til at søge international beskyttelse og til at deltage i UNHCR's genbosættelsesprogrammer; fremhæver retten til og muligheden for at søge tilflugt på sikre og lovlige måder som afgørende for at forhindre dødsfald blandt asylansøgere;
19. noterer sig indgåelsen af den uformelle tilbagetagelsesaftale "Joint Way Forward" mellem EU og Afghanistan; beklager manglen på parlamentarisk tilsyn og demokratisk kontrol med indgåelsen af denne aftale; opfordrer regeringerne i regionen til at afstå fra at sende afghanere hjem; påpeger, at dette er en direkte overtrædelse af den humanitære folkeret, og at det stigende antal flygtninge, som behandles på denne måde, kun styrker terrorgrupperne og skaber mere ustabilitet i regionen; understreger, at hjemsendelse til Afghanistan bringer de hjemsendtes liv i alvorlig fare, navnlig for enlige uden et netværk af familie eller venner i Afghanistan, som har ringe chancer for at overleve; understreger, at EU's bistand og samarbejde skal være skræddersyet til at opnå udvikling og vækst i tredjelande og til at mindske og med tiden udrydde fattigdom, men ikke til at give tredjelande incitament til at samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter, med magt at afskrække folk fra at rejse, eller at forhindre migrationsstrømme til Europa (Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle(3);
20. noterer sig afgørelsen fra Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed om at indlede en undersøgelse af mulige forbrydelser mod menneskeheden begået i Afghanistan siden 2003;
21. opfordrer de afghanske myndigheder til at omstøde alle dødsdomme og genindføre et moratorium for henrettelser med henblik på at opnå en permanent afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer indtrængende den afghanske regering til fuldt ud at gennemføre sin nationale plan om afskaffelse af tortur og beklager den rapporterede brug af tortur og mishandling af konfliktrelaterede tilbageholdte af alle parter i Afghanistan;
22. giver udtryk for sin dybeste bekymring over den massive stigning i antallet af internt fordrevne personer i 2016 med over 600 000 nye fordrivelser, som kunne føre til en omfattende humanitær krise; opfordrer alle involverede parter til at sørge for disse sårbare afghanere og opfordrer den afghanske regering til at hjælpe med at reintegrere dem i det afghanske samfund; understreger, at over 9,3 millioner mennesker ifølge skøn fra de afghanske myndigheder, FN-agenturer og andre humanitære organisationer vil have behov for humanitær bistand inden udgangen af 2017;
23. glæder sig over den foreløbige ikrafttrædelse af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og Afghanistan den 1. december 2017, hvilket udgør den første retligt bindende ramme for forbindelserne mellem de to parter; opfordrer endvidere EU's medlemsstater til hurtigt at ratificere aftalen, så den kan træde i kraft fuldt ud;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Afghanistans regering og parlament.