Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 5. juli 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: europæisk betalingspåkravsprocedure
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: europæisk småkravsprocedure
 Konsultation af fortrolige oplysninger (fortolkning af forretningsordenens artikel 5, stk. 5, og artikel 210a)
 Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozon ***
 Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen ***
 Indgåelse af en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba (godkendelse) ***
 Indgåelse af en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba (beslutning)
 Aftalememorandum mellem Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed og Eurojust *
 Strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ***II
 Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner ***I
 Øget forekomst af epidemier af hiv, tuberkulose og hepatitis C-virus (HCV) i Europa
 Budget 2018 – Mandat for trepartsmødet
 En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser
 Henstilling til Rådet om den 72. samling i De Forenede Nationers Generalforsamling
 Udvikling af en ambitiøs EU-industristrategi som strategisk prioritet for vækst, beskæftigelse og innovation i Europa

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: europæisk betalingspåkravsprocedure
PDF 245kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. juni 2017 om erstatning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (C(2017)03984 – 2017/2747(DEA))
P8_TA(2017)0291B8-0437/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)03984),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 19. juni 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 22. juni 2017 fra Retsudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure(1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2421(2), særlig artikel 30 og artikel 31, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. juli 2017,

A.  der henviser til, at bilagene til forordning (EF) nr. 1896/2006 indeholder de formularer, der skal bruges til at lette dens gennemførelse;

B.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1896/2006 blev ændret ved forordning (EU) 2015/2421, der vil finde anvendelse fra den 14. juli 2017; der henviser til, at ændringer af den europæiske betalingspåbudsprocedure bør afspejles i bilag I til forordning (EF) nr. 1896/2006;

C.  der henviser til, at det er nødvendigt at udskifte bilag I til forordning (EF) nr. 1896/2006 og til, at det nye bilag bør anvendes fra samme tidspunkt som forordning (EU) 2015/2421;

D.  der henviser til, at ændringerne til forordning (EF) nr. 1896/2006 finder anvendelse fra den 14. juli 2017, og at den delegerede forordning derfor bør træde i kraft den 14. juli 2017;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 341 af 24.12.2015, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: europæisk småkravsprocedure
PDF 246kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. juni 2017 om erstatning af bilag I, II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (C(2017)03982 – 2017/2748(DEA))
P8_TA(2017)0292B8-0438/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)03982),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 19. juni 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 22. juni 2017 fra Retsudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure(1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2421(2), særlig artikel 26 og artikel 27, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. juli 2017,

A.  der henviser til, at bilagene til forordning (EF) nr. 861/2007 indeholder de formularer, der skal bruges til at lette dens anvendelse;

B.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 861/2007 blev ændret ved forordning (EU) 2015/2421, der vil finde anvendelse fra den 14. juli 2017; der henviser til, at ændringerne i den europæiske småkravsprocedure bør afspejles i de ovennævnte formularer i bilagene;

C.  der henviser til, at det er nødvendigt at udskifte bilag I-IV til forordning (EF) nr. 861/2007, og at de nye bilag I-IV bør anvendes fra samme tidspunkt som forordning (EU) 2015/2421;

D.  der henviser til, at ændringerne til forordning (EF) nr. 861/2007 finder anvendelse fra den 14. juli 2017, og at den delegerede forordning derfor bør træde i kraft den 14. juli 2017;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1.
(2) EUT L 341 af 24.12.2015, s. 1.


Konsultation af fortrolige oplysninger (fortolkning af forretningsordenens artikel 5, stk. 5, og artikel 210a)
PDF 55kWORD 44k
Europa-Parlamentets afgørelse af 5. juli 2017 om konsultation af fortrolige oplysninger (fortolkning af forretningsordenens artikel 5, stk. 5, og artikel 210a) (2017/2095(REG))
P8_TA(2017)0293

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 23. juni 2017 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 5, stk. 5:""Adgang til fortrolige oplysninger er underlagt de regler, der er fastsat i interinstitutionelle aftaler indgået af Parlamentet vedrørende behandlingen af fortrolige oplysninger1a, og de interne regler for deres gennemførelse, der er vedtaget af Parlamentets kompetente organer1b.____________________1a Interinstitutionel aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (EUT C 298 af 30.11.2002, s. 1).Rammeaftale af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47).Interinstitutionel aftale af 12. marts 2014 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EUT C 95 af 1.4.2014, s. 1).1b Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2002 om gennemførelsen af den interinstitutionelle aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (EUT C 298 af 30.11.2002, s. 4).Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 15. april 2013 vedrørende regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger (EUT C 96 af 1.4.2014, s. 1).""

2.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 210a:" "Denne artikel finder anvendelse i det omfang, de gældende retlige rammer vedrørende behandling af fortrolige oplysninger giver mulighed for at konsultere de fortrolige oplysninger i et møde for lukkede døre uden for sikrede faciliteter.""

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozon ***
PDF 243kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (07725/2017 – C8-0157/2017 – 2017/0016(NLE))
P8_TA(2017)0294A8-0237/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07725/2017),

–  der henviser til Kigaliændringen til Montrealprotokollen, som blev vedtaget på det 28. møde mellem parterne i Montrealprotokollen, der blev afholdt i Kigali, Rwanda, i oktober 2016,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0157/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0237/2017),

1.  godkender indgåelsen af ændringen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen ***
PDF 244kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring til 1999-protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen (07524/2017 – C8-0143/2017 – 2013/0448(NLE))
P8_TA(2017)0295A8-0241/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07524/2017),

–  der henviser til ændringen af teksten og bilag II til IX til 1999-protokollen angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen og tilføjelsen af de nye bilag X og XI (07524/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0143/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0241/2017),

1.  godkender ændringen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Indgåelse af en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba (godkendelse) ***
PDF 242kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (12502/2016 – C8-0517/2016 – 2016/0298(NLE))
P8_TA(2017)0296A8-0232/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12502/2016),

–  der henviser til udkast til aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (12504/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0517/2016),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017(1) om udkast til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A8-0232/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Cubas regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0297.


Indgåelse af en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba (beslutning)
PDF 290kWORD 61k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (12502/2016 – C8-0517/2016 – 2016/0298(NLE)2017/2036(INI))
P8_TA(2017)0297A8-0233/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til, at der oprettedes diplomatiske forbindelser mellem EU og Cuba i 1988,

–  der henviser til udkastet til Rådets afgørelse (12502/2016),

–  der henviser til udkastet til aftale om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (12504/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0517/2016),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig femte del, afsnit I-III og V,

–  der henviser til fælles holdning 96/697/FUSP af 2. december 1996, som blev fastlagt af Rådet på grundlag af artikel J.2 i traktaten om Den Europæiske Union, vedrørende Cuba(1),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2233 af 6. december 2016 om ophævelse af fælles holdning 96/697/FUSP om Cuba(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. oktober 2016 om den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2009 med titlen "Den Europæiske Union og Latinamerika: et partnerskab mellem globale aktører" (COM(2009)0495),

–  der henviser til erklæringerne fra de hidtil afholdte topmøder for stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og Den Europæiske Union og navnlig til erklæringen fra det andet topmøde mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC), som blev afholdt i Bruxelles den 10.-11. juni 2015 under temaet "Udformning af en fælles fremtid: samarbejde om velstående, samhørige og bæredygtige samfund for borgerne", og som vedtog den politiske erklæring med titlen: "Et partnerskab for den næste generation",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2012 om den fælles Caribien-EU-strategi,

–  der henviser til tilstedeværelsen af den særlige repræsentant for menneskerettigheder ved det fælles møde mellem Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg og Underudvalg om Menneskerettigheder den 12. oktober 2016 for at redegøre for resultatet af menneskerettighedsdialogen mellem Cuba og EU,

–  der henviser til de rapporter, der er udarbejdet af cubanske civilsamfundsorganisationer,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017(3)om udkast til Rådets afgørelse,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cuba, navnlig af 17. november 2004 om Cuba(4), af 2. februar 2006 om EU's politik over for den cubanske regering(5), af 21. juni 2007 om Cuba(6) og af 11. marts 2010 om samvittighedsfanger i Cuba(7),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre internationale traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A8-0233/2017),

A.  der henviser til de tætte historiske, økonomiske og kulturelle bånd mellem Europa og Cuba;

B.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og landene i Latinamerika og Caribien er varierede og omfattende;

C.  der henviser til, at EU har forbindelser med Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC); der henviser til, at CELAC glæder sig over muligheden for at udvide forbindelserne mellem EU og Cuba;

D.  der henviser til, at Cuba er det eneste land i Latinamerika og Caribien, som EU ikke har undertegnet nogen form for aftale med; der henviser til, at 20 af dets medlemsstater har underskrevet forskellige typer af bilaterale aftaler og har gode relationer med øen;

E.  der henviser til, at den fælles holdning 96/697/FUSP blev ophævet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2233 af 6. december 2016;

F.  der henviser til, at i 2008 blev både dialogen på højt plan mellem EU og Cuba og det bilaterale udviklingssamarbejde genoptaget; der henviser til, at Rådet i 2010 indledte drøftelser om fremtiden for forbindelserne mellem EU og Cuba og vedtog forhandlingsdirektiver i februar 2014, hvorefter officielle forhandlinger om en aftale om politisk dialog og samarbejde blev indledt i april 2014 og afsluttet den 11. marts 2016;

G.  der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde fastlægger generelle principper og mål for forholdet mellem EU og Cuba, herunder tre vigtige kapitler om politisk dialog, samarbejde og sektorpolitisk dialog samt om handel og handelssamarbejde;

H.  der henviser til, at menneskerettighederne indgår i kapitlerne om både politisk dialog og samarbejde; der henviser til, at begge parter med aftalen om politisk dialog og samarbejde bekræfter deres respekt for universelle menneskerettigheder som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter; der henviser til, at begge parter med aftalen om politisk dialog og samarbejde bekræfter deres tilslutning til at styrke FN's rolle samt til alle de principper og formål, der er nedfældet i FN-pagten; der henviser til, at EU's optræden udadtil i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union bør bygge på principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes – herunder civile, politiske, økonomiske og kulturelle rettigheder – og de grundlæggende frihedsrettigheder universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten; der henviser til, at overholdelse af menneskerettighederne og forsvaret af demokrati og retsstatsprincippet i denne forbindelse bør være et grundlæggende ønske for aftalen om politisk dialog og samarbejde;

I.  der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholder en såkaldt "menneskerettighedsklausul", som er et vigtigt standardelement i EU's internationale aftaler, der giver mulighed for at suspendere aftalen om politisk dialog og samarbejde i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder krænkes;

J.  der henviser til, at begge parter er blevet enige om de overordnede vilkår og samarbejdsområder i kapitlet om samarbejde, herunder om spørgsmål som menneskerettigheder, regeringsførelse, retsvæsen og civilsamfund;

K.  der henviser til, at Cuba er rede til at acceptere et samarbejde med EU inden for rammerne af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR); der henviser til, at hovedmålene for EIDHR er at støtte, udvikle og konsolidere demokratiet i tredjelande og forbedre respekten for og overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at begge parter med aftalen om politisk dialog og samarbejde erkender, at demokrati er baseret på menneskers frit udtrykte vilje til at bestemme deres egne politiske, økonomiske, sociale og kulturelle systemer og deres fulde deltagelse i alle aspekter af tilværelsen;

L.  der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Cuba, der ledes af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, blev etableret i 2015; der henviser til, at menneskerettighedssituationen fortsat er alvorlig;

M.  der henviser til, at spørgsmål, der blev drøftet på det andet møde i menneskerettighedsdialogen i Cuba i juni 2016 med deltagelse af fagministerier og -agenturer, omfattede foreningsfrihed og menneskerettighedsspørgsmål i en multilateral sammenhæng såsom dødsstraffen; der henviser til, at det tredje møde i menneskerettighedsdialogen fandt sted i Bruxelles den 22. maj 2017;

N.  der henviser til, at Parlamentet ved tre forskellige lejligheder har tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til cubanske aktivister, Oswaldo Payá i 2002, Ladies in White i 2005 og Guillermo Fariñas i 2010;

O.  der henviser til, at EU er blevet den største udenlandske investor i Cuba og dets primære og overordnede handelspartner, og at den samlede handel og EU-eksport til Cuba er fordoblet mellem 2009 og 2015;

P.  der henviser til, at der i aftalen om politisk dialog og samarbejde er afsat et kapitel til principperne for international handel, hvori samarbejde om toldspørgsmål og handelslettelser, tekniske standarder og normer, bæredygtig handel og investering behandles; der henviser til, at handelsliberalisering, økonomiske og finansielle investeringer, teknologisk innovation og generel markedsfrihed ville gøre det muligt at modernisere Cubas økonomi;

Q.  der henviser til, at "retningslinjerne for den økonomiske og sociale politik" for Cuba, der blev vedtaget efter en offentlig debat i 2011, indeholder et forslag til reform, aktualisering og modernisering;

R.  der henviser til, at der i 2016 indledtes to nye offentlige debatter i Cuba om "konceptualisering af den økonomiske og sociale model" og den "nationale økonomiske og sociale udviklingsplan indtil 2020: nationens vision, prioriteter og strategiske sektorer";

S.  der henviser til, at EU og Cuba har aftalt at indarbejde kønsaspektet i alle områder af deres samarbejde og at tage særlig hensyn til at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder;

T.  der henviser til, at Cuba har undertegnet elleve ud af de atten menneskerettighedskonventioner og har ratificeret otte af dem; der henviser til, at Cuba har ratificeret den internationale aftale om civile og politiske rettigheder og den internationale aftale om økonomiske, social og kulturelle rettigheder;

U.  der henviser til, at Cuba har ratificeret otte af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner;

V.  der henviser til, at Cubas nationalforsamling har været medlem af den globale interparlamentariske union siden 1977;

W.  der henviser til, at FN's Generalforsamling har vedtaget seksogtyve opfølgningsresolutioner med en opfordring om at ophæve USA's embargo mod Cuba, og til, at resolutionen for første gang blev enstemmigt vedtaget i oktober 2016;

X.  der henviser til, at dets mangeårige synspunkt, som der er blevet givet udtryk for ved flere lejligheder, og som deles af de øvrige EU-institutioner, er i strid med de ekstraterritoriale love, eftersom de er direkte skadelige for Cubas befolkning og påvirker europæiske virksomheders aktiviteter;

1.  glæder sig over undertegnelsen i Bruxelles den 12. december 2016 af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba og erklærer, at det er et instrument, som muliggør en ny ramme for forbindelserne mellem EU og Cuba og samtidig fastholder EU's interesser og overflødiggør den fælles holdning fra 1996; understreger, at denne aftales succes afhænger af, at den gennemføres overholdes;

2.  konstaterer, at forbindelserne mellem EU og Cuba er af stor strategisk værdi;

3.  bemærker, at strukturen, indholdet og dynamikken i aftalen er tilpasset principper og værdier, som EU's institutioner har fastsat for sine eksterne forbindelser;

4.  understreger, at Rådet for Den Europæiske Union opnåede enighed om at etablere nye rammer for forbindelserne med Cuba og at indlede forhandlinger og gennemføre dem inden for en meget kort frist;

5.  understreger det tilsagn, som Cuba har indgået over for EU, og begge parters ansvar med hensyn til at overholde bestemmelserne i aftalen, herunder gennem politisk dialog;

6.  minder om, at aftalen om politisk dialog og samarbejde, som den første aftale mellem EU og Cuba, vil markere et vendepunkt i de bilaterale forbindelser mellem de to parter; glæder sig over, at begge parter har forpligtet sig til at udvikle disse forbindelser på en struktureret måde og gensidigt tilslutter sig en dagsorden og forpligtelser, der er bindende for begge underskrivere;

7.  understreger relevansen af at medtage kapitlet om politisk dialog og at indlede en institutionaliseret dialog om menneskerettigheder mellem EU og Cuba; opfordrer EU til at støtte Parlamentets syn på demokrati, universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til at holde møder, informationsfrihed af enhver art samt EU's globale politik for støtte til menneskerettighedsforkæmpere under hele denne dialog; tilskynder begge parter til at yde garantier for menneskerettighedsforkæmperes arbejde og alle civilsamfundets og oppositionspolitiske aktørers aktive deltagelse i denne dialog; bemærker imidlertid, at menneskerettighedsdialogen hidtil ikke har sat en stopper for vilkårligt politisk motiverede tilbageholdelser i Cuba, men at der derimod ifølge den cubanske kommission for menneskerettigheder og national forsoning har været flere og flere overgreb i de seneste år;

8.  understreger vigtigheden af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Cuba og glæder sig over, at den blev iværksat, inden forhandlingerne om aftalen om politisk dialog og samarbejde blev afsluttet; tilkendegiver på ny, at målsætningerne for EU's politik over for Cuba omfatter respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og lettelse af den økonomiske og sociale modernisering, der har til formål at forbedre den cubanske befolknings levestandard;

9.  bemærker Cubas indsats for i sit retssystem at indarbejde FN's grundlæggende principper om menneskerettigheder og arbejdstagernes rettigheder og opfordrer indtrængende Cuba til at ratificere FN's konventioner om menneskerettigheder, som landet endnu ikke har ratificeret, mere specifikt den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den valgfrie protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder; noterer sig arbejdet i det cubanske nationale center for sexundervisning; opfordrer den cubanske regering til at fortsætte sin indsats for at stoppe enhver form for diskrimination og marginalisering rettet mod LGBTI-samfundet;

10.  opfordrer indtrængende den cubanske regering til at tilpasse sin menneskerettighedspolitik til de internationale standarder, der er defineret i de chartre, erklæringer og internationale instrumenter, som Cuba har underskrevet; insisterer på, at det udgør et brud på bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettigheder at forfølge og fængsle enhver på grund af deres idealer og deres fredelige politiske aktivitet, og opfordrer derfor til at løslade enhver person, der er fængslet under sådanne omstændigheder;

11.  minder om, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholder en bestemmelse om suspendering af aftalen i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder overtrædes; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der etableres en regulær udveksling med Parlamentet om gennemførelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde, om opfyldelsen af de gensidige forpligtelser, som er fastsat i aftalen om politisk dialog og samarbejde, særlig om gennemførelsen af alle de bestemmelser vedrørende menneskerettigheder, miljø og arbejdstagere, der er nævnt i denne beslutning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten – særlig gennem EU-delegationen – til at gøre sit yderste for nøje at følge situationen med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba, når den gennemfører aftalen om politisk dialog og samarbejde, og til at rapportere tilbage til Parlamentet;

12.  understreger, at aftalen bør bidrage til at forbedre de cubanske borgeres levevilkår og sociale rettigheder, og bekræfter betydningen af at arbejde systematisk for at fremme værdier knyttet til demokrati og menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til at holde møder;

13.  glæder sig over aftalens udtrykkelige henvisninger til civilsamfundet som en aktør i samarbejdet; udtrykker sin dybe solidaritet med den cubanske befolkning og støtte af fremskridtet mod demokrati og respekt og fremme af grundlæggende frihedsrettigheder; tilskynder begge parter til aftalen til at fremme en aktiv rolle for det cubanske civilsamfund under aftalens gennemførelsesfase;

14.  understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller for den økonomiske og demokratiske udvikling i landet; understreger nødvendigheden af, at civilsamfundet bliver en førende aktør inden for alle områder af denne aftale, herunder områder der vedrører udviklingsbistand; minder om Parlamentets støtte - gennem Sakharovprisen - til det cubanske civilsamfund i dets rolle med at fremme menneskerettigheder og demokrati i Cuba;

15.  minder om, at internetforbindelsen i Cuba er blandt de svageste i verden, og at internetadgangen er meget dyr, og indholdet underlagt restriktioner; glæder sig over, at flere cubanere får adgang til internettet, men mener, at regeringen bør tage yderligere skridt til at fremme ucensureret adgang og forbedre befolkningens digitale rettigheder;

16.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at holde Parlamentet informeret om fremskridt i gennemførelsen af aftalen og dens anvendelse i overensstemmelse med den koordinationsordning, der er fastsat i aftalen;

17.  noterer sig normaliseringen af forbindelserne mellem Cuba og USA, som blev opnået med genetableringen af de diplomatiske forbindelser i 2015, og opmuntrer til yderligere tiltag;

18.  gentager sin mangeårige doktrin, som deles af de øvrige EU-institutioner, og som er blevet vedtaget ved flere lejligheder, om at modsætte sig love og foranstaltninger med ekstraterritorial virkning, eftersom de er skadelige for Cubas befolkning og påvirker europæiske virksomheders normale udvikling;

19.  anerkender, at aftalen om politisk dialog og samarbejde kan bidrage til de reform-, tilpasnings- og moderniseringsprocesser, der allerede er foreslået i Cuba, navnlig med hensyn til diversificering af Cubas internationale partnere og etableringen af en generel ramme for politisk og økonomisk udvikling; understreger, at tættere politiske og økonomiske forbindelser med Cuba kan bidrage til at fremme politiske reformer i landet i overensstemmelse med det cubanske folks ønsker; opfordrer indtrængende de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at bistå den økonomiske og politiske overgang i Cuba og tilskynder udviklingen mod demokratiske standarder og valgstandarder, der respekterer alle borgeres grundlæggende rettigheder; støtter brugen af EU's forskellige udenrigspolitiske instrumenter og navnlig EIDHR til at styrke EU's dialog med Cubas civilsamfund og dem, der støtter en fredelig overgang i Cuba;

20.  konstaterer, at aftalen om politisk dialog og samarbejde, som den første aftale mellem EU og Cuba, udgør den nye retlige ramme for disse forbindelser og indeholder et kapitel om handel og handelssamarbejde, der tilstræber at skabe et mere forudsigeligt og gennemskueligt miljø for lokale og europæiske økonomiske aktører;

21.  understreger, at handels- og handelssamarbejdsafsnittet i aftalen om politisk dialog og samarbejde ikke giver nogen handelspræferencer for Cuba; minder om, at dette afsnit dækker toldsamarbejde, handelslettelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, traditionelle varer og håndværk, handel og bæredygtig udvikling, handelspolitisk beskyttelsessamarbejde, oprindelsesbestemmelser og investeringer;

22.  bemærker, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholder en platform til udvidelse af de bilaterale handels- og investeringsforbindelser og etablerer konventionelle grundlag for handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Cuba;

23.  støtter den mangeårige praksis, som blev bekræftet af kommissionsmedlem Cecilia Malmström under høringen af hende den 29. september 2014, med ikke at anvende handels- og investeringsbestemmelserne i politisk vigtige aftaler midlertidigt, inden Parlamentet har givet sin godkendelse; opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte denne praksis og udvide den til alle internationale aftaler i forbindelse med EU's optræden udadtil, når de indebærer handelsmæssige aspekter som f.eks. aftalen om politisk dialog og samarbejde;

24.  mener, at aftalen vil bidrage til at fremme dialogen og det økonomiske samarbejde ved at skabe et forudsigeligt og gennemsigtigt erhvervsmiljø og udvikle stærkere og mere stabile rammer i fremtiden, hvor det sikres, at cubanere kan deltage i investeringer sammen med virksomheder og enkeltpersoner fra EU;

25.  opfordrer europæiske virksomheder, der opererer i Cuba, navnlig dem, som modtager kreditter eller enhver finansiel støtte fra staten, til at anvende samme arbejdsmarkedsnormer og etiske standarder, som kræves i deres oprindelseslande;

26.  glæder sig over, at Cuba har ratificeret alle otte grundlæggende ILO-konventioner og anmoder om tilsagn om hurtig gennemførelse; opfordrer indtrængende Cuba og alle lande, som det har aftaler med eller forhandler med, til at ratificere og overholde bestemmelserne i ILO og dagsordenen for anstændigt arbejde og forbyde alle former for udnyttelse af arbejdskraft; bemærker, at der er områder, hvor sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder står på spil, f.eks. ansættelsespraksis i cubanske statsejede virksomheder og konfiskationspraksis inden for turistsektoren; understreger i denne forbindelse, at alle arbejdstagere skal nyde godt af en række vigtige arbejdsmarkedsmæssige rettigheder såvel som tilstrækkelig social beskyttelse i overensstemmelse med ILO-konventionerne, og opfordrer begge parter til at arbejde med henblik herpå i overensstemmelse med aftalens artikel 38;

27.  noterer sig, at EU er Cubas vigtigste eksportkunde og næststørste handelspartner samt landets vigtigste udenlandske investor; påpeger, at EU's politik for udenrigshandel ikke giver nogen handelspræferencer for Cuba, og at EU’s toldsatser er i overensstemmelse med dem, der er fastsat af Verdenshandelsorganisationen (WTO); minder om, at Cuba som følge af reformen af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP) i januar 2014 mistede sine handelspræferencer for eksport til EU, da Cuba blev klassificeret som et "mellemindkomstland i den øverste halvdel" og ikke længere opfyldte kriterierne for støtteberettigelse; understreger endvidere, at handel stadig kun tegner sig for en beskeden andel af den cubanske økonomi, hvor eksport og import samlet set svarer til 26,4 % af BNP;

28.  foreslår at undersøge fremtidige muligheder for at integrere Cuba i den økonomiske partnerskabsaftale EU-Cariforum, som indeholder mange specifikke og nyttige kapitler om handelssamarbejde og kunne give Cuba muligheden for yderligere regional integration;

29.  bemærker, at Cuba er medlem at WTO, og understreger derfor, at de grundlæggende principper for WTO skal respekteres, f.eks. handelslettelser, aftaler om handelshindringer, plante- og plantesundhedsforanstaltninger og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

30.  opfordrer Cuba til at ratificere WTO-aftalen om handelslettelser, der trådte i kraft i februar 2017; glæder sig over nedsættelsen af Udvalget for Handelslettelser i landet og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at yde teknisk støtte;

31.  påpeger, at toldsamarbejde er et afgørende område, der skal udvikles for at løse alvorlige problemer som f.eks. grænsesikkerhed, folkesundhed, beskyttelse af geografiske betegnelser, bekæmpelse af forfalskede varer og bekæmpelse af terrorisme; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at yde teknisk støtte og finansiel bistand og at etablere bilaterale traktater ved fælles aftale for at hjælpe Cuba med at gennemføre handelsfremmende foranstaltninger og oplysningstjenester;

32.  understreger behovet for diversificering af eksporten fra Cuba ud over de traditionelle varer og opfordrer Kommissionen til at nedsætte ad hoc-handelsenheder for at udveksle praksis og give cubanske eksportører den nødvendige viden for at forbedre adgangen for deres varer til EU-markedet;

33.  glæder sig over Verdenstoldorganisationens rolle med at give strategisk bistand til det cubanske Aduanas General de la República (AGR) under Mercator-programmet for at vurdere evnen til at gennemføre WTO- aftalen om handelslettelser; understreger betydningen af, at AGR er proaktiv i gennemførelsen af aftalen, og opfordrer Kommissionen til at støtte Cuba i denne proces;

34.  noterer sig de foranstaltninger, som de cubanske myndigheder har vedtaget for at tilskynde til frihandel og økonomisk liberalisering; fremhæver vigtigheden af gradvist at styrke den private sektor; fremhæver, at udviklingen af stærke udenlandske investeringer for at forbedre landets fysiske og teknologiske infrastruktur og opbygge et konkurrencedygtig cubansk produktionssystem vil kræve yderligere økonomiske og finansielle foranstaltninger med bestemmelser, som giver landet retssikkerhed og økonomisk stabilitet; påpeger, at Cuba kan trække på EU-medlemsstaternes erfaringer i denne henseende;

35.  anmoder om, at Cuba inddrages som et land, der er støtteberettiget i henhold til EIB's eksterne mandat, i det omfang landet overholder EIB's krav;

36.  glæder sig over, at aftalen om politisk dialog og samarbejde er kommet til at omfatte bestemmelser rettet mod en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i Cuba, især forpligtelsen til at arbejde på at opfylde 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG), idet der tages hensyn til Addis Abeba-handlingsplanen om finansiering af udvikling; opfordrer parterne til, når aftalen om politisk dialog og samarbejde er blevet ratificeret, hurtigt at indlede en målrettet dialog om gennemførelsen af 2030-dagsordenen;

37.  minder om, at de diplomatiske forbindelser mellem EU og Cuba blev oprettet i 1988, at Cuba har modtaget udviklingsbistand og humanitær bistand fra EU siden 1984, og at landet i øjeblikket modtager 50 millioner EUR i EU-støtte i henhold til forordningen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) for perioden 2014-2020;

38.  minder om, at aftalen om politisk dialog og samarbejde vil lette Cubas engagement i EU's programmer og den forbedrede gennemførelse af det flerårige vejledende program for perioden 2014-2020 med henblik på at fremme den økonomiske og sociale moderniseringsstrategi, som den cubanske regering har vedtaget;

39.  er foruroliget over, at Cuba, der er klassificeret som "mellemindkomstland i den øverste halvdel" af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC), risikerer gradvis at miste sin udviklingsbistand i henhold til DCI-forordningen; mener, at landets situation som en udviklings-østat, de økonomiske omstændigheder, det står over for, som forværres af de negative virkninger af de unilaterale tvangsforanstaltninger, berettiger til, at der vedtages foranstaltninger, som sikrer, at EU kan videreføre sin bistand til Cuba, og at dette navnlig bør indgå i overvejelserne i forbindelse med den kommende midtvejsevaluering af DCI-forordningen;

40.  understøtter parternes fornyede understregning af behovet for, at alle udviklede lande stiller 0,7 % af deres bruttonationalindkomst til rådighed til officiel udviklingsbistand, og for at nye vækstøkonomier og mellemindkomstlande fastsætter mål om at øge deres bidrag til de internationale offentlige finanser;

41.  glæder sig over, at kønsperspektivet fremmes inden for alle de relevante områder af samarbejdet, herunder området for bæredygtig udvikling;

42.  anerkender og glæder sig over den vigtige rolle, som Cuba spiller i syd-syd-samarbejdet, dets engagement og dets internationale solidaritet i form af bidrag til humanitær bistand, først og fremmest i sundheds- og uddannelsessektoren;

43.  noterer sig, at aftalen om politisk dialog og samarbejde er en mulighed for Cuba til at engagere sig mere i og for at få bedre adgang til EU-programmer, herunder Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innovation og Erasmus+, programmet for uddannelse, ungdom og idræt, som igen vil fremme tættere akademiske og mellemfolkelige udvekslinger;

44.  bemærker, at aftalen om politisk dialog og samarbejde også vil udgøre et instrument til, i multilaterale fora, at fremme fælles løsninger på globale udfordringer såsom migration, bekæmpelse af terrorisme og klimaforandringer;

45.  bekræfter sin beslutning om at sende en officiel delegation fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg til Cuba; anmoder de cubanske myndigheder om at tillade EU-delegationer indrejse og adgang til deres partnere;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Cubas regering og parlament.

(1) EFT L 322 af 12.12.1996, s. 1.
(2) EUT L 337 I af 13.12.2016, s. 41.
(3) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0296.
(4) EUT C 201 E af 18.8.2005, s. 83.
(5) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 81.
(6) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 377.
(7) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 82.


Aftalememorandum mellem Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed og Eurojust *
PDF 246kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om udkastet til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Eurojusts indgåelse af aftalememorandummet mellem det europæiske agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og Eurojust (07536/2017 – C8-0136/2017 – 2017/0804(CNS))
P8_TA(2017)0298A8-0215/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (07536/2017),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8‑0136/2017),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(1), særlig artikel 26, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0215/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.


Strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ***II
PDF 245kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (06182/1/2017 – C8-0150/2017 – 2012/0193(COD))
P8_TA(2017)0299A8-0230/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06182/1/2017 – C8-0150/2017),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0363),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67a,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0230/2017),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 16.4.2014, P7_TA(2014)0427.


Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner ***I
PDF 453kWORD 61k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner (COM(2013)0884 – C8-0033/2014 – 2013/0432(COD))
P8_TA(2017)0300A8-0239/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0884),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0033/2014),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 33 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament og den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til udtalelse af 21. september 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0239/2016),

1.  vedtager som sin holdning ved førstebehandling den tekst, der blev vedtaget den 25. oktober 2016(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner

P8_TC1-COD(2013)0432


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og 114, [Ændring 1]

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Bestemmelser vedrørende toldunionen er harmoniseret i EU-retten. Deres håndhævelse hører imidlertid under medlemsstaternes nationale ret.

(1a)   Dette direktiv bør overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013(5) ("kodeksen"). [Ændring 2]

(2)  Derfor følges der ved toldovertrædelserToldovertrædelser og -sanktioner følger 28 forskellige juridiske regelsæt. Som følge deraf behandles et brud på Unionens toldlovgivning ikke på samme måde i hele Unionen, og de eventuelle sanktioner i de enkelte sager er af forskellig karakter og alvor afhængigt af, hvilken medlemsstat der pålægger sanktionen, hvilket medfører mulige tab af indtægter for medlemsstaterne og handelsforvridninger. [Ændring 3]

(3)  Forskellene i medlemsstaternes retssystemer påvirker ikke kun i negativ retning toldunionens mulighed for at fungere optimalt og den gennemsigtighed, der er behov for til at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt for så vidt angår de måder, overtrædelser håndteres på af de forskellige toldmyndigheder, men forhindrer også, at der skabes opnåelse af lige vilkår for økonomiske operatører i toldunionen, der allerede er genstand for forskellige regelsæt rundt om i Unionen, fordi forskellene har konsekvenser for deres adgang til forenklede toldbestemmelser og toldmæssige lettelser. [Ændring 4]

(4)  Kodeksen er udformet med henblik på et multinationalt elektronisk miljø, hvor toldmyndighederne kommunikerer i realtid, og beslutninger, der tages i én medlemsstat, anvendes i alle de andre medlemsstater. Sådanne retlige rammer kræver nødvendigvis harmoniseret håndhævelse. Kodeksen indeholder også en bestemmelse, der pålægger medlemsstaterne at sørge for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen.

(5)  De retlige rammer for håndhævelsen af EU-toldlovgivningen i dette direktiv er i overensstemmelse med den gældende lovgivning vedrørende beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/…(6). Toldovertrædelserne inden for rammerne af dette direktiv er bl.a. toldovertrædelser, der skader disse finansielle interesser, men ikke falder ind under anvendelsesområdet for den lovgivning, som strafferetligt beskytter dem, og toldovertrædelser, som på ingen som helst måde skader Unionens finansielle interesser.

(6)  Der bør ved dette direktiv opstilles en liste for adfærd, som bør betragtes som en overtrædelse af Unionens toldlovgivning og give anledning til sanktioner. Disse toldovertrædelser bør fuldt ud være baseret på de forpligtelser, som følger af toldlovgivningen, og henvise direkte til kodeksen. I henhold til dDette direktiv fastlægger ikke, hvorvidt bør fastsætte, at medlemsstaterne skal pålægge administrative eller strafferetlige ikke-strafferetslige sanktioner for disse toldovertrædelser. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at træffe skridt til at pålægge strafferetslige sanktioner i overensstemmelse med EU-retten i stedet for ikke-strafferetslige sanktioner, hvis arten og alvorsgraden af overtrædelsen nødvendiggør dette, således at den pålagte sanktion er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. [Ændring 5]

(7)  Den første kategori af adfærd bør omfatte toldovertrædelser på grundlag af objektivt ansvar, uanset spørgsmålet om skyld, eftersom forpligtelserne er objektive, og de personer, der har ansvaret for at overholde dem, ikke kan ignorere deres eksistens og bindende karakter. [Ændring 6]

(8)  Den anden og tredje kategori af adfærd bør omfatte toldovertrædelser, som henholdsvis begås som følge af forsømmelighed eller med fortsæt, når dette subjektive element skal fastslås, for at der kan være tale om ansvar. [Ændring 7]

(9)  Medvirken eller tilskyndelse til adfærd, som udgør en forsætligt begået toldovertrædelse, og forsætlige forsøg på at begå visse toldovertrædelser bør betragtes som toldovertrædelser.

(10)  Af hensyn til retssikkerheden bør det fastlægges, at enhver handling eller undladelse, som skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side, i henhold til kodeksen ikke anses for udgør en toldovertrædelse. [Ændring 8]

(11)  Medlemsstaterne bør sikre, at både juridiske personer og fysiske personer kan drages til ansvar for samme toldovertrædelse, såfremt toldovertrædelsen er begået for en juridisk persons vindings skyld.

(12)  Med henblik på at tilnærme medlemsstaternes nationale sanktionssystemer bør der fastlægges en graduering af sanktioner, der afspejler de forskellige kategorier af toldovertrædelser og deres alvor alvoren af toldovertrædelserne. For at pålægge sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, bør medlemsstaterne ligeledes sikre, at deres kompetente myndigheder ved fastsættelsen af typen og niveauet for de sanktioner, som skal anvendes, tager hensyn til særlige skærpende eller formildende omstændigheder. [Ændring 9]

(12a)   Toldmyndighederne bør alene i sager, hvor alvorlige overtrædelser ikke er knyttet til de unddragne afgifter, men til værdien af de berørte varer, eksempelvis i sager om overtrædelser i tilknytning til intellektuel ejendomsret eller forbudte eller restriktionsbelagte varer, basere den pålagte sanktion på værdien af varerne. [Ændring 10]

(13)  Forældelsesfristen i sager om toldovertoldovertrædelser bør fastsættes til fire år fra den dag, hvor toldovertrædelsen er blevet begået, eller i tilfælde af fortsatte eller gentagne overtrædelser fra den dag, hvor den adfærd, der udgør toldovertrædelsen, ophører. Medlemsstaterne bør sikre, at forældelsesfristen afbrydes af en handling, som vedrører undersøgelser eller retsforfølgelse i forbindelse med den pågældende samme toldovertrædelse. Medlemsstaterne kan, eller ved en handling på vegne af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen. Det bør være muligt for medlemsstaterne at fastlægge sager, hvor denne frist suspenderes. Anlæggelse eller videreførelse af disse sager bør ikke være mulig Der bør for enhver retssag gælde en forældelsesfrist uanset afbrydelse af udløbsperioden efter udløb af en periode på otte år, mens forældelsesfristen for håndhævelsen af en sanktion bør være tre år. [Ændring 11]

(14)  Det bør fastlægges, at administrative sager vedrørende toldovertrædelser suspenderes, hvis der er anlagt straffesag mod samme person for samme forhold. Videreførelsen af de administrative sager, efter at straffesagerne er afsluttet, bør kun være mulig i absolut overensstemmelse med ne bis in idem-princippet, således at den samme forseelse ikke straffes to gange. [Ændring 12]

(15)  For at undgå positive konflikter om kompetence, bør der fastlægges regler med henblik på at fastslå, hvilken af de medlemsstater med kompetence der bør undersøge en sag.

(15a)   Det overordnede mål med dette direktiv er at sikre en effektiv håndhævelse af Unionens toldlovgivning. De retlige rammer i henhold til dette direktiv tillader dog ikke en integreret tilgang til håndhævelsen, herunder tilsyn, kontrol og undersøgelse. Europa-Kommissionen bør derfor fremlægge en rapport om disse aspekter for Europa-Parlamentet og Rådet, som omfatter gennemførelsen af den fælles ramme for risikostyring, med henblik på at vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere lovgivning. [Ændring 13]

(16)  Dette direktiv bør fastlægge regler for samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre en effektiv indsats mod toldovertrædelser.

(17)  Med henblik på at lette undersøgelsen af toldovertrædelser bør de kompetente myndigheder have tilladelse til midlertidigt at beslaglægge alle varer, transportmidler eller alle andre værktøjer, der benyttes til at begå toldovertrædelser.

(18)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(18a)   Formålet med dette direktiv er at styrke toldsamarbejdet gennem en tilnærmelse af de nationale lovgivninger om toldsanktioner. Da medlemsstaternes juridiske traditioner på nuværende tidspunkt er stærkt divergerende, kan denne harmonisering ikke være fuldstændig. [Ændring 14]

(19)  Eftersom direktivet har til formål at opstille en liste over de toldovertrædelser, der er fælles for alle medlemsstaterne, og fastlægge grundlaget for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og disse sanktioner bør pålægges af medlemsstaterne inden for toldunionens fuldt harmoniserede område, kan disse mål ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grundlag af deres forskellige retlige traditioner og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Dette direktiv opstiller en ramme har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked og opstille rammerne vedrørende overtrædelser af Unionens toldlovgivning og fastsætter ikke-strafferetlige sanktioner for disse overtrædelser gennem en tilnærmelse af medlemsstaternes love, regler og administrative bestemmelser. [Ændring 15]

2.  Dette direktiv finder anvendelse på overtrædelser af de forpligtelser, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013 ("kodeksen") og tilsvarende forpligtelser, der er fastlagt i andre dele af Unionens toldlovgivning, jf. kodeksens artikel 5, stk. 2.

2a.   Dette direktiv omfatter medlemsstaternes forpligtelser over for Den Europæiske Unions handelspartnere samt Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Verdenstoldorganisationen med henblik på at oprette et homogent og effektivt indre marked, der letter handelen og samtidig garanterer sikkerheden. [Ændring 16]

Artikel 2

Toldovertrædelser og -sanktionerGenerelle principper

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for de toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3til og 6 i absolut overensstemmelse med ne bis in idem-princippet.

Medlemsstaterne sikrer, at handlinger og undladelser i henhold til artikel 3 og 6 kun betragtes som toldovertrædelser, uanset om de begås som følge af forsømmelighed eller med forsæt.

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national ret og EU-retten træffe bestemmelse om pålæggelse af strafferetlige sanktioner i stedet for ikke-strafferetlige sanktioner i sager, hvor arten og alvorsgarden af overtrædelsen nødvendiggør dette for, at den pålagte sanktion er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

2.   Med henblik på dette direktiv gælder følgende:

a)   Toldmyndighederne fastlægger, hvorvidt overtrædelsen blev begået som følge af forsømmelighed, forstået således at den ansvarlige person ikke udviste rimelig omhu i forhold til kontrollen af sine aktiviteter, eller at denne person traf foranstaltninger, der var klart utilstrækkelige, for så vidt angår at undgå at der opstod de omstændigheder, der betragtes som en overtrædelse, såfremt risikoen for denne opståen med rimelighed kan siges at have været forudsigelig.

b)   Toldmyndighederne fastlægger, hvorvidt overtrædelsen blev begået med forsæt, hvilket vil sige, at den ansvarlige person handlede eller undlod at handle i bevidstheden om, at vedkommende udførte en handling eller en undladelse, der betragtes som en overtrædelse, eller med det overlagte og bevidste formål at omgå toldreglerne.

c)   Skriverfejl eller fejltagelser udgør ikke en toldovertrædelse, medmindre det af omstændighederne klart fremgår, at de blev begået forsætligt eller som følge af forsømmelighed. [Ændring 17]

Artikel 2a

Handelslettelser

Med henblik på at overholde Unionens forpligtelser i henhold til WTO's aftale om handelslettelser skal medlemsstaterne arbejde sammen om at indføre en samarbejdsordning, der omfatter alle medlemsstaterne. Dette system skal have til formål at koordinere nøgleresultatindikatorer for toldsanktioner (analyse af antallet af klager, antallet af gentagelser af overtrædelser osv.), at udbrede bedste praksis mellem toldmyndighederne (effektiviteten af kontroller og sanktioner, reduktion af administrative omkostninger osv.), at videregive de økonomiske operatørers erfaringer og at skabe forbindelser mellem dem, at overvåge den måde, hvorpå toldmyndighederne udfører deres aktiviteter, og at udføre statistikarbejde vedrørende overtrædelser begået af virksomheder fra tredjelande. Inden for denne samarbejdsordning skal alle medlemsstaterne omgående underrettes om efterforskninger af overtrædelser af toldbestemmelserne og om konstaterede overtrædelser med henblik på at lette handelen og hindre, at ulovlige varer kommer ind på det indre marked, samt forbedre effektiviteten af kontrollerne. [Ændring 18]

Artikel 3

Toldovertrædelser med objektivt ansvar

Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser, uanset spørgsmålet om skyld:

a)  når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse, undlader at sikre rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra a)

b)  når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportmeddelelse eller en reeksportangivelse, undlader at sikre ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle understøttende dokumenter, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra b)

c)  når en person undlader at indgive en summarisk indpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 127, en underretning om ankomsten af et søgående skib eller et luftfarttøj, jf. kodeksens artikel 133, en angivelse til midlertidig opbevaring, jf. kodeksens artikel 145, en toldangivelse, jf. kodeksen artikel 158, en anmeldelse af aktiviteter i en frizone, jf. kodeksens artikel 244, stk. 2, en angivelse forud for afgang, jf. kodeksens artikel 263, en reeksportangivelse, jf. kodeksens artikel 270, en udpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 271, eller en reeksportmeddelelse, jf. kodeksens artikel 274

d)  når en økonomisk operatør undlader at opbevare dokumenterne og oplysningerne vedrørende opfyldelsen af toldformaliteter i en tilgængelig form i den af toldmyndighederne krævede periode, jf. kodeksens artikel 51

e)  når varer, der føres ind i Unionens toldområde, fjernes fra toldtilsynet uden tilladelse fra toldmyndighederne og i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, første og andet afsnit

f)  når varer fjernes fra toldtilsynet i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 158, stk. 3, og artikel 242

g)  når en person, som fører varer ind i Unionens toldområde, undlader at overholde forpligtelserne vedrørende transport af varerne til det dertil bestemte sted, jf. kodeksens artikel 135, stk. 1, eller at underrette toldmyndighederne øjeblikkeligt, når forpligtelserne ikke kan opfyldes, jf. kodeksens artikel 137, stk. 1 og 2, og underrette om varernes anbringelsessted

h)  når en person, der fører varer ind i en frizone, hvor frizonen støder op til en landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland, undlader at føre disse varer direkte ind i denne frizone uden at passere gennem en anden del af Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 135, stk. 2

i)  når en klarerer med henblik på midlertidig opbevaring eller en toldprocedure undlader at forelægge dokumentation for toldmyndighederne, når det kræves i EU-lovgivningen, jf. toldkodeksens artikel 145, stk. 2, og artikel 163, stk. 2

j)  når en økonomisk operatørklarerer af midlertidig opbevaring eller den person, der opbevarer varerne i de tilfælde, hvor disse opbevares på andre steder udpeget eller godkendt hertil af toldmyndighederne, med ansvar for ikke-EU-varer, som er under midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure eller reeksportere dem inden for fristen, jf. kodeksens artikel 149

k)  når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure ikke er i besiddelse af og stiller den dokumentation til rådighed, der er nødvendig for anvendelsen af den relevante procedure, på det tidspunkt, hvor toldangivelsen eller den supplerende angivelse indgives, jf. kodeksens artikel 163, stk. 1, og artikel 167, stk. 1, andet afsnit

l)  når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure i tilfælde af en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166, eller en indskrivning i klarerens regnskaber, jf. kodeksens artikel 182, undlader at indgive en supplerende angivelse på det kompetente toldsted inden for den specifikke frist, jf. kodeksens artikel 167, stk. 1

m)  når identifikationsmærker, der er påsat varer, emballage eller transportmidler, fjernes, uden at toldmyndighederne på forhånd har givet bevilling hertil, jf. kodeksens artikel 192, stk. 2

n)  når bevillingshaveren for proceduren for aktiv forædling undlader at afslutte proceduren for aktiv forædling inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens artikel 257

o)  når bevillingshaveren for proceduren for passiv forædling undlader at eksportere de defekte varer inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens artikel 262

p)  når opførelse af bygninger i en frizone finder sted uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 244, stk. 1

q)  når den person, der skylder et import eller eksportafgiftsbeløb, undlader at betale dette inden for den fastsatte frist, jf. kodeksens artikel 108

qa)  når en økonomisk operatør efter en anmodning fra toldmyndighederne ikke leverer de fornødne dokumenter og oplysninger i en passende form og inden for et rimeligt tidsrum og yder al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af toldformaliteterne eller gennemførelsen af toldkontrollen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 1

qb)   når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens artikel 23, stk. 1

qc)   når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke straks underretter toldmyndighederne om alle forhold, der opstår efter, at disse myndigheder har truffet en afgørelse, som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2

qd)   når den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse, undlader at frembyde varerne i intakt stand på bestemmelsestoldstedet, jf. artikel 233, stk. 1, litra a)

qe)   når varer losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, uden toldmyndighedernes tilladelse eller på steder, som ikke er anvist eller godkendt af disse myndigheder, jf. kodeksens artikel 140

qf)   når varer opbevares i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring eller toldoplag uden bevilling fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 147 og 148

qg)   når bevillingshaveren eller den person, der er ansvarlig for proceduren, undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, jf. toldkodeksens artikel 242, stk. 1, litra a) og b)

qh)   når de pligtige oplysninger eller dokumenter, der forelægges toldmyndighederne, er falske, jf. kodeksens artikel 15 eller 163

qi)   når en økonomisk operatør ved hjælp af urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller ukorrekte eller andre ugyldige dokumenter forsøger at opnå tilladelse fra toldmyndighederne:

i)   til at blive autoriseret økonomisk operatør, jf. kodeksens artikel 38

ii)   til at anvende en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166

iii)   til at anvende andre toldforenklinger, jf. kodeksens artikel 177, 179, 182 eller 185 eller

iv)   til at henføre varer under særlige procedurer, jf. kodeksens artikel 211

qj)   når varer ikke frembydes for toldmyndighederne ved indførelsen eller udpassagen til eller fra Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 139, 245 eller artikel 267, stk. 2

qk)   når varer forædles i et toldoplag uden tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 241

ql)   når der erhverves eller opbevares varer, som er indblandet i en af de toldovertrædelser, der er omhandlet i denne artikels nr. qd) og qj). [Ændring 19]

Artikel 4

Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed

Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser, hvor de skyldes forsømmelighed:

a)  når en økonomisk operatør med ansvar for ikke-EU-varer, som er under midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure eller reeksportere dem inden for fristen, jf. kodeksens artikel 149

b)  når en økonomisk operatør ikke yder al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af toldformaliteterne eller gennemførelsen af toldkontrollen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 1

c)  når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens artikel 23, stk. 1

d)  når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen undlader straks at underrette toldmyndighederne om alle forhold, der opstår, efter at afgørelsen er truffet af disse myndigheder, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2

e)  når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, som føres ind i Unionens toldområde, for toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 139

f)  når den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse, undlader at frembyde varerne i intakt stand på bestemmelsestoldstedet, jf. artikel 233, stk. 1, litra a)

g)  når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, der anbringes i en frizone, for toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 245

h)  når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, der føres ud af Unionens toldområde, for toldmyndighederne ved udpassage, jf. kodeksens artikel 267, stk. 2

i)  når varer losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, uden toldmyndighedernes tilladelse eller på steder, som ikke er anvist eller godkendt af disse myndigheder, jf. kodeksens artikel 140

j)  når varer opbevares i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring eller toldoplag uden bevilling fra toldmyndighederne, jf. artikel 147 og 148

k)  når bevillingshaveren eller den person, der er ansvarlig for proceduren, undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, jf. toldkodeksens artikel 242, stk. 1, litra a) og b). [Ændring 20]

Artikel 5

Forsætlige toldovertrædelser

Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser, hvor de er forsætlige:

a)  når de pligtige oplysninger eller dokumenter, der forelægges toldmyndighederne, er falske, jf. kodeksens artikel 15 eller 163

b)  når en økonomisk operatør ved hjælp af falske erklæringer eller alle andre uretmæssige midler forsøger at opnå tilladelse fra toldmyndighederne:

i)  til at blive autoriseret økonomisk operatør, jf. kodeksens artikel 38

ii)  til at anvende en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166

iii)  til at anvende andre toldforenklinger, jf. kodeksens artikel 177, 179, 182 og 185

iv)  til at henføre varer under særlige procedurer, jf. kodeksens artikel 211

c)  når varer ikke frembydes for toldmyndighederne ved indførelse eller udpassage til eller fra Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 139, 245 eller artikel 267, stk. 2

d)  når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens artikel 23, stk. 1

e)  når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke straks underretter toldmyndighederne om alle forhold, der opstår efter afgørelsen er truffet af disse myndigheder, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2

f)  når varer forædles i et toldoplag uden tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 241

g)  når der erhverves eller opbevares varer, som er indblandet i en af toldovertrædelserne i artikel 4, litra f), og nærværende artikels litra c). [Ændring 21]

Artikel 6

Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til en handling eller undladelse, som omhandles i artikel 58b, stk. 2, udgør en toldovertrædelse.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på de handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 5, litra b) og c)3, litra qi) eller qj), udgør toldovertrædelser. [Ændring 22]

Artikel 7

Fejl begået af toldmyndighederne

De handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 3 til og 6, betragtes ikke som toldovertrædelser, når de skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side, jf. artikel 119 i toldkodeksen. Toldmyndighederne har erstatningsansvar for eventuelle skader forårsaget af sådanne fejl. [Ændring 23]

Artikel 8

Juridiske personers ansvar

1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer drages til ansvar for toldovertrædelser, jf. artikel 3 og 6 som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person på et af følgende grundlag:

a)  en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

b)  en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c)  en beføjelse til at udøve intern kontrol inden for den juridiske person. [Ændring 24]

2.  Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at juridiske personer kan drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den i stk. 1 omhandlede persons myndighed, at begå en toldovertrædelse for den juridiske persons vindings skyld.

3.  Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke, at den fysiske person, som har begået toldovertrædelsen, kan drages til ansvar.

3a.   I dette direktivs forstand forstås ved "juridisk person" enhver enhed, der i henhold til gældende lov har status som juridisk person, med undtagelse af statslige eller offentlige organer, der udøver statsmyndighed, og offentlige internationale organisationer. [Ændring 26]

Artikel 8a

Faktorer, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der er tale om en mindre overtrædelse

1.   Ved fastslåelse af, hvorvidt der foreligger en mindre overtrædelse, jf. artikel 3, sikrer medlemsstaterne fra begyndelsen af proceduren for vurdering af, om en toldovertrædelse er blevet begået, at deres kompetente myndigheder tager højde for alle relevante omstændigheder, som foreligger, herunder følgende:

a)   overtrædelsen er begået som følge af forsømmelighed

b)   de pågældende varer er ikke omfattet af de forbud eller restriktioner, som omhandles i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, eller artikel 267, stk. 3, litra e)

c)   overtrædelsen har ingen eller kun begrænset indvirkning på det beløb, der skal betales i told

d)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har samarbejdet effektivt med den kompetente myndighed under proceduren

e)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, bekender frivilligt overtrædelsen, forudsat at denne endnu ikke er genstand for en undersøgelse, som den ansvarlige person har kendskab til

f)   personen med ansvar for overtrædelsen kan påvise, at vedkommende gør en stor indsats for at overholde Unionens toldlovgivning ved at sikre et højt kontrolniveau for sine aktiviteter, f.eks. via en efterlevelsesordning

g)   personen med ansvar for overtrædelsen er en lille eller mellemstor virksomhed, der ikke har tidligere erfaring med toldspørgsmål.

2.   De kompetente myndigheder anser kun en overtrædelse som mindre, hvis der ikke findes nogen skærpende faktor i forbindelse med overtrædelsen som omhandlet i artikel 8b. [Ændring 27]

Artikel 8b

Faktorer, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse

1.   Ved vurdering af, hvorvidt en overtrædelse, jf. artikel 3 eller 6 er alvorlig, sikrer medlemsstaterne fra begyndelsen af proceduren for vurdering af, om en toldovertrædelse er blevet begået, at deres kompetente myndigheder tager højde for enhver af følgende omstændigheder, som foreligger:

a)   overtrædelsen er begået forsætligt

b)   overtrædelsen fandt sted over et længere tidsrum, hvad der afspejler forsætlig videreførelse

c)   en tilsvarende eller tilknyttet overtrædelse fortsætter eller gentages, det vil sige begås mere end én gang

d)   overtrædelsen har betydelig indvirkning på omfanget af import- eller eksporttold, der unddrages

e)   de pågældende varer er omfattet af de forbud eller restriktioner, som er omhandlet i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, og artikel 267, stk. 3, litra e)

f)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, nægter at samarbejde eller samarbejde fuldt ud med den kompetente myndighed

g)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har før begået overtrædelser.

2.   De overtrædelser, der er omhandlet i artikel 3, litra f), g), p), qi) og qj), udgør i kraft af deres art alvorlige overtrædelser. [Ændring 28]

Artikel 9

Sanktioner Ikke-strafferetlige sanktioner for de i artikel 3 omhandlede toldovertrædelser

1.   Udover at de unddragne toldafgifter inddrives, sikrer medlemsstaterne, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 og betragtes som mindre alvorlige i henhold til artikel 8a, pålægges ikke-strafferetlige sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:

a)  hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varerhar tilknytning til det unddragne afgiftsbeløb, pålægges en bødestraf på 1 til 5 %op til 70 % af varernes værdidet unddragne afgiftsbeløb

b)  hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varerhar tilknytning til det unddragne afgiftsbeløb, pålægges en bødestraf på 150 op til 7 500 EUR.

2.   Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelse af det sanktionsniveau, der pålægges inden for grænserne af stk. 1 i denne artikel, at alle relevante omstændigheder opstillet i artikel 8a tages i betragtning. [Ændring 29]

Artikel 10

Sanktioner for de i artikel 4 omhandlede toldovertrædelser

Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 4, pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:

a)  hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til 15 % af varernes værdi

b)  hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til 22 500 EUR. [Ændring 30]

Artikel 11

Ikke-strafferetlige sanktioner for de i artikel 5 og 6 omhandlede alvorlige toldovertrædelser

1.   Udover at de unddragne toldafgifter inddrives, sikrer medlemsstaterne, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 5 og3 og 6 og betragtes som alvorlige i henhold til artikel 8b, pålægges ikke-strafferetlige sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:

a)  hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varerhar tilknytning til det unddragne afgiftsbeløb, pålægges en bødestraf på op til 30 %mellem 70 % og 140 % af varernes værdidet unddragne afgiftsbeløb

aa)   hvis toldovertrædelsen ikke er knyttet til unddragne afgiftsbeløb, men til varernes værdi, pålægges en bødestraf på mellem 15 % og 30 % af varernes værdi

b)  hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varerhverken er knyttet til de unddragne afgiftsbeløb eller varernes værdi, pålægges en bødestraf på mellem 7 500 EUR og 45 000 EUR.

2.   Ved fastsættelse af sanktionsniveauet inden for de grænser, der er fastsat i denne artikels stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at alle relevante omstændigheder som opstillet i artikel 8a og 8b, stk. 1, tages i betragtning. [Ændring 31]

Artikel 11a

Ikke-strafferetlige sanktioner for alvorlige toldovertrædelser

1.   Medlemsstaterne kan, foruden de sanktioner der er anført i artikel 11, i overensstemmelse med kodeksen pålægge følgende ikke-økonomiske sanktioner i tilfælde af alvorlig overtrædelse:

a)   permanent eller midlertidig konfiskering af varerne

b)   suspendering af tildelte licenser.

2.   Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med kodeksen bestemmelse om, at beslutninger om at tillade status af autoriseret økonomisk operatør kan tilbagekaldes i tilfælde af en alvorlig eller gentagen overtrædelse af toldlovgivningen. [Ændring 32]

Artikel 11b

Gennemgang

1.   Størrelsen af de gældende bødestraffe i henhold til artikel 9 og 11 tages op til revision af Kommissionen sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder … [fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Formålet med revisionsproceduren er at sikre, at størrelsen af de bødestraffe, der pålægges i henhold til toldunionen, ligger tættere op ad hinanden, således at funktionen heraf kan harmoniseres.

2.   Kommissionen offentliggør hvert år nærmere oplysninger om de sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne for de toldovertrædelser, som er omhandlet i artikel 3 og 6.

3.   Medlemsstaterne sikrer overholdelse af toldlovgivningen som defineret i artikel 5, nr. 2), i kodeksen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012(8). [Ændring 33]

Artikel 11c

Forlig

Medlemsstaterne sørger for, at der er mulighed for at løse sagen ved forlig, således at de kompetente myndigheder kan indgå en aftale med personen med ansvar for overtrædelsen med henblik på at løse en sag om toldovertrædelse som alternativ til at indlede eller videreføre en retsforfølgelse, idet den pågældende person til gengæld accepterer en sanktionspålægning til umiddelbar implementering.

Såfremt der er anlagt sag, kan de kompetente myndigheder imidlertid kun indgå forlig med retsmyndighedens samtykke.

Kommissionen udstikker retningslinjer for forligsprocedurer for at sikre, at en person med ansvar for en overtrædelse får mulighed for at indgå forlig i overensstemmelse med princippet om ligebehandling på gennemsigtig vis, og at ethvert forlig omfatter offentliggørelse af udfaldet af proceduren. [Ændring 34]

Artikel 12

De kompetente myndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af typen og niveauet af sanktioner for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 til 6, tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:

a)  overtrædelsens alvor og varighed

b)  det forhold, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, er en autoriseret økonomisk operatør

c)  størrelsen af det unddragne import- eller eksportafgiftsbeløb

d)  det forhold, at de pågældende varer er omfattet af de forbud eller restriktioner, som omhandles i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, og artikel 267, stk. 3, litra e), eller udgør en risiko for den offentlige sikkerhed

e)  viljen hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed

f)  tidligere overtrædelser begået af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen. [Ændring 35]

Artikel 12a

Efterlevelse

Medlemsstaterne sikrer, at retningslinjer og publikationer om (fortsat) overholdelse af Unionens toldlovgivning gøres tilgængelige for interesserede parter i lettilgængelig, letforståelig og opdateret form. [Ændring 36]

Artikel 13

Forældelse

1.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for indledning af retsforfølgelse for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 til og 6, er på tre år, og at fristen den løber fra den dag, hvor toldovertrædelsen blev begået.

2.  Medlemsstaterne sikrer i tilfælde af fortsatte eller gentagne toldovertrædelser, at forældelsesfristen løber fra den dag, hvor den handling eller undladelse, som udgør toldovertrædelsen, ophører.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende person gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgelse i forbindelse med den samme toldovertrædelse eller ved en handling på vegne af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen. Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor afbrydelsen finder stedophører.

4.  Medlemsstaterne sikrer, medmindre andet gælder i henhold til artikel 14, stk. 2, at anlæggelse eller videreførelse af sager vedrørende de toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3 til eller 6, ikke er muliger omfattet af forældelsesfrist uanset afbrydelse under forløbet som omhandlet i denne artikels stk. 3, efter en periode på otte år regnet fra den dag, som omhandles i stk. 1 eller 2 i nærværende artikel.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for håndhævelsen af en afgørelse om pålæggelse af en sanktion er tre år. Denne periode løber fra den dag, hvor denne afgørelse bliver endelig.

6.  Medlemsstaterne fastlægger de sager, hvor de i stk. 1, 4 og 5 fastlagte forældelsesfrister suspenderes. [Ændring 37]

Artikel 14

Suspension af sager

1.  Medlemsstaterne sikrer, at administrative sager vedrørende de i artikel 3 og 6 omhandlede toldovertrædelser suspenderes, hvis der er anlagt straffesag mod samme person for samme forhold.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de suspenderede administrative sager vedrørende de i artikel 3 og 6 omhandlede toldovertrædelser indstilles, når der til sidst afsiges dom i den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede straffesag. I andre tilfælde kan den suspenderede administrative sag vedrørende en i artikel 3 og 6 omhandlet toldovertrædelse genoptages.

Artikel 15

Kompetence

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de har kompetencen med hensyn til de i artikel 3 og 6 omhandlede toldovertrædelser i overensstemmelse med et af følgende kriterier:

a)  toldovertrædelsen begås helt eller delvist inden for den pågældende medlemsstats territorium

b)  den person, der begår toldovertrædelsen, er statsborger i den pågældende medlemsstat

c)  de varer, som toldovertrædelsen vedrører, befinder sig på den pågældende medlemsstats territorium.

2.  I de tilfælde, hvor kompetencen med hensyn til den samme toldovertrædelse tilfalder mere end én medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at kompetencen udøves af den medlemsstat, hvor der er en verserende straffesag mod den samme person for samme forhold. Hvis kompetencen ikke kan bestemmes i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at kompetencen udøves af den medlemsstat, hvis kompetente myndighed først indleder en straffesag om toldovertrædelsen mod den samme person vedrørende de samme forhold.

Artikel 16

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne samarbejder og udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for sager vedrørende en handling eller undladelse, som udgør en i artikel 3 til og 6 omhandlet toldovertrædelse, navnlig hvis i sager hvor mere end en medlemsstat har påbegyndt en sag mod den samme person for samme forhold. Formålet med samarbejdet mellem medlemsstaterne er at øge effektiviteten af toldkontrollen med varer og harmonisere procedurerne inden for Unionen. [Ændring 38]

Kommissionen overvåger samarbejdet mellem medlemsstaterne om indførelse af nøgleresultatindikatorer for toldkontrol og -sanktioner, udbredelse af bedste praksis og samordning af uddannelsen af toldere. [Ændring 39]

Artikel 17

Beslaglæggelse

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har mulighed for midlertidigt at beslaglægge alle varer, transportmidler eller andre værktøjer, der benyttes til at begå de i artikel 3 til og 6 omhandlede toldovertrædelser. Hvis en medlemsstat efter pålægning af en sanktion permanent beslaglægger sådanne varer, kan den vælge at destruere, genanvende eller genbruge varerne, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. [Ændring 40]

Artikel 18

Kommissionens rapportering og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 1. maj 2019 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, hvori det vurderes, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overholde dette direktiv.

Europa-Kommissionen skal senest den 31. december 2017 fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de andre elementer i håndhævelsen af Unionens toldlovgivning, herunder tilsyn, kontrol og undersøgelse. Denne kan om nødvendigt ledsages af et lovforslag til komplettering af dette direktiv. [Ændring 41]

Artikel 18a

Indberetning fra medlemsstaterne

Medlemsstaterne sender Kommissionen statistikker vedrørende overtrædelser, som viser, hvilke sanktioner der er pålagt som følge af overtrædelserne, for at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere anvendelsen af dette direktiv. De pågældende statistikker skal fremsendes en gang om året efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen kan bruge de modtagne oplysninger ved revision af dette direktiv for at sikre bedre tilnærmelse af de nationale sanktionssystemer. [Ændring 42]

Artikel 19

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. maj 2017. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 57.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0400.
(3) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 57.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2017.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/... af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU's finansielle interesser (EUT L ...).
(7) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).


Øget forekomst af epidemier af hiv, tuberkulose og hepatitis C-virus (HCV) i Europa
PDF 196kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om EU's indsats mod hiv/aids, tuberkulose og hepatitis C (2017/2576(RSP))
P8_TA(2017)0301B8-0436/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF(1),

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) handlingsplan for sundhedssektorens indsats mod hiv i WHO's europæiske region, som vedrører den globale sundhedssektorstrategi for hiv for perioden 2016-2021,

–  der henviser til den årlige epidemiologiske rapport for 2014 fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om seksuelt overførte infektioner, herunder hiv og blodbårne virus,

–  der henviser til ECDC's systematiske gennemgang for 2016 af forekomsten af hepatitis B og C i EU/EØS,

–  der henviser til sin skriftlige erklæring om Hepatitis C af 29. marts 2007(2),

–  der henviser til ECDC's 2016-retningslinjer for tuberkulosekontrol i sårbare og svært tilgængelige befolkninger,

–  der henviser til WHO's tuberkulosehandlingsplan 2016-2020 for WHO's europæiske region(3),

–  der henviser til resultatet af det uformelle møde mellem EU's sundhedsministre i Bratislava den 3.-4. oktober 2016, hvor medlemsstaterne blev enige om støtten til udvikling af en integreret ramme for EU's politik vedrørende hiv, tuberkulose og viral hepatitis,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid – En europæisk indsats for bæredygtighed", der omfatter de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling samt styring, både i EU og på verdensplan, og hvori Kommissionen erklærer, at den "vil bidrage med at overvåge, rapportere om og revidere fremskridtene hen imod opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål i en EU-sammenhæng" (COM(2016)0739),

–  der henviser til den fælles Rigaerklæring om tuberkulose og multiresistens, som blev fremsat på det østlige partnerskabs første ministerkonference om dette emne, der blev afholdt i Riga den 30.-31. marts 2015,

–  der henviser til WHO's første globale sundhedssektorstrategi for viral hepatitis 2016-2021, som blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2016, og som fremhæver den væsentlige betydning af en universel sundhedsdækning og de mål, som – sammen med målene for bæredygtig udvikling – har til formål at reducere antallet af nye forekomster og dødeligheden med henholdsvis 90 % og 65 % og i sidste ende eliminere viral hepatitis som folkesundhedsproblem,

–  der henviser til WHO's europæiske handlingsplan for sundhedssektorens indsats mod viral hepatitis i WHO's europæiske region, hvis overordnede mål er at eliminere viral hepatitis som en trussel mod folkesundheden i den europæiske region inden 2030 ved at reducere sygelighed og dødelighed som følge af viral hepatitis og dens komplikationer og sikre lige adgang til de anbefalede forebyggelses-, test-, pleje- og behandlingsydelser for alle,

–  der henviser til WHO's europæiske handlingsplan for hiv/aids for 2012-2015,

–  der henviser til Parlamentets udtalelse af 2. marts 2017 om EU's muligheder for forbedring af adgangen til lægemidler(4), hvor Kommissionen og medlemsstaterne indtrængende opfordres til at vedtage strategiske planer, der sigter mod at sikre adgang til livreddende lægemidler og til at der sker en koordinering af en beredskabsplan for udryddelse af hepatitis C i EU ved hjælp af redskaber såsom fælles indkøb på EU-plan,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 3, som omfatter målet om at sætte en stopper for hiv- og tuberkuloseepidemier inden 2030 og bekæmpe hepatitis,

–  der henviser til Berlin-erklæringen om tuberkulose – "All Against Tuberculosis" (EUR/07/5061622/5, WHO European Ministerial Forum, 74415) af 22. oktober 2007,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om EU's indsats mod hiv/aids, tuberkulose og hepatitis C (O-000045/2017‑B8-0321/2017),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at hvert syvende menneske med hiv ifølge ECDC ikke er klar over, at vedkommende er seropositiv, og at der vurderes at gå i gennemsnit fire år mellem hiv-infektionen og diagnosen; der henviser til, at der er 3,5 gange større sandsynlighed for, at udiagnosticerede hiv-smittede overfører hiv til andre, end at diagnosticerede gør det;

B.  der henviser til, at Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien bidrog væsentlig til skabelsen af en harmoniseret overvågningsramme i EU og nabolandene, som gør det muligt at overvåge fremskridt i kampen mod hiv;

C.  der henviser til, at der er stærke beviser for, at profylakse før eksponering er effektiv med hensyn til at forebygge infektion, og at anvendelsen af antiretroviral behandling næsten fuldstændig fjerner risikoen for overførsel, når viruskoncentrationen er reduceret til ikke-detekterbare niveauer(5);

D.  der henviser til, at antallet af nye hiv-infektioner blandt stiknarkomaner ganske vist er fortsat med at falde i de fleste af landene i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU/EØS), men at en fjerdedel af alle nyligt diagnosticerede og rapporterede tilfælde af hiv i fire lande blev tilskrevet stiknarkomani;

E.  der henviser til, at nye hiv-infektioner som følge af overførsel fra forældre til børn og via blodtransfusion praktisk talt er blevet elimineret i EU/EØS;

F.  der henviser til, at tuberkulose (TB) og multiresistent tuberkulose (MDR-TB), som er luftbårne sygdomme, er grænseoverskridende sundhedstrusler i en globaliseret verden, hvor befolkningens mobilitet er stigende;

G.  der henviser til, at epidemiologien for tuberkulose er forskellig i forskellige dele af EU/EØS og bl.a. afhænger af, på hvilket stade en medlemsstat befinder sig på vejen mod udryddelse af tuberkulose;

H.  der henviser til, at omkring en fjerdedel af de 10 mio. dødsfald forbundet med lægemiddelresistens, der forventes at ske hvert år frem til 2050, vil komme fra resistente stammer af tuberkulose med en omkostning for den globale økonomi på mindst 16,7 mia. USD og for Europa på mindst 1,1 mia. USD;

I.  der henviser til, at man bør være opmærksom på problemet med co-infektion med navnlig tuberkulose og viral hepatitis B og C; der henviser til, at tuberkulose og viral hepatitis er meget udbredte, udvikler sig hurtigere og forårsager betydelig sygelighed og dødelighed blandt de hiv-positive;

J.  der henviser til, at der er et kritisk behov for grænseoverskridende og tværvidenskabeligt samarbejde med henblik på at bekæmpe disse epidemier;

K.  der henviser til, at viral hepatitis er en af de største trusler mod folkesundheden på verdensplan og berører ca. 240 mio. mennesker med kroniske hepatitis B(6) og omkring 150 millioner med kronisk hepatitis C; der henviser til, at 13,3 mio. mennesker i WHO's europæiske region anslås af leve med kroniske hepatitis B og omkring 15 mio. mennesker med hepatitis C; der endvidere henviser til, at hepatitis B forårsager ca. 36 000 dødsfald og hepatitis C ca. 86 000 dødsfald i medlemsstaterne i WHO's europæiske region hvert år;

L.  der henviser til, at WHO har udpeget stiknarkomani som en vigtig drivkraft for hepatitis C-epidemien i den europæiske region, idet stiknarkomaner tegner sig for de fleste nye tilfælde;

M.  der henviser til, at adgangen til den internationale økonomiske støtte, der er til rådighed for sundhedsprogrammer i den europæiske region, er hastigt faldende grundet de generelt stigende nationale indkomstniveauer og ændringer af kriterierne for støtteberettigelse fra ekstern donorfinansiering; der henviser til, at dette især rammer de østeuropæiske og centralasiatiske lande, hvor tallene for hiv, tuberkulose og hepatitis C er højest, hvorfor effektiviteten af indsatsen over for disse sygdomme bringes i alvorlig fare; der henviser til, at mange lande i WHO's europæiske region stadig er stærkt afhængige af ekstern finansiering til deres sundhedsprogrammer, navnlig med henblik på at hjælpe udsatte grupper og centrale berørte befolkningsgrupper;

N.  der henviser til, at det vil være vanskeligt for Kommissionen at overvåge fremskridtene i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling for så vidt angår viral hepatitis grundet de ofte manglende eller utilstrækkelige overvågningsdata i medlemsstaterne;

O.  der henviser til, at der stadig er en ujævn tilgang til bekæmpelse af viral hepatitis på EU-plan, hvor nogle medlemsstater slet ikke har nogen national plan, mens andre har afsat betydelige finansieringsforpligtelser, indført strategier og udarbejdet nationale planer for en omfattende reaktion på problemet med viral hepatitis;

P.  der henviser til, at der er mellem 130 og 150 millioner mennesker i verden, som er kronisk smittet med hepatitis C; der henviser til, at ca. 700 000 mennesker hvert år dør som følge af leversygdomme, der er forbundet med hepatitis C;

Q.  der henviser til, at der i 2014 blev meldt om 35 321 tilfælde af hepatitis C fra 28 EU/EØS-medlemsstater, en rå rate på 8,8 tilfælde pr. 100 000 indbyggere;(7)

R.  der henviser til at det samlede antal diagnosticerede og rapporterede tilfælde i alle EU/EØS-medlemsstater mellem 2006 og 2014 steg med 28,7 %, og at størstedelen af denne stigning er observeret siden 2010;(8)

S.  der henviser til, at fortolkningen af hepatitis C-data på tværs af landene er hæmmet af forskelle i overvågningssystemer, testpraksis og -programmer og vanskeligheder med at definere sagerne som akutte eller kroniske(9);

En omfattende og integreret ramme for EU's politik

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en omfattende ramme for EU's politik for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og viral hepatitis under hensyntagen til de forskellige situationer og konkrete udfordringer i de EU-medlemsstater og nabolande, hvor problemet med hiv og multiresistent tuberkulose er størst;

2.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre et passende udgiftsniveau og passende mobilisering af ressourcer, hvilket er nødvendigt for at opfylde mål 3 for bæredygtig udvikling;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke arbejdet med lokalsamfund og sårbare personer gennem tværsektorielt samarbejde, ved at sikre deltagelse af ngo'er og levering af tjenester til de berørte befolkningsgrupper;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at spille en vigtig politisk rolle i dialogen med nabolandene i Østeuropa og Centralasien for at sikre, at der foreligger planer for en holdbar overgang til national finansiering, således at programmer for hiv, viral hepatitis og tuberkulose er effektive, opretholdes og øges efter tilbagetrækningen af de internationale donorers støtte; opfordrer Kommissionen og Rådet til fortsat at arbejde tæt sammen med disse lande med henblik på at sikre, at de påtager sig ansvar for og ejerskabet over indsatsen mod hiv, viral hepatitis og tuberkulose;

5.  opfordrer Kommissionen til at drøfte muligheden for at ajourføre Dublin-erklæringen med medlemsstaterne og de fremtidige rådsformandskaber med henblik på at bringe hiv, viral hepatitis og tuberkulose på lige fod;

Hiv/aids

6.  understreger, at hiv er den overførbare sygdom, der indebærer den største sociale stigmatisering, hvilket kan have en alvorlig indvirkning på livskvaliteten for de berørte; understreger, at der i 2015 blev indberettet næsten 30 000 nye tilfælde af hiv-infektioner af de 31 EU/EØS-lande, og at der ikke er nogen tegn på et generelt fald;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme adgangen til innovativ behandling, også for de mest sårbare grupper, og til at samarbejde om bekæmpelse af den sociale stigmatisering, der er forbundet med hiv-infektion;

8.  understreger, at samleje stadig er den vigtigste indberettede transmissionsform i EU/EØS, efterfulgt af stiknarkomani; fremhæver kvinders og børns sårbarhed over for infektioner;

9.  opfordrer Kommissionen og Rådet til ikke kun at øge investeringerne i forskning for at opnå effektive behandlinger og udvikle nye redskaber samt innovative og patientcentrerede tilgange til bekæmpelse af disse sygdomme, men også til at sikre tilgængelighed og prisoverkommelighed af disse redskaber og til at gøre en mere effektiv indsats over for co-infektion, navnlig med tuberkulose og viral hepatitis B og C og de dermed forbundne komplikationer;

10.  understreger, at forebyggelse fortsat er det vigtigste redskab til at bekæmpe hiv/aids, men at to ud af tre EU/EØS-lande rapporterer, at de midler, der er til rådighed til forebyggelse, er utilstrækkelige til at reducere antallet af nye hiv-infektioner;

11.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at fortsætte med at støtte forebyggelsen af hiv/aids og sammenkoblingen til pleje gennem fælles tiltag og projekter under EU's sundhedsprogram og til at fremme dokumenterede folkesundhedsmæssige foranstaltninger til forebyggelse af hiv, herunder: omfattende skadesreducerende tilbud for stofmisbrugere, behandling som forebyggelse, anvendelse af kondom, profylakse før eksponering og effektiv seksualundervisning;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på hiv-testningstjenester for at nå centrale befolkningsgrupper i områder, hvor forekomsten af hiv er højest, på linje med WHO's anbefalinger;

13.  opfordrer medlemsstaterne til effektivt at bekæmpe seksuelt overførte infektioner, der øger risikoen for hiv-smitte;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at stille gratis hiv-test til rådighed, især for sårbare grupper, til at sikre tidlig påvisning og til at forbedre rapporteringen af antallet af infektioner, hvilket er vigtigt for en tilstrækkelig information og for advarsler om sygdommen;

Tuberkulose

15.  understreger, at forekomsten af tuberkulose i Den Europæiske Union er blandt de laveste i verden; understreger imidlertid, at ca. 95 % af tuberkulosedødsfaldene sker i lav- og mellemindkomstlande; understreger endvidere, at WHO's europæiske region og navnlig de østeuropæiske og centralasiatiske lande er hårdt ramt af multiresistent tuberkulose (MDR-TB), som tegner sig for omkring en fjerdedel af det globale MDR-TB-problem; understreger, at 15 ud af de 27 lande med det højeste antal tilfælde af multiresistent tuberkulose, som er udpeget af WHO, ligger i den europæiske region;

16.  påpeger, at tuberkulose er den hyppigste dødsårsag for mennesker, der lever med hiv, og at ca. hvert tredje dødsfald blandt mennesker med hiv skyldes tuberkulose(10); understreger, at antallet af mennesker, der bliver syge af tuberkulose er steget for tredje år i træk i 2014, fra 9 millioner i 2013 til 9,6 millioner i 2014; understreger, at kun hvert fjerde tilfælde af multiresistent tuberkulose diagnosticeres, og fremhæver de store mangler inden for påvisning og diagnosticering;

17.  påpeger, at antimikrobiel resistens er en alvorlig voksende udfordring for lægevidenskaben i behandlingen af infektioner og sygdomme, herunder tuberkulose;

18.  minder om, at afbrydelse af behandlingen bidrager til udviklingen af resistens over for lægemidler, til overførsel af tuberkulose og til dårlige resultater for de enkelte patienter;

19.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne for at forbedre indsatsen for forebyggelse, påvisning og behandling af tuberkulose må udvikle tuberkuloseprogrammer og finansiel støtte til at styrke samarbejde med lokalsamfund og sårbare mennesker gennem tværsektorielt samarbejde, som bør omfatte deltagelse af ikkestatslige organisationer, især i udviklingslandene; fremhæver endvidere, at finansiel inddragelse af alle aktører i at give støtte til behandling af tuberkulose er afgørende for kontinuiteten af tuberkulosebehandlingen, eftersom behandlinger kan være uoverkommelige på grund af høje omkostninger;

20.  fremhæver betydningen af kampen mod den voksende antimikrobielle resistenskrise, herunder finansiering af forskning og udvikling af nye vacciner samt innovative og patientcentrerede tilgange, diagnosticering og behandling af tuberkulose;

21.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at spille en vigtig politisk rolle i at sikre, at sammenhængen mellem antimikrobiel resistens og multiresistens tuberkulose afspejles i resultatet af G20-topmødet i juli 2017 i Tyskland samt i EU's nye handlingsplan om antimikrobiel resistens, der er på vej til at blive offentliggjort i 2017;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at oprette grænseoverskridende foranstaltninger til at hindre spredningen af tuberkulose gennem bilaterale aftaler mellem lande og gennem fælles tiltag;

23.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at styrke og formalisere det regionale samarbejde om tuberkulose og multiresistent tuberkulose på højeste politiske plan på tværs af de forskellige sektorer og opbygge partnerskaber med de kommende EU-formandskaber om at videreføre dette arbejde;

Hepatitis C

24.  understreger, at den vigtigste eksponeringsvej for viral hepatitis i Den Europæiske Union er via stiknarkomani som følge af delte kontaminerede nåle og anvendelsen af usterilt sprøjteudstyr; understreger, at hyppigheden af hepatitisinfektion blandt sundhedspersonale som følge af stik fra kanyler stadig ligger over gennemsnittet; understreger, at skadesbegrænsning, herunder, opiatsubstitutionsprogrammer og nåle- og sprøjteprogrammer, er en afgørende forebyggelsesstrategi over for viral hepatitis, som også bør omfatte foranstaltninger med henblik på at bekæmpe stigmatisering og diskrimination; understreger, at anti-HCV- og HBsAg-test ofte ikke er omfattet af de helbredsundersøgelser, der godtgøres; fremhæver, at virusset i sjældnere tilfælde kan overføres seksuelt eller via sundheds- og plejefaciliteter på grund af utilstrækkelig infektionsbekæmpelse eller perinatalt fra en inficeret moder til barnet;

25.  understreger, at mere end 90 % af patienterne ikke udviser symptomer på smitte med sygdommen, og at den som regel bliver opdaget ved en tilfældighed under en analyse eller først når symptomerne begynder at vise sig, hvilket er årsagen til, at den forårsager kronisk hepatitis i 55 % til 85 % af tilfældene; der henviser til, at personer med kronisk hepatitis har en risiko på 15-30 % for i løbet af 20 år at udvikle levercirrose – hovedårsagen til hepatocellulær carcinom;

26.  fremhæver, at patienterne i 75 % af tilfældene med hepatocellulær carcinom tester positivt for hepatitis C-virus (HCV);

27.  understreger, at der i medlemsstaterne ikke findes nogen fælles protokol for påvisning af hepatitis C, og at oplysningerne om antallet af berørte personer kan være undervurderet;

28.  understreger, at WHO i april 2016 ajourførte sine retningslinjer for påvisning, pleje og behandling af personer med kronisk hepatitis C-infektion, og at disse retningslinjer supplerer WHO's eksisterende retningslinjer om forebyggelse af overførsel af blodbårne virus, herunder HCV; fremhæver, at disse retningslinjer indeholder vigtige anbefalinger på disse områder og uddyber betragtninger om anvendelsen af dem;

29.  understreger, at HCV-infektion kan kureres, navnlig hvis den konstateres og behandles med en passende kombination af antivirale lægemidler; påpeger især, at antiviral behandling nu kan helbrede over 90 % af alle personer med HCV-infektion; understreger, at viral HBV kan forebygges ved vaccination og kan kontrolleres, men at mindre end 50 % af de personer, der har kronisk viral hepatitis først diagnosticeres årtier efter at være blevet smittet;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bæredygtig finansiering af nationale planer for eliminering af viral hepatitis og gøre brug af EU's strukturfonde og andre disponible EU-midler;

31.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at indføre harmoniserede infektionsovervågningsprogrammer for hele EU, der kan afsløre udbrud af viral hepatitis, tuberkulose og hiv i tide, vurdere udviklingen i forekomsten, fremkomme med skøn over sygdomsbyrden og effektivt følge diagnose-, behandlings- og omsorgskaskaden i "realtid", herunder for specifikke sårbare grupper;

32.  opfordrer Europa-Kommissionen til at føre drøftelser med medlemsstaterne om, hvordan man bedst udstyrer det primære sundhedspersonale (såsom inddragelse af anti-HCV- og HBsAg-test i sundhedsundersøgelser, anamnese, opfølgningsprøver og henvisninger) med henblik på at øge diagnosticeringsraten og sikre behandling i overensstemmelse med retningslinjerne;

33.  beklager, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen vaccine mod hepatitis C, og at primær samt sekundær forebyggelse derfor er afgørende; understreger dog, at de specielle kendetegn ved hepatitis C-infektion og den manglende protokol for påvisning i mange tilfælde gør det vanskeligt at kontrollere infektionen;

34.  opfordrer Kommissionen til under ledelse af ECDC at iværksætte en tværfaglig plan i samarbejde med medlemsstaterne, som vil standardisere påvisnings-, testnings- og behandlingsprotokoller, og som vil udrydde hepatitis C i EU senest i 2030;

o
o   o

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Verdenssundhedsorganisationen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.
(2) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 247.
(3) http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0007/283804/65wd17e_Rev1_TBActionPlan_150588_withCover.pdf
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0061.
(5) https://thinkprogress.org/massive-hiv-treatment-study-found-zero-transmissions-between-mixed-status-couples-73d4a497f77b
(6) http://www.euro.who.int/en/health-topics/communicable-diseases/hepatitis/data-and-statistics
(7) Årlig epidemiologiske rapport fra ECDC:http://ecdc.europa.eu/en/healthtopics/hepatitis_C/Documents/aer2016/AER-hepatitis-C.pdf
(8) Ibid.
(9) Ibid.
(10) WHO's tuberkuloseårsrapport 2015.


Budget 2018 – Mandat for trepartsmødet
PDF 385kWORD 60k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget (2017/2043(BUD))
P8_TA(2017)0302A8-0249/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 30. maj 2017 (COM(2017)0400),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, Sektion III - Kommissionen(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2017 om budgetretningslinjerne for 2018 (06522/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0249/2017),

Budgetforslag 2018: Resultater inden for vækst, beskæftigelse og sikkerhed

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. marts 2017 bekræftede, at bæredygtig vækst, anstændig, kvalitetspræget og stabil beskæftigelse, socioøkonomisk samhørighed, sikkerhed, migration og klimaforandringer er de centrale emner og vigtigste prioriteringer i EU-budgettet for 2018;

2.  mener, at Kommissionens forslag overordnet set er et godt udgangspunkt for dette års forhandlinger, i betragtning af at EU-budgettet for 2018 skal sætte EU i stand til fortsat at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse og samtidig sikre EU-borgernes sikkerhed og løse problemerne i forbindelse med migration; beklager, at Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til Parlamentets opfordring til at gøre en indsats mod klimaforandringer;

3.  glæder sig over Kommissionens beslutning om i budgetforslaget at medtage resultaterne af midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 allerede inden dens formelle vedtagelse af Rådet og derved sende et stærkt signal om vigtigheden af denne FFR-revision og behovet for øget fleksibilitet i EU-budgettet, som kan sætte Unionen i stand til at reagere effektivt på nye nødsituationer og finansiere sine politiske prioriteter;

4.  gentager sin faste overbevisning om, at fremme af investeringer i forskning, innovation, infrastruktur, uddannelse og SMV'er er nøglen til at opnå bæredygtig vækst og skabe stabile og kvalitetsprægede arbejdspladser i EU; glæder sig i denne henseende over den foreslåede styrkelse af Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Erasmus+, da disse programmer vil bidrage direkte til at nå disse mål; mener imidlertid, at det vil være nødvendigt med yderligere forhøjelser, navnlig i betragtning af de nedskæringer, der er foretaget i finansieringen af disse politikker til fordel for EFSI-finansieringen;

5.  minder om den afgørende rolle, som SMV'er spiller i forbindelse med jobskabelse og reduktion af investeringsunderskuddet, og understreger, at tilstrækkelig finansiering heraf skal være en af hovedprioriteterne i EU's budget; beklager i denne forbindelse, at den foreslåede bevilling til Cosme er 2,9 % lavere i forhold til 2017-budgettet, og udtrykker sin hensigt om at styrke dette program i budgettet for 2018; påpeger nødvendigheden af at støtte SMV'erne og opfordrer til fuld gennemførelse af programmets finansielle forpligtelser i de resterende år af den nuværende FFR; glæder sig over Kommissionens forsøg på at strømline finansieringen af SMV'er inden for rammerne af Horisont 2020;

6.  udtrykker tilfredshed med den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller med hensyn til at slå bro over investeringskløften i hele EU og mellem EU's områder og bidrage til at gennemføre strategiske investeringer, der giver stor merværdi for økonomien, miljøet og samfundet; støtter derfor en forlængelse heraf indtil 2020; fremhæver den hurtige frigivelse af midler i EFSI's SMV-vindue og glæder sig over dets tilsigtede opskalering; beklager imidlertid manglen på en holistisk tilgang til finansiering af SMV'er, hvilket ville give et klart overblik over de samlede midler, der er til rådighed; understreger sit standpunkt i de igangværende lovgivningsmæssige forhandlinger om, at de eksisterende EU-programmer ikke bør udsættes for yderligere nedskæringer for at finansiere denne forlængelse; mener, at EFSI, hvis garantifond overvejende finansieres over EU-budgettet, ikke bør støtte enheder, der er etableret eller registreret i jurisdiktioner, som er opført under EU's relevante politik vedrørende ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, eller som ikke reelt er i overensstemmelse med europæiske og internationale skattemæssige standarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger;

7.  noterer sig med tilfredshed EU's initiativer inden for forsvarsforskning og teknologisk udvikling og erhvervelse, hvilket vil bidrage til at skabe stordriftsfordele i sektoren og større koordinering mellem medlemsstaterne, og, hvis de gennemføres korrekt, vil føre til mere rationelle forsvarsudgifter og muliggøre besparelser på nationalt plan; understreger også behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri; minder om sit tidligere standpunkt, nemlig at nye initiativer på dette område bør finansieres af ekstra midler og ikke gå ud over eksisterende programmer, herunder CEF;

8.  noterer sig, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets anmodning om, at den fremlægger en vurdering af og relevante forslag til et "Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen"; understreger, at sådanne forslag har potentiale til at styrke den europæiske bevidsthed og identitet; understreger dog, at eventuelle nye projekter skal finansieres med nye finansielle ressourcer, og uden at påvirke de eksisterende programmer, og bør være så socialt inklusive som muligt; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at fremsætte relevante forslag i dette øjemed;

9.  glæder sig over, at budgetforslaget for 2018 omfatter en ekstra bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og dermed imødekommer Parlamentets tidligere opfordringer til, at dette program videreføres; bemærker samtidig forslaget vedrørende forslag til ændringsbudget 3/2017, der integrerer tilvejebringelsen af 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som aftalt mellem Parlamentet og Rådet i budgetforliget for 2017; er overbevist om, at de foreslåede beløb til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet tydeligvis er utilstrækkelige til at nå dets mål, og mener, at for effektivt at kunne bekæmpe ungdomsarbejdsløshed skal ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsat yde bidrag til Unionens prioriterede mål for vækst og beskæftigelse; fastholder, at det er nødvendigt at finde en effektiv løsning på ungdomsarbejdsløsheden i hele Unionen, og understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan forbedres yderligere og gøres mere effektivt, navnlig ved at sikre, at det bidrager med reel europæisk merværdi til ungdomsbeskæftigelsespolitikker i medlemsstaterne og ikke erstatter finansieringen af tidligere nationale politikker;

10.  minder om, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle for udvikling og vækst i EU; understreger, at det i 2018 forventes, at programmerne under samhørighedspolitikken indhenter efterslæbet og når op på fuld omdrejningshastighed; understreger Parlamentets forpligtelse til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som er en af EU's centrale politikker; er imidlertid meget optaget af de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndigheden færdiggøres, og at gennemførelsen fremskyndes; erkender, at de lange forhandlinger om retsgrundlaget har betydet, at de EU-institutioner, der deltager i dem, har deres del af ansvaret for den lave gennemførelsesgrad; bemærker, at nogle medlemsstater mener, at samhørighedsfondene kunne være et redskab til at sikre solidaritet i Unionens politikker;

11.  er navnlig bekymret for, at der igen skal opstå en pukkel af ubetalte regninger hen imod slutningen af indeværende FFR-periode, og minder om den uhørte sum af 24,7 mia. EUR, man nåede op på ved udgangen af 2014; glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR for første gang inkluderede et overslag over forventede betalinger frem mod 2020, men understreger, at dette skal ajourføres behørigt hvert år med henblik på at gøre det muligt for budgetmyndigheden at træffe de nødvendige foranstaltninger i tide; advarer om de skadelige virkninger, som en ny betalingskrise ville have, navnlig på modtagere af støtte fra EU-budgettet; er overbevist om, at EU's troværdighed også er knyttet til dets evne til at sikre et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i EU-budgettet, som sætter det i stand til at leve op til sine forpligtelser; understreger de skadelige virkninger, som forsinkede betalinger har på den private sektor og især SMV'er i EU, der har kontrakter med offentlige organer;

12.  fremhæver betydningen af EU's vilje til at opfylde de mål, der blev opstillet ved COP21, navnlig i lyset af den amerikanske regerings beslutning for nylig om at trække sig ud af aftalen; understreger i denne forbindelse, at der er alvorlig risiko for ikke at nå målet om at afsætte mindst 20 % af EU's udgifter i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til klimarelaterede foranstaltninger, medmindre der gøres flere bestræbelser; bemærker med bekymring den beskedne stigning på 0,1 % for biodiversitet; understreger betydningen af at indarbejde biodiversitetsbeskyttelse i hele EU's budget og gentager sin tidligere opfordring til en identificeringsmetode, der tager hensyn til alle biodiversitetsrelaterede udgifter og effektiviteten heraf; understreger desuden, at EU-finansierede projekter bør sigte mod ikke at have en negativ indvirkning på afbødning af klimaforandringerne eller på overgangen til en cirkulær, kulstoffattig økonomi;

13.  understreger, at den hidtil usete mobilisering af særlige instrumenter har vist, at EU-budgettet ikke i udgangspunktet var udformet til at kunne håndtere spørgsmål som den nuværende migrations- og flygtningekrise; mener, at det er for tidligt at gå over til en post-krise-tilgang; er derfor imod de foreslåede nedskæringer under udgiftsområde 3 i forhold til 2017-budgettet, som ikke synes at være i tråd med EU's løfte om at håndtere migrations- og flygtningekrisen effektivt; understreger imidlertid, at en reaktion på en akut og hidtil uset situation bør efterfølges af en mere systemisk og proaktiv tilgang, der bør suppleres af en effektiv anvendelse af EU's budget; gentager, at borgernes sikkerhed og tryghed er en af EU's prioriteter;

14.  gentager, at håndtering af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen er den langsigtede holdbare løsning, sammen med stabiliseringen af EU's naboskabsområder, og at investeringer i migranternes og flygtningenes oprindelseslande er afgørende for at nå dette mål; glæder sig i denne forbindelse over den eksterne investeringsplan (EIP) og aftalen mellem institutionerne om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og opfordrer til fondens hurtige gennemførelse; bemærker derfor til sin overraskelse nedskæringerne under udgiftsområde 4, som ikke kan begrundes fuldt ud inden for rammerne af tidligere budgetforhøjelser eller lav gennemførelsesrate; gentager, at håndtering af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen omfatter, men ikke er begrænset til, at løse spørgsmål såsom fattigdom, arbejdsløshed, uddannelse og økonomiske muligheder samt ustabilitet, konflikter og klimaforandringer;

15.  glæder sig over den forhøjelse, der foreslås til den østlige komponent af det europæiske naboskabsinstrument, som modsvarer Parlamentets tidligere opfordringer; er overbevist om, at EU's støtte, især til de lande, som har underskrevet associeringsaftaler, er af afgørende betydning for at fremme økonomisk integration og konvergens med EU og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og menneskerettighederne i vores østlige nabolande; understreger, at denne støtte kun bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner;

16.  understreger betydningen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), der blev oprettet for at imødegå større naturkatastrofer og udtrykke europæisk solidaritet med katastroferamte regioner i Europa, og noterer sig den foreslåede forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne til EUSF; opfordrer Kommissionen til straks at vurdere, om det vil være nødvendigt med en yderligere stigning, i betragtning af især jordskælvene i Italien og brandene i Spanien og Portugal (med tragiske tab af menneskeliv), der har haft en dramatisk og væsentlig indvirkning på menneskelivet i særligt dårligt stillede regioner; opfordrer til, at reglerne for mobilisering af denne fond tilpasses med henblik på at tillade en mere fleksibel og rettidig mobilisering, der dækker et bredere udvalg af katastrofer med betydelige konsekvenser og reducerer tiden mellem katastrofen og midlernes tilgængelighed;

17.  bemærker, at budgetforslaget for 2018 efterlader meget begrænsede eller slet ingen margener under FFR-lofterne for udgiftsområderne 1, 3 og 4; mener, at dette er en logisk konsekvens af de betydelige nye initiativer, der er taget siden 2014 (EFSI, migrationsrelaterede forslag og på det seneste forsvarsforskning og det europæiske solidaritetskorps), som er blevet presset ind under de FFR-lofter, der blev aftalt i 2013; minder om, at FFR'en, navnlig efter midtvejsrevisionen heraf, tilsikrer fleksibilitetsbestemmelser, der – om end de er begrænsede – bør anvendes fuldt ud for at opretholde ambitionsniveauet i succesfulde programmer og tackle de nye og uforudsete udfordringer; tilkendegiver Parlamentets intention om at anvende sådanne fleksibilitetsbestemmelser i endnu højere grad som led i ændringsprocessen; opfordrer atter til, at der indføres nye, egentlige egne indtægter i EU-budgettet;

18.  bemærker i denne forbindelse de mange henvisninger i budgetforslaget til nødvendigheden af en ændringsskrivelse, som til en vis grad kan foregribe Parlamentets holdning i budgetproceduren; beklager, at Kommissionen har meddelt, at der muligvis vil blive foreslået nye initiativer på sikkerheds- og migrationsområdet og en mulig forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet som led i en kommende ændringsskrivelse, i stedet for at medtage disse i budgetforslaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at redegøre nærmere for disse kommende forslag i rette tid, således at budgetmyndigheden kan gennemgå dem ordentligt; understreger, at disse potentielle initiativer ikke bør tilsidesætte, endsige erstatte, anmodninger og ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat i forbindelse med denne budgetprocedure;

19.  gentager sin støtte til gennemførelsen af Kommissionens strategi "Et resultatorienteret EU-budget" og opfordrer til en løbende forbedring af kvaliteten og præsentationen af resultaterne med henblik på at levere præcise, klare og forståelige oplysninger om EU-programmernes resultater;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

20.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2018 svarer til en stigning i forpligtelserne under underudgiftsområde 1a på +2,5 % til 21 841,3 mio. EUR i forhold til 2017; glæder sig over, at Horisont 2020, CEF og Erasmus+ tegner sig for en betydelig del af denne stigning, idet deres forpligtelselsesbevillinger stiger med hhv. 7,3 %, 8,7 % og 9,5 %, men bemærker stadig, at dette ligger lidt under deres finansielle programmering; fremhæver især den meget lave succesrate for ansøgninger under Horisont 2020;

21.  er imidlertid overrasket over, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne for Cosme er reduceret med hhv. 2,9 % og 31,3 %, selv om støtte til SMV'er er udpeget som en af EU's topprioriteter;

22.  gentager i forbindelse med forlængelsen af EFSI, at Parlamentet modsætter sig alle yderligere nedskæringer af CEF, og er af den opfattelse, at de ekstra 1,1 mia. EUR, der bevilges til EU-garantien, udelukkende bør tages fra uudnyttede margener (et beløb på 650 mio. EUR) og forventet positiv nettoindtægt (et beløb på 450 mio. EUR); minder om, at rammebeløbet for CEF (IKT-delen) også indbefatter det nye Wifi4EU-initiativ; minder om, at CEF's budget er underlagt systematisk overtegning på grund af utilstrækkelige bevillinger, navnlig med hensyn til infrastrukturdelen;

23.  tager Kommissionens forslag om at oprette et europæisk solidaritetskorps til efterretning; bemærker dog med bekymring, at det lovgivningsmæssige forslag, som blev vedtaget den 30. maj 2017, trods Parlamentets advarsler forudsætter, at tre fjerdedele af budgettet til det europæiske solidaritetskorps skal finansieres via omplacering af midler fra eksisterende programmer, og primært fra Erasmus+ (197,7 mio. EUR); er bekymret over risikoen for, hvad denne situation vil medføre for de EU-programmer, og udtrykker sin hensigt om at styrke Erasmus+ i budgettet for 2018; gentager, at alle nye politiske forpligtelser bør finansieres med nye bevillinger og ikke omfordelinger fra eksisterende programmer;

24.  glæder sig over den foreslåede udvidelse af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og Kommissionens forelæggelse af et lovgivningsmæssigt forslag om et program for udvikling af forsvarsindustrien;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

25.  bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger for underudgiftsområde 1b beløber sig til 55 407,9 mio. EUR, svarende til en stigning på 2,4 % i forhold til 2017-budgettet – når forslaget til ændringsbudget 3 er medtaget;

26.  bemærker, at det foreslåede beløb på 46 763,5 mio. EUR i betalingsbevillinger er 25,7 % højere end i 2017, hvilket stort set afspejler faldet i 2017 som følge af forsinkelsen med reelt at få igangsat de nye operationelle programmer; minder om, at upræcise prognoser fra medlemsstaterne har medført en betydelig underudnyttelse af betalingsbevillingerne under underudgiftsområde 1b i 2016 med over 11 mia. EUR, og bemærker, at de foreslåede niveauer for 2018 allerede er blevet nedjusteret med 1,6 mia. siden de sidste prognoser;

27.  understreger nødvendigheden af, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne kommer op på fuld hastighed, og er af den faste overbevisning, at enhver "unormal" ophobning af ubetalte regninger skal undgås fremover; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere at få løst alle udestående spørgsmål vedrørende den forsinkede udpegelse af nationale forvaltnings- og attesteringsmyndigheder samt andre flaskehalse for indsendelsen af betalingsanmodninger; håber virkelig, at både de nationale myndigheder og Kommissionen har forbedret deres overslag over betalingsbehovene i 2018-budgettet, og at det foreslåede niveau af betalingsbevillinger udnyttes fuldt ud; erkender, at de langvarige forhandlinger mellem EU-institutionerne om retsgrundlaget er blandt de mange årsager til den nuværende lave gennemførelsesgrad;

28.  glæder sig over Kommissionens forslag om at finansiere videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og bemærker den foreslåede anvendelse af 233,3 mio. EUR fra den samlede margen for forpligtelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge anvisningerne i den seneste rapport fra Den Europæiske Revisionsret; minder om, at enhver forhøjelse af den øremærkede bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør matches af tilsvarende beløb fra Den Europæiske Socialfond (ESF); tilkendegiver sin intention om at undersøge alle muligheder for at styrke dette program yderligere i 2018-budgettet;

29.  fremhæver, hvor vigtig Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og anmoder om, at der på 2018-budgettet afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gøre det muligt at opfylde målgruppernes behov og fondens mål i tilstrækkelig grad;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

30.  noterer sig de foreslåede 59 553,5 mio. EUR i forpligtelser (+1,7 % i forhold til 2017) og 56 359,8 mio. EUR i betalinger (+2,6 %) til udgiftsområde 2, hvilket efterlader en margen på 713,5 mio. under loftet for forpligtelsesbevillinger; bemærker, at de forhøjede bevillinger til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for 2018 (+2,1 %) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2018;

31.  bemærker, at Kommissionen har efterladt en margen på 713,5 mio. EUR under lofterne for udgiftsområde 2; påpeger, at man på grund af landbrugsmarkedernes øgede volatilitet, ligesom det tidligere var tilfældet med krisen i mejerisektoren, kan forudse, at det kan blive nødvendigt at gøre brug af denne margen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den margen, der efterlades under lofterne, er tilstrækkelig til at imødegå eventuelle kriser, der måtte opstå;

32.  fremhæver forlængelsen af ekstraordinære støtteforanstaltninger for visse frugter, for hvilke markedssituationen fortsat er vanskelig; beklager imidlertid, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke foreslår støtteforanstaltninger i husdyrsektoren, og navnlig inden for mejerisektoren, vedrørende det russiske forbud mod import fra EU, og forventer derfor et kursskifte i denne henseende; forventer derfor, at hvis margenen inden for udgiftsområde 2 anvendes, vil en del heraf blive tildelt mælkeproducenterne i de lande, der er hårdest ramt af den russiske embargo; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, som forventes i oktober 2017, og som bør være baseret på ajourførte oplysninger om EGFL-finansiering, verifikation af de reelle behov i landbrugssektoren og tage behørigt hensyn til virkningerne af den russiske embargo og andre markedsudsving;

33.  bifalder forhøjelsen af forpligtelserne for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (+2,4 %) og for LIFE+-programmet (+5,9 %) i overensstemmelse med den finansielle programmering, men beklager, at de væsentligt formindskede betalingsbevillinger synes at afsløre en stadig langsommelig start for disse to programmer i perioden 2014-2020;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

34.  bemærker de foreslåede 3 473,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til udgiftsområde 3; understreger, at der er behov for fælles, sammenhængende og holdbare løsninger på migrations- og flygtningesituationen og dermed forbundne udfordringer;

35.  glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere 800 mio. EUR, der er øremærket til at tackle sikkerhedsspørgsmål, især som følge af rækken af terrorangreb i EU;

36.  er af den opfattelse, at vigtigheden og den presserende karakter af disse problemer ikke stemmer overens med de betydelige nedskæringer af de foreslåede forpligtelsesbevillinger (-18,9 %) og betalingsbevillinger (-21,7 %) i forhold til 2017, navnlig hvad angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og programmet for retlige anliggender; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelig midler til disse fonde; insisterer på, at disse nedskæringer ikke er fuldt berettigede ud fra forsinkelserne med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og med vedtagelsen af nye lovforslag; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige budgetmidler, og at eventuelle yderligere behov hurtigt imødekommes;

37.  beklager, at der indtil nu ikke har været et effektivt system til omfordeling, og at dette har medført en ulige byrde for visse medlemsstater, navnlig Italien og Grækenland; minder om, at 361 678 flygtninge og migranter kom til EU i 2016, hvoraf 181 405 ankom til Italien og 173 447 til Grækenland, samt at Italien allerede har modtaget 85 % af de flygtninge og migranter, der indtil nu er ankommet i 2017; beklager, at Italien indtil nu kun har modtaget 147,6 mio. EUR fra AMIF – en sum, som kun repræsenterer 3 % af de samlede udgifter til forvaltning af migrationskrisen;

38.  mener endvidere, at samarbejdet mellem medlemsstaterne i sikkerhedsmæssige spørgsmål kunne forstærkes yderligere gennem øget støtte fra EU-budgettet; sætter spørgsmålstegn ved, hvordan et sådant mål vil kunne nås, samtidig med at de relevante ISF-budgetposter skæres væsentligt ned i forhold til 2017-budgettet; understreger behovet for at sikre den nødvendige finansiering til at gennemføre de foreslåede nye oplysnings- og grænsesystemer såsom det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og ind- og udrejsesystemet;

39.  mener, at 2018 bliver et centralt år for etableringen af den europæiske dagsorden for migration, idet en række af dens nøglekomponenter er under udvikling; understreger, at det er nødvendigt omhyggeligt at vurdere de budgetmæssige konsekvenser af en række lovgivningsmæssige forslag, der er fremlagt, såsom reformen af det fælles asylsystem (Dublin-systemet), det nye ind- og udrejsesystem og ETIAS system, herunder muligheden for at de vedtages sent; fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig finansiering til at matche Unionens ambitioner i denne henseende og i største hast få etableret en effektiv europæisk asyl- og migrationspolitik, i fuld respekt for folkeretten og baseret på solidaritet blandt medlemsstaterne;

40.  påpeger, at Kommissionens forslag for tredje år i træk ikke efterlader nogen margen under loftet for udgiftsområde 3, hvilket er bevis for, at det mindste FFR-udgiftsområdes størrelse ikke er tidssvarende, hvilket Parlamentet har argumenteret for som led i midtvejsrevisionsprocessen; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet med at beløb på 817 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket kun kan lade sig gøre takket være den ekstra fleksibilitet, der opnås med den reviderede FFR-forordning; fastholder, at udgiftsniveauet stadig er utilstrækkeligt, og beklager, at Kommissionen har udskudt et eventuelt yderligere forslag til en fremtidig ændringsskrivelse;

41.  erindrer om Parlamentets konsekvent stærke støtte til kultur- og medieprogrammer; bifalder de foreslåede forhøjelser af programmet "Et kreativt Europa" i forhold til 2017-budgettet, herunder til det europæiske år for kulturarv under "Multimedieaktiviteter"; insisterer desuden på tilstrækkelig finansiering til programmet "Europa for Borgerne"; opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender; gentager sin støtte til en bæredygtig flerårig finansieringsordning til Euranet+; glæder sig endelig over forhøjelserne af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet og forbrugerprogrammet i forhold til 2017-budgettet; understreger endelig vigtigheden af et stærkt sundhedsprogram og et passende budget for at fremme europæisk samarbejde inden for sundhed, herunder nye innovationer på sundhedsområdet, sundhedsmæssige uligheder, byrden i forbindelse med kroniske sygdomme, antimikrobiel resistens, grænseoverskridende sundhedsydelser og adgang til sundhedspleje;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

42.  beklager den samlede nedskæring i finansieringen til udgiftsområde 4, som beløber sig til 9,6 mia. EUR (-5,6 % i forhold til 2017-budgettet) i forpligtelsesbevillingerne; bemærker, at nedskæringerne i de vigtigste instrumenter til udgiftsområde 4 hovedsagelig er knyttet til tidligere styrkelser, som blev godkendt under 2017-budgettet, af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og den nye partnerskabsramme under den europæiske dagsorden for migration;

43.  mener, at niveauet af nedskæringer i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI), navnlig til sidstnævntes sydlige komponent, ikke er helt berettiget i betragtning af de mere langsigtede behov for migrationsrelaterede EU-foranstaltninger, som rækker ud over partnerskabsrammens migrationspagter, og dets forpligtelse til international udvikling; opfordrer i denne sammenhæng til en forøgelse af de finansielle midler, der skal afsættes til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og UNRWA; minder om vigtigheden af at sikre tilstrækkelige midler til de sydlige naboskabsområder, da stabilitet i Mellemøsten er et centralt element i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration;

44.  glæder sig ikke desto mindre over de foreslåede forhøjelser af den østlige komponent af ENI, som vil bidrage til at støtte demokratiske reformer og økonomisk integration med EU, navnlig i de lande, der har undertegnet associeringsaftaler med Unionen;

45.  bemærker den øgede støtte til politiske reformer i Tyrkiet (IPA II), navnlig i forbindelse med landets tilbageskridt med hensyn til retsstatsforhold, ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at suspendere førtiltrædelsesmidlerne, hvis tiltrædelsesforhandlingerne suspenderes, og til, såfremt dette scenario udfolder sig, at anvende disse midler til direkte at støtte civilsamfundet i Tyrkiet, og til at investere mere i mellemfolkelige udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus + for studerende, akademikere og journalister; forventer tilstrækkelige midler til de lande i Vestbalkan, som modtager førtiltrædelsesbistand, og som har presserende behov for økonomisk støtte til reformer;

46.  mener, i betragtning af den betydning, som videregående uddannelser har for overordnede reformer i partnerlandene, at de studerendes mobilitet og akademisk samarbejde mellem EU og nabolandene bør modtage kontinuerlig støtte; beklager derfor nedskæringerne i bevillingerne til teknisk og finansiel bistand i henhold til de tre eksterne instrumenter (IPA, ENI og DCI) med henblik på at fremme den internationale dimension af videregående uddannelser i forbindelse med gennemførelsen af programmet Erasmus+.

47.  noterer sig Kommissionens forslag om at efterlade en margen på 232 mio. EUR under loftet; er overbevist om, at de udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med EU's optræden udadtil, kræver en vedvarende finansiering, som overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4; minder om, at margenen til uforudsete udgifter blev anvendt i 2017-budgettet for at muliggøre finansiering ud over loftet; fastholder, at nye initiativer bør finansieres med nye bevillinger, og at alle muligheder for fleksibilitet op til de niveauer, der er aftalt i forbindelse med FFR-revision, bør udnyttes fuldt ud;

48.  opfordrer Kommissionen, som hele tiden henviser til en mulig forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, til at forelægge et reelt forslag om en forlængelse så hurtigt som muligt, hvis den agter at gøre det; minder om Parlamentets, Rådets og Kommissionens forpligtelse til at sikre, at oprettelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og trustfonde er gennemsigtig og klar og i overensstemmelse med princippet om EU-budgettets enhed for så vidt angår budgetmyndighedens beføjelser, herunder parlamentarisk kontrol; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til atter at overholde deres forpligtelser rettidigt til finansieringen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og trustfonde;

49.  støtter fuldt ud de løfter, EU afgav på Bruxelleskonferencen om Syrien, som bekræftede de tidligere løfter fra Londonkonferencen; er enig i styrkelsen af ENI og den humanitære bistand med 120 mio. EUR til hver med henblik på at indfri dette løfte;

Udgiftsområde 5 – Administration

50.  bemærker, at udgifterne under udgiftsområde 5 er steget med 3,1 % i forhold til 2017-budgettet til 9 682,4 mio. EUR (+287,9 mio. EUR); bemærker, at mere end en tredjedel af denne nominelle stigning kan forklares med behovet for ekstra bevillinger til pensioner (+108,5 mio. EUR); tager til efterretning, at de ekstra bevillinger primært skyldes et forventet stigende antal pensionister (+4,2 %); tager ligeledes til efterretning, at antallet af pensionister forventes at stige i de kommende år; noterer sig den strenge disciplin med hensyn til administrationsudgifter og den nominelle fastfrysning af alle ikke-lønrelaterede udgifter;

51.  bemærker, at den faktiske margen er 93,6 mio. EUR under loftet efter modregningen af 570 mio. EUR for anvendelsen af margenen for uforudsete udgifter under udgiftsområde 3, som blev mobiliseret i 2017; understreger, at andelen af EU-budgettet, der går til udgiftsområde 5, er vokset en smule til 6,0 % (i forpligtelsesbevillinger) på grund af pensioner;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

52.  understreger vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; agter at gå videre med indkredsningen af en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; bemærker, at margenerne under nogle udgiftsområder i det nuværende forslag er temmelig begrænsede, eller sågar ikke-eksisterende, og agter at undersøge, hvordan der kan gøres plads til eventuelle PP'er og FF'er, uden at det går ud over andre politiske prioriteter; mener, at Kommissionen i sin gennemførelse af PP'er og FF'er trinvis bør underrette Europa-Parlamentets medlemmer om deres oprindelse for at sikre fuld respekt for ånden i deres forslag;

Agenturer

53.  bemærker den samlede stigning i budgetforslaget for 2018 til decentrale agenturer med 3,1 % (uden at der er taget højde for formålsbestemte indtægter) og 146 stillinger, men fremhæver de store forskelle mellem agenturer, der allerede er "oppe i omdrejninger" (-11,2 %), og agenturer med "nye opgaver" (+10,5%); antager, at disse tal er en korrekt afspejling af, at de fleste agenturer siden 2013 har fuldført eller sågar overgået personalenedskæringen med 5 % (nogle vil fuldføre den i 2018), mens personaletilvæksten i samme periode begrænsede sig til agenturer, der beskæftiger sig med migration og sikkerhed (+183 stillinger), finansielt tilsyn (+28 stillinger) samt nogle agenturer, der er blevet pålagt nye opgaver (ERA, EASA og GSA) (+18 stillinger); gentager sin opfordring, som blev udtrykt i dechargeproceduren(5) for 2015, til at sikre ressourcer – og om nødvendigt tilvejebringe yderligere ressourcer – for at sikre, at agenturerne, og herunder det faste sekretariat for agenturernes netværk (som nu hedder Det Fælles Støttekontor), fungerer ordentligt;

54.  gentager sin overbevisning om, at de EU-agenturer, der er aktive på området for retlige og indre anliggender, skal have stillet de nødvendige aktionsudgifter og personaleniveauer til rådighed, således at det bliver muligt for dem at udføre de ekstra opgaver og tage hånd om ansvarsområder, som de har fået i de senere år; glæder sig i denne forbindelse over den personaleforøgelse, der foreslås for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som Parlamentet betragter som et minimum for at sikre, at disse agenturer kan udføre deres operationer effektivt; understreger, at det foreslåede budget og personaleniveau for Europol er tilstrækkeligt til, at det kan udføre sine pålagte opgaver, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet afgørelse om i de foregående år for at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig inden for terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet, it-kriminalitet og menneskehandel og om beskyttelse af uledsagede børn; fremhæver de mangler, der er blevet påpeget i den nuværende informationsstruktur, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå eu-LISA med passende menneskelige og økonomiske ressourcer, således at det kan udføre de ekstra opgaver og opfylde det ansvar, som det for nyligt er blevet tildelt i denne henseende; understreger den vigtige rolle, som EASO spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forvaltningen af asylansøgninger, navnlig i forbindelse med et stigende antal asylansøgere; beklager faldet i operationel finansiering (-23,6 % i forhold til 2017) og medarbejderantallet (-4 %) for Eurojust, som i øjeblikket står over for at skulle håndtere flere sager;

55.  bemærker med bekymring, at EU's agenturer inden for beskæftigelse og erhvervsuddannelse (Cedefop, ETF, EU-OSHA, Eurofound) og miljøforanstaltninger (ECDC, ECHA, EEA, EFSA, EMA), behandles som et særligt mål for personalenedskæringer (henholdsvis -5 og -12 stillinger); mener, at dette er i modstrid med Unionens overordnede politikker om at skabe anstændige og stabile arbejdspladser og bekæmpe klimaforandringer; glæder sig over forøgelsen af personale og forhøjelsen af budgettet til ACER og GSA, men understreger, at disse stigninger ikke er tilstrækkelige til, at agenturerne kan udføre deres opgaver;

56.  bemærker, at 2018 er den tredje REACH-registreringsfrist, som berører et stort antal virksomheder i Europa og det største antal SMV'er til dato, og at dette dermed vil få en betydelig indvirkning på ECHA's arbejdsbyrde; opfordrer derfor Kommissionen til at afstå fra den planlagte reduktion på seks midlertidige stillinger i 2018 og til at udsætte denne reduktion frem til 2019, således at ECHA effektivt kan gennemføre hele sit arbejdsprogram for 2018; bemærker i denne forbindelse, at ECHA allerede har gennemført en personalereduktion på 10 % for REACH siden 2012;

o
o   o

57.  minder om, at integration af ligestillingsaspektet er en retlig forpligtelse, der følger direkte af traktaterne; opfordrer til en styrkelse af kønsbudgettering inden for budgetproceduren og til at anvende budgetudgifter som et effektivt redskab til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd; anbefaler, at der udvikles en budgetplan for integration af ligestillingsaspektet i EU's institutioner i henhold til det vedtagne pilotprojekt, og at der i fremtiden indføres en særlig budgetpost til koordinering af integrationen af ligestillingsaspektet i alle EU's institutioner;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BILAG:

FÆLLES ERKLÆRING OM DATOER FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJER FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018

A.  I henhold til del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2018:

1.  Der indkaldes til trepartsmøde den 13. juli om formiddagen inden vedtagelsen af Rådets holdning.

2.  Kommissionen vil bestræbe sig på at forelægge budgetoverslaget for 2018 i slutningen af maj.

3.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 37 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

4.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg stemmer om ændringsforslag til Rådets holdning senest inden udgangen af uge 41 (midten af oktober).

5.  Der indkaldes til trepartsmøde den 18. oktober om eftermiddagen inden Europa-Parlamentets behandling.

6.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 43 (plenarmødet den 23.-26. oktober).

7.  Forligsperioden vil begynde den 31. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF skal forligsperioden slutte den 20. november 2017.

8.  Forligsudvalget vil mødes den 6. november om eftermiddagen med Europa-Parlamentet som vært og den 17. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er fastsat et trepartsmøde til den 9. november om formiddagen. Der kan indkaldes til yderligere trepartsmøder i løbet af forligsperioden på 21 dage, herunder eventuelt den 13. eller 14. november (Strasbourg).

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0085.
(5) Se Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2015: præstation, økonomisk forvaltning og kontrol (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0155.


En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser
PDF 231kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser (2016/2240(INI))
P8_TA(2017)0303A8-0220/2017

Europa-Parlamentet,

‒  der henviser til artikel 167, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

‒  der henviser til UNESCO's konvention af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2347 af 24. marts 2017,

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 4 og 17 for bæredygtig udvikling,

‒  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. juni 2016 med titlen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN(2016)0029),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (COM(2007)0242),

–  der henviser til den forberedende foranstaltning om kultur i Unionens eksterne forbindelser og dens henstillinger(1),

–  der henviser til dokumentet "Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa. En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik ", som blev forelagt af NF/HR den 28. juni 2016,

‒  der henviser til Rådets resolution af 16. november 2007 om den europæiske kulturdagsorden(2),

‒  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden (COM(2010)0390),

‒  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(3),

‒  der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 2005(4),

‒  der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser(5),

‒  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(6),

‒  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om EU's rolle i FN — hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås(8),

‒  der henviser til Rådets konklusioner af 23. december 2014 om en arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018)(9),

‒  der henviser til UNESCO's konvention af 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven,

‒  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(10),

–  der henviser til resolution CM/Res(2010)53, der blev vedtaget af Europarådet om et udvidet delvis aftale om Europarådets kulturruter (EPA),

‒  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 "En sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier"(11),

‒  der henviser til Rådets konklusioner af 24. november 2015 om kultur i EU's eksterne forbindelser med fokus på kultur i udviklingssamarbejdet(12),

‒  der henviser til sin beslutning af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da’esh(13), navnlig afsnit 3, som "opfordrer NF/HR til at anvende kulturelt diplomati og interkulturel dialog som redskab til at genforene de forskellige samfund og genopbygge de ødelagte mindesmærker",

‒  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(14),

‒  der henviser til resultaterne af det 3502. møde i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport den 21.- 22. november 2016,

‒  der henviser til undersøgelsen, der blev udarbejdet på opfordring af Parlamentets Kultur og Uddannelsesudvalg, med titlen "Forskning for CULT-udvalget - Europæiske kulturinstitutter i udlandet"(15),

‒  der henviser til undersøgelsen, der blev udarbejdet på opfordring af Parlamentets Kultur og Uddannelsesudvalg, med titlen "Research for CULT Committee - European capitals of culture: success strategies and long-term effects" ("Forskning for CULT-udvalget - Europæiske kulturhovedstæder: vellykkede strategier og langsigtede virkninger")(16),

‒  der henviser til den undersøgelse fra 2015, som Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter havde anmodet om, med titlen "Analyse af opfattelsen af EU og EU's politikker i udlandet"(17),

‒  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser,

‒  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser,

‒  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (2018) (COM(2016)0543),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)0942),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til ICC's beslutning af 27. september 2016, hvor Ahmad Al Faqi Al Mahdi blev kendt skyldig i ødelæggelsen af adskillige mausoleer i Timbuktu, og hvor domstolen for første gang afsagde kendelse i overensstemmelse med Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, om, at ødelæggelse af kulturarv kan betragtes som en krigsforbrydelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0220/2017),

A.  der henviser til, at EU bliver en mere og mere fremtrædende aktør i de internationale forbindelser, og de bør være yderligere ressourcer og energi til fremme af fælles kultur, kulturarv, kunstnerisk kreativitet og innovation inden for den regionale mangfoldighed, baseret på art. 167 i TEUF;

B.  der henviser til, at EU er en vigtig faktor i international politik spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, herunder gennem fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i internationale forbindelser;

C.  der henviser til, at kultur har en egenværdi, og EU's erfaringer har vist, at kulturelle udvekslinger kan bidrage til at fremme dets eksterne mål og som et stærkt bindeled mellem mennesker af forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde, ikke mindst ved at styrke interkulturel og interreligiøs dialog og gensidig forståelse, f.eks. gennem aktiviteter af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); mener i denne forbindelse, at kultur bør blive en væsentlig del af den politiske dialog med tredjelande, og at det er nødvendigt systematisk at integrere kultur i projekter og -programmer;

D.  der henviser til, at EU for at fremme interkulturel forståelse, er den nødt til at bygge videre på de fælles kommunikationsværktøjer i form af ægte europæiske medier som f.eks. Arte, Euronews og Euranet;

E.  der henviser til, at kultur og kultur er uløseligt forbundet med respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

F.  der henviser til, at videnskabeligt samarbejde er et vigtigt element i udenrigspolitikken ved at bygge bro mellem lande, forbedring af den internationale forskning og øge synligheden af forskningsdiplomati;

G.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har en række fælles kulturelle, sproglige, historiske og religiøse rødder og ved at lade sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, er det lykkedes for dem at opnå enhed i mangfoldighed; der henviser til, at europæisk kultur og kulturarv, såvel materiel som immateriel, repræsenterer mangfoldigheden i de europæiske samfund og regioner, både deres majoritetssamfund som deres minoritetskulturer;

H.  der henviser til erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget i Paris i marts 2015, og som fremhæver behovet for at fremme en aktiv dialog mellem kulturer såvel som global solidaritet og gensidig respekt;

I.  der henviser til, at gennem EU's historie har kulturelle forbindelser været grundlæggende drivkræfter for social samhørighed og bæredygtig økonomisk og menneskelig udvikling, samtidig med at de spiller en afgørende rolle med henblik på styrkelse af civilsamfundets kapacitet og kontakt mennesker imellem og ved at forhindre radikalisering med henblik på at beskytte kulturarv, styrke demokratiseringsprocessen og konfliktforebyggelse og modstandskraft;

J.  der henviser til, at kulturelt diplomati bør fremme kulturel og sproglig mangfoldighed, herunder beskyttelse af minoritetssprog, i erkendelse af, at de er en værdi i sig selv og bidrager til Europas kulturarv;

K.  der henviser til, at menneskerettighederne også omfatter kulturelle rettigheder, og der henviser til, at kønsbalance bør der derfor lægges til den enkeltes ret til at deltage i det kulturelle liv og nyde godt af en kultur med fuld respekt for de grundlæggende menneskerettigheder for alle;

L.  der henviser til, at der blev indført restriktive foranstaltninger i december 2014 med henblik på bekæmpelse af handel med kulturgoder fra Syrien; der henviser til, at der er et klart behov for at etablere en krisemekanisme for at afsløre og forhindre ødelæggelsen af kulturarv og fjernelse af kulturgoder, herunder i konfliktramte områder eller lande, handlinger, der kan anvendes i konfliktsituationer for at intimidere eller chokere og som i nogle tilfælde være det samme som "kulturel udrensning";

M.  der henviser til, at kulturen er et offentligt gode, og at udforme en ny konsensus om udvikling skal indeholde overvejelser om tilbagebetaling af fælles offentlige goder, bl.a. gennem kultur;

N.  der henviser til, at EU og de enkelte medlemsstater tegner sig for mere end halvdelen af al udviklingsbistand i verden, hvilket er en realitet, der fortjener større anerkendelse;

O.  der henviser til, at kulturarven er en universel arv og derfor er dens beskyttelse en forudsætning for at opbygge fred og modstandskraft;

P.  der henviser til, at den fælles meddelelse med titlen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" skaber en ramme for EU's internationale kulturelle forbindelser; der imidlertid henviser til at fastlægge de tematiske og geografiske prioriteter og konkrete mål og resultater, målgrupper, fælles interesser og initiativer, finansieringsbestemmelser, forsvarlig økonomisk forvaltning et lokalt og regionalt perspektiv og udfordringer og gennemførelsesvilkår;

Q.  der henviser til, at mellemfolkelige kontakter som f.eks. ungdomsudvekslinger, venskabsbyer, partnerskaber på det erhvervsmæssige område er blevet en vigtig drivkraft for at fremme interkulturel forståelse og bør fremmes af EU i dets udenrigspolitiske forbindelser;

R.  der henviser til, at mobilitet er en væsentlig del af EU's internationale kulturelle forbindelser, der kræver oprettelsen af mekanismer til at lette visumadgangen fra og til tredjelande for kulturarbejdere, forskere, akademikere, lærere, studerende og ansatte og elevnetværk for tidligere deltagere i EU's programmer(18);

S.  der henviser til, at EU og nabolandene historisk set har påvirket hinanden med hensyn til kultur;

T.  der henviser til, at samarbejde, uddannelse, mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere og deres værker, herunder gennem europæiske og internationale netværk og kunstnerboliger, er en nøglefaktor for formidling og udveksling af både europæiske og ikke-europæiske kulturer og kunst og skal fremmes og styrkes;

U.  der henviser til, at visumpolitik for kunstnere og kulturarbejdere er nøglen til en vellykket samarbejde og en fri cirkulering af arbejder gennem europæiske og internationale netværk samt sikring af levende kunstneres programmer, der inddrager civilsamfundene i forskellige lande og regioner i verden;

V.  der henviser til, at det kan være et nyttigt udgangspunkt for at gøre status over, hvad der er blevet opnået inden for rammerne af ”EU's kulturdagsorden” med henblik på yderligere at udvikle og forbedre strategien, opstille klare og målbare mål i overensstemmelse med de enkelte landes særlige forhold, prioriteter og realistiske resultater samt lære af bedste praksis;

W.  der henviser til, at EU som en vigtig partner for FN bør arbejde tæt sammen med UNESCO til beskyttelse af verdenskulturarven;

X.  der henviser til, at koordinering mellem EU's programmer og ressourcer bør styrke den kulturelle dimension af EU's internationale forbindelser for at skabe et fælles rum for dialog og tværkulturel forståelse og tillid;

Y.  der henviser til, at EU's initiativer og tiltag bør være mere synlig i tredjelande, herunder dem, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og resultaterne heraf bør belønnes, vurderes og formidles bedre(19);

Z.  der henviser til, at antallet af produkter og tjenesteydelser fra den audiovisuelle, kulturelle og kreative sektor er stigende, og det samme gælder deres bidrag til BNP og deres internationale udbredelse;

AA.  der henviser til, at mange af de europæiske kulturruter, som er certificeret af Europarådet, omfatter lande i EU's østlige og sydlige nabolande samt kandidatlande, hvilket bidrager til at styrke forbindelserne mellem EU og dets nabolande;

AB.  der henviser til, at EU's bestræbelser på at udvikle samfundsmæssig modstandsdygtighed ved at uddybe arbejde med kultur, uddannelse og unge fremmer sameksistens og respekt;

Formål

1.  bifalder den fælles meddelelse, som giver et overblik over alle instrumenter, foranstaltninger og initiativer, programmer og projekter, der støttes af EU og dets medlemsstater, og som har kulturen som en fællesnævner; opfordrer til, at der udvikles en effektiv EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser;

2.  anerkender, at den fælles meddelelse sigter mod at fremme det kulturelle samarbejde inden for EU og dets partnerlande og fremme en verdensorden, der er baseret på fred ved at bekæmpe ekstremisme og radikalisering gennem interkulturel og interreligiøs dialog samt konfliktforebyggelse med respekt for demokrati, retsstatsprincippet, ytringsfrihed, gensidig forståelse, menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed og grundlæggende værdier; fremhæver endvidere den vigtige rolle, som kulturdiplomati, kultursamarbejde samt uddannelses- og kulturudveksling spiller for at styrke en fælles kerne af universelle værdier;

3.  anerkender den indsats, som EU-Udenrigstjenesten sammen med Kommissionen gør for at styrke den eksterne dimension af videnskabs- og forskningspolitikkerne, og opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af et ambitiøs videnskabeligt diplomati;

4.  opfordrer til, at kulturelle rettigheder fremmes som en integreret del af de grundlæggende menneskerettigheder, og til, at kulturen betragtes på grund af dens iboende værdi som en fjerde tværgående søjle af bæredygtig udvikling sammen med sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner;

5.  bifalder tilgangen i den fælles meddelelse, som identificerer tre arbejdsområder: støtte kulturen som en drivkraft for bæredygtig social og økonomisk udvikling, fremme af kultur og interkulturel dialog til fredelige forbindelser mellem samfund og styrke samarbejdet om kulturarv;

6.  opfordrer til, at kunstnerisk ytringsfrihed fremmes som en værdi og en opgave for Unionen for at pleje fri dialog og udveksling af god praksis på internationalt plan;

7.  understreger, at EU har mange og forskelligartede erfaringer i inklusiv forvaltning, at dets styrke er at være forenet i sin mangfoldighed, og at dette er, hvor EU tilfører merværdi;

8.  anerkender, at selvom nærheds- og proportionalitetsprincipperne skal overholdes på det kulturelle område - ved også at tage EU's og medlemsstaternes fælles kulturelle rødder samt resultaget af langvarige kunstneriske og kulturelle udvekslinger i betragtning - har dannelsen af en vane med at arbejde og skabe sammen opbygget respekt og forståelse for andre kulturer;

9.  understreger, at EU er et forum, hvor alle medlemsstater går sammen om at spille en større rolle på området internationale kulturelle forbindelser;

10.  foreslår, at hver enkelt medlemsstat kan iværksætte fælles tiltag med EU for at fremhæve et nyt EU-land hvert år ved hjælp af f.eks. udstillinger og samproduktioner, hvor der gives en særlig rolle til det roterende formandskab med henblik på at sikre supplerende værdi for EU og medlemsstaterne og øge synligheden af foranstaltninger og initiativer, herunder gennem EU's delegationer i udlandet, hvor specifikke menneskelige og finansielle ressourcer stilles til rådighed til dette formål;

11.  medlemsstater, navnlig mindre medlemsstater og deres kulturelle institutioner og aktører, kan opnå en merværdi til deres kulturelle resultater ved at benytte EU til at fremme og dele dem i udlandet;

12.  kulturelt diplomati kan fungere som en repræsentant for EU og dets medlemsstater;

13.  minder om, med hensyn til materiel og immateriel kulturarv, betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne og EU's institutioner, hvad angår adgang til forskning, fremme, beskyttelse og forvaltning, og bekæmpelsen af menneskehandel, plyndringer og destruktion, herunder gennem regionalt øremærkede midler og bistand og gennem grænseoverskridende politisamarbejde både i og uden for EU;

14.  understreger den rolle, som uafhængige medier spiller med hensyn til at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturelle kompetencer og behovet for at styrke disse medier om en kilde til pålidelig information, navnlig i EU's nabolande;

15.  bifalder, at den fælles meddelelse introducerer de kulturelle og kreative industrier som et vigtigt element i EU's strategi for internationale kulturelle forbindelser; henviser til, at disse industrier bidrager til Europas "bløde magt" i deres rolle som ambassadører for europæiske værdier, navnlig med hensyn til regionale kreative centre og kulturelle netværk og anbefaler, at de udpeges og tilbydes stimulering samt udvikling af færdigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke netværk af kreative og kulturelle agenter og aktører med særlig fokus på SMV'er, de europæiske kreative distrikter og kreative platforme som producenter af multiplikatoreffekter og innovation, herunder innovation på andre områder;

16.  opfordrer Kommissionen og NF/HR til at udpeger "kulturelle aktører" til at spille en afgørende rolle i gennemførelsen af den fælles meddelelse ved at præcisere, at disse blandt andre kategorier bør omfatte kunstnere, kulturarbejdere og kreative, kulturelle institutioner, private og offentlige fonde, universiteter og kulturelle og kreative virksomheder;

Styring og redskaber

17.  opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at fremlægge årlige og flerårige handlingsplaner på dette område, som bør omfatte tiltag, strategiske tematiske og geografiske prioriteter samt fælles mål, og til, at der foretages en regelmæssig gennemgang af gennemførelsen af den fælles meddelelse, og resultaterne heraf bør indberettes til Parlamentet;

18.  understreger nødvendigheden af en større sammenhæng mellem EU's politikker og tiltag, der berører tredjelande; understreger behovet for at trække på eksisterende forskningsresultater, god praksis og andre EU-finansierede initiativer og instrumenter, der vedrører beskyttelse af kulturarv, der kan gavne samarbejdet med tredjelande; opfordrer til styrkede synenergier mellem alle de involverede aktør og andre EU-finansierede initiativer, som kan være til gavn for at nå strategiens mål, sikre ressourceeffektivitet, optimering af resultaterne og styrket indvirkningerne af EU's tiltag og initiativer; anbefaler en statusopgørelse for at garantere en effektiv tilgang;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i den næste flerårige finansielle ramme at indføre en budgetpost, der er øremærket til at støtte internationale kulturelle forbindelser i eksisterende programmer og fremtidige indkaldelser, navnlig for næste generations kultur- og uddannelsesprogrammer, så disse kan udvikle deres internationale tiltag på en ordentlig måde;

20.  foreslår, at der udformes et særligt EU-program, og at ressourcerne fokuserer på international mobilitet og udvekslinger, såsom opholdsprogrammer, navnlig for unge og kreative erhvervsfolk og kunstnere;

21.  foreslår i denne forbindelse, at tidligere studerende og deltagere i Erasmus og andre programmer for mobilitet, uddannelse og frivilligt arbejde tilskyndes til at gøre brug af deres interkulturelle færdigheder og kompetencer til gavn for andre og til at blive indflydelsesrige aktører inden for udvikling af partnerskaber på området kulturelle eksterne forbindelser;

22.  opfordrer Kommissionen til at udvikle kulturturismedimensionen gennem f.eks. udarbejdelse og udveksling af tematiske programmer og bedste praksis for at lette international mobilitet og udveksling med borgere fra tredjelande samt adgang til kulturelle varer;

23.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at medtage internationale kulturelle forbindelser i internationale samarbejdsinstrumenter og -programmer på horisontal vis og i midtvejsrevisionsøvelserne for at sikre kohærens og for at gøre internationale kulturelle forbindelser til et effektivt redskab;

24.  opfordrer Kommissionen til at styrke den kulturelle dimension i internationale forbindelser ved systematisk at indarbejde den kulturelle dimension i forhandlinger og associeringsaftaler; understreger, at det er nødvendigt at fastsætte principper for samarbejde med partnere i tværnationale projekter og skabe en fleksibel ramme, der letter tværnationalt kulturelt samarbejde ved at fjerne hindringer;

25.  opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte de kulturelle forbindelser med nabolande gennem teknisk bistand, kapacitetsopbygningsprogrammer og overførsel af uddannelse, færdighedsudvikling og viden - også i medieverdenen - for at forbedre styringen og fremme nye partnerskaber på nationalt, regionalt, lokalt og grænseoverskridende plan, samtidig med at der skabes en opfølgning til regionale programmer i de sydlige og østlige nabolande, herunder de vestlige Balkanlande;

26.  understreger, at EU's eksterne kulturstøtteaktiviteter af hensyn til bæredygtighed bør være resultat af en omfattende inddragelse af lokale partnere, tilpasning af programmer til lokale forhold og behørig hensyntagen til projekters efterfinansieringsperiode, herunder overgang til national finansiering eller andre indtægtsmodeller;

27.  fremhæver vigtigheden af kultur- og menneskerettighedsinitiativer, der bør sigte mod at støtte kulturarbejdere i lande eller regioner, hvor deres rettigheder er truet; opfordrer til, at sådanne programmer finansieres i fællesskab af Den Europæiske Demokratifond og det europæiske naboskabsinstrument;

28.  understreger, at et aktivt civilsamfund i partnerlande kan bidrage væsentligt, når det gælder om at udbrede de værdier, som EU støtter, hvorfor det er helt afgørende, at EU i dyrkelsen af sine bilaterale forbindelser øger støtten til civilsamfundsorganisationer i partnerlandenes kulturelle sektor;

29.  opfordrer Kommissionen til at integrere kultur i alle eksisterende og fremtidige bilaterale og multilaterale aftaler med et passende budget og med behørig respekt for forpligtelserne i UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed med henblik på at lægge større vægt på det økonomiske potentiale i kulturarv og de kulturelle og kreative sektorer ved at fremme bæredygtig udvikling, herunder på områder som vækst og beskæftigelse og deres indvirkning på social trivsel; mener, at dette kan ske f.eks. i forbindelse med den næste forhandlingsmandat for det nye partnerskab med AVS-landene efter 2020; opfordrer til, at der udvikles indikatorer på dette område, som et middel til at bidrage til den kulturpolitiske debat;

30.  understreger betydningen af unges mobilitet og ordninger for universitetssamarbejde som særdeles værdifulde foranstaltninger til oprettelse af langsigtede akademiske og kulturelle forbindelser;

31.  opfordrer Kommissionen til at styrke den internationale dimension af Erasmus+, Et Kreativt Europa, programmet "Europa for Borgerne" og Horisont 2020; minder i denne forbindelse om den afgørende rolle, som EU-programmerne spiller på områder som kultur, uddannelse, ungdom og sport som centrale elementer til bekæmpelse af intolerance og fordomme samt til at fremme følelsen af samhørighed og respekten for kulturel mangfoldighed; opfordrer Kommissionen til at fremme deltagelse i disse programmer blandt partnerlandene tættest på EU, navnlig inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik;

32.  anerkender Kommissionens bestræbelser på at fremme betydningen af videnskab, forskning, uddannelse og kulturelt samarbejde som bløde magtredskaber i europæiske eksterne forbindelser; understreger, at videnskabelig og kulturel udveksling bidrager til kapacitetsopbygning og til at løse konflikter, navnlig i forbindelserne med nabolandene;

33.  opfordrer Kommissionen til at styrke og udvide Cosme (EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder) til dækning af strategien for internationale kulturelle forbindelser og gennem EU's tematiske programmer styrke SMV'er, der er aktive inden for den kulturelle sektor i lande uden for EU;

34.  fremhæver i forbindelse med strategiens udformning betydningen af Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt betydningen af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet;

35.  understreger, at Parlamentet bør spille en aktiv rolle med fremme af kultur i EU's optræden udadtil, herunder gennem sine informations- og forbindelseskontorer;

36.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udpege et "kontaktpunkt" i hver EU-delegation, der samarbejder med medlemsstaternes nationale kulturinstitutter, repræsentanter og lokale civilsamfund, aktører og myndigheder i en struktureret dialogisk proces, som sigter mod i fællesskab at påvise områder, der skal prioriteres, behov og samarbejdsmetoder, og til at tildele tilstrækkelige budgetter og uddannelse; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport til Parlamentet om status for gennemførelsen og de opnåede resultater hvert andet år;

37.  opfordrer til, at der afsættes passende menneskelige og økonomiske ressourcer i EU-Udenrigstjenesten til internationale kulturelle forbindelser ved at styrke EU-Udenrigstjenesten med en katalytisk lederskabsrolle inden for EU's forskellige tjenestegrene med ansvar for internationale kulturelle forbindelser;

38.  anbefaler, at internationale kulturelle forbindelser medtages i almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning med henblik på kapacitetsopbygning hos aktører på dette område såvel som for at styrke kulturel deltagelse gennem uddannelse, herunder ved at give EU-ansatte relevant uddannelse i kulturelle kompetencer;

39.  opfordrer til, at medlemsstaternes kulturinstitutters rolle formuleres klart og udvikles med henblik på EU's kulturelle indflydelse uden for dets grænser og i forbindelse med en inklusiv, fælles europæisk fortælling gennem EU's nationale kulturinstitutioner (EUNIC) og andre og slår til lyd for en inklusiv og ens fremgangsmåde over for alle interessenter, herunder over for civilsamfundet; roser i denne forbindelse det arbejde, der hidtil er blevet udført af medlemsstaternes kulturinstitutioner; opfordrer til mere samarbejde i udlandet med henblik på at optimere medlemsstaternes interesse med særligt fokus på mindre medlemsstater og medlemsstater uden et kulturinstitut i udlandet og deres kulturelle repræsentationsbehov;

40.  opfordrer til en styrkelse af det strategiske partnerskab med UNESCO i gennemførelsen af den fælles meddelelse for i kraft af UNESCO's troværdighed i Europa og globalt opsøgende arbejde at mangedoble virkningerne af fælles tiltag med alle berørte parter i og uden for EU - et styrket partnerskab, hvor der tages hensyn til, at det kan inddrages i fremtidige arbejdsgrupper eller rådgivende udvalg med henblik på at bistå med meddelelsens gennemførelse;

41.  understreger behovet for at omdefinere den vigtige rolle, som de nationale kulturinstitutter spiller i interkulturel udveksling med tanke på, at nogle af dem har en lang tradition og mange kontakter i tredjelande, som gør dem til et solidt fundament for samarbejde og kommunikation mellem de forskellige europæiske aktører; henleder endvidere opmærksomheden på deres potentiale til at fremme og lette den bilaterale forbindelser mellem lande og at bidrage til at udvikle og gennemføre en europæisk strategi for kulturelt diplomati;

42.  opfordrer Kommissionen og NF/HR til at yde yderligere støtte til udviklingen af det individuelt tilpassede studieprogram Den Europæiske Unions Besøgsprogram (EUVP) som et effektivt redskab til fremme af dialog og demokrati og som en permanent platform mellem unge og fremtidige ledere og meningsdannere fra tredjelande og vigtige samtalepartnere inden for de europæiske institutioner og organisationer i civilsamfundet;

43.  bifalder oprettelsen af en kulturdiplomatisk platform og opfordrer til, at den gøres bæredygtig og regelmæssigt vurderes med hensyn til mål, resultater og regeringsførelse; anerkender, at mange forskellige institutionelle og ikke-institutionelle aktører(20) er aktive på området internationale kulturelle forbindelser og anmoder Kommissionen om at fremme en struktureret dialog mellem alle interessenter, herunder ved hjælp af den åbne koordinationsmetode;

44.  opfordrer til, at der snarest oprettes en mekanisme, der griber ind til forebyggelse, vurdering og genopbyggelse af kulturarv i farezonen, herunder en hurtig krisemekanisme til sikring af kulturarven i konfliktlande på grundlag af erfaringerne med FN's blå hjelme for kulturs taskforceinitiativ i et tæt og struktureret samarbejde med UNESCO og med teknisk bistand fra Copernicus - Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram; bifalder i den forbindelse vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2347, hvori det hedder, at ødelæggelse af kulturarven kan udgøre en krigsforbrydelse, og opfordrer EU og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde sammen med alle partnere til at bidrage til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og processerne for genopretning og forsoning i alle konfliktramte områder;

45.  opfordrer til koordinering på EU-plan for at bekæmpe den ulovlige handel med kulturgenstande, der er blevet stjålet under væbnede konflikter og krige og få sådanne genstande tilbage, i erkendelse af, at en sådan koordinering har en afgørende rolle i bestræbelserne for at blokere for finansiering af terrorgrupper;

46.  fremhæver behovet for at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og UNESCO ved at skabe en varig platform for samarbejde og kommunikation om fælles prioriteter for effektivt at tage fat på fælles udfordringer inden for kultur og uddannelse;

47.  foreslår, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod en struktureret dialog med civilsamfundet og interessenter om EU's internationale kulturelle forbindelser på det europæiske kulturforum og de europæiske udviklingsdage;

48.  opfordrer til, at Kommissionen organiserer et særligt kollokvium/forum med kulturelle aktører om kultur og udvikling efter EU-AVS's Bruxelleserklæring af april 2009, og at det åbnes for aktører fra EU's nabolande og andre strategiske partnerlande;

49.  mener, at beslutningen om et europæisk år for kulturarv 2018 er en mulighed for at bidrage til fremme af kulturarven med en integreret tilgang som et vigtigt element i EU's internationale dimension ved at bygge videre på partnerlandenes interesse for europæisk kulturarv og ekspertise;

50.  opfordrer til en effektiv gennemførelse af de retlige instrumenter, som allerede findes, for bedre at beskytte kulturarv, ophavsret og intellektuel ejendomsret; anmoder Kommissionen om at fremlægge de planlagte lovgivningsmæssige forslag til regulering af import af kulturgoder i EU, navnlig fra konfliktområder, som et middel til at bekæmpe menneskehandel;

51.  opfordrer EU og de medlemsstater, som har undertegnet og ratificeret og dermed forpligtet sig til at gennemføre UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, til at støtte fælles tiltag for gennemførelsen heraf;

Mellemfolkelig tilgang

52.  er enig i forslaget i den fælles meddelelse om at flytte fokus fra en topstyret tilgang til en mellemfolkelig tilgang ved at understrege processerne med samskabelse og -produktion i de kulturelle og kreative industrier; mener, at kultur bør nå ud til alle borgere;

53.  erkender, at unge udgør en af de vigtigste målgrupper i EU og partnerlandene, og at kendskab til andre kulturer og sprog giver erfaringer, ofte skaber livslange tilhørsforhold, og anerkender, at udøvende kunstarter, visuel kunst, kunst, musik, teater, film og litteratur og sociale medier, digitale platforme i almindelighed, er de bedste kanaler til at nå og inddrage dem;

54.  opfordrer til valorisering af fælles projekter mellem EU og tredjelande på området for forskning og digitaliseringsudvikling af kulturarven (for også at lette adgang til viden), udviklingen af nye tjenesteydelser og produkter og fremme af en ny kulturturisme;

55.  opfordrer til, at værdien og betydningen af kulturelt indhold, som Europa er én af storproducenterne af, integreres i europæiske politikker, herunder i den digitale sektor, med henblik på at skabe globale virtuelle borgernet for at øge kulturel medvirken og udveksling;

56.  opfordrer til, at EU opretter et forbindelsesinitiativ for at hjælpe unge, der befinder sig i geografisk ufordelagtige positioner, for at muliggøre, at de kan deltage på mere aktiv vis;

57.  bifalder Kommissionens initiativer til at fremme peer-to-peer-læring for unge kulturelle iværksættere såsom Medculture-programmet og til at støtte initiativer såsom faglig uddannelse til interkulturelle forbindelser såsom ”Mere Europa”;

58.  slår til lyd for foranstaltninger til at gøre det så nemt som muligt for tredjelande at deltage yderligere i grænseoverskridende og fælles projekter som f.eks. Europarådets kulturruter samt at inddrage dem som aktører i den fremtidige strategi for EU's delegationer i tredjelande, hvilket giver dem mulighed for at drage fuld fordel af deres arbejde i tredjelande for EU's kulturelle aktiviteter som f.eks. den europæiske kulturhovedstad og LUX-prisen; minder om, at digitale værktøjer, teknologiske platforme, såsom europæiske og kulturelle netværk, kan spille en afgørende rolle i at nå et større publikum og udbrede bedste praksis;

59.  opfordrer til oprettelse af et kulturelt visumprogram i lighed med det eksisterende videnskabelige visumprogram for tredjelandsstatsborgere, kunstnere og andre fagfolk på kulturområdet med henblik på at fremme kulturelle forbindelser og fjerne hindringer for mobilitet i den kulturelle sektor;

60.  opfordrer Kommissionen til at intensivere samarbejdet med Europarådet, navnlig i programmer med fokus på fremhævelse af kultur som udtryksmiddel for demokrati, interkulturel dialog, kulturarv og den audiovisuelle verden;

61.  erkender, at der er behov for et indgående kendskab til området, de lokale aktører og civilsamfundet med henblik på at forbedre disse aktørers adgang til programmer og finansiering og sikre, at multiplikatoreffekten af deres deltagelse i EU-programmer og -initiativer udnyttes; anbefaler at høre de lokale aktører, herunder lokale myndigheder, med henblik på at udforme programmer i fællesskab; opfordrer til udvikling af innovative samarbejdstilgange, der er baseret på værktøjer og netværk, som allerede er på plads (tilskud, kaskadetilskud)(21), og at der følges op på dem, idet der tages hensyn til ligestilling mellem kønnene;

62.  erkender, at udviklingsstrategierne og -programmerne i overvejende grad fokuserer på materiel og sociokulturel forarmelse; opfordrer til at nå ud bedre ud til sårbare samfund, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, med henblik på at fremme den sociale samhørighed;

63.  opfordrer til en større synlighed og bedre formidling af EU's aktiviteter på det kulturelle område på internationalt plan, herunder ved at etablere fælles retningslinjer(22) og nå ud til målgrupper på disses lokale sprog;

64.  opfordrer til et paradigmeskift i medierne ved at fremme leveringen af europæiske kulturelle oplysninger med lanceringen af EU's kulturportal, festivaler og udarbejdelsen af den europæiske kultur, bl.a. gennem en struktureret dialog med de lokale medier og sociale medieplatforme samt i samarbejde med EBU, EURONEWS og EURANET blandt flere;

65.  opfordrer EU til fuldt ud at drage nytte af multimedieforskningens potentiale for at forstå de aktuelle udfordringer og muligheder i udviklingslandene, herunder spørgsmål vedrørende kultur og vurderingen af kulturens rolle inden for udvikling og internationalt samarbejde;

EU's globale strategi

66.  fremhæver den vigtige rolle, som kultur spiller i EU's udenrigspolitik som en ”blød magt”, som en katalysator for fredsbevarelse, stabilitet og forsoning og som en drivkraft for socioøkonomisk og menneskelig udvikling;

67.  understreger den afgørende rolle, som uddannelse og kultur spiller med hensyn til at fremme medborgerskab og interkulturelle kompetencer og til at skabe bedre sociale, menneskelige og økonomiske udsigter;

68.  roser det forhold, at EU's globale strategi understreger betydningen af interkulturel og interreligiøs dialog til forbedring af den gensidige forståelse; beklager imidlertid, at den iboende værdi af kultur og kunst som barrierer mod radikalisme, terrorisme og marginalisering ikke er angivet; anmoder derfor om, at instrumenter, som tager specifikt sigte på styrkelse af og samarbejde med den kulturelle sektor, styrkes;

69.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sit samarbejde med internationale organisationer såsom FN, UNESCO, Interpol, Verdenstoldorganisationen og Det Internationale Museumsråd for at styrke bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgoder, der muligvis finansierer kriminelle aktiviteter, herunder finansiering af terrororganisationer;

70.  opfordrer NF/HR til at give kulturelle spørgsmål en særlig rolle i gennemførelsen af køreplanen for EU's globale strategi;

71.  understreger, at EU, hvis grundlag er baseret på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, bør bygge på dets erfaringer, når det drejer sig om udenrigspolitik, hvilket bør afspejles i udviklingen af forbindelserne med tredjelande gennem kultur og kulturarv, og påpeger i denne forbindelse, at dette også vil give EU en mulighed for at fremvise og eksportere sine kulturelle værdier;

72.  opfordrer til, at målrettede kultur- og uddannelsespolitikker kan anvendes til at støtte centrale EU-målsætninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og bidrage til at styrke demokratiet, retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne; minder om, at 2018 vil være 70-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder;

73.  anerkender, at EU's kulturelle indflydelse gør det muligt for Unionen at skabe synlighed i internationale anliggender gennem kanalerne for dens mangeartede kulturelle identitet;

74.  minder om, at uddannelse og kultur er grundlæggende drivkræfter til at lette gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i 2030 med særligt fokus på byfornyelse og byer i Europa og i verden; opfordrer derfor til, at der foreslås en ny europæisk konsensus om udvikling til at fremhæve kulturens rolle og beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformer;

75.  opfordrer til at styrke internationale kulturelle forbindelser i drøftelserne om migrations- og flygtningepolitikker; opfordrer indtrængende til, at EU, hvis styrke er at være forenet i mangfoldighed, anlægger en afbalanceret tilgang, der fuldt ud respekterer kulturelle forskelle, og hvor diasporaerne spiller en afgørende rolle understreger, at kultur bør være en bro til gensidig forståelse med henblik på at leve sammen i større harmoni;

76.  anerkender, at EU også opererer i specifikke omgivelser, hvor de politiske og retlige rammer for virkeliggørelse af de kulturelle forbindelser er fjendtlige og undertrykkende; anerkender, at EU i tredjelande ofte lider under konsekvenserne af unøjagtig, delvis og subjektiv information og er mål for regulær propaganda; opfordrer til særlige foranstaltninger og passende foranstaltninger i denne henseende;

77.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge de ressourcer, der er til rådighed for adgang til uddannelse og kultur, navnlig for migranters og flygtninges børn i EU og tredjelande; anmoder om støtte til "uddannelseskorridorerne" for studerende på universiteter i EU (ligeledes i samarbejde med telematiske universiteter), altid med respekt for den sproglige og kulturelle mangfoldighed;

78.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fremme kulturelle forbindelser med EU's direkte naboer med henblik på at fremme konkrete tiltag, der sigter mod at fremme den interkulturelle dialog(23) og tackle de spørgsmål om migration, sikkerhed og radikalisering, som EU står over for;

79.  anbefaler, at EU samarbejder med alle relevante institutioner og lokale partnere om at forfølge sine målsætninger på området internationale kulturelle forbindelser, både gennem multilateralt samarbejde i internationale organisationer og gennem partnerskaber med centrale aktører på stedet;

80.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke samarbejdet med Europarådets udvidede delaftale om Kulturelle Ruter, et institutionelt redskab til styrkelse af kulturelle græsrodsforbindelser også med tredjelande, for at fremme de grundlæggende værdier som kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og bæredygtig lokal udvikling af mindre kendte kulturelle rejsemål, samtidig med at deres fælles kulturarv bevares;

81.  opfordrer EU til at arbejde tæt sammen med alle lande, der deler dets mål og værdier, og som er rede til at agere til støtte for disse; understreger, at dette er særligt vigtigt for at skabe en legitim og stabil indsats for, at EU anerkendes som en "global aktør";

o
o   o

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://ec.europa.eu/culture/library/publications/global-cultural-citizenship_en.pdf
(2) EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0441.
(4) http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/199
(5) EUT C 320 af 16.12.2008, s. 10.
(6) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0403.
(9) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0486.
(12) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 41.
(13) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 55.
(14) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32.
(15) HYPERLINK "http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/563418/IPOL_STU(2016)563418_DA.pdf"
(16) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/513985/IPOL-CULT_ET(2013)513985_EN.pdf
(17) http://ec.europa.eu/dgs/fpi/showcases/eu_perceptions_study_en.htm
(18) F.eks. er Erasmus, Horisont 2020 og Et Kreativt Europa eksempler herpå.
(19) EU's besøgsprogram, som blev oprettet i 1974 af Europa-Parlamentet og Kommissionen, er eksempelvis et individuelt studium for lovende unge ledere og opinionsdannere fra lande uden for Den Europæiske Union, dets motto er "udveksling af EU's værdier i hele verden siden 1974".
(20) Kommissionens generaldirektorater (navnlig Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur (EAC), Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO) og Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (NEAR), Forskning og Innovation (RTD) og Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (CONNECT), EU-Udenrigstjenesten, Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI), EU's delegationer, medlemsstaternes delegationer, medlemsstaternes kulturinstitutter, Europarådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, de nationale kulturinstitutioner i EU (EUNIC), Det Internationale Museumsråd (ICOM), Det Internationale Center for Forskning i Bevarelse og Restaurering af kulturgoder (ICCROM), UNESCO, internationale organisationer, organisationer i civilsamfundet, ikke-statslige organisationer, lokale kulturelle aktører, gadekunstnere samt andre platforme og netværk.
(21) Et eksempel herpå er det EU-finansierede program Medculture, som sigter på at forbedre og udvikle kulturpolitikker og kulturelle praksis i forbindelse med den kulturelle sektor. Den deltagelsesbaserede tilgang inddrager civilsamfundets aktører, ministerier og private og offentlige institutioner, der beskæftiger sig med kultur, samt andre relevante sektorer.
(22) Et forslag kunne være oprettelse af et korps af "kulturambassadører", der har forpligtet sig til og understøtter de europæiske og internationale forbindelser (på samme måde som FN’s goodwill-ambassadører). Disse kunne være kunstnere, musikere, forfattere, osv.
(23) Såsom det EU-finansierede projekt Young Arab Voice.


Henstilling til Rådet om den 72. samling i De Forenede Nationers Generalforsamling
PDF 215kWORD 65k
Europa-Parlamentets henstilling af 5. juli 2017 til Rådet om den 72. samling i De Forenede Nationers Generalforsamling (2017/2041(INI))
P8_TA(2017)0304A8-0216/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til FN's menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 21, 34 og 36,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings 71. samling,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), 1820 (2009), 1888 (2009), 1889 (2010), 1960 (2011), 2106 (2013), 2122 (2013) og 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017(1),

–  der henviser til årsberetningen for 2015 om menneskerettighederne og demokrati i verden og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret(2),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om De Forenede Nationers generalforsamlings 71. samling(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 71. samling,

–  der henviser til de reviderede EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om Den Europæiske Unions deltagelse i De Forenede Nationers arbejde, som giver EU ret til komme med indlæg på FN's Generalforsamling, forelægge mundtlige forslag og ændringsforslag, der kan sættes til afstemning efter anmodning fra en medlemsstat, samt til at gøre brug af retten til at svare,

–  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter af 19. september 2016,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/71/L.48 af 21. december 2016 om oprettelse af en "international, upartisk og uafhængig mekanisme til at bistå med efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der siden marts 2011 er begået i Den Syriske Arabiske Republik",

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh(4),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om situationen i det nordlige Irak/Mosul(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0216/2017),

A.  der henviser til, at EU's engagement i effektiv multilateralisme og god global regeringsførelse med FN i centrum er en integreret del af EU's udenrigspolitik og har rod i den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

B.  der henviser til, at en række nationalistiske og protektionistiske bevægelser rundt om i verden sætter spørgsmålstegn ved den internationale orden baseret på samarbejde, dialog, fri og fair handel og menneskerettigheder;

C.  der henviser til, at EU bør spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred og sikkerhed, menneskerettigheder, udvikling, demokrati og en international orden baseret på retsstatsprincipperne; der henviser til, at EU's medlemsstater er nødt til at gøre sig alle bestræbelser på i højere grad at samordne og sammenslutte deres aktiviteter i FN-systemets organer i overensstemmelse med det mandat, der er indeholdt i artikel 34, stk. 1, i TEU;

D.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater tilsammen er den største økonomiske bidragyder til FN-systemet og tegner sig for næsten 50 % af alle bidrag til FN, idet EU's medlemsstater bidrager med ca. 40 % af FN's ordinære budget; der henviser til, at EU's bidrag til FN bør være mere synlige;

E.  der henviser til, at EU arbejder for miljømæssig bæredygtighed, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer, ved at fremme internationale foranstaltninger og aktiviteter med henblik på at bevare og forbedre miljøets kvalitet og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne;

F.  der henviser til, at EU er en af de mest dedikerede forsvarere og fortalere for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, kulturelle værdier og mangfoldighed, demokrati og retsstatsforhold;

G.  der henviser til, at EU's sikkerhedsmæssige situation er stadig mere ustabil og omskiftelig på grund af et stort antal langvarige eller nyopståede udfordringer, herunder voldelige konflikter, terrorisme, organiseret kriminalitet, propaganda og cyberkrigsførelse, hidtil usete bølger af flygtninge og migrationspres og virkninger af klimaforandringerne, som er umulige at løse på nationalt plan og kræver regionale og globale svar og et aktivt og konstruktivt samarbejde;

H.  der henviser til, at EU og FN bør spille en vigtig rolle i gennemførelsen af 2030-udviklingsdagsordenen med henblik på at udrydde fattigdom og skabe fælles velstand, gøre noget ved uligheder og skabe en sikrere og mere retfærdig verden, bekæmpe klimaforandringer og beskytte miljøet; der henviser til, at FN's Generalforsamling har besluttet at forstærke organisationens indsats for at gennemføre den nye udviklingsdagsorden;

1.  henstiller til Rådet:

Fred og sikkerhed

Bekæmpelse af terrorisme

Ikkespredning og nedrustning

Indvandring

Menneskerettigheder, demokrati og retsstat

Udvikling

Klimaforandringer

EU og reform af FN-systemet

   a) at fortsætte med at kræve fuld respekt for suveræniteten, de internationalt anerkendte grænser og den territoriale integritet i landene i Østeuropa og Sydkaukasus, navnlig Georgien, Moldova og Ukraine, i lyset af krænkelserne af folkeretten i disse områder; at støtte og give ny kraft til de diplomatiske bestræbelser på at nå frem til en fredelig og holdbar bilæggelse af disse igangværende og langvarige konflikter, så vel som konflikten i Nagorno-Karabakh, og til respekt for menneskerettighederne, den territoriale integritet og princippet om ikkeanvendelse af magt samt for folkenes ligeret og selvbestemmelse lokalt; indtrængende at opfordre det internationale samfund til fuldt ud at implementere politikken med ikke at anerkende den ulovlige annektering af Krim; aktivt at øge presset på Rusland i dets egenskab af permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd for at finde en løsning på konflikten i Ukraine i overensstemmelse med Minskaftalerne og besættelsen af de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien; at finde frem til en geopolitisk balance, der afviser alle forhåbninger om eksklusive interessezoner
   b) at opretholde fuld støtte til FN's bestræbelser på at fremme en samlet løsning på ophør af Cyperns deling, og understreger, at en løsning på det cypriotiske problem vil have en positiv indvirkning på hele regionen og på både de græske og de tyrkiske cyprioter; opfordrer indtrængende Rådet til at anvende alle sine til rådighed stående midler til fuldt ud at støtte en vellykket afslutning af genforeningsprocessen og til at støtte FN's rolle
   c) at støtte de FN-ledede bestræbelser på at nå frem til en løsning på navnespørgsmålet for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ved hjælp af en aftale mellem Skopje og Athen
   d) indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at stille alle de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed med henblik på at hjælpe lokalbefolkningerne under væbnede konflikter og flygtningene og indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at opfylde deres finansielle forpligtelser over for FN
   e) at værne om atomaftalen mellem Iran og Sikkerhedsrådets medlemmer plus Tyskland, som er en stor succes for det internationale diplomati, og navnlig EU's diplomati, og fortsat at lægge pres på USA, for at det leverer resultater i forbindelse med den praktiske gennemførelse
   f) at anvende alle disponible instrumenter til at øge statslige og ikke-statslige aktørers foranstaltningers overensstemmelse med den humanitære folkeret; at støtte bestræbelserne under ledelse af Den Internationale Røde Kors Komité på at etablere en effektiv mekanisme til at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret
   g) at presse på for at skabe et stærkere multilateralt engagement i at finde varige, holdbare politiske og fredelige løsninger på de igangværende konflikter i Mellemøsten og Nordafrika, navnlig i Syrien, Yemen og Libyen, og for at sætte fornyet skub i de diplomatiske bestræbelser på at få løst fastlåste konflikter rundt om i verden; fortsat at støtte FN's særlige udsendinges arbejde, foranstaltninger og initiativer med henblik på at få løst disse konflikter; at opfordre til, at der fortsat ydes humanitær, finansiel og politisk bistand fra det internationale samfund med henblik på at håndtere den humanitære situation, og til, at man arbejder hen imod omgående at få standset volden; at forhindre enhver krænkelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder direkte angreb mod civil infrastruktur og civilbefolkningen, og kraftigt at fordømme disse menneskerettighedskrænkelser i Syrien; indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at stille alle de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe befolkningen i konfliktområder; at støtte FN's indsats for at finde en holdbar løsning på konflikten i Syrien og Irak og fortsat at støtte EU's rolle på det humanitære område og EU's regionale initiativ; indtrængende at opfordre det internationale samfund til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for skarpt at fordømme dem, som er ansvarlige for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, der er begået under konflikten i Syrien – enten i henhold til deres nationale retssystemer, internationale domstole eller ad hoc-domstole; at støtte FN's initiativ vedrørende en fredsplan for Yemen og hurtigst muligt at gøre noget ved den humanitære krise; at opfordre alle parter til at respektere alle yemenitiske borgeres menneskerettigheder og frihedsrettigheder og understrege vigtigheden af at forbedre sikkerheden for alle dem, der arbejder for fredsmissioner og humanitære missioner i landet; at opfordre til en tilnærmelsespolitik mellem Saudi-Arabien og Iran som et afgørende skridt for at dæmpe de regionale spændinger og som en vej hen imod konfliktløsning i Yemen og andre steder; yderligere at tilskynde til sådanne foranstaltninger for at tackle de grundlæggende årsager til terrorisme og ekstremisme, som udgør en trussel mod den internationale sikkerhed og den regionale stabilitet; at opfordre til øget støtte til den FN-støttede regering i Libyen og spille en central rolle i stabiliseringen af Libyen og opretholdelsen af dets enhed og territoriale integritet inden for rammerne af den libyske politiske aftale (LPA); at gentage, at der er presserende behov for at forene alle væbnede styrker under de legitime civile myndigheders kontrol som fastsat i den libyske politiske aftale; at forny støtten til den indsats, der gøres af FN's særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten og FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Vestsahara for at få løst disse langvarige konflikter; at opfordre til, at FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Mellemøsten implementeres
   h) at støtte de interne syriske forhandlinger, der er styret af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); at understrege, at parterne bør sigte efter en rammeaftale, der indeholder en politisk pakke, således at en forhandlet midlertidig politisk proces kan gennemføres i overensstemmelse med de klare tidsfrister og mål, der er fastsat i resolution 2254 (2015); at understrege, at der med henblik på at nå dette mål er opstået en klar dagsorden bestående af fire "kurve"; at udtrykke sin bekymring over, at de fortsatte kampe i Syrien underminerer den våbenhvile, som trådte i kraft den 30. december 2016, med betydelige negative konsekvenser for civile syreres sikkerhed, adgangen for humanitære organisationer og momentummet i den politiske proces; at støtte opfordringen fra FN's generalsekretærs særlige udsending til Syrien til garantstaterne bag våbenhvilen i Syrien om at iværksætte omgående bestræbelser på at opretholde våbenhvilen
   i) at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med EU-Domstolens dom om Vestsahara
   j) at sikre sig, at FN's Generalforsamling i samarbejde med EU og USA tilvejebringer alle instrumenter til at sikre en holdbar og effektiv tostatsløsning på grundlag af grænserne fra 1967, med Jerusalem som hovedstad i begge stater, og en sikker israelsk stat med sikre og anerkendte grænser og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og sikkerhed
   k) at opfordre til en større støtte til og styrkelse af de irakiske institutioner og gøre opmærksom på behovet for at arbejde hen imod et mere rummeligt samfund og reintegration af alle de etniske og religiøse mindretal, der er blevet fordrevet, herunder i det nordlige Irak og efter afslutningen af den militære operation i og omkring Mosul, hvor der skal findes en fredelig og inkluderende løsning efter konflikten; på ny at gøre opmærksom på den afgørende betydning af en vedvarende beskyttelse af civile og respekt for den humanitære folkeret under effektueringen af de militære strategier i Irak
   l) at vedblive med at tackle de store sikkerhedstrusler i regionerne Sahel, Sahara og Tchadsøen, De Store Søers Område og Afrikas Horn med henblik på at udrydde terrortruslen fra ISIL/Daesh og al-Qaeda-tilknyttede grupper samt fra Boko Haram eller andre tilknyttede terrorgrupper
   m) at samarbejde med det internationale samfund som helhed om at løse humanitære kriser og sikkerhedskriser, der udgør en trussel for det afrikanske kontinent, navnlig i Somalia, Sydsudan, Sudan, Den Centralafrikanske Republik, Mali, Nigeria, Burundi og De Store Søers Område mere generelt; at tilskynde FN's medlemsstater til at optrappe støtten til at øge Den Afrikanske Unions rolle og egne kapaciteter inden for mægling og krisestyring og samtidig stræbe efter komplementaritet med det arbejde, der udføres af FN's Fredsopbygningsstøttekontor (UN Peace Building Support Office); at sikre en hurtig tilpasning af MONUSCO i overensstemmelse med dets nye mandat, og navnlig gennemførelsen af aftalen af 31. december 2016
   n) at opfordre det internationale samfund til at tilslutte sig bestræbelserne på at håndtere den nuværende politiske krise i Den Demokratiske Republik Congo og til at forhindre et statsligt sammenbrud i landet
   o) at understrege betydningen af, at der investeres mere i konfliktforebyggelse, idet der tages højde for faktorer som politisk og religiøs radikalisering, vold i forbindelse med valg, befolkningsfordrivelser eller klimaforandringer
   p) at gøre FN's medlemmer – og navnlig medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd – opmærksomme på de tiltagende spændinger mellem visse lande på Vestbalkan; indtrængende at opfordre deres ledere til at udvise tilbageholdenhed i deres regionale politikker og EU og FN til at blive ved med at engagere sig fuldt ud i at søge varige løsninger på bilaterale uoverensstemmelser, herunder ved at agere som mæglere, når det er nødvendigt; at fordømme Ruslands tiltag på Vestbalkan, som truer med at destabilisere den skrøbelige reformproces i landene i regionen og undergrave deres ambitioner om tiltrædelse af EU og NATO
   q) yderligere at støtte FN's bestræbelser på at skabe fred i Afghanistan og på at håndtere den skrøbelige sikkerhedssituation i landet
   r) på det kraftigste at fordømme de nordkoreanske lederes handlinger, som udgør en trussel mod freden og sikkerheden på og uden for Den Koreanske Halvø; at tilskynde Kina til som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd at lægge yderligere pres på det nordkoreanske regime for at få det til at nedtrappe sine aggressive handlinger, der udgør en trussel mod den regionale og internationale sikkerhed; at udarbejde og iværksætte en stærk respons, der støttes af en bred og tilstrækkeligt solid international konsensus, med henblik på at afskrække det nordkoreanske regime fra at videreudvikle nukleare kapaciteter beregnet til fjendtligsindet aktivitet og udføre ekstraterritoriale drab, angreb og bortførelser
   s) indtrængende at opfordre FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd til at drøfte spændingerne i Det Sydkinesiske Hav med henblik på at bringe alle berørte parter sammen for at afslutte forhandlingen om en adfærdskodeks
   t) at hilse FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 2307 (2016) velkommen og lykønske Colombias regering og befolkning med deres bestræbelser på at opnå fred
   u) i betydelig grad at øge medlemsstaternes støtte til FN's fredsbevarende og fredsopbyggende operationer, som inkluderer en menneskerettighedskomponent og klare exitstrategier, navnlig ved at bidrage med personale og udstyr, og at styrke EU's rolle som facilitator i denne henseende; at sikre bedre synlighed af denne støtte og disse bidrag; yderligere at udvikle procedurer for anvendelsen af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til støtte for FN-operationer, idet der lægges tilstrækkelig vægt på de mange dimensioner af kompleks krisestyring såsom menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og de underliggende årsager til massemigration; at støtte FN's Sikkerhedsråds reform af dets brug af vetoret i tilfælde, hvor der er dokumentation for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden
   v) at støtte FN's generalsekretær i hans bestræbelser på at øge FN's deltagelse i fredsforhandlinger
   w) at støtte en fuldstændig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed; at opfordre til fremme af kvinders ligelige og fulde deltagelse som aktive repræsentanter; at fremme aktiv inddragelse af kvinder i konfliktforebyggelse og -løsning og i bekæmpelsen af voldelig ekstremisme; at minde om, at seksuel vold såsom voldtægt anvendes som krigstaktik og udgør en krigsforbrydelse; at garantere sikker lægehjælp i tilfælde af krigsvoldtægter; at kræve en styrkelse af beskyttelsen af kvinder og piger i konfliktsituationer, navnlig hvad angår seksuel vold, at støtte og styrke den internationale indsats gennem FN for at få standset brugen af børn i væbnede konflikter og at sikre kønsanalyse og integrering af køn og menneskerettigheder i alle FN's aktiviteter; at opfordre til, at der udvikles indikatorer til måling af fremskridt med hensyn til kvinders deltagelse i freds- og sikkerhedsopbygning
   x) hurtigst muligt at adressere alle aspekter af FN's evalueringsrapport af 15. maj 2015 om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af FN-personale og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer og etablere velfungerende og gennemsigtige tilsyns- og ansvarliggørelsesmekanismer i forbindelse med påståede overgreb; at kræve omgående efterforskning, retsforfølgning og domfældelse af alt militært og civilt personale, der har begået seksuel vold
   y) yderligere at styrke den rolle, som R2P spiller som et vigtigt princip i FN-medlemsstaternes arbejde med konfliktløsning, menneskerettigheder og udvikling; fortsat at støtte bestræbelserne på yderligere at operationalisere R2P og støtte, at FN fortsat spiller en afgørende rolle ved at bistå landene i forbindelse med gennemførelsen af R2P for at værne om menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret; at fremme en bred definition af begrebet "menneskers sikkerhed" og princippet om R2P
   z) at tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion
   aa) at gå ind i en offentlig og udførlig drøftelse med alle medlemmer af FN's Generalforsamling om vigtigheden af at respektere de forfatningsmæssige begrænsninger af præsidenters valgperiode overalt i verden
   ab) at gentage sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at besejre og udrydde terrororganisationer, navnlig ISIS/Daesh, som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed; at insistere på, at alle foranstaltninger, der træffes med henblik på terrorbekæmpelse, skal være i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning
   ac) at støtte FN i bestræbelserne på at gøre terrorbekæmpelse til et centralt element i dens forebyggelsesdagsorden i overensstemmelse med EU's engagement i forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og imødegåelse af voldelig ekstremisme; at styrke EU's og FN's fælles bestræbelser på at bekæmpe de underliggende årsager til ekstrem vold og terrorisme samt på at imødegå hybride trusler og udvikle forskning og kapacitetsopbygning inden for cyberforsvar; at fremme uddannelse som et redskab til at forebygge voldelig ekstremisme og basere sig på eksisterende fredsopbygningsinitiativer, der er etableret af lokale partnere, for at udtænke, gennemføre og udvikle tilgange til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister og samtidig fremme en international indsats med henblik på at bringe dem, der er ansvarlige for volden, for en domstol; at støtte et øget bidrag fra EU til FN's kapacitetsopbygningsinitiativer i forbindelse med bekæmpelsen af udenlandske krigere og voldelig ekstremisme
   ad) at intensivere bestræbelserne på at slå ned på rekruttering og bekæmpe terrorpropaganda, som ikke alene føres gennem sociale medieplatforme, men også gennem netværk af radikaliserede hadprædikanter; at støtte tiltag med henblik på at styrke modstandsdygtigheden i lokalsamfund, der udsættes for ekstremistisk propaganda og er sårbare over for radikalisering, bl.a. ved at sætte ind over for de økonomiske, sociale, kulturelle og politiske årsager, der fører til radikalisering; at støtte radikaliseringsbekæmpelses- og afradikaliseringspolitikker i overensstemmelse med FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme; at minde om, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og respekt for retsstaten er centrale elementer i terrorbekæmpelsespolitikker
   ae) at samarbejde med FN's Generalforsamling om bekæmpelse af terrorfinansiering og at opbygge mekanismer, der gør det muligt at udpege terrorister og terrororganisationer og styrke ordninger for indefrysning af aktiver alle steder i verden, samtidig med at de internationale standarder vedrørende retten til en retfærdig rettergang og retsstatsprincippet opretholdes
   af) at styrke effektiviteten af det internationale politi-, rets- og domstolssamarbejde i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2322 (2016) og understreger, at det er nødvendigt at fremskynde processerne for internationalt retligt samarbejde, at styrke eksisterende mekanismer for det internationale politisamarbejde og at opdatere kontaktnetværk mellem centrale og retslige myndigheder
   ag) at støtte FN's indsats for at forhindre ikke-statslige aktører og terrorgrupper i at udvikle, fremstille, erhverve eller overføre masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil; at insistere på fuldstændig overholdelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT), konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben og aktivt at tage skridt i retning af global nedrustning
   ah) at fremme en fuldstændig gennemførelse af traktaten om våbenhandel (ATT) og tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne og ratificere ATT
   ai) at arbejde hen imod en mere effektiv indsats mod spredning af og ulovlig handel med våben og ammunition, herunder håndvåben og lette våben, navnlig ved at udvikle et system til sporing af våben; at anmode FN's medlemsstater om at tage aktive skridt i retning af global nedrustning
   aj) at holde særligt øje med de teknologiske fremskridt på området for bevæbning af robotteknologi, og navnlig med de væbnede robotter og droner og deres overensstemmelse med folkeretten; at etablere retlige rammer for droner og bevæbnede robotter i overensstemmelse med gældende humanitær folkeret for at forhindre, at denne teknologi bliver misbrugt i forbindelse med staters og ikke-statslige aktørers ulovlige aktiviteter
   ak) at opfordre til, at den globale reaktion på migration styrkes, ved at bygge videre på det vellykkede møde på højt plan i FN's Generalforsamling den 19. september 2016 om håndtering af de store strømme af flygtninge og migranter og ved at imødegå de udfordringer og sikkerhedsspørgsmål, der opstår som følge af aspekter af ulovlig migration såsom menneskesmugling og menneskehandel, og til, at der gøres en indsats for at skabe muligheder for lovlig migration; fremhæver behovet for en effektiv og hurtig indsats for at tackle de underliggende årsager til humanitære kriser og de hidtil usete migrations- og flygtningestrømme
   al) at fremme øget støtte til UNHCR's arbejde med gennemførelsen af dets internationale mandat til at beskytte flygtninge, herunder udsatte grupper som kvinder, børn og personer med handicap; at fremhæve den betydelige finansieringskløft mellem UNHCR's budgetbehov og de midler, der er kommet ind, og kræve større global solidaritet; at kræve flere midler fra FN's almindelige budget til UNHCR's kernefunktioner for at sikre, at det kan fungere; at opfordre til politisk engagement, finansiering og konkrete solidaritetshandlinger til støtte for New York-erklæringen om flygtninge og migranter
   am) at advokere for og beskytte lesbiskes, bøssers, biseksuelles, transseksuelles og interseksuelles (LGBTI-personers) rettigheder; at opfordre til ophævelse af lovgivning i FN-medlemsstater, der kriminaliserer mennesker på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og at fremme foranstaltninger på internationalt plan til bekæmpelse af homofobiske og transfobiske hadforbrydelser
   an) at fremme og respektere menings- og ytringsfriheden som omhandlet i artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettighederne og at fremhæve betydningen af en fri presse i et sundt samfund og den enkelte borgers rolle deri
   ao) at opfordre til en styrkelse af ordningerne for beskyttelse af børn og støtte konkrete foranstaltninger til gavn for flygtninge- og migrantbørns interesser baseret på konventionen om barnets rettigheder
   ap) at kræve, at der gøres en større indsats for at forebygge irregulær migration og bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, navnlig ved at bekæmpe kriminelle netværk gennem rettidig og effektiv udveksling af relevante efterretninger; at forbedre metoderne til at identificere og beskytte ofre og forstærke samarbejdet med tredjelande med henblik på at opspore, beslaglægge og inddrive udbyttet af kriminelle aktiviteter i denne sektor; i FN-regi at insistere på vigtigheden af ratificering og fuldstændig gennemførelse af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne hertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn
   aq) indtrængende at opfordre alle stater, herunder EU's medlemsstater, til hurtigt at ratificere den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder om oprettelse af klage- og undersøgelsesmekanismer
   ar) at opfordre alle stater, navnlig EU's medlemsstater, til aktivt at deltage i forhandlingerne på UNHCR's kontor i Genève for en international bindende traktat om transnationale selskaber og menneskerettigheder
   as) klart og bestemt at gentage, at alle de menneskerettigheder, der er opnået enighed om i FN's konventioner, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og at overholdelsen af disse rettigheder skal håndhæves; at opfordre til en øget beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i alle dimensioner, i hvilke de kommer til udtryk, herunder i forbindelse med nye teknologier; fortsat at tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne, ratificere og gennemføre de forskellige menneskerettighedskonventioner og til at overholde deres indberetningsforpligtelser i henhold til disse instrumenter; at opfordre til beskyttelse af menings- og ytringsfriheden; at fremhæve betydningen af frie medier
   at) at opfordre alle FN's medlemsstater til at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance; at fremme, styrke og integrere aktiviteter, der støtter ligestilling mellem kvinder og mænd; at opfordre til en yderligere styrkelse af kvinder og piger og styrkelse af kvinders lederskab og deltagelse på alle beslutningsniveauer, og i denne forbindelse at være særligt opmærksom på inddragelse af minoritetskvinder; at kræve udryddelse af alle former for vold mod og diskrimination af kvinder og piger, også ved at tage højde for diskrimination baseret på kønsidentitet og kønsudtryk; at fremme børns rettigheder, navnlig ved at sikre deres adgang til uddannelse og gennem rehabilitering og reintegration af børn, der er indrulleret i væbnede grupper, og udryddelse af børnearbejde, tortur, problemet med "heksebørn", menneskehandel, børneægteskaber og seksuel udnyttelse; aktivt at fremme støtte til yderligere tiltag mod krænkelse af LGBTI-personers rettigheder; at støtte en nøje overvågning af situationen for LGBTI-personer og LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere i lande med LGBTI-fjendtlige love
   au) fortsat at slå til lyd for religions- og trosfrihed; at opfordre til en større indsats for at beskytte religiøse og andre mindretals rettigheder; at opfordre til en øget beskyttelse af religiøse og etniske mindretal mod forfølgelse og vold; at opfordre til ophævelse af love, der kriminaliserer blasfemi og apostasi og tjener som påskud for forfølgelse af religiøse mindretal og ikketroende; at støtte det arbejde, der udføres af den særlige rapportør om religions- og trosfrihed; aktivt at arbejde for, at FN anerkender folkedrabet på religiøse, etniske og andre mindretal, som begås af ISIL/Daesh, og for, at sager om formodede forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab overdrages til Den Internationale Straffedomstol (ICC); at støtte FN's arbejde med bekæmpelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, massehenrettelser og henrettelser for narkotikarelaterede lovovertrædelser
   av) at gentage sin utvetydige fordømmelse af enhver form for vold, chikane, intimidering eller forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere, whistleblowere, journalister og bloggere; at slå til lyd for udnævnelsen af en særlig repræsentant for FN's generalsekretær for journalisters sikkerhed
   aw) at minde om FN's Generalforsamlings forpligtelse til, når der vælges medlemmer til FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), at tage hensyn til kandidatlandenes respekt for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet; at opfordre til, at der opstilles klare, resultatbaserede kriterier vedrørende menneskerettigheder for medlemskab af UNHRC
   ax) at styrke ICC’s og det internationale strafferetlige systems rolle for at fremme ansvarliggørelse og sætte en stopper for straffrihed; at opfordre alle FN's medlemsstater til at tilslutte sig ICC ved at ratificere Romstatutten og tilskynde til ratificering af Kampalaændringerne; at yde ICC stærk diplomatisk, politisk og økonomisk støtte
   ay) at minde om EU's standpunkt om nultolerance over for dødsstraf; at fastholde et stærkt engagement med hensyn til at fremme afskaffelse af dødsstraf overalt i verden; at opfordre til et moratorium for anvendelse af dødsstraf og arbejde videre hen imod en verdensomspændende afskaffelse af dødsstraffen; at iværksætte et initiativ til fremme af en international ramme for bekæmpelse af tortur- og henrettelsesredskaber på grundlag af erfaringerne med Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om dette emne
   az) at presse på for at skabe stærkere engagement i fremme af retsstatsprincippet – et tværgående spørgsmål, der forbinder FN's tre søjler: fred og sikkerhed, menneskerettigheder og udvikling; at samarbejde med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om indtrængende at opfordre de venezuelanske myndigheder til at løslade alle politiske fanger og til at respektere magtens tredeling
   ba) at støtte FN's indsats for at etablere en international ramme for sport og menneskerettigheder, som fremmer forebyggelse, overvågning og tilvejebringelse af retsmidler til afhjælpning af menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med store sportsbegivenheder
   bb) yderligere at støtte det arbejde, der udføres af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder vedrørende forbedring af ansvarliggørelsen og adgangen til retsmidler for ofre for virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser med henblik på at bidrage til et retfærdigt og mere effektivt system af nationale retsmidler, navnlig i tilfælde af grove menneskerettighedskrænkelser i erhvervslivet; at opfordre alle regeringer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at sikre respekten for menneskerettighederne og adgangen til retlig prøvelse for ofre, der oplever både praktiske og retlige udfordringer i forbindelse med at få adgang til retsmidler på nationalt og internationalt plan for så vidt angår virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser
   bc) at understrege, at EU spiller en ledende rolle i den proces, der førte til FN's Generalforsamlings vedtagelse i september 2015 af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030-dagsordenen) og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG); at tage konkrete skridt til at sikre en effektiv gennemførelse af 2030-dagsordenen og de 17 mål for bæredygtig udvikling, der er vigtige instrumenter til forebyggelse og bæredygtig udvikling; at arbejde hen imod at forbedre livet for de kommende generationer og tilskynde og støtte landene i at påtage sig ejerskab og etablere nationale rammer for gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling; at tilskynde FN's medlemsstater til at opfylde deres forpligtelser vedrørende udgifter til udviklingsbistand og opfordre til, at der vedtages en solid ramme af indikatorer og anvendes statistiske data til at overvåge fremskridtene og sikre ansvarlighed for at evaluere situationen i udviklingslandene; understreger, at det ud over BNP også er vigtigt at fokusere på andre indikatorer for at kunne vurdere de faktiske forhold i udviklingslandene mere præcist og træffe effektive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe fattigdom og støtte bæredygtig udvikling, navnlig når det drejer sig om mellemindkomstlande; at opfordre til initiativer, der dækker hele EU, til fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder; at opfordre til en fuldstændig gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og ICPD-handlingsprogrammet og udviklingsvenlig politikkohærens
   bd) at fortsætte sine bestræbelser på at opnå udviklingsvenlig politikkohærens i alle EU-politikker, hvilket er af afgørende betydning for at nå målene for bæredygtig udvikling, og også på FN-niveau at presse på for at opnå større udviklingsvenlig politikkohærens i overensstemmelse med udviklingsmål 17.14; at støtte FN's fremstød for at få intensiveret bestræbelserne på at levere integreret og koordineret politisk støtte til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og dermed fremme et FN-udviklingssystem, der fungerer på en mere integreret måde med styrket samarbejde mellem organisationerne og fælles gennemførelse af projekter, således at man især styrker sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling; at opfordre FN til systematisk at integrere kapacitetsopbygning og god regeringsførelse i langsigtede udviklingsstrategier med henblik på at udrydde fattigdom og sult, forebygge konflikter og opbygge modstandsdygtighed for reelt at kunne fremme miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig udvikling, at bekæmpe social ulighed og yde humanitær bistand til befolkningerne; at understrege, at adgang til en sikker, pålidelig og prismæssigt overkommelig forsyning af vand og tilstrækkelige sanitetstjenester forbedrer levestandarden, skaber vækst i lokale økonomier og fremmer skabelsen af flere anstændige job
   be) at insistere på, at Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling skal være det primære beslutningsorgan med kompetence til at sikre opfølgning på og gennemgang af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at fremlægge en fælles EU-holdning om gennemførelsen af 2030-dagsordenen; at anerkende den betydelige rolle, som civilsamfundets organisationer spiller i en vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen og opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling; at erkende den afgørende rolle og betydning, som målene for bæredygtige udvikling har for den internationale fred og sikkerhed
   bf) at sikre, at EU forbliver i front i bekæmpelsen af klimaforandringer og fortsat samarbejder med FN på dette område; at opfordre alle FN's medlemsstater til at værne om Parisaftalen og sikre en hurtig gennemførelse af de beslutninger, der blev truffet på FN's konference om klimaforandringer i 2015
   bg) at arbejde tæt sammen med små østater og andre lande, der oplever de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne for at sikre, at deres stemme og deres behov tages med i betragtning i de forskellige FN-fora
   bh) at opfordre EU's medlemsstater til at samordne deres foranstaltninger tættere i FN-systemets organisationer og organer og til at engagere sig yderligere i at styrke EU's observatørstatus i visse af FN's underorganisationer; at styrke kommunikationen og sikre, at medlemsstaternes holdninger på EU-plan er stadig mere samordnede; at tilstræbe, at kandidatlande, partnerlande og andre ligesindede stater bringer deres holdninger på linje med EU's
   bi) at arbejde hen imod at få styrket det internationale samarbejde på skatteområdet og støtte oprettelsen af et internationalt skatteorgan inden for rammerne af FN-systemet; at modvirke skatteunddragelse og hvidvaskning af penge gennem en verdensomspændende automatisk udveksling af oplysninger om skattespørgsmål og udarbejdelse af en fælles global sortliste over skattely
   bj) aktivt at støtte en omfattende reform af FN's Sikkerhedsråd på grundlag af en bred konsensus for bedre at afspejle den nye virkelighed i verden og imødegå nuværende og fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt; at støtte EU's langsigtede mål om at få et sæde i et reformeret Sikkerhedsråd; indtrængende at opfordre medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at afholde sig fra at benytte deres vetoret i tilfælde, hvor der begås forbrydelser mod menneskeheden; at fremme en revitalisering af arbejdet i FN's Generalforsamling og en øget koordinering af og kohærens i alle FN-institutionernes aktiviteter, hvilket bør kunne styrke systemets effektivitet, virkningsfuldhed, legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, kapacitet og repræsentativitet med henblik på at kunne reagere hurtigere på nye globale udfordringer
   bk) kraftigt at støtte den nyvalgte FN-generalsekretærs reformdagsorden; at støtte drivkraften til en reform af FN's freds- og sikkerhedsarkitektur og sekretariatets funktionsmåde og opbygning gennem forenkling, decentralisering og fleksibilitet og strømlining af den finansielle organisering; at etablere et effektivt system til beskyttelse af whistleblowere i FN-systemet
   bl) aktivt at støtte FN's generalsekretærs bestræbelser på at udnævne flere kvinder til ledende stillinger i FN's hovedkvarter
   bm) at fremme en debat om parlamenters og regionalforsamlingers rolle i FN-systemet samt om oprettelse af en parlamentarisk forsamling i FN med henblik på at højne den demokratiske profil og organisationens interne demokratiske proces og give verdens civilsamfund mulighed for at blive direkte tilknyttet beslutningsprocessen

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen samt til orientering til FN's Generalforsamling og FN's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0201.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0317.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0422.


Udvikling af en ambitiøs EU-industristrategi som strategisk prioritet for vækst, beskæftigelse og innovation i Europa
PDF 178kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa (2017/2732(RSP))
P8_TA(2017)0305RC-B8-0440/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 151, 152, artikel 153, stk. 1 og 2, og artikel 173,

–  der henviser til artikel 14, 27 og 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til TEUF og traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig til artikel 5, stk. 3, i TEU og til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse" (COM(2010)0682),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "En industriel renæssance i Europa" (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til formand Jean Claude Junckers politiske retningslinjer med titlen "En ny start for Europa: min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring",

–  der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom(2),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016 og af 23. juni 2017,

–  der henviser til Rådets konklusioner om en dagsorden for industriel konkurrenceevne, om den digitale omstilling af den europæiske industri og om pakken med teknologier til det digitale indre marked og modernisering af de offentlige tjenester,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 - Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked (COM(2016)0180),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 29. maj 2017 om en fremtidig strategi for EU's industripolitik,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev ratificeret af Europa-Parlamentet den 4. oktober 2016,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa (O-000047/2017 – B8-0319/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den europæiske industri er førende på verdensplan inden for mange industrisektorer og tegner sig for over halvdelen af Europas eksport og omkring 65 % af investeringerne i forskning og udvikling og skaber mere end 50 millioner direkte og indirekte arbejdspladser, hvilket svarer til 20 % af alle job i EU;

B.  der henviser til, at den europæiske produktionsindustris bidrag til EU's BNP er faldet fra 19 % til mindre end 15,5 % i de seneste 20 år, og dens bidrag til beskæftigelsen og investeringerne i forskning og udvikling er faldet i løbet af denne periode;

C.  der henviser til, at en styrkelse af vort industrigrundlag derfor er afgørende for at fastholde ekspertise og knowhow i EU;

D.  der henviser til, at EU's politik må sætte europæisk industri i stand til bevare sin konkurrenceevne og kapacitet til at investere i Europa og tackle de sociale og miljømæssige udfordringer, herunder klimaændringerne, samtidig med at den vedbliver med at være førende med hensyn til social og miljømæssig ansvarlighed;

E.  der henviser til, at den cirkulære økonomi kan have en særdeles positiv indflydelse på genindustrialiseringen af Europa og på en reduktion af energiforbruget og afhængigheden af råvarer fra tredjelande, og der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet er en vigtig drivkraft til fremme af industriel fornyelse, der skaber "gode cirkler";

F.  der henviser til, at en ambitiøs innovationspolitik, der begunstiger fremstillingen af produkter, som er af høj kvalitet, innovative og energieffektive og fremmer nye produktionsprocesser, vil sætte EU i stand til at styrke sin konkurrenceevne i verden; der henviser til, at innovation og investeringer i forskning og udvikling, beskæftigelse samt fornyelse af kvalifikationer er væsentlige for bæredygtig vækst; der henviser til, at innovativ industri i høj grad afhænger af EU's forskningskapacitet, forskningsmæssige fremskridt og forskningssamarbejde i særdeleshed;

G.  der henviser til, at de europæiske industrier, både de store og de små, er udsat for global konkurrence, og der henviser til, at et integreret og velfungerende indre marked og åben og fair handel med tredjelande er af afgørende betydning for EU's industri, hvor fair handel med industrivarer skal opfylde EU's standarder;

H.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør et stort flertal af alle europæiske virksomheder og udgør rygraden i EU's erhvervsliv, står over for store udfordringer som følge af globale forandringer i økonomien og finansielle og administrative hindringer;

I.  der henviser til, at kvindelige iværksættere kun udgør 31 % af de selvstændige i EU og 30 % af de nystartede iværksættere og i øjeblikket er underrepræsenteret i industrien, især inden for de videnskabelige, tekniske og ledelsesmæssige stillinger;

J.  der henviser til, at over 60 % af alle virksomheder i dag er familiedrevne virksomheder og tegner sig for op til 50 % af alle job i den private sektor i Den Europæiske Union;

K.  der henviser til, at strategien for digitalisering af industrien er afgørende for den europæiske økonomis konkurrenceevne;

L.  der henviser til, at EU's finansieringsinstrumenter og -programmer spiller en strategisk rolle med hensyn til at fremme konkurrenceevnen og med hensyn til at tiltrække investeringer i EU og undgå udflytning af investeringer;

1.  understreger industriens afgørende rolle som drivkraft for bæredygtig vækst, beskæftigelse og innovation i Europa;

2.  påpeger betydningen af at styrke og modernisere industrigrundlaget i Europa og erindrer samtidig om EU's mål om, at 20 % af Unionens BNP skal hidrøre fra industrien senest i 2020;

3.  opfordrer Kommissionen til senest i begyndelsen af 2018 sammen med medlemsstaterne at udvikle en EU-strategi og en handlingsplan for en sammenhængende og omfattende industripolitik med henblik på Europas reindustrialisering, med mål, indikatorer, foranstaltninger og tidsplaner; opfordrer Kommissionen til at basere sin strategi på en vurdering af konsekvenserne af at integrere industripolitikken i EU's strategiske politiske initiativer og omfattende dialog med relevante interessenter og til at tage hensyn til industriens konkurrenceevne og bæredygtighed i forbindelse med alle sine større politiske initiativer; påpeger, at denne EU-strategi bl.a. skal baseres på digitalisering, på en energi- og ressourceeffektiv økonomi og på en livscyklusorienteret og cirkulær økonomisk tilgang;

4.  mener, at EU's lovgivningsrammer og de offentlige og private investeringer bør gøre det muligt for virksomhederne at tilpasse sig til de pågældende ændringer og træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at bidrage til jobskabelse, vækst, regional konvergens og territorial samhørighed;

5.  fremhæver SMV'ernes rolle som rygraden i EU's erhvervsliv og understreger behovet for at styrke stærke værdikæder mellem SMV'er, midcapselskaber og store virksomheder, og behovet for at følge en europæisk industripolitik på en SMV-venlig måde, som lever op til de udfordringer, de står over for; understreger behovet for at støtte skabelsen af et erhvervsvenligt miljø ved at etablere fælles spilleregler for alle EU's SMV'er, nyetablerede virksomheder og scaleupvirksomheder, unge iværksættere, navnlig inden for de mest innovative områder, og socialøkonomiske virksomheder;

6.  understreger, at konkurrenceevnefremmende klynger, virksomhedsnetværk og digitale innovationsknudepunkter er en meget nyttig løsning til at bringe relevante aktører sammen; opfordrer EU til at støtte offentlige investeringer i innovation, da det er af strategisk betydning på dette område; anmoder Kommissionen om at støtte disse klynger og deres samarbejde på europæisk plan og dermed sikre inddragelsen af SMV'er, forskningscentre og universiteter på regionalt og lokalt plan; opfordrer Kommissionen til at udvikle platforme for intelligent specialisering, som tilskynder til tværsektorielle og tværfaglige forbindelser; understreger behovet for at styrke det interregionale samarbejde med henblik på at udvikle transnationale muligheder og tværsektorielle innovationssammenslutninger;

7.  opfordrer Kommissionen til at identificere de udfordringer og hindringer, som kvinder står overfor med hensyn til at blive iværksættere, og til at fremme og støtte kvindeligt lederskab og måder til at afhjælpe ulighed på lønområdet og med hensyn til adgang til stillinger;

8.  er af den overbevisning, at europæisk industri bør betragtes som et strategisk aktiv for EU's konkurrenceevne og bæredygtighed; understreger, at kun en stærk og modstandsdygtig industri og en fremtidsorienteret industripolitik vil sætte EU i stand til at imødegå de forskellige udfordringer, der ligger foran os, herunder en bæredygtig genindustrialisering af EU, global konkurrence, hurtig teknologisk udvikling og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse;

9.  fremhæver betydningen af energiunionen, det digitale indre marked, den digitale dagsorden og Europas konnektivitet gennem passende, fremtidssikret og effektiv infrastruktur;

10.  understreger, at det er vigtigt for EU at støtte en kvalitativ forbedring af de europæiske produkter ved hjælp af genindustrialiseringsprocesser, navnlig via forskning og digitalisering, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen i Europa;

11.  understreger, at det for at støtte EU's industri over for udfordringerne i forbindelse med hurtige økonomiske og lovgivningsmæssige ændringer i dagens globaliserede verden er nødvendigt at forbedre Europas industrielle tiltrækningskraft for europæiske og udenlandske direkte investeringer;

12.  understreger betydningen af en rettidig vedtagelse af EU's industripolitiske strategi og minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at bevare tilstrækkelige midler til industrien i den næste flerårige finansielle ramme (FFR), navnlig via specifikke instrumenter og midler (som f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Cosme);

13.  bekræfter EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen; opfordrer til, at der i den industripolitiske EU-strategi indarbejdes effektive finansieringsinstrumenter og foranstaltninger, der kan bidrage til at mindske CO2-risikoen og afhjælpe risikoen for CO2-udflytning;

14.  understreger behovet for fuldt ud at udnytte industriens potentiale, navnlig inden for miljøteknologi, og sikre, at industrierne hele tiden udvikler sig og udbreder de bedste tilgængelige teknikker og innovationer;

15.  understreger behovet for at mindske de administrative byrder og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne, herunder familievirksomheder, og samtidig sikre effektiviteten af EU's lovgivning på forbruger-, sundheds-, sikkerheds- og miljøbeskyttelsesområdet;

16.  understreger den betydning, som åben og fair international handel baseret på fælles regler og lige konkurrencevilkår, har for EU's industri; opfordrer til større overensstemmelse mellem handelspolitik og erhvervspolitik med henblik på at forebygge manglende sammenhæng, hvilket kunne føre til udflytninger og yderligere afindustrialisering i EU;

17.  understreger, at det er nødvendigt at forhindre EU's handelspolitik i at fremme konkurrencebegrænsende praksis; fremhæver behovet for, at EU udvikler en ensartet og effektiv antidumping- og antisubsidiestrategi, der er i overensstemmelse med WTO;

18.  understreger, at europæisk industri står over for global konkurrence, og opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, om markedsdefinitionerne og den nuværende udformning af EU's konkurrenceregler er hensigtsmæssige med henblik på at tage hensyn til udviklingen på de respektive globale markeder og den nye rolle, som store nationale aktører spiller i tredjelande;

19.  opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på statsejede virksomheder, der er etableret i udlandet, og som understøttes og fremmes af deres regeringer på en måde, der ikke er tilladt for EU-virksomheder i henhold til reglerne for EU's indre marked;

20.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at undersøge tredjelandes direkte investeringer i EU i strategiske industrier, infrastruktur og vigtige fremtidige teknologier, eller andre aktiver, som er vigtige af hensyn til sikkerhed og beskyttelse af adgangen til dem, samtidig med at der tages hensyn til, at Europa i høj grad er afhængig af direkte udenlandske investeringer;

21.  understreger, at der er behov for en koordineret EU-indsats, i samråd med alle relevante parter, herunder arbejdsmarkedets parter og den akademiske verden, for at fremme nye kvalifikationer samt omskoling, opkvalificering og livslang læring, sådan som Kommissionen går ind for i sin dagsorden for nye kvalifikationer og job;

22.  minder om den vigtige betydning af EU-standardisering og slår til lyd for et stærkt fokus på EU's ledende rolle i internationale standardiseringsorganisationer;

23.  bemærker behovet for at koordinere EU's bestræbelser på at reducere ressourceafhængigheden af tredjelande gennem et firestrenget fokus på:

   a. retfærdig international markedsadgang til ressourcer
   b. bæredygtig minedrift
   c. teknologisk innovation inden for effektivitet
   d. den cirkulære økonomi;

24.  understreger, at en ny industripolitisk strategi skal tilpasse de forskellige politikområder til industripolitikken – først og fremmest handel, miljø, forskning, sundhed, investering, konkurrence, energi, klima og kreative industrier – for at udgøre en sammenhængende fremgangsmåde;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 89.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0377.
(3) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0240.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik