Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår krav til produkttilsyn og styring for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører (C(2017)06218 – 2017/2854(DEA))

P8_TA(2017)0404 B8-0572/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)06218),

–  der henviser til skrivelse af 16. oktober 2017 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution(1), særlig artikel 25, stk. 2, og artikel 39, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 24. oktober 2017,

A.  der henviser til, at den delegerede forordning bør finde anvendelse fra den 23. februar 2018, anvendelsesdatoen for direktiv (EU) 2016/97, og at fuld udnyttelse af Parlamentets tremåneders kontrolperiode ikke ville give industrien tilstrækkelig tid til at gennemføre de nødvendige tekniske og organisatoriske ændringer;

B.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i EU-Tidende ville give mulighed for rettidig gennemførelse af og retssikkerhed vedrørende de bestemmelser, der gælder for produkttilsyn og styring;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at fristen for gennemførelse af direktiv (EU) 2016/97 fortsat bør være den 23. februar 2018, men anmoder Kommissionen om at vedtage et lovgivningsmæssigt forslag om fastsættelse af anvendelsesdatoen til den 1. oktober 2018;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19.

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår oplysningskrav og regler om god forretningsskik i forbindelse med distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter (C(2017)06229 – (2017/2855(DEA))

P8_TA(2017)0405 B8-0575/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)06229),

–  der henviser til skrivelse af 16. oktober 2017 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution(1), særlig artikel 28, stk. 4, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk. 6, og artikel 39, stk. 5,

–  der henviser til Økonomi- og Valutaudvalgets henstilling til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 24. oktober 2017,

A.  der henviser til, at den delegerede forordning bør finde anvendelse fra den 23. februar 2018, anvendelsesdatoen for direktiv (EU) 2016/97, og at fuld udnyttelse af Parlamentets tremåneders kontrolperiode ikke ville give industrien tilstrækkelig tid til at gennemføre de nødvendige tekniske og organisatoriske ændringer;

B.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i EU-Tidende ville muliggøre rettidig gennemførelse og retssikkerhed for så vidt angår de bestemmelser, der gælder for forsikringsbaserede investeringsprodukter;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at fristen for gennemførelse af direktiv (EU) 2016/97 fortsat bør være den 23. februar 2018, men anmoder Kommissionen om at vedtage et lovgivningsmæssigt forslag om fastsættelse af anvendelsesdatoen til den 1. oktober 2018;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19.

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 22. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende indirekte clearingordninger (C(2017)06268 – (2017/2860(DEA))

P8_TA(2017)0406 B8-0574/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)06268),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. september 2017, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 16. oktober 2017 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(1), særlig artikel 30, stk. 2,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for så vidt angår "indirekte clearingordninger i henhold til EMIR og MiFIR" indgivet af ESMA den 26. maj 2016 i henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 600/2014,

–  der henviser til Økonomi- og Valutaudvalgets henstilling til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 24. oktober 2017,

A.  der henviser til, at Kommissionen først godkendte udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) 16 måneder efter, at den havde modtaget det fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) den 26. maj 2016; der henviser til, at den ikke i dette tidsrum formelt hørte ESMA om sine ændringsforslag til dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og ikke orienterede medlovgiverne eller industrien om årsagerne til forsinkelsen i godkendelsen ud over de tre måneder, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1095/2010; der henviser til, at det er uacceptabelt, at Kommissionen overskred fristen for vedtagelse af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder med mere end et år uden at orientere medlovgiverne;

B.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder grundet Kommissionens ændringer ikke er "de samme" som dem, ESMA forelagde i sit udkast, og at det har tre måneder til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder ("kontrolperiode"); der henviser til, at denne tremåneders kontrolperiode blev bekræftet af Kommissionen i dens skrivelse af 28. september 2017;

C.  der henviser til, at den delegerede forordning bør finde anvendelse fra den 3. januar 2018, anvendelsesdatoen for direktiv 2014/65/EU ("MiFID II") og forordning (EU) nr. 600/2014 ("MiFIR"), og at fuld udnyttelse af Parlamentets tremåneders kontrolperiode ikke ville give industrien tilstrækkelig tid til at gennemføre ændringerne;

D.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i EU-Tidende ville muliggøre en rettidig gennemførelse og retssikkerhed for så vidt angår bestemmelserne, der finder anvendelse på indirekte clearing;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84. (2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 22. september 2017 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende indirekte clearingordninger (C(2017)06270 – (2017/2859(DEA))

P8_TA(2017)0407 B8-0573/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)06270),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. september 2017, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 16. oktober 2017 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 4, stk. 4,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for så vidt angår "indirekte clearingordninger i henhold til EMIR og MiFIR" indgivet af ESMA den 26. maj 2016 i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til Økonomi- og Valutaudvalgets henstilling til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 24. oktober 2017,

A.  der henviser til, at Kommissionen først godkendte udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) 16 måneder efter, at den havde modtaget dem fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) den 26. maj 2016; der henviser til, at den ikke i dette tidsrum formelt hørte ESMA om sine ændringsforslag til dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og ikke orienterede medlovgiverne eller industrien om årsagerne til forsinkelsen i godkendelsen ud over de tre måneder, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1095/2010; der henviser til, at det er uacceptabelt, at Kommissionen overskred fristen for vedtagelse af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder med mere end et år uden at orientere medlovgiverne;

B.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder grundet Kommissionens ændringer ikke er "de samme" som dem, ESMA forelagde i sit udkast, og at det har tre måneder til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder ("kontrolperiode"); der henviser til, at denne tremåneders kontrolperiode blev bekræftet af Kommissionen i dens skrivelse af 28. september 2017;

C.  der henviser til, at den delegerede forordning bør finde anvendelse fra den 3. januar 2018, anvendelsesdatoen for direktiv 2014/65/EU ("MiFID II") nr. og forordning (EU) nr. 600/2014 ("MiFIR"), og at fuld udnyttelse af Parlamentets tremåneders kontrolperiode ikke ville give industrien tilstrækkelig tid til at gennemføre ændringerne;

D.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i EU-Tidende ville muliggøre rettidig gennemførelse og retssikkerhed for så vidt angår de bestemmelser, der gælder for indirekte clearing;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 (11815/2017 – C8-0313/2017 – 2017/2044(BUD))

P8_TA(2017)0408 A8-0299/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4) (IIA af 2. december 2013),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018(6),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 29. juni 2017 (COM(2017)0400),

–  der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2017 (11815/2017 – C8-0313/2017),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om budgetforslaget for 2018(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0299/2017),

Sektion III

Generel oversigt

1.  understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2018 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i de ovennævnte beslutninger af 15. marts 2017 og af 5. juli 2017; minder om, at bæredygtig vækst, beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse, sikkerhed og klimaændringer udgør en central del af disse prioriteringer;

2.  fremhæver, at Unionen fortsat står over for en række alvorlige udfordringer, og er overbevist om, at de nødvendige finansielle midler skal stilles til rådighed fra Unionens budget for at imødekomme de politiske prioriteringer og give Unionen mulighed for at levere konkrete svar og for effektivt at reagere på disse udfordringer, samtidig med at der opretholdes budgetdisciplin; understreger, at Unionens udgifter bør baseres på princippet om europæisk merværdi og bør respektere nærhedsprincippet;

3.  bekræfter sin forpligtelse til at finansiere EU-politikker, der fremmer jobs og vækst i alle dens regioner gennem investeringer i forskning, uddannelse, infrastruktur, SMV'er og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse; forstår ikke, hvordan Unionen skal kunne gøre fremskridt på disse områder i betragtning af de nedskæringer, som Rådet har foreslået under underudgiftsområde 1a; beslutter i stedet yderligere at styrke programmer for forskning og innovation, som har en meget høj gennemførelsesgrad, og som på grund af overtegning har en særdeles lav succesrate for ansøgninger;

4.  står ved de tilsagn, der blev givet af Parlamentet under forhandlingerne vedrørende Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), om bl.a. at minimere virkningen af EFSI-relaterede nedskæringer i Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) i forbindelse med den årlige budgetprocedure; foreslår derfor at udligne disse nedskæringer ved at genoprette den oprindelige årlige profil for disse to programmer med henblik på at give dem mulighed for fuldt ud at nå de mål, som der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af den relevante lovgivning;

5.  giver udtryk for sin politiske støtte til etableringen af et europæisk solidaritetskorps og glæder sig over det lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen har fremsat i denne forbindelse; mener imidlertid, at der, indtil der er truffet afgørelse om finansieringen af det europæiske solidaritetskorps og vedtagelsen af den relevante forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure, ikke bør opføres finansielle bevillinger til dette formål på budgettet for 2018; beslutter derfor, at de relevante bevillinger og omfordelinger, som Kommissionen har opført på budgetforslaget for 2018, indtil videre bør tilbageføres, da beslutningen om budgettet for 2018 ikke på nogen måde bør foregribe udfaldet af de lovgivningsmæssige forhandlinger; er fortsat fast besluttet på at integrere afgørelsen om finansiering af det europæiske solidaritetskorps i næste års budget omgående via et ændringsbudget, såfremt forhandlingerne om den pågældende forordning ikke er afsluttet inden afslutningen af budgetproceduren for 2018;

6.  er bekymret over, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er på et hidtil uset niveau og er overbevist om, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for ikke at bringe fremtiden for en hel generation af unge europæere i fare; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået for 2018; understreger, at en sådan forhøjelse bør betragtes som et supplement til den samlede tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som der var politisk enighed om i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR, og ikke blot som en fremrykning af bevillinger i budgettet for 2018;

7.  minder om, at samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle i opnåelse af økonomisk og social konvergens i Unionen og således i at sikre udvikling og vækst; fremhæver, at samhørighedspolitiske programmerne forventes at indhente forsinkelser og nå op på fuld hastighed i 2018; understreger samtidig Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som repræsenterer en af Unionens centrale politikker; er imidlertid meget bekymret over de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndigheder afsluttes, og at gennemførelse fremskyndes; opfordrer desuden Kommissionen til at gå videre med forenklingen af de dermed forbundne procedurer;

8.  er meget bekymret over den stigende ustabilitet og usikkerhed inden for og uden for Unionen; insisterer på behovet for et fornyet fokus på Unionens tilgang til samhørighed, integration, fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbinde og styrke indsatsen hen imod yderligere fredsbevarelse og konfliktforebyggelse; minder om den globale inspiration fra Langfredagsaftalen, samtidig med at de hidtil usete udfordringer og presset i kølvandet på folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige 2016 anerkendes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til forsoning for at sikre fred, stabilitet og forsoning i Irland.

9.  mener, at Unionen, til trods for at toppen af migrations- og flygtningekrisen synes at være faldet, skal være klar til at reagere på enhver uforudset begivenhed på dette område og anvende en mere proaktiv tilgang på migrationsområdet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til løbende at overvåge, hvorvidt bevillingerne under udgiftsområde 3 er tilstrækkelige og til at gøre fuld brug af alle tilgængelige instrumenter under den nuværende FFR til at reagere rettidigt på eventuelle uforudsete begivenheder, som kunne kræve yderligere midler; minder om, at selv om Unionen var i stand til at indføre mekanismer, der kunne bidrage til at imødegå denne situation, så er der ikke desto mindre ifølge UNHCR indtil videre ankommet over et hundrede tusinde flygtninge og migranter til Europa ad søvejen i 2017; beslutter derfor i begrænset omfang at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed såvel som agenturer med ansvar på asylområdet, f.eks. Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som skal udstyres med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer; bemærker på ny, at loftet for udgiftsområde 3 er helt utilstrækkeligt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til migrations- og flygtningekrisens interne dimension samt til andre prioriterede programmer som f.eks. kulturprogrammer og programmer for borgerne;

10.  understreger, at udgiftsområde 3 i vid udstrækning i de seneste år er blevet anvendt til at tackle migrations- og flygtningekrisen, og at sådanne foranstaltninger bør videreføres, så længe det er nødvendigt; bemærker dog, at de midler, der indtil videre er blevet stillet til rådighed, er utilstrækkelige; beslutter derfor at styrke agenturer på området for retlige og indre anliggender, der på grund af en øget arbejdsbyrde og flere opgaver de seneste år har manglet personale og midler;

11.  understreger, at finansiering under udgiftsområde 3 i lyset af de seneste sikkerhedsproblemer i hele Unionen også bør have øje for foranstaltninger, der vil føre til øget sikkerhed for EU-borgerne;

12.  gentager, at en vigtig del af løsningen på migrations- og flygtningekrisen samt EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer ligger i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration og i at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til eksterne instrumenter, der tager sigte på at tackle spørgsmål som f.eks. fattigdom og mangel på beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder, instabilitet, konflikter og klimaforandringer, som er en af de underliggende årsager til stigende migrationsstrømme; er af den opfattelse, at Unionen bør gøre optimal brug af finansielle midler under udgiftsområde 4, som viste sig at være utilstrækkelige til i lige høj grad at imødegå alle eksterne udfordringer, da ressourcerne er klart utilstrækkelige og bør forhøjes på en mere naturlig måde;

13.  beklager, at Parlamentet, da det fastlagde sin holdning, ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om de budgetmæssige virkninger af en eventuel politisk beslutning om at forlænge faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke bør finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; opfordrer derfor Kommissionen til i tilfælde af en forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet at foreslå, at den finansieres med nye midler, og at der involveres flere NGO'er i gennemførelsen; bemærker, at loftet for udgiftsområde 4 er helt utilstrækkeligt til at sikre en bæredygtig og effektiv reaktion på de nuværende eksterne udfordringer, herunder migrations- og flygtningekrisen;

14.  minder om, at Unionens budget skal understøtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen og Unionens egne langsigtede klimamål ved at nå målet om at anvende 20 % på klimaindsatsen i FFR for 2014-2020; beklager, at Kommissionen har undladt at fremsætte konkrete og realistiske forslag med henblik på at nå disse mål; foreslår derfor forhøjelser over niveauet i budgetforslaget til klimarelaterede aktioner; bemærker imidlertid, at disse forhøjelser ikke er tilstrækkelige, og opfordrer Kommissionen til at forelægge alle nødvendige forslag med henblik på at nå målene i forbindelse med kommende budgetforslag; bemærker i denne forbindelse, at 8,2 % af de foreslåede samlede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget er forbundet med beskyttelse af biodiversiteten; fremhæver, at en årlig forhøjelse på 0,1 % står i kontrast til den bekymrende og hurtigere nedgang i arter og levesteder;

15.  påskønner, at den nye tilgang med "et EU-budget med fokus på resultater" for første gang er blevet integreret i Kommissionens interne budgetforberedelse med henblik på at gennemgå udgifterne på grundlag af de erfaringer, man hidtil har gjort sig, og identificere eventuelle justeringer;

16.  genopfører de nedskæringer, som Rådet har foreslået til budgetforslaget; forstår ikke ræsonnementet bag de foreslåede nedskæringer af f.eks. Horisont 2020 og CEF – to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI samt til eksterne politikker; anfægter under alle omstændigheder Rådets erklærede hensigt om at fokusere på budgetposter med en lav gennemførelsesgrad eller absorptionskapacitet, idet dette ikke underbygges af de reelle gennemførelsestal og ikke tager højde for de forskelligartede gennemførelsesmønstre for visse programmer;

17.  konkluderer, at det med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle presserende behov og i lyset af de meget stramme FFR-margener i 2018 vil være nødvendigt at anvende alle midler til rådighed i FFR-forordningen vedrørende fleksibilitet; forventer, at Rådet vil være enig i denne tilgang, og at det ikke vil være vanskeligt at nå frem til en aftale under forligsmødet, hvilket vil gøre det muligt for Unionen at tage udfordringen op og reagere effektivt på de kommende udfordringer; understreger, at afvigelsen hvert regnskabsår fra den oprindelige programmering under den nuværende FFR taler for en opadgående justering af lofterne i FFR for perioden efter 2020;

18.  fastsætter de samlede bevillinger for 2018 til 162 597 930 901 EUR i forpligtelsesbevillinger og 146 712 004 932 EUR i betalingsbevillinger;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

19.  afviser Rådets uberettigede nedskæringer på 750 mio. EUR i underudgiftsområde 1a, som alene tegner sig for næsten to tredjedele af Rådets samlede nedskæringer i forpligtelser i FFR-udgiftsområder; bemærker, at disse nedskæringer er i strid med Rådets egne erklærede politiske prioriteringer;

20.  understreger, at det for at opnå bæredygtig vækst og jobskabelse i Unionen er af afgørende betydning at fremme investeringer i forskning, innovation, uddannelse, infrastruktur og mikrovirksomheder og SMV'er; advarer om, at de nedskæringer, som Rådet foreslår, risikerer at bringe programmer med en reel europæisk merværdi og en direkte indvirkning på jobskabelse og vækst i fare som f.eks. Horisont 2020 eller CEF; påpeger navnlig, at tilstrækkelige midler til Horisont 2020 er afgørende for udviklingen af forskning og innovation, lederskab inden for digitalisering og støtten til SMV'er i Europa; minder om, at dette program har bevist, at det har en stærk europæisk merværdi, idet 83 % af de finansierede Horisont 2020-projekter ikke ville være blevet iværksat uden EU-støtte; gentager betydningen af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for opnåelsen af et fælles europæisk transportområde; beslutter derfor at ophæve alle Rådets nedskæringer og desuden fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF, der blev skåret ned med henblik på tilførsler til EFSI-garantifonden;

21.  understreger desuden behovet for at styrke både uddannelses- og ungdomsdelene i Erasmus+ som en del af en strategisk investering i Europas unge;

22.  understreger, at tilstrækkelig finansiel støtte til mikrovirksomheder, iværksættere og SMV'er bør være Unionens hovedprioritet, idet disse er den vigtigste kilde til jobskabelse i Europa; understreger, at sikring af god adgang til finansiering er af afgørende betydning for at bevare SMV'ernes konkurrenceevne og hjælpe dem med at overvinde de udfordringer, der er forbundet med adgangen til såvel det indre marked som det globale marked;

23.  beslutter derfor at forhøje bevillingerne ud over budgetforslaget og til niveauet forud for EFSI og det europæiske solidaritetskorps for de programmer, som er vigtige for fremme af vækst og beskæftigelse, og som afspejler EU-prioriteter, navnlig Erasmus+, Horisont 2020 (Marie Curie, Det Europæiske Forskningsråd, SMV-instrumentet), COSME og EaSI (Progress og Eures), om hvilke der er bred enighed; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til budgetposterne vedrørende WiFi4EU og til at leve op til sit tilsagn om investeringer mellem 2017 og 2020;

24.  glæder sig over medtagelsen af budgetposten for særlige årlige begivenheder i 2018-budgettet, hvilket vil gøre det muligt at udvikle en følelse af europæisk tilhørsforhold blandt borgerne; bemærker, at anvendelsesområdet for særlige årlige begivenheder påviseligt skal skabe merværdi for de europæiske borgere på tværs af medlemsstaterne;

25.  understreger vigtigheden af at stimulere kooperativ forskning på forsvarsområdet i Europa med henblik på at imødegå centrale kapacitetsmangler på et tidspunkt, hvor den internationale udvikling og usikkerheder i stigende grad kræver, at Europa øger sin indsats på forsvarsområdet; støtter de forhøjede bevillinger til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsrelateret forskning; opfordrer til, at der etableres et forsvarsforskningsprogram med et særskilt budget inden for den næste flerårige finansielle ramme; gentager ikke desto mindre sin mangeårige holdning om, at nye initiativer skal finansieres med nye bevillinger og ikke på bekostning af eksisterende EU-programmer; understreger desuden behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri;

26.  er af den opfattelse, at der bør tildeles øgede ressourcer inden for rammerne af 2018-budgettet med henblik på at foretage en omfattende og upartisk vurdering af den risiko, som tredjelande udgør med hensyn til deres strategiske mangler inden for hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på grundlag af de kriterier, der er defineret i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849(8), og på at udarbejde en liste over højrisikojurisdiktioner;

27.  opfordrer Kommissionen til at sikre et passende niveau af bevillinger, således at Den Europæiske Unions Referencelaboratorium for Alternativer til Dyreforsøg (EURL ECVAM) effektivt kan opfylde sine forpligtelser og udføre sine opgaver, der er anført i bilag VII til direktiv 2010/63/EU(9), navnlig med hensyn til at koordinere og fremme udviklingen og anvendelsen af alternativer til dyreforsøg, herunder på områderne grundforskning og anvendt forskning og lovmæssige forsøg;

28.  forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i budgetforslaget med 143,9 mio. EUR (undtaget genopførelsen til niveauet forud for EFSI og det europæiske solidaritetskorps, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres inden for den disponible margen samt en yderligere anvendelse af den samlede margen for forpligtelser;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

29.  tager afstand fra Rådets foreslåede nedskæring på 240 mio. EUR i betalinger under underudgiftsområde 1b, herunder i budgetposterne for støtte, og tilbagefører dem, indtil der foreligger ajourførte prognoser fra Kommissionen;

30.  bemærker med stigende bekymring, at de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde har undergravet deres effektivitet og lagt pres på forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere; gør på ny opmærksom på den risiko, som de nuværende forsinkelser kan have for ophobningen af ubetalte regninger i anden halvdel af den nuværende FFR og i begyndelsen af den næste FFR; gentager på det kraftigste sin opfordring til medlemsstaterne om at søge rådgivning og bistand fra Kommissionen for at indhente forsinkelserne i udpegningen af forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder; er endvidere foruroliget over tendensen til nedskæring af aktiviteter og den manglende præcision i medlemsstaternes overslag;

31.  minder om, at ungdomsarbejdsløsheden i Unionen fortsat er uacceptabelt høj; understreger, at det for at løse dette problem er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF; glæder sig over aftalen om behovet for at tilføre nye midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og medtagelsen af de tilsvarende bevillinger i budgetforslaget for 2018; mener ikke desto mindre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning af de udfordringer og risici, der er forbundet med ungdomsarbejdsløshed, bør drage fordel af øgede bevillinger, og beslutter derfor at bringe ungdomsbeskæftigelsesinitiativet op på 600 mio. EUR i forpligtelser i 2018; mener endvidere, at erhvervsuddannelsestiltag over for unge og især lærlingeuddannelser bør være berettiget til finansiering under samhørighedspolitikken;

32.  glæder sig over den nye finansieringsramme på 142,8 mio. EUR, der er blevet oprettet med henblik på at lette gennemførelsen af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

33.  minder om, at Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2018; noterer sig Rådets nedskæringer på 275 mio. EUR, men mener, at Kommissionens ændringsskrivelse fortsat bør være grundlaget for enhver pålidelig revision af bevillingerne til EGFL og genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra budgetforslaget, indtil denne ændringsskrivelse behandles i forbindelse med forligsproceduren;

34.  understreger, at oplagringsprogrammer har vist sig at være effektive i krisetider, og at en reduktion af de finansielle ressourcer, der er øremærket i planlægningsprocessen, ville virke mod hensigten;

35.  understreger, at en del af løsningen til at tackle ungdomsarbejdsløsheden ligger i en tilstrækkelig støtte til unge i landdistrikter; foreslår derfor en forhøjelse på 50 mio. EUR over niveauet i budgetforslaget i betalinger til unge landbrugere; understreger behovet for at fremme unges adgang til erhvervene i fiskerisektoren gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og andre EU-finansieringsordninger;

36.  beslutter i overensstemmelse med Europa 2020-målene og EU's internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaforandringer at foreslå en forhøjelse på 21,2 mio. EUR over niveauet i budgetforslaget til klimarelaterede foranstaltninger; gentager, at både Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) samt ECOFIN har fastslået, at Unionens budget ikke er i overensstemmelse med EU's klimamål;

37.  minder om, at skatteydernes penge ikke bør anvendes til at støtte avl eller opdræt af tyre til tyrefægtningsaktiviteter; mener, at avl eller opdræt til disse formål derfor ikke bør være berettiget til grundbetalinger, og anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag med henblik på at ændre den eksisterende lovgivning på dette område;

38.  forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 78,1 mio. EUR, hvilket efterlader en margen på 619,7 mio. EUR under loftet for forpligtelser under udgiftsområde 2, når pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fratrukket;

39.  understreger med beklagelse, at katastrofer generelt påvirker dem, der har færrest ressourcer til at beskytte sig selv, hvad enten der er tale om enkeltpersoner eller stater; mener, at reaktionen på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer bør være så hurtig som mulig, således at skader på personer og ejendom er minimale, og at ejendele kan reddes; henleder opmærksomheden på behovet for en yderligere forøgelse af midler, navnlig med hensyn til de budgetposter, der er knyttet til katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen, idet der navnlig tages hensyn til brandene i Spanien og Portugal (der har resulteret i tragiske tab af menneskeliv), som har en markant og betydelig indvirkning på mennesker;

40.  henleder opmærksomheden på de faktorer, der truer utallige skovøkosystemer, herunder bl.a. spredningen af invasive ikkehjemmehørende arter, sygdomme (såsom rundorm i fyrretræer m.fl.) og skovbrande; mener, at der bør tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler gennem lokale støtteprogrammer og -foranstaltninger til at evaluere den miljømæssige tilstand og plantesundheden i skovene samt rehabiliteringen heraf, herunder genplantning af skove; bemærker, at sådanne midler er særlig vigtige og presserende for nogle medlemsstater, navnlig Portugal og Spanien efter tidligere gentagne brande på hele det nationale område;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

41.  understreger, at håndtering af migration og sikkerhed for Parlamentet fortsat bør være den højeste prioritet for Unionen og gentager sin overbevisning om, at loftet for udgiftsområde 3 har vist sig at være helt utilstrækkeligt til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse udfordringers interne dimension;

42.  bemærker, at mens antallet af migranter, der krydser grænsen på de centrale og østlige Middelhavsruter til Unionen, faldt i de første ni måneder af 2017, er der stadig pres på den vestlige Middelhavsrute; bemærker, at mere end et hundrede tusinde migranter og flygtninge ankom til Europa ad søvejen i de første ni måneder af 2017, hvoraf over 75 % ankom til Italien og resten var fordelt mellem Grækenland, Cypern og Spanien; er af den opfattelse, at der er behov for ekstra midler til fuldt ud at dække Unionens behov på migrationsområdet, navnlig gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, for at hjælpe medlemsstater med at forbedre integrationsforanstaltninger og -praksis for personer med behov for international beskyttelse, navnlig uledsagede mindreårige, og om nødvendigt foretage tilbagesendelsesoperationer for dem, der ikke har ret til international beskyttelse, samtidig med at de fuldt ud respekterer princippet om non-refoulement; insisterer i denne sammenhæng også på, at EASO forsynes med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sætte agenturet i stand til at udføre sine opgaver;

43.  støtter oprettelsen af en ny budgetpost til en europæisk eftersøgnings- og redningsfond for at støtte medlemsstater i deres forpligtelser i henhold til international søret; anmoder Kommissionen om at fremlægge et lovgivningsforslag om oprettelse af en sådan europæisk eftersøgnings- og redningsfond;

44.  er overbevist om, at for at kunne håndtere EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer effektivt, skal budgettet for Fonden for Intern Sikkerhed forhøjes for at udruste medlemsstaterne bedre til bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskridende organiseret kriminalitet, radikalisering og cyberkriminalitet; understreger navnlig, at der skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at øge sikkerhedsinfrastrukturer og fremme informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder og nationale myndigheder, herunder gennem forbedring af interoperabiliteten mellem informationssystemer, samtidig med at respekten for individuelle rettigheder og friheder garanteres;

45.  fremhæver den afgørende rolle, som Unionens agenturer indenfor området retlige og indre anliggender spiller med hensyn til at tackle de presserende problemer for EU-borgerne; beslutter derfor at forhøje budget- og personalebevillingerne til Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), herunder oprettelsen af syv stillinger til den nye enhed kaldet Europols operative enhed for forsvundne børn, samt at styrke Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust), EASO og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol); minder om det bidrag, som disse agenturer yder til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på området;

46.  anmoder Kommissionen om i lyset af de reelle fremskridt, der gøres i de igangværende interinstitutionelle forhandlinger, at fremlægge ajourførte oplysninger om de finansielle konsekvenser i 2018 af endnu ikke vedtagne lovgivningsforslag som en del af den europæiske dagsorden for migration, navnlig i forbindelse med reformen af Dublinsystemet, ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og EASO, for at de kan tages i betragtning i forligsfasen;

47.  beklager Rådets vilkårlige nedskæringer på mere end 30 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medborgerskab, retlige anliggender, folkesundhed, forbrugerrettigheder og civilbeskyttelse, uden at tage hensyn til disse programmers fremragende udnyttelsesgrader og til trods for den allerede utilstrækkelige finansiering, der bevirker, at mange projekter af høj kvalitet forbliver ufinansierede; genopfører alle disse budgetposter til niveauet i budgetforslaget og foreslår yderligere midler til relevante poster;

48.  gentager sin overbevisning om, at det er på tide at øge finansieringen af vigtige EU-programmer på områderne kultur og medborgerskab, navnlig programmet Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne, som spiller en central rolle med hensyn til at støtte kulturelle og kreative industrier samt aktivt medborgerskab, navnlig i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2019; gentager, at alle institutioner skal overholde den politiske aftale, der blev indgået om finansieringen i 2018 af det europæiske år for kulturarv ved at tilvejebringe tilstrækkelige bevillinger til det gennem kulturdelprogrammet under Et Kreativt Europa, da der mangler en særskilt budgetpost for det europæiske år; opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender;

49.  går ind for øget gennemsigtighed og synlighed af Daphne-målet i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, som er et vigtigt redskab for Unionen i bekæmpelsen af alle former for vold mod børn, unge, kvinder, LGBTI-personer og andre risikogrupper; støtter oprettelsen af et EU-overvågningscenter for kønsbestemt vold inden for rammerne af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;

50.  styrker udgiftsområde 3 med 108,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over budgetforslaget, undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og foreslår at finansiere disse forhøjelser med en yderligere anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

51.  understreger på ny, at Unionens optræden udadtil står over for stadigt stigende finansieringsbehov, der langt overstiger omfanget af det nuværende udgiftsområde 4; mener, at mobiliseringen af Unionens budget for at reagere på migrationsudfordringen fortsat vil kræve en dynamisk reaktion i de kommende år; understreger, at en særlig etårig forhøjelse, såsom den i 2017, ikke kan anses for tilstrækkelig i betragtning af de komplekse udfordringer, som Unionen står over for, og det presserende behov for at styrke Unionens tilstedeværelse udadtil i vor tids globaliserede verden;

52.  mener, at der bør gives prioritet til Unionens nærmeste naboer og til de foranstaltninger, der har til formål at tackle de vigtigste problemer, som de står over for, nemlig de humanitære udfordringer, som er forbundet med migrations- og flygtningekrisen i det sydlige naboskabsområde, og den russiske aggression i det østlige naboskabsområde; mener, at stabilitet og velstand i Unionens naboskabsområde er til gavn for både de berørte regioner og Unionen som helhed; gentager sin opfordring til at øge støtten til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA for at kunne håndtere de stigende behov med henblik på at nå Unionens erklærede mål om at fremme udvikling og stabilitet i regionen og støtte palæstinensernes modstandsdygtighed; gentager, at støtte til lande, der er ved at gennemføre associeringsaftaler med Unionen, er af afgørende betydning for at fremme politiske og økonomiske reformer, men understreger, at denne støtte bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner; beslutter derfor at forhøje midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og makrofinansiel bistand;

53.  understreger betydningen af den rolle, som EU spiller på globalt plan med hensyn til at udrydde fattigdom og sikre udvikling af de mest ugunstigt stillede regioner i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling; tildeler derfor ekstra finansielle midler til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og humanitær bistand; minder om, at da en betydelig andel af det samlede antal migranter, der krydser Middelhavet, kommer fra Afrika syd for Sahara, er EU-støtte i denne region afgørende for at tackle de underliggende årsager til migration;

54.  modsætter sig de markante nedskæringer i de finansielle bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter (ENI, IPA, PI og DCI) til Erasmus+, til trods for at udvekslingsprogrammer for unge er en af de mest vellykkede langsigtede investeringer i kulturelt diplomati og gensidig forståelse, og beslutter derfor at forhøje disse bidrag;

55.  beslutter i lyset af den foruroligende forværring af situationen for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder at reducere støtten til politiske reformer i Tyrkiet; beslutter at opføre en del af de resterende bevillinger i reserven, der skal frigives, når Tyrkiet gør målbare fremskridt på områderne retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og pressefrihed, med henblik på at omdirigere disse midler til civilsamfundets aktører til gennemførelse af foranstaltninger for at støtte disse mål;

56.  er af den opfattelse, at der er behov for yderligere finansielle midler til at imødegå misinformationskampagner og til at fremme et objektivt billede af Unionen uden for dens grænser; opfordrer derfor til at øge finansieringen til imødegåelse af misinformationskampagner og cyberangreb; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til strategisk kommunikation, der skal udføres i nabolandene samt i det vestlige Balkan; minder om betydningen af at investere i synligheden af Unionens indsats udadtil med henblik på at forbedre resultaterne af finansieringen på dette område og gøre det muligt at opfylde ambitionerne for Unionens offentlige diplomati i overensstemmelse med den globale strategi;

57.  finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, at arbejde for at fremme velfærden for maronitter, der ønsker at blive genhuset et andet sted, og for alle isolerede personer som aftalt i den tredje Wien-aftale, og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

58.  understreger, at Kommissionens tendens til at anvende supplerende budgetmekanismer, som f.eks. trustfonde og andre lignende instrumenter, ikke altid har vist sig at være en succes; er bekymret for, at oprettelsen af finansielle instrumenter uden for EU-budgettet kan true budgettets enhed og omgå budgetproceduren og samtidig undergrave den gennemsigtige forvaltning af budgettet og hæmme Parlamentets ret til at udøve effektiv kontrol med udgifterne; mener derfor, at eksterne instrumenter, som er opstået i de seneste år, bør integreres i EU-budgettet, og at Parlamentet bør have fuld kontrol over gennemførelsen af disse instrumenter; bemærker, at der ved udgangen af september 2017 var afsat i alt 795,4 mio. EUR til EU-trustfonde i 2017-budgettet; anmoder Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet det beløb, den agter at forpligte til trustfonde i 2018; gentager sin bekymring over, at medlemsstaternes bidrag til disse trustfonde har tendens til at sakke bagud i forhold til deres løfter; noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik; er bekymret over de mangler, Revisionsretten har påpeget, såsom den manglende vurdering af det samlede behov og de dårligt fungerende mekanismer for koordinering med andre donorer; har til hensigt at foretage en vurdering af merværdien af EU-trustfonde som et instrument i EU's eksterne politik;

59.  minder om, at i overensstemmelse med artikel 24 i FFR-forordningen opføres alle udgifter og indtægter for Unionen og Euratom i Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 7 i finansforordningen; opfordrer Kommissionen til at bevare budgettets enhed og til at betragte det som et styrende princip, når den foreslår nye politiske initiativer;

60.  understreger betydningen af valgobservationsmissioner med hensyn til at styrke demokratiske institutioner og opbygge offentlighedens tillid til valgprocesser, hvilket til gengæld fremmer fredsopbygning og stabilitet; understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til dette formål;

61.  påpeger, at midler fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ikke skal omfordeles til at finansiere den nye kapacitetsopbygning til støtte for sikkerheds- og udviklingsinitiativet (CBSD) under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; beklager budgetforslaget om at omfordele 7,5 mio. EUR fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde til CBSD og understreger det presserende behov for at finde alternative løsninger til at fylde dette hul;

62.  gentager sin anmodning om, at budgetposten for EU's særlige repræsentanter overføres fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenestens budget på en budgetneutral måde for yderligere at konsolidere Unionens diplomatiske aktiviteter;

63.  beslutter som følge heraf at ophæve næsten samtlige af Rådets nedskæringer og styrke udgiftsområde 4 med 299,7 mio. EUR ud over budgetforslaget i forpligtelsesbevillinger (undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, overførslen af EUSR'er og vedtagne nedskæringer);

Udgiftsområde 5 – Administration: andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning

64.  mener ikke, at Rådets nedskæringer afspejler de reelle behov, og at de således er til fare for de allerede betydeligt rationaliserede administrative udgifter; genopfører derfor budgetforslaget for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning i udgiftsområde 1-4;

65.  beslutter i overensstemmelse med indgåelsen af den fælles udtalelse fra de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om tre aspekter af forholdet mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg af 12. september 2016 at tilbageholde 10 % af bevillingerne til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indtil Overvågningsudvalget får adgang til OLAF's sager, samtidig med at dets budget forhøjes marginalt i overensstemmelse med de øgede ansvarsområder;

66.  noterer sig, at OLAF i begyndelsen af 2017 undersøgte et alvorligt tilfælde af toldsvig i Det Forenede Kongerige, som skyldtes en underevaluering af værdien af importerede produkter, og som har forårsaget et indkomsttab på næsten 2 mia. EUR for Unionens budget i perioden 2013-2016 er bekymret over, at dette tilfælde af svig ikke er blevet stoppet, og at Unionen forsat taber indtægter til sit budget; anmoder Kommissionen om at tage denne langsomme reaktion fra Det Forenede Kongeriges myndigheders side med i betragtning i sine anbefalinger i forbindelse med brexitforhandlingerne; anmoder de medlemsstater, der var imod indførelsen af Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner, til at genoverveje deres holdning for at give mulighed for at finde en hurtig løsning på dette problem;

Decentraliserede agenturer

67.  støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; mener, at de nye stillinger, som det har godkendt i sin holdning, er nødvendige for at udføre yderligere opgaver som følge af nye politikker og ny lovgivning; gentager sin forpligtelse til at beskytte ressourcer og om nødvendigt tilvejebringe yderligere ressourcer for at sikre, at agenturerne fungerer efter hensigten;

68.  beslutter i forbindelse med de udfordringer, som Unionen stadig står over for med hensyn til migration og sikkerhed, og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion, at forhøje bevillingerne til Europol, Eurojust, Cepol, EASO og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

69.  minder om, at det er vigtigt for Unionen at fokusere på konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; minder om, at det er en strategisk prioritet for Unionen fuldt ud at udvikle og gennemføre Galileo- og EGNOS-projekter, for hvilke Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) delvist er ansvarligt; minder om, at GSA har et ressourcemæssigt efterslæb med hensyn til cybersikkerhed og med at være en statsreguleret tjeneste, og beslutter derfor at forhøje dets bevillinger;

70.  mener, at det er nødvendigt med yderligere bevillinger og personale, for at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) kan varetage sine udvidede opgaver vedrørende gennemførelsen af elektricitets- og gasnetreglerne og retningslinjerne og overvågningen af dem;

71.  minder navnlig om, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) hjælper Unionen med at træffe informerede beslutninger om at forbedre miljøet, integrere miljøhensyn i de økonomiske politikker og bevæge os hen imod bæredygtighed, og at Kommissionen inden for rammerne af Unionens klima- og energipolitik frem til 2030 har foreslået nye opgaver til EEA i forbindelse med forvaltning af energiunionen uden nogen tilsvarende stigning i stillingsfortegnelsen;

72.  understreger, at det – selv om budgetmidlerne og antallet af stillinger i den europæiske grænse- og kystvagt anses for at være tilstrækkelige på nuværende tidspunkt – vil være nødvendigt nøje at overvåge agenturets fremtidige behov for operationelle ressourcer og personale;

73.  glæder sig over, at der er afsat tilstrækkelige midler på budgettet for 2018 til at støtte de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er); understreger, at ESA'ernes rolle er af afgørende betydning med hensyn til fremme af en ensartet anvendelse af EU-retten og bedre samordning mellem nationale myndigheder samt med hensyn til at sikre finansiel stabilitet, bedre integrerede finansielle markeder, forbrugerbeskyttelse og tilsynsmæssig konvergens; understreger, at ESA'erne af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af deres budgetter skal holde sig til de opgaver og det mandat, som de har fået tildelt af EU-lovgiveren;

74.  gentager, at i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 er 2018 det sidste år af gennemførelsen af personalereduktionen på 5 % og tilgangen med en omrokeringspulje for personalet i agenturerne; gentager sin modstand mod en fortsættelse af en samlet tilgang til agenturernes ressourcer efter 2018; bekræfter sin åbenhed over for at opnå effektivitetsgevinster for agenturerne gennem øget administrativt samarbejde eller endog sammenlægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at samle visse funktioner enten hos Kommissionen eller et andet agentur; glæder sig i denne forbindelse over initiativet til yderligere at koordinere agenturernes aktiviteter via oprettelsen af det faste sekretariat for agenturernes netværk (som nu hedder Det Fælles Støttekontor) og støtter, at der tildeles en ekstra stilling i stillingsfortegnelsen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, hvis omkostninger vil blive dækket af EU-agenturernes eksisterende budgetter og stillet til rådighed for dette kontor;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

75.  beslutter efter at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der er blevet indsendt, og på baggrund af de igangværendes succes, med undtagelse af de initiativer, der allerede er omfattet af eksisterende retsgrundlag, og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af projekternes gennemførlighed, at vedtage en kompromispakke, der består af et begrænset antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, også i lyset af de begrænsende disponible margener og lofterne for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

76.  understreger derfor Parlamentets indsats i denne henseende og anmoder Kommissionen om at udvise god vilje i gennemførelsen af de vedtagne pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ved udgangen af budgetproceduren, uanset deres gennemførlighedsvurderinger med hensyn til enhver afgørelse truffet af Europa-Parlamentet og Rådet;

Særlige instrumenter

77.  minder om nytteværdien af særlige instrumenter med hensyn til at skabe fleksibilitet ud over de meget stramme lofter i den nuværende FFR og ser med tilfredshed på de forbedringer, som er opnået via midtvejsrevisionen af FFR-forordningen; opfordrer til en omfattende brug af fleksibilitetsinstrumentet, den samlede margen for forpligtelser og margenen til uforudsete udgifter til at finansiere en lang række nye udfordringer og yderligere ansvarsområder, som Unionens budget står over for;

78.  opfordrer til en forhøjelse af bevillingerne til nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i lyset af de seneste og tragiske katastrofer, navnlig brandene og den ekstreme tørke i Portugal og Spanien;

79.  minder også om betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og EUSF; støtter Kommissionens hensigt om at sørge for en hurtigere mobilisering af EUSF ved at opføre størstedelen af dens årlige beløb i en reserve i Unionens budget ud over det beløb, der allerede er afsat til forskud; beklager Rådets nedskæring i denne henseende og genopfører delvist budgetforslaget med undtagelse af de beløb, som er blevet fremrykket til 2017 via ændringsbudget nr. 4/2017 og mobiliseringen af EUSF for Italien; opfordrer til, at fondens anvendelsesområde udvides til også at omfatte hjælp til ofre for terrorhandlinger og deres familier;

Betalinger

80.  er bekymret over den aktuelle tendens med underforbrug i betalinger i hele Unionens budget, ikke blot i underudgiftsområde 1b, men også i udgiftsområde 3 og 4, trods behovet for at dække den kraftige stigning i antallet af nye udfordringer og indførelsen af fleksible finansieringsmekanismer; minder om, at betalingsniveauet for Unionens budget de seneste to år er blevet reduceret betydeligt kombineret med et højt niveau af budgetoverskud; udtrykker derfor sin bekymring over, at budgetforslaget stadig efterlader en hidtil uset margen på 10 mia. EUR under betalingsloftet, hvilket afspejler en tendens med lav gennemførelse, der kan føre til et akut betalingspres ved slutningen af den nuværende FFR;

81.  insisterer på nødvendigheden af at genopføre budgetforslaget i betalinger for alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, og forhøjer målrettet betalingsbevillingerne, hovedsageligt for alle de budgetposter, hvor der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne;

Øvrige sektioner

82.  beklager Rådets gentagne praksis med at hæve den faste nedskæringssats for Unionens institutioner; mener, at dette har en i særlig høj grad fordrejende indvirkning på budgetter for institutioner med historisk nøjagtige nedskæringssatser; mener, at denne tilgang hverken udgør en målrettet nedskæring eller forsvarlig økonomisk forvaltning; genopfører derfor nedskæringssatsen til niveauet i budgetforslaget;

Sektion I - Europa-Parlamentet

83.  fastholder det samlede niveau for sit budget for 2018 på 1 953 483 373 EUR som vedtaget i dets ovennævnte beslutning af 5. april 2017; indarbejder budgetneutrale tekniske tilpasninger med henblik på at afspejle ajourførte oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere på året;

84.  bemærker, at budgetoverslagene for 2018 svarer til 18,88 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2017 (19,25 %), og den laveste andel af udgiftsområde 5 i de seneste femten år; fastholder ikke desto mindre, at bestræbelserne på at opnå det lavest mulige udgiftsniveau for Europa-Parlamentet ikke bør ske med en reduceret kapacitet for Parlamentets almindelige lovgivningsmæssige arbejde til følge;

85.  gentager Parlamentets prioriteringer for det kommende regnskabsår, nemlig at konsolidere de sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er truffet, forbedre Parlamentets modstandsdygtighed over for cyberangreb, forbedre gennemsigtigheden af Parlamentets egen interne budgetprocedure og fokusere Parlamentets budget på dets centrale funktioner med at lovgive, være budgetmyndighedens ene part, repræsentere borgerne og kontrollere arbejdet i andre institutioner;

86.  glæder sig over oprettelsen af Præsidiets Arbejdsgruppe om Godtgørelsen for Generelle Udgifter; minder om forventningerne til større gennemsigtighed for så vidt angår godtgørelsen for generelle udgifter og behovet for, at der fastlægges mere præcise regler vedrørende dokumentation for de udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet;

87.  opfordrer Præsidiet til at foretage følgende ændringer vedrørende godtgørelsen af generelle udgifter:

88.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2018 med 60 stillinger (1 % personalereduktionsmålet) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016; minder om, at de 35 stillinger, der blev tildelt Europa-Parlamentet i 2016, vedrørte nye aktiviteter for at styrke sikkerheden og som sådan var undtaget fra målet om en personalereduktion som bekræftet ved vedtagelsen af ændringsbudget nr. 3/2016 og det almindelige budget for 2017(10); opfordrer Kommissionen til at justere sine overvågningstabeller i overensstemmelse hermed med henblik på at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet præcise oplysninger i alle faser af proceduren;

89.  glæder sig over den drøftelse om Parlamentets bygningspolitik, som fandt sted den 11. juli 2017 mellem Budgetudvalget, generalsekretæren og næstformændene med ansvar for Parlamentets bygningspolitik; mener, at denne dialog bør være en løbende proces, navnlig i lyset af Præsidiets kommende drøftelser om renoveringen af Paul-Henri Spaak-Bygningen;

90.  gentager Parlamentets holdning som præciseret i dets ovennævnte beslutning af 5. april 2017 om, at der er plads til yderligere forbedringer af kontrolmekanismerne for europæiske politiske partier og politiske fonde; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag om at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014(11) og ser med tilfredshed på enhver indsats for at forbedre ansvarligheden af og gennemsigtigheden i udgifterne;

91.  minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at være på 114 mio. EUR pr. år; noterer sig endvidere konklusionerne i sin betænkning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner(12), hvorefter 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gentager offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;

Sektion IV – Domstolen

92.  genopfører budgetforslaget for alle budgetposter, som er nedskåret af Rådet, og som er af afgørende betydning for Domstolens funktion, og genopfører overslagene for to budgetposter med henblik på at forbedre Domstolens evne til at håndtere en stadig højere oversættelsesefterspørgsel;

93.  udtrykker sin mistro over for Rådets ensidige erklæring og det tilhørende tillæg om personalereduktionen på 5 % i Rådets holdning til budgetforslaget for 2018, i henhold til hvilken Domstolen stadig er nødt til at reducere sin stillingsfortegnelse med 19 stillinger; understreger, at disse 19 stillinger svarer til de 12 og 7 stillinger, som behørigt blev tildelt af Parlamentet og Rådet i budgetprocedurerne for 2015 og 2016 til dækning af yderligere behov, og insisterer derfor på, at disse 19 stillinger ikke bør gives tilbage, da Domstolen allerede behørigt har opfyldt sit krav om reduktion af personalet med 5 % ved at fjerne 98 stillinger i perioden 2013-2017;

Sektion V – Revisionsretten

94.  genopfører budgetforslaget for alle de poster, som Rådet har nedskåret, for at muliggøre gennemførelsen af Revisionsrettens arbejdsprogram og udarbejdelsen af de planlagte revisionsberetninger;

95.  opfører bevillingerne på posten "Konsultationer, studier og undersøgelser af begrænset omfang" i reserven, indtil resultaterne af de igangværende forhandlinger om revisionen af finansforordningen, og den revision, som træder i kraft i 2018, foreligger;

Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

96.  genopfører budgetforslaget for alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;

97.  forhøjer bevillingerne på to budgetposter over budgetforslaget relateret til de nationale rådgivende gruppers arbejde i forbindelse med handelsaftaler;

Sektion VII – Regionsudvalget

98.  genopfører budgetforslaget for alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;

99.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over budgetforslaget i overensstemmelse med Regionsudvalgets egne overslag;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

100.  glæder sig over det arbejde, som Ombudsmanden har gjort med at finde effektivitetsbesparelser i sit eget budget sammenlignet med det foregående år;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

101.  undrer sig over, hvorfor Rådet vil nedskære budgettet for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i betragtning af de yderligere opgaver, som Parlamentet og Rådet har overdraget til institutionen; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Den Tilsynsførende for Databeskyttelse at opfylde sine forpligtelser og tilsagn;

Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

102.  genopfører alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;

103.  opretter en budgetpost for Kapaciteten for Strategisk Kommunikation i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2015 og med henblik på at forsyne EU-Udenrigstjenesten med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige redskaber til at imødegå udfordringen med misinformation fra tredjelande og ikke-statslige aktører;

104.  beslutter desuden at overføre EU's særlige repræsentanter fra FUSP-kapitlet til EU-Udenrigstjenestens budget for at styrke sammenhængen i Unionens optræden udadtil;

105.  tildeler et yderligere beløb over EU-Udenrigstjenestens overslag til praktikanter i EU-delegationerne som reaktion på resultaterne fra Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af ulønnede praktikophold(13);

o
o   o

106.  noterer sig den ensidige erklæring fra Frankrig og Luxembourg, der er knyttet som bilag til Rådets holdning til budgetforslaget for 2018, som blev vedtaget den 4. september 2017; minder om, at repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede til enighed om den pragmatiske tidsplan for budgetproceduren, herunder datoerne for forligsperioden, på budgettrepartsmødet den 27. marts 2017; minder om, at Rådet for Almindelige Anliggender godkendte denne pragmatiske tidsplan på sit møde den 25. april 2017, med fuldt kendskab til Parlamentets mødekalender for 2017; bemærker derfor, at budgetproceduren fortsætter i overensstemmelse med den pragmatiske tidsplan aftalt mellem de tre institutioner;

107.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105. (2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0085. (6) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0114. (7) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0302. (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33). (10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0401 / P8_TA(2016)0411. (11) COM(2017)0481. (12) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2. (13) Den Europæiske Ombudsmand, 454.2014/PMC.

1. Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2017 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet (2016/2153(DEC))

P8_TA(2017)0409 A8-0291/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0271/2016)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 27. april 2017(5) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2015 og den dertil hørende beslutning,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0291/2017),

1.  nægter at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Råds og Rådets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Forslag til Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet (2016/2153(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2015, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0291/2017),

A.  der henviser til, at alle EU-institutioner burde være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for EU-borgerne for de midler, de er blevet betroet som EU-institutioner;

B.  der henviser til, at den kombinerede virkning af en åben og gennemsigtig EU-forvaltning og behovet for at beskytte EU's finansielle interesser kræver en åben og gennemsigtig dechargeprocedure, hvorved hver EU-institution er ansvarlig for det budget, den gennemfører:

C.  der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet som EU-institutioner bør stå demokratisk til ansvar over for EU-borgerne, eftersom de finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget;

1.  minder om den rolle, som Parlamentet spiller i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ("finansforordningen") i forbindelse med decharge;

2.  påpeger, at Unionen i henhold til artikel 335 i TEUF "repræsenteres [...] af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner", hvilket under hensyntagen til artikel 55 i finansforordningen betyder, at institutionerne er individuelt ansvarlige for gennemførelsen af deres budget;

3.  bemærker den rolle, Parlamentet og andre institutioner spiller i forbindelse med dechargeproceduren, som reguleret i finansforordningen, særlig artikel 162 til 166;

4.  bemærker, at det af Parlamentets forretningsordens artikel 94 fremgår, at "bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse i overensstemmelse med artikel 319 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder også anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til: [...] de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet [...]";

5.  beklager, at Rådet fortsat forholder sig tavst for så vidt angår de bemærkninger, som Parlamentet fremsatte i sin dechargeafgørelse af 27. april 2017(7) om tendensen fra tidligere år;

6.  bemærker med tilfredshed, at Rådet for første gang i 2015 forelagde Europa-Parlamentet årlige aktivitetsrapporter for Generaldirektoratet for Administration, Den Juridiske Tjeneste og Generaldirektoratet for Kommunikation og Dokumenthåndtering; bemærker, at de resterende direktorater ikke har ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, som gennemfører Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet;

7.  bemærker, at koordinatorerne for Parlamentets Budgetkontroludvalg i marts 2017 besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der repræsenterede alle Parlamentets politiske grupper, med henblik på at udarbejde et forslag om dechargeproceduren for Rådet; understreger, at dette forslag nu er blevet godkendt af Budgetkontroludvalget og fremsendt til Formandskonferencen, som er det organ, der er ansvarlig for Parlamentets interinstitutionelle forbindelser;

Udestående spørgsmål

8.  beklager, at budgettet for Det Europæiske Råd og budgettet for Rådet endnu ikke er blevet adskilt, som anbefalet adskillige gange af Parlamentet i de seneste dechargeafgørelser;

9.  bemærker, at oplysninger om Rådets ejendomspolitik på dets websted ikke indeholder oplysninger om de afholdte udgifter i forbindelse med Rådets bygninger; er klar over, at der undertiden sker udveksling af oplysninger mellem Parlamentets og Rådets bygningstjenester; foreslår, at denne udveksling af oplysninger bliver mere regelmæssig, og at Parlamentet gives detaljerede oplysninger i Rådets årsrapport;

10.  gentager sin opfordring til, at der forelægges statusrapporter for bygningsprojekter og en detaljeret oversigt over de hidtil afholdte udgifter; opfordrer til, at der forelægges oplysninger om de udgifter, der er forbundet med den forsinkede færdiggørelse af Europabygningen;

11.  bemærker, at der er blevet offentliggjort nye etiske retningslinjer for Rådet i 2015, og som skal følges op af oplysningsaktiviteter om etik og integritet; beklager, at Rådets regler for whistleblowing fortsat ikke vil være offentligt tilgængelige;

12.  glæder sig over de forbedringer, som Rådet har foretaget med hensyn til interne politikker, navnlig med hensyn til gennemsigtighed; beklager imidlertid, at Rådet endnu ikke har tilsluttet sig Unionens åbenhedsregister;

13.  opfordrer indtrængende Rådet til inden for dets strukturer at udarbejde detaljerede retningslinjer og uafhængige politikker for korruptionsbekæmpelse;

14.  beklager de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer, som skyldtes manglende samarbejde fra Rådets side; påpeger, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 af de grunde, der fremgår af Parlamentets beslutninger af 10. maj 2011(8), 25. oktober 2011(9), 10. maj 2012(10), 23. oktober 2012(11), 17. april 2013(12), 9. oktober 2013(13), 3. april 2014(14), 23. oktober 2014(15), 29. april 2015(16), 27. oktober 2015(17), 28. april 2016(18) og 27. oktober 2016(19) og at det udsatte sin afgørelse om meddelelse af decharge til Rådets generalsekretær for regnskabsåret 2015 af de grunde, der fremgår af dets beslutning af 27. april 2017;

15.  bemærker, at undladelsen af at meddele decharge ikke har medført nogen form for konsekvenser; mener, at situationen ikke desto mindre bør løses så hurtigt som muligt, navnlig i EU-borgernes interesser;

16.  insisterer på, at en effektiv budgetkontrol kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet som fastlagt i Parlamentets beslutning af 27. april 2017; bekræfter, at Parlamentet ikke er i stand til at træffe en velfunderet afgørelse om meddelelse af decharge;

17.  minder Rådet om Kommissionens synspunkt, som blev fremsat i januar 2014, om, at alle institutioner fuldt ud bør tage del i opfølgningsprocessen i forbindelse med de bemærkninger, som Parlamentet fremfører i dechargeproceduren, og at alle institutioner bør samarbejde for at sikre en velfungerende dechargeprocedure;

18.  bemærker, at Kommissionen har anført, at den ikke vil overvåge gennemførelsen af budgetterne for de andre institutioner, og at det ville krænke institutionernes autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion, hvis den besvarede spørgsmål rettet til dem;

19.  beklager, at Rådet fortsat ikke svarer på Parlamentets spørgsmål;

20.  insisterer på, at Rådets udgifter skal gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners udgifter, og at grundelementerne i en sådan kontrol er blevet fastlagt i Parlamentets dechargebeslutninger fra de seneste år;

21.  fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 i TEUF på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge individuelt for hver budgetpost med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

22.  finder, at det manglende samarbejde med dechargemyndigheden fra Det Europæiske Råds og Rådets side sender et negativt signal til EU-borgerne.

(1) EUT L 69 af 13.3.2015. (2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1. (3) EUT C 375 af 13.10.2016, s. 1. (4) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147. (5) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0147. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0147. (8) EUT L 250 af 27.9.2011, s. 25. (9) EUT L 313 af 26.11.2011, s. 13. (10) EUT L 286 af 17.10.2012, s. 23. (11) EUT L 350 af 20.12.2012, s. 71. (12) EUT L 308 af 16.11.2013, s. 22. (13) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 97. (14) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 26. (15) EUT L 334 af 21.11.2014, s. 95. (16) EUT L 255 af 30.9.2015, s. 22. (17) EUT L 314 af 1.12.2015, s. 49. (18) EUT L 246 af 14.9.2016, s. 21. (19) EUT L 333 af 8.12.2016, s. 51.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (COM(2016)0248 – C8-0181/2016 – 2016/0130(COD))

P8_TA(2017)0410 A8-0064/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0248),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0181/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. september 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. juli 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0064/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag, ændrer det i væsentlig grad eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/2398.)

(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 113.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011 (COM(2016)0194 – C8-0135/2016 – 2016/0106(COD))

P8_TA(2017)0411 A8-0057/2017

BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0194),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), artikel 87, stk. 2, litra a) og artikel 88, stk. 22, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0135/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 77, stk. 2, litra b) og d) og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. september 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. juli 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0057/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2226.)

(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 66.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet (COM(2016)0196 – C8-0134/2016 – 2016/0105(COD))

P8_TA(2017)0412 A8-0059/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0196),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0134/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. september 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. juli 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0059/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2225.)

(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 66.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed (2017/2038(INI))

P8_TA(2017)0413 A8-0294/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til præamblen til TEU, særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–  der bl.a. henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 i TEU,

–  der bl.a. henviser til artikel 10 og artikel 19, stk. 1, i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1948,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989, navnlig artikel 3 heri,

–  der henviser til FN's resolution A/70/L.1 med titlen "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development", der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015,

–  der henviser til FN's resolution A/RES/60/7 om bevarelse af erindringen om holocaust, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 1. november 2005,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til Europarådets rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités erklæring om det stigende omfang af romafjendtlighed og racistisk vold mod romaer i Europa, der blev vedtaget den 1. februar 2012,

–  der henviser til den generelle henstilling nr. 13 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) om bekæmpelse af romafjendtlighed og diskrimination af romaer,

–  der henviser til de europæiske politiske partiers charter om et ikkeracistisk samfund, som blev vedtaget af Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder på dens 32. samling i marts 2017,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1985 (2014) om nationale mindretals situation og rettigheder i Europa og resolution 2153 (2017) om fremme af integration af romaer og omrejsende,

–  der henviser til Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jaglands erklæring af 11. april 2017 om 10 mål for de næste 10 år,

–  der henviser til ILO's konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 1958 (nr. 111),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(5),

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne, Rådets konklusion af 8. december 2016 om fremskyndelse af processen med romaernes integration og af 13. oktober 2016 om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om integration af romaer (COM(2010)0133, COM(2012)0226, COM(2013)0454, COM(2015)0299, COM(2016)0424), herunder meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 om investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte,

–  der henviser til sine tidligere beslutning om romaer(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(8), navnlig punkt 117-122 om romarettigheder,

–  der henviser til 2016-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders EU-MIDIS I- og II-rundspørger og andre undersøgelser og rapporter om romaer,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 14/2016 om EU's politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne: Der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år, men der er brug for en yderligere praktisk indsats,

–  der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen "Discrimination in the EU in 2015" (forskelsbehandling i EU i 2015),

–  der henviser til rapporter og anbefalinger fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), bl.a. handlingsplanen for forbedring af situationen for romaer og sintier inden for OSCE's område,

–  der henviser til rapporter og henstillinger fra overvågnings- og civilsamfundsorganisationer, navnlig Det Europæiske Center for Romaers Rettigheder, Fundación Secretariado Gitano interfacene systemerne, OSF, ERGO og Amnesty International,

–  der henviser til referencedokumentet om romafjendtlighed fra Alliancen mod Romafjendtlighed,

–  der henviser til rapporten fra Centre for European Policy Studies med titlen Combating Institutional Anti-Gypsyism: "Responses and promising practices in the EU and selected Member States",

–  der henviser til, at det nyoprettede Europæiske Romainstitut for Kunst og Kultur (ERIAC) i Berlin, som har til formål at etablere den kunstneriske og kulturelle tilstedeværelse af Europas 12 millioner romaer, muliggør deres selvudfoldelse og herigennem bidrager til kampen mod romafjendtlighed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0294/2017),

A.  der henviser til, at romaer stadig unddrages deres menneskerettigheder i Europa;

B.  der henviser til, at romaerne er en del af Europas kultur og værdier, og at de har bidraget til EU's kulturelle rigdom, mangfoldighed, økonomi og fælles historie;

C.  der henviser til, at romafjendtlighed er en særlig form for racisme, en ideologi, der bygger på forestillinger om raceoverlegenhed, og en form for umenneskeliggørelse og institutionel racisme, der er næret af historisk diskrimination og bl.a. kommer til udtryk i vold, hadefuld tale, udnyttelse, stigmatisering og den mest åbenlyse form for diskrimination(9);

D.  der henviser til, at der på trods af bestræbelser på nationalt, europæisk og internationalt plan, kan spores vedvarende og strukturel romafjendtlighed(10) på alle niveauer i det europæiske samfund i hele Europa på daglig basis, der kommer til udtryk f.eks. i individuel og institutionel forsømmelse, forskelsbehandling, ulighed, fratagelse af indflydelse, nedgørelse, fremmedførelse og gøren til syndebuk, stigmatisering, hadefulde ytringer, samt i at de gøres til ofre for vold, ekstrem fattigdom og dybtgående social udstødelse; der henviser til, at romafjendtligheden er stigende, og at politiske partier vinder i popularitet ved at åbent at give udtryk for romafjendtlige følelser;

E.  der henviser til, at der forekommer forskellige former for romafjendtlighed i offentlige myndigheders og institutioners arbejdet og funktion i næsten alle sfærer og på alle niveauer i medlemsstaterne, hvilket oftest kommer til udtryk i manglende vilje til at sikre romaer lige adgang eller i det hele taget adgang til offentlig hjælp og ydelser, nægtelse af lige rettigheder og ligebehandling, udeladelse af romaer fra politikudformning og vidensgenerering, underrepræsentation i officielle organer på alle samfundsniveauer, indførelse af diskriminerende programmer og misbrug af finansieringsmuligheder til at forbedre tilværelsen for romaer;

F.  der henviser til, at der endog forekommer utilsigtet romafjendtlighed i EU-institutionernes virke, idet adskillige EU-programmer og -fonde, som kunne have en positiv indvirkning på romaernes levevilkår og fremtidsudsigter, ikke når ud til dem, eller symbolsk udpeger romaerne som en af deres støttemodtagere, men ikke tager hensyn til deres faktiske forhold og den diskrimination, de udsættes for;

G.  der henviser til, at romafjendtlighed – hvor ubevidst den end måtte være – kan påvises i gældende EU-ret, hvori der ofte ikke tages hensyn til romaernes faktiske forhold og udfordringer, idet de i århundreder har været udsat for flere forskellige former for diskrimination, og som gør, at de er ude af stand til at nyde godt af de samme rettigheder og muligheder og den samme grad af beskyttelse på basis af EU-retten som andre EU-borgere;

H.  der henviser til, at der råder en vedvarende formynderisk behandling af romaer, som kan spores i både sprog og handlinger i vores samfund, hvilket kun understreger behovet for "inklusion" eller" integration" af romaerne, mens det, der i realiteten er behov for, er en grundlæggende ændring i tilgangen; der henviser til, at der er behov for at sikre deres adgang til og fulde udøvelse af deres grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab i vores samfund;

I.  der henviser til, at romaer til stadighed omtales som sårbare personer, men at den omstændighed at romaerne unddrages deres umistelige menneskerettigheder og nægtes lige behandling og lige adgang til velfærd, tjenesteydelser, information, retfærdighed, uddannelse, sundhedspleje, beskæftigelse osv., tyder på, at det er de strukturer, som magthaverne har skabt og fastholder, som er diskriminerende, og som gør romaerne sårbare; der henviser til, at dette viser, at de kompetente myndigheder har tilsidesat deres ansvar i relation til menneskerettighederne;

Tilhørsforhold og deltagelse

1.  understreger, at det for at bekæmpe den ubevidste konsensus i samfundet om at udelukke romaer, for at bekæmpe forskelsbehandlingen og den sociale udelukkelse af dem og for at komme stereotyper til livs, som gennem århundreder er blevet skabt og styrket gennem triviallitteratur, medier, kunst og sprog, er afgørende at oplyse majoritetssamfundene om romaernes mangfoldighed, deres historie, kultur og formerne, omfanget og alvoren af den romafjendtlighed, som de møder i deres hverdag; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at tage det fulde ansvar for deres borgere med romabaggrund og iværksætte langsigtede oplysningskampagner og intersektionelle oplysningskampagner;

2.  mener, at aktiv og meningsfuld social, økonomisk, politisk og kulturel deltagelse af romaer er afgørende for at håndtere romafjendtlighed effektivt og skabe en højst tiltrængt gensidig tillid til gavn for hele samfundet; noterer sig, at Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar i denne henseende; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der omfatter både proaktive og reaktive foranstaltninger på grundlag af reelle, systematiske høringer af repræsentanter for romaerne og NGO'er, og inddrage dem i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af almindelige programmer og projekter, som lanceres på alle niveauer, herunder på lokalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af uafhængige civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner for romaer og styrkelsen af et ungt, progressivt romalederskab;

Forsoning og tillidsopbygning

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til – for at få skabt den afgørende gensidige tillid – at nedsætte en sandheds- og forsoningskommission på EU-plan (enten inden for de eksisterende strukturer eller som et særskilt organ) med henblik på at anerkende forfølgelsen, udstødelsen og fornægtelsen af romaer i århundredernes løb, til at dokumentere disse fænomener i en officiel hvidbog og gå ind i en dialog med Europa-Parlamentet og romaeksperter om udførelsen af disse opgaver;

4.  opfordrer medlemsstaterne til (enten inden for de eksisterende strukturer eller som et særskilt organ) at oprette nationale sandheds- og forsoningskommissioner med henblik på at anerkende forfølgelsen, udstødelsen og fornægtelsen af romaer i århundredernes løb med inddragelse af parlamentsmedlemmer, embedsmænd, advokater, repræsentanter for romaerne, NGO'er og græsrodsorganisationer og til at dokumentere disse spørgsmål i en hvidbog, samt opfordrer medlemsstaterne til at gøre romaernes historie til en del af læseplanerne i skolerne;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at mindes ofrene for romaernes holocaust, udpege den 2. august til mindedag for romaernes holocaust og yde en passende og øjeblikkelig erstatning til overlevende efter holocaust gennem en forenklet procedure ledsaget af en oplysningskampagne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere romaofre i deres mindehøjtideligheder, som afholdes den 27. januar hvert år for at markere mindedagen for holocaust, og til at tilrettelægge faglig uddannelse for embedsmænd om romaernes holocaust;

Resultatkontrol

6.  udtrykker sin bekymring over, at der ganske vist gennemføres flere målrettede programmer i medlemsstaterne, men at de fleste almindelige programmer, herunder programmer, der hører under strukturfondene, ikke når ud til de dårligst stillede, især romaerne; opfordrer derfor Revisionsretten til at undersøge resultaterne af EU's programmer såsom EU's beskæftigelses- og uddannelsesprogrammer, f.eks. Erasmus+ og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI), på en mere indgående måde og på regelmæssig basis;

7.  opfordrer Kommissionen til

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at

9.  opfordrer medlemsstaterne til at øge koordineringen mellem lokale og nationale myndigheder med henblik på at fjerne administrative og politiske hindringer og effektivt anvende EU's fonde til at forbedre situationen for romaer, navnlig børn;

10.  minder om Rådets henstilling fra 2013, hvori det hedder, at fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og diskrimination, herunder bl.a. socioøkonomisk integration af marginaliserede samfund såsom romasamfund, bør fremmes ved hjælp af en tildeling på mindst 20 % af de samlede ESF-ressourcer i hver medlemsstat til investeringer i mennesker;

Sikring af lige rettigheder og bekæmpelse af romafjendtlighed gennem uddannelse

11.  minder om, at mindretalsrettigheder og forbuddet mod diskrimination udgør en fast bestanddel af de grundlæggende rettigheder, og som sådan hører under rammerne af EU's værdier, der skal overholdes i overensstemmelse med artikel 2 i TEU; minder om, at der kan træffes foranstaltninger fra EU's side, hvis der er en klar risiko for en medlemsstats alvorlige overtrædelse af værdierne i henhold til artikel 7 i TEU;

12.  opfordrer medlemsstaterne til på grundlag af de foruroligende forlydender fra NGO'er og overvågningsorganisationer

13.  opfordrer Kommissionen til at yde assistance til medlemsstater til at omsætte og gennemføre direktiverne om ligebehandling og fortsætte med uden undtagelse at indlede traktatbrudsprocedurer mod alle medlemsstater, der overtræder eller undlader at omsætte eller gennemføre direktiver om ligebehandling, f.eks. direktivet om racelighed (2000/43/EF), direktivet om retten til fri bevægelighed og ophold i EU (2004/38/EF)(11), direktivet om ofres rettigheder (2012/29/EU), rammeafgørelse om racisme og fremmedhad (2008/913/RIA), direktivet om audiovisuelle medietjenester (2010/13/EU)(12), Rådets direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder (2004/113/EF)(13) og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF);

14.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at bryde dødvandet og genoptage forhandlingerne om et direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling;

15.  fordømmer visse medlemsstaters afvisning af, at der hersker ulighed for deres medborgere med romabaggrund, deres manglende politiske vilje til at afhjælpe deres mislykkede forsøg på at sikre romaer adgang til og udøvelse af deres grundlæggende rettigheder og deres påstand om, at romaerne selv er skyld i deres sociale udstødelse, som skyldes strukturel racisme;

16.  opfordrer medlemsstaterne til

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med NGO'er for at gennemføre uddannelse i bedste praksis om bekæmpelse af fordomme såvel som effektive kampagner, der kan danne modvægt til hadefuld tale, gennem kortlægning af NGO-partneres specifikke behov og krav i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at udsende en opfordring til, at civilsamfundet skal overvåge og rapportere om hadefuld tale, hadforbrydelser og benægtelse af holocaust i medlemsstaterne;

18.  opfordrer sin formand til at fordømme og straffe medlemmer af Parlamentet, som benytter et ærekrænkende, racistisk eller fremmedfjendsk sprog eller udviser en tilsvarende opførsel i Parlamentet;

19.  beklager krænkelsen af romaernes ret til fri bevægelighed; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at EU's grundlæggende principper skal gælde for alle dets borgere, og at direktivet om fri bevægelighed ikke giver mulighed for kollektive udvisninger eller nogen form for racemæssig profilering; opfordrer oprindelsesmedlemsstaterne til at påtage sig deres ansvar for at bekæmpe fattigdom og udstødelse for alle deres borgere, og indrejsemedlemsstaterne til at øge samarbejdet på tværs af grænserne for at bekæmpe diskrimination og udnyttelse og til at forebygge, at udstødelsen fortsætter i indrejselandet;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe partiskhed over for romaflygtninge og - asylansøgere i forbindelse med migration; minder om, at andre medlemsstater modtager asylansøgere fra landene i det vestlige Balkan, som talmæssigt består af mange romaer fra Serbien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, og at dette kan hænge sammen med de særlige faktorer, der påvirker romasamfundet der; opfordrer til, at der medtages et særligt kapitel om forfølgelse som følge af romafjendtlighed i oprindelseslandsoplysningerne for de pågældende lande;

21.  er dybt bekymret over antallet af statsløse romaer i Europa, som resulterer i, at de fuldstændig nægtes adgang til sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser og presses helt ud i udkanten af samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe statsløshed og sikre, at alle nyder de grundlæggende menneskerettigheder;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage fødselsregistrering uden diskrimination og sikre identifikation af alle deres borgere for at undgå, at romaer nægtes adgang til alle de grundlæggende tjenester; opfordrer medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige afhjælpende foranstaltninger til at sætte en stopper for diskriminerende fødselsregistrering og gennem deres lokale myndigheder at tage aktive skridt til at sikre, at alle børn bliver registreret; opfordrer Kommissionen til at vurdere og overvåge situationen i medlemsstaterne, dele bedste praksis vedrørende identifikation og beskyttelse af personer, hvis statsborgerskab ikke er blevet anerkendt, og som ikke har adgang til identitetsdokumenter, samt til at iværksætte oplysningskampagner om vigtigheden af fødselsregistrering;

23.  er dybt bekymret over romaers ulige adgang til sundhedsoplysninger, -ydelser og -pleje, den alvorlige mangel på sygesikringskort blandt dem og over den racistiske diskrimination af dem; opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at fjerne enhver hindring for adgangen til sundhedssystemet; anmoder medlemsstaterne om, hvor dette er nødvendigt, at sikre finansiering af programmer, der formidler sundhedsydelser rettet mod romaer, at øge kendskabet til sundhedsydelser og forbedre adgangen til vaccination og til forebyggende sundhedspleje i romasamfundene;

24.  er foruroliget over diskriminationen af romakvinder, der ofte anbringes på separate, andenrangsfødegange og er udsat for fysiske overgreb, vanrøgt samt utilstrækkelig og dårlig behandling fra det lægefaglige personales side, når de forsøger at få adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, og som ofte ikke har adgang til mobile sundhedsscreeninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til omgående at oprette en overvågningsmekanisme og afhjælpende mekanisme til dette formål og til at sikre, at lægefagligt personale, som krænker sit etiske ansvar, holdes ansvarligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at fostre bæredygtige og altomfattende kapacitetsopbygning for romakvinder, oprette specialiserede strukturer såsom rådgivningscentre med henblik på at yde skræddersyet sundhedsinformationsmateriale og til at yde den nødvendige støtte til gruppesundhedsinitiativer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere børn under gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaer, navnlig ved at give adgang til sundhedspleje, værdige levevilkår samt adgang til undervisning for romabørn; understreger, at bekæmpelse af analfabetisme blandt romabørn er nøglen til bedre integration og inklusion af romaer og gør det muligt for de kommende generationer at forbedre deres adgang til beskæftigelse;

26.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fordømme tvangssterilisering og give kompensation til romakvinder, der har været genstand for systematisk og statsstøttet sterilisering, ledsaget af en offentlig undskyldning til ofrene for denne forbrydelse mod menneskeheden;

27.  er dybt foruroliget over det fænomen, at romabørn ulovligt fjernes fra deres forældre; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge denne slags sager hurtigst muligt og træffe passende foranstaltninger til at forebygge dem;

28.  fordømmer medlemsstaternes undladelse af at sikre romabefolkningen lige adgang til retfærdighed og lighed for loven i form af:

29.  opfordrer medlemsstaterne til

30.  opfordrer Det Europæiske Politiakademi (Cepol) til at fortsætte med at udbyde kurser inden for grundlæggende rettigheder og den dermed forbundne intersektorielle sensibilisering af politistyrken;

31.  er dybt bekymret over den udbredte diskrimination mod romaer på boligområdet, som er kendetegnet ved et diskriminerende udlejnings- og ejendomsmarked samt socialt boligsystem, tvangsudsættelser og -nedrivninger af romaers huse uden udsigt til en passende alternativ bolig, placering af romaer i separate lejre og nødindkvartering afskåret fra basale tjenester, opførelsen af mure rundt om romabopladser og offentlige myndigheders manglende sikring af romaernes fulde adgang til dagligt drikkevand og kloakering;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til bolig og at udnytte EU-midlerne fuldt ud til at forbedre boligsituationen for romaerne, navnlig ved at fremme desegregering, fjerne enhver form for ghettodannelse i byerne og ved at forbedre lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer, som er støttet af ESI-fondene, samt gennem en konsekvent politik for offentligt ejet boligbyggeri; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre adgang til offentlige forsyningsydelser såsom vand, el og gas samt infrastruktur for boliger i overensstemmelse med nationale lovkrav;

33.  opfordrer Kommissionen til at vedkende sig sin kompetence i forbindelse med racistisk motiverede tvangsudsættelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at tvangsudsættelser fuldt ud er i overensstemmelse med EU-retten såvel som andre internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, herunder forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention; opfordrer endvidere til en forhøjelse af antallet af og tilgængeligheden af eksperter i desegregering i de mest berørte medlemsstater for at støtte myndighederne i at sikre, at midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde effektivt fremmer desegregering, og opfordrer til, at Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ESF-EFRU) øremærkes til lokale desegregeringsforanstaltninger;

34.  glæder sig over proaktive initiativer, der tager sigte på at forbedre boligsituationen for romaer i byer; anerkender Eurocities' initiativ, som ved hjælp af en kortlægning indsamler dokumentation for romaernes situation i byerne, hvilke udfordringer de står over for, og hvordan byerne reagerer herpå;

35.  beklager den fortsatte segregering i skoler, herunder overrepræsentationen af romabørn i "specialskoler", skoler kun til romaer, separate klasser, "container-skoler" osv.; opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at udarbejde og træffe særlige foranstaltninger til at bekæmpe segregering i skolerne og andre effektive foranstaltninger med det formål at sikre ligebehandling og fuld adgang for romabørn til almen uddannelse af høj kvalitet og til at sikre, at alle romabørn mindst afslutter det obligatoriske uddannelsesforløb; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af at undersøge årsagerne til tidligt skolefrafald, navnlig hvilken rolle romafjendtlighed spiller i dette fænomen; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udforske nye metoder til at lukke den eksisterende uddannelseskløft gennem voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og uformel og ikke-formel læring; insisterer på, at dette skal gøres med særligt fokus også på intersektoriel diskrimination med deltagelse af romaeksperter og personer, der formidler kontakten mellem skole og hjem, samt med sikring af tilstrækkelige ressourcer til sådanne foranstaltninger;

36.  finder forskelsbehandlingen af romaer inden for beskæftigelsesområdet – som ofte er kendetegnet ved langvarig arbejdsløshed, ansættelse uden et fast timetal, usikre ansættelsesforhold, hvori der mangler social- og sundhedssikring eller pensioner, barrierer på arbejdsmarkedet (som eksisterer selv for romaer med videregående uddannelser) og manglen på muligheder for omskoling – alarmerende og uacceptabel; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet og til beskæftigelsesmuligheder samt til at fjerne direkte og indirekte hindringer, herunder forskelsbehandling;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den private sektor om udvikling af offentlig-private partnerskaber til at understøtte romaernes uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsmuligheder, navnlig i voksende teknologisektorer; opfordrer medlemsstaterne til ambitiøst at undersøge, hvordan nye teknologier kan bistå med og bidrage til den sociale og økonomiske integration af romaerne og til kampen mod romafjendtlighed; fremhæver betydningen af regional udvikling for skabelsen af bæredygtige jobmuligheder i de mindst udviklede regioner;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker, der har vist sig at have en væsentlig positiv virkning, for eksempel erhvervsuddannelse og oplæring på arbejdspladsen, individuelle rådgivningstjenester, selvstændig virksomhed, socialt iværksætteri og programmer for opnåelse af den første erhvervserfaring, for at fremme romaernes deltagelse i arbejdsmarkedet og forhindre, at fattigdom går i arv fra generation til generation i romasamfundene;

39.  fordømmer forskelsbehandling af romaer på flere og indbyrdes forbundne planer, som ofte er skjult eller tilsløret; understreger, at politikker, der er målrettet mod bekæmpelse af én form for diskrimination bør være særlig opmærksomme på bestemte grupper, der er i risiko for at blive udsat for flere forskellige former for forskelsbehandling; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på at forbedre uddannelsesniveauet, deltagelsen, adgangen til beskæftigelse, boligerne og sundhedsplejen samt til at forebygge diskrimination af romaer, der møder mange forskellige og intersektorielle former for forskelsbehandling, og til at indarbejde særlige programmer for dem i EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration efter 2020;

40.  bemærker med bekymring, at romakvinder er udsat for mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling for at være kvinder og for at tilhøre det etniske romamindretal og derfor befinder sig i en ufordelagtig position med hensyn til at deltage i samfundslivet på alle niveauer og med hensyn til at få adgang til basale tjenester og ressourcer; fremhæver, at diskriminationen er endnu mere mærkbar for romakvinder og -piger, der ikke har identitetspapirer; understreger, at en forbedring af romakvinders og -pigers situation kræver, at der gennemføres konkrete og målrettede ikke-diskriminerende politikker, som sikrer lige adgang til beskæftigelse og uddannelse, herunder livslang læring og som garanterer boliger af høj kvalitet – hvilket er nøglen til at forbedre deres levevilkår og bekæmpe fattigdom og udstødelse;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at et særligt kapitel om kvinders rettigheder og ligestilling medtages i deres nationale strategier for romaernes integration, og at ligestillingsforanstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder og ligestillingsperspektivet anvendes i hver del af strategierne og navnlig i forbindelse med fordelingen af midlerne i overensstemmelse med Rådets konklusioner om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration, hvori kræves "et ligestillingsperspektiv i alle politikker og foranstaltninger til fremme af romaernes integration"; opfordrer medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder til at inddrage romakvinder i forberedelsen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af de nationale strategier for romaernes integration; fremhæver behovet for, at kønsopdelte data systematisk indsamles og regelmæssigt analyseres, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, om politikkerne opnår de ønskede forbedringer for romakvinder og -piger, og til at træffe foranstaltninger, hvis der ikke sker nok fremskridt; opfordrer Kommissionen til at støtte fremme af ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af alle aspekter af Europa 2020-strategien i overensstemmelse med strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de særlige udfordringer, som romakvinder og -piger støder på i forbindelse med tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og overgreb på deres fysiske integritet, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte indsamling og formidling af data om retlige og andre foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at forebygge og bekæmpe vold mod romakvinder og -piger;

43.  ansporer virksomheder og lokale myndigheder til at indføre uddannelsesordninger og beskæftigelsesmuligheder for romakvinder;

44.  opfordrer regeringerne til at tilskynde til og støtte en effektiv inddragelse af romakvinder i det offentlige og det politiske liv;

45.  anser ligestillingsorganerne for afgørende for at oplyse romaerne om deres rettigheder og hjælpe dem med at udøve deres rettigheder og indberette forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte standarder for at sikre, at ligestillingsorganerne har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at overvåge og følge op på tilfælde af romafjendtlighed; opfordrer medlemsstaterne til at støtte arbejdet og den institutionelle kapacitet i organerne for fremme af ligebehandling ved at stille passende ressourcer til deres rådighed, således at de kan sikre en effektiv retshjælp og juridisk bistand, og til at styrke deres samarbejde med romaernes juridiske rådgivere for at lette indberetningen af krænkelser;

46.  er bekymret over, at romaer i så ringe omfang deltager som samtaleparter eller repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder, og over, at regeringer undlader at sikre dem udøvelse af fuldgyldigt statsborgerskab; anerkender den afgørende rolle, som civilsamfundet spiller i denne henseende; opfordrer til et udvidet samarbejde mellem de berørte nationale og lokale myndigheder, EU, Europarådet og ikke-statslige organisationer; opfordrer EU og medlemsstaternes institutioner og politiske partier til aktivt at fremme politisk deltagelse og myndiggørelse af romaer og ansættelse af romaer i den offentlige forvaltning; slår til lyd for programmer, der tager sigte på at styrke romakvinder, herunder de programmer, der sigter på at øge og sikre den langsigtede deltagelse af romakvinder fra et tværgående perspektiv som repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at sikre, at romakvinders deltagelse i politikudformning og beslutningstagning øges;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for obligatoriske, praktiske og intersektionelle kurser i grundlæggende rettigheder og uddannelse i ikkeforskelsbehandling for alle ansvarshavende tjenestemænd, som spiller en central rolle i den korrekte gennemførelse af EU's og medlemsstaternes lovgivning, med henblik på at give dem med den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder således at de kan tjene alle borgere ud fra et menneskerettighedsbaseret perspektiv;

48.  opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af mediernes magt til at skabe et skævt billede af etniske minoriteter

49.  opfordrer med henblik på at forhindre vedvarende romafjendtlighed medlemsstaterne til at indføre obligatorisk uddannelse i menneskerettigheder, demokratisk borgerskab og politiske færdigheder i deres undervisningsplaner på alle niveauer for at sætte en stopper for romaernes usikkerhed omkring deres identitet og styrke deres selvtillid og evne til at udøve og kræve lige rettigheder;

50.  er dybt bekymret over sparepolitikker og nedskæringer i den offentlige sektor, som har haft en dramatisk indvirkning på både statens og de statsstøttede NGO'ers aktiviteter for at fremme ligestilling for romaer, og som har begrænset rækkevidden af disse projekter; understreger, at staten og dens institutioner spiller en afgørende og uerstattelig rolle med hensyn til fremme af lighed;

Nationale strategier for romaernes integration

51.  bemærker med bekymring, at den indsats og de finansielle midler, der er blevet investeret, og de mange europæiske og nationale programmer og fonde, som har vedrørt romasamfundet, ikke har bidraget betydeligt til forbedring af deres levevilkår og ikke har fremskyndet integrationen af romaerne, navnlig på lokalt plan; opfordrer derfor medlemsstaterne til med henblik på at bekæmpe marginalisering, forskelsbehandling og udstødelse af romaerne og med henblik på at fremme processen for integration af romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed

Prioritering af problemet med romafjendtlighed med henblik på en forbedret strategi for tiden efter 2020

52.  glæder sig over den indsats, der er gjort, og den brede vifte af nyttige mekanismer og fonde, som Kommissionen har udviklet for at fremme den sociale og økonomiske integration af romaer, og den omstændighed, at Kommissionen iværksatte en EU-ramme for nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, hvori medlemsstaterne opfordres til at vedtage nationale strategier;

53.  opfordrer Kommissionen til

54.  opfordrer EU's institutioner til at integrere romaernes rettigheder inden for rammerne af de eksterne forbindelser; insisterer kraftigt på nødvendigheden af at bekæmpe romafjendtlighed og fremme romaernes rettigheder i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og aktivt udbrede ECRI's arbejdsdefinition af romafjendtlighed for at give medlemsstaterne en klar vejledning;

56.  opfordrer alle politiske grupper i Parlamentet og de politiske partier i medlemsstaterne til at respektere de europæiske politiske partiers reviderede charter for et ikke-racistisk samfund og anmoder dem om regelmæssigt at forny deres engagement og til at fordømme og sanktionere hadefuld tale;

57.  opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at foretage en undersøgelse af romafjendtlighed i EU og kandidatlandene, fokusere på romafjendtlighed i forbindelse med dens arbejde om romaspørgsmål og overvåge det på alle relevante områder;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1) EUT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (4) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. (5) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (6) EUT C 4 E af 7.1.2011, s. 7; EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 73; EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112; EUT C 468 af 15.12.2016, s. 36; EUT C 468 af 15.12.2016, s. 157. (7) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 4. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485. (9) ECRI's generelle henstilling nr. 13 om bekæmpelse af romafjendtlighed og diskrimination mod romaer. (10) Det engelske begreb "Anti-Gypsyism" (romafjendtlighed) staves undertiden på forskellige måder, og i flere medlemsstater bliver der somme tider refereret til det med en lidt anderledes betegnelse som f.eks. Antiziganismus (sigøjnerfjendtlighed). (11) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (12) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (13) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37. (14) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.