Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 17. november 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende handelsforpligtelsen for visse derivater (C(2017)07684 – 2017/2979(DEA))

P8_TA(2017)0489 B8-0667/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)07684),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 29. november 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 4. december 2017 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(1) (MiFIR), særlig artikel 32, stk. 1, og artikel 50, stk. 5,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende handelsforpligtelsen for derivater i henhold til MiFIR forelagt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) den 28. september 2017 i henhold til artikel 32, stk. 1, i MiFIR,

–  der henviser til ledsagende skrivelse fra ESMA til Kommissionen af 28. september 2017 om ESMA's udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende handelsforpligtelsen i henhold til MiFIR,

–  der henviser til Økonomi- og Valutaudvalgets henstilling til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 12. december 2017,

A.  der henviser til, at der i bilaget til den delegerede forordning fastsættes klasser af derivater, der bør være omfattet af handelsforpligtelsen i artikel 28 i MiFIR; der henviser til, at derivater, der er omfattet af denne handelsforpligtelse, kun må handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet, en organiseret handelsfacilitet eller markedsplads i et tredjeland, som af Kommissionen anses for at være ækvivalent;

B.  der henviser til, at ESMA har forelagt udkastet til de reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) den 28. september 2017 sammen med en ledsagende skrivelse til Kommissionen, hvori alle involverede parter opfordres til at forpligte sig til at afkorte deres frister for at sikre opfyldelsen af det politiske mål om, at handelsforpligtelsen træder i kraft den 3. januar 2018; der henviser til, at ESMA endvidere bemærker, at et betydeligt antal ækvivalente bestemmelser stadig skal færdiggøres, inden handelsforpligtelsen træder i kraft;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder grundet Kommissionens ændringer til teksten ikke er de samme som dem, ESMA forelagde i sit udkast, og at Parlamentet mener, at det har tre måneder til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder ("kontrolperiode");

D.  der henviser til, at den delegerede forordning bør finde anvendelse fra den 3. januar 2018, der er anvendelsesdatoen for direktiv 2014/65/EU ("MiFID II") og MiFIR, og at en fuld udnyttelse af Parlamentets tremåneders kontrolperiode ville overskride datoen for, hvornår bestemmelserne om handelsforpligtelsen skal træde i kraft;

E.  der henviser til, at handelsforpligtelsen for derivater er et vigtigt element i de forpligtelser, som G20-lederne i Pittsburgh blev enige om i 2009;

F.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i EU-Tidende vil muliggøre en rettidig gennemførelse og retssikkerhed for så vidt angår de bestemmelser, der gælder for handelsforpligtelsen for derivater;

G.  der henviser til, at Parlamentet understreger betydningen af, at Kommissionen færdiggør de relevante afgørelser om ækvivalens, inden handelsforpligtelsen træder i kraft;

H.  der henviser til, at Parlamentet noterer sig, at de reguleringsmæssige tekniske standarder ikke indeholder nogen specifikke bestemmelser om pakketransaktioner, og at der kan være behov for yderligere vejledning fra Kommissionen og ESMA om behandling af pakker; der henviser til, at Parlamentet mener, at denne vejledning bør være i overensstemmelse med MiFID's bestemmelser om en hurtig løsning;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84. (2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige (2017/2964(RSP))

P8_TA(2017)0490 B8-0677/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union(1), og sin beslutning af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(2),

–  der henviser til retningslinjerne af 29. april 2017 fra Det Europæiske Råd (jf. artikel 50) efter Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU og til bilaget til Rådets afgørelse af 22. maj 2017, som fastlægger direktiver med henblik på forhandling af en aftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om de nærmere bestemmelser for dets udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til den fælles rapport af 8. december 2017 fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at formålet med de forhandlinger mellem Den Europæiske Union (EU) og Det Forenede Kongerige (UK), som finder sted i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), er at sikre UK's velordnede udtræden af EU under hensyntagen til rammerne for UK's fremtidige forhold til Unionen, når UK ikke længere er en EU-medlemsstat;

B.  der henviser til, at en velordnet udtræden forudsætter, at forhandlingerne er strengt opdelt, således at de spørgsmål vedrørende adskillelsen, der har deres udspring i UK's forestående udtræden, bliver behandlet i en indledende fase, inden forhandlingerne kan bevæge sig videre til anden fase;

C.  der henviser til, at de tre absolut vigtigste spørgsmål i forbindelse med adskillelsen vedrører de rettigheder, der tilkommer EU-borgere med bopæl i UK, og UK-borgere med bopæl i EU-27, grænsen mellem Irland og Nordirland og de unikke og særlige omstændigheder med hensyn til øen Irland, samt en opgørelse af UK's finansielle forpligtelser over for EU;

D.  der henviser til, at det er påkrævet at gøre fyldestgørende fremskridt med hensyn til alle tre adskillelsesspørgsmål, inden forhandlingerne kan gå ind i den anden fase, og at dette skal ske så hurtigt som muligt for at have tilstrækkeligt med tid til forhandlingernes anden fase;

E.  der henviser til, at den fælles rapport fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere viser, at der er gjort fyldestgørende fremskridt;

F.  der henviser til, at UK hvad angår borgernes rettigheder har:

G.  der henviser til, at UK med hensyn til Irland / Nordirland har givet de nødvendige tilsagn om at forhindre, at der bliver en hård grænse, ved hjælp af lovgivningsmæssig tilpasning, herunder:

H.  der henviser til, at UK med hensyn til den finansielle opgørelse i fyldestgørende grad har præciseret, hvilke finansielle forpligtelser det vil opfylde som udtrædende medlemsstat;

I.  der henviser til, at dette ikke betyder, at alle udestående spørgsmål er løst, og heller ikke foregriber Parlamentets holdning i forbindelse med godkendelsesproceduren for en endelig udtrædelsesaftale;

J.  der henviser til, at den anden fase af forhandlingerne på grundlag af forsvarlige og utvetydige principper bør være fokuseret på at færdiggøre foranstaltningerne med henblik på UK's velordnede udtræden af Unionen, herunder mulige overgangsordninger, der er nødvendige for en sådan udtræden; der henviser til, at der i denne forbindelse bør formuleres en samlet forståelse af rammerne for de fremtidige forbindelser;

K.  der henviser til, at UK og EU fortsat vil være nære naboer og fortsat vil have mange interesser til fælles, selv om UK ikke længere er en EU-medlemsstat;

L.  der henviser til, at et sådant nært forhold i form af en associeringsaftale mellem EU og UK kan betragtes som en passende ramme til at beskytte og fremme disse fælles interesser, herunder nye handelsforbindelser;

M.  der henviser til, at fordelen ved en associeringsaftale er, at den er et fleksibelt instrument, som åbner mulighed for et samarbejde hen over en bred vifte af politikområder;

N.  der henviser til, at der bliver behov for overgangsordninger for at undgå en brat overgang, når UK forlader EU, og for at give EU's og UK's forhandlere mulighed for at forhandle om en aftale om de fremtidige forbindelser;

O.  der henviser til, at der uanset udfaldet af forhandlingerne om de fremtidige forbindelser ikke kan foretages en afvejning mellem indre og ydre sikkerhed, herunder forsvarssamarbejde, på den ene side, og det fremtidige økonomiske forhold på den anden side;

P.  der henviser til, at bemærkninger i stil med dem, der er blevet fremsat af David Davis, som har kaldt udfaldet af forhandlingerne i fase 1 for en ren og skær "hensigtserklæring", kan virke undergravende på den gode tro, der er opbygget under forhandlingerne;

1.  glæder sig over den fælles situationsrapport fra EU's og UK's forhandlere, hvori det konkluderes, at der er gjort fyldestgørende fremskridt i forhandlingerne om udtrædelsesaftalen, og lykønsker Unionens forhandler med det hidtidige forhandlingsforløb;

2.  mener, at rapporten gør det muligt for forhandlingerne at bevæge sig ind i den anden fase og henstiller, at Det Europæiske Råd træffer afgørelse i denne retning, men mener, at forhandlingerne skal foregå i god tro, og at der kun kan opnås fremskridt i forhandlingerne i den anden fase, hvis den britiske regering også fuldt ud respekterer de tilsagn, den har givet i den fælles rapport, og hvis disse tilsagn fuldt ud bliver inkorporeret i udkastet til udtrædelsesaftale;

3.  påpeger imidlertid, at der stadig er udestående spørgsmål med hensyn til UK's velordnede udtræden af EU, og at disse spørgsmål må løses, inden udtrædelsesaftalen kan færdiggøres, og noterer sig, at den færdigforhandlede udtrædelsesaftale skal udfærdiges som en klar og utvetydig juridisk tekst; påpeger, at disse udestående spørgsmål vedrører:

4.  forbeholder sig derfor alle rettigheder med hensyn til den endelige udtrædelsesaftale, som Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU skal godkende, før aftalen kan træde i kraft;

Rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og UK

5.  minder om, at EU i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU forhandler og indgår en udtrædelsesaftale under hensyn til rammen for EU's fremtidige forbindelser med den udtrædende medlemsstat;

6.  foreslår, at en eventuel samlet forståelse af denne ramme for de fremtidige forbindelser, som EU og UK måtte nå til enighed om, bør have form af en politisk erklæring, der bliver knyttet som bilag til udtrædelsesaftalen;

7.  noterer sig, at en aftale om de nye forbindelser mellem EU og UK på grundlag af den ovennævnte ramme kun kan forhandles på plads officielt, når UK har forladt EU og fået status som tredjeland;

8.  understreger, at EU kun kan acceptere en ramme for de fremtidige forbindelser mellem EU og UK som led i udtrædelsesaftalen, såfremt de følgende principper bliver overholdt konsekvent:

9.  går ind for, at rammen for de fremtidige forbindelser under behørig hensyntagen til de ovenstående principper lægger op til det tættest mulige forhold mellem EU og UK;

10.  gentager, at en associeringsaftale, der forhandles og aftales mellem EU og UK efter den britiske udtræden, jf. artikel 217 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), kan fungere som en passende ramme for de fremtidige forbindelser; foreslår, at en sådan aftale ud over en forvaltningsramme, der bør omfatte en solid og uafhængig tvistbilæggelsesordning, bør omfatte de fire følgende søjler:

11.  minder om, at talrige borgere i UK har tilkendegivet stærk modvilje mod at miste de rettigheder, som de i øjeblikket nyder godt af i henhold til artikel 20 i TEUF; foreslår, at EU-27 bør undersøge, hvordan dette forhold kan afhjælpes inden for rammerne af Den Europæiske Unions primærret, samtidig med at principperne om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikke-forskelsbehandling overholdes i fuld udstrækning;

Overgangsordninger

12.  gentager, at der kun kan aftales overgangsordninger, som garanterer retssikkerhed og kontinuitet, såfremt sådanne ordninger indeholder en korrekt afvejning af rettigheder og forpligtelser, er tidsbegrænsede til højst tre år og indebærer en forlængelse af EU-regelværket, herunder borgernes rettigheder, således at de eksisterende EU-instrumenter og -strukturer med hensyn til regulering, budget, overvågning, retsvæsen og håndhævelse fortsat finder anvendelse i UK; noterer sig, at UK ikke længere vil være en del af EU's institutioner og organer;

13.  bekræfter, at eventuelle ændringer i gældende EU-ret, som bliver foretaget i overgangsperioden, automatisk skal finde anvendelse i UK i overensstemmelse med de overgangsordninger, som EU og UK har indgået aftale om;

14.  understreger, at eventuelle fremtidige handelsaftaler, som UK forhandler på plads med tredjelande efter sin udtræden af EU, først kan træde i kraft efter udløbet af den periode, hvor overgangsordningerne finder anvendelse;

15.  påpeger, at en overgangsperiode, der bliver aftalt som led i udtrædelsesaftalen mellem EU og UK, først kan påbegyndes, når aftalen er trådt i kraft;

o
o   o

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0102. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0361.

Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (2016/3044(RSP))

P8_TA(2017)0491 B8-0660/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 116 og 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode(2),

–   der henviser til sine beslutninger af 25. november 2015(3) og af 6. juli 2016(4) om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(5),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 26. juni 2017 om vurderingen af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked, og som vedrører grænseoverskridende aktiviteter (COM(2017)0340),

–   der henviser til EU's FIU-platforms kortlægning og mangelanalyse vedrørende de europæiske FIU'ers beføjelser til og hindringer for at fremskaffe og udveksle oplysninger af 15. december 2016,

–  der henviser til udkast til henstilling fra Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse,

–  der henviser til endelig beretning fra Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse (A8-0357/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 198, stk. 12,

1.Generelt

1.  konstaterer med bekymring, at Panama Papers har svækket borgernes tillid til vores finansielle og skattemæssige systemer; understreger, hvor afgørende det er at genskabe offentlighedens tillid og sikre retfærdige og gennemsigtige skattesystemer samt skattemæssig og social retfærdighed; opfordrer med henblik herpå Den Europæiske Union og dens medlemsstater til på korrekt vis at implementere og styrke deres retlige instrumenter med henblik på at lade lukkethed afløse af åbenhed, samarbejde og informationsudveksling og modarbejde hvidvask mere effektivt og opfordrer medlemsstaterne til at forenkle deres skattesystemer med det formål at sikre en mere retfærdig beskatning og fremme investeringer i realøkonomien;

2.  fremhæver det påtrængende behov for at omdefinere den europæiske beskatningsmodel for at begrænse illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne;

3.  beklager rækken af sager med misforvaltning i gennemførelsen af EU-lovgivningen, som Undersøgelsesudvalget til Undersøgelse af Påstande om Overtrædelser af og Fejl og Forsømmelser i forbindelse med Gennemførelsen af EU-Retten for så vidt angår Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse, har afdækket, og udtrykker alvorlig bekymring over overtrædelser af det tredje hvidvaskdirektiv (AMLD3)(6) i relation til de finansielle efterretningsheders (FIU'ers) samarbejdsindsats; opfordrer indtrængende både Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats, engagement, samarbejde samt økonomiske og menneskelige ressourcer med henblik på at forbedre tilsynet og håndhævelsen, ikke blot for at opnå en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af ulovlige praksisser såsom hvidvask, skatteunddragelse og skattesvig, men også for at forhindre og bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, der muligvis er lovligt, men i strid med lovens ånd; minder om princippet om forudsigelighed af de tiltaler, der rejses; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at enhver lovovertrædelse straffes behørigt; insisterer på, at hermed de forbundne bestræbelser skal være omkostningseffektive;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger angående indberettede tilfælde af hvidvaskning af penge og indberetninger om mistænkelige transaktioner, så der kan foretages egentlige undersøgelser, så snart myndighederne får kendskab til oplysningerne;

5.  minder om EU-rammerne for indberetninger om mistænkelige transaktioner og understreger behovet for et tættere internationalt samarbejde mellem EU's og tredjelandes finansielle efterretningsenheder; anmoder også om større undersøgelsesbeføjelser for EU-organer, navnlig Europol og Eurojust, i sager om hvidvaskning af penge;

6.  minder om, at en ordentlig kontrol af de ultimative reelle ejere er afgørende for at undgå, at tomme selskaber bruges til hvidvaskning af penge (som det fremgår af sagen om det aserbajdsjanske møntvaskeri); kræver også en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at bedrive aggressiv skatteplanlægning på udbudssiden ved at reklamere for og tilbyde skatteafgørelser, begunstigelser eller ad hoc-regler;

8.  opfordrer alle jurisdiktioner, der har gennemført eller vil gennemføre OECD's henstillinger om bekæmpelse af BEPS i national ret, til ikke blot at overholde ordlyden af henstillingerne, men også ånden bag dem; minder om, at gennemsigtighed er et vigtigt redskab til bekæmpelse af skatteunddragelse, navnlig aggressiv skatteplanlægning;

9.  finder det beklageligt, at der stadig findes mange smuthuller i den nuværende lovgivning om skatteunddragelse og bekæmpelse af hvidvask på EU-plan og nationalt plan, og mener, at der er et påtrængende behov for en grundig implementering og yderligere styrkelse af gældende lovgivning; påskønner den øgede indsats og de fremskridt, der er gjort siden offentliggørelsen af Panama Papers, for at fremsætte nye lovforslag om indførelse af inkluderende strategier, men beklager manglen på politisk vilje i nogle medlemsstater til at gøre fremskridt med reformer og håndhævelse, der kunne sikre reelle ændringer;

10.  finder det beklageligt, at skattepolitiske sager i Rådet ofte blokeres af individuelle medlemsstater; gentager TAXE1-udvalgets advarsel om, at enstemmighedsreglen i Rådet ved at give hver enkelt medlemsstat vetoret i skatteanliggender mindsker incitamentet til at bevæge sig fra status quo i retning af en mere samarbejdsorienteret løsning; gentager sin opfordring til Kommissionen om at anvende proceduren i artikel 116 i TEUF, som gør det muligt at fravige enstemmighedskravet i tilfælde, hvor den finder, at en forskel mellem medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser fordrejer konkurrencevilkårene på det indre marked;

11.  konstaterer, at skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask fortsat er globale fænomener og derfor kræver en omfattende, klar og sammenhængende respons baseret på gensidig støtte og øget samarbejde på EU-plan og globalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen til at påtage sig en førende rolle i den globale kamp mod skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask;

12.  konstaterer med bekymring manglen på ambitiøse og konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af skattely; henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at en øget gennemsigtighed ikke i sig selv vil være tilstrækkelig til at tackle dette problem; understreger derfor, at det haster med at få sat skub i det internationale samarbejde og en multilateral tilgang, som såvel de udviklede lande som udviklingslandene skal inddrages i;

13.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at støtte og fremme et mellemstatsligt topmøde i FN-regi med henblik på at fastlægge en køreplan og fælles handlingsplan for eliminering af skattely;

14.  understreger, at det er nødvendigt at definere digitale erhvervsvirksomheder som begreb for at tage fuldt hensyn til digitaliseringen af erhvervslivet og sikre, at selskaber, som har indtægter i en medlemsstat uden at være fysisk etableret i denne, behandles på samme måde som selskaber med en fysisk tilstedeværelse; opfordrer derfor Kommissionen til at inkludere digitale selskaber i alle foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af skatteundgåelse og andre skatterelaterede spørgsmål på EU-plan;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være proaktive og ikke vente på afsløringer i medierne, før de tager disse problemer op som prioriterede spørgsmål; minder om, at gennemsigtighed ikke blot kan begrænses til enkelte sektorer;

16.  fremhæver, at det er nødvendigt at holde øje med, at Brexit hverken fører til øget skattekonkurrence mellem de 27 tilbageværende medlemsstater med det formål at tiltrække visse industri- og servicevirksomheder, som er placeret i Det Forenede Kongerige, eller til, at Det Forenede Kongerige slækker på indsatsen mod skatteunddragelse, herunder i dets oversøiske områder og andre territorier; henleder Kommissionens opmærksomhed på, at der bør tages fornødent hensyn til dette aspekt under forhandlingerne i Brexits anden fase om en eventuel partnerskabs- eller handelsaftale med Det Forenede Kongerige;

17.  beklager Kommissionens beslutning om at skrinlægge sine planer om udgivelse af toårige rapporter om bekæmpelse af korruption i alle medlemsstaterne; noterer sig, at Kommissionens overvågning af bekæmpelsen af korruption fremover skal ske inden for rammerne af det europæiske semester; er af den opfattelse, at korruptionsbekæmpelse risikerer at blive overskygget af andre økonomiske og finansielle spørgsmål i denne proces; opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel, genoptage udgivelsen af rapporten og forpligte sig til en meget mere troværdig og omfattende strategi for korruptionsbekæmpelse;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende muligheden for obligatorisk registrering af eller forbud mod, at EU-borgere og EU-selskaber ejer, herunder reelt ejer, finansielle konti og tomme selskaber i lande, der er opført på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og EU's liste over lande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, med henblik på at forhindre skatteunddragelse og skattesvig;

2.Skatteunddragelse og skatteundgåelse

2.1.Offshorestrukturer

19.  fremhæver det presserende behov for en fælles international definition af offshorefinanscenter (Offshore Financial Centre, OFC), skattely, jurisdiktion med bankhemmelighed (secrecy jurisdiction), ikkesamarbejdsvillig skattejurisdiktion samt højrisikoland for hvidvask; anmoder om, at disse definitioner vedtages på internationalt plan, uden at dette må forhindre, at EU's fælles sortliste offentliggøres straks; understreger, at disse definitioner forudsætter fastlæggelse af klare og objektive kriterier;

20.  minder medlemsstaterne om betydningen af princippet om en generel omgåelsesregel indenfor skattepolitik og opfordrer skattemyndighederne til at anvende dette princip konsekvent for at undgå, at der skabes strukturer for skattesvig og skatteunddragelse;

21.  mener, at det som led i indsatsen for at fremme et øget internationalt samarbejde også er afgørende at fastholde den retlige objektivitet af disse definitioner og deres håndhævelse, eftersom nogle jurisdiktioner vil kunne tilslutte sig internationalt vedtagne standarder, men undlade at anvende dem i praksis; understreger, at disse definitioner skal være politisk neutrale og bør give de jurisdiktioner, der er opført på listen, et incitament til at vedtage foranstaltninger, der kan få dem fjernet fra samme;

22.  minder om, at en formel tilslutning til de internationalt vedtagne standarder er det første skridt, men at kun en korrekt implementering af samme og en reel og autentisk indsats vil mindske risikofaktorerne og sikre et vellykket udfald af kampen mod hvidvask, skattesvig og skatteunddragelse;

23.  minder om, at frizoner og frihavne ikke må misbruges, så de fungerer på samme måde som skattely, eller for at omgå de internationale gennemsigtighedsregler med henblik på hvidvask; opfordrer Kommissionen til at tackle spørgsmålet om frihavne i Den Europæiske Union;

24.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag til sikring af, at revisions- og oplysningskravene for offshorestrukturer, hvis reelle ejere befinder sig i medlemsstaterne, svarer til dem, der gælder i den europæiske jurisdiktion, hvor den reelle ejer befinder sig;

25.  mener, at EU bør gøre det ulovligt at handle med juridiske konstruktioner etableret i skattely, hvis den reelle ejer ikke kan identificeres;

26.  opfordrer Kommissionen til at udgive en årlig rapport om brugen af EU-midler samt pengeoverførsler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til offshorestrukturer, herunder antallet og arten af blokerede projekter, begrundelserne for blokeringen af projekter og opfølgende foranstaltninger til sikring af, at ingen EU-midler direkte eller indirekte bidrager til skatteundgåelse og skattesvig;

2.1.1.En fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

27.  påskønner Kommissionens ledende rolle i fastlæggelsen af kriterier for en fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; beklager den langsommelige karakter af denne proces; opfordrer Rådet til ikke at udvande, men tværtimod højne ambitionsniveauet for kriterierne til nævnte liste; finder det afgørende, at alle de kriterier, Kommissionen har foreslået, tages i betragtning, herunder bl.a. fravær af selskabsskat eller en selskabsskattesats på nær nul, og understreger vigtigheden af disse kriterier, hvis listen skal være effektiv og ikke vilkårlig; mener, at kriteriet om gennemsigtighed bør anvendes fuldt ud, og at kriterierne også bør tage tilstrækkeligt hensyn til gennemførelsen og håndhævelsen; mener, at Rådet for at gøre denne liste effektiv og troværdig bør indføre håndfaste, forholdsmæssige og afskrækkende fælles sanktioner mod lande på listen, og understreger, at vurderingen af de enkelte lande bør foregå på en gennemsigtig måde; opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføre en gennemsigtig og objektiv revisionsmekanisme, der inddrager Parlamentet, til opdatering af listen i fremtiden; minder om, at formålet med en sådan liste er at få de pågældende jurisdiktioner til at ændre deres adfærd med hensyn til hvidvask og hjælp til skattesvig;

28.  beklager, at EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, vedtaget og offentliggjort af Rådet, kun fokuserer på jurisdiktioner uden for EU, idet lande i EU, der har spillet en systematisk rolle i fremme og godkendelse af skadelig skattepraksis, og som ikke opfylder kriteriet om en retfærdig beskatning, ikke er medtaget; understreger, at mindst fire medlemsstater ville være medtaget på listen, hvis de blev screenet i henhold til de samme EU-kriterier, som påvist i en simulering foretaget af Oxfam; er bekymret over, at forhåndsudelukkelse af EU-lande fra kontrol påvirker hele processens legitimitet, troværdighed og effektivitet;

29.  er af den opfattelse, at Kommissionen, når EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner er på plads, bør foreslå ledsagende lovgivning, hvorved skattemyndighederne i alle medlemsstater pålægges en harmoniseret forpligtelse til årligt at offentliggøre data, der viser den samlede værdi af og destinationen for pengeoverførsler fra hver enkelt medlemsstat til hver enkelt jurisdiktion på denne liste;

30.  opfordrer til også at lade sanktioner omfatte selskaber, banker, revisions- og advokatfirmaer samt skatterådgivere, som bevisligt har været involveret i ulovlige, skadelige eller uretmæssige aktiviteter med ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner eller bevisligt har formidlet ulovlige, skadelige eller uretmæssige selskabsskatteordninger under anvendelse af retlige instrumenter i de pågældende jurisdiktioner;

31.  beklager, at en række borgere, enheder og politisk eksponerede personer fra Unionen optræder i Panama Papers; tilskynder medlemsstaterne til at præcisere, om de pågældendes rolle i disse papirer blevet behørigt efterforsket, og om der i den forbindelse har været tale om overtrædelse af national ret; understreger i samme forbindelse med beklagelse, at mange af de borgere, enheder og politisk eksponerede personer, der blev anmodet om at samarbejde med Parlamentets Undersøgelsesudvalg til Undersøgelse af Påstande om Overtrædelser af og Fejl og Forsømmelser i forbindelse med Gennemførelsen af EU-Retten for så vidt angår Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse, nægtede at fremlægge information, som kunne have været til gavn for udvalgets arbejdsopgaver;

32.  bemærker, at ifølge de seneste data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om udenlandske direkte investeringer tiltrækker Luxembourg og Nederlandene tilsammen flere udenlandske investeringer end USA, hvoraf størstedelen er i enheder med særligt formål uden nogen væsentlig økonomisk aktivitet, og at Irland tiltrækker flere udenlandske investeringer end både Tyskland og Frankrig; påpeger, at ifølge det nationale statistiske kontor beløber de udenlandske investeringer i Malta sig til 1 474 % af landets økonomi; noterer sig, at ifølge en undersøgelse foretaget af Amsterdam Universitet passerede 23 % af alle selskabsinvesteringer, der endte i skattely, gennem Nederlandene; mener, at disse data klart viser, at nogle medlemsstater fremmer uforholdsmæssigt store overførsler af overskud på bekostning af andre medlemsstater;

33.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forelægge en rapport, der vurderer skatteordningerne i medlemsstater og deres afhængige jurisdiktioner, regioner eller andre administrative strukturer, som fremmer skatteunddragelse og skattesvig og har en potentielt skadelig indvirkning på det indre marked;

2.1.2.En EU-liste over højrisikotredjelande for hvidvask

34.  beklager, at Kommissionen til dato ikke har foretaget sin egen uafhængige vurdering med henblik på at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler i overensstemmelse med hvidvaskdirektivets bestemmelser, men udelukkende støtter sig på listen fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), som Kommissionen er medlem af; beklager, at Kommissionen ikke gav et fyldestgørende svar på Parlamentets krav i denne henseende;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde arbejdet på sin egen liste og aflægge rapport til Europa-Parlamentet om implementeringen af dens køreplan og navnlig dens tilsagn om at øge alle de nødvendige ressourcer til taskforcen til forebyggelse af økonomisk kriminalitet;

36.  mener, at det er af allerstørste betydning, at EU's mål er mere ambitiøse end FATF's på dette område; påpeger i den forbindelse, at der er behov for flere investeringer i menneskelige og finansielle ressourcer eller en optimering af deres fordeling i Kommissionen med henblik på at styrke screeningproceduren;

37.  mener, at formålet med denne liste er at tilskynde disse jurisdiktioner til at ændre adfærd med hensyn til hvidvask eller terrorfinansiering og at afskrække andre stater fra at implementere tilsvarende, potentielt skadelige politikker;

38.  opfordrer Kommissionen til at påtage sig den centrale rolle for både listen over højrisikotredjelande for så vidt angår hvidvask og revisionen af den europæiske liste over skattely, så sammenhængen og komplementariteten sikres;

2.2.Anden skattelovgivning

39.  påskønner den nye lovgivning, der er vedtaget i de seneste to år som reaktion på LuxLeaks; påskønner EU's engagement i OECD's BEPS-projekt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre EU-lovgivningen i deres respektive retsordener og sørge for, at den håndhæves;

40.  mener, at der er brug for en ambitiøs offentlig landeopdelt rapportering for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og den offentlige kontrol med multinationale selskaber, da dette vil give den brede offentlighed adgang til oplysninger om de overskud, de har opnået, den støtte, de har modtaget, og den skat, de betaler i de jurisdiktioner, hvor de opererer; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om forslaget om at indlede forhandlinger med de andre EU-institutioner med henblik på at vedtage en offentlig landeopdelt rapportering, hvilket er et af de vigtigste tiltag for at opnå større gennemsigtighed omkring selskabers skatteforhold for alle borgere;

41.  understreger, at offentlig landeopdelt rapportering vil give investorer og aktionærer mulighed for at tage virksomhedernes skattepolitikker i betragtning, når de deltager i aktionærmøder og træffer investeringsbeslutninger;

42.  påpeger, at skatteoplysninger bør blive et væsentligt element i selskabers regnskabsaflæggelse;

43.  opfordrer indtrængende Rådet til at indgå en hurtig og ambitiøs aftale om begge faser af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (CCCTB); minder om, at dette ud over at reducere omkostningerne for selskaber og medlemsstaternes skatteforvaltninger vil løse problemet med interne afregningspriser og sikre en mere fair konkurrence på det indre marked; understreger, at harmonisering af skattegrundlaget er den bedste metode til at sætte en stopper for skatteoptimering og aggressiv skatteplanlægning med lovlige midler; påpeger, at en ny bindende definition af "fast driftssted" er nødvendig for at sikre, at beskatningen finder sted der, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og den økonomisk værdi skabes; påpeger, at dette bør ledsages af bindende minimumskriterier, der kan tjene til at afgøre, om den økonomiske aktivitet har tilstrækkelig substans til at blive beskattet i en medlemsstat, så man undgår problemet med "postkasseselskaber", ikke mindst i forbindelse med de udfordringer, som den digitale økonomi frembyder;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevæge sig i retning af langt mere ambitiøse reformer på beskatningsområdet;

45.  understreger, at hvis enhedsbeskatning som middel til at sætte en stopper for overførsel af overskud skal fungere, er den nødt til at være global, og at en indførelse af CCCTB på EU-plan risikerer at skabe en situation, hvor EU-medlemsstaternes nuværende tab af skatteindtægter til resten af verden bliver permanent, og det samme gælder visse medlemsstaters udnyttelse af resten af verden; bemærker, at en ren EU-tilgang kan fjerne incitamentet til at overføre overskud inden for EU, men samtidig åbne døren for nye incitamenter til og muligheder for at flytte overskud ud af EU;

46.  minder om sine henstillinger om at sikre, at automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser udvides til at omfatte alle afgørelser, og at Kommissionen får adgang til alle relevante oplysninger for at sikre overholdelse af EU's konkurrenceregler(7);

47.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om at revidere direktivet om administrativt samarbejde (DAC)(8) med henblik på at fremme større samarbejde på skatteområdet mellem medlemsstaterne gennem en forpligtelse til at besvare gruppeanmodninger på skatteområdet, således at ét europæisk land kan fremlægge alle de oplysninger, de andre har brug for med henblik på at retsforfølge grænseoverskridende skatteunddragere; minder om sit forslag om ændring af DAC med henblik på at forbedre medlemsstaternes koordinering af skatterevisioner(9);

48.  beklager, at i henhold til EU's statsstøtteregler tilfalder ubetalt skat, der inddrives fra modtagere af ulovlig skattemæssig støtte, det land, der har tildelt støtten, i stedet for de lande, der har været udsat for en udhuling af deres skattegrundlag som følge af konkurrenceforvridende skatteordninger; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at udvikle passende metoder til at kvantificere de tabte indtægter for de berørte medlemsstater og etablere passende inddrivelsesprocedurer for at sikre, at ubetalte skatter fordeles til de medlemsstater, hvor den økonomiske aktivitet faktisk finder sted;

49.  mener, at skattereformer altid skal sætte borgerne i stand til at udøve kontrol og give civilsamfundet adgang, information og uddannelse til at deltage på produktiv vis i udformningen af disse politikker, hvilket ikke er den nuværende praksis;

50.  understreger desuden, at skattelovgivningen, det være sig på nationalt og europæisk plan, skal forenkles og affattes på en måde, som gør den tilgængelig for alle borgere, for at undgå den kompleksitet, som kun gavner dem, der lever af at udtænke skatteundgåelsesordninger;

51.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud(10), der skal omfatte foranstaltninger, der kan forhindre, at offentlige forvaltninger samarbejder med selskaber, der gør brug af skattely;

52.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende evaluering af de 19 års arbejde, der er udført af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen for Erhvervsbeskatning, som fokuserer på de resultater, der er opnået med forebyggelse af grænseoverskridende skadelige selskabsbeskatningsordninger, i form af en offentlig rapport; opfordrer til på grundlag af rapportens konklusioner at foretage en reform af Adfærdskodeksgruppen, der kan føre til større gennemsigtighed og effektivitet i dens arbejde, eftersom gruppen skal spille en central rolle i EU's indsats for at forbedre dette område; opfordrer til, at Europa-Parlamentet får undersøgelses- og kontrolbeføjelser over denne gruppe;

53.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over de skadelige skatteordninger, hvor Adfærdskodeksgruppen ikke har kunnet opnå enighed om modforanstaltninger, og offentliggøre denne oversigt; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2020 at vurdere virkningerne af patentboksordninger baseret på neksusmetoden og til om muligt at kvantificere deres virkninger for innovation og tab af skatteindtægter;

54.  beklager, at en række EU-medlemsstater figurerede i Panama Papers; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med skattemyndighederne at iværksætte en bred evaluering af potentielt skadelige skatteforanstaltninger i medlemsstaterne, der forvrider konkurrencen, og de modforanstaltninger, der er truffet, samt disse foranstaltningers afsmittende virkninger på andre jurisdiktioner; opfordrer til indførelse af en effektiv kontrolmekanisme med henblik på overvågning af nye, muligvis skadelige skatteforanstaltninger, som EU-medlemsstater måtte indføre;

55.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag til løsning af problemet med grænseoverskridende omdannelser og flytninger af hjemsted og fastlægge klare regler for flytning af et selskabs hovedsæde, herunder regler til modarbejdelse af postkasseselskaber;

56.  opfordrer indtrængende Kommissionen og alle medlemsstaterne til at sikre, at der sættes en stopper for metoden med "corporate tax inversion", hvorved et multinationalt selskab erhverves af en mindre virksomhed beliggende i et skattely og overtager sidstnævntes juridiske hjemsted, således at det kan "flytte" sit hovedsæde og nedbringe de to selskabers kombinerede skattebyrde, en proces, der efterfølges af en "ribning" af indtægterne via fradragsberettigede betalinger til skattelyet (i form af f.eks. lån, royalties og tjenesteydelser), der har som mål at undgå at betale skat af den pågældende multinationale koncerns overskud optjent på hjemmemarkedet;

57.  understreger behovet for at især at fokusere på stadig mere udbredte skadelige skattepraksisser såsom misbrug af patentbokse, derivater, swaps osv., der anvendes med sigte på skatteundgåelse;

58.  konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen i forbindelse med sin undersøgelse af statsstøtteområdet i august 2016 konkluderede, at Irland ulovligt havde givet Apple en ubegrundet skatterabat på 13 mia. EUR; sætter spørgsmålstegn ved den irske regerings beslutning om at appellere denne afgørelse i et forsøg på at undgå at opkræve det skyldige beløb;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at identificere og sætte en stopper for alle former for skatteamnesti, der kan føre til hvidvask og skatteunddragelse eller forhindre de nationale myndigheder i at anvende de opnåede oplysninger til efterforskning af økonomisk kriminalitet;

60.  er foruroliget over den amerikanske regerings intentioner om at arbejde for skattelettelser for store selskaber og finansiel deregulering; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den foreslåede skattereform i USA, det såkaldte Blueprint, og muligheden for indførelse af en skatteamnesti i landet, der skal få store teknologiselskaber til at hente overskud hjem til en meget lav skatteprocent;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltninger med tilstrækkelig personalekapacitet for at sikre en effektiv opkrævning af skatteindtægter og gøre en indsats mod skadelige skattepraksisser, eftersom ressourcemangel og personalenedskæringer foruden mangel på relevant uddannelse, tekniske redskaber og undersøgelsesbeføjelser i alvorlig grad har hindret visse medlemsstaters skattemyndigheder i deres arbejde;

62.  bemærker et eksempel på en skatteundgåelsesordning i EU, den såkaldte "Double Irish structure", som vil blive udfaset inden 2020; opfordrer alle medlemsstaterne til at overvåge deres dobbeltbeskatningsaftaler for at sikre, at skatteundgåelsesordninger ikke udnyttes ved hjælp af skattemæssige mismatch;

63.  beklager manglen på troværdige og objektive statistikker om omfanget af skatteundgåelse og skatteunddragelse; understreger, at det er vigtigt at udvikle passende og gennemsigtige metoder til at kvantificere omfanget af disse fænomener samt deres indvirkning på landenes offentlige finanser, økonomiske aktiviteter og offentlige investeringer;

64.  opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer, der gør det klart, hvad der er ulovligt, og hvad der er lovligt, omend i strid med lovens ånd, inden for skatteunddragelses- og skatteundgåelsespraksisser med det formål at sikre retssikkerhed for alle berørte parter; opfordrer medlemsstaterne og tredjelande til at sikre, at bøder og andre pekuniære sanktioner, der pålægges skatteunddragere og formidlere, ikke er fradragsberettigede;

65.  understreger, at en ansvarlig skattestrategi skal betragtes som en søjle i virksomhedernes sociale ansvar (VSA), medens skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning er uforeneligt med VSA; gentager sin opfordring til Kommissionen om at medtage dette element i en opdateret EU-strategi for VSA;

66.  opfordrer selskaberne til at gøre fuld opfyldelse af skatteforpligtelser uden nogen form for skatteundgåelse til en integreret del af deres VSA;

67.  gentager opfordringen fra TAXE2-udvalget om oprettelse af et nyt EU-organ for skattepolitisk sammenhæng og samordning (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre, TPCCC) i Kommissionens regi, som på EU-plan kan vurdere og overvåge medlemsstaternes skattepolitikker og sikre, at medlemsstaterne ikke gennemfører nye skadelige skatteforanstaltninger; foreslår, at et sådant TPCCC sættes i stand til at overvåge medlemsstaternes overholdelse af EU's fælles liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner ud over at sikre og fremme samarbejdet mellem de nationale skatteforvaltninger (f.eks. i forbindelse med uddannelse og udveksling af bedste praksis);

68.  gentager Parlamentets henstillinger(11) om udarbejdelse af et katalog af modforanstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne som aktionærer og finansieringsydere i offentlige organer, banker og finansieringsprogrammer, bør anvende på selskaber, der bruger skattely som led i aggressive skatteplanlægningsordninger og som derfor ikke overholder EU's standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet;

69.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at ændre EU's lovgivning, herunder Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) statut, forordningen for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), de fire forordninger vedrørende den fælles landbrugspolitik og lovgivningen for de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond), med henblik på at forhindre, at der ydes EU-støtte til endeligt begunstigede eller finansielle formidlere, som bevisligt har været involveret i skatteundgåelse eller aggressiv skatteplanlægning;

70.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre et obligatorisk standardiseret offentligt EU-erhvervsregister for at få ajourførte og pålidelige oplysninger om selskaber og opnå gennemsigtighed via grænseoverskridende adgang til sammenlignelige og pålidelige oplysninger om selskaber i EU;

71.  foreslår, at Kommissionen evaluerer virkningen af fodboldspilleres grænseoverskridende overførsler på skatteopkrævningen i medlemsstaterne og fremlægger foranstaltninger, der skønnes relevante til at afhjælpe betydelige indtægtstab, herunder foranstaltninger vedrørende mellemleddenes rolle som formidlere af sådanne overførsler;

72.  opfordrer Kommissionen til at afstå fra at indgå handelsaftaler med jurisdiktioner, der af EU defineres som skattely;

2.3.Udveksling af informationer

73.  beklager, at bestemmelserne i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC), der var i kraft i den periode, der er omfattet af afsløringerne i Panama Papers, ikke er blevet gennemført effektivt, og at mængden af udvekslede oplysninger og afgørelser var lav; minder om, at automatisk udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder er af afgørende betydning for, at medlemsstaterne kan yde hinanden bistand med opkrævningen af skatteindtægter, og for at skabe lige konkurrencevilkår; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag med henblik på yderligere at styrke samarbejdet på skatteområdet mellem medlemsstaterne gennem en forpligtelse til at besvare gruppeforespørgsler på skatteområdet, således at ét europæisk land kan fremlægge alle de oplysninger, de andre har brug for med henblik på at retsforfølge grænseoverskridende skatteunddragere;

74.  finder det stærkt foruroligende, at antallet af skatteafgørelser, som medlemsstater har tildelt multinationale selskaber, er vokset i de seneste år på trods af den røre, som LuxLeaks-skandalen skabte i offentligheden;

75.  fastholder, at Kommissionen, under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, bør have adgang til alle de oplysninger, der udveksles inden for rammerne af DAC, for at kunne overvåge og håndhæve gennemførelsen heraf ordentligt; denne information bør opbevares i et centralt register forvaltet af Kommissionen i kraft af dennes enekompetence på konkurrenceområdet;

76.  kræver en mere effektiv udveksling, behandling og brug af oplysninger på globalt plan og opfordrer indtrængende til, at bestemmelserne i den fælles indberetningsstandard (CRS) implementeres effektivt og konsekvent, og at man i den forbindelse opgiver "name and shame"-politikken under peer review-systemet til fordel for en sanktionsordning; gør opmærksom på behovet for gensidighed i informationsudvekslingen mellem Organisationen of Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og de deltagende dignatarstater; opfordrer medlemsstaterne til at støtte de deltagende udviklingslande i implementeringen af disse standarder; understreger, at det ikke er nok, at landene giver tilsagn om at benytte CRS, idet de også skal forpligte sig til at implementere systemet og sikre en høj kvalitet af de leverede data; påpeger, at den nuværende CRS har svagheder, og glæder sig over, at OECD arbejder på at forbedre standarden med henblik på at gøre den mere effektiv; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at få lukket de smuthuller, der er identificeret;

77.  opfordrer til en styrkelse af offentlige erhvervsregistre, offentlige registre over reelt ejerskab og offentlig landeopdelt rapportering for at overvinde de begrænsninger, som udvekslingen af oplysninger er underlagt inden for rammerne af OECD's multilaterale konvention til gennemførelse af foranstaltninger vedrørende beskatningsoverenskomster for at forebygge udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud fra juni 2017, der giver lande mulighed for at vælge partnere, hvorved man i praksis tillader bilateralisme;

78.  understreger, at den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger i forbindelse med potentielt aggressive skatteplanlægningsordninger med en grænseoverskridende dimension (DAC6) ikke kun bør være tilgængelig for skattemyndigheder;

79.  opfordrer Kommissionen til at sikre gensidighed i informationsudvekslingen mellem EU og tredjelande, som ikke har tiltrådt internationalt vedtagne standarder; fremhæver behovet for effektive sanktioner mod finansieringsinstitutter, der har europæiske kunder, men har undladt at overholde standarderne vedrørende automatisk udveksling af oplysninger; mener, at en tvistbilæggelsesmekanisme bør indgå i et sådant forslag med henblik på at løse eventuelle konflikter mellem EU og tredjelande; erindrer om sin henstilling om at indføre en kildeskat eller andre foranstaltninger med en tilsvarende effekt for at undgå, at overskud forlader EU uden at være blevet beskattet;

80.  mener, at de enheder, der skal være forpligtet til at give oplysninger til skattemyndighederne, bør være de samme som i hvidvaskdirektivet, nærmere betegnet:

3.Hvidvask

3.1.Lovgivning om bekæmpelse af hvidvask

81.  understreger, at alle hvidvaskdirektivets bestemmelser bør gennemføres effektivt og konsekvent af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt retshåndhævelse; opfordrer Kommissionen til at forstærke og sørge for tilstrækkelige ressourcer til de eksisterende overvågningssystemer; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere ressourcer til sin taskforce for forebyggelse af økonomisk kriminalitet;

82.  understreger, at det fjerde hvidvaskdirektivs regler fuldstændigt forbyder anonyme ihændehaveraktier, som, medmindre de er behørigt registreret, har vist sig at være et nyttigt instrument til at skabe internationale systemer for hvidvask; opfordrer medlemsstaterne til på korrekt vis at gennemføre og håndhæve det fjerde hvidvaskdirektiv, der trådte i kraft den 26. juni 2017; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at direktivet bliver gennemført og anvendt korrekt;

83.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater for overtrædelse af EU-retten som afsløret af Panama Papers og andre lækager;

84.  fremhæver behovet for regelmæssigt opdaterede, standardiserede, sammenkoblede og offentligt tilgængelige registre over reelle ejere, virksomheder, fonde, truster og lignende retlige former med henblik på at forhindre, at de ultimative reelle ejere kan forblive anonyme; opfordrer til nedsættelse af den nuværende tærskel for aktiebesiddelse i definitionen af reelt ejerskab; er af den opfattelse, at EU og dets medlemsstater skal gå forrest i promoveringen af standarder for gennemsigtighed omkring reelt ejerskab i internationale fora;

85.  fremhæver den anmodning, som repræsentanter for den franske FIU fremsatte i Parlamentets Undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse medgennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, i henhold til hvilken det på EU-plan i overensstemmelse med GAFI-henstilling 26 om finansielt tilsyn udtrykkeligt bør bestemmes, at en kompetent myndighed i forbindelse med sit tilsyn skal kunne gå helt tilbage til en koncerns moderselskab;

86.  opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med oprettelsen af offentligt tilgængelige ejendomsregistre;

87.  anmoder om, at definitionen af reel ejer kommer til at omfatte alle fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en retlig enhed - bortset fra selskaber, der er noteret på et reguleret marked, og som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder, der sikrer passende gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om ejerskab - ved direkte eller indirekte ejerskab af mindst én aktie eller tilsvarende mindsteandel i den pågældende enhed, herunder via beholdninger af ihændehaveraktier eller ved at udøve kontrol på anden vis;

88.  bemærker, at sorte penge via disse transaktioner omdannes til lovlige midler hidrørende fra lovlige transaktioner; understreger derfor det påtrængende behov for, at reglerne om bekæmpelse af hvidvask også gøres gældende for ejendomsmarkedet med henblik på at forhindre nye ulovlige fænomener;

89.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre kontrollen i relation til "customer due diligence" (CDD) for at sikre, at der foretages en korrekt vurdering af de risici, der er knyttet til kundens profil; understreger, at CDD-forpligtelsen, selv når den outsources, altid skal henhøre under den forpligtede enheds ansvar; opfordrer til, at dette ansvar gøres klart, og til, at der kan pålægges sanktioner i tilfælde af forsømmelighed eller interessekonflikt i forbindelse med outsourcing; mener endvidere, at anvendelsesområdet for forpligtede enheder bør udvides til bl.a. ejendomsmæglere for at sikre, at CDD-bestemmelserne gælder for både regulerede og p.t. ikkeregulerede aktører; opfordrer til, at CDD-reglerne harmoniseres på EU-plan ved at give procedurerne en passende udformning, der kan sikre, at reglerne efterleves;

90.  mener, at sanktionerne for hvidvask, skatteunddragelse og skattesvig bør være strengere og mere afskrækkende, og at medlemsstaterne bør benytte den risikobaserede tilgang, når de afsætter flere ressourcer til bekæmpelse af disse ulovligheder; hilser i den forbindelse Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask velkommen (COM(2016)0826); opfordrer medlemsstaterne til at overveje ønskværdigheden af at udelukke muligheden for at afgøre skattesager uden rejsning af tiltale, når der har været tale om meget groft skattesvig; bemærker dog, at EU og dets medlemsstater sideløbende hermed bør udvikle incitamenter for hver kategori af forpligtede enheder, der kan afskrække dem fra, og gøre det urentabelt, at give sig af med sådanne aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå forældelsesfristerne for hvidvask for at undgå, at de ansvarlige går fri på grund af passivitet fra de kompetente myndigheders side;

91.  kræver, at der implementeres en effektiv overvågningsmekanisme på europæisk plan, som skal kunne udstrækkes til forbundne jurisdiktioner, eftersom FATF-peerevalueringer og regelmæssige gensidige evalueringer let kan obstrueres ved politisk indblanding o. lign.;

92.  understreger, at det er nødvendigt at nå til enighed om en fælles forståelse og definition på EU-plan af "politisk eksponeret person" (PEP);

93.  efterlyser en harmoniseret definition af skattekriminalitet på EU-plan og udarbejdelse af et særlig strafferetligt instrument, som skal vedtages i medfør af artikel 83, stk. 2, i TEUF eller i sidste instans af artikel 116 i TEUF, hvis medlemsstaterne er ude af stand til at nå til enighed om at eliminere fordrejningen af konkurrencevilkårene på det indre marked; opfordrer til, at definitionen af prædikatforbrydelser for hvidvask harmoniseres inden for EU, og til, at de undtagelser, som medlemsstaterne kan anvende til at afslå samarbejde og udveksling af oplysninger, indsnævres; minder om, at det ved revisionen af det fjerde og femte hvidvaskdirektiv slog til lyd for at afkoble skattemæssige lovovertrædelser fra kravet om, at de skal være strafbare med frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning;

94.  er betænkelig ved indførelsen af statsborgerskabsprogrammer for ikke-EU-borgere – de såkaldte "gyldne visa" eller investorprogrammer – der tilbyder statsborgerskab til tredjelandsborgere i bytte for finansielle investeringer og med utilstrækkelig eller slet ingen CDD-kontrol; opfordrer Kommissionen til at vurdere medlemsstaternes efterlevelse af hvidvaskdirektivet og anden relateret EU-lovgivning, når de tildeler statsborgerskab som led i disse programmer;

95.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage nøje hensyn til den ambitiøse revision af det fjerde hvidvaskdirektiv (COM(2016)0450), som Parlamentets Økonomi og Valutaudvalg og dets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender stemte om den 28. februar 2017(12), og som vil lukke mange eksisterende smuthuller og markant styrke den nugældende lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning, f.eks. ved at skærpe definitionen af, hvem der reel ejer, ved at forbyde, at topledere, bestyrelsesmedlemmer og andre befuldmægtigede figurerer som reelle ejere, medmindre de opfylder kriterierne, ved at give fuld offentlig adgang til registrene over selskabers og trusters reelle ejere og ved at indføre en mere effektiv sanktionsmekanisme for overtrædelser af hvidvaskdirektivet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og Rådet til ikke at udvande Parlamentets stærke forslag under de igangværende trilogforhandlinger;

96.  opfordrer til et øget politisk og lovgivningsmæssigt fokus på nye risici i forbindelse med nye teknologier og finansielle produkter, som f.eks. derivater, swaps og virtuelle valutaer(13);

97.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udnytte potentialet i nye teknologier som f.eks. unikke digitale identiteter til at lette konstateringen af tilfælde af alvorlig økonomisk kriminalitet, samtidig med at det sikres, at de grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, respekteres;

98.  opfordrer til, at Kommissionen øjeblikkeligt foretager en vurdering af konsekvenserne for hvidvask og skattekriminalitet i forbindelse med e-gaming aktiviteter, virtuelle valutaer, kryptovalutaer, blockchain og fintech-teknologier; opfordrer Kommissionen til at overveje mulige tiltag, herunder lovgivning i form af en lovramme for sådanne aktiviteter med henblik på at begrænse redskaberne til hvidvask;

99.  opfordrer indtrængende til, at aktiver, der genereres via kriminelle aktiviteter, konfiskeres; opfordrer med henblik herpå til en hurtig vedtagelse af forordningen om gensidig anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser for at lette inddrivelse af kriminelle aktiver på tværs af grænserne; understreger, at det retsinstrument, som Kommissionen har foreslået, vil åbne mulighed for bedre samarbejde og lettere anerkendelse af sådanne kendelser, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres;

100.  understreger, at der også er behov for at tilpasse de nationale strategier til EU-organernes og -agenturernes, f.eks. Europols, Eurojusts og OLAF's, strategier; opfordrer indtrængende til at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer for udvekslingen af oplysninger for at fremme denne type samarbejde;

101.   påskønner den portugisiske regerings nylige beslutning om at forbyde udstedelsen af ihændehaveraktier og konvertere eksisterende ihændehaveraktier til nominelle værdipapirer, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en EU-dækkende lovgivning med tilsvarende virkning;

102.   opfordrer til en strengere kontrol fra de kompetente myndigheders side i forbindelse med vurderingen af egnetheden og hæderligheden af kreditinstitutters bestyrelsesmedlemmer og aktionærer i EU; mener, at de kompetente myndigheder bør gives mulighed for at foretage løbende kontrol af kriterierne for vurdering af både aktionærer og bestyrelsesmedlemmer, da de nuværende regler gør det meget vanskeligt at tilbagekalde en godkendelse, når den først er givet; mener desuden, at der bør være længere tidsfrister og større fleksibilitet i forbindelse med indsigelser mod erhvervelser, navnlig når de kompetente myndigheder har brug for at foretage egne undersøgelser af de oplysninger, der er givet i forbindelse med forhold i tredjelande og vedrørende PEP'er;

3.2.Finansielle efterretningsenheder (FIU'er)

103.  mener, at informationsudvekslingen ville blive styrket, hvis europæiske FIU'ers status og funktion blev harmoniseret; opfordrer Kommissionen til at indlede et projekt med FIU-platformen for at udpege de informationskilder, som FIU'erne for øjeblikket har adgang til; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for, hvordan man gør de europæiske FIU'ers funktioner og beføjelser mere ensartede, ved at udpege et fælles minimumsanvendelsesområde og indholdet af de finansielle, administrative og retlige oplysninger, som FIU'erne skal have adgang til og være i stand til at udveksle med hinanden; mener, at disse retningslinjer også bør indeholde forklaringer vedrørende en fælles forståelse af FIU'ernes strategiske analyseopgaver;

104.  mener, at alle EU-FIU'er for at være mere effektive bør have ubegrænset og direkte adgang til alle oplysninger vedrørende deres funktioner fra forpligtede enheder og registre; FIU'er bør også kunne indhente sådanne oplysninger på grundlag af en anmodning fra en anden FIU i Unionen og udveksle oplysningerne med den anmodende FIU;

105.  foreslår, at medlemsstaterne, når de gennemfører hvidvaskdirektivet, fjerner kravet om, at FIU'er skal have en tredjeparts tilladelse til at dele oplysninger til efterretningsformål med en anden FIU, med henblik på at fremme informationsudvekslingen mellem FIU'er; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer om de generelle bestemmelser i hvidvaskningsdirektivet, navnlig om behovet for "spontant og straks" at udveksle oplysninger med andre FIU'er;

106.  fremhæver behovet for mere effektiv kommunikation mellem de relevante kompetente myndigheder på nationalt plan, men også mellem FIU'er i forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at etablere et EU-benchmarkingsystem som et redskab til at standardisere de oplysninger, der skal indsamles og udveksles, og til at styrke samarbejdet mellem FIU'er; påpeger, at dette bør omfatte en styrkelse af FIU.net under Europol, men også af Europol selv, navnlig for at sætte det i stand til at uddrage oplysninger og statistik om informationsstrømme, aktiviteter og resultater af analyser udført af FIU'er, samt af Eurojusts beføjelser og ressourcer til at tackle hvidvaskning og skatteunddragelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til at øge de menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer i FIU'erne for at styrke deres efterforsknings- og samarbejdskapacitet til grundigt at kunne behandle og gøre brug af det stigende antal rapporter om mistænkelige transaktioner;

107.  bemærker, at formålsbegrænsningen for anvendelse af de oplysninger, der udveksles mellem FIU'erne, bør gennemgås og gøres ensartet på EU-plan og på globalt plan, så det bliver muligt at anvende oplysningerne til at bekæmpe skattekriminalitet og til at fremskaffe beviser;

108.  fastholder, at udnævnelser til ledende stillinger i FIU'erne skal være uafhængige, politisk neutrale og baseret på faglige kvalifikationer, ligesom udvælgelsesprocessen skal være gennemsigtig og underkastet tilsyn; understreger, at der er behov for fælles regler om uafhængighed for institutioner, der er ansvarlige for at håndhæve reglerne vedrørende skattesvig og hvidvask, og behov for fuld uafhængighed for de retshåndhævende organer for så vidt angår opfølgningen på FIU'ernes indberetninger;

109.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om dette krav overholdes i alle medlemsstater;

110.  erindrer om sin holdning til det femte hvidvaskdirektiv vedrørende oprettelse af en europæisk FIU og nødvendigheden af et effektivt og koordineret system for udveksling af oplysninger samt centraliserede databaser; understreger nødvendigheden af at støtte medlemsstaternes FIU'er, navnlig i grænseoverskridende sager;

111.  fastholder, at de kompetente myndigheder ikke bør vente på at blive løbet over ende af skatterådgiveres og skatteyderes øgede brug af digitale teknologier; mener, at de kompetente myndigheder følgelig bør udvikle deres egne værktøjer og undersøgelseskapaciteter; mener, at dette ville kunne åbne op for nye muligheder for kompetente myndigheder med hensyn til det tilbagevendende spørgsmål om ressourcetildeling eller forbedring af samarbejdet mellem dem;

4.Formidlere

112.  beklager, at formidlere i øjeblikket er reguleret på uensartet vis i EU; opfordrer Rådet til hurtigt at behandle og vedtage Kommissionens forslag om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på skatteområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (COM(2017)0335) med henblik på at styrke indberetningsforpligtelserne for formidlere; tilskynder medlemsstaterne til at overveje de potentielle fordele ved at udvide direktivets anvendelsesområde til rent indenlandske sager;

113.  understreger det presserende behov for, at dette forslag lukker de smuthuller, der potentielt kan udnyttes til aggressiv skatteplanlægning, ved at udforme nye regler for formidlere, der er involveret i sådanne praksisser;

114.  bemærker, at formueforvaltning er en stort set ureguleret aktivitet, og at der bør opstilles bindende internationale regler og standarder med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår og opnå en bedre regulering og afgrænsning af denne profession; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at tage initiativet i alle relevante internationale fora med henblik på fastlæggelse af sådanne standarder og bestemmelser;

115.  anerkender, at tilsyn bør finde sted inden for rammerne af selvorganisering og selvregulering; opfordrer Kommissionen til at vurdere nødvendigheden af målrettede EU-tiltag, herunder eventuelt lovgivning, til at sikre et passende tilsyn med forpligtede enheders selvregulering, dvs. via en særskilt og uafhængig national regulerings- eller tilsynsmyndighed;

116.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater og tilsynsmyndigheder at udstede retningslinjer med henblik på at standardisere indberetningsformater for forpligtede enheder for at lette behandlingen og udvekslingen af oplysninger for FIU'er;

117.  efterlyser lovgivning rettet mod skatteformidlere, med incitamenter til at afholde sig fra skatteunddragelse og skatteundgåelse samt at dække over reelle ejere;

118.  understreger, at når en formidler er etableret uden for EU, skal den berørte skatteyder være forpligtet til at sende potentielt aggressive skatteplaner til sit lands skattemyndigheder med det samme, inden de tages i anvendelse, således at myndighederne kan tage højde for skatterisici ved at træffe passende foranstaltninger;

119.  mener, at strengere regler vedrørende formidlernes rolle vil gavne industrien som helhed, eftersom ærlige formidlere ikke længere vil møde uhæderlig konkurrence og således skille klinten fra hveden;

120.  kræver, at der træffes mere effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner på EU- og medlemsstatsplan over for banker og formidlere, der bevidst, forsætligt og systematisk deltager i ulovlige skatte- eller hvidvaskningsarrangementer; mener, at disse sanktioner bør være rettet såvel mod selskaberne selv som mod ansvarlige medarbejdere på ledelsesniveau og bestyrelsesmedlemmer med ansvar for arrangementerne; påpeger behovet for væsentlige sanktioner og mener, at man gennem offentlig udhængning i bekræftede tilfælde kan afskrække formidlere fra at omgå deres forpligtelser samt fremme overholdelse;

121.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de sektorer, der er mest eksponeret for risici fra uigennemsigtige ordninger vedrørende reelt ejerskab (som påpeget i Kommissionens vurdering af hvidvaskningsrisici) er genstand for effektiv overvågning og effektivt tilsyn; opfordrer medlemsstaterne til at yde rådgivning om risikofaktorer i forbindelse med transaktioner, der involverer skatterådgivere, revisorer, eksterne konsulenter, notarer og andre selvstændige retlige aktører;

122.  slår til lyd for en bedre håndhævelse af bestemmelserne vedrørende hvidvask, skatteundgåelse og skatteunddragelse, hvis afskrækkende virkning bør øges ved at øge den offentlige synlighed, navnlig gennem en forbedring af de offentlige statistikker om håndhævelsesforanstaltninger for så vidt angår aktører, der erhvervsmæssigt rådgiver om skat og hvidvaskning;

123.  understreger behovet for øget kontrol og tilsyn med samt koordinering af nationale certificeringsordninger for formidlere, der fungerer som skatteeksperter i EU; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at inddrage formidleres tilladelser, hvis det kan bevises, at de aktivt promoverer eller muliggør grænseoverskridende skatteunddragelse, ulovlig skatteplanlægning og hvidvask;

124.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har overholdt den procedure for godkendelse af formidlere, der allerede findes i EU-lovgivningen, f.eks. i det fjerde kapitalkravsdirektiv;

125.  opfordrer branchen til at indføre eller forbedre en metode, hvorved advokaters tavshedspligt ikke hindrer tilstrækkelig rapportering af mistænkelige transaktioner eller andre potentielt ulovlige aktiviteter med forbehold af de rettigheder, der er garanteret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og de almene strafferetlige principper, eller til at forbedre de eksisterende metoder, så de opnår samme virkning;

126.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for formidlere med hjemsted i EU til ikke at arbejde i jurisdiktioner, der er opført på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og EU's liste over lande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, f.eks. ved at udelukke dem fra offentlige udbud; opfordrer endvidere Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende muligheden af at forbyde formidlere med hjemsted i EU at arbejde i jurisdiktioner, der er opført på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og EU's liste over lande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme;

127.  understreger, at kravene på områderne revision og regnskabsførelse med henblik på at forbedre det internationale samarbejde bør samordnes på globalt plan for at afskrække regnskabs- og revisionsfirmaer fra at medvirke i ulovlige skattekonstruktioner; mener i denne forbindelse, at en bedre gennemførelse af internationale regnskabsstandarder bør anses for at være et effektivt redskab;

4.1.Banker

128.  tilskynder alle medlemsstater til, som det anbefales i det fjerde hvidvaskdirektiv, at indføre et system med bankkontoregistre eller elektroniske systemer for dataudtræk, hvorved FIU'er og kompetente myndigheder kan få adgang til oplysninger om bankkonti; anbefaler at overveje standardisering og sammenkobling af nationale bankkontoregistre, som indeholder samtlige konti, der er knyttet til juridiske eller fysiske personer, med henblik på at give kompetente myndigheder og FIU'er let adgang hertil;

129.  anbefaler, at man ved hjælp af et sådant kontoregister registrerer og offentliggør statistikker over transaktioner med skattely og højrisikolande og opdeler oplysningerne efter transaktioner med forbundne parter og ikke-forbundne parter og efter medlemsstat;

130.  konstaterer, at bankerne har været involveret i fire overordnede aktiviteter, dvs. tilvejebringelse og forvaltning af offshore-anlæg, levering af bankkonti til offshore-enheder, tilvejebringelse af andre finansielle produkter og korrespondentbanktjenester(14); understreger vigtigheden af at gøre lovgivningen om korrespondentbanktjenester klarere og strengere med hensyn til pengeoverførsler til offshorejurisdiktioner og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med en forpligtelse til at indstille aktiviteterne, såfremt der ikke oplyses om reelle ejerskabsforhold;

131.  opfordrer til, at der sikres en streng og konsekvent håndhævelse af effektive sanktioner over for banker med suspension eller opsigelse af banklicensen for finansieringsinstitutter, der beviseligt har været involveret i fremme eller godkendelse af hvidvaskning, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning;

132.  fremhæver vigtigheden af bedre koordinering mellem bankers hovedsæder og datterselskaber, både inden for EU og i forhold til tredjelande, for at sikre fuldstændig overensstemmelse mellem interne adfærdskodekser og lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

133.  understreger, at det nationale banktilsyn både bør være systematisk og stikprøvebaseret for at sikre, at alle banker implementerer reglerne til bekæmpelse af hvidvaskning i fuldt omfang;

134.  opfordrer til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) får øgede beføjelser til at foretage regelmæssige kontroller af efterlevelsen (både anmeldte og uanmeldte) i hele EU's banksektor, i stedet for det nuværende system, hvor der kun gennemføres kontroller, når en konkret sag bliver efterforsket eller er kommet til offentlighedens kendskab;

135.  opfordrer til en undersøgelse af muligheden for at bemyndige en tilsynsmyndighed til at foretage en bankundersøgelse i tilfælde, hvor en kontohaver ikke kendes ved navn;

136.  påskønner den eksisterende analyse af risici og svagheder i EU's finansielle system; understreger vigtigheden af at identificere nye teknologier og finansielle produkter, der potentielt kan anvendes til hvidvask; opfordrer til, at bestemmelser vedrørende hvidvask på grundlag af denne analyse indgår i alle nye forslag, der omhandler disse nye teknologier, herunder finansielle teknologier;

137.  opfordrer til indførelse af et løfte for bankansatte efter nederlandsk model, hvorved personer i banksektoren frivilligt kan forpligte sig til ikke at handle med skattely;

4.2.Advokater

138.  påpeger, at tavshedspligt ikke kan påberåbes med henblik på at opnå beskyttelse, dække over ulovligheder eller krænke lovens ånd; insisterer på, at advokaters tavshedspligt ikke må hindre rapportering af mistænkelige transaktioner eller andre potentielt ulovlige aktiviteter med forbehold af de rettigheder, der er garanteret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og de almene strafferetlige principper; opfordrer medlemsstaterne til at udstikke retningslinjer for fortolkningen og anvendelsen af fortrolighedsprincippet i de liberale erhverv og i den forbindelse opstille en klar sondring mellem advokater, der yder traditionel juridisk rådgivning, og advokater, der optræder som finansielle aktører;

139.  understreger, at en advokat, der varetager en aktivitet på et område, der falder uden for vedkommendes specifikke hverv som forsvarer, repræsentation ved domstole eller juridisk rådgivning, under visse omstændigheder, hvor der er tale om beskyttelse af den offentlige orden, kan pålægges en pligt til indberetning til myndighederne af bestemte oplysninger, som den pågældende har kendskab til;

140.  understreger, at advokater, der rådgiver klienter, bør kunne gøres juridisk medansvarlige, når de udformer skatteunddragelses- og aggressive skatteplaner, der er strafbare, eller hvidvaskordninger; påpeger, at advokater systematisk skal kunne idømmes såvel strafferetlige sanktioner som disciplinære foranstaltninger, når de medvirker til bedrageri;

4.3.Regnskabsføring

141.  understreger, at kravene vedrørende revision og regnskabsføring for at forbedre det internationale samarbejde bør koordineres bedre på globalt plan, samtidig med at de europæiske standarder for demokratisk legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet respekteres, for at afskrække regnskabs- og revisionsfirmaer samt individuelle rådgivere fra at designe strukturer for skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning eller hvidvask; opfordrer til en grundig håndhævelse af den nyligt vedtagne revisionspakke(15) og oprettelse af et udvalg af europæiske revisionstilsynsmyndigheder (CEAOB) som en ny ramme for samarbejdet mellem nationale revisionstilsynsmyndigheder på EU-plan med det formål at styrke revisionstilsynet i EU som helhed; mener i denne forbindelse, at en bedre gennemførelse af internationale regnskabsstandarder bør anses for at være et effektivt redskab til overholdelse af EU's gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder;

142.  påpeger, at EU's nuværende definition af den kontrol, der er nødvendig for at oprette en koncern, bør finde anvendelse på revisionsfirmaer, som er medlemmer af et netværk af selskaber, der er forbundne via juridisk bindende kontraktaftaler vedrørende fælles navn eller markedsføring, faglige standarder, klienter, støttetjenester, finansieringsregler eller erhvervsansvarsforsikringsordninger, som forudset af direktiv 2013/34/EU(16) om årsregnskaber;

143.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til lovgivning om adskillelse af revisionsfirmaer og udbydere af finansielle eller skattemæssige tjenesteydelser samt alle udbydere af rådgivningstjenester, herunder EU-uforenelighedsregler for skatterådgivere, med henblik på at forhindre dem i at rådgive både offentlige skattemyndigheder og skatteydere og for at forebygge andre interessekonflikter;

4.4.Truster, formueforvaltningsenheder og lignende juridiske arrangementer

144.  fordømmer på det kraftigste misbruget af truster, formueforvaltningsenheder og lignende juridiske arrangementer til hvidvask; kræver derfor klare regler, der kan lette en umiddelbar identificering af de reelle ejere, herunder en forpligtelse for truster til at eksistere i en skriftlig form og være registreret i den medlemsstat, hvor trusterne er oprettet eller forvaltes eller opererer fra;

145.  opfordrer til oprettelse af et standardiseret, regelmæssig opdateret, offentligt tilgængeligt og sammenkoblet EU-register over reelle ejere, som skal omfatte alle parter i såvel kommercielle som ikkekommercielle truster, formueforvaltningsenheder, fonde og lignende juridiske arrangementer og danne grundlag for et globalt register;

146.  understreger, at et EU-trustregister bør omfatte:

147.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang frihavne og skibslicenser kan misbruges med henblik på skatteunddragelse, og i givet fald fremlægge et passende forslag til at mindske disse risici;

5.Tredjelandsdimensionen

148.  understreger, at der er behov for et styrket globalt samarbejde under FN's auspicier vedrørende spørgsmål om beskatning og hvidvask på grund af den internationale karakter heraf; fremhæver, at kun samarbejdsorienterede samordnede og globale reaktioner vil tilvejebringe effektive løsninger, og opfordrer EU til at være en drivkraft i arbejdet med at etablere et retfærdigt globalt skattesystem; understreger, at ethvert EU-tiltag på internationalt plan kun kan virke effektivt og troværdigt, hvis ingen EU-medlemsstater eller oversøiske lande og territorier (OLT'er) fungerer som selskabsskattely eller jurisdiktioner med skattehemmelighed;

149.  bemærker med bekymring den høje grad af korrelation mellem antallet af tomme selskaber og skatteafgørelser og visse tredjelandsskattejurisdiktioner og EU-medlemsstater; hilser den automatiske udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstater om deres skatteafgørelser velkommen; udtrykker imidlertid foruroligelse over, at visse medlemsstater eller nogle af deres skattely-territorier udsteder deres skatteafgørelser mundtligt for at omgå denne forpligtelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge denne praksis yderligere;

150.  understreger, at EU bør genforhandle sin handelsaftaler, økonomiske aftaler og andre relevante bilaterale aftaler med Schweiz med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med EU's politik for bekæmpelse af skattesvig, hvidvaskning af penge og lovgivning om finansiering af terrorisme, så de alvorlige mangler i det schweiziske tilsynssystem, som muliggør videreførelsen af en politik med intern bankhemmelighed, etableringen af offshore-konstruktioner på verdensplan, skattesvig, skatteunddragelse, der ikke betragtes som strafbare handlinger, svag kontrol, utilstrækkelig selvregulering for forpligtede enheder og aggressiv forfølgelse og intimidering af whistleblowere, udbedres;

151.  mener, at EU gennem Kommissionen bør tale med én stemme, når der forhandles skatteaftaler med tredjelande i stedet for at fortsætte praksissen med bilaterale forhandlinger, som fører til suboptimale resultater; mener, at EU bør anvende samme fremgangsmåde, når der forhandles om fremtidige frihandels- samt partnerskabs- og samarbejdsaftaler, ved at indføje klausuler om god forvaltningspraksis på skatteområdet, gennemsigtighedskrav og bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask;

152.  understreger betydningen af at styrke bestemmelserne om bekæmpelse af skatteundgåelse i CCCTB for at eliminere overførslen af overskud til tredjelandes jurisdiktioner via interne afregningspriser, der fører til udhuling af selskabsskattegrundlaget i Unionen;

153.  mener navnlig, at der ved forhandlingen af fremtidige handels- eller partnerskabsaftaler eller ved revisionen af eksisterende aftaler bør indføjes en bindende betingelsesklausul vedrørende skat, herunder om overholdelses af de internationale standarder i OECD's BEPS-handlingsplan og FATF's anbefalinger;

154.  kræver, at forhandlingerne om kapitlerne om investeringer og finansielle tjenesteydelser i fremtidige handels- og partnerskabsaftaler baseres på princippet om positivlister, således at kun den del af finanssektoren, der er nødvendig for den kommercielle udvikling, realøkonomien og husholdningerne, får gavn af lempelser og liberaliseringstiltag i aftalen mellem Unionen og den pågældende tredjepart;

155.  opfordrer til indføjelse af strenge håndhævelsesforanstaltninger i alle internationale aftaler om udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder for at sikre, at alle jurisdiktioner gennemfører dem korrekt, og effektive, afskrækkende og forholdsmæssige automatiske sanktionsprocedurer, der skal finde anvendelse i tilfælde af manglende gennemførelse;

156.  fremhæver betydningen af fuld effektiv gensidighed i rammeaftaler såsom FATCA-aftalen (Foreign Account Tax Compliance Act) og andre lignende aftaler;

157.  opfordrer de relevante medlemsstater til at benytte sig af den mulighed, der ligger i deres direkte forbindelser med de pågældende lande, og træffe de fornødne foranstaltninger til at lægge pres på de af deres oversøiske lande og territorier (OLT'er)(17) og områder i den yderste periferi(18), som ikke overholder de internationale standarder for samarbejde på skatteområdet, gennemsigtighed og hvidvaskbekæmpelse; mener, at EU's gennemsigtigheds- og due diligence-krav bør håndhæves effektivt i disse territorier;

158.  understreger betydningen af klare definitioner af "offshorejurisdiktion", "oversøisk land" og "område i den yderste periferi", da hver af disse betegnelser vedrører forskellige retssystemer, praksisser og ordninger; påpeger nødvendigheden af at bekæmpe alle former for skattesvig og skatteunddragelse, uanset hvor de finder sted; bemærker, at de nuværende ordninger i områderne i den yderste periferi anvender EU-lovgivningen og overholder EU-standarder og internationale standarder, med deres særlige status som fastsat i artikel 349 i TEUF og bekræftet af EU-Domstolen i dens afgørelse i sag C-132/14(19);

159.  mener, at lovene om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger ikke må kunne misbruges til beskytte lovbrydere mod lovens fulde kraft;

160.  opfordrer til et globalt topmøde om bekæmpelse af hvidvask, skattesvig og skatteunddragelse med henblik på at bringe hemmelighedskræmmeriet i banksektoren til ophør og øge det internationale samarbejde samt lægge pres på alle lande, og navnlig deres finanscentre, for at få dem til at overholde de globale standarder, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til et sådant topmøde;

161.  opfordrer Kommissionen til at vurdere det overordnede cost/benefit-forhold og den potentielle indvirkning af høje beskatningsniveauer i forbindelse med hjemtagelse af kapital fra tredjelande med lav beskatning; opfordrer Kommissionen og Rådet til at se nærmere på reglerne for henstand med skattebetaling i USA, den mulige skatteamnesti, som den nye amerikanske regering har bebudet, og den mulige undergravelse af det internationale samarbejde;

162.  fremhæver betydningen af en bedre bilateral informationsudveksling mellem tredjelande og EU-FIU'er;

163.  minder om, at omfanget af støtte til mobilisering af indenlandske ressourcer stadig er ringe, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udviklingslandene i kampen mod skatteunddragelse og øge den finansielle og tekniske bistand til deres nationale skattemyndigheder i overensstemmelse med forpligtelserne i Addis Abeba-handlingsplanen;

Udviklingslande

164.  opfordrer EU til at tage hensyn til udviklingslandenes særlige juridiske forhold og dermed forbundne sårbarheder såsom manglende kapacitet hos de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og hvidvask; understreger behovet for tilstrækkelige overgangsperioder for de udviklingslande, der ikke har ressourcer eller kapacitet til at indsamle, forvalte og udveksle de krævede oplysninger som led i den automatiske informationsudveksling;

165.  understreger, at der i forbindelse med udformningen af foranstaltninger og politikker til bekæmpelse af skatteundgåelse på nationalt, EU- og internationalt plan bør lægges særlig vægt på situationen i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande, som normalt er dem, der rammes hårdest af selskabers skatteundgåelse og har meget smalle skattegrundlag og lave skattekvoter; understreger, at disse foranstaltninger og politikker bør bidrage til at generere offentlige indtægter svarende til den merværdi, der skabes på deres område, således at de pågældende lande har tilstrækkelige midler til at finansiere deres udviklingsstrategier;

166.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Den Afrikanske Union (AU) om at sikre, at foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlige finansstrømme får en fremtrædende plads i Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af korruption;

167.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke den udviklingsvenlige politikkohærens på dette område og gentager sit krav om en analyse af de afsmittende virkninger af medlemsstaternes og EU's skattepolitik, så man kan vurdere deres indvirkning på udviklingslandene for så vidt angår vedtagne skatteoverenskomster og økonomiske partnerskabsaftaler;

168.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en retfærdig behandling af udviklingslandene under forhandlingen af skatteoverenskomster og tage højde for deres særlige situation samt sikre en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder mellem oprindelses- og bopælslandene; opfordrer i denne forbindelse til, at man følger FN's modeloverenskomst og sikrer åbenhed i forbindelse med overenskomstforhandlingerne;

169.  opfordrer til øget international støtte til udviklingslandene med henblik på at bekæmpe den korruption og hemmeligholdelse, som fremmer ulovlige finansstrømme; understreger, at kampen mod de ulovlige finansstrømme kræver et tæt internationalt samarbejde og en samordnet aktion mellem de udviklede lande og udviklingslandene i partnerskab med den private sektor og civilsamfundet; understreger, at det er nødvendigt at bidrage til at styrke skatteforvaltningernes kapacitet og videnoverførslen i partnerlande;

170.  opfordrer til, at den offentlige udviklingsbistand i højere grad målrettes etablering af en passende lovramme samt styrkelse af skatteforvaltningen og af de institutioner, der er ansvarlige for bekæmpelse af ulovlige finansstrømme; mener, at denne bistand bør have form af tilførsel af teknisk ekspertise i ressourceforvaltning, finansiel information og antikorruptionsregler;

171.  beklager, at OECD's nuværende skatteudvalg ikke er tilstrækkeligt inkluderende; erindrer om sin holdning(20) vedrørende etablering af et globalt organ under FN's auspicier, som skal være veludstyret og have tilstrækkelige ekstra ressourcer, så det sikres, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformning og reform af globale skattepolitikker;

172.  beklager, at udviklingslande for ikke at blive stemplet som ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner er nødt til at betale for at blive betragtet som deltagere i OECD's globale forum for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, hvor lande underkastes en evaluering af deres praksis i forhold til benchmarks, som de ikke selv i fuldt omfang har været med til at fastlægge;

173.  understreger den vigtige rolle, som regionale organisationer og regionalt samarbejde skal spille for gennemførelsen af skatterevision hen over landegrænser under hensyntagen til nærheds- og komplementaritetsprincipperne; opfordrer til, at der i fællesskab udvikles en skatteoverenskomstmodel, der kan fjerne dobbeltbeskatning og derigennem forebygge misbrug; påpeger, at en afgørende forudsætning herfor vil være samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de forskellige informationstjenester;

174.  påpeger, at skattely plyndrer de globale naturressourcer, navnlig i udviklingslande; opfordrer EU til at støtte udviklingslandene i bekæmpelsen af korruption, kriminelle aktiviteter, skattesvig og hvidvask; anmoder Kommissionen om gennem samarbejde og udveksling af oplysninger at hjælpe disse lande med at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud til skattely og til banker, som tilbyder bankhemmelighed; understreger, at alle disse lande skal overholde de fælles globale regler for automatisk udveksling af oplysninger om bankkonti;

175.  opfordrer Kommissionen til i den fremtidige aftale om forbindelserne mellem EU og AVS-landene efter 2020 at indarbejde bestemmelser om bekæmpelse af skatteunddragelse, skattesvig og hvidvask;

176.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at træffe supplerende foranstaltninger til styrkelse af EU-lovgivningen om konfliktmineraler; disse foranstaltninger bør sikre en integreret tilgang, der kan styrke den løbende dialog med mineralrige lande med henblik på at fremme internationale standarder for due diligence og gennemsigtighed som beskrevet i OECD's vejledning;

177.  mener, at det internationale samfund, herunder parlamenterne, bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at indføre effektive og gennemsigtige skatte- og handelspolitikker; opfordrer til øget sammenhæng og bedre koordination i de foranstaltninger, der træffes på internationalt plan af OECD, G20, G8, G77, Den Afrikanske Union (AU), Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB);

6.Whistleblowere

178.  frygter, at retsforfølgelse af whistleblowere med sigte på at bevare hemmeligholdelsen kan afskrække fra at bringe uredelighed frem i lyset; understreger, at databeskyttelsen bør udformes på en sådan måde, at den beskytter dem, der handler i almenhedens interesse, og undgår at bringe whistleblowere til tavshed, samtidig med at den tilgodeser retssikkerheden for selskaber;

179.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre en grundig vurdering af den eventuelle lovhjemmel for yderligere foranstaltninger på EU-plan og, hvis det er hensigtsmæssigt, foreslå omfattende horisontal lovgivning for såvel den offentlige som den private sektor, herunder redskaber til støtte for whistleblowere med henblik på at sikre dem effektiv beskyttelse og tilstrækkelig økonomisk bistand hurtigst muligt; mener, at whistleblowere som en prioritet frit bør kunne foretage anonyme indberetninger eller indgive klager til de interne indberetningsmekanismer for den pågældende organisation eller til de kompetente myndigheder, og at de endvidere bør beskyttes, uanset hvordan de vælger at foretage deres indberetninger;

180.  anbefaler, at Kommissionen undersøger bedste praksis fra allerede eksisterende whistleblowerprogrammer i andre lande i verden og afholder offentlige høringer for at indhente synspunkter fra interesserede parter om indberetningsmekanismer;

181.  understreger den rolle, som undersøgende journalistik spiller, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens forslag tilbyder samme beskyttelse til undersøgende journalister som til whistleblowere;

182.  mener, at arbejdsgiverne bør tilskyndes til at indføre interne indberetningsprocedurer, og at der inden for hver enkelt organisation bør være en person, der er ansvarlig for at modtage indberetninger; mener, at arbejdstagerrepræsentanter bør inddrages i udvælgelsen af denne ansvarlige person; henstiller, at EU's institutioner går foran med et godt eksempel ved hurtigt at indføre interne rammer for beskyttelse af whistleblowere;

183.  fremhæver betydningen af at bevidstgøre medarbejdere og andre om den positive rolle, som whistleblowere spiller, og om de allerede eksisterende retlige rammer for whistleblowing; tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelseskampagner; mener, at der er behov for at indføre beskyttelsesforanstaltninger mod alle former for repressalier og chikane rettet mod whistleblowere samt fuld erstatning for de skader, de måtte lide;

184.  opfordrer Kommissionen til at udvikle instrumenter, som navnlig skal tjene til beskyttelse mod ubegrundet retsforfølgning, økonomiske sanktioner og diskriminering af whistleblowere, og opfordrer til, at der i denne sammenhæng oprettes en generel fond, som delvis bør finansieres af indkrævede beløb eller indtægter fra bøder, med det formål at yde økonomisk støtte til whistleblowere, hvis eksistensgrundlag er truet, fordi de har afsløret relevante forhold;

7.Interinstitutionelt samarbejde

7.1.Samarbejde med Undersøgelsesudvalget om hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA)

185.  gør på ny opmærksom på vigtigheden af at respektere princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne;

186.  mener, at udvekslingen af oplysninger mellem EU-institutionerne bør forbedres, især hvad angår udlevering af relevante oplysninger til undersøgelsesudvalg;

187.  beklager, at Rådet, Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), og nogle medlemsstater har udvist ringe engagement i forhold til PANA-udvalgets anmodninger om samarbejde; mener, at et stærkere engagement fra medlemsstaternes side er afgørende for at kunne forene indsatsen og opnå bedre resultater; beslutter at overvåge aktiviteterne og fremskridtene i Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) gennem regelmæssige høringer; opfordrer Kommissionen til inden midten af 2018 at fremsætte et lovforslag i henhold til artikel 116 i TEUF, hvis medlemsstaterne ikke inden da har vedtaget en reform af mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen;

188.  finder det forkasteligt, at selv dokumenter, som i mellemtiden er blevet offentligt tilgængelige, kun delvist blev stillet til rådighed for dets undersøgelsesudvalg;

189.  minder om, at Økofinrådet i december 2015 opfordrede Gruppen på Højt Plan til at nå til enighed om behovet for at forbedre den overordnede forvaltning, gennemsigtighed og arbejdsmetodik og til at færdiggøre reformen af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen under det nederlandske formandskab; minder om, at Økofinrådet i marts 2016 opfordrede Gruppen på Højt Plan til at revidere de nye forvaltnings-, gennemsigtigheds- og arbejdsmetoder, navnlig med hensyn til beslutningsprocessens effektivitet bl.a. i relation til brugen af reglen om bred konsensus i 2017; afventer med interesse resultaterne af disse bestræbelser;

7.2.Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse

190.  understreger, at de nuværende retlige rammer for undersøgelsesudvalgs arbejdsproces i Europa-Parlamentet er forældede og ikke kan tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for en effektiv udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse;

191.  understreger, at manglen på beføjelser og den begrænsede adgang til dokumenter i betydelig grad har vanskeliggjort og forsinket undersøgelsesarbejdet, hvilket skal ses i lyset af undersøgelsens midlertidige karakter, ligesom det har umuliggjort en udtømmende vurdering af påståede overtrædelser af EU-retten;

192.  bemærker, at Kommissionen og Rådet i forbindelse med flere nylige undersøgelses- og særudvalg (herunder PANA) i nogle tilfælde har undladt at fremlægge de ønskede dokumenter og i andre tilfælde har fremlagt dem med stor forsinkelse; opfordrer til indførelse af en ansvarlighedsmekanisme for at sikre en øjeblikkelig og garanteret udlevering af de dokumenter til Parlamentet, som undersøgelses- eller særudvalg anmoder om og har ret til aktindsigt i;

193.  mener, at undersøgelsesretten er en af Parlamentets vigtige kompetencer; opfordrer EU-institutionerne til at styrke Parlamentets undersøgelsesbeføjelser på grundlag af artikel 226 i TEUF; er af den faste overbevisning, at muligheden for at kunne indkalde personer af interesse som vidner og få adgang til relevante dokumenter er afgørende for, at parlamentariske undersøgelsesudvalg kan fungere tilfredsstillende;

194.  understreger, at det er afgørende for udøvelsen af demokratisk kontrol med den udøvende magt, at Parlamentet udstyres med undersøgelsesbeføjelser, som svarer til dem, de nationale parlamenter i EU's medlemsstater har; mener, at Parlamentet for at udfylde denne demokratiske kontrolrolle skal have beføjelser til at indkalde og pålægge vidner at give møde og kunne kræve fremlæggelse af dokumenter; mener, at medlemsstaterne, for at disse rettigheder kan udøves, må enes om at indføre sanktioner mod enkeltpersoner for udeblivelse eller manglende fremlæggelse af dokumenter på linje med national lovgivning vedrørende nationale parlamentariske undersøgelser; gentager, at det støtter den holdning, der kom til udtryk i dets forslag fra 2012 om dette spørgsmål(21);

195.  er besluttet på at nedsætte et permanent undersøgelsesudvalg efter modellen fra den amerikanske kongres;

196.  opfordrer Parlamentets politiske grupper til at træffe afgørelse om nedsættelse af et midlertidigt særligt udvalg i den nuværende valgperiode til at følge op på arbejdet i PANA-udvalget og til at undersøge de seneste afsløringer i paradis-papirerne;

197.  kræver uden at det berører eventuelle andre passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 116a, stk. 3, i Parlamentets forretningsorden, at generalsekretæren inddrager adgangskort med lang gyldighed fra enhver virksomhed, der har nægtet at give møde efter en officiel indkaldelse fra undersøgelsesudvalget;

198.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og effektiviteten af arbejdsmetoderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen så hurtigt som muligt;

199.  anmoder Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om at udarbejde en årsrapport, som indkredser og beskriver de mest skadelige skatteforanstaltninger, der anvendes i medlemsstaterne, og hvilke modforanstaltninger, der træffes;

200.  anmoder om, at den nødvendige reform af Gruppen om Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) fuldføres, i hvilken forbindelse der skal sikres fuld gennemsigtighed og inddragelse af alle institutioner og civilsamfundet; opfordrer i forbindelse med denne reform til, at ledelsesstrukturen for Gruppen om Adfærdskodeksen og dens gennemsigtighed omlægges radikalt, inklusive gruppens mandat og interne regler samt beslutningsprocesserne og kriterierne for udpegning af skatteforanstaltninger som skadelige, der fastlægges af medlemsstaterne;

7.3.Andre institutioner

201.  glæder sig over oprettelsen af en fælles uafhængig europæisk anklagemyndighed (EPPO) som et første skridt på vejen og opfordrer alle medlemsstaterne til at tilslutte sig dette initiativ;

202.  efterlyser stærkere håndhævelsesbeføjelser til Kommissionen med henblik på at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne og styrkede undersøgelsesbeføjelser til Europa-Parlamentet;

203.  opfordrer til, at der oprettes et nyt EU-organ for sammenhæng i og samordning af skattepolitikken (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre, TPCCC) i Kommissionens regi, som skal tage sig af systemiske svagheder i samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i hele EU;

204.  opfordrer til en betydelig styrkelse af FIU.net-samarbejdet inden for rammerne af Europol, og foreslår, at disse aktiviteter kædes sammen med den foreslåede TPCCC i håbet om at skabe et "skatte-Europol", som er i stand til både at koordinere medlemsstaternes skattepolitikker og styrke medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med efterforskning og afsløring af ulovlige internationale skatteordninger;

205.  anmoder medlemsstaterne om i forbindelse med traktatreformen at støtte, at beslutninger om skattepolitik kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og under den almindelige lovgivningsprocedure;

o
o   o

206.  pålægger sin formand at sende denne henstilling samt undersøgelsesudvalgets endelige beretning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1. (2) EUT L 166 af 24.6.2016, s. 10. (3) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310. (5) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74. (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15). (7) Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik; Henstilling A4. (8) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1). (9) Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik; Henstilling B5. (10) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65. (11) Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik; Henstilling C3. (12) Se rapport A8-0056/2017. (13) PANA-udvalgets høring med Brooke Harrington og andre eksperter den 24. januar 2017. (14) "The Panama Papers: Breaking the Story of How the World’s Rich and Powerful Hide their Money", Obermayer og Obermaier, 2016. (15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 196) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af selskaber af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77). (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19). (17) Grønland, Ny Kaledonien med tilhørende områder, Fransk Polynesien, de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis, Wallis og Futuna, Mayotte, Saint Pierre og Miquelon, Aruba, De Nederlandske Antiller (Bonaire, Curacao, Saba, Sint Eustatius, Sint Maarten), Anguilla, Caymanøerne, Falklandsøerne, Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, Montserrat, Pitcairn, Sankt Helene med tilhørende områder, det britiske antarktiske territorium, det britiske territorium i Det Indiske Ocean, Turks- og Caicosøerne, De Britiske Jomfruøer og Bermuda. (18) Områder i den yderste periferi: De Kanariske Øer, Réunion, Guyana, Martinique, Guadeloupe, Mayotte, Saint Martin, Azorerne og Madeira. (19) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:62014CJ0132&from=DA (20) Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310). (21) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 41.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (2017/2123(INI))

P8_TA(2017)0492 A8-0351/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016 og 22. juni 2017,

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016 og 18. maj 2017 og Rådets konklusioner om EU's globale strategi af 17. juli 2017,

–  der henviser til det 19. fransk-tyske ministerrådsmøde i Paris den 13. juli 2017,

–  der henviser til det uformelle møde mellem forsvarsministrene og det uformelle møde mellem udenrigsministrene (Gymnich) i Tallinn den 6.-9. september 2017,

–  der henviser til EU-forsvarsministrenes møde den 30. november 2011,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om "EU's militære strukturer: status og fremtidsperspektiver"(3),

–   der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om "forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten"(6),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget(7),

–  der henviser til dokumentet "Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe – A Global Strategy for the European Union's Foreign and Security Policy" ("Fælles vision, fælles aktion: Et stærkere Europa - En global strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik"), der blev præsenteret af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til dokumentet "Implementation Plan on Security and Defence" ("Gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar"), som blev præsenteret af NF/HR den 14. november 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Europæisk handlingsplan for forsvarsområdet" (COM(2016)0950),

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. juli 2016 afgivet af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær, det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af NATO-Rådet og Det Europæiske Råd den 6. december 2016 og statusrapporten om gennemførelsen af disse, som blev vedtaget den 14. juni 2017,

–  der henviser til Bratislava-erklæringen af 16. september 2016,

–  der henviser til den nye forsvarspakke, der blev præsenteret af Kommissionen den 7. juni 2017 i pressemeddelelsen "Et Europa, der forsvarer: Kommissionen indleder debatten om at bevæge sig mod en sikkerheds- og forsvarsunion",

–  der henviser til oplægget om fremtiden for Europas forsvar af 7. juni 2017,

–  der henviser til Eurobarometer 85.1 fra juni 2016, som viser, at halvdelen af de adspurgte EU-borgere betragter EU's foranstaltninger som utilstrækkelige, og to tredjedele af dem ønsker et større engagement fra EU's side, ved at medlemsstaterne forpligter sig på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område,

–  der henviser til Rådets krisestyringskoncept for en ny civil FSFP-mission i Irak fra den 17. juli 2017 og til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1425 af 4. august 2017 om Den Europæiske Unions stabiliseringsaktion i regionerne Mopti og Segou i Mali,

–  der henviser til EU's politik for uddannelse på FSFP-området, som Rådet for Udenrigsanliggender vedtog den 3. april 2017,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 23. oktober 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen (Unionens forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning),

–  der henviser til underretningen om det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) af 13. november 2017,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 10. november 2017 fra Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til Europa-Parlamentet og Rådet om fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union (JOIN(2017)0041),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0351/2017),

EU's strategiske miljø

1.  understreger, at den regelbaserede internationale orden og de værdier, der forsvares af vestlige demokratier, og den fred, velstand og frihed, der garanteres af denne efterkrigsorden, og som er i overensstemmelse med det grundlag, som EU bygger på, står over for en hidtil uset række konventionelle og hybride udfordringer, eftersom samfundsmæssige, økonomiske, teknologiske og geopolitiske tendenser peger på, at verdens befolkning bliver stadig mere sårbar over for chok og belastninger - såsom mellemstatslige konflikter, naturkatastrofer, ekstreme vejrfænomener, vandmangel, stater, der bryder sammen, og cyberangreb - der kræver en fælles og koordineret reaktion; minder om, at sikkerhed er noget, der ligger EU-borgerne meget på sinde; fastslår, at EU's foranstaltninger udadtil skal være styret af de værdier og principper, der er nedfældet i artikel 21 i TEU;

2.  understreger, at ingen medlemsstater alene kan løfte nogen af de komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer, som vi står over for i dag, og hvis EU skal være i stand til at reagere på disse interne og eksterne udfordringer, må det intensivere sine bestræbelser på at sikre et konkret og stærkt samarbejde inden for rammerne af FUSP/FSFP, være en effektiv global aktør, hvilket indebærer, at det taler med én stemme og handler i fællesskab, og fokusere sine ressourcer på strategiske prioriteringer; mener, at det er nødvendigt at afhjælpe de grundlæggende årsager til ustabilitet, nemlig fattigdom og stigende ulighed, dårlig regeringsførelse, statssammenbrud og klimaforandringer;

3.  beklager, at internationale terrororganisationer og kriminelle organisationer formerer sig i antal og størrelse, hvilket potentielt befordres af besejringen af ISIS/Daesh og deres krigeres flugt, og at ustabiliteten samtidig breder sig til de sydlige regioner og i Mellemøsten, idet skrøbelige stater i opløsning som f.eks. Libyen opgiver store områder uden styring, som er sårbare over for udefra kommende styrker; udtrykker sin fortsatte bekymring over den tværnationale dimension af terrortruslen i Sahelregionen; udtrykker sin dybe beklagelse af, at Den Demokratiske Folkerepublik Koreas fortsatte aktiviteter med atombærende og ballistiske missiler har skabt øgede spændinger i og uden for regionen, hvilket udgør en klar trussel mod den internationale fred og sikkerhed;

4.  understreger, at Ruslands krig mod Ukraine stadig fortsætter i øst, at Minskaftalerne — uden hvilke der ikke kan findes nogen løsning på konflikten — ikke er blevet gennemført, og at den ulovlige annektering og militariseringen af Krim og indførelsen af ordninger med adgangsforbud og afspærrede områder fortsætter; er dybt bekymret over, at Ruslands uforholdsmæssige øvelser og militære aktiviteter uden internationale observatører, hybridtaktikker, herunder cyberterrorisme, kampagner med fake news og desinformation, økonomisk og energirelateret afpresning destabiliserer landene i Det Østlige Partnerskab og landene på det vestlige Balkan og rettes mod vestlige demokratier og øger spændingerne i disse; er bekymret over, at det sikkerhedsmæssige miljø, der omgiver EU, fortsat vil være meget ustabilt i de kommende år; gentager Vestbalkans strategiske betydning for EU's sikkerhed og stabilitet og behovet for at fokusere og styrke EU's politiske engagement i denne region, bl.a. ved at styrke mandatet for EU's FSFP-missioner; er nøje overbevist om, at der for at overvinde EU's sårbarhed er behov for mere integration og koordinering;

5.  beklager den terrortrussel, der hastigt breder sig, både inden for Europa og uden for Europas grænser; mener, at et ufuldstændigt svar på militært plan uvægerligt vil føre til stadig stigende trusler mod den indre sikkerhed; opfordrer indtrængende til oprettelse af en europæisk pagt til bekæmpelse af jihadisme, der kan imødegå disse trusler på en effektiv måde;

6.  mener, at terrorisme i dag udgør en af de største udfordringer for EU-borgernes sikkerhed og kræver en hurtig, konsekvent og koordineret indsats, både internt og eksternt, for at forhindre yderligere terrorangreb og bekæmpe de tilgrundliggende årsager; påpeger navnlig behovet for at forebygge radikalisering, blokere alle kilder til finansiering af terrororganisationer, bekæmpe terrorpropaganda og spærre brugen af internettet og de sociale medier til dette formål, bl.a. ved hjælp af et automatisk sletningssystem, og for at forbedre udvekslingen af efterretninger mellem medlemsstaterne samt med tredjelande, NATO og andre relevante partnerorganisationer; mener, at mandatet for EU's FSFP-missioner bør omfatte bekæmpelse af terrorisme med henblik på at bidrage til afradikaliseringsprogrammer på en mere konsekvent måde, navnlig EULEX i Kosovo og EUFOR ALTHEA i Bosnien-Hercegovina, eftersom disse lande står over for et stort antal krigere, der vender tilbage fra udlandet;

7.  er dybt bekymret over den stadig mere dødbringende terrortrussel i Sahelbæltet og udbredelsen af den til Centralafrika samt ustabiliteten mod øst (Syrien, Irak, Palæstina); opfordrer EU's højtstående repræsentant til at sikre, at der gives et eksekutivt mandat til FSFP-missionerne, og til at gribe ind på en afgørende og beslutsom måde;

8.  mener, at en troværdig tiltrædelsesproces, der i henhold til EU's nuværende udvidelsespolitik er baseret på en omfattende og retfærdig konditionalitet, fortsat vil være et vigtigt redskab til at fremme sikkerheden ved at øge modstandsdygtigheden hos landene i det sydøstlige Europa;

9.  mener, at EU i en udfordrende sikkerhedssituation og på et tidspunkt, hvor EU og NATO bestræber sig på at udvide og uddybe deres samarbejde, i kraft af Brexit vil miste en del af sin militære kapacitet og muligvis ikke længere vil kunne at nyde godt af UK's ekspertise og omvendt; bemærker, at Brexit giver nye impulser til initiativer, der længe har været blokeret og måske kan åbne døren for nye forslag; understreger betydningen af at videreføre et tæt forsvarssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige efter Brexit, herunder, men ikke kun, for så vidt angår deling af efterretningsoplysninger og terrorbekæmpelse; mener, at Det Forenede Kongerige, hvis det ønsker det, ligeledes bør kunne deltage i FSFP-missioner som led i et nyt forsvarssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige;

10.  glæder sig over USA's fornyede engagement i Europas sikkerhed; understreger, at EU er fast engageret i det transatlantiske fællesskab af fælles værdier og interesser; er samtidig overbevist om, at det er nødvendigt med en ansvarlig og selvbevidst FUSP, og at EU i denne sammenhæng skal blive en selvbevidst udenrigspolitisk aktør;

Institutionelle rammer

11.  er overbevist om, at EU, når som helst det er nødvendigt, bør træffe afgørende foranstaltninger til at bestemme sin fremtid, eftersom intern og ekstern sikkerhed i stigende grad væves ind i hinanden, hvilket har direkte konsekvenser for alle EU-borgere; advarer om, at manglen på en fælles tilgang kan føre til en ukoordineret og fragmenteret indsats, medføre talrige dobbeltstrukturer og ineffektivitet og som følge heraf gøre EU og dets medlemsstater sårbare; mener derfor, at EU bør være i stand til at gøre en effektiv indsats inden for rammerne af hele spektret af interne/eksterne sikkerhedsinstrumenter, op til det i artikel 42, stk. 7, i TEU omhandlede niveau; understreger, at opstillingen af rammerne for en fælles forsvarspolitik i EU, jf. artikel 42, stk. 2, i TEU, har til formål at etablere et fælles forsvar og give EU strategisk uafhængighed til at fremme fred og sikkerhed i Europa og i verden; fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved en yderligere integration af EU's forsvarskapacitet;

12.  understreger, at EU skal anvende alle sine til rådighed værende politiske instrumenter - fra blød til hård magt og fra kortfristede foranstaltninger til langfristede politikker på det klassiske udenrigspolitiske område, hvilket ikke blot omfatter bilaterale og multilaterale bestræbelser af diplomatisk karakter, i forbindelse med udviklingssamarbejde, civile og økonomiske instrumenter, nødhjælp, kriseforebyggelse og post-konflikt-strategier, men også fredsbevarende og fredsskabende bestræbelser, også i overensstemmelse med de civile og militære foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 43, stk.1, i TEU - for at kunne imødegå nye udfordringer; mener, at FSFP bør være baseret på princippet om, at EU's sikkerhed ikke kan garanteres udelukkende ved hjælp af militære midler; mener, at EU's eksterne aktioner bør omfatte en vurdering af deres indvirkning på EU's strategiske interesser, der sætter mennesket i centrum og har til formål at øge menneskers sikkerhed og værne om menneskerettighederne, styrke folkeretten og fremme varig fred; understreger behovet for, at EU-Udenrigstjenesten styrker sin kapacitet for bedre at kunne forebygge kriser og imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer, når de opstår; understreger, at det er nødvendigt med et mere sammenhængende og bedre koordineret samspil mellem militære, civile, udviklingsrelaterede og humanitære aktører;

13.  glæder sig over de tydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til at udforme en stærkere europæisk forsvarspolitik siden vedtagelsen af EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i juni 2016; glæder sig navnlig over oprettelsen af en europæisk forsvarsfond, den foreslåede udvidelse af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsrelateret forskning og forslaget om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP); opfordrer medlemsstaterne til at øge deres fremtidige økonomiske bidrag til EU-budgettet for at dække alle EU's yderligere omkostninger i forbindelse med Den Europæiske Forsvarsfond;

14.  glæder sig over EFTA's tilslutning til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og glæder sig navnlig over det norske bidrag på 585 000 EUR for 2017; udtrykker ønske om, at Norge kan fortsætte med at deltage i EU-finansierede programmer, der har indvirkning på forsvarsområdet eller hører under forsvarsområdet;

15.  opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til i alle faser at holde Parlamentet umiddelbart og fuldt ud underrettet om enhver indgåelse eller ændring af internationale aftaler, der har indvirkning på forsvarsområdet eller henhører under forsvarsområdet; mener, at ethvert finansielt bidrag fra tredjelande har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen, eftersom et tredjeland kan få indflydelse på Unionens finansielle interesser på en måde, der langt overstiger størrelsen af dets bidrag ved at tilbageholde nødvendige eksportlicenser; understreger, at hvis tredjeparter bidrager til EU-finansierede programmer, der har indvirkning på forsvarsområdet eller henhører under forsvarsområdet, forventer Parlamentet, at Kommissionen og NF/HR vurderer virkningen af en sådan deltagelse, for så vidt angår Unionens strategiske politikker og interesser, inden den fremsætter forslag, og at den informerer Parlamentet om denne vurdering;

16.  påpeger, at Kommissionen og et stigende antal medlemsstater har forpligtet sig til at oprette den europæiske forsvarsunion, og at der er stor opbakning hertil hos EU-borgerne; understreger, at dette er i overensstemmelse med et krav fra EU-borgerne og fra Parlamentet, navnlig i form af talrige henstillinger, som det har fremsat i sine tidligere beslutninger; understreger den øgede effektivitet, afskaffelsen af dobbeltarbejde og den reduktion af omkostningerne, der vil opstå som følge af en bedre integration af EU's forsvar; understreger imidlertid, at gennemførelsen af en reel europæisk forsvarsunion kræver fortsat politisk vilje og beslutsomhed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forpligte sig til et fælles og autonomt europæisk forsvar og til at bestræbe sig på at sikre, at deres nationale forsvarsbudgetter når op på mindst 2 % af deres respektive BNP inden for de næste ti år;

17.  er overbevist om, at den eneste måde, hvorpå man kan øge EU's evne til at opfylde sine militære opgaver er i betydelig grad at øge effektiviteten med hensyn til alle aspekter af den proces, der skaber militær kapacitet; minder om, at EU-28 i forhold til USA bruger 40% til forsvarsudgifter, men kun er i stand til at skabe 15 % af den kapacitet, som USA får ud af processen, hvilket tyder på et meget alvorligt effektivitetsproblem;

18.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at reagere på Parlamentets anmodninger om udarbejdelse af en hvidbog om sikkerhed og forsvar i EU i forbindelse med forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR), som er blevet fremsat i Parlamentets beslutninger af 22. november 2016, 23. november 2016 og 16. marts 2017; mener, at opbygningen af en forsvarsunion, som forbinder EU's strategiske mål med EU's bidrag til kapacitetsudvikling og udformer den europæiske institutionelle ramme på forsvarsområdet, er elementer, der bør understøttes af en interinstitutionel aftale; understreger, at det med en omfattende og troværdig indsats fra alle interesserede parters side er muligt at øge omfanget og effektiviteten af forsvarsudgifterne; opfordrer til, at der i aftalen også fastsættes en betydelig rolle for neutrale lande som Østrig og Sverige, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved individuelle EU-landes neutralitet;

19.  understreger, at EU's hvidbog om sikkerhed og forsvar ud over en beskrivelse af det strategiske miljø og de strategiske ambitioner, for den næste flerårige finansielle ramme bør påvise den nødvendige og til rådighed værende kapacitet samt eventuelle kapacitetsmangler, i form af EU's kapacitetsudviklingsplan, og supplere den med en overordnet skitsering af de foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU agter at iværksætte inden for FFR og på langt sigt;

20.  glæder sig over den nyligt demonstrerede politiske vilje til at gøre FSFP mere effektiv; støtter alle forsøg på at udnytte Lissabontraktatens fulde potentiale ved at sikre, at samarbejdet mellem medlemsstaterne fungerer, og skabe operationelt relevant kapacitet til gennemførelse af opgaverne i artikel 43, stk. 1, i TEU ved:

21.  glæder sig over Kommissionens intention om at foreslå et specifikt program for forsvarsrelateret forskning med et særskilt budget og egne regler i forbindelse med den næste FFR; understreger, at medlemsstaterne bør stille yderligere midler til rådighed for programmet uden at gribe ind i de eksisterende rammeprogrammer, der finansierer forskning, teknologisk udvikling og innovation, sådan som der blev anmodet om i Parlamentets beslutning af 5. juli 2017; gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen om at sørge for Unionens deltagelse i forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af medlemsstaterne eller i givet fald i fællesskab med erhvervslivet, jf. artikel 185 og 187 i TEUF;

22.  glæder sig over Kommissionens forslag om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri; understreger, at alle EU-foranstaltninger til støtte for, koordinering eller supplering af medlemsstaternes foranstaltninger på forsvarsområdet bør have til formål at bidrage til en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik som omhandlet i bl.a. artikel 2, stk. 4, i TEUF, og dermed dække fælles udvikling, standardisering, certificering og vedligeholdelse, der fører til samarbejdsprogrammer og en højere grad af interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til i videst muligt omfang at fremme det nye program for udvikling af forsvarsindustrien, og i særdeleshed til at tilskynde små og mellemstore virksomheder til at deltage i fælles grænseoverskridende projekter;

23.  mener, at medlemsstaternes eksport af våben, ammunition og forsvarsrelaterede varer og tjenester udgør en integrerende del af EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik;

24.  opfordrer indtrængende Rådet til som et led i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik at tage konkrete skridt hen imod harmonisering og standardisering af de europæiske væbnede styrker i henhold til artikel 42, stk. 2, i TEU med henblik på at fremme samarbejdet mellem de væbnede styrkers personel inden for rammerne af en ny europæisk forsvarsunion;

25.  understreger, at anvendelsen af alle de muligheder, der findes i traktaten, ville forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne og funktion på det indre marked ved yderligere at stimulere forsvarssamarbejdet ved hjælp af positive incitamenter med sigte på projekter, som medlemsstaterne ikke er i stand til at påtage sig, mindske unødige dobbeltstrukturer og fremme en mere effektiv brug af offentlige midler; mener, at der er store muligheder for, at resultaterne af sådanne strategiske samarbejdsprogrammer bliver teknologier med dobbelt anvendelse og således bringer yderligere merværdi til medlemsstaterne; understreger betydningen af at udvikle europæisk kapacitet og et integreret forsvarsmarked;

26.  opfordrer indtrængende til udformning af præcise og bindende retningslinjer med henblik på at tilvejebringe en veldefineret ramme for fremtidig aktivering og gennemførelse af artikel 42, stk. 7, i TEU;

27.  opfordrer Kommissionen, Rådet og NF/HR til sammen med Parlamentet at engagere sig i en interinstitutionel dialog om den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik; understreger, at der i forbindelse med den næste FFR bør oprettes et fuldt udbygget EU-budget på forsvarsområdet for alle de interne aspekter af FSFP, og at der bør fastsættes regler for gennemførelsen heraf inden for rammerne af Lissabontraktaten; understreger behovet for en revision af Athenamekanismen for at udvide omfanget af operationer, der betragtes som en fælles omkostning, og skabe incitamenter til at deltage i FSFP-missioner og -operationer;

28.  påpeger, at det nye forsvarsbudget skal finansieres med nye midler inden for rammerne af den kommende flerårige finansielle ramme;

29.  mener, at beslutningstagningen om FSFP-spørgsmål kunne være mere demokratisk og gennemsigtig; foreslår derfor at gøre sit Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) til et fuldgyldigt parlamentarisk udvalg, således at det får øgede kontrol- og ansvarsbeføjelser i forhold til FSFP og kan spille en fremtrædende rolle i gennemførelsen af denne politik, navnlig ved at kontrollere retsakter vedrørende sikkerhed og forsvar;

30.  beklager det manglende samarbejde og den manglende informationsdeling mellem sikkerheds- og efterretningstjenesterne i Europa; mener, at et øget samarbejde mellem efterretningstjenesterne kunne bidrage til at bekæmpe terrorisme; opfordrer i denne forbindelse til oprettelse af et fuldt udbygget europæisk efterretningssystem;

Permanent struktureret samarbejde

31.  glæder sig over underretningen om det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og den planlagte aktivering af det, som er baseret på medlemsstaternes vilje til at indgå bindende forpligtelser inden for rammerne af FSFP og dermed gennemføre et ambitiøst og inklusivt PESCO, og opfordrer Rådet til hurtigt at iværksætte dette samarbejde; understreger, at den ønskede inkluderende deltagelse ikke må bringe hverken det fulde engagement i FSFP eller et højt ambitionsniveau mellem medlemsstaterne i fare; påpeger, at det er nødvendigt at opstille klare deltagelseskriterier, således at andre medlemsstater kan få mulighed for at tilslutte sig på et senere tidspunkt; mener, at aktiviteterne inden for PESCO altid bør være i fuld overensstemmelse med FSFP;

32.  understreger, at det permanent strukturerede samarbejde bør udvikles inden for EU's rammer, og at det bør nyde godt af en effektiv støtte fra Unionen, med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer på forsvarsområdet; gentager sin opfordring til at yde passende PESCO-finansiering fra EU-budgettet; mener, at deltagelse i alle EU-agenturer og -organer, der er omfattet af FSFP, herunder Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) bør være et krav i henhold til det permanente strukturerede samarbejde; gentager sin opfordring til, at ordningen med EU-kampgrupper betragtes som en fælles omkostning under den reviderede Athenamekanisme;

33.  understreger, at det er nødvendigt at lempe de administrative procedurer, som i unødigt omfang forsinker opbygningen af styrker til FSFP's missioner og de hurtige indsatsstyrkers bevægelighed på tværs af grænserne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at etablere en EU-dækkende ordning for koordinering af hurtig overførsel af forsvarspersonel, -materiel og -forsyninger i forbindelse med FSFP, når solidaritetsbestemmelsen bliver taget i anvendelse, og når alle medlemsstater er forpligtet til at yde al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen, i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten; glæder sig i denne forbindelse over den fælles meddelelse om fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til senest i marts 2018 at forelægge Europa-Parlamentet og medlemsstaterne en omfattende handlingsplan, som er i fuld overensstemmelse med de igangværende bestræbelser inden for NATO;

34.  kræver, at der oprettes et fuldt udbygget civilt-militært strategisk hovedkvarter i EU under PESCO - der skal bestå af den nuværende Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC), Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) og direktoratet for krisestyring og planlægning (CMPD) - således at der etableres en platform for integreret operationel støtte gennem hele planlægningscyklussen fra det oprindelige politiske koncept til de detaljerede planer;

35.  tilskynder medlemsstaterne til at deltage i PESCO for at etablere en permanent ”integreret EU-styrke” bestående af divisioner fra deres nationale hære og stille den til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU;

36.  mener, at en fælles cyberforsvarspolitik bør være en af grundstenene i den europæiske forsvarsunion; opfordrer NF/HR til at udarbejde forslag til oprettelse af en cyberforsvarsenhed inden for rammerne af PESCO;

Generaldirektorat for forsvar

37.  opfordrer til, at man i tæt samarbejde med NF/HR vurderer muligheden for at oprette et generaldirektorat for forsvar i Kommissionen (GD forsvar) til at styre EU's foranstaltninger til understøttelse, koordinering eller supplering af medlemsstaternes aktioner, med henblik på en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik som omhandlet i artikel 2 i TEUF;

38.  mener, at det foreslåede GD Forsvar bør have ansvaret for at sikre åbne grænser med henblik på fri bevægelighed for tropper og udstyr, hvilket er en nødvendig forudsætning for at sikre den grad af strategisk autonomi, interoperabilitet, forsyningssikkerhed, standardisering og militære certificeringsordninger, der er nødvendige for: EU's bidrag til programmer inden for rammerne af FSFP og PESCO, EU-finansieret forskning på forsvarsområdet, EU's strategiske selvstændighed, konkurrenceevnen i europæisk forsvarsindustri, herunder i SMV'er og midcapselskaber, der udgør den europæiske forsvarsforsyningskæde, og interinstitutionelle ordninger på forsvarsområdet, herunder hvidbogen om EU's sikkerhed og forsvar; understreger, at det foreslåede GD Forsvar skulle bidrage til en bedre koordinering af opgaver mellem de forskellige aktører med henblik på at opnå større politisk sammenhæng og konsekvens;

39.  understreger, at det foreslåede GD Forsvar bør arbejde sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA); mener, at EDA bør være det organ, der gennemfører Unionens aktioner under den europæiske kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik, hvor dette er fastsat i Lissabontraktaten; gentager sin opfordring til Rådet om at sikre, at EDA's administrative og operationelle udgifter finansieres over EU-budgettet; bemærker, at EDA's øgede nye roller og ansvarsområder bør følges op med en forhøjelse af dets budget, men understreger samtidig, at en eventuel oprettelse af et GD Forsvar og øgede bestræbelser på at gøre FSFP mere effektiv, ikke må føre til, at ressourcer bliver omdirigeret til vækst i bureaukratiske og overlappende strukturer;

Koordineret strategisk og årlig revision af forsvaret

40.  glæder sig over den strategiske revision af EU's kapacitetsudviklingsplan (CDP), som skal være afsluttet i foråret 2018; understreger, at CDP vil tjene til at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at afhjælpe kapacitetsmangler inden for rammerne af EDA;

41.  glæder sig over processen med den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD); mener, at CARD bør bidrage til at standardisere og harmonisere de nationale væbnede styrkers investeringer og kapacitet på en effektiv måde, således at EU's strategiske og operationelle autonomi og kohærens sikres, og medlemsstaterne får mulighed for i fællesskab at investere mere effektivt i forsvaret; glæder sig over forslaget om at iværksætte et forsøg i 2017;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at undersøge muligheden for fælles indkøb af forsvarsressourcer;

43.  understreger, at CARD bør baseres på hvidbogen om EU's sikkerhed og forsvar og på kapacitetsudviklingsplanen og bør omfatte hele spektret af FSFP-relateret kapacitet, navnlig i de medlemsstater, der deltager i det permanente strukturerede samarbejde (PESCO); mener, at CARD bør levere en række konkrete forslag til at udfylde huller og påvise, hvor EU's indsats ville være hensigtsmæssig, og som skal tages i betragtning i forbindelse med EU's budgetplanlægning for det følgende år; understreger behovet for, at Kommissionen og EDA arbejder sammen om udformningen af de årlige arbejdsprogrammer for den foreslåede europæiske forsvarsfonds kapacitets- og forskningsområder; påpeger, at EDA bør have en tydelig rolle, ikke kun i udformningen af programmet, men også i forvaltningen af projekter, der finansieres via kapacitetsområdet;

44.  understreger, at der er behov for nøje koordinering af alle FSFP-relaterede aktiviteter såsom CARD, PESCO og Den Europæiske Forsvarsfond;

45.  mener, at Kommissionen bør følge resultaterne af CARD op og tage initiativ til en interinstitutionel aftale, som fastsætter omfanget og finansieringen af de efterfølgende EU-aktioner; mener, at Rådet og Kommissionen på grundlag af den interinstitutionelle aftale bør træffe de nødvendige beslutninger på deres respektive kompetenceområder til at autorisere sådanne aktioner; opfordrer til interparlamentarisk samarbejde på forsvarsområdet med henblik på regelmæssigt at revidere CARD og på den efterfølgende udvikling af forsvarskapacitet;

FSFP-missioner og -operationer

46.  takker de over seks tusinde mænd og kvinder, som på en god og loyal måde har gjort tjeneste i EU's civile og militære missioner på tre kontinenter; påskønner disse missioner som Europas fælles bidrag til fred og stabilitet i verden; beklager imidlertid, at disse missioners effektivitet stadig kan blive bragt i fare af strukturelle svagheder, ulige bidrag fra medlemsstaterne og manglende tilpasning til det operationelle miljø, og beklager særligt begrænsningerne i mandatet for FSFP; understreger i denne forbindelse behovet for reel effektivitet, som kun kan opnås med levering af passende militært udstyr, og opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at gøre brug af de muligheder, der til dette formål er fastsat i artikel 41, stk. 2, i TEU; glæder sig over stigningen i medlemsstaternes forsvarsudgifter til støtte for medlemmerne af EU's væbnede styrker; mener, at denne tendens skal opretholdes, styrkes og koordineres på europæisk plan; opfordrer til, at der træffes effektive foranstaltninger, der skal sikre, at opsamlet viden og erfaring på det personlige niveau fra FSFP-missioner evalueres og indarbejdes i udformningen af fremtidige FSFP-missioner;

47.  glæder sig over forelæggelsen af den højtstående repræsentants første årsrapport om FSFP; mener imidlertid ikke, at denne rapport kun skal være af kvantitativ karakter, med en beskrivelse af de resultater, der er opnået, med statistiske data og detaljerede oplysninger, men også fremover bør fokusere på en evaluering af de politiske konsekvenser af FSFP-aktiviteterne til forbedring af borgernes sikkerhed;

48.  opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad af orientere FSFP-missioner og -operationer mod de prioriterede områder i EU's globale strategi samt mod den faktiske situation på lokalt og regionalt plan;

49.  mener, at det er nødvendigt yderligere at bidrage til krisestyring og -forebyggelse og til specifikt at yde bistand til genopbygningen og stabiliseringen af Irak; glæder sig over Rådets nylige beslutning om at iværksætte en ny civil FSFP-mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak og forventer, at EU går i spidsen for den internationale indsats på dette område, herunder for så vidt angår terrorbekæmpelse og civil genopbygning; opfordrer EU til at sikre, at koordineringen mellem de deltagende medlemsstaterne og i forhold til regionale og lokale aktører denne gang bliver bedre;

50.  glæder sig over aktiviteterne i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EU NAVFOR MED) og anmoder NF/HR og medlemsstaterne om at øge støtten til lokale sikkerhedsaktører på Middelhavets sydlige kyster;

51.  forventer, at NF/HR og Rådet sørger for, at EUBAM Libyen genoptages i forbindelse med fornyelsen af mandatet, under inddragelse af lokale sikkerhedsaktører ved Libyens sydlige grænser; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at forelægge nye ideer til, hvordan man kan løse sikkerhedsproblemerne i Sahelområdet ved at kæde indsatsen sammen med EUBAM Libyen inden for dennes omfattende og integrerede tilgang og som støtte til det tysk-franske initiativ; glæder sig over Rådets afgørelse af 4. august 2017 om Den Europæiske Unions stabiliseringsaktion for Mali i Mopti og Segou; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at informere Parlamentet om samspillet mellem denne foranstaltning og FSFP-missioner og -operationer i regionen;

52.  glæder sig over det positive resultat, som EU's militæroperation EUFOR ALTHEA i Bosnien-Hercegovina har opnået med hensyn til nå det endelige mål for operationen; er imidlertid bekymret over, at man endnu ikke er nået frem til det endelige politiske slutstadium;

53.  glæder sig over den nylige oprettelse af en kerne for et permanent operationelt EU-hovedkvarter (MPCC - Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet), som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 12. september 2013, eftersom det er en forudsætning for en effektiv planlægning, kontrol og styring af fælles operationer; opfordrer medlemsstaterne til at bemande det med egnet personale, således at det bliver fuldt funktionsdygtigt, og give det til opgave at planlægge og lede militære FSFP-operationer med udøvende beføjelser som f.eks. operation ALTHEA i Bosnien-Hercegovina;

54.  mener, at det som følge af Det Forenede Kongeriges meddelelse om sin udtræden af EU er nødvendigt at revidere kommandostrukturen i EUNAVFOR Somalia/Operation Atalanta; fremhæver de positive resultater af denne operationen, som har bevirket, at ikke et eneste fartøj er blevet angrebet af pirater siden 2014; glæder sig over forlængelsen af operationen indtil 2018;

55.  bemærker, at kun 75 % af pladserne i de civile FSFP-missioner er besat; beklager i den forbindelse, at EU's personalevedtægt, som ville give missionens medarbejdere bedre betingelser og beskyttelse, ikke gælder for medarbejdere, som er ansat af missionerne, selv om de finansieres via EU-budgettet; er overbevist om, at dette hæmmer missionernes effektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle ledige stillinger i alle missioner hurtigt besættes;

56.  glæder sig over vedtagelsen af EU's politik for uddannelse på det fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske område og den vigtige rolle, der spilles af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) som den centrale uddannelsesinstitution i FSFP-strukturerne; opfordrer medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige økonomiske, personalemæssige og infrastrukturmæssige ressourcer til rådighed for ESDC;

57.  beklager, at det ikke lykkes medlemsstaterne hurtigt at sætte det nødvendige personale ind til de forberedende og indledende stadier af civile FSFP-missioner; glæder sig i denne forbindelse over det forslag, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene i fællesskab har udarbejdet til en flerdimensioneret tilgang med henblik på yderligere at fremskynde udsendelsen af civile FSFP-missioner;

58.  tilskynder til yderligere bestræbelser på at fremskynde tilvejebringelsen af finansiering til civile og civil-militære missioner og forenkle beslutningsprocedurerne og gennemførelsen; mener i denne sammenhæng, at Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter og i overensstemmelse med artikel 210 i finansforordningen bør indføre særlige udbudsregler for krisestyringsforanstaltninger under FSFP for at fremme en hurtig og fleksibel gennemførelse af operationerne;

59.  glæder sig over oprettelsen af en missionsstøtteplatform i 2016; beklager missionsstøtteplatformens begrænsede størrelse og rækkevidde og gentager sin opfordring til yderligere fremskridt i retning af et fælles servicecenter, som ville give mulighed for yderligere effektivitetsgevinster ved at tilvejebringe et centralt koordineringspunkt for alle missionsstøttetjenester;

60.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at intensivere deres løbende bestræbelser på at forbedre IT-sikkerheden, navnlig for FSFP-missioner, bl.a. ved at træffe foranstaltninger på EU- og medlemsstatsplan til at afbøde trusler mod FSFP, f.eks. ved at opbygge modstandsdygtighed via uddannelse, træning og øvelser og ved at strømline mulighederne for uddannelse og træning i cyberforsvar i EU;

61.  mener, at EU og medlemsstaterne står over for en hidtil uset trussel i form af statsstøttede cyberangreb samt cyberkriminalitet og terrorisme; mener, at cyberangrebenes karakter gør dem til en trussel, der kræver en reaktion på europæisk niveau; tilskynder medlemsstaterne til at yde gensidig bistand i tilfælde af et cyberangreb på nogen anden medlemsstat;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende en fuldstændig byrdefordeling til militære FSFP-missioner ved en gradvis forøgelse af den fælles finansiering hen imod fuld fælles finansiering, der skal gøre det muligt for og tilskynde flere medlemsstater til at bidrage med deres ressourcer og styrker eller blot midler; understreger i denne forbindelse betydningen af at revidere Athenamekanismen og dække alle omkostninger vedrørende finansieringen af militære FSFP-operationer;

63.  opfordrer indtrængende Rådet til at handle i henhold til artikel 41, stk. 3, i TEU og til snarest at vedtage beslutningen om oprettelse af en igangsætningsfond til den hastende finansiering af de indledende faser af militære operationer i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, og artikel 43 i TEU; opfordrer indtrængende Rådet til at løse de nuværende problemer med finansiering af hybridmissioner; efterlyser større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser samt på gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser i Lissabontraktaten;

Samarbejdet mellem EU og NATO

64.  mener, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO i den nuværende sammenhæng er af grundlæggende betydning for at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU og dets nabolande står overfor; mener, at den fælles erklæring fra EU og NATO og den efterfølgende gennemførelse af foranstaltninger har potentiale til at løfte samarbejdet og komplementariteten op på et højere niveau og til at markere en ny og væsentlig fase i det strategiske partnerskab; glæder sig over de 42 fælles forslag til styrkelse af både samarbejdet og koordineringen mellem de to organisationer, hvoraf hele 10 har til formål at øge modstandsdygtigheden over for hybridtrusler; noterer sig, at dette arbejde skal videreføres i fuld åbenhed og gennemsigtighed, med fuldstændig respekt for begge organisationers selvstændige beslutningstagning og procedurer, og skal være baseret på princippet om inklusion og gensidighed og ikke må gribe ind i sikkerheds- og forsvarspolitikkens specifikke karakter i de enkelte medlemsstater; glæder sig over det samarbejde, der finder sted med henblik på at bekæmpe cybertrusler, udvikle strategisk kommunikation og koordinere aktiviteter til søs og fælles øvelser, og påpeger det fremragende samarbejde og komplementariteten mellem EU's Operation Sophia og NATO's Operation Sea Guardian; glæder sig ligeledes over offentliggørelsen i juni 2017 af de to organisationers første fælles rapport og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det fælles sæt forslag, og tilskynder til yderligere fremskridt; understreger, at EU er fuldt ud engageret i det transatlantiske fællesskab af fælles værdier og interesser;

65.  bemærker, at et stærkere EU og et stærkere NATO styrker hinanden gensidigt; mener, at medlemsstaterne bør øge deres bestræbelser på at handle både inden for rammerne af en europæisk forsvarsunion og som selvstændige sikkerhedsformidlere, og i givet fald i en supplerende rolle inden for NATO; bemærker, at EU som fastsat i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal bidrage til: a) reaktion på eksterne konflikter og kriser, b) opbygning af kapacitet hos partnere og c) beskyttelse af Unionen og dens borgere; glæder sig over den række initiativer, der er undervejs vedrørende gennemførelsen af den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, til at udvikle stærkere bånd mellem EU og NATO og sætte EU-medlemsstaterne i stand til at engagere sig i forsvarsforskning og udvikle forsvarskapacitet i fællesskab; er af den opfattelse, at Europas sikkerhed og beskyttelse i stigende grad vil afhænge af begge organisationer inden for deres respektive kompetenceområder; efterlyser en indsats for et forbedret samarbejde om at imødegå hybride trusler, bl.a. ved hjælp af Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler, og om udveksling af oplysninger og efterretninger;

66.  understreger betydningen af samarbejde og integration inden for cybersikkerhed, ikke kun mellem medlemsstater, centrale partnere og NATO, men også mellem forskellige aktører i samfundet;

FSFP-partnerskaber

67.  understreger, at partnerskaber og samarbejde med lande, der deler EU's værdier, bidrager til at gøre FSFP effektiv og virkningsfuld; glæder sig i denne forbindelse over bidragene fra Albanien, Australien, Canada, Chile, Colombia, Georgien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Montenegro, New Zealand, Norge, Serbien, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine og USA;

68.  glæder sig over undertegnelsen af aftalen mellem EU og USA om indkøb og fælles vedligeholdelse (ACSA) den 7. december 2016; opfordrer NF/HR til at informere Parlamentet om, hvordan denne aftale har forbedret betingelserne for og beskyttelsen af medarbejdere på FSFP-missioner;

69.  opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at indsætte EU-militærattachéer i EU-delegationer, der kan bidrage til gennemførelsen af EU's strategiske mål;

70.  glæder sig over Kommissionens forslag om at revidere instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), for at støtte aktioner, der gennemføres inden for rammerne af initiativet til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD), som vil sætte EU i stand til at finansiere kapacitetsopbygning og modstandsdygtighed og bidrage til at styrke kapaciteten i partnerlande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til ufortøvet at gennemføre CBSD-initiativet, forbedre FSFP-missionernes effektivitet og bæredygtighed og indføre en mere fleksibel og integreret EU-tilgang, der udnytter synergier mellem det civile og det militære område;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer på rumfarts-, sikkerheds- og forsvarsområdet samt til medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344. (3) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 144. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0435. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0440. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0092. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0302.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2017 om årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2017/2121(INI))

P8_TA(2017)0493 A8-0350/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed,

–  der henviser til meddelelsen fra 2016 fra Tjenesten for Unionens Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om en samlet strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen og EU-Udenrigstjenestens fælles erklæring fra 2017 om en strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil,

–  der henviser til de hovedprincipper, der er fastsat i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, og specielt dem, der vedrører staters suverænitet og territoriale integritet samt grænsers ukrænkelighed, som respekteres i lige høj grad af alle deltagende stater,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 12. december 2011 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant med titlen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang" (COM(2011)0886),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0350/2017),

Indledning

1.  er overbevist om, at ingen medlemsstat alene er i stand til at håndtere de udfordringer, vi står over for i dag; understreger, at fælles optræden fra EU's side er den mest effektive måde, hvorpå Europa kan beskytte sine interesser, værne om sine værdier, engagere sig i verden generelt som en forenet og indflydelsesrig aktør og beskytte sine borgere og medlemsstater mod stigende trusler mod deres sikkerhed, herunder på det globale digitale område; er bekymret over EU’s sikkerhedsstruktur, som stadig er sårbar og fragmenteret i forhold til de konstante og nye daglige trusler, og hvori en "hybrid fred" er blevet en utilfredsstillende realitet; opfordrer medlemsstaterne til at tage affære og opfylde ønskerne hos de europæiske borgere, der igen og igen har understreget, at en EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bygger på grundlæggende værdier og menneskerettigheder, er blandt de vigtigste og nødvendigste af alle EU-politikker; mener, at det er på høje tid, at medlemsstaterne gennemfører FUSP-redskaber, -instrumenter og -politikker, så EU bliver i stand til at reagere på eksterne konflikter og kriser, opbygge kapacitet hos sine partnere og beskytte Den Europæiske Union;

2.  minder om EU's engagement i at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er styret af principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende friheders universalitet og udelelighed samt overholdelse af FN-pagten og folkeretten; mener, at EU og medlemsstaterne for at leve op til dette engagement og bidrage til fremme af menneskerettigheder og demokrati i verden må tale med én stemme og sikre, at deres budskab bliver hørt;

3.  mener, at EU, såfremt det skal lykkes at imødegå og overvinde de problemer, det står overfor, og navnlig de sikkerhedsmæssige trusler, må være en effektiv og troværdig global aktør, som handler ud fra værdier, og som har kapacitet til at handle og føre en effektiv dialog med andre globale spillere, hvilket indebærer, at EU's medlemsstater må tale med én stemme, handle i fællesskab og fokusere deres ressourcer på strategiske prioriter;

4.  fremhæver nødvendigheden af indbyrdes overensstemmelse mellem EU's eksterne politikker og med andre politikker, der har en ekstern dimension, og af at forfølge de mål, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union;

5.  mener, at de centrale forudsætninger for, at EU kan opfylde borgernes forventninger er:

En samordnet vurdering af de grundlæggende trusler og problemer inden for EU: håndtering af det aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige klima

6.  understreger, at de centrale forudsætninger for stabiliteten i EU er sikring af EU-borgernes sikkerhed og EU-territoriets integritet, stabilisering af naboskabsområdet, navnlig Vestbalkan, med fokus på at øge EU's synlighed i denne region, fremme af reformer med henblik på at opretholde en politisk og økonomisk international orden, som er baseret på regler og samarbejde, bekæmpelse af de dybereliggende årsager til væbnede konflikter og styrkelse af politikker til forebyggelse af konflikter samt fredelig konfliktløsning og dialog med pluralistiske demokratier, der er aktive i forsvaret af menneskerettighederne; opfordrer til et mere aktivt offentligt diplomati fra EU's side og større synlighed for projekter, der gennemføres af EU;

7.  er af den opfattelse, at det i et internationalt miljø, der i stadigt højere grad er kendetegnet af konflikter og manglende stabilitet, kun er muligt at imødegå de betydelige sikkerhedsmæssige problemer, navnlig spredning af masseødelæggelsesvåben, overtrædelse af den sikkerhedsmæssige orden i Europa, terrorisme, konflikter i det østlige og sydlige naboskabsområde, stedfortræderkrige, hybrid krigsførelse og informationskrigsførelse, herunder digitale angreb, samt energiusikkerhed gennem en kombination af effektiv multilateralisme, blød magtudøvelse i fællesskab og troværdig hård magt; understreger, at disse udfordringer også omfatter flygtningekrisens humanitære dimension, imødegåelse af Nordkoreas aggressive adfærd, Ruslands krænkelse af folkeretten og Kinas voksende militære styrke, som kræver en stærk diplomatisk reaktion;

8.  er af den opfattelse, at en mere effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik hovedsageligt afhænger af fastsættelsen af fælles strategiske prioriteter og visioner; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at løse de dybereliggende årsager til den manglende stabilitet, der hovedsageligt spredes på grund af fejlslagne eller skrøbelige stater, og til tvungen og irregulær migration: nemlig fattigdom, mangel på økonomiske muligheder og adgang til uddannelse, social udstødelse, væbnede konflikter, udemokratisk og ineffektiv regeringsførelse, korruption, klimaforandringer, stigende sekterisme samt truslen om radikalisering og udbredelse af ekstremistiske ideologier; minder om den handlingsplan, der blev vedtaget på Vallettatopmødet, og hvori der opfordres til et delt ansvar for oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene; understreger vigtigheden af at ødelægge den økonomiske model for smuglernetværk;

9.  understreger nødvendigheden af at imødegå autokratiske og nepotistiske tendenser, øge støtten til demokratiske styrker og bekæmpe islamistisk terror i det sydlige naboskabsområde og blandt vore naboers naboer og vore partnere samt gå efter de grupper, der forsøger at tilskynde EU-borgere til at kæmpe for deres ekstremistiske sag; minder om, at Sahelregionen og andre tilknyttede geografiske områder er prioritetsregioner med hensyn til at sikre Den Europæiske Unions sikkerhed; understreger atter behovet for en samordnet diplomatisk indsats fra EU, USA og andre internationale partnere for at overbevise aktører i regionen, eksempelvis Tyrkiet, golfstaterne og Iran, om behovet for en klar stillingtagen mod religiøs ekstremisme og terrorisme samt for at fastlægge en fælles strategi for imødegåelse af disse globale udfordringer i overensstemmelse med de bestræbelser, der er gjort på FN-plan, for at værne om folkeretten og universelle værdier; mener, at den diplomatiske indsats bør ledsages af de mange forskellige andre redskaber og instrumenter, som EU råder over, herunder dem, der vedrører forbedring af politiske, sociale og økonomiske forhold, som bidrager til at skabe og bevare freden;

10.  mener, at bekæmpelse af voldelig ekstremisme bør gå hånd i hånd med opretholdelse af de universelle menneskerettigheder; understreger, at EU skal bekæmpe og fordømme stater, der støtter radikalisering og terrorisme, navnlig når en sådan støtte går til enheder, der af EU er registreret som terrororganisationer; understreger betydningen af at styrke samarbejdet med vore partnere, der har erfaring med bekæmpelsen af terrorisme;

11.  understreger, at en holdbar løsning på krisen i Syrien kun kan komme i stand under de eksisterende rammer, som man er nået til enighed om i FN, og skal bygge på en inklusiv Syriskledet politisk løsning, der inddrager alle relevante interesserede parter; opfordrer fortsat indtrængende alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i forbindelse med krisen; støtter opfordringen fra FN's generalsekretærs særlige udsending for Syrien til garantstaterne for våbenhvilen til hurtigt at sætte ind for at opretholde våbenhvilen;

12.  glæder sig over EU's strategi for Syrien, der blev vedtaget i april 2017, og som bl.a. udvider sanktionerne til personer, der er involveret i udvikling og brug af kemiske våben; tilskynder til yderligere udvidelse af sanktionerne til personer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at alle, der er ansvarlige for brud på folkeretten, skal drages til ansvar; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til sammen med deres partnere at undersøge muligheden af at oprette en krigsforbryderdomstol for Syrien, indtil sager mod krigsforbrydere med succes kan henvises til Den Internationale Straffedomstol; understreger behovet for, at EU viser sit fulde engagement med hensyn til genopbygningen af Syrien efter konflikten;

13.  opfordrer alle involverede parter i og uden for Libyen til at støtte både den libyske politiske aftale, der blev undertegnet den 17. december 2015, og det deraf følgende Præsidentråd, som er den eneste myndighed, der er anerkendt af det internationale samfund og af FN; understreger, at løsningen på Libyenkrisen er en forudsætning for stabilitet i Middelhavsområdet; fremhæver vigtigheden af det sydlige partnerskab og nødvendigheden af at få etableret et Euro-Middelhavsområde med fred, velstand, stabilitet og integration; understreger sin kraftige opbakning til en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvor Israel som en sikker stat og Palæstina som en uafhængig, demokratisk og levedygtig nabostat eksisterer side om side i fred og sikkerhed; understreger vigtigheden af at sikre sammenhæng i EU’s politik i forbindelse med situationer med besættelse og annektering af territorier;

14.  glæder sig over alle partnernes fortsatte vellykkede gennemførelse af den fælles omfattende handlingsplan, som EU3 + 3 er nået til enighed med Iran om; understreger, at alle parters fortsatte fulde gennemførelse af denne aftale er afgørende for de globale bestræbelser med hensyn til ikkespredning og konfliktløsning i Mellemøsten; fremhæver, at den fælles omfattende handlingsplan er en multilateral aftale, som er godkendt ved en resolution fra FN's Sikkerhedsråd og ikke kan ændres ensidigt; fremhæver de sikkerhedsmæssige risici, som Irans program for ballistiske missiler indebærer, og understreger behovet for fuld gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015), hvori Iran opfordres til ikke at udføre nogen aktiviteter, som er knyttet til ballistiske missiler, der kan fremføre kernevåben, herunder affyringer ved hjælp af ballistisk missilteknologi;

15.  bemærker, at det amerikanske finansministerium har foretaget en officiel opdatering af sin terrorbekæmpelsesliste over personer, der er genstand for særlige restriktioner (Specially Designated Nationals), så den nu omfatter den iranske revolutionsgarde (IRGC);

16.  udtrykker sin dybe bekymring over den igangværende humanitære katastrofe i Yemen; understreger igen, at der ikke kan være nogen militær løsning på den langvarige konflikt i Yemen, og støtter EU’s og FN’s indsats for at få en våbenhvile i stand og skabe grundlag for fredsforhandlinger; mener, at EU skal handle for at sikre de etnisk-religiøse mindretals fortsatte eksistens i Mellemøsten, især i Irak og Syrien;

17.  fordømmer Ruslands gentagne brug af sin vetoret i FN’s Sikkerhedsråd og mener, at det underminerer de internationale bestræbelser for fred og konfliktløsning i Syrien og i Den Europæiske Unions sydlige naboskabsområde mere generelt;

18.  erkender, at der bør gøres yderligere bestræbelser på at muliggøre lovlig migration og mobilitet, herunder på bilateralt plan, ved at fremme en effektivt forvaltet mobilitet mellem og inden for verdensdele, og ved at tilskynde til politikker, der fremmer lovlige indvandringskanaler og samtidig bekæmpe illegale netværk, der lukrerer på sårbare mennesker; understreger de enkelte medlemsstaters bestræbelser i denne henseende og mener, at det er vigtigt at styrke de lovlige og sikre adgangsveje til Europa; beklager i denne forbindelse manglen på en egentlig, afbalanceret og troværdig europæisk migrations- og asylpolitik, som den aktuelle krise i Middelhavsområdet har fremhævet, og opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse hermed;

19.  er af den faste overbevisning, at der er behov for en ny tilgang til EU’s forbindelser med dets østlige nabolande; mener, at støtte til lande, der ønsker tættere bånd til EU, bør være en topprioritet i EU’s udenrigspolitik; mener, at forlængelsen af sanktionerne mod enkeltpersoner og enheder i Rusland er et uundgåeligt resultat af den manglende gennemførelse af Minskaftalerne, og anser fortsat gennemførelsen af aftalen af alle parter som en forudsætning for en varig politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine;

20.  understreger, at muligheden for bedre samarbejdsforbindelser med Rusland forudsætter Ruslands fulde overholdelse af den europæiske sikkerhedsorden og folkeretten; insisterer på, at EU bør bibeholde muligheden for yderligere gradvise sanktioner, hvis Rusland vedbliver at krænke folkeretten; gentager sin støtte til uafhængigheden, suveræniteten og den territoriale integritet af Ukraine og alle de andre lande i det østlige partnerskab inden for deres internationalt anerkendte grænser; understreger, at Ruslands beslutning af 21. marts 2014 om at indlemme Krim i Den Russiske Føderation er og bliver ulovlig ifølge folkeretten, og beklager de russiske myndigheders efterfølgende beslutning om at påtvinge alle indbyggere på Krim russiske pas; opfordrer NF/HR og Rådet til at spille en mere aktiv og effektiv rolle med hensyn til løsningen af langvarige og fastfrosne konflikter;

21.  beklager Ruslands adskillige overtrædelser af international lov og dets hybride krigsførelse; erkender imidlertid muligheden af et velbegrundet og sammenhængende selektivt engagement og en ditto dialog med Rusland på områder af fælles interesse med henblik på at sikre ansvarliggørelse og respekt for folkeretten; understreger behovet for at bibeholde og fremme muligheden for fremtidigt samarbejde om at løse globale kriser, såfremt EU har en direkte eller indirekte interesse heri, eller der er mulighed for at fremme EU's værdier;

22.  mener, at normaliserede forbindelser er en nødvendighed for både EU og Rusland, og at der i enhver fremtidig EU-strategi for forholdet til Rusland bør lægges vægt på øget engagement til fordel for og støtte til EU's østlige partnerskabslande; understreger, at EU bør holde en dør åben for en uddybning af de bilaterale politiske og økonomiske forbindelser med Rusland, på betingelse af at Rusland overholder folkeretten og indgåede aftaler og ophører med sin mere og mere selvhævdende adfærd over for sine naboer og Europa;

23.  gentager, at suverænitet, uafhængighed og fredelig bilæggelse af tvister er centrale principper i den europæiske sikkerhedsorden, som gælder for alle stater; fordømmer derfor uforbeholdent den russiske aggression i Ukraine, herunder den ulovlige annektering af Krim og den russisksponsorerede konflikt i Østukraine; opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at kræve, at Rusland skal ophøre med sin aggression og løslade alle politiske fanger; opfordrer det internationale samfund til at spille en mere aktiv og effektiv rolle i forbindelse med løsningen af konflikten og støtte alle bestræbelser på at finde en varig og fredelig løsning, der respekterer Ukraines enhed, suverænitet og territoriale integritet, navnlig – med de ukrainske myndigheders samtykke – gennem udsendelsen af en fredsskabende og -bevarende mission til hele området;

24.  gentager, at der er behov for igen at fokusere på strategien over for det vestlige Balkan i erkendelse af, at EU bør forfølge sine ambitioner i regionen, eftersom det vil give nye impulser til en troværdig EU-udvidelsespolitik, som bygger på Københavnskriterierne, og styrke retsstatsprincippet og de statslige institutioners stabilitet; mener, at stabiliteten på Vestbalkan fortsat skal være en hovedprioritet; opfordrer til øgede bestræbelser for at forbedre de socioøkonomiske og politiske forhold i regionen; er overbevist om, at europæisk integration og regional forsoning er de bedste midler til håndtering af de farer, der hidrører fra destabiliserende udenlandsk indblanding og indflydelse, finansiering af store salafistiske og wahhabitiske netværk og rekruttering af udenlandske krigere, organiseret kriminalitet, større tvister mellem stater, misinformation og hybride trusler; understreger behovet for et fortsat engagement med hensyn til at fremme højeffektive politiske samfund i regionen; understreger vigtigheden af, at landene på det vestlige Balkan uanset deres fremskridt i EU-integrationsprocessen tilslutter sig EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer til straks at åbne det relevante kapitel for alle kandidatlandene på Vestbalkan;

25.  gentager, at når alle de nævnte kriterier er opfyldt, er dørene til medlemskab af EU åbne; glæder sig over de nylige bestræbelser som led i Berlinprocessen og Triestetopmødet for at sætte yderligere skub i Vestbalkanlandenes konvergens med hensyn til medlemsskab af EU; gentager, at gennemførelsen af vigtige institutionelle og politiske reformer på Vestbalkan bør nyde særlig opmærksomhed og støtte, og opfordrer Kommissionen til at genoverveje muligheden for yderligere tildeling af finansielle midler til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), der er et af de vigtigste værktøjer til bistand med gennemførelsen af disse reformer;

26.  erindrer om, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) opfordrer til inddragelse af tilgrænsende tredjelande; opfordrer til øget støtte til vore naboers naboer på grundlag af fælles værdier og interesser med henblik på at tackle globale problemer og håndtere fælles udfordringer; fremhæver behovet for at fremme myndiggørelse og beskyttelse af kvinder, sårbare sociale grupper og mindretal, navnlig i Afrika, hvor der er brug for tæt samarbejde mellem europæiske og lokale SMV'er, i partnerskab med civilsamfundet, samt støtte til opbygningen af demokratiske, gennemsigtige og effektive institutioner og fremme af en regelbaseret verdensorden;

27.  mener, at internationale politikker for samarbejde og udvikling er grundlæggende redskaber til opnåelse af disse mål og opfordrer indtrængende til en mere gennemsigtig, forbedret og effektiv tildeling og anvendelse af EU-midler og større synergi med andre internationale organisationer; understreger behovet for bekæmpe de største trusler mod sikkerheden i Afrika med henblik på at udrydde terrortruslen fra enhver terrorgruppe, sikre, at rekruttering af personer forhindres, bekæmpe radikale ideologier og sikre energisikkerhed ved hjælp af miljøvenlige og bæredygtige energikilder, samtidig med at løsninger uden for nettet fremmes;

28.  fordømmer på det kraftigste alle forsøg fra siddende præsidenter på at beholde magten ved at overtræde, omgå eller på ulovlig vis ændre valglove og navnlig forfatninger; fordømmer på samme måde enhver strategi med henblik på at ophæve eller omgå grænser for mandatperioder; opfordrer indtrængende alle regeringer til at indføre foranstaltninger for at sikre gennemsigtigheden og integriteten af hele valgprocessen og træffe alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at forhindre svindel eller anden ulovlig praksis; udtrykker i denne forbindelse bekymring over de politiske kriser og vold og overtrædelser af menneskerettigheder og fundamentale friheder i forbindelse hermed, navnlig i landene i De Store Søers Område; understreger sin tro på stærke valgobservatørmissioner, og, om nødvendigt, finansiel, teknisk og logistisk støtte som metoder til at opnå fair, troværdige og demokratiske valgprocesser;

29.  tilskynder til udvikling af en sammenhængende og solid strategi for Sahelregionen med sigte på at forbedre regeringsførelsen, ansvarligheden og legitimiteten i de statslige og regionale institutioner, styrke sikkerheden, bekæmpe radikalisering og ulovlig handel med mennesker, våben og narkotika samt styrke den økonomiske politik og udviklingspolitikken;

30.  gentager behovet for en ajourført strategi for forbindelserne mellem EU og Asien; giver i denne forbindelse udtryk for sin støtte til et tættere samarbejde inden for rammerne af Asien-Europa-mødet, bl.a. for så vidt angår dets parlamentariske dimension; tilskynder til, at der ydes støtte til et tættere regionalt samarbejde og til tillidsskabende foranstaltninger i det sydlige Asien med henblik på at mindske spændingerne mellem Indien og Pakistan; opfordrer til fortsat støtte til EU's mæglingsindsats i den autonome afghanskledede fredsproces; understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og velstand i Asien og Stillehavsområdet er af væsentlig interesse for EU og medlemsstaterne; finder det afgørende og presserende, at der på baggrund af den fortsatte militære oprustning og den aggressive og uansvarlige holdning i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) udarbejdes en ajourført EU-strategi for det nordøstlige Asien; fordømmer DPRK's prøvesprængninger og provokationer samt dets talrige overtrædelser af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og sine internationale forpligtelser; opfordrer til ved hjælp af EU's diplomatiske indflydelse at lægge pres på DPRK for at overtale dets ledere til at opgive masseødelæggelsesvåben; opfordrer til mobilisering af alle diplomatiske værktøjer, herunder sanktioner, for at forhindre en eskalering af denne krise; opfordrer til uigenkaldelig atomafrustning af Den Koreanske Halvø med fredelige midler og fuld gennemførelse af alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd;

31.  understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og velstand i Asien og Stillehavsområdet er af væsentlig interesse for EU og dets medlemsstater; opfordrer alle berørte parter til at løse uoverensstemmelser med fredelige midler og afstå fra ensidige tiltag for at ændre status quo, bl.a. i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav samt Taiwanstrædet, for at beskytte den regionale sikkerhed; gentager sin vilje til at støtte Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer og aktiviteter;

32.  minder om, at Latinamerika og EU deler fælles værdier, principper og tiltro til en effektiv multilateralisme, og mener, at partnerskabet mellem EU og Latinamerika er vigtigt og bør styrkes med henblik på at håndtere store globale udfordringer i fællesskab; udtrykker sin alvorlige bekymring over angrebene på repræsentanter for retsvæsenet og den demokratisk valgte opposition og på civilsamfundets ledere i Venezuela; understreger, at respekt for retsstaten, bekæmpelse af korruption samt fremskridt i retning af demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder udgør fundamentet for en dybere integration og et dybere samarbejde med Latinamerika og Caribien (LAC);

33.  gentager sin støtte til fredsprocessen i Colombia, som er af afgørende betydning for colombianernes fremtid og for stabiliseringen i regionen; kræver, at alle FARC-aktiver, herunder udbyttet fra narkotikasmugling, anvendes til at holde ofre for konflikten skadesløse;

Konsolidering og uddybning af det europæiske projekt gennem en styrkelse af EU’s kapacitet

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til, når det er muligt, at vedtage en samlet tilgang, og mener, at der – navnlig med hensyn til humanitær bistand, landbrug, udvikling, handel, energi, klima, videnskab og cyberforsvar og -sikkerhed – i EU's optræden udadtil bør gøres en konsekvent og koordineret indsats gennem alle EU's politikker på en sammenhængende og struktureret måde for at udnytte EU's kollektive styrke, samtidig med at FN's mål for bæredygtig udvikling tages i betragtning og gennemføres; mener, at energisikkerhed, respekten for menneskerettigheder og klimadiplomati fortsat er vigtige supplerende elementer i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal behandles som led i den samlede tilgang, og at energiunionen bør styrkes yderligere;

35.  erkender, at klimaforandringerne kan få alvorlige følger for den regionale og globale stabilitet, idet den globale opvarmning genererer tvister om områder, mad, vand og andre ressourcer, svækker økonomier, udgør en trussel for regional sikkerhed og er en kilde til migrationsstrømme; tilskynder endvidere EU og dets medlemsstater til at overveje, hvordan militærplanlægningen på nationalt plan og på EU-plan kan indbefatte strategier for tilpasning til klimaforandringerne, samt hvilke kapaciteter, prioriteter og reaktioner der kunne anses som passende;

36.  understreger, at Det Forenede Kongeriges beslutning om udtræden af EU påvirker fremtiden for det europæiske forsvarssamarbejde væsentligt, og opfordrer til, at EU og Det Forenede Kongerige som store internationale partnere fortsat engagerer sig med henblik på at opretholde Europas sikkerhed; understreger, at præsidentvalget i USA har ført til usikkerhed i det transatlantiske partnerskab, og fremhæver behovet for en modvægt til EU's forsvar samt for etablering af strategisk autonomi;

37.  mener, at EU for at gøre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere selvsikker, effektiv og værdibaseret bør styrke sin energisikkerhed ved straks at mindske sin nuværende afhængighed af olie og gas, som leveres af autoritære regimer, og ved helt at frigøre sig fra den på mellemlangt sigt;

38.  understreger, at den aktuelle beslutningsproces for så vidt angår FUSP, der er baseret på enstemmighed i Rådet, udgør den største hindring for en effektiv og rettidig optræden udadtil fra EU’s side; er af den opfattelse, at beslutninger vedrørende FUSP også bør træffes ved kvalificeret flertal; mener, at EU-institutionerne skal forbedre deres evne til at forudskikke konflikter og kriser, herunder gennem en passende kort- og langsigtet konsekvensanalyse af Unionens politikker, med henblik på at behandle de grundlæggende årsager til problemerne; mener, at EU skal være i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt på kriser, der er under opsejling, og bør lægge større vægt på konfliktforebyggelse ved primært at anvende civile redskaber på et tidligt stadium; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte Parlamentets anbefalinger om at tilslutte sig princippet om beskyttelsesansvar; understreger, at det er nødvendigt at uddybe samarbejdet mellem medlemsstater, partnerlande og internationale organisationer, og understreger vigtigheden af en effektiv udveksling af oplysninger og koordinering af forebyggende foranstaltninger;

39.  opfordrer NF/HP, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at øge EU's evne til at imødegå hybride trusler og cybertrusler, til yderligere at styrke EU's og partnerlandenes evne til at bekæmpe falske nyheder og misinformation, til at udarbejde klare kriterier, der gør det lettere at afsløre falske nyheder, til at afsætte flere ressourcer og til at gøre StratCom-taskforcen til en fuldtudviklet enhed under EU-Udenrigstjenesten; opfordrer i den forbindelse til udvikling af kapacitet og metoder til fælles omfattende risiko- og sårbarhedsanalyser og til en styrkelse af EU's modstandsdygtighed og strategiske kommunikationskapacitet; understreger den rolle, som uafhængige medier – både on- og offline – spiller med hensyn til at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturelle kompetencer, samt behovet for at styrke sådanne medier som kilder til pålidelig information, navnlig i EU og dets nabolande, og at fælles EU-TV- og radiostationer bør styrkes yderligere; opfordrer Kommissionen til forbedret samordning med EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne hvad dette angår;

40.  mener, at Europas styrke ligger i dets evne til at opbygge et værdifællesskab og respekt for den kulturelle mangfoldighed, som forbinder alle europæere; mener i den forbindelse, at EU spiller en vigtig rolle som forkæmper for demokrati, frihed, retssikkerhed, menneskerettigheder og lige muligheder og bør fortsætte med at fremme sine værdier uden for EU; minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af FUSP og bør udgøre en central betingelse i de eksterne politikker, og endvidere, at disse politikker skal være konsekvente og forankrede i principper; understreger, at kulturelt diplomati bør indgå som et væsentligt element i EU's optræden udadtil, og opfordrer Kommissionen til at udbygge Erasmus+ og fremme udviklingen af et ambitiøst forskningsdiplomati; opfordrer til tættere samordning med UNESCO og Verdenskulturarvskomitéen og med ikkestatslige aktører og civilsamfundsorganisationer som vigtige partnere for EU;

41.  minder om, at det i FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) af 19. juni 2008 blev slået fast, at voldtægt og andre former for seksuel vold kan udgøre en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden eller et gerningsindhold i forbrydelsen folkedrab, og at der under væbnede konflikter bør ydes kvinder humanitær beskyttelse;

42.  mener, at udviklingen af en stærk forsvarsindustri styrker EU's teknologiske uafhængighed; opfordrer til udvikling af den fornødne industrielle og teknologiske kapacitet til at forbedre cybersikkerheden, bl.a. ved at fremme et indre marked for cybersikkerhedsprodukter; opfordrer til, at der stilles betydeligt flere finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed i EU's institutioner med henblik på at øge EU's kapacitet for så vidt angår cybersikkerhed og cyberforsvar; understreger, at det er nødvendigt at integrere cyberforsvar i foranstaltningerne udadtil og i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at der er behov for at styrke evnen til at afsløre cyberkriminalitet;

43.  bemærker, at informations- og cyberkrigsførelse rettet mod EU's medlemsstater og andre vestlige lande er et bevidst forsøg på at destabilisere og miskreditere politiske, økonomiske og samfundsmæssige strukturer; minder om, at sikkerheden for EU-medlemsstater, der også er medlemmer af NATO, er garanteret i henhold til alliancens artikel 5; opfordrer til tættere koordinering af cyberforsvar mellem EU's medlemsstater, EU's institutioner, NATO, USA og andre troværdige partnere;

44.  understreger uafhængige mediers rolle med hensyn til at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturelle kompetencer, behovet for at styrke disse medier som kilder til pålidelig information, navnlig i EU og dets nabolande, samt behovet for en yderligere styrkelse af EU’s evne til at bekæmpe falske nyheder og misinformation; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle større modstandskraft på EU-plan mod denne form for oplysninger, som udbredes via internettet; opfordrer Kommissionen til forbedret samordning med EU-Udenrigstjenesten for så vidt dette angår;

45.  mener, at Europa for at forsvare sine fælles værdier, principper og strategiske autonomi bør styrke samarbejdet om fælles forsvar yderligere; understreger betydningen af sammenhængen mellem ekstern og intern sikkerhed, bedre ressourceanvendelse og risikokontrol i Europas periferi; minder om, at sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed er et centralt princip, som ligger til grund for EU's tilgang til kriser og eksterne konflikter; opfordrer medlemsstaterne til at frigøre Lissabontraktatens fulde potentiale med hensyn til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og glæder sig i denne forbindelse over gennemførelsesplanen for sikkerhed og forsvar; tilskynder til en gennemgang af EU's tilgang til civile FSFP-missioner for at sikre, at disse missioner udformes, gennemføres og støttes på rette vis; mener, at Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) kapacitet og permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og EU's kampgrupper bør udnyttes fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte yderligere midler til dette formål;

46.  mener, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal udvikle en effektiv udenrigs-, og sikkerhedspolitik og samarbejde med NATO og andre internationale partnere, FN, NGO’er, menneskerettighedsforkæmpere m.fl. om spørgsmål af fælles interesse og med henblik på at fremme fred, velstand og stabilitet i verden; fremhæver vigtigheden af at øge bevidstheden om og den politiske vilje til en hurtig gennemførelse af en ambitiøs, effektiv og struktureret FSFP; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at råde bod på EU's kommunikationsproblemer ved at gøre EU’s optræden udadtil mere ansvarsbevidst og synlig; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at skabe resultater på forsvarsområdet i henhold til EU's globale strategi og Kommissionens planer om at forbedre EU's forsvarsforskning og kapacitetsudvikling;

47.  opfordrer Kommissionen til at lade de stigende sikkerhedsudfordringer afspejle sig fuldt ud i dens forslag til den kommende flerårige finansielle ramme; mener, at både størrelsen af og fleksibiliteten i FUSP-budgettet skal stå i forhold til EU-borgernes forventninger om, at EU spiller sin rolle som garant for sikkerhed; insisterer på, at der er behov for en global vision for EU's politik og instrumenter på sikkerhedsområdet, herunder et frugtbart samarbejde med den foreslåede europæiske forsvarsfond; opfordrer medlemsstaterne til at sigte efter målet om at anvende 2 % af BNP på forsvaret og til at bruge 20 % af deres forsvarsbudgetter på materiel, som EDA har betegnet som nødvendigt; påpeger desuden, at enhver ny politik skal understøttes af finansiering fra nye kilder; bemærker, at flere medlemsstater har svært ved at opretholde en meget bred vifte af fuldt operative forsvarskapaciteter, primært på grund af økonomiske begrænsninger; opfordrer derfor til mere samarbejde og samordning om, hvilke kapaciteter der bør opretholdes, så medlemsstaterne kan specialisere sig i bestemte kapaciteter og anvende deres ressourcer mere effektivt; mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning, hvis medlemsstaternes styrker skal være mere kompatible og integrerede; minder om, at FUSP-bevillingerne udgjorde 3,6 % af forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 4 i 2016 og 0,2 % af hele EU-budgettet; beklager, at størrelsen og underudnyttelsen af og de systematiske overførsler fra FUSP-kapitlet afslører en vedvarende mangel på ambitioner fra EU's side med hensyn til at agere som global aktør;

48.  bemærker, at blokeringer i FN's Sikkerhedsråd hæmmer det internationale samfunds aktioner og forhindrer bilæggelsen af kriser; anmoder på ny medlemsstaterne om at støtte en reform af Sikkerhedsrådets sammensætning og funktionsmåde;

Samarbejde med alliancer og institutioner, som arbejder for sikkerhed

49.  understreger, at EU har en strategisk interesse i at bevare og uddybe sine transatlantiske forbindelser på grundlag af respekten for fælles værdier, folkeretten og multilateralisme; opfordrer EU til at fortsætte med at udvikle sin strategiske autonomi og skabe egne kapaciteter for bedre at kunne løse regionale og internationale konflikter, der har konsekvenser for EU; mener, at EU og USA bør koncentrere sig om at tilpasse de transatlantiske strukturer til nutidens udfordringer, såsom forsvar for menneskerettighederne, håndtering af klimaforandringer, bekæmpelse af international terrorisme og korruption, forebyggelse af radikalisering og spredning af masseødelæggelsesvåben og imødegåelse af tredjelandes bestræbelser på at destabilisere EU og NATO; understreger endvidere betydningen af fortsat og forstærket samarbejde mellem EU og USA bilateralt og gennem NATO om spørgsmål af fælles interesse; minder om, at EU og USA er hinandens vigtigste partnere, og at ensidige tiltag kun tjener til at svække det transatlantiske partnerskab; mener, at Europa yderligere skal styrke en retskaffen alliance mellem den private og den offentlige sektor og bør forstærke det strategiske forhold til USA; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til i deres dialog med USA's regering konsekvent at rejse spørgsmålet om amerikanske ekstraterritoriale sanktioner;

50.  støtter kraftigt erklæringen fra 2016-topmødet i Warszawa, navnlig for så vidt angår samarbejdet mellem EU og NATO, og glæder sig over beslutningerne om et tættere samarbejde mellem NATO og EU på talrige områder samt placeringen af amerikanske, canadiske og andre multinationale styrker på EU's østlige flanke;

51.  opfordrer til øget udveksling af efterretninger mellem medlemsstaterne, øget interinstitutionel udveksling af efterretninger samt koordination mellem EU, medlemsstaterne og NATO, og insisterer på, at medlemsstaterne skal fortsætte med at samarbejde så tæt som muligt på en komplementær måde under fuld overholdelse af EU's grundlæggende værdier og normer; erkender, at informationsdeling mellem og en samordnet indsats fra EU, dets medlemsstater og NATO vil frembringe resultater på områder som eksempelvis terrorisme, reaktion på hybride trusler, situationsbevidsthed, opbygning af modstandsdygtighed, strategisk kommunikation, cybersikkerhed og kapacitetsopbygning i forhold til EU's partnere; mener, at det for at styrke EU's sikkerhed er nødvendigt med yderligere koordinering og tættere samarbejde med andre eksisterende multilaterale enheder, eksempelvis Eurocorps; gentager, at det bør være en prioritet for EU at tilføre de strategiske partnerskaber nyt liv;

52.  understreger den rolle, som Europa-Parlamentet spiller i forbindelse med udformningen af en egentlig fælles udenrigspolitik, der er i overensstemmelse med EU-borgernes forventninger; opfordrer Rådet til at handle i fællesskab med Europa-Parlamentet under de vigtigste faser af den udenrigspolitiske beslutningstagning;

53.  anerkender næstformandens/den højtstående repræsentants arbejde og opfordrer hende til at sikre, at fremtidige årsrapporter bliver mere kortfattede og fremadskuende og fokuserer på de vigtigste prioriteter for det kommende år samt en evaluering af de foranstaltninger, der blev iværksat året før, herunder deres økonomiske konsekvenser, med henblik på at give et samlet overblik over EU's resultater;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2017 om Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016 og Den Europæiske Unions politik på området (2017/2122(INI))

P8_TA(2017)0494 A8-0365/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)(1),

–  der henviser til CEDAW-Komitéens generelle henstilling 12, 19 og 35 om vold mod kvinder, 26 om kvindelige vandrende arbejdstagere og 32 om kønsrelaterede aspekter af kvinders flygtningestatus, asyl, statsborgerskab og statsløshed,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/167 af 18. december 2014(2) om beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter, uanset deres indvandrerstatus,

–  der henviser til den internationale konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder(3),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889, 1960, 2106, 2122 og 2242 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til 1951-konventionen og 1967-protokollen om flygtninges retsstilling(4), og ILO's konventioner nr. 43 og 97,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(5),

–  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. september 2016(6),

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som skal sikre fred og velstand for mennesker og planeten(7),

–  der henviser til Europarådets konvention af 12. april 2011 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der blev undertegnet af EU den 13. juni 2017(8),

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som blev vedtaget i 1976 og revideret i 2011(9),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012(10),

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(11),

–  der henviser til det interne arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU’s handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019): Midtvejsevaluering i juni 2017 (SWD(2017)0254),

–  der henviser til det interne arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om ligestilling og styrkelse af kvindernes stilling: Ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020, som blev vedtaget i 2015 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR), Federica Mogherini, forelagde den 28. juni 2016(12), samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen "From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy’, der blev offentliggjort i 2017(13),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP(14),

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0385),

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, der blev vedtaget i 2007 og ajourført i 2017(15),

–  der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen "Den nye europæiske konsensus om udvikling: Vores verden, vores værdighed, vores fremtid"(16), som blev vedtaget af Rådet, Parlamentet og Kommissionen den 7. juni 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne hvad angår ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget i 2014(17),

–  der henviser til beskyttelsen af ytringsfrihed offline og online, der fremgår af artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget i 2013(18),

–  der henviser til den internationale beskyttelse af religions- eller trosfrihed i henhold til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's erklæring fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner om intolerance, forskelsbehandling og vold på grundlag af religion eller tro, der blev vedtaget den 21. februar 2011(19),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, der blev vedtaget i 2013(20),

–  der henviser til retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der vedtoges i 2001 og ajourførtes i 2012(21),

–  der henviser til FN-protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og strafforfølgelse af handel med mennesker, særlig kvinder og børn, der supplerer FN's konvention mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet(22) og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel,

–  der henviser til EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget i 2013(23),

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsdialoger med tredjelande, der vedtoges i juni 2001 og ajourførtes i 2009(24),

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende fremme af respekten for den internationale humanitære ret, der vedtoges i juni 2005 og ajourførtes i 2009(25),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, der vedtoges i 2008(26),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende børn og væbnede konflikter, som blev vedtaget i juni 2004 og revideret i december 2008(27),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(28),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, som blev vedtaget i juni 2005 og revideret i december 2008(29),

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015(30),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 med titlen "Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP"(31),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015(32) og Den Europæiske Unions politik på området, og til tidligere beslutninger om emnet,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande(33),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(34),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser(35),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om EU's prioriteter for samlinger i UNHRC i 2016(36),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen(37), hvori næstformanden/den højtstående repræsentant opfordres til at iværksætte et initiativ til at indføre en EU-våbenembargo mod Saudi-Arabien,

–  der henviser til sine beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin Sakharov-pris for tankefrihed, som i 2016 blev tildelt Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar,

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination(38) og til rapporten af 28. januar 2016 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål om mindretal og forskelsbehandling på grundlag af tilhørsforhold til en kaste og lignende systemer med arvet status(39) samt til FN's vejledende redskab om diskrimination på grund af herkomst,

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 med titlen ”EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder”(40),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0365/2017),

A.  der henviser til, at EU i overensstemmelse med artikel 21 i EU-traktaten er forpligtet til at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, og som den tilstræber at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten; der henviser til, at Unionen tiltræder den europæiske menneskerettighedskonvention;

B.  der henviser til, at de aktuelle krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden, herunder forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab, nødvendiggør en beslutsom indsats fra hele det internationale samfunds side;

C.  der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighedernes udelelighed og universalitet er et af de centrale elementer i FUSP; der henviser til, at Parlamentet som følge af sin kontrolfunktion i forhold til FUSP har ret til at blive holdt orienteret og hørt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg (artikel 36 i EU-traktaten) i forbindelse med denne politik;

D.  der henviser til, at det i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Rådet vedtog i juni 2016, fastslås, at menneskerettighederne systematisk skal integreres i alle politikområder og i institutionerne, herunder i den international handelspolitik;

E.  der henviser til, at mere sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politik og mellem EU's eksterne politikker indbyrdes er afgørende for en vellykket og effektiv menneskerettighedspolitik fra EU’s side; der henviser til, at mere konsekvens ville sætte EU i stand til at reagere hurtigere og på et tidligere tidspunkt i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne og i visse tilfælde forudse og forebygge, at disse krænkelser finder sted, herunder i international handelspolitik;

F.  der henviser til, at EU's engagement i en effektiv multilateralisme med FN i centrum er et afgørende element i Unionens udenrigspolitik, som har rod i overbevisningen om, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, problemer og trusler;

G.  der henviser til, at det af artikel 207 i TEUF fremgår, at EU's handelspolitik skal føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil; der henviser til, at handel og menneskerettigheder kan have en direkte indvirkning på hinanden i tredjelande, og til, at erhvervslivet i henhold til en ordning om virksomheders ansvar, som er lagt frem i FN, og globale værdikæder spiller en vigtig rolle i skabelsen af positive incitamenter til fremme af menneskerettigheder, demokrati og virksomhedernes samfundsmæssige ansvar; der henviser til, at god regeringsførelse og offentlige myndigheder, der handler i borgernes interesse, spiller en vigtig rolle for så vidt angår erhvervslivets adfærd; der henviser til, at EU deltager i bestræbelser på at udarbejde en bindende traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne;

H.  der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af de svageste gruppers menneskerettigheder, herunder etniske, sproglige og religiøse mindretal, personer med handicap, LGBTI-samfundet, kvinder, børn, asylansøgere og migranter;

I.  der henviser til, at kvinder og børn udsættes for trusler, diskrimination og vold, navnlig i krigsområder og under autoritære regimer; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central del af de europæiske værdier og er nedfældet i EU's juridiske og politiske rammer; der henviser til, at volden mod og forskelsbehandlingen af kvinder og piger er steget i de seneste år;

J.  der henviser til, at staterne har det endelige ansvar for at beskytte alle menneskerettigheder gennem vedtagelse og gennemførelse af internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner, overvågning af menneskerettighedskrænkelser og sikring af effektive retsmidler for ofre;

K.  der henviser til, at der af statslige og ikke-statslige aktører begås et stigende antal krænkelser af menneskerettighederne i form af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

L.  der henviser til, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder frihed til at tro eller til ikke at tro, til at praktisere eller ikke at praktisere en religion efter eget valg, til at bekende sig til, opgive eller ændre religion, skal garanteres i hele verden og opretholdes ubetinget, navnlig gennem tværreligiøs og tværkulturel dialog; der henviser til, at love, der forbyder blasfemi, er udbredt, og at stater fastlægger straffe lige fra fængselsstraffe til piskning og dødsstraf;

M.  der henviser til, at menings- og ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og afholdelse af retfærdige, gennemsigtige og reelle valg er væsentlige elementer i demokratiet; der henviser til, at afholdelse af valg i skrøbelige, konfliktramte eller undertrykkende samfund til tider kan udløse udbredt vold;

N.  der henviser til, at samarbejde med tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora, f.eks. gennem menneskerettighedsdialoger, er en af de mest effektive måder at adressere menneskerettighedsanliggender;

O.  der henviser til, at der skal afsættes og anvendes tilstrækkelige ressourcer på den mest effektive måde for at styrke indsatsen for at fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

P.  der henviser til, at adgang til vand og sanitet er en grundlæggende menneskeret, og at begrænsninger af denne adgang er en af årsagerne til de geopolitiske spændinger i visse regioner;

Q.  der henviser til, at kulturarvssteder står over for stigende trusler i form af ulovlig hærværk og plyndring, navnlig i Mellemøsten;

R.  der henviser til, at undervisning spiller en afgørende rolle med hensyn til at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og konflikter og medvirker til at fremme borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne inden for demokratiske systemer; der henviser til, at uddannelsesinstitutioner, der fremmer menneskerettigheder, respekt og mangfoldighed bør støttes af medlemsstaterne; der henviser til, at kommunikationskanaler, hvoraf antallet stiger, udgør et vigtigt redskab til hurtigt at blive orienteret om menneskerettighedskrænkelser og nå ud til et større antal ofre eller potentielle ofre for menneskerettighedskrænkelser i tredjelande og forsyne dem med oplysninger og bistand; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der indsamles omfattende disaggregerede data for at beskytte menneskerettighederne, navnlig for de mest sårbare grupper, marginaliserede grupper og grupper, der er i fare for marginalisering; der henviser til, at brug af egnede indikatorer også er en effektiv metode til at vurdere fremskridt i staternes gennemførelse af deres forpligtelser i henhold til internationale traktater;

Generelle betragtninger

1.  er dybt bekymret over det modpres mod demokrati, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne, der fortsat er truede på verdensplan; minder om, at EU har forpligtet sig til at fremme menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed samt demokratiske principper, som skal styrkes på verdensplan;

2.  bekræfter sin faste overbevisning om, at EU og medlemsstaterne aktivt bør forfølge princippet om integrering af menneskerettigheder og demokrati, som gensidigt forstærkende grundlæggende principper i centrum for EU, i alle EU's politikker, herunder politikker med en ekstern dimension, såsom inden for udvikling, migration, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, udvidelse og handel; bekræfter i den forbindelse, at det er af afgørende betydning at sikre øget sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politikker samt bedre koordination af medlemsstaternes eksterne politikker; understreger, at den stigende kompleksitet i konflikter rundt om i verden kræver en integreret, fælles og stærk international tilgang og samarbejde; minder om, at EU's mål om at øge sin internationale indflydelse som en troværdig og legitim international aktør i høj grad formes af dets evne til at fremme menneskerettighederne og demokratiet internt og eksternt i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastlagt i oprettelsestraktaterne;

3.  understreger betydningen af et styrket samarbejde mellem Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Parlamentet og EU-delegationerne om at fremme og sikre en konsekvent og fælles indsats for at beskytte menneskerettighederne og demokratiske principper; understreger endvidere vigtigheden af et stærkt engagement for at fremme disse værdier i multilaterale fora, herunder gennem rettidig koordinering på EU-plan og en aktiv tilgang under forhandlinger; tilskynder i denne forbindelse EU til at igangsætte og være medforslagsstiller til resolutioner og til at intensivere gennemførelsen af tværregionale initiativer under alle FN's menneskerettighedsmekanismer;

4.  glæder sig over, at de retsstatslige og demokratiske principper og krænkelser af menneskerettighederne i 2016 jævnligt er blevet drøftet under Parlamentets mødeperioder, har været genstand for en række parlamentsbeslutninger og er blevet rejst på møder i udvalg og interparlamentariske delegationer;

5.  fremhæver arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI), som samarbejder tæt sammen med EU-Udenrigstjenesten, de øvrige EU-institutioner, civilsamfundet, multilaterale menneskerettighedsorganisationer og EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder;

6.  minder om, at DROI i 2016 udarbejdede tre betænkninger om henholdsvis menneskerettigheder og migration i tredjelande, virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande og bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger i forlængelse af disse initiativbetænkninger;

7.   bemærker, at mange DROI-delegationsrejser i 2016 gik til forskellige lande med henblik på at indsamle oplysninger og udveksle dem med de lokale statslige og ikke-statslige menneskerettighedsaktører, fremlægge Parlamentets holdning og tilskynde til en forbedring af beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne;

Behandling af menneskerettighedsproblemer

8.  giver udtryk for dyb bekymring over det stigende antal angreb på religiøse mindretal, som ofte udføres af ikke-statslige aktører som ISIS/Daesh; beklager, at mange lande har og håndhæver antiomvendelses- og blasfemilovgivning, som effektivt begrænser religions- og trosfriheden og ytringsfriheden for religiøse mindretal og ateister og endog helt fratager dem disse rettigheder; opfordrer til, at der iværksættes tiltag til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende og ateister, der er ofre for blasfemilove, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at indlede politiske drøftelser med henblik på ophævelse af sådanne love; opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at fremme respekten for tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden og til at fremme den interkulturelle og tværreligiøse dialog i forbindelserne med tredjelande; kræver en konkret indsats for at sikre en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, bl.a. gennem en systematisk og løbende uddannelse af EU-Udenrigstjenestens personale i hovedkvarteret og i delegationerne; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner om religions- og trosfrihed i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) og FN's Generalforsamling; støtter ubetinget det arbejde, som EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, Ján Figel, udfører;

9.  gentager, at ytringsfrihed online og offline er et afgørende element i ethvert demokratisk samfund, da det giver næring til en generel pluralistisk holdning, som styrker civilsamfundets og borgernes muligheder for at holde deres regeringer og beslutningstagere ansvarlige, og understøtter respekten for de retsstatslige principper; understreger, at begrænsning af ytringsfriheden online eller offline, såsom fjernelse af onlineindhold, kun må finde sted undtagelsesvist, hvis det er fastsat ved lov og begrundet i et legitimt mål; understreger derfor, at EU bør øge sin indsats for at fremme ytringsfriheden gennem sine eksterne politikker og instrumenter; gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne til at styrke overvågningen af alle former for begrænsninger af ytringsfriheden og medierne i tredjelande og til hurtigt og systematisk at fordømme sådanne begrænsninger og sætte alle tilgængelige diplomatiske redskaber og instrumenter ind på at ophæve disse begrænsninger; understreger betydningen af at sikre en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres resultater; fordømmer de mange dødsfald og fængslinger af journalister og bloggere i 2016 og opfordrer EU til at sikre dem effektiv beskyttelse; glæder sig over lanceringen af det nye Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) i 2016, som særligt fokuserer på uddannelse af EU's delegationer og mediefolk i tredjelande i, hvordan disse retningslinjer skal anvendes; understreger betydningen af at afsløre og fordømme hadefulde udtalelser og opfordringer til vold, både på internettet og andre steder, da de udgør en trussel mod retsstaten og værdierne i menneskerettighederne;

10.  er dybt bekymret over de stigende angreb på civilsamfundet, herunder trosbaserede organisationer, i hele verden, bl.a. gennem et stigende antal undertrykkende love, der er blevet vedtaget over hele verden, i visse tilfælde under påskud af at bekæmpe terrorisme; understreger, at fænomenet med at indskrænke civilsamfundets spillerum er et globalt fænomen; minder om, at et uafhængigt civilsamfund spiller en væsentlig rolle i forbindelse med forsvar og fremme af menneskerettighederne og de demokratiske samfunds funktionsmåde, navnlig ved at fremme gennemsigtighed, ansvarliggørelse og magtens deling; opfordrer EU og medlemsstaterne til konstant at føre tilsyn med og rejse sager om krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder de forskellige former for forbud mod civilsamfundsorganisationer og indskrænkninger i deres virksomhed, såsom lovgivning, der har til formål at begrænse civilsamfundets spillerum, eller fremme af NGO'er, der er sponsoreret af autoritære regeringer (government-organised non-governmental organisations (GONGO'er)); opfordrer ligeledes EU og medlemsstaterne til at anvende alle mulige kanaler som f.eks. menneskerettighedsdialoger, politiske dialoger og offentligt diplomati til systematisk at rejse enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, som er i fare, navnlig dem, der vilkårligt og/eller som følge af deres politiske overbevisning eller samfundsmæssige engagement er i fængsel, og til utvetydigt at fordømme undertrykkelse og chikane af og drab på menneskerettighedsforkæmpere, herunder dem, der er aktive på miljøområdet; opfordrer til oprettelse af et system til overvågning af civilsamfundets spillerum med klare benchmarks og indikatorer for at sikre mulighedsskabende og gunstige retlige rammer for civilsamfundet;

11.  opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere ved systematisk at overvåge retssager, besøge fængslede aktivister og i givet fald offentliggøre erklæringer om enkeltsager; understreger betydningen af et stille diplomati i den forbindelse; glæder sig over, at EU i 2016 rejste sager om menneskerettighedsforkæmpere i dialoger og høringer på EU-plan med over 50 lande; understreger, at EIDHR's nødfond støttede over 250 menneskerettighedsforkæmpere på EU-plan i 2016, hvilket var en stigning på 30 % i forhold til 2015; glæder sig over den vellykkede oprettelse af en velfungerende EU-ordning for menneskerettighedsforkæmpere, ProtectDefenders.eu, der er gennemført af civilsamfundet og har leveret særdeles betydningsfuld støtte til et stort antal menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at programmet videreføres efter oktober 2018, og til at øge kapaciteten for at kunne yde mere støtte til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;

12.  finder det dybt beklageligt, at der fortsat findes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf over alt i verden, og opfordrer EU til at styrke sin indsats for at udrydde det; glæder sig i denne forbindelse over revisionen af EU's lovgivning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og VP/HR til i højere grad at engagere sig i bekæmpelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, herunder dødsstraf, gennem øget diplomatisk virksomhed og en mere systematisk offentlig stillingtagen; fremhæver i denne forbindelse de bekymrende forhold i nogle fængsler, herunder manglende behandling sundhedsproblemer, og anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne og medlemsstaterne fuldt ud udnytter alle muligheder i eksisterende instrumenter, såsom EU's retningslinjer om tortur; udtrykker tilfredshed med, at FN’s generalforsamling i december 2016 vedtog en resolution om suspendering af anvendelsen af dødsstraf med støtte fra 117 lande; noterer sig, at antallet af henrettelser i 2016 faldt på verdensplan i forhold til det foregående år, men giver udtryk for sin alvorlige bekymring over, at det samlede antal henrettelser ikke desto mindre fortsat er højere end gennemsnittet for det foregående årti; understreger, at ofrene ofte er systemkritiske medlemmer af samfundet og sårbare grupper; opfordrer lande, der stadig anvender denne praksis, til at vedtage et moratorium for og afskaffe dødsstraffen;

13.  anerkender den store betydning, som de moderne informations- og kommunikationsteknologier potentielt har med hensyn til at fremme, forsvare og genoprette menneskerettighederne på verdensplan, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bruge deres informationskanaler til – inden for deres specifikke rammer og beføjelser – systematisk at gentage Parlamentets holdning til forskellige menneskerettighedsspørgsmål og til samtidig at bidrage til effektiviteten og synligheden af EU's fælles indsats; udtrykker bekymring over den stadig stigende brug af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod politikere, aktivister og journalister; glæder sig i denne forbindelse over EU-institutionernes igangværende arbejde med at ajourføre Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(41); fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data ved beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; udtrykker bekymring over, at onlineplatforme sletter videodokumentation vedrørende potentielle krigsforbrydelser som led i arbejdet med at fjerne terrorrelateret indhold og propaganda fra platformene;

14.  udtrykker bekymring over den stigende privatisering af retsstatsprincippet online, hvor private virksomheder træffe beslutninger om begrænsninger af grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfriheden, på grundlag af vilkårene for deres tjenester i modsætning til demokratisk vedtagne love;

15.  opfordrer Kommissionen til at vedtage et anmeldelses- og fjernelsesdirektiv, som øger gennemsigtigheden og proportionaliteten i fjernelsesprocedurer, samtidig med at der skabes effektive retsmidler for brugere, hvis indhold fejlagtigt er blevet taget ned;

16.  fordømmer brugen af seksuel vold mod kvinder og piger, herunder massevoldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution og kønsspecifikke former for forfølgelse, menneskehandel, sexturisme og alle andre former for fysisk, seksuel og psykisk vold, som krigsvåben; henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; understreger, at det er vigtigt at forsvare kvinders rettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive rettigheder, gennem lovgivning, uddannelse og ved at støtte civilsamfundsorganisationer; glæder sig over vedtagelsen af EU’s ligestillingshandlingsplan for 2016-2020, som indeholder en omfattende liste over tiltag til forbedring kvinders situation med hensyn til ligestilling og styrkelse af deres stilling; understreger betydningen af, at handlingsplanen gennemføres effektivt; glæder sig desuden over vedtagelsen af den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene (2016-2019), som fremmer ligestilling og kvinders rettigheder verden over; understreger betydningen af ratificeringen og en effektiv gennemførelse af Istanbulkonventionen i alle medlemsstaterne; understreger, at uddannelse er det bedste redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder og børn; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og VP/HR til at øge deres indsats for at sikre opfyldelse af forpligtelserne og henstillingerne på kvinderettighedsområdet under CEDAW og tilskynder tredjelande til at gøre det samme; mener, at EU bør fortsætte med at integrere støtte til kvinder i operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), i konfliktforebyggelse og i genopbygningen efter konflikter; gentager betydningen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; understreger betydningen af kvinders systematiske, lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter, fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter samt demokratiske overgangsprocesser, der fører til varige og stabile politiske løsninger; minder om, at Sakharov-prisen for 2016 blev givet til Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar, som har overlevet seksuel slaveri fra ISIS’s/Daesh’s side;

17.  understreger, at tilgængelige sundhedsydelser og universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, familieplanlægning og adgang til passende hygiejneartikler til kvinder og til sundhedspleje for mødre, svangerskabsrådgivning og sundspleje for nyfødte samt sikker abort er afgørende for at redde kvindeliv og bidrager til at undgå højrisikofødsler og til at mindske spædbørns- og børnedødeligheden; finder det uacceptabelt, at kvinders og pigers kroppe stadig udgør en ideologisk slagmark, særligt med hensyn til deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning og fordømmer de gentagne krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder nægtelse af adgang til familieplanlægningstjenester, præventionsmidler og sikker og lovlig abort;

18.  fordømmer på det kraftigste genoptagelsen og udvidelsen af den såkaldte Global Gag-regel (global mundkurv) og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedspleje og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til at fylde det finansieringshul, der er skabt af USA inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, idet der gøres brug af udviklingsfinansiering fra både nationalstaterne og EU;

19.  minder om, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EU og dets medlemsstater, og at integration af ligestillingsaspektet er et af Unionens vigtigste mål, som er stadfæstet i traktaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at integrere kønsaspektet i al EU-lovgivning, alle EU-retningslinjer og -foranstaltninger og al finansiering som et centralt EU-princip, i særdeleshed når det drejer sig om EU's eksterne politikker; understreger, at det er nødvendigt at styrke den rolle, som EU-delegationerne og EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål spiller, ved at sikre et særligt budget til hendes kompetenceområde;

20.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at resultaterne af det 61. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) medtages i dens politikker og vil sætte fornyet skub i indsatsen for at fremme "styrkelsen af kvinders økonomiske status" og tackle kønsbestemte uligheder på det foranderlige arbejdsmarked;

21.  bemærker det positive bidrag, som en styrkelse af kvinders status yder til opnåelsen af et inkluderende, retfærdigt og fredeligt samfund og til bæredygtig udvikling; understreger, at der i alle målene for bæredygtig udvikling er eksplicit fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders status, og at der bør gøres en større indsats for at sikre, at kvinders rettigheder fuldt ud opretholdes, og at politikker, der fremmer styrkelsen af kvinders økonomiske og sociale status og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen, gennemføres effektivt; understreger, at der bør lægges særlig vægt på at styrke indfødte kvinders status;

22.  påpeger, at kvinders bør tilskyndes til at organisere sig i faglige organisationer, og at de ikke bør diskrimineres, når de ansøger om forretningsfinansiering;

23.  opfordrer EU til at støtte alle kvindeorganisationer, som til dagligt arbejder for at støtte kvinder i humanitære kriser og konflikter;

24.  understreger endnu en gang det presserende behov for en generel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil for at sikre børn retlig beskyttelse; understreger, at børn ofte er udsat for specifikke krænkelser som f.eks. børneægteskaber eller kønslemlæstelse og derfor har behov for særlig beskyttelse; understreger, at børnearbejde, rekruttering af børn i væbnede konflikter og tidlige og tvungne ægteskaber stadig er et alvorligt problem i nogle lande; opfordrer EU til systematisk at høre de relevante lokale og internationale børnerettighedsorganisationer og til under politiske dialoger og menneskerettighedsdialogerne med tredjelande at påpege signatarstaternes pligt til at gennemføre konventionen; glæder sig over Europarådets strategi for barnets rettigheder (2016-2021); anmoder om, at EU fortsætter med at fremme anvendelsen af EU-UNICEF's fælles redskaber til integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet gennem sine eksterne delegationer og med at give personalet i EU-delegationerne en tilstrækkelig uddannelse på dette område; gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politikker, og glæder sig over, at der gennem instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde fra 2016 blev afsat bevillinger til støtte for FN-agenturernes indsats til fordel for børns rettigheder, som skal være udformet med henblik på at maksimere de reelle fordele for børn i nød, navnlig inden for sundhed og adgang til uddannelse, vand og sanitet; opfordrer til, at der findes en hurtig løsning på problemet med statsløse børn, herunder navnlig børn, der er født uden for forældrenes oprindelsesland, og migrantbørn;

25.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af race, hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, kønsrelaterede egenskaber, sprog, kultur, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller anden status; understreger, at EU bør styrke sin indsats for at udrydde alle former for forskelsbehandling, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance gennem menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger, arbejdet i EU-delegationerne og offentligt diplomati; understreger endvidere, at EU fortsat bør arbejde for at få ratificeret og gennemført alle FN's konventioner, der understøtter denne sag;

26.  gentager, at menneskehandel omfatter rekruttering, transport, overførsel, husly til eller modtagelse af personer ved hjælp af trusler eller brug af magt eller andre former for tvang, bortførelse, svig, bedrag, magtmisbrug eller misbrug af sårbar position eller at give eller modtage betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til alle former for udnyttelse af mennesker, især kvinder og børn, og fører til menneskehandel, og samtidig holde fast ved en menneskerettighedsbaseret og offerorienteret tilgang; gentager behovet for, at samtlige medlemsstater gennemfører EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel og direktiv 2011/36/EU(42) om dette spørgsmål; udtrykker dyb bekymring over, hvor ekstremt sårbare migranter og flygtninge er over for udnyttelse, smugleri og menneskehandel; understreger, at det er nødvendigt at fastholde sondringen mellem begreberne menneskehandel og smugling af migranter;

27.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling, adgang til retsvæsenet og adgang til arbejde, fortsat isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination, og til, at EU udnytter enhver lejlighed til at give udtryk for sin alvorlige bekymring over sådanne krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at intensivere bestræbelserne og støtte initiativer i FN og i delegationerne ved at gennemføre og overvåge målene for bæredygtig udvikling for 2030, overvåge FN's nye vejledende redskab om diskrimination som følge af herkomst og støtte medlemsstaternes gennemførelse af henstillingerne fra FN's menneskerettighedsmekanismer om kastediskrimination;

28.  giver udtryk for dyb bekymring over, at mindretal stadig er i større risiko for at blive udsat for forskelsbehandling, og at de navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige ændringer og forstyrrelser; konstaterer, at mange af dem ikke har adgang til politisk repræsentation og er hårdt ramt af fattigdom; understreger, at EU bør styrke sin indsats for at bringe krænkelser af mindretals menneskerettigheder til ophør; understreger, at minoritetssamfund har særlige behov, og at de bør sikres fuld adgang til ligestilling inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

29.  glæder sig over ratificeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og gentager, hvor vigtigt det er at sikre ratifikationen heraf samt en effektiv gennemførelse både fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side; understreger, at handicap ikke fratager et menneske dets værdighed, hvilket indebærer, at staten har pligt til at beskytte dem; understreger navnlig behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og andre handicaprettigheder i alle relevante EU-politikker, bl.a. udviklingssamarbejdet, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter; opfordrer EU til at indarbejde kampen mod forskelsbehandling på grundlag af handicap i sin optræden udadtil og i udviklingspolitikken; glæder sig i denne forbindelse over, at rettighederne for personer med handicap er medtaget i den nye europæiske konsensus om udvikling;

30.  gentager sin støtte til indførelsen af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i handels- og investeringsaftaler; minder om, at alle menneskerettigheder skal betragtes som ligeværdige, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med, at disse bestemmelser gennemføres effektivt og systematisk og til at tilstille Parlamentet regelmæssige rapporter om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at vedtage en mere struktureret og strategisk tilgang til menneskerettighedsdialoger inden for rammerne af fremtidige aftaler; ser positivt på GSP+-præferenceordningen som et middel til at tilskynde til gennemførelse af 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdsmarkedsnormer; opfordrer til, at der sikres en reel håndhævelse af GSP+, og forventer, at Kommissionen melder tilbage til Parlamentet og Rådet om situationen omkring ratificeringen og de fremskridt, der er gjort under denne ordning; gentager, hvor vigtigt det er at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv;

31.  bekræfter, at aktiviteterne i alle virksomheder, herunder europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande, skal være i fuldstændig overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at dette er tilfældet; gentager desuden betydningen af at fremme virksomhedernes sociale ansvar og af, at europæiske virksomheder indtager en fremtrædende rolle med hensyn til fremme af internationale standarder for erhvervsliv og menneskerettigheder, og understreger, at samarbejde mellem menneskerettigheds- og erhvervsorganisationer vil styrke lokale aktører og civilsamfundet; anerkender, at globale værdikæder kan bidrage til at styrke internationale arbejdstagerrettigheder, miljøstandarder og sociale standarder og skaber muligheder og udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling og fremme af menneskerettighederne, især i udviklingslandene; opfordrer EU til at spille en mere aktiv rolle i at opnå en hensigtsmæssig, fair, gennemsigtig og bæredygtig forvaltning af globale værdikæder og i at afbøde eventuelle negative virkninger på menneskerettighederne, herunder underminering af arbejdstagerrettigheder; fremhæver imidlertid, at ofre for erhvervsrelaterede krænkelser af menneskerettigheder bør sikres effektiv adgang til retsmidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med EU's politikker og forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder; bemærker de igangværende forhandlinger om en bindende traktat om transnationale virksomheder og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne; opfordrer EU til på konstruktiv vis at deltage i disse forhandlinger;

32.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte al deres politiske vægt ind på at forhindre enhver handling, der kan betragtes som folkemord, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, på at reagere effektivt og koordineret i tilfælde, hvor sådanne forbrydelser begås, på at mobilisere alle nødvendige ressourcer til at retsforfølge alle ansvarlige, bl.a. gennem anvendelsen af princippet om universel jurisdiktion, og på at bistå ofre og støtte stabiliserings- og udsoningsprocesser; opfordrer det internationale samfund til at indføre instrumenter, der kan mindske tidsrummet mellem varsling og indsats mest muligt, for at forhindre opblussen, genopblussen eller eskalering af voldelige konflikter, som f.eks. EU's system for tidlig varsling;

33.  opfordrer EU til at støtte organisationer (herunder NGO’er, open source-efterforskningsorganisationer og civilsamfund), der indsamler, bevarer og beskytter bevismateriale, herunder digitalt bevismateriale, for forbrydelser, der er begået, med henblik på at muliggøre retsforfølgning af dem på internationalt plan;

34.  giver udtryk for dyb bekymring over ødelæggelsen af kulturarvssteder i Syrien, Irak, Yemen og Libyen; bemærker, at 22 af verdens 38 truede kulturarvssteder findes i Mellemøsten; støtter de aktiviteter, som udføres af Kulturarvsinitiativet og dets undersøgelsesaktiviteter i Syrien og Irak i forbindelse med ødelæggelsen af arkæologisk arv og kulturarv;

35.  glæder sig over EU’s indsats for at støtte FN's Internationale Upartiske Uafhængige Mekanisme (IIIM), der skal bistå efterforskningen af alvorlige forbrydelser begået i Syrien; understreger behovet for at indføre lignende uafhængige mekanismer i Irak; opfordrer EU og de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at støtte IIIM økonomisk;

36.  fordømmer på det kraftigste de grufulde forbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, der er begået af statslige såvel som ikkestatslige aktører; er rystet over den lange række af forbrydelser, der er begået, herunder drab, tortur samt voldtægt, der anvendes som krigsvåben, slaveri og seksuelt slaveri, rekruttering af børnesoldater, tvangskonvertering og den systematiske ”udrensning” af og drab på religiøse mindretal; minder om, at den situation, som de religiøse mindretal lider under i de områder, som styres af ISIS/Daesh, der af Parlamentet i dets beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(43) blev kvalificeret som folkemord; understreger, at EU og medlemsstaterne bør støtte retsforfølgningen af medlemmer af ikkestatslige grupper som ISIS/Daesh ved at anmode FN's Sikkerhedsråd om at give Den Internationale Strafferetsdomstol jurisdiktionen i dette spørgsmål eller til at sikre retfærdighed ved hjælp af en ad hoc-domstol eller universel jurisdiktion;

37.  gentager sin fulde støtte til Den Internationale Strafferetsdomstol, Romstatutten, anklagerens kontor, anklagerens beføjelse til at handle på eget initiativ og de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelse af nye efterforskninger, som et vigtigt middel til bekæmpelse af straffrihed for masseforbrydelser; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Kampala-ændringerne om aggressionsforbrydelser og til at tilføje "masseforbrydelser" til listen over forbrydelser, for hvilke EU har kompetence; fordømmer ethvert forsøg på at undergrave dens legitimitet eller uafhængighed og opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde konsekvent for at støtte Den Internationale Strafferetsdomstols undersøgelser og afgørelser med henblik på at sætte en stopper for straffrihed for internationale forbrydelser, herunder når der henvises til anholdelse af personer eftersøgt af Den Internationale Strafferetsdomstol; opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til konsekvent at støtte Den Internationale Strafferetsdomstols undersøgelser, efterforskninger og beslutninger og til at tage skridt til at reagere beslutsomt overfor tilfælde af manglende samarbejde med Den Internationale Strafferetsdomstol, og til at sikre passende finansiering; glæder sig over mødet den 6. juli 2016 mellem EU og repræsentanter for Den Internationale Strafferetsdomstol i Bruxelles som forberedelse af den 2. rundbordsdialog mellem EU og Den Internationale Strafferetsdomstol, som gjorde det muligt for relevante medarbejdere fra Den Internationale Strafferetsdomstol og EU-institutionerne at indkredse fælles interesseområder, udveksle oplysninger om relevante aktiviteter og sikre et bedre samarbejde mellem EU og Den Internationale Strafferetsdomstol; henviser med dyb beklagelse til de nylige bekendtgørelser om udtrædelse af Romstatutten, som navnlig udgør en problem med hensyn til ofres adgang til domstolsprøvelse, og som bør fordømmes på det kraftigste; mener, at Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne fortsat bør tilskynde tredjelande til at ratificere og gennemføre Romstatutten; opfordrer endnu en gang HR/VP til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i kampen mod straffrihed og opbakning bag Den Internationale Strafferetsdomstol på alle områder af EU's udenrigspolitik; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte FN’s ansvarlighedsmekanisme og -beslutninger i FN’s multilaterale forum, herunder Menneskerettighedsrådet;

38.  opfordrer EU til at styrke sin indsats for at fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed på multilateralt og bilateralt plan som et grundlæggende princip for konsolidering af demokrati; opfordrer EU til at støtte et retfærdigt retsvæsen på verdensplan ved at bistå med lovgivningsmæssige og institutionelle reformprocesser i tredjelande; opfordrer endvidere EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til systematisk at overvåge retssager med henblik på at fremme retsvæsenets uafhængighed;

39.  giver udtryk for dyb bekymring over og solidaritet med det stigende antal migranter, flygtninge og asylansøgere, herunder stadig flere kvinder, der er ofre for konflikter, forfølgelse, forvaltningsproblemer, fattigdom, ulovlig migration, menneskehandel og smuglernetværk; understreger, at der er et presserende behov for at træffe reelle foranstaltninger med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og for at finde langsigtede løsning baseret på respekten for menneskerettighederne og menneskets værdighed og for dermed at tage fat på den eksterne dimension af flygtningekrisen, herunder ved at finde bæredygtige løsninger på konflikter i vores nabolande, bl.a. gennem udvikling af samarbejde og partnerskaber med de pågældende tredjelande, der overholder folkeretten og sikrer respekten for menneskerettighederne i disse lande; udtrykker dyb bekymring over volden mod migrantbørn, herunder forsvundne uledsagede migrantbørn, og tilskynder til genbosættelse, familiesammenføring og humanitære korridorer; er dybt bekymret over den vanskelige situationen for og det stigende antal internt fordrevne og opfordrer til, at der sikres en sikker tilbagesendelse, genbosættelse eller lokal integration; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde humanitær bistand, hvad angår uddannelse, bolig, sundhed og andre humanitære formål, der hjælper flygtninge tættest på deres hjemland, og til at sikre, at tilbagesendelsespolitikker gennemføres korrekt; understreger behovet for en omfattende menneskerettighedsbaseret tilgang til migration og opfordrer EU til at samarbejde endnu tættere med FN, regionale organisationer, regeringer og NGO'er; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU's fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte sårbare asylansøgere; understreger, at begreberne sikre lande og sikre oprindelseslande ikke bør hindre en individuel behandling af asylansøgninger; advarer imod instrumentalisering af EU's udenrigspolitik som ”migrationsstyring”; opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre fuld gennemsigtighed for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande til samarbejde om migration, og til at sikre, at et sådant samarbejde ikke gavner strukturer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne, men i stedet går hånd i hånd med indsatserne for at forbedre menneskerettighedssituationen i disse lande;

40.  mener, at udviklingssamarbejde og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder retsstaten og god forvaltningsskik, bør gå hånd i hånd; minder i denne forbindelse om, at FN har erklæret, at kun en menneskerettighedsbaseret tilgang kan sikre, at udviklingsmålene virkeliggøres i fuld udstrækning; minder desuden om, at EU har forpligtet sig til at støtte partnerlandene under hensyntagen til deres udviklingssituation og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati;

41.  understreger, at andelen af personer, der trues af fattigdom eller social udstødelse, er højere blandt kvinder, og anmoder Kommissionen om at øge sin indsats for at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse som led i sine udviklingspolitikker;

42.  minder om, at kriterium 2 i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP forpligter medlemsstaterne til at undersøge alle våbeneksporttilladelser med hensyn til destinationslandets respekt for menneskerettigheder; minder i denne forbindelse om den forpligtelse, som Kommissionen har indgået i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for så vidt angår sikkerhedsstyrker og gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik, herunder udvikling og gennemførelse af en due diligence-politik på dette område;

43.  gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, som sikrer overholdelse af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tager fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; insisterer endnu en gang på, at EU bør forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding;

44.  mener, at EU bør fortsætte sin indsats for at styrke respekten for LGBTI-personers menneskerettigheder i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af retningslinjerne, bl.a. gennem uddannelse af EU's personale i tredjelande; tager skarpt afstand fra, at homoseksualitet stadig er strafbart i 72 lande, herunder i 13 lande som foreskriver dødsstraf, og mener, at voldelig praksis og voldsudøvelse mod personer på grund af deres seksuelle orientering, såsom tvungen afsløring af homoseksualitet, hadforbrydelser og hadefulde udtalelser både online og offline, og opdragende voldtægter ikke bør forblive ustraffet; bemærker lovliggørelsen af ægteskab og registreret partnerskab mellem personer af samme køn i visse lande, og tilskynder til, at denne udvikling fortsætter; fordømmer krænkelser af kvinders og minoritetsgruppers kropslige integritet; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde sådanne praksis, straffe gerningsmænd og støtte ofre;

45.  understreger den afgørende betydning af bekæmpelsen af enhver form for korruption med henblik på at beskytte retsstatsprincippet, demokratiet og respekten for menneskerettighederne; fordømmer kraftigt enhver adfærd, som tolererer sådanne korrupte praksisser;

46.  minder om, at korruption udgør en trussel mod ligebehandling i forhold til menneskerettighederne og underminerer demokratiske processer som retsstatsprincippet og et retfærdigt retsvæsen; mener, at EU i alle fora, hvor der føres dialoger med tredjelande, bør lægge vægt på betydningen af integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, offentlige finanser og offentlig ejendom, som fastsat i FN´s konvention mod korruption; anbefaler, at EU udnytter sin ekspertise til at yde tredjelande mere konsekvent og systematisk bistand i kampen mod korruption ved at oprette og konsolidere uafhængige og effektive institutioner til bekæmpelse af korruption; opfordrer navnlig Kommissionen til at forhandle om bestemmelser om bekæmpelse af korruption i alle kommende handelsaftaler, som den forhandler med tredjelande;

47.  fremhæver den afgørende pligt og det afgørende ansvar, som stater og andre ansvarlige enheder har for at afbøde klimaforandringer, forhindre negative konsekvenser heraf for menneskerettighederne og fremme en konsekvent politik for at sikre, at afbødning af og tilpasning til klimaforandringer er hensigtsmæssige, tilstrækkeligt ambitiøse, ikke-diskriminerende og i øvrigt i overensstemmelse med forpligtelser på menneskerettighedsområdet; understreger, at FN har anslået, at der inden 2050 vil være mange fordrevne af miljømæssige årsager; understreger forbindelsen mellem handelspolitikker, miljøpolitikker og udviklingspolitikker og de positive og negative virkninger, som disse politikker kan have i forhold til overholdelsen af menneskerettighederne; glæder sig over det internationale engagement med hensyn til at fremme integration af miljø- og naturkatastrofer og klimaændringer med menneskerettigheder;

48.  fremhæver, at land grabbing i de seneste år er tiltaget stærkt i udviklingslandene; mener, at bekæmpelsen af udnyttelsen og hamstringen af ressourcer bør være en prioritet; tager afstand fra praksisser såsom land grabbing og den vilkårlige anvendelse af naturressourcer; opfordrer til en hurtig indgriben fra Kommissionen side som en opfølgning på Parlamentets opfordringer gennem de seneste talrige beslutninger på området;

49.  understreger betydningen af at sikre, at menneskerettighederne og adgangen til varer og tjenesteydelser såsom vand og sanitet er omfattet i social-, uddannelses-, sundheds- og sikkerhedspolitikker;

50.  opfordrer internationale institutioner, nationale regeringer, NGO'er og individer til at arbejde i synergi for at etablere en passende retlig ramme, der skal sikre, at alle mennesker i verden har adgang til en minimum mængde vand; understreger, at vand ikke bør betragtes som vare, der handles, men som et spørgsmål om udvikling og bæredygtighed, og at privatisering af vand ikke fritager stater fra deres ansvar, hvad angår menneskerettigheder; opfordrer lande, hvor vand er årsag til spændinger eller konflikter, til at samarbejde om deling af vand for at opnå en win-win situation for bæredygtighed og en fredelig udvikling i regionen;

Demokratistøtte og problemer i forbindelse hermed

51.  understreger, at EU fortsat aktivt bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundet i deres indsats for at fremme demokratiseringsprocessen; glæder sig over den uvurderlige bistand til civilsamfundsorganisationer verden over under EIDHR, som fortsat udgør flagskibsinstrumentet i EU’s gennemførelse af dets eksterne menneskerettighedspolitik; glæder sig endvidere over Den Europæiske Demokratifonds konsekvente indsats for at fremme demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU's østlige og sydlige naboskab;

52.  minder om, at de indhøstede erfaringer fra overgangen til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikken vil kunne bidrage positivt til at kortlægge bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere demokratiseringsprocesser andre steder i verden;

53.  gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at udvikle EU-retningslinjer for demokratistøtte;

54.  henstiller, at EU styrker sin indsats for at udvikle en samlet tilgang til demokratiseringsprocesser, hvor frie og retfærdige valg kun er ét element, for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske institutioner og øge offentlighedens tillid til valgprocesser i hele verden;

55.  glæder sig over de otte valgobservationsmissioner og de otte valgekspertmissioner, som EU udsendte til forskellige dele af verden i 2016; understreger, at EU siden 2015 har udsendt 17 valgobservationsmissioner og 23 valgekspertmissioner; bekræfter sin positive holdning til EU's fortsatte støtte til valgprocesser og ydelse af valgbistand og støtte til nationale observatører; glæder sig i den forbindelse over og støtter fuldt ud arbejdet i Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering;

56.  minder om betydningen af en effektiv opfølgning på rapporterne og henstillingerne fra valgobservationsmissionerne som et middel til at forbedre indvirkningen af dem og styrke EU's støtte til demokratiske standarder i de pågældende lande;

57.  glæder sig over tilsagnene fra Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i den nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati om at samarbejde tættere og mere konsekvent med valgkommissioner, parlamentariske institutioner og civilsamfundsorganisationer i tredjelande for at øge deres indflydelse og dermed styrke de demokratiske processer;

58.  understreger, at udvidelsespolitikken er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder i lyset af aktuelle politiske udviklinger i kandidatlande og potentielle kandidatlande; opfordrer Kommissionen til at styrke sine bestræbelser på at styrke de demokratiske politiske kulturer, respekten for retsstaten, mediernes og retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelsen af korruption i disse lande; er overbevist om, at den reviderede europæiske naboskabspolitik fortsat bør sætte beskyttelse, fremme og håndhævelse af menneskerettigheder og demokratiske principper i centrum; gentager, at beskyttelse, aktiv støtte til og gennemførelse af menneskerettigheder og demokrati både er i partnerlandenes og EU’s interesse; understreger ligeledes nødvendigheden af, at Unionen fastholder sit tilsagn til sine partnere, navnlig i sine nabolande, om at støtte økonomiske, sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bidrage med at indføre retsstatsprincippet som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i nabolandene; minder om, at Middelhavsunionen kan og bør udforme den politiske dialog på dette område og presse på for en stærk menneskerettigheds- og demokratidagsorden i regionen; minder om, at alle lande, der stræber efter medlemskab i EU, fuldt ud skal garantere menneskerettigheder og omhyggeligt efterleve Københavnskriterierne, da manglende efterlevelse af disse kriterier kan føre til en indstilling af forhandlingerne;

59.  understreger, at fredsopbygning omfatter indsatser for at forhindre og reducere konflikter og styrke politisk, socioøkonomisk og sikkerhedsinstitutioners modstandsdygtighed med henblik på at skabe fundamentet for bæredygtig fred og udvikling på lang sigt; understreger, at fremme af retsstaten, god forvaltningsskik og menneskerettigheder er afgørende for fredsbevarelse;

Sikring af en samlet og konsekvent tilgang til støtte for menneskerettigheder og demokrati gennem EU’s politikker

60.  noterer sig vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden for 2016; mener, at årsberetningen er et uundværligt redskab for kontrollen med, formidlingen af og debatten om EU's politik for menneskerettigheder og demokrati i verden og et værdifuldt instrument, der giver et bredt overblik over EU's prioriteter, indsatser og udfordringer på dette område, og som kan anvendes til at identificere yderligere måder at håndtere dem effektivt på;

61.  gentager indtrængende sin indbydelse til VP/HR til at deltage i en debat med medlemmerne af Europa-Parlamentet under to plenarmøder om året, én gang i forbindelse med fremlæggelsen af beretningen og én gang for at reagere på Parlamentets egen betænkning; gentager betydningen af løbende interinstitutionel dialog, navnlig med hensyn til opfølgning på Parlamentets uopsættelige beslutninger om menneskerettigheder; minder om, at skriftlige svar også spiller en vigtig rolle i de interinstitutionelle forbindelser, da de giver mulighed for en systematisk og grundig opfølgning på alle de punkter, som Parlamentet har rejst, og dermed bidrager til at styrke en effektiv koordinering; opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at besvare skriftlige spørgsmål uddybende og til at tage spørgsmålene om menneskerettigheder op til debat med de berørte lande på højeste niveau;

62.  roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres udtømmende redegørelser for de aktiviteter, som EU har gennemført på demokrati- og menneskerettighedsområdet i 2016; mener ikke desto mindre, at den nuværende udformning af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati kunne forbedres ved at give et bedre overblik over de konkrete resultater af EU's indsats for menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

63.  gentager, at vedtagelsen af EU's strategiske ramme og den første handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati i 2012 udgjorde en vigtig milepæl i EU ved at gøre menneskerettigheder og demokrati til centrale elementer i EU's eksterne forbindelser; glæder sig over, at Rådet i juli 2015 vedtog en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for 2015-2019 og over resultaterne af midtvejsevalueringen i 2017; opfordrer VP/HR, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af den nye handlingsplan, herunder gennem et reelt samarbejde med civilsamfundsorganisationer; understreger, at medlemsstaterne bør indberette, hvordan de har gennemført planen; henleder navnlig opmærksomheden på betydningen af at øge effektiviteten og styrke den lokale indvirkning mest muligt af de redskaber, som EU anvender til at fremme respekten for menneskerettigheder og demokrati i verden;

64.  gentager, at det er nødvendigt med bred enighed blandt og et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og EU's institutioner, såvel som reelt samarbejde med civilsamfundsorganisationer på lokalt, nationalt og internationalt plan, hvis menneskerettigheds- og demokratidagsordenen skal fremmes på en konsekvent og sammenhængende måde; understreger kraftigt, at medlemsstaterne bør tage et større medansvar for gennemførelsen af handlingsplanen og for EU's strategiske ramme og anvende dem som en køreplan for fremme af menneskerettigheder og demokrati;

65.  anerkender den vigtige rolle, som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, spiller i styrkelsen af EU's synlighed og effektivitet med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden, og understreger hans rolle i at fremme en konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik; glæder sig over forlængelsen af mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder indtil den 28. februar 2019, og gentager sin opfordring til, at dette mandat gøres permanent; henstiller i denne forbindelse, at den særlige repræsentant får beføjelse til at handle på eget initiativ, større offentlig synlighed og tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at udnytte sit potentiale fuldt ud; henstiller endvidere til, at EU's særlige repræsentant øger gennemsigtigheden af sine aktiviteter, planer, statusrapporter og evalueringer;

66.  bemærker, at det arbejde, som EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder udfører, og indvirkningerne heraf kun delvist kan vurderes ud fra en gennemgang af årsberetningen om menneskerettigheder, dennes konto på de sociale medier samt tilgængelige taler;

67.  støtter ubetinget landestrategierne for menneskerettigheder, som gør det muligt at skræddersy EU's indsats til de enkelte landes særlige situation og behov; bekræfter sin opfordring til, at medlemmer af Europa-Parlamentet får adgang til indholdet af strategierne; understreger på det kraftigste, hvor vigtigt det er at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer i forhold til de enkelte tredjelande; gentager, at landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati bør svare til de EU-foranstaltninger, der skal gennemføres i de enkelte lande afhængigt af specifikke situationer, og at de bør indeholde målbare resultatindikatorer og mulighed for at tilpasse dem, hvis det er nødvendigt;

68.  glæder sig over etableringen af kontaktpunkter for menneskerettigheder og ligestilling i alle EU-delegationer og FSFP-missioner; minder om sin henstilling til VP/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkter i delegationerne skal spille, så de bliver i stand til at fungere som virkelige menneskerettighedsrådgivere og udføre deres arbejde effektivt;

69.  erkender, at menneskerettighedsdialoger med tredjelande kan være et effektivt redskab i det bilaterale engagement og samarbejde om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; glæder sig derfor over etableringen af menneskerettighedsdialoger med et stigende antal lande; glæder sig over og tilskynder til yderligere inddragelse af civilsamfundet i de forberedende dialoger; gentager sin opfordring til, at der udvikles en omfattende mekanisme til overvågning og evaluering af menneskerettighedsdialoger;

70.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med tredjelande; understreger derfor, at menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder konditionalitetsklausuler om menneskerettigheder i internationale aftaler, skal fremmes gennem alle EU's politikker med en ekstern dimension, herunder udvidelses- og naboskabspolitikken, den FSFP, og politikken på områderne miljø, udvikling, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, handel, migration samt retlige og indre anliggender;

71.  minder om, at sanktioner er et vigtigt redskab i FUSP; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage de sanktioner, der er fastsat i EU-lovgivningen, når det skønnes nødvendigt for at opnå målene for FUSP, navnlig for at beskytte menneskerettighederne, konsolidere og støtte demokratiet og undgå konsekvenser for civilbefolkningen; anmoder om, at disse sanktioner rettes mod de embedsmænd, der identificeres som ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, med henblik på at straffe dem for deres forbrydelser og misbrug;

72.  bemærker Kommissionens bestræbelser på at opfylde sit tilsagn om at medtage menneskerettighedsbestemmelserne i konsekvensanalyserne til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag, gennemførelsesforanstaltninger og handels- og investeringsaftaler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre kvaliteten og fuldstændigheden af konsekvensanalyserne og sikre en systematisk medtagelse af menneskerettighedsspørgsmål i teksten til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag;

73.  bekræfter sin fulde støtte til EU's stærke engagement med hensyn til at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper gennem samarbejde med FN-strukturer, FN’s særorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt med regionale organisationer som Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC), Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og andre organisationer, jf. artikel 21 og 22 i TEU;

74.  understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den nye handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til dedikerede menneskelige ressourcer i delegationerne og hovedkvarteret og i form af tilgængelige midler;

75.  bekræfter desuden, at det er vigtigt, at EU aktivt og konsekvent deltager i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig det tredje udvalg under FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd; anerkender den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for at styrke sammenhængen i EU's indsats for menneskerettighederne på FN-niveau; tilskynder EU til at styrke sin indsats for at gøre sine synspunkter gældende, bl.a. ved at intensivere den tiltagende praksis med tværregionale initiativer og ved at stille sig i spidsen for resolutioner; understreger behovet for, at EU stiller sig i spidsen for en indsats for at reformere FN med henblik på at opnå bedre resultater og styrke det regelbaserede multilaterale system og for at sikre en mere effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og styrke folkeretten;

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for Unionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 70. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og lederne af EU-delegationerne.

(1) http://www.ohchr.org/Documents/ProfessionalInterest/cedaw.pdf (2) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/167 (3) https://treaties.un.org/doc/source/docs/A_RES_45_158-E.pdf (4) http://www.unhcr.org/3b66c2aa10 (5) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf (6) http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/globalcompact/A_RES‌_71_1.pdf (7) https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld (8) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/090000168008482e (9) https://www.unglobalcompact.org/library/2. (10) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf (11) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf (12) http://europa.eu/globalstrategy/sites/globalstrategy/files/regions/files/eugs_review_web_0.pdf (13) http://europa.eu/globalstrategy/sites/globalstrategy/files/full_brochure_year_1.pdf (14) EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56. (15) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_rights_of_child_0.pdf (16) https://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf (17) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_human_rights_guidelines_on_freedom_of_expression_online_and_offline_en.pdf (18) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/137585.pdf (19) http://www.ceceurope.org/wp-content/uploads/2015/08/CofEU_119404.pdf (20) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/guidelines_death_penalty_st08416_en.pdf (21) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/20120626_guidelines_en.pdf (22) https://www.osce.org/odihr/19223?download=true (23) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/137584.pdf (24) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_on_human_rights_dialogues_with_third_countries.pdf (25) EUT C 303 af 15.12.2009, s. 12. (26) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/16173_08_en.pdf (27) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/10019_08_en.pdf (28) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1. (29) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_hrd_en.pdf (30) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10255-2016-INIT/da/pdf (31) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344. (32) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502. (33) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0404. (34) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405. (35) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300. (36) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0020. (37) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066. (38) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 69. (39) http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session31/Documents/A_HRC_31_56_en.doc (40) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115. (41) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1. (42) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1. (43) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 35.

Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Hongkong, 20 år efter overdragelsen (2017/2204(INI))

P8_TA(2017)0495 A8-0382/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den grundlæggende lov for Det Særlige Administrative Område (SAR) Hongkong, som blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Det Forenede Kongeriges regering og Folkerepublikken Kinas regering om spørgsmålet vedrørende Hongkong af 19. december 1984, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring,

–  der henviser til de fælles rapporter fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. april 2017 om Det Særlige Administrative Område Hongkong – Årsrapport 2016 (JOIN(2017)0016), af 25. april 2016 om Det Særlige Administrative Område Hongkong – Årsrapport 2015 (JOIN(2016)0010) og af 24. april 2015 om Det Særlige Administrative Område Hongkong – Årsrapport 2014 (JOIN(2015)0012),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 22. juni 2016 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina (JOIN(2016)0030), Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen ”Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik” (COM(2015)0497) og Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om EU's strategi over for Kina,

–  der henviser til EU's "ét Kina"-politik,

–  der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Hongkong, Kina, om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål fra 1999(1),

–  der henviser til den visumfri indrejse i Schengenområdet(2) og resten af Den Europæiske Union for indehavere af pas udstedt af Det Særlige Administrative Område Hongkong og omvendt,

–  der henviser til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, der blev indledt i 1995,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Hongkong, særlig beslutningerne af 24. november 2016 om sagen om Gui Minhai, den fængslede forlægger i Kina(3), af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong(4), af 15. december 2005 om menneskerettighedssituationen i Tibet og i Hongkong(5), af 8. april 2003 om den tredje og fjerde årsrapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Særlige Administrative Område Hongkong(6), af 19. december 2002 om Hongkong(7), af 26. oktober 2000 om den første og anden årsrapport fra Kommissionen om Det Særlige Administrative Område Hongkong(8), af 8. oktober 1998 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet om Den Europæiske Union og Hongkong: På den anden side af 1997(9) og af 10. april 1997 om situationen i Hongkong(10),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina, navnlig beslutningen af 16. december 2015(11) og af 14. marts 2013 om forbindelserne mellem EU og Kina(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0382/2017),

A.  der henviser til, at suveræniteten over Hongkong blev overdraget fra Det Forenede Kongerige til Folkerepublikken Kina den 1. juli 1997;

B.  der henviser til, at den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 garanterede, og den grundlæggende lov for Det Særlige Administrative Område Hongkong fra 1990 foreskriver, at Hongkong vil bevare den udøvende, lovgivende og dømmende magts autonomi og uafhængighed i 50 år efter suverænitetsoverdragelsen;

C.  der henviser til, at EU og Europa-Parlamentet fortsat er stærke fortalere for princippet om "ét land, to systemer" og for Hongkongs høje grad af autonomi under Kina;

D.  der henviser til, at EU og Hongkong holder et årligt møde på højt niveau, benævnt den strukturerede dialog, som blev indledt i 2005; der henviser til, at den tiende årlige strukturerede dialog fandt sted i Bruxelles den 17. november 2016;

E.  der henviser til, at de bilaterale forbindelser mellem EU og Hongkong hele tiden vokser sig stærkere; der henviser til, at EU er Hongkongs næststørste handelspartner efter det kinesiske fastland, og at Hongkong er EU's fjortendestørste handelspartner hvad angår varer og en vigtig partner inden for handel med tjenesteydelser; der henviser til, at de fremtidige bilaterale forbindelser bør drage fordel af Hongkongs behov for yderligere økonomisk diversificering, tætte forbindelser til den nye silkevej og øget integration med området omkring Perleflodens delta; der henviser til, at Hongkong ifølge De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) er verdens næststørste målmarked for direkte udenlandske investeringer;

F.  der henviser til, at Hongkongs forsvar og udenrigsanliggender henhører under Folkerepublikken Kinas regerings kompetencer;

G.  der henviser til, at den grundlæggende lov giver Det Særlige Administrative Område Hongkong ret til selvstændigt at skabe eksterne økonomiske forbindelser og være medlem af internationale organisationer;

H.  der henviser til, at tidligere allerede indførte konventioner om borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt internationale menneskerettighedskonventioner også har fundet anvendelse i Hongkong efter den 1. juli 1997; der henviser til, at Kina også har undertegnet og ratificeret internationale konventioner, som sikrer disse rettigheder, og således har anerkendt menneskerettighedernes betydning og universalitet; der henviser til, at Kina sammen med EU og andre internationale partnere har oprettet fora for dialog om emner, der vedrører retsstatsområdet;

I.  der henviser til, at Hongkong er medlem eller associeret medlem af over 20 internationale organisationer, herunder Verdenshandelsorganisationen (WTO), Den Internationale Valutafond (IMF), det økonomiske samarbejde i Asien-Stillehavsområdet (APEC), Interpol, Banken for Internationale Betalinger (BIS), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB), Den Internationale Olympiske Komité, Det Internationale Handelskammer og Den Frie Faglige Internationale;

J.  der henviser til, at Hongkong er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

K.  der henviser til, at den grundlæggende lov fastsætter bestemmelser om beskyttelse af menneskerettighederne og de individuelle frihedsrettigheder;

L.  der henviser til, at artikel 27 i den grundlæggende lov garanterer ytrings-, presse-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed samt frihed til at gå i optog og demonstrere;

M.  der henviser til, at artikel 45 og 68 i den grundlæggende lov garanterer, at regeringslederen og alle medlemmer af Lovgivningsrådet i sidste ende bør vælges ved almindelige valg;

N.  der henviser til, at Kinas Statsråd den 10. juni 2014 udsendte en hvidbog om praksis med hensyn til "ét land, to systemer"-politikken i Hongkong og understregede, at Hongkongs selvstyre i sidste instans er underlagt den kinesiske regerings godkendelse;

O.  der henviser til, at Hongkongs traditionelt åbne samfund har banet vejen for udviklingen af et ægte og uafhængigt civilsamfund, der deltager aktivt og konstruktivt i det offentlige liv i Det Særlige Administrative Område Hongkong;

P.  der henviser til, at Hongkongs civilsamfund har skabt offentlig opmærksomhed om borgerlige og politiske rettigheder, religion, sundhedspleje, miljø, klimaforandringer, kvinders politiske deltagelse, husarbejderes rettigheder, LGBTI-personers rettigheder samt akademisk og kulturel frihed;

Q.  der henviser til, at Hongkong nyder godt af et livligt flerpartisystem; der henviser til, at Hongkongs befolkning i årenes løb har været vidne til massedemonstrationer til fordel for demokrati og en fuldstændig gennemførelse af den grundlæggende lov, herunder den såkaldte Paraplybevægelses demonstrationer i 2014, og for mediefrihed og bl.a. imod, at Hongkongs boghandlere forsvinder;

R.  der henviser til, at nogle journalister og andre mediefolk, ofte tilhængere af demokrati og udtrykte kritiske synspunkter, i løbet af de sidste 20 år er blevet tvunget til at sige op, er blevet flyttet til dækningen af mindre følsomme områder og i visse tilfælde endda truet med vold;

S.  der henviser til, at fire indbyggere i Hongkong og en ikkehjemmehørende med tilknytning til forlaget Mighty Current og dets boghandel forsvandt i slutningen af 2015, og til, at der måneder senere dukkede oplysninger op om, at de blev tilbageholdt på hemmelige steder på det kinesiske fastland, samt til at en af de frigivne boghandlere meddelte, at hans tilståelse af ulovligheder var blevet fremtvunget;

T.  der henviser til, at der i løbet af de sidste par år er blevet observeret stigende selvcensur i Hongkongs medier om spørgsmål vedrørende det kinesiske fastland, hvilket også er bekræftet af undersøgelser og rapporter fra Hongkongs journalistforbund;

U.  der henviser til, at Hongkong tilbyder muligheder for at gennemføre uddannelse på højt niveau og opnå et højt akademisk stade, men at den akademiske frihed er truet af den kinesiske regerings gentagne indblanding, især i udnævnelserne til universitetsrådene;

V.  der henviser til, at en undersøgelse, der gennemføres med jævne mellemrum som led i Hongkongs universitets program om den offentlige opinion, viser, at borgerne igennem længere tid i stadig mindre grad har identificeret sig med Kina;

W.  der henviser til, at Hong Kong Environment Bureau (Hongkongs miljøkontor) i januar 2017 offentliggjorde det tværsektorielle dokument "Hong Kong Climate Action Plan 2030+" (Hongkongs klimahandlingsplan for 2030+), der som opfølgning på Parisaftalen fastsætter nye mål for CO2-emissioner, nemlig en nedbringelse af kulstofintensiteten med to tredjedele og en nedbringelse af de absolutte CO2-emissioner med én tredjedel senest i 2030 sammenlignet med 2005-niveauet;

X.  der henviser til den store betydning, som Hongkongs havn har for Kina og den internationale handel;

1.  henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til orientering til regeringen i Det Særlige Administrative Område Hongkong og Folkerepublikken Kinas regering.

(1) EUT L 151 af 18.6.1999, s. 20. (2) EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0444. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0045. (5) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 523. (6) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 130. (7) EUT C 31 E af 5.2.2004, s. 261. (8) EFT C 197 af 12.7.2001, s. 387. (9) EFT C 328 af 26.10.1998, s. 186. (10) EFT C 132 af 28.4.1997, s. 222. (11) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 92. (12) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 126.