Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig kapitel XVIII,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1) (i det følgende benævnt "den fælles forordning"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. april 2017 om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. december 2016 om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier (COM(2016)0805) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0443),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009 om EU-strategien for Østersøområdet (COM(2009)0248),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 med titlen "EU's strategi for Donauområdet" (COM(2010)0715),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2014 om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juli 2015 om en EU-strategi for Alperegionen (COM(2015)0366),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2014 om forvaltningen af makroregionale strategier (COM(2014)0284),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet(4),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om EU’s samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for Alperegionen(8),

–  der henviser til studiet med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation", der blev offentliggjort i januar 2015 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

–  der henviser til Interact-rapporten fra februar 2017 med titlen "Added value of macro-regional strategies – programme and project perspective",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0389/2017),

A.  der henviser til, at en makroregion kan defineres som et geografisk område, der omfatter regioner i flere forskellige lande, som deler et eller flere fælles træk eller udfordringer(9);

B.  der henviser til, at der er blevet oprettet makroregionale strategier (MRS'er) på områder, som repræsenterer den naturlige udvikling i EU hvad angår grænseoverskridende samarbejde; der henviser til, at makroregionale strategier er vigtige, fordi de er i stand til at mobilisere offentlige og private aktører, civilsamfundet og den akademiske verden samt mobilisere ressourcer med henblik på at indfri EU's fælles politiske målsætninger;

C.  der henviser til, at makroregionale strategier udgør en platform for et mere dybtgående og mere omfattende tværsektorielt, regionalt og grænseoverskridende samarbejde mellem EU's medlemsstater og nabolande med henblik på at håndtere fælles udfordringer og fælles planlægning, fremme samarbejdet mellem forskellige partnere og politikområder og forbedre integrationen af disse, herunder på områder som miljø og beskyttelse af biodiversitet, strategier til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, affaldshåndtering og vandforsyning, maritim fysisk planlægning og systemer til integreret kystforvaltning; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, der gøres for at fremme samarbejdet mellem ESI-fondene og instrumentet til førtiltrædelsesbistand;

D.  der henviser til, at makroregioner er involveret i gennemførelsen af relevante langsigtede, indbyrdes forbundne, tværgående politiske aktiviteter, eftersom disse makroregioner er knyttet til samhørighedspolitikken gennem de MRS-mål, som indgår i deres operationelle programmer, og opretter projekter ved hjælp af intelligente synergier; der henviser til, at makroregioner derved bidrager mere effektivt til at nå MRS-målene, idet de ved at udvise tillid tiltrækker private investeringer og indgår i dialog, grænseoverskridende samarbejde og solidaritet;

E.  der henviser til, at makroregionale strategier er baseret på princippet om de tre gange nej, dvs. ingen ny finansiering, ingen nye strukturer og ingen ny lovgivning inden for EU's eksisterende politiske rammer;

F.  der henviser til, at de allerede eksisterende samarbejdsmekanismer på EU-plan og mellem medlemsstaterne og regionerne letter gennemførelsen af makroregionale strategier, navnlig i de tidlige faser;

G.  der henviser til, at Kommissionen hvert andet år vedtager en fælles rapport om gennemførelsen af alle EU's fire eksisterende makroregionale strategier, hvori den anfører, både hvilke fremskridt der er sket, samt hvor der er behov for forbedringer, og til, at den næste rapport offentliggøres ved udgangen af 2018; der henviser til, at Parlamentet mener i denne forbindelse, at der er brug for en vurdering af de aspekter, der vedrører miljøet, og som udgør en af søjlerne i en bæredygtig udvikling;

Makroregionale strategier som platforme for samarbejde og koordinering

1.  bemærker, at de makroregionale strategiers relevans er blevet understreget af globaliseringsprocessen, som har gjort de enkelte lande indbyrdes afhængige og nødvendiggør løsninger på grænseoverskridende problemer;

2.  erkender, at det i forbindelse med opnåelsen af forud fastsatte mål i varierende grad er vanskeligt at sikre aspekter såsom engagement, ejerskab, ressourcer og styring, som kvaliteten af gennemførelsen afhænger af;

3.  understreger, at makroregionale strategier fortsat yder et uvurderligt og innovativt bidrag til grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde på flere niveauer i Europa, hvis potentiale endnu ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt, med hensyn til at styrke konnektiviteten og konsolidere de økonomiske bånd og vidensoverførslen mellem regioner og lande; bemærker dog, at det – som følge af processen med at nå til enighed om fælles aktioner mellem flere niveauer og flere forskellige lande eller regioner – fortsat er en udfordring at skaffe EU-midler til MRS-projekter;

4.  mener, at de makroregionale strategier og tilhørende miljøprogrammer er nyttige redskaber til at synliggøre fordelene ved europæisk samarbejde for borgerne, og opfordrer derfor indtrængende alle involverede parter til at give deres fulde støtte til strategierne og spille deres rolle i gennemførelsen af dem;

5.  er af den opfattelse, at flerniveaustyring med en passende rolle for regionerne inden for dens rammer fra første færd bør være en hjørnesten i enhver makroregional strategi, og at regionale og lokale samfund, offentlige og private aktører samt aktører fra den tertiære sektor skal inddrages i processen; opfordrer derfor de berørte medlemsstater og regioner til at udvikle passende forvaltningsstrukturer og arbejdsordninger med henblik på at lette samarbejdet, herunder fælles planlægning, styrkelse af finansieringsmuligheder og en bottom up-tilgang;

6.  opfordrer til bedre koordinering og bedre partnerskaber, både vertikalt og horisontalt, mellem de forskellige offentlige og private aktører, den akademiske verden og NGO'er samt internationale organisationer, der er aktive på dette område, og de forskellige politikker på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan for at lette og forbedre gennemførelsen af makroregionale strategier og det grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til at tilskynde disse interessenter til at deltage, blandt andet i bestyrelserne for de makroregionale strategier, samtidig med at den generelle anvendelse af EU-principper sikres;

7.  understreger vigtigheden af, at de kompetente nationale og regionale myndigheder har tilstrækkelige menneskelige ressourcer og tilstrækkelig administrativ kapacitet til at sikre, at de politiske tilsagn udmøntes i en effektiv iværksættelse af strategierne; understreger i denne forbindelse værdien af støtteprogrammet for strukturreformer, som efter anmodning fra en medlemsstat kan yde bistand til kapacitetsopbygning og effektiv støtte til udvikling og finansiering af MRS-projekter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme udbredelsen og anvendelsen af god forvaltningsskik og erfaringer fra vellykket gennemførelse af makroregionale strategier;

8.  understreger, at makroregionale strategier skal være fleksible nok til at kunne tilpasses, så det er muligt at reagere på uforudsete begivenheder og behov, som kan påvirke de involverede regioner, medlemsstaterne og EU generelt; mener, at der ved gennemførelsen af makroregionale strategier skal tages hensyn til særlige regionale og lokale forhold; fremhæver nødvendigheden af Kommissionens koordinerende rolle i denne forbindelse, også med henblik på finjustering af de specifikke mål for hver enkelt strategi;

EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR)

9.  glæder sig over de resultater, der er opnået siden iværksættelsen af strategien i 2009, især med hensyn til samarbejdsmekanismerne ikke blot mellem (dvs. i Rådet ved de relevante ministermøder), men også i de involverede regioner og lande, såsom i parlamentet eller regeringen; bemærker, at EUSBSR er en stabil samarbejdsramme med over 100 flagskibsinitiativer og nye netværk;

10.  understreger, at der fortsat er udfordringer, navnlig vedrørende miljø og konnektivitet; opfordrer indtrængende de deltagende lande til at øge bestræbelserne på at bekæmpe forureningen (dvs. med hensyn til vand- og luftkvalitet samt eutrofiering) af Østersøen, da det er et af de mest forurenede havområder i verden; bemærker, at opnåelsen af en god miljøtilstand i 2020 er et af de vigtigste mål for politiske tiltag i Østersøområdet;

11.  lægger vægt på muligheden for at forbinde Østersøregionen med energinetværk med henblik på at mindske og eliminere energifattigdom og øge energi- og forsyningssikkerheden;

EU-strategien for Donauområdet (EUSDR)

12.  fremhæver de positive virkninger, som strategien har haft på samarbejdet mellem de deltagende lande og regioner, ved at forbedre mobilitet og sammenkobling for alle transportformer, fremme miljøvenlig energi, kultur og bæredygtig turisme og navnlig ved at styrke direkte kontakter mellem mennesker og opnå større samhørighed mellem de regioner og lande, der deltager i strategien;

13.  betragter "Euro Access"-projektet, "Hold Donau ren"-initiativet og Donaufinansieringsdialogen som klare positive eksempler på, hvordan man kan overvinde de finansieringsmæssige hindringer, som man ofte står over for i forbindelse med projekter med tværnational og grænseoverskridende betydning; er af den opfattelse, at forskellene i udviklingsgrad mellem regionerne i Donaubækkenet ved hjælp af denne dialog kan mindskes yderligere; mener endvidere, at genåbningen af et "Danube Strategy Point" vil kunne bidrage til en smidigere gennemførelse af strategien;

14.  understreger, at forebyggelse af skader forårsaget af massive oversvømmelser fortsat udgør en stor miljømæssig udfordring for landene i Donaumakroregionen; fremhæver, at supplerende fælles foranstaltninger med henblik på at forhindre grænseoverskridende forurening bør overvejes;

15.  minder om behovet for strategiske projekter og understreger, at det er vigtigt at fastholde en høj grad af politisk opbakning og øge de kompetente statslige myndigheders ressourcer og kapacitet for at kunne håndtere de tilbageværende udfordringer; understreger derfor behovet for at opretholde det politiske momentum for EUSDR og sikre, at dens styregruppe for Donauområdet er velfungerende;

16.  opfordrer i betragtning af den naturlige forbindelse mellem Donau og Sortehavet de deltagende lande til styrket koordinering mellem EUSDR og det grænseoverskridende samarbejde for Sortehavsområdet og tæt samarbejde om at løse fælles socioøkonomiske og miljø- og transportmæssige udfordringer;

17.  understreger, at en mere integreret tilgang til mobilitet og multimodalitet i Donauområdet også ville gavne miljøet;

EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR)

18.  fremhæver den særlige karakter af EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav på grund af antallet af potentielle deltagerlande og kandidatlande, og mener, at denne samarbejdsform kan være en glimrende chance for hele regionen; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav kan skabe ny fremdrift i udvidelses- og integrationsprocessen;

19.  bemærker med bekymring de vedholdende problemer med manglen på en effektiv sammenhæng mellem tilgængeligheden af ressourcer, styring og ejerskab, der står i vejen for den fulde indfrielse af målene med EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav; opfordrer de deltagende lande til at bistå de kompetente myndigheder med støtte og skræddersyede foranstaltninger til gennemførelse af strategien;

20.  understreger, at regionen har befundet sig i frontlinjen under de seneste års migrationskrise; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav med de fornødne instrumenter og ressourcer kan hjælpe med at tackle disse udfordringer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at finde løsninger til fremskaffelse af finansielle midler til migrationsrelaterede aktiviteter, herunder samarbejde med tredjelande;

21.  mener, at søjlen for bæredygtig turisme i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav udgør et positivt redskab med hensyn til at skabe bæredygtig økonomisk vækst i området og øge bevidstheden om miljømæssige udfordringer og den makroregionale strategi;

22.  opfordrer de involverede lande til at prioritere kapacitetsopbygning rettet mod EUSAIR's centrale aktører samt mod programmyndighederne med ansvar for EUSAIR's relevante operationelle programmer;

EU-strategien for Alperegionen (EUSALP)

23.  ser EU-strategien for Alperegionen som et bevis på, at den makroregionale tilgang også kan anvendes med succes i mere udviklede regioner; opfordrer strategiens interessenter til at fremme miljørelaterede investeringer, der imødegår følgerne af klimaændringer; påpeger endvidere, at Alperegionen er et vigtigt regionalt transportknudepunkt og samtidig er et af de største unikke naturområder og rekreative områder, som må bevares; understreger derfor, at der skal findes bæredygtige og indbyrdes forbundne transportstrategier;

24.  bifalder strategiens styringsstruktur, som i øjeblikket er ved at blive indført, da de første skridt i gennemførelsen af strategien viste sig vanskelige og var styret af forskellige strukturer, rammer og tidsrammer; opfordrer derfor de deltagende lande til at fortsætte deres engagement og støtte til EUSALP-aktionsgruppens medlemmer;

25.  understreger, at EU-strategien for Alperegionen kan være et godt eksempel på en modelstrategi for territorial samhørighed, da den på samme tid omfatter forskellige specifikke områder, produktive områder, bjergområder og landdistrikter og nogle af de vigtigste og højest udviklede byer i EU og udgør en platform for fælles håndtering af de udfordringer, de står over for (med hensyn til klimaændringer, demografi, biodiversitet, migration, globalisering, bæredygtig turisme og landbrug, energiforsyning, transport og mobilitet og den digitale kløft); opfordrer de deltagende lande og regioner til at tage behørigt hensyn til Interreg-Alperegionsprogrammet og andre relevante finansieringsmuligheder i forbindelse med håndteringen af fælles prioriteter;

26.  understreger, at Alperegionen er kendetegnet ved mange grænser, og at en fjernelse af disse barrierer er en forudsætning for, at samarbejdet kan fungere, navnlig for så vidt angår arbejdsmarkedet og økonomiske aktiviteter med tilknytning til SMV'er; påpeger, at EU-strategien for Alperegionen også kan være en mulighed for et forstærket grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner, -byer og -lokalsamfund og for at skabe forbindelser og netværk mellem mennesker, herunder i form af sammenkoblinger inden for transport og digital dækning; påpeger desuden den miljømæssige sårbarhed, som kendetegner denne region;

Makroregionale strategier i Europa efter 2020?

27.  påpeger, at makroregionale strategier bærer frugt, hvis de er forankret i et langsigtet politisk perspektiv og udformes på en sådan måde, at alle offentlige myndigheder, navnlig regionale og lokale, private interessenter og civilsamfundet, er effektivt repræsenteret fra begyndelsen, hvilket kræver en effektiv udveksling af oplysninger, bedste praksis, knowhow og erfaringer mellem makroregionerne og deres regionale og lokale myndigheder; anser det for nødvendigt, at flerniveaustyringen af makroregionale strategier – som bør være gennemsigtig – styrkes ved hjælp af mere effektive koordinerings- og kommunikationsmekanismer med henblik på at udbrede kendskabet til de makroregionale strategier og få dem til at blive accepteret lokalt og regionalt;

28.  mener, at gennemførelsen af strategien kun kan lykkes, hvis den bygger på en langsigtet vision, effektive koordinerings- og samarbejdsstrukturer med den fornødne administrative kapacitet og et fælles langsigtet politisk engagement hos de berørte institutionelle niveauer samt bakkes op af tilstrækkelige bevillinger; understreger derfor nødvendigheden af at øge effektiviteten af investeringerne ved at tilstræbe tilpasning, synergier og komplementaritet mellem regional og national finansiering og EU's eksisterende finansieringsinstrumenter, som – ud over at styrke de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer – også fremmer grænseoverskridende projekter under de europæiske struktur- og investeringsfonde og EFSI samt gennem direkte finansiering;

29.  mener, at en forenkling af fondene og procedurerne for deres anvendelse inden for rammerne af de makroregionale strategier ville øge deres effektivitet;

30.  foreslår, at de deltagende lande lige fra begyndelsen indgår klare forpligtelser med hensyn til finansiering og menneskelige ressourcer til gennemførelsen af makroregionale strategier; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med bedre koordinering inden for de makroregionale strategier og til at fremme god praksis og udvikle incitamenter for at tilskynde til aktiv deltagelse af og koordinering mellem alle berørte parter, også med henblik på at styrke sammenhængen mellem EU's politikker og gennemførelsen af makroregionale strategier; tilskynder endvidere til, at der ved iværksættelsen af makroregionale strategier gøres brug af grønne offentlige indkøb for at sætte skub i økoinnovation, bioøkonomien, udvikling af nye forretningsmodeller og anvendelse af sekundære råstoffer, ligesom eksempelvis i den cirkulære økonomi, med henblik på at opnå et højere niveau for beskyttelse af miljø og sundhed og fremme tætte forbindelser mellem producenter og forbrugere;

31.  understreger, at der kræves større resultatorientering, og at der skal findes løsninger på konkrete udfordringer, herunder på området for miljøbeskyttelse, med henblik på udarbejdelsen af planer, der har en reel indvirkning på området, og retfærdiggøre investeringen af ressourcer, som i øvrigt bør stå i et rimeligt forhold til de opstillede mål og afspejle de virkelige behov i de berørte områder;

32.  opfordrer til, at alle spørgsmål om makroregionale strategier, f.eks. om ejerskab og de nødvendige politiske incitamenter, behandles i overensstemmelse med en fremgangsmåde, som alle de berørte regioner i forvejen er nået til enighed om;

33.  er af den opfattelse, at synligheden og offentlighedens opfattelse af makroregionernes aktiviteter i de områder, som de er rettet mod, samt de opnåede resultater, skal styrkes ved hjælp af oplysningskampagner og udveksling af bedste praksis, herunder ved at benytte onlineplatforme og sociale netværk, så makroregionerne bliver lettilgængelige for offentligheden;

34.  understreger, at den næste revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) udgør en mulighed for ved samme lejlighed at revidere MRS-målene med henblik på at styrke deres sammenhæng med EU's prioriteringer og sikre de finansielle forpligtelser, som er knyttet til dem;

35.  opfordrer Kommissionen til som en del af den næste revision af reglerne for samhørighedspolitikken at fremlægge forslag til fremme af en bedre gennemførelse af makroregionale strategier;

36.  opfordrer Kommissionen til som led i den næste rapport om gennemførelsen af makroregionale strategier, der forventes offentliggjort i 2018, at foretage en mere dybtgående analyse, herunder af:

37.  understreger, at en opfordring til at udvikle nye strategier for eksempelvis Karpater-, Atlanterhavs-, eller Middelhavsregionen eller regioner på Den Iberiske Halvø ikke bør bortlede opmærksomheden fra det primære mål om en forbedret, mere dybtgående gennemførelse af eksisterende makroregionale strategier;

38.  støtter tre gange nej-princippet i forbindelse med makroregionale strategier (ingen ny EU-lovgivning, ingen ny EU-finansiering og ingen nye EU-strukturer); foreslår imidlertid, at Kommissionen i sin næste rapport om gennemførelsen af de makroregionale strategier evaluerer konsekvenserne af disse "nej'er" for programmer under ESI-fondene;

39.  understreger behovet for, at der i forbindelse med samarbejdsaktiviteter anvendes en territorial tilgang fra sag til sag, idet makroregionale strategier er gearet til at tackle territoriale udfordringer, som kan løses mere effektivt i fællesskab; understreger betydningen af at tilvejebringe synergier og konvergens mellem de forskellige dele af det territoriale samarbejde gennem programmerne for europæisk territorialt samarbejde og makroregionerne med henblik på at styrke virkningen af tværnationale programmer, koncentrere ressourcerne, forenkle finansieringen af makroregionale strategier og forbedre resultaterne af deres gennemførelse og effektiviteten af de investerede midler;

40.  gentager EU's engagement med hensyn til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af at harmonisere MRS-målene med EU's flagskibsinitiativer, eksempelvis energiunionen, Parisaftalen om klimaændringer og blå vækst i havmakroregioner; henleder opmærksomheden på forvaltningen af miljørisici, eksempelvis bevarelse af natur, biodiversitet og fiskebestande og bekæmpelse af affald i havet, samt udvikling af bæredygtig og miljøvenlig turisme; opfordrer til samarbejde inden for vedvarende energi; tilskynder i denne forbindelse til anvendelse af intelligente specialiseringsstrategier (S3), styrkelse af SMV'er og skabelse af kvalitetsjob;

41.  understreger, at Parlamentet lige fra begyndelsen støttede makroregionerne gennem pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; henviser desuden til det erfaringsgrundlag, som er opbygget i Østersøregionen, og som viser, at langsigtet tænkning fortsat bør danne grundlaget for det makroregionale samarbejde;

42.  opfordrer Kommissionen til at indbyde Parlamentet til at deltage som observatør i arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Makroregionale strategier;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt regeringerne og nationale og regionale parlamenter i de medlemsstater og tredjelande, der deltager i makroregionale strategier.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303. (4) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 30. (5) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 1. (6) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 122. (7) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 23. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0336. (9) 6 Schmitt m.fl. (2009), "EU's makroregioner og makroregionale strategier – En forundersøgelse", elektronisk arbejdsdokument nr. 4/2009 fra Nordregio.