Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0382(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0392/2017

Indgivne tekster :

A8-0392/2017

Forhandlinger :

PV 15/01/2018 - 12
CRE 15/01/2018 - 12
PV 12/11/2018 - 14
CRE 12/11/2018 - 14

Afstemninger :

PV 17/01/2018 - 10.4
CRE 17/01/2018 - 10.4
Stemmeforklaringer
PV 13/11/2018 - 4.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0009
P8_TA(2018)0444

Vedtagne tekster
PDF 981kWORD 184k
Onsdag den 17. januar 2018 - Strasbourg
Fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) ***I
P8_TA(2018)0009A8-0392/2017

Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (omarbejdning) (COM(2016)0767 – C8-0500/2016 – 2016/0382(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer. Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende kilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet et vigtigt element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Parisaftalen af 2015 om klimaændringer samt Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikkerne og herunder det bindende mål om at nedskære emissionerne i Unionen med mindst 40 % set i forhold til 1990-niveauet frem til 2030. Den spiller også en vigtig rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, den teknologiske udvikling og innovation, nye beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder eller i regioner med lav befolkningstæthed.
 (2)  Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer, jf. artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende kilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet det væsentlige element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Unionens forpligtelser i Parisaftalen af 2015 om klimaændringer efter den 21. konference mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) ("Parisaftalen") og opfylde målet om kulstofneutralitet på nationalt niveau senest i 2050. Den spiller også en grundlæggende rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, bæredygtig energi til overkommelige priser, den teknologiske udvikling og innovation såvel som en teknologisk og industriel førerposition samtidig med, at den skaber miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige fordele og betydelige nye muligheder for beskæftigelse og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder og i områder, hvor der sker delvis afindustrialisering.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Parisaftalen indebar en betragtelig højnelse af det globale ambitionsniveau for afbødning af klimaændringer, hvor underskriverne forpligtede sig til at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Unionen er nødt til at forberede sig på langt større og hurtigere reduktioner i emissioner end tidligere planlagt for at gå over til et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi, senest i 2050. Samtidig er sådanne reduktioner mulige til en lavere pris end hidtil antaget som følge af den hastige udvikling og udbredelse af teknologier til vedvarende energi såsom vind- og solenergi.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Navnlig flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anvendelse og udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af energi fra vedvarende kilder i elsektoren, opvarmnings- og kølingssektoren samt transport sektoren er meget effektive midler, i lighed med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og gøre Unionen mindre afhængig af importeret gas og olie.
 (3)  Navnlig reduktion af energiforbruget, flere teknologiske forbedringer, udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af energi fra vedvarende kilder i elsektoren, opvarmnings- og kølingssektoren samt transportsektoren er meget effektive midler, sammen med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og gøre Unionen mindre afhængig af energi.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for transportsektoren. Ved Kommissionens meddelelse af 22. januar 201412 blev der fastlagt en ramme for Unionens fremtidige energi- og klimapolitikker, og den medvirkede til at udvikle fælles forståelse af, hvordan disse politikker skal videreudvikles efter 2020. Kommissionen foreslog, at Unionens mål for andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, skal være mindst 27 % i 2030.
 (4)  Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for transportsektoren.
__________________
12 "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014) 15 final).
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette mål på mødet i oktober 2014 og gav udtryk for, at medlemsstaterne kan fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål.
 udgår
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Europa-Parlamentet har i sine beslutninger om "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" og om "Statusrapport om vedvarende energi" udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder.
 (6)  Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030 udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder I sin beslutning af 23. juni 2016 om statusrapporten om vedvarende energi gik Europa-Parlamentet et skridt videre, idet det henviste til sin tidligere holdning om et EU-mål på mindst 30 % og understregede, at det på baggrund af Parisaftalen og de seneste nedbringelser af omkostningerne til VE-teknologi var ønskeligt at være betydelig mere ambitiøs.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Ambitionen, som er fastsat i Parisaftalen og teknologiske udviklinger, herunder nedbringelse af omkostningerne til investeringer i vedvarende energi, bør derfor tages i betragtning.
Ændring 324
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 27 %. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bidrag til opfyldelsen af dette mål som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med den forvaltningsproces, der er fastlagt i forordning [forvaltning].
 (7)  Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 35 %, der skal ledsages af nationale mål. Medlemsstaterne bør rent undtagelsesvis kunne afvige fra deres fastsatte målniveau med op til 10 % i behørigt begrundede, målelige og verificerbare tilfælde og på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Medlemsstaternes mål for vedvarende energi bør fastsættes under hensyntagen til forpligtelserne fastsat i Parisaftalen, det enorme potentiale, der stadig eksisterer for vedvarende energi, og de nødvendige investeringer til at virkeliggøre energiomstillingen.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  Omsættelsen af Unionens mål på 35 % til individuelle mål for de enkelte medlemsstater bør foretages under behørig iagttagelse af en retfærdig og passende fordeling, hvor der tages højde for medlemsstaternes BNP og forskellige udgangspunkter og potentiale, herunder det niveau for energi fra vedvarende energikilder, der skal nås senest i 2020.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished. Et mål fastsat på EU-plan vil give medlemsstaterne større råderum til at opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner på den mest omkostningseffektive måde i forhold til deres særlige forhold, energimiks og kapacitet til at producere vedvarende energi.
 (8)  Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Medlemsstaterne bør overveje, i hvilket omfang anvendelsen af forskellige typer af energikilder er forenelig med målet om at begrænse opvarmningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau og forenelig med målet om en fossilfri økonomi og samtidig en lavemissionsøkonomi. Kommissionen bør vurdere forskellige former for vedvarende energikilders bidrag til disse mål baseret på tilbagebetalingsperioden og resultaterne sammenlignet med fossile brændstoffer og med henblik på at overveje at foreslå en maksimal tilladelig tilbagebetalingstid som et bæredygtighedskriterium, især for biomasse, der indeholder lignocellulose.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger, hvis den vedvarende energis andel på EU-plan ikke holder kursen i retning af at opfylde EU-målet om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 27 %. Det gælder ifølge forordning [forvaltning], at hvis Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner konstaterer et efterslæb i forhold til ambitionen, kan Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at målet opfyldes. Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter et efterslæb i forhold til ambitionen, bør medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der er fastsat i forordning [forvaltning], som giver dem et tilstrækkeligt råderum til at vælge.
 udgår
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtte på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter.
 (15)  Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtten på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter samtidig med, at der tages hensyn til de forskellige teknologiers særtræk og små og store producenters forskellige muligheder for at reagere på markedssignaler.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Elproduktion fra vedvarende energikilder bør udbredes til de lavest mulige omkostninger for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang sigt.
 (16)  Elproduktion fra vedvarende energikilder, herunder energilagring, bør udbredes for at minimere de langsigtede omkostninger ved energiomstillingen for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang sigt. Medlemsstaterne bør også yde støtte til mellemstore og store anlæg og i den forbindelse benytte sig af udbud, som enten kan være teknologispecifikke eller -neutrale.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  I sine konklusioner af 24. oktober 2014 om ”2030-rammen for klima- og energipolitikken” understregede Det Europæiske Råd betydningen af et bedre sammenkoblet indre energimarked og behovet for tilstrækkelig støtte til integration af stadig større mængder af forskellige former for vedvarende energi og dermed gøre det muligt for Unionen at leve op til sine ambitioner om at være førende inden for energiomstilling. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at øge graden af sammenkobling og gøre fremskridt hen imod Det Europæiske Råds mål med henblik på at udnytte energiunionens fulde potentiale.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 16 b (ny)
(16b)  Når de udvikler støtteordninger for vedvarende energikilder, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne for den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF1a. Affaldsforebyggelse og genanvendelse af affald bør prioriteres højest blandt valgmulighederne. Medlemsstaterne bør undgå at etablere støtteordninger, der ville være i strid med målene om behandling af affald og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. Medlemsstaterne bør også sikre, at foranstaltninger, der indføres i henhold til dette direktiv, ikke er i strid med målene i direktiv 2008/98/EF.

 ________________________

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 16 c (ny)
(16c)  For så vidt angår anvendelse af biotiske energikilder bør medlemsstaterne indføre beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte biodiversiteten og forebygge udpining eller tab af økosystemer og afvigelser fra den nuværende anvendelse, som ville have en negativ indirekte eller direkte indvirkning på biodiversiteten, jorden eller den generelle drivhusgasbalance.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 16 d (ny)
(16d)  Medlemsstaterne bør fremme og foretrække udnyttelse af egne vedvarende energikilder i det omfang, det er muligt, og undgå forvridende situationer, der medfører omfattende import af ressourcer fra tredjelande. En livscyklustilgang bør overvejes og fremmes i denne sammenhæng.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 16 e (ny)
(16 e)  VE-fællesskaber, byer og lokale myndigheder bør være berettigede til at deltage i tilgængelige støtteordninger på lige fod med andre store deltagere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have mulighed for at træffe foranstaltninger, herunder give oplysninger og yde teknisk og finansiel støtte gennem fælles administrative kontaktpunkter, reducere de administrative krav, medtage budkriterier, som fokuserer på fællesskaber, skabe skræddersyede budperioder for VE-fællesskaber, eller gøre det muligt for dem at blive betalt gennem direkte støtte.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 16 f (ny)
(16f)  Planlægningen af den infrastruktur, der er nødvendig til elproduktion fra vedvarende energikilder, bør tage hensyn til politikker vedrørende deltagelsen af dem, der berøres af projekterne, herunder eventuelle oprindelige folk, med respekt for deres ejendomsret til jord.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 16 g (ny)
(16g)  Forbrugerne bør få omfattende oplysninger, herunder oplysninger om energieffektivitetsgevinsterne ved varme-/kølesystemer og lavere driftsomkostninger for eldrevne køretøjer, så de kan træffe individuelle forbrugervalg med hensyn til vedvarende energi og undgå teknologisk fastlåsning.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 16 h (ny)
(16 h)   I forbindelse med indsatsen for at fremme udviklingen af markedet for energi fra vedvarende energikilder bør den negative indvirkning heraf på andre markedsaktører tages i betragtning. Støtteordninger bør derfor minimere risikoen for markedsforvridning og konkurrencefordrejning.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Medlemsstaterne bør pålægges gradvist og delvist at åbne for støtte til projekter i andre medlemsstater op til et niveau, der afspejler de fysiske strømme mellem medlemsstaterne, men det bør forblive frivilligt at åbne støtteordninger ud over denne obligatoriske andel. Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskellige støtteordninger til energi fra vedvarende energikilder i nationalt regi. Flertallet af medlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende giver tilskud til energi fra vedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For at nationale støtteordninger kan fungere, som de skal, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne kan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteordninger alt efter deres forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre, at de nationale støtteordninger, ligesom under direktiv 2001/77/EF og 2009/28/EF, fungerer som de skal, således at investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan udforme effektive nationale foranstaltninger til opfyldelse af målene. Nærværende direktiv tager sigte på at lette den grænseoverskridende støtte til energi fra vedvarende energikilder, uden at de nationale støtteordninger berøres på en uforholdsmæssig måde. Det indfører således, ud over den obligatoriske delvise åbning af støtteordninger, fakultative samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne, som gør det muligt for dem at aftale, i hvilket omfang en medlemsstat støtter energiproduktionen i en anden, og i hvilket omfang produktionen af energi fra vedvarende energikilder bør tælles med i den ene eller den anden medlemsstats nationale overordnede mål. For at sikre, at begge foranstaltninger til opfyldelse af mål, dvs. nationale støtteordninger og samarbejdsmekanismer, fungerer effektivt, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at afgøre, ud over den obligatoriske delvise åbning af støtteordninger, om og i hvilket omfang deres nationale støtteordninger finder anvendelse på produktion af energi fra vedvarende energikilder i andre medlemsstater, og at de kan aftale dette ved at anvende de samarbejdsmekanismer, der er fastsat i dette direktiv.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Uden at det berører tilpasninger af støtteordninger for at bringe dem i overensstemmelse med statsstøttereglerne bør støttepolitikker til fordel for vedvarende energikilder være stabile, og hyppige ændringer bør undgås. Sådanne ændringer har direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.
 (18)  Med forbehold af artikel 107 og 108 i TEUF bør støttepolitikker til fordel for vedvarende energikilder være forudsigelige og stabile, og hyppige ændringer og ændringer med tilbagevirkende kraft bør undgås. Politikkers manglende uforudsigelighed og manglende stabilitet har direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør meddele enhver ændring af støttepolitikken i god tid før den påtænkte ændring, og de bør konsultere interessenter på en tilstrækkelig måde. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en effektiv overvågning. Ved forordning [forvaltning] integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori planlægnings- og rapporterings- og overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved forordning [forvaltning].
 (19)  Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en effektiv overvågning. Med henblik på at sikre, at borgerne er i centrum ved energiomstillingen, bør medlemsstaterne inden for rammerne af deres handlingsplaner for vedvarende energi udvikle langsigtede strategier til fremme af, at byer, VE-fællesskaber og egenforbrugere producerer vedvarende energi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)] integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori langsigtede strategier og planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  Vedvarende havenergi udgør en enestående mulighed Unionen til at nedbringe sin afhængighed af fossile brændstoffer, bidrage til opfyldelsen af sine mål for reduktion af CO2-emissioner og skabe en ny industriel sektor, der skaber job på en betydelig del af dens område, herunder regionerne i den yderste periferi. Unionen bør derfor bestræbe sig på at skabe økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår, som er gunstige for udnyttelsen af denne energi.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" fremhævede den særlige betydning af avancerede biobrændstoffer til luftfart på mellemlang sigt. Kommerciel luftfart er helt afhængig af flydende brændstoffer, da der ikke er noget sikkert eller godkendt alternativ for den civile flyindustri.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 25
(25)  For at sikre, at der i bilag IX tages behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF17, Unionens bæredygtighedskriterier og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør Kommissionen ved sin regelmæssige evaluering af bilaget overveje at inddrage yderligere råprodukter, som ikke medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter.
 (25)  For at sikre at der i bilag IX tages behørigt hensyn til principperne om den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet, som opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF17, Unionens bæredygtighedskriterier, en vugge-til-grav-vurdering af emissioner og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør Kommissionen regelmæssigt evaluere bilaget og overveje virkningerne på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter ved en hvilken som helst ændring, som den foreslår.
__________________
 __________________
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
 17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  I Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og skovrydning blev Kommissionen opfordret til at træffe foranstaltninger til udfasning af anvendelsen af vegetabilske olier, der forårsager skovrydning, herunder palmeolie, som en bestanddel i biobrændstoffer, helst inden 2020.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarende kilder, der erstatter konventionel energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten18, i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.
 (28)  Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarende kilder, der erstatter konventionel energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis, og at den er i fuld overensstemmelse med folkeretten. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten18, i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.
__________________
 __________________
18 EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
 18 EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er det hensigtsmæssigt, at disse fælles projekter kun vedrører nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevet udvidet. Dette vil medvirke til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i tredjelandets samlede energiforbrug ikke bliver mindre som følge af Unionens import af energi fra vedvarende energikilder. De berørte medlemsstater bør desuden gøre det lettere for det pågældende tredjeland selv at anvende en del af produktionen af elektricitet fra de anlæg, der er omfattet af det fælles projekt. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden tilskynde det pågældende tredjeland til at udarbejde en politik for vedvarende energi med ambitiøse mål.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 28 b (ny)
(28b)   Dette direktiv fastlægger en EU-ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder, men det bidrager også til den potentielle positive indvirkning, som Unionen og medlemsstaterne kan have med hensyn til at fremme udviklingen af sektoren for vedvarende energi i tredjelande. Unionen og medlemsstaterne bør fremme forskning, udvikling og investering i produktion af vedvarende energi i udviklingslande og andre partnerlande og derved styrke deres miljømæssige og økonomiske bæredygtighed og deres kapacitet inden for eksport af vedvarende energi. Endvidere kan import af vedvarende energi fra partnerlandene hjælpe Unionen og medlemsstaterne med henblik på at nå deres ambitiøse mål for reduktion af kulstofemissioner.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Betragtning 28 c (ny)
(28c)   Udviklingslandene har i stigende grad vedtaget politikker for vedvarende energi på nationalt plan, da de sigter mod at producere energi fra vedvarende kilder for at imødekomme den voksende energiefterspørgsel. Mere end 173 lande, herunder 117 udviklingslande eller nye vækstøkonomilande, havde fastsat mål for vedvarende energi ved udgangen af 2015.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Betragtning 28 d (ny)
(28 d)   Energiforbrug i udviklingslandene er tæt knyttet til en række sociale spørgsmål: fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed, befolkningstilvækst, beskæftigelse, erhvervspolitik, kommunikation, urbanisering og manglende muligheder for kvinder. Vedvarende energikilder har det vigtige potentiale bestående i at muliggøre, at udviklingsmæssige og miljømæssige udfordringer tages op sammen. I de senere år er der sket en betydelig udvikling af alternative energiteknologier, både hvad angår ydeevne og nedbringelse af omkostningerne. Hertil kommer, at mange udviklingslande er særligt godt positioneret, når det gælder om at udvikle en ny generation af energiteknologier. Bortset fra udviklingsmæssige og miljømæssige fordele har vedvarende energi potentiale til at skabe øget sikkerhed og økonomisk stabilitet. Øget brug af vedvarende energikilder kan mindske afhængigheden af kostbar import af fossile brændstoffer og kan hjælpe mange lande med at forbedre deres betalingsbalance.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 31 a (ny)
(31a)  Afhængigt af de geologiske forhold i et område kan geotermisk energiproduktion frigøre drivhusgasser og andre stoffer fra underjordiske væsker og andre underjordiske geologiske formationer. Investeringer bør kun rettes mod geotermisk energiproduktion, som har lav miljøpåvirkning, og som giver i drivhusgasbesparelser i forhold til konventionelle energikilder. Derfor bør Kommissionen vurdere senest i december 2018, hvorvidt der er behov for et lovgivningsforslag med det formål at regulere geotermiske anlægs emissioner af alle stoffer, herunder CO2, der er skadelige for sundheden og miljøet, både i undersøgelses- og driftsfaserne.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 33
(33)  På nationalt og regionalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere EU- sammenhæng, samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende kilder udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.
 (33)  På nationalt, regionalt og lokalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere EU-sammenhæng, samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende kilder kombineret med energibesparelses- og energieffektivitetsforanstaltninger udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 35
(35)  For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende energi inden for opvarmning og bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi, overskudsvarme og varmedræn, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU21. Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i dette direktiv.
 (35)  For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende energi inden for opvarmning og køling bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi og giver mulighed for at integrere vedvarende energi, navnlig ved at støtte innovative teknologier som varmepumper, jordvarme- og solvarmeteknologier, og overskudsvarme og varmedræn, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU21. Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i dette direktiv.
__________________
 __________________
21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
 21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 36
(36)  Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende kilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Administrative godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der bruger energi fra vedvarende kilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.
 (36)  Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende kilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden, også for VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber. Administrative godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der bruger energi fra vedvarende kilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Betragtning 43
(43)  Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til slutkunden som energi fra vedvarende kilder.
 (43)  Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til slutkunden som energi fra vedvarende kilder. Det er vigtigt at skelne klart mellem grønne certifikater, der anvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Betragtning 45
(45)  Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende energikilder. For at undgå dobbelt kompensation bør producenter af vedvarende energi, som allerede modtager finansiel støtte, endvidere ikke modtage oprindelsesgarantier. Disse oprindelsesgarantier bør dog anvendes til videregivelse, således at de endelige forbrugere kan modtage klart, pålideligt og tilstrækkeligt belæg for, at de relevante enheder af energi hidrører fra vedvarende kilder. For elektricitet, hvortil der er ydet støtte, bør oprindelsesgarantierne endvidere bortauktioneres til markedet, og indtægterne bør anvendes til at nedbringe den offentlige støtte til vedvarende energi.
 (45)  Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende energikilder.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Betragtning 49
(49)  Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende kilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for vækst og beskæftigelse, som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende kilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende kilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt fremme anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.
 (49)  Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende kilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for lokal erhvervsudvikling, bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende kilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor fremme og støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende kilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt forbedre ydelse af teknisk bistand og uddannelsesprogrammer med henblik på at styrke den lovgivningsmæssige, tekniske og finansielle ekspertise på stedet og fremme viden om eksisterende finansieringsmuligheder, herunder en mere målrettet brug af EU-midler, f.eks. anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Betragtning 49 a (ny)
(49a)  Lokale og regionale myndigheder sætter sig ofte mere ambitiøse mål for vedvarende energi end de nationale mål. Regionale og lokale løfter om at fremme udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet støttes i øjeblikket gennem netværk, f.eks. borgmesteraftalen og intelligente byers eller fællesskabers initiativer, og udvikling af handlingsplaner for bæredygtig energi. Sådanne netværker er uundværlige og bør udvides, da de øger bevidstheden og fremmer udveksling af bedste praksis og tilgængelig finansiel støtte. I den forbindelse bør Kommissionen også støtte interesserede foregangsregioner og lokale myndigheder til at arbejde på tværs af grænserne ved at medvirke til at oprette samarbejdsmekanismer såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, som giver offentlige myndigheder fra forskellige medlemsstater mulighed for at slå sig sammen og tilbyde fælles ydelser og projekter, uden at der er behov for, at en international aftale først skal undertegnes og ratificeres af nationale parlamenter.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Betragtning 49 b (ny)
(49b)  Lokale myndigheder og byer er på forkant med udviklingen af energiomstillingen og øget anvendelse af vedvarende energi. Som det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, spiller lokale myndigheder en afgørende rolle i opbygningen af offentlighedens støtte til Unionens energi- og klimamål, samtidig med at de indfører mere decentraliserede og integrerede energisystemer. Det er vigtigt at sikre bedre adgang til finansiering for byer og regioner med henblik på at fremme investeringer i lokal vedvarende energi.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Betragtning 49 c (ny)
(49c)  Andre innovative foranstaltninger til at tiltrække flere investeringer i nye teknologier, f.eks. kontrakter om energiydelser og standardiseringsprocesser inden for offentlig finansiering, bør også overvejes.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Betragtning 50
(50)  I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter.
 (50)  I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter, herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Betragtning 51
(51)  Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset forsyning og afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder. Regionerne i den yderste periferi kan således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen. Der er derfor behov for at fremme udbredelsen af vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte.
 (51)  Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i TEUF. Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset og dyrere forsyning og afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder, navnlig biomasse, og havenergi. Regionerne i den yderste periferi kan således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen og blive 100 % VE-regioner. Der er derfor behov for at tilpasse strategien for vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, at styrke forsyningssikkerheden og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte. Desuden bør regionerne i den yderste periferi kunne udnytte deres ressourcer til fulde under overholdelse af strenge bæredygtighedskriterier og i overensstemmelse med lokale forhold og behov, således at produktionen af vedvarende energi øges, og deres energiuafhængighed styrkes.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Betragtning 52
(52)  Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier til vedvarende energi på ikke-diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.
 (52)  Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier og lagringsløsninger til vedvarende energi på ikke-diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Betragtning 53
(53)  På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at borgere, der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse.
 (53)  På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Takster og vederlag for eget forbrug bør give incitamenter for udviklingen af mere intelligente VE-integrationsteknologier og tilskynde VE-egenforbrugerne til at træffe investeringsbeslutninger, som både kunde og net kan drage fordel af. For at tilgodese en sådan balance er det nødvendigt at sikre, at VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber har ret til for deres egenproducerede VE-elektricitet, som de tilfører nettet, at modtage et vederlag, som afspejler markedsværdien af den tilførte elektricitet såvel som den langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet. Dette skal indbefatte både langsigtede omkostninger og fordele ved egetforbrug i form af de omkostninger, som nettet, samfundet og miljøet sparer, særligt når det kombineres med andre distribuerede energiressourcer såsom energieffektivitet, energilagring, prisfleksibelt elforbrug og fællesskabsnet. Dette vederlag bør fastsættes på grundlag af cost-benefit-analysen af distribuerede energiressourcer, jf. artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)].
Ændring 51
Forslag til direktiv
Betragtning 53 a (ny)
(53a)  Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at borgere, der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse. Det, at der åbnes mulighed for kollektiv produktion til eget forbrug, giver også VE-fællesskaber muligheder for at fremme energieffektivitet på husstandsniveau og bidrage til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Medlemsstaterne bør udnytte denne anledning til bl.a. at vurdere muligheden for at muliggøre deltagelse af husholdninger, der måske ellers ikke ville være i stand til at deltage, herunder sårbare forbrugere og lejere.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Betragtning 53 b (ny)
(53b)  Medlemsstaterne skal sikre overholdelsen af de regler om forbrug og iværksættelse og om styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af tvunget salg, urimeligt dørsalg og urimelige og vildledende anprisninger vedrørende installation af udstyr til vedvarende energi, som især rammer de mest sårbare grupper (f.eks. ældre mennesker og mennesker, der bor i landdistrikter).
Ændring 53
Forslag til direktiv
Betragtning 54
(54)  Lokal borgerinddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital. Dette lokale engagement vil blive så meget desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.
 (54)  Lokale borgeres og lokale myndigheders inddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital, hvilket resulterer i lokale investeringer, større udvalg for forbrugerne og mere deltagelse af borgerne i energiomstillingen, nemlig ved at tilskynde de husholdninger til at deltage, som ellers ikke ville have kunnet gøre det, fremme af energieffektivitet på husholdningsniveau og bidrag til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Dette lokale engagement vil blive så meget desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Betragtning 55 a (ny)
(55a)  Det er vigtigt, at medlemsstaterne sikrer en retfærdig og ikke-fordrejende fordeling af netomkostninger og netafgifter på alle brugere af elsystemet. Alle nettakster bør være omkostningsbaserede.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Betragtning 57
(57)  En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. Men i fraværet af bindende nationale mål for perioden efter 2020 er de resterende nationale incitamenter muligvis utilstrækkelige til at nå de langsigtede dekarboniseringsmål for 2030 og 2050. For at sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende energi, samtidig med at princippet "energieffektivitet først" respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning og køling med vedvarende energi ikke får miljøskadelige bivirkninger.
 (57)  En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. For at sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende energi, samtidig med at princippet "energieffektivitet først" respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning og køling med vedvarende energi ikke får skadelige bivirkninger for miljøet og folkesundheden.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Betragtning 59 a (ny)
(59a)  Private forbrugere og fællesskaber, der giver sig af med handel med deres fleksibilitet, egetforbrug eller salg af elektricitet, de selv har produceret, skal bevare deres rettigheder som forbrugere, herunder retten til at have en kontrakt med en leverandør efter eget valg og til at skifte leverandør.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Betragtning 60
(60)  Der bør lægges vægt på de potentielle synergier mellem en indsats for at øge udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.
 (60)  Anvendelsen af effektive opvarmnings- eller kølingssystemer baseret på vedvarende energi bør gå hånd i hånd med en gennemgribende renovering af bygninger, hvilket mindsker energibehovet og forbrugernes omkostninger og bidrager til at afhjælpe energifattigdom og skabe velkvalificeret lokal beskæftigelse. Med henblik herpå bør der lægges vægt på de potentielle synergier mellem behovet for at øge udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Betragtning 61 a (ny)
(61a)  Inden for intelligent transport er det vigtigt at skabe øget udvikling og anvendelse af elektrisk mobilitet på vejene såvel som at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovativ togdrift ved at opprioritere Shift2Rail-initiativet og dermed gavne offentlig ren transport.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Betragtning 62
(62)  I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer. For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i dette direktiv.
 (62)  Hvor græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt til fødevare- og foderproduktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil det fortsat være nødvendigt at opfylde efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer ved at intensivere den nuværende produktion eller anvende arealer, som ikke er landbrugsjord, til produktion andetsteds. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer. For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af EU-målene i dette direktiv, og i den forbindelse tages afgrødebaserede biobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet og en lav risiko for indirekte ændring i arealanvendelsen separat i betragtning. Anvendelse af avancerede biobrændstoffer og elektrisk mobilitet bør fremskyndes.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Betragtning 63 a (ny)
(63a)  Unionen og medlemsstaterne bør tilstræbe at øge energimikset fra vedvarende energikilder, reducere det samlede forbrug af energi til transport og øge energieffektiviteten i alle transportsektorer. Foranstaltninger til at gøre dette kan fremmes både i transportplanlægningen og i produktionen af biler med højere energieffektivitet.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Betragtning 63 b (ny)
(63b)  Standarder for brændstofeffektivitet for vejtransport vil være en effektiv måde at fremme udbredelsen af vedvarende alternativer i transportsektoren og opnå yderligere besparelser i drivhusgasemissionerne og dekarbonisering af transportsektoren på lang sigt. Standarder for brændstofeffektivitet bør fremskyndes i takt med udviklingen inden for teknologi og klima- og energimål.
Ændring 286
Forslag til direktiv
Betragtning 63 c (ny)
(63c)  Avancerede biobrændstoffer forventes at spille en vigtig rolle i nedbringelsen af drivhusgasemissionerne fra luftfarten, og forpligtelsen til indarbejdelse bør derfor også overholdes specifikt i forbindelse med brændstof, der leveres til luftfart. Der bør udvikles politikker på EU- og medlemsstatsniveau for at tilskynde til driftsmæssige foranstaltninger til at spare brændstoffer inden for skibsfarten samtidig med, at der gøres en forsknings- og udviklingsmæssig indsats for at øge den vind- og soldrevne søtransport.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Betragtning 65 a (ny)
(65a)  For mere præcist at tage højde for andelen af vedvarende elektricitet inden for transport bør der udvikles en egnet metode, og til dette formål bør der undersøges forskellige tekniske og teknologiske løsninger.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Betragtning 66
(66)  Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer, for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør der efter vedtagelsen af direktivet foretages en evaluering for at vurdere muligheden for at udvide bilaget med nye råprodukter.
 (66)  Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer, for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør der foretages en regelmæssig evaluering af det.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Betragtning 68
(68)  For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne fremme øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udviklingen af nye skovbrugs - og landbrugsproduktions systemer.
 (68)  For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne kun fremme energianvendelser via øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udviklingen af nye skovbrugs - og landbrugsproduktionssystemer, hvis bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne er opfyldt.
Ændring 287
Forslag til direktiv
Betragtning 68 a (ny)
(68a)  Synergien mellem den cirkulære økonomi, bioøkonomien og fremme af vedvarende energi bør fremhæves yderligere for at sikre den mest værdifulde anvendelse af råmaterialerne og det bedste miljømæssige resultat. Politiske foranstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne har vedtaget til støtte for produktion af vedvarende energi, bør altid tage hensyn til princippet om ressourceeffektivitet og optimeret brug af biomasse.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Betragtning 69
(69)  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde EU-mål i dette direktiv, og biobrændstoffer, der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier.
 (69)  Vedvarende energi bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde målene i dette direktiv, og de former for vedvarende energi, der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Betragtning 71
(71)  Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet; sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier, der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvis det garanteres, at landbrugsråvaren ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvareikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Skove bør betragtes som biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.
 (71)  Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have eller tilskynde til en skadelig virkning på biodiversiteten hverken inden for eller uden for Unionen. Sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvis det garanteres, at landbrugsråvaren ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvare ikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Skove bør betragtes som biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. Ikke desto mindre bør sådanne skoves biodiversitet såvel som kvalitet, sundhed, levedygtighed og livskraft sikres. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Betragtning 72 a (ny)
(72a)  Unionens bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør sikre, at omstillingen til en lavemissionsøkonomi understøtter målene i Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen ”Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi” og håndfast vejledes af affaldshierarkiet fastlagt i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Betragtning 73
(73)  Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer, eftersom dyrkningen af råprodukter på tørvearealer vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre, hvis jorden drænes yderligere til dette formål, og det er vanskeligt at påvise, at en sådan dræning ikke finder sted.
 (73)  Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer eller vådområder, hvor dette vil indebære dræning af jordbunden, eftersom dyrkningen af råprodukter på tørvearealer eller vådområder vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre, hvis jorden drænes yderligere til dette formål.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Betragtning 74 a (ny)
(74a)  Landbrugsråprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør fremstilles ved fremgangsmåder, som er i overensstemmelse med beskyttelsen af jordkvalitet og organisk kulstof i jorden.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Betragtning 75
(75)  Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes.
 (75)  Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes. Uden at tilsidesætte den fulde respekt for primærressourcer med høj miljøværdi bør regionerne i den yderste periferi kunne udnytte deres ressourcers potentiale til at øge produktionen af vedvarende energi og forbedre deres energiuafhængighed.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Betragtning 76
(76)  For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på skovbrugsbedriftsniveau. Aktørerne bør træffe egnede foranstaltninger for at minimere risikoen for at anvende ikkebæredygtig skovbiomasse til produktion af bioenergi. Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF24.
 (76)  For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på udbudsbasisniveau. Aktørerne bør sikre, at der træffes foranstaltninger til at undgå eller begrænse negative følger af hugst for miljøet. Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle ordninger for gennemførelse af kravene på basis af bedste praksis i medlemsstaterne samt en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF24.
Ændring 74
Forslag til direktiv
Betragtning 76 a (ny)
(76a)  Hvis et enkelt kriterium vedrørende skovbiomasses bæredygtighed ikke er fastsat i national ret eller praksis, bør der gives flere oplysninger svarende til dette kriterium på forsyningsbasisniveau uden krav om at give yderligere oplysninger om kriterier, som allerede er opfyldt på medlemsstatsniveau.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Betragtning 76 b (ny)
(76b)  Der bør gennemføres en "risikobaseret tilgang", startende på nationalt niveau. Hvis kravene under et enkelt kriterium ikke er fastsat i national ret eller overvågningssystemer, bør der gives oplysninger om denne del på forsyningsbasisniveau med henblik på at reducere risikoen for ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Betragtning 76 c (ny)
(76c)  Omfanget af hugst til energiformål er steget og forventes at fortsætte med at stige, hvilket resulterer i større import af råvarer fra lande uden for Unionen samt en stigning i produktionen af disse materialer inden for Unionen. Aktører bør sikre, at hugsten udføres i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Betragtning 78
(78)  Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg, jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret risiko for elforsyningssikkerheden.
 (78)  Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg, jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret risiko for elforsyningssikkerheden. Især bør støtten til anlæg, hvorpå der produceres vedvarende energi på grundlag af biomasse i regionerne i den yderste periferi, som er stærkt afhængige af energiimport, styrkes under forudsætning af, at denne produktion af vedvarende energi overholder bæredygtighedskriterier, som er tilpasset de særlige forhold i disse regioner.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Betragtning 80
(80)  På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne styrkes på en harmoniseret måde.
 (80)  På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør der tages hensyn til frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne på en harmoniseret måde.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Betragtning 82
(82)  Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.
 (82)  Frivillige ordninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af minimumsbæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Betragtning 84
(84)  For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den besparelse i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for besparelser i drivhusgasemissionen fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.
 (84)  For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den besparelse i den direkte drivhusgasemission for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for besparelser i den direkte drivhusgasemission fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Betragtning 85
(85)  Det er nødvendigt at fastsætte klare regler for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler, der sammenlignes med.
 (85)  Det er nødvendigt at fastsætte klare regler baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler, der sammenlignes med.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Betragtning 99
(99)   Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af, hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
 (99)  Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af, hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med; oprettelsen af en maksimal tilladelig tilbagebetalingstid som et bæredygtighedskriterium, især for biomasse, der indeholder lignocellulose; og for at sikre fuld åbenhed i alle energiproduktionssektorer bør Kommissionen senest den 31. december 2018 ved hjælp af delegerede retsakter opstille kriterier for produktion af fossile brændstoffer og fossile energier. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
Ændring 288
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  "energi fra vedvarende kilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende varme, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas
 a)  "energi fra vedvarende kilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende energi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, biometan, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  "omgivende varme": varmeenergi på et nyttigt temperaturniveau, som udvindes eller opfanges ved hjælp af varmepumper, der skal bruge elektricitet eller anden hjælpeenergi for at fungere, og som kan lagres i den omgivende luft, under jordens faste overflade eller i overfladevand. De indberettede værdier skal bestemmes på grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der udvindes eller opfanges af varmepumper
 b)  "omgivende energi": termisk energi på et nyttigt temperaturniveau, som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af afgangsluft, i overfladevand eller i spildevand. De indberettede værdier skal bestemmes på grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der udvindes eller opfanges af varmepumper
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra b a (ny)
ba)  "geotermisk energi": energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade
Ændring 289
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse
 c)  "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug – herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, men ikke tørv og materiale, der er indlejret i geologiske formationer og/eller transformeret til fossile stoffer – samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald, erhvervsaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse og bakterier
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra d
d)  "udvidet endeligt energiforbrug": energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission
 d)  "udvidet endeligt energiforbrug": energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el-, varme- og transportbrændstofproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra e
e)  "fjernvarme eller fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling
 e)  "fjernvarme" eller "fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted eller decentrale produktionssteder gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra f
f)  "flydende biobrændsler": flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse
 f)  "flydende biobrændsler": flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse eller af biomasse
Ændring 290
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra g
g)  "biobrændstoffer": flydende brændstof til transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse
 g)  "biobrændstoffer": flydende eller gasformigt brændstof til transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse eller af biomasse
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra i
i)  "støtteordning": enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende kilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger
 i)  "støtteordning": enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende kilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes; Dette omfatter, men er ikke begrænset til, forsknings- og investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger;
Ændring 93
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra q
q)  "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald r) "restprodukt":
 q)  "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), afgrøder fra græsmarker (såsom græs, kløver og lucerne), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald;
Ændring 291
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra s
s)  "vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport
 s)  "vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende eller gasformige brændstoffer, som anvendes til transport, undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, hvor alt kulstofmateriale opsamles fra den omgivende luft
Ændring 95
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra z
z)  "opgradering": opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at erstatte kapacitet eller øge produktiviteten;
 z)  opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at øge eller erstatte kapacitet eller øge produktiviteten;
Ændring 96
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra y
y)  "overskudsvarme eller -køling": varme eller køling, der produceres som biprodukt fra industri- og elproduktion, og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem
 y)  "overskudsvarme eller -køling": uundgåelig varme eller køling, der produceres som biprodukt fra industrianlæg eller elproduktionsanlæg eller (efter anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion, eller hvor kombineret kraftvarme ikke er mulig), eller fra den tertiære sektor og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem;
Ændring 97
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra aa
aa)  "VE-egenforbruger": en aktiv kunde, jf. definitionen i direktiv [MDI-direktivet], som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres hos vedkommende, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et kommercielt eller delt serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter – for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger – ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed
 aa)  "VE-egenforbruger": en aktiv kunde eller en gruppe af kunder, der handler sammen, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)], som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres inden for deres steder, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et boligområde, et kommercielt, industrielt eller delt serviceanlæg eller i det samme lukkede distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter - for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger - ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed;
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra aaa (nyt)
aaa)  "Vedvarende energifællesskab": et lokalt energifællesskab, som defineret i artikel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)], som er i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, i dette direktiv.
Ændring 99
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra b b
bb)  "VE-egetforbrug": produktion og forbrug – og i givet fald lagring – af vedvarende elektricitet, som foretages af VE-egenforbrugere
 bb)  "VE-egetforbrug": produktion og forbrug – og i givet fald lagring – af vedvarende energi, som foretages af VE-egenforbrugere
Ændring 100
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra cc
cc)  "elkøbsaftale": en aftale, hvorved en juridisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en energiproducent
 cc)  "vedvarende elkøbsaftale": en aftale, hvorved en juridisk eller fysisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en energiproducent;
Ændring 305
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra ee
ee)  "avancerede biobrændstoffer": biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX
 ee)  "avancerede biobrændstoffer": biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX, og af affald og restbiomasse, der ikke stammer fra fødevare-/foderafgrøder, forudsat af den pågældende biomasse overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26;
Ændring 103
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra ff
ff)  flydende og gasformigt brændsel produceret af affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og udstødningsgas
 udgår
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra ff a (nyt)
ffa)  "genanvendte kulstofholdige brændstoffer": flydende og gasformigt brændsel, der er fremstillet af uundgåelige affaldsstrømme af ikke-vedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og udstødningsgas med betydelige drivhusgasbesparelser igennem hele deres livscyklus; hvis det er fremstillet af faste affaldsstrømme, er det kun affald, der ikke kan genanvendes og ikke er mekanisk genanvendeligt, der anvendes under fuld overholdelse af affaldshierarkiet fastlagt i direktiv 2008/98/EF; hvis det er fremstillet af gasformigt procesemission, skal disse udsendes som en uundgåelig og ikke tilsigtet konsekvens af fremstillingsprocessen; andelen af gasformigt affald, der anvendes til fremstilling af disse genanvendte kulstofholdige brændstoffer, kan ikke modregnes i andre emissionsreduktionsordninger, såsom EU's emissionshandelssystem;
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra jj
jj)  "hugsttilladelse": et officielt dokument, som giver ret til hugst af skovbiomasse kk) "SMV":
 jj)  "hugsttilladelse": en officiel tilladelse eller tilsvarende ret under national og/eller regional lovgivning til hugst af skovbiomasse
Ændring 106
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra mm
mm)  en eller flere skovparceller eller andre skovbevoksede arealer, som udgør en samlet enhed ud fra et forvaltnings- eller udnyttelsesmæssigt synspunkt
 mm)  "forsyningsgrundlag": den geografiske region, som råmaterialet til biomassen stammer fra;
Ændring 107
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra nn
nn)  bioaffald": bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder;
 nn)  "bioaffald": bioaffald, som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF
Ændring 108
Forslag til direktiv
Artikel 3 – overskrift
Overordnet bindende EU-mål for 2030
 Unionens bindende overordnede mål og nationale mål for 2030
Ændring 109
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at andelen af energi fra vedvarende kilder senest i 2030 udgør mindst 27 % af Unionens udvidede endelige energiforbrug.
 1.  Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende kilder senest i 2030 udgør mindst 35 % af Unionens udvidede endelige energiforbrug.
Ændring 306
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Hver medlemsstat skal sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2030 mindst svarer til 12% af det endelige energiforbrug på transportområdet i den pågældende medlemsstat. Med henblik på at opfylde målet om, at 12% af det endelige energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder, skal medlemsstaterne kræve, at brændstofleverandører med virkning fra den 1. januar 2021 inkluderer en minimumsandel af vedvarende energi, jf. artikel 25.
For at kunne medregnes i målet skal reduktionen af drivhusgasemissioner gennem anvendelse af biobrændstoffer og biogas opfylde kriterierne i artikel 26, stk. 7, når den sammenlignes med fossile brændstoffer efter den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1.
Når bidraget fra biobrændstoffer, som er fremstillet af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat er under 2 % og derfor ikke tilstrækkeligt til at dække forskellen mellem forpligtelsen for brændstofleverandør og målet for transportsektoren på 12 %, kan den pågældende medlemsstat tilsvarende tilpasse sit loft som fastsat i artikel 7, stk. 1, op til maksimalt 2 %.
Ændring 111
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 2
2.  Medlemsstaternes respektive bidrag til det overordnede mål for 2030 skal fastsættes og anmeldes til Kommissionen som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-11 i forordning [forvaltning].
 2.  Medlemsstaterne skal fastsætte mål for at opfylde dette overordnede 2030-mål som del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)]. Hvis Kommissionen på grundlag af vurderingen af de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, der fremsendes i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], konkluderer, at medlemsstaternes målsætninger er utilstrækkelige til i fællesskab at nå Unionens bindende overordnede mål, skal medlemsstater med et mål, der er lavere end det, der følge af den formel, der er fastsat i bilag Ia, øge deres mål i overensstemmelse hermed.
Hvis en medlemsstat ikke kan nå sit mål, på grund af undtagelsesvis og behørigt begrundede omstændigheder, kan den afvige fra sit mål med højst 10 %, ved at underrette Kommissionen herom senest 2025. Hvis dette udgør en risiko for opfyldelsen af Unionens bindende overordnede mål, skal Kommissionen og medlemsstaterne træffer korrigerende foranstaltninger som dem, der er fastsat i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], for effektivt at dække forskellen.
Ændring 321
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 2 a (ny)
2a.   Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder støtteordninger, er udformet således, at de overholder affaldshierarkiet, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, og undgår betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald og restprodukter. Med det for øje reviderer medlemsstaterne regelmæssigt deres nationale politikker og begrunder eventuelle afvigelser i de rapporter, der kræves i henhold til artikel 18, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 113
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 4
4.  Kommissionen skal understøtte medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en favorabel ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, bl.a. finansielle instrumenter, særligt med henblik på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi.
 4.  Kommissionen skal understøtte medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en favorabel ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, bl.a. finansielle instrumenter, særligt med henblik på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi og støtte projekter, der har en grænseoverskridende dimension.
Ændring 114
Forslag til direktiv
Artikel 4 – overskrift
Finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder
 Støtte til energi fra vedvarende energikilder
Ændring 322/rev
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1
1.  Medmindre andet fremgår af statsstøttereglerne må medlemsstaterne anvende støtteordninger for at opfylde det EU-mål, som er opstillet i artikel 3, stk. 1. Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at unødvendige forvridninger på elmarkederne undgås, og det sikres, at producenterne tager hensyn til forsyning med og efterspørgsel efter elektricitet samt eventuelle netbegrænsninger.
 1.  I overensstemmelse med artikel 195 i TEUF og med forbehold af dens artikel 107 og 108 kan medlemsstaterne anvende støtteordninger for at opfylde eller overskride det EU-mål og de nationale mål, som er opstillet i artikel 3.
For at undgå unødige forvridninger af råvaremarkederne skal der udformes støtteordninger for vedvarende energi fra biomasse med henblik på at undgå at tilskynde til uhensigtsmæssig anvendelse af biomasse primært til energiproduktion, hvis der foreligger industriel eller materiel anvendelse, der giver højere merværdi, hvilket kunne omfatte at prioritere brugen af affald og restprodukter. Medlemmerne bør tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse. Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder skal være markedsbaserede, for at forvridningen på elmarkederne undgås, og det sikres, at producenterne tager hensyn til forsyning med og efterspørgsel efter elektricitet samt eventuelle systemintegrationsomkostninger eller netbegrænsninger.
Ændring 116
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne kan anvende teknologineutrale eller teknologispecifikke støtteordninger. Teknologispecifikke støtteordninger kan især anvendes på grundlag af en eller flere af følgende årsager:
a)  en bestemt teknologis langsigtede potentiale
b)  nødvendigheden af at opnå teknologisk eller regional diversificering af energimikset
c)  effektivt system til planlægning og integration i nettet
d)  netbegrænsninger og netstabilitet
e)  miljøhensyn.
Ændring 117
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
2.  Støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at elektricitet fra vedvarende energikilder integreres i elmarkedet, og det sikres, at producenterne af vedvarende energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter.
 2.  Støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at integreringen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet maksimeres, og det sikres, at producenterne af vedvarende energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter, alt mens de tilbyder de vedvarende energikilder kompensation for markedsforvridninger.
Medlemsstaterne kan sørge for undtagelser, som små anlæg på under 500 kW og demonstrationsprojekter, nyder godt af. Ikke desto mindre skal elektricitet fra vindenergi være underlagt en tærskel på 3 MW af den installerede elkapacitet eller 3 produktionsenheder.
Med forbehold af de tærskler, der omtales i andet afsnit, kan medlemsstaterne yde støtte til vedvarende energifællesskaber gennem andre mekanismer og procedurer.
Ændring 118
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
Når der ydes støtte til vedvarende energi gennem en udbudsprocedure, finder stk. 3a anvendelse, med mindre støtten er ment for små anlæg på under 1 MW, vindenergiprojekter på op til 6 produktionsenheder eller 6 MV eller demonstrationsprojekter.
Ændring 119
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 a (ny)
3a.  Når der ydes støtte til vedvarende energi gennem en udbudsprocedure for at sikre en høj projektgennemførelsesrate, skal medlemsstaterne:
a)  etablere og offentliggøre ikke-diskriminatoriske og gennemsigtige forhåndsudvælgelseskriterier og bestemmelser om projektets leveringsperiode
b)  høre de interesserede parter med henblik på at gennemgå udkastet til udbudsbetingelser
c)  offentliggøre oplysninger om tidligere udbud, herunder projektgennemførelsesprocenter.
Ændring 120
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Medlemsstaterne offentliggør en langsigtet planlægning for den forventede støttetildeling som minimum for de næste fem år og den vejledende tidsplan (som f.eks. hyppighed af udbud, hvor det er hensigtsmæssigt), kapaciteten, budgettet eller den maksimale støtte pr. enhed, der forventes at blive tildelt og de støtteberettigede teknologier.
Ændring 121
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 c (nyt)
3c.  Medlemsstaterne tage hensyn til de særlige karakteristika ved vedvarende energifællesskaber og egenforbrugere ved udformningen af støtteordninger med henblik på at sætte dem i stand til at konkurrere på lige fod.
Ændring 122
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 d (nyt)
3d.  For at øge produktionen af energi fra vedvarende energikilder i regionerne i den yderste periferi og på små øer kan medlemsstaterne tilpasse den finansielle støtte til projekter i disse regioner for at tage hensyn til de produktionsomkostninger, der affødes af deres særlige vilkår i form af isolation og afhængighed af import udefra.
Ændring 123
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal vurdere effektiviteten af deres støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder mindst hvert fjerde år. Afgørelser om videreførelse eller forlængelse af støtte og udformning af ny støtte skal baseres på resultaterne af vurderingerne.
 4.  Medlemsstaterne skal vurdere effektiviteten af deres støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder og dens fordelingsmæssige virkninger til forskellige forbrugergrupper, herunder industriel konkurrencedygtighed, mindst hvert fjerde år.
I vurderingen skal der tages hensyn til de indvirkninger, som de mulige ændringer af støtteordningerne kan have på investeringer. Medlemsstaterne medtager denne vurdering i deres nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer af disse planer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltning af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Langsigtet planlægning om afgørelserne om støtte og udformning af ny støtte skal baseres på resultaterne af vurderingerne, og deres samlede effektivitet med hensyn til at nå de nationale mål for vedvarende energi og andre mål, såsom prisoverkommelighed og udvikling af energifællesskaber, skal tages i betragtning, lige som der skal tages hensyn til de fordelingsmæssige konsekvenser på forskellige forbrugergrupper, herunder industriens konkurrenceevne.
Ændring 124
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Senest den ... [2021] Kommissionen udarbejder hvert tredje efterfølgende år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultater af støtte givet i form af udbudsprocedurer i Unionen, der navnlig analyserer kapaciteten af udbuddene til at:
a)  opnå nedbringelse af omkostningerne
b)  opnå teknologiske forbedringer
c)  opnå høje gennemførelsesprocenter
d)  sikre ikke-diskriminerende deltagelse af mindre aktører og lokale myndigheder.
Ændring 125
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4 b (nyt)
4b.  Senest den ... [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en gennemgang af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01) med henblik på fuldt ud at indarbejde de generelle principper, der er fastlagt i artikel 4 i dette direktiv.
Ændring 126
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4 c (nyt)
4c.  Uanset stk. 1 skal medlemsstaterne sikre, at der ikke stilles nogen støtteordning til rådighed for energi fra vedvarende kilder til kommunalt affald, som ikke overholder de særskilte indsamlingsforpligtelser i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 127
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne åbner for adgangen til støtte til elektricitet fra vedvarende kilder for producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
 1.  Medlemsstaterne åbner for adgangen til støtte til elektricitet fra vedvarende kilder for producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel. Medlemsstaterne kan begrænse deres støtte til anlæg i medlemsstater, hvor der er en direkte forbindelse via samkøringslinjer.
Ændring 128
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne sørger for, at støtte til mindst 10 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2021 og 2025 og mindst 15 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2026 og 2030 er åben for anlæg beliggende i andre medlemsstater.
 2.  Medlemsstaterne sørger for, at støtte til mindst 8 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2021 og 2025 og mindst 13 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2026 og 2030 er åben for anlæg beliggende i andre medlemsstater. Under disse minimumsniveauer har medlemsstaterne ret til i overensstemmelse med artikel 7-13 i dette direktiv at beslutte, i hvilket omfang de støtter energi fra vedvarende energikilder, der er produceret i en anden medlemsstat.
Ændring 129
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at fritage dem fra forpligtelserne i denne artikel, herunder beslutningen om ikke at tillade, at anlæg, som er beliggende på deres område, deltager i støtteordninger i andre medlemsstater af eller flere af følgende grunde:
a)  utilstrækkelig sammenkoblingskapacitet
b)  utilstrækkelige naturressourcer
c)  skadelige virkninger for energisikkerheden eller for det velfungerende energimarked i den medlemsstat, som anmoder om undtagelsen.
Enhver sådan undtagelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og skal vurderes senest 31. december 2025.
Ændring 130
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 3
3.  Støtteordninger kan være åbne for deltagelse på tværs af landegrænser, bl.a. gennem åbnede udbud, fælles bud, åbnede ordninger for certifikater eller fælles støtteordninger. Allokeringen til medlemsstaternes respektive bidrag af elektricitet fra vedvarende energikilder, som modtager støtte inden for rammerne af åbnede udbud, fælles bud og åbnede ordninger for certifikater, skal underlægges en samarbejdsaftale, hvori regler fastlægges for grænseoverskridende udbetaling af finansieringen på tværs af grænserne efter det princip, at energien bør medregnes hos den medlemsstat, der finansierer anlægget.
 3.  Støtteordninger kan være åbne for deltagelse på tværs af landegrænser, bl.a. gennem åbnede udbud, fælles bud, åbnede ordninger for certifikater eller fælles støtteordninger. Allokeringen til medlemsstaternes respektive bidrag af elektricitet fra vedvarende energikilder, som modtager støtte inden for rammerne af åbnede udbud, fælles bud og åbnede ordninger for certifikater, skal underlægges en samarbejdsaftale, hvori regler fastlægges for den grænseoverskridende ordning, herunder betingelserne for deltagelse og udbetaling af finansieringen på tværs af grænserne efter det princip, at energien bør medregnes hos den medlemsstat, der finansierer anlægget. Samarbejdsaftalen sigter mod at harmonisere de administrative rammer for samarbejde for at sikre lige konkurrencevilkår.
Ændring 131
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 4
4.  Senest i 2025 skal Kommissionen vurdere de gavnlige virkninger af bestemmelserne i denne artikel på den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende elektricitet i Unionen. Ud fra denne vurdering kan Kommissionen foreslå at øge procentsatserne i stk. 2.
 4.  Kommissionen bistår medlemsstaterne under hele forhandlingsprocessen og etableringen af samarbejdsordninger med informationer og analyser, herunder kvantitative og kvalitative data om direkte og indirekte omkostninger og fordele samt rådgivning og teknisk ekspertise under hele processen. Med henblik herpå skal Kommissionen tilskynde til udveksling af bedste praksis og udvikling af modeller for samarbejdsaftaler vil bidrage til at lette processen.
Senest i 2025 skal Kommissionen vurdere de gavnlige virkninger af bestemmelserne i denne artikel på den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende elektricitet i Unionen. Ud fra denne vurdering kan Kommissionen foreslå at ændre procentsatserne i stk. 2.
Ændring 132
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1
Medmindre andet fremgår af tilpasninger, der er nødvendige for at overholde statsstøttereglerne, sikrer medlemsstaterne, at omfanget af og betingelserne for den støtte, der ydes til projekter for vedvarende energi, ikke revideres på en måde, som får negative konsekvenser for de rettigheder, som indrømmes i forbindelse med støtten, og de støttede projekters økonomi.
 Medlemsstaterne sikrer, at omfanget af og betingelserne for den støtte, der ydes til nye eller eksisterende projekter for vedvarende energi, ikke revideres på en måde, som får negative konsekvenser for de rettigheder, som indrømmes i forbindelse med støtten, og deres økonomi.
Når andre lovgivningsmæssige instrumenter er ændret, og disse ændringer berører ydet støtte til vedvarende energiprojekter, sikrer medlemsstaterne, at de lovgivningsmæssige ændringer ikke får negative konsekvenser for økonomien af de støttede projekter.
Ændring 133
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
Medlemsstaterne sikrer, at enhver ændring af støtteordninger sker på grundlag af langsigtet planlægning, jf. artikel 4, stk. 4, er offentliggjort mindst ni måneder før den træder i kraft, og er underlagt en gennemsigtig og inklusiv offentlig høringsproces. Enhver væsentlig ændring af en eksisterende støtteordning skal omfatte en passende overgangsperiode, inden den nye støtteordning træder i kraft.
Når lovgivningsmæssige eller ændringer i netdriften indvirker negativt på økonomien i de støttede projekter på en væsentlig eller diskriminerende måde, sikrer medlemsstaterne, at disse støttede projekter modtager erstatning.
Ændring 307
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 4
Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler, som forbruges til transport og er produceret af fødevare- eller foderafgrøder, ikke overstige 7 % af det endelige energiforbrug til transport ad vej og med jernbane i den pågældende medlemsstat. Denne grænse nedsættes til 3,8 % i 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del A. Medlemsstaterne må fastsætte en lavere grænse og skelne mellem forskellige typer biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder f.eks. ved at fastsætte en lavere grænse for bidraget fra biobrændstoffer, som er baseret på fødevare- eller foderafgrøder, der er produceret af olieholdige afgrøder, idet der tages hensyn til indirekte ændringer i arealanvendelsen.
 Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler, som forbruges til transport og er produceret af fødevare- eller foderafgrøder, ikke overstige deres bidrag til den pågældende medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i 2017 med et maksimum på 7 % af det endelige energiforbrug til transport ad vej og med jernbane. Bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af palmeolie, fastsættes til 0 % fra og med 2021. Medlemsstaterne må fastsætte en lavere grænse og skal skelne mellem forskellige typer biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder f.eks. ved at fastsætte en lavere grænse for bidraget fra biobrændstoffer, som er baseret på fødevare- eller foderafgrøder, der er produceret af olieholdige afgrøder, idet der tages hensyn til indirekte ændringer i arealanvendelsen og andre utilsigtede bæredygtighedseffekter.
Ændring 136
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1
Med henblik på stk. 1, litra a), beregnes det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder, herunder elproduktion fra VE-egenforbrugere og energifællesskaber, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.
 Med henblik på stk. 1, litra a), beregnes det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder, herunder elproduktion fra VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.
Ændring 137
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 3
Omgivende varmeenergi genereret ved hjælp af varmepumper tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumpen. Den mængde varme, som skal betragtes som energi fra vedvarende kilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metodologi, der er fastlagt i bilag VII.
 Omgivende energi og geotermisk energi, der overføres ved hjælp af varmepumper til produktion af opvarmning eller køling, tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumpen. Den mængde varme, som skal betragtes som energi fra vedvarende kilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metodologi, der er fastlagt i bilag VII.
Ændring 138
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 4 a (ny)
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte en metode til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til opvarmning og køling og til at revidere bilag VII om beregning af energi fra varmepumper.
Ændring 139
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4 – litra b a (nyt)
ba)  Med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), anses bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart til at være henholdsvis 2 gange og 1,2 gange deres energiindhold og andelen af vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, anses for at være 2,5 gange energiindholdet.
Ændring 140 + 308
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke at fjerne dem. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i direktiv 2008/98/EF i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier og understøtter konklusionen om, at det pågældende råmateriale ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at der opnås betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, og at der ikke skabes risiko for negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.
 Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til principperne om den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet som opstillet i direktiv 2008/98/EF i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier og understøtter konklusionen om, at det pågældende råmateriale ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at der opnås betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, som er baseret på en livscyklusvurdering af emissioner, og at der ikke skabes risiko for negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.
Ændring 309
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 3
Hvert andet år skal Kommissionen evaluere listen over råprodukter i del A og B i bilag IX med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stykke. Den første evaluering skal foretages senest 6 måneder efter den [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen vedtager i givet fald delegerede retsakter for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke at fjerne dem.
 Hvert andet år skal Kommissionen evaluere listen over råprodukter i del A og B i bilag IX med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stykke. Den første evaluering skal foretages senest seks måneder efter den [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen vedtager i givet fald delegerede retsakter for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter. Kommissionen foretager i 2025 en særlig evaluering med henblik på at fjerne råprodukter fra bilag IX, og enhver delegeret retsakt i forbindelse hermed skal vedtages senest et år efter denne evaluering.
Ændring 310
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 3 a (ny)
Råprodukter må første fjernes fra bilag IX efter en offentlig høring og i overensstemmelse med principperne om den finansielle støttes stabilitet i artikel 6. Når råprodukter fjernes, skal eksisterende anlæg, der fremstiller biobrændstoffer af disse råprodukter, have lov til at medregne denne energi som vedvarende energi og medregne den i opfyldelsen af den brændstofleverandørforpligtelse, der er omhandlet i artikel 25, op til, men ikke over, deres historiske produktionsniveauer, jævnfør dog artikel 26.
Ændring 143
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 a (ny)
5a.  Når medlemsstaterne fastlægger deres politik til fremme af produktion af brændstoffer af de i bilag IX anførte råprodukter, skal de sørge for, at affaldshierarkiet som opstillet i direktiv 2008/98/EF overholdes, herunder bestemmelserne deri om livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede virkninger af dannelse og forvaltning af forskellige affaldsstrømme.
Ændring 144
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 5 a (ny)
5a.  Kommissionen letter oprettelsen af fælles projekter mellem medlemsstaterne, navnlig via teknisk assistance og projektudviklingsassistance med henblik herpå.
Ændring 145
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1
1.  En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af fælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere private operatører.
 1.  En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af fælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere private operatører og skal finde sted under fuld overholdelse af folkeretten.
Ændring 146
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2 – litra c a (ny)
ca)  elektriciteten er produceret i overensstemmelse med international ret med særligt fokus på menneskeret.
Ændring 147
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 3 – litra e
e)  Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og c), og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.
 e)  Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b), c) og ca) og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.
Ændring 148
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 5 – litra d
d)  indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.
 d)  indeholde en skriftlig anerkendelse af stk. 2, litra b), c) og ca)fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.
Ændring 149
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen letter oprettelsen af fælles støtteordninger mellem medlemsstaterne, navnlig via udbredelse af retningslinjer og bedste praksis.
Ændring 150
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andre energiprodukter, er forholdsmæssige og nødvendige.
 Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer eller andre energiprodukter, og til vedvarende flydende eller gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er forholdsmæssige og nødvendige.
Ændring 151
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
a)  at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau;
 a)  at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og forudsigelige tidsrammer for udstedelse af de nødvendige tilladelser og licenser fastsættes;
Ændring 152
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
d)  at der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, hvis de relevante lovrammer giver mulighed herfor, for decentrale anlæg til produktion af energi fra vedvarende kilder.
 d)  at der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, for mindre projekter og for decentrale anlæg til produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder, herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.
Ændring 153
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne skal sikre, at investorer får tilstrækkelig vished for, hvilken støtte der påtænkes ydet til energi fra vedvarende kilder. Til dette formål skal medlemsstaterne udarbejde og offentliggøre et langsigtet plan om den forventede støttetildeling som minimum for de følgende tre år og herunder for hver ordning en vejledende tidsplan, kapaciteten, forventninger til budgettets størrelse og en høring af de berørte parter om udformningen af støtten.
 udgår
Ændring 154
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udnyttelse af vedvarende energi og anvendelsen af uundgåelig overskudsvarme eller -kulde i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri- eller beboelseskvarterer og energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet.
 4.  Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udnyttelse af vedvarende energi, herunder for tidlig fysisk planlægning, behovs- og tilstrækkelighedsvurderinger under hensyntagen til energieffektivitet og efterspørgselsreaktion samt specifikke bestemmelser om VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber og anvendelsen af uundgåelig overskudsvarme eller -kulde i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri-, handels- eller beboelseskvarterer og energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet. Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrative organer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur.
Ændring 155
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 2
Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller nulenergibygninger.
 Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af vedvarende egetforbrug, lokal energilagring, energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller nulenergibygninger.
Ændring 156
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 3
Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende kilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres renovation, for at afspejle resultaterne af beregningen af det omkostningsoptimale niveau, som foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.
 Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende kilder eller fra vedvarende produktionsanlæg i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemgå større renovering, for at afspejle resultaterne af beregningen af det omkostningsoptimale niveau, som foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes med fjernvarme og fjernkøling, der er produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder, ved hjælp af individuelt eller kollektivt egetforbrug af vedvarende energi, i henhold til artikel 21, eller ved hjælp af kraftvarmeproduktion, der er baserede på vedvarende energi og fjernvarme og fjernkøling.
Ændring 157
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 6
6.  Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommer til at danne forbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende kilder.
 6.  Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommer til at danne forbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at overholde standarderne for næsten energineutralt byggeri, som krævet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om bygningers energimæssige ydeevne, 2016/0381(COD)], eller ved at sørge for, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.
Ændring 158
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 7
7.  Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Medlemsstaterne anvender, hvor sådanne eksisterer, energi- eller miljømærker eller andre passende certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt niveau eller EU-niveau, som grundlag for at fremme anvendelsen af sådanne systemer og sådant udstyr.
 7.  Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Til dette formål anvender medlemsstaterne eksisterende energi- eller miljømærker eller andre passende certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller på EU-plan, hvor sådanne findes, og sikrer tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftning af gamle opvarmningssystemer og øget omstilling til vedvarende energi baseret på løsninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om bygningers energimæssige ydeevne, 2016/0381(COD)].
Ændring 159
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 8
8.  Medlemsstaterne skal foretage en vurdering af deres potentiale, hvad angår vedvarende energikilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde til opvarmning og køling. Denne vurdering skal indgå i den anden omfattende vurdering, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december 2020 og derefter i ajourføringerne af de omfattende vurderinger.
 8.  Medlemsstaterne skal foretage en vurdering af deres potentiale, hvad angår vedvarende energikilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde til opvarmning og køling. Denne vurdering bør navnlig indeholde en rumlig analyse af egnede områder, hvor placering kan ske med lav miljørisiko, og potentialet for projekter for små husholdninger Denne vurdering skal indgå i den anden omfattende vurdering, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december 2020 og derefter i ajourføringerne af de omfattende vurderinger.
Ændring 160
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 8 a (nyt)
8a.  Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan medtager bestemmelser i deres mobilitet- og transportplaner for integrering og udvikling af transportformer, der anvender vedvarende energikilder.
Ændring 161
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 9
9.  Medlemsstaterne fjerner administrative hindringer for virksomhedernes langfristede elkøbsaftaler til finansiering af vedvarende energi og fremme deres udbredelse på markedet.
 9.  Medlemsstaterne foretager en vurdering af de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for og potentielle køb af energi fra vedvarende kilder og erhvervskunder i deres område og opretter en mulighedsskabende lovgivningsmæssig og administrativ ramme for at styrke virksomhedernes langvarige købsaftaler om vedvarende energi til finansiering af vedvarende energi og til fremme af dens udbredelse, således at det sikres, at disse aftaler ikke er underlagt uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, som ikke afspejler omkostningerne. Med indgåelsen af sådanne aftaler skal det tilsvarende antal af oprindelsesgarantier i overensstemmelse med artikel 19 annulleres på vegne af erhvervskunden. Denne befordrende ramme skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 162
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 2
2.  Det fælles administrative kontaktpunkt vejleder ansøgeren om ansøgningsprocessen på en gennemsigtig måde, forsyne ansøgeren med alle nødvendige oplysninger, koordinere med og inddrage andre myndigheder, hvor det er relevant, og levere en retligt bindende afgørelse ved afslutningen af processen.
 2.  Det fælles administrative kontaktpunkt vejleder ansøgeren om ansøgningsprocessen på en gennemsigtig måde, forsyne ansøgeren med alle nødvendige oplysninger, koordinere med og inddrage andre myndigheder, hvor det er relevant, og levere en retligt bindende afgørelse ved afslutningen af processen. Ansøgerne bør være i stand til at forelægge alle relevante dokumenter i digital form.
Ændring 163
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 3
3.  Det fælles administrative kontaktpunkt offentliggør i samarbejde med transmissions- og distributionssystemoperatørerne en procedurehåndbog for initiativtagere til projekter for vedvarende energi, herunder for projekter i lille målestok og VE-egenforbrugeres projekter.
 3.  Det fælles administrative kontaktpunkt eller medlemsstaten opretter i samarbejde med transmissions- og distributionssystemoperatørerne en fælles onlineinformationsplatform, der forklarer procedurerne for udviklere af vedvarende energiprojekter, herunder for projekter i lille målestok, projekter til VE-egenforbrugere og projekter til VE-fællesskaber for at lette adgangen til relevant information. Hvis medlemsstaten beslutter at have mere end et fælles administrativt kontaktpunkt vejleder informationsplatformen ansøgeren til det kontaktpunkt, der er relevant for sagsøgernes ansøgning.
Ændring 164
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 4
4.  Tilladelsesprocessen, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige en periode på tre år, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
 4.  Tilladelsesprocessen, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige en periode på tre år, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i artikel 16, stk. 4a, og 5 og artikel 17.
Ændring 165
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 4 a (nyt)
4a.  For anlæg med en elkapacitet på mellem 50kW og 1MW overstiger tilladelsesproceduren ikke en periode på et år. I tilfælde af usædvanlige omstændigheder, der bør være behørigt begrundede, kan tidsfristen forlænges med yderligere tre måneder.
De perioder, der er omhandlet i stk. 4 og 4 a, berører ikke søgsmål og klageprocedurer og kan højst forlænges ned varigheden af søgsmålene og klageprocedurerne.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til udenretslig ordning til bilæggelse af tvister eller enkle og tilgængelige retslige procedurer for bilæggelse af tvister om tilladelsesprocedurer og udstedelse af tilladelsen til at bygge og drive VE-anlæg.
Ændring 166
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne letter opgraderingen af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved bl.a. at sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke må overstige et år fra den dato, på hvilken anmodningen om opgradering forelægges det fælles administrative kontaktpunkt.
 5.  Medlemsstaterne letter opgraderingen af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved bl.a. at sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke må overstige et år fra den dato, på hvilken anmodningen om opgradering forelægges det fælles administrative kontaktpunkt. Med forbehold af [artikel 11, stk. 4], i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0379(COD)], sikrer medlemsstaterne, at adgang og tilslutning til nettet opretholdes for opgraderede projekter, i det mindste i tilfælde, hvor der ikke er nogen ændring af kapacitet.
Ændring 354
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 5 a (nyt)
5a.   Medlemsstaterne sikrer via deres tilladelsesprocedurer eller koncessionsgivende procedurer, at alle tankstationer langs vejene i det hovednet, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 1315/2013 ("TEN-T-hovednettet"), fra den 31. december 2022 er udstyret med offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at udvide anvendelsesområdet for dette stykke til brændstoffer, der hører under artikel 25.
Ændring 167
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 1
1.  Demonstrationsprojekter og anlæg med en elkapacitet på mindre end 50 kW skal gives lov til at koble sig til nettet efter indgivelse af en underretning herom til distributionssystemoperatøren.
 1.  Demonstrationsprojekter og anlæg med en elkapacitet på mindre end 50 kW skal gives lov til at koble sig til nettet efter indgivelse af en underretning herom til distributionssystemoperatøren.
Uanset første afsnit kan distributionssystemoperatøren beslutte at nægte simpel underretning af berettigede grunde eller foreslå en alternativ løsning for demonstrationsprojekter og anlæg med en kapacitet på mellem 10,8 kW og 50kW k. I dette tilfælde skal det ske inden for to uger efter meddelelsen, og sagsøgeren kan derefter anmode om forbindelse via standardprocedurerne. I fravær af en negativ afgørelse fra distributionssystemoperatør inden for denne tidsramme kan anlægget forbindes.
Ændring 168
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, som f.eks. forbrugere, håndværkere, entreprenører, installatører, arkitekter og leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet og af køretøjer, der kan drives med energi fra vedvarende kilder.
 1.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, som f.eks. forbrugere, herunder navnlig lavindkomstforbrugere, udsatte forbrugere, vedvarende energifællesskaber, entreprenører, installatører, arkitekter og leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet og af køretøjer, der kan drives med energi fra vedvarende kilder.
Ændring 169
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 2 a (ny)
2a.  Medlemsstaterne sikrer oplysninger om intelligente transportsystemer og opkoblede køretøjer i forhold til dets fordele med hensyn til vejsikkerhed, mindre trængsel og brændstofeffektivitet.
Ændring 170
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 6
6.  Medlemsstaterne udvikler med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder passende informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på orientering af borgerne om fordele og praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende kilder.
 6.  Medlemsstaterne udvikler med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder passende informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på orientering af borgerne om, hvordan de udøver deres rettigheder som aktive forbrugere og om fordele og praktiske spørgsmål, herunder tekniske og finansielle aspekter i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende kilder, inklusive ved eget forbrug, eller indenfor rammen af VE-fællesskaber, såvel som fordelene ved mekanismer for samarbejde mellem medlemsstater og forskellige former for grænseoverskridende samarbejde.
Ændring 171
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 2 – afsnit 3
Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke skal udstedes oprindelsesgarantier til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning for samme energiproduktion fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne skal udstede sådanne oprindelsesgarantier og overføre dem til markedet ved at bortauktionere dem. Indtægterne fra bortauktionering skal anvendes til at udligne omkostningerne til støtten af de vedvarende energikilder.
 Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af anlæg til vedvarende energi, som er taget i brug efter den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] ikke udstedes oprindelsesgarantier til en producent, der modtager finansiel støtte fra en støtteordning for samme energiproduktion fra vedvarende kilder, medmindre der ikke er nogen dobbeltkompensation.
Det formodes, at der ikke er tale om dobbeltkompensation, hvis:
a)  finansiel støtte ydes i form af en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem
b)  markedsværdien af oprindelsesgarantierne tages i betragtning for niveauet af finansiel støtte eller
c)  oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en forbruger, der tilbagekøber energi fra vedvarende energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet virksomhedsaftale om køb af vedvarende energi.
I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i det fjerde afsnit, udsteder medlemsstaterne oprindelsesgarantien af statistiske årsager og annullerer dem omgående.
Ændring 172
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 7 – afsnit 1 – litra a a (ny)
aa)  om den energikilde, fra hvilken energien er produceret, opfylder bæredygtighedskriteriet og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne, som omhandlet i artikel 26.
Ændring 173
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 7 – afsnit 1 – litra b – nr. ii
ii)  gas, eller
 ii)  gas, herunder brint, eller
Ændring 174
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 8
8.  Hvis en elektricitetsleverandør skal dokumentere andelen eller mængden af energi fra vedvarende kilder i sit energimiks med henblik på artikel 3 i direktiv 2009/72/EF, skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien. Tilsvarende skal oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EF, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at dokumentere mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Medlemsstaterne sikrer, at der tages fuldt hensyn til transmissionstab, når oprindelsesgarantier anvendes til at påvise forbrug af vedvarende energi eller elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.
 8.  Hvis det påkræves en energileverandør at dokumentere andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv 2009/72/EF, gøres det ved at anvende oprindelsesgarantien. Tilsvarende skal oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EU, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at dokumentere mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Når elektriciteten stammer fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, der anvender vedvarende energikilder, udstedes der kun en oprindelsesgaranti, der angiver begge karakteristika, i forbindelse med stk. 2. Medlemsstaterne sikrer, at der tages fuldt hensyn til transmissionstab, når oprindelsesgarantier anvendes til at påvise forbrug af vedvarende energi eller elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Ændring 175
Forslag til direktiv
Artikel 20 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.
 1.  Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder. Transmissions- og distributionssystemoperatører er ansvarlige for at sikre en velfungerende gasnetinfrastruktur, herunder for dens vedligeholdelse og regelmæssige renholdelse.
Ændring 176
Forslag til direktiv
Artikel 20 – stk. 3
3.  Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning [forvaltning] om nødvendigheden af at opbygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling produceret af vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, skridt til at udvikle en fjernvarmeinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra store anlæg baseret på biomasse, solenergi og geotermisk energi.
 3.  Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], om nødvendigheden af at opbygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling produceret af vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, skridt til at udvikle en fjernvarmeinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra store, bæredygtige anlæg baseret på biomasse, omgivende varme i store varmepumper, solenergi og geotermisk energi, såvel som overskudsvarme fra industri og andre kilder.
Ændring 177
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer:
 Medlemsstaterne sikrer, at kunderne har ret til at blive VE-egenforbrugere. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer:
Ændring 178
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  har ret til at producere til eget forbrug og sælge, herunder via elkøbsaftaler, deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet uden at være underlagt uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede
 a)  har ret til at producere til eget forbrug og sælge, herunder via elkøbsaftaler og peer-to-peer handelsordninger, deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet uden at være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede;
Ændring 179
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a a (ny)
aa)  har ret til at forbruge egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver på deres lokaliteter uden ansvar for nogen afgifter, gebyrer eller beskatning;
Ændring 180
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a b (ny)
ab)  har ret til at installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder til eget forbrug, uden ansvar for nogen afgifter, herunder beskatning, og dobbeltgebyrer for lagret elektricitet, som forbliver på deres lokaliteter;
Ændring 181
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  ikke betragtes som energileverandører i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, for så vidt at den elektricitet fra vedvarende energikilder, de leverer til nettet, ikke overstiger 10 MWh for husholdninger og 500 MWh for juridiske personer på årsbasis; og
 c)  ikke betragtes som energileverandører i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, for så vidt at den elektricitet fra vedvarende energikilder, de leverer til nettet, ikke overstiger 10 MWh for husholdninger og 500 MWh for juridiske personer, uden at dette berører de procedurer for overvågning og godkendelse af forbindelseskapaciteten til nettet af distributionssystemoperatører i henhold artikel 15 - 18;
Ændring 182
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  modtager et vederlag for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder leveret til nettet, der afspejler elleverancens markedsværdi.
 d)  modtager et vederlag for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder leveret til nettet, der mindst er lig med elleverancens markedsværdi og den langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet i overensstemmelse med cost-benefit-analysen af distribuerede energiressourcer i henhold til artikel 59 i af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)].
Ændring 183
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
Medlemsstaterne sikrer, at fordelingen af omkostningerne for forvaltning af netværk og udvikling er retfærdige, rimelige og afspejler de systemiske fordele ved egenproduktion, herunder den langsigtede værdi til nettet, miljøet og samfundet.
Ændring 184
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne skal sikre, at VE-egenforbrugere, som bor i samme boligejendom, eller som er beliggende i samme kommercielle eller delte serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, i fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-egenforbruger. I dette tilfælde gælder den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 1, litra c), for hver berørt VE-egenforbruger.
 2.  Medlemsstaterne skal sikre, at VE-egenforbrugere, som bor i samme boligejendom eller boligområde, eller som er beliggende inden for samme kommercielle, industrielle eller delte serviceanlæg i det samme lukkede distributionssystem, i fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-egenforbruger. I dette tilfælde gælder den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 1, litra c), for hver berørt VE-egenforbruger.
Ændring 185
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 2 a (ny)
2a.  Medlemsstaterne foretager en vurdering af de eksisterende hindringer og potentialet for udvikling af egetforbrug på deres territorium med henblik på at etablere en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug.
Denne befordrende ramme skal bl.a. indeholde:
a)  specifikke foranstaltninger, der sikrer, at egetforbrug er tilgængeligt for alle forbrugere, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger og i socialt boligbyggeri samt personer, som er lejere;
b)  redskaber til at lette adgangen til finansiering
c)  incitamenter til, at ejere af bygninger skaber muligheder for lejeres egetforbrug
d)  fjernelse af alle lovgivningsmæssige hindringer for VE-egetforbrug, herunder for lejere.
Denne befordrende ramme skal være en del af de nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltning af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 186
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 3
3.  VE-egenforbrugerens anlæg kan forvaltes af en tredjepart med hensyn til installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse.
 3.  VE-egenforbrugerens anlæg kan med dennes tilladelse ejes e af en tredjepart eller forvaltes af en tredjepart med hensyn til installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse. Denne tredjepart skal ikke selv betragtes som en VE-egenforbruger.
Ændring 187
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit -1 (ny)
Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, herunder privatkunder, er berettiget til at deltage i et vedvarende energifællesskab uden at miste deres rettigheder som slutkunder og uden at være underlagt urimelige betingelser eller procedurer, som forhindrer eller afskrækker dem fra at deltage i et vedvarende energikildefællesskab, forudsat at hvad angår private virksomheder, udgør deres deltagelse ikke deres primære handels- eller erhvervsmæssige virksomhed.
Ændring 188
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne skal sikre, at VE-fællesskaber har ret til at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, bl.a. via elkøbsaftaler, uden at være underlagt uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede.
 Medlemsstaterne skal sikre, at VE-fællesskaber har ret til at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, bl.a. via elkøbsaftaler, uden at være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede.
Ændring 189
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – indledning
I dette direktiv forstås ved et VE-fællesskab en SMV eller en nonprofitorganisation, hvis partshavere eller medlemmer samarbejder om produktion, distribution, lagring og levering af energi fra vedvarende kilder og opfylder mindst fire af følgende kriterier:
 I dette direktiv forstås ved et VE-fællesskab en SMV eller en nonprofitorganisation, hvis partshavere eller medlemmer samarbejder om produktion, distribution, lagring og levering af energi fra vedvarende kilder.
Med henblik på at blive betragtet som et VE-fællesskab skal mindst 51 % af posterne i enhedens bestyrelse eller ledelsesorganer forbeholdes lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller individuelle borgere.
VE-fællesskaberne skal desuden opfylde mindst tre af følgende kriterier:
Ændring 190
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
a)  aktionærerne eller medlemmerne er fysiske personer, lokale myndigheder og herunder kommuner samt SMV'er, der beskæftiger sig med vedvarende energi
 a)  partshavere eller medlemmer er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller SMV'er;
Ændring 191
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  mindst 51 % af aktionærerne eller medlemmerne med stemmeret i enheden er fysiske personer
 b)  mindst 51 % af aktionærerne eller medlemmerne med stemmeret i enheden er fysiske personer eller offentlige organer
Ændring 192
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra c
c)  mindst 51 % af aktierne eller deltagerrettighederne i enheden ejes af lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller lokale borgere, som har en direkte interesse i fællesskabets aktiviteter og dets virkninger
 c)  mindst 51 % af aktierne eller deltagerrettighederne i enheden ejes af lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller individuelle borgere
Ændring 193
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
d)  mindst 51 % af posterne i enhedens bestyrelse eller ledelsesorganer forbeholdes lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller lokale borgere har direkte interesser i fællesskabets aktiviteter og dets virkninger
 udgår
Ændring 194
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
Medlemsstaterne overvåger anvendelsen af disse kriterier og træffe foranstaltninger for at undgå misbrug og negative virkninger på konkurrencen.
Ændring 195
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 2
2.  Uden at dette berører statsstøttereglerne, tager medlemsstaterne ved udformningen af støtteordninger hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber.
 2.  Medlemsstaterne tager ved udformningen af støtteordninger hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber, og samtidig sikrer de lige vilkår mellem producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Ændring 196
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne foretager en vurdering af de eksisterende hindringer og potentialet for udvikling af VE-fællesskaber på deres territorium med henblik på at etablere en befordrende ramme for at fremme og lette VE-fællesskabers deltagelse i produktion, forbrug, lagring og salg af vedvarende energi.
Denne befordrende ramme skal omfatte:
a)  mål og specifikke foranstaltninger med henblik på at hjælpe offentlige myndigheder med at fremme udviklingen af VE-fællesskaber og med henblik på at deltage direkte deri
b)  specifikke foranstaltninger til at sikre, at deltagelse i VE-fællesskaber er tilgængelig for alle forbrugere, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger og i socialt boligbyggeri samt personer, som er lejere
c)  redskaber til at lette adgangen til finansiering og oplysninger
d)  reguleringsmæssig og kapacitetsopbyggende støtte til offentlige myndigheder i forbindelse med etablering af VE-fællesskaber
e)  fjernelse af alle ubegrundede lovgivningsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber
f)  regler for at sikre lige og ikkediskriminerende behandling af forbrugere, der deltager i energifællesskabet, idet man samtidig sikrer forbrugerbeskyttelse svarende til den, som gælder for forbrugere, der er tilsluttet distributionsnet.
Denne befordrende ramme skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 197
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 1
1.  For at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling skal hver medlemsstat bestræbe sig på at forhøje andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling med mindst 1 procentpoint (pp) hvert år udtrykt i den nationale andel af det endelige energiforbrug og beregnet efter metoden i artikel 7.
 1.  For at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling skal hver medlemsstat forhøje andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling med mindst 2 procentpoint (pp) hvert år udtrykt i den nationale andel af det endelige energiforbrug og beregnet efter metoden i artikel 7. Hvis en medlemsstat ikke kan nå op på denne andel, skal den offentliggøre og fremsende en begrundelse for sin manglende opfyldelse til Kommissionen. Medlemsstaterne prioriterer de bedste tilgængelige teknologier.
Ændring 198
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 1 a (nyt)
1a.  med henblik på anvendelsen af stk. 1 gælder for medlemsstaterne ved beregningen af den andel af vedvarende energi, der er leveret til opvarmning og køling, og de årlige stigninger, som er blevet pålagt dem, at de:
a)  kan medregne enhver stigning, som er opnået i et givet år, som om den i stedet for var blevet helt eller delvist opnået i et af de to foregående eller efterfølgende år, i perioden mellem den 1. januar 2021 og 31. december 2030
b)  kan medregne overskudsvarme og -køling i den årlige stigning i stk. 1 med op til 50 % af den årlige stigning
c)  skal, hvis deres andel af VE-kilder og overskudsvarme- og overskudskølingskilder i opvarmnings- og kølingssektoren er på mellem 50 % og 80 %, begrænse stigningen til 1 procentpoint om året
d)  kan fastlægge deres eget niveau for den årlige stigning, herunder fastlægge, hvorvidt der skal være en øvre grænse for overskudsvarmen og -kølingen i litra b), fra det år, hvor de har nået en andel af VE-kilder og overskudsvarme- og overskudskølingskilder i opvarmnings- og kølingssektoren på over 80 %.
Ændring 199
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne kan på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier udpege og offentliggøre en liste over foranstaltninger og de gennemførende organer såsom brændstofleverandører, der skal bidrage til den stigning, der er fastsat i stk. 1.
 2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier en liste over foranstaltninger og de gennemførende organer såsom brændstofleverandører, der skal bidrage til den stigning, der er fastsat i stk. 1, og offentliggør denne liste.
Ændring 200
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – indledning
3.  Forhøjelsen i stk. 1. kan gennemføres ved anvendelse af en eller flere af følgende valgmuligheder:
 3.  Forhøjelsen i stk. 1. kan bl.a. gennemføres ved anvendelse af en eller flere af følgende valgmuligheder:
Ændring 201
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – litra a
a)  fysisk integration af vedvarende energi i forsyningen med energi og energibrændsel til opvarmning og køling
 a)  fysisk integration af vedvarende energi eller overskudsvarme og -køling i forsyningen med energi og energibrændsel til opvarmning og køling
Ændring 202
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – litra b
b)  direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-opvarmningssystemer og -kølingssystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi til industrielle opvarmnings- og køleprocesser
 b)  direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-opvarmningssystemer og -kølingssystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi og/eller overskudsvarme og -køling til industrielle opvarmnings- og køleprocesser
Ændring 203
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – litra c a (nyt)
ca)  andre politiske foranstaltninger med en tilsvarende virkning for at nå den årlige stigning, der er fastsat i stk. 1.
Ændring 204
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Ved gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) til d) ovenfor, kræver medlemsstaterne, at foranstaltningerne udformes på en sådan måde, at det sikres, at de er tilgængelige for alle forbrugere, især personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som måske ikke har tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem på anden måde.
Ændring 205
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 5 – litra b a (nyt)
ba)  den mængde overskudsvarme eller -køling, der er leveret til opvarmning og køling
Ændring 206
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 5 – litra c
c)  andelen af vedvarende energi i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling, og
 c)  andelen af vedvarende energi og overskudsvarme og -køling i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling, og
Ændring 207
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af fjernvarme og -køling oplyser de endelige forbrugere om deres energiforbrug og andelen af vedvarende energi i deres systemer. Disse oplysninger skal være i overensstemmelse med de standarder, der anvendes i henhold til direktiv 2010/31/EU.
 1.  Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af fjernvarme og -køling oplyser de endelige forbrugere om deres energiforbrug og andelen af vedvarende energi i deres systemer. Disse oplysninger skal gives en gang om året eller efter anmodning i overensstemmelse med de standarder, der anvendes i henhold til direktiv 2010/31/EU.
Ændring 208
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunder til fjernvarme- eller fjernkølingsystemer, som ikke er "effektiv fjernvarme og fjernkøling", jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, kan koble sig fra systemet med henblik på selv at producere varme eller køling fra vedvarende energikilder eller skifte til en anden leverandør af varme eller kulde, der har adgang til det system, der er omhandlet i stk. 4.
 2.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunder til fjernvarme- eller fjernkølingsystemer, som ikke er "effektiv fjernvarme og fjernkøling", jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU eller ikke bliver sådan et system inden for de næste fem år ifølge investeringsplanerne, kan koble sig fra systemet med henblik på selv at producere varme eller køling fra vedvarende energikilder.
Ændring 209
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig eller skifte leverandør til kunder, som kan dokumentere, at den planlagte alternative forsyningsløsning til opvarmning og afkøling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Resultatevalueringen af den alternative forsyningsløsning kan bygge på den energiattest, som er defineret i direktiv 2010/31/EU.
 3.  Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig til kunder, som kan dokumentere, at den planlagte alternative forsyningsløsning til opvarmning og afkøling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Resultatevalueringen af den alternative forsyningsløsning kan bygge på den energiattest, som er defineret i direktiv 2010/31/EU.
Ændring 210
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre ikke-diskriminerende adgang til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer for varme eller kulde, der produceres af vedvarende energikilder og overskudsvarme eller -kulde. Denne ikke-diskriminerende adgang skal åbne mulighed for direkte levering af opvarmning og køling fra sådanne kilder til kunder, der er tilsluttet fjernvarme- eller fjernkølingssystemet, fra andre leverandører end operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet.
 4.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre ikke-diskriminerende adgang til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer for varme eller kulde, der produceres af vedvarende energikilder, og for overskudsvarme eller -køling, på grundlag af ikke-diskriminerende kriterier fastlagt af medlemsstatens kompetente myndighed. Sådanne kriterier skal tage hensyn til de økonomiske og tekniske muligheder for fjernvarme- eller fjernkølingssystemoperatører og tilkoblede kunder.
Ændring 211
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 5
5.  En operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem kan afvise at give leverandører adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme eller -kulde, varme eller kulde produceret af vedvarende energikilder eller varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion. I tilfælde af en sådan afvisning skal medlemsstaterne sikre, at operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet forelægger den kompetente myndighed relevante oplysninger i henhold til stk. 9 om de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at udbygge systemet.
 5.  En operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem kan afvise at give leverandører adgang, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
a)   systemet har ikke den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme eller -kulde, varme eller kulde produceret af vedvarende energikilder eller varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion, eller en sådan adgang ville bringe den sikre drift af fjernvarmesystemet i fare
b)   systemet udgør ”effektiv fjernvarme og fjernkøling” som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU
c)   at give adgang ville føre til en alt for stor prisstigning på varme eller køling for de endelige forbrugere sammenlignet med prisen ved brug af den vigtigste lokale varmeforsyning, som den vedvarende energikilde eller overskudsvarmen eller -kølingen konkurrerer med.
I tilfælde af en sådan afvisning skal medlemsstaterne sikre, at operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet forelægger den kompetente myndighed relevante oplysninger i henhold til stk. 9 om de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at udbygge systemet, herunder foranstaltningernes økonomiske konsekvenser.
Ændring 212
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 6
6.  Nye fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af stk. 4 i en fastlagt periode. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om en sådan anmodning om undtagelse fra sag til sag. En undtagelse indrømmes kun, hvis det nye fjernvarme- eller fjernkølingssystem udgør "effektiv fjernvarme og fjernkøling" som omhandlet i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, og hvis det udnytter det potentiale for vedvarende energikilder og overskudsvarme eller -kulde, som er påvist i den omfattende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
 6.  Nye fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af stk. 4 i en fastlagt periode. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om en sådan anmodning om undtagelse fra sag til sag. En undtagelse indrømmes kun, hvis det nye fjernvarme- eller fjernkølingssystem udgør "effektiv fjernvarme og fjernkøling" som omhandlet i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, og hvis det udnytter det potentiale for vedvarende energikilder, højeffektiv kraftvarmeproduktion som omhandlet i artikel 2, nr. 34, i direktiv 2012/27/EU og overskudsvarme eller -køling, som er påvist i den omfattende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
Ændring 213
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 7
7.  Retten til at frakoble sig eller skifte leverandør kan udøves af individuelle kunder eller af fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på vegne af kunder. I ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for hele ejendommen.
 7.  Retten til at frakoble sig kan udøves af individuelle kunder eller af fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på vegne af kunder. I ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for hele ejendommen.
Ændring 214
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 8
8.  Medlemsstaterne skal pålægge eldistributionssystemoperatørerne mindst hvert andet år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- og kølingssystemer på deres område at vurdere fjernvarme- og kølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring af overskudselektricitet produceret af vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger.
 8.  Medlemsstaterne skal pålægge eldistributionssystemoperatørerne mindst hvert fjerde år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- og kølingssystemer på deres område at vurdere fjernvarme- og kølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring af overskudselektricitet produceret af vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger.
Ændring 215
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 9
9.  Medlemsstaterne skal udpege en eller flere uafhængige myndigheder til at sikre, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret og håndhævet.
 9.  Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder til at sikre, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret og håndhævet.
Ændring 216
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 1
Med virkning fra den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne pålægge brændstofleverandører at inkludere en minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas og andre biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX, fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra affaldsbaseret fossilt brændsel og elektricitet fra vedvarende energikilder i den samlede mængde transportbrændstoffer, de leverer til forbrug eller anvendelse på markedet i løbet af et kalenderår.
 Med virkning fra den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne for at kunne nå målet på 12 % af det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder som omhandlet i artikel 3 pålægge brændstofleverandører at inkludere en minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas og andre biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX, fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra genanvendte kulstofholdige brændstoffer og fra elektricitet fra vedvarende energikilder i den samlede mængde transportbrændstoffer, de leverer til forbrug eller anvendelse på markedet i løbet af et kalenderår.
Ændring 217
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 2
Minimumsandelen skal udgøre mindst 1,5 % i 2021 og stige til mindst 6,8 % i 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del B. I denne samlede andel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, udgøre mindst 0,5 % af de transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet fra den 1. januar 2021, og stige til mindst 3,6 % frem til 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del C.
 Minimumsandelen skal udgøre mindst 1,5 % i 2021 og stige til mindst 10 % i 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del B. I denne samlede andel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, udgøre mindst 0,5 % af de transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet fra den 1. januar 2021, og stige til mindst 3,6 % frem til 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del C.
Leverandører, der kun leverer brændstof i form af elektricitet og vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, behøver ikke opfylde den minimumsandel af avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX.
Ændring 218
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a
a)  ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, skal benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, affaldsbaseret fossilt brændsel og elektricitet, tages i betragtning
 a)  ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, skal benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendte kulstofholdige brændstoffer og elektricitet tages i betragtning
Ændring 219
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b – afsnit 1
b)  ved beregningen af tælleren skal energiindholdet i avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og affaldsbaserede fossile brændstoffer, der leveres til alle transportsektorer, samt vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, tages i betragtning.
 b)  ved beregningen af tælleren skal energiindholdet i avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendte kulstofholdige brændstoffer, der leveres til alle transportsektorer, samt vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, tages i betragtning.
Ændring 220
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b – afsnit 2
Ved beregningen af tælleren skal bidraget fra biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, del B, begrænses til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, og bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, skal sættes til 1,2 gange deres energiindhold.
 Ved beregningen af tælleren skal bidraget fra biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, del B, begrænses til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet.
Medlemsstaterne kan ændre den grænse, der er fastsat for råprodukter opført i bilag IX, del B, hvis det er berettiget under hensyntagen til tilgængeligheden af råprodukter. Enhver ændring skal godkendes af Kommissionen.
Bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, skal sættes til hhv. 2 gange og 1,2 gange deres energiindhold, og bidraget fra vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, skal sættes til 2,5 gange dets energiindhold.
Ændring 221
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne kan udforme deres nationale politikker, så de opfylder forpligtelserne i henhold til denne artikel som en drivhusgasbesparende forpligtelse og kan også anvende disse politikker på affaldsbaserede fossile brændstoffer, forudsat at det ikke modvirker målene for den cirkulære økonomi, og at andelen af ​energi fra vedvarende energikilder som anført i stk. 1 er opfyldt.
Ændring 223
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1
3.  For at bestemme andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder med henblik på stk. 1 er det muligt at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den medlemsstat, hvori elektriciteten leveres som målt to år inden det pågældende år. I begge tilfælde annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19. Imidlertid kan elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder:
 3.  For at bestemme andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder med henblik på stk. 1 anvendes andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den medlemsstat, hvori elektriciteten leveres, som målt to år inden det pågældende år, forudsat at der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at den vedvarende elektricitet er et supplement. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en metodik, herunder en metode ved hjælp af hvilken en medlemsstat skal fastsætte sin referenceværdi, således at det kan dokumenteres, at der er tale om et supplement.
Ændring 224
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1 a (ny)
Som en undtagelse fra første afsnit, for at bestemme andelen af elektricitet med henblik på anvendelsen af stk. 1 i tilfælde af elektricitet, der leveres fra en direkte forbindelse til et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, som leveres til vejkøretøjer, skal den elektricitet fuldt ud regnes med som vedvarende. Tilsvarende skal elektricitet, der leveres på grundlag af langfristede aftaler om køb af elektricitet fra vedvarende energikilder, fuldt ud regnes med som vedvarende elektricitet. Under alle omstændigheder annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19.
Ændring 225
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 3 – litra a – afsnit 1
Når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse – enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter – er det muligt at bestemme andelen af vedvarende energi enten ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller ud fra andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år. I begge tilfælde annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19. Imidlertid kan elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder:
 Når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse – enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter – kan den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år bruges til at bestemme andelen af vedvarende energi. En tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19, annulleres.
Ændring 226
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 4 – afsnit 1
Medlemsstaterne opretter en database, der gør det muligt at spore transportbrændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er fastsat i stk. 1, litra b), og pålægger den pågældende økonomiske aktør at indføre oplysninger om gennemførte transaktioner og de støtteberettigede brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder deres vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet.
 Kommissionen opretter en EU-database, der gør det muligt at spore transportbrændstoffer, herunder elektricitet, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er fastsat i stk. 1, litra b). Medlemsstaterne pålægger den pågældende økonomiske aktør at indføre oplysninger om gennemførte transaktioner og de støtteberettigede brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder deres vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet.
Ændring 227
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 4 – afsnit 3
De nationale databaser skal forbindes, således at transaktioner af brændstoffer mellem medlemsstaterne kan spores. For at sikre kompatibilitet mellem de nationale databaser skal Kommissionen fastsætte tekniske specifikationer for deres indhold, og hvordan de anvendes, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 31.
 Kommissionen fastsætter tekniske specifikationer for dens indhold, og hvordan den anvendes, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 31.
Ændring 228
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne skal rapportere om de aggregerede oplysninger fra de nationale databaser og herunder brændstoffernes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, jf. bilag VII til forordning [forvaltning].
 5.  Medlemsstaterne skal rapportere om de aggregerede oplysninger og herunder brændstoffernes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, jf. bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)]. Kommissionen offentliggør årligt aggregerede oplysninger fra databasen.
Ændring 229
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 6
6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på yderligere at præcisere den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, litra b), med henblik på at bestemme andelen af biobrændstoffer, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, for at præcisere metoden til vurdering af besparelser af drivhusgasemissioner fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og affaldsbaseret fossilt brændsel samt at fastlægge minimumsbesparelser i drivhusgasemissioner, der kræves for disse brændstoffer med henblik på denne artikels stk. 1.
 6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere dette direktiv vedyderligere at præcisere den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, litra b), vedrørende bestemmelse af andelen af biobrændstoffer, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, vedrørende præcisering af metoden til vurdering af besparelser af drivhusgasemissioner fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fossilt lavemissionsbrændsel, som er genereret af udledte gasser produceret som en uundgåelig og ikke forsætlig konsekvens af fremstillingen eller produktionen af produkter, hvis formål er erhvervsmæssig udnyttelse og/eller salg, samt vedrørende fastlæggelse af minimumsbesparelser i drivhusgasemissioner, der kræves for disse brændstoffer med henblik på denne artikels stk. 1.
Ændring 230
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 7
7.  Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den vurdering, der gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til forordning [forvaltning], om den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, effektivt fremmer innovation og fremmer besparelser i transportsektorens drivhusgasemissioner, og hvorvidt de gældende krav om drivhusgasbesparelser for biobrændstoffer og biogas er hensigtsmæssige. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1.
 7.  Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den vurdering, der gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], om den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, effektivt fremmer innovation og sikrer besparelser i transportsektorens drivhusgasemissioner, og hvorvidt de gældende krav om drivhusgasbesparelser for biobrændstoffer og biogas er hensigtsmæssige. Vurderingen skal ligeledes undersøge, om bestemmelserne i denne artikel reelt forhindrer, at vedvarende energi medregnes to gange. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1. De ændrede forpligtelser skal mindst opretholdes på et niveau, der svarer til den kapacitet for avancerede biobrændstoffer, som er installeret og under opførelse i 2025.
Ændring 231
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
1.  Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler må kun tages i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7:
 1.  Uanset om råmaterialerne dyrkes inden for eller uden for Unionens område, må energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun tages i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7:
Ændring 232
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
 c)  berettigelse til finansiel støtte, herunder skatteincitamenter, til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Ændring 323
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 2
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde drivhusgasemissionsbesparelses kriterierne i stk. 7 for at blive taget i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål. Denne bestemmelse finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
 Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal kun opfylde drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7 for at blive taget i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål. Deres produktion fra affald og restprodukter, der er omfattet af direktiv 2008/98/EF, skal dog være i overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF. Denne bestemmelse finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Ændring 234
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Biobrændsler, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter fra landbrugsjord, tages kun i betragtning med henblik på de i første afsnit, litra a), b) og c), omtalte formål, hvis operatørerne har truffet foranstaltninger til at undgå negative konsekvenser for jordkvaliteten og jordens indhold af kulstof. Oplysninger om disse foranstaltninger skal indberettes i henhold til artikel 27, stk. 3.
Ændring 235
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 3
Biomassebrændsler skal alene opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 2-7, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller brændstoffer med en kapacitet på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og med en elektrisk kapacitet på 0,5 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne må anvende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier på anlæg med lavere kapacitet.
 Biomassebrændsler skal alene opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 2-7, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller brændstoffer med en samlet termisk effekt på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og med en samlet termisk effekt på 2,0 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne må anvende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier på anlæg med lavere kapacitet.
Ændring 236
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  skove med høj biodiversitet og andre skovbevoksede arealer, der er artsrige og ikke nedbrudte eller er blevet identificeret som arealer med høj biodiversitet af den relevante kompetente myndighed, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
Ændring 237
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – indledning
c)  græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er:
 c)  græsarealer med høj biodiversitet, herunder skovklædte enge og græsgange, som er:
Ændring 238
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – nr. ii
ii)  ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
 ii)  ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, eller som af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
Ændring 239
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 4
4.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008.
 4.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre der er fremlagt verificerbart bevis for, at dyrkning og høst af råmaterialet ikke indebærer dræning af tidligere udrænet jord.
Ændring 240
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 5
5.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra a), b) og c), skal opfylde følgende krav for at minimere risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse:
 5.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra a), b) og c), skal opfylde følgende krav for at minimere risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse:
a)  det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national og/eller regional lovgivning om skovhugst samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at:
 a)  det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national og/eller regional lovgivning om skovhugst samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at:
i)  hugsten finder sted i henhold til de betingelser, der gælder for hugsttilladelsen inden for lovmæssigt bekendtgjorte grænser
 i)  hugsten finder sted i henhold til de betingelser, der gælder for hugsttilladelsen eller tilsvarende dokumentation for den lovbestemte ret til hugst inden for nationale eller regionale lovmæssigt bekendtgjorte grænser
ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
 ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
iii)  områder med høj bevaringsværdi, herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes
 iii)  områder, der ved international eller national lov eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt til fremme af bevarelsen af biodiversitet eller til naturbevarelsesformål, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes
iv)  hugstens påvirkning af jordbundskvalitet og biodiversitet minimeres og og
 iv)  hugsten udføres på en måde, der tager højde for opretholdelsen af jordbundskvalitet og biodiversitet med det formål at minimere negative virkninger, og
v)  hugsten overstiger ikke skovens produktionskapacitet på lang sigt
 v)  hugsten opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt på landeniveau eller regionalt niveau
b)   når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugsbedriftsniveau for at sikre, at:
 b)  når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der gives yderligere oplysninger om lovligheds- og skovforvaltningspraksis på udbudsbasisniveau for at sikre at:
i)  skovbiomassen er fældet i henhold til en retlig tilladelse
 i)  hugsten finder sted i overensstemmelse med betingelserne i hugsttilladelsesproceduren eller tilsvarende national eller regional dokumentation for den lovmæssige ret til hugst
ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
 ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
iii)  områder med høj bevaringsværdi, herunder tørvemoser og vådområder, udpeges og beskyttes
 iii)  områder, der ved international eller national lov eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt til fremme af bevarelsen af biodiversitet eller til naturbevarelsesformål, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes
iv)  hugstens påvirkning af jordbundskvalitet og biodiversitet minimeres
 iv)   hugsten udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundskvalitet og biodiversitet, herunder omgivende områder, forudsat at de er påvirket af hugstaktiviteterne
v)  hugsten overstiger ikke skovens produktionskapacitet på lang sigt.
 v)  hugsten opretholder eller forbedrer skovens produktivitetskapacitet på lang sigt på landeniveau eller regionalt niveau, og
vi)  miljø- og naturforskrifter eller foranstaltninger er på plads og i overensstemmelse med de relevante EU-miljø- og -naturstandarder.
Ændring 241
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 1 – litra ii
ii)  har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at enten medregnes ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller også er nationale eller regionale love for skovhugst indført i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn
 ii)  har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at enten medregnes ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller også er nationale eller regionale love for skovhugst indført i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, og at emissionerne fra landområderne ikke overstiger optag, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn
Ændring 242
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 2
Når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugsbedriftsniveau for at sikre, at omfanget af kulstoflagre og dræn i skovene opretholdes.
 Når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på udbudsbasisniveau for at sikre, at omfanget af kulstoflagre og dræn i skovene opretholdes eller øges.
Ændring 243
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 3
Kommissionen kan fastsætte, med hvilken dokumentation overholdelsen af kravene i stk. 5 og 6 påvises ud fra en operationel synsvinkel, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
 Senest den 1. januar 2021 fastsætter Kommissionen, med hvilken dokumentation overholdelsen af kravene i stk. 5 og 6 påvises ud fra en operationel synsvinkel, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
Ændring 244
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 4
Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen vurdere, om kriterierne i stk. 5 og 6 på effektiv vis minimerer risikoen for at der anvendes ikkebæredygtig skovbiomasse, og se nærmere på LULUCF-krav på grundlag af foreliggende data. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6.
 Senest den 31. december 2023 vurderer Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, om kriterierne i stk. 5 og 6 på effektiv vis minimerer risikoen for at der anvendes ikkebæredygtig skovbiomasse, og se nærmere på LULUCF-krav på grundlag af foreliggende data. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6 for perioden efter 2030.
Ændring 245
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra a
a)  mindst 50 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015
 a)  mindst 50 % for biobrændstoffer, brændstoffer fremstillet af biometan til transportbrug og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015
Ændring 246
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra b
b)  mindst 60 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i drift efter den 5. oktober 2015
 b)  mindst 60 % for biobrændstoffer, brændstoffer fremstillet af biometan til transportbrug og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i drift efter den 5. oktober 2015
Ændring 247
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra c
c)  mindst 70 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2021
 c)  mindst 65 % for biobrændstoffer, brændstoffer fremstillet af biogas til transportbrug og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2021
Ændring 248
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra d
d)  mindst 80 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i anlæg, som sættes i drift efter den 1. januar 2021, og 85 % for anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2026.
 d)  mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i anlæg, som sættes i drift efter den 1. januar 2021, og 80 % for anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2026.
Ændring 249
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – afsnit 1 a (ny)
Medlemsstaterne kan fastsætte højere reduktioner af drivhusgasemissionerne end dem, der er fastsat i dette stykke.
Ændring 297 + 356
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 – afsnit 1
Elektricitet fra biomassebrændsler, som produceres i anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover, må alene tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), nævnte formål på betingelse af, at den produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Med henblik på stk. 1, litra a) og b) gælder denne bestemmelse kun for anlæg, som sættes i drift efter [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv]. Med henblik på stk. 1, litra c) berører denne bestemmelse ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til ordninger godkendt senest den [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv].
 Elektricitet fra biomassebrændsler, som produceres i anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover, må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), nævnte formål på betingelse af, at den produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU eller produceres i rent elproducerende anlæg, som opnår en nettoeleffektivitet på mindst 40 %, og uden anvendelse af fossile brændstoffer. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a) og b), gælder denne bestemmelse kun for anlæg, som sættes i drift efter [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv]. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), berører denne bestemmelse ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til ordninger godkendt senest den [1 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv].
Ændring 251
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 – afsnit 2 a (ny)
Første afsnit finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der ikke er forpligtet til at anvende højeffektiv kraftvarmeteknologi, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU1a, forudsat at disse anlæg udelukkende anvender biomassebrændstoffer fremstillet af restprodukter under normale driftsforhold.
____________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 252
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 a (ny)
8a.  Senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden] og hvert andet år derefter aflægger Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af og fordelene ved biobrændstoffer, der forbruges i Unionen, herunder om produktion af fødevarer og foder og andre materialer, for miljøet og for social bæredygtighed både i Unionen og i tredjelande.
Ændring 253
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 b (ny)
8b.  Uanset denne artikels stk. 1 til 8a og under hensyntagen til de særlige forhold i områderne i den yderste periferi i henhold til artikel 349 i TEUF gælder dette direktivs artikel 26 ikke for regionerne i den yderste periferi. Senest den ... [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag, som fastlægger kriterier for regionerne i den yderste periferi med hensyn til bæredygtigheden af drivhusgasser og reduktion af anvendelsen af disse. Der tages i disse kriterier hensyn til særlige lokale forhold. Især bør regionerne i den yderste periferi fuldt ud kunne udnytte deres ressourcer i overensstemmelse med de strenge bæredygtighedskriterier til at øge deres produktion af vedvarende energi og styrke deres energiuafhængighed.
Ændring 255
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 1 – litra a
a)  tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med forskellige bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses karakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet
 a)  tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet, forudsat at hvert enkelt parti, som indgår i blandingen, opfylder de krav, der er fastsat i artikel 26, og at der er indført egnede systemer til overvågning og måling af, hvorvidt de enkelte partier opfylder kravene.
Ændring 256
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 1 a (ny)
1a.  For at fremme handel og videregivelse af oplysninger til forbrugerne på tværs af landegrænser skal oprindelsesgarantier for vedvarende energi, der tilføres nettet, omfatte oplysninger om de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastlagt i artikel 26, stk. 2-7, og de kan overføres separat.
Ændring 257
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 2 – litra a
a)  når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, og massen af det råmateriale, som indgår i processen
 a)  når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, og massen af det råmateriale, som indgår i processen, forudsat at hvert parti, som indgår i blandingen, opfylder de krav, der er fastlagt i artikel 26
Ændring 258
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.
 3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, og herunder skal foretages en kontrol, som sikrer, at materialer ikke forsætligt ændres eller kasseres, således at partiet eller en del af dette kan blive til affald eller til et restprodukt i henhold til artikel 26, stk. 2-7. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.
Ændring 259
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 3 – afsnit 2
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne er produceret inden for Unionen eller er importeret.
 De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysning om den geografiske oprindelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler skal stilles til rådighed for forbrugerne.
Ændring 260
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 4
4.  Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 26, stk. 7,omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26, stk. 2, 3, 4, 5 og 6,og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kravene i artikel 26, stk. 5 og 6, angående skovbiomasse er opfyldt, beslutte at forelægge den krævede dokumentation direkte på skovbrugsbedriftsniveau. Kommissionen kan også med henblik på artikel 26, stk. 2, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.
 4.  Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 26, stk. 7,omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26, stk. 2, 3, 4, 5 og 6,og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kravene i artikel 26, stk. 5 og 6, angående skovbiomasse er opfyldt, beslutte at forelægge den krævede dokumentation direkte på forsyningsbasisniveau. Kommissionen kan også med henblik på artikel 26, stk. 2, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.
Ændring 261
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 5 – afsnit 3
For at sikre, at overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne kontrolleres på en produktiv og harmoniseret måde og navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen specificere gennemførelsesbestemmelser og herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Kommissionen skal ved fastlæggelsen af disse standarder være særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative byrde. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.
 For at sikre, at overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne kontrolleres på en produktiv og harmoniseret måde og navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen specificere gennemførelsesbestemmelser og herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Kommissionen skal ved fastlæggelsen af disse standarder være særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative byrde. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist. Hvis en medlemsstat fremfører betænkeligheder med hensyn til, hvor godt en frivillig ordning fungerer, skal Kommissionen undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger.
Ændring 262
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 7 a (ny)
7a.  Kommissionen kan til enhver tid eller på anmodning fra en medlemsstat efterprøve pålideligheden af de oplysninger vedrørende opfyldelsen af bæredygtighedskriteriet eller de drivhusgasemissionsbesparelser, som indberettes af økonomiske aktører, der opererer på EU-markedet.
Ændring 263
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1 a (ny)
Råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelsen, såsom en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække – skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer – til dyrkede arealer eller flerårige dyrkede arealer, og hvor værdien for emissioner som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el) beregnes i henhold til bilag V, del C, punkt 7, anses for at have skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er lig med nul.
Ændring 264
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen rapporter med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer for de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003. Rapporterne skal ledsages af en beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til at beregne emissionsniveauet. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.
 2.  Medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen rapporter med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugs- og skovbrugsråvarer for de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt "NUTS") eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003. Rapporterne skal ledsages af en beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til at beregne emissionsniveauet. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.
Ændring 265
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 4
4.  Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af biomasse fra landbrug, der produceres i de områder, der er omfattet af sådanne rapporter i forbindelse med artikel 26, stk. 7. Disse data kan anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler.
 4.  Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af biomasse fra landbrug og skovbrug, der produceres i de områder, der er omfattet af sådanne rapporter i forbindelse med artikel 26, stk. 7. Disse data kan anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler.
Ændring 266
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 5 – afsnit 1
Kommissionen gennemgår løbende bilag V og bilag VI med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje eller revidere værdier for produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag V, del C, og i bilag VI, del B
 Kommissionen gennemgår løbende bilag V og bilag VI med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje eller revidere værdier for produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel på grundlag af den seneste teknologiske udvikling og videnskabelige dokumentation. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag V, del C, og i bilag VI, del B.
Ændring 267
Forslag til direktiv
Artikel 30 – stk. 1
1.  Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der forbruges i Unionen, og effekten af deres produktion, herunder forskydningseffekten, på arealanvendelsen i Unionen og de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede status rapporter, som kræves ifølge artikel 3, 15 og 18 i forordning [forvaltning], og rapporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige organisationer samt videnskabelige undersøgelser og alle andre relevante oplysninger. Kommissionen overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energiformål og eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden forbundet hermed.
 1.  Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der forbruges i Unionen, og effekten af produktionen af vedvarende energi fra disse og andre kilder, herunder forskydningseffekten, på arealanvendelsen i Unionen og de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede status rapporter, som kræves ifølge artikel 3, 15 og 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], og rapporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige organisationer samt videnskabelige undersøgelser, satellitbaserede data og alle andre relevante oplysninger. Kommissionen overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energiformål og eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden og konkurrerende materialeanvendelser forbundet hermed.
Ændring 268
Forslag til direktiv
Artikel 32 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, og artikel 28, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. januar 2021.
 2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, og artikel 28, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. januar 2021.
Ændring 269
Forslag til direktiv
Artikel 32 – stk. 3 – afsnit 1
Den i artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, og artikel 28, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
 Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6 og artikel 28, stk. 5, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 270
Forslag til direktiv
Bilag I a (nyt)
Bilag Ia
1.   En medlemsstats mål for 2030 skal være summen af følgende komponenter, som hver udtrykkes i procent:
a)   den pågældende medlemsstats bindende nationale mål for 2020 som anført i bilag I
b)   et fast bidrag ("CFlat")
c)   et bidrag baseret på BNP pr. indbygger ("CGDP")
d)   et bidrag baseret på potentialet ("CPotential")
e)   et bidrag, der afspejler medlemsstatens sammenkoblingsniveau ("CInterco").
2.   CFlat skal være det samme for hver enkelt medlemsstat. Alle medlemsstaters CFlat skal tilsammen bidrage med 30% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
3.   CGDP fordeles på medlemsstaterne på grundlag af et indeks for BNP pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CGDP skal tilsammen bidrage med 30% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
4.   CPotential fordeles på medlemsstaterne på grundlag af forskellen mellem en medlemsstats andel af vedvarende energikilder som vist i PRIMES EUCO3535-scenariet og dens nationale bindende mål for 2020. Alle medlemsstaters CPotential skal tilsammen bidrage med 30% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
5.  CInterco fordeles på medlemsstaterne på grundlag af et indeks for elsammenkoblingsandelen i forhold til EU-gennemsnittet, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset for sammenkoblingsandelen ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CInterco skal tilsammen bidrage med 10% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
Ændring 271
Forslag til direktiv
Bilag V – del C – punkt 3 – litra a – formel
BESPARELSE = (E F(t) – E B /E F(t))
 BESPARELSE = (E F(t) – E B) /E F(t)
Ændring 272
Forslag til direktiv
Bilag V – del C – punkt 15
15.  Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes i energi- eller transportsektoren.
 15.  Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.
Ændring 319
Forslag til direktiv
Bilag VI – del B – punkt 3 – litra a - formel 1
BESPARELSE = (EF(t) – EB(t)/ EF(t))
 BESPARELSE = (EF(t) – EB(t))/ EF (t)
Ændring 273
Forslag til direktiv
Bilag VII – stk. 1 – afsnit 2 - led 1
—  Qusable = den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i artikel 7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning
 —  Qusable = den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper til produktion af opvarmning og køling, som opfylder de i artikel 7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning
Ændring 274
Forslag til direktiv
Bilag IX – del A – litra b
b)  Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
 udgår
Ændring 284 + 311
Forslag til direktiv
Bilag IX – del B – litra c
c)  Melasse, der fremstilles som et biprodukt fra raffinering af sukkerrør eller sukkerroer, forudsat at de højeste industristandarder for udvinding af sukker er overholdt.
 udgår
Ændring 312
Forslag til direktiv
Bilag X – del A
Del A: [...]
 udgår

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0392/2017).

Seneste opdatering: 27. september 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik