Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0375(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0402/2017

Indgivne tekster :

A8-0402/2017

Forhandlinger :

PV 15/01/2018 - 12
CRE 15/01/2018 - 12
PV 12/11/2018 - 14
CRE 12/11/2018 - 14

Afstemninger :

PV 17/01/2018 - 10.6
CRE 17/01/2018 - 10.6
Stemmeforklaringer
PV 13/11/2018 - 4.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0011
P8_TA(2018)0443

Vedtagne tekster
PDF 999kWORD 181k
Onsdag den 17. januar 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Forvaltning af energiunionen ***I
P8_TA(2018)0011A8-0402/2017

Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen, om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013 (COM(2016)0759 – C8-0497/2016 – 2016/0375(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig og gennemsigtig forvaltning, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at Unionens principper om bedre regulering fremmes.
(1)  Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og specifikke mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen") gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at den administrative kompleksitet begrænses.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)   Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere – husholdninger såvel som virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan og nationalt plan.
(3)  Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere – husholdninger såvel som virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi og at fremme forskning og innovation ved at tiltrække investeringer, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan, og på makroregionalt, regionalt, nationalt og lokalt plan.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  En fuldt funktionsdygtig og modstandsdygtig energiunion vil gøre Unionen til en førende region for innovation, investeringer, vækst samt social og økonomisk udvikling og vil dermed være et godt eksempel på, hvordan forfølgelsen af ​​høje ambitioner med hensyn til modvirkning af klimaændringer flettes sammen med foranstaltninger til fremme af innovation, investeringer og vækst.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Kommissionens forslag er udarbejdet sideløbende med og vedtages sammen med en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er "energieffektivitet først", "Unionen som global leder inden for vedvarende energi" og "fair betingelser for energiforbrugerne".
(4)  Kommissionens forslag er udarbejdet sideløbende med og vedtages sammen med en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet (herunder bygningers energimæssige ydeevne) og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er "energieffektivitet først", "Unionen som global leder inden for vedvarende energi" og "fair betingelser for energiforbrugerne", hvilket også omfatter at gøre noget ved energifattigdom og fremme fair konkurrence på det indre marked.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Det Europæiske Råd nåede den 24. oktober 2014 til enighed om 2030-rammen for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål: en reduktion af drivhusgasemissionerne for hele økonomien på mindst 40 %, en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, idet der tilstræbes et niveau på 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 % samt et mål for graden af sammenkobling af elnettet på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fællesskab at nå EU-målet.
(5)  Det Europæiske Råd foreslog den 24. oktober 2014 en 2030-ramme for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål: en reduktion af drivhusgasemissionerne for hele økonomien på mindst 40 %, en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, idet der tilstræbes et niveau på 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 % samt et mål for graden af sammenkobling af elnettet på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fællesskab at nå EU-målet. Denne forordning afspejler imidlertid de mål, der er aftalt i sektorlovgivningen.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Det Europæiske Råd nåede den 24. oktober 2014 til enighed om, at Kommissionen, der støttes af medlemsstaterne, vil træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for eksisterende elsammenkoblinger hurtigst muligt og senest i 2020, i det mindste for medlemsstater, der endnu ikke har opnået et minimumsniveau af integration på det indre energimarked.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Med Parisaftalen steg det globale ambitionsniveau betragteligt for afbødning af klimaændringer, hvor underskriverne forpligtede sig til at "holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau". Unionen er nødt til at forberede sig på langt mere omfattende og hurtigere nedbringelser af emissioner end tidligere planlagt. Samtidig er sådanne reduktioner mulige til en lavere pris end hidtil antaget som følge af den hastige udvikling og udbredelse af teknologier til vedvarende energi.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  I overensstemmelse med Parisaftalens mål om at nå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra forskellige kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn i anden halvdel af det 21. århundrede bør Unionen sigte mod på et retfærdigt grundlag at opnå CO2-neutralitet på nationalt niveau senest i 2050, efterfulgt af en periode med negative emissioner.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  For klimasystemet er det de kumulative samlede menneskeskabte emissioner over tid, som er relevante for den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. For at være i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen er det nødvendigt at analysere, hvilket globalt kulstofbudget er foreneligt med at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og fastsætte en rimelig EU-andel af det resterende globale kulstofbudget i Unionen. Langsigtede klima- og energistrategier bør være i overensstemmelse med det kulstofbudget.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 d (ny)
(6d)  Unionen og medlemsstaterne bør løbende overvåge klima- og energimålene og om nødvendigt revidere målene i opadgående retning for at afspejle flere på hinanden følgende revisioner, der er udført inden for rammerne af UNFCCC-processen, og for at afspejle den seneste videnskabelige dokumentation om klimaændringernes tempo og indvirkninger.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 6 e (ny)
(6e)  Unionen lovede ganske vist at levere de langt mest ambitiøse nedskæringer i drivhusgasemissioner inden 2030, man den kan ikke bekæmpe truslen fra klimaændringerne alene. Kommissionen og medlemsstaterne bør benytte enhver lejlighed til at overtale især de lande, der drager fordel af international handel med Unionen, til at påtage sig en forholdsmæssig andel af det globale ansvar og hæve deres ambitionsniveau til Unionens niveau.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Det Europæiske Råd konkluderede også den 24. oktober 201414, at der bør udvikles et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU når sine energipolitiske mål, med den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne og med fuld respekt for deres ret til at fastsætte deres energimiks. Det understregede, at et sådant forvaltningssystem bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.
(7)  Det Europæiske Råd konkluderede også den 24. oktober 201414, at der bør udvikles et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder og med tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne for at bidrage til at sikre, at Unionen når sine energipolitiske mål, med fuld respekt for medlemsstaternes ret til at fastsætte deres energimiks. Det understregede, at et sådant forvaltningssystem bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale klima- og energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.
__________________
__________________
14 Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014 (EUCO 169/14).
14 Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014 (EUCO 169/14).
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 201516, at forvaltningssystemet for energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af målene med den. Det understregede, at forvaltningssystemet bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningssystemet bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og at EU's samlede fremskridt henimod opfyldelsen af de politiske mål inden for de fem dimensioner af energiunionen overvåges.
(10)  Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 201516, at forvaltningssystemet for energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af målene med den. Det understregede, at forvaltningssystemet bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningssystemet bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og at forvaltningssystemet vil overvåge hver enkelt medlemsstats og Unionens samlede fremskridt henimod opfyldelsen af specifikke mål og målsætninger inden for de fem dimensioner af energiunionen.
__________________
__________________
16 Rådets konklusioner af 26. november 2015 (14632/15).
16 Rådets konklusioner af 26. november 2015 (14632/15).
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Derfor bør det vigtigste mål for forvaltningen af energiunionen være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken. Denne forordning er derfor forbundet med sektorspecifik lovgivning til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der passer bedst til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør kunne forenes med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en lavemissionsøkonomi.
(12)  Derfor bør det vigtigste mål for forvaltningen af energiunionen være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken inden for området nedbringelse af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet. Denne forordning er derfor forbundet med sektorspecifik lovgivning til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der passer bedst til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør kunne forenes med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi baseret på et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi. Der bør indføres en obligatorisk model for langsigtede klima- og energistrategier for at sikre, at de er af høj kvalitet og kan sammenlignes.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Overgangen til en lavemissionsøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter over hele det politiske spektrum. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi; en sådan reduktion burde navnlig også føre til en forbedring af luftkvaliteten.
(13)  En socialt acceptabel overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi kræver en væsentligt ændret investeringsadfærd, navnlig for så vidt angår offentlige og private investeringer, og incitamenter over hele det politiske spektrum, samt regionale markedsreformer. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi; en sådan reduktion burde navnlig også skabe bæredygtige job og føre til en forbedring af luftkvaliteten.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Unionen og medlemsstaterne bør træffe konkrete foranstaltninger, hvorved subsidier til energi forbydes, i det mindste til fossile brændstoffer, for at leve op til de internationale forpligtelser inden for rammerne af G7 og G20 og i Parisaftalen.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for luftkvaliteten, som vil kunne opveje alle eller nogle af de umiddelbare omkostninger ved modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF18, er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør det anerkendes, at der skal være sammenhæng mellem data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis det nævnte direktiv og opgørelsen over drivhusgasser.
(14)  Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for den offentlig sundhed og luftkvaliteten, især i byområder, som vil kunne opveje alle de umiddelbare omkostninger ved modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF18, er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør det anerkendes, at der skal være sammenhæng mellem data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis det nævnte direktiv og opgørelsen over drivhusgasser.
__________________
__________________
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre regulering bør forvaltningen af energiunionen medføre, at den administrative byrde for medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens andre institutioner nedbringes betydeligt, og den bør medvirke til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og nationalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om omstilling af energisystemet til en lavemissionsøkonomi.
(16)  I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre regulering og i overensstemmelse med en politik for forskning, innovation og investeringer bør forvaltningen af energiunionen medføre, at den administrative kompleksitet for medlemsstaterne og relevante aktører, Kommissionen og Unionens andre institutioner nedbringes betydeligt, og den bør medvirke til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og makroregionalt, regionalt, nationalt og lokalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om omstilling af energisystemet til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Energiunionens målsætninger bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder. Den nuværende særskilte planlægning, rapportering og overvågning på klima- og energiområdet bør derfor så vidt muligt strømlines og integreres.
(17)  Energiunionens mål og målsætninger bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder, hvilket er til skade for omkostningseffektiviteten. Den nuværende særskilte planlægning, rapportering og overvågning på klima- og energiområdet bør, hvor det er relevant, strømlines og integreres.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Det er nødvendigt med en vurdering af samspillet mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger med det formål at opnå dekarbonisering, og medlemsstaterne bør udarbejde en kvantitativ og kvalitativ evaluering.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 17 b (ny)
(17b)  Medlemsstaterne bør sikre politisk sammenhæng mellem deres nationale energi- og klimaplaner og deres langsigtede lavemissionsstrategier med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale mål for hver af de fem nøgledimensioner af energiunionen samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse mål, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De nationale planer for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissionerne, vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkobling af elnettet. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de nationale planer er i overensstemmelse med og bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling.
(18)  De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale mål eller målsætninger for hver af de fem nøgledimensioner af energiunionen samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse mål, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De nationale planer for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissionerne, vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkobling af elnettet. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de nationale planer er i overensstemmelse med og bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 18 a (ny)
(18a)   Ved udarbejdelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan bør medlemsstaterne vurdere, hvor mange husstande der lider under energifattigdom, og derved tage de nødvendige nationale energitjenester i betragtning, som er påkrævede for at sikre en basal levestandard i den relevante nationale kontekst, og som disse husstande måske ikke har råd til som følge af en kombination af lav indkomst, høje energiudgifter og ringe energieffektivitet i deres hjem. Medlemsstaterne bør beskrive eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger rettet mod energifattigdom og, hvor det er nødvendigt, opstille et nationalt mål for reduktion af antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom. Kommissionen bør vedtage en fælles metode, ved hjælp af hvilken medlemsstaterne skal definere energifattigdom, og hver medlemsstat bør definere husstande, der lider under energifattigdom, i overensstemmelse med deres specifikke nationale forhold.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 18 b (ny)
(18b)  Medlemsstaterne bør sikre, at EU-midler fra den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indgår i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. De nationale tildelinger fra den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør bidrage aktivt til opfyldelsen af energiunionens mål og målsætninger, navnlig i sektorer med nedbringelse af drivhusgasemissionerne, herunder optag gennem dræn, vedvarende energi og energieffektivitet. Med det for øje bør programmeringsprocessen på nationalt og lokalt plan for den flerårige finansielle ramme efter 2020 finde sted sammen med en vurdering i Kommissionens regi af integrerede nationale energi- og klimaplaner med henblik på at afspejle et højt ambitionsniveau, navnlig i lyset af de langsigtede mål i Parisaftalen om klimaændringer og målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Medlemsstaterne bør oprette en permanent platform for energidialog på flere niveauer, der samler lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og alle andre relevante aktører for at drøfte de forskellige muligheder for energi- og klimapolitikker. Integrerede nationale energi- og klimaplaner såvel som langsigtede klima- og energistrategier bør drøftes inden for rammerne af denne platform.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse, hvor det er relevant, med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF24 og UNECE-konventionen (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 ("Århuskonventionen"). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
(20)  Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage aktivt i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede klima- og energistrategier i overensstemmelse, hvor det er relevant, med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF24 og UNECE-konventionen (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 ("Århuskonventionen"). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter, lokale myndigheder og alle relevante aktører inddrages fra de tidlige faser af planlægnings- og rapporteringsprocesserne og i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede strategier.
__________________
__________________
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Regionalt samarbejde er nøglen til at sikre, at målene for energiunionen nås i praksis. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters planer, før de færdiggøres, så uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater undgås, og det sikres, at de fælles mål opfyldes i fællesskab. Det er afgørende, at der samarbejdes på regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af nationale planer og om den efterfølgende gennemførelse af planerne for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.
(21)  Makroregionalt og regionalt samarbejde er nødvendigt for, at medlemsstaterne i fællesskab kan gennemføre visse politikker og foranstaltninger, der bidrager til at nå fælles mål og målsætninger på en omkostningseffektiv måde. Kommissionen bør lette et sådant samarbejde mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters planer, før de færdiggøres, så uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater undgås, og det sikres, at de fælles mål opfyldes i fællesskab. Det er afgørende, at der samarbejdes på makroregionalt og regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af nationale planer og om den efterfølgende gennemførelse af planerne for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  De nationale planer bør være stabile og sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger, så der skabes sikkerhed for investorerne. Planerne bør dog kunne ajourføres én gang i løbet af den tiårige periode, de dækker, så medlemsstaterne har mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. De planer, der dækker perioden fra 2021 til 2030, bør medlemsstaterne have mulighed for at ajourføre senest den 1. januar 2024. Målsætninger, specifikke mål og bidrag bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår 2030-målene for energi og klima. Som led i ajourføringen bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke de negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering.
(22)  De nationale planer bør være stabile og sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger, så der skabes sikkerhed for investeringer. Regelmæssig indsendelse af de nationale planer over rullende perioder på ti år gør, at medlemsstaterne har mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. Målsætninger og specifikke mål bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår målene for energi og klima. Som led i disse planer bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke de negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Stabile langsigtede lavemissionsstrategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse og vækst samt opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling såvel som for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede.
(23)  Stabile langsigtede klima- og energistrategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse og vækst samt opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling såvel som for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Medlemsstaterne bør udvikle langsigtede klima- og energistrategier for 2050 og derefter, hvor de udpeger de nødvendige forandringer i forskellige sektorer, som er nødvendige for omstillingen til vedvarende energisystemer og opnåelsen af de mål, der er fastsat i Parisaftalen. Strategierne bør være i overensstemmelse med Unionens rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget, og de bør udarbejdes på en åben og gennemsigtig måde og med fuld inddragelse af relevante aktører. De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør baseres på de langsigtede klima- og energistrategier og være i overensstemmelse med dem.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 23 b (ny)
(23b)  Sektoren med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren) er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at tilvejebringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. Den kan bidrage til afbødning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner, bevare og forbedre dræn og kulstoflagre og levere biomaterialer, der kan erstatte fossile eller kulstofintensive materialer. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er den bæredygtige ressourceforvaltning af kulstofpuljer og deres langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. Langsigtede strategier er væsentlige for at muliggøre bæredygtige investeringer på lang sigt.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 23 c (ny)
(23c)  I forbindelse med udviklingen af yderligere sammenkoblinger er det vigtigt at foretage en fuldstændig vurdering af omkostningerne og fordelene derved, herunder af samtlige tekniske, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger, som krævet i TEN-E-forordningen, og at tage hensyn til de positive eksterne virkninger af sammenkoblinger såsom integration af vedvarende energi, forsyningssikkerhed og den øgede konkurrence på det indre marked.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau; disse krav er imidlertid blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder som f.eks. modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de nationale planer og behovet for at nedbringe den administrative byrde bør medlemsstaterne hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre fremskridt i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de rapporteringskrav på klimaområdet, der følger af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("klimakonventionen") og Unionens forskrifter, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årsbasis.
(24)  Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau som supplement til markedsreformer; disse krav er imidlertid blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og omkostningsineffektivitet samt til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder som f.eks. modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de nationale planer og behovet for at nedbringe den administrative kompleksitet bør medlemsstaterne hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre fremskridt i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de rapporteringskrav på klimaområdet, der følger af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("klimakonventionen") og Unionens forskrifter, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årsbasis.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Medlemsstaternes integrerede statusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de nationale planer. I betragtning af de integrerede statusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2021, bør der fastlægges en model for disse rapporter i en eller flere senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre åbenhed over for Unionen, de øvrige medlemsstater og markedsaktørerne, herunder forbrugerne. De bør dække de fem dimensioner af energiunionen og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.
(25)  Medlemsstaternes integrerede statusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de nationale planer. I betragtning af de integrerede statusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2021, bør der fastlægges en model for disse rapporter i en eller flere senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre åbenhed over for Unionen, de øvrige medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, markedsaktørerne, herunder forbrugerne, og alle andre relevante aktører og den brede offentlighed. De bør dække de fem dimensioner af energiunionen og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør forordningen sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport om deres politikker, foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise en rettidig gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning [ ] [ESR]. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarbonisering.
(28)  Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør forordningen sikre, at medlemsstaterne anvender troværdige og konsekvente data og antagelser for de fem dimensioner og offentliggør data, der anvendes ved fremstillingen af scenarier og modellering, og at de aflægger rapport om deres politikker, foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise en rettidig gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning [ ] [ESR]. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarbonisering.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Med henblik på at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en onlineplatform til rapportering for at lette kommunikationen og fremme samarbejdet. Dette bør sikre en rettidig indsendelse af rapporter og forbedre gennemsigtigheden i den nationale rapportering. E-rapporteringsplatformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision.
(30)  Med henblik på at øge gennemsigtigheden i udformningen af energi- og klimapolitikker og for at begrænse den administrative kompleksitet for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en offentlig onlineplatform for at lette offentlighedens adgang til information, kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne såvel som samarbejdet mellem medlemsstaterne. Dette bør sikre en rettidig indsendelse af rapporter og forbedre gennemsigtigheden i den nationale rapportering. E-platformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og rapportering, bør ikke overlappe data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/200927 i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og rapporteringsforpligtelserne i nærværende forordning, og stadig er til rådighed hos Eurostat med samme værdier. Hvor sådanne data foreligger og er tidsmæssigt relevante, bør de indberettede data og fremskrivninger i de nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til rapportering af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.
(31)  For at undgå forsinket handling på EU-plan bør Kommissionen anvende skøn over årlige drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet fra Det Europæiske Miljøagentur til at vurdere fremskridt hen imod 2030-målene. Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og rapportering, bør ikke overlappe data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/200927 i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og rapporteringsforpligtelserne i nærværende forordning, og stadig er til rådighed hos Eurostat med samme værdier. Hvor sådanne data foreligger og er tidsmæssigt relevante, bør de indberettede data og fremskrivninger i de nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til rapportering af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.
__________________
__________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  Med den fælles opfyldelse af målene i strategien for energiunionen for øje vil det være afgørende for Kommissionen at vurdere de nationale planer og disses gennemførelse på grundlag af statusrapporter. For den første tiårige periode vedrører dette navnlig opfyldelsen af Unionens 2030-mål for energi og klima og de nationale bidrag til disse mål. Denne vurdering bør foretages hvert andet år, og kun om nødvendigt hvert år, og bør konsolideres i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.
(32)  Med den fælles opfyldelse af målene for de fem dimensioner i strategien for energiunionen for øje, især skabelsen af en fuldt funktionel og robust energiunion, vil det være afgørende for Kommissionen at vurdere udkast til de nationale planer såvel som gennemførelse af de indberettede nationale planer ved hjælp af statusrapporter. Dette gælder navnlig for så vidt angår Unionens 2030-mål for energi og klima i den første tiårsperiode. Denne vurdering bør foretages hvert andet år, og om nødvendigt hvert år, og bør konsolideres i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger blev det allerede fastsat i forordning (EU) nr. 525/2013, at der regelmæssigt skal foretages ajourførte vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen kan på grundlag af sine vurderinger af disse virkninger overveje relevante politiske løsningsmodeller.
(33)  Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger blev det allerede fastsat i forordning (EU) nr. 525/2013, at der regelmæssigt skal foretages ajourførte vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen bør inden den 1. marts 2020 på grundlag af sine vurderinger af disse virkninger overveje relevante politiske løsningsmodeller til håndtering heraf og om nødvendigt fremsætte et lovforslag.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  I overensstemmelse med UNFCCC's nuværende retningslinjer for rapportering af drivhusgasser baseres beregning og rapportering af metanemissioner på globale opvarmningspotentialer med en tidshorisont på 100 år. I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren, der medfører en betragtelig indvirkning på klimaet på kort og mellemlang sigt, bør Kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser det vil have for politikker og foranstaltninger, at der vedtages en tidshorisont på 20 år for metan. Kommissionen bør på basis af sin analyse overveje relevante politiske løsningsmuligheder for hurtigt at håndtere metanemissionerne ved hjælp af en strategi for metan i Unionen, hvor energi og affaldsrelaterede metanemissioner prioriteres.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i udkastene til nationale planer, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de nationale planer og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Medlemsstaterne bør tage størst muligt hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de er blevet fulgt.
(34)  For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, mellem medlemsstaterne. Kommissionen bør rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i udkastene til nationale planer, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de nationale planer og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Medlemsstaterne bør tage hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de er blevet fulgt.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Hvis ambitionsniveauet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkeligt til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål nås i fællesskab (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til ambitionerne). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og specifikke mål er utilstrækkelige til, at de ønskede resultater nås, bør Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger træffe foranstaltninger på EU-plan, eller også bør medlemsstaterne træffe yderligere foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og de specifikke mål (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til målopfyldelsen). Når indsatsen med henblik på en fælles opfyldelse af målene fordeles som led i de nævnte foranstaltninger, bør ambitiøse bidrag, som medlemsstaterne i forvejen måtte have ydet til 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, tages med i betragtning. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en finansieringsplatform, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der ydes bidrag til projekter for vedvarende energi i hele Unionen. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.
(35)  Hvis ambitionsniveauet og de specifikke mål, politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkelige til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål nås i fællesskab, og bør medlemsstaterne revidere deres nationale mål på området vedvarende energikilder opad inden den 31. december 2020 (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til ambitionerne). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og specifikke mål er utilstrækkelige til, at de ønskede resultater nås, bør Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger træffe foranstaltninger på EU-plan, eller også bør medlemsstaterne træffe yderligere foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og de specifikke mål (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til målopfyldelsen). Når indsatsen med henblik på en fælles opfyldelse af målene fordeles som led i de nævnte foranstaltninger, bør ambitiøse tiltag, som medlemsstaterne i forvejen måtte have bidraget med til 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, tages med i betragtning. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en finansieringsplatform, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der ydes bidrag til projekter for vedvarende energi i hele Unionen, herunder projekter af interesse for energiunionen. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter og bør opretholdes i hele perioden. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen og denne forordning, med tæt inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, bistå medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, især med udarbejdelsen af de nationale planer og den tilhørende kapacitetsopbygning.
(38)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen og denne forordning, med tæt inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen bør bistå medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, især med hensyn til udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og den langsigtede klima- og energistrategi og tilhørende kapacitetsopbygning, ved at mobilisere interne ressourcer fra Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter, den interne modelleringskapacitet og, hvor det er relevant, ekstern ekspertise.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 41 a (ny)
(41a)  Denne forordning indeholder bestemmelser, der vedrører behandling af energieffektivitet som en infrastrukturmæssig prioritering i anerkendelse af, at energieffektivitet opfylder den definition på infrastruktur, som anvendes af IMF og andre økonomiske institutioner, og gør den til et afgørende element og en prioriteret overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Europas energiinfrastruktur1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets rapport af 2. juni 2016 om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU)-(2015/2232(INI)).
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  Kommissionen bør under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, bistås af et udvalg vedrørende energiunionen. Dette udvalg bør erstatte og overtage opgaverne fra Udvalget for Klimaændringer og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre udvalg.
(43)  Kommissionen bør under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, bistås af et energi- og klimaudvalg. For så vidt angår spørgsmål vedrørende gennemførelsen af bestemmelser, der specifikt vedrører klimaet, bør Kommissionen bistås af det udvalg for klimaændringer, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 525/2013.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 44 a (ny)
(44a)  Som forberedelse til en fremtidig revision af denne forordning og inden for rammerne af Unionens strategi for cybersikkerhed bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne vurdere, om det måske vil blive nødvendigt at tilføje yderligere ensartede planlægnings- og rapporteringskrav til medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af ​​kritisk infrastruktur i Unionens energisystem mod enhver form for cybertrusler, især i betragtning af det stigende antal potentielt kritiske cyberangreb i løbet af det sidste årti, for at sikre energisikkerhed under alle omstændigheder. En sådan forbedret koordinering inden for Unionen bør dog ikke påvirke medlemsstaternes nationale sikkerhedsinteresser ved at afsløre følsomme oplysninger.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Genstand og anvendelsesområde
1.  Ved denne forordning fastlægges et forvaltningssystem til:
1.  Ved denne forordning fastlægges et forvaltningssystem til:
-a)  gennemførelse af langsigtede klima- og energistrategier og foranstaltninger, der har til formål at opfylde Unionens forpligtelser for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen
a)  gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, særlig Unionens 2030-mål for energi og klima
a)  gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, særlig Unionens 2030-mål for energi og klima
aa)  strukturering af partnerskaber og samarbejde mellem medlemsstaterne på makroregionalt og regionalt plan, der har til formål at nå energiunionens mål, målsætninger og forpligtelser
b)  sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for klimakonventionen og Parisaftalen sker rettidigt fog er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig.
b)  sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for klimakonventionen og Parisaftalen sker rettidigt og er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig
ba)  medvirken til større reguleringsmæssig sikkerhed såvel som til større sikkerhed for investorer og ydelse af hjælp til at udnytte nye muligheder for økonomisk udvikling, stimulering af investeringer, jobskabelse og social samhørighed til fulde
bc)  understøttelse af en retfærdig overgang for borgere og regioner, som kan blive negativt påvirket af overgangen til en kulstoffattig økonomi.
Forvaltningssystemet bygger på integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Europa-Kommissionen. Det fastlægger en struktureret, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelsen af de nationale planer og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.
Forvaltningssystemet bygger på integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Europa-Kommissionen. Det fastlægger en struktureret, gennemsigtig, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der sikrer fuld deltagelse af den brede offentlighed og lokale myndigheder, med henblik på færdiggørelsen af de nationale planer og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til makroregionalt og regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.
2.  Denne forordning finder anvendelse på følgende fem dimensioner af energiunionen:
2.  Denne forordning finder anvendelse på følgende fem dimensioner af energiunionen:
a)  energisikkerhed
a)  energisikkerhed
b)  energimarkedet
b)  det indre energimarked
c)  energieffektivitet
c)  energieffektivitet
d)  dekarbonisering og
d)  dekarbonisering og
e)  forskning, innovation og konkurrenceevne.
e)  forskning, innovation og konkurrenceevne.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
I forbindelse med denne forordning gælder definitionerne i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767], direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU. Endvidere forstås ved:
I forbindelse med denne forordning gælder definitionerne i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767], [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået i COM(2016)XXXX], direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3
3)  "vedtagne politikker og foranstaltninger": politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan eller statusrapport er truffet en officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelsen
3)  "vedtagne politikker og foranstaltninger": politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan eller statusrapport er truffet en officiel central eller subnational beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelsen
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 9
9)  "Unionens 2030-mål for energi og klima": det EU-dækkende bindende specifikke mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 27 %, målet på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 27 %, hvilket skal tages op til revision senest i 2020, idet der tilstræbes et mål på EU-plan på 30 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller Rådet og Parlamentet.
udgår
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 11 a (nyt)
11a)  "tidlig indsats": tidlige fremskridt i en medlemsstat, der gøres fra og med 2021 hen imod dens mål for vedvarende energi som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktivet om vedvarende energi] og dens mål for forbedring af energieffektiviteten som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 17 a (nyt)
17a)  "energieffektivitet først": prioritering i alle beslutninger om energiplanlægning, energipolitik og energiinvestering af foranstaltninger, der gør energiefterspørgsel og energiudbud mere effektiv ved hjælp af omkostningsoptimale energibesparelser på slutanvendelsesniveau, initiativer på området prisfleksibelt forbrug og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Integrerede nationale energi- og klimaplaner
Integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.  Senest den 1. januar 2019 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030. De efterfølgende planer dækker den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.
1.  Senest den 1. januar 2019 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030. De efterfølgende planer dækker den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.
2.  De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:
2.  De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:
a)  en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af et resumé, en redegørelse for høringen og inddragelsen af interesserede parter og resultaterne heraf samt en redegørelse for regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen
a)  en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af:
1)   et resumé
2)   en redegørelse for høringen og inddragelsen af lokale myndigheder, civilsamfundet, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og borgere og for resultaterne heraf
3)  en redegørelse for makroregionalt og regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen
b)  en redegørelse for de nationale målsætninger, specifikke mål og bidrag for hver af energiunionens fem dimensioner
b)  en redegørelse for de nationale målsætninger og specifikke mål for hver af energiunionens fem dimensioner
c)  en redegørelse for de politikker og foranstaltninger, der påtænkes indført for at opfylde disse målsætninger, specifikke mål og bidrag, der er fastsat i litra b)
c)  en redegørelse for de planlagte politikker, foranstaltninger og investeringsstrategier, der påtænkes indført for at opfylde disse målsætninger og specifikke mål, der er fastsat i litra b)
d)  en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, bl.a. for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger, der er nævnt i litra b), med allerede eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger
d)  en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, bl.a. for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger og specifikke mål, der er nævnt i litra b), med allerede eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger samt en redegørelse for de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige barrierer og hindringer, der er for at opfylde målsætningerne og nå de specifikke mål
e)  en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) nævnte målsætninger
e)  en vurdering af virkningerne af de enkelte og samlede planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de specifikke mål og målsætninger, der er omhandlet i artikel 1, 4, 13a og 14, og af virkningerne på miljømæssige forhold, herunder luftkvalitet og naturbeskyttelse, sundhed samt makroøkonomiske og sociale forhold
ea)   en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger på konkurrenceevne for så vidt angår energiunionens fem dimensioner
eb)  en vurdering af de potentielle virkninger af klimaet i medlemsstaten, herunder direkte og indirekte virkninger, og strategier for modstandsdygtighed til håndtering af klimaændringer, f.eks. nationale tilpasningsplaner
ec)  efter udarbejdelsen af en investeringsstrategi, en vurdering af offentlige og private investeringer, der er nødvendige for at gennemføre de planlagte politikker og foranstaltninger
f)  et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i bilag II til denne forordning og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] og dettes bilag V.
f)  et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i bilag II til denne forordning og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] og dettes bilag V.
3.  Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1, tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, og de skal benytte overensstemmende data og antagelser i de fem dimensioner, når dette er relevant.
3.  Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1:
a)  begrænse den administrative kompleksitet og omkostningerne for alle relevante aktører
b)   tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, navnlig princippet om "energieffektivitet først”
c)   benytte troværdige og overensstemmende data og antagelser i de fem dimensioner, hvor dette er relevant, og gøre de oplysninger, der er anvendt til modelberegninger, offentligt tilgængelige
d)  sikre overensstemmelse med de målsætninger, der er fastlagt i artikel 1, og med de nationale langsigtede klima- og energistrategier som omhandlet i artikel 14
e)  vurdere antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom, under hensyntagen til de nationale energitjenester, der er nødvendige for at sikre basale levestandarder i den pågældende nationale kontekst, og skitsere eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til afhjælpning af energifattigdom, herunder socialpolitiske foranstaltninger og andre relevante nationale programmer.
I tilfælde af at en medlemsstat har et betydeligt antal husstande, der befinder sig i energifattigdom – som underbygget af vurderingen baseret på verificerbare data og foretaget under anvendelse af indikatorer for geografisk spredning – bør den i sin plan medtage en vejledende national målsætning om at mindske energifattigdommen
f)  medtage bestemmelser med sigte på at undgå, modvirke eller – hvis projektet er af offentlig interesse og der ikke er nogen alternativer – kompensere for eventuelle miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering som omhandlet i artikel 15-22
g)  tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger, der er udstedt i forbindelse med det europæiske semester.
3a.  Medlemsstaten sikrer, at der efter dens første integrerede nationale energi- og klimaplan i hver af dens efterfølgende planer, som er forelagt Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1, foretages ændringer af dens specifikke mål og nationale målsætninger som omhandlet i artikel 4 for at afspejle en højnelse af ambitionsniveauet i forhold til det, der var blevet fastsat i dens tidligere integrerede nationale energi- og klimaplan.
3b.  Medlemsstaterne offentliggør de planer, der indgives til Kommissionen i henhold til denne artikel.
4.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
4.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 4 – overskrift
Nationale målsætninger, specifikke mål og bidrag for hver af energiunionens fem dimensioner
Specifikke mål og målsætninger for hver af energiunionens fem dimensioner
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
Medlemsstaterne fastlægger følgende hovedmålsætninger, specifikke mål og bidrag i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. afdeling A.2 i bilag I:
Medlemsstaterne fastlægger følgende hovedmålsætninger og specifikke mål i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. afdeling A.2 i bilag I:
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 1 – nr. ii a (nyt)
iia.  forløbskurver, som medlemsstaten planlægger for at opretholde og forbedre kulstofoptag gennem dræn i overensstemmelse med de langsigtede klima- og energistrategier som omhandlet i artikel 14
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 1 – nr. iii
iii.  i givet fald andre nationale målsætninger og specifikke mål i overensstemmelse med eksisterende langsigtede lavemissionsstrategier
iii.  andre nationale målsætninger og specifikke mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de langsigtede klima- og energistrategier
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i
i.  med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 27 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF jf. forslaget i COM(2016)0767], et bidrag til opfyldelsen af dette specifikke mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2030 med et lineært forløb for bidraget fra og med 2021
i.  med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 35 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF jf. forslaget i COM(2016)0767]
Ændring 291
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i a (nyt)
ia.   medlemsstatens nationale mål for energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 som fastsat i overensstemmelse med artikel 3 og bilag Ia til direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået ved COM(2016)0767] med et gradvis forløb, der sikrer en regelmæssig udnyttelse af vedvarende energi fra 2021 og frem som fastsat i bilag Ia til nærværende forordning;
Ændring 292
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i b (nyt)
ib.   det i nr. ia nævnte forløb skal:
i)  begynde med andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som anført i tredje kolonne i tabellen i del A i bilag I til direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået ved COM(2016)0767]; hvis en medlemsstat overgår sit bindende nationale mål for 2020, kan dens forløb begynde på det niveau, som er opnået i 2020
ii)  bestå af mindst tre referencepunkter beregnet som et gennemsnit af de to eller tre foregående år som fastsat i bilag Ia
iii)  mindst opfylde det nationale mål for 2030
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i c (nyt)
ic.  medlemsstatens forløb som omhandlet i nummer ia) og ib) skal tilsammen bidrage til Unionens bindende lineære forløb og skal opfylde Unionens bindende mål på mindst 35 % energi fra vedvarende energikilder af det endelige bruttoenergiforbrug i 2030
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i d (nyt)
id.  medlemsstatens lineære forløbskurve for den vedvarende energis samlede andel af det endelige energiforbrug fra 2031 og frem skal være i overensstemmelse med de langsigtede energi- og klimastrategier
Ændring 69 + 287
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. ii
ii.  forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for opvarmning og køling, elektricitet og transport
ii.  medlemsstatens vejledende forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for opvarmning og køling, elektricitet og transport
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. iii
iii.  forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten har til hensigt at bruge til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor, og den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor.
iii.  vejledende forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten har til hensigt at bruge til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor, den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor, herunder opgradering i MW,
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. iii a (nyt)
iiia.  medlemsstatens andel af og målsætninger og forløbskurver for vedvarende energi produceret af byer, vedvarende energifællesskaber og egenforbrugere fra 2021 til 2030, herunder det forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 1
1)  Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens bindende specifikke mål om energieffektivitet på 30 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet.
1)  Det bindende nationale mål for energieffektivitet til opfyldelsen af Unionens bindende specifikke mål om energieffektivitet på 40 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet, med et lineært forløb for dette mål fra og med 2021.
Medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030 med et lineært forløb for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for den anvendte metode og de anvendte konverteringsfaktorer.
Medlemsstaterne skal angive deres mål for energieffektivitet i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030. De skal gøre rede for den anvendte metode og de anvendte konverteringsfaktorer i overensstemmelse med bilag IV og VI til ... [i versionen som ændret i overensstemmelse med forslag COM(2016)0761].
De i første afsnit omhandlede forløb skal bestå af delmål, der fastsættes for toårige perioder begyndende i 2022 og derefter hvert andet år.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 2
2)  Den kumulerede mængde energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7 om energibesparelsesforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761].
2)  Den kumulerede mængde yderligere energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030 og derefter i henhold til artikel 7 om energibesparelsesforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761].
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 3
3)  Målsætningerne for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme.
3)  Baseret på en analyse af den eksisterende bygningsmasse, milepælene for 2030 og 2040 for de langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af både offentlige og private ejendomme til hhv. beboelse og andre formål end beboelse, i hvilken forbindelse fremskridtene mod målet for 2050 måles i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0765].
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 3 a (nyt)
3a)  De planlagte politikker og tiltag såvel som fremskridt mod omdannelsen af den nationale bygningsmasse til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse, herunder et evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser og andre fordele, som skal nås fra 2020 til 2030.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 4
4)  Det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2020 til 2030 i medfør af i direktiv 2012/27/EU, artikel 5 om offentlige organers bygninger som forbillede .
4)  Det samlede etageareal, der skal renoveres, og dertil svarende energibesparelser, der er opnået gennem renovering, eller tilsvarende årlige energibesparelser, som følger af den alternative tilgang, der skal opnås fra 2020 til 2030 i medfør af artikel 5 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0761].
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 4 a (nyt)
4a)  Det identificerede potentiale for energibesparelser i forbindelse med opvarmning og køling, herunder resultatet af den omfattende vurdering af potentialet for anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og -køling.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 5
5)  Andre nationale energieffektivitetsmålsætninger, herunder langsigtede specifikke mål eller strategier samt sektorspecifikke mål på områder såsom transport, opvarmning og køling.
5)  Andre nationale energieffektivitetsmålsætninger, herunder langsigtede specifikke mål eller strategier samt sektorspecifikke mål på områder såsom transport, fremstillingsindustrien og vand og spildevand eller fra politikker om sammenkobling af sektorer; tillige med effektivitet i andre sektorer med et højt energieffektivitetspotentiale gennem hele energikæden fra primærenergi til slutbrugere, f.eks. datacentre.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – punkt 1
1)  Nationale målsætninger med hensyn til diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande.
1)  Nationale målsætninger med hensyn til diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande med henblik på at styrke nationale, makroregionale og regionale energisystemers modstandskraft.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – punkt 2
2)  Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande.
2)  Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke makroregionale, nationale og regionale energisystemers modstandskraft.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – punkt 4
4)  Nationale målsætninger for ibrugtagning af indenlandske energikilder (navnlig vedvarende energi).
4)  Nationale vejledende målsætninger for forbedring af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger, ibrugtagning af indenlandske og regionale vedvarende energikilder, prisfleksibelt forbrug og lagring.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 1
1)  Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af det specifikke mål om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %; medlemsstaterne skal gøre rede for den anvendte metode.
1)  Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af det vejledende specifikke mål om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 % og under hensyntagen til målet for en grad af sammenkobling inden 2020 på 10 %, de nationale og regionale markedsbetingelser og det nationale og regionale markedspotentiale, alle aspekter af cost-benefit-analyser, det reelt opnåede gennemførselsniveau for projekter af fælles interesse samt foranstaltninger til at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende sammenkoblinger; medlemsstaterne skal gøre rede for den anvendte metode og tage hensyn til den af Kommissionen foreslåede metode.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 2
2)  Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til en eller flere af de fem dimensioner i strategien for energiunionen.
2)  Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur samt modernisering heraf, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til en eller flere af de fem dimensioner i strategien for energiunionen. For ethvert planlagt større infrastrukturprojekt: en foreløbig vurdering af dets forenelighed med og bidrag til de fem dimensioner i energiunionen, navnlig med hensyn til forsyningssikkerhed og konkurrence.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 3
3)  Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
3)  Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked som f.eks. forøgelse af systemfleksibilitet, navnlig gennem fjernelse af hindringer for fri prisdannelse, markedsintegration og -sammenkobling, intelligente net, aggregering, prisfleksibelt forbrug, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkning, prissignaler i realtid, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 3 a (nyt)
3a)  Nationale målsætninger vedrørende ikke-diskriminerende deltagelse af vedvarende energi, prisfleksibelt forbrug og lagring, herunder via aggregering på alle energimarkeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 3 b (nyt)
3b)  Nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 4
4)  Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
4)  Nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed og i den forbindelse sikre, at ingen kapacitetsmekanismer gennemføres, eller hvis de gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden, at de begrænses i det omfang, det er muligt, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e – punkt 1
1)  Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, i givet fald med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt; sådanne målsætninger og specifikke mål bør hænge sammen med dem, der er fastlagt i strategien for energiunionen og SET-planen.
1)  Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig støtte til forskning og innovation vedrørende energiunionen og dens forventede løftestangseffekt på private initiativer, i givet fald med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt; sådanne målsætninger og specifikke mål bør hænge sammen med dem, der er fastlagt i strategien for energiunionen og SET-planen.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e – punkt 2
2)  Nationale målsætninger for 2050 om ibrugtagning af lavemissionsteknologier.
2)  Nationale målsætninger for 2050 vedrørende fremme af bæredygtige teknologier.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e – punkt 3
3)  Nationale målsætninger angående konkurrenceevne.
udgår
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 5 – overskrift
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området vedvarende energi
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af specifikke mål på området vedvarende energi
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres bidrag til deres andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige forbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2), i):
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres specifikke mål for deres andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige forbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2), nr. i):
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra d – nr. i
i)  en rimelig fordeling af udbredelsen i Den Europæiske Union
i)  en rimelig og omkostningseffektiv fordeling af udbredelsen i Den Europæiske Union
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  referenceandelen af energi fra vedvarende kilder i sit udvidede endelige energiforbrug som fastsat i artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) .../... [det omarbejdede direktiv 2009/28/EF].
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at deres kumulerede bidrag udgør mindst 27 % energi fra vedvarende kilder i det udvidede endelige energiforbrug på EU-plan senest i 2030.
2.  Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at deres kumulerede specifikke mål udgør en lineær forløbskurve, der mindst når 35 % fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug på EU-plan senest i 2030.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 6 – overskrift
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området energieffektivitet
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bindende mål på området energieffektivitet
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1):
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres bindende nationale energieffektivitetsmål i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1):
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  Unionens energiforbrug i 2020 er højst 1 483 Mtoe primærenergi og højst 1 086 Mtoe endelig energi; Unionens energiforbrug i 2030 er højst 1 321 Mtoe primærenergi og højst 987 Mtoe endelig energi for den første tiårsperiode
a)  Unionens energiforbrug i 2020 er højst 1 483 Mtoe primærenergi og højst 1 086 Mtoe endelig energi; Unionens energiforbrug i 2030 er højst 1 132 Mtoe primærenergi og højst 849 Mtoe endelig energi for den første tiårsperiode
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – indledning
2.  Medlemsstaterne kan ved fastsættelsen af deres bidrag som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:
2.  Medlemsstaterne kan ved fastsættelsen af deres mål som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Nationale politikker og foranstaltninger for hver af energiunionens fem dimensioner
Nationale politikker, foranstaltninger og investeringsstrategier for hver af energiunionens fem dimensioner
I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger til bl.a. at opfylde målsætningerne i den nationale plan og herunder foranstaltninger til at sikre regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt og regionalt niveau.
I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger til bl.a. at opfylde målsætningerne i den nationale plan og herunder foranstaltninger til at sikre regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder mobilisering af EU-programmer og instrumenter.
Redegørelsen for de væsentligste eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til at opnå de mål, der er opstillet i de nationale planer, skal ledsages af en generel oversigt over de investeringer, der skal til for at nå disse mål.
Medlemsstaterne skal behandle energieffektivitet som en infrastrukturprioritet. De skal medtage energieffektivitetsprogrammer som en del af deres infrastrukturplanlægning og gøre renovering af bygninger til en prioritetsinvestering.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal i henhold til den struktur og det format, der angives i bilag I, gøre rede for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den nationale plan eller på grundlag af de nyeste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne skal også fastsætte og gøre rede for fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), som forventes at følge af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger.
1.  Medlemsstaterne skal i henhold til den struktur og det format, der angives i bilag I, gøre rede for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den nationale plan eller på grundlag af de nyeste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne skal også fastsætte og gøre rede for fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030 (herunder for 2030), som forventes at følge af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne skal offentliggøre de antagelser, parametre og metoder, der benyttes til prognoser og scenarier.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra a
a)  indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1
a)  indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1. Dette bør omfatte en vurdering af synergierne mellem sammenkobling af sektorer, digitalisering og forbedret udformning af markedet samt af fordelene med hensyn til luftkvalitet og forsyningssikkerhed
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra b
b)  indvirkningen i makroøkonomisk, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1
b)  indvirkningen i makroøkonomisk, sundhedsmæssig, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de individuelle og samlede planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, og denne sammenholdes med fremskrivningerne af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1; den metode, der anvendes til at vurdere disse virkninger, skal offentliggøres, og brugen af cost-benefit-analyser skal fremmes
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra c
c)  samspillet mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i den første tiårsperiode mindst indtil 2030. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier.
c)  samspillet mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i den første tiårsperiode mindst indtil 2030. Vurderingen skal omfatte en kvantitativ eller kvalitativ evaluering af dokumenteret samspil mellem nationale politikker og foranstaltninger og Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra c a (ny)
ca)  hvordan individuelle og aggregerede eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger vil tiltrække private investeringer sideløbende med offentlige midler, der er nødvendige for deres gennemførelse.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner
Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.  Senest den 1. januar 2018 og hvert tiende år derefter udarbejder og forelægger medlemsstaterne Kommissionen et udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.
1.  Senest den 1. juni 2018 udarbejder og forelægger hver enkelt medlemsstat Kommissionen et udkast til sin første integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 3, stk. 1. Hver enkelt medlemsstat udarbejder og forelægger Kommissionen et udkast til sin anden plan senest den 1. januar 2023 såvel som udkast til sine efterfølgende planer hvert femte år derefter.
2.  Kommissionen kan udstede henstillinger vedrørende udkastene til planer til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 28. I disse henstillinger fastsættes navnlig:
2.  Kommissionen vurderer udkastene til planerne og udsteder landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 28 senest tre måneder før tidsfristen for indsendelse af planen som omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på at:
a)  ambitionsniveauet for målsætninger, specifikke mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet
a)  sikre medlemsstaternes kollektive opfyldelse af energiunionens målsætninger og specifikke mål for alle dimensioner af energiunionen
aa)  sikre opfyldelsen i medlemsstaterne af de nationale specifikke mål og målsætninger
b)  politikker og foranstaltninger i relation til medlemsstaternes og Unionens målsætninger og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser
b)  forbedre individuelle eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger, der indgår i nationale energi- og klimaplaner, herunder dem med potentielle grænseoverskridende konsekvenser
ba)  foreslå vedtagelse af supplerende politikker og foranstaltninger i nationale energi- og klimaplaner
c)  samspillet mellem og konsekvens i de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.
c)  sikre konsekvens i de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner
ca)  sikre konsekvens i investeringsstrategier og instrumenterne i forhold til medlemsstaternes politikker og foranstaltninger, som er indført for at opfylde de tilsvarende specifikke mål og målsætninger
3.  Medlemsstaterne skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i forbindelse med færdiggørelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan.
3.  Medlemsstaterne skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i forbindelse med færdiggørelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan. Når en medlemsstats holdning afviger fra Kommissionens henstilling, fremlægger og offentliggør den pågældende medlemsstat grundene til sin holdning.
3a.  Medlemsstaterne skal offentliggøre de udkast til planer, der er nævnt i stk. 1.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal medlemsstaterne sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkast til planer, jf. artikel 9, og vedlægge et resumé af offentlighedens synspunkter, når de forelægger Kommissionen deres udkast til integreret national energi- og klimaplan. I det omfang, at bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, skal høringer foretaget i henhold til dette direktiv anses for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til denne forordning.
Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal medlemsstaterne sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af de udkast til planer, der er omhandlet i artikel 9, og de langsigtede strategier, der er omhandlet i artikel 14, på et tidspunkt, hvor alle muligheder er åbne, og reel offentlig høring kan finde sted.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 a (ny)
1a.  Medlemsstaterne skal opstille rimelige tidsfrister, der giver offentligheden tilstrækkelig tid til at informere sig og forberede sig og til reelt at deltage i de forskellige stadier af planlægningsprocessen. Medlemsstaterne skal tage behørigt hensyn til lige deltagelse og sikre, at offentligheden informeres ved offentlige opslag eller andre egnede midler såsom elektroniske medier, hvor sådanne er til rådighed, om alle praktiske forhold vedrørende borgernes deltagelse, og at de har adgang til alle relevante dokumenter.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 b (ny)
1b.  Medlemsstaterne skal ved fremsendelsen af deres udkast til såvel som deres færdige endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og deres langsigtede strategier til Kommissionen også sende et resumé af offentlighedens synspunkter, og hvordan der er taget højde for dem.
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 c (ny)
1c.  I det omfang, bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, skal høringer foretaget i henhold til dette direktiv anses for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til nærværende forordning.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 d (ny)
1d.  Medlemsstaterne skal begrænse den administrative kompleksitet i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Platform for klima- og energidialog på flere niveauer
1.  Medlemsstaterne etablerer i en ånd af partnerskab en permanent platform for klima- og energidialog på flere niveauer med det formål at støtte aktiv inddragelse af lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer, andre relevante aktører og den brede offentlighed i forvaltningen af energiomlægningen.
2.  Medlemsstaterne fremlægger på deres platforme for klima- og energidialog forskellige valgmuligheder og scenarier for deres kort-, mellem- og langsigtede energi- og klimapolitikker samt en fuldstændig cost-benefit-analyse for hver mulighed. Platformene for klima- og energidialog skal være fora for drøftelse og udarbejdelse af planer, strategier og rapporter som omhandlet i artikel 10.
3.  Medlemsstaterne sikrer, at platformene for klima- og energidialog kan nyde godt af tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, og at de fungerer på en gennemsigtig måde.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Regionalt samarbejde
Makroregionalt og regionalt samarbejde
1.  Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes på regionalt plan for på effektiv vis at nå de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.
1.  Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes på makroregionalt og regionalt plan og i den forbindelse tage størst muligt hensyn til alle eksisterende og potentielle former for samarbejde for på effektiv vis at nå de specifikke mål og målsætninger, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.
2.  Medlemsstaterne skal i god tid forud for forelæggelsen af deres udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, kortlægge mulighederne for regionalt samarbejde og høre nabomedlemsstater og andre medlemsstater, som tilkendegiver interesse herfor. Medlemsstaterne angiver i deres udkast til integreret energi- og klimaplan resultaterne af en sådan regional høring, bl.a. hvordan bemærkninger i givet fald er taget i betragtning.
2.  Medlemsstaterne skal i god tid forud for forelæggelsen af deres udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, kortlægge mulighederne for makroregionalt og regionalt samarbejde under hensyntagen til eksisterende makroregionalt samarbejde, navnlig om planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa (CESEC), det central-vest regionale energimarked (CWREM), North Seas Countries' Offshore Grid Initiative (NSCOGI) og Euro-Middelhavs-Partnerskabet, og høre nabomedlemsstater og andre medlemsstater, som tilkendegiver interesse herfor, i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU og Espookonventionen. Medlemsstaterne angiver i deres udkast til integreret energi- og klimaplan resultaterne af en sådan regional høring, bl.a. hvordan bemærkninger i givet fald er taget i betragtning. Når de indgår i et makroregionalt samarbejde, skal medlemsstaterne enes om en styringsstruktur, der giver mulighed for at mødes på ministerplan mindst en gang om året.
2a.  Kommissionen faciliterer efter anmodning fra to eller flere medlemsstater den fælles udarbejdelse af dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, bl.a. ved at etablere en ramme, der muliggør det. Når en medlemsstat indgår i et makroregionalt eller regionalt samarbejde, skal den beskrive resultaterne i sit udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan og fremsende dem til Kommissionen. Resultatet af et sådant makroregionalt eller regionalt samarbejde kan erstatte de tilsvarende dele af den relevante integrerede nationale energi- og klimaplan.
2b.  Kommissionen udpeger med henblik på at fremme markedsintegration og omkostningseffektive politikker muligheder for makroregionalt eller regionalt samarbejde om en eller flere af energiunionens fem dimensioner og, jf. nærværende artikel, med en langsigtet vision baseret på eksisterende markedsvilkår. I lyset af sådanne muligheder kan Kommissionen udstede henstillinger til medlemsstaterne i henhold til artikel 28 for at fremme effektivt samarbejde, partnerskaber og høringer.
3.  Kommissionen letter samarbejde og høring mellem medlemsstaterne om udkastene til planer, som den har fået forelagt i henhold til artikel 9, med henblik på deres færdiggørelse.
3.  Kommissionen letter samarbejde og høring mellem medlemsstaterne om udkastene til planer, som den har fået forelagt i henhold til artikel 9, med henblik på deres færdiggørelse.
4.  Medlemsstaterne skal tage andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i betragtning i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og gøre rede for, hvordan bemærkningerne er taget i betragtning.
4.  Medlemsstaterne skal tage andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i betragtning i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og gøre rede for, hvordan bemærkningerne er taget i betragtning.
5.  Medlemsstaterne skal med henblik på stk. 1 fortsat samarbejde på regionalt plan under gennemførelsen af politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres planer.
5.  Medlemsstaterne skal med henblik på stk. 1 fortsat samarbejde på makroregionalt plan under gennemførelsen af politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres planer.
5a.  Medlemsstaterne skal også planlægge samarbejde med medlemmer af Energifællesskabet og med tredjelande, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – indledning
Kommissionen skal vurdere de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf som meddelt i medfør af artikel 3 og 13. Den skal navnlig vurdere, om:
Kommissionen skal vurdere de integrerede nationale energi- og klimaplaner som meddelt i medfør af artikel 3. Den skal navnlig vurdere, om:
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra a
a)  de specifikke mål, målsætningerne og bidragene er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger for den første tiårsperiode, særlig de specifikke mål for Unionens klima- og energiramme for 2030
a)  de specifikke mål og målsætningerne er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger for den første tiårsperiode, særlig de specifikke mål for Unionens klima- og energiramme for 2030
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra a a (ny)
aa)  de eksisterende politikker og de politikker, der er planlagt, samt foranstaltninger og investeringsstrategier i denne forbindelse er tilstrækkelige til opfyldelsen af de nationale mål, der er omhandlet i artikel 4
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 13
Artikel 13
udgår
Ajourføring af den integrerede nationale energi- og klimaplan
1.  Senest den 1. januar 2023 og hvert tiende år derefter forelægger medlemsstaterne Kommissionen et udkast til ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3, eller bekræfter planens fortsatte gyldighed over for Kommissionen.
2.  Senest den 1. januar 2024 og hvert tiende år derefter meddeler medlemsstaterne Kommissionen en ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3, medmindre de har bekræftet planens fortsatte gyldighed over for Kommissionen i medfør af denne artikels stk. 1.
3.  Medlemsstaterne ændrer alene specifikke mål, målsætninger og bidrag i den ajourførte plan, jf. stk. 2, for at afspejle øgede ambitioner sammenholdt med dem, som var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.
4.  Medlemsstaterne gør en indsats for i den ajourførte plan at modvirke miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering i henhold til artikel 15-22.
5.  Ved udarbejdelsen af den ajourføring, der er omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester.
6.  De procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 11, finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og vurderingen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner.
Ændring 121
Forslag til forordning
Kapitel 3 – overskrift
Langsigtede lavemissionsstrategier
Langsigtede klima- og energistrategier
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 13 a (ny)
Artikel 13a
Sammenhæng med de overordnede klimamål
Kommissionen aflægger senest den 1. juli 2018 rapport om det resterende globale kulstofbudget, der er i tråd med målet om at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 °C, i særdeleshed 1,5 °C, over det førindustrielle niveau, og fremlægger en analyse af Unionens rimelige andel for 2050 og 2100.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 14
Artikel 14
Artikel 14
Langsigtede lavemissionsstrategier
Langsigtede klima- og energistrategier
1.  Senest den 1. januar 2020 og hvert tiende år derefter opstiller medlemsstaterne deres langsigtede lavemissionsstrategier med en 50-årig horisont og rapporterer denne til Kommissionen for derigennem at bidrage til at:
1.  Senest den 1. januar 2019 og hvert femte år derefter vedtager medlemsstaterne og Kommissionen på vegne af Unionen langsigtede klima- og energistrategier med en 30-årig horisont for derigennem at bidrage til at:
a)  opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til klimakonventionen og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn
a)  opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til klimakonventionen og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn i etaper på 10 år
b)  opfylde målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau
b)  opfylde målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau ved at begrænse Unionens drivhusgasemissioner til under dens rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget
c)  opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i tråd med Unionens målsætning om – i forbindelse med de nødvendige reduktioner, som ifølge IPCC skal foretages af de udviklede lande i fællesskab – på en omkostningseffektiv måde at reducere emissionerne med 80 til 95 % frem til 2050 sammenholdt med 1990-niveauet.
c)  opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i tråd med Unionens målsætning om – i forbindelse med de nødvendige reduktioner ifølge IPCC – på en omkostningseffektiv måde at reducere Unionens drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn i bestræbelserne på at nå temperaturmålene i Parisaftalen og således senest i 2050 opnå nettodrivhusgasemissioner på nul og kort tid derefter have negative emissioner
ca)  allersenest i 2050 have et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret fuldt ud på vedvarende energi, i Unionen.
2.  De langsigtede lavemissionsstrategier skal omfatte:
2.  De langsigtede klima- og energiemissionsstrategier skal indeholde de elementer, der er beskrevet i bilag IIa, og omfatte:
a)  de samlede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedrede optag gennem dræn
a)  de samlede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedringerne af optag gennem dræn med et separat mål for forøgelse af optag gennem dræn, som er i overensstemmelse med bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen som omhandlet i Parisaftalen
b)  emissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer, herunder elproduktion, industri, transport, bygninger (bolig- og tertiærsektoren), landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
b)  med henblik på dekarbonisering, drivhusgasemissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer, herunder elproduktion, industri, transport, opvarmning og køling samt bygninger (bolig- og tertiærsektoren), landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
c)  forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP's CO2-intensitet og strategier for forskning, udvikling og innovation på området
c)  forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP's CO2-intensitet og strategier for langsigtede investeringer, forskning, udvikling og innovation på området
ca)  forventede fremskridt mht. energiomstillingen, herunder energibesparelser, den samlede andel af vedvarende energi og den planlagte installerede mærkeeffekt for vedvarende energi
cb)  forventede bidrag fra den gennemgribende dekarbonisering af økonomien til den makroøkonomiske udvikling, og den sociale udvikling og sundhedsmæssige risici og fordele samt miljøbeskyttelse
d)  forbindelser til anden national, langsigtet planlægning.
d)  forbindelser til andre nationale langsigtede målsætninger, planer og andre politikker og foranstaltninger og investeringer.
2a.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag IIa med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
3.  Der bør være indbyrdes overensstemmelse mellem de langsigtede lavemissionsstrategier og de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3.
3.  De integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3, skal være i overensstemmelse med de langsigtede klima- og energistrategier.
4.  Medlemsstaterne giver straks offentligheden adgang til deres respektive langsigtede lavemissionsstrategier og ajourføringer heraf.
4.  Medlemsstaterne og Kommissionen skal udvikle deres strategier åbent og gennemsigtigt og sikre, at offentligheden, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, investorer, civilsamfundet og andre aktører tidligt og reelt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af de langsigtede klima- og energistrategier, og offentliggøre strategierne og alle understøttende analyser og data, herunder gennem e-platformen som omhandlet i artikel 24.
4a.  Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres udarbejdelse af langsigtede strategier ved at tilvejebringe oplysninger om tilstanden af den underliggende videnskabelige viden og teknologiske udvikling, der er relevant for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 1. Kommissionen skaber også muligheder for medlemsstaterne og andre interessenter til at tilvejebringe yderligere oplysninger og drøfte deres perspektiver, og den udarbejder bedste praksis og retningslinjer for medlemsstaterne til brug i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af deres strategier.
4b.  Kommissionen vurderer, hvorvidt de nationale langsigtede strategier er tilstrækkelige for den fælles opfyldelse af de EU-målsætninger, der er fastsat i artikel 1. Kommissionen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne for at fremme opfyldelsen og for at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udarbejde og gennemføre deres langsigtede strategier.
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a
a)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. gennemførelsen af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger
a)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de specifikke mål og målsætninger, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. finansieringen og gennemførelsen af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  resultaterne af de offentlige høringer, der afholdes i overensstemmelse med artikel 10
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a b (nyt)
ab)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at støtte aktiv inddragelse i overensstemmelse med artikel 10a
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a c (nyt)
ac)  de nævnte oplysninger og de fremskridt, der er gjort i retning af at nå de mål, målsætninger og forpligtelser, der er fastsat i de langsigtede energi- og klimastrategier i artikel 14
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 5
5.  Har Kommissionen udstedt henstillinger i henhold til artikel 27, stk. 2 eller 3, skal den pågældende medlemsstat i sin rapport, jf. denne artikels stk. 1, angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen.
5.  Har Kommissionen udstedt henstillinger i henhold til artikel 27, stk. 2 eller 3, skal den pågældende medlemsstat i sin rapport, jf. denne artikels stk. 1, angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen. Såfremt den pågældende medlemsstat afviger fra de udstedte henstillinger, skal den give og offentliggøre en velunderbygget begrundelse, der er baseret på troværdige data og objektive kriterier.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel.
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a – nr. 4
4)   forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse, en vurdering af dens kilde og indvirkning på LULUCF-drænet
4)   forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport, herunder andelen af biobrændstoffer, andelen af avancerede biobrændstoffer, andelen af biobrændstoffer fremstillet af afgrøder fra landbrugsjord, såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse, en vurdering af dens kilde og indvirkning på LULUCF-drænet
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a – nr. 4 a (nyt)
4a)  målsætninger og forløbskurver for vedvarende energi, der produceres af regioner, byer, energifællesskaber og egenforbrugere
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a – nr. 5
5)  i givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede og sektorspecifikke forløbskurver (f.eks. andelen af biobrændstoffer, andelen af avancerede biobrændstoffer, andelen af biobrændstoffer fremstillet på grundlag af hovedafgrøder fra landbrugsjord, andelen af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, energifællesskaber og egenforbrugere)
5)  i givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede og sektorspecifikke forløbskurver (f.eks. andelen af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, energi udvundet fra slam, der opsamles ved behandling af spildevand
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra b – nr. i
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at opnå det nationale bidrag til det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2), i), herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig gennemgang af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23, 24 og 25 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767]
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå de nationale mål for at opfylde det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2), i), herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig gennemgang af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23, 24 og 25 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767]
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra b – nr. 4 a (nyt)
4a)  særlige foranstaltninger til at vurdere, gennemskueliggøre og reducere nødvendigheden af "must run"-kapacitet, som kan føre til indskrænkning af vedvarende energikilder
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra a – nr. 1
1)  forløbskurven for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug fra 2020 til 2030, som illustrerer de nationale energibesparelsers bidrag til opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode
1)  forløbskurven for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug fra 2020 til 2030, som illustrerer de bindende mål for nationale energibesparelser med henblik på opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra a – nr. 2
2)  målsætninger for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme
2)  målsætninger i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og offentlige og private ejendomme, der benyttes til andet end beboelse
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 1
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger, der opstilles i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det bindende nationale energieffektivitetsmål for 2030 samt andre målsætninger, der opstilles i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 3
3)  den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] i henhold til bilag II til denne forordning
3)  den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] i henhold til bilag II til denne forordning, herunder de energibesparelser, der opnås med de nationale energieffektivitetsforpligtelser og/eller alternative foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0761], og indvirkningen på forbrugernes regninger og inklusive krav med et socialt sigte
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 4
4)  en langsigtet strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelses- og erhvervsejendomme, herunder politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering
4)  en langsigtet strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private ejendomme til hhv. beboelse og andre formål end beboelse, herunder politikker og foranstaltninger til at guide investeringer til at fremme omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering, i hvilken forbindelse der tages særligt hensyn til et evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser og mere generelle fordele i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv (EU) .../... [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 2016/0381(COD)]
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 5 a (nyt)
5a)  politikker og foranstaltninger til at udvikle det økonomiske potentiale i højeffektiv kraftvarmeproduktion samt effektive opvarmnings- og kølingssystemer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i direktiv (EU) .../... [direktiv 2012/27/EU som ændret ved forslag COM(2016)0761]
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 5 b (nyt)
5b)  hvis det er relevant, fremskridt inden for andre gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og tiltag, der er et resultat af de langsigtede renoveringsstrategier i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv (EU) .../... [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 2016/0381(COD)], herunder de politikker, der er målrettet mod delene af den nationale bygningsmasse med den værste ydeevne, og inden for adgang til oplysninger og finansiering
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra a
a)   nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og leverandørlande, lagringen og prisfleksibelt elforbrug
a)  nationale målsætninger med henblik på forbedret energieffektivitet og vedvarende energikilder og en diversificering af leverandører, leverandørruter og -lande, lagringen og prisfleksibelt elforbrug
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra b
b)  nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande
b)  nationale målsætninger og foranstaltninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande og som ikke skaber hindringer for en vellykket gennemførelse af energiunionen
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  nationale målsætninger med hensyn til forbedring af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger, ibrugtagning af indenlandske vedvarende energikilder, prisfleksibelt forbrug og lagring
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra a
a)   graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til elsammenkoblingsmålet på 15 %
a)  graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til det vejledende elsammenkoblingsmål på mindst 15 %
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra b
b)  centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af energiunionens fem dimensioner
b)  centrale nationale målsætninger for transmissions- og distributionsinfrastruktur til el og gas samt modernisering heraf, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af energiunionens fem dimensioner
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra d
d)  nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, hvor det er relevant
d)  nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende systemfleksibilitet, navnlig gennem fjernelse af hindringer for fri prisdannelse, markedsintegration og -sammenkobling, intelligente net, aggregering, prisfleksibelt forbrug, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkning, prissignaler i realtid
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra e
e)  nationale målsætninger vedrørende energifattigdom og herunder antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom
udgår
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea)  nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende ikke-diskriminerende deltagelse af vedvarende energi, prisfleksibelt forbrug og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra e b (ny)
eb)  nationale målsætninger og foranstaltninger med henblik på sikring af, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra f
f)  nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed, hvor det er relevant
f)  nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed og i den forbindelse sikre, at ingen kapacitetsmekanismer implementeres, eller hvis de implementeres af hensyn til forsyningssikkerheden, at de begrænses i det omfang, det er muligt
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra f a (ny)
fa)  nationale foranstaltninger til etablering eller revidering af budområder for således at gøre noget ved strukturelle kapacitetsbegrænsninger, maksimere den økonomiske effektivitet og grænseoverskridende handelsmuligheder og sikre forsyningssikkerheden
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra g
g)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a) - f)
g)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a) - fa).
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 21 a (ny)
Artikel 21a
Integreret rapportering om energifattigdom
Hvor det er relevant, skal medlemsstaterne i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport medtage kvantitative oplysninger om antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom, såvel som oplysninger om politikker og foranstaltninger til afhjælpning af energifattigdom, jf. artikel 3, stk. 3, nr. v).
Hvor artikel 3, stk. 3, nr. v), andet afsnit, finder anvendelse, skal den pågældende medlemsstat i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport medtage oplysninger om gennemførelsen af den nationale vejledende målsætning om at mindske antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom.
Kommissionen videregiver oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt den i medfør af denne artikel, til Det Europæiske Observatorium for Energifattigdom.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra b
b)  nationale målsætninger angående de samlede (offentlige og private) udgifter til forskning og innovation inden for renere energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling
b)  nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for renere energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra d
d)  nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier
d)  nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra g
g)  finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant.
g)  finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant. Anvendelse af enhver form for finansielt bidrag fra Kommissionen til finansieringsinstrumenter, hvortil medlemsstaterne i fællesskab forpligter nationale ressourcer, skal offentliggøres.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – litra a
a)  deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for år X-1
udgår
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  deres tilnærmede endelige bruttoforbrug af energi fra vedvarende kilder og deres tilnærmede primærenergiforbrug og endelige energiforbrug for år X-1 i bruttotal.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 2
Med litra a) for øje skal Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år kompilere en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.
Med dette for øje skal Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år kompilere en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Senest den 31. juli 2021 og derefter hvert år (år X) tilsender medlemsstaterne Kommissionen deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for året X-1.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 24
Artikel 24
Artikel 24
e-rapporteringsplatform
e-platform
1.  Kommissionen opretter en online rapporteringsplatform for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne og fremme samarbejde blandt medlemsstaterne.
1.  Som et middel til sikring af omkostningseffektivitet opretter Kommissionen en offentlig onlineplatform for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, fremme samarbejde blandt medlemsstaterne og gøre det lettere at få offentlig adgang til information.
2.  Så snart onlineplatformen er driftsklar, anvender medlemsstaterne den til at sende Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel.
2.  Så snart onlineplatformen er driftsklar, anvender medlemsstaterne den til at sende Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel. Medlemsstaterne gør disse rapporter offentligt tilgængelige.
2a.  Kommissionen benytter e-platformen til at gøre det lettere at få offentlig adgang til udkast til og endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner og de nationale langsigtede klima- og energiplaner som omhandlet i artikel 3, 9 og 14.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – indledning
1.  Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, samt indikatorer og europæiske statistikker, når sådanne foreligger:
1.  Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, data fra Det Europæiske Miljøagentur samt indikatorer og europæiske statistikker, når sådanne foreligger, følgende:
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra a
a)  opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, særlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet
a)  opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, særlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet og med henblik på en eventuel revision af Unionens klima- og energiindsats som omhandlet i artikel 38
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  de opnåede fremskridt på EU-niveau med hensyn til at diversificere Unionens energikilder og -leverandører, der bidrager til en fuldt ud fungerende og modstandsdygtig energiunion baseret på forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra b
b)  hver medlemsstats fremskridt med at opfylde sine specifikke mål, målsætninger og bidrag samt gennemførelsen af politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan
b)  hver medlemsstats fremskridt med hensyn til at opfylde sine specifikke mål og målsætninger samt gennemføre politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  den samlede virkning af politikker og foranstaltninger i de integrerede nationale planer på implementeringen af Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger med henblik på at revidere Unionens nationalt fastlagte bidrag og øge ambitionerne i tråd med forpligtelserne i Parisaftalen
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra c b (nyt)
cb)  den samlede virkning af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale planer på EU-emissionshandelssystemets funktionsmåde
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra c c (nyt)
cc)  nøjagtigheden af medlemsstaternes skøn over den virkning, som politikker og foranstaltninger, der overlapper hinanden på nationalt plan, har på balancen mellem udbud og efterspørgsel i EU's emissionshandelssystem, og i mangel af sådanne skøn foretager Kommissionen sin egen vurdering af denne samme virkning
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen meddeler på forhånd de indikatorer, som den agter at anvende ved udførelsen af sådanne vurderinger.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2
2.  Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens udvidede endelige energiforbrug i 2030 på grundlag af en lineær forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020 og når mindst 27 % i 2030, jf. artikel 4, litra a), nr. 2) i).
2.  Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens udvidede endelige energiforbrug i 2030 på grundlag af en bindende lineær forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20% i 2020 og når mindst 35 % i 2030, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), nr. ic).
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1
Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 321 Mtoe primærenergiforbrug og 987 Mtoe endeligt energiforbrug i 2030, jf. artikel 6, stk. 1, litra a).
Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 132 Mtoe primærenergiforbrug og 849 Mtoe endeligt energiforbrug i 2030, jf. artikel 6, stk. 1, litra a).
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  fastslå, hvorvidt Unionens delmål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergiforbrug og 1 086 Mtoe endeligt energiforbrug i 2020 opfyldes
a)  vurdere, hvorvidt de enkelte medlemsstater er på rette vej til at nå deres nationale bindende mål, og hvorvidt Unionens mål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergiforbrug og 1 086 Mtoe endeligt energiforbrug i 2020 opfyldes
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 5
5.  Senest den 31. oktober 2019 og hvert fjerde år derefter vurderer Kommissionen gennemførelsen af direktiv 2009/31/EF.
udgår
Ændring 175 + 307
Forslag til forordning
Artikel 26
Artikel 26
Artikel 26
Opfølgning i tilfælde af uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen hhv. målene i forordningen om indsatsfordeling
Opfølgning i tilfælde af uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen hhv. målene i forordningen om indsatsfordeling
1.  På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 25 skal Kommissionen udstede henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 28, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen.
1.  På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 25 skal Kommissionen udstede henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 28, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen og med Unionens langsigtede mål for drivhusgasreduktioner.
1a.  En medlemsstat, der agter at gøre brug af fleksibiliteten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) .../... [indsatsfordeling] skal i planen som omhandlet i artikel 3 i nærværende forordning medtage niveauet for den påtænkte brug og de planlagte politikker og foranstaltninger, som den vil benytte for at overskride kravene i artikel 4 i forordning (EU) .../... [LULUCF] i perioden fra 2021 til 2030 op til det nødvendige niveau.
2.  Kommissionen kan afgive udtalelser om de handlingsplaner, der forelægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning [ ] [ESR].
2.  Kommissionen kan afgive udtalelser om de handlingsplaner, der forelægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 og artikel 8, stk. 1, i forordning [ ] [ESR].
2a.  Kommissionen kan midlertidigt ophæve en medlemsstats mulighed for at overføre årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater.
2b.  I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren skal Kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser der vil være for politikker og foranstaltninger, såfremt der vedtages en tidshorisont på 20 år for metan. Kommissionen skal overveje politiske løsninger for hurtigt at håndtere metanemissioner og fremlægge en EU-strategi for metan under hensyntagen til målene for den cirkulære økonomi, hvor det er relevant, og idet energi- og affaldsrelaterede metanemissioner prioriteres.
2c.   Kommissionen skal i 2027 aflægge rapport for perioden 2021-2025 og i 2032 for perioden 2026-2030 om Unionens samlede emissioner og optag af drivhusgasser for hver af de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) .../... [LULUCF], beregnet som de samlede emissioner og optag for den relevante periode minus den værdi, der fås ved at gange Unionens gennemsnitlige rapporterede årlige emissioner og optag i perioden 2000-2009 med fem. På grundlag af rapportens konklusioner fremsætter Kommissionen efter behov forslag om at sikre integriteten af Unionens samlede 2030-drivhusgasemissionsreduktionsmål og dens bidrag til Parisaftalens mål.
Ændring 309
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. -1 (nyt)
-1.   Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9, at medlemsstaternes mål er utilstrækkelige til i fællesskab at virkeliggøre Unionens overordnede bindende 2030-mål for vedvarende energikilder og energieffektivitet, kan den anmode de medlemsstater, hvis mål den anser for utilstrækkelige, til at hæve deres ambitionsniveau for at sikre det relevante fælles ambitionsniveau.
Ændring 310
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. -1 a (nyt)
-1a.   I henseende til vedvarende energi anvender Kommissionen de omstændigheder, der er anført i artikel 5, stk. 1, som de objektive kriterier for sin vurdering, jf. artikel 12. Medlemsstater med et mål, der ligger under det mål, som fremkommer ved anvendelse af formlen i bilag Ia, hæver deres mål tilsvarende.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1
1.  Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til artikel 12, at de specifikke mål, målsætningerne og bidragene i de nationale planer og ajourføringer heraf er utilstrækkelige til i fællesskab at virkeliggøre energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet for den første tiårsperiode, træffer den foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål opfyldes i fællesskab. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til ambitionsniveauet for medlemsstaternes bidrag til Unionens 2030-mål som fastsat i de nationale planer og ajourføringer heraf.
1.  Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 12, at de specifikke mål og målsætningerne i de nationale planer er utilstrækkelige, træffer den foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål opfyldes.
Hvad angår vedvarende energi skal medlemsstaternes nationale mål for 2030, uden at det berører andre foranstaltninger, revideres i henhold til artikel 3, stk. 2, i og bilag Ia til direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktivet om fremme af vedvarende energi] inden den 31. december 2020.
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2
2.  Konkluderer Kommissionen ud fra sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), at en medlemsstat har gjort utilstrækkelige fremskridt mht. opfyldelsen af de specifikke mål, målsætningerne og bidragene eller gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastlagt i medlemsstatens integrerede nationale klima- og energiplan, skal den udstede henstillinger til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 28. Ved udstedelsen af disse henstillinger tager Kommissionen hensyn til medlemsstaters ambitiøse tidlige indsats for at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål for vedvarende energi.
2.  Konkluderer Kommissionen ud fra sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), at en medlemsstat har gjort utilstrækkelige fremskridt mht. opfyldelsen af dens forløbskurver, specifikke mål og målsætninger eller gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastlagt i medlemsstatens integrerede nationale klima- og energiplan, skal den udstede henstillinger til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 28.
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 3
3.  Konkluderer Kommissionen på grundlag af den samlede vurdering af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 25, stk. 1, litra a), i givet fald underbygget af andre kilder til oplysninger, at Unionen risikerer ikke at kunne opfylde energiunionens målsætninger og navnlig de specifikke mål i Unionens klima- og energiramme for 2030 for den første tiårsperiode, kan den udstede henstillinger til samtlige medlemsstater i henhold til artikel 28 for at afbøde sådanne risici. Kommissionen træffer i givet fald foranstaltninger på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet opfyldes. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til medlemsstaters ambitiøse tidlige indsats for at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål.
3.  Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin vurdering af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 25, i givet fald underbygget af andre kilder til oplysninger, at Unionen risikerer ikke at kunne opfylde energiunionens målsætninger og navnlig de specifikke mål i Unionens klima- og energiramme for 2030 for den første tiårsperiode, udsteder den henstillinger til samtlige medlemsstater i henhold til artikel 28 for at afbøde sådanne risici. Ved udstedelsen af sådanne henstillinger tager Kommissionen hensyn til medlemsstaternes ambitionsniveauer med hensyn til at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål. Kommissionen træffer i givet fald foranstaltninger på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet opfyldes. Sådanne foranstaltninger skal tage hensyn til medlemsstaters ambitiøse tidlige indsats, især fra 2021 og frem, for at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål, medlemsstatens grad af opfyldelse af nationale mål og opfyldelse af forløbskurver samt ethvert bidrag til finansieringsplatformen i henhold til stk. 4, litra c).
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 3 – afsnit 1 a (ny)
På området energieffektivitet kan sådanne yderligere foranstaltninger navnlig forbedre energieffektivitetsmål for:
a)  produkter, jf. direktiv 2009/125/EF og direktiv 2010/30/EU
b)  bygninger, jf. direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU og
c)  transport.
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 3 a (ny)
3a.  Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1, litra a), at et infrastrukturprojekt potentielt er til hinder for udviklingen af en modstandsdygtig energiunion, afgiver Kommissionen en foreløbig vurdering af projektets forenelighed med de langsigtede mål for det indre energimarked, hvor den navnlig tager det langsigtede mål i betragtning, og inkluderer henstillinger til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 28. Kommissionen kan, inden den afgiver en sådan vurdering, rådføre sig med andre medlemsstater.
Ændring 293
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 4 – indledning
Uden at dette berører de i stk. 3 nævnte foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen i henseende til vedvarende energi på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1 og 2, i 2023 konkluderer, at Unionens lineære forløbskurve, jf. artikel 25, stk. 2, ikke nås i fællesskab, skal medlemsstaterne senest i 2024 sikre, at der tages højde for eventuelle opståede afvigelser med supplerende foranstaltninger såsom:
Uden at dette berører de i stk. 3 nævnte foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen i henseende til vedvarende energi på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1 og 2, konkluderer, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt for at opfylde sit nationale mål for 2030, især ved ikke at følge sin forløbskurve i 2022, 2025 og 2027 som fastsat i bilag 1a, skal den pågældende medlemsstat sikre, at der inden for ét år er taget højde for eventuelle opståede afvigelser fra dens forløb ved hjælp af supplerende foranstaltninger såsom:
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 4 – litra b a (nyt)
ba)   en indsats for at fremme en højere andel af elektricitet produceret fra vedvarende energi på grundlag af kriterierne i artikel 4 i direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF]
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 4 – litra c
c)  indbetaling af et finansielt bidrag til en finansieringsplatform, som oprettes på EU-plan, som bidrager til vedvarende energi-projekter, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen
c)  indbetaling af et frivilligt finansielt bidrag til en finansieringsplatform, som oprettes på EU-plan, som bidrager til projekter for vedvarende energi, navnlig projekter af interesse for energiunionen, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 4 – litra c a (nyt)
ca)   anvendelse af samarbejdsmekanismer som fastlagt i direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktivet om fremme af vedvarende energi]
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 4 – afsnit 2
Sådanne foranstaltningerne skal tage hensyn til den berørte medlemsstats ambitionsniveau for så vidt angår en tidlig indsats med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål for vedvarende energi.
Sådanne foranstaltningerne skal tage hensyn til den berørte medlemsstats grad af overholdelse af dens nationale mål og forløbskurver for vedvarende energi.
Kommissionen træffer i givet fald foranstaltninger på EU-plan ud over foranstaltninger på nationalt plan for at sikre, at Unionens bindende lineære forløbskurve og dens bindende 2030-mål for vedvarende energi opfyldes.
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 5
5.  Uden at dette berører de i stk. 3 nævnte andre foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen i henseende til energieffektivitet på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1 og 3, i 2023 konkluderer, at fremskridtene mht. i fællesskab at nå Unionens energieffektivitetsmål, der er nævnt i artikel 25, stk. 3, første afsnit, er utilstrækkelige, træffer den foranstaltninger senest i år 2024 sideløbende med de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2010/31/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0765] og direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] for at sikre, at Unionens bindende energieffektivitetsmål for 2030 opfyldes.
5.  Uden at dette berører de i stk. 3 nævnte foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen i henseende til energieffektivitet på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1 og 3, i 2023 og derefter hvert andet år konkluderer, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt for at opfylde sine nationale bindende mål og forløbskurver for 2030, skal den pågældende medlemsstat inden udgangen af 2024 og derefter hvert andet år sikre, at der inden for ét år er taget højde for eventuelle opståede afvigelser fra dens forløbskurve ved hjælp af supplerende foranstaltninger.
a)  produkter, jf. direktiv 2010/30/EU og direktiv 2009/125/EF
b)  bygninger, jf. direktiv 2010/31/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0765] og direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761]
c)  transport.
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 5 a (ny)
5a.  Hver berørt medlemsstat som omhandlet i stk. 4 og 5 skal udarbejde en detaljeret beskrivelse af de supplerende gennemførte, vedtagne og planlagte foranstaltninger med henblik på at afhjælpe afvigelserne for at opfylde sine nationale mål og forløbskurver for 2030 som en del af dens efterfølgende statusrapport som omhandlet i artikel 15.
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2 – litra b
b)  medlemsstaten angiver i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, der udarbejdes i det år, som efterfølger udstedelsen af henstillingen, på hvilken måde den har taget videst muligt hensyn til henstillingen, og hvordan den har gennemført eller har til hensigt at gennemføre henstillingen; den skal begrunde eventuelle afvigelser fra henstillingen
b)  medlemsstaten angiver i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, der udarbejdes i det år, som efterfølger udstedelsen af henstillingen, på hvilken måde den har taget videst muligt hensyn til henstillingen, og hvordan den har gennemført eller har til hensigt at gennemføre henstillingen; den skal angive årsagerne til eventuelle afvigelser fra henstillingen
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2 – litra c
c)  henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er udstedt i forbindelse med det europæiske semester.
c)  henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og i forbindelse med det europæiske semester.
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen offentliggør straks henstillingerne til alle medlemsstaterne.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – litra j a (nyt)
ja)  en samlet vurdering af fremskridtet hen imod fuld integration af princippet om "energieffektivitet først" og fair behandling af energiforbrugere
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – litra j b (nyt)
jb)  en fremskridtsrapport om konkurrenceevne
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – litra j c (nyt)
jc)  medlemsstaternes fremskridt hen imod udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer inden 2020
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – litra k a (nyt)
ka)  en finansiel vurdering af de omkostninger, som den endelige forbruger af elektricitet dækker, på grundlag af indikatorer til overvågning af de faktiske udgifter til energiunionens fem dimensioner
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1
1.  Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne indføre, drive og søge løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer i overensstemmelse med klimakonventionens krav til nationale systemer for at estimere menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der er opført i del 2 på listen i bilag III til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.
1.  Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne indføre, drive og søge løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer i overensstemmelse med UNFCCC-kravene (FN's rammekonvention om klimaændringer) til nationale systemer for at estimere menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der er opført i del 2 på listen i bilag III til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1
1.  I 2027 og 2032 foretager Kommissionen en samlet revision af dataene i de nationale opgørelser, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 23, stk. 3, i denne forordning, for at overvåge medlemsstaternes reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 4, 9 og 10 i forordning [ ] [ESR] og deres reduktioner af emissioner eller forbedring af optag gennem dræn i henhold til artikel 4 og 12 i forordning [ ] [LULUCF] og eventuelle andre specifikke mål for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til EU-lovgivningen. Medlemsstaterne skal deltage fuldt ud i denne proces.
1.  Kommissionen foretager en samlet revision af dataene i de nationale opgørelser, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 23, stk. 3, i denne forordning, for at overvåge medlemsstaternes reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 4, 9 og 10 i forordning [ ] [ESR] og deres reduktioner af emissioner eller forbedring af optag gennem dræn i henhold til artikel 4 og 12 i forordning [ ] [LULUCF] og eventuelle andre specifikke mål for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til EU-lovgivningen. Medlemsstaterne skal deltage fuldt ud i denne proces.
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 6
6.  Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, der er oprettet i henhold til artikel 11 i forordning [ ] [ESR] en måned efter datoen for kontrol af overensstemmelse med forordning [ ] [LULUCF] som nævnt i denne artikels stk. 5, skal anvendes til kontrol af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning [ ] [ESR] i 2021 og 2026. Kontrollen af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning [ ] [ESR] for hvert af årene 2022 til 2025 og 2027 til 2030 skal foretages på en dato, der ligger én måned efter datoen for kontrollen med overensstemmelse for det foregående år. Denne kontrol skal omfatte ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning [ ] [ESR].
6.  Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, der er oprettet i henhold til artikel 11 i forordning [ ] [ESR] en måned efter datoen for kontrol af overensstemmelse med forordning [ ] [LULUCF] som nævnt i denne artikels stk. 5, skal anvendes til kontrol af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning [ ] [ESR]. Kontrollen af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning [ ] [ESR] for hvert af [årene svarende til overholdelsescyklussen i artikel 9 i forordning (EU) .../... [ESR] skal foretages på en dato, der ligger én måned efter datoen for kontrollen med overensstemmelse for det foregående år. Denne kontrol skal omfatte ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning [ ] [ESR].
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 6 a (nyt)
6a.  Den sidste kontrol af overensstemmelse som nævnt i denne artikels stk. 6, en kontrol af kravene i henhold til [artikel 9a; Den tidlige indsatsreserve] [ESR], foretager Kommissionen efter en anmodning fra en medlemsstat om at gøre brug af reserven. Den kontrol kan følges op af ændringer af data for hver berettiget medlemsstat, hvis kravene i henhold til [artikel 9a; den tidlige indsatsreserve] [ESR] er opfyldt.
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 1 – indledning
Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen i dens arbejde med dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet for at efterkomme artikel 14, 15, 16, 17, 18, 19, 23, 24, 25, 29, 30, 31, 32 og 34 i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Dette omfatter fornøden bistand til:
Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen i dens arbejde med dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet for at efterkomme artikel 13a, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 23, 24, 25, 29, 30, 31, 32 og 34 i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Dette omfatter fornøden bistand til:
Ændring 200
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 1 – litra j a (nyt)
ja)  kompilering af Unionens tilnærmede andel af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug og tilnærmede primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug.
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 37 – overskrift
Udvalget om energiunionen
Udvalget om energi og klima
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 1
1.  Kommissionen bistås af et udvalg om energiunionen. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011, og det skal fungere i de respektive sektorspecifikke sammensætninger af relevans for nærværende forordning.
1.  Kommissionen bistås for så vidt angår gennemførelsen af denne forordning af et udvalg om energi og klima. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 2
2.  Dette udvalg afløser det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i beslutning 93/389/EØF, artikel 9 i beslutning 280/2004/EF og artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013. Henvisninger til det udvalg, der er nedsat i medfør af disse retsakter, gælder som henvisninger til det udvalg, der nedsættes ved nærværende forordning.
2.  Uanset stk. 1 i denne artikel, bistås Kommissionen for så vidt angår gennemførelsen af artiklerne 15, 17, 23, 31 og 32 i nærværende forordning af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013.
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 1
Kommissionen aflægger senest den 28. februar 2026 og derefter hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til forvaltning af energiunionen, og hvorvidt dens bestemmelser om planlægning, rapportering og overvågning stemmer overens med anden EU-lovgivning eller fremtidige beslutninger i relation til klimakonventionen eller Parisaftalen. Kommissionen kan fremsætte forslag, når det er hensigtsmæssigt.
Senest seks måneder efter den forberedende dialog, der skal indkaldes til under UNFCCC i 2018 for at gøre status over den kollektive indsats fra parterne hvad angår fremskridt mod det globale langsigtede mål, og senest seks måneder efter den globale statusopgørelse i 2023 og efterfølgende globale statusopgørelser, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning, dens bidrag til forvaltningen af energiunionen og hvorvidt dens bestemmelser om planlægning, rapportering og overvågning stemmer overens med anden EU-lovgivning eller fremtidige beslutninger i relation til UNFCCC og tilstrækkeligheden af dens bidrag til målene i Parisaftalen. Rapporterne kan eventuelt ledsages af forslag til styrkelse af Unionens klima- og energiforanstaltninger, alt efter hvad der er relevant.
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 1 a (ny)
Senest seks måneder efter, at Unionen forelægger et nyt eller revideret nationalt bestemt bidrag i henhold til Parisaftalen, fremsætter Kommissionen efter behov de nødvendige lovgivningsmæssige forslag til ændring af relevant EU-lovgivning.
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 40 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 98/70/EF
Artikel 7a – stk. 1 – afsnit 3 – litra a
2)  Artikel 7a, stk. 1, litra a), affattes således:
udgår
"den samlede mængde af hver type brændstof eller energi, der er blevet leveret, og "
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 18 – stk. 1 – litra e
2)  Artikel 18, stk. 1, litra e), udgår.
udgår
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv (EU) 2015/652
Bilag I – del 2 – nr. 2, 3, 4 og 7
1)  Bilag I, del 2, punkt 2, 3, 4 og 7, udgår.
1)  Bilag I, del 2, punkt 4 og 7, udgår.
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Direktiv (EU) 2015/652
Bilag III – nr. 1
1.  Medlemsstaterne indberetter de data, der er anført i punkt 3. Disse data indberettes for alle brændstoffer og al energi, som er markedsført i medlemsstaten. Hvis flere biobrændstoffer blandes med fossile brændstoffer, skal der angives data for hvert biobrændstof."
1.  Medlemsstaterne indberetter årligt de data, der er anført i punkt 3. Disse data indberettes for alle brændstoffer og al energi, som er markedsført i medlemsstaten. Hvis flere biobrændstoffer blandes med fossile brændstoffer, skal der angives data for hvert biobrændstof."
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
Direktiv (EU) 2015/652
Bilag III – nr. 3
b)  Punkt 3, litra e) og f), udgår.
udgår
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 49 a (ny)
Artikel 49a
EØS
1.  Senest den ... [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen et udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse for Det Blandede EØS-Udvalg i tilknytning til denne forordning med henblik på at give EØS-EFTA-landene mulighed for fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i denne forordning og derved bidrage til energiunionens mål.
2.  Når de er indarbejdet i EØS-EFTA efter en afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg, skal medlemsstaternes forpligtelser over for andre medlemsstater i henhold til denne forordning også udvides til de EØS-EFTA-lande, der har gennemført forordningen på deres område.
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 50 a (ny)
Artikel 50a (ny)
Energifællesskab
Senest den ... [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] foreslår Kommissionen, at den indarbejdes i energiunionen i henhold til artikel 79 i traktaten om oprettelse af energifællesskabet. Når den er indarbejdet ved en afgørelse fra Energifællesskabets Ministerråd og med forbehold for ændringer i henhold til artikel 24 i traktaten om oprettelse af energifællesskabet, skal medlemsstaternes forpligtelser over for andre medlemsstater i henhold til denne forordning også udvides til de kontraherende parter i energifællesskabet, der har gennemført forordningen på deres område.
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 51
Artikel 51
Artikel 51
Overgangsbestemmelser
Overgangsbestemmelser
Uanset denne forordnings artikel 50 finder artikel 7 og artikel 17, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. 525/2013 fortsat anvendelse på rapporter indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2018, 2019 og 2020.
Uanset denne forordnings artikel 50 finder artikel 7 og artikel 17, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. 525/2013 fortsat anvendelse på rapporter indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2018, 2019 og 2020.
Artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse for så vidt angår den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen.
Artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på revisionen af opgørelsesdata over drivhusgasser for årene 2018, 2019 og 2020.
Artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på revisionen af opgørelsesdata over drivhusgasser for årene 2018, 2019 og 2020.
Artikel 22 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på forelæggelsen af den rapport, som kræves i henhold til denne artikel.
Artikel 22 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på forelæggelsen af den rapport, som kræves i henhold til denne artikel.
Artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af artikel 15, 17, 23, 31 og 32 i denne forordning, samt hvor der er henvist til den i andre EU-retsakter.
Ændring 214
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 1 – underpunkt 1.3 – nr. iii
iii.  Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet
iii.  Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet og den brede offentlighed
Ændring 215
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 1 – underpunkt 1.4 – overskrift
1.4.  Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af planen
1.4.  Makroregionalt og regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af planen
Ændring 216
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 1 - underpunkt 1.4 - nr. ii
ii.  Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde
ii.  Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til makroregionalt og regionalt samarbejde
Ændring 217
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 - overskrift
2.1.1.  Drivhusgasemissioner og -optag (for den plan, der omfatter perioden 2021-2030, 2030-målet om at reducere de nationale drivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 40 % i forhold til 1990)1
2.1.1.  Drivhusgasemissioner og -optag1
__________________
__________________
1 Der skal sikres overensstemmelse med langsigtede lavemissionsstrategier, jf. artikel 14.
1 Der skal sikres overensstemmelse med langsigtede lavemissionsstrategier, jf. artikel 14.
Ændring 218
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 - nr. i a (nyt)
ia.  Medlemsstatens nationale forløbskurver fra 2021 og fremefter for opretholdelse og styrkelse af kulstofoptag gennem dræn i overensstemmelse med Parisaftalen
Ændring 219
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.1 - nr. ii
ii.  I givet fald andre nationale målsætninger og specifikke mål, der er i overensstemmelse med eksisterende langsigtede lavemissionsstrategier. I givet fald andre målsætninger og specifikke mål, herunder sektormål og tilpasningsmål
ii.  Andre nationale målsætninger og specifikke mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de langsigtede klima- og energistrategier. I givet fald andre målsætninger og specifikke mål, herunder sektormål og tilpasningsmål
Ændring 220
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.2 - nr. i
i.  Medlemsstatens planlagte andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2030 som nationalt bidrag til opfyldelse af de bindende EU-mål på mindst 27 % i 2030
i.  Medlemsstatens nationale mål for energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030
Ændring 221
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.2 - nr. iii
iii.  Forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitet, opvarmning og afkøling og transport
iii.  Medlemsstaternes forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitet, opvarmning og afkøling og transport (opdelt på vej-, bane- og lufttransport)
Ændring 222
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.2 - nr. iv
iv.  Forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og opgradering) for hver teknologi og sektor
iv.  Forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede nettomærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og opgradering) for hver teknologi og sektor
Ændring 223
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.2 - nr. v
v.  Forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råmaterialer og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet
v.  Medlemsstaternes forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råmaterialer (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet
Ændring 224
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.2 - nr. v a (nyt)
va.  Medlemsstatens andel af samt forløbskurver og målsætninger for energi fra vedvarende kilder produceret af byer, energifællesskaber og egenforbrugere i 2030 og forløbskurver for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det forventede samlede endelige bruttoenergiforbrug
Ændring 225
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.1 – underpunkt 2.1.2 - nr. vi
vi.  I givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede eller sektorspecifikke forløbskurver og målsætninger (f.eks. andel af avancerede biobrændstoffer, andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, energifællesskaber og egenforbrugere)
vi.  I givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede eller sektorspecifikke forløbskurver og målsætninger (f.eks. andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand)
Ændring 226
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 - underpunkt 2.2 - nr. i
i.  Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelse af Unionens bindende mål om energieffektivitet på 30 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet, udtrykt i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030, med et lineært forløb for dette bidrag fra og med 2021, herunder den underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer
i.   Medlemsstatens bindende målsætninger for energieffektivitet i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761], udtrykt i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030, med et lineært forløb for denne målsætning fra og med 2021, herunder den underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer
Ændring 227
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.2 – nr. ii
ii.  Den kumulative mængde energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030, jf. artikel 7 om energispareforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761]
ii.  Den kumulative mængde yderligere energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030 og efterfølgende perioder, jf. artikel 7 om energispareforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761]
Ændring 228
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.2 – nr. iii
iii.  Målsætninger for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme
iii.  Målsætninger for 2030 og 2040 for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme på linje med målet om en næsten energineutral og dekarboniseret bygningsmasse i 2050
Ændring 229
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 – underpunkt 2.2 - nr. iv
iv.  Det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, jf. artikel 5 om offentlige organers bygninger som forbillede i direktiv 2012/27/EU
iv.  Det samlede etageareal, der skal renoveres, og de hermed forbundne energibesparelser, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, jf. artikel 5 om offentlige organers bygninger som forbillede i direktiv 2012/27/EU
Ændring 230
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 - underpunkt 2.3 - nr. i
i.  Nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredjelande, lagringen og efterspørgselsreaktionen
i.  Nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredjelande, udbredelsen af energispareforanstaltninger, lagringen og efterspørgselsreaktionen
Ændring 231
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 - underpunkt 2.3 - nr. ii
ii.  Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande
ii.  Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport af fossile brændstoffer (olie, kul og gas) og, i givet fald, andre brændstoffer fra tredjelande
Ændring 232
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 - underpunkt 2.3 - nr. iv
iv.  Nationale målsætninger for ibrugtagning af indenlandske energikilder (navnlig vedvarende energi)
iv.  Nationale målsætninger med hensyn til at forbedre fleksibiliteten i det nationale energisystem
Ændring 233
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.4 – underpunkt 2.4.1 - nr. i
i.  Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til Det Europæiske Råds målsætning fra oktober 2014
i.   Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 på mindst 15 %, under hensyntagen til målet for en grad af sammenkobling inden 2020 på 10 %
Ændring 234
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.4 – underpunkt 2.4.2 - nr. i
i.  Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastrukturen, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af dimensionerne i strategien for energiunionen
i.  Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur samt modernisering heraf, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af dimensionerne i energiunionen, der er opført under punkt 2
Ændring 235
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.4 – underpunkt 2.4.3 - nr. i
i.  Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
i.  Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibilitet, markedsintegration og -kobling, intelligente net, aggregering, prisfleksibelt forbrug, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkning, øjeblikkelige prissignaler, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
Ændring 236
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.4 – underpunkt 2.4.3 - nr. i a (nyt)
ia.  Nationale målsætninger vedrørende ikke-diskriminerende deltagelse af vedvarende energi, prisfleksibelt forbrug og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt
Ændring 237
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.4 – underpunkt 2.4.3 - nr. i b (nyt)
ib.  Nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere
Ændring 238
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 2 – underpunkt 2.4 – underpunkt 2.4.3 - nr. iii
iii.  Nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne
iii.  Nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne, forøgelse af gennemsigtigheden, tilskyndelse til leverandørskift og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne
Ændring 240
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 - underpunkt 2.5 - nr. i
i.  Nationale målsætninger og finansieringsmål for så vidt angår offentlig og privat forskning og innovation i forbindelse med energiunionen, herunder i givet fald en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt, i overensstemmelse med prioriteterne i strategien for energiunionen og SET-planen
i.  Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig støtte til forskning og innovation i forbindelse med energiunionen og dens forventede løftestangseffekt på privat forskning, herunder i givet fald en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt, i overensstemmelse med prioriteterne i strategien for energiunionen og SET-planen
Ændring 241
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 2 - underpunkt 2.5 - nr. ii
ii.  I givet fald nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og om nødvendigt dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof
ii.  Nationale målsætninger for 2050 vedrørende fremme af bæredygtige teknologier
Ændring 242
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.1
3.1.1   Drivhusgasemissioner og -optag (for den plan, der omfatter perioden 2021-2030, 2030-målet)
3.1.1  Drivhusgasemissioner og -optag
i.  Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det specifikke mål, der er fastsat i forordning [ ] [ESR], og som er omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning [ ] [LULUCF], der omfatter alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på den langsigtede vision og målet om omstilling til en lavemissionsøkonomi inden for 50 år samt opnåelse en balance mellem emissioner og optag i overensstemmelse med Parisaftalen
i.  Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det specifikke mål, der er fastsat i forordning [ ] [ESR], som er omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning [ ] [LULUCF], og forløbskurverne for opretholdelse og styrkelse af kulstofoptag gennem dræn, som omhandlet i punkt 2.1.1, der omfatter alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på den langsigtede vision og målet om at opnå nettodrivhusgasemissioner på nul i Unionen senest i 2050 og hurtigt derefter at opnå negative emissioner i overensstemmelse med Parisaftalen
ii.  Regionalt samarbejde på dette område
ii.  Regionalt samarbejde på dette område
iii.  I givet fald finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne
iii.  Uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant
Ændring 243
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.2 - nr. i
i.  Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til EU's bindende 2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. punkt 2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger6
i.  Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale mål for 2030 og EU's bindende 2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. punkt 2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger6
__________________
__________________
6 I forbindelse med planlægningen af disse foranstaltninger tager medlemsstaterne hensyn til udtjente eksisterende anlæg og potentialet for opgradering.
6 I forbindelse med planlægningen af disse foranstaltninger tager medlemsstaterne hensyn til udtjente eksisterende anlæg og potentialet for opgradering.
Ændring 244
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.2 - nr. iii
iii.  Særlige foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport
iii.  Særlige nationale foranstaltninger vedrørende finansiel støtte samt finanspolitiske tiltag, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport
Ændring 245
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.2 - nr. iv
iv.  Særlige foranstaltninger til indførelse af en one-stop-shop, strømlining af administrative procedurer, levering af oplysninger og uddannelse og styrkelse af egenforbrugere og energifællesskaber inden for vedvarende energi
iv.  Særlige foranstaltninger til fjernelse af overdrevent byrdefulde omkostninger og hindringer for vedvarende energi, indførelse af en one-stop-shop, strømlining af administrative procedurer, levering af oplysninger og uddannelse. Forventede resultater i form af ny produktionskapacitet for vedvarende energi
Ændring 246
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.2 - nr. iv a (nyt)
iva.  Særlige foranstaltninger med henblik på at give alle forbrugere ret til og tilskynde dem til individuelt eller kollektivt at blive egenforbrugere af vedvarende energi, herunder producere, lagre, sælge og selv forbruge deres vedvarende energi, samt forventede resultater i form af ny produktionskapacitet for vedvarende energi
Ændring 247
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.2 - nr. vi a (nyt)
via.  Andre planlagte eller vedtagne foranstaltninger til fremme af vedvarende energi, navnlig, men ikke begrænset til, følgende:
a)  foranstaltninger, som har til formål at sikre, at alle offentlige myndigheder (nationale, regionale eller lokale) integrerer forbruget af vedvarende energi i deres aktiviteter
b)  bestemmelser i lovgivningen om offentlige indkøb med henblik på at sikre, at de offentlige myndigheder (nationale, regionale og lokale) inkorporerer grønne tildelingskriterier ved offentlige udbud for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i retlige enheder, der ønsker at indgå aftaler med dem, uanset hvilken vare eller tjenesteydelse, der skal leveres
c)  hvor det er relevant, bestemmelser om anvendelse af vedvarende energikilder som en forudsætning for ydelse af offentligt tilskud eller støtte
Ændring 248
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.1 – underpunkt 3.1.3 - nr. iv a (nyt)
iva.  Nationale politikker, tidsplaner og foranstaltninger for udfasning af direkte og indirekte støtte til fossilt brændstof inden 2020
Ændring 249
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.2 - indledning
Planlagte politikker, foranstaltninger og programmer til opfyldelse af det vejledende nationale energieffektivitetsmål i 2030 samt andre målsætninger nævnt i punkt 2.2, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig for så vidt angår følgende:
Planlagte politikker, foranstaltninger og programmer til opfyldelse af det bindende nationale energieffektivitetsmål i 2030 samt andre målsætninger nævnt i punkt 2.2, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig for så vidt angår følgende:
Ændring 250
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 3 - underpunkt 3.2 - nr. ii
ii.  Langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme7, herunder politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering
ii.  Langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) ejendomme til hhv. beboelse og andre formål end beboelse7, herunder politikker for energieffektivitet/energibesparelser, foranstaltninger og tiltag til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering såvel som dem, der er rettet mod den byggemasse, der har den dårligste ydeevne, og husstande, der lider under energifattigdom
__________________
__________________
7 I overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0765].
7 I overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0765].
Ændring 251
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A - punkt 3 - underpunkt 3.2 - nr. iv
iv.  Andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå det vejledende nationale energieffektivitetsmål i 2030 samt andre målsætninger nævnt i punkt 2.2 (f.eks. foranstaltninger til fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlig indkøb, foranstaltninger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer9, foranstaltninger til forbrugeroplysning og -uddannelse10 og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet11)
iv.  Andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå det bindende nationale energieffektivitetsmål i 2030 samt andre målsætninger nævnt i punkt 2.2 (f.eks. foranstaltninger til fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlig indkøb, foranstaltninger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer9, foranstaltninger til forbrugeroplysning og -uddannelse10 og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet11)
__________________
__________________
9 I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2012/27/EU.
9 I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2012/27/EU.
10 I overensstemmelse med artikel 12 og 17 i direktiv 2012/27/EU.
10 I overensstemmelse med artikel 12 og 17 i direktiv 2012/27/EU.
11 I overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2012/27/EU.
11 I overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2012/27/EU.
Ændring 252
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.2 – nr. iv a (nyt)
iva.  Beskrivelse af politikker og foranstaltninger til fremme af lokale energifællesskabers rolle i gennemførelsen af de i punkt i, ii, iii og iv nævnte politikker og foranstaltninger
Ændring 253
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.4 – underpunkt 3.4.3 - nr. ii
ii.  Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder
ii.  Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder, udbygning af intelligente net og energilagring, forøgelse af efterspørgselsreaktion og distribueret produktion såvel som tilpasning af prisdannelsen, herunder gennem øjeblikkelige prissignaler
Ændring 254
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.4 – underpunkt 3.4.3 - nr. ii a (nyt)
iia.  Foranstaltninger til sikring af ikke-diskriminerende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder
Ændring 255
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – punkt 3 – underpunkt 3.4 – underpunkt 3.4.3 - nr. iii
iii.  Foranstaltninger til sikring af prioriteret adgang til og lastfordeling af elektricitet fra vedvarende energikilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion og til forebyggelse af nedskæring eller intern specialregulering af denne elektricitet 18
iii.  Foranstaltninger vedrørende tilpasning af regler og praksis for systemdrift med henblik på at forbedre systemets fleksibilitet; foranstaltninger vedrørende anvendelsen af fordelingsregler, der tjener opfyldelsen af de specifikke nationale mål for vedvarende energi og drivhusgasemissionsreduktion; foranstaltninger vedrørende anvendelsen af regler, som minimerer og kompenserer for lastomfordeling og nedskæring af vedvarende energi; foranstaltninger til fremme af aggregering18
__________________
__________________
18 I overensstemmelse med [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået i COM(2016)0864 og omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 som foreslået i COM(2016)0861].
18 I overensstemmelse med [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået i COM(2016)0864 og omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 som foreslået i COM(2016)0861].
Ændring 256
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling A – nr. 3 – punkt 3.5 a (nyt)
3.5a.  Princippet om "energieffektivitet først"
Beskrivelse af, hvordan dimensioner, politikker og foranstaltninger tager hensyn til princippet om "energieffektivitet først"
Ændring 257
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B – punkt 4 – underpunkt 4.4 – nr. i
i.  Nuværende energimix, indenlandske energikilder og importafhængighed, herunder relevante risici
i.  Nuværende energimix, indenlandske energikilder, herunder efterspørgselsreaktion, og importafhængighed, herunder relevante risici
Ændring 258
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 4 – underpunkt 4.6 – nr. iii a (nyt)
iiia.  Det nuværende niveau af national støtte til fossilt brændstof
Ændring 259
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 4 – underpunkt 4.6 – nr. iv
iv.  Fremskrivninger af udviklingen (nr. i.-iii.) med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
iv.  Fremskrivninger af udviklingen (nr. i.-iiia.) med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
Ændring 260
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 4 – underpunkt 4.6 a (nyt)
4.6a.  Princippet om "energieffektivitet først"
Beskrivelse af, hvordan dimensioner, politikker og foranstaltninger tager hensyn til princippet om "energieffektivitet først"
Ændring 261
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - overskrift
5.  KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER29
5.  KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER, FORANSTALTNINGER OG INVESTERINGSSTRATEGIER29
__________________
__________________
29 Ved planlagte politikker og foranstaltninger forstås handlemuligheder, der er til debat, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den nationale plan. De i punkt 5.1, nr. i, omhandlede fremskrivninger skal derfor ikke kun omfatte gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger (fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger), men også planlagte politikker og foranstaltninger.
29 Ved planlagte politikker og foranstaltninger forstås handlemuligheder, der er til debat, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den nationale plan. De i punkt 5.1, nr. i, omhandlede fremskrivninger skal derfor ikke kun omfatte gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger (fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger), men også planlagte politikker og foranstaltninger.
Ændring 262
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - underpunkt 5.1
5.1.  Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).
5.1.  Indvirkningen af de planlagte politikker, foranstaltninger og investeringsstrategier, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).
Ændring 263
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - underpunkt 5.1 - nr. ii
ii.  Vurdering af politiske samspil (mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner), som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen
ii.  Vurdering af politiske samspil (mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner), som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, navnlig for at opnå en solid forståelse af energieffektivitets-/energisparepolitikkers indvirkning på dimensionering af energisystemet og mindske risikoen for strandede investeringer i energiforsyning
Ændring 264
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - underpunkt 5.1 - nr. ii a (nyt)
iia.  Vurdering af samspil mellem eksisterende og planlagte nationale politikker og foranstaltninger og Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger
Ændring 265
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - underpunkt 5.2a (nyt)
5.2a.  Sundhed og velfærd
i.  Indvirkninger på luftkvalitet og hermed forbundne sundhedsvirkninger
ii.  Andre sundheds- og velfærdsvirkninger (f.eks. vand, støj og anden forurening, øget transport til fods og på cykel, pendling eller andre transportmæssige ændringer osv.)
Ændring 266
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - underpunkt 5.2b (nyt)
5.2b.  Miljømæssige indvirkninger
i.  Oplysninger om eventuelle strategiske miljøvurderinger eller miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med strategien eller de nationale planer
ii.  Vandrelaterede aspekter såsom efterspørgsel efter eller udvinding af vand (under hensyntagen til potentielle fremtidige klimaændringer), belastning af vandmiljøet eller marine habitater i forbindelse med vandkraft, herunder tidevandsenergi osv.
iii.  Miljømæssige (og klimamæssige) konsekvenser af øget anvendelse af bioenergi (afgrødebaserede biobrændstoffer skovbiomasse osv.) og sammenhængen med strategier for kulstofoptag i arealanvendelsessektoren
Ændring 267
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – afdeling B - punkt 5 - underpunkt 5.2c (nyt)
5.2c.  Investeringsmæssige indvirkninger
i.  Eksisterende investeringsstrømme
ii.  Forventede fremtidige investeringer knyttet til hver af de planlagte politikker og foranstaltninger, herunder de planlagte politikkers og foranstaltningers risikoprofil
iii.  Sektor- eller markedsrelaterede risikofaktorer eller hindringer i den nationale (eller makroregionale) kontekst
iv.  Analyse af supplerende offentlig finansiel støtte eller ressourcer til at afhjælpe de mangler, der er konstateret under nr. iii
v.  Kvalitativ vurdering af investortillid, herunder af en projektpipelines synlighed og af investeringsmuligheders gennemførlighed og tiltrækningskraft
vi.  Evalueringen af det foregående år i forhold til antagelser, fremtidsudsigter, herunder væsentlige faktorer, som investorer står over for
Ændring 294/rev
Forslag til forordning
Bilag I a (nyt)
Bilag Ia
NATIONALE FORLØB FOR ANDELEN AF ENERGI FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER I DET ENDELIGE BRUTTOENERGIFORBRUG MELLEM 2020 OG 2030
Det forløb, som er omhandlet i artikel 4, litra a), punkt 2, andet afsnit, skal bestå af følgende referencepunkter:
S2020 + 0,20 (S2030 – S2020), som gennemsnit for perioden 2021-2022
S2020 + 0,45 (S2030 – S2020), som gennemsnit for perioden 2023-2025, og
S2020 + 0,70 (S2030 – S2020), som gennemsnit for perioden 2025-2027,
hvor:
S2020 = målet for den pågældende medlemsstat i 2020 i henhold til artikel 3 og bilag I, del A, i direktiv .../...[omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767],
og
S2030 = målet for den pågældende medlemsstat i 2030.
Ændring 270
Forslag til forordning
Bilag II – nr. 1 – litra b
b)  mængden af solgt energi, der anvendes til transport, og som udelukkes fra beregningen [i ktoe]
b)   mængden af solgt energi, der anvendes til transport, og som udelukkes fra beregningen, hvis en sådan forekommer, [i ktoe]
Ændring 271
Forslag til forordning
Bilag II – nr. 1 – litra c
c)  mængden af energi, der produceres til eget brug, og som udelukkes fra beregningen [i ktoe]
c)  mængden af energi, der produceres til eget brug, og som udelukkes fra beregningen, hvis en sådan forekommer, [i ktoe]
Ændring 272
Forslag til forordning
Bilag II – nr. 1 – litra f – indledning
f)  anvendelse af de i litra b)-e) nævnte undtagelser, jf. artikel 7, stk. 2 og 3, i direktiv 2012/27/EU:
f)  mængden af solgt energi eller mængden af energibesparelser [i ktoe], der er fritaget i henhold til artikel 7, stk. 2 og 3, i direktiv 2012/27/EU
Ændring 274
Forslag til forordning
Bilag II – stk. 1 – litra f – nr. ii
ii)  mængden af energibesparelser [i ktoe], der er opnået i energiomdannelsessektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, jf. litra c)
udgår
Ændring 275
Forslag til forordning
Bilag II – stk. 1 – litra f – nr. iii
iii)  mængden af energibesparelser [i ktoe] fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsat har virkninger i 2020 og derefter, jf. litra d)
udgår
Ændring 276
Forslag til forordning
Bilag II – stk. 1 – litra f – nr. iv
iv)  mængden af energi produceret på eller i bygninger til eget brug som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energi-teknologier, jf. litra e), [i ktoe]
udgår
Ændring 277
Forslag til forordning
Bilag II a (nyt)
Bilag IIa
OVERORDNET RAMME FOR LANGSIGTEDE KLIMA- OG ENERGISTRATEGIER
1.  OVERSIGT OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF STRATEGIERNE
1.1.  Resumé
1.2.  Baggrund
1.2.1.  Den politiske kontekst for den langsigtede strategi på nationalt, europæisk og internationalt plan
1.2.2.  Den retlige ramme
1.3.  Høringer
1.3.1.  Høring af offentligheden og interessenter (nationale parlamenter, lokale, regionale, offentlig og andre berørte interessenter)
1.3.2.  Konsultationer med andre medlemsstater, tredjelande og EU-institutionerne
2.  NATIONALE LANGSIGTEDE KLIMA- OG ENERGISTRATEGIER
2.1.  SAMLEDE REDUKTIONER AF DRIVHUSGASEMISSIONER OG FORBEDRING AF OPTAG GENNEM DRÆN
2.1.1.  Kulstofbudget frem til 2100 i overensstemmelse med Parisaftalen
2.1.2.  Forløbskurve for en omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusgasemissionerne til nul – senest i 2050 og kort tid derefter negative emissioner
2.1.3.  Nationale mål for 2030 og delmål for i det mindste 2040 og 2050 i overensstemmelse med den forløbskurve, der er omhandlet i 2.1.2.
2.1.4.  Den internationale dimension
2.1.5.  Langsigtet tilpasning af mål
2.2.  VEDVARENDE ENERGI
2.2.1.  Forløbskurve for opnåelse af et energisystem baseret på vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug - senest i 2050
2.2.2.  Nationalt mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 og delmålene for i det mindste 2035, 2040 og 2045 i overensstemmelse med den forløbskurve, der er omhandlet i 2.2.2.
2.3.  ENERGIEFFEKTIVITET
2.3.1.  Forløbskurve for opnåelse af den mest energieffektive økonomi inden 2050 i overensstemmelse med de mål, der er omhandlet i punkt 2.1.2 og 2.2.1
2.3.2.  Nationalt energieffektivitetsmål udtrykt som et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030, og delmål for i det mindste 2035, 2040 og 2045
3.  SEKTORSTRATEGIER
3.1.  Energisystem
3.1.1.  Forventet fremtidig efterspørgsel opdelt på energibærer
3.1.2.  Forventet fremtidig produktionskapacitet, herunder central og decentral oplagring, opdelt på teknologi
3.1.3.  Planlagt eller forventet fremtidig forløbskurve eller interval for emissioner
3.1.4.  Beskrivelse af de vigtigste drivkræfter for energieffektivitet, fleksibilitet på efterspørgselssiden og energiforbrug og deres udvikling fra 2021 og derefter
3.1.5.  Oversigt over politikker og foranstaltninger, der skal gøre det muligt at opnå et energisystem baseret på vedvarende energi som omhandlet i 2.2.1 i det endelige bruttoenergiforbrug og den mest energieffektive og fleksible økonomi inden 2050, herunder udviklingsforløb for hver teknologi
3.2.  Industrisektoren
3.2.1.  Forventede forløbskurver for emissioner opdelt på sektor og energiforsyningskilde
3.2.2.  Valgmuligheder eller politiske tilgange for dekarbonisering og eventuelle eksisterende mål, planer eller strategier, herunder elektrificering, alternative brændstoffer, energieffektivitetsforanstaltninger osv.
3.3.  Bygninger
3.3.1.  Forventet energiefterspørgsel i bygninger opdelt på bygningskategori, herunder erhvervs- og beboelsesejendomme samt offentlige ejendomme
3.3.2.  Fremtidig energiforsyningskilde
3.3.3.  Potentialet for at nedbringe energiefterspørgslen gennem renovering af eksisterende bygninger og de hermed forbundne samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele
3.3.4.  Politiske foranstaltninger til fremme af renoveringen af den eksisterende bygningsmasse
3.4.  Transport
3.4.1.  Forventede emissioner og energikilder opdelt på transportform (f.eks. biler og varevogne, tung vejtransport, skibsfart, luftfart, jernbanetransport)
3.4.2.  Valgmuligheder eller politiske tilgange for dekarbonisering
3.5.  Landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
3.5.1.  Nuværende emissioner opdelt på alle kilder og på hver enkelt drivhusgas
3.5.2.  Valgmuligheder og politikforanstaltninger for reduktion af emissioner med henblik på at opretholde og forbedre dræn, herunder nationale målsætninger eller mål
3.5.3.  Sammenhæng med politikker for udvikling af landbrug og landdistrikter
3.6.  Tværsektorielle strategielementer og andre relevante sektorer
4.  FINANSIERING
4.1.  Vurdering af behovet for investeringer
4.2.  Politikker og foranstaltninger vedrørende brug af offentlig finansiering og fremme af private investeringer
4.3.  Strategier for relateret forskning, udvikling og innovation
5.  ANALYTISK GRUNDLAG OG SOCIOØKONOMISKE VIRKNINGER
5.1.  Modellering, scenarier eller analyser, som er anvendt i forbindelse med udviklingen af strategien
5.2.  Indvirkninger på konkurrenceevne og økonomi
5.3.  Sundheds-, miljø- og samfundsmæssige indvirkninger
5.4.  Strategi til sikring af modstandsdygtighed på lang sigt i sektorerne i del 3
6.  Bilag (efter behov)
6.1.  Understøttende analyser
6.1.1.  Oplysninger om eventuelle 2050-modeller (inklusive antagelser) og/eller andre kvantitative analyser, indikatorer osv.
6.1.2.  Datatabeller eller andre tekniske bilag
6.2.  Andre kilder
Ændring 278
Forslag til forordning
Bilag III – del 1 –litra n
n)  oplysninger om medlemsstatens intentioner om at gøre brug af de fleksible bestemmelser i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordning [ ] [ESR].
n)  oplysninger om medlemsstatens intentioner om at gøre brug af de fleksible bestemmelser i artikel 5, stk. 4 og 5, 7 og anvendelse af indtægter under artikel 5, stk. 5a, i forordning [ ] [ESR].
Ændring 279
Forslag til forordning
Bilag VII – del 1 – punkt m - nr. 1 – litra a
a)  Primær biomasse, som stammer direkte fra skovbrug, til energiproduktion
a)  Primær biomasse, som stammer direkte fra skovbrug, til energiproduktion eller fremstilling af forarbejdet, træbaseret brændstof
Ændring 280
Forslag til forordning
Bilag VII - del 1 - punkt m - nr. 1 - litra a - nr. iii
iii)  rundtømmer (opdelt i industrielt rundtømmer og brændetræ)
iii)   rundtømmer (opdelt i industrielt rundtømmer, prækommerciel tynding og brændetræ)
Ændring 281
Forslag til forordning
Bilag VII - del 1 - punkt m - nr. 2 - litra b a (nyt)
ba)  naturgødning
Ændring 282
Forslag til forordning
Bilag VII – del 2 – punkt b
b)  energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] i årene X-3 og X-2
b)  den kumulative mængde energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [udgave som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] i årene X-3 og X-2, samt:
i)  den mængde besparelser, der er opnået ved hver enkelt politik, foranstaltning og individuel indsats
ii)  en redegørelse for, hvordan og på grundlag af hvilke data disse besparelser er beregnet
iii)  en redegørelse for, hvorvidt medlemsstaten er på vej til at nå det samlede mængde besparelser, der kræves ved udgangen af den periode, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0761]. Hvis dette ikke er tilfældet, skal medlemsstaten fremlægge en yderligere redegørelse for de afhjælpende foranstaltninger, som den agter at træffe for at opnå de pågældende besparelser
iv)  såfremt foranstaltningerne i statusrapporten afviger fra foranstaltningerne i medlemsstatens underretning, en begrundelse herfor
Ændring 283
Forslag til forordning
Bilag VIII – punkt b
b)  indvirkningen af biomasseproduktionen og -anvendelsen på bæredygtigheden i Unionen og i tredjelande, herunder indvirkningen på biodiversiteten
b)  indvirkningen af biomasseproduktionen og -anvendelsen på bæredygtigheden i Unionen og i tredjelande, herunder indvirkningen på biodiversiteten, vand- og luftkvaliteten og brugsrettigheder til jord, under behørig hensyntagen til det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF
Ændring 284
Forslag til forordning
Bilag VIII – punkt f
f)  for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel, der forbruges inden for Unionen, oplysninger om nationale foranstaltninger, der er truffet for at overholde de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767] til beskyttelse af jord, vand og luft.
f)  for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel, der forbruges inden for Unionen, oplysninger om nationale foranstaltninger, der er truffet for at overholde de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767] til beskyttelse af jord, vand og luft.
Ændring 285
Forslag til forordning
Bilag VIII – punkt f a (nyt)
fa)  en evaluering af effektiviteten af bæredygtighedskriterier for bioenergi, som fastlagt i direktiv (EU) .../... [direktivet om vedvarende energi], med hensyn til at tilvejebringe drivhusgasbesparelser, beskytte kulstofdræn, biodiversitet, fødevaresikkerheden og folks rettigheder til jord.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0402/2017).

Seneste opdatering: 7. november 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik