Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 45, 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 15 og 16,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale erhverv (COM(2016)0820),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 om evaluering af nationale bestemmelser om adgang til erhverv (COM(2013)0676),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om den årlige rapport om forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017(4),

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

–  der henviser til den endelige rapport fra arbejdsgruppen om fremme af de liberale erhverv,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0401/2017),

A.  der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i EU udgør rygraden i det indre marked og medfører mange fordele for borgere og virksomheder;

B.  der henviser til, at selv om servicesektoren tegner sig for 71 % af BNP og 68 % af den samlede beskæftigelse, er potentialet for det indre marked for tjenesteydelser fortsat ikke fuldt udnyttet;

C.  der henviser til, at det i mangel af harmonisering er op til medlemsstaterne at træffe beslutning om regulering af erhverv, forudsat at de nationale foranstaltninger er gennemsigtige, ikkediskriminerende, rimelige og proportionale;

D.  der henviser til, at intelligent regulering, der er behørigt begrundet i beskyttelsen af legitime målsætninger af offentlig interesse, kan have positive virkninger på det indre marked og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og en forbedring af kvaliteten af de leverede tjenesteydelser; der derfor henviser til, at afregulering ikke bør være et mål i sig selv;

E.  der henviser til, at reguleringen af erhverv i mange tilfælde er berettiget, men at uberettigede hindringer for liberale tjenesteydelser er til skade for borgernes grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes økonomier; der henviser til, at reguleringen af erhverv derfor bør tilpasses regelmæssigt for at tage hensyn til den teknologiske, samfundsmæssige eller markedsmæssige udvikling;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer foreskriver automatisk anerkendelse af en række erhverv på grundlag af harmoniserede mindstekrav til uddannelse, en generel ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, en ordning for automatisk anerkendelse af erhvervserfaring og et nyt system for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser inden for rammerne af lovregulerede erhverv;

G.  der henviser til, at direktiv 2005/36/EF blev ændret i 2013 med det formål at opnå en proportionel lovgivningsmæssig ramme, der er berettiget af mål af almen interesse, idet der i artikel 59 blev indført et krav om gennemsigtighed og gensidig evaluering af samtlige lovregulerede erhverv i medlemsstaterne, uanset om de er reguleret på grundlag af nationale regler eller på grundlag af regler, der er harmoniseret på EU-plan;

H.  der henviser til, at visse bestemmelser i direktiv 2005/36/EF og navnlig artikel 59 endnu ikke er blevet fuldt gennemført af medlemsstaterne selv efter udløbet af fristen;

I.  der henviser til, at medlemsstaterne skulle indsende nationale handlingsplaner til Kommissionen senest den 18. januar 2016 med oplysninger om afgørelser om at fastholde eller ændre reguleringen af liberale erhverv; der henviser til, at der stadig er 6 medlemsstater, der ikke har indsendt deres nationale handlingsplaner;

J.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 59 i direktiv 2005/36/EF senest den 18. januar 2017 skulle fremlægge sine konklusioner om den gensidige evaluering, om nødvendigt ledsaget af forslag til yderligere initiativer;

K.  der henviser til, at Kommissionen den 10. januar 2017 forelagde en meddelelse vedrørende behovet for reformer inden for de liberale erhverv med en analyse af reguleringen af erhverv i syv erhvervssektorer og henstillinger til medlemsstaterne i denne henseende;

L.  der henviser til, at den gensidige evaluering afslørede, at reguleringen af erhverv varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at der er behov for yderligere afklaring, navnlig i de tilfælde, hvor medlemsstater har bekendtgjort, at de vil indføre nye former for regulering af erhverv efter afslutningen af arbejdet;

Regulering af erhverv i Den Europæiske Union og status for gennemførelsen af artikel 59 i direktiv 2005/36/EF

1.  understreger, at lovregulerede erhverv spiller en afgørende rolle i EU's økonomi, idet de tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsesgraden samt for arbejdskraftens bevægelighed og den merværdi, der skabes i Unionen; mener endvidere, at professionelle tjenester af høj kvalitet og effektive lovgivningsmæssige rammer er af afgørende betydning for bevarelsen ag EU's økonomiske, sociale og kulturelle model og for en styrkelse af EU's konkurrenceevne for så vidt angår vækst, innovation og jobskabelse;

2.   minder om, at der er mere end 5 500 lovregulerede erhverv i EU med store variationer mellem medlemsstaterne, hvilket svarer til 22 % af arbejdsstyrken i alle sektorer, som f.eks. sundhedstjenester og sociale tjenester, tjenesteydelser til virksomheder, bygge- og anlægssektoren, netværkstjenesteydelser, transport, turisme, ejendomsmarked, offentlige tjenesteydelser og uddannelse;

3.  glæder sig over Kommissionens initiativ med hensyn til vejledning af medlemsstaterne i forbindelse med den gensidige evaluering, herunder tilrettelæggelse af indgående drøftelser med de nationale myndigheder, og påpeger også behovet for, at nationale myndigheder inddrager alle berørte parter for at indsamle relevante oplysninger om konsekvenserne af sådanne bestemmelser;

4.  mener, at Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 kan hjælpe medlemsstaterne med bedre at regulere liberale tjenesteydelser og til at udveksle bedste praksis med henblik på at forstå de reguleringsmæssige valg i andre medlemsstater under hensyntagen til, at nogle medlemsstater har indført en mere intensiv statslig regulering af erhverv end andre; understreger imidlertid behovet for en vurdering af kvaliteten af reguleringer, da der er behov for mere end blot en økonomisk analyse for at foretage en holistisk vurdering af resultaterne af de reguleringsmæssige rammer i de enkelte medlemsstater;

5.  beklager, at nogle medlemsstater har forsømt at meddele oplysninger om de erhverv, de regulerer, og om kravene for adgang til disse erhverv; opfordrer medlemsstaterne til i væsentlig grad at forbedre meddelelsesproceduren i forbindelse med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

6.  understreger, at en styrkelse af gennemsigtigheden og sammenligneligheden af de nationale krav om adgang til eller udøvelse af lovregulerede erhverv kunne skabe større erhvervsmæssig mobilitet, og at alle nationale krav i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF således bør meddeles og gøres offentligt tilgængelige i databasen for lovregulerede erhverv på en klar og let forståelig måde;

7.  anerkender de forbedringer, som Kommissionen har foretaget af databasen over lovregulerede erhverv, herunder oprettelsen af et interaktivt kort, der giver borgerne mulighed for at kontrollere de professionelle adgangskrav i hele EU og lettere at visualisere, hvilke erhverv der er lovregulerede i en given medlemsstat; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre databasen over lovregulerede erhverv med henblik på at fremme en rettidig og nøjagtig meddelelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder og således øge gennemskueligheden for EU-borgerne;

8.  noterer sig forskellene mellem medlemsstaterne, hvad angår antallet af lovregulerede erhverv og omfanget af aktiviteter, der er omfattet af lignende erhverv, hvilket forklarer de forskellige metoder til regulering af erhverv, som er valgt af den enkelte medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at forbedre sammenligneligheden af de forskellige erhverv og fastlægge en række fælles aktiviteter for hvert indberettet erhverv i databasen med henblik på at fremme frivillig harmonisering i hele EU;

9.  beklager, at en række medlemsstater ikke har forelagt en national handlingsplan (NAP) som krævet i direktiv 2005/36/EF og opfordrer disse medlemsstater til at gøre dette uden unødig forsinkelse; bemærker, at grundigheden, ambitionsniveauet og detaljeringsgraden i de indsendte nationale handlingsplaner varierer;

10.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 59 i direktiv 2005/36/EF og til at intensivere deres bestræbelser på at sikre større gennemsigtighed i reguleringen af erhverv, idet dette er afgørende for mobiliteten for fagfolk i hele EU, da det kun er med fuldstændige oplysninger fra alle medlemsstater, at der kan fås et fuldstændigt billede af de erhverv, der er reguleret på nationalt plan eller EU-plan;

11.  beklager, at visse medlemsstater ikke har rådført sig med de relevante interessenter på en passende måde under udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner; mener, at det er er nødvendigt med en gennemsigtig informationsstrøm mellem offentlige institutioner og interessenter for effektivt at løse de problemer og udfordringer, som erhvervene står over for; opfordrer til en bredere inddragelse af alle interessenter i fremtiden, ikke kun med henblik på udarbejdelse af de nationale handlingsplaner, men også før reformen af reguleringen af erhverv med henblik på at give alle berørte parter mulighed for at fremlægge deres synspunkter;

12.  understreger, at en effektiv regulering af erhverv bør være til gavn for både forbrugere og fagfolk; minder om, at det står medlemsstaterne frit for at indføre nye bestemmelser eller at ændre eksisterende regler, der begrænser adgangen til eller udøvelse af lovregulerede erhverv, som afspejler deres vision for samfundet og deres socioøkonomiske forhold, så længe disse er begrundet ud fra mål af almen interesse; mener, at regulering af liberale erhverv, der er proportionel og tilpasset til markedsrealiteterne, kan føre til en forbedret markedsdynamik, lavere priser for forbrugerne og en forbedret brancheeffektivitet;

13.  mener samtidig, at diskriminerende, uberettigede og urimelige krav kan være særligt urimelige for især unge fagfolk, og at de kan hæmme konkurrencen og have en negativ indvirkning på modtagerne af tjenesteydelser, bl.a. forbrugere;

14.  anerkender den rolle, som reguleringen af erhverv spiller med hensyn til at opnå et højt niveau for beskyttelse af offentlige interesser, både dem, der udtrykkeligt er nævnt i traktaten, såsom den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, og dem, der udgør et tvingende alment hensyn, herunder dem, der er anerkendt i Domstolens praksis, såsom bevarelsen af den finansielle balance i de sociale sikringsordninger, beskyttelsen af forbrugerne, tjenestemodtagerne og arbejdstagerne, en forsvarlig retspleje, retfærdige handelstransaktioner, bekæmpelsen af bedrageri og imødegåelsen af skattesvig og skatteundgåelse, skattekontrollens effektivitet, vejtransportsikkerhed, sikring af kvaliteten af håndværkspræget arbejde, fremme af forskning og udvikling, beskyttelse af miljøet og bymiljøet, dyresundheden, intellektuelle ejendomsrettigheder, bevarelsen af den nationale historiske og kunstneriske arv samt social- og kulturpolitiske målsætninger; anerkender medlemsstaternes skønsmargin ved fastsættelsen af måderne for opnåelse af det ovennævnte i overensstemmelse med principperne om ikke-diskriminering og proportionalitet;

15.  bemærker, at i betragtning af risiciene for forbrugere, erhvervsudøvere eller tredjepart kan medlemsstaterne kun forbeholde bestemte aktiviteter til kvalificerede fagfolk, hvor der navnlig ikke findes mindre indgribende midler til at nå det samme resultat; fremhæver, at i sådanne tilfælde skal fagspecifikke regler sikre et effektivt tilsyn med den retmæssig udøvelse af de regulerede erhverv, og, hvor det er relevant, med dets etiske regler;

16.  anerkender i denne sammenhæng forbindelsen mellem forslaget til den proportionalitetstest, der fastlægger regler vedrørende en fælles ramme for gennemførelsen af proportionalitetsvurderinger forud for indførelse af nye eller ændring af gældende foranstaltninger for lovregulerede erhverv, og anbefalingerne til reformer, der er baseret på en vurdering af de nationale reguleringer i syv sektorer; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere og om nødvendigt at tilpasse deres regulering af erhverv i overensstemmelse med specifikke anbefalinger til reformer;

17.   understreger, at anbefalinger til reform ikke kan erstatte håndhævelsesforanstaltninger, og opfordrer Kommissionen til som traktatens vogter at skride til handling og indlede overtrædelsesprocedurer, når den konstaterer diskriminerende, uberettiget eller uforholdsmæssig regulering;

Nytten af indikatoren til vurdering af begrænsninger og behovet for at fremme et højt kvalitetsniveau for tjenesteydelser i Europa

18.  tager til efterretning, at Kommissionen har udarbejdet en ny indikator til vurdering af begrænsninger og glæder sig over forbedringen i forhold til OECD's eksisterende indikator for regulering af produktmarkederne for så vidt angår den detaljerede analyse af de berørte sektorer;

19.  understreger, at denne indikator, der viser den samlede reguleringsgrad i medlemsstaterne udelukkende på grundlag af de kvantitative oplysninger vedrørende eksisterende hindringer for fri bevægelighed, bør betragtes som et rent vejledende redskab og ikke som et redskab, der gør det muligt at drage konklusioner om, hvorvidt en strengere regulering i visse medlemsstater er uforholdsmæssig;

20.  minder om, at den samlede analyse af virkningen af reguleringerne i medlemsstaterne ikke blot bør være underlagt en kvantitativ, men også en kvalitativ vurdering, der omfatter mål af almen interesse og kvaliteten af den leverede tjeneste, herunder eventuelle indirekte fordele for borgerne og arbejdsmarkedet; bemærker, at indikatoren til vurdering af begrænsninger er ledsaget af yderligere analyse, der giver supplerende oplysninger om virkelighedens verden, og opfordrer medlemsstaterne til at overveje denne indikator sammen med kvalitative oplysninger med henblik på at sammenligne deres præstationer i de udvalgte erhvervssektorer;

Fremtiden for lovregulerede erhverv

21.  understreger, at der ud over en effektiv retlig ramme i EU og i medlemsstaterne er behov for effektive og samordnede politikker til at støtte fagfolk i EU og til at styrke konkurrenceevnen, innovationskapaciteten og kvaliteten af de liberale erhverv i EU;

22.  understreger, at fagfolk kan udøve lovregulerede erhverv enten som fysiske personer eller som juridiske personer i form af en erhvervsmæssig virksomhed, og at begge perspektiver er vigtige i forbindelse med gennemførelsen af nye politikker; er på denne baggrund overbevist om, at økonomiske værktøjer bør kombineres med politikker, der tager sigte på at styrke iværksætteri og den menneskelige kapital i de liberale erhverv;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med de faglige organisationer inden for deres respektive kompetenceområder på passende vis at følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om "Bolstering the Business of Liberal Professions";

24.  fremhæver vigtigheden af uddannelse, kompetenceudvikling og undervisning i iværksætteri for at sikre, at erhvervsudøvere i EU fortsat er konkurrencedygtige og i stand til at klare de gennemgribende forandringer, der påvirker de liberale erhverv som følge af innovation, digitalisering og globalisering; understreger, at der er en tæt forbindelse mellem en fagpersons kundskaber og kvaliteten af den tjeneste, der ydes; bemærker den vigtige rolle, der skal spilles af de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i denne henseende, herunder gennem projekter om digitale færdigheder;

25.  påpeger, at der er behov for bedre sammenlignelighed af de erhvervsmæssige kvalifikationer for at øge ensartetheden af kvalifikationsbeviserne i hele EU og skabe mere lige vilkår for unge nyuddannede, der får adgang til erhvervene, og derved fremme deres mobilitet i EU;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en grundig markedsanalyse med henblik på at sikre en hurtigere tilpasning af udbydere af tjenesteydelser til markedets behov, samt til at udvikle politikker for at gøre EU's liberale tjenesteydelser globalt konkurrencedygtig i de kommende årtier;

Innovation og digitalisering i de liberale erhverv

27.  bemærker, at videnskabelige fremskridt, teknologisk innovation og digitalisering har en betydelig indvirkning på liberale erhverv og giver nye muligheder for fagfolk, men også udfordringer for arbejdsmarkedet og kvaliteten af tjenesterne;

28.  glæder sig over, at Kommissionen anerkender behovet for at overveje virkningen af nye teknologier inden for liberale erhverv, især for advokater og revisorer, hvor procedurerne kan forbedres; bemærker navnlig, at der skal lægges stor vægt på de risici, der kan være forbundet med en sådan omstilling, for modtagere af tjenesteydelser, herunder forbrugerne, idet de ikke bør afskæres fra de nye teknologier;

29.  understreger, at det er usandsynligt, at nye teknologier vil erstatte mennesker, når der skal træffes etiske og moralske beslutninger; påpeger i denne forbindelse, at reglerne om organiseringen af erhvervene, herunder regler om overvågning af offentlige organer eller faglige sammenslutninger kan spille en vigtig rolle og bidrage til at sikre en mere retfærdig fordeling af fordelene ved digitalisering; bemærker, at markedsdrevne mekanismer på visse områder som f.eks. feedback fra forbrugerne også kan bidrage til at forbedre kvaliteten af en bestemt tjeneste;

30.  understreger, at forordningerne om liberale tjenesteydelser skal være egnede til formålet og bør revideres regelmæssigt for at tage hensyn til den tekniske innovation og digitalisering;

31.  opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om status vedrørende medlemsstaternes overholdelse af direktiv 2005/36/EF;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0237. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0271. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0040. (5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.