Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2016,

–  der henviser til artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til statutten for Det Europæiske Centralbanksystem og for Den Europæiske Centralbank (ECB), navnlig artikel 3 og 15,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter (Monti-rapporten),

–  der henviser til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU),

–  der henviser til artiklen i ECB's økonomiske bulletin med titlen "MFI lending rates: pass-through in the time of non-standard monetary policy" (udgave 1/2017),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs 2017-rapport om den europæiske industri og pengepolitikken,

–  der henviser til Transparency International's rapport med titlen "Two sides of the same coin? Independence and accountability of the European Central Bank",

–  der henviser til ECB's side med forklaringer med titlen "Hvad er penge?",

–  der henviser til ECB's aftale om likviditetsstøtte i en krisesituation, der blev offentliggjort den 19. juni 2017,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2010/191/EU af 22. marts 2010 om omfanget og virkningerne af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel(1),

–  der henviser til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen(2),

–  der henviser til artikel 128, stk. 1, i TEUF om euroens status som lovligt betalingsmiddel,

–  der henviser til talen af 6. april 2017 fra formanden for ECB's formand,

–  der henviser til artikel 127, stk. 5, i TEUF,

–  der henviser til artikel 127, stk. 2, i TEUF,

–  der henviser til ECB's feedback på input fra Europa-Parlamentet som led i dens beslutning om ECB's årsberetning for 2015(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0383/2017),

A.  der henviser til, at ECB's Styrelsesråd på sit møde den 9. og den 10. marts 2016 vedtog yderligere foranstaltninger for at nå det primære mål om prisstabilitet og det sekundære mål om at støtte økonomien i kraft af pengepolitikken gennem 1) en reduktion af sine officielle rentesatser og en lavere rente for indlånsfaciliteten på -0,4 % 2) en stigning i månedlige opkøb under programmet for opkøb af aktiver (APP) til 80 mia. EUR; 3) indføjelsen af et nyt program til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP) i opkøbsprogrammet for køb af investment grade-obligationer i euro udstedt af andre selskaber end banker, der er etableret i euroområdet; og 4) en ny række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO) med en løbetid på fire år;

B.  der henviser til, at ECB's Styrelsesråd på sit møde den 7. og 8. december 2016 besluttede at forlænge horisonten for APP med en lavere månedlig sats (fra 80 mia. EUR til 60 mia. EUR) fra april 2017 til december 2017 eller herudover om nødvendigt, og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet vurderer, at der er en vedvarende justering i inflationsudviklingen i overensstemmelse med dets mål for inflationen;

C.  der henviser til, at medlemmerne af ECB's Direktion gentagne gange har understreget, hvor vigtigt det er at gennemføre produktivitetsfremmende reformer i euroområdet samt vækstfremmende finanspolitik inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten;

D.  der henviser til, at ifølge eurosystemets makroøkonomiske fremskrivning fra september 2017 forventes den årlige inflation i euroområdet som målt i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) at ligge på 1,5 % i 2017, 1,2 % i 2018 og 1,5 % i 2019;

E.  der henviser til, at hovedmålet med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) er at fastholde prisstabilitet, som ECB's Styrelsesråd definerer som en årlig stigning i HICP for euroområdet på under - men tæt på - 2 % på mellemlang sigt; der henviser til, at ECB's prognoser har været væsentligt lavere end dens mellemfristede inflationsmål i hvert af de fire år siden 2013, og at ECB nu forudser, at inflationen ikke vil nå dette mål inden 2020;

F.  der henviser til, at den svage inflationsdynamik efter ECB's mening blandt andre faktorer kan tilskrives afdæmpede lønstigninger og lave energipriser;

G.  der henviser til, at artikel 127, stk. 5, i TEUF pålægger ESCB at bidrage til opretholdelsen af finansiel stabilitet;

H.  der henviser til, at ECB's nettooverskud i 2016 udgjorde 1,19 mia. EUR sammenlignet med 1,08 mia. EUR i 2015;

I.  der henviser til, at højere nettorenteindtægter fra værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål, herunder APP- og USD-porteføljer, er den største bidragyder til dette nettooverskud;

J.  der henviser til, at væksten og arbejdsløsheden fortsat er meget ujævnt fordelt rent geografisk, hvilket gør økonomien og den sunde udvikling særdeles skrøbelig;

K.  der henviser til, at artikel 123 i TEUF og artikel 21 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank forbyder monetær finansiering af centralregeringer;

L.  der henviser til, at et voksende antal Fintech-virksomheder har et stort potentiale for at fremme den finansielle inklusion i euroområdet, hvilket også øger behovet for tilsyn og overvågning på mikro- og makroprudentielt plan;

Generelt overblik

1.  understreger, at i overensstemmelse med artikel 7 i ECB's statut må hverken ECB eller de nationale centralbanker eller noget medlem af deres besluttende organer anmode om eller tage imod instrukser fra Fællesskabets institutioner eller organer, fra nogen regering i en medlemsstat eller fra noget andet organ; understreger derfor ECB's uafhængighed i sin rolle som euroområdets monetære myndighed, som er fastsat i traktaten; understreger imidlertid behovet for øget ansvarlighed og gennemsigtighed, som står mål med graden af dens uafhængighed;

2.  anerkender også ECB's føderale karakter, hvor der ikke er mulighed for nationale vetoer og statslige indgreb, hvilket har givet den mulighed for at handle beslutsomt i forskellige spørgsmål og for eksempel bidrage til at overvinde krisen;

3.  bemærker bidraget fra den lempelige pengepolitik, som ECB førte, herunder dens lave renter og program for køb af aktiver, i perioden 2012-2016, til den cykliske økonomiske genopretning og jobskabelse, også ved at forebygge deflation, bevare gunstige finansieringsbetingelser for virksomheder og husholdninger og bevare den finansielle stabilitet og velfungerende betalingssystemer; er imidlertid bekymret over konsekvenserne af de ukonventionelle pengepolitiske foranstaltninger for den enkelte opsparer og pensions- og forsikringsordningernes finansielle balance og over, at der opstår prisbobler på aktiver, som bør overvåges nøje af ECB og minimeres;

4.  er bekymret over, at flere banker i euroområdet ifølge Den Internationale Betalingsbank ikke har udnyttet det fordelagtige miljø, som ECB har skabt, til at styrke deres kapitalgrundlag, men derimod har brugt det til at udbetale store udbytter, som undertiden har oversteget det tilbageholdte overskud;

5.  er fortsat bekymret over de betydelige mængder ikke-omsættelige aktiver og obligationer udstedt med sikkerhed i konkrete aktiver, der fungerer som sikkerhedsstillelse for eurosystemet inden for rammerne af dets refinansieringstransaktioner; gentager sin opfordring til ECB om at oplyse, hvilke centralbanker der har accepteret sådanne værdipapirer, samt værdiansættelsesmetoderne for disse aktiver; understreger, at sådanne oplysninger vil være nyttige med henblik på at foretage parlamentarisk kontrol med de tilsynsopgaver, der er overdraget til ECB;

6.  bemærker med bekymring, at der igen er opstået manglende balance i forbindelse med TARGET 2 i euroområdet trods mindre uligevægt i samhandelen, hvilket peger i retning af fortsat udstrømning af kapital fra euroområdets randområder;

Prisstabilitet

7.  minder om, at den gennemsnitlige inflation ifølge Eurostat var 0,2 % i 2016, mens inflationen ekskl. energipriser lå på 0,9 %; bemærker endvidere, at den underliggende inflation ifølge ECB's årsberetning for 2016 fortsat ikke viste nogen overbevisende opadrettet tendens i 2016;

8.  bemærker, at inflationen i euroområdet forventes at forblive under 2 % mindst indtil 2020 trods den meget lempelige pengepolitik, som ECB følger, hvilket viser, at økonomien ikke fungerer med fuld kapacitet, samtidig med, at den seneste opskrivning af eurokursen blandt andre faktorer gør det vanskeligere at opnå prisstabilitet;

9.  noterer sig, at uden ECB's politiske pakke ville inflationen ifølge bankens egen vurdering have været næsten 0,5 % lavere i gennemsnit end den rate, der i øjeblikket forventes for årene 2016-2019;

10.  er enig med ECB i, at en afbalanceret blanding af sunde og vækstvenlige nationale finanspolitikker på grundlag af fuld respekt for stabilitets- og vækstpagten, herunder dens indbyggede fleksibilitet, samt socialt afbalancerede og ambitiøse produktivitetsfremmende reformer også er nødvendige på medlemsstatsplan for at vende det aktuelle cykliske opsving til et scenarie med varig, bæredygtig og robust strukturel langsigtet økonomiske udvikling;

11.  mener, i betragtning af de nuværende pengepolitiske transmissionskanalers ineffektivitet, at ECB skal sikre, at der opnås prisstabilitet, som ECB's Styrelsesråd definerer som en inflationsrate tæt på, men under 2 %; mener, at ECB ikke desto mindre bør afveje fordelene og ulemperne ved sin politik omhyggeligt, navnlig med henblik på den tilsigtede bekæmpelse af deflation i fremtiden; mener, at ECB bør fokusere på klar og koncis kommunikation vedrørende sine pengepolitiske foranstaltninger for at skabe sikkerhed og tillid på de finansielle markeder;

12.  mener, at den nuværende krise har understreget behovet for at diversificere den teoretiske baggrund bag den politiske ramme inden for centralbanker; anmoder ECB om at i sin næste årsberetning at analysere krisens konsekvenser for udviklingen af dens teoretiske rammer;

Økonomisk vækst og beskæftigelse

13.  minder om, at i overensstemmelse med bestemmelserne i statuttens artikel 2 og artikel 127 i TEUF og de yderligere detaljer, der er fastsat i artikel 282 TEUF, skal ECB – uden at det berører det primære mål om at sikre prisstabilitet – støtte "de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i TEU;

14.  bemærker, at BNP-væksten i euroområdet har været stabil, men beskeden, dog gunstig i forhold til tidligere år og har fulgt en støt kurs på 2 % i 2015 og 1,8 % i 2016; bemærker, at Kommissionens europæiske økonomiske efterårsprognose 2017 forudser en vækst i BNP på 2,2 % i 2017 og 2,3 % i 2018;

15.  understreger, at ifølge ECB's årsberetning for 2016 voksede investeringerne lidt langsommere end året før; understreger, at ECB's pengepolitiske bestræbelser endnu ikke har haft nogen betydelige indvirkninger på investeringerne i EU's økonomi; bemærker, at denne manglende effekt har en særligt ugunstig indvirkning på Unionens yderområder;

16.  fremhæver, at ifølge IMF's World Economic Outlook fra april 2017 var produktionsgabet i euroområdet -1,2 % af det potentielle BNP i 2016, et gab, der forventes fortsat at ville være negativt frem til 2019, hvilket antyder, at BNP i euroområdet vil ligge under potentialet i den periode, som prognosen dækker over;

17.  bemærker, at ECB's pengepolitik ifølge banken selv har været afgørende for den cykliske økonomiske genopretning i euroområdet, som hovedsageligt har været og fortsat vil blive drevet frem blandt andet af den indenlandske efterspørgsel, der understøttes af gunstige finansieringsvilkår og stærkere arbejdsmarkeder, og produktivitets- og konkurrencefremmende reformer i visse medlemsstater, idet den også fremmes af de faldende oliepriser, som vil medføre en kumulativ vækst på 1,7 % i perioden 2016-2019;

18.  mener, som ECB's formand påpeger, at den monetære politik ikke er tilstrækkelig til at fastholde den økonomiske genopretning og heller ikke kan bidrage til at løse strukturproblemerne i den europæiske økonomi, medmindre den suppleres med gennemtænkte, socialt afbalancerede og rimelige langsigtede vækst- og konkurrencefremmende politikker på medlemsstatsplan i kombination med en forsvarlig finanspolitik og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten; er derudover enigt med ECB i, at der er behov for at uddybe ØMU'ens institutionelle arkitektur for at støtte ovennævnte reformer og gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for makroøkonomiske chok;

19.  beklager, at selv om arbejdsløsheden er faldet fra 10,5 % i december 2015 til 9,6 % i december 2016, lider mange lande i euroområdet fortsat under en høj arbejdsløshedsprocent, og den samlede efterspørgsel i euroområdet er fortsat afdæmpet, idet det også tages i betragtning, at vedvarende ulighed i EU kan være til skade for en sund og bæredygtig økonomisk udvikling; opfordrer derfor til at gennemføre politikker, der sigter mod at øge produktiviteten, med fokus på færdigheder, som fremmer yderligere skabelse af kvalitetsjob samt lønstigninger;

20.  noterer sig ECB's årsberetnings analyse af de fordelingsmæssige konsekvenser af ECB's politik; opfordrer ECB til fortsat at undersøge dens pengepolitiks fordelingsmæssige indvirkning på bl.a. indkomstuligheden og til at tage hensyn til resultaterne af disse undersøgelser i forbindelse med udformningen af pengepolitikken;

21.  understreger, at for at sikre pengepolitikkens fulde effektivitet, skal ubalancer på de løbende poster korrigeres med nødvendige finanspolitiske, økonomiske politikker og produktivitetsfremmende reformer;

Kreditudbud og banktilsyn

22.  påpeger, at selv om M1 steg med 8,8 % i 2016, fortsætter M3 med at vokse med 5 % om året, hvilket viser, at transmissionen af pengepolitikken ikke fuldt ud fungerer effektivt, og indikerer, at der er unormale monetære forhold og et utilstrækkeligt kreditudbud; fremhæver derfor betydningen af kapitalmarkedsunionen, som kan frembyde alternative metoder til finansiering af økonomien under bankkriser;

23.  anerkender, at pengepolitik til en vis grad har mindsket kreditomkostningerne og har bidraget til at forbedre adgangen til finansiering for virksomheder og husholdninger i euroområdet med særlig betydning i visse medlemsstater, som det bemærkes i ECB's årsberetning 2016, hvori det anføres, at der fortsat er spredning i låneomkostninger for euroområdets husholdninger i de forskellige lande; mener derfor, at virkningen af denne politik er begrænset på grund af svag efterspørgsel efter kredit, strukturproblemer i nogle medlemsstaters banksystemer samt manglende tillid blandt de finansielle institutioner selv;

24.  opfordrer til yderligere forbedring af SMV'ers adgang til kredit og derigennem fremme af deres inddragelse i den økonomiske udvikling;

25.  glæder sig over det forhold, at andelen af meget små lån siden 2015 er fortsat med at falde i et hurtigere tempo end for store lån, hvilket har bidraget til yderligere indsnævring af spændet mellem meget små og store lån; bemærker endvidere, at forskellen mellem satserne for små og store lån nu er den samme i alle lande i euroområdet;

26.  bemærker, at en længere periode med en næsten flad afkastkurve for rentesatsen kunne påvirke banksystemets stabilitet og rentabilitet; er enigt med ECB's vurdering af, at en banks rentabilitet i sidste ende afhænger af dens forretningsmodel samt af dens struktur og balance, uanset lave renter; bemærker ligeledes, at EU's banksektor er karakteriseret ved mangfoldighed, ikke mindst som følge af særlige nationale forhold, hvilket igen bidrager til det finansielle systems stabilitet;

27.  anerkender, at mens den nuværende politik med lave renter midlertidigt har en positiv virkning på størrelsen af misligholdte lån, bør de høje risici, der er forbundet med misligholdte lån, bekæmpes effektivt på en struktureret måde; noterer sig ECB's og SSM's bestræbelser på at bistå og føre tilsyn med bankerne i euroområdet med henblik på at reducere deres eksponering for misligholdte lån, særlig ECB's vejledning af bankerne fra marts 2017 om forebyggelse af misligholdte lån og de foranstaltninger, som den har truffet vedrørende individuelle banker, samt den handlingsplan, der blev godkendt af Økofinrådet den 11. juli 2017, uden at det berører Parlamentets beføjelser med hensyn til lovgivning på niveau 1; påpeger, at en korrekt gennemførelse af Rådets handlingsplan kræver en fælles indsats fra banker, tilsynsmyndigheder, lovgivere og nationale myndigheder; opfordrer til stresstest kendetegnet ved bred dækning, metodemæssig relevans og robusthed; anbefaler en omhyggelig overvågning af udviklingen på ejendomsmarkederne; mener, at yderligere foranstaltninger bør sikre fuld respekt for Europa-Parlamentets beføjelser;

CSPP

28.  glæder sig over de forbedringer, som ECB har foretaget, når det gælder offentliggørelsen af listen over værdipapirer, der besiddes af Eurosystemet under ECB's program til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP), men bemærker, at dette program direkte gavner hovedsageligt store selskaber;

29.  opfordrer ECB til fortsat at sikre fuld gennemsigtighed ved efter en rimelig tidsperiode at offentliggøre mængden af køb, der foretages i henhold til CSPP for hver virksomhed opfordrer ECB til også at offentliggøre alle oplysninger fra CSPP i et enkelt brugervenligt regneark, som kan fremme programmets offentlige ansvarlighed; understreger, at der under alle omstændigheder skal sikres fuld gennemsigtighed, når programmet afsluttes; opfordrer desuden ECB til at offentliggøre kriterierne i forbindelse med mulighederne for køb af virksomhedsobligationer i henhold til CSPP, for at undgå eventuelle forvridninger af konkurrencen på markedet; understreger, at disse muligheder må afhænge af risikostyringskriterier og ikke af de udstedende virksomheders størrelse;

Yderligere udfordringer

30.  bemærker, at ECB som en EU-institution er bundet af Parisaftalen;

31.  er enigt i, at et velfungerende, diversificeret og integreret kapitalmarked ville understøtte gennemførelsen af den fælles pengepolitik; mener, at kapitalmarkedsunionen bør spille en central rolle med hensyn til at udvide kapitalpuljen i EU; opfordrer til en trinvis, rettidig og fuldstændig færdiggørelse og gennemførelse af kapitalmarkedsunionen;

32.  bemærker den positive udtalelse fra ECB om oprettelsen af en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS) som den tredje søjle i bankunionen; fremhæver den afgørende rolle, som indskudsgarantiordningen spiller for opbygningen af tillid og for at sikre lige sikkerhed af indskud inden for bankunionen; understreger, at EDIS kan bidrage til at fremme og sikre finansiel stabilitet; erkender, at risikodeling og risikoreduktion skal gå hånd i hånd;

33.  noterer sig Kommissionens overvejelser om et sikkerhedsnet for euroområdets bankunion;

34.  noterer sig ECB's Styrelsesråds afgørelse om henstillingen vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af artikel 22 i ESCB's og ECB's statut, der blev truffet den 23. juni 2017, for at skabe et retsgrundlag, der giver Eurosystemet mulighed for at udføre sin rolle som udstedende centralbank i den foreslåede reform af tilsynsstrukturen for centrale clearingmodparter, hvilket giver ECB beføjelser til at regulere clearingsystemernes aktiviteter, herunder de centrale modparter, med henblik på effektivt at imødegå de risici, som disse systemer udgør for betalingssystemernes smidige funktion og gennemførelsen af den fælles pengepolitik; vurderer i øjeblikket henstillingen og ser frem til drøftelserne af dette forslag;

Fysiske penge og digitale valutaer

35.  er enigt med ECB om betydningen af fysiske penge som lovlige betalingsmidler, eftersom euroen er eneste lovlige betalingsmiddel inden for euroområdet, og minder alle medlemsstaterne i euroområdet om, at accept af euromønter og -sedler bør være reglen i transaktioner i detailhandelen, uden at det berører den berørte medlemsstats ret til at indføre øvre grænser for kontantbetalinger med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge, skattesvig og finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet; foreslår, at Eurosystemet bør udstede mindesedler med billede af Karl den Store, der også ville være lovlige betalingsmidler;

36.  noterer sig de igangværende drøftelser om en "virtuel centralbanksvaluta" eller "digital pengebase", som ville stilles til rådighed for en lang række modparter, herunder husholdninger; opfordrer Kommissionen og ECB til at undersøge sådanne ordninger med henblik på at forbedre offentlighedens adgang til betalingssystemer, sideløbende med fysiske penge, samt de potentielle udfordringer for ECB's monopol på udstedelse af penge; understreger, at fremskridt hvad angår virtuelle valutaer ikke må føre til begrænsninger på kontantbetalinger i detailhandelen eller til afskaffelsen af kontanter;

37.  understreger betydningen af cybersikkerhed for den finansielle sektor; glæder sig over ECB's arbejde på dette område, herunder lanceringen af et pilotprojekt om indberetning af betydelige cyberhændelser i februar 2016 og samarbejdet inden for rammerne af G7;

Ansvarlighed og gennemsigtighed

38.  opfordrer ECB til fortsat at yde den nødvendige støtte til Grækenland og enhver anden medlemsstat i gennemgangen af gennemførelsen af programmet for finansiel bistand; mener, at en sådan støtte, uden at dette berører ECB's uafhængige status, kan omfatte medtagelse af græske statsobligationer i PSPP, på grundlag af de kriterier for støtteberettigelse, der gælder alle medlemsstater, samt udvidelsen af CBPP3-programmet til at omfatte græske juridiske enheder, der forvaltes i henhold til offentlig ret og privatret, i overensstemmelse med de samme kriterier for støtteberettigelse;

39.  opfordrer ECB til i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder at vurdere alle konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU og til at være rede til at forberede bankers og deres aktiviteters flytning til euroområdet; mener, at det er yderst vigtigt at styrke tilsynet med euro-clearing uden for euroområdet med henblik på at undgå huller i tilsynet og problemer med den finansielle stabilitet; er begyndt at drøfte Kommissionens forslag om ændring af EMIR for så vidt angår tilsynet med centrale modparter, der blev udstedt i juni 2017 på udvalgsniveau, med henblik på at opnå denne styrkelse;

40.  noterer sig, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter har identificeret ECB's overskud af møntningsgevinst som en af EU-budgettets mulige nye egne indtægter; understreger, at en omdannelse af dette overskud til en af EU's egne indtægter vil kræve en ændring af ESCB's og ECB's statut samt justeringer med henblik på at tage hensyn til den specifikke situation for medlemsstater uden for euroområdet;

41.  mener, at ECB's uafhængighed, og dermed graden af dens ansvarlighed, skal stå i forhold til dens betydning; påpeger, at ECB's ansvarsområder og opgaver kræver gennemsigtighed over for offentligheden og øget ansvarlighed over for Parlamentet; understreger, at det er nødvendigt at indsende lister over kandidater, således at Parlamentet kan varetage sin institutionelle rolle i udnævnelsen af formanden, næstformanden og de øvrige medlemmer af ECB's Direktion;

42.  påpeger, at den monetære dialog er et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed inden for pengepolitiske beslutninger over for Europa-Parlamentet, og derigennem over for den brede offentlighed; glæder sig over den regelmæssige tilstedeværelse af og dialog med formanden for ECB og andre medlemmer af Direktionen inden for den monetære dialog og andre rammer; mener, at den monetære dialog kan forbedres yderligere, herunder ved at foretage nogle ændringer for at styrke fokus, interaktiviteten og relevansen af drøftelserne med ECB's formand og andre medlemmer af Direktionen som led i den monetære dialog og andre formater i overensstemmelse med de henstillinger og den feedback fra monetære eksperter, som blev bestilt af Økonomi- og Valutaudvalget i marts 2014; opfordrer endvidere ECB's tjenestemænd til at fortsætte den positive praksis med at levere skriftlige svar, når der fortsat er udestående spørgsmål efter drøftelserne;

43.  glæder sig over ECB's beslutning i 2016 om i sin årsberetning at udgive sin feedback på Europa-Parlamentets input og tilskynder ECB til at fortsætte sine bestræbelser på gennemsigtighed med henblik på bedre at forklare sine pengepolitiske foranstaltninger; minder om sin anmodning til ECB om at tilføje et kapitel eller et bilag til sin årsberetning med en omfattende feedback på Europa-Parlamentets årlige betænkning om det foregående år;

44.  anmoder ECB om at sikre uafhængigheden af medlemmerne i revisionsudvalget; opfordrer indtrængende ECB til med henblik på at undgå interessekonflikter at offentliggøre erklæringer om finansielle interesser for Styrelsesrådets medlemmer; opfordrer ECB til at sikre, at Den Etiske Komité ikke ledes af en tidligere formand eller andre tidligere medlemmer af ECB's Styrelsesråd eller enhver, der er i risiko for interessekonflikter; opfordrer ECB's Styrelsesråd til at følge EU's personalevedtægt og adfærdskodeks og kræve en toårig erhvervsmæssig afholdenhedsperiode for sine afgående medlemmer efter afslutningen på deres mandat; understreger, at medlemmerne af ECB's direktion i princippet bør afstå fra samtidig at være medlemmer af fora eller andre organisationer, der omfatter direktionsmedlemmer fra banker, som ECB fører tilsyn med, medmindre et sådant medlemskab er i overensstemmelse med den etablerede praksis på globalt plan, og at ECB deltager på linje med andre centralbanker såsom USA's Federal Reserve eller Bank of Japan; mener, at ECB i disse tilfælde bør træffe passende foranstaltninger for at undgå eventuel interferens med dens tilsynsførende rolle og ikke bør deltage i drøftelser vedrørende individuelle banker, som den fører tilsyn med; noterer sig henstillingerne fra Den Europæiske Ombudsmand af 15. januar 2018 vedrørende deltagelsen af formanden for Den Europæiske Centralbank og medlemmerne af dens beslutningstagende organer i G30-gruppen;

45.  opfordrer ECB til at vedtage en klar og offentlig politik for whistleblowing;

46.  bemærker, at ECB's nuværende ansættelsespolitik hvad angår midlertidigt ansatte, der også omfatter ansatte på gentagne midlertidige kontrakter, kan gøre arbejdsmiljøet ustabilt og undergrave den faglige samhørighed hos ECB; er bekymret over de formodede tilfælde af kammerateri og det høje niveau af utilfredshed blandt de ansatte i EBC; noterer sig og glæder sig over ECB's initiativer til at løse disse problemer, bl.a. gennem en styrket dialog med personalets repræsentanter, og tilskynder den til at fortsætte disse bestræbelser; opfordrer ECB til at sikre lige behandling og lige muligheder for sit personale samt til at garantere anstændige arbejdsvilkår inden for institutionen;

47.  glæder sig over ECB's bestræbelser på at forbedre klarheden og gennemsigtigheden i forbindelse med tilvejebringelsen af likviditetsstøtte i en krisesituation og fastsættelsen af dens priser i overensstemmelse med aftalen om likviditetsstøtte i en krisesituation fra maj 2017; påpeger, at centralbankernes tilvejebringelse af likviditet til institutionerne i euroområdet kan præciseres yderligere;

48.  glæder sig over ECB's praksis med at offentliggøre sine almengyldige beslutninger, forordninger, henstillinger og udtalelser og derigennem mindske antallet af undtagelser fra offentliggørelse; anmoder ECB om at øge gennemsigtigheden for offentligheden, herunder gennem offentlige høringer, når offentliggørelsen ikke i betydelig grad forstyrrer markedernes funktion;

49.  understreger, at ECB's tilsynsrolle og dens pengepolitiske funktion ikke bør blandes sammen, og at der ikke bør skabes interessekonflikter i forbindelse med udøvelsen af dens væsentligste opgaver;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 83 af 30.3.2010, s. 70. (2) EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1. (3) https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/20170410_feedback_on_the_input_provided_by_the_european_parliament.en.pdf?384c7fc03ceda115fe0e9aa7cf378e07