Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07817/2016 – C8-0218/2017 – 2015/0138(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07817/2016),
– der henviser til udkast til protokol til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07730/2016),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0218/2017),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0120/2018),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Koreas regering og parlament.