Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 8. februar 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Rusland, sagen Oyub Titiev og menneskerettighedscentret Memorial
 Henrettelser i Egypten
 Børneslaveri i Haiti
 Garantifond for aktioner i forhold til tredjeland ***I
 EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen ***I
 Årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter
 Den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet
 Situationen i Venezuela
 Situationen for UNRWA
 Tidsskifteordninger

Rusland, sagen Oyub Titiev og menneskerettighedscentret Memorial
PDF 172kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om Rusland, for så vidt angår Oyub Titiev og menneskerettighedscentret Memorial (2018/2560(RSP))
P8_TA(2018)0034RC-B8-0096/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, særlig sin beslutning af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland(1), af 13. marts 2014 om Rusland: domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne på Bolotnaja-pladsen(2), og af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland(3), der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig sine beslutninger af 12. marts 2015 om mordet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets situation i Rusland(4), af 24. november 2016 om sagen om Ildar Dadin, samvittighedsfange i Rusland(5) og af 6. april 2017 om Rusland, anholdelsen af Aleksej Navalnij og andre demonstranter(6),

–  der henviser til erklæringen af 12. januar 2018 fra formændene for Parlamentets Udenrigsudvalg og Underudvalget om Menneskerettigheder med opfordring til øjeblikkelig løsladelse af menneskerettighedsforkæmperen Oyub Titiev,

–  der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der begge fastslår, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som Den Russiske Føderation har tiltrådt,

–  der henviser til EU's erklæring af 19. januar 2018 om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med menneskerettighedscentret Memorial i Rusland og erklæringen af 11. januar 2018 fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten om tilbageholdelsen af direktøren for menneskerettighedscentret Memorial i Den Tjetjenske Republik, Oyub Titiev,

–  der henviser til besøget af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur hos Den Tjetjenske Republik i Den Russiske Føderation i november-december 2017,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1998,

–  der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side og de suspenderede forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

–  der henviser til Den Russiske Føderations syvende periodiske beretning, som blev behandlet af FN's Menneskerettighedskomité på dens 3136. og 3137. møde den 16. og 17. marts 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Råds retningslinjer af 24. juni 2013 for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Russiske Føderation er fuldgyldigt medlem af Europarådet og har undertegnet verdenserklæringen om menneskerettighederne og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og dermed har forpligtet sig til at respektere principperne om demokrati, retsstatsprincippet samt respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder; der henviser til, at Rusland er forpligtet til og besidder midler til at efterforske de forbrydelser, der begås af de tjetjenske myndigheder; der henviser til, at Den Russiske Føderation har ratificeret 11 ud af 18 internationale menneskerettighedstraktater;

B.  der henviser til, at Oyub Titiev, direktør for menneskerettighedscentret Memorials (almindeligvis kendt som Memorial og Sakharovprismodtager i 2009) kontor i Tjetjenien, blev anholdt den 9. januar 2018 af det tjetjenske politi og anklaget for narkotikabesiddelse; der henviser til, at Titiev har nægtet sig skyldig i disse anklager, og NGO'er og andre menneskerettighedsforkæmpere har forkastet dem som opdigtede;

C.  der henviser til, at den tjetjenske højesteret den 25. januar 2018 stadfæstede byretten i Shalinskys afgørelse om at varetægtsfængsle Oyub Titiev i to måneder;

D.  der henviser til, at straffeloven i Den Russiske Føderation er blevet ændret, og at der er blevet indført en ny artikel 212.1, hvorefter en person kan tiltales for at overtræde lovgivningen om offentlige forsamlinger, selv om denne ændring indebærer en begrænsning af ytrings- og forsamlingsfriheden;

E.  der henviser til, at russiske myndigheder viser en tendens til manglende respekt af retten til fri forsamling og tilbageholdte 1 000 demonstrerende borgere alene i Moskva og adskillige flere i mange andre byer i Den Russiske Føderation efter de fredelige demonstrationer, der blev afholdt den 26. marts 2017;

F.  der henviser til, at antallet af politiske fanger i landet er steget markant i de seneste år og udgjorde ifølge menneskerettighedscentret Memorial 102 i 2016;

G.  der henviser til, at loven fra 2012 om NGO'er i alvorlig grad har begrænset NGO'ers mulighed for at arbejde uafhængigt og fungere på en effektiv måde; der henviser til, at Memorial i henhold til denne lov er blevet udpeget af det russiske justitsministerium som en "udenlandsk agent";

H.  der henviser til, at Jurij Dmitriev, en historiker ved Memorial, var en del af det team, der i Sandarmokh fandt en massegrav med mere end 9 000 mennesker, hvoraf mange havde været medlem af den sovjetiske intelligentsia; der henviser til, at Memorial i de seneste år har været den sidste tilbageværende uafhængige menneskerettighedsorganisation, der fortsat er aktiv i Republikken Tjetjenien; der henviser til, at det er meget sandsynligt, at angreb på menneskerettighedsforkæmpere i Den Tjetjenske Republik, herunder de opdigtede strafferetlige anklager mod Oyub Titiev og ildspåsættelser i naborepublikkerne, blev tilrettelagt som gengældelse mod Memorial, der havde afsløret menneskerettighedskrænkelser i Tjetjenien og var gået til domstolene for at få en retsafgørelse herom;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i 2009 tildelte Sakharov-prisen for tankefrihed til menneskerettighedscentret Memorial;

J.  der henviser til, at på the Economist-demokratiindekset ligger Rusland på plads 135 ud af 167, hvilket er et markant fald i forhold til landets placering som 102 i 2006;

K.  der henviser til, at der er stor bekymring over krænkelser af LGBTI-personers menneskerettigheder i Tjetjenien; der henviser til, at Den Russiske Føderation har undertegnet adskillige internationale menneskerettighedstraktater og er – som medlem af Europarådet og part i den europæiske menneskerettighedskonvention – således forpligtet til at garantere sikkerheden for alle personer, der måtte være i fare; der henviser til, at EU gentagne gange har tilbudt yderligere bistand og ekspertise for at hjælpe Rusland med at modernisere og håndhæve sin forfatning og retsorden i overensstemmelse med Europarådets standarder; der henviser til, at Rusland er forpligtet til og besidder midler til at efterforske de forbrydelser, der begås af de tjetjenske myndigheder; der henviser til, at homoseksualitet blev afkriminaliseret i Den Russiske Føderation i 1993;

1.  opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af direktøren for menneskerettighedscentret Memorial i Den Tjetjenske Republik, Oyub Titiev, som blev tilbageholdt den 9. januar 2018 og derefter officielt anklaget og varetægtsfængslet for falske beskyldninger om ulovlig erhvervelse og besiddelse af narkotika; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder om at sikre fuld respekt for Titievs menneskerettigheder og juridiske rettigheder, herunder adgang til advokatbistand og lægehjælp, fysisk integritet og værdighed og beskyttelse mod juridisk chikane, kriminalisering og vilkårlige anholdelser;

2.  beklager dybt udtalelsen fra de tjetjenske myndigheder, der sætter menneskerettighedsforkæmperes og -organisationers arbejde under anklage; bemærker med bekymring, at anholdelsen sker kort tid efter offentlige indlæg ved Georgios Magomed Daudov, formand for det tjetjenske parlament, hvoraf fremgår, at han tilsyneladende tolererer vold mod menneskerettighedsforkæmpere;

3.  er af den opfattelse, at anholdelsen af Titiev er del af en foruroligende udvikling med anholdelser, overfald, trusler og miskreditering af uafhængige journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder i Tjetjenien; påpeger, at andre tilfælde, der udgør en del af denne bekymrende udvikling, omfatter anholdelsen af formanden for Forsamlingen af Kaukasusfolk, Ruslan Kutaev, og journalisten Zhalaudi Geriev, som begge blev dømt på et tvivlsomt grundlag vedrørende narkotika i henholdsvis 2014 og 2016;

4.  udtrykker sin dybe bekymring over den kendsgerning, at ingen endnu er blevet retsforfulgt for drabet på menneskerettighedsaktivisten, Natalia Estemirova, der var Oyub Titievs forgænger i Memorial, og som blev bortført uden for sit hjem i Grosnyj i juli 2009 og fundet skudt senere samme dag i nærheden af landsbyen Gazi-Yurt i nabolandet Ingusjetien; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at indlede en egentlig efterforskning af denne forbrydelse; minder i denne forbindelse om, at endnu en menneskerettighedsadvokat og -aktivist, Stanislav Markelov, der var kendt for sit arbejde om tjetjenske overgreb, blev skudt og dræbt i Moskva i 2009;

5.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at sætte en øjeblikkelig stopper for den foruroligende udvikling med anholdelser, overfald, trusler og miskreditering af uafhængige journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder i denne region af Den Russiske Føderation, hvorved deres ret til ytringsfrihed tilsidesættes; fordømmer de tjetjenske myndigheders angreb på menneskerettighedsforkæmpere, og opfordrer Moskva til at bringe disse angreb til ophør og fremme et normal arbejdsklima for menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer i Tjetjenien og andre dele af Den Russiske Føderation;

6.  udtrykker dyb bekymring over de forværrede forhold for det kritiske civilsamfund i Rusland, især for de organisationer, der arbejder med menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder, og udtrykker kritik over staternes politikker i denne henseende; understreger, at Memorial, vinder af Sakharov-prisen i 2009, fortsat er en af de mest autoritative stemmer, hvad angår menneskerettigheder i Rusland i dag, og er blevet den sidste tilbageværende uafhængige menneskerettighedsorganisation, der fortsat er aktiv i Republikken Tjetjenien, og udtrykker sin solidaritet med og sin stærke støtte til dens engagerede arbejde;

7.  opfordrer de russiske myndigheder til at beskytte alle russiske borgere imod ulovlige overgreb; opfordrer de russiske myndigheder til omgående at sætte en stopper for undertrykkelsen af ytringsfriheden i Tjetjenien og give effektive sikkerhedsgarantier til ofre og vidner til overgrebene og retsforfølge gerningsmændene; understreger, at Rusland og dets regering har det ultimative ansvar for at efterforske disse handlinger, retsforfølge gerningsmændene og beskytte alle russiske borgere imod ulovlige overgreb;

8.  påpeger, at endnu et tegn på den forfølgelse og chikane, som menneskerettighedsorganisationer i det nordlige Kaukasus udsættes for, var ildspåsættelsen den 17. januar 2018 af Memorials kontorer i nabolandet Republikken Ingusjetien og angrebet den 22. januar 2018, hvor ukendte brandstiftere satte ild til en bil tilhørende Memorials lokalkontor i Dagestan; fordømmer disse angreb og opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til effektivt at efterforske disse og andre angreb på Memorials ejendom og trusler mod dens medarbejdere, og at sikre, at de ansvarlige drages til ansvar;

9.  opfordrer de russiske myndigheder til snarest muligt at gennemføre øjeblikkelige, uafhængige, objektive og grundige undersøgelser af den dybt beklagelige udvikling i Tjetjenien; opfordrer de tjetjenske myndigheder og Den Russiske Føderation til at overholde national lovgivning og internationale forpligtelser, opretholde retsstatsprincippet og de universelle menneskerettighedsstandarder og at sikre sikkerheden og demokratiske frihedsrettigheder for alle personer, der kan være i fare;

10.  noterer sig anmodningen fra Memorial om at efterforske Titiev-sagen uden for Tjetjenien;

11.  fordømmer angrebene mod andre civilsamfundsgrupper og NGO'er i Tjetjenien, herunder angrebene på og smædekampagnen mod den fælles mobile gruppe af menneskerettighedsforkæmpere i Tjetjenien (JMG), hvilket førte til, at gruppen af sikkerhedsmæssige årsager trak sig ud af Tjetjenien i 2016;

12.  udtrykker sin dybe bekymring over beretningerne om vilkårlig tilbageholdelse og tortur af personer, der opfattes som LGBTI-personer i Republikken Tjetjenien; opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for denne forfølgelseskampagne og give internationale menneskerettighedsorganisationer lov til at gennemføre en troværdig efterforskning af de påståede forbrydelser; fordømmer ligeledes, at enkeltpersoner dræbes af familiemedlemmer i såkaldte "æresdrab", og beklager de tjetjenske myndigheders støtte til og tilskyndelse til sådanne forbrydelser;

13.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at bistå dem, der er flygtet fra Tjetjenien, og til at bringe denne overgrebskampagne frem i offentligheden; glæder sig over, at en række medlemsstater har tildelt asyl til disse ofre, og opfordrer alle medlemsstaterne til at fortsætte eller fremskynde asylansøgningsprocedurer for ofre, journalister og menneskerettighedsforkæmpere i overensstemmelse med europæisk og national lovgivning;

14.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle tilfælde af retsforfølgelse af politiske grunde tages op i forbindelse med menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland, når disse genoptages, og at Ruslands repræsentanter i disse konsultationer formelt afkræves svar i hvert enkelt tilfælde, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om deres drøftelser med de russiske myndigheder;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament og de tjetjenske myndigheder.

(1) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 150.
(2) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 250.
(3) EUT C 274 af 27.7. 2016, s. 21.
(4) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 126.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0446.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0125.


Henrettelser i Egypten
PDF 178kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om henrettelser i Egypten (2018/2561(RSP))
P8_TA(2018)0035RC-B8-0109/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutningerne af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni(1), af 17. december 2015 om mulig dødsstraf til Ibrahim Halawa(2) og af 15. januar 2015 om situationen i Egypten(3); til sine beslutninger af 16. februar 2017 om henrettelser i Kuwait og Bahrain(4) og af 8. oktober 2015 om dødsstraf(5); og til sin beslutning af 7. oktober 2010 om Verdensdagen mod dødsstraf(6),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner fra august 2013 og februar 2014 om Egypten,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev forstærket med handlingsplanen EU-Egypten fra 2007, der henviser til prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten 2017-2020, vedtaget den 25. juli 2017, og den fælles erklæring efter mødet i Associeringsrådet EU-Egypten,

–  der henviser til fælleserklæringen af 10. oktober 2017 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) Federica Mogherini, og Europarådets generalsekretær i anledning af den europæiske dag og verdensdagen mod dødsstraf,

–  der henviser til den fælles erklæring af 26. januar 2018 fra FN-eksperter, heriblandt Nils Melzer, FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvori de egyptiske myndigheder opfordres til at standse de nært forestående henrettelser,

–  der henviser til den egyptiske forfatning, navnlig artikel 93 heri (om den bindende karakter af international menneskerettighedslovgivning),

–  der henviser til FN's garantier for beskyttelse af rettighederne for personer, der er idømt dødsstraf,

–  der henviser til principperne og retningslinjerne for retten til en retfærdig rettergang og juridisk bistand i Afrika, som forbyder militære retssager mod civile under alle forhold,

–  der henviser til sluterklæringen fra den sjette verdenskongres mod dødsstraf, der blev afholdt i Oslo den 21.-23. juni 2016,

–  der henviser til EU's nye strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention og protokol 6 og 13 hertil,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings seks resolutioner om indførelse af et moratorium for dødsstraf,

–  der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder og det arabiske charter om menneskerettigheder, som alle er ratificeret af Egypten,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten er part i, særlig artikel 18 og den anden valgfrie protokol om dødsstraf, samt artikel 14,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der påpeger, at dødsstraffen er den ultimative umenneskelige og nedværdigende straf, som krænker retten til liv, jf. verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Union er en stærk og principfast modstander af dødsstraf og går ind for indførelse af et universelt moratorium med henblik på en global afskaffelse af dødsstraf som et hovedmål for sin menneskerettighedspolitik;

B.  der henviser til, at mindst 2 116 personer angiveligt er blevet idømt dødsstraf i Egypten siden januar 2014; der henviser til, at ingen dødsdomme blev godkendt under de foregående præsidenter Mohamed Mursi og Adly Mansour; der henviser til, at der siden den 1. januar 2014 er foretaget mindst 81 henrettelser;

C.  der henviser til, at de egyptiske domstole afsagde mindst 186 dødsdomme, og 16 personer blev henrettet, i 2017; der henviser til, at der i de seneste uger, siden slutningen af december 2017, er sket en foruroligende stigning; der henviser til, at alle de seneste henrettelser er udført uden forudgående meddelelse til ofrene eller deres familier; der henviser til, at 24 andre egyptere efter sigende er i overhængende fare for at blive henrettet efter at have udtømt alle appelmuligheder;

D.  der henviser til, at mindst 891 personer på nuværende tidspunkt er involveret i eller afventer retssager i Egypten under tiltale for forhold, der kan medføre dødsstraf; der henviser til, at mindst 38 personer, der var under 18 år på tidspunktet for deres påståede lovovertrædelse, er blevet tiltalt sammen med voksne for forhold, der indebærer dødsstraf; der henviser til, at domstolene foreløbigt har indstillet mindst syv af disse personer til dødsstraf; der henviser til, at idømmelse og fuldbyrdelse af dødsstraf mod personer, der var under 18 år på gerningstidspunktet, er en krænkelse af folkeretten, herunder FN's konvention om barnets rettigheder samt artikel 111 i Egyptens børnelov; der henviser til, at Egypten er part i talrige internationale konventioner om politiske og borgerlige rettigheder, tortur, rettigheder for børn og unge og retfærdig rettergang;

E.  der henviser til, at der i den militære straffelov er flere forbrydelser, som kan straffes med dødsstraf, end i end dens civile modstykke, og at den egyptiske lovgivning gradvis har udvidet den militære jurisdiktion; der henviser til, at antallet af civile, der er dømt til døden af militærdomstole i Egypten, er steget fra 60 i 2016 til mindst 112 i 2017; der henviser til, at mindst 23 egyptere er blevet henrettet i de seneste måneder, herunder 22 civile, som var domfældet af militære domstole, der langt fra opfylder standarderne for en retfærdig rettergang; der henviser til, at i alt mindst 15 000 civile, herunder mange børn, angiveligt blev stillet for en militær domstol mellem oktober 2014 og september 2017;

F.  der henviser til, at et foruroligende antal af de vidneforklaringer og tilståelser, der er brugt i retssager, herunder ved militære domstole, angiveligt er opnået, efter at de tiltalte var blevet bortført og udsat for tortur eller mishandling; der henviser til, at bekæmpelse af tortur længe har været en prioritet for EU på menneskerettighedsområdet og et fælles mål i FN's konvention mod tortur, som Egypten har undertegnet;

G.  der henviser til, at alle de seneste gennemførte og umiddelbart forestående henrettelser angivelig er et resultat af retssager, der ikke har respekteret retten til en retfærdig rettergang; der henviser til, at FN's garantier for beskyttelse af rettighederne for personer, der risikerer dødsstraf, strengt forbyder anvendelsen af dødsstraf efter uretfærdige retssager; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter gentagne gange har opfordret Egypten til at standse alle ufuldbyrdede henrettelser på baggrund af beskyldninger om uretfærdige retssager;

H.  der henviser til vigtigheden af, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at retssager finder sted under forhold, der rent faktisk sikrer alle de garantier, som er nedfældet i artikel 14 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten er part i; der understreger, at retssager, der involverer dødsstraf, skal opfylde de højeste standarder for retfærdig rettergang;

I.  der henviser til, at Den Afrikanske Menneskerettighedskommission den 29. november 2017 rettede en indtrængende opfordring til den egyptiske regering om øjeblikkeligt at suspendere dødsdommene i fem forskellige sager; der henviser til, at de tiltalte i en af disse sager, Kafr el-Sheikh-sagen, ikke desto mindre blev henrettet den 2. januar 2018;

J.  der henviser til, at Egypten har gennemgået flere kriser siden revolutionen i 2011, og at det internationale samfund bistår landet med håndteringen af dets økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer;

K.  der henviser til de alvorlige sikkerhedsmæssige udfordringer, der eksisterer internt i Egypten, navnlig på Sinaihalvøen, hvor terrorgrupper har foretaget angreb på sikkerhedsstyrker; der henviser til, at en række ødelæggende terrorangreb, der har fundet sted i Egypten, herunder det nylig angreb på en sufimoske, hvorunder 311 civile blev dræbt og mindst 128 andre såret; der henviser til, at der den 9. april 2017 fandt et dobbelt selvmordsbombeangreb sted i Skt. Georgskirken i Tanta og den koptiske ortodokse Skt. Markus-domkirke, hvorunder mindst 47 mennesker blev dræbt;

L.  der henviser til, at den permanente undtagelsestilstand, som Egypten har befundet sig i siden april 2017, er blevet forlænget med tre måneder fra den 13. januar 2018, ifølge de statslige medier for at bidrage til at imødegå "faren for og finansieringen af terrorisme", hvilket underminerer de grundlæggende frihedsrettigheder og giver præsidenten og de personer, der handler på hans vegne, beføjelse til at indbringe civile for de statslige nødretsdomstole i de tre måneder, undtagelsestilstanden varer;

M.  der henviser til, at den humanitære situation fortsat forværres i Egypten; der henviser til, at indsatsen mod terrorisme af de egyptiske myndigheder har været brugt som begrundelse for at gennemføre en omfattende undertrykkelse;

N.  der henviser til, at den terrorbekæmpelseslov, der blev indført i 2015, medfører dødsstraf for enhver, der kendes skyldig i at oprette eller lede en terrorgruppe ud fra en bred definition af terrorisme, som omfatter "krænkelse af den offentlige orden, undergravelse af samfundets sikkerhed eller interesser, modarbejdelse af forfatnings- og lovgivningsbestemmelser eller anslag mod den nationale enhed, den sociale fred eller den nationale sikkerhed", hvorved enhver civilperson, herunder menneskerettighedsforkæmpere, risikerer at blive stemplet som terrorist og dømt til døden;

O.  der henviser til, at egyptiske menneskerettighedsforkæmpere, der har dokumenteret og protesteret mod dødsstraffe, tortur og tvangsforsvindinger, er blevet udsat for målrettede repressive foranstaltninger som f.eks. lukningen af El Nadeem-centret i 2017 og de egyptiske myndigheders forsøg på at lukke Kairo-afdelingen af ECRF (Egyptian Commission for Rights and Freedoms); der henviser til, at Egypten sidste år åbnede en juridisk front mod NGO'er med en lov, der gør det obligatorisk for dem at opnå statslige sikkerhedsagenturers godkendelse af deres finansiering, hvad enten den er udenlandsk eller indenlandsk, hvorved de i praksis bliver forbudt; der henviser til, at Egyptens højeste appelinstans den 5. april 2018 skal træffe afgørelse i sagen om "udenlandsk finansiering", der involverer internationale NGO'er;

P.  der henviser til, at de nye prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten 2017-2020, der blev vedtaget i juli 2017, bygger på et fælles engagement i universelle værdier som demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder, og at de udgør en ny ramme for politisk engagement og styrket samarbejde, herunder om sikkerhed, reform af retsvæsenet og bekæmpelse af terrorisme, på grundlag af behørig respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at Underudvalget vedrørende Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati under associeringsaftalen mellem Egypten og EU afholdt sit femte møde i Kairo den 10.-11. januar 2018 og i den forbindelse behandlede spørgsmålet om samarbejde på områderne menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

Q.  der henviser til, at EU er Egyptens største økonomiske partner og vigtigste kilde til udenlandske investeringer; der henviser til, at EU's bilaterale bistand til Egypten under det europæiske naboskabsinstrument for perioden 2017-2020 beløber sig til ca. 500 mio. EUR; der henviser til, at Udenrigsrådet den 21. august 2013 pålagde den højtstående repræsentant at gennemgå EU's bistand til Egypten; der henviser til, at Udenrigsrådet besluttede, at EU's samarbejde med Egypten skulle justeres i forhold til udviklingen i landet;

R.  der henviser til, at virksomheder baseret i flere af EU's medlemsstater er fortsat med at eksportere overvågningsudstyr og militært udstyr til Egypten;

1.  fordømmer på det kraftigste anvendelsen af dødsstraf og opfordrer til at standse alle umiddelbart forestående henrettelser i Egypten; støtter kraftigt et moratorium for dødsstraf i Egypten som et skridt i retning af afskaffelse; fordømmer i samme ånd alle henrettelser, uanset hvor de finder sted, og understreger på ny, at afskaffelse af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed som fastsat i EU's menneskerettighedspolitiske prioriteter; opfordrer de egyptiske myndigheder til at gennemgå alle ufuldbyrdede dødsdomme for at sikre, at personer, der er dømt ved fejlbehæftede retssager, får adgang til en ny, retfærdig domstolsprøvelse; minder om, at henrettelser på trods af sikkerhedsproblemerne i Egypten ikke bør anvendes som et middel til at bekæmpe terrorisme;

2.  opfordrer det egyptiske parlament til at revidere Egyptens straffelov, strafferetsplejelov, terrorbekæmpelseslovgivning og militære straffelov og opfordrer regeringen til at revidere de relevante bekendtgørelser for at sikre, at civile, som anklages for forbrydelser, der er omfattet af dødsstraf, ikke stilles for nødrets- eller militærdomstole under nogen omstændigheder, da sådanne domstole ikke lever op til de standarder for retfærdig rettergang, som Egypten folkeretligt har forpligtet sig til at overholde og som er garanteret i dets forfatning; opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophøre med at stille civile for militære domstole;

3.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at sikre den fysiske og psykologiske sikkerhed for alle tiltalte, mens de er fængslet; fordømmer brugen af tortur eller mishandling; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at de frihedsberøvede modtager al den lægehjælp, de måtte have brug for; opfordrer EU til fuldt ud at håndhæve sin eksportkontrol over for Egypten, især med hensyn til varer, der kan anvendes i forbindelse med tortur eller henrettelse;

4.  opfordrer Egypten til at undertegne og ratificere den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf, og FN's internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; opfordrer den egyptiske regering til at udstede en stående invitation til FN's særlige rapportører om at besøge landet;

5.  udtrykker alvorlig bekymring over de egyptiske domstoles masseretssager og det store antal dødsdomme, der er afsagt i den forbindelse; opfordrer de egyptiske retsinstanser til at værne om og respektere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten har undertegnet, især artikel 14 om ret til en retfærdig og rettidig rettergang, der er baseret på klare anklagepunkter, og som sikrer, at den tiltaltes rettigheder respekteres;

6.  opfordrer NF/HR til at fordømme det alarmerende antal henrettelser, der for nylig har fundet sted i Egypten, og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til fortsat at bekæmpe anvendelsen af dødsstraf; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at drøfte den seneste udvikling i Egypten og benytte alle de overtalelsesmidler, der står til dens rådighed, til at standse nært forestående henrettelser og opfordre de egyptiske myndigheder til at overholde deres forpligtelser i forhold til folkeretlige normer og lovgivning;

7.  opfordrer NF/HR til at sikre, at menneskerettighederne ikke undergraves af migrationsforvaltende eller terrorbekæmpende foranstaltninger under prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten; understreger den betydning, som EU tillægger sit samarbejde med Egypten som en vigtig nabo og partner; opfordrer indtrængende Egypten til at respektere det tilsagn, det har afgivet i prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten vedtaget den 27. juli 2017 om at fremme demokrati, grundlæggende friheder og menneskerettigheder i overensstemmelse med landets forfatning og internationale standarder;

8.  fordømmer terrorangrebene i Egypten; udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene for terrorisme; giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk, og bekræfter sin vilje til at bekæmpe spredningen af radikale ideologier og terrorgrupper;

9.  minder den egyptiske regering om, at Egyptens og det egyptiske folks fremgang på lang sigt afhænger af beskyttelsen af universelle menneskerettigheder og af etableringen og rodfæstelsen af demokratiske og gennemsigtige institutioner, der er engageret i at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder;

10.  støtter det egyptiske befolkningsflertals ambitioner om at etablere et frit, stabilt, velstående, inkluderende og demokratisk land, der respekterer de nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

11.  udtrykker alvorlig bekymring over de aktuelle begrænsninger af de grundlæggende demokratiske rettigheder, navnlig ytrings- forsamlings- og foreningsfriheden, samt af den politiske pluralisme og retsstatsprincippet i Egypten; opfordrer til øjeblikkeligt ophør af alle former for vold, ansporing til vold, hadefuld tale, chikane, intimidering, tvangsforsvindinger og censur rettet mod politiske modstandere, demonstranter, journalister, bloggere, studerende, kvinderetsforkæmpere, civilsamfundsaktører, LGBTI-personer, NGO'er og mindretal, herunder nubier, og begået af offentlige myndigheder, sikkerhedsstyrker og -tjenester og andre grupper i Egypten; fordømmer den overdrevne brug af vold mod demonstranter; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle, der er frihedsberøvet for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, og opfordrer til en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af alle menneskerettighedskrænkelser;

12.  giver på ny udtryk for sin harme over tortureringen af og drabet på den italienske forsker Giulio Regeni, og fordømmer endnu en gang de manglende fremskridt i efterforskningen af dette brutale mord; understreger, at det vil fortsætte med at presse de europæiske myndigheder til at samarbejde med deres egyptiske modparter, indtil sandheden er fastslået i denne sag, og gerningsmændene draget til ansvar;

13.  opfordrer indtrængende præsident Sisi og hans regering til at leve op til deres tilsagn om ægte politiske reformer og respekt for menneskerettighederne; understreger, at troværdige og gennemsigtige valg er en forudsætning for demokrati som garanteret ved forfatningen fra 2014 og i overensstemmelse med Egyptens internationale forpligtelser;

14.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fastlægge en tydelig, stærk og fælles holdning om Egypten i de kommende samlinger i FN's Menneskerettighedsråd, og så længe landet ikke fremviser meningsfulde forbedringer i menneskerettighedssituationen i landet;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og Egyptens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0084.
(2) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 130.
(3) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 34.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0044.
(5) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 41.
(6) EUT C 371 E af 20.12.2011, s. 5.


Børneslaveri i Haiti
PDF 170kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om børneslaveri i Haiti (2018/2562(RSP))
P8_TA(2018)0036RC-B8-0100/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Haiti,

–  der henviser til den fælles erklæring af 12. juni 2017 i anledning af verdensdagen mod børnearbejde fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og kommissæren for udvikling,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds årlige rapport, som fremhæver fremskridt og udfordringer på menneskerettighedsområdet i Haiti i 2017,

–  der henviser til undersøgelsen af 20. juli 2017 om menneskehandel i Haiti foretaget af ACP-EU Migration Action,

–  der henviser til Haitis gennemførelsesrapport, som blev behandlet af FN's Komité om Barnets Rettigheder den 15. januar 2016,

–  der henviser til UNHCR's universelle regelmæssige gennemgang af Haiti den 31. oktober-11. november 2016,

–  der henviser til FN's valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's tillægskonvention af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel og ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, særlig artikel 1, litra d),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde og ILO-konvention nr. 138 om en mindstealder for beskæftigelse,

–  der henviser til den 34. samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i december 2017 i Port-au-Prince, Haiti,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's menneskerettighedserklæring,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Haiti er et af verdens fattigste lande med alvorlig korruption, dårlig infrastruktur, mangel på sundhedspleje, lavt uddannelsesniveau og historisk politisk ustabilitet som de primære kilder til landets lammende fattigdom;

B.  der henviser til, at brugen af børn som hushjælp, der på kreolsk ofte omtales som "restaveks", er systematisk i Haiti og eksisterer primært på grund af de barske økonomiske vilkår og kulturelle holdninger til børn;

C.  der henviser til, at restavek er en form for national menneskehandel og moderne slaveri, der rammer ca. 400 000 børn i Haiti, hvoraf 60 % er piger; der henviser til, at mange haitianske børn ikke har fødselsattester og er i risiko for at blive udsat for menneskehandel og overgreb; der henviser til, at børns eksponering for vold og overgreb, herunder fysisk afstraffelse og kønsbaseret vold, ifølge UNICEF er et stort problem; der henviser til, at én ud af fire kvinder og én ud af fem mænd er ofre for seksuelle overgreb, inden de fylder 18; der henviser til, at 85 % af børn i alderen 2 til 14 er ofre for voldelig disciplin i hjemmet, 79 % er ofre for fysisk afstraffelse, og 16 % lider under ekstrem fysisk afstraffelse; der henviser til, at omkring 30 000 børn lever på ca. 750 børnehjem, der hovedsagelig er privatejede og finansierede;

D.  der henviser til, at restavek-børn typisk er født ind i fattige familier i landdistrikterne, som har få eller ingen midler til at øge indtægterne og vil sælge et barn til en anden familie til gengæld for mad eller penge;

E.  der henviser til, at Haitis regering har gjort en vis indsats for at afhjælpe udnyttelsen af restavek-børn såsom vedtagelsen af en omfattende lovgivning til at bekæmpe menneskehandel, foranstaltninger til at identificere og hjælpe børn i husarbejde samt bevidstgørelseskampagner; der henviser til, at det er statens forpligtelse at støtte forældre, således at de kan påtage sig deres ansvar;

F.  der henviser til, at mange haitianske børn ikke modtager tilstrækkelig uddannelse og skolegang; der henviser til, at ifølge UNICEF går 18 % af børn i alderen 6-11 år i Haiti ikke i grundskole; der henviser til, at ca. halvdelen af alle haitianere i 15-års-alderen og derover er analfabeter, idet 85 % af skolerne drives af private enheder og er uoverkommeligt dyre for lavindkomstfamilier; der henviser til, at orkanen Matthew i betydelig grad påvirkede adgangen til uddannelse og beskadigede 1 633 ud af 1 991 skoler i de hårdest ramte områder;

G.  der henviser til, at mere end 175 000 mennesker, herunder titusindvis af børn, som blev fordrevet i kølvandet på orkanen Matthew i oktober 2016, stadig lever under ekstremt vanskelige og usikre forhold; der henviser til, at jordskælvet i 2010 førte til mere end 220 000 dødsfald og fordrev omkring 800 000 børn, hvilket har resulteret i, at mange er blevet tvunget ud i slaveri;

H.  der henviser til, at Haiti er et kilde-, transit- og bestemmelsesland for tvangsarbejde og handel med børn; der henviser til, at restavek-fænomenet også har en international dimension, idet mange haitianske børn udsættes for menneskehandel til nabolandet Den Dominikanske Republik;

I.  der henviser til, at den seneste valgmæssige hårdknude og det politiske dødvande efter præsidentvalget i 2016 alvorligt hæmmede Haitis evne til at vedtage centrale lovforslag og et nationalt budget til at imødegå presserende sociale og økonomiske udfordringer;

J.  der henviser til, at straffriheden i Haiti har fået næring af en mangel på ansvarlighed for tjenestemænd, og navnlig manglen på systematiske undersøgelser af magtanvendelsen og udbredte ulovlige eller vilkårlige anholdelser fra politiets side; der henviser til, at Haiti er rangeret som nr. 159 ud af 176 lande på Transparency Internationals korruptionsindeks;

K.  der henviser til, at Haiti er rangeret som nr. 163 i UNDP's indeks for menneskelig udvikling og er i konstant behov for humanitær bistand og udviklingsbistand;

L.  der henviser til, at Haitis parlament i september 2017 godkendte et nationalt budget for 2018, som hæver skatterne i uforholdsmæssig høj grad for en allerede fattig befolkning, hvilke førte til voldelige demonstrationer og uroligheder i hovedstaden Port-au-Prince; der henviser til, at økonomi- og finansministeren, Patrick Salomon, har fremlagt et budget, som bl.a. prioriterer rengøring af offentlige institutioner over offentlige sundhedsprogrammer;

M.  der henviser til, at EU har afsat 420 mio. EUR til Haiti under 11. Europæiske Udviklingsfond, med særlig vægt på børns ernæring og uddannelse til støtte for børns udvikling;

N.  der henviser til, at EU i 2017 iværksatte en indkaldelse af forslag under den franske titel "La promotion des droits des enfants et la protection des enfants victimes d'exploitation, discrimination, violence et abandon", hvis vigtigste opgave var at returnere fængslede børn til deres biologiske familier eller at anbringe dem i plejefamilier;

1.  beklager, at et stort antal børn i Haiti tvangsfjernes fra deres familier som led i restavek-fænomenet og udsættes for tvangsarbejde; kræver, at der sættes en stopper for denne praksis;

2.  udtrykker dyb bekymring over de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne, herunder kønsbestemt vold, ulovlige tilbageholdelser og praksissen med at holde børn som restavek-slaver i Haiti; opfordrer den haitianske regering til at prioritere lovgivningsmæssige foranstaltninger, nemlig en reform af straffeloven, for at bekæmpe disse problemer og til samtidig at genetablere centrale institutioner i landet, der er gået i stå som følge af det nylige politiske dødvande, med henblik på at levere presserende reformer;

3.  opfordrer Haitis regering til hurtigst muligt at gennemføre foranstaltninger til at afhjælpe de sårbarheder, der fører til, at børn holdes som slaver i hjemmet, herunder beskytte børn, som er ofre for vanrøgt, overgreb, vold og børnearbejde;

4.  opfordrer EU og dets medlemsstater til yderligere at hjælpe Haiti med at gennemføre foranstaltninger, der beskytter børn, herunder programmer og partnerskaber, der har til formål at bekæmpe vold, overgreb og udnyttelse af børn; opfordrer Haitis regering til at prioritere og fastlægge procedurer, der er udstyret med tilstrækkelige midler til at sætte en stopper for restavek-praksissen, herunder uddannelse af sociale tjenester til at hjælpe restavek-børn væk fra familier, hvor der begås overgreb, og sikre dem rehabilitering, som dækker deres fysiske og psykologiske behov;

5.  opfordrer den haitianske regering til at indføre et administrativt system, der sikrer, at alle nyfødte børn registreres ved fødslen, samt foranstaltninger til at registrere dem, der ikke registreres ved fødslen, og til at registrere, hvor de er bosiddende;

6.  opfordrer de haitianske myndigheder og donorer til at flytte store ressourcer, der i øjeblikket bruges på dyre børnehjemsinstitutioner, men som er af dårlig kvalitet, til samfundsbaserede tjenester, der styrker familiers og fællesskabers evner til i tilstrækkelig grad at kunne tage sig af deres egne børn;

7.  opfordrer Haitis regering og de øvrige EU-medlemslande til, hvor det er relevant, uden forbehold at ratificere følgende konventioner, som er af afgørende betydning i kampen mod handel med børn og slaveri:

   Den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, med tilvalgsordning til undersøgelsesprocedurer og mellemstatslige procedurer
   Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding
   Konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
   Romstatutten;

8.  opfordrer til, at EU's udviklingsbistand lægger særlig vægt på at bistå med en presserende reform af retssystemet og uddannelse af anklagere og dommere til at behandle tilfælde af voldtægt og seksuel vold, således at det sikres, at politiet og retsvæsenet er uddannet til upartisk at tage sig af kvinder og piger, der anmelder kønsbaseret vold;

9.  bemærker, at Haitis parlament vedtog et årligt budget i september 2017; fremhæver de seneste fremskridt, der er gjort med hensyn til retten til uddannelse, navnlig gennem programmet for universel, gratis og obligatorisk undervisning, der kræver både et effektivt overvågnings- og håndhævelsessystem og en vedvarende finansiel indsats både fra landets nationale budget og EU's udviklingsbistand; opfordrer til, at der lægges større vægt på restavek-børns trivsel og rehabilitering, herunder de dårligst stillede grupper, handicappede, personer med indlæringsvanskeligheder og personer i landdistrikterne inden for rammerne af den næste EUF og Haitis nationale vejledende program, bl.a. gennem en regelmæssig fælles fremskridtsrapport om trufne foranstaltninger og deres effektivitet i bekæmpelsen af restavek-fænomenet;

10.  forventer, at EU og dets medlemsstater, der har givet tilsagn om bistand til Haiti efter orkanen Matthew, indfrier deres løfter og hjælper landet med at overvinde sine udfordringer på lang sigt;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, AVS-EU-Ministerrådet, institutionerne i Cariforum, Haitis og Den Dominikanske Republiks regeringer og parlamenter og FN's generalsekretær.


Garantifond for aktioner i forhold til tredjeland ***I
PDF 246kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. februar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (COM(2016)0582 – C8-0374/2016 – 2016/0274(COD))
P8_TA(2018)0037A8-0132/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0582),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 209 og 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0374/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A8-0132/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. februar 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/... om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland

P8_TC1-COD(2016)0274


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/409.)


EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen ***I
PDF 244kWORD 40k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. februar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (COM(2016)0583 – C8-0376/2016 – 2016/0275(COD))
P8_TA(2018)0038A8-0135/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0583),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 209 og 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0376/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med en midtvejsevaluering af anvendelsen af afgørelse nr. 466/2014/EU for så vidt angår EU-garantien til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (COM(2016)0584),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0135/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. februar 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/... om ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen

P8_TC1-COD(2016)0275


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/412.)


Årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter
PDF 305kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter (2017/2071(INI))
P8_TA(2018)0039A8-0013/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 15, 126, 175, 177, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

–  der henviser til EIB-Gruppens forretningsplan for 2017-2019, som er offentliggjort på EIB’s websted,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktivitetsberetning for 2016,

–  der henviser til EIB's finansielle beretning for 2016 og statistiske beretning for 2016,

–  der henviser til EIB-rapporten om evaluering af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers (EFSI) funktion fra september 2016,

–  der henviser til den aftale, der blev indgået den 2. maj 2017 mellem Europa-Parlamentet og EIB om de oplysninger, der skal udveksles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordninger (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning(2),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (COM(2016)0583),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (COM(2016)0582),

–  der henviser til EIB's initiativ med henblik på økonomisk modstandsdygtighed,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond(3),

–  der henviser til det første møde i EFSD's strategiske udvalg, som blev afholdt i Bruxelles den 28. september 2017,

–  der henviser til det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt den 17. november 2017 i Göteborg og til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til EIB-Gruppens strategi for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status,

–  der henviser til rapporten om gennemførelsen af EIB's politik for gennemsigtighed i 2015 og EIB's "2016 Corporate Governance Report",

–  der henviser til EIB's håndbog for miljø og sociale anliggender,

–  der henviser til den igangværende revision af EIB's klagemekanisme – principper, beføjelser og forretningsorden fra 2010,

–  der henviser til EIB's politik over for svagt regulerede, ugennemsigtige og ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner (NJC-politikken) af 15. december 2010 og tillægget til den af 8. april 2014,

–  der henviser til EIB’s godkendelse af EU's ratificering af Parisaftalen af 4. oktober 2016,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG),

–  der henviser til kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand den 13. september 2017 på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0013/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) anses for at være "EU’s finansielle gren" og den primære institution, der understøtter offentlige og private investeringer i EU, og at den også spiller en rolle uden for EU gennem sine eksterne långivningsaktiviteter;

B.  der henviser til, at EIB-Gruppens finansielle aktiviteter omfatter både udlån af egne midler og opfyldelse af de forskellige mandater, som den har fået tildelt, med støtte fra EU-budgettet og tredjeparter som f.eks. medlemsstaterne;

C.  der henviser til, at der bør sættes konstant fokus på udviklingen af bedste praksis i relation til EIB-Gruppens resultatpolitik og resultatstyring og i relation til forvaltning og gennemsigtighed;

D.  der henviser til, at EIB fastholdt et solidt finansiel resultat i 2016 i overensstemmelse med prognosen for året med et årligt nettooverskud på 2,8 mia. EUR;

E.  der henviser til, at EIB bør styrke sine bestræbelser på at udvide sine låneaktiviteter ved at yde teknisk bistand og rådgivning, navnlig i regioner med et lavt investeringsniveau, for at rette op på regionale skævheder og samtidig begrænse den administrative byrde for ansøgere;

F.  der henviser til, at EIB som den institution, der er ansvarlig for forvaltningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), bør opretholde en portefølje af aktiver, der er af høj kvalitet og geografisk afbalanceret, og sm har langsigtede økonomiske fordele, der skaber kvalitetsjob, og at den bør gøre dette til sin hovedprioritet på hele EU's territorium;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Investeringsfond (EIF) som et supplement til EIB's interventioner bør spille en central rolle som EU's specialiserede kilde til venturekapital og garantier, der primært har til formål at støtte små og mellemstore virksomheder og dermed bidrage til den europæiske integration og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

H.  der henviser til, at der findes bestemmelser om beskyttelse mod skattesvig og hvidvaskning af penge, og mod risikoen for at finansiere terrorisme i EIB-Gruppens kontraktbestemmelser, der er undertegnet af EIB-Gruppen og dens modparter; der henviser til, at EIB-Gruppen bør kræve, at dens modparter overholder al gældende lovgivning; der henviser til, at EIB-Gruppen bør indføre supplerende kontraktbestemmelser vedrørende gennemsigtigheds- og integritetsspørgsmål på grundlag af resultaterne af rettidig omhu;

I.  der henviser til, at EIB-Gruppen i henhold til traktaterne er forpligtet til at bidrage til integrationen i ET, den økonomiske og sociale samhørighed og regionaludviklingen gennem målrettede investeringsinstrumenter som lån, egenkapital, garantier, risikodelingsfaciliteter og rådgivningstjenester;

J.  der henviser til, at EIB-Gruppen fortsat bør have en høj kreditværdighed som et grundlæggende aktiv for sin forretningsmodel samt en solid aktivportefølje af høj kvalitet med sunde investeringsprojekter under EFSI og alle finansielle instrumenter i dens portefølje;

Globale udfordringer og vigtigste politikker

1.  understreger, at den økonomiske krise i betydelig grad har svækket den økonomiske vækst i EU, og at én af de vigtigste konsekvenser er nedgangen i investeringerne i EU; understreger, at faldet i offentlige og private investeringer har nået et alarmerende niveau i de lande, der er hårdest ramt af krisen, hvilket fremgår af Eurostats oplysninger; giver udtryk for bekymring over den manglende makroøkonomiske balance og arbejdsløsheden, der stadig er betydelig i visse medlemsstater;

2.  forventer, at EIB fortsætter med at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne om at afhjælpe de systemiske mangler, der hindrer nogle regioner og lande i at drage fuld nytte af EIB's finansielle aktiviteter;

3.  glæder sig over EIB-Gruppens vilje til at forbedre EU's konkurrenceevne, give reel støtte til vækst og jobskabelse og bidrage til at løse de samfundsøkonomiske problemer inden for og uden for EU ved at forfølge overordnede mål for offentlige politikker i forbindelse med innovation, finansiering af små og mellemstore virksomheder og midcapselskaber, infrastruktur, miljø, økonomisk og social samhørighed samt klimaspørgsmål; minder om, at disse mål også kræver tilvejebringelse af offentlige goder; fastholder, at alle EIB-Gruppens aktiviteter, hvis man på vellykket vis skal opfylde Europa 2020-strategiens strategiske mål, ikke blot bør være økonomisk bæredygtige, men også bidrage til et mere intelligent, grønnere og mere inklusivt EU; opfordrer EIB til i den forbindelse at arbejde med små markedsdeltagere og græsrodskooperativer om at foretage sammenlægning af mindre vedvarende energiprojekter for at gøre det muligt for dem at opnå EIB-finansiering; understreger nødvendigheden af sammenhæng mellem de forskellige instrumenter, for at disse må kan virkeliggøres;

4.  glæder sig i den forbindelse over Kommissionens arbejde med at kombinere forskellige finansieringskilder, herunder EFSI, centralt forvaltede finansielle instrumenter på EU-plan, midler fra Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESI)-fondsprogrammerne samt midler fra medlemsstaterne og nationale erhvervsfremmende banker og institutioner, hvilket har gjort det muligt at støtte risikobetonede projekter og projekter med begrænset adgang til finansiering til gavn for små og mellemstore virksomheder;

5.  glæder sig over, at EIB har bekræftet sit tilsagn om at støtte gennemførelsen af Parisaftalen; mener, at revisionen af EIB's udlånskriterier for energiprojekter, der skal finde sted i 2018, vil være en lejlighed for banken til at genoverveje støtten til sektoren for fossile brændstoffer og til at offentliggøre alle dermed forbundne relevante oplysninger; opfordrer banken til i den forbindelse at offentliggøre de konkrete handlingsplaner, som udspringer af dens klimastrategi for 2015, og tilpasse sin portefølje til den gennemsnitlige globale temperaturstigning på 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen gennem en hurtig og fuldstændig udfasning af projekter med fossile brændstoffer og prioritering af projekter vedrørende energieffektivitet varige energikilder; glæder sig over Rådets konklusioner af 10. oktober 2017 om klimafinansiering(4) og understreger betydningen af at afsætte tilstrækkelige bevillinger til bæredygtige, grønne investeringer, herunder for biobaserede industrier(5); opfordrer EIB til at fortsætte den finansielle støtte til bæredygtige, lokale energikilder for at overvinde Europas høje afhængighed af ekstern energi og for at sikre forsyningssikkerheden; opfordrer EIB til at overveje at vedtage OECD's Rio-klimamarkører, der anvendes til at spore og overvåge klimarelaterede udgifter fra ESI med henblik på bedre at kunne tage hensyn til EIB's aktiviteter i tilknytning til samhørighedspolitikken i forbindelse med vurderingen af den rolle, som ESI-fondene spiller i bekæmpelsen af klimaforandringer;

6.  påpeger, at EIB har haft meget blandede resultater med hensyn til klimaindsatsen, selv om den næsten opfyldte sit mål på 25 % samlet set; er bekymret over, at EIB's støtte til klimaforanstaltninger i 16 af EU's medlemsstater end ikke nåede op på 20 %, og at investeringerne i klimaindsats i 2016 hovedsageligt foregik i EU's stærkere økonomier, idet 70 % af EFSI-støtten til vedvarende energi var koncentreret i kun ét land — Belgien — mens 80 % af investeringerne i energieffektivitet gennem EFSI blev tildelt Frankrig, Finland og Tyskland;

7.  glæder sig over, at EIB har reageret på krisen ved at udvide sine aktiviteter væsentligt, herunder i de hårdest ramte lande; opfordrer EIB til at øge sin støtte til EU-landene med henblik på at bidrage til deres økonomiske genopretning;

8.  minder om, at det haster med at afklare Brexits indvirkning på EIB’s nuværende budget og dens aktiviteter, for at banken fortsat kan udfylde sin rolle; minder om, at Det Forenede Kongerige tegner sig for 16,11 % af EIB's kapital, hvoraf 3,5 mia. EUR er indbetalt kapital, mens 35,7 mia. EUR indgår i den del af bankens kapital, der kan kræves indbetalt; understreger betydningen af at afklare Det Forenede Kongeriges bidrag til EIB's budget samt Det Forenede Kongeriges fremtidige økonomiske engagement; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Det Forenede Kongeriges udtræden ikke resulterer i et tab i EIB's evne til at støtte EU's økonomi; understreger i den forbindelse nødvendigheden af hurtigst muligt at få retssikkerhed omkring igangværende projekter, der samfinansieres af EIB i Det Forenede Kongerige; mener, at EIB, selv om Det Forenede Kongerige for så vidt angår investeringer bør behandles som enhver anden medlemsstat forud for formel udtræden af Unionen, har ret til at gøre investeringer betinget af, at kriterierne for støtteberettigelse, navnlig med hensyn til miljøstandarder, vil være opfyldt i hele perioden for sådanne investeringer;

9.  understreger betydningen af EIB's finansielle virksomhed i de østlige og sydlige nabolande, hvor den støtter de lande, der gennemfører vanskelige økonomiske og demokratiske reformer på deres vej mod EU; minder om, at den primære finansielle virksomhed ligeledes bør tilstræbe at opfylde både presserende behov og løse mere langsigtede problemer som genopbygning af infrastruktur, sikring af passende boliger og alarmberedskabsinfrastruktur og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed; understreger nødvendigheden af, at EIB gennemfører eksterne operationer, så dens aktiviteter navnlig fokuserer på områder af stor betydning for EU; fremhæver i den henseende udvidelsen af EIB's eksterne lånemandat ("ELM) til at optrappe aktiviteterne i de sydlige nabolande, Middelhavsområdet, Latinamerika og Asien; fremhæver endvidere, at EIB's operationer har store muligheder for at forbedre den økonomiske situation i regioner af central geopolitisk relevans, navnlig i Ukraine, som står over for stor økonomisk pres på grund af den igangværende væbnede konflikt i den østlige del af landet;

10.  mener, at EIB som "EU-banken", der er inkorporeret i og reguleret af traktaterne og den relevante tilknyttede protokol, skal leve op til denne enestående status, der medfører enestående rettigheder og ansvarsområder; bemærker, at banken spiller en central rolle for gennemførelsen af et stigende antal finansielle instrumenter, der skaber en løftestangsvirkning for EU's budgetmidler;

11.  bemærker, at værdien af undertegnede EIB-lån i henhold til forretningsplanen for 2017-2019 forventes at stige på ny i 2019 (til 76 mia. EUR efter et fald fra 77 mia. EUR i 2014 til 73 mia. EUR i 2016); påpeger, at den nuværende situation bør tilskynde banken til at vedtage mere ambitiøse mål og til at øge omfanget af undertegnede; minder om, at EIB bør spille en central rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien gennem instrumenter som f.eks. Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten;

12.  glæder sig over EIB's vilje til at tackle de underliggende årsager til migration og til at træffe foranstaltninger i lande, der er særlig berørte af migrationskrisen, bl.a. gennem styrkelse og supplering af den humanitære indsats og støtte til økonomisk vækst, udvikling og de nødvendige investeringer i moderne og bæredygtig infrastruktur i byer, i social- og sundhedsvæsenet og i uddannelsessektoren og dermed tilskynde til økonomisk virksomhed, jobskabelse og fremme af grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande; forventer, at EIB-Gruppen med henblik herpå styrker sin indsats for at koordinere sit initiativ med henblik på økonomisk modstandsdygtighed og det eksterne lånemandat med Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD); opfordrer til en forøgelse af den finansielle støtte til projekter, der kan bidrage til at mindske de økonomiske omkostninger, der er forbundet med migrationskrisen, og samtidig have en positiv virkning for borgerne, flygtninge og andre migranter i medlemsstater, der modtager den største tilstrømning af flygtninge og migranter;

13.  glæder sig i den forbindelse over EIB's initiativ med kriserespons og modstandsdygtighed, der har til formål at øge omfanget af bistanden, der er ydet til Europas sydlige nabolande og Balkanlandene, med 6 mia. EUR; opfordrer til, at dette initiativ fører til ægte additionalitet med hensyn til EIB's indsats i regionen;

14.  henviser til EIB’s forslag om inden for gruppen at oprette et datterselskab på linje med Den Europæiske Investeringsfond, som skal beskæftige sig med finansiering uden for EU; forventer at blive holdt løbende orienteret om enhver udvikling i sagen;

15.  glæder sig over EIB-Gruppens strategi for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status, som blev offentliggjort i 2017; mener, at et kønsperspektiv bør anvendes på samtlige af EIB-Gruppen finansielle transaktioner; forventer en kønshandlingsplan, der fastsætter ambitiøse mål og ledsages af konkrete indikatorer, der snart skal gennemføres;

16.  glæder sig over aftalen om forlængelse og tilpasning af EFSI og forventer, at den reviderede fond og det styrkede Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning vil gøre det muligt at løse de problemer, der er blevet identificeret i den nuværende ordning, navnlig med hensyn til additionalitet, bæredygtighed, geografisk balance og aktiviteterne i Centret for Investeringsrådgivning; understreger betydningen af at undgå manglende geografisk balance i EIB's udlånsaktiviteter for at sikre en bredere geografisk og sektorbestemt tildeling, uden at det går ud over det høje kvalitetsniveau for projekterne; opfordrer EIB til yderligere at styrke sit samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner for at sikre et bredere aktivitetsområde og yderligere udvikle rådgivningsaktiviteter og teknisk bistand med henblik på at løse problemet med manglende geografisk balance på lang sigt; bemærker, at der er indhøstet mange forskelligartede erfaringer med EFSI-projekter; støtter og tilskynder til yderligere udveksling af bedste praksis mellem EIB og medlemsstaterne for at sikre økonomisk effektivitet og tilstrækkelig løftestangseffekt af Junckerplanen, der vil gøre en forskel i EU-borgernes tilværelse;

17.  bemærker, at EIB i den sociale sektor gennemsnitligt udlåner 1 mia. EUR om året til sociale boligprojekter (som har oplevet en kraftig stigning i de senere år og en yderligere diversificering af bygherrer og lånere), 1,5 mia. EUR til sundhedsinfrastruktur og 2,4 mia. EUR til infrastrukturprojekter på uddannelsesområdet; understreger, at en yderligere udvikling af EIB's finansiering i denne sektor vil afspejle de nuværende fremskridt i retning af at fastholde EU's søjle for sociale rettigheder og i overensstemmelse med forventningerne at sikre, at EIB-Gruppen prioriterer de projekter, der har den største indvirkning på skabelsen af bæredygtige lokale arbejdspladser;

18.  glæder sig over, at de samlede investeringer, som blev godkendt af EIB-Gruppen i 2015 og 2016, ifølge redegørelsen fra EIB's Økonomiafdeling af 28. september 2017 vil forøge EU's BNP med 2,3 % i perioden indtil 2020 og skabe yderligere 2,25 millioner arbejdspladser, hvilket viser EIB's betydelige makroøkonomiske indflydelse; tilskynder EIB til yderligere at udvide sin kapacitet til at gennemføre makroøkonomiske analyser, herunder forskning i de makroøkonomiske konsekvenser af dens virksomhed samt styrke sit generelle arbejde med analyse og sektorspecifikke undersøgelser og rækken af empiriske dokumenter og publikationer, hvorved den også kan udvikle sig til en "vidensbank”; opfordrer EIB til fortsat at forbedre vurderingen af projekter ved hjælp af mere omfattende, præcise og raffinerede resultatindikatorer;

19.  anerkender betydningen af den konjunkturudlignende rolle, som EIB har spillet i de seneste år; mener, at en af de vigtigste prioriteter for EIB, når økonomien vender tilbage til et investeringsniveau som før krisen, bør være at fokusere på at slå bro over manglende investering i områder, hvor markederne svigter, f.eks. på grund af deres vedvarende kortsigtede fokus og manglende evne til at prissætte langsigtede eksterne virkninger korrekt med henblik på at fremme bæredygtige investeringer, teknologisk fremskridt og innovation, som fører til bæredygtig vækst; understreger nødvendigheden af at prioritere innovationsbaserede projekter med en klar merværdi for EU samt projekter, der fremmer regionaludviklingen som f.eks. genoplivning af landdistrikter og andre afsides og underudviklede områder;

20.  understreger, at EIB har spillet og fortsat spiller en positiv rolle i nedbringelsen af det offentlige investeringsunderskud; understreger, at investeringer, ansvarlige og bæredygtige strukturreformer samt ansvarlige budgetpolitikker skal indgå som integrerede dele i en overordnet strategi; opfordrer til samordning af EIB's aktiviteter i medlemsstaterne med regeringernes aktiviteter, politikker og mål, der er fastlagt i de nationale reformprogrammer og i de landespecifikke henstillinger, når en sådan samordning er mulig;

21.  understreger, at der findes væsentlige strukturelle årsager på EU-niveau til den øgede investeringskløft mellem medlemsstaterne; opfordrer EIB til at styrke sin tekniske bistand for at afhjælpe den lave projektgenereringskapacitet i visse medlemsstater; anmoder EIB om at indsende mere detaljerede oplysninger om de arbejdspladser, der direkte og indirekte er blevet skabt for hvert finansieret projekt;

22.  understreger, at EIB i henhold til traktaterne er forpligtet til at bidrage til en afbalanceret og stabil udvikling af det indre marked gennem sine primære långivningsaktiviteter og til at støtte projekter til udvikling af mindre udviklede regioner og grænseoverskridende projekter i synergi med ESI-fondene; understreger derfor potentialet i EIB's supplerende rolle i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, som altid bør være præstationsbaseret og resultatorienteret, bl.a. gennem aktiviteter, der tager sigte på at styrke kapaciteten med hensyn til projektforberedelse, rådgivnings- og analysetjenester samt lån til national samfinansiering af ESI-fondene; opfordrer Kommissionen og EIB til i højere grad at koordinere deres tiltag med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis og formidlingen af investeringsmuligheder i alle europæiske regioner yderligere, herunder dem, som ikke er omfattet af Samhørighedsfonden, med henblik på bedre at nå målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed;

23.  understreger, at EIB som en offentlig finansiel institution, der finansierer projekter, der sigter mod at opfylde EU's politikker og prioriteter, bør bidrage til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, bl.a. i mindre udviklede regioner, således som det er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; bemærker imidlertid med bekymring, at den geografiske fordeling af lån opdelt på de lande, hvor der gennemføres projekter, viser, at fem medlemsstater – de fem største økonomier i EU – modtog 54,11 % af de samlede lån, der blev ydet i 2016; opfordrer EIB og Kommissionen til at undersøge årsagerne hertil og til at aflægge beretning til Parlamentet senest i midten af 2018; understreger behovet for en bredere territorial fordeling af midlerne inklusive midlerne fra EFSI, som altid bør supplere ESI-fondene, med henblik på at nå målet om at reducere de regionale forskelle; understreger behovet for at styrke EIB's rolle i forbindelse med finansieringen af socialt iværksætteri og virksomhedsetablering, social infrastruktur, vedvarende energi, energieffektivitet og projekter inden for den cirkulære økonomi; minder i denne forbindelse om, at EIB også er en stor investor i tredjelande;

24.  henviser til den foreløbige midtvejsevaluering af alle Horisont 2020's finansielle instrumenter (InnovFin), der forvaltes af EIB-Gruppen, og de 15 henstillinger i rapporten; forventer, at EIB-Gruppen udarbejder en detaljeret strategi for den tilgang, som den agter at følge for at gennemføre disse anbefalinger;

Overholdelse af de gældende bestemmelser

25.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at ændre EU's retsbestemmelser, herunder EIB's statut, EFSI-forordningen, de fire forordninger om den fælles landbrugspolitik og bestemmelserne om de fem ESI-fonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) for at forhindre, at EU-støtte i sidste ende går til modtagere eller finansielle formidlere, som bevisligt har været involveret i skatteundgåelse eller skattesvig;

26.  minder om, at det er nødvendigt, at EIB fører en ambitiøs politik over for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner; bemærker, at den fælles EU-liste over tredjelande, der ikke overholder standarder for god forvaltningsskik på skatteområdet, som Rådet for Den Europæiske Union godkendte den 5. december 2017, og som vil have forrang frem for andre førende organisationers lister i tilfælde af uoverensstemmelse, er et positivt, men et utilstrækkeligt skridt, og opfordrer til, at landeopdelt rapportering uden undtagelser skal gøres til en central del af EIB's strategi for virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer EIB til at overholde de relevante standarder og gældende lovgivning om forebyggelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af terror, skattesvig og skatteunddragelse, til ikke at benytte eller deltage i skatteunddragelseskonstruktioner, navnlig aggressive skatteplanlægningsordninger eller -praksisser, som ikke opfylder kriterierne for god skattepraksis som fastsat i EU’ retsakter, henstillinger fra Rådet og meddelelser eller andre formelle tilkendegivelser fra Kommissionen, og til ikke at have forretningsmæssige forbindelser med enheder, der er registreret eller etableret i jurisdiktioner, som ikke samarbejder med Unionen om anvendelse af de internationalt anerkendte skattestandarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger; opfordrer EIB til efter høring af Kommissionen og interesserede parter at revidere og ajourføre sin politik for usamarbejdsvillige jurisdiktioner på baggrund af vedtagelsen af ovennævnte EU-liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; opfordrer Kommissionen til på sin side hvert år at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne politik;

27.  konstaterer, at Kommissionen tidligere har blokeret visse projekter, som blev indgivet af internationale finansielle institutioner (IFI'er)(6), fordi disse projekter indebar uberettiget komplicerede skattekonstruktioner ved hjælp af skadelige eller ikke-eksisterende skatteordninger i tredjelande; opfordrer Kommissionen og EIB til i deres årsberetning at angive oplysninger om projekter, hvor midlerne er overført til offshore-jurisdiktioner; understreger nødvendigheden af at IFI'er fjerne risikoen for, at EU-midler direkte eller indirekte fremmer skatteundgåelse og skattesvig;

28.  henviser til, at der er blevet udtrykt bekymring over de projekter, der finansieres af EIB, og som indebærer offshore-strukturer og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om brugen af EU-midler i forbindelse med offshorestrukturer samt pengeoverførsler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til disse strukturer, herunder antallet og arten af blokerede projekter, begrundelserne for blokeringen af projekter og opfølgende foranstaltninger til sikring af, at ingen EU-midler direkte eller indirekte bidrager til skatteundgåelse og skattesvig;

29.  glæder sig over, at EIB tager hensyn til de skattemæssige konsekvenser i de lande, hvor investeringen foretages, og til, hvordan disse investeringer bidrager til økonomisk udvikling, jobskabelse og mindskelse af uligheder;

30.  mener, at Den Europæiske Unions bank, EIB, bør øge sine bestræbelser på at sikre, at de finansielle formidlere, som EIB arbejder sammen med, ikke anvender eller indgår i skatteundgåelsesstrukturer, herunder især aggressiv skatteplanlægningsordninger eller former for praksis, der ikke stemmer overens med principperne for god skattepraksis, således som de er fastsat i Unionens lovgivning, herunder henstillinger og meddelelser fra Kommissionen; understreger, at EIB også bør sikre, at finansielle formidlere ikke er involveret i korruption, hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet eller terrorisme;

31.  understreger, at det er nødvendigt for EIB at indhente pålidelige og fuldstændige oplysninger om reelt ejerskab af de endelige støttemodtagere af EIB's midler, herunder i tilfælde, hvor finansieringen afhænger af private equity-fonde; opfordrer derfor EIB til at styrke sin procedure med rettidig omhu og gennemskueligheden, når den samarbejder med finansielle mellemmænd; mener, at anvendelse af kriterier for udvælgelse af finansielle formidlere og besiddelse af ajourførte oplysninger om det reelle ejerskab af selskaber, herunder truster, stiftelser og skattely, udgør bedste praksis, som altid bør følges; henviser til, at EIB identificerer de reelle ejere af sådanne virksomheder i forbindelse med processen med rettidig omhu; opfordrer EIB-Gruppen til at styrke sine kontraktbestemmelser ved at indarbejde en bestemmelse om eller en henvisning til god forvaltningspraksis med henblik på at imødegå integritets- og omdømmemæssige risici; understreger, at det er nødvendigt for EIB at oprette en fyldestgørende offentlig liste over udvælgelseskriterier for finansielle formidlere for at styrke EU's engagement i bekæmpelsen af skattemisbrug og mere effektivt at modvirke risikoen for korruption og infiltration af kriminelle grupper;

32.  glæder sig over EIB's bestræbelser på at gennemføre en rettidig omhuskontrol af EIB-Gruppens modparter og transaktioner, herunder en løbende overvågning og kontrol, for at sikre, at EIB ikke uforvarende fremmer korruption, svig, hemmelige aftaler, tvang, hvidvaskning af penge, skattesvig og skadelig skattepraksis eller finansiering af terrorisme, især gennem offentliggørelse af regelmæssige aktivitetsrapporter fra kontoret for regelefterlevelse (OCCO) og et tæt samarbejde med EIB's generalinspektorat; opfordrer EIB til at tilslutte sig den nye hurtige advarsels- og udelukkelsessystem, som Kommissionen planlægger;

33.  glæder sig over EIB-Gruppens samarbejde og udveksling af oplysninger med Kommissionens forskellige tjenestegrene om de foranstaltninger, der indgår i pakken til bekæmpelse af skatteundgåelse, med henblik på at præcisere anvendelsesområdet og de vigtigste elementer i lovgivningspakken, EIB-Gruppens rolle og engagement og dens dialog med civilsamfundsorganisationer om disse spørgsmål både i EIB-Gruppens bestyrelse og EIB's tjenestegrene, såsom OCCO; opfordrer EIB til i højere grad at undersøge skatteundgåelse under den rettidige omhu;

Ansvarlighed

34.  mener, at EIB-Gruppes øgede økonomiske rolle og investeringskapacitet og anvendelsen af EU's budget til at sikre dens aktiviteter skal ledsages af større gennemsigtighed og øget ansvarlighed med henblik på at sikre reel offentlig kontrol med dens aktiviteter, projektudvælgelse og finansieringsprioriteter;

35.  anerkender, at EIB har fremlagt tre rapporter om sine aktiviteter til Europa-Parlamentet, og at EIB's formand og personale regelmæssigt deltager i høringer efter anmodning af Parlamentet og dets udvalg; minder imidlertid om sin opfordring til en højere grad af parlamentarisk ansvarlighed og gennemsigtighed i EIB; gentager i denne forbindelse sin opfordring til undertegnelsen af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og EIB om udveksling af oplysninger, herunder om, at medlemmerne får mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til EIB's formand;

36.  minder om, at gennemsigtighed i gennemførelsen af EU-politikker ikke kun tjener til en styrkelse af EIB's generelle virksomhedsansvar og troværdighed med et klart overblik over typen af finansielle formidlere og endelige modtagere, men også bidrager til at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden af de finansierede projekter og sikrer en nultolerancepolitik over for svig og korruption i dens låneportefølje;

37.  glæder sig over, at EIB-Gruppens åbenhedspolitik er baseret på en forventning om offentliggørelse, og at alle kan få adgang til EIB-Gruppens dokumenter og oplysninger; minder om sin henstilling om, at der på EIB-Gruppens hjemmeside offentliggøres ikke-fortrolige dokumenter som f.eks. interinstitutionelle aftaler og memoranda, og opfordrer EIB-Gruppen til ikke at standse her men til fortsat at søge efter måder til at skabe forbedringer;

38.  foreslår, at EIB følger eksemplet med International Finance Corporation (EFC) i Verdensbankgruppen og begynde at offentliggøre oplysninger om højrisikoprojekter, som finansieres gennem forretningsbankerne (det vigtigste mellemled, som EIB-Gruppen anvender til at finansiere små og mellemstore virksomheder);

39.  glæder sig over, at alle projektdokumenter, der EIB-Gruppen ligger inde med, videregives efter anmodning; opfordrer EIB-Gruppen til at udarbejde retningslinjer for ikke-følsomme og grundlæggende oplysninger, der kunne offentliggøres i forbindelse med krav om proaktiv fremlæggelse af oplysninger på projektplan;

40.  kræver, at der sikres et stadig højere niveau af åbenhed i EIB-Gruppens offentlighedspolitik for så vidt angår de principper, der gælder for dens prispolitik og forvaltningsorganer; glæder sig i denne forbindelse over offentliggørelsen af protokollerne fra møderne i EIB-Gruppens bestyrelse i januar 2017, det offentlige dokumentregister og offentliggørelsen af projektoplysninger via det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden(7); opfordrer til offentliggørelse af protokollerne fra møderne i forvaltningsudvalget;

41.  henviser til den igangværende revisions af EIB-Gruppens whistleblowingspolitik; opfordrer EIB-Gruppen til at styrke uafhængigheden, legitimiteten, tilgængeligheden, forudsigeligheden og gennemskueligheden af klagemekanismen, bl.a. gennem inddragelse af direktører og en forbedret beskyttelse af klagerne; mener, at disse foranstaltninger klart vil være i bankens, de interesserede parters og EU-institutionernes interesse;

42.  henviser til, at 53 % af de 120 sager, der blev indberettet til Generalinspektoratets afdeling for efterforskning af svig (IG/IN) i 2016, blev indberettet af EIB-Gruppens medarbejdere; glæder sig over, at mekanismen for indberetning af svig på EIB’s hjemmeside nu er tilgængelig på 30 sprog(8); mener, at EIB nøje bør følge det igangværende arbejde om beskyttelse af whistleblowere på EU-plan og dermed yderligere forbedre sine rapporteringsmuligheder;

43.  opfordrer EIB-Gruppen til fortsat at lægge vægt på resultatkontrol ved hjælp af resultatvurderinger og dokumenterede virkninger; tilskynder den til fortsat at forbedre sine overvågningsindikatorer, især indikatorer for additionalitet med henblik på at vurdere virkningen så tidligt som muligt i projektforløbet og til at give bestyrelsen tilstrækkelige oplysninger om de forventede indvirkninger, navnlig med hensyn til projekters bidrag til EU's politikker, f.eks. deres virkning på beskæftigelsen (både i forbindelse med gennemførelse og drift); påpeger endvidere, at resultaterne af EIB-Gruppens finansiering ikke kan vurderes på grundlag af en bedømmelse af dens finansielle virkning alene, og opfordrer derfor til, at den rette balance opretholdes mellem de fastsatte operationelle mål med hensyn til forretningsvolumen og ikke-finansielle mål, som EIB-Gruppens medarbejdere har fastlagt; opfordrer for eksempel til, at det af resultatvurderinger fremgår, hvilke specifikke mål inden for rammerne af FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG) projektet var rettet mod, og i hvilket omfang det har bidraget til at opfylde dem; finder det afgørende, at folk, der bor i nærheden af finansierede infrastrukturprojekter, inddrages aktivt i evalueringen af dem;

44.  glæder sig over, at EIB fortsætter med at arbejde på at finjustere sin metode for indberetning af resultater, f.eks. for at den så præcist som muligt afspejler de investeringer, der mobiliseres gennem forskellige formidlede udlånsstrukturer og nye produkter, og over den fælles indsats sammen med andre multilaterale udviklingsbanker for at harmonisere de centrale aspekter ved resultatindberetning, f.eks. i den rapport, der for nylig er udarbejdet om rapportering af klimafinansiering, og den rapport, der er ved at blive udarbejdet om långivningen på tværs af alle sektorer;

45.  glæder sig over, at resultatmåling (ReM) gradvist er ved at føre til en "ændring af kulturen" i EIB-Gruppen; opfordrer til en harmonisering og generalisering af denne proces ved også så vidt muligt at integrere Addis Abeba- og Paris-indikatorerne; mener, at en tilpasning af disse indikatorer ved yderligere at integrere lokale synspunkter kunne gøre dem mindre fremmede, uden at det påvirker deres uafhængighed;

46.  opfordrer EIB til at tage højde for den lokale situation, når der investeres i tredjelande; minder om, at investeringer i tredjelande ikke udelukkende kan baseres på en profitmaksimeringstilgang, men også skal sigte mod at skabe langsigtet, bæredygtig økonomisk vækst fortrinsvis i den private sektor samt nedbringelse af fattigdom gennem jobskabelse og forbedret adgang til produktionsmidler;

47.  bemærker, at menneskerettighederne, navnlig ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheder, er truet på mange forskellige måder i mange af de lande, som EIB opererer i, gennem voldelige indgreb over for demonstranter og kriminalisering af ytringsfriheden, vilkårlige anholdelser, fængsling af menneskerettighedsforkæmpere og begrænsninger for civilsamfundsorganisationer; opfordrer EIB til at vedtage en handlingsplan for menneskerettigheder med henblik på at gennemføre målene i EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder for at undgå eventuelle negative konsekvenser af EIB's projekter for menneskerettighederne, sikre, at EIB's projekter bidrager til fremme af og respekt for menneskerettighederne, og sikre regresmuligheder i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne;

48.  glæder sig over offentliggørelsen af resultatvurderingsmetoden, men mener, at resultaterne af en sådan vurdering bør offentliggøres i forbindelse med alle operationer, herunder de miljømæssige og sociale virkninger i forbindelse med projekter eller delprojekter; glæder sig over midtvejsrevisionen af EIB's eksterne lånemandat, som indebærer, at EIB nu efter anmodning vil meddele Parlamentet resultatvurderingen i forbindelse med projekter, der er omfattet af EU's budgetgaranti; opfordrer imidlertid EIB til at offentliggøre yderligere resultatvurderinger i forbindelse med individuelle projekter uden for EU og tre-søjle-vurderingen af projekter i EU for at styrke bankens åbenhed;

49.  opfordrer EIB til at offentliggøre alle relevante dokumenter vedrørende lån til bilindustrien til udvikling af dieselteknologi, herunder rapporten fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og dets henstillinger om EIB-lån til Volkswagen, til mere generelt at forklare, i hvilket omfang der er blevet ydet lån til selskaber, som det har vist sig har manipuleret emissioner, og til at give et overblik over, hvor mange af disse lån har været betragtet som bidrag til klimaindsatsen; opfordrer i den forbindelse til en afklaring på, hvilke kontrolforanstaltninger der findes for at sikre, at de seneste låneaftaler med bilindustrien virkelig bidrager til udvikling af ren teknologi gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for konnektivitet, effektiv hybridmotorer, der kan køre på både benzin og elektricitet, elbiler med længere rækkevidde og avancerede førerassisterede systemer;

50.  glæder sig over EIB-Gruppens indførelse af høje standarder for åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med sine udlån til små og mellemstore virksomheder og over, at obligatorisk indberetning fra finansielle formidlere om hver SMV, der har modtaget støtte fra EIB-Gruppen, vil gøre det muligt at tage hensyn til disse resultater, når EIB overvejer efterfølgende transaktioner med den samme formidler;

51.  understreger, at den europæiske anklagemyndighed efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen(9), og Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO)(10), undersøger EIB's virksomhed i medlemsstaterne, når de nationale myndigheder eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har grund til at formode, at der er begået en strafbar handling i denne sammenhæng;

52.  henviser til de begrænsede oplysninger om, i hvilket omfang EIB's långivningsaktiviteter bidrager til at opfylde de samhørighedspolitiske mål; opfordrer derfor EIB til, hvor det er relevant, at indføre særlige kapitler i sin årsberetning, som skal omhandle virkningen af de EIB-aktiviteter, som tilsigter at gennemføre samhørighedspolitikken, herunder Interreg-relaterede aktiviteter, og til at medtage detaljerede oplysninger om anvendelsen af lån i forbindelse med projekter og programmer under samhørighedspolitikken, herunder også med hensyn til den geografiske fordeling af støtte, dens reelle bidrag til målene for samhørighedspolitikken, herunder horisontale principper og Europa 2020-strategiens mål, og de konkrete muligheder for at mobilisere private investeringer; understreger i den forbindelse EIB's ansvar for at forsyne Europa-Parlamentet, Revisionsretten samt andre med tilstrækkelige oplysninger, herunder om omkostningerne og forvaltningen i forbindelse med dens produkter, og mener, at aggregerede oplysninger på EU-plan med hensyn til kombinationen af samhørighedspolitiske og EIB-relaterede investeringer udgør en merværdi;

EIB-Gruppens finansielle aktiviteter

53.  opfordrer EIB-Gruppen til at samarbejde aktivt med Kommissionen om en rationalisering af antallet og typer af finansielle instrumenter i løbet af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og foregribe processen ved som et første skridt at påpege alle eksisterende overlapninger på grundlag af dens egne erfaringer;

54.  mener, at EIB-Gruppens finansielle instrumenter bør bidrage til projekter, der udvælges på grundlag af deres egne kendetegn, deres muligheder for at skabe merværdi for hele EU og reel additionalitet, navnlig på områder, hvor markedet ikke er i stand til at finansiere og støtte projekter, ved at skabe den rette balance mellem en potentielt højere risikoprofil og det grundlæggende behov for at opretholde dens høje kreditværdighed;

55.  advarer i denne forbindelse om, at markedsbaserede instrumenter risikerer at flytte EU-budgettets fokus væk fra EU's offentlige goder, og tilskynder EIB-Gruppen til at styrke sin rapportering til Kommissionen om kvaliteten i modsætning til kvantiteten af dens finansiering inden for rammerne af de finansielle instrumenter;

56.  bemærker, at EIB-gruppen med henblik på at gøre fuld brug af den supplerende risikokapacitet har udviklet en række nye produkter, som vil gøre det muligt at påtage sig større risici af (f.eks. efterstillet gæld, egenkapitalinvestering og risikodeling med banker), og har revideret sin kreditrisikopolitik og sine tildelingskriterier for at muliggøre øget fleksibilitet;

57.  opfordrer EIB-Gruppen til yderligere at udvikle sin risikokultur med henblik på at forbedre sin effektivitet og komplementaritet og synergien mellem dens interventioner og de forskellige EU-politikker, navnlig ved at støtte innovative virksomheder, infrastrukturprojekter og SMV'er, som påtager sig risici, eller hvis udvikling finder sted i økonomisk dårligt stillede regioner eller regioner, der er præget af manglende stabilitet, i overensstemmelse med det tilbagevendende og langvarige mål om at opnå lettere adgang til finansiering for SMV'er, men uden at det går ud over principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller truer EIB’s høje kreditværdighed; minder om, at risikooverførselsbaserede instrumenter ikke kan være risikofri, hvis de skal bidrage til den økonomiske udvikling i EU såvel som økonomisk, social og territorial samhørighed; fremhæver, at EIB og dens aktionærer skal være fuldt bevidste om dette; opfordrer EIB til at vurdere muligheden for at tilbyde direkte køb af EIB-obligationer;

58.  bemærker, at EIB's støtte til SMV'er og midcap-selskaber nåede et rekordniveau på 33,6 mia. EUR og bidrog til oprettelsen af 4,4 mio. arbejdspladser i 2016; understreger betydningen af, at EIB-gruppen fortsætter med at yde støtte til SMV'er og midcapselskaber ved at forbedre deres adgang til finansiering; understreger, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi og bør forblive det primære mål for EIB's udlånsaktiviteter gennem en styrkelse af instrumenterne til finansiering af SMV'er og midcapselskaber;

59.  minder om, at mere end 90 % af EU's SMV'er er mikrovirksomheder, der står for næsten 30 % af beskæftigelsen i den private sektor; påpeger, at mikrovirksomheder er mere sårbare over for økonomiske chok end større virksomheder og muligvis fortsat vil have begrænset adgang til kredit, især når de er hjemmehørende i en region, hvor økonomien og bankmiljøet er ugunstigt; opfordrer EIB til at udarbejde en strategi for at afhjælpe det forhold, at SMV'er i sådanne tilfælde har problemer med at skaffe sig adgang til projektfinansiering;

60.  anerkender, at adgang til finansiering stadig er en afgørende hindring for vækst i de kulturelle og kreative industrier; understreger det presserende behov for støtte til initiativer for at styrke sådanne industrier; fremhæver det potentiale, som EIB og EFSI har for at støtte den kreative sektor, fortrinsvis via finansiering af SMV'er; opfordrer EIB til at tage fat på den manglende EFSI-finansiering til de kulturelle og kreative industrier ved at undersøge mulighederne for et samspil med Et Kreativt Europa;

61.  opfordrer EIB-Gruppen til fortsat at anvende økonomisk sunde formidlere som nationale erhvervsfremmende banker og institutioner i forbindelse med gennemførelsen af visse typer projekter, hvilket ikke ville bringe dens høje kreditværdighed i fare;

62.  mener, at mange af EIB-Gruppen forvaltningsbestemmelser har til formål at sikre dens høje kreditværdighed, men at der foreligger meget få oplysninger om, hvor tæt EIB-Gruppen er på en lavere indplacering;

63.  understreger, at proceduren med rettidig omhu i forbindelse med investeringsprojekter, der finansieres af EIB-Gruppen, bør baseres både på rentabilitetsfaktorer og ikke-rentabilitetsfaktorer, men også på opfyldelsen af andre mål, som f.eks. projektets bidrag til opadgående økonomisk konvergens og samhørighed i EU eller til virkeliggørelse af Europa 2020-målene eller målene for bæredygtig udvikling; mener, at EIB bør redegøre for disse ikke-finansielle kriterier over for institutionelle og private investorer (f.eks. pensionsfonde og forsikringsselskaber) på en passende måde og dermed stimulere en øget fokus på de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser i hele den finanssektoren;

64.  mener, at EIB-Gruppen i de tilfælde, hvor vanskelige finansielle markedsbetingelser ville forhindre gennemførelsen af et rentabelt projekt, eller hvor det er nødvendigt at fremme oprettelsen af investeringsplatforme eller finansiering af projekter i sektorer eller områder, der oplever et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, bør gennemføre og dokumentere ændringer, navnlig vedrørende gebyret for EU-garantien til EIB, med henblik på at bidrage til en reduktion af den del af finansieringsomkostningerne til projektet, der bæres af modtageren af EIB-Gruppens støtte via finansielle instrumenter, for dermed at fremme gennemførelsen af projekter; mener, at lignende bestræbelser om nødvendigt bør iværksættes for at sikre, at finansielle instrumenter støtter mindre projekter, og at man også bør overveje brugen af lokale eller regionale formidlere, hvis dette muliggør en reduktion af omkostningerne ved finansiering af mindre projekter gennem de finansielle instrumenter;

65.  glæder sig over den nyligt godkendte egenkapitalstrategi, der indebærer anvendelse af flere operationer af egenkapitaltypen for at afhjælpe manglen på egenkapitalfinansiering inden for de prioriterede områder innovation og infrastruktur i EU, navnlig på to områder: indirekte egenkapitalfinansiering (egenkapitalinvestering i infrastrukturfonde og programmer for fælles investeringer) og direkte egenkapitalsfinansiering (kvasiegenkapitallån til selskaber og kvasiegenkapitallån til midcapselskaber) med en blanding af direkte og indirekte instrumenter (equity-fonde og ansvarlig lånekapital);

66.  glæder sig over støtten fra EIF, der allerede er givet til crowdfundingplatforme inden for rammerne af eksisterende aktiviteter, viljen til at fortsætte med selektivt at støtte platforme inden for området eller ved at udvide de eksisterende programmer og det arbejde, der udføres i fællesskab med Kommissionen om et eventuelt pilotprojekt vedrørende låne- og egenkapitalbaseret crowdfunding; foreslår, at EIF finder metoder til at identificere og nå ud til formidlere af fintechbaseret finansiering, som har behov for støtte;

67.  opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere og overvåge omkostningerne ved de forskellige mandater, der gives til EIB; minder om, at de dermed forbundne administrative omkostninger kan have konsekvenser for på bankens samlede resultater på grund af det nuværende omfang af de finansielle og menneskelige ressourcer;

68.  fremhæver, at EIB's rolle i samhørighedspolitikken er stigende, navnlig som følge af den øgede anvendelse af finansielle instrumenter, der er kombineret med tilskud; understreger imidlertid, at anvendelsen af dem stadig er meget ringe hos de endelige modtagere, og at medlemsstaterne og regionerne som årsag hertil peger på kompleksiteten af de procedurer, der er fastsat i såvel finansforordningen som i forordningen om fælles bestemmelser, herunder uforholdsmæssigt store omkostninger og gebyrer samt på konkurrencen fra mere attraktive nationale og regionale instrumenter; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Fi-compass-platformen som en kvikskranke for rådgivning om finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken; opfordrer ikke desto mindre til at yde yderligere teknisk bistand og forenkle de nuværende procedurer samt til at sætte mere fokus på kapacitetsopbygning hos finansielle formidlere og understreger behovet for at koble forvaltningsomkostningerne og gebyrerne sammen med fondsforvalternes resultater i forbindelse med de finansielle instrumenter under ESI-fondene; minder ikke desto mindre om, at tilskud – som udgør en effektiv form for støtte inden for mange områder med offentlig intervention – fastholdes som det vigtigste værktøj inden for samhørighedspolitikken, og at de finansielle instrumenter bør være koncentreret i de sektorer, hvor merværdien er større end ved tilskud, og mener, at anvendelsen heraf bør bero på forvaltningsmyndighedernes skøn; påpeger, at det er nødvendigt med bedre rammer for EIB's samarbejde med Europa-Parlamentet for at muliggøre en bedre kontrol med EIB's aktiviteter;

EIB-Gruppens kommunikations- og rådgivningsaktiviteter

69.  beklager, at de potentielle modtagere af finansiering fra EIB-Gruppen generelt ikke har tilstrækkeligt kendskab til de produkter, der udvikles af EIB-Gruppen; stiller spørgsmålstegn ved, om EIB-Gruppens forsyningskæde er tilstrækkelig mangfoldig og inklusiv;

70.  mener, at kommunikationen fra EIB-gruppen i samarbejde med dens nationale partnere bør forbedres for at øge SMV'ernes bevidsthed om deres finansieringsmuligheder og for bedre at informere borgerne om lokale og konkrete projekter, der finansieres af EU;

71.  glæder sig i denne forbindelse over, at der indgås partnerskaber med internationale og nationale institutioner for at sikre komplementaritet i forhold til EIB's rådgivningstjenester;

72.  beklager manglen på tilgængelige oplysninger om EIB's rolle i alle faser af samhørighedspolitikkens gennemførelsescyklus og de begrænsede oplysninger om, hvordan EIB's långivningsaktiviteter bidrager til realiseringen af de samhørighedspolitiske mål; understreger nødvendigheden af og opfordrer til at øge indsatsen for at opnå mere åbenhed og bedre kommunikation med henblik på at sikre, at oplysninger når ud til de endelige modtagere på regionalt og lokalt plan, samt til at øge synligheden af projekter.

73.  forventer, at Kommissionen, EIB-Gruppen og de nationale, regionale og lokale myndigheder fortsætter arbejdet og styrker samarbejdet på grundlag af komplementaritet med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner med henblik på at skabe mere synergi mellem ESI-fondene og EIB's finansieringsinstrumenter og lån, på at mindske de administrative byrder, forenkle procedurerne, øge den administrative kapacitet, styrke den territoriale udvikling og samhørighed og forbedre forståelsen af finansiering fra ESI-fondene og EIB, da nationale erhvervsfremmende banker har et godt kendskab til deres respektive områder og evne til at anvende skræddersyede finansielle instrumenter lokalt;

o
o   o

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EIB og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 128 af 19.5.2017, s. 1.
(2) EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34.
(3) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.
(4) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/10/10/conclusions-climate-change/pdf
(5) F.eks. sunde projekter med en høj rating, der ikke modtager finansiering fra fællesforetagendet for biobaserede industrier.
(6) Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi.
(7) Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – Årsberetning for 2014 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0200).
(8) http://www.eib.org/attachments/general/reports/ig_fraud_investigations_activity_report_2016_en.pdf
(9) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(10) EFT L 283 af 31.10.2017, s. 1.


Den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet
PDF 180kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet (2018/2527(RSP))
P8_TA(2018)0040RC-B8-0082/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, især beslutning af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Tyrkiet(2),

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini, og kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn, af 2. februar 2018 om den seneste udvikling i Tyrkiet, af 14. juli 2017 et år efter kupforsøget i Tyrkiet og af 13. marts 2017 om Venedigkommissionens udtalelse om ændringerne af Tyrkiets forfatning og de seneste begivenheder,

–  der henviser til erklæringer fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 8. juni 2017 om forlydender om tilbageholdelse af chefen for Amnesty International i Tyrkiet, Kiliç Taner, af 8. juli 2017 om tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere på øen Büyükada i Tyrkiet samt af 26. oktober 2017 om igangværende menneskerettighedssager i Tyrkiet,

–  der henviser til den politiske dialog på højt plan mellem EU og Tyrkiet den 25. juli 2017,

–  der henviser til de skriftlige indlæg fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder, der blev indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 2. november 2017, vedrørende en gruppe på 12 stævninger vedrørende ytringsfrihed og parlamentarikeres ret til frihed og sikkerhed i Tyrkiet, og den 10. oktober 2017 vedrørende en gruppe på 10 stævninger vedrørende ytringsfrihed og journalisters ret til frihed i Tyrkiet,

–  der henviser til resolution 2156 (2017) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om de demokratiske institutioners funktionsmåde i Tyrkiet,

–  der henviser til EU's grundlæggende værdier omfatter retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne – værdier, som også gælder for alle EU's kandidatlande,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Tyrkiet er part i,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Parlamentet på det kraftigste fordømte kupforsøget den 15. juli 2016; der henviser til, at det tyrkiske parlament den 18. januar 2018 forlængede undtagelsestilstanden i Tyrkiet med yderligere tre måneder; der henviser til, at undtagelsestilstanden i øjeblikket anvendes til at bringe anderledes tænkende til tavshed og går langt videre end legitime foranstaltninger til bekæmpelse af trusler mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at ifølge folkeretten skal nødforanstaltninger være nødvendige og rimelige i omfang og varighed;

B.  der henviser til, at Tyrkiet er en vigtig partner for EU og som kandidatland forventes at opretholde de højeste demokratiske standarder, herunder respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, grundlæggende frihedsrettigheder og den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang;

C.  der henviser til, at 148 personer, der har underskrevet andragendet "Akademikere for Fred" står over for anklager for udbredelse af "terrorpropaganda" og afventer retsmøder i maj 2018;

D.  der henviser til, at ifølge Det Europæiske Journalistforbund sidder 148 journalister fortsat fængslet efter kupforsøget; der henviser til, at undertrykkelsen af politiske systemkritikere på de sociale medier fortsætter; der henviser til, at 449 personer blev tilbageholdt for at offentliggøre bemærkninger på de sociale medier, som var kritiske over for den tyrkiske regerings militære intervention i den syriske enklave Afrin; der henviser til, at de tyrkiske myndigheder ifølge Amnesty International har lukket hundredevis af civilsamfundsorganisationer og mere end 160 radio- og tv-selskaber, aviser, magasiner og forlags- og distributionsvirksomheder;

E.  der henviser til, at de tyrkiske myndigheder har afskediget 107 000 personer fra deres stillinger siden juli 2016; der henviser til, at undersøgelseskommissionen for undtagelsestilstanden, der er nedsat efter henstilling fra Europarådet, pr. 18. januar 2018 har modtaget 104 789 ansøgninger og indtil videre kun har truffet afgørelse i 3 110 sager, der ikke er blevet offentliggjort;

F.  der henviser til, at der i de seneste år har kunnet konstateres en udvidelse af den udøvende magts kontrol over domstolene og anklagemyndigheden, mange anholdelser, afskedigelser og vilkårlige forflyttelser af dommere og anklagere og vedvarende angreb på advokater;

G.  der henviser til, at ifølge data fra Human Rights Association (HRA) er i alt 2 278 personer blevet udsat for tortur og mishandling i de første 11 måneder af 2017;

H.  der henviser til, at situationen i den sydøstlige del af landet fortsat er yderst bekymrende; der henviser til, at ca. 2 500 mennesker angiveligt er blevet dræbt i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, og at det anslås, at en halv million mennesker er blevet fordrevet siden juli 2015; der henviser til, at 68 kurdiske borgmestre fortsat sidder fængslet;

I.  der henviser til, at man blandt de frihedsberøvede journalister finder bl.a. den tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel, akademikeren og klummeskribenten Mehmet Altan, journalisten Şahin Alpay; samt adskillige journalister og ansatte ved avisen Cumhuriyet, herunder Ahmet Şık;

J.  der henviser til, at mange parlamentsmedlemmer fra oppositionen er blevet udsat for retsforfølgning og frihedsberøvelse i kølvandet på ophævelsen af immuniteten for et stort antal parlamentsmedlemmer; der henviser til, at ti parlamentsmedlemmer stadig tilbageholdes, herunder formændene for HDP, Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaş, som af sikkerhedsmæssige årsager ikke fik lov til at møde op i retten, og Enis Berberoğlu fra CHP, og at seks parlamentsmedlemmer er blevet frataget deres parlamentariske mandat, herunder Sakharovprismodtageren Leyla Zana, efter en afstemning i det tyrkiske parlament;

K.  der henviser til, at de tyrkiske myndigheder i juli 2017 anholdte ti menneskerettighedsaktivister ("Istanbul Ti"), som senere er blevet løsladt mod kaution; der henviser til, at domstolen i Istanbul den 1. februar 2018 omstødte sin egen afgørelse om at frigive Taner Kılıç, formanden for Amnesty International i Tyrkiet, og at han var tilbageholdt i løbet af hele retssagen;

L.  der henviser til, at en af de vigtigste ledere af civilsamfundet i Tyrkiet, Osman Kavala, blev anholdt den 18. oktober 2017 og har været holdt fængslet siden da med beskyldninger om, at han "har forsøgt at vælte regeringen" ved at støtte demonstranterne i Gezi-parken i december 2013;

M.  der henviser til, at Ankaras guvernør den 19. november 2017 besluttede at indføre et forbud på ubestemt tid mod ethvert arrangement, der er organiseret af LGBTI-organisationer;

N.  der henviser til, at selv om den tyrkiske forfatning garanterer trosfrihed samt retten til fri religionsudøvelse og privat udbredelse af religiøse ideer og forbyder forskelsbehandling af religiøse grunde, bliver religiøse mindretal stadig udsat for verbale og fysiske angreb, stigmatisering og socialt pres i skolen og i offentligheden, forskelsbehandling og problemer med hensyn til at få adgang til lovligt at etablere et sted til gudsdyrkelse;

O.  der henviser til, at Tyrkiets førtiltrædelsesbistand på grund af situationen i Tyrkiet med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og pressefrihed er blevet beskåret med 105 mio. EUR i forhold til Kommissionens oprindelige forslag til EU-budgettet for 2018, og at yderligere 70 mio. EUR holdes i reserven, indtil landet gør "målbare fremskridt" på disse områder;

P.  der henviser til, at Parlamentet i november 2016 opfordrede til, at tiltrædelsesprocessen med Tyrkiet indefryses, og i juli 2017 til, at den suspenderes, hvis forfatningsændringerne bliver gennemført uden ændringer;

1.  gentager sin stærke fordømmelse af kupforsøget den 16. juli 2016 og udtrykker sin solidaritet med borgerne i Tyrkiet; anerkender den tyrkiske regerings ret til og ansvar for at træffe foranstaltninger til at bringe gerningsmændene for retten, alt imens retsstatsprincippet og retten til en retfærdig rettergang garanteres; understreger imidlertid, at den fejlslagne militære magtovertagelse for øjeblikket anvendes til at undertrykke den legitime og fredelige opposition yderligere og forhindre, at medier og civilsamfundet fredeligt kan udøve deres ytringsfrihed, gennem uforholdsmæssige og ulovlige aktioner og foranstaltninger;

2.  udtrykker dyb bekymring over den fortsatte forringelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet og manglen på uafhængighed for domstolene; fordømmer brugen af vilkårlige tilbageholdelser og retslig og administrativ chikane med henblik på at forfølge tusindvis af mennesker; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle dem, der er tilbageholdt udelukkende for at udføre deres legitime arbejde eller for at udøve deres ytringsfrihed og foreningsfrihed, og som er frihedsberøvet uden tungtvejende beviser for kriminel aktivitet; opfordrer til ophævelse af undtagelsestilstanden i landet og ophævelse af nøddekreterne;

3.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til at respektere den europæiske menneskerettighedskonvention, som omfatter en utvetydig afvisning af dødsstraf, og retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder princippet om uskyldsformodning;

4.  opfordrer den tyrkiske regering til at tilbyde alle, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, hensigtsmæssige og effektive retsmidler og adgang til domstolsprøvelse i overensstemmelse med retsstatsprincippet; understreger, at uskyldsformodningen er et grundlæggende princip i enhver retsstat; opfordrer Tyrkiet til omgående at revidere undersøgelseskommissionen for undtagelsestilstanden, således at den bliver en solid og uafhængig kommission, som er i stand til at behandle alle sager individuelt og effektivt at behandle det enorme antal ansøgninger, den modtager, samt til at sikre, at den retlige prøvelse ikke forsinkes unødigt; opfordrer undersøgelseskommissionen til at offentliggøre sine afgørelser; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at gøre det muligt for fagforeninger at udøve lovlig fagforeningsaktivitet;

5.  understreger, at terrorisme fortsat udgør en direkte trussel mod borgerne i Tyrkiet; gentager imidlertid, at den bredt definerede tyrkiske antiterrorlovgivning ikke må anvendes til at straffe borgere og medieforetagender for at udøve deres ytringsfrihed; fordømmer i denne forbindelse tilbageholdelsen af og retssagen mod mindst 148 akademikere fra offentlige og private universiteter, der har underskrevet andragendet "Akademikere for Fred", og fordømmer ligeledes de nylige anholdelser af journalister, aktivister, læger og almindelige borgere for at give udtryk for deres modstand mod den tyrkiske militære intervention i Afrin; er stærkt betænkelig ved de humanitære følger af den militære intervention i denne syriske region med kurdisk befolkningsflertal og advarer mod videreførelsen af uforholdsmæssige indgreb;

6.  er dybt bekymret over forlydender om mishandling og tortur af indsatte og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at foretage en grundig efterforskning af disse påstande; gentager sin opfordring til at offentliggøre rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT-rapporten);

7.  fordømmer på det kraftigste det tyrkiske parlaments beslutning om i strid med forfatningen at ophæve immuniteten for et stort antal parlamentsmedlemmer og dermed bane vejen for de nylige anholdelser af ti parlamentsmedlemmer fra oppositionen, herunder formændene for Det Demokratiske Folkeparti (HDP), Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaş, og tilbagekalde mandatet for seks parlamentsmedlemmer fra oppositionen, herunder senest for Sakharovprismodtageren Leyla Zana; fordømmer fængslingen af 68 kurdiske borgmestre; kritiserer den vilkårlige udskiftning af lokale folkevalgte repræsentanter, som yderligere undergraver den demokratiske struktur i Tyrkiet;

8.  er alvorligt bekymret over lukningen af flere end 160 medieforetagender ved et regeringsdekret under undtagelsestilstanden; fordømmer det politiske pres på journalister; er dybt bekymret over, at de tyrkiske myndigheder overvåger sociale medieplatforme og lukker konti på sociale medier; opfordrer indtrængende til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der tilbageholdes uden bevis, herunder EU-borgere som f.eks. den tyske journalist Deniz Yücel, der har været fængslet i et år, herunder ni måneder i isolation, mens der stadig ikke er rejst nogen formel tiltale mod ham; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at opgive anklager mod en finsk-tyrkisk journalist, Ayla Albayrak, som blev domfældt af en tyrkisk domstol in absentia; glæder sig over, at nogle journalister og ansatte ved oppositionsavisen Cumhuriyet blev løsladt efter måneder i fængsel, og opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de fire journalister fra Cumhuriyet, som stadig sidder bag tremmer;

9.  er meget bekymret over den massive undertrykkelse af civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet og navnlig anholdelsen af en af de førende NGO-ledere, Osman Kavala; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til omgående at løslade Kavala, eftersom tilbageholdelsen er politisk motiveret og vilkårlig;

10.  bemærker med bekymring forværringen af Tyrkiets mangeårige sekulære principper og værdier; er alvorligt bekymret over den manglende respekt for religionsfrihed, herunder den stigende forskelsbehandling af kristne og andre religiøse mindretal; fordømmer beslaglæggelsen af 50 aramæiske kirker, klostre og kirkegårde i Mardin; opfordrer Kommissionen til omgående at tage disse spørgsmål op med de tyrkiske myndigheder; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at løslade pastor Andrew Brunson og give ham lov til at vende hjem;

11.  minder ligeledes om princippet om forbud mod forskelsbehandling af mindretal, navnlig romaerne, som har samme ret til at udtrykke deres kultur og få adgang til social velfærd;

12.  fordømmer erklæringen fra Ankaras guvernør af 19. november 2017 om beslutningen om på ubestemt tid at forbyde ethvert arrangement, der er organiseret af LGBTI-organisationer, efter de tre på hinanden følgende forbud mod Istanbul Pride-marchen; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at ophæve dette forbud; glæder sig over løsladelsen af den fremtrædende LGBTI-aktivist Ali Erol og opfordrer i denne forbindelse de tyrkiske myndigheder til at løslade alle vilkårligt tilbageholdte LGBTI-aktivister og til at sikre den sultestrejkende Diren Coşkuns velbefindende;

13.  gentager sin alvorlige bekymring over situationen i det sydøstlige Tyrkiet, navnlig i de områder, hvor der er indført udgangsforbud, og hvor der anvendes overdreven magt og kollektiv afstraffelse; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at fremlægge en plan for en effektiv reintegration af den halve million internt fordrevne; gentager sin fordømmelse af, at PKK, som har været på EU's terrorliste siden 2002, har genoptaget sine voldshandlinger, og opfordrer indtrængende PKK til at nedlægge våbnene og anvende fredelige og demokratiske midler til at fremsætte sine forhåbninger; minder om, at den tyrkiske regering har et ansvar for at beskytte alle sine borgere; beklager den udbredte praksis med ekspropriering, herunder af ejendomme, der tilhører kommunerne; er overbevist om, at kun en retfærdig politisk løsning på det kurdiske spørgsmål kan sikre varig stabilitet og velstand, både i dette område og i Tyrkiet som helhed, og opfordrer derfor begge parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet;

14.  udtrykker alvorlig bekymring over den måde, retsvæsenet i Tyrkiet fungerer på, efter at domstolen i Istanbul har besluttet fortsat at tilbageholde to fængslede journalister, Mehmet Altan og Şahin Alpay, selv om forfatningsdomstolen havde anmodet om at få dem løsladt med den begrundelse, at deres rettigheder var blevet krænket under varetægtsfængslingen; bemærker, at dette udgør en yderligere forringelse af retsstatsprincippet; beklager dybt, at chefen for Amnesty International i Tyrkiet, Taner Kılıç, for nylig er blevet arresteret igen, hvilket generelt anses for at være en karikatur af retfærdighed, og opfordrer til, at sigtelserne mod ham og hans medtiltalte ("Istanbul Ti") frafaldes, da der ikke er blevet fremlagt nogen konkrete beviser mod dem;

15.  gentager sin holdning fra november 2017, hvor Parlamentet krævede, at de midler, der er øremærket til de tyrkiske myndigheder inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPAII), kun bliver udbetalt, hvis der sker forbedringer med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, og at disse midler om muligt bliver omdirigeret til civilsamfundsorganisationer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage hensyn til udviklingen i Tyrkiet i forbindelse med revisionen af IPA-midler, men også at fremsætte konkrete forslag til, hvordan støtten til det tyrkiske civilsamfund kan øges;

16.  opfordrer den højtstående repræsentant, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tage situationen for tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, advokater, journalister og akademikere op med deres tyrkiske samtalepartnere og til at yde diplomatisk og politisk støtte til disse, herunder observation af retssager og overvågning af sager;

17.  anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Tyrkiets præsident, regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0423.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0306.


Situationen i Venezuela
PDF 174kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om situationen i Venezuela (2018/2559(RSP))
P8_TA(2018)0041RC-B8-0078/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Venezuela er part i,

–  der henviser til Venezuelas forfatning,

–  der henviser til sine talrige beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela(2), af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela(3), af 8. juni 2016 om situationen i Venezuela(4), af 27. april 2017 om situationen i Venezuela(5) og af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Latinamerika(6),

–  der henviser til erklæringen af 12. juli 2017 fra formændene for Udenrigsudvalget, MERCOSUR-delegationen og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling om situationen i Venezuela,

–  der henviser til det interamerikanske demokratiske charter, vedtaget den 11. september 2001,

–  der henviser til erklæringen af 31. marts 2017 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, om den venezuelanske højesterets afgørelse om at overtage nationalforsamlingens lovgivningsmæssige beføjelser,

–  der henviser til erklæringen fra FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), der fordømmer anholdelsen af Enrique Aristeguieta den 2. februar 2018,

–  der henviser til advarslerne i rapporterne af 30. maj 2016 og 14. marts 2017 fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om Venezuela og til kravene fra generalsekretæren for OAS om en hurtig indkaldelse af Det Permanente Råd i henhold til artikel 20 i det interamerikanske demokratiske charter for at drøfte den politiske krise i Venezuela,

–  der henviser til skrivelsen af 27. marts 2017 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om forværrelsen af den alvorlige politiske, økonomiske og humanitære krise i Venezuela,

–  der henviser til OAS' erklæring underskrevet af 14 medlemsstater den 13. marts 2017, hvori det kræves, at Venezuela straks planlægger valg, løslader politiske fanger og anerkender den magtadskillelse, der er fastsat i landets forfatning, sammen med andre foranstaltninger,

–  der henviser til resolutionen fra OAS' Permanente Råd af 3. april 2017 om de seneste begivenheder i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen fra "El Grupo de Lima" af 23. januar 2018 om den nationale forfatningsgivende forsamlings beslutning om at udskrive præsidentvalg,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017 og 22. januar 2018 om Venezuela, navnlig om indførelse af en våbenembargo og sanktioner,

–  der henviser til erklæringen fra NF/HR på EU's vegne om visse tredjelandes tilslutning til de restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela af 7. december 2017,

–  der henviser til erklæringen af 26. januar 2018 fra NF/HR på EU's vegne om den seneste udvikling i Venezuela, hvori de venezuelanske myndigheders beslutning om at udvise den spanske ambassadør i Caracas fordømmes,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning om at tildele Sakharovprisen 2017 til den demokratiske opposition i Venezuela,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den nationale forfatningsgivende forsamling, som hverken er anerkendt på internationalt plan eller af Den Europæiske Union, har udskrevet præsidentvalg inden udgangen af april 2018; der henviser til, at det organ, der ifølge den venezuelanske forfatning er ansvarligt for at udskrive et valg, er den nationale valgkomité; der henviser til, at artikel 298 i den venezuelanske forfatning, hvori det klart angives: "at den lov, der regulerer valgprocessen ikke kan ændres på nogen måde i perioden mellem valgdagen og seks måneder umiddelbart forud herfor", i den seneste tid er blevet overtrådt flere gange;

B.  der henviser til, at denne beslutning blev truffet uden for rammerne af den nationale dialog, som har fundet sted siden december 2017, og uafhængigt af, om der opnås nogen mulige resultater på mødet mellem den venezuelanske regering og oppositionen i Santo Domingo; der henviser til, at datoen for og processen forud for valget var to af de vigtigste emner i drøftelserne i Santo Domingo; der henviser til, at udskrivelsen af valg er i modstrid med såvel de demokratiske principper som god tro med hensyn til dialogen mellem regeringen og oppositionen;

C.  der henviser til, at højesteret den 25. januar 2018 besluttede at udelukke MUD (Mesa de la Unidad Democrática) fra præsidentvalget; der henviser til, at den nationale valgkomité den 4. februar 2018 udelukkede partiet Primero Justicia fra valgprocessen; der henviser til, at partiledere som f.eks. Leopoldo López og Henrique Capriles har fået forbud mod af stille op; der henviser til, at disse beslutninger udgør en alvorlig krænkelse af princippet om retfærdige valg, idet oppositionens kandidater forhindres i at deltage frit og på lige vilkår i valget;

D.  der henviser til, at MUD blev tildelt Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed i 2017;

E.  der henviser til, at denne forfatningsstridige udskrivelse af et tidligt valg resulterede i, at Mexico og Chile trak sig fra den nationale politiske forhandlingsproces mellem den venezuelanske regering og oppositionen;

F.  der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union den 13. november 2017 besluttede at indføre en våbenembargo mod Venezuela og et forbud mod dertil knyttet materiel, som kan anvendes til intern undertrykkelse;

G.  der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union den 22. januar 2018 enstemmigt vedtog at indføre sanktioner mod syv venezuelanske enkeltpersoner, der besad officielle poster, i form af restriktive foranstaltninger såsom rejseforbud og indefrysning af aktiver som reaktion på den manglende overholdelse af demokratiske principper, retsstatsprincippet og demokratiet;

H.  der henviser til, at Venezuela efter vedtagelsen af EU's sanktioner svarede igen ved at udvise den spanske ambassadør i Caracas og erklærede ham "persona non grata", idet man beskyldte Spanien for at blande sig i landets indre anliggender; der henviser til, at EU klart har fordømt denne beslutning, samtidig med at det har understreget sin fulde solidaritet med Spanien, med henvisning til at EU's beslutninger på det udenrigspolitiske område, herunder indførelsen af sanktioner, er enstemmig;

I.  der henviser til, at situationen vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i Venezuela fortsat forværres; der henviser til, at Venezuela står over for en hidtil uset politisk, social, økonomisk og humanitær krise, der har resulteret i mange dødsfald; der henviser til, at det er afgørende, at der afholdes frie og retfærdige valg med alle de fornødne garantier og afsættes tilstrækkelig tid til at forberede disse, inden man kan begynde at finde en løsning på de mange problemer, som Venezuela står over for; der henviser til, at næsten 2 mio. venezuelanere er flygtet ud af landet; der henviser til, at værtslandene kommer under stigende pres med hensyn til at sørge for bistand og tjenesteydelser til de nyankomne;

J.  der henviser til, at den rebellerende politibetjent Oscar Pérez og seks andre personer blev henrettet på et udenretsligt grundlag til trods for, at de allerede havde overgivet sig;

K.  der henviser til, at Enrique Aristeguieta Gramcko om natten den 2. februar 2018 blev bortført fra sit hjem af efterretningstjenesten, uden at der blev givet oplysninger om hans opholdssted, hvorefter han blev løsladt den følgende dag;

L.  der henviser til, at et stigende antal mennesker i Venezuela, herunder børn, lider af underernæring som følge af begrænset adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, lægemidler og fødevarer; der henviser til, at den venezuelanske regering beklageligvis fortsat ikke vil anerkende problemerne og nægter at modtage og lette uddelingen af international humanitær bistand; der henviser til, at Venezuela har forsøgt at købe fødevarer og basale forsyninger på øerne i Det Caribiske Hav på grund af alvorlige mangler i hjemlandet;

1.  afviser den ensidige beslutning fra den ulovlige nationale forfatningsgivende forsamling, der hverken er anerkendt på internationalt plan eller af EU, om at udskrive et tidligt præsidentvalg inden udgangen af april 2018; beklager dybt den venezuelanske højesterets nylige afgørelse om at forbyde repræsentanter for MUD at stille op ved det kommende valg; påpeger, at mange potentielle kandidater vil være ude af stand til at stille op til valget, fordi de er i eksil, er blevet frataget retten til at stille op af myndighederne, er fængslet eller i husarrest; insisterer på, at der ikke bør indføres betingelser eller hindringer for så vidt angår valgdeltagelsen for politiske partier, og opfordrer de venezuelanske myndigheder til fuldt ud at genoprette deres rettigheder;

2.  fastholder, at kun valg baseret på en realistisk tidsplan, der er aftalt inden for rammerne af den nationale dialog med alle relevante aktører og politiske partier, og med lige, fair og gennemsigtige betingelser for deltagelse – herunder ophævelse af forbud rettet mod politiske modstandere, frigivelse af politiske fanger, en afbalanceret sammensætning af en upartisk national valgkomité og eksistensen af tilstrækkelige garantier, herunder tilsyn fra uafhængige internationale observatørers side – vil blive anerkendt af EU og dets institutioner, herunder Europa-Parlamentet; erindrer om sin vilje til at udsende en valgobservationsmission, hvis alle de nødvendige betingelser er opfyldt;

3.  fordømmer på det kraftigste de venezuelanske myndigheders beslutning om at udvise den spanske ambassadør i Caracas og erklære ham "persona non grata", og kræver, at den venezuelanske regering øjeblikkeligt genetablerer sine normale diplomatiske forbindelser med Spanien; minder om, at alle EU's beslutninger på det udenrigspolitiske område, herunder indførelsen af sanktioner, træffes med enstemmighed; opfordrer i denne forbindelse til fuld solidaritet med Spanien;

4.  anser EU-Rådets indførelse af våbenembargoen og sanktionerne mod syv venezuelanske embedsmænd for at være passende foranstaltninger som reaktion på de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder, men opfordrer til, at de udvides til at omfatte dem, der har hovedansvaret for den øgede politiske, sociale, økonomiske og humanitære krise, nemlig præsidenten, vicepræsidenten, forsvarsministeren, medlemmer af den øverste militærkommando og medlemmer af inderkredsen omkring disse personer, herunder deres familiemedlemmer; foreslår, at der, såfremt menneskerettighedssituationen forværres yderligere, undersøges og vedtages yderligere diplomatiske og økonomiske foranstaltninger, herunder vedrørende det statsejede olieselskab Petróleos de Venezuela S.A. (PDVSA);

5.  fordømmer på det kraftigste de fortsatte krænkelser af den demokratiske orden i Venezuela; gentager sin fulde støtte til nationalforsamlingen som den eneste lovligt oprettede og anerkendte forsamling i Venezuela og opfordrer den venezuelanske regering til at give den dens fulde forfatningsmæssige beføjelser tilbage; forkaster alle afgørelser truffet af den nationale forfatningsgivende forsamling som værende i strid med alle demokratiske standarder og regler; udtrykker sin støtte til en politisk løsning med deltagelse af alle relevante aktører og politiske partier; minder om, at magtadskillelse og ikkeindblanding mellem statsmagtens tre dele er et afgørende princip i demokratiske stater, der styres efter retsstatsprincippet;

6.  opfordrer Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed til i henhold til Romstatutten at indlede undersøgelser af menneskerettighedskrænkelser begået af det venezuelanske regime og opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i denne henseende;

7.  gentager sin tidligere opfordring til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger, respekt for demokratisk valgte organer og overholdelse af menneskerettighederne;

8.  udtrykker sin solidaritet med og sin fulde støtte til den venezuelanske befolkning, som lider under følgerne af en alvorlig humanitær krise; opfordrer til, at der omgående opnås enighed om en plan for adgang for humanitær nødhjælp og opfordrer de venezuelanske myndigheder til straks at tillade, at humanitær bistand uhindret kan komme ind i landet, og til at give adgang for internationale organisationer, der ønsker at hjælpe; opfordrer til en hurtig gennemførelse af en indsats på kort sigt for at bekæmpe underernæring blandt de mest sårbare befolkningsgrupper såsom børn; opfordrer EU til at bistå nabolandene, og især Colombia, i at afhjælpe situationen med de venezuelanske flygtninge; opfordrer den venezuelanske regering til at sørge for, at venezuelanere, der bor i udlandet og har ret til sociale sikringsrettigheder, modtager deres pension;

9.  gentager sin opfordring til, at der sendes en delegation fra Europa-Parlamentet til Venezuela, og at der så snart som muligt afholdes en dialog med alle aktører, der er involveret i konflikten;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen / Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik, Venezuelas regering og nationalforsamling, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 145.
(2) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.
(3) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0269.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0200.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0345.


Situationen for UNRWA
PDF 160kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om situationen for UNRWA (2018/2553(RSP))
P8_TA(2018)0042RC-B8-0085/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Den Europæiske Union og De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) om støtte fra Den Europæiske Union til UNRWA (2017-2020),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 194 af 11. december 1948 og 302 af 8. december 1949 og andre relevante FN-resolutioner,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 30. marts 2017 med titlen "Operations of the United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East" ("Aktiviteter i De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten"),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at UNRWA er en organisation, der blev oprettet af FN's generalforsamling i 1949, og som fik til opgave at yde bistand og beskyttelse til ca. 5 mio. registrerede palæstinensiske flygtninge; der henviser til, at UNRWA's tjenester omfatter uddannelse, sundhedspleje, nødhjælp og sociale tjenester, lejrinfrastruktur og -forbedring, beskyttelse og mikrofinansiering; der påpeger, at FN's Generalforsamling gentagne gange har fornyet UNRWA's mandat, senest frem til den 30. juni 2020 efter en afstemning, der fik tilslutning af 167 af FN's medlemsstater;

B.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater tilsammen er den største donor til UNRWA og i 2017 bidrog med 441 mio. EUR; der henviser til, at USA som den største donor, der udføres på enkeltstatsplan, har meddelt, at det vil bidrage med 60 mio. USD men tilbageholder 65 mio. USD fra en planlagt udbetaling af 125 mio. USD til UNRWA; der henviser til, at denne beslutning ifølge det amerikanske udenrigsministerium havde til formål at tilskynde andre lande til at øge deres bistand samt til at fremme reformer inden for organisationen;

C.  der henviser til, at UNRWA har kæmpet med store strukturelle finansielle mangler i mange år og også uden den amerikanske regerings beslutning ville have stået over for nye vanskeligheder i 2018;

D.  der henviser til, at FN's generalsekretær i sin rapport af 30. marts 2017 fremsatte en række henstillinger, der har til formål at sikre tilstrækkelig, forudsigelig og bæredygtig finansiering til UNRWA;

1.  er fortsat stærkt engageret i at støtte UNRWA i dens levering af væsentlige tjenesteydelser til gavn for de palæstinensiske flygtninges velfærd, beskyttelse og menneskelige udvikling i Gaza, på Vestbredden og i Jordan, Libanon og Syrien; roser UNRWA for dens ekstraordinære indsats, der bl.a. tager sigte på at beskytte og understøtte mere end 400 000 palæstinensiske flygtninge og mange andre i det krigsramte Syrien; minder om, at UNRWA blev oprettet i en ånd af solidaritet med de palæstinensiske flygtninge for at lindre deres lidelser;

2.  udtrykker bekymring over UNWRA's finansieringskrise; opfordrer indtrængende alle bidragsydere til at indfri deres løfter til organisationen;

3.  bemærker, at eventuelle uventede nedskæringer eller forsinkelser af forventede udbetalinger af donationer til UNRWA kan have skadelige konsekvenser for adgangen til fødevarenødhjælp for 1,7 millioner palæstinensiske flygtninge og primær sundhedspleje for 3 millioner, for adgang til uddannelse for mere end 500 000 palæstinensiske børn i 702 UNRWA-skoler, herunder næsten 50 000 børn i Syrien, og for stabiliteten i regionen;

4.  noterer sig, at EU er fast besluttet på fortsat at bistå UNRWA med at sikre finansielle ressourcer, så den kan gennemføre mandatet fra De Forenede Nationers Generalforsamling, udføre sine aktiviteter på et bæredygtigt og omkostningseffektivt grundlag og sikre kvaliteten og niveauet af de tjenester, der ydes til de palæstinensiske flygtninge;

5.  bifalder de beslutninger, der er truffet af EU og flere af dets medlemsstater til hurtig finansiering til UNRWA, og opfordrer indtrængende alle andre donorer til at følge dette eksempel; opfordrer indtrængende USA til at genoverveje sin beslutning og opfylde sit tilsagn og betale sit samlede planlagte bidrag til organisationen; glæder sig over bidragene fra medlemsstaterne i Den Arabiske Liga til UNRWA, men opfordrer dem til at øge deres engagement for at lukke finansieringshullet;

6.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at mobilisere yderligere finansiering til UNRWA for at opfylde dets finansielle behov på kort sigt; understreger imidlertid, at enhver langsigtet løsning på organisationens tilbagevendende mangel på finansielle midler kun kan opnås gennem en bæredygtig finansieringsordning i en global multilateral ramme; opfordrer indtrængende EU til at spille en ledende rolle i det internationale samfund for at etablere en sådan mekanisme; understreger betydningen af de henstillinger, som FN's generalsekretær fremsatte i sin rapport af 30. marts 2017 i denne henseende;

7.  glæder sig over, at UNRWA har til hensigt at opretholde interne foranstaltninger, der har til formål at begrænse omkostninger og skabe yderligere effektivitetsgevinster, samtidig med at der søges andre områder, hvor der kan skabes effektivitet; opfordrer indtrængende organisationen til fortsat at forbedre sin forvaltningsstruktur og strategiske planlægning hen imod øget gennemsigtighed, ansvarlighed og intern kontrol, sikre rettidig og nøjagtig program- og regnskabsaflæggelse til EU, for at sikre at UNRWA's faciliteter ikke misbruges, undersøge påstande om sine ansattes neutralitetskrænkelser og træffe passende disciplinære foranstaltninger, hvis det er relevant; understreger vigtigheden af at respektere neutraliteten af UNRWA's anlæg i overensstemmelse med den humanitære folkeret og FN's diplomatiske status for organisationen;

8.  gentager, at EU's primære mål er at opnå en tostatsløsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor Israel som en sikker stat og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed på grundlag af retten til selvbestemmelse og fuld respekt for folkeretten;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's generalsekretær, UNRWA's generalkommissær, Mellemøstkvartettens udsending, den amerikanske kongres og det amerikanske udenrigsministerium.


Tidsskifteordninger
PDF 151kWORD 42k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om bestemmelser vedrørende tidsskifteordninger (2017/2968(RSP))
P8_TA(2018)0043B8-0070/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om bestemmelser vedrørende sommertid(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at evalueringen af den eksisterende lovgivning i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør danne grundlag for konsekvensanalyser, for så vidt angår mulighederne for fremtidige tiltag;

B.  der henviser til, at adskillige videnskabelige undersøgelser, herunder undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste fra oktober 2017 om bestemmelser vedrørende sommertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, ikke er nået til noget endeligt resultat, men har påpeget eksistensen af negative virkninger for den menneskelige sundhed;

C.  der henviser til, at en række borgerinitiativer har henledt opmærksomheden på borgernes bekymringer med hensyn til de halvårlige tidsskifter;

D.  der henviser til, at Parlamentet tidligere har rejst dette spørgsmål, for eksempel i forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000111/2015 – B8-0768/2015 af 25. september 2015 til Kommissionen;

E.  der henviser til, at det er afgørende at bevare en samlet EU-tid, selv efter udløbet af de halvårlige tidsskifter;

1.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af direktiv 2000/84/EF og, hvis det er nødvendigt, fremsætte et forslag om revision af dette direktiv;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21.
(2) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik