Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 7, 9, 10, 11 og 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 9, 10 og 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den europæiske socialpagt,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD), der blev vedtaget og åbnet for undertegnelse og ratificering ved FN's Generalforsamlings resolution 2106 af 21. december 1965,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

–  der henviser til protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne,

–  der henviser til det europæiske charter om pressefrihed,

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

–  der henviser til erklæringer, anbefalinger og resolutioner fra Europarådets Ministerkomité og Parlamentariske Forsamling og Venedigkommissionens udtalelser og dens liste over retsstatskriterier,

–  der henviser til Europarådets undersøgelse med titlen "Journalists under pressure – Unwarranted interference, fear and self-censorship in Europe" (Journalister under pres – uberettiget indblanding, frygt og selvcensur i Europa),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention mod korruption og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 34 fra FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd og rapporterne fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed,

–  der henviser til FN's handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed,

–  der henviser til det arbejde, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), navnlig dens repræsentant om mediefrihed, har udført på området for mediefrihed,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

–  der henviser til den fælles erklæring om ytringsfrihed og falske nyheder, misinformation og propaganda, der blev udstedt den 3. marts 2017 af FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, OSCE's repræsentant for mediefrihed, Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') særlige rapportør om ytringsfrihed og Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheders (Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions) særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til oplysninger,

–  der henviser til resultaterne af det internationale pressefrihedsindeks (World Press Freedom Index), som offentliggøres af Journalister uden Grænser, og til resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme under Center for Mediepluralisme og Mediefrihed ved Det Europæiske Universitetsinstitut,

–  der henviser til den politiske briefing med titlen "Defining Defamation: Principles on Freedom of Expression and Protection of Reputation" (Definition af ærekrænkelse: principper for ytringsfrihed og beskyttelse af omdømme), der er offentliggjort af ARTICLE 19,

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU(2),

–  der henviser til sine beslutninger af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(3) og af 29. oktober 2015 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(6),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(7) og af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer(8),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om mediefrihed og -pluralisme i det digitale miljø(9),

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline og til Kommissionens retningslinjer for EU-støtte til mediefrihed og integritet i medierne i udvidelseslandene 2014-2020,

–  der henviser til Kommissionens årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder 2016 med titlen "Mediepluralisme og demokrati" og de relevante bidrag offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til arbejdet i ekspertgruppen på højt plan om falske nyheder og misinformation på internettet, der er nedsat af Kommissionen for at rådgive om omfanget af fænomenet falske nyheder samt definere de relevante interessenters roller og ansvarsområder,

–  der henviser til udtalelse 5/2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om revisionen af e-databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(10),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. juni 2017 om sikkerhed og forsvar,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0144/2018),

A.  der henviser til, at retten til menings- og ytringsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed og en ufravigelig betingelse for den enkeltes fulde udvikling og enkeltpersoners aktive deltagelse i et demokratisk samfund, for gennemførelsen af principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed og for opfyldelsen af andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

B.  der henviser til, at pluralisme er uløseligt forbundet med frihed, demokrati og retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at retten til at informere og retten til at blive informeret er blandt de centrale grundlæggende demokratiske værdier, som Den Europæiske Union bygger på;

D.  der henviser til, at betydningen af pluralistiske, uafhængige og troværdige medier som demokratiets og retsstatsprincippets vogter og vagthund ikke kan undervurderes;

E.  der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er en vigtig del af retten til ytringsfrihed; der henviser til, at medierne spiller en afgørende rolle i demokratiske samfund ved at fungere som offentlighedens vagthund, og at de samtidig bidrager til at oplyse og styrke borgerne ved at udvide deres forståelse af den aktuelle politiske og sociale situation og fremme deres reflekterede deltagelse i det demokratiske liv; der henviser til, at rækkevidden af denne rolle bør udvides til at omfatte onlinejournalistik og borgerjournalistik samt det arbejde, der udføres af bloggere, internetbrugere, aktivister på sociale medier og menneskerettighedsforkæmpere, for at afspejle vore dages helt nye medielandskab, samtidig med at retten til privatlivets fred respekteres; der henviser til, at netneutralitet er et afgørende princip for et åbent internet;

F.  der henviser til, at falske nyheder, cybermobning og hævnporno giver anledning til stigende bekymring i vore samfund, især blandt unge;

G.  der henviser til, at udbredelsen af falske nyheder og misinformation på de sociale medier og søgemaskiner har svækket de traditionelle mediers troværdighed kraftigt, hvilket hæmmer deres evne til at fungere som vagthunde;

H.  der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til ikke blot at afstå fra at indføre begrænsninger af ytringsfriheden, men også har en positiv forpligtelse til at vedtage en retlig og lovgivningsmæssig ramme, der fremmer udviklingen af frie, uafhængige og pluralistiske medier;

I.  der henviser til, at i henhold til artikel 2 og 4 i ICERD og artikel 30 i verdenserklæringen om menneskerettigheder må ytringsfrihed aldrig anvendes til at forsvare udtryk, der krænker konventionen og erklæringen, såsom hadefuld tale eller propaganda baseret på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller en persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse, eller som søger at forsvare eller fremme nogen form for racehad og racediskrimination;

J.  der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til at beskytte de offentlige mediers uafhængighed og upartiskhed, især som aktører, der tjener det demokratiske samfund og ikke varetager den siddende regerings interesse;

K.  der henviser til, at myndighederne også skal sikre, at medierne overholder gældende love og bestemmelser;

L.  der henviser til, at den seneste politiske udvikling i forskellige medlemsstater, hvor nationalisme og populisme er tiltagende, har ført til øget pres på og trusler mod journalister, hvilket viser, at Den Europæiske Union er nødt til at sikre, fremme og forsvare mediefrihed og mediepluralisme;

M.  der henviser til, at overgreb og forbrydelser, der begås imod journalister af både statslige og ikkestatslige aktører, ifølge Europarådet har en negativ indvirkning på ytringsfriheden; der henviser til, at risikoen for og hyppigheden af uberettiget indblanding forstærker følelsen af frygt blandt journalister, borgerjournalister, bloggere og andre informationsformidlere, hvilket kan føre til en omfattende grad af selvcensur, som undergraver borgernes ret til information og deltagelse;

N.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed i september 2016 mindede om, at regeringer har et ansvar for ikke blot at respektere journalistik, men også for at sikre, at journalister og deres kilder er beskyttet af en stærk lovgivning, retsforfølgning af gerningsmænd og omfattende sikkerhed, hvor det er nødvendigt;

O.  der henviser til, at journalister og andre medieaktører stadig udsættes for vold, trusler, chikane eller offentlig kritik i Den Europæiske Union, navnlig på grund af deres undersøgende arbejde med henblik på at beskytte almenhedens interesse mod magtmisbrug, korruption, overtrædelser af menneskerettighederne eller kriminelle aktiviteter;

P.  der henviser til, at garanti for journalisters og andre medieaktørers sikkerhed er en forudsætning for, at de fuldt ud kan opfylde deres rolle og udøve deres hverv, som er på korrekt vis at informere borgerne og effektivt at deltage i den offentlige debat;

Q.  der henviser til, at ifølge Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed begås mere end halvdelen af tilfældene af overgreb mod mediefolk af statslige aktører;

R.  der henviser til, at undersøgende journalistik bør fremmes som en form for borgerengagement og en borgerlig dydshandling, som bør støttes af kommunikation, læring og uddannelse;

S.  der henviser til, at den radikale forandring af medierne, den hurtige vækst i onlinedimensionen af mediepluralisme og fremkomsten af søgemaskiner og sociale medieplatforme som kilde til nyheder udgør både en udfordring og en mulighed for fremme af ytringsfriheden, for demokratisering af nyhedsproduktionen gennem inddragelse af borgerne i den offentlige debat og for omdannelsen af et stigende antal informationsbrugere til informationsskabere; der dog henviser til, at koncentrationen af magt hos mediekoncerner, platformsoperatører og formidlere på internettet og private selskabers og politiske aktørers kontrol over medierne risikerer at have negative konsekvenser for pluralismen i den offentlige debat og adgangen til informationer og kan have en indvirkning på journalisters og radio- og tv-selskabers frihed, integritet, kvalitet og redaktionelle uafhængighed; der henviser til, at det er nødvendigt med lige betingelser på europæisk plan for at sikre, at søgemaskiner, sociale medieplatforme og andre teknologigiganter overholder reglerne i EU's digitale indre marked på områder såsom privatlivets fred på internettet og konkurrence;

T.  der henviser til, at journalister har brug for direkte, øjeblikkelig og ubesværet adgang til oplysninger fra den offentlige forvaltning for at holde myndighederne ordentligt ansvarlige;

U.  der henviser til, at oplysninger opnået på grundlag af undersøgelsesbeføjelsen samt oplysninger indhentet via whistleblowere supplerer hinanden, og at begge er væsentlige for journalisters mulighed for at udføre deres opgaver og handle i almenhedens interesse;

V.  der henviser til, at journalister har behov for den bedst mulige retsbeskyttelse for at anvende og udbrede sådanne oplysninger af offentlig interesse som led i deres arbejde;

W.  der henviser til, at retten til at anmode om og modtage oplysninger fra den offentlige forvaltning stadig er mangelfuld og usammenhængende i Den Europæiske Union;

X.  der henviser til, at medierne spiller en vigtig rolle i ethvert demokratisk samfund; der henviser til, at den økonomiske krise kombineret med den samtidige stigning i antallet af sociale medieplatforme og andre teknologigiganter og disses meget selektive reklameindtægter på dramatisk vis har øget usikkerheden i arbejdsvilkårene og den sociale usikkerhed for medieaktører, herunder uafhængige journalister, hvilket har ført til et dramatisk fald i de faglige, sociale og kvalitetsmæssige standarder for journalistikken, hvilket kan have en negativ indflydelse på deres redaktionelle uafhængighed;

Y.  der henviser til, at Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium under Europarådet har fordømt fremkomsten af en digital duopol med Google og Facebook, som i 2016 tegnede sig for op mod 85 % af væksten på det digitale reklamemarked, og som truer fremtiden for traditionelle reklamefinansierede medievirksomheder såsom kommercielle tv-kanaler, aviser og tidsskrifter, der har et langt mere begrænset seer- og læsertal;

Z.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med udvidelsespolitikken har pligt til at kræve fuld overholdelse af Københavnskriterierne, herunder ytrings- og mediefriheden, og at EU derfor bør foregå med et godt eksempel for de højeste standarder på dette område; der henviser til, at stater, når de først er blevet medlem af EU, fortsat og utvetydigt er bundet af deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet i medfør af EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder, og til, at respekten for ytringsfriheden og medierne i medlemsstaterne bør være underlagt regelmæssig kontrol; der henviser til, at EU kun kan være troværdig på den globale scene, når presse- og mediefriheden beskyttes og respekteres i Unionen selv;

AA.  der henviser til, at undersøgelser konsekvent viser, at kvinder er i mindretal i mediesektoren, især i kreative roller, og er stærkt underrepræsenterede på ledende, beslutningstagende niveauer; der henviser til, at undersøgelser af kvinders deltagelse i journalistik tyder på, at selv om der er en relativt god kønsbalance blandt nyansatte journalister, er fordelingen af ansvaret for beslutningstagning kendetegnet ved en betydelig ubalance mellem kønnene;

AB.  der henviser til, at bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i EU-traktaten, som sikrer overholdelse af disse principper, skal realiseres gennem positive tiltag til fremme af mediefrihed og mediepluralisme og fremme af kvaliteten, adgangen til og tilgængeligheden af oplysninger (positiv frihed), men også kræver fravær af indblanding fra de offentlige myndigheders side for at undgå skadelige overgreb (negativ frihed);

AC.  der henviser til, at ulovlig og arbitrær overvågning, navnlig når den udføres i stort omfang, er i strid med menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. ytringsfrihed – herunder pressefrihed og beskyttelse af fortrolige journalistiske kilder – retten til privatlivets fred og databeskyttelse; der henviser til, at internettet og de sociale medier spiller en rolle i spredningen af hadefuld tale og radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, ved at rundsende ulovligt indhold, navnlig på bekostning af unge; der henviser til, at bekæmpelsen af disse problemer kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem alle relevante aktører på alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt og nationalt plan) samt med civilsamfundet og den private sektor; der henviser til, at effektive sikkerhedsbestemmelser og terrorbekæmpelseslove og -tiltag samt foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe og forebygge hadefuld tale og voldelig ekstremisme, altid bør være omfattet af forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder, så man undgår enhver konflikt med beskyttelse af ytringsfriheden;

AD.  der – idet der mindes om Europarådets henstillinger – henviser til, at whistleblowing er et grundlæggende aspekt af ytringsfrihed og spiller en central rolle for at opdage og indberette uregelmæssigheder og forseelser og styrke den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed; der henviser til, at whistleblowing er en afgørende kilde til information i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, opdagelse og offentliggørelse af tilfælde af korruption i den offentlige og private sektor samt i forbindelse med afsløring af skatteundgåelsesordninger, der er oprettet af private virksomheder; der henviser til, at passende beskyttelse af whistleblowere på EU-plan, nationalt og internationalt plan samt fremme af en kultur, der anerkender den vigtige rolle, whistleblowere spiller i samfundet, er en forudsætning for at sikre, at en sådan rolle fungerer effektivt;

AE.  der henviser til, at undersøgende journalistik i forbindelse med bekæmpelse af korruption og dårlig forvaltning i EU bør have særlig opmærksomhed og finansiel støtte som et redskab, der tjener almenvellet;

AF.  der henviser til, at ifølge resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme er medieejerskabet stærkt koncentreret, og dette udgør en betydelig risiko for den mangfoldighed af informationer og synspunkter, der kommer til udtryk i medieindholdet;

AG.  der henviser til, at dækningen af EU-anliggender og EU-institutionernes og -agenturernes arbejde bør være underlagt de samme kriterier for mediepluralisme og mediefrihed som dækningen af nationale nyheder og bør modtage flersproget støtte for at nå ud til det størst mulige antal EU-borgere;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, herunder sikre tilstrækkelig offentlig finansiering, til at sikre og fremme et frit, uafhængigt og pluralistisk medielandskab, som tjener et demokratisk samfund, herunder public service-mediers og lokale og ikkekommercielle mediers uafhængighed og levedygtighed, hvilket er afgørende for at fremme et gunstigt miljø for de grundlæggende rettigheder ytrings- og informationsfrihed;

2.  fremhæver det fælles ansvar, der påhviler lovgivere, journalister, forlæggere og internetformidlere, men også borgerne som forbrugere af oplysninger;

3.  opfordrer EU's institutioner til at sikre fuld gennemførelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder i alle deres afgørelser, foranstaltninger og politikker som et middel til at bevare mediepluralisme og mediefrihed på alle områder og beskytte medierne mod uberettiget indblanding fra de nationale myndigheders side; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at indføre konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder med henblik på at evaluere sine lovforslag og at fremsætte et forslag om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med den relevante parlamentsbeslutning af 25. oktober 2016;

4.  understreger, at det er nødvendigt at indføre uafhængige overvågningsordninger til at vurdere situationen med hensyn til mediefrihed og mediepluralisme i EU som et middel til at fremme og beskytte de rettigheder og friheder, der er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og til omgående at reagere på eventuelle trusler mod og krænkelser af disse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og styrke de redskaber, der allerede er udviklet i den forbindelse, såsom Observatoriet for Mediepluralisme og Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed;

5.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at behandle forsøg fra medlemsstaternes regeringer på at skade mediefriheden og mediepluralismen som alvorlig og systematisk magtmisbrug og handlinger, der strider mod Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, henset til den omstændighed, at retten til menings- og ytringsfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, og at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed spiller en væsentlig rolle i et demokratisk samfund, herunder ved at fungere som en kontrol af regeringens og statens magt;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en uafhængig gennemgang af deres relevante love og praksisser med henblik på at beskytte ytringsfriheden og pressefriheden og mediepluralismen;

7.  udtrykker dyb bekymring over de krænkelser, forbrydelser og dødbringende angreb, der stadig begås mod journalister og mediearbejdere i medlemsstaterne på grund af deres aktiviteter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at forhindre denne vold, sikre ansvarlighed og undgå straffrihed samt sikre, at ofrene og deres familier får adgang til passende retsmidler; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et uafhængigt og upartisk tilsynsorgan i samarbejde med journalistorganisationer, der skal overvåge, dokumentere og rapportere om vold og trusler mod journalister og sørge for beskyttelsen af journalisters sikkerhed på nationalt plan; opfordrer desuden medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Europarådets rekommandation CM/Rec(2016)4 om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører;

8.  udtrykker sin bekymring over de forværrede arbejdsvilkår for journalister og omfanget af psykisk vold, som journalister oplever; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner i tæt samarbejde med journalistorganisationer med henblik på at forbedre journalisters arbejdsvilkår og sikre, at journalister ikke bliver ofre for psykisk vold;

9.  er bekymret over situationen med hensyn til mediefrihed i Malta efter drabet i oktober 2017 på journalisten Daphne Caruana Galizia, der bekæmpede korruption, og som desuden var udsat for chikane, herunder indefrysning af hendes bankkonti ved en retskendelse og trusler fra multinationale selskaber;

10.  fordømmer på det skarpeste mordet på den slovakiske undersøgende journalist Jan Kuciak og hans samleverske Martina Kušnírová;

11.  glæder sig over beslutningen om at opkalde Europa-Parlamentets presserum efter den myrdede journalist Daphne Caruana Galizia; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til at indstifte en årlig pris fra Europa-Parlamentet til undersøgende journalister, som bør opkaldes efter hende;

12.  opfordrer Formandskonferencen til at forelægge et forslag om, hvordan Parlamentet kan anerkende Jan Kuciaks arbejde, og til at overveje at opkalde Parlamentets praktikantordning for journalister efter Jan Kuciak;

13.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte initiativet iværksat af Journalister uden Grænser for oprettelse af en særlig repræsentant for FN's generalsekretær for journalisters sikkerhed;

14.  opfordrer medlemsstaterne til både i lovgivningen og i praksis at skabe og vedligeholde et sikkert miljø for journalister og andre medieaktører, herunder udenlandske journalister, der udøver deres virke i medlemsstaterne, så de kan udføre deres arbejde i fuld uafhængighed og uden unødig indblanding – såsom trusler om vold, chikane, økonomisk og politisk pres, pres for at videregive fortrolige kilder og materialer og målrettet overvågning; understreger behovet for, at medlemsstaterne sikrer effektive klageprocedurer for så vidt angår ovennævnte handlinger for journalister, hvis frihed til at udøve deres hverv er blevet truet, således at man undgår selvcensur; understreger betydningen af at anvende en kønssensitiv tilgang, når der overvejes foranstaltninger til at håndtere journalisters sikkerhed;

15.  understreger betydningen af at sikre passende arbejdsvilkår for journalister og mediearbejdere, der er i fuld overensstemmelse med kravene i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt, som et middel til at undgå unødigt internt og eksternt pres, afhængighed, sårbarhed og ustabilitet og dermed risikoen for selvcensur; understreger, at uafhængig journalistik ikke kan garanteres og fremmes af markedet alene; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme og udvikle nye, socialt bæredygtige økonomiske modeller, der tager sigte på at finansiere og støtte journalistik af høj kvalitet og uafhængig journalistik, og at sikre, at offentligheden får korrekte oplysninger; anmoder medlemsstaterne om at styrke den økonomiske støtte til public service-udbydere og undersøgende journalistik, men at afstå fra indblanding i redaktionelle beslutninger;

16.  fordømmer forsøg fra regeringer på at lukke munden på kritiske medier og ødelægge mediefriheden og mediepluralismen, herunder med mere avancerede midler, der typisk ikke medfører en varsling af Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed, såsom regeringsmedlemmers eller deres venners opkøb af kommercielle medieforetagender og kapring af public service-medier med henblik på at fremme partipolitiske interesser;

17.  understreger nødvendigheden af at støtte og udvide anvendelsesområdet for Det Europæiske Center for Presse- og Mediefriheds aktiviteter, navnlig dets juridiske bistand til truede journalister;

18.  understreger, at professionelle mediefolk ofte arbejder under usikre ansættelsesforhold hvad angår deres kontrakter, lønninger og social sikring, hvilket har en negativ indflydelse på deres evne til at udføre deres arbejde ordentligt og dermed begrænser mediefriheden;

19.  erkender, at ytringsfriheden kan underkastes begrænsninger – forudsat at disse er i overensstemmelse med lovgivningen, forfølger et legitimt formål og er nødvendige i et demokratisk samfund – med henblik på bl.a. at beskytte andres rettigheder og omdømme; giver imidlertid udtryk for bekymring over de negative og afdæmpende virkninger, som injurielovgivning kan have på retten til ytringsfrihed, pressefrihed og offentlig debat; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra ethvert misbrug af injurielovgivning ved at sikre en rimelig balance mellem retten til ytringsfrihed og retten til respekt for privatliv og familieliv, herunder omdømme, samtidig med at retten til adgang til effektive retsmidler og undgåelse af alt for store og uforholdsmæssige bøder og sanktioner sikres i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

20.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv mod såkaldte SLAPP-metoder (Strategic Lawsuit Against Public Participation – strategiske retssager mod offentligt engagement), som skal beskytte uafhængige medier mod chikanerende søgsmål, der har til formål at lukke munden på eller intimidere dem i EU;

21.  mener, at deltagelsen i demokratiske processer først og fremmest bygger på effektiv og ikkediskriminerende adgang til oplysninger og viden; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udforme formålstjenlige politikker, der sikrer adgang til internettet for alle, og til at anerkende internetadgang – herunder netneutralitet – som en grundlæggende rettighed;

22.  beklager den beslutning, der er truffet af USA's Federal Communications Commission om at ophæve 2015-reglerne om netneutralitet, og fremhæver de negative følger, som denne beslutning kan have i en globalt forbundet digital verden for retten til adgang til oplysninger uden forskelsbehandling; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at styrke princippet om netneutralitet ved at bygge på og videreudvikle retningslinjerne fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) om de nationale tilsynsmyndigheders gennemførelse af de europæiske netneutralitetbestemmelser;

23.  fremhæver den vigtige rolle, som uafhængige og pluralistiske medier spiller i den politiske debat og for retten til pluralistisk information, både i valgperioder og i de mellemliggende perioder; understreger behovet for at sikre fuld ytringsfrihed for alle politiske aktører i overensstemmelse med bestemmelserne om afskaffelse af alle former for racediskrimination og basere den andel af sendetiden, som tildeles public service radio- og tv-kanaler på journalistiske og professionelle kriterier og ikke på graden af deres institutionelle repræsentativitet eller politiske holdninger;

24.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afholde sig fra at træffe unødvendige foranstaltninger, der sigter mod vilkårligt at begrænse adgangen til internettet og udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder eller mod at kontrollere offentlige meddelelser, såsom vedtagelsen af repressive bestemmelser om oprettelse og drift af medieforetagender og/eller websteder, en vilkårlig indførelse af nødsituationer, teknisk kontrol med digitale teknologier – dvs. blokering, filtrering, jamming og lukning af digitale mødesteder – eller de facto-privatisering af kontrolforanstaltninger ved at presse formidlere til at træffe foranstaltninger for at begrænse eller fjerne internetindhold; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at forhindre, at private aktører vedtager sådanne foranstaltninger;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed fra private virksomheders og regeringers side i forbindelse med anvendelsen af algoritmer, kunstig intelligens og automatisk beslutningstagning, som ikke bør indføres og udvikles på en måde, så de medfører eller har til formål at opnå vilkårlig blokering, filtrering og fjernelse af internetindhold, og at sikre, at alle EU's politikker og strategier på det digitale område udfærdiges med en menneskerettighedsbaseret tilgang, der sørger for passende retsmidler og garantier og er i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention;

26.  gentager, at cybermobning, hævnporno og materiale om seksuelt misbrug af mindreårige giver anledning til stigende bekymring i vore samfund og kan have meget alvorlige virkninger, navnlig for unge og børn, og understreger, at mindreåriges interesser og rettigheder skal respekteres fuldt ud i forbindelse med massemedier; opfordrer alle medlemsstaterne til at udarbejde fremadrettet lovgivning til håndtering af disse fænomener, herunder bestemmelser til opdagelse, mærkning og fjernelse af indhold fra sociale medier, som er åbenlyst skadeligt for den menneskelige værdighed; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at opbygge effektive modfortællinger og give klare retningslinjer for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for brugere og tjenesteudbydere og internetsektoren som helhed, samtidig med at der sikres mulighed for domstolsprøvelse i overensstemmelse med national ret for at kunne reagere mod misbrug af sociale medier til terrorformål; understreger imidlertid, at der i overensstemmelse med internationale standarder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og artikel 52 i EU's charter om grundlæggende rettigheder kun under nøje definerede og legitime omstændigheder og under streng retslig kontrol må vedtages foranstaltninger, der begrænser eller fjerner internetindhold;

27.  noterer sig den adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet, der fremmes af Kommissionen; påpeger, at der overlades et vidt skøn til private virksomheder med hensyn til at bestemme, hvad der udgør "ulovlighed", og opfordrer til, at denne skønsmargen begrænses for at undgå risici for censur og vilkårlige begrænsninger af ytringsfriheden;

28.  bekræfter, at kryptering og anonymitet er essentielle redskaber til udøvelsen af demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, til fremme af tilliden til den digitale infrastruktur og digital kommunikation og til beskyttelse af fortrolige journalistiske kilder; anerkender, at kryptering og anonymitet sikrer den beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed, som er nødvendig for udøvelsen af retten til menings- og ytringsfrihed i den digitale tidsalder, og minder om, at fri adgang til oplysninger nødvendigvis indebærer beskyttelse af de personlige oplysninger, som borgerne efterlader sig, når de færdes på internettet; noterer sig, at kryptering og anonymitet også kan give anledning til misbrug og forseelser og gøre det vanskeligt at forhindre kriminelle aktiviteter og foretage undersøgelser, som påpeget af de retshåndhævende myndigheder og de embedsmænd, der arbejder med terrorbekæmpelse; minder om, at restriktioner med hensyn til kryptering og anonymitet skal være begrænset i overensstemmelse med principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og gennemføre henstillingerne i rapporten af 22. maj 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, som behandler brugen af kryptering og anonymitet i forbindelse med digital kommunikation;

29.  opfordrer til udvikling af etiske kodekser for journalister og medievirksomheder for at sikre journalisters og mediers fulde uafhængighed;

30.  understreger, at de retshåndhævende og retlige myndigheder støder på mange hindringer, når de vil efterforske og retsforfølge lovovertrædelser online, også på grund af forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning;

31.  noterer sig, at der i forbindelse med udviklingen af det digitale økosystem er dukket nye formidlere op, som har evnen til at påvirke og kontrollere oplysninger og ideer online ved at erhverve "gatekeeper"-funktioner og -beføjelser; understreger, at der skal være tilstrækkeligt uafhængige og autonome onlinekanaler, -tjenester og -kilder med kapacitet til at levere en mangfoldighed af meninger og demokratiske ideer til offentligheden vedrørende spørgsmål af almen interesse; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nye eller eksisterende nationale politikker og foranstaltninger i denne henseende;

32.  erkender, at det nye digitale miljø har forværret problemet med spredning af misinformation eller såkaldte "falske" nyheder; minder imidlertid om, at dette ikke er et nyt fænomen, og at det heller ikke er begrænset til onlinemiljøet; understreger, at det er vigtigt at sikre retten til oplysninger af høj kvalitet ved at forbedre borgernes adgang til pålidelige oplysninger og undgå udbredelse af misinformation, online såvel som offline; minder om, at anvendelsen af udtrykket "falske nyheder" aldrig bør tage sigte på at undergrave offentlighedens tillid til medierne eller at miskreditere og kriminalisere kritiske røster; udtrykker sin bekymring over den potentielle trussel, som begrebet falske nyheder kan indebære for tale- og ytringsfriheden og for mediernes uafhængighed, men understreger samtidig de negative følger, som spredning af falske nyheder kan have på kvaliteten af den politiske debat og på deltagelsen af velinformerede borgere i det demokratiske samfund; understreger vigtigheden af at sikre effektive selvregulerende mekanismer baseret på principperne om nøjagtighed og gennemsigtighed og sørge for passende forpligtelser og instrumenter i forbindelse med kildeverificering og kontrol af fakta foretaget af uafhængige, upartiske og certificerede faktatjekkende tredjepartsorganer for at sikre oplysningernes objektivitet og beskyttelse;

33.  tilskynder udbydere af sociale medier og onlineplatforme til at udvikle redskaber, der gør det muligt for brugerne at anmelde og mærke potentielle falske nyheder, for at fremme en hurtig rettelse og for at muliggøre en evaluering fra uafhængige, upartiske og certificerede faktatjekkende tredjepartsorganer, der har til opgave at give præcise definitioner af falske nyheder og misinformation med henblik på at reducere den skønsmargen, der er overladt til private aktører, og til fortsat at vise oplysninger, der har vist sig at være "falske nyheder", og mærke disse som sådanne med henblik på at stimulere den offentlige debat og forhindre genopdukken af samme misinformation i en anden form;

34.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan om falske nyheder og misinformation på internettet bestående af repræsentanter for civilsamfundet, sociale medieplatforme, nyhedsmedier, journalister og akademikere for at analysere disse nye trusler og foreslå operative foranstaltninger, der skal træffes både på europæisk og nationalt plan;

35.  understreger, at aktørerne på internettet har ansvar for at undgå at udbrede ubekræftede eller usande oplysninger med det ene formål at øge onlinetrafikken gennem brugen af f.eks. såkaldte clickbait;

36.  erkender, at pressens rolle og investeringer i undersøgende, professionel og uafhængig journalistik er afgørende for at bekæmpe spredningen af "falske nyheder", og understreger behovet for at sikre levedygtigheden af pluralistisk indhold fra redigerede medier; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at investere tilstrækkelige finansielle ressourcer i udviklingen af mediekompetencer og digitale færdigheder og i udviklingen af kommunikationsstrategier sammen med internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke borgernes og internetbrugernes evne til at genkende og være opmærksomme på tvivlsomme informationskilder og til at opdage og afsløre falsk indhold og propaganda, der spredes bevidst; tilskynder med dette for øje desuden medlemsstaterne til at integrere mediekompetencer og IT-færdigheder i de nationale uddannelsessystemer; opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis på nationalt plan med henblik på at sikre journalistikkens kvalitet og troværdigheden af de offentliggjorte oplysninger;

37.  minder om den enkeltes ret til at bestemme, hvad der skal ske med hans eller hendes personlige data, især eneretten til at kontrollere brug og videregivelse af personlige oplysninger samt retten til at blive glemt, defineret som muligheden for hurtig fjernelse af indhold, som kan være skadeligt for den pågældendes værdighed, fra sociale medier og søgemaskiner;

38.  anerkender, at internettet og mere generelt udviklingen af det digitale miljø har udvidet omfanget af flere menneskerettigheder, hvilket bl.a. blev bevist ved Den Europæiske Unions Domstols dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González(11); opfordrer i denne henseende EU's institutionerne til at iværksætte en deltagerbaseret proces med henblik på at udarbejde et europæisk charter om internetrettigheder under hensyntagen til bedste praksis i medlemsstaterne – især den italienske erklæring om internetrettigheder – der skal bruges som referencepunkt, sammen med de relevante europæiske og internationale instrumenter på menneskerettighedsområdet med henblik på at indføre regulering på det digitale område;

39.  understreger, at whistleblowere er afgørende for at beskytte almenhedens interesse og for at fremme en kultur med offentlig ansvarlighed og integritet i både offentlige og private institutioner; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at opstille og implementere en passende, avanceret og omfattende ramme for en fælles europæisk lovgivning til beskyttelse af whistleblowere ved fuldt ud at tilslutte sig Europarådets henstillinger og Parlamentets beslutninger af 14. februar og 24. oktober 2017; anser det for nødvendigt at sikre, at rapporteringsmekanismer er tilgængelige, trygge og sikre, og at whistlebloweres og undersøgende journalisters påstande undersøges på en kompetent måde;

40.  understreger, at den retlige beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger navnlig er baseret på offentlighedens ret til at modtage disse oplysninger; understreger, at ingen bør miste retten til beskyttelse alene ud fra den begrundelse, at den pågældende har fejlbedømt de faktiske omstændigheder, eller at den formodede trussel mod almenhedens interesse ikke bliver en realitet, forudsat at den pågældende på indberetningstidspunktet har haft rimelig grund til at nære tillid til troværdigheden af sit udsagn; minder om, at personer, som bevidst indberetter forkerte eller vildledende oplysninger til de kompetente myndigheder, ikke bør betragtes som whistleblowere og derfor ikke bør være omfattet af beskyttelsesmekanismerne; fremhæver desuden, at enhver person, der lider skade, direkte eller indirekte, på grund af indberetning eller afsløring af unøjagtige eller vildledende oplysninger, bør have ret til at anvende effektive retsmidler;

41.  opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilder med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at journalister får de korrekte redskaber til at foretage undersøgelser og modtage oplysninger fra EU's og medlemsstaternes offentlige forvaltninger, jf. forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, uden at blive udsat for vilkårlige afgørelser, som nægter dem ret til aktindsigt; noterer sig, at oplysninger, der er indhentet i kraft af journalisters eller borgeres undersøgelsesbeføjelse, heriblandt oplysninger fra whistleblowere, både supplerer hinanden og er væsentlige for journalisters evne til at varetage deres opgaver i almenhedens interesse; gentager, at adgang til offentlige kilder og begivenheder bør afhænge af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier;

43.  understreger, at pressefrihed kræver uafhængighed fra politisk og økonomisk magt, hvilket indebærer ligebehandling uanset redaktionel orientering; gentager betydningen af at bevare journalistik, der drager fordel af mekanismer, som forebygger koncentration hos enkeltstående, monopolitiske eller monopollignende grupper, således at der sikres fri konkurrence og redaktionel mangfoldighed; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre lovgivning om medieejerskab for at undgå horisontal koncentration af ejerskab i mediesektoren, indirekte ejerskab og ejerskab på tværs af medier og for at sikre gennemsigtighed og offentliggørelse af og let adgang for borgerne til information om mediernes ejerskabsforhold, finansieringskilder og ledelsesstruktur; understreger betydningen af at anvende relevante begrænsninger vedrørende medieejerskab på personer, der bestrider et offentligt hverv, samt af at sikre et uafhængigt tilsyn og effektive håndhævelsesmekanismer for at forhindre interessekonflikter og svingdørsproblemer; finder det afgørende at have uafhængige og upartiske nationale myndigheder for at sikre en effektiv kontrol af den audiovisuelle mediesektor;

44.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle deres egen strategiske kapacitet og indgå i dialog med lokalsamfund i EU og i EU's nabolande for at fremme et pluralistisk mediemiljø og formidle EU's politikker på en sammenhængende og effektiv måde;

45.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og tilslutte sig de henstillinger fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab, der blev vedtaget den 7. marts 2018;

46.  minder om den vigtige rolle, som offentlig radio- og tv-virksomhed spiller for bevarelsen af mediepluralisme, som det fremhæves i protokol nr. 29 til traktaterne; opfordrer medlemsstaterne til at tildele disse virksomheder tilstrækkelige finansielle og tekniske midler, så de kan varetage deres sociale opgaver og tjene almenhedens interesse; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at sikre deres redaktionelle uafhængighed ved at beskytte dem – ved hjælp af klart fastlagte forskriftsmæssige rammer – mod enhver form for statslig, politisk eller forretningsmæssig indblanding og påvirkning, samtidig med at det sikres, at alle offentlige organer og enheder, der udøver deres beføjelser inden for radio-/tv-spredning og telekommunikation, nyder fuld ledelsesautonomi og uafhængighed;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres politik for udstedelse af sendetilladelser til national radio- og tv-virksomhed til princippet om respekt for mediepluralisme; understreger, at de opkrævede gebyrer og strengheden af de forpligtelser, der er forbundet med udstedelsen af sendetilladelser, bør være underlagt kontrol og ikke bør true mediefriheden;

48.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om medlemsstaterne udsteder deres sendetilladelser til radio- og tv-virksomhed på grundlag af objektive, gennemskuelige, upartiske og proportionelle kriterier;

49.  foreslår, med henblik på effektivt at beskytte mediefrihed og mediepluralisme, at deltagelse i offentlige udbudsprocedurer bliver forbudt for selskaber, hvis egentlige ejer også ejer en medievirksomhed, eller at der i hvert fald skal herske fuld åbenhed omkring en sådan deltagelse; foreslår, at medlemsstaterne bør være forpligtet til regelmæssigt at rapportere om al offentlig finansiering af medievirksomheder, og at al offentlig finansiering til medieejere bør overvåges regelmæssigt; understreger, at medieejere ikke bør være dømt eller fundet skyldige i strafbare forhold;

50.  understreger, at enhver form for offentlig finansiering af medieorganisationer bør foregå på grundlag af ikkediskriminerende, objektive og gennemsigtige kriterier, som alle medier bør informeres om på forhånd;

51.  minder om, at medlemsstaterne bør finde måder at støtte medier på ved f.eks. at sikre momsneutralitet som anbefalet i Europa-Parlamentets beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid(12) og ved at støtte initiativer relateret til medier;

52.  opfordrer Kommissionen til at yde permanent og tilstrækkelig finansiering i EU's budget til at støtte Observatoriet for Mediepluralisme ved Centret for Mediepluralisme og Mediefrihed og til at oprette en årlig overvågningsmekanisme med henblik på vurdering af risici for mediepluralismen i medlemsstaterne; understreger, at den samme mekanisme bør anvendes til vurdering af mediepluralismen i kandidatlandene, og at resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme bør have en reel indflydelse på udviklingen i forhandlingsprocessen;

53.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og indsamle oplysninger og statistikker om mediefrihed og mediepluralisme i alle medlemsstater og til nøje at analysere tilfælde af overtrædelser af journalisters grundlæggende rettigheder under hensyntagen til nærhedsprincippet;

54.  understreger behovet for at styrke udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaternes audiovisuelle reguleringsmyndigheder;

55.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at medtage resultaterne og henstillingerne fra Observatoriet for Mediepluralisme om risici for mediepluralismen og mediefriheden i EU ved udarbejdelsen af sin årlige rapport om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

56.  tilskynder medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at styrke mediekendskabet og fremme uddannelsesinitiativer blandt alle borgere gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse fra et livslangt læringsperspektiv, også ved at være opmærksom på indledende uddannelse og videreuddannelse af undervisere og undervisningsstøtte og ved at opfordre til dialog og samarbejde mellem uddannelsessektoren og alle relevante interessenter, inklusive mediefolk, civilsamfundet og ungdomsorganisationer; bekræfter behovet for at støtte alderssvarende innovative redskaber til fremme af selvstændighed og onlinesikkerhed som obligatoriske fag i skolen samt at bygge bro over den digitale kløft gennem projekter rettet mod udviklingen af teknologiske færdigheder og med tilstrækkelige investeringer i infrastruktur for at sikre universel adgang til information;

57.  understreger, at udviklingen af en sans for kritisk vurdering og analyse, hvad angår brug af medieindhold, er af afgørende betydning for borgernes forståelse af aktuelle spørgsmål og bidrag til det offentlige liv, samt deres viden om både det forandringspotentiale og de trusler, der er forbundet med det stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne mediemiljø; understreger, at mediekendskab er en vigtig demokratisk færdighed, der styrker borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme og støtte mediekendskabsprojekter såsom pilotprojektet om mediekendskab for alle og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab rettet mod borgere i alle aldersgrupper og alle medietyper som en integrerende del af EU's uddannelsespolitik, støttet af EU's finansieringsmuligheder såsom ESI-fondene og Horisont 2020;

58.  bemærker med bekymring, at mindretals, lokale og regionale samfunds, kvinders og personer med handicaps adgang til medierne, som fremhævet af 2016-rapporten fra Observatoriet for Mediepluralisme, er i fare; understreger, at et inkluderende medielandskab er afgørende i et åbent, frit og pluralistisk medielandskab, og at alle borgere har ret til adgang til uafhængig information på deres modersmål, det være sig et nationalt sprog eller et mindretalssprog; understreger nødvendigheden af at tilbyde europæiske journalister, især dem der arbejder med mindre anvendte sprog og mindretalssprog, tilstrækkelige uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til og støtte forskning, projekter og politikker, der forbedrer adgangen til medier samt relevante initiativer rettet mod sårbare mindretalsgrupper (f.eks. pilotprojektet om praktikmuligheder i medier, der benytter mindretalssprog), og til at sikre alle borgere mulighed for deltagelse og ytringsfrihed;

59.  tilskynder mediesektoren til at sikre ligestilling mellem kønnene i mediepolitik og -praksis gennem samreguleringsmekanismer, interne adfærdskodekser og andre frivillige foranstaltninger;

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte sociale kampagner, uddannelsesprogrammer og mere målrettede uddannelses- og oplysningsaktiviteter (herunder for beslutningstagere i sektoren) for at fremme værdier og praksis, der er baseret på ligebehandling, gennem finansiering og fremme på både nationalt og europæisk plan med henblik på at imødegå kønsskævheder i mediesektoren mere effektivt;

61.  anbefaler, at Kommissionen udvikler en sektorspecifik strategi for den europæiske mediesektor for at fremme mediernes innovation og bæredygtighed; mener, at en sådan strategi bør styrke samarbejdet på tværs af grænserne og samproduktioner mellem medieaktører i EU for at fremhæve deres mangfoldighed og fremme interkulturel dialog, styrke samarbejdet med individuelle nyhedsredaktioner og audiovisuelle tjenester i alle europæiske institutioner, navnlig med Parlamentet, og at fremme synlighed og mediedækning af EU-spørgsmål;

62.  understreger vigtigheden af at udvikle yderligere modeller for oprettelsen af en europæisk offentlig radio- og tv-spredningsplatform, der fremmer EU-dækkende politiske debatter baseret på fakta, afvigende holdninger og respekt, bidrager til et væld af mangfoldige holdninger i det nye konvergerende mediemiljø og fremmer synligheden af EU i sine relationer udadtil;

63.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at beskytte mediefriheden og ytringsfriheden i moderne kunst ved at stimulere tilblivelsen af kunstværker, der giver udtryk for sociale bekymringer, fremmer kritisk debat og inspirerer til modargumenter;

64.  understreger nødvendigheden af at afskaffe geografisk blokering af medieindhold og dermed give EU's borgere onlineadgang til on-demand streaming af andre medlemsstaters tv-kanaler;

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets generalsekretær.

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (2) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 33. (3) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 104. (4) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 51. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0095. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402. (9) EUT C 32 af 4.2.2014, s. 6. (10) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6. (11) ECLI:EU:C:2014:317. (12) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 5.