Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2007(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0223/2018

Indgivne tekster :

A8-0223/2018

Forhandlinger :

PV 02/07/2018 - 22
CRE 02/07/2018 - 22

Afstemninger :

PV 03/07/2018 - 11.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0274

Vedtagne tekster
PDF 134kWORD 51k
Tirsdag den 3. juli 2018 - Strasbourg
3D-printning: immaterielle rettigheder og civilretligt erstatningsansvar
P8_TA(2018)0274A8-0223/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2018 om 3D-printning, en udfordring på områderne immaterielle rettigheder og civilretligt erstatningsansvar (2017/2007(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder(1),

–  Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar(2)

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Morgendagens verden. 3D-printere: et værktøj, der indebærer nye muligheder for den europæiske økonomi"(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 2017 med titlen "Et afbalanceret system til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer" (COM(2017)0707),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 2017 med titlen "Retningslinjer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder" (COM(2017)0708),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen (COM(2017)0240),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0223/2018),

A.  der henviser til, at 3D-printning er blevet tilgængelig for offentligheden med indførelsen på markedet af 3D-printere for enkeltpersoner og fremkomsten af aktører på markedet, som tilbyder både digitale modeller og 3D-printningstjenester;

B.  der henviser til, at 3D-printning betragtes som en af de mest fremtrædende teknologier, hvor Europa kan spille en ledende rolle; der henviser til, at Europa-Kommissionen har anerkendt fordelene ved 3D-printning ved at sponsere 21 projekter, der er baseret på teknologien, under Horisont 2020 i perioden 2014-2016.

C.  der henviser til, at 3D-printning har været anvendt på forsøgsbasis siden 1960'erne, og at teknologien, der oprindeligt blev udviklet i USA, begyndte at vinde indpas i industrien i begyndelsen af 1980'erne;

D.  der henviser til, at markedet for 3D-printere er en sektor, som har oplevet en hurtig vækst, og at dette forventes at fortsætte i de kommende år;

E.  der samtidig påpeger, at udvikling af fælles fora for 3D-printning (mere almindeligt kendt som "fablabs") og tjenester for fjernprintning, som undertiden er knyttet til online 3D-filudveksling, gør det muligt for alle at få 3D-genstande printet, hvilket er en fordel for opfindere og projektansvarlige;

F.  der henviser til, at 3D-printning har et enormt potentiale til at ændre forsyningskæder i fremstillingssektoren, hvilket kan hjælpe Europa med at øge sit output; der henviser til, at anvendelsen af denne teknologi giver nye muligheder for udvikling og innovation i virksomhederne;

G.  der henviser til, at EU har identificeret 3D-printning som et prioriteret teknologisk område; der henviser til, at Kommissionen i sit nylige oplæg om styring af globaliseringen nævner teknologien som en af de vigtigste faktorer, der vil føre til industrielle forandringer;

H.  der henviser til, at Kommissionen har identificeret 3D-printning som et prioriteret indsatsområde, der har et stort økonomisk potentiale, især for små innovative virksomheder; der henviser til, at mange lande allerede har anerkendt 3D-printningens forandringspotentiale og er begyndt, om end på en uensartet måde, at vedtage forskellige strategier til at skabe et økonomisk og teknologisk økosystem for at fremme udviklingen heraf;

I.  der henviser til, at det i øjeblikket er fremstilling af prototyper, der tegner sig for størstedelen af produktionen inden for 3D-printning; der henviser til, at visse industrier allerede har anvendt komponenter til slutprodukter i en række år, og at markedet for komponenter til slutprodukter fortsat vokser relativt hurtigt; der henviser til, at en voksende del af 3D-produktionen i stigende grad er produkter, der er klar til brug eller klar til at blive bragt i omsætning, og ikke blot prototyper;

J.  der henviser til, at der er mange potentielle fordele ved 3D-printning for innovative virksomheder; der navnlig henviser til, at 3D-printning gør det muligt at reducere de samlede omkostninger i forbindelse med udvikling, udformning og afprøvning af nye produkter eller forbedring af eksisterende produkter;

K.  der henviser til, at brugen af 3D-printning bliver mere og mere udbredt i samfundet, især på uddannelsesområdet, i borgerfora og fora for nyetablerede virksomheder, såsom "maker spaces", samt i den private sfære;

L.  der henviser til, at 3D-printning gradvis bliver mere enkelt og mere tilgængeligt for alle; der henviser til, at det forventes, at begrænsningerne for så vidt angår hvilke materialer, der kan bruges, hastigheden og forbruget af råvarer og energi vil blive reduceret betydeligt i løbet af kort tid;

M.  der henviser til, at de fleste af nutidens højteknologiske industrier anvender denne teknologi, at mulighederne for at anvende 3D-printning er vokset markant, at forventningerne er høje inden for mange områder såsom lægemidler (lige fra regenerativ medicin til fremstilling af proteser), luftfart, rumfart, bilindustrien, husholdningsapparater, bygge og anlæg, arkæologisk forskning, arkitektur, maskinindustri, fritidsaktiviteter og design;

N.  der henviser til, at manglende regulering har begrænset brugen af 3D-printning i vigtige industrisektorer som f.eks. luft- og rumfartsindustrien og medicinal-/dentalindustrien, og til, at regulering af anvendelsen af 3D-printere vil bidrage til at øge brugen af teknologier og give muligheder for forskning og udvikling;

O.  der henviser til, at det i ovennævnte udtalelse fra Det Europæiske og Sociale udvalgs udtalelse hedder, at Europa med den digitale revolution som løftestang under anvendelse af "de rigtige avancerede fremstillingsteknologier vil (...) kunne flytte produktionen tilbage fra regioner, hvor lønningerne er lavere, og dermed skabe incitamenter for innovation og bæredygtig vækst hjemme hos os selv";

P.  der henviser til, at 3D-printning vil kunne reducere både transportomkostningerne og CO2-emissionerne;

Q.  der henviser til, at 3D-printteknologien forventes at have en positiv indvirkning på skabelsen af ​​flere nye kvalificerede arbejdspladser, der i visse tilfælde er mindre byrdefulde og mindre farlige (vedligeholdelsesteknikere, ingeniører, designere osv.), hvilket sammen med skabelsen af nye stillinger for teknikere (f.eks. 3D-printoperatører) vil føre til nye ansvarsområder og kræve, at 3D-printningsindustrien sørger for tilstrækkelig uddannelse, således at teknikerne er på samme niveau som deres kolleger i den traditionelle fremstillingsvirksomhed; der henviser til, at 3D-printteknologien også vil reducere produktions- og lageromkostningerne (lavvolumenproduktion, personaliseret produktion osv.); der imidlertid henviser til, at faldet i antallet af job i fremstillingssektoren i høj grad vil påvirke økonomien i lande med en stor lavtuddannet arbejdsstyrke;

R.  der henviser til, at den økonomiske virkning af udviklingen af 3D-industrien i medlemsstaterne endnu ikke kan fastslås nøjagtigt;

S.  der henviser til, at 3D-printning vil gøre det muligt for forbrugerne at løse problemet med indbygget forældelse, eftersom de vil være i stand til at lave reservedele til husholdningsapparater, hvis levetid bliver stadig kortere;

T.  der henviser til, at 3D-printteknologien vil kunne give anledning til en række specifikke juridiske og etiske problemer, både inden for immaterielle rettigheder, som f.eks. ophavsrettigheder, patenter, design, tredimensionale varemærker og geografiske betegnelser og inden for civilretligt erstatningsansvar, og at disse problemer også falder ind under Parlamentets Retsudvalgs ansvarsområder;

U.  der henviser til, at man med nye teknologier kan scanne genstande eller personer og skabe digitale filer, som efterfølgende kan trykkes i 3D, og til, at dette kan påvirke billedrettighederne og retten til beskyttelse af privatlivets fred;

V.  der henviser til, at 3D-printteknologien også vil kunne give anledning til bekymringer omkring sikkerhed, herunder især cybersikkerhed, navnlig for så vidt angår fremstilling af våben, sprængstoffer eller narkotika og andre farlige genstande, og at det er vigtigt at være særligt på vagt over for denne type produktion;

W.  der henviser til, at det for så vidt angår ophavsret er nyttigt at foretage en række sondringer: der bør således sondres mellem printning hjemme til privat brug og printning til erhvervsmæssig brug og mellem virksomhed til virksomhed tjenester og virksomhed til forbruger tjenester

X.  der henviser til, at det franske råd for ophavsret til litterære og kunstneriske værker (Le Conseil Supérieur de la propriété littéraire et artistique français) i en rapport om 3D-printning og ophavsrettigheder har givet udtryk for, at demokratiseringen af 3D-printning indtil videre ikke synes at forårsage massive problemer med krænkelser af ophavsrettigheder; det påpeger samtidig, at den største risiko er risikoen for forfalskning af kunstværker;

Y.  der påpeger, at de få eksempler, man kan forestille sig nu, formentlig vil blive mere komplekse, efterhånden som teknologien udvikler sig; der henviser til, at de rejser spørgsmålet om, hvad der skal gøres for at imødegå risikoen for forfalskning ved hjælp af 3D-printteknologier;

Z.  der henviser til, at 3D-printning som følge af de processer, der anvendes, fører til, hvad industrien har beskrevet som en slags fragmentering af den skabende proces, for så vidt som et arbejde kan cirkulere digitalt, før det tager fysisk form, hvilket gør det nemmere at kopiere arbejdet og gør det vanskeligere at bekæmpe forfalskning;

AA.  der henviser til, at det kan konkluderes, at juridiske eksperter er af den opfattelse, at 3D-printning ikke grundlæggende har vendt op og ned på ophavsretten, idet en skabt fil kan betragtes som et værk og i så fald skal beskyttes som et sådant; der henviser til, at den største udfordring på kort og mellemlang sigt og med henblik på at bekæmpe forfalskninger vil være i højere grad at inddrage professionelle mellemmænd i beskyttelsen af ophavsretten;

AB.  der henviser til, at hvis udvikling af 3D-printning gør industriproduktion mulig, bør der tages hensyn til behovet for at anlægge kollektive søgsmål med henblik på at yde kompensation til forbrugere, som har lidt skade;

AC.  der henviser til, at konsekvenserne af 3D-printning for forbrugernes rettigheder og forbrugerlovgivningen generelt bør undersøges nøje i lyset af det direktiv, der for tiden er under forhandling, om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold;

AD.  der henviser til, at direktiv 85/374/EØF om produktansvar dækker alle kontrakter; der understreger, at Europa-Kommissionen blandt andet som følge af udviklingen inden for 3D-printning har iværksat en offentlig høring med det formål at vurdere, om dette direktiv er egnet til formålet i relation til nye teknologiske udviklinger;

AE.  der henviser til, at de almindelige ansvarsregler også omfatter formidleransvar for tjenesteydere som defineret i artiklerne 12 til 14 i e-handelsdirektivet; der henviser til, at der imidlertid bør overvejes en specifik ansvarsordning for skader, som forårsages af en genstand, der er skabt ved hjælp af 3D-printteknologi, eftersom de mange aktører og den komplicerede proces, der anvendes til at skabe det færdige produkt, ofte gør det vanskeligt for offeret at identificere den ansvarlige; der henviser til, at ansvaret kunne placeres hos skaberen eller sælgeren af 3D-filen, hos producenten af 3D-printeren, hos producenten af den software, der styrer 3D-printeren, hos leverandøren af det anvendte materiale eller hos den person, der har skabt genstanden, afhængigt af årsagen til den konstaterede mangel;

AF.  der henviser til, at for så vidt angår den specifikke anvendelse af 3D-printning i en kommerciel kontekst vil ansvarsreglerne normalt være fastsat i kontraktforholdet mellem parterne;

AG.  der henviser til, at alle elementer af additiv produktionsteknologi skal opfylde visse kriterier og være certificeret for at sikre, at det er muligt at fremstille reproducerbare kvalitetskomponenter; der henviser til, at certificering kompliceres af de mange ændringer af maskiner, materialer og processer og manglen på en database; der henviser til, at det derfor vil være nødvendigt at udvikle regler, der muliggør en hurtigere og mere omkostningseffektiv certificering af alle materialer, processer og produkter;

AH.  der henviser til 3D-printning har en rolle at spille i bestræbelserne på at nedbringe forbruget af energi og naturressourcer med henblik på at bekæmpe klimaændringer; der henviser til, at brugen af 3D-printning vil minimere affald i produktionsprocessen og forlænge levetiden for forbrugerprodukter ved at gøre det muligt at producere reservedele på forbrugerniveau;

1.  understreger, at Den Europæiske Union for at foregribe problemer vedrørende civilretligt ansvar eller krænkelser af immaterielle rettigheder, som 3D-printning kunne give anledning til, måske vil være nødt til at vedtage nye lovbestemmelser og tilpasse de eksisterende bestemmelser specifikt til 3D-teknologi, navnlig under hensyntagen til afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og EU's og medlemsstaternes domstoles relevante retspraksis og efter at have gennemført en grundig konsekvensanalyse med henblik på at evaluere alle strategiske løsningsmodeller; understreger, at de lovgivningsmæssige tiltag under alle omstændigheder bør forhindre overlapning af gældende regler og tage hensyn til allerede igangværende projekter, navnlig den lovgivning om ophavsret, der i øjeblikket er gældende for 2D-printning; tilføjer, at innovation skal fremmes og ledsages af lovgivning, uden at loven bliver en hindring eller begrænsning;

2.  konstaterer, at der derfor fortsat bør rettes særlig opmærksomhed mod visse spørgsmål, såsom kryptering og beskyttelse af filer, for at undgå ulovlig downloading og reproduktion af disse filer eller beskyttede genstande samt reproduktion af forbudte genstande;

3.  mener, at der naturligvis bør udvises forsigtighed i forbindelse med 3D-printning, navnlig hvad angår kvaliteten af det printede produkt og de potentielle risici, det kan udgøre for brugere og forbrugere, og at det vil være hensigtsmæssigt at overveje at inkludere midler til identifikation og sporbarhed, der gør det muligt at spore produkter såvel som at lette observation af deres fremtidig e anvendelse til kommercielle og ikke-kommercielle formål; mener, at det ville være gavnligt med et tæt samarbejde mellem rettighedshavere og 3D-producenterne om udvikling af sådanne midler; mener, at dette vil bidrage til at sikre sporbarheden af genstandene og mindske varemærkeforfalskning;

4.  konstaterer, at juridiske løsninger om nødvendigt kan lette kontrollen af lovlig reproduktion af tredimensionelle genstande, der er ophavsretligt beskyttet, f.eks. ved at udbydere af digitalisering og 3D-printning systematisk gør opmærksom på behovet for at respektere immaterielle rettigheder, ved lovmæssigt at begrænse antallet af private kopier af tredimensionelle genstande for at undgå ulovlige reproduktioner; understreger i denne forbindelse betydningen af elementer, der vil gøre det muligt at spore 3D-genstande; understreger, at hvis en 3D-kopi er en privatkopi, finder de nationale love, der regulerer undtagelser for privatkopiering, anvendelse, herunder spørgsmålet om kompensation eller afgift,

5.  påpeger, at der er behov for bevidstgørelse af offentligheden med henblik på at beskytte immaterielle rettigheder inden for 3D-printning, og også i forbindelse med overtrædelse af design-, varemærke- og patentrettigheder.

6.  understreger imidlertid, at tekniske løsninger, der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt udviklede, kunne udforskes yderligere, som f.eks. oprettelse af databaser over krypterede og beskyttede filer eller udvikling af printere, der er forbundet og udstyret med et system til forvaltning af immaterielle rettigheder, eller fremme af samarbejde mellem producenter og platforme for at stille pålidelige filer til rådighed for fagfolk og forbrugere; understreger endvidere, at uanset hvilke af disse foranstaltninger der vedtages, bør gennemførelsen heraf ikke have nogen omkostningsrelateret indflydelse på den aktivitet, der allerede gennemføres af markedsaktører;

7.  bemærker, at ingen af disse løsninger på dette stadium i sig selv er helt tilfredsstillende;

8.  beklager, at Kommissionen ikke har ændret direktiv 2004/48/EF og kun har fremsat ikkebindende retningslinjer uden at præcisere specifikke spørgsmål vedrørende 3D-printteknologi; glæder sig imidlertid over de foranstaltninger, som Kommissionen bebudede den 29. november 2017 med henblik på at styrke beskyttelsen af immaterielle rettigheder;

9.  bemærker, at de immaterielle rettigheder vedrørende de forskellige elementer af 3D-printteknologi er blevet fastlagt, og at det næste spørgsmål er, hvordan man skal håndhæve dem;

10.  anmoder Kommissionen om på sammenhængende vis at tage hensyn til alle aspekter af 3D-printteknologien i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, den henviser til i sin meddelelse (COM(2017)0707), uden at overlappe eksisterende gældende foranstaltninger; understreger vigtigheden af, at alle de berørte parter involveres i disse bestræbelser, herunder SMV'er og forbrugere;

11.  opfordrer Kommissionen til nøje at overveje spørgsmålene vedrørende civilretligt erstatningsansvar i forbindelse med 3D-printteknologi, navnlig ved vurderingen af, hvordan Rådets direktiv 85/374/EØF;

12.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for en ordning for civilretligt erstatningsansvar for skader, der ikke er omfattet af direktiv 85/374/EØF;

13.  påpeger, at 3D-printteknologi har mange økonomiske fordele for EU, fordi den giver mulighed for tilpasninger, der specifikt imødekommer de europæiske forbrugeres behov, og den vil kunne gøre det muligt at flytte produktionen hjem og dermed bidrage til at skabe nye arbejdspladser, der er mindre fysisk krævende og mindre farlige.

14.  opfordrer Kommissionen til klart at definere de forskellige ansvarsområder ved at identificere de parter, der er involveret i udformningen af en 3D-genstand: softwaredesigneren og -leverandøren, 3D-printerens fabrikant, leverandøren af råvarerne, den person, som printer genstanden, og alle andre, der er involveret i at skabe genstanden;

15.  henleder opmærksomheden på de mulige konsekvenser af nye former for markedsføring i stil med "gør det selv", hvor det ikke er det endelige produkt, der leveres, men kun den software, der skal downloades, og specifikationerne til printning af produktet;

16.  understreger, at det er vigtigt at skabe en sammenhængende retlig ramme med henblik på at sikre en smidig overgang og retssikkerhed for forbrugere og virksomheder for at fremme innovation i EU.

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.
(2) EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29.
(3) EUT C 332 af 8.10.2015, s. 36.

Seneste opdatering: 7. november 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik