Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Forsikringsdistribution: Anvendelsesdatoen for medlemsstaternes gennemførelsesforanstaltninger ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0792), – der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0449/2017), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0024/2018), A. på grund af sagens hastende karakter er det berettiget at stemme inden udløbet af fristen på otte uger som fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/... om ændring af direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår anvendelsesdatoen for medlemsstaternes gennemførelsesforanstaltninger
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/411.) | ||||||||
| Den bilaterale aftale mellem EU og USA om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring *** |
| |||||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08054/2017), – der henviser til den bilaterale aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring (08065/2017), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 114 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0338/2017), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0008/2018), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters regering og parlament.
| ||||||||||
| Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Annemie Turtelboom |
| ||||||
(Høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0008/2018), – der henviser til forretningsordenens artikel 121, – der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0027/2018), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg har foretaget en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 20. februar 2018 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten; 1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Annemie Turtelboom til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner. | |||||||
| Udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans |
| |||||||||
(Høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag af 14. februar 2018 om at udnævne Boštjan Jazbec til nyt medlem af Den Fælles Afviklingsindstans (N8-0052/2018), – der henviser til artikel 56, stk. 6, tredje afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 122a, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0030/2018), A. der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at de i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling; B. der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at udnævnelserne til bestyrelsen skal overholde principperne om kønsmæssig balance, erfaring og kvalifikationer; C. der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 20. december 2017 vedtog en endelig liste over kandidater til hvervet som medlem af den i artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede Fælles Afviklingsinstans; D. der henviser til, at den endelige liste med kandidater i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 fremsendtes til Europa-Parlamentet, E. der henviser til, at Kommissionen den 14. februar 2018 vedtog et forslag om at udnævne Boštjan Jazbec til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans og fremsendte det til Parlamentet; F. der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014; G. der henviser til, at udvalget den 21. februar 2018 foretog en høring af Boštjan Jazbec, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer; 1. godkender Kommissionens forslag om at udnævne Boštjan Jazbec til medlem af Den Fælles Afviklingsindstans i en periode på fem år; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.
| ||||||||||
| Nedsættelse af et særligt udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (TAX3) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse, – der henviser til sin afgørelse af 12. februar 2015(1) om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning ("TAXE 1-særudvalget") og fastsættelse af dets sagsområder, medlemstal og funktionsperiode, – der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(2), – der henviser til sin afgørelse af 2. december 2015(3) om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning ("TAXE 2-særudvalget") og fastsættelse af dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode, – der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(4), – der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016(5) om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse ("PANA-undersøgelsesudvalget"), dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode, – der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(6), – der henviser til forretningsordenens artikel 197, 1. vedtager at nedsætte et særligt udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse med følgende beføjelser til at:
2. vedtager, at det særlige udvalg i sit arbejde bør tage hensyn til de seneste afsløringer i paradis-papirerne fra 5. november 2017 og enhver relevant udvikling inden for udvalgets ansvarsområde, som måtte opstå i løbet af dets mandatperiode; 3. vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 45 medlemmer; 4. vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på 12 måneder fra datoen for vedtagelse af denne afgørelse.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Definition, præsentation og mærkning af spiritus og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet * |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Særlig lovgivningsprocedure – høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0335), – der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0195/2017), – der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 78c, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0016/2018), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Genetisk modificeret majs DAS-59122-7 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D054772-02), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særligt artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3, – der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 16. januar 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse, – der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2), – der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 18. maj 2017 og offentliggjort den 29. juni 2017(3), – der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035), – der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4), – der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, – der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, A. der henviser til, at Kommissionens afgørelse 2007/702/EF godkendte markedsføring af fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 59122-majs (herefter benævnt "genmodificeret 59122-majs"); der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 23. marts 2007 i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 3. april 2007(5) (herefter benævnt "EFSA's første udtalelse"); B. der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation og Dow AgroSciences Ltd (herefter benævnt "ansøgeren") den 19. juli 2016 i fællesskab indgav en ansøgning om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genmodificeret 59122-majs i overensstemmelse med artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret 59122-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning; C. der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 18. maj 2017 i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 29. juni 2017(6) (herefter benævnt "EFSA's anden udtalelse"); D. der henviser til, at genmodificeret 59122-majs udtrykker proteinerne CRY34Ab1 og CRY35Ab1, som giver resistens over for skadegørende billelarver af slægten Diabrotica, eksempelvis larver af majsrodbille, og proteinet PAT, som giver tolerance over for plantegifte, der indeholder glufosinat; E. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, når den udarbejder sin beslutning; F. der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA's første udtalelse i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(7), herunder bl.a. om den utilstrækkelige overvågningsplan, risikoen for eksponering af ikke-målorganismer for Bt-toksiner, manglende grundlag for konklusionen, at "foderstoffer, som er fremstillet på grundlag af genmodificeret 59122-majs, stort set svarer til, ernæringsmæssigt svarer til og er lige så sikre som foderstoffer fremstillet på grundlag af kommerciel majs" samt, for så vidt angår 90-dages-rotteundersøgelsen, at genmodificeret 59122-majs kun blev givet på ét dosisniveau for hele undersøgelsen, hvilket er i modstrid med anbefalingerne i OECD's retningslinjer; G. der henviser til, at EFSA, efter at ansøgeren havde indgivet ansøgning om forlængelse af tilladelsen, blev anmodet om at vurdere de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, herunder miljøovervågningsrapporter for perioden efter lanceringen på markedet og 11 primære forskningsundersøgelser offentliggjort mellem 2007 og 2016; der henviser til, at EFSA på grundlag af sin vurdering af de indsendte data afgav en positiv udtalelse (EFSA's anden udtalelse, jf. ovenfor), hvori det konkluderede, at "der ikke blev identificeret nogen nye farer eller ændret eksponering og ingen nye videnskabelige usikkerheder, som kunne ændre ved konklusionerne i den oprindelige risikovurdering af 59122-majs"; H. der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA's anden udtalelse i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(8), herunder bl.a., at "den overvågning af genmodificeret 59122-majs, som er foretaget, ikke er i stand til at give resultater, som er brugbare ved den aktuelle vurdering, eller afklare usikkerhedsmomenter i forbindelse med den risikovurdering, der foretages forud for godkendelsen, f.eks. med hensyn til eksponering af miljøet", og at "den overvågningsmetode, der er anvendt på genmodificeret 59122-majs ikke er i overensstemmelse med kravene i bilag VII til direktiv 2001/18/EF"; I. der henviser til, at en medlemsstat satte spørgsmålstegn ved, hvorfor flere offentlige undersøgelser, der dokumenterer Cry-proteiners immunogenitet i mus, ikke var blevet fremlagt af sagsøgeren og dermed vurderet af EFSA, og anbefalede, at problemerne vedrørende immunogenicitet og adjuvansevne hos de Cry-proteiner, der udtrykkes i genmodificeret 59122-majs, bør afhjælpes, før der tildeles en forlængelse af tilladelsen; J. der henviser til, at en medlemsstat bemærkede, at EU har godkendt konventionen om biologisk mangfoldighed, i henhold til hvilken både eksporterende og importerende lande pålægges internationale ansvar for så vidt angår biologisk mangfoldighed, og at det derfor er vigtigt at tage højde for virkningerne af at indføre genmodificeret 59122-majs i EU, både for biodiversiteten i EU og i de lande, hvor majsen dyrkes; K. der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(9); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018(10); L. der henviser til, at anvendelsen af de supplerende herbicider indgår i den almindelige landbrugspraksis i forbindelse med dyrkning af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at restprodukter fra sprøjtning altid vil være til stede i høsten og er uundgåelige bestanddele; der henviser til, at det er blevet påvist, at herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder fører til større anvendelse af supplerende herbicider end deres traditionelle modparter(11); M. der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med glufosinat ikke er blevet vurderet i nogen af EFSA's udtalelser; der henviser til, at restkoncentrationer af glufosinat vil være til stede i afgrøder af genmodificeret 59122-majs, der importeres til Unionen til fødevare- og foderbrug; N. der henviser til, at det ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt ville være uacceptabelt samt højst inkonsekvent at tillade import af en genmodificeret majssort, som er tolerant over for glufosinat, eftersom tilladelsen til anvendelse af glufosinat i EU udløber den 31. juli 2018 på grund af dets reproduktionstoksicitet(12); O. der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 16. januar 2018 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 12 medlemsstater stemte imod, mens kun 12 medlemsstater, der blot repræsenterer 38,83 % af Unionens befolkning, stemte for, og fire medlemsstater undlod at stemme; P. der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget, at afgørelser om tilladelse siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 er blevet vedtaget af Kommissionen uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – er blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ligeledes har beklaget, at denne praksis er udemokratisk(13); Q. der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 ved førstebehandlingen(14) den 28. oktober 2015 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt; R. der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 anføres, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at gå imod den fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljøet; 1. mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; 2. mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet med forordning (EF) nr. 1829/2003, som er – i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(15) – at danne grundlaget for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; 3. opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; 4. opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet; 5. opfordrer de ansvarlige lovgivere til at fremskynde arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 for bl.a. at sikre, at Kommissionen, såfremt der ikke er afgivet udtalelse af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed med hensyn til GMO-godkendelser, enten til dyrkning eller til fødevarer og foderstoffer, trækker forslaget tilbage; 6. opfordrer navnlig Kommissionen til ikke at tillade import til Unionen af genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderbrug, som er gjort tolerante over for et supplerende herbicid, som er forbudt, eller som vil blive forbudt i nær fremtid; 7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603 (D054771-02), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, – der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 16. januar 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse, – der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2), – der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 28. juni 2017 og offentliggjort den 1. august 2017(3), – der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035), – der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4), – der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, – der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, A. der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 13. september 2013 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 til den nationale kompetente myndighed i Belgien i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af produkter, der består af eller indeholder genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning; B. der henviser til, at anmodningen for så vidt angår disse anvendelser vedrørte alle tre underkombinationer af genmodificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603; C. der henviser til, at genmodificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 indeholder to gener for glyphosatresistens og producerer proteinerne Cry1A.105 og Cry2Ab2, som giver resistens over for bestemte skadelige sommerfuglearter; D. der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 28. juni 2017 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artiklerne 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, som blev offentliggjort den 1. august 2017(5); E. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, når den udarbejder sin afgørelse; F. der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(6); der henviser til, at de mest kritiske bemærkninger skyldes det forhold, at analysen af sammensætningen ikke omfatter restkoncentrationer af supplerende herbicider eller deres metabolitter; der henviser til, at der på grund af bekymringer over, at bl.a. undersøgelser viser en stigning i forekomsten af blæresten i mus, der fodres med MON 89034, ikke kan drages en konklusion om de risici, der er forbundet med brugen af denne genetisk modificerede organisme ("GMO") i levnedsmidler eller foder; der henviser til, at der er behov for yderligere oplysninger, inden risikovurderingen kan afsluttes, og at det ikke er muligt at drage konklusioner med hensyn til hele fødevarens og/eller foderets subkroniske (der blev ikke foretaget en 90-dages undersøgelse), langsigtede, reproduktive eller udviklingsmæssige virkninger; G. der henviser til, at den kompetente myndighed i en medlemsstat har henledt opmærksomheden på den omstændighed, at der for den genetisk modificerede majs MON 87427 × MON 89034 × NK603-majs (behandlet med glyphosat) blev konstateret statistisk signifikante forskelle i forhold til den ikke-genetisk modificerede komparator i forbindelse med 16 slutpunkter for korn(7) og 2 slutpunkter for foder(8), at der blev identificeret endnu mere statistisk forskellige slutpunkter for korn (42) i forbindelse med en sammenligning mellem den genetisk modificerede majs, der ikke var behandlet med glyphosat, og dens ikke-genetisk modificerede komparator, og at et væsentligt fald i vitamin- og mineralindholdet i afgrøder er et stort problem for menneskers og dyrs sundhed, eftersom type B-fejlernæring er et globalt problem; H. der henviser til, at en uafhængig undersøgelse(9) har fundet, at det som følge af disse statistiske forskelle kan antages, at den genetisk modificerede majs adskiller sig væsentligt fra sin komparator med hensyn til mange sammensætningsmæssige og biologiske egenskaber, og at ændringerne som isolerede data måske ikke burde give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, men at det samlede antal virkninger og deres store betydning burde have været taget som udgangspunkt for mere detaljerede undersøgelser; der henviser til, at EFSA ikke har foretaget yderligere undersøgelser; I. der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt eksperimentelle data for underkombinationerne MON 87427 × MON 89034 og MON 87427 × NK603; der henviser til, at EFSA's GMO-panel efter ekstrapolering af eksperimentelle data, der var fremlagt for den anden underkombination og enkeltstående begivenheder, forventer, at de to underkombinationer vil være ligeså sikre som de vurderede individuelle begivenheder for majs MON 89034 × NK603 og MON 87427 × MON 89034 × NK603, men der blev ikke foretaget en vurdering af usikkerheden i forbindelse med ekstrapoleringen; der henviser til, at denne svaghed kan gøre den overordnede konklusion af EFSA's udtalelse ugyldig og også kan være i strid med EFSA's vejledning "Guidance on Uncertainty Analysis in Scientific Assessment", som blev offentliggjort i januar 2018(10); der henviser til, at godkendelsen bør ikke behandles uden en grundig vurdering af eksperimentelle data for hver underkombination af en stablet begivenhed; J. der henviser til, at EFSA's GMO-panel konstaterede, at den plan for miljøovervågning efter markedsføringen, som ansøgeren fremlagde for majs med tre stablede transformationsbegivenheder, ikke indeholder bestemmelser om de to underkombinationer MON 87427 × MON 89034 og MON 87427 × NK603, og det anbefalede derfor, at ansøgeren ændrede planen i overensstemmelse hermed; der henviser til, at denne anbefaling ifølge den overvågningsplan, som ansøgeren havde fremlagt, ikke er blevet fulgt(11); K. der henviser til, at et af de vigtigste formål med den stablede transformationsbegivenhed er at øge plantens tolerance over for glyphosat (både NK603 og MON87427 udtrykker EPSPS-enzymer, som giver tolerance over for glyphosat); der henviser til, at det derfor må forventes, at planten vil blive udsat for højere og også gentagen dosering af glyphosat, der ikke blot vil føre til et større omfang af restkoncentrationer i høsten, men kan også påvirke planternes sammensætning og deres agronomiske egenskaber; der henviser til, at dette aspekt ikke var dækket i risikovurderingen; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med glyphosat heller ikke blev vurderet i EFSA's udtalelse; L. der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i marts 2017 konkluderede, at en klassificering ikke var berettiget; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter (IARC) på den anden side i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at Parlamentet har nedsat et særligt udvalg om EU's godkendelsesprocedure for pesticider, som kan bidrage til at afklare, om der var en urimelig indflydelse fra industrien på EU-agenturernes konklusioner om, hvorvidt glyphosat var kræftfremkaldende; M. der henviser til, at EFSA's pesticidudvalg mener, at der på grundlag af de tilgængelige oplysninger ikke kan drages konklusioner vedrørende sikkerheden af restprodukter fra sprøjtning af genetisk modificerede afgrøder med glyphosatblandinger(12); der henviser til, at tilsætningsstoffer og blandinger heraf, som anvendes i kommercielle blandinger til sprøjtning med glyphosat, kan have en større toksicitet end det aktive stof alene(13); der henviser til, at Unionen allerede har fjernet et tilsætningsstof kaldet POE-tallowamin fra markedet på grund af bekymringer vedrørende dets toksicitet; der imidlertid henviser til, at problematiske tilsætningsstoffer og blandinger stadig kan være tilladt i de lande, hvor denne genmodificerede majs dyrkes; N. der henviser til, at importeret genmodificeret majs i vid udstrækning anvendes til foder i Unionen; der henviser til, der i en peerevaluerede videnskabelig undersøgelse er konstateret en mulig sammenhæng mellem glyphosat i foder til drægtige søer og en stigning i forekomsten af alvorlige medfødte anomalier hos deres smågrise(14); O. der henviser til, at udviklingen af genetisk modificerede afgrøder, der er er resistente over for flere selektive herbicider, primært skyldes den hastige udvikling af ukrudts modstandsdygtighed over for glyphosat i lande, som har været stærkt afhængige af genetisk modificerede afgrøder; P. der henviser til, at insektresistente egenskaber ved den stablede begivenhed skyldes MON 89034, der udtrykker Bt-proteiner (proteinerne Cry1A.105 og Cry2Ab2), som overfører resistens over for bestemte skadelige sommerfugle (f.eks. europæisk majsborer (Ostrinia nubilalis)); der henviser til, at der ifølge en uafhængig undersøgelse, der blev foretaget inden for rammerne af EFSA's risikovurdering af glyphosat, også burde have været taget højde for glyphosat-rester som en potent stressfaktor, eftersom indvirkningen på celler og organismer, der udsættes for flere stressfaktorer samtidigt, kan være af stor betydning for Bt-toksiners effekt(15); der henviser til, at en videnskabelig undersøgelse fra 2017 om de mulige sundhedsvirkninger af Bt-toksiner og restprodukter fra sprøjtning med supplerende herbicider konkluderer, at der bør lægges særlig vægt på herbicidrester og deres interaktion med Bt-toksiner(16); der henviser til, at dette ikke blev undersøgt af EFSA; Q. der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 16. januar 2018 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 14 medlemsstater stemte imod, mens kun 11 medlemsstater, der blot repræsenterer 38,75 % af Unionens befolkning, stemte for, og tre medlemsstater undlod at stemme; R. der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget, at afgørelser om tilladelse siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 er blevet vedtaget af Kommissionen uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – er blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ligeledes har beklaget, at denne praksis er udemokratisk(17); S. der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(18) og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt; T. der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 er anført, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at gå imod den fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerheden og miljøet; 1. mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; 2. mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; 3. anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; 4. opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet; 5. opfordrer de ansvarlige lovgivere til hurtigst muligt at fremskynde arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 for bl.a. at sikre, at Kommissionen i tilfælde, hvor der ikke er afgivet udtalelse af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed med hensyn til GMO-godkendelser, enten til dyrkning eller til fødevarer og foderstoffer, vil trække forslaget tilbage; 6. opfordrer Kommissionen til ikke at give tilladelse til nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter (HT GMP) uden en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning med supplerende herbicider og deres kommercielle blandinger, sådan som de anvendes i dyrkningslandene; 7. opfordrer Kommissionen til at anmode om langt mere detaljerede undersøgelser af sundhedsmæssige risici i forbindelse med stablede begivenheder såsom MON 87427 × MON 89034 × NK603; 8. opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier for sundhedsrisikovurdering og toksikologi samt overvågning efter markedsføringen, der er rettet mod hele fødevare- og foderkæden; 9. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og deres restkoncentrationer i risikovurderingen af HT GMP, uanset om den genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til import af fødevarer og foderstoffer; 10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen - ansøgning EGF/2017/006 ES/Galicia apparel |
| |||||||||||||
| ||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0686 – C8-0011/2018), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen), – der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12, – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13, – der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013, – der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, – der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget, – der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0033/2018), A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; B. der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturændringer, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt; C. der henviser til, at Spanien indsendte ansøgning EGF/2017/006 ES/Galicia apparel om finansiel støtte fra Globaliseringsfonden (EGF) som følge af 303 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 14 (Fremstilling af beklædningsartikler) i NUTS 2-regionen Galicien (ES11) i Spanien; D. der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriteriet i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen, der fraviger kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra b), i nævnte forordning, som forudsætter mindst 500 arbejdstagere, der afskediges over en periode på ni måneder, i virksomheder, der er aktive inden for den samme økonomiske sektor i en hovedgruppe i NACE rev. 2, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat; 1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien er berettiget til en økonomisk støtte på 720 000 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 1 200 000 EUR; 2. bemærker, at de spanske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte den 19. juli 2017, og at Kommissionens vurdering heraf efter fremlæggelsen af yderligere oplysninger fra Spanien blev afsluttet den 28. november 2017 og fremsendt til Parlamentet den 15. januar 2018; 3. bemærker, at Spanien gør gældende, at afskedigelserne er forbundet med gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, nærmere bestemt liberaliseringen af handelen med tekstilvarer og beklædningsgenstande som følge af udløbet af WTO's multifiberarrangement i slutningen af 2004, hvilket har ført til gennemgribende ændringer i verdenshandelens struktur; 4. minder om, at afskedigelserne, som fandt sted i fem virksomheder, forventes at lægge et enormt stort pres på det berørte område, og at virkningerne af afskedigelserne er knyttet til vanskelighederne ved omplacering af arbejdstagerne på grund af manglen på arbejdspladser, eftersom området ligger langt fra de større industricentre, til de afskedigede arbejdstageres begrænsede uddannelse, til deres specifikke erhvervskompetencer, der er blevet udviklet i en sektor, som nu er i tilbagegang, og til det høje antal jobsøgende; 5. understreger, at Ordes – det område, der er berørt af afskedigelserne – er stærkt afhængig af beklædningsindustrien og har oplevet et kraftigt fald i antallet af beklædningsvirksomheder i de seneste år; beklager, at BNP pr. indbygger i regionen også har været faldende; 6. mener, at ansøgningen som følge af det faldende befolkningstal, BNP pr. indbygger og industrigrundlaget i det berørte område opfylder kriterierne for en EGF-intervention til trods for, at den omfatter færre end 500 afskedigelser; 7. er klar over, at stigningen i importen til Unionen har presset priserne ned, hvilket har haft negative konsekvenser for den økonomiske situation i virksomhederne i Unionens tekstilsektor og udløst en generel tendens i tekstil- og beklædningsindustrien til at flytte produktion til lande med lavere produktionsomkostninger uden for Unionen; erkender, at dette har resulteret i et konstant fald i antallet af beklædningsvirksomheder i Galicien og dermed et øget antal afskedigelser; 8. understreger, at 83,5 % af de tiltænkte støttemodtagere er kvinder, og at langt størstedelen af disse er mellem 30 og 54 år gamle; erkender i lyset heraf betydningen af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som EGF yder støtte til, med henblik på at forbedre chancerne for, at denne sårbare gruppe kan vende tilbage til arbejdsmarkedet; 9. er foruroliget over, at sådanne afskedigelser yderligere vil forværre den arbejdsløshedssituation, som disse regioner har oplevet siden begyndelsen af den økonomiske og finansielle krise, yderligere; 10. bemærker, at Spanien planlægger seks typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: (i) introduktionsmøder og forberedende workshops, (ii) erhvervsvejledning, (iii) faglig uddannelse, (iv) intensiv hjælp til jobsøgning, (v) vejledning efter reintegration på arbejdsmarkedet og (vi) incitamenter; mener, at tilskud til udgifterne for personer med omsorgsansvar for at være af særlig betydning i betragtning af profilen af de afskedigede arbejdstagere; 11. mener, at den erhvervsuddannelse, der tilbydes, skal udvide ansættelsesmulighederne for de arbejdsløse, at uddannelsesaktiviteterne bør være relateret til en fremadrettet undersøgelse af beskæftigelsesudviklingen, som burde indgå som én af foranstaltningerne i ansøgningen, og at den bør øge muligheder erhvervskarriere uden kønsfordomme og uden at være begrænset til ufaglært arbejde; 12. mener, at det godkendte program gennem rådgivning og økonomisk støtte bør støtte initiativer, hvor personer, der modtager den planlagte individualiserede tilbud, opretter andelsvirksomheder; 13. minder om, at udformningen af den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som støttes af EGF, bør være rettet mod initiativer, der bidrager til at forbedre beskæftigelsessituationen og arbejdstagernes kvalifikationer, og sætter dem i stand til at udnytte deres beskæftigelsesbaggrund i forhold til erhvervslivet, herunder kooperativer, og at den bør koordineres med de eksisterende EU-programmer, herunder Den Europæiske Socialfond; 14. anerkender, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter; 15. beklager, at ansøgningen ikke indeholder nogen foranstaltninger for unge, der ikke er i almen uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er) i betragtning af tendensen for unge til at flytte væk fra regionen i jagten på bedre økonomiske muligheder; 16. bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil udgøre 18,21 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket ligger et godt stykke under den grænse på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at støttemodtagerne deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteterne; 17. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; glæder sig over Spaniens erklæring om, at den koordinerede pakke har et stort potentiale for at lette en sådan overgang; 18. understreger, at de spanske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-fonde eller -finansieringsinstrumenter; 19. glæder sig over Spanien har bekræftet, at den økonomiske støtte fra EGF ikke erstatter foranstaltninger, den pågældende virksomhed skal træffe i medfør af national lov eller kollektive overenskomster; 20. opfordrer Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at medtage nærmere oplysninger om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder vedrørende kvaliteten af job og den grad af reintegration på arbejdsmarkedet, der er opnået gennem EGF; 21. gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager; 22. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 23. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 24. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Spanien – EGF/2017/006 ES/Galicia apparel (Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/515).
| ||||||||||||||
| Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen - ansøgning EGF/2017/007 SE/Ericsson |
| |||||||||||||||
| ||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0782 – C8-0010/2018), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EGF-forordningen)(1), – der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12, – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13, – der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013, – der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, – der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget, – der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0032/2018), A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; B. der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturændringer, for at lette deres omskoling og integration bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt; C. der henviser til, at Sverige har indgivet ansøgning EGF/2017/007 SE/Ericsson om økonomisk støtte fra EGF som følge af 2 388 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 26 (Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter), i NUTS 2-regionerne Stockholm (SE11), Västsverige (SE23) og Östra Mellansverige (SE12) samt i Sydsverige (SE22); D. der henviser til, at ansøgningen bygger på interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som kræver mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt; E. der henviser til, at der i de seneste år har været flere ansøgninger vedrørende store virksomheder i samme eller beslægtede sektorer; 1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 13, stk. 1, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Sverige derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 2 130 400 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 3 550 667 EUR; 2. bemærker, at de svenske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte den 9. august 2017, og at Kommissionens vurdering heraf efter indgivelse af yderligere oplysninger fra Sverige blev afsluttet den 18. december 2017 og fremsendt til Parlamentet den 15. januar 2018; 3. minder om, at denne ansøgning allerede er den anden ansøgning fra Sverige om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser hos Ericsson efter en ansøgning fra marts 2016, som blev imødekommet(4); 4. beklager den ringe udnyttelse af den tidligere EGF-støtte fra 2016, som vedrører afskedigelser hos Ericsson, men glæder sig over, at der er blevet taget ved lære til erfaringerne fra den sag; konstaterer med tilfredshed, at tidligere ansatte, som er omfattet af den nuværende ansøgning, vil kunne deltage i almen og faglig uddannelse, uden at det får konsekvenser for deres arbejdsløshedsunderstøttelse; 5. konstaterer, at Sverige gør gældende, at afskedigelserne er forbundet med gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, nærmere bestemt den negative vækst på hardwaresiden i telekommunikationsindustrien for Ericsson i Sverige som følge af konkurrencen på verdensmarkedet; påpeger, at Ericsson gradvist har reduceret antallet af medarbejdere i Sverige, men i mellemtiden er vokset på verdensplan; 6. er klar over, at der er en stor efterspørgsel efter personer med IT-kvalifikationer på tværs af de forskellige regioner, men at kvalifikationerne hos de afskedigede arbejdstagere i Ericsson ikke matcher arbejdsmarkedets behov; erkender, at mange mennesker med samme kvalifikationer er blevet afskediget på samme tidspunkt inden for de samme geografiske områder; mener, at arbejdere og ældre arbejdstagere især har behov for bistand; bemærker, at EGF også kunne fremme arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne fra sektorer i tilbagegang i nogle medlemsstater til ekspanderende sektorer i andre medlemsstater; 7. minder om, at forskellige medarbejdergrupper, herunder både arbejdere og funktionærer er ramt af afskedigelserne; er bekymret over, at nogle arbejdstagere befinder sig på et arbejdsmarked med relativt ringere efterspørgsel i de traditionelle fremstillingsindustrier; erkender, at der findes muligheder for disse arbejdstagere i den offentlige eller private servicesektor, hvilket dog vil kræve en større omskolingsindsats; 8. henviser til, at ansøgningen vedrører 2 388 arbejdstagere, der blev afskediget af Ericsson, hvoraf 900 vil blive omfattet af de foreslåede foranstaltninger; påpeger, at mere end 30 % af denne gruppe er mellem 55 og 64 år med specifikke kvalifikationer for hardwaresiden i telekommunikationsindustrien, som er forældede på det aktuelle arbejdsmarked, og at de derfor er dårligt stillet med hensyn til at vende tilbage på arbejdsmarkedet og risikerer at ende i langtidsledighed; glæder sig derfor over, at projektet fokuserer på "Foranstaltninger for dårligt stillede grupper"; 9. glæder sig over beslutningen om at yde særlig bistand til afskedigede arbejdstagere over 50 år, der er i fare for at blive langtidsledige, og personer med indlæringsvanskeligheder eller fysiske handicap på baggrund af de yderligere vanskeligheder, som de har med at finde andet arbejde; 10. henviser til, at omkostningerne til tilskud og incitamenter for de afskedigede arbejdstagere næsten når op på grænsen på 35 % af de samlede omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der er opført i henhold til EGF-forordningen (artikel 7, stk. 1, litra b)), og til, at disse foranstaltninger er betinget af, at de pågældende personer aktivt deltager i uddannelsesaktiviteter eller aktivt søger arbejde; 11. bemærker, at Sverige planlægger fem typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: (i) rådgivning og karriereplanlægning, (ii) foranstaltninger for dårligt stillede grupper, (iii) støtte til iværksætteri, (iv) almen og faglig uddannelse, (v) jobsøgnings- og mobilitetstilskud; henviser endvidere til, at de foreslåede foranstaltninger vil hjælpe afskedigede arbejdstagere til at tilpasse deres færdigheder og lette deres overgang til nye job eller hjælpe dem med at etablere deres egne virksomheder; understreger, at de beskrevne foranstaltninger udgør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som hører under de støtteberettigede aktioner, jf. artikel 7, stk. 1, i EGF-forordningen, og ikke træder i stedet for socialsikring; glæder sig over, at Sveriges beslutning om at sætte de individualiserede tilbud til de modtagere, der er tiltænkt støtte, i værk fra februar 2017 forud for EGF-ansøgningen; 12. anerkender, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med støttemodtagerne og deres repræsentanter samt de lokale aktører; opfordrer til flere høringer af erhvervsdrivende for at sikre, at udviklingen af nye kvalifikationer og uddannelsestilbuddene svarer til deres behov; 13. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; glæder sig over forpligtelsen for den svenske arbejdsformidling at medtage miljøkrav i sine udbud og i sin egen praksis; 14. understreger, at de svenske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-fonde eller -finansieringsinstrumenter; 15. gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer; 16. opfordrer Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at oplyse nærmere detaljer om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder om kvaliteten, varigheden og bæredygtigheden af nye arbejdspladser, antallet og procentandelen af selvstændige og start-ups og den genintegreringsgrad, der er opnået gennem EGF; 17. gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager; 18. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 19. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 20. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som følge af en ansøgning fra Sverige – EGF/2017/007 SE/Ericsson (Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/514.)
| ||||||||||||||||
| Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) vedrørende retsstatsprincippet i Polen: Forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835), – der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/103 af 20. december 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374, (EU) 2017/146 og (EU) 2017/1520(1), – der henviser til Kommissionens beslutning om at indbringe en sag mod Polen for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for tilsidesættelse af EU-retten ved loven om ændring af loven om de almindelige domstoles organisation(2), – der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen(3) og til sine tidligere beslutninger om dette emne, – der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at det i Parlamentets tidligere beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen fastslås, at den nuværende situation i Polen udgør en klar risiko for en alvorlig tilsidesættelse af værdierne i artikel 2 i TEU; 1. glæder sig over Kommissionens beslutning af 20. december 2017 om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen og støtter Kommissionens opfordring til de polske myndigheder om at løse problemerne; 2. opfordrer Rådet til at træffe hurtige foranstaltninger i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i TEU; 3. opfordrer Kommissionen og Rådet til at holde Parlamentet fuldt og løbende underrettet om de fremskridt, der gøres, og de foranstaltninger, der træffes på alle trin i processen; 4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet, Polens præsident, regering og parlament, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
| ||||||||||||||
| Situationen for de grundlæggende rettigheder i EU i 2016 |
| |||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til henvisningerne i tidligere betænkninger om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, – der henviser til tidligere beslutninger fra Europa-Parlamentet og andre europæiske og internationale institutioner og organer, – der henviser til de forskellige rapporter fra nationale, europæiske og internationale NGO'er, – der henviser til det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Europarådet og Venedigkommissionen, – der henviser til Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, – der henviser til det arbejde, der er gjort af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender, – der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, – der henviser til de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer fælles erklæring om migranters situation i Libyen af 1. december 2017 efter topmødet i Abidjan mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union (AU-EU), – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0025/2018), A. der henviser til, at grundlaget for den europæiske integrationsproces er respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet, retsstatsprincippet og de værdier og principper, som er nedfældet i EU-traktaterne, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de internationale instrumenter vedrørende menneskerettighederne; B. der henviser til, at EU ifølge artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, værdier, som er fælles for alle medlemsstaterne, og som skal respekteres og fremmes aktivt og konsekvent af både EU og de enkelte medlemsstater i alle deres politikker, såvel på internt som på eksternt plan; der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i TEU skal sikre gennemførelsen af traktaterne; C. der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og at medlemsstaterne har det endelige ansvar for at beskytte menneskerettighederne for alle mennesker ved at vedtage og gennemføre internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner; der henviser til, at retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder løbende bør konsolideres; der henviser til, at ethvert forsøg på at undergrave disse principper er til skade ikke blot for den pågældende medlemsstat, men også for EU som helhed; D. der henviser til, at EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en traktatbestemt forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU; E. der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af de mest sårbare gruppers menneskerettigheder; F. der henviser til, at den afvigende regeringsførelse, der kan konstateres i nogle medlemsstater, vidner om en selektiv tilgang til fordele og ulemper ved EU-medlemskab, og til, at disse medlemsstaters nægtelse af fuldt ud at overholde EU-lovgivningen, magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed og forudsigeligheden af statens handlinger undergraver Den Europæiske Unions troværdighed som et retssikkert område; G. der henviser til, at tilstrømningen af migranter og asylansøgere til Europa fortsatte i 2016(1); der henviser til, at mange af disse migranter følger ekstremt farlige ruter, lægger deres liv i hænderne på menneskehandlere og kriminelle og er sårbare over for vold, misbrug og udnyttelse; der henviser til, at 27 % af de migranter, der kommer til Europa via Middelhavet, ifølge UNHCR er børn; der henviser til, at omkring en fjerdedel af de adspurgte unge på den centrale Middelhavsrute ifølge rapporter fra UNICEF-IOM (Den Internationale Organisation for Migration) aldrig har gået i skole; H. der henviser til, at der i 2016 forekom udbredte racistiske og fremmedfjendske reaktioner rettet mod flygtninge, asylansøgere og migranter, og der henviser til, at særligt sårbare befolkningsgrupper fortsat er udsat for øget diskriminering, vold og fornyet traumatisering under asylprocessen; I. der henviser til, at det stærke migrationspres, som visse medlemsstater har været udsat for igennem flere år, kræver iværksættelse af reel europæisk solidaritet med henblik på etablering af tilstrækkelige modtagelsesfaciliteter for de fattigste og mest sårbare; der henviser til, at mange migranter efterlades prisgivet menneskehandlere og kriminelle og er sårbare over for krænkelser af deres rettigheder, herunder vold, misbrug og udnyttelse; J. der henviser til, at kvinder og børn i særlig grad risikerer at blive udsat for menneskehandel og udnyttet og seksuelt misbrugt af menneskehandlerne, og at der derfor er behov for at opbygge og styrke beskyttelsesordninger for børn med henblik på at forebygge og reagere mod vold, misbrug, forsømmelse og udnyttelse af børn i overensstemmelse med forpligtelserne i Vallettahandlingsplanen; K. der henviser til, at den vedvarende bølge af terrorangreb overalt i Den Europæiske Union har givet næring til en generel mistillid til muslimer, både EU-borgere og migranter, og at visse politiske partier udnytter denne mistro og har udviklet en kulturelt indadskuende og hadefuld retorik over for dem, der er anderledes; L. der henviser til, at staters systematiske brug af undtagelsestilstand og ekstraordinære retlige og administrative foranstaltninger samt grænsekontrol stort set ikke afskrækker terrorister, som ofte har været fastboende udlændinge og endog statsborgere i EU-medlemsstater; M. der henviser til, at de politiske foranstaltninger, der er blevet iværksat i mange medlemsstater i forbindelse med ankomsten af asylansøgere og migranter, omfatter genindførelse af kontrol ved de indre grænser i Schengenområdet, hvilket i stigende grad betragtes som en permanent og ikke blot en midlertidig foranstaltning; N. der henviser til, at hadefuld tale omfatter alle former for tilkendegivelser både online og offline, som udbreder, tilskynder til, fremmer eller retfærdiggør racehad, fremmedhad eller fordomme over for en persons køn, race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuelle orientering eller andre former for had på grundlag af intolerance, herunder politiske partier og politiske ledere, der fremmer racistiske og fremmedfjendske idéer, politikker, taler og praksis og udbreder falske nyheder; der henviser til, at udviklingen af nye former for medier fremmer hadefuld tale på internettet; der henviser til, at hadefuld tale i onlinemiljøet i henhold til Europarådet kræver yderligere analyse og yderligere tiltag til lovgivning og nye metoder til at bekæmpe denne form for retorik; O. der henviser til, at en voksende forekomst af racistisk eller kønsbetinget had og vold og fremmedhad, hvad enten det kommer til udtryk i form af hadforbrydelser, falske nyheder, anonyme meddelelser udsendt på de sociale netværk og andre internetplatforme, protester eller politisk propaganda, truer med at blive betragtet som normalt i medlemsstaterne; P. der henviser til, at moderne samfund ikke kan fungere og udvikle sig uden et frit, uafhængigt, professionelt og ansvarligt massemediesystem, der bygger på principper såsom faktatjek, vilje til at gengive forskellige meninger og beskyttelse af mediernes kilders fortrolighed og journalisters sikkerhed samt beskyttelse af ytringsfriheden og midler til at begrænse "fake news"; der henviser til, at offentlige medier spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre mediernes uafhængighed; Q. der henviser til, at alle de seneste rapporter fra internationale og europæiske agenturer og organisationer og fra civilsamfundet, herunder NGO'er, tyder på fremskridt på mange områder; der ikke desto mindre henviser til, at der fortsat sker krænkelser af grundlæggende rettigheder i visse medlemsstater, bl.a. for så vidt angår forskelsbehandling af mindretal, korruption, tolerance af hadefuld tale, frihedsberøvelse af og dårlige levevilkår for indvandrere; R. der henviser til, at det fremgik af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders rapport "Violence against women: an EU-wide survey", der blev offentliggjort i marts 2014, at en tredjedel af alle kvinder i Europa havde været udsat for fysisk vold eller seksuelle voldshandlinger mindst én gang i deres voksne liv, og at 20 % af kvinderne havde været udsat for chikane online; der henviser til, at vold mod kvinder og kønsbaseret vold af både fysisk og psykisk art er udbredt i EU og skal betragtes som en ekstrem form for diskrimination, der berører kvinder i alle samfundslag; der henviser til, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at tilskynde kvinder, der har været udsat for vold, til at berette om deres oplevelser og søge hjælp; S. der henviser til, at respekt for de rettigheder, der tilkommer medlemmer af mindretal, og for retten til ligebehandling er et af EU's grundlæggende principper; der henviser til, at omkring 8 % af unionsborgerne tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et minoritetssprog; der henviser til, at EU i øjeblikket, bortset fra traktatbrudsprocedurer, kun har værktøjer med begrænset effektivitet til at reagere på tilfælde af systematisk og institutionel diskrimination, racisme og fremmedhad mod mindretal; der henviser til, at der i de forskellige medlemsstater findes forskelle med hensyn til anerkendelse af mindretal og respekt for deres rettigheder; der henviser til, at der trods mange opfordringer fra Kommissionens side kun er blevet taget begrænsede skridt til at sikre en effektiv beskyttelse af mindretal; T. der henviser til, at de digitale medier har givet børn enorme muligheder; der imidlertid henviser til, at børn samtidigt står over for nye risici; der henviser til, at børn bør oplyses om deres grundlæggende rettigheder i den digitale verden for at gøre den sikrere for dem; der henviser til, at telefoniske hjælpetjenester for børn er vigtige værktøjer i tilfælde knyttet til krænkelser af børns rettigheder; der henviser til, at udviklingen af digitale færdigheder, herunder medie- og IT-færdigheder, bør fremmes som led i deres grunduddannelse og læseplaner fra de tidligste skoleår; der henviser til, at de grundlæggende rettigheder bør fremmes og beskyttes online på samme måde og i samme udstrækning som i offlineverdenen; U. der henviser til, at e-forvaltningstjenester er blevet mere tilgængelige overalt i EU i 2016; der henviser til, at den europæiske e-justice-portal gør det muligt for borgere og aktører inden for retsvæsenet at indhente oplysninger om europæiske og nationale retlige procedurer og retsvæsenets funktionsmåde; Retsstatsprincippet 1. erklærer, at hverken national suverænitet eller nærhedsprincippet kan berettige til eller legitimere en medlemsstats systematiske nægtelse af at respektere EU's grundlæggende værdier, der har været bestemmende for de indledende artikler i EU's traktater, som alle medlemsstaterne frivilligt har undertegnet og har forpligtet sig til at respektere; 2. bemærker, at staternes overholdelse af Københavnskriterierne på tidspunktet for deres tiltrædelse af EU skal være genstand for konstant overvågning og dialog i og mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet; 3. minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 17, stk.1, som traktaternes vogter har legitimitet og autoritet til at sikre, at alle medlemsstater respekterer retsstatsprincipperne og de øvrige værdier, der er anført i EU-traktatens artikel 2; mener derfor, at de tiltag, Kommissionen iværksætter med henblik på at udføre denne opgave og sikre, at de betingelser, der var gældende ved medlemsstaternes tiltrædelse, stadig er opfyldt, ikke udgør en krænkelse af medlemsstaternes suverænitet; minder om Rådets ansvar for også selv at beskæftige sig med spørgsmål om retsstat og regeringsførelse; glæder sig over tanken om at afholde regelmæssige drøftelser om retsstatsprincippet i Rådet (almindelige anliggender) og opfordrer Rådet til at fortsætte ad denne vej, således at hver enkelt medlemsstat er genstand for regelmæssig evaluering; 4. noterer sig den indsats, som Kommissionen har gjort for at sikre, at alle medlemsstater fuldt ud overholder retsstatsprincippet, men noterer sig også utilstrækkeligheden af de instrumenter, der hidtil er taget i brug; mener, at alle muligheder for dialog bør undersøges, men at de ikke bør forlænges i det uendelige uden håndgribelige resultater; understreger, at anvendelse af EU-traktatens artikel 7 ikke længere bør betragtes som rent hypotetisk, men at den bør tages i brug, hvis alle andre midler slår fejl; minder i denne forbindelse om, at aktiveringen af artikel 7 ikke automatisk indebærer, at der udløses sanktioner mod den pågældende medlemsstat; 5. understreger, at EU har behov for en fælles tilgang til regeringsførelsen i en demokratisk stat og anvendelsen af grundlæggende værdier, hvilket endnu ikke eksisterer, og som skal fastlægges og udvikles på demokratisk vis ved at samle erfaringerne med europæisk regeringsførelse i en fælles pulje; mener, at denne fælles tilgang til regeringsførelse bør omfatte en fælles forståelse af flertallets rolle i et demokrati med henblik på at forhindre misbrug, der kan føre til et flertalstyranni; 6. minder om den iboende sammenhæng mellem retsstaten og de grundlæggende rettigheder; noterer sig den kraftige mobilisering af EU-borgere, hvormed de viser deres stærke engagement i de grundlæggende rettigheder og de europæiske værdier; erindrer i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at gøre alle europæere mere bevidste om EU's fælles værdier og chartret; 7. mener, at de forskellige fortolkninger af og den manglende respekt for de værdier, der er nævnt i EU-traktatens artikel 2, svækker sammenhængen i det europæiske projekt, alle europæeres rettigheder og den nødvendige gensidige tillid mellem medlemsstaterne; 8. minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 25. oktober 2016(2) erklærede, at det går ind for oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; påpeger, at denne mekanisme vil bidrage væsentligt til den koordinerede fælles EU-tilgang til regeringsførelse, der i øjeblikket mangler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag om etablering af en sådan mekanisme i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet; 9. understreger, at bredere overvågningsrammer for retsstatsforhold vil kunne resultere i bedre sammenhæng mellem de nuværende værktøjer, øget effektivitet og årlige besparelser; understreger, at det er meget vigtigt at gøre brug af flere forskellige og uafhængige kilder under hele overvågningsprocessen; gentager betydningen af at forebygge krænkelser af de grundlæggende rettigheder i stedet for at reagere, når sådanne krænkelser gentager sig; 10. fordømmer på det kraftigste de øgede begrænsninger af forsamlingsfriheden, hvor myndighederne i visse tilfælde reagerer voldeligt over for demonstranter; bekræfter på ny disse grundlæggende frihedsrettigheders afgørende rolle i demokratiske samfunds funktionsmåde og opfordrer Kommissionen til at spille en aktiv rolle med hensyn til at fremme disse rettigheder i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; 11. minder om, at retten til domstolsprøvelse er af afgørende betydning for beskyttelsen af alle grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstat; 12. påpeger, at det i sin beslutning af 25. oktober 2016 opfordrede Kommissionen til at samarbejde med civilsamfundet om at udvikle og iværksætte en oplysningskampagne, som har til formål at sætte EU's borgere og indbyggere i stand til fuldt ud at tilegne sig de rettigheder, som traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder giver dem (f.eks. ytringsfrihed, foreningsfrihed og valgret), og informere dem om borgernes ret til domstolsprøvelse og søgsmålsprocedurer i tilfælde af, at nationale regeringer eller EU-institutioner krænker demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; 13. anmoder Kommissionen om i sin egenskab af traktaternes vogter og i fællesskab med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) at etablere ajourførte databaser om situationen for de grundlæggende rettigheder i de enkelte medlemsstater; 14. minder om, at korruption underminerer retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne og ligebehandlingen af alle borgere; gentager, at korruption udgør en trussel mod god regeringsførelse og et socialt retfærdigt retsvæsen og sinker den økonomiske udvikling; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at udvide deres bekæmpelse af korruption ved regelmæssigt at undersøge, hvordan EU-midler og nationale offentlige midler anvendes; 15. understreger den væsentlige rolle, som vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet, spiller for at sikre, at kriminelle organisationers aktiviteter eller alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet retsforfølges og straffes; 16. opfordrer medlemsstaterne til at fremme en hurtig oprettelse af den europæiske anklagemyndighed; Migration og integration 17. bemærker, at årsagerne til migration i tredjelande hovedsageligt er voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer og menneskeskabte kriser og kronisk fattigdom; 18. minder om, at asylansøgere og migranter fortsat mister livet og står over for mange farer, når de forsøger at krydse EU's ydre grænser irregulært; 19. er bekymret over, at adskillige medlemsstater har skærpet deres politiske tilgang til asyl og migration, og at visse medlemsstater ikke fuldt ud opfylder deres forpligtelser i relation til disse områder; 20. opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte solidaritet og respekt for migranters og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i centrum for EU's migrationspolitikker; 21. opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fuldt ud gennemføre EU's vedtagne fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte asylansøgere mod vold, forskelsbehandling og nye traumer under asylproceduren, og til at være særligt opmærksom på sårbare grupper; minder om, at børn udgør næsten en tredjedel af asylansøgerne og er særligt sårbare; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke deres bestræbelser på at forhindre, at uledsagede mindreårige forsvinder; 22. glæder sig over samarbejdet mellem FRA og Frontex om at udforme en håndbog vedrørende behandlingen af børn ved landenes grænser; 23. er bekymret over de store afvigelser i de modtagelsesforhold, som visse medlemsstater tilbyder, da nogle medlemsstater ikke sikrer en tilstrækkeligt god og værdig behandling af ansøgere om international beskyttelse; 24. fordømmer på det kraftigste den voldsomme stigning i omfanget af menneskesmugling, hvis ophavsmænd – herunder embedsmænd og statslige aktører – bør drages til ansvar og retsforfølges, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge samarbejdet og fremskynde deres bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder menneskesmugling og menneskehandel, men også udnyttelse, tvangsarbejde, seksuelt misbrug og tortur, og samtidig beskytte ofrene; 25. erindrer om, at kvinder og børn er mere udsatte for at blive ofre for menneskehandel og udnyttelse og for at blive seksuelt misbrugt af menneskehandlere; 26. mener, at der bør være sikre og lovlige migrationsveje til rådighed, og at den bedste måde at beskytte rettighederne for mennesker, der ikke lovligt kan indrejse i Europa, er at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene, finde bæredygtige løsninger på konflikter og udvikle samarbejde og partnerskaber; mener, at der på denne måde bør bidrages til en hurtig og solid udvikling af oprindelses- og transitlandene ved at udvikle de lokale økonomier og tilbyde nye muligheder på stedet, og at der bør investeres i asylsystemer i transitlande, der fuldt ud respekter folkeretten og de grundlæggende rettigheder på dette område; 27. opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke sikre og lovlige kanaler for flygtninge og til især at øge antallet af genbosætningspladser, der stilles til rådighed for de mest sårbare flygtninge; 28. minder om, at tilbagesendelsespolitikken skal udformes i fuld respekt for migranternes grundlæggende rettigheder, herunder retten til non-refoulement; mener, at der bør rettes den fornødne opmærksomhed mod beskyttelsen af værdigheden for mennesker, der befinder sig i en tilbagesendelsessituation, og anmoder i denne forbindelse om, at frivillig tilbagevenden og bistand til reintegration i de oprindelige samfund styrkes; 29. understreger, at EU bør fremme en modtagelses- og integrationspolitik i alle medlemsstater, og at det er uacceptabelt, at visse medlemsstater hævder, at fænomenet migration ikke vedrører dem; fremhæver, at principperne om lige behandling og ikkeforskelsbehandling altid bør sikres i forbindelse med alle migrations- og integrationspolitikker; glæder sig over lanceringen af det europæiske integrationsnetværk og anbefaler at øge udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet blandt medlemsstaterne; 30. erindrer om betydningen af at give indvandrere, både børn og voksne, en uddannelse, da dette er en forudsætning for deres integration i værtssamfundet; insisterer på deres specifikke behov, navnlig hvad angår sprogindlæring; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger i alle medlemsstater til at give dem adgang til sundhedspleje, gode levevilkår og mulighed for familiesammenføring; 31. understreger, at det er nødvendigt at sikre befolkningen uddannelsesmæssige ressourcer til interkulturel dialog; 32. understreger, at der i alle medlemsstater må træffes prioriterede foranstaltninger til at tilbyde alle migrantbørn passende og anstændige modtageforhold, sprogkurser, grundlæggende kundskaber vedrørende interkulturel dialog, uddannelse og erhvervsuddannelse; 33. opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres tjenester til beskyttelse af børn, herunder asylsøgende, flygtninge- og migrantbørn; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udtænke et sammenhængende koncept med værgemålsordninger for at sikre uledsagede mindreåriges tarv; opfordrer til, at der udvikles og gennemføres særlige procedurer for at sikre beskyttelse af alle børn, i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder; 34. understreger, at det er absolut nødvendigt at få integreret personer med forskellig religiøs baggrund, herunder personer, der allerede har boet i Den Europæiske Union i lang tid, så effektivt som muligt i det europæiske samfund; 35. understreger, at udvikling af strategier for social inklusion og uddannelse samt af politikker til bekæmpelse af diskrimination og marginalisering kunne forhindre, at sårbare personer tilslutter sig voldelige ekstremistiske organisationer; 36. anbefaler, at sikkerhedsforanstaltninger til at bekæmpe alle former for radikalisering og terrorisme i Europa suppleres – navnlig på det retlige område – med langsigtede politikker til forebyggelse af radikalisering og til at forhindre, at EU-borgere rekrutteres af voldelige ekstremistiske organisationer; 37. er bekymret over den foruroligende stigning i tilkendegivelser af had og hadefulde udtalelser og falske nyheder; fordømmer tilfælde af hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller af forudindtagethed mod en persons handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet, som dagligt forekommer i EU; understreger, at tolerance over for udbredelsen af hadefuld retorik og falske nyheder bidrager til populisme og ekstremisme; mener, at systematiske civil- eller strafferetlige foranstaltninger kan standse denne farlige tendens; 38. understreger, at målbevidst udbredelse af forkerte oplysninger om nogen gruppe af personer, der bor i EU, om retsstaten eller de grundlæggende rettigheder udgør en kæmpetrussel mod EU's demokratiske værdier og dets enhed; 39. påpeger, at sociale netværk og den anonymitet, der garanteres af mange forskellige medieplatforme, tilskynder til mange former for udtryk for had, herunder højreekstremisme og jihadistisk ekstremisme, og minder om, at internettet ikke må udgøre et lovløst område; 40. minder om, at ytrings-, informations-, og mediefriheden er afgørende for at sikre demokrati og retsstatsprincippet; fordømmer på det kraftigste anvendelse af vold, tvang eller trusler mod journalister og medier, herunder i forbindelse med afsløring af oplysninger om overtrædelser af de grundlæggende rettigheder; 41. fordømmer den normalisering af hadefuld tale, der sponsoreres eller støttes af myndigheder, politiske partier eller politiske ledere og spredes af sociale medier; 42. minder om, at bekæmpelsen af disse fænomener er baseret på uddannelse og bevidstgørelse af offentligheden; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelsesprogrammer i skoler og opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på dette område, især ved at fastlægge retningslinjer for denne proces; 43. mener, at medlemsstaternes politi og retsmyndigheder systematisk bør gøres bevidste om hadforbrydelser, og at ofre for sådanne forbrydelser bør rådgives og opfordres til at anmelde sådanne hændelser; opfordrer til, at politi og retshåndhævelsespersonale i hele EU uddannes, således at de kan bekæmpe hadforbrydelser og hadefuld tale effektivt; understreger, at denne uddannelse bør formidles af Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og bygge på bedste praksis på nationalt plan og det arbejde, der udføres af FRA; 44. glæder sig over, at Kommissionen har nedsat en gruppe på højt plan til bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance; 45. opfordrer den af Kommissionen etablerede gruppe på højt plan til især at arbejde på en harmoniseret definition af "hadforbrydelser" og "hadefulde udtalelser" i hele Europa; mener, at denne gruppe også bør se nærmere på hadefulde udtalelser og opfordringer til vold, der kan tilskrives politikere; 46. opfordrer til at bremse dette fænomen ved at forbedre de relevante retslige myndigheders overvågning, efterforskning og retsforfølgning af ophavsmænd til erklæringer eller ord, som er uforenelige med europæisk lovgivning, og samtidig beskytte ytringsfriheden og retten til privatlivets fred, i samarbejde med civilsamfundet og IT-virksomheder; 47. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en omarbejdning af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen med henblik på at dække andre former for hadforbrydelser; Forskelsbehandling 48. fordømmer al forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve eller etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller overbevisning, politiske eller andre holdninger, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering som anført i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt enhver anden form for intolerance eller fremmedhad og erindrer om artikel 2 i EU-traktaten; 49. anerkender, at en sekulær (skarp adskillelse af stat og kirke) og neutral stat er afgørende for at beskytte religions- og trosfrihed, sikre ligebehandling af alle former for religion og tro og bekæmpe diskrimination på baggrund af religion eller tro; 50. noterer sig, at det foreslåede direktiv om ligebehandling fra 2008 stadig venter på Rådets godkendelse; opfordrer endnu en gang Rådet til snarest muligt at vedtage sin holdning til forslaget; 51. minder om medlemsstaternes forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område; 52. minder om, at menneskerettighederne er universelle, og at ingen mindretalsgruppe bør forskelsbehandles; understreger, at mindretals rettigheder er uløseligt forbundet med retsstatsprincippet; bemærker, at der er en større risiko for, at disse mindretals rettigheder tilsidesættes, hvis ikke retsstatsprincippet respekteres; 53. fordømmer de tilfælde af diskrimination, segregering, hadefuld tale, hadforbrydelser og social udstødelse, som romaer oplever; fordømmer den fortsatte diskrimination mod romaer, for så vidt angår adgang til bolig, sundhedspleje, uddannelse og arbejdsmarkedet; erindrer om, at alle EU-borgere bør tilbydes lige stor hjælp og beskyttelse uanset deres etniske oprindelse; 54. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til efter samråd med repræsentanter for mindretal at indsamle pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata med henblik på at registrere uligheder og forskelsbehandling; 55. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle eksempler på god praksis og gøre brug af velafprøvede løsninger for at tage hånd om de problemer, som mindretal overalt i EU står over for; 56. understreger betydningen af at føre ligestillingspolitikker, som gør det muligt for etniske, kulturelle eller religiøse mindretal uhindret at udøve deres grundlæggende rettigheder; 57. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; minder endvidere om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); 58. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at tage hensyn til mindretals rettigheder, til at sikre retten til at bruge mindretalssprog og beskytte sproglig mangfoldighed i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke sin plan om at fremme undervisning i og brug af regionale sprog som en mulig løsning på problemerne med sprogdiskrimination i EU; 59. tilskynder til, at undervisning i værdien af tolerance indgår som en del af skoleundervisningsforløbet for at give børnene værktøjer, der giver dem mulighed for at opdage alle former for diskrimination, uanset om den er antimuslimsk, antisemitisk, antiafrikansk, romafjendtlig, LGBTI-fjendtlig eller er rettet mod andre mindretal; 60. opfordrer Kommissionen til at udbrede medlemsstaternes bedste praksis til afhjælpning af kønsstereotyper i skoler; 61. beklager, at LGTBI-personer oplever mobning og chikane og udsættes for forskelsbehandling i forskellige sammenhænge i deres liv; 62. fordømmer alle former for diskrimination mod LGBTI-personer; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage love og politikker til at bekæmpe homofobi og transfobi; 63. tilskynder Kommissionen til at fremlægge en EU-dagsorden, som sikrer lige rettigheder og muligheder for alle borgere under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence, og til at overvåge, at der sker en passende omsætning og gennemførelse af den EU-lovgivning, der vedrører LGTBI-rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for LGTBI-personernes rettigheder; 64. opfordrer medlemsstater, som har indført en lovgivning om registrerede partnerskaber og/eller ægteskaber mellem personer af samme køn, til at anerkende de bestemmelser, som andre medlemsstater har vedtaget, og som har tilsvarende virkninger; minder om medlemsstaternes forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder for par af samme køn og deres børn; glæder sig over, at flere og flere medlemsstater har indført og/eller tilpasset deres love om samliv, registreret partnerskab og ægteskab for at rette op på forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, som par af samme køn og deres børn oplever, og opfordrer andre medlemsstater til at indføre lignende love; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om fuldstændig gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenters virkninger i hele EU, herunder med hensyn til juridisk anerkendelse af køn, ægteskaber og registrerede partnerskaber, med henblik på at mindske diskriminerende retlige og administrative barrierer for borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed; 65. glæder sig over initiativer, der forbyder konversionsterapier for LGBTI-personer og sygeliggørelse af transidentiteter, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage lignende foranstaltninger, som respekterer og stadfæster retten til kønsidentitet og kønsudtryk; 66. beklager den kendsgerning, at transkønnede fortsat anses for psykisk syge i de fleste medlemsstater, og opfordrer disse stater til at tage deres nationale oversigt over psykisk sundhed op til revision og til at udvikle alternative modeller uden stigmatisering, der sikrer, at der er adgang til den fornødne medicinske behandling for alle transkønnede; beklager, at mange medlemsstater i dag stadig stiller krav til transkønnede personer såsom medicinske indgreb for at få det ændrede køn anerkendt (herunder rejsepas og officielle identitetsdokumenter) og tvangssterilisering som en betingelse for kønsskifte; bemærker, at sådanne krav er klare brud på menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at yde vejledning til medlemsstaterne vedrørende de bedste modeller for juridisk anerkendelse af kønstilhørsforhold i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende kønsskifte og give adgang til hurtige, tilgængelige og gennemsigtige retlige anerkendelsesprocedurer for kønstilhørsforhold uden medicinske krav såsom operation eller sterilisering eller psykiatrisk samtykke; 67. glæder sig over Kommissionens initiativ til at undgå sygeliggørelse af transpersonidentiteter i forbindelse med gennemgangen af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Sygdomsklassifikation (ICD); opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at undgå, at kønsvarians i barndommen bliver en ny ICD-diagnose; 68. opfordrer Kommissionen til at indsamle data om de menneskerettighedskrænkelser, som interseksuelle mennesker møder i alle områder af livet og yde vejledning til medlemsstaterne vedrørende bedste praksis for at beskytte interseksuelles grundlæggende rettigheder; beklager, at genitale operationer til "normalisering" af interseksuelle børn stadig praktiseres i EU-medlemsstater, uden at det er medicinsk nødvendigt, og selv om medicinske indgreb på børn giver dem langvarige psykologiske traumer; 69. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om offerets rettigheder(3) og påvise og afhjælpe hullerne i deres ordninger for beskyttelse af ofrenes rettigheder, med særlig fokus på sårbare grupper såsom børn, mindretal eller ofre for hadforbrydelser; 70. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at bekæmpe alle former for vold og diskrimination mod kvinder og til at retsforfølge gerningsmændene; opfordrer specifikt medlemsstaterne til effektivt at bekæmpe problemer med vold i hjemmet og alle former for seksuel udnyttelse, herunder seksuel udnyttelse af børn af migranter og flygtninge, og tidlige eller tvungne ægteskaber; 71. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og til at afholde regelmæssige uddannelseskurser for politi og ansatte i retsvæsenet om nye former for vold mod kvinder; 72. glæder sig over, at alle medlemsstater har undertegnet Istanbulkonventionen, og over Den Europæiske Unions undertegnelse af denne; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret konventionen, til at gøre det; 73. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke deres indsats i kampen mod sexchikane og seksuelle overgreb; 74. minder om, at fattigdom blandt ældre er særlig problematisk for kvinders vedkommende, fordi der fortsat findes en kønsbestemt lønforskel, som medfører en kønsbestemt pensionsforskel; 75. opfordrer medlemsstaterne til at udforme passende politikker for at støtte ældre kvinder og fjerne de strukturelle årsager til kønsbestemte lønforskelle; 76. understreger nødvendigheden af at standse diskrimination mod personer med handicap og give dem lige sociale og politiske rettigheder, herunder stemmeret, som fastsat i FN's konvention om handicappedes rettigheder; 77. anerkender, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed er relateret til talrige menneskerettigheder, heriblandt retten til liv, retten til at undgå tortur, retten til sundhed, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at handicappede personer har krav på at kunne udøve deres grundlæggende rettigheder på det samme grundlag som alle andre mennesker; 78. opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende den grundlæggende ret til adgang til forebyggende sundhedsydelser; insisterer på, at EU skal spille en rolle med hensyn til at skabe bevidsthed om og fremme bedste praksis på dette område, bl.a. som led i EU's sundhedsstrategi, under behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser, eftersom sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er væsentlig for at kunne udøve andre menneskerettigheder; erindrer om, at det er særdeles vigtigt, at der er sammenhæng og konsekvens mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker; 79. understreger, at enhver form for vilkårlig masseovervågning udgør et alvorligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder; understreger, at ethvert lovgivningsforslag i medlemsstaterne vedrørende efterretningstjenesters overvågningskapacitet altid skal være i overensstemmelse med chartret og princippet om nødvendighed, proportionalitet og lovlighed; 80. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til numrene til nødlinjen for savnede børn (116 000) og telefonrådgivning for børn (116 og 111) i den brede offentlighed og blandt berørte aktører i de nationale systemer til beskyttelse af børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at borgere har adgang til tilstrækkelige børnevenlige tjenester, som er tilgængelige døgnet rundt overalt i EU; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler, hvis det er nødvendigt; 81. opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forene deres indsats for at bekæmpe krænkelser af børns rettigheder online; gentager sit krav til de medlemsstater, der ikke har gjort det, om effektivt at gennemføre direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi(4); opfordrer medlemsstaterne til at styrke de retshåndhævende myndigheders juridiske muligheder, tekniske kompetencer og økonomiske ressourcer til at øge samarbejdet, herunder med Europol, med henblik på at bekæmpe dette fænomen; understreger den rolle, som fagfolk, der arbejder med børn, spiller for at spore tegn på fysisk og psykologisk vold mod børn, herunder cybermobning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at opmærksomheden herom skærpes hos disse fagfolk, og at de modtager passende uddannelse; 82. noterer sig den positive udvikling i visse medlemsstater, for så vidt angår ofres rettigheder; bemærker imidlertid, at der stadig findes åbenbare mangler i de almindelige tjenester, der yder støtte til ofre for kriminalitet; 83. glæder sig over EU's handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 og handlingsplanen for europæisk e-justice (2014-2018); 84. tilskynder Kommissionen til at udpege EU-koordinatorer vedrørende afrofobi og romafjendtlighed, som skal være ansvarlige for at forbedre koordinering og sammenhæng mellem EU-institutioner, EU-agenturer, medlemsstaterne og internationale aktører og udvikle eksisterende og nye EU-politikker til at afhjælpe afrofobi og romafjendtlighed; understreger navnlig, at EU-koordinatoren vedrørende romafjendtlighed bør have den rolle at styrke og supplere arbejdet i Kommissionens Koordineringsenhed om Ikke-forskelsbehandling og Romaer ved at styrke teamet, bevilge tilstrækkelige ressourcer og ansætte yderligere personale, så den har kapacitet nok til at bekæmpe romafjendtlighed, skabe opmærksomhed omkring holocaust mod romaerne og fremme bevidstheden om holocaust; henstiller til, at der vedtages europæiske rammer for nationale strategier til bekæmpelse af afrofobi, antisemitisme og islamofobi; 85. fordømmer de foranstaltninger, som visse medlemsstaters regeringer træffer for at undergrave og dæmonisere civilsamfundet og NGO'er; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde støtte til civilsamfundsorganisationer, da de ofte udfører et vigtigt arbejde med hensyn til at supplere de sociale ydelser, der ydes af staten, eller endda udfylder huller, der ikke dækkes af staten; 86. foreslår, at der udpeges en EU-koordinator for borgerfora og demokrati, som skal have til opgave at koordinere arbejdet i EU og i medlemsstaterne inden for dette område samt at overvåge og være kontaktpunkt for NGO'er i forbindelse med chikane, der begrænser deres arbejde; 87. opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for civilsamfundets inddragelse samt indikatorer for borgerforummet; o 88. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||
| Fremtidsudsigter og problemer inden for biavlen i EU |
| |||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2011 om honningbiers sundhed og udfordringer for biavlen(1), – der henviser til konklusionerne fra Rådet for Landbrug og Fiskeri (8606/11 ADD 1 REV 1) vedrørende Kommissionens meddelelse om honningbiers sundhed (COM(2010)0714), – der henviser til den europæiske uge om bier og bestøvning – EU BeeWeek – som er blevet afholdt i Europa-Parlamentet siden 2012, – der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) rapport "Collecting and Sharing Data on Bee Health: Towards a European Bee Partnership" fra september 2017, som omsatte det europæiske partnerskab for bier til praksis, – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0014/2018), A. der henviser til, at biavlssektoren er en integreret del af det europæiske landbrug, og at den repræsenterer mere end 620 000 biavlere i EU(2); der henviser til, at biavl praktiseres i vid udstrækning som en hobby eller til eget forbrug og også udøves professionelt; B. der henviser til, at den økonomiske værdi, som bier tilvejebringer, omfatter bestøvning og produktion af honning, honningvoks og andre biavlsprodukter, og at trærammer eller bistader samt bi-turisme ligeledes er af stor betydning; C. der henviser til, at biavlssektoren er afgørende for EU og i høj grad bidrager til samfundet, både økonomisk med ca. 14,2 mia. EUR om året og miljømæssigt ved at bevare den økologiske balance og den biologiske mangfoldighed, eftersom 84 % af plantearterne og 76 % af fødevareproduktionen i Europa afhænger af bestøvning fra vilde og avlede bier; D. der henviser til, at bier og andre bestøvere yder bestøvning og dermed sikrer reproduktion af adskillige dyrkede og vilde planter, der sikrer fødevareproduktionen og fødevaresikkerheden og bevarer biodiversiteten i Europa og verdenen – helt gratis; der henviser til, at betydningen af bestøvning i EU ikke er tilstrækkelig anerkendt og ofte tages for givet, mens der for eksempel i USA anvendes 2 mia. euro om året til kunstig bestøvning; der henviser til, at Europa er hjemsted for omkring 10 % af den globale mangfoldighed af bier; der henviser til, at dødeligheden blandt bier ifølge det franske landbrugsforskningsinstitut Institut National français de Recherche Agronomique koster 150 mia. EUR på verdensplan svarende til 10 % af salgsværdien af fødevarer, hvilket viser, hvor nødvendigt det er at beskytte bestøvende insekter; E. der henviser til, at nylig forskning foretaget af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) viser, at en forøgelse af bestøvende insekternes tæthed og diversitet har direkte indvirkning på høstudbyttet og som sådan kan hjælpe smålandbrug med at øge deres samlede produktivitet med gennemsnitligt 24 %; F. der henviser til, at ikke alle lande har et registreringssystem for biavlere og bistader, som ville lette overvågningen af udviklingen i sektoren, markedet og biernes sundhed; G. der henviser til, at Kommissionen i 2004 gav tilsagn om 32 mio. euro om året til nationale biavlsprogrammer til fordel for biavl alene, og at dette beløb er blevet sat op til 36 mio. i 2016, men stadig langt fra er nok (det udgør kun 0,0003 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik); H. der henviser til, at antallet af honningbikolonier mellem 2004 og 2016 er steget med 47,8 % gennem nye medlemsstaters tiltrædelse, men at EU-finansieringen kun er steget med 12 %, hvilket betyder, at de disponible EU-midler ikke er tilstrækkelige til at opretholde bestanden af bier og give biavlere passende hjælp til at forny deres bikolonier efter tab i bipopulationen i medlemsstater med høj dødelighed blandt bier; I. der henviser til, at mange professionelle biavlere trods denne statistiske stigning har indstillet deres aktiviteter, og at antallet af bikolonier i nogle medlemsstater er faldet med så meget som 50 % eller mere(3) på grund af konsekvenserne af klimaændringer (f.eks. frost om foråret, tørke og brande), visse kemiske aktivstoffer og forstyrrelser på EU's indre marked for honning; der henviser til, at der fortsat registreres talrige tilfælde af vintertab og problemer i dag; J. der henviser til, at de nationale programmer for biavlssektoren, der medfinansieres af EU, generelt har en samlet positiv virkning; der henviser til, at det er mere sandsynligt, at det er den nationale gennemførelse, der nogle gange kan skabe manglende tillid fra sektoren og derfor mindske udnyttelsen; K. der henviser, at biavlssektoren er ramt af et særligt alvorligt demografisk og aldringsmæssigt problem, idet kun en lille procentdel af biavlerne er personer under halvtreds år, hvilket bringer sektorens fremtid i fare; der henviser til, at biavl er en potentiel kilde til beskæftigelse og integration for unge i landdistrikterne, da adgangen til jord i mange europæiske regioner er begrænset; L. der henviser til, at god teoretisk viden kombineret med praktisk uddannelse er vigtig, fordi det kan være med til at fremme en bedre forståelse af de kommende udfordringer for bikolonier og fremme foranstaltninger til håndtering af dem; der henviser til, at biavlere bør operere på en ansvarlig og professionel måde og i tæt samarbejde med landbrugerne for at imødegå fremtidige udfordringer såsom klimaændringer, naturkatastrofer, mindskning af biernes fødeområder, angreb fra vilde dyr og trækfuglearter i nogle regioner (bistader er meget sårbare over for sådanne rovdyrsangreb, eftersom biavl ofte praktiseres i fri luft) og store administrative byrder i nogle medlemsstater; M. der henviser til, at de nationale programmer for biavl, der er medfinansieret af EU, giver deltagerne mulighed for at gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter; der henviser til, at vellykkede projekter kan bidrage betydeligt til at styrke sektoren og forbedre dens evne til at modstå naturlige kriser og markedskriser; der henviser til, at overførsel af viden og udveksling af god og innovativ praksis skaber merværdi for den europæiske biavlssektor, navnlig hvis de suppleres med et specifikt program som f.eks. det nuværende "Erasmus-program for biavlere" under søjle II i den fælles landbrugspolitik; N. der henviser til, at den såkaldte nomadiske landbrugspraksis har mange positive aspekter, men også en række problematiske, navnlig hvad angår overholdelse af reglerne om undgåelse af spredning af risikosituationer; der henviser til, at det derfor er nødvendigt med mere omhyggelig overvågning; O. der henviser til, at det er bekymrende, at der i øjeblikket konstateres øget dødelighed blandt honningbier og vilde bestøvere i Europa, da dette har en negativ indvirkning på landbruget, biodiversiteten og økosystemerne; der henviser til, at mange forskellige stressfaktorer forårsager øget dødelighed blandt bier, og at de varierer alt efter geografisk område, lokale karakteristika og klimaforhold; der henviser til, at nogle af disse faktorer omfatter den alvorlige indvirkning af invasive fremmede arter såsom varroa destructor-miden, den lille stadebille (aethina tumida), den asiatiske gedehams (vespa velutina) og amerikansk bipest samt visse animalske patogener såsom nosematose, indvirkningen af visse aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler og andre biocider, klimaændringer, miljøforringelser, nedbrydning af levesteder og den gradvise forsvinden af blomsterplanter; der henviser til, at bier er afhængige af landbrugsjord, da overfladearealer og afgrødediversitet leverer deres vigtigste fødevarekilder, og at det derfor vil være nyttigt for både biavlere og landbrugere at anlægge en bestemt type miljøfokusområder kaldet "biavlsområder", som derefter kan anvendes i vid udstrækning i alle medlemsstater, navnlig i årstider med lav blomstring; P. der henviser til, at biavlere ofte er magtesløse i kampen mod sygdomme og parasitter hos bierne, hvilket skyldes manglede oplysninger, uddannelse og effektive midler til at bekæmpe disse trusler, f.eks. i form af adgang til lægemidler til behandling af bier; der henviser til, at biavlerne modtager støtte til beskyttelsesforanstaltninger mod varroa destructor-miden, selv om disse foranstaltninger endnu ikke er fuldt ud effektive, eftersom forsknings- og udviklingsindsatsen fortsat er utilstrækkelig for så vidt angår behandlinger mod parasitarter, indvirkningen af biers kost og eksponering for kemiske produkter; Q. der henviser til, at biavlernes forpligtelse til at anmelde sygdomme og parasitter fører til den systematiske ødelæggelse af stader og muligvis afholder dem fra at anmelde dem; der henviser til, at de lægemidler, der er tilgængelige på markedet til behandling af sygdomme hos bier, er begrænsede og ikke modsvarer det øgede behov for effektive veterinærlægemidler; der henviser til, at adskillige naturlige stoffer er blevet testet til anvendelse i bekæmpelsen af varroatose, hvoraf tre stoffer er blevet grundlaget for økologiske behandlinger, nemlig myresyre, oxalsyre og thymol; R. der henviser til, at landbrug, der er baseret på monokulturer, og som anvender afgrødesorter og krydsninger med lavere nektar- og pollenudbytte og kortere blomstringsperioder, i høj grad mindsker både biodiversiteten og omfanget af de arealer, der anvendes til føde til bier; der henviser til, at britiske videnskabsfolk for nylig har konkluderet, at lokale og regionale arter af bier overlever bedre i et givet område end arter af honningbier, der har slået sig ned fra andre steder(4); der henviser til, at den langsigtede sundhed og bæredygtighed i biavlssektoren i Europa hviler på at sikre langsigtet sundhed og bæredygtighed for lokale honningbi-økotyper i betragtning af deres mangfoldighed og evne til at tilpasse sig til lokale miljøer; S. der henviser til, at der er blevet advaret mod nedgangen i bestøvere af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) i den rapport, som den vedtog den 26. februar 2016, og af Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) i dennes verdensomspændende integrerede vurderinger om systemiske insektmidler; der henviser til, at bier er en vigtig indikator for miljøkvaliteten; T. der henviser til, at biavlere, landbrugere, miljøforkæmpere og borgere forventer, at der træffes foranstaltninger baseret på klar videnskabelig konsensus om alle årsagerne til dødeligheden blandt bier, herunder virkningerne af aktivstoffer i pesticider (f.eks. visse neonicotinoider og visse andre systemiske insektdræbende midler), som EFSA har udpeget; U. der henviser til, at udsving i de videnskabelige resultater delvist kan tilskrives anvendelsen af forskellige analysemetoder og forskningsprotokoller; der henviser til, at manglende koordinering af forskningen i bestøvere på EU-plan og af tilgængelige og harmoniserede data mellem de interesserede parter fører til en hastig vækst i afvigende eller modstridende undersøgelser; V. der henviser til betydningen af at bevare og udvide dialogen og samarbejdet mellem alle interesserede parter (biavlere, landbrugere, videnskabsfolk, NGO'er, lokale myndigheder, plantebeskyttelsesbranchen, den private sektor, dyrlæger og den brede offentlighed) for at koordinere forskningen og rettidigt dele alle relevante indsamlede data; W. der henviser til, at der er et generelt behov for en fælles og harmoniseret database med oplysninger om bl.a. afgrødetype og dyrkningsmetode, tilstedeværelsen af skadelige arter og sygdomme, klima- og vejrforhold, landskab og infrastruktur, tætheden af bikolonier og dødelighedsraten blandt bier pr. region samt relevante digitale værktøjer og teknologier, der ikke er skadelige for bier, og medier, sådan som det er blevet foreslået i det europæiske bipartnerskabsinitiativ, der blev vedtaget i juni 2017; der henviser til, at der er brug for resultaterne af EFSA's omfattende videnskabelige undersøgelse, der allerede er mere end et år forsinket, så der kan træffes afgørelser baseret på den nyeste videnskab; der henviser til, at der hurtigst muligt er brug for klare resultater omkring alle indikatorerne for biers sundhed, så dødeligheden blandt bier stoppes og nedbringes, især gennem afprøvninger i praksis; der henviser til, at biavlere, landbrugere og borgere forventer, at Kommissionen sammen med de relevante EU-agenturer og eksperter fra medlemsstaterne nøje overvåger EFSA's retningslinjer for vurdering af virkninger af plantebeskyttelsesmidler på bier, og at de forventer, at medlemsstaterne behørigt gennemfører den; X. der henviser til, at honningproduktionen også påvirkes af vejrforholdene, da varmt og fugtigt vejr fremmer produktionen af honning, hvorimod produktionen hæmmes, hvis der på samme tid er koldt og vådt vejr; der henviser til, at efterårs- og vintertab bidrager til en indskrænkning af bikolonierne og et fald i honningproduktionen, som kan blive mindsket med 50 % i nogle medlemsstater og endda 100 % i nogle regioner; Y. der henviser til, at der bør lægges vægt på den varierende størrelse af bestanden af honningbier i forskellige landbrugsområder, da den er stigende i visse honningproducerende lande og faldende i andre; Z. der henviser til, at den stigende dødelighed blandt bier har tvunget biavlerne til oftere at købe nye bikolonier, hvilket har ført til stigende produktionsomkostninger; der henviser til, at omkostningerne ved en bikoloni mindst er firedoblet siden 2002; der henviser til, at udskiftningen af en bikoloni ofte medfører faldende produktion på kort og mellemlang sigt, fordi de nye kolonier er mindre produktive, når de lige er blevet etableret; der henviser til, at biavlere aldrig bruger så mange bikolonier i honningproduktionen, som statistikkerne viser, eftersom de genopbygger det oprindelige antal af kolonier i årets løb på bekostning af produktionsomfanget, da genopbygning af tabte kolonier også kræver honning; AA. der henviser til, at honningproduktion og -eksport i visse tredjelande er steget til det dobbelte gennem de sidste 15 år; der henviser til, at EU kun er omtrent 60 % selvforsynende med honning – et tal, der ikke stiger – mens antallet af stader i EU næsten er blevet fordoblet mellem 2003 og 2016, og antallet af biavlere er steget fra omkring 470 000 til omkring 620 000 i samme periode; der henviser til, at de tre største honningproducenter i Europa i 2016 var Rumænien, Spanien og Ungarn efterfulgt af Tyskland, Italien og Grækenland; AB. der henviser til, at EU hvert år importerer omkring 40 % af sin honning; der henviser til, at importeret honning i 2015 i gennemsnit var 2,3 gange billigere end honning produceret i EU; der henviser til, at EU importerer ca. 200 000 tons honning om året, hovedsagelig fra Kina, Ukraine, Argentina og Mexico, hvilket skaber en alvorlig konkurrencemæssig ulempe for de europæiske biavlere i forhold til producenter fra tredjelande og forhindrer en højere grad af selvforsyning; der henviser til, at importeret honning ofte ikke opfylder de standarder, der gælder for EU's biavlere; AC. der henviser til, at forbrugerne ofte tror, at de spiser honning fra EU, men at en del af denne honning faktisk er en blanding af honning fra EU og honning fra tredjelande, og at en stor del af den importerede honning er forfalsket; AD. der henviser til, at mængden af honning fra verdens største honningproducerende regioner er stagneret eller faldet siden 2002 som følge af biernes dårlige sundhedstilstand, mens honningmængden produceret i Kina er fordoblet (til omkring 450 000 tons om året fra 2012), hvilket svarer til mere end den samlede honningproduktion i EU, Argentina, Mexico, USA og Canada; AE. der henviser til, at mere end halvdelen af EU's import af honning i 2015 kom fra Kina – omkring 100 000 tons, dvs. dobbelt så meget som i 2002 – selvom antallet af bikolonier er faldet i andre dele af verden; der henviser til, at en stor del af den importerede honning fra Kina ifølge biavlersammenslutninger og erhvervsdrivende muligvis er forfalsket med tilsat rørsukker eller majssukker; der henviser til, at ikke alle medlemsstater er i stand til at gennemføre analyser, der kan at afsløre uregelmæssigheder i importeret honning, ved EU's ydre grænsekontrolsteder; AF. der henviser til, at honning er det tredjemest forfalskede produkt i verden; der henviser til, at forfalskning forårsager betydelig skade på EU's biavlere og udsætter forbrugerne for alvorlige sundhedsrisici; AG. der henviser til, at chloramphenicol-problemet i 2002 ifølge eksperter ikke blev løst ved, at de virksomheder, der eksporterede honning fra Kina, overholdt reglerne, men ved at de brugte harpiksfiltre; AH. der henviser til, at Rådet for Landbrug og Fiskeri på mødet i december 2015 drøftede kvalitetsbetænkeligheder med hensyn til import af honning og konkurrenceevnen for den europæiske biavlssektor; der henviser til, at Kommissionen på denne baggrund forlangte centraliseret testning af honning; AI. der henviser til, at honningstikprøver i medlemsstaterne blev testet af Det Fælles Forskningscenter, der blandt andet fandt ud af, at 20 % af de stikprøver, der blev taget ved EU's ydre grænser og i importørernes lokaler, ikke opfyldte kriterierne for sammensætningen af honning og/eller produktionsprocesserne for honning som defineret i honningdirektivet (2001/110/EF), og at 14 % af stikprøverne indeholdt tilsat sukker; der henviser til, at forfalsket honning til trods herfor fortsat indføres til Europa; AJ. der henviser til, at honning ifølge den "Codex Alimentarius", der bruges i EU, er et naturprodukt, hvortil der ikke må tilføjes noget stof, og hvorfra intet stof må fjernes, og som ikke bør tørres uden for bistadet; AK. der henviser til, at ubalancen på det europæiske honningmarked som følge af engrosimport af forfalsket lavprishonning har bevirket, at købsprisen på honning i EU's største producentlande (Rumænien, Spanien, Ungarn, Bulgarien, Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland og Kroatien) blev halveret mellem 2014 og 2016, og at dette fortsat stiller Europas biavlere i en svær og ugunstig position; AL. der henviser til, at det i artikel 2, stk. 4, litra a), andet afsnit, i honningdirektivet, som ændret ved direktiv 2014/63/EU fastslås, at den obligatoriske mærkning med oprindelsesland i tilfælde af at honningen stammer fra flere medlemsstater eller tredjelande, kan erstattes af en af følgende formuleringer, alt efter hvad der er relevant: "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU", eller "blanding af honning fra lande i og uden for EU"; der henviser til, at mærkningen ”blanding af honning fra lande i og uden for EU” ikke giver forbrugerne tilstrækkelige oplysninger; AM. der henviser til, at mange virksomheder, der emballerer og sælger honning, nu misbruger denne måde at angive oprindelse på for at tilsløre det virkelige oprindelsesland samt andelen af honning fra de forskelige pågældende lande, eftersom personer, der køber honning, har fået mere viden og nærer mistro til fødevarer fra visse lande; der henviser til, at mange store honningproducerende lande som USA, Canada, Argentina eller Mexico har meget strengere krav til mærkning af honning end EU's forenklede regler, og derfor giver langt bedre garantier end EU med hensyn til at give forbrugerne de nødvendige oplysninger; AN. der henviser til, at de nuværende regler ikke tager højde for svigagtig praksisser, der påvirker forarbejdede produkter såsom kiks, morgenmadscerealier, konfekture osv.; der henviser til, at mærkningen "honning" kan vildlede forbrugerne med hensyn til det reelle indhold af det pågældende produkt, da mærkningen ofte anvendes, når langt mindre end 50 % af produktets sukkerindhold stammer fra honning; AO. der henviser til, at det europæiske initiativ om honning til morgenmad, der blev lanceret i 2014, var en stor succes, og at alle EU-medlemsstater har adgang til dette fremragende initiativ, hvis mål er at bidrage til, at børn lærer at spise sund mad, f.eks. honning, og til at fremme biavlssektoren; der henviser til, at Slovenien den 11. maj 2015 på mødet i Rådet for Landbrug og Fiskeri havde taget initiativ til, at FN officielt erklærede den 20. maj for Verdensdag for Bier, en idé, der fik bred støtte fra alle medlemsstater, og som blev godkendt De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) på konferencen i Rom i juli 2017; der henviser til, at det blev aftalt, at der bør lægges særlig vægt på biavlssektoren med hensyn til landbrug, plantebeskyttelse og bæredygtigt landbrug, eftersom bier har en stor indvirkning på den økologisk balance i verden; AP. der henviser til, at EU's skoleordninger for frugt, grønt og mælk udgør et afgørende redskab til at genskabe børns forbindelse med landbrug og de forskellige landbrugsprodukter i EU, navnlig dem, der produceres i deres region; der henviser til, at disse ordninger, udover at fremme frisk frugt, grøntsager og konsummælk, giver medlemsstaterne mulighed for at medtage andre lokale, regionale eller nationale specialiteter såsom honning; AQ. der henviser til, at det ganske vist medfører yderligere administrative byrder og finansielle omkostninger at få lokale producenter til at deltage i EU's skoleordninger for frugt, grønt og mælk, men at de potentielle fordele ved at styrke bevidstheden om honnings ernæringsmæssige fordele, biavlens betydning, tilskyndelsen til øget forbrug og en gnidningsfri inddragelse af primært lokale biavlere kan være til gavn for sektoren og honningproduktionskæden samlet set; der henviser til, at de lokale producenter oplever vanskeligheder med at deltage i programmer under EU's skoleordning på grund af restriktiv anvendelse af lovgivningen om direkte levering af små mængder honning i nogle medlemsstater; der henviser til, at det er afgørende at fremme lokal produktion og lokalt forbrug; AR. der henviser til, at honningforbruget varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat: hvor medlemsstater i Vesteuropa har et gennemsnitligt forbrug på 2,5-2,7 kg pr. person, er dette tal så lavt som 0,7 kg i visse tilfælde for de medlemsstater, der tiltrådte EU fra 2004; der henviser til, at de europæiske kvalitetsordninger og navnlig ordningerne for geografisk betegnelse har stor betydning for jobsikring og -skabelse; der henviser til, at der indtil videre er registreret flere end 30 geografiske betegnelser for honning; der henviser til, at mærkninger som "europæisk" og "fremstillet i Europa" ofte associeres med produkter af høj værdi; AS. der henviser til, at honning har en positiv fysiologisk virkning, især for helbredet pga. dens antiseptiske, antiinflammatoriske og helbredende egenskaber, hvilket kan anerkendes yderligere i den fremtidige landbrugspolitik; AT. der henviser til, at adskillige eksempler på selvorganisering og direkte salg fra biavleren viser, at salg af honning, især økologisk honning, og andre biavlsprodukter med korte forsyningskæder og på lokale producenters markeder har stor succes; AU. der henviser til, at biavl i byer er blevet populært i de seneste år og har potentiale til at øge bevidstheden blandt en bredere kreds af borgere, herunder børn, om naturen og fordelene ved biavl; der henviser til, at det ligeledes bidrager til at berige de bestøvende insekters fødemuligheder, når borgerne og/eller de lokale og regionale myndigheder planter blomstrende planter i haver og byer; AV. der henviser til, at andre biavlsprodukter såsom pollen, propolis, bivoks, bigift og gelée royale bidrager væsentligt til borgernes velvære og anvendes som fødevarer af høj kvalitet, og at de er efterspurgt som en del af en naturlig livsstil; der henviser til, at de også spiller en central rolle inden for sundheds- og kosmetikindustrien, og at de derfor udgør en supplerende ressource til forbedringen af den økonomiske situation for biavlere; der henviser til, at disse produkter imidlertid ikke er defineret i honningdirektivet, og at denne udeladelse hindrer gennemførelsen af en effektiv sektorpolitik samt kvalitetsfremmende foranstaltninger og kampen mod bedrageri og forfalskning; der henviser til, at enhver medlemsstat kan beslutte at forbyde GMO-dyrkning på dens område for at beskytte de europæiske forbrugere fra honning, der er kontamineret med genmodificeret pollen; AW. der henviser til, at store mængder honning importeres til EU, og at det i mange tilfælde forårsager alvorlige forstyrrelser og endda kriser på EU's honningmarked, hvilket er med til at svække den europæiske biavlssektor; der henviser til, at biavlssektoren fortjener at blive behandlet som en prioritet i EU i forhandlingerne om frihandelsaftaler, og at honning og andre biavlsprodukter bør klassificeres som "følsomme produkter"; Biavlens betydning 1. understreger, at honningbier sammen med vilde bier og andre bestøvere udfører en grundlæggende tjeneste for økosystemet og landbruget ved at bestøve blomster, herunder afgrøder, uden hvilke det europæiske landbrug, og navnlig dyrkningen af entomofile planter (insektbestøvede planter), ikke ville eksistere; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik er rettet mod bæredygtig udvikling og styrkelse af biodiversitet, hvilket ikke blot er bedre for biernes fortsatte eksistens og genoprettelse, men også for høstudbyttet; 2. opfordrer Kommissionen til at sikre, at biavl får en fremtrædende plads i fremtidige forslag til landbrugspolitikken i form af støtte og forenkling, forskning og innovation og uddannelsesprogrammer inden for biavl; 3. understreger, at EU ganske vist kan træffe yderligere foranstaltninger for biavlere og bier, men at det er nødvendigt at anerkende den nuværende fælles landbrugspolitiks bidrag i form af støtte til biavl og eventuelt også forbedring af miljøet og biodiversiteten gennem forskellige værktøjer såsom foranstaltninger til afgrødediversificering, miljømæssige fokusområder, Natura 2000, økologisk landbrug, andre miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der hjælper med at etablere bikolonier, klimabeskyttelsesforanstaltninger eller det europæiske innovationspartnerskab; EU-støtte til biavlere 4. understreger, at finansieringen af biavl til fødevareproduktion og terapeutiske formål skal være struktureret på en mere målrettet og effektiv måde og på passende vis øges i en fremtidig landbrugspolitik (der forventes fra 2021); 5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte EU's biavlssektor gennem stærke politiske redskaber og passende finansieringsforanstaltninger svarende til den nuværende bestand af bier; foreslår derfor, at EU's budgetpost øremærket til nationale biavlsprogrammer forøges med 50 %, hvilket afspejler den aktuelle bestand af honningbier i EU og betydningen af sektoren generelt; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter at udforme et nationalt program for deres biavlssektor; 6. opfordrer Kommissionen til grundigt at overveje medtagelsen af en ny støtteordning for biavlere i den fælles landbrugspolitik efter 2020, så den økologiske rolle, som bier spiller som bestøvere, afspejles på passende vis; understreger i denne forbindelse, at der skal tages hensyn til de specifikke behov hos mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder dem, der udøver deres aktiviteter i perifere regioner samt bjergområder og på øer; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge yderligere foranstaltninger såsom støtte til køb af kunsttavler; 7. opfordrer biavlere til at indgå i en aktiv dialog med de kompetente myndigheder med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af de nationale biavlsprogrammer, med det formål at forbedre dem og korrigere eventuelle problemer, der måtte opstå; Risikostyring 8. opfordrer Kommissionen til at indlede en undersøgelse af gennemførligheden af en ordning til risikostyring inden for biavl som en del af de nationale biavlsprogrammer for at afhjælpe produktionstab for professionelle biavlere; foreslår derfor et tilskud, der beregnes ud fra gennemsnittet af omsætningen hos de berørte bedrifter; understreger, at forsikringsselskaber i flere medlemsstater nægter at forsikre bikolonier, og at biavlere har svært ved at få adgang til risikostyringsværktøjerne fra den fælles landbrugspolitiks anden søjle; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at lette biavlernes adgang til risikostyringsværktøjer; EU-medfinansierede nationale programmer for biavl 9. understreger behovet for passende uddannelse inden for biavl og opfordrer medlemsstaterne til at medtage dette som en forudsætning i de nationale programmer; mener, at udgifter til anskaffelse af biavlerudstyr, når det er støtteberettiget og medfinansieret under de individuelle nationale biavlerprogrammer, bør anerkendes for hele den treårige programperiode og ikke kun for det programår, hvor udgifterne blev afholdt; 10. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre en kompensationsordning i deres nationale biavlsprogrammer for dødelighed blandt bikolonier som følge af naturkatastrofer, sygdomme eller rovdyrsangreb; 11. opfordrer Kommissionen til at forelå en ændring af programårets forløb med hensyn til de nationale biavlsprogrammer, hvorved programårets afslutning udskydes til 30. oktober, idet det understreges, at programåret ifølge den gældende lovgivning slutter den 31. juli, hvilket er en dato midt i højsæsonen for biavl i nogle medlemsstater og derfor et uegnet tidspunkt; 12. påpeger, at spredningen af den brune bjørn og andre rovdyr i nogle regioner i Europa skaber nye udfordringer for biavlerne i forhold til deres personlige sikkerhed og økonomiske aktiviteter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle passende foranstaltninger, der skal tage hånd om dette, særligt gennem erstatning for de forvoldte skader; Forskning og uddannelse 13. foreslår udvidelse af og udveksling mellem medlemsstaterne om forskningsemner inden for biavl og resultaterne heraf i lighed med konsortiet "Apitherapy project"– især hvis disse finansieres af EU – for at undgå dobbeltarbejde; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en fælles digital database, der er harmoniseret på EU-niveau, med det formål at udveksle oplysninger mellem biavlere, forskere og alle involverede parter; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme og sætte skub i europæiske forskningsprojekter såsom EFSA's forskningsprogram under projektet "Collecting and Sharing Data on Bee Health: towards a European Bee Partnership’; mener, at øgede private og offentlige investeringer i teknisk og videnskabelig knowhow er afgørende og bør incentiveres på nationalt plan og EU-plan, navnlig for så vidt angår genetiske og veterinære aspekter og udvikling af innovative lægemidler til bier; støtter EU-referenceinstitutter og -laboratoriers aktiviteter, som fører til bedre samordning af forskningen, bl.a. med henblik på yderligere efterforskning af årsagerne til dødelighed blandt bier; 14. opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende grund- og erhvervsuddannelsesprogrammer for biavlerne; fremhæver, at undervisningsmaterialet ud over landbrugsmæssige og andre økonomiske aspekter af biavl bør indeholde viden om bestøvning og andre miljøpraksisser såsom opretholdelse af økologisk balance, bevarelse af biodiversiteten og forbedring af overlevelsesvilkårene for bestøvere i opdyrkede landskaber; mener, at der også til landbrugsproducenter, som beskæftiger sig med dyrkning af jorden, bør udvikles specifikke uddannelsesmoduler om disse emner i samarbejde med biavlerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme større samarbejde og deling af viden og oplysninger, herunder avancerede systemer for gensidig tidlig varsling mellem landbrugere, biavlere, skovbrugere, videnskabsfolk og dyrlæger om sprøjtningsperioder og anden anvendelse af insektbekæmpelsesmidler, forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, teknologier, der ikke er skadelige for bier, og plantebeskyttelsesmetoder, som minimerer dødeligheden blandt bestøvere; 15. opfordrer Kommissionen til at vedtage henstillinger til støtte for de forskellige nationale grund- og erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet inden for biavl i EU; opfordrer til programmer, der skal tilskynde flere unge til at træde ind i biavlserhvervet pga. det presserende behov for et generationsskifte i sektoren; mener, at det er nødvendigt at videreudvikle biavlssektorens potentiale på måder, der er skræddersyet til behovene hos alle biavlere; opfordrer også Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne og sektoren om at udvikle en kodeks for bedste praksis inden for biavl, der støttes via adgang på medlemsstatsniveau til uddannelse af høj kvalitet; tilskynder i forbindelse med erhvervsuddannelse til, at fakulteterne for veterinærmedicin på universiteterne styrker områderne for veterinær kontrol og inddragelse; mener, at programmer som Horisont 2020 og Erasmus+ bør tilskynde til forskning og uddannelse inden for feltet apiterapi; Biers sundhed og miljømæssige aspekter 16. gentager sin bekymring over, at øget dødelighed og tilbagegang blandt honningbier og vilde bestøvere, herunder vilde bier, i Europa vil få alvorlige negative konsekvenser for landbruget, fødevareproduktionen og -sikkerheden, biodiversiteten, miljøets bæredygtighed og økosystemet; 17. understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater træffer de nødvendige og umiddelbare foranstaltninger, der kræves for at gennemføre en omfattende og langsigtet strategi for biers sundhed og genoprettelse med henblik på at bevare EU's bestand af vilde bier, som for nuværende er i nedgang, og mener, at der også bør træffes landbrugsmiljøforanstaltninger til støtte for oprettelsen af bikolonier; 18. understreger, at biodiversitet er vigtig for biers sundhed og velfærd, da den forsyner dem med fødeområder og naturlige og halvnaturlige levesteder samt omfattende permanente græsarealer; gør opmærksom på den gradvise forsvinden af værdifulde kilder til nektar og pollen for bierne – såsom kornblomster, vikker, tidsler og hvidkløvere – som følge af den uhensigtsmæssige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt den faldende anvendelse af græsarealer til græsning og den stigende anvendelse af dem til høproduktion; påpeger, at dette resulterer i mangel på pollen og dermed underernæring af bierne, hvilket bidrager til, at biernes sundhedstilstand forværres, og at de bliver mere sårbare over for patogener og parasitter; understreger, at der er behov for beskyttelse af vilde blomster og insektvenlige arter i hele Europa; minder om, at "biavlsområder" med en vægtningsfaktor på 1,5 er en form for miljømæssigt fokusområde under den grønnere fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen, frøavlere og landbrugere til at fremme kvalitetsordninger for planteavl med høj og dokumenteret nektargivende og bestøvningsmæssig kapacitet i udvælgelseskriterierne med fortrinsret til en maksimal biologisk mangfoldighed af lokalt tilpassede og lokalt fremskaffede arter og sorter; 19. påpeger behovet for passende økonomiske incitamenter for økologiske biavlere som følge af de ekstra krav, de skal opfylde, og den voksende påvirkning fra miljøet; 20. understreger, at der er behov for at bevare den ekstraordinære genetiske arvemasse, mangfoldighed og tilpasningsevne hos lokale, endemiske bestande af honningbier, der hver især i løbet af generationer har tilpasset sig efter deres lokale miljøs særlige forhold, og minder om, at denne mangfoldighed er vigtig i kampen mod invasive arter, herunder parasitter og sygdomme; 21. bemærker, at landbrug, der er baseret på monokulturer, mindsker biodiversiteten og udgør en risiko for utilstrækkelig bestøvning og for nektarplanters forsvinden, og opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde strategier for nektarproducerende planter på uudnyttede jordarealer; understreger i denne forbindelse, at det er grundlæggende for beskyttelsen af bier at bevare abiotiske ressourcer, især jordbunden og vand, samt en betydelig mangfoldighed af pollen og en bred vifte af næringsmuligheder; 22. opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe de nødvendige incitamenter, der skal tilskynde til lokaltudviklede praksisser med det formål at bevare honningbi-økotyper og dyrkning i hele EU; 23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at øge retsbeskyttelse og økonomisk støtte til lokale honningbi-økotyper og populationer i hele EU, herunder gennem lovligt beskyttede lokalt endemiske bevaringsområder for honningbier; 24. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt til vurdering af eksisterende og nye sundhedsrisici på EU-plan og internationalt plan, med det formål at udarbejde en handlingsplan til bekæmpelse af dødelighed blandt bier; 25. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med gennemførelsen af pilotprojekterne om bier og andre bestøvere som indikatorer for miljø- og levestedssundhed, da disse kan vise sig nyttige i forbindelse udviklingen af fremtidige politiske tiltag; 26. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den landbrugsstøtte, der ydes under den fælles landbrugspolitiks forskellige budgetposter, tager hensyn til bivenlige praksisser såsom etablering af miljømæssige fokusområder eller dyrkning af den slags vilde blomster, der foretrækkes af bier, på braklagte arealer; 27. understreger nødvendigheden af at anvende forsigtighedsprincippet for at beskytte bestøvere generelt, både honningbier og vilde bier; 28. bemærker, at en sund bi bedre er i stand til at modstå parasitter, sygdom og rovdyrsangreb; forstår, at nogle invasive fremmede arter såsom varroa destructor-miden, den lille stadebille (Aethina tumida), den asiatiske gedehams (en art der er meget aggressiv over for andre insekter) og den amerikanske bipest og visse andre patogener såsom nosematose er nogle af de vigtigste årsager til dødelighed blandt bier og forårsager alvorlig økonomisk skade for biavlerne; bekræfter på ny sin støtte til det pilotprojekt, som Europa-Parlamentet har iværksat for avls- og udvælgelsesprogrammet til forskning i resistens over for varroa-miden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte EU-dækkende anvendt forskning gennem effektive avlsprogrammer, der producerer biarter, der er modstandsdygtige over for invasive arter og sygdomme og besidder den adfærdsmæssige VHS-egenskab (Varroa Sensitive Hygiene); tilskynder medlemsstaterne til at foretage årlig prøver af niveauet for miders modstandsdygtighed over for de forskellige aktivstoffer i veterinærlægemidler, i betragtning af risikoen for at nogle invasive fremmede arter som varroa destructor-miden er i stand til at udvikle modstandsdygtighed over for nogle veterinærlægemidler; foreslår at bibeholde den obligatoriske bekæmpelse af varroa destructor-miden på EU-niveau; 29. opfordrer Kommissionen til at inddrage alle relevante lægemiddelproducenter i forskningen i medicin til bier, bl.a. for at bekæmpe varroa destructor-miden og undgå negative bivirkninger for biernes immunsystem fra disse lægemidler, og til at oprette en fælles IT-platform til udveksling af de bedste løsninger og lægemidler mellem de interesserede parter, forbedre tilgængeligheden af de veterinærmidler, der er grundlæggende for biavl, styrke dyrlægernes rolle i forvaltningen af biernes sundhed og gøre biavlerne opmærksomme på alle de tilgængelige løsninger; opfordrer til offentlig og privat forskning i biologiske og fysiske alternative metoder, der er ufarlige for menneskers og dyrs sundhed, samt anvendelse af naturlige stoffer og præparater til bekæmpelse af varroatose, idet der tager hensyn til de særlige fordele ved økologiske behandlinger; 30. anerkender, at resultaterne af de kontrolundersøgelser til bestemmelse af biernes sundhedstilstand, der udføres i nogle medlemsstater, er vigtige og bør deles med de andre medlemsstater og med Kommissionen; 31. opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at gøre brug af alle de midler, der er mulige, for at beskytte de lokale og regionale honningbiarter (stammer af biarten Apis Mellifera) fra den uønskede udbredelse af naturaliserede eller invasive fremmede arter, som har en direkte eller indirekte indvirkning på bestøvere; støtter, at bestande af bier, der er gået tabt på grund af invasive fremmede arter, genoprettes med bier af lokale hjemmehørende arter; anbefaler medlemsstaterne at oprette centre til avl og bevarelse af hjemmehørende biarter; understreger i denne sammenhæng betydningen af at udvikle avlsstrategier, der skal øge frekvensen af værdifulde egenskaber i lokale bestande af honningbier; bemærker de muligheder, der gives i forordning (EU) nr. 1143/2014 om invasive fremmede arter, samt potentielt i de nyligt vedtagne forordninger om dyre- og plantesundhed (henholdsvis forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031); udtrykker bekymring over, at forurenet bivoks importeret fra Kina ofte kan forårsage sundhedsmæssige problemer for bier; 32. opfordrer til en velovervejet procedure for udvidelse af listen over invasive plantearter, der kan føre til mindre mangfoldighed i biers trækområder i EU; Kemikalier, der er skadelige for bier 33. anmoder Kommissionen om på grundlag af EFSA's videnskabelige resultater fra praktiske tests at suspendere godkendelsen af de aktivstoffer i pesticider, der bringer biers sundhed i fare, indtil EFSA's endelige detaljerede konsekvensanalyse offentliggøres; understreger, at alle beslutningsprocesser skal være baseret på videnskabelige vurderinger og resultater; 34. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at handle efter den etablerede videnskabelige konsensus og forbyde de aktivstoffer i pesticider, herunder de neonicotinoider og systemiske insektdræbende midler, som videnskabeligt bevist (på grundlag af resultater af laboratorieanalyser og især praktiske tests) er farlige for biernes sundhed; efterlyser samtidig sikre alternative midler eller agronomiske metoder (f.eks. forskellige effektive former for skadedyrsbekæmpelse med lavt pesticidbrug, biologisk kontrol og integreret skadedyrsbekæmpelse), som skal indføres for at erstatte de aktivstoffer, der udgør en risiko for bier; 35. opfordrer til, at Kommissionen sammen med de relevante EU-agenturer og eksperter fra medlemsstaterne nøje overvåger EFSA's retningslinjer for vurdering af virkninger af plantebeskyttelsesmidler på bier, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre retningslinjerne; 36. understreger, at alle midler, der indeholder bekræftede skadelige stoffer for bier, når de anvendes i landbruget, bør mærkes som "farlige for bier"; 37. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, at de med en klart fastlagt tidsplan straks øger den videnskabelige forskning i alle stoffer, der sandsynligvis er til fare for biernes sundhed; 38. understreger, at langtidsvirkningerne af systemiske plantebeskyttelsesmidler er undervurderet; glæder sig over den nylige vedtagelse af et pilotprojekt om miljømæssig overvågning af anvendelse af pesticider ved hjælp af honningbier; 39. anerkender, at biers modstandsdygtighed er væsentligt svækket af kumulativ kemisk eksponering, som gør dem ude af stand til at klare stressfaktorer såsom våde år, mangel på nektar, sygdomme og parasitter ifølge uafhængig fagligt evalueret videnskabelig dokumentation; 40. minder om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, navnlig artikel 14, som gør det obligatorisk for alle landbrugere at anvende de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere på deres landbrug fra 2014, samt artikel 9, som indeholder et generelt forbud mod flysprøjtning; 41. minder om, at EU har indført en midlertidig begrænsning af brugen af fire neonicotinoid-insekticider (clothianidin, thiamethoxam, imidacloprid and fipronil) for at mindske indvirkningen på bier; Bekæmpelse af forfalskning af honning 42. forventer, at medlemsstaterne og Kommissionen garanterer, at importeret honning og andre biavlsprodukter fuldt ud overholder EU's standarder af høj kvalitet, og dermed bekæmper både honningproducenter i lande uden for EU, som bruger uhæderlige metoder, og EU-virksomheder, der emballerer eller sælger honning, og som med overlæg blander forfalsket importeret honning med honning fra EU; 43. opfordrer Kommissionen til at udvikle effektive fremgangsmåder for laboratorieanalyser såsom testning ved kernemagnetisk resonans, der påviser bispecifikke peptider og andre bispecifikke markører, til at spore tilfælde af honningforfalskning, og opfordrer medlemsstaterne til at pålægge lovovertrædere strengere sanktioner; opfordrer Kommissionen til at inddrage private internationalt anerkendte laboratorier såsom franske EUROFINS eller tyske QSI i gennemførelsen af de mest avancerede undersøgelser; opfordrer Kommissionen til at oprette en officiel database med det formål at kategorisere honning af forskellig oprindelse efter en fælles analysemetode; 44. bemærker, at honningemballeringsvirksomheder, som blander eller bearbejder honning fra flere producenter, er underlagt EU's overvågning af fødevaresikkerheden som fastlagt i forordning (EF) nr. 853/2004; mener, at dette bør udvides til at omfatte alle anlæg til forarbejdning af importeret honning; understreger, at det er nødvendigt at undgå at skabe en finansiel eller administrativ byrde for de af EU's biavlere, som emballerer deres egen honning; 45. mener, at de foreslåede foranstaltninger vil styrke EU-overvågningen af virksomheder, der emballerer honning i lande uden for EU, hvilket vil gøre det muligt for de autoriserede revisorer at finde ud af, om der er brugt forfalsket honning, og sikre, at den fjernes fra fødekæden; 46. mener, at honning altid skal være identificerbar i fødevarekæden, og at den skal klassificeres i forhold til planteoprindelse, uanset om der er tale om et nationalt eller et importeret produkt, bortset fra når der er tale om direkte transaktioner mellem en producent og en forbruger; opfordrer i denne forbindelse til en skærpelse af kravet om honningens sporbarhed; mener, at virksomheder, der importerer udenlandsk honning, og detailhandlende skal overholde EU-lovgivningen og kun sælge produkter fra biavl, der overholder definitionen af honning som fastsat i Codex Alimentarius; 47. anmoder Kommissionen om at ændre "honningdirektivet" med henblik på at give klare definitioner og udstikke de vigtigste kendetegnende egenskaber for alle produkter fra biavl såsom monoflorisk og multiflorisk honning, propolis, gelée royale, bivoks, bipollen, bibrød og bigift, sådan som der allerede er blevet opfordret til i Parlamentets vedtagne tekster; 48. opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge funktionen af det EU's marked for foder, kosttilskud og lægemidler til bier og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at strømline markedet og forhindre forfalskning af og ulovlig handel med sådanne produkter; 49. anmoder Kommissionen om at fastsætte No Action Levels-protokoller, referencegrundlag for foranstaltninger eller maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i honning og andre biavlsprodukter, hvad der skal gælde for stoffer, der ikke kan tillades i EU's biavlssektor, og harmonisere den veterinære grænsekontrol og kontrol på det indre marked, eftersom det, hvad honning angår, forholder sig således, at importvarer af ringe kvalitet, forfalskning og surrogatvarer forvrider markedet og lægger et konstant pres på priserne og den endelige kvalitet af produktet på det indre marked, og at det er nødvendigt, at der består lige konkurrencebetingelser for varer/producenter fra EU og fra tredjelande; 50. er opmærksom på den praktiske betydning af at have et system for tidlig varsling til sikring af fødevarer og foder og opfordrer derfor Kommissionen til altid at placere tilfælde af honning, der klart er forfalsket, på RASFF-listen (Rapid Alert System for Food and Feed); 51. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forbyde distribution af harpiksfiltreret honning, eftersom denne honning ikke indeholder noget som helst af biologisk værdi; 52. opfordrer til løbende kontrol med kvaliteten af honning, der er importeret fra tredjelande, hvis lovgivning tillader behandling af bikolonier med antibiotika; 53. opfordrer Kommissionen til at udarbejde fremstillingsstandarder for kunsttavler, som bør inkludere den tilladte andel af henholdsvis paraffin, bipestsporer og acaricidrester, idet der fastsættes en bestemmelse om, at der ikke må findes et sådant acaricidrestindhold i den voks, som skal bruges til tavler, at der kan overføres rester heraf til honningen; 54. opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undersøge den omfattende import af honning fra Kina i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1036 og især til at undersøge de aktiviteter, der udøves af virksomheder, der eksporterer honning fra Kina, og til at evaluere kvaliteten og forholdet mellem mængden og salgsprisniveauet for honningen på EU's honningmarked; 55. mener, at de store mængder honning, der importeres fra Kina (en tendens, der er steget kraftigt inden for de seneste 15 år), købsprisen på honning under de reelle produktionsomkostninger i EU og den dårlige kvalitet af "fremstillet" (i stedet for produceret) importeret honning bør have gjort det klart for Kommissionen, at det er på tide at begynde at undersøge nogle kinesiske eksportørers praksis for eventuelt at indlede antidumpingprocedurer; 56. opfordrer Kommissionen til at kræve officiel stikprøvekontrol med og test af honning fra lande uden for EU ved EU's eksterne grænser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/625 (tidligere forordning (EF) nr. 882/2004); 57. bemærker, at honningdirektivet ændret ved direktiv 2014/63/EU kræver, at det land, hvor honningen er blevet høstet, angives på etiketten, såfremt honningen stammer fra en enkelt medlemsstat eller et enkelt tredjeland; erkender imidlertid, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at bekæmpe svig på området for biavlsprodukter og for at sætte ind over for illoyal konkurrence i form af forfalsket "honning"; 58. minder Kommissionen om, at forbrugerne har ret til at kende oprindelsesstedet for alle fødevarer; mener imidlertid, at mærkninger som "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU" og navnlig "blanding af honning fra lande i og uden for EU" fuldstændig tilslører honningens oprindelse for forbrugeren og derfor ikke opfylder principperne i EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en nøjagtig og obligatorisk mærkning af honning og biavlsprodukter samt større harmonisering af honningproduktionen i overensstemmelse med lovgivningen om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter med henblik på at forhindre vildledning af forbrugerne og gøre det lettere at opdage svig; anerkender successen med direkte salg af honning, som fjerner en del af problemet med hensyn til mærkning af oprindelse; 59. anmoder om, at ordlyden "blanding af honning fra lande i og uden for EU" på etiketter erstattes med en angivelse af nøjagtigt hvilket land eller hvilke lande, hvorfra den honning, der bruges i det endelige produkt, kommer, og at disse lande nævnes i den rækkefølge, der svarer til de procentdele, der indgår i det endelige produkt (og at der desuden angives procentdelen af honning pr. land i det pågældende produkt); 60. anmoder Kommissionen om at ændre honningdirektivet med hensyn til brugen af ordet "honning" eller begreberne "indeholder honning" eller "lavet med honning" i betegnelsen af forarbejdede produkter eller i grafiske eller ikke-grafiske elementer, der angiver, at produktet indeholder honning, således at disse betegnelser kun må bruges, hvis mindst 50 % af produktets sukkerindhold stammer fra honning; 61. støtter ideen med, at medlemsstaterne gør det obligatorisk at angive honningens oprindelsesland på honning og andre produkter fra biavl, sådan som det er tilfældet med visse kød- og mejeriprodukter; Fremme af biavlsprodukter og terapeutisk anvendelse af honning 62. glæder sig over det europæiske initiativ med "honning til morgenmad" og opfordrer medlemsstaterne til at oplyse børn om lokalt fremstillede produkter og genopdage gamle fremstillingstraditioner; bemærker, at honning har et højt kalorieindhold og kan bruges med måde til at erstatte raffineret sukker og andre sødestoffer og dermed bidrage til folkesundheden; 63. understreger, at honning er et af de landbrugsprodukter, som kan medtages i skoleordningen for frugt, grønt og mælk; opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelsen af lokale honningproducenter i de relevante skoleprogrammer, og understreger betydningen af uddannelsesmæssige tiltag, der skal øge unges bevidsthed om lokale produkter og samtidig åbne børns øjne for landbrugsverdenen; 64. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at øge den årlige EU-støtte til disse skoleprogrammer med 50 %, så de kan fungere effektivt, og der kan organiseres førskole-konkurrencer, og lokale produkter såsom honning, oliven og olivenolie kan integreres på passende vis; 65. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den mængde honning, der forbruges, og om forbrugsmønstre i alle medlemsstater, samt en anden rapport om de forskellige former for terapeutisk praksis i EU, hvor der anvendes honning, pollen, gelée royale og bigift; understreger den voksende betydning af apiterapi som et naturligt alternativ til behandlinger med konventionelle lægemidler og opfordrer derfor alle medlemsstater til at fremme disse produkter blandt medicinsk og paramedicinsk personale og offentligheden i EU; 66. opfordrer Kommissionen til at overveje frivillig indførelse af mærket "honning fra EU", der betegner honning, som fuldstændig og udelukkende kommer fra EU's medlemsstater; opfordrer også Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at FN erklærer den 20. maj til Verdensdag for Bier; 67. opfordrer Kommissionen til at afsætte et specifikt beløb fra EU's reklamebudget til at gøre reklame for EU-honningprodukter til forbrug og medicinske formål, herunder reklametiltag for direkte salg af honning på lokale markeder, offentlige smagninger af honning, workshopper og andre events; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det lokale og regionale salg af honning, især økologisk honning, med alle de midler, de har til rådighed, navnlig ved at yde intensiv støtte til korte forsyningskæder gennem deres programmer for udvikling af landdistrikterne, og til at fremme produkter af høj kvalitet baseret på ordningerne for geografisk betegnelse; anerkender den rolle, som forbruget af lokalt produceret honning spiller som et middel til at opbygge modstand mod lokale allergener; opfordrer Kommissionen til at medtage honningvoks som et produkt, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, på grund af den stigende interesse hos forbrugerne og producenterne samt den mangeårige traditionelle produktion af honningvoks i visse medlemsstater; 68. foreslår medlemsstaterne, at de med alle de midler, de har til rådighed, tilskynder til, at biavlsprodukter såsom pollen, propolis eller gelée royal anvendes i medicinalindustrien; 69. opfordrer Kommissionen til at fremme harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning om produktion af økologisk honning med det formål at overvinde alle uligheder, der kan forhindre europæiske økologiske biavlere i at få adgang til markedet efter de samme regler; 70. opfordrer Kommissionen til at sikre, at honning og andre biavlsprodukter betragtes som "følsomme produkter" i igangværende eller fremtidige forhandlinger om frihandelsaftaler, eftersom direkte konkurrence kan udsætte EU's biavlssektor for et alt for stort eller uholdbart pres; opfordrer derfor Kommissionen til potentielt at udelukke dem fra anvendelsesområdet for forhandlingerne om frihandelsaftalerne; 71. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med landbrugs- og biavlssektorerne at udvikle et mærkningssystem, der fremmer indførelsen af et ansvarligt produktionssystem for bier; 72. glæder sig over den aktuelle tendens med biavl i byer og opfordrer samtidig til et tæt, obligatorisk samarbejde mellem regionale biavlersammenslutninger og myndighederne og til, at der indføres minimumsstandarder for at sætte en stopper for uansvarlige avlsmetoder og forhindre forsætlig spredning af sygdomme blandt bestande af bier; o 73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
| ||||||||||||||||
| Bankunionen - årsberetning 2017 |
| |||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om "bankunionen – årsberetning 2016"(1), – der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om "bankunionen – årsberetning 2016", – der henviser til Kommissionens rapport af 11. oktober 2017 om den fælles tilsynsmekanisme (FTM), der er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 (COM(2017)0591), – der henviser til forslagene om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kapitalkrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRDIV), – der henviser til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017 om ændring af Unionens ramme for kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber(2), – der henviser til rapport af 9. juli 2017 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) med titlen Financial Stability Implications of IFRS (konsekvenserne af IFRS for den økonomiske stabilitet), – der henviser til Rådets konklusioner af 17. juli 2017 om en handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa, – der henviser til rapporten fra underudvalget om misligholdte lån fra Rådets udvalg for finansielle tjenesteydelser af 31. maj 2017, – der henviser til ECB's retningslinjer for banker om misligholdte lån af 20. marts 2017 og til den offentlige høring om ECB's udkast til addendum til disse retningslinjer af 4. oktober 2017, – der henviser til Kommissionens høringsdokument om "statutory prudential backstops addressing insufficient provisioning for newly originated loans that turn non-performing" af 10. november 2017, – der henviser til rapport af 11. juli 2017 fra ESRB om løsning af problemet med misligholdte lån i Europa, – der henviser til Kommissionens offentlige høring af 10. juli 2017 om udvikling af sekundære markeder for misligholdte lån og nødlidende aktiver og beskyttelse af sikrede kreditorer mod låntageres misligholdelse, – der henviser til ECB's vurdering af 6. juni 2017, ifølge hvilken Banco Popular Español S.A. var nødlidende eller kunne forventes at blive nødlidende, – der henviser til erklæring af 7. juni 2017 fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) om vedtagelsen af en afviklingsafgørelse for Banco Popular Español, S.A., – der henviser til ECB's vurdering af 23. juni 2017, ifølge hvilken Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza var nødlidende eller kunne forventes at blive nødlidende, – der henviser til SRB's erklæring af 23. juni 2017 om sin beslutning om ikke at træffe afviklingsforanstaltninger i forhold til Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca, – der henviser til Kommissionens erklæring af 25. juni 2017 om godkendelse af statsstøtte til Banca Popolare di Vicenzas og Veneto Bancas udtræden af markedet i henhold til italiensk konkursret, herunder salg af visse dele til Intesa Sanpaolo, – der henviser til Kommissionens erklæring af 4. juli 2017 om godkendelse af statsstøtte til en forebyggende rekapitalisering af Monte dei Paschi di Siena, – der henviser til februar 2017-udgaven af ECB's vejledning til målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM), – der henviser til juli 2017-udkastet til ECB's retningslinjer for inspektioner på stedet og interne modelundersøgelser, – der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om generelle principper til støtte for tilsynsmæssig konvergens i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, samt til myndighedens tre udtalelser af 13. juli 2017 om tilsynsmæssig konvergens inden for henholdsvis investeringsforvaltning, investeringsselskaber og sekundære markeder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, – der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) udtalelse af 12. oktober 2017 om spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongerige udtræden af EU, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2017 om styrkelse af integreret tilsyn med henblik på at styrke kapitalmarkedsunionen og den finansielle integration i et miljø under forandring (COM(2017)0542) og Kommissionens forslag af 20. september 2017 om revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder "omnibusforslaget" om ændring af de europæiske tilsynsmyndigheders (ESA'ers) forvaltning, beføjelser og finansiering, – der henviser til ECB's offentlige høringer af 21. september 2017 om udkastene til retningslinjer for vurdering af henholdsvis kreditinstitutters og fintech-kreditinstitutters licensansøgninger, – der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets "term sheet" for total tabsabsorberingevne (TLAC) fra november 2015, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (direktivet om genopretning og afvikling af banker – BRRD), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (SRM-forordningen), – der henviser til Kommissionens forslag af 23. november 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU om kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringsevne og om ændring af direktiv 98/26/EF, direktiv 2002/47/EF, direktiv 2012/30/EU, direktiv 2011/35/EU, direktiv 2005/56/EF, direktiv 2004/25/EF og direktiv 2007/36/EF (COM(2016)0852) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (COM(2016)0851), – der henviser til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017 om revisioner af EU's krisestyringsramme(3), – der henviser til Revisionsrettens særberetning af 19. december 2017 med titlen "Fælles Afviklingsinstans: Arbejdet på en udfordrende bankunionsopgave er begyndt, men der er langt igen", – der henviser til Kommissionens tilbagetrækning af forslaget om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU, COM(2014)0043, – der henviser til Kommissionens dokument af 27. april 2017 med titlen "April infringements package: key decisions" (overtrædelsessager i april: vigtige afgørelser) (MEMO/17/1045), – der henviser til EBA's risikotavle, ESMA's rapport med titlen "Trends, Risks and Vulnerabilities", nr. 2 (2017), ESRB's risikotavle, ESRB's årsrapport 2016, ESRB's rapport med titlen "Review of Macro-prudential Policy in the EU" fra april 2017, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2399 af 12. december 2017 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens, – der henviser til artikel 107, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), – der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(4), – der henviser til Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. august 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (bankmeddelelsen)(5), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, – der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af den økonomiske og monetære union, – der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2015 med titlen "Hen imod fuldførelsen af bankunionen" (COM(2015)0587), – der henviser til Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan for fuldførelse af bankunionen, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om fuldførelse af bankunionen (COM(2017)0592), – der henviser til ESRB's rapport med titlen "EU Shadow Banking Monitor", nr. 2 fra maj 2017, – der henviser til ESRB's rapport om lovgivningsmæssig behandling af statsengagementer fra marts 2015, – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0019/2018), A. der henviser til, at det samlede antal kreditinstitutter i euroområdet på et ikkekonsolideret grundlag var på 5 073 ved udgangen af 2016 – en nedgang fra 5 474 ved udgangen af 2015 og fra 6 768 ved udgangen af 2008, hvilket svarer til et fald på 25 % i perioden fra 2008 til 2016; der henviser til, at det samlede antal kreditinstitutter i euroområdet på et konsolideret grundlag var på 2 290 ved udgangen af 2016 – et fald fra 2 904 ved udgangen af 2008 og 2 379 ved udgangen af 2015(6); der henviser til, at det er ønskeligt at inkludere en henvisning til, hvordan andelen af "for-store-til-at-krakke"-bankerne har forandret sig i samme periode; B. der henviser til, at der er stor spredning af det samlede beløb og andelen af misligholdte lån mellem medlemsstaterne, og til, at der er betydelige forskelle mellem bankerne i de lande, hvor andelen af misligholdte lån er størst; der henviser til, at de samlede misligholdte lån beløb sig i alt til 1 bio. EUR i henhold til ESRB's rapport fra juli 2017 med titlen Resolving non-performing loans in Europe (Løsning af problemet med misligholdte lån i Europa); der henviser til, at Europas hovedbanker ifølge EBA's kvartalsvise risikotavle indberettede en vægtet gennemsnitlig andel af misligholdte lån (misligholdte lån, bruttonedskrivninger fordelt på samlede lån) på 4,47 % pr. 30. juni 2017, der henviser til, at denne andel har udvist en faldende tendens i de seneste 30 måneder; C. der henviser til, at derivatmarkedet i Den Europæiske Union ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) beløber sig til 453 000 mia. EUR, udtrykt i nominel værdi; D. der henviser til, at der er behov for en styrkelse af bankunionen, da det er et grundlæggende mål for at sikre euroområdets finansielle stabilitet og et uundværligt element i en egentlig økonomisk og monetær union; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at virkeliggøre bankunionen, som forbliver ufuldstændig, så længe den mangler et finanspolitisk sikkerhedsnet og en tredje søjle, som består i en europæisk tilgang til indskudsforsikring; der henviser til, at ECB's formand Mario Draghi gentagne gange har erklæret, at "EDIS fortsat er en grundlæggende søjle i bankunionen"; der henviser til, at virkeliggørelsen af bankunionen er afgørende for at bryde forbindelsen mellem staterne og bankernes risici; der henviser til, at der må gøres en yderligere indsats for at skifte fra "bail-out" til "bail-in"; der henviser til, at visse nationale banksystemer fortsat ikke tager hånd om risici på tilstrækkelig vis; der henviser til, at de nuværende gunstige økonomiske forhold udgør et vindue med mulighed for at tilskynde til de nødvendige reformer for at fuldføre bankunionen; E. der henviser til, at en ordentlig oprydning af bankernes balancer oven på krisen er blevet forsinket, hvilket stadig hæmmer den økonomiske vækst; der henviser til, at kapital- og likviditetsgrader i EU's banker samlet set støt er blevet bedre i løbet af de seneste år, men at mange banker, herunder flere store banker, fortsat er underkapitaliserede; der henviser til, at risiciene for den finansielle stabilitet fortsat består, men at de allerede er blevet reduceret betydeligt siden begyndelsen af etableringen af bankunionen; der henviser til, at de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for de europæiske banker er blevet fundamentalt styrket; F. der henviser til, at deltagelse i bankunionen er åben for medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen; der henviser til, at ingen EU-medlemsstat hidtil har besluttet at gøre brug af denne mulighed; der henviser til, at en række medlemsstater drøfter muligheden for at indtræde i bankunionen; der henviser til, at finansielle institutioner ser fordele ved at være beliggende inden for bankunionen; G. der henviser til, at arbejdet med kapitalmarkedsunionen ikke bør fjerne presset fra færdiggørelsen af arbejdet med bankunionen, som stadig er en forudsætning for finansiel stabilitet i EU, der er afhængig af bankerne; H. der henviser til, at bankernes primære ansvar er at finansiere realøkonomien; I. der henviser til, at ECB i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed har behov for et vist spillerum, men at vidtrækkende principafgørelser forsat udelukkende bør overlades til EU-lovgiveren; 1. opfordrer Kommissionen til at anvende regulering som lovgivningsværktøj, når den foreslår banklovgivning; Tilsyn 2. henviser til ECB's vurdering i 2017 af, at en række banker var "nødlidende eller måtte forventes at blive nødlidende"; henviser ligeledes til, at tilsynsmekanismen og den fælles afviklingsmekanisme generelt har fungeret i den forbindelse, og er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at forbedre de procedurer, der fører til afgørelser om, hvorvidt en bank er "nødlidende eller må forventes at blive nødlidende"; 3. noterer sig de kommende EBA-stresstest i 2018; opfordrer EBA, ESRB, ECB og Kommissionen til at anvende konsekvente metoder, scenarier og antagelser, når de udformer stresstesten, for så vidt muligt at undgå eventuelle skævheder i resultaterne og manglende overensstemmelse, som viste sig mellem resultaterne af stresstesten og de afviklingsbeslutninger, der blev truffet kort tid efter forelæggelen af resultaterne; understreger, at en banks soliditet ikke kan fastslås alene ved en enkelt vurdering af dens balance, eftersom soliditet sikres gennem et dynamisk samspil mellem banken og markederne og påvirkes af forskellige elementer i økonomien som helhed; mener endvidere, at der ville være en fordel med mere åbenhed omkring ECB's egen stresstest af andre banker under dens tilsyn; 4. understreger betydningen af samarbejdet mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) som en regulerende myndighed og den fælles tilsynsmekanisme som en tilsynsmyndighed; påpeger i den forbindelse ansvarsfordelingen mellem ECB og EBA og forskellen i den geografiske rækkevidde af de to institutioners virksomhed; henstiller i den forbindelse, hvor det praktisk er muligt, til en forbedring af den konkrete samordning af de lovgivningsmæssige initiativer, der træffes af begge institutioner, for at sikre sammenhæng i det fælles regelsæt, samtidig med at det erkendes, at FTM skal spille en ledende rolle, når der identificeres problemer eller huller i lovgivningen i forbindelse med bankunionen; 5. glæder sig over, at bankunionen har forbedret udvekslingen af relevante oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og indsamlingen og udvekslingen af data om det europæiske banksystem, hvilket f.eks. har bidraget til bedre benchmarking og muliggjort et mere helhedsorienteret tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner; glæder sig over de fælles tilsynsteams fremragende arbejde; henviser til, at Kommissionen har identificeret områder, hvor der skal foretages forbedringer, som f.eks. udveksling af oplysninger og samordning mellem ECB's banktilsyn og SRB, især hvad angår det afgørende spørgsmål om, hvorvidt en institution er berettiget til forebyggende rekapitalisering, og hvorvidt den er nødlidende eller kan forventes at blive nødlidende; bemærker, at det nuværende aftalememorandum mellem ECB og SRB er ikke omfattende nok til at sikre, at SRB får stillet alle oplysninger til rådighed fra ECB. som er nødvendig for, at det kan udføre sine opgaver på en rettidig og effektiv måde; opfordrer ECB og SRB til at benytte lejligheden med de aktuelle drøftelser om ajourføring af aftalememorandummet mellem dem til at fylde de eksisterende huller og forbedre effektiviteten af afviklingsindsatsen; opfordrer til en forbedring af de praktiske regler for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne, da det er en forudsætning for en smidig og effektiv gennemførelse af afviklingsprocessen, og mellem alle europæiske og nationale organer, der er involveret i tidlig indgriben og afvikling; opfordrer ECB og SRB til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre og styrke deres daglige samarbejde; ønsker i denne forbindelse en ændring af den relevante SSM-forordning, så en repræsentant for Den Fælles Afviklingsinstans kan blive permanent observatør under møderne i bestyrelsen for SSM; opfordrer til en interinstitutionel aftale mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret om at præcisere udveksling af oplysninger mellem de to institutioner med respekt for deres respektive mandater i henhold til traktaterne; 6. bemærker, at bestemmelsen om forebyggende rekapitalisering i BRRD blev anvendt i 2017; henviser til, at der bør ske en præcisering af anvendelsen af kvalitetskontroller af aktiver med henblik på at afgøre, om betingelserne for den forebyggende rekapitalisering er opfyldt; understreger, at forudgående kvalitetskontroller af aktiver skal baseres på solide beviser, herunder beviser, som dokumenterer, at banken er solvent, og at den overholder EU's regler om statsstøtte; opfordrer Kommissionen, SSM og SRB til at overveje, hvordan der kan skabes mere åbenhed omkring vurderingen af kreditinstitutternes solvens og overvejelser vedrørende afvikling; 7. er bekymret over det store omfang af misligholdte lån i nogle jurisdiktioner; glæder sig over forskellige medlemsstaters indsats for at reducere antallet af misligholdte lån; er enig med Kommissionen i, at "integrering af indsatser på nationalt plan og EU-plan, mens problemet med misligholdte lån primært skal løses af medlemsstaterne og af bankerne selv, vil være berettiget med henblik på at kunne sikre en indvirkning på misligholdte obligationslån og forhindre den fremtidige ophobning af nye misligholdte lån i bankernes balancer"(7); 8. påskønner generelt det arbejde, som EU's forskellige institutioner og organer har udført på dette område; ville imidlertid ønske en bedre samordning mellem deres indsats; opfordrer disse aktører og medlemsstaterne til hurtigt og korrekt at gennemføre Rådets konklusioner af 11. juli 2017 vedrørende handlingsplanen for behandling af misligholdte lån i Europa; ser frem til offentliggørelsen af den pakke af tiltag, som skal fremskynde nedbringelsen af misligholdte lån, og som vil blive foreslået i de kommende måneder; støtter i den forbindelse Kommissionens beslutning om at undersøge en mulig harmonisering af bestemmelserne om rettidig omhu i forbindelse med nye lån på EU-plan, der bliver misligholdt; opfordrer Kommissionen til at træffe lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for at tilskynde til fremlæggelse af oplysninger til potentielle investorer, etablering af dedikerede porteføljeadministrationsselskaber ("bad banks") og udvikling af et sekundært marked for misligholdte lån for at løse det overvældende problem med misligholdte lån; minder om behovet for, at medlemsstaterne, hvor det er nødvendigt, forbedrer og harmoniserer de lovgivningsmæssige rammer for insolvens, bl.a. gennem arbejdet med Kommissionens forslag om tidlig omstrukturering og en ny chance, og for at beskytte de mest sårbare skyldnere som f.eks. SMV'er og husholdninger; 9. glæder sig over viljen til at fremskynde saneringen af bankernes balancer og understreger samtidig, at obligatorisk afhændelse af misligholdte lån i et illikvidt og uigennemsigtigt marked kan medføre uberettigede tab på bankernes balancer; bekræfter sine betænkeligheder vedrørende adendummet til ECB's retningslinjer for misligholdte lån; understreger, at Den Europæiske Centralbank under ingen omstændigheder må indskrænke de europæiske lovgiveres beføjelser i forbindelse med sin tilsynsmæssige kontrol- og evalueringsvirksomhed; minder om, at de generelle principper, der gælder for udarbejdelse af lovgivning i EU, som indebærer konsekvensanalyser og høringer samt vurdering af proportionalitet og subsidiaritet, også er relevante for lovgivningen på 3. niveau; 10. gentager sin bekymring over risiciene ved at besidde aktiver i niveau 3, herunder derivater, navnlig over problemerne med at værdiansætte dem; glæder sig i denne forbindelse over EBA's medtagelse af specifikke risikostyringsforanstaltninger vedrørende instrumenter i niveau 2 og 3 i stresstesten for 2018; gentager sin opfordring til den fælles tilsynsmekanisme til at prioritere dette spørgsmål i 2018; 11. påpeger, at der er risici forbundet med statsgæld; bemærker, at finansieringsinstitutter i en række medlemsstater har investeret uforholdsmæssigt meget i obligationer, der er udstedt af deres egen stat, hvilket er et udtryk for overdreven tro på "hjemmebanefordelen", mens et af de primære mål med bankunionen er at bryde sammenhængen mellem banker, stat og risiko; bemærker, at der bør være mere bredde i bankernes egne værdipapirporteføljer for at begrænse risiciene for den finansielle stabilitet; mener, at EU's lovgivningsmæssig rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; henviser Baselkomitéen for Banktilsyns (BCBS's) igangværende arbejde med statsgæld og navnlig dets seneste oplæg om The regulatory treatment of sovereign exposures (reguleringen af beholdninger af statsgældspapirer); afventer derfor med stor interesse resultaterne af Rådet for Finansiel Stabilitets arbejde med statsgæld, som kan danne udgangspunktet for fremtidige beslutninger; understreger den afgørende rolle, som statsobligationer spiller for at sikre likvide midler af høj kvalitet til investorer og en stabil finansieringskilde for regeringerne; noterer sig i denne forbindelse Kommissionens igangværende arbejde med idéen om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (såkaldte "sovereign bond backed securities" (SBBS'er)) som en mulig løsning på problemet; minder om, at SBBS'er ville være en form for gældsmutualisering; mener, at input fra markedsdeltagere kunne bidrage til at sikre interesse for SBBS'er på markedet; 12. understreger betydningen af at afhjælpe de mangler, der er identificeret i interne modeller for at genoprette deres troværdighed og opnå lige konkurrencevilkår på tværs af institutionerne; henviser i den forbindelse til den eksterne undersøgelse med titlen "Hvilke konklusioner kan drages af EBA benchmarking af markedsrisici i 2016?", som var bestilt af Enheden for Økonomisk Styring i Europa-Parlamentet, hvori det bl.a. hedder: "Såfremt resultaterne af EBA's benchmarkingundersøgelse er korrekte og udvalget af kontrollerede porteføljeaktiver repræsentative, vil de risikomodeller, som de europæiske banker for øjeblikket anvender på det indre marked, i høj grad krænke princippet om lige konkurrencevilkår (" hvis forskellige banker har den samme portefølje, bør de være forpligtet til at have den samme lovpligtige kapital )"; henviser i den forbindelse til BCBS's godkendelse af ændringerne til færdiggørelse af Basel III samt EBA's vurdering af konsekvenserne for banksektoren i EU; minder om, at aftalen ikke bør føre til en betydelig forøgelse af kapitalkravene eller skade bankernes evne til at finansiere realøkonomien og navnlig de små og mellemstore virksomheder; glæder sig over det arbejde, der er udført af ECB for at vurdere hensigtsmæssigheden af de interne modeller, herunder dens nye retningslinjer for TRIM, med henblik på at løse problemet med variation i risikovægtningen, som forskellige kreditinstitutter anvender på risikovægtede aktiver i samme klasse; glæder sig endelig over det arbejde, som EBA har udført i forbindelse med sin benchmarking; mener, at bankernes kapitalposition kan styrkes ved bl.a. at reducere udbetaling af udbytte og tegne ny egenkapital, og at en styrkelse af de europæiske bankers overordnede finansielle position fortsat bør prioriteres; 13. minder om princippet om adskillelse mellem den pengepolitiske funktion og tilsynsfunktionen i FTM og anser overholdelse af adskillelsen som afgørende for at undgå interessekonflikter; er af den opfattelse, at dette princip generelt har været overholdt; 14. understreger, at navnlig retningslinjerne fra BCBS ikke bør gennemføres 1:1 i den europæiske lovgivning, såfremt der ikke tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn, og der ikke er taget tilstrækkeligt højde for proportionalitetsprincippet; 15. minder om princippet om adskillelse mellem den pengepolitiske funktion og tilsynsfunktionen i SSM og anser overholdelse af adskillelsen som afgørende for at undgå interessekonflikter; er af den opfattelse, at dette princip generelt har været overholdt; mener, at den test, der skal anvendes til at afgøre, om de fælles tjenester er passende, skal være af den politiske relevans af de opgaver, de udfører; mener derfor, at fælles tjenester er uproblematiske, når de beskæftiger sig med spørgsmål, der ikke er kritiske med hensyn til den politiske beslutningstagning, men kan give anledning til bekymring og begrunde yderligere garantier, hvor og hvornår dette ikke er tilfældet; 16. er af den opfattelse, at inddragelse af flere ECB-ansatte i inspektioner på stedet kan bidrage til yderligere at forbedre banktilsynets uafhængighed af nationale hensyn; 17. noterer sig den bankreformpakke, som Kommissionen foreslog i november 2016; understreger vigtigheden af den hurtige procedure, som førte til aftalen om indfasning af International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 såvel som overgangsordningerne for undtagelse fra grænsen for store eksponeringer, som der er mulighed for i forbindelse med visse offentlige gældseksponeringer i medlemsstater, der er denomineret i medlemsstaternes nationale valutaer (forordning (EU) 2017/2395), for at undgå bratte ændringer i kreditinstitutternes lovpligtige kapital; henviser imidlertid til udtalelserne fra ECB og EBA om, at eksistensen af en overgangsordning ikke bør føre til unødige forsinkelser i gennemførelsen af IFRS 9 understreger behovet for at overvåge virkningen af IFRS 9 på karakteren af og vilkårene for bankernes långivning samt på de potentielle konjunkturmæssige virkninger, der skyldes kreditrisikoparametrenes konjunkturfølsomhed; opfordrer ESRB og FTM til at undersøge disse spørgsmål; opfordrer EBA og BIZ til at rådgive i denne sag; 18. påpeger, at institutterne skal indberette et stort antal identiske tilsynsrapporter i forskellige formater til en række myndigheder, hvilket medfører en betydelig yderligere byrde; opfordrer derfor til oprettelse af et enkelt rapporteringssystem, hvor et fælles kontaktpunkt samler de tilsynsmæssige forespørgsler fra alle kompetente myndigheder, videresender dem til institutterne under tilsyn og sender de indsamlede oplysninger tilbage til de kompetente myndigheder; understreger, at dette ville kunne forhindre gentagne forespørgsler og anmodninger om identiske oplysninger og dermed reducere den administrative byrde for bankerne og de kompetente myndigheder betydeligt samt forbedre tilsynets effektivitet; 19. erkender, at de store omkostninger ved opfyldelse af tilsynskravene navnlig kan skabe vanskeligheder for mindre banker; mener, at der i højere grad kunne tages hensyn til proportionalitetsprincippet i visse af ECB's tilsynsordninger, når den udfører sine tilsynsvirksomhed; understreger derfor, at der et presserende behov for en yderligere indsats for at øge proportionaliteten i banktilsynet med mindre lavrisikoinstitutter; understreger, at mere proportionalitet på ingen måde indebærer en sænkning af tilsynsmæssige standarder, men at det snarere blot indebære en administrativ lettelse, for eksempel i forbindelse med compliance- og indberetningskrav; glæder sig derfor over Kommissionens reaktion på årsberetningen om bankunionen 2016, hvori den deler Parlamentets holdning om, at indberetningskravene bør strømlines, og over Kommissionens bestræbelser på at indføre mere forholdsmæssighed i tilsynet; 20. minder om, at de valg- og skønsmuligheder, der findes i EU-retten om banktilsyn, skal harmoniseres mest muligt; mener, at de så vidt muligt kun skal gælde i en overgangsperiode og afskaffes, når de ikke længere er begrundede, for ikke at gøre de europæiske og nationale tilsynsmyndigheders arbejde alt for kompliceret; 21. understreger, at de lovgivningsmæssige rammer bør tage højde for de særlige driftsprincipper og respektere den særlige opgave for andelsbanker og andelskasser, og at tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på disse og afspejle dem i deres metoder og tilgange; 22. henviser til sin beslutning af 17. maj 2017(8) om finansteknologi; mener derfor, at fintech-banker med samme type aktiviteter som det finansielle systems øvrige aktører bør underkastes samme driftsregler; opfordrer i den forbindelse til en tilgang til finansteknologier, der skaber den rette balance mellem beskyttelse af forbrugerne, opretholdelse af finansiel stabilitet og fremme af innovation; henviser i den forbindelse til Kommissionens arbejde, den foreslåede medtagelse af teknologisk innovation i ESA'ernes mandat og den igangværende offentlige høring om ECB's udkast til retningslinjer for vurdering af fintech-bankers licensansøgninger; 23. erkender, at den øgede digitalisering af alle aspekter af banksektoren har gjort bankerne betydeligt mere sårbare over for sikkerhedsrisici på internettet; understreger, at håndtering af internetsikkerhed først og fremmest er bankernes eget ansvar; understreger den afgørende rolle, som internetsikkerheden spiller for banktjenester, og behovet for at tilskynde finansielle institutioner til at være meget ambitiøse med hensyn til at beskytte forbrugernes data og garantere internetsikkerheden; opfordrer tilsynsmyndighederne til nøje at overvåge og vurdere internetsikkerhedsrisici og de finansielle institutioner i hele EU til at være meget ambitiøse med hensyn til at beskytte forbrugerdata og garantere internetsikkerheden; glæder sig over ECB's initiativ om at pålægge banker under tilsyn at indberette væsentlige internetangreb via en alarmeringstjeneste i realtid og over FTM's inspektioner på stedet for at føre tilsyn med internetsikkerheden; opfordrer imidlertid SSM til at øge sin indsats og formelt gøre det til en af sine højeste prioriteter; 24. glæder sig over det arbejde, der udføres af EBA og ESMA for at fremme den tilsynsmæssige konvergens i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU med henblik på at begrænse risikoen for regel- og tilsynsarbitrage; mener, at enhver kommende model for det tilsynsmæssige samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige bør respektere den finansielle stabilitet i EU og EU's lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige rammer og standarder og anvendelsen af dem; minder om betydningen af beredskab og tilstrækkelig beredskabsmæssig planlægning hos bankerne for at afbøde de forstyrrende konsekvenser af brexit; er bekymret over, at visse banker, navnlig mindre banker, kan være bagud i deres forberedelser til brexit og opfordrer dem til at intensivere deres arbejde; minder om, at processen med at opnå banklicens og få godkendt interne modeller tager flere år, og at dette bør indregnes; 25. noterer sig forslagene om revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder "omnibus"-forslaget om ændring af de europæiske tilsynsmyndigheders styring, finansiering og beføjelser; 26. er bekymret over udviklingen, der viser, at bankkoncerner har tendens til at bruge stadig mere komplekse strukturer og enheder, der i vidt omfang udfører de samme aktiviteter som banker, men undgår banktilsyn; henviser i den forbindelse til Kommissionens forslag om investeringsfirmaer, som kunne bidrage til at skabe lige vilkår mellem investeringsselskaber og kreditinstitutter og til at lukke huller, der eventuelt kan gøre det muligt at anvende store investeringsselskaber til at undgå kravene om banktilsyn; 27. er bekymret over udbredelsen af skyggebanksystemet i EU; henviser til "EU Shadow Banking Monitor" for 2017 fra ESRB, der understreger en række risici og sårbare områder, der skal føres tilsyn med i EU skyggebanksystemet; opfordrer ECB og SRB til fortsat at forbedre deres daglige samarbejde og styrke deres arbejdsforhold; bemærker, at udelukkelsen af en stor del af det tyske kreditsystem fra stikprøven af europæiske banker, der er underlagt direkte tilsyn fra ECB, skaber betydelige skævheder i bankunionen; erkender imidlertid, at der siden finanskrisen er blevet indført politikker for at imødegå risici for finansiel ustabilitet, der skyldes skyggebankerne; tilskynder myndighederne til fortsat nøje at føre tilsyn med og gribe ind over for nye risici for finansiel instabilitet og ledsage eventuelle reguleringstiltag over for banksektoren af tilsvarende tiltag over for skyggebanksektoren; beklager, at Kommissionen undlod at behandle dette anliggende i sin reaktion på sidste års beretning(9); 28. mener, at bankunionen, selv om der bør foretages forbedringer, navnlig med hensyn til kommunikation og åbenhed, forbliver en meget positiv og afgørende forandring for de medlemsstater, der har indført euroen; minder om, at alle medlemsstater har adgang til bankunionen; tilskynder alle de medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen, til at fortage det fornødne for at indtræde i bankunionen, så den gradvist kan bringes på linje med hele det indre marked; 29. glæder sig over de fremskridt, der er gjort med at tillade en vis uddelegering med hensyn til egnede og korrekte beslutninger ved ECB's afgørelse i juni 2017; bekræfter sin vurdering af, at der er behov for en ændring af bestemmelserne for at gøre det nemmere i højere grad at uddelegere beslutningstagningen i visse rutinesager fra tilsynsrådet til relevante embedsmænd; bekræfter sin positive holdning til en sådan ændring, som ville bidrage til at gøre ECB's banktilsyn mere virkningsfuldt og effektivt; opfordrer ECB til at specificere de opgaver, der kan være omfattet af uddelegeringen af beslutningstagning; Afvikling 30. glæder sig over den første effektive anvendelse af den nye afviklingsordning i 2017; henviser til det store antal sagsanlæg ved EU-retten i forbindelse med denne sag; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt dette kan bringe effektiviteten af den nye afviklingsordning i fare og gøre afviklingsrammerne uanvendelige; opfordrer SRB og Kommissionen til i fællesskab at offentliggøre et sammendrag af de forhold, som er blevet kritiseret mest i sagsanlæggene; mener, at banksagerne fra 2017 rejse spørgsmål om åbenhed og kommunikation og opfordrer til mere åbenhed omkring fremtidige afviklingsafgørelser, herunder adgang for Europa-Parlamentet på klare og hensigtsmæssige betingelser til de nøgledokumenter, der ligger til grund for afviklingsafgørelser, som f.eks. vurderingsrapporter fra uafhængige vurderingseksperter, for at opnå en bedre forudgående forståelse af afviklingsordningen; opfordrer medlovgiverne til at tage hensyn til erfaringerne fra banksagerne fra 2017 i forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens forslag om total tabsabsorberingsevne/minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (TLAC/MREL) og moratorieprocessen; 31. er bekymret over misforholdet mellem statsstøttereglerne og EU-lovgivningen vedrørende indskudsgarantiordningernes mulighed for at medvirke ved afvikling som fastsat i BRRD og DGSD, således som det kom til udtryk i en tidligere betænkning(10); opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin fortolkning af statsstøttereglerne i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 11, stk. 6, i DGSD for at sikre, at forebyggende og alternative foranstaltninger, som der er hjemmel for i EU-lovgivningen, rent faktisk kan gennemføres; mener, at dette blev bekræftet i forbindelse med banksagerne i 2017, da BRRD fastsætter, at medlemsstaterne kan foretage en almindelig insolvensbehandling, som under visse betingelser kan være ledsaget af "afviklingsstøtte"; mener at en af årsagerne til den manøvremargin, der har vist sig i de seneste afviklingssager, er den manglende overensstemmelse mellem reglerne for statsstøtte, der finder anvendelse i henhold til henholdsvis afviklingsordningen og den nationale konkursret; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en gennemgang af rammerne for insolvente banker, herunder bankmeddelelsen fra 2013, for at tage ved lære af banksagerne fra 2017; 32. minder om, at BRRD blev udformet til at sikre videreførelse af kritiske funktioner, undgå negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til nødlidende institutter samt beskytte dækkede indskydere, investorer, klientmidler og kundeaktiver; minder om, at ekstraordinære finansielle støtteforanstaltninger fra det offentliges side kun kan anvendes til at afhjælpe "en alvorlig forstyrrelse i økonomien" og at "bevare den finansielle stabilitet", og at de "ikke må anvendes til at afhjælpe tab, som en institution har pådraget sig eller sandsynligvis vil pådrage sig i nærmeste fremtid"; mener også, at ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige i givet fald bør ledsages af afhjælpende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foretage den revision, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, sidste afsnit, i BRRD, som skulle have fundet sted i 2015, understreger, at forebyggende rekapitalisering er et legitimt middel til at styre en bankkrise; 33. opfordrer Kommissionen til årligt at vurdere, om betingelserne for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF om muligheden for statsstøtte i finanssektoren fortsat er opfyldt; 34. opfordrer Kommissionen til at vurdere, om banksektoren siden starten af krisen har draget fordel af implicitte tilskud og statsstøtte ved, at der er blevet ydet ukonventionel likviditetsstøtte; 35. glæder sig over SRB's erklærede prioritering af at øge afviklingsmulighederne for kreditinstitutter og over de fremskridt, der er gjort med hensyn til fastsættelse af bindende mål for minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) på et konsolideret grundlag; understreger betydningen af realistiske og pålidelige afviklingsplaner og anerkender i den forbindelse de problemer, som strategier med et enkelt kontaktpunkt kan indebære for værtslandenes finansielle stabilitet, hvis de ikke udformes hensigtsmæssigt; understreger behovet for en effektiv ordning til at imødegå krænkelser af dette krav, og at MREL-kravet bør tage hensyn til institutternes forretningsmodeller med henblik på at sikre afviklingsmuligheder for disse institutioner; opfordrer SRB til at udarbejde en omfattende liste over hindringer for afviklingsmuligheder, som man er stødt på i national eller europæisk lovgivning; understreger, at revisionen at BRRD under ingen omstændigheder må halte bagefter internationalt vedtagne standarder; 36. glæder sig over aftalen om aftale om en yderligere harmonisering af prioriteringsrækkefølgen af usikrede gældsinstrumenter i direktiv (EU) 2017/2399; opfordrer til en hurtig gennemførelse fra medlemsstaternes side, således at bankerne kan udstede obligationer i den nye insolvensklasse og derigennem opbygge de krævede buffere; gentager sin holdning, som kom til udtryk i den foregående betænkning(11) om, at bail-in-instrumenter skal sælges til relevante investorer, der kan absorbere potentielle tab, uden at det truer deres egen økonomiske situation; henstiller derfor, at afviklingsmyndighederne overvåger, i hvilket omfang ikke-professionelle investorer ligger inde med mulige bail-in instrumenter, og at EBA foretager en årlig offentliggørelse af disse beløb og eventuelt udstede advarsler og råd om afhjælpende foranstaltninger; 37. henviser til den igangværende behandling af forslagene om at gennemføre princippet af samlet tabsabsorberingsevne (TLAC) i EU-lovgivningen, med det formål at nedbringe risiciene i den europæiske banksektor; 38. minder om, at indholdet af regeringsaftalen om Den Fælles Afviklingsfond (SRF) i sidste ende skal indarbejdes i Unionens retlige rammer; minder om, at et finanspolitisk sikkerhedsnet er nøglen til at sikre pålidelige og effektive afviklingsrammer og evnen til at håndtere systemiske kriser i bankunionen, såvel som til at undgå anvendelse af offentligt finansierede redningspakker for bankerne; henviser til Kommissionens forslag om at omdanne den europæiske stabilitetsmekanisme til en europæisk valutafond, som skulle være hjemsted for det finanspolitiske sikkerhedsnet for den fælles afviklingsfond; 39. glæder sig over Den Fælles Afviklingsinstans' indsats for at opbygge sin kapacitet for bankafvikling på EU-plan; henviser dog til, at afviklingsplanlægningen på nuværende tidspunkt desværre stadig i høj grad er under udvikling; konstaterer endvidere, at SRB er meget underbemandet; opfordrer Den Fælles Afviklingsinstans til at intensivere sin ansættelsesindsats og de nationale myndigheder til at lette udstationeringen af nationale eksperter til SRB; minder i den forbindelse om Den Fælles Afviklingsinstans' behov for en passende balance mellem personale på centralt hold og personale fra de nationale afviklingsmyndigheder, samt behovet for en klar arbejdsdeling mellem SRB og de nationale afviklingsmyndigheder; glæder sig i denne forbindelse over den rolle- og opgavefordeling, som Afviklingsinstansen har foretaget inden for SRM; påpeger, at SRB ud over banker, der er under direkte tilsyn af ECB, også er direkte ansvarlig for store grænseoverskridende institutioner; opfordrer medlemsstaterne, de nationale kompetente myndigheder og ECB til at handle på en måde, der i videst muligt omfang begrænser den yderligere byrde og de yderligere problemer, som denne forskel i ansvarsområder medfører for SRB; 40. opfordrer til, at forskudsbidragene til Den Fælles Afviklingsfond beregnes på en gennemsigtig måde gennem fremlæggelse af oplysninger om beregningsmetoden, samtidig med, at der tilstræbes en harmonisering af oplysningerne om de beregnede resultater; 41. er bekymret for den indflydelse, som afviklingsafgørelser kan have på banksystemets struktur; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge dette spørgsmål, følge op på de trufne beslutninger og regelmæssigt orientere Europa-Parlamentet om sine resultater; Indskudsforsikring 42. påskønner EBA's afgørelse om årligt at offentliggøre de oplysninger, den har modtaget i overensstemmelse med artikel 10, stk. 10, i DGSD; foreslår, at præsentationen af oplysningerne forbedres for at gøre det muligt at foretage en direkte sammenligning af den eksisterende finansiering på tværs af de forskellige indskudsgarantiordninger og tilstrækkeligheden af den; påpeger ikke desto mindre nødvendigheden af, at flere indskudsgarantiordninger fremskynder opbygningen af disponible finansielle midler med henblik på at nå deres målniveau pr. 3. juli 2024; 43. opfordrer EBA til at udvide sin analyse til bl.a. også at omfatte de alternative finansieringsordninger, som medlemsstaterne har iværksat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9, i DGSD, og til at offentliggøre denne analyse sammen med de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 10, stk. 10, i DGSD; 44. gør opmærksom på det store antal valgmuligheder og skønsmæssige beføjelser i direktivet om indskudsforsikringsordninger; mener, at det er nødvendigt med en yderligere harmonisering af reglerne om indskudsforsikringsordninger, hvis der skal opnås lige vilkår inden for bankunionen; 45. minder om, at indskudsforsikring er et spørgsmål, der optager alle EU-borgere, og at bankunionen forbliver ufuldstændig uden en tredje søjle; drøfter i øjeblikket forslaget om en EDIS på udvalgsplan; der henviser i den forbindelse til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017; 46. påpeger, at der er diskussioner i gang om det hensigtsmæssige retsgrundlag for den foreslåede europæiske indskudsforsikringsordning; o 47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EBA, ECB, SRB, de nationale parlamenter og de kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013.
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Foranstaltninger til at afskære jihadister fra deres indtægtskilder – en målrettet indsats mod finansiering af terrorisme |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til den internationale konvention fra 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, – der henviser til sine beslutninger af 27. oktober 2016 om situationen i det nordlige Irak/Mosul(1) og 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da'esh(2), – der henviser til den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, – der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2465/96(3), – der henviser til FN’s globale terrorbekæmpelsesstrategi og FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999), 1373 (2001), 1989 (2011), 2133 (2014), 2199 (2015), 2253 (2015) og 2368 (2017), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(4), – der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF (COM(2016)0450), – der henviser til Manama-erklæringen om bekæmpelse af terrorfinansiering af 9. november 2014, – der henviser til bedste praksis med hensyn til målrettede økonomiske sanktioner fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF) i forbindelse med terrorisme og terrorfinansiering, – der henviser til FATF's erklæring af 24. oktober 2014 om bekæmpelse af finansieringen af terrororganisation Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) og dens rapport fra februar 2015 om finansieringen af ISIL, – der henviser til den 11. rapport om situationen i sikkerhedsunionen, som blev offentliggjort af Kommissionen den 18. oktober 2017, – der henviser til tilføjelsen fra september 2015 til Algier-memorandummet om god praksis med hensyn til at forhindrede udbetaling af løsepenge til terrorister i forbindelse med bortførelser, – der henviser til Taormina-erklæringen af 26. maj 2017 fra G7 om bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, – der henviser til det nyoprettede Særlige Udvalg om Terrorisme, – der henviser til artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), – der henviser til artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder vedrørende beskyttelse af personoplysninger, – der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/827 af 28. maj 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien(5), – der henviser til Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme, – der henviser til Europols rapport fra 2017 om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme (TE-SAT 2017), – der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 26. juni 2017 om vurderingen af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked, og som vedrører grænseoverskridende aktiviteter (COM(2017)0340), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(6), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om den frie udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(7), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning af 13. juli 2017 om import af kulturgenstande (COM(2017)0375), – der henviser til den 9. rapport om situationen i sikkerhedsunionen, som blev offentliggjort af Kommissionen den 27. juli 2017, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2017 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om ellevte statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2017)0608), – der henviser til forretningsordenens artikel 113, – der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0035/2018), A. der henviser til, at et af de væsentlige elementer i bekæmpelsen af terrorisme er at udtørre dens finansieringskilder bl.a. i form af de skjulte kredsløb med svig og skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og skatteparadis; B. der henviser til, at en del af finansieringen muligvis kommer fra europæiske lande og anvendes af terrororganisationer andre steder, mens andre midler kommer fra lande uden for Europa og er bestemt til at finansiere radikalisering og egentlige terrorhandlinger; der henviser til, at den eksterne og interne dimension af terrorbekæmpelsen hænger sammen, hvorfor udtørringen af finansieringskilderne til terrorismen bør indgå i en bredere EU-strategi, der integrerer både eksterne og interne sikkerhedsdimensioner; C. der henviser til, at moderne kommunikationsnet og crowdfunding navnlig har vist sig at være en billig og effektiv måde at generere midler til finansiering af terroraktiviteter eller styre jihadistnetværk; der henviser til, at terrorgrupper har været i stand til at samle yderligere midler til deres aktiviteter ved hjælp af phishingangreb, identitetstyveri eller ved køb af stjålne kreditkortoplysninger i onlinefora; D. der henviser til, at finansieringen kan anvendes på tre måder: til de terrorangreb, som kræver omfattende finansiering, til andre angreb som kræver mindre beløb, om end resultaterne er lige brutale; og til finansiering af propaganda, som kan inspirere enkeltmandsangreb, som nødvendiggør meget lidt planlægning og meget få penge; der henviser til, at det er nødvendigt a gribe effektivt ind i alle disse situationer; E. der henviser til, at finansiering, der stammer fra lovlige kilder, via modtageren kan være kanaliseret til tredjeparter, enkeltpersoner, grupper, enheder eller virksomheder, som står i forbindelse med terroraktiviteter; F. der henviser til, at, terrorisme er en verdensomspændende forbrydelse, hvorfor et effektivt modangreb ligeledes skal være verdensomspændende og omfattende, samordnes tæt på internationalt plan mellem finansielle institutioner, retshåndhævende myndigheder og retsinstanser og indebære udveksling af relevante oplysninger om fysiske og juridiske personer samt mistænkelige aktiviteter, idet man skal være opmærksom på, at beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred er vigtige grundlæggende rettigheder; G. der henviser til, at dataudslip i de seneste år har medført, at bevidstheden om forbindelserne mellem hvidvaskning af penge og skatteunddragelse på den ene side og organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme på den anden side har udviklet sig betydeligt, og at disse spørgsmål er blevet et vigtigt fokuspunkt for international politisk; der henviser til, at medieberetninger på det seneste som erkendt af Kommissionen også har etableret en sammenhæng mellem storstilet svindel med moms- og punktafgifter og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme(8); H. der henviser til, at næsten alle medlemsstaternes jurisdiktioner har kriminaliseret finansiering af terrorisme som en særskilt forbrydelse; I. der henviser til, at finansielle data er et vigtigt redskab til indsamling af efterretninger for at analysere terrornetværk og forstyrre deres operationer; der henviser til, at der fortsat er behov tilstrækkelig håndhævelse af lovgivningen for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme; der henviser til, at der er behov for en samlet forebyggelsesstrategi, som bygger på udveksling af grundlæggende oplysninger og et forbedret samarbejde mellem økonomiske efterretningstjenester, efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder, der arbejder med af bekæmpe finansieringen af terrorismen; der henviser til, at disse oplysninger skulle omfatte udviklingstendenser i international finansiering som f.eks. Bitmap, SWIFT-kodning, kryptovalutaer og de tilsvarende reguleringsmekanismer; der henviser til, at bekæmpelse af finansiering af terrorisme på verdensplan nødvendigvis må indebære verdensomspændende standarder for åbenhed omkring de retmæssige ejere af virksomheder, fonde og lignende ordninger for at kaste lys over finansiel uigennemsigtighed, der letter hvidvaskning af kriminelle indtægter og finansiering af terrororganisationer og aktører; J. der henviser til, at der er behov for en formaliseret europæisk platform inden for de eksisterende strukturer - som indtil har fungeret uformelt - der centraliserer indsamlingen af oplysninger og formidler dem til de 28 medlemsstater, og hvorpå medlemsstater kan indgive oplysninger om deres indsats og fremskridt i forbindelse med bekæmpelse af finansiering af terrorisme; der henviser til, at denne udveksling af oplysninger bør være proaktiv; K. der henviser til, at et antal internationale nonprofitorganisationer, velgørenhedsorganisationer og andre fonde, netværker og private donorer, som har eller påstår at have en social eller kulturel målsætning, skabte grundlaget for ISIS/Da'esh, Al-Qaeda og andre jihadistiske organisationers økonomiske kapacitet og fungerer som dække for misbrug; der henviser til, at det er af afgørende betydning at overvåge og indsamle efterretninger om disse organisationer, deres grundlæggere, aktiviteter og deres ofte meget omfattende forbindelser med aktører i EU; der henviser til, at der bør sættes en stopper for deres støtte til udbredelse af radikal jihadisme i Afrika, Mellemøsten, Asien og Europa; der henviser til, at denne udbredelse ved EU's grænser og i vores partnerlande er særligt alarmerende; der henviser til, at Golfsamarbejdsrådets og dets medlemsstaters fulde gennemførelse af FATF-henstillingerne på disse områder er af afgørende betydning for bekæmpelsen af den globale terrorisme; L. der henviser til, at Al-Qaedas globale finansieringsnetværk er bygget på donationer til velgørenhedsorganisationer og NGO'er, der kommunikerer med donorer via sociale medier og onlinefora; der henviser til, at konti også er blevet brugt til at bede tilhængere om donationer til støtte for jihad-sagen; der henviser til, at der i de senere år er blevet udviklet flere intelligente mobilapplikationer af terrororganisationer for at maksimere rækkevidden og tilskynde til donationer fra tilhængere, hvoraf de fleste af dem befinder sig i Golfstaterne; M. der henviser til, at mikrostater og stater med en dårlig renommé inden for retssikkerhed er særlig sårbare med hensyn til at blive hotspots for finansiering af terrorisme; N. der henviser til, at efterretninger tyder på, at institutioner og enkeltpersoner i Golfstaterne yder finansiel og logistisk støtte til Al-Qaeda, ISIS/Da'esh og andre radikale grupper; der henviser til, at mange af disse terrorgrupper ikke ville være selvforsynende uden denne finansiering; O. der henviser til, at ISIS/Daesh og Al-Qaeda er blevet økonomisk uafhængige; der henviser til, at ISIS/Daesh og Al-Qaeda forsøger at kanalisere deres penge til Syrien og Irak via olieeksport og investeringer i virksomheder, herunder gennem pengekurerer og professionelle kurerer, ulovlige pengeoverførsler og pengefaciliteter og professionelle tjenesteydelser; der henviser til, at ISIS/Da'esh hvidvasker indtægterne fra deres kriminelle aktiviteter ved at opkøbe forretninger og aktiver af enhver art; der henviser til, at ISIS/Da'esh også hvidvasker indtægterne af stjålne antikviteter og smuglede kunstværker og -genstande ved at sælge dem i udlandet, bl.a. på markederne i medlemsstaterne; der henviser til, at ulovlig handel med bl.a. varer, skydevåben, olie, narkotika, cigaretter og kulturgenstande samt menneskehandel, slaveri, udnyttelse af børn, afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning er blevet finansieringskilder for terroristgrupper; der henviser til, at stadig flere forbindelser mellem organiseret kriminalitet og terrorgrupper en voksende sikkerhedstrussel for Unionen; der henviser til, at disse kilder vil kunne sætte ISIS/Da'esh og Al-Qaeda i stand til at fortsætte finansieringen af fremtidige kriminelle handlinger efter deres territoriale sammenbrud i Syrien og Irak; P. der henviser til, at der er indført et forbud mod internationale løsepenge i henhold til en række internationale forpligtelser, som understøttes af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og nationale love; der henviser til, at FN-forbuddet i praksis mangler støtte fra centrale signatarstater, som prioriterer den umiddelbare redning af liv frem for deres forpligtelse til at bekæmpe terrorisme, og ved at gøre dette tillader finansiering af terrororganisationerne; 1. retter følgende henstillinger til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedsanliggender og medlemsstaterne.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| EU's prioriteter for den 62. samling i FN's Kommission for Kvinders Status |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til den 62. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, dens prioriterede tema "Udfordringer og muligheder for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og muligheder i landdistrikter" og dens evaluering af temaet "Kvinders deltagelse i og adgang til medierne og informations- og kommunikationsteknologier og deres indvirkning og anvendelse som et redskab til at fremme og styrke kvinder rettigheder og muligheder", – der henviser til den fjerde internationale kvindekonference, som fandt sted i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsprogrammet om styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder vedtaget i Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter fra FN' særlige samlinger Beijing +5, +10, +15 og +20 om yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005, den 2. marts 2010 og den 9. marts 2015, – der henviser til artikel 157, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(1), – der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(2), – der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning(3), – der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(4), – der henviser til FN's resolution "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(5), – der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder, – der henviser til den generelle henstilling nr. 34 (2016) fra Komitéen for afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder i forbindelse med rettigheder for kvinder i landdistrikterne, – der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og til sin beslutning af 12. september 2017(6), – der henviser til Parisaftalen af 12. december 2015, – der henviser til forretningsordenens artikel 113, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0022/2018), A. der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, der er fastsat i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder; B. der henviser til, at FN’s femte mål for bæredygtig udvikling (SDG5) er at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder overalt i verden, og til, at SDG5 bør integreres i hele 2030-dagsordenen med henblik på at opnå fremskridt inden for alle målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at målene for bæredygtig udvikling omfatter et mål om at "produktiviteten i landbruget, og at indkomsterne for små fødevareproducenter fordobles, særlig for kvinder"; C. der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør stå i spidsen for styrkelsen af kvinders og pigers rettigheder og muligheder, og har pligt til målrettet at fremme fuld ligestilling mellem kønnene i EU og til at arbejde for virkeliggørelsen af dette mål i alle EU's eksterne forbindelser; D. der henviser til, at de sociale og økonomiske vilkår og levevilkårene har ændret sig markant i de seneste årtier og varierer betydeligt mellem de forskellige lande; E. der henviser til, at den manglende indsats fra regeringernes side på ligestillingsområdet udgør en risiko for de nuværende og fremtidige resultater på dette område; der henviser til, at indgreb i de traditionelle kønsspecifikke magtrelationer, fordomme og holdninger er afgørende for at sikre kvinders selvstændiggørelse og udryddelse af fattigdom; F. der henviser til, at den forskelsbehandling, som kvinder udsættes for, også gælder for kvinder i landdistrikterne; der henviser til, at størstedelen af verdens kvinder lever i landdistrikter og derfor er mere udsatte for mange forskellige former for diskrimination grundet i alder, klasse, etnisk tilhørsforhold, handicap og kønsidentitet; G. der henviser til, at kvinders erhvervsaktivitet i landdistrikter omfatter en bred vifte af jobs og ikke er begrænset til konventionel beskæftigelse i landbruget; H. der henviser til, at det arbejde, der udføres af kvinder i landdistrikterne, ofte er dårligere betalt end det samme arbejde for mænd, ofte ikke formelt anerkendes som f.eks. ulønnet omsorgsarbejde og ikke afspejles i antallet af kvinder, der ejer deres landbrugsbedrift; der imidlertid henviser til, at kvinderne er de centrale aktører i den økonomiske, miljømæssige og sociale omvæltning, der er nødvendig for at opnå en bæredygtig udvikling; I. der henviser til, at kvinder i landdistrikterne, som ofte er de primære omsorgsgivere i deres familier og samfund, støder på utallige vanskeligheder med at få adgang til børnepasning og ældrepleje for deres familier, hvilket medfører, at kvinderne bærer en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde, hvilket igen hindrer deres integration på arbejdsmarkedet; der henviser til, at tilbud om plejetjenester af høj kvalitet er af afgørende betydning for kvinder og for balancen mellem arbejdsliv og privatliv; J. der henviser til, at kvinder i landdistrikter oplever en lang række vanskeligheder med at få adgang til offentlige sundhedstjenester på grund af begrænset mobilitet, manglende adgang til transport eller muligheder for at få forbindelse med transportmuligheder (f.eks. mobiltelefoner); der henviser til, at der er behov for omfattende sundhedstjenester, som dækker den fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære for kvinder i landdistrikter (f.eks. for at modvirke kønsbaseret vold); der henviser til, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og uddannelse er mere begrænset i landdistrikterne; K. der henviser til, at det er af grundlæggende betydning for samfundet som helhed, at befolkningen i landdistrikterne opretholdes, navnlig i områder med naturbetingede begrænsninger, da det er en forudsætning for bevarelsen af det naturlige miljø og landskabet; L. der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem ulighed mellem kønnene og miljøforringelse; M. der henviser til, at klimaforandringer og konsekvenserne af den har særlige og uforholdsmæssige negative konsekvenser for kvinder og piger; der henviser til, at kvinder i landdistrikterne også er indflydelsesrige aktører i overgangen til et mere bæredygtigt og økologisk forsvarligt landbrug og kan spille en vigtig rolle i skabelsen af grønne arbejdspladser; der henviser til, at kvinders lige adgang til jord og andre produktionsfaktorer er afgørende for at opnå ligestilling, fødevaresikkerhed og en effektiv klimapolitik; N. der henviser til, at kvinder i landdistrikterne fortsat lider under manglende lighed og forskellige former for forskelsbehandling; der henviser til, at der er behov for foranstaltninger til at fremme reel ligestilling mellem kvinder og mænd, således at kvinderne får flere muligheder for beskæftigelse, bl.a. i form af selvstændig erhvervsvirksomhed og inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM), hvilket vil gøre det muligt for dem at forblive i landmiljøet og dermed sikre generationsskiftet og landbrugets og landdistrikternes overlevelse; O. der henviser til, at kvinderne inden for landbruget, hvor de spiller en vigtig rolle, er nøglen til vitaliteten i landdistrikterne og til at fremme generationsskiftet, den sociale samhørighed og den økonomiske vækst; der henviser til, at landbruget skal levere sikre, nærende og sunde fødevarer; der henviser til, at landbrugssektoren også bør bidrage til en diversificering af landskabet, til at modvirke klimaændringen og til at bevare biodiversiteten og kulturarven; P. der henviser til, at ernæring spiller en væsentlig rolle i pigers udvikling og velfærd; der henviser til, at dårlig ernæring medfører fysiske og psykiske problemer som f.eks. nedsat vækst, sterilitet sløvhed, træthed og ringe koncentration, hvilket vil mindske kvindernes økonomiske potentiale og påvirke velfærden i familie og samfund; Q. der henviser til, at det er nødvendigt, at kvinder i landbruget medvirker i de offentlige beslutningsorganer; der henviser til, at det er afgørende at have ligelig repræsentation af kønnene for at opnå ligestilling; R. der henviser til, at mænd og kvinder i forbindelse med risikoforebyggelse på arbejdspladsen er udsat for forskellige faktorer; der henviser til, at vurderingen af kemikaliers skadelige virkninger ofte foretages på grundlag af mænds kropsopbygning - der generelt består af mere muskelmasse - og at der endda undlades at give specifikke anbefalinger vedrørende gravide eller ammende kvinder; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at tage hensyn til de forskellige faktorer, så der kan træffes foranstaltninger, der sikrer kvinders sundhed inden for landbruget; S. der henviser til, at kvinder også udsættes for forskelsbehandling inden for mediesektoren; der henviser til, at medierne spiller en afgørende rolle for alle i samfundet, hvorfor kvinder, som udgør mindst 50 % af befolkningen, i lige omfang bør medvirke ved skabelsen af medieindhold og i beslutningstagningen i medievirksomheder; T. der henviser til, at mediernes rolle er afgørende for at fremme ligestillingen, da medierne ikke blot afspejler, men skaber også rollemodeller og adfærdsregler, og dermed i væsentlig grad bidrager til den offentlige meningsdannelse og udviklingen på kulturområdet; U. der henviser til, at mediedækningen bidrager til en udbredt forståelse blandt alle samfundslag af den komplicerede situation omkring kvinders og mænds situation; V. der henviser til, at kvinder og børn rammes uforholdsmæssigt hårdt af konflikter, idet de tegner sig for den største andel af flygtninge enten i lejre eller på vej til at søge beskyttelse; W. der henviser til, at kvinder i mange samfund juridisk ikke har lige adgang til at eje jord og ejendom, hvilket forværrer fattigdommen og begrænser deres økonomiske udvikling; X. der henviser til, at transkvinder udsættes for en uforholdsmæssig stor forskelsbehandling på grund af deres kønsidentitet; Y. der henviser til, at mere støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er en forudsætning for ligestilling mellem kønnene og en styrkelse af kvinders indflydelse og status; Z. der henviser til, at sociale normer med hensyn til kvinders og mænds roller sætter kvinder i en mere udsat situation, især i forhold til deres seksuelle og reproduktive sundhed og på grund af skadelig praksis som kvindelig kønslemlæstelse eller børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; 1. henstiller til Rådet:
2. pålægger formanden at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |