Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige (2018/2573(RSP))

P8_TA(2018)0069 B8-0135/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 ("chartret"), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union(1), og til sine beslutninger af hhv. 3. oktober 2017(2) og 13. december 2017(3) om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige,

–  der henviser til retningslinjerne af 29. april 2017 fra Det Europæiske Råd (om artikel 50) efter Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU og til bilaget til Rådets afgørelse af 22. maj 2017, som fastlægger direktiver med henblik på forhandling af en aftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om de nærmere bestemmelser for dets udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til den fælles rapport af 8. december 2017 fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union, samt til Kommissionens udkast til udtrædelsesaftale af 28. februar 2018,

–  der henviser til retningslinjerne af 15. december 2017 fra Det Europæiske Råd (om artikel 50) og til bilaget til Rådets afgørelse af 29. januar 2018, der supplerer Rådets afgørelse af 22. maj 2017 om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om de nærmere bestemmelser for dets udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at formålet med de forhandlinger mellem Den Europæiske Union (EU) og Det Forenede Kongerige, som finder sted i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), er at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union;

B.  der henviser til, at artikel 50 i TEU fastsætter, at foranstaltningerne med henblik på Det Forenede Kongeriges udtræden bør tage højde for rammerne for dets fremtidige forbindelser med Unionen;

C.  der henviser til, at det – efter at der i december 2017 var opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om adskillelsesspørgsmål – er hensigtsmæssigt, at forhandlingerne nu kan handle om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, forudsat at der er tilsvarende fremskridt i forhandlingerne om Kommissionens udkast til udtrædelsesaftale;

D.  der henviser til, at disse forhandlinger først kan begynde, når EU-institutionerne har givet EU's chefforhandler mandat til at indlede dem;

E.  der henviser til, at enhver aftale om rammerne for de fremtidige forbindelser vil blive behandlet som en integreret del af den samlede udtrædelsesaftale og vil danne grundlag for Europa-Parlamentets forhandlinger under godkendelsesproceduren;

F.  der henviser til, at det er i alle parters interesse, at rammerne for de fremtidige forbindelser bliver så detaljerede som muligt;

G.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige bliver et tredjeland efter udtrædelsen, uanset hvilke rammer der aftales for de fremtidige forbindelser med EU;

H.  der henviser til, at den britiske premierminister ud over de elementer, der indgår i Det Forenede Kongeriges meddelelse af 29. marts 2017 om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union, har holdt en række taler – i Lancaster House den 17. januar 2017, i Firenze den 22. september 2017, i München den 17. februar 2018 og senest i Mansion House den 2. marts 2018; der henviser til, at hun har endnu ikke givet et konsistent billede af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige;

I.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige og EU fortsat vil være nære naboer og fortsat vil have mange fælles interesser; der henviser til, at et sådant nært forhold i form af en associeringsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige kan betragtes som en passende ramme for de fremtidige forbindelser, hvorigennem disse fælles interesser, herunder de nye handelsforbindelser, vil kunne beskyttes og fremmes;

J.  der henviser til, at fordelen ved en associeringsaftale for de fremtidige forbindelser er, at den giver fleksible rammer, som muliggør forskellige grader af samarbejde hen over en bred vifte af politikområder; der henviser til, at samarbejdet vil kræve, at begge parter fastholder høje standarder og deres internationale forpligtelser på en række politiske områder;

K.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at beskytte EU's aftaler med tredjelande og internationale organisationer, herunder aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen);

L.  der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige som udtrædende medlemsstat har en altovervejende forpligtelse til at sikre en sammenhængende og gensidig tilgang til beskyttelse af rettighederne for EU-borgere, der er bosiddende i Det Forenede Kongerige og Det Forenede Kongeriges statsborgere, der er bosiddende i EU-27;

M.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige med henblik på at opretholde alle dele af Langfredagsaftalen fra 1998 og rettighederne for befolkningen i Nordirland skal overholde sine forpligtelser til at sikre, at den interne grænseforvaltning på øen Irland ikke optrappes, enten ved at fremlægge detaljerede forslag i forbindelse med forhandlingerne om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, i form af specifikke løsninger for Nordirland, eller gennem fortsat lovgivningsmæssig tilpasning til gældende EU-ret;

N.  der henviser til, at der bliver behov for overgangsordninger, der medfører en forlængelse af hele EU's regelværk, for at undgå en alt for brat overgang, når Det Forenede Kongerige forlader EU, og for at give EU's og Det Forenede Kongeriges forhandlere mulighed for at forhandle en aftale på plads om de fremtidige forbindelser;

O.  der henviser til, at det er hensigtsmæssigt, at EU's institutioner og medlemsstater sammen med offentlige og private institutioner påtager sig arbejde for at forberede sig på alle eventualiteter, der kan opstå som følge af forhandlingerne;

P.  der henviser til, at det er afgørende at EU-institutionerne og medlemsstaterne står sammen om at forsvare Unionens og dens borgeres interesser i de efterfølgende faser af forhandlingerne, navnlig for så vidt angår rammerne for de fremtidige forbindelser, men også for at sikre en vellykket og rettidig afslutning af disse forhandlinger;

1.  minder om, at artikel 50, stk. 2, i TEU fastsætter, at aftalen om de nærmere bestemmelser for en medlemsstats udtræden skal tage hensyn til rammerne for dens fremtidige forbindelser med EU;

2.  bemærker, at sådanne rammer for de fremtidige forbindelser bør tage form af en politisk erklæring i tilknytning til udtrædelsesaftalen; understreger, at erklæringens indhold vil blive vurderet af Europa-Parlamentet, når det anmodes om at godkende udtrædelsesaftalen;

3.  gentager, at der først kan forhandles formelt om en international aftale om de nye forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, når Det Forenede Kongerige er trådt ud af EU og har fået status som tredjeland; minder om, at denne aftale kun kan indgås under fuld inddragelse af og med endelig godkendelse fra Europa-Parlamentet;

4.  minder om, at Europa-Parlamentet kun vil godkende en ramme for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvis disse rammer er i fuld overensstemmelse med følgende principper:

5.  gentager, at en associeringsaftale, som er forhandlet og aftalt mellem EU og Det Forenede Kongerige efter sidstnævntes udtræden i henhold til artikel 8 i TEU og artikel 217 i TEUF kunne udgøre en passende ramme for de fremtidige forbindelser og sikre en konsistent forvaltningsramme, som bør omfatte en solid tvistbilæggelsesordning, således at man undgår en udbredelse af bilaterale aftaler og de mangler, der kendetegner EU's forbindelser med Schweiz;

6.  foreslår, at de fremtidige forbindelser baseres på følgende fire søjler:

Rammerne for de fremtidige forbindelser

7.  bemærker, at Det Forenede Kongerige – i betragtning af det fælles grundlag af fælles værdier, som EU og Det Forenede Kongerige har, deres nære forbindelser og den nuværende lovgivningsmæssige tilpasning på stort set alle områder, deres geografiske nærhed og fælles historie, herunder Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU i mere end 40 år, og også Det Forenede Kongeriges rolle som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd og medlem af NATO – fortsat vil være en vigtig partner for EU i alle de fire ovennævnte søjler, og at det er i begge parters gensidige interesse at etablere et partnerskab, der sikrer fortsat samarbejde;

8.  bemærker imidlertid, at et sådant samarbejde med Det Forenede Kongerige som tredjeland kun kan finde sted i overensstemmelse med de principper, der er skitseret i punkt 4 i denne beslutning; minder om, at EU har bindende fælles regler, fælles institutioner og fælles tilsyns-, håndhævelses- og retsmekanismer, og at tredjelande, selv lande med en identisk lovgivning eller fuld lovgivningsmæssig tilpasning, ikke kan opnå samme fordele eller markedsadgang som EU's medlemsstater, f.eks. med hensyn til de fire friheder og finansielle bidrag fra EU-budgettet;

9.  mener, at aftalen om de fremtidige forbindelser bør indeholde særlige bestemmelser om bevægelighed for borgere fra EU til Det Forenede Kongerige og fra Det Forenede Kongerige til EU efter overgangsperioden, som mindst bør svare til graden af samarbejde i de fire søjler nedenfor;

10.  minder om, at Europa-Parlamentet skal godkende enhver fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige; understreger, at det skal informeres omgående og fuldt ud i alle procedurens faser i overensstemmelse med artikel 207, 217 og 218 i TEUF og med relevant retspraksis;

11.  gentager, at Det Forenede Kongeriges medlemsskab af det indre marked og toldunionen vil være den bedste løsning både for Det Forenede Kongerige og EU-27 og den eneste, der kan sikre en fortsat gnidningsløs samhandel og fuldt ud bevare fordelene ved vores økonomiske forbindelser; minder om, at deltagelse i det indre marked kræver fuld tilslutning til de fire friheder og indarbejdelse af de dertil hørende EU-regler, lige konkurrencevilkår, herunder gennem konkurrence- og statsstøtteregler, at EU-Domstolens retspraksis er bindende, og bidrag til EU's budget; bemærker, at en toldunion fjerner toldmæssige hindringer og noget af toldkontrollen, men kræver overholdelse af EU's handelspolitik og en fælles ydre grænse; noterer sig, at den britiske regering fortsat udelukker både det indre marked og toldunionen;

12.  bemærker, at et vidtgående og bredt frihandelsområde kræver en bindende mekanisme for konvergens med gældende EU-ret og en obligatorisk rolle for EU-Domstolen med hensyn til fortolkningen af EU-retten og ikke giver mulighed for at vælge og vrage mellem det indre markeds sektorer;

13.  mener, at Det Forenede Kongeriges nuværende standpunkt kun er foreneligt med en handelsaftale i henhold til artikel 207 i TEUF, som kunne udgøre den handelsmæssige og økonomiske søjle i en associeringsaftale; erklærer sig rede til at gå i dialog med Det Forenede Kongerige på grundlag af de øvrige modeller, der er nævnt ovenfor, forudsat at Det Forenede Kongerige revurderer dets nuværende ufravigelige principper;

14.  minder om, at alle nye frihandelsaftaler (FTA'er) er bygget op af tre hoveddele: markedsadgang, lovgivningsmæssigt samarbejde og regler; understreger ud over de principper, der er gengivet ovenfor i pkt. 4, at:

15.  understreger, at denne aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige bør sikre rammerne for eksisterende handelsforbindelser mellem EU og tredjelande og forhindre snylteradfærd ved at sikre konsekvens med hensyn til at bibeholde en trimmet told- og kvoteordning og oprindelsesregler for varer over for tredjelande;

16.  understreger, at markedsadgang for tjenesteydelser under en frihandelsaftale er begrænset og altid er underlagt udelukkelser, forbehold og undtagelser;

17.  understreger, at udtræden af det indre marked vil føre til, at Det Forenede Kongerige mister både rettighederne under "pasordningen" for finansielle tjenesteydelser og muligheden for at åbne filialer i EU, som er underlagt Det Forenede Kongeriges tilsyn; minder om, at EU-lovgivningen på visse områder giver mulighed for at betragte tredjelandes regler som ækvivalente på grundlag af en forholdsmæssig og risikobaseret tilgang, og bemærker det igangværende lovgivningsarbejde og Kommissionens kommende forslag på dette område; understreger, at afgørelser om ækvivalens altid er af unilateral karakter; understreger endvidere, at tilsynsklausuler og begrænsninger på grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser er et almindeligt element i frihandelsaftaler for at sikre den finansielle stabilitet og den fuldstændige overholdelse af EU's regelsæt og standarder og anvendelsen heraf;

18.  understreger, at en aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige bør omfatte en solid tvistbilæggelsesordning og forvaltningsstrukturer; understreger i denne forbindelse EU-Domstolens kompetence med hensyn til fortolkningen af spørgsmål, der vedrører EU-retten;

19.  minder om, at Det Forenede Kongeriges nuværende standpunkt og ufravigelige principper vil føre til toldkontrol og toldmæssig verifikation, hvilket vil påvirke de globale forsyningskæder og fremstillingsprocesser, selv hvis toldmæssige hindringer kan undgås; understreger vigtigheden af en høj grad af tilpasning mellem EU's fælles momsområde og Det Forenede Kongerige; mener, at skattespørgsmål bør medtages i enhver yderligere aftale mellem Det Forenede Kongerige og EU for at sikre en maksimal grad af samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige og dets territorier på selskabsskatteområdet;

20.  gentager, at adgang til EU's marked for så vidt angår fødevarer og landbrugsprodukter er betinget af streng overholdelse af alle EU's love og standarder, navnlig på områder som fødevaresikkerhed, GMO'er, pesticider, geografiske betegnelser, dyrevelfærd, mærkning og sporbarhed, sundheds- og plantesundhedsmæssige standarder samt menneskers, dyrs og planters sundhed;

21.  bemærker for så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, at Det Forenede Kongerige som tredjeland ikke vil kunne deltage i EU's beslutningsproces, og at EU's fælles holdninger og foranstaltninger kun kan vedtages af EU's medlemsstater; påpeger imidlertid, at dette ikke udelukker høringsmekanismer, der giver Det Forenede Kongerige mulighed for at tilpasse sig EU's udenrigspolitiske holdninger, fælles foranstaltninger, navnlig med hensyn til menneskerettighederne, eller multilaterale samarbejde, især inden for rammerne af FN, OSCE og Europarådet; støtter koordinering af sanktionspolitikken og gennemførelsen heraf, herunder våbenembargoer og den fælles holdning til våbeneksport;

22.  understreger, at et sådant partnerskab vil kunne etableres inden for rammeaftalen om deltagelse, som forvalter tredjelandes rolle, og som gør det muligt for Det Forenede Kongerige at deltage i EU's civile og militære missioner (uden ledende rolle for Det Forenede Kongeriges vedkommende) og operationer, programmer og projekter, udveksling af efterretninger, uddannelse og udveksling af militært personel og samarbejde om forsvarsmaterielpolitik, herunder projekter, der udvikles inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO); understreger, at en sådan deltagelse bør være med forbehold af og i overensstemmelse med EU's relevante holdninger, afgørelser og lovgivning, herunder om indkøb og overførsel på forsvarsområdet; bekræfter, at et sådant samarbejde er betinget af fuldstændig overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og EU's grundlæggende rettigheder;

23.  bemærker, at ethvert samarbejde på ovennævnte områder, der indebærer udveksling af EU's fortrolige oplysninger, herunder om efterretninger, er betinget af en aftale om informationssikkerhed til beskyttelse af EU's fortrolige oplysninger;

24.  bemærker, at Det Forenede Kongerige på grundlag af andre lignende ordninger med tredjelande kan deltage i EU-programmer til støtte for forsvar og ekstern sikkerhed (såsom Den Europæiske Forsvarsfond, Galileo og cybersikkerhed); er åben over for muligheden af, at Det Forenede Kongerige fortsætter med at bidrage til EU's eksterne finansieringsinstrumenter med henblik på at forfølge fælles mål, navnlig i det fælles naboskabsområde;

25.  bemærker, at Det Forenede Kongerige er en stor aktør inden for udviklingssamarbejde og nødhjælp, og at samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige på disse områder efter brexit vil være til gavn for begge parter;

26.  understreger, at det er i både EU's og Det Forenede Kongeriges interesse at opbygge et partnerskab, der sikrer et fortsat sikkerhedssamarbejde med henblik på at imødegå fælles trusler, i særdeleshed terrorisme og organiseret kriminalitet, og undgå afbrydelse af informationsstrømmene på dette område; bemærker, at tredjelande (uden for Schengenområdet) ikke nyder godt af privilegeret adgang til EU's instrumenter, herunder databaser, på dette område, og at de heller ikke kan deltage i fastlæggelsen af prioriteter og udviklingen af de flerårige strategiske mål eller stå i spidsen for operationelle handlingsplaner som led i EU's politikcyklus;

27.  bemærker endvidere, at det ud over behovet for at beskytte igangværende procedurer og undersøgelser, som involverer Det Forenede Kongerige, ved hjælp af overgangsordninger, er nødvendigt at finde frem til særlige ordninger med Det Forenede Kongerige som tredjeland for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager, herunder om udlevering og gensidig retshjælp, i stedet for de nuværende ordninger såsom den europæiske arrestordre;

28.  er af den opfattelse, at det fremtidige samarbejde kan udvikles på grundlag af tredjelandsordninger med ikke-Schengenlande, der muliggør udveksling af sikkerhedsrelevante oplysninger og operationelt samarbejde med EU's organer og mekanismer (f.eks. Europol og Eurojust);

29.  understreger, at et sådant samarbejde bør skabe retssikkerhed, skal være baseret på garantier med hensyn til de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention, og skal tilvejebringe et beskyttelsesniveau, som i det væsentlige svarer til chartrets; understreger endvidere, at det fuldt ud bør overholde EU's standarder for databeskyttelse og være baseret på effektiv håndhævelse og tvistbilæggelse; mener, at det er nødvendigt at finde en løsning med henblik på at regulere den fremtidige udveksling af oplysninger mellem EU og Det Forenede Kongerige inden for retshåndhævelse, efterretning og terrorbekæmpelsesoperationer; understreger, at en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet vil være den foretrukne og mest sikre løsning; minder om, at Det Forenede Kongerige under alle omstændigheder skal tilvejebringe et databeskyttelsesniveau, der er lige så solidt som EU's databeskyttelsesregler;

30.  understreger, at principperne i punkt 4 ovenfor også fuldt ud og ubetinget bør finde anvendelse på det fremtidige samarbejde med Det Forenede Kongerige på en række områder af fælles interesse; understreger, at sådanne aftaler vil skulle ramme en balance mellem rettigheder og forpligtelser svarende til lignende aftaler med andre tredjelande, men under hensyntagen til den geografiske nærhed og de tætte forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige;

31.  mener, at det i lyset af ovennævnte principper og betingelser og af hensyn til passagerers, luftfartsselskabers, producenters og fagforeningers interesser er nødvendigt at sikre konnektivitet ved hjælp af en lufttransportaftale og en aftale om luftfartssikkerhed; understreger imidlertid, at graden af markedsadgang afhænger af niveauet af lovgivningsmæssig konvergens og tilpasning til gældende EU-ret og af oprettelsen af en solid tvistbilæggelses- og mæglingsmekanisme; udelukker desuden ikke et fremtidigt samarbejde med Det Forenede Kongerige om at støtte projekter af fælles interesse i transportsektoren;

32.  mener, for så vidt angår fiskeri, at en ny form for bilateral partnerskabsaftale for tredjelande bør forhandles med henblik på at opretholde en høj grad af samarbejde, kohærens og konvergens, sikre stabil og fortsat gensidig adgang til farvande og ressourcer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og forvaltningsbestemmelser og bæredygtig forvaltning af fælles bestande for at genoprette og bevare populationer af disse bestande over niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte; understreger, at fælles forvaltning af fælles bestande forudsætter, at Det Forenede Kongeriges bidrag til den videnskabelige vurdering af disse bestande videreføres; understreger imidlertid, at gensidig markedsadgang for fiskerivarer skal forhandles som en del af den fremtidige aftale, og at adgang til EU's indre marked skal være betinget af adgang for EU-fartøjer til Det Forenede Kongeriges fiskepladser og -ressourcer samt af graden af samarbejde om forvaltningen af fælles bestande;

33.  fremhæver værdien af kulturelt og uddannelsesmæssigt samarbejde, herunder læring og unges mobilitet, samt de kulturelle og kreative erhvervs betydning for at hjælpe EU til at uddybe forbindelserne med nabolandene, og ville hilse et fortsat samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige på disse områder, herunder gennem relevante programmer som f.eks. Erasmus og Et Kreativt Europa, velkommen;

34.  kunne, i forbindelse med samarbejdet om forskning og innovation, overveje at lade Det Forenede Kongerige deltage som tredjeland i EU's rammeprogram for forskning og innovation og i EU's rumprogrammer, uden at der gives tilladelse til nettooverførsler fra EU-budgettet til Det Forenede Kongerige eller til en beslutningstagende rolle for Det Forenede Kongerige;

35.  mener, at den bedste løsning for miljøet, for indsatsen mod klimaændringer og for folkesundheden og fødevaresikkerheden vil være, at Det Forenede Kongerige fortsat fuldt ud tilpasser sig nuværende og kommende EU-lovgivning, herunder overholder de forpligtelser og mål for 2030, der allerede er aftalt under EU's pakker om hhv. ren luft og ren energi; hvis dette imidlertid ikke bliver tilfældet, opfordres der til, at aftalerne mellem EU og Det Forenede Kongerige sikrer et tæt samarbejde og høje standarder på disse områder og til, at grænseoverskridende miljøspørgsmål tages op; understreger, at ethvert samarbejde med EU's agenturer på disse områder skal være baseret på bilaterale aftaler;

36.  kunne overveje lignende tredjelandsordninger på områderne energi, elektronisk kommunikation, cybersikkerhed og IKT; er, for så vidt angår energi, af den opfattelse, at sådanne ordninger bør respektere integriteten af det indre marked for energi, bidrage til energisikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne og tage hensyn til samkøringslinjer mellem EU og Det Forenede Kongerige; forventer, at Det Forenede Kongerige overholder de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, herunder i forbindelse med overførsel af affald og nedlukning;

37.  mener, at EU's Peace-program, der sigter mod at styrke et fredeligt og stabilt samfund ved at fremme forsoningen i Nordirland og grænseregionen i Irland, bør fastholdes med fortsat deltagelse af Det Forenede Kongerige;

38.  påpeger, at enhver fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige med Det Forenede Kongerige som tredjeland bør omfatte etableringen af et sammenhængende og solidt forvaltningssystem som en overordnet ramme for de fire søjler, der dækker det fælles løbende tilsyn med/forvaltningen af aftalen samt tvistbilæggelses- og håndhævelsesmekanismer for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af aftalens bestemmelser;

39.  fastholder, at dette forvaltningssystem er absolut nødvendigt for fuldt ud at bevare EU's selvstændige beslutningstagning og retsorden, herunder EU-Domstolens rolle som fortolker af EU-retten;

40.  understreger, at forvaltningsordningernes udformning bør svare til arten, omfanget og dybden af de fremtidige forbindelser og tage højde for graden af sammenkobling, samarbejde og nærhed;

41.  bifalder tanken om at oprette et fælles udvalg, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen, tage sig af afvigelser i fortolkningen og gennemførelsen af aftalte korrigerende foranstaltninger i god tro og fuldt ud sikre EU's reguleringsmæssige selvstændighed, herunder Europa-Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige beføjelser; understreger, at EU's repræsentanter i dette udvalg bør være underlagt passende ansvarlighedsmekanismer, som involverer Europa-Parlamentet;

42.  mener, at forvaltningsordningerne bør give mulighed for forelæggelse for EU-Domstolen, når det drejer sig om bestemmelser, der er baseret på EU-retten; gentager hvad angår anvendelsen og fortolkningen af andre bestemmelser i aftalen end dem, der vedrører EU-retten, at en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme kun kan overvejes, hvis den giver samme garanti for uafhængighed og upartiskhed som EU-Domstolen;

43.  minder om, at Det Forenede Kongerige og dets territorier, fortsat bør overholde og gennemføre de standarder, der eksisterer i henhold til dets internationale forpligtelser og EU's lovgivning og politikker, især på de områder, der er omhandlet i stk. 4 ovenfor, på en måde, der afspejler bredden og dybden af de fremtidige forbindelser; bemærker fordelene ved at opretholde en lovgivningsmæssig tilpasning baseret på EU-lovgivningen;

44.  bemærker, at bredden og dybden af denne aftale om fælles spilleregler vil være afgørende for fastlæggelsen af omfanget af de overordnede fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; minder om, at Det Forenede Kongeriges fortsatte tilslutning til den europæiske sociale model vil spille en central rolle heri;

45.  er af den faste overbevisning, at Det Forenede Kongerige bør tilslutte sig de stadig højere standarder vedrørende beskatning og lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge i den gældende EU-ret, herunder gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger om skatteanliggender og foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, og bør gøre noget ved situationen for så vidt angår dets territorier og deres manglende overholdelse af EU's kriterier for god regeringsførelse og gennemsigtighed; insisterer på, at adgang til toldunionen gøres absolut betinget af Det Forenede Kongeriges tilpasning til ovennævnte standarder;

46.  gentager, at det er nødvendigt at etablere sikkerhedsmekanismer for at sikre opretholdelsen af såvel høje standarder som lige konkurrencevilkår inden for miljøbeskyttelse, indsatsen mod klimaændringer, fødevaresikkerhed og folkesundhed; understreger, at der skal sikres adgang til domstolene og en passende klagemekanisme for borgere og NGO'er med hensyn til håndhævelse af arbejds- og miljøstandarder;

47.  bemærker, at bestemmelserne om lige vilkår i lighed med resten af aftalen vil kræve solide forvaltningsstrukturer, som skal omfatte korrekt forvaltning, tilsyn, tvistbilæggelses- og håndhævelsesmekanismer med sanktioner og foreløbige foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, og en forpligtelse for begge parter til at etablere eller, hvor det er relevant, opretholde uafhængige institutioner, som er i stand til effektivt at overvåge og håndhæve gennemførelsen;

48.  understreger, at modaliteten for Det Forenede Kongeriges deltagelse i EU's foranstaltninger og programmer vil være de regler, der gælder for tredjelande uden for EØS; understreger, at Det Forenede Kongeriges deltagelse skal være aftalt af EU i fællesskab under overholdelse af alle relevante bestemmelser og mekanismer og betingelser for deltagelse, herunder vedrørende finansiering, gennemførelse, kontrol og decharge, og uden at tillade nettooverførsler fra EU-budgettet til Det Forenede Kongerige;

49.  minder om, at Det Forenede Kongerige som et tredjeland som hovedregel ikke kan være part i eller have adgang til EU's agenturer; bemærker imidlertid, at dette ikke udelukker samarbejde i konkrete tilfælde på en strengt reguleret måde, der kræver overholdelse af alle relevante regler og finansielle bidrag; påpeger, at den næste flerårige finansielle ramme vil være nødt til at tage højde for konsekvenserne af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige;

Udtrædelsesaftalen

50.  bifalder Kommissionens udkast til udtrædelsesaftale af 28. februar 2018, som i store træk afspejler Europa-Parlamentets synspunkter; bemærker, at det er udarbejdet på grundlag af den fælles rapport af 8. december 2017, som der var opnået enighed om, og af EU's holdninger til andre adskillelsesspørgsmål;

51.  glæder sig over de institutionelle bestemmelser og de tvistbilæggelsesmekanismer, som er fastsat i udkastet til udtrædelsesaftale, herunder suspension af fordele i overgangsperioden, som er fastsat i aftaleudkastets artikel 165 i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne og bestemmelserne vedrørende udtrædelsesaftalen;

52.  glæder sig over den overordnede tilgang til borgernes rettigheder i anden del af Kommissionens udkast til udtrædelsesaftale, men gentager, at det bliver et af de centrale spørgsmål for Parlamentets godkendelse, at der er taget hånd om alle udestående spørgsmål vedrørende borgernes rettigheder, og at det er sikret, at rettighederne for EU-borgere, der opholder sig lovligt i Det Forenede Kongerige, og for britiske statsborgere, der opholder sig lovligt i EU-27, ikke påvirkes af brexit; tilslutter sig indføjelsen af henvisningen til kommende ægtefæller; noterer sig bestemmelserne om de administrative procedurer for erhvervelse af status som fastboende og fastholder, at det er nødvendigt at gøre det muligt for familierne at påbegynde proceduren ved hjælp af en enkelt formular, som har karakter af en erklæring og placerer bevisbyrden hos de britiske myndigheder; understreger, at Europa-Parlamentet vil kontrollere, at disse procedurer gennemføres effektivt og er enkle, klare og gratis; insisterer på, at den fremtidige ret til fri bevægelighed i hele EU for britiske statsborgere, der i øjeblikket har bopæl i en EU-27-medlemsstat, sikres såvel som retten til at stemme ved lokalvalg for alle borgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen; opfordrer ligeledes til, at alle EU-borgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, får livsvarig ret til at vende hjem til Det Forenede Kongerige, samt til beskyttelse mod udvisning af borgere med handicap og deres plejere og beskyttelse af proceduremæssige rettigheder i forbindelse med udvisning som omhandlet i direktiv 2004/38/EF og af tredjelandsstatsborgeres rettigheder som fastsat i EU-retten;

53.  insisterer på, at alle EU-borgere, der ankommer til Det Forenede Kongerige i overgangsperioden, får de samme rettigheder som dem, der ankom før overgangsperiodens begyndelse; afviser i denne forbindelse forslaget i det seneste politiske oplæg, der blev offentliggjort af den britiske regering, som fastholder en forskelsbehandling mellem EU-borgere, der ankommer inden begyndelsen af overgangsperioden, og dem, der ankommer efter;

54.  gentager, at mange britiske statsborgere har givet udtryk for en stærk modvilje mod at miste de rettigheder, som de i øjeblikket nyder godt af i henhold til artikel 20 i TEUF; foreslår, at EU-27 undersøger, hvordan dette kan afbødes inden for rammerne af Den Europæiske Unions primærret, samtidig med at principperne om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikkeforskelsbehandling overholdes fuldt ud; bemærker den nylige overdragelse af en sag til EU-Domstolen, som er anlagt ved en nederlandsk domstol, om bevarelse af EU-borgerskabsrettigheder for britiske statsborgere efter brexit;

55.  glæder sig over protokollen om Irland og Nordirland i Kommissionens udkast til udtrædelsesaftale, som gør den bagstopperløsningsmodel, der er skitseret i den fælles rapport af 8. december 2017, operationel; fremhæver, at den giver en konkret løsning på opretholdelsen af samarbejdet mellem nord og syd og forhindrer indførelsen af en fysisk grænse mellem Nordirland og Irland, som bliver nødvendig i tilfælde af, at der ikke findes et alternativ, enten gennem de overordnede forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige eller gennem særlige løsninger, der skal foreslås af Det Forenede Kongerige, jf. stk. 49 i den fælles rapport;

56.  minder om vigtigheden af Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at sikre, at der ikke sker nogen formindskelse af rettigheder, herunder sociale og demokratiske rettigheder, garantier og lige muligheder, som fastsat i Langfredagsaftalen og i overensstemmelse med tilsagnene i den fælles rapport; insisterer på, at alle elementer af det fælles rejseområde og EU-borgernes ret til fri bevægelighed, som er forankret i EU-retten og Langfredagsaftalen, gennemføres i national ret;

57.  gentager principperne i sin beslutning af 13. december 2017 om, at Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesdatoen ikke længere vil være part i EU's institutioner og organer og ikke længere kan deltage i beslutningstagningen, og at overgangen kun kan bestå i en forlængelse af den gældende EU-ret og den fortsatte anvendelse af EU's eksisterende regulerings-, budget- og tilsynsmæssige, retslige og håndhævelsesmæssige instrumenter og strukturer på Det Forenede Kongerige; støtter fuldt ud det forhandlingsmandat, der er fastlagt i Det Europæiske Råds retningslinjer for forhandlingerne, Rådets forhandlingsdirektiver og Kommissionens nylige holdningsdokument om dette spørgsmål;

58.  glæder sig over og udtrykker sin støtte til del fire i udkastet til udtrædelsesaftale om overgangsordninger; gentager, at alle de rettigheder, som borgerne gives i henhold til EU-retten, bør udvides til at gælde i hele overgangsperioden; understreger, at dette også gælder EU-borgere, der ankommer til Det Forenede Kongerige i overgangsperioden, som bør nyde præcis samme rettigheder, navnlig hvad angår børnepenge, familiesammenføring og adgang til domstolsprøvelse ved EU-Domstolen;

59.  minder om, at enhver overgangsordning skal være fuldt ud forenelig med WTO-forpligtelserne for ikke at forstyrre handelsforbindelserne med tredjelande;

60.  insisterer på, at alle fremtidige handelsaftaler for perioden efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, som det forhandler på plads med tredjelande, først kan træde i kraft efter udløbet af den periode, hvor overgangsordningerne finder anvendelse;

61.  minder om, at Det Forenede Kongerige fra datoen for dets udtræden af EU ikke længere vil nyde godt af internationale aftaler indgået af EU eller af medlemsstaterne, der handler på dets vegne, eller af EU og medlemsstaterne i fællesskab; noterer sig, at Det Forenede Kongerige i overgangsperioden fortsat vil være bundet af de forpligtelser, der følger af disse aftaler; understreger, at Det Forenede Kongerige ikke vil kunne deltage i de forvaltningsstrukturer og beslutningsprocedurer, der er fastsat i disse aftaler;

62.  påpeger, at overgangsordningerne som led i udtrædelsesaftalen først kan gennemføres, når denne aftale træder i kraft;

63.  opfordrer til, at der hurtigst muligt indgås en aftale om alle udtrædelsesbestemmelserne som anført i tredje del af udkastet til udtrædelsesaftale, og opfordrer indtrængende Det Forenede Kongerige til, hvor den ikke allerede har gjort det, at fremlægge en klar holdning til alle udestående spørgsmål i tilknytning til en velordnet udtræden;

Parathed

64.  fremhæver vigtigheden af det arbejde, som Kommissionen og medlemsstaterne har gjort på forskellige niveauer med hensyn til at øge bevidstheden og paratheden; understreger, at det i betragtning af den usikkerhed, som brexit giver anledning til, er nødvendigt at ikke bare EU-institutionerne, men også nationale myndigheder, økonomiske aktører og borgerne varskos og modtager ordentlig information, så de kan forberede sig tilstrækkeligt på alle mulige scenarier, herunder et scenarie, hvor der ikke foreligger nogen aftale; opfordrer navnlig til, at der iværksættes foranstaltninger rettet mod det maksimale antal berørte sektorer og personer, bl.a. på følgende områder:

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, de nationale parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0102. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0361. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0490.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over jernbanetransport (omarbejdning) (COM(2017)0353 – C8-0223/2017 – 2017/0146(COD))

P8_TA(2018)0070 A8-0038/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0353),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0223/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 13. oktober 2017 fra Retsudvalget til Transport- og Turismeudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0038/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) /… om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/643.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets afgørelse af 14. marts 2018 om Rådets henstilling om udnævnelse af næstformanden for Den Europæiske Centralbank (N8-0053/2018 – C8-0040/2018 – 2018/0804(NLE))

P8_TA(2018)0071 A8-0056/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 (N8-0053/2018)(1),

–  der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C8-0040/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0056/2018),

A.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 22. februar 2018 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Luis de Guindos til næstformand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år begyndende den 1. juni 2018;

B.  der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og behovet for fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130; der endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae fra kandidaten samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema;

C.  der henviser til, at udvalget den 26. februar 2018 afholdt en høring på en time og et kvarter med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

D.  der henviser til, at Parlamentet er bekymret over, hvad angår kønsbalancen, udvælgelsesproceduren, tidspunktet for udnævnelsen og den politiske uafhængighed, og anmoder Rådet om at gå i dialog med Parlamentet med hensyn til, hvordan processen for kommende udnævnelser kan forbedres;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets henstilling om udnævnelse af Luis de Guindos som næstformand for Den Europæiske Centralbank;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 67 af 22.2.2018, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/66/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (COM(2017)0742 – C8-0431/2017 – 2017/0329(COD))

P8_TA(2018)0072 A8-0026/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0742),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0431/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. februar 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0026/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/… om ændring af Rådets direktiv 92/66/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/597.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (COM(2017)0559 – C8-0335/2017 – 2017/0242(COD))

P8_TA(2018)0073 A8-0028/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0559),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212, stk.2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0335/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget samtidig med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 778/2013/EU af 12. august 2013 om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0028/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/... om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/598.)

(1) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 15.

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Tyskland – EGF/2017/008 DE/Goodyear) (COM(2018)0061 – C8-0031/2018 – 2018/2025(BUD))

P8_TA(2018)0074 A8-0061/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0061 – C8-0031/2018),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0061/2018),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

C.  der henviser til, at Tyskland har indgivet ansøgning EGF/2017/008 DE/Goodyear om økonomisk EGF-støtte som følge af 646 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 22 (Fremstilling af gummi- og plastprodukter) i NUTS 2-regionen Regierungsbezirk Karlsruhe (DE12) i Tyskland;

D.  der henviser til, at ansøgningen bygger på interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som kræver mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en firemåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Tyskland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 2 165 231 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 3 608 719 EUR;

2.  bemærker, at de tyske myndigheder indgav ansøgningen den 6. oktober 2017, og efter at Tyskland havde forelagt yderligere oplysninger, afsluttede Kommissionen den 9. februar 2018 sin vurdering heraf og fremsendte den til Parlamentet den samme dag;

3.  bemærker, at den globale dækmarkedsandel for asiatiske producenter fra Kina, Taiwan og Singapore steg fra 4 % i 2001 til 20 % i 2013;

4.  noterer sig, at Tyskland den 1. januar 2018 begyndte at yde individualiserede tilbud til støttemodtagerne; udgifterne til foranstaltningerne vil derfor være berettigede til økonomisk EGF-støtte;

5.  bemærker, at Tyskland har gjort gældende, at afskedigelserne hænger sammen med gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen og dens negative virkning for B-segmentet af produktionen af bildæk i Unionen;

6.  minder om, at afskedigelserne, som fandt sted i Goodyear, forventes at have en betydelig negativ indvirkning på den lokale økonomi, og at virkningerne af afskedigelserne er knyttet til vanskelighederne ved omplacering af arbejdstagerne på grund af manglen på arbejdspladser, til de afskedigede arbejdstageres begrænsede uddannelse, til deres specifikke erhvervsmæssige færdigheder, der er blevet udviklet i en sektor, som nu er i tilbagegang, og til det høje antal jobsøgende;

7.  er opmærksom på faldet i Unionens bilproduktion og markedsandele i kølvandet på globaliseringen; erkender, at der som følge heraf er blevet opbygget en betydelig overkapacitet for bildæk i B-segmentet hos Goodyear, der tvinger virksomheden til at lukke et af sine europæiske anlæg, som var den største arbejdsgiver i regionen; bemærker, at EGF også kunne fremme arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne fra sektorer i tilbagegang i nogle medlemsstater til ekspanderende sektorer i andre medlemsstater;

8.  bemærker, at ansøgningen vedrører 646 arbejdstagere, der er blevet afskediget hos Goodyear, hvoraf de fleste er mellem 30 og 54 år; påpeger endvidere, at en betydelig procentdel af de afskedigede arbejdstagere er mellem 55 og 64 år med færdigheder, der er specifikke for fremstillingssektoren; bemærker endvidere, at omkring 300 af de afskedigede arbejdstagere er ufaglærte og har migrantbaggrund og er uden formelle kvalifikationer, f.eks. en erhvervsuddannelse, hvilket er en ulempe for dem på det regionale arbejdsmarked; understreger, at Waghäusel-området, hvor Philippsburg-anlægget er beliggende, står over for strukturelle forandringer; anerkender i lyset heraf vigtigheden af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som EGF yder støtte til, med henblik på at forbedre chancerne for, at disse grupper kan vende tilbage til arbejdsmarkedet;

9.  bemærker, at Tyskland planlægger seks typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: i) opkvalificeringsforanstaltninger, ii) peergrupper/workshopper, iii) en rådgivningstjeneste i forbindelse med virksomhedsetablering, iv) jobsøgning, v) en opfølgende mentorordning/sikring af beskæftigelse og vi) uddannelsestilskud;

10.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne maksimalt vil svare til 35 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

11.  glæder sig over høringerne med de interesserede parter, herunder repræsentanter for de afskedigede arbejdstagere, arbejdsmarkedets parter og regionale myndigheder, såvel som samarbejdsudvalget, fagforeningen og ledelsen, som fandt sted i forbindelse med udarbejdelsen af den koordinerede pakke af individualiserede tilbud;

12.  glæder sig over arbejdsformidlingens beslutning om at tage hensyn til både fremtidige arbejdsmarkedsbehov og de pågældende arbejdstageres kvalifikationer i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi for kvalifikationer og færdigheder;

13.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; glæder sig over, at de tilrettelagte foranstaltninger er i overensstemmelse med Tysklands bæredygtighedsstrategi, og at det organ, der har fået til opgave at etablere de to transferselskaber, har en bæredygtighedscertificering;

14.  noterer sig, at de tyske myndigheder har givet garantier for, at de foreslåede foranstaltninger ikke vil modtage økonomisk støtte fra andre EU-fonde eller finansielle instrumenter, at dobbeltfinansiering vil blive forhindret, og at de vil supplere tiltag, som finansieres af strukturfondene;

15.  glæder sig over Tyskland har bekræftet, at den økonomiske støtte fra EGF ikke erstatter tiltag, den pågældende virksomhed skal træffe i medfør af national lov eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

16.  opfordrer Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at oplyse nærmere detaljer om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder om kvaliteten, varigheden og bæredygtigheden af nye arbejdspladser, antallet og procentandelen af selvstændige og nystartede virksomheder og den genintegreringsgrad, der er opnået gennem EGF;

17.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

18.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

19.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Tyskland – EGF/2017/008 DE/Goodyear

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/513).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 (2017/2052(INI))

P8_TA(2018)0075 A8-0048/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1) (FFR-forordningen) og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123 af 20. juni 2017(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser (COM(2017)0358),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(5),

–  der henviser til FN's resolution 70/1 om ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets ratificering af Parisaftalen den 4. oktober 2016(7) og Rådets ratificering af Parisaftalen den 5. oktober 2016(8),

–  der henviser til rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders om problemer for civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder i EU,

–  der henviser til initiativudtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU’s finansiering af civilsamfundsorganisationer,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender, samt udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0048/2018),

A.  der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) blev vedtaget i 2013 og for første gang omfattede en nedskæring i faste priser af både forpligtelses- og betalingsbevillinger i forhold til den tidligere finansielle programmeringsperiode på trods af EU's voksende beføjelser og ambitioner, som var fastlagt i henholdsvis Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien; der henviser til, at den også indebar en betydelig kløft mellem niveauet af forpligtelses- og betalingsbevillingerne, der bidrog til et efterslæb af ubetalte regninger i de to første år af FFR; der henviser til, at den sene vedtagelse af FFR og de hertil knyttede retsgrundlag har bidraget til forsinkelser i gennemførelsen, hvis eftervirkninger stadig mærkes i dag, og som kan føre til en ophobning af betalingsanmodninger ved udløber af den nuværende FFR, der vil blive overført til den næste periode; der henviser til, at der efter pres fra Parlamentet blev indført nye bestemmelser i FFR, så det generelle loft kunne udnyttes i det videst mulige omfang, og så der blev indført fleksibilitetsmekanismer;

B.  der henviser til, at FFR 2014-2020 hurtigt viste sig at være utilstrækkelig med hensyn til at opfylde faktiske behov og politiske ambitioner, da den allerede fra starten blev taget i anvendelse til at håndtere en række kriser og nye udfordringer inden for investeringer, social udgrænsning, migration og flygtninge, beskæftigelse blandt unge, sikkerhed, landbrug, miljø og klimaforandringer, som ikke var blevet forudset på tidspunktet for dens vedtagelse; der henviser til, at den nuværende FFR som følge heraf allerede var presset til sit yderste efter kun to års gennemførelse, eftersom de disponible margener var opbrugt, fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter var blev mobiliseret i betragteligt omfang, de eksisterende politikker og programmer var blevet sat under pres eller endda skåret ned, og nogle ikke-budgetmæssige ordninger var blevet indført for at kompensere for EU-budgettet utilstrækkelighed og manglende fleksibilitet;

C.  der henviser til, at disse mangler allerede var blevet tydelige ved midtvejsevalueringen og -revisionen af FFR, der blev lanceret i slutningen af 2016, og burde have indført øjeblikkelige foranstaltninger, som påpeget af Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016; der henviser til, at det ved den vedtagne midtvejsrevision lykkedes at udvide potentialet i de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i moderat grad, men ikke at revidere lofterne i FFR;

D.  der henviser til, at Kommissionen i maj 2018 vil fremlægge sin pakke af forslag vedrørende FFR for perioden efter 2020, mans det i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 bestemmes, at pakken skulle have været fremsat inden den 1. januar 2018; der henviser til, at pakken forventes kort tid efter at blive fulgt op af lovforslag om finansielle programmer og instrumenter;

1.  vedtager denne beslutning med henblik på at fastlægge Parlamentets holdning til FFR efter 2020 med særlig vægt på dens forventede prioriteter, størrelse, struktur, varighed, fleksibilitet og andre horisontale principper og at udstikke de specifikke budgetmæssige retningslinjer for de respektive EU-politikker, som den næste finansielle ramme dækker; forventer, at Kommissionen sammen med forslaget til retsakt om den næste FFR vil fremlægge et udkast til en ny interinstitutionel aftale, der tager hensyn til Parlamentets holdninger og forslag; understreger, at denne beslutning også danner grundlag for Parlamentets deltagelse i den procedure, der fører til vedtagelsen af den næste FFR;

2.  vedtager parallelt hermed en særskilt beslutning(9) for at fastlægge sin holdning til reformen af EU's ordning for egne indtægter i overensstemmelse med henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag om EU's egne indtægter, som bør være ambitiøse, hvad angår anvendelsesområde, og fremlægges sammen med forslagene til FFR; understreger, at både indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR vil blive behandlet som en samlet pakke i de kommende forhandlinger, og at der ikke vil blive opnået enighed om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt på området for egne indtægter;

I.Prioriteter og udfordringer for den næste FFR

3.  glæder sig over debatten om den næste FFR som en lejlighed til at bane vej for et stærkere og mere bæredygtigt Europa gennem et af dets mest konkrete instrumenter, nemlig Unionens budget; mener, at den næste FFR bør forankres i en bredere strategi og vision for Europas fremtid; mener, at FFR bør være udtryk for EU's udmøntning af sit politiske projekt og sine politiske prioriteter i budgethenseende;

4.  er overbevist om, at den næste FFR bør bygge på EU's veletablerede politikker og prioriteter, som har til formål at fremme fred, demokrati retsstatslige forhold, menneskerettigheder og ligestilling, at bidrage til velfærd, langsigtet og bæredygtig økonomisk vækst, forskning og udvikling, at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, som fører til anstændige arbejdspladser, at bekæmpe klimaforandringer og fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne og borgerne; mener, at disse søjler er en forudsætning for et velfungerende indre marked og en velfungerende Økonomisk og Monetær Union samt for at styrke Europas position i verden; har tillid til, at de er mere relevante end nogensinde for Europas fremtidige bestræbelser;

5.  mener, at den næste FFR bør sætte Unionen i stand til at finde løsninger og komme styrket ud af dette årtis kriser: den økonomiske og finansielle afmatning, ungdomsarbejdsløsheden, vedvarende fattigdom og social udgrænsning, problemet med migration og flygtninge, klimaforandringer og naturkatastrofer, miljøskader og tab af biodiversitet, terrorisme og ustabilitet for blot at nævne nogle få; understreger, at disse globale, grænseoverskridende udfordringer med indenlandske konsekvenser afslører den indbyrdes afhængighed mellem vores økonomier og samfund og viser, at der er behov for fælles tiltag;

6.  påpeger, at EU skal opfylde sit tilsagn om at gå i spidsen for gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), som opstiller en samlet køreplan for mere bæredygtige, retfærdige og velstående samfund inden for klodens begrænsninger; understreger, at den næste FFR skal være forenelig med de bæredygtige udviklingsmål; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker og initiativer; forventer, at EU holder sine løfter vedrørende disse mål; understreger endvidere, at proklamationen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og tilsagnet fra EU og medlemsstaterne om at sikre et mere socialt Europa bør underbygges af tilstrækkelige finansielle ressourcer; mener, at de klimarelaterede bevillinger efter Parisaftalen bør øges betydeligt i forhold til den nuværende FFR og forhøjes til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027;

7.  understreger, at den næste FFR giver EU en mulighed for at vise, at det står sammen og er modstandsdygtig over for den politiske udvikling såsom br exit, fremkomsten af populistiske og nationalistiske bevægelser og ændringer i det globale lederskab; understreger, at splittelse og egoisme ikke er svaret på globale spørgsmål og borgernes bekymringer; mener, at navnlig forhandlingerne om br exit viser, at fordelene ved at være medlem af EU i høj grad opvejer omkostningerne ved at bidrage til dets budget; opfordrer i denne forbindelse til fuld overholdelse af rammerne omkring de tidligere indgåede forpligtelser som f.eks. langfredagsaftalen, for så vidt angår retsstatslige forhold og demokrati;

8.  opfordrer derfor til fortsat støtte til de eksisterende politikker, herunder navnlig EU's mangeårige politikker, der er forankret i traktaterne, nemlig den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken, da de medfører konkrete resultater af det europæiske projekt for EU-borgerne; afviser ethvert forsøg på at renationalisere disse politikker, eftersom dette hverken ville reducere den økonomiske byrde for skatteyderne og forbrugerne eller give bedre resultater, men derimod hindre væksten, solidariteten og det indre markeds funktion og samtidig øge ulighederne og forskellene mellem områder og økonomiske sektorer; agter at sikre det samme finansieringsniveau for EU-27 til disse politikker i den næste programmeringsperiode og samtidig forbedre deres effektivitet og forenkle de procedurer, der er forbundet med dem;

9.  mener, at Europa bør skabe muligheder for den yngre generation og for de fremtidsorienterede virksomheder, der gør EU mere succesrigt på den globale scene; er fast besluttet på væsentligt at opgradere to af flagskibsprogrammerne, nemlig rammeprogrammet for forskning og innovation og Erasmus+, der med de nuværende bevillinger ikke kan imødekomme den meget høje efterspørgsel i form af ansøgninger af bedste kvalitet; støtter ubetinget en væsentlig forhøjelse af bevillingerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og til små og mellemstore virksomheder gennem de programmer, der skal efterfølge ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme); støtter ligeledes en styrkelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF) 2.0;

10.  opfordrer Unionen til at spille en rolle inden for tre nye politikområder med interne og eksterne dimensioner, der er opstået i løbet af den nuværende flerårige finansielle ramme:

11.  understreger, at den fremtidige ramme forventes at integrere to nye former for finansiel bistand, der indtager en fremtrædende plads på EU's økonomiske dagsorden, nemlig videreførelsen af investeringsstøtteordninger som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og udvikling af en stabiliseringsmekanisme for medlemsstaterne i euroområdet, eventuelt gennem den foreslåede Europæiske Monetære Fond, sammen med en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der er på vej ind i euroområdet;

12.  understreger, at den særlige budgetkapacitet for euroområdet i første omgang skal indgå i Unionens budget ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme, uden at dette berører de øvrige programmer under FFR, og at den skal finansieres af euroområdet og de øvrige deltagende medlemmer via en indtægtskilde, der skal aftales mellem de deltagende medlemsstater og betragtes som formålsbestemte indtægter og garantier; mener, at den finanspolitiske kapacitet, når situationen er stabil, skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, jf. henstillingerne i Monti-rapporten om EU’s fremtidige finansiering;

13.  bekræfter princippet om, at yderligere politiske prioriteter bør kombineres med yderligere finansielle midler, hvad enten de opstår på tidspunktet for vedtagelsen af en ny FFR eller i forbindelse med dens gennemførelse, og understreger, at finansieringen af nye behov ikke bør undergrave de eksisterende politikker og programmer; forventer endvidere, at der vil blive indført tilstrækkelige fleksibilitetsbestemmelser for at tage højde for uforudsete omstændigheder, der måtte opstå i løbet af den flerårige finansielle rammes løbetid;

14.  mener, at der kun kan opnås et stærkere og mere ambitiøst Europa, hvis det tildeles flere bevillinger; opfordrer på baggrund af ovennævnte udfordringer og prioriteter og under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen til en væsentlig forhøjelse af EU's budget; anslår de nødvendige FFR-udgiftslofter til at udgøre 1,3 % af BNP i EU-27 foruden den vifte af instrumenter, der skal beregnes ud over lofterne;

15.  er overbevist om, at indførelsen af nye reelt egne indtægter fortsat er den eneste mulighed for at sikre passende finansiering under den næste FFR, medmindre Rådet beslutter at forhøje størrelsen af de nationale bidrag til EU's budget væsentligt;

II.Horisontale spørgsmål

Principperne for EU's budget og budgettets troværdighed

16.  minder om EU-budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, additionalitet, nærhed, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens budget;

17.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at Unionens politiske ambition skal ledsages af tilstrækkelige bevillinger, og minder om, at det af artikel 311 i TEUF fremgår, at Unionen skal tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at nå sine mål og gennemføre sine politikker;

18.  påpeger i denne forbindelse, at den fulde gennemførelse af politiske beslutninger og initiativer, som Det Europæiske Råd har vedtaget, kun er mulig, hvis den nødvendige finansiering er sikret, og understreger, at enhver anden tilgang undergraver troværdigheden af og borgernes tillid til Unionens budget;

19.  mener, at den flerårige finansielle ramme ved at omsætte EU's politiske prioriteter til konkrete investeringer udgør et glimrende instrument til langsigtet planlægning af EU’s udgifter og til at sikre et stabilt niveau af offentlige investeringer i medlemsstaterne; beklager imidlertid, at der ikke er opnået enighed om en langsigtet strategi forud for vedtagelsen af den næste FFR; minder endvidere om, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der fungerer som en yderligere og supplerende kilde til finansiering af tiltag, der iværksættes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

Varighed

20.  mener, at afgørelsen om varigheden af den flerårige finansielle ramme bør sikre den rette balance mellem to modstridende hensyn, nemlig på den ene side behovet for, at flere EU-politikker – især dem, der er under delt forvaltning såsom landbrugs- og samhørighedspolitikken – fungerer på grundlag af den stabilitet og forudsigelighed, som forpligtelser på mindst syv år giver, og på den anden side nødvendigheden af demokratisk legitimitet og ansvarlighed, hvilket indebærer, at de finansielle rammer synkroniseres med Europa-Parlamentets og Kommissionens femårige politiske cyklus;

21.  understreger, at det er en politisk nødvendighed for hvert nyvalgt Parlament, at det er i stand til at påvirke FFR under sin valgperiode, både med hensyn til beløb og politiske prioriteter; understreger, at valget til Europa-Parlamentet giver EU's borgere mulighed for direkte at give udtryk for deres holdning til EU's budgetmæssige prioriteringer, som bør afspejles i en bindende justering af den finansielle ramme efter valget; mener derfor, at Kommissionen i løbet af hver enkelt politiske cyklus skal foreslå og både Parlamentet og Rådet vedtage udformningen af den efterfølgende FFR eller en obligatorisk midtvejsrevision af den løbende FFR;

22.  understreger nødvendigheden af, at FFR's varighed gradvist bevæger sig i retning af en periode på 5 + 5 år med en obligatorisk midtvejsrevision; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et klart forslag om fastlæggelse af metoderne for den praktiske gennemførelse af en finansiel ramme på 5 + 5 år; er overbevist om, at varigheden af FFR ikke kan fastlægges for en enkelt periode på fem år på grund af de alvorlige hindringer, som dette vil indebære for programmering og gennemførelse af flere af EU's politikker;

23.  anerkender imidlertid, at tidsplanen for det næste valg til Europa-Parlamentet i foråret 2019, eftersom den nuværende flerårige finansielle ramme løber indtil december 2020, ikke giver mulighed for, at der omgående kan gennemføres en 5 + 5-års-løsning, da der ikke vil kunne opnås nogen tilfredsstillende afpasning af de forskellige cyklusser; er derfor af den opfattelse, at den næste FFR bør fastsættes for en periode på syv år (2021-2027), med en obligatorisk midtvejsrevision, som en midlertidig løsning, der skal anvendes for sidste gang;

Midtvejsrevision

24.  er overbevist om nødvendigheden af at opretholde en retligt bindende og obligatorisk midtvejsevaluering og -revision af FFR, som det er fastsat i den nye forordning om FFR; minder om, at midtvejsrevisionen i 2016 var første gang i historien, hvor der blev foretaget en virkelig revision af FFR-forordningen, og at den blev bedømt positivt af både Rådet og Parlamentet, navnlig hvad angår styrkelsen af FFR's fleksibilitetsbestemmelser;

25.  mener, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør foreslås og vedtages i god tid, så det kommende Parlament og den kommende Kommission kan få mulighed for at justere den finansielle ramme i overensstemmelse hermed; understreger, at enhver revision af FFR bør sikre inddragelse af Parlamentet og beskytte dets beføjelser som en af budgetmyndighedens ligestillede parter; understreger endvidere, at en reel revision også omfatter en revision af FFR-lofterne, hvis det konstateres, at de er utilstrækkelige for resten af perioden;

Fleksibilitet

26.  understreger, at budgetmyndigheden i løbet af den nuværende FFR har godkendt en omfattende anvendelse af de fleksibilitetsmekanismer og særlige instrumenter, der indgår i FFR-forordningen, for at sikre de yderligere bevillinger, der er nødvendige for at imødegå alvorlige kriser eller finansiere nye politiske prioriteter;

27.  mener derfor, at fleksibilitetsbestemmelserne under den nuværende FFR har fungeret godt og skabt mulighed for løsninger i forhold til de betydelige midler, der er nødvendige, især for at imødegå udfordringerne med migration og flygtninge og for at afhjælpe investeringsunderskuddet; minder om, at Parlamentet var ophavsmand til flere af disse bestemmelser, som det forsvarede kraftigt under de sidste FFR-forhandlinger;

28.  mener, at en yderligere styrkelse af disse bestemmelser stadig er nødvendig for bedre at kunne håndtere nye udfordringer og uforudsete begivenheder og de skiftende politiske prioriteringer, der opstår under gennemførelsen af en langsigtet plan som FFR; opfordrer til større fleksibilitet i den næste FFR, som bør give mulighed for den størst mulige udnyttelse af de samlede FFR-lofter for forpligtelser og betalinger;

Fleksibilitetsmekanismer i FFR

29.  mener, at lofterne i den næste FFR bør fastsættes på et niveau, der ikke blot gør det muligt at finansiere EU's politikker, men også giver tilstrækkelige margener for forpligtelser for hvert udgiftsområde;

30.  er overbevist om, at alle uudnyttede margener uden begrænsninger bør overføres til kommende regnskabsår og mobiliseres af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure til alle de formål, der skønnes nødvendige, opfordrer derfor til, at den samlede margen for forpligtelser opretholdes, men uden nogen begrænsninger i omfang og tid;

31.  minder om, at den samlede margin for forpligtelser kun kan mobilisere de uudnyttede margener frem til år N-1, når de først er blevet bekræftet gennem den tekniske justering, der går forud for forelæggelsen af budgetforslaget; mener imidlertid, at det er vigtigt at undersøge mulighederne for også at mobilisere de uudnyttede margener i år N for stadigvæk at give mulighed for finansiering af yderligere behov, der måtte opstå i løbet af året;

32.  er overbevist om, at forpligtelser, der er godkendt af budgetmyndigheden, bør anvendes til deres oprindelige formål, og at alt bør sættes ind på at sikre, at dette sker på tværs af alle politikområder; opfordrer navnlig Kommissionen til fortsat at arbejde aktivt i denne retning; er ikke desto mindre overbevist om, at faktiske frigørelser som følge af helt eller delvis manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne er øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budgetmyndigheden som led i den årlige budgetprocedure; mener, at frigørelser direkte bør indgå i den samlede margen for forpligtelser i stedet for et bestemt særligt instrument eller en særlig reserve;

33.  minder om, at frigørelser udspringer af forpligtelser, som allerede er blevet godkendt af budgetmyndigheden og normalt burde have ført til tilsvarende betalinger, hvis den foranstaltning, som de skulle have finansieret, var blevet gennemført som planlagt; understreger derfor, at genanvendelse af frigørelser i EU-budgettet er behørigt begrundet, men ikke bør være et middel til at omgå de relevante regler for frigørelse, der er fastlagt i sektorforordningerne;

34.  understreger, at det er nødvendigt at sikre en fuldstændig fremførsel af betalingsmargener via den samlede margen for betalinger i hele FFR'en; modsætter sig enhver begrænsning i eller lofter over til de margener, som kan overføres, som det er tilfældet i den nuværende FFR, og minder om, at disse margener kan kun tages i anvendelse, såfremt og i det omfang budgetmyndigheden beslutter at gøre det; understreger, at den samlede margen for betalinger vil kunne medvirke til at imødegå en ny betalingskrise, som måtte opstå;

35.  understreger, at muligheden for at revidere lofterne fortsat bør være en mulighed i forordningen om den flerårige finansielle ramme i tilfælde af uforudsete omstændigheder, når finansieringsbehovene udtømmer eller overstiger de disponible margener og særlige instrumenter; opfordrer til, at der i forordningen om den flerårige finansielle ramme indføjes en forenklet procedure for en målrettet revision inden for et aftalt loft;

36.  går ind for, at muligheden for at front- eller backloade finansieringen af alle EU-programmer bevares for at skabe mulighed for konjunkturudlignende foranstaltninger, der svarer til tempoet i den faktiske gennemførelse, og for en hensigtsmæssig indgriben i tilfælde af større kriser; opfordrer desuden til, at den lovgivningsmæssig fleksibilitet, som for øjeblikket har hjemmel i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA), og som gør det muligt at tilpasse den samlede finansieringsramme for programmer, der vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, med indtil +/- 10 % forhøjes yderligere til +/- 15 %;

37.  gør opmærksom på den fleksibilitet, der kan opnås gennem overførsler inden for samme udgiftsområde i FFR med henblik på at placere de finansielle midler nøjagtigt der, hvor der er behov for dem, og sikre en bedre gennemførelse af EU's budget; mener, at et lavere antal udgiftsområder vil bidrage til at øge fleksibiliteten i FFR; kræver imidlertid, at Kommissionen på en proaktiv måde underretter og hører budgetmyndigheden i forbindelse med vedtagelsen af væsentlige uafhængige overførsler;

FFR's særlige instrumenter

38.  godkender den overordnede struktur for FFR's særlige instrumenter, herunder fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), og fremhæver den omfattende anvendelse af disse under den nuværende FFR; opfordrer til, at der foretages forbedringer af de finansielle og operative bestemmelser;

39.  kræver navnlig en betydelig forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentets finansieringsramme på op til en årlig bevilling på mindst 2 mia. EUR; minder om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke er knyttet til noget bestemt politikområde og således kan anvendes til et hvilket som helst formål, der anses for nødvendigt; mener derfor, at dette instrument kan anvendes til at dække nye finansielle behov, efterhånden som de opstår under den flerårige finansielle rammes løbetid;

40.  påpeger den rolle, nødhjælpsreserven spiller med hensyn til at tilvejebringe en hurtig reaktion på tredjelandes specifikke bistandsbehov i forbindelse med uforudsete hændelser, og understreger navnlig dens særlige betydning under de nuværende omstændigheder; kræver en betydelig forhøjelse af finansieringsrammen til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

41.  noterer sig især den betragtelige mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand i forbindelse med en række alvorlige naturkatastrofer med omfattende budgetmæssige konsekvenser; understreger også, at dette instrument har positiv indflydelse på den offentlige opinion; foreslår en forhøjelse af dens finansieringsramme til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

42.  mener, at EGF, der tilbyder solidaritet og støtte på EU-plan til arbejdstagere, der mister deres job som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, som opstår på grund af globaliseringen eller som et resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, ikke er blevet udnyttet fuldt ud og kunne anvendes bedre og integreres i en langsigtet strategi, så den rent faktisk når ud til afskedigede arbejdstagere og integrerer dem på arbejdsmarkedet igen i alle medlemsstaterne; mener, at den kommende revision af EGF bør omfatte en undersøgelse af dens rækkevidde og indebære en forbedring af samordningen med andre instrumenter; mener, at en revideret EGF bør råde over mindst den samme årlige bevilling under den nye FFR;

43.  foreslår, at der oprettes en særlig reserve for FFR's særlige instrumenter baseret på de uudnyttede bevillinger, der bortfalder fra hvert instrument; mener, at denne reserve bør fungere uden nogen tidsmæssig begrænsning; opfordrer til, at denne reserve efter en afgørelse fra budgetmyndigheden mobiliseres til fordel for alle FFR's særlige instrumenter, som mobiliseres til at finansiere behov, der overstiger deres finansielle kapacitet;

44.  bemærker, at der for øjeblikket gælder forskellige regler, hvad angår tidsforløbet for overførsel af uudnyttede bevillinger til hvert af de særlige FFR-instrumenter; mener, at disse bør harmoniseres, således at der skabes en enkelt N+1-regel, der skal finde anvendelse for alle disse instrumenter;

45.  mener, at margenen til uforudsete udgifter bør bevares som en sidste udvej; understreger, at dette er et særligt instrument, der også kan anvendes udelukkende til betalingsbevillinger, og at dets mobilisering var af afgørende betydning for håndteringen af betalingskrisen i 2014; opfordrer derfor til en tilpasning af den maksimale årlige tildeling i opadgående retning til 0,05 % af EU's BNP;

46.  understreger, at FFR's særlige instrumenter bør beregnes ud over betalingslofterne i FFR, både med hensyn til forpligtelses- og betalingsbevillinger; mener, at spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra disse instrumenter blev løst på en entydig måde i midtvejsrevision af FFR 2014-2020, hvor der blev sat en stopper for den langvarige fortolkningskonflikt med Rådet; henstiller, at der indføres en klar bestemmelse i FFR-forordningen, ifølge hvilken betalinger til forpligtelser, der hidrører fra mobiliseringen af FFR's særlige instrumenter, bør medregnes ud over de årlige betalingslofter i FFR;

47.  henviser til, at den nuværende interinstitutionelle aftale kræver et særligt flertal i Parlamentet for mobiliseringen af tre særlige FFR-instrumenter; mener, at denne bestemmelse er forældet, da den afspejler de særlige flertal, der krævedes for vedtagelsen af EU-budgettet inden Lissabontraktaten; opfordrer til en ensartet fremgangsmåde for så vidt angår stemmekravene til mobilisering af disse instrumenter, der burde være de samme som for vedtagelsen af EU's budget;

Indtægter – særlig reserve

48.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at alle indtægter hidrørende fra bøder, der pålægges virksomheder for brud på EU's konkurrenceregler eller i forbindelse med for sen betaling af de nationale bidrag til EU's budget, bør udgøre en ekstra indtægt for EU-budgettet, uden at dette medfører en tilsvarende reduktion i BNP-bidragene;

49.  opfordrer i denne henseende til, at der etableres en særlig reserve på EU-budgettet, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter, og som behørigt fremføres for at give mulighed for yderligere udgifter, når behovet opstår; mener, at denne reserve bør øremærkes til FFR's særlige instrumenter og bør give mulighed for supplerende bevillinger, både i forpligtelser og betalinger, på grundlag af en afgørelse truffet af budgetmyndigheden;

Effektiv anvendelse af EU's midler

50.  erkender, at opnåelsen af europæisk merværdi bør være et af de vigtigste principper for EU-institutionerne, når de træffer afgørelse om typen af udgifter i den næste FFR; påpeger imidlertid, at der findes flere forskellige fortolkninger af begrebet, og opfordrer til en fælles, klar og letforståelig definition af de relevante kriterier, som bør tage hensyn til særlige territoriale forhold og om muligt omfatte målelige resultatindikatorer; advarer mod ethvert forsøg på at bruge en sådan definition at rejse tvivl om relevansen af EU's politikker og programmer ud fra rent kvantitative eller kortsigtede økonomiske betragtninger;

51.  konstaterer, at der i flere af Kommissionens dokumenter henviser til begrebet europæisk merværdi; bekræfter den liste over parametre, der er anført af Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 24. oktober 2017 i denne forbindelse; minder om, at EU's midler bør anvendes til at finansiere offentlige goder samt fungere som en katalysator ved at skabe incitamenter for medlemsstaterne på alle administrative niveauer til at træffe foranstaltninger for at opfylde traktatmålsætningerne og til at nå EU's fælles mål, som ellers ikke ville blive nået; er enigt i, at EU's budget bør anvendes til at finansiere aktiviteter, der kan gavne EU som helhed, som ikke kan sikres effektivt i en enkelt medlemsstat alene, og som kan give mere valuta for pengene i forhold til foranstaltninger, der udelukkende træffes på nationalt, regionalt eller lokalt plan; mener endvidere, at EU-budgettet skal bidrage til etablering af og støtte til fred og stabilitet i EU's naboskab og udenfor; mener, at der skabes europæisk merværdi gennem programmer med både delt og direkte forvaltning, idet de to metoder supplerer hinanden i bestræbelserne på at nå EU's mål; forventer på denne baggrund af medlemsstaterne, at de under forhandlingerne om den kommende FFR, afholder sig fra at følge en "juste retour" logik, der kun tager hensyn til nationale interesser i form af nettobalancer;

52.  mener, at bedre udgiftsstyring, dvs. effektiv og uvildig udnyttelse af hver eneste euro på EU's budget, kan opnås ikke blot ved at lede EU's ressourcer i retning af foranstaltninger med den største europæiske merværdi og den største forøgelse af resultaterne af EU's politikker og programmer på grundlag af en dybtgående evaluering af de nuværende bevillinger, men også ved at opnå større synergi mellem EU-budgettet og de nationale budgetter og ved at sikre konkrete forbedringer i bevillingsstrukturen; støtter henstillingerne i årsberetningen for 2016 fra Den Europæiske Revisionsret om en effektiv ramme for måling af indikatorer, en mere strømlinet og afbalanceret indberetning af resultater og en lettere adgang til evalueringsresultaterne;

53.  opfordrer til en reel forenkling af EU's budgetsystem i den næste FFR for at lette optagelsen; understreger især, at det er nødvendigt at mindske unødig overlapning mellem instrumenter, der tjener lignende typer aktioner, som f.eks. innovation, små og mellemstore virksomheder eller transport, uden at løbe risikoen for at miste vigtige elementer i de forskellige programmer, samt nødvendigheden af at fjerne konkurrencen mellem forskellige former for og kilder til finansiering med henblik på at sikre den størst mulige komplementaritet og skabe en sammenhængende finansiel ramme; mener, at dette vil gøre det nemmere af formidle EU's prioriteter til borgerne på en klar måde;

54.  understreger, at "sundhedstjekket" af EU's udgifter ikke må medføre en mindskelse af EU's ambitionsniveau eller en sektoropdeling af EU-politikker og -programmer, og at det heller ikke bør føre til en udskiftning af tilskud med finansielle instrumenter med henblik på at skabe nogle besparelser, eftersom størsteparten af de foranstaltninger, som støttes af EU-budgettet, ikke er egnede til at blive finansieret af sidstnævnte; mener, at "sundhedstjekket" snarere bør føre til identificering af, hvordan gennemførelsen af EU's udgiftsprogrammer kan forbedres;

55.  opfordrer til en vidtrækkende harmonisering af reglerne med sigte på at skabe et fælles regelsæt for alle EU's budgetinstrumenter, idet der dog fortsat skal tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige fonde og sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på spørgsmålet om kombination af forskellige finansieringskilder ved at give klare retningslinjer i denne henseende og sikre lige adgang til alle finansieringsformer i alle medlemsstater;

56.  slår også til lyd for en reel forenkling af de sektorspecifikke gennemførelsesregler for støttemodtagerne og en mindskelse af den administrative byrde gennem yderligere standardisering og forenkling af procedurerne og programdokumenterne; påpeger endvidere behovet for at sørge for mere kapacitetsopbygning og teknisk bistand til støttemodtagerne; opfordrer til overgang til en risikobaseret evaluering;

Enhed, et realistisk budget og gennemsigtighed

57.  minder om, at enhedsprincippet, ifølge hvilket alle Unionens indtægter og udgifter skal opføres på budgettet, både er et traktatkrav og en grundlæggende demokratisk forudsætning, hvis budgettet skal være gennemskueligt, legitimt og ansvarligt; beklager, at dette princip i stigende grad er blevet ignoreret, mens finansieringen i et historisk perspektiv er blevet stadig mere kompliceret fra Den Europæiske Udviklingsfond, gennem etablering af den europæiske stabilitetsmekanisme og til den nylige inflation af ikke-budgetmæssige mekanismer i form af innovative finansielle instrumenter og eksterne trustfonde og faciliteter;

58.  er i tvivl om berettigelsen af og merværdien ved at oprette instrumenter uden for EU-budgettet; mener, at afgørelser om at etablere eller opretholde sådanne instrumenter i realiteten er drevet af forsøg på at skjule de reelle finansielle behov og omgå de begrænsninger, som FFR og lofterne for egne indtægter sætter; beklager, at de ofte også fører til en forbigåelse Parlamentet på dets tre ansvarsområder som lovgivnings-, budget- og kontrolmyndighed og strider mod målsætningen om øget gennemskuelighed for offentligheden generelt og for støttemodtagerne;

59.  bekræfter derfor sit mangeårige synspunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond såvel som andre instrumenter uden for FFR bør integreres i EU's budget for at styrke dets legitimitet og effektiviteten og resultaterne af EU’s udviklingspolitik; understreger imidlertid, at de respektive rammebeløb bør tilføjes ud over de vedtagne FFR-lofter, således at opførelsen af disse instrumenter på budgettet ikke får negative konsekvenser for finansieringen af dem eller for andre EU-politikker og -programmer; bifalder i princippet forslaget om at indarbejde den europæiske stabilitetsmekanisme i Unionens finanser i form af en europæisk valutafond, uden at dette berører dens fremtidige udformning;

60.  er af den opfattelse, at EU's trustfonde kan skabe merværdi ved at samle ressourcer fra forskellige donorer i særlige situationer, men at anvendelsen af dem ikke blot må føre til en simpel ometikettering af planlagte EU-bevillinger eller til en ændring af det oprindelige mål for EU's finansieringsinstrumenter; fremhæver behovet for øget parlamentarisk kontrol med oprettelsen og driften af dem; insisterer på, at EU-trustfonde kun bør støtte foranstaltninger uden for Unionen;

61.  finder også, at ikke-budgetmæssige transaktioner, som skønnes nødvendige i et vist omfang for at virkeliggøre visse specifikke mål, f.eks. gennem anvendelse af finansielle instrumenter eller trustfonde, bør holdes på et begrænset niveau og have begrænset varighed, være fuldstændig gennemsigtige og begrundet i dokumenteret additionalitet og merværdi og understøttes af en effektive bestemmelser om beslutningstagning og ansvarlighed;

62.  mener, at EU's budget under den næste FFR mere nøjagtigt bør angive omfanget af de formålsbestemte indtægter og deres virkninger på de faktiske udgifter, navnlig dem der stammer fra bidrag fra tredjelande; understreger, at dette er endnu mere relevant i betragtning af Det Forenede Kongeriges ønske om at deltage i nogle af EU's budgetprogrammer under den nye FFR for perioden efter 2020 som et tredjeland, sådan som det har givet udtryk for i forbindelse med forhandlingerne om landets udtrædelse af Unionen;

Betalingsniveauer

63.  minder om, at betalingsbevillinger er den logiske og juridiske konsekvens af forpligtelsesbevillinger, og opfordrer til, at de fremtidige betalingslofter fastsættes på et passende niveau, således at der kun bliver en begrænset og realistisk kløft mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger; forventer, at de fremtidige betalingslofter tager hensyn til dels nødvendigheden af at opfylde de forpligtelser, der hidrører fra den nuværende finansielle periode, og som først vil udmønte sig i betalingsbevillinger efter 2020, dels nødvendigheden af at opfylde forpligtelserne fra programmerne og instrumenterne efter 2020;

64.  minder om efterslæbet i form af ubetalte regninger ved udløbet af den forrige FFR, som forplantede sig til det nuværende, og advarer mod en gentagelse af denne betalingskrise i overgangen til den næste FFR, da det vil få alvorlige konsekvenser for støttemodtagerne, som f.eks. studerende, universiteter, SMV'er og forskere; henviser til den nuværende tendens til underudnyttelse af betalingsbevillingerne på grund af forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020, hvilket har ført til en stigning i omfanget af udestående forpligtelser, som skal indfries inden for lofterne i den næste FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, bl.a. på finansministerplan, til at analysere de underliggende årsager til disse forsinkelser og komme med konkrete forenklingsforanstaltninger for at lette gennemførelsen i fremtiden;

65.  noterer sig de indledende resultater af forhandlingerne om den finansielle afregning i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, som bevirkede, at Det Forenede Kongerige fuldt ud deltager i finansieringen og gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 med alle relevante finansielle konsekvenser;

Finansielle instrumenter

66.  understreger, at EU-budgettet råder over en bred vifte af instrumenter, som finansierer aktiviteter, der støttes på EU-plan, og som kan grupperes i to kategorier, nemlig på den ene side tilskud og på den anden side finansielle instrumenter i form af lån, garantier, egenkapital- eller risikodelingsinstrumenter; henviser ligeledes til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som har til formål at mobilisere privat og offentlig kapital i hele EU til støtte for projekter inden for områder af central betydning for EU's økonomi, for at supplere de begrænsede midler;

67.  anerkender det potentiale for at øge den økonomiske og politiske betydning af Unionens budget, som finansielle instrumenter rummer; understreger dog, at de kun kan anvendes til indtægtsskabende projekter i tilfælde af suboptimale investeringsforhold eller markedssvigt, og derfor snarere udgør en supplerende end en alternativ form for finansiering i forhold til tilskud; understreger, at finansielle instrumenter ikke bør sigte mod at erstatte allerede eksisterende offentlige eller private finansieringsordninger og være i overensstemmelse med de nationale og internationale forpligtelser;

68.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at udpege de områder, som er bedst tjent med tilskud, dem, som er bedre tjent med finansielle instrumenter, og dem, hvor tilskud kan kombineres med finansielle instrumenter, og til at overveje den rigtige balance mellem de to; er overbevist om, at tilskud bør forblive den mest almindelige metode til finansiering af EU-projekter i den næste FFR; understreger, at lån, garantier og egenkapitalfinansiering bør anvendes med forsigtighed, være baseret på passende forhåndsvurderinger og kun tages i brug, når deres anvendelse kan vise en klar merværdi og en løftestangseffekt; bemærker, at det er muligt at forbedre anvendelsen af de finansielle instrumenter og synergien med tilskuddene; opfordrer til en større indsats for at lette støttemodtagernes adgang til finansielle instrumenter og til mere fleksibilitet med hensyn til tværsektoriel brug af forskellige finansielle instrumenter med henblik på at overvinde de restriktive bestemmelser, der forhindrer modtagere i at udnytte flere programmer til projekter, som har tilsvarende mål;

69.  opfordrer Kommissionen til at forenkle og harmonisere reglerne om brug af finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at skabe synergi mellem de forskellige instrumenter og maksimere deres effektive anvendelse; henviser til et eventuelt forslag om en fælles fond, der skal integrere alle centralt forvaltede finansielle instrumenter på EU-plan, hvilket vil kræve en grundig drøftelse; er af den opfattelse, at der skal etableres en klar struktur for de forskellige former for finansielle instrumenter til forskellige politikområder og typer af aktiviteter, og at de relevante finansielle instrumenter fortsat bør opføres under separate budgetposter for at skabe klarhed omkring investeringerne; understreger imidlertid, at en sådan harmonisering af reglerne ikke må få indflydelse på de finansielle instrumenter, der forvaltes af medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, eller på de eksterne aktioner;

70.  minder om sine gentagne krav om større gennemskuelighed og demokratisk kontrol i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, der støttes af Unionens budget;

Struktur

71.  mener, at den flerårige finansielle rammes struktur bør gøre EU's politiske og budgetmæssige prioriteter mere synlige for de europæiske borgere, og opfordrer til en klarere præsentation af alle områder af EU's udgifter; er overbevist om, at de vigtigste søjler i EU's fremtidige udgifter, som er skitseret i denne beslutning, bør afspejles i overensstemmelse hermed;

72.  mener derfor, at den nuværende præsentation af udgiftsområder kræver nogle forbedringer, men er imod enhver form for uberettigede, radikale ændringer; foreslår derfor følgende struktur for FFR efter 2020:

73.  opfordrer Kommissionen til i et bilag til EU-budgettet at angive alle EU-relaterede udgifter, der afholdes uden for EU-budgettet som et resultat af mellemstatslige aftaler og procedurer; mener, at sådanne oplysninger, der forelægges hvert år, vil give et samlet billede af alle de investeringer, som medlemsstaterne er enedes om at gennemføre på EU-niveau;

III.Politikkerne

En stærkere og mere bæredygtig økonomi

74.  fremhæver, hvor vigtigt det er at fuldende det europæiske forskningsrum, energiunionen, et fælles europæisk transportområde og det digitale indre marked som grundlæggende elementer i det europæiske indre marked;

75.  mener, at den kommende FFR bør indeholde en større koncentration af budgetmidler på områder, hvor der er en klar europæisk merværdi, og stimulere økonomisk vækst, konkurrenceevne, bæredygtighed og beskæftigelse i alle EU’s regioner; understreger i den forbindelse betydningen af forskning og innovation for at skabe en bæredygtig videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og beklager, at det på grund af manglen på tilstrækkelig finansiering kun en meget lille andel af projekter af høj kvalitet på dette område, der har modtaget EU-støtte under den nuværende FFR;

76.  opfordrer derfor til en væsentlig forøgelse af det samlede budget for RP9 i den næste FFR, der bør udføre mindst 120 mia. EUR; mener, at dette niveau er egnet til at sikre Europas globale konkurrenceevne og videnskabelige, teknologiske og industrielle lederskab, så der kan gribes ind over for samfundsproblemer og ydes et bidrag til at nå EU's klimamål og de bæredygtige udviklingsmål; opfordrer især til, at der gøres en indsats for at stimulere nyskabende og markedsskabende innovation, navnlig i SMV'er;

77.  opfordrer desuden til større fokus på gennemførelse af forskning og innovation gennem fællesforetagender og andre instrumenter og til støtte til investeringer i centrale teknologier for at lukke investeringskløften i forbindelse med innovation; understreger, at forhøjelsen af midlerne skal kombineres med en forenkling af finansieringsprocedurerne; glæder sig over Kommissionens indsats i den forbindelse og insisterer på, at indsatsen bør fortsættes i den næste programmeringsperiode for at give ansøgere bedre adgang og lige konkurrencevilkår gennem en ny ordning for vurdering af ansøgninger; understreger behovet for foranstaltninger, der skal udvikles for at fremme en afbalanceret deltagelse fra alle EU's medlemsstater;

78.  glæder sig over Kommissionens seneste forslag om at sikre finansiering af Kul- og Stålforskningsfonden i de kommende år; understreger betydningen af denne fond for finansiering af forskningen i denne industrisektor; mener derfor, at der er behov for en mere langsigtet løsning, der sikrer finansiering efter 2020, og som også sikrer, at fonden integreres i EU-budgettet, så Parlamentet får mulighed for at udføre sin rolle som budgetkontrolmyndighed;

79.  understreger, at SMV'er og mikrovirksomheder er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, idet de tegner sig for 85 % af alle nye arbejdspladser; anerkender deres store betydning med hensyn til at sikre genopretningen og fremme en bæredygtig økonomi i EU; minder om, at der er mere end 20 mio. SMV'er i EU, og at de tegner sig for 99 % af alle virksomheder; mener, at bedre adgang til finansiering for SMV'er i alle medlemsstater fortsat bør være et vigtigt politisk mål for den kommende FFR for at øge deres konkurrence- og overlevelsesevne; understreger derfor behovet for at fremme iværksætteri og forbedre erhvervsklimaet for SMV'er for at give dem mulighed for at udnytte deres fulde potentiale i vore dages globale økonomi;

80.  glæder sig over de positive resultater af det særlige EU-program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) inden for rammerne af den nuværende FFR; understreger den høje gennemførelsesgrad i forbindelse med dette program, og peger på dens evne til at absorbere endnu mere; opfordrer derfor til en fordobling af Cosme-programmets finansieringsramme, så den svarer til de reelle behov i EU's økonomi og den betydelige interesse for at deltage;

81.  gentager sin stærke opbakning bag Den Europæiske Fond for Strategiske Investering (EFSI), som sigter mod at mobilisere 500 mia. EUR i nye investeringer i realøkonomien under den nuværende FFR; mener, at EFSI allerede har skabt et kraftigt og målrettet rygstød til de dele af økonomien, der bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse; understreger den positive virkning af EFSI ved at stille finansiering til rådighed for SMV'er i hele EU; glæder sig derfor over, at Kommissionen i den nye FFR har til hensigt at fremsætte et lovforslag om videreførelse og forbedring af denne investeringsordning med et særskilt budget, som ikke skal finansiering på bekostning af eksisterende politikker og programmer; understreger, at alle lovforslag bør baseres på konklusionerne fra Kommissionens revision og den uafhængige evaluering; forventer, at det nye forslag vil afhjælpe eventuelle mangler i gennemførelsen af EFSI og bl.a. vil øge fondens geografiske dækning, således at fordelene kan mærkes i hele EU;

82.  fastholder den betydning, som den flerårige finansielle ramme har for sektorer, der er afhængige af langsigtede investeringer, som for eksempel en bæredygtig transportsektor; gør opmærksom på, at transportinfrastrukturerne er rygraden i det indre marked og grundlaget for bæredygtig vækst og jobskabelse; henviser til, at fuldførelsen af et fælles europæisk transportområde, der er forbundet med nabolandene, kræver omfattende transportinfrastrukturer og skal behandles som en nøgleprioritet for at fremme EU's konkurrenceevne og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, bl.a. i randområderne og på øer; mener derfor, at den næste FFR bør indeholde tilstrækkelige midler til projekter, der navnlig bidrager til færdiggørelsen af det centrale TEN-T-netværk og dets korridorer, der bør forlænges yderligere; minder om de mål, der blev fastsat på COP21 med hensyn til transport for at bekæmpe klimaændringer, og opfordrer medlemsstaterne til at investere i intelligent, bæredygtig og integreret offentlig transport;

83.  understreger, at der er behov for et ajourført og mere effektivt CEF-program, som dækker alle transportformer, herunder vej- og jernbaneinfrastruktur og indre vandveje, mener, at det skal prioritere bedre forbindelser mellem sammenhængende netværk og transportformer, som bidrager til at nedbringe CO2-emissionerne, og fokuserer på sammenkoblinger og på færdiggørelsen af nettet i randområder; gentager betydningen af at styrke interoperabiliteten gennem European Railway Traffic Management System og af at gøre det muligt at udnytte initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum i fuld udstrækning; opfordrer til færdiggørelse af det europæiske digitale lufttrafikstyringssystem;

84.  opfordrer til opførelse af en særlig budgetpost for turisme i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik, der i væsentlig grad kan bidrage til vækst og jobskabelse;

85.  opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i udvikling af teknologier af næste generation og fremme anvendelsen af dem; understreger betydningen af at sikre finansiering til at afslutte virkeliggørelsen af det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af hele spektret, sikre opgraderingen af faste netværk og bedre dækning med mobilnetværk, fremme udbredelsen af 5G og gigabitkonnektivitet og ved at gøre yderligere fremskridt med hensyn til harmonisering af EU's telekommunikationsregler for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for forbedring af internetkonnektivitet i hele Unionen; understreger, at CEF Telekommunikation bør fortsætte med at støtte de digitale tjenesteinfrastrukturer og højhastighedsbredbåndsnet ved at gøre dem mere tilgængelige, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og ved at forbedre digitale færdigheder, sammenkobling og interoperabilitet; understreger behovet for at støtte den digitale omstilling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund og for at investere i vigtige teknologier som f.eks. big data, kunstig intelligens, højtydende databehandling, infrastruktur og digitale færdigheder for at kunne styrke EU's konkurrenceevne og forbedre de europæiske borgeres livskvalitet;

86.  anser det for afgørende at sikre en bæredygtig og prismæssigt overkommelig energiforsyning i Europa; opfordrer derfor til fortsat støtte for investeringer, som sikrer diversificeringen af energikilder og -forsyningsruter, øger energisikkerheden og styrker energieffektiviteten, bl.a. gennem CEF Energi; understreger navnlig betydningen af at yde omfattende støtte, især i kulstofintensive regioner, til energiomstilling, overgang til en lavemissionsøkonomi og modernisering af kraftværker, forbedringer i den grænseoverskridende sammenkobling og anvendelse af intelligente forsyningsnet, opsamling og lagring af kulstof og udnyttelsen af teknologier og modernisering af fjernvarme; mener derfor, at der bør ydes støtte til omstillingen af energisektoren på baggrund af de klimapolitiske mål, navnlig i kulafhængige regioner og lande, med henblik på effektivt at bidrage til en strategisk overgang til en lavemissionsøkonomi; opfordrer til, at der oprettes en omfattende fond for at understøtte en retfærdig overgang, især gennem udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder, energieffektivitetsløsninger, energilagring, løsninger og infrastruktur til e-mobilitet, modernisering af elproduktionen og -nettene, avancerede elproduktionsteknologier, herunder CO2-opsamling og –lagring (CCS), udnyttelse af opsamlet CO2 (CCU) og kulforgasning, modernisering af fjernvarme, herunder højeffektiv kraftvarmeproduktion, tidlig tilpasning til nye miljøstandarder, omstrukturering af energiintensive sektorer samt behandling af de samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser;

87.  understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter s, f.eks. den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER), den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (Egnos), det europæiske globale satellitnavigationssystem (Galileo), jordovervågningsprogrammet (Copernicus) og de kommende statslige satellitkommunikationsprogrammer (GovSatCom) for EU's fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og politiske indflydelse; påpeger, at finansieringen af disse storstilede projekter bør sikres i EU-budgettet, men samtidig øremærkes for at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke truer finansieringen og en vellykket gennemførelse af andre EU-politikker, sådan som det var tilfældet under den foregående FFR i visse tilfælde; minder om, at det maksimale beløb for disse projekter for øjeblikket fastsat i FFR-forordningen, og opfordrer til lignende bestemmelser i den nye forordning;

88.  understreger betydningen af EU's førende rolle med hensyn til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og bekæmpelse af klimaforandringer, forringelse af økosystemer og tab af biodiversitet; mener, at en stabil og tilstrækkelig finansiering er afgørende for at leve op til Den Europæiske Unions forpligtelser som f.eks Parisaftalen; minder om, at den næste FFR bør understøtte EU’s indsats for at nå disse mål og bidrage til overgangen til en kulstoffattig økonomi i 2050; understreger, at EU ikke bør finansiere projekter og investeringer, som er uforenelige med opnåelsen af disse mål; opfordrer til en tilbundsgående indarbejdning af klimaaspektet i EU’s fremtidige bevillinger; opfordrer i denne forbindelse til, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til de pågældende programmer, f.eks. LIFE +, og til, at bevillinger fordobles, og til, at der etableres særlige bevillingsrammer for biodiversitet og forvaltning af Natura 2000-nettet;

Større samhørighed og solidaritet i Europa

89.  understreger, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør være den vigtigste investeringspolitik i Den Europæiske Union i alle EU's regioner for at løse komplicerede samfundsøkonomiske problemer samtidig med, at størsteparten af ressourcerne koncentreres i de mest sårbare regioner; mener, samhørighedspolitikken ud over målet om at mindske forskellene mellem udviklingsniveauer og øge konvergensen, som er nedfældet i traktaten, bør fokusere på opfyldelsen af EU's overordnede politiske målsætninger, og foreslår derfor, at de tre fonde — Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden — i den næste FFR hovedsagelig bør fokusere på støtte til vækst og konkurrenceevne, forskning og innovation, omstilling af industrien, SMV'er, transport, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, miljømæssig bæredygtighed og en retfærdig omlægning på energiområdet, samt social integration, ligestilling, mindskelse af fattigdommen og demografiske problemer; understreger, at de tre fonde udgør en integreret del af EU's samhørighedspolitik, og kun kan fungere i fællesskab i henhold til den fælles ramme for denne politik; opfordrer endvidere til et styrket territorialt samarbejde i politikken, herunder et grænseoverskridende element og en bymæssig dimension samt særlige bestemmelser for landdistrikter, bjergområder, øområder og fjerntliggende områder;

90.  anser det for at være yderst vigtigt at opretholde finansieringen af samhørighedspolitikken efter 2020 for EU-27 på mindst samme niveau i faste priser som budgettet for 2014-2020; understreger, at BNP fortsat bør være en af parametrene for tildeling af midler fra samhørighedspolitikken, men mener, at det bør suppleres af en yderligere række sociale, miljømæssige og demografiske indikatorer for bedre at tage højde for nye former for uligheder mellem og inden for regionerne i alle EU-medlemsstater; støtter endvidere en videreførelse under den nye programmeringsperiode af de elementer, som har gjort samhørighedspolitikken mere moderne og resultatorienteret under den nuværende FFR, dvs. tematisk koncentration, forudgående betingelser, resultatrammer og forbindelsen til økonomisk forvaltning;

91.  er fast besluttet på at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 9 TEUF om etablering af et socialt Europa og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, på grundlag af en bæredygtig vækst i en meget konkurrencedygtig social markedsøkonomi, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, sådan som det er nedfældet i traktaten; fremhæver, at en sådan opfyldelse forudsætter, at socialpolitikken finansieres ordentligt, hvorfor der er behov foren styrkelse af de eksisterende instrumenter, der bidrager til disse mål, navnlig ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, EGF og EaSI; kræver, at de bibeholdes i den næste FFR, og at støtten fra dem også fremover hovedsageligt skal udbetales i form af tilskud;

92.  gentager sin opfordring til Kommissionen og alle medlemsstater til at oprette en særlig fond til finansiering af børnegarantien, der sætter børn i centrum for en styrkelse af fattigdomsbekæmpelsespolitikken og sikrer de nødvendige ressourcer til en fuldstændig gennemførelse af de nødvendige politiske foranstaltninger, bl.a. ved at bistå forældre med at komme ud af social udgrænsning og arbejdsløshed gennem målrettede foranstaltninger;

93.  understreger navnlig, at ESF bør øge sin støtte til udvikling af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at forbedre kapacitetsopbygningen hos arbejdsmarkedets parters inden for og på tværs af sektorer på europæisk plan, og at dette engagement bør gøres obligatorisk for medlemsstaterne i alle EU's regioner;

94.  understreger navnlig, at det fortsat er nødvendigt at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og udgrænsning, navnlig blandt unge, der ikke er i almen uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), som led i en omfattende tilgang til ungdomspolitikker på EU-plan; opfordrer derfor til, at bevillingsrammen til ungdomsarbejdsløshedsinitiativet fordobles, og til, at EU's ungdomsgaranti gennemføres i fuld udstrækning, samtidig med at der sikres en hurtig og forenklet anvendelse af midlerne og en permanent og stabil finansiering i den næste programmeringsperiode; understreger behovet for en bedre regulering for at sikre, at unge med en dårlig samfundsøkonomisk baggrund ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til deltagelse i programmet; mener, at investeringer for at fremme uddannelse og efteruddannelse, navnlig inden for udvikling af digitale færdigheder, fortsat er en af EU's topprioriteter; insisterer på, at dette program ikke må erstatte bevillinger, som tidligere blev finansieret over de nationale budgetter;

95.  giver udtryk for støtte til programmer på områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, som klart har vist deres merværdi på europæisk plan og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne; slår derfor til lyd for fortsatte investeringer i 2020-rammen for almen og faglig uddannelse gennem programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne for fortsat at række ud til alle og navnlig de unge; bekræfter sin støtte til en styrkelse af den eksterne dimension af Erasmus + og Et Kreativt Europa; anbefaler desuden en videreførelse af det europæiske solidaritetskorps, med tilstrækkelige ressourcer, som ikke må ske på bekostning af andre EU-programmer; understreger også det væsentlige bidrag, som de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) yder til vækst og beskæftigelse i EU;

96.  anbefaler, at der oprettes en intern Europæisk Demokratifond for at styrke støtten til civilsamfundet og NGO'er, der arbejder inden for demokrati og menneskerettigheder, som skal forvaltes af Kommissionen;

97.  opfordrer i særdeleshed til en tredobling af bevillingsrammen for Erasmus + i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge, ungdomsorganisationer, skoleelever og lærlinge i hele Europa for at give dem værdifulde kompetencer og livsfærdigheder gennem livslang læring, elevcentreret, ikke-formel og uformel læring, frivilligt arbejde og ungdomsarbejde; opfordrer navnlig til, at der lægges særlig vægt på personer, der kommer fra en svag samfundsøkonomisk baggrund, så at de får mulighed for at deltage i programmet, samt på personer med handicap;

98.  opfordrer Kommissionen til at følge op på projektet med Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen og fremlægge et særligt program i den næste FFR med tilstrækkelige årlige bevillinger til at dække alle ansøgninger om et gratis jernbanepas fra unge europæere, som fylder 18 år i det pågældende år; understreger, at et sådant projekt vil blive et centralt element i styrkelsen af den europæiske bevidsthed og identitet især på grund af de trusler, som populisme og udbredelse af misinformation udgør; gentager, at der forventes et forslag fra Kommissionen for at skabe et reelt retsgrundlag for virkeliggørelsen af målsætningen med et sådant program;

99.  forventer, at Den Europæiske Union i perioden efter 2020 vil bevæge sig væk fra krisestyring til en permanent fælles europæisk politik inden for asyl og migration; understreger, at foranstaltningerne på dette område bør gennemføres af et særligt instrument, dvs. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; understreger, at der skal afsættes de nødvendige bevillinger til den fremtidige fond og til de relevante organer under politikken for retlige og indre anliggender under hele den næste flerårige finansielle ramme, så der kan sikres en løsning på de omfattende problemer på dette område; mener endvidere, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) bør suppleres af yderligere redskaber til at løse dette spørgsmål i henhold til andre politikker, navnlig af de europiske struktur- og investeringsfonde og instrumenter til finansiering af eksterne aktioner, da intet enkeltstående instrument i sig selv vil være nok til at opfylde de enorme og komplicerede behov på dette område; anerkender endvidere den betydning, som kulturelle programmer samt uddannelses- og sportsprogrammer har for at få flygtninge og indvandrere integreret i det europæiske samfund; opfordrer Kommissionen om at vurdere, om den rolle, som de europæiske byer spiller i den europæiske asylpolitik kan styrkes gennem indførelse af en incitamentsordning, der tilbyder byer direkte økonomisk støtte til flygtningeboliger og økonomisk udvikling til gengæld for at modtage flygtninge og asylansøgere;

100.  anerkender den europæiske merværdi af samarbejde i forbindelse med imødegåelse af fælles trusler mod folkesundheden; henviser til, at ingen medlemsstat alene kan tackle grænseoverskridende problemer på sundhedsområdet, og henstiller, at den næste FFR kommer til at afspejle EU's ansvar for at gennemføre de bæredygtige udviklingsmål for offentlig sundhed, sundhedssystemer og miljørelaterede sundhedsproblemer og til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fjerne den stigende ulighed på sundhedsområdet; mener, at den næste FFR på grundlag af de positive resultater af den igangværende indsats på dette område bør omfatte et robust andengenerations sundhedsprogram, som behandler disse spørgsmål på tværs af grænserne f.eks. ved at udvikle innovative løsninger til levering af sundhedsydelser, herunder digitale sundhedsydelser som f.eks. Det Europæiske Referencenetværk, og yder støtte til medlemsstaterne i form af ekspertise og udveksling af data, dokumentation og god praksis; minder om, at et godt helbred er en forudsætning for opfyldelsen af andre mål, som EU har fastsat, og at politikker inden for områder som landbrug, miljø, beskæftigelse, sociale spørgsmål eller inklusion også har en indvirkning på de europæiske borgeres sundhed; opfordrer derfor til en styrkelse af analysen af de sundhedsmæssige konsekvenser og det tværsektorielle samarbejde på dette område i den næste FFR;

Stærkere og bæredygtigt landbrug og fiskeri

101.  understreger, at en moderniseret fælles landbrugspolitik er afgørende for fødevaresikkerheden og -uafhængigheden, bevarelse af befolkningen og beskæftigelsen i landdistrikterne, bæredygtig udvikling, et bæredygtigt miljø, landbrug og skovbrug samt sikring af sunde fødevarer af høj kvalitet til EU-borgerne til en overkommelig pris; påpeger, at fødevare- og sundhedskravene er blevet skærpet, og at der er et øget behov for at støtte landbrugernes overgang til miljøvenlige produktionsmetoder og for at modvirke klimaforandringerne; understreger nødvendigheden af at støtte landbrugernes indkomstsikkerhed og styrke forbindelsen mellem den fælles landbrugspolitik og levering af offentlige goder; understreger, at den fælles landbrugspolitik er et af de mest integrerede politikker og hovedsagelig finansieres på EU-plan og derfor træder i stedet for nationale udgifter;

102.  understreger, at budgettet for den fælles landbrugspolitik i den næste FFR bør opretholdes på mindst det nuværende niveau for EU-27 i faste priser; understreger, at de nye problemer i forbindelse med den kommende fælles landbrugspolitik nødvendiggør en forsvarlig fordeling af bevillingerne på grundlag af analyser af den aktuelle politik og de fremtidige behov; understreger, at direkte betalinger skaber en klar merværdi for EU og styrker det indre marked ved at undgå konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne; modsætter sig enhver form for national medfinansiering af de direkte betaliner i den forbindelse; understreger behovet for at videreføre foranstaltninger til opretholdelsen af en produktion, der er af afgørende betydning for svagtstillede områder, at reformere krisereserven for landbruger, at øge finansieringen i takt med indsatsen over for forskellige cykliske kriser i følsomme sektorer, at oprette nye instrumenter, der kan begrænse prisudsving, og at forhøje bevillingerne til særlige programmer til fordel for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI); opfordrer Kommissionen til forsætte indsatsen for at sikre konvergens mellem de direkte betalinger og sikre den nødvendige finansielle og retlige ramme for fødevareforsyningskæden for at bekæmpe illoyal handelspraksis; minder om, at landdistrikterne i EU står over for alvorlige problemer og derfor har brug for specifik støtte;

103.  understreger fiskerisektorens, det maritime miljøs og den "blå økonomis" samfundsøkonomiske og miljømæssige betydning, og deres bidrag til en bæredygtig fødevareuafhængighed i EU med hensyn til at sikre bæredygtighed inden for europæisk akvakultur og fiskeri og begrænse de miljømæssige virkninger; påpeger, at den fælles fiskeripolitik hører under EU's enekompetence; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at bevare en specifik, væsentlig, uafhængig og tilgængelig fiskerifond for at gennemføre denne politik; opfordrer til genetablering af særligt program til løsning af områdets problemer som følge af dets afsides beliggenhed og status af øsamfund inden for fiskerisektoren, da dette er et meget vigtigt program for regionerne i EU's yderste randområder; opfordrer som minimum til, at niveauet for de finansielle bevillinger, der er afsat til fiskerisektoren, opretholdes under den nuværende FFR, og til en forhøjelse af bevillingerne til maritime anliggender, hvis der opstår nye behov; advarer mod de mulige negative konsekvenser, som et hårdt br exit kan få for denne sektor; bemærker, at andre finansielle instrumenter i tillæg til bistand, der ikke skal tilbagebetales, kunne give supplerende finansieringsmuligheder;

Et større ansvar i verden

104.  understreger, at verden står over for mange forskellige problemer, herunder konflikter, internetangreb, terrorisme og radikalisering, misinformation, naturkatastrofer, klimaforandringer, miljøødelæggelser krænkelser af menneskerettighederne og manglende ligestilling; mener, at Unionen har et særligt politisk og finansielt ansvar, som bygger på en ægte europæisk regel- og værdibaseret udenrigspolitik og på støtte til stabilitet, sikkerhed, demokratisk styring og bæredygtig udvikling hos vores partnere samt til udryddelse af fattigdom og krisestyring;

105.  understreger, at det er nødvendigt med en betydelige forhøjelse af bevillingerne til EU’s optræden udadtil, så Unionen kan spille sin rolle inden for rammerne af den globale strategi og udvidelses-, naboskabs- og udviklingspolitikken og i forbindelse med katastrofesituationer; forventer, at den næste FFR kommer til at afspejle de hidtil usete behov i de sydlige og østlige nabolande, der kæmper med konflikter og konsekvenserne af udfordringerne i forbindelse med migration og flygtninge; opfordrer til, at der afsættes flere midler for at dække det stigende behov for humanitær bistand i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og at man undgår en kløft mellem forpligtelser og betalinger; anser det for nødvendigt for Unionen at forhøje støtten til FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA); understreger endvidere, at der er behov for yderligere ressourcer til at finansiere en investeringsplan for Afrika for at fremme inklusiv vækst og bæredygtig udvikling og således tackle nogle af de underliggende årsager til irregulær migration;

106.  minder om, at EU's udviklingspolitik er styret af en række forpligtelser, især målene for bæredygtig udvikling, Addis Ababa-handlingsplanen om udviklingsfinansiering og klimaaftalen fra Paris, den europæiske konsensus om udvikling samt principperne om sammenhæng i EU’s udviklingspolitik og bistandseffektivitet; gør opmærksom på EU’s og medlemsstaternes tilsagn om at øge deres officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af BNP inden 2030, herunder 20 % af EU's officielle udviklingsbistand til social integration og menneskelig udvikling og til 0,2 % af EU's BNP i officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande;

107.  henviser til, at udviklingsbistand kan spille en vigtig rolle i behandlingen af de underliggende årsager til migration og bidrage til stabilitet, men mener, at ODA ikke bør anvendes til at dække udgifter til flygtninge i donorlandet; henviser til den officielle udviklingsbistands muligheder for at mobilisere finansiering fra andre kilder, og understreger behovet for et øget samarbejde med den private sektor gennem en eventuel fortsættelse af den eksterne investeringsplan på grundlag af evalueringen af den;

108.  støtter direkte økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig i tredjelande, hvor demokratiet og retsstatsprincippet er i fare; understreger i denne henseende behovet for, at de eksterne finansieringsinstrumenter reagerer hurtigt på den politiske udvikling, og for at styrke princippet om "mere for mere";

109.  er rede til at overveje en forenklet og strømlinet struktur for de eksterne finansieringsinstrumenter, så længe det forbedrer gennemskueligheden, ansvarligheden, effektiviteten, sammenhængen og fleksibiliteten, og overholder målene for de underliggende politikker; opfordrer til opretholdelse af separate særlige instrumenter til førtiltrædelsesbistand, naboskab, udvikling og humanitær bistand på grund af deres særlige politiske og finansielle kendetegn; henviser til, at en sådan struktur bør omfatte opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet ud over de aftalte lofter og uden fredsfaciliteten for Afrika og en mere gennemskuelig anvendelse af de relevante trustfonde og faciliteter;

110.  understreger betydningen af øget fleksibilitet for at gøre det muligt at mobilisere yderligere ressourcer og anvende midlerne hurtigt; kunne som led af en samlet forhøjelse af de eksterne finansieringsinstrumenter overveje en større ikke-formålsbestemt reserve for at øge fleksibiliteten; understreger imidlertid, at denne fleksibilitet ikke må ske på bekostning af de langsigtede politiske målsætninger og de geografiske og tematiske prioriteter, forudsigeligheden i den langsigtede finansiering, den parlamentariske kontrol og høringerne af partnerlandene og civilsamfundet;

Sikkerhed, fred og stabilitet for alle

111.  mener, at et nyt udgiftsområde for "sikkerhed, fred og stabilitet for alle" ville vise, hvor højt EU prioriterer dette nye politiske ansvar, bekræfte dets særlige kendetegn og skabe sammenhæng mellem den interne og eksterne dimension;

112.  understreger, at niveauet og mekanismerne for finansiering på området indre sikkerhed bør intensiveres fra starten og under hele varigheden af den næste FFR for at undgå systematisk brug af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR hvert år; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til retshåndhævende organer (Europol, Eurojust og Cepol) og til, at Det Europæiske Agentur for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer (eu-LISA) udstyres med midler til at gennemføre og forvalte sine nye ansvarsområder; understreger den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller i at forstå og reagere på fænomenet radikalisering, marginalisering, hadtale og hadforbrydelser;

113.  mener, at man i den næste FFR skal understøtte etableringen af en europæisk forsvarsunion; glæder sig til Kommissionens lovforslag efter dens bekendtgørelser på dette område, herunder et særligt EU-forskningsprogram på forsvarsområdet og et industrielt udviklingsprogram, som suppleres af medlemsstaternes investeringer i kollaborativt udstyr; gentager i denne sammenhæng sin stærke overbevisning om, at yderligere politiske prioriteter bør kombineres med yderligere finansielle midler; minder om, at et øget forsvarssamarbejde, pooling af forskning og udstyr og afskaffelse af dobbeltarbejde kan øge den europæiske forsvarsindustris strategiske autonomi og konkurrenceevne og føre til betydelige effektivitetsgevinster, der ofte anslås til ca. 26 mia. EUR om året;

114.  anmoder i forbindelse med den øgede fokus på sikkerhed og forsvar i Unionen om en fornyet vurdering af alle eksterne sikkerhedsudgifter; ser navnlig frem til en reform af Athenamekanismen og den afrikanske fredsfacilitet efter opførelsen af EUF på budgettet; glæder sig over de seneste tilsagn fra medlemsstaterne inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde og opfordrer næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at skabe klarhed om den fremtidige finansiering af dem; opfordrer til et opfølgningsprogram til instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, med fokus på kriseberedskab og kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, samtidig med at der findes en juridisk forsvarlig løsning med hensyn til militær kapacitetsopbygning;

115.  understreger den afgørende betydning af EU's civilbeskyttelsesordning, der har muliggjort en samordnet EU-bistand i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen; påpeger den uomtvistelige merværdi af civilbeskyttelsesforanstaltninger for en effektiv bekæmpelse af naturkatastrofer, som bliver stadig hyppigere og mere komplicerede, samtidig med, at de fremmer følelsen af europæisk solidaritet blandt EU's borgere, når der er behov for det; glæder sig over Kommissionens forslag for nylig om at styrke EU's civilbeskyttelse ved at styrke beredskabs- og forebyggelsesforanstaltninger, herunder oprettelse af en særskilt reserve af operationel kapacitet på EU-plan; opfordrer til, at den øgede indsats på dette område kombineres med tilstrækkelige bevillinger i den næste FFR;

En effektiv forvaltning til gavn for europæerne

116.  mener, at en stærk og effektiv offentlig forvaltning af høj kvalitet er af afgørende betydning for gennemførelsen af EU's politikker og for at genopbygge tilliden og styrke dialogen med civilsamfundsorganisationer og borgerne på alle niveauer; understreger den rolle, som institutioner, der består af demokratisk valgte medlemmer, spiller i den henseende; minder om, at EU's institutioner, organer og agenturer ifølge Revisionsretten har gennemført nedskæringen på 5 % af personalet i deres stillingsfortegnelse; mener, at de ikke bør være genstand for yderligere generelle nedskæringer af denne art; udtrykker sin kraftige modstand mod en gentagelse af den såkaldte omrokeringspulje for agenturer;

117.  glæder sig over de initiativer, institutionerne, organerne og agenturerne har taget til yderligere at øge effektiviteten gennem øget administrativt samarbejde og sammenlægning af visse funktioner og dermed skabe besparelser for Unionens budget; understreger, at der for visse agenturer kunne opnås yderligere effektivitetsgevinster, især gennem øget samarbejde mellem agenturer med tilsvarende opgaver, som f.eks. inden for tilsyn med de finansielle markeder, og agenturer med flere hjemsteder; opfordrer generelt til en grundig vurdering af mulighederne for at samle agenturer i henhold til den strategiske karakter af deres opgaver og deres resultater med henblik på at skabe synergi mellem organerne, f.eks. mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i Paris;

118.  mener, at EU-institutionerne og -organerne bør respektere både en geografisk og en kønsmæssig og ligevægt;

119.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en mekanisme, hvorved medlemsstater, der ikke respekterer de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), kan gøres til genstand for økonomiske sanktioner; advarer imidlertid om, at de endelige modtagere af midler fra Unionens budget på ingen måde bør berøres af overtrædelser af reglerne, som de ikke er ansvarlige for; er derfor overbevist om, at EU's budget ikke er det rette instrument til at løse problemerne med den manglende overholdelse af artikel 2 i TEU, og at eventuelle finansielle konsekvenser bør bæres af medlemsstaten, uafhængigt af gennemførelsen af budgettet;

120.  understreger, at afskaffelsen af forskelsbehandling og ulighed mellem kønnene og kønsbaseret vold er afgørende for at opfylde EU's tilsagn om at skabe et inklusivt Europa; støtter derfor tilsagnene om integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i alle EU's politikker under den næste FFR og en styrket budgetmæssige dimension til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, med særlig vægt på kønsaspektet inden for migrations- og asylpolitikker og EU's eksterne politik;

121.  understreger behovet for at sikre, at kvinder har adgang til seksuelle og reproduktive tjenester, og at der tages særligt hensyn til de særlige behov hos sårbare personer, herunder mindreårige og andre grupper, som f.eks. LGBTI-samfundet;

122.  går ind for, at målrettet støtte til dårligt stillede målgrupper, der udtrykkeligt udelukker enhver form for segregation, navnlig til personer med handicap og romaer, og for, at betegnelsen "romaer" forbliver i listen over støttemodtagere fra ESF og EFRU;

123.  bemærker, at de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier (OLT) på grund af deres isolation fra det europæiske fastland har særlige naturskabte, økonomiske og samfundsmæssige problemer; mener, at der bør gennemføres skræddersyede foranstaltninger og behørigt begrundede undtagelser for dem; opfordrer til en videreførelse af EU's økonomiske støtte til de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier i den næste FFR, navnlig gennem samhørighedspolitikken for regionerne i de yderste randområder og gennem det særlige instrument for de oversøiske lande og territorier, til at de kan få adgang til forskningsprogrammer og til bekæmpelse af specifikke problemer som følge af klimaforandringerne, som de står over for;

124.  opfordrer Kommissionen til af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemskuelighed omkring EU's budget at overveje at etablere passende vilkår for at forhindre korruption og svig i forbindelse med EU-midler; er særlig bekymret over toldsvig, som har medført et betydeligt tab af indtægter for EU's budget; opfordrer de medlemsstater, der var imod indførelsen af retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner i EU, til at genoverveje deres holdning for at give mulighed for at finde en hurtig løsning på dette problem;

IV.Procedure og beslutningsproces

125.  minder om, at vedtagelsen af FFR-forordningen kræver Europa-Parlamentets godkendelse; understreger endvidere, at Parlamentet og Rådet er to ligeberettigede grene af budgetmyndigheden i forbindelse med vedtagelsen af det årlige EU-budget, mens den sektorspecifikke lovgivning om oprettelse af størstedelen af EU's programmer, herunder deres finansieringsrammer, vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure; forventer derfor en beslutningsprocedure om den næste FFR, der beskytter Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i traktaterne; understreger, at FFR-forordningen er ikke det rette sted for ændringer af EU's finansforordning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et særskilt forslag om ændring af EU's finansforordning, når som helst der er behov for at ændre den;

126.  er rede til omgående at indlede en strukturel dialog med Kommissionen og Rådet om FFR efter 2020 med henblik på at lette de efterfølgende forhandlinger og indgå en aftale inden udgangen af denne valgperiode; er rede til at drøfte standpunkterne i denne beslutning med Rådet for at muliggøre en bedre forståelse af Parlamentets forventninger til den kommende FFR;

127.  understreger, at fremlæggelsen af Kommissionens forslag er bebudet i maj 2018, hvorfor der skulle kunne træffes en formel afgørelse om den næste FFR inden for et år; mener, at der på trods af den indledende forsinkelse med fremlæggelsen af Kommissionens forslag skulle kunne opnås en rettidig aftale om rammen for perioden efter 2020, så der kan sendes et vigtigt politisk signal om, at Unionen fortsat er i stand til at nå frem til enighed om EU's fremtid og om de tilsvarende bevillinger; fastholder, at denne tidsplan blandt andet vil muliggøre en hurtig vedtagelse af alle sektorforordninger, således at alle nye programmer kan påbegyndes uden forsinkelse den 1. januar 2021; minder om, at de nye programmer i de tidligere finansielle rammer hovedsageligt blev iværksat nogle år efter begyndelsen af perioden;

128.  mener, at det nyvalgte parlament med et flertal af sine medlemmer senest 6 måneder efter valget til Europa-Parlamentet kan anmode Kommissionen om at foreslå en revision af den sektorspecifikke lovgivning om etablering af de efterfølgende EU's programmer under den næste FFR, som blev vedtaget i den foregående valgperiode;

129.  understreger derfor, at der er behov for indgående drøftelser mellem de tre institutioner, der skal indledes straks; understreger, at alle elementer i FFR-forordningen, herunder lofterne i FFR, vil blive en del af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og bør forblive på dagsordenen, indtil der er opnået endelig enighed; minder i denne forbindelse om Parlamentets kritiske holdning til den procedure, der førte til vedtagelsen af den nuværende FFR-forordning, og den dominerende rolle, som Det Europæiske Råd påtog sig i denne proces ved uigenkaldeligt at vedtage en række elementer, herunder FFR-lofterne og en række politiske bestemmelser i forskellige sektorer;

130.  er af den opfattelse, at procedurerne i forbindelse med de kommende FFR-forhandlinger og navnlig Parlamentets medvirken i de forskellige faser af denne proces straks bør vedtages under det bulgarske formandskab og inden fremlæggelsen af FFR-forslagene; forventer i denne forbindelse, at Kommissionen giver Parlamentet de samme oplysninger, som stilles til rådighed for Rådet i god tid; mener, at disse ordninger i sidste ende bør fastsættes i IIA'en, ligesom det er tilfældet med den årlige budgetprocedure;

131.  mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelsen af FFR-forordningen udgør en reel proceduremæssig hindring; opfordrer Det Europæiske Råd til i denne henseende at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF med henblik på at gøre det muligt at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal; minder desuden om, at den overordnede passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, også kan tages i brug med henblik på at anvende den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at et skift i retning af at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen ville være i overensstemmelse med beslutningsprocessen for vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer og for den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

o
o   o

132.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige relevante institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (2) EUT L 163 af 24.6.2017, s. 1. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363. (8) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0076.

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (2017/2053(INI))

P8_TA(2018)0076 A8-0041/2018

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 311 og artikel 332, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til artikel 106a og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

—  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(2),

—  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav(3),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 21. september 2017 med titlen "Et retfærdigt og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked" (COM(2017)0547),

—  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden(4),

—  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 med titlen "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"(5),

—  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem"(6),

—  der henviser til sin holdning af 16. april 2014(7) om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter,

—  der henviser til sin holdning af 17. december 2014(8) om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter,

—  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016(9) om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget,

—  der henviser til rapporten "EU's fremtidige finansiering: endelig rapport og henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter" fra december 2016,

—  der henviser til artikel 1 i Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0041/2018),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ifølge Rom-traktaten af 25. marts 1957 kun i en overgangsperiode skulle finansieres af nationale bidrag og derefter af en ordning for egne indtægter;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i april 1970 i Luxembourg traf beslutning om en ordning for egne indtægter, der afskaffede de nationale bidrag og indførte to egentlige egne indtægtskilder — nemlig landbrugsafgifter og toldafgifter — som blev suppleret med en tredje indtægtskilde baseret på merværdiafgiften (moms);

C.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 1988 indførte en egen indtægt baseret på medlemsstaternes BNI med den begrundelse, at de indtægter, der genereredes fra de eksisterende egne indtægter, ikke var tilstrækkelige til at dække EU-budgettets samlede udgifter;

D.  der henviser til, at andelen af de BNI-baserede indtægter er steget væsentligt fra ca. 11 % i 1988 til 69 % i 2014, og at denne "residuale" og "afbalancerende" indtægt de facto er blevet den største kilde til indtægter på EU's budget i dag; der henviser til, at momsindtægten i øjeblikket tegner sig for ca. 12 % af EU-budgettet, de traditionelle egne indtægter (told, landbrugsafgifter samt sukker- og isoglukoseafgifter) tegner sig for ca. 13 %, mens den resterende procentsats dækkes af andre indtægter, herunder skatter, som EU-personalet betaler, eller bøder, som betales af virksomheder, der overtræder konkurrenceloven;

E.  der henviser til, at der siden indførelsen af den britiske rabat på Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984, som indebærer, at 66 % af Det Forenede Kongeriges nettobidrag bliver refunderet, gradvist er blevet indført forskellige andre rabatter og korrektionsmekanismer med henblik på at tage hånd om manglerne ved visse medlemsstaters såkaldte operationelle budgetsaldi ("operating budgetary balances"); der henviser til, at sådanne korrektioner i øjeblikket primært vedrører enten en reduktion i finansieringen af korrektionen for Det Forenede Kongerige eller en bruttoreduktion af det BNI- eller momsbaserede bidrag;

F.  der henviser til, at Parlamentet i en række beslutninger over de seneste ti år har fremhævet problemerne og kompleksiteten i EU's ordning for egne indtægter og gentagne gange har opfordret til en gennemgribende reform for at gøre ordningen enklere, mere gennemsigtig og mere demokratisk, bl.a. ved at indføre nye og egentlige egne indtægter, der gradvist og i videst muligt omfang bør erstatte de BNI-baserede bidrag;

G.  der henviser til, at Kommissionen i 2011 fremsatte et forslag til en ambitiøs lovpakke om egne indtægter (COM(2011)0510), der blev fremlagt sammen med forslagene til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 med henblik på at forenkle medlemsstaternes bidrag, indføre nye egne indtægter - en reformeret momsordning og en afgift på finansielle transaktioner - og en reform af korrektionsmekanismerne; der henviser til, at Rådet ignorerede disse forslag;

H.  der henviser til, at der som følge af forhandlingerne om FFR for 2014-2020 blev etableret en Gruppe på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som blandt andet var sammensat af repræsentanter for alle EU's tre vigtigste institutioner under forsæde af Mario Monti; der henviser til, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i december 2016 fremlagde sin endelige rapport og henstillinger, som udgør grundlaget for udarbejdelsen af Parlamentets holdning, således som den er gengivet i den foreliggende betænkning; understreger, at denne rapport blev vedtaget enstemmigt af alle gruppens medlemmer, herunder de medlemmer, som er udpeget af Rådet;

1.  noterer sig, at Kommissionen fremlægger sit forslag til FFR for perioden efter 2020 senest i maj 2018; kræver, at Kommissionens forslag om den kommende FFR omfatter ambitiøse forslag til revision af afgørelsen om egne indtægter og alle hermed forbundne retsakter samt til indførelse af nye egne indtægter; understreger, at både indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR vil blive behandlet som en samlet pakke i de kommende forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet; anfører, at der ikke vil blive indgået en aftale om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt inden for egne indtægter;

2.  forelægger denne betænkning for at udtrykke sin holdning til de vigtigste elementer i reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder sammensætningen af en kurv af nye egne indtægter, samt til de elementer i den nuværende ordning, der bør opretholdes; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslagene om EU's egne indtægter, som bør være ambitiøse, hvad angår anvendelsesområdet, og forelægges sammen med forslagene til FFR efter 2020; er overbevist om, at det er absolut nødvendigt at gøre betydelige fremskridt på EU-budgettets indtægtsside for at fremme en aftale om den næste FFR;

I.RETSGRUNDLAG OG BESLUTNINGSPROCES

3.  minder om, at artikel 311 i TEUF fastsætter, at "Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter"; understreger derfor, at det retlige krav om at forsyne EU-budgettet med egentlige egne indtægter følger direkte af traktaten;

4.  minder om, at det i artikel 310 i TEUF fastsættes, at "indtægter og udgifter på Unionens budget skal balancere"; bemærker derfor, at indtægterne skal dække samtlige udgifter, som vedtages hvert år af budgetmyndigheden; understreger, at EU-budgettet ikke kan have et årligt underskud eller finansieres ved at optage lån på de finansielle markeder;

5.  bemærker, at den vigtigste retsakt, der fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for egne indtægter, den såkaldte afgørelse om egne indtægter, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Parlamentet, og at denne afgørelse skal ratificeres af alle medlemsstater; understreger, at dette er en af de tungeste lovgivningsmæssige procedurer, der er fastlagt i traktaten;

6.  bemærker, at Rådet i denne retsakt bl.a. fastsætter loftet for egne indtægter og kan indføre nye kategorier af egne indtægter eller ophæve en eksisterende kategori; understreger, at selv om afgørelsen om egne indtægter ikke har nogen udløbsdato, er den direkte forbundet med den relevante FFR, som fastsætter de maksimale udgifter for den samme periode, som den dækker;

7.  minder om, at Lissabontraktaten indførte nye bestemmelser om gennemførelsen af lovgivningen om egne indtægter, som giver mulighed for, at Rådet vedtager en forordning med kvalificeret flertal efter at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse; beklager dog, at en række gennemførelsesbestemmelser, navnlig bestemmelserne vedrørende beregningen af BNI-indtægterne, stadig findes i afgørelsen om egne indtægter; opfordrer derfor til en mere smidig procedure for vedtagelse af afgørelsen om egne indtægter; opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med en fremtidig revision af traktaten at støtte Parlamentets krav om ændring af artikel 311 i TEUF for at styrke Parlamentets rolle i proceduren for vedtagelse af egne indtægter;

8.  minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for deres finanspolitikker, og understreger, at beføjelsen til at opkræve skatter er et centralt element i medlemsstaternes suverænitet; understreger, at reformen af EU's egne indtægter ikke indebærer overførsel af national suverænitet på dette område, men snarere tilpasser den nuværende ordning til ånden og ordlyden i EU-traktaterne;

II.ÅRSAGER TIL AT GENNEMFØRE EN REFORM AF DEN NUVÆRENDE ORDNING FOR EGNE INDTÆGTER

i.Behovet for at afhjælpe manglerne ved den eksisterende ordning

9.  understreger, at den nuværende ordning for egne indtægter er yderst kompleks, urimelig, uigennemsigtig og helt uforståelig for borgerne i EU; påpeger navnlig den manglende gennemsigtighed omkring beregningerne af de nationale rabatter og korrektionsmekanismer, der gælder for ordningen for egne indtægter eller de statistiske momsbaserede egne indtægter; understreger endvidere, at denne ordning ikke er underlagt nogen effektiv parlamentarisk kontrol på EU-niveau og i det væsentlige mangler demokratisk legitimitet og ansvarlighed;

10.  understreger, at den måde, ordningen for egne indtægter har udviklet sig på, hvor de egentlige egne indtægter gradvist erstattes af de såkaldte "nationale bidrag", gør, at der lægges uforholdsmæssig stor vægt på nettobalancer mellem medlemsstaterne, og at der således i stor udstrækning ses bort fra EU-budgettet bidrag til at nå de fælles europæiske mål til gavn for alle EU's borgere; beklager derfor, at den samlede andel af de nationale bidrag til EU-budgettet, som beregnes enten på grundlag af BNI eller som en procentdel af de statistiske momsbaserede egne indtægter, tegner sig for ca. 83 % af EU's samlede indtægter;

11.  er overbevist om, at BNI-indtægtens dominans har styrket den budgetmæssige logik om "rimelige modydelser" ("fair return"), der har monopoliseret drøftelserne i Rådet, både med hensyn til EU-budgettets indtægts- og udgiftsside; gør i denne forbindelse på den ene side opmærksom på indførelsen af den britiske rabat og en række tilknyttede rabatter og andre korrektionsmekanismer på indtægtssiden og på den ene side på den manglende evne til at nå til enighed om et tilstrækkeligt niveau af bevillinger på EU's budget i den årlige budgetprocedure; er af den opfattelse, at EU skal gå bort fra begrebet operationel nettosaldo, eftersom alle medlemsstater i praksis er modtagere af midler fra EU's budget;

12.  mener navnlig, at afgørelsen om størrelsen af det årlige EU-budget påvirkes af politiske og finansielle overvejelser på nationalt niveau, som hæmmer budgetforhandlingerne, hvilket ofte resulterer i et nulsumsspil mellem nettobidragsydere og nettomodtagere i Rådet, hvor der ses bort fra EU's forpligtelser, herunder dem, Rådet har indgået; mener, at der som følge heraf ofte foreslås omkostningsbesparelser på områder, hvor EU-politikkerne giver den største europæiske merværdi, og at EU-projektet derfor som sådan svækkes;

13.  bemærker, at de nationale bidrag til EU's budget er klart identificeret på udgiftssiden af de nationale budgetter og ofte opfattes som en økonomisk byrde, som overskygger de fordele, der opnås inden for EU's udgiftsområder, som ofte er mindre synlige; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afhjælpe den manglende offentlig bevidsthed om EU-budgettets fordele;

14.  er derfor overbevist om, at den nuværende ordning for egne indtægter i bund og grund er i strid med traktatens bogstav og ånd; gentager sit mangeårige synspunkt om, at en gennemgribende reform af EU's indtægter er af afgørende betydning med henblik på at tilpasse finansieringen af EU's budget med traktatens krav og EU's behov som helhed;

ii. Behovet for at sætte EU i stand til at finansiere sine politikker og imødegå nye udfordringer

15.  understreger, at FFR for perioden efter 2020 skal sikre en ordentlig finansiering af EU's politikker og programmer med en tydelig europæisk merværdi, men også stille ekstra midler til rådighed til at imødegå udfordringer, der allerede er identificeret på områder som vækst og beskæftigelse, klimaændringer, miljøbeskyttelse, konkurrenceevne, samhørighed, innovation, migration, kontrol ved EU's ydre grænser, sikkerhed og forsvar;

16.  understreger endvidere behovet for at undgå manglerne i den nuværende FFR og fra begyndelsen at tilvejebringe et niveau af indtægter, som vil sætte Unionen i stand til at fortsætte sin politiske dagsorden med tilstrækkelig finansiering og reagere effektivt på uforudsete hændelser eller kriser, der kan forekomme i løbet af perioden for den kommende finansielle ramme; understreger, at det er nødvendigt at løse det tilbagevendende problem med utilstrækkelige betalingsbevillinger i den årlige budgetprocedure; minder om den omfattende mobilisering af FFR's fleksibilitetsbestemmelser, som var nødvendig alene for at kunne håndtere migrations- og flygtningekrisen;

17.  forventer, med forbehold af den finansielle afregning, at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil være en væsentlig udfordring også for den næste FFR og alle relaterede budgetmæssige afgørelser; er overbevist om, at "brexit-hullet" bør lukkes, inden der træffes en afgørelse om FFR efter 2020, samtidig med at det sikres, at EU's indtægter ikke reduceres, og at EU-programmer ikke påvirkes negativt;

18.  glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om, at der oprettes en særlig budgetpost for euroområdet inden for EU-budgettet, som indgik i hans tale om "Unionens tilstand" til Europa-Parlamentet og blev videreudviklet i Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om nye budgetinstrumenter, som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer (COM(2017)0822); opfordrer i denne forbindelse til en budgetmæssig kapacitet inden for EU-budgettet ud over de nuværende lofter;

III.MOD EN ACCEPTABEL OG AFBALANCERET ORDNING FOR EGNE INDTÆGTER

i. Principper og forudsætninger for etablering af en ny ordning for egne indtægter

19.  støtter etableringen af en gennemsigtig, enklere og mere retfærdig ny ordning for egne indtægter, der bygger på de elementer i den nuværende ordning, som har vist sig at være effektive, med henblik på sikre stabile finanser på EU-niveau; mener, at reformen af ordningen for egne indtægter bør baseres på en række vejledende principper;

20.  understreger behovet for at knytte indtægterne til politiske målsætninger, navnlig til det indre marked, energiunionen og miljø-, klima- og transportpolitikker; er i denne forbindelse overbevist om, at EU-budgettet bør fokusere på politikker med en europæisk merværdi som defineret i dets beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(10);

21.  understreger, at det fra et operationelt synspunkt ikke er muligt at indføre alle de nye egne indtægter på samme tid, og påpeger behovet for en gradvis gennemførelse; mener derfor, at reformen af ordningen for egne indtægter kunne gennemføres gennem en totrinstilgang; for det første ved at indføre egne indtægter, der er mindre teknisk komplekse, og hvis opkrævning er let at forvalte til en rimelig pris, og for det andet ved gradvist at indføre de enkelte supplerende nye egne indtægter på grundlag af en fast tidsplan, indtil alle er kommet godt i gang;

22.  mener, at indførelsen af nye egne indtægter bør have et dobbelt formål, nemlig for det første at bidrage til en væsentlig nedsættelse (med et mål på 40 %) i andelen af BNI-baserede bidrag og dermed skabe besparelser for medlemsstaternes budgetter; og for det andet at gøre det muligt at finansiere et højere niveau af EU-udgifter under FFR efter 2020 og også dække det hul, der følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; minder i denne forbindelse om, at de nye egne indtægter ikke har til formål at øge den samlede skattebyrde for EU's skatteydere, som ikke bør blive berørt af indførelsen af nye egne indtægter;

23.  opfordrer til afskaffelse af alle rabatter og korrektioner, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling mellem medlemsstaterne; understreger i denne forbindelse, at brexit vil betyde, at Det Forenede Kongeriges rabatordning og de tilhørende "rabatter på rabatten" bliver forældede og ophører med at eksistere, samtidig med at en reform af de statistiske momsbaserede egne indtægter bliver uundgåelig;

24.  mener, at de traditionelle egne indtægter, dvs. told, landbrugsafgifter og sukker- og isoglukoseafgifter, udgør en pålidelig og reel kilde til EU's indtægter, idet de er en direkte følge af, at EU er en toldunion, og af de juridiske kompetencer og den fælles handelspolitik, der er knyttet hertil; er derfor af den opfattelse, at de traditionelle egne indtægter bør bevares som en indtægtskilde for EU's budget; mener, at hvis andelen af opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes af medlemsstaterne, reduceres, kan en større andel af disse indtægter sikres til EU's budget;

25.  anerkender, at det BNI-baserede bidrag giver en pålidelig, stabil og retfærdig indtægtskilde for EU-budgettet og nyder meget stor opbakning fra et stort flertal af medlemsstater; mener derfor, at det bør bevares, men kun som en afbalancerende og residual indtægt for EU-budgettet, hvilket ville sætte en stopper for den budgetmæssige logik bag "rimelige modydelser"; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre, at BNI-bidraget klassificeres på samme måde i alle de nationale budgetter, nemlig som indtægter, der tilskrives EU, og ikke som udgifter for de nationale regeringer;

ii. Kriterier, der anvendes til at identificere nye egne indtægter

26.  tilslutter sig rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som foreslår, at følgende kriterier tages i betragtning, når der identificeres mulige nye egne indtægter: lighed/rimelighed; effektivitet, tilstrækkelighed og stabilitet; gennemsigtighed og enkelhed; demokratisk ansvarlighed og budgetdisciplin; fokus på europæisk merværdi; nærhedsprincippet og medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet; og begrænsning af politiske transaktionsomkostninger;

27.  opfordrer Kommissionen til på dette grundlag at undersøge indførelsen af følgende kurv af nye egne indtægter;

iii. Kurv af mulige nye egne indtægter

a. Mål: At konsolidere det indre marked, øge gennemsigtigheden og sikre mere lige konkurrencevilkår

– Merværdiafgift

28.  minder om, at moms siden indførelsen for næsten 50 år siden har været anvendt som grundlag for beregningen af en af EU-budgettets egne indtægter, og at denne indtægt på nuværende tidspunkt tegner sig for ca. 12 % af EU's indtægter;

29.  bemærker imidlertid, at den nuværende ordning har alvorlige mangler: indtægten beregnes på et statistisk grundlag; den er unødig kompleks og har ingen direkte forbindelse til borgerne; der er blot tale om en overførsel af en del af de indtægter, som medlemsstaterne inkasserer, og den medfører derfor ingen merværdi sammenlignet med de BNI-baserede indtægter; og bidragsgrundlaget er ikke gennemsigtigt, og der er ikke sikret skattemæssig ligebehandling;

30.  beklager, at OLAF gentagne gange har konstateret alvorlige tilfælde af toldsvig i medlemsstaterne, som har ført til betydelige tab af indtægter for EU's budget; henleder opmærksomheden på Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017 med titlen "Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU’s finansielle interesser" og frygter, at svindlere kunne fortsætte med at finde det "svageste led" blandt medlemsstaterne som deres indgangssted i toldunionen, og at tabene for Unionens budget kunne fortsætte selv under den næste FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at stoppe disse aktiviteter, som er ødelæggende for Unionens budget;

31.  minder om lovgivningsforslaget fra 2011 om en ny momsindtægt, der ville have ført til anvendelse af en fast EU-dækkende sats på grundlag af nettoværdien af levering af varer og tjenesteydelser eller import af varer, der skulle pålægges en fælles standardmomssats; bemærker, at, selv om dette forslag ikke gik igennem, opfordrede Det Europæiske Råd i februar 2013 Rådet til at fortsætte arbejdet med denne sag; mener, at den nuværende situation giver mulighed for et eventuelt gennembrud på dette område;

32.  glæder sig over forslaget fra Gruppen på Højt Plan og dens vision om at forenkle de momsbaserede egne indtægter, sænke de dermed forbundne administrative omkostninger og styrke forbindelsen mellem EU's momspolitik og de faktiske momsindtægter;

33.  noterer sig Kommissionens handlingsplan for moms ("Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg"), der blev offentliggjort den 7. april 2016 (COM(2016)0148), og det efterfølgende forslag af 4. oktober 2017 til en række grundlæggende principper for og centrale reformer af EU's momsområde; støtter en gennemgribende reform af momssystemet i EU, der bør tage sigte på at udvide skattegrundlaget, begrænse mulighederne for svig og omkostningerne ved overholdelse og skabe nye indtægter; mener, at en del af disse nye indtægter bør afsættes til EU's budget;

34.  mener, at en forenklet momsindtægt bør baseres på fællesnævneren for momssystemerne i hele EU, og bemærker, at den derfor ikke ville fjerne alle nationale særpræg, der er berettigede af en række forskellige årsager;

35.  går ind for at indføre en ensartet afgiftssats (1 % til 2 %) på indtægterne fra den reformerede merværdiafgift, som opkræves fuldt ud af medlemsstaternes myndigheder som en af Unionens egne indtægter; mener, at en sådan ordning vil kunne tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede administrationsomkostninger;

36.  understreger, at Kommissionen allerede har fremlagt lovgivningsforslag til en omfattende reform af EU's momsregler, og at der forventes yderligere initiativer i 2018; fastholder, at det er nødvendigt at fuldføre momsreformen snarest muligt og senest inden begyndelsen af den næste FFR;

37.  opfordrer Kommissionen til i afventning af vedtagelsen af den relevante momslovgivning at forelægge et forslag til en reform af egne indtægter baseret på moms som en del af sin kommende lovpakke om EU's egne indtægter; mener, at et sådant forslag bør tage hensyn til de vigtigste resultater af den momsreform, som drøftes for øjeblikket;

– Selskabsskat

38.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(11) indtrængende opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) "som skal ledsages af en passende og retfærdig fordelingsnøgle, som kan sikre en samlet løsning på skadelig skattepraksis i Unionen, skabe klarhed og enkelthed for virksomheder og lette grænseoverskridende, økonomiske aktiviteter i Unionen";

39.  noterer sig Kommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, men minder samtidig om sin anmodning om, at dette konsoliderede grundlag udvides til alle virksomheder efter en overgangsperiode; understreger, at de nuværende forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag også bør omfatte den digitale økonomi; foreslår på grundlag af disse forslag, at et selskabs digitale tilstedeværelse bør behandles på samme måde som dets fysiske etablering, ved at definere og identificere et permanent digitalt driftssted;

40.  er enig med Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan danne grundlag for en ny egen indtægt, da det opfylder alle de kriterier, Gruppen har fastsat; understreger, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også er et centralt element i udviklingen af det indre marked, som er et europæisk offentligt gode, da det forhindrer både uhensigtsmæssig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og skatteoptimering til skade for de lige konkurrencevilkår;

41.  minder om, at skatteunddragelse i alle dets former bevirker, at EU mister et beløb, som af Kommissionen anslås til 1 billion EUR om året; understreger behovet for at inddrive ikkeopkrævede skatteindtægter gennem en koordineret politik til bekæmpelse af svig og skatteunddragelse og en ramme baseret på gennemsigtighed, samarbejde og koordinering;

42.  anmoder Kommissionen om på grundlag af konklusionerne af gennemgangen af direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag at fremsætte et forslag om etablering af en ny egen indtægt for Unionens budget, som beregnes på grundlag af medlemsstaternes indtægter fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag; går ind for at indføre en ensartet afgiftssats på indtægterne fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, som skulle opkræves som en egen indtægt; mener, at en sådan ordning kan tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede administrationsomkostninger;

– Møntninggevinst

43.  er af den opfattelse, at indtægter, der stammer fra Den Europæiske Centralbanks fortjeneste (ECB's indtægter fra seddel- og møntudstedelser), og som dermed har en direkte forbindelse til EU's monetære union, bør danne grundlag for en ny egen indtægt i stedet for at blive udbetalt til de nationale statskasser; mener, at en sådan indtægt bør være direkte knyttet til den specifikke budgetpost for euroområdet i EU-budgettet;

b. Mål: At begrænse finansiel spekulation og styrke skattemæssig retfærdighed i sektorer, der anvender instrumenter til aggressiv skatteplanlægning eller aggressiv skatteoptimering.

– En afgift på finansielle transaktioner (AFT) på europæisk plan

44.  tilskynder de bestræbelser, der udfoldes som led i et forstærket samarbejde af en gruppe af 11 medlemsstater med henblik på at indføre en afgift på finansielle transaktioner (AFT) på grundlag af Kommissionens forslag fra 2011; opfordrer indtrængende alle de andre medlemsstater til at tilslutte sig ovennævnte gruppe for at undgå forstyrrelser på de finansielle markeder og sikre et velfungerende indre marked;

45.  deler Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægters vurdering af, at afgiften på finansielle transaktioner kan danne grundlag for en ny egen indtægt for EU-budgettet, men samtidig bør det også overvejes at udforske andre former for beskatning af finansielle aktiviteter;

46.  opfordrer derfor til, at der etableres en ny egen indtægt for Unionens budget, som beregnes på grundlag af en valgt metode til beskatning af finansielle aktiviteter;

– Beskatning af selskaber i den digitale sektor

47.  glæder sig over konklusionerne fra det uformelle rådsmøde for finansministrene af 16. september 2017, som opfordrer til, at der udvikles nye digitale beskatningsregler som reaktion på de fire finansministres skrivelse til Kommissionen, hvori den anmodes om at undersøge effektive løsninger på grundlag af begrebet om etablering af en såkaldt "udligningsskat" på overskud, der genereres i EU af digitale virksomheder; understreger, at Kommissionen i sin meddelelse af 21. september 2017 om "Et fair og effektivt skattesystem i EU for det digitale indre marked" bekræfter, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag udgør en ramme, der fremmer en revision af reglerne til fordel for moderne og stabile ordninger for beskatning af digitale virksomheder, og som gør det muligt at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i den digitale økonomi; opfordrer til en koordineret tilgang på EU-niveau, selv for kortsigtede løsninger, med henblik på at forebygge forvridninger på det indre marked som følge af ensidige foranstaltninger og undgå, at der skabes skattely for digitale virksomheder;

48.  er enig i, at den digitale økonomi bør have en moderne og stabil finanspolitisk ramme for at stimulere innovation, imødegå opsplitning af markederne og illoyal konkurrence og give alle aktører mulighed for at drage fordel af de nye rimelige og afbalancerede forhold samtidig med, at det sikres, at digitale platforme og virksomheder betaler deres del af skatten der, hvor de skaber deres overskud; påpeger endvidere, at det er vigtigt at sikre klarhed på skatteområdet for erhvervsinvesteringer for at lukke de nuværende huller og forebygge, at der opstår nye skattesmuthuller inden for det indre marked;

49.  mener, at det er afgørende, at der træffes skattemæssige foranstaltninger for det digitale marked for at begrænse skatteunddragelse og skattemæssige fordele, aggressiv skatteplanlægning eller skatteoptimering og misbrug af europæiske mekanismer til at undgå beskatning; mener, at disse praksisser forvrider konkurrencen på det indre marked og fratager medlemsstaterne skyldige skatteindtægter;

50.  opfordrer i princippet til, at der etableres en ny egen indtægt for Unionens budget, som opkræves på transaktioner i den digitale økonomi; mener dog, at det i betragtning af de vigtige igangværende forhandlinger både på EU- og OECD-plan er for tidligt at træffe afgørelse om de nærmere bestemmelser for etableringen af en sådan indtægt;

51.  mener ikke desto mindre, at eventuelle ordninger, som EU's myndigheder etablerer, såsom registrerings- eller overvågningsordninger eller reguleringsmekanismer, omgående bør gøre det muligt at opkræve told eller afgifter til fordel for Unionens budget på grundlag af deres europæiske merværdi; mener, at disse er offentlige EU-goder, der, som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter anfører, danner grundlag for indførelse af en afgift, som udgør "andre indtægter", der følger af Unionens politikker;

c. Mål: At fremme energiomstillingen og bekæmpelsen af den globale opvarmning

– Miljøskatter og -afgifter

52.  bekræfter, at kampen mod klimaændringer samt overgangen til en bæredygtig, cirkulær lavemissionsøkonomi og de i fællesskab aftalte mål for energiunionen, er et af de vigtigste mål i EU's politikker;

53.  gentager sin overbevisning om, at kun fælles energi- eller miljøskatter på EU-plan kan sikre fair konkurrence blandt virksomheder og et velfungerende indre marked og dermed fungere som en drivkraft for at nå frem til en mere progressiv og bæredygtig udviklingsmodel;

54.  understreger betydningen af grønne afgifter som en særligt egnet mekanisme til at bidrage til europæiske egne indtægter; opfordrer Kommissionen til i højere grad at indarbejde de forslag til yderligere økologiske egne indtægter som skitseret i rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og af kommissæren med ansvar for EU-budgettet, som er i overensstemmelse med visse af Unionens politikker på områder som energi (energiafgift), miljø og klima (CO2-grænsetilpasningsmekanismen, plastafgift og emissionshandelsordningen (ETS)) og transport (brændstof til vejtransport og afgifter på flybilletter) med henblik på at fremme yderligere fremtidige egne EU-indtægter;

55.  opfordrer til, at en betydelig del af auktionsindtægterne fra ETS fra og med fase 4 (2021) betragtes som en ny egen indtægt for EU; minder om, at denne mulighed blev drøftet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og udtrykkeligt blev foreslået af Kommissionen i dens meddelelse af 14. februar 2018 med titlen "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" (COM(2018)0098); opfordrer parallelt hermed til, at der indføres en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som en ny egen indtægt for EU's budget, som også bør have den virkning, at den sikrer lige konkurrencevilkår i den internationale handel og begrænser udflytningen af produktionen, samtidig med at omkostningerne ved klimaændringer internaliseres i priserne på importerede varer;

56.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en afgift på EU-plan på plast og engangsprodukter med henblik på at anspore til anvendelse af mere bæredygtige alternativer;

57.  mener, at egne indtægter, der er baseret på en elektricitetsafgift, ville overlappe med anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet og ville føre til betænkeligheder med hensyn til stabiliteten af investeringsbetingelserne og den finansielle byrde for husholdningerne;

58.  mener, at i tilfælde af en uforholdsmæssig stor byrde for en given medlemsstat forårsaget af den ene eller anden egen indtægt kunne en sådan byrde afhjælpes ved hjælp af supplerende støtte gennem EU-programmer, som er begrænset med hensyn til varighed og beløb, i overensstemmelse med Unionens målsætninger og mål; understreger, at en sådan støtte ikke kan ydes gennem indførelsen af eventuelle nye rabatter eller korrektioner på EU-budgettets indtægtsside;

59.  understreger, at indførelsen af miljørelaterede skatter eller afgifter ikke bør berøre en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning;

iv. Andre indtægtskilder

60.  minder om, at selv om egne indtægter bør være den primære komponent i EU's budgetindtægter, suppleres de ikke desto mindre af, hvad der i artikel 311 TEUF kaldes "andre indtægter", og som omfatter: skat, som EU's ansatte betaler af deres løn; indtægter fra den administrative drift af institutionerne, f.eks. indtægter fra salg af varer, leje og udlejning, levering af tjenesteydelser samt bankrenter; bidrag fra lande uden for EU til visse EU-programmer; renter ved forsinket betaling; bøder, som betales af virksomheder, i de fleste tilfælde, hvis de har overtrådt EU's konkurrencelovgivning; og indtægter fra EU's låntagnings- og långivningstransaktioner;

61.  bemærker, at saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, og at andre indtægter, balancer og tekniske tilpasninger, herunder overskuddet fra det foregående år, andrager ca. 6 % af de samlede indtægter: understreger, at "andre indtægter" i de seneste år hovedsageligt har bestået af bøder, der alene tegner sig for 2,5 % af de samlede indtægter (ekskl. formålsbestemte indtægter);

62.  beklager, at potentialet i sådanne andre indtægter er blevet overset i den hidtidige debat om finansieringen af EU; mener, at selv om disse indtægter ikke udgør et alternativ til andre egne indtægter på grund af deres omfang, volatilitet og uforudsigelighed, repræsenterer de dog alligevel en mulighed for at dække de øgede finansielle behov under den næste FFR;

63.  minder om, at de retlige procedurer for sådanne indtægter og eventuelle ændringer er mere fleksible end for egne indtægter, idet de ikke fastlægges i afgørelsen om egne indtægter, men derimod i den afledte ret og derfor ikke er underlagt kravet om enstemmighed;

64.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at alle indtægter hidrørende fra bøder, der pålægges virksomheder for brud på EU's konkurrenceregler eller i forbindelse med for sen betaling af de nationale bidrag til EU's budget, bør udgøre en ekstra indtægt for EU-budgettet, uden at dette medfører en tilsvarende reduktion i BNI-bidragene;

65.  opfordrer i denne henseende til, at der etableres en særlig reserve på EU-budgettet, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter, og som behørigt fremføres for at give mulighed for yderligere udgifter, når behovet opstår; mener, at denne reserve bør øremærkes til FFR's særlige instrumenter og bør give mulighed for supplerende bevillinger, både i forpligtelser og betalinger, på grundlag af en afgørelse truffet af budgetmyndigheden;

66.  understreger potentialet for EU's budget af de gebyrer, der er nødvendige for gennemførelsen af EU-politikker og navnlig europæiske ordninger, såsom det fremtidige EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere; mener, at sådanne indtægter i visse tilfælde kunne øremærkes til den samme politik eller formål; mener, at denne type forventede indtægter bør overvejes mere systematisk i den kommende generation af EU-programmer og politikker (efter 2020) med henblik på at give EU's budget en ekstra indtægtskilde;

67.  understreger, at i 2016 beløb de formålsbestemte indtægter til EU's decentrale agenturer, som f.eks. afgifter og gebyrer fra industrien og bidrag fra de nationale budgetter, sig til ca. 1 mia. EUR; anmoder Kommissionen om at foreslå en konsekvent tilgang til finansieringen af agenturer fra gebyrer i den næste FFR;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105. (2) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 29. (3) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39. (4) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 214. (5) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89. (6) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 11. (7) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 994. (8) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 82. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309. (10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2018 (2017/2226(INI))

P8_TA(2018)0077 A8-0047/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til vurderingen fra det europæiske finanspolitiske råd af 20. juni 2017 om den finanspolitiske kurs for euroområdet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af hhv. 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 og til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(11),

–  der henviser til rapporten om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om yderligere skridt hen imod fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union (COM(2017)0821),

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske efterårsprognose 2017,

–  der henviser til de studier og dybdegående analyser af koordinationen af den økonomiske politik i euroområdet under det europæiske semester, som er udarbejdet for Økonomi- og Valutaudvalget (november 2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0690), rapporten om varselsmekanismen 2016 (COM(2015)0691) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2015)0700),

–  der henviser til den interinstitutionelle proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev undertegnet og fremsat i Göteborg den 17. november 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union(12),

–  der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(13),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2018,

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen i Europa-Parlamentet om pakken vedrørende det europæiske semester – den årlige vækstundersøgelse for 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og samt udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0047/2018),

A.  der henviser til, at mens forbedringen af den europæiske økonomi ifølge Kommissionens prognoser forventes at fortsætte, vil den hastighed, hvormed jobskabelse og væksten i husholdningernes købekraft sker, miste en smule momentum i løbet af de næste to år, idet væksten når 2,4 % i 2017 i EU, hvorefter den stilner marginalt af til 2,2 % i 2018 og til 2,0 % i 2019; der henviser til, at der imidlertid stadig vil være brug for yderligere politiske tiltag for at tackle de uløste følger af den globale økonomiske krise;

B.  der henviser til, at den nuværende situation i EU's økonomi kalder på ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer og investeringer i medlemsstaterne med henblik på at skabe holdbar vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og opnå opadgående konvergens;

C.  der henviser til, at væksten i privatforbruget forventes at falde let dette år, inden kurven flader ud i 2019, som et resultat af højere inflation sammenlignet med 2017, selvom den stadig vil ligge under ECB-målet på 2 %;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) foruden de europæiske struktur- og investeringsfonde har ydet væsentlig støtte til investeringer i EU; der henviser til, at de private investeringer dog stadig ligger under 2008-niveauet med negative virkninger for vækstpotentialet, jobskabelsen og produktiviteten;

E.  der henviser til, at beskæftigelsen forventes fortsat at stige med et rekordhøjt antal beskæftigede på 235,4 mio. i andet kvartal af 2017; der henviser til, at nogle arbejdsmarkedsindikatorer viser vedvarende problemer, såsom øget segmentering af arbejdsmarkedet, hvilket forstærker ulighederne, navnlig hvad angår unge og personer med lavt uddannelsesniveau; der henviser til, at arbejdsløsheden ligger på 7,5 % i EU og 8,9 % i euroområdet, hvilket er det laveste niveau i henholdsvis ni og otte år, men stadig er for højt, især blandt unge; der henviser til, at der fortsat er meget store forskelle mellem mange medlemsstater, og at beskæftigelsesfrekvensen stadig er langt fra at komme sig efter krisen og ikke mindst er langt fra at opfylde de nationale Europa 2020-mål; der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed (blandt arbejdsløse personer, der er villige til at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde) lå på 20 % i 2016;

F.  der henviser til, at adskillige medlemsstater på grund af skatteundgåelse, skatteunddragelse og skattesvig til fordel for visse store selskaber og enkeltpersoner har mistet milliarder af euro i indtægter for forvaltning af de offentlige finanser, hvilket er til skade for SMV'er og andre skatteydere;

G.  der henviser til, at den forbedrede økonomiske situation giver muligheder for at gennemføre ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer, navnlig foranstaltninger til fremme af investeringer, eftersom investeringerne som en procentdel af BNP i dag stadig er lavere end i perioden umiddelbart forud for den finansielle krise, og til at forbedre situationen med hensyn til de offentlige finanser, idet der tages hensyn til den byrde, som den demografiske udvikling lægger på deres gældsbæredygtighed;

1.  noterer sig offentliggørelsen af pakken om den årlige vækstundersøgelse 2018 og det foreslåede politikmiks af investeringer, ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer og ansvarlige finanspolitikker, der blev præsenteret som en måde at fremme højere vækstniveauer og styrke europæisk genopretning, opadgående konvergens og konkurrenceevne; er enig i, at hurtigere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af strukturreformer er nødvendige for at sikre vækst og beskæftigelse og til fortsat at bekæmpe de uligheder, der bremser den økonomiske vækst;

Kapitel 1 — Investeringer og vækst

2.  fremhæver det vedvarende strukturelle problem med utilstrækkelig vækst i det potentielle output, produktivitet og konkurrenceevne, der er forbundet med et for lavt niveau af offentlige og private investeringer og fraværet af ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer i visse medlemsstater;

3.  minder om, at nogle medlemsstater stadig har store overskud på de løbende poster, som kan anvendes til at støtte offentlige og private investeringer og sætte skub i den økonomiske vækst;

4.  minder om vigtigheden af at kombinere offentlige og private investeringer med strukturelle reformer for at fremme og øge den økonomiske vækst;

5.  understreger, at det er vigtigt at fremme offentlige investeringer i EU for at afhjælpe den nuværende tilbagegang i offentlige investeringer; opfordrer indtrængende til en fuldstændig gennemførelse af kapitalmarkedsunionen for at fremme private investeringer overalt i det indre marked; mener, at den lovgivningsmæssige ramme for private investeringer bør forbedres yderligere;

6.  understreger behovet for flere investeringer i forskning, udvikling og innovation samt teknologisk modernisering for at øge produktiviteten; minder om, at investeringer på områder såsom infrastruktur, børnepasning, sociale boliger, uddannelse, sundhed, forskning, digital innovation og den cirkulære økonomi kan øge produktiviteten og/eller beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at udarbejde landespecifikke henstillinger på områderne energieffektivitet og ressourceforbrug og sikre, at de landespecifikke henstillinger er i fuld overensstemmelse med klimaaftalen fra Paris;

7.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nuværende hindringer for betydelige vækstfremmende infrastrukturprojekter gennem sådanne investeringers levetid, og med Europa-Parlamentet og Rådet at drøfte løsninger til at afhjælpe disse hindringer inden for de eksisterende retlige rammer;

Kapitel 2 — ansvarlige offentlige finanser

8.  noterer sig den generelt neutrale finanspolitiske kurs, som er foreslået i henstillingerne for euroområdet, idet det konstateres, at den finanspolitiske kurs forventes at være lettere ekspansiv i en række medlemsstater i 2018; minder om, at en konsekvent gennemførelse og overholdelse af EU's finanspolitiske regler, herunder fuld overholdelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, er afgørende for en velfungerende ØMU;

9.  understreger, at der med den finanspolitiske kurs på nationalt plan og i euroområdet skal findes en balance mellem den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser og investeringer under fuld overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og kortsigtet makroøkonomisk stabilisering;

10.  hilser forbedringerne i de offentlige finanser velkommen, idet disse vil føre til opnåelsen af en mere solid, bæredygtig og effektiv vækst, navnlig den gradvist faldende gældskvote i forhold til BNP i EU og euroområdet og de faldende samlede budgetunderskud, idet det understreges, at den samlede gældskvote i forhold til BNP i euroområdet stadig ligger på omkring 90 %, og at den i flere medlemsstater ligger over dette niveau; understreger, at disse medlemsstater bør nedbringe deres høje gældskvoter som en hastesag, da dette er meget lettere at i tider med økonomisk opsving; minder dog om, at de aldrende samfund og andre demografiske tendenser lægger et voldsomt pres på holdbarheden af de offentlige finanser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage ansvar for fremtidige generationer;

11.  understreger behovet for et stærkere fokus på sammensætningen og forvaltningen af de nationale budgetter; glæder sig derfor over den stigende anvendelse af udgiftsanalyser og tilskynder medlemsstaterne yderligere til med et kritisk øje at vurdere kvaliteten af deres budgetter;

Kapitel 3 — Strukturelle reformer

12.  minder om, at nogle medlemsstater er nødt til at fortsætte gennemførelsen af socialt og miljømæssigt bæredygtige, vækstfremmende strukturelle reformer, navnlig på baggrund af den forbedrede økonomiske situation i hele EU med en vækst i BNP i næsten alle medlemsstater, med henblik på at styrke konkurrenceevnen, jobskabelsen, vækst og opadgående konvergens;

13.  insisterer på, at udgifterne til forskning og udvikling i euroområdet bringes tættere på EU 2020-målene; opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende politikker og til at yde investeringer med henblik på at sikre eller opretholde lige adgang til uddannelse og livslang læring, idet der tages hensyn til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder fremkomsten af nye erhverv;

14.  understreger, at digitalisering, globalisering og teknologiske forandringer på en radikal måde forandrer vores arbejdsmarked, der f.eks. involverer gennemgribende ændringer i arbejdsformer og beskæftigelsesstatus, hvilket kræver en overgangsperiode med tilpasninger; understreger derfor betydningen af et dynamisk arbejdsmarked med tilgængelige sociale sikringssystemer af høj kvalitet, der er i stand til at modsvare disse realiteter på det nye arbejdsmarked;

15.  mener, at reformer til fjernelse af investeringsflaskehalse ville muliggøre umiddelbar støtte til økonomisk aktivitet og samtidig skabe betingelser for langsigtet vækst;

16.  opfordrer til en revision af beskatningen med henblik på at opnå en rimelig balance mellem beskatning af kapital, arbejdskraft og forbrug;

Kapitel 4 — Konvergens og inklusion

17.  understreger, at det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger bør bidrage til opnåelsen af målene for Europa 2020-strategien, herunder målene i søjlen for sociale rettigheder, og bør skabe vækst og job; glæder sig derfor over den "sociale resultattavle" som et redskab til at overvåge gennemførelsen af den sociale søjle;

18.  understreger, at væksten i realløn i den senere tid her været bagud i forhold til væksten i produktivitet, selvom der er sket forbedringer på arbejdsmarkedet; understreger på denne baggrund, at der kan være plads til lønstigninger i visse sektorer og områder i overensstemmelse med produktivitetsmålene med henblik på at sikre en god levestandard, idet der tages hensyn til konkurrenceevne og behovet for at bekæmpe uligheder;

19.  påpeger, at finanspolitikkerne bør tage hensyn til den monetære politik, som respekterer ECB's uafhængighed;

20.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi for at støtte investeringer, der fremmer miljømæssig bæredygtighed, og til at sikre en egentlig forbindelse mellem FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) og det europæiske semester;

21.  glæder sig over, at man i den årlige vækstundersøgelse 2018 anerkender behovet for effektive og retfærdige skattesystemer, der giver de rette incitamenter for økonomisk virksomhed; støtter Kommissionens initiativer til at opnå øget gennemsigtighed og et reformeret momssystem og bemærker det arbejde, der er gjort med hensyn til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, glæder sig over den internationale indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; bemærker, at den forbedrede effektivitet af de nationale skattesystemer kan øge statsindtægterne betydeligt;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende foranstaltninger med henblik på at hjælpe og integrere unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (NEET'er) og flygtninge, idet man på et tidligt tidspunkt forudser, hvad der er nødvendigt for at lette deres gnidningsfrie overgang til arbejdsmarkedet med henblik på at forhindre, at de suges ind i undergrundsøkonomien, og for at sikre, at offentlige tjenester får tilstrækkelige ressourcer; understreger, at arbejdsmarkedets parter bør spille en central rolle i forbindelse med integration af NEET'er og flygtninge ved at sikre, at de ikke udsættes for diskrimination på arbejdsmarkedet;

23.  er bekymret over, at huller og forskelsbehandling fortsat præger arbejdsmarkedet i nogle medlemsstater, hvilket bidrager til forskelle mellem mænd og kvinder, hvad angår lønninger, pension og deltagelse i beslutningstagningen;

Kapitel 5 — Det europæiske semester: ejerskab og gennemførelse

24.  glæder sig over den øgede opmærksomhed på euroområdets samlede finanspolitiske situation, men peger også på de enkelte medlemsstaters forpligtelser til at overholde stabilitets- og vækstpagten med fuld overholdelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser; understreger, at konceptet med en fælles finanspolitisk kurs ikke må indebære, at overskud og underskud i de forskellige medlemsstater udligner hinanden;

25.  er bekymret over den lave grad af overholdelse af de landespecifikke henstillinger, herunder dem, der har til formål at fremme konvergens, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer; mener, at mere nationalt ejerskab gennem ærlige offentlige debatter på nationalt plan vil føre til en bedre gennemførelse af de landespecifikke henstillinger; mener, at det er vigtigt at sikre, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne og de landespecifikke henstillinger; mener, at de regionale og lokale myndigheder i højere grad bør inddrages i processen i forbindelse med det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at anvende alle eksisterende instrumenter til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, der tager sigte på at tackle disse udfordringer, som udgør en trussel mod holdbarheden af den monetære union;

26.  understreger, at ethvert yderligere skridt mod en dybere Økonomisk og Monetær Union skal ledsages af stærkere demokratiske kontrolmekanismer; insisterer med det for øje på, at både Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle skal styrkes i overensstemmelse med princippet om ansvar; opfordrer til, at de sociale parter høres under forhandlingsprocessen på både nationalt plan og EU-plan;

27.  glæder sig over, at Kommissionen har erkendt, at korruption stadig udgør en hindring for investeringer i visse medlemsstater, og at respekt for retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og uafhængige retshåndhævende myndigheder er nødvendigt for at sikre reel økonomisk udvikling; beklager imidlertid, at Europa-Kommissionen har indstillet den årlige rapport om bekæmpelse af korruption, og opfordrer Kommissionen til at genoptage denne årlige analyse af korruption i medlemsstaterne og redskaber til at bekæmpe den;

Sektorbidrag til den årlige vækstundersøgelse 2018

1.1.Budgetter

28.  mener, at EU's budgetter skal skabe et incitament til bæredygtig vækst, konvergens, investeringer og reformer gennem løsninger og synergier for så vidt angår de nationale budgetter; mener derfor, at den årlige vækstundersøgelse er retningsgivende for medlemsstaterne og for udarbejdelsen af nationale budgetter og EU-budgetter, navnlig i forbindelse med fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2020;

29.  gentager i den forbindelse, at der bør være større synergi mellem de nationale budgetter og EU-budgettet; påpeger, at Kommissionen i betragtning af dens involvering i det europæiske semester såvel som i forberedelsen og gennemførelsen af EU-budgettet har en vigtig rolle at spille i denne forbindelse;

30.  glæder sig over forslaget om større synergi og ikke-fragmentering af EU-budgettet, der er fastsat i anbefalingerne i "EU's fremtidige finansiering", den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter fra december 2016;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

31.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at lancere internetportalen om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, der giver ajourførte oplysninger om emner, som vedrører fremme af sundhed og trivsel, og er en vigtig kilde til klar og pålidelig information for borgerne; understreger, at denne portal bør være fuldt tilgængelig for alle EU-borgere, herunder dem, der lider af ordblindhed eller har andre lignende vanskeligheder;

32.  efterlyser større sammenhæng med andre EU-politikker inden for katastrofeforebyggelse og -beredskab, f.eks. EU's strategi for tilpasning til klimaændringer, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Solidaritetsfonden, miljølovgivningen og forsknings- og innovationspolitikkerne;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12. (2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41. (3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8. (4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33. (5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25. (6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1. (7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11. (8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1. (9) EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27. (10) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1. (11) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 86. (12) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 149. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0491.

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018 (2017/2260(INI))

P8_TA(2018)0078 A8-0052/2018

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 152, 153, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig nr. 1, 3, 4, 5, 8 og 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev fremsat den 17. november 2017 i Göteborg,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2018" (COM(2017)0690),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 22. november 2017, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2018, (COM(2017)0674),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 22. november 2017 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2018" (COM(2017)0771),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Udkast til budgetplaner for 2018: Samlet vurdering" (COM(2017)0800),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 med titlen "Taking stock of the 2013 Recommendation on "Investing in children: breaking the cycle of disadvantage”’ (SWD(2017)0258),

–  der henviser til Kommissionens offentliggørelse af den syvende udgave af "Employment and Social Developments in Europe (2017)", der har fokus på retfærdighed mellem generationerne og solidaritet i Europa,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 om styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 om igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. februar 2016 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2016)0071) og Parlamentets holdning hertil af 15. september 2016(2),

–  der henviser til Kommissionens pakke om social investering af 20. februar 2013, herunder henstilling 2013/112/EU med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020) og Parlamentets beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020(4),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(5),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om en mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(8),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017(11),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(13),

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(14),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(15),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(16),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(17),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(18),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra marts 2017 med titlen: "Ungdomsarbejdsløshed - Har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 25. september 2017 med titlen "Developments in working life in Europe: EurWORK annual review 2016" og især kapitlet "Pay inequalities: Evidence, debate and policies",

–  der henviser til Eurofounds tematiske orientering af 18. juli 2017 med titlen "Pay inequalities experienced by posted workers: Challenges to the "equal treatment" principle", som giver et detaljeret overblik over regeringers og arbejdsmarkedets parters holdninger rundt om i Europa til princippet om lige løn for lige arbejde,

–  der henviser til Eurofounds rapport af 26. juni 2017 med titlen "Occupational change and wage inequality: European Jobs Monitor 2017",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 19. april 2017 med titlen "Social mobility in the EU",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 13. marts 2017 om "Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 24. februar 2017 om arbejdsmarkedets parters medvirken i det europæiske semester: ajourføring 2016 og af 16. februar 2016 om arbejdsmarkedets parters medvirken i det europæiske semester, som behandlede perioden fra 2011 til 014,

–  der henviser til Eurofounds oversigtsrapport af 17. november 2016 med titlen "Sixth European Working Conditions Survey",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 12. marts 2015 med titlen "New forms of employment",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 29. oktober 2013 med titlen "Women, men and working conditions in Europe",

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0052/2018),

A.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende og har nået 72,3 % i andet kvartal af 2017 svarende til 235,4 millioner beskæftigede, hvilket er et fremskridt i retning af at nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %, der er fastsat i Europa 2020-strategien; der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem erhvervsfrekvensen i mange medlemsstater fra et godt stykke under EU-gennemsnittet med 65 % i Grækenland, Kroatien, Italien og Spanien til over 75 % i Nederlandene, Danmark, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Sverige, idet der stadig er et godt stykke vej til at komme sig efter krisen og navnlig med hensyn til at nå de nationale Europa 2020-mål; der henviser til, at væksten i beskæftigelsen har været størst blandt ældre arbejdstagere, højtkvalificerede arbejdstagere og mænd og mindre blandt unge, lavtuddannede arbejdstagere og kvinder; der henviser til, at beskæftigelsen målt i arbejdstimer pr. ansat fortsat ligger 3 % under niveauet før krisen i EU og 4 % under niveauet før krisen i euroområdet som følge af mere deltidsarbejde og færre arbejdstimer pr. fuldtidsbeskæftiget; der henviser til, at der i EU i dag er 18,9 millioner mennesker uden arbejde, at investeringsniveauet er for lavt, at lønudviklingen er afdæmpet og at fattigdommen hos personer i arbejde stadig er stigende; minder om, at det i artikel 3 TEU fastslås, at Unionen skal tilstræbe fuld beskæftigelse;

B.  der henviser til, at 18.9 millioner mennesker i EU stadig er uden arbejde til trods for, at arbejdsløsheden i EU og euroområdet er på sit laveste niveau i ni år og ligger på henholdsvis 7,5 % og 8,9 %; der endvidere henviser til, at genopsvinget er meget ulige fordelt mellem medlemsstaterne med arbejdsløshedsprocenter, der spænder sig fra omkring 4 % i Tyskland til næsten 20 % i Spanien og 23,6 % i Grækenland; der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed ,arbejdsløse, der ønsker at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde, lå på 20 % i 2016, mens andelen af langtidsledige i EU fortsat er alarmerende højt på mere end 46,4 % (det tilsvarende tal for euroområdet er 49,7 %); der henviser til, at arbejdsløsheden i visse medlemsstater stadig er høj på grund af manglende vækst og strukturelle svagheder; der henviser til, at utilstrækkelig arbejdsmarkedsreformer er én af årsagerne til den høje arbejdsløshed; der henviser til, at det er afgørende at støtte de langtidsledige, da denne situation ellers vil begynde at påvirke deres selvtillid, trivsel og fremtidige udvikling, så de risikerer fattigdom og social udgrænsning, hvilket undergraver de sociale sikringssystemers bæredygtighed og hele den europæiske sociale dimension;

C.  der henviser til, at deltidsarbejde er steget med 11 % i forhold til 2008, og at fuldtidsbeskæftigelse er faldet med 2 % i samme periode, mens ufrivilligt deltidsarbejde faldt fra 29,3 % i 2013 til 27,7 % i 2016, men stadig tegner sig for næsten en tredjedel af denne type kontrakter;

D.  der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet mellem faste og atypiske ansættelsesforhold fortsat er foruroligende, idet midlertidige ansættelsesforhold tegner sig for mellem 10 % og 20 % i visse medlemsstater hvor der er en særlig lav overgangsfrekvens til faste ansættelsesforhold, og hvor midlertidige jobs udgør en blindgyde snarere end et springbræt til fastansættelse; der henviser til, at dette fænomen forhindrer et stort antal arbejdstagere i at drage fordel af et sikkert og rimeligt velbetalt job og gode fremtidsudsigter og skaber lønforskelle mellem fastansatte og midlertidigt ansatte;

E.  der henviser til, at man ganske vist kan observere en lille forbedring i ungdomsarbejdsløsheden, men at den stadig er foruroligende høj, nemlig 16,6 % (18,7 % i euroområdet); der henviser til, at unge ifølge udkastet til fælles beskæftigelsesrapport oftere befinder sig i ikke-standardiserede og atypiske ansættelsesforhold, herunder midlertidige job, ufrivilligt deltidsarbejde og lavtlønnede job; der henviser til, at der i 2016 stadig var 6,3 millioner unge i alderen 15-24 år, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er); der henviser til, at medlemsstaterne kan bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, de almene og faglige uddannelsessystemer og en aktive arbejdsmarkedspolitik på grundlag af forbuddet mod forskelsbehandling grundet i alder, jf. artikel 19 TEUF og Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling på beskæftigelsesområdet;

F.  der henviser til, at forskellene i arbejdsløshedsprocenten fra medlemsstat til medlemsstat ganske vist er mindre, men at de alligevel stadig ligger over niveauet fra før krisen; der henviser til, at langtidsledigheden stadig tegner sig for over 50 % af den samlede arbejdsløshed i visse medlemsstater og for 46,6 % i EU og 49,7 % i euroområdet; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten kun registrerer personer, der ikke har et job, og som aktivt har søgt arbejde inden for de sidste fire uger, og mens langtidsledighedsprocenten blot måler andelen af den erhvervsaktive befolkning i alderen 15 til 74 år, der har været arbejdsløs i et år eller mere;

G.  der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen fortsætter og nu ligger på 11,6 % i EU med en kønsopdelt beskæftigelsesfrekvens for mænd på 76,9 % og for kvinder på 65,3 %, mens forskellen er endnu større for kvinder født uden for EU og romakvinder; der henviser til, at den kønsbetingede forskel er endnu større i forbindelse med deltidsbeskæftigelse med en forskel på 23 % i 2016 og endog over 30 procent i fire medlemsstater, mens procentdelen af ufrivillig deltidsarbejde for kvinder udgjorde 23,5 %; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med mindst ét barn under 6 år ligger 9 procent lavere end beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden børn, mens 19 % af EU's potentielle kvindelige arbejdsstyrke i 2016 var inaktiv, fordi de passede børn eller plejekrævende voksne; der henviser til, at kvinder som følge af en lavere beskæftigelsesfrekvens i fuldtidsækvivalenter oplevede en betydelig lønforskel på 16,3 % i 2015 i EU i gennemsnit, strækkende sig fra 26,9 % i Estland til 5,5 % i Italien og Luxembourg;

H.  der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem færdigheder og kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er et stigende behov for konkrete foranstaltninger for at integrere eller genintegrere den inaktive del af arbejdsstyrken for at imødekomme efterspørgslen på arbejdsmarkedet;

I.  der henviser til, at samfundene i EU bliver ældre (næsten 20 % af den europæiske befolkning er over 65 og skøn tyder på, at det vil nå op på 25 % i 2050), og at ældrekvoten er stigende, hvilket skaber yderligere problemer for medlemsstaterne og muligvis kan tvinge dem til at foretage tilpasninger for fortsat at kunne garantere velfinansierede og stabile socialsikrings-, sundheds- og langtidsplejesystemer og for at kunne opfylde behovet for formel og uformel pleje; der henviser til, at uformelle plejere udgør et absolut nødvendigt aktiv for samfundet; der henviser til, at den forventede levetid ved fødslen i EU-28 faldt en smule i 2015, idet den samlet blev vurderet til 80,6 år (0,3 år lavere end i 2014) og nåede op på 83,3 år for kvinder (0,3 år lavere end i 2014) og 77,9 år for mænd (0,2 år lavere end i 2014); der henviser til, at det var første gang den forventede levetid i EU-28 var faldet siden 2002, hvor data om den forventede levetid blev tilgængelige i alle EU's medlemsstater, og til, at faldet kunne iagttages i de fleste medlemsstater; der henviser til, at det ifølge Eurostat endnu ikke er muligt at sige, om den kortere forventede levealder, der blev iagttaget mellem 2014 og 2015, blot er midlertidig, eller om denne tendens vil fortsætte i de kommende år;

J.  der henviser til, at demografiske problemer omfatter faktorer såsom affolkning og ringe befolkningstæthed, der hæmmer væksten i de berørte regioner og truer den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

K.  der henviser til, at skolefrafald udgør ca. 20 % i flere medlemsstater som Malta, Spanien, Rumænien og stadig ligger over EU-målet på 10 % i Portugal, Bulgarien, Italien, Ungarn, Det Forenede Kongerige og Grækenland; der henviser til, at skolefrafald udgør en kompliceret problem på individuelt, nationalt og europæisk plan; der henviser til, at en belastet samfundsøkonomisk baggrund, indvandrerbaggrund og særlige behov er de vigtigste faktorer i ringe uddannelsesmæssige resultater og skolefrafald, idet den gennemsnitlige andel af personer i EU med ringe færdigheder i naturvidenskab i bunden af den socioøkonomiske kvartil i PISA-evalueringen af de studerende i 2015 lå på omkring 34 %, dvs. 26 procent højere end den øverste socioøkonomiske kvartil;

L.  der henviser til, at den socialøkonomiske sektor omfatter 2 millioner virksomheder (omkring 10 % af det samlede EU-tal) og beskæftiger over 14 millioner mennesker (ca. 6,5 % af alle arbejdstagere i EU); der henviser til, at denne sektor spiller en vigtig rolle i forbindelse med at løse de utallige problemer i dagens samfund, ikke mindst den aldrende befolkning;

M.  der henviser til, at der er 80 millioner europæere med handicap; der henviser til, at gennemførelse af tilgængelighedsforanstaltninger for dem fortsat halter bagefter;

N.  der henviser til, at der, selv om der er sket visse fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udgrænsning, stadig findes dårligt stillede grupper i samfundet, og til, at en uacceptabel antal på 119 mio. europæere risikerer fattigdom eller social udgrænsning, heraf mere end 25 mio. børn (mere end 1 ud af 4 af alle børn i EU), mens der er også fortsat findes regionale uligheder inden for medlemsstaterne og i EU som helhed, hvorfor EU er langt bagud med opfyldelsen af Europa 2020-målene; der henviser til, at indkomstforskellen stadig vokser i to tredjedele af alle EU-medlemsstater; der henviser til, at rigeste 20 % af husstandene i EU som helhed havde en indkomst, der var 5.1 gange højere end de fattigste 20 %, og denne forskel helt oppe på 6.5 eller derover i nogle øst- og sydeuropæiske lande, næsten dobbelt så stor som i nogle af de centraleuropæiske og nordiske lande med de bedste resultater; der henviser til, at den høje grad af ulighed fortsat udgør en hindring for lige muligheder med hensyn til adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og social beskyttelse og derfor hæmmer social retfærdighed, social samhørighed og bæredygtig økonomisk udvikling;

O.  der henviser til, at der ifølge Kommissionens publikation "Employment and Social Developments in Europe 2017" i 2015 var 118,8 millioner personer, som risikerede at blive udsat for fattigdom eller social udgrænsning, hvilket er 1,7 millioner flere end i 2008 og langt fra Europa 2020-strategiens mål om at reducere antallet af personer, som risikerede at blive udsat for fattigdom eller social udgrænsning, med 20 millioner, med store forskelle mellem medlemsstaterne, der spænder fra 5 % eller mindre i Tjekkiet eller Tyskland til ca. 20 % i Grækenland og Spanien; der henviser til andelen af børn (0-17), som risikerede at blive udsat for fattigdom eller social udgrænsning, udgjorde 26,4 % i 2016, hvilket var højere end de tilsvarende tal for voksne (16-64, 24,2 %) og næsten 10 procent højere end for de ældre (18,3 % for de over 65-rige); der henviser til, at antallet af børn, der oplever fattigdom, fortsat er alarmerende højt i Europa og i dag udgør over 25 millioner, og at konsekvenserne af fattigdom for børn kan vare hele livet og medføre, at dårlige sociale forhold går i arv fra generation til generation; der henviser til, at socialpolitik er et vigtigt redskab til at opnå samhørighed og bringe EU tættere på borgerne;

P.  der henviser til, at Europa som helhed fortsat oplever en stigende fattigdom blandt personer i arbejde, hvor det højeste niveau er registreret i Spanien (13,1 %), Grækenland (14 %) og Rumænien (18,6 %), hvilket viser, at beskæftigelse alene ikke altid er tilstrækkelig til at løfte mennesker ud af fattigdom, og afspejler forskellige arbejdsmarkedsmønstre, herunder deltidsbeskæftigelse og/eller midlertidig beskæftigelse, lønniveauer og arbejdsintensitet i husholdningerne og dårlige arbejdsvilkår; der henviser til, at lønudviklingen fortsat er afdæmpet i EU og er steget med mindre end 1 % i de sidste to år, og at spredningen i aflønningen af ansatte er ganske omfattende i EU, lige fra 4,6 EUR pr. arbejdstime i Bulgarien til 43,3 EUR i Luxembourg; der henviser til, at væksten i reallønnen haltede bagud i forhold til den gennemsnitlige produktivitetsvækst i 18 af de 28 medlemsstater og endda er bagud i forhold til faldet i arbejdsløsheden; der henviser til, at lønfastsættelse er et nationalt anliggende;

Q.  der henviser til, at uddannelse er en afgørende forudsætning for unges integration på arbejdsmarkedet og primært er medlemsstaternes ansvar, men dog støttes af Kommissionen; der henviser til, at alle skal have adgang til almen og faglig uddannelse af høj kvalitet i betragtning af, at beskæftigelsesfrekvensen for unge (20-34-årige) med videregående uddannelse er 82,8 % i hele EU mere end 10 procent højere end for personer med en uddannelse på gymnasialt niveau; der henviser til, at der er en stigende tillid til erhvervsuddannelser både hos de unge og hos virksomhederne, der sætter pris på deres kvalifikationer; der henviser til, at en uddannelse, som er opnået i en uformel sammenhæng, også giver europæere afgørende værktøjer til arbejdsmarkedet;

R.  der henviser til, at det, selv om den digitale omstilling kræver, at arbejdstagerne i det mindste har grundlæggende digitale færdigheder, anslås, at 44 % af EU's befolkning ikke har sådanne færdigheder(19);

S.  der henviser til, at der i overensstemmelse med artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter; der henviser til, at dette vil bidrage til social integrering, social retfærdighed og ligestilling; der henviser til, at teknologiske og videnskabelige fremskridt, som der udtrykkes tilfredshed med i den årlige vækstundersøgelse, gør det muligt at finde bedre, mere effektive og billigere behandlingsformer og lægemidler; der henviser til, at disse fremskridt bidrager til at sikre, at personer, der lider af særlige kroniske sygdomme, vil være i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet eller fortsætte med at arbejde meget længere; der henviser til, at dette mål for øjeblikket trues af høje priser på visse lægemidler;

T.  der henviser til, at finanspolitikken i medlemsstaterne har betydning for stabiliseringen af det makroøkonomisk miljø og samtidig også tilstræber andre formål som f.eks. finanspolitisk bæredygtighed og overførsler;

U.  der henviser til, at tilvejebringelsen og forvaltningen af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, og at EU koordinerer, men ikke harmoniserer;

V.  der henviser til, at den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger endnu ikke er kommet op på niveauet fra før krisen i en række medlemsstater, idet tallene for visses vedkommende ligger mellem 20 og 30 % lavere end i 2008;

W.  der henviser til, at EU's økonomis kapacitet til at fremme langsigtet vækst er ringere end hos vores største konkurrenter; der henviser til, at Kommissionen har vurderet, at den potentielle vækst ligger på omkring 1,4 % i EU i forhold til 2 % i USA;

X.  der henviser til, at sort arbejde berøver arbejdstagerne deres rettigheder og tilskynder til social dumping, hvilket har alvorlige budgetmæssige konsekvenser og negative konsekvenser for beskæftigelsen, produktiviteten, arbejdskvaliteten, kompetenceudviklingen og effektiviteten af pensionsordningerne; der henviser til, at der skal gøres en fortsat indsats for at omdanne sort arbejde til lovligt arbejde;

Y.  der henviser til, at regionerne i de yderste randområder kæmper med enorme vanskeligheder som følge af deres specifikke kendetegn, der begrænser deres vækstpotentiale; der henviser til, at arbejdsløshedstallene i disse regioner varierer mellem 11,2 % og 27,1 %, og langtidsledigheden mellem 54,5 % og 80,9 %; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i disse regioner ligger på over 40 %;

Z.  der henviser til, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer ifølge undersøgelser fra Eurofound gradvis bliver bedre i de fleste medlemsstater, selv om der fortsat er betydelige forskelle i kvaliteten og effektiviteten af de nationale arbejdsmarkedsparters medvirken i processen med det europæiske semester;

AA.  der henviser til, at Eurofounds kommende undersøgelse af arbejdsmarkedsparternes medvirken i det europæiske semester vil vise, at der kan konstateres en voksende bevidsthed i kølvandet på beskæftigelsesretningslinje nr. 7 om styrkelse af arbejdsmarkedets funktion; der imidlertid henviser til, at arbejdsmarkedets parter understreger behovet for at sikre en korrekt medvirken gennem fremme af meningsfulde og rettidige høringer, udveksling af bidrag og feedback og synliggørelse af deres synspunkter;

1.  glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse for 2018 med den integrerede europæiske søjle for sociale rettigheder som en vigtig del af den overordnede politik for at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, bæredygtig vækst og investeringer med henblik på at øge produktiviteten og lønningerne, skabe arbejdspladser, mindsker uligheder og fattigdom og forbedre socialsikringen og adgangen til og kvaliteten af den offentlige service; erkender, at den årlige vækstundersøgelse bygger på en strategi med investeringer, strukturreformer og en ansvarlige finanspolitik, som skal kombineres med politikker og foranstaltninger til opfyldelse af principperne og målsætningerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester bør forbedre proceduren for samordning af politikken for bedre at kunne overvåge, forebygge og rette op på negative tendenser, der kan øge uligheden og svække de sociale fremskridt eller have negative konsekvenser for den sociale retfærdighed, som et middel til at knytte samordningen af økonomien sammen med beskæftigelse og socialsikring; opfordrer medlemsstaterne til at følge den prioritering, der blev fastlagt i undersøgelsen og den dertil knyttede fælles beskæftigelsesrapport i forbindelse med deres nationale politikker og strategier til fremme af vækst, bæredygtig økonomisk udvikling, beskæftigelse af høj kvalitet, social samhørighed, socialsikring og integration; henviser til betydningen af at beskytte arbejdstagernes rettigheder og fremme arbejdstagernes forhandlingsposition;

2.  fremhæver behovet for socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der tilsigter at opnå et socialt AAA gennem bedre integrerende arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, som tager udgangspunkt i arbejdstagernes og de sårbare gruppers behov, med det formål at sætte skub i investeringerne og skabe beskæftigelse af høj kvalitet, hjælpe arbejdstagerne til at erhverve de færdigheder, de har brug for, og fremme ligebehandling på arbejdsmarkedet og rimelige arbejdsvilkår, øge arbejdsproduktiviteten, støtte lønudviklingen og bæredygtige og tilstrækkelige sociale sikringsordninger og forbedre levestandarden for alle borgere; understreger behovet for at fremme et gunstigt klima for både erhvervsliv og arbejdstagere med henblik på at skabe mere stabil beskæftigelse, idet der tilstræbes en balance mellem de økonomiske og sociale hensyn og en fælles og supplerende beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til gradvist at flytte beskatningen fra arbejde over på andre kilder uden at skade socialsikringen; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at forbedre socialsikringen og mindske ulighederne;

3.  understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomstforhandlinger er arbejdsgivernes og fagforeningernes vigtigste redskaber til at fastlægge rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at stærke kollektive lønforhandlingsordninger øger medlemsstaternes modstandsdygtighed i økonomiske krisetider; minder om, at retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger er et spørgsmål, der vedrører alle europæiske arbejdstagere og har afgørende betydning for demokratiet og retsstatsprincippet, herunder respekt for de grundlæggende sociale rettigheder, og at overenskomstforhandlinger er en grundlæggende europæisk ret, som EU-institutionerne er forpligtet til at respektere i henhold til artikel 28 chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til politikker, der respekterer, fremmer og styrker de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsesordningerne, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå gode arbejdsvilkår; mener, at alt dette bør gøres med henblik på at støtte den samlede efterspørgsel og det økonomiske genopsving, mindske lønuligheder og bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde;

4.  opfordrer til, at der gøres en større indsats for at bekæmpe fattigdom og stigende ulighed, og til en styrkelse af de sociale investeringer som følge af de økonomiske og samfundsmæssige fordele; minder om, at økonomier med en højere grad af sociale investeringer er mere modstandsdygtige over for pludselige kriser; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af de gældende regler i stabilitets- og vækstpagten at skabe plads til offentlige sociale investeringer og om nødvendigt til flere investeringer i den sociale infrastruktur og støtte til de hårdest ramte grupper for at rette op på uligheder, navnlig gennem sociale sikringsordninger, der tilbyder tilstrækkelig og målrettet indkomststøtte; opfordrer Kommissionen til i givet fald at foretage en mere tilbundsgående vurdering af, hvilke typer udgifter der helt sikkert kan betragtes som sociale investeringer;

5.  mener, at det er vigtigt at fremme den mellemkulturelle dialog for at gøre det lettere for migranter, flygtninge og asylansøgere at komme ind på arbejdsmarkedet og blive integreret i samfundet; giver udtryk for bekymring over etniske mindretals fortsatte lave beskæftigelsesfrekvens; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af direktiverne 2000/78/EF og 2000/43/EF; minder om, at nyankomne medbringer nye færdigheder og viden, og opfordrer til yderligere udvikling og fremme af værktøjer, der på flere sprog oplyser om de eksisterende muligheder for formel og uformel læring, erhvervsuddannelse, praktikophold og frivilligt arbejde;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en indsats for at hjælpe personer, som lider af en given sygdom, f.eks. kroniske smerter, med at få adgang til eller forblive på arbejdsmarkedet; fastholder, at arbejdsmarkedet skal være tilpasset til sådanne situationer og gøres mere fleksibelt og ikkediskriminerende, således at de berørte personer ligeledes kan bidrage til EU's økonomiske udvikling, og presset på de sociale sikringssystemer dermed kan lettes;

7.  glæder sig over Kommissionens støtte til investeringer til fremme af miljømæssig bæredygtighed og anerkendelsen af potentialet heraf for hele økonomien; er enig i, at støtten til overgangen til en cirkulær og grøn økonomi har et stort nettojobskabelsespotentiale;

8.  glæder sig over den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder og mener, at det europæiske semester skal understøtte udviklingen af dens 20 nøgleprincipper vedrørende ligebehandling, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og integration og fungere som et referencepunkt og retningslinjer ved gennemførelsen af cyklussen for politisk samordning inden for rammerne af det europæiske semester med henblik på at etablere et socialt AAA og skabe økonomisk vækst og en forudsigelig og holdbar finansiel situation, der er underordnet målene for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige politik og dermed tjener til virkeliggørelse af de vigtigste prioriterede mål i Europa 2020-strategien; påpeger, at det europæiske semesters samordningsproces er et afgørende instrument til at konsolidere den europæiske sociale model, som ligger til grund for den sociale søjle; fremhæver, at den europæiske søjle for sociale rettigheder er et første skridt i udviklingen af en fælles tilgang til beskyttelse og udvikling af sociale rettigheder i hele EU, hvilket bør afspejles i de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til styrkelse af de sociale rettigheder gennem konkrete og specifikke værktøjer (lovgivning, mekanismer for politisk beslutningstagning og finansielle instrumenter) og opnå konkrete resultater; fremhæver de grundlæggende rettigheders forrang;

9.  anerkender indsatsen for at styrke den sociale dimension af det europæiske semester; opfordrer til yderligere foranstaltninger til at skabe balance mellem sociale og økonomiske prioriteter og forbedre kvaliteten af overvågning og henstillinger på det sociale område;

10.  glæder sig over den nye resultattavle, som indeholder 14 overordnede indikatorer til screening af beskæftigelsesmæssige og sociale resultater i medlemsstaterne inden for tre overordnede dimensioner, der er fastlagt i forbindelse med den sociale søjle;

11.  understreger, at der i EU i gennemsnit for 11 af de 14 overordnede indikatorer er registreret en forbedring over det seneste år med tilgængelige oplysninger, hvilket bekræfter den stadige forbedring af arbejdsmarkedssituationen og den sociale situation, der har ledsaget den økonomiske genopretning; bemærker imidlertid, at der ifølge Kommissionen er behov for en indsats for at opnå social konvergens i opadgående retning inden for de dimensioner, der er fastlagt i den sociale søjle, og at analysen af de overordnede indikatorer viser mindst én "kritisk situation" i 17 ud af de 28 medlemsstater;

12.  erkender, at antallet af personer, der er ramt af fattigdom og social udgrænsning, fortsat er for højt på trods af forbedringer i den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i de seneste år i EU som helhed, som i imidlertid ikke altid har været lige fordelt; er bekymret over den voksende ulighed i EU og i medlemsstaterne og den stigende andel af arbejdstagere, der er i risiko for fattigdom, ikke kun blandt deltidsansatte, men også fuldtidsansatte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at forbedre forholdene for disse mennesker og i højere grad at anerkende det arbejde, der udføres af NGO'er, organisationer, som bekæmper fattigdom, og personer, der oplever fattigdom, og ekspertisen hos disse parter og tilskynde dem til at deltage i udvekslingen af god praksis; påpeger, at den høje grad af ulighed mindsker økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig vækst; understreger, at integrationen af langtidsledige gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger er afgørende for at bekæmpe fattigdom og social udgrænsning og bidrage til bæredygtigheden af de nationale sociale sikringsordninger; opfordrer til etablering af partnerskaber, der omfatter alle relevante interesserede parter og udvikles med henblik på at skabe de nødvendige redskaber til mere effektivt at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet, levere effektive løsninger og forebygge langtidsarbejdsløshed; understreger behovet for at gennemføre effektive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at nedbringe langtidsledigheden; finder, at medlemsstaterne endvidere bør hjælpe de arbejdsløse ved at levere overkommelig, lettilgængelig og kvalitetspræget støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling og samtidig beskytte dem, der er ude af stand til at deltage;

13.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de sociale udviklingsmål, når den fremsætter politiske henstillinger i forbindelse med det europæiske semester;

14.  giver endnu en gang udtryk for sin bekymring over forskellene i beskæftigelses- og arbejdsløshedstallene i de forskellige medlemsstater, og advarer navnlig mod det foruroligende omfang af underbeskæftigelse og skjult arbejdsløshed; er navnlig bekymret over den store ungdomsarbejdsløshed på over 11 % i EU med undtagelse af nogle få medlemsstater (Østrig, Tjekkiet, Nederlandene, Ungarn, Malta og Tyskland); mener, at det høje antal NEET'er og unge, der forlader skolen for tidligt, i en række medlemsstater giver særlig anledning til bekymring; glæder sig i denne henseende over en forøgelse af midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 2,4 mia. EUR for perioden 2017-2020; understreger, at man om nødvendigt bør overveje at afsætte flere EU-bevillinger til dette initiativ, og at medlemsstaterne bør sikre, at ungdomsgarantien er fuldt tilgængelig for alle grupper, herunder sårbare personer; henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 med titlen "Ungdomsarbejdsløshed – Har EU's politikker gjort en forskel?”;

15.  er enig med Kommissionen i, at "de sociale sikringsordninger bør sikre retten til mindsteindkomstydelser"; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en passende minimumsindkomst over fattigdomsgrænsen, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, for at sikre, at den er tilgængelig for alle mennesker og er rettet mod dem med de største behov; mener, at minimumsindkomstordninger for at være effektive i bekæmpelsen af fattigdom bør kombineres med adgang til overkommelige tjenesteydelser af høj kvalitet og foranstaltninger til at fremme ligestillingen og lette adgangen eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet for personer, der befinder sig i en udsat situation, hvis de er arbejdsdygtige;

16.  opfordrer Kommissionen til at indføre et europæisk socialsikringsnummer for at lette udvekslingen af oplysninger, give folk en oversigt over deres nuværende og tidligere rettigheder og forhindre misbrug;

17.  minder Kommissionen om, at adgang til social beskyttelse er en grundlæggende forudsætning for at skabe rimelige arbejdsvilkår, og at det efter høring af arbejdsmarkedets parter er nødvendigt at udarbejde konkrete forslag til sikring af, at alle personer i alle former for beskæftigelse optjener socialsikringsrettigheder, herunder en tilstrækkelig pension;

18.  opfordrer Kommissionen til gennem Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og det europæiske semester at styrke sin indsats for at støtte omfattende offentlige politikker i medlemsstaterne, som fokuserer på at lette overgangen fra uddannelse og (langtids-)ledighed til arbejde, og navnlig til en fuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger på nationalt plan, der er beskrevet i Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet(20); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme livslang læring, navnlig for ældre arbejdstagere, med henblik på at hjælpe dem med at tilpasse deres kvalifikationer og fremme deres beskæftigelsesegnethed;

19.  er bekymret over det fortsat høje fattigdomsniveau i Europa næsten ti år efter krisens udbrud og den generationskløft, dette har skabt, også i de medlemsstater, som har en lavere andel af personer i risiko for fattigdom eller social udgrænsning; er især bekymret over stigningen i børnefattigdommen og i antallet af fattige i arbejde i flere medlemsstater til trods for de seneste års makroøkonomiske opsving; henviser til, at situationen med hensyn til andelen af børn, der har adgang til vuggestuer og børnehaver er kritisk i mere end en tredjedel af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af strukturreformer og vurdere deres sociale og fordelingsmæssige følger;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt for drastisk at mindske fattigdommen og navnlig børnefattigdommen i EU, og til mere specifikt at fremlægge konkrete forslag, der sætter børnene i centrum for den eksisterende fattigdomsbekæmpelsespolitik i overensstemmelse med sin henstilling om investering i børn og med behørig hensyntagen til de forberedende foranstaltninger, som er indeholdt i EU-budgetterne for 2017 og 2018, og Parlamentets relevante beslutninger, ved at sikre, at der gennemføres foranstaltninger, som giver børn, der er truet af fattigdom, adgang til gratis sundhedspleje, uddannelse og børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; understreger behovet for, at medlemsstaterne vedtager nationale planer for nedbringelse af børnefattigdommen, som navnlig tager fat på problemet med, at overførselsindkomster kun i ringe grad mindsker risikoen for fattigdom;

21.  glæder sig over, at man i den årlige vækstundersøgelse for 2018 fokuserer på socialt boligbyggeri og andre former for boligstøtte som væsentlige tjenester, herunder beskyttelse af personer i en vanskelig situation mod uberettiget tvangsudsættelse og tvangsauktioner, og bekæmpelse af hjemløshed; opfordrer om nødvendigt til øget tilsyn med hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet i forbindelse med semestret og hertil knyttede henstillinger;

22.  glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om gennemskuelige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union, der erstatter det nuværende direktiv om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet;

23.  fremhæver den højere ledighed blandt unge og lavtuddannede arbejdstagere i forhold til voksne, højt kvalificerede arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder, der tager sigte på at opkvalificere personer med særlige kvalifikationsmæssige problemer, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at investere i overkommelig og tilgængelig almen og faglig uddannelse af høj kvalitet, i innovation til fremme af arbejdsproduktiviteten, i en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i social integration og integration på arbejdsmarkedet og i mere effektive og skræddersyede offentlige og private arbejdsformidlinger under hensyntagen til geografisk og demografisk betingede indkomstforskelle inden for de enkelte regioner og lande for at sikre, at de erhvervede kvalifikationer matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet, for at give folk indflydelse og integrere dem på arbejdsmarkedet og for at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt; understreger i den forbindelse den voksende efterspørgsel efter digitale og andre færdigheder, der kan overføres, og insisterer på, at udviklingen af dem haster, er nødvendig og bør omfatte alle samfundsgrupper, med særlig vægt lagt på lavtuddannede arbejdstagere og unge; understreger betydningen af initiativer til støtte for den langsigtede mobilitet blandt studerende og unge nyuddannede for at gøre det muligt at udvikle en kvalificeret og mobil arbejdskraft i sektorer med potentiale;

25.  er af den opfattelse, at gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil kunne bidrage til løsningen af problemet med på den ene side mangel på kvalificeret arbejdskraft på det europæiske arbejdsmarked og på den anden side arbejdsløsheden, navnlig blandt unge; påpeger, at kvalifikationer og færdigheder, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringssituationer, er vigtige for så vidt som de øger beskæftigelsesegnetheden hos unge og personer, der har været væk fra arbejdsmarkedet på grund af pasningsforpligtelser; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et valideringssystem for ikke-formelle og uformelle former for viden og erfaring, især sådanne, som er erhvervet ved frivilligt arbejde; glæder sig over, at Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse har taget hensyn til betydningen af at anerkende sådanne færdigheder i forbindelse med den nye dagsorden for færdigheder i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opgradere erhvervsuddannelserne og styrke den arbejdsbaserede læring, herunder lærlingeuddannelser af høj kvalitet;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte lærlingeuddannelser og til fuldt ud at udnytte de Erasmus+-bevillinger, der står til rådighed for lærlinge, for at sikre kvaliteten og attraktiviteten af denne form for uddannelse; gør Kommissionen opmærksom på, at det er nødvendigt at øge de unges udnyttelse af dette program i regionerne i de yderste randområder, som skitseret i Kommissionens meddelelse med titlen "En stærkere og nye strategiske partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi";

27.  opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at gennemføre de landespecifikke henstillinger på uddannelses- og ungdomsområdet og at fremme udvekslingen af bedste praksis;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreføre de initiativer, der sigter mod at øge adgangen til bedre uddannelse, kvalifikationer og beskæftigelse, og til at sikre et stærkere fokus på den grønne og cirkulære økonomi i alle deres tiltag på kvalifikationsområdet;

29.  mener, at en fremtidssikret dagsorden for færdigheder skal omfatte uddannelse i bæredygtighed og indgå i bredere overvejelser omkring erhvervskompetencer på baggrund af den stigende digitalisering og anvendelse af robotteknik i europæiske samfund, idet der ikke blot skal fokuseres på økonomisk vækst, men også på personlig udvikling, forbedret helbred og trivsel for de lærende;

30.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om styrkelse af europæisk identitet gennem uddannelse og kultur (COM(2017)0673), der omfatter ambitiøse mål på uddannelsesområdet, navnlig ved at skabe et europæisk uddannelsesområde og forbedre sprogundervisningen i EU;

31.  minder om, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; opfordrer til kunst og kreativ læring indarbejdes i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), som følge af den nære sammenhæng mellem kreativitet og innovation; understreger endvidere den kulturelle og kreative sektors muligheder for at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og for at fremme økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, herunder navnlig beskæftigelsen af unge; understreger, at yderligere fremme af og investeringer i de kulturelle og kreative sektorer i væsentlig grad kan bidrage til investering, vækst, innovation og beskæftigelse; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje de muligheder, som hele den kulturelle og kreative sektor, herunder især NGO'er og mindre sammenslutninger, skaber, f.eks. inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

32.  minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde piger og unge kvinder til at studere STEM-fag, samtidig med at de dækker kunst og humaniora, og til at øge repræsentationen af kvinder på STEM-områderne;

33.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til under hensyntagen til nærhedsprincippet at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til forbedring af de tjenester og den lovgivning, der er vigtige for en ordentlig balance mellem arbejdsliv og privatliv og ligestilling mellem kønnene; opfordrer til udvikling af tilgængelige og overkommelige børnepasnings- og førskoleundervisningstilbud af høj kvalitet samt plejetilbud for personer med behov herfor og til skabelse af gunstige betingelser for forældre og omsorgspersoner ved at skabe mulighed for fordelagtig familieorlov og fleksible arbejdsordninger, der udnytter potentialet i de nye teknologier, garanterer den sociale sikring og om nødvendigt indebærer relevant faglig uddannelse; understreger imidlertid nødvendigheden af at lette byrden på familiemedlemmer med pasningsforpligtelser og opfordrer til etablering af et reguleret tilbud om hus- og omsorgshjælp, som kan gøre det lettere at opnå balance mellem arbejde og privatliv og samtidig bidrage til jobskabelsen; understreger i den forbindelse mulighederne for offentligt-private partnerskaber og den vigtige rolle, som sociale tjenesteydere og virksomheder i den sociale økonomi spiller; understreger navnlig nødvendigheden af at føre tilsyn med fremskridt på det sociale område og ligestillingsområdet, af at medtage kønsaspekter og af at vurdere konsekvenserne af reformerne over en vis tidsperiode;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende personer i lighed med Barcelona-målene, kombineret med kontrolredskaber til sikring af, at de nås; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod kvalitative standarder for alle pasnings- og plejetjenester, herunder for deres udbredelse, tilgængelighed og overkommelighed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage konklusionerne fra Rådet (Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugeranliggender (EPSCO) om styrkelse af lokalsamfundsbaseret støtte og pleje med henblik på et selvstændigt liv til efterretning og fastlægge en klar strategi og tilvejebringe omfattende investeringer for at udvikle moderne lokalsamfundsbaserede tjenester af høj kvalitet og øge støtten til plejere, især plejere i familien;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre arbejdets kvalitet, både med hensyn til arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed og med hensyn til lønninger, der muliggør en hensigtsmæssig planlægning af livsvilkår og familieforhold; understreger vigtigheden af en effektiv bekæmpelse af sort arbejde gennem inddragelse af arbejdsmarkedets parter og indførelse af passende bøder; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at gøre sort arbejde til lovligt arbejde ved at styrke deres arbejdstilsynsmekanismer og iværksætte foranstaltninger, der giver arbejdstagerne mulighed for at flytte fra den uformelle til den formelle økonomi; minder medlemsstaterne om eksistensen af platformen om sort arbejde, som de bør deltage aktivt i og benytte til deres udveksling af bedst praksis med henblik på at bekæmpe sort arbejde, postkasseselskaber og proformaselvstændighed, idet alle disse fænomener truer såvel kvaliteten af arbejdet og arbejdstagernes adgang til sociale beskyttelsesordninger som de nationale offentlige finanser og fører til illoyal konkurrence mellem europæiske virksomheder; glæder sig over de nye initiativer, Kommissionen har foreslået, såsom lanceringen af en offentlig høring om en europæisk arbejdstilsynsmyndighed og et europæisk socialsikringsnummer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre deres arbejdstilsyn og andre relevante offentlige organer tilstrækkelige ressourcer til at gribe ind over for sort arbejde, til at udvikle strategier for at bringe arbejdstagere fra den grå til en formelle økonomi og til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og den elektroniske udveksling af oplysninger og data med henblik på at forbedre effektiviteten af de kontroller, der skal forebygge og bekæmpe socialt bedrageri og sort arbejde og mindske de administrative byrder;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at aktive arbejdsmarkedspolitikker er effektive og er udformet på en sådan måde, at de understøtter mobilitet mellem sektorer og omskoling af arbejdstagere, hvilket vil blive stadig vigtigere, efterhånden som arbejdsmarkeder tilpasser sig den digitale omstilling af økonomien;

37.  fremhæver SMV'ernes og de sociale virksomheders potentiale for jobskabelse og økonomien generelt; mener, at det er afgørende at vurdere det store antal nystartede virksomheder, der går konkurs, for at lære af erfaringerne i fremtiden og støtte iværksættervirksomhed, bl.a. gennem udvikling af og støtte til sociale og cirkulære økonomiske modeller; mener desuden, at det er af afgørende betydning at forbedre erhvervsklimaet ved at fjerne administrative byrder og tilpasse kravene, forbedre adgangen til finansiering og støtten til udvikling af skattemodeller og forenklede procedurer for overholdelse af skattereglerne som er til fordel for SMV'er, selvstændige erhvervsdrivende, mikrovirksomheder, nystartede virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, og at forebygge skatteunddragelse og mangel på pålidelige oplysninger om beskatningsgrundlag og virksomhedernes reelle ejere; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, som fremmer en ansvarlig og effektiv iværksætterkultur blandt unge fra et tidligt alderstrin i form af tilbud om praktikophold og virksomhedsbesøg og den rette viden til at undgå konkurs; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at videreføre Erasmusprogrammet for unge iværksættere; opfordrer medlemsstaterne til at støtte foreninger og initiativer, der hjælper unge iværksættere med at udvikle innovative projekter;

38.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, der kan fremme økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udgrænsning og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør omfatte en social dimension og behandle emner som f.eks. fairtrade, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, som f.eks. kooperativer, med henblik på at tilstræbe en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

39.  påpeger, at sociale virksomheder spillede en afgørende rolle for at mindske virkningerne af krisen; understreger derfor, at det er nødvendigt at give sådanne virksomheder mere støtte, navnlig ved at give dem adgang til forskellige former for finansiering, herunder EU's fonde, og mindske deres administrative byrder; understreger, at det er nødvendigt at give dem en retlig ramme, der anerkender deres aktiviteter i EU og forhindrer illoyal konkurrence; beklager, at den årlige vækstundersøgelse ikke omfatter en vurdering af deres aktiviteter, som Parlamentet har anmodet om;

40.  anerkender, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet; mener i den henseende, at fleksible ansættelseskontrakter, herunder frivillige kontrakter om midlertidig beskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at øge beskæftigelsen hos grupper, som ellers ville være udelukket fra arbejdsmarkedet, herunder kvinder;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i forskning og fremme udvikling af ny produktionsteknologi og nye tjenesteydelser som led i en retfærdig omstilling; fremhæver deres potentiale til at øge produktiviteten og bæredygtigheden, skabe ny kvalitetsbeskæftigelse og stimulere den langsigtede udvikling;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme investeringerne i F&U-sektoren i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at investeringer i denne sektor bidrager til at øge økonomiens konkurrenceevne og produktivitet og dermed fremmer skabelsen af stabile arbejdspladser og højere lønninger;

43.  understreger betydningen af at sikre adgang til bredbånd i alle regioner, herunder landdistrikter og regioner med alvorlige og permanente naturlige eller demografiske problemer, med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i hele EU;

44.  mener, at den demografiske tilbagegang, som rammer EU's regioner i forskelligt omfang, er én af de alvorligste hindringer for EU's udvikling, som nødvendiggør en differentieret tilgang og indsats; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger med det formål at tackle denne udfordring; understreger, at demografisk tilbagegang kræver en holistisk tilgang, som bør omfatte tilpasning af den nødvendige infrastruktur, kvalitetsbeskæftigelse til en anstændig løn, forbedring af offentlige tjenesteydelser samt frivillige fleksible arbejdsordninger, som skal gå hånd i hånd med tilstrækkelig tryghed i ansættelsen og adgang til socialsikring;

45.  glæder sig over, at Kommissionen i sit europæiske statistiske program har medtaget behovet for at levere statistikker om demografiske problemer som f.eks. affolkning og ringe befolkningstæthed; mener, at sådanne data vil give et præcist billede af de problemer, som de pågældende regioner står over for, og dermed gøre det muligt at finde frem til bedre løsninger; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse statistikker i den kommende flerårige finansielle ramme;

46.  minder om, at den stigende forventede levealder nødvendiggør en tilpasning af pensionssystemerne for at bevare deres bæredygtighed og sikre ældre mennesker en ordentlig livskvalitet; påpeger, at dette kan opnås ved at reducere den økonomiske forsørgerbyrde, bl.a. ved at skabe passende arbejdsvilkår med henblik på at gøre det muligt for dem, der ønsker at arbejde længere, at gøre det og ved på medlemsstatsplan og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at vurdere behovet for at gøre både den lovpligtige og den effektive pensionsalder mere bæredygtig i forhold til stigningen i den forventede levealder og antallet af pensionsforsikringsbidragsår, ved at forebygge tidlig udtræden af arbejdsmarkedet, og ved at integrere unge, flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at styrke folkepensions- og arbejdsmarkedspensionsordningerne og indføre godskrivning af plejeperioder for at kompensere for både mænds og kvinders tabte bidrag på grund af forpligtelser vedrørende børnepasning og langtidspleje som et middel til at rette op på den kønsbestemte pensionsforskelle og sikre en tilstrækkelig pensionsindkomst, som ligger over fattigdomsgrænsen og gør det muligt at leve et værdigt og uafhængigt liv;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en politik for aktiv aldring, social inklusion af ældre og solidaritet mellem generationerne; minder om, at mere omkostningseffektive og langsigtede sundhedssystemer, der sikrer rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet også er afgørende for produktiviteten;

48.  er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken som den vigtigste offentlige investeringspolitik i Den Europæiske Union har vist sig at være effektiv til at mindske uligheder samt styrke den sociale inklusion og mindske fattigdommen, hvorfor der bør afsættes flere bevillinger til den i den kommende flerårige finansielle ramme; mener, at Den Europæiske Socialfond bør bevares som det vigtigste EU-instrument til integration og reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet samt for støtteforanstaltninger til fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom og ulighed og til at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke ESF for at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i den næste FFR;

49.  understreger nødvendigheden af, at EFSI støtter vækst og beskæftigelse gennem investeringsprojekter med høj risiko, og af at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed; er imidlertid bekymret over den enorme skævhed i udnyttelsen af fondens midler i henholdsvis EU-15 og EU-13. understreger desuden den rolle, som EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) spiller for at fremme en høj grad af kvalitet og holdbarhed i beskæftigelsen, sikre en tilstrækkelig og anstændig social beskyttelse samt bekæmpe social udgrænsning og fattigdom;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at sænke skatter og afgifter på væsentlige områder, navnlig fødevarer, som et af de mest fundamentale skridt til at opnå social retfærdighed;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på yderligere integrering af handicappede på arbejdsmarkedet ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer, bekæmpe forskelsbehandling og tilpasse arbejdspladser samt ved at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse; minder om, at tilpasning af arbejdsmiljøet til personer med handicap, deres integrering på alle niveauer inden for almen og faglig uddannelse og målrettet finansiel bistand er vigtige foranstaltninger, som kan hjælpe dem med i fuld udstrækning at blive integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt; opfordrer Kommissionen til at medtage indikatorer for arbejdsmarkedsmæssig og social integration af personer med handicap i den sociale resultattavle;

52.  glæder sig over integreringen af rettigheder for personer med handicap i de foreslåede nye retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, der er vedføjet den årlige vækstundersøgelse for 2018; opfordrer ikke desto mindre til, at disse bestemmelser kommer til at omfatte konkrete foranstaltninger til at nå de erklærede mål i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD);

53.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre social integration af flygtninge og personer, der tilhører etniske mindretal eller har indvandrerbaggrund;

54.  understreger, at misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft er et problem, som arbejdsgivere i alle EU's regioner oplever, selv i de mest udviklede regioner, at problemet ikke kan løses gennem usikre og ustabile ansættelsesforhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger, der letter arbejdstagernes mobilitet mellem job, brancher og lokaliteter for at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft både i mindre gunstigt og bedre stillede regioner og samtidig sikre stabilitet og anstændige arbejdsvilkår og faglig udvikling og forfremmelser; erkender, at arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne bidrager til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at rette særlig opmærksomhed mod de ganske særlige vilkår for grænseoverskridende arbejdstagere og arbejdstagere i udkantsområder og regioner i de yderste randområder;

55.  beklager, at regionerne i de yderste randområder på trods af talløse opfordringer fra Europa-Parlamentet stadig ikke er medtaget i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til med henblik på at sikre ligebehandlingen af regionerne og fremme den opadgående konvergens, som har været meget drøftet, at øge anvendelsen af artikel 349 i TEUF i et forsøg på at fremme integrationen af regionerne i de yderste randområder i EU; understreger, at det er nødvendigt fortsat at vise regionerne i den yderste periferi særlig opmærksomhed, ikke blot med hensyn til tildeling af midler, men også i lyset af de virkninger, som EU's politikker kan have på deres sociale situation og beskæftigelsesniveau;

56.  understreger, at væksten i reallønnen i den senere tid her haltet bagefter væksten i produktivitet, selvom der er sket forbedringer på arbejdsmarkedet; minder om, at det er af afgørende betydning, at reallønnen stiger i takt med produktivitetsstigninger, hvis der skal gøres noget ved ulighederne;

57.  understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter som de vigtigste interesserede parter, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan samt civilsamfundet spiller i reformprocessen, og merværdien af deres aktive medvirken i udformningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af reformer; understreger, at den effektive inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen af politikken vil gøre det muligt for dem i højere grad at engagere sig i de nationale reformer, der vedtages i forlængelse af de landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester, og i sidste ende styrke deres ejerskab af resultaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå retningslinjer en for fyldestgørende inddragelse af alle relevante interesserede parter; er enig i, at nye former for beskæftigelse i det globaliserede marked kræver nye former for dialoger mellem arbejdsmarkedets parter og med civilsamfundet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udformningen af sådanne nye former for dialoger og beskyttelse disse nye former for beskæftigelse; understreger, at arbejdstagere skal orienteres om deres rettigheder og beskyttes i tilfælde af, at de anmelder misbrug; mener, at der skal sikre en dialog mellem arbejdsmarkedets parter i alle faser af det europiske semester, hvis der skal gøres fremskridt i retning af stigende konvergens; bekræfter, at medlemsstaterne er nødt til at hjælpe folk med at erhverve de færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet;

58.  understreger, at fordelingen af færdigheder hos arbejdsstyrken i 2016 ifølge Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelserne (CEDEFOP) og EU2020-resultattavlen i vid udstrækning matchede kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet, medens udbuddet af arbejdskraft oversteg efterspørgslen inden for alle typer kvalifikationer, dog navnlig for lave og mellemhøje kvalifikationer; understreger, at CEDEFOP’s prognoser viser en parallel stigning i færdigheder på både efterspørgsels- og udbudssiden frem til 2025, medens kvalifikationsniveauet i arbejdsstyrken forventes at ændre sig hurtigere end det kvalifikationsniveau, der kræves på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til igen nøje at undersøge vanskelighederne ved at få adgang til arbejdsmarkedet; er foruroliget over stigningen i andelen af overkvalificerede (25 % i 2014);

59.  understreger, at kønsdiskrimination såsom forskelle i aflønningen eller beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder stadig er meget stor, idet den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige ansatte er ca. 16 % højere end for kvindelige ansatte; understreger, at disse mangler skyldes underrepræsentationen af kvinder i velbetalte sektorer, forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og den høje antal kvinder, der arbejder på deltid; opfordrer indtrængende til, at der gøres yderligere fremskridt for at indsnævre disse forskelle; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at indføje en ligestillingssøjle og en overordnet ligestillingsmålsætning i EU 2020-strategien;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde kønsdimensionen og ligestillingsprincippet i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer ved at opstille kvalitative mål og fastlægge foranstaltninger, der skal rette op på de vedvarende kønsforskelle;

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355. (3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5. (4) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0451. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0418. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0403. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0260. (10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0039. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338. (14) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 157. (15) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19. (16) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 48. (17) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130. (18) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 40. (19) The Digital Economy and Society Index (Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund), Europa-Kommissionen. (20) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.