Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 15. marts 2018 - Strasbourg
Situationen i Maldiverne
 Anholdelse af menneskerettighedsforkæmpere i Sudan, navnlig sagen om Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman
 Medlidenhedsdrab i Uganda
 Fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Comorerne: opsigelse ***
 Fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Comorerne: opsigelse (beslutning)
 Europass: ramme for færdigheder og kvalifikationer ***I
 Programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) ***I
 Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted ***I
 Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag *
 Fælles selskabsskattegrundlag *
 Retningslinjer for budgettet for 2019 - Sektion III
 Situationen i Syrien
 USA's angreb på EU's landbrugsstøtte under den fælles landbrugspolitik (vedrørende spanske oliven)

Situationen i Maldiverne
PDF 177kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2018 om situationen i Maldiverne (2018/2630(RSP))
P8_TA(2018)0079RC-B8-0168/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Maldiverne, navnlig beslutningerne af 16. september 2004(1), 30. april 2015(2), 17. december 2015(3) og 5. oktober 2017(4),

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten af 2. februar 2018 om afgørelsen fra højesteret i Maldiverne af 1. februar 2018(5) og af 6. februar 2018 om situationen i Maldiverne(6),

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 30. januar 2018 fra EU-delegationen med accept af EU's missionschefer i Colombo, som er akkrediteret til Maldiverne, om den nye anholdelse af parlamentsmedlem Faris Maumoon(7),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Maldiverne har tiltrådt,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Maldiverne har tiltrådt,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf,

–  der henviser til den officielle tjenesterejse til Maldiverne foretaget af Den Europæiske Parlamentariske Delegation for Forbindelserne med Landene i Sydasien fra den 29. til den 31. oktober 2017,

–  der henviser til erklæringen af 7. februar 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein,

–  der henviser til erklæringen af 6. februar 2018 fra præsidiet for Europa-Parlamentets delegation for Sydasien om situationen i Maldiverne,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Maldiverne, som Rådet vedtog på sin 3598. samling den 26. februar 2018,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til mødet mellem FN's generalsekretær og Mohamed Asim, udenrigsminister i Republikken Maldiverne, den 28. september 2017, hvor der blev givet udtryk for bekymring over den politiske situation i landet,

–  der henviser til erklæringen fra den internationale advokatforening (UIA) den 7. marts 2018, hvori den udtrykte alvorlig bekymring om retsstaten og domstolenes uafhængighed i Maldiverne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at det første demokratiske valg i 2008 og vedtagelsen af en ny forfatning havde rejst store forventninger om, at Maldiverne ville overvinde årtiers autoritære styre og bevæge sig i retning af et demokratisk system, men den seneste udvikling udgør en alvorlig trussel mod konkretiseringen af disse udsigter;

B.  der henviser til, at medlemmer af oppositionspartier, uafhængige journalister og menneskerettighedsforkæmpere beretter om flere trusler og angreb fra myndigheder, politi og ekstremistiske grupper; der henviser til, at der er blevet udtrykt bekymring over den stærkt politiserede maldiviske dommerstand, som i årenes løb har misbrugt deres beføjelser og handlet til fordel for det regerende parti og imod oppositionspolitikere; der henviser til, at der er stadig mere dokumentation for, at strafferetlige anklager mod politiske modstandere af præsident Abdulla Yameen Abdul Gayoom (i det følgende benævnt præsident Yameen) kan have været politisk motiverede; der henviser til, at den tidligere præsident Maumoon Abdul Gayoom blev anholdt i februar 2018;

C.  der henviser til, at første runde af præsidentvalget efter planen skal finde sted i september 2018; der henviser til, at præsidenten har inviteret det internationale samfund til at observere valgprocessen;

D.  der henviser til, at en beslutning af 1. februar 2018 af Maldivernes højesteret annullerede straffesagen mod ledende politikere og indrømmede, at retssagerne mod dem ikke havde været retfærdige; der henviser til, at dommen tilpligtede til øjeblikkelig løsladelse af ni personer, herunder otte af oppositionens politiske ledere, herunder Mohamed Nasheed, der er i eksil, og til genindsættelse af 12 suspenderede medlemmer af Parlamentet; der henviser til, at regeringen har et flertal i Parlamentet, så længe de 12 parlamentsmedlemmer har fået frataget deres mandater;

E.  der henviser til, at præsident Yameens den 5. februar 2018 efter højesterets afgørelse erklærede en 15-dages undtagelsestilstand; der henviser til, at med erklæringen af undtagelsestilstand blev en lang række menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i forfatningen, suspenderet, herunder retten til at deltage i fredelige forsamlinger og frihed fra ulovlig anholdelse og tilbageholdelse;

F.  der henviser til, at to af de siddende dommere, herunder højesterets retspræsident, blev arresteret, hvilket fik de resterende siddende dommere til at annullere den oprindelige ordre; der henviser til, at medlemmer af retsvæsenet og politiske modstandere i klar manglende respekt for retsvæsenets uafhængighed er blevet tilbageholdt på vilkårlig vis;

G.  der henviser til, at på trods af hundredvis af borgeres fredelige protester blev undtagelsestilstanden den 20. februar 2018 af parlamentet forlænget med yderligere 30 dage, hvilket blev anset for forfatningsstridig af Maldiverne statsadvokat, men stadfæstet af Højesteret; der henviser til, at afstemningen om at forlænge undtagelsestilstanden blev tvunget igennem i Parlamentet til trods for manglende beslutningsdygtighed;

H.  der henviser til, at Rådet for Udenrigsanliggender med bekymring har fulgt den nylige forværring af situationen i Maldiverne og opfordrer alle i landet, navnlig de retshåndhævende styrker, til at udvise tilbageholdenhed; der henviser til, at en fælles erklæring blev vedtaget på det 37. møde i Menneskerettighedsrådet på vegne af over 40 lande, herunder alle EU-medlemsstater, den 8. marts 2018, og i erklæringen opfordredes regeringen i Maldiverne til at genoprette forfatningsmæssige rettigheder og domstolenes uafhængighed, og der blev givet støtte til den korrekte funktion af landets parlament, og regeringen opfordredes til at løslade politiske fanger og deres familier;

I.  der henviser til, at aktivister fra civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i Maldiverne fortsat udsættes for trusler og intimidering fra yderligtgående kræfters side og juridisk chikane fra myndighedernes side, som i tilfældet med Shahindha Ismail, administrerende direktør for det maldiviske demokratiske netværk, som er mål for nyhedsartikler, dødstrusler og politimæssig efterforskning på grund af hendes kampagner mod religiøs fundamentalisme og radikalisering;

J.  der henviser til, at præsident Yameen gentagne gange har erklæret sin hensigt om at genoptage statssanktionerede henrettelser og dermed bringe et 60-årigt moratorium til ophør; der henviser til, at Maldiverne i strid med folkeretten tillader at idømme mindreårige dødsstraf, som skal eksekveres, når de fylder 18 år; der henviser til, at i mindst tre tilfælde, navnlig sagerne Hussein Humaam Ahmed, Ahmed Murrath og Mohamed Nabeel har højesteret på Maldiverne bekræftet dødsstraf for dømte personer, hvor retssagerne ikke levede op til internationalt anerkendte standarder for retfærdig rettergang, og at de nu er i overhængende fare for at blive henrettet;

K.  der henviser til, at Maldiverne i de seneste år har bevæget sig i retning af en radikal udgave af islam; der henviser til, at der også hersker bekymring over tiltagende islamisk militarisme i Maldiverne og over antallet af radikaliserede unge mænd og kvinder, der angiveligt har tilsluttet sig ISIS;

L.  der henviser til, at Det Internationale Journalistforbund (IFJ), Journalister uden Grænser (RSF) og Komiteen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) har udsendt en fælles erklæring den 15. februar 2018, hvori de udtrykker deres dybe bekymring over begrænsninger af og trusler mod ytrings- og pressefriheden i Maldiverne; der henviser til, at den 4. februar 2018 opfordrede næstformanden for det regerende progressive parti i Maldiverne (PPM), Abdul Raheem Abdullah, til at sikkerhedsstyrkerne omgående lukkede Raajje TV med beskyldninger om, at stationen gav sendetid til oppositionsledere;

M.  der henviser til, at EU har haft mangeårige forbindelser med Maldiverne, især på områder som bekæmpelse af klimaændringer, og hundredtusindvis af europæiske turister rejser til Maldiverne hvert år;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over den alvorlige og forværrede politiske situation og menneskerettighedssituationen i Maldiverne og det stadig mere autoritære styre af præsident Yameen og hans regering; noterer sig med tilfredshed Rådets konklusioner om Maldiverne af 26. februar 2018;

2.  opfordrer Maldivernes regering til omgående at ophæve undtagelsestilstanden, at respektere institutionerne og deres beføjelser, som disse er fastsat i forfatningen, og til at respektere de grundlæggende rettigheder for alle personer, herunder retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed samt retsstatsprincippet; udtrykker sin voksende bekymring over regeringens nylige tiltag, der alvorligt skader og undergraver demokratiet og er i modstrid med Maldivernes forfatning og landets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; fordømmer den fortsatte intimidering af og trusler mod journalister, bloggere og menneskerettighedsforkæmpere i Maldiverne; opfordrer indtrængende de maldiviske myndigheder til at garantere sikkerheden for alle civile aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og mediearbejdere i landet for at sætte dem i stand til at udføre deres arbejde sikkert og uden hindringer og til at undersøge trusler mod dem og retsforfølge gerningsmændene bag; beklager undertrykkelsen af politiske modstandere i Maldiverne og opfordrer regeringen til at frafalde alle anklager mod alle, der holdes fængslet af politiske grunde, og løslade dem øjeblikkeligt og betingelsesløst;

3.  glæder sig over Maldivernes højesterets afgørelse af 1. februar 2018 om at annullere straffesagen mod ledende politikere og at genindsætte 12 medlemmer af Parlamentet; opfordrer de maldiviske myndigheder til at efterleve den afgørelse, der blev truffet;

4.  fordømmer kraftigt enhver indblanding i højesteres arbejde i Maldiverne og anholdelser af siddende dommere; kræver, at de løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst; er bekymret over den stigende nedbrydning af princippet om adskillelse af den udøvende magt, den retslige magt og andre magter i Maldiverne; opfordrer de ansvarlige myndigheder til straks at tage skridt til at genoprette og opretholde de i landets forfatning knæsatte principper;

5.  gentager sin opfordring til regeringen om at sikre dommerstandens fulde uafhængighed og upartiskhed og til at garantere alle borgere adgang til et retfærdigt og gennemsigtigt retsvæsen uden politisk indblanding; fordømmer indblanding i arbejdet i højesteret og de foranstaltninger, der er truffet mod domstole og dommere; kræver, at regeringen sikrer, at advokater kan udføre alle de funktioner, der hører til deres erhverv, uden at blive udsat for trusler, modarbejdelse, chikane eller utilbørlig indblanding;

6.  gentager sin opfordring til den maldiviske regering til at gå ind i en inklusiv dialog med lederne af alle de politiske partier; minder om, at en sådan dialog baner vejen for troværdige, gennemsigtige og inklusive valg; mener, at EU aktivt bør fortsætte med at støtte FN's fremme af denne dialog;

7.  opfordrer regionale aktører til at samarbejde med EU-landene med henblik på at bidrage til at skabe politisk og demokratisk stabilitet i Maldiverne;

8.  mener, at den eneste måde at vende tendensen med nedbrydning af demokrati, menneskerettigheder og frihedsrettigheder i Maldiverne er gennem en reel dialog med deltagelse af alle politiske parter og andre civile ledere; mener endvidere, at som et første skridt hen imod forsoning må regeringen løslade alle oppositionspolitikere, der i øjeblikket er fængslet;

9.  gentager EU's stærke modstand mod dødsstraf, uanset forbrydelsens art og uden undtagelser; fordømmer på det kraftigste meddelelsen om genindførelse af dødsstraf i Maldiverne og opfordrer indtrængende Maldivernes regering og parlament til at overholde det moratorium for dødsstraf, der har været opretholdt i mere end 60 år; opfordrer til universel afskaffelse af dødsstraffen og opfordrer regeringen til at ophæve alle dødsstraffe mod unge og til at forbyde henrettelse af unge lovovertrædere;

10.  kritiserer stærkt det forhold, at udøvelse af ikke-muslimsk tro straffes hårdt i Maldiverne; udtrykker bekymring over, at loven om religiøs enhed bliver anvendt til at begrænse ytringsfriheden i Maldiverne;

11.  er bekymret over de virkninger, som den nuværende situation også kan få for udenlandske borgere og besøgende; opfordrer NF/HR, EU's delegation i Maldiverne og medlemsstaternes delegationer til nøje at samordne deres rejsevejledning i denne henseende;

12.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle personer, der tilbageholdes vilkårligt, hvoraf mange er journalister og fredelige demonstranter; fordømmer enhver anvendelse af magt fra myndighedernes side; opfordrer alle maldiviske myndigheder, navnlig de retshåndhævende myndigheder til at udvise tilbageholdenhed; opfordrer myndighederne til at efterforske alle dem, der mistænkes for at være ansvarlige for de overtrædelser, der er begået, og til at holde dem ansvarlige;

13.  opfordrer EU til fuldt ud at gøre brug af alle de til rådighed stående instrumenter for at fremme respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper i Maldiverne, herunder eventuelt suspension af EU's finansielle bistand til landet i afventning af genoptagelsen af retsstatsprincippet og overholdelse af de demokratiske principper; opfordrer Rådet til at indføre passende foranstaltninger og sanktioner mod dem i landet, der underminerer menneskerettighederne, og at indefryse aktiver i udlandet og indføre rejseforbud mod visse medlemmer af den maldiviske regering og dens førende tilhængere i det maldiviske erhvervsliv;

14.  opfordrer den maldiviske regering til at reformere retsvæsenet i dybden for at genoprette dommernævnets upartiskhed, genskabe statsanklagerens uafhængighed og til at respektere princippet om en retfærdig procedure og retten til en retfærdig, upartisk og uafhængig rettergang;

15.  anerkender, at ifølge forfatningen skal der afholdes valg i 2018; understreger, at der øjeblikkeligt bør tages skridt til at sikre, at dette valg er gennemsigtigt og troværdigt, at vælgerne får et reelt valg, og at parterne har mulighed for frit at føre valgkamp;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Maldivernes regering.

(1) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 165.
(2) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 60.
(3) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 134.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0383.
(5) https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/39275/statement-spokesperson-decision-supreme-court-maldives_en
(6) https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/39413/statement-spokesperson-situation-maldives_en
(7) https://eeas.europa.eu/delegations/sri-lanka/39021/joint-local-statement-renewed-arrest-mp-faris-maumoon_en


Anholdelse af menneskerettighedsforkæmpere i Sudan, navnlig sagen om Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman
PDF 178kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2018 om anholdelsen af menneskerettighedsforkæmpere i Sudan, navnlig sagen vedrørende Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman (2018/2631(RSP))
P8_TA(2018)0080RC-B8-0159/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,

–  der henviser til den erklæring, der den 9. februar 2018 blev afgivet af næstformanden, som er ansvarlig for Sakharovprisnetværket og af formanden for dets Underudvalg om Menneskerettigheder, om Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman,

–  der henviser til den lokale erklæring af 11. januar 2018, der blev afgivet af EU-ambassadernes missionschefer om de nylige demonstrationer i Khartoum,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2400 (2018), der blev vedtaget på den 8177. samling den 8. februar 2018,

–  fer henviser til erklæring af 31. januar 2018 afgivet af formanden for FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med Sikkerhedsrådets behandling af et punkt med titlen "Reports of the Secretary-General on the Sudan and South Sudan" (Generalsekretærens rapporter om Sudan og Sydsudan),

–  der henviser til den erklæring, der blev afgivet i Khartoum den 9. oktober 2017 af FN's faste og humanitære koordinator i Sudan om bortførelsen af en humanitær hjælpearbejder i Darfur,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 7 den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som begge fastslår, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til den erklæring, der den 27. juni 2016 blev afgivet af talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), om den sudanesiske regerings bekendtgørelse af en fire måneders ensidig indstilling af fjendtlighederne,

–  der henviser til den reviderede Cotonou-partnerskabsaftale,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra juni 1981,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at situationen i Sudan fortsat udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed i regionen; der henviser til, at de sudanesiske myndigheder har slået hårdt ned på fredelige protester, civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere;

B.  der henviser til, at mindst 140 medlemmer af oppositionspartier, menneskerettighedsforkæmpere, studerende og kvindesagsforkæmpere er blevet arresteret og tilbageholdt af den nationale sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS) i forbindelse med sporadiske protester, der begyndte i Sudan den 7. januar 2018, mod en stigning i fødevare- og medicinpriser; der henviser til, at protesterne er blevet mødt med en uforholdsmæssigt stor magtanvendelse fra de sudanesiske styrkers side, hvilket medførte, at en demonstrant blev dræbt og adskillige andre kvæstet, og at der desuden blev slået hårdt ned på journalister og aktivister overalt i landet; der henviser til, at sammenstød i januar og februar 2018 er de seneste eksempler på konstante menneskerettighedskrænkelser i landet;

C.  der henviser til, at de anholdte omfatter politiske modstandere, og at tre ledere af Det Sudanesiske Kongresparti er blevet vilkårligt anholdt og tilbageholdt; der henviser til, at andre anholdte modstandere omfatter Mohamed Mukhtar al-Khatib, politisk sekretær for det sudanesiske kommunistparti, Mohamed Abdalla Aldoma, næstformand for National Umma Party, Mohamed Farouk Salman, ledende medlem af Sudan National Alliance, og to medlemmer af det sudanske kommunistpartis centralkomité, Mohieldeen Eljalad og Sidgi Kaballo;

D.  der henviser til, at sudanesiske NISS-styrker arresterede Salih Mahmoud Osman — næstformand i advokatforbundet i Darfur og medlem af foreningen af demokratiske advokater, en menneskerettighedsadvokat, der har fremmet gennemførelsen af retsstatsprincippet og har slået til lyd for retlige reformer ved hjælp af Sudans nationalforsamling, og modtager af Sakharovprisen 2007 — på hans eget advokatkontor den 1. februar 2018; der henviser til, at han for nylig blev overført til Dabak-fængslet, 20 km nord for Khartoum, og at myndighederne har afvist at give oplysninger om hans sundhed og har nægtet at lade hans advokat og familie besøge ham;

E.  der henviser til, at lederen af EU's delegation til Sudan efter anholdelsen af Salih Mahmoud Osman indledte en demarche over for det sudanesiske udenrigsministerium, og at EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambridinis, fremsatte en appel til den 37. samling i FN's Menneskerettighedsråd den 27. februar 2018;

F.  der henviser til, at en række kvindelige aktivister ligeledes er blevet offer for denne masseanholdelseskampagne; der henviser til, at kvindesagsforkæmpere udsættes for seksuel vold, forfølgelse og voldelig afstraffelse fra de statslige sikkerhedsstyrkers side; der henviser til, at kvindeorganisationer holdes under nøje overvågning og kæmper mod love, der generelt diskriminerer kvinder;

G.  der henviser til, at den sudanesiske regering i midten af februar 2018 bekendtgjorde løsladelsen af 80 fanger, herunder Rawa Jaafar Bakhit, Nahid Jabrallah, Amel Habani, Hanan Hassan Khalifa og Mohamed Abdalla Aldoma efter mishandling under tilbageholdelsen; der henviser til, at lederen af NISS gjorde løsladelsen af andre tilbageholdte betinget af deres løfte om at holde op med at organisere protester; der henviser til, at sådanne erklæringer er i strid med Sudans internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; der imidlertid henviser til, at adskillige fremtrædende menneskerettighedsaktivister og politiske aktivister fra oppositionen stadig er i fængsel, herunder Salih Osman og Amjeed Fareed, en menneskerettighedsforkæmper, som har været tilbageholdt i Khartoum siden den 18. januar 2018; der henviser til, at de tilbageholdte ikke er blevet sigtet for nogen forbrydelse og ikke er blevet stillet for en domstol;

H.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, herunder advokater og advokatsammenslutninger, spiller en central rolle for at sikre demokrati, menneskerettigheder, retsstatsforhold, stabilitet og bæredygtig udvikling;

I.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationers og politiske oppositionspartiers virksomhed er kraftigt begrænset, og at NISS forhindrer civilsamfundsorganisationer og oppositionspartier i at afholde mange arrangementer; der henviser til, at internationale NGO'er regelmæssigt er blevet udvist af landet og er genstand for pres og intimidering fra regeringens side;

J.  der henviser til, at loven om national sikkerhed fra 2010 og ændringen af artikel 151 i forfatningen, der blev vedtaget den 5. januar 2015, har givet NISS vidtrækkende anholdelses- og fængslingsbeføjelser, der gør det muligt at tilbageholde mistænkte så længe som fire og en halv måned uden nogen form for domstolskontrol; der henviser til, at disse beføjelser angiveligt anvendes til vilkårligt at arrestere og tilbageholde personer, der i mange tilfælde underkastes tortur og andre former for mishandling; der henviser til, at NISS-ansatte i kraft af den samme lov har immunitet med hensyn til retsforfølgning for alle handlinger, der er begået i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, hvilket har skabt en kultur af generel straffrihed;

K.  der henviser til, at Sudans regering i maj 2016 afviste FN's henstillinger om at ophæve bestemmelserne om straffrihed i loven om national sikkerhed fra 2010 og sørge for, at der iværksættes uafhængige undersøgelser med henblik på retsforfølgning af folkeretlige forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser begået af medlemmer af NISS, de væbnede styrker og politiet;

L.  der henviser til, at adskillige af de menneskerettighedsforkæmpere, der har været tilbageholdt, har været udsat for tortur og mishandling; der henviser til, at personer, der varetægtsfængsles af NISS i særlig grad risikerer at blive udsat for mishandling; der henviser til, at NISS er kendt for sin mishandling og tortur af varetægtsfængslede;

M.  der henviser til, at den stadige vold, der udøves af regeringsstyrker, regeringsvenlige militser og regeringsfjendtlige væbnede grupper, er baggrund for vedvarende chikane, vilkårlige anholdelser og isolationsfængsling samt den tortur af menneskerettighedsforkæmpere, som angiveligt udøves af sudanesiske militære styrker og sikkerhedsstyrker;

N.  der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har erklæret en lempelse af USA's sanktioner som et vigtigt led i de samlede bestræbelser på at reintegrere Sudan i det internationale samfund, og har signaleret, at EU er parat til at bistå Sudan i denne proces; der henviser til, at den sudanesiske regering i december 2017, under den første mission til Sudan, som Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder nogen sinde har foretaget, udtrykte vilje til at genoptage forbindelserne med det internationale samfund; der henviser til, at Salih Mahmoud Osman ved flere lejligheder har besøgte EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, med henblik på at give udtryk for kraftigt forbehold med hensyn til EU's genoptagelse af forbindelserne med Sudan;

O.  der henviser til, at de sudanesiske myndigheder forhindrede Mohamed Abdalla Aldoma i at rejse og beslaglagde hans pas, mens han var på vej til Kairo til medicinsk behandling den 8. marts 2018 efter mishandling under tilbageholdelsen;

P.  der henviser til, at Sudan indtager en plads som nr. 174 ud af 180 i det internationale pressefrihedsindeks; der henviser til, at presse- og mediefriheden fortsat begrænses kraftigt af myndighederne og af presse- og publikationsloven, der indeholder restriktioner såsom censur, beslaglæggelse og konfiskation af aviser, lukning af medier og spærringer af internettet; der henviser til, at aviser regelmæssigt censureres og konfiskeres, efter at de er blevet trykt, hvilket medfører økonomiske sanktioner ud over de politiske sanktioner;

Q.  der henviser til, at retten til religionsfrihed fortsat begrænses, og at loven kriminaliserer apostasi, blasfemi og konvertering fra islam til andre religioner; der henviser til, at journalist Shamael al-Nur, der arbejder for dagbladet Al-Tayyar, den 21. februar 2018 blev tiltalt for apostasi, fordi han havde skrevet en leder om nedskæringer i de nationale sundhedsudgifter, og at denne tiltale normalt medfører dødsstraf i Sudan;

R.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol har udstedt arrestordre på den sudanesiske præsident Omar Hassan Ahmad al-Bashir den 4. marts 2009 og den 12. juli 2010;

1.  giver udtryk for dyb bekymring over den fortsatte forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet i Sudan, navnlig med hensyn til krænkelser af ytringsfriheden, retten til at demonstrere, forsamlingsfriheden og religionsfriheden, samt intimideringen af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og NGO'er, der modsætter sig regimet;

2.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman samt alle andre menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og oppositionsaktivister, som bliver tilbageholdt udelukkende som følge af deres lovlige og fredelige indsats til forsvar for menneskerettigheder og demokrati;

3.  fordømmer på det kraftigste brugen af tortur og mishandling over for tilbageholdte personer; understreger, at forholdene for alle tilbageholdte skal overholde internationale standarder, herunder FN's grundprincipper for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling;

4.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til at undersøge brugen af vold mod fredelige demonstranter, tortur og mishandling samt at bringe gerningsmændene for retten; understreger, at enhver påstået oplysning, der er indsamlet som følge af tortur og mishandling, aldrig må kunne antages som bevis i retssager;

5.  beklager de målrettede angreb på og misbrug af alle menneskerettighedsforkæmpere og aktivister i Sudan og opfordrer myndighederne til under alle omstændigheder at sikre, at de er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter på menneskerettighedsområdet uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder juridisk chikane;

6.  opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til omgående at sætte en stopper for krænkelserne af politiske oppositionspartiers og menneskerettighedsforkæmperes ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed; opfordrer til, at de grundlæggende menneskerettigheder for alle mennesker i Sudan overholdes og beskyttes;

7.  udtrykker sin bekymring over de fortsatte og hyppige krænkelser af kvinders rettigheder i Sudan, særlig med hensyn til artikel 152 straffeloven; opfordrer de sudanesiske myndigheder til snarest muligt at undertegne og ratificere konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder;

8.  understreger sit fortsatte engagement i beskyttelsesmekanismen for menneskerettighedsforkæmpere i fare; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte med at forbedre sin gennemførelse af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere ved fuldt ud at anvende alle forhåndenværende midler i Sudan; understreger, at EU-delegationerne skal prioritere støtte i deres lokale indkaldelser af forslag under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) for de mest udsatte menneskerettighedsforkæmpere og dermed sikre en effektiv og målrettet støtte;

9.  anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten og EU's delegation i Sudan rapporterer tilbage til Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet for at yde beskyttelse og støtte til menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer til fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side til støtte for menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare;

10.  gentager, at det er yderst vigtigt, at centrale love, herunder loven om national sikkerhed fra 2010 og love til regulering af medierne og civilsamfundet, revideres og reformeres for at bringe dem på linje med internationale standarder, der overholder ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden;

11.  minder Sudan om dets forpligtelser som medlem af FN og opfordrer indtrængende Sudan til at overholde FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005), som kræver samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC); gentager sit krav om, at Sudans præsident Omar al-Bashir overholder folkeretten i overensstemmelse med de konventioner og traktater, som Sudan er part i, og støtter Den Internationale Straffedomstols rolle i forfølgelsen af anklagerne mod ham for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

12.  opfordrer indtrængende Sudan til at sikre respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere;

13.  deler Salih Mahmoud Osmans betænkeligheder om, at det nuværende fokus på migration kan aflede EU's opmærksomhed fra menneskerettighedsspørgsmål;

14.  opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten til på ny at udsende erklæringer som reaktion på statslige aktørers og militsers omfattende menneskerettighedskrænkelser samt erklæringer vedrørende civilsamfundets stadigt mindre råderum med henblik på at vise, at EU fortsat er dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Sudan;

15.  opfordrer kraftigt til, at EU og dets medlemsstater sikre, at gennemførelsen af projekter med de sudanesiske myndigheder overholder princippet om ikke at gøre skade, hvilket vil udelukke samarbejde med aktører, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

16.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde støtte til dem i Sudan, der reelt søger ændringer, og at yde civilsamfundets organisationer teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer for at forbedre deres bestræbelser på at fremme menneskerettighederne og deres kapacitet for så vidt angår retsstatsprincippet og sætte dem i stand til at bidrage mere effektivt til forbedring af menneskerettighedssituationen i Sudan;

17.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres engagement med hensyn til at støtte de bestræbelser, der udfoldes af Den Afrikanske Union for at bringe fred til Sudan og det sudanske folk; udtrykker i denne henseende sin støtte til forlængelsen af mandatet for FN's og Den Afrikanske Unions mission i Darfur (UNAMID) frem til juni 2018;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans regering, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).


Medlidenhedsdrab i Uganda
PDF 176kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2018 om medlidenhedsdrab i Uganda (2018/2632(RSP))
P8_TA(2018)0081RC-B8-0165/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948, som Uganda har undertegnet,

–  der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen ("Cotonouaftalen") og særlig artikel 8, stk. 4, om ikkeforskelsbehandling,

–  der henviser til Republikken Ugandas forfatning,

–  der henviser til den internationale konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget den 20. november 1989, særlig artikel 2 og 6, hvori princippet om ikkeforskelsbehandling, herunder på grund af handicap, og retten til liv udtrykkeligt fastslås,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), som blev vedtaget i 2006, særlig artikel 32, hvoraf det fremgår, at alle konventionens parter skal inkludere handicap og personer med handicap i deres internationale samarbejdsbestræbelser,

–  der henviser til de seneste resolutioner fra FN's Menneskerettighedsråd om menneskerettigheder for personer med handicap af hhv. 14. april 2014 og 14. juli 2014,

–  der henviser til artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 14 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som forbyder alle former for forskelsbehandling, samt artikel 21 og 26, der fastsætter rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om inklusion af personer med handicap i udviklingslandene, som blev vedtaget den 23. november 2011,

–  der henviser til verdensrapporten om handicap (World Report on Disability), som blev udgivet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdensbanken i juni 2011,

–  der henviser til rapporten fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder af 8. april 2016 "Committee on the Rights of Persons with Disabilities considers report of Uganda",

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 65/186 og 64/131 med titlen "Realising the Millennium Development Goals for Persons with Disabilities towards 2015 and beyond",

–  der henviser til EU-vejledningen om handicap og udvikling for EU's delegationer og tjenester,

–  der henviser til 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling (SDG), som blev vedtaget i New York den 25. september 2015,

–  der henviser til Ugandas vurderingsrapport af 1. juli 2016 om gennemførelsen af 2030-dagsordenen med titlen "Ensuring that no one is left behind", som blev forelagt FN's politiske forum på højt niveau i New York,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006(1) om handicap og udvikling,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Uganda,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at "medlidenhedsdrab" i Uganda er en praksis, hvor forældre til børn med handicap dræber dem eller lader dem dø ved at sulte dem eller nægte dem lægehjælp ud fra den overbevisning, at det er bedre for disse børn at dø end at skulle leve med et smertefuldt og uhelbredeligt handicap;

B.  der henviser til, at Uganda er ikke det eneste land, der kæmper med dette problem; der henviser til, at mange udviklingslande har gjort betydelige, men endnu ufuldstændige, fremskridt med hensyn til at inddrage personer med handicap i udviklingsprojekter;

C.  der henviser til, at nogle forældre bekender, at "medlidenhedsdrab" er en nødvendig handling for at skåne børn med handicap mod alvorlig lidelse hele livet igennem; der henviser til, at denne praksis fortsat er tabu trods nogle mødres og overlevendes bekendelser;

D.  der henviser til, at den sociale stigmatisering i Uganda er så stærk, at mødrene og børnene udstødes af samfundet, som tillægger dem en lav social status og nægter dem deres fulde deltagelse i samfundet; der henviser til, at mødrene er under pres for at dræbe deres egne børn, når de i årevis har kæmpet med den indsats og de ofre, det kræver at tage sig af et handicappet barn;

E.  der henviser til, at opfattelsen af børn, der er født med handicap, gør, at de er i større risiko for at blive udsat for vold og drab end børn uden handicap; der henviser til, at børn med handicap stadig udsættes for forskellige former for vold, diskrimination og marginalisering på grund af negative holdninger, overtro, vanrøgt og sociale normer og praksis; der henviser til, at den største trussel mod børn med handicap er vildledende overbevisninger om deres handicap, herunder at barnets tilstedeværelse vil føre til flere børn med handicap;

F.  der henviser til, at klanerne og den udvidede familie udsætter mødrene for et alt for stort pres, når de forsøger at forstå årsagerne til handicap og skyder skylden på moderen; der henviser til, at mødre i visse tilfælde er blevet bortvist fra deres mands husstand for at have frembragt handicappede børn;

G.  der henviser til, at læger og sundhedspersonale har svært ved at forstå eller forklare karakteren af og årsagen til det pågældende barns svagelighed, og til, at sundhedssystemet ikke er tilstrækkeligt rustet til at diagnosticere og behandle mange former for handicap, der kan mindskes eller sågar fjernes; der henviser til, at nægtelsen af grundlæggende rettigheder for børn med handicap, såsom adgang til sundhedspleje, uddannelse, støtte og rehabilitering, i alvorlig grad hæmmer deres mulighed for at udvikle deres fulde potentiale;

H.  der henviser til, at Uganda er en af de 162 stater, der er parter i konventionen om rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at Uganda ratificerede konventionen og dens valgfrie protokol den 25. september 2008 uden forbehold; der henviser til, at Uganda har forpligtet sig til at give personer med handicap samme rettigheder som alle andre borgere;

I.  der henviser til, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap i april 2016 gennemgik Ugandas resultater med gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap, og at der blev udarbejdet afsluttende bemærkninger og henstillinger, hvoraf det fremgår, at "udvalget bemærker med bekymring, at lovgivningen og politikkerne ikke tilvejebringer beskyttelse af rettighederne for børn med handicap" og "...er også bekymret over manglen på oplysninger om situationen for døve og døvblinde børn og om foranstaltninger til at sikre beskyttelse af dem og deres integration i samfundet";

J.  der henviser til, at Ugandas regering har en række generelle love og politikker, der indeholder bestemmelser om handicap; der henviser til, at landet har handicapspecifik lovgivning; der henviser til, at definitionen af handicap kan variere fra den ene retsakt til den anden;

K.  der henviser til, at to af de største forhindringer for inklusion af personer med handicap i det ugandiske samfund er deres manglende synlighed og de negative holdninger til dem; der henviser til, at det at have børn med handicap er en årsag til social udstødelse for familien, og navnlig mødrene, da børn med handicap ses som en kilde til skam og svaghed for familien;

L.  der henviser til, at der kun findes få statsdrevne støttefaciliteter for forældre til børn med handicap i Uganda, og til, at familierne, navnlig enlige mødre, som følge heraf ofte finder det vanskeligt at tage sig tilstrækkeligt af deres handicappede børn;

M.  der henviser til, at der ikke findes nogen officielle tal, da hverken politiet eller retssystemet i Uganda undersøger fænomenet; der henviser til, at manglen på data gør det vanskeligt at bekæmpe denne praksis med "medlidenhedsdrab";

N.  der henviser til, at det arbejde, der udføres af civilsamfundsgrupper og menneskerettighedsforkæmpere, er afgørende for at sikre rettighederne for marginaliserede og sårbare grupper; der henviser til, at ikke-statslige organisationer i Uganda oplever en række vanskeligheder og forhindringer, når de vil levere tjenesteydelser til børn med handicap og deres forældre; der henviser til, at mange misforståelser omkring børn med handicap udgør en udfordring for udviklingsindsatsen og det arbejde, der udføres af menneskerettighedsobservatører i Uganda;

O.  der henviser til, at handicapsammenslutninger har en særlig rolle at spille med hensyn til at repræsentere og formidle de særlige interesser for personer med handicap over for politikerne og befolkningen som helhed; der henviser til, at der er mangel på tilgængelig information til at gøre den brede befolkning opmærksom på kulturel praksis, der stigmatiserer personer med handicap og hindrer deres udvikling og deres mulighed for at nyde godt af de samme rettigheder som alle andre mennesker i samfundet;

1.  fordømmer kraftigt de utilbørlige og umenneskelige drab på børn og nyfødte med handicap; giver udtryk for sin allerstørste bekymring over "medlidenhedsdrabene" på børn med handicap i Uganda og i alle berørte lande; kræver, at sådanne voldshandlinger, grusomhed og tortur mod børn bringes til ophør;

2.  opfordrer myndighederne i Uganda og alle lande, som er berørt af "medlidenhedsdrab" og rituelle drab på børn, til at forpligte sig til at bekæmpe de skadelige overtroiske overbevisninger, der fastholder denne praksis over for børn;

3.  minder om, at en stats primære ansvar er at beskytte sine borgere, herunder sårbare grupper; minder de ugandiske myndigheder om deres forpligtelse til at overholde landets forfatning, særlig artikel 21, 32 og artikel 35, stk.1, hvoraf sidstnævnte fastsætter, at personer med handicap har ret til respekt og menneskelig værdighed, og at staten og samfundet skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at de udnytter deres fulde mentale og fysiske potentiale;

4.  minder om, at Ugandas parlament har en særlig forpligtelse over for personer med handicap, som er rodfæstet i forfatningens artikel 35, stk. 2, i henhold til hvilken parlamentet skal vedtage passende lovgivning for at beskytte personer med handicap; opfordrer Ugandas regering til at støtte alle foranstaltninger, der træffes med henblik på forbedring af handicappedes borgerrettigheder og menneskerettigheder;

5.  opfordrer til, at familierne til personer med handicap støttes, således at deres børn kan vokse op i hjemmet; opfordrer Ugandas regering til at udvikle kvalitetsstøttetjenester for familier med børn med handicap i hele landet, herunder tilstrækkelig økonomisk støtte og ydelser til familierne, så de kan tage sig godt af deres handicappede børn;

6.  opfordrer myndighederne til at sikre, at der er social bevidsthed og information om situationen for personer med handicap og uddannelseskurser for at sikre støtte, information og rådgivning til forældre og omsorgspersoner for børn med handicap med henblik på at fremme disse børns deltagelse i lokalsamfundet;

7.  opfordrer Ugandas regering til at sikre, at læger, der kommer i direkte kontakt med personer med handicap og deres helbredsproblemer, er tilstrækkeligt uddannede og bevidstgjorte om disse patienters behov;

8.  glæder sig over indførelsen i 2007 af "Equal Opportunities Commission Act" (loven om Ligestillingskommissionen), der tager sigte på at fremme lige muligheder for marginaliserede grupper, herunder personer med handicap;

9.  glæder sig over oprettelsen af Ugandas Menneskerettighedskommission i henhold til Republikken Ugandas forfatning fra 1995; minder om, at den blandt andet har til opgave at skabe og fastholde bevidsthed i samfundet om bestemmelserne i denne forfatning, som er grundloven for befolkningen i Uganda, og overvåge regeringens overholdelse af dens internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

10.  opfordrer Ugandas Menneskerettighedskommission til at udarbejde en konkret national plan, som skal styre dens tilsynsfunktion, og til at fremme en mere struktureret og institutionaliseret interaktion med alle handicaporganisationer i landet;

11.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre, at alle børn registreres ved fødslen, også børn med handicap;

12.  opfordrer de ugandiske myndigheder til at forstærke deres indsats for at skabe øget bevidsthed om handicappede børns rettigheder og værdighed i Uganda; fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at bekæmpe stigmatisering; fremhæver på det kraftigste handicapsammenslutningers centrale rolle i at skabe øget opmærksomhed om inklusion af personer med handicap og de udfordringer, de står over for;

13.  understreger, at medierne bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at udfordre stereotyper og fremme inklusion; opfordrer internationale, nationale og lokale beslutningstagere til at sikre og fremme bevidstgørelse via medierne, uddannelsespolitikker og offentlige kampagner;

14.  giver udtryk for alvorlig bekymring over det stigende antal fysiske angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsgrupper, som f.eks. Human Rights Awareness and Promotion Forum; opfordrer indtrængende de ugandiske myndigheder til at garantere menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed, rejse sager om angreb mod dem og give dem mulighed for at udføre deres arbejde uden trusler og forhindringer;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte Uganda regering, NGO'er og civilsamfund i at udarbejde og gennemføre politikker med henblik på at imødekomme behovene hos og rettighederne for personer med handicap på grundlag af ikkeforskelsbehandling og social inklusion og lige adgang til sundhedspleje og andre sociale tjenesteydelser;

16.  opfordrer til udveksling af god praksis mellem både udviklingslande og udviklede lande; anmoder Kommissionen om at udvikle en platform sammen med andre internationale donorer med henblik på at udveksle bedste praksis for inklusion af børn med handicap; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 32 i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

17.  opfordrer EU til at gøre brug af den politiske indflydelse, som udviklingsbistandsprogrammer, navnlig budgetstøtteprogrammer, giver, til at styrke beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Uganda; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der kan ydes bedre hjælp, enten gennem finansiering af eller koordinering med lokale institutioner, for at forbedre den sundhedsfaglige støtte til børn med handicap med henblik på at yde stærkt tiltrængt støtte til deres familier;

18.  understreger, at inklusionspolitikker bør fremmes i alle relevante FN-fora og internationale fora, da handicapaspektet i øjeblikket er fraværende i mange internationale drøftelser på højt plan og skal sættes højt på den politiske dagsorden;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Republikken Ugandas præsident, formanden for Ugandas parlament samt Den Afrikanske Union og dennes institutioner.

(1) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 336.


Fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Comorerne: opsigelse ***
PDF 241kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om udkast til Rådets afgørelse om opsigelse af fiskeripartneraftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (14423/2017 – C8-0447/2017 – 2017/0241(NLE))
P8_TA(2018)0082A8-0058/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14423/2017),

–  der henviser til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk.6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0447/2017),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018(2) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0058/2018),

1.  godkender opsigelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Unionen Comorernes regering og parlament.

(1) EUT L 290 af 20.10.2006, s. 7.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0083.


Fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Comorerne: opsigelse (beslutning)
PDF 274kWORD 53k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om udkast til Rådets afgørelse om opsigelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (14423/2017 – C8-0447/2017 – 2017/0241(NLE)2017/2266(INI))
P8_TA(2018)0083A8-0055/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14423/2017),

–  der henviser til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0447/2017),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018(2) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999(3) ("IUU-forordningen"), særlig artikel 8,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0055/2018),

A.  der henviser til, at fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (i det følgende benævnt "Comorerne") kan opsiges af én af parterne, hvis der er tungtvejende grunde til det såsom manglende overholdelse af parternes forpligtelse til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (i det følgende benævnt "IUU-fiskeri");

B.  der henviser til, at ulovligt fiskeri er en stor trussel mod de globale marine ressourcer, da det går ud over fiskebestandene, der udtømmes, ødelægger levesteder, er uretfærdigt over for ærlige fiskere og fratager kystsamfundene deres livsgrundlag, især i udviklingslandene;

C.  der henviser til, at EU bør træffe alle relevante foranstaltninger til at sikre, at aftaler om bæredygtigt fiskeri med tredjelande er til gensidig gavn for EU og de pågældende tredjelande, herunder deres lokalbefolkning og fiskerisektorer;

D.  der henviser til, at det generelle formål med protokollen om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne var at styrke fiskerisamarbejdet mellem EU og Comorerne til gavn for begge parter ved at etablere en partnerskabsramme for udvikling af en bæredygtig fiskeripolitik og samtidig udnytte fiskeressourcerne på en bæredygtig måde i den comoriske eksklusive økonomiske zone, samt at opnå en passende del af de disponible overskudsbestande, der svarer til EU-fiskerflådens interesser;

E.  der henviser til, at den første fiskeriaftale mellem EØF og Comorerne går helt tilbage til 1988, og til, at medlemsstaterne i EØF/EU siden da har fået adgang til fiskerimuligheder i henhold til en række gennemførelsesprotokoller;

F.  der henviser til, at ifølge UNCTAD's rapport med titlen "Fishery Exports and the Economic Development of Least Developed Countries" (fiskerieksport fra og økonomisk udvikling i de mindstudviklede lande) har det sektorielle samarbejde ikke udviklet sig ud over et meget elementært niveau med meget ringe indvirkning på fiskerisektoren, landingsprocedurer, kontrol- og overvågningskapacitet, videnskabelig udvikling eller teknisk uddannelse af fiskere og observatører; der henviser til, at den pris, EU betaler Comorerne pr. ton fisk (tun), ligger på omkring 15 % af den anslåede engrospris pr. ton;

G.  der henviser til, at Comorerne den 1. oktober 2015 blev underrettet om, at landet muligvis ville blive udpeget som et ikkesamarbejdende tredjeland for undladelse af at udøve tilstrækkelig kontrol af fartøjer under comorisk flag; der henviser til, at Comorerne i maj 2017 blev udpeget som et ikkesamarbejdende land og i juli 2017 opført på en EU-liste over sådanne lande, hvilket har ført til udstedelsen af et "rødt kort", men at landet endnu ikke har truffet de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at løse de konstaterede problemer og bekæmpe IUU-fiskeri;

H.  der henviser til, at den tidligere protokol til fiskeriaftalen med Comorerne udløb den 30. december 2016, og ikke blev fornyet på grund af manglende tilsagn fra Comorernes side om at bekæmpe IUU-fiskeri; der henviser til, at protokollen havde en finansieringsramme på 600 000 EUR om året, hvoraf 300 000 EUR var øremærket til støtte til Comorernes fiskeripolitik med henblik på at fremme bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeressourcerne i dets farvande;

I.  der henviser til, at EU er fast besluttet på at bekæmpe ulovligt fiskeri og enhver form for virksomhed, der følger heraf, og at denne forpligtelse er fastsat i IUU-forordningen;

J.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater viderefører samarbejdet med Comorerne i flere sektorer; der henviser til, at EU's opsigelse af fiskeripartnerskabsaftalen kan bremses (hvis de nødvendige korrigerende foranstaltninger træffes), og til, at opsigelsen af denne aftale ikke udelukker muligheden for fremtidige forhandlinger om en anden aftale eller en anden form for partnerskab i fiskerisektoren;

K.  der henviser til, at bekæmpelsen af IUU-fiskeri ikke blot bygger på en identificering af ikke-samarbejdende tredjelande, men også kræver, at der findes løsninger til at afhjælpe de konstaterede tilfælde; der henviser til, at uden ekstern bistand vil Comorerne ikke kunne forbedre sin havforvaltningspolitik for især fiskeressourcer, herunder landingsforhold, kontrol- og overvågningskapacitet, videnskabelig udvikling og teknisk uddannelse af fiskere og observatører;

L.  der henviser til, at der i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling for første gang indgår et mål om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havene og de marine ressourcer (mål 14);

1.  beklager, at Comorerne har undladt at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at løse de konstaterede problemer og bekæmpe IUU-fiskeri, trods advarslerne fra EU;

2.  gentager betydningen af effektiv flagstatskontrol, da fraværet heraf er en af hovedårsagerne til IUU-fiskeri; mener, at Comorerne bør opfylde sine folkeretlige forpligtelser med hensyn til overvågning og kontrol af fartøjer, der fører landets flag; er overbevist om, at den manglende kontrol og tilladelse til fiskeri gør det muligt for sådanne fartøjer straffrit at udøve IUU-fiskeri;

3.  er af den opfattelse, at Comorerne fortsat bør opretholde samarbejdet med EU og benytte lejligheden til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre landets evne til at bekæmpe ulovligt fiskeri;

4.  beklager, at det i de næsten 30 år, hvor der har været fiskeriaftaler mellem EU og Comorerne – hvori et element er rettet mod samarbejde og støtte til udviklingen af Comorernes fiskerisektor – ikke har været muligt at opnå mere håndgribelige resultater med hensyn til sektorens udvikling, bl.a. på områder som kontrol- og overvågningskapacitet, videnskabelig udvikling, kapacitet og teknisk uddannelse af fiskere og observatører;

5.  fastholder, at de tilgængelige instrumenter til udviklingssamarbejde, navnlig Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), skal afstemmes bedre med den generelle støtte til kapacitetsudvikling i fiskerisektoren;

6.  minder om, at Comorerne i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen med EU og andre internationale instrumenter samt inden for rammen for gennemførelsen af 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål har pligt til at efterleve principperne for god forvaltningspraksis i fiskeriet og ansvarligt fiskeri og bevare fiskebestandene og de marine økosystemer i dets eksklusive økonomiske zone;

7.  understreger behovet for at bekæmpe IUU-fiskeri på verdensplan og for at skabe incitamenter for staterne til at tage deres ansvar alvorligt og gennemføre de nødvendige reformer af deres respektive fiskerisektorer;

8.  fastholder, at bekæmpelsen af IUU-fiskeri ikke blot bør bestå af en identificering af ikke-samarbejdende tredjelande, og at det for virkelig at bekæmpe ulovligt fiskeri i alle dets former er nødvendigt at finde frem til, hvordan man kan hjælpe navnlig små udviklingsøstater som Comorerne med at ændre deres havforvaltningspolitik;

9.  er enig med Kommissionen og Rådet i behovet for at anvende de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 8, i IUU-forordningen om opsigelse af alle bilaterale fiskeriaftaler med Comorerne, eftersom disse foreskriver opsigelse af aftalen i tilfælde af manglende overholdelse af tilsagn med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri;

10.  noterer sig de øvrige konsekvenser, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 38, stk. 8, vedrørende forbud mod bl.a. chartring, omflagning og private aftaler;

11.  fastholder imidlertid, at en sådan opsigelse ikke er afslutningen på samarbejdet mellem EU og Comorerne i fiskerisektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at disse forbindelser kan reaktiveres snarest muligt, idet der tages udgangspunkt i, at fiskersamfundene og det kystnære ikkeindustrielle fiskeri bør betragtes som afgørende for landets udvikling, og at investeringer og teknisk bistand i denne henseende bør fremmes inden for følgende områder:

   fiskeriforvaltning og styringssystemer, lovgivning, institutionel struktur, kapacitetsopbygning af menneskelige ressourcer (fiskere, videnskabsfolk, inspektører m.fl.) og fremme af de kommercielle og kulturelle værdier af Comorernes traditionelle fiskeredskaber og fiskeprodukter
   kontrolkapacitet og videnskabelig kapacitet, kapacitet til beskyttelse af kystområder og kapacitet til inspektion, overvågning og kvalitetskontrol
   oprettelse af faciliteter til at køle, distribuere og forarbejde fisk
   opbygning og opgradering af havnenes sikkerheds- og landingsinfrastruktur
   fornyelse af Comorernes ikkeindustrielle flåde med henblik på at forbedre sikkerheden, evnen til at forblive længere på havet og fiskerikapaciteten;

12.  opfordrer til, at der indføres en bestemmelse, ifølge hvilken proceduren afbrydes, og det røde kort trækkes tilbage, hvis Comorerne afhjælper sine mangler, således at EU's flåde kan vende tilbage;

13.  opfordrer Kommissionen til at tage de skridt, der er nødvendige for at vende tilbage til normale tilstande, ved at forbedre effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af IUU-fiskeri og gøre det muligt for EU's flåde at vende tilbage til fiskerizonen, så snart vilkårene i en ny protokol er blevet genforhandlet;

14.  opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for deres respektive kompetenceområder at holde Parlamentet fuldt ud orienteret om enhver udvikling i denne proces;

15.  pålægger sin formand at sende Parlamentets beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Unionen Comorernes regering og parlament.

(1) EUT L 290 af 20.10.2006, s. 7.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0082.
(3) EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.


Europass: ramme for færdigheder og kvalifikationer ***I
PDF 245kWORD 41k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF (COM(2016)0625 – C8-0404/2016 – 2016/0304(COD))
P8_TA(2018)0084A8-0244/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0625),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0404/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0244/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/... om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF

P8_TC1-COD(2016)0304


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/646.)

(1) EUT C 173 af 31.5.2017, s. 45.


Programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) ***I
PDF 247kWORD 47k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1295/2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) (COM(2017)0385 – C8-0236/2017 – 2017/0163(COD))
P8_TA(2018)0085A8-0369/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0385),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 167, stk. 5, første led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0236/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. januar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0369/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 1295/2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)

P8_TC1-COD(2017)0163


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/596.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted ***I
PDF 170kWORD 55k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 15. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 – C8–0421/2017 – 2017/0328(COD))(1)
P8_TA(2018)0086A8-0063/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Under henvisning til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bør Det Europæiske Lægemiddelagentur indtage sit nye hjemsted fra den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, dog senest den 30. marts 2019.
(2)  Under henvisning til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bør Det Europæiske Lægemiddelagentur ("agenturet") indtage sit nye hjemsted fra den 30. marts 2019.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  For at sikre at Det Europæiske Lægemiddelagentur fungerer på sit nye hjemsted, bør der indgås en hjemstedsaftale, inden Det Europæiske Lægemiddelagentur indtager sit nye hjemsted.
(3)  For at sikre, at agenturet fungerer på sit nye hjemsted, bør der snarest muligt indgås en hjemstedsaftale. Hjemstedsaftalen bør indeholde de vilkår og betingelser, hvormed der bedst kan sikres en vellykket flytning af agenturet og dets personale til Amsterdam.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  For at sikre fuld forretningskontinuitet for agenturet bør det midlertidige domicil i Amsterdam være til rådighed fra den 1. januar 2019, og agenturets blivende hovedsæde bør stå klart senest den 15. november 2019.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3 b (ny)
(3b)  Det bør hilses velkommen, at agenturets nye placering stemmer overens med præferencerne hos dets nuværende medarbejdere, og at de nederlandske myndigheder bestræber sig på at sikre, at den dobbelte flytning ikke vil bringe agenturets operationelle effektivitet, kontinuitet og uafbrudte drift i fare. Den dobbelte flytning af agenturet til Amsterdam betyder imidlertid, at agenturet vil være tvunget til midlertidigt at nedprioritere visse aktiviteter, eksempelvis arbejdet med pædiatriske lægemidler og spørgsmål vedrørende folkesundheden, herunder også arbejdet med antimikrobiel resistens og influenzapandemier, mens det befinder sig på den midlertidige adresse. De forsinkelser, som den nederlandske regering allerede har bebudet, og som har forsinket overdragelsen af den blivende bygning, hvis opførelse endnu ikke er påbegyndt, giver anledning til bekymringer med hensyn til mulige yderligere forsinkelser. Flytningen til det midlertidige domicil bør begrænses til 10,5 måneder for at sikre, at agenturet atter vil være i stand til at fungere på fuld kraft fra 16. november 2019, og for at undgå yderligere tab af ekspertise.
Ændring 5
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – indledning
I forordning (EF) nr. 726/2004 indsættes følgende som artikel 71a:
I forordning (EF) nr. 726/2004 indsættes følgende som artikel 71a og 71b:
Ændring 6
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Forordning (EF) nr. 726/2004
Artikel 71a
Artikel 71a
Artikel 71a
Agenturet har hjemsted i Amsterdam, Nederlandene.
Agenturet har hjemsted i Amsterdam, Nederlandene.
Kommissionen og de kompetente nederlandske myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at agenturet kan flytte til sin midlertidige placering senest den 1. januar 2019, og at det kan flytte til den blivende placering senest den 16. november 2019.
Kommissionen og de kompetente nederlandske myndigheder forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en skriftlig rapport om de fremskridt, der gøres med tilpasning af de midlertidige lokaler og opførelsen af den blivende bygning tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning og derefter hver tredje måned, indtil agenturet er flyttet til sit blivende hovedsæde.
Ændring 7
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Forordning (EF) nr. 726/2004
Artikel 71 b (ny)
Artikel 71b
Senest tre måneder fra den ... [dato for denne forordnings ikrafttræden] skal der være indgået en hjemstedsaftale, som gør det muligt for agenturet at påbegynde sin virksomhed på den af Europa-Parlamentet og Rådet godkendte adresse.
Ændring 8
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2
Denne forordning finder anvendelse fra den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, dog senest den 30. marts 2019.
Denne forordning finder anvendelse fra den 30. marts 2019.
Ændring 15
Forslag til forordning
Erklæring (ny)
"TILLÆG TIL FORORDNING 2018/...
EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING
Europa-Parlamentet beklager, at der ikke er blevet taget behørigt hensyn til dets rolle som medlovgiver, eftersom det ikke blev inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Europa-Parlamentet minder om sine beføjelser som medlovgiver og kræver fuld overholdelse af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med placering af organer og agenturer.
Som den eneste direkte valgte EU-institution og repræsentant for Unionens borgere er Europa-Parlamentet hovedgarant for overholdelsen af det demokratiske princip i Unionen.
Europa-Parlamentet fordømmer den procedure, der blev fulgt ved udvælgelsen af det nye hjemsted, og som de facto har frataget Europa-Parlamentet dets beføjelser, da det reelt ikke blev inddraget i processen, men nu forventes blot at bekræfte valget af det nye hjemsted gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
Europa-Parlamentet minder om, at den fælles tilgang, der er vedføjet den i 2012 undertegnede fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som fastslået i selve erklæringen er juridisk ikkebindende og vedtaget, uden at det påvirker institutionernes lovgivningsmæssige beføjelser.
Europa-Parlamentet insisterer derfor på, at proceduren til udvælgelse af en ny placering af agenturerne bliver revideret og ikke bliver anvendt i sin nuværende form i fremtiden.
Endelig ønsker Europa-Parlamentet at minde om, at de tre institutioner i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning1 forpligtede sig til loyalt og gennemsigtigt samarbejde, og minder samtidig om, at de to lovgivere er ligestillet i henhold til traktaterne.
__________________
1 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0063/2018).


Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag *
PDF 655kWORD 76k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2016)0683 – C8-0471/2016 – 2016/0336(CNS))
P8_TA(2018)0087A8-0051/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0683),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0471/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, det luxembourgske Deputeretkammer, det maltesiske Repræsentanternes Hus, det nederlandske Førstekammer, det nederlandske Andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0051/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.
(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. I en tid med globalisering og digitalisering bliver beskatning af især finansiel og immateriel kapital ved kilden stadig vanskeligere at spore tilbage og nemmere at snyde med. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Den dominerende digitalisering af mange sektorer i økonomien samtidig med den hastige udvikling i den digitale økonomi sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af Unionens selskabsskattemodeller, som blev udformet til traditionelle, "håndgribelige" erhverv, herunder med hensyn til i hvor stor en udstrækning, værdiansættelses- og beregningskriterierne vil kunne genopfindes, så de afspejler det 21. århundredes erhvervsaktiviteter. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de alle med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion og bevirke forvridninger mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. En ny standard for et selskabsskattegrundlag for Unionen bør derfor være rettet mod de typer af mangler på markedet under hensyntagen til målene om langsigtet juridisk klarhed og retssikkerhed og princippet om afgiftsneutralitet. Øget konvergens mellem de nationale skattesystemer vil føre til en betydelig mindskelse af omkostningerne og den administrative byrde for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne inden for Unionen. Mens skattepolitik henhører under national kompetence, er det i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt fastlagt, at Rådet bør handle med enstemmighed og i overensstemmelse med en særlig lovgivningsprocedure samt efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes beskatningslove, regler og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte påvirker oprettelsen eller funktionen af det indre marked.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.
(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor selskaberne har fast driftssted. I betragtning af de digitale ændringer af erhvervsmiljøet er det nødvendigt at sikre, at selskaber, der skaber overskud i en medlemsstat uden at have et fysisk fast driftssted, men som derimod har et digitalt fast driftssted i den pågældende medlemsstat, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk fast driftssted. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination. Konsolidering udgør et væsentligt element i systemet med et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, da større skattemæssige hindringer, der opstår for selskaber tilhørende samme koncern, som opererer på tværs af grænserne inden for Unionen, kun kan tackles på denne måde. Konsolidering fjerner formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.
(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor der genereres overskud, og hvor selskaberne har fast driftssted. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion. Forbedringer af det indre marked er en central faktor for at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil øge den økonomiske vækst og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere skadelig skattekonkurrence mellem virksomheder.
__________________
__________________
7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).
7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang vedtages regler for et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.
(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det meget vigtigt at sikre, at direktivet om et fælles selskabsskattegrundlag og direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag træder i kraft samtidigt. Eftersom en sådan ændret ordning er et vigtigt skridt i fuldstændiggørelsen af det indre marked, er der behov for fleksibilitet, således at den kan gennemføres korrekt lige fra begyndelsen. Da det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag derfor indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet ikke enstemmigt vedtager en afgørelse om forslaget om oprettelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, bør Kommissionen forelægge et nyt forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure fastlægger den nødvendige lovgivning. Som en sidste udvej bør der af medlemsstaterne indledes et forstærket samarbejde, som til enhver tid bør være åbent for ikke-deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er imidlertid beklageligt, at der ikke er blevet gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret vurdering med hensyn til enten FSSG- eller FKSSG-forslaget, for så vidt angår indvirkningen på medlemsstaternes selskabsskatteindtægter på landebasis.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten, bør reglerne for det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskabskoncerner af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for koncerner, der ikke opfylder betingelsen vedrørende størrelse.
(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag i begyndelsen kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret starttærskel på 750 millioner EUR, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. Eftersom dette direktiv fastsætter en ny standard for selskabsskattegrundlaget for alle virksomheder i Unionen, bør tærskelværdien sænkes til nul i løbet af en periode på højst syv år. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også i første fase være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Alt andet lige kan omstillingen til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag medføre tab af eller stigning i skatteindtægter for medlemsstaterne. For at kompensere for tab oprettes der en midlertidig kompensationsmekanisme, som finansieres af de ekstra skatteindtægter fra de medlemsstater, der oplever en stigning i skatteindtægter som følge af den nye ordning. Kompensationen bør justeres hvert år for at tage højde for eventuelle nationale eller regionale afgørelser, der træffes forud for direktivets ikrafttræden. Det bør pålægges Kommissionen at foreslå, at kompensationsordningen fjernes eller ændres efter en periode på syv år, og at fastsætte lofter for kompensation.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  For at undgå den eksisterende fordeling af skattebyrden mellem små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og multinationale selskaber som nævnt i Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning har et fælles selskabsskattegrundlag til formål ikke at stille SMV'er dårligere i konkurrencen, idet der derved skabes lige konkurrencevilkår for dem. Hovedskattemyndigheden kan give SMV'erne de nødvendige værktøjer, der kan hjælpe dem til at overholde de administrative og organisatoriske krav, som et tilvalg af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag medfører.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Muligheden for deltagelse i en konsolideret selskabskoncern bør fastsættes ud fra en toleddet test på basis af i) kontrol (mere end 50 % af stemmerettighederne) og ii) ejerskab (mere end 75 % af egenkapitalen) eller ret til del i overskud (mere end 75 % af rettighederne til del i overskuddet). En sådan test vil sikre, at der er en høj grad af økonomisk integration mellem koncernmedlemmerne. For at sikre systemets integritet bør de to tærskler for kontrol og ejerskab eller ret til del i overskud være opfyldt gennem hele skatteåret; i modsat fald bør det nødlidende selskab øjeblikkeligt forlade koncernen. For at forhindre at der manipuleres med de skattemæssige resultater, f.eks. ved at selskaber indtræder i og udtræder af koncernen i korte perioder, bør der også gælde et mindstekrav om deltagelse i ni på hinanden følgende måneder for at fastslå koncernmedlemsskab.
(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres overskud til lande med fordelagtige skattesystemer, uden at der betales eller kun betales meget lav skat. Begrebet fast driftssted ville give en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt, hvis et multinationalt selskab skal kunne dokumentere, at det er beliggende i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Det er på samme måde vigtigt at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland. Hvis interne afregningspriser foranlediger overførsel af overskud til jurisdiktioner med lavt skattetryk, er et system, der belønner overskud ved hjælp af en fordelingsformel, at foretrække. Unionen kan etablere en international standard for moderne og effektiv selskabsbeskatning ved at indføre et sådant system. Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder til behandling af tredjelande, mens det dog i sidste ende er fordelingsformlen, der bør være standardfordelingsmetoden. Kommissionen bør fremsætte forslag om indførelse af en skatteoverenskomstmodel for Unionen, der på sigt kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som indgås af de enkelte medlemsstater.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Digitale varer er som regel meget mobile og uhåndgribelige. Undersøgelser har vist, at den digitale sektor er stærkt involveret i aggressiv skatteplanlægning, eftersom mange forretningsmodeller ikke kræver fysisk infrastruktur med henblik på at gennemføre transaktioner med kunder og gøre fortjeneste. Dette gør det muligt for de største digitale virksomheder at betale skat tæt på nul af deres indtægter. Medlemsstaternes statskasser går glip af milliarder af euro i skatte- og afgiftsindtægter, fordi de ikke er i stand til at beskatte digitale multinationale selskaber. For at få bugt med denne reelle og påtrængende sociale uretfærdighed, skal den nuværende selskabsskattelov udvides til at omfatte et nyt forbindelsesled til faste driftssteder baseret på væsentlig digital tilstedeværelse. Der er behov for ensartede spilleregler for lignende forretningsmodeller for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med digitaliseringen, uden at det hæmmer potentialet i den digitale sektor. Der bør i denne forbindelse navnlig tages hensyn til det arbejde, der udføres af OECD vedrørende et konsistent internationalt regelsæt.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Fordelingsformlen under det konsoliderede skattegrundlag bør bestå af tre ligeligt vægtede faktorer, nemlig arbejdskraft, aktiver og omsætning. Disse ligeligt vægtede faktorer bør afspejle en afbalanceret metode til fordeling af overskud mellem de relevante medlemsstater og sikre, at overskuddet beskattes, dér hvor det rent faktisk skabes. Arbejdskraft og aktiver bør derfor henføres til den medlemsstat, hvor arbejdet udføres eller aktiverne befinder sig, hvorved oprindelsesmedlemsstatens interesser gives en passende vægtning, mens omsætningen bør henføres til den medlemsstat, som varerne eller tjenesterne leveres til. For at tage højde for forskelle i lønniveauet i Unionen og således sikre en fair fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør arbejdskraftfaktoren omfatte både lønudgifter og antal ansatte (hvor hver tæller for halvdelen). Aktivfaktoren bør derimod omfatte alle materielle anlægsaktiver, men ikke immaterielle og finansielle aktiver på grund af deres ustadige art og den deraf følgende risiko for omgåelse af reglerne i dette direktiv. Hvis fordelingen på grund af særlige omstændigheder ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten, bør en sikkerhedsklausul give mulighed for at anvende en alternativ metode til allokering af indkomst.
(10)  Fordelingsformlen under det konsoliderede skattegrundlag bør bestå af fire ligeligt vægtede faktorer, nemlig arbejdskraft, aktiver, omsætning samt indsamling og brug af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser (sidstnævnte heri benævnt "datafaktoren"). Disse ligeligt vægtede faktorer bør afspejle en afbalanceret metode til fordeling af overskud mellem de relevante medlemsstater og sikre, at overskuddet beskattes, dér hvor det rent faktisk skabes. Arbejdskraft og aktiver bør derfor henføres til den medlemsstat, hvor arbejdet udføres eller aktiverne befinder sig, hvorved oprindelsesmedlemsstatens interesser gives en passende vægtning, mens omsætningen bør henføres til den medlemsstat, som varerne eller tjenesterne leveres til. For at tage højde for forskelle i lønniveauet i Unionen og således sikre en fair fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør arbejdskraftfaktoren omfatte både lønudgifter og antal ansatte (hvor hver tæller for halvdelen). Aktivfaktoren bør derimod kun omfatte materielle aktiver. Hvis fordelingen på grund af særlige omstændigheder ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten, bør en sikkerhedsklausul give mulighed for at anvende en alternativ metode til allokering af indkomst.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Fordelingsformlen for det fælles beskatningsgrundlag skal fuldt ud afspejle den økonomiske aktivitet, der har fundet sted i hver enkelt medlemsstat, under behørig fuld hensyntagen til eventuelle betydelige forskelle mellem deres økonomier. Hvis formlen resulterer i en skæv fordeling, der ikke afspejler den økonomiske aktivitet, vil en tvistbilæggelsesmekanisme kunne afhjælpe denne situation. Kommissionen bør i lyset af ovennævnte vurdere muligheden af at indføre en tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre en korrekt bilæggelse af tvister, når forskellige medlemsstater er involveret.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  På grund af de særlige forhold for visse sektorer, bl.a. finans- og forsikringssektoren, olie- og gassektoren eller rederisektoren, bør der anvendes en tilpasset formel til fordeling af det konsoliderede skattegrundlag.
udgår
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Dette direktiv bygger på Rådets direktiv 2016/XX/EU om et fælles selskabsskattegrundlag (som fastlægger et fælles sæt selskabsskatteregler til beregning af skattegrundlaget), og det fokuserer på konsolideringen af det skattemæssige resultat for hele koncernen. Det vil derfor være nødvendigt at behandle samspillet mellem de to lovgivningsmæssige instrumenter og fastlægge bestemmelser for overgangen af visse elementer af skattegrundlaget til de nye regler for koncerner. Disse elementer bør især omfatte reglen om begrænsning af rentebetalinger, switch over-klausulen og reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber samt hybride mismatch.
(14)  Dette direktiv bygger på Rådets direktiv 2016/XX/EU om et fælles selskabsskattegrundlag (som fastlægger et fælles sæt selskabsskatteregler til beregning af skattegrundlaget), og det fokuserer på konsolideringen af det skattemæssige resultat for hele koncernen. Det er derfor nødvendigt at behandle samspillet mellem de to lovgivningsmæssige instrumenter og fastlægge bestemmelser for overgangen af visse elementer af skattegrundlaget til de nye regler for koncerner. Disse elementer bør især omfatte reglen om begrænsning af rentebetalinger, switch over-klausulen og reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber samt hybride mismatch. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at indføre supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at mindske de negative virkninger af flytning af overskud til tredjelande med lave skattesatser.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, og iii) supplere reglen om begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger med regler for bekæmpelse af fragmentering med henblik på bedre at imødegå den risiko for skatteundgåelse, der kan opstå i forbindelse med koncerner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(16)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) supplere reglen om begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger med regler for bekæmpelse af fragmentering med henblik på bedre at imødegå den risiko for skatteundgåelse, der kan opstå i forbindelse med koncerner, og iv) udstede retningslinjer for den overgangsfase, hvor fordelingsformlen benyttes samtidig med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige, og den bør tage hensyn til tager Europa-Parlamentets årlige beslutning. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser til i) årligt at vedtage en liste over selskabsformer i tredjelande, som svarer til de selskabsformer, der er opført i bilag I, ii) vedtage retsakter med detaljerede regler for beregningen af arbejdskraft-, aktiv- og omsætningsfaktorerne, allokeringen af ansatte og lønudgifter, aktiver og omsætning til den respektive faktor samt værdiansættelsen af aktiver, iii) vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelsen af etablering af en koncern, og iv) fastlægge regler om elektronisk konsolideret selvangivelse, den konsoliderede selvangivelses form, det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og påkrævet ledsagende dokumentation. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser til i) årligt at vedtage en liste over selskabsformer i tredjelande, som svarer til de selskabsformer, der er opført i bilag I, ii) vedtage retsakter med detaljerede regler for beregningen af arbejdskraft-, aktiv- og omsætningsfaktorerne og datafaktoren, allokeringen af ansatte og lønudgifter, allokeringen af indsamlede personoplysninger og udnyttede personoplysninger og aktiver og omsætning til den respektive faktor samt værdiansættelsen af aktiver iii) vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelsen af etablering af en koncern, og iv) fastlægge regler om elektronisk konsolideret selvangivelse, den konsoliderede selvangivelses form, det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og påkrævet ledsagende dokumentation. Kommissionen bør udforme disse ensartede selvangivelsesformater i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201112.
__________________
__________________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Formålet med dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at bekæmpe metoder til international skatteundgåelse og gøre det lettere for virksomheder at udvide på tværs af grænserne inden for Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidige og forskelligartede tiltag i medlemsstaterne, fordi koordinerede tiltag er nødvendige for at opfylde disse målsætninger; de kan således bedre opfyldes på Unionsplan, da direktivet er rettet mod mangler i det indre marked som følge af samspillet mellem forskellige nationale skatteregler, som påvirker det indre marked og hæmmer mulighederne for grænseoverskridende aktivitet, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig i betragtning af, at dets obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til koncerner over en bestemt størrelse.
(18)  Formålet med dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at bekæmpe metoder til international skatteundgåelse og gøre det lettere for virksomheder, især SMV'er, at udvide på tværs af grænserne inden for Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidige og forskelligartede tiltag i medlemsstaterne, fordi koordinerede tiltag er nødvendige for at opfylde disse målsætninger; de kan således bedre opfyldes på Unionsplan, da direktivet er rettet mod mangler i det indre marked som følge af samspillet mellem forskellige nationale skatteregler, som påvirker det indre marked og hæmmer mulighederne for grænseoverskridende aktivitet, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig i betragtning af, at dets obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til koncerner over en bestemt størrelse.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Kommissionen bør være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
(20)  Eftersom dette direktiv indeholder en vigtig ændring af selskabsskattereglerne bør Kommissionen være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en grundig vurdering og evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne vurderingsrapport bør mindst omfatte følgende elementer: virkningerne af den beskatningsordning, der er fastsat i dette direktiv, på medlemsstaternes indtægter, fordele og ulemper ved ordningen for SMV’er, konsekvenserne for en retfærdig skatteopkrævning mellem medlemsstaterne, virkninger for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, og antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden. Kommissionen bør være forpligtet til ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  Med henblik på at opnå en fuldstændig og konsekvent konsolidering og forhindre nye muligheder for arbitrage som følge af regnskabsmæssige uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne er det nødvendigt at vedtage klare, konsekvente og objektive kriterier for beregningen af det konsoliderede skattegrundlag. Kommissionen bør i dette øjemed foreslå de nødvendige justeringer af de relevante bestemmelser i dette direktiv vedrørende definitionen og beregningen af det konsoliderede skattegrundlag.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 20 b (ny)
(20b)  Kommissionen bør overveje yderligere undersøgelser, der analyserer det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlags mulige konsekvenser for de enkelte medlemsstaters selskabsskatteindtægter og potentielle konkurrencemæssige ulemper for Unionen i forhold til tredjelande.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
1.  Med dette direktiv indføres der et system til konsolidering af skattegrundlagene, som omhandlet i Rådets direktiv 2016/XX/EU, for selskaber, der indgår i en koncern, og der indføres regler for, hvordan et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag allokeres mellem medlemsstaterne og forvaltes af de nationale skattemyndigheder.
1.  Med dette direktiv indføres der et fælles grundlag for beskatning i Unionen af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag, herunder regler om foranstaltninger til at forhindre skatteundgåelse og foranstaltninger vedrørende den internationale dimension af det foreslåede skattesystem.
_______________
14[full title of the Directive (EUT L [ ], [ ], s. [ ])].
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – indledning
1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:
1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste og digitale faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår
c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår denne tærskel sænkes til nul over en maksimumsperiode på syv år
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3
3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b) og d), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv i en periode på fem skatteår, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater. Denne periode forlænges automatisk med efterfølgende perioder på fem skatteår, medmindre der gives meddelelse om afbrydelse, jf. artikel 47, stk. 2. Betingelserne i stk. 1, litra a), b) og d), skal være opfyldt ved hver forlængelse.
3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b) og d), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4
4.  Reglerne i dette direktiv finder ikke anvendelse for rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning. Rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning, tages med i betragtning ved fastsættelsen af, hvilke selskaber der er medlem af samme koncern, jf. artikel 5 og 6.
udgår
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 23
23)  summen af alle koncernmedlemmers skattegrundlag som beregnet i overensstemmelse med direktiv 2016/XX/EU "koncernintern transaktion":
23)  "konsolideret skattegrundlag": koncernmedlemmernes konsoliderede skattepligtige nettoindtægter som beregnet efter et konsekvent regnskabsprincip, der gælder for alle koncernmedlemmer, i overensstemmelse med direktiv 2016/xx/EU
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 28 a (ny)
28a)  "datafaktor": indsamling og udnyttelse til kommercielle formål af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser i en eller flere medlemsstater.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3
3.  Hvis sædet for den faktiske ledelse for et koncernmedlem, der er aktivt inden for søtransport eller transport ad indre vandveje, er om bord på et skib eller en båd, anses koncernmedlemmet for at være skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, hvor skibet eller båden har sin hjemhavn, eller hvis der ikke er en sådan hjemhavn, i den medlemsstat, hvor skibsrederen er skattemæssigt hjemmehørende.
udgår
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4
4.  Et hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst, uanset om denne indkomst har oprindelse i eller uden for den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende.
4.  Et hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst, uanset om denne indkomst genereres ved en aktivitet i eller uden for den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 5
5.  Et ikke-hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst hidrørende fra aktiviteter, det udfører gennem en fast driftssted i en medlemsstat.
5.  Et ikke-hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst hidrørende fra aktiviteter, det udfører gennem et fast driftssted, herunder gennem et digitalt fast driftssted, i en medlemsstat. Et skattesubjekts digitale faste driftssted bestemmes i overensstemmelse med de betingelser og kriterier, der er anført i artikel 5 i Rådets direktiv ... om et fælles selskabsskattegrundlag1a.
_______________
1a RÅDETS DIREKTIV ... om et fælles selskabsskattegrundlag (EUT L ..., …, s. ...).
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne og
a)  ret til at udøve stemmerettigheder på over 50 %; og
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Faste driftssteder omfatter digitale faste driftssteder i overensstemmelse med de betingelser og kriterier, der er anført i artikel 5 i Rådets direktiv ... om et fælles selskabsskattegrundlag1a.
_______________
1a RÅDETS DIREKTIV ... om et fælles selskabsskattegrundlag (EUT L ..., …, s. ...).
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1
1.  Skattegrundlagene for alle medlemmer af en koncern lægges sammen til et konsolideret skattegrundlag.
1.  Skattegrundlaget for en konsolideret koncern bestemmes, som var der tale om en enkelt enhed. Med henblik herpå beregnes koncernens samlede skattegrundlag på ny for at fjerne alle fortjenester eller tab, herunder dem, der opstår ved en transaktion, uanset dens art, mellem to eller flere enheder i koncernen.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2
2.  Er det konsoliderede skattegrundlag negativt, fremføres underskuddet og modregnes i det næste positive konsoliderede skattegrundlag. Er det konsoliderede skattegrundlag positivt, fordeles det i overensstemmelse med kapitel VIII.
2.  Er det konsoliderede skattegrundlag negativt, fremføres underskuddet og modregnes i det næste positive konsoliderede skattegrundlag i en periode på maksimalt fem år. Er det konsoliderede skattegrundlag positivt, fordeles det i overensstemmelse med kapitel VIII.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2
2.  Koncerner skal anvende en konsekvent og passende dokumenteret metode til registrering af koncerninterne transaktioner. Koncerner kan alene ændre denne metode af velbegrundede kommercielle årsager og kun ved begyndelsen af et skatteår.
2.  Koncerner skal anvende en konsekvent og passende dokumenteret metode til registrering af koncerninterne transaktioner. Koncerner kan alene ændre denne metode af velbegrundede kommercielle årsager og kun ved begyndelsen af et skatteår. Alle sådanne transaktioner fjernes fra beskatningsgrundlaget som følge af den konsolidering, der foretages i henhold til artikel 7, stk. 1.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3
3.  Metoden til registrering af koncerninterne transaktioner skal give mulighed for at identificere alle koncerninterne overførsler og salg til den laveste kostpris for ikke-afskrivningsberettigede aktiver eller den skattemæssige værdi for afskrivningsberettigede aktiver.
udgår
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 4
4.  Koncerninterne overførsler ændrer ikke status for selvskabte immaterielle aktiver.
udgår
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1
Bliver en eller flere koncerner eller to eller flere koncernmedlemmer som følge af en virksomhedsomstrukturering del af en anden koncern, allokeres alle uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner til hvert af koncernmedlemmerne i overensstemmelse med kapital VIII og på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor virksomhedsomstruktureringen finder sted. Uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner fremføres til senere år.
Bliver en eller flere koncerner eller to eller flere koncernmedlemmer som følge af en virksomhedsomstrukturering del af en anden koncern, allokeres alle uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner til hvert af koncernmedlemmerne i overensstemmelse med kapital VIII og på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor virksomhedsomstruktureringen finder sted. Uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner fremføres inden for en periode på højst fem år.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 2
2.  Fusionerer to eller flere hovedskattesubjekter, jf. artikel 2, litra a), nr. i) og ii), i Rådets direktiv 2009/133/EF, allokeres alle uudnyttede underskud i koncernen til medlemmerne i overensstemmelse med kapitel VIII på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor fusionen finder sted. Uudnyttede underskud fremføres til senere år.
2.  Fusionerer to eller flere hovedskattesubjekter, jf. artikel 2, litra a), nr. i) og ii), i Rådets direktiv 2009/133/EF15, allokeres alle uudnyttede underskud i koncernen til medlemmerne i overensstemmelse med kapitel VIII på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor fusionen finder sted. Uudnyttede underskud fremføres inden for en periode på højst fem år.
__________________
__________________
15 Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 34).
15 Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 34).
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1
Det konsoliderede skattegrundlag deles mellem koncernmedlemmerne i hvert skatteår på grundlag af en fordelingsformel. Ved fastsættelse af den andel, der tildeles koncernmedlem A, ser formlen ud som følger, idet omsætnings-, arbejdskraft- og aktivfaktorerne vægter lige meget:
Det konsoliderede skattegrundlag deles mellem koncernmedlemmerne i hvert skatteår på grundlag af en fordelingsformel. Ved fastsættelse af den andel, der tildeles koncernmedlem A, ser formlen ud som følger, idet omsætnings-, arbejdskraft-, aktiv- og datafaktorerne vægter lige meget:
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 1 – formel

Kommissionens forslag

Ændring

Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1 a (ny)
Hvis en eller flere faktorer ikke er relevante på grund af karakteren af en skattepligtig virksomheds aktiviteter, bør alle andre relevante faktorer vægtes proportionalt hermed i formlen, således at hver af de relevante faktorer stadig har lige stor absolut vægt.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 5
5.  Ved fastsættelse af den andel, der tildeles et koncernmedlem, vægter omsætnings-, arbejdskraft- og aktivfaktorerne lige meget.
5.  Ved fastsættelse af den andel, der tildeles et koncernmedlem, vægter omsætnings-, arbejdskraft-, aktiv- og datafaktorerne lige meget.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Den ene halvdel af datafaktoren skal bestå af den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er indsamlet af et koncernmedlem, som tælleren, og den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er indsamlet af hele koncernen, som nævneren, og den anden halvdel af datafaktoren skal bestå af den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er udnyttet af et koncernmedlem, som tælleren, og den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er udnyttet af hele koncernen, som nævneren.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 5 b (nyt)
5b.  Mængden af personoplysninger, der indsamles i henhold til datafaktoren, opgøres ved udgangen af skatteåret i hver enkelt medlemsstat.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 5 c (nyt)
5c.  Definitionen af indsamling og udnyttelse til kommercielle formål af personoplysninger i forbindelse med datafaktoren bestemmes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 29
Artikel 29
udgår
Sikkerhedsklausul
Som en undtagelse fra reglen i artikel 28 kan hovedskattesubjektet eller en kompetent myndighed anmode om, at der benyttes en alternativ metode til fastsættelse af hvert koncernmedlems tildelte andel, hvis hovedskattesubjektet eller den kompetente myndighed mener, at resultatet af fordelingen til et koncernmedlem ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af det pågældende koncernmedlems erhvervsaktivitet. Der kan alene anvendes en alternativ metode, hvis der efter høring af alle de kompetente myndigheder og, om nødvendigt, afholdelse af relevant drøftelser efter artikel 77 og 78 skabes enighed om den alternative metode. Medlemsstaten for hovedskattemyndigheden underretter Kommissionen om den alternative metode, der benyttes.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 38 – stk. 1
1.  Salg af varer skal indgå i omsætningsfaktoren for det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til den person, der erhverver dem, slutter. Hvis det ikke er muligt at identificere dette sted, tilregnes salget af varerne det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor varerne sidst var lokaliseret.
1.  Salg af varer skal indgå i omsætningsfaktoren for det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til den person, der erhverver dem, slutter. Hvis det ikke er muligt at identificere dette sted, eller koncernmedlemmet ikke har nogen skattemæssig tilknytning, tilregnes salget af varerne det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor varerne sidst var lokaliseret.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 43
Artikel 43
udgår
Søtransport, transport ad indre vandveje og lufttransport
Indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster for et koncernmedlem, hvis hovedvirksomhed er drift af skibe eller fly i international trafik eller drift af både, der benyttes ved transport ad indre vandveje, medregnes ikke i skattegrundlaget og fordeles ikke efter bestemmelserne i artikel 28. I stedet tilregnes disse indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster det pågældende koncernmedlem på transaktionsbasis og underlægges prisjusteringer i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2016/XX/EU.
Interesser i koncernmedlemmet eller dets egne interesser i andre selskaber tages i betragtning ved fastsættelsen af, om der er tale om en koncern, jf. artikel 5 og 6.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 46 – stk. 2
2.  Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal dække samtlige koncernmedlemmer, undtagen ved rederiselskaber som omhandlet i artikel 2, stk. 4.
2.  Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal dække samtlige koncernmedlemmer.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 48 – stk. 2
Kommissionen kan vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelse af etablering af en koncern. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.
Kommissionen vedtager en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelse af etablering af en koncern. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 55 – stk. 1
Kommissionen kan vedtage retsakter med regler om elektronisk indgivelse af den konsoliderede selvangivelse, om den konsoliderede selvangivelses form, om det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og om påkrævet ledsagende dokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.
Kommissionen vedtager retsakter med regler om elektronisk indgivelse af den konsoliderede selvangivelse, om den konsoliderede selvangivelses form, om det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og om påkrævet ledsagende dokumentation. Kommissionen udformer disse ensartede selvangivelsesformater i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 65 – stk. 1
1.  Er den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, uenig i en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden efter artikel 49, artikel 56, stk. 2 eller 4, eller artikel 56, stk. 5, andet afsnit, kan den indbringe denne afgørelse for domstolen i hovedskattemyndighedens medlemsstat inden for en periode på tre måneder.
1.  Er den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, herunder i form af et digitalt fast driftssted, uenig i en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden efter artikel 49, artikel 56, stk. 2 eller 4, eller artikel 56, stk. 5, andet afsnit, kan den indbringe denne afgørelse for domstolen i hovedskattemyndighedens medlemsstat inden for en periode på tre måneder.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 65 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen undersøger, om oprettelsen af en tvistbilæggelsesmekanisme yderligere vil øge effektiviteten og virkningen af tvistbilæggelsen mellem medlemsstater. Kommissionen forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, herunder, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 67 – stk. 1
1.  Klager over ændrede skatteansættelser eller skatteansættelser, der er foretaget efter artikel 54, behandles af et administrativt organ, der ifølge loven i hovedskattesubjektets medlemsstat er kompetent til at behandle klager i første instans. Det administrative organ skal være uafhængigt af skattemyndighederne i hovedskattemyndighedens medlemsstat. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i medlemsstaten kan hovedskattesubjektet direkte anlægge søgsmål.
1.  Klager over ændrede skatteansættelser eller skatteansættelser, der er foretaget efter artikel 54, behandles af et administrativt organ, der ifølge loven i hovedskattesubjektets medlemsstat er kompetent til at behandle klager i første instans. Det administrative organ skal være uafhængigt af skattemyndighederne i hovedskattemyndighedens medlemsstat. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i medlemsstaten, eller hvis hovedskattesubjektet foretrækker at gøre dette, kan det direkte anlægge søgsmål.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 67 – stk. 5
5.  Det administrative organ, der er omhandlet i stk. 1, træffer afgørelse om klagen inden for seks måneder. Har hovedskattesubjektet ikke modtaget en afgørelse inden for denne frist, anses hovedskattemyndighedens afgørelse for at være bekræftet.
5.  Hvis der indgives klage til det administrative organ, der er omhandlet i stk. 1, træffer dette organ afgørelse om klagen inden for seks måneder. Har hovedskattesubjektet ikke modtaget en afgørelse inden for denne frist, anses hovedskattemyndighedens afgørelse for at være bekræftet.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 69 – stk. 2
2.  Hvor stk. 1 finder anvendelse, beregnes de ovestigende låneomkostninger og EBITDA på koncernniveau, idet resultatet for alle koncernmedlemmerne medregnes. Det beløb på 3 000 000 EUR, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2016/XX/EU, øges til 5 000 000.
2.  Hvor stk. 1 finder anvendelse, beregnes de ovestigende låneomkostninger og EBITDA på koncernniveau, idet resultatet for alle koncernmedlemmerne medregnes. Det beløb på 1 000 000 EUR, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2016/XX/EU, øges til 5 000 000.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 71
Artikel 71
udgår
Udligning af underskud og genbeskatning
1.  Artikel 41 i direktiv 2016/XX/EU om udligning af underskud og genbeskatning ophører automatisk med at gælde, når nærværende direktiv træder i kraft.
2.  Overførte tab, som endnu ikke er blevet genbeskattet, når dette direktiv træder i kraft, forbliver hos det skattesubjekt, som de er overført til.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 72 – stk. 1
I forbindelse med dette direktiv finder henvisningen i artikel 53, stk. 1, i direktiv 2016/XX/EU til den lovbestemte skattesats, som skattesubjektet ville være underlagt, ikke anvendelse og erstattes i stedet af den gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats, som finder anvendelse blandt medlemsstaterne.
I forbindelse med dette direktiv anvendes switch over-reglerne i artikel 53 i direktiv 2016/xx/EU.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 73 – stk. 1
I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget bestemmelserne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber i artikel 59 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende eller fast driftssteder i et tredjeland.
I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget af bestemmelserne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber i artikel 59 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende eller faste driftssteder, herunder digitale faste driftssteder i et tredjeland.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 74 – stk. 1
I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget af bestemmelserne i artikel 61 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og ikke-koncernmedlemmer, der er tilknyttede selskaber, som omhandlet i artikel 56 i direktiv 2016/XX/EU.
I forbindelse med dette direktiv gælder omfanget af bestemmelserne om hybride mismatches og dermed forbundne ordninger som anført i artikel 61 i direktiv 2016/XX/EU.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 76
Artikel 76
Artikel 76
Underretning af Europa-Parlamentet
Underretning af Europa-Parlamentet
1.  Europa-Parlamentet afholder en interparlamentarisk konference med henblik på at evaluere FKSSG-ordningen, under hensyntagen til resultaterne af de drøftelser, der har været afholdt om skattepolitikken i drøftelserne under proceduren med det europæiske semester. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse og konklusioner herom ved hjælp af en beslutning rettet til Kommissionen og Rådet.
Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.
2.   Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 78 a (ny)
Artikel 78a
Udligningsmekanisme
For at opveje pludselige chok i skatteindtægterne i medlemsstaterne som følge af finanspolitiske gevinster og tab direkte og udelukkende som følge af overgangen til den nye ordning, der er indført ved dette direktiv, fastsætter Kommissionen en særlig kompensationsordning, der er operationel fra ikrafttrædelsen af dette direktiv. Udligningen bør justeres hvert år for at tage højde for eventuelle nationale eller regionale afgørelser, der træffes forud for direktivets ikrafttræden. Udligningsmekanismen finansieres af budgetoverskuddet fra de medlemsstater, der oplever gevinster i skatteindtægterne, og fastsættes for en indledende periode på syv år. Efter denne periode vurderer Kommissionen, om der er behov for at fortsætte med at anvende udligningsmekanismen, og derefter beslutte at afslutte eller forlænge den én gang med endnu en periode på højst to år.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 79
Artikel 79
Artikel 79
Evaluering
Gennemførelsesrapport og revision
Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel VIII i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne.
Kommissionen vurderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Gennemførelsesrapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel VIII i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne. Når Kommissionen drager konklusionerne af en sådan gennemførelsesrapport eller i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme, foreslår den vilkårene og betingelserne for at allokere en del af de skatteindtægter, der genereres via det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, til Unionens almindelige budget med henblik på proportionalt at nedsætte medlemsstaternes bidrag til dette budget.
Kommissionen gennemgår ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 2
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. marts 2021.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.

Fælles selskabsskattegrundlag *
PDF 563kWORD 95k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS))
P8_TA(2018)0088A8-0050/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0685),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0472/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, det luxembourgske Deputeretkammer, det maltesiske Repræsentanternes Hus, det nederlandske Førstekammer, det nederlandske Andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0050/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.
(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. I en tid med globalisering og digitalisering bliver beskatning af især finansiel og intellektuel kapital ved kilden stadig vanskeligere at spore tilbage og nemmere at snyde med. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Den omfattende digitalisering af mange sektorer i økonomien samtidig med den hastige udvikling i den digitale økonomi sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af Unionens selskabsskattemodeller, som blev udformet til traditionelle, "håndgribelige" erhverv, herunder med hensyn til i hvor stor en udstrækning værdiansættelses- og beregningskriterierne vil kunne genopfindes, så de afspejler det 21. århundredes erhvervsaktiviteter. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de alle med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion og bevirke forvridninger mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. En ny standard for et selskabsskattegrundlag for Unionen bør derfor være rettet mod sådanne typer af mangler på markedet under hensyntagen til målene om langsigtet juridisk klarhed og retssikkerhed og princippet om afgiftsneutralitet. Øget konvergens mellem de nationale skattesystemer vil føre til en betydelig mindskelse af omkostningerne og den administrative byrde for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne inden for Unionen. Mens skattepolitik henhører under national kompetence, er det i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt fastlagt, at Rådet bør handle med enstemmighed og i overensstemmelse med en særlig lovgivningsprocedure samt efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes beskatningslove, regler og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte påvirker oprettelsen eller funktionen af det indre marked.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.
(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor selskaberne har fast driftssted. I betragtning af de digitale ændringer af erhvervsmiljøet er det nødvendigt at sikre, at selskaber, der skaber overskud i en medlemsstat uden at have et fysisk fast driftssted, men som derimod har et digitalt fast driftssted i den pågældende medlemsstat, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk fast driftssted. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination. Konsolidering udgør et væsentligt element i systemet med et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, da større skattemæssige hindringer, der opstår for selskaber tilhørende samme koncern, som opererer på tværs af grænserne inden for Unionen, kun kan tackles på denne måde. Konsolidering fjerner formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 20117, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.
(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 20117, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor der genereres overskud, og hvor selskaberne har fast driftssted. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion. Forbedringer af det indre marked er en central faktor for at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil øge den økonomiske vækst og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere skadelig skattekonkurrence mellem virksomheder.
__________________
__________________
7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).
7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
3a)  Kommissionen giver i sin meddelelse af 21. september 2017 om et fair og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked udtryk for den opfattelse, at et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag giver grundlag for at adressere de skattemæssige udfordringer, der opstår i den digitale økonomi.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.
(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det meget vigtigt at sikre, at direktivet om et fælles selskabsskattegrundlag og direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag træder i kraft samtidigt. Eftersom en sådan ændret ordning er et vigtigt skridt i fuldstændiggørelsen af det indre marked, er der behov for fleksibilitet, således at den kan gennemføres korrekt lige fra begyndelsen. Da det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag derfor indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet ikke enstemmigt vedtager en afgørelse om forslaget om oprettelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, bør Kommissionen forelægge et nyt forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure fastlægger den nødvendige lovgivning. Som en sidste udvej bør der af medlemsstaterne indledes et forstærket samarbejde, som til enhver tid bør være åbent for ikke-deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er beklageligt, at der ikke er blevet gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret vurdering med hensyn til enten FSSG- eller FKSSG-forslaget, for så vidt angår indvirkningen på medlemsstaternes selskabsskatteindtægter på landebasis.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For at sikre sammenhæng mellem de to trin i initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for selskaber, som ville blive betragtet som en koncern, hvis hele initiativet gennemføres. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.
(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag i begyndelsen kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret starttærskel på 750 millioner EUR, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. Eftersom dette direktiv fastsætter en ny standard for selskabsskattegrundlaget for alle virksomheder i Unionen, bør tærskelværdien sænkes til nul i løbet af en periode på højst syv år. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også i første fase være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Derimod bør det ikke være afgørende at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland. Det er bedre at overlade denne dimension til bilaterale skatteoverenskomster og nationale reglergrund af den komplicerede interaktion med internationale konventioner.
(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres overskud til lande med fordelagtige skattesystemer, uden at der betales eller kun betales meget lav skat. Begrebet fast driftssted ville give en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt, hvis et multinationalt selskab skal kunne dokumentere, at det er beliggende i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Det er på samme måde vigtigt at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland. Hvis interne afregningspriser foranlediger overførsel af overskud til jurisdiktioner med lavt skattetryk, er et system, der belønner overskud ved hjælp af en fordelingsformel, at foretrække. Unionen kan etablere en international standard for moderne og effektiv selskabsbeskatning ved at indføre et sådant system. Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande, mens det dog i sidste ende er fordelingsformlen, der bør være standardfordelingsmetoden. Kommissionen bør fremsætte et forslag om indførelse af en skatteoverenskomstmodel for Unionen, dersigt kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som indgås af de enkelte medlemsstater.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Digitale varer er som regel meget mobile og uhåndgribelige. Undersøgelser har vist, at den digitale sektor er stærkt involveret i aggressiv skatteplanlægning, eftersom mange forretningsmodeller ikke kræver fysisk infrastruktur med henblik på at gennemføre transaktioner med kunder og gøre fortjeneste. Dette gør det muligt for de største digitale virksomheder at betale skat tæt på nul af deres indtægter. Medlemsstaternes statskasser går glip af milliarder af euro i skatte- og afgiftsindtægter, fordi de ikke er i stand til at beskatte digitale multinationale selskaber. For at få bugt med denne reelle og presserende sociale uretfærdighed skal den nuværende selskabsskattelov udvides til at omfatte et nyt forbindelsesled til faste driftssteder baseret på væsentlig digital tilstedeværelse. Der er behov for ensartede spilleregler for lignende forretningsmodeller for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med digitaliseringen, uden at det hæmmer potentialet i den digitale sektor. Der bør navnlig tages hensyn til det arbejde, der udføres af OECD vedrørende et konsistent internationalt regelsæt.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives fradrag for omkostninger til forskning og udvikling, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). Små nystartede virksomheder uden tilknyttede selskaber, som er særligt innovative (en kategori, der især vil omfatte opstartsvirksomheder), bør også støttes ved hjælp af øgede bonusfradrag for omkostninger til forskning og udvikling. Af hensyn til retssikkerheden bør der også faslægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.
(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives et skattefradrag for reelle omkostninger til forskning og udvikling, der vedrører udgifter til personale, underleverandører, vikarer og freelancere, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). En klar definition af ægte omkostninger til forskning og udvikling er nødvendig for at undgå misbrug af fradragene. Af hensyn til retssikkerheden bør der også fastlægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Den seneste udvikling inden for international beskatning har vist, at multinationale selskabskoncerner i deres bestræbelser på at mindske deres samlede skattetilsvar i stigende grad har benyttet ordninger til skatteundgåelse, som har ført til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) bør derfor begrænses med henblik på at forhindre en sådan adfærd. I den forbindelse bør fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) kun tillades uden restriktioner, i det omfang disse omkostninger kan modregnes i skattepligtige renteindtægter (og andre finansielle indtægter). Alle overstigende renteomkostninger bør imidlertid underlægges begrænsninger af fradragsretten, som fastsættes i forhold til et skattesubjekts resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA).
(9)  Den seneste udvikling inden for international beskatning har vist, at multinationale selskabskoncerner i deres bestræbelser på at mindske deres samlede skattetilsvar i stigende grad har benyttet ordninger til skatteundgåelse, som har ført til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) bør derfor begrænses med henblik på at forhindre en sådan adfærd. I den forbindelse bør fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) kun tillades uden restriktioner, i det omfang disse omkostninger kan modregnes i skattepligtige renteindtægter (og andre finansielle indtægter). Alle overstigende renteomkostninger bør imidlertid underlægges begrænsninger af fradragsretten, som fastsættes i forhold til et skattesubjekts resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Medlemsstaterne kan yderligere begrænse størrelsen af fradraget for renteomkostninger og andre finansielle omkostninger for at sikre et højere beskyttelsesniveau.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at træffe foranstaltninger til at neutralisere den aktuelle tilbøjelighed til ikke at anvende egenkapitalfinansiering. Det påtænkes derfor at give skattesubjekter et fradrag for vækst og investering, hvorved udvidelser af et skattesubjekts egenkapital på visse betingelser kan fradrages i dets skattegrundlag. Det vil derfor være afgørende at sikre, at ordningen ikke medfører kaskadevirkninger, og i den forbindelse er det nødvendigt at udelukke den skattemæssige værdi af et skattesubjekts interesser i tilknyttede selskaber. Endelig vil det for at sikre, at fradragsordningen er tilstrækkelig robust, være nødvendigt at fastlægge regler for bekæmpelse af skatteundgåelse.
(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at neutralisere den nuværende modvilje mod egenkapitalfinansiering ved at begrænse skattesubjektets mulighed for at trække rentebetalingerlån fra sit skattegrundlag. En sådan regel om begrænsning af rentebetalinger udgør et egnet og fyldestgørende redskab til dette formål.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  For at forhindre overførsel af passiv (primært finansiel) indkomst ud af højt beskattede selskaber bør alle tab, som disse selskaber måtte have lidt ved udgangen af et skatteår, antages hovedsageligt at svare til resultatet af deres handelsaktiviteter. Ud fra denne forudsætning bør skattesubjekter have mulighed for at fremføre underskud uendeligt uden restriktioner af det årlige fradragsberettigede beløb. Eftersom formålet med fremførslen af underskud er at sikre, at et skattesubjekt betaler skat af sin reelle indkomst, er der ingen grund til at tidsbegrænse denne fremførsel. Med hensyn til muligheden for at tilbageføre tab er der ikke behov for en sådan regel, da det er en forholdsvis sjælden praksis i medlemsstaterne og typisk fører til overdreven kompleksitet. Der bør desuden indføres bestemmelser om bekæmpelse af misbrug af reglerne for at forhindre, modarbejde eller modvirke forsøg på at omgå reglerne for fradrag af underskud gennem opkøb af underskudsgivende virksomheder.
(12)  For at forhindre overførsel af passiv (primært finansiel) indkomst ud af højt beskattede selskaber bør alle tab, som disse selskaber måtte have lidt ved udgangen af et skatteår, antages hovedsageligt at svare til resultatet af deres handelsaktiviteter. Ud fra denne forudsætning bør skattesubjekter have mulighed for at fremføre underskud i en periode på fem år med restriktioner for det årlige fradragsberettigede beløb. Med hensyn til muligheden for at tilbageføre tab er der ikke behov for en sådan regel, da det er en forholdsvis sjælden praksis i medlemsstaterne og typisk fører til overdreven kompleksitet. Rådets direktiv (EU) 2016/11641a fastsætter en generel regel om bekæmpelse af misbrug for at forhindre, modarbejde eller modvirke forsøg på at omgå reglerne for fradrag af underskud gennem opkøb af underskudsgivende virksomheder. Denne generelle regel bør også systematisk tages i betragtning ved anvendelsen af dette direktiv.
_________________
1a Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  For at give selskaberne mulighed for at styrke deres likviditet – f.eks. ved at kompensere for underskud i forbindelse med opstart i en medlemsstat med overskud i en anden medlemsstat – og fremme udvidelser på tværs af grænserne inden for Unionen bør skattesubjekter have ret til midlertidigt at tage højde for underskud i deres direkte datterselskaber og faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater. Med henblik herpå bør et moderselskab eller hovedkontor beliggende i en medlemsstat i et givet skatteår i sit skattegrundlag kunne fradrage underskud, som er opstået i det samme skatteår i direkte datterselskaber eller faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater, som står i forhold til dets besiddelser i disse. Moderselskabet bør derefter være forpligtet til at indregne alle senere overskud i disse direkte datterselskaber eller faste driftssteder, under hensyntagen til det beløb, der tidligere blev fradraget. Da det er helt afgørende at beskytte nationale skatteindtægter, bør de fradragne underskud også automatisk genindregnes, hvis dette ikke allerede er sket efter en vis årrække, eller hvis kravene til kvalificering som et direkte datterselskab eller fast driftssted ikke længere er opfyldt.
udgår
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Det er vigtigt at sørge for passende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at gøre reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag mere modstandsdygtige over for forskellige metoder til aggressiv skatteplanlægning. Systemet bør navnlig omfatte en generel regel om bekæmpelse af misbrug af reglerne suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af undgåelse. Eftersom generelle regler for bekæmpelse af misbrug har til formål at imødegå skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, udfylder de huller, som ikke bør påvirke anvendelsen af specifikke regler til at bekæmpe undgåelse. Inden for Unionen bør de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle. Det er desuden vigtigt at sikre, at de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, grænseoverskridende sammenhænge inden for Unionen og i situationer, der involverer selskaber etableret i tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt med forskellige resultater.
(15)  Det er vigtigt at sørge for passende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at gøre reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag mere modstandsdygtige over for forskellige metoder til aggressiv skatteplanlægning. Systemet bør navnlig omfatte en stærk og effektiv generel regel om bekæmpelse af misbrug af reglerne suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af undgåelse. Eftersom generelle regler for bekæmpelse af misbrug har til formål at imødegå skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, udfylder de huller, som ikke bør påvirke anvendelsen af specifikke regler til at bekæmpe undgåelse. Inden for Unionen bør de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle. Det er desuden vigtigt at sikre, at de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, grænseoverskridende sammenhænge inden for Unionen og i situationer, der involverer selskaber etableret i tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt med forskellige resultater.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  I betragtning af at hybride mismatch typisk fører til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i den anden, har sådanne situationer tydelig indvirkning på det indre marked, idet de forvrider dets mekanismer og skaber smuthuller, der giver rig mulighed for diverse metoder til skatteundgåelse. Eftersom mismatch skyldes nationale forskelle i kvalificeringen af visse typer af enheder eller finansielle betalinger, opstår de normalt ikke blandt selskaber, der anvender fælles regler til at beregne skattegrundlaget. Der vil dog fortsat opstå mismatch i samspillet mellem reglerne om det fælles selskabsskattegrundlag og nationale eller tredjelandes selskabsskattesystemer. For at neutralisere følgerne af hybride mismatch bør der indføres regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et sådant mismatch nægter fradrag for en betaling eller sikrer, at den tilsvarende indkomst medregnes i selskabsskattegrundlaget.
(17)  I betragtning af at mismatch i forbindelse med filialer og hybride enheder typisk fører til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i den anden, har sådanne situationer tydelig indvirkning på det indre marked, idet de forvrider dets mekanismer og skaber smuthuller, der giver rig mulighed for diverse metoder til skatteundgåelse. Eftersom mismatch skyldes nationale forskelle i kvalificeringen af visse typer af enheder eller finansielle betalinger, opstår de normalt ikke blandt selskaber, der anvender fælles regler til at beregne skattegrundlaget. Der vil dog fortsat opstå mismatch i samspillet mellem reglerne om det fælles selskabsskattegrundlag og nationale eller tredjelandes selskabsskattesystemer. For at neutralisere følgerne af hybride mismatch eller dermed forbundne ordninger fastlægger direktiv (EU) 2016/1164 regler om hybride mismatch og omvendte hybride mismatch. Disse generelle regler bør også systematisk tages i betragtning ved anvendelsen af dette direktiv.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Medlemsstaterne bør frit kunne indføre supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at mindske de negative virkninger af overførsler af overskud til lavbeskatningstredjelande, som ikke nødvendigvis automatisk udveksler skatteoplysninger i henhold til Unionens standarder.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 17 b (ny)
(17b)  Medlemsstaterne bør have et system med sanktioner for virksomheders overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv som fastsat i national lovgivning, og de bør underrette Kommissionen herom.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) gennemføre detaljerede regler til bekæmpelse af skatteundgåelse på en række specifikke områder, der er relevante for fradraget for vækst og investering, iv) definere begreberne retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver nærmere, v) beregne kapital- og renteelementerne i leasingbetalinger og afskrivningsgrundlaget for leasede aktiver, og vi) definere kategorierne af afskrivningsberettigede anlægsaktiver nærmere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(19)   Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) definere begreberne retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver nærmere, iv) beregne kapital- og renteelementerne i leasingbetalinger og afskrivningsgrundlaget for leasede aktiver, v) definere kategorierne af afskrivningsberettigede anlægsaktiver nærmere og vi) udstede retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Kommissionen bør overvåge den ensartede gennemførelse af dette direktiv for at undgå situationer, hvor de kompetente myndigheder i medlemsstaterne håndhæver hver deres forskellige ordning. Endvidere bør fraværet af harmoniserede regnskabsregler i Unionen ikke føre til nye muligheder for skatteplanlægning og arbitrage. Derfor ville harmoniseringen af regnskabsreglerne kunne styrke den fælles ordning, navnlig hvis og når alle EU-virksomheder hører ind under den pågældende ordning.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 23
(23)  Kommissionen bør være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
(23)   Eftersom dette direktiv indeholder en vigtig ændring af selskabsskattereglerne bør Kommissionen være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en grundig vurdering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne gennemførelsesrapport bør mindst omfatte følgende elementer: virkningerne af den beskatningsordning, der er fastsat i dette direktiv, på medlemsstaternes indtægter, fordele og ulemper ved ordningen for små og mellemstore virksomheder, konsekvenserne for en retfærdig skatteopkrævning mellem medlemsstaterne, virkninger for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, og antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden. Kommissionen bør være forpligtet til ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
1.  Med dette direktiv indføres der et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag.
1.  Med dette direktiv indføres der i Unionen et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag, herunder regler om foranstaltninger til at forhindre skatteundgåelse og om foranstaltninger, der vedrører den internationale dimension af det foreslåede skattesystem.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – indledning
1.  Reglerne i dette direktiv anvendes for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:
1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste og digitale faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår
c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår. Denne tærskel sænkes til nul over en maksimumsperiode på syv år.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3
3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) til b), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c) til d), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv i en periode på fem skatteår, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater. Denne periode forlænges automatisk med efterfølgende perioder på fem skatteår, medmindre der gives meddelelse om afbrydelse, jf. artikel 65, stk. 3. Betingelserne i stk. 1, litra a) og b), skal være opfyldt ved hver forlængelse.
3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) og b), men ikke opfylder betingelserne i nævnte stykkes litra c) eller d), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4
4.  Reglerne i dette direktiv finder ikke anvendelse for rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning. Rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning, tages med i betragtning ved fastsættelsen af, hvilke selskaber der er medlem af samme koncern, jf. artikel 3.
udgår
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne og
a)  ret til at udøve stemmerettigheder på over 50%, og
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 12
(12)  renteudgifter til alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering som defineret i national lovgivning, herunder betalinger til overskudsafhængige lån, tilskrevne renter på konvertible obligationer og nulkuponobligationer, betalinger til alternative finansieringsordninger, finansieringsomkostningselementer af finansielle leasingaftaler, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv, amortisering af kapitaliserede renter, beløb målt med henvisning til finansieringsafkast efter reglerne for intern afregning, fiktive rentebeløb i forbindelse med derivatinstrumenter eller afdækningsordninger relateret til en enheds låntagning, normalafkastet af udvidelser af egenkapitalen som omhandlet i dette direktivs artikel 11, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, stiftelsesgebyrer og lignende udgifter i forbindelse med lån af finansielle midler "overstigende låneomkostninger":
(12)  renteudgifter til alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering som defineret i national lovgivning, herunder betalinger til overskudsafhængige lån, tilskrevne renter på konvertible obligationer og nulkuponobligationer, betalinger til alternative finansieringsordninger, finansieringsomkostningselementer af finansielle leasingaftaler, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv, amortisering af kapitaliserede renter, beløb målt med henvisning til finansieringsafkast efter reglerne for intern afregning, fiktive rentebeløb i forbindelse med derivatinstrumenter eller afdækningsordninger relateret til en enheds låntagning, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, stiftelsesgebyrer og lignende udgifter i forbindelse med lån af finansielle midler "overstigende låneomkostninger":
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 a (ny)
30a)  "usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner": en jurisdiktion, hvor én af følgende betingelser er opfyldt:
a)  jurisdiktionen opfylder ikke internationale standarder for gennemsigtighed
b)  der findes potentielle præferenceordninger inden for jurisdiktionen
c)  der findes et skattesystem med ingen selskabsskat eller med en selskabsskattesats tæt på nul inden for jurisdiktionen;
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 b (ny)
30b)  "økonomiske substans": faktuelle kriterier, herunder inden for rammerne af den digitale økonomi, som kan bruges til at definere en virksomheds skattepligtige tilstedeværelse, såsom eksistensen af menneskelige og materielle ressourcer, der er specifikke for enheden, dens ledelsesautonomi, dens juridiske status, de indtægter den genererer og, hvor det er relevant, arten af dens aktiver.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 c (ny)
30c)  "skuffeselskab": enhver juridisk enhed uden økonomisk substans og oprettet med et rent skattemæssigt formål
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 d (ny)
30d)  "royalty-udgift": udgift hidrørende fra betaling af enhver art som vederlag for anvendelse af eller ret til at anvende ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, inklusive kinematografisk film og software, ethvert patent, varemærke, design eller enhver model, plan, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger vedrørende branchemæssig, kommerciel eller videnskabelige erfaring eller andre immaterielle aktiver; betalinger for anvendelse af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for en royalty-udgift
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 e (ny)
30e)  "interne afregningspriser": de priser, som et selskab benytter ved overførsel af fysiske varer eller immaterielle aktiver eller ved levering af tjenesteydelser til tilknyttede selskaber
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 31
(31)  "hybridt mismatch": en situation mellem et skattesubjekt og et tilknyttet selskab eller et struktureret arrangement mellem parter i forskellige skattejurisdiktioner, hvor de følgende resultater skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en finansiel enhed eller forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted:
31)  "hybridt mismatch": et hybridt mismatch som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2016/1164
a)  der foretages et fradrag i skattegrundlaget for den samme betaling eller for de samme udgifter eller tab i både den jurisdiktion, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og i en anden jurisdiktion ("dobbelt fradrag"),
b)  der foretages et fradrag i skattegrundlaget i den jurisdiktion, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("fradrag uden medregning"),
c)  ved forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted, ikkebeskatning af indkomst, som stammer fra en jurisdiktion, mens den samme indkomst ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("ikkebeskatning uden medregning").
Der er kun tale om et hybridt mismatch, for så vidt som den samme betaling, der fradrages, eller de samme udgifter, der pådrages, eller tab, der lides, i to jurisdiktioner overstiger den indkomst, der medregnes i begge jurisdiktioner, og som kan tilskrives samme oprindelse.
Et hybridt mismatch omfatter også overførsel af finansielle instrumenter i forbindelse med et struktureret arrangement, der involverer et skattesubjekt, hvor det underliggende afkast af det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, med følgende resultater:
a)  et fradrag for en betaling i forbindelse med det underliggende afkast, uden at denne betaling på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt, medmindre det underliggende afkast medregnes i en af de involverede parters skattepligtige indkomst
b)  et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af det overførte finansielle instrument til mere end en af de involverede parter "struktureret arrangement":
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 32
(32)  et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor dette mismatch er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at skabe et af resultaterne af hybride mismatch, medmindre skattesubjektet eller et tilknyttet selskab ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch "national selskabsskattelov":
udgår
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 33 a (ny)
33a)  "digitalt fast driftssted": en betydelig digital tilstedeværelse af et skattesubjekt, som leverer tjenester i en jurisdiktion, der er rettet mod forbrugere eller virksomheder i den pågældende jurisdiktion, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5, stk. 2a
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 33 b (ny)
33b)  "europæisk skatteidentifikationsnummer" eller "TIN": et nummer som defineret i Kommissionens meddelelse af 6. december 2012, der omfatter en handlingsplan med henblik på at fremme bekæmpelsen af svindel og skatteunddragelse
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at fastlægge definitioner af flere begreber.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at ajourføre nuværende definitioner eller fastlægge definitioner af flere begreber.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast sted i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:
1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted, hvilket omfatter et digitalt fast driftssted, i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast forretningssted eller en digital tilstedeværelse i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)  en digital platform eller enhver anden form for digital forretningsmodel baseret på indsamling og udnyttelse af oplysninger til kommercielle formål
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Hvis et skattesubjekt, der er hjemmehørende i én jurisdiktion, giver adgang til eller tilbyder en digital platform, som f.eks. en elektronisk applikation, en database, en onlinemarkedsplads, lagerplads, eller tilbyder søgemaskine- eller reklametjenester på et websted eller i en elektronisk applikation, anses dette skattesubjekt for at have et fast digitalt driftssted i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvori det er skattemæssigt hjemmehørende, såfremt skattesubjektets eller et tilknyttet selskabs samlede indtægter som følge af fjernbetalingstransaktioner hidrørende fra ovennævnte digitale platforme i den jurisdiktion, hvor det ikke er hjemmehørende, overstiger 5 000 000 EUR om året, og hvor én af følgende betingelser er opfyldt
a)  mindst 1 000 registrerede individuelle brugere per måned med bopæl i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende og har logget på eller har besøgt skattesubjektets digitale platform
b)  mindst 1 000 digitale kontrakter, der er indgået per måned med kunder eller brugere med bopæl i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet ikke er hjemmehørende, i løbet af et skatteår
c)  mængden af digitalt indhold, som skattesubjektet har indsamlet i løbet af et skatteår, overstiger 10 % af koncernens samlede lagrede digitale indhold.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 vedrørende ændring af dette direktiv ved at justere de faktorer, der er anført i dette stykkes litra a), b) og c) på grundlag af udviklingen i internationale aftaler.
Hvis en eller flere af de i litra a), b) og c) anførte digitale faktorer i tillæg til det i første afsnit af dette stykke fastsatte indtægtsbestemte tærskel finder anvendelse på et skattesubjekt i den relevante medlemsstat, anses skattesubjektet for at have et fast driftssted i denne medlemsstat.
Et skattesubjekt er forpligtet til at give skattemyndighederne alle relevante oplysninger for fastsættelsen af et fast driftssted eller et fast digitalt driftssted i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1
Foruden de beløb, der er fradragsberettigede som omkostninger til forskning og udvikling, jf. stk. 2, kan skattesubjektet også for hvert skatteår fradrage yderligere 50 % af sådanne omkostninger, som det har pådraget sig i løbet af det pågældende år, undtagen omkostninger til flytbare materielle anlægsaktiver. Hvis omkostningerne til forskning og udvikling overstiger 20 000 000 EUR, kan skattesubjektet fradrage 25 % af det overskydende beløb.
For omkostninger til forskning og udvikling, der ikke overstiger 20 000 000 EUR, og som vedrører personale, herunder lønninger, underleverandører, vikarer og freelancere, modtager skattesubjektet et skattefradrag på 10 % af de afholdte udgifter.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2
Uanset første afsnit kan skattesubjektet fradrage yderligere 100 % af sine omkostninger til forskning og udvikling op til 20 000 000 EUR, forudsat at skattesubjektet opfylder alle følgende betingelser:
udgår
a)  det er en ikke-børsnoteret virksomhed med mindre end 50 ansatte og en årlig omsætning og/eller et samlet årligt resultat på højst 10 000 000 EUR
b)  det har ikke været registreret i mere end fem år. Hvis skattesubjektet ikke er underlagt registrering, kan begyndelsen af perioden på fem år regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden enten påbegynder eller skal svare skat af sin økonomiske aktivitet
c)  det er ikke blevet dannet ved en fusion
d)  det har ikke nogen tilknyttede selskaber.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 11
[...]
udgår
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1 – litra b
b)  50 % af repræsentationsomkostninger, op til et beløb, der ikke overstiger [x] % af indtægterne i løbet af skatteåret
b)  50 % af almindelige og nødvendige repræsentationsomkostninger, der er direkte forbundet eller associeret med skattesubjektets virksomhed, op til et beløb, der ikke overstiger [x] % af indtægterne i løbet af skatteåret
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1 – litra c
c)  overførsler af tilbageholdt overskud til en reserve, som indgår i selskabets egenkapital
c)  overførsler af tilbageholdt overskud til en reserve, som indgår i selskabets egenkapital, bortset fra overskud til en reserve tilbageholdt af andelsselskaber og andelskonsortier, både under selskabets nuværende aktivitet og efter udløbet heraf, i overensstemmelse med de nationale skatteregler
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1 – litra j a (nyt)
ja)  udgifter til modtagere i lande, der er nævnt på den europæiske liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (også kendt som "skattelylande")
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1
Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de pådrages, op til højst 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til højst 3 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er størst.
Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de pådrages, op til højst 10% af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til højst 1 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er størst.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 2
Hvis et skattesubjekt har tilladelse til eller er forpligtet til at handle på vegne af en koncern som defineret i de nationale regler for koncernbeskatning, skal hele koncernen behandles som et skattesubjekt med henblik på denne artikel. Under sådanne omstændigheder beregnes de overstigende låneomkostninger og EBITDA for hele koncernen. Beløbet på 3 000 000 EUR vil i så tilfælde også gælde for hele koncernen.
Hvis et skattesubjekt har tilladelse til eller er forpligtet til at handle på vegne af en koncern som defineret i de nationale regler for koncernbeskatning, skal hele koncernen behandles som et skattesubjekt med henblik på denne artikel. Under sådanne omstændigheder beregnes de overstigende låneomkostninger og EBITDA for hele koncernen. Beløbet på 1 000 000 EUR vil i så tilfælde også gælde for hele koncernen.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 6
6.  Overstigende låneomkostninger, der ikke kan fradrages i et givet skatteår, fremføres uden tidsbegrænsning.
6.  Overstigende låneomkostninger, der ikke kan fradrages i et givet skatteår, fremføres i fem år.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 14 a (ny)
Artikel 14a
Specifikke undtagelser
Overskud til en reserve tilbageholdt af andelsselskaber og andelskonsortier, både under selskabets nuværende aktivitet og efter udløbet heraf, samt ydelser fra andelsselskaber og andelskonsortier til deres egne medlemmer er fradragsberettigede, når fradraget er tilladt i henhold til nationale skatteregler.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 29
Artikel 29
Artikel 29
Exitbeskatning
Exitbeskatning
1.   Et beløb svarende til markedsværdien af overførte aktiver på aktivernes udflytningstidspunkt, minus deres skattemæssige værdi, behandles som en optjent indtægt i følgende situationer:
I forbindelse med dette direktiv anvendes reglerne om exitbeskatning i artikel 53 i direktiv (EU) 2016/1164.
a)  når et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
b)  når et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver
c)  når et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, med undtagelse af de aktiver der i praksis reelt forbliver knyttet til et fast driftssted i den første medlemsstat
d)  når et skattesubjekt overfører den virksomhed, som dets faste driftssted viderefører, fra en medlemsstat til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver.
2.  Den medlemsstat, som aktiverne, det skattemæssige hjemsted eller den virksomhed, som videreføres af et fast driftssted, overføres til, anvender den værdi, der blev fastslået af skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, som aktivernes skattemæssige indgangsværdi.
3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på overførsler af aktiver i forbindelse med værdipapirfinansiering og aktiver stillet som sikkerhed eller ved overførsler af aktiver med henblik på at opfylde tilsynsmæssige kapitalkrav eller på likviditetsstyring, hvis disse aktiver skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat inden for en periode på 12 måneder.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 41 – stk. 1
1.  Underskud, som er opstået hos et skattesubjekt eller hos et ikke-hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et skatteår, kan fremføres og fradrages i senere skatteår, medmindre andet er bestemt i dette direktiv.
1.  Underskud, som er opstået hos et skattesubjekt eller hos et ikke-hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et skatteår, kan fremføres og fradrages i senere skatteår i en periode på højst fem år.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 42
Artikel 42
udgår
Udligning af underskud og genbeskatning
1.  Et hjemmehørende skattesubjekt, der stadig har overskud efter fradrag af egne tab i overensstemmelse med artikel 41, kan desuden fradrag tab, der er lidt i det samme skatteår af dets umiddelbart kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, eller dets faste driftssted(er) beliggende i andre medlemsstater. Denne udligning af underskud indrømmes for en begrænset periode i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4.
2.  Fradraget skal stå i et rimeligt forhold til det hjemmehørende skattesubjekts andele i de kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, og foretages fuldt ud for faste driftssteder. Reduktionen af det hjemmehørende skattesubjekts skattegrundlag må under ingen omstændigheder føre til et negativt beløb.
3.  Det hjemmehørende skattesubjekt skal indregne alle senere års overskud hos dets kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, eller faste driftssteder op til det beløb, der tidligere blev fradraget som tab.
4.  Underskud, der er foretaget fradrag for efter stk. 1 og 2, genindregnes automatisk i skattesubjektets skattegrundlag i alle følgende tilfælde:
a)  hvis der ved udgangen af det femte skatteår, efter at tabene blev fradragsberettigede, ikke er genindregnet et overskud, eller hvis det genindregnede overskud ikke svarer til det fulde tab, der blev fradraget
b)  hvis det kvalificerede datterselskab, jf. artikel 3, stk. 1, sælges, afvikles eller omdannes til et fast driftssted
c)  hvis det faste driftssted sælges, afvikles eller omdannes til et datterselskab
d)  hvis moderselskabet ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 45 a (ny)
Artikel 45a
Det reelle skattebidrag
Så længe den beløbsgrænse, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra c), fortsat er i kraft, overvåger og offentliggør medlemsstaterne det reelle skattebidrag fra små og mellemstore virksomheder og multinationale virksomheder på tværs af medlemsstaterne, således at medlemsstaterne kan sikre lige konkurrencevilkår for tilsvarende virksomheder inden for Unionen og mindske de administrative byrder og omkostninger for små og mellemstore virksomheder.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 53 – stk. 1 – afsnit 1
Uanset artikel 8, litra c) og d), er et skattesubjekt ikke fritaget for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med udbytteudlodning fra en enhed i et tredjeland eller i provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland, hvis den pågældende enhed i det land, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, er underlagt en lovbestemt selskabsskattesats, som er lavere end halvdelen af den lovbestemte skattesats, som skattesubjektet ville være underlagt i forbindelse med en sådan udenlandsk indkomst i den medlemsstat, det er skattemæssigt hjemmehørende i.
Uanset artikel 8, litra c) og d), er et skattesubjekt ikke fritaget for skat af udenlandsk indkomst, der ikke hidrører fra aktiv virksomhed, og som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med udbytteudlodning fra en enhed i et tredjeland eller i provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland, hvis den pågældende enhed i det land, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, er underlagt en lovbestemt selskabsskattesats, som er lavere end 15 %, som skattesubjektet ville være underlagt i forbindelse med en sådan udenlandsk indkomst i den medlemsstat, det er skattemæssigt hjemmehørende i.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 53 – stk. 2
2.  Ved anvendelse af stk. 1 pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.
2.  Ved anvendelse af stk. 1 pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes. For at kunne nyde godt af fradraget kræves det, at skattesubjektet over for sine skattemyndigheder kan bevise, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed, hvilket kan ske ved hjælp af en attest fra de udenlandske skattemyndigheder.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 58
Artikel 58
Artikel 58
Generel regel om bekæmpelse af misbrug
Generel regel om bekæmpelse af misbrug
1.   Ved beregning af skattegrundlaget efter reglerne i dette direktiv ser en medlemsstat bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med dette direktiv, og således ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
I forbindelse med dette direktiv anvendes den generelle regel om exitbeskatning i direktiv (EU) 2016/1164.
2.  I forbindelse med stk. 1 betragtes et arrangement eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
3.  Hvor der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, jf. stk. 1, behandles disse i forbindelse med beregningen af skattegrundlaget med henvisning til deres økonomiske substans.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
En enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den medlemsstat, som hovedkontoret er beliggende i, behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab, når følgende betingelser er opfyldt:
Et skattesubjekts medlemsstat behandler en enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den pågældende medlemsstat, som et kontrolleret udenlandsk selskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
b)  den reelle selskabsskat, som enheden eller det permanente driftssted betaler af sit overskud, er lavere end forskellen mellem den selskabsskat, der ville blive pålagt enhedens eller det permanentet driftssteds overskud efter reglerne i dette direktiv, og den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af dette overskud.
b)  enhedens overskud er genstand for en selskabsskattesats, der er lavere end 15 %. Denne sats vurderes på grundlag af overskuddet inden indførelsen af de arrangementer, som disse lande har indført for at mindske det skattegrundlag, som satsen anvendes på. Satsen revideres hvert år på grundlag af den økonomiske udvikling inden for verdenshandelen.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 2
I forbindelse med første afsnit, litra b), tages der ved beregningen af den selskabsskat, som ville være pålagt enhedens overskud efter reglerne i dette direktiv i skattesubjektets medlemsstat, ikke højde for det overskud, som er opnået af det faste driftssted for en enhed, der ikke er skattepligtig eller er skattefritaget i det kontrollerede udenlandske selskabs jurisdiktion.
udgår
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 2
2.  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, skal enheden eller det faste driftssted svare skat af ikke-udloddet indkomst, i det omfang den hidrører fra følgende kategorier:
2.  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, skal medlemsstaten i skattegrundlaget medregne følgende:
a)  enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra det faste driftssted, der stammer fra følgende kategorier:
a)   renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver
i)   renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver
b)   royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret
ii)   royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret
c)   dividende og indkomst fra afhændelse af andele
iii)   dividende og indkomst fra afhændelse af andele
d)   indkomst fra finansiel leasing
iv)   indkomst fra finansiel leasing
e)   indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed
v)   indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed
f)   indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.
vi)   indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.
Første afsnit anvendes ikke på et kontrolleret udenlandsk selskab, der er hjemmehørende eller beliggende i en medlemsstat eller et i tredjeland, der er part i EØS-aftalen, forudsat at det kontrollerede udenlandske selskab er blevet oprettet af velbegrundede økonomiske årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. I forbindelse med denne artikel anses det kontrollerede udenlandske selskabs aktiviteter for at afspejle den økonomiske virkelighed, for så vidt som denne aktivitet understøttes af passende personale, udstyr, aktiver og lokaler.
Dette punkt finder ikke anvendelse, når det kontrollerede udenlandske selskab viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder. Hvis det kontrollerede udenlandske selskab er hjemmehørende eller beliggende i et tredjeland, der ikke er part i EØS-aftalen, kan medlemsstaterne beslutte at undlade at anvende det foregående afsnit,
b)  enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra faste driftssteder, der hidrører fra arrangementer, der ikke er reelle, og som udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.
I forbindelse med dette punkt betragtes et arrangement eller en serie af arrangementer som ikkereelle, i det omfang enheden eller det faste driftssted ikke ville eje aktiverne eller ikke ville have påtaget sig den risiko, der genererer alle eller dele af dens indkomst, hvis den ikke havde været kontrolleret af et selskab, hvor de ledelsesopgaver, som vedrører disse aktiver og risici, varetages og er medvirkende til skabelsen af den kontrollerede enheds indkomst.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 1
En enhed eller et fast driftssted behandles ikke som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst, der optjenes af enheden eller det faste driftssted, falder ind under kategorierne i stk. 2, litra a) til f).
Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle en enhed eller et fast driftssted som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, hvis en tredjedel eller mindre af den indkomst, der tilfalder enheden eller det faste driftssted, falder ind under en af kategorierne i stk. 2, litra a).
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 2
Finansielle selskaber behandles ikke som kontrollerede udenlandske selskaber efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst under stk. 2, litra a) til f), der optjenes af enheden eller det faste driftssted, stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle finansielle selskaber som kontrollerede udenlandske selskaber, hvis en tredjedel eller mindre af enhedens indkomst fra kategorierne i stk. 2, litra a), hidrører fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Medlemsstaterne kan undtage en enhed eller et fast driftssted fra anvendelsesområdet for stk. 2, litra b):
a)  med et regnskabsmæssigt overskud på højst 750 000 EUR og ikkedriftsmæssige indtægter på højst 75 000 EUR, eller
b)  hvis regnskabsmæssige overskud udgør højst 10 % af enhedens eller det faste driftssteds driftsomkostninger for den pågældende skatteperiode.
I forbindelse med første afsnit, litra b), må driftsomkostningerne ikke omfatte omkostninger til varer, der sælges uden for det land, hvor enheden er skattemæssigt hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted er beliggende, og betalinger til tilknyttede selskaber.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 61
Artikel 61
Artikel 61
Hybride mismatch
Hybride mismatch
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling eller de samme udgifter eller tab, ydes fradraget alene i den medlemsstat, som denne betaling stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt.
I forbindelse med dette direktiv anvendes reglerne om hybride mismatch i artikel 9 i direktiv (EU) 2016/1164.
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling, de samme udgifter eller tab, nægter den berørte medlemsstat fradrag af sådanne betalinger, udgifter eller tab, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling.
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til fradrag uden medregning:
a)  hvis betalingen stammer fra en medlemsstat, nægter denne medlemsstat fradraget, eller
b)  hvis betalingen stammer fra et tredjeland, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner denne betaling i skattegrundlaget, medmindre tredjelandet allerede har nægtet fradraget eller krævet medregning af betalingen.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater, der involverer et fast driftssted, fører til ikke-beskatning uden medregning, kræver den medlemsstat, som skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende i, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted, i sit skattegrundlag.
I det omfang et hybridt mismatch, som involverer et fast driftssted beliggende i et tredjeland, fører til ikke-beskatning uden medregning, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted i tredjelandet, i sit skattegrundlag.
4.  I det omfang et skattesubjekts betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, udgifter eller tab, der som følge af et hybridt mismatch er fradragsberettiget i to forskellige jurisdiktioner uden for Unionen, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den betaling eller de udgifter eller tab, som ville være fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner.
5.  I det omfang den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et skattesubjekt til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den ikke-medregnede betaling.
6.  I det omfang et hybridt mismatch fører til et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af et overført finansielt instrument til mere end en af de involverede parter, begrænser skattesubjektets medlemsstat omfanget af dette nedslag i forhold til den nettoindkomst, der knytter sig til denne betaling.
7.  I forbindelse med denne artikel forstås ved "betaleren" den enhed eller det faste driftssted, som betalingen hidrører fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 61 a – overskrift
Mismatch mellem skattemæssige hjemsteder
Omvendte hybride mismatch
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 61 a – stk. 1
I det omfang et skattesubjekt, som er skattemæssigt hjemmehørende i både en medlemsstat og i et tredjeland, har betalinger, udgifter eller tab, der efter den pågældende medlemsstats og tredjelands love er fradragsberettiget i skattegrundlaget i begge jurisdiktioner, og denne betaling eller disse udgifter eller tab i skattesubjektets medlemsstat kan modsvares i skattepligtig indkomst, der ikke medregnes i tredjelandet, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for betalingen, udgifterne eller tabene, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
Med henblik på anvendelsen af dette direktiv behandler medlemsstaterne omvendte hybride mismatch i overensstemmelse med artikel 9a i direktiv (EU) 2016/1164.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 65 a (ny)
Artikel 65a
Europæisk skatteidentifikationsnummer
Kommissionen forelægger senest inden den 31. december 2018 et lovgivningsmæssigt forslag om et harmoniseret, fælles europæisk skatteidentifikationsnummer med henblik på at gøre automatisk udveksling af skatteoplysninger mere effektiv og pålidelig inden for Unionen.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 65 b (ny)
Artikel 65b
Obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger om skatteanliggender
Med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og en korrekt anvendelse af dette direktiv er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU1a.
Medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv.
____________
1a Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 66 – stk. 2
2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5, og artikel 40 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5, og artikel 40 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 66 – stk. 3
3.  Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 66 – stk. 5
5.  En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med [to måneder] på Rådets initiativ.
5.  En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med [to måneder] på Rådets initiativ.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 66 a (ny)
Artikel 66a
Foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster
Medlemsstaterne skal ændre deres bilaterale beskatningsoverenskomster i overensstemmelse med dette direktiv for at sikre, at sådanne overenskomster indeholder:
a)  en klausul, der sikrer, at begge parter i aftalen forpligter sig til at fastlægge bestemmelser, i henhold til hvilke der skal betales skat på det sted, hvor der finder økonomiske aktiviteter sted, og hvor der skabes værdi
b)  et tillæg, der præciserer, at formålet med bilaterale beskatningsoverenskomster, foruden at undgå dobbeltbeskatning, også er at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse
c)  en generel antimisbrugsklausul baseret på en prøvning af hovedformålet.
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 68 a (ny)
Artikel 68a
Overvågning
Kommissionen overvåger og offentliggør sine konklusioner om den ensartede gennemførelse af dette direktiv med henblik på at sikre, at medlemsstaterne fortolker dens foranstaltninger på en ensartet måde.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 69
Artikel 69
Artikel 69
Evaluering
Gennemførelsesrapport og gennemgang
Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen vurderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf.
Uanset stk. 1 undersøger Kommissionen tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen af artikel 11 med henblik på eventuelle justeringer af definitionen og kalibreringen af fradraget for vækst og investeringer. Kommissionen foretager en grundig analyse af, hvordan dette fradrag kan tilskynde selskaber, som valgfrit kan anvende reglerne i dette direktiv, til at finansiere deres aktiviteter med egenkapital.
Kommissionen forelægger konklusionerne i en gennemførelsesrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal indeholde en analyse af alle følgende elementer:
a)   virkningerne af dette system for medlemsstaternes skatteindtægter
b)  fordele og ulemper ved systemet for små og mellemstore virksomheder
c)   følgerne for en rimelig skatteinddrivelse i medlemsstaterne
d)   konsekvenserne for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv
e)   antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden.
Kommissionen gennemgår ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen meddeler sine konklusioner til medlemsstaterne, så disse kan tage dem i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de nationale selskabsskattesystemer.
Kommissionen meddeler sine konklusioner i en rapport til Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, så disse kan tage konklusionerne i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de nationale selskabsskattesystemer, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 70 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2018 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 70 – stk. 1 – afsnit 2
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. marts 2019.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.

Retningslinjer for budgettet for 2019 - Sektion III
PDF 360kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2019, Sektion III – Kommissionen (2017/2286(BUD))
P8_TA(2018)0089A8-0062/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(4),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018(5) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. februar 2018 om de budgetmæssige retningslinjer for 2019 (06315/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0062/2018),

A.  der henviser til, at forhandlingerne om EU's budget for 2019, som er det sidste i den indeværende valgperiode, finder sted sideløbende med indledningen af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og afgørelsen om de egne indtægter; der henviser til, at 2019 markerer det sjette år af FFR for 2014-2020;

B.  der henviser til, at budgetmyndighedens to grene bør bestræbe sig på at nå frem til en ambitiøs og omfattende aftale om 2019-budgettet i Forligsudvalget med henblik på at øve positiv indflydelse på de parallelle forhandlinger og gøre det muligt at indgå en aftale om FFR efter 2020 og de egne indtægter inden udgangen af denne valgperiode;

C.  der henviser til brexit-processen efter aftalen fra december 2017 om at lancere anden fase af forhandlingerne ikke bør have en direkte indvirkning på budgettet for 2019, da Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med den fælles rapport fra EU og Det Forenede Kongerige(6) vil bidrage til og deltage i gennemførelsen af Unionens årlige budget for årene 2019 og 2020, som om det var forblevet i Unionen;

D.  der henviser til, at de voksende populistiske og ekstremistiske bevægelser i samtlige medlemsstater har fremsat og båret ved til vildledende oplysninger om EU og dets budget, hvilket understreger behovet for bedre og mere gennemskuelige oplysninger;

E.  der henviser til, at den aktuelle forbedrede økonomiske situation, som er resultatet af en koordineret indsats for at få Europa på rette kurs mod økonomisk genopretning, giver mulighed for en mindre stram budgetplanlægning efter flere år, hvor borgerne har haft en negativ opfattelse af EU’s forvaltning af den finansielle, økonomiske og sociale krise;

F.  der henviser til, at Rådet flere gange har modsagt sig selv i løbet af de sidste par år ved at fremlægge nye politiske prioriteringer for EU, men samtidig har vist sig uvillig til at tilvejebringe nye bevillinger til at finansiere disse prioriteringer; der henviser til, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæringer i eksisterende vellykkede programmer;

G.  der henviser til, at gennemførelsen af de flerårige programmer vil være oppe på fulde omdrejninger her mod slutningen af den nuværende finansielle programmeringsperiode, og til, at behovet for tilstrækkelige finansielle ressourcer derfor er stigende;

Reaktionen på EU’s problemer og borgernes forventninger

1.  anerkender, at der er sket en genopretning efter den finansielle, økonomiske og sociale krise, hvilket er blevet styrket af EU's og medlemsstaternes indsats for at skabe vækst og beskæftigelse, hvilket yderligere bør konsolideres, så det kan få positive følger i EU-borgernes dagligdag, hvoraf mange har været hårdt ramt af krisen i flere år; opfordrer navnlig til, at der sættes fokus på de unge og mennesker, der risikerer fattigdom eller arbejdsløshed, for at sikre, at de føler den positive udvikling, hvilket vil forhindre en yderligere stigning i den social og regionale ulighed; understreger i den forbindelse, at der særligt bør fokuseres på de forskellige regioners evne til at udnytte den stigende vækst;

2.  understreger, at EU-borgerne ifølge Eurostat og i modstrid til populistiske påstande er optimistiske med hensyn til EU's fremtid; understreger, at Unionen bør udføre sine opgaver og påtage sigt sit ansvar og gøre mere for at forbedre borgernes liv, både nu og i fremtiden, men også for at beskytte dem mod urimelige økonomisk og handelsmæssig praksis på verdensmarkedet og samtidig hjælpe dem med at høste fordelene heraf; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe problemerne i forbindelse med klimaændringer og international trusler mod sikkerheden; mener, at EU for at opfylde disse forventninger og forpligtelser inden for rammerne af sine kompetencer er nødt til at skabe bedre resultater og forudsætningerne bæredygtig vækst og beskæftigelse og mindske forskellene i levestandard mellem borgerne i alle EU's regioner, samtidig med at den i fuld udstrækning følger 2020-strategien og overholder FN's bæredygtige udviklingsmål og Parisaftalen; understreger behovet for at forberede den europæiske økonomi og EU-borgere på mulighederne ved digitalisering; mener, at løsning af de grundlæggende årsager til migration og ophør med forskellige former for forskelsbehandling, f.eks. forskelsbehandling af kvinder og LGBTI-personer, ligeledes udgør vigtige udfordringer i 2019;

Forberedelse af en bæredygtig fremtid og styrkelse af solidariteten inden for og uden for EU

En bæredygtig fremtid

3.  mener, at EU-budgettet for 2019 bør styrke alle relevante instrumenter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, navnlig i de EU-regioner, der halter bagefter økonomisk, idet der skal lægges særlig vægt på forbedring af iværksætterfærdigheder og faglige færdigheder og mobilitet, anerkendelse af kvalifikationer på alle niveauer inden for almen og faglig uddannelse og støtte til vækst, konkurrenceevne, jobskabelse, investeringer i infrastruktur, forskning, innovation og SMV'er; understreger, at ungdomsarbejdsløsheden, som har alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, er en af de største problemer på europæisk plan;

4.   mener, at prioriteterne i EU’s 2019-budget bør være vækst, innovation, konkurrenceevne, sikkerhed, bekæmpelse af klimaforandringer, overgangen til vedvarende energi og migration;

5.  støtter udvidelsen af mulighederne for, at unge kan deltage i solidariske aktiviteter; opfordrer til en hurtig og grundig gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps efter den forventede vedtagelse i 2018;

6.  glæder sig over, at resultatet af forliget om EU's budget for 2018 efter krav fra Parlamentet blev at øge den oprindeligt foreslåede specifikke bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 116,7 mio. EUR i nye bevillinger, således at det samlede beløb udgjorde 350 mio. EUR i 2018, men påpeger, at det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af udbetalingerne, som halter bagefter; modsætter sig Kommissionens fortolkning i den tekniske ajourføring af den finansielle programmering 2019-2020 efter vedtagelsen af 20218-budgettet af den finansielle programmering for 2018, som betragter denne forhøjelse som frontloading af bevillinger i de kommende år, og forventer, at Kommissionen opfylder de løfter, den gav Parlamentet ved udløbet af forligsproceduren i 2017; forventer, at budgetforslaget for 2019 udviser større ambitioner for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden med den rette balance mellem den faktiske udvikling i absorptionskapaciteten i dette område og den politiske vilje til at støtte op om dette område; minder om Kommissionens tilsagn om at foreslå en yderligere forhøjelse af finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem et ændringsbudget, såfremt ungdomsbeskæftigelsesinitiativets absorptionskapacitet giver mulighed for en forhøjelse; insisterer på, at medlemsstaterne og Kommissionen matcher tilbud om beskæftigelse eller uddannelse med deltagerens profil og efterspørgslen på arbejdsmarkedet med henblik på at sikre deltagerne varig beskæftigelse;

7.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med behandlingen af 2019-budgettet at fremlægge de økonomiske oplysninger om gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet opdelt efter nationale andele som supplement til oplysningerne om de samlede omkostninger, som allerede er offentligt tilgængelige; opfordrer Kommissionen til at forbedre synergien mellem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond og medlemsstaternes nationale budgetter for at sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke bliver en erstatning for national støtte til unge, der ikke er i almen uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er);

8.  understreger, at Erasmus+-programmet i lyset af fejringen af dets 30-års jubilæum sammen med EU's kulturprogrammer fortsat er de vigtigste programmer til at fremme unges mobilitet, lære om grundlæggende europæiske værdier og indprente dem i unge mennesker hvilket fremgår af antallet af ansøgninger, som overstige de afsatte bevillinger; mener, at bevillingerne til Erasmus + i 2019-budgettet skal forhøjes yderligere (mindst fordobles) for at opfylde den berettigede efterspørgsel efter dette program, navnlig i forbindelse med livslang læring;

9.  mener, at forskning, konkurrenceevne og SMV'er er nøglen til økonomisk vækst og jobskabelse; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et gunstigt miljø for innovation, forskning og investeringer for EU's virksomheder og navnlig SMV'er med henblik på at skabe en europæisk økonomi, som er virkeligt konkurrencedygtige på globalt plan; understreger betydningen af øgede bevillinger under udgiftsområde 1a og videreførelsen af bevillingerne til vellykkede programmer som Horisont 2020 og programmer til støtte for SMV'er, herunder EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme), som har langt flere ansøgere end støttemodtagere; understreger betydningen af at tage hensyn til SMV’ernes særlige behov og ringe administrative ressourcer ved udformningen af SMV-programmer; mener, at dette er nødvendigt i betragtning af den hurtigt skiftende og yderst konkurrenceprægede verden og i betragtning af de markante ændringer, der som følge af digitaliseringen finder sted inden for alle sektorer; erkender, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) også bidrage til alle disse prioriteter;

10.  understreger, at investeringer i forskning og innovation er en forudsætning for at opnå reel konkurrenceevne i EU; beklager, at færre projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation modtager EU-støtte på grund af en alarmerende lavt antal godkendte ansøgninger; understreger i den forbindelse, at der skal sikres et passende bevillingsniveau til Horisont 2020;

11.  understreger mulighederne for økonomisk vækst gennem de teknologiske forandringer og opfordrer til, at EU-budgettet spiller en passende rolle ved at støtte digitaliseringen af den europæiske industri og fremme de digitale færdigheder og iværksættervirksomhed;

12.  anerkender, at SMV'er fortsat er rygraden i den europæiske økonomi og fortsat vil spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe arbejdspladser og vækst i hele EU; opfordrer i denne henseende til en forhøjelse af COSME-bevillingerne i 2019 i betragtning af programmets succes;

13.  glæder sig over forhøjelsen og styrkelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), hvis forhøjede garantifond spiller en nøglerolle i indsatsen for at mindske investeringsunderskuddet i EU; minder om, at EFSI's garantifond er dels blevet finansieret på bekostning af Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), selv om de begge er langsigtede og fremtidsorienterede programmer; understreger sit mangeårige synspunkt om, at alle nye initiativer skal finansieres med nye bevillinger og ikke ved omfordeling, og at der skal rettes op på skaderne på eksisterende programmer gennem den årlige budgetprocedure; gentager, at nedskæringer i disse programmer bør omgøres så vidt muligt;

14.  understreger, at den videreførte EFSI bør gøre betydelige fremskridt i 2019 i retning af en bedre geografisk dækning, således at alle regioner kan få lige stor fordel af den løftestangseffekt, som EU's budgetgaranti indebærer; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre strukturreformer, der kan forbedre investeringsklimaet og den lokale kapacitet til at udnytte EFSI-støtten i alle regioner;

15.  glæder sig over medlemsstaternes seneste tilsagn om en ny EU-forsvarsdagsorden, som har til formål at øge både den hårde og den bløde magt, og anser på baggrund af den stigende ustabilitet i verden, der forværres af nye typer af trusler, dette for at være i overensstemmelse med borgernes bekymringer; støtter Kommissionens nylige initiativ om at lancere programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) som et første skridt i Den Europæiske Forsvarsfond; kræver, at EDIDP udelukkende finansieres af uudnyttede margener og/eller særlige instrumenter og derfor ikke gennem udgiftsomlægninger fra eksisterende programmer;

16.  understreger, at sikring af den interne sikkerhed fortsat skal være en af EU's vigtigste prioriteter, og opfordrer til øget finansiering af denne politik, som er under udvikling; er overbevist om, at EU er nødt til at investere mere i styrkelse og forvaltning af sine grænser, styrkelse af samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og de nationale myndigheder og bekæmpelse af terrorisme, radikalisering og organiseret kriminalitet ved at etablere et hensigtsmæssigt og moderne digitalt informationssystem; understreger i den forbindelse den rolle, der spilles af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), og behovet for tilstrækkelig finansiering af agenturer, som beskæftiger sig med grænser, sikkerhed og retfærdighed; minder om, at finansieringsrammen til dette instrument blev beskåret betydeligt i 2018;

17.  anmoder om øget finansiering til bekæmpelse af fænomenet radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme i EU; mener, at dette kan opnås ved at fremme integration og bekæmpe diskrimination, racisme, fremmedhad, fundamentalisme, mundtlige og skriftlige hadudgydelser;

18.  glæder sig over den rolle, som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden spiller; opfordre til tilstrækkelige bevillinger til denne fond i 2019 for at støtte en værdig modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, retfærdige tilbagesendelsesstrategier, genbosættelsesprogrammer, politikker for lovlig indvandring og fremme af en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og for at bekæmpe ulovlig indvandring; gentager, hvor vigtigt det er at have øremærkede bevillinger til bekæmpelse af underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen; understreger i denne forbindelse, at EU's budget bør finansiere foranstaltninger i indvandrernes oprindelseslande og i værtslande for flygtninge, herunder, men ikke begrænset til, foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, arbejdsløshed, uddannelsesmæssige og økonomiske problemer og manglende ustabilitet;

19.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag, der vil gøre det muligt at udvise økonomisk solidaritet på EU-plan med ofre for terrorhandlinger og deres familier;

20.  minder om betydningen af EU's agenturer, der sikrer gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige prioriteter og dermed opfylder EU's politiske målsætninger som f.eks. konkurrenceevne (beskæftigelse, bæredygtig vækst, energiunionen), migration (asyl, grænseoverskridende forvaltning), støtte til grundlæggende rettigheder (databeskyttelse) og sikkerhed (internetkriminalitet, narkotika, svig, hvidvaskning af penge, terrorisme, retligt samarbejde, politisamarbejde, støtte til storstilede informationssystemer); forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2019 fører til en realistisk og tilstrækkelig operationel og administrativ finansiering af EU's agenturer og andre EU-organer, således at disse får mulighed for at opfylde deres opgaver, som bliver stadig mere omfattende, og klare den øgede arbejdsbyrde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til at sikre en problemfri etablering og drift af Den Europæiske Anklagemyndighed; opfordrer mere generelt til, at der foretages en grundig vurdering af alle agenturernes strategiske interesse og opgaver og muligheden for en gruppering af agenturer i overensstemmelse med den strategiske karakter af deres opgaver og resultater; minder om, at 2018 er det sidste år af gennemførelsen af nedskæringen i antallet af ansatte med 5 % og "omrokeringspuljen"; forventer, at Kommissionen og Rådet afstår fra at foretage yderligere nedskæringer i agenturernes ressourcer i 2019-budgettet;

21.  mener, at 2019-budgettet på et tidspunkt, hvor centrale aktører som USA er uvillige til at stå ved deres tilsagn om at bekæmpe klimaændringer i henhold til Parisaftalen, skal stille EU klart i spidsen for denne udfordring, der er én et af de største i vores generation, ved at forhøje bevillingerne til initiativer som f.eks. programmet for klimaindsatsen under Life, ECOPOTENTIAL og Clean Sky; understreger, at udgifterne på dette område bør betragtes som en langsigtet investering snarere end en omkostning, og at både Den Europæiske Revisionsret og Rådet (økonomi og finans) har konstateret, at EU ikke lever op til sine mål for klimafinansiering; opfordrer Kommissionen til at opfylde målene i Parisaftalen og EU's egne langsigtede klimamål ved at opfylde målet om at anvende 20 % af den nuværende FFR (2014-2020) på klimaindsatsen; understreger i den forbindelse, at bidraget i 2019 bør indebære en betydelig overskridelse af det samlede mål for at opveje de lavere bevillinger i de første år af den flerårige finansielle ramme, og at mekanismen for indarbejdelse af klimahensyn skal optimeres i fuld udstrækning;

Styrket solidaritet for at løse sociale, territoriale og globale problemer

22.  mener, at EU-budgettet bør bidrage til medlemsstaternes indsats på områder som arbejdsløshed og sundhedsydelser ved at afsætte tilstrækkelige midler til programmer, sm tilsigter at bekæmpe uligheder, afhjælpe de værste former for fattigdom, navnlig for de mest isolerede og sårbare befolkningsgrupper, navnlig børn, og sætte borgerne i stand til at erhverve sig de nødvendige færdigheder til at kunne tilpasse sig til digitaliseringen;

23.  fastholder, at det er nødvendigt at øge støtten til de EU-programmer, der fremmer vækst og skabelsen af varige arbejdspladser af høj kvalitet, navnlig for de unge, og der supplerer medlemsstaternes indsats for at sikre brede erhvervsmæssige kvalifikationer i stedet for tidlig specialisering som et middel til at øge modstandsdygtigheden og muliggøre tilpasning af samfundet, og for samtidig at gøre noget ved problemerne med den demografiske tilbagegang, manglen på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer og velfærdssystemernes bæredygtighed; henviser til, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje særlige, skræddersyede foranstaltninger i de sektorer og/eller regioner, som er mest berørt, eller som er blevet langt mere sårbar;

24.  minder om den betydelige aldring af befolkningen og stigningen i antallet af personer med behov for særlig og målrettet pleje, navnlig ældre mennesker; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til imødegåelse af de demografiske udfordringer og bekræfter sin støtte til initiativer som f.eks. landsbyer for demente, hvor der tilbydes pleje på et tidligt tidspunkt;

25.  mener, at kønsrelateret diskrimination, navnlig på arbejdsmarkedet, ikke blot er i strid med EU's værdier, men også udgør en alvorlig hindring for den økonomiske vækst, da det demotiverer kvinder fra at søge meningsfyldt beskæftigelse; understreger det vigtige bidrag, som kvinders medindflydelse yder i opnåelsen af mere inklusive, retfærdige og fredelige samfund, hvor væksten er mere bæredygtig; forventer, at 2019-budgettet vil støtte kvindelige iværksættere og fremme kvinders adgang til EU-støtte, f.eks. under Cosme- og Horisont 2020-programmerne, og at udvide samhørighedspolitikkens til at omfatte til yderligere investeringer i uddannelses-, børnepasnings- sundhedsinfrastruktur for at hjælpe kvinder med at forene privatliv og arbejdsliv;

26.  gentager sin bekymring over forsinkelser i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, som er udtryk for Unionens territoriale solidaritet og dets vigtigste investeringspolitik, men anerkender, at 2017 var det første år, hvor gennemførelsen af ESI-fondenes programmer blev fremskyndet, og forventer, at denne tendens fortsætter i 2018 og 2019; mener, at der skal opføres de nødvendige betalingsbevillinger til sikring af en gnidningsløs gennemførelse;

27.  minder om det væsentlige bidrag, som EU har ydet med hensyn til at tilskynde til fred og forsoning i Irland, navnlig gennem PEACE- og INTERREG-programmerne, der er rettet mod Nordirland og grænseamterne Republikken Irland; opfordrer i den forbindelse til fuld overholdelse af rammerne omkring de tidligere indgåede forpligtelser som f.eks. langfredagsaftalen, for så vidt angår retsstatslige forhold og demokrati; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres støtte til fredsprocessen gennem fortsat finansiering af PEACE-programmet og dertil knyttede programmer;

28.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik er en af grundpillerne i den europæiske integration, som har sikret en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet til de europæiske borgere, et velfungerende indre marked og landdistrikternes trivsel i mange år; minder om, at bevillingerne til den fælles landbrugspolitik i særdeleshed bidrager til landbrugets rentabilitet og stabiliteten i EU;

29.  opfordrer Kommissionen til fortsat at hjælpe landbrugere i hele Europa til at modstå uventede prisudsving og til at sikre fødevareforsyninger af høj kvalitet; anmoder om, at der tages behørig hensyn til mindre landbrug og fiskere;

30.  mener, at regionalisering og samfundsøkonomiske mål nødvendigvis må spille en større rolle i forbindelse med den fælles fiskeripolitik, og at anvendelsesområdet for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal udvides; opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til og forenkle procedurerne for støtte; giver navnlig udtryk for bekymring over de potentielle negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU for fiskeriet, og navnlig for tilstødende kystmedlemsstater;

31.  glæder sig over forslaget om at udvide anvendelsesområdet for og styrke EU's civilbeskyttelsesordning; mener, at en styrkelse af civilbeskyttelsesordningen er af største betydning for at sikre en hurtigere og mere sammenhængende civilbeskyttelsesindsats på EU-plan på områderne forebyggelse, beredskab og reaktion på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen;

32.  forventer en forbedring af nuværende procedurer og foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af budgettet på baggrund af begrænsningerne i ressourcer, der er opstået, og kravene til EU om at påtage sig et større ansvar, så der skabes sikkerhed for, at de finansielle tilsagn opfyldes rettidigt og på en omkostningseffektiv måde;

33.  mener, at der skal afsættes de nødvendige bevillinger og menneskelige ressourcer til de EU'-agenturer, -politikker og -programmer, der beskæftiger sig med forvaltning af migrations- og flygtningestrømme og grænsekontrol , så de kan klare den aktuelle flygtningekrise, som medlemsstaterne også forventes at påtage sig ansvaret for i overensstemmelse med princippet om byrdefordeling og Genève-konventionerne; er overbevist om, at EU for at finde en langsigtet løsning også bør udvise ekstern solidaritet for at fremme forudsætningerne for fred og velstand i oprindelseslandene ved at lægge større vægt på investeringer og udviklingspolitikken, navnlig gennem anvendelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI) og instrumentet for humanitær bistand; erkender betydningen og den særlige værdi af udviklingspolitikken med prioriteter såsom fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling; understreger behovet for at støtte UNRWA’s indsats og programmer; understreger, at stabile nabolande er én af forudsætningerne for at opretholde stabiliteten og velstanden i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at investeringer i EU's naboskabsområde prioriteres med henblik på at støtte bestræbelserne på at tackle de vigtigste problemer i dette område som migration, flygtninge og udvikling i de sydlige nabolande og ustabilitet i de østlige nabolande, hvilket til dels skyldes en russisk udenrigspolitik, der ikke er i overensstemmelse med folkeretten, demokratiske normer og menneskerettighedsstandarder; understreger, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU som sikkerhed og forsvar, bør finansieres med nye bevillinger og ikke ved at nedskære eksisterende politikker og programmer, som både er vellykkede og vigtige, f.eks. udvikling og humanitær bistand og naboskabspolitik; understreger endvidere, at sikkerheds- og udviklingspolitikker påvirker hinanden indbyrdes, og at begge er vigtige betingelser for opbygning af en funktionsdygtig stat samt funktionsdygtige administrative strukturer uden korruption og minimumsstandarder på det sociale, sundhedsmæssige og økonomiske område;

34.   fastholder, at satellit-budgetmekanismer, som f.eks. trustfonde og andre lignende instrumenter, omgår budgetproceduren, undergraver gennemskueligheden af budgetforvaltningen og krænker Parlamentets ret til at udøve effektiv kontrol med udgifterne; mener derfor, at disse eksterne instrumenter, der er blevet oprettet i de seneste år, bør integreres i EU-budgettet, og at der må findes alternative løsninger til at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigt på krisesituationer og situationer efter kriser på internationalt plan;

35.  understreger, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) bl.a. bør fremme politiske og økonomiske reformer i udvidelseslandene; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at vurdere IPA-bevillingerne i sit budgetforslag for 2019 under hensyntagen til forværringen af den politiske situation i Tyrkiet og det presserende behov for at imødegå den voksende radikalisering i Balkanlandene;

Forventninger til 2019-proceduren

36.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at optræde som en ærlig mægler på hvert eneste trin i proceduren og til på pålidelig og korrekt vis at gennemføre budgetmyndighedens beslutninger;

37.  glæder sig over, at budgetproceduren for 2018 efter midtvejsrevisionen af FFR og i modstrid med Rådets konklusioner af 20. februar 2018 om budgetretningslinjerne for 2019 viste, at budgetmyndigheden kan udøve sine beføjelser fuldt ud til at fastsætte niveauet for og indholdet af EU's budget gennem den årlige budgetprocedure;

38.  mener, at det som den del af budgetmyndigheden, der er direkte valgt af borgerne, bør spille sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og dermed formulere sin politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med alle udvalgene med henblik på at finde den rette balance mellem politiske vilje og tekniske gennemførlighed efter Kommissionens vurdering;

39.  forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2019 baseres på fælles politiske ambitioner og solidaritet og tager hensyn til merværdien af EU's programmer og politikker; mener, at dette mål kun kan realiseres, hvis forhandlingsparterne informeres rettidigt om hinandens holdninger, indleder forhandlingerne på det tidligst mulige tidspunkt og er rede til at gå på kompromis;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(5) EUT L 57 af 28.2.2018, s. 1.
(6) Fælles rapport af 8. december 2017 fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union (TF50 (2017) 19 – Commission to EU 27).


Situationen i Syrien
PDF 196kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2018 om situationen i Syrien (2018/2626(RSP))
P8_TA(2018)0090RC-B8-0139/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig beslutningen af 18. maj 2017 om EU's strategi for Syrien(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, herunder FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

–  der henviser til erklæringerne om Syrien fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, navnlig erklæringen af 9. juli 2017 om våbenhvilen i Syrien, af 25. november 2017 om den syriske oppositions konference i Riyadh og af 23. februar 2018 om massakren i det østlige Ghouta, og til hendes bemærkninger ved ankomsten til Udenrigsrådets møde den 26. februar 2018,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra NF/HR, Federica Mogherini, og kommissær Christos Stylianides, af henholdsvis 3. oktober 2017 om de nylige angreb i Syrien, af 20. februar 2018 om den humanitære situation i det østlige Ghouta og Idlib og af 6. marts 2018 om situationen i det østlige Ghouta og andre steder i Syrien,

–  der henviser til erklæringen fra NF/HR, Federica Mogherini, under plenarmødet den 6. februar 2018 om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet og situationen i Afrin i Syrien,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/273/FUSP af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien(2) og til Rådets konklusioner af 26. februar 2018 om tilføjelse af to nye ministre til sanktionslisten,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 14. marts 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Elementer i en EU-strategi for Syrien" (JOIN(2017)0011) og til Rådets konklusioner om Syrien af 3. april 2017, der tilsammen udgør den nye EU-strategi for Syrien,

–  der henviser til erklæringen af 5. april 2017 fra formændene på konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid og til tidligere konferencer om situationen i Syrien, der blev afholdt i London, Kuwait, Berlin og Helsingfors,

–  der henviser til redegørelserne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, til Menneskerettighedsrådet (UNHRC) i Genève om situationen i Syrien, navnlig dem af 26. februar 2018 og 2. marts 2018, og til hans mundtlige opdatering om hans kontors aktiviteter og den seneste udvikling for så vidt angår menneskerettighederne af 7. marts 2018,

–  der henviser til de erklæringer om det østlige Ghouta i Den Syriske Arabiske Republik af 20. og 24. februar 2018, der tilskrives talsmanden for FN's generalsekretær,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt og til alle de FN-konventioner, som Syrien er part i,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Syrien, navnlig resolution 2254 (2015) af 18. december 2015, resolution 2393 (2017) af 19. december 2017 om tilladelse til levering af grænseoverskridende bistand og bistand på tværs af linjer i Syrien og resolution 2401 (2018) af 24. februar 2018 om en 30-dages indstilling af fjendtlighederne i Syrien for at gøre det muligt at levere humanitær bistand,

–  der henviser til rapporter fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Den Syriske Arabiske Republik, der er nedsat af UNHRC, og til UNHRC's resolutioner om Den Syriske Arabiske Republik, navnlig den af 5. marts 2018 om den forværrede menneskerettighedssituation i det østlige Ghouta,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A-71/248 af 21. december 2016 om en international, upartisk og uafhængig mekanisme til at bistå med efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der er begået i Den Syriske Arabiske Republik siden marts 2011,

–  der henviser til Romstatutten og stiftelsesdokumenterne for Den Internationale Domstol samt dem for ad hoc-domstole, herunder Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien, Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda og Den Særlige Domstol for Libanon,

–  der henviser til aftalememorandummet om etablering af nedtrapningszoner i Den Syriske Arabiske Republik, som blev undertegnet af Iran, Rusland og Tyrkiet den 6. maj 2017,

–  der henviser til den rapport, som blev offentliggjort af FN's Befolkningsfond i 2017 med titlen "Voices fra Syrien 2018 – Assessment Findings of the Humanitarian Needs Overview",

–  der henviser til udtalelsen af 5. marts 2018 fra Carnegies Mellemøstcenter om det møde, der angiveligt skulle have fundet sted mellem chefen for Syriens nationale sikkerhedsbureau, Ali Mamlouk, som er opført på EU's sanktionsliste, og den italienske indenrigsminister og direktøren for agenturet for information og ekstern sikkerhed i Rom i åbenbar modstrid med Rådets afgørelse 2011/273/FUSP af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at syv års civil konflikt i Syrien fortsætter trods adskillige internationale bestræbelser på at opnå en våbenhvile og skabe et grundlag for en forhandlingsløsning; der henviser til, at den humanitære situation i landet derfor fortsat er katastrofal; der henviser til, at 13 millioner mennesker, herunder seks millioner børn, er registreret som mennesker, der har behov for en eller anden form for humanitær bistand; der henviser til, at 6,1 mio. mennesker er internt fordrevne, tre millioner bor i besatte områder, og mere end fem millioner er registrerede syriske flygtninge bosat i omkringliggende regioner; der henviser til, at mindst 400 000 syrere har mistet livet under konflikten;

B.  der henviser til, at områder og byer såsom Idlib, det østlige Ghouta, Yarmouk, Foua og Kefraya længe har været udsat for blokader med alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og uden mulighed for at yde humanitær bistand på en bæredygtig måde som følge af den militære offensiv og bombardementer, som det syriske regime retter mod sin egen befolkning med støtte fra Rusland og Iran; der henviser til, at det østlige Ghouta har været under belejring af det syriske regime og dets allierede i fem år, hvilket har indebåret, at civile, herunder børn, skoler og sundhedsfaciliteter, er blevet udsat for luftbombardementer, granatbeskydninger og brug af kemiske våben, hvilket har forårsaget flere hundrede dødsfald i området; der henviser til, at terroristgrupper i det østlige Ghouta er blevet anklaget for at bombardere civile bydele i Damaskus;

C.  der henviser til, at situationen i det østlige Ghouta er så kritisk, at FN's generalsekretær António Guterres har beskrevet den som "et helvede på jorden"; der henviser til, at befolkningen i det østlige Ghouta har været afskåret fra enhver form for nødhjælp af en blokade siden den 14. februar 2018, hvor en enkelt konvoj nåede frem til blot 7 200 mennesker ud af de 400 000, der bor i dette område; der henviser til, at det den 5. marts 2018 omsider lykkedes en FN-nødhjælpskonvoj at komme ind i Douma og nåede frem til 27 500 mennesker, der havde behov for mad og lægemidler og medicinsk udstyr; der henviser til, at det syriske regime fjernede vigtige lægemidler fra konvojen;

D.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 24. februar 2018 vedtog resolution 2401, hvori det krævede, at alle konfliktens parter omgående indstiller fjendtlighederne i mindst 30 på hinanden følgende dage for i overensstemmelse med den gældende folkeret at muliggøre sikker, uhindret og uafbrudt levering af humanitær bistand og sygetransport for alvorligt syge og sårede; der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolution 2401 ikke er blevet gennemført af det syriske regime og de russiske og de iranske styrker på trods af gentagne opfordringer fra det internationale samfund; der henviser til, at militæret benytter "befrielsen" af regionen som et påskud for fortsat at angribe civile; der henviser til, at Rusland har nedlagt veto mod 11 resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd i de seneste år, herunder en fornyelse af den fælles FN-OPCW-undersøgelsesmekanisme i november 2017, og har spillet en aktiv rolle med hensyn til at begrænse indholdet i resolutionerne;

E.  der henviser til, at disse angreb og anvendelsen af udsultning af civile gennem belejring af befolkede områder og tvangsfordrivelser af befolkningen, bl.a. med det formål at gennemføre demokratiske forandringer, som krigstaktik udgør klare overtrædelser af den humanitære folkeret; der henviser til, at hindring af evakuering og levering af humanitær bistand og medicinsk behandling udgør en åbenlys krænkelse af den humanitære folkeret og en række resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd;

F.  der henviser til, at Tyrkiets Operation Olivengren i den kurdisk kontrollerede provins Afrin har føjet en ny dimension til konflikten i Syrien, idet den har givet anledning til yderligere humanitære spørgsmål og bekymringer vedrørende de negative virkninger for den følsomme interne balance i Syrien og/eller bestræbelserne hen imod en forhandlingsløsning; understreger, at der allerede er rapporteret om et stort antal civile ofre, og at flere hundrede civile liv er i fare; der henviser til, at NF/HR på vegne af EU klart har givet udtryk for disse bekymringer og opfordrede den tyrkiske regering til at standse sin offensiv og fremhævede behovet for at fokusere på at besejre de terrororganisationer, der er opført på FN's liste;

G.  der henviser til, at de krænkelser, der er blevet begået under den syriske konflikt af Assadregimet og dets allierede og af terrorgrupper, omfatter målrettede, vilkårlige angreb på civile, bl.a. med kemiske våben, udenretslige henrettelser, tortur og mishandling, tvungne forsvindinger, masseanholdelser og vilkårlige anholdelser, kollektiv straf, angreb på lægepersonale og nægtelse af adgang til mad, vand og lægehjælp; der henviser til, at disse forbrydelser hidtil er forblevet ustraffede;

H.  der henviser til, at ISIS/Da'esh og andre jihadistbevægelser har begået grusomheder og alvorlige krænkelser af folkeretten, herunder brutale henrettelser og seksuel vold, bortførelser, tortur, tvungne konverteringer og slavebinding af kvinder og piger; der henviser til, at børn er blevet rekrutteret og udnyttet i forbindelse med terroraktiviteter; der henviser til, at der er alvorlig bekymring over brugen af civile som menneskelige skjolde i områder, der kontrolleres af ekstremister; der henviser til, at disse forbrydelser udgør krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

I.  der henviser til, at den demokratiske opposition er svækket i den aktuelle situation, og at civile er fanget mellem jihadistiske terrorister og islamistiske fundamentalister på den ene side og tilhængere af Assads regime på den anden;

J.  der henviser til, at Rådet den 26. februar 2018 tilføjede den syriske regerings industriminister og informationsminister til listen over personer, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime, i lyset af den alvorlige situation i landet;

K.  der henviser til, at det internationale samfund og enkeltstater er forpligtet til at stille de ansvarlige for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, der er begået under konflikten i Syrien, til ansvar, bl.a. gennem anvendelse af princippet om universel jurisdiktion såvel som national lovgivning; der henviser til, at dette kan ske enten på grundlag af eksisterende nationale og internationale retsmidler, herunder nationale og internationale domstole, eller af internationale ad hoc-straffedomstole, der endnu ikke er oprettet; der henviser til, at ud over det personlige strafferetlige ansvar kan også stater under visse omstændigheder retsforfølges for tilsidesættelse af forpligtelser i medfør af internationale traktater og konventioner, som Den Internationale Domstol har jurisdiktion over, herunder konventionen fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og konventionen fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab;

L.  der henviser til, at EU fortsat er forpligtet til at bidrage til, at forhandlingerne under ledelse af FN's særlige udsending til Syrien, den såkaldte Genève-proces, bliver en succes; der henviser til, at EU fortsætter med at støtte denne proces, bl.a. gennem afholdelse af den anden Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid, der finder sted den 24. og 25. april 2018;

M.  der henviser til, at Genèveforhandlingerne endnu ikke har ført til fremskridt med hensyn til at finde en fredelig løsning på krisen i Syrien efter den 9. forhandlingsrunde i Wien den 25. og 26. januar 2018; der henviser til, at Rusland, Iran og Tyrkiet den 4. maj 2017 i Kasakhstan nåede frem til en aftale om at etablere fire de-eskaleringszoner, som ikke er blevet overholdt og beskyttet af garanterne; der henviser til, at den syriske nationale dialogkongres, der fandt sted i Sotji den 30. januar 2018, bekendtgjorde nedsættelsen af et forfatningsudvalg, som dog ikke er blevet accepteret af alle parter;

N.  der henviser til, at situationen i Syrien og manglen på en omfattende, ægte og inkluderende politisk overgang fortsat er en hindring for en fuld gennemførelse af EU-strategien for Syrien, og navnlig den betydelige støtte, som Unionen kan yde til genopbygning af landet;

O.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater, siden krigen brød ud, har mobiliseret mere end 10,4 mia. EUR til at opfylde de humanitære behov, der er opstået som følge af den syriske krise, både internt og eksternt i de omkringliggende regioner, hvilket gør EU til den største bidragsyder; der henviser til, at EU også har ydet væsentlig støtte til og rost de nabolande, der huser flygtninge;

1.  fordømmer igen kraftigt og i de stærkeste vendinger de grusomheder og de udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der er begået under konflikten, og navnlig de handlinger, der er begået af Assadregimets styrker, bl.a. med støtte fra dets allierede, Rusland og Iran, samt af terrororganisationer, der er opført på FN's lister; beklager, at mindst 400 000 mennesker er blevet dræbt, og at flere tusinde herudover er blevet såret af bombning, granatbeskydning og andre militære midler i Syrien, som er blevet anvendt gennem syv års konflikt, samt at millioner er blevet fordrevet, og civile er blevet nægtet adgang til mad, vand, hygiejne og sundhedspleje som følge af længerevarende belejringer af tæt befolkede områder; giver udtryk for sin alvorlige bekymring over den eskalerende vold i mange dele af landet, som det er tilfældet i det østlige Ghouta, Afrin og Idlib;

2.  beklager de gentagne fejlslåede regionale og internationale forsøg på at ende krigen, og opfordrer indtrængende til et fornyet og intensiveret globalt samarbejde om at opnå en fredelig og holdbar løsning på konflikten; understreger, at det internationale samfund har ydet utilstrækkelig støtte til den demokratiske opposition; bekræfter på ny, at den FN-ledede Genèveproces har forrang, og støtter den indsats, som FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, har gjort for at opnå en reel og inkluderende politisk omstilling i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254, som er forhandlet på plads af alle de syriske parter og med støtte fra centrale internationale og regionale aktører; understreger vigtigheden af at finde en politisk løsning på konflikten; står fortsat ved, at Syrien fortsat bevares som en enhed med suverænitet, territorial integritet og uafhængighed;

3.  fordømmer i de stærkeste vendinger den igangværende vold i det østlige Ghouta, på trods af FN's Sikkerhedsråds enstemmige vedtagelse af resolution 2401, og opfordrer indtrængende alle parter, og navnlig Assadregimet, Rusland og Iran, til fuldt ud og straks at gennemføre og respektere denne resolution og sikre øjeblikkelig, sikker, uhindret og vedvarende levering af humanitær bistand, evakuering af kritisk syge og sårede samt lindre den syriske befolknings lidelser; støtter fuldt ud opfordringen til alle konfliktens parter om straks at indstille fjendtlighederne i mindst 30 på hinanden følgende dage; gentager sin opfordring til alle parter, navnlig de syriske myndigheder, om at leve op til deres ansvar for at beskytte den syriske befolkning og omgående standse alle angreb på civile i Syrien; opfordrer garanterne for våbenhvilen i de-eskaleringszonerne til at leve op til deres forpligtelser i henseende til at sætte en stopper for volden og de forbrydelser, der bliver begået, og muliggøre og sikre uhindret adgang til disse zoner; noterer sig afgørelsen fra de tre lande i Astanaprocessen om at afholde et nyt topmøde i april 2018 for at drøfte Syrien og mulige tiltag i regionen; understreger, at disse tiltag på ingen måde må være i modstrid med eller undergrave FN's støttede drøftelser eller Genève-processen;

4.  minder regimerne i Syrien, Rusland og Iran om, at de er ansvarlige i henhold til folkeretten for de afskyelige forbrydelser, som de bliver ved med at begå i Syrien, og at dem, der begår sådanne forbrydelser, hvad enten de er stater eller enkeltpersoner, vil blive draget til ansvar;

5.  beklager dybt Ruslands gentagne vetoer i Sikkerhedsrådet og den kendsgerning, at der ikke blev indgået nogen aftale om forlængelse af mandatet for den fælles OPCW-FN-undersøgelsesmekanisme, inden den udløb den 17. november 2017; anser denne holdning hos et permanent medlem af Sikkerhedsrådet med et særligt ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed for at være skamfuld; understreger, at blokeringen af internationale undersøgelser i verdens øjne mere er et udtryk for skyld end noget andet;

6.  udtrykker dyb bekymring over Tyrkiets intervention i områder i Syrien, der kontrolleres af kurdiske styrker; er fortsat alvorligt bekymret over den eskalerende situation i Afrin, herunder den eventuelle konfrontation mellem de tyrkiske styrker og Assads styrker eller de russiske styrker og de stigende spændinger med USA; opfordrer den tyrkiske regering til at trække sine tropper tilbage og spille en konstruktiv rolle i den syriske konflikt, hvilket også er i Tyrkiets nationale interesser; gentager den holdning, som NF/HR har fremsat om, at åbningen af nye fronter i Syrien ikke er til fordel for Tyrkiets sikkerhed, og advarer mod en yderligere forværring af den humanitære krise i landet; kræver fuld respekt for den humanitære folkeret, herunder beskyttelsen af civile, og opfordrer til våbenhvile i hele Syrien, herunder Afrin;

7.  gentager sin støtte til den globale koalitions indsats mod Da'esh; understreger, at koalitionen og syriske partnerstyrker har gjort betydelige fremskridt i kampagnen for at besejre Da'esh i Syrien; minder om, at eventuelle foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe Da'esh og andre terroristgrupper, nøje skal overholde folkeretten; opfordrer medlemsstaterne og deres allierede til at sikre gennemsigtighed, ansvarliggørelse og fuld overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning;

8.  opfordrer endnu en gang indtrængende til en sikker, rettidig og uhindret humanitær adgang på hele Syriens territorium og glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2393, der forlængede tilladelsen til humanitær adgang, der overskrider grænser og konfliktlinjer til Syrien for en periode på yderligere 12 måneder (indtil den 10. januar 2019); opfordrer FN og dets partnere til fortsat at tage skridt til at øge omfanget af humanitære leverancer til vanskeligt tilgængelige og belejrede områder, herunder ved så effektivt som muligt at anvende grænseovergange i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2165 (2014); støtter opfordringen til, at humanitær minerydning fremskyndes hurtigst muligt i hele Syrien, og minder alle konfliktens parter om, at hospitaler og sundhedspersonale udtrykkeligt beskyttes i henhold til den humanitære folkeret; beklager dybt de forskellige tilfælde af seksuelt misbrug og ureglementeret adfærd, der er konstateret inden for internationale hjælpeorganisationer, herunder at folk, der udleverer nødhjælp på vegne af FN og velkendte internationale organisationer, har udnyttet syriske flygtninge seksuelt; erklærer på det kraftigste, at der ikke bør være nogen tolerance over for sådanne handlinger; opfordrer indtrængende til en tilbundsgående undersøgelse og understreger, at alle de ansvarlige skal straffes;

9.  understreger, at der ikke bør være nogen tolerance eller straffrihed for de forfærdelige forbrydelser, der er begået i Syrien, herunder dem, der begås mod religiøse, etniske og andre grupper og mindretal; gentager sit krav om en uafhængig, upartisk, grundig og troværdig undersøgelse og retsforfølgning af de ansvarlige og støtter det arbejde, der udføres af den internationale, upartiske og uafhængige mekanisme (IIIM) om internationale forbrydelser, der er begået i Den Syriske Arabiske Republik siden marts 2012; glæder sig over EU's beslutning om at yde 1,5 mio. EUR i økonomisk bistand til mekanismen gennem instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; understreger imidlertid, at der vil være brug for bistand ud over programmets varighed på 18 måneder; understreger betydningen af, at medlemsstaterne opfylder deres løfter, og forventer, at spørgsmålet om finansiering af IIIM behandles og løses på den anden Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid; opfordrer desuden til støtte for civilsamfundsorganisationer og NGO'er, som indsamler og bidrager til at bevare dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret;

10.  er fortsat overbevist om, at der ikke kan opnås nogen effektiv konfliktløsning eller varig fred i Syrien, uden at der tages ansvar for de forbrydelser, der er begået, og opfordrer til, at der vedtages en europæisk strategi for så vidt angår ansvarlighed for de grusomheder, der er begået i Syrien; gentager sin støtte til princippet om universel jurisdiktion i bekæmpelsen af straffrihed og hilser de skridt, som en række af EU's medlemsstater har truffet i den forbindelse, velkommen; glæder sig også over medlemsstaters initiativer til at gøre alvorlige krænkelser af folkeretten til en lovovertrædelse i henhold til deres nationale lovgivning; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at undersøge, i tæt samarbejde med ligesindede lande, muligheden for oprettelse af en syrisk krigsforbryderdomstol, i afventning af en vellykket overdragelse til Den Internationale Straffedomstol; noterer sig det vigtige arbejde, der udføres af det europæiske net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og opfordrer NF/HR og Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere til at støtte og inkludere nettet i fremtidige bestræbelser for at opnå ansvarlighed for Syrien;

11.  kræver, at alle respekterer de rettigheder, som religiøse og etniske grupper og mindretal i Syrien, herunder kristne og alle fordrevne personer, har til fortsat at leve i eller vende tilbage til deres historiske og hævdvundne hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til at udøve deres religion og overbevisning frit og til fulde uden at blive udsat for nogen som helst form for tvang, vold eller forskelsbehandling; støtter dialog mellem forskellige religioner for at fremme gensidig forståelse og modvirke fundamentalisme;

12.  er urolig over, at menneskerettighedsforkæmperen og Sakharovprismodtageren, Razan Zaitouneh, der angiveligt blev bortført i Douma i december 2013 af den væbnede gruppe Jaysh al-Islam, fortsat er forsvundet; opfordrer til, at der nedsættes en EU-taskforce med henblik på at koordinere og øge indsatsen for at søge efter hendes opholdssted og sikre, at hun løslades;

13.  opfordrer NF/HR til at gøre sig alle bestræbelser på at puste nyt liv i de FN-ledede fredsforhandlinger og til at kræve en mere aktiv rolle i disse forhandlinger ved at gøre brug af EU's finansielle kapacitet og vilje til at afsætte betydelige ressourcer til Syriens genopbygning; opfordrer indtrængende NF/HR til i højere grad at inddrage og aktivt at støtte det syriske civilsamfund og dem, der ønsker et demokratisk, pluralistisk og inkluderende Syrien, i hendes indsats for det syriske folks fremtid, begyndende med den anden konference i Bruxelles den 24. og 25. april 2018; tilskynder NF/HR til at samarbejde med det syriske folk om at udvikle lokale genopbygningsstrategier for de forskellige regioner i Syrien; understreger, at EU bør overveje alle til rådighed værende muligheder i sit samarbejde med internationale partnere, herunder nedkastning af nødhjælp fra fly og indførelse af flyveforbudszoner i henhold til en resolution fra FN's Sikkerhedsråd;

14.  bifalder afholdelsen af den anden konference i Bruxelles med EU som vært med henblik på at udtrykke og implementere det internationale samfunds fulde politiske og økonomiske støtte til Genèveprocessen over for de syrere, der lider nød, og de lande, der huser syriske flygtninge; anerkender den imponerende solidaritet, som Jordan, Libanon og Tyrkiet har udvist over for flygtninge, og opfordrer til, at EU's økonomiske bistand, der tager sigte på at imødegå det presserende behov hos flygtninge og deres værtssamfund, øges; advarer mod, at der påbegyndes nogen genopbygningsindsats, før der foreligger en politisk aftale, som er forhandlet på plads i FN-regi, og som involverer alle parter; opfordrer NF/HR til i højere grad at inddrage civilsamfundsorganisationer i denne konference; opfordrer i denne forbindelse til øget støtte til fredelige og demokratiske syriske civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, bl.a. gennem Madadfonden, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder; opfordrer det internationale samfund til at indfri de udestående løfter om humanitær bistand i Syrien og nabolandene;

15.  understreger, at EU's indsats for at yde humanitær bistand og planlægge Syriens fremtid er prisværdig; minder om, at EU i overensstemmelse med EU-strategien har forpligtet sig til ikke at yde bistand til genopbygningen i Syrien ubetinget, men først når det står klart, at en omfattende, ægte og inkluderende politisk overgang, der er forhandlet af de syriske parter i konflikten på grundlag af FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 og Genèvekommunikéet, er undervejs; understreger, at Assad-regimet, Putins Rusland og Iran har hovedansvaret for de økonomiske konsekvenser af deres militære interventioner; bemærker, at enhver forpligtelse om genopbygning, baseret på en bottom-up-tilgang og en vellykket styrkelse af lokale aktører, hvilket udelukker kendte terrorgrupper, skal være gearet hen imod fred og ansvarlighed;

16.  fordømmer kraftigt anvendelsen af børn i kamphandlinger eller terrorangreb; understreger den grundlæggende vigtighed af at beskytte børn og prioritere deres adgang til uddannelse, også for flygtningebørn i nabolandene, og af at støtte psykologisk rehabilitering af disse traumatiserede børn;

17.  er bekymret over den rapporterede tilbagevenden af 66 000 flygtninge til Syrien i 2017 og understreger behovet for fuldt ud at respektere nonrefoulementprincippet; understreger, at Syrien ikke er sikker for flygtninges tilbagevenden, og at EU ikke bør støtte sådanne tilbagesendelser; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at overholde deres egne forpligtelser, herunder dem, der er fastsat i New York-erklæringen, og sikre ansvarsdeling ved at gøre det muligt for flygtninge, der flygter fra de syriske krigszoner, at finde beskyttelse uden for den nærmeste naboregion, herunder via genbosætning og humanitære adgangsordninger;

18.  glæder sig over tilføjelsen af to syriske ministre den 26. februar 2018 til listen over dem, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime, og som blev udnævnt i januar 2018 og bærer ansvaret for de undertrykkende foranstaltninger over for det syriske folk; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at sikre fuld overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, navnlig indefrysning af privatpersoners aktiver, der er anført deri, og indrejserestriktioner over for personer, der drager fordel af eller støtter regimet i Syrien; fordømmer de seneste rapporter om krænkelser af denne afgørelse og minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til folkeretten til at sikre, at personer, der er mistænkt for masseforbrydelser på deres område, anholdes og tilbageholdes; opfordrer til, at der indføres målrettede sanktioner mod Rusland og iranske embedsmænd efter deres målrettede og forsætlige aktioner mod civilbefolkningen i det østlige Ghouta såvel som i resten af Syrien;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, medlemmerne af den internationale støttegruppe for Syrien og alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien, samt at sikre, at denne tekst oversættes til arabisk.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0227.
(2) EUT L 121 af 10.5.2011, s. 11.


USA's angreb på EU's landbrugsstøtte under den fælles landbrugspolitik (vedrørende spanske oliven)
PDF 164kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2018 om USA's foranstaltninger over for EU's landbrugsstøtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (vedrørende spanske oliven) (2018/2566(RSP))
P8_TA(2018)0091RC-B8-0137/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det amerikanske handelsministeriums foreløbige beslutning, hvormed der lægges en toldafgift på spanske oliven ud fra en betragtning om, at de subsidier, som olivenproducenterne i EU modtager, betyder, at olivenprodukterne kan importeres til USA under markedspris,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen med titlen "USA's angreb på EU's landbrugsstøtte under den fælles landbrugspolitik (vedrørende spanske oliven)" (O-000006/2018 – B8-0007/2018),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at beslutningen om at indføre varierende toldsatser på olivenprodukter, der eksporteres af spanske virksomheder, er baseret på den betragtning, at den fælles landbrugspolitiks støtte til denne sektor kan udgøre illoyal konkurrence over for de amerikanske producenter;

B.  der henviser til, at denne beslutning på urimelig og vilkårlig vis sætter spørgsmålstegn ved alle EU's landbrugsstøtteprogrammer og dermed berører alle modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik;

C.  der henviser til, at der er alvorlig tvivl om, hvorvidt den model, der anvendes af USA's efterforskere til at beregne den foreløbige antidumpingmargen, er forenelig med WTO's regler;

D.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har bekræftet, at de støtteforanstaltninger, der er omfattet af antisubsidieundersøgelserne (herunder grundbetalingsordningen, salgsfremmende foranstaltninger og betalinger til unge landbrugere) ikke er handelsfordrejende;

E.  der henviser til, at støtte fra den fælles landbrugspolitik til primærproducenter af spiseoliven i Spanien vil blive kategoriseret som støtte under den "grønne boks", jf. bilag II til WTO's landbrugsaftale, da den er afkoblet fra produktionen og ikke er handelsfordrejende;

F.  der henviser til, at foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik ikke er produktspecifikke og derfor ikke er udligningsberettigede i henhold til artikel 2 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger;

G.  der henviser til, at undersøgelsen mod spanske oliven er en af de mange handelsprocedurer, der allerede er indledt af USA;

H.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik har gennemgået flere reformer for at bringe de fleste støtteforanstaltninger i overensstemmelse med kravene i WTO's grønne boks, og den er nu udformet således, at den er i fuld overensstemmelse med WTO-aftalerne efter at have skiftet fra en ordning med koblet støtte til en ordning med afkoblet støtte;

I.  der henviser til, at USA også gør væsentlig brug af grønne boks-subsidier til landbruget;

J.  der henviser til, at USA har indført en midlertidig antidumpingtold på gennemsnitlig 17,13 % over for de tre spanske virksomheder, der undersøges, og en udligningstold på gennemsnitlig 4,47 % over for alle produkter, der eksporteres fra Spanien;

K.  der henviser til, at de midlertidige foranstaltninger risikerer at udløse en lang række handelsbeskyttelsesundersøgelser af grønne boks-subsidier i USA og andre lande; der henviser til, at dette i sidste ende vil være til skade for EU's og USA's producenter; der henviser til, at der er risiko for, at denne eskalering vil bringe veletablerede og omhyggeligt forhandlede WTO-aftaler i fare;

L.  der henviser til, at de spanske producenter risikerer at miste det amerikanske marked, mens konkurrenter fra tredjelande vil kunne nyde godt af de eksportmuligheder, som den amerikanske beslutning medfører;

M.  der henviser til, at de økonomiske konsekvenser for den spanske olivensektor, såfremt disse satser bliver permanente, af branchen anslås til at ligge på mellem 350 mio. EUR og 700 mio. EUR i løbet af de næste fem til ti år, hvilket muligvis vil føre til enden for den spanske eksport af modne oliven;

N.  der henviser til, at konkurrenceevnen i den spanske eksport, hvis markedsandel er steget gradvis i USA i de senere år, er et resultat af disse virksomheders indsats for at reducere omkostningerne gennem investeringer i avanceret teknologi og kvalitetsforbedringer og er ikke en følge af EU-støtte;

O.  der henviser til, at stigningen i den spanske eksport til USA (+ 20 % siden 2013) har medført flere tusind nye arbejdspladser og givet et økonomisk løft i områder i Andalusien, der var blandt dem, der blev hårdest ramt af den økonomiske krise;

1.  opfordrer de amerikanske myndigheder til at trække deres foreløbige beslutning tilbage og genetablere den gensidigt konstruktive tilgang på dette område til gavn for producenter og forbrugere på begge kontinenter;

2.  udtrykker alvorlig bekymring over de negative konsekvenser, som USA's udligningsprocedure kan få for hele den europæiske landbrugsmodel;

3.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige diplomatiske foranstaltninger, såvel på bilateralt niveau som inden for WTO, for at forsvare vores støtteordning inden for den fælles landbrugspolitik, som anses af WTO for ikke at være handelsfordrejende, og som er godkendt under WTO's grønne boks;

4.  anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden af at anfægte en eventuel endelig amerikansk beslutning i WTO;

5.  opfordrer Kommissionen til fortsat at bistå den spanske olivensektor og den spanske regering med henblik på at sikre, at WTO's regler overholdes fuldt ud af de amerikanske myndigheder i løbet af disse undersøgelser;

6.  anmoder Kommissionen om at yde den spanske olivensektor, der er berørt af de amerikanske undersøgelser, klar rådgivning og stærk støtte;

7.  opfordrer Kommissionen til at stå sammen med de spanske myndigheder og den spanske olivensektor og at fortsætte udvekslingen af alle relevante oplysninger med de amerikanske myndigheder for at forhindre indførelsen af enhver uberettiget foranstaltning;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og de amerikanske myndigheder.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik