Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin erklæring af 10. marts 2011 om etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde,

–  der henviser til artikel 225 og artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(1),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om "Initiativ for socialt iværksætteri - At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om "Fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa"(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om fornyet vækst" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen "Initiativ for socialt iværksætteri - At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013(6), særlig artikel 2, stk. 1,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(7), særlig artikel 20,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003(8),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 med henstillinger til Kommission om den europæiske statut for gensidige selskaber(9),

–  der henviser til undersøgelsen fra juli 2011, som blev foretaget på foranledning af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, om de gensidige selskabers rolle i det 21. århundrede ("The role of mutual societies in the 21st century"),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionens ekspertgruppe fra oktober 2016 vedrørende socialt iværksætteri (GECES) med titlen "Socialøkonomiske virksomheder og social økonomi i fremtiden"(10),

–  der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Temaafdeling C bestilte i februar 2017, om en europæisk statut for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0231/2018),

A.  der henviser til, at begreberne "social virksomhed" og "solidaritetsbaseret virksomhed" ofte anvendes som synonymer, selv om de virksomheder, de betegner, ikke altid er de samme og kan variere meget fra den ene medlemsstat til den anden; der henviser til, at begrebet "social virksomhed" hovedsageligt vedrører det mere traditionelle organisationsbegreb inden for den sociale økonomi, såsom kooperativer, gensidige organisationer, foreninger og fonde; der henviser til, at afgrænsningen af begrebet "social virksomhed" giver anledning til vigtige drøftelser mellem samfundsvidenskabelige forskere og advokater; der henviser til, at det synes bydende nødvendigt hurtigt at bevæge sig hen imod en bedre anerkendelse af begrebet "sociale og solidaritetsbaserede virksomheder" ved at etablere en grundlæggende retlig definition, som kan yde et solidt bidrag til den indsats, som Den Europæiske Union og medlemsstaterne gør for at udvikle sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, så de også kan drage fordel af det indre marked;

B.  der henviser til, at den sociale og solidaritetsbaserede økonomi bidrager væsentligt til Unionens økonomi; der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger af 19. februar 2009, 20. november 2012 og 10. september 2015 fremhævede, at den sociale og solidaritetsbaserede økonomi giver beskæftigelse til over 14 millioner mennesker, hvilket svarer til omkring 6,5 % af EU's arbejdsstyrke og 10 % af EU's virksomheder; der henviser til, at denne sektor har vist sig at være særligt modstandsdygtig over for den økonomiske og finansielle krise og har potentiale for social og teknologisk innovation samt anstændige, inklusive, lokale og bæredygtige arbejdspladser, som fremmer økonomisk vækst og miljøbeskyttelse og styrker den sociale, økonomiske og regionale samhørighed; der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder viser nye veje for samfundsmæssig problemløsning i en verden i hastig forandring; der henviser til, at den sociale og solidariske økonomi er i stadig udvikling og derfor er en drivkraft for vækst og beskæftigelse og bør fremmes og støttes;

C.  der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne i den måde, hvorpå de regulerer sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, og på de organisatoriske former, som står til rådighed for sociale iværksættere i deres respektive retssystemer; der henviser til, at den særlige organisationsform, som sociale og solidaritetsbaserede virksomheder vælger, afhænger af de eksisterende retlige rammer, den politiske økonomi hvad velfærd og solidaritet angår, samt de kulturelle og historiske traditioner i hver enkelt medlemsstat;

D.  der henviser til, at der i visse medlemsstater er blevet oprettet særlige retlige former enten ved at tilpasse navnlig den kooperative model, den gensidige model, fonds- eller foreningsmodellen og andre eller gennem indførelse af retlige former, der anerkender det sociale engagement, som flere enheder påtager sig, og som omfatter visse karakteristika, der er specifikke for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder; der henviser til, at der i andre medlemsstater ikke er blevet oprettet nogen specifik retlig form for sociale og solidariske virksomheder, og at de således opererer ved hjælp af allerede eksisterende retlige former, herunder retlige former, der anvendes af traditionelle virksomheder, som f.eks. et selskab med begrænset hæftelse eller et aktieselskab; der henviser til, at den retlige form, som sociale og solidaritetsbaserede virksomheder kan vedtage, i nogle medlemsstater kan være frivillig; der henviser til, at det bør bemærkes, at selv når der er udtænkt specifikke retlige former for de sociale virksomheder, vælger mange af dem ofte andre former, der bedre passer til deres behov og mål;

E.  der henviser til, at vedtagelsen af forskellige retlige rammer for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i mange medlemsstater bekræfter, at en ny form for iværksætteri er under udvikling, som er baseret på principperne om solidaritet og ansvarlighed, og som i højere grad fokuserer på at skabe social merværdi, lokale forbindelser og fremme af en mere bæredygtig økonomi; der henviser til, at denne mangfoldighed af rammer også bekræfter, at socialt iværksætteri er et innovativt og positivt område;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløsheden, fremhæver, at social innovation sigter på udvikling og implementering af nye ideer – det være sig produkter, tjenesteydelser eller modeller for social organisation – der sigter mod at imødekomme nye sociale, territoriale og miljømæssige krav og udfordringer, såsom en aldrende befolkning, affolkning, balance mellem arbejds- og familieliv, forvaltning af mangfoldighed, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, integration af de personer, der er mest udstødte fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af klimaændringer;

G.  der henviser til, at der i lyset af denne mangfoldighed af retlige former for etablering af sociale og solidaritetsbaserede virksomheder på tværs af medlemsstaterne ikke på nuværende tidspunkt er nogen konsensus i EU om oprettelse af en særlig form for social og solidaritetsbaseret virksomhed; der henviser til, at Parlamentet allerede har understreget vigtigheden af at oprette nye retlige rammer på EU-plan, men det har altid præciseret, at det altid bør være valgfrit med hensyn til de nationale rammer, og at der forud for indførelsen af sådanne rammer bør foretages en konsekvensanalyse med henblik på at tage højde for eksistensen af forskellige sociale virksomhedsmodeller i medlemsstaterne; der henviser til, at Parlamentet også har understreget, at enhver foranstaltning bør demonstrere sin evne til at levere merværdi på EU-plan;

H.  der henviser til, at dialog mellem arbejdsmarkedets parter er vigtig både med hensyn til virkeliggørelse af den sociale økonomis mål, der er fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og med hensyn til konkurrenceevne og retfærdighed på EU's fælles marked; der henviser til, at den sociale dialog og høring af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med EU's politiske proces er en væsentlig social innovation;

I.  der henviser til, at den omstændighed, at der består en valgmulighed blandt de tilgængelige retlige former, har den fordel, at det gør det muligt for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, at udforme deres struktur på den måde, der passer dem bedst under de givne forhold og inden for rammerne af de traditioner, hvor de har deres rødder, og typen af virksomhed, de ønsker at udøve;

J.  der henviser til, at det på trods af ovenstående er muligt på baggrund af de nationale erfaringer på medlemsstatsniveau at udlede visse karakteristiske træk og kriterier, som sociale og solidaritetsbaserede virksomheder bør opfylde, uanset hvilken juridisk virksomhedsform en sådan antager, hvis den skal anses for at være en virksomhed af denne type; der henviser til, at det synes at være ønskværdigt at fastlægge et fælles sæt karakteristika og kriterier på EU-plan i form af minimumsstandarder med henblik på at skabe en mere effektiv og sammenhængende retlig ramme for disse virksomheder og sikre, at alle sociale og solidaritetsbaserede virksomheder – på trods af deres forskelle –har en fælles identitet, uanset i hvilken medlemsstat de har hjemsted; der henviser til, at sådanne institutionelle karakteristika bør bidrage til at give sociale og solidaritetsbaserede virksomheder mulighed for fortsat at have en fordel i forhold til alternative måder, hvorpå ydelse af tjenester kan tilrettelægges, herunder sociale tjenester;

K.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 25. oktober 2011 ("Initiativ for socialt iværksætteri") definerede en social virksomhed som "en aktør i den sociale økonomi, hvis overordnede mål er at skabe en social indvirkning snarere end at opnå profit til sine ejere eller partnere. Dens virke på markedet består i at tilvejebringe varer og tjenesteydelser på iværksættende og innoverende vis, idet den hovedsagelig anvender sine overskud til sociale formål. Den forvaltes ansvarligt og åbent, idet den især medinddrager sine ansatte, sine kunder og de parter, der er berørt af dens økonomiske aktiviteter";

L.  der henviser til, at der ved anvendelsen af forordning (EU) nr. 1296/2013 ved "social virksomhed" forstås "et foretagende, der uanset dets juridiske status, som

M.  der henviser til, at det i sin beslutning af 10. september 2015 bemærkede, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, der ikke nødvendigvis behøver at være nonprofitorganisationer, er virksomheder, hvis hovedformål er at opfylde deres sociale mål, uanset om det drejer sig om jobskabelse for udsatte befolkningsgrupper, levering af tjenesteydelser til deres medlemmer eller mere generelt at skabe en positiv social eller miljømæssig indvirkning, idet de primært geninvesterer deres profit for at nå de pågældende mål; der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder er kendetegnet ved deres forpligtelse til at respektere følgende værdier:

N.  der henviser til, at ovennævnte definitioner er forenelige og samler de karakteristiske træk, som alle sociale og solidaritetsbaserede virksomheder har til fælles, uanset i hvilken medlemsstat virksomheden har hjemsted, og uanset hvilken retlig form de har valgt i overensstemmelse med national lov; der henviser til, at disse karakteristika bør danne grundlag for en tværgående og mere endegyldig retlig definition af "social virksomhed", der er accepteret og finder ens anvendelse på EU-plan;

O.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder er private organisationer, som er uafhængige af offentlige myndigheder;

P.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder opererer på markedet på en iværksætteragtig måde; der henviser til, at dette betyder, at de udøver aktiviteter af økonomisk art;

Q.  der henviser til, at landdistrikterne har et stort potentiale for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, og at det dermed er vigtigt, at landdistrikterne har en tilstrækkeligt dækkende infrastruktur;

R.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse bør være prioritetsområder med hensyn til at fremme iværksætterkultur blandt de unge;

S.  der henviser til, at de gensidige selskaber, som opererer inden for sundhedspleje og social bistand i EU, beskæftiger 8,6 millioner mennesker og yder støtte til 120 millioner borgere; der henviser til, at disse gensidige selskaber har en markedsandel på 24 % og genererer mere end 4 % af Unionens BNP;

T.  der henviser til, at en social og solidaritetsbaseret virksomheds hovedformål skal være at skabe social værdi; der henviser til, at disse sociale og solidaritetsbaserede virksomheder udtrykkeligt bør forfølge målet om at være til gavn for samfundet som helhed eller for en særlig gruppe af mennesker på en måde, som rækker ud over kun at være til gavn for medlemmerne; der henviser til, at det sociale formål, som sociale og solidaritetsbaserede virksomheder tilstræber at opfylde, klart bør være angivet i deres oprettelsesdokumenter; der henviser til, at begrebet social og solidaritetsbaseret virksomhed ikke bør forveksles med virksomhedernes sociale ansvar (VSA), selv om kommercielle virksomheder med betydelige VSA-aktiviteter kan være stærkt indbyrdes forbundet med forretningsvirksomhed med socialt sigte; der henviser til, at målet for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder ikke er det traditionelle mål om at skabe kommercielt overskud, men i stedet at bruge skabt merværdi til videreudvikling af projekter, der tager sigte på at forbedre forholdene for deres målgrupper;

U.  der henviser til, at digitalisering, ambitiøse klimamål, migration, ulighed, udvikling af lokalsamfund, navnlig i marginaliserede områder, sociale bistands- og sundhedstjenester, behov hos personer med handicap og bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse, langtidsledighed og ulighed mellem kønnene samt specifikke miljømæssige opgaver rummer et stort potentiale for socialt iværksætteri; der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder opererer på markedet på en forretningsmæssig måde og påtager sig økonomiske risici;

V.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, bør udøve samfundsnyttige aktiviteter; der henviser til, at de kan være aktive inden for et bredt spektrum af aktiviteter; der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder typisk har beskæftiget sig med levering af tjenesteydelser, hvor formålet er at forbedre forholdene for befolkningen, især tjenesteydelser, hvis formål er at hjælpe enkeltpersoner, der er i en sårbar situation eller er udstødt i socioøkonomisk henseende, samt at lette integrationen af ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der i lyset af den sociale værdi, der skabes, og deres evne til at reintegrere langtidsledige og fremme social samhørighed og økonomisk vækst er en fælles tendens i de nationale lovgivninger til at udvide viften af de aktiviteter, som sociale og solidaritetsbaserede virksomheder er berettigede til at deltage i, forudsat at aktiviteterne er af almen interesse og/eller har en social nytteværdi såsom tilrådighedsstillelse af almennyttige tjenester, herunder på områderne for uddannelse, sundhed, kultur, boliger, fritid og miljø;

W.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder er en forretningsmodel for det 21. århundrede, der sikrer balance mellem de økonomiske og sociale behov; der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder generelt er forbundet med social, teknologisk og økonomisk innovation som følge af en udvidelse af deres aktiviteter på nye områder med produktion af varer eller levering af tjenesteydelser, herunder miljømæssige, sundhedsmæssige, kulturelle, uddannelsesmæssige og rekreative tjenester og/eller indførelse af innovative produktionsmetoder eller metoder til arbejdstilrettelæggelse, der har til formål at imødekomme nye sociale, territoriale og miljømæssige krav og udfordringer såsom en aldrende befolkning, affolkning, balance mellem arbejdsliv og privatliv, forvaltning af mangfoldighed, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, integration af de personer, der er mest udstødte fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af klimaændringer;

X.  der henviser til, at de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder på grund af deres sociale og integrerende natur kan tilbyde arbejde til de, der oftest står uden for det åbne arbejdsmarked, og at de er en god hjælp til integration af langtidsarbejdsløse og til bekæmpelse af arbejdsløshed i al almindelighed og derved bidrager til den sociale sammenhængskraft og den økonomiske udvikling i EU;

Y.  der henviser til, at den sociale økonomi på grund af den særlige natur af de virksomheder og organisationer, den udgøres af, samt det sociale arbejde og de innovative metoder mange gange har vist sig at være stærkt modstandsdygtig under ugunstige økonomiske forhold og har demonstreret et stort potentiale til at komme igennem krisesituationer;

Z.  der henviser til, den økonomiske inddragelse af medarbejderne ofte særligt i små og mellemstore virksomheder tjener et socialt formål, som det fremgår af "bedste praksis"-eksemplet med vellykket reintegration af langtidsarbejdsløse "Sociedad Laboral (SL)" i Spanien, hvor arbejdssøgende har mulighed for at bruge deres arbejdsløshedsunderstøttelse til at oprette en social virksomhed og derved skabe flere arbejdspladser med støtte og rådgivning fra medlemsstaten med hensyn til ledelse af virksomheden;

AA.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder ikke nødvendigvis er nonprofitorganisationer, men derimod også kan være profitorienterede, forudsat at deres aktiviteter fuldt ud opfylder betingelserne for at få det europæiske socialøkonomiske mærke; der henviser til, at de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder især bør have fokus på de sociale værdier og på at have en positiv og bæredygtig indvirkning på samfundets velfærd og økonomiske udvikling frem for på at opnå en økonomisk gevinst for deres ejere, medlemmer eller aktionærer; der henviser til, at en kraftig begrænsning for udlodning af overskud og aktiver blandt medlemmer eller aktionærer, også kendt som "asset lock", i denne forbindelse er af afgørende betydning for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder; der henviser til, at en begrænset udlodning af overskud kan tillades, idet der skal tages højde for den af den pågældende sociale virksomhed valgte retlige form, men at procedurerne og reglerne for denne udlodning bør fastsættes på en sådan måde, at det altid sikres, at den ikke undergraver virksomhedens primære sociale målsætning; der henviser til, at i hvert fald den største og mest betydelige andel af overskud optjent af en social og solidaritetsbaseret virksomhed bør geninvesteres eller på anden måde anvendes med henblik på at fastholde og opfylde virksomhedens sociale formål;

AB.  der henviser til, at princippet om ikke at uddele fortjenester for at være effektivt bør omfatte en række aspekter, navnlig betaling af periodisk udbytte, fordeling af akkumulerede reserver, overdragelse af resterende aktiver ved virksomhedens opløsning, omdannelse af den sociale og solidaritetsbaserede virksomhed til en anden form for organisation – såfremt dette er tilladt – samt tab af status som en social virksomhed; der henviser til, at princippet om ikke at uddele fortjenester også kan krænkes indirekte ved udbetaling af løn til arbejdstagere eller medlemmer af direktionen, som er uberettiget og ligger over markedsniveauet;

AC.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder bør være styret efter demokratiske ledelsesmodeller, som inddrager arbejdstagere, kunder og interessenter, der er berørt af virksomhedens aktiviteter, i beslutningstagningen; der henviser til, at denne deltagelsesbaseret model udgør en strukturel procedure til at kontrollere den faktiske udøvelse af organisationens sociale mål; der henviser til, at medlemmernes beføjelser i beslutningsprocessen ikke udelukkende eller primært bør være baseret på en eventuel kapitalandel, de måtte være i besiddelse af, selv hvis den pågældende sociale og solidaritetsbaserede virksomhed har valgt en kommerciel virksomhedsmodel;

AD.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder kan tage form af kommercielle virksomheder i visse medlemsstater; der henviser til, at muligheden for, at sådanne virksomheder kan have status som en social og solidaritetsbaseret virksomhed bør gøres afhængig af, at visse krav og betingelser, der bidrager til at løse potentielle modsigelser mellem virksomhedsformen og den sociale og solidaritetsbaserede virksomhedsmodel, opfyldes;

AE.  der henviser til, at behandlingen af ansatte i sociale og solidaritetsbaserede virksomheder bør være sammenlignelig med behandlingen af ansatte i klassiske erhvervsvirksomheder;

AF.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheders positive indvirkning på samfundet kan begrunde vedtagelsen af konkrete tiltag til gavn for dem, såsom betaling af tilskud og vedtagelsen af favorable skatteforanstaltninger og foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb; der henviser til, at disse foranstaltninger i princippet bør anses for at være forenelige med traktaterne, da de har til formål at fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller udviklingen på områder, som hovedsageligt tiltænkes at have en positiv indvirkning på samfundet, og disse virksomheders evne til at fremskaffe kapital og opnå profit er klart mere begrænset end kommercielle virksomheders;

AG.  der henviser til, at betingelserne og kravene i forbindelse med etablering af europæiske sociale iværksætterfonde er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013(11);

AH.  der henviser til, at Unionen bør skabe et certifikat eller et mærke for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder for at gøre sådanne virksomheder mere synlige og fremme en mere sammenhængende retlig ramme; der henviser til, at det er afgørende, at offentlige myndigheder kontrollerer og sikrer, at en given virksomhed opfylder kravene for at få udstedt et mærke som social og solidaritetsbaseret virksomhed, inden den får dette mærke og således kunne udnytte en foranstaltning på EU-plan til sin fordel; der henviser til, at en social og solidaritetsbaseret virksomhed bør have dette certifikat tilbagekaldt, i tilfælde af at den ikke overholder disse krav og sine retlige forpligtelser;

AI.  der henviser til, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder årligt bør udarbejde en social rapport, hvori de som minimum redegør for deres aktiviteter, resultater, inddragelsen af interessenter, anvendelse af overskud, lønninger, tilskud samt andre modtagne ydelser;

1.  understreger den store betydning af de omkring 2 millioner sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i Europa(12) med mere end 14,5 millioner ansatte(13) og deres enorme betydning for øget vækst og social samhørighed i EU;

2.  opfordrer Kommissionen til at indføre et "europæisk socialøkonomisk mærke" på EU-plan, og som skal tildeles sociale og solidaritetsbaserede virksomheder på grundlag af klare kriterier med det formål at fremhæve de særlige kendetegn ved disse foretagender og deres sociale virkninger, øge deres synlighed, lette adgangen til finansiering og det indre marked for de virksomheder, der ønsker at udvide aktivitetsområdet nationalt eller til andre medlemsstater, samtidig med at de retlige former i sektoren og medlemsstaterne respekteres;

3.  mener, at et "europæisk socialøkonomisk mærke" bør være tilgængeligt for private organisationer eller enheder, der nøje opfylder lovkravene til sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i forbindelse med alle deres aktiviteter, uanset hvilken retlig selskabsform de har i en medlemsstat; noterer sig, at mærket bør være frivilligt for virksomheden;

4.  mener, at det europæiske socialøkonomiske mærke bør være valgfrit for virksomhederne, men skal anerkendes af alle medlemsstaterne;

5.  mener, at de retlige betingelser for at erhverve og bevare det europæiske socialøkonomiske mærke bør fastsættes på grundlag af bestemte karakteristika og fælles kriterier, navnlig dem, der er fastlagt i bilaget til nærværende beslutning;

6.  understreger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i EU i betragtning af den stigende efterspørgsel efter sociale tjenester spiller en stadigt større rolle i leveringen af sociale tjenester for at hjælpe mennesker, der er i risiko for eller allerede oplever fattigdom og social udstødelse; understreger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder ikke bør erstatte offentlige sociale ydelser, men snarere bør spille en supplerende rolle; henleder opmærksomheden på betydningen af sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i forbindelse med levering af sociale, sundhedsmæssige eller uddannelsesmæssige ydelser og specifikke miljømæssige opgaver i samarbejde med de lokale myndigheder og frivillige; understreger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder potentielt kan løse visse sociale udfordringer gennem en bottom-up-tilgang;

7.  påpeger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder skaber beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap og andre ugunstigt stillede befolkningsgrupper;

8.  understreger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder er dybt forankrede lokalt og regionalt, hvilket giver dem den fordel, at de har et bedre kendskab til de specifikke behov og derfor også har mulighed for at tilbyde de varer og tjenesteydelser, der er brug for i det pågældende område, hvorved de styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

9.  bemærker, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder kan bidrage til større ligestilling mellem kønnene og en reduktion af den kønsbestemte lønforskel;

10.  påpeger nødvendigheden af at tilbyde beskæftigelse til de mennesker, som hyppigst udelukkes fra arbejdsmarkedet, ved at få langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet og bekæmpe arbejdsløshed i almindelighed;

11.  er af den opfattelse, at der bør etableres en mekanisme, der involverer medlemsstaterne, som gør det muligt for enheder, der opfylder de relevante retlige krav, at opnå et europæisk socialøkonomisk mærke; mener, at enhver privatretlig enhed, der opfylder de juridiske kriterier, bør være berettiget til EU-mærke, uanset om den medlemsstat, hvori selskabet har hjemsted, har en særlig retlig form for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder;

12.  mener, at der i tæt samarbejde med medlemsstaterne bør indføres en mekanisme til beskyttelse af det europæiske socialøkonomiske mærke og til at forebygge oprettelse og drift af "falske" sociale og solidaritetsbaserede virksomheder; er af den opfattelse, at denne mekanisme bør sikre, at virksomheder med et europæisk socialøkonomisk mærke overvåges regelmæssigt med hensyn til overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i forbindelse med mærkningen; mener, at medlemsstaterne bør fastsætte effektive og forholdsmæssige sanktioner for at sikre, at mærket ikke opnås eller anvendes uretmæssigt;

13.  mener, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder med et europæisk socialøkonomisk mærke bør anerkendes som sådanne i alle de medlemsstater, hvor de udfører deres aktiviteter, og at de bør nyde de samme fordele, rettigheder og forpligtelser, som de virksomheder, der er etableret i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de driver virksomhed;

14.  understreger behovet for en bred og inklusiv EU-definition og fremhæver betydningen af princippet om, at en betydelig procentdel af virksomhedens fortjeneste bør geninvesteres eller på anden måde anvendes til at opnå de sociale og solidaritetsbaserede virksomheders sociale formål; fremhæver de særlige udfordringer, som sociale kooperativer og sociale arbejdsintegrerende foretagender (Work Integration Social Enterprises, WISE's) står over for, når de varetager deres opgaver med at hjælpe dem, der hyppigst udelukkes fra arbejdsmarkedet, og understreger behovet for, at sådanne organisationer medtages under det nye mærke;

15.  mener, at minimumskriterierne og de lovgivningsmæssige minimumskrav for at kunne få og beholde et europæisk socialt mærke skal være en socialt nyttig aktivitet, der bør fastsættes på EU-plan; påpeger, at denne aktivitet bør være målbar med hensyn til social indvirkning på områder såsom social integration af sårbare personer, integration af personer, der risikerer at blive udstødt, i bæredygtige job af høj kvalitet på arbejdsmarkedet, nedbringelse af uligheder mellem kønnene, bekæmpelse af marginalisering af migranter, mere lige muligheder gennem sundhed, uddannelse, kultur og anstændige boligforhold samt bekæmpelse af fattigdom og ulighed; understreger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder skal leve op til bedste praksis med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår;

16.  understreger, at lave omkostninger og lav arbejdsbyrde i forbindelse med at opnå mærket skal sikres for ikke at belaste de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, idet der rettes særlig opmærksomhed mod små og mellemstore sociale og solidaritetsbaserede virksomheder; mener derfor, at de EU-dækkende fælles kriterier skal være enkle, klare og baseret på materielle snarere end formelle faktorer, og at de anvendte procedurer ikke må være byrdefulde; bemærker, at indberetningsforpligtelser er et rimeligt middel til at verificere, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder fortsat er berettigede til det europæiske sociale mærke, men at virksomhederne ikke må pålægges for stor en byrde pga. krav om for hyppig indberetning og obligatoriske oplysninger, der skal medtages; konstaterer, at omkostningerne ved en mærkning eller certificering kan begrænses, hvis den centrale forvaltning gennemføres af de nationale myndigheder, som i samarbejde med de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder kunne overføre administrationen og håndteringen af mærket til et uafhængigt nationalt organ efter den fælleseuropæiske definition af kriterier for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme det europæiske socialøkonomiske mærke og gøre opmærksom på de sociale og økonomiske fordele ved sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, herunder skabelse af kvalitetsjob og social samhørighed;

18.  påpeger, at det, at en virksomhed anvender en strategi for virksomhedens sociale ansvar i sin forretningsplan, ikke er tilstrækkeligt til, at den kan klassificeres som en social og solidaritetsbaseret virksomhed, og understreger derfor vigtigheden af, at der sondres klart mellem en social og solidaritetsbaseret virksomhed og en virksomhed, der påtager sig et socialt ansvar;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens politikker afspejler viljen til at skabe et gunstigt miljø for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og sektoren for sociale virksomheder at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af de forskellige nationale og regionale retlige rammer for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i hele EU, driftsbetingelserne for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder og deres karakteristika, herunder deres størrelse og antal og deres aktivitetsområder, samt af de forskellige nationale statutmæssige bestemmelser og certificerings- og mærkningssystemer;

20.  understreger, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder har eksisteret i mange år i de fleste EU-medlemsstater og har indtaget en rolle som meget vigtige markedsaktører;

21.  mener, at investeringsprioriteterne for den sociale økonomi og de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder ikke bør begrænses til social inklusion, men bør omfatte beskæftigelse og uddannelse for at afspejle den brede vifte af økonomiske aktiviteter, som disse virksomheder beskæftiger sig med;

22.  opfordrer til fortsættelse af programmet "Erasmus for unge iværksættere" og en effektiv udnyttelse af dets budget samt let adgang til information om programmet;

23.  opfordrer til at lette proceduren for stiftelse af sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, således at uforholdsmæssigt bureaukrati ikke udgør en hindring for socialt iværksætteri;

24.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en liste, der bør revideres, over de eksisterende retlige former i medlemsstaterne, der har karakter af sociale virksomheder, og til at holde denne liste ajour, idet der tages hensyn til de særlige historiske og juridiske forhold, der gælder for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder;

25.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at indarbejde den sociale økonomi i EU-lovgivningen for at skabe lige vilkår for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder på den ene side og andre slags virksomheder på den anden;

26.  understreger vigtigheden af netværk mellem sociale og solidaritetsbaserede virksomheder og opfordrer medlemsstaterne til at fremme overførsel af viden og bedste praksis inden for medlemsstaterne (f.eks. ved at oprette nationale kontaktpunkter) og i hele Unionen, idet de ikke kun inddrager sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, men også traditionelle virksomheder, den akademiske verden og andre interesserede parter; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af ekspertgruppen vedrørende socialt iværksætteri og i samarbejde med medlemsstaterne at indsamle oplysninger om eksisterende god praksis og analysere både kvalitative og kvantitative data om sociale og solidaritetsbaserede virksomheders bidrag til udviklingen af både den offentlige politik og lokalsamfundene;

27.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder bør indarbejde de sociale og solidaritetsbaserede virksomheders dimension i de relevante politikker, programmer og praksisser;

28.  understreger kraftigt, at reglerne for, hvordan sociale og solidaritetsbaserede virksomheder opererer, skal respektere principperne om fair konkurrence og ikke må tillade unfair konkurrence, således at det bliver muligt for de traditionelle små og mellemstore virksomheder at fungere godt;

29.  opfordrer Kommissionen til at undersøge den eksisterende lovgivning og til, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte lovgivningsmæssige forslag om oprettelse af en mere sammenhængende og komplet retlig ramme til støtte for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, navnlig, men ikke kun, inden for offentlige indkøb, konkurrencelovgivning og beskatning, således at sådanne virksomheder behandles på en måde, der er i overensstemmelse med deres særlige karakter og deres bidrag til social samhørighed og økonomisk vækst; mener, at sådanne foranstaltninger bør stilles til rådighed for virksomheder, der har fået det europæiske socialøkonomiske mærke, som garanterer overholdelse af kriterierne for at blive betragtet som en social og solidaritetsbaseret virksomhed; mener, at disse lovgivningsmæssige forslag navnlig kunne gøre det lettere for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder at samarbejde og handle med andre sådanne virksomheder på tværs af grænserne;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage konkrete skridt for at frigøre og tiltrække større offentlige og private investeringer, som de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder har behov for, herunder fremme af et europæisk socialøkonomisk mærke;

31.  opfordrer til en offentligt tilgængelig europæisk onlineplatform for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, hvor der kan indhentes oplysninger og udveksles idéer om etablering, EU-finansieringsmuligheder og krav, deltagelse i offentlige indkøb og mulige retlige strukturer;

32.  finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen undersøger muligheden for at finde finansieringsmidler med henblik på at yde støtte til innovation i sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, navnlig i de tilfælde, hvor den innovative karakter af virksomhedens aktivitet gør det vanskeligt at sikre tilstrækkelig finansiering på normale markedsvilkår; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage konkrete skridt for at gøre det lettere for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder at tiltrække den kapital, de har behov for til at fortsætte driften;

33.  understreger nødvendigheden af at støtte sociale og solidaritetsbaserede virksomheder med tilstrækkelige økonomiske midler, da finansiel bæredygtighed er afgørende for deres overlevelse; understreger behovet for at fremme, at private investorer og offentlige enheder yder finansiel støtte til sociale og solidaritetsbaserede virksomheder på regionalt, nationalt og EU-plan med særlig vægt på finansiering af innovation, og opfordrer Kommissionen til at styrke den sociale dimension af den eksisterende EU-finansiering inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 såsom Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og programmet for beskæftigelse og social innovation for at fremme den sociale økonomi og socialt iværksætteri; opfordrer Kommissionen til at styrke gennemførelsen af det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), herunder dets akse vedrørende mikrofinansiering og socialt iværksætteri, og til at øge bevidstheden i finanssektoren om kendetegnene ved sociale og solidaritetsbaserede virksomheder og de økonomiske og sociale fordele, som de frembringer; mener derudover, at det er nødvendigt generelt at støtte alternative finansieringsmuligheder såsom venturekapitalfonde, startfinansiering, mikrolån og crowdfunding for at øge investeringerne i sektoren på basis af det europæiske socialøkonomiske mærke;

34.  opfordrer til en effektiv udnyttelse af EU-midlerne og understreger, at adgangen til disse midler skal forenkles for støttemodtagerne for at støtte og hjælpe de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder med at nå deres primære mål om at skabe en social indvirkning snarere end profitmaksimering, hvilket i sidste ende giver et langsigtet investeringsafkast for samfundet; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 at revidere det regelsæt, der gælder for sociale investeringsfonde, for at lette sociale og solidaritetsbaserede virksomheders adgang til finansmarkedet; opfordrer i denne forbindelse til en effektiv europæisk kampagne for at mindske bureaukratiet og for at fremme et europæisk socialøkonomisk mærke;

35.  noterer sig i den henseende, at den sociale økonomi stadig har problemer med at få adgang til offentlige udbud pga. hindringer, der er knyttet til bl.a. størrelse og finansiel formåen; gentager vigtigheden af, at medlemsstaterne sikrer en effektiv gennemførelse af reformpakken om offentlige indkøb for at opnå øget deltagelse af sådanne virksomheder i udbudsprocedurer vedrørende offentlige kontrakter ved bedre formidling af reglerne og kriterierne for og information om offentlige udbud, forbedret adgang til kontrakter for sådanne virksomheder, forenkling af procedurerne og ved at udarbejde udbuddene på en måde, som gør dem lettere tilgængelige for mindre operatører;

36.  anerkender betydningen af at yde finansiel støtte til virksomheder i den sociale og solidaritetsbaserede økonomi; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige karakteristika ved sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, når de modtager statsstøtte; foreslår at lette adgangen til finansiering i lighed med de kategorier, der er fastslagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014(14);

37.  bemærker, at levering af uddannelses- og erhvervsuddannelsestjenester til personer, som er ansat af sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, især for at fremme iværksætterkvalifikationer og en grundlæggende økonomisk viden om at drive en virksomhed, samt levering af specialisthjælp og en administrativ forenkling ud over finansiering, er afgørende for at forbedre væksten i denne sektor; opfordrer medlemsstaterne til at indføre politikker, der sigter mod at skabe en gunstig skattemæssig behandling af sociale og solidaritetsbaserede virksomheder;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at deltage i indsamlingen af både kvantitative og kvalitative oplysninger om og analyser af sociale og solidaritetsbaserede virksomheder og deres bidrag til den offentlige politik inden for og mellem landene under hensyntagen til disse virksomheders specificiteter og under anvendelse af relevante og tilpassede kriterier med henblik på at forbedre politikker og strategier og for at udvikle instrumenter, der kan anvendes til at hjælpe disse virksomheder med at udvikle sig;

39.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag til en retsakt om indførelse af et europæisk socialøkonomisk mærke for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i overensstemmelse med de i bilaget anførte henstillinger;

40.  mener, at de finansielle implikationer af det udbedte forslag bør dækkes af Unionen og medlemsstaterne;

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de ledsagende henstillinger til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0062. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0429. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320. (4) 13766/15 SOC 643 EMPL 423. (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (8) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1). (9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0094. (10) http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=9024 (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18). (12) https://ec.europa.eu/growth/sectors/social-economy_da (13) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=7523, s. 47. (14) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (oprettelse af et europæisk socialøkonomisk mærke og kvalificering af virksomheder)

Europa-Parlamentet mener, at den retsakt, der skal vedtages, bør sigte mod at skabe et "europæisk socialøkonomisk mærke", som vil være valgfrit for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, uanset den juridiske form, de beslutter at vedtage i overensstemmelse med national lovgivning.

Europa-Parlamentet mener, at det europæiske socialøkonomiske mærke kun bør tildeles virksomheder, der kumulativt opfylder følgende kriterier:

a)  Organisationen bør være en privatretlig enhed, som er etableret i en hvilken som helst mulig form i medlemsstaterne og i henhold til EU-retten og bør være uafhængig af staten og offentlige myndigheder.

b)  Dens formål er i al væsentlighed rettet mod aktiviteter af almen eller offentlig interesse.

c)  Den bør hovedsageligt udføre socialt gavnlige og solidariske aktiviteter, dvs. den har til formål igennem sine aktiviteter at hjælpe udsatte personer, bekæmpe udelukkelse, uligheder og krænkelser af grundlæggende rettigheder, herunder på internationalt niveau, og at bidrage til beskyttelsen af miljøet, biodiversiteten, klimaet og naturressourcerne.

d)  Den bør være genstand for en i det mindste delvis begrænsning med hensyn til udbytteudlodning og underlagt særlige regler om fordelingen af overskud og aktiver under dens samlede beståen, herunder når den er under opløsning; størstedelen af virksomhedens optjente overskud bør under alle omstændigheder geninvesteres eller på anden måde anvendes til at opfylde virksomhedens sociale formål.

e)  Den bør være styret efter demokratiske ledelsesmodeller, som omfatter de personer, ansatte, kunder og interessenter, der er berørt af virksomhedens aktiviteter; medlemmernes indflydelse og beføjelser i beslutningsprocesserne kan ikke udelukkende være baseret på den kapital i virksomheden, de eventuelt måtte besidde.

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at intet forhindrer kommercielle virksomheder i at få tildelt det europæiske sociale mærke, hvis de opfylder de ovennævnte krav, navnlig for så vidt angår formål, udlodning af overskud, ledelse og beslutningstagning.

Henstilling 2 (certificeringsmekanismer, tilsyn og overvågning af det europæiske socialøkonomiske mærke)

Den lovgivningsmæssige retsakt bør indføre en mekanisme til certificering af, tilsyn med og overvågning af det lovmæssige mærke under inddragelse af medlemsstaterne og repræsentanter fra den sociale økonomi. En sådan mekanisme er af afgørende betydning for at beskytte det lovmæssige mærke "social og solidaritetsbaseret virksomhed "og at bevare dets iboende værdi. Europa-Parlamentet mener, at denne kontrol af mærket bør inddrage organisationer, som er repræsentative for sektoren for sociale virksomheder.

Sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen kan spænde fra en ren advarsel til inddragelse af mærket.

Henstilling 3 (anerkendelse af det europæiske socialøkonomiske mærke)

Det europæiske socialøkonomiske mærke bør være gyldigt i alle medlemsstater. En virksomhed, som bærer mærket, bør anerkendes som en social og solidaritetsbaseret virksomhed i alle medlemsstater. Mærket bør give enhver virksomhed, som bærer mærket, mulighed for at udføre sin vigtigste aktivitet i andre medlemsstater på samme betingelser, som gælder for de nationale virksomheder, som bærer mærket. De bør have samme fordele, rettigheder og forpligtelser som de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, der er etableret i henhold til loven i den medlemsstat, hvor de opererer.

Henstilling 4 (rapporteringspligt)

Den lovgivningsmæssige retsakt bør kræve, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, som er villige til at beholde mærket, årligt udsender en rapport om deres aktiviteter, resultater, inddragelse af interessenter, anvendelse af overskuddet, lønninger, subsidier og andre modtagne ydelser. Kommissionen bør i denne forbindelse bemyndiges til at udarbejde en model med henblik på at bistå de sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i udarbejdelsen af denne rapport.

Henstilling 5 (retningslinjer for god praksis)

Den lovgivningsmæssige retsakt bør også bemyndige Kommissionen til at opstille retningslinjer for bedste praksis for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder i Europa. Denne bedste praksis bør navnlig omfatte følgende oplysninger:

a)  modeller for effektiv demokratisk ledelse

b)  høringsprocesser med henblik på etablering af en effektiv forretningsstrategi

c)  tilpasning til de sociale behov og arbejdsmarkedet, særligt på lokalt niveau

d)  lønpolitik, faglig uddannelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og jobkvalitet

e)  forbindelser med brugere og kunder og svar på sociale behov, der ikke er dækket af markedet eller staten

f)  virksomhedens situation med hensyn til mangfoldighed, ikkeforskelsbehandling og lige muligheder for mænd og kvinder blandt deres medlemmer, herunder ansvarsfulde stillinger og ledelsesstillinger.

Henstilling 6 (liste over juridiske former)

Den lovgivningsmæssige retsakt bør omfatte en liste over de retlige selskabs- og virksomhedsformer i medlemsstaterne, som opfylder betingelserne for at opnå det europæiske socialøkonomiske mærke. En sådan liste bør revideres regelmæssigt.

Med henblik på at sikre gennemsigtighed og et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne bør denne liste offentliggøres på Europa-Kommissionens websted.

Henstilling 7 (revision af den eksisterende lovgivning)

Kommissionen opfordres til at gennemgå eksisterende retsakter og, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte lovgivningsmæssige forslag om oprettelse af en mere sammenhængende og komplet retlig ramme til støtte for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder;

Henstilling 8 (om økosystemet for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder og samarbejde mellem medlemsstaterne)

Kommissionen bør sikre, at dens politikker afspejler viljen til at skabe et økosystem for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder. Kommissionen opfordres til at tage i betragtning, at sociale og solidaritetsbaserede virksomheder har stærk lokal og regional betydning, hvilket giver dem den fordel, at de har et bedre kendskab til de konkrete behov og mulighed for at tilbyde produkter og tjenesteydelser, der oftest er lokalt baserede, samt for at forbedre den sociale og territoriale samhørighed. Kommissionen opfordres til at tage skridt til at fremme samarbejdet mellem sociale virksomheder og solidaritetsbaserede virksomheder på tværs af grænser og i forskellige sektorer for at fremme udveksling af viden og praksis på en sådan måde, at udviklingen af sådanne virksomheder støttes.