Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Kroatiens elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (11284/2018 – C8-0390/2018 – 2018/0810(CNS))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets udkast (11284/2018),
– der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0390/2018),
– der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,
– der henviser til forretningsordenens artikel 78c,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0345/2018),
1. godkender Rådets udkast;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.