Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 149, 152, 153, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Rådets henstilling af 14. maj 2018 om den økonomiske politik i euroområdet(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. maj 2018 om det europæiske semester 2018 – Landespecifikke henstillinger (COM(2018)0400),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2018" (COM(2017)0690),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 22. november 2017, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen af 22. november 2017 om den årlige vækstundersøgelse 2018, (COM(2017)0674),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018(3),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 22. november 2017 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2018" (COM(2017)0771),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Udkast til budgetplaner 2018: Samlet vurdering" (COM(2017)0800),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. april 2017 med titlen "Taking stock of the 2013 Recommendation on 'Investing in children: breaking the cycle of disadvantage" (SWD(2017)0258),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020 og Rådets konklusioner af 7. marts 2011(4),

–  der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

–  der henviser til pakken om cirkulær økonomi(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til sin betænkning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(8),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet(9),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om en mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(11),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(12),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(14),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2018 "Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2018 "Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)",

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(15),

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten(16),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra marts 2017 med titlen: "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og til udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0329/2018),

A.  der henviser til, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent i euroområdet i juni 2018 var på 8,3 %, hvilket var en nedgang fra 9,0 % i juni 2017 og var det laveste niveau i euroområdet siden december 2008; der henviser til, at forskellen i arbejdsløshedsprocenter mellem medlemsstaterne i euroområdet er kolossal, idet den spænder fra de laveste, nemlig fra juni 2018 i Malta (3,9 %) og Tyskland (3,4 %) til de højeste – og fortsat bekymrende – i Grækenland (20,2 % i april 2018) og Spanien (15,2 %), hvor beskæftigelsesprocenterne var hhv. 57 %, 8 % og 65,5 %;

B.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet i juni 2018 var på 18,9 % sammenlignet med 18,9 % i juni 2017; der henviser til, at selv om arbejdsløsheden fortsat er faldende, er den fortsat uacceptabelt høj og mere end det dobbelte af det samlede arbejdsløshedsgennemsnit, idet ca. hver tredje ung i visse lande står uden arbejde; der henviser til, at det primære ansvar for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden ligger hos medlemsstaterne, der skal udvikle og gennemføre reguleringsrammer for arbejdsmarkedet, almene og faglige uddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på bl.a. at sikre skabelse af lødige jobmuligheder til rimelig løn;

C.  der henviser til, at forskellen i ungdomsarbejdsløsheden mellem medlemsstaterne i euroområdet også er meget stor, eftersom den laveste ungdomsarbejdsløshed i euroområdet i juni 2018 blev registreret i Malta (5,5 %) og Tyskland (6,2 %)og den højeste i Grækenland (42,3 % i april 2018), Spanien (34,1 %) og Italien (32,6 %);

D.  der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte fagkompetencer; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

E.  der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for euroområdet i 2017 var 71,0 % og for kvinder var 65,4 %; der henviser til, at målet for EU i henhold til Europa 2020-strategien er at opnå mindst 75 % beskæftigelse for personer i alderen 20-64, herunder gennem øget inddragelse af kvinder, ældre arbejdstagere og bedre integration af indvandrere i arbejdsstyrken; der henviser til, at beskæftigelsesprocenten i euroområdet ved udgangen af 2016 oversteg niveauet før krisen og voksede med 1,5 % i andet kvartal af 2018 sammenlignet med samme kvartal året før; der henviser til, at det imidlertid stadig ligger under de niveauer, der blev registreret for ti år siden i nogle medlemsstater, under hensyntagen til, at dette i de østlige lande kan tilskrives den samlede nedgang i befolkningen på lang sigt snarere end en negativ udvikling på arbejdsmarkedet; der henviser til, at den faldende tendens i antal arbejdstimer pr. beskæftiget på grund af stadig mere deltidsarbejde vækker bekymring, med et mindre fald (0,3 %) i 2017 i forhold til året før og et niveau fortsat omkring 3,0 % lavere end i 2008(17);

F.  der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet især rammer kvinder, lavtuddannede, unge og ældre, personer med handicap og personer med migrantbaggrund, som også er mere tilbøjelige til at være beskæftiget på deltid og midlertidigt arbejde, der, ud over atypiske og atypiske former for beskæftigelse og proformaselvstændig beskæftigelse, fortsat eksisterer; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige var 57 % i 2017 i EU, 10 pct.point under den generelle beskæftigelsesfrekvens og med en kønsforskel på 13 procentpoint, hvilket er 3 pct.point højere end det tilsvarende tal for den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder; der henviser til, at demografiske skøn peger på et stigende antal ældre arbejdstagere;

G.  der henviser til, at universel adgang til gedigne sundhedsydelser er et grundlæggende behov, som medlemsstaterne skal sikre og investere i;

H.  der henviser til, at i 2016 var andelen af personer, der var truet af fattigdom eller social udelukkelse i euroområdet, på 23,1 %, hvilket stadig var højere end tallet for 2009, mens andelen af arbejdende fattige var på 9,5 %; der henviser til, at 118 millioner europæere stadig risikerer at havne i fattigdom eller social udstødelse, hvilket stadig er 1 million mere end niveauet før krisen; der henviser til, at man er langt fra Europa 2020-målet om at nedbringe risikoen for fattigdom og social udstødelse med 20 millioner i forhold til 2008-benchmarket; der henviser til, at tallene for afsavn af materielle goder er faldende, men at tallene for indkomstfattigdom og fattigdomsrisiko er stigende;

I.  der henviser til, at langtidsledigheden i euroområdet er faldende (fra 5 % i 2016 til 4,4 % i 2017), men henviser til, at den stadig udgør 48,5 % af den samlede arbejdsløshed, hvilket er uacceptabelt højt;

J.  der henviser til, at ifølge ESDE-årsrapporten (Employment and Social Developments in Europe) fra 2018 hænger den begrænsede vækstrate i produktivitet pr. beskæftiget, der påvirker væksten i lønningerne, sammen med faktorer såsom den større andel af deltidsjob og det lavere antal arbejdstimer;

K.  der henviser til, at deltidsbeskæftigelsen og midlertidig beskæftigelse i euroområdet har været stabil siden 2013, om end disse skriver sig for en høj andel af den samlede beskæftigelse, mens deltidsarbejde i 2017 udgjorde 21,2 % af alle kontrakter; der henviser til, at andelen af deltidsarbejde blandt kvinder (31,4 %) er betydeligt højere end blandt mænd (8,2 %), et fænomen der kan få betydelige følger for indkomst og sociale sikringsrettigheder; der henviser til, at unge i 2016 udgjorde langt størstedelen af personer med midlertidige ansættelseskontrakter, nemlig 43,8 % af de ansatte mellem 15 og 24;

L.  der henviser til, at pensionstilstrækkelighed fortsat udgør en udfordring, eftersom risikoen for social udstødelse stiger med alderen, og pensionsforskellen mellem kønnene på 37 % stadig udgør en udfordring for mange ældre kvinder og øger deres risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at pensionsrettighederne for personer i atypiske arbejdsforhold og selvstændige er ringere end for fastansatte;

M.  der henviser til, at adgangen til sociale tjenesteydelser såsom børnepasning, sundhedspleje og langtidspleje såvel som økonomisk overkommelige tjenester, der understøtter mobilitet, har stor betydning for indkomsttilstrækkelighed, navnlig for personer med lave indtægter eller personer, der er afhængige af sociale ydelser;

1.  bemærker, at selv om den økonomiske situation i EU i øjeblikket er gunstig, og den samlede beskæftigelse er støt stigende, er det økonomiske opsving ikke ligelig fordelt hen over euroområdet, og der er stadig meget plads til forbedring vedrørende økonomisk konvergens, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, forskelle mellem kønnene, segmentering af arbejdsmarkedet og uligheder, navnlig i forbindelse med sårbare grupper og for så vidt angår at nedbringe antallet af personer i beskæftigelse under deres kvalifikationsniveau, fattigdom generelt og fattigdom blandt personer i arbejde i særdeleshed, udryddelse af børnefattigdom og ved at fremme produktivitet lønvækst; bemærker, at indkomstuligheden ville have været meget højere, hvis den ikke vedrørte den omfordelingseffekt af sociale overførsler, som i 2015 reducerede andelen af personer, der var truet af fattigdom, med ca. en tredjedel (33,7 %); begræder dog det forhold, at dens virkninger var utilstrækkelige og meget forskellige i medlemsstaterne, idet indkomstuligheden blev reduceret med mere end 20 % i Belgien, Finland og Irland, men med mindre end 10 % i Estland, Grækenland, Italien, Letland og Portugal;

2.  understreger, at udøvelsen af sociale rettigheder og et velfungerende og effektivt socialt beskyttelsessystem, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere, uanset deres ansættelsesforhold, arbejdskontrakt eller form for beskæftigelse, ud over aktive og bæredygtige arbejdsmarkedspolitikker tillige er vigtige forudsætninger for at mindske fattigdom og social udstødelse, navnlig for de mest udsatte, at sikre rummelige nationale arbejdsmarkeder og styrke modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i euroområdets økonomi som helhed;

3.  glæder sig over den øgede finansielle støtte via støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP), således at medlemsstaterne kan fortsætte deres reformer ved at skabe kvalitetsjob for at fremme beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden, med vægt på at bekæmpe langtids- og ungdomsarbejdsløshed og at udvirke lønstigninger; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for støtteprogrammet for strukturreformer til at omfatte lande, hvis valuta ikke er euroen, med henblik på at fremme den økonomiske og sociale konvergens i hele EU;

4.  noterer sig Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2018 (CSR) som en vigtig del af processen med det europæiske semester og glæder sig over, at de lægger særlig vægt på sociale udfordringer; tilskynder Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem de sociale og økonomiske CSR'er og til at respektere kravet om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten, som anført i Rådets fælles holdning om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten; bemærker med bekymring, at kun 50 % af CSR'erne for 2017 blev gennemført fuldt ud eller delvist, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at gennemføre henstillingerne, navnlig inden for områderne:

5.  lægger derfor vægt på, at skabelse af anstændige arbejdspladser, adgang til social sikring, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype, og lønvækst har en betydelig indvirkning på mindskelsen af uligheder og risikoen for fattigdom og social udstødelse og vil bidrage til at forbedre levestandarden og støtte den økonomiske genopretning; understreger, at de reformer i medlemsstaterne, som Kommissionen anbefaler i de landespecifikke henstillinger, navnlig bør fokusere på politikker, der øger produktiviteten og potentialet for bæredygtig vækst, støtter skabelsen af kvalitetsarbejdspladser og mindsker ulighed og fattigdom, navnlig børnefattigdom; tilskynder til indførelse af tidsubegrænsede beskæftigelsesformer, samtidig med at de sikrer tilpasningsevne, fremmer et rummeligt arbejdsmarked og sikrer en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv;

6.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 13. marts 2018 om overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2018)0130), som tilpasser søjlen med det europæiske semester ved at afspejle prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i analysen af de foranstaltninger, der træffes, og de fremskridt, der gøres på nationalt plan; understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser skal stå på lige fod med Unionens økonomiske mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de sociale rettigheder ved at gennemføre EPSR på en sådan måde, at der skabes en reel social dimension for EU (gennem lovgivning, politiske beslutninger og finansielle instrumenter på et passende niveau);

7.  bemærker, at arbejdsmarkederne i eurolandene afviger væsentligt fra hinanden, hvilket er en udfordring for deres funktionsdygtighed; opfordrer derfor, dog med forbehold for nærhedsprincippet, til veludformede arbejdsmarkedspolitikker og reformer, der skaber beskæftigelse af høj kvalitet, fremmer lige muligheder, ligebehandling af arbejdstagere og den sociale og solidariske økonomi, fremmer lige adgang til arbejdsmarkedet og social beskyttelse, fremme arbejdskraftens mobilitet, reintegration af arbejdsløse og afhjælpning af uligheder og kønsskævheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sociale og økonomiske politikker i henhold til principperne i Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(19), idet man navnlig sikrer adgang til tilstrækkelig indtægtsstøtte, tilgængelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenesteydelser, og erindrer om, at disse elementer anses for centrale for at sikre bæredygtige resultater;

8.  understreger nødvendigheden af at øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme skabelse af anstændige jobs, især blandt langtidsledige, lavtuddannede, unge og ældre arbejdstagere, kvinder, indvandrere og personer med handicap og marginaliserede samfund som romaer, for at nå Europa 2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på mindst 75 % og for at afbøde risici for fattigdom, navnlig børnefattigdom og arbejdende fattige, og den sociale udelukkelse, disse grupper står over for; understreger behovet for at reducere antallet af personer, der oplever fattigdom, for at nå Europa 2020-målet om at reducere antallet af fattige med 20 millioner mennesker; understreger behovet for at reducere børnefattigdom ved at indføre en EU-dækkende børnegaranti;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger og strategier i henhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder for at imødekomme de sociale behov hos personer, der ikke har adgang til arbejdsmarkedet, dvs. personer i ekstreme mangelsituationer såsom hjemløse og mennesker med kroniske fysiske og psykiske lidelser;

10.  opfordrer til nationale strategier og koordinering på EU-plan for at bekæmpe aldersdiskriminering på arbejdsmarkederne som en reaktion på et stigende antal ældre arbejdstagere i EU's arbejdsstyrke, herunder bevidstgørelse om Rådets direktiv 2000/78/EF, der indfører generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(20), ved at afpasse sundheds- og sikkerhedsbestemmelser på arbejdspladsen med målene for bæredygtig beskæftigelse under hensyntagen til nye og fremvoksende risici, og ved at sikre adgang til muligheder for livslang læring og forbedr politikker, der støtter balancen mellem arbejdsliv og familieliv;

11.  opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til fuldt ud at udnytte de positive økonomiske udsigter og videreføre de arbejdsmarkedsreformer, der fokuserer på jobskabelse, der fremmer forudsigelige, sikre og åbne ansættelsesformer, retligt visse arbejdskontrakter, som skitserer arbejds- og ansættelsesvilkår, ved at forebygge og bekæmpe proformaselvstændigt beskæftigede og ved at sikre tilstrækkelig social beskyttelse, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre forslaget til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse og til at tilskynde personer i atypiske ansættelsesforhold til at tilmelde sig sociale beskyttelsesordninger; understreger betydningen af de igangværende forhandlinger om direktivet om forudsigelige og gennemsigtige arbejdsbetingelser;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i plejeydelser gennem hele livscyklussen, til fortsat at forfølge målet om at nå Barcelonamålene om børnepasning fra 2002 og til at udvikle plejemål for ældre og pasningskrævende; mener, at levering af plejeydelser i familien ikke må påvirke sociale rettigheder eller pensionsrettigheder negativt; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at sikre, at det er muligt at akkumulere tilstrækkelige pensionsrettigheder;

13.  opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at reducere pensionsforskelle mellem kønnene og sikre lighed mellem generationerne for at sikre ordentlige og tilstrækkelige pensioner med henblik på at afskaffe fattigdom hos ældre og i takt hermed sikre en langsigtet holdbarhed af pensionssystemerne, fremme højere beskæftigelsesfrekvenser for anstændige jobs, der giver større bidrag til de offentlige pensionssystemer, og som ikke overbebyrder den yngre generation; bemærker med bekymring, at pensionsforskellen mellem kønnene og antallet af førtidspensioneringer i de fleste medlemsstater i euroområdet fortsat er høj; påpeger, at pensionssystemernes bæredygtighed kan forbedres ved, blandt flere initiativer, at nedbringe arbejdsløsheden, effektivt bekæmpe sort arbejde og integrere migranter og flygtninge på arbejdsmarkedet; glæder sig over Kommissionens henstilling i 2018-rapporten om pensioners tilstrækkelighed om behovet for helhedsovervejelser om, hvorvidt pensionsindkomsterne og pensionssystemernes finansielle bæredygtighed er passende; opfordrer til yderligere analyser af situationen for de "ældste ældre", hvis pensionsrettigheder kan være blevet mindre værd med tiden på grund af inflationen;

14.  mener, at medlemsstaternes reformer af deres sociale sikringssystemer skal sigte mod at lette deltagelsen på arbejdsmarkedet for arbejdsduelige ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde; understreger i den forbindelse, at støtten bør rettes mod dem, der har det største behov;

15.  bemærker, at andelen af ledige stillinger i euroområdet var 2,1 % i første kvartal af 2018, en stigning fra 1,9 % i 2017; understreger, at tilstrækkelige færdigheder kan erhverves, og at kvalifikationsmisforholdet kan imødegås ved at forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder målrettet kvalitetsuddannelse, ved at forbedre gensidig anerkendelse af kvalifikationer, ved at styrke foranstaltninger til opkvalificering og omskoling, navnlig med vægt på grundlæggende færdigheder, og ved at yde ikke-formel voksenuddannelse, som kræver passende støtte, herunder EU-finansiering, dog uden tilsidesættelse af artikel 149 i TEUF, og finansiering på nationalt og regionalt plan; opfordrer i denne forbindelse til at støtte sårbare grupper, inklusive romaer, handicappede, elever, der har forladt skolen i utide, langtidsledige, migranter og flygtninge; påpeger nødvendigheden af at øge relevansen af erhvervsuddannelse for arbejdsmarkedet og tage skridt til at styrke dennes tiltrækningskraft sammenlignet med akademiske karrierer; støtter fortsat implementering af og tilsyn med initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb for at bistå personer med at erhverve de grundlæggende færdigheder for det 21. århundrede; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omfattende uddannelse i digitale og iværksætterorienterede færdigheder og til at tage højde for omstillingen i retning af den digitale økonomi i forbindelse med opkvalificering og omskoling;

16.  udtrykker bekymring over, at de gennemsnitlige offentlige uddannelsesudgifter udtrykt som en procentdel af BNP er faldet hvert år i perioden fra 2009 til 2016 i EU19(21); understreger, at ressourcestærke offentlige uddannelsessystemer er af afgørende betydning for ligestilling og social inklusion;

17.  bemærker med stor bekymring, at et stort antal EU-borgere vedvarende har ringe læse- og skrivefærdigheder eller problemer med at læse og skrive, herunder funktionel og medierelateret analfabetisme, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende nyttig og reel deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

18.  opfordrer til fremme af tosporede uddannelsessystemer og andre, tilsvarende politikker; understreger, at en effektiv sammenhæng mellem uddannelse, forskning, innovation og arbejdsmarkedet kan yde et afgørende bidrag til jobskabelse;

19.  understreger, at et sikkert og passende læringsmiljø er afgørende for de studerendes og undervisningspersonalets trivsel;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger inden for beskæftigelses-, uddannelses- og socialpolitikkerne for at sikre en effektiv inklusion af personer med handicap samt dårligt stillede personer;

21.  påpeger nødvendigheden af at planlægge og fremme tilrettelagte og tidssvarende erhvervsvejledningsprogrammer i skolerne, især i landdistrikter og i grænse-, bjerg- og øområder;

22.  støtter studerendes, arbejdstageres, sportsfolks og kunstneres mobilitet i EU og i euroområdet; er imidlertid bekymret over, at betydelige forskelle i leve- og arbejdsvilkårene i euroområdet udløser ufrivillig migration, hvilket forværrer virkningerne af den såkaldte hjerneflugt yderligere; påpeger, at en vigtig forudsætning for bekæmpelsen af fænomenet hjerneflugt er skabelsen af anstændige job, men også fremme af effektive uddannelses-, erhvervsuddannelses- og erhvervsvejledningsstrategier; opfordrer til, at fremtidige uddannelses- og beskæftigelsespolitikker behandler dette fænomen på effektiv vis, herunder ved at udvikle EU's uddannelsesområde i dets fulde udstrækning; understreger behovet for at udvikle et europæisk studiekort for at fremme læringsmobilitet og lette den gensidige anerkendelse af certifikater, eksamensbeviser og erhvervsmæssige kvalifikationer og herved reducere de administrative byrder og omkostninger for de studerende og for uddannelsesinstitutionerne;

23.  understreger, at det fremgår af benchmarkene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), at andelen af 15-årige, der besidder ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskabelige fag, pr. 2020 bør være under 15 %; glæder sig over medtagelsen af dårlige resultater inden for uddannelse for 15-årige (resultater for svage præstationer i matematik fra undersøgelsen under programmet for international elevevaluering (PISA)) i den nye sociale resultattavle;

24.  minder om, at det fremgår af benchmarkene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), at mindst 95 % af børn (fra fire år til den skolepligtige alder) skal deltage i førskoleundervisning senest i 2020; understreger, at området førskolepædagogik i den sociale resultattavle kun omfatter én indikator, nemlig for børn under tre år i formelle pasningsordninger; fremhæver, at der mangler oplysninger om dækningen for ældre børn under den skolepligtige alder samt oplysninger om omfanget af børnepasningen målt i antal timer;

25.  tager hensyn til den positive rolle, som åben uddannelse og åbne universiteter spiller, når det gælder om at erhverve viden og færdigheder, navnlig onlineuddannelsesprogrammer for arbejdstagere, da der er tale om en dynamisk form for læring, der lever op til de aktuelle behov og deltagernes interesser;

26.  gentager sin opfordring til en tredobling af bevillingsrammen for Erasmus+ i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge, ungdomsorganisationer, elever på gymnasiale uddannelser og lærlinge i hele Europa; opfordrer til, at man er særlig opmærksom på personer med en dårlig socioøkonomisk baggrund, så de kan deltage i programmet, og på personer med handicap i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD);

27.  minder om den kulturelle og kreative sektors strategiske potentiale som kilde til beskæftigelse og velstand i EU; understreger, at de kulturelle og kreative industrier udgør 11,2 % af alle private virksomheder og 7,5 % af alle beskæftigede i EU's samlede økonomi og tegner sig for 5,3 % af den samlede europæiske bruttoværditilvækst (BVT); understreger de kulturelle og kreative industriers rolle med hensyn til at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og deres bidrag til økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse;

28.  understreger, at tilstrækkelig investering og planlægning inden for uddannelse, navnlig i digitale færdigheder og programmering, er afgørende for at sikre Unionens konkurrenceevne, adgangen til en kvalificeret arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed;

29.  opfordrer Kommissionen til at give incitamenter og yde teknisk bistand til unge med henblik på at etablere deres virksomhed og til at foreslå foranstaltninger til fremme af iværksætterånd, herunder gennem skolernes læseplaner i medlemsstaterne;

30.  understreger behovet for at fortsætte de reformer, der er nødvendige for at forberede arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken på den digitale omstilling for mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund gennem en fleksibel og elevorienteret tilgang, navnlig ved at sikre tilstrækkelige tilbud om livslang læring og uddannelse af digitale færdigheder, som er af central betydning for en videnbaseret økonomi; fremhæver betydningen af livslang karrierevejledning for at sikre folks deltagelse i egnede og fleksible uddannelser og karriereforløb af høj kvalitet; minder i denne forbindelse om begrænsningerne på prognoser for behovet for færdigheder på grund af de hastige ændringer på arbejdsmarkedet og understreger i den forbindelse betydningen af tværgående færdigheder såsom kommunikation, problemløsning og evnen til at lære, som styrker folks modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer og erhverve nye færdigheder livet igennem; fremhæver behovet for at sikre, at nationale socialsikringssystemer yder arbejdstagerne tilstrækkelig beskyttelse i nye former for arbejde og med nye former for kontrakter samt for at forbedre dækningen for personer, der er uarbejdsdygtige eller ikke kan finde arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle arbejdsmarkedspolitikker, der understøtter mobilitet mellem sektorer og omskoling af arbejdstagere, hvilket bliver stadig mere vigtigt, efterhånden som vores arbejdsmarkeder skal tilpasse sig den digitale omstilling af vores økonomier; understreger i denne henseende behovet for at inddrage både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en retfærdig omstilling;

31.  opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at iværksætte de nødvendige reformer for at højne deres sociale investeringer for således at tilsikre tilgængelighed, rådighed, økonomisk overkommelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet i deres sundhedssystemer; opfordrer til, at der opstilles et nyt europæisk mål for at forøge antallet af raske leveår betydeligt ved at gøre forebyggelse til en prioritering i EU's sundhedspolitikker foruden behandlingsforanstaltninger; opfordrer til en aktiv gennemførelse af sundhedsfremmende kampagner;

32.  opfordrer til indførelse af en EU-strategi for kvaliteten og tilgængeligheden i systemer til langtidspleje ved, at der anlægges en rettigheds- og lokalsamfundsbaseret tilgang til langtidspleje og støtte; opfordrer til betydelige investeringer i langtidsplejeydelser for at foregribe de kraftigt stigende behov, der må forventes som følge af de demografiske ændringer; anerkender, at sektoren for langtidspleje tilbyder utilstrækkelige arbejdsbetingelser og opfordrer til en revaluering af plejen og arbejdsbetingelserne inden for plejeydelser for at sikre kvaliteten af langtidsplejen;

33.  påpeger, at der er behov for veludformede politikker for at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til velfungerende børnepasning og spædbørnspasning, skabelse af en ny balance mellem kønnenes roller i forbindelse med pasning, fremme af fleksible arbejdsordninger og udnyttelse af tilbud om betalt mødre-, fædre-, forældre- og omsorgsorlov; mener i denne forbindelse, at en hurtig vedtagelse af et velafbalanceret direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner er et nødvendigt skridt i retning af en bedre sådan balance; opfordrer endvidere til et EU-initiativ om socialbeskyttelse og tjenesteydelser til ikke-professionelle plejepersoner;

34.  understreger vigtigheden af at styrke en struktureret dialog og deltagelsen af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer for at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikker og reformer og deres aktive engagement i semesterprocessen;

35.  mener, at arbejdsmarkedsreguleringen i medlemsstaterne med henblik på at bevare og styrke den globale konkurrenceevne er nødt til at være klar, enkel og fleksibel og samtidig opretholde høje arbejdsstandarder;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (2) EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0181. (4) EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10. (5) Direktiv (EU) 2018/849, (EU) 2018/850, (EU) 2018/851 og (EU) 2018/852. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0325. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0078. (8) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89. (9) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 200. (10) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156. (11) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135. (12) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24. (13) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93. (14) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 117. (15) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 157. (16) https://www.coe.int/en/web/turin-european-social-charter/turin-process (17) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=8030&furtherPubs=yes.com (18) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1. (19) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11. (20) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (21) Oplysninger fra Eurostat.