Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2005(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0319/2018

Indgivne tekster :

A8-0319/2018

Forhandlinger :

PV 25/10/2018 - 9
CRE 25/10/2018 - 9

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.23
CRE 25/10/2018 - 13.23

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0439

Vedtagne tekster
PDF 172kWORD 60k
Torsdag den 25. oktober 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Styring af globaliseringen: handelsaspekter
P8_TA(2018)0439A8-0319/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om styring af globaliseringen: handelsaspekter (2018/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen (COM(2017)0240),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. september 2017 med titlen "En afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen" (COM(2017)0492),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (COM(2017)0487),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles handelspolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. september 2017 om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle – en progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 9. november 2017 om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016 - 31. december 2016 (COM(2017)0654),

–  der henviser til den resolution, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til resolution 26/9 af 26. juni 2014 fra FN's Menneskerettighedsråd og navnlig beslutningen heri om at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter i relation til international menneskerettighedslovgivning,

–  der henviser til FN's vejledende principper om konsekvensanalyser for menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler,

–  der henviser til den tale om Unionens tilstand, der blev holdt af formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den 13. september 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder(6),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(9),

–  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens tjenestegrenes non-paper af 26. februar 2018 med titlen "Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements",

–  der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder – status (SWD(2015)0144),

–  der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer om ansvarlig forretningsskik udgivet den 31. maj 2018,

–  der henviser til alliancen for torturfri handel, der blev lanceret på FN's Generalforsamling den 18. september 2017,

–  der henviser til udtalelse af 10. april 2017 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om bedre adgang til retsmidler på områderne erhvervsliv og menneskerettigheder på EU-plan (1/2017),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom,

–  der henviser til det politiske oplæg af 10. april 2017 fra Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og WTO med titlen "Making trade an engine of growth for all: the case for trade and for policies to facilitate adjustment",

–  der henviser til OECD's dokument fra juni 2017 med titlen "Making globalisation work: better lives for all"(10),

–  der henviser til UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med titlen "Towards an EU strategy for international cultural relations" ("en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til den generelle forordning om databeskyttelse, der har været i kraft siden den 25. april 2018(11),

–  der henviser til artikel 10 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2010,

–  der henviser til artikel 167, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0319/2018),

A.  der henviser til, at globaliseringen er en vedvarende proces, der har skabt en række nye politiske, økonomiske og sociale udfordringer for fremtiden som følge af den hurtige teknologiske udvikling, at praktisk taget alle sektorer vil forandre sig; der henviser til, at den regulerings- og lovgivningsmæssige ramme er bagud i forhold til disse udviklinger, og at dette bringer nogle af de vigtige samfundsmæssige fremskridt, der er gjort, i fare;

B.  der henviser til, at indkomstuligheden fortsat ligger på et historisk højt niveau, men at den andel af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 44 % i 1980 til 10 % i 2015; der derfor er enig med Kommissionen i, at globaliseringen bl.a. giver udfordringer, fordi dens fordele er ujævnt fordelt mellem mennesker og mellem regioner, og at der, med mindre der tages aktive skridt, er risiko for, at globaliseringen vil forstærke effekten af teknologiske fremskridt og den nylige økonomiske krise og bidrage til yderligere ulighed og social polarisering;

C.  der henviser til, at åbenheden i den globale handel og globaliseringen har haft positive virkninger ved at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom og som sådan kan bidrager til landenes økonomiske vækst, velstand og konkurrencedygtighed; der henviser til, at globaliseringen også giver udfordringer, og at dens fordele er ujævnt fordelt på mennesker og regioner; der påpeger, at globaliseringen ikke må ske på miljøets bekostning; der henviser til, at EU's borgere i stigende grad kræver, at EU's handelspolitik sikrer, at varer, der kommer ind på EU-markedet, er blevet produceret under anstændige og bæredygtige forhold, og at EU i den skiftende globale kontekst fremmer en værdibaseret handelsagenda;

D.  der henviser til, at værdibaserede politikker for åben og fair handel og investeringer har brug for en række effektive ledsagepolitikker for at maksimere gevinsterne og minimere tabene ved handelsliberaliseringen for EU og for tredjelandes befolkninger og økonomier; der finder, at gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde fattigdom og opnå sociale og miljømæssige fremskridt bør gøres til succeskriteriet for EU's handelspolitik;

E.  der påpeger, at protektionisme er et overforenklet og svagt svar på de udfordringer, som globaliseringen indebærer; der påpeger, at protektionistiske politikker, der ikke gennemføres i overensstemmelse med WTO-reglerne, vil have en dominoeffekt, der rammer alle, såvel importører og eksportører som forbrugere; der finder at retfærdige og etiske handelsforbindelser bør blive normen inden for internationale økonomiske forbindelser;

F.  der henviser til, at de menneskeskabte klimaændringer tager mere til i fart, end IPPC's mest pessimistiske prognoser har forudset, at biodiversiteten bryder sammen, og at forureningen, specielt i tilknytning til anvendelsen af kulbrinter, truer bl.a. de marine økosystemers overlevelse på mellemlang sigt;

G.  der henviser til, at EU har ret til at vedtage politikker vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenester med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og kulturarv og bidrage til opfyldelsen af mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at disse andre bestemmelser omfatter den fælles handelspolitik som defineret i artikel 207 i TEUF;

H.  der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i TEU anføres, at EU skal respektere sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og styrkes;

I.  der henviser til, at Europa har rigt varierede traditioner og stærke kulturelle og kreative industrier, små og mellemstore virksomheder samt forskellige ordninger for offentlige medieorganisationer og offentlig filmstøtte, og til, at fremme af kulturel mangfoldighed, af adgangen til kultur og af den demokratiske dialog bør forblive ledende principper i overensstemmelse med EU's tilgang til international handel;

J.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager med skabelse af anstændige arbejdspladser og til økonomisk velstand og tegner sig for omkring 2,6 % af EU's BNP og har højere vækstrater end den øvrige økonomi og navnlig udgør en af de mest modstandsdygtige sektorer under den finansielle krise; der henviser til, at udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier vil udgøre en vigtig drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa;

K.  der henviser til, at der i den generelle forordning om databeskyttelse fastsættes høje standarder for behandling af personoplysninger, som pålægger platforme og streamingtjenester et særligt ansvar i forbindelse med regulering af den internationale handel;

L.  der henviser til, at det for at styre globaliseringen med hensyn til handelsmæssige aspekter vedrørende kulturgoder er nødvendigt med en strikt overholdelse af alle internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven, navnlig bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1954, UNESCO-konventionen af 1970 og UNIDROIT-konventionen af 1995;

M.  der henviser til, at interkulturel dialog fremmer respekt og gensidig forståelse og fremmer en mere retfærdig social og økonomisk udveksling, herunder handel, og bidrager til at udvikle praksisser, der på mere afbalanceret og respektfuld vis fremmer alle parters interesser, og til at bekæmpe illoyal praksis såsom urimelige kontraktvilkår og påtvungne ensidige betingelser;

Styring af globaliseringen

1.  glæder sig over, at Kommissionen i sit oplæg om styring af globaliseringen fokuserer på at gøre det lettere at få del i de positive virkninger af globaliseringen, men påpeger samtidig nødvendigheden af at imødegå de negative virkninger;

2.  understreger, at international handel ikke bare spiller en afgørende rolle i den økonomiske udvikling og samarbejdet mellem lande i den globaliserede økonomi, men også har en grundlæggende indflydelse på fred, socialt og økologisk bæredygtig vækst, beskæftigelse, udryddelse af fattigdom og fødevareusikkerhed, menneskerettigheder samt kampen mod klimaændringer; anerkender derfor EU's voksende ansvar for at bidrage med løsninger på disse udfordringer i dets globale handel og eksterne relationer;

3.  påpeger behovet for en effektiv styrkelse af kontrollen med handel med varer med dobbelt anvendelsesformål og opfordrer følgelig EU til at implementere sine forpligtelser i henhold til den internationale våbenhandelstraktat;

Status

4.  konstaterer, at lande og økonomier via globalisering i stigende grad er indbyrdes forbundne; konstaterer, at dette har medført fremkomsten af internationale værdikæder, og påpeger, at disse værdikæder ændrer strukturen i den internationale arbejdsdeling samt den indbyrdes afhængighed mellem lande; minder om, at deres ekstremt komplekse natur, manglen på gennemsigtighed og udvanding af forpligtelser kan medføre større risiko for overtrædelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder, reel straffrihed for miljøforbrydelser samt omfattende skatteundgåelse og -svig; gentager fordelene ved en EU-handelspolitik, der er baseret på fælles regler og værdier, herunder for spørgsmål som menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljøbeskyttelse;

5.  bemærker, at globaliseringens fordele er ulige fordelt mellem regioner og internt i samfund, idet nogle regioner og sektorer i stort omfang høster gevinster, mens andre lider under strukturændringer og voksende arbejdsløshed; bemærker, at dette sammen med teknologiske forandringer såsom automatisering og digitalisering er årsager til den stigende skepsis overfor eller afvisning af globaliseringen i visse dele af samfundet; bemærker, at de finansielle og økonomiske kriser har påvirket indkomstfordelingen og forværret fattigdomsproblemet; konstaterer, at den gennemsnitlige gini-koefficient for disponibel husstandsindkomst i 2014 nåede den højeste værdi, der er registreret i de seneste 30 år, men samtidig udviste en udtalt negativ tendens i de lavere og mellemste indkomstlag; bemærker, at middelklassen er blevet mindre i mange EU-medlemsstater, og at dens andel af den samlede indkomst er faldet tilsvarende; er af den opfattelse, at kombinationen af en middelklasse i tilbagegang, borgernes frygt for at miste deres sociale og økonomiske stilling og skepsis over for globaliseringen kan føre til protektionisme, som er et overforenklet svar på udbredte bekymringer; bemærker, at det i denne sammenhæng hverken er nationalistisk protektionisme eller en "business as usual'-politik, der er brug for;

6.  påpeger, at udsigten til en bæredygtig og blomstrende indenlandsk fremtid understøtter reduktionen af og letter styringen af ulovlige indvandringsstrømme til Europa;

7.  påpeger, at når økonomien svigter, går det også ud over demokratiet; konstaterer, at demokratiet nu er i tilbagegang næsten overalt; understreger, at borgerne har mere indflydelse end nogensinde, men at mange føler, at demokratiet ikke længere tjener deres interesser i tilstrækkelig grad; understreger, at denne tendens fører til, at autokratiske og udemokratiske stater får held til at bruge vores samfund som våben og kapitalisere på den folkelige reaktion mod globalisering;

8.  bemærker, at den økonomiske betydning af Kina og andre sydøstasiatiske lande er stærkt stigende; fremhæver de voksende handels- og investeringsstrømme inden for denne region; påpeger, at denne tendens vil vare ved i de kommende år; bemærker, at dette vil mindske den relative betydning af de nuværende globale økonomiske centre i Europa og Nordamerika samt give nye udfordringer for så vidt angår bevarelsen af en værdibaseret international handelspolitik; understreger vigtigheden af at tilpasse sig disse nye økonomiske udfordringer; gentager derfor behovet for en yderligere styrkelse af det regel- og værdibaserede multilaterale system; understreger, at denne udvikling kan bringe Europas strategiske interesser i fare;

9.  konstaterer, at globalisering har ført til en hurtigere og bredere spredning af teknologi og innovation, og at teknologi kan være en vigtig katalysator for handel; understreger, at EU endnu ikke er kommet med en strategi for digital handel eller har adresseret de fordele, som internettet og distributed ledger-teknologier kan give den internationale handel;

10.  bemærker, at den kinesiske økonomi vokser markant og øger sin markedsandel på Europas og Nordamerikas bekostning; bemærker, at Kinas nye "ét bælte, én vej"-initiativ er et forsøg på at blive verdens førende økonomiske magt; understreger, at Kinas indflydelse, som ikke bare er økonomisk, men har en strategisk og sikkerhedsrelateret dimension, er ved at nå selve Europa; ser America First-politikken som et forsøg på at imødegå USA's tilbagegang, der udgør en destruktiv kraft for den regelbaserede økonomiske verdensorden;

11.  henviser til, at den transatlantiske akse i de seneste årtier altid har været garant for den frie og værdibaserede globale handel, og at den også igen i fremtiden kan spille denne rolle; konstaterer, at en transatlantisk aftale i denne forbindelse kan give nye impulser;

12.  påpeger, at den multilaterale økonomiske verdensorden med WTO i centrum kæmper for at inkorporere disse gennemgribende forandringer samt landenes ændrede interesser i internationale aftaler; bemærker, at den stigende protektionisme i USA og andre lande samt manglende hensyntagen til udviklingslandenes behov og forventninger i forbindelse med internationale aftaler svækker WTO; mener, at WTO's appelinstans er særligt vigtig for bilæggelse af handelstvister, og er dybt bekymret over, at USA blokerer for udpegelse af medlemmer til organet, hvilket underminerer WTO's funktionsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet, når det kommer til en reform af appelinstansen, men at insistere på totrins bilæggelsesmekanisme; beklager den manglende integration af bæredygtighedsmålene i dagsordenen for verdenshandelen og den mangelfulde hensyntagen hertil; mener, at udviklingslandenes behov og forventninger skal afspejles bedre i internationale aftaler samt i DOHA-udviklingsrunden;

EU's politik

13.  konstaterer, at EU står over for den udfordring, at det skal fungere med succes i den skiftende verdensøkonomiske kontekst, hvilket betyder, at det skal sikre sin konkurrencedygtighed, samtidig med at det opretholder sine sociale og miljømæssige standarder, øge sit samarbejde med vækstøkonomierne i Sydøstasien samt Indien, Kina og Latinamerika samt forholde sig til USA's stadig mere arbitrære protektionisme; påpeger vigtigheden af at engagere sig i omstruktureringen af den økonomiske verdensorden og respektere udviklingslandenes behov samt behovene hos de økonomisk og socialt dårligt stillede i de udviklede lande; understreger, at målet om at opfylde bæredygtighedsmålene og gennemføre Parisaftalen skal tjene som overordnet ramme for dette engagement, med udviklingsvenlig politikkohærens som et særligt vigtigt element; understreger, at offentlige finanser, officiel udviklingsbistand og mobilisering af indenlandske ressourcer er nødvendige redskaber til opfyldelse af bæredygtighedsmålene;

14.  understreger vigtigheden af ledsagepolitikker som støtte til de positive effekter og muligheder, som globaliseringen giver; understreger behovet for strukturerede og velafbalancerede frihandelsaftaler; gentager sin støtte til Kommissionens handelspolitik og promoveringen af handelspolitiske redskaber og instrumenter med henblik på at regulere og tackle globaliseringens udfordringer;

15.  mener, at EU byder på en relevant støtteramme til at udforme fremskridtsvenlige regler for handel og investering, fremme økonomisk samarbejde, solidaritet mellem folkene og bekæmpelse af klimaændringer; opfordrer EU til at videreudvikle sine initiativer med henblik på en bedre regulering af globaliseringen gennem effektive støtteforanstaltninger;

16.  bemærker medlemsstaternes vanskeligheder med på egen hånd at tackle tværnationale udfordringer såsom migrantstrømme, finansielle kriser, skatteunddragelse, terror og klimaændringer; fremhæver det fælles ansvar og regionernes og byernes rolle i styringen af globaliseringen; bemærker, at de europæiske foranstaltningers effektivitet afhænger af medlemsstaternes indsats;

17.  gør opmærksom på, at tvisterne mellem EU og USA skaber nye udfordringer for EU, men også giver mulighed for at finde nye måder at styre, forme og tage ansvar for globaliseringen på;

Europas interne respons

18.  er enig med Kommissionen i, at bevarelse af den internationale konkurrencedygtighed, samtidig med at man garanterer høje sociale og miljømæssige standarder, er en forudsætning for en vellykket europæisk strategi; bifalder den yderligere styrkelse af EU's indre marked og konsolideringen af den økonomiske union via harmonisering af standarder for social beskyttelse, lønninger og levestandarder; mener, at en sådan harmonisering er af vital betydning, eftersom et solidt indre marked er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af internationale strategier;

19.  påpeger, at en international konkurrenceevne i høj grad afhænger af, om det lykkes at udforme automatiseringen og digitaliseringen på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde, samtidig med at beskyttelsen af borgernes privatliv bevares; bemærker, at de nye teknologier, navnlig blockchain, vil ændre den internationale handels karakter; bemærker, at det er vigtigt at opfylde vores klimapolitiske målsætninger, og at omstillingen til vedvarende energi skal ske hurtigst muligt; mener, at EU straks bør udvikle en reel og effektiv industriel strategi med henblik på at reducere eksterne sårbarheder og samtidig fremme overgangen til en økonomi med lave kulstofemissioner; mener, at globaliseringens muligheder og udfordringer samt nylige handlinger fra visse tredjelande bør mødes af en EU-handelspolitik, der fremmer åben og fair handel med gennemsigtige regler, og et stærkt multilateralt system i WTO;

20.  påpeger, at i henhold til artikel 12 i TEUF, der anerkender, at der skal tages hensyn til krav til forbrugerbeskyttelse i forbindelse med definition og gennemførelse af andre af Unionens politikker og aktiviteter, kunne et dedikeret kapitel om forbrugerbeskyttelse bidrage til at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse via juridiske sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. vedrørende retten til at regulere og forsigtighedsprincippet, men også give kunderne håndgribelige fordele og skabe forbrugertillid, herunder i forbindelse med onlinetjenester, fremme bæredygtigt forbrug, integrere forbrugernes interesse i gennemførelsen af hele aftalen og bidrage til en effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivning, også på tværs af landegrænser;

21.  understreger nødvendigheden af at sikre mere fair konkurrencevilkår for SMV'er; anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk handelsstrategi for SMV'er med henblik på at integrere SMV'er i internationale værdikæder og overvinde handelsspecifikke hindringer som f.eks. ikketoldmæssige hindringer; påpeger, at adgang til information er en af de største hindringer for SMV'ernes markedsdeltagelse, og at der derfor er brug for øget gennemsigtighed og støtte; kræver i den forbindelse, at Kommissionen udvikler instrumenter, der kan forenkle håndteringen af oprindelsesregler og brugen af præferencer for SMV'er; påpeger det store potentiale, der ligger i uudnyttede præferencer, og opfordrer Kommissionen til at sætte ambitiøse mål for en forøgelse af udnyttelsesraterne; påpeger den vigtige rolle, som SMV'erne spiller for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene; opfordrer til, at der i handelsaftaler indføjes specifikke kaptitler om SMV'ers behov og interesser, navnlig med hensyn til lettelse af markedsadgang;

22.  bemærker, at der er behov for effektive defensive handelsinstrumenter, og bifalder den seneste reform af de defensive handelsinstrumenter, som skal gennemføres effektivt og proportionelt for at beskytte industrien og arbejdspladserne mod dumping og uretfærdigt subsidieret import; fastholder, at handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger ikke bør anvendes i protektionistisk øjemed; støtter de foranstaltninger, Kommissionen har truffet efter USA's indførelse af told på stål og aluminium; påpeger, at der hurtigst muligt bør indføres regler for screening af investeringer for at forhindre udenlandske investeringer, som udelukkende er motiveret af industripolitik og har til formål at erhverve europæisk teknologi; erindrer om nødvendigheden af et stærkt internationalt instrument for offentlige udbud; bifalder de modige skridt, der tages for at integrere dimensionen med social og miljømæssig dumping i disse instrumenter, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle solide metoder for at tage fuldt højde for disse dimensioner, også hvad angår de sociale og miljømæssige standarder, som er gældende i eksportlandene;

23.  bemærker, at medlemsstaterne som reaktion på tab af arbejdspladser, der skyldes globalisering, bør styrke deres arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsestilbud; bemærker dog, at en reform af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er nødvendig for at tackle globaliseringens nye udfordringer, herunder en reform af forudsætningerne for støtte; understreger, at EGF skal være et mere proaktivt redskab, der tager sigte på at forberede arbejdstagerne og virksomhederne på globaliseringens negative indvirkninger; bemærker, at mindre virksomheder skal have adgang til EGF-finansiering; påpeger, at EGF's anvendelsesområde bør udvides til at omfatte andre politikbetingede justeringer, og at fonden har brug for et passende budget samt for en passende overvågnings- og evalueringsmekanisme;

24.  anerkender de positive skridt, som Kommissionen har taget for at øge gennemsigtigheden af frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at imødegå skepsissen over for globalisering ved at styrke gennemsigtigheden i handelsaftalerne yderligere, forbedre overvågningen af EU's regler og love og øge inklusionen af EU-borgerne; opfordrer Kommissionen til at føre forhandlinger med fuldstændig gennemsigtighed via en løbende dialog med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; opfordrer Rådet til at informere og inddrage de nationale parlamenter og civilsamfundet, såvel forud for forhandlingsmandaternes vedtagelse som under forhandlingerne; beklager, at Rådet i sine konklusioner af 22. maj 2018 valgte at bevare status quo ved at bestemme, at beslutninger om offentliggørelse af forhandlingsdirektiverne for EU's frihandelsaftaler skal træffes fra sag til sag; opfordrer Rådet til at offentliggøre alle forhandlingsmandater;

25.  understreger nødvendigheden af mere global styring og flere regler for bedre at styre globaliseringen; understreger vigtigheden af nationale støttepolitikker for at fremme EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed;

26.  minder om, at EU's landbrugsfødevareprodukter lever op til de højeste standarder i verden; anmoder Kommissionen om at sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder EU's standarder, og at styrke kontrollen med importerede landbrugsfødevarer på oprindelsesstedet og ved deres ankomst til EU;

27.  minder om vigtigheden af en effektiv gennemførelse af de indgåede handelsaftaler for at sikre, at vores landbrugere får fuldt udbytte af de eksportmuligheder, der findes i disse aftaler, såsom den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA);

28.  understreger behovet for udvikling af nye regler og bestemmelser til regulering af markedet på verdensplan, som kan systematisere og harmonisere produktionsstandarderne, de sociale standarder og miljøstandarderne inden for landbrugs- og fødevaresektoren;

29.  glæder sig over EU's handelsaftale med Japan, der er EU's fjerdestørste marked for landbrugseksport, og som vil give gode eksportmuligheder for mange landbrugsfødevarer fra EU, såsom mejeriprodukter;

30.  understreger betydningen af dels at inddrage anvendelige, effektive, hensigtsmæssige og hurtige bilaterale beskyttelsesklausuler, der muliggør midlertidig suspension af præferencer, hvis der sker en stigning i importen, som forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på følsomme sektorer, som følge af handelsaftalens ikrafttræden, dels at revidere de multilaterale sikkerhedsmekanismer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013(12) om en fælles markedsordning, og som burde spille en forebyggende rolle for følsomme sektorer på grundlag af referencetærskler for mængder og priser, som automatisk udløser sikkerhedsmekanismerne med suspenderende virkning, når tærsklerne er nået;

31.  fremhæver den strategiske vigtighed for Den Europæiske Union af at fastholde en grad af selvforsyning med hensyn til fødevarer; mener, at globaliseringen af handel ikke må udgøre en trussel mod EU's landbrugsbedrifters overlevelse, da det på længere sigt kan medføre en afhængighed af andre, som det er set i energisektoren;

32.  bemærker, at Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen er det første dokument af sin art, som nævner vigtigheden af at forbedre dyrevelfærdsstandarderne ved hjælp af EU's handels- og investeringsdagsorden; glæder sig over Kommissionens vilje til at arbejde hen i mod en forbedret global styring på dette område; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at medtage dyrevelfærd i sin næste handelspolitiske strategi og til at bruge revisionsklausulerne i de eksisterende frihandelsaftaler til en yderligere forbedring af bestemmelserne om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelspræferencerne er betinget af overholdelsen af EU's dyrevelfærdsstandarder, hvilket vil sikre mere lige konkurrencevilkår og være i tråd med de fleste EU-borgeres ønsker; opfordrer Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, som højere dyrevelfærdsstandarder kan spille i opnåelsen af flere mål for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til sundhed i forbindelse med antimikrobiel resistens og klimaændringer;

33.  understreger, at kultur og uddannelse, herunder livslang læring, er fælles goder, at adgang til kultur og uddannelse er en menneskerettighed, og at kultur og uddannelse derfor ikke kan betragtes eller håndteres på samme måde som en vilkårlig vare eller tjenesteydelse, men snarere som et fælles gode, der skal bevares og konstant forbedres; opfordrer derfor til, at kulturelle, audiovisuelle og uddannelsesmæssige tjenester, herunder tjenester, der ydes online, klart undtages fra aftaler mellem Unionen og tredjelande såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med USA;

34.  insisterer derfor på den centrale rolle, som UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed indtager i forbindelse med internationale handelsaftaler, hvori de relevante bestemmelser skal tages i betragtning og respekteres;

35.  mener, at det er vigtigt at afveje handelsforhandlinger om ophavsrettigheder for at sikre, at de ikke forhandles ned til den laveste fællesnævner, men følger et formål om at sikre de bedst mulige regler for beskyttelse af kulturarven, fremme kulturel mangfoldighed og sikre en indkomst for dem, der arbejder inden for kultur og medier, at de begunstiger og styrker kreativitet, formidling af viden og indhold samt brugernes rettigheder i den digitale tidsalder, og at de udgør et åbent, regelbaseret handelsmiljø, hvilket er afgørende for, at EU's kulturelle og kreative industrier kan trives;

36.  gentager sin opfordring til EU om at udøve sin ret til at vedtage eller bibeholde foranstaltninger (navnlig af regulerende og/eller finansiel karakter), herunder en retligt bindende klausul med hensyn til beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, kulturarv, ytringsfrihed, mediepluralisme og mediefrihed, uafhængigt af den anvendte teknologi eller distributionsplatform, i forbindelse med handelsforhandlinger med tredjelande;

37.  anerkender databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i Den Europæiske Union; opfordrer til, at høje standarder for databeskyttelse i handelsaftaler sikres gennem en såkaldt gensidig beslutning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau mellem Den Europæiske Union og et tredjeland;

38.  understreger betydningen af yderligere at fremme Den Europæiske Unions ordning for geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter og fortsætte med at indgå relevante bilaterale aftaler med tredjelande;

39.  glæder sig over Rådets nylige mandat til Kommissionen om på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister (MIC) med henblik på at afhjælpe begrænsningerne i det eksisterende system til bilæggelse af investortvister; bemærker, at den multilaterale domstol til bilæggelse af investeringstvister vil fungere som et permanent organ til bilæggelse af investeringstvister og vil være et mere gennemsigtigt, sammenhængende og retfærdigt system, som vil være yderst gavnligt for investorerne; glæder sig endvidere i denne forbindelse over, at Rådet også har besluttet at gøre forhandlingsdirektiverne offentligt tilgængelige, hvilket har været en mangeårig anmodning fra Parlamentet i dets bestræbelser på at fremme større gennemsigtighed i internationale forhandlinger;

Europas indsats udadtil

40.  opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighedsmålene og Parisaftalen til ledende principper for handelspolitikken; bemærker, at det for at kunne gøre dette ikke er tilstrækkeligt med de reformer, der er nævnt i strategien "Handel for alle"; opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighed til overordnet princip for alle handelsaftaler, herunder ved at indføje bæredygtighedsrelaterede forpligtelser i hvert kapitel, samt til at inkludere et særligt kapitel, der bidrager til at støtte og fremme internationale konventioner om sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, og multilaterale miljøaftaler; bemærker, at anvendelsen af disse bindende og håndhævelige bestemmelser skal overvåges på en passende måde med henblik på at iværksætte regeringshøringsprocedurer og om nødvendigt udløse de særlige tvistbilæggelsesordninger, sådan som der er taget højde for i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling (TSD); opfordrer Rådet og Kommissionen til at være mere ambitiøse i deres forhandlinger med de industrialiserede partnerlande, når det gælder de ILO-konventioner, som skal være omfattet af aftalen;

41.  opfordrer Kommissionen til at medtage solide og omfattende kapitler om bæredygtig udvikling i frihandelsaftalerne for at støtte den internationale handel; bifalder Kommissionens 15-punktsplan for at gøre EU's kapitler om handel og bæredygtig udvikling mere effektive;

42.  bemærker betydningen af en afbalanceret og fremadrettet handelspolitik for at tackle globaliseringens udfordringer ved hjælp af de afbalancerede frihandelsaftaler, som allerede er indgået eller stadig er til forhandling, f.eks. med Canada, Japan, Singapore, Australien, New Zealand, Vietnam og Mexico;

43.  anmoder Kommissionen om at føre en ambitiøs handelspolitik og bevare et åbent investeringsmiljø; tilføjer, at ratificeringen af indgåede og undertegnede handelsaftaler bør ske hurtigt for at opfylde forpligtelserne over for vores partnere;

44.  opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser om digital handel i EU's frihandelsaftaler, herunder grænseoverskridende datastrømme, for at vise, at handel med digitale varer og tjenesteydelser kan give virksomhederne og forbrugerne en reel fordel;

45.  lykønsker Kommissionen med beslutningen om at indføre den nye pris til EU-byer, der udmærker sig ved fair og etisk handel (Fair and Ethical Trade City Award);

46.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan distributed ledger-teknologi (DLT) og blockchain kan anvendes til at styrke den internationale handel, til at tackle spørgsmål som gennemsigtighed og fleksibilitet og til at bekæmpe forfalskning;

47.  fremhæver, at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer fastsætter de primære benchmarks for at måle bidraget fra EU's handelspolitik til de aftalte globale mål for bæredygtig udvikling; bemærker, at man i de konsekvensanalyser, der foretages, inden der indledes forhandlinger, skal tage højde for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; bemærker, at nationale bæredygtighedsstrategier og gennemførelsesplaner for Parisaftalen skal være et af hovedpunkterne for konsekvensanalyser; påpeger, at handelsaftalerne og deres mulige konsekvenser bør være i overensstemmelse med de krav, som opfyldelsen af bæredygtighedsmålene stiller; opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige rapporter om implementeringen af frihandelsaftaler at give en vurdering, inklusive data, af deres indflydelse på opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; bemærker, at hvis dele af en aftale hindrer opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller Parisaftalen, skal der foretages tilpasninger;

48.  bemærker, at Kommissionens system for gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens bør være i overensstemmelse med SDG 17; påpeger, at de gensidige virkninger af politikkerne på områder såsom handel, landbrug, EU's optræden udadtil, fiskeri, miljø, skat m.m. skal evalueres på sammenhængende vis mellem civilsamfundet, Kommissionen og de nationale parlamenter; bemærker, at overtrædelser af bæredygtighedsbestemmelserne skal opvejes af korrigerende foranstaltninger; opfordrer til en vurdering af udviklingsvenlig politikkohærens på linje med Lissabontraktatens bestemmelser vedrørende handelsrelaterede lovgivningsforslag bemærker, at ansvarlig forretningsførelse og ansvarlig ledelse af globale værdikæder er en forudsætning for opnåelsen af bæredygtighedsmålene, og at 2030-dagsordenen understreger, at det er tvingende nødvendigt med en EU-handlingsplan for ansvarlig forretningsførelse, som fremmer politikkohærens og -konsekvens på EU-plan;

49.  påpeger, at ratificeringen og gennemførelsen af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder skal være en prioritet for gennemførelsen af frihandelsaftaler; bemærker, at det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter bør indgå i udviklingsstadiet af aftaler, gennemførelsesfasen og overvågningsfasen efter gennemførelsen via bilaterale møder med forhandlingspartnere; bemærker, at der bør sørges for en effektiv og velfungerende tvistbilæggelsesordning såvel som effektive kontrolorganer, der inddrager civilsamfundet;

50.  bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, og at flere medlemsstater har fastlagt due diligence-rammer inden for forskellige sektorer, hvilket viser nødvendigheden af at fastlægge en bred EU-ramme for at sikre lige konkurrencevilkår; anmoder derfor Kommissionen om at imødegå værdikædernes stigende kompleksitet og den voksende indbyrdes afhængighed mellem producenter med gennemsigtigheds- og due diligence-forpligtelser for hele forsyningskæden, eftersom den svage håndhævelse af eksisterende arbejdsretlige regler og arbejdsmiljøstandarder i oprindelseslandene fortsat er et presserende spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i den eksisterende EU-lovgivning for konfliktmineraler og -tømmer samt OECD's nyligt offentliggjorte due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsførelse; bemærker, at de globale værdikæder også har foranlediget visse leverandørvirksomheder til at ignorere arbejdsmarkedslovgivning, flytte til lande for EU og ansætte arbejdstagere på usikre og uacceptable vilkår; minder om, at disse praksisser skaber illoyal konkurrence for leverandører, der overholder arbejdsmarkedslovgivningen og internationale standarder, og for regeringer, der ønsker at højne lønniveauet og levestandarden; understreger vigtigheden af at sikre anstændige lønninger og anstændige arbejdsmiljøstandarder som en forudsætning for et bæredygtigt globalt handelssystem og nye globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningen af udbredelsen af globale værdikæder og til at fremlægge konkrete forslag til at forbedre forholdene inden for disse og arbejde hen i mod en juridisk bindende ramme for virksomhedsansvar og ansvarlig forretningsførelse, når det gælder anstændigt arbejde, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne i tæt samarbejde med ILO og OECD; fastslår, at det er at foretrække, at EU forfølger sådanne bindende rammer via multilaterale forhandlinger frem for ensidigt at gennemtvinge omfattende regler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvise lederskab og øge deres engagement i drøftelserne i FN vedrørende en bindende traktat om erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til, i henhold til de fire strategiske målsætninger i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, at forpligte sig til at overholde, fremme og gennemføre internationale arbejdsstandarder og de grundlæggende principper og arbejdstagerrettigheder;

51.  påpeger, at aktive foranstaltninger med sigte på at forbedre kvinders muligheder for at udnytte de muligheder, frihandelsaftaler giver, er nødvendige for at nå målet om ligestilling mellem kønnene; opfordrer til, at der i handelsaftalerne medtages et specifikt kapitel om handel, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, der indeholder foranstaltninger, som bl.a. tager sigte på en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til social- og sundhedstjenester, at stræbe efter en øget deltagelse af virksomheder, der ledes af kvinder (særlig mikrovirksomheder og SMV'er) i offentlige udbud samt at støtte internationaliseringen af virksomheder, der ledes af kvinder, og kvinders deltagelse i Modus 4-mulighederne;

52.  bemærker, at det i betragtning af, at den multilaterale økonomiske verdensorden er under angreb, er yderst vigtigt at bevare denne orden, idet ethvert tilbagefald til protektionisme vil være skadeligt og føre til handelskrig; bemærker, at den multilaterale verdensorden kun kan opretholdes, hvis den reformeres; er af den opfattelse, at FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen om klimaændringer for at bevare denne orden bør integreres heri; opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i en deblokering af WTO's appelorgan og til at fremme det internationale samarbejde om bekæmpelse af illoyal konkurrence og protektionisme, som er til skade for både virksomheder og borgere; bemærker, at åben og fair handel, som opfylder bæredygtighedsmålene og giver plads til udviklingslandenes behov, sådan som det fremgår af strategien "Handel for alle", bør være EU's primære målsætning; bemærker, at eftersom multilaterale initiativer i øjeblikket har ringe chance for succes, bør EU i mellemtiden stræbe efter bilaterale og plurilaterale aftaler, hvor fair handel er et af de ledende principper, men mener også, at den aktuelle situation giver EU mulighed for at udvise stærkt lederskab med hensyn til at reformere den multilaterale handelsorden på en bæredygtig og realistisk måde;

53.  bemærker, at fri, fair og bæredygtig handel er økonomisk ønskværdigt og har afgørende politiske konsekvenser; bemærker, at det i lyset af America First-strategien og det nye "ét bælte, én vej"-initiativ er af afgørende strategisk vigtighed, at EU bruger handel som et instrument til at fremme demokrati og bæredygtig udvikling samt styrke dialog og teknisk assistance, navnlig i staterne i det østlige partnerskab samt de afrikanske partnere; påpeger, at handel og investeringer i partnerlande skal være tæt forbundet med strategierne for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at presse på for en sammenhængende gennemførelse af associeringsaftalerne med staterne i det østlige partnerskab; opfordrer Kommissionen til på mellemlang sigt at udvikle en strategi med henblik på at opbygge stabile forbindelser med Samfundet af Uafhængige Stater (SNG); bemærker, at handel ikke er det eneste vigtige aspekt ved gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler med de afrikanske regioner og lande, idet det er afgørende, at de kædes sammen med kravene om bæredygtig udvikling i de afrikanske lande; anmoder Kommissionen til at bestræbe sig på at styrke regeringernes evne til at integrere spørgsmål vedrørende bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling i deres nationale handelsstrategier og -programmer; erindrer om betydningen af, at EU uddyber sit samarbejde med internationale organer såsom FN, ILO, OECD og Verdensbanken i handelsspørgsmål i lyset af de udfordringer, som globaliseringen indebærer; beklager i denne sammenhæng, at EU og de fleste medlemsstater ikke har været i stand til at nå målet om 0,7% af BNI for finansieringen af bæredygtig udvikling;

54.  understreger, at styringen af den globale handel bør muliggøre handelsintegration, som skaber reelle muligheder for bæredygtig udvikling; påpeger i den forbindelse, at den nuværende arkitektur for særlig og differentieret behandling (SDT) i WTO ikke leverer de forventede resultater; understreger behovet for at gøre SDT-bestemmelserne mere effektive og funktionsdygtige for udviklingslande;

55.  understreger, at handelsaftaler kan have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslande; opfordrer EU til at beskytte lokal fødevareproduktion og forhindre skadelige virkninger af billige importvarer, herunder inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler;

56.  beklager, at mindst 218 millioner børn udnyttes til børnearbejde, hovedsageligt med henblik på at reducere omkostningerne; opfordrer EU til at sikre, at der ved fremstillingen af varer, som bringes i handelen i EU under etiske certificeringsordninger, ikke anvendes tvangsarbejde og børnearbejde, til at sikre en pålidelig brug af mærkerne "fair" og "etisk" og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg;

57.  bemærker, at der indtil videre kun er indgået én omfattende økonomisk samarbejdsaftale; opfordrer derfor EU til at anerkende de vanskeligheder i forbindelse med økonomiske samarbejdsaftaler, som udviklingslandene står over for i perioden efter Cotonouprocessen; understreger navnlig behovet for at foretage en tilbundsgående analyse af deres indvirkning på de afrikanske økonomier og deres respektive arbejdsmarkeder samt for fremme af intraregional handel i Afrika;

58.  beklager, at et beløb, der overstiger den samlede officielle udviklingsbistand, hvert år drænes ud af Afrika i form af ulovlige finansielle strømme; fremhæver den skadelige virkning, som skatteunddragelse har for udviklingslande, der på denne måde går glip af betragtelige offentlige indtægter, der f.eks. kunne anvendes til ikke blot at forbedre den økonomiske vækst, miljøbeskyttelsen og den offentlige service, men også til at fremme den sociale samhørighed; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandling af handelsaftaler at prioritere bekæmpelsen af dette alvorlige problem under anvendelse af alle de redskaber, den råder over; insisterer på, at der i EU-frihandelsaftaler og præferencehandelsordninger fastsættes strenge bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse;

59.  gentager sin opfordring til at skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse på globalt plan og til at styrke samarbejde om skatteanliggender, herunder mobilisering af nationale ressourcer, med udviklingslandene;

60.  minder om, at der er behov for at oprette et mellemstatsligt FN-organ, som på lige fod med udviklingslandene skal deltage i arbejdet med at reformere de globale skatteregler;

61.  støtter kraftigt yderligere integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i udvikling af digital infrastruktur på den sydlige halvkugle;

62.  glæder sig over EU's eksterne investeringsplan, hvis formål er at fremme bæredygtig vækst, investeringer og jobskabelse i udviklingslandene; opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat for – gennem "blending", samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor – at øge bankens rolle med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling, herunder med særligt fokus på mindst udviklede lande og skrøbelige stater;

63.  glæder sig over Kommissionens i 2017 ajourførte "Aid for Trade"-strategi, hvis sigte er at styrke og modernisere EU's støtte til udviklingslandene; opfordrer til en større indsats og øget finansiel støtte fra EU til Aid for Trade-initiativer for at hjælpe udviklingslandene, navnlig mindst udviklede lande, med at opnå velstand gennem handel og investeringer og til at støtte deres indsats for at realisere målene for bæredygtig udvikling;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0230.
(2) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.
(5) EUT L 338 af 19.12.2017, s. 1.
(6) EUT C 263 af 25.07.2018, s. 371.
(7) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 261.
(8) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(9) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.
(10) OECD, C/MIN(2017)2.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

Seneste opdatering: 10. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik