Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Marrakeshoverenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),

–  der henviser til erklæringen fra WTO's ministerkonference i Doha af 14. november 2001(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om WTO, navnlig beslutningen af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"(2) og beslutningen af 15. november 2017 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference(3),

–  der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 10. december 2017 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Buenos Aires(4),

–  der henviser til resultaterne, som omfatter en række ministerielle afgørelser, af den 11. ministerkonference i Buenos Aires i december 2017, hvor det ikke var muligt at vedtage en ministererklæring(5),

–  der henviser til den sjette globale evaluering af bistand til handel (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017(6),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling(7),

–  der henviser til Parisaftalen inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som trådte i kraft i november 2016,

–  der henviser til, at det af den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer af 8. oktober 2018 fremgår, at det stadig er muligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, hvis landene hæver deres nationalt bestemte bidrag inden 2020,

–  der henviser til stk. 16 i Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018(8),

–  der henviser til den fælles erklæring om trepartsmødet mellem handelsministrene fra USA, Japan og Den Europæiske Union, som blev vedtaget den 31. maj 2018(9),

–  der henviser til den fælles erklæring fra det 20. topmøde mellem EU og Kina, hvorved der nedsættes en fælles arbejdsgruppe om reform af WTO, som ledes på viceministerniveau(10),

–  der henviser til Kommissionens idéoplæg af 18. september 2018 om modernisering af WTO(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0379/2018),

A.  der henviser til, at WTO siden sin oprettelse har spillet en afgørende rolle i styrkelsen af multilateralisme, fremme af en inkluderende økonomisk verdensorden og fremme af et åbent, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at udviklingslandene nu tegner sig for omkring halvdelen af verdenshandelen, hvilket er en stigning fra 33 % i 2000, og at antallet af personer, der lever i ekstrem fattigdom, er blevet halveret siden 1990 til lige under en milliard mennesker; der henviser til, at WTO bygger på et system med rettigheder og pligter, som forpligter medlemmerne til at åbne deres egne markeder og til ikke at forskelsbehandle;

B.  der henviser til, at WTO fortsat bør være det vigtigste referencepunkt for myndigheder og virksomheder i forbindelse med regelfastsættelse og handelstvister;

C.  der henviser til, at EU konsekvent har slået til lyd for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, idet EU's økonomi samt arbejdstagerne og forbrugerne i EU og dets partnere bliver stadig mere integrerede i globale værdikæder og afhængige af en forudsigelig udvikling med hensyn til international handel på både import- og eksportsiden samt sociale og miljømæssige forhold;

D.  der henviser til, at resultaterne af den 11. WTO-ministerkonference i Buenos Aires i december 2017 var skuffende og tydeligt viste, at organisationens forhandlingsfunktion er lammet;

E.  der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem står over for sin dybeste krise siden oprettelsen af WTO, hvilket truer organisationens grundlæggende funktioner, nemlig at fastlægge væsentlige regler og strukturer for den internationale handel og levere den mest effektive og udviklede tvistbilæggelsesmekanisme i nogen multilateral organisation;

F.  der henviser til, at der med få væsentlige undtagelser, såsom aftalen om handelslettelser, har været behov for at reformere WTO's handelssystem siden 00'erne;

G.  der henviser til, at appelorganet er "kronjuvelen" i WTO, dels fordi dets afgørelser er bindende, og dels fordi det er uafhængigt og upartisk; der henviser til, at WTO's appelorgan nærmede sig det mindste antal dommere, det skal have for at kunne fungere, efter afslutningen af dommer Shree Baboo Chekitan Servansings mandatperiode, hvorefter der kun var tre udpegede dommere tilbage; der henviser til, at denne fastlåste situation. som er skabt af USA's regering, kan føre til, at et system, der er af afgørende betydning for håndteringen af tvister mellem alle WTO's medlemmer, bryder sammen;

1.  gentager sin fulde støtte til multilateralismens vedvarende værdi og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på retfærdig og regelbaseret handel til gavn for alle, hvilket bidrager til fred, sikkerhed og dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at inkludere sociale og miljømæssige rettighedsaspekter og menneskerettighedsaspekter, og som sikrer, at harmoniserede fælles regler anvendes ens over for alle og effektivt opretholdes; understreger, at WTO også skal bidrage til at fremme retfærdig handel og bekæmpe illoyal praksis; understreger, at handel ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at nå globalt definerede udviklingsmål;

2.  mener, at det nu haster med at komme i gang med moderniseringen af WTO i lyset af såvel den seneste udvikling men også på grund af de stadig manglende fremskridt i forbindelse med Doha-udviklingsdagsordenen og med grundlæggende at revidere flere aspekter af WTO's funktionsmåde med henblik på at øge både dens effektivitet og dens legitimitet; mener ud fra det perspektiv, at det er helt afgørende, at WTO-sekretariatet giver alle WTO-medlemmer mulighed for at deltage i debatten fra begyndelsen; opfordrer Kommissionen og EU-medlemmerne af WTO til at rette henvendelse til andre WTO-medlemmer, navnlig vores vigtigste handelspartnere som UAS, Japan, Kina, Canada, Brasilien og Indien med henblik på at nå til enighed om fælles holdninger; ser med tilfredshed på de indledende erklæringer fra topmødet mellem EU og Kina om reformen af WTO;

3.  glæder sig i denne forbindelse over det mandat, som Det Europæiske Råd gav Kommissionen den 28.-29. juni 2018, og noterer sig den fremgangsmåde, der er beskrevet i konklusionerne, samt Kommissionens idéoplæg om modernisering af WTO af 18. september 2018 og Canadas forslag til reform af WTO den 25. september 2018; ser frem til offentliggørelsen af flere forslag, navnlig fra udviklingslande, samt fra arbejdsgrupper, der allerede er etableret mellem WTO's medlemsstater;

4.  giver udtryk for den største bekymring over, at der kun er tre besatte stillinger i appelorganet, hvilket i alvorlig grad underminerer tvistbilæggelsesprocessens nuværende og korrekte funktion, og opfordrer kraftigt USA til at løse denne situation på en måde, som giver mulighed for en hurtig genbesættelse af de ledige pladser i appelorganet; glæder sig over de indledende forslag, som Kommissionen har fremsat i sit idéoplæg om modernisering af WTO, til, hvordan den fastlåste situation kan løses ved at tage fat på nogle af de bekymringer, der er blevet rejst, herunder ved hjælp af overgangsbestemmelser for afgående medlemmer, ændring af varigheden af mandatperioderne i appelorganet eller af det maksimalt tilladte tidsrum inden offentliggørelsen af en rapport samt over appelorganets fastsættelse af ny retspraksis; bemærker, at USA's bekymringer vedrørende appelorganet rækker videre end proceduremæssige ændringer og indebærer væsentlige reformer af afgørelserne fra organets dommere;

5.  mener, at USA's beslutning af 31. maj 2018 om i henhold til Sektion 232 i Trade Expansion Act fra 1962 at indføre told på stål- og aluminiumprodukter af hensyn til "den nationale sikkerhed" er uberettiget, og mener, at den ikke imødegår udfordringen med overskydende stål på de globale markeder og er i strid med WTO-reglerne; opfordrer kraftigt Kommissionen til at samarbejde med USA om at løse handelsstridigheder og fjerne handelshindringer inden for WTO's regelbaserede tvistbilæggelsessystem;

6.   er af den opfattelse, at det som et middel til at tackle de grundlæggende årsager til den nuværende krise er nødvendigt, at WTO tilpasser sig en verden i forandring og samtidig giver svar på nogle af de udestående spørgsmål vedrørende DDA, navnlig hvad angår fødevaresikkerhed; mener, at det derfor er nødvendigt:

7.  understreger, at EU har mulighed for at fremhæve sine regler om beskyttelse af privatliv og personoplysninger med henblik på at fremme disse regler på internationalt niveau og gøre dem til en reference i udformningen af internationale og multilaterale standarder;

8.  påpeger, at adgangen til offentlige udbud er en af prioriteterne i EU's handelsforhandlinger, og i denne henseende forventes det, at WTO-medlemmernes tilsagn om at tiltræde aftalen om offentlige udbud og forbedre denne aftales funktionsmåde og overholdelsen af dens bestemmelser virkeliggøres i fælles forståelse og bevidsthed om gensidige fordele; bemærker, at den fulde effektivitet af de potentielle forbedringer af rammebestemmelserne for statsstøtte og de offentlige virksomheders rolle delvis afhænger af fremskridt på dette område; opfordrer Kommissionen til at hjælpe kommende GPA-medlemmer med at fremskynde tiltrædelsen, så flere af WTO's medlemmer får gavn af liberaliseringen;

9.  er af den overbevisning, at den nuværende sondring mellem udviklede lande og udviklingslande ikke afspejler den økonomiske virkelighed og den faktiske situation i WTO, og at dette har været en hindring for at fremme Doha-runden til skade for de lande med de største behov; opfordrer indtrængende de udviklede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret og yde bidrag, som svarer til deres udviklingsniveau og (sektormæssige) konkurrenceevne; bemærker, at Kommissionen i sit idéoplæg efterspørger regler, hvorunder udviklingslandene gradvist kommer ud af deres lavindkomststatus, efterhånden som de bliver rigere; mener, at mekanismen for særlig og differentieret behandling bør tages op til overvejelse, så den i højere grad afspejler den menneskelige udvikling og fungerer som et politisk redskab, der giver udviklingslandene mulighed for at knytte gennemførelsen af multilaterale aftaler sammen med modtagelse af bistand fra rigere lande og donororganisationer;

10.  glæder sig over, at to tredjedele af WTO's medlemmer i februar 2017 ratificerede aftalen om handelslettelser (TFA); er overbevist om, at aftalen om handelslettelser er et vigtigt eksempel og kan danne grundlag for fremtidige WTO-aftaler under hensyntagen til medlemmernes forskellige udviklingsstatus og behov; opfordrer WTO's medlemmer til at tage ansvar og overholde deres forpligtelser i overensstemmelse med deres faktiske økonomiske styrke og kapaciteter; mener, at de næste udfordringer vil bestå i at sikre en fuld ratificering af aftalen, nemlig blandt medlemmerne i Afrika, der forventes at få størst udbytte af aftalen, en effektiv gennemførelse af aftalen om handelslettelser og indberetning af udviklingsbistanden i henhold til aftalen;

11.  anerkender, at Kinas tiltrædelse af WTO i 2001 generelt har øget adgangen til landets hjemmemarked, hvilket har været til gavn for den globale økonomi; udtrykker bekymring over, at Kina ikke følger ånden og principperne i WTO's grundsætninger for national behandling;

12.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revidere den måde, forhandlingsprocessen fungerer på, ved at indføre mere fleksibilitet end det hidtil har været tilfældet i forbindelse med konsensusreglen, samtidig med at det anerkendes, at tilgangen med, at intet er aftalt, før alt er aftalt, har begrænset effektiviteten af den multilaterale handelsstyring; udtrykker sin støtte til begrebet fleksibel multilateralisme, hvorved WTO-medlemmer, der ønsker at forfølge et bestemt spørgsmål, hvorom der endnu ikke er opnået fuld konsensus, bør have mulighed for at fremme og indgå plurilaterale aftaler, enten gennem de såkaldte WTO bilag 4-aftaler, i overensstemmelse med artikel II: 3, artikel III:1 og artikel X:9 i Marrakeshoverenskomsten eller gennem aftaler om "kritisk masse", der giver forhandlede indrømmelser til WTO-medlemmer på et mestbegunstigelsesgrundlag; opfordrer Kommissionen til ikke at benytte disse artikler som et alternativ til at indlede en konstruktiv dialog med alle WTO's medlemmer om imødegåelse af handelshindringer og gennemførelse af reformer af WTO og dets funktioner; mener i denne forbindelse, at dens medlemmer bør styrke WTO's kapacitetsopbygning for at sikre, at den råder over finansielle og menneskelige ressourcer i overensstemmelse med de udvidede behov for således at bevare den samme kvalitet i arbejdet; mener, at de nye medlemmers monetære bidrag generelt bør øge WTO's budget og ikke føre til lavere medlemsgebyrer for eksisterende medlemmer;

13.  anerkender, at mens regelbaseret multilateralisme fortsat er den centrale del af WTO's struktur, er der muligheder for et dybere og mere fleksibelt plurilateralt samarbejde mellem interesserede stater på områder, hvor det har vist sig vanskeligt at opnå konsensus; bemærker, at sådanne aftaler skal supplere og ikke må undergrave den multilaterale dagsorden og ikke må anvendes som alternative fora til imødegåelse af handelshindringer, men som et trin på vejen til opnåelse af fremskridt på multilateralt plan; opfordrer til genoptagelse af de plurilaterale forhandlinger om aftalen om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA) og anmoder om særlige regler for SMV'er i plurilaterale og multilaterale aftaler; understreger betydningen af, at WTO fortsætter og uddyber sit arbejde i internationalt samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks., men ikke begrænset til, FN, OECD, WCO og ILO;

14.   understreger den rolle, som handel kan og skal spille med hensyn til at bidrage til udviklingen og opnåelsen af 2030-målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalens forpligtelser i kampen mod klimaændringer; beklager, at aftalen om miljøvarer blev blokeret i 2016, og minder om dens potentiale til at øge adgangen til grønne teknologier og bidrage til indfrielsen af ovennævnte forpligtelser; understreger, at WTO ud over forhandlingerne om fiskerisubsidier nu skal fastlægge de mere konkrete foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse for at beskytte havets flora og fauna; minder om, at WTO's koncept om produktionsprocesser og -metoder (PPM) gør det muligt at holde miljøpåvirkningen fra såkaldte "samme varer" adskilt; foreslår at give WTO-Komitéen for Handel og Miljø (CTE) mandat til at fastlægge kriterier til bekæmpelse af miljømæssigt snylteri og etablere tættere bånd til UNFCCC's sekretariat;

15.  bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling, som også kommer til udtryk i mål 5 for bæredygtig udvikling, og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen; glæder sig over WTO's øgede fokus på spørgsmål vedrørende handel og køn og opfordrer alle 121 signatarstater til Buenos Aires-erklæringen fra 2017 om handel og kvinders økonomiske status til at opfylde deres forpligtelser; understreger behovet for en systematisk kønsstrategi på alle områder af WTO's regelfastsættelse i form af kønsspecifikke konsekvensanalyser; noterer sig betydningen af initiativer som SheTrades, der fremhæver den positive rolle, som kvinder spiller i forbindelse med handel, og som tilskynder kvinder til at deltage i international handel verden over;

16.  henleder opmærksomheden på konklusionerne fra den sjette globale evaluering af bistand til handel, som fandt sted i Genève i juli 2017, med titlen "Promoting trade, Inclusiveness and Connectivity for Sustainable Development"; støtter det synspunkt, at dette dokument bør omsættes til konkret handling for at fremme e-handel og gøre digitale muligheder såsom blockchain til handelsrealiteter, også for udviklingslandene; bemærker i denne forbindelse, at investeringer i både fysisk infrastruktur og digital infrastruktur, som er afgørende for fremskridt på dette område, fortsat er en stor udfordring; opfordrer derfor WTO's medlemmer til at fremme investeringer i både fysisk infrastruktur og digital infrastruktur og, blandt andre initiativer, tilskynde til offentlig-private partnerskaber;

17.  gentager sit krav til EU om at sikre, at dets aktiviteter med udviklingslandene både på udviklings- og handelsområdet bygger på en afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere, tilpasses princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastlagt i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og sigter mod at fremme og respektere menneskerettighederne;

18.  beklager, at WTO's 11. ministerkonference ikke sikrede fremskridt med hensyn til spørgsmål af afgørende betydning for udviklingslandene; glæder sig imidlertid over den udvidede præferencebehandling, der tidligere var sikret i WTO for de mindst udviklede lande (LDC'er), herunder præferenceoprindelsesregler og behandling af tjenesteydere, og understreger behovet for at iværksætte kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der ville give leverandører fra LDC'er mulighed for at drage fordel af fritagelsen for tjenesteydelser fra LDC'er;

19.  understreger, at gennemsigtighed er et centralt element i sikringen af et stabilt og forudsigeligt handels- og investeringsklima; mener, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden i kontrolprocedurerne ved at øge incitamenterne for WTO-medlemmerne til at overholde indberetningskravene, mindske deres kompleksitet og byrderne forbundet med dem og ved om nødvendigt at tilvejebringe kapacitetsopbygning, samtidig med at bevidst undladelse af overholdelse bør modvirkes og anfægtes;

20.  understreger, at WTO-sekretariatets rolle med hensyn til at muliggøre og sikre en bottom-up-tilgang til aktiv inddragelse af alle medlemmer er af afgørende betydning, og at det bør styrkes yderligere og gøres mere fleksibelt for at understøtte forskellige forhandlingsprocesser samt gennemførelses- og overvågningsfunktioner; finder det nødvendigt at styrke WTO-sekretariatets finansielle midler og menneskelige ressourcer og opfordrer indtrængende WTO's medlemmer til gensidigt at leve op til deres forpligtelser i denne henseende; mener, at også WTO's komitéers almindelige funktion bør styrkes ved at tildele formændene en mere aktiv rolle i udformningen og fremlæggelsen af løsninger og kompromiser ud over deres ordstyrerrolle, og at denne udvidede rolle bør støttes af sekretariatet;

21.  opfordrer indtrængende WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension og til at støtte et aftalememorandum om etablering af en formel samarbejdsforbindelse med Den Parlamentariske Konference om WTO; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikere får fuld adgang til handelsforhandlinger og inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, samt at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) Erklæring fra ministerkonferencen i Doha WT/MIN(01)/DEC/1 af 14. november 2001 https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm (2) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0439. (4) http://www.europarl.europa.eu/pcwto/en/sessions/2017.html (5) https://www.wto.org/english/news_e/news17_e/mc11_10dec17_e.htm (6) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/gr17_e/gr17programme_e.htm (7) http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/ (8) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/ (9) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/may/tradoc_156906.pdf (10) https://www.consilium.europa.eu/media/36165/final-eu-cn-joint-statement-consolidated-text-with-climate-change-clean-energy-annex.pdf (11) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/september/tradoc_157331.pdf