Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN’s konvention om handicappedes rettigheder og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i medfør af Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og særlig til konventionens artikel 6(1) om kvinder og piger med handicap,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW, 1979) og tillægsprotokollen hertil (1999),

–  der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder(2),

–  der henviser til artikel 10, 19 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse herom af 2. april 2009(4),

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om fattigdom, køn og indbyrdes forbundne uligheder i EU, med særlig vægt på kapitel 8 om "Køn og handicap",

–  der henviser til ligestillingsindekset 2017 fra EIGE,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om handicappede kvinders situation (O-000117/2018 – B8‑0418/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at over 80 mio. personer lever med handicap i EU; der henviser til, at hver fjerde europæiske familie har et familiemedlem med et handicap; der henviser til, at der er ca. 46 millioner kvinder og piger med handicap i EU, hvilket svarer til ca. 16 % af den samlede kvindelige befolkning og udgør 60 % af det samlede tal af handicappede;

B.  der henviser til, at ordet "handicap" omfatter en lang række midlertidige, kortvarige eller langsigtede personlige situationer, der kræver skræddersyede politiske løsninger og omfatter spørgsmål vedrørende mental sundhed;

C.  der henviser til, at den demografiske udvikling og en aldrende befolkning betyder, at flere mennesker bliver handicappede senere i livet;

D.  der henviser til, at handicappede hver dag nægtes grundlæggende rettigheder, idet vanskelighederne med at få adgang til lønnet beskæftigelse, der giver rettigheder, både i den offentlige og den private sektor, fastholdes; der henviser til, at den faglige uddannelse af handicappede ikke lever op til, hvad der er nødvendigt og kan opnås, for at de kan erhverve de kundskaber, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at kunne deltage i arbejdslivet;

E.  Der henviser til, at kun 18,8 % af handicappede kvinder er i beskæftigelse i EU; der henviser til, at 45 % af handicappede kvinder i den erhvervsaktive alder (dvs. aldersgruppen 20-64 år) er inaktive, mens det tilsvarende tal for mænd er 35 %;

F.  der henviser til, at 75 % af de handicappede ikke har mulighed for at deltage fuldt ud på det europæiske arbejdsmarked, og at handicappede kvinder er to til fem gange mere tilbøjelige til at blive ofre for vold end ikke-handicappede kvinder;

G.  der henviser til, at 34 % af kvinder med helbredsproblemer eller handicap på et tidspunkt i deres liv har været udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb foretaget af deres partner;

H.  der henviser til, at sterilisering af handicappede kvinder uden deres viden eller samtykke er en udbredt form for vold, der navnlig berører medlemmer af etniske minoriteter såsom romakvinder;

I.  der henviser til, at der mangler synlighed for handicappede i det offentlige liv og i medierne;

J.  der henviser til, at to tredjedele af alle omsorgspersoner i Europa er kvinder. der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle omsorgspersoner, og 75 % af dem er kvinder; der henviser til, at den økonomiske værdi af ulønnet, uformel pleje i Unionen som en procentdel af de samlede udgifter til formel langtidspleje skønnes at spænde fra 50 til 90 %;

K.  der henviser til, at den sociale og økonomiske deltagelse af handicappede kvinder er afgørende for en vellykket gennemførelse af Europas overordnede økonomiske og sociale strategi;

L.  der henviser til, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på baggrund af bl.a. deres kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, bidrager til feminiseringen af fattigdom;

M.  der henviser til, at handicappede og navnlig handicappede kvinder har lavere indkomster og er udsat for en større risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at der fortsat opstår situationer med fattigdom og udstødelse, hvor den sociale beskyttelse er åbenlyst utilstrækkelig; der henviser til, at situationen for handicappede kvinder er blevet dårligere i forhold til situationen for mænd (tallet for kvinder, der er ramt af fattigdom, var på 10 % i 2007 og 12 % i 2014);

N.  der henviser til, at den teknologiske udvikling er fuld af både muligheder og udfordringer, navnlig for handicappede kvinder, idet den globale arbejdsstyrke i stigende grad anvender digitale værktøjer;

O.  der henviser til, at der fortsat er problemer med at få adgang til sundhedscentre, hospitalsbehandling, støtteprodukter, lægemidler og væsentlige behandlinger med henblik på overvågning og rehabilitering; der henviser til, at der fortsat er alvorlige mobilitetsproblemer, uanset om der er tale om arkitektoniske barrierer, der hindrer trafikken i det offentlige rum og på gaden, eller begrænset adgang til offentlig og kollektiv transport; der henviser til, at der stadig er kommunikationshindringer (såsom mangel på tegnsprogstolke i offentlige tjenester og dårlig TV-tilgængelighed for døve), som begrænser og forhindrer adgang til offentlige tjenester og information; der henviser til, at støtte, beskyttelse, kommunikation samt behandling og sundhedstjenester, såsom dem der vedrører primær sundhedspleje, børnepasning, vold mod kvinder, børnepleje og moderskab bør være tilgængelig på alle sprog og i alle former og formater for alle kvinder, og navnlig for handicappede kvinder og piger;

P.  der henviser til, at fuld deltagelse af handicappedes som omhandlet i artikel 29 i FN's konvention om rettigheder for handicappede, i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenterede, vil forblive et forfængeligt håb, navnlig for kvinder, hvis spørgsmålet ikke håndteres korrekt;

Q.  der henviser til, at handicappede på trods af de mange internationale konventioner og bestemmelser i EU-retten samt den nuværende europæiske handicapstrategi stadig ikke fuldt ud nyder godt af deres borgerrettigheder og deres sociale rettigheder; der henviser til, at lige adgang til kultur, sport og fritid samt lige deltagelse i det sociale og politiske liv ikke er sikret; der henviser til, at fagfolk inden for disse områder undervurderes; der henviser til, at alle oven‑nævnte konventioner og bestemmelser systematisk tilsidesættes, mens arbejdstagere og handicappede fortsat nægtes de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at handicappede kvinder og piger stadig er marginaliserede i forhold til beslutningstagning og fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene ikke blev horisontalt integreret i den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

S.  der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og opfordrer til at sikre handicappede lige deltagelse i samfundet; der henviser til, at ligebehandling kan sikres ved at håndhæve positive foranstaltninger og politikker til fordel for handicappede kvinder samt mødre til handicappede børn;

T.  der henviser til, at indførelse af en kønsdimension i den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 vil bidrage til en integreret indsats for at udrydde forskelsbehandling af handicappede kvinder og piger;

U.  der henviser til, at månedslønnen for handicappede mænd er højere end for handicappede kvinder, mens begge lønninger generelt er lavere end for andre arbejdstagere, i en virkelighed, der fortsat forskelsbehandler;

V.  der henviser til, at det nuværende arbejdsmarked er ustabilt og usikkert, og at stigningen i arbejdsløsheden betyder et fald i mulighederne for adgang til beskæftigelse for handicappede;

W.  er henviser til, at der er mangel på menneskelige, materielle og pædagogiske midler i det statslige skolesystem for at sikre en ordentlig ledsagelse og effektiv inklusion af børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov; der henviser til, at fuld integration i samfundet hovedsageligt opnås gennem kvalitetsbeskæftigelse; der henviser til, at beskæftigelse ikke kun betragtes som en indtægtskilde, men også er blevet en mekanisme for social integration, da den skaber forbindelse til samfundet, menneskelige relationer og en følelse af deltagelse i det sociale, kulturelle og økonomiske liv;

X.  der henviser til, at handicappede kvinder kan opleve specielle former for misbrug, som er vanskelige at genkende, såsom at fjerne eller ødelægge en persons bevægelseshjælpemidler eller nægte adgang til handicaprelaterede ressourcer i samfundet og/eller til udnævnelser i sundhedssektoren;

Y.  der henviser til, at brystkræft for handicappede kvinder er meget højere end for den almindelige kvindelige befolkning på grund af mangel på tilpasset udstyr til screening og diagnose;

Z.  der henviser til, at EIGE's kønsligestillingsindeks for 2017 viser, at i gennemsnit oplever 13 % af handicappede kvinder uopfyldte medicinske behov og 12 % uopfyldte behov for pleje, mens kvinder uden handicap i gennemsnit har 5 % uopfyldte medicinske behov;

Generelle anbefalinger

1.  fastholder, at alle handicappede skal have mulighed for at nyde deres rettigheder fuldt ud via inklusion og fuld deltagelse i samfundet; understreger, at dette kun er muligt gennem håndhævelse af aktive og offentlige politikker og fjernelse af alle hindringer for deltagelse;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker til forebyggelse, behandling, rehabilitering og integration af handicappede og støtte til deres familier og til at påtage sig ansvaret for en effektiv udøvelse af deres rettigheder, uden at dette berører forældres eller værgers rettigheder og pligter; opfordrer ligeledes til udvikling af en pædagogik, der giver samfundet opmærksom på at udvise respekt for og solidaritet med handicappede for at modvirke den sociale forskelsbehandling, som de er underlagt;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til ratifikation af konventionen om rettigheder for personer med handicap og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre rettigheder og friheder samt de forpligtelser, der er nedfældet deri, navnlig på områder som beskæftigelse, uddannelse, sundhed, social beskyttelse, boliger, mobilitet, adgang til klage og domstolsprøvelse, kultur, sport, fritid og deltagelse i det sociale og politiske liv samt de specifikke ansvarsområder, der er fastlagt i konventionen om rettigheder for handicappede kvinder og børn;

4.  understreger, at handicappede kvinder og piger udsættes for dobbelt diskrimination på grund af krydsfeltet mellem køn og handicap og ofte endda udsættes for multidiskrimination som følge af krydsfeltet mellem køn og handicap med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, oprindelsesland, klasse, indvandrerstatus, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold;

5.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at integrere handicappede kvinder og piger i deres ligestillingsstrategi, politikker og programmer, et kønsperspektiv i deres handicapstrategier og både et køns- og et handicapperspektiv i alle andre politikker;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og innovation med henblik på udvikling af produkter og tjenesteydelser til støtte for handicappede i deres daglige aktiviteter;

7.  understreger, at antallet af ældre er voksende, og at forekomsten af handicap ifølge Verdenssundhedsorganisationen er højere blandt kvinder, som er særligt berørt af dette fænomen på grund af deres længere forventede levetid; understreger, at der derfor vil ske en forholdsmæssig stigning i antallet af handicappede kvinder;

8.  understreger nødvendigheden af at indsamle kønsopdelte data med henblik på at identificere de former for tværgående multidiskrimination, som handicappede kvinder og piger udsættes for på alle de områder, der er omfattet af Istanbulkonventionen, og hvor det i øvrigt er relevant;

9.  opfordrer EIGE til at fortsætte med at levere analyser og bidrag på EU- og medlemsstatsniveau for så vidt angår den særlige situation for handicappede kvinder og piger med særligt fokus på forskelsbehandling mellem sektorerne;

10.  fastholder, at handicappede kvinder ofte står over for endnu større udfordringer og farer i de lande, der er involveret i konflikter, og i konfliktzoner; understreger derfor nødvendigheden af at beskytte kvinder med handicap i EU's eksterne politikker;

Rettigheder for handicappede kvinder

11.  understreger, at handicappede kvinder skal sikres fuld udøvelse af deres rettigheder med hensyn til adgang til tilgængelig og overkommelig uddannelse af høj kvalitet, sundhedspleje, herunder transspecifik sundhedspleje samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, beskæftigelse, mobilitet, familieliv, fysisk autonomi, seksualitet og ægteskab samt de garantier, der garanterer disse rettigheder;

12.  minder om, at myndigheder på alle niveauer og relevante interessenter skal respektere og opretholde retten til en uafhængig tilværelse og derfor tilvejebringe de nødvendige instrumenter og støtte for at gøre det muligt for handicappede, navnlig kvinder, at nyde godt af valgfrihed og kontrol over deres eget liv og livsstil;

13.  understreger, at handicappede kvinder og piger skal informeres om deres rettigheder og om de borgertjenester, der står til rådighed for dem; understreger, at disse oplysninger skal gives på en enkel og sikker måde, idet der tages hensyn til de forskellige kommunikationsmetoder, medier og formater, som er valgt af og tilpasset til dem; understreger, at retten til information ikke må forveksles med behovet for aktivt at søge adgang til rettigheder (overførsel af ansvaret for at rettighederne bære frugt til dem, der har behov for dem), eftersom medlemsstaterne skal påtage sig ansvaret for at nå ud til alle handicappede og sikre og garantere dem de rettigheder, der er fastsat ved lov eller international konvention;

14.  opfordrer til integration af handicappede i de almindelige samfundsstrukturer på alle niveauer, herunder inden for sundhed, uddannelse og beskæftigelse, idet der tages hensyn til, at den vedvarende og generelle anvendelse af særlige strukturer eller tjenester fører til segregering og reducerer lige muligheder;

15.  anerkender behovet for, at handicappede kan få adgang til sikre områder, f.eks. i form af klubber og foreninger;

16.  opfordrer EU til at fjerne hindringer for retten til at stemme for handicappede, navnlig i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019;

17.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at håndhæve princippet om lige løn for lige arbejde, bekæmpe løndiskrimination og sikre ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder med hensyn til handicappede;

Adgang

18.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at håndhæve politikker, der fremmer tilgængelighed som et afgørende skridt i retning af inklusion og er en ufravigelig betingelse for integration af og deltagelse af handicappede; understreger ligeledes betydningen af respekt for principperne om ligebehandling og lige muligheder i forbindelse med tilgængelighed og mobilitet;

19.  insisterer på, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, navnlig inden for sundhed, uddannelse, transport, byplanlægning og boliger;

20.  er dybt bekymret over, at handicappede kvinder og piger med alt for ofte nægtes adgang til faciliteter inden for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder; mener, at det er bekymrende, at handicappede piger og kvinder nægtes informeret samtykke vedrørende brugen af svangerskabsforebyggende midler, og at de endda risikerer tvangssterilisation; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der beskytter den fysiske integritet, valgfrihed og selvbestemmelse med hensyn til handicappede piger og kvinders seksuelle og reproduktive liv;

21.  er bekymret over, at kun få lande har bestemmelser, der sikrer handicappedes ret til juridisk anerkendelse af køn; bemærker, at juridisk anerkendelse af køn, selv hvor det er tilladt, kan være utilgængelig for kvinder og piger under juridisk værgemål; bemærker, at obligatorisk psykiatrisk vurdering for at få adgang til juridisk anerkendelse af køn forhindrer kvinder og piger med mentale sundhedsproblemer i at få adgang; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovgivning om retlig anerkendelse af køn baseret på selvbestemmelse og under hensyntagen til behovet for tilgængelighed for handicappede;

22.  påpeger, at det med hensyn til transport er nødvendigt, at medlemsstaterne udvikler offentlige transportpolitikker, som letter mobiliteten for handicappede sammen med fjernelsen af arkitektoniske hindringer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at afsætte de nødvendige EU-midler til at støtte udviklingen af sådanne politikker;

Relationer mellem arbejdsmarkedet og arbejdspladsen med henblik på beskæftigelse af høj kvalitet og en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv

23.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, der fremmer integrationen af handicappede på arbejdsmarkedet; mener, at sådanne politikker bør fremme adgangen til beskæftigelse som en forudsætning for social integration og fremme lige muligheder;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre særlige former for arbejdsregulering, der tager fat på og integrerer handicappedes særlige behov, navnlig hvad angår regulering af arbejdstid; understreger behovet for at definere specifik arbejdsmarkedslovgivning, der tager hensyn til de behov, som handicappede kvinder har med hensyn til graviditet og barsel, sikring af permanens på arbejdsmarkedet og sikring af arbejdstagerbeskyttelse;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere behovet for ordninger, der sikrer, at anvendelsen af barsels-, fædre- og forældreorlov og fleksibel arbejdstid tilpasses de forskellige behov i forbindelse med mange fødsler, for tidlige fødsler, adoptivforældre, medforældre, forældre med handicap, forældre med mentale sundhedsproblemer og forældre til handicappede børn, børn med en kronisk sygdom eller et mentalt sundhedsproblem;

26.  opfordrer til fremme af retten til sundhed og rehabilitering og til politikker, der tager sigte på at forebygge og afhjælpe arbejdsulykker og erhvervssygdomme for handicappede;

27.  opfordrer Kommissionen til at stille ekspertise til rådighed for medlemsstaterne med hensyn til, hvordan man kan gøre noget ved forskelsbehandling mellem sektorerne;

28.  opfordrer Kommissionen til at støtte og tilskynde medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling, der opstår ved krydsfeltet mellem kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering, kønskarakteristika og handicap, ved hjælp af uddannelse i mangfoldighed og samarbejde med arbejdsgivere om foranstaltninger på arbejdspladsen, f.eks. ved at fremme anonyme ansættelsesprocedurer;

Uddannelse

29.  Opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med førskoleundervisning at lægge vægt ikke blot på tilgængelighed, men også på kvaliteten og den prismæssige overkommelighed af denne pleje, navnlig for handicappede børn, samtidig med at der tages hensyn til behovene hos handicappede forældre; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forbedre de offentlige investeringer i førskoleundervisning og børnepasning for disse grupper;

30.  understreger betydningen af at integrere handicappede kvinder i de almindelige uddannelses- og erhvervssystemer;

31.  understreger, at en højere standard og højere kvalitet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse vil føre til en styrkelse af handicappede kvinder, eftersom uddannelse er et af de værktøjer, der har størst indflydelse på samfundets fremskridt, og som tilvejebringer den viden og de værdier, der er nødvendige for at opnå en højere grad af velfærd og økonomisk og personlig vækst; understreger den særlige betydning, som uddannelse af høj kvalitet har for handicappede;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektive lige muligheder for adgang til uddannelse ved at sikre effektiv integration af handicappede børn og unge i deres uddannelsessystemer på alle niveauer; opfordrer til, at der ydes støtte til særlige uddannelsesbehov og undervisningsmateriale, som bakkes op af inkluderende skoler, med henblik på at sikre ikke kun lige adgang, men også succes, i uddannelsessystemet;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af høj kvalitet for handicappede børn og voksne som en del af den almindelige uddannelse og dermed lette adgangen, navnlig blandt de dårligst stillede befolkningsgrupper;

34.  opfordrer til uddannelsespolitikker, der tager sigte på at fjerne de mange hindringer, som findes for handicappede; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til inden for deres almene uddannelsesinstitutioner at opfylde de fysiske og/eller pædagogiske betingelser, der gør det muligt for handicappede at bruge dem; understreger derfor behovet for at øge antallet af lærere, der ledsager handicappede børn;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af mobning og chikane, herunder i uddannelsesmæssig sammenhæng og online, mod børn og unge på grund af handicap, kønsidentitet eller udtryk, seksuel orientering, migrationsstatus, klasse, alder, religion eller etnicitet;

36.  minder om, at det er vigtigt at tage hensyn til behovene hos kvinder og piger med handicap i udformningen og gennemførelsen af EU's programmer og initiativer, navnlig inden for uddannelse, mobilitet og ungdomsaktioner, samt at gennemføre alle relevante foranstaltninger for at sikre deres deltagelse i sådanne muligheder yderligere;

Sundhed

37.  mener, at handicappede kvinder og piger skal have fuld adgang til læge- og tandlægebehandling, der opfylder deres særlige behov, inden for områder såsom gynækologiske undersøgelser, lægeundersøgelser, seksuel og reproduktiv sundhed, familieplanlægning og tilpasset støtte under graviditet og grænseoverskridende sundhedsydelser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre offentlige investeringer på dette område, og at deres nationale offentlige sundhedsydelser omfatter passende adgang til disse tjenester;

38.  understreger, at kvinder og piger med handicap skal modtage alle relevante oplysninger, så de frit kan træffe beslutninger vedrørende deres helbred; understreger betydningen af, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe tvangssterilisation;

39.  opfordrer Kommissionen til at indføre mål for plejetjenester for handicappede, i lighed med Barcelonamålene, med overvågningsredskaber til måling af kvaliteten, tilgængeligheden og overkommeligheden af disse tjenesteydelser;

40.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at handicappede kvinder og piger har lige adgang til både handicapspecifikke sundhedsydelser og almindelige tjenester;

41.  opfordrer Kommissionen til at stille ekspertise til rådighed for medlemsstaterne med hensyn til, hvordan man kan gøre noget ved forskelsbehandling mellem sektorerne;

Kønsbaseret vold

42.  bifalder EU-Rådets beslutning om at undertegne Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) som et vigtigt skridt til at bekæmpe vold mod handicappede kvinder og piger; opfordrer EU til hurtigt at ratificere Istanbulkonventionen og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre det; opfordrer Rådet til snarest muligt at afslutte EU's tiltrædelse;

43.  understreger med bekymring, at handicappede kvinder og piger har større risiko for at blive ofre for kønsbestemt vold, navnlig vold i hjemmet og seksuel udnyttelse; påpeger, at dette også vedrører tvangssterilisation og tvungen abort; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger og tilvejebringe tilgængelige og skræddersyede tjenester af høj kvalitet med henblik på at sætte en stopper for vold mod kvinder og børn og støtte ofrene for vold ved at stille personale, der er uddannet til at yde specialiseret rådgivning, samt passende juridisk beskyttelse og støtte til rådighed;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at give alle fagfolk inden for sundhed og uddannelse passende uddannelse med henblik på at forebygge diskrimination af og vold mod handicappede kvinder og piger;

45.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en omfattende europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, som skal indeholde et lovgivningsmæssigt instrument til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold med særligt fokus på handicappede kvinder og piger; opfordrer endvidere til, at der oprettes et EU-observatorium for kønsbaseret vold;

46.  opfordrer til specifikke politiske foranstaltninger til imødegåelse af vold mod og misbrug af personer med handicap og indlæringsvanskeligheder, navnlig kvinder og piger, herunder i form af internettrusler, -mobning og -chikane samt vold i forbindelse med formel og uformel pleje;

Digital og mediemæssig inklusion

47.  understreger, at der skal gøres mere for at overvinde stereotyper og fordomme om handicap, og at handicappede kvinder og piger skal have større synlighed i medierne med henblik på at ændre de fremherskende, ekskluderende sociale normer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i medieorganisationer, repræsentative organer og uddannelsesinstitutioner, navnlig i deres bestyrelser, og til at investere i initiativer til bevidstgørelse af offentligheden samt til nøje at overvåge og følge op på de fremskridt, der gøres;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer og tjenester for handicappede kvinder med fokus på deres digitale inklusion og på at fremhæve det enorme potentiale af digitalisering for handicappede kvinder;

49.  understreger behovet for at øge adgangen til medietjenester med fuldt tilgængelige internettjenester, der opfylder de højeste standarder for ekspertise, som er tilpasset handicappede;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde radio- og tv-selskaberne til fuldt ud at inddrage handicappede kvinder som deltagere i og værter i radio og tv-medier af enhver art;

Lovgivning og gennemførelse

51.  beklager, at den europæiske handicapstrategi for 2010-2020, der i øjeblikket er i kraft, ikke har formået at få indført effektive lovgivningsmæssige retsakter, politikker og foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og udelukkelse af handicappede kvinder fra arbejdsmarkedet, det politiske liv samt skoler og læringsmiljøer;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker, der muliggør og tilskynder til deltagelse af handicappede kvinder og piger i det offentlige, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske liv, navnlig ved at mindske hindringerne for mobilitet og tilskynde handicappede kvinder at danne og tilslutte sig organisationer og netværk samt gennem uddannelses- og mentorprogrammer;

53.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle positive foranstaltninger rettet mod handicappede kvinder med henblik på at fremme uddannelse, jobformidling, adgang til beskæftigelse, fastholdelse af job, lige karrieremuligheder, tilpasning på arbejdspladsen og balance mellem arbejdsliv og privatliv;

54.  opfordrer Kommissionen til at udvikle positive foranstaltninger for at fremme rettigheder for handicappede kvinder og piger, etablere en mekanisme til at overvåge fremskridt og finansiere dataindsamling og forskning om handicappede kvinder og piger i overensstemmelse med principperne i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

55.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk handicapstrategi 2020-2030, der fuldt ud integrerer bestemmelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap i EU's fremtidige lovgivning, politikker og programmer og er i overensstemmelse med FN-konventionen om barnets rettigheder og den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, således at det sikres, at handicappede kvinder og piger kan nyde godt af deres rettigheder på lige fod med alle andre personer;

56.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forankre standarderne i konventionen om rettigheder for personer med handicap i deres retlige og politiske rammer for at sikre, at den menneskerettighedsbaserede tilgang til handicap afspejles fuldt ud i lovgivning og beslutningstagning;

57.  understreger, at handicappede kvinder og piger gennem deres repræsentative organisationer bør høres nøje om og aktivt inddrages i udviklingen og gennemførelsen af, lovgivning og politikker med henblik på at sikre ikke-forskelsbehandling og lige muligheder samt overvåge deres effektivitet; opfordrer til en reel struktureret dialog mellem EU og organisationer, der repræsenterer handicappede, i forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske handicapstrategi for 2020-2030;

58.  understreger, at handicaporganisationer skal inddrages i forberedelsen, gennemførelsen og den efterfølgende evaluering af projekter, der gennemføres inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik;

Finansiering

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optimere EU's strukturfonde, herunder Den Europæiske Socialfond, med henblik på at fremme tilgængelighed og ikke-forskelsbehandling for handicappede kvinder og øge synligheden af finansieringsmuligheder, f.eks. for nystartede virksomheder og støtte til iværksætteri generelt;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35. (2) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (4) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.