Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (COM(2016)0532 – C8-0343/2016 – 2016/0257(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0532),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 166, stk. 4, artikel 165, stk. 4, og artikel 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0343/2016),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til høring af Regionsudvalget,
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0273/2017),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75