Europa-Parlamentet,

–  der henviser til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union (11997D/PRO/02),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelser om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien af henholdsvis 29. september 2010 (14142/2010) og af 8. juli 2011 (14142/1/2010),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse af 7. december 2011 (14302/3/11) om rammen for den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2011 om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien(1),

–  der henviser til Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner af henholdsvis 9. og 10. juni 2011, 22 og 23. september 2011, 25. og 26. oktober 2012, 7. og 9. marts 2013 og 5. og 6. december 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2011 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet(2),

–  der henviser til Kommissionens ottende halvårlige rapport af 15. december 2015 om, hvordan Schengenområdet fungerer (COM(2015)0675),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(4),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse af 18. april 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (15820/1/2017),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige betænkning af 13. juni 2018 om udkast til Rådets afgørelse om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0365/2018),

A.  der henviser til, at Bulgarien og Rumænien vedtog Schengenreglerne efter deres tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2007; der henviser til, at Bulgarien i 2008 erklærede sig rede til at indlede de evalueringer, der skulle foretages af Arbejdsgruppen vedrørende Schengenevaluering (SCH-EVAL), som omfatter eksperter fra Schengenmedlemsstaterne; der henviser til, at Rumænien i 2007 og 2008 erklærede sig rede til at indlede de evalueringer, der skulle foretages af SCH-EVAL;

B.  der henviser til, at SCH-EVAL-eksperterne og Rådet i sine konklusioner af 9. og 10. juni 2011 bekræftede, at Schengenevalueringsprocessen for Bulgarien og Rumænien var afsluttet, og at de to lande var rede til at gennemføre alle bestemmelserne i Schengenreglerne; der henviser til, at Rådet i sit udkast til afgørelse af 8. juli 2011 bekræftede, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne var blevet opfyldt inden for alle områder, navnlig databeskyttelse, luftgrænser, landgrænser, politisamarbejde, Schengeninformationssystemet, søgrænser og visum; der henviser til, at foruden udfordringen med at forvalte EU's ydre grænser har gennemførelsen af Schengenevalueringsprocessen medført, at begge lande har foretaget en grundlæggende omstrukturering af deres grænseovervågningssystemer og investeret i øget retshåndhævelseskapacitet; der henviser til, at i henhold til tiltrædelsesakten af 2005 er en vellykket gennemførelse af Schengenevalueringsprocedurerne den eneste forudsætning for en fuld anvendelse af Schengenreglerne, herunder afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; der henviser til, at stats- og regeringscheferne i Rådet ved flere lejligheder samt Kommissionen og Parlamentet har konstateret, at Bulgarien og Rumænien er rede til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, senest i Kommissionens meddelelse af 27. september 2017 og i Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018;

C.  der henviser til, at Rådet i sit udkast til afgørelse af 29. september 2010 foreslog en fuldstændig anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien samt afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; der henviser til, at Parlamentet i sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2011 godkendte denne afgørelse og anmodede Rådet om fornyet høring, hvis det agtede at ændre den i væsentlig grad;

D.  der henviser til, at Rådets formandskab i september 2011 fremsatte et forslag om delvis gennemførelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, nemlig afskaffelse af kontrol ved kun de indre sø- og luftgrænser, samtidig med at der blev lagt op til en særskilt afgørelse, på et senere tidspunkt, vedrørende landgrænser;

E.  der henviser til, at Rådet (retlige og indre anliggender) i sine konklusioner ved flere lejligheder har bekræftet sit tilsagn om at basere enhver fremtidig afgørelse om afskaffelse af kontrol ved de indre grænser i Bulgarien og Rumænien på en totrinstilgang; der henviser til, at Rådets (retlige og indre anliggender) vedtagelse af denne afgørelse gentagne gange er blevet udsat;

F.  der henviser til, at Bulgarien og Rumænien ved Rådets afgørelse af 12. oktober 2017 fik passiv adgang til visuminformationssystemet; der henviser til, at Rådet i sit udkast til afgørelse af 18. april 2018 foreslog en fuldstændig anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet i begge medlemsstater;

G.  der henviser til, at der hverken i tiltrædelsesakten af 2005 eller i Schengenevalueringsmekanismen foreskrives forskellige tidsrammer for afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; der henviser til, at alle tidligere udvidelser af Schengenområdet blev fastlagt med en enkelt retsakt;

H.  der henviser til, at Schengenområdet er et enestående arrangement og en af Den Europæiske Unions største bedrifter, der giver mulighed for fri bevægelighed for personer inden for Schengenområdets indre grænser; der henviser til, at dette er blevet muliggjort gennem en bred vifte af kompenserende foranstaltninger, f.eks. oprettelsen af Schengeninformationssystemet (for at styrke udvekslingen af information) og etableringen af en evalueringsmekanisme til at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af Schengenreglerne og fremme gensidig tillid til, at Schengenområdet fungerer;

I.  der henviser til, at opretholdelse af grænsekontrol ved de indre grænser i Unionen eller genindførelse af en sådan kontrol i Schengenområdet vil have alvorlige indvirkninger på europæiske borgeres og alle de personers liv, der drager fordel af princippet om fri bevægelighed i Unionen, og vil i alvorlig grad undergrave deres tillid til de europæiske institutioner og den europæiske integrationsproces; der henviser til, at dette medfører direkte drifts- og investeringsomkostninger for grænsearbejdere, turister, vejgodstransportører og offentlige myndigheder og vil have lammende følger for medlemsstaternes økonomier og for, hvordan EU's indre marked fungerer; der henviser til, at vedligeholdelsen af kontrollen ved de indre grænser i Bulgarien og Rumænien har en negativ indvirkning på eksporten og importen fra og til begge medlemsstater samt på transporten fra og til nogle af Europas største sydlige havne for civile fartøjer og godshavne, hvilket indebærer tabte fordele og øgede udgifter; der henviser til, at overslagene over de omkostninger, der er forbundet med genindførelse af grænsekontrol for Den Europæiske Union, ligger mellem 0,05 mia. EUR og 20 mia. EUR i engangsudgifter og på 2 mia. EUR i årlige driftsomkostninger(6);

J.  der henviser til, at fastholdelse af den interne grænsekontrol i Unionen eller genindførelse deraf i Schengenområdet synes at være knyttet til en opfattelse af trusler mod den offentlige politik og den interne sikkerhed snarere end håndfaste beviser på, at der rent faktisk er en alvorlig trussel; der henviser til, at afskaffelse af kontrol ved de indre grænser som følge af den fuldstændige anvendelse af Schengenreglerne i medlemsstater, der allerede har tilsluttet sig, ikke har ført til mere kriminalitet; der henviser til, at Schengenudvidelsen i 2007 er knyttet til lavere berigelseskriminalitet i såvel de nyligt tiltrådte Schengenmedlemsstater og de eksisterende Schengenmedlemsstater og ikke har øget opfattelsen af usikkerhed blandt EU's borgere(7);

1.  minder om, at alle de nødvendige betingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne blev opfyldt af Bulgarien og Rumænien i 2011;

2.  beklager, at Rådet i de sidste syv år har undladt at træffe afgørelse om den fuldstændige anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien på trods af både Kommissionens og Parlamentets gentagne opfordringer i denne henseende;

3.  mener, at forslaget om at dele afskaffelsen af kontrol ved de indre grænser op i to retsakter med henblik på at fastsætte forskellige tidsrammer for afskaffelsen af kontrol ved land-, sø- og luftgrænser afviger betydeligt fra teksten til udkastet til Rådets afgørelse af 29. september 2010, som Europa-Parlamentet har godkendt;

4.  minder om, at Rådet kun kan træffe afgørelse om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien efter høring af Parlamentet – en forpligtelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005; gentager sin opfordring til Rådet om at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt i sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2011;

5.  er bekymret over, at indførelsen af en totrinstilgang kan have en negativ indvirkning på den fremtidige udvidelse af Schengenområdet; understreger, at den manglende evne til at nå til enighed i Rådet stiller spørgsmålstegn ved den ensartede anvendelse af bestemmelserne i EU's traktater og EU's troværdighed, som konstant udhuler offentlighedens støtte til fælles EU-politikker ved at påvise forskelsbehandling af medlemsstaterne og deres borgere og indføre kunstige skillelinjer inden for Unionen; giver udtryk for sin bekymring over, at sådanne praksisser bidrager til den stigende populisme og nationalisme på hele kontinentet, hvilket udgør en grundlæggende udfordring for EU's funktionsmåde;

6.  understreger, at den frie bevægelighed for personer på tværs af de indre grænser som følge af indførelsen af Schengenreglerne i EU's rammelovgivning er et af EU's vigtigste resultater; understreger, at Schengenområdets funktion og udvidelse ikke bør påvirkes negativt af mangler i andre EU-politikker såsom det fælles europæiske asylsystem;

7.  glæder sig over vedtagelsen af Rådets afgørelse af 12. oktober 2017 om at give Bulgarien og Rumænien passiv adgang til visuminformationssystemet og Rådets forslag til fuld anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i begge medlemsstater; beklager, at vedtagelsen af disse afgørelser ikke blev truffet umiddelbart efter den vellykkede afslutning af Schengenevalueringsprocessen i 2011, men blev indledt som en ad hoc-foranstaltning for at sikre overholdelse af forudsætningerne for gennemførelsen af ind- og udrejsesystemet, der forventes at være operationelt senest i 2020; mener, at disse retsakter udgør et skridt hen imod lukningen af informationshuller mellem de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og dem, der anvender dem delvist; indskærper på det bestemteste, at vedtagelsen af disse retsakter ikke bør tjene til yderligere at forsinke afskaffelsen af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; bemærker, at Bulgarien og Rumænien med vedtagelsen af disse afgørelser vil have de samme ansvarsområder og forpligtelser, men ikke alle de fordele, som et fuldgyldigt medlemskab af Schengenområdet indebærer;

8.  understreger, at Schengenreglerne ikke blev udformet til at rumme medlemsstater med forskellige retlige statusser; henleder opmærksomheden på, at Rådets langvarige passivitet har skabt et behov for at foretage en klar sondring i EU-lovgivningen hvad angår informations- og grænseforvaltningssystemer mellem de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og dem, der anvender dem delvist; giver udtryk for sin bekymring over, at dette retligt udgør en de facto kodificering af, at der side om side findes et Schengenområde med fri bevægelighed og et Schengenområde uden fri bevægelighed, med risiko for huller i udvekslingen af information, lovgivningsmæssige mangler og manglende konnektivitet mellem systemer for retlige og indre anliggender;

9.  understreger, at der for så vidt angår den fulde anvendelse af Schengenreglerne ikke bør indføres yderligere kriterier, bortset fra de angivne forudsætninger, der er fastsat i tiltrædelsesakten af 2005, eller tilknytninger til andre EU-mekanismer og -politikker, herunder og uden at det berører mekanismen for samarbejde og kontrol; opfordrer medlemsstaterne til at træffe en beslutning om udvidelsen af Schengenområdet udelukkende på grundlag af opfyldelsen af de relevante betingelser for at anvende Schengenreglerne efter afslutningen af evalueringsprocessen;

10.  opfordrer indtrængende Rådet til at forelægge et nyt udkast til afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien på grundlag af dets udkast til afgørelse af 29. september 2010 (14142/2010) så hurtigt som muligt og til ved hjælp af en enkelt retsakt at træffe en omgående afgørelse om afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser;

11.  opfordrer Rådet til at anvende samme tilgang på Kroatien og bekræfte landets fulde tiltrædelse af Schengenområdet, så snart Schengenevalueringsprocessen er gennemført, og de relevante kriterier er opfyldt;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 160. (2) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 13 (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0228. (4) EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0253. (6) van Ballegooij, W., "The Cost of Non-Schengen: Civil Liberties, Justice and Home Affairs aspects", Cost of Non-Europe Report, Enheden for Europæisk Merværdi, 2016, s. 32. (7) Ibid, s. 28 og 31.