Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017, til ledernes dagsorden om uddannelse og kultur fra november 2017 og til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 om Unionens sociale dimension, uddannelse og kultur,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(3),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(9),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om strukturelle og økonomiske hindringer i adgangen til kultur(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(12),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget af FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 27. oktober 2005,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(13),

–  der henviser til Rådets resolution af 16. november 2007 om den europæiske kulturdagsorden(14),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. december 2014 om en arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018)(15),

–  der henviser til EU's arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration(16),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 8. juni 2016 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) med titlen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden (COM(2010)0390),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale" (COM(2010)0183),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (2018) (COM(2016)0543),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 med titlen "Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU" (COM(2012)0537),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477),

–  der henviser til rapporten fra 2012 fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra medlemsstaterne om adgang til kultur,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2010 om fjernelse af grænseoverskridende skattemæssige hindringer for EU-borgerne (COM(2010)0769),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2011 om dobbeltbeskatning i det indre marked (COM(2011)0712),

–  der henviser til rapporten fra 2015 om "Ways to tackle cross-border tax obstacles facing individuals within the EU" ("Metoder til at tackle grænseoverskridende skattemæssige hindringer, som enkeltpersoner i EU står over for") udarbejdet af Kommissionens ekspertgruppe vedrørende fjernelse af skattemæssige problemer, som personer, der er aktive på tværs af grænserne i EU, står over for,

–  der henviser til rapporten fra 2017 fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra EU-medlemsstaterne om interkulturel dialog under den åbne koordinationsmetode med titlen "How culture and the arts can promote intercultural dialogue in the context of the migratory and refugee crisis" ("Sådan kan kultur og kunst fremme interkulturel dialog i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen"),

–  der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017, hvori lederne af 27 EU-medlemsstater og EU-institutionerne fremsatte deres ønske om en ambitiøs Union, "hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling samt økonomisk vækst", "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed",

–  der henviser til Davoserklæringen af 22. januar 2018 "Towards a high-quality Baukultur for Europe", hvori de europæiske kulturministre fremhævede, at der er et presserende behov [...] for at udvikle nye tilgange til beskyttelse og fremme af kulturværdierne i det europæiske menneskeskabte miljø og for en holistisk, kulturorienteret tilgang til det bebyggede miljø,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0388/2018),

A.  der henviser til, at de prioriterede mål på den nye dagsorden og den sektorspecifikke tilgang hilses velkommen; der henviser til, at alle kulturelle og kreative sektorer bør gives samme, skræddersyede støtte, der fokuserer på sektorspecifikke udfordringer, og at kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog bør fastholdes som tværgående prioriteter; der henviser til, at kultur er et offentligt gode, og at den nye kulturdagsorden bør tage sigte på at bevare, udvide og udbrede et dynamisk og mangfoldigt kulturliv, der sikrer adgang for alle og fremmer deltagelse;

B.  der henviser til, at den nye kulturdagsorden bør sikre fleksible rammer for kulturelle økosystemer i forandring og fremme samspil mellem sektorer;

C.  der henviser til, at Europa er på vej ud af en alvorlig finanskrise, hvor de nationale og regionale kulturbudgetter desværre ofte har været blandt de første, der blev ramt af nedskæringer;

D.  der henviser til, at Europa oplever stadig større social ulighed og ungdomsarbejdsløshed samt voksende populisme og radikalisering og har en stadig mere forskelligartet befolkning; der henviser til, at kultur derfor er vigtigere end nogensinde for at opnå social samhørighed og interkulturel dialog og garantere borgernes frihed og mangfoldighed i udtryksformer, kommunikation og frembringelse og bygge bro mellem personer;

E.  der henviser til, at Europas kreative og kulturelle sektorer er EU's stærkeste aktiver; der henviser til, at de udgør 4,2 % af EU's BNP, skaber 8,4 millioner arbejdspladser, hvilket svarer til 3,7 % af den samlede beskæftigelse i EU, og er økonomisk modstandsdygtige, selv i krisetider; der henviser til, at disse sektorer fremmer kreativitet, som bidrager til alle aktivitetssektorer, samtidig med at de tilvejebringer en højere procentdel af beskæftigelsen blandt unge og kvinder end andre sektorer;

F.  der henviser til, at Europas musikbranche er meget dynamisk og tegner sig for 1 million arbejdspladser og en omsætning på 25 mia. EUR; der henviser til, at den imidlertid fortsat er alvorligt underfinansieret, navnlig når der de nye onlinedistributionsmodeller tages i betragtning; der henviser til, at kun 51 mio. EUR ud af et samlet budget på 1,46 mia. EUR til Et Kreativt Europa er afsat til musikprojekter frem til juli 2018 og primært til klassisk musik; der henviser til, at dette ikke afspejler mangfoldigheden i Europas musiksektor eller dens økonomiske, sociale og kulturelle bidrag;

G.  der henviser til, at kultur spiller en vigtig rolle for social samhørighed og integration, navnlig gennem deltagelse af minoriteter, ugunstigt stillede grupper, marginaliserede samfund, migranter og flygtninge i det kulturelle og sociale liv, og der henviser til, at den særlige opfordring til, at migranter integreres i programmet Et Kreativt Europa har vist sig at være effektiv, men overtegnet og underfinansieret;

H.  der henviser til, at kunstnere og kulturarbejdere ofte befinder sig i usikre og ustabile situationer med begrænset eller ingen socialsikring og uforudsigelige indkomster;

I.  der henviser til, at kulturel bevidsthed og kulturelle udtryksformer anerkendes på EU-plan i den reviderede henstilling om nøglekompetencer i forbindelse med livslang læring; der henviser til, at kunst og humaniora bør indarbejdes fuldt ud i uddannelsessystemerne med henblik på at bidrage til at forme et samarbejdende, kreativt og motiveret Europa, der fremmer bæredygtighed, integration og borgernes samhørighed;

J.  der henviser til, at kulturelle netværk er et effektivt middel til at knytte bånd og skabe varige fredelige forbindelser og dialog mellem mennesker på tværs af nationale grænser og dermed fremme internationale kulturelle relationer, som er kernen i globale reguleringer, og udviklingen af et europæisk kulturelt rum;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over den nye kulturdagsorden og understreger, at den rummer en stor mulighed for at føre en helhedsorienteret og sammenhængende kulturpolitik på EU-plan, der er anerkendt af de europæiske borgere og uden for EU; understreger imidlertid, at den kun kan blive en succes, hvis den understøttes af en betydelig budgetforhøjelse til Et Kreativt Europa og af udviklingen af synergier og interaktioner med andre EU-finansierede programmer med henblik på at skabe en holistisk og tværgående tilgang til kultur;

2.  bekræfter kulturens og de kulturelle og kreative sektorers rolle som en drivkraft i forfølgelsen af målsætningerne for samhørighedspolitikken og politikken for social inklusion i hele Unionen, og opfordrer til, at der tages hensyn hertil ved fordelingen af struktur- og samhørighedsfondenes midler;

3.  anerkender, at det europæiske år for kulturarv 2018 er en mulighed for at øge kendskabet til den unikke styrke og mangfoldighed og iboende værdi, der ligger i EU's kultur- og kulturarvsudbud, og den afgørende rolle, som de spiller i vores samfund og økonomier med hensyn til at skabe en følelse af samhørighed, fremme aktivt medborgerskab og definere vores identitet og grundlæggende værdier som frihed, mangfoldighed, lighed, solidaritet og social retfærdighed;

4.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at fremlægge en handlingsplan for kulturarv og fremhæver behovet for at fokusere på både håndgribelige og abstrakte aspekter ved EU's kulturarv og på de forbindelser, den har til nutidige kunstneriske og kreative projekter og værker; understreger endvidere behovet for at skabe en permanent struktureret dialog med de berørte parter om indsamling af viden, kapacitetsopbygning og koordinering af fortaleraktiviteter for kulturarv i Europa som en måde til at konsolidere arven fra det europæiske år for kulturarv på lang sigt og til at bistå med gennemførelsen af handlingsplanen; understreger, at denne strukturerede dialog bør omfatte alle kulturelle, kreative og kulturarvsrelaterede sektorer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde supplerende handlingsplaner på nationalt plan og anser handlingsplanen for at være en mulighed for at behandle alle de spørgsmål, der er rejst inden for rammerne af de ti europæiske initiativer uden for det europæiske år for kulturarv 2018, og fremsætte henstillinger, der blev formuleret under det europæiske år for kulturarv i 2018;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at behovet for at reagere på nye uforudsete omstændigheder ikke hæmmer opnåelsen af allerede fastsatte målsætninger på kulturområdet; minder om, at nye initiativer bør finansieres af et nyt budget, som tilføres nye midler, og ikke ved en omfordeling af eksisterende midler;

6.  opfordrer Kommissionen til at oprette en fælles EU-portal vedrørende kulturarven, der samler oplysninger fra alle de EU-programmer, som finansierer kulturarv, og som bygges op omkring tre hovedafsnit: finansieringsmuligheder til kulturarv, en database med eksempler på bedste praksis og ekspertise inden for kulturarv og relevante henvisninger samt nyheder og links vedrørende den politiske udvikling, tiltag og begivenheder på kulturarvsområdet;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge nye tilgange til systematisk dataindsamling inden for alle kulturelle og kreative sektorer og sikre, at der anvendes effektive statistiske koder og mere kvalitative indikatorer, der bygger bro mellem den offentlige sektor, som i stigende grad mangler data, og de informationsrige digitale aktører, som anvender disse oplysninger til at vinde markedsandele og destabilisere aktørerne i sektoren;

8.  opfordrer Kommissionen til at indføre EU-resultattavler med henblik på at måle den kulturelle og mediemæssige pluralisme, udvikle indikatorer og overvåge den kunstneriske ytringsfrihed på europæisk plan og mangfoldigheden i forbindelse med frembringelsen, distributionen og leveringen af kunstneriske værker;

9.  glæder sig over iværksættelsen af "Musik sætter Europa i bevægelse", som er et vigtigt første skridt i retning af at stimulere kreativitet, mangfoldighed og innovation i Europas musikbranche og den sektorspecifikke musikrelaterede foranstaltning i programmet Et Kreativt Europa; opfordrer Kommissionen til at fokusere på mobilitet for kunstnere og deres repertoire inden for og ud over EU's grænser, distribution, støtte til små eller mellemstore virksomheder (SMV'er), gennemsigtige og ansvarlige digitale platforme for kunstnere, mangfoldige streamingtjenester, adgang til oplysninger online og en kortlægning af sektoren, når Kommissionen udvikler yderligere EU-foranstaltninger på musikområdet;

10.  glæder sig over oprettelsen af et onlineregister over europæiske film og lanceringen af den første EU-filmuge og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med kunstnere og de kreative industrier at styrke europæisk films synlighed i Europa og på globalt plan, navnlig ved at forbedre tilgængeligheden af europæisk film og ved at fremme udviklingen af europæiske platforme, som giver adgang til EU-producerede film, der er givet licens til, samtidig med at kunstnere og rettighedshavere aflønnes rimeligt, og territorialprincippet respekteres; fremhæver endvidere de positive erfaringer med LUX-prisen til at fremme europæiske film og gøre distributionen heraf lettere;

11.  opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af EU's dagsorden for byerne og til at fremme samarbejde mellem medlemsstater og byer samt mellem andre interessenter med henblik på at fremme vækst, gode levevilkår og innovation i de europæiske byer og identificere og løse sociale udfordringer med gode resultater;

12.  opfordrer Kommissionen til at indføre en særlig foranstaltning vedrørende kunstværkers mobilitet, eventuelt i form af et turnétilskud, eftersom det ville forlænge levetiden for mange projekter, der finansieres via programmet Et Kreativt Europa;

Den kulturelle og kunstneriske dimension

13.  anerkender den iboende værdi af den frie kulturelle, kunstneriske og kreative udfoldelse og af den bredest mulige offentlige adgang til kultur for personer, herunder særlige tiltag;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske festivaler modtager støtte, eftersom de er et væsentligt element for at samle borgere fra hele Europa og resten af verden og samtidig styrke forbindelserne mellem dem; understreger, at festivaler er en samlende kraft med indflydelse på samfund, medborgerskab, økonomi, kulturarv og ekstern udvikling;

15.  opfordrer Kommissionen til at overveje at begynde at udpege årets kulturpersonlighed ved et arrangement, der ville omfatte en række aktiviteter og projekter i hele Europa, der vil hylde denne persons liv og arbejde og fremhæve vedkommendes betydning for de europæiske værdier og den europæisk identitet;

16.  opfordrer til, at professionalismen hos kunstnere, forfattere og aktører på det kulturelle, kreative og audiovisuelle område udnyttes som et vigtigt bidrag til udviklingen af en europæisk kulturel dimension, interkulturel dialog, kulturel og kunstnerisk innovation, territorial samhørighed og social inklusion;

17.  opfordrer Kommissionen til at anerkende kultur som en "blød magt", der sætter borgerne i stand til at blive ansvarlige ledere i samfundet med integritet, entusiasme og empati;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Europa bliver et sted med ansvarlige borgere, som etablerer forbindelser ud over deres egen kultur, tænker nye tanker og fremmer innovation, og bidrager til andres udvikling og engagement;

19.  opfordrer Kommissionen til at fremme kulturel mangfoldighed, integration af migranter og et medborgerskab af høj kvalitet;

20.  opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde mellem kulturarbejdere, undervisere, engagerede borgere og forretningsdrivende med henblik på at skabe en fornyet offentlig interesse i kulturen;

21.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at kulturelle netværk støttes som en kilde til kollektiv viden, erfaring og minder ved at sikre en uformel udveksling af information, fremme debat og udvikle kulturen for at skabe bedre mobilitets- og samarbejdsmuligheder og bidrage til et integreret europæisk kulturelt rum;

Den sociale dimension

22.  glæder sig over Kommissionens intention om at indføre en særlig foranstaltning vedrørende mobilitet inden for Et Kreativt Europa, men understreger, at dette kræver et tilstrækkeligt budget og forenklede administrative procedurer for at undgå forhindringer, f.eks. med tilknytning til visum, navnlig dem fra tredjelande; understreger, at der er brug for særlige foranstaltninger til at håndtere hindringer i form af overdreven beskatning eller dobbeltbeskatning af kunstnere;

23.  opfordrer Kommissionen til at etablere en fælles portal, der indeholder oplysninger om alle tilgængelige opholdsprogrammer og mobilitetsmuligheder;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at fjerne artikel 17 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst fra de bilaterale beskatningsoverenskomster mellem EU-medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til som en midlertidig løsning at indføre en sektorspecifik adfærdskodeks vedrørende kildeskat med oplysninger om mulighederne for at nedbringe omkostningerne og forenkle procedurerne ved at præsentere bedste praksis og tilgængelige fritagelser;

25.  opfordrer til, at kreative arbejdere og kunstnere sikres ret til rimelig aflønning, rimelige kontraktforhold og rimelige arbejdsvilkår; henleder opmærksomheden på europæiske kulturarbejderes projektbaserede, usikre og atypiske beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at træffe omfattende foranstaltninger for at mindske gråzonen gennem harmonisering og forbedre kunstneres og ophavsmænds kontraktlige vilkår i hele EU og på europæisk plan for så vidt angår kollektiv repræsentation, social sikring samt direkte og indirekte beskatning; opfordrer til, at det sikres, at sikringsordninger i hele Unionen fuldt ud tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for ikkestandardmæssige ansættelsesformer;

26.  understreger, at kulturarv og kultursteder spiller en vigtig rolle for byfornyelse og fremme af byboernes samhørighed; opfordrer derfor Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter, som gennem sit arbejde giver byernes historier mening og retning, til at videreudvikle projektet for tilsyn med kulturelle og kreative byer og opfordrer byer og kommuner til at udnytte projektet bedre;

27.  anerkender merværdien af naboskabsbaserede kulturelle aktiviteter i form af sociale, økonomiske og sundhedsmæssige fordele for lokalsamfundene, navnlig i lavindkomstområder og marginaliserede områder såsom udkantsområder og landdistrikter; opfordrer derfor medlemsstater, byer og kommuner til at støtte disse aktiviteter gennem konkrete foranstaltninger såsom målrettet områdeplanlægning, finansieringsinitiativer og genanvendelse af lukkede faciliteter;

28.  understreger, at det er dokumenteret, at kultur bidrager til at fremme social samhørighed og øge livskvaliteten og trivslen, og at den derfor spiller en afgørende rolle med hensyn til at lette det pres, som det indebærer for Europa at huse en stadig mere kulturelt mangfoldig befolkning; understreger den rolle, som kultur og interkulturel dialog kan spille med hensyn til at forbedre vilkårene for migranter og fremme deres integration;

29.  beklager, at 36 % af europæerne ifølge Eurobarometer 2017 ikke deltog i nogen kulturelle aktiviteter i det foregående år; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem kultur, kunst, frembringelse, uddannelse, innovation og kunstnerisk forskning; opfordrer dem endvidere til at investere i publikumsengagement, inddragelse af lokalsamfundet og kulturel kapacitet og til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre adgang til og deltagelse i det kulturelle liv, navnlig for de dårligst stillede grupper;

30.  opfordrer til et tættere samspil mellem den kulturelle sektor og uddannelsessektoren, f.eks. ved at tilskynde til fritidsaktiviteter eller inddrage kunstnere i undervisningen; minder i denne henseende om, at det er nødvendigt at yde kunstnere, ledere, undervisere, formidlere, socialrådgivere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med disse områder, tilstrækkelig offentlig økonomisk støtte;

31.  understreger vigtigheden af effektive foranstaltninger til at fremme børns intellektuelle og kulturelle udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at yde tilstrækkelig finansiering til støtte af projekter inden for kulturel produktion rettet mod børn;

32.  understreger merværdien af kunst, musik og humaniora i skolernes undervisningsplaner, da de bidrager til at øge kreativiteten, vække interesse i kultur og fremme kritisk tænkning; understreger, at der er et stadig større behov for kulturelle og kreative færdigheder i den digitale verden, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overvinde den strenge fordeling mellem discipliner og overgangen fra naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM)-tilgangen til STEAM-tilgangen i forbindelse med både formel og ikkeformel uddannelse og til at anlægge en tilgang baseret på livslang læring for kulturelle, kreative og audiovisuelle fagfolk; anerkender den vigtige rolle, som musik og kunst spiller i skolernes læseplaner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge udarbejdelsen af en lærebog om europæisk kulturhistorie;

33.  understreger, at hvis kulturen skal blomstre, er det afgørende at sørge for et sikkert og passende læringsmiljø for elever og undervisere; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at foretage solide investeringer i vedligeholdelse af offentlige faciliteter, især skoler, med henblik på at øge den seismiske sikkerhed, og fjerne arkitektoniske hindringer;

34.  bemærker, at den hastige teknologiske udvikling gør det nødvendigt at indføre en tilgang baseret på livslang læring, som er tilgængelig for kulturarbejdere, og øge samspillet mellem kultur og uddannelse inden for formelle og ikkeformelle områder;

35.  anerkender, at kreative centre har potentiale til at fungere som samarbejdsrum for erhvervsdrivende fra de kulturelle og kreative sektorer; understreger dog, at sektorerne først og fremmest har brug for, at der fokuseres på kapacitetsopbygning inden for digitale og ledelsesmæssige færdigheder og ikke udelukkende på ny digital innovation;

36.  bemærker, at demokratiske principper og europæiske værdier såsom ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, demokrati og solidaritet i stigende grad udfordres som følge af øget polarisering både i Europa og på verdensplan; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en strategisk tilgang til beskyttelse af kulturelle rettigheder, kunstnerisk ytringsfrihed og mediepluralisme og retten til at deltage frit i det kulturelle liv, herunder ved at støtte udviklingen af indikatorer og overvågningssystemer på europæisk niveau;

37.  er enig i, at kulturel deltagelse og daglig kreativitet i høj grad bidrager til at fremme den interkulturelle dialog og opbygningen af sunde samfund; understreger imidlertid behovet for at sikre et tilstrækkeligt råderum inden for EU's finansieringsinstrumenter for at tage højde for den iboende og enestående værdi af kunstnerens arbejde;

38.  påpeger nødvendigheden af at fremme kvinders adgang til alle kunstneriske, kulturelle og kreative erhverv og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringerne for kvinders adgang til lederroller i kulturelle institutioner og fonde, i akademier og på universiteter;

Den økonomiske dimension

39.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør bidrage til kulturelle organisationers udvikling ved at yde stabil, pålidelig og konstant finansiel støtte; beklager, at Et Kreativt Europa trods kulturelle investeringers merværdi for EU blot repræsenterer 0,15 % af EU's samlede budget, hvoraf blot 31 % er øremærket til kultur; bemærker, at politikområderne i den nye udgave af Et Kreativt Europa bliver udvidet; noterer sig forslaget til den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og glæder sig over den foreslåede forøgelse af midlerne som et positivt første skridt, men opfordrer til en fordobling af det budget, der er afsat til den nye udgave af programmet Et Kreativt Europa og til, at programmet gøres mere tilgængeligt for mindre organisationer;

40.  understreger, at den popularitet, som Et Kreativt Europa oplever, kombineret med underfinansieringen og den administrative kompleksitet, har ført til en succesrate på blot 16,2 % og omfattende regional og geografisk ulighed med hensyn til de projekter, der modtager støtte; påpeger, at dette, kombineret med den administrative kompleksitet, har en afskrækkende virkning, som forårsager frustration over programmet og EU's kulturelle indsats, og forhindrer mange aktører i kulturelle og kreative sektorer fra at ansøge; opfordrer derfor til en nytænkning af udvælgelsesprocessen på grundlag af de mangler, der blev påpeget i midtvejsevalueringsrapporten;

41.  understreger vigtigheden af at lette og strømline adgangen til Et Kreativt Europa for små kulturelle aktører og SMV'er; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt at indføre et særligt indsatsområde for disse aktører og virksomheder, navnlig fra områder, der rammes af naturkatastrofer;

42.  beklager, at kultur og kunst i Kommissionens FFR-forslag ikke nævnes i størstedelen af de politikområder, som de bidrager til, og opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med de kulturelle og kreative sektorer at udforme holistiske og koordinerede strategier for integrering af kultur og kunst på andre politikområder med særligt fokus på adgang til finansiering til mindre organisationer;

43.  fremhæver kulturens krydsningseffekt og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rapportere om, hvor megen støtte der bevilges til kultur i alle støtteprogrammer, og sikre, at dette beløb udgør mindst 1 % af den næste flerårige finansielle ramme; opfordrer EU's regioner til at udpege kultur, kulturarv og kulturelle og kreative sektorer som en prioritet i forbindelse med strukturfondene og til at tilskynde medlemsstaterne til at integrere en kulturel dimension i de strategiske mål for deres operationelle programmer;

44.  opfordrer Kommissionen til at oprette en "kvikskranke" i form af en portal, hvor alle EU's nuværende instrumenter til støtte for kulturelle og kreative sektorer præsenteres på en brugervenlig, helhedsorienteret, innovativ og effektiv måde med klare retningslinjer for gennemførelse og bistand;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at der gennem EU's støtteinstrumenter afsættes tilstrækkelige ressourcer på basis af de kunstneriske og kreative projekters indre værdi;

46.  opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod kulturelle områder, der er truet som følge af manglende finansiering eller opmærksomhed, herunder poesi;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en skræddersyet tilgang til hver enkelt sektor; minder om, at tilskud er afgørende for det kulturelle økosystem som helhed, idet immaterielle aktiver værdiansættes korrekt, og innovative kunstneriske og kulturelle fremgangsmåder understøttes; påpeger derfor, at finansielle instrumenter såsom garantier, lån og egenkapital egner sig godt til indtægtsskabende projekter, men at tilskud fortsat må være den vigtigste finansieringskilde, navnlig for små strukturer;

48.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemførelsen af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer; beklager facilitetens begrænsede geografiske dækning og foreslår, at der ydes mikrofinansiering, når der er tale om meget små aktører, i betragtning af at de kulturelle og kreative sektorer overvejende består af SMV'er, hvoraf 95 % er mikrovirksomheder; understreger behovet for at sikre, at bankerne værdiansætter ophavsret og immaterielle aktiver bedre;

49.  opfordrer til videreudvikling af det europæiske kulturhovedstadsinitiativ og bæredygtig kulturturisme i samarbejde med den kulturelle sektor, samfund og borgere samt UNESCO for så vidt angår udpegelse af kulturarvssteder og med Europarådet gennem udvikling af kulturarvsruter; opfordrer til fremme af EU's regioner som fremtrædende europæiske rejsemål;

Digital4Culture

50.  bemærker, at den digitale revolution i væsentlig grad har ændret den måde, som kunst og kultur frembringes, distribueres og bruges på, hvilket åbner nye muligheder, men samtidig indebærer store udfordringer for kunstnere og ophavsmænd, hvad angår deres allerede hårde arbejdsvilkår, og truer deres økonomiske overlevelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rimelig aflønning, anstændige arbejdsforhold og modernisering af velfærdssystemerne for de kulturelle og kreative sektorer samt anerkendelse af kunstneres sociale status;

51.  anerkender de digitale teknologiers positive bidrag til fremme og udvidelse af muligheden for sikring af og adgang til indhold og tjenester af kulturel, kunstnerisk, kreativ og audiovisuel art, f.eks. gennem udvidet (augmented) og virtuel virkelighed og grænsefladen mellem menneske og maskine, men også produktionen af uddannelsesorienterede og narrative videospil og oprettelsen af en "kulturarvsdatabase" "(Cultural Heritage Cloud"); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke synergien på dette område, især med programmet for det digitale Europa og Horisont Europa;

52.  mener, at beskyttelse af ophavsret er kernen i de kulturelle og kreative sektorers indtjening, og glæder sig over forslaget til det nye direktiv om ophavsret og dets foranstaltninger, der skal beskytte nyhedsforlag, slå bro over værdikløften mellem de kreative industrier og de digitale platforme, øge gennemsigtigheden og balancen i forfatteres og udøvende kunstneres aftaleforhold og beskytte mod beslaglæggelse af intellektuel ejendomsret; understreger, at det er afgørende at skabe et fair marked, hvor ophavsmænd får en rimelig betaling;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at digitale platforme, der spiller en aktiv rolle i forbindelse med distribution, markedsføring og kommerciel udnyttelse af ophavsretligt beskyttet indhold, har en klar forpligtelse til at indhente licenser fra rettighedshaverne og til at give kunstnere, forfattere, nyhedsforlag, producenter, journalister og ophavsmænd et rimeligt vederlag for digital anvendelse af deres værker;

54.  understeger nødvendigheden af at bevare sammenkædningen mellem den europæiske kulturdagsorden og den digitale dagsorden, hvis de eksisterende synergier skal øges;

55.  minder om, at det – især blandt mindreårige – er vigtigt at fremme databeskyttelse, digitale færdigheder og mediekundskab som den mest effektive løsning til bl.a. at tackle onlinemanipulering og mikromålretning;

56.  understreger, at det er afgørende at give kulturarbejdere passende digitale færdigheder og kompetencer med henblik på at sikre, at kulturarven fremmes og blomstrer;

Den eksterne dimension

57.  beklager, at beskyttelse og fremme af kultur ikke blev medtaget som et mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; understreger, at kultur er en drivkraft for bæredygtig udvikling og interkulturel dialog, og at der kan anvendes synergier på baggrund af Et Kreativt Europas nabolande og internationale dimension;

58.  opfordrer Kommissionen til jævnligt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af strategien for internationale kulturelle forbindelser og til at øge ressourcerne til Den Europæiske Unions delegationer med henblik på kulturelle promoveringsinitiativer og -projekter, også i samarbejde med netværket af EU's nationale kulturinstitutioner (EUNIC);

59.  bakker op om Rådets initiativ til at anlægge en helhedsorienteret tilgang til internationale kulturelle forbindelser og opfordrer til, at der etableres kulturelle kontaktpunkter hos alle EU-delegationer, passende uddannelse af tjenestemænd og inddragelse af lokale græsrødder, civilsamfund og internationale kulturelle netværk, herunder i den forberedende foranstaltning om europæiske kulturhuse; gentager sin anmodning om, at Kommissionen og Tjenesten for EU's optræden udadtil rapporterer om gennemførelsen af internationale kulturelle forbindelser hvert andet år;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142. (2) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 95. (3) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 28. (4) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25. (5) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223. (6) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135. (7) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88. (8) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 16. (9) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 57. (10) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0262. (12) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 19. (13) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221. (14) EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1. (15) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4. (16) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 13.