Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0225(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0410/2018

Indgivne tekster :

A8-0410/2018

Forhandlinger :

PV 11/12/2018 - 23
CRE 11/12/2018 - 23
PV 16/04/2019 - 19
CRE 16/04/2019 - 20

Afstemninger :

PV 12/12/2018 - 12.12
CRE 12/12/2018 - 12.12
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2019 - 8.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0510
P8_TA(2019)0396

Vedtagne tekster
PDF 590kWORD 260k
Onsdag den 12. december 2018 - Strasbourg
Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
P8_TA(2018)0510A8-0410/2018

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (COM(2018)0436 – C8-0253/2018 – 2018/0225(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Henvisning 5 a (ny)
under henvisning til Europa-Parlamentets betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram,
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer for gennemførelsen af særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20114.
 (3)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage strategiske FoI-planer og arbejdsprogrammer for gennemførelsen af særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20114.
__________________
 __________________
4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til at opfylde klimamålene. Aktionerne under dette særprogram forventes at bidrage med 35 % af særprogrammets samlede finansieringsramme til klimamålene. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af særprogrammets forberedelse og gennemførelse og revurderet i forbindelse med relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
 (5)  For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til at opfylde klimamålene. Aktionerne under dette særprogram forventes at bidrage med mindst 35 % af særprogrammets samlede finansieringsramme til EU's klimamål og ‑forpligtelser, når det er relevant. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af særprogrammets forberedelse og gennemførelse og overvåget, indberettet og revurderet i forbindelse med relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Særprogrammets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og en klar europæisk merværdi sikres.
 (6)  Særprogrammets aktioner bør anvendes til at styrke, udbrede og udvide topkvaliteten i Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, håndtere store globale udfordringer, øge Unionens industrielle lederskab, forbedre livskvaliteten i EU og fremme investeringer, imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og mobilisere yderligere midler frem for at fortrænge privat finansiering.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Ligestilling mellem mænd og kvinder er en politisk prioritet for EU og en vigtig samfundsmæssig udfordring (FN's SDG5). Desuden er målet om ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet en afgørende drivkraft for de sociale og industrielle ændringer, som er genstand for andre udviklingsmål. Kønsaspekter bør således integreres på passende vis i hele programmet, og der bør stilles krav om kønsspecifik forskning for at støtte gennemførelsen og udformningen af en bedre EU-politik for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Særprogrammet bør gennemføres på en gennemsigtig, deltagelsesorienteret og strategisk måde med inddragelse af interessenter og civilsamfundet. Deltagelsen af interessenter og civilsamfundet bør afbalanceres, så forskellige baggrunde repræsenteres.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet med 10 mia. EUR til klyngen "Fødevarer og naturressourcer" i perioden 2021-2027.
 (7)  For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, for at gøre dem mere bæredygtige og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet i en særlig klynge "Fødevarer, naturressourcer og landbrug" i perioden 2021-2027.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  De europæiske kulturelle og kreative sektorer bygger bro mellem kunst, kultur, erhvervsliv og teknologi. Kulturarv er en integreret del af den europæiske samhørighed og styrker forbindelsen mellem tradition og innovation. Bevarelse af kulturarven og udvikling af kreative løsninger, navnlig inden for digitalisering, vil blive prioriteret i programmet.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)  Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont Europa vil bidrage til denne indsats med en betydelig forøgelse af udgiftsbeløbet til primære aktiviteter inden for digital forskning og innovation sammenlignet med Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation6. Dette skal sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.
 (8)  Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont Europa vil bidrage til denne indsats med en særlig klynge, som skal sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.
__________________
6 Af Kommissionens meddelelse "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" fremgår det, at der er brugt 13 mia. EUR på de primære digitale aktiviteter under Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innovation ( https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX%3A52018DC0098 ).
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Som et udtryk for betydningen af bedre formidling af EU-foranstaltningernes merværdi og virkning over for et bredere publikum bør Kommissionen intensivere sin indsats for at øge synligheden af Horisont Europa. Støttemodtagerne bør på samme måde sikre, at de resultater, de har opnået med EU-støtten, synliggøres.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
(9)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne afgørelse bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og standardsatser for enhedsomkostninger –
 udgår
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Artikel 2
Artikel 2
 Artikel 2
Operationelle målsætninger
 Operationelle målsætninger
1.  Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i artikel 3 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].
 1.  Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i artikel 3 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].
2.  Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:
 2.  Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:
(a)  styrke og udbrede topkvalitet
 (a)  styrke og udvide Europas videnskabelige og teknologiske grundlag og styrke og udbrede topkvalitet
(b)  øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder
 (b)  øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder
(c)  forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde
 (c)  forbinde, udvikle og fremme udbredt adgang, herunder virtuel, til forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde
(d)  styrke internationalt samarbejde
 (d)  styrke internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi for at fremme topkvalitet i EU
(e)  tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere
 (e)  tiltrække, uddanne og fastholde europæiske og internationale forskere og innovatorer, herunder via mobilitet blandt forskere, med det sigte at gøre det europæiske forskningsområde til verdens mest konkurrencedygtige for videnskab på højt niveau
(f)  fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til resultater
 (f)  fremme åben videnskab og åben adgang til resultater
(g)  aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling
 (g)  aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling
(h)  støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter
 (h)  støtte gennemførelsen af Unionens politiske mål og prioriteter
(i)  styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling
 (i)  styrke forbindelsen mellem forskning, innovation, uddannelse og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen
(j)  via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist
 (j)  via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist
(k)  involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser
 (k)  involvere relevante interessenter inden for forskning og innovation, herunder borgere, den akademiske verden, forskningsorganisationer og industrien, i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser
(l)  forbedre videnskabelig kommunikation
 (l)  forbedre videnskabelig kommunikation
(m)  fremme industriel omstilling
 (m)  fremme industriel omstilling i EU for at indfri de europæiske strategiske sektorers potentiale såsom centrale støtteteknologier
(n)  forbedre innovationsfærdigheder
 (n)  forbedre færdigheder via uddannelse og fremme kreativitet inden for forskning og innovation
(o)  stimulere oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig SMV'er
 (o)  stimulere oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder og SMV'er
(p)  forbedre adgangen til risikofinansiering, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer levedygtig finansiering.
 (p)  forbedre adgangen til risikofinansiering, herunder via synergier med InvestEU, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer levedygtig finansiering
(pa)  styrke integrationen af ligestillingsaspektet og integrering af kønsdimensionen i forskning og innovation
(pb)  optimere de videnskabelige, teknologiske, samfundsmæssige og økonomiske virkninger.
3.  Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.
 3.  Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Artikel 3
Artikel 3
 Artikel 3
Struktur
 Struktur
1.  I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:
 1.  I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:
(1)  Søjle I "Åben videnskab" med følgende komponenter:
 (1)  Søjle I "Åben videnskab i topkvalitet" med følgende komponenter:
(a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1
 (a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1
(b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 2
 (b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 2
(c)  forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3
 (c)  forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3
(2)  Søjle II "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" med følgende komponenter:
 (2)  Søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", herunder et tilskudsbaseret SMV-instrument med en enkelt modtager som omhandlet i forordningens artikel 43a og særprogrammets bilag I:
(a)  klyngen "Sundhed" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1
 (a)  klyngen "Sundhed" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1
(b)  klyngen "Inklusive og sikre samfund" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2
 (b)  klyngen "Inklusive og kreative samfund" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2
(ba)  klyngen "Sikre samfund"
(c)  klyngen "Det digitale område og industri" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3
 (c)  klyngen "Det digitale område, industri og rummet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3
(d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4
 (d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4
(e)  klyngen "Fødevarer og naturressourcer" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5
 (e)  klyngen "Fødevarer, naturressourcer og landbrug" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5
(f)  Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 6
 (f)  Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 6
(3)  Søjle III "Åben innovation" med følgende komponenter:
 (3)  Søjle III "Et innovativt Europa" med følgende komponenter:
(a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1
 (a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1, herunder de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2
(b)  de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2
 udgår
(c)   Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 3.
 (b)   Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 3
(4)  Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
 (4)  Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
(a)  deling af topkvalitet som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 1:
 (a)  udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagelsen som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 1:
(b)  reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 2.
 (b)  reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 2.
2.  De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er fastsat i bilag I.
 2.  De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er fastsat i bilag I.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Artikel 4
Artikel 4
 Artikel 4
Budget
 Budget
1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af særprogrammet for perioden 2021-2027 94 100 000 000 EUR i løbende priser.
 1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af særprogrammet for perioden 2021-2027 120 000 000 000 EUR i 2018-priser.
2.  Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9, stk. 3-8, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder anvendelse.
 2.  Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9, stk. 3-8, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder anvendelse.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Artikel 5
Artikel 5
 Artikel 5
Missioner
 Missioner
1.  For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Missionsudvalget rådgiver om:
 1.  For hver mission oprettes der et missionsudvalg til at gennemføre og styre den fælles udformning. Det skal bestå af 15-20 uafhængige personer på højt niveau, herunder FoI-repræsentanter fra forskellige sektorer og fagområder, den akademiske verden, forsknings‑ og teknologiorganisationer, industrier af alle størrelser, nationale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. Medlemmerne af missionsudvalget udpeges af Kommissionen i henhold til en uafhængig og gennemsigtig procedure, herunder en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Missionsudvalget rådgiver om:
(a)  indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, i fælles design med interessenter og eventuelt offentligheden
 (a)  indholdet af relevante arbejdsprogrammer og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen
(b)  tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en vurdering af gennemførelsen af missionen
 (b)  tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en vurdering af gennemførelsen af missionen
(c)  udvælgelse af ekspertevaluatorer og orientering af disse samt evalueringskriterier og deres vægtning
 (c)  udvælgelse af ekspertevaluatorer, forebyggelse af interessekonflikter hos ekspertevaluatorerne og orientering af disse samt evalueringskriterier og deres vægtning i tillæg til de almindelige udvælgelseskriterier, navnlig "topkvalitet, virkning og gennemførelsens kvalitet og effektivitet"
(d)  rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger
 (d)  rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger i overensstemmelse med EU's prioriteter
(e)  kommunikation.
 (e)  kommunikation
(ea)  klare og målbare mål og mulige resultater for missionen
(eb)  evaluering af missionens sociale virkninger og forretningspotentiale.
2.  Der kan i arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 11 fastsættes særlige bestemmelser, som muliggør en effektiv og fleksibel porteføljetilgang.
 2.  Der skal i arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 11 fastsættes særlige bestemmelser, som muliggør en effektiv og fleksibel porteføljetilgang.
2a.  Missionernes indhold, oplysninger om deres gennemførelse, herunder deres omfang, indikatorer, målbare mål og milepæle, estimerede budgetter og synergier med andre EU-fonde samt forbindelser med europæiske partnerskaber skal vedtages i strategiske FoI-planer, jf. bilag I i denne afgørelse.
2b.  Missionerne gennemføres via offentlige indkaldelser af projektforslag inden for de relevante klyngers arbejdsprogrammer, som bidrager til missionen og ligger inden for rammerne af en eller flere af klyngernes interventionsområder.
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Artikel 6
Artikel 6
 Artikel 6
Det Europæiske Forskningsråd
 Det Europæiske Forskningsråd
1.  Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd ("EFR"), som gennemfører de aktioner under søjle I, Åben innovation, som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2013) 18957.
 1.  Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd ("EFR"), som gennemfører de aktioner under søjle I, Åben videnskab i topkvalitet, som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2013) 18957.
2.  EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.
 2.  EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.
3.  EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.
 3.  EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.
Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige Råd.
 Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige Råd.
Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.
 Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.
4.  Grundlaget for EFR's arbejde er videnskabelig topkvalitet, uafhængighed, effektivitet, åbenhed og ansvarlighed. Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i henhold til afgørelse ....
 4.  Grundlaget for EFR's arbejde er videnskabelig topkvalitet, uafhængighed, effektivitet, åbenhed og ansvarlighed. Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i henhold til afgørelse ....
5.  EFR's aktiviteter skal understøtte forskning inden for alle områder, som udføres af individuelle eller tværnationale forskerhold, som konkurrerer på EU-niveau.
 5.  EFR's aktiviteter skal understøtte forskning inden for alle områder, som udføres af individuelle eller tværnationale forskerhold, som konkurrerer på EU-niveau. Der bør fortsat ydes støtte til innovation, dvs. via proof of concept-ordningen, for at fremme hurtigere omsætning af nye opdagelser til kommercielt eller socialt værdifulde produkter, processer og tjenesteydelser. For at bidrage hertil er EFR-ansøgere i topklasse, som har bestået tærsklen, men som ikke har kunnet opnå finansiering på grund af mangel på ressourcer, støtteberettigede under proof of concept-ordningen.
5a.  En modtager af EFR's proof of concept tildeles et seal of excellence, hvis forslaget er støtteberettiget, har bestået visse tærskler og ikke har kunnet finansieres.
6.  Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører sine opgaver korrekt.
 6.  Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører sine opgaver korrekt.
Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), som fastsat af Det Videnskabelige Råd.
 Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), som fastsat af Det Videnskabelige Råd.
__________________
 __________________
7 EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.
 7 EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Artikel 7
Artikel 7
 Artikel 7
EFR's Videnskabelige Råd
 EFR's Videnskabelige Råd
1.  Det Videnskabelige Råd består af forskere, ingeniører og akademikere af begge køn i forskellige aldersgrupper med særlig fremragende renommé og med relevant sagkundskab; de dækker tilsammen et bredt spektrum af forskningsområder og handler i deres personlige egenskab, uafhængigt af eksterne interesser.
 1.  Det Videnskabelige Råd består af forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé og med relevant sagkundskab; de dækker tilsammen et bredt spektrum af forskningsområder og handler i deres personlige egenskab, uafhængigt af eksterne interesser.
Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og åben indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
 Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og åben indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.
 Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.
2.  Det Videnskabelige Råd fastlægger:
 2.  Det Videnskabelige Råd fastlægger:
(a)  EFR's overordnede strategi
 (a)  EFR's overordnede strategi
(b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter
 (b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter
(c)  metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have støtte
 (c)  metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have støtte
(d)  sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning
 (d)  sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning
(e)  en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter imødegås.
Kommissionen afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold til litra a), c), d) og e), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne behørigt.
 Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter undgås, og afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold til litra a), c) og d), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne behørigt.
3.  Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle I, afsnit 1.
 3.  Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle I, afsnit 1.
4.  Det Videnskabelige Råd handler udelukkende med sigte på at fuldføre EFR, jf. principperne i artikel 6. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i størst mulig åbenhed.
 4.  Det Videnskabelige Råd handler udelukkende med sigte på at nå EFR's mål, jf. principperne i artikel 6. Det skal handle fuldstændigt uafhængigt, hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i størst mulig åbenhed samt maksimere EFR's bidrag til at nå EU's forsknings- og innovationspolitiske mål og navnlig målene i Horisont Europa.
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Artikel 9
Artikel 9
 Artikel 9
Det Europæiske Innovationsråd
 Det Europæiske Innovationsråd
1.  Kommissionen opretter et Europæisk Innovationsråd (EIC), som skal gennemføre aktionerne under søjle III "Åben innovation", der vedrører EIC. Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: fokus på banebrydende og disruptiv innovation, autonomi, evne til at løbe en risiko, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
 1.  Kommissionen opretter et Europæisk Innovationsråd (EIC) i henhold til forordningens artikel 7a.
1a.  EIC indbygges i to instrumenter, Pathfinder og Accelerator som beskrevet i bilag I til denne afgørelse. EIC-instrumenterne evalueres løbende for at støtte innovation på en systematisk måde.
1b.  Hvor det er relevant, knyttes EIC's mål og aktioner til andre dele af programmet samt til andre nationale fonde og EU-fonde, navnlig EIT og InvestEU.
2.  EIC omfatter det udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget"), som er fastsat i artikel 10.
 2.  EIC omfatter det udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget"), som er fastsat i artikel 10.
3.  Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:
 3.  Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:
(a)  er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og
 (a)  er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og
(b)  ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.
 (b)  ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.
4.  Kommissionen kan med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering gøre brug af indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, oprette et SPV-selskab. Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.
 4.  Kommissionen kan med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering gøre brug af indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, oprette et SPV-selskab. Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.
4a.  Kommissionen sikrer samarbejde mellem EIC og EIT, navnlig via EIT's videns‑ og innovationsfællesskaber.
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Artikel 10
Artikel 10
 Artikel 10
EIC-udvalget
 EIC-udvalget
1.  EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:
 1.  EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:
(a)  den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, "Åben innovation"
 (a)  den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, "Et innovativt Europa"
(b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner
 (b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner
(c)  kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i forbindelse med EIC's accelerator
 (c)  kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i forbindelse med EIC's accelerator
(d)  udpegning af strategiske projektporteføljer
 (d)  udpegning af strategiske projektporteføljer
(e)  programforvalternes profil.
 (e)  programforvalternes profil
(ea)  den systematiske og løbende evalueringsproces for EIC's aktioner.
2.  EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:
 2.  EIC-udvalget kan på anmodning, og hvor det er relevant i samråd med EIT's bestyrelse, rette henstillinger til Kommissionen om
(a)  ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger
 (a)  ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger
(b)  eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som er indkredset i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen, og som iværksættere støder på, herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten
 (b)  eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som er indkredset i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen samt EIT, og som iværksættere støder på, herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten
(c)  fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af særprogrammet
 (c)  fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af særprogrammet
(d)  afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.
 (d)  afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.
EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC-komponenten. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent.
 EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC under hensyntagen til EU's industrielle strategi, konkurrenceevne og globale udfordringer. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent og undgå konkurrenceforvridning på det indre marked.
EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III, afsnit 1.
 EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III, afsnit 1.
3.  EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.
 3.  EIC-udvalget sammensættes af 15-20 uafhængige personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas forsknings- og innovationsøkosystem, herunder iværksættere fra virksomheder af alle størrelser, økonomer, investorer, forskere og akademiske innovationspolitiske eksperter. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.
Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad Kommissionen finder mest hensigtsmæssigt, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling.
 Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad Kommissionen finder mest hensigtsmæssigt, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling.
Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem (medlemmer udnævnes hvert andet år).
 Medlemmerne udnævnes for en periode på tre år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem (halvdelen af medlemmerne udskiftes hvert andet år).
4.  EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen.
 4.  EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret person med dokumenteret ekspertise inden for forskning og innovation.
Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.
 Formanden udnævnes for en periode på tre år, som kan fornys én gang.
Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.
 Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC og dets rolle med hensyn til at nå programmets mål og EU's mål vedrørende FoI, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i forsknings- og innovationsverdenen. Kommissionen yder administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.
5.  Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter undgås. EIC-udvalgets medlemmer forventes at efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder deres hverv.
 5.  Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter undgås. EIC-udvalgets medlemmer skal efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder deres hverv.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Artikel 11
Artikel 11
 Artikel 11
Arbejdsprogrammer
 Strategisk planlægning og arbejdsprogrammer
-1.  Gennemførelsen af særprogrammet baseres på de specifikke FoI-planer, som defineres hvert andet år, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 6 og efter en gennemsigtig, inklusiv og strategisk flerårig planlægningsproces for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne". Obligatoriske multiinteressenthøringer med nationale myndigheder, Europa-Parlamentet, repræsentanterne for FUI-interessenter, herunder civilsamfundet, om prioriteter og de passende typer af aktioner og gennemførelsesformer, herunder for missioner og europæiske partnerskaber, sikrer de tværfaglige og tværsektorielle perspektiver samt overensstemmelse med andre relevante eksisterende initiativer på EU-plan samt på nationalt og regionalt plan. Det vil bidrage til at mobilisere yderligere privat og offentlig finansiering og dermed styrke det europæiske forskningsområde som beskrevet i bilag I til denne afgørelse.
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer. De udarbejdes efter en strategisk planlægningsproces som beskrevet i bilag I til denne afgørelse.
 1.  Efter den strategiske FoI-plan gennemføres programmet ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.
 Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.
2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:
 2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:
(a)  EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning
 (a)  EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning
(b)  alle klynger under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til innovationsøkosystemer, deling af topkvalitet og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
 (b)  alle klynger under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til europæiske innovationsøkosystemer, udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagelsen og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
(c)  EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
 (c)  EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
(d)  JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.
 (d)  JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.
3.  Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram, når det er relevant, indeholde:
 3.  Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram, når det er relevant, indeholde:
(a)  en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion og mission, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen
 (a)  en angivelse af det beløb og den andel af programmets budget, der er afsat til hver aktion, mission og europæisk partnerskab, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen
(b)  for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger
 (b)  for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger
(c)  det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]
 (c)  det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]
(d)  eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].
 (d)  eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Styrelsesråd for sundhed
1.  Kommissionen nedsætter et styrelsesråd for sundhed til gennemførelse af aktionerne under søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", der vedrører klyngen "Sundhed".
2.  Styrelsesrådet for Sundhed består af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige fagområder og aktiviteter inden for forskning, innovation, offentlig sundhed og velfærd.
3.  Styrelsesrådet for Sundhed fokuserer på følgende principper: koordinering og samspil mellem europæiske og nationale sundhedsprogrammer og mellem klyngen "Sundhed" og de øvrige dele af Horisont Europa, herunder missioner og partnerskaber. Styrelsesrådet fremmer inddragelse af patienter og samfundet og giver videnskabelig rådgivning og anbefalinger. Aktionerne skal fremme værdiorienteret sundhedsforskning og bedre sundhedsløsninger og nedbringe uligheder på sundhedsområdet.
4.  Styrelsesrådet for Sundhed bidrager til:
(a)  strategien for klyngen "Sundhed"
(b)  planen for styring af koordinering og samarbejde mellem sundhedsprogrammerne, relaterede søjler såsom EIC, EFR samt inden for strategiske partnerskaber og EU's strukturfonde. Planen skal sikre øget synlighed og koordinering af de eksisterende finansielle mekanismer til sundhedsforskning og udstikke retningslinjer for koordineringen og samarbejdet samt for udviklingen af arbejdsprogrammer og missioner på sundhedsområdet
(c)  metoderne og procedurerne til udvikling, udvælgelse og gennemførelse af sundhedsmissionerne
(d)  borgernes deltagelse og engagement i en bottom-up-beslutningsproces
(e)  fremme af bæredygtighed ved at finansiere strategier og mekanismer, der giver mulighed for langsigtede projekter og ambitiøse missioner
(f)  frugtbare tværnationale forskningssamarbejder, der maksimerer det europæiske potentiale og omsætter resultaterne til sundhedssystemer
(g)  fremme af tværfaglig forskning mellem sygdomsområder, hvor der findes fællestræk, og derved færre tilfælde af overlapning og isoleret forskning
(h)  øget synlighed af Horisont Europa og dets fordele for EU-borgerne, bekæmpelse af fragmentering af ansvaret for videnskab og forskning i EU's styrende organer og strømlining af de eksisterende finansieringsmekanismer.
5.  Styrelsesrådet for Sundhed tilvejebringer en omfattende forskningsstrategi og styring i udviklingen af arbejdsprogrammer og missioner i relation til sundhed som supplement til arbejdet i det relevante missionsudvalg.
6.  Styrelsesrådet for Sundhed skal være en uafhængig videnskabsorienteret interessentgruppe bestående af aktører fra biomedicinsk forskning og innovation og andre relevante sektorer inden for forskning og industri og med omfattende deltagelse af patientrepræsentanter og borgere.
7.  Medlemmerne af Styrelsesrådet for Sundhed udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad der er relevant, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling. Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem (medlemmer udnævnes hvert andet år).
8.  Styrelsesrådet for Sundhed har en formand, der udpeges af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesproces. Formanden skal være en højt profileret offentlig person med tilknytning til sundhedsforskningsområdet.
9.  Styrelsesrådets aktiviteter og resultater revideres, og der aflægges rapport herom i midtvejsevalueringen af programmet, hvori der fastsættes foranstaltninger til at forlænge, tilpasse eller lukke rådet afhængigt af resultatet af revisionen.
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Bilag I – Programmets aktiviteter
PROGRAMMETS AKTIVITETER
 PROGRAMMETS AKTIVITETER
Følgende finder anvendelse ved gennemførelsen af programmet
 Følgende finder anvendelse ved gennemførelsen af programmet
Strategisk planlægning
 Strategisk planlægning
Flerårig strategisk planlægning vil sørge for, at Horisont Europas målsætninger på programniveau vil blive gennemført på integreret vis. En sådan planlægning vil sætte fokus på programmets overordnede virkning og sammenhæng mellem dets forskellige søjler såvel som synergi med andre EU-programmer og støtte til og fra andre EU-politikker.
 Gennemførelsen af Horisont Europa skal styres af en inkluderende og gennemsigtig strategisk planlægningsproces af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er finansieret af programmet. Den strategiske planlægningsproces skal føre til gennemførelsen af Horisont Europas programmålsætninger ved at fastsætte de prioriterede områder, der skal finansieres. Den vil sætte fokus på programmets virkning og sammenhæng mellem dets forskellige søjler såvel som synergi med andre EU-programmer og støtte til andre EU-politikker.
Den strategiske planlægningsproces og vedtagelsen af den strategiske FoI-plan ved hjælp af en delegeret retsakt vil øge borgernes engagement og forståelse af programmets formål og vil give medlovgivere, interessenter og medlemsstater mulighed for at holde sig fuldt ud underrettet om de planlagte initiativer. Den strategiske planlægningsproces vil bidrage til udvikling og gennemførelse af politikken for de relevante områder, der er omfattet, på EU-plan og supplere medlemsstaternes politikker, samtidig med at det sikres, at Horisont Europa afspejler og støtter de vigtigste EU-politiske mål ved at stille passende ressourcer til rådighed. Den vil muliggøre en forenkling af finansieringsrammerne, undgå duplikering og overlapning mellem finansieringsmulighederne, samtidig med at man udnytter yderligere private og offentlige midler og fremmer hurtigere formidling og optagelse af forsknings- og innovationsresultater.
En systemisk tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation vil sikre, at samfundsmæssige og økonomiske udfordringer kan håndteres, viden skabes og, hvor det er muligt, give anledning til nye konkurrencedygtige og bæredygtige virksomheder og industrier, social og teknologisk innovation, fremme af konkurrence, stimulering af private investeringer og opretholdelse af lige konkurrencevilkår på det indre marked.
Den strategiske planlægning vil fremme et stærkt engagement blandt borgere og civilsamfundsorganisationer på alle forsknings- og innovationsstadier, fælles tilvejebringelse af viden, effektiv fremme af lighed mellem kønnene, herunder integrering af kønsaspektet i forsknings- og innovationsindholdet, og sørge for overholdelse og fremme af de højeste standarder for etik og integritet.
 Den strategiske planlægningsproces vil fremme et stærkt engagement blandt borgere og civilsamfundsorganisationer inden for forskning og innovation, fælles tilvejebringelse af viden, effektiv fremme af lighed mellem kønnene, herunder integrering af kønsaspektet i forskning og innovation, og fremme af de højeste standarder for etik og integritet.
Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder missioner under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og om hvilke typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.
 Med henblik på opfyldelse af disse målsætninger vil Kommissionen lancere en åben høringsfase med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og en række interessenter, herunder bl.a. det videnskabelige samfund, forskningsinstitutioner og teknologiske organisationer, industri og civilsamfundets organisationer. Høringen vil omfatte programmets strategiske prioriteter, herunder missioner under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", og de typer af instrumenter, det er passende at anvende, navnlig de europæiske partnerskaber. Resultaterne af høringen vil blive offentliggjort på en særlig webside, som også bør indeholde nærmere oplysninger om indholdet af den strategiske planlægning og den proces, der har ligget til grund for udformningen af denne.
Med hensyn til de europæiske partnerskaber vil den strategiske FoI-plan skitsere og redegøre for baggrunden for oprettelse, sammenlægning og udfasning af europæiske partnerskaber. Det bør overvejes at videreføre de fælles teknologiinitiativer og aftalemæssige offentlig-private partnerskaber, der vurderes positivt, efter 2020 på grund af deres merværdi i form af social og økonomisk indvirkning og mobilisering af private investeringer, og deres bidrag til fondenes synergier.
Igangværende og potentielle nye VIF'er vil blive fastlagt i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT, i overensstemmelse med den strategiske FoI-plan. Oprettelsen af eventuelle nye VIF'er bør dog være betinget af, at der afsættes passende finansiering, så de eksisterende VIF'er kan udvikle økosystemer, opbygge partnerskaber og effektivt forfølge og gennemføre deres ambitiøse målsætninger.
"FET flagskibe", der støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under programmet. Da andre "FET flagskibe" frembyder væsentlige analogier med missioner, kan de modtage støtte under dette rammeprogram som missioner, der er rettet mod fremtidige og nye teknologier. Missionerne skal styrke programmets samarbejdsaspekter og supplere eksisterende europæiske partnerskaber, der vil kunne fungere som supplerende gennemførelsessøjler for missionerne. Missionerne vil have teknologiske og samfundsmæssige elementer og vil også blive fastlagt i tæt samarbejde med alle de relevante generaldirektorater. Den strategiske planlægningsproces vil fastlægge missionerne i henhold til forordningens artikel 7 og artikel 5 i denne afgørelse.
Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres anvendelse) og missionsområder.
Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i medlemsstaterne. I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt niveau.
Den strategiske planlægning vil fremme synergier mellem Horisont Europa og andre EU-programmer, herunder Euratomprogrammet, og vil således fungere som referencepunkt for forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU-budgettet og ikke-finansieringsinstrumenter. Det vil også fremme hurtigere formidling og udbredelse af forsknings- og innovationsresultater og forebygge dobbeltarbejde og overlapninger mellem finansieringsmulighederne. Den vil udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under tiltaget, knyttes sammen, herunder anvendelse af resultater til gavn for politikken.
 Den strategiske planlægningsproces vil afdække eksisterende forbindelser mellem Horisont Europa og andre EU-programmer og åbne mulighed for synergier mellem europæiske, regionale og nationale fonde. Horisont Europa bliver et referencepunkt for forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU's budget, så det kan bidrage til at indfri EU's politiske prioriteter og mål. Det vil også udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under tiltaget, knyttes sammen, herunder anvendelse af resultater til gavn for politikken.
En strategisk plan vil fastlægge en flerårig strategi for udviklingen af arbejdsprogrammets indhold (som defineret i artikel 11), idet der bibeholdes tilstrækkelig fleksibilitet til hurtig reaktion på uforudsete muligheder og kriser. Eftersom Horisont Europa er syvårigt program, kan programmets økonomiske, samfundsmæssige og politiske sammenhæng ændre sig væsentligt i løbet af dets levetid. Horisont Europa skal hurtigt kunne tilpasse sig disse ændringer. Der vil derfor være mulighed for at inddrage støtte til aktiviteter, der ligger uden for nedenstående beskrivelser, hvis dette begrundes behørigt med en væsentlig udvikling, politiske behov eller krisesituationer, f.eks. som reaktion på alvorlige sundhedstrusler i forbindelse med eksempelvis epidemier.
I gennemførelsen af Horisont Europa vil der være særligt fokus på at sikre en afbalanceret og bred tilgang til forskning og innovation, som ikke kun er begrænset til udvikling af nye produkter, processer og tjenester på grundlag af videnskabelig og teknologisk viden og gennembrud, men som også omfatter anvendelse af eksisterende teknologier i nye applikationer, løbende forbedringer samt ikke-teknologisk og samfundsmæssig innovation. En systemisk, tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation vil sikre, at det er muligt at tackle udfordringer og bane vejen for nye konkurrencedygtige virksomheder og industrier, fremme konkurrencen, stimulere private investeringer og bibeholde lige vilkår i det indre marked.
Under søjlerne "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og "Åben innovation" vil forskning og innovation blive suppleret med aktiviteter, som finder sted tæt på slutbrugerne og markedet såsom demonstration, pilotprojekter eller proof of concept, hvorimod markedsføringsaktiviteter, som går videre end forsknings- og innovationsfasen, er udelukket. Der vil også blive ydet støtte til aktiviteter på efterspørgselssiden for at fremskynde ibrugtagning og udbredelse af en bred vifte af innovationer. Der vil blive lagt vægt på ikkebindende indkaldelser af forslag.
Under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", som bygger på erfaringerne fra Horisont 2020, vil samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber blive fuldt ud integreret i alle klynger, herunder i de særlige aktiviteter. Marine og maritime forsknings- og innovationsaktiviteter vil ligeledes blive gennemført på strategisk og integreret vis i overensstemmelse med EU's integrerede havpolitik, den fælles fiskeripolitik og internationale forpligtelser.
De "FET-flagskibe", som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere "FET-flagskibe" under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og fremspirende teknologier.
Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.
Mens Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) fokus på innovationsøkosystemer gør, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle "Åben innovation", vil EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF) via den strategiske planlægningsproces blive tilpasset søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne".
En hurtig vej til forskning og innovation
Horisont Europa vil åbne mulighed for, at støttemodtagerne kan ansøge om støtte på en hurtigere måde, hvor der åbnes mulighed herfor i alle klyngers arbejdsprogrammer, EIC, og "udbrede kvalitet", omfattende forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne tilgang, der bygger på den succes, som det eksisterende instrument "Hurtig vej til innovation" i Horisont 2020, har opnået, vil være baseret på bottom-up-princippet og på løbende åbne indkaldelser og en "tid til støtte" på højst seks måneder. I delen om "udbredelse af kvalitet" vil denne tilgang støtte mindre udviklede EU-medlemsstater med at få adgang til midler på en hurtigere bottom-up-måde. Denne metode vil blive anvendt på mindst 15 % af programmets budget.
Formidling og kommunikation
 Formidling og kommunikation
Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.
 Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, det videnskabelige samfund, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.
Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).
 Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).
Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker, databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier. Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og resultater til samfundet som helhed.
 Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker, databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier. Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og resultater til samfundet som helhed.
Udnyttelse og markedsudbredelse
 Udnyttelse og markedsudbredelse
Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den viden, der genereres med Horisont Europa. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod markedsudbredelse og øge programmets virkning.
 Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den viden, der genereres med Horisont Europa, hvilket også vil omfatte fremme af standardisering. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod markedsudbredelse og øge programmets virkning.
Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse, offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi.
 Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse, offentlige forvaltninger, det videnskabelige samfund, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi. Der vil blive indført en særlig kontrolprocedure for det nye europæiske innovationsråd.
Internationalt samarbejde
 Internationalt samarbejde
Ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang vil der opnås større virkninger. Partnere fra hele verden vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt konkurrenceevne.
 Ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang vil der opnås større virkninger. Partnere fra hele verden, herunder det videnskabelige samfund, industrier, civilsamfundets organisationer, regeringer og NGO'er, vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt konkurrenceevne. Overførsel af viden, deling af kapacitet og infrastruktur mellem partnere på internationalt plan vil bidrage til fælles tilgange og regulering, der vil medføre synergirelateret handel for alle parter.
En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter, ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger.
 En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter, ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger. Det internationale samarbejde vil blive tilrettelagt omkring fælles mål. Dette vil gøre det lettere for europæiske forskere at indgå samarbejde med de bedste forskere på deres område.
Arbejdsmetoder i forbindelse med evaluering
 Arbejdsmetoder i forbindelse med evaluering
Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.
 Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.
Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen.
 Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen.
Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan undtagelsesvist, og når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre evalueringsprocessens integritet. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Evalueringsudvalget vil tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.
 Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan, når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre evalueringsprocessens integritet herunder med hensyn til interessekonflikter. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Anvendelsen af denne proces vil fremgå af den årlige tilsynsrapport for programmet. Evalueringsudvalget vil tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Bilag I –del I
I ÅBEN VIDENSKAB
 I ÅBEN VIDENSKAB AF TOPKVALITET
Søgen efter gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden, de faciliteter i verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og videninfrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og dele viden samt en tilstrækkelig masse af fremragende forskere er omdrejningspunktet for alle former for økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt.
 Søgen efter gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden, de faciliteter i verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og e-infrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og dele viden samt en tilstrækkelig masse af fremragende forskere og innovatorer er omdrejningspunktet for alle former for økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt.
Åben og fremragende videnskab er uløseligt forbundet med verdensførende innovation. Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift er blevet udpeget som de vigtigste drivkræfter for vækst i produktivitet, konkurrenceevne, rigdom, bæredygtig udvikling og social fremgang. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.
 Åben og fremragende videnskab er uløseligt forbundet med verdensførende innovation. Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift er blevet udpeget som de vigtigste drivkræfter for bæredygtig og inkluderende vækst og udvikling, konkurrenceevne, rigdom og social fremgang. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.
Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de færdigheder, knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem hvilke den nyeste viden overføres.
 Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de højt kvalificerede menneskelige ressourcer, knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem hvilke den nyeste viden overføres.
Europæisk videnskab og europæiske forskere har været og vil altid være på forkant på mange områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. Der er rigeligt med beviser på, at lige så hurtigt som forskningen skrider fremad, lige så hurtigt vokser antallet af lande, der ønsker at være blandt de bedste. USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt, at investeringer i forskning giver et stort og rigeligt udbytte.
 Europæisk videnskab og europæiske forskere har været og vil altid være på forkant på mange områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. Der er rigeligt med beviser på, at lige så hurtigt som forskningen skrider fremad, lige så hurtigt vokser antallet af lande, der ønsker at være blandt de bedste. USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt, at investeringer i forskning giver et stort og rigeligt udbytte.
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 1 – underpunkt 1.1
1.1.  Baggrund
 1.1.  Baggrund
Om end EU udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden, er den i bund og grund "masseproducent" af viden, og i forhold til Unionens størrelse er der relativt få ekspertisecentre, der skiller sig ud på verdensplan, og store områder med gennemsnitlige og dårlige resultater. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, har EU fortsat tendens til at "distribuere topkvaliteten", hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort antal forskere og forskningsinstitutioner. En anden udfordring er, at den offentlige sektor i mange EU-lande stadig ikke tilbyder de bedste forskere tilstrækkeligt attraktive forhold. Disse faktorer gør Europa mindre attraktivt i forhold til andre regioner i den globale konkurrence om videnskabeligt talent.
 EU udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, følger EU en model, der går ud på at "distribuere topkvaliteten", hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort antal forskere og forskningsinstitutioner. En anden udfordring er, at den offentlige sektors investering i forskning i mange EU-lande ligger under de acceptable tærskler og dermed ikke tilbyder de bedste forskere tilstrækkeligt attraktive forhold. Disse faktorer gør Europa mindre attraktivt i forhold til andre regioner i den globale konkurrence om videnskabeligt talent.
Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere multipolær som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013.
 Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere multipolær som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013. Derudover har den europæiske resultattavle for innovation for 2018 bekræftet, at offentlige og private udgifter til FoU i hele EU fortsat ligger under niveauerne for 2010 og ikke lever op til de langsigtede mål om at afsætte 3 % af BNP til FoU-aktiviteter.
EFR støtter de bedste forskere med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst. EFR fungerer selvstændigt og består af forskellige forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé samt relevant sagkundskab. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national ordning ville kunne, og kan styrke topkvaliteten gennem måden, hvorpå de bedste forskere og de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.
 EFR støtter de bedste forskere, herunder unge forskere, med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst. EFR fungerer selvstændigt og ledes af et uafhængigt videnskabeligt råd med ligevægt mellem køn og fagområder, som består af forskellige forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé samt relevant sagkundskab. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national ordning ville kunne, og kan styrke forskning af topkvalitet inden for alle videnskabelige områder gennem måden, hvorpå de bedste forskere og de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.
Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige og teknologiske resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative styrker og svagheder og gennemføre reformer.
 Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative styrker og svagheder og gennemføre reformer.
Kløften mellem USA og EU-landene, når det drejer sig om resultater på forskningsområdet, er blevet mindre i de ti år, der er gået, siden EFR blev oprettet. EFR finansierer en relativt lille procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel en uforholdsmæssigt stor videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter. EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i et betydeligt antal patenter.
 Kløften mellem USA og EU-landene, når det drejer sig om resultater på forskningsområdet, er blevet mindre i de ti år, der er gået, siden EFR blev oprettet. EFR finansierer en relativt lille procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel en uforholdsmæssigt stor videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter. EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i et betydeligt antal patenter.
Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører, er ligeledes i høj grad tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.
 Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører forventes også i stigende grad at blive tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.
Der er også allerede bevis på de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer, uddannelse af højtkvalificerede postdoc'er og ph.d.'er, europæisk forsknings øgede globale synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt. Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en mere præcis indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.
 Der er også bevis på de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer, uddannelse af højtkvalificerede forskere, indehavere af doktorgrader og postdoktorgrader, europæisk forsknings øgede globale synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt. Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en pålidelig indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 1 – underpunkt 1.2 – underpunkt 1.2.1
1.2.  Interventionsområder
 1.2.  Interventionsområder
1.2.1.  Frontlinjeforskning
 1.2.1.  Frontlinjeforskning
Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og forskningsresultater med store samfundsmæssige og økonomiske virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar forbedring af EU's andel af de mest citerede publikationer i verden og mod en betydelig stigning i det antal fremragende forskere fra lande uden for Europa, som det støtter. Støtten fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.
 Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og forskningsresultater med potentielt store samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar forbedring af EU's andel af de mest citerede publikationer i verden og mod en betydelig stigning i det antal fremragende forskere fra lande uden for Europa, som det støtter. Støtten fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Langsigtet finansiering for at støtte fremragende forskere og deres forskningshold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst
 –  Langsigtet finansiering for at støtte fremragende forskere og deres forskningshold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst
–  Bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til uafhængighed og konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram
 –  Bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til uafhængighed og konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram
–  Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden med potentiale til at skabe banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale innovationspotentiale ved finansieret forskning
 –  Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden med potentiale til at skabe banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale innovationspotentiale ved finansieret forskning
–  Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, med henblik på at støtte fremragende forskere
 –  Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, og andre EU-organer med henblik på at støtte fremragende forskere
–  Øge EFR-programmernes synlighed.
 –  Øge EFR-programmernes synlighed.
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 1 – underpunkt 1.3 – underpunkt 1.3.1 – afsnit 2 – nr. 2 – led 4
–  revidere og vurdere EFR's resultater og kvaliteten og virkningen af den forskning, som finansieres af EFR, samt fremsætte anbefalinger om korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag
 –  regelmæssigt at lade EFR's resultater revidere og vurdere eksternt med hensyn til kvaliteten og virkningen af den forskning, som finansieres af EFR, samt, i overensstemmelse hermed, vedtage anbefalinger om og udarbejde retningslinjer for korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.1
2.1.  Baggrund
 2.1.  Baggrund
Europa har brug for højt kvalificeret og modstandsdygtig menneskelig kapital inden for forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på fremtidige udfordringer såsom de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet skal forskerne være mobile, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder med den rette kombination af færdigheder, så de kan tackle samfundsmæssige udfordringer og støtte innovationen.
 Europa har brug for højt kvalificerede og modstandsdygtige menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer såsom de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet skal forskerne være mobile, have adgang til infrastruktur af topkvalitet på mange områder, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder med den rette kombination af færdigheder, så de kan tackle samfundsmæssige udfordringer og støtte innovationen.
Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 millioner forskere, som arbejder på tusindvis af universiteter og forskningscentre og hos verdensførende virksomheder. Det anslås imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden 2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er særlig akut i den ikke-akademiske sektor. EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer tilbage til Europa. For at udbrede ekspertise i bredere forstand skal de betingelser, under hvilke forskerne arbejder, desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum. Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF+).
 Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 millioner forskere, som arbejder på tusindvis af universiteter og forskningscentre og hos verdensførende virksomheder. Det anslås imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden 2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er særlig akut i den ikke-akademiske sektor.
EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer tilbage til Europa.
Med henblik på at nå disse mål bør der også lægges vægt på ordninger, der giver forskere af begge køn større fleksibilitet til at sikre en ligevægt mellem arbejds- og familieliv.
Mobilitetsprogrammer skal også sikre reelle lige muligheder og omfatte specifikke foranstaltninger med henblik på fjernelse af hindringer for forskeres og navnlig kvindelige forskeres mobilitet.
For at sikre synergier og udbrede ekspertise i bredere forstand vil "kvalitetsstemplet" (Seal of Excellence) fortsat blive anvendt i forbindelse med indkaldelser under MSCA, og de betingelser, under hvilke forskerne arbejder, skal desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum. Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF+).
Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.
 Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er fuldt ud "bottom-up" og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder, der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA målrette visse aktiviteter mod udfordringer (herunder indkredsede missioner), typer af forsknings- og innovationsinstitutioner eller mod geografiske områder som reaktion på udviklingen i de europæiske krav til færdigheder, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.
 Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er fuldt ud "bottom-up" og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder, der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA målrette visse typer af aktiviteter mod udfordringer (herunder indkredsede missioner), og visse typer af forsknings- og innovationsinstitutioner eller mod geografiske områder som reaktion på udviklingen i de europæiske krav til færdigheder, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.
MSCA er det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -vejledere.
 MSCA er, sammen med EFR, det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -vejledere.
Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.
 Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.
MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og attraktivt på globalt plan. Dette kan nås ved at fokusere på en ny generation af højt kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU, fremme udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer, og ved at en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og åben rekruttering for alle forskere.
 MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og attraktivt på globalt plan. Dette kan nås ved at fokusere på en ny generation af højt kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU, fremme udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer, og ved at en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og åben og gennemsigtig rekruttering for alle forskere.
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.2 – afsnit 1
EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer, som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og tjenester med økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer og øge deres overførbare færdigheder som eksempelvis et kreativt og foretagsomt tankesæt. De vil således være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres karrieremuligheder og innovationspotentiale.
 EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer, som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og tjenester med videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer, øge deres overførbare færdigheder som eksempelvis et kreativt og foretagsomt tankesæt, herunder forståelsen af fordelene ved standarder i forbindelse med markedsføringen af nye produkter og tjenester. De vil således være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres karrieremuligheder og innovationspotentiale. Dette kan, hvor det er relevant, opnås som supplement til EIT's uddannelsesforanstaltninger.
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.3
2.2.3.  Styrkelse af den menneskelige kapital og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum
 2.2.3.  Styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum
For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en positiv strukturerende virkning, skal uddannelsesstandarder af høj kvalitet, gode arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne være mere udbredt i det europæiske forskningsrum. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer såvel som øge institutionernes tiltrækningskraft på verdensplan.
 For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en positiv strukturerende virkning, skal uddannelsesstandarder af høj kvalitet, gode arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne være mere udbredt i det europæiske forskningsrum. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer, der er udviklet i samarbejde med andre dele af Horisont Europa, såvel som øge institutionernes tiltrækningskraft på verdensplan.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste praksis på tværs af institutioner og forsknings- og innovationssystemer
 –  Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste praksis på tværs af institutioner og forsknings- og innovationssystemer
–  Samarbejde, produktion og formidling af viden inden for EU og med tredjelande.
 –  Samarbejde, produktion og formidling af viden inden for EU og med tredjelande.
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.5
2.2.5.  Øget oplysning af offentligheden
 2.2.5.  Øget oplysning af offentligheden
Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde unge til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås gennem bedre formidling, udnyttelse og spredning viden og praksis.
 Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde unge, navnlig kvinder, til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås gennem bedre formidling, udnyttelse og spredning viden og praksis.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer, særlig blandt de unge.
 –  Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer, særlig blandt de unge.
–  Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres globale profil og synlighed.
 –  Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres globale profil og synlighed.
–  Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter og andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer.
 –  Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter og andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer og nationale kontaktpunkter.
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.1
3.1.  Baggrund
 3.1.  Baggrund
De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide videngrænserne. Støtte til forskningsinfrastrukturer på EU-niveau hjælper med at afhjælpe problemerne i en virkelighed, hvor de nationale forskningsinfrastrukturer og den videnskabelige topkvalitet i mange tilfælde er spredt, og med at håndtere den begrænsede formidling af viden på tværs af siloer.
 De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide videngrænserne. Støtte til alle typer forskningsinfrastrukturer på EU-niveau, herunder små og mellemstore forskningsinfrastrukturer, der finansieres af EFRU, hjælper med at afhjælpe problemerne i en virkelighed, hvor de nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, der supplerer og ajourfører den videnskabelige topkvalitet, i mange tilfælde er spredt, og med at øge formidling af viden på tværs af siloer.
Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, forhindre dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udviklingen og anvendelsen af forskningsinfrastrukturer. Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer gennem den europæiske åbne videnskabscloud, øget adgang til digitale forskningsressourcer, og især tage hånd om den nuværende suboptimale brug af åben forskning og åben datapraksis. EU er også nødt til at tage hånd om den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne, støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering af innovative løsninger.
 Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere og innovatorer i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, sikre løbende modernisering, forhindre dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udviklingen, anvendelsen og tilgængeligheden af forskningsinfrastrukturer.
Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer gennem den europæiske åbne videnskabscloud, øget adgang til digitale forskningsressourcer, og især tage hånd om den nuværende suboptimale brug af åben forskning og åben datapraksis. EU er også nødt til at tage hånd om den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne, støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering og brug af innovative løsninger.
Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af nationale infrastrukturer, ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som standardiseringsprocesser og -procedurer.
 Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af nationale infrastrukturer og til fjernelse af hindringerne for tværnational adgang, ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som standardiserings- og harmoniseringsprocesser og -procedurer. Styrkelse og åbning af eksisterende FoI-netværk af topkvalitet og etablering af nye netværk, hvor det er relevant, vil også være en prioritet under dette afsnit.
EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem sammenlægning og optimering af eksisterende forskningsinfrastrukturer sideløbende med indsatsen for udvikling af nye infrastrukturer, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og domæner, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste forskningsinfrastrukturtjenester i EU, fremme af innovationspotentialet ved forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.
 EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem sammenlægning og optimering af eksisterende forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, sideløbende med indsatsen for udvikling af nye infrastrukturer, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og domæner, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste forskningsinfrastrukturtjenester i EU, fremme af innovationspotentialet ved forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.
Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge samarbejdet med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.
 Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge samarbejdet, adgangen og konnektiviteten med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.
Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.
 Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.1
3.2.1.  Konsolidering af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer
 3.2.1.  Konsolidering af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer
Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved de forskningsinfrastrukturer, som ESFRI har indkredset, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for frontlinjeforskning, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.
 Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved forskningsinfrastrukturer, herunder de infrastrukturer, som ESFRI har indkredset, samt maksimering af deres inddragelse i Horisont Europa-projekter af topkvalitet, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for frontlinjeforskning, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.
Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for forskningsinfrastrukturtjenester og bør stille næste generation af datatjenester til indsamling, lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) til rådighed for Europas forskersamfund og dele store mængder videnskabelige data. Videnskabsclouden kan ligeledes give forskere i Europa adgang til størstedelen af de data, der er genereret og indsamlet af forskningsinfrastrukturer, og til højtydende databehandling og exaskala-ressourcer anvendt i den europæiske datainfrastruktur (EDI).
 Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for forskningsinfrastrukturtjenester og bør give Europas forskersamfund mulighed for at udvikle næste generation af datatjenester til indsamling, lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) og dele store mængder videnskabelige data. Videnskabsclouden kan ligeledes give forskere i Europa tjenester, som tilskynder til at opbevare og behandle størstedelen af de kvalitetskontrollerede data, der er genereret og indsamlet af forskere i og uden for forskningsinfrastrukturer, og bør også give adgang til højtydende databehandling og exaskala-ressourcer anvendt i den europæiske datainfrastruktur (EDI) 13.
Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.
 Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase, deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder såvel som sammenlægning og optimering af økosystemet af forskningsinfrastrukturer ved at overvåge ESFRI's milepæle og fremme aftaler om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner eller afvikling af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer
 –  De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase, deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder såvel som sammenlægning og optimering af økosystemet af forskningsinfrastrukturer ved at overvåge ESFRI's milepæle og fremme aftaler om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner eller afvikling af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer
–  Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske, nationale, regionale og institutionelle ressourcer, dens tekniske og politiske udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks. brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse), datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere brugergrundlag.
 –  Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske, nationale, regionale og institutionelle ressourcer, dens tekniske og politiske udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks. brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse), datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere brugergrundlag.
–  Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og databehandlingsprocesser.
 –  Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og databehandlingsprocesser.
__________________
 __________________
13 Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at tilgængeliggøre højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høje hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.
 13 Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at tilgængeliggøre højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høje hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2
3.2.2.  Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer
 3.2.2.  Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer
Forskningslandskabet vil blive væsentligt forbedret ved at sørge for, at det er åbent for vigtige internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer for alle EU-forskere, og ved at integrere deres tjenester, når det er nødvendigt, for at harmonisere adgangsbetingelserne, forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.
 Forskningslandskabet vil blive væsentligt forbedret ved at sørge for, at det er åbent for vigtige internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer for alle EU-forskere og -innovatorer, og ved at integrere deres tjenester, når det er relevant, for at harmonisere adgangsbetingelserne, forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale adgang
 –  Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale adgang
–  Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, som tager hånd om globale udfordringer vedrørende forskeradgang og harmonisering og forbedring af infrastrukturernes tjenester
 –  Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, herunder små og mellemstore forskningsinfrastrukturer, vedrørende forskeradgang og harmonisering og forbedring af infrastrukturernes tjenester
–  Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer vedrørende udvikling og gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling, som er påkrævet for at forbedre deres tjenester, gennem et partnerskab med industrien, såvel som højteknologiske komponenter på områder som videnskabelig instrumentering samt stimulering af industriens brug af forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter.
 –  Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer vedrørende udvikling og gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling, som er påkrævet for at forbedre deres tjenester, gennem et partnerskab med industrien, såvel som højteknologiske komponenter på områder som videnskabelig instrumentering samt stimulering af industriens brug af forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter.
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II
GLOBALE UDFORDRINGER OG INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE
 GLOBALE UDFORDRINGER OG EUROPÆISK INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE
Mange af de udfordringer, som EU står over for, er også globale udfordringer. Omfanget og kompleksiteten af problemerne er enormt, og der er brug for passende midler, ressourcer og tiltag for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen på intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for borgerne og deres velfærd.
 I en sammenkoblet verden er mange af de udfordringer, som EU står over for, også globale. Omfanget og kompleksiteten af problemerne er enormt, og der er brug for passende finansielle og menneskelige ressourcer og tiltag for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen på intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for borgerne og deres velfærd.
Der kan — inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang som anført i målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer — opnås større virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af forskningen og innovationen inden for bæredygtighed.
 Der kan — inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang som konkretiseret i målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer — opnås større virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af forskningen og innovationen inden for bæredygtighed.
Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig vækst og industriel konkurrenceevne, og vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer for så hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, hvor der p.t. er en sammenhæng mellem økonomisk udvikling, brug af naturressourcer og samfundsmæssige problemer, og forvandle den til nye forretningsmuligheder.
 Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig udvikling, inklusive vækst og industriel konkurrenceevne, og vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer for så hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, hvor der p.t. er en sammenhæng mellem økonomisk udvikling, brug af naturressourcer og samfundsmæssige problemer, og forvandle den til nye job og forretningsmuligheder samt økonomisk, social og miljømæssig udvikling.
EU vil drage fordel som bruger og producent af teknologier og industrier, som viser, hvordan moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, åbne og demokratiske samfund og økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige industrielle økonomi vil blive fremmet, hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, inklusive og sikre samfund, tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en tværfaglig og kreativ industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, fødevare- og ernæringsløsninger, bæredygtig brug af naturressourcer, klimabeskyttelse og -tilpasning, som alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle omstilling vil være afgørende.
 EU vil drage fordel som bruger og producent af viden, teknologier og industrier. Det kan vise, hvordan moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, åbne og demokratiske samfund og økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige industrielle økonomi vil blive fremmet, hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, inklusive og kreative samfund eller sikre samfund tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en tværfaglig og effektiv industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, fødevare- og ernæringsløsninger, bæredygtig brug af naturressourcer, klimabeskyttelse og -tilpasning, som alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle omstilling vil være afgørende.
Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er grupperet i integrerede aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske forandringer for vores samfund og økonomi langs en bæredygtighedsvektor. Forandringerne kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, teknologer, producenter, innovatorer, virksomheder, undervisere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er derfor ikke nogen af de tematiske klynger, som kun er beregnet til ét sæt aktører.
 Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er grupperet i integrerede aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske forandringer for vores samfund og økonomi, der følger en inklusiv bæredygtighedsvektor. Forandringerne kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, videnskabsfolk, teknologer, designere, producenter, innovatorer, virksomheder, undervisere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er derfor ikke nogen af de tematiske klynger, som kun er beregnet til ét sæt aktører.
Klynger vil fremme videnskabelse i alle dens faser, herunder forskningsaktiviteter i den tidlige fase, suppleret med tværgående støtte til ambitiøse, langsigtede og storstilede forskningsinitiativer, der er rettet mod fremtidige og opdukkende teknologier (FET flagskibe), som blev indledt under det tidligere rammeprogram: Projektet om menneskehjernen, Graphene, kvanteteknologi og fremtidige batteriteknologier.
Klyngerne vil udvikle sig og anvende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og fremspirende teknologier som del af en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og tjenester.
 Klyngerne vil også udvikle sig og anvende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og fremtidige teknologier som del af en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og tjenester.
Der vil blive ydet støtte til at bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, samt foranstaltninger, der skal stimulere markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement. Synergier med andre programmer vil blive maksimeret.
 Der vil blive ydet støtte til at bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, samt foranstaltninger, der skal stimulere markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement. Synergier med andre dele af Horisont Europa, navnlig EIT, samt andre programmer vil blive maksimeret.
Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU via en bred vifte af indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Innovative løsninger, som stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet offentlige og private investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale programmer.
 Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU, samtidig med at dens indvirkninger på samfundet undersøges, via en bred vifte af indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Innovative løsninger, som stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet mobilisering af offentlige og private investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale programmer.
Der vil blive lagt særlig vægt på støtte til SMV'er under søjle 2, i samarbejdsafsnit og via et målrettet, tilskudsbaseret SMV-instrument med én støttemodtager. Alle klynger skal afsætte et passende beløb til SMV-instrumentet, som fuldt ud vil være baseret på bottom-up-princippet, med løbende åbne indkaldelser og et antal skæringsdatoer, der udelukkende er helliget gradvis innovation. Kun SMV'er kan ansøge om støtte, herunder via samarbejde eller underentrepriser. Projekterne skal have en klar europæisk dimension og skal bidrage til europæisk merværdi.
Støtte via SMV-instrumentet vil blive ydet i tre faser baseret på modellen for Horisont Europa:
—  Fase 1: Vurdering af koncept og gennemførlighed:
SMV'er modtager finansiering til at udforske den videnskabelige eller tekniske gennemførlighed og det kommercielle potentiale i en ny idé (proof-of-concept) for at kunne udvikle et innovationsprojekt. Et positivt resultat af denne vurdering, hvori der lægges vægt på forbindelsen mellem projektemnet og de potentielle brugeres/køberes behov, giver mulighed for finansiering i den eller de følgende fase(r).
—  Fase 2: FoU, demonstration, markedsintroduktion:
Under behørigt hensyn til konceptet om en kuponordning støttes forskning og udvikling med særligt fokus på demonstrationsaktiviteter (test, prototype, opskaleringsundersøgelser, design, pilotprojekter vedrørende innovative processer, produkter og tjenester, validering, resultatkontrol mv.) og markedsintroduktion samt inddragelse af slutbrugere og potentielle kunder tilskyndes. Innovationskuponer vil fremme inddragelsen af unge iværksættere.
—  Fase 3: Kommercialisering:
Denne fase giver ikke anden direkte finansiering end støtteaktiviteter, men har til formål at lette adgangen til privat kapital og innovationsfremmende miljøer. Der vil blive planlagt forbindelser til EIC og InvestEU. SMV'er vil også nyde godt af støtteforanstaltninger som netværk, uddannelse, coaching og rådgivning. Derudover kan denne del forbindes med foranstaltninger til fremme af prækommercielle indkøb og indkøb af innovative løsninger.
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.1
1.1.  Baggrund
 1.1.  Baggrund
Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet. Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle uanset alder, så ingen lades i stikken, og der sættes en stopper for undgåelige dødsfald.
 Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet. Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle uanset alder, så ingen lades i stikken, og der sættes en stopper for undgåelige dødsfald.
En sund befolkning er afgørende for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, skabe sociale fremskridt og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 % i den forventede levetid forbundet med en øget økonomisk vækst på 0,3-0,4 % om året. Den forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til befolkningens livskvalitet, uddannelse, sundhed og pleje. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen 80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt tre måneder om året.
 En sund befolkning er afgørende for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, skabe sociale fremskridt og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 % i den forventede levetid forbundet med en øget økonomisk vækst på 0,3-0,4 % om året. Den forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til livskvalitet, herunder uddannelse og sundhed. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen 80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt tre måneder om året.
Forskning inden for sundhed og innovation har i den forbindelse spillet en betydelig rolle, hvilket også er tilfældet, når det drejer sig om at forbedre produktiviteten og kvaliteten inden for sundhedsindustrien. EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de sociale beskyttelsessystemer bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne. Store sundhedsudfordringer i EU omfatter mangel på effektiv sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, spredning af antimikrobiel resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening, vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig grad rammer mennesker, som befinder sig i ugunstige eller sårbare faser af livet, opdagelse, forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici i et hurtigt skiftende socialt, urbant og naturligt miljø, de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer og den gradvise indførelse af personaliserede medicintilgange samt digitalisering af sundhed og pleje, det voksende pres på Europas sundhedsindustri for at forblive konkurrencedygtig inden for sundhedsinnovation og udvikling heraf over for nye globale spillere.
 Forskning inden for sundhed og innovation har i den forbindelse spillet en betydelig rolle, hvilket også er tilfældet, når det drejer sig om at forbedre produktiviteten og kvaliteten inden for sundhedsindustrien og om at sikre vidensgrundlaget for sundere mennesker og bedre patientpleje. Sundhedsforskning har unikke træk, idet den er tæt knyttet til og indgår i et samspil med innovation, patientpleje og folkesundhed og foregår i et tværfagligt miljø med komplekse regler.
EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de sociale beskyttelsessystemer bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne. Store sundhedsudfordringer i EU omfatter de øgede tilfælde af kræft, mangel på effektiv sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, spredning af antimikrobiel resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening, vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig grad rammer mennesker, som befinder sig i ugunstige eller sårbare faser af livet, tidlig opdagelse, forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici i et hurtigt skiftende socialt, urbant og naturligt miljø, forøgelse af antallet af sunde leveår, de høje priser på visse innovative sundhedsværktøjer og -teknologier for slutbrugere, de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer og den gradvise indførelse af præcisionsmedicintilgange, herunder den relevante forskning samt digitalisering af sundhed og pleje, det voksende pres på Europas sundhedsindustri for at forblive konkurrencedygtig inden for sundhedsinnovation og udvikling heraf over for nye globale spillere.
Digitale sundhedsløsninger har skabt mange muligheder for at løse plejemæssige problemer og tage hånd om andre nye problemer i forbindelse med det aldrende samfund. Udfordringerne omfatter også den fulde udnyttelse af den gradvise indførelse af de muligheder, som digitalisering inden for sundhed og pleje giver, uden at bringe retten til privatlivets fred og databeskyttelse i fare. Der er udviklet digitalt udstyr og software til at diagnosticere, behandle og lette patienters egenbehandling af sygdomme, herunder kroniske sygdomme. Digitale teknologier anvendes også i stigende grad i forbindelse med uddannelsen af læger og for at giver patienter og andre sundhedssektorbrugere mulighed for at tilgå, dele og oprette sundhedsoplysninger.
Disse sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de kræver tværfagligt, tværsektorielt og tværnationalt samarbejde. Forsknings- og innovationsaktiviteter vil skabe tætte forbindelser mellem opdagelses-, klinisk, epidemiologisk, miljø- og socioøkonomisk forskning og med reguleringsorienteret forskning. De vil udnytte den akademiske verdens og industriens kombinerede kompetencer og fremme deres samarbejde med sundhedstjenester, patienter, politiske beslutningstagere og borgere med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i klinisk praksis og i sundhedssystemerne. De vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer, som er nødvendige for at skabe stordriftsfordele, muligheder og hurtighed, og dele både de forventede fordele og de pågældende finansielle risici.
 Nutidens sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de kræver tværfagligt, tværsektorielt, translationelt og tværnationalt samarbejde, herunder med lav- og mellemindkomstlande. Forskning og innovation vil skabe tætte forbindelser mellem klinisk, epidemiologisk, etisk, miljø- og socioøkonomisk forskning og med reguleringsorienteret forskning. De vil udnytte den akademiske verdens og industriens kombinerede kompetencer og fremme deres samarbejde med sundhedstjenester, patienter, politiske beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer og borgere med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i klinisk praksis og i sundhedssystemerne. De vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer, som er nødvendige for at skabe stordriftsfordele, muligheder og hurtighed, og dele både de forventede fordele og de pågældende finansielle risici. Undersøgelser og forskning under denne klynge skal tage hensyn til kønsperspektivet og kønsforskelle.
Forskningen og innovationen i forbindelse med denne globale udfordring vil generere den videnbase, opbygge den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er brug for for at fremme sundhed og forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdomme. Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget forventet levetid, sunde aktive liv, en produktiv erhvervsaktiv befolkning og bæredygtige sundheds- og plejesystemer.
 Forskningen og innovationen i forbindelse med denne globale udfordring vil generere de menneskelige ressourcer og den videnbase, opbygge den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er brug for for at fremme sundhed og forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdomme. Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget forventet levetid, generelt sunde og aktive liv, en produktiv erhvervsaktiv befolkning og bæredygtige sundheds- og plejesystemer. Innovation inden for hurtige diagnosticeringsteknikker og nye antibiotika kan forebygge udvikling af antimikrobiel resistens og vil blive fremmet.
Håndtering af store sundhedsudfordringer vil bidrage til EU's politiske mål og strategier, navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige rammer. Det vil ligeledes støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer og internationale initiativer, herunder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale strategier og handlingsplaner.
 Håndtering af store sundhedsudfordringer vil bidrage til EU's politiske mål og strategier, navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige rammer. Det vil ligeledes støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer og internationale initiativer, herunder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale strategier og handlingsplaner.
En gruppe på højt plan (Styrelsesrådet for Sundhed) vil understøtte opnåelsen af disse mål. Den skal sikre samordning med andre europæiske og nationale forskningsprogrammer samt synergier mellem klyngen "Sundhed" og andre dele af Horisont Europa, herunder missioner og partnerskaber. Den vil være videnskabsledet og omfatte alle relevante interessenter med en høj grad af deltagelse af samfundet, borgere og patienter. Den skal have til opgave at yde styring og rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammet og målsætningerne på sundhedsområdet.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3 — Sundhed og trivsel og SDG 13 — Klimaindsats.
 Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 13 — Klimaindsats og indirekte til SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 6 — Rent vand og sanitet og SDG 10 — Mindre ulighed.
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.1
1.2.1.  Sundhed gennem hele livet
 1.2.1.  Sundhed gennem hele livet
Mennesker, som befinder sig i sårbare stadier af livet (nyfødte, spædbørn, børn, teenagere, gravide og voksne tæt på pensionsalderen), herunder mennesker med handicap eller skader, har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger. Det vil gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, navnlig gennem en sund start på livet, der kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet.
 Mennesker, som befinder sig i sårbare stadier af livet (nyfødte, spædbørn, børn, teenagere, gravide og voksne tæt på pensionsalderen), herunder mennesker med handicap, særlige behov eller skader, har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger. Det vil gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, navnlig gennem en sund start på livet, der kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Tidlig udvikling og aldringsprocessen i løbet af livet
 –  Aldersrelaterede sygdomme og aldringsprocessen i løbet af livet
–  Mødre, fædres, spædbørns og børns sundhed samt forældrenes rolle
 –  Mødre, fædres, spædbørns og børns sundhed, herunder barnets og moderens overlevelse, samt forældrenes rolle
—  Sundhedsbehov og langsigtede konsekvenser forbundet med høj dødelighed og langsigtet morbiditet, særlig vedrørende spørgsmål i forbindelse med barndommen
–  Teenageres sundhedsbehov
 –  Teenageres sundhedsbehov, herunder psykisk trivsel;
–  Sundhedskonsekvenser ved handicap og skader
 –  Ætiologi for handicap og sundhedskonsekvenser ved handicap og skader
–  Uafhængige og aktive liv for ældre og/eller personer med handikap
 –  Uafhængige og aktive liv for ældre og/eller personer med handikap
–  Sundhedsuddannelse og digitale færdigheder på sundhedsområdet.
 –  Sundhedsuddannelse og digitale færdigheder på sundhedsområdet
—  Regenerering af gamle eller beskadigede organer eller vævsdele
—  Angiogenese, arteriel patologi, myokardiel iskæmi og hjertets strukturelle patologi og biomarkører og hjertekarsygdommes genetik
—  Behandling af kroniske sygdomme.
Ændring 37+276+277
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.2
1.2.2.  Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter
 1.2.2.  Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter
Bedre forståelse for sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det sociale, økonomiske og fysiske miljø, som mennesker færdes i derhjemme og på arbejdspladserne, herunder digitaliseringens indvirkning på sundheden, forurening, klimaforandringer og andre miljøspørgsmål, vil bidrage til at indkredse og afbøde sundhedsrisici og -trusler, reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte miljøvenlige, sunde, fleksible og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund.
 Bedre forståelse for sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det sociale, økonomiske og fysiske miljø, som mennesker færdes i derhjemme og på arbejdspladserne, herunder digitaliseringens indvirkning på sundheden, forurening, hurtig urbanisering, klimaforandringer og andre nationale og transnationale miljøspørgsmål, vil bidrage til at indkredse, forebygge og afbøde sundhedsrisici og -trusler, indkredse og reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte sikre, miljøvenlige, sunde, fleksible og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Teknologier til vurdering af farer, udsættelse for og sundhedsmæssige konsekvenser ved kemikalier, forurenende stoffer og andre stressfaktorer, heriblandt miljømæssige og klimarelaterede stressfaktorer, og de kombinerede virkninger af forskellige stressfaktorer
 –  Sikre og effektive teknologier og metodikker til vurdering af farer, udsættelse for og sundhedsmæssige konsekvenser ved kemikalier, forurenende stoffer og andre stressfaktorer, heriblandt miljømæssige og klimarelaterede stressfaktorer, og de kombinerede virkninger af forskellige stressfaktorer
–  Miljømæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige faktorer, som påvirker menneskers fysiske og psykiske sundhed og velfærd, og deres interaktion, med særligt fokus på sårbare og dårligt stillede personer.
 –  Miljømæssige, herunder bebyggede omgivelser (design og konstruktion), beskæftigelsesmæssige, økonomiske, politiske, sociale og adfærdsmæssige faktorer, som påvirker menneskers fysiske og psykiske sundhed og velfærd, og deres interaktion, med særligt fokus på sårbare og dårligt stillede personer, herunder personer med handicap.
–  Risikovurdering, -styring og kommunikation, understøttet af forbedrede værktøjer for evidensbaseret beslutningstagning, herunder alternativer til dyreforsøg.
 –  Risikovurdering, -styring og kommunikation, herunder informationsdeling, understøttet af forbedrede værktøjer for evidensbaseret beslutningstagning, herunder alternativer til dyreforsøg.
–  Kapacitet og infrastrukturer til indsamling, deling og kombination af data om alle sundhedsdeterminanter, herunder eksponering, sundhed og sygdom på EU-niveau og internationalt niveau.
 –  Kapacitet og infrastrukturer til indsamling, deling og kombination af data om alle sundhedsdeterminanter, herunder eksponering, sundhed og sygdom på EU-niveau og internationalt niveau.
–  Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger.
 –  Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger.
–  Forskning i foranstaltninger til planlægning, gennemførelse og overvågning af rehabilitering gennem hele livet.
–  Forskning i foranstaltninger til at planlægge og gennemføre tidlige individuelle rehabiliteringsprogrammer for børn, der rammes af invaliderende sygdomme.
Ændring 38
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.3
1.2.3.  Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme
 1.2.3.  Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme
Ikkeoverførbare sygdomme, herunder sjældne sygdomme, udgør en enorm sundheds- og samfundsmæssig udfordring og kræver mere effektive tilgange, når det drejer sig om forebyggelse, behandling og helbredelse, heriblandt personaliserede medicintilgange.
 Ikkeoverførbare sygdomme, herunder sjældne sygdomme, udgør en enorm sundheds- og samfundsmæssig udfordring og kræver mere effektive tilgange, når det drejer sig om forebyggelse, diagnose, behandling og helbredelse, heriblandt præcisionsmedicintilgange.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Diagnostik for tidligere mere akkurate diagnoser og patienttilpasset behandling
 –  Diagnostik for tidligere mere akkurate diagnoser og rettidig, patienttilpasset behandling
–  Infrastruktur og kapacitet til at udnytte det potentiale, der ligger i den genomiske medicins udvikling, i klinisk standardpraksis
–  Forebyggelses- og screeningsprogrammer
 –  Forebyggelses- og screeningsprogrammer
–  Integrerede løsninger for selvovervågning, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt håndtering af kroniske lidelser og kombinerede sygdomme
 –  Integrerede løsninger for selvovervågning, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt håndtering af kroniske lidelser og kombinerede sygdomme
–  Behandlinger eller kure, herunder både farmakologiske og ikke-farmakologiske behandlinger
 –  Sikre, effektive og lettilgængelige behandlinger, kure eller andre terapeutiske strategier, herunder både farmakologiske og ikke-farmakologiske behandlinger
–  Palliativ behandling
 –  Palliativ behandling
–  Forskningssamarbejde inden for molekylær-, struktur-, og cellebiologi, forsøgsbehandling, genetik, genomforskning og det miljømæssige grundlag for kræft hos mennesker
–  De genomiske grænser, epidemiologi, bioinformatik, patologi og udfordringer for præcisionsmedicin i forbindelse med sjældne sygdomme, neurodegenerative sygdomme og onkologi
–  Områder med stærkt uopfyldte kliniske behov såsom sjældne kræftformer, herunder pædiatrisk kræft
–  Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet
 –  Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet
–  Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer.
 –  Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer.
Ændring 39
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.4
1.2.4.  Smitsomme sygdomme
 1.2.4.  Smitsomme sygdomme
Beskyttelse af mennesker mod grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring for folkesundheden og kræver internationalt samarbejde på både EU-niveau og globalt niveau. Det omfatter forebyggelse, beredskab, tidlig opdagelse, behandling og helbredelse af smitsomme sygdomme tillige med håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) ud fra en "One Health-tilgang".
 Beskyttelse af mennesker mod overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring for folkesundheden og kræver effektivt internationalt samarbejde på både EU-niveau og globalt niveau. Det omfatter forebyggelse, beredskab, tidlig opdagelse, behandling og helbredelse af smitsomme sygdomme tillige med håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) ud fra en "One Health-tilgang". Den fortsatte spredning af antimikrobiel resistens, herunder superbakterier, vil ligeledes have betydelige skadevirkninger for økonomien og miljøet. Forebyggelse af deres udvikling og spredning vil også blive en af prioriteterne under denne post. Verdenssundhedsorganisationen har desuden udarbejdet en liste over oversete sygdomme, der mangler investeringer i forskning og innovation fra den private sektor på grund af begrænsede kommercielle incitamenter. Der er behov for mere ambitiøse offentlige investeringer for at håndtere byrden med sådanne fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Drivkræfter for, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen og for deres spredning, herunder spredning fra dyr til mennesker (zoonose) eller fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker
 –  Drivkræfter for, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen og for deres spredning, herunder spredning fra dyr til mennesker (zoonose) eller fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker og implementering af empiriske præventive løsninger, der kan minimere overførslen
–  Prognoser for samt tidlig opdagelse og overvågning af smitsomme sygdomme, herunder patogener, der er resistente over for antimikrobielle midler, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer.
 –  Prognoser for samt tidlig opdagelse og overvågning af smitsomme sygdomme, herunder patogener, der er resistente over for antimikrobielle midler, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer.
–  Vacciner, diagnostik, behandling af og kure mod smitsomme sygdomme, herunder følgesygdomme og co-infektioner
 —  Velegnede, sikre og effektive diagnostikker, medicinske teknologier, behandlinger og vacciner til forebyggelse og profylakse af smitsomme sygdomme, herunder forskning i og opdagelse af nye vacciner, teknologier til fremme af immunisering og reguleringsorienteret forskning
–  Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger til reaktion og genopretning samt strategier, med inddragelse af samfundene
 –  Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger til reaktion og genopretning samt strategier, med inddragelse af samfundene
–  Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i klinisk praksis og i sundhedssystemet
 –  Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i klinisk praksis og i sundhedssystemet
–  Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og særlige udfordringer i lav- og mellemindkomstlande såsom tropesygdomme.
 –  Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og særlige udfordringer i lav- og mellemindkomstlande såsom negligerede tropesygdomme, aids, tuberkulose og malaria. Udvikling af nye behandlingsmetoder for smitsomme sygdomme til bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
Ændring 40
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.5
1.2.5.  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje
 1.2.5.  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje
Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere og gennemføre bæredygtige, pålidelige, sikre og omkostningseffektive værktøjer og teknologier for sundhed og pleje, som tager behørigt hensyn til behovene hos personer med handicap og den aldrende befolkning. Der er bl.a. tale om kunstig intelligens og andre digitale teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske sektorer, og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere.
 Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere og gennemføre bæredygtige, pålidelige, sikre og omkostningseffektive værktøjer og teknologier for sundhed og pleje, som tager behørigt hensyn til behovene hos personer med handicap og den aldrende befolkning. Der er bl.a. tale om centrale støtteteknologier, kunstig intelligens, robotteknologi, big data, kvanteteknologier og andre digitale værktøjer og teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske sektorer, og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret og medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse
 –  Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret, herunder fremstilling af teknologier til sundhedssektoren og medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse
–  Kunstig intelligens og robotteknologi til sundhedsteknologier og -værktøjer
–  Integrerede værktøjer, teknologier og digitale løsninger for menneskelig sundhed, herunder mobil sundhed og telesundhed
 –  Integrerede værktøjer, teknologier og digitale løsninger for menneskelig sundhed, herunder mobil sundhed og telesundhed
–  Personaliserede, digitale sundhedsmetoder baseret på "digitale tvillinger", dvs. nøjagtige datadrevne computermodeller af vigtige biologiske processer i menneskekroppen, der gør det muligt at udpege den bedste behandling til det enkelte individ, samt forebyggelses- og vedligeholdelsesforanstaltninger på sundhedsområdet
–  Pilotprojekter, storstilet anvendelse, optimering og indkøb af innovation inden for sundheds- og plejeteknologier og værktøjer på realistiske vilkår, herunder kliniske forsøg og forskning inden for gennemførelse.
 –  Pilotprojekter, storstilet anvendelse, optimering og indkøb af innovation inden for sundheds- og plejeteknologier og værktøjer på realistiske vilkår, herunder kliniske forsøg og forskning inden for gennemførelse.
–  Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje
 –  Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering af plejeværktøjer, teknologier, medicin og vacciner
–  Sikkerhed, effektivitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje såvel som deres etiske og sociale virkninger
 –  Sikkerhed, effektivitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje såvel som deres etiske og sociale virkninger
–  Reguleringsmæssig videnskab vedrørende sundhedsteknologier og -værktøjer.
 –  Reguleringsmæssig videnskab vedrørende sundhedsteknologier og -værktøjer
–  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger til forbedring af sikkerheden ved lægefaglige vurderinger.
Ændring 41
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.6
1.2.6.  Sundhedssystemer
 1.2.6.  Sundhedssystemer
Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for 24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af de vigtigste prioriteter at gøre sundhedssystemerne tilgængelige, omkostningseffektive, robuste, bæredygtige og pålidelige og at mindske ulighederne, bl.a. ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne europæiske datainfrastrukturer. Dette vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og plejeområdet.
 Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for 24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af de vigtigste prioriteter at gøre sundhedssystemerne tilgængelige, omkostningseffektive, robuste, bæredygtige og pålidelige og at mindske ulighederne, bl.a. ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne europæiske datainfrastrukturer. Dette vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og plejeområdet. Den fremtidige infrastruktur bør bygge på sikker lagring såsom indførelse af 5G, betingelser for udvikling af tingenes internet samt højtydende databehandlingscentre.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.
 –  Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.
–  Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.
 –  Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.
–  Forbedring af medicinsk teknologivurdering.
 –  Forbedring af medicinsk teknologivurdering.
–  Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.
 –  Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.
–  Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.
 –  Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.
–  Udvikle ordninger for specialiseret uddannelse af fagfolk inden for sundhedspleje, uddannelse og udvikling af teknisk viden og nye måder at arbejde med og møde innovation inden for e-sundhed på
–  Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.
 –  Forbedret rettidighed og kvalitet af sundhedsinformation samt infrastrukturen for effektiv indsamling og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet. sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, tillid, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed, integritet
–  Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.
 –  Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.
–  Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.
 –  Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.
–  Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.
 –  Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.
Ændring 42
Forslag til afgørelse
Bilag II – del II – punkt 2 – indledning
2.  KLYNGEN "INKLUSIVE OG SIKRE SAMFUND"
 2.  KLYNGEN "INKLUSIVE OG KREATIVE SAMFUND"
Ændring 43
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.1
2.1.  Baggrund
 2.1.  Baggrund
EU kombinerer på enestående vis økonomisk fremgang med socialpolitikker, et højt niveau af social inklusion, delte værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og mangfoldighed. Modellen er under konstant forandring, og der skal tages hånd om de udfordringer, som bl.a. stammer fra globalisering og teknologiske ændringer. Europa skal ligeledes reagere på de udfordringer, der stammer fra de vedvarende sikkerhedstrusler. Terrorangreb og radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres.
 EU kombinerer på enestående vis velstand, økonomisk fremgang og bæredygtighed med socialpolitikker, et højt niveau af social inklusion, delte værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og mangfoldighed. Modellen er under konstant forandring, og der skal tages hånd om de udfordringer, som bl.a. stammer fra digitalisering, globalisering og teknologisk udvikling.
EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering, beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.
 EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering, beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner.
Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber og i den kulturelle og kreative sektor spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål. Som følge af disse sektorers brede spektrum, størrelse og indvirkning i den aktuelle digitale omstilling bidrager de i væsentlig grad til vores økonomi. Da de indbyrdes forbindelser mellem social og teknologisk innovation er komplekse og sjældent lineære, er der behov for yderligere forskning, herunder tværsektoriel og tværfaglig forskning, i udviklingen af alle typer innovation og aktiviteter, der finansieres med henblik på at fremme en reel udvikling heraf i fremtiden.
Europas borgere, statslige institutioner og økonomien skal beskyttes mod de vedvarende trusler fra organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben, narkotikahandel og menneskehandel. Det er ligeledes vigtigt at styrke beskyttelsen og sikkerheden gennem bedre grænseforvaltning. Cyberkriminaliteten vokser, og de dermed forbundne risici vokser i takt med digitaliseringen af økonomien og samfundet. Europa skal fortsætte sin indsats at forbedre cybersikkerheden, beskyttelsen af personlige data i den digitale verden og af personoplysninger generelt og bekæmpe udbredelsen af falsk og skadelig information for at opretholde den demokratiske og økonomiske stabilitet. Endelig er der brug for en yderligere indsats for at begrænse de konsekvenser, ekstreme vejrforhold har på menneskers liv og leveforhold, og som bliver værre grundet klimaforandringer såsom oversvømmelser, storme eller tørke, der fører til skovbrande, jordforringelse samt andre naturkatastrofer som f.eks. jordskælv. Katastrofer kan, hvad enten de er menneskeskabte eller ej, bringe samfundsmæssige funktioner som sundhed, energiforsyning og forvaltning i fare.
Udfordringernes omfang, kompleksitet og tværnationale karakter kræver EU-handling på flere fronter. Hvis sådanne alvorlige sociale, politiske, kulturelle og økonomiske spørgsmål tillige med sikkerhedsudfordringer udelukkende håndteres på nationalt plan, vil det indebære en fare for ineffektiv brug af ressourcer, fragmenterede tilgange og uensartede standarder for viden og kapacitet.
Sikkerhedsforskning er del af en mere omfattende EU-reaktion på sikkerhedstruslerne. Den bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre det muligt for fremtidige teknologier og applikationer at udfylde de huller, som de politiske beslutningstagere og dem, der fører politikkerne ud i livet, har konstateret. Finansiering af forskning under EU's rammeprogram udgør allerede ca. 50 % af den samlede offentlige finansiering til sikkerhedsforskning i EU. Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de statslige satellitkommunikationsprogrammer). Der tilstræbes synergier med de aktiviteter, der støttes via den EU-finansierede forsvarsforskning, og dobbeltfinansiering undgås. Grænseoverskridende samarbejde bidrager til at udvikle et europæisk indre sikkerhedsmarked og forbedrer industriens resultater, hvilket underbygger EU's selvstændighed.
Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod "et socialt Europa" og "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". Den vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder og Global Compact-initiativet for sikker, velordnet og regulær migration. Sikkerhedsforskning opfylder Romdagsordenens tilsagn om at arbejde hen imod "et sikkert og trygt Europa" og bidrager til en ægte og effektiv sikkerhedsunion. Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter inden for adgangen til domstolsprøvelse, ofres rettigheder, lighed mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af aktivt medborgerskab i EU, vil blive udnyttet.
 Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod "et socialt Europa" og "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". Den vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner
 Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner og SDG 17 — Partnerskaber for handling
Ændring 44
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.1 – afsnit 2
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former, digitaliseringsaspekter og virkningerne af social netværkskommunikation og den rolle, uddannelses- og ungdomspolitikkerne spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.
 –  Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former såsom bevægelser for dialog mellem kulturer, samarbejde mellem nationer og fred mellem religioner, digitaliseringsaspekter, herunder mediekendskab og digitale færdigheder, og virkningerne af social netværkskommunikation og den rolle, uddannelse, ungdomspolitikker og kulturel deltagelse spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.
–  Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne, ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.
 –  Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne, ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse, herunder kampen mod korruption, i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.
–  Teknologiernes indvirkning på individers livsstil og adfærd.
–  Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering og terrorisme for inkludering af og engagement blandt fremmedgjorte og marginaliserede borgere.
 –  Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering, forskelsbehandling og hadefuld tale, terrorisme og for aktiv inkludering, myndiggørelse og engagering af fremmedgjorte, sårbare og marginaliserede borgere.
–  Nye metoder til adressering af forbindelsen mellem indvandring og fremmedfrygt og årsagerne til migration.
–  Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation.
 –  Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation.
–  Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.
 –  Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.
–  Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.
 –  Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.
–  Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension.
 –  Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension.
–  Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed mellem kønnene.
 –  Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed mellem kønnene.
–  Nye tilgange til forskningsdiplomati.
Ændring 45
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.2 – indledning
2.2.2.  Kulturarv
 2.2.2.  Kultur og kreativitet
Ændring 46
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.2
2.2.2.  Kulturarv
 2.2.2.  Kulturarv
Den europæiske kulturelle og kreative sektor bygger bro mellem kunst, kultur, erhvervsliv og teknologi. Endvidere spiller de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og er i en strategisk position til at udløse innovative afsmittende virkninger for andre industrisektorer såsom turisme, detailhandel, medier og digitale teknologier og teknikker. I Horisont Europa vil kreativitet og design være et tværgående emne, som vil blive integreret i projekter i hele programmet med det formål at støtte nye teknologier, forretningsmodeller og kompetencer samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og social værdi.
Kulturarv er grundlaget for vores liv. Den giver vores lokalsamfund, grupperinger og samfund mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid. Det er en drivkraft for de lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for de kreative og kulturelle industrier. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende og kommende generationer. Kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektorerne, der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel.
 Kulturarv er en integreret del af den kulturelle og kreative sektor. Kulturarven repræsenterer spor og udtryk fra fortiden, som bruges af lokalsamfund, grupperinger og samfund og giver dem tillagt mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid. Det er en drivkraft for de lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for den kulturelle og kreative sektor. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende og kommende generationer. Kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektorerne, der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier, herunder digitale teknologier
 –  Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier, herunder digitale teknologier
–  Adgang til og deling af kulturarv med innovative mønstre og anvendelser og participatoriske forvaltningsmodeller.
 –  Adgang til og deling af kulturarv og relaterede oplysninger med innovative mønstre og anvendelser og participatoriske forvaltningsmodeller.
–  Forbindelse af kulturarven med fremspirende kreative sektorer
 –  Forbindelse af kulturarven med fremspirende kreative sektorer
–  Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling via bevaring, beskyttelse og genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for kulturarvsbaseret innovation og kulturturisme.
 –  Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling via bevaring, beskyttelse, udvikling og genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for kulturarvsbaseret innovation og kulturturisme.
–  Bevaring, beskyttelse, forbedring og restaurering af kulturarv og sprog gennem brug af avancerede teknologier, heriblandt digitale teknologier.
 –  Bevaring, beskyttelse, forbedring og restaurering af kulturarv, sprog og traditionelle færdigheder og håndværk gennem brug af avancerede teknologier, heriblandt digitale teknologier.
–  Indflydelse fra traditioner, adfærdsmønstre, opfattelser og overbevisninger på værdier og følelsen af tilhørsforhold.
 –   Vigtigheden af pluralistiske og mangfoldige traditioner, skikke, opfattelser og overbevisninger og værdier for udviklingen af lokalsamfund.
–  Etableringen af en "europæisk kulturarvssky", en samarbejdsplatform for forskning og innovation, der giver adgang til kulturarv ved hjælp af nye teknologier og tilskynder til og fremmer overførsel af knowhow og færdigheder, så der bliver mulighed for at oprette individuelle arbejdsgrupper og projektstrukturer, der kan udgøre et europæisk kulturelt modstykke til kommercielt drevne skytjenester. Forud for dette vil der blive foretaget en konsekvensanalyse.
Ændring 47
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.3
2.2.3.  Sociale og økonomiske forandringer
 2.2.3.  Sociale, kulturelle og økonomiske forandringer
De europæiske samfund undergår gennemgribende socioøkonomiske forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande14. Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver uddannelsessystemer.
 De europæiske samfund undergår gennemgribende sociokulturelle og socioøkonomiske forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande14. Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, forbedre borgernes livs- og arbejdsvilkår, håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og social mobilitet og kulturel integration. En mere lige og blomstrende fremtid kræver tilgængelige, rummelige, innovative uddannelsessystemer af høj kvalitet.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder.
 –  Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder.
—  Tværfaglig forskning i de teknologiske forandringers økonomiske, kulturelle og sociale virkninger.
–  Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle teknologier.
 –  Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller såsom social økonomi og nye finansielle teknologier.
–  Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.
 –  Statistiske og andre økonomiske og kvantitative værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.
–  Nye former for arbejde, arbejdets rolle, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og social inklusion.
 –  Nye former for arbejde, arbejdets rolle, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og social inklusion.
–  Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer med henblik på at vende ulighederne og tackle de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet
 –  Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer, skattely og skatteretfærdighed, med henblik på at vende ulighederne og tackle de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet
–  Strategier til håndtering af demografiske forandringer, urbanisering kontra udvandring fra landdistrikter, tackling af socioøkonomisk eksklusion og styrkelse af livskvaliteten i landdistrikter, herunder via brug af avanceret teknologi og digitale løsninger.
–  Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især sårbare personer
 –  Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især sårbare personer
–  Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer
 –  Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer
–  Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes forventninger hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed.
 –  Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes forventninger og behov, hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed
–  Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.
 –  Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive, tilgængelige og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.
—  Afdækning af eksisterende og nye kønsskævheder og behov i forbindelse med globale forandringer og udvikling af innovative metoder til adressering af fastlåste kønsrollemønstre og kønsskævheder.
__________________
 __________________
14 OECD "Understanding The Socio-Economic Divide in Europe" af 26. januar 2017.
 14 OECD "Understanding The Socio-Economic Divide in Europe" af 26. januar 2017.
Ændring 48
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.4
2.2.4.  Samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer
 2.2.4.  Samfundsvidenskab og humaniora
Katastrofer har — uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer — mange årsager, bl.a. terrorangreb, klimarelaterede vejrfænomener og andre ekstreme hændelser (herunder fra stormflod), skovbrande, hedebølger, oversvømmelser, jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud, vandkriser, vejret i rummet, industri- og transportkatastrofer, hændelser med CBNR og kaskaderisici. Målet er at forebygge og mindske tabet af liv, sundhedsskader og miljømæssige, økonomiske og materielle skader fra katastrofer, sørge for fødevaresikkerhed samt skabe øget forståelse af og nedbringe risikoen for katastrofer og høste erfaringer efter katastrofer.
Samfundsvidenskab og humaniora skal integreres i hvert af de prioriterede områder i Horisont Europa og især bidrage til evidensgrundlaget for den politiske beslutningstagning på EU-plan samt internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over denne integration skal der ydes specifik støtte ud fra følgende brede betragtninger, også støtte til politisk beslutningstagning.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Teknologi og kapacitet til de første responsenheder i forbindelse med nødhjælpsoperationer i krise- og katastrofesituationer.
–  Samfundenes kapacitet til bedre styring og nedbringelse af katastroferisici, herunder via naturbaserede løsninger, øget forebyggelse, beredskab og respons på eksisterende og nye risici.
–  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme grænseoverskridende operationelt samarbejde og et integreret EU-marked.
—  Analyse og udvikling af social, økonomisk og politisk integration samt tværkulturel dynamik i Europa og med internationale partnere
—  Større forståelse for de samfundsmæssige forandringer i Europa og deres indvirkning
—  Tackling af de store udfordringer, der er forbundet med de europæiske modeller for social samhørighed, indvandring, integration, demografiske ændringer, aldring, handicap, uddannelse, fattigdom og social udstødelse
—  Støtte til forskning med henblik på at forstå identitet og tilhørsforhold på tværs af samfund, regioner og nationer.
Ændring 49
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.5
2.2.5.  Beskyttelse og sikkerhed
 udgår
Der er brug for at beskytte borgerne mod og reagere på sikkerhedstrusler fra kriminelle, herunder terroraktiviteter og hybride trusler, beskytte mennesker, offentlige steder og kritisk infrastruktur mod både fysiske angreb (herunder med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer) og cyberangreb, bekæmpe terrorisme og radikalisering, herunder forstå og tackle terroristers idéer og overbevisninger, forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, og organiseret kriminalitet, støtte ofrene, spore kriminelle pengestrømme, støtte brugen af data inden for retshåndhævelse og sikre beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktviteter, støtte EU's forvaltning af luft-, land- og søgrænser for så vidt angår strømme af mennesker og varer. Det er væsentligt at bevare fleksibiliteten, så der hurtig kan reageres på de sikkerhedsproblemer, der opstår.
Hovedlinjer
–  Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsaktører (f.eks. politistyrken, grænse- og kystvagter, toldsteder), offentligt sundhedspersonale, infrastrukturoperatører og de, som forvalter offentlige områder.
–  De menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i forbindelse med de personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som de, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf.
–  Tankegangen blandt borgere, offentlige myndigheder og industrien med henblik på at forhindre, at der opstår nye sikkerhedsrisici, og nedbringe de eksisterende risici, herunder risici forbundet med nye teknologier såsom kunstig intelligens.
–  Bekæmpelse af desinformation og falske nyheder, der har konsekvenser for sikkerheden.
–  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme operationelt samarbejde på tværs af grænser og agenturer og skabe et integreret EU-marked.
–  Sikre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling.
Ændring 50
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.6
2.2.6.  Cybersikkerhed
 udgår
Ondsindede cyberaktiviteter truer ikke kun vores økonomier, men også selve den måde, vores demokratier, friheder og værdier fungerer på. Cybertrusler er ofte kriminelle, og motivet er penge, men kan også have politiske og strategiske mål. Vores fremtidige sikkerhed og velfærd afhænger af, at vi forbedrer vores evne til at beskytte EU mod cybertrusler. Den digitale omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet, herunder dem, der kontrollerer elnet, biler og transportnetværk, sygehuse, finanser, offentlige institutioner, fabrikker og private hjem.
Hovedlinjer
–  Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter til kryptografi og selvreparerende software og net).
–  Teknologier, som håndterer eksisterende cybersikkerhedstrusler, foregriber fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig industri.
–  Et europæisk kompetencenetværk og kompetencecenter for cybersikkerhed.
Ændring 51
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 a (nyt)
2 a.  KLYNGEN "SIKRE SAMFUND"
2a.1  Baggrund
På baggrund af forandringer og voksende global indbyrdes afhængighed og trusler er det altafgørende med forskning og innovation for at sikre Europas sikkerhed.
Selv om Europa er fri for store militære aggressioner, er der nu behov for at reagere på de udfordringer, der stammer fra de nye sikkerhedstrusler. Terrorangreb af forskellig art, voldelig radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres. EU må håndtere disse udfordringer og beskytte den offentlige sikkerhed og samtidig bevare den personlige frihed og de grundlæggende rettigheder.
Sikkerhedsforskning er en del af EU's fortsatte bestræbelser på at imødegå denne og andre udfordringer. Den bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre det muligt for fremtidige teknologier, løsninger og applikationer at afhjælpe de mangler, som udpeges af politiske beslutningstagere og slutbrugere, navnlig offentlige myndigheder.
Denne forskning og innovation opfylder Romdagsordenens tilsagn om at arbejde hen imod "et sikkert og trygt Europa" og bidrager således til en sikkerhedsunion. Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter inden for adgangen til domstolsprøvelse, ofres rettigheder, lighed mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af aktivt medborgerskab i EU, vil blive udnyttet.
Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de statslige satellitkommunikationsprogrammer).
Europa er nødt til at fortsætte sin forsknings- og innovationsindsats med henblik på at forbedre cybersikkerheden, den digitale privatlivsbeskyttelse, beskyttelsen af personoplysninger og bekæmpelsen af udbredelsen af falske og skadelige oplysninger for at sikre velstand samt den demokratiske og økonomiske stabilitet. Terrorisme, voldelig radikalisering, ideologisk motiveret vold, ulovlig handel med kulturgenstande cyberangreb, organiseret kriminalitet, skatteunddragelses- og miljøkriminalitet og katastrofer er eksempler på områder, der skal håndteres undere denne klynge.
For at kunne imødegå, forebygge og forvalte risici og trusler er det ikke alene nødvendigt at forpligte sig til forskning, men også at udvikle og anvende innovative teknologier, løsninger, prognoseværktøjer og viden, opmuntre til samarbejde mellem udbydere og offentlige brugere, finde løsninger, forebygge og bekæmpe misbrug af privatliv og overtrædelser af menneskerettighederne og samtidig sikre europæiske borgeres individuelle rettigheder og frihed.
For at forbedre komplementariteten inden for forskning og innovation skal offentlige sikkerhedsmyndigheders forskning og innovation håndhæves i forbindelse med multi- og international udveksling og samarbejde. Offentlige sikkerhedsmyndigheder opfordres til at deltage i EU's forsknings- og innovationsindsats for at øge deres evne til at samarbejde og kommunikere på alle hensigtsmæssige niveauer, udveksle oplysninger, udnytte fælles standarder inden for teknologi, procedurer, udstyr og ajourføre resultater inden for kriminologisk forskning og uddannelse samt støtte fordelene ved ekspertviden.
Desuden skal det offentlige indkøbssystem udbygges med henblik på at støtte prototyper og gøre det lettere for offentlige enheder at teste og anskaffe innovative teknologier, før disse kommer på markedet.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner
2a.2  Interventionsområder
2a.2.1  Organiseret kriminalitet; terrorisme, ekstremisme, radikalisering og ideologisk motiveret vold
Organiseret kriminalitet, ekstremisme, voldelig radikalisering og ideologisk motiveret vold medfører store risici for den enkelte borger samt Europas samfund, økonomi og demokratiske stabilitet. Gerningsmændene rækker fra individuelle aktører til yderst professionelle organisationer, der også opererer internationalt. Forskning og innovation, bl.a. inden for humanistiske videnskaber og teknologi, er nødvendig for at afsløre, forebygge og modvirke deres aktiviteter og bevæggrunde.
Hovedlinjer
—  De menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i forbindelse med de personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som de, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf
—  Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsslutbrugere, navnlig offentlige sikkerhedsmyndigheder
—  Teknologier og operative standarder for beskyttelse af infrastruktur, åbne og offentlige rum
—  Forudsigelse, afsløring, forebyggelse og beskyttelse mod forsøg på og gerningsmænd bag alvorlig og organiseret kriminalitet, ideologisk motiveret radikalisering, vold og terrorisme, herunder støtte til ofre.
2a.2.2  Forvaltning af grænsebeskyttelse
For at øge sikkerheden i EU skal forskning og innovation anvendes i forbindelse med forvaltning og beskyttelse af grænserne. Dette omfatter områderekognoscering og -overvågning (luft, land, vand), stabilt samarbejde og dataudveksling med udenlandske myndigheder, herunder interoperabilitetskapacitet med lokale, regionale, nationale og internationale kommando-, kontrol- og kommunikationscentre samt gennemførelse af løsninger til grænsebeskyttelse, reaktion på hændelser, risikoopdagelse og forebyggelse af kriminalitet. Desuden omfatter det forskning inden for forudsigende politiarbejde og algoritmebaserede applikationer til tidlig varsling, automatiske overvågningsteknologier ved hjælp af forskellige typer af sensorer under hensyntagen til grundlæggende rettigheder. Når indvirkningen på og muligheden for at forbedre sikkerhedsindsatsen og -løsningerne vurderes, skal teknologier og udstyr bidrage til integriteten af dem, der nærmer sig eksterne grænser, navnlig over land eller vand.
Forskningen bør understøtte en forbedring af den fælles europæiske grænseforvaltning, bl.a. gennem øget samarbejde med kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Den vil yderligere bidrage til EU's migrationsindsats.
Hovedlinjer
—  Identificering af forfalskede og på anden vis manipulerede dokumenter
—  Afsløring af ulovlig transport af eller handel med personer og varer
—  Fremme af responskapaciteten vedrørende grænsehændelser
—  Modernisering af grænseområdernes rekognoscerings- og overvågningsudstyr
—  Forbedring af det direkte samarbejde mellem sikkerhedsmyndighederne på begge sider af de pågældende grænser om grænseoverskridende foranstaltninger for at sikre en fortsat forfølgelse af gerningsmænd og mistænkte.
2a.2.3  Cybersikkerhed, privatliv, databeskyttelse
Ondsindede og fjendtlige cyberaktiviteter truer vores samfund og borgere, stabile og sikkert fungerende offentlige myndigheder og institutioner, økonomien og Europas demokratiske institutioners grundlæggende funktion samt vores frihedsrettigheder og værdier. Der har allerede været hændelser, der involverer offentlige institutioner, og der vil sandsynligvis blive flere i forbindelse med den videre integration af digitale og cyberrelaterede applikationer i administrative og økonomiske procedurer samt i privat og individuel brug.
Cyberkriminalitet er stigende, de relaterede risici breder sig, i takt med at økonomien og samfundet digitaliseres yderligere. Europa har brug for at fortsætte sit arbejde med at forbedre cybersikkerheden, den digitale privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger og bekæmpe udbredelse af falske og skadelige oplysninger for at beskytte den demokratiske og økonomiske stabilitet.
Fremtidig sikkerhed og fremgang afhænger af en forbedring af evnen til at beskytte EU mod sådanne trusler, forebygge, afsløre og modvirke ondsindede cyberaktiviteter, hvilket ofte kræver et tæt og hurtigt grænseoverskridende samarbejde. Navnlig den digitale omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet, Europa skal fortsætte indsatsen med at opbygge modstandskraft over for cyberangreb og skabe et effektivt forsvar.
Hovedlinjer
—  Bekæmpelse af misinformation og falske nyheder med konsekvenser for sikkerheden, herunder beskyttelse af valgregistrering og evaluerings- og optællingssystemer og kommunikation (valgsikkerhed) samt udvikling af kapaciteter til sporing af kilder til manipulation, samtidig med at ytringsfriheden og adgangen til oplysninger bevares
—  Udvidelse af afslørings-, forebyggelses-, forsvars- og bekæmpelsesteknologier
—  Styrkelse af de offentlige myndigheders evne til at afkode og dekryptere
—  Teknologier til at afsløre og overvåge ulovlige elektroniske betalingsmetoder og finansielle strømme
—  Styrkelse af de videnskabelige og teknologiske kompetencer hos de ansvarlige myndigheder, især Den Europæiske Politienhed, Det Europæiske Center til Bekæmpelse af Cyberkriminalite og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed
—  Sikring af beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling
—  Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter til kryptografi, distributed ledger-teknologier og selvreparerende, adfærdsbaserede, sikkerhedsorienterede og modstandsdygtige software og net)
—  Teknologier, metoder og bedste praksis, som håndterer, forebygger, afbøder og er i stand til at komme på fode igen efter eksisterende cybersikkerhedstrusler, foregriber fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig industri med høj tilgængelighed, herunder forbedrer viden om og kendskab til risici og konsekvenser i forbindelse med cybersikkerhed
—  Forbedring af beskyttelsen af personoplysninger ved at fremme brugervenlige løsninger for udstyr, der anvendes af borgere og forbrugere
—  Udvikling af sikkerhedssoftware og -hardware og testfaciliteter til sikkerhedsprøvning af software og hardware.
2a.2.4  Beskyttelse af kritiske infrastrukturer og forbedring af katastrofeindsatsen
Nye teknologier, processer, metoder og særberedskaber vil bidrage til at beskytte kritiske infrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, systemer og tjenester, der er afgørende for, at samfundet og økonomien kan fungere, bl.a. hvad angår kommunikation, transport, finans, sundhed, fødevarer, vand, energi, logistik, forsyningskæder og miljøet.
Katastrofer opstår fra flere kilder, både naturlige, menneskeskabte eller som følge af kaskaderisici. Der skal gøres en indsats for at begrænse konsekvenserne for liv og leveforhold. Målet er at forebygge og mindske skader på sundhed og miljø, økonomiske og materielle skader og for at sikre forsyningen af fødevarer og lægemidler, sikkerhed og grundlæggende kommunikationsmidler.
Hovedlinjer
—  Teknologi og kapacitet til de første responsenheder i forbindelse med nødhjælpsoperationer i krise- og katastrofesituationer, herunder katastrofeberedskab i forbindelse med ofre og systemer til tidlig varsling
—  Samfundenes kapacitet til bedre styring og nedbringelse af katastroferisici, herunder via natur- og lokalvidenbaserede løsninger, øget forebyggelse, beredskab og respons på eksisterende og nye risici, forbedring af disse forskellige infrastrukturers modstandsdygtighed, herunder via institutionelle, politiske og forvaltningsmæssige strukturer, som er modstandsdygtige over for katastrofer
—  Øget kapacitet til at flytte eftersøgnings- og redningsudstyr, køretøjer, forsyning og styrker
—  Teknologier, udstyr og procedurer til forebyggelse af udbrud af eller inddæmning af epidemier
—  Forbedring af systemerne for offentlige alarmsystemer på flere niveauer, navnlig for så vidt angår sårbare personer
—  Forbedring af adgangen til specialiserede luftfartøjer og landkøretøjer til bekæmpelse af omfattende skovbrande og forbedring af hurtig indsættelse af dette udstyr.
2a.2.5  Piratkopiering og efterligninger af produkter
Bekæmpelse af piratkopiering og efterligninger af produkter giver fortsat anledning til alvorlig bekymring for den europæiske økonomi, den kulturelle og kreative sektor og borgerne. Disse ulovlige aktiviteter medfører alvorlige tab af skatter, indtægter og personlig indkomst og skader beskæftigelsen i Europa.
Defekte produkter medfører risici for skader på personer og ejendom. Disse konsekvenser skal imødegås, og der skal findes løsninger til håndtering af piratkopiering og efterligninger af produkter og styrkelse af de relevante offentlige myndigheders evne til i fællesskab at forebygge, afsløre, undersøge og modvirke disse strafbare handlinger og relaterede ulovlige aktiviteter.
Dette bør omfatte en indsats for at fremme beskyttelsen af intellektuel ejendom.
Hovedlinjer
—  Fremme af teknikker til identificering af produkter
—  Bedre beskyttelse af originaldele og -varer
—  Teknologier til kontrol af transporterede varer (i realtid) og dataudveksling mellem producenter, transportører, toldmyndigheder og modtagere.
2a.2.6  Støtte til Unionens eksterne sikkerhedspolitikker gennem konfliktforebyggelse og fredsskabende aktiviteter
Der er behov for nye teknologier, ny kapacitet og nye løsninger for at støtte Unionens eksterne sikkerhedspolitikker i forbindelse med civile opgaver, lige fra civil beskyttelse til humanitær hjælp, grænseforvaltning og fredsbevarende operationer samt stabiliseringsaktiviteter i perioder efter kriser, herunder konfliktforebyggelse, fredsskabende aktiviteter og mægling.
Hovedlinjer
—  Forskning vedrørende konfliktløsning og genoprettelse af fred og retfærdighed, tidlig udpegning af faktorer, som fører til konflikter, og virkningen af processer med genoprettende retfærdighed
—  Fremme af interoperabiliteten mellem civil og militær kapacitet i diverse civile opgaver, lige fra civilbeskyttelse til humanitær hjælp, grænseforvaltning og fredsbevarende operationer
—  Teknologisk udvikling på området for teknologier med dobbelt anvendelse for at fremme interoperabilitet mellem civilbeskyttelsesenheder og militære styrker og blandt civilbeskyttelsesenheder på verdensplan, samt hvad angår pålidelighed, organisationsmæssige, retlige og etiske aspekter, handelsspørgsmål, beskyttelse af oplysningers fortrolighed og integritet samt sporbarhed ved alle transaktioner og processer
—  Udvikling af kommando- og kontrolkapacitet til brug ved civile missioner.
2a.2.7  Fremme af koordinering, samarbejde og synergier
For at sikre evnen til at anvende, forvalte, kontrollere og styre interne myndighedsprocedurer er der behov for ajourførte teknologier og standarder. Målet bør være at udstyre offentlige myndigheder og andre styrker, som skal udsendes, med udskifteligt udstyr, integrere standardprocedurer for operationer, respons, rapporter og dataudveksling i hele EU.
Agenturerne bør tildeles et tilstrækkeligt budget til at fremme deres evne til at deltage i og fra EU's forskning og innovation og til at forvalte relevante projekter, udveksle behov, resultater og ambitioner samt samarbejde og koordinere indsatsen med andre agenturer og visse ikke-EU-myndigheder som Terrorismebekæmpelsesgruppen og Interpol. Hvad angår sikkerhedsrelateret forskning og innovation, er disse navnlig Det Europæiske Politiakademi, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed, Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, Den Europæiske Politienhed, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og EU-Satellitcentret.
For at skabe flere synergier med EU-finansieret forsvarsforskning bør der indføres udvekslings- og høringsmekanismer med myndigheder, der arbejder med forsvarsforskning til civile formål.
Standarder vil spille en vigtig rolle, da de sikrer fælles udvikling, produktion og gennemførelse samt kapacitet til udveksling, interoperabilitet og kompatibilitet af tjenester, procedurer, teknologier og udstyr.
Hovedlinjer
—  Teknologier og udstyr med grundlæggende operative behov, som skal anvendes på lige fod af alle medlemsstaternes styrker og myndigheder af samme type (politi- og redningsstyrker, katastrofeforvaltnings-, kommunikationsorganer mv.)
—  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme operationelt samarbejde på tværs af grænser og agenturer.
Ændring 52
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 - indledning
3.  KLYNGEN "DET DIGITALE OMRÅDE OG INDUSTRI"
 3.  KLYNGEN "DET DIGITALE OMRÅDE, INDUSTRI OG RUMMET"
Ændring 53
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.1
3.1.  Baggrund
 3.1.  Baggrund
For at sikre den industrielle konkurrenceevne og evnen til at håndtere fremtidens globale udfordringer må EU styrke og bevare sine teknologiske og industrielle kapaciteter på nøgleområder, som underbygger omstillingen af vores økonomi og samfund.
 For at sikre den industrielle konkurrenceevne og evnen til at håndtere fremtidens globale udfordringer må EU styrke og bevare sine teknologiske og industrielle kapaciteter på nøgleområder, som underbygger omstillingen af vores økonomi og samfund.
EU's industri tegner sig for hver femte arbejdsplads og to tredjedele af den private sektors F&U-investeringer, ligesom den genererer 80 % af EU's eksport. En ny innovationsbølge, der indebærer en sammensmeltning af fysiske og digitale teknologier, vil medføre enorme muligheder for EU's industri og forbedre livskvaliteten for EU's borgere.
 EU's industri tegner sig for hver femte arbejdsplads og to tredjedele af den private sektors F&U-investeringer, ligesom den genererer 80 % af EU's eksport. En ny innovationsbølge, der indebærer en sammensmeltning af fysiske og digitale teknologier, vil medføre enorme muligheder for EU's industri og forbedre livskvaliteten for EU's borgere.
Digitaliseringen er en kæmpe drivkraft. I takt med at den fortsætter med hastige skridt på tværs af alle sektorer, bliver investeringer på prioriterede områder, der spænder fra kunstig intelligens til næste generation af internet, højtydende databehandling, fotonik og nanoelektronik, afgørende for styrken i vores økonomi og vores samfunds bæredygtighed. Investeringer i samt produktion af anvendelse af IKT sætter et gevaldigt skub i EU's økonomiske vækst og tegnede sig alene i årene fra 2001 til 2011 for en forøgelse på 30 %.
 Digitaliseringen er en kæmpe drivkraft. I takt med at den fortsætter med hastige skridt på tværs af alle sektorer, bliver investeringer på prioriterede områder, der spænder fra kunstig intelligens til næste generation af internet, højtydende databehandling, fotonik, kvanteteknologi, nanoelektronik, intelligente data osv., afgørende for styrken i vores økonomi. Investeringer i samt produktion af anvendelse af IKT sætter et gevaldigt skub i EU's økonomiske vækst og tegnede sig alene i årene fra 2001 til 2011 for en forøgelse på 30 %.
Centrale støtteteknologier15 underbygger blandingen af den digitale og den fysiske verden, som er central for denne nye globale innovationsbølge. Ved at investere i udvikling, demonstration og udbredelse af centrale støtteteknologier og sørge for en sikker, bæredygtig og overkommelig forsyning af råstoffer og avancerede materialer vil EU sikre strategisk uafhængighed og hjælpe EU's industri med betydeligt at reducere dens CO2- og miljøaftryk.
 Centrale støtteteknologier15 underbygger blandingen af den digitale og den fysiske verden, som er central for denne nye globale innovationsbølge. Ved at investere i udvikling, demonstration, udbredelse og standardisering af centrale støtteteknologier og sørge for en sikker, bæredygtig og overkommelig udvinding, anvendelse og forvaltning af råstoffer og avancerede materialer vil EU sikre strategisk uafhængighed og hjælpe EU's industri med betydeligt at reducere dens CO2- og miljøaftryk, herunder omkostninger for samfundet i forbindelse med eksternaliteter.
Særlige fremtidige og fremspirende teknologier kan også forfølges, hvis det er hensigtsmæssigt.
 Særlige fremtidige og fremspirende teknologier bør også forfølges, da det er på disse områder, nye banebrydende innovationer er baseret.
Rummet er af strategisk betydning: Ca. 10 % af EU's BNP er afhængig af brugen af rumbaserede tjenester. EU har en rumsektor i verdensklasse med en stærk satellitfremstillingsindustri og en dynamisk downstream-tjenesteydelsessektor. Rummet leverer vigtige redskaber til kommunikation, navigation og overvågning og åbner mange forretningsmuligheder, særligt i kombination med digitale teknologier og andre datakilder. EU skal gøre størst mulig brug af disse muligheder ved fuldt ud at udnytte potentialet ved sine rumprogrammer Copernicus, EGNOS og Galileo og ved at beskytte rum- og jordinfrastrukturer mod trusler fra rummet.
 Rummet er af strategisk betydning: Ca. 10 % af EU's BNP er afhængig af brugen af rumbaserede tjenester. EU har en rumsektor i verdensklasse med en stærk satellitfremstillingsindustri og en dynamisk downstream-tjenesteydelsessektor. Rummet leverer vigtige redskaber til kommunikation, navigation og overvågning og åbner mange forsknings-, innovations- og forretningsmuligheder, særligt i kombination med digitale teknologier og andre datakilder. EU skal gøre størst mulig brug af disse muligheder ved fuldt ud at udnytte potentialet ved sine rumprogrammer Copernicus, EGNOS og Galileo og tilskynde til bl.a. udviklingen af downstream-sektoren og applikationer til slutbrugere og ved at beskytte rum- og jordinfrastrukturer mod trusler.
EU har en enestående mulighed for at blive verdensførende og øge sin andel af verdensmarkedet ved at vise, hvordan digital omstilling, lederskab inden for centrale støtteteknologier og rumteknologier, omstilling til en kulstoffattig cirkulær økonomi og konkurrenceevne kan styrke hinanden indbyrdes via videnskabelig og teknologisk topkvalitet.
 EU har en enestående mulighed for at blive verdensførende og øge sin andel af verdensmarkedet ved at vise, hvordan digital omstilling, lederskab inden for centrale støtteteknologier og rumteknologier frigør scenarier med henblik på omstilling til en økonomi med nulemission af drivhusgasser, herunder lavemissionsteknologier, biobaseret og cirkulær økonomi og sikrer konkurrenceevne og en samfundsmæssig forståelse af disse teknologier og udviklinger.
For at gøre den digitale, cirkulære og kulstoffattige økonomi til virkelighed er der behov for tiltag på EU-niveau grundet værdikædernes kompleksitet, teknologiernes systemiske og tværfaglige karakter og deres høje udviklingsomkostninger og problemernes tværfaglige natur. EU skal sikre, at alle industriens spillere og samfundet som helhed kan drage fordel af avancerede og rene teknologier og af digitaliseringen. Udvikling af teknologier er ikke i sig selv nok. Industriorienterede infrastrukturer, heriblandt pilotlinjer, vil hjælpe med at etablere EU-virksomheder og navnlig SMV'erne med at udrulle disse teknologier og forbedre deres innovationsresultater.
 For at gøre den digitale, cirkulære og kulstoffattige økonomi til virkelighed er der behov for tiltag på EU-niveau grundet værdikædernes kompleksitet, teknologiernes systemiske og tværfaglige karakter og deres høje udviklingsomkostninger og problemernes tværfaglige natur. EU skal sikre, at alle industriens spillere og samfundet som helhed kan drage fordel af avancerede og rene teknologier og af digitaliseringen. Udvikling af teknologier er ikke i sig selv nok. Nye bæredygtige forretningsmodeller, industriorienterede infrastrukturer, heriblandt pilotlinjer, vil hjælpe med at etablere EU-virksomheder og navnlig SMV'erne med at udrulle disse teknologier og forbedre deres innovationsresultater. I denne forbindelse spiller den kulturelle og kreative sektor også en stor rolle som drivkraft for den digitale omstilling og IKT-drevne innovation i Europa.
Et stærkt engagement fra industriens side er afgørende for at fastsætte prioriteter og udarbejde forsknings- og innovationsdagsordener, øge den offentlige finansierings løftestangseffekt og sikre anvendelse af resultater. Samfundets forståelse og accept er afgørende for succes, ligesom der er brug for en ny dagsorden for industrirelevante færdigheder og standardisering.
 Et stærkt engagement fra industriens side er derfor afgørende for at fastsætte prioriteter og udarbejde forsknings- og innovationsdagsordener, øge den yderligere offentlig og private finansierings løftestangseffekt og sikre anvendelse af resultater. Samfundets forståelse og accept er afgørende for succes, ligesom der er brug for en ny dagsorden for industrirelevante færdigheder og standardisering.
Samling af aktiviteter vedrørende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og rumteknologier samt en bæredygtig råstofforsyning vil muliggøre en mere systemisk tilgang og en hurtigere og mere omfattende digital og industriel omstilling. Det vil sikre, at forskning og innovation inden for disse områder bidrager til gennemførelsen af EU's politikker for industri, digitalisering, miljø, energi og klima, den cirkulære økonomi, råstoffer og avancerede materialer og rummet.
 Samling af aktiviteter vedrørende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og rumteknologier samt en bæredygtig råstofforsyning vil muliggøre en mere systemisk tilgang og en hurtigere og mere omfattende digital og industriel omstilling. Dette vil sikre, at forskning og innovation inden for disse områder bidrager til gennemførelsen af EU's politikker for industri, digitalisering, miljø, energi og klima, mobilitet, den cirkulære økonomi, råstoffer og avancerede materialer og rummet.
Komplementaritet vil blive sikret med aktiviteter under programmet Det digitale Europa for at respektere afgrænsningen mellem de to programmer og undgå overlapninger.
 Komplementaritet vil blive sikret med aktiviteter under programmet Det digitale Europa for at respektere afgrænsningen mellem de to programmer og undgå overlapninger.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats.
 Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats.
__________________
 __________________
15 Fremtidens centrale støtteteknologier omfatter bl.a. avancerede materialer og nanoteknologi, fotonik og mikro- og nanoelektronik, biovidenskabsteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi, kunstig intelligens samt digital sikkerhed og konnektivitet.
 15 Fremtidens centrale støtteteknologier omfatter bl.a. avancerede materialer og nanoteknologi, fotonik og mikro- og nanoelektronik, biovidenskabsteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi, kunstig intelligens samt digital sikkerhed og konnektivitet.
Ændring 54
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.1
3.2.1.  Produktionsteknologier
 3.2.1.  Produktionsteknologier
Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre fjerdele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med mere intelligente og skræddersyede produkter med høj merværdi, som fremstilles med meget lavere energiomkostninger. Kreative og kulturelle inputs vil være afgørende for at hjælpe med at generere merværdi.
 Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre fjerdele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med mere intelligente, skræddersyede og mere energi- og omkostningseffektive produkter med høj merværdi og et reduceret CO2-aftryk, herunder mindre affald og forurening. Kreative og kulturelle inputs samt perspektiver fra samfundsvidenskaberne og humaniora vedrørende forholdet mellem teknologi og mennesker vil også være afgørende med henblik på at nå disse mål.
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Banebrydende produktionsteknologier som eksempelvis additiv fremstilling, industriel robotteknologi, HIMS (human integrated manufacturing system), produktionssystemer, som også fremmes via et EU-netværk af industriorienterede infrastrukturer
 –  Banebrydende produktionsteknologier som eksempelvis additiv fremstilling, modellering, simulering, industriel automatiserings- og robotteknologi, HIMS (human integrated manufacturing system), som også fremmes via et EU-netværk af industriorienterede infrastrukturer
–  Banebrydende innovation, hvor der bruges forskellige støtteteknologier (f.eks. konvergerende teknologier, kunstig intelligens, dataanalyse, industriel robotteknologi, bioproduktion og avancerede batteriteknologier) i hele værdikæden
 –  Banebrydende innovation, hvor der bruges forskellige støtteteknologier (f.eks. konvergerende teknologier, kunstig intelligens, dataanalyse, industriel robotteknologi, bæredygtig bioproduktion og avancerede batteriteknologier) i hele værdikæden
–  Færdigheder og arbejdspladser, som er fuldt ud tilpasset de nye teknologier i overensstemmelse med de europæiske sociale værdier
 –  Færdigheder og arbejdspladser, som er fuldt ud tilpasset de nye teknologier, idet der også lægges vægt på ergonomi, og som er i overensstemmelse med de europæiske sociale værdier og behov
–  Fleksible og kognitive højpræcisionsanlæg uden fejl og affald og intelligente produktionssystemer, der opfylder kundernes behov
 –  Fleksible og kognitive højpræcisionsanlæg uden fejl og affald og intelligente og energieffektive produktionssystemer, der opfylder kundernes behov
–  Banebrydende innovation inden for teknikker til undersøgelse af byggepladser og til fuld automatisering af montering på stedet og af præfabrikerede komponenter.
 –  Banebrydende innovation inden for teknikker til undersøgelse af byggepladser og til fuld automatisering af montering på stedet og af præfabrikerede komponenter.
Ændring 55
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2 – afsnit 1
Bevaring og udarbejdelse af egne stærke design- og produktionskapaciteter inden for essentielle digitale teknologier såsom mikro- og nanoelektronik, fotonik og softwaresystemer og deres integrering såvel som avancerede materialer for disse applikationer vil være afgørende for et konkurrencedygtigt EU.
 Bevaring og udarbejdelse af egne stærke design- og produktionskapaciteter inden for essentielle digitale teknologier såsom mikro- og nanoelektronik, fotonik og softwaresystemer, deres integrering og standardisering såvel som avancerede materialer for disse applikationer vil være afgørende for et konkurrencedygtigt EU. Vigtig digital støtteteknologi kan udfylde hullet mellem banebrydende forskning og markedsskabende innovationer.
Ændring 56
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2 – afsnit 2
–  Nanoelektroniske design- og proceskoncepter, som imødekommer de specifikke krav i forbindelse med den digitale omstilling og de globale udfordringer, for så vidt angår funktionalitet, energiforbrug og integrering
 –  Nanoelektroniske design- og proceskoncepter, som imødekommer de specifikke krav i forbindelse med den digitale omstilling og de globale udfordringer, for så vidt angår ydeevne, funktionalitet, energideling og -forbrug samt effektivitet og integrering
–  Sensorteknologier og deres samintegrering med computerenheder, som muliggør tingenes internet, herunder innovative løsninger vedrørende fleksible og overensstemmende materialer til menneskevenlige interagerende objekter
 –  Sensorteknologier og deres samintegrering med computerenheder, som muliggør tingenes internet, herunder innovative løsninger vedrørende fleksible og overensstemmende materialer til sikre, menneske- og miljøvenlige interagerende objekter
–  Teknologier som supplement eller alternativ til nanoelektronik såsom neuromorfisk databehandling, der driver applikationer med kunstig intelligens, eller kvantedatabehandling
 –  Teknologier som supplement eller alternativ til nanoelektronik såsom neuromorfisk databehandling, der driver applikationer med kunstig intelligens, eller kvantedatabehandling
–  Databehandlingsarkitekturer og laveffektprocessorer til en lang række applikationer, inklusiv edge computing, digitalisering af industrien, big data og cloud, intelligent energi og opkoblede og automatiske køretøjer
 –  Databehandlingsarkitekturer og laveffektprocessorer til en lang række applikationer, inklusiv edge computing, digitalisering af industrien, automatisering og robotteknologi, big data og cloud, intelligent energi og opkoblede og automatiske køretøjer
–  Design af computerhardware med stærke garantier og pålidelig udførelse med indbyggede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og privatlivets fred for input-/outputdata såvel som behandlingsinstruktioner
 –  Design af computerhardware med stærke garantier og pålidelig udførelse med indbyggede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og privatlivets fred for input-/outputdata såvel som behandlingsinstruktioner
–  Fotoniske teknologier, der sørger for applikationer med banebrydende fremskridt for så vidt angår funktionalitet og resultater
 –  Fotoniske teknologier, der sørger for applikationer med banebrydende fremskridt for så vidt angår funktionalitet, integrering og resultater
–  Systemudviklingsteknologier til støtte for fuldt ud autonome systemer til pålidelige applikationer, der interagerer med den fysiske verden, herunder inden for industrielle og sikkerhedskritiske områder
 –  Systemudviklingsteknologier til støtte for fuldt ud autonome systemer til pålidelige applikationer, der interagerer med den fysiske verden, herunder inden for industrielle og sikkerhedskritiske områder
–  Softwareteknologier, som øger softwarekvaliteten, -sikkerheden og -pålideligheden, har forbedret driftslevetid, og som øger udviklingsproduktiviteten og indfører indbygget kunstig intelligens og modstandsdygtighed i software
 –  Software- og hardwareteknologier, som øger kvaliteten, sikkerheden og pålideligheden, har forbedret driftslevetid, og som øger udviklingsproduktiviteten og interoperabiliteten og indfører indbygget kunstig intelligens og modstandsdygtighed i software
–  Fremspirende teknologier, som udvider de digitale teknologier og bygger bro mellem proof of concept inden for forskningen og industriel gennemførlighed på relevante markeder.
 –  Fremspirende teknologier, som udvider de digitale teknologier og bygger bro mellem proof of concept inden for forskningen og industriel gennemførlighed på relevante markeder
—  Digitale teknologier til kulturelle og kreative industrier, herunder audiovisuelle produktioner, arkiver og biblioteker og forlagsvirksomhed, til udvikling af nye værktøjer til at skabe adgang og udnytte og bevare digitalt indhold.
—  Udvikling af nye forretningsmodeller baseret på miljøinnovation og alternative produktionstilgange, der er ressource- og energieffektive.
Ændring 57
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.3 – afsnit 1
EU er verdensførende inden for avancerede materialer og tilknyttede processer, som udgør op mod 20 % af dets industrigrundlag og udgør basen for næsten samtlige værdikæder under forarbejdningen af råstoffer. For at forblive konkurrencedygtig og opfylde borgernes behov for passende, sikre og avancerede materialer skal EU forbedre materialernes genanvendelighed, reducere kulstof- og miljøaftrykket og sætte skub i tværsektoriel industriel innovation ved at støtte nye applikationer inden for alle industrisektorer.
 EU er verdensførende inden for avancerede materialer og tilknyttede processer, som udgør op mod 20 % af dets industrigrundlag og udgør basen for næsten samtlige værdikæder under forarbejdningen af råstoffer. For at forblive konkurrencedygtig og opfylde borgernes behov for passende, sikre og avancerede materialer, herunder miljøvenlige alternativer, skal EU forbedre materialernes holdbarhed og genanvendelighed, reducere kulstof- og miljøaftrykket og sætte skub i tværsektoriel industriel innovation ved at støtte nye applikationer og standardisering inden for alle industrisektorer.
Ændring 58
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.3 – afsnit 2
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Materialer (inklusive plastmaterialer, bio- og nanomaterialer, todimensionelle materialer, intelligente og sammensatte materialer), der er designet med nye egenskaber og funktioner, og som opfylder lovkravene (men ikke medfører et øget pres på miljøet i løbet af deres produktion, brug og bortskaffelse)
 –  Materialer (inklusive plastmaterialer, bioplast, bio- og nanomaterialer, todimensionelle materialer, intelligente og sammensatte materialer), der er designet med nye egenskaber og funktioner, og som opfylder lovkravene (men ikke medfører et øget pres på miljøet og negative eksternaliteter i løbet af deres produktion, brug og bortskaffelse)
–  Integrerede materialeprocesser og -produktion, der følger en kundeorienteret og etisk tilgang, herunder prænormative aktiviteter og livscyklusvurdering, udvinding og forvaltning af råstoffer, holdbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed, sikkerhed, risikovurdering og -forvaltning
 –  Integrerede materialeprocesser og -produktion, der følger en kundeorienteret og etisk tilgang, herunder prænormative aktiviteter og livscyklusvurdering, bæredygtig udvinding og forvaltning af råstoffer, holdbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed, sikkerhed, risikovurdering og -forvaltning
–  Udvikling af materialer ved hjælp af f.eks. karakterisering (f.eks. til kvalitetssikring), modellering, pilotprojekter og opskalering
 –  Udvikling af materialer ved hjælp af f.eks. karakterisering (f.eks. til kvalitetssikring), modellering, pilotprojekter og opskalering
–  Et EU-innovationsøkosystem af teknologiinfrastrukturer16, som er indkredset og prioriteret efter aftale med medlemsstaterne, og som yder tjenesteydelser, der fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri, navnlig SMV'erne. Dette vil omfatte alle de centrale teknologier, som er nødvendige for at skabe innovation på materialeområdet
 –  Et EU-innovationsnet af forsknings- og teknologiinfrastrukturer16, som er indkredset og prioriteret efter aftale med medlemsstaterne og tager højde for ESFRI-køreplanen, og som yder tjenesteydelser, der fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri, navnlig SMV'erne. Dette vil omfatte alle de centrale teknologier, som er nødvendige for at skabe innovation på materialeområdet
–  Analyse af fremtidige og fremspirende tendenser inden for avancerede materialer og andre centrale støtteteknologier
 –  Analyse af fremtidige og fremspirende tendenser inden for avancerede materialer og andre centrale støtteteknologier
–  Løsninger baseret på design, udformning og generel kreativitet med en stærkere brugerorientering, som skal tilføje værdi til industrisektorerne og de kreative industrier.
 –  Løsninger baseret på design, udformning og generel kreativitet med en stærkere brugerorientering, som skal tilføje værdi til industrisektorerne og de kreative industrier, herunder modeindustrien.
__________________
 __________________
16 Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester til primært den europæiske industri, så den kan teste og validere centrale støtteteknologier og produkter. Sådanne infrastrukturer omfatter både enkeltanlæg, virtuelle anlæg og distribuerede anlæg, og de skal være registrerede i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.
 16 Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester til primært den europæiske industri, så den kan teste og validere centrale støtteteknologier og produkter. Sådanne infrastrukturer omfatter både enkeltanlæg, virtuelle anlæg og distribuerede anlæg, og de skal være registrerede i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.
Ændring 59
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.4 – afsnit 1
Det er en af de helt store tendenser at gøre objekter og apparater intelligente. Forskere og innovatorer, som udvikler kunstig intelligens og tilbyder applikationer inden for robotteknologi og andre områder, vil være en af de centrale drivkræfter for fremtidig vækst inden for økonomi og produktion. Mange sektorer, heriblandt sundheds-, fremstillings-, bygge- og landbrugsektoren, vil anvende og videreudvikle denne centrale støtteteknologi i andre dele af rammeprogrammet. Under udviklingen skal der sørges for sikkerheden ved de applikationer, der er baseret på kunstig intelligens, ligesom risikoen skal vurderes og ondsindet brug og utilsigtet diskrimination på grundlag af køn eller race afværges. Det skal ligeledes sikres, at kunstig intelligens udvikles inden for en ramme, som respekterer EU's værdier og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
 Det er en af de helt store tendenser at gøre objekter og apparater intelligente. Forskere og innovatorer, som udvikler kunstig intelligens og tilbyder applikationer inden for robotteknologi og andre områder, vil være en af de centrale drivkræfter for fremtidig vækst inden for økonomi og produktion. Mange sektorer, heriblandt sundheds-, transport-, fremstillings-, bygge- og landbrugssektoren, vil anvende og videreudvikle denne centrale støtteteknologi i andre dele af rammeprogrammet. Under udviklingen skal der sørges for sikkerheden ved de applikationer, der er baseret på kunstig intelligens, ligesom deres risiko skal vurderes og ondsindet brug og utilsigtet diskrimination på grundlag af køn eller race afværges. Det skal ligeledes sikres, at kunstig intelligens udvikles inden for en etisk ramme, som respekterer EU's værdier og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Ændring 60
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2 – stk. 2 – led 4
–  Udvikling af og netværksaktivitet vedrørende forskningskompetencer på ekspertisecentre for kunstig intelligens i hele Europa
 –  Udvikling af og netværksaktivitet vedrørende forsknings- og innovationskompetencer på ekspertisecentre for kunstig intelligens i hele Europa
Ændring 61
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.5 – afsnit 1
Internettet er blevet en vigtig katalysator for den digitale omstilling af alle sektorer i vores økonomi og samfund. EU skal stå i spidsen, når det gælder om at gelejde næste generation af internet i retning af et menneskecentreret økosystem i tråd med vores sociale og etiske værdier. Investeringer i teknologier og software til næste generation af internet vil forbedre EU's industrielle konkurrenceevne i den globale økonomi. Det vil kræve et omfattende samarbejde blandt interessenterne at optimere udbredelsen i EU.
 Internettet er blevet en vigtig katalysator for den digitale omstilling af alle sektorer i vores økonomi og samfund. EU skal stå i spidsen, når det gælder om at gelejde næste generation af internet i retning af et menneskecentreret økosystem og en teknisk udvikling i retning af tilgængelige, sikre og pålidelige nettjenester i tråd med vores sociale og etiske værdier. Investeringer i teknologier og software til næste generation af internet vil forbedre EU's konkurrenceevne i den globale økonomi. Det vil kræve et omfattende samarbejde mellem interessenterne at optimere udbredelsen i EU og udviklingen af en europæisk og international standardisering.
Ændring 62
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.5 – afsnit 2
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Teknologier og systemer til pålidelige og energieffektive intelligente netværk og tjenesteinfrastrukturer (konnektivitet ud over 5G, softwaredefinerede infrastrukturer, tingenes internet, cloudinfrastrukturer, kognitive clouds), kapaciteter i realtid, virtualisering og decentraliseret forvaltning (ultrahurtig og fleksibel radio, edge computing, blockchains, delt kontekst og viden)
 –  Teknologier og systemer til pålidelige og energieffektive intelligente netværk og tjenesteinfrastrukturer (konnektivitet ud over 5G, softwaredefinerede infrastrukturer, tingenes internet, cloudinfrastrukturer, kognitive clouds), kapaciteter i realtid, virtualisering og decentraliseret forvaltning (ultrahurtig og fleksibel radio, edge computing, kryptografibaserede teknologier, distributed ledger-teknologi, delt kontekst og viden)
–  Næste generations internetapplikationer og -tjenester til forbrugerne, industrien og samfundet bygger på tillid, interoperabilitet, bedre brugerkontrol med data, gennemsigtig sprogadgang, nye multimodale interaktionskoncepter, inklusiv og stærkt personaliseret adgang til objekter, informationer og indhold, herunder fordybende og tillidsvækkende medier, sociale medier og sociale netværksaktviteter
 –  Næste generations internetapplikationer og -tjenester til forbrugerne, industrien og samfundet bygger på tillid, interoperabilitet, sammenkobling, bedre brugerkontrol med data, gennemsigtig sprogadgang, nye multimodale interaktionskoncepter, inklusiv og stærkt personaliseret adgang til objekter, informationer og indhold, herunder fordybende og tillidsvækkende medier, sociale medier og sociale netværksaktviteter samt løsninger til sikre transaktioner og tjenester over delte infrastrukturer
–  Softwarebaseret middleware, herunder distributed ledger-teknologier, arbejde i stærkt distribuerede miljøer, facilitere kortlægning af data og dataoverførsel på tværs af hybride infrastrukturer med indbygget databeskyttelse, indbygget kunstig intelligens, dataanalyse, sikkerhed og kontrol i internetapplikationer og -tjenester baseret på frie data- og videnstrømme.
 –  Softwarebaseret middleware, herunder distributed ledger-teknologier, arbejde i stærkt distribuerede miljøer, befordre kortlægning af data og dataoverførsel på tværs af hybride infrastrukturer med indbygget databeskyttelse, indbygget kunstig intelligens, dataanalyse, sikkerhed og kontrol i internetapplikationer og -tjenester baseret på frie data- og videnstrømme
—  Teknologier og redskaber til et system for systemintegration til samfundsmæssig og industriel udnyttelse for at sikre en justerbar, effektiv og pålidelig netydelse, der er egnet til en vid udbredelse af tjenesterne.
Ændring 63
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.6 – afsnit 2
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Højtydende databehandling (HPC): næste generation af centrale exaskala- og post-exaskalateknologier og -systemer (f.eks. lavtydende mikroprocessorer, software, systemintegration), algoritmer, koder og applikationer samt analytiske værktøjer og prøvebænke, industrielle pilotprøvebænke og -tjenester støtte til forskning og innovation for en HPC-infrastruktur i verdensklasse, herunder den første HPC-hybrid-/kvantecomputerinfrastruktur i EU
 –  Højtydende databehandling (HPC): udvikling af næste generation af centrale exaskala- og post-exaskalateknologier og -systemer (f.eks. lavtydende mikroprocessorer, software, systemintegration), dedikeret hardware, algoritmer, koder og applikationer samt analytiske værktøjer og prøvebænke, industrielle pilotprøvebænke og -tjenester støtte til forskning og innovation for en HPC-infrastruktur i verdensklasse, herunder den første HPC-hybrid-/kvantecomputerinfrastruktur i EU
–  Big data: højtydende dataanalyse, "indbygget privatlivsbeskyttelse" i analysen af personlige og fortrolige big data, teknologier til dataplatforme i fuld skala til genbrug af industrielle, personlige og åbne data dataforvaltning, interoperabilitet og sammenkobling af værktøjer dataapplikationer vedrørende globale udfordringer
 –  Big data: højtydende dataanalyse, sikker og integritetsbevarende "indbygget privatlivsbeskyttelse" i analysen af personlige og fortrolige big data, teknologier til dataplatforme i fuld skala til genbrug af industrielle, personlige og åbne data dataforvaltning, interoperabilitet og sammenkobling af værktøjer dataapplikationer vedrørende globale udfordringer
–  Reduceret CO2-aftryk ved IKT-processer, der omfatter hardware, sensorer, netværk, lagring og datacentre samt standardiserede vurderinger.
 –  Reduceret CO2-aftryk ved IKT-processer, der omfatter hardware, sensorer, netværk, lagring og datacentre samt standardiserede vurderinger.
Ændring 64
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.6 a (nyt)
3.2.6a.  Kvanteteknologi
Kvanteteknologi udnytter de enorme fremskridt i vores evne til at opdage og manipulere enkle kvanter (atomer, fotoner, elektroner). Dette kan revolutionere hele informationsværdikæden fra software til hardware og fra kommunikation til dataminering og kunstig intelligens. Europa er hjem for verdens førende forskere på dette område, og der foregår i dag et globalt kapløb om at overføre videnskabelige fremskridt til applikationer, som er klar til markedet. Denne vigtige støtteteknologi vil få en grundlæggende tværsektoriel virkning og f.eks. give europæiske borgere og den europæiske industri grundlæggende mere duelig databehandling (hvilket bl.a. vil føre til mere pålidelig sundhedspleje, bedre kemikalier og materialer, optimeret og dermed mere bæredygtig brug af ressourcer, mere effektive teknikker), mere sikker telekommunikation og mange andre revolutionerende anvendelsesområder.
Hovedlinjer
–  Kvanteberegning og -simulering, herunder hardwareudvikling af forskellige arkitekturer og fysiske platforme, samt algoritme- og softwareudvikling
–  Kvantenetværk til sikker overførsel af data og til deling af kvanteressourcer, både jord- og rumbaserede
–  Kvantesensorer, billedsystemer og metrologistandarder, som udnytter sammenhængende kvantesystemer og -forbindelser
–  Prøveanlæg og brugerfaciliteter til ovennævnte teknologier.
Ændring 65
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.7 – afsnit 2
Primære råstoffer vil fortsat spille en vigtig rolle i den cirkulære økonomi, og der skal fortsat lægges vægt på bæredygtig produktion heraf. Helt nye materialer, produkter og processer bør desuden udformes med henblik på cirkularitet. Det vil medføre adskillige fordele for Europa at opbygge en cirkulær industri: Det vil føre til en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig forsyning af råstoffer, hvilket til gengæld vil beskytte industrien mod ressourcemangel og prisvolatilitet. Det vil også skabe nye forretningsmuligheder og innovative, mere effektive måder at producere på.
 Primære råstoffer vil fortsat spille en vigtig rolle i den cirkulære økonomi, og der skal fortsat lægges vægt på bæredygtige indkøb og bæredygtig anvendelse og produktion heraf. Helt nye materialer, produkter og processer bør desuden udformes med henblik på cirkularitet. Det vil medføre adskillige fordele for Europa at opbygge en cirkulær industri: Det vil føre til en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig forsyning af råstoffer, hvilket til gengæld vil beskytte industrien mod ressourcemangel og prisvolatilitet. Det vil også skabe nye forretningsmuligheder og innovative, mere effektive måder at producere på.
Ændring 66
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.7 – afsnit 3
Målsætningen er at udvikle overkommelige banebrydende innovationer og udrulle en kombination af avancerede teknologier og processer med henblik på at få maksimal værdi ud af alle ressourcer.
 Målsætningen er at udvikle overkommelige banebrydende innovationer og udrulle en kombination af avancerede og digitale teknologier og processer med henblik på at få maksimal værdi ud af alle ressourcer.
Ændring 67
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.7 – afsnit 4
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Industriel symbiose med ressourcestrømme mellem anlæg på tværs af sektorer og bysamfund, processer og materialer til at transportere, omforme, genanvende og lagre ressourcer, hvor værdsættelsen af biprodukter, affald og CO2 kombineres
 –  Industriel symbiose med ressourcestrømme mellem anlæg på tværs af sektorer og bysamfund, processer og materialer til at transportere, omforme, genanvende og lagre ressourcer, hvor værdsættelsen af biprodukter, affald og CO2 kombineres
–  Værdsættelse og livscyklusvurdering af materialer og produktstrømme med brug af nye alternative råstoffer, ressourcekontrol, materialesporing og -sortering
 –  Værdsættelse og livscyklusvurdering af materialer og produktstrømme med brug af nye alternative råstoffer, ressourcekontrol, herunder nye forretningsmodeller, automatisering og digitale teknologier til materialesporing og -sortering
–  Produkter, som har bedre præstationer i løbet af deres livscyklus, og som er holdbare, nemme at reparere, skille ad og genanvende
 –  Produktudvikling, herunder design af produkter, som har bedre præstationer i løbet af deres livscyklus, og som er holdbare, nemme at genbruge, reparere, opgradere, genfremstille, skille ad og genanvende
–  Genbrugsindustri, maksimere potentialet og sikkerheden af sekundære materialer og minimere forurening, kvalitetsforringelser og faldende kvantitet efter behandling
 –  Genbrugsindustri, maksimere potentialet og sikkerheden af sekundære materialer og minimere forurening, kvalitetsforringelser og faldende kvantitet efter behandling
–  Eliminering af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen, sikre erstatninger samt sikre og omkostningseffektive produktionsteknologier
 –  Sikker håndtering og eliminering af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen, sikre erstatninger samt sikre og omkostningseffektive produktionsteknologier
–  Bæredygtig forsyning eller substitution af råstoffer, herunder råstoffer af kritisk betydning, som omfatter hele værdikæden.
 –  Bæredygtig forsyning og/eller relevante substitutionsmuligheder af råstoffer, herunder råstoffer af kritisk betydning, som omfatter hele værdikæden.
Ændring 68
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.8 – afsnit 1
Industrisektorerne, herunder de energiintensive industrier, bidrager med millioner af arbejdspladser, og deres konkurrenceevne er afgørende for vores samfunds velstand. De tegner sig imidlertid for 20 % af de globale drivhusgasemissioner og har en stor indvirkning på miljøet (særligt hvad angår luft- og vandforurenende stoffer).
 Industrisektorerne, herunder de energiintensive industrier, bidrager med millioner af arbejdspladser, og deres konkurrenceevne er afgørende for vores samfunds velstand. De tegner sig imidlertid for 20 % af de globale drivhusgasemissioner og har en stor indvirkning på miljøet (særligt hvad angår luft- og vandforurening). Derfor bør industrier, især energiintensive industrier, forbedre energieffektiviteten yderligere for at øge konkurrenceevnen og mindske EU's energiefterspørgsel. En øget integration af vedvarende energikilder gennem udvikling af nye motordrevne industrielle teknikker og processer er yderst vigtig for den industrielle omstilling.
Ændring 69
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.8 – afsnit 2
Banebrydende teknologier, som i væsentlig grad skal nedbringe drivhusgasemissionerne og mængden af forurenende stoffer, kombineret med teknologierne for ovennævnte cirkulære industri vil føre til stærke industriværdikæder, revolutionere produktionskapaciteten og forbedre industriens overordnede konkurrenceevne og samtidig yde vigtige bidrag til vores mål for klimatiltag og miljøkvalitet.
 Banebrydende videnskabelig og teknologisk forskning i stor skala, som i væsentlig grad skal nedbringe drivhusgasemissionerne og mængden af forurenende stoffer, f.eks. kombineret med teknologierne for ovennævnte cirkulære økonomi og digitale teknologier, vil føre til stærke industriværdikæder, revolutionere produktionskapaciteten og samtidig yde vigtige bidrag til vores mål for klimatiltag og miljøkvalitet.
Ændring 70
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.8 – afsnit 3
–  Procesteknologier, herunder opvarmning og køling, digitale værktøjer og demonstrationsaktiviteter i stor skala vedrørende processers ydeevne og effektivitet, væsentlige reduktioner eller undgåelse af industrielle drivhusgasemissioner og forurenende stoffer, herunder partikler
 –  Procesteknologier, herunder opvarmning og køling, procesagenter og digitale værktøjer, navnlig i form af demonstrationsaktiviteter i stor skala vedrørende processers ydeevne og effektivitet, væsentlige reduktioner eller undgåelse af industrielle drivhusgasemissioner og forurenende stoffer, herunder partikler
–  Industriel CO2-udnyttelse
 –  Industriel CO2-udnyttelse, herunder teknologier og løsninger til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra elproduktion baseret på fossilt brændstof ved hjælp af CO2-opsamling, -anvendelse
—  Direkte undgåelse af CO2 gennem anvendelse af vedvarende elektrolytisk hydrogen og vedvarende elektrisk energi.
–  Electrificering og anvendelse af ukonventionelle energikilder på industrianlæg og energi- og ressourceudveksling mellem industrianlæg (f.eks. via industriel symbiose)
 –  Elektrificering og anvendelse af rene energikilder på industrianlæg i stedet for fossile energikilder, navnlig til energiintensive industrielle processer
–  Industrielle produkter, som kræver kulstoffattige eller -frie produktionsprocesser i løbet af livscyklussen.
 –  Industrielle produkter og produkter, som kræver kulstoffattige eller -frie produktionsprocesser.
Ændring 71
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.9 – afsnit 2
EU vil støtte synergier mellem rummet og centrale støtteteknologier (big data, avanceret fremstilling, robotteknologi og kunstig intelligens), fremme en blomstrende, innovationsorienteret og konkurrencedygtig rumsektor og bidrage til at sikre uafhængighed i adgangen til og anvendelsen af rummet på sikker vis Aktiviteterne vil være køreplansbaserede, tage hensyn til ESA's harmoniseringsproces og relevante initiativer i medlemsstaterne og vil blive gennemført sammen med ESA, hvor det er relevant.
 EU vil støtte synergier mellem rummet og centrale støtteteknologier (big data, avanceret fremstilling, kvanteteknologier, robotteknologi og kunstig intelligens), vil fremme en blomstrende, innovationsorienteret og konkurrencedygtig rumsektor og bidrage til at sikre uafhængighed i adgangen til og anvendelsen af rummet på sikker vis. Opstrømsaktiviteterne vil være køreplansbaserede, tage hensyn til ESA's harmoniseringsproces og relevante initiativer i medlemsstaterne og vil blive gennemført sammen med ESA, hvor det er relevant. Nedstrømsaktiviteterne vil være markedsdrevne og imødekomme brugernes behov og blive gennemført med Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.
Ændring 72
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.9 – stk. 3 – led 1
–  Europæiske globale satellitbaserede navigationssystemer (Galileo og EGNOS): innovative applikationer, global udbredelse med inddragelse af internationale partnere, løsninger til forbedring af robusthed, autentificering, tjenesternes integritet, udvikling af grundlæggende elementer såsom chipsæt, modtagere og antenner, værdikæders bæredygtighed, nye teknologier (f.eks. kvanteteknologier, lyslederforbindelser og omprogrammerbar payload) mod bæredygtig udnyttelse af tjenester, der kan medføre samfundsmæssige forandringer Udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer som eksempelvis sikkerhed eller selvkørende biler
 –  Europæiske globale satellitbaserede navigationssystemer (Galileo og EGNOS): innovative applikationer, global udbredelse med inddragelse af internationale partnere, løsninger til forbedring af robusthed, autentificering, tjenesternes integritet, udvikling af grundlæggende elementer såsom chipsæt, modtagere og antenner, værdikæders bæredygtighed, nye teknologier (f.eks. kvanteteknologier, lyslederforbindelser og omprogrammerbar payload), forbedret adgang og øget diversitet i applikationerne mod bæredygtig udnyttelse af tjenester, der kan medføre samfundsmæssige forandringer Udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer som eksempelvis reduktion af risici i forbindelse med naturkatastrofer, sikkerhed eller selvkørende biler
–  Copernicus: innovative applikationer, global udbredelse og internationale partnere, tjenesters robusthed og udvikling af tjenester, bæredygtighed i forsyningskæderne, sensorer, systemer og missionskoncepter (platforme i stor højde, droner, lette satellitter), kalibrering og validering, vedvarende udnyttelse af tjenester og virkninger på samfundsmæssige forandringer, datateknikker, big data, computerressourcer og algoritmeværktøjer vedrørende jordobservation, udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer som eksempelvis klimaforandringer og sikkerhed
 –  Copernicus: innovative applikationer, global udbredelse og internationale partnere, tjenesters robusthed og udvikling af tjenester, bæredygtighed i forsyningskæderne, sensorer, systemer og missionskoncepter (platforme i stor højde, droner, lette satellitter), kalibrering og validering, vedvarende udnyttelse af tjenester og virkninger på samfundsmæssige forandringer, datateknikker, big data, computerressourcer og algoritmeværktøjer vedrørende jordobservation, udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer som eksempelvis reduktion af risici i forbindelse med katastrofer, klimaforandringer og sikkerhed
–  Kendskab til situationen i rummet: solid EU-kapacitet til at overvåge og varsle situationen i rummiljøet, f.eks. rumvejr, rumaffald og jordnære objekter, og nye servicekoncepter som eksempelvis rumtrafikstyrimg, applikationer og tjenester vedrørende sikker kritisk infrastruktur i rummet og på jorden
 –  Kendskab til situationen i rummet: solid EU-kapacitet til at overvåge og varsle situationen i rummiljøet, f.eks. rumvejr, rumaffald og jordnære objekter, sensorer og nye servicekoncepter som eksempelvis rumtrafikstyrimg, applikationer og tjenester vedrørende sikker kritisk infrastruktur i rummet og på jorden
–  Sikker satellitkommunikation for statslige aktører i EU: løsninger til den bredest mulige vifte af statslige brugere og dertil hørende brugerudstyr i strukturelle, teknologiske og systembaserede løsninger til ruminfrastruktur, der støtter EU's selvstændighed
 –  Sikker, kvantesikker satellitkommunikation for statslige aktører i EU: løsninger til den bredest mulige vifte af statslige brugere og dertil hørende brugerudstyr i strukturelle, teknologiske og systembaserede løsninger til ruminfrastruktur, der støtter EU's selvstændighed
–  End-to-end-kommunikationssystemer til private og erhvervsliv, omkostningseffektiv, avanceret satellitkommunikation, som forbinder aktiver og mennesker i fjerne egne, som del af allestedsnærværende konnektivitet takket være 5G, og udvikling af tingenes internet (IoT) samt bidrag til infrastrukturen til næste generations internet. Forbedret jordsegment- og brugerudstyr, standardisering og interoperabilitet, som sikrer EU det industrielle lederskab
 –  End-to-end-kommunikationssystemer til private og erhvervsliv, omkostningseffektiv, avanceret satellitkommunikation, som forbinder aktiver og mennesker i fjerne egne, som del af allestedsnærværende konnektivitet takket være 5G, og udvikling af tingenes internet (IoT) samt bidrag til infrastrukturen til næste generations internet. Forbedret jordsegment- og brugerudstyr, standardisering og interoperabilitet, som sikrer EU det industrielle lederskab
–  Uafhængighed og bæredygtighed i forsyningskæden: øget teknologisk modenhedsgrad i satellitter og affyringsanordninger, dertil hørende rum- og jordsegmenter, produktions- og testfaciliteter, sikring af EU's teknologiske lederskab og selvstændighed, øget bæredygtighed i forsyningskæden, reduceret afhængighed af kritiske rumteknologier uden for EU og forbedret viden om, hvordan rumteknologier kan tilbyde løsninger til andre industrisektorer
 –  Uafhængighed og bæredygtighed i forsyningskæden: øget teknologisk modenhedsgrad i satellitter og affyringsanordninger, dertil hørende rum- og jordsegmenter, produktions- og testfaciliteter, sikring af EU's teknologiske lederskab og selvstændighed, øget bæredygtighed i forsyningskæden, reduceret afhængighed af kritiske rumteknologier uden for EU og forbedret viden om, hvordan rumteknologier kan tilbyde løsninger til andre industrisektorer
–  Rumøkosystem: kredsløbsvalidering og demonstrationstjenester, herunder deling af tjenester for lette satellitter demonstration i rummet inden for områder som hybride, intelligente eller rekonfigurable satellitter, fremstilling og montering i kredsløb, genanvendelse af bæreraketter, kredsløbstjenester og mikro-bæreraketter, banebrydende innovationer og teknologioverførsel på områder som genanvendelse, grønne rum, kunstig intelligens, robotteknologi, digitalisering, omkostningseffektivitet, miniaturisering
 –  Rumøkosystem: kredsløbsvalidering og demonstrationstjenester, herunder deling af tjenester for lette satellitter demonstration i rummet inden for områder som hybride, intelligente eller rekonfigurable satellitter, fremstilling og montering i kredsløb, genanvendelse af bæreraketter, kredsløbstjenester og mikro-bæreraketter, banebrydende innovationer og teknologioverførsel på områder som genanvendelse, rene rum, grønne rum, kunstig intelligens, robotteknologi, digitalisering, omkostningseffektivitet, miniaturisering
–  Rumvidenskab: udnyttelse af forskningsdata fra videnskabelige missioner og udforskningsmissioner, kombineret med udvikling af innovative instrumenter i et internationalt miljø, bidrag til tidligere videnskabelige missioner for udviklingen af rumprogrammet.
 –  Rumvidenskab: udnyttelse af forskningsdata fra videnskabelige missioner og udforskningsmissioner, kombineret med udvikling af innovative instrumenter i et internationalt miljø, bidrag til tidligere videnskabelige missioner for udviklingen af rumprogrammet.
—  Kunstig intelligens og robotteknologi i rummet: nye løsninger for rummissioner, f.eks. montage i rummet, manipulation i rummet, kognitive rumsystemer, samarbejde mellem robotter og mennesker i rummet.
Ændring 73
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.1
Skæringspunktet for forskning og innovation for så vidt angår klima, energi og mobilitet vil på meget integreret og effektiv vis tackle en af de vigtigste globale udfordringer for vores miljøs og levemådes bæredygtighed og fremtid.
 Skæringspunktet for forskning og innovation for så vidt angår klima, energi og mobilitet vil på meget integreret og effektiv vis tackle en af de vigtigste samfundsmæssige globale udfordringer for vores miljøs, økonomis og levemådes bæredygtighed og fremtid.
For at opfylde målsætningerne i henhold til Parisaftalen skal EU omstille sig til ressourceeffektive, modstandsdygtige lavemissionsøkonomier. Dette vil være baseret på omfattende ændringer i teknologier og tjenester og virksomheder og forbrugeres adfærd samt indebære nye forvaltningsformer. Det kræver hurtige fremskridt inden for dekarbonisering af energisystemet og en væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra transportsektoren17 at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °. Der vil også være brug for ny fremdrift for at sætte skub i udviklingen af næste generations gennembrud og demonstration og udrulning af innovative teknologier og løsninger, hvor de muligheder, som digitale og rumbaserede teknologier tilbyder, udnyttes. Der vil blive anlagt en integreret tilgang, som omfatter dekarbonisering, ressourceeffektivitet, reduktion af luftforurening, adgang til råstoffer og cirkulær økonomi.
 For at opfylde målsætningerne i henhold til Parisaftalen skal Unionen skabe scenarier for at kunne omstille sig til en økonomi med nulemission af drivhusgasser, herunder lavemissionsteknologier og strategier for dekarbonisering. Dette vil medføre omfattende ændringer i de teknologier og tjenester, som understøtter industriers produktionsformer og virksomheders og forbrugeres adfærd. Omstillingen på energimarkedet vil ske gennem interaktion mellem teknologi, infrastruktur, markedet samt politiske og lovgivningsmæssige rammer, herunder nye forvaltningsformer. Der er derfor behov for systematisk innovation i energi-, bygge-, transport- og industrisektoren.
Det kræver en nedbringelse af drivhusgasemissionerne gennem dekarbonisering, energibesparelse og indførelse af vedvarende energikilder samt elektrificering af industrielle processer, hvilket omfatter både energi- og transportsektoren17, at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. På nuværende tidspunkt tegner transportsektoren sig for næsten en fjerdedel af Unionens drivhusgasemissioner.
Der vil være behov for ny fremdrift for at sætte skub i udviklingen af næste generations gennembrud og demonstration og udrulning af innovative teknologier og løsninger, hvor de muligheder, som centrale støtteteknologier, digitale teknologier og rumbaserede teknologier tilbyder, udnyttes. Der vil blive anlagt en integreret tilgang, som omfatter dekarbonisering, vedvarende energiressourcer og energieffektivitet, reduktion af luftforurening, adgang til råstoffer, herunder kritiske råstoffer, og den cirkulære økonomi. Der skal navnlig lægges vægt på sammenkobling af sektorer (dvs. elektricitets-, opvarmnings- og kølings-, industri- samt transportsektoren) inden for alle interventionsområder, som er vigtige for en vellykket energi- og transportomstilling.
For at opnå dette vil Unionen ligeledes fremme deltagelsesbaserede tilgange til forskning og innovation, herunder en tilgang med adskillige aktører, og udvikle videns- og innovationssystemer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau. Indsigt fra samfundsvidenskab og humaniora samt social innovation med borgerdeltagelse vil være afgørende til at fremme nye forvaltningsmodeller og nye produktions- og forbrugsmønstre.
Fremskridt inden for disse sektorer — men også hele spektret af EU-industrien, herunder landbrug, byggesektoren, industriprocesser og produktanvendelse samt affaldshåndtering — vil kræve en fortsat indsats for bedre at forstå mekanismerne bag klimaforandringerne og de dermed forbundne virkninger på økonomien og samfundet, udnytte synergierne med nationale akviteter og internationalt samarbejde.
 Fremskridt inden for energi- og transportsektoren — og også hele spektret af EU-industrien, herunder landbrug, byggesektoren, industriprocesser og produktanvendelse samt affaldshåndtering og genbrug af affald — vil kræve en fortsat og styrket indsats for bedre at forstå mekanismerne bag klimaforandringerne og de dermed forbundne virkninger på økonomien og samfundet, udnytte synergierne med nationale aktiviteter, andre former for EU-aktioner og internationalt samarbejde.
I løbet af det seneste årti er der gjort betydelige fremskridt inden for klimaforskningen, navnlig hvad angår observationer, dataassimilation og klimamodellering. Klimasystemets kompleksitet og behovet for at støtte gennemførelsen af Parisaftalen, målene for bæredygtig udviking og EU's politikker nødvendiggør en styrket indsats for at lukke de resterende videnskløfter.
 I løbet af det seneste årti er der gjort betydelige fremskridt inden for klimaforskningen, navnlig hvad angår observationer, dataassimilation og klimamodellering. Klimasystemets kompleksitet og behovet for at støtte gennemførelsen af Parisaftalen, målene for bæredygtig udvikling og EU's politikker nødvendiggør en styrket indsats for at lukke de resterende videnskløfter.
EU har med strategien for energiunionen fastsat en omfattende politikramme med bindende mål, retsakter og forsknings- og innovationsaktiviteter, der har til formål at føre til udvikling og anvendelse af effektive energiproduktionssystemer baseret på vedvarende energikilder.
 EU har med strategien for energiunionen fastsat en omfattende politikramme med bindende mål, retsakter og forsknings- og innovationsaktiviteter, der har til formål at føre til et yderst energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi.
Transport sikrer mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for et integreret, europæisk indre marked, territorial samhørighed og et åbent, inklusivt samfund. Samtidig har transport betydelige negative konsekvenser for den menneskelige sundhed, trafikbelastning, jord- og luftkvalitet og støj samt sikkerhed, hvilket resulterer i et stort antal for tidlige dødsfald og øgede socioøkonomiske omkostninger. Bæredygtige mobilitets- og transportnet skal derfor være rene, sikre, intelligente, støjsvage, pålidelig og overkommelige, og yde problemfri integrerede dør-til-dør-tjenester.
 Transport sikrer mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for et integreret, europæisk indre marked, territorial samhørighed og et åbent, inklusivt samfund. Samtidig har transport betydelige negative konsekvenser for den menneskelige sundhed, trafikbelastning, jord- og luftkvalitet og støj samt sikkerhed, hvilket resulterer i et stort antal for tidlige dødsfald og øgede socioøkonomiske omkostninger. Mobilitets- og transportnet skal derfor, navnlig i byområder, være rene, effektive, miljømæssige og økonomisk bæredygtige, sikre, intelligente, innovative, støjsvage, pålidelig og overkommelige, og yde problemfri integrerede dør-til-dør-tjenester.
De problemer, som transport- og energisektorerne står over for, er imidlertid større end blot behovet for en reduktion af emissionerne. Der er adskillige udfordringer, som skal tackles, herunder udbredelsen af digitale og rumbaserede teknologier, ændret forbrugeradfærd og mobilitetsmønstre, nye markedsdeltagere og disruptive forretningsmodeller, globalisering, skærpet international konkurrence og en ældre, mere urban og i stigende grad forskelligartet befolkning.
 De problemer, som transport- og energisektorerne står over for, er imidlertid større end blot behovet for en reduktion af emissionerne. Der er adskillige udfordringer, som skal tackles, herunder vedvarende energi, bæredygtige brændstoffer, energilagring og forsyningssikkerhed, udbredelsen af digitale, automatiserede og rumbaserede teknologier, ændret forbrugeradfærd og mobilitetsmønstre, nye markedsdeltagere og disruptive forretningsmodeller, globalisering, skærpet international konkurrence og en ældre, mere urban og i stigende grad forskelligartet befolkning.
Begge sektorer er blandt hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og vækst. I EU er der mere end 1,6 millioner mennesker, som arbejder inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Transport- og lagringssektorerne beskæftiger mere end 11 millioner mennesker i EU, og står for ca. 5 % af BNP samt 20 % af eksporten. EU er verdensførende inden for udformning og fremstilling af køretøjer, luftfarttøjer og fartøjer, og hvad angår patenter på innovative teknologier for ren energi er EU indtager en andenplads globalt set.
 Både energi- og transportsektoren er blandt hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og vækst. I EU er der mere end 1,6 millioner mennesker, som arbejder inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Transport- og lagringssektorerne beskæftiger mere end 11 millioner mennesker i EU, og står for ca. 5 % af BNP samt 20 % af eksporten. EU er verdensførende inden for udformning og fremstilling af køretøjer, luftfartøjer og fartøjer, og hvad angår patenter på innovative teknologier for ren energi, herunder teknologier i relation til vedvarende energikilder, indtager EU en andenplads globalt set.
Øget efterspørgsel efter innovation er bestemmende for, om der findes nye veje at sætte skub i udbredelsen af rene teknologier og løsninger til dekarbonisering af den europæiske økonomi. Den kan stimuleres ved at styrke borgernes indflydelse og innovationen inden for den socioøkonomiske og offentlige sektor, der går på tværs af innovationsområderne og kræver en anderledes tilgang end den teknologidrevne innovation. Socioøkonomisk forskning, der bl.a. dækker brugerbehov og -mønstre, fremsynsaktiviteter, miljømæssige, økonomiske, sociale og adfærdsmæssige aspekter, business cases og forretningsmodeller og prænormativ forskning med henblik på standardisering, vil ligeledes fremme tiltag, der skaber lovgivningsmæssig, finansiel og social innovation, færdigheder og stærkere, mere engagerede markedsspillere og forbrugere.
 Øget efterspørgsel efter innovation er bestemmende for, om der findes nye veje til at sætte skub i udbredelsen af energieffektive teknologier, der er baseret på vedvarende energi, og andre ikketeknologiske løsninger til dekarbonisering af den europæiske økonomi. Den kan stimuleres ved at styrke borgernes indflydelse og innovationen inden for den socioøkonomiske og offentlige sektor samt offentlige udbud og i forbindelse med offentlige indkøb og vil føre til en anderledes tilgang end den teknologidrevne innovation. Socioøkonomisk forskning, der bl.a. dækker brugerbehov og -mønstre, fremsynsaktiviteter, miljømæssige, økonomiske, sociale og adfærdsmæssige aspekter, business cases og forretningsmodeller og prænormativ forskning med henblik på standardisering, vil ligeledes fremme tiltag, der skaber lovgivningsmæssig, finansiel og social innovation, færdigheder og stærkere, mere engagerede markedsspillere og forbrugere. Teknologier, der fremmer sammenkobling af sektorer, har endvidere potentiale til at styrke den indenlandske fremstillingsindustri. Inden for transportsektoren spiller anvendt forskning og forsøg, der har til formål at udbrede innovation på markedet, en afgørende rolle.
Aktiviteter under denne klynge bidrager især til målene for energiunionen og for det digitale indre marked, dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af EU som global aktør, den nye strategi for EU's industripolitik, den cirkulære økonomi, råstofinitiativet, sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne, såvel som til EU's fælles landbrugspolitik og EU's bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening.
 Aktiviteter under denne klynge bidrager især til målene for energiunionen, forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og for det digitale indre marked, dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af Unionen som global aktør, den nye strategi for Unionens industripolitik, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, European Battery Alliance Initiative, råstofinitiativet, den bioøkonomiske strategi for Europa, sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne, såvel som til Unionens fælles landbrugspolitik og Unionens bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening. De bidrager endvidere til at hjælpe medlemsstaterne med at opnå de nationale emissionsreduktionsmål. Komplementaritet og synergier med aktiviteter i andre af Unionens programmer bør sikres.
I betragtning af antallet europæiske teknologi- og innovationsplatforme inden for dette område bør indkaldelserne i denne klynge tage hensyn til deres henstillinger.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 13 — Klimaindsats.
 Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 13 — Klimaindsats.
__________________
 __________________
17 Betydelig dekarbonisering af andre sektorer er omfattet af andre dele af Horisont Europas søjle "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne".
 17 Betydelig dekarbonisering af andre sektorer er omfattet af andre dele af Horisont Europas søjle "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne".
Ændring 74
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.1 – stk. 1
Effektiv gennemførelse af Parisaftalen skal være videnskabeligt baseret, idet det kræver løbende opdatering af vores viden om jord-klima-systemet såvel som tilgængelige modvirknings- og tilpasningsløsninger, der tegner et systemisk og omfattende billede af de udfordringer og muligheder, EU's økonomi står over for. Der vil på den baggrund blive udviklet videnskabeligt baserede løsninger for en omkostningseffektiv omstilling til et kulstoffattigt, ressourceeffektivt samfund.
 Effektiv gennemførelse af Parisaftalen skal være videnskabeligt baseret, idet det kræver løbende opdatering af vores viden om jord-klima-systemet såvel som tilgængelige modvirknings- og tilpasningsløsninger, der tegner et systemisk og omfattende billede af de udfordringer og muligheder, Unionens økonomi står over for. Der vil på den baggrund blive udviklet videnskabeligt baserede løsninger for en omkostningseffektiv omstilling til en økonomi med lavemission eller nulemission af drivhusgasser.
Ændring 75
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.1 – stk. 2 – led -1 a (nyt)
–   Afdækning af de vigtige processer i polarområderne for at sikre en bedre udvikling af forvaltningsmuligheder, der minimerer de negative indvirkninger på økosystemer og forbedrer indsigten i det globale klima
Ændring 76
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – afsnit 2 – led 2
–  Dekarboniseringsscenarier, modvirkningsforanstaltninger og politikker, der omfatter alle økonomiens sektorer, er forenelige med Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling
 –  Scenarier for reduktion af drivhusgasemissioner, modvirkningsforanstaltninger og politikker, der omfatter alle økonomiens sektorer, er forenelige med Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling
Ændring 77
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 4
–  Tilpasningsscenarier og politikker vedrørende sårbare økosystemer, vigtige økonomiske sektorer og infrastruktur i EU (lokalt, regionalt og nationalt), herunder forbedrede risikovurderingsværktøjer.
 –  Tilpasningsscenarier og politikker, herunder forbedrede risikovurderinger og reduktionsværktøjer, vedrørende sårbare økosystemer, vigtige økonomiske sektorer, vigtige infrastrukturer og bymiljøer på lokalt, regionalt og nationalt samt europæisk niveau.
Ændring 78
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.1 – stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  Modeller til styrkelse af klimadiplomati som en drivkraft for internationalt samarbejde.
Ændring 79
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 1
EU stiler mod at blive verdensførende inden for overkommelige, sikre og bæredygtige energiteknologier, som forbedrer konkurrenceevnen i de globale værdikæder og positionen på vækstmarkederne. Diverse klimatiske, geografiske, miljømæssige og socioøkonomiske forhold i EU såvel som behovet for at sørge for energisikkerhed og adgang til råstoffer kræver en bred vifte af energiløsninger, herunder løsninger af ikke-teknisk karakter. Med hensyn til vedvarende energiteknologier skal omkostningerne bringes yderligere ned, resultaterne skal forbedres, hvilket også gælder energisystemet, og der skal udvikles banebrydende teknologier. Hvad angår fossile brændstoffer vil dekarbonisering af deres brug være afgørende for at opfylde klimamålene.
 EU stiler mod at blive verdensførende inden for overkommelige, sikre, bæredygtige og vedvarende energiteknologier, som forbedrer konkurrenceevnen i de globale værdikæder og positionen på vækstmarkederne. Diverse klimatiske, geografiske, miljømæssige og socioøkonomiske forhold i EU såvel som behovet for at sørge for nedbringelse af energiforbrug, energieffektivitet, energiforsyningssikkerhed og adgang til råstoffer, navnlig kritiske råstoffer, kræver en bred vifte af energiløsninger, herunder løsninger af ikke-teknisk karakter. Energiovergangen vil udfordre EU til at gå forrest i udviklingen af løsninger med henblik på en opgraderet markedsudformning, samtidig med at systemintegration skal forbedres markant. Med hensyn til vedvarende energiteknologier skal omkostningerne bringes yderligere ned og resultaterne skal forbedres. Det kræver støtte til løbende forskning i avancerede teknologier. Derudover skal der udvikles og udbredes nye banebrydende teknologier, samtidig med at etablerede teknologier forbedres. Hvad angår fossile brændstoffer og råmaterialer, vil nedbringelse af deres brug være afgørende for at opfylde klimamålene.
Ændring 80
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 1
—  Vedvarende energiteknologier og løsninger vedrørende elproduktion, opvarmning og køling, transportbrændstoffer og mellemstransportører, i varierende omfang og på forskellige udviklingsstadier, tilpasset geografiske forhold og markeder, både inden for EU og globalt
 —  Vedvarende energiteknologier, herunder havenergiproduktion og de forskellige undersektorer såsom vind-, strøm- og bølgeenergi, opvarmning og køling, brændstoffer, mellemstransportører, såsom el-til-gas og hydrogen, i varierende omfang og på forskellige udviklingsstadier, tilpasset geografiske forhold og markeder, både inden for Unionen og globalt
Ændring 81
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 1 a (nyt)
—  Yderst energieffektive lavemissionsløsninger eller dekarboniserede løsninger til elproduktion
Ændring 82
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 2
–  Disruptive teknologier vedrørende vedvarende energi til nye applikationer og banebrydende løsninger
 –  Disruptive teknologier vedrørende vedvarende energi til nye såvel som etablerede eller stærkt forbedrede applikationer og banebrydende løsninger
Ændring 83
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 2 a (nyt)
—  Teknologiske løsninger af næste generation, herunder udvikling af nye materialer, fremstillingsprocesser og driftsmetoder til forbedring af den industrielle konkurrenceevne inden for teknologi til ren energi
Ændring 84
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 2 b (nyt)
—  Forskning i og udvikling af nye forretningsmodeller, løsninger og tjenesteydelser med henblik på at skabe favorable markedsbetingelser på reguleringsmæssigt, administrativt og finansielt niveau for vedvarende, slutbruger-energieffektive teknologier og løsninger.
Ændring 85
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.3 – stk. 1
Den forventede vækst inden for alsidig elektricitetsproduktion og omstillingen til øget brug af elektrisk opvarmning, køling og transport, betyder, at der er brug for nye tilgange til forvaltningen af energinettene. Ud over dekarbonisering er målet at sikre energi til overkommelige priser, energisikkerhed og stabilitet i forsyningen, der kan nås ved investeringer i innovative netinfrastrukturteknologier og innovativ systemforvaltning. Forskellige former for energilagring vil spille en central rolle i leveringen af tjenester til nettet og forbedre og styrke netkapaciteten. Udnyttelse af synergier mellem forskellige net (f.eks. elektricitetsnet, varme- og kølenet, gasnet, infrastruktur til opladning og optankning, hydrogennet og telekommunikationsnet) og aktører (f.eks. industrianlæg, datacentre, producent-forbrugere) vil være afgørende for den intelligente, integrerede drift af relevante infrastrukturer.
 Den forventede vækst inden for alsidig elektricitetsproduktion og omstillingen til øget brug af elektrisk opvarmning, køling og transport, nødvendiggør nye tilgange til forvaltning af energinettene og udbredelse af decentraliserede energiløsninger. Derudover spiller gasinfrastrukturer også en vigtig rolle for integreringen af vedvarende energikilder og lavemissionsgasser.
Ud over at nedbringe drivhusgasemissioner er målet at sikre energi til overkommelige priser, energibesparelse, energisikkerhed og stabilitet i forsyningen. Dette kan opnås ved investeringer i sammenkobling af sektorer og hermed forbundne innovative netinfrastrukturer og -teknologier, øget fleksibilitet inden for omfordelingsvenlig elproduktion, navnlig fra fleksible og vedvarende kilder, innovativ systemforvaltning samt ved at fremme tiltag, der tilskynder til lovgivningsmæssig og social innovation, færdigheder og engagement samt styrker markedsaktørerne, forbrugerne og fællesskaberne. Forskellige former for energilagring vil spille en central rolle i leveringen af tjenester til nettet og med hensyn til at forbedre og styrke netkapaciteten. Udnyttelse af synergier mellem forskellige net (f.eks. elektricitetsnet, varme- og kølenet, gasnet og -lagring, infrastruktur til opladning og optankning, hydrogennettets infrastruktur og telekommunikationsnet) og aktører (f.eks. industrianlæg, netværksoperatører, datacentre, producent-forbrugere og forbrugere, energifællesskaber inden for vedvarende energi) samt øget efterspørgselsreaktion og udvikling og integration af europæiske og internationale standarder vil være afgørende for den intelligente, integrerede drift af relevante infrastrukturer.
Ændring 86
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 1
–  Teknologier og værktøjer til elektricitetsnet med henblik på integrering af vedvarende energikilder og nye belastninger såsom elektromobilitet og varmepumper
 –  Teknologier og værktøjer til eksisterende net med henblik på integrering af vedvarende energikilder og nye belastninger såsom elektromobilitet, elektrolysatorer, brændstofceller, varmepumper, industriel hydrolyse, elektricitetslagring og decentraliseret vedvarende energi som de vigtigste elementer i et omkostningseffektivt, sikkert og højenergieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi
Ændring 87
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.3 – stk. 2 – led 2 a (nyt)
—  Demonstration af stabile og pålidelige energisystemer og -net på lokalt og regionalt niveau, drevet af variabel og fleksibel vedvarende energi
Ændring 88
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 3
–  Integrerede tilgange, som skal matche vedvarende energiproduktion og -forbrug på lokalt niveau, herunder på øer, baseret på nye tjenester og fællesskabsinitiativer
 –  Integrerede tilgange, som skal øge, forbedre og matche vedvarende energiproduktion og -forbrug på lokalt niveau, herunder på øer, baseret på nye tjenester og teknologier (herunder peer-to-peer, distributed ledger-teknologier, ordninger for virtuel netmåling) samt fællesskabsinitiativer (herunder aktive forbrugere og producent-forbrugere baseret på vedvarende energi, der optræder enkeltvis eller i fællesskab, energifællesskaber inden for vedvarende energi og lokale energifællesskaber)
Ændring 89
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.3 – stk. 2 – led 3 a (nyt)
—  Systemiske konsekvensanalyser af nye energiteknologier såsom fleksibel produktion af vedvarende energi, hydrogen, der er baseret på vedvarende energi, og syntetisk gas til lagring af energi, forskning og integrerede tilgange til omdannelse af naturgasnet til grønne hydrogennet eller net til transport af biomethan eller syntetisk methan
Ændring 90
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.2 – stk. 2 – led 4
–  Netfleksibilitet og synergier mellem forskellige energikilder, net, infrastrukturer og aktører.
 –  Net- og produktionsfleksibilitet samt pålidelig forsyning, herunder efterspørgselsreaktion, og synergier mellem forskellige energikilder, net, infrastrukturer (herunder eksisterende infrastrukturer) og aktører, teknologier til sammenkobling af sektorer med henblik på at fremme lagring og styring af energiens transportpotentiale.
Ændring 91
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.3 – stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  Rene løsninger, der kan levere med hensyn til systempålidelighed, og som supplerer og går videre end vedvarende energikilder og lagring baseret på elektrificering.
Ændring 92
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 - underpunkt 4.2.4. – indledning
4.2.4.  Bygninger og industrielle faciliteter i energiomstillingen
 4.2.4.  Bygninger i energiomstillingen
Ændring 93
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 1
Bygninger og industrianlæg spiller i stigende grad en aktiv rolle i interaktionen med energisystemet. De er derfor afgørende elementer i omstillingen til vedvarende energi.
 Bygningsanlæg spiller i stigende grad en aktiv rolle i interaktionen med energisystemet. De er derfor afgørende elementer i omstillingen til vedvarende energikilder og højere energieffektivitet.
Ændring 94
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 2
Bygninger er en væsentlig faktor for borgernes livskvalitet. Integrering af forskellige teknologier, applikationer og systemer og sammenkobling af forskellige former for energianvendelse, bygninger og deres beboere og brugere udgør et meget stort potentiale for energiproduktion, lagring og effektivitetsforbedringer.
 Bygninger er en væsentlig faktor for borgernes livskvalitet. Integrering af forskellige teknologier, applikationer, systemer og standarder og sammenkobling af forskellige former for energianvendelse, bygninger og deres beboere og brugere udgør et meget stort potentiale for afbødning af klimaforandringer, energiproduktion, energibesparelse og -lagring og effektivitetsforbedringer.
Ændring 95
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 3
Industrier, og særligt de energiintensive industrier, kan forbedre deres energieffektivitet yderligere og arbejde på at integrere vedvarende energikilder.
 udgår
Ændring 96
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 1
–  Elektricitet og varme mellem et industrianlæg og en energisystemoperatør
 –  Elektricitet og varmeudvekslinger mellem bygninger, et industrianlæg og en energisystemoperatør
Ændring 97
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 3
–  Relevante processer, design og materialer
 –  Relevante processers, designs og materialers optimering og bæredygtighed
Ændring 98
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 4
–  Intelligente bygninger og store mobilitetscentre (havne, lufthavne, logistikcentre) som aktive dele af de bredere energinet og innovative mobilitetsløsninger
 –  Intelligente bygninger og store mobilitetscentre (havne, lufthavne, jernbanestationer og logistikcentre) som aktive dele af de bredere energinet og innovative mobilitetsløsninger
Ændring 99
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 5
–  Bygningers livscyklusbaserede udformning, konstruktion, drift og demontering, under hensyntagen til cirkularitet og miljæpræstationer, med henblik på energi- og ressourceeffektivitet, modstandsdygtighed over for klimaændringer og genanvendelse
 –  Nye modaliteter, herunder intelligente værktøjer og apparater, til livscyklusbaseret udformning, konstruktion (herunder i forbindelse med anvendelse af lette og vedvarende materialer), bygningers drift og demontering, under hensyntagen til cirkularitet, miljøpræstationer, bæredygtighed og økonomisk effektivitet med henblik på energi- og ressourceeffektivitet, modstandsdygtighed over for klimaændringer, indvirkninger i form af drivhusgasemissioner og genanvendelse
Ændring 100
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 6
–  Nye forretningsmodeller, tilgange og tjenester vedrørende renovationsfinansiering, forbedring af byggefærdigheder og forøgelse af engagementet blandt bygningers beboere og brugere og andre markedsaktører
 –  Nye forretningsmodeller, tilgange og tjenester vedrørende renovationsfinansiering såsom forfinansieringsordninger med fakturabaseret tilbagebetaling, forbedring af byggefærdigheder og forøgelse af engagementet blandt bygningers beboere og brugere og andre markedsaktører såsom lokale myndigheder eller energifællesskaber inden for vedvarende energi
Ændring 101
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 7
–  Overvågning og optimering af bygningers energimæssige ydeevne
 –  Overvågning og optimering af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/844 om bygningers energimæssige ydeevne, herunder anvendelse af avanceret bygningsenergi-forvaltningssystemer
Ændring 102
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 8
–  Værktøjer og intelligente apparater til øget energieffektivitet i bygninger
 udgår
Ændring 103
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 9
–  Renovering af eksisterende bygninger med henblik på at gøre dem næsten energineutrale.
 –  Renovering af eksisterende bygninger med henblik på at gøre dem næsten energineutrale og innovative teknologier.
Ændring 104
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 – stk. 4 – led 9 a (nyt)
—  Fleksibel energiproduktion, efterspørgselsreaktion, optimering af energilagring.
Ændring 105
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 a (nyt)
4.2.4a  Industrielle faciliteter i energiomstillingen
Industrier, og særligt de energiintensive industrier, bør forbedre deres energieffektivitet yderligere og reducere deres energiforbrug samt arbejde på at integrere vedvarende energikilder. På grund af behovet for at reducere emissioner sker der ændringer i de industrielle faciliteters rolle i energisystemet baseret på direkte eller indirekte elektrificering, også en kilde til materialer til produktionsprocesser (f.eks. brint). Industri- og fremstillingsanlæg, hvor der foregår mange forskellige processer i nærheden af hinanden, kan optimere udvekslingen af energistrømme og andre ressourcer (råvarer) mellem dem.
Hovedlinjer
–  omdannelsesteknologier til bæredygtig udnyttelse af CO2-kilder med henblik på øget ressourceeffektivitet og reducerede emissioner, herunder hybride energisystemer med dekarboniseringspotentiale til industrien og energisektoren
–  demonstration af direkte og indirekte elektrificering af energiintensive industriprocesser
–  værktøjer og infrastruktur til processtyring af produktionsanlæg for at optimere energistrømme og materialer i interaktion med andre fremstillingsvirksomheder i energisystemet
–  fleksibilitet og effektivitet for elektricitet, råvarer og varme i industrianlæg og energisystemet
–  forbedrede eller nye processer, design og materialer til effektiv brug af eller produktion af varme, kulde, energilagring
–  forbedret materialeeffektivitet, hvilket reducerer behovet for energikrævende råmaterialer.
Ændring 106
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.4 b (nyt)
4.2.4b  Kulregioner under omstilling
Næsten halvdelen af medlemsstaterne opfordres til at udarbejde sammenhængende strategier med fokus på regioner, der står over for udfordringer i forbindelse med udfasningen af brunkul, kul og anden energiproduktion baseret på fossile brændstoffer. Denne prioritering vil tilstræbe komplementaritet med andre EU-instrumenter og -programmer.
Hovedlinjer
—  støtte udviklingen af inkluderende og retfærdige omstillingsstrategier, tage fat på samfundsmæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger samt rehabilitering af områder
—  teknologier og modeller til udnyttelse af disse regioners potentiale, herunder hvordan man bedst tiltrækker alternative innovative erhverv
—  forskning i, hvordan man kan genoplive disse regioner med hensyn til varig beskæftigelse og udsigterne til vækst, herunder forskning i omskoling af arbejdstagerne.
Ændring 107
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.5 – stk. 1
Det anslås, at mere end 80 % af EU's befolkning inden 2050 vil bo i byerne, der således vil forbruge størstedelen af de tilgængelige ressourcer, herunder energi. Det er områder, som allerede er særligt sårbare over for ugunstige meteorologiske ændringer, og konsekvenserne bliver større grundet klimaforandringer og naturkatastrofer, både nu og særligt i fremtiden. En vigtig udfordring er en væsentligt forøgelse af den overordnede energi- og ressourceeffektivitet såvel som af de europæiske byers modstandsdygtighed på holistisk vis, idet der fokuseres på bygningsmasse, energisystemer, mobilitet og klimaforandringer samt vand, jord, luft, luftkvalitet, affald og støj. Synergier med EFRU-finansierede bypolitiske tiltag bør undersøges og udforskes.
 Det anslås, at mere end 80 % af EU's befolkning inden 2050 vil bo i byerne, der således vil forbruge størstedelen af de tilgængelige ressourcer, herunder energi. Det er områder, som allerede er særligt sårbare over for ugunstige meteorologiske ændringer, og konsekvenserne bliver større grundet klimaforandringer og naturkatastrofer, både nu og særligt i fremtiden. En vigtig udfordring er en væsentlig forøgelse af den overordnede energi- og ressourceeffektivitet såvel som af de europæiske samfunds og byers modstandsdygtighed over for klimaforandringer på holistisk vis, idet der fokuseres på bygningsmasse, energisystemer, transport og mobilitet og afbødning af klimaforandringer samt vand, jord, luft, luftkvalitet, affald og støj. Synergier med EFRU-finansierede bypolitiske tiltag bør undersøges og udforskes.
Ændring 108
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.5 – stk. 2 – led 1
–  Byernes/byområdernes energi- og mobilitetssystemer mod udbredelse i hele EU af kulstoffattige, positive energiområder og nulemissionsmobilitet og -logistik inden 2050 med henblik på at sætte skub i integrerede EU-løsningers globale konkurrenceevne
 –  Byernes/byområdernes/landdistrikternes energi- og mobilitetssystemer mod udbredelse i hele Unionen af kulstoffattige, positive energiområder og nulemissionsmobilitet og -logistik inden 2050 med henblik på at sætte skub i integrerede EU-løsningers globale konkurrenceevne
Ændring 109
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.5 – stk. 2 – led 2
–  Byplanlægning, infrastrukturer og systemer, herunder fælles grænseflader og interoperabilitet, naturbaserede løsninger og anvendelse af digitale teknologier og rumbaserede tjenester og data under hensyntagen til virkningerne af de forventede klimaforandringer og integrering af modstandsdygtighed over for klimaændringer
 –  Planlægning, infrastrukturer og systemer i byer og landdistrikter, herunder fælles grænseflader og interoperabilitet, standardisering, naturbaserede løsninger og anvendelse af sikre digitale teknologier og rumbaserede tjenester og data under hensyntagen til virkningerne af de forventede klimaforandringer og integrering af klima
Ændring 110
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.5 – stk. 2 – led 3
–  Borgernes livskvalitet, sikker mobilitet, urban social innovation, byernes cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, et mindre miljøaftryk og mindre forurening.
 –  Borgernes livskvalitet, sikker og multimodal mobilitet, herunder gang og cykling, social innovation i byer og i landdistrikter, byernes cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, mindre miljøbelastning og mindre forurening.
Ændring 111
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.6 – stk. 1
Omstillingen til rene teknologier, konnektivitet og automatisering vil afhænge af den rettidige udformning og fremstilling af luftfarttøjer, køretøjer og fartøjer, som integrerer forskellige teknologier, samt deres indførelse. Øget komfort, effektivitet, overkommelighed sideløbende med minimering af livscyklusindvirkningen på miljøet, den menneskelige sundhed og energiforbruget er fortsat målsætninger af allerstørste betydning. Innovativ, yderst duelig transportinfrastruktur er afgørende for, at alle transportformer kan fungere korrekt, så de kan imødekomme den øgede mobilitetsefterspørgsel og de hurtigt skiftende teknologier. En integreret tilgang til infrastruktur og udvikling af køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer kræver særlig opmærksomhed, også med henblik på at minimere energi- og miljøvirkningerne.
 Omstillingen til rene teknologier, konnektivitet og automatisering vil afhænge af den rettidige udformning og fremstilling af luftfarttøjer, køretøjer og fartøjer, som integrerer forskellige teknologier, samt deres indførelse. Øget komfort, effektivitet, overkommelighed sideløbende med minimering af livscyklusindvirkningen på klimaet, den menneskelige sundhed og energiforbruget er fortsat målsætninger af allerstørste betydning. Innovativ, yderst duelig transportinfrastruktur er afgørende for, at alle transportformer kan fungere korrekt, så de kan imødekomme den øgede mobilitetsefterspørgsel og de hurtigt skiftende teknologier. En integreret tilgang til infrastruktur og udvikling af køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer kræver særlig opmærksomhed, også med henblik på at minimere energi- og miljøvirkningerne.
Ændring 112
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.6 – stk. 2 – led 2
–  Koncepter for og design af køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer, herunder reservedele, ved anvendelse af forbedrede materialer og strukturer, effektivitet, energilagring og -udnyttelse, sikkerhedselementer med mindre indvirkning på miljø og sundhed
 –  Koncepter for og design af køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer, herunder reservedele, modulelementer, ved anvendelse af forbedrede og avancerede materialer og strukturer, softwareløsninger og -opdateringer, avancerede sikkerhedssystemer mod pirateri, effektivitet, energilagring og -udnyttelse, sikkerhedselementer med minimering af indvirkningen på miljø og sundhed
Ændring 113
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.7 – stk. 1
For at EU kan nå sine mål for luftkvalitet, klima og energi, heriblandt støjreduktion og en reduktion på 60 % af drivhusgasemissionerne inden 2050, skal hele mobilitetssystemet, inklusiv brugere, køretøjer, brændstoffer og infrastrukturer, gentænkes. Det vil også kræve udbredelse af kulstoffattige alternativ energier og markedsudbredelse af nulemissionskøretøjer/-fartøjer/-luftfarttøjer. Udover at udlede skadelige drivhusgasemissioner forårsager transportområdet i høj grad dårlig luftkvalitet og støj i Europa med negative konsekvenser for borgernes sundhed18. På grundlag af de fremskridt, der er gjort inden for elektrificering og anvendelse af brændselsceller til biler, busser og lette køretøjer, er det afgørende at fremskynde forsknings- og innovationsløsninger for andre sektorer såsom luftfart, søtransport og sejlads ad indre vandveje og lastbiler.
 Hvis Unionen skal nå sine mål for luftkvalitet, klima og energi, heriblandt støjreduktion og en reduktion på 60 % af drivhusgasemissionerne inden 2050, må den gentænke hele mobilitetssystemet, inklusiv brugere, køretøjer, brændstoffer, CO2-måleordninger, infrastrukturer, udnyttelse af rummet såvel som nye transportløsninger. Unionen vil også kræve udbredelse af kulstoffattige alternativ energier og markedsudbredelse af nulemissionskøretøjer/-fartøjer/-luftfarttøjer. Udover at udlede skadelige drivhusgasemissioner forårsager transportområdet i høj grad dårlig luftkvalitet og støj i Europa med negative konsekvenser for borgernes sundhed18. På grundlag af de fremskridt, der er gjort inden for produktion og anvendelse af alternative brændstoffer, elektrificering, brintteknologier, biobrændstoffer og biogas, anvendelse af brændselsceller, forbedring af forbrændingsmotorer og deres tilpasning til vedvarende brændstoffer og andre bæredygtige teknologier til biler, busser, lastbiler og lette køretøjer, er det afgørende at fremskynde forsknings- og innovationsløsninger for andre sektorer såsom luftfart, jernbaner, søtransport og sejlads ad indre vandveje.
__________________
 __________________
18 Omkring en tredjedel af EU's borgere bor i byområder, hvor forurenende stoffers koncentrationsniveau ligger over det tilladte.
 18 Omkring en tredjedel af EU's borgere bor i byområder, hvor forurenende stoffers koncentrationsniveau ligger over det tilladte.
Ændring 114
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.7 – stk. 2 – led 1
–  Elektricificering af alle transportformer (f.eks. ved hjælp af batterier, brændselsceller og hybridisering), herunder nye teknologier for køretøjer/fartøjer/luftfarttøjers fremdriftssystemer, hurtig opladning/optankning, udnyttelse af energi og brugervenlige og tilgængelige grænseflader med infrastruktur til opladning, som sikrer interoperabilitet og problemfri levering af tjenester, udvikling og anvendelse af konkurrencedygtige, sikre, højtydende og bæredygtige batterier til lav- og nulemissionskøretøjer
 –  Dekarbonisering af alle transportformer, herunder via elektromobilitet, (f.eks. ved hjælp af genopladelige batterier, brændselsceller og alle former for hybridisering) og nye teknologier for køretøjer/fartøjer/luftfarttøjers fremdriftssystemer, hurtig opladning/optankning, udnyttelse af energi og brugervenlige og tilgængelige grænseflader med infrastruktur til tankning og opladning, som sikrer interoperabilitet og en problemfri levering af tjenester, udvikling og anvendelse af konkurrencedygtige, sikre, højtydende, genanvendelige og bæredygtige batterier til lav- og nulemissionskøretøjer
Ændring 115
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.7 – stk. 2 – led 2
–  Bæredygtige nye brændstoffer og nye intelligente køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer til de eksisterende og fremtidige mobilitetsmønstre og understøttende infrastruktur, teknologier og brugerbaserede løsninger for interoperabilitet og problemfri levering af tjenester
 –  Bæredygtige nye brændstoffer og nye intelligente køretøjer/fartøjer/luftfarttøjer til de eksisterende og fremtidige mobilitetsmønstre og understøttende infrastruktur, teknologier og brugerbaserede løsninger for interoperabilitet og problemfri levering af tjenester, mere støjsvage og miljøvenlige fly
Ændring 116
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.7 – stk. 2 – led 3
–  Reducering af den virkning, mobilitet har på miljøet og på den menneskelige sundhed.
 –  Minimering af den virkning, mobilitet har på miljøet og på den menneskelige sundhed, herunder ved at undersøge potentialet i en ny generation af fjernsensorer, der kan måle forurening i mobilitetssektoren.
Ændring 117
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 1
Intelligent mobilitet vil hjælpe med at sikre effektivitet, sikkerhed og modstandsdygtighed for dør-til-dør-mobiliteten og alle dens komponenter, navnlig ved hjælp af digitale teknologier, avanceret satellitnavigation (EGNOS/Galileo) og kunstig intelligens. Nye teknologier vil hjælpe med at optimere brugen og effektiviteten af transportinfrastruktur og -netværk, forbedre multimodaliteten og konnektiviteten, optimere trafikstyringen og muliggøre innovative transportløsninger og -tjenester, og således mindske trafikbelastningen og de negative miljøvirkninger samt yde bedre mobilitets- og logistiktjenester til borgere og virksomheder. Forbundet og automatiseret mobilitet vil sammen med støtteinfrastruktur forbedre effektiviteten og sikkerheden for alle transportformer.
 Intelligent mobilitet vil hjælpe med at sikre effektivitet, sikkerhed og modstandsdygtighed for dør-til-dør-mobiliteten og alle dens komponenter, navnlig ved hjælp af nye digitale teknologier, avanceret satellitnavigation (EGNOS/Galileo) og kunstig intelligens. Nye teknologier, herunder system af systemer, vil hjælpe med at optimere brugen og effektiviteten af transportinfrastruktur og -netværk, forbedre multimodaliteten og konnektiviteten, optimere trafikstyringen og muliggøre innovative transportløsninger, -standarder og -tjenester, og således mindske trafikbelastningen og de negative miljøvirkninger samt yde bedre mobilitets- og logistiktjenester til borgere og virksomheder. Forbundet og automatiseret mobilitet vil sammen med støtteinfrastruktur forbedre effektiviteten og sikkerheden for alle transportformer.
Ændring 118
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 1
–  Digitale netværk og trafikstyring, avancerede beslutningsstøttesystemer, næste generation af trafikstyring (inklusiv multimodale netværk og multimodal trafikstyring), bidrag til problemfri, multimodal og sammenkoblet mobilitet for passagerer og gods, anvendelse af og begrænsningerne ved big data, anvendelse af innovativ satellitpositionering/navigation (EGNOS/Galileo)
 –  Digitale netværk, trafik, udnyttelse og forvaltning af rummet, avancerede beslutningsstøttesystemer, næste generation af trafikstyring (inklusiv multimodale netværk og multimodal trafikstyring), bidrag til problemfri, multimodal og sammenkoblet mobilitet for passagerer og gods, anvendelse af og begrænsningerne ved big data, anvendelse af innovativ satellitpositionering/navigation (EGNOS/Galileo) med forståelse af ny adfærd vedrørende den ændrede mobilitet
Ændring 119
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 3
–  Jernbaneteknologier og -drift til et lydsvagt, interoperabelt og automatiseret højkapacitetsjernbanesystem
 –  Jernbaneteknologier og -drift til et attraktivt, lydsvagt, fuldt sammenkoblet, interoperabelt, grænseoverskridende og automatiseret højkapacitetsjernbanesystem til dækning af passager- såvel som godstransportbehov
Ændring 120
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 4
–  Sammenkoblede, samarbejdsorienterede og automatiserede systemer og tjenester, herunder teknologiske løsninger og ikke-teknologiske spørgsmål.
 –  Sammenkoblede, samarbejdsorienterede interoperable og automatiserede systemer og tjenester, herunder teknologiske løsninger og ikke-teknologiske spørgsmål såsom ændringer i brugeradfærd og mobilitetsmønstre.
Ændring 121
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  Nye eller forbedrede tjenester og forretningsmodeller, hvorigennem brugeren interagerer med de forskellige intelligente modaliteter.
Ændring 122
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 4 b (nyt)
—  Koncept, udvikling, konsekvenser, design, forskning, validering og metoder som del af sikre selvkørende køretøjer, der kører i blandet trafik.
Ændring 123
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 4 c (nyt)
—  Intelligente løsninger til skibsfarten for sikrere og mere effektiv transport ad vandvejen.
Ændring 124
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.8 – stk. 2 – led 4 d (nyt)
—  Nye systemer og teknologier til havneadministration og -tilslutning.
Ændring 125
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.9 – stk. 1
Enorme, koncentrerede og decentraliserede lagringsløsninger (der indbefatter kemisk, elektrokemisk, elektrisk, mekanisk og termisk energi) for energisystemet vil øge effektiviteten, fleksibiliteten, den teknologiske uafhængighed og tilgængelighed samt forsyningssikkerheden. Dekarboniseret lavemissionstransport vil kræve en voksende andel af elektriske køretøjer og/eller køretøjer, der bruger andre alternative brændstoffer, med bedre fungerende og billigere, genanvendelige og genbrugelige batterier såvel som lokal levering af syntetiske brændstoffer/brændstoffer fra vedvarende energikilder såsom hydrogen og innovative løsninger til lagring på stedet.
 Enorme, koncentrerede og decentraliserede lagringsløsninger (der indbefatter kemisk, elektrokemisk, elektrisk, mekanisk og termisk energi) for energisystemet vil øge effektiviteten, fleksibiliteten, den teknologiske uafhængighed og tilgængelighed samt forsyningssikkerheden. Dekarboniseret lavemissionstransport vil kræve en voksende andel af elektriske køretøjer og/eller køretøjer, der bruger andre alternative brændstoffer, med bedre fungerende og billigere, meget genanvendelige og genbrugelige batterier med lav miljøbelastning såvel som lokal levering af brændstoffer med lavere kulstofindhold såsom lavemissionshydrogen eller hydrogen baseret på vedvarende energi og innovative løsninger til lagring på stedet.
Ændring 126
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.9 – stk. 2 – led 1
–  Teknologier, der omfatter flydende og gasformige brændstoffer, og deres tilknyttede værdikæder til dækning af både daglige og sæsonbetonede lagringsbehov
 –  Teknologier, der omfatter flydende og gasformige lavemissionsbrændstoffer, og deres tilknyttede værdikæder til dækning af både daglige og sæsonbetonede lagringsbehov, herunder deres indvirkning på miljøet og klimaet
Ændring 127
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.9 – stk. 2 – led 2
–  Batterier og EU-værdikæden, herunder design, storstilet battericelleproduktion og genanvendelses- og genbrugsmetoder
 –  Batterier og EU-værdikæden, herunder design, storstilet battericelleproduktion, høj effekt og høj energitæthed, hurtige opladningshastigheder, lav miljøbelastning, genanvendelse og store genbrugsmuligheder, avancerede løsninger på materialer til energilagring samt standardiseringsbehov
Ændring 128
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 4 – underpunkt 4.2 – underpunkt 4.2.9 – stk. 2 – led 3
–  Lav- og nulemissionshydrogen, herunder brændselsceller, og EU-værdikæden fra design til endelig brug på tværs af forskellige applikationer.
 –  Elektrolytter og brændselsceller baseret på vedvarende energi i hele EU-værdikæden fra design til endelig brug på tværs af forskellige applikationer.
Ændring 129
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – indledning
5.  KLYNGEN "FØDEVARER OG NATURRESSOURCER"
 5.  KLYNGEN "FØDEVARER, NATURRESSOURCER, OG LANDBRUG"
Ændring 130
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 1
Menneskelige aktiviteter lægger et øget pres på jorden, havene og oceanerne, vandet, luften, biodiversiteten og andre naturressourcer. Ernæring af planetens voksende befolkning er direkte afhængig af de naturlige systemer og ressourcers sundhed. Kombineret med klimaforandringerne skaber menneskets voksende efterspørgsel efter naturressourcer et miljømæssigt pres, som går langt ud over de bæredygtige niveauer, og som påvirker økosystemerne og deres kapacitet til at bidrage til vores velfærd. Koncepterne med den cirkulære økonomi, bioøkonomien og den blå økonomi giver anledning til at skabe balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske mål og bringe de menneskelige aktiviteter på et bæredygtigt spor.
 Menneskelige aktiviteter lægger et øget pres på jorden, havene og oceanerne, vandet, luften, biodiversiteten og andre naturressourcer. Ernæring af planetens voksende befolkning er direkte afhængig af de naturlige systemer og ressourcers sundhed. Kombineret med klimaforandringerne skaber menneskets voksende efterspørgsel efter naturressourcer et miljømæssigt pres, som går langt ud over de bæredygtige niveauer, og som påvirker økosystemerne og deres kapacitet til at opretholde vores velfærd på lang sigt. Væksten i fødevareproduktionen kan ikke følge med væksten i verdens befolkning, og derfor kræver vi gennembrud i intensiveringen af bæredygtig fødevareproduktion. Samtidig skal vi sikre, at ernæring og sundhed spiller en central rolle i vores fødevareproduktionssystemer.
Koncepterne med den cirkulære økonomi, bioøkonomien, landbrugsøkologien, bæredygtigt landbrug og den blå økonomi giver anledning til at skabe balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske mål og bringe de menneskelige aktiviteter på et bæredygtigt spor.
Ændring 131
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 2
For at vi kan opfylde målene for bæredygtig udvikling, garantere produktion og forbrug af sikre og sunde fødevarer, fremme bæredygtig praksis inden for landbrug, fiskeri og skovbrug, sikre adgang til rent vand og ren luft for alle, holde havene og oceanerne rene, og bevare og genetablere planetens vitale natursystemer og miljøet, kræver det, at vi udnytter potentialet ved forskning og innovation. Men der mangler klarhed om, hvilke veje der skal følges for at nå omstillingen til bæredygtighed og overvinde de vedvarende forhindringer. Omstilling til bæredygtigt forbrug og produktion og genopretning af planetens sundhed kræver investeringer i teknologier, nye forretningsmodeller og social og miljømæssig innovation. Det skaber nye muligheder for en bæredygtig, modstandsdygtig, innovativ og ansvarlig europæisk økonomi, sætter skub i ressourceeffektiviteten, produktiviteten og konkurrenceevnen samt genererer beskæftigelse og vækst.
 For at vi kan opfylde målene for bæredygtig udvikling og reduktion af drivhusgasemissioner, garantere produktion og forbrug af sikre og sunde fødevarer, fremme bæredygtig praksis inden for landbrug, husdyrhold, akvakultur, fiskeri og skovbrug, sikre adgang til rent vand og ren luft for alle, holde havene, oceanerne og de indre vandveje rene, og bevare og genetablere planetens vitale natursystemer og miljøet, kræver det, at vi udnytter potentialet ved forskning og innovation. Men der mangler klarhed om, hvilke veje der skal følges for at nå omstillingen til bæredygtighed og overvinde de vedvarende forhindringer. Omstilling til bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug samt genopretning af økosystemer og naturressourcer såvel som styrkelse og ernæring af det ressourcegrundlag, som landbruget afhænger af, kræver investeringer i videnskabelig og teknologisk forskning, standardisering og nye forretningsmodeller, der understøtter social og miljømæssig innovation, herunder internalisering af omkostningerne for miljøet i vores økonomier, samle flere og bedre data om konsekvenserne af de forskellige politikker. Det skaber nye muligheder for en bæredygtig, modstandsdygtig, innovativ og ansvarlig europæisk økonomi, sætter skub i ressourceeffektiviteten, naturressourcernes kapacitet og status, langsigtet produktivitet og konkurrenceevne, landdistrikternes levedygtighed såvel som job af høj kvalitet samt bæredygtig økonomisk og social vækst.
Ændring 132
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 3
Aktiviteterne vil bygge på en videnbase og levere løsninger for bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer fra land og vand og en øget rolle for landbaserede og akvatiske systemer som kulstofdræn sikring af fødevare- og ernæringsikkerheden, tilvejebringelse af sikker, sund og nærende kost fremskynde omstillingen fra en lineær økonomi baseret på fossile brændstoffer til en ressourceeffektiv, modstandsdygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi, støtte udviklingen af en bæredygtig, biobaseret økonomi og den blå økonomi samt udvikle modstandsdygtige og levende land-, kyst og byområder.
 Multi- og tværfaglige tilgange, der udnytter aktørernes ekspertise og erfaring med værdikæder, vil bidrage til at opbygge en videnbase og levere løsninger for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer fra land og vand, øge landbaserede og akvatiske systemers bæredygtige vækst, øge kulstofbindingen, sikre tilstrækkelig fødevare- og ernæringssikkerhed, undgå affald og overproduktion og tilvejebringe sikker, sund og nærende kost fremskynde overgangen til bæredygtige tilgange inden for alle former for landbrug, herunder konventionelt og økologisk landbrug, fremskynde omstillingen fra en lineær økonomi baseret på fossile brændstoffer til en ressourceeffektiv, modstandsdygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi, støtte udviklingen af en bæredygtig, biobaseret økonomi og den blå økonomi samt udvikle modstandsdygtige og levende land-, kyst og byområder.
Ændring 133
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 4
De vil bidrage til at bevare og øge biodiversiteten og sikre langsigtet levering af økosystemtjenester, klimatilpasning og kulstofbinding (både på land og til havs). De vil hjælpe med at reducere drivhusgasemissionerne og andre emissioner, affald og forurening fra den primære produktion (både på land og i vand). De vil udløse investeringer, støtte omstillingen til en cirkulær økonomi, bioøkonomi og blå økonomi, alt imens de vil beskytte miljøets sundhed og integritet.
 Desuden vil opfyldelsen af disse mål bidrage til at bevare og øge biodiversiteten, både i naturen og på dyrkede arealer, og sikre langsigtet levering af økosystemtjenester, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og kulstoflagring (både på land og i vandområder). De vil bidrage til at bevare biodiversiteten og sikre langsigtet levering af økosystemtjenester samt reducere drivhusgasemissionerne og andre emissioner, affald og forurening fra den primære produktion (både på land og i vand). De vil udløse investeringer, støtte omstillingen til en cirkulær økonomi, bæredygtigt landbrug, bioøkonomi og blå økonomi, alt imens de vil beskytte miljøets sundhed, bæredygtighed og integritet. Denne prioritering skal desuden bidrage til at forbedre vidensgrundlaget om status for biodiversiteten gennem udvikling, validering og standardisering af sammenlignelige EU-dækkende metoder.
Ændring 134
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 5
De vil ligeledes fremme deltagelsesbaserede tilgange til forskning og innovation, herunder en tilgang med mange aktører, og udvikle videns- og innovationssystemer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau. Social innovation med borgernes engagement og tillid til innovation vil være afgørende for at fremme nye forvaltnings-, produktions- og forbrugsmønstre.
 De vil ligeledes fremme deltagelsesbaserede tilgange til forskning og innovation, herunder en tilgang med mange aktører, og udvikle videns- og innovationssystemer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau. Inddragelse af alle aktører i landbrugets fødvareforsyningskæde i medskabelsen og videndelingen ville understøtte udviklingen og gennemførelsen af bæredygtig innovation i landbruget, der kunne tage fat på udfordringerne i fødevaresystemet, herunder tilpasning til klimaforandringer og modvirkning af den. Social innovation med borgernes engagement og tillid til innovation vil være afgørende for at fremme nye forvaltnings-, produktions- og forbrugsmønstre.
Ændring 135
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 6
Eftersom udfordringerne er komplese, indbyrdes forbunde og af global karakter, vil aktiviteterne følge en systemisk tilgang, hvor der samarbejdes med medlemsstater og internationale partnere, og hvor der er andre finansieringskilder og andre politiske initiativer. De vil indebære brugerdrevet anvendelse af miljørelaterede big data-kilder som dem, der stammer fra Copernicus, EGNOS/Galileo, INSPIRE, EOSC, GEOSS, CEOS og EMODnet.
 Eftersom udfordringerne er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, vil aktiviteterne også følge en systemisk tilgang, hvor der samarbejdes med medlemsstater og internationale partnere, og hvor der er andre finansieringskilder og andre politiske initiativer. De vil indebære brugerdrevet anvendelse af miljørelaterede big data-kilder som dem, der stammer fra Copernicus, EGNOS/Galileo, INSPIRE, EOSC, GEOSS, CEOS og EMODnet.
Ændring 136
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 7
Forsknings- og innovationsaktiviteter under denne klynge bidrager især til gennemførelse af målene for miljøhandlingsprogrammet, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, fødevarelovgivningen, havpolitikken, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, EU's strategi for bioøkonomi og klima- og energirammen for 2030 såvel som EU's retlige bestemmelser om reduktion af luftforureningen.
 Forsknings- og innovationsaktiviteter under denne klynge bidrager især til gennemførelse af målene for miljøhandlingsprogrammet, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, fødevarelovgivningen, havpolitikken, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, EU's strategi for bioøkonomi, EU's biodiversitetsstrategi for 2020, EU's strategi for grøn infrastruktur, EU's skovstrategi, EU's klima- og energiramme i overensstemmelse med Parisaftalen såvel som EU's retlige bestemmelser om reduktion af luftforureningen. Tiltagene vil være stærkt knyttet til Unionens eksisterende partnerskaber, især PRIMA, også med henblik på at bidrage til videnskabsdiplomati.
Ændring 137
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.1 - stk. 8
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 2 — Stop sult, SDG 6 — Rent vand og sanitet, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats, SDG 14 — Livet i havet og SDG — Livet på land.
 Aktiviteterne vil især bidrage direkte til målene for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 2 — Stop sult, SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 6 — Rent vand og sanitet, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats, SDG 14 — Livet i havet og SDG — Livet på land.
Ændring 138
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 1
Kapaciteten til at observere miljøet underbygger forskningen og innovationen19 inden for bæredygtig brug og overvågning af fødevarer og naturressourcer. Forbedret rumlig og tidsmæssig dækning og prøvetagningsintervaller med lavere omkostninger såvel som adgang til og integrering af big data fra adskillige kilder giver mulighed for nye måder at overvåge, forstå og udarbejde prognoser for Jordens system. Der er brug for større udbredelse, udnyttelse og ajourføring af nye teknologier og fortsat forskning og innovation for at lukke hullerne inden for jordobservation på land og til havs og i atmosfæren, især gennem samarbejde inden for rammerne af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS) og dens europæiske komponent EuroGEOSS.
 Kapaciteten til at observere miljøet underbygger forskningen og innovationen19 inden for bæredygtig brug og overvågning af fødevarer og naturressourcer. Forbedret rumlig og tidsmæssig dækning og prøvetagningsintervaller med lavere omkostninger såvel som adgang til og integrering af big data fra adskillige kilder giver mulighed for nye måder at overvåge, forstå og udarbejde prognoser for Jordens system. Der er brug for større udbredelse, udnyttelse og ajourføring af nye teknologier og fortsat forskning og innovation for at lukke hullerne inden for jordobservation på land og i vand og i atmosfæren, især gennem samarbejde inden for rammerne af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS) og dens europæiske komponent EuroGEOSS.
__________________
 __________________
19 Jordobservation vil støtte forskning og innovation under andre interventionsområder inden for denne globale udfordring såvel som andre relevante dele af Horisont Europa.
 19 Jordobservation vil støtte forskning og innovation under andre interventionsområder inden for denne globale udfordring såvel som andre relevante dele af Horisont Europa.
Ændring 139
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 2 – led 3
–  Biodiversitetsstatus, økosystembeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, landbrug og skovbrug, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, udvikling af byområder og bynære områder, forvaltning af naturressourcer, udnyttelse og bevaring af havene, maritim sikkerhed samt andre relevante områder
 –  Biodiversitetsstatus, vurdering af økosystemtjenester og deres værdi, økosystembeskyttelse, modvirkning af klimaændringer, tilpasning af arter og økosystemer, fødevaresikkerhed, landbrug, jordens frugtbarhed og skovbrug, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, udvikling af landdistrikter, byområder og bynære områder, forvaltning af naturbeskyttelse, -genskabelse og -ressourcer, bevaring og udnyttelse af oceanerne, havene og indvand, maritim sikkerhed samt andre relevante områder
Ændring 140
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 2 – led 4
–  Brugerorienterede applikationer, herunder deres opskalering, og deres bidrag til forvaltning af Europas naturressourcer og økosystemtjenester og den dermed forbundne værdikæde.
 –  Brugerorienterede applikationer, herunder deres opskalering, og deres bidrag til bevaring, genskabelse og forvaltning af Europas naturressourcer og økosystemtjenester og den dermed forbundne værdikæde.
Ændring 141
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  Omfattende og bæredygtig global miljøobservations- og informationssystem, herunder ved at fremme samarbejdet mellem fællesskaber, der arbejder med klimamodeller og fællesskaber inden for miljøovervågning og -dataforvaltning.
Ændring 142
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 2 – led 4 b (nyt)
—  Virkninger af invasive arter på biodiversiteten, økosystemtjenester og produktivitet, herunder redskaber til at forebygge og bekæmpe dem.
Ændring 143
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 2 – led 4 c (nyt)
—  Forbedrede integrerede forudsigelser, vurdering af risici og sårbarhed over for katastrofer knyttet til naturkatastrofer og menneskeskabte forstyrrelser, herunder udvikling af varslingssystemer.
Ændring 144
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.1 – stk. 2 – led 4 d (nyt)
—  Territoriale modellers økologiske og sociokulturelle sammenhæng med særlig vægt på interaktionen mellem natur og samfund som følge af territoriale politikker og strategier.
Ændring 145
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.2 – stk. 2 – led 1
–  Status over og værdien af biodiversitet, land- og havøkosystemer, naturkapital og økosystemtjenester
 –  Status over og værdien af global og lokal biodiversitet, land- og hav- og vandøkosystemer, naturkapital og økosystemtjenester, analyse af årsager og mulige løsninger til faldet i biodiversitet
Ændring 146
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.2 – stk. 2 – led 4
–  Forbindelser og nye forurenende stoffers økotoksikologi, deres interaktion og miljømæssige adfærd og ændrede biokemiske kredsløb under klimaforandringer
 –  Forbindelser og nye forurenende stoffers økotoksikologi, kemiske stoffer og deres interaktion og miljømæssige adfærd og ændrede biokemiske kredsløb under klimaforandringer
Ændring 147
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 1
I en skiftende kontekst giver modstandsdygtige og bæredygtige landbrugs- og skovbrugssystemer økonomiske, miljømæssige og sociale fordele til den primære produktion. Ud over at bidrage til fødevare- og ernæringssikkerheden bidrager de til dynamiske værdikæder, forvaltning af jord- og naturressourcer og leverer en række vigtige offentlige goder, herunder kulstofbinding, bevaring af biodiversitet, bestøvning og offentlig sundhed. Der er brug for integrerede tilgange for at fremme de mange forskellige funktioner ved land- og skovbrugets (øko)systemer, idet der tages højde for den skiftende kontekst, den primære produktion befinder sig i, navnlig i forbindelse med klima og miljø, ressourcetilgængelighed, demografi og forbrugsmønstre. Det er ligeledes nødvendigt at tage hånd om landbrugs- og skovbrugsaktiviteternes rumlige og socioøkonomiske dimension og mobilisere landområdernes potentiale.
 I en skiftende kontekst giver modstandsdygtige og bæredygtige landbrugs- og skovbrugssystemer økonomiske, miljømæssige og sociale fordele til den primære produktion. Ud over at bidrage til fødevare- og ernæringssikkerheden bidrager de til dynamiske værdikæder, forvaltning af jord- og naturressourcer og leverer en række vigtige offentlige goder, herunder kulstofbinding, bevaring af biodiversitet, bestøvning samt offentlig sundhed og trivsel. Der er brug for integrerede tilgange for at fremme de mange forskellige funktioner ved land- og skovbrugets (øko)systemer, idet der tages højde for den skiftende kontekst, den primære produktion befinder sig i, navnlig i forbindelse med klima og miljø, ressourcetilgængelighed, demografi og forbrugsmønstre. Det er ligeledes nødvendigt at tage hånd om landbrugs- og skovbrugsaktiviteternes indvirkning og rumlige og socioøkonomiske dimension og mobilisere landområdernes potentiale.
Ændring 148
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led -1 (nyt)
–  Forbedring af overvågning af og indikatorer for biodiversitet, økosystemfunktioner og -tjenester i landdistrikterne og agroøkologiske systemer og understøtning af offentlighedens deltagelse i uddannelse og forbedring af status for landbrugets økosystemer
Ændring 149
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 1
–  Metoder, teknologier og værktøjer til bæredygtig og modstandsdygtig produktion inden for landbrug og skovbrug
 –  Metoder, teknologier og innovative værktøjer til bæredygtig og modstandsdygtig produktion inden for landbrug, havbrug og skovbrug og til den mest effektive udnyttelse af vandressourcerne
Ændring 150
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 3
–  Klima- og miljøkonsekvenser ved aktiviteter i den primære sektor, landbrugets og skovbrugets potentiale som kulstofdræn og evne til at modvirke drivhusgasemissioner, herunder tilgange til negative emissioner
 –  Klima- og miljøkonsekvenser ved aktiviteter i den primære sektor og gennem værdikæden, landbrugets og skovbrugets potentiale til øget omlægning og kulstoflagring, f.eks. gennem bæredygtig biomasseproduktion, og evne til at modvirke drivhusgasemissioner, herunder tilgange til negative emissioner
Ændring 151
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 4
–  Planteskadegørere og -sygdomme, dyresundhed og -velfærd, alternativer til brug af omstridte pesticider, antibiotika og andre stoffer
 –  Planteskadegørere og -sygdomme, dyresundhed og -velfærd, alternativer til brug af omstridte kemiske pesticider, antibiotika og andre stoffer under hensyntagen til bevarelse af biodiversitet og tilgange til agroøkosystemer med stor biodiversitet
Ændring 152
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  Åbne datasystemer, der fremmer deling af data og viden om planter, patogener og miljø, og som muliggør yderligere videnskabelig forskning, miljøplanlægning og udvikling af kommercielle produkter
Ændring 153
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 6
–  Brug og levering af økosystemtjenester inden for landbrugs- og skovsbrugssystemer, hvor der anvendes økologiske tilgange og afprøves naturbaserede løsninger på bedrifts- og landskabsniveau med henblik på miljøvenligt landbrug
 –  Brug og levering af økosystemtjenester inden for landbrugs- og skovsbrugssystemer, hvor der anvendes økologiske tilgange og afprøves naturbaserede løsninger på bedrifts- og landskabsniveau med henblik på miljøvenligt landbrug, der tager hånd om udfordringerne i forbindelse med klimaforandringer, tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, forurening fra landbruget og borgernes sundhed og trivsel
Ændring 154
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 7
–  Landbrugs- og skovsbrugssystemer på bedrifts- og landskabsniveau, brug og levering af økosystemtjenester inden for den primære produktion
 –  Innovative landbrugs- og skovsbrugssystemer på bedrifts- og landskabsniveau, brug og levering af økosystemtjenester inden for den primære produktion
Ændring 155
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 8
–  Innovation inden for landbrug i grænsefladerne mellem landbrug, akvakultur og skovbrug samt i byområder
 –  Innovation inden for landbrug i grænsefladerne mellem landbrug, akvakultur og skovbrug samt i byområder og landdistrikter
Ændring 156
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 10
–  Digital innovation inden for landbrug, skovbrug og på tværs af værdikæder og landområder gennem anvendelse af data og udvikling af infrastruktur, teknologier og forvaltningsmodeller
 –  Digital innovation inden for landbrug og skovbrug, herunder præcisionsdyrkning og skovbrugsteknikker på tværs af værdikæder og landområder gennem anvendelse af data og udvikling af infrastruktur, kunstig intelligens, maskinlæringsalgoritmer, robotteknologier og forvaltningsmodeller, herunder udvikling af demonstrationsbrug
Ændring 157
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 11 a (nyt)
—  Omstilling til integreret og diversificeret fødevare- og dyrkningssystemer og agronomiske metoder, herunder anvendelse af præcisionsteknologier, tilgange til agroøkologisk og økologisk intensivering til gavn for alle typer landbrug
Ændring 158
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 11 b (nyt)
—  Nye planteavlsstrategier med sigte på bæredygtigt højere udbytte, forbedret kvalitet og større økonomiske og miljømæssige fordele
Ændring 159
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.3 – stk. 2 – led 11 c (nyt)
—  Udvikling af produkter, værktøjer og metoder, der understøtter bæredygtige landbrugsmetoder, herunder forbedring af viden om effekten af forskellige landbrugsmetoder på jordens kvalitet og regenerering
Ændring 160
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – indledning
5.2.4.  Have og oceaner
 5.2.4.  Have, oceaner, ferskvandsområder og den blå økonomi
Ændring 161
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 1
Havenes og oceanernes naturkapital og økosystemtjenester tilbyder væsentlige socioøkonomiske fordele og velfærdsfordele. Dette potentiale er under enormt pres fra menneskelige og naturlige stressfaktorer såsom forurening, overfiskeri, klimaforandringer, stigende vandstand og ekstreme vejrhændelser. For at undgå, at havene og oceanerne når et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, er det nødvendigt at øge vores viden og forståelse, så vi på bæredygtig vis kan forvalte, beskytte og genoprette marine og kystnære økosystemer og forhindre havforurening inden for rammerne af en forbedret og ansvarlig havforvaltning. Dette vil også indebære forskning, som kan frigøre havenes og oceanernes enorme og uudnyttede økonomiske potentiale for producere flere fødevarer uden at øge presset herpå og bidrage til at lette presset på ressourcerne på land og i ferskvand og oceaner. Der er brug for partnerskabstilgange, herunder havområdestrategier og makroregionale strategier, som går ud over EU's rammer (f.eks. i Middelhavet, Østersøen, Sortehavet, Atlanterhavet, Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean), og for at bidrage til at opfylde den internationale havforvaltnings forpligtelser, initiativer som eksempelvis FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" og forpligtelserne knyttet til bevaringen af havets biodiversitet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion.
 Havenes, oceanernes og ferskvandsområdernes rige biodiversitet tilbyder væsentlige socioøkonomiske fordele og velfærdsfordele. Dette potentiale er under enormt pres fra menneskelige og naturlige stressfaktorer såsom forurening, overfiskeri, klimaforandringer, stigende vandstand, ikke-bæredygtig vandanvendelse og ekstreme vejrhændelser. For at undgå, at havene, oceanerne og ferskvandsområderne når et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, er det nødvendigt at øge vores viden og forståelse, så vi på bæredygtig vis kan forvalte, beskytte og genoprette marine og kystnære økosystemer og forhindre havforurening inden for rammerne af en forbedret og ansvarlig havforvaltning. Dette vil også indebære forskning, som kan frigøre havenes, oceanernes og ferskvandsområdernes enorme og uudnyttede økonomiske potentiale for producere flere fødevarer uden at øge presset og bidrage til at lette presset på de land- og vandbaserede ressourcer. Der er brug for partnerskabstilgange, herunder havområdestrategier og makroregionale strategier, som går ud over EU's rammer (f.eks. i Middelhavet, Østersøen, Sortehavet, Atlanterhavet, Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean), og for at bidrage til at opfylde den internationale havforvaltnings forpligtelser, de bæredygtige udviklingsmål, initiativer som eksempelvis FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" og forpligtelserne knyttet til bevaringen af havets biodiversitet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion.
Ændring 162
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 1
–  Bæredygtigt havbrug og fiskeri til produktion af fødevarer, herunder alternative proteinkilder, med øget fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer
 –  Bæredygtigt fiskeri og ansvarlig akvakultur til produktion af fødevarer, herunder alternative proteinkilder, med øget fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer
Ændring 163
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 1 a (nyt)
—  Udvikling af nye bioprodukter baseret på marine organismer, med en bred vifte af anvendelser, der åbner nye muligheder for produkter og tjenester
Ændring 164
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 2
–  Øget modstandsdygtighed i havøkosystemerne og således sikring af havenes og oceanernes sundhed, bekæmpelse og afbødning af virkningerne af naturens og menneskets pres såsom forurening, plast, eutrofiering, forsuring, opvarmning af have og oceaner og stigende vandstand, under hensyntagen til krydsfeltet mellem land og vand og fremme af en cirkulær tilgang
 –  Øget modstandsdygtighed i havøkosystemerne og således sikring af havenes, oceanernes og ferskvandsområdernes sundhed, forebyggelse, bekæmpelse og afbødning af virkningerne af naturens og menneskets pres såsom forurening, kemikalier, plast, herunder mikroplast, overfiskeri, eutrofiering, forsuring, opvarmning, invasive arter og stigende vandstand, under hensyntagen til krydsfeltet mellem landmiljø, vandmiljø og fremme af en cirkulær tilgang
Ændring 165
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 3
–  Havforvaltning på globalt og regionalt niveau for at sikre bevaring og bæredygtig brug af havenes og oceanernes ressourcer
 –  Havforvaltning på globalt og regionalt niveau for at sikre bevaring og bæredygtig brug af havenes, oceanernes og ferskvandsområdernes ressourcer og deres naturkapital
Ændring 166
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 6
–  Blå værdikæder, alsidig brug af havområderne, vækst i sektoren for vedvarende energi fra have og oceaner, herunder bæredygtige mikro- og makroalger
 –  Blå værdikæder, alsidig brug af områderne, vækst i sektoren for vedvarende energi fra have, oceaner og ferskvandsområder, herunder bæredygtig produktion af mikro- og makroalger, moderne akvatiske produktionssystemer på land, der understøtter en miljømæssigt neutral biomasseproduktion
Ændring 167
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 7
–  Naturbaserede løsninger med udgangspunkt i dynamikken i de marine og kystnære økosystemer, biodiversitet og adskillige økosystemtjenester, som vil muliggøre en systemisk tilgang til bæredygtig brug af ressourcer fra have og oceaner, og som bidrager til miljøbeskyttelse og kystforvaltning, herunder tilpasning til klimaændringer
 –  Naturbaserede løsninger med udgangspunkt i dynamikken i de akvatiske og kystnære økosystemer, biodiversitet og adskillige økosystemtjenester, som vil muliggøre en systemisk tilgang til bæredygtig brug af ressourcer fra have, oceaner og ferskvandsområder, og som bidrager til miljøbeskyttelse (herunder af kyster), genopretning og forvaltning, herunder tilpasning til klimaændringer
Ændring 168
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 8
–  Blå innovation, herunder blå og digitale økonomier i kystområder, kystbyer og -havne, for at styrke modstandsdygtigheden i kystområderne og øge fordelene for borgerne.
 –  Blå innovation, herunder blå og digitale økonomier i kystområder, kystbyer og -havne, for at styrke modstandsdygtigheden i kystområderne og øge fordelene for borgere og besøgende.
Ændring 169
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.4 – stk. 2 – led 9
–  Bedre forståelse af den rolle, oceanerne spiller for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
 –  Bedre forståelse af den rolle, oceanerne og andre akvatiske miljøer spiller for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
Ændring 170
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 1
De kombinerede virkninger af befolkningstilvækst, ressourceknaphed og overudnyttelse, miljøforringelse, klimaforandringer og migration skaber hidtil usete udfordringer, som kræver en ændring af fødevaresystemet (FOOD 2030)20. Den nuværende fødevareproduktion og forbruget er i udpræget grad uholdbar, og vi står samtidig over for den dobbelte fejlernæringsbyrde, hvor underernæring sameksisterer med overvægt. Fremtidens fødevaresystemer skal levere sikre og sunde kvalitetsfødevarer til alle, være understøttet af ressourceeffektivitet, bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner, forurening og affaldsproduktion), forbinde hav og land, reducere fødevarespild, øge fødevareproduktionen fra have og oceaner og omfatte hele fødevareværdikæden fra producenter til forbruger og tilbage igen. Dette skal gå hånd i hånd med udvikling af fremtidens fødevaresikkerhedssystem og udformning, udvikling og tilvejebringelse af værktøjer, teknologier og digitale løsninger, som giver forbrugerne betydelige fordele og forbedrer fødevareværdikædens konkurrenceevne og bæredygtighed. Der er desuden behov for at tilskynde til adfærdsændringer, når det handler om fødevareforbrugs- og produktionsmønstre, og for at involvere de primære producenter, industrien (inklusiv SMV'erne), detailhandlerne, fødevaresektorer, forbrugere og offentlige tjenester.
 De kombinerede virkninger af befolkningstilvækst, ressourceknaphed og overudnyttelse, miljøforringelse, klimaforandringer og migration skaber hidtil usete udfordringer, som kræver en ændring af fødevaresystemet (FOOD 2030)20. Den nuværende fødevareproduktion og forbruget er i udpræget grad uholdbar, og vi står samtidig over for den dobbelte fejlernæringsbyrde, hvor underernæring sameksisterer med overvægt. Fremtidens fødevaresystemer skal levere sikre og sunde kvalitetsfødevarer til alle, være understøttet af ressourceeffektivitet, bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner, forurening og affaldsproduktion), forbinde miljøer til lands og til vands, reducere fødevarespild, øge fødevareproduktionen og omfatte hele fødevareværdikæden fra producenter til forbruger og tilbage igen. Dette skal gå hånd i hånd med udvikling af fremtidens fødevaresikkerhedssystem og udformning, udvikling og tilvejebringelse af værktøjer, teknologier og digitale løsninger, som giver forbrugerne betydelige fordele og forbedrer fødevareværdikædens konkurrenceevne, effektivitet og bæredygtighed. Der er desuden behov for at tilskynde til adfærdsændringer, når det handler om fødevareforbrugs- og produktionsmønstre, f.eks. ved fødevaremærkning, og for bedre at involvere alle aktører, herunder forbrugerne, de primære producenter, industrien (inklusiv SMV'erne), detailhandlerne, fødevaresektorer og offentlige tjenester.
__________________
 __________________
20 SWD(2016)0319: "European Research and Innovation for Food and Nutrition Security"
 20 SWD(2016)0319: "European Research and Innovation for Food and Nutrition Security"
Ændring 171
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 1
–  Passende og sunde kostvaner for menneskers velbefindende i løbet af hele deres levetid
 –  Passende og sunde kostvaner for menneskers velbefindende i løbet af hele deres levetid, sikring af, at systemerne til produktion og forarbejdning af fødevarer udvikles fra bunden, idet der tages højde for ernæringsmæssige behov
Ændring 172
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 1 a (nyt)
—  Brugen af nye genom- og metabolomteknologier til at afdække og opfylde de forskellige ernæringsmæssige behov hos vores globale befolkning
Ændring 173
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 2
–  Individualiseret kost til især sårbare grupper for at afbøde risikoen for kostrelaterede og ikkeoverførbare sygdomme
 –  Nye tilgange til kost til især sårbare grupper for at afbøde risikoen for kostrelaterede og ikkeoverførbare sygdomme, herunder levnedsmiddelintolerans
Ændring 174
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 3
–  Forbrugernes opførsel, livsstil og motivation, fremme af social innovation og samfundsmæssigt engagement for bedre sundhed og miljømæssig bæredygtighed i hele fødevareværdikæden
 –  Forbrugernes opførsel, livsstil og motivation, analyseret ud fra et tværfagligt perspektiv (psykologisk og kulturelt), fremme af social innovation og samfundsmæssigt engagement for bedre sundhed og miljømæssig bæredygtighed i hele fødevareværdikæden
Ændring 175
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 4
–  Moderne fødevaresikkerheds- og certificeringsordninger, som øger forbrugernes tillid til fødevaresystemet
 –  Moderne fødevaresikkerheds-, sporbarheds- og certificeringsordninger, som øger forbrugernes tillid til fødevaresystemet
Ændring 176
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  Udpegning af proteinkilder og videreudvikling af proteinafgrøder og forarbejdningen af dem til anvendelse som fødevarer og foder
Ændring 177
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 6
–  Miljømæssigt bæredygtige, cirkulære og ressourceeffektive fødevaresystemer på land og til havs, i retning mod intet fødevarespild i hele fødevaresystemet ved hjælp af genbrug af fødevarer og biomasse, genanvendelse af fødevareaffald, nye fødevareemballage og efterspørgsel efter særlige og lokale fødevarer
 –  Miljømæssigt bæredygtige, cirkulære og ressourceeffektive fødevaresystemer på land og i akvatiske miljøer, i retning mod intet fødevarespild i hele fødevaresystemet ved hjælp af genbrug af fødevarer og biomasse, genanvendelse af fødevareaffald, nye fødevareemballage og efterspørgsel efter særlige og lokale fødevarer
Ændring 178
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 7
–  Innovations- og fødevaresystemer til stedbaseret innovation og styrkelse af lokalsamfundene, fremme af fair handel og prissætning, inklusion og bæredygtighed gennem partnerskaber mellem industrien, de lokale myndigheder, forskerne og samfundet.
 –  Innovations- og fødevaresystemer til stedbaseret innovation og styrkelse af lokalsamfundene, fremme af fair handel og prissætning, inklusion og bæredygtighed gennem partnerskaber mellem industrierne, de lokale myndigheder, forskerne og samfundet.
Ændring 179
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.5 – stk. 2 – led 7 a (nyt)
—  Udvikling af den cirkulære bioøkonomi, maksimering af fødevareproduktionen og forarbejdningsprocesserne for at optimere værdien af vores ressourcer og minimere miljøpåvirkningen.
Ændring 180
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 1
Biobaseret innovation danner grundlaget for omstillingen væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer og omfatter bæredygtig udvinding, industriel forarbejdning og omdannelse af biomasse fra land og vand til biobaserede materialer og produkter. Den udnytter ligeledes potentialet ved levende ressourcer, biovidenskab og industriel bioteknologi til nye opdagelser, produkter og processer. Biobaseret innovation, herunder teknologier, kan skabe nye økonomiske aktiviteter og ny beskæftigelse i regioner og byer, bidrage til at sætte nyt skub i land- og kystområdernes økonomier og styrke bioøkonomiens cirkularitet.
 Biobaseret innovation danner grundlaget for omstillingen væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer og omfatter bæredygtig udvinding, industriel forarbejdning og omdannelse af biomasse fra land og vand til biobaserede materialer og produkter. Den udnytter ligeledes potentialet ved levende ressourcer, biovidenskab og industriel bioteknologi samt løbende standardiseringsarbejde til nye opdagelser, produkter og processer. Biobaseret innovation, herunder teknologier, kan skabe nye økonomiske aktiviteter og ny beskæftigelse i regioner og byer, bidrage til at sætte nyt skub i land- og kystområdernes økonomier og styrke bioøkonomiens cirkularitet og dermed støtte omstillingen til et lavemissions- og ressourceeffektivt samfund.
Ændring 181
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 1 a (nyt)
Biobaserede innovationssystemer kræver samarbejde på tværs af sektorer og værdikæden. Der bør foretages en omhyggelig vurdering af potentialet og indvirkningen af de forskellige kilder til biomasse.
Ændring 182
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 2 – led 1
–  Bæredygtig udvinding af biomasse og bæredygtige produktionssystemer, der fokuserer på applikationer og anvendelser af høj værdi, social og miljømæssig bæredygtighed, virkningen på klima- og biodiversitetstabsmålene og overordnet ressourceeffektivitet
 –  Bæredygtig og rimelig udvinding af biomasse og bæredygtige produktionssystemer, der fokuserer på applikationer og anvendelser af høj værdi, social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, virkningen på klima- og biodiversitetstabsmålene og overordnet ressourceeffektivitet
Ændring 183
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 2 – led 3
–  Biobaserede værdikæder, materialer, herunder bioinspirerede materialer, produkter og processer, med nye egenskaber, funktionaliteter og øget bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner), som fremmer udviklingen af avancerede bioraffinaderier, hvor der anvendes flere forskellige former for biomasse
 –  Biobaserede værdikæder, materialer, herunder bioinspirerede materialer, produkter og processer, med nye egenskaber, funktionaliteter og øget bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner), som fremmer udviklingen af avancerede bioraffinaderier, hvor der anvendes flere forskellige former for biomasse, og yderligere udvikling af eksisterende og nye biogene brændstoffer, bedre udnyttelse af biobaseret affald og sideløbende aktiviteter
Ændring 184
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 2 – led 4
–  Bioteknologi, herunder tværsektoriel banebrydende bioteknologi, til anvendelse i konkurrencedygtige, bæredygtige og nye industriprocesser, miljøtjenester og forbrugerprodukter21
 –  Bioteknologi, herunder tværsektoriel banebrydende bioteknologi, til anvendelse i konkurrencedygtige, bæredygtige og nye landbrugsprocesser, industriprocesser, miljøtjenester og forbrugerprodukter21
__________________
 __________________
21 Applikationer for sundhedsrelateret bioteknologi vil være omfattet af klyngen "Sundhed" under denne søjle.
 21 Applikationer for sundhedsrelateret bioteknologi vil være omfattet af klyngen "Sundhed" under denne søjle.
Ændring 185
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 2 – led 5
–  Den biobaserede økonomis cirkularitet gennem teknologisk, systemisk og social innovation og innovation inden for forretningsmodeller med henblik på hurtigt at øge den skabte værdi pr. enhed biologisk ressource, idet værdien af sådanne ressourcer bevares i økonomien i længere tid og understøtter princippet om kaskadeanvendelse af bæredygtig biomasse gennem forskning og innovation
 –  Den biobaserede økonomis cirkularitet gennem teknologisk, systemisk og social innovation og innovation inden for forretningsmodeller med henblik på at øge den skabte værdi pr. enhed biologisk ressource, idet værdien af sådanne ressourcer bevares i økonomien i længere tid og understøtter omstillingen til bæredygtige materialer og princippet om kaskadeanvendelse af bæredygtig biomasse gennem forskning og innovation
Ændring 186
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.6 – stk. 2 – led 5 a (nyt)
—  Biobaserede værdikæder, herunder nye innovative materialer, materialekombinationer og andre innovative koncepter og produkter
Ændring 187
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.7 – stk. 1
Cirkulær produktions- og forbrugssystemer vil gavne den europæiske økonomi ved at reducere afhængigheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne, og de europæiske borgere ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og mindske presset på miljøet og klimaet. Ud over industrielle forandringer vil omstillingen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi også indebære et mere omfattende systemskift, der kræver systemiske økoinnovative løsninger, nye forretningsmodeller, markeder og investeringer, støtteinfrastruktur, sociale innovationsændringer af forbrugeradfærden og forvaltningsmodeller, der stimulerer samarbejdet mellem flere forskellige interessenter med henblik på at sikre, at der med den planlagte systemændring opnås bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater22. Åbning over for internationalt samarbejde vil være vigtigt for at kunne sammenligne, skabe og dele viden og indgå dobbeltarbejde, f.eks. via internationale initiativer såsom det internationale ressourcepanel.
 Cirkulær produktions- og forbrugssystemer vil gavne den europæiske økonomi og samfundet ved at reducere afhængigheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne, og de europæiske borgere ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og mindske presset på miljøet og klimaet. Ud over industrielle forandringer vil omstillingen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi også indebære et mere omfattende systemskift, der kræver systemiske økoinnovative løsninger, nye forretningsmodeller, markeder og investeringer, revision eller udvikling af nye standarder, støtteinfrastruktur, sociale innovationsændringer af forbrugeradfærden og forvaltningsmodeller, der stimulerer samarbejdet mellem flere forskellige interessenter med henblik på at sikre, at der med den planlagte systemændring opnås bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater22. Åbning over for internationalt samarbejde kan i givet fald være vigtigt for at kunne sammenligne, skabe og dele viden og undgå dobbeltarbejde, f.eks. via internationale initiativer såsom det internationale ressourcepanel.
__________________
 __________________
22 Aktiviteterne inden for den cirkulære systems interventionsområder supplerer aktiviteterne under området Ren og kulstoffattig industri i klyngen Det digitale område og industri.
 22 Aktiviteterne inden for den cirkulære systems interventionsområder supplerer aktiviteterne under området Ren og kulstoffattig industri i klyngen Det digitale område og industri.
Ændring 188
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.7 – stk. 2 – led 1
–  Systemisk omstilling til en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi med nye paradigmer for forbrugerinteraktion, nye forretningsmodeller for ressourceeffektivitet og miljøpræstationer, produkter og tjenester, som stimulerer ressourceeffektiviteten gennem hele livscyklussen, systemer til deling, genbrug, reparation, genfremstilling, genanvendelse og kompostering
 –  Systemisk omstilling til en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi med nye paradigmer for forbrugerinteraktion, nye forretningsmodeller for ressource- og energieffektivitet og miljøpræstationer, produkter og tjenester, som stimulerer ressourceeffektiviteten gennem hele livscyklussen, systemer til deling, genbrug, reparation, genfremstilling, genanvendelse og kompostering
Ændring 189
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.7 – stk. 2 – led 3
–  Løsninger for bæredygtig og regenerativ udvikling af byer, byområder og regioner, hvor omstillingen til den cirkulære økonomi integreres med naturbaserede løsninger, teknologiske, digitale, sociale og kulturelle innovationer og innovationer vedrørende territorial forvaltning
 –  Løsninger for bæredygtig og regenerativ udvikling af byer, byområder og landdistrikter samt regioner, hvor omstillingen til den cirkulære økonomi integreres med naturbaserede løsninger, teknologiske, digitale, sociale og kulturelle innovationer og innovationer vedrørende territorial forvaltning
Ændring 190
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.7 – stk. 2 – led 3 a (nyt)
–   Tilpasning til en fuldt cirkulær tilgang, der inddrager innovative affaldshåndterings- og behandlingsløsninger, som muliggør genanvendelse af ressourcer og næringsstoffer samt håndtering af madspild i byerne
Ændring 191
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.7 – stk. 2 – led 4
–  Økoinnovation for forebyggelse og modvirkning af miljøforurening fra farlige stoffer og kemikalier af voksende bekymring, samtidig fokus på samspillet mellem affald, produkter og kemikalier
 –  Økoinnovation for forebyggelse og modvirkning af miljøforurening fra farlige stoffer og kemikalier af voksende bekymring, samtidig fokus på samspillet mellem økosystemer, affald, produkter og kemikalier
Ændring 192
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 5 – underpunkt 5.2 – underpunkt 5.2.7 – stk. 2 – led 5 a (nyt)
—  Øget forståelse af drivkræfterne og barriererne for anvendelse af biobaserede produkter gennem forskning i mærkning, etikettering, anvendelse af standarder og certificeringsordninger vedrørende cirkulær økonomi, offentlige indkøb og regulerende aktiviteter, herunder fra et globalt konkurrencemæssigt perspektiv
Ændring 193
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.1 - stk. 1
Pålidelige videnskabelige beviser af høj kvalitet er afgørende for gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning har brug for gennemsigtige, omfattende og afbalancerede beviser, alt imens der i forbindelse medgennemførelsen af politikkerne er brug for beviser, der kan måle og overvåge deres virkninger og fremskridt.
 Pålidelige videnskabelige beviser af høj kvalitet er afgørende for gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning har brug for gennemsigtige, omfattende og afbalancerede beviser, alt imens der i forbindelse medgennemførelsen af politikkerne er brug for beviser og gennemsigtighed, der kan måle og overvåge deres virkninger og fremskridt.
Ændring 194
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.1 – stk. 1
Viden og data vokser ekspotentielt. Hvis de politiske beslutningstagere skal forstå og gøre brug heraf, skal der foretages en gennemgang og sortering. Der er ligeledes brug for tværgående, videnskabelige og analytiske metoder, som alle Kommissionens tjenestegrene kan bruge, navnlig for at foregribe kommende samfundsmæssige udfordringer og støtte bedre regulering. Dette omfatter innovative processer, hvor interessenter og borgere involveres i den politiske beslutningstagning.
 Viden og data vokser ekspotentielt. Hvis de politiske beslutningstagere skal forstå og gøre brug heraf, skal der foretages en gennemgang og sortering. Der er ligeledes brug for tværgående, videnskabelige og analytiske metoder, som alle Kommissionens tjenestegrene kan bruge, navnlig for at foregribe og/eller reagere rettidigt på kommende samfundsmæssige udfordringer og støtte bedre regulering. Dette omfatter innovative processer, hvor interessenter og borgere involveres i den politiske beslutningstagning.
Ændring 195
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.1 – stk. 2 – led 4
–  Dataforvaltning, -deling og -sammenhæng.
 –  FAIR dataforvaltning, -deling og -sammenhæng.
Ændring 196
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – indledning
6.2.2.  Globale udfordringer
 6.2.2.  Globale udfordringer og europæisk konkurrenceevne
Ændring 197
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 1
JRC vil bidrage til de specifikke EU-politikker og -forpligtelser, der er omfattet af de fem klynger under Globale udfordringer, navnlig EU's forpligtelse til at opfylde målene for bæredygtig udvikling.
 JRC vil bidrage til de specifikke EU-politikker og -forpligtelser, der er omfattet af de seks klynger under Globale udfordringer, navnlig EU's forpligtelse til at opfylde målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 198
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 2 – indledning
2.  Inklusive og sikre samfund
 2.  Inklusive og kreative samfund
Ændring 199
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 2 – led 1
–  Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel diversitet og færdigheder, vurdering af økonomiens og samfundets sociale, demografiske og teknologiske ændringer
 –  Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel diversitet og færdigheder, vurdering af økonomiens og samfundets sociale, demografiske, geografiske og teknologiske ændringer
Ændring 200
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 2 – led 2
–  Støtte til bevaring af kulturarv
 –  Forskning i det økonomiske og sociale bidrag fra de kulturelle og kreative sektorer, herunder udarbejdelse af statistik og støtte til bevaring af den materielle og immaterielle kulturarv
Ændring 201
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 2 – led 3 a (nyt)
—  Forskning i den sociale virkning af videnskabelige og teknologiske forandringer på medlemsstater og regioner, herunder borgere
Ændring 202
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 2 a (nyt)
2a.  Sikre samfund
Ændring 203
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 3 – indledning
3.  Det digitale område og industri
 3.  Det digitale område, industri og rummet
Ændring 204
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 3 – led 4
–  Forskning inden for nanoteknologi og andre centrale støtteteknologier
 udgår
Ændring 205
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 4 – led 1
–  Støtte til gennemførelsen af EU's klima-, energi- og transportpolitikker, omstillingen til en kulstoffattig økonomi og strategier for dekarbonisering for perioden frem til 2050, analyse af integrerede nationale klima- og energiplaner vurdering af dekarboniseringsstien i alle sektorer, herunder landbruget, og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
 –  Støtte til gennemførelsen af EU's klima-, energi- og transportpolitikker, åbning af scenarier for omstillingen til en økonomi med CO2-neutrale drivhusgasemissioner, herunder kulstoffattige teknologier og strategier for dekarbonisering analyse af integrerede nationale klima- og energiplaner vurdering af dekarboniseringsstien i alle sektorer, herunder landbruget, og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
Ændring 206
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 4 – led 2
–  Vurdering af risiciene i sårbare økosystemer og vigtige økonomiske sektorer og infrastrukturer med fokus på tilpasningsstrategier
 –  Vurdering af risiciene ved og potentielle løsninger for sårbare økosystemer og vigtige økonomiske sektorer og infrastrukturer med fokus på afbødning og tilpasningsstrategier
Ændring 207
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 4 – led 3
–  Analyse af energiunionens FoI-dimension, vurdering af EU's konkurrenceevne på det globale marked for ren energi
 –  Analyse af energiunionens FoI-dimension, Analyse af EU's konkurrenceevne på det globale marked for ren, navnlig vedvarende, energi
Ændring 208
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 4 – led 5
–  Analyse af energibrugen i bygninger, intelligente og bæredygtige byer og industrier
 –  Analyse af energibrugen og potentialet for afbødning af klimaforandringer i bygninger, intelligente og bæredygtige byer og industrier
Ændring 209
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 4 – led 8
–  Støtte til energiomstillingen, herunder borgmesterpagten, initiativet om ren energi for EU's øer, følsomme regioner og Afrika
 –  Støtte til omstillingen til dekarboniserede energisystemer, herunder systemer, der er meget effektive og baseret på vedvarende energiformer
Ændring 210
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 5 – indledning
5.  Fødevarer og naturressourcer
 5.  Fødevarer, naturressourcer og landbrug
Ændring 211
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 5 – led 1
–  Forskning inden for land-, skov-, luft-, vand- og havressourcer, råstoffer og biodiversitet med henblik på at effektiv bevarelse, genopretning og bæredygtig anvendelse af naturkapital, herunder bæredygtig ressourceforvaltning i Afrika
 –  Forskning inden for land-, skov-, luft-, vand- og havressourcer, råstoffer og biodiversitet med henblik på effektiv bevarelse, genopretning og bæredygtig anvendelse af naturkapital, herunder retfærdig og bæredygtig ressourceforvaltning i Afrika
Ændring 212
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 5 – led 3
–  Vurdering af klimaforandringer og potentielle foranstaltninger til modvirkning og tilpasning inden for landbrugs- og fiskeripolitikkerne, herunder fødevaresikkerhed
 –  Vurdering af klimaforandringer og potentielle foranstaltninger til modvirkning og tilpasning inden for landbrugs-, fiskeri- og skovbrugspolitikkerne, herunder fødevaresikkerhed
Ændring 213
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.2 – stk. 2 – nr. 5 – led 4
–  Overvågning af og prognoser for landbrugsressourcerne i EU og naboskabslandene
 –  Overvågning af og prognoser for landbrugs- og skovbrugsressourcerne i EU og naboskabslandene
Ændring 214
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.3 – stk. 1
JRC vil bidrage til innovation og teknologioverførsel. Det vil støtte det indre markeds funktion og Unionens økonomiske styring. Det vil bidrage til udvikling og overvågning af politikker, som er målrettet et mere socialt og bæredygtigt Europa. Det vil støtte EU's eksterne dimension og intermationale mål og bidrage til at fremme god forvaltning. Et velfungerende indre marked med en stærk økonomisk forvaltning og et retfærdigt samfundssystem vil fremme innovationen og konkurrenceevnen.
 JRC vil bidrage til innovation og teknologioverførsel. Det vil støtte det indre markeds funktion og Unionens økonomiske styring. Det vil bidrage til udvikling og overvågning af politikker, som er målrettet et mere socialt og bæredygtigt Europa. Det vil støtte EU's eksterne dimension og intermationale mål og bidrage til at fremme god forvaltning. Et velfungerende indre marked med en stærk økonomisk forvaltning og et retfærdigt samfundssystem vil fremme innovationen, konkurrenceevne, jobskabelse, social inklusion og trivsel.
Ændring 215
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.4 – stk. 2 – led 5
–  Åben videnskab og åbne data.
 –  Åben videnskab og åbne FAIR data.
Ændring 216
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 6 – underpunkt 6.2 – underpunkt 6.2.5 – stk. 2 – led 1
–  Gennemførelse af regionale og urbane politikker, intelligente specialiseringsstrategier, strategier for økonomisk forandring af regioner under omstilling, integrerede urbane udviklingsstrategier og data
 –  Gennemførelse af regionale og urbane politikker, intelligente specialiseringsstrategier, strategier for økonomisk forandring af regioner under omstilling, integrerede udviklingsstrategier for byområder og landdistrikter og data
Ændring 217
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III
III ÅBEN INNOVATION
 III ET INNOVATIVT EUROPA
Åben innovation er et godt eksempel på, hvordan EU fortsat kan skabe velfærd for sine borgere og håndtere fremtidens udfordringer. Gennemførelsen kræver en systemisk, tværgående og flersidet tilgang. Europas økonomiske fremskridt, sociale velfærd og livskvalitet er afhængig af evnen til at fremme produktivitet og vækst, som til gengæld er dybt afhængig af innovationsevnen. Innovation er ligeledes vigtig for at tackle de enorme udfordringer, som EU står over for.
 Åben innovation er et godt eksempel på, hvordan EU fortsat kan skabe velfærd for sine borgere og håndtere fremtidens udfordringer. Gennemførelsen kræver en systemisk, tværgående og flersidet tilgang. Europas økonomiske fremskridt, sociale velfærd og livskvalitet er afhængig af evnen til at fremme produktivitet og vækst, som til gengæld er dybt afhængig af innovationsevnen. Innovation er ligeledes vigtig for at tackle de enorme udfordringer, som EU står over for.
Innovation er, ligesom i de tidligere rammeprogrammer, kernen i Horisont Europa. Søgen efter nye idéer, produkter og processer er drivkraften for Horisont Europas målsætninger og gennemførelsesbestemmelser fra strategisk programmering til indkaldelser af forslag og er til stede fra start til slut af alle de projekter, der støttes, fra grundforskning til industrielle eller teknologiske køreplaner og missioner.
 Innovation er, ligesom i de tidligere rammeprogrammer, kernen i Horisont Europa. Søgen efter nye idéer, produkter og processer er drivkraften for Horisont Europas målsætninger og gennemførelsesbestemmelser fra strategisk programmering til indkaldelser af forslag og er til stede fra start til slut af alle de projekter, der støttes, fra grundforskning til industrielle eller teknologiske køreplaner og missioner.
Innovation fortjener dog særlige foranstaltninger, og EU er nødt til betydeligt at forbedre de betingelser og det miljø, der gør, at den europæiske innovation kan trives, så idéer hurtigt kan deles mellem innovationsøkosystemets aktører, og nye idéer og teknologier hurtigt kan omsættes til de produkter og tjenester, som EU behøver for at skabe resultater.
 Innovation fortjener dog særlige foranstaltninger, og EU er nødt til betydeligt at forbedre de betingelser og det miljø, der gør, at den europæiske innovation kan trives, så idéer hurtigt kan deles mellem innovationsøkosystemets aktører, og nye idéer og teknologier hurtigt kan omsættes til de produkter og tjenester, som EU behøver for at skabe resultater.
I de senere år er der opstået store, globale markeder inden for underholdning, medier, sundhedspleje, indkvartering og detailhandel, som er baseret på banebrydende innovationer inden for informationsteknologi, bioteknologi, internet og platformsøkonomi. Disse markedsskabende innovationer, som påvirker EU's økonomi som helhed, udrulles af hurtigt voksende og ofte nye virksomheder. Det er dog kun få af disse, der stammer fra EU.
 I de senere år er der opstået store, globale markeder inden for underholdning, medier, kommunikation, sundhedspleje, indkvartering og detailhandel, som er baseret på banebrydende innovationer inden for informationsteknologi, bioteknologi, internet og platformsøkonomi. Disse markedsskabende innovationer, som påvirker EU's økonomi som helhed, udrulles af hurtigt voksende og ofte nye virksomheder. Det er dog kun få af disse, der stammer fra EU og har fremgang her.
En ny global bølge af banebrydende innovation er på vej, som er baseret på mere avancerede teknologier såsom blockchain, kunstig intelligens, genomik og robotteknologi og andre teknologier, som ligeledes kan komme fra individuelle innovatorer og grupper af borgere. De har det til fælles, at de tager form i krydsfeltet mellem forskellige teknologier, industrisektorer og videnskabelige fagområder, og at de tilbyder radikalt nye kombinationer af produkter, processer, tjenester og forretningsmodeller, ligesom de har potentiale til at åbne nye markeder på verdensplan. Yderligere sektorer såsom fremstilling, finansielle tjenester, transport og energi vil ligeledes blive påvirket.
 En ny global bølge af banebrydende og disruptiv innovation, herunder social og teknologisk innovation, er på vej, som er baseret på mere avancerede teknologier såsom blockchain, kunstig intelligens, genomik og robotteknologi og andre teknologier, som ikke kun vil kunne komme fra virksomheder eller forskningsinstitutioner, men også fra individuelle innovatorer og grupper af borgere. De har det til fælles, at de tager form i krydsfeltet mellem forskellige teknologier, industrisektorer og videnskabelige fagområder, og at de tilbyder radikalt nye kombinationer af produkter, processer, tjenester, standarder og forretningsmodeller, ligesom de har potentiale til at åbne nye markeder på verdensplan. Yderligere sektorer såsom fremstilling, finansielle tjenester, transport og energi vil ligeledes blive påvirket.
Europa skal ride med på den bølge og er godt placeret, når den nye bølge rammer områderne for avanceret teknologi såsom kunstig intelligens, kvanteteknologier og rene energikilder, hvor Europa har visse konkurrencemæssige fordele med hensyn til videnskab og viden og kan bygge på det tætte offentligt-private samarbejde (f.eks. inden for sundhedspleje eller energi).
 Europa skal ride med på den bølge og er godt placeret, når den nye bølge rammer områderne for avanceret teknologi såsom kunstig intelligens, kvanteteknologier og rene energikilder, hvor Europa har visse konkurrencemæssige fordele med hensyn til videnskab og viden og kan bygge på det tætte offentligt-private samarbejde (f.eks. inden for sundhedspleje eller energi).
For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:
 For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:
–  Forbedre omsætningen af videnskab til innovation med henblik på at sætte skub i overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget
 –  Forbedre omsætningen af videnskab til innovation med henblik på at sætte skub i overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget
—  Øge samarbejdet mellem alle typer af innovative aktører, især mellem iværksættere, små og mellemstore virksomheder og store virksomheder, forbedre deres drivkraft og skabe nye økosystemer
–  Fremskynde den industrielle omstilling: Europas industri sakker bagud, når det handler om at anvende ny teknologi og opskalering. Således ligger 77 % af de store, nye FoI-virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa
 –  Fremskynde den industrielle omstilling: Europas industri sakker bagud, når det handler om at anvende ny teknologi og opskalering. Således ligger 77 % af de store, nye FoI-virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa
–  Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under ringe muligheder for risikofinansiering. Venturekapital er afgørende for at omdanne banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa er det under en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal skabe liv i de "døde områder", hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. afstanden mellem offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende højrisikoinnovationer og langsigtede investeringer
 –  Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under ringe muligheder for risikofinansiering. Venturekapital er afgørende for at omdanne banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa er det under en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal skabe liv i de "døde områder", hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. afstanden mellem offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende højrisikoinnovationer og langsigtede investeringer
–  Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation: Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab. EU's indgriben skal samordnes og koordineres med andre offentlige og private initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og afstemme støttekapaciteterne og tilvejebringe et landskab, som alle europæiske innovatorer har let ved at navigere i
 –  Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation: Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab. EU's indgriben skal samordnes og koordineres med andre offentlige og private initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og afstemme støttekapaciteterne og tilvejebringe et landskab, som alle europæiske innovatorer har let ved at navigere i
–  Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder med forskellige sprog, forretningskulturer og regler.
 –  Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder med forskellige sprog, forretningskulturer og regler.
For at kunne håndtere den nye globale bølge af banebrydende innovation kræver EU-støtte til banebrydende innovatorer en fleksibel, enkel, problemfri og skræddersyet tilgang. Politikker vedrørende udvikling og udrulning af banebrydende innovationer og opskalering af virksomheder skal være ambitiøse, når det handler om at løbe risici, og skal tage højde for ovennævnte udfordringer og tilføje merværdi til relaterede innovationsaktiviteter, der gennemføres i de enkelte medlemsstater.
 For at kunne håndtere den nye globale bølge af banebrydende innovation kræver EU-støtte til banebrydende innovatorer en fleksibel, enkel, problemfri og skræddersyet tilgang. Politikker vedrørende udvikling og udrulning af banebrydende innovationer og opskalering af virksomheder skal være ambitiøse, når det handler om at løbe risici, og skal tage højde for ovennævnte udfordringer og tilføje merværdi til relaterede innovationsaktiviteter, der gennemføres i de enkelte medlemsstater.
Horisont Europas søjle "Åben innovation" er — sammen med andre EU-politikker og navnlig InvestEU-programmet — udviklet til at levere sådanne håndgribelige resultater. Den bygger på de erfaringer, som er høstet i forbindelse med de tidligere rammeprogrammer, især fra aktiviteter, der er målrettet fremtidige teknologier og innovation (som eksempelvis Fremtidige og nye teknologier (FET) og Den hurtige vej til innovation), SMV'er (som eksempelvis SMV-instrumentet) tillige med privat finansiering og virksomhedsfinansiering (som eksempelvis Finansieringsfacilitet for risikodeling under RP7 og Horisont 2020's InnovFin), der alle er del af EIC's pilotaktiviteter iværksat for perioden 2018-2020.
 Horisont Europas søjle "Et innovativt Europa" er — sammen med andre EU-politikker og navnlig InvestEU-programmet — udviklet til at levere sådanne håndgribelige resultater. Den bygger på de erfaringer, som er høstet i forbindelse med de tidligere rammeprogrammer, især fra aktiviteter, der er målrettet fremtidige teknologier og innovation (som eksempelvis Fremtidige og nye teknologier (FET) og Den hurtige vej til innovation), SMV'er (som eksempelvis SMV-instrumentet) tillige med privat finansiering og virksomhedsfinansiering (som eksempelvis Finansieringsfacilitet for risikodeling under RP7 og Horisont 2020's InnovFin), der alle er del af EIC's pilotaktiviteter iværksat for perioden 2018-2020.
På grundlag af disse erfaringer oprettes Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under søjlen. Rådet vil fremme banebrydende innovation med potentiale til hurtig opskalering på globalt niveau og med særlige former for aktioner og aktiviteter:
 På grundlag af disse erfaringer oprettes Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under søjlen. Rådet vil fremme banebrydende forskning og innovation med potentiale til hurtig opskalering på globalt niveau og med særlige former for aktioner og aktiviteter:
–  støtte til udvikling af fremtidige og fremspirende banebrydende innovationer
 –  støtte til udvikling af fremtidige og fremspirende banebrydende innovationer, herunder gennem målrettet samarbejdsforskning
—  fremme udbredelsen og udnyttelsen af innovation i industrielle og andre økonomiske værdikæder
–  slå bro over finansieringskløfter for så vidt angår udvikling, udrulning og opskalering af markedsskabende innovationer
 –  slå bro over finansieringskløfter for så vidt angår udvikling, udrulning og opskalering af markedsskabende innovationer
–  øge virkningen og synligheden af EU's innovationsstøtte.
 –  øge virkningen og synligheden af EU's innovationsstøtte
–   skabe synergier i andre dele af programmet
Om end EIC vil støtte banebrydende innovationer direkte, er der behov for at en videre udvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor de europæiske innovationer skabes: Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i alle dimensioner og former, herunder for så vidt muligt via supplerende EU- og nationale politikker og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:
 Om end EIC vil støtte banebrydende innovationer direkte, er der behov for at en videre udvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor de europæiske innovationer skabes: Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i alle dimensioner og former, herunder for så vidt muligt via supplerende EU- og nationale politikker og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:
–  fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med medlemsstaterne og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte alle typer europæiske innovationsøkosystemer og deres aktører
 –  fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med medlemsstaterne og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte alle typer europæiske innovationsøkosystemer og deres aktører
–  støtte til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og videns- og innovationsfællesskaber (VIF).
 –  øget støtte til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og videns- og innovationsfællesskaber (VIF).
Søjlen vil derudover — som led i en fortsat indsats for at øge risikofinansieringskapaciteterne til forskning og innovation i Europa og der, hvor det er nødvendigt — knytte sig til InvestEU-programmet. InvestEU-programmet vil ved at bygge på succeserne og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med Horisont 2020 og under EFSI, øge adgangen til risikofinansiering for finansielt solide forskningsorganisationer, innovatorer og iværksætter, navnlig SMV'er og små midcapselskaber, såvel som for investorer.
 Søjlen vil derudover — som led i en fortsat indsats for at øge risikofinansieringskapaciteterne til forskning og innovation i Europa og der, hvor det er nødvendigt — knytte sig til InvestEU-programmet. InvestEU-programmet vil ved at bygge på succeserne og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med Horisont 2020 og under EFSI, øge adgangen til risikofinansiering for finansielt solide forskningsorganisationer, innovatorer og iværksætter, navnlig SMV'er og små midcapselskaber, såvel som for investorer.
Ændring 218
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 1
EIC's målsætning er at indkredse, udvikle og udbrede banebrydende og disruptive innovationer (heriblandt teknologier) og støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder både i EU og internationalt hele vejen fra idé til markedsføring
 EIC's målsætning er at indkredse, udvikle og udbrede banebrydende og disruptive innovationer (heriblandt radikalt nye teknologier) og støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder både i EU og internationalt hele vejen fra idé til markedsføring
Ændring 219
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 2
EIC vil primært blive gennemført via to indbyrdes supplerende aktioner, nemlig Pathfinder for advanced research til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og Accelerator, som omfatter innovations- og markedsføringsaktioner, herunder faserne før massekommercialisering og virksomhedsvækst. Med idéen om at tilbyde et enkelt kontaktpunkt og en samlet støtteproces vil Accelerator også yde blandet finansiering, hvor tilskud kombineres med egenkapitalfinansiering. Dertil kommer, at det vil lette adgangen til lån under InvestEU-programmet.
 EIC vil primært blive gennemført via to indbyrdes supplerende aktioner, nemlig EIC Pathfinder for advanced research til de tidlige faser af den videnskabelige og teknologiske forskning og udvikling og EIC Accelerator, som omfatter innovations- og markedsføringsaktioner, herunder faserne før massekommercialisering og virksomhedsvækst. Med idéen om at tilbyde et enkelt kontaktpunkt og en samlet støtteproces vil Accelerator yde blandet finansiering, hvor tilskud kombineres med egenkapitalfinansiering. Dertil kommer, at det vil lette adgangen til lån og garantier under InvestEU-programmet. Mindst 70 % af EIC's budget vil være helliget nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Ændring 220
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 3 – led 1
–  fokusere på banebrydende og disruptive innovationer, herunder social innovation, som potentielt kan skabe nye markeder, i modsætning til dem, som indebærer gradvise forbedringer af eksisterende produkter, tjenester eller forretningsmodeller
 –  fokusere på banebrydende og disruptive innovationer, herunder social innovation, som potentielt kan skabe nye markeder eller fremme nye løsninger, såvel som forske i potentielle radikalt nye teknologier
Ændring 221
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 3 – led 2
–  primært være bottom-up, åben for innovationer fra alle forskningsområder, teknologi og applikaitoner i enhver sektor, og muliggøre målrettet støtte til fremspirende banebrydende eller disruptive teknologier af potentiel strategisk betydning
 –  primært være bottom-up, åben for målrettede innovationer og forskning fra alle videnskabelige felter, teknologi og applikaitoner i enhver sektor, og muliggøre målrettet støtte til fremspirende banebrydende eller disruptive teknologier af potentiel strategisk betydning
Ændring 222
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 3 – led 3
–  fremme innovationer, som går på tværs af forskellige videnskabelige, teknologiske (f.eks. ved at kombinere det fysiske og det digitale område) områder og sektorer
 –  fremme innovationer og forskning, som går på tværs af forskellige videnskabelige, teknologiske (f.eks. ved at kombinere det fysiske og det digitale område) områder og sektorer
Ændring 223
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 3 – led 4
–  være koncentreret om innovatorer, forenkling af procedurer og administrative krav, gøre brug af interviews for at hjælpe med at vurdere ansøgninger, og sikre hurtig beslutningstagning
 –  være koncentreret om innovatorer og forskere, forenkling af procedurer og administrative krav, gøre brug af interviews for at hjælpe med at vurdere ansøgninger, og sikre hurtig beslutningstagning
Ændring 224
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 4
Innovatorerne vil ud over finansiel støtte få adgang til EIC's forretningsrådgivningstjenester, der tilbyder projektcoaching, mentorbistand og teknisk bistand, og matcher innovatorer med ligemænd, industrielle partnere og investorer. Innovatorerne vil desuden have lettere adgang til ekspertise, faciliteter (herunder innovationscentre23) og partnere fra hele EU, støttede aktiviteter (herunder EIT's aktiviteter, navnlig via dets videns- og innovationsfællesskaber).
 Innovatorerne vil ud over finansiel støtte få adgang til EIC's forretningsrådgivningstjenester, der tilbyder projektcoaching, mentorbistand og teknisk bistand, og matcher innovatorer med ligemænd, industrielle partnere og investorer. Innovatorerne vil desuden have lettere adgang til ekspertise, faciliteter (herunder forskningsinfrastrukturer og innovationscentre23) og partnere fra hele EU, støttede aktiviteter (herunder EIT's aktiviteter, navnlig via dets videns- og innovationsfællesskaber).
__________________
 __________________
23 Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilbyder adgang til den nyeste viden og ekspertise om digitale og relaterede centrale støtteteknologier, som virksomhederne har brug for for at blive konkurrencedygtige for så vidt angår produktion, tjenester og forretningsprocesser.
 23 Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilbyder adgang til den nyeste viden og ekspertise om digitale og relaterede centrale støtteteknologier, som virksomhederne har brug for for at blive konkurrencedygtige for så vidt angår produktion, tjenester og forretningsprocesser.
Ændring 225
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – stk. 5
Der skal lægges særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle eller netværksbaserede medlemsstatsinitiativer, herunder i form af europæiske partnerskaber.
 Der skal derudover lægges særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle eller netværksbaserede medlemsstatsinitiativer, herunder i form af europæiske partnerskaber.
Ændring 226
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.1 – indledning
1.1.1.  Pathfinder for Advanced Research
 1.1.1.  EIC's Pathfinder for Advanced Research
Ændring 227
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.1 – stk. 2
Pathfinder's overordnede målsætning vil være at dyrke potentielt markedsskabende innovationer ud fra banebrydende teknologiske idéer og bringe dem til demonstrationsfasen eller udvikle business cases eller strategier, der kan fremmes yderligere gennem Accelerator eller andre markedsudrulningsløsninger. I den forbindelse vil Pathfinder i første omgang støtte de tidligste faser af den videnskabelige og teknologiske forskning og udvikling, herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.
 Pathfinder's overordnede målsætning vil være at dyrke potentielt markedsskabende innovationer ud fra banebrydende videnskabelige og teknologiske idéer og bringe dem til demonstrationsfasen eller udvikle business cases eller strategier, der kan fremmes yderligere gennem Accelerator eller andre markedsudrulningsløsninger. I den forbindelse vil Pathfinder i første omgang støtte de tidligste faser af den videnskabelige og teknologiske forskning og udvikling, herunder spydspidsteknologi, proof of concept og prototyper til teknologivalidering.
Ændring 228
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.1 – stk. 3
For at være fuldstændig åben for omfattende sonderinger, muligheder affødt at tilfældigheder og pludselige idéer, koncepter og opdagelser vil Pathfinder primært blive gennemført gennem en løbende åben indkaldelse af bottom-up-forslag. Pathfinder vil ligeledes sørge for konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle vigtige strategiske målsætninger, som kræver avanceret teknologi og radikale overvejelser. Gruppering af udvalgte projekter i tematiske eller målsætningsbaserede porteføljer vil gøre det muligt at mobilisere en kritisk masse af indsats og strukturere nye tværfaglige forskersamfund.
 For at være fuldstændig åben for omfattende sonderinger, muligheder affødt at tilfældigheder og pludselige idéer, koncepter og opdagelser vil Pathfinder primært blive gennemført gennem løbende, konkurrenceprægede og åbne indkaldelser af bottom-up-forslag. Pathfinder vil ligeledes sørge for konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle vigtige strategiske målsætninger, som kræver avanceret teknologi og radikale overvejelser. Gruppering af udvalgte projekter i tematiske eller målsætningsbaserede porteføljer vil gøre det muligt at mobilisere en kritisk masse af indsats og strukturere nye tværfaglige forskersamfund.
__________________
 __________________
24 Disse kan omfatte emner som eksempelvis kunstig intelligens, kvanteteknologier, biologisk bekæmpelse og anden generation af digitale tvillinger eller andre emner, der indkredses inden for rammerne af Horisont Europas strategiske programmering (herunder med medlemsstaternes forbundne programmer).
 24 Disse kan omfatte emner som eksempelvis kunstig intelligens, kvanteteknologier, biologisk bekæmpelse og anden generation af digitale tvillinger eller andre emner, der indkredses inden for rammerne af Horisont Europas strategiske programmering (herunder med medlemsstaternes forbundne programmer).
Ændring 229
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.1 – stk. 5
Pathfinder vil være åben for alle typer af innovatorer, fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder, især opstartsvirksomheder og SMV'er, og fra enkeltmodtagere eller tværfaglige konsortier. I tilfælde af projekter med en enkelt støttemodtager vil større virksomheder ikke have adgang. Pathfinder vil blive gennemført i tæt koordination med andre dele af Horisont Europa, især gennem aktiviteter under Det Europæiske Forskningsråd (EFR), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) videns- og innovationsfællesskaber (VIF). Den vil også blive gennemført i tæt samordning med medlemsstaternes programmer og aktiviteter.
 Pathfinder vil være åben for alle typer af innovatorer med stort potentiale, fra enkeltpersoner til universiteter, forsknings- og teknologiorganisationer og virksomheder, især opstartsvirksomheder og SMV'er, og fra enkeltmodtagere eller tværfaglige konsortier. I tilfælde af projekter med en enkelt støttemodtager vil større virksomheder ikke have adgang. For at sikre synergier og undgå overlapninger vil Pathfinder blive gennemført i tæt koordination med andre dele af Horisont Europa, især gennem aktiviteter under Det Europæiske Forskningsråd (EFR), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Den vil også blive gennemført i tæt samordning med medlemsstaternes programmer og aktiviteter.
Ændring 230
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.2 – stk. 2
Accelerator vil følgelig yde finansiel støtte til innovatorer, som endnu ikke er finansielt stabile eller attraktive for investorer, og virksomheder, der har ambitioner om at udvikle og udrulle deres banebrydende innovationer i EU og på de internationale markeder og hurtigt ekspandere. Den vil til det formål bygge på de erfaringer, der er gjort med Horisont 2020's SMV-instrument fase 2 og 3 og Horisont 2020's InnovFin-initiativ, navnlig ved at tilføje en komponent, hvor der ydes andet end tilskud, og evnen til at støtte større og længerevarende investeringer.
 Accelerator vil følgelig yde finansiel støtte til innovatorer, som endnu ikke er finansielt stabile eller attraktive for investorer, og virksomheder, der har ambitioner om at udvikle og udrulle deres banebrydende innovationer i EU og på de internationale markeder og hurtigt ekspandere. Den vil til det formål bygge på de erfaringer, der er gjort med Horisont 2020's SMV-instrument fase 2 og 3 og Horisont 2020's InnovFin-initiativ, navnlig ved at tilføje en komponent, hvor der ydes andet end tilskud, og evnen til at støtte større og længerevarende investeringer. Der vil blive sikret samarbejde med EIT og dets VIF'er og synergier med deres acceleratorers aktiviteter.
Ændring 231
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.2 – stk. 2 – led 2
–  støtte til egenkapitalinvesteringer27 eller andre støttetyper med tilbagebetalingspligt med henblik på at knytte innovationaktiviteter sammen med effektiv markedsudrulning, herunder opskalering, på en mpde, som ikke fortrænger private investeringer eller forstyrrer konkurrencen på det indre marked. Hvis det er relevant, vil innovatoren blive opfordret til at benytte sig af lånefinansiering (f.eks. lån) ydet under InvestEU-programmet.
 –  støtte til egenkapitalinvesteringer27 eller andre støttetyper med tilbagebetalingspligt med henblik på at knytte innovationaktiviteter sammen med effektiv markedsudrulning, herunder opskalering, på en måde, som ikke fortrænger private investeringer eller forstyrrer konkurrencen på det indre marked. Hvis det er relevant, vil innovatoren blive opfordret til at benytte sig af lånefinansiering (f.eks. lån eller garantier) ydet under InvestEU-programmet.
__________________
 __________________
27 Normalt ikke mere end 25 % af stemmerne. I ekstraordinære tilfælde kan EU sikre et blokerende mindretal for at beskytte europæiske interesser på vigtige områder som eksempelvis cybersikkerhed.
 27 Normalt ikke mere end 25 % af stemmerne. I ekstraordinære tilfælde kan EU sikre et blokerende mindretal for at beskytte europæiske interesser på vigtige områder som eksempelvis cybersikkerhed.
Ændring 232
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.2 – stk. 4
Støtten vil blive tildelt gennem en enkelt proces og via en enkelt afgørelse, hvor den støttede innovator får et samlet tilsagn om finansielle ressourcer, der skal dække de forskellige innovationsstadier frem til markedsføringen, herunder massekommercialisering. Den fulde gennemførelse af den tildelte støtte vil blive målt ved hjælp af milepæle og revision. Kombinationen og omfanget af finansieringen vil være tilpasset virksomhedens behov, størrelse og fase, karakteren af teknologien/innovationen og innovationscyklussens varighed. Den vil dække finansieringsbehovet, indtil alternative investeringskilder tager over.
 Støtten vil blive tildelt gennem en enkelt proces og via en enkelt afgørelse, hvor den støttede innovator får et samlet tilsagn om finansielle ressourcer, der skal dække de forskellige innovationsstadier frem til markedsføringen, herunder massekommercialisering. Den fulde gennemførelse af den tildelte støtte vil blive målt ved hjælp af milepæle og revision. Kombinationen og omfanget af finansieringen bliver tilpasset modtagerens behov, dens størrelse og stadie, hvilken teknologi/innovation og længden af innovation cyklus. Den vil dække finansieringsbehovet, indtil alternative investeringskilder tager over.
Ændring 233
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.2 – stk. 5
For innovationer med høj teknologisk risiko (avanceret teknologi) vil støtte altid omfatte en tilskudskomponent, om dækker innovationsaktiviteter. I tilfælde, hvor de forskellige risici (teknologiske, markedsrelaterede, lovgivningsmæssige) er mindsket, forventes den relative betydning af de tilbagebetalingspligtige forskud at blive større.
 For innovationer med høj risiko (f.eks. avanceret teknologi) vil støtte altid omfatte en tilskudskomponent, om dækker innovationsaktiviteter, som kan udføres i samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner som partner eller underleverandør. I tilfælde, hvor de forskellige risici (teknologiske, markedsrelaterede, lovgivningsmæssige) er mindsket, forventes den relative betydning af de tilbagebetalingspligtige forskud at blive større.
Ændring 234
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.2 – stk. 7
Accelerator vil primært operere gennem en fortsat åben og bottom-up indkaldelse af forslag, der har individuelle iværksættere (især opstartsvirksomheder og SMV'er) som målgruppe, og der vil blive lagt særlig vægt på unge og kvindelige innovatorer. Denne åbne, bottom-up indkaldelse vil blive suppleret med målrettet støtte til fremspirende banebrydende eller disruptive teknologier af potentiel strategisk betydning. Investorer, herunder offentlige innovationsagenturer, kan ligeledes indsende forslag, men støtten vil blive tildelt virksomheden.
 Accelerator vil primært operere gennem en fortsat åben, konkurrencepræget og bottom-up indkaldelse af forslag med fastlagte frister, der har individuelle iværksættere (især opstartsvirksomheder og SMV'er) som målgruppe, og der vil blive lagt særlig vægt på unge og kvindelige innovatorer. Denne åbne, bottom-up indkaldelse vil blive suppleret med målrettet støtte til fremspirende banebrydende eller disruptive innovationer og teknologier af potentiel strategisk betydning. Investorer, herunder offentlige innovationsagenturer, kan ligeledes indsende forslag, men støtten vil blive tildelt virksomheden.
Ændring 235
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.2 – stk. 8
Accelerator vil muliggøre hurtig anvendelse af innovationer, der stammer fra projekter, der er støttet under Pathfinder, fra lignende "avancerede forskningsprogrammer" i medlemsstaterne og fra andre søjler under EU's rammeprogrammer28 med det formål at støtte dem, så de når ud på markedet. Denne indkredsning af projekter, som støttes under andre søjler af Horisont Europa tillige med tidligere rammeprogrammer, vil være baseret på relevante metoder såsom Innovation Radar.
 Accelerator vil muliggøre hurtig anvendelse af innovationer, der stammer fra støttede projekter under Pathfinder, fra lignende "avancerede forskningsprogrammer" i medlemsstaterne, fra EIT's VIF'er og andre søjler under EU's rammeprogram28, med det formål at støtte dem, så de når ud på markedet. Denne indkredsning af projekter, som støttes under andre søjler af Horisont Europa tillige med tidligere rammeprogrammer, vil være baseret på relevante metoder såsom Innovation Radar.
__________________
 __________________
28 Såsom EFR's proof of concept, fra projekter støttet under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", opstartsvirksomheder, der stammer fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis VIF'er, herunder fra Horisont 2020's aktiviteter, især projekter udvalgt under Horisont 2020's SMV fase 2 og relateret Seal of Excellence finansieret af medlemsstaterne samt (eksisterende og fremtidige) europæiske partnerskaber.
 28 Såsom EFR's proof of concept, fra projekter støttet under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", opstartsvirksomheder, der stammer fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis VIF'er, herunder fra Horisont 2020's aktiviteter, især projekter udvalgt under Horisont 2020's SMV fase 2 og relateret Seal of Excellence finansieret af medlemsstaterne samt (eksisterende og fremtidige) europæiske partnerskaber.
Ændring 236
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.3 – stk. 1 – led 1
–  EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under Pathfinder og Accelerator. Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere og offentlige indkøbere. Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering. Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der gøres særlig god brug af medlemmerne af EIC's rådgivende udvalg på højt niveau og EIC-stipendiater.
 –  EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under Pathfinder og Accelerator. Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere, offentlige og private købere og forbrugere. Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering. Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der gøres særlig god brug af medlemmerne af EIC's rådgivende udvalg på højt niveau og EIC-stipendiater. Disse ekstra EIC-aktiviteter med fokus på banebrydende/højrisiko innovationer skal supplere den tilsvarende portefølje i EIT's aktiviteter målrettet iværksættere, innovatorer og nyetablerede virksomheder. EIC opfordres til at gøre brug af VIF'ernes ekspertise og erfaring til at yde støtte til innovatorer.
Ændring 237
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.1 – underpunkt 1.1.3 – stk. 1 – led 3
–  EIC-udfordringer, dvs. motivationspriser, der skal bidrage til at udvikle nye løsninger på globale udfordringer, involvere nye aktører og skabe nye fællesskaber. EIC's anerkendelsespriser vil omfatte prisen som europæisk innovationshovedstad, iCapital, motivationsprisen for social innovation og prisen til kvindelige innovatorer29. Udformningen og gennemførelsen af disse priser vil være knyttet til EIC til andre dele af rammeprogrammet, herunder missioner og andre finansieringsorganer. Mulighederne for samarbejde med organisationer (spsom virksomheder, universiteter, forskningsorganisationer, virksomhedsacceleratorer, velgørenhedsorganisationer og fonde) vil blive undersøgt.
 –  EIC-udfordringer, dvs. motivationspriser, der skal bidrage til at udvikle nye banebrydende innovationer, involvere nye aktører, skabe nye FoI-fællesskaber og -netværk samt synliggøre resultater fra EU-midler. EIC's anerkendelsespriser vil omfatte prisen som europæisk innovationshovedstad, iCapital, EU's udfordringspris, motivationsprisen for social innovation og prisen til kvindelige innovatorer. 29 Udformningen og gennemførelsen af dens priser vil være knyttet til andre dele af programmet, herunder missioner og EIT for at sikre komplementaritet og undgå overlapninger. Mulighederne for samarbejde med organisationer (såsom virksomheder, universiteter, forskningsorganisationer, virksomhedsacceleratorer, velgørenhedsorganisationer og fonde) vil blive undersøgt.
__________________
 __________________
29 EIC's priser vil tage over efter de priser, der blev indført under Horisont 2020, og vil sørge for udformning og gennemførelse af de nye motivationspriser og anerkendelsespriser.
 29 EIC's priser vil tage over efter de priser, der blev indført under Horisont 2020, og vil sørge for udformning og gennemførelse af de nye motivationspriser og anerkendelsespriser.
Ændring 238
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.2 – underpunkt 1.2.1 – stk. 1
EIC's rådgivende udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget") vil bistå Kommissionen i gennemførelsen af EIC. EIC-udvalget vil udover at rådgive om EIC's arbejdsprogram spille en aktiv rolle med hensyn til at rådgive om forvaltning og opfølgning af aktioner. Det vil have en kommunikerende funktion, hvor medlemmerne fungerer som ambassadører, der hjælper med at stimulere innovationen i EU. Kommunikationskanalerne vil omfatte tilstedeværelse ved vigtige innovationsarrangementer og på sociale medier, oprettelse af et EIC-innovatorsamfund, interaktion med vigtige medier med fokus på innovation, fælles arrangementer med væksthuse samt accelerationsknudepunkter.
 EIC's rådgivende udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget") vil bistå Kommissionen i gennemførelsen af EIC. Det sammensættes af repræsentanter, herunder akademiske eksperter i innovationspolitik, forsknings- og teknologiorganisationer, iværksættere, venturekapitalfonde, blandt andre, i overensstemmelse med artikel 9 i denne afgørelse.
For at gennemføre EIC vil Kommissionen med støtte fra EIC-udvalget sørge for:
—  tydelig skelnen mellem de målrettede grupper og deres specielle behov
—  oplysninger om, hvordan den vil gennemføre den fælles støtte (tilskud, lån og garanti)
—  robust mekanisme for systematisk og tidstro vurdering af instrumenterne for at sikre en hurtig politiklæringsproces og udvikling af innovationsmønstre, herunder udvælgelse og anvendelse af indikatorer
—  samarbejde mellem EIC og EIT for at sikre komplementaritet og undgå overlapning
—  en nærmere definition af programledernes rolle og beføjelser
—  beskrivelse af værktøjer til at tiltrække investorer med risikovillig kapital i tilfælde af meget risikable projekter
—  definition af innovationsmål med hensyn til produkt, processer, markedsføring og tjenester
—  måling af drivkraften hos modtagerne.
Udvalget vil også rådgive om EIC's arbejdsprogram, forvaltning og opfølgende aktioner. Det vil have en kommunikerende funktion, hvor medlemmerne fungerer som ambassadører, der hjælper med at stimulere innovationen i EU. Kommunikationskanalerne vil omfatte tilstedeværelse ved vigtige innovationsarrangementer og på sociale medier, oprettelse af et EIC-innovatorsamfund, interaktion med vigtige medier med fokus på innovation, fælles arrangementer med væksthuse samt accelerationsknudepunkter. EIT's styrelsesråd og EIC's styrelsesråd samarbejder om at udnytte synergieffekten og øge værditilvæksten for innovatorer og iværksættere i Unionen.
Ændring 239
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.2 – underpunkt 1.2.1 – stk. 2
EIC-udvalget vil udarbejde anbefalinger til Kommissionen vedrørende innovationstendenser eller initiativer, som er nødvendige for at øge og støtte EU's innovationsøkosystemer, herunder potentielle lovgivningsmæssige barrierer. Udvalgets anbefalinger bør ligeledes identificere fremspirende innovationsområder, som der skal tages højde for i aktiviteterne under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og dens missioner. Udvalget forventes således at bidrage til den overordnede sammenhæng i Horisont Europa-programmet.
 EIC-udvalget vil sammen med EIT's styrelsesråd udarbejde anbefalinger til Kommissionen vedrørende innovationstendenser eller initiativer, som er nødvendige for at øge og støtte EU's innovationsøkosystemer, herunder potentielle tekniske såvel som lovgivningsmæssige barrierer. Udvalgets anbefalinger bør ligeledes identificere fremspirende innovationsområder, som der skal tages højde for i aktiviteterne under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" og dens missioner. Udvalget forventes således at bidrage til den overordnede sammenhæng i Horisont Europa-programmet.
Ændring 240
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 1 – underpunkt 1.2 – underpunkt 1.2.2 – stk. 5
Programforvalterne vil navnlig føre tilsyn med gennemførelsen af indkaldelser af forslag under Pathfinder og foreslå en evalueringsrangordning med henblik på en sammenhængende strategisk projektportefølje, der forventes bidrage betydeligt til fremkomsten af potentielle samfundsmæssige eller økonomiske markedsskabende innovationer.
 Programforvalterne vil navnlig føre tilsyn med gennemførelsen af indkaldelser af forslag under Pathfinder og foreslå en evalueringsrangordning, der er baseret på tydelige og gennemsigtige kriterier som defineret i forordningen, sammenhængende med en strategisk projektportefølje, der forventes bidrage betydeligt til fremkomsten af potentielle videnskabelige, samfundsmæssige eller økonomiske radikalt nye fremtidsteknologier eller markedsskabende innovationer.
Ændring 241
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.1 – stk. 1
For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien og samfundet som helhed skal EU forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde, netværksaktivitet og udveksling af idéer, finansiering og færdigheder blandt nationale og lokale innovationsøkosystemer.
 For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien og samfundet som helhed skal EU forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde, netværksaktivitet og udveksling af idéer, udvikling af åbne innovationsprocesser, finansiering og færdigheder blandt nationale og lokale innovationsøkosystemer.
Ændring 242
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.1 – stk. 2
EU skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation og innovation inden for den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Den offentlige sektor skal ganske vist innovere og forny sig selv for at være i stand til at foretage de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet udrulning af nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd.
 EU skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation, og tilskynde til vidensoverførsel og innovation inden for den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Den offentlige sektor skal ganske vist innovere og forny sig selv for at være i stand til at foretage de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet udrulning af innovationer, herunder nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd. EIT VIF'erne spiller som Europas største innovationsnetværk en vigtig rolle i udviklingen af sådanne økosystemer og i gennemførelsen af denne prioritering. De er et godt eksempel på det ønskede interregionale samarbejde ved at forbinde innovationsøkosystemer på tværs af Europa.
Ændring 243
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.1 – stk. 1 – indledning
Som et første skridt vil Kommissionen organisere et EIC-forum for medlemsstaternes og de associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for nationale innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om udviklingen af EU's innovationsøkosystemer. Inden for rammerne af dette EIC-forum vil Kommissionen:
 Som et første skridt vil Kommissionen organisere et innovationsforum for medlemsstaternes og de associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for nationale innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om udviklingen af EU's innovationsøkosystemer. Inden for rammerne af dette innovationsforum vil de involverede parter og EU-organer, herunder EIT, EIC-udvalget og Kommissionen:
Ændring 244
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.2 – stk. 1 – led 3
–  øge samarbejdet mellem nationale innovationsprogrammer og EIC for at fremme operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og følge med i teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive innovatorfællesskaber
 –  øge samarbejdet mellem nationale, EIT såvel som EIC for at fremme operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og følge med i teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive innovatorfællesskaber
Ændring 245
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.2 – stk. 2
Aktiviteter vil blive gennemført for at sikre effektiv komplementaritet mellem de forskellige aktioner under EIC og deres særlige fokus på banebrydende innovation, med aktiviteter gennemført af medlemsstaterne og associerede lande, men også med private initiativer, med henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og tilbyde dem mere og tilstrækkelig støtte.
 Aktiviteter vil blive gennemført for at sikre effektiv komplementaritet og samarbejde mellem EIT og de forskellige aktioner under EIC og deres særlige fokus på innovation, med aktiviteter gennemført af medlemsstaterne og associerede lande, men også med private initiativer, med henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og tilbyde dem mere og tilstrækkelig støtte.
Ændring 246
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.1 – stk. 3 – indledning
EU vil derfor:
 De involverede EU-organer vil derfor:
Ændring 247
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.2 – stk. 3 – led 1
–  Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale innovationspolitikker og -programmer, og hvor der kan tilknyttes private enheder, som støtter innovation og innovatorer. Sådanne efterspørgselsstyrede fælles programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til feasibilityundersøgelser, samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling, digitalisering af lavteknologiske SMV'er, finansielle instrumenter for markedsnære innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den offentlige sektors områder og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder.
 –  Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale innovationspolitikker og -programmer, og hvor der bør tilknyttes private enheder, som støtter innovation og innovatorer. Sådanne efterspørgsels- og udbudsstyrede fælles programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til feasibilityundersøgelser, samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsorganisationer og erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling, digitalisering af lavteknologiske SMV'er, finansielle instrumenter for markedsnære innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den offentlige sektors områder og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder. Hvis disse programmer administreres på lokalt plan, bør de muliggøre grænseoverskridende partnerskaber, hænge sammen med intelligente specialiseringsstrategier og understøtte synergier med EFRU i de berørte regioner.
Ændring 248
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 2 – underpunkt 2.2 – stk. 3 – led 2
–  Støtte kan også ydes til programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks. Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup Europe, lokale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse og innovationsknudepunkter, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for partnerskaber mellem innovatorer. Der kan ligeledes ydes støtte for at fremme bløde kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsuddannelsesinstitutioner, i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
 –  Støtte kan også ydes til programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks. Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup Europe, lokale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse og innovationsknudepunkter, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for partnerskaber mellem innovatorer. Der bør ligeledes ydes støtte for at fremme bløde kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsuddannelsesinstitutioner, i tæt samarbejde med EIT.
Ændring 249
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.1 – stk. 1
Som det tydeligt fremgår af rapporten fra Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamy-Gruppen på Højt Plan), er vejen frem "at uddanne for fremtiden og investere i mennesker, der vil skabe forandring". Især de europæiske universiteter opfordres til at fremme iværksætteri, fjerne faggrænser og institutionalisere et stærkt ikke-disciplinært samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Ifølge de seneste undersøgelser er adgangen til talentfulde personer den faktor, som har den største betydning for, hvor de europæiske opstartsvirksomheder etableres. Iværksætteruddannelse og uddannelsesmuligheder spiller en afgørende rolle for at skabe fremtidige innovatorer og udvikle de eksisterende innovatorers evne til at udvide deres virksomheder og opnå større succes. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et innovationsøkosystem. Der er brug for at koordinere indsatsen i EU for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbudne iværksætterklynger og -økosystemer.
 Som det tydeligt fremgår af rapporten fra Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamy-Gruppen på Højt Plan), er vejen frem "at uddanne for fremtiden og investere i mennesker, der vil skabe forandring". Især de europæiske universiteter opfordres til at fremme iværksætteri, fjerne faggrænser og institutionalisere et stærkt ikke-disciplinært samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Ifølge de seneste undersøgelser er adgangen til talentfulde personer den faktor, som har den største betydning for, hvor de europæiske opstartsvirksomheder etableres. Iværksætteruddannelse og uddannelsesmuligheder spiller en afgørende rolle for at skabe fremtidige innovatorer og udvikle de eksisterende innovatorers evne til at udvide deres virksomheder og opnå større succes. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et innovationsøkosystem og få mest ud af vellykkede innovationsmodeller og bedste praksis på regionalt, nationalt og europæisk niveau. Der er brug for at koordinere indsatsen i EU for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbudne iværksætterklynger og -økosystemer.
Ændring 250
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.1 – stk. 1 a (nyt)
EIT er nu Europas største integrerede innovationsøkosystem med over 1 000 gode samarbejdspartnere fra erhvervsliv, forskning og uddannelse osv. EIT's innovationsmodel fungerer og er fortsat særligt relevant med hensyn til at fjerne hindringer for innovation i medlemsstaterne og regionalt. EIT vil løse disse problemer ved at fremme strukturelle ændringer i det europæiske innovationspolitiske landskab. Det skal ske ved at fremme integrationen af uddannelse, forskning og innovation med de højeste standarder, bl.a. gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), og derved skabe nye miljøer, der fremmer innovation, og ved at fremme og støtte en ny generation af driftige mennesker og ved at fremme oprettelsen af innovative spinoff-virksomheder og startup-virksomheder.
Ændring 251
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.1 – stk. 2 – indledning
Der er fortsat behov for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer nemt kan interagere med hinanden. Innovationsøkosystemer virker faktisk stadig ikke optimalt grundet en række årsager, bl.a. at:
 Der er fortsat behov for at udvikle og fremme økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer nemt kan interagere med hinanden. Innovationsøkosystemer virker faktisk stadig ikke optimalt grundet en række årsager, bl.a. at:
Ændring 252
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.1 – stk. 3
For at håndtere fremtidige udfordringer, udnytte mulighederne ved nye teknologier og bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og europæernes velfærd er der brug for yderligere at styrke Europas evne til at innovere ved at: fremme skabelsen af nye miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation styrke den akademiske verdens og forskningssektorens innovationskapaciteter støtte en ny generation af mennesker med iværksætterånd stimulere skabelse og udvikling af innovative foretagender.
 For at håndtere fremtidige udfordringer, udnytte mulighederne ved nye teknologier og bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og europæernes velfærd er der brug for yderligere at styrke Europas evne til at innovere ved at: fremme skabelsen af nye miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation styrke den akademiske verdens og forskningssektorens innovationskapaciteter støtte en ny generation af mennesker med iværksætterånd og forskere stimulere skabelse og udvikling af innovative foretagender såvel som fremme og synliggøre de forsknings- og innovationsresultater, der udmøntes fra EU-midler, for den brede offentlighed.
Ændring 253
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.1 – stk. 4 a (nyt)
EIT vil tage disse udfordringer op i overensstemmelse med de strategiske mål for perioden 2021-2027, som skal fastlægges i lovforslaget om EIT's strategiske innovationsdagsorden.
Ændring 254
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.1 – stk. 1
EIT vil spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa. EIT vil stadig fungere primært gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF), som er europæiske partnerskaber i stor skala, der fokuserer på specifikke samfundsudfordringer. Det vil fortsat styrke innovationsøkosystemer rundt omkring ved at fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. Det vil desuden bidrage til at lukke eksisterende huller i innovationsresultaterne i Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer, som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og virkninger, i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.
 EIT vil spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa og tilvejebringe løsninger på de mest presserende globale udfordringer, som vores samfund står over for. EIT vil stadig fungere primært gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF), som er europæiske partnerskaber i stor skala, der fokuserer på specifikke samfundsudfordringer. VIF'erne vil fortsat styrke innovationsøkosystemer rundt omkring ved at fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. Det vil desuden bidrage til at lukke eksisterende huller i innovationsresultaterne i Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer, som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og virkninger, i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.
Ændring 255
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.1 – stk. 2 – led 1
–  Styrkelse af de eksisterende VIF'ers effektivitet og etablering af nye inden for et begrænset antal tematiske områder
 –  Styrkelse af de eksisterende VIF'ers effektivitet og etablering af nye til håndtering af globale udfordringer
Ændring 256
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.1 – stk. 2 – led 2
–  I lande, som er beskedne eller moderate innovatorer, sætte skub i regioner, så de stræber efter topkvalitet.
 –  I lande, som er beskedne eller moderate innovatorer, sætte skub i regioner, så de stræber efter topkvalitet i tæt samarbejde med de relevante strukturfonde.
Ændring 257
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2 – stk. 1
EIT's uddannelsesaktiviteter vil blive styrket med henblik på at fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse. Et stærkere fokus på udvikling af menneskelig kapital vil være baseret på udvidelsen af EIT's eksisterende VIF-programmer med henblik på fortsat at tilbyde studerende og professionelle et pensum af højt kvalitet, der er baseret på innovation og iværksætteri i overensstemmelse med især EU's strategier for industri og kvalifikationer. Dette kan omfatte forskere og innovatorer, der støttes under andre dele af Horisont Europa, især MSCA. EIT vil ligeledes støtte fornyelsen af de europæiske universiteter og deres integrering i innovationsøkosystemerne ved at stimulere og øge deres iværksætterpotentiale og -evner og tilskynde dem til bedre at foregribe efterspørgslen efter nye færdigheder.
 EIT's uddannelsesaktiviteter vil blive styrket med henblik på at fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse og efteruddannelse, herunder erhvervsuddannelse. Et stærkere fokus på udvikling af menneskelig kapital vil være baseret på udvidelsen af EIT's eksisterende VIF-programmer med henblik på fortsat at tilbyde studerende og professionelle et pensum af højt kvalitet, der er baseret på innovation og iværksætteri i overensstemmelse med især EU's strategier for industri og kvalifikationer. Dette kan omfatte forskere og innovatorer, der støttes under andre dele af Horisont Europa, især MSCA. EIT vil ligeledes støtte fornyelsen af de europæiske universiteter og deres integrering i innovationsøkosystemerne ved at stimulere og øge deres iværksætterpotentiale og -evner og tilskynde dem til bedre at foregribe efterspørgslen efter nye færdigheder.
Ændring 258
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2– stk. 2 – led 1
–  Udvikling af innovative pensa under hensyntagen til industriens fremtidige behov og tværgående programmer til studerende, iværksættere og professionelle i og uden for Europa, hvor specialviden og sektorspecifik viden kombineres med iværksætter- og innovationsorienterede kvalifikationer såsom digital og centrale støtteteknologier og højteknologiske kvalifikationer
 –  Udvikling af innovative pensa under hensyntagen til industriens og samfundets fremtidige behov og tværgående programmer til studerende, iværksættere og professionelle i og uden for Europa, hvor specialviden og sektorspecifik viden kombineres med iværksætter- og innovationsorienterede kvalifikationer såsom digital og centrale støtteteknologier og højteknologiske kvalifikationer
Ændring 259
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2– stk. 2 – led 3
–  Udvikling af innovation og iværksætterkapacitet i de videregående uddannelsesinstitutioner ved anvendelse af EIT-samfundets ekspertise med at forbinde uddannelse, forskning og erhvervsliv
 –  Udvikling og udbredelse af innovation og iværksætterkapacitet i de videregående uddannelsesinstitutioner ved anvendelse og fremme af EIT-samfundets ekspertise med at forbinde uddannelse, forskning og erhvervsliv
Ændring 260
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2– stk. 2 – led 4 a (nyt)
—  EIT Awards, nemlig EIT's veletablerede anerkendelsespris for udvikling af nye løsninger på globale udfordringer og belønning til unge talenter og innovatorer.
Ændring 261
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.3 – indledning
3.2.3.  Nye løsninger på markedet
 3.2.3.  Nye løsninger på håndtering af globale udfordringer
Ændring 262
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.3 – stk. 1
EIT vil støtte og styrke iværksættere, innovatorer, undervisere, studerende og andre innovationsaktører, så de arbejder sammen i tværfaglige teams om at udvikle idéer og omsætte dem til både trinvise og disruptive innovationer. Aktiviteterne vil være karakteriseret ved åben innovation og en grænseoverskridende tilgang med fokus på at inddrage de relevante videntrekantaktiviteter, der er vigtige for at gøre dem til en succes (f.eks. kan projektledere forbedre deres adgang til særligt kvalificerede kandidater, opstartsvirksomheder med innovative idéer, firmaer uden for EU med relevante komplementære aktiver etc.).
 EIT vil støtte og styrke iværksættere, innovatorer, designere, undervisere, studerende og andre innovationsaktører, så de arbejder sammen i tværfaglige teams om at udvikle idéer og omsætte dem til både trinvise og disruptive innovationer. Aktiviteterne vil være karakteriseret ved åben innovation og en grænseoverskridende tilgang med fokus på at inddrage de relevante videntrekantaktiviteter, der er vigtige for at gøre dem til en succes (f.eks. kan projektledere forbedre deres adgang til særligt kvalificerede kandidater, opstartsvirksomheder med innovative idéer, firmaer uden for EU med relevante komplementære aktiver etc.).
Ændring 263
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.3 – stk. 2 – led 1
–  Støtte til udvikling af nye produkter og tjenester, hvor videntrekantens aktører vil samarbejde om at gøre løsningerne klar til markedet
 –  Støtte til at gøre forskning til udvikling af nye produkter, tjenester og markeder, hvor videntrekantens aktører vil samarbejde om at finde løsningerne på globale udfordringer
Ændring 264
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.4 – stk. 2 – led 2
–  Planlægning og gennemførelse af EIT'-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre aktioner under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne"
 –  Planlægning og gennemførelse af EIT'-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre aktioner under søjlerne "Åben videnskab af topkvalitet"og "Globale udfordringer" og "Europæisk industriel konkurrenceevne" og i givet fald bidrag til disse aktioner
Ændring 265
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.4 – stk. 2 – led 3
–  Samarbejde med EU's medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau, indlede en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med eksisterende nationale initiativer med det formål at indkredse, dele og formidle god praksis og erfaringer
 –  Samarbejde med EU's medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau, indlede en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med eksisterende og fremtidige nationale initiativer med det formål at indkredse, dele og formidle god praksis og erfaringer
Ændring 266
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.4 – stk. 2 – led 3 a (nyt)
—  Deling og formidling af innovative praksisser og erfaringer og bidrag til innovationspolitikken i Europa, eventuelt sammen med og i samarbejde med andre dele af Horisont Europa
Ændring 267
Forslag til afgørelse
Bilag I – del III – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.4 – stk. 2 – led 4
–  Tilvejebringelse af input til innovationspolitiske drøftelser og bidrag til gennemførelsen af EU's poliske prioriteter ved fortsat at arbejde sammen med alle relevante tjenestegrene inden for Europa-Kommissionen, andre EU-programmer og deres interessenter og yderligere udforske mulighederne inden for initiativer til gennemførelse af politikker
 –  Tilvejebringelse af input til innovationspolitiske drøftelser og bidrag til udformningen og gennemførelsen af EU's poliske prioriteter ved fortsat at arbejde sammen med alle relevante tjenestegrene inden for Europa-Kommissionen, andre EU-programmer og deres interessenter og yderligere udforske mulighederne inden for initiativer til gennemførelse af politikker
Ændring 268
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – stk. 5
EU skal nu hæve barren for kvaliteten og virkningen af dens forsknings- og innovationssystem, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsområde31, som understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Der er navnlig brug for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger32kombineret med reformer og forbedrede resultater på nationalt niveau (hvortil strategier for intelligent specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan bidrage) og efterfølgende institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og forskningsorganisationer, heriblandt universiteter. Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan synergierne udnyttes, og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.
 EU skal nu hæve barren for kvaliteten og virkningen af dens forsknings- og innovationssystem, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsområde31, som understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Der er navnlig brug for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger32 kombineret med reformer og forbedrede resultater på nationalt niveau, hvortil strategier for intelligent specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan bidrage væsentligt, hvis de er forenelige med stærke nationale forskningsstrategier og finansieringen, og efterfølgende institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og forskningsorganisationer, heriblandt universiteter. Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan synergierne udnyttes, og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.
__________________
 __________________
31 Rådets konklusioner om køreplanen for EFR af 19. maj 2015 [Opdateres efter behov].
 31 Rådets konklusioner om køreplanen for EFR af 19. maj 2015 [Opdateres efter behov].
32 Artikel 181, stk. 2, i TEUF.
 32 Artikel 181, stk. 2, i TEUF.
Ændring 269
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – nr. 1 – indledning
1.  DELING AF TOPKVALITET
 1.  UDBREDELSE AF TOPKVALITET OG UDVIDELSE AF DELTAGERKREDSEN
__________________
 __________________
33 Der vil blive anvendt et kriterium baseret på topkvalitet inden for forskning og innovation til indkredse de medlemsstater og associerede lande, hvor retlige enheder skal være etableret for at være berettiget til at indgive forslag som koordinatorer under "deling af topkvalitet". Dette kriterium vil fokusere på omfanget af de samlede økonomiske resultater (BNP), forsknings- og innovationsresultater på kombineret vis, som er normaliseret efter de pågældende landes størrelse. Lande udpeget under dette kriterium kaldes "kvalificerede lande" i forbindelse med "deling af topkvalitet". Retlige enheder fra regioner i den yderste periferi vil på grundlag af artikel 349 i TEUF ligeledes være fuldt ud kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med "deling af topkvalitet".
Ændring 270
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – nr. 1 – stk. 1
Deling af viden og ekspertise i EU vil mindske ulighederne inden for forsknings- og innovationsresultater og hjælpe de lande og regioner, som sakker bagud på området, herunder regioner i EU's yderste periferi, så de opnår en konkurrencedygtig position i de globale værdikæder. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter, som skal fremme hjernemobiliteten i det europæiske forskningsrum og sørge for bedre udnyttelse af eksisterende (og muligvis fælles forvaltede EU-programmer) forskningsinfrastrukturer i målgruppen af lande via forskere og innovatorers mobilitet.
 Deling af viden og ekspertise i EU og ved større deltagelse i programmet vil mindske ulighederne inden for forsknings- og innovationsresultater og hjælpe både de lande og regioner, som sakker bagud på området og de mindre udviklede regioner, så de opnår en konkurrencedygtig position i de globale værdikæder, og Unionen med at drage fuldt ud nytte af FoI-potentialet i alle medlemsstaterne. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter, som skal fremme hjernemobiliteten i det europæiske forskningsrum og sørge for bedre udnyttelse af eksisterende (og muligvis fælles forvaltede EU-programmer) forskningsinfrastrukturer i målgruppen af lande via forskere og innovatorers mobilitet og virtuelle samarbejde og i givet fald etablere nye FoI-netværk og -initiativer på grundlag af disse infrastrukturer.
Ændring 271
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – nr. 1 – stk. 3
Hovedlinjer
 Hovedlinjer
–  Samarbejde om at skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for topkvalitet i støtteberettigede lande, som bygger på partnerskaber mellem førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer
 –  Samarbejde om at skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for topkvalitet i støtteberettigede lande, herunder små og mellemstore forskningsinfrastrukturer og dem, der er finansieret af EFRU, ved at sikre samarbejde i alle faser af forskningen mellem førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer Ansøgere skal klart vise, at projekterne hænger sammen med nationale og/eller regionale FoI-strategier for at kunne ansøge om finansiering under denne hovedlinje.
–  Etablere venskabsprojekter for at styrke et universitet eller en forskningsorganisation fra et støtteberettiget land inden for et fastsat område ved at knytte det til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre medlemsstater eller associerede lande
 –  Etablere venskabsprojekter for at styrke et universitet eller en forskningsorganisation fra et støtteberettiget land inden for alle forskningsområder ved at knytte det til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre medlemsstater eller associerede lande Ansøgere skal klart vise, at projekterne hænger sammen med nationale og/eller regionale FoI-strategier for at kunne ansøge om finansiering under denne hovedlinje.
–  Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter eller forskningsorganisationer med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og forskningsleder ("professorat for det europæiske forskningsrum") og gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis
 –  Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter eller forskningsorganisationer med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og forskningsleder ("professorat for det europæiske forskningsrum") og gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis
–  Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af støtteberettigede lande, og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for forskere fra disse lande. 80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde.
 –  Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af støtteberettigede lande, og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for forskere fra disse lande. 80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde.
—  "Initiativer inden for topkvalitet": støtte nyskabende initiativer, der har til formål at styrke forskning og innovation i de støtteberettigede lande, herunder støtte til uddannelse for at forbedre FoI-lederevner, attraktive priser, styrkelse af innovationsøkosystemer samt etablering af FoI-netværk, herunder på grundlag af forskningsinfrastrukturer og finansieret af EU. Ansøgere skal klart vise, at projekterne hænger sammen med nationale og/eller regionale FoI-strategier for at kunne ansøge om finansiering under denne hovedlinje.
—  Udvidelse af stipendier og priser for at tiltrække forskere af topkvalitet af enhver nationalitet og sætte dem i stand til at erhverve og overføre ny viden til udvidelseslande. Der uddeles navnlig priser i forbindelse med projekter, der tiltrækker forskere, som ønsker at etablere sig i udvidelseslande. Denne ordning vil være et supplement til andre dele af programmet, især til Marie Skłodowska Curie-aktiviteter.
Ændring 272
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – nr. 1 – stk. 5
Dette interventionsområde vil støtte Horisont Europas særlige målsætninger: udbrede og forbinde topkvalitet i EU styrke skabelsen af højkvalitetsviden øge det tværsektorielle, tværfaglige og grænseoverskridende samarbejde.
 Udbredelsen af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen vil støtte Horisont Europas vil støtte Horisont Europas særlige målsætninger: udbrede og forbinde topkvalitet i EU og udvide programmets deltagerkreds styrke skabelsen af højkvalitetsviden øge det tværsektorielle, tværfaglige og grænseoverskridende samarbejde. Alle aktioner vil skabe synergier med andre nationale og EU-midler, navnlig EFRU, ESF og samhørighedspolitikken og ESF+, på linje med regional forskning og innovation, intelligente specialiseringsstrategier og operationelle programmer.
Ændring 273
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – nr. 2 – stk. 2 – led 5
–  Tilbyde forskerne de attraktive karrieremiljøer, færdigheder og kompetencer, der er brug for i en moderne vidensøkonomi36. Forbinde det europæiske forskningsrum og det europæiske rum for videregående uddannelse ved at støtte moderniseringen af universiteterne og andre forsknings- og innovationsorganisationer, gennem anerkendelses- og belønningsmekanismer, der skal anspore til tiltag på nationalt niveau, såvel som incitamenter til at indføre åben forskningspraksis, iværksætteri (og forbindelser til innovationsøkosystemer), tværfaglighed, borgerengagement, international og intersektoriel mobilitet, planer for lighed mellem kønnene og omfattende tilgange til institutionelle ændringer. I den forbindelse supplere Erasmus-programmets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videntrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske vækst
 –  Tilbyde forskerne de attraktive karrieremiljøer, færdigheder og kompetencer, der er brug for i en moderne vidensøkonomi36. Forbinde det europæiske forskningsrum og det europæiske rum for videregående uddannelse ved at støtte moderniseringen af universiteterne og andre forsknings- og innovationsorganisationer, gennem anerkendelses- og belønningsmekanismer, der skal anspore til tiltag på nationalt niveau, såvel som incitamenter til at indføre åben forskningspraksis, iværksætteri (og forbindelser til innovationsøkosystemer), tværfaglighed, borger- og civilsamfundsengagement, international og tværsektoriel mobilitet, planer for lighed mellem kønnene og omfattende tilgange til institutionelle ændringer. I den forbindelse supplere Erasmus-programmets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især gennem finansiering af forsknings- og innovationsprojekter inden for disse netværk som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videntrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske vækst
__________________
 __________________
36 Herunder det europæiske charter for forskere, adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, EURAXESS og pensionsfonden RESAVER.
 36 Herunder det europæiske charter for forskere, adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, EURAXESS og pensionsfonden RESAVER.
Ændring 274
Forslag til afgørelse
Bilag I – del 4 – nr. 2 – stk. 2 – led 6
–  Borgervidenskab, som støtter alle former for formel, ikkeformel og uformel videnskabelig uddannelse, herunder borgernes engagement i den fælles udformning af forsknings- og innovationsdagsordener og -strategier, i den fælles udformning af videnskabeligt indhold og innovation gennem tværfaglige aktiviteter
 –  Borgervidenskab, som støtter alle former for formel, ikkeformel og uformel videnskabelig uddannelse, herunder vurdering af hindringerne for tilskyndelsen til borgernes engagement i den fælles udformning af forsknings- og innovationsdagsordener og -strategier, i den fælles udformning af videnskabeligt indhold og innovation gennem tværfaglige aktiviteter
Ændring 275
Forslag til afgørelse
Bilag II – punkt 1
Programudvalgets sammensætninger
 Programudvalgets sammensætninger
Liste over programudvalgets sammensætninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2:
 Liste over programudvalgets sammensætninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2:
1.  Strategisk sammensætning: Strategisk overblik over gennemførelsen af hele programmet, sammenhæng mellem programmets forskellige dele, missioner og styrkelse af det europæiske forskningsområde
 1.  Strategisk sammensætning: Strategisk overblik over gennemførelsen af hele programmet, sammenhæng mellem programmets forskellige dele, missioner og styrkelse af det europæiske forskningsområde
2.  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)
 2.  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)
3.  Forskningsinfrastrukturer
 3.  Forskningsinfrastrukturer
4.  Sundhed
 4.  Sundhed
5.  Inklusive og sikre samfund
 5.  Inklusive og kreative samfund
5 a.  Et sikkert samfund
6.  Det digitale område og industri
 6.  Det digitale område, industri og rummet
7.  Klima, energi og mobilitet
 7.  Klima, energi og mobilitet
8.  Fødevarer og naturressourcer
 8.  Fødevarer, naturressourcer og landbrug
9.  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og europæiske innovationsøkosystemer
 9.  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og europæiske innovationsøkosystemer

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0410/2018).

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik