Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2099(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0375/2018

Indgivne tekster :

A8-0375/2018

Forhandlinger :

PV 11/12/2018 - 16
CRE 11/12/2018 - 16

Afstemninger :

PV 12/12/2018 - 12.16

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0514

Vedtagne tekster
PDF 166kWORD 56k
Onsdag den 12. december 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Årsrapport om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
P8_TA(2018)0514A8-0375/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (2018/2099(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 22. juni 2017 og 28. juni 2018,

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017 og 25. juni 2018,

–  der henviser til dokumentet med titlen ”Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, der fremlagdes af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til de fælles erklæringer af 8. juli 2016 og 10. juli 2018 fra formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær,

–  der henviser til det fælles sæt af 42 forslag, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union og Det Nordatlantiske Råd den 6. december 2016, og statusrapporterne af 14. juni og 5. december 2017 om gennemførelsen af dem samt til det nye sæt af 32 forslag, som blev godkendt af begge råd den 5. december 2017,

–  der henviser til oplægget om fremtiden for Europas forsvar af 7. juni 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om EU's militære strukturer: status og fremtidsperspektiver(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om en rumstrategi for Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(5),

–  der henviser til sine beslutninger af 23. november 2016 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)(6), og af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten(8),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget(9),

–  der henviser til konceptet for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter vedtaget den 10. november 2009,

–  der henviser til dokumentet "Implementation Plan on Security and Defence" ("Gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar"), som blev præsenteret af NF/HR den 14. november 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om forbindelserne mellem EU og NATO(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 om en europæisk handlingsplan for forsvarsområdet (COM(2016)0950),

–  der henviser til den nye forsvarspakke, der blev præsenteret af Kommissionen den 7. juni 2017 i pressemeddelelsen "Et Europa, der forsvarer: Kommissionen indleder debatten om at bevæge sig mod en sikkerheds- og forsvarsunion",

–  der henviser til sin årsrapport om gennemførelsen af EU's globale strategi – 2. år,

–  der henviser til sine beslutning af 14. december 2016 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(11) og af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(12),

–  der henviser til EU's handlingsplan for militær mobilitet, som blev offentliggjort den 28. marts 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner om styrkelse af det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsstøttende operationer og krisestyring: Prioriteterne for 2019-2021, der blev vedtaget den 18. september 2018,

–  der henviser til, EU i 2012 fik tildelt Nobels fredspris for det faktum, at det i over seks årtier har bidraget til fremme af fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0375/2018),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne har besluttet sig for gradvist at udforme en fælles forsvarspolitik, som kan føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 42 i TEU, hvorved den europæiske identitet og uafhængighed styrkes med henblik på at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden;

Unionens strategiske miljø

1.  bemærker, at den regelbaserede verdensorden i stigende grad udfordres, både i og uden for EU's nabolande og både på det politisk-militære plan og på det seneste også på det handelsmæssige-økonomiske plan; bemærker, at disse systemiske udfordringer ledsages af en løbende forringelse af det strategiske internationale miljø på grund af mellemstatslige og intrastatslige konflikter og vold, terrorisme, statslige sammenbrud, cyberangreb og hybride angreb på grundpillerne i vores samfund samt virkningerne af klimaændringer og naturkatastrofer; erkender, at forsvaret af den regelbaserede internationale orden, folkeretten og de værdier, der forsvares af liberale demokratier, bør have højeste prioritet og efterstræbes uden at gå på kompromis;

2.  understreger, at disse udfordringer er for store til, at de kan løses af et enkelt land; understreger, at det er af afgørende betydning, at EU hurtigt, konsekvent, effektivt, med én stemme og i samarbejde med allierede, partnere og andre internationale organisationer reagerer på disse udfordringer; bemærker, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er et nyttigt redskab til at tackle mange af disse udfordringer, men at det skal bruges mere effektivt og i samspil med andre eksterne og interne instrumenter for at sætte EU i stand til på afgørende vis at bidrage til håndteringen af internationale kriser og fastslå sin strategiske autonomi; påpeger, at FSFP-institutionerne og deres mange instrumenter er på plads, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til straks at gøre brug af dem;

3.  minder om, at EU-medlemsstaters sikkerhed er tæt indbyrdes forbundet; understreger behovet for at nå frem til en fælles risikoopfattelse for alle medlemsstater; erkender, at disse udfordringers komplekse karakter med forskellige trusler, der påvirker forskellige medlemsstater i forskellig grad, giver mulighed for at nå til enighed om, hvordan disse udfordringer skal håndteres i fællesskab og i en ånd af solidaritet;

4.  understreger, at jihadistisk terrorisme allerede påvirker Mellemøsten, Sahel og Afrikas Horn og er ved at sprede sig mod Vestafrika, Centralasien og Sydøstasien; understreger, at denne varige trussel kræver en konsekvent og velkoordineret strategi på EU-plan for at beskytte europæiske borgere og interesser og understøtte de berørte regioner;

5.  bemærker, at Ruslands seneste aktiviteter og politikker har mindsket stabiliteten og ændret sikkerhedsmiljøet, og understreger, at EU og medlemsstaterne er nødt til at finde en mere fælles tilgang i forhold til Rusland;

6.  bemærker med bekymring, at anvendelsen af nervegiftstoffet Novichok i Salisbury i marts 2018 var det første angreb af sin art på europæisk grund siden 2. verdenskrig og førte til en EU-borgers død; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage restriktive foranstaltninger mod de ansvarlige for anvendelsen og udbredelsen af kemiske våben;

7.  understreger, at Ruslands besættelse i Ukraine stadig er igangværende, at Minskaftalerne – uden hvilke konflikten ikke kan løses – ikke er blevet implementeret, og at den ulovlige annektering og militarisering af Krim fortsætter; er meget bekymret for, at Ruslands alt for vidtgående militærøvelser og -aktiviteter og landets hybride taktikker, herunder cyberterrorisme, falske nyheder og desinformationskampagner samt økonomisk og energimæssig afpresning, er i gang med at destabilisere de østlige partnerlande og det vestlige Balkan, og at de nu også rettes mod vestlige demokratier, hvor de øger spændingerne; er bekymret for, at sikkerhedsmiljøet omkring EU vil forblive meget ustabilt i de kommende år; gentager Vestbalkans strategiske betydning for EU’s sikkerhed og stabilitet og behovet for at fokusere og styrke EU’s politiske engagement i denne region, herunder ved at styrke mandatet for EU's FSFP-missioner; er af den faste overbevisning, at der er behov for mere integration og koordinering for at overvinde EU's sårbarhed;

8.  bemærker, at dette behov for samarbejde i stigende grad er blevet anerkendt i de senere år, og glæder sig over de fremskridt, der er gjort i denne retning, såsom etableringen af et permanent struktureret samarbejde (PESCO), selv om der stadig er behov for en behørig evaluering af konkrete resultater; mener, at EU også bør styrke dialogen og samarbejdet med tredjelande i sin region og med regionale og subregionale organisationer;

9.  understreger imidlertid, at samarbejdet stadig er under udvikling, og at der skal gøres langt mere for at sikre, at EU og medlemsstaterne høster fordelene ved et dybdegående, langsigtet og vedvarende samarbejde på forsvarsområdet;

10.  fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved yderligere integration af europæiske forsvarskapaciteter; understreger, at det med en omfattende og troværdig indsats fra alle interessenters side er muligt at øge omfanget og effektiviteten af forsvarsudgifterne, uden at forøge dem;

11.  bemærker, at forsvar af EU's medlemsstater først og fremmest afhænger af deres politiske vilje og deres militære kapacitet til at påtage sig deres ansvar i et usikkert strategisk miljø; understreger betydningen af de transatlantiske forbindelser for sikkerheden i og forsvaret af de europæiske og nordamerikanske demokratier; udtrykker imidlertid bekymring over denne forbindelses aktuelle tilstand og opfordrer alle ansvarlige politiske og samfundsmæssige kræfter på begge sider af Atlanten til yderligere at styrke i stedet for at underminere denne yderst vigtige forbindelse; understreger behovet for at undgå afsmittende virkninger af de seneste vanskeligheder i handelsforbindelserne på de transatlantiske forbindelser på sikkerhedsområdet; understreger, at en veldefineret strategisk autonomi vil fremme den europæiske sikkerhed og forholdet mellem EU og NATO; gentager på denne baggrund, at der er et øget behov for samarbejde på forsvarsområdet på EU-plan og for at koncentrere ressourcerne om centrale prioriteter;

12.  understreger, at den multilateralisme, som Europa lægger så stor vægt på, i stigende grad anfægtes af USA's og andre verdensmagters holdninger; minder om multilateralismens betydning for opretholdelse af fred og stabilitet og som et redskab til fremme af retsstatens værdier og håndtering af globale problemer;

FSFP – vejen frem

13.  er af den opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne og EU sikrer øgede investeringer i sikkerhed og forsvar, og at forsvarssolidaritet og samarbejde bør være normen som skitseret i EU's globale strategi; glæder sig over de fremskridt, der indtil videre er opnået med gennemførelsen af sikkerheds- og forsvarsbestemmelserne i EU's globale strategi; mener, at disse resultater åbner mulighed for vigtige strukturelle ændringer i fremtiden;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at sigte efter målet på 2 % af BNP til forsvarsudgifter og til at bruge 20 % af deres forsvarsbudgetter på udstyr, som Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) har udpeget som nødvendigt, herunder relevant forskning og udvikling;

15.  glæder sig over medtagelsen af et særligt afsnit for forsvar i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) og navnlig oprettelsen af en budgetpost, der skal finansiere Den Europæiske Forsvarsfond og militære mobilitetsprojekter; er af den opfattelse, at disse beslutninger højst sandsynligt vil kræve central forvaltning på forsvarsområdet under Kommissionen; understreger, at midler fra denne budgetpost udelukkende bør bruges til forsvarsformål, uden politisering, da sikkerhed er udelelig og bør være i overensstemmelse med medlemsstaternes kapacitets- og infrastrukturbehov og i overensstemmelse med EU's mål om strategisk autonomi;

16.  bemærker, at militær mobilitet indtager en stadig vigtigere plads på den europæiske dagsorden for forsvarsområdet; understreger, at militær mobilitet er et centralt strategisk værktøj i det aktuelle trusselsmiljø, som er af afgørende betydning for både FSFP og medlemsstaternes andre multilaterale forpligtelser, herunder NATO; understreger vigtigheden af at tilpasse eksisterende netværk til militære mobilitetsbehov; glæder sig derfor over, at militær mobilitet er medtaget ikke blot i forslaget til den nye Connecting Europe-facilitet, men også i PESCO, og over dets fremtrædende rolle i samarbejdet mellem EU og NATO; understreger, at disse forskellige projekter skal koordineres ordentligt, herunder med allierede, for at sikre, at de giver de ønskede resultater; glæder sig over Kommissionens forslag om at afsætte 6,5 mia. EUR til militære mobilitetsprojekter gennem Connecting Europe-faciliteten i den næste FFR (2021-2027);

17.  bemærker imidlertid, at det for at få alle disse elementer til at passe sammen vil være af afgørende betydning at udvikle en veldefineret overordnet strategisk tilgang til det europæiske forsvar, som bedst kan fastlægges gennem en hvidbog om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik;

18.  opfordrer til, at der udarbejdes præcise retningslinjer med henblik på at tilvejebringe en veldefineret ramme for fremtidig aktivering og gennemførelse af artikel 42, stk. 7, i TEU; opfordrer til, at der udarbejdes og vedtages en hvidbog om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, som vil sikre, at nuværende og fremtidige kapacitetsopbygningsprocesser vil være baseret på EU's strategiske sikkerhedsinteresser;

19.  glæder sig også over forslaget fra NF/HR, med støtte fra Kommissionen, om en europæisk fredsfacilitet, som skal finansiere en andel af omkostningerne ved EU's forsvarsaktiviteter, såsom Den Afrikanske Unions fredsbevarende styrke, fællesudgifter til egne militære FSFP-operationer og opbygning af militær kapacitet for partnere, der er udelukket fra budgetfinansiering i henhold til artikel 41, stk. 2, i TEU; bekræfter behovet for at undgå overlapning med andre instrumenter; noterer sig navnlig den ambitiøse inddragelse og udvidelse af Athenamekanismen til fælles finansiering af FSFP-missioner og -operationer, hvilket Parlamentet i mange år har anmodet om; opfordrer til bedre finansiel kontrol med alle fremtidige missioner og til rettidige konsekvensanalyser;

Unionens sikkerheds- og forsvarskapaciteter

20.  understreger, at EU skal anvende hele værktøjskassen med tilgængelige politiske instrumenter – fra blød til hård magt og fra kortsigtede foranstaltninger til langsigtede politikker; bekræfter betydningen af at udvikle de nødvendige civile og militære kapaciteter, herunder ved at samle og dele, til at håndtere de omfattende sikkerhedsudfordringer i og omkring Europa, der er skitseret i EU's globale strategi; minder om, at EU's globale strategi tilskynder til et vidtgående forsvarssamarbejde inden for Unionen;

21.  mener, at EU-medlemsstaterne skal tilstræbe at forbedre deres militære kapaciteter til at dække hele spektret af land-, luft-, rum-, hav- og cyberkapaciteter, herunder strategiske katalysatorer, for at gøre EU's FSFP til en troværdig magt; understreger behovet for at investere i efterretning, overvågning og rekognoscering, satellitkommunikation og uafhængig adgang til rummet samt permanent jordobservation for bedre at kunne vurdere interne og eksterne trusler;

22.  gentager EU's rolle som en global leverandør af maritim sikkerhed og understreger vigtigheden af at udvikle relevante militære og civile kapaciteter; hilser i denne henseende vedtagelsen i juni 2018 af den reviderede handlingsplan for EU's maritime sikkerhedsstrategi velkommen;

23.  mener, at det er afgørende, at EU og NATO øger deres udveksling af efterretninger for at sikre formel tilskrivelse af ansvaret for cyberangreb og dermed vedtagelse af restriktive sanktioner mod de ansvarlige;

24.  anerkender rumsektorens strategiske dimension for Europa og behovet for at forbedre synergierne mellem dens civile og sikkerheds- og forsvarsmæssige aspekter; understreger behovet for at gøre brug af rumkapaciteter, idet der også tages hensyn til både det overordnede geopolitiske miljø og FSFP, og understreger samtidig, at EU's rumprogrammer er af civil karakter;

25.  glæder sig over EU's skridt hen imod en konsolidering af dets cybermodstandsdygtighed gennem etableringen af en fælles ramme for cybersikkerhedscertificering, gennem styrkelse af EU's agentur for cybersikkerhed og gennem hurtig implementering af direktiv (EU) 2016/1148 om sikkerhed for net- og informationssystemer(13) (NIS-direktivet);

26.  mener, at indblanding i valg i andre lande ved brug af cyberoperationer underminerer eller krænker folkets ret til at deltage i deres lands ledelse, enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter, sådan som det er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at en sådan indblanding fra andre landes side udgør en krænkelse af folkeretten, også selv om der ikke er tale om militær magtanvendelse, trusler mod den territorielle integritet eller trusler mod den politiske uafhængighed;

27.  er af den opfattelse, at Unionens sikkerheds- og forsvarskapaciteter kan forbedres ved en bedre udnyttelse af de eksisterende rammer for forsvarsmæssigt og militært samarbejde såsom hovedkvartererne for det europæiske multinationale høje beredskabskorps og EU's kampgrupper, der forstærker og ikke overlapper lignende initiativer i NATO; mener, at dette vil bidrage til en fortsat omstilling af de nationale væbnede styrker og hen imod målet om at gøre dem mere interoperable, mere bæredygtige, mere fleksible og mere indsatsklar;

28.  glæder sig over etableringen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), der har til formål at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri med 500 mio. EUR indtil 2020; opfordrer til hurtig gennemførelse heraf;

29.  mener, at EDIDP vil bidrage til at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri, hvilket bl.a. vil omfatte udformning, fremstilling af prototyper, afprøvning, kvalificering og certificering af forsvarsprodukter samt udvikling af teknologier inden for et konsortium, herunder små og mellemstore virksomheder, selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber), forskningscentre og universiteter, og samarbejde mellem medlemsstater, hvilket i sin helhed bidrager til EU's strategiske autonomi og styrker det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB); påpeger, at både den interne og den eksterne dimension af Unionens FSFP kan drage fordel af udviklingen af et indre marked for forsvarsmateriel;

30.  hilser forslaget til forordning om oprettelse af en europæisk forsvarsfond (EUF) og over den betydelige finansiering, som Kommissionen har foreslået for den næste FFR, velkommen; opfordrer til, at der tages højde for de indledende erfaringer fra implementeringen af EDIDP, pilotprojektet og den forberedende foranstaltning for forsvarsforskning; understreger, at der bør tages behørigt hensyn til resultaterne af EDIDP, og udtrykker håb om, at forslaget kan vedtages så hurtigt som muligt med henblik på at forbedre Europas forsvarsindustri og dens evne til at samarbejde med partnere;

31.  understreger, at EU's strategiske sikkerheds- og forsvarsmål kun kan nås gennem tæt koordinering af både medlemsstaternes væbnede styrkers og forsvarsindustriers behov og langsigtede kapacitetsopbyggende behov; bemærker, at både kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) kan bidrage væsentligt til at nå dette mål;

32.  understreger endnu en gang, at EDA bør være det organ, der gennemfører Unionens aktioner under den europæiske kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik, hvor dette er fastsat i Lissabontraktaten; understreger, at EDA's administrative og operationelle udgifter bør finansieres over Unionens budget; glæder sig over de mindre justeringer, der har fundet sted af EDA's budget, men understreger, at EDA's øgede ansvar i forbindelse med bl.a. PESCO, CARD og EUF kræver tilstrækkelig finansiering;

33.  minder om behovet for at lette organiseringen af flere fælles træninger og øvelser for de europæiske væbnede styrker for at fremme interoperabilitet, standardisering og beredskab til håndtering af et bredt udvalg af trusler, både konventionelle og ukonventionelle;

34.  glæder sig over de nylige tiltag til med henblik på at styrke civil FSFP som en vigtig del af EU's fælles tilgang, særlig udviklingen af civile FSFP-missioners kapaciteter og reaktionsevne og fokus på forbedring af effektiviteten i forbindelse med håndtering af udfordringer langs den interne-eksterne sammenhæng; understreger, at Rådet og Kommissionen bør øge investeringerne i den kommende FFR til civil konfliktforebyggelse, der bidrager til at styrke EU's rolle som international aktør; opfordrer til en justering af FSFP-strukturerne og -procedurerne med henblik på at indsætte og dirigere civile og militære missioner og operationer hurtigere og på en mere effektiv og integreret måde;

35.  opfordrer EU og medlemsstaterne til altid at prioritere mægling som det første redskab ved reaktion på kriser og til at støtte andre partneres mæglingsindsatser; understreger behovet for, at EU aktivt fremmer fredelige forhandlinger og konfliktforebyggelse blandt dets internationale partnere;

Permanent struktureret samarbejde

36.  glæder sig over gennemførelsen af et inklusivt PESCO som et grundlæggende skridt i retning af et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne på sikkerheds- og forsvarsområdet; anerkender PESCO's karakter som et juridisk bindende langsigtet projekt, der omfatter en række meget ambitiøse tilsagn samt en bred vifte af samarbejdsprojekter; understreger behovet for fuldstændig overensstemmelse mellem PESCO-aktiviteterne, andre FSFP-aktiviteter, navnlig i forbindelse med FSFP-målene som fastlagt i TEU og aktiviteter i NATO-sammenhæng; mener, at PESCO bør være en drivkraft for kapacitetsopbygning i begge organisationer;

37.  opfordrer deltagende medlemsstater til at præsentere projekter med en strategisk europæisk dimension som reaktion på EU's identificerede kapacitetsmangler og styrkelse af EDTIB; opfordrer de medlemsstater, der deltager i PESCO, til at udvise større ambitioner og til fuldt ud at tage hensyn til omfanget af europæisk merværdi, når de fremsætter forslag til yderligere PESCO-projekter;

38.  fremhæver PESCO's tætte forbindelse med CARD og EUF med hensyn til at forbedre medlemsstaternes forsvarskapaciteter;

39.  glæder sig over Rådets afgørelse om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter, der præciserer mange af de stadig åbne spørgsmål om de nærmere enkeltheder i forbindelse med gennemførelsen af PESCO; bemærker imidlertid, at der muligvis vil være behov for yderligere budgetbevillinger for at dække de administrationsudgifter, som Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EDA afholder for at kunne udføre deres PESCO-sekretariatsopgaver;

FSFP-missioner og -operationer

40.  bemærker FSFP-missioners og -operationers bidrag til international fred og stabilitet, men beklager, at strukturelle svagheder, ulige bidrag fra medlemsstater og uegnethed til det operationelle miljø stadig kan bringe effektiviteten af disse missioner i fare; bemærker, at udviklingen af FSFP frem for alt kræver politisk vilje fra medlemsstaternes side baseret på fælles interesser og prioriteter samt etableringen af institutionelle samarbejdsstrukturer; mener, at EU's mangeårige FSFP-mission, EUFOR Bosnien-Hercegovina/Operation Althea, stadig spiller en rolle med hensyn til afskrækkelse som et synligt tegn på EU's engagement i landet og den vestlige Balkanregion i øvrigt; anser det derfor for afgørende at fortsætte det eksekutive mandat og fastholde den nuværende styrke (en stab på 600 mand), da det aktuelle sikkerhedsmiljø stadig har potentiale til at blive destabiliseret på grund af øgede spændinger og etnisk-nationalistisk centrerede politikker;

41.  gentager den strategiske betydning af partnerskabet mellem EU og Afrika på baggrund af deres tætte historiske, kulturelle og geografiske bånd; understreger behovet for at styrke samarbejdet, herunder også inden for sikkerhed; understreger især betydningen af processen for regionalisering af FSFP-indsats i Sahel-regionen, der kombinerer EU's civile og militære aktiviteter med henblik på at fremme kapaciteterne for samarbejde mellem G5-Sahel-landene;

42.  bemærker, at den geopolitiske situation på Afrikas Horn i stigende grad er præget af konkurrence i lyset af dens betydning for global handel og regional stabilitet; glæder sig derfor over den fortsatte tilstedeværelse af operation Atalanta, EUCAP Somalia og EUTM Somalia, som bidrager til en stabilisering af regionen; understreger imidlertid, at FSFP kun kan udgøre en del af løsningen på de mange udfordringer, som regionen står over for, og bemærker den fortsatte betydning af en samlet tilgang;

43.  glæder sig endvidere over aktiviteterne i EU's missioner og operationer i Sahelregionen – EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger og EUTM Mali – og de bidrag, de yder til den regionale stabilitet, bekæmpelse af terrorisme og menneskehandel samt til den lokale befolknings sikkerhed;

44.  noterer sig Den Europæiske Revisionsrets nylige rapport om EUCAP Sahel Niger og EUCAP Sahel Mali, som påpegede problemer med uddannelse af personale, ledige stillinger, bæredygtighed og resultatindikatorer, der er problemer, som sandsynligvis også vil påvirke andre civile missioner; glæder sig over den hurtige reaktion fra EU-Udenrigstjenesten, der tog fat på de spørgsmål, der er blevet rejst, for at forbedre effektiviteten af den civile FSFP; glæder sig over Revisionsrettens deltagelse i en revision af FSFP-missioner og -operationer og tilskynder til, at der udarbejdes yderligere særberetninger om andre missioner og operationer;

45.  understreger det løbende bidrag fra EUNAVFOR MED operation Sophia til den overordnede EU-indsats for at ødelægge forretningsmodellen for menneskesmugling og menneskehandel i det sydlige centrale Middelhav og for at forebygge yderligere tab af liv til søs;

46.  glæder sig over oprettelsen af Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) og dens fulde operationelle kapacitet for missioner og operationer uden udøvende beføjelser (træningsmissioner); understreger behovet for hurtigt at give MPCC mandat til at planlægge og gennemføre alle militære FSFP-operationer i fremtiden og behovet for at fjerne visse hindringer for indsættelsen af EU's kampgrupper; opfordrer til øget samarbejde mellem MPCC og Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) i forbindelse med den fælles støttekoordineringscelle (JSCC) med henblik på at maksimere koordineringen af civile og militære synergier og delingen af ekspertise som led i en integreret, samlet tilgang til kriser og konflikter; opfordrer til en styrkelse af MPCC med henblik på at øge dets kommando- og kontrolkapaciteter i forbindelse med ledelsesoperationer samt synergierne med civile missioner;

47.  understreger behovet for at anlægge et kønsperspektiv i EU's FSFP-indsats med henblik på kvinders rolle i krig, postkonfliktstabilisering og fredsskabende processer; understreger behovet for at adressere kønsrelateret vold som et krigsredskab i konfliktområder; understreger, at kvinder rammes hårdere af krig end mænd; opfordrer EU og dets internationale partnere til aktivt at involvere kvinder i freds- og stabiliseringsprocesser og til at adressere deres specifikke sikkerhedsbehov;

48.  opfordrer til hurtig gennemførelse af initiativet til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) for at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden af FSFP-missioner og -operationer og for at sætte EU i stand til at styrke dets partnerlandes sikkerheds- og forsvarskapaciteter;

49.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at øge deres igangværende indsatser for at forbedre cybersikkerheden, særlig for FSFP-missioner, bl.a. ved at træffe foranstaltninger på EU- og medlemsstatsniveau til at afbøde trusler mod FSFP, for eksempel ved at opbygge modstandsdygtighed gennem uddannelse, træning og øvelser og ved at strømline EU's uddannelses- og træningslandskab for så vidt angår cyberforsvar;

50.  mener, at EU og dets medlemsstater står over for en hidtil uset trussel i form af statsstøttede cyberangreb samt cyberkriminalitet og terrorisme; mener, at cyberangrebs karakter gør dem til en trussel, der kræver et svar på EU-niveau; opfordrer medlemsstaterne til at yde hinanden gensidig bistand i tilfælde af et cyberangreb på en af dem;

Forholdet mellem EU og NATO

51.  understreger, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO er grundlæggende for håndtering af de sikkerhedsudfordringer, som EU og dets naboskabsområde står over for; understreger, under hensyntagen til, at 22 ud af de 28 EU-medlemsstater også er medlemmer af NATO, at samarbejdet mellem EU og NATO bør være komplementært og bør respektere begge parters særlige karakteristika og roller; understreger, at de to organisationer har klart forskellige funktioner, og at de bør samarbejde med fuld respekt for hinandens autonomi og beslutningsprocedurer på baggrund af principperne om gensidighed og med forbehold af specifikke detaljer i enhver medlemsstats sikkerheds- og forsvarspolitik; er overbevist om, at et stærkere EU og et stærkere NATO vil styrker hinanden og skabe større synergier og effektivitet med hensyn til sikkerhed og forsvar for alle parter; understreger, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO er lige så afgørende for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er under udvikling, som for alliancens fremtid samt for forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige efter brexit;

52.  glæder sig over hovedsøjlerne i den nye erklæring fra EU og NATO, som blev vedtaget på NATO's topmøde i Bruxelles den 12. juli 2018, og understreger, at en vellykket implementering af den fælles erklæring afhænger af alle medlemsstaters politiske vilje under hele processen; mener, samtidig med at det anerkender de konkrete resultater i forbindelse med gennemførelsen af de 74 fælles aktioner, at der er behov for en yderligere indsats med hensyn til den praktiske gennemførelse af de mange allerede indgåede forpligtelser, navnlig på områderne for bekæmpelse af hybride trusler, cybersikkerhed og fælles øvelser; bemærker navnlig, at EDA deltager i gennemførelsen af 30 aktioner;

53.  understreger, at indsatsen for så vidt angår militær mobilitet bør være en prioritet og et bidrag til en effektiv gennemførelse af FSFP-missioner og -operationer og til alliancens forsvarsposition; tilskynder derfor begge organisationer til fortsat i videst muligt omfang at arbejde tæt sammen om militær mobilitet, herunder gennem udvikling af fælles krav for at muliggøre hurtig transport af styrker og materiel gennem Europa, samtidig med at der holdes øje med de udfordringer, der kommer fra forskellige fronter, og især fra syd og øst; opfordrer Kommissionen til at understøtte denne indsats med de nødvendige investeringer og, hvor det er hensigtsmæssigt, med lovgivning; understreger behovet for at lette administrationsprocedurerne for grænseoverskridende bevægelighed af styrker til hurtig indsats i EU;

54.  fremhæver i denne forbindelse EU's og NATO's komplementaritet og behovet for at sikre, at multinationale initiativer vedrørende kapacitetsudvikling i både EU og NATO supplerer og styrker hinanden gensidigt;

55.  understreger vigtigheden af samarbejde og integration inden for cybersikkerhed, ikke kun mellem medlemsstater, nøglepartnere og NATO, men også mellem forskellige aktører i samfundet;

FSFP-partnerskaber

56.  understreger, at partnerskaber og samarbejde med lande og organisationer, der deler EU's værdier, bidrager til en mere effektiv FSFP; glæder sig over de bidrag, som FSFP-partnerne har ydet til EU's løbende missioner og operationer, som bidrager til at forbedre fred, den regionale sikkerhed og stabilitet;

57.  finder det af afgørende betydning yderligere at styrke samarbejdet med institutionelle partnere, herunder FN, NATO, Den Afrikanske Union og OSCE samt strategiske bilaterale partnere såsom USA; anbefaler, at der indgås FSFP-partnerskaber inden for områder, der styrker partnernes modstandsdygtighed og reform af sikkerhedssektoren;

58.  understreger vigtigheden af partnerskabet mellem EU og FN for så vidt angår løsning af internationale konflikter og fredsskabende aktiviteter; opfordrer både EU og FN til at styrke den fælles høringsmekanisme for EU-FN-Styringskomitéen for Krisestyring og til at udnytte det fulde potentiale i deres partnerskab ved at kombinere deres politiske legitimitet og operationelle kapacitet;

59.  er overbevist om, at EU bør bevare det tættest mulige partnerskab til Det Forenede Kongerige efter brexit for så vidt angår sikkerhed og forsvar;

Den parlamentariske dimension

60.  understreger, at parlamentarisk kontrol med sikkerheds- og forsvarsspørgsmål på nationalt og europæisk plan er af allerstørste betydning for ethvert yderligere fremskridt på dette politikområde, og opfordrer i denne forbindelse de parlamentariske aktører til at arbejde tættere sammen, eventuelt med sigte på nye eller forbedrede former for samarbejde, med henblik på at sikre problemfrit parlamentarisk tilsyn på alle niveauer; minder om vigtigheden af at inddrage civilsamfundet og borgerne i fremtidige drøftelser om europæisk sikkerhed;

61.  bemærker, samtidig med at det ser med tilfredshed på de samlede fremskridt inden for FSFP siden fremlæggelsen af EU's globale strategi, at de parlamentariske strukturer på EU-plan, som blev etableret på et tidspunkt, hvor EU's ambitionsniveau og aktivitetsniveau med hensyn til sikkerhed og forsvar var ret begrænset, ikke længere er tilstrækkelige til at sikre det nødvendige parlamentariske tilsyn med et politikområde i hurtig udvikling, der kræver kapacitet til hurtig respons; gentager derfor sin tidligere opfordring til at opgradere Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar til et egentligt udvalg og til at give den de kompetencer, der er nødvendige for at bidrage til et omfattende parlamentarisk tilsyn med FSFP, inklusive PESCO, EDA og andre FSFP-aktioner, som fastlagt i traktaterne; mener, at opgraderingen fra et underudvalg til et udvalg bør ske som følge af, at ad hoc-forvaltningen af forsvars- og sikkerhedsspørgsmål på kommissionsniveau erstattes af en mere specialiseret model, hvor der tages hensyn til den stadig mere komplekse indsats, der skal forvaltes;

62.  bemærker, at flere medlemsstater for nylig har opfordret til, at der oprettes et EU-sikkerhedsråd, og mener, at idéen bør defineres yderligere, inden der kan foretages en vurdering af dens merværdi;

63.  gentager sin opfordring til, at der etableres et mødeformat for forsvarsministre i Rådet under forsæde af NF/HR; anerkender, at yderligere europæisk integration også bør betyde mere demokratisk kontrol gennem parlamentarisk kontrol; understreger derfor behovet for at styrke Europa-Parlamentets rolle på dette område, navnlig gennem et fuldgyldigt udvalg om sikkerhed og forsvar, suppleret med fælles interparlamentariske møder mellem repræsentanter fra de nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet;

64.  understreger, at enhver fremtidig konvention eller regeringskonference, der forbereder en ændring af EU-traktaterne, bør overveje at etablere en europæisk styrke med effektiv forsvarskapacitet, som kan deltage i fredsbevarende aktiviteter, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt og i overensstemmelse med de opgaver, der er fastsat i artikel 43, stk. 1, i TEU;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer på rumfarts-, sikkerheds- og forsvarsområdet samt til medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0513.
(3) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 144.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 11.
(5) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 18.
(6) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 50.
(7) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 36.
(8) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 125.
(9) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 253.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0257.
(11) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 89.
(12) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 47.
(13) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik