(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, medmindre andet er angivet]

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0409/2018). (2) * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og 194,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremme jobskabelsen og respektere de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser har Unionen brug for en moderne, multimodal højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens regioner, herunder udkantsområder og regioner i den yderste periferi, øregioner, perifere regioner og bjergområder, inden for transport-, digital- og energisektorerne. Sådanne forbindelser bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, herunder bevægelseshæmmede personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)  Formålet med Connecting Europe-faciliteten ("programmet") er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra både den offentlige og private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. Programmet bør skabe mulighed for, at synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.

(2a)  Programmet bør bidrage til at fremme den territoriale tilgængelighed og konnektivitet i alle Unionens regioner, herunder udkantsområder og regioner i den yderste periferi, øregioner, perifere regioner og bjergområder og de grænseoverskridende regioner samt de affolkede og tyndt befolkede områder.

(3)  Programmet bør også bidrage til EU-indsatsen mod klimaændringer, støtte miljømæssigt og socialt bæredygtige projekter og, hvor det er relevant, aktioner til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Navnlig programmets bidrag til at nå målene og målsætningerne i Parisaftalen samt de foreslåede 2030-klima- og energimål og de langsigtede dekarboniseringsmålsætninger bør styrkes.

(3a)  Programmet bør sikre en høj grad af gennemsigtighed ved at give adgang til de relevante dokumenter, navnlig i tilfælde hvor projekter påvirker miljøet og menneskers sundhed. Projektvurderingsproceduren bør også tage hensyn til sociale kriterier og kriterier for samhørighed og især lokalsamfundenes accept. [Ændring 82]

(4)  Med henblik på at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens forpligtelser til at nå De Forenede Nationers 17 mål for bæredygtig udvikling bør denne forordning derfor mainstreame klimaindsatsen og at føre til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til støtte til klimamålsætningerne(3). Aktioner i medfør af dette program forventes at bidrage med 60 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætninger, baseret blandt andet på ▌ Riomarkører: ▌ udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastruktur og infrastruktur for indre vandveje, opladningsinfrastruktur, alternative og bæredygtige brændstoffer for alle transportformer, energieffektivitet, ren bytransport, eltransmission, oplagring af elektricitet, intelligente net, CO2-transport, vedvarende energi, ▌ indre vandveje ▌ multimodal transport og gasinfrastruktur bør være i overensstemmelse med klimamålsætningerne. Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. For at undgå, at en sådan infrastruktur er sårbar over for klimaændringernes potentielle langsigtede virkninger, og for at sikre, at omkostningerne ved drivhusgasemissioner fra projektet indgår i projektets økonomiske evaluering, bør projekter, der støttes af programmet, være underlagt klimasikring i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i overensstemmelse med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer, hvor det er relevant. I overensstemmelse med Unionens målsætninger og forpligtelser om at mindske klimaændringernes virkninger opfordrer programmet til et skift i transportform til mere bæredygtige transportformer som jernbane, ren bytransport, søtransport og transport ad indre vandveje.

(5)  For at opfylde de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i artikel 11, litra c), i direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, hvad angår anvendelsen af EU-midler til at støtte de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde dette direktivs målsætninger, bør udgifter vedrørende nedbringelse af emissioner eller luftforurenende stoffer i overensstemmelse med dette direktiv spores.

(6)  En vigtig målsætning for dette program er at skabe større synergivirkning og komplementaritet mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Med henblik herpå kan arbejdsprogrammerne effektivt omfatte specifikke interventionsområder, f.eks. hvad angår netforbundet og automatiseret mobilitet, bæredygtige alternative brændstoffer, herunder den relevante infrastruktur for alle transportformer eller fælles grænseoverskridende infrastruktur, og bør give mulighed for øget fleksibilitet til at lægge den finansielle støtte i disse sektorer sammen. Det kunne udgøre en integreret del af et projekt af fælles interesse inden for området energi og transport, at der gives mulighed for digital kommunikation. Inden for hver enkelt sektor bør programmet desuden give mulighed for, at visse synergetiske komponenter, der vedrører en anden sektor, kan anses for støtteberettigede, hvis en sådan tilgang forbedrer de socioøkonomiske fordele ved investeringen. Synergivirkninger mellem sektorerne bør fremmes gennem tildelingskriterierne for udvælgelsen af aktioner samt gennem øget medfinansiering.

(7)  Retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet udpeger infrastruktur i TEN-T, specificerer de krav, der skal opfyldes, og fastsætter foranstaltninger til deres gennemførelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013(4) (i det følgende benævnt "TEN-T-retningslinjerne"). Ifølge disse retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret senest i 2030 gennem etablering af ny infrastruktur såvel som gennem en gennemgribende opgradering og rehabilitering af den eksisterende infrastruktur.

(7a)   Aktioner, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse inden for transportsektoren, og som finansieres af programmet, bør bygge på komplementariteten mellem alle transportformer for at give mulighed for effektive, sammenhængende og multimodale net og for at sikre konnektivitet i hele Unionen.

(8)  For at opfylde de målsætninger, der er fastsat i TEN-T-retningslinjerne, er det nødvendigt at støtte og prioritere igangværende TEN-T-projekter samt de grænseoverskridende forbindelser, flaskehalsene, de horisontale prioriteter, de manglende forbindelser og byknudepunkter og, hvor det er relevant, sikre, at de støttede aktioner er i overensstemmelse med de korridorarbejdsplaner, der er udarbejdet i henhold til artikel 47 forordning (EU) nr. 1315/2013 og den overordnede netudvikling med hensyn til performance og interoperabilitet.

(8a)   I nogle tilfælde har projekter, der gennemføres på en medlemsstats område, en betydelig grænseoverskridende virkning og skaber værdi, som går ud over nationale grænser, ved at forbedre grænseoverskridende forbindelser ved kysten eller ved at forbedre forbindelsen til den brede økonomi i baglandet på tværs af nationale grænser. Projekter, der kan dokumentere en sådan virkning, bør således betragtes som grænseoverskridende.

(8b)   For at tage hensyn til de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union bør der skabes en forbindelse mellem Irland og det kontinentale Europa ved at ændre ruten og sammensætningen af TEN-T-korridorerne med henblik på at inddrage de maritime forbindelser mellem de irske havne og de kontinentale havne i hovednettet og det samlede net.

(9)  Ruteføringen af hovednetkorridorerne, deres forhåndsudpegede strækninger og deres kapacitet bør tilpasses for at afspejle de stigende transportstrømme og udviklingen af nettet. Disse justeringer af hovednettet bør ikke påvirke dets færdiggørelse senest i 2030 og bør forbedre korridorernes dækning af Unionens territorium og bør være forholdsmæssige for at bevare sammenhængen og effektiviteten af udviklingen og koordineringen af korridoren. Af denne årsag bør længden af hovednetkorridorerne ikke øges med mere end 15 %. Udviklingen inden for det samlede net skal overvåges og vurderes med henblik på at sikre strækningernes relevans.

(10)  Det er nødvendigt at fremme offentlige og private investeringer til fordel for mobilitet, der er intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig for bevægelseshæmmede personer og sikker i hele Unionen for alle transportformer. Kommissionen fremlagde i 2017(5) "Et mobilt Europa", der er en lang række initiativer, som har til formål at gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, fremme netforbundet og autonom mobilitet og sikre de rette betingelser og hviletider for arbejdstagerne. Disse initiativer bør ledsages af finansiel støtte fra Unionen, og hvor det er relevant gennem dette program, eksempelvis for at fremme implementeringen og eftermonteringen af intelligente fartskrivere.

(11)  I TEN-T-retningslinjerne kræves det for så vidt angår ny teknologi og innovation, at TEN-T gør det muligt at dekarbonisere alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet og anvendelse af alternative brændstoffer, samtidig med at princippet om teknologineutralitet respekteres. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU(6) fastlægger en fælles ramme for foranstaltninger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer for alle transportformer i Unionen med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer så vidt muligt og at begrænse de miljø- og klimamæssige virkninger af transport og kræver, at medlemsstaterne sikrer, at offentligt tilgængelige ladestandere eller tankstationer stilles til rådighed senest den 31. december 2025. Som skitseret i Kommissionens forslag(7) af november 2017 er der behov for et omfattende sæt foranstaltninger til fremme af lavemissionsmobilitet, herunder finansiel støtte, når markedsvilkårene ikke giver et tilstrækkeligt incitament.

(12)  I forbindelse med meddelelsen "Sustainable Mobility for Europe: safe, connected, and clean"(8) understregede Kommissionen, at automatiserede køretøjer og avancerede konnektivitetssystemer vil gøre køretøjer mere sikre, lettere at dele og mere tilgængelige for alle borgere, herunder dem, der i dag kan være afskåret fra mobilitetstjenester, såsom ældre og bevægelseshæmmede personer. I den forbindelse fremsatte Kommissionen også forslag til EU's strategiske handlingsplan for trafiksikkerhed og en revision af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. I overensstemmelse hermed bør andre bestemmelser, såsom direktiv 2004/54/EF om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet, tilpasses de nye sikkerheds- og digitaliseringsstandarder i transportsektoren. Forbedringen af sikkerheden bør ligeledes være en prioritet i jernbanesektoren. Det er navnlig vigtigt at investere i sikkerheden ved jernbaneoverskæringer (f.eks. signalering, bedre infrastruktur). I 2012 skete der ved de 114 000 jernbaneovergange, der findes i EU, 573 alvorlige ulykker, der medførte 369 dødsfald og 339 alvorligt tilskadekomne (rapport fra ERA 2014). Som følge heraf bør der på EU-plan foretages en identificering af de jernbaneoverskæringer, der udgør en høj risiko for sikkerheden, med henblik på at investere i forbedringen af disse infrastrukturer, der på længere sigt bør udskiftes med broer og underjordiske overgange.

(13)  For at forbedre gennemførelsen af transportprojekter i mindre udviklede dele af nettet bør en samhørighedsfondstildeling overføres til programmet med henblik på at finansiere transportprojekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. I den indledende fase ▌bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden. I slutningen af den indledende fase bør de midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, tildeles på et konkurrencepræget grundlag til projekter beliggende i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, idet grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en projektpipeline, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet.

(14)  Efter en fælles meddelelse af november 2017 om fremme af dobbelt mobilitet i Den Europæiske Union(9) blev det i handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget den 28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik(10), understreget, at transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge synergivirkningerne mellem forsvarsbehov og TEN-T, med henblik på overordnet set at forbedre mobiliteten i hele Unionen. Ifølge handlingsplanen vil Rådet senest medio 2018 blive opfordret til at drøfte og validere de militære krav med hensyn til transportinfrastruktur, og Kommissionen vil inden udgangen af 2019 udpege de dele af det transeuropæiske transportnet, som også egner sig til en dobbelt (civil og forsvarsmæssig) anvendelse af infrastrukturen, under hensyntagen til muligheden for at opgradere den eksisterende infrastruktur. Infrastrukturen vil til enhver tid være beregnet til dobbelt anvendelse. EU-finansiering til gennemførelse af projekter med dobbelt anvendelse bør gennemføres ved hjælp af programmet på grundlag af ▌arbejdsprogrammer gennem målbare aktioner i overensstemmelse med de gældende krav som defineret i forbindelse med handlingsplanen.

(14a)   Udarbejdelsen af handlingsplanen for dobbelt mobilitet (civil og forsvarsmæssig) i Unionen er del af det overordnede mål om at forbedre EU's mobilitet og samtidig give svar på de logistiske og mobilitetsmæssige udfordringer, der er beskrevet i Den Europæiske Unions fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Med henblik herpå er det vigtigt at harmonisere grænseoverskridende standarder og toldbestemmelser samt administrative og lovgivningsmæssige procedurer. EU-joint ventures udfylder bl.a. en afgørende rolle for at bidrage til harmoniseringen af administrative og lovgivningsmæssige procedurer, både for CEF og for handlingsplanen for dobbelt mobilitet (civil og forsvarsmæssig). Den dobbelte mobilitet (den civile og forsvarsmæssige) vil bidrage til udviklingen af CEF, navnlig med hensyn til budgetspørgsmål samt opfyldelsen af nye og fremtidige behov.

(15)  Kommissionen fremhævede i sin meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(11) de særlige transport-, energibehov og digitale behov, som regionerne i den yderste periferi har, og nødvendigheden af at yde tilstrækkelig EU-finansiering med henblik på at opfylde disse behov, herunder gennem programmet ved at anvende medfinansieringssatser på op til 85 %.

(16)  I betragtning af de betydelige investeringsbehov, der er nødvendige for at gøre fremskridt i retning af færdiggørelsen af TEN-T's hovednet senest i 2030 (anslået til ca. 350 mia. EUR i perioden 2021-2027), det samlede TEN-T-net senest i 2050 og investeringer i dekarbonisering, digitalisering og byudvikling (anslået til ca. 700 mia. EUR i perioden 2021-2027), er det hensigtsmæssigt at opretholde et passende budget for transportsektoren på linje med det, der blev fastsat i begyndelsen af 2014-2020-programmeringsperioden, og at anvende de forskellige EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter så effektivt som muligt og dermed maksimere merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette vil kunne opnås via en strømlinet investeringsproces, som synliggør transportprojektpipelinen og skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer, navnlig Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU. Der bør navnlig tages hensyn til grundforudsætningerne som beskrevet i bilag IV til forordning (EU) XXX [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa ("forordning om fælles bestemmelser")], hvor det er relevant.

(17)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013(12) fastlægges de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske målsætninger; der udpeges projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra Unionen. Listen over projekter af fælles interesse, berettigelseskriterierne og TEN-E-retningslinjerne bør revideres for at tage højde for målene og målsætningerne i Parisaftalen samt Unionens klima- og energimål for 2030 og derefter,

(18)  I direktiv [omarbejdet direktiv om vedvarende energikilder] fremhæves nødvendigheden af at fastlægge en gunstig ramme, der omfatter forbedret anvendelse af EU-midler, med udtrykkelig henvisning til resultatfremmende aktioner til støtte for grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi.

(19)  Selv om færdiggørelsen af netværksinfrastrukturen fortsat er prioriteret højt for at udvikle vedvarende energi, afspejler integrationen af det grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi og udviklingen af et intelligent og effektivt energisystem med løsninger inden for lagring og efterspørgselsreaktion, som bidrager til at skabe balance i forsyningsnettet, den tilgang, der er vedtaget i initiativet "Ren energi til alle europæere", med et kollektivt ansvar for at nå et ambitiøst mål for vedvarende energi i 2030 og den ændrede politiske kontekst, der sikrer en retfærdig og tilstrækkelig social overgang, med ambitiøse langsigtede dekarboniseringsmålsætninger.

(20)  Innovative infrastrukturteknologier, der muliggør overgangen til lavemissionsenergi- og mobilitetssystemer ▌ og øger forsyningssikkerheden med henblik at opnå øget energiuafhængighed for Unionen, er af afgørende betydning i lyset af Unionens dekarboniseringsdagsorden. Kommissionen understregede i sin meddelelse af 23. november 2017, "Meddelelse om styrkelse af EU's energinet"(13), at vedvarende energi i 2030 vil udgøre halvdelen af elproduktionen, og elektricitet vil i stigende grad være drivkraften bag dekarboniseringen af sektorer, hvor fossile brændstoffer hidtil har domineret energiforbruget, f.eks. transportsektoren, industrien og opvarmnings- og afkølingssektoren, hvorfor fokus i den transeuropæiske energiinfrastrukturpolitik ▌skal være på elsammenkoblinger, eloplagring, projekter vedrørende intelligente net og investeringer i gasinfrastruktur. For at støtte Unionens dekarboniseringsmålsætninger, integrationen af det indre marked og forsyningssikkerheden bør der tages behørigt hensyn til og gives prioritet til teknologier og projekter, der bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen vil sigte mod at øge det antal projekter vedrørende grænseoverskridende intelligente net, innovativ oplagring og CO2-transport, der skal støttes inden for rammerne af programmet.

(20a)   Der er behov for støtte til projekter vedrørende intelligente net, hvor sådanne projekter integrerer elproduktion, -distribution eller -forbrug, anvender systemforvaltning i realtid og påvirker de grænseoverskridende energistrømme. Energiprojekterne bør desuden afspejle den centrale rolle, som intelligente net spiller i energiomstillingen, og støtten fra programmet bør bidrage til at overvinde de finansieringskløfter, der i øjeblikket hæmmer investeringerne i en storstilet anvendelse af teknologien omkring intelligente net.

(20b)  Med hensyn til elsammenkobling fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/... [om forvaltning af energiunionen] et elsammenkoblingsmål på 15 % blandt medlemsstaterne for 2030. Programmet bør bidrage til at nå dette mål.

(21)  Opnåelsen af et digitalt indre marked er afhængig af den underliggende infrastruktur til digital konnektivitet. Digitaliseringen af den europæiske industri og moderniseringen af sektorer som transport, energi, sundhed og offentlig forvaltning er afhængig af universel adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige net med høj og meget høj kapacitet. Digital konnektivitet er blevet en af de afgørende faktorer til at fjerne økonomiske, sociale og territoriale skel, støtte moderniseringen af de lokale økonomier og understøtte diversificeringen af de økonomiske aktiviteter. Programmets interventionsområde inden for infrastruktur til digital konnektivitet bør tilpasses for at afspejle dens stigende betydning for økonomien og samfundet som helhed. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet, der er nødvendige for at opfylde EU's målsætninger for det digitale indre marked, og at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014(14).

(22)  Meddelelsen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund"(15) ("strategien om gigabitsamfundet") fastsætter strategiske målsætninger for 2025 med henblik på at optimere investeringer i infrastruktur til digital konnektivitet. Direktiv (EU) 2018/XXX [den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation] har blandt andet til formål at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til private investeringer i net til digital konnektivitet. Det er dog klart, at netudbredelser snarest muligt vil kræve mere opmærksomhed som følge af deres begrænsede omkostningseffektivitet i mange områder i Unionen ▌, hvilket skyldes flere forskellige faktorer, såsom deres fjerne beliggenhed og særlige territoriale eller geografiske forhold, lav befolkningstæthed og forskellige socioøkonomiske faktorer. Programmet bør derfor også have til formål at opnå balance mellem landdistrikterne og byerne for at bidrage til opnåelsen af disse strategiske målsætninger, der er fastsat i strategien om gigabitsamfundet, som supplement til den støtte, som andre programmer yder til udbredelsen af net med meget høj kapacitet, især Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU-fonden.

(23)  Selv om alle de net til digital konnektivitet, der er forbundet til internettet, i sig selv er transeuropæiske, hovedsageligt som følge af funktionerne af de applikationer og tjenester, som nettene giver adgang til, bør det gennem programmet prioriteres at yde støtte til aktioner med den højeste forventede indvirkning på det digitale indre marked, blandt andet gennem deres overensstemmelse med målsætningerne i meddelelsen om strategien om gigabitsamfundet, samt på den digitale omstilling af økonomien og samfundet, under hensyntagen til konstaterede markedssvigt og hindringer for gennemførelsen.

(24)  Skoler, universiteter, biblioteker, lokale, regionale eller nationale forvaltninger, centrale udbydere af offentlige tjenester, hospitaler og lægecentre, transportknudepunkter og stærkt digitaliserede virksomheder er enheder og steder, som kan påvirke vigtige socioøkonomiske udviklinger inden for det område, hvor de er beliggende, herunder landdistrikter og tyndt befolkede områder. Sådanne socioøkonomiske drivkræfter skal gå foran med hensyn til gigabitkonnektivitet for at give europæiske borgere, virksomheder og lokalsamfund adgang til de bedst mulige tjenester og applikationer. Programmet bør støtte adgangen til gigabitkonnektivitet, højhastighedskonnektivitet, herunder avanceret mobilkonnektivitet, for disse socioøkonomiske drivkræfter med henblik på at maksimere deres positive afsmittende virkninger på den bredere økonomi og samfundet som helhed, herunder ved at skabe større efterspørgsel efter konnektivitet og tjenester.

(25)  Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af WiFi4EU-initiativet bør programmet med henblik på at fremme Unionens digitale vision i lokalsamfundene desuden fortsat støtte tilrådighedsstillelse af gratis, sikker, lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder enheder med en offentlig opgave såsom offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester samt offentligt tilgængelige udendørsområder.

(25a)  En digital infrastruktur er et vigtigt grundlag for innovationer. For at programmet kan få størst mulig virkning, bør det fokusere på finansiering af infrastrukturen. Individuelle digitale tjenester og applikationer, såsom tjenester, der involverer forskellige distributed ledger-teknologier eller kunstig intelligens, bør derfor ikke være omfattet af programmet og i stedet om nødvendigt være omfattet af andre instrumenter såsom det digitale Europa. Det er også vigtigt at maksimere synergieffekterne mellem de forskellige programmer.

(26)  Levedygtigheden af den forventede næste generation af digitale tjenester, såsom tjenester og applikationer i forbindelse med tingenes internet, som forventes at medføre betydelige fordele på tværs af forskellige sektorer og for samfundet som helhed, vil kræve uafbrudt grænseoverskridende dækning med 5G-net, navnlig med henblik på at gøre det muligt for brugere og objekter at have forbindelse, når de er på farten. Omkostningsdelingsscenarierne for udbredelse af 5G i disse sektorer er imidlertid stadig uklare, og de formodede risici ved kommerciel udbredelse på visse nøgleområder er meget store. Vejkorridorer og togforbindelser forventes at være nøgleområder i den første fase af nye anvendelser inden for netforbundet mobilitet og udgør derfor afgørende grænseoverskridende projekter til finansiering under dette program.

(27)  Ikkeforbundne områder i hele Unionen, herunder i centrale områder, udgør flaskehalse og uudnyttet potentiale på det digitale indre marked. I de fleste landdistrikter og fjerntliggende områder kan internetforbindelser af høj kvalitet spille en afgørende rolle i forhold til at forebygge den digitale kløft, isolation og affolkning ved at nedbringe omkostningerne ved levering af varer og tjenesteydelser og delvis kompensere for den afsides beliggenhed. Internetforbindelser af høj kvalitet er nødvendige for nye økonomiske muligheder såsom præcisionslandbrug eller udvikling af en bioøkonomi i landdistrikterne. Programmet bør bidrage til at levere fast eller trådløs konnektivitet med meget høj kapacitet til alle europæiske husholdninger, såvel i landdistrikterne som i byerne, idet der fokuseres på de udbredelser, hvor der er konstateret en grad af markedssvigt, som kan afhjælpes ved hjælp af tilskud med lav intensitet. Ved at gøre dette bør programmet sigte mod at opnå en omfattende dækning af husholdninger og områder, da mangler i en allerede dækket område er uøkonomisk at afhjælpe på et senere tidspunkt.

(28)  For at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net er der behov for udbredelse af backbone-net til elektronisk kommunikation, herunder med undervandskabler, der forbinder europæiske områder med tredjelande på andre kontinenter eller forbinder europæiske øer eller oversøiske territorier til fastlandet. Sådanne projekter er dog ofte ikke kommercielt levedygtige uden offentlig støtte.

(29)  Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet, skal anvende den bedste tilgængelige og mest velegnede teknologi ▌, samtidig med at der skabes den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier for så vidt angår datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed, cybersikkerhed og omkostningseffektivitet, og bør prioriteres ved hjælp af arbejdsprogrammer, idet kriterierne i denne forordning tages i betragtning. Udbredelse af net med meget høj kapacitet kan omfatte passiv infrastruktur med henblik på maksimering af de socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Endelig bør der ved prioriteringen af aktionerne tages hensyn til den mulige afsmittende virkning med hensyn til konnektivitet, f.eks. når et iværksat projekt kan forbedre forretningsgrundlaget for fremtidige udbredelser, der fører til yderligere dækning af områder og befolkningsgrupper i områder, som hidtil har ikke har været dækket.

(30)  Unionen har udviklet sin egen satellitbaserede teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT) (EGNOS/Galileo) og sit eget jordobservationssystem (Copernicus). Både EGNOS/Galileo og Copernicus yder avancerede tjenester, der giver store økonomiske fordele for offentlige og private brugere. Derfor bør enhver transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur, der anvender PNT- eller jordobservationstjenester, og som finansieres af programmet, være teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

(31)  De positive resultater af den første indkaldelse af forslag med blandet finansiering, der blev iværksat under det nuværende program i 2017, bekræftede relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber. Blandet finansiering bør bidrage til at tiltrække private investeringer og skabe en løftestangseffekt for det samlede bidrag fra den offentlige sektor i overensstemmelse med målene for InvestEU-programmet. Programmet bør derfor fortsat støtte aktioner ▌, der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre finansieringskilder. På transportområdet må blandingsoperationer ikke overstige 10 % af den afsatte finansieringsrammer.

(31a)  I transportsektoren bør blandingsoperationer primært forbeholdes projekter, der har til formål at fremme digitalisering af sektoren, navnlig SESAR og ERTMS, som forventes at give et økonomisk udbytte.

(32)  De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fondens politikområde(r) [...]. Programmets aktioner bør anvendes til at sætte skub i investeringerne ved at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt og passende måde, og bør hverken overlappe med eller fortrænge privat finansiering, og de bør sikre en klar europæisk merværdi.

(33)  For at fremme en integreret udvikling af innovationscyklussen er det nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de innovative løsninger, der er udviklet inden for rammerne af Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, og de innovative løsninger, der er anvendt med støtte fra Connecting Europe-faciliteten. Med henblik herpå vil synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at: a) forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU udpeges og fastlægges i løbet af Horisont Europas strategiske planlægningsproces, b) Connecting Europe-faciliteten arbejder tæt sammen med Horisont Europa om en storstilet udrulning og udbredelse af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og den digitale infrastruktur og synergier mellem disse områder, især fra Horisont Europa, og c) udvekslingen af information og data mellem Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten lettes, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra Horisont Europa med en betydelig markedsmodenhed, som efterfølgende vil kunne udbredes via Connecting Europe-faciliteten.

(34)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning31, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure]. Denne finansieringsramme bør opretholdes i hele programmets løbetid og bør ikke nedskæres eller omfordeles til andre programmer. Formålet hermed er at bevare den oprindelige balance samt afvejningerne og fordelingerne på temaer og territorier i hele programmets løbetid.

(35)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der ydes af henholdsvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, InvestEU og Connecting Europe-faciliteten, alt efter omstændighederne. Finansiel støtte bør også anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens og de nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant.

▌[særskilt afstemning]

(37)  Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(38)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(39)  Finansforordningen fastsætter bestemmelser vedrørende tildeling af tilskud. For at tage hensyn til de særlige forhold i de aktioner, der støttes via programmet, og sikre en konsekvent gennemførelse i de sektorer, der er omfattet af programmet, er der behov for at komme med yderligere angivelser for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse og tildeling. Kommissionen og/eller de forvaltningsorganer, der varetager gennemførelsen af programmet, er i øvrigt ikke bemyndigede til at indføre supplerende forpligtelser vedrørende udvælgelsen af transaktioner og finansieringen af disse, der ikke er fastsat i denne forordning. Uden at fravige bestemmelserne i finansforordningen kan arbejdsprogrammerne give mulighed for forenklede procedurer i visse tilfælde, hvor målene med indkaldelser af forslag ikke har strategiske følgevirkninger.

(39a)  I overensstemmelse med finansforordningen fastsættes udvælgelses- og tildelingskriterierne i arbejdsprogrammerne. Hvad angår transportsektoren bør projekternes kvalitet og relevans også vurderes ud fra deres forventede indvirkning på konnektiviteten i EU, overholdelsen af tilgængelighedskrav og den fastlagte strategi med hensyn til behov for vedligeholdelse i fremtiden.

(40)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(16), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(17), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(18) og Rådets forordning (EU) 2017/193(19). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(20). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(40a)   Vellykket gennemførelse af programmet er stærkt afhængig af graden af samarbejde mellem de enheder, der deltager i et fælles projekt. Derfor bør etableringen af en joint venture-struktur fremmes, bl.a. gennem en højere grad af medfinansiering.

(41)  I henhold til [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(21)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(42)  Unionen bør tilstræbe sammenhæng og synergivirkning med EU's programmer for eksterne politikker, herunder førtiltrædelsesbistand efter de forpligtelser, der er påtaget i forbindelse med meddelelsen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side"(22).

(43)  Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse eller til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, bør finansiel støtte kun være til rådighed, hvis den er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne for disse projekter.

(43a)   I henhold til artikel 85 i direktiv 2014/25/EU kan alle tilbud med henblik på tildeling af en indkøbskontrakt vedrørende projekter, der medfinansieres af CEF, afvises, hvis andelen af varer med oprindelse i tredjelande udgør mere end 50 % af den samlede værdi af de varer, som tilbuddet omfatter, når der er tale om tredjelande, med hvilke Unionen ikke har indgået en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer EU-virksomheder en tilsvarende adgang til dette tredjelands offentlige kontrakter.

(44)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(23) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, som f.eks. til klimasikring, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig over for medlemsstaterne. Kommissionen bør foretage evalueringer og efterfølgende meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget for at vurdere finansieringens virkningsfuldhed og effektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af programmets overordnede mål og foretage de nødvendige tilpasninger.

(45)  Der bør indføres gennemsigtige, ansvarlige og passende overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder målbare indikatorer, med henblik på at vurdere og rapportere om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de overordnede og specifikke målsætninger, der er fastsat i denne forordning, samt at fremme dens resultater. Dette performancerapporteringssystem bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og dets resultater er egnede til en dybdegående analyse af de fremskridt og vanskeligheder, man støder på langs hovednetkorridorerne, og at disse data og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Det er nødvendigt at pålægge modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav med henblik på at indsamle relevante data til programmet.

(45a)  Programmet bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. Kommissionen bør senest ved udgangen af marts 2021 udarbejde et rammeprogram, som omfatter den forventede tidsplan for arbejdsprogrammerne, indkaldelserne og disses emner samt den bevilgede finansiering og andre oplysninger, der er nødvendige for at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i hele programperioden og forbedre projekternes kvalitet.

(45b)  Der bør gennemføres en omfattende evaluering af programmet for at sikre, at programmets investeringsprioriteter stemmer overens med Unionens forpligtelser vedrørende klimaændringer.

(46)  For at supplere denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af årlige arbejdsprogrammer og rammeprogrammet. ▌

(47)  For om nødvendigt at tilpasse de indikatorer, der anvendes til overvågning af programmet, ▌ og definitionen af transporthovednetkorridorerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændringer af del I, II og III i bilaget til denne forordning og de militære behov, udarbejde eller ændre listen over de dele af det transeuropæiske transportnet, der egner sig til militær transport, udarbejde eller ændre listen over prioriterede projekter til infrastruktur med dobbelt anvendelse og proceduren til vurdering af, om aktionerne knyttet til militær mobilitet er støtteberettigede. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)  Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør af klarhedshensyn ophæves. Retsvirkningerne af artikel 29 i forordning (EU) nr. 1316/2013, som ændrer bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010(24), for så vidt angår listen over godstogskorridorer, bør imidlertid bevares.

(49)  For at sikre en rettidig vedtagelse af gennemførelsesretsakterne som omhandlet i denne forordning er det nødvendigt, at den træder i kraft straks efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten ("programmet").

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(a)  "aktion": enhver aktivitet, som er blevet identificeret som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt

(b)  "alternative brændstoffer": alternative brændstoffer til alle transportformer som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/94/EU

(c)  et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for deltagelse i programmet, jf. artikel 5

(ca)   "støttemodtager": enhver enhed, der er udvalgt til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til berettigelseskriterierne i artikel 11 i denne forordning og i henhold til artikel [197] i finansforordningen

(d)  "blandingsoperation": aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU, Euratom) 2018/XXX ("finansforordningen"), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter og/eller budgetgarantier, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

(da)  "flaskehals": en fysisk, teknisk eller funktionel barriere, der forårsager en systemafbrydelse, som påvirker trafikstrømmenes kontinuitet over lange afstande eller på tværs af grænserne, og som kan overvindes ved at skabe ny infrastruktur eller ved i væsentlig grad at opgradere eksisterende infrastruktur med henblik på at skabe væsentlige forbedringer, der kan løse flaskehalsproblemerne

(e)  den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

(f)  den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013

(g)  "hovednetkorridorer": et instrument til at lette en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013, som er opført i del III i bilaget til nærværende forordning

(ga)   "grænseoverskridende forbindelse": i transportsektoren projekter, der dækker en jernbane-, vej-, flod- eller havstrækning mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland, eller et projekt udført i en medlemsstat, inden for enhver transportform, der påviseligt har stærk grænseoverskridende virkning ved at forstærke den grænseoverskridende trafikstrøm mellem to medlemsstater

(h)  "grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi": et projekt, der er udvalgt eller kan udvælges i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som defineret i [artikel 8, 9, 11 eller 13] i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/... 1](25), inden for planlægning eller udbredelse af vedvarende energi, i overensstemmelse med kriterierne i del IV i bilaget til nærværende forordning

(ha)  "energieffektivitet først": i forbindelse med beslutninger inden for energiplanlægning, -politik og -investering at tage størst muligt hensyn til alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgslen og -udbuddet mere effektivt, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive besparelser i energislutforbruget, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv konvertering, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne for de respektive beslutninger fortsat nås

(i)  "infrastruktur til digital konnektivitet": net med meget høj kapacitet, 5G-systemer, lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, backbone-net og undervandskabler, der er væsentlige for at sikre konnektivitet, og digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur

(j)  "5G-systemer": et sæt digitale infrastrukturelementer, der er baseret på globalt aftalte standarder for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe konnektivitet og værdiforøgende tjenester, med højydelsesegenskaber såsom meget høj datahastighed og -kapacitet, lav latenstid, høj pålidelighed og understøttelse af et stort antal forbundne enheder

(k)  "5G-korridor": transportrute, vej, jernbane eller indre vandvej med fuld dækning af infrastruktur til digital konnektivitet og især 5G-systemer, som muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester såsom netforbundet og automatiseret mobilitet, lignende intelligente mobilitetstjenester for jernbaner eller digital konnektivitet på indre vandveje

(ka)   "manglende forbindelse": et transportafsnit inden for enhver transportform i en TEN-T-korridor eller et transportafsnit, der skaber forbindelse mellem centrale eller omfattende netværk og TEN-T-korridorerne, som mangler eller omfatter en eller flere flaskehalse, der påvirker kontinuiteten i TEN-T-korridoren

(l)  "digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur": fysiske og virtuelle informations- og kommunikationsteknologiressourcer ("IKT-ressourcer"), der anvendes oven på kommunikationsinfrastrukturen og understøtter lagring, behandling og analyse af transport- og/eller energiinfrastrukturdata og strømme af disse

(m)  "projekt af fælles interesse": et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i nærværende forordnings artikel 8

(n)  "undersøgelser": de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede et projekts gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af en finansieringspakke

(o)  "socioøkonomiske drivkræfter": enheder, der i kraft af deres opgave, karakter eller beliggenhed direkte eller indirekte skaber betydelige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene i deres omgivelser eller i deres indflydelsesområder

(p)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union

(q)  net med meget høj kapacitet som defineret i artikel [2, stk. 2], i direktiv (EU) 2018/XXX [den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation]

(r)  "anlægsarbejde": indkøb, levering og ibrugtagning af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt

(ra)   "infrastruktur til dobbelt civil-militær anvendelse": infrastruktur, som hovedsagelig anvendes til civile formål, men som også er af strategisk betydning i forsvars- og krisestyringssammenhæng og kan tilpasses til dobbelt civilt-militære anvendelsesformål

Artikel 3

Målsætninger

1.  Programmets overordnede målsætning er at opbygge, udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, med henblik på at bidrage til at øge europæisk konkurrencedygtighed, adgangen til det indre marked, til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og til konsolideringen af den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed, samtidig med at der bidrages til de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og lægges vægt på at opnå fuld synergi mellem transport- og energisektoren og den digitale sektor.

2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:

(a)  I transportsektoren:

(i)  at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører effektive, sammenkoblede, interoperable og multimodale net og infrastruktur for intelligent, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet og et europæisk transportområde

(ii)  at tilpasse de dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til at opfylde dobbelte (civile og forsvarsrelaterede) mobilitetsbehov

(b)  I energisektoren at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af et effektivt og konkurrencedygtigt indre energimarked, nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, fremme af økonomiens dekarbonisering og sikring af forsyningssikkerheden og Unionens energiuafhængighed, og at fremme det grænseoverskridende samarbejde inden for energi, herunder vedvarende energi, og stimulere til energieffektivitet

(c)  I den digitale sektor at bidrage til udvikling af projekter af fælles interesse vedrørende udbredelsen af sikre digitale net med meget høj kapacitet og 5G-systemer, til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de digitale backbone-net på EU's område ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.

Artikel 4

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 fastsættes til 43 850 768 000 EUR i faste priser (XXX EUR i løbende priser). ▌.

2.  Dette beløb fordeles som følger:

(a)  ▌ 35 513 524 000 EUR i faste priser (XXX EUR i løbende priser) til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra a), hvoraf:

(i)  17 746 000 000 i faste priser (XXX EUR i løbende priser)▌fra klyngen for europæiske strategiske investeringer

(ii)  10 000 000 000 EUR i faste priser (11 285 493 000 EUR i løbende priser) overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

(iii)  5 767 524 000 EUR i faste priser (6 500 000 000 EUR i løbende priser) fra udgiftsområdet "Sikkerhed og Forsvar" til den specifikke målsætning i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii)

(b)  op til 8 650 000 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra b), hvoraf 20 % tildeles grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi [Ændring 9]

(c)  ▌ 2 662 000 000  EUR i faste priser (3 000 000 000 EUR i løbende priser) til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra c).

3.  Kommissionen må ikke afvige fra det beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii).

4.  Op til 3 % af det i stk. 1 nævnte beløb kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets og de sektorspecifikke retningslinjers gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer. Dette beløb kan også anvendes til finansiering af ledsageforanstaltninger til støtte for forberedelsen af projekter.

5.  Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

5a.  Gennemsigtighed og borgerdeltagelse skal sikres for store projekter. [Ændring 27]

6.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

7.  Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, gennemføres i henhold til denne forordning, jf. dog stk. 8, og for så vidt andet ikke er fastsat i artikel 14, stk. 2, litra b).

8.  For så vidt angår de beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, ▌skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter indtil den 31. december 2022 overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden ▌. Fra og med den 1. januar 2023 skal midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, på et konkurrencemæssigt grundlag stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning.

9.  Midler, der er tildelt en medlemsstat ved delt forvaltning, kan på dennes anmodning og i overensstemmelse med den relevante forvaltningsmyndighed overføres til programmet med henblik på, at de anvendes som led i en blandingsaktion eller aktion for synergi med andre EU-programmer, der indgår i et forslag fra den berørte medlemsstat, og som af Kommissionen erklæres berettiget til støtte under en arbejdsprogramprocedure. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). ▌

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Programmet er åbent for følgende tredjelande:

(a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

(b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

(c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

(d)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

–  ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

–  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

—  er sikret gensidighed for så vidt angår adgang til tilsvarende programmer i tredjelandet, navnlig vedrørende offentlige indkøb.

2.  De tredjelande, der er omhandlet i stk. 1, og enheder, der er etableret i disse lande, kan ikke modtage finansiel støtte i henhold til nærværende forordning, medmindre det er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne for et givet projekt af fælles interesse og på betingelserne i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19, og i henhold til bestemmelserne i artikel 8 i forordning (EU) nr. 1315/2013.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)], omhandlede organer.

2.  Programmet kan yde finansiering i form af tilskud og udbud som fastsat i finansforordningen ▌. Finansiering ydet fra programmet kan anvendes inden for blandingsoperationer, herunder med midler efter bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra a), i InvestEU-forordningen. I transportsektoren må blandingsoperationer ikke overstige 10 % af den afsatte finansieringsramme og skal afsættes til horisontale prioriteter som anført i bilaget - del III - punkt -1 (nyt). Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen og finansforordningens afsnit X.

3.  Kommissionen kan i henhold til finansforordningens artikel [69] bemyndige forvaltningsorganerne til at gennemføre en del af programmet med henblik på en optimal forvaltning og programmets effektivitetskrav inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.

4.  Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 6a

Tilpasning af TEN-T-net til dobbelt civil-forsvarsmæssig anvendelse

1.  Projekter af fælles interesse skal bidrage til tilpasning af TEN-T-nettene som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013 med det formål at muliggøre dobbelt civil-forsvarsmæssig anvendelse af infrastruktur i overensstemmelse med de dobbelte (civile og forsvarsmæssige) mobilitetskrav, herefter "dobbelte mobilitetskrav" og prioriterede projekter til infrastruktur med dobbelt anvendelse, der er identificeret i stk. 2 i denne artikel.

2.  Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i henhold til artikel 24 i denne forordning med henblik på yderligere at specificere de dobbelte mobilitetskrav, opstille en liste over de dele af det transeuropæiske transportnet, der egner sig til militær transport, opstille en liste over prioriterede projekter til infrastruktur med dobbelt anvendelse og proceduren til vurdering af, om aktionerne knyttet til dobbelt civil-forsvarsmæssig anvendelse er støtteberettigede. Specifikationen af de prioriterede projekter skal forholde sig til situationen i Unionens østlige og sydlige medlemsstater.

3.  Undersøgelser, der har til formål at udvikle og udpege projekter af fælles interesse for de dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til militær transport, og som altid vil være baseret på eksisterende TEN-T-gennemførlighedsundersøgelser, -projekter og -gennemførelse, skal også omfatte de aktioner, der kræves for at opfylde dobbelte mobilitetskrav valideret af Rådet og prioriterede infrastrukturprojekter med dobbelt civil-forsvarsmæssig anvendelse.

Alle projektforslagene skal indeholde målbare aktioner til integration af de dobbelte mobilitetskrav valideret af Rådet.

Forslag, der kun omfatter aktioner knyttet til militær mobilitet, kan kun komme i betragtning, når de supplerer en eksisterende civil infrastruktur.

Alle aktioner, der er knyttet til efterlevelse af dobbelte mobilitetskrav, skal finansieres fra midlerne afsat i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii) og skal muliggøre dobbelt civil-forsvarsmæssig anvendelse af infrastruktur.

4.  Senest den 31. december 2025 foretager Kommissionen en evaluering af de allerede brugte beløb samt af udgiftsperspektivet for det beløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii). Kommissionen afhængigt af resultatet af denne evaluering beslutte at overføre de ikke forpligtede penge fra artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii), til artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i).

Artikel 6b

Grænseoverskridende projekter inden for transport

1.  Medlemsstater, regionale myndigheder og andre enheder, der deltager i et grænseoverskridende projekt inden for transport, kan oprette en fælles enhed (one-stop-shop) for projektforvaltning. Disse fælles enheder skal have omfattende koordineringskompetencer, med forrang til EU-regler, som kan gøre det lettere at forvalte alle miljøkonsekvensvurderinger samt territoriale planlægnings- og byggetilladelser.

2.  Med henblik på at afhjælpe vanskeligheder i forbindelse med koordineringen af procedurer for koncessioner til grænseoverskridende TEN-T-infrastrukturprojekter skal europæiske koordinatorer overvåge koordineringen af disse projekter samt foreslå procedurer, der kan lette synkronisering og færdiggørelse heraf.

3.  På baggrund af behovet for koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne gennem den udpegede fælles kompetente myndighed samt behovet for at fastsætte fælles tidsfrister for procedurerne for bevilling af grænseoverskridende tilladelser og iværksættelse af offentlige indkøb i forbindelse med de fælles grænseoverskridende projekter skal dette ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (COM(2018)0277)

Artikel 7

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

1.  Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal bidrage til dekarbonisering, færdiggørelsen af det indre energimarked og styrkelsen af forsyningssikkerheden, omfatte mindst to medlemsstater og skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater, herunder om relevant på regionalt plan, eller mellem lokale eller regionale myndigheder eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 8, 9, 11 eller 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/...1](26). Disse projekter udpeges i overensstemmelse med de generelle kriterier og den generelle proces, der er fastsat i del IV i bilaget til nærværende forordning.

2.  Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23, litra d), i nærværende forordning for yderligere at præcisere, med forbehold for tildelingskriterierne fastsat i artikel 13, de specifikke udvælgelseskriterier, og fastsætte udvælgelsesprocessens nærmere detaljer, og den offentliggør metoden til vurdering af projekternes bidrag til de generelle kriterier og af cost-benefit-analysen, der er anført i del IV i bilaget.

3.  Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegning af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

4.  Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er berettiget til EU-støtte til anlægsarbejder, såfremt de opfylder følgende supplerende kriterier:

(a)  den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til punkt 3 i del IV i bilaget skal være obligatorisk for alle støttede projekter, gennemføres på en gennemsigtig, omfattende og udtømmende vis og dokumentere tilstedeværelsen af betydelige omkostningsbesparelser og/eller fordele i form af bæredygtighed, systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation, og

(b)  ansøgeren påviser, at projektet ikke ville blive gennemført uden støtten, eller at projektet ikke kan være kommercielt levedygtigt uden støtten. Der tages i analysen hensyn til eventuelle indtægter som følge af støtteordningerne.

5.  Tilskudsbeløbet for anlægsarbejder skal stå i et rimeligt forhold til de omkostningsbesparelser og/eller fordele, der er omhandlet i punkt 2, litra b), i del IV i bilaget, må ikke overstige det beløb, der kræves for at sikre, at projektet gennemføres eller bliver kommercielt levedygtigt, og skal overholde bestemmelserne i artikel 14, stk. 3.

Artikel 8

Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet

1.  Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er de projekter, som yder et væsentligt bidrag:

(a)  til gennemførelsen af det europæiske digitale indre marked

(b)  til Unionens strategiske konnektivitetsmålsætninger og

(c)  leverer den underliggende netværksinfrastruktur, der understøtter den digital transformation af økonomien og samfundet.

1a.  Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet skal opfylde nedenstående kriterier:

(a)  bidrage til specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c)

(b)  anvende den bedste tilgængelige teknologi og samtidig foreslå den bedste ligevægt med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed, cybersikkerhed og omkostningseffektivitet.

2.  Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegning af projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

3.  Uden at det berører tildelingskriterierne i artikel 13, prioriteres finansieringen under hensyntagen til følgende kriterier:

(a)  aktioner, der bidrager til socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet, herunder 5G eller anden avanceret mobilitet, skal prioriteres. Ud over Unionens globale konkurrenceevne og kapacitet til at absorbere investeringer skal der tages hensyn til socioøkonomiske drivkræfter ▌, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den mulige positive afsmittende virkning hvad angår konnektivitet, i overensstemmelse med del V i bilaget

(b)  aktioner, der bidrager til levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet i lokalsamfundene, i overensstemmelse med del V i bilaget

(c)  for så vidt angår aktioner, der bidrager til udbredelsen af 5G-systemer, skal udbredelsen af 5G-korridorer langs større landbaserede transportruter prioriteres, herunder de transeuropæiske transportnet og socioøkonomiske centre. Omfanget af projektets bidrag til at sikre dækning langs større transportruter, der muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester, mens de mulige positive afsmittende virkninger på områderne og befolkningen i nærheden af projektområdet maksimeres, tages også i betragtning. En vejledende liste over projekter, der kan drage fordel af støtte, indgår i bilagets del V

(d)  projekter, som har til formål at udbrede grænseoverskridende net med meget høj kapacitet og backbone-net, der skal forbinde EU med tredjelande og styrke forbindelserne inden for EU's område, herunder ved hjælp af undervandskabler, prioriteres efter hvor meget de bidrager til at øge modstandsdygtigheden og kapaciteten af de elektroniske kommunikationsnet på EU's område

(e)  for så vidt angår dækning med net med meget høj kapacitet prioriteres aktioner, der bidrager til dækning af områder og befolkninger, omvendt proportionalt med størrelsen på det tilskud, der er nødvendigt for projektets gennemførelse, i forhold til de gældende maksimale medfinansieringssatser, der er fastsat i artikel 14. Omfanget af projektets bidrag til at sikre omfattende dækning af området og befolkningen inden for et afgrænset projektområde, mens de mulige positive afsmittende virkninger på områderne og befolkningen i nærheden af projektområdet maksimeres, tages også i betragtning

(f)  for så vidt angår projekter til oprettelse af digitale driftsplatforme prioriteres aktioner, der bygger på de mest avancerede teknologier, og samtidig tages aspekter såsom interoperabilitet, cybersikkerhed, databeskyttelse og videreanvendelse af data i betragtning

▌

Artikel 8a

Tildeling af offentlige kontrakter og/eller vareindkøbskontrakter

1.  Ved tildeling af kontrakter med støtte fra programmet bør støttemodtagerne ikke udelukkende basere tildelingen af disse kontrakter på det økonomisk mest fordelagtige bud, men bør ligeledes anlægge en cost-benefit-tilgang med vægt på kvalitative, sociale og miljømæssige data.

2.  Ethvert bud afgivet med henblik på tildeling af en offentlig indkøbskontrakt og/eller vareindkøbskontrakt, som modtager støtte under programmet, anses for antageligt, hvis andelen af varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Unionen ikke har indgået en aftale, der reelt sikrer EU-virksomheder en tilsvarende adgang til de pågældende tredjelandes markeder, ikke udgør mere end 50% af den samlede værdi af de produkter som buddet omfatter. [Ændring 35 ]

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 9

Støtteberettigede foranstaltninger

1.  Der kan kun ydes finansiering til aktioner, som bidrager til, at de målsætninger, der fremgår af artikel 3, bliver nået, og som har været genstand for klimasikring. Disse aktioner omfatter især undersøgelser, anlægsarbejder og andre ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for programmets og de sektorspecifikke retningslinjers forvaltning og gennemførelse. Der kan kun ydes støtte til undersøgelser, der vedrører projekter, som er berettiget til støtte under dette program, og som er inkluderet i en indkaldelse af forslag under arbejdsprogrammer. Udvælgelsen af aktioner og deres finansiering under denne forordning må ikke ledsages af yderligere forpligtelser, som ikke er fastsat i denne forordning.

2.  I transportsektoren kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

(a)  Aktioner vedrørende effektive, sammenkoblede, interoperable og multimodale net:

(i)  aktioner til gennemførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, jernbaneinteroperabilitet, multimodale logistikplatforme, lufthavne, søhavne, flodhavne, sejlbarhed på indre vandveje, indlandshavne og banegodsterminaler i hovednettet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 1315/2013, hovedsageligt aktioner opstillet i del III, udgiftsområde 1 i bilaget til denne forordning. Aktioner til gennemførelse af hovednettet kan omfatte relaterede elementer, der befinder sig i det samlede net, hvis det er nødvendigt for at optimere investeringen, og i henhold til de nærmere bestemmelser i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19 i nærværende forordning

(ii)  aktioner til gennemførelse og stimulering af grænseoverskridende forbindelser i det samlede net i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, navnlig de strækninger, der er opført i del III (2) i bilaget til denne forordning

(iia)  aktioner til støtte for harmoniseringen af grænseoverskridende regler og toldbestemmelser samt administrative og lovgivningsmæssige procedurer med henblik på at udvikle et EU-regelsæt om dobbelt civil og forsvarsmæssig mobilitet

(iib)   aktioner til genoprettelse af manglende regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, der er forladt eller nedlagt

(iii)  aktioner til gennemførelse af strækninger i hovednettet, der befinder sig i den yderste periferi i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, lufthavne, multimodale logistikplatforme, søhavne, indlandshavne og banegodsterminaler i hovednettet som defineret i bilag II i forordning (EU) nr. 1315/2013

(iiia)  aktioner til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, navnlig i forbindelse med levering af korridor-/neteffekter og med særlig fokus på at fremme en stigning i godsbanetrafikken [Ændring 33]

(iv)  aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, der skal forbinde det transeuropæiske net med infrastrukturnet i nabolande som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1315/2013

(b)  Aktioner vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet:

(i)  aktioner til støtte for motorveje til søs, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013, med fokus på grænseoverskridende short sea shipping

(ii)  aktioner til støtte for trafiktelematiksystemer, bl.a. ERTMS- og SESAR-projekterne, herunder til sikkerhedsmæssige formål, i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013

(iii)  aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013

(iv)  aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, herunder automatisering, forbedrede transporttjenester, modal integration og infrastruktur for alternative brændstoffer for alle transportformer samt dekarbonisering af transportsektoren, i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1315/2013

(v)  aktioner til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, navnlig i byknudepunkter som defineret i artikel 30 i forordning (EU) nr. 1315/2013 og navnlig i forbindelse med levering af korridor-/neteffekter

(vi)  aktioner til gennemførelse af sikker infrastruktur og mobilitet, herunder færdselssikkerhed, i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013

(vii)  aktioner til forbedring af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed over for klimaændringer og naturkatastrofer

(viii)  aktioner til forbedring af transportinfrastrukturens tilgængelighed for alle transportformer og alle brugere, navnlig for brugere med nedsat mobilitet, i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1315/2013

(ix)  aktioner til forbedring af adgangen til transportinfrastrukturen og dens tilgængelighed med henblik på sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål

(ix a)  aktioner til at mindske banegodstrafikstøj

(c)  I henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), nr. ii), og i overensstemmelse med artikel 6a:

(i)  ▌specifikke aktiviteter inden for en aktion til støtte for de nye eller eksisterende dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til militær transport, med henblik på at tilpasse det til de dobbelte ▌ mobilitetskrav og gøre det muligt at anvende infrastrukturen både civilt og militært

(ia)  aktioner til forbedring af transportinfrastrukturen tilgængelighed og egnethed til sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål

(ib)  aktioner til at øge modstandsdygtigheden over for cybersikkerhedstrusler.

3.  I energisektoren kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

(a)  aktioner vedrørende projekter af fælles interesse, jf. artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013

(b)  aktioner til støtte for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, herunder deres udformning, som defineret i del IV i bilaget til nærværende forordning, såfremt betingelserne i artikel 7 i denne forordning opfyldes.

4.  I den digitale sektor kan følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

(a)  aktioner til støtte for gigabit- og 5G-konnektivitet hos de socioøkonomiske drivkræfter

(b)  aktioner til støtte for levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfundene

(c)  aktioner til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle større landbaserede transportruter, herunder de transeuropæiske transportnet

(d)  aktioner til støtte for udbredelse og integration af nye eller eksisterende backbone-net, herunder ved hjælp af undervandskabler, på tværs af øregioner, medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande

(e)  aktioner til støtte for europæiske husholdningers adgang til net med meget høj kapacitet og gennemførelse af Unionens strategiske konnektivitetsmål

(f)  aktioner til opfyldelse af behov for infrastruktur til digital konnektivitet med relation til grænseoverskridende projekter inden for transport eller energi og/eller til støtte for digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- eller energiinfrastruktur.

En vejledende liste over støtteberettigede projekter i den digitale sektor indgår i bilagets del V.

Artikel 10

Synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

1.  Aktioner, der bidrager samtidigt til at nå en eller flere målsætninger i mindst to sektorer, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning samt en højere medfinansieringssats, jf. artikel 14. Disse aktioner gennemføres via ▌arbejdsprogrammer, der omfatter mindst to sektorer og indeholder specifikke tildelingskriterier, og finansieres med budgetbidrag fra de pågældende sektorer.

2.  Inden for hver af transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan aktioner, der er støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 9, omfatte synergifremmende elementer, som er relateret til enhver af de andre sektorer, og som ikke er relateret til støtteberettigede aktioner som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, såfremt de overholder alle følgende krav:

(a)  omkostningerne ved disse synergifremmende elementer må ikke overstige 20% af aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, samt

(b)  disse synergifremmende elementer skal vedrøre transportsektoren, energisektoren eller den digitale sektor, og samt

(c)  disse synergifremmende elementer skal i betydelig grad forbedre aktionens socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige fordele.

Artikel 11

Støtteberettigede enheder

1.  Kriterierne for støtteberettigelse i denne artikel finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [197].

2.  Følgende enheder er støtteberettigede:

(a)  retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat, herunder joint ventures

(b)  retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som er associeret til programmet

(c)  retlige enheder, der er etableret i henhold til EU-retten, og internationale organisationer, såfremt det er fastsat i arbejdsprogrammerne.

3.  Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

4.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at modtage støtte i henhold til programmet, hvis dette er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne i et givet projekt af fælles interesse inden for transport, energi eller på det digitale område eller i et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi.

5.  Det kan fastsættes i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19, at kun forslag, der indgives af en eller flere medlemsstater eller af fællesforetagender eller, i samråd med ▌de berørte medlemsstaters samtykke, ▌ af regionale eller lokale myndigheder eller af internationale organisationer ▌eller offentlige eller private foretagender, er støtteberettigede.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 12

Tilskud

Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit [VIII].

Artikel 13

Tildelingskriterier

1.  Tildelingskriterierne fastlægges i arbejdsprogrammerne, jf. artikel 19, og i forslagsindkaldelserne og skal i relevant omfang omfatte følgende aspekter ▌:

(a)  økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger (fordele og omkostninger), herunder soliditeten, fuldstændigheden og gennemsigtigheden af analysen

(aa)  overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 82 og 85 i direktiv 2014/25/EU

(b)  innovations-, sikkerheds-, digitaliserings-, interoperabilitets- og tilgængelighedsaspekter

(c)  den grænseoverskridende dimension og sammenkoblingsdimensionen

(ca)  konnektivitet og territorial tilgængelighed, herunder for regioner og øer i den yderste periferi

(cb)  europæisk merværdi

(d)  synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

(e)  aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen

(ea)  projekternes livscyklus og spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede vedligeholdelsesstrategi for det færdige projekt er velfunderet

(f)  hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet

(g)  EU-støttens katalysatoreffekt på investeringerne

(h)  behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom utilstrækkelig kommerciel levedygtighed, store startomkostninger eller mangel på markedsfinansiering

(ha)  bidrag til integrationen af dobbelte (civile og forsvarsmæssige) mobilitetskrav

(hb)  adgang for personer med nedsat mobilitet

(i)  bidrag til Unionens og de nationale energi- og klimaplaner

(ia)  projekternes bidrag til dekarboniseringen

(ib)  bidrag til princippet om energieffektivitet først.

2.  Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal der, hvor det er relevant, tages hensyn til modstandsdygtigheden over for de negative virkninger af klimaændringer gennem en vurdering af klimasårbarhed og klimarisici, herunder de relevante tilpasningsforanstaltninger.

3.  Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal det, hvor det er relevant på baggrund af arbejdsprogrammerne, sikres, at aktioner, der støttes via programmet, og som omfatter teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT), er teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

4.  Hvad angår aktioner inden for transportsektoren, skal det ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne sikres, hvor det er relevant, at de foreslåede aktioner er i overensstemmelse med korridorarbejdsplanerne og gennemførelsesretsakterne som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013, og der skal tages hensyn til udtalelsen fra den ansvarlige europæiske koordinator, jf. nævnte forordnings artikel 45, stk. 8. Det skal ved bedømmelsen ligeledes vurderes, om gennemførelsen af aktioner finansieret af CEF risikerer at forstyrre strømmen af gods eller passagerer på den strækning, der berøres af projektet, eventuelt ledsaget af løsningsforslag.

5.  Hvad angår aktioner vedrørende grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 7, stk. 4.

6.  Hvad angår aktioner vedrørende projekter af fælles interesse inden for digital konnektivitet, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 8, stk. 3.

Artikel 14

Medfinansieringssats

1.  For undersøgelser kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For undersøgelser, der finansieres med beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. stk. 2, litra b).

2.  For anlægsarbejder i transportsektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

(a)  for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra a), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 50 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser inden for enhver transportform på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke, for aktioner til støtte for telematiksystemer, for aktioner til støtte for indre vandveje, jernbaner eller motorveje til søs, for aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, for aktioner til støtte for forbedring af infrastrukturens sikkerhed i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, for aktioner i regionerne i den yderste periferi og for aktioner til støtte for forbedring af den territoriale tilgængelighed og konnektivitet. For anlægsarbejder i den yderste periferi skal medfinansieringssatsen være på højst 85 %.

(b)  hvad angår beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. forordning (EU) XXX [forordningen om fælles bestemmelser]. Disse medfinansieringssatser kan forhøjes til maksimalt 85 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende og manglende forbindelser på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke, og aktioner, der vedrører forbedringen af territorial konnektivitet og tilgængelighed

(c)  hvad angår grænseoverskridende forbindelser, kan de forhøjede maksimale medfinansieringssatser som omhandlet i litra a) og b) kun finde anvendelse på aktioner, der fremviser en særlig høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen af aktionen med hensyn til det tildelingskriterium, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra c) eller ca), navnlig gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur og en bilateral retlig ramme eller gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller gennem en skriftlig aftale mellem de pågældende medlemsstater eller regionale myndigheder. Derudover kan medfinansieringssatsen for projekter gennemført af et fællesforetagende, jf. artikel 11, stk. 2, litra a), forøges med 10%. Medfinansieringssatsen kan ikke være højere end 90% af de samlede støtteberettigede omkostninger.

(ca)  For så vidt angår aktioner vedrørende den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), kan medfinansieringssatserne forhøjes til maksimalt 85 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke.

3.  For anlægsarbejder i energisektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

(a)  for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra b), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger med undtagelse af anlægsarbejder i den yderste periferi, hvor medfinansieringssatsen kan være op til 85%.

(b)  medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 75 % for aktioner, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse, som har en betydelig indflydelse på nedbringelsen af CO2-emissioner, eller, på grundlag af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller vedrører meget innovative løsninger.

4.  For anlægsarbejder i den digitale sektor gælder følgende maksimale medfinansieringssatser: for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra c), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For anlægsarbejder i den yderste periferi skal medfinansieringssatsen være på højst 85 %. Medfinansieringssatserne kan forhøjes op til 50 % for aktioner med en stærk grænseoverskridende dimension, f.eks. uafbrudt dækning med 5G-systemer langs større transportveje og udrulning af backbone-net mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, og op til 75 % for aktioner vedrørende gennemførelse af gigabitkonnektivitet for socioøkonomiske drivkræfter. Aktioner vedrørende tilvejebringelse af lokal trådløs konnektivitet i lokalsamfund finansieres ved støtte fra Unionen, der kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog medfinansieringsprincippet.

5.  Den maksimale medfinansieringssats for aktioner ▌ i henhold til artikel 10 er den højeste maksimale medfinansieringssats, der gælder for de berørte sektorer. Derudover kan medfinansieringssatsen for disse aktioner forhøjes med 10%. Medfinansieringssatsen kan ikke være højere end 90% af de samlede støtteberettigede omkostninger.

5a.  Når medfinansieringssatsen er fastsat, og tilskuddet skal tildeles, tilsender Kommissionen projektlederne en liste over alle de muligheder og midler, de har for til sin tid at opnå den resterende finansielle støtte.

Artikel 15

Støtteberettigede omkostninger

Følgende kriterier for omkostningers støtteberettigelse finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [186]:

(a)  udgifter kan kun være støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre de pågældende projekter af fælles interesse eller grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi involverer et eller flere tredjelandes områder, som omhandlet i artikel 5 eller artikel 11, stk. 4, eller internationale farvande, og aktionen er absolut nødvendig for at nå målsætningerne for det pågældende projekt.

(b)  omkostninger til udstyr, anlæg og infrastruktur, som støttemodtageren behandler som anlægsudgifter, kan være op til 100 % støtteberettigede

(c)  udgifter relateret til køb af jord er ikke støtteberettigede

(d)  de støtteberettigede omkostninger omfatter ikke merværdiafgift.

(da)  omkostninger vedrørende militære krav er støtteberettigede fra startdatoen for aktionens støtteberettigelse, uanset hvornår de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 2, træder i kraft.

Artikel 16

Kombination af tilskud med andre finansieringskilder

1.  Der kan ydes tilskud i kombination med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber.

2.  Tildeling af tilskud som omhandlet i stk. 1 kan gennemføres ved hjælp af specifikke forslagsindkaldelser.

Artikel 17

Nedsættelse eller ophør af tilskud

1.  Ud over de grunde, der er anført i [artikel 131, stk. 4] i finansforordningen, kan tilskudsbeløbet, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, nedsættes af følgende grunde:

(a)  hvis aktionen ikke er iværksat inden for et år efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen, når der er tale om undersøgelser, eller senest to år efter denne dato for så vidt angår alle de øvrige aktioner, som er tilskudsberettigede i henhold til denne forordning

(b)  hvis det på baggrund af en vurdering af aktionens gennemførelse konstateres, at gennemførelsen har overskredet fristerne for de successive trin, der er fastsat i artikel 6 i [forordning nr. XXX - Intelligent TEN-T], eller er forsinket i en sådan grad, at aktionens målsætninger ikke kan forventes nået.

2.  Tilskudsaftalen kan bringes til ophør af de grunde, der er anført i stk. 1.

(2a)  Det beløb, der følger af anvendelsen af stk. 1 eller 2, fordeles på andre af de arbejdsprogrammer, der er foreslået under den tilhørende finansieringsramme, jf. artikel 4, stk. 2.

Artikel 18

Synergier med andre EU-programmer

1.  En aktion, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Gennemførelsen skal overholde reglerne i finansforordningens artikel [xxx]. Den sammenlagte finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til aktionen, og støtte fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.  Aktioner, der opfylder alle følgende kumulative betingelser:

(a)  de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse inden for rammerne af programmet

(b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse

(c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden i henhold til artikel [67, stk. 5,] i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] uden en yderligere vurdering og forudsat, at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, finder anvendelse.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 19

Arbejdsprogrammer

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens artikel 110. ▌

1a.  Kommissionen udarbejder inden udgangen af marts 2021 et rammeprogram med en tidsplan for arbejdsprogrammerne og indkaldelserne, deres emner og bevilgede finansiering og andre oplysninger, der er nødvendige for at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i hele programperioden og øge kvaliteten af projekterne. Rammeprogrammet vedtages ved en delegeret retsakt i henhold til artikel 24.

1b.  Kommissionen offentliggør efter offentliggørelsen af et arbejdsprogram en meddelelse om indkaldelserne af forslag, der indgår i arbejdsprogrammet. Denne meddelelse skal i henhold til artikel 194 i finansforordningen indeholde mindst følgende oplysninger for hver indkaldelse:

(a)  prioriteter

(b)  vejledende åbningsdato

(c)  vejledende afleveringsfrist

(d)  anslået budget.

2.  Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en delegeret retsakt, jf. artikel 24.

2a.  I overensstemmelse med artikel 200, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 skal alle indkaldelser omfatte en udvælgelsesprocedure i to faser og gennemføres som følger:

(a)  Ansøgerne indgiver en forenklet ansøgning med relativt kortfattede oplysninger, således at der kan foretages en første udvælgelse af projekter.

(b)  De udvalgte ansøgere i første fase indgiver en fuldstændig ansøgning efter afslutningen af første fase.

(c)  Kommissionen offentliggør forslagsindkaldelserne mindst tre måneder inden åbningen.

Artikel 20

Overvågning og rapportering

-1.  Kommissionen fastlægger en metode med kvalitative indikatorer for en præcis vurdering af de opnåede fremskridt projekt for projekt langs TEN-T-nettet og hen imod opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3 via programmet. På grundlag af denne metode supplerer Kommissionen del I i bilaget senest den 1. januar 2021 ved en delegeret retsakt, jf. artikel 24.

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til at opfylde de overordnede og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget, del I.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre bilagets del I for at revidere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og på at supplere denne forordning med bestemmelser om en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater er velegnede til en dybdegående analyse af de opnåede fremskridt og de opståede vanskeligheder langs hovednetkorridorerne og indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

3a.  Kommissionen opretter et særligt websted, hvor den i realtid offentliggør et kort over projekter til gennemførelse sammen med relevante oplysninger (konsekvensvurderinger, værdi, støttemodtagere, gennemførende enheder, status).

Artikel 21

Evaluering og revision

1.  Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen, og mindst hvert andet år.

1a.  Evalueringer vurderer gennemførelsen af programmet i henhold til dets overordnede målsætning og sektormålsætninger, jf. artikel 3, idet det præciseres, om de forskellige sektorer er godt på vej, om de samlede budgetforpligtelser er i overensstemmelse med det samlede beløb, der er afsat, om de igangværende projekter har opnået en tilstrækkelig grad af overensstemmelse, om de stadig er gennemførlige og hensigtsmæssige.

2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse på grundlag af den overvågning, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 20, og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal desuden omfatte en omfattende evaluering af, hvordan procedurerne, målene og kriterierne for støtteberettigelse er opfyldt, for at nå den overordnede målsætning og de sektorspecifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3. Med udgangspunkt i resultaterne af denne midtvejsevaluering stilles der forslag til henstillinger til en revision af programmet.

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den i artikel [1] fastsatte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 22

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af CEF-Koordinationsudvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 23

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24 for at:

(a)  ændre bilagets del I for så vidt angår indikatorerne og etablere en ramme for overvågning og evaluering

▌

(c)  ændre bilagets del III om fastlæggelse af hovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger samt forhåndsudpegede strækninger i det samlede net

(d)  ændre bilagets del IV om udpegning af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

(e)  ændre bilagets del V om udpegning af projekter af fælles interesse vedrørende digital konnektivitet

(ea)  vedtage arbejdsprogrammet

(eb)  vedtage rammeprogrammet

(ec)  præcisere eller ændre de militære behov, udarbejde eller ændre listen over de dele af det transeuropæiske transportnet, der egner sig til militær transport, udarbejde eller ændre listen over prioriterede projekter til infrastruktur med dobbelt anvendelse og proceduren til vurdering af, om aktionerne knyttet til militær mobilitet er støtteberettigede som fastsat i artikel 6, litra a)

(ed)  fastlægge metoden med kvalitative indikatorer for en præcis vurdering af de opnåede fremskridt projekt for projekt langs TEN-T-nettet via programmet.

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

Information, kommunikation og publicity

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 26

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.  Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 ophæves.

2.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner i medfør af forordning (EU) nr. 1316/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.

2a.   Forordning (EU) nr. 347/2013 skal revideres inden den næste FFR for at bringe retningslinjerne i overensstemmelse med energi- og klimamålene for 2030 og Unionens langsigtede dekarboniseringstilsagn og for at integrere princippet om "energieffektivitet først". [Ændring 10]

3.  Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, Connecting Europe-faciliteten i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013.

4.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 5, til forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formanden Formanden

BILAG

DEL I – INDIKATORER

Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke målsætninger for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt nøgleindikatorer:

DEL II: VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR TRANSPORTSEKTOREN

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), fordeles som følger:

–  60 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stik. 2, litra a): "Aktioner vedrørende effektive og sammenkoblede net"

–  40 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stik. 2, litra b): "Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet".

Budgetmidlerne til finansiering af de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a), fordeles således: 75 % bør tildeles aktioner vedrørende hovednetkorridorerne, 10 % bør tildeles aktioner vedrørende hovednettet uden for hovednetkorridorerne, og 15 % bør tildeles aktioner vedrørende det samlede net.

DEL III: HORISONTALE PRIORITETER, TRANSPORTHOVEDNETKORRIDORER OG FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER; FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER PÅ DET SAMLEDE NET

-1a.  Horisontale prioriteter

SESAR, ERTMS, ITS, RIS, VTMIS, intelligente teknologiapparater

1.  Hovednetkorridorer og forhåndsudpegede strækninger

2.  Forhåndsudpegede strækninger på det samlede net

De relaterede elementer, som befinder sig i det samlede net, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), nr. i), og det samlede nets grænseoverskridende forbindelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2., litra a), nr. ii), i nærværende forordning, omfatter navnlig følgende strækninger:

BILAG - DEL IV Udpegelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

1.  Målsætning i grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for planlægning, udvikling og omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder med henblik på at bidrage til Unionens langsigtede mål for dekarbonisering.

2.  Generelle kriterier

For at kunne blive betragtet som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi skal et projekt opfylde alle følgende generelle kriterier:

(a)  det skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater og/eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 6, 7, 9 eller 11 i direktiv 2009/28/EF

(b)  det skal yde omkostningsbesparelser inden for udbredelsen af vedvarende energi og/eller fordele inden for systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation i forhold til et alternativt grænseoverskridende energiprojekt eller et projekt inden for vedvarende energi gennemført af en af de deltagende medlemsstater alene

(c)  de mulige overordnede fordele ved samarbejdet skal overstige omkostningerne, også på langt sigt, vurderet på grundlag af en cost-benefit-analyse som omhandlet i punkt 3 og med anvendelse af den metode, der er omhandlet i artikel [7]

3.  Cost-benefit-analyse

Der skal i cost-benefit-analysen, som nævnt i punkt 2, litra c), ovenfor, for hver deltagende medlemsstat eller tredjeland tages hensyn til virkningerne inden for blandt andet følgende aspekter:

(a)  omkostningerne ved elektricitetsproduktion

(b)  systemintegrationsomkostningerne

(c)  støtteomkostningerne

(d)  drivhusgasemissioner

(e)  forsyningssikkerheden

(f)  luftforurening og anden lokal forurening eller virkninger på lokal natur og miljøet

(g)  innovation.

4.  Proces

Iværksættere af projekter, herunder medlemsstater, der muligvis er berettigede til at blive udpeget til et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale inden for vedvarende energi mellem medlemsstater eller aftale mellem medlemsstater og tredjelande, som fastsat i artikel 9 ▌eller 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/...1](27), som ønsker at opnå status for projektet som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, skal indgive en ansøgning om udpegning til grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde de relevante oplysninger, for at Kommissionen kan evaluere projektet i henhold til kriterierne i punkt 2 og 3 i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 7.

Kommissionen sikrer, at iværksætterne får mulighed for at ansøge om status som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi mindst én gang om året.

Kommissionen gennemfører relevante høringer om listen over projekter, der er blevet indgivet med henblik på udpegning til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

Kommissionen evalurer ansøgningerne i henhold til de kriterier, der er fastsat i punkt 2 og 3.

Ved udvælgelsen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi sigter Kommissionen efter et overkommeligt samlet antal. Kommissionen bestræber sig på at sikre en passende geografisk balance i udpegningen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Der kan anvendes regionale grupperinger ved udpegning af projekter.

Et projekt udpeges ikke som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, og denne status trækkes tilbage for allerede udpegede projekter, hvis evalueringen af projektet byggede på ukorrekte oplysninger, som udgjorde en afgørende faktor i evalueringen, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen offentliggøre på sit websted listen over udpegede grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

DEL V – PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE VEDRØRENDE INFRASTRUKTUR TIL DIGITAL KONNEKTIVITET

1.  Gigabit- og 5G- eller anden avanceret mobilkonnektivitet til socioøkonomiske drivkræfter

Aktionerne skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den mulige positive afsmittende virkning hvad angår konnektivitet. Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Der gives prioritet til aktioner, som bidrager til:

—  Gigabitkonnektivitet til hospitaler og lægecentre i tråd med bestræbelserne på at digitalisere sundhedssystemet samt med henblik på at øge EU-borgernes trivsel og ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejetjenester ydes til patienter(28)

—  Gigabitforbindelser til uddannelses- og forskningscentre i forbindelse med indsatsen for at lette brugen af bl.a. højhastigheds-IT, skyapplikationer og big data, fjerne digitale skel, innovere inden for uddannelsessystemerne, forbedre læringsresultaterne og skabe større lighed og effektivitet(29).

—  5G-konnektivitet eller trådløs bredbåndskonnektivitet med meget høj kapacitet til uddannelses- og forskningscentre, hospitaler og medicinske centre i forbindelse med indsatsen for at levere uafbrudt, trådløs 5G-bredbåndsdækning til alle bycentre senest i 2025.

2.  Trådløs konnektivitet i lokalsamfund

Aktioner, der sigter mod tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfund, er berettiget til finansiel bistand på følgende betingelser:

—  de gennemføres af et offentligt organ, jf. nedestående stykke, der er i stand til at planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse adgangspunkter i offentlige rum samt i stand til at sikre mindst tre års finansiering af driftsomkostningerne i forbindelse hermed

—  de bygger på net med meget høj kapacitet, der muliggør levering til brugerne af en internetoplevelse af meget høj kvalitet, som:

—  er gratis og uden diskriminerende vilkår, let tilgængelig, sikker og anvender det nyeste og bedst tilgængelige udstyr, der kan levere højhastighedsforbindelser til sine brugere, og

—  understøtter lige adgang til innovative digitale tjenester

—  anvender den fælles visuelle identitet, der er tilgængelig på flere sprog, og som Kommissionen skal udvikle, og linker til de tilhørende onlineværktøjer

—  forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter ikke unødigt forvrider konkurrencen.

Den finansielle bistand skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102(30), der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.

Finansierede aktioner må ikke overlappe eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum.

Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

3.   Vejledende liste over støtteberettigede 5G-korridorer og grænseoverskridende forbindelser

I tråd med Kommissionens målsætninger for et gigabitsamfund og for at sikre, at større landbaserede transportruter har uafbrudt 5G-dækning senest i 2025(31), omfatter aktioner til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer i henhold til artikel 9, stk. 4, litra c), for det første aktioner på grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM(32) og for det andet aktioner på længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM langs korridorerne som anført i tabellen nedenfor (vejledende liste). Til dette formål anvendes TEN-T-korridorerne som grundlag, men udbredelsen af 5G er ikke nødvendigvis begrænset til disse korridorer(33).

(1) EUT C […] af […], s. […]. (2) EUT C […] af […], s. […]. (3) COM(2018) 0321, s. 13. (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1). (5) Kommissionens meddelelse, "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle" (COM(2017)0283). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1). (7) Kommissionens meddelelse, "Fremme af lavemissionsmobilitet: En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne" (COM(2017)0675). (8) COM(2018)0293. (9) JOIN(2017)0041. (10) JOIN(2018)0005. (11) COM(2017)0623. (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39). (13) COM(2017)0718. (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14). (15) COM(2016)0587. (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1). (17) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1). (18) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (19) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1). (20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (21) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1. (22) COM(2018)0065. (23) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1). (24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22). (25) + EUT: indsæt venligst nummer på forordningen i dokument PE-CONS 55/18 (2016/0375(COD)) i teksten og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.[1] EUT...+ EUT: indsæt venligst titel, nummer og EUT-henvisning for COD 2016/0382 (vedvarende energi). (26) + EUT: indsæt venligst titel, nummer og EUT-henvisning for COD 2016/0382 (vedvarende energi). (27) + OJ: indsæt venligst nummer på forordningen i dokument PE-CONS 55/18 (2016/0375(COD)) i teksten og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.[1] OJ ...+ EUT: indsæt venligst titel, nummer og EUT-henvisning for COD 2016/0382 (vedvarende energi). (28) Jf. også COM(2018)0233 - Meddelelse fra Kommissionen om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund. (29) Jf. også COM(2018)0022 - Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital uddannelse (30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1). (31) Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund - COM(2016)0587 final. (32) "Connected and Automated Mobility" (netforbundet og automatiseret mobilitet). (33) Strækninger i kursiv befinder sig uden for TEN-T-hovednetkorridorerne, men indgår i 5G-korridorerne.