Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 4. juli 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning ***I
 Reform af valgloven i Den Europæiske Union ***
 Partnerskabsaftale mellem EU og EAEC og Armenien ***
 Partnerskabsaftale mellem EU og EAEC og Armenien (beslutning)
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Irak ***
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Irak (beslutning)
 Aftale mellem EU og New Zealand om ændring af indrømmelser (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank: clearing og betalingssystemer ***I
 Beskatning af køretøjer: afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer *
 Forslag til ændringsbudget nr. 2/2018: Opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2017
 Forslag til ændringsbudget nr. 3/2018: Forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
 Hen imod en ekstern EU-strategi til bekæmpelse af tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber
 Definitionen af SMV'er
 Forhandlinger om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Jordan om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Tyrkiet om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Israel om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Tunesien om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Marokko om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Libanon om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Egypten om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
 Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Algeriet og udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning ***I
PDF 160kWORD 48k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 4. juli 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/825 for at øge finansieringsrammen for støtteprogrammet for strukturreformer og tilpasse dens overordnede målsætning (COM(2017)0825 – C8-0433/2017 – 2017/0334(COD))(1)
P8_TA(2018)0281A8-0227/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
(-1)  Unionen skal efter anmodning fra medlemsstaterne bistå dem med at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Støtteprogrammet for strukturreformer ("programmet") blev oprettet med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer, bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Støtte under programmet stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat og kan dække en bred vifte af politikområder. Udvikling af solide økonomiske og samfundsmæssige strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at absorbere chok og hurtigt komme på fode igen, bidrager til økonomisk og social samhørighed. Gennemførelsen af institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer er et hensigtsmæssigt middel til at sikre en sådan udvikling.
(1)  Støtteprogrammet for strukturreformer ("programmet") blev oprettet med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer med europæisk merværdi, bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Støtte under programmet stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat og kan dække en bred vifte af politikområder. Udvikling af solide økonomier og et solidt samfund, der bygger på stærke økonomiske, samfundsmæssige og territoriale strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at absorbere chok og hurtigt komme på fode igen, bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed. Reformer, der støttes af programmet, kræver effektiv national og regional offentlig forvaltning samt alle interessenters ejerskab og aktive deltagelse. Gennemførelsen af institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer, som er landespecifikke, og lokalt medansvar for strukturreformer, som er af interesse for Unionen, navnlig hos lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedsparter, er hensigtsmæssige værktøjer til at sikre en sådan udvikling.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Effektiv levering og formidling af programmets resultater på EU-plan, nationalt og regionalt plan er nødvendigt for at sikre synligheden af resultaterne af de reformer, der indføres på grundlag af hver enkelt medlemsstats anmodning. Dette vil sikre udveksling af viden, erfaringer og bedste praksis, hvilket også er et af målene med programmet.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Det forventes, at efterspørgslen efter støtte under programmet fortsat vil være høj, hvilket betyder, at det vil være nødvendigt at prioritere visse anmodninger. Hvor det er relevant, bør der gives præference til anmodninger, hvis sigte er at flytte beskatning fra arbejde til formue og forurening, fremme øget beskæftigelse og sociale politikker og dermed social integration, bekæmpe skattesvig, -unddragelse og -undgåelse gennem øget gennemsigtighed, fastlægge strategier for innovativ og bæredygtig genindustrialisering og forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne. Der bør navnlig være fokus på anmodninger om støtte med en høj grad af demokratisk støtte og inddragelse af partnere, og som har afsmittende virkninger på andre sektorer. Programmet bør supplere andre instrumenter for at undgå overlapninger.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 1 c (ny)
(1c)   I sine bestræbelser på at styrke medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende strukturreformer bør programmet ikke erstatte eller træde i stedet for midler fra medlemsstaternes nationale budgetter eller anvendes til at dække løbende udgifter.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  En styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed gennem en styrkelse af strukturreformer er afgørende for en vellykket deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union. Det er især vigtigt for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som ønsker at blive en del af euroområdet.
(3)  En styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed gennem strukturreformer, som gavner Unionen, og som er i overensstemmelse med dens principper og værdier, er afgørende for en vellykket deltagelse og øget konvergens i Den Økonomiske og Monetære Union og sikrer dens langsigtede stabilitet og velstand. Det er især vigtigt for de medlemsstater, der endnu ikke har euroen som valuta, og som ønsker at blive en del af euroområdet.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Det er derfor - under den del af programmets overordnede mål, der handler om reaktion på økonomiske og sociale udfordringer - hensigtsmæssigt at understrege, at en styrkelse af samhørigheden, konkurrenceevnen, produktiviteten og en bæredygtig vækst og jobskabelse også bør bidrage til forberedelserne på deltagelse i euroområdet for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta.
(4)  Det er derfor – under den del af programmets overordnede mål, der handler om reaktion på økonomiske og sociale udfordringer – hensigtsmæssigt at understrege, at en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, konkurrenceevnen, produktiviteten, bæredygtig vækst, jobskabelse og social inklusion og reduktion af forskellene mellem medlemsstater og regioner også bør bidrage til forberedelserne på deltagelse i euroområdet for de medlemsstater, der endnu ikke har euroen som valuta.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Det er også nødvendigt at angive, at aktionerne og aktiviteterne under programmet kan være til fordel for reformer, der kan hjælpe de medlemsstater, der ønsker at indføre euroen, med forberedelserne på deltagelse i euroområdet.
(5)  I betragtning af de positive erfaringer, som Unionen har haft med den tekniske bistand, der er ydet til andre lande, som allerede har indført euroen, er det også nødvendigt at angive, at aktionerne og aktiviteterne under programmet kan være til fordel for reformer, der kan hjælpe de medlemsstater, der tiltrådte Unionen på et senere tidspunkt, og som ønsker at indføre euroen, med forberedelserne på deltagelse i euroområdet.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Syv medlemsstater, nemlig Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige, er traktatmæssigt forpligtede til at træffe forberedelse til at deltage i euroområdet. Nogle af disse medlemsstater har gjort ringe fremskridt hen imod dette mål i de senere år, hvilket gør Unionens støtte til deltagelse i euroen stadigt mere relevant. Danmark og Det Forenede Kongerige er ikke forpligtede til at tilslutte sig euroområdet.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   Regionale og lokale myndigheder har en vigtig rolle at spille i forbindelse med strukturreformer i en grad, som afhænger af den enkelte medlemsstats forfatningsmæssige og administrative organisation. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte et passende niveau for inddragelse og høring af regionale og lokale myndigheder ved udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter støtte fra medlemsstater og i betragtning af behovet for støtte til gennemførelse af strukturreformer i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør bevillingerne til programmet øges til et niveau, der er tilstrækkeligt til at sætte Unionen i stand til at dække de anmodende medlemsstaters behov.
(6)  For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter støtte fra medlemsstater og i betragtning af behovet for støtte til gennemførelse af strukturreformer, som er af interesse for Unionen, i medlemsstater, der endnu ikke har euroen som valuta, bør bevillingerne til programmet øges til et niveau, der er tilstrækkeligt til at sætte Unionen i stand til at dække de anmodende medlemsstaters behov, ved at anvende fleksibilitetsinstrumentet under Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/20131a Denne forøgelse bør ikke have en negativ indvirkning på andre prioriteter i samhørighedspolitikken. Medlemsstaterne bør desuden ikke have pligt til at overføre deres nationale og regionale bevillinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) med henblik på at udfylde programmets finansieringsunderskud.
___________
1a Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  For at kunne yde støtte med mindst mulig forsinkelse bør Kommissionen kunne anvende en del af finansieringsrammen til også at dække omkostningerne til aktiviteter, der tjener som støtte for programmet, f.eks. udgifter knyttet til kvalitetskontrol og overvågning af projekter på stedet.
(7)  For at kunne yde kvalitetsstøtte med mindst mulig forsinkelse bør Kommissionen kunne anvende en del af finansieringsrammen til også at dække omkostningerne til aktiviteter, der tjener som støtte for programmet, f.eks. udgifter knyttet til kvalitetskontrol, overvågning og evaluering af projekter på stedet. Disse omkostninger bør stå i et rimeligt forhold til den samlede værdi af omkostningerne i forbindelse med støtteprojekterne.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  For at sikre en problemfri rapportering om gennemførelsen af programmet til Europa-Parlamentet og Rådet bør den periode, inden for hvilken Kommissionen skal fremlægge de årlige tilsynsrapporter, præciseres.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2017/825
Artikel 4 – stk. 1
Programmets overordnede mål er at bidrage til institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturelle reformer i medlemsstaterne gennem støtte til nationale myndigheder til foranstaltninger, der tager sigte på reformering og styrkelse af institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer som reaktion på økonomiske og sociale udfordringer med henblik på at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, bæredygtig vækst, jobskabelse og investeringer, der også vil forberede medlemsstater på deltagelse i euroområdet, navnlig i forbindelse med økonomisk styring, herunder gennem støtte til en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig anvendelse af EU-fondene.
Programmets overordnede mål er at bidrage til institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturelle reformer i medlemsstaterne gennem støtte til medlemsstaternes myndigheder, herunder om fornødent regionale og lokale myndigheder, til foranstaltninger, der tager sigte på reformering og styrkelse af institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer som reaktion på økonomiske og sociale udfordringer med henblik på at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, bæredygtig vækst, jobskabelse, social inklusion, bekæmpelse af skatteunddragelse og fattigdom, investeringer og reel konvergens i Unionen, hvilket også vil forberede medlemsstater på deltagelse i euroområdet, navnlig i forbindelse med økonomisk styring, herunder gennem støtte til en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig anvendelse af EU-fondene.
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)
Forordning (EU) 2017/825
Artikel 5 – stk. 1 – litra d a (nyt)
1a)   I artikel 5, stk. 1, tilføjes følgende litra:
da)   at støtte inddragelse og høring af de regionale og lokale myndigheder ved udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer i et omfang, der står i forhold til disse regionale og lokale myndigheders beføjelser og ansvar inden for den enkelte medlemsstats forfatningsmæssige og administrative struktur.
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Forordning (EU) 2017/825
Artikel 10 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er fastsat til 222 800 000 EUR i løbende priser.
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er fastsat til 222 800 000 EUR i løbende priser, hvoraf 80 000 000 EUR skal stilles til rådighed fra fleksibilitetsinstrumentet i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013*.
_________________
* Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EU) 2017/825
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
3a)   I artikel 16, stk. 2, affattes indledningen således:
2.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig tilsynsrapport om gennemførelsen af programmet. Rapporten skal indeholde oplysninger om:
"2. Fra 2018 og til og med 2021 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årlig tilsynsrapport om gennemførelsen af programmet. Rapporten skal indeholde oplysninger om:"
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
Forordning (EU) 2017/825
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
3b)  I artikel 16, stk. 2, indsættes følgende litra:
"da) resultaterne af kvalitetskontrol og overvågning af støtteprojekter på stedet"

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0227/2018).


Reform af valgloven i Den Europæiske Union ***
PDF 116kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (09425/2018 – C8-0276/2018 – 2015/0907(APP))
P8_TA(2018)0282A8-0248/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09425/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 223, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0276/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union, som indeholder et forslag til Rådets afgørelse med henblik på vedtagelse af bestemmelserne om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet(1),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, det luxembourgske Deputeretkammer, det nederlandske Førstekammer, det nederlandske Andetkammer, den svenske Riksdag, Det Forenede Kongeriges Underhus og Det Forenede Kongeriges Overhus, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0248/2018),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 7.


Partnerskabsaftale mellem EU og EAEC og Armenien ***
PDF 113kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (12543/2017 – C8-0422/2017 – 2017/0238(NLE))
P8_TA(2018)0283A8-0177/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12543/2017),

–  der henviser til udkast til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (12548/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og 209, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), artikel 218, stk. 7, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (C8‑0422/2017),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0177/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Armeniens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0284.


Partnerskabsaftale mellem EU og EAEC og Armenien (beslutning)
PDF 155kWORD 48k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en omfattende og udvidet partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (12543/2017 – C8-0422/2017 – 2017/0238(NLE)2017/2269(INI))
P8_TA(2018)0284A8-0179/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12543/2017),

–  der henviser til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (12548/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og 209, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), artikel 218, stk. 7, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (C8-0422/2017),

–  der henviser til sine relevante beslutninger om forbindelserne mellem EU og Armenien,

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(1),

–  der henviser til de fælles erklæringer fra Det Østlige Partnerskabs topmøder, navnlig den, der blev vedtaget i 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om den europæiske naboskabspolitik (ENP), navnlig rapporten af 18. maj 2017 om gennemførelsen af revisionen af ENP (JOIN(2017)0018) og det fælles arbejdsdokument af 9. juni 2017 med titlen "Eastern Partnership – 20 Deliverables for 2020: Focusing on key priorities and tangible results" (SWD(2017)0300) og meddelelsen fra 2016 om "Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik",

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i de østlige nabolande og navnlig sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(2)og sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(3),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018(4) 2018 om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til prioriteterne for partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Armenien, undertegnet den 21. februar 2018,

–  der henviser til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0179/2018),

A.  der henviser til, at den nuværende ramme for forbindelserne mellem Armenien og Den Europæiske Union er partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1996, som trådte i kraft i 1999 og skal erstattes af den foreslåede omfattende og udvidede partnerskabsaftale (CEPA);

B.  der henviser til, at EU og Armenien gennem det østlige partnerskab har baseret deres forbindelser på et fælles engagement i folkeretten og de grundlæggende værdier, herunder demokratiet, retsstaten og god regeringsførelse samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

C.  der henviser til, at der stadig hersker bekymring over Armeniens fulde respekt for visse af ovennævnte centrale værdier, navnlig for så vidt angår demokratiet og retsstaten, som bliver undermineret af korruption, køb af stemmer, organiseret kriminalitet og urimelig oligarkisk kontrol;

D.  der henviser til, at Armeniens geografiske placering mellem Europa, Centralasien og Mellemøsten og magtfulde regionale nabolande, navnlig Rusland, Iran og Tyrkiet, både er strategisk vigtig og udfordrende; der henviser til, at visse parters manglende anerkendelse af fortidens tragedier, navnlig det armenske folkedrab, udenlandske troppers tilstedeværelse i Armenien og de langvarige konflikter i det sydlige Kaukasus, som også påvirker Aserbajdsjan og Georgien, udgør en alvorlig trussel for alle parters sikkerhed og stabiliteten i regionen; der henviser til, at konflikten i Nagorno-Karabakh kun kan løses med fredelige midler i overensstemmelse med OSCE's grundlæggende principper fra 2009, navnlig i kraft af indsatsen og forslagene fra formændene for OSCE's Minsk-gruppe;

E.  der henviser til, at EU er Armeniens største handelspartner og vigtigste donor; der henviser til, at Armenien også er medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union, hvilket viser, at EU ikke forudsætter, at dets partnere vælger at uddybe deres forbindelser med EU på bekostning af deres forbindelser med tredjeparter, selv om visse muligheder – såsom et vidtgående og bredt frihandelsområde med EU som aktør – ikke kunne opnås på denne baggrund;

F.  der henviser til, at der med den nye aftale etableres et nyt retsgrundlag for at puste nyt liv i den politiske dialog og udvide det økonomiske samarbejde og samarbejdet i bestemte sektorer såsom energi, transport, infrastruktur og miljø; der henviser til, at de nye bestemmelser forventes at få en positiv indvirkning på Armenien med hensyn til at fremme demokratiske standarder, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling; der henviser til, at disse muligheder er særlig vigtige for unge mennesker i Armenien, bl.a. takket være bedre uddannelse og flere jobmuligheder; der henviser til, at det øgede samarbejde vil gavne borgerne i både EU og Armenien;

1.  udtrykker stor tilfredshed med undertegnelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale, som udgør et vigtigt fremskridt i forbindelserne mellem EU og Armenien og konkretiserer et løfte om en yderligere intensivering af de politiske og økonomiske forbindelser;

2.  bemærker, at aftalens undertegnelse ikke er slutpunktet i samarbejdet mellem EU og Armenien; understreger snarere vigtigheden af en hurtig og effektiv gennemførelse, inden man går videre med at overveje potentialet for en yderligere styrkelse af samarbejdet og integrationen mellem de to parter i et tempo og en målestok, som begge parter kan acceptere;

3.  minder om, at væsentlige fremskridt med hensyn til opretholdelsen af grundlæggende værdier såsom retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt et velfungerende demokratisk system, der beskytter domstolenes uafhængighed og uvildighed og leverer konkrete resultater med hensyn til bekæmpelse af korruption, er afgørende for, om der kan åbnes for yderligere samarbejdsmuligheder; ser i den henseende frem til, at EU, når tiden er moden, overvejer at indlede en dialog om visumliberalisering med Armenien, forudsat at der er fastlagt betingelser for velforvaltet og forsvarlig mobilitet, bl.a. med hensyn til effektiv gennemførelse af de aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse, som parterne har indgået;

4.  roser Armeniens borgere for magtskiftet i april og maj 2018, som fandt sted på fredelig vis og førte til et regeringsskifte i overensstemmelse med Armeniens forfatning; glæder sig over den tilbageholdenhed, som de retshåndhævende organer udviste, men udtrykker bekymring over de ubegrundede anholdelser af fredelige demonstranter, herunder medlemmer af parlamentet; lykønsker varmt Nikol Pashinyan med valget som Armeniens nye premierminister; ser frem til at øge samarbejdet med ham, hans regering og nationalforsamlingen, ikke mindst for at støtte dem i bestræbelserne på at opfylde de forventninger, det armenske samfund gav udtryk for under demonstrationerne, og udtrykker sin vilje til at observere kommende parlamentsvalg i Armenien;

Anvendelsesområde, generelle principper, grundlæggende værdier og forpligtelse til konfliktløsning

5.  understreger, at den territoriale anvendelse af aftalen på den ene side dækker de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab finder anvendelse, på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og på den anden side Republikken Armeniens territorium; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen produkter eksporteres ulovligt til EU via Armenien;

6.  bemærker, at aftalen er i tråd med ånden og principperne i Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017, hvor der udtrykkeligt står, at der ikke vil blive ratificeret nogen omfattende aftale med et land, der ikke respekterer EU's værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer dog indtrængende myndighederne i Armenien til med støtte fra EU at sikre, at der ikke sker nogen tilbagegang med hensyn til disse værdier, da dette kunne udløse en suspension af aftalens anvendelse i henhold til dens artikel 379; gentager, at EU's økonomiske støtte til Armenien fortsat er betinget af, at der gennemføres kvalitetsprægede reformer;

7.  opfordrer Armenien til hurtigt at vedtage og gennemføre gensidigt acceptable reformer, særlig vedrørende valgsystemets stabilitet, retssystemets uafhængighed og gennemsigtighed i forvaltningen af statslige institutioner, navnlig i forbindelse med prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, der bør fungere som en vejledende ramme for aftalens gennemførelse, med henblik på at sikre håndgribelige og positive resultater for de armenske borgere;

8.  understreger, at det er af yderste vigtighed med en meningsfuld inddragelse og inklusion af relevante civilsamfundsaktører i denne gennemførelsesfase, bl.a. gennem den nye civilsamfundsplatform, der oprettes med aftalen, og at den går længere end blot til de begrænsede forpligtelser til at holde civilsamfundets repræsentanter orienterede og udveksle synspunkter med dem, sådan som der aktuelt er taget højde for i aftalens artikel 366; minder om, at de deltagende civilsamfundsorganisationer bør afspejle en så bred vifte af politiske og sociale interesser som muligt;

9.  opfordrer Kommissionen til at følge op på betingelserne for EU's finansielle bistand ved systematisk at gøre EU-støtten – også gennem det europæiske naboskabsinstrument, den makrofinansielle bistand og andre instrumenter – betinget af en effektiv gennemførelse af reformerne, fremskridt, som bør være genstand for nøje overvågning;

10.  bemærker, at aftalen også er i tråd med ånden og principperne i Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017, herunder når det gælder om at gøre ratificeringen af en ny aftale med Armenien eller Aserbajdsjan betinget af et væsentligt løfte om og betydelige fremskridt med at løse Nagorno-Karabakh-konflikten; opfordrer indtrængende begge parter til loyalt at øge hastigheden og outputtet af deres forhandlinger efter valget i 2018 i begge lande og skrive historie ved at afslutte en konflikt, som ikke kan løses militært, men har kostet alt for mange liv, navnlig blandt civile, og som ikke blot har forhindret skabelsen af fred og stabilitet, men også hæmmet den socioøkonomiske udvikling i regionen i næsten tre årtier; udtrykker alvorlig bekymring over den militære oprustning og de uforholdsmæssigt høje forsvarsudgifter i regionen; støtter alle initiativer, der bidrager til fred og udvikling af gode naboskabsforbindelser, herunder drøftelser på højt niveau og en ordning for overvågning af våbenhvilen, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at øge EU's støtte til programmer for at muliggøre øget kontakt mellem armenske og aserbajdsjanske NGO'er og ungdomsorganisationer, samtidig med at det sikres, at EU's medlemsstater undgår indirekte eksport af varer og teknologi med dobbelt anvendelse til konfliktens parter;

Politisk reform

11.  opfordrer både Armenien og EU til at lægge stor vægt på interne reformer, som skitseret i artikel 4, så man sikrer en gnidningsløs overgang fra et præsidentielt til et parlamentarisk system og undgår politisering af de statslige institutioner; opfordrer den armenske regering til at sikre, at vigtige reformer – såsom dem, der er relateret til regeringens opbygning og aktiviteter eller straffelovgivningen – er genstand for større gennemsigtighed og for en omfattende dialog med oppositionen og civilsamfundet til gavn for det armenske samfund som helhed;

12.  understreger nødvendigheden af at sikre lige vilkår for oppositionen og et miljø, hvori civilsamfundet, herunder repræsentanter for medierne og menneskerettighedsforkæmpere, kan operere uden frygt for repressalier; opfordrer i den forbindelse Armenien til at sikre en hurtig og retfærdig rettergang for alle fanger, herunder Andreas Ghukasyan, uden nogen politiske overvejelser; opfordrer de armenske myndigheder til at sikre, at journalister ikke oplever pres, frygt for repressalier eller vold på grund af deres arbejde, og at retten til forsamlingsfrihed respekteres, og til at afholde sig fra overdreven magtanvendelse og pres såsom uberettigede anklager mod fredelige demonstranter og protestledere; kræver uvildige undersøgelser og en retfærdig rettergang i alle sager, herunder for så vidt angår tidligere uforholdsmæssige handlinger fra politiets side over for fredelige demonstranter og i "Sasna Tsrer"-sagen, hvor politiet i alvorlig grad hæmmede forsvarsadvokaternes arbejde;

13.  opfordrer indtrængende de armenske myndigheder til, med henblik på de kommende valg, hurtigt og fuldstændigt at gennemføre alle henstillinger fra de internationale observationsmissioner ledet af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR), som fremhævet i deres endelige rapport, særlig hvad angår påstandene om køb af stemmer, intimidering af vælgere, pres på embedsmænd og ansatte i den private sektor samt partirepræsentanters eller retshåndhævende personales utidige indblanding i afstemningsprocessen, som betød, at det ikke lykkedes at styrke offentlighedens tillid til landets valgsystem;

14.  opfordrer Armenien til at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger, såsom henstillingerne i dens udtalelse fra 2017 om udkastet til retsplejelov, i henhold til hvilken loven har gennemført positive ændringer, som forfatningsreformen havde bragt med sig, men indeholder huller og inkonsekvens, som det er nødvendigt at gøre noget ved;

Retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

15.  gentager sin stærke tilslutning til international ret og grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstat og god regeringsførelse, og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og opfordrer Armenien til at gøre væsentlige fremskridt på disse områder, navnlig når det gælder mediefrihed, domstolenes uafhængighed og bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse, nepotisme og krænkende oligarkisk kontrol; tilskynder de armenske myndigheder til at indlede en omfattende proces med reelle økonomiske reformer for at fjerne den nuværende oligarkiske struktur og de pågældende monopoler; tilskynder de armenske myndigheder til fortsat at handle konsekvent i overensstemmelse med landets forpligtelser som part i FN's konvention mod tortur med henblik på at forebygge, retsforfølge og straffe overtrædelser;

16.  beklager, at vold på grund af køn og seksuel orientering fortsat er et alvorligt problem i Armenien; noterer sig anerkendelsen af vold i hjemmet som et stort problem med nationalforsamlingens vedtagelse den 8. december 2017 af loven om forebyggelse af vold i familien, beskyttelse af ofre for vold i familien og genoprettelse af fred i familien, men opfordrer til strengere lovgivning for effektivt at bekæmpe denne vold og til, at myndighederne beskytter og støtter ofrene bedre; roser Armenien for, at landet den 18. januar 2018 undertegnede Europarådets Istanbulkonvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, og opfordrer Armenien til en hurtig ratificering og en nøje gennemførelse af denne konvention for reelt at opfylde sine forpligtelser til internationale standarder på dette område;

17.  opfordrer Armenien til at behandle spørgsmålene om ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling ved at tage hurtige, men effektive skridt med sigte på at skabe lige muligheder for alle, navnlig hvad angår beskæftigelse, ligeløn og offentlige embeder, helst gennem en omfattende særskilt lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, som også beskytter andre sårbare grupper som LGBTI-personer, i overensstemmelse med internationale standarder og Armeniens forskellige forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og til at sikre effektive beskyttelsesmekanismer, der tildeles tilstrækkelige ressourcer; udtrykker i denne forbindelse bekymring over, at den planlagte lovgivning ikke er forenelig med internationale standarder vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling;

18.  opfordrer indtrængende de armenske myndigheder til at prioritere det højt at sætte en stopper for kønsbaseret selektion gennem selektiv abort, hvis forekomst i Armenien og Aserbajdsjan fortsat rangerer blandt de mest udbredte i verden næst efter Kina; støtter Armeniens tilsagn om at forbedre tilværelsen for børn — især handicappede og forældreløse børn — ved konsekvent at gennemføre de prioriteter, der er fastsat i den nationale strategi for beskyttelse af barnets rettigheder og i den relevante handlingsplan for gennemførelsen af FN's børnekonvention, samt garantere inkluderende uddannelse for alle børn senest i 2025 og udrydde børnearbejde;

19.  opfordrer til en yderligere indsats for at øge samarbejdet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminelle aktiviteter såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet og opfordrer Armenien til i højere grad at rette ind efter EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik;

20.  opfordrer Armenien til at ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC), der blev undertegnet i 1999;

Handel og økonomisk samarbejde

21.  glæder sig over intensiveringen af handelsforbindelserne og de økonomiske forbindelser mellem EU og Armenien og over, at CEPA på nogle punkter er mere vidtgående end WTO-forpligtelserne, når det gælder gennemsigtighed og markedsadgang for EU's produkter og økonomiske aktører på områder såsom handel med tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og offentlige udbud;

22.  opfordrer Armenien til at indgå i tillidsprægede handelsforbindelser med EU i tråd med landets forpligtelser som følge af tiltrædelsen af WTO; erindrer om, at betingelserne og vilkårene for WTO-medlemskab og forpligtelserne i henhold til WTO-aftalerne og bestemmelserne i disse aftaler kun gælder for Republikken Armeniens område som anerkendt af FN;

23.  udtrykker håb om, at aftalen hurtigt vil give nye og attraktive økonomiske muligheder for de armenske borgere, der bor i eller vender tilbage til Armenien, ikke mindst for de unge i landet;

24.  beklager imidlertid, at aftalen ikke kan medtage en fjernelse af de toldmæssige hindringer som følge af Armeniens medlemskab af Den Eurasiske Økonomiske Union; glæder sig dog over Armeniens høje udnyttelsesgrad i EU's generelle toldpræferencesystem (GSP+), men bemærker med en vis bekymring, at disse GSP+-eksporter er stærkt koncentreret på nogle få typer varer; bemærker, at aftalen respekterer Armeniens udenrigspolitik med mange vektorer, men opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-støtte ikke i Armenien rettes mod sektorer, der er berørt af russiske sanktioner over for EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre skarpt tilsyn med, at EU-medlemsstaterne overholder Rådets forordning (EU) nr. 833/2014, for at undgå, at Rusland indkøber af varer og teknologi med dobbelt anvendelse via Armenien;

25.  glæder sig over den aftale, der er indgået om varemærkebeskyttelse, herunder overgangsbestemmelserne i artikel 237 om cognac og champagne, hvilket beskytter EU's interesser og ligeledes gør det muligt for Armenien at udvikle sin handel inden for alle landets vigtige økonomiske sektorer;

Energi og andre samarbejdsområder

26.  glæder sig over den vægt, der navnlig i artikel 42 lægges på nuklear sikkerhed på grundlag af Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) og Den Europæiske Unions standarder og praksis; beklager de armenske myndigheders beslutning om at forlænge Medzamor-atomkraftværkets levetid og gentager sin alvorlige bekymring over det fortsatte misforhold mellem sikkerhedsstandarderne på dette atomkraftværk og de store risici, der er forbundet med dets beliggenhed i et seismisk område; roser forhandlerne for medtagelsen i artikel 42 i CEPA af et specifikt samarbejde om "lukning og sikker dekommissionering af atomkraftværket i Medzamor samt hurtig vedtagelse af en køreplan eller handlingsplan med henblik herpå i betragtning af behovet for at erstatte atomkraftværket med ny kapacitet, der vil sikre Republikken Armeniens energisikkerhed og skabe vilkårene for bæredygtig udvikling";

27.  glæder sig endvidere over de specifikke bestemmelser om samarbejdet på miljøområdet i Armenien, i betragtning af at det er tvingende nødvendigt med fremskridt på dette område samt muligheder for jobskabelse og reduceret afhængighed af energiimport, som udviklingen af rene, alternative energikilder kan medføre; opfordrer navnlig Kommissionen til både i teknisk og økonomisk henseende at hjælpe og støtte den armenske regering med at realisere dens ambitiøse plan om at udvikle vedvarende energi;

28.  opfordrer de armenske myndigheder til at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i forvaltningen af de offentlige finanser samt i offentlige udbud og privatiseringsprocessen, og opfordrer dem ligeledes til at styrke tilsynet med banksektoren;

29.  understreger vigtigheden af bestemmelserne om dialog og samarbejde om beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedsrettigheder såsom sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, bl.a. for sårbare og marginaliserede grupper, med henblik på at skabe bedre job med forbedrede arbejdsforhold, navnlig for unge armenere, og bidrage til bekæmpelsen af høj arbejdsløshed og hård fattigdom;

Institutionelle bestemmelser

30.  bifalder nedsættelsen af et parlamentarisk partnerskabsudvalg i henhold til aftalens artikel 365, og forpligter sig til, sammen med Armeniens Parlament, hurtigt at fastsætte dets forretningsorden, så det hurtigt kan komme i gang med sine aktiviteter;

31.  gentager sin anmodning til Kommissionen og EEAS om at sende Parlamentet en detaljeret skriftligt rapport hver sjette måned om gennemførelsen af de internationale aftaler, i overensstemmelse med henstillingerne af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EEAS om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017, hvor Parlamentet fastslog sin beslutsomhed med hensyn til at øge sin overvågning af gennemførelsen af internationale aftaler med de østlige partnere og sin kontrol af den støtte, EU yder i denne henseende;

32.  opfordrer EU og de armenske myndigheder til at intensivere kommunikationsindsatsen angående denne nye aftales sigte og målsætninger for at gøre offentligheden, både i Armenien og i EU, mere bevidst om de forventede muligheder og fordele, som dens indgåelse kan føre til; opfordrer endvidere begge parter til at fortsætte deres bestræbelser på at modvirke enhver misinformationskampagne om forbindelserne mellem EU og Armenien;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Armeniens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0440.
(3) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 2.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0283.


Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Irak ***
PDF 116kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side (10209/1/2012 – C8-0038/2018 – 2010/0310(NLE))
P8_TA(2018)0285A8-0222/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10209/1/2012),

–  der henviser til udkastet til partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side (5784/2/2011 og 8318/2012),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, 100, 207, 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0038/2018),

–  der henviser til dets holdning af 17. januar 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side(1),

–  der henviser til ændringen af retsgrundlaget efter dom afsagt den 11. juni 2014 af Domstolen for Den Europæiske Union(2),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018(3) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0222/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Iraks regering og parlament.

(1) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 301.
(2) Domstolens dom afsagt den 11. juni 2014, Kommissionen mod Rådet, om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Filippinerne, C-377/12, ECLI:EU:C:2014:1903.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0286.


Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Irak (beslutning)
PDF 160kWORD 56k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side (10209/1/2012 – C8-0038/2018 – 2010/0310M(NLE))
P8_TA(2018)0286A8-0224/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10209/1/2012),

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, artikel 207, artikel 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0038/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionen af 8. januar 2018 med elementer til en EU-strategi med hensyn til Irak,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om en ny strategi over for Irak,

–  der henviser til Kommissionens flerårige vejledende program for Irak (2014-2017),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh(3),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om situationen i det nordlige Irak/Mosul(4),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2367 (2017) af 14. juli 2017 og 2379 (2017) af 21. september 2017,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018(5) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0224/2018),

A.  der henviser til, at Europa og Irak er forbundet med hinanden gennem flere tusinde års gensidige kulturelle påvirkninger og en fælles historie;

B.  der henviser til, at Irak i årtier har været hærget først af det diktatoriske regime under Saddam Hussein, der indledte aggressionskrige mod Iran i 1980 og mod Kuwait i 1990, og derefter af lammende sanktioner og interne konflikter efter den USA-ledede invasion i 2003, som bl.a. indebar sekterisk vold og kurdiske løsrivelsestendenser samt jihadistisk terrorisme fra Daesh; der henviser til, at alle disse faktorer forklarer de enorme udfordringer, som Irak står over for i sine bestræbelser på at skabe fremskridt i retning af bedre regeringsførelse, økonomiske fremskridt og national forsoning;

C.  der henviser til, at EU har bekræftet sin forpligtelse til at opbygge et stærkt partnerskab med Irak, der er baseret på partnerskabs- og samarbejdsaftalen, til at støtte de irakiske myndigheder under hele omstillingen til demokrati og i genopbygningsprocessen, samtidig med at der tages hånd om årsagerne til den politiske, sociale og økonomiske ustabilitet; der henviser til, at det anslås, at genopbygningsomkostningerne vil beløbe sig til helt op til 88 mia. USD;

D.  der henviser til, at de EU-medlemsstater, som var involveret i krigen i 2003, og EU som helhed har et særligt ansvar for at hjælpe den irakiske befolkning og støtte bestræbelserne på at opnå fred og stabilitet i landet;

E.  der henviser til, at der blev afholdt valg til parlamentet den 12. maj 2018; der henviser til, at Irak i en region, der er præget af forskansning bag autoritære regimer og undertrykkelse, udgør et af de få eksempler på et land med et konkurrencepræget politisk klima, herunder et flerpartisystem og relativt frie medier; der henviser til, at de politiske kræfter i landet ser ud til at have erkendt behovet for at danne tværsekteriske alliancer for at øge systemets legitimitet og stabilitet; der henviser til, at reelle og konkurrenceprægede valg er af grundlæggende betydning for den demokratiske konsolidering i Irak; der henviser til, at fuld deltagelse af alle dele af det irakiske samfund vil være et vigtigt skridt i retning af et inklusivt demokrati og en fælles nationalfølelse;

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre en betydelig forbedring af sikkerhedssituationen for at fremme stabilisering, forsoning, inklusiv regeringsførelse, og økonomisk og social udvikling i landet på både nationalt og lokalt plan; der henviser til, at det for at sikre forsoning er nødvendigt, at der bliver taget ansvar for de forbrydelser, der er blevet begået af alle parter; der henviser til, at EU yder støtte til en reform af sikkerhedssektoren i Irak gennem EU's rådgivende mission (EUAM); der henviser til, at FN's rådgivende mission i Irak (UNAMI) har været til stede i landet siden 2003 og har udført et betydeligt arbejde med hensyn til at fremme en inklusiv politisk dialog og national forsoning; der henviser til, at NATO fortsat gennemfører sit initiativ med henblik på kapacitetsopbygning i Irak, som fokuserer på bekæmpelse af improviserede eksplosive anordninger, bortskaffelse af ueksploderet ammunition, minerydning, civil-militær planlægning, vedligeholdelse af udstyr fra sovjettiden, militærmedicin og reform af de irakiske sikkerhedsinstitutioner;

G.  der henviser til de forvaltningsmæssige udfordringer, som Irak står over for med hensyn til opbygningen af institutionel og administrativ kapacitet, konsolidering af retsstaten, retshåndhævelse og respekt for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder og alle etnisk-religiøse mindretals rettigheder;

H.  der henviser til, at det er vigtigt at gøre noget ved arbejdsløshed og social udstødelse, navnlig blandt unge, for at forhindre, at de bliver radikaliserede og dermed lette at rekruttere til terrororganisationer eller andre former for organiseret kriminalitet;

I.  der henviser til, at den irakiske terrorbekæmpelsesenhed, der var den primære aktør i befrielsen af Mosul, led alvorlige tab og bør anerkendes behørigt og tildeles støtte med henblik på at øge dens evne til rekruttering, så denne styrke igen kan få en passende og bæredygtig størrelse;

J.  der henviser til, at de irakiske myndigheder bør betragte landets olieindtægter som et redskab og en mulighed for opnåelse af bæredygtig social og økonomisk genopbygning til gavn for det irakiske samfund som helhed frem for at fordele indtægterne herfra på grundlag af klientelisme; der henviser til, at der er betydelige olieforekomster i det selvstyrende område irakisk Kurdistan; der henviser til, at der er nødvendigt at normalisere forholdet mellem centralregeringen i Bagdad og den kurdiske regionale regering i det selvstyrende område irakisk Kurdistan i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser;

K.   der henviser til, at Irak er et kludetæppe af forskellige samfund, der ofte konkurrerer om magten og kontrollen over de nationale ressourcer; der henviser til, at tusindvis af irakiske borgere, herunder fra mindretal, og især kvinder og piger, brutalt blev udslettet eller gjort til slaver af Daesh, i hvad der kan betegnes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at terrorgrupper og ekstremistiske grupper stadig har frit spillerum til at udnytte de sekteriske og lokale spændinger; der henviser til, at der i 2003 boede over 1,5 millioner kristne (kaldæere, syriakker, assyrere og andre kristne mindretal) i Irak, og at de udgør en gammel, indfødt befolkningsgruppe, som i øjeblikket er i alvorlig fare for forfølgelse og fordrivelse; der henviser til, at over en million kristne irakere blev tvunget til at flygte fra voldshandlinger og enten helt har forladt deres land eller er blevet fordrevet inden for landets grænser; der henviser til, at kurderne udgør et stort mindretal af befolkningen i Irak, hvoraf størstedelen lever i det selvstyrende område irakisk Kurdistan;

L.  der henviser til, at Daesh, al-Qaeda og tilsvarende terrororganisationer er inspireret af den ekstreme udgave af salafisme/wahhabisme; der henviser til, at truslen fra denne ideologi til trods for Daeshs militære og territoriale nederlag stadig skal håndteres gennem forbedret regeringsførelse, uddannelse, levering af tjenesteydelser, afradikaliseringsbestræbelser og fuld inddragelse af sunnisamfundet i den politiske proces i Irak;

M.  der henviser til, at der i et land med 26 millioner indbyggere er 11 millioner mennesker, som har behov for humanitær bistand, mere end 3 millioner internt fordrevne irakere, hvoraf mange befinder sig i irakisk Kurdistan, og 246 000 flygtninge fra Syrien; der henviser til, at det er vigtigt for de internt fordrevnes muligheder for at vende hjem, at de modtager økonomisk støtte til at genopbygge en levevej;

N.  der henviser til, at Daeshs territoriale nederlag er resultatet af de irakiske væbnede styrkers indsats, som blev støttet af den internationale koalition mod Daesh samt forskellige folkelige mobiliseringsenheder, peshmergaer og andre allierede styrker; der henviser til, at den jihadistiske trussel til trods for Daeshs territoriale nederlag i Irak fortsat består og bringer konsolideringen af landets stabilitet og sikkerhed i fare, særlig langs grænsen til Syrien; der henviser til, at det af hensyn til genopbygningen af landet og integrationen af det irakiske samfund er nødvendigt at overvinde forskelle baseret på religiøse kriterier, opløse de folkelige mobiliseringsenheder og integrere deres medlemmer i henhold til statens behov, da det ellers vil blive umuligt at opnå en funktionsdygtig stat baseret på demokrati og pluralisme; der henviser til, at det irakiske parlament i 2016 vedtog en lov, der effektivt gjorde konstellationen af militser til et permanent element i de irakiske sikkerhedsstyrker; der henviser til, at en forenet, pluralistisk og demokratisk irakisk stat er en forudsætning for stabilitet og udvikling af landet og dets borgere;

1.  bifalder indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) mellem EU og Irak; anmoder om at gøre fuld brug af de mekanismer, som den indfører til at styrke forholdet mellem EU og Irak;

2.  understreger, at PSA'en er et vigtigt værktøj til gennemførelse af EU's strategi for Irak og til at styrke vort samarbejde med henblik på genopbygning, stabilisering og forsoning i landet på nationalt og lokalt plan og på grundlag af en langsigtet strategi; understreger vigtigheden af irakisk ejerskab til opbygningsprocessen af en demokratisk, føderal og pluralistisk stat baseret på respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

3.  bifalder den internationale konference for genopbygningen af Irak, som fandt sted i Kuwait den 12. februar 2018; opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser om finansiel og teknisk bistand;

4.  bifalder EU's forpligtelse til at give længevarende støtte til landet, og at det har udpeget Irak som pilotland, hvor man bedre kan håndtere og operationalisere sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand med henblik på at fremme en overgang fra humanitær bistand til mere langsigtet genopbygning og stabilisering; minder om, at den irakiske krise er en nødsituation på niveau tre efter FN's klassifikation, og at 11 millioner mennesker aktuelt har behov for bistand; opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til først og fremmest at styrke deres indsats for hurtigst muligt at håndtere vigtige humanitære udfordringer og menneskelige behov, navnlig for de mere end tre millioner internt fordrevne;

5.  understreger, at fattigdom er udbredt i landet, og at de mange år med vold, konflikt og sekterisme, til trods for at Irak er et mellemindkomstland i den øverste halvdel, i betydelig grad har undermineret de spæde fremskridt; opfordrer EU til gennem målrettede projekter at rette sin udviklingsbistand mod de mest sårbare grupper og de mennesker, som har størst behov, nemlig kvinder og børn, unge, internt fordrevne og flygtninge;

Prioriteterne for Den Europæiske Unions tiltag i Irak

6.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at opretholde den nuværende humanitære bistand for at hjælpe og beskytte alle irakere, der er berørt af konflikterne, og bruge bistanden som et middel til at fremme konsolideringen af god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre en omfattende overvågning af den finansielle bistand, de yder, for at sikre, at den når ud til de mennesker, der har behov for den; understreger, at hele den irakiske befolkning har en juridisk ret til civil dokumentation og til at få adgang til bistand uden nogen form for forskelsbehandling;

7.  opfordrer EU til at intensivere sit samarbejde med henblik på at lette stabiliseringen af og sikkerheden i de nyligt befriede områder og muliggøre en sikker og værdig tilbagevenden for internt fordrevne, der er baseret på et informeret og frivilligt grundlag; opfordrer EU til fortsat at støtte de irakiske myndigheder med henblik på at sikre demokratiske valg og til at bistå den højtstående uafhængige irakiske valgkommission i dens bestræbelser på at sikre, at internt fordrevne opnår stemmeret; opfordrer EU til at yde teknisk bistand til opbygningen af irakisk kapacitet inden for minerydning og fjernelse af eksplosionsfare fra disse områder; opfordrer den irakiske regering til at arbejde på at fremskynde registreringsprocessen for minerydningsorganisationer;

8.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at yde akut finansiel bistand til genopbygningen af infrastruktur og genoprettelsen af grundlæggende offentlige tjenesteydelser såsom adgang til vand og sanitet, elektricitet, uddannelse og sundhedspleje med henblik på at sikre basale levevilkår for befolkningen, øge støtten til civilsamfundet og prioritere finansiering til projekter, der støtter aktører, som fremmer ansvarlighed og demokratisk forandring; opfordrer EU's medlemsstater til at støtte planerne for genopbygning af byer, der gør det muligt for borgerne at blive involveret i beslutningsprocessen omkring genopbygningen, så man sikrer inddragelse af alle parter i byplanlægningen og genopbygningen for at øge tilliden mellem borgerne og staten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de midler, der ydes til genopbygning, fordeles ligeligt blandt de samfund, der har behov for dem, uanset modtagernes etniske eller religiøse tilhørsforhold, og at de kanaliseres gennem lovlige statslige agenturer og ikke via subnationale aktører; mener, at der også kan ydes og fordeles finansiel bistand til lokale iværksættere og virksomheder for at sikre tilvejebringelse af kapital til små og mellemstore virksomheder;

9.  opfordrer EU til at gøre en indsats for at fremme en vedvarende og konstruktiv dialog mellem de centrale myndigheder og myndighederne i irakisk Kurdistan, især efter den folkeafstemning, der blev afholdt i Kurdistan i september 2017, med henblik på at etablere stabile forbindelser, som tilfredsstiller begge parter, fremmer en inklusiv beslutningstagning på højeste plan og fuldt ud respekterer landets mangfoldighed og rettighederne for alle dele af det irakiske samfund samt principperne i den irakiske forfatning og Iraks nationale enhed og territoriale integritet; understreger behovet for at løse spørgsmålet om grænsedragning mellem den kurdiske region og resten af Irak gennem dialog med FN-støtte; mener, at Irak og det selvstyrende område irakisk Kurdistan skal kunne drage fordel af olieeksport uden indgriben udefra; opfordrer desuden EU til at fremme et øget samarbejde mellem de føderale og de lokale myndigheder med henblik på effektivt at genopbygge landet og opnå langsigtet stabilitet og fredelig sameksistens; fremhæver det presserende behov for, at det selvstyrende område irakisk Kurdistan gennemfører de nødvendige politiske og økonomiske reformer, bekæmper korruption og muliggør oprettelsen af nye fungerende partier og sikrer reelle og konkurrenceprægede valg til det regionale parlament i 2018;

10.  mener, at følgende områder for udviklingsbistanden bør prioriteres i forbindelse med overgangen fra nødhjælp til udvikling: en langsigtet strategi, stabilisering, reformer og forbedringer på områderne god regeringsførelse og ansvarlighed, uddannelse og kompetenceudvikling, adgang til indkomstmuligheder og levering af sundhedsydelser samt grundlæggende sociale tjenesteydelser; understreger desuden betydningen af reformer med henblik på at forbedre balancen mellem kønnene og repræsentation af kvinder i landets politiske liv; ser frem til at modtage konkrete forslag om planlagte tiltag, der imødekommer disse behov, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge dokumentation for de resultater og virkninger, der er opnået inden for rammerne af det flerårige vejledende program 2014-2017;

11.  udtrykker bekymring over den betydelige fragmentering af det irakiske samfund; opfordrer EU til i samarbejde med UNAMI og de irakiske myndigheder fuldt ud at støtte den nationale forsoningskommissions arbejde for at fremme forsoning mellem samfundene og en irakisk ejet national forsoningsproces, at sikre respekt for mangfoldigheden i Irak og fremme inklusiv og repræsentativ regeringsførelse på nationalt og lokalt plan, som vil bidrage til at styrke en fælles irakisk fædrelandsfølelse; bemærker, at behovet for konfliktforebyggelse og for at håndtere sikkerhedsudfordringer samt efterspørgslen efter forsoning, mægling og dialoginitiativer gør det nødvendigt i betydelig grad at øge de midler, der er til rådighed til sådanne initiativer, navnlig via instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP); glæder sig over de irakiske religiøse lederes henstillinger til den irakiske regering til at oprette et råd bestående af højtstående gejstlige og lærde i Irak, til at sende en anmodning til det irakiske parlament om godkendelse af en lov, der gør ekstremistisk religiøs tale, som tilskynder til had og vold, strafbar, og til at straffe dem, der tilskynder til sådanne handlinger, til at gennemgå læreplanerne og til at lægge vægt på forsoning og fædrelandsfølelse og ikke på sekteriske tilhørsforhold;

12.  opfordrer det internationale samfund og EU til at yde støtte til bevarelsen af den etniske, kulturelle og religiøse mangfoldighed i Irak; opfordrer til inden for rammerne af den irakiske forfatning at undersøge mulighederne for at anerkende, beskytte og forbedre det lokale selvstyre for etniske og religiøse mindretal, der bor i områder, hvor de historisk har haft en stærk tilstedeværelse og har levet fredeligt med hinanden – f.eks. i Sinjarbjergene (yazidier) og på Ninivesletten (kaldæere, syrere, assyrere); opfordrer de irakiske myndigheder til at give kurdere, kristne og yazidier lov til at vende tilbage til deres oprindelige leveområder og garantere, at det er sikkert for dem, at gøre dette;

Politisk dialog

13.  opfordrer EU til at styrke sin politiske dialog med de irakiske myndigheder for at fremme respekt for menneskerettighederne og styrke de demokratiske institutioner gennem større respekt for retsstatsprincippet, god regeringsførelse og et effektivt retssystem; opfordrer i denne forbindelse til, at afskaffelse af dødsstraffen gøres til en prioritet i denne dialog, og opfordrer de irakiske myndigheder til øjeblikkeligt at indføre et moratorium for dødsstraf;

14.  minder om behovet for at støtte udviklingen af det irakiske civilsamfund og dets fulde politiske repræsentation og deltagelse i de forskellige reformprocesser; fastholder, at der bør lægges særlig vægt på repræsentationen af kvinder, unge og personer fra alle etniske og religiøse grupper i det irakiske samfund, herunder kristne, shia- og sunnimuslimer, yazidier, mandæere, shabaker, kurdere, turkmenere og andre, hvis krav skal tages alvorligt; understreger samtidig behovet for at prioritere opnåelsen af en inklusiv, ikke-sekterisk politisk klasse, der er repræsentativ for alle de grupper, der udgør det irakiske samfund;

15.  opfordrer EU og dets medlemsstater til under hensyntagen til EU-retten vedrørende bekæmpelse af korruption og i samarbejde med de irakiske myndigheder at iværksætte programmer for retligt samarbejde og udveksling af bedste praksis og effektive redskaber til effektivt at bekæmpe den udbredte korruption og derved sikre en retfærdig fordeling af den nationale velstand; understreger EU's betydning, når det gælder om at rådgive den irakiske regering i spørgsmål vedrørende sikkerhed og regeringsførelse med henblik på at sikre stabilitet i Irak;

16.   glæder sig over de irakiske væbnede styrkers bidrag til den globale bekæmpelse af terrororganisationen Daesh; fortsætter med at yde støtte til de omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, der gennemføres af den globale koalition mod Daesh, som fortsat udgør en alvorlig trussel til trods for de seneste militære sejre over organisationen, samtidig med at folkeretten og menneskerettighederne respekteres; erkender, at bekæmpelsen af terrorisme i Irak i høj grad er påvirket af situationen i nabolandene, bl.a. krigen i Syrien; opfordrer EU til at etablere en dialog om spørgsmål vedrørende bekæmpelse af terrorisme med henblik på at reformere terrorbekæmpelseslovgivningen og styrke landets kapacitet til at håndtere terrortrusler og til at arbejde sammen med de irakiske myndigheder om bekæmpelse af straffrihed for alle forbrydelser, der er rettet mod enhver etnisk, religiøs eller anden gruppe, herunder mindretal i alle deres former; forstår, at de grundlæggende årsager til terrorisme skal håndteres for at kunne bekæmpes;

17.  opfordrer EU til at tilskynde de irakiske myndigheder til at vedtage en national strategi for håndtering af strafbare handlinger, der er begået af Daesh, og til at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og frivilligt acceptere ICC's jurisdiktion til på en gennemsigtig og retfærdig måde at efterforske og placere ansvaret for menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af Daesh; understreger behovet for en troværdig retsforfølgelse af de personer, der er ansvarlige for forbrydelser begået af Daesh med en meningsfuld deltagelse af ofre og oprettelsen af et omfattende strafferegister over disse forbrydelser; er samtidig bekymret over, at et alt for bredt grundlag for retsforfølgelse kan risikere at medføre yderligere uretfærdighed, hvilket vil hindre en fremtidig forsoning af samfundene og deres reintegration;

18.  understreger behovet for omfattende ekspertise inden for spørgsmål om medie- og ytringsfrihed, når lokale medieaktører uddannes i fredsjournalistik;

19.  opfordrer EU til at anerkende sit ansvar for EU-borgere, der er rejst til Irak for at tage del i forbrydelser begået af Daesh, og som bør retsforfølges i henhold til retsstatsprincippet; opfordrer til, at der oprettes klare procedurer mellem Irak og de respektive EU-medlemsstater om hjemsendelse og de involverede parters juridiske ansvar;

20.  opfordrer Kommissionen til at støtte en reform af retsvæsenet, navnlig med hensyn til retsopgør for at sikre overholdelse af internationale standarder for retfærdig rettergang og et uafhængigt og upartisk retsvæsen med henblik på at sikre ansvarlighed inden for regeringsstrukturerne; opfordrer EU til at samarbejde med de irakiske myndigheder om at bekæmpe straffrihed for alle forbrydelser, der er rettet mod enhver etnisk, religiøs eller anden gruppe, herunder mindretal i alle deres former;

21.  opfordrer de irakiske myndigheder til at prioritere ligestilling mellem kønnene og udryddelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger, herunder kønsbaseret vold; understreger i denne forbindelse betydningen af at ophæve lovgivning, der fritager en anklaget for retsforfølgning for voldtægt, seksuelle overfald, samleje med en mindreårig, bortførelse eller tilsvarende handlinger, hvis voldtægtsforbryderen gifter sig med voldtægtsofferet;

22.  opfordrer EU til at fremme gode og konstruktive forbindelser mellem Irak og dets nabolande og dets rolle som bidragyder til fred i regionen; understreger, at Irak har stærke forbindelser til USA og Iran og for nylig har forbedret sit forhold til Saudi-Arabien, hvilket potentielt kunne gøre Irak til omdrejningspunktet for de regionale bestræbelser på at lægge en dæmper på spændingerne; opfordrer til gennemførelse af punkt 8 i FN's Sikkerhedsråds resolution 598, hvori der opfordres til indgåelse af en regional sikkerhedsaftale mellem de stater, der grænser op til Den Persiske Golf;

23.   opfordrer EU til i samarbejde med de irakiske myndigheder at udarbejde en national strategi for beskyttelse og udgravning af massegrave med henblik på at bevare massegrave i områder, hvor der for nylig har været konflikt, således at man kan grave de menneskelige rester op og foretage retsmedicinske undersøgelser og give ofrene en anstændig begravelse eller frigive dem til familien, og for at sikre beviser og muliggøre efterforskning og retsforfølgelse af personer mistænkt for forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at træffe foranstaltninger til hurtigt at nedsætte en ekspertgruppe, der skal have til opgave at indsamle alt bevismateriale i forbindelse med enhver forbrydelse i henhold til folkeretten, herunder folkedrab, uanset hvor sådanne forbrydelser måtte finde sted, med det formål at forberede international retsforfølgelse af de ansvarlige;

24.  opfordrer til, at der indføres en årlig international mindedag for ofrene for de grusomme terrorhandlinger, som Daesh, al-Qaeda og tilsvarende terrororganisationer har begået;

Sektorsamarbejde

25.  understreger, at genopbygningen og stabiliseringsprocessen skal ledsages af sammenhængende politikker for økonomisk og social udvikling til gavn for alle irakere på en bæredygtig og inklusiv måde; opfordrer EU til at samarbejde fuldt ud med de irakiske myndigheder ikke alene for at håndtere de økonomiske og finanspolitiske ubalancer, men også for at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, der kan skabe beskæftigelsesmuligheder, navnlig for de unge, og desuden fastlægge en ramme for handel og skabe et gunstigt investeringsmiljø; opfordrer EU til at tilskynde til og støtte de irakiske myndigheder i at give unge, som har måttet opgive en formel uddannelse, fordi de blev tvangsfordrevet af Daesh, mulighed for at få adgang til formelle uddannelsesprogrammer, der vil give dem viden og færdigheder, som kan forbedre deres chancer for at finde et job;

26.  opfordrer EU til at tilskynde til og støtte en diversificering af Iraks økonomi;

27.  er bekymret over det høje frafald blandt elever af begge køn fra irakiske skoler (som beklages af civilsamfundsorganisationer, der oplyser, at 60 % af dem, der var indskrevet i grundskolen i 2015, sidenhen er droppet ud); understreger, at et højt niveau af læse- og skrivefærdigheder er afgørende for, at der kan skabes en positiv fred i konfliktramte områder;

28.  opfordrer EU til at optrappe sit samarbejde på uddannelsesområdet og til gennemførelse af en uddannelsesreform for at sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer og for alle, særlig mindreårige; anerkender problemet med manglende adgang til skoler for piger på grund af skikke, opfattelser i samfundet, fattigdom og sikkerhed; opfordrer EU til at øge bevidstheden om uddannelse af piger og til at samarbejde med den irakiske regering om at forbedre situationen, da dette er afgørende for, at deres livskvalitet kan forbedres;

29.  opfordrer EU til at udvikle samarbejdsmuligheder inden for forskning og videnskab, især universitetssamarbejde og -partnerskaber og navnlig med hensyn til Erasmus+ og udvekslingsmuligheder inden for undervisning og forskning;

30.  opfordrer EU til at gennemføre og styrke samarbejdet på kulturområdet for at beskytte, bevare og genopbygge den irakiske kunst- og kulturarv;

31.  bifalder lanceringen, på anmodning af de irakiske myndigheder og som led i den irakiske sikkerhedsstrategi, af en mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak (EUAM Irak); håber, at den vil bidrage til at styrke de offentlige institutioner og sikre opbygningen af en fair og inklusiv politistyrke; bemærker, at en reform af sikkerhedssektoren i Irak er en vigtig udfordring, som FN også bør støtte; understreger behovet for at tilskynde til demobilisering af militser og reintegration af de kæmpende som en del af en større indsats for at reformere sikkerhedssektoren, og når det er nødvendigt ved hjælp af skræddersyede reintegrationsprogrammer;

32.  opfordrer EU til at yde øget teknisk bistand til de irakiske myndigheder for at hjælpe dem med at forvalte naturressourcerne forsvarligt, forbedre skatteopkrævningen og nedbringe antallet af ulovlige finansielle strømme med det formål at sikre, at Irak vil kunne finansiere sin nationale udvikling på mellemlang sigt og mindske uligheden i befolkningen og mellem regionerne; understreger nødvendigheden af aktivt at rådgive den private sektor og investorer med henblik på at styrke både konfliktsensitiviteten og deres bidrag til fredsopbygning og bæredygtig udvikling;

33.  opfordrer EU til inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen at etablere en dialog med Irak om migration og alle dens aspekter og indføre en menneskerettighedsbaseret tilgang til håndtering af migration, idet man holder sig behovet for at finde frem til langsigtede, effektive og bæredygtige løsninger til fordel for borgerne i både EU og Irak for øje;

34.  understreger, at Irak er en potentielt vigtig partner med hensyn til at sikre genopbygningen af energirelateret infrastruktur og en større diversificering af energikilder for Irak og forsyningskilder for EU; opfordrer derfor EU til at støtte Irak i energiomstillingen og til at samarbejde med Irak om fælles projekter og udveksling af god praksis og knowhow på centrale områder som energieffektivitet, vedvarende energi, miljø og en effektiv forvaltning af ressourcer, herunder vand, bl.a. med det formål at fremskynde gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

35.  minder om, at kvinder og piger rammes uforholdsmæssigt hårdt af konflikter og ekstremisme, og at de er mere sårbare over for vold og overgreb, herunder seksuel vold, tortur, menneskehandel, slaveri og børneægteskaber; fremhæver behovet for at håndtere de specifikke humanitære og udviklingsmæssige behov hos kvinder og piger, navnlig blandt fordrevne befolkningsgrupper; opfordrer EU til yderligere at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse og status gennem sine udviklingsbestræbelser og at fremhæve kvindernes rolle i genopretning og fredsopbygning i landet;

36.  understreger nødvendigheden af at investere i det irakiske landbrug på grund af dets høje beskæftigelsespotentiale og betydningen af at genbefolke landdistrikter, hvor befolkningen er i konstant tilbagegang på grund af konflikter;

37.  glæder sig over Iraks faste tilsagn om at tilslutte sig Verdenshandelsorganisationen (WTO) og opfordrer Kommissionen til at bistå de irakiske myndigheder i deres bestræbelser på at genindtræde i verdensøkonomien og verdenshandlen;

Institutionelle relationer

38.  lægger vægt på, at al bistand, som EU yder, underlægges strenge krav om overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet og ledsages af en konstant evalueringsproces, hvis resultater Parlamentet informeres behørigt om i henhold til artikel 113 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

39.  forpligter sig til med det irakiske parlament at nedsætte et parlamentarisk samarbejdsudvalg, som fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, for at det kan påbegynde sit arbejde med bl.a. at overvåge gennemførelsen af samarbejdsprojekter mellem Irak og EU;

40.  ønsker at Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering medtager Irak på sin liste over prioriterede lande for 2019 og påtager sig at udvikle kapacitetsopbygningsprogrammer for det irakiske parlament; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne programmer;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til regeringen og Repræsentanternes Råd i Republikken Irak.

(1) EUT L 204 af 31.7.2012, s. 20.
(2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 83.
(3) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 77.
(4) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 194.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0285.


Aftale mellem EU og New Zealand om ændring af indrømmelser (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 117kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dette lands tiltrædelse af Den Europæiske Union (10670/2017 – C8-0121/2018 – 2017/0137(NLE))
P8_TA(2018)0287A8-0220/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10670/2017),

–  der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dette lands tiltrædelse af Den Europæiske Union (10672/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0121/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0220/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og New Zealands regering og parlament.


Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank: clearing og betalingssystemer ***I
PDF 162kWORD 50k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 4. juli 2018 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (10850/2017 – ECB/2017/18 – C8-0228/2017 – 2017/0810(COD))(1)
P8_TA(2018)0288A8-0219/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Udkast fra Den Europæiske Centralbank   Ændring
Ændring 1
Udkast til afgørelse
Betragtning 1
(1)  De grundlæggende opgaver, som skal udføres gennem Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), omfatter definitionen og gennemførelsen af Unionens pengepolitik og fremme af betalingssystemers smidige funktion. Sikre og effektive finansielle markedsinfrastrukturer, særligt clearingsystemer, er væsentlige for opfyldelsen af disse grundlæggende opgaver.
(1)  De grundlæggende opgaver, som skal udføres gennem Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), omfatter definitionen og gennemførelsen af Unionens pengepolitik og fremme af betalingssystemers smidige funktion, hvilket er afgørende for opretholdelsen af den finansielle stabilitet. Sikre og effektive finansielle markedsinfrastrukturer, særligt clearingsystemer, er væsentlige for opfyldelsen af disse grundlæggende opgaver.
Ændring 2
Udkast til afgørelse
Betragtning 3
(3)  Den 4. marts 2015 afsagde Retten i første Instans dom i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Den Europæiske Centralbank, sag T-496/117, som fastslog, at ECB ikke har den nødvendige kompetence til at regulere clearingsystemers aktiviteter. Retten anførte, at traktatens artikel 129, stk. 3 gør det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet, efter den almindelige lovgivningsprocedure og på grundlag af en henstilling fra ECB eller et forslag fra Kommissionen, at ændre artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank ("herefter ESCB-statutten"). Retten konkluderede, at "såfremt ECB er af den opfattelse, at det er nødvendigt, at den tilkendes en regeludstedende beføjelse vedrørende infrastrukturen for clearing af værdipapirer, for at den kan gennemføre sin opgave i henhold til artikel 127, stk. 2, fjerde led, TEUF, tilkommer det ECB at anmode EU-lovgiver om at ændre statuttens artikel 22 gennem en tilføjelse af en udtrykkelig henvisning til systemerne til clearing af værdipapirer.
(3)  Den 4. marts 2015 afsagde Retten dom i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Den Europæiske Centralbank, sag T-496/117, som fastslog, at "eftersom ECB ikke har den nødvendige kompetence til at regulere virksomhed med clearing af værdipapirer, skal overvågningsrammen annulleres, for så vidt som den pålægger de centrale modparter, der foretager clearing af værdipapirer, et krav om at være beliggende i euroområdet". Retten anførte, at traktatens artikel 129, stk. 3, gør det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet, efter den almindelige lovgivningsprocedure og på grundlag af en henstilling fra ECB eller et forslag fra Kommissionen, at ændre artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank ("herefter ESCB-statutten"). Retten konkluderede derfor, at "såfremt ECB er af den opfattelse, at det er nødvendigt, at den tilkendes en regeludstedende beføjelse vedrørende infrastrukturen for clearing af værdipapirer, for at den kan gennemføre sin opgave i henhold til artikel 127, stk. 2, fjerde led, TEUF, tilkommer det ECB at anmode EU-lovgiver om at ændre statuttens artikel 22 gennem en tilføjelse af en udtrykkelig henvisning til systemerne til clearing af værdipapirer."
_________________
_________________
7 ECLI: EU:T:2015:133.
7 ECLI: EU:T:2015:133.
Ændring 3
Udkast til afgørelse
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Selv om clearingsystemerne er en form for betalingssystemer, er det i lyset af Rettens afgørelse af 4. marts 2015 i sag T-496/11 nødvendigt at skabe større klarhed, og der er derfor behov for en præcision af spørgsmålet om beføjelser med hensyn til disse systemer gennem en ændring af artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.
Ændring 4
Udkast til afgørelse
Betragtning 4
(4)  Den væsentlige udvikling på såvel globalt som europæisk niveau forventes at øge risikoen for, at forstyrrelser, som påvirker clearingsystemer, særligt centrale modparter (CCP'er), truer betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af den fælles pengepolitik, hvilket i sidste ende vil påvirke Eurosystemets primære mål om at fastholde prisstabilitet.
(4)  Den væsentlige udvikling på såvel globalt som europæisk niveau forventes at øge risikoen for, at forstyrrelser, som påvirker clearingsystemer, særligt centrale modparter (CCP'er), truer betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af den fælles pengepolitik, hvilket i sidste ende vil påvirke den finansielle stabilitet, herunder også Eurosystemets primære mål om at fastholde prisstabilitet.
Ændring 5
Udkast til afgørelse
Betragtning 5
(5)  Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Det Europæiske Råd, at det har besluttet at forlade Den Europæiske Union. Storbritanniens udtræden vil medføre en fundamental ændring i, hvordan bestemte systemisk vigtige clearingaktiviteter i euro reguleres, overvåges og føres tilsyn med, og derved negativt påvirke Eurosystemets evne til at overvåge og styre risici for betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik.
udgår
Ændring 6
Udkast til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Central clearing får i stigende omfang grænseoverskridende karakter og systemisk betydning. På grund af deres mangfoldige sammensætning og den paneuropæiske karakter af de finansielle tjenesteydelser, de tilbyder, er CCP'er af central betydning for Unionen som helhed, og for euroområdet i særdeleshed. Dette er afspejlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/20128, som fastsætter fælles tilsynsordninger i form af kollegier, som består af de relevante nationale myndigheder og Unionens myndigheder, herunder Eurosystemet i sin rolle som centralbank for udstedelsen af euroen.
(6)  Central clearing får i stigende omfang grænseoverskridende karakter og systemisk betydning. På grund af deres mangfoldige sammensætning og den paneuropæiske karakter af de finansielle tjenesteydelser, de tilbyder, er CCP'er af central betydning for Unionen som helhed, og for euroområdet i særdeleshed. Dette er afspejlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012, som fastsætter fælles tilsynsordninger i form af kollegier, som består af de relevante nationale myndigheder og Unionens myndigheder, herunder Eurosystemet i sin rolle som centralbank for udstedelsen af euroen, som er Unionens valuta.
_________________
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
Ændring 7
Udkast til afgørelse
Betragtning 7
(7)  For at imødegå disse problemer præsenterede Kommissionen den 13. juni 2017 sit lovforslag med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og sikkerheden og soliditeten af de CCP'er, som er af systemisk betydning for de finansielle markeder i Unionen. For at sikre, at Eurosystemet som centralbank for udstedelse af euroen kan udføre sin rolle som omhandlet i lovforslaget, er det af største vigtighed, at det har de relevante beføjelser i medfør af traktaten og ESCB-statutten. Særligt bør Eurosystemet have de lovgivningsmæssige beføjelser til at vedtage bindende vurderinger og at kræve korrigerende foranstaltninger i tæt samarbejde med andre myndigheder i Unionen. Derudover bør ECB også have de lovgivningsmæssige beføjelser til at vedtage yderligere krav for CCP'er, som er involveret i clearing af betydelige mængder transaktioner i euro, hvor dette er nødvendigt for at beskytte euroens stabilitet.
(7)  For at imødegå disse problemer præsenterede Kommissionen den 13. juni 2017 sit lovforslag med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og sikkerheden og soliditeten af de CCP'er, som er af systemisk betydning for de finansielle markeder i Unionen. For at sikre, at Eurosystemet som centralbank for udstedelse af euroen kan udføre sin rolle som omhandlet i lovforslaget, er det af største vigtighed, at det har de relevante beføjelser i medfør af traktaten og ESCB-statutten. Særligt bør Eurosystemet have de lovgivningsmæssige beføjelser til at vedtage bindende vurderinger og at kræve korrigerende foranstaltninger i tæt samarbejde med andre myndigheder i Unionen. Derudover bør ECB også have de lovgivningsmæssige beføjelser til at vedtage yderligere krav for CCP'er, som er involveret i clearing af betydelige mængder transaktioner i euro, hvor dette er nødvendigt for at beskytte euroens stabilitet. Disse krav bør beskytte det indre markeds integritet og sikre, at EU-lovgivningen og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis har forrang i forbindelse med tilsynet med tredjelands-CCP'er.
Ændring 8
Udkast til afgørelse
Betragtning 8
(8)  Artikel 22 i ESCB-statutten er en del af kapitel IV »ESCB's monetære funktioner og transaktioner«. Opgaver, som overdrages heri, bør derfor kun tjene pengepolitiske formål.
(8)  Artikel 22 i ESCB-statutten er en del af kapitel IV "ESCB's monetære funktioner og transaktioner". Opgaver, som overdrages heri, bør derfor kun tjene pengepolitiske formål. For så vidt angår clearingsystemer for finansielle instrumenter, bør krav, der kan bringes i anvendelse på grundlag af omtalte artikel, omfatte anmeldelseskrav og krav om, at clearingsystemet skal samarbejde med ECB og de nationale centralbanker om at vurdere systemets modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger. Blandt kravene bør også være, at systemet åbner en dag-til-dag-indlånskonto hos ESCB i overensstemmelse med ESCB's relevante kriterier og krav. Desuden bør de omfatte krav, der er nødvendige for at håndtere situationer, hvor et clearingsystem for finansielle instrumenter udgør en overhængende risiko for at være til væsentlig skade for Unionens finansielle institutioner eller markeder eller for Unionens eller en af dens medlemsstaters finansielle system, såsom krav med hensyn til kontroller af likviditetsrisici, afviklingsordninger, margener, sikkerhedsstillelse eller interoperabilitetsordninger. Med hensyn til tredjelandes clearingsystemer for finansielle instrumenter af systemisk betydning giver forordning (EU) nr. ... /... [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er] ECB mulighed for at foreslå yderligere krav til sådanne systemer.
Ændring 9
Udkast til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  ECB's nye beføjelser med hensyn til clearingsystemer for finansielle instrumenter på grundlag af den ændrede artikel 22 i statutten for ESCB og ECB vil blive udøvet parallelt med de beføjelser, som andre EU-institutioner, -agenturer og -organer besidder, på grundlag af bestemmelserne vedrørende det indre markeds oprettelse og funktion som fastsat i tredje del af TEUF, heriblandt dem, der er indeholdt i retsakter vedtaget af Kommissionen eller Rådet i henhold til de beføjelser, der er tillagt dem. For at sikre, at hver enheds respektive beføjelser respekteres, samt med henblik på at undgå modstridende regler og manglende overensstemmelse mellem de beslutninger, der træffes af forskellige EU-institutioner og -agenturer, bør de beføjelser, der tillægges i henhold til den ændrede artikel 22 i statutten for ESCB og for ECB, i den forbindelse kun udøves under behørig hensyntagen til de generelle rammer for det indre marked, der er opstillet af lovgiverne, og på en måde, som fuldt ud er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets retsakter samt foranstaltninger, der vedtages i henhold til disse retsakter.
Ændring 10
Udkast til afgørelse
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  ECB bør sikre fuld gennemsigtighed og ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for så vidt angår udøvelsen af sine beføjelser og opgaver i henhold til artikel 22 i sin statut. Den bør navnlig holde Europa-Parlamentet og Rådet løbende underrettet om alle beslutninger, der træffes, og forordninger, der vedtages, på grundlag af omtalte artikel. Den bør med henblik herpå tilegne et særligt kapitel i sin årsberetning til udøvelsen af sine beføjelser i henhold til artikel 22 i sin statut, og den bør på sit websted offentliggøre alle afgørelser, anbefalinger og udtalelser i forbindelse med forordninger, den vedtager på grundlag af omtalte artikel.
Ændring 11
Udkast til afgørelse
Artikel 1
Statut for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
Artikel 22
Artikel 22
Artikel 22
Clearingsystemer og betalingssystemer
Clearingsystemer og betalingssystemer
Med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer og clearingsystemer for finansielle instrumenter inden for Unionen og over for tredjelande kan ECB og de nationale centralbanker tilbyde faciliteter, og ECB kan udstede forordninger.
Med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for tredjelande kan ECB og de nationale centralbanker tilbyde faciliteter, og ECB kan udstede forordninger.
For at indfri målene med ESCB og udføre sine opgaver kan ECB udstede forordninger vedrørende clearingsystemer for finansielle instrumenter inden for Unionen og med tredjelande, idet den tager behørigt hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets retsakter og til foranstaltninger vedtaget i henhold til disse retsakter og på en måde, som fuldt ud er i overensstemmelse med disse retsakter og foranstaltninger.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0219/2018).


Beskatning af køretøjer: afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer *
PDF 155kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer for så vidt angår visse bestemmelser om afgifter på køretøjer (COM(2017)0276 – C8-0196/2017 – 2017/0115(CNS))
P8_TA(2018)0289A8-0200/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0276),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0196/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0200/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Anvendelsen af køretøjsafgifter udgør en omkostning, som transportsektoren er nødt til at bære under alle omstændigheder, selv hvis medlemsstaterne begynder at opkræve vejafgifter. Køretøjsafgifter kan derfor hæmme indførelsen af vejafgifter.
(4)  Anvendelsen af køretøjsafgifter udgør en omkostning, som transportsektoren og navnlig SMV'er er nødt til at bære under alle omstændigheder, selv hvis medlemsstaterne begynder at opkræve vejafgifter. Køretøjsafgifter kan derfor hæmme indførelsen af vejafgifter.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Medlemsstaterne bør derfor gives større råderum til at sænke køretøjsafgifterne, nemlig ved at sænke de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 1999/62/EF. For at begrænse risikoen for fordrejning af konkurrencen mellem transportvirksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, bør afgifterne sænkes gradvist.
(5)  Eftersom der er tale om en vejafgift baseret på tilbagelagt afstand og for at begrænse risikoen for fordrejning af konkurrencen mellem transportvirksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, og den mulige administrative byrde, bør medlemsstaterne gives større råderum til at sænke køretøjsafgifterne, nemlig ved at sænke de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 1999/62/EF.
Ændring 3 + 17
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Medlemsstaterne bør tilskyndes til at afskaffe skatteincitamenter, som modvirker lavemissionsmobilitet og støtter ineffektive og forurenende køretøjer, f.eks. dieselfirmabiler.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  For at give medlemsstaterne større spillerum til at nedsætte deres afgiftssats for beskatning af køretøjer for at støtte indførelsen af afstandsbaserede vejafgifter og for at undgå potentielle administrative byrder bør minimumsafgiftssatserne nedsættes i ét skridt fra den 1. januar 2024, hvilket giver medlemsstaterne størst mulig fleksibilitet til at træffe afgørelse om nedsættelsens omfang og fart.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (ny)
Direktiv 1999/62/EF
Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)
2a)   I artikel 6 tilføjes følgende stykke:
"4a. Den gradvise nedsættelse af afgiften på tunge godskøretøjer, som anvendes af en medlemsstat, skal være fuldt opvejet af ekstra indtægter genereret af vejafgiftssystemet. Senest den 1. januar 2024 skal alle medlemsstaterne have gennemført vejafgiftssystemet i overensstemmelse med dette direktiv."
Ændring 6
Forslag til direktiv
Bilag I –afsnit 1 – litra a
Direktiv 1999/62/EF
Bilag I – overskrift
Tabel A: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER INDTIL DEN 31. DECEMBER […] [indsæt året for dette direktivs ikrafttræden]
Tabel A: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER INDTIL DEN 31. DECEMBER 2023
Ændring 7
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – litra b
Direktiv 1999/62/EF
Bilag I – tabel B
"Tabel B: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER FRA DEN 1. JANUAR [...] [indsæt året efter dette direktivs ikrafttræden]
udgår
Ændring 8
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – litra b
Direktiv 1999/62/EF
Bilag I – tabel C
Tabel C: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER FRA DEN 1. JANUAR […] [indsæt det andet år efter dette direktivs ikrafttræden]
udgår
Ændring 9
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – litra b
Direktiv 1999/62/EF
Bilag I – tabel D
Tabel D: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER FRA DEN 1. JANUAR […] [indsæt det tredje år efter dette direktivs ikrafttræden]
udgår
Ændring 10
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – litra b
Direktiv 1999/62/EF
Bilag I – tabel E
Tabel E: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER FRA DEN 1. JANUAR […] [indsæt det fjerde år efter dette direktivs ikrafttræden]
udgår
Ændring 11
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – litra b
Direktiv 1999/62/EF
Bilag I – tabel F – overskrift
Tabel F: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER FRA DEN 1. JANUAR […] [indsæt det femte år efter dette direktivs ikrafttræden]
Tabel F: MINIMUMSSATSER FOR AFGIFTER PÅ TUNGE GODSKØRETØJER FRA DEN 1. JANUAR 2024

Forslag til ændringsbudget nr. 2/2018: Opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2017
PDF 123kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2018 for regnskabsåret 2018: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2017 (09325/2018 – C8-0277/2018 – 2018/2057(BUD))
P8_TA(2018)0290A8-0209/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 18, stk. 3, og artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, endeligt vedtaget den 30. november 2017(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2018, vedtaget af Kommissionen den 13. april 2018 (COM(2018)0227),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2018, vedtaget af Rådet den 18. juni 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 19. juni 2018 (09325/2018 – C8-0277/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0209/2018),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 2/2018 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2017 på i alt 555,5 mio. EUR på 2018-budgettet;

B.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 338,6 mio. EUR, en underudnyttelse af bevillinger på 383,4 mio. EUR og en positiv balance for valutakursforskelle på 166,4 mio. EUR;

C.  der henviser til, at den største forskel på indtægtssiden stammer fra et resultat for morarenter og bøder, der var større end forventet (342,6 mio. EUR);

D.  der henviser til, at Kommissionens underudnyttelse af betalinger på indtægtssiden nåede op på 201,5 mio. EUR for 2017 (heraf stammer 99,3 mio. EUR fra nødhjælpsreserven) og 53,5 mio. EUR i fremførsler fra 2016, og at de øvrige institutioners underudnyttelse nåede op på 82,6 mio. EUR for 2017 og 45,7 mio. EUR i fremførsler fra 2016;

1.  noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 2/2017 som forelagt af Kommissionen udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2017 med et beløb på 555,5 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Rådets holdning hertil;

2.  minder om, at den lave underudnyttelse af betalinger ved udgangen af 2017 kun blev muliggjort af vedtagelsen af ændringsbudget nr. 6/2017, der reducerede bevillingerne med 7 719,7 mio. EUR på grund af de store forsinkelser i gennemførelsen, i særdeleshed inden for underudgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed"; minder endvidere om, at alle ændringsbudgetter i løbet af 2017 – til trods for at forpligtelsesbevillingerne (f.eks. 1 166,8 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond til Italien, 500 mio. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, 275 mio. EUR til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling) blev væsentligt forhøjet – var fuldt finansieret af omfordelinger fra ubrugte bevillinger; beklager, at forsinkelserne i gennemførelsen og de unøjagtige prognoser fra medlemsstaterne lader til at fortsætte i 2018;

3.  bemærker endnu en gang det relativt høje niveau af bøder i konkurrencesager i 2017 på i alt 3 273 mio. EUR; mener, at der bør åbnes mulighed for, at eventuelle indtægter, der stammer fra bøder eller er forbundet med for sen betaling, foruden eventuelle overskud, der stammer fra underudnyttelse, kan genanvendes i Unionens budget, uden at BNI-bidragene mindskes tilsvarende; minder om sit forslag om, at der etableres en særlig reserve på Unionens budget, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter, og som behørigt fremføres for at give mulighed for yderligere udgifter, når behovet opstår;

4.  mener desuden, at 2017-overskuddet, der beløber sig til 555,5 mio. EUR, i betragtning af det presserende behov for at sikre en hurtig reaktion på migrationsudfordringen og under hensyntagen til forsinkelserne i udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet kunne være en udmærket løsning til at finansiere EU's bidrag til dette instrument for 2018, uden at Unionens almindelige budget belastes til det yderste;

5.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2018;

6.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 2/2018 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 57 af 28.2.2018.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Forslag til ændringsbudget nr. 3/2018: Forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
PDF 122kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2018 for regnskabsåret 2018, Sektion III – Kommissionen: Forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (09713/2018 – C8-0302/2018 – 2018/2072(BUD))
P8_TA(2018)0291A8-0246/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 18, stk. 3, og artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, endeligt vedtaget den 30. november 2017(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2018, vedtaget af Kommissionen den 23. maj 2018 (COM(2018)0310),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2018, vedtaget af Rådet den 22. juni 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 25. juni 2018 (09713/2018 – C8-0302/2018),

–  der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0246/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen den 14. marts 2018 ændrede sin afgørelse om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (FRT) med henblik på at afsætte yderligere 3 mia. EUR (en "anden tranche") til den i overensstemmelse med erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016;

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 3/2018 er at opføre yderligere 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger på Unionens budget for 2018 som Unionens bidrag til den anden tranche i 2018 ud over de 50 mio. EUR, der finansieres over det eksisterende budget for humanitær bistand i 2018;

C.  der henviser til, at Kommissionen foreslår at anvende den samlede margen for forpligtelser i overensstemmelse med artikel 14 i FFR-forordningen til finansiering af 243,8 mio. EUR, som ikke udelukkende kan dækkes af den uudnyttede margen under udgiftsområde 4, under hvilket det er foreslået at bidrage med 256,2 mio. EUR;

D.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået at finansiere yderligere 1,45 mia. EUR i forslaget til budgettet for 2019 som bidraget fra Unionens budget til FRT;

E.  der henviser til, at Parlamentet konsekvent har understreget sin støtte til videreførelsen af FRT og samtidig har understreget, at det som den ene af budgetmyndighedens to grene skal inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrørende udvidelsen af faciliteten, bl.a. for at undgå en gentagelse af proceduren fra dens oprettelse; der henviser til, at der ikke hidtil har fundet nogen forhandlinger sted om finansiering af den anden tranche af FRT mellem Parlamentet og Rådet; der henviser til, at det ville have været hensigtsmæssigt, at drøftelserne om finansiering af den anden tranche havde fundet sted i forbindelse med forliget om budgettet for 2018;

1.  noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 3/2018 som forelagt af Kommissionen udelukkende vedrører finansieringen af bidraget fra Unionens budget for 2018 til FRT med et beløb på 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og Rådets holdning hertil;

2.  beklager dybt uoverensstemmelsen mellem på den ene side Parlamentets manglende deltagelse i vedtagelsen af afgørelserne om oprettelse og videreførelse af FRT og på den anden side dets rolle som budgetmyndighed i finansieringen af FRT fra Unionens budget;

3.  beklager, at Kommissionen ikke på noget tidspunkt i løbet af budgetproceduren for 2018 medtog finansieringen af FRT i 2018 i sit budgetforslag for 2018; mener, at en sådan medtagelse kunne have givet anledning til, at de to grene af budgetmyndigheden kunne drøfte finansieringen af hele den anden tranche af FRT, idet Parlamentet og Rådet havde divergerende holdninger til omfanget af bidraget fra Unionens budget;

4.  insisterer på, at Kommissionen styrker overvågningen af anvendelsen af FRT, og at den rapporterer regelmæssigt og tilstrækkeligt udførligt til budgetmyndigheden om kompatibiliteten af de foranstaltninger, der finansieres, med det underliggende retsgrundlag i almindelighed og navnlig med de typer af foranstaltninger, der er opført i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens afgørelse om oprettelse af FRT;

5.  bemærker, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 3/2018 hovedsageligt er at give mulighed for, at skolegangen for flygtningebørn i Tyrkiet kan fortsætte uden problemer;

6.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2018;

7.  understreger, at denne beslutning ikke berører dets holdning til den resterende del af finansieringen af den anden tranche af FRT; understreger, at Parlamentet fuldt ud vil håndhæve sine beføjelser under budgetproceduren for 2019, uanset Rådets forhandlinger om forlængelse af FRT;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2018 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 57 af 28.2.2018.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Hen imod en ekstern EU-strategi til bekæmpelse af tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber
PDF 149kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om hen imod en ekstern EU-strategi til bekæmpelse af tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber – de næste skridt (2017/2275(INI))
P8_TA(2018)0292A8-0187/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om afskaffelse af børneægteskaber(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, særlig artikel 16, og alle FN's øvrige traktater og instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til artikel 23 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 20. november 1989, og dens fire grundlæggende principper om ikkeforskelsbehandling (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), overlevelse, udvikling og beskyttelse (artikel 6) og deltagelse (artikel 12) og til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(2),

–  der henviser til artikel 16 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til FN's konvention om samtykke til ægteskab, en mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner af 18. december 2014 og 19. december 2016 om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 29/8 af 2. juli 2015 om at styrke indsatsen for at forebygge og fjerne børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, resolution 24/23 af 9. oktober 2013 om at styrke indsatsen for at forebygge og fjerne børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, udfordringer, opnåede resultater, bedste praksis og mangler i gennemførelsen og resolution 35/16 af 22. juni 2017 om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber i humanitære sammenhænge,

–  der henviser til den holdning om børneægteskaber, der blev vedtaget af konferencen af stats- og regeringschefer i Den Afrikanske Union i juni 2015 i Johannesburg (Sydafrika),

–  der henviser til de fælles generelle bemærkning fra Den Afrikanske Menneskerettighedskommission (ACHPR) og den afrikanske ekspertkomité vedrørende børns rettigheder og velfærd (ACERWC) om afskaffelse af børneægteskaber,

–  der henviser til artikel 32, 37 og 59, stk. 4, i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport fra 2012 med titlen "Marrying Too Young - End Child Marriage",

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 9,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 om kønshandlingsplanen 2016-2020,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder,

–  der henviser til de grundlæggende principper, der er fastsat i meddelelsen fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) fra 2016 om en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012(3); der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(4); der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 27. juni 2017 med titlen EU Action Plan on Human Rights and Democracy (2015-2019): Mid-Term Review – June 2017 (SWD(2017)0254),

–  der henviser til EU's reviderede retningslinjer om fremme og beskyttelse af børns rettigheder fra 6. marts 2017 "Intet barn må lades i stikken",

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling af 7. juni 2017, som understreger Den Europæiske Unions tilsagn om at integrere menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0187/2018),

A.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, og navnlig kvinders rettigheder, herunder retten til lighed, frihed og fysisk integritet, adgang til uddannelse og beskyttelse mod udnyttelse og forskelsbehandling, og er et problem, der ikke kun findes i tredjelande, men kan også forekomme i visse medlemsstater; der henviser til, at afskaffelse af disse praksis er en af prioriteterne for EU's optræden udadtil inden for fremme af kvinders rettigheder og menneskerettigheder; der henviser til, at forskellige internationale chartre og lovgivninger forbyder ægteskab med mindreårige såsom FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller; der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber har en ekstremt negativ indvirkning på den fysiske og psykiske sundhed og den personlige udvikling for de berørte personer og for de børn, der fødes i disse ægteskaber, og dermed på samfundet som helhed; der henviser til, at børneægteskaber er en form for tvangsægteskab, da børn i sagens natur ikke har mulighed for at give deres fulde, frie og informerede samtykke til deres ægteskab eller tidspunktet for det; der henviser til, at børn udgør en del af en yderst sårbar gruppe;

B.  der henviser til, at EU er fast besluttet på at fremme børns rettigheder, og til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en overtrædelse af disse rettigheder; der henviser til, at EU er fast besluttet på fuldt ud at beskytte og fremme børns rettigheder i sin eksterne politik;

C.  der henviser til, at intet ægteskab kan indgås lovligt uden begge parters fuldstændige og frie samtykke eller af en person under minimumsalderen for at indgå ægteskab;

D.  der henviser til, at børneægteskaber er et globalt problem på tværs af lande, kulturer og religion; der henviser til, at barnebrude findes i alle områder af verden, fra Mellemøsten til Latinamerika, fra Asien til Europa og fra Afrika til Nordamerika; der henviser til, at børneægteskaber ligeledes påvirker drenge, men i langt mindre grad end piger;

E.  der henviser til, at over 750 millioner kvinder indtil nu er blevet gift, inden de er fyldt 18 år, heraf 250 millioner før de er fyldt 15 år; der henviser til, at omkring 40 millioner unge piger mellem 15 og 19 år i dag er gift eller lever som samboende; der henviser til, at hvert år gifter yderligere omkring 15 millioner piger sig, før de bliver 18, og heraf indgår fire millioner ægteskab, før de fylder 15 år; der henviser til, at også 156 millioner drenge er blevet gift, inden de er fyldt 18 år, heraf 25 millioner før de er fyldt 15 år; der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er hyppigere i fattige mindre udviklede regioner; der henviser til, at antallet af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber stiger i takt med, at den globale befolkning vokser; der henviser til, at en nylig rapport fra UNICEF anslår, at der i 2050 vil være ca. 1,2 mia. piger, som er blevet gift, inden de er fyldt 18; der henviser til, at ni ud af de 10 lande med de højeste tal for børneægteskaber er klassificeret som skrøbelige stater;

F.  der henviser til, at de grundlæggende årsager til børneægteskaber generelt er fattigdom, manglende uddannelse, dybt rodfæstede kønsbestemte uligheder og stereotyper, opfattelsen af, at ægteskabet yder "beskyttelse", familiens ære og manglen på effektiv beskyttelse af piger og drenge samt skadelige praksis, opfattelser, skikke og diskriminerende normer; der henviser til, at disse faktorer ofte forværres som følge af begrænset adgang til uddannelse af ordentlig kvalitet og beskæftigelsesmuligheder og styrkes af en række dybt rodfæstede sociale normer som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

G.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er forbundet med en høj risiko for tidlige og uønskede graviditeter, høj mødredødelighed og børnedødelighed, mindre brug af familieplanlægning og uønskede graviditeter med øgede helbredsrisici, utilstrækkelig eller ikkeeksisterende adgang til oplysninger om ydelser på området seksuel og reproduktiv sundhed og sædvanligvis indebærer ophør af pigernes uddannelse; der henviser til, at nogle lande endda forbyder gravide piger og unge mødre at vende tilbage til klasseværelset; der henviser til, at børneægteskaber ligeledes kan føre til tvangsarbejde, slaveri og prostitution;

H.  der henviser til, at selv om FN's konvention om barnets rettigheder lægger vægt på betydningen af foranstaltninger, der tilskynder til regelmæssig skolegang, er der mange piger, som ikke er i uddannelse på grund af en række faktorer, f.eks. fordi skolerne ikke er tilgængelige eller er dyre; der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber har en uforholdsmæssig ødelæggende virkning og livslange konsekvenser for ofrene og meget ofte fratager de berørte personer muligheden for at fortsætte deres uddannelse, da piger har en tendens til at gå ud af skolen under forberedelserne til et ægteskab eller kort tid derefter; der henviser til, at uddannelse, herunder seksualundervisning, er en effektiv måde at forhindre børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, eftersom adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse bidrager til at styrke beskæftigelsesmulighederne og fremmer valgfriheden, retten til selvbestemmelse og aktiv deltagelse i samfundet, hvilket hjælper personer med at frigøre sig fra enhver form for kontrol, som indvirker negativt på deres rettigheder, og uden hvilke den økonomiske, juridiske, sundhedsmæssige og sociale situation for kvinder og piger og samfundets udvikling som helhed fortsat hæmmes;

I.  der henviser til, at 17 millioner mindreårige hvert år får et barn, hvilket tvinger dem til at påtage sig et voksenansvar og udgør en fare for deres sundhed, uddannelse og økonomiske fremtidsudsigter; der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber udsætter piger for tidlig graviditet, som indebærer betydelige risici og vanskeligheder under graviditet og fødsel, især på grund af en højst utilstrækkelig eller endog ikkeeksisterende adgang til lægehjælp, herunder sundhedscentre af høj kvalitet, hvilket hyppigt fører til mødredødelighed og -sygelighed; der henviser til, at der er en øget risiko for at pådrage sig overførte infektioner, herunder HIV; der henviser til, at komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel er den hyppigste dødsårsag blandt piger i alderen 15 til 19 i lav- og mellemindkomstlande; der henviser til, at dødeligheden blandt børn født af unge mødre er ca. 50 % højere, og at disse børn har en højere risiko for fysiske og kognitive udviklingsproblemer; der henviser til, at erfaringen viser, at hyppige og tidlige graviditeter også kan medføre en række langsigtede sundhedsproblemer og endda dødsfald;

J.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en krænkelse af barnets rettigheder og en form for vold mod piger og drenge, og at stater som sådan har en forpligtelse til at undersøge påstande, forfølge gerningsmænd og give ofrene, som primært er kvinder og piger, erstatning; der henviser til, at disse ægteskaber skal fordømmes og ikke kan retfærdiggøres af kulturelle eller religiøse årsager; der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber øger risikoen for kønsbaseret vold og ofte ligger til grund for vold i hjemmet og partnervold samt seksuel, fysisk, psykisk, følelsesmæssig og økonomisk udnyttelse og anden skadelig praksis over for piger og kvinder såsom kvindelig kønslemlæstelse og såkaldte æresforbrydelser og samtidig øger pigers og kvinders risiko for at blive udsat for forskelsbehandling og kønsbaseret vold i løbet af deres liv;

K.  der henviser til, at antallet af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber stiger betydeligt i situationer med ustabilitet, væbnede konflikter, naturkatastrofer og humanitære katastrofer, hvor der ofte mangler læge- og psykologhjælp, ikke er adgang til uddannelse, det ikke er muligt at tjene til livets ophold, og de sociale netværk og rutiner er forstyrrede; der henviser til, at nogle forældre i forbindelse med de seneste migrationskriser i et forsøg på at beskytte deres børn, især døtre, mod seksuelle overgreb, eller fordi de anses som en økonomisk byrde for deres familier, føler, at de ikke har andet valg end at lade dem indgå ægteskab, inden de fylder 18 år, idet de ser det som en vej ud af fattigdom;

L.  der henviser til, at Istanbulkonventionen klassificerer tvangsægteskaber som vold mod kvinder, og opfordrer til, at handlinger, der går ud på at tvinge et barn til indgå ægteskab eller lokke et barn til et andet land med det formål at tvinge vedkommende til at indgå ægteskab, kriminaliseres; der henviser til, at ofrenes manglende adgang til retshjælp, lægehjælp og social støtte kan forværre problemet; der henviser til, at 11 EU-medlemsstater endnu ikke har ratificeret konventionen;

M.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber i sagens natur ofte ikke indberettes, og at der er tilfælde af misbrug på tværs af internationale grænser og kulturelle grænser, hvilket kan udgøre en form for menneskehandel og medføre slaveri, udnyttelse og/eller kontrol;

N.  der henviser til, at det første topmøde om piger blev afholdt i London i juli 2014 med det formål at mobilisere nationale og internationale kræfter for at afskaffe skamfering af kvinders kønsdele og børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber inden for en generation;

O.  der henviser til, at forebyggelse og imødegåelse af alle former for vold mod piger og kvinder, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, er et af målene i EU's handlingsplan om ligestilling 2016-2020;

P.  der henviser til, at børneægteskaber frem til 2030 vil koste udviklingslandene billioner af dollars(5);

Q.  der henviser til, at tidlige ægteskaber og børneægteskaber fortsat er et tabubelagt emne, der skal tages op i offentligheden for at sætte en stopper for de daglige lidelser hos de piger og teenagepiger, som er berørt heraf, og den vedvarende krænkelse af deres menneskerettigheder; der henviser til, at en måde at gøre det på ville være at støtte og formidle det arbejde, som journalister, kunstnere, fotografer og aktivister udfolder for at løse problemet med tidlige ægteskaber;

1.  bemærker, at nogle af EU's medlemsstater tillader ægteskab i en alder af 16 år med forældrenes samtykke; opfordrer lovgiverne, både i EU-medlemsstaterne og i tredjelande, til at fastsætte en ensartet minimumsalder for ægteskab til 18 år, og til at vedtage de nødvendige administrative, retlige og finansielle foranstaltninger til at sikre effektiv gennemførelse af dette krav for eksempel ved at fremme registreringen af ægteskaber og fødsler og sikre, at piger har adgang til institutionelle støttemekanismer, herunder psykosocial rådgivning, beskyttelsesmekanismer og muligheder for økonomisk styrkelse; gentager, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber bør betragtes som en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og en krænkelse af de pågældende mindreåriges grundlæggende rettigheder, først og fremmest retten til frit at give sit samtykke og retten til fysisk integritet og psykisk sundhed, men også indirekte retten til uddannelse og den fuldstændige udøvelse af de borgerlige og politiske rettigheder; fordømmer børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og mener, at enhver overtrædelse af lovgivningen bør håndteres på en forholdsmæssig og effektiv måde;

2.  mener, at det er vigtigt at tackle de mange årsager til børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, herunder skadelige traditioner, udbredt fattigdom, konflikter, skikke, konsekvenserne af naturkatastrofer, stereotyper, manglende respekt for ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder, sundhed og trivsel, manglende passende uddannelsesmuligheder, svage retlige og politiske foranstaltninger med særlig vægt på børn fra dårligt stillede lokalsamfund; opfordrer i denne henseende EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen med de relevante FN-organer og andre partnere for at henlede opmærksomheden på spørgsmålet om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med henblik på at bekæmpe skadelig praksis, såsom skamfering af kvinders kønsdele, mere effektivt og stille de ansvarlige til regnskab; støtter øget finansiering fra EU og dets medlemsstater via udviklingsstøttemekanismer, som fremmer lighed mellem kønnene og uddannelse med det formål at forbedre adgangen til uddannelse for piger og kvinder og styrke muligheden for, at de kan deltage i programmer om udvikling af lokalsamfund og økonomisk og politisk lederskab med henblik på at tage fat på årsagerne til børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

3.  anerkender, at det lovbestemte forbud mod børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber ikke alene kan sikre, at denne praksis ophører; opfordrer EU og dets medlemsstater til bedre at koordinere og styrke håndhævelsen af internationale traktater, lovgivning og programmer, også via diplomatiske forbindelser med myndigheder og organisationer i tredjelande, med henblik på at tackle spørgsmål om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; kræver, at der gøres alt for at håndhæve lovbestemte forbud og supplere dem med et bredere sæt af love og politikker; anerkender, at dette kræver, at der vedtages og gennemføres omfattende og helhedsorienterede politikker, strategier og programmer, herunder ophævelse af diskriminerende retlige bestemmelser om ægteskab, og at der vedtages bekræftende foranstaltninger til at styrke pigers stilling;

4.  anfører, at ulighed mellem kønnene, den manglende generelle respekt for piger og kvinder og fastholdelsen af kulturelle og sociale traditioner, som opretholder forskelsbehandlingen af piger og kvinder, er en af de største hindringer for bekæmpelsen af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; anerkender endvidere forbindelsen mellem børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og æresbaseret vold og opfordrer til, at sådanne forbrydelser efterforskes ordentligt, og at de tiltalte retsforfølges; bemærker desuden, at drenge og unge mænd også kan være ofre for denne vold; opfordrer til, at disse praksis tages op i alle EU's relevante programmer og i EU's politiske dialoger med partnerlandene med henblik på at etablere mekanismer til at tackle dem, samt gennem uddannelse og oplysningskampagner i partnerlandene;

5.  påpeger, at for at sikre en omfattende bekæmpelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber skal Den Europæiske Union som en vigtig aktør inden for global udvikling og menneskerettigheder spille en førende rolle i samarbejdet med regionale organisationer og lokalsamfund; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder og retssystemerne i tredjelande og til at tilbyde uddannelsesbistand og teknisk bistand for at hjælpe med at vedtage og håndhæve den lovgivning, der forbyder børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og afskaffe lovgivning, sociale standarder og kulturelle traditioner, som virker som en bremse for unge pigers og kvinders rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til initiativer som EU's og FN's Spotlight-initiativ, som har fokus på at bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger;

6.  opfordrer derfor de af EU's medlemsstater, som ikke allerede har gjort dette, til at indskrive et totalt forbud mod børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber i deres nationale lovgivning, til at håndhæve straffelovgivningen og ratificere Istanbulkonventionen; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med civilsamfundet om at koordinere indsatsen på dette område; understreger betydningen af passende og langsigtet støtte til krisecentre for kvinder og flygtninge og uledsagede og fordrevne børn, således at ingen nægtes beskyttelse på grund af mangel på ressourcer; opfordrer alle medlemsstater til at håndhæve den minimumsalder for indgåelse af ægteskab, som er fastsat ved lov, og til at overvåge situationen ved at indsamle kønsopdelte data og oplysninger om relaterede faktorer, for bedre at kunne vurdere problemets omfang; anmoder Kommissionen om at oprette en europæisk database, herunder med oplysninger fra tredjelande, med henblik på at overvåge fænomenet med tvangsægteskaber;

7.  opfordrer Den Europæiske Union til som en del af sin udenrigspolitik og sin politik for udviklingssamarbejde at tilbyde sine partnere en strategisk pagt og med henblik herpå at kræve, at:

   a) alle partnerlande forbyder børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, herunder fjerner juridiske smuthuller, og håndhæver lovgivning, der er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og herunder fjerner enhver bestemmelse, der måtte tillade, berettige eller føre til børneægteskaber, tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber, inklusive bestemmelser, der giver personer, som gør sig skyldige i voldtægt, seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse, bortførelser, menneskehandel eller moderne former for slaveri mulighed for at omgå dom og straf på betingelse af, at de indgår ægteskab med deres ofre, specifikt ved at ophæve eller ændre disse love;
   b) dette forbud overholdes og håndhæves i praksis på alle niveauer, når loven er trådt i kraft, og at der opstilles omfattende og holistiske strategier og programmer med målbare og progressive mål for at forebygge og afskaffe børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og at de skal være tilstrækkeligt finansieret og evalueret, navnlig ved at sikre adgang til domstolsprøvelse og ansvarlighedsmekanismer samt klagemuligheder;
   c) partnerregeringer udviser vedholdende lederskab og politisk vilje til at sætte en stopper for børneægteskaber og udvikle omfattende retlige rammer og handlingsplaner med klare milepæle og tidshorisonter, der integrerer foranstaltninger til at forhindre børneægteskaber i forskellige sektorer og efterlyser et politisk, økonomisk, socialt, kulturelt og civilt miljø, der beskytter og styrker kvinder og piger og støtter lighed mellem kønnene;
   d) de ressourcer, der er nødvendige for at nå dette mål, mobiliseres samtidig med, at det sikres, at dette samarbejde er åbent for alle institutionelle aktører såsom retsvæsen, uddannelses- og sundhedspersoner, retshåndhævende myndigheder og samfundsledere og religiøse ledere samt civilsamfundet på området bekæmpelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;
   e) niveauet af officiel udviklingsbistand, som tildeles offentlige myndigheder, gøres afhængigt af modtagerlandets overholdelse af navnlig kravene vedrørende menneskerettigheder, herunder bekæmpelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;
   f) UNFPA's og FN's Børnefonds (UNICEF's) program gennemføres i et trepartssamarbejde mellem disse organisationer og Den Europæiske Union, dets medlemsstater og deres civilsamfundsorganisationer, som arbejder på dette område, og partnerlandene i bekæmpelsen af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber ved at gennemføre budgetterede nationale handlingsplaner, prioritere programmer og metoder, der kan række ud over såkaldte kulturelle, religiøse eller stammebaserede traditioner, som i virkeligheden udgør de værste krænkelser af børns rettigheder og børns værdighed; opfordrer til, at dette samarbejde også tager fat på tilknyttede spørgsmål vedrørende æresbaseret vold;
   g) gennemførelsen af disse programmer bygger på de relevante konventioner og tekster samt de specifikke mål, der blev vedtaget med resolutionen fra FN's Generalforsamling af 25. september 2015 inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 3 "Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper"), mål nr. 4 ("Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring"), mål nr. 16 ("Støtte fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer"), og navnlig sætte "en stopper for mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn";
   h) gennemførelse af disse programmer også bør bygge på mål nr. 5 for bæredygtig udvikling ("Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder"), herunder adgang til familieplanlægning og hele viften af offentlige og universelle rettigheder vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, herunder moderne svangerskabsforebyggelse samt sikker og lovlig abort for piger; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bevægelsen SheDecides og yde yderligere finansiering til international bistand til tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, herunder sikre aborter og oplysninger om aborter, og dermed modgå den såkaldte Global Gag-regel (den globale mundkurv), som blev genindført af den amerikanske regering i starten af 2017;
   i) spørgsmål vedrørende børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber rejses i den løbende dialog mellem EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, og tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere et kønsperspektiv i fredsopbygningsprogrammer og programmer til genopbygning efter konflikter, udvikle programmer for økonomisk eksistensgrundlag og for uddannelse for piger og kvinder, som er ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og lette deres adgang til sundhedstjenester og reproduktive tjenester i konfliktramte områder;

8.  mener, at det er vigtigt at skabe plads til en respektfuld dialog med samfundsledere og øge bevidstheden hos offentligheden i almindelighed og udsatte personer i særdeleshed, navnlig på grundlag af uddannelses- og oplysningskampagner og gennem sociale netværk og de nye medier som led i bekæmpelsen af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; opfordrer derfor til, at der udvikles tværgående statslige, retlige, samfundsmæssige og diplomatiske foranstaltninger, der har til formål at forebygge sådanne praksis; mener, at det er afgørende at engagere sig med centrale interessenter i lokalsamfund såsom unge studerende af begge køn, lærere, forældre, samfundsledere og religiøse ledere gennem samfundsbaserede programmer eller specifikke oplysningsprogrammer for at henlede opmærksomheden på den negative indvirkning, som børneægteskaber har for børn, familier og samfund, på den eksisterende lovgivning om børneægteskaber og ulighed mellem kønnene, og på hvordan man skaffer finansiering til at tackle dette;

9.  mener, at styrkelse af kvinder og piger gennem uddannelse, social støtte og økonomiske muligheder er et afgørende værktøj til at bekæmpe denne praksis; mener, at EU bør fremme og beskytte kvinders og pigers ligeret til adgang til uddannelse med særlig fokus på gratis undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet og integrering af undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed i skolernes læseplaner og give pigernes familier finansielle incitamenter og/eller bistand til indmeldelse i skoler og gennemførelse af skolegang; understreger behovet for at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning og til at fremme integrationen og inklusionen af dem i de nationale uddannelsessystemer; anerkender behovet for at støtte og beskytte dem, som risikerer at blive udsat for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og dem, som allerede er i et sådant ægteskab, med hensyn til uddannelse, psykosocial og social støtte, bolig og andre sociale ydelser af høj kvalitet samt støtte inden for mental, seksuel og reproduktiv sundhed og sundhedspleje;

10.  opfordrer Den Europæiske Union til at sikre, at der tilbydes uddannelse til statslige embedsmænd, herunder deres diplomatiske personale, socialarbejdere, religiøse ledere og samfundsledere, alle retshåndhævende myndigheder, tredjelandes retssystemer, lærere og undervisere og andre personer, som er i kontakt med potentielle ofre, således at de er i stand til at reagere på tilfælde af børneægteskaber og kønsbaseret vold og bedre kan identificere og støtte piger og drenge, som udsættes for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, vold i hjemmet, risikoen for seksuel vold og andre praksis, der underminerer menneskerettighederne og menneskets værdighed, og de er i stand til at træffe effektive foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse personers rettigheder og værdighed respekteres;

11.  opfordrer Den Europæiske Union til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder tilbydes uddannelse, så de er bedre i stand til at sikre respekten for rettighederne for unge piger, der er udsat for tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, vold i hjemmet, risiko for voldtægt og anden praksis, der underminerer den menneskelige værdighed;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at garantere migrantkvinder og -piger, navnlig ofre for fysisk eller psykisk vold, herunder tvangsægteskaber eller arrangerede ægteskaber, en selvstændig opholdstilladelse, som ikke er afhængig af deres ægtefælles eller partners status, samt sikre, at der træffes alle de fornødne administrative foranstaltninger for at beskytte dem, herunder effektiv adgang til bistands- og beskyttelsesmekanismer;

13.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at overveje at støtte og styrke beskyttelsesmekanismer i tredjelande, såsom sikre nødboliger og adgang til retshjælp, lægehjælp og, om nødvendigt, konsulær støtte til disse ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

14.  anerkender, at Den Europæiske Union med sin tilslutning til respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende værdier, herunder respekt for den menneskelige værdighed, skal være fuldstændig uangribelig på medlemsstatsniveau, og opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende oplysningskampagne og afsætte et europæisk år til bekæmpelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

15.  støtter i høj grad arbejdet i det globale partnerskab Girls Not Brides med hensyn til at sætte en stopper for børneægteskaber og give piger mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud;

16.  glæder sig over Den Afrikanske Unions løbende kampagne, der skal sætte en stopper for børneægteskaber, og det arbejde, som udføres af organisationer som Royal Commonwealth Society for at sætte en stopper for børneægteskaber og tackle ulighed mellem kønnene;

17.  fremhæver det presserende behov for at oplyse og uddanne mænd og drenge og opnå deres støtte til foranstaltninger med henblik på overholdelse af menneskerettighederne, herunder rettighederne for børn og kvinder;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0379.
(2) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(3) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf
(4) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_action_plan_on_human_rights_and_democracy_en_2.pdf
(5) Wodon, Quentin T.; Male, Chata; Nayihouba, Kolobadia Ada; Onagoruwa, Adenike Opeoluwa; Savadogo, Aboudrahyme; Yedan, Ali; Edmeades, Jeff; Kes, Aslihan; John, Neetu; Murithi, Lydia; Steinhaus, Mara; Petroni, Suzanne, Economic Impacts of Child Marriage: Global Synthesis Report, Economic Impacts of Child Marriage, Washington, D.C., World Bank Group, 2017.


Definitionen af SMV'er
PDF 142kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om definitionen af SMV'er (2018/2545(RSP))
P8_TA(2018)0293B8-0304/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 med titlen "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078) og til Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 derom(2),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa(4),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 15. september 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Europas kommende ledere: Opstarts- og opskaleringsinitiativet" (COM(2016)0733),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om definitionen af SMV'er (O-000050/2018 – B8‑0031/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128 og artikel 123, stk. 2 til 8,

A.  der henviser til, at de 23 millioner SMV'er i EU, som udgør ca. 99 % af alle virksomheder, beskæftiger knap to tredjedele af den europæiske arbejdsstyrke, tegner sig for mere end 90 mio. arbejdspladser og genererer en merværdi på 3,9 billioner EUR; der henviser til, at de yder et afgørende bidrag til økonomisk vækst, social samhørighed og skabelse og opretholdelse af bæredygtige job af høj kvalitet, og til, at de er vigtige drivkræfter i forbindelse med energiomstilling, bekæmpelse af klimaændringer og EU's konkurrenceevne inden for grøn teknologi samt en vigtig kilde til innovation i EU;

B.  der henviser til, at 90 % af EU's SMV'er og 93 % af alle EU's virksomheder uden for den finansielle sektor er mikrovirksomheder, som bidrager med den største del af den genererede merværdi og beskæftigelse blandt SMV'erne, eftersom de beskæftiger omtrent 30 % af EU's arbejdsstyrke, og til, at de derfor fortjener særlig opmærksomhed;

C.  der henviser til, at i sammenligning med større virksomheder og uanset deres organisationsstruktur tynges SMV'erne uforholdsmæssigt meget af administrative byrder og finansielle hindringer, som hæmmer deres konkurrenceevne, eksport og jobskabelse; der henviser til, at de modtager særlig støtte på EU- og medlemsstatsplan samt på regionalt og lokalt plan, herunder finansieringsmuligheder og forenklede procedurer, men at der kan ydes en yderligere indsats ud over de politiske tilsagn, der allerede er givet, for at skabe et enklere, SMV-venligt miljø;

D.  der henviser til, at der i omkring 100 EU-retsakter henvises til definitionen af SMV'er (i det følgende "SMV-definitionen"), navnlig inden for konkurrencepolitik, lovgivning om finansielle markeder, strukturfondene, forskning og innovation, men også inden for lovgivning om arbejdsmarkedet, miljø, energi, forbrugerbeskyttelse og social sikring, bl.a. i den afledte lovgivning om REACH og direktivet om energieffektivitet;

E.  der henviser til, at en sammenhængende miljølovgivning med klare rammer er en fordel for alle virksomheder, og at en stringent SMV-definition er et redskab, som kan afbøde markedssvigt og problemer, der skyldes konkurrence mellem virksomheder, som er forskellige i henseende til størrelse, aktivvolumen eller forretningsmodel;

F.  der henviser til, at Kommissionen regelmæssigt overvåger gennemførelsen af EU's SMV-definition; der henviser til, at der ved en række lejligheder (i 2006, 2009 og senest 2012) er foretaget evalueringer, som har konkluderet, at der ikke er behov for en større revision af EU's SMV-definition;

G.  der henviser til, at den tværsektorielle værdikæde for SMV'er gør det muligt at begrænse de institutionelle, tekniske og administrative hindringer, og at der er behov for effektive politikker til at støtte oprettelsen af netværk mellem virksomhederne;

H.  der henviser til, at en SMV-definition skal bidrage til at fremme skabelsen af kvalitetsarbejdspladser, forbedre arbejdsforholdene og sikkerheden og begrænse enhver form for overtrædelser til et absolut minimum;

SMV-definitionen

Kommissionens bestræbelser

1.  glæder sig over Kommissionens indledende konsekvensanalyse og påskønner, at der rettes fokus på virksomheder, som har behov for støtte og enkle regler for at kunne strømline deres planlægning og for retssikkerhed; hilser i denne forbindelse den offentlige høring afholdt af Kommissionen velkommen;

2.  mener, at den fleksibilitet, der blev indført med henstillingen fra 2003, bør fastholdes i betragtning af de særlige kendetegn ved dette strategiske instrument og de mange forskelle mellem SMV'er og mellem medlemsstater; er overbevist om, at definitionens overordnede struktur bør bevares og anvendes med den korrekte kombination af de allerede identificerede kriterier;

Reevaluering af SMV-definitionen

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forhindre, at større aktører opretter kunstige selskabsstrukturer for at drage fordel af SMV-definitionen, da det kan føre til, at den til rådighed værende støtte uberettiget spredes blandt flere aktører og således ikke kommer de SMV'er, der har mest behov for den, til gavn; understreger, at en justering af SMV-definitionen altid bør ske til fordel for små og mellemstore virksomheder og på en måde, så disse får lettere adgang til offentlig støtte;

4.  opfordrer Kommissionen til at overveje at ajourføre SMV-definitionen og samtidig tage hensyn til Kommissionens økonomiske prognoser for inflation og arbejdsproduktivitet for at undgå, at der opstår behov for en hurtig yderligere justering inden for de nærmeste få år; mener, at enhver fremtidig justering af SMV-definitionen bør foretages på en måde, der sikrer definitionen stabilitet på lang sigt;

5.  påpeger, at antal beskæftigede er blevet et alment anerkendt kriterium og bør forblive det vigtigste kriterium; erkender, at dette kriterium har visse begrænsninger med hensyn til nøjagtighed i en EU-dækkende sammenligning og mener derfor, at omsætning og årlig samlet balance også er vigtige kriterier for definitionen; fremhæver desuden betydningen af en egentlig anerkendelse af opstartsvirksomheder og af "mikrovirksomheder" og dermed af akronymet MSMV;

6.  understreger, at der er behov for at afklare udtrykkene "tilknyttet virksomhed" og "partnervirksomhed" samt små og mellemstore virksomheders status i forbindelse med sammenlægninger; understreger, at det er afgørende at forenkle procedurer, administrative byrder og gældende regler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forenkle de gældende regler; mener, at hvis opstartsvirksomheder arbejder sammen med joint ventures, så bør virksomheder, der er knyttet til joint ventures, ikke tages i betragtning ved vurderingen af opstartsvirksomhedernes SMV-status, forudsat at det ikke er en kunstig konstruktion, og der ikke er nogen yderligere forbindelser mellem opstartsvirksomheden og de forbundne virksomheder;

7.  opfordrer Kommissionen til at støtte foreningen af virksomheder, navnlig i form af klynger og virksomhedsnetværk, med det formål at fremme omkostningsrationalisering og forbedring udvekslingen af viden og kompetencer, især hvad angår innovation inden for produkter/tjenester og processer;

Andre punkter vedrørende SMV-definitionen

8.  glæder sig over Kommissionens opstarts- og opskaleringsinitiativ; mener, at fremme af iværksætteri er vigtigt for den økonomiske vækst i EU; bifalder den toårige overgangsperiode, hvor f.eks. højvækstvirksomheder vil kunne bevare status som SMV; opfordrer til, at det vurderes, om der er behov for at forlænge overgangsperioden; opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde på at bistå iværksættere, opstartsvirksomheder og SMV'er med fundraisinginitiativer, herunder nye initiativer såsom crowdfunding;

9.  mener, at redskaber for økonomisk diplomati på EU-plan såsom missionen for vækst vil kunne bruges til at imødegå økonomiske udfordringer og udnytte økonomiske muligheder på globalt plan mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats på dette område under strategien for EU's industripolitik, uden at der skabes dobbeltstrukturer; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvikles en indikator for eksportpotentiale i forhold til virksomhedsstørrelse for at gøre det muligt at give bedre information og bedste praksis-eksempler vedrørende mulighederne for internationalisering og international konkurrenceevne blandt SMV'er og for supplerende støtte til SMV'er med et højt eksportpotentiale;

10.  er bekymret over, at virksomheder, der ikke er omfattet af SMV-definitionen, men som alligevel er typiske mellemstore strukturer – såkaldte midcapselskaber – på trods af deres produktivitet og store bidrag til vækst og beskæftigelse ikke får tilstrækkelig opmærksomhed fra politikernes side; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at indføre en særskilt definition af disse virksomheder for at muliggøre målrettede foranstaltninger for midcapselskaber og undgå risikoen for, at SMV-definitionen udvides så meget ud, at det kommer til at skade dens oprindelige målsætninger;

11.  bemærker, at ud over SMV'er, freelancere og store virksomheder bidrager også midcapselskaber til beskæftigelse og vækst, især i kraft af deres produktivitet, og at de derfor fortjener en rimelig portion opmærksomhed i EU-politikkerne;

12.  opfordrer Kommissionen til ud over at prioritere foranstaltninger for EU-SMV'er at overveje at iværksætte et initiativ for finansiering, der skal omfatte adgang til forskningssamarbejde, digitaliseringsstrategier og udvikling af eksportmarkeder;

Rapporteringskrav, statistikker, undersøgelser og konsekvensvurderinger

13.  mener, at de fremtidige programmer for COSME, RFP9 og strukturfondene under den næste FFR fortsat bør øremærke tilstrækkelige beløb til støtte af SMV'er, der tilstræber innovation og jobskabelse;

14.  understreger i lyset af de pågående forhandlinger om Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands udtræden af EU vigtigheden af at fastholde en klar og fælles definition af SMV'er, eftersom SMV'er er defineret i EU-retten og ofte er tildelt en særlig status i EU's handelsaftaler;

15.  opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge de mulige virkninger af SMV-definitionen for udviklingen i erhvervslivet og i form af fastlåsningsvirkninger, der viser sig ved, at virksomheder frivilligt afstår fra vækst for at undgå de bureaukratiske byrder og andre forpligtelser, som følger med tab af SMV-status;

16.  understreger, at små lokale offentlige servicevirksomheder, der opfylder SMV-kriterierne, varetager vigtige opgaver i lokalsamfundene, er dybt forankrede i det lokale erhvervsliv og bl.a. skaber forudsætningerne for SMV'ers vækst; bemærker, at det at være offentligt ejet ikke nødvendigvis indebærer finansiel eller reguleringsmæssig støtte fra det offentlige som følge af national lovgivning, love om statsstøtte eller finansielt svage offentlige virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge konsekvenserne af definitionen af offentligt ejede virksomheder, der er økonomisk uafhængige og oprettet i henhold til privatretlige bestemmelser, og som opererer under de samme konkurrencevilkår som private virksomheder;

17.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en gennemførlighedsundersøgelse af sektorspecifikke SMV-definitioner og undersøge, hvilken virkning en sådan tilgang vil kunne få for de pågældende erhvervssektorer samt hvilken merværdi;

18.  slår til lyd for konsekvenstesten for SMV, som indebærer, at princippet om at tænke småt først gøres obligatorisk for alle EU's lovforslag og ikke kun, hvor Kommissionen giver tilsagn om det; understreger, at resultatet af denne test bør fremgå klart af alle konsekvensvurderinger af lovforslag; opfordrer Kommissionen til at komme med et sådant tilsagn i den næste interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og mener, at en ajourføring af Small Business Act for Europa bør overvejes;

Vejledning til SMV'er vedrørende definitionen

19.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tilbyde virksomhederne vejledning i procedurerne for fastlæggelse af SMV-status samt information om alle ændringer i SMV-definitionen eller -procedurerne på rettidig og optimal vis;

o
o   o

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(2) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 102.
(3) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40.
(4) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 57.


Forhandlinger om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan
PDF 161kWORD 53k
Europa-Parlamentets henstilling af 4. juli 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forhandlingerne om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan (2017/2056(INI))
P8_TA(2018)0294A8-0185/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3 og 8 og til afsnit V, særlig artikel 21, 22 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til, at der den 7. februar 2017 blev indledt forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Aserbajdsjan om en ny samlet aftale, som bør erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1999 mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side(1),

–  der henviser til Rådets vedtagelse den 7. november 2016 af forhandlingsdirektiver vedrørende denne aftale,

–  der henviser til aftalememorandummet af 7. november 2006 om et strategisk partnerskab mellem EU og Aserbajdsjan inden for energi,

–  der henviser til de vigtigste resultater af det 15. møde i Samarbejdsrådet mellem Den Europæiske Union og Aserbajdsjan af 9. februar 2018,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 19. december 2017 om forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan inden for rammerne af den reviderede ENP (SWD(2017)0485),

–  der henviser til budskabet fra Den Parlamentariske Forsamling Euronests Præsidium til stats- og regeringscheferne af 30. oktober 2017,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(3),

–  der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab, herunder topmødet den 24. november 2017,

–  der henviser til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens publikation fra juni 2016 om den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, og navnlig de centrale principper heri,

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om sagen om den aserbajdsjanske journalist Afgan Mukhtarli(4) og til andre beslutninger om Aserbajdsjan, især vedrørende menneskerettighedssituationen og retsstatsforhold,

–  der henviser til erklæringen af 14. januar 2018 fra talsmanden for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger om dommen over journalist Afgan Mukhtarli i Aserbajdsjan,

–  der henviser til resolution af 11. oktober 2017 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om de demokratiske institutioners funktionsmåde i Aserbajdsjan,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités iværksættelse af overtrædelsesprocedurer den 5. december 2017 på grund af de aserbajdsjanske myndigheders fortsatte afvisning af at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR's) dom i sagen Ilgar Mammadov mod Aserbajdsjan,

–  der henviser til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR) rapport fra behovsvurderingsmissionen af 2. marts 2018 om det tidlige præsidentvalg i Aserbajdsjan,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 4, og artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om International Handel (A8-0185/2018),

A.  der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er baseret på en fælles forpligtelse mellem Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova, Ukraine og Den Europæiske Union til at uddybe deres forbindelser og overholde folkeretten og de grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstatsforhold, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at den nye aftale mellem EU og Aserbajdsjan bør fremme EU's interesser i regionen samt fremme EU's værdier;

B.  der henviser til, at Parlamentet er fortaler for, at forbindelserne til alle medlemmer af Det Østlige Partnerskab uddybes, i det omfang de respekterer disse grundlæggende værdier; der henviser til, at inden for rammerne af politikken for Det Østlige Partnerskab bør den attraktive og mere langsigtede "Østpartnerskab+"-model, som Parlamentet foreslog i sin beslutning af 15. november 2017 om Det Østlige Partnerskab, og som i sidste ende kan føre til optagelse i blandt andet toldunionen, energiunionen, den digitale union og Schengenområdet, også være åben for lande, som ikke har en associeringsaftale med EU – som f.eks. Aserbajdsjan – når de er klar til sådanne øgede forpligtelser og har gjort væsentlige fremskridt i retning af at gennemføre reformer, der er aftalt i fællesskab;

C.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan i øjeblikket er reguleret af partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1999; der henviser til, at EU er Aserbajdsjans vigtigste handelspartner og største import- og eksportmarked, idet Unionen repræsenterer 48,6 % af Aserbajdsjans samlede handel og desuden er den vigtigste kilde til udenlandske direkte investeringer; der henviser til, at Aserbajdsjan er en strategisk energipartner for EU og muliggør en diversificering af EU's energikilder; der henviser til, at den aserbajdsjanske økonomi er afhængig af olie og gas, som tegner sig for omkring 90 % af landets eksport, hvilket gør det sårbart over for eksterne chok og udsving i de globale oliepriser der henviser til, at Aserbajdsjan endnu ikke er medlem af WTO, hvilket giver anledning til alvorlige toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer for handels- og forretningsforbindelserne med EU;

D.  der henviser til, at EU og Aserbajdsjan i den fælles erklæring fra Det Østlige Partnerskabs topmøde, der blev afholdt den 24. november 2017, understregede, at EU på en differentieret måde sammen med de enkelte partnerlande, herunder Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland, vil fortsætte med at drøfte attraktive og realistiske muligheder for fremme af indbyrdes handel og tilskynde til investeringer, der afspejler fælles interesser, den reformerede investeringspolitik for så vidt angår investeringsbeskyttelse samt internationale handelsregler og handelsrelaterede internationale standarder, herunder på området intellektuel ejendomsret, og bidrage til modernisering og diversificering af økonomierne;

E.  der henviser til, at den nye aftale forventes at få en positiv indvirkning på Aserbajdsjan med hensyn til at fremme demokratiske standarder, vækst og økonomisk udvikling; der henviser til, at sådanne udsigter er særligt vigtige for de unge i Aserbajdsjan med hensyn til at opfostre en ny generation af uddannede aserbajdsjanere med henblik på at bevare vores grundlæggende værdier og arbejde hen imod en modernisering af landet; der henviser til, at et velfungerende civilsamfund er en afgørende forudsætning for at sikre økonomisk diversificering;

1.  henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

Generelle principper, grundlæggende værdier og forpligtelse til konfliktløsning

Politisk dialog og regionalt samarbejde

Retsstatsforhold, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder

Handel og økonomisk samarbejde

Energi og andre samarbejdsområder

Institutionelle bestemmelser

   a) at sikre, at udbygningen af forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan er betinget af overholdelsen af og respekt for de grundlæggende værdier og principper inden for demokrati, retsstatsforhold, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfrihed, mindretalsrettigheder og ligestilling mellem kønnene, i begge parters interesse og især deres borgeres;
   b) at minde de aserbajdsjanske myndigheder om Parlamentets holdning som udtrykt i dets henstilling af 15. november 2017 om Det Østlige Partnerskab, som opfordrer Aserbajdsjan til at overholde sine internationale forpligtelser, og som klart fastslår, at der ikke vil blive ratificeret en samlet aftale med et land, som ikke respekterer EU's grundlæggende værdier og rettigheder, navnlig med hensyn til den manglende gennemførelse af afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og med hensyn til chikane, intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere, NGO'er, oppositionsmedlemmer, advokater, journalister og miljøaktivister; at sikre, at alle politiske fanger og samvittighedsfanger i Aserbajdsjan frigives - som tilkendegivet af de aserbajdsjanske myndigheder - før der indgås en ny aftale mellem EU og Aserbajdsjan; at sikre, at den nye aftale indeholder en særlig suspensionsmekanisme med klare bestemmelser om overholdelse af retsstatsforhold, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
   c) at minde de aserbajdsjanske myndigheder om Parlamentets holdning som udtrykt i samme henstilling, ifølge hvilken ratificeringen af nye aftaler mellem EU og hver af parterne i Nagorno-Karabakh-konflikten skal gøres betinget af konkrete tilsagn og væsentlige fremskridt med hensyn til en fredelig løsning af konflikten, såsom opretholdelse af våbenstilstanden og støtte til gennemførelse af OSCE's grundlæggende principper fra 2009 og det arbejde, der udføres af formændene for OSCE's Minskgruppe; at gentage, at der er behov for at inddrage både det armenske og aserbajdsjanske civilsamfund i forhandlingsprocessen;
   d) at sikre, at den fremtidige aftale med Aserbajdsjan er ambitiøs, omfattende og fremadskuende og forenelig med såvel EU's som Aserbajdsjans forhåbninger på grundlag af fælles værdier og interesser og tilpasset målene i Agenda 2030 for bæredygtig udvikling, og at den vil levere håndgribelige og konkrete fordele for begge sider, ikke blot for store virksomheder, men også for små og mellemstore virksomheder under hensyntagen til de særlige forhold, der kendetegner disse virksomheder, og for borgerne i EU og Aserbajdsjan;
   e) at sikre hurtige og stabile fremskridt i forhandlingerne med henblik på at undertegne denne nye aftale inden næste topmøde i Det Østlige Partnerskab i 2019, forudsat at ovennævnte betingelser er opfyldt;
   f) aktivt og tydeligt at kommunikere om den nye aftales mål og vilkår og den igangværende forhandlingsproces med henblik på at øge gennemsigtigheden og borgernes bevidsthed, både i Aserbajdsjan og i EU, om de forventede muligheder og fordele, som aftalens indgåelse kan føre til, for at imødegå alle misinformationskampagner;
   g) at sørge for regelmæssig og indgående politisk dialog for at tilskynde til gennemgribende reformer med sigte på at styrke institutionerne og adskillelsen af beføjelser mellem dem for at gøre dem mere demokratiske og uafhængige, at respektere menneskerettigheder og mediefrihed og udvikle et miljø, hvor civilsamfundet kan operere uden unødig indblanding, herunder i reformprocessen;
   h) at iværksætte særlige foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre henstillingerne fra OSCE/ODIHR og fra Europarådets Venedigkommission for at sikre fremskridt i retning af inklusive, konkurrenceprægede og gennemsigtige valg og folkeafstemninger, som garanterer, at de aserbajdsjanske borgere frit og fair kan udtrykke deres synspunkter og forhåbninger;
   i) fuldt ud at støtte de foreløbige konklusioner fra OSCE's og Europarådets valgobservationsmission vedrørende det tidlige præsidentvalg den 11. april 2018, hvoraf det fremgår, at valget manglede reel konkurrence på grund af det restriktive politiske miljø, en retlig ramme, som begrænser grundlæggende rettigheder og friheder, manglende pluralisme, herunder i medierne, udbredt tilsidesættelse af obligatoriske procedurer, manglende gennemsigtighed og talrige alvorlige uregelmæssigheder, såsom falske stemmesedler i valgurnerne;
   j) at søge at opstille bestemmelser, der styrker samarbejdet om at fremme fred og international retfærdighed, og navnlig at insistere på, at Aserbajdsjan overholder sine internationale forpligtelser, og herunder som medlem af Europarådet, at landet retter sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser; indtrængende at opfordre Aserbajdsjan til at undertegne og ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC); også at stræbe efter et stærkt samarbejde om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben;
   k) at etablere et tættere samarbejde inden for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål for at sikre så stor konvergens som muligt, især med hensyn til svar på globale trusler og udfordringer, herunder terrorisme, konfliktforebyggelse, krisestyring og regionalt samarbejde og samtidig tage højde for Aserbajdsjans diversificerede udenrigspolitik; at støtte undertegnelsen af en rammeaftale om deltagelse mellem EU og Aserbajdsjan for at etablere retligt og politisk grundlag for samarbejde om missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;
   l) at sikre, at der gives høj prioritet til dialogen mellem Aserbajdsjan og Armenien og til en øget EU-deltagelse i en fredelig løsning af konflikten i Nagorno-Karabakh i overensstemmelse med OSCE's grundlæggende principper fra 2009 og navnlig med støtte fra formændene for OSCE's Minsk-gruppe, der fremmer alle initiativer, som fører til fredsopbygning såsom overholdelse af våbenhvilen fra alle parter, dialog på alle niveauer, herunder drøftelser på højt niveau, bekæmpelse af hadefuld tale, reelle tillidsskabende foranstaltninger, en væsentlig stigning i OSCE's internationale observatører og mere omfattende udvekslinger mellem det armenske og aserbajdsjanske civilsamfund, herunder mellem religiøse og kulturelle personligheder, med henblik på at forberede det armenske og aserbajdsjanske samfund på fredelig sameksistens; at udtrykke alvorlig bekymring over den militære oprustning og de uforholdsmæssigt høje forsvarsudgifter i regionen;
   m) at indføre særlige bestemmelser til støtte for myndighedernes vigtige bestræbelser på at bistå det store antal flygtninge og internt fordrevne og til støtte for civile, der bor i konfliktområder inden for Aserbajdsjans internationalt anerkendte grænser; at insistere på, at rettighederne for alle personer, der bor inden for Aserbajdsjans grænser, hvad enten det er midlertidigt eller permanent, respekteres; navnlig at bidrage til at fastholde deres ret til at vende tilbage til deres hjem og ejendom og til at få tildelt erstatning i henhold til afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;
   n) at yde støtte til reform af retsvæsenet for at sikre dets upartiskhed og uafhængighed af den udøvende magt og styrke retsstaten; navnlig at sikre retsvæsenets aktører uafhængighed ved at fjerne enhver unødig indblanding i advokaternes arbejde, at give uafhængige advokater mulighed for at repræsentere klienter i henhold til den notarbekræftede fuldmagt og sætte en stopper for den aserbajdsjanske advokatsammenslutnings vilkårlige beføjelser til at fratage advokater bestallingen og nægte optagelse af nye medlemmer;
   o) også at yde støtte til at udvikle en stærk ramme for beskyttelse af menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene; at understrege betydningen af kvinders repræsentation på alle niveauer i den offentlige forvaltning, herunder deres lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter, og indtrængende at opfordre Aserbajdsjan til at undertegne Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;
   p) at indføre særlige bestemmelser for at støtte Aserbajdsjan i kampen mod økonomisk kriminalitet, herunder korruption, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse; at fremme større gennemsigtighed med hensyn til de reelle ejere af virksomheder og truster, samt til store virksomheders finansielle aktiviteter i form af fortjeneste og betalt skat; at støtte efterforskning af hvidvaskningsordninger, navnlig "møntvaskeriet" og til at indføre specifikke tilsyns- og kontrolmekanismer, såsom begrænset adgang til det europæiske banksystem for personer, der er involveret i hvidvaskning af penge og svig;
   q) at give mulighed for øget samarbejde og støtte Aserbajdsjan i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og IT-kriminalitet og forebyggelsen af radikalisering og grænseoverskridende kriminalitet; at arbejde sammen, navnlig om at bekæmpe terrororganisationers rekrutteringskampagner;
   r) at medtage bestemmelser om gennemførelse af strafferetlige bestemmelser i Aserbajdsjan vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder med det formål at sætte en stopper for politiske retsforfølgninger og bortførelser, vilkårlige rejseforbud, angreb på politiske modstandere, blandt andet gennem bagvaskelse, på uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere, NGO-repræsentanter og de mest sårbare grupper i samfundet, såsom medlemmer af visse minoritetsgrupper, herunder LGBTQ-samfundet; at sikre, at specifikke henvisninger til disse grupper indgår i aftalen; at gentage, at disse metoder er uacceptable for ethvert potentielt partnerland for EU; at etablere et udvidet forum for en effektiv og resultatorienteret dialog om menneskerettigheder mellem EU og Aserbajdsjan i samråd med de vigtigste internationale og reelt uafhængige aserbajdsjanske NGO'er og for hvilke fremskridtene bør vurderes hvert år i forhold til konkrete benchmarks;
   s) at kræve, at der vedtages de relevante ændringer i lovgivningen for at muliggøre civilsamfundets legitime aktiviteter, at uberettigede hindringer for deres registreringskrav, aktiviteter og adgang til registrering af udenlandsk finansiering og tilskud fjernes og, at der sættes en stopper for uberettiget strafferetlig efterforskning, unødvendig rapportering til forskellige offentlige agenturer, kontorrazziaer, fastfrysning af konti, rejseforbud og forfølgelse af dets ledere;
   t) inden forhandlingerne afsluttes, at sikre, at Aserbajdsjan frigiver politiske fanger og samvittighedsfanger, blandt de mest opsigtsvækkende sager kan nævnes Ilgar Mammadov, Afgan Mukhtarli, Mehman Huseynov, Ilkin Rustamzada, Seymur Haziyev, Rashad Ramazanov, Elchin Ismayilli, Giyas Ibrahimov, Beyram Mammadov, Asif Yusifli og Fuad Gahramanli, og ophæver deres rejseforbud, når de løslades, herunder også for journalist Khadija Ismayilova og advokat Intigam Aliyev, og fuldt ud gennemfører afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, navnlig for så vidt angår Ilgar Mammadov; at sikre løsladelse og forbedring af situationen for disse personer, herunder deres rehabilitering og rehabiliteringen af deres familier via retsvæsenet og anvendelse af retsstatsprincippet, og beskytte aserbajdsjanske dissidenter i EU; at fordømme det forhold, at ingen af de ovennævnte politiske fanger i modstrid med de aserbajdsjanske myndigheders erklæringer er blevet løsladt, og at yderligere personer er blevet tilbageholdt for fredeligt at udøve deres forfatningsmæssige rettigheder, herunder medlemmer af oppositionspartier og menneskerettighedsadvokaten Emin Aslan; at kræve øjeblikkelig løsladelse af menneskerettighedsadvokaten Emin Aslan fra hans administrative frihedsberøvelse, og at han frikendes fuldt ud for de tvivlsomme anklager om "ulydighed mod politiet"; at sikre, at Aserbajdsjan ophører med at benytte administrative frihedsberøvelser for at bringe regeringskritikere til tavshed;
   u) at sikre, at Aserbajdsjan respekterer retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, afstår fra at begrænse denne rettighed på en måde, der ikke er forenelig med dens forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), og hurtigt og effektivt undersøger alle tilfælde af overdreven brug af magt, vilkårlige anholdelser og ulovlige tilbageholdelser af fredelige demonstranter, herunder i forbindelse med de sanktionerede oppositionsdemonstrationer i september 2017 og marts 2018, og bringer gerningsmændene for retten;
   v) inden forhandlingerne afsluttes, at søge at opnå et tilsagn fra de aserbajdsjanske myndigheder om, at de vil anvende FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at de reelt vil undersøge alle tilfælde af mishandling af politiske fanger og samvittighedsfanger, navnlig i tilfælde af Mehman Galandarov, der døde i fængslet i Aserbajdsjan, og af medlemmer af LGBTQI-samfundet, som i stort antal blev chikaneret og anholdt i september 2017;
   w) at understrege EU's bekymring over den nuværende situation med hensyn til pressefriheden i Aserbajdsjan, der rangerer som nr. 163 ud af 180 lande i Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks for 2018; at understrege betydningen af frie og uafhængige medier både off- og online, og at sikre øget støtte fra EU, både politisk og økonomisk, for frie og pluralistiske medier i Aserbajdsjan med redaktionel uafhængighed fra dominerende politiske og oligarkiske grupper og i tråd med EU's standarder; at anmode myndighederne om at fjerne blokeringen af adgang til Azadliqs hjemmesider og af tre nyhedsmedier, der er nødt til at arbejde i udlandet; Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL) Azerbaijan Service, Meydan TV og Azerbaycan Saati;
   x) for så vidt det er foreneligt med Aserbajdsjans status som ikke-medlem af WTO, at medtage retfærdige og ambitiøse handels- og investeringsbestemmelser, der fuldt ud er i overensstemmelse med og ikke underminerer EU's standarder, navnlig inden for sundhed, plantesundhed, miljø, arbejde, socialt, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, og som sikrer anerkendelse og beskyttelse af intellektuel ejendomsret, herunder geografiske betegnelser, navnlig for vin og spiritus; at støtte Aserbajdsjan i landets tiltrædelse af WTO;
   y) at indføre effektive foranstaltninger, der kan sikre hurtige fremskridt hen imod en forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet i Aserbajdsjan, navnlig hvad angår beskatning, forvaltning af de offentlige finanser og offentlige indkøb - med henvisning til bestemmelserne i WTO-aftalen om offentlige udbud - for at give mulighed for større gennemsigtighed, bedre forvaltning og ansvarlighed, lige adgang og fair konkurrence;
   z) at give mulighed for øget samarbejde inden for energisektoren i overensstemmelse med EU's og Aserbajdsjans strategiske partnerskab og Aserbajdsjans historik som en pålidelig leverandør af energi og samtidig tage hensyn til suspensionen og den efterfølgende tilbagetrækning af Aserbajdsjan fra gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)) i marts 2017 som følge af ændringerne i NGO-lovgivningen i Aserbajdsjan, som ikke var i overensstemmelse med gruppens krav vedrørende civilsamfundet; at presse på for at få Aserbajdsjan til at tilpasse sig disse krav med henblik på at genoptage sine aktiviteter i EITI;
   aa) også at støtte diversificeringen af Aserbajdsjans energimiks, fremme ikke-kulbaserede energikilder og forberede sig på en tid, hvor der ikke længere anvendes kulstof, ved at reducere afhængigheden af fossile brændsler og fremme anvendelsen af vedvarende energi, også med henblik på energisikkerhed; at støtte færdiggørelsen af den sydlige gaskorridor efter at have taget fat på de vigtige spørgsmål vedrørende klimaændringer og indvirkningen på lokalsamfundene i afgørelsen fra Den Europæiske Investeringsbank om finansieringen af den transanatolske gasrørledning (TANAP);
   ab) at indføre ambitiøse bestemmelser om miljøbeskyttelse og begrænsning af klimaændringer som en del af den nye aftale i overensstemmelse med EU's klimadagsorden og begge parters forpligtelser i henhold til Parisaftalen, herunder gennem en integrering af disse politikker som led i andre sektorpolitikker;
   ac) at give nye muligheder for et styrket samarbejde om ikke-energirelaterede områder, navnlig inden for uddannelse, sundhed, transport, konnektivitet og turisme for at diversificere den aserbajdsjanske økonomi, fremme jobskabelsen, modernisere industri- og servicesektorer og fremme bæredygtig udvikling i erhvervslivet og forskningsverdenen; at give mulighed for flere mellemfolkelige udvekslinger, både på europæisk plan og i regionale udvekslinger med armenske NGO'er;
   ad) at styrke samarbejdet inden for udveksling af unge og studerende ved at styrke allerede eksisterende succesrige programmer såsom "Young European Neighbours"-netværket og ved at udvikle nye stipendieprogrammer og kurser samt lette deltagelsen i programmer inden for højere uddannelse, navnlig programmet Erasmus+, som skal sikre udviklingen af færdigheder, herunder sprogkompetencer, og gøre det muligt for det aserbajdsjanske folk at stifte bekendtskab med EU og EU's værdier;
   ae) at fremme den økonomiske vækst via transport og konnektivitet; at udvide det transeuropæiske transportnet (TEN-T) til Aserbajdsjan;
   af) i overensstemmelse med den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2017 at overveje, når det bliver aktuelt, hvis forholdene tillader det, at indlede en dialog om visumliberalisering med henholdsvis Armenien og Aserbajdsjan, forudsat at betingelserne for en velforvaltet og sikker mobilitet er til stede, herunder effektiv gennemførelse af aftaler om visumlempelse og tilbagetagelsesaftaler mellem parterne;
   ag) at sikre, at aftalen har en solid parlamentarisk dimension, der styrker de nuværende bestemmelser og mekanismer for samarbejde med det formål at øge inputtet til og kontrollen med gennemførelsen heraf, navnlig gennem oprettelse af en opgraderet interparlamentarisk struktur, der tilskynder til en regulær og konstruktiv dialog mellem Europa-Parlamentet og det aserbajdsjanske parlament om alle aspekter af vores forbindelser, herunder gennemførelsen af aftaler;
   ah) at føre forhandlingerne så gennemsigtigt som muligt; at underrette Parlamentet i alle forhandlingens faser i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF, hvori det hedder, at "Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren"; også at forsyne Parlamentet med forhandlingsteksterne og referaterne af hver forhandlingsrunde; at minde Rådet om, at Den Europæiske Unions Domstol tidligere som følge af en overtrædelse af artikel 218, stk. 10, i TEUF allerede har annulleret Rådets afgørelser om undertegnelsen og indgåelsen af adskillige aftaler; at erindre om, at Europa-Parlamentets godkendelse af nye aftaler også fremover kan tilbageholdes, indtil Rådet opfylder sine juridiske forpligtelser;
   ai) at sikre, at den nye aftale ikke er omfattet af midlertidig anvendelse, før Parlamentet har givet sin godkendelse; at understrege, at Parlamentets godkendelse af nye aftaler og andre fremtidige aftaler kan tilbageholdes, hvis dette bliver ignoreret;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til Republikken Aserbajdsjans præsident, regering og parlament.

(1) EFT L 246 af 17.9.1999, s. 3.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0440.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0267.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Jordan om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 132kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de jordanske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)07982018/2060(INI))
P8_TA(2018)0295A8-0232/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de jordanske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0798),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0232/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse er baseret på en international aftale, som er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

F.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

G.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Det Hashemitiske Kongerige Jordan inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser, og proportionaliteten heraf, skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de jordanske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, der er foreslået af Kommissionen, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med videregivelser af personoplysninger til Det Hashemitiske Kongerige Jordan for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

4.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

5.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side for så vidt angår en overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning, som følger af en videregivelse af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

6.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Det Hashemitiske Kongerige Jordan;

7.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Det Hashemitiske Kongerige Jordan til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

8.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der skal fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

9.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, skal anvendes, dvs. videregivelser af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente jordanske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

10.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

11.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Det Hashemitiske Kongerige Jordans regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

12.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

13.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

14.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Det Hashemitiske Kongerige Jordan, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

16.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Det Hashemitiske Kongerige Jordan til andre myndigheder i Det Hashemitiske Kongerige Jordan kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

17.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Det Hashemitiske Kongerige Jordan til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

18.  mener, at den internationale aftale med Det Hashemitiske Kongerige Jordan bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om databeskyttelse;

19.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstrem følsomt og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Det Hashemitiske Kongerige Jordans forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Det Hashemitiske Kongerige Jordan; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Det Hashemitiske Kongerige Jordan, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

20.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

21.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

22.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Tyrkiet om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 140kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de kompetente tyrkiske myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)07992018/2061(INI))
P8_TA(2018)0296A8-0233/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de kompetente tyrkiske myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0799),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0233/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse er baseret på en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at der i de seneste år er blevet afsløret adskillige krænkelser af menneskerettighederne i Republikken Tyrkiet; der henviser til, at navnlig dissens er blevet slået ned med hård hånd, idet journalister, politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere har stået for skud; der henviser til, at der fortsat rapporteres om tilfælde af tortur, herunder også efter kupforsøget i juli 2016; der henviser til, at enhver reel undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser fra embedsmændenes side er blevet forhindret af almen straffrihed, og at misbrug fra væbnede gruppers side er fortsat;

E.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

G.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine, USA;

H.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Republikken Tyrkiet inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser samt proportionaliteten deraf skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de tyrkiske kompetente myndigheder til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de retningslinjer, der er foreslået af Kommissionen, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  mener, at der er store bekymringer om overholdelsen af grundlæggende rettigheder i Republikken Tyrkiet, navnlig med hensyn til ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til ikke at blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling, som er fastsat i chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention;

4.  understreger, at en forudsætning for at indlede forhandlingerne er, at Tyrkiet opfylder sin horisontale forpligtelse til et fuldt, effektivt og ikkediskriminerende samarbejde med alle medlemsstaterne om retlige og indre anliggender, herunder med Republikken Cypern;

5.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med overførelser af personoplysninger til Republikken Tyrkiet for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

6.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

7.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side for så vidt angår en overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning, som følger af en overførsel af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

8.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Republikken Tyrkiet;

9.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Republikken Tyrkiet til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

10.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

11.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, skal anvendes, dvs. overførsler af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente tyrkiske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

12.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

13.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Tyrkiets regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

14.  mener, at Kommissionen bør være forsigtig med dybden af de risici, som opstår i forbindelse med videregivelse af personoplysninger til Tyrkiet i lyset af borgernes hyppige klager over menneskerettighedskrænkelser i Republikken Tyrkiet;

15.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

16.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; fremhæver, at denne definition kun bør henvise til reel strafferetlig efterforskning og ikke til kriminalefterretningsoperationer, som er rettet mod bestemte personer, der betragtes som mistænkte;

17.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

18.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Republikken Tyrkiet, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

19.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Republikken Tyrkiet til andre myndigheder i Republikken Tyrkiet kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

20.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Republikken Tyrkiet til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

21.  mener, at den internationale aftale med Republikken Tyrkiet bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger;

22.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstrem følsomt og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Tyrkiets forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Tyrkiet; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Tyrkiet, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

23.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

24.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

25.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Republikken Tyrkiets regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Israel om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 133kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Staten Israel om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de israelske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)08062018/2062(INI))
P8_TA(2018)0297A8-0235/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Staten Israel om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de israelske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0806),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0235/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, som muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse skal være baseret på en international aftale, som er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

F.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

G.  der henviser til, at Staten Israel var opført på den liste over tredjelande og organisationer, hvormed Europol bør indgå aftaler, jf. Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009(8); der henviser til, at forhandlingerne om en operativ samarbejdsaftale blev indledt i 2010, men ikke var afsluttet inden ikrafttrædelsen af Europolforordningen (forordning (EU) 2016/794) den 1. maj 2017;

H.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Staten Israel inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser samt proportionaliteten deraf skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Staten Israel om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de israelske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, som Kommissionen har foreslået, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med videregivelser af personoplysninger til Staten Israel for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

4.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens formelle anerkendelse i 2011 af Israel som et land, der sikrer et tilstrækkeligt niveau af databeskyttelse med hensyn til automatisk behandling af personoplysninger i henhold til direktiv 95/46/EF;

5.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side ved en overtrædelse af Unionens databeskyttelseslovgivning, som følger af en videregivelse af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

6.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Staten Israel;

7.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Staten Israel til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

8.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

9.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, anvendes, dvs. at videregivelser af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente israelske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, og af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde en dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

10.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, når sådanne foreligger; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

11.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Israels regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

12.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

13.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

14.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Staten Israel, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

16.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Staten Israel til andre myndigheder i Staten Israel kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

17.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Staten Israel til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

18.  mener, at den internationale aftale med Staten Israel bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om databeskyttelse;

19.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstremt følsom og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Staten Israels forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Staten Israel; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Staten Israel, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

20.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

21.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

22.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Staten Israels regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.
(8) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 12.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Tunesien om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 139kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Tunesien om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de tunesiske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)08072018/2063(INI))
P8_TA(2018)0298A8-0237/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Tunesien om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de tunesiske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0807),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0237/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse er baseret på en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

F.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

G.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Tunesien inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser, og proportionaliteten heraf, skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Tunesien om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de tunesiske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, der er foreslået af Kommissionen, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med videregivelser af personoplysninger til Tunesien for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og friheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

4.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

5.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side for så vidt angår en overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning, som følger af en overførsel af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

6.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Tunesien;

7.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Tunesien til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

8.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

9.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, skal anvendes, dvs. videregivelser af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente tunesiske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

10.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

11.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Tunesiens regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

12.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

13.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

14.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Tunesien, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

16.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Tunesien til andre myndigheder i Tunesien kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

17.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Tunesien til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

18.  mener, at den internationale aftale med Tunesien bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om databeskyttelse;

19.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstrem følsomt og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Tunesiens forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Tunesien; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Tunesien, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

20.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

21.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

22.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tunesiens regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Marokko om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 131kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de kompetente marokkanske myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)08082018/2064(INI))
P8_TA(2018)0299A8-0238/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de kompetente marokkanske myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0808),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2)

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0238/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse er baseret på en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

F.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

G.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Kongeriget Marokko inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser samt proportionaliteten deraf skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de marokkanske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, der er foreslået af Kommissionen, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med overførelser af personoplysninger til Kongeriget Marokko for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og friheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

4.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

5.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side for så vidt angår en overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning, som følger af en overførsel af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

6.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Kongeriget Marokko;

7.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Kongeriget Marokko til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

8.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

9.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, anvendes, dvs. at videregivelser af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente marokkanske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, og af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde en dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

10.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

11.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Kongeriget Marokkos regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

12.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

13.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

14.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Kongeriget Marokko, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

16.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Kongeriget Marokko til andre myndigheder i Kongeriget Marokko kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

17.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Kongeriget Marokko til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

18.  mener, at den internationale aftale med Kongeriget Marokko bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger;

19.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstremt følsom og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Kongeriget Marokkos forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Kongeriget Marokko; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Kongeriget Marokko, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

20.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

21.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

22.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kongeriget Marokkos regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Libanon om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 140kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de libanesiske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)08052018/2065(INI))
P8_TA(2018)0300A8-0234/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de libanesiske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0805),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0234/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse er baseret på en international aftale, som er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

F.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

G.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Den Libanesiske Republik inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser, og proportionaliteten heraf, skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de libanesiske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, der er foreslået af Kommissionen, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med videregivelser af personoplysninger til Den Libanesiske Republik for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

4.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

5.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side for så vidt angår en overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning, som følger af en overførsel af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

6.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Den Libanesiske Republik;

7.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Den Libanesiske Republik til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

8.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

9.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, skal anvendes, dvs. overførsler af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente libanesiske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

10.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af overførslen;

11.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Den Libanesiske Republiks regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

12.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

13.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

14.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Den Libanesiske Republik, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

16.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Den Libanesiske Republik til andre myndigheder i Den Libanesiske Republik kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

17.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Den Libanesiske Republik til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

18.  mener, at den internationale aftale med Den Libanesiske Republik bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om databeskyttelse;

19.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstremt følsom og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Den Libanesiske Republiks forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Den Libanesiske Republik; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Den Libanesiske Republik, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

20.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

21.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

22.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Libanesiske Republiks regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Egypten om udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 132kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de kompetente egyptiske myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)08092018/2066(INI))
P8_TA(2018)0301A8-0236/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de kompetente egyptiske myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0809),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0236/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, som muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse er baseret på en international afgørelse, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at der i de seneste år er blevet afsløret adskillige krænkelser af menneskerettighederne i Den Arabiske Republik Egypten; der henviser til, at navnlig dissens er blevet slået ned med hård hånd, idet journalister, politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere har stået for skud; der henviser til, at der fortsat rapporteres om tilfælde af tortur; der henviser til, at enhver reel undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser fra embedsmændenes side er blevet forhindret af almen straffrihed;

E.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

G.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

H.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Den Arabiske Republik Egypten inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser samt proportionaliteten deraf skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de egyptiske kompetente myndigheder til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, som Kommissionen har foreslået, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  mener, at der er store bekymringer om overholdelsen af grundlæggende rettigheder i Den Arabiske Republik Egypten, navnlig med hensyn til ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til ikke at blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling, som er fastsat i chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention;

4.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med videregivelser af personoplysninger til Den Arabiske Republik Egypten for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og friheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

5.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

6.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side ved en overtrædelse af Unionens databeskyttelseslovgivning, som følger af en videregivelse af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

7.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til data, der skal videregives til Den Arabiske Republik Egypten;

8.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Den Arabiske Republik Egypten til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

9.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

10.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, anvendes, dvs. at videregivelser af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente egyptiske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, og af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde en dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

11.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

12.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Den Arabiske Republik Egyptens regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

13.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

14.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

16.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Den Arabiske Republik Egypten, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

17.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Den Arabiske Republik Egypten til andre myndigheder i Den Arabiske Republik Egypten kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

18.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Den Arabiske Republik Egypten til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

19.  mener, at den internationale aftale med Den Arabiske Republik Egypten bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger;

20.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstremt følsom og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Den Arabiske Republik Egyptens forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Den Arabiske Republik Egypten; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Den Arabiske Republik Egypten, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

21.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

22.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

23.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Arabiske Republik Egyptens regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.


Indledning af forhandlinger om en aftale mellem EU og Algeriet og udveksling af personoplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
PDF 133kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2018 om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de algeriske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)08112018/2067(INI))
P8_TA(2018)0302A8-0239/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de algeriske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2017)0811),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

–  der henviser til Europarådets konvention om databeskyttelse (ETS nr. 108) og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger hvad angår tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende datastrømme (ETS nr. 181),

–  der henviser til udtalelse 2/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om otte forhandlingsmandater til at indgå internationale aftaler, der tillader udveksling af oplysninger mellem Europol og tredjelande,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet(6),

–  der henviser til den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået om forslag til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008) og navnlig kapitlet om behandling af operationelle personoplysninger, som gælder Unionens organer, kontorer og agenturer, der udfører aktiviteter henhørende under kapitel 4 og 5 i afsnit V i del 3 i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0239/2018),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) gør det muligt at videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, som frembyder tilstrækkelige garantier, eller samarbejdsaftaler, som muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, der giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og til berigtigelse og være underlagt kontrol fra en uafhængig myndighed, som specifikt er fastsat i chartret, og være nødvendige og forholdsmæssige for udførelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at en sådan videregivelse skal være baseret på en international aftale, som er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i TEUF, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder;

D.  der henviser til, at Europols programmeringsdokument 2018-2020(7) fremhæver den øgede relevans af en bedre tværfaglig tilgang, herunder sammenlægning af den nødvendige ekspertise og oplysninger fra en større række partnere, til opfyldelse af Europols mission;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet understregede, at de strategiske og operative samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande både letter udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde i kampen mod IT-kriminalitet;

F.  der henviser til, at Europol allerede tidligere har etableret flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande såsom Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA;

G.  der henviser til, at EDPS har været Europols tilsynsmyndighed siden den 1. maj 2017 og også er EU-institutionernes rådgiver vedrørende politikker og lovgivning om databeskyttelse;

1.  mener, at nødvendigheden af et samarbejde med Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet inden for retshåndhævelse for Den Europæiske Unions sikkerhedsinteresser, og proportionaliteten heraf, skal vurderes grundigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse; fremhæver, at der skal udvises forsigtighed i forbindelse med fastlæggelsen af forhandlingsmandatet til en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om udvekslingen af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og de algeriske kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme;

2.  mener, at der i de modtagende tredjelande bør sikres fuld overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af chartret; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at færdiggøre de forhandlingsretningslinjer, som Kommissionen har foreslået, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning;

3.  noterer sig, at der hidtil ikke er blevet gennemført en passende konsekvensanalyse med henblik på at foretage en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med videregivelser af personoplysninger til Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet for så vidt angår enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse, men også til andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er beskyttet af chartret; anmoder Kommissionen om at foretage en passende konsekvensanalyse for at fastlægge de nødvendige garantier, som skal indarbejdes i aftalen;

4.  fastholder, at det beskyttelsesniveau, der følger af aftalen, i det væsentlige bør svare til beskyttelsesniveauet i EU's lovgivning; understreger, at hvis dette niveau ikke kan sikres både retligt og i praksis, kan aftalen ikke indgås;

5.  anmoder om, at for fuldt ud at respektere artikel 8 i chartret og artikel 16 i TEUF og for at undgå enhver potentiel forpligtelse fra Europols side ved en overtrædelse af Unionens databeskyttelseslovgivning, som følger af en videregivelse af personoplysninger uden de nødvendige og tilstrækkelige garantier, indeholder aftalen strenge og specifikke bestemmelser om respekt for princippet om formålsbegrænsning med klare betingelser for, hvordan personoplysninger, der videregives, skal behandles;

6.  opfordrer til, at retningslinje B færdiggøres for udtrykkeligt at angive i aftalen, at Europol i henhold til artikel 19 i Europol-forordningen skal respektere enhver begrænsning, der fastsættes om personoplysninger, der videregives til Europol af medlemsstaterne eller andre leverandører med hensyn til brug af og adgang til oplysninger, der skal videregives til Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet;

7.  anmoder om, at det i aftalen klart fastsættes, at enhver yderligere behandling af oplysninger altid bør kræve forudgående skriftlig tilladelse fra Europol; understreger, at disse tilladelser bør dokumenteres af Europol og stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning; opfordrer til, at aftalen ligeledes indeholder en bestemmelse, der forpligter de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet til at respektere disse begrænsninger og angive, hvordan overholdelsen af disse begrænsninger vil blive håndhævet;

8.  insisterer på, at aftalen bør indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet videregivet, og stiller krav om, at personoplysninger, der videregives ved udløbet af lagringsperioden, slettes; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; insisterer på, at i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysningerne i en længere periode, efter udløbet af dataopbevaringsperioden, skal Europol og EDPS oplyses om disse årsager og tilsendes den ledsagende dokumentation;

9.  forventer, at de kriterier, der er indeholdt i betragtning 71 i direktiv (EU) 2016/680, anvendes, dvs. at videregivelser af personoplysninger skal være omfattet af fortrolighedsforpligtelser fra de kompetente algeriske myndigheders side, der modtager personoplysninger fra Europol, og af specialitetsprincippet, og at personoplysningerne ikke under nogen omstændigheder vil blive anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde en dødsstraf eller nogen anden form for grusom og umenneskelig behandling;

10.  mener, at de kategorier af lovovertrædelser, for hvilke der vil blive udvekslet personoplysninger, skal være klart definerede og opført i selve den internationale aftale i overensstemmelse med EU's definitioner af lovovertrædelser, hvor sådanne findes; understreger, at denne liste bør indeholde en klar og tydelig definition af de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de personer, grupper og organisationer, der kan blive berørt af videregivelsen;

11.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, og sammen med Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed der skal føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; opfordrer indtrængende til, at en sådan myndighed bør aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at denne myndigheds navn skal være udtrykkeligt opført i et bilag til aftalen;

12.  mener, at det bør være muligt for begge kontraherende parter at suspendere eller ophæve den internationale aftale, i tilfælde af en tilsidesættelse heraf, og at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at foreslå, at aftalen suspenderes eller ophæves i tilfælde af en tilsidesættelse heraf; mener, at personoplysninger, som falder ind under aftalens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller ophævelse, fortsat kan behandles i overensstemmelse med aftalen; mener, at der bør fastsættes en periodisk vurdering af aftalen for at vurdere partnernes overholdelse af aftalen;

13.  er af den opfattelse, at en klar definition af begrebet individuelle sager er nødvendig, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

14.  er af den opfattelse, at begrebet rimelig grund skal defineres for at kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af dataoverførsler; understreger, at denne definition bør henvise til reelle strafferetlige efterforskninger;

15.  understreger, at data, der videregives til en modtagende myndighed, aldrig kan blive yderligere behandlet af andre myndigheder, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, som Europol kan videregive data til, herunder en beskrivelse af myndighedernes beføjelser; mener, at enhver ændring af en sådan liste, som erstatter eller tilføjer en ny kompetent myndighed, vil kræve en revision af den internationale aftale;

16.  insisterer på, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet til andre myndigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet kun er tilladt for at opfylde Europols oprindelige formål med videregivelsen og altid bør meddeles den uafhængige myndighed, EDPS og Europol;

17.  understreger, at det er nødvendigt udtrykkeligt at angive, at yderligere videregivelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet til andre lande er forbudt og vil føre til, at den internationale aftale omgående bringes til ophør;

18.  mener, at den internationale aftale med Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet bør omfatte de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om databeskyttelse;

19.  påpeger, at videregivelse af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data eller oplysninger om en persons helbred og seksualliv er ekstremt følsom og giver anledning til stor bekymring i betragtning af Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets forskellige retlige rammer, samfundsmæssige kendetegn og kulturelle baggrund i forhold til Den Europæiske Union; understreger, at kriminelle handlinger er defineret forskelligt i Unionen end i Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet; er af den opfattelse, at en sådan videregivelse af oplysninger derfor kun bør ske i ganske særlige tilfælde og med klare garantier for den registrerede og personer med tilknytning til den registrerede; finder det nødvendigt at indføre specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres af Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, for så vidt angår grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder respekt for ytringsfriheden, religionsfriheden og den menneskelige værdighed;

20.  mener, at der bør indarbejdes en overvågningsmekanisme i aftalen, og at aftalen bør underkastes periodiske vurderinger for at vurdere, om den fungerer i forhold til Europols operationelle behov, og om den overholder de europæiske databeskyttelsesrettigheder og -principper;

21.  opfordrer Kommissionen til at søge rådgivning hos EDPS, inden den internationale aftale indgås, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EF) nr. 45/2001;

22.  understreger, at Parlamentets samtykke til indgåelsen af aftalen vil afhænge af, om Parlamentet på tilfredsstillende vis inddrages på alle trin i proceduren i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0366.
(7) Europols programmeringsdokument 2018-2020 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 30. november 2017, EDOC# 856927v18.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik