Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 25. oktober 2018 - Strasbourg
Import af kulturgenstande ***I
 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
 Godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler ***I
 Veterinærlægemidler ***I
 Fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler ***I
 Afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer ***I
 Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport ***I
 Flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande ***I
 Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted ***I
 Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted ***I
 Stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa
 Dyrevelfærd, anvendelse af antimikrobielle stoffer og miljøbelastninger fra industrielt opdræt af slagtekyllinger
 FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)
 14.møde i konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14)
 Beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet
 Cambridge Analyticas brug af Facebooks brugerdata og indvirkningen på databeskyttelse
 Drabet på journalist Jamal Khashoggi på det saudiarabiske konsulat i Istanbul
 Situationen i Det Asovske Hav
 Situationen i Venezuela
 Fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser
 Etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!
 Styring af globaliseringen: handelsaspekter

Import af kulturgenstande ***I
PDF 247kWORD 95k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375 – C8-0227/2017 – 2017/0158(COD))(1)
P8_TA(2018)0418A8-0308/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansiering, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme24 og direktivet om bekæmpelse af terrorisme25 bør der anvendes fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod tab af kulturgoder, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme gennem salg af plyndret kulturarv til købere i Unionen.
(1)  I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansiering, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme24 og direktivet om bekæmpelse af terrorisme25 bør der anvendes fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod ulovlig handel med, tab eller ødelæggelse af kulturgoder, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge gennem salg af plyndret kulturarv til købere i Unionen.
__________________
__________________
24 COM(2016)0050.
24 COM(2016)0050.
25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA EUT (L 88 af 31.3.2017, s. 6).
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Med hensyn til Unionens forpligtelse til rimelig rettergang og erstatning til ofre samt forfatningen og konventionerne fra De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) om beskyttelse af arv skal genoprettelsen af handlede og/eller udgravede eller ulovligt fremskaffede genstande sikres. Hvad angår udnyttelse af folk og territorier, som sædvanligvis fører til ulovlig handel med kulturgenstande, navnlig når sådan ulovlig handel stammer fra områder, hvor der er væbnede konflikter, bør denne forordning tage hensyn til de særlige regionale og lokale forhold i stedet for markedsværdien af kulturgenstanden.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, og den beriger alle folkeslags kulturliv og bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og plyndring. Unionen bør derfor forbyde indførsel i Unionens toldområde af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande.
(2)  Kulturgenstande er ofte af større kulturel, kunstnerisk, historisk eller videnskabelig betydning. Kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, og den kan bl.a. have symbolsk værdi for menneskeheden og udgøre en del af menneskets kulturelle hukommelse. Den beriger alle folkeslags kulturliv og forener folk i en fælles hukommelse og viden om udviklingen af civilisation. Den bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og plyndring. Plyndring af arkæologiske udgravninger har altid fundet sted, men nu har det nået en industriel størrelsesorden. Så længe det er muligt at tage del i lukrativ handel med ulovligt udgravede kulturgenstande og profitere heraf uden nævneværdig risiko, vil disse udgravninger og plyndringer fortsætte fremover. Den økonomiske og kunstneriske værdi af kulturarven skaber stor efterspørgsel på det internationale marked og manglen på stærke internationale lovgivningsforanstaltninger eller ineffektiv håndhævelse af disse foranstaltninger medfører, at disse genstande overføres til skyggeøkonomien. Plyndring af arkæologiske udgravninger og handel med ulovlig udgravet kulturarv er en alvorlig forbrydelse, som forårsager stor lidelse for dem, der påvirkes direkte og indirekte. Ulovlig handel med kulturgenstande bidrager i mange tilfælde til kraftig kulturel ensretning og/eller kulturudstødelse, og plyndring af kulturgenstande kan bl.a. føre til opløsning af kulturer. Unionen bør derfor forbyde import til Unionens toldområde af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande, og især rette fokus mod kulturgenstande, som er eksporteret af tredjelande, der er berørt af væbnede konflikter, navnlig når disse genstande er blevet eksporteret af terrorister eller andre kriminelle organisationer.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  De kompetente myndigheder i tredjelande har ikke altid tilstrækkelig kapacitet til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande og ulovlig omsætning heraf. Disse myndigheder kan også være underlagt korruption eller andre former for fejl eller forsømmelser. Når kulturgenstande tages ud af deres kontekst, fratages befolkningen sine skikke og genstande eller steder til gudsdyrkelse. Genstandenes historiske sammenhæng og videnskabelige værdi går tabt, hvis forbundne genstande sælges hver for sig. Da kulturgenstande ikke kan erstattes, og i lyset af offentlighedens interesse i disse, bør det kun være muligt at eje sådanne genstande betinget. Importproceduren skal omfatte en forsikring om efterfølgende passende opbevaring, dokumentation, adgang tildelt akademiske institutioner og offentlige museer samt samarbejde i tilfælde af berettigede krav om tilbagelevering.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  I betragtning af de forskellige regler i medlemsstaterne vedrørende indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger med særligt henblik på at sikre, at import af kulturgenstande er underlagt ens kontrolforanstaltninger ved indførsel.
(3)  I betragtning af de forskellige regler i medlemsstaterne vedrørende import af kulturgenstande i Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger med særligt henblik på at sikre, at noget import af kulturgenstande er underlagt ens kontrolforanstaltninger ved indførsel i Unionens toldområde, navnlig på grundlag af eksisterende processer, procedurer og administrative værktøjer, der tager sigte på at opnå en ensartet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/20131a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  De fælles regler bør gælde for toldbehandlingen af kulturgenstande med oprindelse uden for Unionen, som føres ind i Unionens toldområde, dvs. både overgangen heraf til fri omsætning og henførelsen heraf under en særlig toldprocedure undtagen transit.
(4)  De fælles regler bør gælde for indførsel og import til Unionens toldområde af kulturgenstande med oprindelse uden for Unionen.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  I betragtning af det kendte potentiale for at anvende frizoner (og såkaldte "frihavne") til opbevaring af kulturgenstande bør de nye kontrolforanstaltninger dække så bredt et udsnit af toldprocedurer som muligt. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der henføres under særlige toldprocedurer. Dette brede anvendelsesområde bør imidlertid ikke undergrave princippet om transitfrihed for varer eller gå videre end målet om at forhindre indførelsen af ulovligt eksporterede kulturgenstande i Unionens toldområde. Kontrolforanstaltningerne bør således finde anvendelse i forbindelse med særlige toldprocedurer, som genstandene kan henføres under i forbindelse med indførsel i Unionens toldområde, men de bør ikke gælde ved transit.
(5)  De kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes hvad angår frizoner (og såkaldte "frihavne") bør dække så bredt et udsnit af toldprocedurer som muligt med henblik på at forhindre omgåelse af denne forordning ved udnyttelse af frizoner, der repræsenterer potentielle baggrundsområder for en fortsat spredning af handel med ulovlige produkter i Unionen. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der henføres under særlige toldprocedurer. Imidlertid bør et så bredt anvendelsesområde ikke gå udover målet om at forhindre ulovligt eksporterede kulturgenstande i at komme ind i Unionens toldområde, undtagen når de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at der er eksporteret kulturgenstande fra oprindelses- eller tredjelandet i strid med dets love og bestemmelser.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  I betragtning af mange tredjelandes og de fleste medlemsstaters kendskab hertil bør definitionerne i denne forordning være baseret på definitionerne i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14. november 1970, og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995, som en betydelig andel af medlemsstaterne er part i.
(6)  I betragtning af mange tredjelandes og de fleste medlemsstaters kendskab hertil bør definitionerne i denne forordning være baseret på definitionerne i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14. november 1970 ("UNESCO-konventionen fra 1970"), og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995, som en betydelig andel af medlemsstaterne er part i.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Lovligheden af eksporten bør undersøges med udgangspunkt i de love og bestemmelser, der anvendes i det land, hvor kulturgenstandene blev fundet eller skabt ("oprindelseslandet"). For at undgå omgåelse af reglerne, når kulturgenstande føres ind i Unionen fra et andet tredjeland, bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra det pågældende tredjeland, hvis dette tredjeland har undertegnet UNESCO-konventionen fra 1970 og således er et land, der har forpligtet sig til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande. I andre tilfælde bør den pågældende person bevise, at eksporten fra oprindelseslandet er foregået på lovlig vis.
(7)  Lovligheden af eksporten bør undersøges på grundlag af de love og bestemmelser, der gælder i det land, hvor kulturgenstandene blev opdaget, skabt eller fjernet, udgravet eller stjålet fra land eller under vand i dette land, eller det land som har så tæt en forbindelse med kulturgenstandene, at dette land beskytter dem som national kulturejendom og regulerer eksporten deraf fra territoriet, når de er blevet fjernet lovligt fra det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller opdaget ("oprindelsesland"). For at undgå omgåelse af reglerne når kulturgenstande føres ind i Unionen fra et andet tredjeland, bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra oprindelseslandet. I særlige tilfælde, hvor det pågældende kulturgode enten ikke kan bestemmes på pålidelig vis, og omstændighederne anses for at være behørigt dokumenteret og dokumenteret af den kompetente myndighed eller de kulturgoder, der er blevet eksporteret fra oprindelseslandet før 1970 og opbevaret i et tredjeland med andre formål end midlertidig brug, transit, eksport eller forsendelse, før de føres ind i Unionens toldområde, men indehaveren ikke kan fremlægge de dokumenter, der kræves, da disse dokumenter ikke blev anvendt på det tidspunkt, hvor disse kulturgoder blev eksporteret fra oprindelseslandet, skal ansøgningen være ledsaget af den relevante dokumentation og oplysninger, der dokumenterer, at de pågældende kulturgoder er blevet eksporteret fra det pågældende tredjeland i overensstemmelse med dets love og forskrifter eller dokumentere, at der ikke findes sådanne love og forskrifter.
Ændring 10+11
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Artikel 5 i UNESCO-konventionen fra 1970 opfordrer til oprettelse af en eller flere nationale tjenester til beskyttelse af kulturgoder i medlemsstater, der er parter i nævnte konvention, mod ulovlig import, eksport og overførsel. I overensstemmelse med nævnte konvention bør sådanne nationale tjenester have et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til at sikre denne beskyttelse og til at muliggøre det nødvendige aktive samarbejde mellem de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er parter i nævnte konvention, på området for sikkerhed og bekæmpelse af ulovlig import af kulturgoder, navnlig i kriseområder. Medlemsstater, der allerede er parter i nævnte konvention bør opfylde de forpligtelser, der er fastsat i konventionen, og de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, skal hurtigst muligt ratificere den.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Med henblik på ikke at skabe urimelige hindringer for handelen med varer på tværs af de ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse for kulturgenstande over en bestemt alder. Der bør derfor fastsættes en aldersgrænse på 250 år for alle kategorier af kulturgenstande. Denne minimumsalder vil sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod de kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller, som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.
(8)  Med henblik på ikke at skabe urimelige hindringer for handelen med varer på tværs af Unionens ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse for kulturgenstande over en bestemt alder og grænseværdi. Der bør derfor fastsættes en aldersgrænse for de fleste kategorier af kulturgenstande i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 116/2009, bestemmelserne i UNESCO-konventionen fra 1970 og UNIDROIT-konventionen fra 1995 og en økonomisk tærskel for visse kategorier af kulturgenstande som opført i bilag I. Det gælder for visse kategorier af kulturgenstande, at der ikke bør fastsættes en økonomisk tærskel, da de kræver øget beskyttelse på grund af deres særlig høje risiko for tyveri, tab eller ødelæggelse. Minimumsalderen vil sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod de kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller, som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske genstande, dele af monumenter, sjældne manuskripter og inkunabler, er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en ordning for skærpet kontrol hermed, før de kan indføres i Unionens toldområde. En sådan ordning bør bestå i en forpligtelse til at fremlægge en tilladelse udstedt af den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten, før de pågældende kulturgenstande kan overgå til fri omsætning eller henføres under en særlig toldprocedure undtagen transit. Personer, som ansøger om en sådan tilladelse, bør kunne bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet på lovlig vis, navnlig ved at fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, såsom et eksportcertifikat eller en eksporttilladelse udstedt af eksporttredjelandet, dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, forsikringsdokumenter, transportdokumenter eller ekspertvurderinger. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig forsinkelse beslutte, om der kan udstedes en tilladelse.
(10)  Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske genstande og dele af monumenter samt sjældne manuskripter, er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en ordning for skærpet kontrol hermed, før de kan indføres i Unionens toldområde. Et sådant system bør kræve, at der fremlægges en tilladelse, der er udstedt af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, hvor den påtænkte import er foregået, inden import til Unionens toldområde. Personer, som ansøger om en sådan tilladelse, bør kunne bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet eller i særlige tilfælde fra tredjelandet i overensstemmelse med dette oprindelses- eller tredjelands love og forskrifter, eller bevise, at der ikke findes sådanne love og forskrifter. Under behørig hensyntagen til risikoen og anvendelsen af principperne om rettidig omhu bør den lovlige eksport fra oprindelseslandet eller i undtagelsestilfælde fra det pågældende tredjeland godtgøres med de relevante støttedokumenter og dokumentation (eksportcertifikater eller eksportlicenser udstedt af oprindelseslandet , et standardiseret dokument, der følger det standardiserede ID-dokument, som udgør den internationale standard for beskrivelse af kulturgoder, ejendomsbeviser, fakturaer, salgskontrakter, forsikringsdokumenter, transportdokumenter ), og dokumentation for, at de pågældende kulturgoder er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med landets love og forskrifter. Når støttedokumentation ikke er tilgængelig, bør ansøgningen også omfatte en ekspertvurdering, hvis den kompetente myndighed skønner det nødvendigt. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig forsinkelse og inden for den angivne tidsfrist beslutte, om der kan udstedes en tilladelse.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Under hensyntagen til genstandenes særlige karakter er den rolle, som kultureksperterne spiller inden for toldmyndighederne, yderst relevant, da de, hvis det skønnes nødvendigt, bør kunne kræve yderligere oplysninger fra klarereren og analysere kulturgenstandene ved at foretage en fysisk undersøgelse.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  For andre kategorier af kulturgenstande bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, ved hjælp af en erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige eksport af kulturgenstandene fra tredjelandet og fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende genstande. For at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om kulturgenstandene gives i et standarddokument. Det standardiserede ID-dokument, som anbefales af UNESCO, bør anvendes til at beskrive kulturgenstandene. Toldmyndighederne bør registrere indførslen af kulturgenstandene, opbevare originaldokumentet og udlevere en kopi heraf til klarereren for at sikre sporbarheden af genstandene, efter deres indførsel i det indre marked.
(11)  For andre kategorier af kulturgenstande bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, ved hjælp af en elektronisk erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige eksport af kulturgenstandene fra oprindelseslandet og i særlige tilfælde fra tredjelandet fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende genstande. For at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om kulturgenstandene gives i et elektronisk standarddokument. Et standardiseret dokument, der følger ID-standarden, som anbefales af UNESCO, bør anvendes til at beskrive kulturgenstandene. Den elektroniske meddelelse bør også omfatte eksportcertifikater eller -licenser udstedt af oprindelseslandet eller i undtagelsestilfælde fra tredjelandet, som dokumenterer, at de pågældende kulturgoder blev eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med den pågældende kildes eller det pågældende tredjelands love og administrative bestemmelser eller dokumentere, at der ikke findes sådanne love og forskrifter. Hvis oprindelseslandet eller tredjelandets lovgivning ikke foreskriver udstedelse af eksporttilladelser eller certifikater, skal importørerklæringen også omfatte ethvert andet støttedokument eller bevis, herunder skøder, fakturaer, salgskontrakter, forsikringsdokumenter og transportdokumenter. Kulturgenstandene bør registreres elektronisk, og klarereren bør få en kopi heraf for at sikre sporbarheden af genstandene, efter deres indførsel i det indre marked. Oplysningerne til de kompetente myndigheder i form af en elektronisk erklæring bør gøre dem i stand til at træffe yderligere tiltag, hvis de på grundlag af en risikoanalyse mener, at disse genstande kan være importeret ulovligt.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsmæssige formål bør der ikke være et krav om at fremlægge en tilladelse eller erklæring.
(12)  Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige, scenekunstmæssige, bevarelsesmæssige, restaureringsmæssige, digitale eller forskningsmæssige formål eller med henblik på samarbejde mellem museer eller andre almennyttige institutioner til tilrettelæggelse af udstillinger bør der ikke være et krav om at fremlægge en importtilladelse eller importerklæring. De kulturgenstande, som skal fremvises på internationale handelsmesser eller kunstudstillinger, bør ikke være omfattet af krav om at fremlægge en importtilladelse eller importørerklæring. Men hvis kulturgenstandene erhverves og bevares inden for Unionens område, bør de være omfattet af fremlæggelsen af en importtilladelse eller importerklæring afhængigt af kulturgenstandenes kategori.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Opbevaring af kulturgenstande fra lande, der er ramt af væbnet konflikt eller naturkatastrofer, bør med henblik på at sikre sikkerheden og bevaringen heraf også være mulig, uden at der er pligt til at fremlægge en tilladelse eller erklæring.
(13)  Opbevaring af kulturgenstande fra lande, der er ramt af væbnet konflikt eller naturkatastrofer, med intention om at returnere disse genstande til deres oprindelsesland eller det tredjeland, hvortil de blev lovligt eksporteret, bør, når situationen tillader det, med henblik på at sikre sikkerheden og bevaringen heraf også være mulig, uden at der er pligt til at fremlægge en importtilladelse eller -erklæring.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  For at tage højde for de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning, og ændringer i geopolitiske og andre forhold, som kan udgøre en trussel mod kulturgenstande, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af aldersgrænsen for de forskellige kategorier af kulturgenstande, uden at dette skaber urimelige hindringer for handelen med tredjelande. Denne delegation bør også sætte Kommissionen i stand til at ajourføre bilaget som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201627. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(14)  For at tage højde for de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning, og ændringer i geopolitiske og andre forhold, som kan udgøre en trussel mod kulturgenstande, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af aldersgrænsen og den økonomiske tærskel for de forskellige kategorier af kulturgenstande, uden at dette skaber urimelige hindringer for handelen med tredjelande. Denne delegation bør også sætte Kommissionen i stand til at ajourføre bilag I som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur og for at fastsætte et nyt bilag (bilag II) med en liste over lande og KN-koder, der er baseret på "Rødlisterne over kulturgenstande, der er i fare", som er udarbejdet og ændret af Det Internationale Museumsråd (ICOM) Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning27. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
__________________
__________________
27 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
27 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage særlige bestemmelser om midlertidig indførsel og opbevaring af kulturgenstande i Unionens toldområde, skabelonerne til ansøgninger om importtilladelse og formularer, herunder importørerklæringer og ledsagende dokumenter, samt de nærmere regler for indgivelse og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe foranstaltninger om etablering af en elektronisk database til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201128.
(15)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage særlige bestemmelser om midlertidig indførsel og opbevaring af kulturgenstande i Unionens toldområde, hvilket bør ske, samtidig med at der garanteres tilstrækkelige bevaringsvilkår under behørig hensyntagen til kulturgenstandenes særlige karakter. Disse ordninger bør også finde anvendelse på de elektroniske standardskabeloner til elektroniske ansøgninger om importtilladelse og formularer og en liste over grunde til, at en sådan ansøgning kan afslås, herunder elektroniske importørerklæringer og ledsagende dokumenter, samt de nærmere regler for elektronisk indgivelse og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe foranstaltninger om etablering af en elektronisk database til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for rammerne af forordning (EU) nr. 952/2013. En sådan etablering kan indgå i det arbejdsprogram, der er fastlagt i henhold til nævnte forordnings artikel 280. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201128.
__________________
__________________
28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Ved gennemførelse af denne forordning gælder bestemmelserne om toldkontrol- og verifikationsprocedurer i forordning (EU) nr. 952/2013.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Der bør indsamles relevante oplysninger om handelsstrømme for kulturgenstande med henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af forordningen og skabe grundlag for den kommende evaluering heraf. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med handelsstrømmene for kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf, da disse to kan variere en del. Det er afgørende, at der indsamles oplysninger om antallet af angivne genstande. Da den kombinerede nomenklatur ikke indeholder supplerende måleenheder for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af genstande skal angives.
(16)  Der bør elektronisk indsamles og deles af medlemsstaterne og Kommissionen relevante oplysninger om handelsstrømme for kulturgenstande med henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af forordningen og skabe grundlag for den kommende evaluering heraf. Af hensyn til gennemsigtighed og offentlig kontrol bør så mange oplysninger som muligt offentliggøres. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med handelsstrømmene for kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf, da disse to kan variere en del. Det er afgørende, at der elektronisk indsamles oplysninger om antallet af angivne genstande. Da den kombinerede nomenklatur ikke indeholder supplerende måleenheder for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af genstande skal angives.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring29 sigter bl.a. mod at styrke toldmyndighedernes kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle relevante oplysninger om risici.
(17)  EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring29 sigter bl.a. mod at styrke toldmyndighedernes uddannelse og kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle relevante oplysninger om risici.
__________________
__________________
29 COM(2014)0527 final: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring (COM(2014)0527).
29 COM(2014)0527 endelig udg.: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, der er rettet mod købere af kulturgenstande for så vidt angår risikoen for ulovlige varer og bistå markedsaktørerne med deres forståelse af og anvendelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør inddrage relevante nationale kontaktpunkter og andre informationsformidlingstjenester i formidlingen af disse oplysninger.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 17 b (ny)
(17b)  Kommissionen bør sikre, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder modtager passende teknisk bistand, og bør fremme udveksling af oplysninger med dem med henblik på effektivt at gennemføre denne forordning. Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som importerer kulturgenstande bør derfor drage fordel af COSME-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/20131a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Medlemsstaterne bør indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse til Kommissionen.
(18)  Medlemsstaterne bør indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse til Kommissionen. Medlemsstaterne bør ligeledes underrette Kommissionen, når der anvendes sanktioner. Det er ønskværdigt at opnå lige konkurrencevilkår og en konsekvent tilgang, og det er derfor hensigtsmæssigt, at sanktionerne i de enkelte medlemsstater ligner hinanden med hensyn til karakter og virkning.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Kommissionen bør gives tilstrækkelig tid til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende formatet for ansøgninger om importtilladelse eller forberedelse af en importørerklæring. Anvendelsen af denne forordning bør derfor udskydes.
(19)  Kommissionen bør straks vedtage effektive gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende en elektronisk standardskabelon for ansøgninger om importtilladelse eller forberedelse af en importørerklæring.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Ved denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde.
Ved denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indførsel og import af kulturgenstande i Unionens toldområde.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Denne forordning finder ikke anvendelse for kulturgenstande, som er i transit gennem Unionens toldområde.
Denne forordning finder anvendelse for kulturgenstande, som er i transit gennem Unionens toldområde, når de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at der er eksporteret kulturgenstande fra oprindelses- eller tredjelandet i strid med love og bestemmelser i dette oprindelses- eller tredjeland.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra a
a)  "kulturgenstande": enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær, kunstnerisk eller videnskabelig betydning, som tilhører kategorierne i tabellen i bilaget og opfylder kravet om minimumsalder som anført deri
a)  "kulturgenstande": enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær, kunstnerisk eller videnskabelig betydning, som tilhører kategorierne i bilaget og opfylder kravet om minimumsalder og økonomisk tærskel som anført deri
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  "import af kulturgenstande":
i)  overgang til fri omsætning som omhandlet i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013, eller
ii)  henførsel af varer under en af de følgende kategorier af særlige procedurer, der er omhandlet i artikel 210 i forordning (EU) nr. 952/2013
a.  lagring, der omfatter toldoplag og frizoner
b.  særlig anvendelse, der omfatter midlertidig indførsel og anvendelse til særlige formål
c.  aktiv forædling
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b)  "oprindelsesland": det land, på vis nuværende territorie kulturgenstandene blev skabt eller fundet
b)  "oprindelsesland": det land, på vis nuværende territorie kulturgenstandene blev skabt eller fundet eller fjernet, udgravet eller stjålet fra land eller fra under vandet eller et land, som har så tæt en forbindelse med kulturgenstandene, at dette land beskytter dem som national kulturejendom og regulerer eksporten deraf fra territoriet, når de er blevet fjernet lovligt fra det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller opdaget
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c)  "eksportland": det sidste land, hvori kulturgenstandene blev permanent opbevaret i overensstemmelse med dette lands love og regler, før de blev sendt til Unionen
c)  "tredjeland": det sidste land bortset fra det land, hvor kulturgenstandene blev opbevaret, inden indførsel i Unionens toldområde
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra d
d)   "permanent": en periode på mindst en måned, hvor opbevaringen sker med henblik på andet end midlertidigt brug, transit, eksport eller forsendelse
udgår
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra h a (nyt)
ha)  "ID-dokument": det internationale standarddokument, som er godkendt af UNESCO, beskriver kulturgenstandene og indeholder et sæt oplysninger om kulturgenstandene
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra h b (nyt)
hb)  "kompetente myndigheder": de myndigheder, medlemsstaterne har udpeget til at udstede importtilladelser eller registrere importørerklæringer
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at ændre den anden kolonne i tabellen i bilaget som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur samt for at ændre minimumsalderen i den tredje kolonne i tabellen i bilaget i lyset af de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning.
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at ændre den anden kolonne i tabellen i bilag I som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur samt for at ændre minimumsalderen og værditærsklen i bilaget i lyset af de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning og med forordning (EF) nr. 116/2009.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at ændre listen over lande og genstande, der er omfattet af bilag II, for hvilke der er en særlig risiko for ulovlig handel, på grundlag af databasen over de røde lister over kulturgenstande, der er i fare, som er offentliggjort af Det Internationale Museumsråd (ICOM). Kommissionen sikrer, at bilag II opdateres regelmæssigt.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 3 – overskrift
Kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde
Indførsel og import af kulturgenstande i Unionens toldområde
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Frigivelsen af kulturgenstande til fri omsætning og placering af kulturgenstande under en særlig toldprocedure undtagen transit er alene tilladt efter fremlæggelse af en importtilladelse, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, eller en importørerklæring, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5.
1.  Indførslen af kulturgenstande, der er fjernet fra et oprindelseslands område under overtrædelse af folkeretten og oprindelseslandets love og bestemmelser, er forbudt.
Importen af kulturgenstande i Unionens toldområde er alene tilladt efter fremlæggelse af en importtilladelse, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, eller en importørerklæring, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
1a.  En vellykket import af kulturgenstande skal ikke betragtes som bevis for lovlig oprindelse eller ejendomsret.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra a
a)  midlertidig import som omhandlet i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013 til Unionens toldområde af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsmæssige formål
a)  midlertidig import som omhandlet i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013 til Unionens toldområde af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige, scenekunstmæssige, bevaringsmæssige, genoprettelsesmæssige, digitale eller forskningsmæssige formål og med henblik på samarbejde mellem museer eller andre nonprofitinstitutioner, der arrangerer kulturelle udstillinger.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  de kulturgenstande, som skal fremvises på internationale handelsmesser eller kunstudstillinger, med mindre de erhverves og bevares inden for Unionens områdei.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra b
b)  oplagring som omhandlet i artikel 237 i forordning (EU) nr. 952/2013 af kulturgenstande med det ene formål at sikre opbevaringen heraf eller tilsynet hermed hos en offentlig myndighed.
b)  oplagring som omhandlet i artikel 237 i forordning (EU) nr. 952/2013 af kulturgenstande med det formål at sørge for sikringen eller opbevaringen heraf eller tilsynet hermed hos en offentlig myndighed med intention om at returnere disse genstande til deres oprindelsesland eller det tredjeland, hvortil de blev lovligt eksporteret, når situationen tillader det
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)  tilbageleverede kulturgenstande, jf. artikel 2 i direktiv 2014/60/EU.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3
3.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de særlige bestemmelser for midlertidig import eller oplagring af de kulturgenstande, der er omhandlet i stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
3.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de særlige bestemmelser for midlertidig import eller oplagring af kulturgenstande og tilbageleverede kulturgenstande med henblik på deres beskyttelse som omhandlet i stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Ved frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen transit i Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt c), d) og h), i bilaget, skal der fremlægges en importtilladelse for toldmyndighederne.
1.  Ved import til Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt A1 og A2 i bilag I, skal der fremlægges en importtilladelse for toldmyndighederne.
Denne artikel finder kun anvendelse på de i første afsnit omhandlede genstande, såfremt de er opført på listen over lande og KN-koder i den kombinerede nomenklatur i bilag II, såfremt en sådan liste anvendes for det oprindelsesland, hvorfra kulturgenstandene er udført, og oprindelseslandet for kulturgenstandene er kendt.
Denne artikel finder også anvendelse på kulturgenstande, som kun er opført i bilag II, og som importeres til Unionens toldområde fra et oprindelsesland eller et tredjeland.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
2.  Ihændehaveren af genstandene ansøger om en importtilladelse hos den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten. Ansøgningen ledsages af alle støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler. Hvis eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, som blev undertegnet i Paris den 14. november 1970 ("UNESCO-konventionen fra 1970"), ledsages ansøgningen af de støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med dets love og regler.
2.  Ihændehaveren af genstandene ansøger om en importtilladelse hos den kompetente myndighed i den første medlemsstat for den påtænkte import. Ansøgningen ledsages af relevante støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler. De skal omfatte:
—  eksportcertifikater eller eksporttilladelser
—  et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne
—  dokumentation for ejerskab
—  fakturaer
—  købsaftaler
—  forsikringsdokumenter eller transportdokumenter.
Foreligger der ingen dokumentation, skal ansøgningen også omfatte en ekspertvurdering, hvis den kompetente myndighed skønner det nødvendigt.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Uden at det berører stk. 2 i ekstraordinære tilfælde, hvor:
a)  kulturgenstandens oprindelsesland ikke kan bestemmes på pålidelig vis, og omstændigheder anses for at være veldokumenterede og understøttes af beviser fra den kompetente myndighed, eller
b)  kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet før 1970 og opbevaret i et tredjeland med henblik på andet end midlertidig brug, transit, eksport eller forsendelse, inden de føres ind i Unionens toldområde, men indehaveren kan ikke fremlægge de dokumenter, der kræves i henhold til stk. 2, da sådanne dokumenter ikke var i brug på det tidspunkt, hvor kulturgenstandene blev eksporteret fra oprindelseslandet,
skal ansøgningen ledsages af relevante støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler.
Støttedokumenterne skal omfatte:
—  eksportcertifikater eller eksporttilladelser
—  et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne
—  dokumentation for ejerskab
—  fakturaer
—  købsaftaler og
—  forsikringsdokumenter eller transportdokumenter.
Foreligger der ingen dokumentation, skal ansøgningen også omfatte en ekspertvurdering, hvis den kompetente myndighed skønner det nødvendigt.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  Den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten kontrollerer, om ansøgningen er fuldstændig. Den anmoder ansøgeren om eventuelle manglende oplysninger eller dokumenter inden 30 dage fra modtagelsen af ansøgningen.
3.  Den kompetente myndighed i den første påtænkte importmedlemsstat kontrollerer, om ansøgningen er fuldstændig. Den anmoder ansøgeren om eventuelle manglende eller yderligere oplysninger eller dokumenter inden 21 dage fra modtagelsen af ansøgningen.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – indledning
4.  Inden 90 dage fra indgivelsen af den fuldstændige ansøgning undersøger den kompetente myndighed ansøgningen og beslutter, om der skal udstedes en importtilladelse, eller om ansøgningen afvises. Den kan afvise en ansøgning af følgende grunde:
4.  Inden 90 dage fra indgivelsen af den fuldstændige ansøgning undersøger den kompetente myndighed ansøgningen og beslutter, om der skal udstedes en importtilladelse, eller om ansøgningen afvises. Hvis der udstedes en importtilladelse, skal den kompetente myndighed registrere den elektronisk. Den kompetente myndighed afviser en ansøgning af følgende grunde:
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – litra a
a)  hvor eksportlandet ikke er kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970, hvis det ikke er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler
a)  når det ikke er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted, eller i mangel af sådanne love og forskrifter, eller i de ekstraordinære tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2a, fra tredjelandet i overensstemmelse med dets love og regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted, eller i mangel af sådanne love og forskrifter
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – litra b
b)  hvor eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970, hvis det ikke er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra eksportlandet i overensstemmelse med dets love og regler
udgår
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – litra c
c)  hvis den kompetente myndighed har en begrundet formodning om, at ihændehaveren af genstandene ikke har tilegnet sig dem på lovlig vis.
c)  hvis den kompetente myndighed har en begrundet og kontrollerbar formodning om, at ihændehaveren af genstandene ikke har tilegnet sig dem på lovlig vis.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – litra c a (nyt)
ca)  hvis ansøgningen om en importtilladelse for en kulturgenstand tidligere er blevet afvist af de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat for den samme kulturgenstand, og der ikke er fremlagt yderligere dokumentation, som ikke allerede er blevet forelagt i forbindelse med den afviste ansøgning
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – litra c b (nyt)
cb)  hvor den lovlige eksport direkte fra oprindelseslandet ikke kan bevises ved at fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, navnlig et eksportcertifikat eller en eksporttilladelse udstedt af eksportlandet, dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, i givet fald ID-dokumentation for genstanden, forsikringsdokumenter, transportdokumenter eller ekspertvurderinger.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Den kompetente myndighed kan afvise ansøgningen, hvis der er fremsat krav, der verserer ved en domstol, om tilbagelevering eller betaling af erstatning af de nationale myndigheder i oprindelseslandet.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 b (nyt)
4b.  Hvis ansøgningen afvises, skal den i stk. 4 omhandlede administrative afgørelse ledsages af en begrundelse, herunder oplysninger om appelproceduren, som skal formidles til den berørte ansøger på det tidspunkt, hvor den træffes.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 c (nyt)
4c.  Ansøgningen skal indeholde en erklæring om, at genstandene ikke tidligere har været genstand for en ansøgning eller, i tilfælde af forudgående afslag, begrundelsen herfor, og skal indeholde yderligere beviser, som ikke var tilgængelige, da ansøgningen tidligere blev taget i betragtning.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 d (nyt)
4d.  Hvis en medlemsstat afviser en elektronisk ansøgning, underrettes de øvrige medlemsstater og Kommissionen om denne afvisning såvel som begrundelsen herfor. I tilfælde af mistanke om ulovlig handel underretter medlemsstaterne også andre relevante myndigheder såsom Interpol og Europol.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5 – afsnit 1
Medlemsstaterne udpeger de offentlige myndigheder, der har kompetence til at udstede importtilladelser efter denne artikel. De meddeler Kommissionen de nærmere enkeltheder om disse myndigheder samt eventuelle ændringer i den henseende.
Medlemsstaterne udpeger straks de offentlige myndigheder, der har kompetence til at udstede importtilladelser efter denne artikel. De meddeler Kommissionen de nærmere enkeltheder om disse myndigheder samt eventuelle ændringer i den henseende.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 6
6.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde skabelonen for ansøgningen om importtilladelse samt de nærmere regler for fremlæggelse og behandling af denne ansøgning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
6.  Kommissionen udarbejder ved hjælp af gennemførelsesretsakter den elektroniske standardskabelon for ansøgningen om importtilladelse samt de nærmere regler for elektronisk fremlæggelse og behandling af denne ansøgning sammen med de relevante støttedokumenter, hvilket skal ske elektronisk. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Ved frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen transit i Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt a), b), e), f), g), i), j), k) og l), i bilaget, indgives der en importørerklæring til toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten.
1.  Ved import til Unionens toldområde af kulturgenstande, der er omhandlet i bilag I, del A, punkt 3-14, indgiver ihændehaveren af genstandene en elektronisk importørerklæring til toldmyndighederne i den første medlemsstat for den påtænkte import.
Denne artikel gælder også for de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt A1 og A2, og hvis kombinerede nomenklaturkoder ikke er anført i bilag II.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Importørerklæringen skal indeholde en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler. Hvis eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen, skal importørerklæringen indeholde en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med dets love og regler.
2.  Importørerklæringen registreres elektronisk. Den består af:
a)  en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler
b)  et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne
c)  eksportcertifikater eller -tilladelser udstedt af oprindelseslandet, hvor det er påvist, at de pågældende kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Uden at det berører stk. 2 i ekstraordinære tilfælde, hvor:
a)  kulturgenstandens oprindelsesland ikke kan bestemmes på pålidelig vis, og omstændigheder anses for at være veldokumenterede og understøttes af beviser fra den kompetente myndighed, eller
b)  kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet før 1970 og opbevaret i et tredjeland med henblik på andet end midlertidig brug, transit, eksport eller forsendelse, inden de føres ind i Unionens toldområde, men indehaveren kan ikke fremlægge de dokumenter, der kræves i henhold til stk. 2, da sådanne dokumenter ikke var i brug på det tidspunkt, hvor kulturgenstandene blev eksporteret fra oprindelseslandet,
Importørerklæringen skal omfatte:
a)  en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra tredjelandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler
b)  et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne, og
c)  eksportcertifikater eller -tilladelser udstedt af tredjelandet, hvor det er påvist, at de pågældende kulturgenstande er blevet eksporteret fra tredjelandet i overensstemmelse med dets love og regler.
Hvis oprindelseslandet eller tredjelandets love og bestemmelser ikke foreskriver udstedelse af eksporttilladelser eller certifikater, skal importørerklæringen også omfatte ethvert andet støttedokument eller bevis, herunder skøder, fakturaer, salgskontrakter, forsikringsdokumenter og transportdokumenter.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3
3.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde skabelonen for importørerklæringen samt de nærmere regler for indgivelse og behandling af denne importørerklæring. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
3.  Kommissionen udarbejder ved hjælp af gennemførelsesretsakter den elektroniske standardskabelon for importørerklæringen samt de nærmere regler for elektronisk indgivelse og behandling af denne importørerklæring. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 5 a (ny)
Artikel 5a
Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
Kommissionen sikrer, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder modtager passende teknisk og finansiel bistand, herunder fremme af nationale kontaktpunkter i samarbejde med medlemsstaterne og oprettelse af et særligt websted, der indeholder alle de relevante oplysninger, og letter udvekslingen af oplysninger mellem mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og de relevante nationale kontaktpunkter for at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 5 b (ny)
Artikel 5b
Anvendelse af elektronisk system
1.  Al informationsudveksling mellem kompetente myndigheder og klarerere i henhold til artikel 4 og 5, herunder udveksling af erklæringer, ansøgninger eller afgørelser, skal foregå ad elektronisk vej.
2.  Kommissionen opretter det i stk. 1 omhandlede elektroniske system. Den vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge:
—  foranstaltninger til udvikling, drift og vedligeholdelse af det i stk. 1 omhandlede elektroniske system
—  de nærmere regler for indsendelse, behandling, lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder ved hjælp af det elektroniske system.
Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen om at udvikle, vedligeholde og anvende det i stk. 1 omhandlede elektroniske system og om at lagre oplysningerne i overensstemmelse med denne forordning.
3.  For så vidt angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, bør klarererne og de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a og forordning (EU) …/…*
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
* EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen, der er indeholdt i dokument 2017/0003(COD), i teksten.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 6
Artikel 6
udgår
Toldkontrol og verifikation
1.  Den i artikel 4 omhandlede importtilladelse eller den i artikel 5 omhandlede importørerklæring, alt efter omstændighederne, fremlægges for de toldmyndigheder, der har kompetence til at frigive kulturgenstandene til fri omsætning eller henføre dem under en særlig procedure undtagen transit.
2.   Ved kulturgenstande, som kræver udstedelse af en importtilladelse i forbindelse med indførsel i Unionens toldområde, kontrollerer toldmyndighederne, om importtilladelsen stemmer overens med de frembudte genstande. De kan med henblik herpå kontrollere kulturgenstandene fysisk, bl.a. ved hjælp af en ekspertundersøgelse.
3.   Ved kulturgenstande, som kræver indgivelse af en importørerklæring i forbindelse med indførsel i Unionens toldområde, kontrollerer toldmyndighederne, om importørerklæringen opfylder betingelserne i eller som følger af artikel 5, og om den stemmer overens med de frembudte genstande. De kan med henblik herpå anmode klarereren om yderligere oplysninger og kontrollere kulturgenstandene fysisk, bl.a. ved hjælp af en ekspertundersøgelse. De registrerer importørerklæringen med et serienummer og en registreringsdato, og ved frigivelse af kulturgenstandene forsyner de klareren med en kopi af den registrerede importørerklæring.
4.  Ved ansøgning om frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen transit angives kvantiteten af genstandene ved anvendelse af den supplerende enhed, som er fastlagt i bilaget.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
Hvis medlemsstaterne begrænser antallet af toldsteder, som har kompetence til at frigive kulturgenstande til fri omsætning eller til at placere dem under en særlig toldprocedure undtagen transit, meddeler de Kommissionen de nærmere enkeltheder vedrørende disse toldsteder samt eventuelle ændringer heraf.
Medlemsstaterne kan begrænse antallet af toldsteder, der har kompetence til at tillade import af kulturgenstande. Når medlemsstaterne anvender denne begrænsning meddeler de Kommissionen de nærmere enkeltheder om disse toldkontorer samt eventuelle ændringer i den henseende.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Toldmyndighederne beslaglægger og tilbageholder midlertidigt kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde, hvis de berørte genstande er indført i Unionens toldområde, uden at betingelserne i artikel 3, stk. 1, og 2, er opfyldt.
1.  De kompetente myndigheder beslaglægger og tilbageholder midlertidigt kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde, hvis de berørte genstande er indført i Unionens toldområde, uden at betingelserne i artikel 3, stk. 1, og 2, er opfyldt. I tilfælde af tilbageholdelse af kulturgenstandene skal der sikres hensigtsmæssige opbevaringsforhold i overensstemmelse med de betingelser og ansvar for midlertidig opbevaring af genstande, der er fastsat i artikel 147 i forordning (EU) nr. 952/2013, idet der tages behørigt hensyn til genstandenes særlige art.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Den i stk. 1 omhandlede administrative afgørelse ledsages af en begrundelse, meddeles klareren, og skal give adgang til effektive retsmidler efter procedurerne i national lov.
2.  Den i stk. 1 omhandlede administrative afgørelse er underlagt bestemmelserne i artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) nr. 952/2013.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse skal nøje begrænses til den tid, der er påkrævet for, at toldmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder kan fastslå, hvorvidt sagens omstændigheder berettiger yderligere tilbageholdelse efter EU-reglerne eller national lov. Den maksimale varighed af den midlertidige tilbageholdelse efter denne artikel er 6 måneder. Hvis der inden for denne periode ikke træffes afgørelse om yderligere tilbageholdelse af kulturgenstandene, eller hvis det fastslås, at sagens omstændigheder ikke berettiger en yderligere tilbageholdelse, skal kulturgenstandene straks stilles til rådighed for klareren.
3.  Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse skal nøje begrænses til den tid, der er påkrævet for, at toldmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder kan fastslå, hvorvidt sagens omstændigheder berettiger yderligere tilbageholdelse efter EU-reglerne eller national lov. Den maksimale varighed af den midlertidige tilbageholdelse i henhold til denne artikel skal være seks måneder med mulighed for at forlænge denne periode med yderligere tre måneder ved begrundet afgørelse truffet af toldmyndighederne. Hvis der inden for denne periode ikke træffes afgørelse om yderligere tilbageholdelse af kulturgenstandene, eller hvis det fastslås, at sagens omstændigheder ikke berettiger en yderligere tilbageholdelse, skal kulturgenstandene straks stilles til rådighed for klareren. Myndighederne i medlemsstaterne skal sikre, at når kulturgenstandene tilbageleveres til oprindelseslandet, deltager oprindelseslandet ikke i en væbnet konflikt, hvor kulturgenstandenes sikkerhed ikke kan garanteres. I sådanne tilfælde skal kulturgenstanden forblive i Unionen, indtil situationen i oprindelseslandet er stabiliseret.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Toldmyndighederne underretter straks oprindelseslandet eller i de tilfælde, hvor oprindelseslandet for kulturgenstandene ikke kan fastslås med sikkerhed, tredjelandet samt enten Europol eller Interpol efter at have truffet den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 (nyt)
3b.  Når de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at der muligvis er eksporteret kulturgenstande i transit gennem Unionens toldområde i strid med et oprindelseslands love og bestemmelser, pålægger de toldmyndighederne at beslaglægge disse genstande midlertidigt.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 9 – overskrift
Administrativt samarbejde
Administrativt samarbejde og brug af elektronisk system
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Med henblik på anvendelsen af denne forordning sørger medlemsstaterne for, at de i artikel 3, stk. 4, omhandlede kompetente myndigheder samarbejder med hinanden.
1.  Med henblik på anvendelsen af denne forordning sørger medlemsstaterne for, at de i artikel 4, stk. 5, omhandlede kompetente myndigheder samarbejder med hinanden og udveksler information.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
2.  Der kan udvikles et elektronisk system til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importørerklæringer og importtilladelser.
2.  Der udvikles et elektronisk system til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder inden for rammerne af forordning (EU) nr. 952/2013. Et sådant system tager hånd om modtagelse, behandling, opbevaring og udveksling af information, navnlig vedrørende importørerklæringer og importtilladelser.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne har adgang til det i stk. 2 omtalte elektroniske system, når de behandler anmodninger som indsendt i forbindelse med de nødvendige eksporttilladelser i henhold til forordning (EF) nr. 116/2009. Disse anmodninger kan henvise direkte til oplysninger indeholdt i det elektroniske system.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1 – indledning
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte:
Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter:
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 13.
Gennemførelsesretsakterne vedtages senest … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] efter proceduren i artikel 13.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Der må udelukkende behandles personoplysninger på baggrund af denne forordning, hvis dette sker for at sikre en effektiv beskyttelse mod tab af kulturgenstande, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme gennem salg af plyndret kulturarv til købere i Unionen.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Alle personoplysninger, der indsamles efter artikel 4, 5 og 9, må kun tilgås og behandles af de kompetente myndigheders behørigt godkendte personale og skal sikres forsvarligt mod uautoriseret adgang eller videregivelse.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelser af artikel 3, 4 og 5, og særligt for indgivelse af falske erklæringer og falske oplysninger med henblik på indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde, og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre anvendelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler og foranstaltninger senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelser af artikel 3, 4 og 5, og særligt for indgivelse falske oplysninger med henblik på import af kulturgenstande til Unionens toldområde, og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre at disse regler anvendes. Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. For at opnå lige konkurrencevilkår og en konsekvent tilgang, og skal medlemsstaterne anvende sanktioner, der ligner hinanden med hensyn til karakter og virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler og foranstaltninger senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. -1 (nyt)
I deres forberedelser på at gennemføre nærværende forordning skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde med internationale organisationer som UNESCO, Interpol, Europol, Verdenstoldorganisationen (WCO), Det Internationale Center for Forskning i Bevarelse og Restaurering af Kulturgoder (ICCROM) og Det Internationale Museumsråd for at sikre effektiv uddannelse, kapacitetsopbyggende aktiviteter og oplysningskampagner samt i givet fald få udført relevant forskning og standardudvikling.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
Medlemsstaterne tilrettelægger uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter for at sikre, at de berørte myndigheder anvender denne forordning effektivt i praksis. De kan også udarbejde oplysningskampagner for navnlig at gøre købere mere bevidste om kulturgenstande.
Kommissionen organiserer i samarbejde med medlemsstaterne:
i.   uddannelse og kapacitetsopbyggende aktiviteter og opmærksomhedsskabende kampagner for myndigheder, nationale kontaktpunkter og berørte fagfolk for at sikre den effektive gennemførelse af denne forordning
ii.  tiltag for at fremme et effektivt samarbejde med oprindelseslandene og
iii.  en udveksling af bedste praksis med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af denne forordning, navnlig de relevante praksis fra medlemsstater, der har national gældende lovgivning om import af kulturgenstande inden ikrafttrædelsen af denne forordning.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Disse aktiviteter, kampagner og tiltag skal bygge på erfaringerne fra eksisterende programmer, herunder dem, der fremmes af WCO og Kommissionen.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Samarbejde med tredjelande
I sager, der er omfattet af dens aktiviteter, og i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning, fremmer og tilskynder Kommissionen til teknisk og operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande.
Kommissionen kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater og tredjelande på deres område.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den […].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af …-årsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
b)  oplysninger om overtrædelser af denne forordning
b)  oplysninger om overtrædelser af denne forordning og anvendte sanktioner
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionen retter med henblik herpå spørgeskemaer til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har 6 måneder til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger.
Kommissionen retter med henblik herpå spørgeskemaer til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har 6 måneder fra modtagelsen af spørgeskemaet til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionen kan på grundlag af svarene fra medlemsstaterne på de i stk. 1 omhandlede spørgeskemaer anmode medlemsstaterne om at indgive supplerende oplysninger om behandlingen af ansøgninger om importtilladelser. Medlemsstaterne sørger for hurtigst muligt at fremsende de oplysninger, som Kommissionen har anmodet om.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Kommissionen fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning tre år efter dens anvendelsesdato og derefter hvert femte år.
2.  Kommissionen fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning to år efter dens anvendelsesdato og derefter hvert fjerde år. Rapporten skal være offentligt tilgængelig. Den skal omfatte overvejelser om den praktiske gennemførelse, herunder indvirkningen på Unionens økonomiske aktører, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Rapporten skal indeholde en sammenligning af medlemsstaternes gennemførelse, herunder en vurdering af, i hvor høj grad forordningen anvendes ensartet, siden datoen for den foregående rapport. I denne vurdering tages der også hensyn til bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af sanktioner, og i hvilket omfang de sikrer lige vilkår for alle medlemsstater. I rapporten kan der om nødvendigt fremsættes anbefalinger til at afhjælpe utilstrækkelig gennemførelse af denne forordning af medlemsstaterne.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Den i stk. 2 omhandlede rapport skal tage hensyn til denne forordnings indvirkning i praksis, herunder denne den virkninger for økonomiske operatører i Unionen, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Rapporten skal indeholde dokumentation om de forskellige nationale resultater, omfatte en ensartet vurdering af, hvordan denne forordning er blevet gennemført og anvendt i den pågældende periode og give anbefalinger til at afhjælpe mangelfuld gennemførelse af medlemsstaterne.
Ændring 94
Forslag til forordning
Bilag I – indledning afsnit 3
Kulturgenstande omfattet af artikel 2, stk. 1
Kulturgenstande omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)
Ændring 95
Forslag til forordning
Bilag I a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1.

Arkæologiske genstande, der er over 100 år gamle, og som hidrører fra:

 

 

–  udgravninger og fund på landjorden eller under vandet

9705 00 00

 

–  arkæologiske fundsteder

9706 00 00

 

–  arkæologiske samlinger

 

2.

Dele, der udgør en integrerende del af kunstneriske, historiske eller religiøse mindesmærker, og som er fjernet derfra, såfremt de er over 100 år gamle

9705 00 00 9706 00 00

3.

Malerier og billeder, der ikke hører ind under kategori 4 eller 5, og som udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art1a

9701

4.

Akvareller, gouacher og pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets art1a

9701

5.

Mosaikker, der ikke hører ind under kategori 1 eller 2, og som udelukkende er fremstillet som håndarbejde, og tegninger, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art1a

6914

9701

6.

Originale stik, tryk, serigrafier og litografier og de pågældende matricer samt originalplakater1a

Kapitel 49 9702 00 00 8442 50 99

7.

Originale statuer og skulpturer og kopier heraf, der er fremstillet efter samme fremgangsmåde som originalen1a, og som ikke hører ind under kategori 1.

9703 00 00

8.

Fotografier, film og disses negativer1a

3704

3705

3706

4911 91 80

9.

Inkunabler og manuskripter, herunder geografiske kort og musikpartiturer, enkeltvis eller samlet1a

9702 00 00 9706 00 00 4901 10 00 4901 99 00 4904 00 00 4905 91 00 4905 99 00 4906 00 00

10.

Bøger, som er over 100 år gamle, enkeltvis eller som samlinger

9705 00 00 9706 00 00

11.

Trykte geografiske kort, som er over 200 år gamle

9706 00 00

12.

Arkivalier af enhver art, som omfatter elementer, der er over 50 år gamle, uanset materialets art

3704

3705

3706

4901

4906

9705 00 00 9706 00 00

13.

a)  Zoologiske, botaniske, mineralogiske eller anatomiske samlinger1b og genstande fra samlinger.

9705 00 00

 

b)  Samlinger1b, der frembyder historisk, palæontologisk, etnografisk eller numismatisk interesse.

9705 00 00

14.

Befordringsmidler, der er over 75 år gamle

9705 00 00 Kapitel 86-89

15.

Andre antikviteter, der ikke hører ind under kategori A.1 til A.14, og

 

 

a)  som er mellem 50 og 100 år gamle:

 

 

legetøj, spil

Kapitel 95

 

glasvarer

7013

 

guld- og sølvsmedearbejder

7114

 

møbler

Kapitel 94

 

optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter

Kapitel 90

 

musikinstrumenter

Kapitel 92

 

ure og dele dertil

Kapitel 91

 

genstande af træ

Kapitel 44

 

keramiske genstande

Kapitel 69

 

tapisserier

5805 00 00

 

gulvtæpper

Kapitel 57

 

tapet

4814

 

våben

Kapitel 93

 

b)  som er over 100 år gamle

9706 00 00

______________

1a Som er over 50 år gamle og ikke tilhører ophavsmanden selv.

1b Som defineret af Domstolen i afgørelse 252/84, der lyder således: "Ved samlerobjekter henhørende under Den Fælles Toldtarifs pos. 97.05 forstås genstande, der opfylder betingelserne for at kunne optages i en samling, dvs. genstande, der er forholdsvis sjældne, normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formål, er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsætning af lignende, brugbare genstande, samt har en betydelig værdi."

Kulturgenstande, der henhører under kategori A.1 til A.15, omfattes kun af nærværende forordning, hvis deres værdi svarer til eller overstiger de under B omhandlede økonomiske tærskler.

B.  Økonomiske tærskler for visse af kategorierne under A (EUR)

Værdi:

Uanset hvad værdien er:

1 (arkæologiske genstande)

2 (dele fjernet fra monumenter)

9 (inkunabler og manuskripter)

12 (arkivalier)

15 000

5 (mosaikker og tegninger)

6 (stik)

8 (fotografier)

11 (trykte geografiske kort)

30 000

4 (akvareller, gouacher og pasteller)

50 000

7 (statuer)

10 (bøger)

13 (samlinger)

14 (befordringsmidler)

15 (alle andre genstande)

150 000

3 (malerier)

Overholdelsen af betingelserne med hensyn til de økonomiske værdier skal bedømmes på det tidspunkt, hvor anmodningen om udførselstilladelse fremsættes. Genstandens økonomiske værdi er den værdi, som genstanden har på det internationale marked.

De i bilag I i euro angivne værdier omregnes og angives i national valuta efter den vekselkurs pr. 31. december 2001, som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne modværdi i national valuta tages hvert andet år op til revision med virkning pr. 31. december 2001. Beregningen af denne modværdi baseres på gennemsnittet af disse valutaers daglige værdi, udtrykt i euro gennem de 24 måneder, som ender den sidste dag i den august måned, der går forud for revisionen med virkning fra den 31. december. Denne beregningsmetode tages på forslag af Kommissionen op til revision af Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder, i princippet to år efter den første anvendelse. Ved hver revision offentliggøres værdierne i euro og deres modværdier i national valuta regelmæssigt i Den Europæiske Unions Tidende de første dage i den november måned, der går forud for den dato, fra hvilken revisionen får virkning.

Ændring 96
Forslag til forordning
Bilag I b (nyt)
Bilag Ib
Lande og genstandskategorier, i forbindelse med hvilke der er en særlig risiko for ulovlig handel
[Skal fastsættes af Kommissionen i medfør af artikel 2, stk. 2a.]

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0308/2018).


Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
PDF 124kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskyttelse af EU's finansielle interesser – inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig (2018/2006(INI))
P8_TA(2018)0419A8-0298/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den attende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO")(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms: Mod et fælles europæisk momsområde - De svære valg (COM(2016)0148),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2018 med titlen "29. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelse af svig (2017)" (COM(2018)0553) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra tjenestegrenene (SWD(2018)0381-0386),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning)(5) (CRIM-beslutningen) og sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen(6),

–  der henviser til den særlige Eurobarometer 470-rapport,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af EU's egne indtægter (O-000066/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0298/2018),

A.  der henviser til, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser bør være et centralt element i EU's politik med henblik på at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og effektivt;

B.  der henviser til, at forskellene i de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne og manglen på en ensartet EU-lovgivning til bekæmpelse af organiseret kriminalitet er udfordrende forhold at bekæmpe svig under;

C.  der henviser til, at det i artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at "Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser";

D.  der henviser til, at der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union(7) indføres EU-minimumsstandarder for indefrysning af formuegoder med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation og for konfiskation af formuegoder i forbindelse med straffesager;

E.  der henviser til, at Kommissionens forslag af 21. december 2016 til en forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation (2016/0412(COD)) indfører standardiserede samarbejdsmetoder mellem medlemsstaterne;

F.  der henviser til, at ingen af disse instrumenter kan anvendes på tredjelande;

G.  der henviser til, at Rådets forordning (EU) 2017/1939, navnlig artikel 104, indeholder bestemmelser om samarbejde med tredjelande;

H.  der henviser til artikel 3, stk. 4, i Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme (CETS nr. 198), hvori det hedder: "hver part vedtager sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at kræve, at en lovovertræder i forbindelse med en alvorlig overtrædelse eller alvorlige overtrædelser i henhold til national ret redegør for oprindelsen af påstået udbytte eller anden ejendom, der kan konfiskeres, for så vidt som et sådant krav er i overensstemmelse med principperne i dens nationale lovgivning";

I.  der henviser til, at FN og Europarådet på regionalt og globalt plan har udviklet flere konventioner og mekanismer, nemlig De Forenede Nationers konvention mod korruption af 31. oktober 2003, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet af 15. november 2000, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990; der henviser til, at disse instrumenter af forskellige årsager imidlertid ikke altid muliggør en effektiv og rettidig inddrivelse af stjålne aktiver;

J.  der henviser til, at dette spørgsmål af EU er blevet udpeget som en af prioriteterne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der henviser til, at man er i færd med at gennemføre pilotprojekter og forberedende projekter med hensyn hertil;

K.  der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 1, 3 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig(8) har mandat til at efterforske overalt, hvor der anvendes EU-midler, herunder i tredjelande, der modtager EU-bistand;

L.  der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 14 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 kan indgå administrative samarbejdsordninger med kompetente myndigheder i tredjelande efter forudgående koordinering med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

1.  fremhæver det vedvarende problem med EU-midler, som går tabt på grund af tilfælde af svig, hvor midler overføres til tredjelande;

2.  understreger behovet for med henblik på forebyggelse at undgå overførsler af midler gennem finansielle formidlere, der opererer i ikkegennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner;

3.  understreger med bekymring, at midler fra tredjelande også kan overføres til EU på svigagtig vis; understreger, at resultatet af den EU-finansierede forberedende foranstaltning til at støtte de lande, der er berørt af det arabiske forår, med at gennemføre inddrivelsen af aktiver, som De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Retsforskning (UNICRI) står bag, bør føre til et permanent og bredere EU-program til gennemførelse af inddrivelse af aktiver;

4.  understreger behovet for at kæde udbetalingen af midler sammen med offentliggørelsen af data om reelt ejerskab med henblik på at lette inddrivelsen af aktiver i tilfælde af svig;

5.  understreger, at EU – på trods af mistanken om, at der også overføres midler til andre jurisdiktioner – indtil videre desværre kun har indgået aftaler om gensidig juridisk bistand med nogle få tredjelande, f.eks. Japan, Liechtenstein, Norge og USA; opfordrer Kommissionen til at fremme bestræbelserne på at nå til enighed med tredjelande, der modtager EU-støtte;

6.  beklager, at mange medlemsstater i øjeblikket er afhængige af bilaterale aftaler, og at der ikke findes nogen EU-tilgang til dette alvorlige problem; opfordrer derfor til en mere samlet tilgang;

7.  opfordrer EU til så hurtigt som muligt at gå videre med sin ansøgning om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) og holde Parlamentet orienteret herom;

8.  opfordrer Kommissionen til at indtage et fastere standpunkt i aftaler, der er indgås med tredjelande, ved at tilføje bestemmelser om bekæmpelse af svig; beklager, at der ikke findes nogen data om, hvor stor en del af EU-midlerne der hvert år går tabt som følge af tilfælde af svig i forbindelse med pengeoverførsler til tredjelande; opfordrer Kommissionen til at beregne, hvor stor en andel af EU-midlerne der går tabt;

9.  opfordrer Kommissionen til at foretage en risikovurdering af EU-love, der gør det lettere at foretage ulovlig overførsel af penge ud af EU, og fjerne de følsomme punkter i disse love;

10.  opfordrer Kommissionen til at indføre en standardiseret dataindsamlingsmetode, som skulle være identisk for alle medlemsstater, med henblik på at gøre det muligt at afsløre overførsel af aktiver, som er opnået på svigagtig vis, til tredjelande, med henblik på hurtigst muligt at oprette en central EU-database; understreger, at der allerede findes en sådan mekanisme til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og at denne mekanisme kunne udvides;

11.  understreger, at Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005 og Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990 er vigtige instrumenter, der letter samarbejdet med tredjelande om indefrysning og inddrivelse af aktiver; glæder sig over den vellykkede afslutning på forhandlingerne om forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation og bemærker, at hovedelementerne heri kunne udgøre et nyttigt grundlag for samarbejde med tredjelande inden for rammerne af internationale konventioner og bilaterale aftaler, som EU er part i;

12.  beklager, at ikke alle EU-medlemsstater har indvilget i at være en del af EPPO; understreger vigtigheden af, at EPPO bliver den centrale aktør i enhver fremtidig inddrivelsesmekanisme i tredjelande, og at dette kræver, at den i overensstemmelse med artikel 104 i EPPO-forordningen anerkendes som kompetent myndighed i eksisterende og fremtidige traktater om gensidig juridisk bistand og inddrivelse af aktiver, navnlig Europaråds- og FN-konventioner;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

(1) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(2) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
(3) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(4) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(5) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.
(6) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 96.
(7) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39.
(8) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.


Godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler ***I
PDF 122kWORD 79k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (COM(2014)0557 – C8-0142/2014 – 2014/0256(COD))
P8_TA(2018)0420A8-0035/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0557),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0142/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0035/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler

P8_TC1-COD(2014)0256


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/5.)

(1) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 39.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 10. marts 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0088).


Veterinærlægemidler ***I
PDF 121kWORD 92k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinærlægemidler (COM(2014)0558 – C8-0164/2014 – 2014/0257(COD))
P8_TA(2018)0421A8-0046/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0558),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0164/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2015(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter at have hørt Regionsudvalget,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om sikrere sundhedsydelser i Europa: forbedring af patientsikkerheden og bekæmpelse af antimikrobiel resistens(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0046/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF

P8_TC1-COD(2014)0257


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/6.)

(1) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 54.
(2) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 12.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 10. marts 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0087).


Fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (COM(2014)0556 – C8-0143/2014 – 2014/0255(COD))
P8_TA(2018)0422A8-0075/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0556),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43 og artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0143/2014),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. maj 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0075/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF

P8_TC1-COD(2014)0255


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/4.)

(1) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 54.


Afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer ***I
PDF 335kWORD 154k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (COM(2017)0275 – C8-0171/2017 – 2017/0114(COD))
P8_TA(2018)0423A8-0202/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0275),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0171/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 1. februar 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0202/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) .../... om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

P8_TC1-COD(2017)0114


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

1)  Fremskridt hen imod det mål, som Kommissionen har fastlagt i sin hvidbog af 28. marts 2011(6), nemlig at bevæge sig i retning af fuld anvendelse af principperne om "forureneren betaler" og "brugeren betaler" for at skabe indtægter og sikre finansiering af fremtidige transportinvesteringer, har været langsomt, og der er fortsat uoverensstemmelser i anvendelsen af afgiftsordninger for vejbenyttelse.

1a)  I hvidbogen fastsætter Kommissionen 2020 som frist for at "gå videre med en fuldstændig og obligatorisk internalisering af eksterne omkostninger (herunder omkostninger i forbindelse med støj, lokal forurening og trafikpropper, foruden obligatoriske omkostninger for slitage og vejrlig) for vej- og jernbanetransport". [Ændring 1]

1b)  Trafikken af køretøjer til gods- og passagertransport er en faktor, der medvirker til udslip af forurenende stoffer i atmosfæren. Sådanne forurenende stoffer, som har en meget alvorlig indvirkning på menneskers sundhed og fører til en forringelse af luftkvaliteten i Unionen, omfatter f.eks. PM2,5, NO2 og O3. I 2014 forårsagede disse tre forurenende stoffer henholdsvis 399 000, 75 000 og 13 600 for tidlige dødsfald i Unionen som følge af længerevarende eksponering ifølge skøn fra Det Europæiske Miljøagentur i 2017. [Ændring 2]

1c)  Ifølge Verdenssundheds¬organisationen ligger støj fra vejtrafik alene på andenpladsen blandt de mest skadelige miljøstressorer i Europa, kun overgået af luftforurening. Mindst 9 000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives hjertesygdomme forårsaget af trafikstøj. [Ændring 3]

1d)  Ifølge rapporten fra 2017 om luftkvalitet fra Det Europæiske Miljøagentur var vejtransporten i 2015 den sektor, som havde de største NOx-emissioner og var den næststørste kilde til udledning af sod. [Ændring 4]

2)  I sin meddelelse om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet(7) erklærede Kommissionen, at den agtede at foreslå en revision af direktivet om afgifter for lastbiler, så det bliver muligt at opkræve afgifter på grundlag af kuldioxid-differentiering, og en udvidelse af nogle af direktivets principper til også at omfatte busser og rutebiler samt personbiler og varevogne.

3)  Alle tunge køretøjer har betydelig indvirkning på vejinfrastruktur og bidrager til luftforureningen, medens og lette køretøjer er kilden til størstedelen af de negative miljømæssige og sociale virkninger fra vejtransport i form af emissioner og trafikoverbelastning. Med sigte på ligebehandling og fair konkurrence bør det sikres, at køretøjer, som indtil videre ikke er omfattet af rammerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF(8) for så vidt angår vej- og brugsafgifter, bliver omfattet af disse rammer. Direktivets anvendelsesområde bør derfor udvides til at omfatte andre tunge køretøjer end dem, der er beregnet til godstransport, og lette køretøjer og herunder personbiler. Afgifter for personbiler kan tilpasses med henblik på at undgå en urimelig afstraffelse af hyppige brugere. For at sikre ligebehandling bør der også anvendes afgifter uden forskelsbehandling i henhold til køretøjskategori og differentieret efter køretøjernes indvirkning på infrastrukturen, deres virkninger for miljøet og samfundet og den særlige samfundsøkonomiske situation, som visse brugere, der ikke har andet valg end at benytte landevejen for at nå frem til deres arbejdsplads, befinder sig i. [Ændring 5]

3a)  Gennemførelsen af et indre marked for vejtransport med lige konkurrencevilkår kræver ensartet anvendelse af reglerne. Et af de vigtigste mål med dette direktiv er at fjerne konkurrenceforvridningen mellem brugerne. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade anvendelsesområdet for afgifter på tunge køretøjer gælde også for varevogne beregnet til godstransport ad landevej. [Ændring 6]

3b)  For at sikre proportionaliteten i en sådan foranstaltning er det vigtigt, at den kun gælder for varevogne beregnet til godstransport ad landevej, som er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009(9) og nr. 1072/2009(10) samt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014(11). [Ændring 7]

4)  Tidsbaserede brugsafgifter afspejler i sagens natur ikke de faktiske opståede infrastrukturomkostninger og er af samme årsag ikke effektive, når det gælder om at fremme renere og mere effektiv drift, eller til at mindske trafikoverbelastning. De For så vidt angår tunge køretøjer bør tidsbaserede brugsafgifter derfor gradvist erstattes af afstandsbaserede afgifter, som er mere retfærdige, effektive og virksomme. [Ændring 8]

4a)  For at sikre, at denne gradvise erstatning af tidsbaserede afgifter med afstandsbaserede afgifter ikke bliver en yderligere hindring for adgangen til de vigtigste europæiske markeder for transport fra de perifere lande og regioner, bør man snarest muligt indføre en kompensationsordning med henblik på at opveje de ekstra omkostninger og herved sikre, at den ikke medfører et betydeligt tab af konkurrenceevne. [Ændring 10]

4b)  For at undgå, at trafikken skifter til afgiftsfrie veje, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden og den optimale brug af vejnettet, skal medlemsstaterne kunne opkræve vejafgift på alle veje, der er i direkte konkurrence med de transeuropæiske net. [Ændring 11]

4c)  Tidsbaserede brugerafgifter tilskynder chaufførerne til at køre mere, når deres vignette er gyldig, og får dem derved til at anvende principperne om, at "forureneren betaler" og "brugeren betaler" forkert. [Ændring 12]

4d)  Med henblik på at sikre korrekt anvendelse af dette direktiv bør de kontraktmæssige rammer for koncessionskontrakter i forbindelse med opkrævning af vejafgifter, i behørig overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU, gøre det lettere at tilpasse disse kontrakter til udviklingen af Unionens lovrammer. [Ændring 13]

4e)  I den forbindelse bør man overveje muligheden for at kompensere for meromkostningerne som følge af afsides beliggenhed ved hjælp af faciliteter for så vidt angår adgang til mere energieffektive flåder og prioriteret tilvejebringelse af eksklusiv infrastruktur eller teknologier såsom e-motorveje. Disse kompenserende faciliteter kan indgå i den kommende CEF efter 2020. [Ændring 14]

5)  For at sikre brugernes accept af fremtidige vejafgiftsordninger bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre passende systemer til opkrævning af afgifter som en del af en bredere pakke af mobiltjenester. Sådanne systemer bør sikre en retfærdig fordeling af infrastrukturomkostningerne og afspejle princippet om, at "forureneren betaler", og indeholde bestemmelser om øremærkning af indtægterne fra brugsafgifterne. I den forbindelse bør det også stå medlemsstaterne frit for at opkræve vejafgifter på veje, der ikke er en del af hovedtransportnettet. Alle medlemsstater, der indfører et sådant system, bør sikre, at det er i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF(12). [Ændring 15]

5a)  Medlemsstaterne bør tilskyndes til at tage hensyn til socioøkonomiske faktorer i forbindelse med gennemførelsen af anvendelsen af vejafgiftsordninger for personbiler. [Ændring 16]

5b)  Elektronisk opkrævning af afgifter for alle trafikanter involverer en massiv indsamling og opbevaring af personoplysninger, som også kan bruges til at udarbejde omfattende bevægelsesprofiler. Medlemsstaterne og Kommissionen bør systematisk tage hensyn til principperne om formålsbegrænsning og dataminimering, når de gennemfører dette direktiv. De tekniske løsninger til indsamling af data i forbindelse med opkrævning af vejafgifter bør derfor omfatte betalingsmuligheder, der er anonymiserede, krypterede eller baseret på forudbetaling. [Ændring 17]

5c)  Motorkøretøjsafgifter kan derfor være en hindring for indførelsen af vejafgifter. Med henblik på at støtte indførelsen af vejafgifter bør medlemsstaterne gives større mulighed for hurtigt at sænke motorkøretøjsafgifterne, hvilket betyder, at de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 1999/62/EF, skal sænkes hurtigst muligt. [Ændring 18]

5d)  Det er navnlig vigtigt, at medlemsstaterne indfører en retfærdig afgiftsordning, der ikke straffer brugere af personbiler, som, fordi de bor i landdistrikter eller indesluttede eller isolerede områder, er nødt til at benytte afgiftsbelagte veje mere regelmæssigt. Medlemsstaterne bør som led i territorialudviklingspolitikken give brugere i sådanne områder rabatter på afgifterne. [Ændring 20]

6)  Ligesom for tunge køretøjer er det vigtigt at sikre, at alle hvis medlemsstaterne indfører nogen tidsbaserede afgifter for lette køretøjer er, skal de være forholdsmæssige, herunder også for perioder på under et år. Der må i denne forbindelse tages hensyn til det forhold, at lette køretøjer har et andet anvendelsesmønster end tunge køretøjer. Beregningen af de forholdsmæssige tidsbaserede afgifter kunne baseres på de tilgængelige data om kørselsmønstre, forudsat at den sikrer ikkeforskelsbehandling. [Ændring 21]

7)  I medfør af direktiv 1999/62/EF kan bør der pålægges en afgift for eksterne omkostninger, der er i overensstemmelse med princippet om, at "forureneren betaler", og ligger tæt på den samfundsmæssige marginalomkostning ved brug af det pågældende køretøj. Denne metode har vist sig at være den mest retfærdige og effektive måde at tage højde for negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger af luftforurening og støj fra tunge køretøjer, og den ville sikre et retfærdigt bidrag fra tunge køretøjer til at opfylde EU's luftkvalitetsnormer(13) og eventuelle gældende grænser og mål for støj. Anvendelsen af sådanne afgifter bør derfor fremmes. [Ændring 22]

8)  Med sigte herpå bør der indføres mulighed for at anvende en afgift for eksterne omkostninger på de vejnet, hvor der ikke opkræves infrastrukturafgift, og den vægtede gennemsnitlige afgift for eksterne omkostninger bør erstattes af umiddelbart anvendelige referenceværdier minimumsværdier, der ajourføres på baggrund af inflationen, det videnskabelige fremskridt med at estimere vejtransportens eksterne omkostninger og udviklingen i køretøjsflådens sammensætning. [Ændring 23]

8a)   For at bidrage til det i hvidbogen om transport fastsatte mål om helt at gå over til at anvende "forureneren betaler"-princippet bør det på vejnet, der er omfattet af en infrastrukturafgift, sikres, at der anvendes en afgift for eksterne omkostninger for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport ad landevej. [Ændring 24]

8b)  For at sikre en passende genanvendelse af indtægterne fra afgifterne for eksterne omkostninger vil det være hensigtsmæssigt, at disse indtægter geninvesteres i transportinfrastruktursektoren for at fremme mere bæredygtige transportformer med en lavere miljøpåvirkning. [Ændring 25]

9)  Differentieringen af infrastrukturafgifterne efter Euro-emissionsklasse har bidraget til brug af renere køretøjer. Med fornyelsen af køretøjsflåderne forventes differentieringen af afgifterne på grundlag af vejnet mellem byer dog at blive forældet mindre effektiv inden udgangen af 2020, og den bør derfor udfases senest på dette tidspunkt. Fra samme tidspunkt bør afgifter for eksterne omkostninger anvendes mere systematisk, som en målrettet hjælp til dækning af eksterne omkostninger i de situationer, hvor der er mest behov for det. [Ændring 27]

10)  Andelen af CO2-emissioner fra tunge køretøjer er tiltagende. En differentiering af infrastrukturafgifterne i henhold til sådanne emissioner kan bidrage til forbedringer på dette område og bør derfor indføres.

11)  Lette køretøjer står for to tredjedele af vejtransportens negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger. Det er derfor vigtigt at fremme anvendelsen af de reneste og mest energieffektive køretøjer ved hjælp af en differentiering af vejafgifter på grundlag af overensstemmelsesfaktorer, der er defineret i Kommissionens forordning (EU) 2016/427(14), Kommissionens forordning (EU) 2016/646(15) og Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx(16).

12)  For at fremme anvendelsen af de reneste og mest mere effektive køretøjer bør medlemsstaterne anvende betydeligt lavere vej- og brugsafgifter for disse køretøjer. Med henblik på at lette og fremskynde gennemførelsen af disse ordninger bør disse nedsættelser anvendes uafhængigt af ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 2019/... om gennemførelse af forordning (EF) nr. 595/2009 om certificering af CO2-emissioner og brændstofforbrug for tunge køretøjer. Nulemissionskøretøjer bør ikke være underlagt nogen afgift for eksterne omkostninger vedrørende luftforurening. [Ændring 28]

12a)  Transit gennem Alperne udgør et særligt problem for de berørte regioner i form af støj og luftforurening og slitage på infrastrukturen, som forværres af omkostningskonkurrence med andre korridorer i nærheden. De berørte regioner og medlemsstaterne skal derfor indrømmes stor fleksibilitet med hensyn til opkrævningen af afgifter for eksterne omkostninger og gennemførelsen af trafikstyringsforanstaltninger, ikke mindst med henblik på at forebygge uønskede forskydningseffekter og omdirigering af trafikken mellem korridorerne. [Ændring 29]

13)  Trafikoverbelastning, som alle motorkøretøjer bidrager til i varierende grad, udgør en omkostning på ca. 1 % af BNP. En væsentlig del af denne omkostning kan henføres til trafikoverbelastning mellem byer. Der bør derfor være mulighed for at opkræve en trængselsafgift, forudsat at den opkræves for alle køretøjer. For at være effektiv, og , ikkediskriminerende og forholdsmæssig bør afgiften beregnes på grundlag af de marginale trafikoverbelastningsomkostninger og differentieres efter sted, tid og køretøjsklasse. . Der skal tilsvarende findes udlignings- og kompensationsformler, der ikke diskriminerer arbejdstagere, som bor i udkanten af byerne, og som allerede skal bære omkostningerne ved både brugs- og vejafgifter. For at maksimere de positive virkninger af trængselsafgifter bør de modsvarende indtægter afsættes til projekter, som søger at løse det underliggende problem. [Ændring 30]

13a)  For at beskytte Unionens kulturarv med hensyn til biler bør medlemsstaterne skabe en særlig kategori for køretøjer af historisk betydning med henblik på at kunne tilpasse de forskellige afgifter, der skal betales efter dette direktiv. [Ændring 31]

14)  Trængselsafgifter bør afspejle de faktiske omkostninger, som køretøjet påfører andre trafikanter direkte og samfundet som helhed indirekte, på en forholdsmæssig måde. For at undgå, at de er til uforholdsmæssig hinder for den frie bevægelighed for personer og varer, bør de være begrænset til specifikke afgiftsbeløb, som afspejler de marginale omkostninger ved trafikoverbelastning i en "tæt-på-kapacitet"-situation, dvs. når trafikmængden nærmer sig vejens kapacitet.

15)  Den indtægtsneutrale differentiering af infrastrukturafgifter, der anvendes på tunge godskøretøjer, er ikke et optimalt instrument med henblik på at reducere trafikoverbelastning, og den bør udfases.

15a)  I betragtning af de høje eksterne omkostninger for ulykker, der beløber sig til et tocifret milliardbeløb i euro om året, bør medlemsstaterne i forbindelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF(17) vedrørende beregning af de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved en dødsulykke og ved en alvorlig ulykke gives mulighed for bedre at internalisere de omkostninger, der ikke er dækket af forsikringsordninger. En del af disse omkostninger bæres af de relevante sociale sikringsordninger og/eller samfundet som helhed såsom de administrative omkostninger for de offentlige tjenester, der mobiliseres, visse dermed forbundne omkostninger til lægebehandling samt tab af menneskelig kapital og omkostninger i forbindelse med fysisk og psykisk skade. [Ændring 32]

16)  Forhøjelser af infrastrukturafgiften kan også yde et nyttigt bidrag til at løse problemer med betydelige miljøskader eller trafikoverbelastning, der skyldes anvendelsen af visse veje, og det ikke kun i bjergområder. Den Anvendelsen af forhøjelser bør derfor fremmes ved at fjerne de nuværende begrænsning af restriktioner, der begrænser forhøjelser til sådanne områder bør derfor fjernes, og også fremme øremærkningen af dem i forbindelse med projekter i det centrale netværk i det transeuropæiske transportnet. For at undgå dobbelt opkrævning hos brugerne bør forhøjelser udelukkes på vejstrækninger, hvor der anvendes en trængselsafgift, anvendes i mere begrænset omfang. Desuden bør det maksimumbeløb, der kan komme i anvendelse i forskellige situationer, også tilpasses. [Ændring 33]

17)  Hvis en medlemsstat indfører en afgiftsordning for vejtransport, kan ydet kompensation, efter omstændighederne føre til forskelsbehandling af udefrakommende trafikanter. Muligheden for at yde kompensation i sådanne tilfælde bør derfor begrænses til tilfælde med vejafgifter, og den bør ikke længere være til rådighed, hvis der anvendes brugsafgifter.

17a)  Med hensyn til lette køretøjer er det vigtigt at sikre, at dette direktiv ikke hæmmer borgernes frie bevægelighed. Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre rabatter og nedsættelser, når trafikanter rammes uforholdsmæssigt hårdt af afgifter af geografiske eller sociale årsager. [Ændring 34]

18)  For at udnytte potentielle synergier mellem eksisterende vejafgiftssystemer for at mindske driftsomkostningerne bør Kommissionen inddrages fuldt ud i samarbejdet mellem medlemsstater, der agter at indføre fælles og interoperable vejafgiftssystemer. [Ændring 35]

19)  Vejafgifter kan mobilisere mobiliserer ressourcer, der bidrager til finansieringen og krydsfinansieringen af alternative transportinfrastrukturprojekter og vedligeholdelse og udvikling af infrastruktur infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at give medlemsstaterne incitament til at anvende anvender indtægterne fra vejafgifter tilsvarende, og med henblik herpå at kræve det kræves, at de rapporterer fyldestgørende om anvendelsen af sådanne indtægter. Provenuet fra infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger bør derfor geninvesteres i transportsektoren. Det burde navnlig bidrage til at identificere mulige huller i finansieringen og til at øge offentlighedens accept af vejafgifter. [Ændring 36]

20)  Målet med dette direktiv, som navnlig er at sikre, at nationale afgiftsordninger, der anvendes for andre køretøjer end de tunge godskøretøjer, anvendes på en sammenhængende måde, som sikrer ligebehandling i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af vejtransportens grænseoverskridende dimension og de problemer, som dette direktiv har til formål at afhjælpe, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

21)  Det er nødvendigt at sikre, at afgifter for eksterne omkostninger fortsat afspejler omkostningerne ved luftforurening og støj fra tunge køretøjer så nøjagtigt som muligt, uden at afgiftsordningen bliver unødigt kompliceret, med sigte på at fremme brugen af de mest brændstofeffektive køretøjer og for at bevare incitamenternes effektivitet og sikre, at differentieringen af vejafgifter er ajour. Derfor bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasningen af referenceværdierne minimumsværdierne for afgifter for eksterne omkostninger til den videnskabelige udvikling, definitionen af de nærmere vilkår for den indtægtsneutrale differentiering af infrastrukturafgifterne efter tunge køretøjers CO2-emissioner og tilpasningen af de nærmere vilkår for differentiering af infrastrukturafgifterne for lette køretøjer til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 37]

21a)  Kommissionen fremlægger senest to år efter ikrafttrædelsen af direktivet en generelt gældende, gennemsigtig og klar ramme for internalisering af eksterne miljø-, trafikoverbelastnings- og sundhedsomkostninger, som vil danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturafgifter. Kommissionen bør i denne forbindelse foreslå en model ledsaget af en analyse af virkningerne for internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer. For så vidt angår proportionalitetsprincippet skal der tages hensyn til alle transportformer i forbindelse med afgifter for eksterne omkostninger. [Ændring 38]

21b)  Af hensyn til gennemsigtigheden er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne oplyser trafikanterne om de resultater, der er opnået ved geninvesteringen af infrastrukturafgifterne, afgifterne for eksterne omkostninger og trængselsafgifterne. De bør derfor udsende meddelelser om de opnåede gevinster i form af bedre vejsikkerhed, mindre miljøbelastning og mindre trafikoverbelastning. [Ændring 39]

22)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der opstiller et harmoniseret sæt indikatorer for evaluering af kvaliteten af vejnet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(19).

23)  Direktiv 1999/62/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 1999/62/EF foretages følgende ændringer:

1)  Overskriften affattes således:"

"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afstandsbaserede afgifter på køretøjer for benyttelse af visse vejinfrastrukturer" [Ændring 40]

"

2)  Artikel 1 og 2 affattes således:"

"Artikel 1

1.  Dette direktiv finder anvendelse på:

   a) køretøjsafgifter på tunge godskøretøjer
   b) vej- og brugsafgifter, der pålægges køretøjer.

2.  Direktivet anvendes ikke på køretøjer, som udelukkende udfører transport i medlemsstaternes ikkeeuropæiske områder.

3.  Direktivet anvendes heller ikke på køretøjer, som er registreret på De Kanariske Øer og i Ceuta og Melilla og på Azorerne og Madeira, og som udelukkende udfører transport i disse områder eller mellem disse områder og henholdsvis Spaniens og Portugals kontinentale områder.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

   1) "det transeuropæiske vejnet": den vejtransportinfrastruktur, der er omhandlet i afdeling 3 i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013*, som vist på kortene i samme forordnings bilag I
   2) "anlægsomkostninger": omkostninger i forbindelse med anlæggelsen, herunder eventuelle finansieringsomkostninger, af:
   a) ny infrastruktur eller forbedringer af ny infrastruktur, herunder omfattende strukturreparationer eller alternativ transportinfrastruktur til modalskift [Ændring 41]
   b) infrastruktur eller forbedringer af infrastruktur, herunder omfattende strukturreparationer, der er færdiggjort højst 30 år før den 10. juni 2008, for så vidt der allerede er indført vejafgiftsordninger den 10. juni 2008, eller som er færdiggjort højst 30 år inden indførelsen af nye vejafgiftsordninger, der måtte blive indført efter den 10. juni 2008
   c) infrastruktur eller forbedringer af infrastruktur, der er afsluttet inden den 10. juni 2008, såfremt:
   i) en medlemsstat har indført en vejafgiftsordning, hvorefter disse omkostninger dækkes gennem en kontrakt med en vejafgiftsforvalter eller andre retsakter med tilsvarende virkning, som trådte i kraft inden den 10. juni 2008, eller
   ii) en medlemsstat kan påvise, at der ved anlæg af den pågældende infrastruktur var beregnet en livscyklus på mere end 30 år
   3) "finansieringsomkostninger": renter på lån og udbytte af aktionærers finansiering af egenkapital
   4) "omfattende strukturreparationer": strukturreparationer bortset fra reparationer, der ikke længere er til fordel for trafikanterne, f.eks. hvis reparationsarbejdet er blevet erstattet af et nyt slidlag eller andre anlægsarbejder
   5) "motorvej" en vej, som specielt er anlagt og bygget til færdsel med motorkøretøjer, som ikke har tilkørsel til tilgrænsende ejendomme, og som opfylder følgende kriterier:
   a) den har i de to færdselsretninger særskilte vejbaner der, bortset fra særlige steder eller midlertidigt, er adskilt fra hinanden enten ved en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis ved andre midler
   b) den krydses ikke i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvognslinje, cykelsti eller gangsti
   c) den er særligt afmærket som motorvej
   6) "vejafgift": betaling af et bestemt beløb, som afhænger af den tilbagelagte afstand på en given infrastruktur og af køretøjstypen, og hvis betaling giver et køretøj ret til at benytte infrastrukturen, og som omfatter en infrastrukturafgift og alt efter omstændighederne eller flere af følgende infrastrukturafgifter: en trængselsafgift og/ infrastrukturafgift eller en afgift for eksterne omkostninger [Ændring 42]
   7) "infrastrukturafgift" en afgift, der pålægges med henblik på at dække en medlemsstats omkostninger til anlæg, vedligeholdelse, drift og udvikling i forbindelse med infrastruktur
   8) "afgift for eksterne omkostninger": en afgift, der pålægges med henblik på at dække omkostninger i en medlemsstat som følge af trafikbaseret luftforurening og/eller trafikbaseret støjforurening
   9) "trafikoverbelastning": en situation, hvor trafikmængden nærmer sig eller overstiger vejens kapacitet
   10) "trængselsafgift": en afgift, der pålægges køretøjer med henblik på at dække omkostninger i en medlemsstat, der skyldes trafikoverbelastning, og med henblik på at mindske trafikoverbelastning
   11) "omkostninger ved trafikbaseret luftforurening": omkostninger som følge af skader på menneskets sundhed og miljøskader, der skyldes udledning af partikler og ozonprækursorer såsom nitrogenoxid og flygtige organiske forbindelser fra et køretøj under brugen [Ændring 43]
   12) "omkostninger ved trafikbaseret støj": omkostninger som følge af skader på menneskers sundhed og miljøskader, der skyldes støj fra køretøjer selv eller fra deres kontakt med vejbanen [Ændring 44]
   13) "vægtet gennemsnitlig infrastrukturafgift": de samlede indtægter fra en infrastrukturafgift i løbet af en given periode divideret med de tilbagelagte køretøjskilometer for tunge køretøjer på de afgiftsbelagte vejafsnit i samme periode
   14) "brugsafgift": betaling af et bestemt beløb, der giver et køretøj ret til at benytte de i artikel 7, stk. 1 og 2, nævnte infrastrukturer i et nærmere bestemt tidsrum
   15) "køretøj": et motorkøretøj med fire eller flere hjul eller en kombination af sammenkoblede køretøjer, som er beregnet til eller benyttes til vejtransport af passagerer eller gods
   16) "tungt køretøj": et tungt godskøretøj eller en bus eller rutebil
   17) "tungt godskøretøj": et køretøj beregnet til godstransport med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton
   18) "bus eller rutebil": et køretøj beregnet til transport af flere end 8 passagerer ud over føreren med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton
   18a) "let køretøj": et let erhvervskøretøj eller en personbil [Ændring 46]
   19) "let køretøj": en personbil, en minibus eller, en varevogn eller en varevogn beregnet til godstransport [Ændring 47]
   20) "personbil": et køretøj med fire hjul, der er beregnet til passagertransport, men ikke flere end 8 passagerer ud over føreren
   20a) "køretøj af historisk betydning": køretøj, der er af historisk betydning, jf. artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU** [Ændring 48]
   21) "minibus": et køretøj beregnet til transport af flere end 8 passagerer ud over føreren, med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton
   22) "varevogn": et køretøj beregnet til godstransport, der ikke er en personbil, med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton [Ændring 49]
   22a) "varevogn beregnet til godstransport": et køretøj til udøvelse af vejtransporterhvervet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009*** og med en tilladt totalmasse på mellem 2,4 og 3,5 tons og en højde på over 2 meter [Ændring 50]
   22b) "nulemissionsdrift": et køretøj, der opererer uden udstødningsemissioner på hele det omfattede vejnet på en kontrollerbar måde [Ændring 51]
   23) "nulemissionskøretøj": et køretøj uden udstødningsemissioner
   23a) "motorcykel": et køretøj på to hjul med eller uden sidevogn, tricykler og quadricykler af klasse L3e, L4e, L5e, L6e og L7e, som omhandlet i forordning (EU) nr. 168/2013 [Ændring 52]
   24) "transportvirksomhed": enhver virksomhed, der udfører vejtransport af gods eller passagerer
   25) "EURO 0"-, "EURO I"-, "EURO II"-, "EURO III"-, "EURO IV"-, "EURO V"- og "EURO VI"-køretøj: et tungt køretøj, der opfylder emissionsgrænserne som anført i bilag 0
   26) "køretøjstype": et tungt køretøj kategoriseret efter antal aksler, dets dimensioner eller vægt, eller anden køretøjsklassifikation, som afspejler slidskader på vejene, f.eks. det klassifikationssystem for vejskader, der fremgår af bilag IV, såfremt det anvendte klassifikationssystem er baseret på køretøjskarakteristika, som enten findes i den køretøjsdokumentation, der anvendes i samtlige medlemsstater, eller er umiddelbart synlige
   27) "koncessionskontrakt": en "offentlig kontrakt" "koncession" som defineret i artikel 2 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 2014/23/EU**** [Ændring 53]
   28) "koncessionsvejafgift": en vejafgift, der opkræves af en koncessionshaver i henhold til en koncessionskontrakt
   29) "væsentligt ændret vejafgifts- eller brugsafgiftsordning": en vejafgifts- eller brugsafgiftsordning, der er ændret på en sådan måde, at omkostninger og indtægter afviger mindst 5 % 15 % i sammenligning med det foregående år efter korrektion for inflation målt ved ændringerne i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks og eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Kommissionen (Eurostat). I koncessionskontrakter betragtes ændringer, der opfylder kriterierne i artikel 43, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/23/EU, ikke som væsentlige. [Ændring 54]
   29a) "krydsfinansiering": finansiering af effektive, alternative transportinfrastrukturprojekter med indtægter fra vejafgifter og infrastrukturafgifter på eksisterende transportinfrastruktur [Ændring 55]
   29b) "medlemsstater": samtlige medlemsstaternes myndigheder, dvs. statens centrale organer, myndigheder i en forbundsstat eller andre lokale myndigheder, der har til opgave at sikre overholdelsen af EU-retten. [Ændring 56]

I forbindelse med punkt 2:

   a) under alle omstændigheder må den andel af anlægsomkostningerne, der medregnes, ikke overstige den del af den på indeværende tidspunkt beregnede livscyklus for infrastrukturkomponenterne, der fortsætter efter den 10. juni 2008 eller efter den dato, hvor de nye vejafgiftsordninger indføres, hvis denne dato ligger senere
   b) omkostninger til infrastruktur eller forbedringer af infrastruktur kan omfatte alle former for specifikke infrastrukturudgifter herunder udgifter, der afholdes som følge af nye lovgivningsmæssige krav, hvis formål er at mindske støjgener, indføre innovative teknologier eller forbedre vejsikkerheden, og faktiske betalinger afholdt af infrastrukturforvalteren svarende til objektive miljøtiltag, som f.eks. beskyttelse mod jordforurening. [Ændring 57]

_______________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).

**** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65)." Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).”

"

2a)  I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:"

"ba) køretøjer af historisk betydning" [Ændring 58]

"

(3)  Artikel 7 affattes således:"

"Artikel 7

1.  Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre vejafgifter og/eller brugsafgifter på det transeuropæiske vejnet eller på visse afsnit af dette net og på alle andre yderligere afsnit af deres motorvejsnet, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3-9 og i artikel 7a-7k, jf. dog artikel 9, stk. 1a.

2.  Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes ret til under overholdelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anvende vejafgifter og/eller brugsafgifter på andre veje, forudsat at opkrævning af afgifter og/eller brugsafgifter for disse andre veje ikke indebærer forskelsbehandling af den internationale trafik og ikke medfører konkurrenceforvridning mellem virksomheder. Vejafgifter og brugsafgifter på andre veje end veje, der udgør en del af det transeuropæiske vejnet, og andre veje end motorveje skal opfylde betingelserne i denne artikels stk. 3 og 4, artikel 7a og artikel 7j, stk. 1, 2 og 4.

3.  Medlemsstaterne må ikke opkræve både vejafgifter og brugsafgifter for en og samme køretøjsklasse for benyttelse af et enkelt vejafsnit. I medlemsstater, hvor brug af vejnettet er afgiftsbelagt, kan der dog også lægges afgift på benyttelse af broer, tunneller og bjergpas.

4.  Vejafgifter og brugsafgifter opkræves uden direkte eller indirekte forskelsbehandling begrundet i trafikanternes nationalitet, den medlemsstat eller det tredjeland, hvori transportvirksomheden er etableret, køretøjets registreringsland eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted.

5.  Medlemsstaterne kan indføre reducerede vej- eller brugsafgifter eller undtagelser fra forpligtelsen til at betale vej- eller brugsafgift for tunge køretøjer, der er undtaget fra kravet om, at der skal installeres og anvendes kontrolapparater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014*, og i de tilfælde, der er omfattet af nærværende direktivs artikel 6, stk. 2, litra a), b) og c), på de deri fastsatte betingelser.

6.  Uden at dette berører stk. 9 indfører medlemsstaterne ikke brugsafgifter for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport fra den 1. januar 2018 [datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv]. Brugsafgifter indført før denne dato kan bibeholdes frem til den 31. december 2022 og erstattes af infrastrukturafgifter fra 1. januar 2023 på det vejnet, der er omfattet af dette direktiv. [Ændring 59]

7.  Fra den [datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv] indfører medlemsstaterne ikke brugsafgifter for lette køretøjer. Brugsafgifter indført før denne dato udfases inden den 31. december 2027.

8.  Frem til den 31. december 2019 kan en medlemsstat - for så vidt angår tunge køretøjer - vælge kun at anvende vejafgifter eller brugsafgifter på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover, hvis den skønner, at en udvidelse til køretøjer på mindre end 12 ton vil:

   a) medføre betydelige negative konsekvenser for trafikafvikling, miljø, støjniveau, trafikoverbelastning, sundhed eller færdselssikkerhed som følge af en ændring af trafikmønstret
   b) medføre administrationsomkostninger på mere end 30 % af merindtægten som følge af en sådan udvidelse.

Medlemsstater, der vælger kun at anvende vejafgifter eller brugsafgifter eller begge på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover, giver Kommissionen meddelelse om deres afgørelse og begrundelsen herfor.

9.  Fra den 1. januar 2020 anvendes vej- og brugsafgifter, der pålægges tunge køretøjer, på alle tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport. [Ændring 61]

10.  Indtil den 31. december 2022 kan der indføres eller opretholdes vej- og brugsafgifter for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport på den ene side og for andre lette køretøjer på den anden side kan indføres eller opretholdes end varevogne beregnet til godstransport på den anden side uafhængigt af hinanden. [Ændring 62]

___________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1)."

"

(4)  Artikel 7 a affattes således:"

"Artikel 7a

1.  Brugsafgifterne skal være proportionale med det tidsrum, hvori infrastrukturen benyttes.

2.  I det omfang brugsafgifter anvendes på tunge køretøjer, skal benyttelsen af infrastrukturen mindst være tilladt i følgende perioder: en dag, en uge, en måned og et år. Månedsafgiften må højst være 10 % af årsafgiften, ugeafgiften må højst være 5 % af årsafgiften, og dagsafgiften må højst være 2 % af årsafgiften.

En medlemsstat kan udelukkende forlange betaling af årsafgift for køretøjer, der er registreret i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne fastsætter brugsafgifter, inklusive administrative omkostninger, for alle tunge køretøjsklasser på et niveau, der ikke er højere end maksimumssatserne i bilag II.

3.  I det omfang brugsafgifter anvendes på personbiler, skal benyttelsen af infrastrukturen mindst være tilladt i følgende perioder: en dag, en uge, 10 dage, en måned eller to måneder eller begge dele og et år. Afgiften for to måneder må højst være 30 % af årsafgiften, månedsafgiften må højst være 18 % af årsafgiften, og 10-dagsafgiften-dags-, uge- og dagsafgiften må højst være 8 % af årsafgiften. [Ændring 63]

Medlemsstaterne kan også gøre infrastrukturen tilgængelig i andre perioder. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne anvende afgifter i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af brugere, under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder navnlig årsafgiften og afgiften for de øvrige perioder, der er omhandlet i første afsnit, eksisterende forbrugsmønstre og administrative omkostninger.

For så vidt angår brugsafgiftsordninger vedtaget inden den 31. maj 2017, kan medlemsstaterne opretholde afgifter, der overstiger grænserne i første afsnit, som er i kraft før denne dato, og tilsvarende højere afgifter for de andre brugsperioder i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. De skal dog overholde grænserne i første og andet afsnit, så snart væsentligt ændrede vej- og brugsafgiftsordninger træder i kraft og senest fra den 1. januar 2024.

4.  For minibusser og, varevogne eller varevogne beregnet til godstransport skal medlemsstaterne overholde enten stk. 2 eller stk. 3. Medlemsstaterne skal dog fastsætte højere brugsafgifter for minibusser, varevogne og varevogne beregnet til godstransport end for personbiler fra senest den 1. januar 2024. [Ændring 64]

4a.  Proportionaliteten af brugsafgifterne kan tage hensyn til de særlige kendetegn ved transportaktiviteter, som starter i en medlemsstat i udkanten af Unionen." [Ændring 65]

"

4a)  I artikel 7b tilføjes følgende stykke:"

"2a. Motorvejstrækninger, på hvilke der opkræves en infrastrukturafgift, skal have den nødvendige infrastruktur for at sikre trafiksikkerhed for alle brugere og kan have sikre parkeringsområder under alle vejrforhold i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../… om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr. 165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (2017/0122(COD))." [Ændring 66]

"

5)  Artikel 7c affattes således:"

"Artikel 7c

1.  Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre en afgift for eksterne omkostninger, der er en følge af trafikbaseret luft- eller støjforurening eller begge dele.

Afgifter for eksterne omkostninger kan indføres eller bibeholdes på vejstrækninger, der ikke er omfattet af infrastrukturafgifter.

Afgiften for eksterne omkostninger differentieres og fastsættes for tunge køretøjer for trafikbaseret luft- eller støjforurening differentieres og fastsættes i overensstemmelse med mindstekravene og metoderne i bilag IIIa og skal ligge inden for referenceværdierne i det mindste være i overensstemmelse med de minimumsværdier, der er fastsat i bilag IIIb. [Ændring 67]

2.  De omkostninger, der medregnes, skal vedrøre det net eller en del af det net, for hvilket afgifterne for eksterne omkostninger opkræves, og de køretøjer, der er pålagt afgift for eksterne omkostninger. Medlemsstaterne kan vælge kun at inddrive en procentdel af disse omkostninger.

3.  Afgiften for eksterne omkostninger vedrørende trafikbaseret luftforurening finder ikke anvendelse på tunge køretøjer, der opfylder de strengeste EURO-emissionsstandarder.

Første afsnit ophører med at finde anvendelse fire år fra den dato, hvor de regler, hvorved standarderne blev indført, først trådte i kraft.

4.  Afgiftsbeløbet for eksterne omkostninger fastsættes af den berørte medlemsstat. Hvis en medlemsstat udpeger en myndighed med henblik herpå, skal myndigheden være juridisk og økonomisk uafhængig af den organisation, der administrerer eller opkræver hele eller en del af afgiften.

5.  Fra den 1. januar 2021 pålægger medlemsstater, der anvender vejafgifter, tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport en afgift for eksterne omkostninger trafikbaseret luft- eller støjforurening mindst en del alle dele af det vejnet, der vejnettet, som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, hvis miljøskader genereret af tunge køretøjer og som er omfattet større end de gennemsnitlige miljøskader, der genereres af en infrastrukturafgift." [Ændring 68]

5a)  Fra den 1. januar 2026 anvendes der en afgift for eksterne omkostninger på alle dele af det vejnet, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, for alle køretøjskategorier uden forskel. [Ændring 69]

5b)  Medlemsstaterne kan anvende undtagelser, der gør det muligt at tilpasse afgifter for eksterne omkostninger for køretøjer af historisk betydning." [Ændring 70]

"

(6)  Som artikel 7da indsættes:"

"Artikel 7da

1.  Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med kravene i bilag V indføre en trængselsafgift på enhver del af deres vejnet, der er udsat for trafikoverbelastning. Trængselsafgiften må kun opkræves på de vejafsnit, der jævnligt er udsat for overbelastning, og kun i de perioder, hvor de typisk er overbelastet.

2.  Medlemsstaterne udpeger de vejafsnit og perioder, der er henvist til i stk. 1, på grundlag af objektive kriterier for, i hvilken grad vejene og deres nærmeste omgivelser er udsat for trafikoverbelastning, som f.eks. gennemsnitlig forsinkelse eller kølængde.

3.  En trængselsafgift på et afsnit af vejnettet finder anvendelse på ikkediskriminerende vis på alle køretøjskategorier i overensstemmelse med den standardækvivalensfaktor, der er fastsat i bilag V. Medlemsstaterne kan dog beslutte at undtage busser for at fremme kollektiv transport og socioøkonomisk udvikling samt territorial samhørighed. [Ændring 72]

4.  Trængselsafgiften afspejler de omkostninger, som et køretøj påfører andre trafikanter og dermed indirekte også samfundet, men den må ikke overstige de maksimale niveauer, der er fastsat i bilag VI, for en given vejtype.

5.  Medlemsstaterne indfører passende mekanismer til at overvåge trængselsafgifters virkning og revidere deres niveau. De reviderer afgifternes niveau jævnligt og som minimum hvert tredje år for at sikre, at de ikke er højere end de trafikbelastningsomkostninger, der opstår i medlemsstaten og på de pågældende vejafsnit, hvor trængselsafgiften er pålagt."

"

(7)  Artikel 7f og 7g affattes således:"

"Artikel 7f

1.  En medlemsstat kan efter meddelelse til Kommissionen pålægge et specifikt vejafsnit, som jævnligt er overbelastet, en forhøjet infrastrukturafgift, eller den kan gøre det, hvis køretøjers brug af vejafsnittet forårsager betydelige miljøskader, hvis følgende kriterier er opfyldt:

   a) indtægterne fra forhøjelsen investeres i finansiering af opførelsen af transportinfrastruktur i hovednettet, jf. kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, som direkte bidrager til at lette trafikbelastning eller miljøskader transporttjenester, og som befinder sig i samme korridor som det vejafsnit, forhøjelsen vedrører [Ændring 75]
   b) forhøjelsen overstiger ikke 15 % af den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift beregnet i overensstemmelse med artikel 7b, stk. 1, og artikel 7e, medmindre indtægterne fra forhøjelsen investeres i grænseoverskridende afsnit af hovednetkorridorer, undtagen i bjergområder, hvor infrastrukturudgifterne er højere, og klima- og miljøskaderne er større i hvilket tilfælde forhøjelsen ikke må overstige 25 % 50 % [Ændring 76]
   c) forhøjelsen fører ikke til uretfærdig behandling af erhvervsmæssig trafik i forhold til andre trafikanter
   d) Kommissionen får inden forhøjelsen træder i kraft forelagt en beskrivelse af, nøjagtigt hvor forhøjelsen gælder, og bevis for, at der er truffet beslutning om finansiering af de i litra a) omhandlede hovednetkorridorer transportinfrastruktur- eller transporttjenester [Ændring 77]
   e) den periode, hvor forhøjelsen skal gælde, defineres og begrænses på forhånd og, for så vidt angår den forventede merindtægt, er i overensstemmelse med de finansieringsplaner og cost-benefit-analyser, der er fremlagt for de projekter, som indtægterne fra forhøjelsen skal medfinansiere.

1a.  I forbindelse med nye grænseoverskridende projekter må der kun pålægges forhøjede afgifter, hvis alle de medlemsstater, der er involveret, er enige heri. [Ændring 78+164]

2.  Infrastrukturafgifter, der er differentieret i henhold til artikel 7g eller 7ga, kan forhøjes.

3.  Efter at have modtaget de krævede oplysninger fra en medlemsstat, der har til hensigt at pålægge en forhøjet afgift, stiller Kommissionen disse oplysninger til rådighed for medlemmerne af det i artikel 9c nævnte udvalg. Hvis Kommissionen finder, at den planlagte forhøjelse ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller hvis den finder, at den planlagte forhøjelse vil påvirke et udkantsområdes økonomiske udvikling i stærkt negativ retning, kan den ved hjælp af gennemførelsesretsakter forkaste de afgiftsplaner, der er fremlagt af den pågældende medlemsstat, eller forlange dem ændret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9c, stk. 2. Når forhøjelsen anvendes på bompengesystemer som omhandlet i artikel 7e, stk. 3, anses den ikke for en væsentlig ændring i forbindelse med dette direktiv. [Ændring 79]

4.  Forhøjelsen trækkes fra det afgiftsbeløb for eksterne omkostninger, der beregnes efter artikel 7c, undtagen for køretøjer tilhørende EURO-emissionsklasse 0, I og II fra den 15. oktober 2011, og III og IV fra den 1. januar 2015, V fra den 1. januar 2019, og emissionsklasse VI fra januar 2023 og frem. Alle indtægter, der genereres via samtidig gennemførelse af forhøjelsen og afgifterne for eksterne omkostninger, investeres i finansiering af opførelsen af hovednetkorridorer, som fremgår af del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013. [Ændring 80]

5.  Der må ikke pålægges en forhøjet afgift på vejafsnit, der også er pålagt en trængselsafgift.

Artikel 7g

1.  Frem til 31. december 2021 kan infrastrukturafgiften differentieres med det formål at mindske trafikbelastning og infrastrukturslid og optimere udnyttelsen af den pågældende infrastruktur eller forbedre færdselssikkerheden, hvis følgende betingelser er opfyldt:

   a) differentieringen er gennemsigtig, bredt offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på samme vilkår
   b) differentieringen sker på grundlag af, hvilket tidspunkt på dagen, hvilken dag eller hvilken årstid der er tale om
   c) ingen infrastrukturafgift er mere end 175 % højere end det højeste niveau for den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift, jf. artikel 7b
   d) de spidsbelastningsperioder, hvor der pålægges højere infrastrukturafgifter med det formål at mindske trafikbelastningen, overstiger ikke fem timer om dagen eller antallet af timer, hvor belastningsandelen overstiger 100 % af kapaciteten [Ændring 81]
   e) differentieringen fastlægges og pålægges på en gennemsigtig og indtægtsneutral måde for en vejstrækning, der er berørt af trafikoverbelastning, ved at indføre reducerede vejafgifter for de transportvirksomheder, der anvender den pågældende strækning uden for spidsbelastningsperioder, og forhøjede afgifter for dem, der anvender den pågældende strækning i spidsbelastningsperioder.

En medlemsstat, der ønsker at indføre en sådan differentiering eller ændre en allerede eksisterende differentiering, underretter Kommissionen herom og forelægger den de nødvendige oplysninger til vurdering af, om betingelserne er opfyldt.

2.  For så vidt angår tunge køretøjer, differentierer medlemsstaterne frem til 31. december 2020 infrastrukturafgiften efter køretøjets EURO-emissionsklasse på en sådan måde, at ingen infrastrukturafgift er mere end 100 % højere end den samme afgift på et tilsvarende køretøj, der opfylder de strengeste emissionskrav. Eksisterende koncessionskontrakter kan fritages for dette krav, indtil kontrakten fornyes.

En medlemsstat kan dog fravige kravet om at differentiere infrastrukturafgiften, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

   i) det i alvorlig grad ville undergrave sammenhængen i vejafgiftssystemerne på dens område
   ii) det ikke ville være teknisk gennemførligt at indføre en sådan differentiering for det pågældende vejafgiftssystem
   iii) det ville medføre, at de mest forurenende køretøjer blev flyttet til en anden rute med negative følger for færdselssikkerheden og folkesundheden
   iv) vejafgiften indeholder en afgift for eksterne omkostninger.

Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser og fritagelser.

3.  Hvis en fører eller, hvor det er relevant, transportvirksomheden ikke foretager betaling ved hjælp af et elektronisk bompengesystem eller i forbindelse med en kontrol ikke kan fremvise de køretøjsdokumenter et gyldigt abonnement, eller den pågældendes køretøj ikke har et køretøjsudstyr, der er nødvendige godkendt af afgiftsoperatøren, og som er nødvendigt for at konstatere, hvilken emissionsklasse køretøjet tilhører, jf. stk. 2, kan medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter. [Ændring 82]

4.  Senest et år efter Kommissionens offentliggørelse af CO2-emissionsdata i henhold til forordning (EU) …/…* vedtager Kommissionen en delegeret retsakt, jf. artikel 9e, med henblik på at fastsætte referenceværdien af CO2-emissionerne og en passende kategorisering af det pågældende tunge køretøj og for at tage hensyn til emissionsreducerende teknologier. [Ændring 83]

Senest et år efter ikrafttrædelsen af denne delegerede retsakt tilpasser medlemsstaten infrastrukturafgiften under hensyntagen til CO2-emissionsreferenceværdierne og den relevante kategorisering af køretøjet. Afgifterne differentieres på en sådan måde, at ingen infrastrukturafgifter overstiger afgiften for tilsvarende køretøjer, der har den laveste, men ikke ingen CO2-emissioner, med mere end 100 %. Nulemissionskøretøjer har gavn af en reduktion på 75 % i forhold til den højeste infrastrukturafgift. [Ændring 84]

4a.  Fra ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] har nulemissionskøretøjer gavn af en reduktion på 50 % i forhold til den laveste infrastrukturafgift. Emissionsfri drift nyder godt af den samme nedsættelse, forudsat at en sådan drift kan bevises. [Ændring 85]

4b.  Kommissionen udarbejder en evalueringsrapport, der vurderer nulemissionskøretøjernes og nulemissionsoperationernes markedsandel senest den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen tillægges beføjelse til i givet fald at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9e, for at foretage en fornyet beregning af den reduktion, der skal finde anvendelse på nulemissionskøretøjer i forhold til den laveste infrastrukturafgift. [Ændring 86]

5.  Differentieringen i stk. 1, 2 og 4 må ikke være udformet med henblik på at tilvejebringe ekstra vejafgiftsindtægter. Der skal kompenseres for en eventuel utilsigtet indtægtsstigning ved ændringer i differentieringens struktur senest to år efter afslutningen af det regnskabsår, i hvilket den ekstra indtægt er fremkommet.

____________

* Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om gennemførelse af forordning (EF) nr. 595/2009 om certificering af CO2-emissioner og tunge køretøjers brændstofforbrug og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L … af …, s...)."

"

(8)  Følgende indsættes som artikel 7ga:"

"Artikel 7ga

1.  Medlemsstaterne må frem til 31. december 2021 differentiere vejafgifter og brugsafgifter for lette køretøjer efter disses miljøpræstationer. (Vedrører ikke den danske tekst)[Ændring 87]

2.  Medlemsstaterne skal fra 1. januar 2022 differentiere vejafgifter efter køretøjernes emissioner af CO2 og forurenende stoffer i henhold til reglerne i bilag VII, og de skal som minimum opdele brugsafgifter på årsbasis.

2a.  Medlemsstaterne kan tage hensyn til forbedring af køretøjets miljøpræstationer, som er knyttet til køretøjets overgang til alternative brændstoffer. Et stående abonnement eller enhver anden mekanisme, der er godkendt af bompengesystemets operatør, bør gøre det muligt for brugerne at drage fordel af en differentiering i vejafgifter, der belønner køretøjets forbedrede miljøpræstationer efter omregning. [Ændring 88]

3.  Hvis en fører eller, hvor det er relevant, transportvirksomheden i forbindelse med en kontrol ikke har et abonnement eller nogen anden mekanisme, som er godkendt af operatøren, eller ikke kan fremvise de køretøjsdokumenter, der er nødvendige for at konstatere, hvilket emissionsniveau køretøjet har (typegodkendelse), i henhold til Kommissionens forordning (EU) …/…*, kan medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter eller den højeste årlige brugsafgift. Efterfølgende forelæggelse af de relevante dokumenter, der viser køretøjets emissionsniveauer, medfører tilbagebetaling af en eventuel difference mellem de betalte bompenge eller afgifter og de passende bompenge eller afgifter for det pågældende køretøj. [Ændring 89]

3a.  Medlemsstaterne kan vedtage ekstraordinære foranstaltninger med henblik på at opkræve afgifter for køretøjer af historisk betydning [Ændring 90]

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9e, som ændrer bilag VII, med henblik på at tilpasse de nærmere vilkår i bilaget til den tekniske udvikling og for at tage hensyn til de enkelte deles rolle for at skabe forbedringer af såvel trafiksikkerheden som dekarboniseringen af transportsektoren. [Ændring 91]

_____________

* Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx af xxx om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L xxx) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.)"

"

(9)  Artikel 7h ændres således:

a)  I stk. 1 affattes indledningen således:"

"Senest seks måneder før en medlemsstat iværksætter en ny eller væsentligt ændret infrastrukturafgiftsordning, sender den Kommissionen følgende:"

"

aa)  I artikel 7h, stk. 1, litra a), tilføjes følgende afsnit:"

"- klare oplysninger om interoperabiliteten af det mobile udstyr om bord på køretøjer til at betale brugsafgifter og vejafgifter. Grundene til, at andet mobilt udstyr, der anvendes i andre medlemsstater, ikke kan anvendes af brugerne til denne vejafgiftsordning, skal angives." [Ændring 92]

"

ab)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. De kontraktmæssige bestemmelser, der regulerer forholdet mellem koncessionsgiveren og koncessionaren, har til formål at gøre det muligt at tilpasse koncessionskontrakter til ændringer i Unionens eller nationale lovrammer i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 7c, 7da, 7g og 7ga i dette direktiv". [Ændring 93]

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Inden en medlemsstat iværksætter en ny eller væsentligt ændret ordning for afgifter for eksterne omkostninger, meddeler den Kommissionen det pågældende net, de planlagte afgiftssatser pr. køretøjsklasse og emissionsklasse."

"

c)  Stk. 4 ophæves

10)  Artikel 7i ændres således:

-a)  I stk. 2 affattes indledningen således:"

”2. Medlemsstaterne kan for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften under forudsætning af at:” [Ændring 94]

"

a)  Stk. 2, litra b) og c), affattes således:"

"b) sådanne rabatter og nedsættelser afspejler faktiske besparelser i administrative omkostninger ved behandling af hyppige brugere i forhold til behandling af lejlighedsvise brugere

   c) sådanne rabatter og nedsættelser er på højst 13 % 20 % af den infrastrukturafgift, der betales af tilsvarende køretøjer, som ikke er berettigede til rabat eller nedsættelse, og dem, der bruges til lokal og/eller sædvanlig transport eller begge." [Ændring 95]

"

aa)  Følgende stykke indsættes:"

”2a. For lette køretøjer, især for hyppige brugere i områder med spredt bebyggelse og i udkanten af byer, kan medlemsstaterne indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften, under forudsætning af at:

   a) den deraf følgende afgiftsstruktur er forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke medfører, at andre brugere pålægges yderligere omkostninger i form af højere vejafgifter
   b) sådanne rabatter og nedsættelser bidrager
   i) til social samhørighed og/eller
   ii) til at sikre mobilitet i randområder og fjerntliggende områder eller begge” [Ændring 96]

"

ab)  Følgende stykke indsættes:"

”2b. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan indføre en fast fritagelse pr. kilometer på en bestemt vejstrækning, under hensyntagen til mobilitetsmønstrene og den økonomiske interesse i randområder, forudsat at den deraf følgende afgiftsstruktur er forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke medfører, at der væltes yderligere omkostninger over på andre brugere i form af højere vejafgifter” [Ændring 97]

"

b)  I stk. 3 foretages følgende ændringer:"

"3. Med forbehold af betingelserne i artikel 7g, stk. 1, litra b), og artikel 7g, stk. 5, kan vejafgifterne til specifikke projekter af væsentlig europæisk interesse fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 1315/2013, differentieres på andre måder for at sikre sådanne projekters kommercielle levedygtighed, når de er udsat for direkte konkurrence fra andre former for transport. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være lineær, forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på lige vilkår og må ikke medføre, at der væltes yderligere omkostninger over på andre brugere i form af højere vejafgifter." [Ændring 98]

"

ba)  Følgende stykke indsættes:"

"3a. I bjergområder og randområder kan medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder differentiere vejafgifterne for tunge køretøjer alt efter den vejstrækning, som de afgiftsbelagte køretøjer tilbagelægger, for at minimere de socioøkonomiske indvirkninger, forudsat at:

   a) differentieringen svarende til kørselsafstand tager hensyn til de forskellige karakteristika ved transport over korte og lange afstande, især de foreliggende muligheder for trafikoverflytning til andre transportformer
   b) differentieringen gælder på ikke-diskriminatorisk vis
   c) det tekniske udstyr muliggør påvisning af køretøjets indgangs- og udgangsporte på tværs af de nationale grænser.” [Ændring 99]

"

11)  Artikel 7j ændres således:

a)  Stk. 1, andet punktum, affattes således:"

"Med henblik herpå samarbejder medlemsstaterne om at fastlægge metoder til at give trafikanter mulighed for at betale vejafgifter og brugsafgifter døgnet rundt, i det mindste på større salgssteder enten ved grænsen eller ved et hvilket som helst andet salgssted, med mulighed for kvittering, med anvendelse af normale betalingsmidler, herunder elektroniske midler, i og uden for de medlemsstater, hvor de pålægges." [Ændring 100]

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Hvis en medlemsstat pålægger et køretøj en vejafgift, skal den samlede vejafgift, infrastrukturafgiften, afgiften for eksterne omkostninger og trængselsafgiften, hvis relevant, fremgå af en så vidt muligt elektronisk kvittering, som på anmodning udleveres til trafikanten." [Ændring 101]

"

c)  Stk. 4, første punktum, affattes således:"

"Hvis det er økonomisk gennemførligt, pålægger og opkræver medlemsstaterne afgifter for eksterne omkostninger og trængselsafgifter ved hjælp af et elektronisk system, som opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2004/52/EF."

"

12)  Artikel 7k affattes således:"

"Artikel 7k

Med forbehold af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er dette direktiv ikke til hinder for, at medlemsstater indfører en ordning med vejafgifter, som giver en passende kompensation, forudsat at de ikke forvrider eller har negativ indvirkning på lokale eller sædvanlige transportvirksomheder eller begge." [Ændring 102]

"

13)  Artikel 8, stk. 2, ændres således:

a)  i litra a), erstattes ordene "artikel 7, stk. 7" af en henvisning til "artikel 7a"

b)  i litra b), indsættes ordlyden "og 2" efter "artikel 7, stk. 1"

13a)  Følgende artikel indsættes:"

”Artikel 8a

Overvågning og rapportering

1.  Hver medlemsstat udpeger en uafhængig tilsynsmyndighed for infrastrukturafgifter med ansvar for at sikre overholdelse af dette direktiv.

2.  Tilsynsmyndigheden sikrer et økonomisk og finansielt tilsyn med koncessionskontrakter for at sikre overholdelsen af artikel 7b.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om udpegelsen af den uafhængige tilsynsmyndighed.” [Ændring 103]

"

14)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

-a)  Artikel 9, stk. 2, indledningen, affattes således:"

”2. Medlemsstaterne afgør, hvorledes provenuet fra dette direktiv skal anvendes. For at sikre udviklingen af transportnettet som helhed bør anvendes provenuet fra infrastrukturafgifterne og fra afgifterne for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi anvendes til fordel for transportsektoren til vedligeholdelse og reparation af vejnettet og til optimering af det samlede transportsystem. Især bør anvendes provenuet fra afgifter for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi anvendes til at gøre transporten mere bæredygtig, herunder til et eller flere af følgende formål:” [Ændring 104]

"

-aa)  Stk. 2, litra b), affattes således:"

"b) at mindske luft- og støjforurening fra vejtransport" [Ændring 105]

"

-ab)  i stk. 2 indsættes følgende litra:"

"ba) finansiere kollektive og bæredygtige transportformer" [Ændring 106]

"

-ac)  Stk. 2, litra e), erstattes af følgende:"

"e) at udbygge alternativ infrastruktur infrastrukturer for alternative brændstoffer i overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU og alternative tjenester til transportbrugerne og/eller udvide den nuværende kapacitet" [Ændring 107]

"

-ad)  Stk. 2, litra f), affattes således:"

"f) at støtte det transeuropæiske transportnet og fjerne flaskehalse" [Ændring 108]

"

-ae)  i stk. 2 affattes litra h) således:"

"h) at forbedre færdselssikkerheden og en sikker vejinfrastruktur og" [Ændring 109]

"

-af)  Stk. 2, litra i), affattes således:"

"i) at sørge for trygge og sikre parkeringsområder. " [Ændring 110]

"

a)  I stk. 2 udgår andet afsnit

b)  Følgende indsættes som stk. 3:"

"3. Indtægter fra trængselsafgifter eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter anvendes til at afhjælpe problemet med trafikoverbelastning, f.eks. ved at [Ændring 111]

   a) støtte kollektiv transportinfrastruktur og kollektive transporttjenester
   b) fjerne flaskehalse og manglende forbindelsesled i deres net overalt, hvor afgiften finder anvendelse, og på det transeuropæiske transportnet [Ændring 112]
   c) udbygge alternativ infrastruktur og multinationale knudepunkter til transportbrugere." [Ændring 113]

"

ba)  Følgende stykke indsættes:"

"3a. Provenuet fra infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger anvendes på de vejafsnit, hvor afgifterne anvendes." [Ændring 114]

"

15)  Artikel 9d og 9e affattes således:"

"Artikel 9d

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 9e med henblik på at ændre bilag 0, beløbene i tabel 1 og 2 i bilag IIIb og formlerne i afsnit 4.1 og 4.2 i bilag IIIa, således at de tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 9e

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7g, stk. 4, artikel 7ga, stk. 4, og artikel 9d, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode periode på fem år fra ... [dette direktivs ikrafttrædelsesdato]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 115]

3.  Den i artikel 7g, stk. 4, artikel 7ga, stk. 4, og artikel 9d omhandlede delegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.  Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig straks Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7g, stk. 4, artikel 7ga, stk. 4, og artikel 9d, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

"

16)  Artikel 9f og 9g udgår.

17)  Artikel 10a affattes således:"

"1. Beløbene i euro som fastsat i bilag II og beløbene i cent som fastsat i tabel 1 og 2 i bilag IIIb tilpasses hvert andet år for at tage hensyn til ændringer i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat). Den første tilpasning finder sted den 31. marts [i det år, der efterfølger de to år efter direktivets ikrafttrædelse].

Beløbene tilpasses automatisk, idet grundbeløbet i euro eller cent øges med den procentvise ændring i nævnte indeks. Facit rundes op til nærmeste euro for så vidt angår bilag II, til nærmeste 1/10 af en cent for så vidt angår bilag IIIb.

2.  Kommissionen offentliggør de i stk. 1 omhandlede tilpassede beløb i Den Europæiske Unions Tidende inden den 31. marts i det år, der efterfølger udgangen af de to kalenderår, der er henvist til i stk. 1. De tilpassede beløb træder i kraft den første dag i måneden efter offentliggørelsen."

"

18)  Artikel 11 affattes således:"

"Artikel 11

-1.  Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder fastsætter på en så gennemsigtig og klar måde som muligt anvendelsen af indtægterne fra vejbrugere. [Ændring 116]

1.  Medlemsstaterne offentliggør hvert år en samlet rapport over vejafgifter og brugsafgifter opkrævet på deres område, og den indeholder også oplysninger om anvendelsen af indtægterne herfra og kvaliteten af de veje, hvor der opkræves vejafgifter eller brugsafgifter, jf. stk. 2 og 3.

2.  Den rapport, der offentliggøres i henhold til stk. 1, indeholder oplysninger om:

   a) afgiften for eksterne omkostninger for alle kombinationer af køretøjsklasse, vejtype og tidsrum
   b) differentieringen i infrastrukturafgifterne efter køretøjstype
   c) den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift og den samlede indtægt fra infrastrukturafgiften med angivelse af eventuelle afvigelser i forhold til faktiske infrastrukturomkostninger hidrørende fra differentieringen af infrastrukturafgiften
   d) den samlede indtægt fra afgifter for eksterne omkostninger
   e) den samlede indtægt fra trængselsafgiften
   ea) den samlede indtægt fra forhøjelser og de vejstrækninger, hvorpå de er blevet opkrævet [Ændring 117]
   f) den samlede indtægt fra vejafgifter og/eller brugsafgifter
   g) anvendelsen af de indtægter, der er generet gennem anvendelse af dette direktiv, og hvordan de har givet medlemsstaten mulighed for at leve op til de mål, der henvises til i artikel 9, stk. 2 og 3
   h) en vurdering baseret på objektive kriterier af vejinfrastrukturens vedligeholdelsestilstand på medlemsstatens område, og infrastrukturens udvikling siden sidste rapport
   i) en vurdering af trafikoverbelastningsniveauet på det afgiftsbelagte vejnet i spidsbelastningsperioder baseret på faktiske trafikobservationer foretaget på et repræsentativt antal overbelastede vejstrækninger i det pågældende vejnet og udviklingen siden sidste rapport.

3.  Medlemsstaterne skal bruge centrale præstationsindikatorer til at vurdere kvaliteten af de dele af vejnettet, der er pålagt vejafgifter eller brugsafgifter. Disse indikatorer vedrører som minimum:

   a) kvaliteten af vejbanen
   b) trafiksikkerheden
   c) trafikoverbelastningsniveauet.

3a.  Medlemsstaterne offentliggør resultaterne af geninvesteringen af infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger samt fordelene i form af øget trafiksikkerhed, reduceret miljøbelastning og mindre trafiktrængsel. [Ændring 118]

4.  Senest tre år efter [det reviderede direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, jf. rådgivningsproceduren i artikel 9c, stk. 2, med henblik på at fastsætte en harmoniseret række indikatorer.

5.  Senest seks år efter [det reviderede direktivs ikrafttræden] offentliggør Kommissionen en rapport baseret på medlemsstaternes anvendelse af indikatorerne i stk. 4."

5a.  Senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden forelægger Kommissionen en rapport om udviklingen i markedsandelen for nulemissionskøretøjer og reviderer således, hvis det er nødvendigt, reduktionssatsen for nulemissionskøretøjer.” [Ændring 119]

"

19)  I bilagene foretages følgende ændringer:

a)  Bilag 0, IIIa, IIIb og IV ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

b)  Bilag V, VI og VII tilføjes som anført i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

1)  I bilag 0, III, IIIa, IIIb og IV foretages følgende ændringer:

a)  I bilag 0 ændres punkt 3 således:

i)  Overskriften affattes således:

"3. "EURO III"-/"EURO IV"-/"EURO V"-køretøjer"

ii)  i tabellen udgår linjen med "EEV"-køretøj ".

iii)  Der tilføjes følgende:

"Euro VI-emissionsgrænser

 

Grænseværdier

 

CO

(mg/kWh)

THC

(mg/kWh)

NMHC

(mg/kWh)

CH4

(mg/kWh)

NOX (1)

(mg/kWh)

NH3

(ppm)

Partikelmasse

(mg/kWh)

Antal partikler

(#/kWh)

WHSC (CI)

1500

130

 

 

400

10

10

8,0 x 1011

WHTC (CI)

4000

160

 

 

460

10

10

6,0 x 1011

WHTC (PI)

4000

 

160

500

460

10

10

6,0 x 1011

Bemærk:

PI = styret tænding.

CI = kompressionstænding.

(1)   Det tilladelige niveau af NO2-komponent i NOx-grænseværdien vil muligvis blive fastsat på et senere tidspunkt."

b)  I bilag III foretages følgende ændringer:

i)  i afsnit 2 foretages følgende ændringer:

—  punkt 2.1, sjette led, affattes således:

"— Fordelingen af omkostninger på tunge køretøjer de enkelte køretøjstyper foretages på et objektivt og gennemsigtigt grundlag under hensyntagen til den del af den tunge trafik trafikken med de enkelte køretøjstyper, som nettet skal bære, og omkostningerne i forbindelse hermed. De vognkilometer, som tunge køretøjer kører, kan til dette formål justeres med objektivt begrundede "ækvivalensfaktorer" som f.eks. dem, der er fastsat i dette bilags punkt 4 (*). [Ændring 120]

________

* Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af ækvivalensfaktorer tage hensyn til vejbygning, der foretages i etaper eller anvender en tilgang med lang livstidscyklus."

–  punkt 2.2, andet led, affattes således:

"— Omkostningerne fordeles mellem tunge køretøjer og anden trafik lette køretøjer på grundlag af de faktiske og anslåede vognkilometerandele og kan justeres med objektivt begrundede ækvivalensfaktorer som f.eks. dem, der er fastsat i punkt 4." [Ændring 121]

ii)  overskriften i afsnit 4 og dettes første led affattes således:

"4. TUNGE KØRETØJERS TRAFIKANDEL, ÆKVIVALENSFAKTORER OG KORREKTIONSMEKANISME

–  Beregningen af vejafgifter baseres på tunge køretøjers faktiske eller anslåede vognkilometerandele, eventuelt justeret med ækvivalensfaktorer, for at tage højde for de højere omkostninger ved konstruktion og reparation af infrastruktur til brug for tunge køretøjer."

c)  bilag IIIa affattes således:

"BILAG IIIa

MINIMUMSKRAV VED PÅLÆGNING AF AFGIFT FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER

I dette bilag fastsættes de minimumskrav, der stilles ved pålægning af afgifter for eksterne omkostninger og, såfremt det er relevant, ved beregning af den øvre grænse for afgift for eksterne omkostninger.

1.  De relevante dele af vejnettet

Medlemsstaterne skal oplyse, nøjagtig hvilken eller hvilke dele af deres vejnet der er pålagt en afgift for eksterne omkostninger.

Har en medlemsstat til hensigt kun at lægge en afgift for eksterne omkostninger på en eller flere dele af det vejnet, der udgøres af dens andel af det transeuropæiske vejnet og af dens motorveje, skal den eller de pågældende dele udpeges på grundlag af en vurdering, der viser:

–  at der ved køretøjernes brug forårsages miljøskader af større omfang end gennemsnitligt på de veje, som er pålagt afgift for eksterne omkostninger, hvilket vurderes i overensstemmelse med rapportering om luftkvalitet, nationale emissionsopgørelser, trafikmængden og, for så vidt angår støj, i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF, eller

–  at en afgift for eksterne omkostninger på de øvrige dele af vejnettet i denne form kunne få en negativ indflydelse på miljø eller færdselssikkerhed, eller at pålæggelsen og opkrævningen af en afgift for eksterne omkostninger på dem ville medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger. [Ændring 122]

2.  Relevante køretøjer, veje og tidspunkter

Hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb, meddeler den Kommissionen, hvilken klassificering af køretøjerne der lægges til grund for differentieringen af afgiften for eksterne omkostninger. Medlemsstaten skal også give Kommissionen meddelelse om, hvilke veje der er pålagt en høj afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt "veje i forstæder (herunder motorveje)"), og hvilke veje der er pålagt en lav afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt "veje mellem byer (herunder motorveje)").

Medlemsstaterne skal ligeledes, når det er relevant, give Kommissionen meddelelse om de nøjagtige tidspunkter, der afgrænser natperioden, hvor større gener i forbindelse med støj eventuelt afspejles i en højere støjafgift for eksterne omkostninger.

Vejenes klassificering som veje i forstæder (herunder motorveje) og veje mellem byer (herunder motorveje) og periodernes placering skal bygge på objektive kriterier, der hænger sammen med, i hvilken grad vejene og deres nærmeste omgivelser er udsat for forurening, f.eks. befolkningstæthed, den gennemsnitlige årlige luftforurening (især med hensyn til PM10 og NO2) og antal dage (for PM10) og timer (NO2), hvor de i direktiv 2008/50/EF fastsatte grænseværdier overskrides. De anvendte kriterier anføres i meddelelsen. [Ændring 123]

3.  Afgiftsbeløb

Dette afsnit finder anvendelse, hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed fastsætter ét bestemt beløb for hver køretøjsklasse, vejtype og periode. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være gennemsigtig, og den skal offentliggøres og være tilgængelig for alle brugere på samme vilkår Offentliggørelsen bør ske i god tid inden gennemførelsen. Alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan de forskellige eksterne omkostningselementer er beregnet, skal offentliggøres.

Ved fastsættelsen af afgifterne skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed følge princippet om effektiv prisfastsættelse, dvs. en pris, der er tæt på den samfundsmæssige marginalomkostning ved brug af det pågældende køretøj.

Ved fastsættelsen af afgiften tages der hensyn til risikoen for, at trafikken flytter til en anden rute, eventuelle negative følger for færdselssikkerhed, miljø og trafikbelastning og eventuelle løsninger, der kan mindske disse risici.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed skal overvåge, i hvor høj grad afgiftsordningen reducerer miljøskader fra vejtransport. Den skal hvert andet år om nødvendigt justere afgiftsstrukturen og afgiftsbeløbene for de enkelte køretøjsklasser, vejtyper og perioder efter ændringer i transportudbuddet og -behovet.

4.   Eksterne omkostningselementer

4.1.  Omkostninger ved luftforurening fra trafikken

Hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb, skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed beregne omkostningen ved luftforureningen fra trafikken efter nedenstående formel:

20181025-P8_TA(2018)0423_DA-p0000002.png

hvor

PCVij

=

omkostningen ved luftforurening fra køretøjsklasse i på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

EFik

=

emissionsfaktoren for forurenende stof k og køretøjsklasse i (gram pr. køretøjskilometer)

PCjk

=

omkostningen ved forurenende stof k på vejtype j (EUR pr. gram).

Som emissionsfaktorer gælder de samme faktorer, som medlemsstaterne benytter til at fastlægge de nationale emissionsopgørelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer* (hvilket kræver brug af EMEP/EEA-vejledningen om opgørelse af emissioner af luftforurenende stoffer**). Omkostningen ved de enkelte forurenende stoffer vurderes af medlemsstaten eller, hvis det er hensigtsmæssigt, af den i artikel 7c, stk. 4, omhandlede uafhængig myndighed under anvendelse af videnskabeligt beviste metoder.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan benytte videnskabeligt beviste alternative metoder til at beregne værdien for omkostningerne ved luftforurening under anvendelse af data fra måling af luftforureningen og den lokale værdi for omkostningen ved de forurenende stoffer.

4.2.  Omkostninger ved trafikbaseret støjforurening

Hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb, skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed beregne omkostningen ved støjforureningen fra trafikken efter nedenstående formel:

20181025-P8_TA(2018)0423_DA-p0000003.png

hvor

NCVj =

 

støjomkostningen for ét tungt godskøretøj på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

NCjk =

 

støjomkostningen pr. person, der på vejtype j udsættes for støjniveauet k (EUR pr. person)

POPk =

 

den population, der dagligt udsættes for støjniveau k pr. kilometer (personer pr. kilometer)

WADT =

 

den vægtede gennemsnitstrafik pr. døgn (personbilsækvivalent)

a og b

 

er vægtningsfaktorer, der fastsættes af medlemsstaten på en sådan måde, at den deraf følgende vægtede gennemsnitlige afgift på støj pr. køretøjskilometer svarer til NCVj (daglig).

Støjforurening fra trafikken hænger sammen med indvirkningen af støjen på borgernes sundhed i nærheden af vejen.

Den population, der udsættes for støjniveau k, aflæses på de strategiske støjkort, der er udarbejdet i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF***.

Omkostningerne pr. person, der udsættes for støjniveau k, vurderes af medlemsstaten eller, hvor det er hensigtsmæssigt, af en uafhængig myndighed under anvendelse af videnskabeligt beviste metoder.

Ved beregning af den vægtede gennemsnitstrafik pr. døgn benyttes en ækvivalensfaktor "e" mellem tunge godskøretøjer og personbiler, som udledes på grundlag af støjemissionsniveauer for den gennemsnitlige bil og det gennemsnitlige tunge godskøretøj samt under hensyntagen til forordning Europa-Parlamentets og Rådets (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF.

Medlemsstaterne eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan fastsætte differentierede afgifter for støj for at belønne brugen af mere støjsvage køretøjer, forudsat at det ikke fører til forskelsbehandling af udenlandske køretøjer.

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

** Det Europæiske Miljøagenturs metode: http://www.eea.europa.eu//publications/emep-eea-guidebook-2016.

*** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12)."

d)  bilag IIIa affattes således:

'BILAG IIIb

REFERENCEVÆRDIER MINIMUMSVÆRDIER AF AFGIFTER FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER

I dette bilag fastlægges referenceværdier minimumsværdier for afgiften for eksterne omkostninger, herunder omkostninger til luftforurening og støj. [Ændring 126]

Tabel 1:  referenceværdier minimumsværdier for eksterne omkostninger for tunge godskøretøjer [Ændring 127]

Køretøjsklasse

Cent pr. køretøjskilometer

Veje i forstæder(1)

Veje mellem byer(2)

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er mindre end 14 ton eller som har to aksler

IKKE-EURO

13,3

8,3

EURO I

9,1

5,4

EURO II

8,8

5,4

EURO III

7,7

4,3

EURO IV

5,9

3,1

EURO V

5,7

1,9

EURO VI

3,2

0,6

Renere end EURO VI

2,5

0,3

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er mellem 14 og 28 ton eller som har tre aksler

IKKE-EURO

23,3

15,1

EURO I

16,4

10,1

EURO II

15,7

10,0

EURO III

13,5

8,2

EURO IV

9,5

5,7

EURO V

8,9

3,7

EURO VI

3,6

0,8

Renere end EURO VI

2,5

0,3

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er mellem 28 og 40 ton eller som har fire aksler

IKKE-EURO

30,4

19,7

EURO I

22,6

13,9

EURO II

21,3

13,9

EURO III

17,8

11,2

EURO IV

12,2

7,7

EURO V

9,2

4,0

EURO VI

3,5

0,8

Renere end EURO VI

2,5

0,3

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er over 40 ton eller som har mindst 5 aksler

IKKE-EURO

43,0

28,6

EURO I

31,5

19,8

EURO II

29,2

19,4

EURO III

24,0

15,6

EURO IV

16,2

10,6

EURO V

9,8

4,7

EURO VI

3,6

1,0

Renere end EURO VI

2,5

0,3

(1)  "Veje i forstæder": områder med en befolkningstæthed på mellem 150 og 900 indbyggere pr. km2 (middelbefolkningstæthed på 300 indbyggere/km2).

(2)   "Veje mellem byer": områder med en befolkningstæthed på under 150 indbyggere pr. km2.

Tabel 2: referenceværdier minimumsværdier for eksterne omkostninger for rutebiler [Ændring 128]

Køretøjsklasse

Cent pr. køretøjskilometer

Veje i forstæder(1)

Veje mellem byer(2)

Rutebil, hvis højeste tilladte bruttovægt er 18 ton

eller som har to aksler

IKKE-EURO

20,3

13,1

EURO I

16,0

10,4

EURO II

15,6

9,9

EURO III

13,9

8,5

EURO IV

10,0

5,7

EURO V

9,0

5,0

EURO VI

2,8

0,8

Renere end EURO VI

1,4

0,2

Rutebil, hvis højeste tilladte bruttovægt er over 18 ton

eller som har mindst 3 aksler

IKKE-EURO

24,9

16,2

EURO I

19,2

12,3

EURO II

18,5

12,0

EURO III

15,7

9,8

EURO IV

10,6

6,6

EURO V

10,2

5,2

EURO VI

2,8

0,8

Renere end EURO VI

1,4

0,2

(1)  "Veje i forstæder": områder med en befolkningstæthed på mellem 150 og 900 indbyggere pr. km2 (middelbefolkningstæthed på 300 indbyggere/km2).

(2)   "Veje mellem byer": områder med en befolkningstæthed på under 150 indbyggere pr. km2.

Værdierne i tabel 1 og 2 kan multipliceres med en faktor referencefaktor på op til 2 4 i bjergområder og omkring byområder, for så vidt som det er begrundet i mindre spredning, vejenes stigning, højde over havet og/eller temperaturinversion. Hvis der er videnskabelig dokumentation for en højere bjergområde- eller byområdefaktor, kan denne referenceværdi forhøjes på basis af en detaljeret begrundelse herfor." [Ændring 129]

Tabel 3: Minimumsværdier for eksterne omkostninger for personbiler (€ct/vkm)

Køretøj

Motor

EURO-klasse

Veje i forstæder

Veje mellem byer

Dieselkøretøj

<1,4 l

Euro 2

1,9

0,9

 

 

Euro 3

1,6

0,9

 

 

Euro 4

1,3

0,7

 

 

Euro 5

0,9

0,5

 

 

Euro 6

0,6

0,3

 

1,4-2,0 l

Euro 0

3,6

1,0

 

 

Euro 1

1,9

0,9

 

 

Euro 2

1,8

0,8

 

 

Euro 3

1,7

0,9

 

 

Euro 4

1,4

0,7

 

 

Euro 5

0,9

0,5

 

 

Euro 6

0,6

0,3

 

>2,0 l

Euro 0

3,9

1,3

 

 

Euro 1

1,9

0,9

 

 

Euro 2

1,8

0,9

 

 

Euro 3

1,7

0,9

 

 

Euro 4

1,4

0,7

 

 

Euro 5

0,9

0,5

 

 

Euro 6

0,6

0,3

Benzinkøretøj

<1,4 l

Euro 0

3,7

2,4

 

 

Euro 1

1,0

0,4

 

 

Euro 2

0,7

0,3

 

 

Euro 3

0,5

0,2

 

 

Euro 4

0,5

0,2

 

 

Euro 5

0,5

0,2

 

 

Euro 6

0,5

0,2

 

1,4-2,0 l

Euro 0

3,9

3,0

 

 

Euro 1

1,1

0,4

 

 

Euro 2

0,7

0,3

 

 

Euro 3

0,5

0,2

 

 

Euro 4

0,5

0,2

 

 

Euro 5

0,4

0,2

 

 

Euro 6

0,4

0,2

 

>2,0 l

Euro 0

4,0

3,0

 

 

Euro 1

1,0

0,4

 

 

Euro 2

0,5

0,3

 

 

Euro 3

0,5

0,2

 

 

Euro 4

0,5

0,2

 

 

Euro 5

0,4

0,2

 

 

Euro 6

0,4

0,2

[Ændring 124]

Tabel 4: Minimumsværdier for eksterne omkostninger for lette køretøjer (€ct/vkm)

Køretøj

EURO-klasse

Veje i forstæder

Veje mellem byer

Lette køretøjer (benzin)

Euro 1

2,4

0,7

 

Euro 2

1,9

0,4

 

Euro 3

1,8

0,4

 

Euro 4

1,7

0,3

 

Euro 5

1,6

0,3

 

Euro 6

1,6

0,3

Lette køretøjer (diesel)

Euro 1

4,0

1,7

 

Euro 2

4,1

1,7

 

Euro 3

3,5

1,3

 

Euro 4

3,0

1,1

 

Euro 5

2,2

0,8

 

Euro 6

1,9

0,5

[Ændring 125]

e)  i bilag IV affattes tabellen med overskriften "Kombinationer af køretøjer (vogntog)" således:

"Kombinationer af køretøjer (vogntog)

Drivaksel forsynet med luftaffjedring eller tilsvarende anerkendt affjedring

Andre former for affjedring af drivaksel

Skadesklasse

Antal aksler og højst tilladte bruttovægt (ton)

Antal aksler og højst tilladte bruttovægt (ton)

 

Mindst

Mindre end

Mindst

Mindre end

 

2 + 1 aksler

 

7,5

12

14

16

18

20

22

23

25

12

14

16

18

20

22

23

25

28

7,5

12

14

16

18

20

22

23

25

12

14

16

18

20

22

23

25

28

I

2 + 2 aksler

 

23

25

26

28

25

26

28

29

23

25

26

28

25

26

28

29

 

29

31

29

31

II

31

33

31

33

 

33

36

36

38

33

36

III

2 + 3 aksler

II

36

38

38

40

36

38

 

 

 

38

40

III

3 + 2 aksler

II

36

38

38

40

36

38

 

 

 

38

40

40

44

III

40

44

 

 

 

3 + 3 aksler

 

36

38

38

40

36

38

I

 

 

38

40

II

40

44

40

44

 

7 aksler

40

50

40

50

II

50

60

50

60

III

60

 

60

 

8 + 9 aksler

40

50

40

50

I

50

60

50

60

II

60

60

III"

ea)  I bilag IV tilføjes følgende punkt:

”For alle motorkøretøjer, der bruger alternativt brændstof: den største tilladte vægt forhøjes med den yderligere vægt, der kræves til den alternative brændstofteknologi, dog højst ét ton.” [Ændring 130]

2)  Som bilag V, VI og VII tilføjes:

"BILAG V

MINIMUMSKRAV VED PÅLÆGNING AF EN TRÆNGSELSAFGIFT

I dette bilag fastsættes de minimumskrav, der stilles ved pålægning af trængselsafgift.

1.  De dele af nettet, der er omfattet af trængselsafgifter, køretøjerne og de omfattede perioder

Medlemsstaterne skal nøjagtigt oplyse:

a)  den eller de dele af deres net, der udgøres af deres andel af del af det transeuropæiske vejnet og af deres motorveje, jf. artikel 7, stk. 1, som vil blive omfattet af en trængselsafgift, i overensstemmelse med artikel 7da, stk. 1 og 3.

b)  klassificeringen af de dele af nettet, som er omfattet af trængselsafgiften, som "byveje" og "ikkebyveje". Medlemsstaterne anvender kriterierne i tabel 1 med henblik på at klassificere hvert vejsegment.

Table1: Kriterier til klassificering af veje i nettet som "byveje" og "ikkebyveje", jf. punkt a)

Vejkategori

Klassificeringskriterie

"byveje"

Afsnit af nettet, der befinder sig i byområder med mindst 250 000 indbyggere

"ikkebyveje"

Dele af nettet, som ikke er kvalificeret til at være "byveje"

c)  de perioder, hvor afgiften finder anvendelse, for hvert enkelt segment. Hvis forskellige afgiftsniveauer finder anvendelse i afgiftsperioden, skal medlemsstaterne klart angive begyndelsen og afslutningen for hver periode, hvor der opkræves en specifik afgift.

Medlemsstaterne anvender ækvivalensfaktorerne i tabel 2 med henblik på at fastsætte proportionerne mellem afgiftsniveauerne for forskellige køretøjsklasser:

Tabel 2: Ækvivalensfaktorer med henblik på at fastsætte proportionerne mellem afgiftsniveauerne for forskellige køretøjsklasser

Køretøjsklasse

Ækvivalensfaktor

Lette køretøjer

1

Stive tunge godskøretøjer

1,9

Busser og rutebiler

2,5 1,5

Leddelte tunge godskøretøjer

2,9

[Ændring 131]

2.  Afgiftsbeløb

For hver køretøjsklasse, vejsegment og periode skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed fastsætte ét bestemt beløb, der fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags afsnit 1, idet der tages hensyn til den tilsvarende maksimale værdi, der er anført i tabellen i bilag VI. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være gennemsigtig, og den skal offentliggøres og være tilgængelig for alle brugere på samme vilkår

Medlemsstaten skal offentliggøre samtlige af følgende oplysninger i god tid før gennemførelsen af en trængselsafgift:

a)  alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at kunne forstå, hvordan klassificeringen af veje og køretøjer og perioderne for anvendelse af afgiften er fastlagt

b)  en fuldstændig beskrivelse af de trængselsafgifter, der finder anvendelse på hver køretøjsklasse, på hvert vejsegment og for hver periode.

Medlemsstaterne giver Kommissionen adgang til alle oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til litra a) og b).

Der må kun fastsættes en afgift, hvis der tages hensyn til risikoen for, at trafikken flytter til en anden rute, eventuelle negative følger for færdselssikkerhed, miljø og trafikbelastning og eventuelle løsninger, der kan mindske disse risici.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed skal overvåge, i hvor høj grad afgiftsordningen mindsker trafikoverbelastningen. Den skal hvert år om nødvendigt justere afgiftsstrukturen, afgiftsperioderne og afgiftsbeløbene for de enkelte køretøjsklasser, vejtyper og perioder efter ændringer i transportudbuddet og -behovet.

BILAG VI

DEN MAKSIMALE TRÆNGSELSAFGIFT

I dette bilag fastsættes det maksimale niveau for trængselsafgiften.

De maksimale niveauer i tabellen nedenfor finder anvendelse på lette køretøjer. Afgifter for andre køretøjsklasser fastsættes ved at gange den for lette køretøjer anvendte afgift med de ækvivalensfaktorer, som er angivet i tabellen i bilag V.

Tabel: Det maksimale niveau for trængselsafgiften for lette køretøjer

Cent pr. køretøjskilometer

Byveje

Ikkebyveje

Motorveje

67

34

Hovedveje

198

66

BILAG VII

DIFFERENTIERING AF VEJAFGIFTER OG BRUGSAFGIFTER FOR LETTE KØRETØJER

Dette bilag indeholder de emissionskategorier, som vejafgifter og brugsafgifter skal differentieres efter.

De forurenende emissioner måles i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) ..../...*.

De lavere satser finder anvendelse for personbiler og lette erhvervskøretøjer med specifikke CO2-emissioner, der måles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007** og ligger under det niveau, som svarer til de for EU's køretøjsflåde gældende mål i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009*** og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011****.

Tabel: emissionskategorier for lette køretøjer

Overensstemmelsesfaktorer

1,5-2,1

1-1,5

under 1

Nulemissionskøretøjer

Afgift pr. km

10 % under højeste sats

20 % under højeste sats

30 % under højeste sats

75 % under højeste sats

__________________

* Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) [RDE 3] (EUT L ... af ... 2017, s. ...).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1).

**** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1)."

(1) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 188.
(2) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 66.
(3)EUT C 81 af 2.3.2018, s. 188.
(4)EUT C 176 af 23.5.2018, s. 66.
(5) Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2018.
(6)Hvidbog af 28. marts 2011: "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - Mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem", (COM(2011)0144).
(7)COM(2016)501.
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
(14)Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 82 af 31.3.2016, s. 1).
(15)Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).
(16)...
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).
(18)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(19)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport ***I
PDF 251kWORD 103k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 – C8-0393/2017 – 2017/0291(COD))(1)
P8_TA(2018)0424A8-0321/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Kommissionen meddelte i sin europæiske strategi for lavemissionsmobilitet5, at for at opfylde EU's forpligtelser på 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i 2015 i Paris, bør dekarboniseringen af transportsektoren fremskyndes, og at drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner fra transport derfor bør være godt på vej mod nulemission inden midten af århundredet. Desuden skal de emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, der er sundhedsskadelige, reduceres betydeligt hurtigst muligt. Dette kan opnås gennem en række politiske initiativer, herunder anvendelse af offentlige udbud af renere køretøjer.
(2)  Kommissionen meddelte i sin europæiske strategi for lavemissionsmobilitet5, at for at opfylde Unionens forpligtelser på 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i 2015 i Paris, bør dekarboniseringen af transportsektoren fremskyndes, og at drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner fra transport derfor bør være godt på vej mod nulemission inden midten af århundredet. Desuden skal de emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, der er sundheds- og miljøskadelige, reduceres betydeligt hurtigst muligt. Dette kan opnås gennem en række politiske initiativer, herunder foranstaltninger, der understøtter et skift i retning af offentlig transport, og anvendelse af offentlige udbud af renere køretøjer.
_________________
_________________
5 COM(2016)0501.
5 COM(2016)0501.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Som anført i Kommissionens meddelelse "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle"7 udgør dette forslag en del af anden pakke af forslag, der skal bidrage til Unionens indsats med henblik på lavemissionsmobilitet. Denne pakke, der forelægges i Kommissionens meddelelse "Fremme af lavemissionsmobilitet - En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne", omfatter en kombination af udbuds- og efterspørgselsorienterede foranstaltninger, der skal styre EU ind på vejen til lavemissionsmobilitet og samtidig styrke EU's økomobilitetssystems konkurrenceevne.
(4)  Som anført i Kommissionens meddelelse "Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle"7 udgør dette forslag en del af anden pakke af forslag, der skal bidrage til Unionens indsats med henblik på lavemissionsmobilitet. Denne pakke, der forelægges i Kommissionens meddelelse "Fremme af lavemissionsmobilitet - En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne", omfatter en kombination af udbuds- og efterspørgselsorienterede foranstaltninger, der skal styre EU ind på vejen til lavemissionsmobilitet og samtidig styrke EU's økomobilitetssystems konkurrenceevne. Fremme af bæredygtige køretøjer bør ske sideløbende med den yderligere udvikling af offentlig transport, da dette er den bedste og mest omkostningseffektive måde til at nedbringe antallet af køretøjer på vejen og følgelig forbedre luftkvaliteten og nedbringe emissionerne.
_________________
_________________
7 COM(2017)0283.
7 COM(2017)0283.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Innovation af nye teknologier bidrager til at mindske emissioner fra køretøjer ved at understøtte dekarboniseringen af transportsektoren. Øget udbredelse af køretøjer til vejtransport med lave eller ingen emissioner vil sandsynligvis reducere emissionerne af CO2 og visse forurenende emissioner (partikler, nitrogenoxider og andre carbonhydrider end methan) og fremme den europæiske industris konkurrenceevne og vækst på de voksende globale markeder for køretøjer med lave eller ingen emissioner.
(5)  Innovation af nye teknologier bidrager til at mindske emissioner fra køretøjer og mindsker støjforurening, alt imens dekarboniseringen af transportsektoren understøttes. En øget udbredelse af køretøjer til vejtransport med lave eller ingen emissioner vil reducere emissionerne af CO2 og visse forurenende emissioner (partikler, nitrogenoxider og andre carbonhydrider end methan) og derved forbedre luftkvaliteten i byer og andre forurenede områder og samtidig fremme den europæiske industris konkurrenceevne og vækst på de voksende globale markeder for køretøjer med lave eller ingen emissioner samt sikre udviklingen af infrastruktur for alternative brændstoffer. Desuden skal princippet om teknologineutralitet være det grundlæggende princip i enhver indsats for at sikre og stimulere et konkurrencepræget miljø og tilskynde til yderligere forskning og innovation på dette område. For at mindske luft- og støjforurening og opfylde Unionens standarder for luftkvalitet i byer og landdistrikter er der behov for konkrete og ambitiøse politikker og foranstaltninger, herunder brug af offentlige indkøb af køretøjer med rene emissioner.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Skøn over, hvornår der vil være prislighed mellem køretøjer med forbrændingsmotor og batteridrevne køretøjer, ligger mellem 2020 og 2028. Hertil kommer, at adskillige producenter af originaludstyr (OEM'er) har anført eksempler på prislighed for visse nye modeller i 2020. Baseret på de lavere driftsomkostninger for batteridrevne køretøjer vil tidspunktet for lighed med hensyn til de samlede ejeromkostninger (TCO) indtræde før året for prislighed med hensyn til købsprisen, typisk 2 til 6 år tidligere.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   Ifølge markedsprognoser vil renere køretøjer, såsom fuldt ud elektriske biler, falde betydeligt i pris og blive særdeles konkurrencedygtige og endda billigere i drift end konventionelle køretøjer i 2020'erne, navnlig når der tages hensyn til de samlede ejeromkostninger som følge af lavere omkostninger for batterier, men også andre omkostningsnedsættelser, der vil vise sig som følge af lavere brændstofpriser og lavere vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med at køre en elbil.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5 c (ny)
(5c)   Mens Unionen er en af de førende regioner inden for forskning og økoinnovation af høj værdi, er det Asien og Stillehavsområdet, der huser de største producenter af busser og batterier. Tilsvarende styres den globale udvikling på markederne for elektriske batteridrevne køretøjer af markederne i Kina og USA, der tilsammen tegner sig for ca. 60 % af det globale marked, sammenlignet med de 28 %, som Unionen tegner sig for. En ambitiøs politisk ramme i Unionen er derfor nødvendig for at stimulere innovation og yderligere fremme den europæiske industris konkurrenceevne og vækst i de voksende globale markeder for renere køretøjer og den dermed forbundne teknologiinfrastruktur.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 5 d (ny)
(5d)   Unionen skal øge de incitamenter, der understøtter den teknologiske udvikling af bæredygtige og genanvendelige batterier, som bør fremstilles med tanke på nødvendigheden af at minimere miljøaftrykket.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5 e (ny)
(5e)   For at være i overensstemmelse med målsætningerne for bæredygtighed bør batterier fremstilles med de mindst mulige miljømæssige konsekvenser i og uden for Unionen, navnlig for så vidt angår udvindingen af materiale til opbygning af batterier. Der bør tages højde for drivhusgasemissioner under hele fremstillingsprocessen. Kommissionen bør i overensstemmelse med revisionen af direktiv 2006/66/EF fremsætte ambitiøse mål for genanvendelighed af batterier.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Offentlige myndigheder kan gennem deres udbudspolitik oprette og støtte markeder for innovative varer og tjenesteydelser. Direktiv 2014/24/EU8 og 2014/25/EU9 fastsætter harmoniserede minimumsregler for offentlige udbud, der harmoniserer den måde, hvorpå offentlige myndigheder og visse almennyttige offentlige forsyningsvirksomheder køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. De fastsætter navnlig samlede tærskler for omfanget af kontrakter, der skal være omfattet af EU-lovgivningen, hvilket også gælder for direktivet om renere køretøjer.
(6)  I betragtning af at de offentlige udgifter til varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser udgør ca. 14 % af BNP, hvilket svarer til omkring 1,8 billioner EUR om året, kan offentlige myndigheder gennem deres udbudspolitik oprette og støtte markeder for innovative varer og tjenesteydelser. Direktiv 2014/24/EU24 og 2014/25/EU25 fastsætter harmoniserede minimumsregler for offentlige udbud, der harmoniserer den måde, hvorpå offentlige myndigheder og visse almennyttige offentlige forsyningsvirksomheder køber varer, bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelser i overensstemmelse med de miljømæssige krav til de købte varer (herunder køretøjer). De fastsætter navnlig samlede tærskler for omfanget af kontrakter, der skal være omfattet af EU-lovgivningen, hvilket også gælder for direktivet om renere køretøjer. For at nå dette mål bør direktivet indeholde klare og transparente krav og fastlægge en enkel metode til beregning af anskaffelsesmålene.
_________________
_________________
8 EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65-242.
8 EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65-242.
9 EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243-374.
9 EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243-374.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   Adgang til en opladnings- og optankningsinfrastruktur er en forudsætning for enhver transportoperation med køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, herunder offentlig transport. Derfor bør aspekterne med hensyn til fremme af infrastruktur for alternative brændstoffer for offentlig transport styrkes i direktiv 2014/94/EU. Hvis der ikke gennemføres en revision, bør Kommissionen udarbejde en handlingsplan for en infrastruktur for offentlig transport.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Medlemsstaterne bør have lov til at give distributionssystemoperatører (DSO'er) mandat til at eje, udvikle, forvalte og drive en minimal kritisk masse af ladestationer i det offentlige rum med fri adgang til alle elleverandører for at sikre, at der er tilstrækkelige ladestandere til rådighed.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 6 c (ny)
(6c)   Medlemsstaterne bør opfordres til at udforske mulighederne for at støtte driften og reducere omkostningerne til driften af køretøjer med ultralave emissioner i offentlige instanser, f.eks. ved at indrømme undtagelser fra eller nedsættelser af energiskatterne for køretøjer med ultralave emissioner.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Den konsekvensanalyse, der er foretaget, understreger fordelene ved en ændring af den overordnede forvaltningstilgang til udbud af renere køretøjer på EU-plan. Ved at fastsætte minimumsmål for udbud kan man effektivt nå målet om at påvirke udbredelsen på markedet af rene køretøjer i forhold til at anvende internalisering af eksterne omkostninger i de overordnede indkøbsbeslutninger, idet der dog gøres opmærksom på relevansen af at tage hensyn til de miljømæssige aspekter i alle indkøbsbeslutninger. Fordelene på mellemlang og lang sigt for de europæiske borgere og virksomheder begrunder fuldt ud denne tilgang, for så vidt den ikke foreskriver, at ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører anvender en specifik teknologi.
(8)  Den konsekvensanalyse, der er foretaget, understreger fordelene ved en ændring af den overordnede forvaltningstilgang til udbud af rene og energieffektive køretøjer på EU-plan. Ved at fastsætte minimumsmål for udbud kan man effektivt nå målet om at påvirke udbredelsen på markedet af rene køretøjer i forhold til at anvende internalisering af eksterne omkostninger i de overordnede indkøbsbeslutninger, idet der dog gøres opmærksom på relevansen af at tage hensyn til de miljømæssige aspekter i alle indkøbsbeslutninger. Fordelene på mellemlang og lang sigt for de europæiske borgere og virksomheder begrunder fuldt ud denne tilgang, for så vidt den ikke foreskriver, at ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører anvender en specifik teknologi.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre former for praksis såsom leasing, leje eller afbetalingskøb af køretøjer samt kontrakter om offentlig vejtransport, specialiseret personbefordring ad vej, persontransport, ikke rutekørsel, og udlejning af busser og turistbusser med chauffør samt specifik postbefordring og kurértjeneste og tjenesteydelser i forbindelse med affald sikrer, at al relevant udbudspraksis er omfattet.
(9)  Udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre former for praksis såsom leasing, leje eller afbetalingskøb og eftermontering af køretøjer samt kontrakter om offentlig vejtransport, specialiseret personbefordring ad vej, persontransport, ikke rutekørsel, og udlejning af busser og turistbusser med chauffør samt specifik postbefordring og kurértjeneste og tjenesteydelser i forbindelse med affald sikrer, at al relevant udbudspraksis er omfattet, alt imens at gældende kontrakter ikke bør påvirkes af dette direktiv med tilbagevirkende kraft. Kommissionen bør desuden undersøge gennemførligheden af rene indkøb inden for andre transportformer.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Der er bred støtte fra de vigtigste interessenter til en definition af renere køretøjer, som tager hensyn til kravene til reduktion af emissionerne af drivhusgasser og luftforurenende stoffer fra lette og tunge køretøjer. For at sikre, at der er tilstrækkelige incitamenter til at støtte udbredelsen på markedet af køretøjer med lave eller ingen emissioner i Unionen, bør bestemmelserne om deres offentlige udbud i henhold til denne ændring tilpasses bestemmelserne i EU-lovgivningen om præstationsnormerne for bilers og varevognes CO2-emissioner for perioden efter 202026. Den indsats, der foretages i henhold til det ændrede direktiv, vil bidrage til at overholde kravene vedrørende disse normer. En mere ambitiøs tilgang til offentlige udbud kan være en vigtig yderligere markedsstimulans.
(10)  Det ændrede direktiv bør bidrage til en reduktion af emissionerne af drivhusgasser og luftforurenende stoffer fra lette og tunge køretøjer. For at sikre, at der er tilstrækkelige incitamenter til at støtte udbredelsen på markedet af køretøjer med ingen eller lave emissioner i Unionen, bør bestemmelserne om deres offentlige udbud i henhold til denne ændring tilpasses bestemmelserne i EU-lovgivningen om præstationsnormerne for bilers og varevognes CO2-emissioner for perioden efter 202026. Den indsats, der foretages i overensstemmelse med dette direktiv, vil også bidrage til at overholde kravene vedrørende disse normer og lette udbredelsen af den dermed forbundne opladningsinfrastruktur. En mere ambitiøs tilgang til offentlige udbud vil være en vigtig yderligere markedsstimulans.
_________________
_________________
10 COM(2017)0676.
10 COM(2017)0676.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)   For at opnå en forbedring af luftkvaliteten i kommuner er det helt afgørende at forny bilparken, så den lever op til standarden for renere køretøjer. Endvidere kræver principperne for den cirkulære økonomi en forlængelse af produktlevetiden. Derfor bør køretøjer, som er blevet eftermonteret, så de lever op til standarden for renere køretøjer, også medregnes i opnåelsen af det minimumsmål for udbud, der er fastsat i tabel 4 og 5 i bilaget.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 10 b (ny)
(10b)   Køretøjer med ingen udstødningsemissioner kan også betyde en væsentlig miljøpåvirkning som følge af processen for fremstilling af komponenter og graden af genanvendelighed eller effektiviteten af produktionen af brændstof. Derfor bør teknologier, som tager denne udfordring op, såsom bæredygtige og genanvendelige batterier, modtage en højere grad af støtte for så vidt angår minimumsmålene for udbud, der er fastsat i tabel 4 og 5 i bilaget. Forskning og udvikling af disse teknologier bør også fremmes i Unionens øvrige politikker.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 10 c (ny)
(10c)  Indregningen af CO2-emissioner bør være baseret på en "kilde-til-hjul"-tilgang for at tage hensyn til hele brændstofforsyningskæden fra udvindingsfasen til udstødningen. Dette vil give et mere nøjagtigt billede af de samlede emissioner for et bestemt køretøj. Kommissionen bør derfor senest den 31. december 2022 fastlægge metoden for registrering af emissioner fra kilde-til-hjul.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Lette og tunge køretøjer anvendes til forskellige formål og er på forskellige niveauer med hensyn til markedsudvikling, og det ville være en fordel, hvis bestemmelserne om offentlige udbud anerkendte disse forskelle. Konsekvensanalysen viste merværdien af at vedtage en tilgang baseret på alternative brændstoffer, indtil der på EU-plan er fastsat teknologineutrale krav til CO2-emissioner fra tunge køretøjer, hvilket Kommissionen agter at foreslå i fremtiden. Konsekvensanalysen anerkendte desuden, at markederne for bybusser med lave eller ingen emissioner er kendetegnet ved øget markedsudvikling, hvorimod markederne for lastbiler med lave eller ingen emissioner er på et tidligere trin i markedsudviklingen.
(11)  To- og trehjulede, lette og tunge køretøjer anvendes til forskellige formål og er på forskellige niveauer med hensyn til markedsudvikling, og det ville være en fordel, hvis bestemmelserne om offentlige udbud anerkendte disse forskelle. Det bør desuden anerkendes, at markederne for bybusser med lave eller ingen emissioner er kendetegnet ved nylig fremgang, hvorimod markederne for lastbiler med lave eller ingen emissioner er på et spirende trin i markedsudviklingen.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Muligheden for at mindske emissioner via offentlige indkøb alene er begrænset, og offentlig transport bidrager kun med en lille andel af emissionerne fra transportsektoren. Medlemsstaterne bør derfor tilskyndes til at regulere indkøb af renere køretøjer, der foretages af andre flådeejere, såsom taxaselskaber, biludlejningsselskaber og selskaber, som arrangerer fælleskørsel.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Fastsættelse af minimumsmål for udbud af renere køretøjer senest i 2025 og senest i 2030 på medlemsstatsplan bør bidrage til politisk sikkerhed på markeder, hvor investeringer i lav- og nulemissionsmobilitet er påkrævet. Minimumsmålene understøtter etableringen af markeder i hele Unionen. De giver tid til tilpasning af de offentlige udbudsprocedurer og sender et klart markedssignal. I konsekvensanalysen konstateres det, at medlemsstaterne i stigende grad fastsætter mål afhængigt af deres økonomiske kapacitet, og hvor alvorligt problemet er. Der bør fastsættes forskellige mål for de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med deres økonomiske kapacitet (bruttonationalprodukt pr. indbygger) og eksponering for forurening (bybefolkningstæthed). Minimumsmål for udbud bør suppleres med en forpligtelse for ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører til at overveje relevante energi- og miljømæssige aspekter i alle deres udbudsprocedurer. Den territoriale konsekvensanalyse af dette ændrede direktiv viste, at virkningen vil være jævnt fordelt mellem regionerne i Unionen.
(12)  Fastsættelse af minimumsmål for indkøbskontrakter for renere køretøjer, som skal nås senest i 2025 og senest i 2030 på medlemsstatsplan, bør bidrage til politisk sikkerhed på markeder, hvor investeringer i mobilitet med lave og ingen emissioner er påkrævet. Minimumsmålene understøtter etableringen af markeder i hele Unionen. De giver tid til tilpasning af de offentlige udbudsprocedurer og sender et klart markedssignal. I konsekvensanalysen konstateres det, at medlemsstaterne i stigende grad fastsætter mål afhængigt af deres økonomiske kapacitet, og hvor alvorligt problemet er. Der bør fastsættes forskellige mål for de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med deres økonomiske kapacitet (bruttonationalprodukt pr. indbygger) og eksponering for forurening (bybefolkningstæthed). Minimumsmål for udbud bør suppleres med en forpligtelse for ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører til at overveje relevante energi- og miljømæssige aspekter i alle deres udbudsprocedurer. Den territoriale konsekvensanalyse af dette ændrede direktiv viste, at virkningen vil være jævnt fordelt mellem regionerne i Unionen.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   I sin henstilling til Rådet og Kommissionen af 4. april 2017 som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien10a opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at fremme politikker for grønne offentlige udbud gennem offentlige myndigheders indkøb af nulemissionskøretøjer (ZEV) og køretøjer med ultralave emissioner (ULEV) til deres egne flåder eller til (halv)offentlige delebilsprogrammer og gennem udfasningen af nye CO2-udledende biler inden 2035.
_________________
10a EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Den maksimale virkning kan opnås, hvis offentlige udbud af renere køretøjer er målrettet mod områder med en relativt høj grad af luftforurening. De offentlige myndigheder i medlemsstaterne opfordres til især at fokusere på disse områder, når de afslutter gennemførelsen af deres nationale minimumsmål, og til at afspejle den tilknyttede indsats i deres rapportering i henhold til dette ændrede direktiv.
(13)  Den maksimale virkning kan opnås, hvis offentlige udbud af renere køretøjer er målrettet mod områder med en relativt høj grad af luft- og støjforurening. De offentlige myndigheder i medlemsstaterne opfordres til især at fokusere på disse områder, når de afslutter gennemførelsen af deres nationale minimumsmål, og til at afspejle den tilknyttede indsats i deres rapportering i henhold til dette ændrede direktiv. Der bør ydes passende teknisk bistand til de offentlige myndigheder for at undgå en uforholdsmæssig stor byrde og optimere de potentielle resultater af dette direktiv.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Det ændrede direktiv bør bidrage til en nedbringelse af drivhusgasser og luftforurenende emissioner og til fremme af renere offentlig vejtransport. Det bør undgå at modvirke udviklingen af andre former for ren transport såsom sporvogne og metrotog.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)   De beløbsgrænser, der er fastsat i dette direktiv, er vanskelige at gennemføre uden udvikling af produkter, der kan markedsføres, og som er teknisk modne. For at sikre, at oplysninger om fremskridt regelmæssigt ajourføres, bør Kommissionen hvert andet år forelægge en rapport med en vurdering af, om der findes markedsføringsbare løsninger for renere køretøjer. Desuden bør Kommissionen og medlemsstaterne yde større finansielle og ikke-finansielle bidrag til en hurtigere markedsføring af sådanne renere køretøjer.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
(13c)  Under hensyntagen til de betydelige forskelle i de private transportoperatørers økonomiske råderum for så vidt angår anvendelsen af potentielt dyrere køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, bør der stilles mekanismer til rådighed for at sikre lige vilkår for offentlige og private transportoperatører i forbindelse med udbuds- og licitationsprocedurer og for at omkostningerne ved overholdelse af de minimumsindkøbsmål, der er fastsat i dette direktiv, ikke flyttes over på de lokale myndigheder, navnlig for mindre kommuner, eller medfører eksternalisering af de højere omkostninger gennem højere billetpriser, højere lokale skatter eller forringelse af de offentlige transporttjenester.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Rapporteringen om offentlige udbud i henhold til dette ændrede direktiv bør give et klart overblik over markedet for at muliggøre en effektiv overvågning af gennemførelsen. Den bør indledes med en foreløbig rapport i 2023 og fortsætte med en første fuld rapport om gennemførelsen af minimumsmålene i 2026 og derefter hvert tredje år. For at minimere den administrative byrde for de enkelte offentlige organer og skabe et effektivt overblik over markedet bør forenklet rapportering lettes. Kommissionen vil sikre fuld rapportering for køretøjer med lave eller ingen emissioner og andre alternative brændstoffer inden for rammerne af Unionens fælles glossar for offentlige kontrakter. Specifikke koder i det fælles glossar for offentlige kontrakter vil lette registreringen og overvågningen i databasen Tender Electronic Daily.
(15)  Rapporteringen om offentlige udbud i henhold til dette ændrede direktiv bør give et klart overblik over markedet for at muliggøre en effektiv overvågning af gennemførelsen. Den bør indledes med en foreløbig rapport fra medlemsstaterne til Kommissionen i 2023, der forelægges inden for rammerne af rapporter i henhold til EU-retsakter om offentlige udbud og om indgåelse af kontrakter af enheder inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, og fortsætte med en første fuld rapport om gennemførelsen af minimumsmålene i 2026 og derefter hvert tredje år. For at minimere den administrative byrde for de enkelte offentlige organer og skabe et effektivt overblik over markedet bør forenklet rapportering lettes. Disse rapporter bør indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre direktiv 2009/33/EF, og overholde de kategorier, der er indeholdt i Unionens fælles glossar for offentlige kontrakter. Kommissionen bør regelmæssigt fremsende rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 2009/33/EF. Kommissionen bør endvidere vurdere, om entreprenørmaskiner kan medtages i anvendelsesområdet for direktiv 2009/33/EF, og hvis det er tilfældet, udarbejde en metode til at definere "maskiner til rengøring af byggepladser".
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Med henblik på bedre at understøtte den fremtidige beslutningstagning i sektoren ved at give et mere nøjagtigt billede af de samlede emissioner fra et bestemt køretøj, der indfanger hele værdikæden, bør Kommissionen foreslå en metode til udregning af køretøjers livscyklusemissioner af CO2 og kilde-til-hjul-CO2-emissioner. Der bør tages hensyn til disse emissioner, når Kommissionen foretager en revision af direktiv 2009/33/EF og af enhver anden relevant lovgivning vedrørende alternative brændstoffer.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Yderligere støtte til udbredelsen på markedet af renere køretøjer kan opnås ved at stille målrettede offentlige støtteforanstaltninger til rådighed på nationalt plan og EU-plan. Dette omfatter bedre udveksling af viden og tilpasning af udbud for at muliggøre en indsats i et omfang, der er tilstrækkeligt stort til omkostningsbesparelser og indvirkning på markedet. Muligheden for at yde offentlig støtte til fremme af udviklingen af de infrastrukturer, som er nødvendige for distribution af alternative brændstoffer, er anerkendt i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-202011. Traktatens bestemmelser, navnlig artikel 107 og 108, finder dog fortsat anvendelse på sådan offentlig støtte.
(16)  Yderligere støtte til udbredelsen på markedet af renere køretøjer kan opnås ved at stille målrettede offentlige støtteforanstaltninger til rådighed på nationalt plan og EU-plan. Dette omfatter bedre udveksling af viden og tilpasning af udbud for at muliggøre en indsats i et omfang, der er tilstrækkeligt stort til omkostningsbesparelser og indvirkning på markedet. Der bør også tilskyndes til iværksættelse af regionale pilotprojekter, navnlig på steder, hvor landdistrikter og byområder er indbyrdes forbundet. Muligheden for at yde offentlig støtte til fremme af udviklingen af de infrastrukturer, som er nødvendige for distribution af alternative brændstoffer, er anerkendt i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-202011. Traktatens bestemmelser, navnlig artikel 107 og 108, finder dog fortsat anvendelse på sådan offentlig støtte.
_________________
_________________
11 EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.
11 EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   For at opnå en yderligere nedbringelse af mængden af emissioner og luftforurenende stoffer bør medlemsstaterne, når det er relevant, tilskyndes til at anvende forskellige incitamenter og mekanismer til flådeudvikling i andre sektorer end dem, der reguleres i det ændrede direktiv.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 16 b (ny)
(16b)   Medlemsstaterne bør sikre, at omkostningerne til opfyldelse af de minimumsmål for udbud, der er fastsat i dette direktiv, ikke lægges over på lokale myndigheder, og at tilstrækkelige økonomiske ressourcer stilles til rådighed for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 16 c (ny)
(16c)   Målrettede støtteforanstaltninger til indkøb af renere køretøjer er uundværlige. For at medvirke til at nå målene i dette direktiv skal medlemsstaterne udvide deres finansielle og ikke-finansielle incitamenter med henblik på at fremskynde markedsudbredelsen af renere køretøjer.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 16 d (ny)
(16d)  Pålæggelsen af mimimumsmål for udbud for lette og tunge køretøjer i medfør af dette direktiv vil kræve yderligere finansielle midler for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Derfor bør Unionens budgetmæssige og økonomiske politik efter 2020 tage hensyn hertil for at yde tilstrækkelig finansiel støtte til ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Dette bør afspejles i den kommende flerårige finansielle ramme og i reglerne vedrørende bæredygtig finansiering og Unionens finansielle institutioner.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 16 e (ny)
(16e)   For at sikre, at de offentlige myndigheder tilskyndes til at købe renere køretøjer, og at medlemsstaterne investerer i udbredelsen af infrastruktur for alternative brændstoffer, men også for at undgå risikoen for, at sådanne indkøb medfører højere priser for passagererne, bør Unionens budget- og finanspolitik efter 2020 yde støtte til de ordregivende enheder. Dette bør afspejles i den kommende flerårige finansielle ramme og i reglerne vedrørende bæredygtig finansiering og Unionens finansielle institutioner. Desuden bør medlemsstaterne udvide de finansielle og ikke-finansielle incitamenter og overveje miljørevisioner for at fremskynde udbredelsen på markedet af renere køretøjer. Disse bestræbelser vil reducere den indledende store investering i infrastrukturændringer og støtte dekarboniseringen af transport.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Betragtning 16 f (ny)
(16f)   I den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) råder Unionen over en lang række forskellige midler til at støtte medlemsstaterne, de lokale myndigheder og berørte aktører i deres overgang til bæredygtig transport. I perioden 2014-2020 har Unionen afsat 13,7 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til finansiering af mobilitet i byer. Horisont 2020, Unionens forskningsprogram, vil yde omkring 200 mio. EUR til mobilitet i byerne og 650 mio. EUR til intelligente byer, og Connecting Europe-faciliteten vil afsætte ca. 200 mio. EUR til indkaldelse af forslag til byknudepunkter. Under den næste flerårige finansielle ramme bør Kommissionen og medlemsstaterne fortsat støtte projekter for bæredygtig bytrafik og styrke de nødvendige synergier mellem de forskellige finansieringskilder og programmer. Navnlig forbindelserne mellem mobilitet i byer, den nye digitale dagsorden og energiunionen skal styrkes, f.eks. muligheden for under Connecting Europe-faciliteten (CEF) at finansiere synergiprojekter med en ekstra medfinansieringssats for transportprojekter med energi- og telekommunikationselementer, der indebærer et enormt potentiale for byudviklingsprojekter.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Betragtning 16 g (ny)
(16g)   En mere målrettet brug af Unionens finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer eller Den Europæiske Investeringsbanks facilitet for renere transport, som kan hjælpe med at skaffe finansiering til flåder og udstyr, bør fremmes. Med henblik herpå bør tilgængeligheden af teknisk og finansiel rådgivning til lokale myndigheder og aktører, f.eks. gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, JASPERS, JESSICA eller det finansielle instrument FI-kompasset forbedres med henblik på at styrke deres institutionelle kapacitet, udarbejdelse og gennemførelse af projekter og for at opnå en optimal udnyttelse af Unionens fonde og finansielle instrumenter, herunder nedbringelse af risikoen i forbindelse med innovative tilbud.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 16 h (ny)
(16h)   De offentlige myndigheder bør ligeledes tilskyndes til at indkøbe køretøjer efter kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT) som beskrevet i artikel 82 direktiv 2014/25/EU, under hensyntagen til omkostningseffektivitet i løbet af køretøjets levetid samt miljømæssige og sociale aspekter.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 16 i (ny)
(16i)   Med henblik på at maksimere effekten af investeringer skal mobilitet og byplanlægning koordineres bedre, f.eks. gennem anvendelse af planer for bæredygtig mobilitet i byer (SUMP'er). SUMP’er, der er udviklet på tværs af individuelle politikområder og i samarbejde med forskellige myndighedsniveauer, der kombinerer forskellige transportformer, trafiksikkerhed, godstransport, mobilitetsforvaltning og intelligente transportsystemer. SUMP’er kan spille en vigtig rolle i at nå Unionens mål for CO2-emissioner og nedbringelse af støj- og luftforurening. Anvendelsen af SUMP’er bør således indgå som et vigtigt element i overvejelserne omkring finansieringen af EU-projekter inden for bytransport, herunder i gennemførelsen af dette ændrede direktiv. Kommissionen bør i denne forbindelse under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet yde de kompetente myndigheder den nødvendige rådgivning og tekniske støtte til udvikling af planer for bæredygtig mobilitet i byer.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 16 j (ny)
(16j)   Offentlige indkøb er, ud over at de støtter udbredelsen af renere køretøjer, drivkraften bag nye former for mobilitet. Mens renere køretøjer vil blive fremmet og føre til hurtigere udbygning af infrastruktur i byområder, vil digitalisering optimere passager- og godstransporten. Multimodal og fælles mobilitet samt integrerede billetteringssystemer er afgørende i forbindelse med omstillingen til mobilitet som en tjenesteydelse.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  For at nå målene i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ajourføre bestemmelserne om CO2-emissionsnormerne for tunge køretøjer for en periode på fem år fra den [Indsæt ikrafttrædelsesdatoen]. Denne periode bør forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
udgår
Ændring 41
Forslag til direktiv
Betragtning 18 a (ny)
(18a)  I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning1a bør der lægges særlig vægt på opfølgningen af virkningerne af EU-lovgivningen. Evalueringen af direktiv 2009/33/EF bør danne grundlag for en konsekvensanalyse af muligheder for yderligere tiltag. Derfor bør Kommissionen på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation vurdere behovet for at revidere direktivet under hensyntagen til køretøjers CO2-emissioner under hele deres livscyklus og deres CO2-emissioner fra well-to-wheel med henblik på at sikre åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med opfyldelsen af politiske mål og foreslå eventuelle nødvendige forbedringer. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen i denne forbindelse også undersøge anden relevant lovgivning vedrørende alternative brændstoffer.
______________
1a EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Betragtning 18 b (ny)
(18b)   En stor andel af de offentlige indkøb på transportområdet har forbindelse med lokale offentlige transportorganer, som normalt henhører under de lokale myndigheder med begrænsede finansielle midler. Regler om indkøb af renere køretøjer bør derfor hverken pålægge en væsentlig ekstra økonomisk byrde eller føre til outsourcing af højere omkostninger via højere billetpriser, højere lokale skatter eller forringelse af de offentlige transporttjenester.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Betragtning 18 c (ny)
(18c)   Unionen skal beskytte EU-producenterne mod illoyal konkurrence i tredjelande, hvor EU-producenter ikke har adgang til offentlige udbud for køb, leasing, udlejning eller leje af køretøjer til vejtransport. Derfor bør Kommissionen analysere illoyal konkurrencepraksis i tredjelande og træffe passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af den europæiske industri.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2009/33/EF
Titel
Direktiv 2009/33/EF om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet
Direktiv 2009/33/EF om fremme af renere køretøjer til vejtransport i forbindelse med offentlige indkøb til støtte for lavemissionsmobilitet
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 1 – stk. 1
1a)   Artikel 1, stk. 1, affattes således:
Dette direktiv forpligter ordregivende myndigheder, ordregivere og visse operatører til at tage hensyn til energi- og miljøbelastningen i hele driftslevetiden, herunder energiforbruget og emissionen af CO2 og visse forurenende stoffer, når de indkøber køretøjer til vejtransport, med det formål at fremme renere og mere energieffektive køretøjer og at forbedre transportsektorens bidrag til Fællesskabets miljø-, klima- og energipolitikker.
"Dette direktiv forpligter ordregivende myndigheder, ordregivere og visse operatører til at tage hensyn til energi- og miljøbelastningen i hele driftslevetiden, herunder energiforbruget og emissionen af CO2 og visse forurenende stoffer, når de indkøber, leaser, lejer eller afbetalingskøber køretøjer til vejtransport, med det formål at fremme renere og mere energieffektive køretøjer og at forbedre transportsektorens bidrag til Unionens miljø-, klima- og energipolitikker".
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (ny)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 2 – stk. 1
1b)  Artikel 2, stk. 1, affattes således:
Medlemsstaterne kan fritage kontrakter om indkøb af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelse eller individuel godkendelse på deres område, jf. artikel 2, stk. 3, i direktiv 2007/46/EF, fra kravene i nærværende direktiv
"Medlemsstaterne kan fritage kontrakter om indkøb, leasing, leje, eller afbetalingskøb af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelse eller individuel godkendelse på deres område, jf. artikel 2, stk. 3, i direktiv 2007/46/EF, fra kravene i nærværende direktiv."
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
Dette direktiv finder anvendelse på kontrakter om indkøb af køretøjer til vejtransport foretaget af:
Dette direktiv finder anvendelse på kontrakter om indkøb, leasing, leje, afbetalingskøb og eftermontering af køretøjer til vejtransport foretaget af:
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)   Den Europæiske Unions institutioner, agenturer og organer.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4
4)  "renere køretøj":
4)  "renere køretøj": et køretøj, uanset kategori, som drives af alternative brændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/94/EU, undtagen biobrændstoffer, der ikke er fremstillet af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX til direktiv 2018/... (RED II), eller der er fremstillet af palmeolie *, og inklusive hybridkøretøjer, hvor der kun anvendes elektricitet til en del af den operationelle anvendelse af køretøjet, lavemissionskøretøjer og nulemissionskøretøjer. For køretøjer med intern forbrændingsmotor må emissioner under faktisk kørsel (RDE) ** som procentdel af emissionsgrænseværdier *** ikke overstige 80 %.
a)  et køretøj i klasse M1 eller M2 med en maksimal udstødningsemission udtrykt i CO2 g/km og forurenende emissioner ved faktisk kørsel, der ligger under en procentdel af de gældende emissionsgrænseværdier, jf. tabel 2 i bilaget, eller
b)  et køretøj i klasse N1 med en maksimal udstødningsemission udtrykt i CO2 g/km og forurenende emissioner ved faktisk kørsel, der ligger under en procentdel af de gældende emissionsgrænseværdier, jf. tabel 2 i bilaget, eller
c)  et køretøj i klasse M3, N2 eller N3 som defineret i tabel 3 i bilaget.
_____________________________
* Dette skal dokumenteres med en kontrakt om indkøb af biobrændstoffet eller andre midler, der anvendes til at få adgang til biobrændstoffet.
** RDE af ultrafine partikler i #/km (PN) og af nitrogenoxider i mg/km (NOx), som måles i henhold til den gældende udgave af bilag IIIA til forordning 2017/1151.
*** Den gældende emissionsgrænseværdi som henvist til i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
4a.  "nulemissionskøretøj": et køretøj med nul udstødningsemissioner af CO2, NOx og finpartikler
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
4b.  "lavemissionskøretøj": et køretøj med maksimalgrænseværdier for emissioner som omhandlet i tabel 2 i bilaget.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4 c (nyt)
4c.  "køretøj, som er blevet eftermonteret, så det lever op til standarden for et renere køretøj": et køretøj med en motor, som er blevet eftermonteret, så det lever op til standarden for et renere køretøj som defineret i denne artikels stk. 1, nr. 4. I tilfælde af en eftermonteret motor, der anvender biobrændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 2, litra i), i direktiv 2009/28/EF, syntetiske brændstoffer eller paraffinholdige brændstoffer, skal køretøjet opfylde de seneste Euro-standarder eller nyere standarder.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 4a
4)  Følgende indsættes som artikel 4a:
udgår
"Artikel 4a
Delegation af beføjelser
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at ajourføre tabel 3 i bilaget med tærskler for CO2-udstødningsemission og luftforurenende stoffer for tunge køretøjer, når de tilknyttede præstationsnormer for tunge køretøjers CO2-emissioner er gældende på EU-plan".
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer, at indkøb, leasing, leje og afbetalingskøb af køretøjer til vejtransport og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og offentlige tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i dette direktivs artikel 3 opfylder minimumsmålene for udbud af lette køretøjer, jf. tabel 4 i bilaget, og af tunge køretøjer, jf. tabel 5 i bilaget.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at indkøb, leasing, leje og afbetalingskøb af køretøjer til vejtransport eller eftermontering af disse, så de lever op til standarden for renere køretøjer, og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og offentlige tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i dette direktivs artikel 3 opfylder minimumsmålene for udbud af renere lette køretøjer, jf. tabel 4 i bilaget, og af tunge køretøjer, jf. tabel 5 i bilaget.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Ved beregningen af minimumsmålene for udbud er den dato for det offentlige indkøb, der skal tages i betragtning, datoen for afslutningen af den offentlige udbudsprocedure ved underskrivelsen af kontrakten.
Minimumsmålene for udbud beregnes som et gennemsnit af alle kontrakter, der er underskrevet mellem dagen efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv og den 31. december 2024 for så vidt angår den første referenceperiode og mellem den 1. januar 2025 og den 31. december 2029 for så vidt angår den anden referenceperiode.
Hvis der ikke tids nok vedtages nye mål for referenceperioden efter den 1. januar 2030, finder de mål, der er fastsat for 2030, fortsat anvendelse.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 5 – stk. 1 b (nyt)
1b.   Med henblik på at nå målet for udbud skal ordregivende enheder basere tildelingen af kontrakter på det økonomisk mest fordelagtige tilbud ("MEAT") som beskrevet i artikel 82 i direktiv 2014/25/EU. I udbudsbetingelserne fokuseres der ikke kun på ejerens samlede omkostninger (TCO – Total Cost of Ownership), men også på andre køretøjsegenskaber såsom tilgængelighed, indpasning i bymiljøet, støjniveau, energieffektivitet samt batteriers og andre køretøjskomponenters genanvendelighed.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 5 a (ny)
5a)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 5a
Finansielle ressourcer
1.  Medlemsstaterne stiller tilstrækkelige finansieringsinstrumenter til rådighed for udbud af renere køretøjer og installation af den tilknyttede infrastruktur inden for deres område. Fastsættelsen af midlerne skal baseres på en grundig evaluering af de økonomiske behov hos de offentlige myndigheder og de ordregivende enheder, idet der sikres sammenhæng med de mål for udbud, der er fastsat på nationalt plan.
2.  Unionen stiller yderligere finansieringsinstrumenter til rådighed for at understøtte udbredelsen af renere køretøjer og installationen af den tilknyttede infrastruktur i medlemsstaterne.".
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 5 b (ny)
5b)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 5b
Handlingsplan for alternative brændstoffer til offentlig transport
1.  Senest den 31. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en handlingsplan, som har til formål at fremskynde etableringen af en opladnings- og påfyldningsinfrastruktur for tunge køretøjer, der ejes af transportvirksomheder, i deres egne garager og vedligeholdelsescentre og i det offentlige rum.
2.  Denne handlingsplan skal omfatte oplysninger om tilgængelige EU-støtteinstrumenter, og der skal fastlægges klare procedurer for, hvordan en sådan støtte kan ydes, herunder forbindelse til eksisterende EU-bestemmelser om statsstøtte.
3.  Rapporten skal endvidere indeholde en vurdering af, hvordan Unionens finansieringsinstrumenter kan revideres, således at der gives prioritet til offentlige transportselskaber af alle størrelser til udskiftning af deres køretøjer.".
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 c (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 5 c (ny)
5c)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 5c
EU-platform for grænseoverskridende og fælles indkøb af energieffektive køretøjer til vejtransport med lave emissioner
For at fremme opfyldelsen af målene, der er anført i bilaget til nærværende direktiv, og for at opnå stordriftsfordele etablere Kommissionen en EU-platform for grænseoverskridende og fælles indkøb af energieffektive køretøjer til vejtransport med lave emissioner. De ordregivende myndigheder, enheder og aktører som omhandlet i artikel 3 kan deltage i denne platform for fælles indkøb af køretøjer. Kommissionen sikrer, at platformen er offentligt tilgængelig og på effektiv vis samler alle parter, der er interesseret i at lægge deres ressourcer sammen. For at lette oprettelsen og gennemførelsen af sådanne fælles indkøb yder Kommissionen teknisk bistand og udarbejder formularer for samarbejdsaftaler. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 8a om oprettelsen af EU-platformen for fælles indkøb af energieffektive køretøjer til vejtransport med lave emissioner.".
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 8a
7)   Som ny artikel 8a indsættes:
udgår
"Artikel 8a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [indsæt ikrafttrædelsesdatoen]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  Den i artikel 4a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ".
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 9
8)  Artikel 9 affattes således:
8)  Artikel 9 udgår.
"1. Kommissionen bistås af et udvalg.
Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
3.  Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen."
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra a
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 1
1.  Efter rapportering fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen hvert tredje år fra den 1. januar 2027 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs anvendelse og om, hvad de enkelte medlemsstater har gjort med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv.
1.  Medlemsstaterne forelægger inden den 18. april 2026 og derefter hvert tredje år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv som en del af de rapporter, der er omhandlet i artikel 83, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/24/EU og artikel 99, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/25/EU. Medlemsstaterne forelægger senest den 18. april 2023 Kommissionen en foreløbig rapport.
Disse rapporter skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre dette direktiv, herunder om antallet af og klasserne for køretøjer indkøbt af ordregivende myndigheder og enheder og om den dialog, der er gennemført mellem de forskellige forvaltningsniveauer, samt oplysninger om medlemsstaternes hensigter vedrørende ovennævnte rapporteringsaktiviteter og eventuelle andre værdifulde oplysninger.
Oplysningerne skal følge de kategorier, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 2195/2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV), som opført i tabel 1 i bilaget.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra a a (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 2
aa)  Stk. 2 affattes således:
2.   Disse rapporter skal indeholde en vurdering af dette direktivs virkninger, herunder navnlig af valgmulighederne i artikel 5, stk. 3, og af behovet for yderligere tiltag, eventuelt ledsaget af forslag.
“2. Senest den 31. december 2022 fremsætter Kommissionen forslag til en metode til udregning af køretøjers livscyklusemissioner af CO2 og kilde-til-hjul-CO2-emissioner.
Kommissionen skal i disse rapporter sammenholde det nominelle og det relative antal indkøbte køretøjer, der svarer til markedets bedste for så vidt angår energi- og miljøbelastning i hele driftslevetiden i hver af køretøjsklasserne i tabel 3 i bilaget med det samlede marked for sådanne køretøjer og vurdere, hvordan valgmulighederne i artikel 5, stk. 3, har påvirket markedet. Kommissionen skal vurdere behovet for yderligere tiltag, eventuelt ledsaget af forslag.
Senest den 18. april 2027 reviderer Kommissionen direktiv 2009/33/EF og anden relevant lovgivning vedrørende alternative brændstoffer, idet den tager hensyn til de pågældende køretøjers livscyklusemissioner af CO2 og kilde-til-hjul-CO2-emissioner.".
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra a b (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 3
ab)  stk. 3 affattes således:
3.   Senest på tidspunktet for den første rapport foretager Kommissionen en undersøgelse af valgmulighederne i artikel 5, stk. 3, fremlægger en evaluering af metodologien i artikel 6, og foreslår om nødvendigt passende tilpasninger.
“3. Senest den 18. april 2024 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet af de enkelte medlemsstater i denne forbindelse, og vurderer behovet for yderligere foranstaltninger, og det ledsages i givet fald af et forslag om ændring af nærværende direktiv."
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest den 1. januar 2026 og derefter hvert tredje år. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. januar 2023 Kommissionen en foreløbig rapport. Denne rapport skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre dette direktiv, herunder om antallet af og klasserne for køretøjer indkøbt af ordregivende myndigheder og ordregivere og om den dialog, der er gennemført mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og oplysninger om medlemsstaternes hensigter vedrørende ovennævnte rapporteringsaktiviteter samt eventuelle andre værdifulde oplysninger. Oplysningerne bør følge de kategorier, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 2195/2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV)15, som anført i bilaget.
udgår
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 5
5.  Kommissionen tillægges beføjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage retningslinjer om indholdet af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 4.
5.  Kommissionen tillægges beføjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage retningslinjer om indholdet af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 1.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b a (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 5 a (nyt)
ba)  Følgende stykke tilføjes:
"5a. Medlemsstaterne kan beslutte at indføre mekanismer til regulering af indkøb af renere køretøjer, der foretages af andre flådeejere, såsom taxaselskaber, bildelingsselskaber og selskaber, som arrangerer fælleskørsel."
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b b (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 5 b (nyt)
bb)  Følgende stykke tilføjes:
"5b. Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en handlingsplan, som har til formål at fremskynde etableringen af en opladnings- og påfyldningsinfrastruktur for tunge køretøjer, der ejes af transportvirksomheder, i deres egne garager og vedligeholdelsescentre og i det offentlige rum. Denne handlingsplan skal omfatte oplysninger om tilgængelige EU-støtteinstrumenter, og den skal fastlægge, hvordan denne støtte kan ydes under overholdelse af europæiske bestemmelser om statsstøtte."
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b c (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 5 c (nyt)
bc)  Følgende stykke tilføjes:
"5c. Kommissionen vurderer behovet for en revision af den relevante lovgivning vedrørende fremme af renere og mere energieffektiv vejtransport for så vidt angår anvendelse af de bedst klassificerede og regummierede dæk og fremsætter i givet fald et forslag til lovgivning. "
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b d (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 5 d (nyt)
bd)  Følgende stykke tilføjes:
"5d. Kommissionen yder vejledning til medlemsstaterne om de forskellige EU-midler, der kan anvendes i forbindelse med dette direktiv, f.eks. Connecting Europe-faciliteten, der støtter udviklingen af højtydende, bæredygtige og effektivt sammenkoblede transeuropæiske net på transportområdet, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer eller den europæiske facilitet for ren transport, der støtter udbredelsen af renere transportkøretøjer og de hertil hørende infrastrukturbehov, som kan mobiliseres.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b e (nyt)
Direktiv 2009/33/EF
Artikel 10 – stk. 5 e (nyt)
be)  Følgende stykke tilføjes:
"5e. Rådgivningscentre skal spille en central rolle under denne overgang ved at lette og fremme investeringer og støtte den institutionelle kapacitet. Kommissionen skal derfor i væsentlig grad styrke Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivnings rolle og kapacitet, navnlig gennem lokal tilstedeværelse og en proaktiv rolle i forbindelse med udarbejdelsen af projekter."
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den XXXX [indsæt datoen 24 måneder efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den XXXX [indsæt datoen 18 måneder efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Bilag I
Direktiv 2009/33/EF
Bilag I – tabel 1

Kommissionens forslag

Tabel 1: Koder i det fælles glossar for offentlige kontrakter, jf. artikel 3

CPV-kode

Beskrivelse

60112000-6

Offentlig vejtransport

60130000-8

Specialiseret personbefordring ad vej

60140000-1

Persontransport, ikke rutekørsel

60172000-3

Udlejning af busser og turistbusser med chauffør

90511000-2

Indsamling af affald

60160000-7

Postbefordring ad vej

60161000-4

Pakketransport

Ændring

Tabel 1: Koder i det fælles glossar for offentlige kontrakter, jf. artikel 3

CPV-kode

Beskrivelse

60112000-6

Offentlig vejtransport

60130000-8

Specialiseret personbefordring ad vej

60140000-1

Persontransport, ikke rutekørsel

60172000-3

Udlejning af busser og turistbusser med chauffør

90511000-2

Indsamling af affald

60160000-7

Postbefordring ad vej

60161000-4

Pakketransport

64121100-1

Postudbringning

64121200-2

Pakkeudbringning

60170000-0

Udlejning af køretøjer til personbefordring med chauffør

60171000-7

Udlejning af personbiler med chauffør

60181000-0

Udlejning af lastbiler med chauffør

60180000-3

Udlejning af varetransportkøretøjer med chauffør

90511100-3

Indsamling af fast byaffald

90511200-4

Indsamling af husholdningsaffald

90511300-5

Indsamling af henkastet affald

90511400-6

Indsamling af papir

Ændring 74
Forslag til direktiv
BILAG I
Direktiv 2009/33/EF
Bilag – tabel 2

Kommissionens forslag

Tabel 2: Emissionstærskler for lette køretøjer

Køretøjsklasser

2025

2030

 

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel* som en procentdel af emissionsgrænseværdierne**

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel* som en procentdel af emissionsgrænseværdierne

Køretøjer i klasse M1

25

80%

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse M2

25

80%

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse N1

40

80%

0

Ikke relevant

* Emissioner ved faktisk kørsel af ultrafine partikler i #/km (PN) og af nitrogenoxider i mg/km (NOx), som måles i henhold til den gældende udgave af bilag IIIA til forordning 2017/1151.

** Den gældende emissionsgrænseværdi i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 eller dens efterfølgere.

Ændring

Tabel 2: Emissionstærskler for lette køretøjer

Køretøjsklasser

2025

2030

 

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel* som en procentdel af emissionsgrænseværdierne**

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel* som en procentdel af emissionsgrænseværdierne

Køretøjer i klasse L

25

 

 

 

Køretøjer i klasse M1

50

80%

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse M2

50

80%

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse N1

50

80%

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse M3

Ikke relevant

 

 

 

Køretøjer i klasse N2

Ikke relevant

 

 

 

Køretøjer i klasse N3

Ikke relevant

 

 

 

* Emissioner ved faktisk kørsel af ultrafine partikler i #/km (PN) og af nitrogenoxider i mg/km (NOx), som måles i henhold til den gældende udgave af bilag IIIA til forordning 2017/1151.

** Den gældende emissionsgrænseværdi i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 eller dens efterfølgere.

Ændring 86
Forslag til direktiv
Bilag I
Direktiv 2009/33/EF
Bilag – tabel 3
[…..]
udgår
Ændring 75+85
Forslag til direktiv
BILAG I
Direktiv 2009/33/EF
Bilag – tabel 4

Kommissionens forslag

Tabel 4: Minimumsmål for andelen af lette køretøjer i overensstemmelse med tabel 2 i de samlede offentlige udbud af lette køretøjer på medlemsstatsplan*

Medlemsstat

2025

2030

Luxembourg

35%

35%

Sverige

35%

35%

Danmark

34%

34%

Finland

35%

35%

Tyskland

35%

35%

Frankrig

34%

34%

Det Forenede Kongerige

35%

35%

Nederlandene

35%

35%

Østrig

35%

35%

Belgien

35%

35%

Italien

35%

35%

Irland

35%

35%

Spanien

33%

33%

Cypern

29%

29%

Malta

35%

35%

Portugal

27%

27%

Grækenland

23%

23%

Slovenien

20%

20%

Den Tjekkiske Republik

27%

27%

Estland

21%

21%

Slovakiet

20%

20%

Litauen

19%

19%

Polen

20%

20%

Kroatien

17%

17%

Ungarn

21%

21%

Letland

20%

20%

Rumænien

17%

17%

Bulgarien

16%

16%

*Køretøjer med ingen udstødningsemissioner medregnes som 1 køretøj, der bidrager til mandatet. Alle andre køretøjer, der opfylder kravene i tabel 2 i dette bilag, medregnes som 0,5 køretøj, der bidrager til mandatet.

Ændring

Tabel 4: Minimumsmål for andelen af lette køretøjer i de samlede offentlige udbud af lette køretøjer på medlemsstatsplan 1,2

 

Køretøjer i klasse M1, M2, N1 og N3.

Køretøjer i klasse L

Medlemsstat

2025

2030

2025

2030

EU-institutioner, -agenturer og -organer

[50%]

[50%]

[50%]

[50%]

Luxembourg

50%

50%

50%

50%

Sverige

50%

50%

50%

50%

Danmark

50%

50%

50%

50%

Finland

50%

50%

50%

50%

Tyskland

50%

50%

50%

50%

Frankrig

50%

50%

50%

50%

Det Forenede Kongerige

50%

50%

50%

50%

Nederlandene

50%

50%

50%

50%

Østrig

50%

50%

50%

50%

Belgien

50%

50%

50%

50%

Italien

50%

50%

50%

50%

Irland

50%

50%

50%

50%

Spanien

50%

50%

50%

50%

Cypern

50%

50%

50%

50%

Malta

50%

50%

50%

50%

Portugal

50%

50%

50%

50%

Grækenland

35%

35%

35%

35%

Slovenien

35%

35%

35%

35%

Den Tjekkiske Republik

50%

50%

50%

50%

Estland

35%

35%

35%

35%

Slovakiet

35%

35%

35%

35%

Litauen

35%

35%

35%

35%

Polen

35%

35%

35%

35%

Kroatien

25%

25%

25%

25%

Ungarn

25%

25%

25%

25%

Letland

25%

25%

25%

25%

Rumænien

25%

25%

25%

25%

Bulgarien

25%

25%

25%

25%

1 Mindst 70 % af minimumsmålene for indkøb af renere lette køretøjer i den første referenceperiode (indtil 2025) skal opfyldes af køretøjer med ingen eller lave emissioner, og i anden (2025-2030) og efterfølgende referenceperioder af nulemissionskøretøjer.

2 Køretøjer med ingen udstødningsemissioner medregnes som 1 køretøj, der bidrager til mandatet. * Lavemissionskøretøjer og køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket skal dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan, medregnes som 0,66 køretøj, der bidrager til mandatet. Alle andre køretøjer medregnes som 0,5 køretøj, der bidrager til mandatet.

Ændring 79
Forslag til direktiv
Bilag – tabel 5
Direktiv 2009/33/EF
Bilag – Tabel 5

Kommissionens forslag

Tabel 5: Minimumsmål for andelen af tunge køretøjer i overensstemmelse med tabel 3 i de samlede offentlige udbud af tunge køretøjer på medlemsstatsplan*

Medlemsstat

Lastbiler

Busser

 

2025

2030

2025

2030

Luxembourg

10%

15%

50%

75%

Sverige

10%

15%

50%

75%

Danmark

10%

15%

50%

75%

Finland

9%

15%

46%

69%

Tyskland

10%

15%

50%

75%

Frankrig

10%

15%

48%

71%

Det Forenede Kongerige

10%

15%

50%

75%

Nederlandene

10%

15%

50%

75%

Østrig

10%

15%

50%

75%

Belgien

10%

15%

50%

75%

Italien

10%

15%

50%

75%

Irland

10%

15%

50%

75%

Spanien

10%

14%

50%

75%

Cypern

10%

13%

50%

75%

Malta

10%

15%

50%

75%

Portugal

8%

12%

40%

61%

Grækenland

8%

10%

38%

57%

Slovenien

7%

9%

33%

50%

Den Tjekkiske Republik

9%

11%

46%

70%

Estland

7%

9%

36%

53%

Slovakiet

8%

9%

39%

58%

Litauen

9%

8%

47%

70%

Polen

7%

9%

37%

56%

Kroatien

6%

7%

32%

48%

Ungarn

8%

9%

42%

63%

Letland

8%

9%

40%

60%

Rumænien

6%

7%

29%

43%

Bulgarien

8%

7%

39%

58%

* Køretøjer med ingen udstødningsemissioner eller køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket bør dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan, medregnes som 1 køretøj, der bidrager til mandatet. Denne optælling opgives for de medlemsstater, hvor minimumsmandatet for udbud overstiger 50 % af det samlede omfang af offentlige udbud, idet grænseværdien er 50 %. Alle andre køretøjer, der opfylder kravene i tabel 2 i dette bilag, medregnes som 0,5 køretøj, der bidrager til mandatet.

Ændring

Tabel 5: Minimumsmål for andelen af tunge køretøjer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i de samlede offentlige udbud af tunge køretøjer på medlemsstatsplan*

Medlemsstat

Lastbiler

Busser

 

20251

20302

20251

20302

EU's institutioner, agenturer og organer

[10%]

[15%]

[50%]

[75%]

Luxembourg

10%

15%

50%

75%

Sverige

10%

15%

50%

75%

Danmark

10%

15%

50%

75%

Finland

9%

15%

46%

69%

Tyskland

10%

15%

50%

75%

Frankrig

10%

15%

48%

71%

Det Forenede Kongerige

10%

15%

50%

75%

Nederlandene

10%

15%

50%

75%

Østrig

10%

15%

50%

75%

Belgien

10%

15%

50%

75%

Italien

10%

15%

50%

75%

Irland

10%

15%

50%

75%

Spanien

10%

14%

50%

75%

Cypern

10%

13%

50%

75%

Malta

10%

15%

50%

75%

Portugal

8%

12%

40%

61%

Grækenland

8%

10%

38%

57%

Slovenien

7%

9%

33%

50%

Den Tjekkiske Republik

9%

11%

46%

70%

Estland

7%

9%

36%

53%

Slovakiet

8%

9%

39%

58%

Litauen

9%

8%

47%

70%

Polen

7%

9%

37%

56%

Kroatien

6%

7%

32%

48%

Ungarn

8%

9%

42%

63%

Letland

8%

9%

40%

60%

Rumænien

6%

7%

29%

43%

Bulgarien

8%

7%

39%

58%

1 Mindst 66 % af minimumsmålene for indkøb af renere tunge køretøjer skal opfyldes af køretøjer med ingen udstødningsemissioner eller køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket skal dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan. Optællingen af andelen af køretøjer, der kører på biometan med henblik på delmålet, skal ophøre ved opnåelsen af 30 % af delmålet.

2 Mindst 75 % af minimumsmålene for indkøb af renere tunge køretøjer skal opfyldes af køretøjer med ingen udstødningsemissioner eller køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket skal dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan. Optællingen af andelen af køretøjer, der kører på biometan med henblik på delmålet, skal ophøre ved opnåelsen af 30 % af delmålet.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0321/2018)


Flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande ***I
PDF 229kWORD 84k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 (COM(2018)0149 – C8-0126/2018 – 2018/0074(COD))(1)
P8_TA(2018)0425A8-0310/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Titel
Forslag til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008
om en flerårig plan for demersale bestande i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på langt sigt, at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen og at gennemføre en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.
(4)  Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på lang sigt og forvaltes i overensstemmelse med målene om at generere økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, at mindske EU-markedets afhængighed af importerede fødevarer, at fremme direkte og indirekte jobskabelse og den økonomiske udvikling af kystområderne, at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen og at gennemføre en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   I overensstemmelse med principperne for den fælles fiskeripolitik og for at sikre lige vilkår og fair konkurrence mellem alle havområder bør der fastlægges en ensartet ramme i alle flerårige planer, og der bør ikke være nogen undtagelser for bestemte havområder med hensyn til principperne for fastsættelse af kvoter.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse.
(5)  For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Forordning (EU) nr. 1380/2013 har udtrykkeligt som målsætning at genoprette og opretholde populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. For at opfylde denne målsætning foreskriver forordning (EU) nr. 1380/2013, at der gradvist skal nås den udnyttelsesgrad for alle bestande, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, inden udgangen af 2015, hvor det er muligt, og senest inden udgangen af 2020.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I henhold til samme bestemmelser skal planerne indeholde målsætninger, kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter, beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der tager sigte på at undgå og reducere uønskede fangster.
(6)  Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I henhold til samme bestemmelser skal planerne indeholde målsætninger, kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter, beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der tager sigte på at undgå og reducere uønskede fangster, minimere indvirkningen på havmiljøet, navnlig forstyrrelser af habitater og havbund, og opfylde de sociale og økonomiske målsætninger.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Kommissionen bør indhente den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for de bestande, som den flerårige plan dækker. Med henblik herpå indgår den aftalememoranda med Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den videnskabelige rådgivning fra ICES bør være baseret på denne flerårige plan og bør navnlig angive intervaller for FMSY og referencepunkter for biomassen, dvs. MSY Btrigger og Blim. Disse værdier bør anføres i den relevante bestandsrådgivning og, hvis det er relevant, i eventuel anden offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, f.eks. i den rådgivning om blandet fiskeri, som ICES yder.
(8)  Kommissionen bør indhente den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for de bestande, som den flerårige plan dækker. Med henblik herpå indgår den aftalememoranda med Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den videnskabelige rådgivning fra ICES bør være baseret på denne flerårige plan og bør navnlig angive intervaller for FMSY og referencepunkter for biomassen, dvs. MSY Btrigger og Blim. Disse værdier bør anføres i den relevante bestandsrådgivning og, hvis det er relevant, i eventuel anden offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, f.eks. i den rådgivning om blandet fiskeri og/eller flerartsfiskeri, som ICES yder.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  I Rådets forordning (EF) nr. 811/200418, (EF) nr. 2166/200519, (EF) nr. 388/200620, (EF) nr. 509/200721, (EF) nr. 1300/200822 og (EF) nr. 1342/200823 er der fastsat regler for udnyttelsen af henholdsvis den nordlige kulmulebestand, kulmule- og jomfruhummerbestandene i Det Cantabriske Hav og vest for Den Iberiske Halvø, tunge i Biscayabugten, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, sild vest for Skotland og torsk i Kattegat, Nordsøen, vest for Skotland og i Det Irske Hav. Disse og andre demersale bestande tages i blandet fiskeri. Der bør derfor opstilles én enkelt flerårig plan, hvori der tages højde for dette tekniske samspil.
(9)  I Rådets forordning (EF) nr. 811/200418, (EF) nr. 2166/200519, (EF) nr. 388/200620, (EF) nr. 509/200721, (EF) nr. 1300/200822 og (EF) nr. 1342/200823 er der fastsat regler for udnyttelsen af henholdsvis den nordlige kulmulebestand, kulmule- og jomfruhummerbestandene i Det Cantabriske Hav og vest for Den Iberiske Halvø, tunge i Biscayabugten, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, sild vest for Skotland og torsk i Kattegat, Nordsøen, vest for Skotland og i Det Irske Hav. Disse og andre demersale bestande tages i blandet fiskeri og/eller flerartsfiskeri. Der bør derfor opstilles én enkelt flerårig plan, hvori der tages højde for dette tekniske samspil.
_________________
_________________
18 Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 af 21. april 2004 om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 1).
18 Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 af 21. april 2004 om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 1).
19 Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).
19 Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).
20 Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 af 23. februar 2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 1).
20 Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 af 23. februar 2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 1).
21 Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).
21 Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).
22 Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).
22 Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).
23 Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).
23 Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Visse demersale bestande udnyttes både i de vestlige farvande og i de tilstødende farvande. Planens bestemmelser vedrørende mål og beskyttelsesforanstaltninger for bestande, der hovedsagelig udnyttes i de vestlige farvande, bør derfor også finde anvendelse på nævnte områder uden for de vestlige farvande. For de bestande, der også forekommer i de vestlige farvande, og som hovedsagelig udnyttes uden for de vestlige farvande, bør der desuden fastsættes mål og beskyttelsesforanstaltninger i flerårige planer gældende for områderne uden for de vestlige farvande, hvor disse bestande hovedsagelig udnyttes, idet disse flerårige planers anvendelsesområde udvides til også at gælde for de vestlige farvande.
(11)  Visse demersale bestande udnyttes både i de vestlige farvande og i de tilstødende farvande. Planens bestemmelser vedrørende mål og beskyttelsesforanstaltninger for demersale bestande, der hovedsagelig udnyttes i de vestlige farvande, bør derfor også finde anvendelse på områder med disse bestande, der ligger uden for de vestlige farvande, forudsat at de ikke hører under et tredjelands suverænitet eller jurisdiktion. For de bestande, der også forekommer i de vestlige farvande, og som hovedsagelig udnyttes uden for de vestlige farvande, bør der desuden fastsættes mål og beskyttelsesforanstaltninger i flerårige planer gældende for områderne uden for de vestlige farvande, hvor disse demersale bestande hovedsagelig udnyttes, idet disse flerårige planers anvendelsesområde udvides til også at gælde for de vestlige farvande.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Forvaltningsplanen bør ikke kun medtage mekanismer til bestemmelse af fiskerimuligheder på kort sigt, da det vil skabe usikkerhed og mangel på gennemsigtighed i sektoren.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Det geografiske anvendelsesområde for den flerårige plan bør være baseret på bestandenes geografiske udbredelse som angivet i den seneste videnskabelige bestandsrådgivning fra ICES. Det kan på grundlag af bedre videnskabelige oplysninger eller som følge af bestandenes migration blive nødvendigt i fremtiden at ændre den geografiske udbredelse, der er angivet for bestandene i den flerårige plan. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse den geografiske udbredelse, der er fastlagt for bestandene i den flerårige plan, hvis den videnskabelige rådgivning fra ICES viser, at der er sket ændringer i de relevante bestandes geografiske udbredelse.
(12)  Det geografiske anvendelsesområde for den flerårige plan bør være baseret på de demersale bestandes geografiske udbredelse som angivet i den seneste videnskabelige bestandsrådgivning fra ICES. Det kan på grundlag af bedre videnskabelige oplysninger eller som følge af de demersale bestandes migration blive nødvendigt i fremtiden at ændre den geografiske udbredelse, der er angivet for bestandene i den flerårige plan. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse den geografiske udbredelse, der er fastlagt for bestandene i den flerårige plan, hvis den videnskabelige rådgivning fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt, viser, at der er sket ændringer i de relevante bestandes geografiske udbredelse.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og navnlig til opnåelse og opretholdelse af MSY for de berørte bestande, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fremme en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de socioøkonomiske aspekter. Planen bør gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målet om at opnå god miljøstatus senest i 2020 (som fastsat i direktiv 2008/56/EF), målene i direktiv 2009/147/EF og i Rådets direktiv 92/43/EØF. Planen bør også fastlægge de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for alle bestande af arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
(14)  Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og navnlig til opnåelse og opretholdelse af alle bestande omfattet af denne forordning over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fremme en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de socioøkonomiske aspekter. Planen bør gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målet om at opnå god miljøstatus senest i 2020 (som fastsat i direktiv 2008/56/EF), målene i direktiv 2009/147/EF og i Rådets direktiv 92/43/EØF. Planen bør også fastlægge de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for arter, der fanges i forbindelse med demersalt fiskeri, og som er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Der bør fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå MSY(FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne bør beregnes af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og bør navnlig fremgå af dets regelmæssige fangstrådgivning. Intervallerne skal på grundlag af denne plan udledes således, at det langsigtede udbytte ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med MSY24. Intervallets øvre grænse er fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under Blim højst er 5 %. Denne øvre grænse er også i overensstemmelse med ICES' rådgivningsregel, ifølge hvilken man i de tilfælde, hvor en bestands gydebiomasse er lav eller bestandsstørrelsen ringe, skal reducere F til en værdi, der ikke overstiger en øvre grænse svarende til FMSY-værdien multipliceret med bestandens gydebiomasse eller størrelse i TAC-året divideret med MSY Btrigger. ICES anvender disse betragtninger og rådgivningsreglen, når det yder videnskabelig rådgivning om fiskeridødelighed og fangstmuligheder.
(16)  Der bør fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå MSY (FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne bør beregnes af blandt andre Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og bør navnlig fremgå af dets regelmæssige fangstrådgivning. Intervallerne skal på grundlag af denne plan udledes således, at det langsigtede udbytte ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med MSY24. Intervallets øvre grænse er fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under Blim højst er 5 %. Denne øvre grænse er også i overensstemmelse med ICES' rådgivningsregel, ifølge hvilken man i de tilfælde, hvor en bestands gydebiomasse er lav eller bestandsstørrelsen ringe, skal reducere F til en værdi, der ikke overstiger en øvre grænse svarende til FMSY-værdien multipliceret med bestandens gydebiomasse eller størrelse i TAC-året divideret med MSY Btrigger. ICES anvender disse betragtninger og rådgivningsreglen, når det yder videnskabelig rådgivning om fiskeridødelighed og fangstmuligheder.
___________
___________
24 EU anmoder ICES om at forelægge FMSY-intervaller for udvalgte bestande i ICES-underområde 5-10.
24 EU anmoder ICES om at forelægge FMSY-intervaller for udvalgte bestande i ICES-underområde 5-10.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   For at opfylde målsætningerne i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som ikke overstiger udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte. Denne udnyttelsesgrad bør nås så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for alle bestande, som denne forordning finder anvendelse på.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Det bør være muligt at fastsætte den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for jomfruhummer i de vestlige farvande som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under det pågældende TAC-område. Dette er dog ikke til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder.
(20)  Det bør være muligt at fastsætte den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for en jomfruhummerbestand i de vestlige farvande som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under det område, der er fastlagt for denne bestand. Dette er dog ikke til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  Der bør nu fastsættes specifikke forbud mod fiskeri efter havbars og lubbe, navnlig for at beskytte disse arters gydebestande i yngletiden. For at beskytte de faldende bestande af havbars og lubbe bør medlemsstaterne træffe passende kommercielle og rekreative genopretningsforanstaltninger på baggrund af den bedste foreliggende videnskabelige dokumentation.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Hvis Rådet ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for en given bestand er nødt til at tage hensyn til det rekreative fiskeri, hvis dette har en betydelig indvirkning på bestanden, bør det kunne fastsætte en TAC for de kommercielle fangster, hvori der tages hensyn til mængden af fangster, der tages i det rekreative fiskeri, og/eller vedtage foranstaltninger, der begrænser det rekreative fiskeri, som f.eks. fangstbegrænsninger og lukkede perioder.
(22)  Når fiskeridødeligheden forårsaget af rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på en bestand, der forvaltes på grundlag af MSY, bør Rådet kunne fastsætte individuelle og ikkediskriminerende fiskerimuligheder for de rekreative fiskere. Sådanne individuelle fiskerimuligheder for det rekreative fiskeri bør omfatte perioder, som ikke kan være på under en måned, og bør være i overensstemmelse med de faktiske praksisser og fangster inden for det rekreative fiskeri. Rekreative fangster af visse arter med høj handelsværdi bør markeres ved fjernelse af en del af halefinnen for at begrænse mulighederne for ulovlig anvendelse af sådanne fangster inden for afsætningskanalerne for fisk.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Med henblik på opfyldelse af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger, som skal specificeres yderligere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
(23)  Med henblik på opfyldelse af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og for at minimere den negative indvirkning på økosystemet bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger, navnlig foranstaltninger til gradvist at undgå og eliminere udsmid og minimere fiskeriets negative indvirkning på økosystemet under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, som i givet fald skal specificeres yderligere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Det bør også præciseres, at landingsforpligtelsen ikke finder anvendelse på det rekreative fiskeri. I mangel af fælles henstillinger kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)   For at beskytte følsomme arter og habitater, navnlig dem, der er alvorligt truet og berørt af fiskeripresset, bør planen omfatte forvaltningsforanstaltninger for det berørte fiskeri, herunder ændringer af fartøjers redskaber og aktiviteter og ændringer af selve fartøjerne. I planen bør der fastlægges yderligere forvaltningsforanstaltninger, som skal præciseres nærmere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Kommissionen bør kunne vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger en analyse af havområder samt formatet og tidsplanerne for fremlæggelse og godkendelse af forvaltningsforanstaltninger.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet en årlig rapport om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, som er blevet benyttet til fastsættelsen af fiskerimuligheder eller ved anvendelsen af Rådets beskyttelsesforanstaltninger, og den bør underrette Europa-Parlamentet i forvejen om situationer, hvor den videnskabelige rådgivning kan føre til betydelige ændringer i fastsættelsen af fiskerimuligheder.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udviklingen af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører relevante høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning25 af 13. april 2016. For navnlig at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(26)  For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udviklingen af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører relevante høringer af de berørte rådgivende råd, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning25. For navnlig at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
_________________
_________________
25 EUT L 123 af 12.5 2016, s. 1.
25 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Anvendelsen af dynamiske henvisninger til FMSY-intervallerne og bevarelsesreferencepunkterne sikrer, at disse parametre, som er uundværlige for fastsættelsen af fiskerimuligheder, ikke bliver forældede, og at Rådet altid vil kunne anvende den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Samme tilgang med at anvende dynamiske henvisninger til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning bør desuden følges i forbindelse med forvaltningen af bestandene i Østersøen. I denne sammenhæng betyder "den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning" offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som bygger på de seneste videnskabelige data og metoder og enten er ydet eller gennemgået af et uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendtEU-plan eller internationalt. Forordning (EU) 2016/113927 bør derfor ændres.
(28)  Anvendelsen af dynamiske henvisninger til FMSY-intervallerne og bevarelsesreferencepunkterne sikrer, at disse parametre, som er uundværlige for fastsættelsen af fiskerimuligheder, ikke bliver forældede, og at Rådet altid vil kunne anvende den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Samme tilgang med at anvende dynamiske henvisninger til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning bør desuden følges i forbindelse med forvaltningen af bestandene i Østersøen. Kommissionen bør også forelægge Europa-Parlamentet en årlig rapport om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, som er blevet anvendt, og den bør underrette Europa-Parlamentet i forvejen om situationer, hvor den videnskabelige rådgivning kan føre til betydelige ændringer i fastsættelsen af fiskerimuligheder. I denne sammenhæng betyder "den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning" offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som er fagfællebedømt af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) eller andre relevante videnskabelige organer såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den skal byggede seneste foreliggende videnskabelige data og metoder og opfylde kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
_________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – indledning
1.  Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan ("planen") for følgende demersale bestande, herunder dybhavsbestande, i de vestlige farvande og for fiskeriet efter disse bestande i de vestlige farvande samt de tilstødende farvande, hvis disse bestande også forekommer i andre områder end de vestlige farvande:
1.  Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan ("planen") for de nedenstående demersale bestande, herunder dybhavsbestande, i de vestlige farvande og, hvis disse bestande også forekommer i andre områder end de vestlige farvande, i de tilstødende farvande, hvis disse ikke hører under et tredjelands suverænitet eller jurisdiktion, samt for fiskeriet efter disse bestande:
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
(4)  havbars (Dicentrarchus labrax) i afsnit 4b, 4c, 7a, og 7d–h
(4)  havbars (Dicentrarchus labrax) i afsnit 4b, 4c, 7a, 7b og 7d–h, 7j og underområde 8 og afsnit 9a
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 – led 1
–  den sydlige del af Biscayabugten (FU 25)
–  Biscayabugten (FU 23-24)
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 – led 1
–  vest for Galicien (FU 26-27)
–  vest for Galicien (FU 26)
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 – led 2
–  de iberiske farvande (FU 28-29)
udgår
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 – led 2 a (nyt)
–  nord for Portugal (FU 27)
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 – led 2 b (nyt)
–  portugisiske farvande (det sydlige Portugal og Algarve) (FU 28-29)
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2
Hvis det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at der er sket en ændring i den geografiske udbredelse af de bestande, der er anført i dette stykkes første afsnit, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse de ovenfor specificerede områder, således at de afspejler ændringen i den geografiske udbredelse. Sådanne tilpasninger må ikke udvide bestandsområderne ud over EU-farvandene i underområde 4-10 og CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0.
Hvis det af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), fremgår, at der er sket en ændring i den geografiske udbredelse af de bestande, der er anført i dette stykkes første afsnit, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse de ovenfor specificerede områder, således at de afspejler ændringen i den geografiske udbredelse. Sådanne tilpasninger må ikke udvide bestandsområderne ud over EU-farvandene i underområde 4-10 og CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
2.  Hvis Kommissionen på grundlag af den videnskabelige rådgivning mener, at der er behov for at ændre listen over bestande i stk. 1, første afsnit, kan Kommissionen forelægge et forslag til ændring af listen.
2.  Hvis Kommissionen på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning mener, at der er behov for at ændre listen over bestande i stk. 1, første afsnit, kan Kommissionen forelægge et forslag til ændring af listen.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 3
3.  Det er kun artikel 4 og 6 og foranstaltningerne vedrørende fiskerimuligheder i artikel 7 i denne forordning, der finder anvendelse på de tilstødende farvande, der er omfattet af denne artikels stk. 1.
3.  Det er kun artikel 4 og 6 og foranstaltningerne vedrørende fiskerimuligheder i artikel 7, artikel 9, stk. 3a, og artikel 9a i denne forordning, der finder anvendelse på de tilstødende farvande, der er omfattet af denne artikels stk. 1.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 4
4.  Denne forordning finder også anvendelse på bifangster, der er taget i de vestlige farvande i forbindelse med fiskeri efter de bestande, der er anført i stk. 1. Fastsættes der imidlertid for de nævnte bestande FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger knyttet til disse bestandes biomasse i andre EU-retsakter om opstilling af flerårige planer, anvendes nævnte intervaller og beskyttelsesforanstaltninger.
4.  Denne forordning finder også anvendelse på bifangster, der er taget i de vestlige farvande i forbindelse med fiskeri efter de demersale bestande, der er anført i stk. 1, og den sikrer, at udnyttelsen af alle havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 4 a (nyt)
4a.   I denne forordning anføres også nærmere oplysninger om gennemførelsen af foranstaltninger, som skal minimere fiskeriets indvirkning på havmiljøet, navnlig utilsigtede fangster af beskyttede arter i EU-farvande i de vestlige farvande for alt fiskeri i disse farvande. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger en analyse af havområder samt formatet og tidsplanerne for fremlæggelse og godkendelse af forvaltningsforanstaltninger.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 5
5.  Ved denne forordning fastsættes også de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for alle bestande af arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
5.  Ved denne forordning fastsættes også de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for bestande af arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og som fanges i forbindelse med demersalt fiskeri.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 6
6.  Der kan i henhold til denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 8 for en hvilken som helst bestand i de vestlige farvande.
6.  Der kan i henhold til denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger for kommercielt og rekreativt fiskeri som omhandlet i artikel 8, for en hvilken som helst demersal bestand i de vestlige farvande.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2
(2)  ”FMSY-interval": et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %
(2)  "FMSY-interval": et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller internationalt, hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 5
(5)  "FMSY-værdi": værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det maksimale bæredygtige udbytte på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold
(5)  "FMSY": værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det maksimale bæredygtige udbytte på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
(8)  ”Blim": referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne
(8)  ”Blim": referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller internationalt, under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9
(9)  "MSY Btrigger": referencepunktet for en bestands gydebiomasse, eller, hvis der er tale om jomfruhummer, referencepunktet for bestandsstørrelsen, som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt.
(9)  "MSY Btrigger": referencepunktet for en bestands gydebiomasse, eller, hvis der er tale om jomfruhummer, referencepunktet for bestandsstørrelsen, som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller internationalt, under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
9a)  "Den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning": offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som bygger på de seneste videnskabelige data og metoder, der enten er tilvejebragt eller fagfællebedømt af et uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt, såsom Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og som opfylder kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Planen skal bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig ved at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og den har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY.
1.  Planen skal bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig ved at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og den har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY. Planen skal, ud over at tilstræbe miljømæssig bæredygtighed, forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at skabe økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og samtidig bidrage til tilgængeligheden af fødevarer.
Udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte opnås gradvist for alle bestande inden 2020 og opretholdes derefter.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.  Planen skal bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og så vidt muligt reducere uønskede fangster og til at gennemføre den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, for de arter, der er fastsat fangstbegrænsninger for, og som nærværende forordning finder anvendelse på.
2.  Planen skal bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og så vidt muligt reducere uønskede fangster, bl.a. ved brug af innovative selektive fiskeredskaber og teknikker, og til at gennemføre den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, for de arter, der er fastsat fangstbegrænsninger for, og som nærværende forordning finder anvendelse på.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3
3.  Planen skal gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem begrænses mest muligt. Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og målsætningerne i artikel 4 og 5 i direktiv 2009/147/EF såvel som artikel 6 og 12 i Rådets direktiv 92/43/EØF.
3.  Planen skal gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem, navnlig på sårbare habitater og beskyttede arter, herunder havpattedyr, havkrybdyr, havfugle, undersøiske bjerge, dybhavsrev samt koralhaver og svampekolonier, begrænses mest muligt og helst bliver elimineret, så det sikres, at fiskere fortsat fisker bæredygtigt og selektivt. Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og målsætningerne i direktiv 2009/147/EF og Rådets direktiv 92/43/EØF.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 4 - litra b
b)  bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf.
b)  sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havmiljøet minimeres, navnlig med hensyn til sårbare habitater og beskyttede arter, herunder havpattedyr og havfugle.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 5
5.  Foranstaltninger, der træffes i henhold til planen, skal være i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data, træffes der foranstaltninger, som sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.
5.  Foranstaltninger, der træffes i henhold til planen, skal være i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning skal fagfællebedømmes af passende og pålidelige videnskabelige organer såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Den skal senest offentliggøres, når Kommissionen foreslår foranstaltningerne. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data, træffes der foranstaltninger, som sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
2.  ICES anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.
2.  ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Den Europæiske Union eller på internationalt plan, anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5 – litra a
a)  hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri
a)  hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri og/eller flerartsfiskeri, navnlig med henblik på at begrænse de socioøkonomiske virkninger for fiskeriet
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5 – litra c
c)  for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %.
c)  for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %, bortset fra i tilfælde med afbødning af situationer med indstillet fiskeri pga. "choke species" eller andet, som blokerer eller væsentligt påvirker aktiviteterne for visse flåder
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 6 a (nyt)
6a.   For at undgå, at den kortsigtede forvaltning vanskeliggør igangsættelsen af en flerårig forvaltning, og for at fremme interessenternes deltagelse i beslutningstagningen skal det være muligt inden for rammerne af denne forordning at godkende udnyttelsesbestemmelser i regionalt regi.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Nævnte bestande forvaltes i henhold til forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige data.
2.  Nævnte bestande forvaltes i henhold til forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige data, og der skal sikres en bevarelsestilstand, der som minimum svarer til det MSY, der er foreskrevet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3
3.  Der skal i henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ved forvaltningen af det blandede fiskeri i forbindelse med de bestande, der er henvist til i denne forordnings artikel 1, stk. 4, tages hensyn til, at det er vanskeligt at befiske alle bestande på MSY-niveau samtidig, særlig i situationer, hvor dette fører til en for tidlig lukning af fiskeriet.
3.  Der skal i henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ved forvaltningen af det blandede fiskeri og/eller flerartsfiskeriet i forbindelse med de bestande, der er henvist til i denne forordnings artikel 1, stk. 4, tages hensyn til, at det er vanskeligt at befiske alle bestande på MSY-niveau samtidig, særlig i situationer, hvor dette fører til en for tidlig lukning af fiskeriet.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 6 – afsnit 1 – indledning
Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes ICES på grundlag af denne plan om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:
Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes på grundlag af denne plan ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Den Europæiske Union eller på internationalt plan, og i tråd med den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
1.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af bestandene i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen i et givet år ligger under MSY Btrigger, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til nedgangen i biomassen på et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der reduceres til under det øvre FMSY-interval.
1.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de demersale bestande i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen i et givet år ligger under MSY Btrigger, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til nedgangen i biomassen på et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der reduceres til under det øvre FMSY-interval.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
2.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af bestandene i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen ligger under Blim, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, kan de afhjælpende foranstaltninger navnlig omfatte midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand eller i den pågældende funktionelle enhed og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.
2.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de demersale bestande i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen ligger under Blim, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, kan de afhjælpende foranstaltninger navnlig omfatte midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand eller i den pågældende funktionelle enhed og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – indledning
1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning vedrørende følgende tekniske foranstaltninger:
1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning vedrørende følgende tekniske foranstaltninger for fiskeri, der udnytter demersale bestande i de vestlige farvande:
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra a
a)  specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet
a)  specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster, navnlig af unge fisk, eller minimere den negative indvirkning på økosystemet
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Foranstaltningerne i denne artikels stk. 1 skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3.
2.  Foranstaltningerne i denne artikels stk. 1 skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3 og finder anvendelse på både kommercielt og rekreativt fiskeri.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 8 a (ny)
Artikel 8a
Tids- og stedmæssige forbud mod fiskeri efter havbars
1.  Erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter havbars er forbudt i de vestlige farvande og i ICES-afsnit 4b og 4c mellem den 1. februar og den 30. april. Det er forbudt at beholde havbars om bord og at omlade, flytte eller lande samt at beholde havbars, der er fanget ved kysten i de nævnte områder.
2.  Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter havbars i ICES-afsnit 7b, 7c, 7j og 7k samt i de farvande i ICES-afsnit 7a og 7g, der ligger mere end 12 sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet. Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at beholde havbars om bord, at flytte, omlade eller lande havbars, der er fanget i de nævnte områder.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3
3.  Uden at dette berører artikel 7, kan den samlede tilladte fangstmængde for bestandene af jomfruhummer i de vestlige farvande være lig med summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for de funktionelle enheder og de statistiske rektangler, der ligger uden for de funktionelle enheder.
3.  Uden at dette berører artikel 7, kan den samlede tilladte fangstmængde for en given bestand af jomfruhummer være lig med summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for de funktionelle enheder og de statistiske rektangler, der ligger uden for de funktionelle enheder for det område, der er fastlagt for denne bestand.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4
4.  Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at det rekreative fiskeri har betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden for en bestemt bestand, tager Rådet hensyn hertil og kan i forbindelse med fastsættelsen af fiskerimulighederne begrænse det rekreative fiskeri for at undgå at overskride det samlede mål for fiskeridødeligheden.
udgår
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Rekreativt fiskeri
1.  Medlemsstaterne tager hensyn til fiskeridødeligheden i det rekreative fiskeri, når de tildeler de fiskerimuligheder, som de råder over, og som er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013, med henblik på at undgå en overskridelse af det samlede mål for fiskeridødelighed.
Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at det rekreative fiskeri har betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden for en bestand, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 1, kan Rådet fastsætte ikke-diskriminerende individuelle fiskerimuligheder for de rekreative fiskere.
2.  Rådet baserer sig på gennemsigtige og objektive kriterier, herunder kriterier af miljømæssig, social og økonomisk art, når det fastsætter fiskerimulighederne for det rekreative fiskeri. Kriterierne, der skal anvendes, kan bl.a. omfatte fiskeriets indvirkning på miljøet, den samfundsmæssige betydning af denne aktivitet og dets bidrag til økonomien i kystområderne.
3.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige og forholdsmæssige bestemmelser om datakontrol og -indsamling for at kunne foretage et pålideligt skøn af de faktiske fangstniveauer, der er omfattet af stk. 1.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 9 b (ny)
Artikel 9b
Mærkning af fangster fra rekreativt fiskeri
1.  Eksemplarer af havbars, torsk, lubbe og tunge, der fanges i de pågældende bestandes områder, jf. artikel 1, stk. 1, skal mærkes, når de opbevares af en rekreativ fisker.
2.  Mærkningen består i fjernelse af den nedre eller øvre del af halefinnen på en sådan måde, at det ikke hindrer måling af fiskens størrelse.
3.  Mærkningen foretages umiddelbart efter fangsten og aflivningen, enten på bredden eller, når der er tale om rekreativt fiskeri fra et fartøj, efter at have bragt fisken om bord. Eksemplarer, der bringes om bord på et rekreativt fiskerifartøj, og som holdes i live i en god tilstand i et bassin, før de slippes fri igen, skal dog ikke mærkes.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 10 – afsnit 1
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning ved at fastsætte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle bestande af arter i de vestlige farvande, der i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er omfattet af nævnte forpligtelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning ved at fastsætte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle bestande af demersale arter i de vestlige farvande, der i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er omfattet af nævnte forpligtelse, og for utilsigtede fangster af pelagiske arter i fiskeri efter bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og for hvilke landingsforpligtelsen finder anvendelse.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 10 – afsnit 1 a (nyt)
Landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder ikke anvendelse på rekreativt fiskeri, herunder i de tilfælde, hvor Rådet fastsætter individuelle fiskerimuligheder i henhold til artikel 9a i denne forordning.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri i regioner i den yderste periferi
Denne forordning skal tage hensyn til de begrænsninger, der skyldes størrelsen af bådene inden for småfiskeriet og kystfiskeriet i regionerne i den yderste periferi. Landing af bifangster, det ikke har alvorlige følger for størrelsen af bestandenes yngelbiomasse, skal derfor være tilladt.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  For hvert af de ICES-områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i denne forordning, udsteder hver medlemsstat i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009 fiskeritilladelser til de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i nævnte områder. Medlemsstaterne kan i disse fiskeritilladelser også begrænse den samlede kapacitet udtrykt i kW for disse fartøjer, der anvender et specifikt redskab.
1.  For de ICES-områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i denne forordning, udsteder hver medlemsstat i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009 fiskeritilladelser til de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i nævnte områder.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Medlemsstaterne kan i de fiskeritilladelser, der er omhandlet i stk. 1, også begrænse den samlede kapacitet for de fartøjer, der er omhandlet i det nævnte stykke og anvender et specifikt redskab.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 b (nyt)
1b.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 13 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at fastsætte begrænsninger for den samlede kapacitet af de berørte medlemsstaters flåder for at fremme opnåelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 8 og 10.
1.  Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 8, 10 og 11b.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Med henblik på denne artikels stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de nordvestlige farvande og medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de sydvestlige farvande forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, første gang senest 12 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og derefter 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til artikel 14. De kan også forelægge sådanne henstillinger, når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en pludselig ændring i situationen for en hvilken som helst af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på. Fælles henstillinger vedrørende foranstaltninger for et givet kalenderår fremsættes senest den 1. juli i det foregående år.
2.  Med henblik på denne artikels stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de nordvestlige farvande og medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de sydvestlige farvande forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, første gang senest 12 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og derefter 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til artikel 14. De kan også forelægge yderligere henstillinger, når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en ændring i situationen for en hvilken som helst af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på, og med henblik på at fastlægge en plan, som indeholder foranstaltninger til gennemførelse af den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning i vestlige farvande. Fælles henstillinger vedrørende foranstaltninger for et givet kalenderår fremsættes senest den 1. juli i det foregående år eller så hurtigt som muligt, hvis formålet med henstillingerne er at afhjælpe en nødsituation, der er påpeget på basis af den seneste videnskabelige rådgivning.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Uanset artikel 18, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, også uden at der foreligger en fælles henstilling i henhold til disse to stykker.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 13 a (ny)
Artikel 13a
Opfølgning af og forhåndsunderretning om ændringer i den videnskabelige rådgivning
1.  Kommissionen aflægger senest den 1. april hvert år rapport over for Europa-Parlamentet om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, der har ligget til grund for Rådets afgørelser om fastsættelsen af fiskerimuligheder i medfør af denne forordning mellem 1. februar i det foregående år og den 31. januar i det indeværende år.
Rapporten indeholder for alle fiskebestande og -arter navnlig de fiskerimuligheder, som Rådet har fastsat i medfør af artikel 4, 5 og, hvor det er relevant, 7 i denne forordning, og angiver også de tilsvarende værdier udtrykt i fiskeridødelighed. Disse data skal sammenlignes med den videnskabelige rådgivning, der anvendes til at fastsætte grænseværdier for fiskeridødeligheden (MSY Flower, FMSY og MSY Fupper og de tilsvarende fiskerimuligheder), gydebiomasseskøn og referenceværdier for biomasse (MSY Btrigger og Blim).
2.  Hurtigst muligt efter at være blevet gjort bekendt hermed og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om fastsættelse af fiskerimuligheder underretter Kommissionen Europa-Parlamentet om situationer, hvor de seneste FMSY-værdier svarer til ændringer i fiskerimulighederne, som afviger mere end 20 % fra de fiskerimuligheder, der svarede til FMSY-værdien i den videnskabelige rådgivning, som blev anvendt til at fastsætte fiskerimulighederne for den indeværende periode. Kommissionen underretter ligeledes Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om de tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning om de forskellige referenceniveauer for bestandenes gydebiomasse berettiger, at der træffes beskyttelsesforanstaltninger i medfør af artikel 7.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 14 – overskrift
Evaluering af planen
Evaluering og gennemførelse af planen
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 8 og 10 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 1, artikel 8 og 10 samt artikel 11, stk. 1b, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 3
3.  Den i artikel 1, stk. 1, og artikel 8 og 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 1, stk. 1, artikel 8 og 10 samt artikel 11, stk. 1b, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 1, og artikel 8 og 10, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 1, artikel 8 og 10 samt artikel 11, stk. 1b, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
2)  ”FMSY-interval": et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %
2)  ”FMSY-interval": et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan, hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 8
8)  "Blim": referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne
8)  "Blim": referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan, under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9
9)  ”MSY Btrigger": referencepunktet for en bestands gydebiomasse som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt
9)  ”MSY Btrigger": referencepunktet for en bestands gydebiomasse som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan, under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel 4 – stk. 2
2.  ICES anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.
2.  ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel 4 – stk. 5 – litra c
c)  for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %.
c)  for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %, bortset fra i tilfælde med afbødning af situationer med indstillet fiskeri pga. "choke species" eller andet, som blokerer eller væsentligt påvirker aktiviteterne for visse flåder.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel 4a – stk. 1 – indledning
Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes ICES på grundlag af denne plan om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:
Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan, på grundlag af denne plan om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EU) 2016/1139
Artikel -15 (ny)
4a.  I kapitel III indsættes følgende artikel:
"Artikel -15
Overvågning af og forhåndsunderretning om ændringer i den videnskabelige rådgivning
1.  Kommissionen aflægger senest den 1. april hvert år rapport over for Europa-Parlamentet om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for Rådets afgørelser om fastsættelsen af fiskerimuligheder i medfør af denne forordning mellem 1. februar i det foregående år og den 31. januar i det indeværende år.
Rapporten indeholder for alle fiskebestande og -arter navnlig de fiskerimuligheder, som Rådet har fastsat i medfør af artikel 4, 5 og, hvor det er relevant, 7 i denne forordning, og angiver også de tilsvarende værdier udtrykt i fiskeridødelighed. Disse data skal sammenlignes med den videnskabelige rådgivning, der anvendes til at fastsætte grænseværdier for fiskeridødeligheden (MSY Flower, FMSY og MSY Fupper og de tilsvarende fiskerimuligheder), gydebiomasseskøn og referenceværdier for biomasse (MSY Btrigger og Blim).
2.  Hurtigst muligt efter at være blevet gjort bekendt hermed og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om fastsættelse af fiskerimuligheder underretter Kommissionen Parlamentet om situationer, hvor de seneste videnskabelige FMSY-værdier svarer til ændringer i fiskerimulighederne, som afviger mere end 20 % fra de fiskerimuligheder, der svarede til FMSY-værdien i den videnskabelige rådgivning, som blev anvendt til at fastsætte fiskerimulighederne for den indeværende periode. Kommissionen underretter ligeledes Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om de tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning om de forskellige referenceniveauer for bestandenes gydebiomasse berettiger, at der træffes beskyttelsesforanstaltninger i medfør af artikel 7. ";

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0310/2018).


Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted ***I
PDF 132kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted (COM(2017)0734 – C8-0420/2017 – 2017/0326(COD))
P8_TA(2018)0426A8-0153/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0734),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0420/2017),

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som forpligter sig til et loyalt og gennemsigtigt samarbejde under hele lovgivningscyklussen og ligestilling af de to lovgivere,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer fra 19. juli 2012,

–  der henviser til den procedure, der førte til afgørelsen om flytning af hjemstedet for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, som vedtaget i tilknytning til samlingen i Det Europæiske Råd (artikel 50 i TEU) den 22. juni 2017,

–  efter høring af Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 17. januar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. oktober 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om konstitutionelle Anliggender (A8-0153/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.   opfordrer til en øjeblikkelig revision af den fælles tilgang, der er vedføjet Europa-Parlamentets, Rådet for Den Europæiske Unions og Europa-Kommissionens fælles erklæring om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012, for at tage behørigt hensyn til Parlamentets rolle i beslutningsprocessen om placeringen af agenturer i betragtning af dets beføjelser som medlovgiver inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure, og opfordrer derfor til en stærk inddragelse af Parlamentet i beslutningsprocessen;

4.  minder om de kriterier, som er fastlagt af Kommissionen, og som blev godkendt af stats- og regeringscheferne i EU-27 på Det Europæiske Råd (artikel 50 TEU) den 22. juni 2017, for flytning af EU-agenturer fra London i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, navnlig: i. forsikring om, at agenturet kan oprettes på stedet og påbegynde sin virksomhed på datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, ii. stedets tilgængelighed, iii. forekomst af tilstrækkelige uddannelsesfaciliteter for personalets børn, iv. passende adgang til arbejdsmarkedet, social sikring og lægebehandling for såvel børn som ægtefæller, og v. forretningskontinuitet, og vi. geografisk spredning;

5.  beklager, at Parlamentet ikke blev inddraget i udformningen og vægtningen af kriterierne for udvælgelse af placeringen af hjemstedet for EBA på trods af Parlamentets beføjelser, hvorefter Parlamentet og Rådet er lovgivere på lige fod om forordning (EU) nr. 1093/2010(2) om oprettelse af EBA og dens placering;

6.  minder om, at afgørelsen fra 2010 om placeringen af EBA, sammen med beslutningen om placeringen af EIOPA og ESMA, blev indgået i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure efter en komplet trepartsprocedure; bemærker, at agenturets hjemsted ligeledes er berørt af en udflytning fra London, som blev besluttet ved en fælles aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau; påpeger, at Rådet (artikel 50 TEU) valgte det nye hjemsted for EBA på grundlag af den fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentrale agenturer, som er af en lavere retsorden end forordning (EU) nr. 1093/2010;

7.  beklager manglen på gennemsigtighed og ansvarlighed i den afstemningsprocedure, Rådet påtog sig den 20. november 2017, hvorefter endelige afgørelser afgøres ved lodtrækning; påpeger, at agenturerne i øjeblikket finansieres delvis over EU-budgettet, og at også flytteomkostninger delvis kan trækkes fra Unionens budget, hvilket er genstand for igangværende forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige; fremhæver derfor nødvendigheden af demokratisk ansvarlighed samt en gennemsigtig og forståelig beslutningstagning til gavn for de europæiske borgere; anmoder om yderligere oplysninger om vægtningen af de kriterier, der anvendes af Rådet, i udvælgelsesproceduren for placering af EBA;

8.  mener, at Parlamentet bør indgå systematisk og på lige fod med Kommissionen og Rådet i udarbejdelsen og vægtningen af kriterierne for placering af alle EU's organer og agenturer; anmoder Kommissionen og Rådet om at iværksætte en revision af den fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer, med det formål at sikre en stærk inddragelse af Parlamentet under hensyntagen til navnlig dets beføjelser under den fælles beslutningsprocedure;

9.  fremhæver de forskellige opgaver og kompetenceområder for de europæiske tilsynsmyndigheder EBA, EIOPA og ESMA; minder om, at medlovgiverne bevidst oprettede tre myndigheder med særskilte opgaver og kompetenceområder: en for banksektoren, en for værdipapirer og en for forsikring og pensioner; kræver, at denne adskillelse afspejles i de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige beføjelser og styringen, tilrettelæggelsen og finansieringen af deres aktiviteter uafhængigt af deres beliggenhed, og samtidig tillader deling, hvor dette er relevant, administrative støttetjenester og facility management-tjenester, som ikke er knyttet til kerneaktiviteter, og anmoder Kommissionen og Rådet om at bevare den nuværende struktur med tre myndigheder under og efter flytningen af EBA; kræver en regelmæssig opdatering fra Kommissionen i denne henseende, navnlig under den igangværende lovgivningsprocedure om revisionen af de europæiske tilsynsmyndigheder (COM(2017)0536); minder om, at artikel 7 i forordning (EU) nr. 1093/2010 er en del af lovgivningsproceduren i forbindelse med revisionen af de europæiske tilsynsmyndigheder (COM(2017)0536);

10.  understreger, at flytningen bør være gennemført og de nye bygninger stå klar og være egnet, når Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen træder i kraft;

11.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

12.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted

P8_TC1-COD(2017)0326


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1717.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Rådets erklæring om EBA/EMA

Rådet minder om tilsagnet fra EP, Rådet og Kommissionen om et loyalt og gennemsigtigt samarbejde og henviser til den proces, der blev fulgt ved flytningen af EMA og EBA, som var specifik for situationen og ikke danner præcedens for placeringen af agenturer i fremtiden.

Rådet minder om traktaterne og anerkender samtidig værdien af øget udveksling af oplysninger fra de indledende faser af fremtidige processer vedrørende placeringen af agenturer.

En sådan tidlig udveksling af oplysninger vil gøre det lettere for de tre institutioner at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne gennem de tilknyttede procedurer.

Rådet noterer sig anmodningen fra EP om så hurtigt som muligt at revidere den fælles erklæring og den fælles tilgang til decentraliserede agenturer fra 2012. Som et første skridt opfordrer det Kommissionen til senest i april 2019 at forelægge en dybdegående analyse af gennemførelsen af den fælles erklæring og den fælles tilgang for så vidt angår placeringen af decentraliserede agenturer. Denne analyse skal danne grundlag for en vurdering af det videre forløb i forbindelse med indledning af en sådan revision.

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 72.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).


Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted ***I
PDF 130kWORD 47k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 – C8–0421/2017 – 2017/0328(COD))
P8_TA(2018)0427A8-0063/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0735),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0421/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. oktober 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0063/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  tager afstand fra den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer og den dertil knyttede fælles tilgang og opfordrer til tæt inddragelse af Europa-Parlamentet i beslutningsprocessen vedrørende placering og flytning af agenturer og organer i betragtning af dets beføjelser som medlovgiver inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure;

3.  godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.  tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

5.  beklager, at Europa-Parlamentet – og i sidste ende repræsentanter for Unionens borgere – ikke har været fuldt inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som til sidst blev afsluttet ved lodtrækning, selv om det var en så vigtig beslutning; mener, at afgørelser for så vidt angår placering af organer og agenturer må, og juridisk set skal, træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure, med fuld respekt for Europa-Parlamentets prærogativer og med Europa-Parlamentet og Rådet som lovgivere på lige fod;

6.  beklager Rådets afgørelse, som betyder en forværring af den geografiske skævhed, hvor kun ni ud af 37 decentrale EU-agenturer er placeret i nye medlemsstater, hvilket strider mod Det Europæiske Råds konklusioner 5381/04 og 11018/1/08, som begge giver forrang til nye medlemsstater;

7.  opfordrer budgetmyndigheden og Kommissionen til at sikre, at omkostningerne i forbindelse med ændringen af EMA's hjemsted fuldt ud vil blive dækket af det nuværende hjemstedsland; påpeger, at det vil være nødvendigt at forfinansiere nogle af omkostningerne ved flytningen fra det nuværende hjemsted via EU-budgettet indtil den finansielle afregning med det nuværende hjemstedsland;

8.  opfordrer budgetmyndigheden og Kommissionen til at sikre, at ekstraomkostningerne i forbindelse med den dobbelte flytning af EMA's hjemsted, først til en midlertidig placering og derefter til Vivaldibygningen, vil blive dækket fuldstændigt af den nederlandske regering og dermed ikke få en negativ indvirkning på Unionens almindelige budget;

9.  opfordrer budgetmyndigheden og Kommissionen til at sikre, at den dobbelte flytning ikke vil bringe EMA's normale operationelle behov i fare, og at forretningsgangens kontinuitet sikres, samt at EMA er velfungerende og uden afbrydelser efter marts 2019;

10.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

11.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted

P8_TC1-COD(2017)0328


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1718.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets erklæring

Europa-Parlamentet beklager, at der ikke er blevet taget behørigt hensyn til dets rolle som medlovgiver, eftersom det ikke blev inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Europa-Parlamentet gør opmærksom på sine beføjelser som medlovgiver og kræver fuld respekt for den almindelige lovgivningsprocedure for så vidt angår placering af organer og agenturer.

Som den eneste direkte valgte EU-institution og repræsentant for Unionens borgere, står det som hovedgarant for overholdelsen af det demokratiske princip i Unionen.

Europa-Parlamentet fordømmer den procedure, der blev fulgt ved udvælgelsen af det nye hjemsteds placering, og som de facto har frataget Europa-Parlamentet dets beføjelser, da det reelt ikke blev inddraget i processen, men nu blot forventes at bekræfte valget af det nye hjemsted gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentet minder om, at den fælles tilgang, som er vedføjet den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, der blev undertegnet i 2012, som det anerkendes i selve erklæringen, ikke er juridisk bindende og er vedtaget, uden at det påvirker institutionernes lovgivningsmæssige beføjelser.

Europa-Parlamentet insisterer på, at proceduren til udvælgelse af en ny placering af agenturerne bliver revideret og ikke bliver anvendt i sin nuværende form i fremtiden.

Endelig ønsker Europa-Parlamentet at minde om, at de tre institutioner i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(2) forpligtede sig til loyalt og gennemsigtigt samarbejde, og minder samtidig om, at de to lovgivere er ligestillet i henhold til traktaterne.

Rådets erklæring om EBA/EMA

Rådet minder om tilsagnet fra EP, Rådet og Kommissionen om et loyalt og gennemsigtigt samarbejde og henviser til den proces, der blev fulgt ved flytningen af EMA og EBA, som var specifik for situationen og ikke danner præcedens for placeringen af agenturer i fremtiden.

Rådet minder om traktaterne og anerkender samtidig værdien af øget udveksling af oplysninger fra de indledende faser af fremtidige processer vedrørende placeringen af agenturer. En sådan tidlig udveksling af oplysninger vil gøre det lettere for de tre institutioner at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne gennem de tilknyttede procedurer.

Rådet noterer sig anmodningen fra EP om så hurtigt som muligt at revidere den fælles erklæring og den fælles tilgang til decentraliserede agenturer fra 2012. Som et første skridt opfordrer det Kommissionen til senest i april 2019 at forelægge en dybdegående analyse af gennemførelsen af den fælles erklæring og den fælles tilgang for så vidt angår placeringen af decentraliserede agenturer. Denne analyse skal danne grundlag for en vurdering af det videre forløb i forbindelse med indledning af en sådan revision.

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 15. marts 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0086).
(2) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.


Stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa
PDF 136kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa (2018/2869(RSP))
P8_TA(2018)0428RC-B8-0481/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til rapporten af 9. maj 2017 fra FN's særlige rapportør om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/179 af 19. december 2016 om bekæmpelse af glorificeringen af nazisme, nynazisme og andre former for praksis, der er med til at give næring til moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 14 hertil og protokol nr. 12 hertil,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000(1) (direktivet om racelighed), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse,

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde(4),

–  der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

–  der henviser til Europarådets resolution af 30. september 2014 om bekæmpelse af nynazistiske arrangementer og højreekstremisme,

–  der henviser til EU's adfærdskodeks om desinformation,

–  der henviser til adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

B.  der henviser til, at manglen på seriøse foranstaltninger mod neofascistiske og nynazistiske grupper har åbnet for forekomsten af den aktuelle bølge af fremmedhad i Europa;

C.  der henviser til, at neofascistiske, nynazistiske, racistiske og fremmedfjendske grupper og politiske partier har tilskyndet til had og vold i samfundet og minder os om, hvad de historisk set har været i stand til;

D.  der henviser til, at udbredelsen af hadefuld tale på internettet ofte fører til en stigning i voldshandlinger, bl.a. begået af neofascistiske grupper;

E.  der henviser til, at neofascistiske grupper har dræbt tusindvis af forskellige personer, f.eks. flygtninge og immigranter, etniske og religiøse mindretal, LGBTQI-personer, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, politikere og medlemmer af politistyrken;

F.  der henviser til, at neofascistiske grupper anvender og misbruger vores demokratiske værktøjer til at sprede had og vold;

G.  der henviser til, at kommissæren med ansvar for sikkerhed, Sir Julian King, som nævnt i Europols rapport, i sin tale til en mindehøjtidelighed den 22. marts 2017 for angrebene i Bruxelles i 2016 fremhævede den voksende trussel fra voldelig højreekstremisme og bemærkede, at han ikke var bekendt med en eneste EU-medlemsstat, som ikke var berørt af fænomenet på den ene eller anden måde, idet han specifikt henviste til angrebene i Norge i 2011, mordet på det britiske parlamentsmedlem Jo Cox og angrebene på asylcentre og moskeer i hele Europa for at fremhæve, at det, han advarede mod, var en "underrapporteret" sikkerhedstrussel; der henviser til, at neofascistiske og nynazistiske grupper manifesterer sig i en række forskellige former; der henviser til, at de fleste af disse grupper udelukker visse enkeltpersoner eller grupper fra samfundet; der henviser til, at disse organisationer ofte bruger et aggressivt sprog over for minoritetsgrupper og forsøger at retfærdiggøre dette ved at påberåbe sig princippet om ytringsfrihed; der henviser til, at retten til ytringsfrihed ikke er absolut;

H.  der henviser til, at det i artikel 30 i verdenserklæringen om menneskerettigheder klart fastslås, at intet i erklæringen "kan fortolkes således, at enhver stat, gruppe eller person har ret til at udøve enhver form for aktivitet eller at udføre enhver handling, der tager sigte på at tilintetgøre alle de rettigheder og friheder", der er fastsat heri;

I.  der henviser til, at det i den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination fastslås, at dens deltagerstater fordømmer al propaganda og alle organisationer, som bygger på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller en persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse;

J.  der henviser til, at fremme af fascisme er forbudt i flere medlemsstater i henhold til deres nationale lovgivning;

K.  der henviser til, at Europols TESAT-rapport 2018 viste næsten en fordobling af antallet af personer, der blev anholdt for højreekstremistiske handlinger i 2017;

L.  der henviser til, at 77 personer blev dræbt, og 151 blev såret ved angrebene i Norge den 22. juli 2011;

M.  der henviser til, at Jo Cox, som var medlem af Det Forenede Kongeriges parlament, blev brutalt myrdet den 16. juni 2016 i Birstall, Det Forenede Kongerige;

N.  der henviser til, at ifølge Europols TESAT-rapport 2018 stod højreekstreme personer bag fem afværgede, fejlslagne eller gennemførte terrorangreb i Det Forenede Kongerige i 2017(5);

O.  der henviser til, at Eleonora Forenza, MEP, og hendes assistent, Antonio Perlo, blev overfaldet efter en antifascistisk demonstration i Bari, Italien, den 21. september 2018;

P.  der henviser til, at den franske efterretningstjeneste har udtrykt bekymring over det stigende antal medlemmer af militære og retshåndhævende myndigheder, som har tilsluttet sig voldelige højreekstremistiske grupper(6);

Q.  der henviser til, at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der er oprettet af Europarådet, har udtrykt bestyrtelse over stigningen i antallet højreekstremistiske handlinger og neofascisme i Kroatien i en rapport, der blev offentliggjort den 15. maj 2018(7);

R.  der henviser til, at billeder af seks medlemmer af Europa-Parlamentet, som er fortalere for tolerance, retsstatsprincippet og andre europæiske værdier, under en demonstration i Polen i november 2017 blev hængt op i interimistiske galger på en offentlig plads i den sydlige by Katowice af medlemmerne af den højreekstremistiske polske bevægelse ONR (National Radical Camp); der henviser til, at der stadig pågår en undersøgelse, men at der indtil nu ikke er blevet rejst tiltale mod nogen af de mistænkte, selv om talrige medier har berettet om hændelsen og herunder vist videooptagelser;

S.  der henviser til, at højreekstremistiske organisationer i november 2017 organiserede en stor demonstration i Warszawa for at markere Polens uafhængighedsdag, hvor de samlede mere end 60 000 personer; der henviser til, at demonstranterne medbragte fremmedfjendske bannere med slogans som "et hvidt Europa af brodernationer", herunder bannere med falanga-symbolet, som er et fascistisk symbol fra 1930'erne;

T.  der henviser til, at retssagen mod det græske nynazistiske parti Chrisi Avgi (Gyldent Daggry) på grundlag af anklager om, at der er tale om en kriminel organisation, samt på grundlag af anklager om drabet på Pavlos Fyssas sammenholdt med andre forbrydelser, herunder drabsforsøg, stadig verserer i Grækenland;

U.  der henviser til, at LGBTQI-aktivisten Zak Kostopoulos blev dræbt på brutal vis midt i Athen den 21. september 2018; der henviser til, at en af de anklagede angiveligt har relationer til højreekstremistiske styrker; der henviser til, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse, således at de ansvarlige for mishandlingen af og drabet på Zak Kostopoulos kan retsforfølges;

V.  der henviser til, at en italiensk mand er blevet idømt 12 års fængsel for at have skudt og såret seks afrikanske migranter i et racistisk motiveret angreb i den italienske by Macerata;

W.  der henviser til, at syv medlemmer af et højreekstremistisk "privat vagtværn", der blev arresteret i Chemnitz i midten af september 2018 for at forstyrre den offentlige orden, for nylig er blevet anklaget på grund af en mistanke om, at de var i færd med at etablere en terrororganisation under navnet Revolution Chemnitz; der henviser til, at efterforskerne ifølge den føderale anklagemyndighed har udvidet anklagerne fra kriminelle handlinger til terrorhandlinger efter at have gennemgået gruppens interne kommunikation;

X.  der henviser til, at fem medlemmer af bevægelsen "Generation Identitaire" den 7. december 2017 blev dømt for tilskyndelse til racehad og religiøst had; der henviser til, at enkeltpersoner med tilknytning til højreekstremistiske grupper, herunder "Action Française", planlagde et terrorangreb mod en række franske politikere og moskéer under præsidentvalget i 2017; der henviser til, at ti medlemmer af den højreekstremistiske gruppe "Action des Forces Opérationnelles" (AFO) den 24. juni 2018 blev arresteret for at planlægge en række angreb, der var rettet mod medlemmer af det muslimske samfund; der henviser til, at to tidligere skinheads den 14. september 2018 blev kendt skyldige i mordet på Clément Méric, en ung studerende og antifascistisk aktivist, der blev dræbt i juni 2013;

Y.  der henviser til, at 12 medlemmer af den nynazistiske organisation "Hogar Social Madrid" i Spanien i øjeblikket er genstand for efterforskning for tilskyndelse til had; der henviser til, at medlemmer af de spanske fascistiske grupper "Falange", "Alianza Nacional" og "Democracia Nacional" blev arresteret og dømt af Spaniens højesteret, efter at de havde angrebet kulturcentret "Blanquerna" i Madrid under fejringen af Cataloniens nationaldag i 2013; der henviser til, at den antiracistiske NGO "SOS Racismo" i 2016 dokumenterede 309 tilfælde af fremmedfjendske voldshandlinger; der henviser til, at formanden for denne organisation modtog dødstrusler efter at have indberettet disse tilfælde og fordømt manglen på effektive mekanismer til at tage stærk afstand fra disse forbrydelser;

Z.  der henviser til, at 19 mennesker er blevet anklaget af fonden "Francisco Franco" – en fond, der glorificerer et diktatur og dets forbrydelser samt familien Franco – for at have begået adskillige lovovertrædelser, der kan medføre 13 års fængsel, efter at have udført en fredelig og symbolsk aktion med udrulning af to store bannere fra herskabsboligen Pazo de Meirás med det formål at opfordre de offentlige myndigheder til at gribe ind og kræve denne ejendom tilbage til den galiciske befolkning;

AA.  der henviser til, at det spanske Deputeretkammer har vedtaget et forslag om at flytte Francisco Francos jordiske rester fra hans grav ved krigsmindesmærket, der er kendt som De Faldnes Dal og fungerer som pilgrimssted for højreekstremister; der henviser til, at alle resterende symboler og monumenter, der hylder militæropstanden, borgerkrigen og Francos diktatur bør fjernes på effektiv vis, og anmoder om, at de symboler og monumenter, der ikke kan fjernes, underkastes den nødvendige kontekstualisering og genfortolkning, således at de kan bidrage til folkeoplysning og øget historisk bevidsthed;

AB.  der henviser til, at den nynazistiske nordiske modstandsbevægelse (NMR) regelmæssigt arrangerer sammenkomster i hele Skandinavien, hvor de råber slagord og vajer med organisationens grønne og hvide faner; der henviser til, at flere medlemmer af NMR er blevet dømt for voldelige angreb mod civile og politiet; der henviser til, at de talrige angreb på modtagelsescentre for flygtninge i 2015 fik den svenske regering til at skjule, hvor de bygninger, der huser flygtninge, befinder sig;

AC.  der henviser til, at tusinder af mennesker mødes hvert år den 16. marts i Riga til Den Lettiske Legions dag for at ære letter, som gjorde tjeneste i Waffen-SS;

AD.  der henviser til, at C14-grupper og andre højreekstremistiske grupper i Ukraine såsom Den Nationale Milits med tilknytning til Azov, Højre Sektor, Karpatska Sich og andre siden begyndelsen af 2018 flere gange har angrebet romagrupper samt antifascistiske demonstrationer, byrådsmøder, en begivenhed arrangeret af Amnesty International, kunstudstillinger, LGBTQI-arrangementer samt kvinderettighedsforkæmpere og miljøaktivister;

1.  fordømmer på det kraftigste og beklager de neofascistiske og nynazistiske organisationers terrorangreb, mord, psykiske vold, voldelige fysiske angreb og demonstrationer, der har fundet sted i forskellige EU-medlemsstater;

2.  er dybt bekymret over den stigende normalisering af fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance i Den Europæiske Union og er foruroliget over beretninger i visse medlemsstater om hemmelige aftaler mellem politiske ledere, politiske partier og retshåndhævende myndigheder med neofascister og nynazister;

3.  er især bekymret over de neofascistiske voldshandlinger, som påvirker samfundet som helhed, og som er rettet mod særlige mindretal såsom sorte europæere/mennesker af afrikansk herkomst, jøder, muslimer, romaer, tredjelandsstatsborgere, LGBTI-personer og personer med handicap;

4.  fordømmer på det kraftigste alle voldelige angreb, som neofascistiske grupper har begået mod politikere og medlemmer af politiske partier, og som er blevet indberettet i visse medlemsstater, og især den fascistiske gruppe CasaPounds nylige angreb på Eleonora Forenza, MEP, hendes assistent, Antonio Perlo, og andre, som deltog i en antifascistisk demonstration den 21. september 2018 i Bari, Italien;

5.  er dybt bekymret over den straffrihed, som neofascistiske og nynazistiske grupper opererer med i visse medlemsstater, og understreger, at denne følelse af straffrihed er blandt de årsager, der forklarer den alarmerende stigning i voldshandlinger begået af visse højreekstremistiske organisationer;

6.  erkender, at der er en bekymrende tendens til, at neofascistiske og nynazistiske grupper benytter sig af de sociale medier og internettet til at organisere og lægge strategier i hele Den Europæiske Union;

7.  beklager dybt, at offentlig radio- og tv-virksomhed i nogle medlemsstater er blevet et eksempel på propaganda for et enkelt politisk parti, som ofte udelukker oppositionen og minoritetsgrupper fra samfundet og endda tilskynder til vold;

8.  minder om, at den fascistiske ideologi og intolerance altid er forbundet med et angreb på selve demokratiet;

9.  opfordrer medlemsstaterne til kraftigt at fordømme og straffe politikeres og offentlige ansattes hadforbrydelser, hadefulde udtalelser og udpegelse af syndebukke på alle niveauer og i alle typer medier, da de direkte normaliserer og styrker had og vold i samfundet;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at forebygge, fordømme og bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udbyderne af sociale medier til at bekæmpe udbredelsen af racisme, fascisme og fremmedhad på internettet i samarbejde med de relevante civilsamfundsorganisationer på nationalt og internationalt plan;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at efterforske og retsforfølge hadforbrydelser og til at udveksle bedste praksis for at identificere og efterforske hadforbrydelser, herunder dem, der er specifikt begrundet i de forskellige former for fremmedhad;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje og yde passende støtte til ofrene for racistiske eller fremmedfjendske forbrydelser og hadforbrydelser og til at beskytte alle vidner mod gerningsmændene;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette enheder til bekæmpelse af hadforbrydelser i politiet; opfordrer politiet til at sikre, at dets personale ikke deltager i nogen form for racistiske, fremmedhadske eller diskriminerende handlinger, at sådanne handlinger undersøges, og at de ansvarlige retsforfølges;

15.  opfordrer Kommissionen til at udsende en opfordring til, at civilsamfundsorganisationer skal overvåge og indberette hadefuld tale og hadforbrydelser i medlemsstaterne;

16.  støtter, roser og opfordrer til beskyttelse af samfundsgrupper og civilsamfundsorganisationer, der bekæmper fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance;

17.  opfordrer til at konsolidere EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder gennemførelse eller anvendelse af eksisterende lovgivning og vedtagelse af ny lovgivning, herunder direktivet om ligebehandling;

18.  minder om, at Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvis frist for gennemførelse var november 2010, udgør retsgrundlaget for pålægning af sanktioner mod personer, der offentligt tilskynder til vold eller had mod et mindretal såsom udelukkelse fra offentlige ydelser, forbud mod at drive virksomhed, anbringelse under retsligt tilsyn og udstedelse af en likvidationsordre;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at ajourføre sin rapport fra 2014 om gennemførelsen af ovennævnte rammeafgørelse og til at indlede traktatbrudssøgsmål mod de medlemsstater, der ikke har overholdt afgørelsens bestemmelser;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de overholder bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse og hindrer organisationer i at sprede hadefuld tale og vold på offentlige steder og online og effektivt forbyder neofascistiske og nynazistiske grupper og enhver anden fond eller sammenslutning, der ophøjer og glorificerer nazisme og fascisme, under overholdelse af den nationale retsorden og den nationale kompetence på dette område;

21.  opfordrer til et fuldstændigt og rettidigt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, efterretningstjenester, domstole og civilsamfundsorganisationer i kampen mod fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at følge Europarådets henstillinger om bekæmpelse af nynazistiske manifestationer og højreekstremisme;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk, menneskerettighedsbaseret og serviceorienteret efteruddannelse af retshåndhævende personale og embedsmænd i retsvæsenet på alle niveauer;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på forebyggelse gennem uddannelse, bevidstgørelse og udveksling af bedste praksis;

25.  opfordrer medlemsstaterne og de nationale idrætsforbund, navnlig fodboldklubberne, til at bekæmpe svøben racisme, fascisme og fremmedhad på stadioner og i sportskulturen ved at fordømme og straffe de ansvarlige og ved at fremme positive oplysningsaktiviteter rettet mod unge fans i samarbejde med skoler og relevante civilsamfundsorganisationer;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde uddannelse til dem, der arbejder inden for offentlig radio- og tv-virksomhed, og medierne til at øge bevidstheden om de udfordringer og den forskelsbehandling, som ofrene for neofascistiske og nynazistiske gruppers handlinger står over for;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte nationale "exitprogrammer" for at bistå enkeltpersoner, der ønsker at forlade voldelige neofascistiske og nynazistiske grupper; understreger, at sådanne programmer bør være mere vidtrækkende end én-til-én-interventioner og bør omfatte langsigtet støtte til dem, der kæmper med at finde arbejde, flytte og udvikle nye og sikre sociale netværk;

28.  understreger, at en historisk bevidsthed er en af forudsætningerne for at forhindre sådanne forbrydelser i at opstå i fremtiden og spiller en vigtig rolle med hensyn til at oplyse de yngre generationer;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og modvirke alle former for benægtelse af holocaust, herunder bagatellisering og minimalisering af nazisternes og deres samarbejdspartneres forbrydelser; påpeger, at sandheden om holocaust ikke må bagatelliseres af den politiske og mediemæssige diskurs;

30.  opfordrer til en fælles kultur af historiebevidsthed, der fordømmer fortidens fascistiske forbrydelser; er dybt bekymret over, at de yngre generationer i Europa og andre steder er stadig mindre bekymrede over fascismen og dermed risikerer at blive indifferente over for nye trusler;

31.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme almen uddannelse gennem almindelig kultur om vores samfunds mangfoldighed og vores fælles historie, herunder grusomhederne under Anden Verdenskrig som f.eks. holocaust og den systematiske umenneskeliggørelse af dens ofre over en årrække;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa samt FN.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(4) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.
(5) https://www.europol.europa.eu/activities-services/main-reports/european-union-terrorism-situation-and-trend-report-2018-tesat-2018
(6) https://www.mediapart.fr/journal/france/090418/forces-de-l-ordre-liees-l-ultra-droite-violente-la-dgsi-s-inquiete?onglet=full
(7) https://rm.coe.int/fifth-report-on-croatia/16808b57be


Dyrevelfærd, anvendelse af antimikrobielle stoffer og miljøbelastninger fra industrielt opdræt af slagtekyllinger
PDF 132kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger (2018/2858(RSP))
P8_TA(2018)0429RC-B8-0484/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger(1) ("direktivet om slagtekyllinger"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020(2),

–  der henviser til den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. januar 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) (COM(2012)0006),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 13. april 2018 om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets betydning for slagtekyllingers velfærd samt udvikling af velfærdsindikatorer (COM(2018)0181),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF og udvikling af velfærdsindikatorer,

–  der henviser til den aftale om veterinærlægemiddelforordningen(3), der blev indgået den 5. juni 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven")(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler(5),

–  der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om samme emne(6),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/302 af 15. februar 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår intensiv fjerkræavl eller svineavl(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU er en global storproducent af slagtekyllinger og årligt slagter ca. 7 mio. af dem til konsum; der henviser til, at fjerkræbranchen, der producerer efter det europæiske "jord til bord"-princip, beskæftiger over en kvart million mennesker og driver 23 000 store slagtekyllingebedrifter i Europa;

B.  der henviser til, at direktiv 2007/43/EF (direktivet om slagtekyllinger) fastsætter mindstestandarder for beskyttelse af slagtekyllinger; der understreger vigtigheden af, at Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne overholder disse regler og foretager regelmæssige kontrolbesøg på dette område;

C.  der henviser til, at belægningsgraden for 34% af slagtekyllingerne ifølge Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF ligger på de 33 kg/m2, som er hovedreglen, mens 40% ligger på 34-39 kg/m2, og de resterende 26 % har den højeste belægningsgrad (op til 42 kg/m2), som direktivet tillader;

D.  der henviser til, at håndhævelsen af direktivet om slagtekyllinger ikke er ensartet, og at Kommissionens nylige gennemførelsesrapport viste, at håndhævelsen i bedste fald er inkonsekvent medlemsstaterne imellem;

E.  der henviser til, at overforbrug af antimikrobielle veterinærlægemidler, navnlig som vækstfremmere og til metafylaktiske eller profylaktiske formål har været en af de vigtigste faktorer, der har haft indflydelse på udviklingen af antimikrobiel resistens i bakterier; der henviser til, at dårlig trivsel som følge af høje belægningsgrader og varmestress kan medføre, at slagtekyllinger får et immunologisk underskud, som gør dem mere modtagelige for sygdomme;

F.  der henviser til, at forekomsten af multiresistente zoonotiske stammer af Campylobacter spp. og Salmonella spp. på slagtekyllingebedrifter og i kyllingekød udgør en voksende trussel mod folkesundheden ifølge rapporter fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC);

G.  der henviser til, at bestemmelser om dyrevelfærd bør ajourføres på grundlag af de fremherskende videnskabelige resultater og under behørig hensyntagen til den langsigtede konkurrenceevne for landbrugets husdyrhold; der henviser til, at anvendelsen af opdrætssystemer med større velfærd kan forbedre dyrenes sundhed og trivsel og derved bidrage til en reduktion af behovet for antimikrobielle stoffer, samtidig med at der fortsat leveres en høj produktkvalitet;

H.  der henviser til, at EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2010 om de genetiske parametres indflydelse på industrislagtekyllingers trivsel og evne til at modstå stress viste, at genetisk udvælgelse baseret på kyllingernes vækstrater kan forringe dyrenes sundhed og velfærd;

I.  der henviser til, at Europas borgere er stærkt interesserede i dyrevelfærd og ønsker at kunne træffe mere informerede valg som forbrugere;

J.  der henviser til, at den seneste Eurobarometer-specialundersøgelse om dyrevelfærd viser, at over 50 % af Europas borgere søger information om produktionsmetoden, når de køber animalske produkter, og måske vil være villige til at betale mere for øget dyrevelfærd; der henviser til, at mere end 80 % af EU's borgere ønsker en forbedring af velfærden for opdrættede dyr i EU;

K.  der henviser til, at 25% af det brystkød fra fjerkræ, der forbruges i EU, importeres fra tredjelande med mindre streng lovgivning om dyrevelfærd; der henviser til, at det meste af det importerede fjerkrækød anvendes i restaurationsbranchen eller til fødevareforarbejdning, hvor oplysning om kødets oprindelse og mærkning ikke er obligatorisk;

L.  der henviser til, at Brasilien, Ukraine og Thailand, der sammen tegner sig for 90 % af importen fra tredjelande, alle har været genstand for kontrol fra Kommissionens GD SANTE's side, hvor der er fastslået betydelige mangler i produktionsprocessen og hvad angår overholdelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at såvel EU-landbrugere som NGO'er har udtrykt bekymring over de sociale og miljømæssige konsekvenser af importen af billigt produceret kyllingekød og vildledende mærkning af kyllingekød, som er forarbejdet i EU, men stammer fra tredjelande;

1.  anerkender resultaterne af Kommissionens rapport om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets indvirkning på slagtekyllingers velfærd. hvori det anføres, at kun to tredjedele af medlemsstater har gennemført direktivet korrekt; er betænkelig ved, at belægningsgraden mange steder, som påpeget i rapporten, er højere end de 33 kg/m2, som er hovedreglen;

2.  er bekymret over stigningen i de multiresistente zoonotiske agenser, der typisk optræder i slagtekyllingeopdræt, såsom Campylobacter spp., Salmonella spp. og E. coli;

3.  anerkender den indsats, som landbrugere allerede har gjort for slagtekyllingers velfærd i de forskellige medlemsstater ved at implementere direktivet om slagtekyllinger, navnlig de landbrugere, der deltager i frivillige ordninger;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en harmoniseret gennemførelse og fuld håndhævelse af direktiv 2007/43/EF for så vidt angår bygningsspecifikationer og sikkerhedsbestemmelser med henblik på at sikre direktivets målsætninger;

5.  understreger, at illoyal konkurrence fører til ulige vilkår, eftersom de, der overholder reglerne, underbydes af dem, der ikke gør;

6.  opfordrer Kommissionen til at udvikle solide og målbare harmoniserede indikatorer for slagtekyllingers og forældredyrs trivsel, herunder vejledning om bedste tilgængelige praksis for rugerier;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle problemet med brande i fjerkræstalde ved at fremme bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, der holder dyr, har modtaget en passende og tilstrækkelig uddannelse heri, jf. direktiv 2007/43/EF;

8.  opfordrer EFSA til at udarbejde en udtalelse om prævalensen af og risikofaktorerne for antimikrobielt resistente Campylobacter spp., Salmonella spp. og E. coli med zoonotisk potentiale;

9.  bifalder aftalen om veterinærlægemiddelforordningen, der blev indgået den 5. juni 2018; bifalder de bestemmelser, der er fastsat for at begrænse anvendelsen af antibiotika til meta- og profylaktiske formål; erindrer om sin holdning til forebyggende foranstaltninger og den fælles videnskabelige udtalelse fra EMA/EFSA(8), der opfordrer til anvendelse af avlsdyr, der vokser langsommere og sundere, belægningsgrader, der ikke øger risikoen for sygdom, mindre grupper, isolation af syge dyr (artikel 10 i forordning (EU) 2016/429) og gennemførelse af gældende velfærdsbestemmelser; stoler på, at forordningen vil fremme den stærkt tiltrængte indsats inden for antimikrobiel resistens (AMR) og stimulere til øget innovation inden for veterinærmedicin; bemærker, at den europæiske fjerkræsektor og de nationale myndigheder iværksætter initiativer, der skal mindske brugen af antibiotika gennem modernisering af fjerkræbedrifter;

10.  understreger, at forbedrede dyreopdrætsmetoderne vil føre til bedre livskvalitet for fjerkræ og mindske behovet for at anvende antimikrobielle stoffer, og at sådanne forbedringer eksempelvis kan bestå i at tilvejebringe naturlig belysning, ren luft og mere plads samt at reducere ammoniak; minder Kommissionen om den erklæring, der er omhandlet i dyresundhedsstrategien, og det vigtige princip om, at det er bedre at forebygge end at helbrede;

11.  understreger, at dyrevelfærd fungerer som en forebyggende foranstaltning i sig selv og bidrager til at mindske risikoen for, at dyret bliver syg, hvorved anvendelsen af antimikrobielle stoffer reduceres, ligesom produktionsresultaterne ofte bliver bedre; bemærker, at forkert brug af antimikrobielle stoffer kan gøre dem virkningsløse, hvad der efterfølgende kan være til fare for det menneskelige helbred;

12.  opfordrer Kommissionen til at styrke forskningen i AMR og bedste praksis samt sikre, at medlemsstaterne effektivt gennemfører forebyggende foranstaltninger såsom sygdomsovervågning og -kontrol;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremme politikker, der kan stimulere udbredelsen af alternative produktionssystemer for slagtekyllinger samt af traditionelle slagtekyllingeracer og/eller racer, der giver mulighed for større velfærd;

14.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan for til støtte for konkurrencedygtig og bæredygtig opdræt af fjerkræ og produktion af kød herfra, som sikrer højere velfærd for slagtekyllinger;

15.  opfordrer Kommissionen til at styrke grænsekontrollen af importeret fjerkrækød fra tredjelande for at sikre, at denne import er i overensstemmelse med EU-lovgivningen om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljø;

16.  understreger, at importen af kyllingekød fra lande med lavere miljømæssige, sociale, fødevaresikkerheds- og dyrevelfærdsmæssige standarder er steget; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kyllingekød, kødprodukter og tilberedt kyllingekød importeret fra tredjelande er i overensstemmelse med EU's standarder for miljø, sociale forhold, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd med henblik på at sikre fair og ensartede konkurrencevilkår for EU-producenterne;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om obligatorisk angivelse af oprindelsen af importeret kød, der indgår i EU-forarbejdede produkter i detailbranchen samt catering- og restaurationstjenester, således at forbrugerne kan træffe informerede valg;

18.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en EU-metode til produktmærkning for slagtekyllinger i lighed med den ordning, der anvendes for æg, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og informationen af forbrugerne om dyrevelfærd i landbrugsproduktionen;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19.
(2) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 149.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0421.
(4) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(5) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(6) EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.
(7) EUT L 43 af 21.2.2017, s. 231.
(8) EMA Committee for Medicinal Products for Veterinary Use (CVMP) and EFSA Panel on Biological Hazards (BIOHAZ), 2016. EMA and EFSA Joint Scientific Opinion on measures to reduce the need to use antimicrobial agents in animal husbandry in the European Union, and the resulting impacts on food safety.


FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)
PDF 191kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24) (2018/2598(RSP))
P8_TA(2018)0430B8-0477/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP18) under UNFCCC og til den 8. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

–  der henviser til, at der var åbent for undertegnelse af Parisaftalen i FN's hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og til at 195 stater har undertegnet Parisaftalen, og 175 stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter,

–  der henviser til den 23. partskonference (COP23) under UNFCCC, den 13. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP13) samt den 2. samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA2), som afholdtes i Bonn, Tyskland, fra den 4. november til den 16. november 2017,

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om EU's klimadiplomati(1),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP23)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016)0500),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2016, 30. september 2016, 23. juni 2017 og 22. marts 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. oktober 2017, 26. februar 2018 og 9. oktober 2018,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget(3),

–  der henviser til Letlands og Kommissionens forelæggelse af de tilsigtede nationale bidrag (INDC) fra EU og medlemsstaterne den 6. marts 2015,

–  der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC), til dets sammenfattende rapport og til IPCC's særrapport med titlen "Global opvarmning på 1,5°C",

–  der henviser til den ottende sammenfattende rapport fra november 2017 om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) med titlen "The Emissions Gap Report 2017" samt til UNEP's tredje rapport om tilpasningskløften "Adaptation Gap Report 2017",

–  der henviser til Det Internationale Energiagenturs "Global Energy & CO2 Status Report 2017",

–  der henviser til Den Meteorologiske Verdensorganisations (WMO's) "Statement on the state of the global climate in 2017" ("erklæring om det globale klimas tilstand i 2017") fra marts 2018 samt til organisationens 13. drivhusgasrapport af 30. oktober 2017,

–  der henviser til Det Verdensøkonomiske Forums "Global Risks Report for 2018" ("globale risikovurderingsrapport for 2018")(4),

–  der henviser til erklæringen fra 5. marts 2018 af "Green Growth Group" (gruppen for grøn vækst), underskrevet af 14 af EU's miljø- og klimaministre, om "Financing EU climate action – reinforcing climate spending and mainstreaming in the next Multiannual Financial Framework (MFF)" (Finansiering af EU's klimaindsats – styrkelse af klimaindsatsen og integrationen i den næste flerårige finansielle ramme (FFR))(5),

–  der henviser til rapporten "CO2 – an operational anthropogenic CO2 emissions monitoring and verification support capacity" (CO2 – En operationel funktion til støtte for overvågning af og kontrol med menneskeskabte CO2-emissioner), som Kommissionens Fælles Forskningscenter offentliggjorde i november 2017(6),

–  der henviser til erklæringen fra Fairbanks vedtaget af udenrigsministrene i de arktiske stater på det 10. ministermøde i Det Arktiske Råd, der blev afholdt i Fairbanks, Alaska, den 10.-11. maj 2017,

–  der henviser til den første udgave af One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 og de 12 tilsagn, der blev vedtaget herpå,

–  der henviser til pave Frans' encyklika Laudato Si’,

–  der henviser til Mesebergerklæringen af 19. juni 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, og at 181 af de 197 parter i konventionen har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN (pr. 11. oktober 2018);

B.  der henviser til, at EU den 6. marts 2015 forelagde EU's og dets medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag for UNFCCC og derved forpligtede sig til et bindende mål om at reducere de indenlandske drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

C.  der henviser til, at de forpligtelser, der indtil videre er indgået af underskriverne af Parisaftalen, ikke er tilstrækkelige i forhold til at opfylde de fælles mål; der henviser til, at de nuværende nationalt bestemte bidrag, som EU og dets medlemsstater har forelagt, heller ikke er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og derfor må revideres;

D.  der henviser til, at væsentlige elementer af EU-lovgivningen, der bidrager til opfyldelse af EU's nationalt bestemte bidrag, navnlig direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet, er gennemført med et forhøjet ambitionsniveau, der betyder, at EU har et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 45 % senest i 2030; der henviser til, at en reduktion på 45 % i EU senest i 2030 endnu ikke er et tilstrækkeligt bidrag i forhold til opfyldelsen af Parisaftalens mål og målet for midten af århundredet om kulstofneutralitet;

E.  der henviser til, at gennemsigtighed i målingen af emissioner er nøglen til at gøre vigtige fremskridt med hensyn til at reducere drivhusgasserne verden over på fair vis;

F.  der henviser til, at der i 2017 var en stigning i kulstofemissionerne på såvel globalt plan som på EU-plan efter tre års stagnation; der henviser til, at denne stigning er ulige fordelt på verdensplan;

G.  der henviser til, at den høje forekomst af ekstreme vejrforhold og temperaturrekorder i 2017 gør en global klimaindsats endnu mere presserende;

H.  der henviser til, at en ambitiøs politik for afbødning af klimaændringer kan skabe vækst og beskæftigelse; der henviser til, at en række specifikke sektorer dog er sårbare over for kulstoflækage, hvis ambitionen ikke er den samme på andre markeder; der henviser til, at en tilstrækkelig beskyttelse mod kulstoflækage derfor er nødvendig for at beskytte arbejdspladser i disse specifikke sektorer;

I.  der henviser til, at klimaændringer er en multiplikator for en række andre trusler, som i uforholdsmæssig høj grad påvirker udviklingslandene; der henviser til, at tørke og andre ugunstige vejrforhold nedbryder og ødelægger de ressourcer, som fattige mennesker er direkte afhængige af for deres levebrød, og som skaber øget konkurrence om de resterende ressourcer, hvilket bidrager til humanitære kriser og til spændinger, tvangsfordrivelse, radikalisering og konflikter; der henviser til, at der er tegn på, at klimaændringerne har spillet en rolle i uroen og i udbredelsen af vold i Mellemøsten, Sahel og Afrikas Horn, hvilket har haft følger, der rækker langt ud over disse områder;

J.  der henviser til, at IPCC's 1.5°C-rapport endvidere viser, at virkningerne af en sådan temperaturstigning sandsynligvis vil være betydeligt mindre alvorlige end virkningerne af en stigning på 2°C;

K.  der henviser til, at der for at opnå langsigtet succes med hensyn til afbødning af klimaændringer kræves en langt større indsats, navnlig af de udviklede lande, i forhold til at give afkald på den kulstofbaserede økonomi og fremme klimaintelligent vækst, herunder i udviklingslandene; der henviser til, at der fortsat skal gøres en indsats for at styrke den finansielle, teknologiske og kapacitetsopbyggende støtte til udviklingslandene;

L.  der henviser til, at de store udledere ikke har reduceret deres drivhusgasemissioner i overensstemmelse med den indsats, der kræves for at begrænse den globale gennemsnitstemperatur til 1,5°C eller 2°C, hvilket forværrer det allerede enorme omfang og de enorme omkostningerne af den nødvendige tilpasning til klimaændringerne, med særligt alvorlige konsekvenser for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; der henviser til, at alle initiativer fra de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater med henblik på at udarbejde oplysninger om risici og tidlige varslinger bør støttes;

M.  der henviser til, at den voksende kløft mellem tilpasningsbehov og tilpasningsindsats i største hast skal lukkes ved hjælp af langt mere gennemgribende afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger;

N.  der henviser til, at det er uholdbart at bebyrde dem, der bliver ramt med tilpasningsomkostninger, og at de, der har hovedansvaret for drivhusgasemissioner, skal bære størstedelen af den globale byrde;

O.  der henviser til, at artikel 7 i Parisaftalen fastsætter et globalt mål for tilpasning, og at dette mål nu skal gøres operationelt uden yderligere forsinkelse; der henviser til, at de nationale planer for tilpasning bør spille en vigtig rolle;

P.  der henviser til, at skovene bidrager væsentligt til afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at skovrydningen tegner sig for næsten 20 % af de globale drivhusgasemissioner og navnlig er drevet af en udvidelse af industriproduktionen af husdyrbestande, soja og palmeolie, herunder til EU-markedet; der henviser til, at EU – eftersom det har et ansvar herfor – bør mindske sit indirekte bidrag til skovrydning ("embodied deforestation");

Q.  der henviser til, at jord er en knap ressource, og at anvendelsen heraf til produktion af råmateriale til konventionelle og førstegenerationsbiobrændstoffer kan forværre fødevareusikkerheden og ødelægge levevilkårene for fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene, navnlig i kraft af jordtyveri, tvangsfordrivelse, forurening og krænkelse af de oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at CO2-kompensations- og genplantningsprogrammer også kan forårsage en lignende skade, hvis ikke de udformes og gennemføres korrekt;

1.  minder om, at klimaændringerne som årsag til og multiplikator af andre risici udgør en af de mest presserende udfordringer for menneskeheden, og at alle stater og aktører verden over er nødt til at gøre deres yderste for at bekæmpe dem gennem markante individuelle handlinger; understreger endvidere, at rettidigt internationalt samarbejde, solidaritet samt en konsekvent og vedvarende forpligtelse til en fælles indsats er den eneste løsning i forhold til at opfylde det kollektive ansvar om at bevare hele planeten og dens biodiversitet for nuværende og kommende generationer; understreger, at EU er parat til at fortsætte sin førende rolle i denne globale indsats og samtidig sikre en bæredygtig økonomisk udvikling med lave drivhusgasemissioner, der medfører energisikkerhed, giver europæiske industrier en konkurrencemæssig fordel og skaber jobs;

Videnskabeligt grundlag for klimaindsatsen

2.  påpeger, at WMO har bekræftet, at 2015, 2016 og 2017 er de tre hidtil varmeste år, der er målt, og at de har ført til en meget kraftig varme i Arktis, som vil have langvarige konsekvenser for havvandstanden og vejrforholdene på verdensplan;

3.  mener, at de dybtgående og mest sandsynlige irreversible virkninger af en stigning på 2°C i de globale temperaturer kan undgås, hvis det mere ambitiøse mål på 1,5°C forfølges, men at dette vil kræve, at de globale drivhusgasemissioner falder til netto-nul senest i 2050; understreger, at de nødvendige teknologiske løsninger er tilgængelige og bliver stadig mere prismæssigt konkurrencedygtige, og at alle EU-politikker nøje bør tilpasses Parisaftalens langsigtede mål samt reguleres med jævne mellemrum, så de er i overensstemmelse med disse mål; ser derfor frem til resultaterne af IPCC's særlige rapport for 2018 om virkningerne af en global opvarmning på 1,5°C over det førindustrielle niveau;

4.  understreger, at klimaændringerne ifølge WHO påvirker de sociale og miljømæssige sundhedsfaktorer – ren luft, rent drikkevand, tilstrækkelig mad og sikkert husly – og at der i perioden 2030-2050 forventes yderligere 250 000 dødsfald om året grundet fejlernæring, malaria, diarré og varmebelastning; bemærker, at ekstremt høje temperaturer direkte bidrager til dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, især blandt ældre; anerkender, at klimaændringerne er en katalysator for konflikter; mener, at den fulde gennemførelse af forpligtelserne i Parisaftalen ville bidrage stærkt til at styrke den europæiske og internationale sikkerhed og fred;

Ratificeringen og gennemførelsen af Parisaftalens forpligtelser

5.  glæder sig over de uhørt hurtige ratifikationer af Parisaftalen samt såvel statslige som ikkestatslige aktørers globale mobilisering og målbevidsthed i forhold til dens fulde og hastige gennemførelse som udtrykt i de tilsagn, der blev afgivet under større globale begivenheder som f.eks. det nordamerikanske 2017-klimatopmøde, der blev afholdt i Chicago den 4.-6. december 2017, One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 samt topmødet for den globale klimaindsats i San Francisco den 12.-14. september 2018;

6.  understreger, at de nuværende nationalt bestemte bidrag kun vil begrænse den globale opvarmning til en temperaturstigning på ca. 3,2°C(7) og ikke engang ville være tæt på 2°C; opfordrer alle parter til at bidrage konstruktivt til den proces, der skal iværksættes frem til 2020, når de nationalt bestemte bidrag skal opgraderes, og til at sikre, at disse nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede temperaturmål om at holde den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2°C over de førindustrielle niveauer samt til at fortsætte bestræbelserne på yderligere at begrænse stigningen til 1,5°C; anerkender, at de nuværende tilsagn, herunder tilsagnet afgivet af EU og dets medlemsstater, endnu ikke er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål; understreger derfor, at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt, og at alle parter, især EU og alle G20-landene, bør øge deres indsats og opgradere deres nationalt bestemte bidrag senest i 2020 inden for rammerne af Talanoadialogen fra 2018 med det formål at dække det resterende hul i retning af dette mål;

7.  mener, at det, såfremt andre større økonomier ikke indgår forpligtelser svarende til EU's med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner, vil være nødvendigt at opretholde bestemmelser om kulstoflækage, navnlig bestemmelser, der tager sigte på sektorer med en høj risiko for kulstoflækage, med henblik på at sikre europæisk industris konkurrenceevne på globalt plan;

8.  beklager, at debatten om øgede bidrag kun meget langsomt er ved at komme i gang i de fleste af de tredjelande, der har indgået forpligtelser i henhold til Parisaftalen; anmoder derfor Kommissionen om at strømline EU's overvejelser om at styrke forpligtelsen med øgede bestræbelser på at motivere andre partnere til at gøre det samme;

9.  understreger vigtigheden af en ambitiøs EU-klimapolitik med henblik på at optræde som en troværdig og pålidelig partner på verdensplan samt vigtigheden af at fastholde EU's globale lederskab på klimaområdet og af at overholde Parisaftalen; glæder sig over Europa-Parlamentets og Rådets aftale om at hæve målene for vedvarende energi og energieffektivitet med henholdsvis 32 % og 32,5 % senest i 2030, hvilket vil resultere i en reduktion af drivhusgasemissionerne på over 45 % senest i 2030; glæder sig derfor over Kommissionens bemærkninger om ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag for at tage højde for den øgede ambition og forhøje sit emissionsreduktionsmål for 2030; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forberede en ambitiøs nulemissionsstrategi for midten af århundredet for EU og til at sikre en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af det i Parisaftalen aftalte mål om at opnå nettoemissioner på nul og en kulstofneutral økonomi i EU senest i 2050 på linje med EU's rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget; støtter en ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag med et mål for hele økonomien, der sigter mod at reducere de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

10.  glæder sig over FN-generalsekretærens meddelelse om afholdelse af et klimatopmøde i september 2019 sideløbende med Generalforsamlingens 74. samling med henblik på at fremskynde klimaindsatsen for at opfylde målene i Parisaftalen og navnlig fremme en øget ambition med hensyn til klimaforpligtelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte disse bestræbelser ved at udvise engagement og politisk vilje i forhold til at stramme egne forpligtelser og til at slå til lyd for vægtige bidrag fra andre parter;

11.  beklager meddelelsen fra USA's præsident Donald Trump om dennes hensigt om at trække USA fra Parisaftalen, og mener at dette er et tilbageskridt; udtrykker sin tilfredshed med, at alle større parter har bekræftet deres engagement i Parisaftalen efter meddelelsen fra præsident Trump; bifalder kraftigt den fortsatte mobilisering for en klimaindsats, som iværksættes af amerikanske stater, byer, universiteter og andre ikkestatslige aktører under kampagnen "we are still in";

12.  fastholder, at det navnlig efter præsident Trumps erklæring er vigtigt at have egnede bestemmelser på plads mod kulstoflækage og at sikre, at de, der yder den største indsats, får gratis kvoter som aftalt i ETS-direktivet; opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten og lovligheden af supplerende foranstaltninger til beskyttelse af industrier med risiko for kulstoflækage, f.eks. CO2-afgiftsjustering ved grænsen og forbrugsafgifter, navnlig for varer fra lande, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

13.  glæder sig over ikrafttrædelsen af Kigaliændringen af Montrealprotokollen den 1. januar 2019 hvortil 27 parter, herunder syv medlemsstater, indtil videre har deponeret deres ratifikationsinstrumenter; opfordrer alle parterne i Montrealprotokollen, specielt de medlemsstater, der endnu ikke har deponeret deres ratifikationsinstrumenter, til at tage alle nødvendige skridt hen imod dens hurtige ratificering som en nødvendig del af gennemførelsen af Parisaftalen og til at opfylde de mellemlange og langsigtede klima- og energimål;

14.  glæder sig over alle medlemsstaternes ratifikation af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen og deponeringen af Unionens fælles ratifikation den 21. december 2017; mener, at dette skridt vil udgøre en vigtig forhandlingsposition med henblik på en vellykket afslutning af klimaforhandlingerne i 2018, og at det i kraft af fælles bestræbelser effektivt vil reducere drivhusgasemissionerne;

15.  understreger, at gennemførelsen og ambitionen før 2020 var et centralt punkt under COP23-forhandlingerne; glæder sig over beslutningen om at afholde to statusopgørelser i løbet af COP-konferencerne i 2018 og 2019; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede bidrag til reduktion af emissionerne frem til 2020, der skal fremlægges ved præ-2020-statusopgørelsen på COP24; betragter disse som vigtige skridt hen imod målet om at øge alle parters ambitioner for perioden efter 2020 og ser dermed frem til resultatet af den første statusopgørelse i Katowice, der bør tage form af en COP-beslutning, som bekræfter forpligtelsen til senest i 2020 at øge ambitionen med hensyn til parternes nationalt bestemte bidrag for 2030 med det sigte at afstemme dem med de langsigtede mål i Parisaftalen;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende kommunikationsstrategier og -aktiviteter med henblik på at øge den offentlige og politiske støtte til klimaindsatsen og for at skærpe opmærksomheden omkring sidegevinsterne ved bekæmpelsen af klimaændringer, som f.eks. forbedret luftkvalitet og offentlig sundhed, bevaring af naturressourcerne, økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst, øget energisikkerhed og reducerede omkostninger til energiimport samt fordele i den internationale konkurrence gennem innovation og teknologisk udvikling; understreger, at opmærksomheden også bør rettes mod forbindelserne mellem klimaændringer og social uretfærdighed, migration, ustabilitet og fattigdom og mod det forhold, at en global klimaindsats kan yde et vægtigt bidrag til løsningen af disse udfordringer;

17.  understreger de synergier, der eksisterer mellem Parisaftalen, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Sendairammen og Addis Abeba-handlingsdagsordenen (udviklingsfinansiering) samt andre Rio-konventioner, da disse er vigtige og indbyrdes forbundne fremskridt til sikring af, at fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling kan afhjælpes sideløbende;

COP24 i Katowice

18.  anerkender resultaterne fra formandskaberne for COP22 og COP23, der i fællesskab udarbejdede Talanoadialogen fra 2018, som i stort omfang blev godkendt af parterne og lanceret i januar 2018; ser frem til dens første resultater under COP24 og de efterfølgende politiske konklusioner for at bringe global kollektiv ambition på linje med de langsigtede mål i Parisaftalen senest i 2020; påskønner, at Talanoadialogen ikke er begrænset til drøftelser mellem nationale regeringer, men tillader en række interessenter, herunder regioner og byer og deres valgte repræsentanter, at henlede nationale og globale politiske beslutningstageres opmærksomhed på centrale spørgsmål omkring klimaindsatsen; glæder sig over byers og regioners Talanoadialoger og ser frem til afholdelse af yderligere dialoger i Europa; ser frem til de ikkestatslige aktørers bidrag og opfordrer alle parter til at indsende deres bidrag i tide med henblik på at lette den politiske diskussion i Katowice;

19.  anerkender endvidere, at der på trods af alle de fremskridt, der er gjort med Parisaftalens arbejdsprogram (det fælles regelsæt) under COP23, stadig ligger betydelige udfordringer forude, før det kan fuldføres, og før der kan træffes konkrete afgørelser på COP24; opfordrer til, at alt det nødvendige forberedende arbejde udføres forud for topmødet med henblik på at færdiggøre det fælles regelsæt, som er afgørende for en rettidig gennemførelse af Parisaftalen;

20.  støtter et regelsæt, der kræver et højt niveau af gennemsigtighed med robuste bindende regler for alle parter med henblik på at sikre en nøjagtig måling af fremskridtet og skabe yderligere tillid mellem de parter, der er involveret i den internationale proces; er bekymret over, at visse parter fortsat tøver med at arbejde hen imod fuld gennemsigtighed i målingen af emissioner; opfordrer alle større økonomier til at gå i spidsen i forhandlingerne om regelsættet og fremme bindende krav til overvågnings- og verifikationssystemer, herunder rettidige og pålidelige data og skøn vedrørende drivhusgasemissionerne;

21.  understreger vigtigheden af at supplere regelsættet med observationsbaserede atmosfæriske data for at øge pålideligheden og nøjagtigheden af indberetningerne; opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), den europæiske forskningsinfrastruktur under Integrated Carbon Observation System (ICOS), de nationale instanser, der forestår emissionsopgørelsen, og forskningscentre og andre centrale aktører til at udvikle operationel kapacitet, der kan tilvejebringe information om menneskeskabt emission under anvendelse af satellitdata, og som opfylder de nødvendige krav, herunder en konstellation af satellitter;

22.  understreger vigtigheden af, at EU for at sikre sin politiske styrke og troværdighed taler med én fælles stemme på COP24 i Katowice; opfordrer alle medlemsstater til at støtte EU's mandat i forhandlingerne og i bilaterale møder med andre aktører;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte klimaindsatsen på dagsordenen for vigtige internationale fora under FN og for organer som f.eks. G7 og G20 og at søge multilaterale partnerskaber vedrørende specifikke spørgsmål omkring gennemførelsen af Parisaftalen og af målene for bæredygtig udvikling;

Åbenhed, rummelighed og gennemsigtighed

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde og styrke strategiske partnerskaber med udviklede lande samt med nye vækstøkonomier med det formål at danne en gruppe af klimaledere inden for de næste få år, og til at udvise større solidaritet med sårbare stater; støtter et vedvarende og aktivt EU-engagement i den højtambitiøse koalition (HAC) og i dialogen med medlemslandene med henblik på at synliggøre deres beslutsomhed i forhold til at sikre en meningsfuld gennemførelse af Parisaftalen gennem udarbejdelsen af et robust regelsæt i 2018 og en vellykket Talanoadialog inden for rammerne af COP24;

25.  understreger, at der for fortsat at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5°C er behov for en effektiv deltagelse af alle parter, hvilket på sin side kræver, at problemet med erhvervede og modstridende interesser løses; gentager i denne forbindelse sin støtte til det initiativ, som regeringer, der repræsenterer et flertal af verdens befolkning, har taget med henblik på at indføre en specifik politik om interessekonflikter i UNFCCC- regi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i denne proces uden at bringe målene fra UNFCCC og Parisaftalen i fare;

26.  understreger, at 80 % af de mennesker, der er fordrevet på grund af klimaændringer, er kvinder, som generelt er mere berørt af klimaændringer end mænd, men ikke desto mindre bærer en større byrde uden at være ligeså involveret i den centrale beslutningsproces vedrørende klimaindsatsen; understreger derfor, at kvinders indflydelse samt deres fulde og lige deltagelse og lederskab i internationale fora som f.eks. UNFCCC og nationale, regionale og lokale klimatiltag er af afgørende betydning for en vellykket og effektiv indsats; opfordrer EU og medlemsstaterne til at inkorporere kønsaspektet i klimapolitikken og at fremme indfødte kvinders og kvinderettighedsforkæmperes deltagelse inden for rammerne af UNFCCC;

27.  glæder sig over COP23-beslutningen om, at Tilpasningsfonden fortsat skal tjene Parisaftalen; anerkender betydningen af fonden for de samfund, der er mest sårbare over for klimaændringerne og glæder sig derfor over de nye tilsagn på 93 mio. USD fra medlemsstaterne til fonden;

28.  anerkender, at EU og dets medlemsstater er de største bidragydere af offentlig klimafinansiering; udtrykker bekymring over, at de nuværende tilsagn fra de udviklede lande er langt fra at nå deres kollektive mål om 100 mia. USD om året; understreger vigtigheden af, at alle de udviklede parter yder deres bidrag til dette mål, eftersom langsigtet finansiering er afgørende for, at udviklingslandene kan opfylde deres tilpasnings- og afbødningsmål;

29.  understreger, at EU's budget bør være i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser om bæredygtig udvikling og med dets mellem- og langsigtede klima- og energimål, og at det ikke bør være kontraproduktivt i forhold til at opnå disse mål eller hindre deres gennemførelse; bemærker med bekymring, at målet om, at 20 % af Unionens samlede udgifter øremærkes til klimatiltag sandsynligvis vil glippe og opfordrer derfor til korrigerende foranstaltninger; understreger endvidere, at de politiske drøftelser om den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør have klima- og energimålene i centrum fra starten og sikre, at de nødvendige ressourcer til at opnå dem vil være på plads; minder om sin holdning om at øge de nuværende klimarelaterede udgifter fra 20 % til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027; mener, at alle resterende udgifter under den flerårige finansielle ramme bør være i overensstemmelse med reglerne og ikke bør modvirke klimaindsatsen;

30.  opfordrer til oprettelse af en dedikeret og automatisk offentlig EU-finansieringsmekanisme, der sikrer supplerende og tilstrækkelig støtte til EU's rimelige andel i opfyldelsen af det internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD;

Ikkestatslige aktørers rolle

31.  minder om, at der i Parisaftalen udtrykkes anerkendelse af den vigtige rolle, som flerniveaustyring spiller i klimapolitikken, og af nødvendigheden af at indgå i en dialog med regioner, byer og ikkestatslige aktører;

32.  udtrykker sin tilfredshed med den voksende globale mobilisering af stadig flere ikkestatslige aktører, der engagerer sig til fordel for klimatiltag med konkrete og målbare resultater; fremhæver den afgørende rolle som civilsamfundet, den private sektor og de subnationale regeringer spiller i forhold til stimuleringen og ansporingen af den offentlige mening; opfordrer EU, medlemsstaterne og alle parterne til at anspore til, bistå og gå i en fuldstændig gennemsigtig dialog med ikkestatslige aktører, som i stigende grad bliver førende i kampen mod klimaændringerne, samt med subnationale aktører, navnlig hvor EU's relationer med de nationale regeringer i forbindelse med klimapolitikken er blevet forværret; roser på denne baggrund det tilsagn, der blev afgivet under COP23 af 25 banebrydende byer, som repræsenterer 150 millioner borgere, om at blive byer med nettoemissioner på nul senest i 2050;

33.  opfordrer Kommissionen til yderligere at intensivere sine forbindelser med de lokale og regionale myndigheder med henblik på at styrke det tematiske og sektorspecifikke samarbejde mellem byer og regioner både inden og uden for EU, til at udvikle initiativer til tilpasning og modstandsdygtighed og til at styrke bæredygtige udviklingsmodeller og emissionsreduktionsplaner i vigtige sektorer som energi, industri, teknologi, landbrug og transport i både by- og landområder, f.eks. gennem venskabsbyprogrammer, gennem det internationale program om bysamarbejde, gennem støtte fra platforme såsom borgmesteraftalen og ved at opbygge nye fora til udveksling af bedste praksis; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte regionale og lokale aktørers bestræbelser på at indføre regionalt og lokalt bestemte bidrag (svarende til de nationalt bestemte bidrag), idet klimaambitionen vil kunne øges gennem denne proces;

34.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag om EU's langsigtede strategi for kulstofneutralitet i midten af århundredet at fastsætte konkrete mål for reduktion af drivhusgasemissionerne inden udgangen af 2050 for alle sektorer og til at udstikke et klart forløb for, hvordan disse mål skal nås, herunder konkrete milepæle for 2035, 2040 og 2045; opfordrer Kommissionen til at medtage forslag til, hvordan man forbedrer optag gennem dræn i overensstemmelse med Parisaftalen og dermed opnår nulemissioner af drivhusgasser i EU senest i 2050 og overgår til negative emissioner kort tid herefter; opfordrer til, at denne strategi sikrer en rimelig fordeling af arbejdet mellem sektorerne, omfatter en mekanisme til at indarbejde resultaterne af den globale statusopgørelse hvert femte år og tager højde for resultaterne af IPCC's kommende særrapport, Europa-Parlamentets anbefalinger og holdninger samt synspunkter fra ikkestatslige aktører som f.eks. lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor;

35.  understreger, at den langsigtede EU-strategi bør betragtes som en mulighed for at fastlægge strategiske fremtidige prioriteringer for en moderne, grøn EU-økonomi, der til fulde udnytter det teknologiske fremskridts potentiale, og som fastholder et højt niveau af social sikring samt høje forbrugerstandarder og vil være gavnlig for industrien og civilsamfundet, navnlig i det lange løb;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og programmer, der tackler overgangen inden for sektorerne som følge af dekarboniseringen og den teknologiske udvikling, og til at muliggøre udveksling af viden og god praksis mellem de pågældende regioner, arbejdstagere og virksomheder samt til at yde støtte til regionerne og arbejdstagerne for at hjælpe dem med at forberede sig på de strukturelle ændringer, aktivt lede efter nye økonomiske muligheder og udarbejde strategiske placeringspolitikker med henblik på at sikre en retfærdig overgang til en kulstofneutral økonomi i Europa;

37.  mener, at parterne for at sikre, at de nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med de forpligtelser for hele økonomien, der kræves i Parisaftalen, bør opfordres til at medtage emissioner fra international skibsfart og luftfart samt vedtage og gennemføre foranstaltninger på internationalt, regionalt og nationalt plan for at sætte ind over for emissionerne fra disse sektorer;

Samlet indsats fra alle sektorer

38.  glæder sig over den fortsatte udvikling af emissionshandelssystemer på globalt plan og navnlig lanceringen af den indledende fase af den kinesiske landsdækkende emissionshandelsordning for energisektoren i december 2017; glæder sig også over aftalen om sammenkædningen af EU's emissionshandelssystem og det schweiziske ditto, der blev underskrevet ved udgangen af 2017, og tilskynder Kommissionen til at se nærmere på mulighederne for sådanne netværk og andre former for samarbejde med kvotemarkeder i tredjelande og regioner samt til at stimulere oprettelsen af yderligere kvotemarkeder og andre CO2-prissætningsmekanismer, der vil bidrage til at reducere de globale emissioner, medføre yderligere effektivitetsgevinster og omkostningsbesparelser samt mindske risikoen for kulstoflækage ved at skabe lige vilkår på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver forbindelse med EU's emissionshandelssystem fortsat vil give supplerende og permanente afbødningsbidrag og ikke vil underminere Unionens interne forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner;

39.  beklager, at transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne er steget siden 1990; understreger, at dette ikke er foreneligt med en bæredygtig udvikling på længere sigt, hvilket i stedet kræver, at udslippene fra samtlige sektorer i samfundet reduceres i et større omfang og i et højere tempo; minder om, at transportsektoren skal være fuldstændigt dekarboniseret inden udgangen af 2050;

40.  giver udtryk for sin store skuffelse over Kommissionens forslag om CO2-emissionsstandarderne efter 2020 for personbiler og lette erhvervskøretøjer, da dette ikke er i tråd med de langsigtede mål i Parisaftalen;

41.  udtrykker bekymring over ambitionsniveauet for ICAO's kulstofreduktionsprogram for international luftfart (CORSIA) i betragtning af det igangværende arbejde om standarder og anbefalet praksis (SARP), der har til formål at gennemføre ordningen fra 2019; er stærk modstander af at gøre CORSIA obligatorisk for flyvninger i Europa, da dette tilsidesætter EU-lovgivningen og den uafhængige beslutningstagning; understreger, at en yderligere udvanding af udkastet til SARP for CORSIA er uacceptabel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke CORSIA's bestemmelser og dermed også dets fremtidige virkning;

42.  minder om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021(8) og navnlig artikel 1, stk. 7, hvori det tydeligt fremgår, at Europa-Parlamentet og Rådet som medlovgivere er de eneste institutioner, der kan træffe afgørelse om eventuelle fremtidige ændringer af ETS-direktivet; opfordrer i tråd med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning medlemsstaterne til at fremsætte et formelt forbehold med hensyn til SARP for CORSIA, hvori det angives, at gennemførelsen af CORSIA og deltagelsen i dets frivillige faser kræver forudgående godkendelse fra Rådet og Europa-Parlamentet;

43.  minder om, at endnu en forlængelse af undtagelsen for flyvninger til destinationer uden for EØS, der skal fritages fra EU's emissionshandelssystem, er blevet bevilget af Unionen frem til 2024 med henblik på at lette ICAO-processen for en global løsning på luftfartsemissioner; understreger imidlertid, at enhver yderligere ændring af lovgivningen kun bør ske, hvis den er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien, hvor der ikke er taget højde for brugen af kompensationskreditter efter 2020;

44.  glæder sig over, at EU's emissionshandelssystem allerede har givet reduktioner/kompensationer på ca. 100 mio. ton CO2 inden for luftfart;

45.  minder om, at CO2-emissionerne fra skibsfart forventes at stige med 50 % til 250 % i perioden frem til 2050, og at der allerede findes eksisterende tekniske løsninger, der kan sikre en kraftig reduktion af udslip fra skibe; glæder sig over aftalen om den første IMO-strategi for reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe under det 72. møde i IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet i april 2018 som sektorens første skridt hen imod at bidrage til virkeliggørelsen af Parisaftalens temperaturmål; opfordrer IMO til hurtigt at opnå enighed om nye obligatoriske foranstaltninger vedrørende emissionsreduktion, der er nødvendige for at opfylde målene, og understreger, at det er vigtigt og haster med at gennemføre disse inden 2023; understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at håndtere maritime emissioner og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til nøje at overvåge konsekvenserne og gennemførelsen af IMO's aftale og til at overveje yderligere tiltag på EU-plan for at sikre, at drivhusgasemissioner fra skibsfart ligger på linje med temperaturmålet i Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage international skibsfart i sin kommende dekarboniseringsstrategi for 2050 for at styre EU's investeringsbeslutninger i retning af kulstoffrie brændstof- og fremdriftsteknologier til skibsfart;

46.  bemærker, at skovrydning og skovforringelse står for næsten 20 % af de globale CO2-emissioner; understreger den vigtige rolle, som skove og vådområder spiller i afbødningen af klimaændringerne, da de har et højt kulstofopsamlingspotentiale; påpeger, at de naturlige kulstofdræn og -reservoirer i EU og på globalt plan bør bevares og styrkes på lang sigt, og at såvel de globale skoves samlede størrelse som deres tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimaændringer skal øges yderligere, således at det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen nås; understreger behovet for en afbødningsindsats rettet mod den tropiske skovsektor, hvor man starter med at tage fat på de underliggende årsager til skovtab og klimaændringer;

Modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem tilpasning

47.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU's tilpasningsstrategi, eftersom tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative virkninger af klimaændringerne og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling;

48.  ser operationaliseringen af lokalsamfundenes og de indfødte folks platform som et af de positive resultater af COP23 og endnu et vigtigt skridt i realiseringen af beslutningerne fra Paris; mener, at platformen vil fremme den effektive udveksling af erfaringer og bedste praksisser i forbindelse med tilpasningsbestræbelser og -strategier;

49.  understreger, at der er behov for at udvikle offentlige, gennemsigtige og brugervenlige systemer og værktøjer for at følge fremskridtene i og effektiviteten af nationale tilpasningsplaner og -tiltag;

Klimadiplomati

50.  støtter kraftigt fortsættelsen og den yderligere styrkelse af EU's politiske rækkevidde og klimadiplomati, der er af afgørende betydning for at øge opmærksomheden omkring klimaforanstaltninger i partnerlande og i den globale offentlighed; opfordrer til en allokering af menneskelige og økonomiske ressourcer i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, som bedre afspejler det stærke og øgede engagement i klimadiplomatiet; insisterer på, at der er brug for at udvikle en omfattende strategi for EU's klimadiplomati og integrere klimahensyn i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder handel, udviklingssamarbejde, humanitær bistand samt sikkerhed og forsvar;

51.  understreger de stadig dybere konsekvenser af klimaændringerne for den internationale sikkerhed og den regionale stabilitet som følge af miljøforringelser, tab af levebrød, klimaforanlediget fordrivelse af mennesker og dermed forbundne former for uroligheder, hvor klimaændringerne ofte kan betragtes som en trusselsmultiplikator; opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at samarbejde med deres partnere rundt om i verden for bedre at forstå, integrere, foregribe og håndtere klimaændringernes destabiliserende virkninger; understreger derfor betydningen af at integrere klimadiplomati i EU's konfliktforebyggelsespolitikker;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte alliancer med høje ambitioner, der skal gå foran med et godt eksempel, når det gælder om at integrere klimaindsatsen i de forskellige udenrigspolitiske spørgsmål, herunder handel, international migration, reformen af de internationale finansielle institutioner samt fred og sikkerhed;

53.  opfordrer Kommissionen til at integrere klimaændringsdimensionen i internationale handels- og investeringsaftaler ved at gøre ratifikation og gennemførelse af Parisaftalen til en betingelse for fremtidige handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af de eksisterende aftalers forenelighed med Parisaftalen;

Industri og konkurrenceevne

54.  understreger, at klimaændringerne frem for alt er en samfundsmæssig udfordring, og at bekæmpelsen heraf derfor fortsat bør være et af de vejledende principper for EU's politikker og foranstaltninger, herunder inden for industri, energi, forskning og digitale teknologier;

55.  glæder sig over de bestræbelser, som borgere, virksomheder og industrier i Europa hidtil har gjort for at opfylde Parisaftalens forpligtelser; tilskynder dem til at være mere ambitiøse og til fuldt ud at udnytte de muligheder, der følger af Parisaftalen, samt til at holde trit med den teknologiske udvikling;

56.  understreger, at en stabil og forudsigelig retlig ramme og klare politiske signaler på såvel EU-plan som på globalt plan vil lette og øge de klimarelaterede investeringer; understreger i den forbindelse betydningen af lovgivningsforslagene under pakken "Ren energi til alle europæere" med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne og borgere samt sætte mål, der er i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og dens femårige revisionsmekanisme;

57.  glæder sig over, at adskillige lande og andre store konkurrenter til EU's energiintensive industrier har indført emissionshandelsmekanismer eller andre prisfastsættelsesmekanismer; tilskynder andre lande til at følge trop;

58.  understreger betydningen af at øge antallet af kvalitetsjob og faglærte arbejdstagere i EU's industri med henblik på at fremme innovation og bæredygtig omstilling; opfordrer til en holistisk og inklusiv proces med henblik på at udvikle en vision for en alternativ forretningsmodel i kul- og kulstofintensive regioner med en høj andel af arbejdstagere inden for kulstofafhængige sektorer med det formål at fremme en bæredygtig omstilling for blomstrende industrier og tjenester, samtidig med at kulturarven og den tilgængelige arbejdsstyrkes færdigheder anerkendes; understreger den vigtige rolle, som medlemsstaterne spiller med hensyn til at fremskynde reformer, der kan føre til en retfærdig omstilling af arbejdsstyrken i disse regioner; minder om, at supplerende finansiel støtte fra EU spiller en afgørende rolle i denne henseende;

Energipolitik

59.  minder om, at investeringer i vedvarende energi i EU er faldende; understreger derfor vigtigheden af den rolle, som vedvarende energi og energieffektivitet spiller med hensyn til at reducere emissioner, sikre energiforsyningen samt forebygge og afbøde energifattigdom med henblik på at beskytte og hjælpe sårbare og fattige husholdninger; opfordrer til global fremme af energieffektivitet og energisparetiltag og udvikling af vedvarende energi (f.eks. ved at stimulere egenproduktion og forbrug af vedvarende energikilder) samt deres effektive indførelse;

60.  minder om, at prioritering af energieffektivitet, herunder gennem princippet om "energieffektivitet først", og globalt lederskab inden for vedvarende energi er to af EU's energiunions vigtigste mål; understreger betydningen af en ambitiøs lovgivning inden for rammerne af pakken om ren energi med henblik på at nå disse mål samt af den kommende strategi for midten af århundredet for en effektiv gennemførelse i EU-politikkerne af forpligtelserne i henhold til Parisaftalen i forhold til at begrænse stigningen i de gennemsnitlige globale temperaturer til et godt stykke under 2°C med det yderligere mål at holde den under 1,5°C;

61.  understreger betydningen af at udvikle energioplagringsteknologier, intelligente net og en styring af efterspørgslen, som vil bidrage til at styrke en effektiv anvendelse af vedvarende energi i elproduktion og opvarmning og køling af husholdninger;

62.  opfordrer EU til at lægge pres på det internationale samfund for hurtigst muligt af få vedtaget konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, for gradvis udfasning af miljøskadelige subsidier, der forvrider konkurrencen, modvirker internationalt samarbejde og forhindrer innovation;

Forskning, innovation, digitale teknologier og rumpolitik

63.  understreger, at vedvarende og styrket forskning og innovation inden for afbødning af klimaændringer, tilpasningspolitikker, ressourceeffektivitet, bæredygtige lavemissions- og nulemissionsteknologier, bæredygtig anvendelse af sekundære råstoffer ("den cirkulære økonomi") og indsamling af data om klimaændringer er nøglen til at bekæmpe klimaændringer på en omkostningseffektiv måde og bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer derfor til et globalt engagement for at fremme og koncentrere investeringerne på dette område; understreger behovet for at prioritere finansieringen af bæredygtige energiprojekter under det nye Horisont Europa og under hensyntagen til Unionens forpligtelser inden for energiunionen og i henhold til Parisaftalen;

64.  understreger, at de bæredygtige udviklingsmål udgør en radikal ændring af de internationale politikker for udviklingssamarbejde, og at EU har forpligtet sig til at gennemføre dem i både sine interne og eksterne politikker; fremhæver i overensstemmelse med den eksterne dimension af de bæredygtige udviklingsmål behovet for at undersøge forskellige metoder til at bistå udviklingslande og vækstøkonomier i energiomstillingen gennem bl.a. kapacitetsopbyggende foranstaltninger, hjælp til nedbringelse af kapitalomkostningerne i forbindelse med vedvarende energikilder og energieffektivitetsprojekter, teknologioverførsel og løsninger til udvikling af intelligente byer og fjerntliggende samfund og landdistrikter, således at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen; bifalder i denne forbindelse den nyoprettede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling;

65.  minder om, at forskning, innovation og konkurrenceevne er blandt de fem søjler i EU's energiunions strategi; bemærker, at EU er fast besluttet på fortsat at være førende på verdensplan på disse områder, idet det samtidig udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere; understreger betydningen af at opbygge og fastholde en stærk innovationskapacitet i såvel udviklede lande som i nye vækstlande til udvikling af rene og bæredygtige energiteknologier;

66.  minder om den grundlæggende rolle, som digitale teknologier spiller med hensyn til at støtte energiomstillingen og navnlig med hensyn til at forbedre energieffektiviteten og øge energibesparelserne; understreger de klimamæssige fordele, som digitaliseringen af den europæiske industri kan medføre ved den effektive udnyttelse af ressourcerne og reduktionen af materialeintensiteten samt ved at øge den nuværende arbejdsstyrke;

67.  er overbevist om, at Unionens rumprogrammer bør udformes på en sådan måde, at de bidrager til strategier for afbødning og til at bekæmpe klimaændringer; minder i denne forbindelse om Copernicus-systemets særlige rolle og behovet for at sikre, at den omfatter en CO2-overvågningstjeneste; understreger betydningen af at opretholde fri, fuldstændig og åben datapolitik, da dette er af afgørende betydning for det videnskabelige samfund og for det internationale samarbejde på dette område;

Klimaindsats i udviklingslande

68.  insisterer på behovet for at bevare muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C og på forpligtelsen for de største udledere, herunder EU, til hurtigt at optrappe deres afbødningsindsats, hvilket kan skabe betydelige sidegevinster for bæredygtig udvikling samt til at øge deres støtte til klimaindsatsen i udviklingslandene betydeligt;

69.  understreger betydningen af klimaorienteret beslutningstagning og at støtte dette gennem forbedring af klimatjenester af særlig relevans for udviklingslandene; opfordrer til, at dette gøres til et væsentligt mål for EU-finansieret forskning og til, at der ydes en stærk indsats fra EU's side i forhold til at lette teknologioverførsel til udviklingslande; opfordrer til, at der afgives en WTO-erklæring om intellektuelle ejendomsrettigheder og klimaændringer, der kan sammenlignes med den, der findes for TRIPS-aftalen og folkesundhed, der blev vedtaget i Doha i 2001;

70.  minder om de udviklede landes tilsagn om at yde ny og supplerende finansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene med det formål at nå op på 100 mia. USD om året senest i 2020; erkender, at der er behov for en fortsat stigning i og en skærpet regnskabsføring med den finansielle indsats, herunder ved at være opmærksom på kravet om, at finansieringen skal være ny og supplerende og ved kun at medtage subventionsækvivalenten for lån, som beregnes efter den metode, der er aftalt i OECD's Komité for Udviklingsbistand; anbefaler, at EU's medlemsstater følger den praksis, som Kommissionen har udviklet med henblik på anvendelse af Rio-markører til officiel udviklingsbistand med et klimamål;

71.  opfordrer EU til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF, da det udgør et grundlæggende aspekt af EU's bidrag til Parisaftalen; opfordrer derfor EU til at sikre sammenhæng mellem dets udviklings-, handels-, landbrugs-, energi- og klimapolitik;

72.  minder om, at klimaændringer har både direkte og indirekte virkninger for landbrugets produktivitet; gentager sin opfordring til en transformativ forandring i den måde, hvorpå vi producerer og forbruger mad hen imod agroøkologiske praksisser i overensstemmelse med International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Developments (IAASTD's) konklusioner og henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer; roser de initiativer, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har taget for at optrappe agroøkologi med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at opstille deres udviklingspolitik efter disse retningslinjer, herunder i EFSD's landbrugsinvesteringsvindue;

73.  understreger, at den igangværende stigning i CO2-emissioner fra transport og handel undergraver virkningen af EU's klimaændringsstrategi; bemærker, at fremme af eksportdrevet udvikling, herunder gennem eksportorienteret industrielt landbrug, er vanskeligt at forene med nødvendigheden af at afbøde klimaændringer;

74.  mener, at EU bør undersøge, hvordan der kan indføres kontrol med europæisk handel med og forbrug af varer, der udgør en fare for skovene, såsom soja, palmeolie, eukalyptus, oksekød, læder og kakao, idet der tages hensyn til erfaringerne fra FLEGT-handlingsplanen og træforordningen og fra EU's foranstaltninger til at regulere andre forsyningskæder med henblik på at stoppe eller forhindre alvorlig skade; bemærker, at håndhævelse af sporbarhed og obligatoriske krav om rettidig omhu i hele forsyningskæden er nøglen til, at sådan en indsats bliver en succes;

75.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til hurtigt at sætte en stopper for långivningen til projekter vedrørende fossile brændstoffer og opfordrer EU's medlemsstater til at sætte en stopper for alle eksportkreditgarantier, der ydes til projekter vedrørende fossile brændstoffer; opfordrer til særlige offentlige garantier til fordel for grønne investeringer, mærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

76.  understreger betydningen af at operationalisere det globale mål om tilpasning og mobilisering af større nye midler til tilpasning i udviklingslandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til en betydelig stigning i de tilpasningsmidler, de yder; erkender, at der også er behov for fremskridt med hensyn til tab og skade, og at der bør tilvejebringes yderligere ressourcer gennem innovative offentlige finansieringskilder under anvendelse af den internationale Warszawamekanisme;

77.  understreger behovet for bottom-up-baserede, lokalt ledede projekter, der når ud til særligt sårbare personer og lokalsamfund; bemærker, at den nuværende fokus på blandingsoperationer og garantier til fremme af private investeringer begunstiger større projekter og opfordrer til en passende balance i anvendelsen af bistandsmidlerne;

78.  bemærker, at luftfartsindustrien er stærkt afhængig af udligning af kulstofemissioner, og at udligning af kulstofemissioner fra skove er vanskelige at måle og umulige at garantere; understreger behovet for at sikre, at kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (CORSIA) og andre projekter på ingen måde er til skade for fødevaresikkerheden, jordrettigheder, oprindelige folks rettigheder eller for biodiversiteten, og at princippet om frit forudgående informeret samtykke overholdes;

Europa-Parlamentets rolle

79.  mener, at Parlamentet skal være godt integreret i EU's delegation, eftersom det skal godkende internationale aftaler og som medlovgiver spiller en central rolle i den interne gennemførelse af Parisaftalen; forventer derfor at få lov til at deltage i EU-samordningsmøder i Katowice og blive sikret adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0280.
(2) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 70.
(3) EUT L 236 af 14.9.2017, s. 1.
(4) http://www3.weforum.org/docs/WEF_GRR18_Report.pdf
(5) http://www.bmub.bund.de/fileadmin/Daten_BMU/Download_PDF/Europa___International/green_growth_group_financing_climate_action_bf.pdf
(6) http://copernicus.eu/news/report-operational-anthropogenic-co2-emissions-monitoring
(7) UNEP, "The Emissions Gap Report 2017 – The emissions gap and its implications", s. 18.
(8) EUT L 350 af 29.12.2017, s. 7.


14.møde i konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14)
PDF 148kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (2018/2791(RSP))
P8_TA(2018)0431B8-0478/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen "Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12 (COM(2015)0219)

–  der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og Rådet om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (O-000115/2018 – B8‑0413/2018 and O-000116/2018 – B8‑0414/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, der blev vedtaget af parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) i 2010, har til hensigt at iværksætte en effektiv og hurtig indsats for at standse tabet af biodiversitet (den fantastiske mangfoldighed af økosystemer, arter og genetiske ressourcer, der omgiver os) med henblik på at sikre, at økosystemerne er modstandsdygtige inden 2020, og fortsat leverer væsentlige tjenester, så klodens mangfoldighed af liv sikres, og der ydes et bidrag til menneskers velfærd og udryddelsen af fattigdom;

B.  der henviser til, at vision 2050, som blev vedtaget inden for rammerne af CBD, har overskriften "Living in harmony with nature" (at leve i harmoni med naturen), hvorved, "biodiversiteten inden 2050 skal værdsættes, bevares, genoprettes og udnyttes fornuftigt, således at økosystemtjenesterne og en sund planet kan opretholdes, og alle mennesker kan få opfyldt deres essentielle behov";

C.  der henviser til, at vision 2050 understøttes af fem overordnede mål: a) håndtering af de underliggende årsager til tab af biodiversitet ved at integrere biodiversitet i alle forvaltnings- og samfundsspørgsmål, b) reduktion af det direkte pres på biodiversiteten og fremme af bæredygtig udnyttelse, c) forbedring af biodiversitetens tilstand ved at beskytte økosystemer, arter og genetisk diversitet, d) sikring af, at alle får gavn af biodiversitet og økosystemtjenester og e) fremme af gennemførelsen gennem deltagerbaseret planlægning, videnstyring og kapacitetsopbygning;

D.  der henviser til, at Nagoyaprotokollen har til hensigt at sikre, at de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, fordeles på en fair og retfærdig måde;

E.  der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 har til formål at bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU og bidrage til at standse tabet af biodiversitet på verdensplan inden 2020, idet der tages højde for biodiversitetens iboende værdi og økosystemtjenesternes væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand;

F.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne har vedtaget 2030-dagsordenen og dens ledsagende mål for bæredygtig udvikling, som opfordrer til at forandre vores verden og beskytte vores planet, herunder livet på land og i havet, og forpligtet sig til en fuldstændig gennemførelse heraf;

G.  der henviser til, at forringelsen af økosystemerne er ensbetydende med store sociale og økonomiske tab for EU;

Generelle bemærkninger

1.  bemærker med bekymring, at Aichimålene for biodiversitet for 2020 ikke vil blive opfyldt med den nuværende udvikling i tabet af biodiversitet, og opfordrer alle parter og interessenter i CBD til at intensivere deres indsats; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en omgående, substantiel og supplerende indsats for at bevare biodiversiteten med henblik på at opfylde EU's mål;

2.  understreger, at beskyttelsen af den globale biodiversitet er en væsentlig udfordring og dermed en strategisk EU-interesse, som bør have den største politiske bevågenhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig aktivt, især gennem deres eksterne instrumenter, med tredjelande for at fremme og styrke foranstaltninger og forvaltning med henblik på bevarelse af biodiversiteten, navnlig i forbindelse med alle multilaterale aftaler;

3.  understreger behovet for en omfattende forvaltningsordning, der tager sigte på bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester; opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at være stærkt engagerede i yderligere at styrke CBD og indtage en ledende rolle i forberedelsen af rammen for perioden efter 2020, navnlig i tiden op til det 14. og 15. møde i partskonferencen, og til på en gennemsigtig måde at fastlægge deres visioner og prioriteter for den globale ramme for biodiversitet for perioden efter 2020;

4.  påpeger, at bevaring og genopretning af biodiversitet understøtter opfyldelsen af de fleste af målene for bæredygtig udvikling og er afgørende for gennemførelsen af EU's politiske mål vedrørende bl.a. miljø, fødevaresikkerhed, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, sundhed, katastrofeforebyggelse og migration;

5.  minder om, at beskyttelse af biodiversitet og økosystemer i sagens natur er synergistisk og et centralt element i en bæredygtig udvikling; understreger behovet for og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme integreringen af biodiversitet og sikre en bedre sammenhæng i miljøpolitikken i alle EU's interne og eksterne politikker, også med hensyn til deres forpligtelse til en fuldstændig gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling i 2030;

6.  mener, at det er altafgørende, at der tages fat på de vigtigste årsager til tab og forringelse af biodiversitet ved hjælp af en langsigtet strategisk tilgang, og at der udvikles og gennemføres effektive løsninger og foranstaltninger lige fra identifikation og bevarelse af beskyttede områder baseret på et områdes følsomhed, forekomsten af truede arter eller påvist mangel på viden og/eller effektiv forvaltning til begrænsning af biodiversitetstab og negative indvirkninger på oprindelige folks og lokalsamfunds områder og eksistensgrundlag, reetablering af økosystemer og økosystemtjenester, også uden for beskyttede områder, integrering af biodiversitetsmålene i andre sektorer, f.eks. landbrug, skovbrug, fysisk planlægning, udviklingssamarbejde, forskning og innovation, transport, minedrift og sundhed, og eliminering af uheldige subsidier; finder det afgørende, at tabet af biodiversitet og heraf følgende negative indvirkninger på et område og på oprindelige folks og lokalsamfunds subsistensmidler medtages;

Gennemførelse af konventionen og den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020

7.  minder om, at COP14 i Egypten markerer 25-året for konventionens ikrafttræden; mener derfor, at det er yderst vigtigt at intensivere indsatsen for at gennemføre den nuværende strategiske plan for biodiversitet for 2011-2020, fokusere på at opfylde Aichimålene for biodiversitet og de centrale elementer i Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer og fordeling af fordele og arbejde på en ambitiøs strategisk plan for perioden efter 2020 og en gennemførelsesmekanisme, der tager sigte på et scenarie for 2050, og som tager hensyn til nye udfordringer på biodiversitetsområdet i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling;

8.  fremhæver den rolle, som Aichimålene for biodiversitet spiller for opnåelsen af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtighedsmål 14 (at bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer) og 15 (at beskytte økosystemer på land, forvalte skove bæredygtigt, bekæmpe ørkendannelse, standse og vende jordforringelse og standse tab af biodiversitet);

9.  bemærker med bekymring, at vurderinger(3) af bevaringsstatus for arter og naturtyper af bevaringsinteresse i EU viser, at kun 7 % af de marine arter og 9 % af de marine naturtyper har en "gunstig bevaringsstatus", og at 27 % af vurderingerne af arter og 66 % af vurderingerne af naturtyper viser en "ugunstig bevaringsstatus";

Global ramme for biodiversitet efter 2020

10.  opfordrer indtrængende til, at ambitionsniveauet for den globale ramme for biodiversitet for perioden efter 2020 øges, og at dens funktion forbedres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at forfølge udviklingen af klare, kvantitative, målbare mål med resultatindikatorer, bedre sporingsinstrumenter, forpligtelsesprocedurer samt undersøgelses- og rapporteringsmekanismer med fælles standarder, der afspejler mekanismerne i Parisaftalen om klimaforandringer, og forbedre parternes gennemsigtighed og ansvarlighed og den overordnede effektivitet af den næste globale ramme for biodiversitet;

11.  understreger, at der er behov for en stærkere international ramme for at beskytte den globale biodiversitet, standse de aktuelle tab og så vidt muligt genoprette biodiversiteten; mener, at denne ramme bør være baseret på mål og frivillige tilsagn, der omfatter nationalt bestemte bidrag, der understøttes af lokale og regionale bidrag, og andre passende instrumenter, finansielle forpligtelser og bedre garantier for kapacitetsopbygning samt en revision hvert femte år, hvor der lægges vægt på en forbedret forvaltning af beskyttede områder og mere effektive bevaringsforanstaltninger samt et stadig stigende ambitionsniveau;

12.  understreger betydningen af at minimere den tid, der går fra vedtagelsen af den globale ramme for biodiversitet for perioden efter 2020 til dens gennemførelse i nationale biodiversitetsmål, for at undgå forsinkelser med hensyn til at træffe konkrete foranstaltninger for at bremse biodiversitetstab;

Økonomiske overvejelser og finansiering 

13.  understreger, at økonomisk vækst kun kan fremme bæredygtig udvikling, hvis den afkobles fra forringelse af biodiversiteten og naturens evne til at bidrage til menneskers trivsel, og understreger vigtigheden af at opskalere naturbaserede løsninger for at hjælpe samfund med at tage hånd om komplekse udfordringer med sociale og økonomiske elementer på en helt igennem bæredygtig måde;

14.  understreger behovet for tilstrækkelig finansiering til biodiversitet; understreger, at biodiversitetssikring og en mulig øremærkning af midler til biodiversitet i den næste flerårige finansielle ramme ville have en betydelig og positiv virkning for opfyldelsen af vision 2050;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme etableringen af nye internationale finansielle mekanismer til bevaring af biodiversiteten i tilknytning til CBD og fremhæver betydningen af private finansieringsinitiativer i denne henseende;

16.  understreger betydningen af at øge investeringerne for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen med henblik på at mindske klimaforandringernes indvirkning på biodiversiteten og for at sikre sammenhæng mellem politikker om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og biodiversitet;

Skovbrug og landbrug

17.  glæder sig over, at skovbrugets og landbrugets potentiale nævnes i henstilling 10.2 (g) (XXI/1) til COP14-afgørelsen; understreger, at landbrugsaktiviteter og bevarelse af biodiversiteten hænger nøje sammen; understreger, at bæredygtigt landbrug og skovbrug i høj grad bidrager til mangfoldigheden af arter, levesteder og økosystemer og mindsker virkningerne af klimaforandringer;

18.  bemærker dog, at intensivt landbrug har en negativ indvirkning på biodiversiteten, især med hensyn til skovrydning og brug af pesticider; minder om den alarmerende nedgang i bestøvere, som er vigtige for velfungerende økosystemer; opfordrer parterne til at forpligte sig stærkt til bæredygtigt landbrug og skovbrug, herunder krav om fremme af agroøkologiske strategier og udfasning af skadelige plantebeskyttelsesmidler og strategier til sikring af beskyttelse af jord og levesteder;

Innovation

19.  glæder sig over, at den teknologiske udvikling nævnes i henstilling 10.2 (h) (XXI/1); minder om betydningen af innovation, forskning og udvikling for at nå målene i vision 2050 og opfordrer parterne til især at fokusere på sammenhængen mellem bevarelse af biodiversiteten og dens gavnlige virkninger for menneskers sundhed og økonomiske velstand og til at koordinere foranstaltninger til dataindsamling;

Kapacitetsopbygning, bevidstgørelse af offentligheden og inddragelse af alle aktører

20.  understreger, at kapacitetsopbygning og bevidstgørelse, bl.a. med hensyn til værdien af biodiversitet og økosystemtjenester, er afgørende for en vellykket gennemførelse; glæder sig derfor over, at der på COP13 ved beslutning XIII/23 og ved henstilling XXI/1 blev vedtaget en kortsigtet handlingsplan (2017-2022) for at forbedre og støtte kapacitetsopbygning og en kommunikationsstrategi, og opfordrer til, at der under COP14 arbejdes videre med disse centrale spørgsmål;

21.  understreger betydningen af en omfattende og deltagelsesorienteret proces ved udformning af rammen for perioden efter 2020;

22.  glæder sig over, at der i beslutning XXI/1 lægges vægt på offentlige oplysningskampagner i forbindelse med forberedelsen af COP14, og opfordrer parterne til at gøre en indsats for at fremme oplysningskampagner og inddrage flere aktører for at sikre skræddersyede løsninger for lokalsamfund og oprindelige folk med henblik på at fremme en bæredygtig arealanvendelse, der øger biodiversiteten på en måde, der sikrer fuld respekt for de regionale forskelle mellem landskaber og levesteder;

23.  glæder sig over intentionen om aktivt at forfølge en tilgang med flere aktører, herunder regionale og lokale aktører, hvilket er af afgørende betydning for at værdsætte, beskytte, bevare og sikre en bæredygtig anvendelse og genoprettelse af biodiversiteten, og understreger, at et bedre samarbejde med og mellem forvaltningsniveauer og sektorer samt platforme for erhverv og biodiversitet vil skabe muligheder for en bedre gennemførelse af biodiversitetsmål og for at integrere biodiversitetsmålene i andre politikområder;

o
o   o

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 2.
(2) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 38.
(3) Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemtjenester: "The Regional Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services for Europe and Central Asia" (den regionale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester for Europa og Centralasien), 2018.


Beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet
PDF 161kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet (2018/2034(INI))
P8_TA(2018)0432A8-0329/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 149, 152, 153, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Rådets henstilling af 14. maj 2018 om den økonomiske politik i euroområdet(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. maj 2018 om det europæiske semester 2018 – Landespecifikke henstillinger (COM(2018)0400),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2018" (COM(2017)0690),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 22. november 2017, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen af 22. november 2017 om den årlige vækstundersøgelse 2018, (COM(2017)0674),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018(3),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 22. november 2017 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2018" (COM(2017)0771),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Udkast til budgetplaner 2018: Samlet vurdering" (COM(2017)0800),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. april 2017 med titlen "Taking stock of the 2013 Recommendation on 'Investing in children: breaking the cycle of disadvantage" (SWD(2017)0258),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020 og Rådets konklusioner af 7. marts 2011(4),

–  der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

–  der henviser til pakken om cirkulær økonomi(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til sin betænkning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(8),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet(9),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om en mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(11),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(12),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(14),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2018 "Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2018 "Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)",

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(15),

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten(16),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra marts 2017 med titlen: "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og til udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0329/2018),

A.  der henviser til, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent i euroområdet i juni 2018 var på 8,3 %, hvilket var en nedgang fra 9,0 % i juni 2017 og var det laveste niveau i euroområdet siden december 2008; der henviser til, at forskellen i arbejdsløshedsprocenter mellem medlemsstaterne i euroområdet er kolossal, idet den spænder fra de laveste, nemlig fra juni 2018 i Malta (3,9 %) og Tyskland (3,4 %) til de højeste – og fortsat bekymrende – i Grækenland (20,2 % i april 2018) og Spanien (15,2 %), hvor beskæftigelsesprocenterne var hhv. 57 %, 8 % og 65,5 %;

B.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet i juni 2018 var på 18,9 % sammenlignet med 18,9 % i juni 2017; der henviser til, at selv om arbejdsløsheden fortsat er faldende, er den fortsat uacceptabelt høj og mere end det dobbelte af det samlede arbejdsløshedsgennemsnit, idet ca. hver tredje ung i visse lande står uden arbejde; der henviser til, at det primære ansvar for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden ligger hos medlemsstaterne, der skal udvikle og gennemføre reguleringsrammer for arbejdsmarkedet, almene og faglige uddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på bl.a. at sikre skabelse af lødige jobmuligheder til rimelig løn;

C.  der henviser til, at forskellen i ungdomsarbejdsløsheden mellem medlemsstaterne i euroområdet også er meget stor, eftersom den laveste ungdomsarbejdsløshed i euroområdet i juni 2018 blev registreret i Malta (5,5 %) og Tyskland (6,2 %)og den højeste i Grækenland (42,3 % i april 2018), Spanien (34,1 %) og Italien (32,6 %);

D.  der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte fagkompetencer; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

E.  der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for euroområdet i 2017 var 71,0 % og for kvinder var 65,4 %; der henviser til, at målet for EU i henhold til Europa 2020-strategien er at opnå mindst 75 % beskæftigelse for personer i alderen 20-64, herunder gennem øget inddragelse af kvinder, ældre arbejdstagere og bedre integration af indvandrere i arbejdsstyrken; der henviser til, at beskæftigelsesprocenten i euroområdet ved udgangen af 2016 oversteg niveauet før krisen og voksede med 1,5 % i andet kvartal af 2018 sammenlignet med samme kvartal året før; der henviser til, at det imidlertid stadig ligger under de niveauer, der blev registreret for ti år siden i nogle medlemsstater, under hensyntagen til, at dette i de østlige lande kan tilskrives den samlede nedgang i befolkningen på lang sigt snarere end en negativ udvikling på arbejdsmarkedet; der henviser til, at den faldende tendens i antal arbejdstimer pr. beskæftiget på grund af stadig mere deltidsarbejde vækker bekymring, med et mindre fald (0,3 %) i 2017 i forhold til året før og et niveau fortsat omkring 3,0 % lavere end i 2008(17);

F.  der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet især rammer kvinder, lavtuddannede, unge og ældre, personer med handicap og personer med migrantbaggrund, som også er mere tilbøjelige til at være beskæftiget på deltid og midlertidigt arbejde, der, ud over atypiske og atypiske former for beskæftigelse og proformaselvstændig beskæftigelse, fortsat eksisterer; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige var 57 % i 2017 i EU, 10 pct.point under den generelle beskæftigelsesfrekvens og med en kønsforskel på 13 procentpoint, hvilket er 3 pct.point højere end det tilsvarende tal for den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder; der henviser til, at demografiske skøn peger på et stigende antal ældre arbejdstagere;

G.  der henviser til, at universel adgang til gedigne sundhedsydelser er et grundlæggende behov, som medlemsstaterne skal sikre og investere i;

H.  der henviser til, at i 2016 var andelen af personer, der var truet af fattigdom eller social udelukkelse i euroområdet, på 23,1 %, hvilket stadig var højere end tallet for 2009, mens andelen af arbejdende fattige var på 9,5 %; der henviser til, at 118 millioner europæere stadig risikerer at havne i fattigdom eller social udstødelse, hvilket stadig er 1 million mere end niveauet før krisen; der henviser til, at man er langt fra Europa 2020-målet om at nedbringe risikoen for fattigdom og social udstødelse med 20 millioner i forhold til 2008-benchmarket; der henviser til, at tallene for afsavn af materielle goder er faldende, men at tallene for indkomstfattigdom og fattigdomsrisiko er stigende;

I.  der henviser til, at langtidsledigheden i euroområdet er faldende (fra 5 % i 2016 til 4,4 % i 2017), men henviser til, at den stadig udgør 48,5 % af den samlede arbejdsløshed, hvilket er uacceptabelt højt;

J.  der henviser til, at ifølge ESDE-årsrapporten (Employment and Social Developments in Europe) fra 2018 hænger den begrænsede vækstrate i produktivitet pr. beskæftiget, der påvirker væksten i lønningerne, sammen med faktorer såsom den større andel af deltidsjob og det lavere antal arbejdstimer;

K.  der henviser til, at deltidsbeskæftigelsen og midlertidig beskæftigelse i euroområdet har været stabil siden 2013, om end disse skriver sig for en høj andel af den samlede beskæftigelse, mens deltidsarbejde i 2017 udgjorde 21,2 % af alle kontrakter; der henviser til, at andelen af deltidsarbejde blandt kvinder (31,4 %) er betydeligt højere end blandt mænd (8,2 %), et fænomen der kan få betydelige følger for indkomst og sociale sikringsrettigheder; der henviser til, at unge i 2016 udgjorde langt størstedelen af personer med midlertidige ansættelseskontrakter, nemlig 43,8 % af de ansatte mellem 15 og 24;

L.  der henviser til, at pensionstilstrækkelighed fortsat udgør en udfordring, eftersom risikoen for social udstødelse stiger med alderen, og pensionsforskellen mellem kønnene på 37 % stadig udgør en udfordring for mange ældre kvinder og øger deres risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at pensionsrettighederne for personer i atypiske arbejdsforhold og selvstændige er ringere end for fastansatte;

M.  der henviser til, at adgangen til sociale tjenesteydelser såsom børnepasning, sundhedspleje og langtidspleje såvel som økonomisk overkommelige tjenester, der understøtter mobilitet, har stor betydning for indkomsttilstrækkelighed, navnlig for personer med lave indtægter eller personer, der er afhængige af sociale ydelser;

1.  bemærker, at selv om den økonomiske situation i EU i øjeblikket er gunstig, og den samlede beskæftigelse er støt stigende, er det økonomiske opsving ikke ligelig fordelt hen over euroområdet, og der er stadig meget plads til forbedring vedrørende økonomisk konvergens, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, forskelle mellem kønnene, segmentering af arbejdsmarkedet og uligheder, navnlig i forbindelse med sårbare grupper og for så vidt angår at nedbringe antallet af personer i beskæftigelse under deres kvalifikationsniveau, fattigdom generelt og fattigdom blandt personer i arbejde i særdeleshed, udryddelse af børnefattigdom og ved at fremme produktivitet lønvækst; bemærker, at indkomstuligheden ville have været meget højere, hvis den ikke vedrørte den omfordelingseffekt af sociale overførsler, som i 2015 reducerede andelen af personer, der var truet af fattigdom, med ca. en tredjedel (33,7 %); begræder dog det forhold, at dens virkninger var utilstrækkelige og meget forskellige i medlemsstaterne, idet indkomstuligheden blev reduceret med mere end 20 % i Belgien, Finland og Irland, men med mindre end 10 % i Estland, Grækenland, Italien, Letland og Portugal;

2.  understreger, at udøvelsen af sociale rettigheder og et velfungerende og effektivt socialt beskyttelsessystem, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere, uanset deres ansættelsesforhold, arbejdskontrakt eller form for beskæftigelse, ud over aktive og bæredygtige arbejdsmarkedspolitikker tillige er vigtige forudsætninger for at mindske fattigdom og social udstødelse, navnlig for de mest udsatte, at sikre rummelige nationale arbejdsmarkeder og styrke modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i euroområdets økonomi som helhed;

3.  glæder sig over den øgede finansielle støtte via støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP), således at medlemsstaterne kan fortsætte deres reformer ved at skabe kvalitetsjob for at fremme beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden, med vægt på at bekæmpe langtids- og ungdomsarbejdsløshed og at udvirke lønstigninger; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for støtteprogrammet for strukturreformer til at omfatte lande, hvis valuta ikke er euroen, med henblik på at fremme den økonomiske og sociale konvergens i hele EU;

4.  noterer sig Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2018 (CSR) som en vigtig del af processen med det europæiske semester og glæder sig over, at de lægger særlig vægt på sociale udfordringer; tilskynder Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem de sociale og økonomiske CSR'er og til at respektere kravet om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten, som anført i Rådets fælles holdning om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten; bemærker med bekymring, at kun 50 % af CSR'erne for 2017 blev gennemført fuldt ud eller delvist, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at gennemføre henstillingerne, navnlig inden for områderne:

   fattigdom og social udelukkelse, herunder børnefattigdom og arbejdende fattige, navnlig blandt sårbare grupper
   ungdoms- og langtidsledighed i tråd med Rådets anbefalinger om integration af langtidsbeskæftigede på arbejdsmarkedet(18)
   indkomstuligheder
   lønvækst
   modvirkning af tidligt afsluttet skoleforløb og det høje antal personer uden for uddannelse eller beskæftigelse (NEET)
   erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, livslang læring
   bæredygtige og tilstrækkelige pensionssystemer
   sundhedsvæsen, herunder langtidspleje
   sikker og fleksibel beskæftigelse
   kønsbalancer, dvs. arbejdsmarkedsdeltagelse og uligheder mellem kønnene i løn og pension;

5.  lægger derfor vægt på, at skabelse af anstændige arbejdspladser, adgang til social sikring, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype, og lønvækst har en betydelig indvirkning på mindskelsen af uligheder og risikoen for fattigdom og social udstødelse og vil bidrage til at forbedre levestandarden og støtte den økonomiske genopretning; understreger, at de reformer i medlemsstaterne, som Kommissionen anbefaler i de landespecifikke henstillinger, navnlig bør fokusere på politikker, der øger produktiviteten og potentialet for bæredygtig vækst, støtter skabelsen af kvalitetsarbejdspladser og mindsker ulighed og fattigdom, navnlig børnefattigdom; tilskynder til indførelse af tidsubegrænsede beskæftigelsesformer, samtidig med at de sikrer tilpasningsevne, fremmer et rummeligt arbejdsmarked og sikrer en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv;

6.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 13. marts 2018 om overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2018)0130), som tilpasser søjlen med det europæiske semester ved at afspejle prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i analysen af de foranstaltninger, der træffes, og de fremskridt, der gøres på nationalt plan; understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser skal stå på lige fod med Unionens økonomiske mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de sociale rettigheder ved at gennemføre EPSR på en sådan måde, at der skabes en reel social dimension for EU (gennem lovgivning, politiske beslutninger og finansielle instrumenter på et passende niveau);

7.  bemærker, at arbejdsmarkederne i eurolandene afviger væsentligt fra hinanden, hvilket er en udfordring for deres funktionsdygtighed; opfordrer derfor, dog med forbehold for nærhedsprincippet, til veludformede arbejdsmarkedspolitikker og reformer, der skaber beskæftigelse af høj kvalitet, fremmer lige muligheder, ligebehandling af arbejdstagere og den sociale og solidariske økonomi, fremmer lige adgang til arbejdsmarkedet og social beskyttelse, fremme arbejdskraftens mobilitet, reintegration af arbejdsløse og afhjælpning af uligheder og kønsskævheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sociale og økonomiske politikker i henhold til principperne i Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(19), idet man navnlig sikrer adgang til tilstrækkelig indtægtsstøtte, tilgængelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenesteydelser, og erindrer om, at disse elementer anses for centrale for at sikre bæredygtige resultater;

8.  understreger nødvendigheden af at øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme skabelse af anstændige jobs, især blandt langtidsledige, lavtuddannede, unge og ældre arbejdstagere, kvinder, indvandrere og personer med handicap og marginaliserede samfund som romaer, for at nå Europa 2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på mindst 75 % og for at afbøde risici for fattigdom, navnlig børnefattigdom og arbejdende fattige, og den sociale udelukkelse, disse grupper står over for; understreger behovet for at reducere antallet af personer, der oplever fattigdom, for at nå Europa 2020-målet om at reducere antallet af fattige med 20 millioner mennesker; understreger behovet for at reducere børnefattigdom ved at indføre en EU-dækkende børnegaranti;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger og strategier i henhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder for at imødekomme de sociale behov hos personer, der ikke har adgang til arbejdsmarkedet, dvs. personer i ekstreme mangelsituationer såsom hjemløse og mennesker med kroniske fysiske og psykiske lidelser;

10.  opfordrer til nationale strategier og koordinering på EU-plan for at bekæmpe aldersdiskriminering på arbejdsmarkederne som en reaktion på et stigende antal ældre arbejdstagere i EU's arbejdsstyrke, herunder bevidstgørelse om Rådets direktiv 2000/78/EF, der indfører generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(20), ved at afpasse sundheds- og sikkerhedsbestemmelser på arbejdspladsen med målene for bæredygtig beskæftigelse under hensyntagen til nye og fremvoksende risici, og ved at sikre adgang til muligheder for livslang læring og forbedr politikker, der støtter balancen mellem arbejdsliv og familieliv;

11.  opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til fuldt ud at udnytte de positive økonomiske udsigter og videreføre de arbejdsmarkedsreformer, der fokuserer på jobskabelse, der fremmer forudsigelige, sikre og åbne ansættelsesformer, retligt visse arbejdskontrakter, som skitserer arbejds- og ansættelsesvilkår, ved at forebygge og bekæmpe proformaselvstændigt beskæftigede og ved at sikre tilstrækkelig social beskyttelse, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre forslaget til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse og til at tilskynde personer i atypiske ansættelsesforhold til at tilmelde sig sociale beskyttelsesordninger; understreger betydningen af de igangværende forhandlinger om direktivet om forudsigelige og gennemsigtige arbejdsbetingelser;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i plejeydelser gennem hele livscyklussen, til fortsat at forfølge målet om at nå Barcelonamålene om børnepasning fra 2002 og til at udvikle plejemål for ældre og pasningskrævende; mener, at levering af plejeydelser i familien ikke må påvirke sociale rettigheder eller pensionsrettigheder negativt; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at sikre, at det er muligt at akkumulere tilstrækkelige pensionsrettigheder;

13.  opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at reducere pensionsforskelle mellem kønnene og sikre lighed mellem generationerne for at sikre ordentlige og tilstrækkelige pensioner med henblik på at afskaffe fattigdom hos ældre og i takt hermed sikre en langsigtet holdbarhed af pensionssystemerne, fremme højere beskæftigelsesfrekvenser for anstændige jobs, der giver større bidrag til de offentlige pensionssystemer, og som ikke overbebyrder den yngre generation; bemærker med bekymring, at pensionsforskellen mellem kønnene og antallet af førtidspensioneringer i de fleste medlemsstater i euroområdet fortsat er høj; påpeger, at pensionssystemernes bæredygtighed kan forbedres ved, blandt flere initiativer, at nedbringe arbejdsløsheden, effektivt bekæmpe sort arbejde og integrere migranter og flygtninge på arbejdsmarkedet; glæder sig over Kommissionens henstilling i 2018-rapporten om pensioners tilstrækkelighed om behovet for helhedsovervejelser om, hvorvidt pensionsindkomsterne og pensionssystemernes finansielle bæredygtighed er passende; opfordrer til yderligere analyser af situationen for de "ældste ældre", hvis pensionsrettigheder kan være blevet mindre værd med tiden på grund af inflationen;

14.  mener, at medlemsstaternes reformer af deres sociale sikringssystemer skal sigte mod at lette deltagelsen på arbejdsmarkedet for arbejdsduelige ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde; understreger i den forbindelse, at støtten bør rettes mod dem, der har det største behov;

15.  bemærker, at andelen af ledige stillinger i euroområdet var 2,1 % i første kvartal af 2018, en stigning fra 1,9 % i 2017; understreger, at tilstrækkelige færdigheder kan erhverves, og at kvalifikationsmisforholdet kan imødegås ved at forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder målrettet kvalitetsuddannelse, ved at forbedre gensidig anerkendelse af kvalifikationer, ved at styrke foranstaltninger til opkvalificering og omskoling, navnlig med vægt på grundlæggende færdigheder, og ved at yde ikke-formel voksenuddannelse, som kræver passende støtte, herunder EU-finansiering, dog uden tilsidesættelse af artikel 149 i TEUF, og finansiering på nationalt og regionalt plan; opfordrer i denne forbindelse til at støtte sårbare grupper, inklusive romaer, handicappede, elever, der har forladt skolen i utide, langtidsledige, migranter og flygtninge; påpeger nødvendigheden af at øge relevansen af erhvervsuddannelse for arbejdsmarkedet og tage skridt til at styrke dennes tiltrækningskraft sammenlignet med akademiske karrierer; støtter fortsat implementering af og tilsyn med initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb for at bistå personer med at erhverve de grundlæggende færdigheder for det 21. århundrede; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omfattende uddannelse i digitale og iværksætterorienterede færdigheder og til at tage højde for omstillingen i retning af den digitale økonomi i forbindelse med opkvalificering og omskoling;

16.  udtrykker bekymring over, at de gennemsnitlige offentlige uddannelsesudgifter udtrykt som en procentdel af BNP er faldet hvert år i perioden fra 2009 til 2016 i EU19(21); understreger, at ressourcestærke offentlige uddannelsessystemer er af afgørende betydning for ligestilling og social inklusion;

17.  bemærker med stor bekymring, at et stort antal EU-borgere vedvarende har ringe læse- og skrivefærdigheder eller problemer med at læse og skrive, herunder funktionel og medierelateret analfabetisme, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende nyttig og reel deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

18.  opfordrer til fremme af tosporede uddannelsessystemer og andre, tilsvarende politikker; understreger, at en effektiv sammenhæng mellem uddannelse, forskning, innovation og arbejdsmarkedet kan yde et afgørende bidrag til jobskabelse;

19.  understreger, at et sikkert og passende læringsmiljø er afgørende for de studerendes og undervisningspersonalets trivsel;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger inden for beskæftigelses-, uddannelses- og socialpolitikkerne for at sikre en effektiv inklusion af personer med handicap samt dårligt stillede personer;

21.  påpeger nødvendigheden af at planlægge og fremme tilrettelagte og tidssvarende erhvervsvejledningsprogrammer i skolerne, især i landdistrikter og i grænse-, bjerg- og øområder;

22.  støtter studerendes, arbejdstageres, sportsfolks og kunstneres mobilitet i EU og i euroområdet; er imidlertid bekymret over, at betydelige forskelle i leve- og arbejdsvilkårene i euroområdet udløser ufrivillig migration, hvilket forværrer virkningerne af den såkaldte hjerneflugt yderligere; påpeger, at en vigtig forudsætning for bekæmpelsen af fænomenet hjerneflugt er skabelsen af anstændige job, men også fremme af effektive uddannelses-, erhvervsuddannelses- og erhvervsvejledningsstrategier; opfordrer til, at fremtidige uddannelses- og beskæftigelsespolitikker behandler dette fænomen på effektiv vis, herunder ved at udvikle EU's uddannelsesområde i dets fulde udstrækning; understreger behovet for at udvikle et europæisk studiekort for at fremme læringsmobilitet og lette den gensidige anerkendelse af certifikater, eksamensbeviser og erhvervsmæssige kvalifikationer og herved reducere de administrative byrder og omkostninger for de studerende og for uddannelsesinstitutionerne;

23.  understreger, at det fremgår af benchmarkene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), at andelen af 15-årige, der besidder ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskabelige fag, pr. 2020 bør være under 15 %; glæder sig over medtagelsen af dårlige resultater inden for uddannelse for 15-årige (resultater for svage præstationer i matematik fra undersøgelsen under programmet for international elevevaluering (PISA)) i den nye sociale resultattavle;

24.  minder om, at det fremgår af benchmarkene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), at mindst 95 % af børn (fra fire år til den skolepligtige alder) skal deltage i førskoleundervisning senest i 2020; understreger, at området førskolepædagogik i den sociale resultattavle kun omfatter én indikator, nemlig for børn under tre år i formelle pasningsordninger; fremhæver, at der mangler oplysninger om dækningen for ældre børn under den skolepligtige alder samt oplysninger om omfanget af børnepasningen målt i antal timer;

25.  tager hensyn til den positive rolle, som åben uddannelse og åbne universiteter spiller, når det gælder om at erhverve viden og færdigheder, navnlig onlineuddannelsesprogrammer for arbejdstagere, da der er tale om en dynamisk form for læring, der lever op til de aktuelle behov og deltagernes interesser;

26.  gentager sin opfordring til en tredobling af bevillingsrammen for Erasmus+ i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge, ungdomsorganisationer, elever på gymnasiale uddannelser og lærlinge i hele Europa; opfordrer til, at man er særlig opmærksom på personer med en dårlig socioøkonomisk baggrund, så de kan deltage i programmet, og på personer med handicap i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD);

27.  minder om den kulturelle og kreative sektors strategiske potentiale som kilde til beskæftigelse og velstand i EU; understreger, at de kulturelle og kreative industrier udgør 11,2 % af alle private virksomheder og 7,5 % af alle beskæftigede i EU's samlede økonomi og tegner sig for 5,3 % af den samlede europæiske bruttoværditilvækst (BVT); understreger de kulturelle og kreative industriers rolle med hensyn til at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og deres bidrag til økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse;

28.  understreger, at tilstrækkelig investering og planlægning inden for uddannelse, navnlig i digitale færdigheder og programmering, er afgørende for at sikre Unionens konkurrenceevne, adgangen til en kvalificeret arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed;

29.  opfordrer Kommissionen til at give incitamenter og yde teknisk bistand til unge med henblik på at etablere deres virksomhed og til at foreslå foranstaltninger til fremme af iværksætterånd, herunder gennem skolernes læseplaner i medlemsstaterne;

30.  understreger behovet for at fortsætte de reformer, der er nødvendige for at forberede arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken på den digitale omstilling for mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund gennem en fleksibel og elevorienteret tilgang, navnlig ved at sikre tilstrækkelige tilbud om livslang læring og uddannelse af digitale færdigheder, som er af central betydning for en videnbaseret økonomi; fremhæver betydningen af livslang karrierevejledning for at sikre folks deltagelse i egnede og fleksible uddannelser og karriereforløb af høj kvalitet; minder i denne forbindelse om begrænsningerne på prognoser for behovet for færdigheder på grund af de hastige ændringer på arbejdsmarkedet og understreger i den forbindelse betydningen af tværgående færdigheder såsom kommunikation, problemløsning og evnen til at lære, som styrker folks modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer og erhverve nye færdigheder livet igennem; fremhæver behovet for at sikre, at nationale socialsikringssystemer yder arbejdstagerne tilstrækkelig beskyttelse i nye former for arbejde og med nye former for kontrakter samt for at forbedre dækningen for personer, der er uarbejdsdygtige eller ikke kan finde arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle arbejdsmarkedspolitikker, der understøtter mobilitet mellem sektorer og omskoling af arbejdstagere, hvilket bliver stadig mere vigtigt, efterhånden som vores arbejdsmarkeder skal tilpasse sig den digitale omstilling af vores økonomier; understreger i denne henseende behovet for at inddrage både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en retfærdig omstilling;

31.  opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at iværksætte de nødvendige reformer for at højne deres sociale investeringer for således at tilsikre tilgængelighed, rådighed, økonomisk overkommelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet i deres sundhedssystemer; opfordrer til, at der opstilles et nyt europæisk mål for at forøge antallet af raske leveår betydeligt ved at gøre forebyggelse til en prioritering i EU's sundhedspolitikker foruden behandlingsforanstaltninger; opfordrer til en aktiv gennemførelse af sundhedsfremmende kampagner;

32.  opfordrer til indførelse af en EU-strategi for kvaliteten og tilgængeligheden i systemer til langtidspleje ved, at der anlægges en rettigheds- og lokalsamfundsbaseret tilgang til langtidspleje og støtte; opfordrer til betydelige investeringer i langtidsplejeydelser for at foregribe de kraftigt stigende behov, der må forventes som følge af de demografiske ændringer; anerkender, at sektoren for langtidspleje tilbyder utilstrækkelige arbejdsbetingelser og opfordrer til en revaluering af plejen og arbejdsbetingelserne inden for plejeydelser for at sikre kvaliteten af langtidsplejen;

33.  påpeger, at der er behov for veludformede politikker for at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til velfungerende børnepasning og spædbørnspasning, skabelse af en ny balance mellem kønnenes roller i forbindelse med pasning, fremme af fleksible arbejdsordninger og udnyttelse af tilbud om betalt mødre-, fædre-, forældre- og omsorgsorlov; mener i denne forbindelse, at en hurtig vedtagelse af et velafbalanceret direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner er et nødvendigt skridt i retning af en bedre sådan balance; opfordrer endvidere til et EU-initiativ om socialbeskyttelse og tjenesteydelser til ikke-professionelle plejepersoner;

34.  understreger vigtigheden af at styrke en struktureret dialog og deltagelsen af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer for at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikker og reformer og deres aktive engagement i semesterprocessen;

35.  mener, at arbejdsmarkedsreguleringen i medlemsstaterne med henblik på at bevare og styrke den globale konkurrenceevne er nødt til at være klar, enkel og fleksibel og samtidig opretholde høje arbejdsstandarder;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(2) EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0181.
(4) EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10.
(5) Direktiv (EU) 2018/849, (EU) 2018/850, (EU) 2018/851 og (EU) 2018/852.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0325.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0078.
(8) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.
(9) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 200.
(10) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.
(11) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.
(12) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(13) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(14) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 117.
(15) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 157.
(16) https://www.coe.int/en/web/turin-european-social-charter/turin-process
(17) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=8030&furtherPubs=yes.com
(18) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.
(19) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(20) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(21) Oplysninger fra Eurostat.


Cambridge Analyticas brug af Facebooks brugerdata og indvirkningen på databeskyttelse
PDF 165kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugeres personlige oplysninger og indvirkningen på databeskyttelse (2018/2855(RSP))
P8_TA(2018)0433B8-0480/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 13, 16 og 17, og protokollen til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 3,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 2, 17, 19, 20 og 25,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(1) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(2),

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og tillægsprotokollen hertil,

–  der henviser til Det Forenede Kongeriges Underhus' undersøgelse om falske nyheder og til 5. interimsrapport om desinformation og falske nyheder fra Underhusets udvalg om digitale spørgsmål, kultur, medier og sport,

–  der henviser til høringerne i det amerikanske Repræsentanternes Hus' udvalg om energi og handel,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250 af 12. juli 2016 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred(3),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred(4),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner(5),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 25. januar 2018 i sag C-498/16, Maximilian Schrems mod Facebook Ireland Limited(6),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 5. juni 2018 i sag C-210/16 Unabhängiges Landeszentrum für Datenschutz Schleswig-Holstein mod Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein GmbH1(7),

–  der henviser til David Carolls formelle anmodning til Cambridge Analytica om at gendanne hans personlige oplysninger og afsløre kilden,

–  der henviser til udtalelse 3/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) af 19. marts 2018 om onlinemanipulation og personoplysninger(8),

–  der henviser til retningslinjerne fra Artikel 29-Gruppen af 3. oktober 2017 vedrørende individuelle afgørelser og profilering med henblik på forordning (EU) 2016/679(9),

–  der henviser til de to sæt skriftlige svar på spørgsmål, som ikke var blevet besvaret på mødet mellem formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper og Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg, og som blev offentliggjort af Facebook henholdsvis den 23. maj(10) og den 4. juni 2018(11),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/234 af 14. februar 2018 om en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet i 2019(12), Kommissionens henstilling af 12. september 2018 om valgsamarbejdsnetværk, gennemsigtighed online, beskyttelse mod cybersikkerhedshændelser og bekæmpelse af desinformationskampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (C(2018)5949) og Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 med titlen "Sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet" (COM(2018)0637),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 12. september 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (COM(2018)0636),

–  der henviser til Kommissionens vejledning i anvendelsen af Unionens databeskyttelseslovgivning i forbindelse med afholdelsen af valg af 12. september 2018 (COM(2018)0638),

–  der henviser til de indgående høringer om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugernes data og indvirkningen på databeskyttelsen, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har gennemført på anmodning af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapporterne fra Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed (Information Commissioner's Office) om undersøgelsen af anvendelsen af dataanalyse i politiske kampagner og til rapporten "Democracy disrupted"(13),

–  der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC), der blev fremsat den 25. juni 2018(14),

–  der henviser til Kommissionens redegørelse af 23. oktober 2018,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det gennem undersøgende journalistik blev afsløret og offentliggjort, at der var sket omfattende læk af Facebook-brugeres data i relation til den adgang, som Facebook tillod tredjepartsapplikationer, og efterfølgende misbrug af disse data til valgkampagner samt andre brud på persondatasikkerheden for så vidt angår personoplysninger, der blev opbevaret og indsamlet af store udbydere af sociale medier, og som efterfølgende kom frem i lyset;

B.  der henviser til, at disse brud på persondatasikkerheden har påvirket borgere i hele verden, herunder europæiske borgere og ikkeeuropæiske borgere med bopæl på Den Europæiske Unions område; der henviser til, at forskellige nationale parlamenter har gennemført høringer og undersøgelser og offentliggjort resultater vedrørende spørgsmålet;

C.  der henviser til, at disse brud på persondatasikkerheden fandt sted over en længere periode; der henviser til, at de pågældende selskaber tilsidesatte de EU-databeskyttelsesregler, der var gældende på daværende tidspunkt, navnlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF;

D.  der henviser til, at det datamisbrug, som blev afsløret i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen, fandt sted før den generelle forordning om databeskyttelse fandt anvendelse;

E.  der henviser til, at Facebook har bekræftet, at der ikke blev udvekslet bankkonto-, kreditkort- eller nationale identitetsoplysninger med Cambridge Analytica;

F.  der henviser til, at Cambridge Analytica hævdede, at databehandlingen officielt blev udført i forskningsøjemed, men efterfølgende videregav de indsamlede oplysninger til politisk og kommerciel anvendelse;

G.  der henviser til, at de pågældende virksomheders første reaktion ikke levede op til de forventede standarder og ikke muliggjorde en fuldstændig og uafhængig undersøgelse og revision fra de berørte myndigheders side hverken på nationalt plan eller på EU-plan;

H.  der henviser til, at formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet havde en indledende drøftelse for lukkede døre med den administrerende direktør og grundlægger af Facebook, Mark Zuckerberg, den 22. maj 2018, og at dette møde førte til, at Formandskonferencen anmodede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om i samarbejde med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Retsvæsen og Industri, Forskning og Energi at afholde indgående, opfølgende høringer;

I.  der henviser til, at der henholdsvis den 4. og 25. juni og den 2. juli 2018 blev afholdt tre høringer om indvirkningen af Facebook/Cambridge Analytica-sagen på spørgsmål vedrørende databeskyttelse, valgprocesser, falske nyheder og de sociale mediers markedsstilling med deltagelse af de berørte EU-kommissærer, den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), formanden for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed, direktøren for Det Forenede Kongeriges valgkommission, berørte borgere og Facebook;

J.  der henviser til, at Facebook afviste at sende ansatte med det rette ansvarsniveau og med den nødvendige tekniske ekspertise og viden, således som de pågældende udvalgsformænd havde anmodet om, og i stedet sendte medarbejdere fra "Public Policy"-enheden til alle tre høringer; der henviser til, at de oplysninger, som repræsentanter fra Facebook fremlagde under høringerne var upræcise med hensyn til de konkrete og specifikke foranstaltninger, der var blevet iværksat med henblik på at sikre fuld overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning, og at oplysningerne mere var af generel karakter;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i sin udtalelse nr. 3/2018 giver udtryk for adskillige betænkeligheder vedrørende onlinemanipulation og personoplysninger; der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse også fremfører, at konkurrencereglerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre ansvarlighed hos dominerende aktører på markedet og med hensyn til at beskytte demokratiet imod uforholdsmæssigt store markedspositioner; der henviser til, at enkeltpersoners interesser bør afspejles bedre i forbindelse med vurderingen af det potentielle misbrug af en dominerende stilling eller af virksomhedssammenlægninger, der kan have akkumuleret væsentlig informationsmagt;

L.  der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin udtalelse af 3. oktober 2017 anførte, at profilering og automatisk beslutningstagning kan indebære betydelige risici for enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, hvilket kræver passende beskyttelsesforanstaltninger;

M.  der henviser til, at formanden for Det Europæiske Databeskyttelsesråd har fremhævet, at Facebook/Cambridge Analytica-sagen indtraf, før den generelle forordning om databeskyttelse trådte i kraft, og at ordningen med den ledende tilsynsmyndighed under den generelle forordning om databeskyttelse således ikke finder anvendelse; der henviser til, at undersøgelserne blev ledet af Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed;

N.  der henviser til, at Facebook har erkendt, at det indgik en kontrakt med en applikationsudvikler uden at have foretaget en forudgående kontrol af dennes vilkår og betingelser, som gav sidstnævnte ret til at videregive personoplysninger til tredjemand; der henviser til, at denne uagtsomhed havde alvorlige konsekvenser, og at denne praksis allerede var ulovlig i henhold til den dengang gældende databeskyttelseslovgivning;

O.  der henviser til, at der i øjeblikket forhandles om e-databeskyttelsesforordningen;

P.  der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd oplyste, at ca. 100 grænseoverskridende sager allerede var ved at blive behandlet inden for rammerne af sammenhængsmekanismen under den generelle forordning om databeskyttelse; der henviser til, at denne mekanisme koordinerer de nationale databeskyttelsesmyndigheders foranstaltninger med henblik på at sikre en fælles tilgang til håndhævelsen af EU's databeskyttelseslovgivning;

Q.  der henviser til, at Facebook, som er undertegner af værnet om privatlivets fred, har bekræftet, at personoplysninger vedrørende op til 2,7 mio. EU-borgere var blandt de personoplysninger, der blev anvendt uretmæssigt af den politiske konsulentvirksomhed Cambridge Analytica;

R.  der henviser til, at Facebook den 28. september 2018 offentliggjorde, at en ekstern aktør havde angrebet dets systemer og udnyttet en sårbarhed, som afslørede adgangstoken for 50 millioner Facebook-konti, og at den irske databeskyttelsesmyndighed og andre databeskyttelsesmyndigheder har indledt undersøgelser af disse forhold for at vurdere, om de er i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning;

S.  der henviser til, at det amerikanske handelsministerium ("Federal Trade Commission", FTC) på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge, om Facebook har undladt at opfylde sine løfter om beskyttelse af privatlivets fred, herunder overholdelse af værnet om privatlivets fred, eller om Facebook havde begået illoyale handlinger, der havde forårsaget væsentlig skade for forbrugere i strid med Federal Trade Commission Act og den tidligere aftale mellem FTC og Facebook, der blev indgået i 2011;

T.  der henviser til, at fire forbrugerorganisationer i Belgien, Italien, Spanien og Portugal har indledt et kollektivt søgsmål mod Facebook med påstand om økonomisk kompensation til berørte Facebook-brugere i deres respektive lande;

U.  der henviser til, at Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) i sin erklæring af 25. juni 2018 anførte, at det er nødvendigt at sikre platformsansvarlighed for tredjeparters adgang til personoplysninger; der henviser til, at BEUC i samme erklæring også anfører, at virksomhederne bør gøre mere for at sikre en solid ansvarlighedsstruktur for partneradgangen til personoplysninger og den videre udnyttelse af disse oplysninger;

V.  der henviser til, at undersøgelsen fra Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed også omfattede forbindelsen mellem Cambridge Analytica, dets moderselskab "SCL Elections Limited" og "Aggregate IQ" samt påstande om, at personoplysninger, der er indhentet fra Facebook, kan være blevet misbrugt af begge parter i forbindelse med folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige om EU-medlemskab og anvendt til at målrette vælgere i forbindelse det amerikanske præsidentvalg i 2016; der henviser til, at undersøgelsen fra Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed hovedsageligt blev foretaget i henhold til databeskyttelsesloven af 1998 og i henhold til bestemmelserne om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (PECR) fra 2003, samtidig med at man, hvor det var relevant, forsøgte at drage fremadrettede konklusioner på baggrund af den generelle forordning om databeskyttelse;

W.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges Underhus' særlige udvalg med ansvar for kultur, medier og sport hørte vidneudsagn, der viste en påstået russisk indblanding i valgprocessen i EU, og opfordrede de ansvarlige nationale myndigheder til at undersøge disse påstande; der henviser til, at USA i maj 2017 udnævnte en særlig advokat til at undersøge den russiske indblanding i præsidentvalget i 2016 samt andre dertil knyttede spørgsmål, og til at denne undersøgelse fortsat verserer;

X.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed har meddelt Facebook, at det har til hensigt at udstede en bøde på 500 000 GBP for manglende gennemsigtighed og sikkerhedsproblemer i forbindelse med indsamlingen af data, der udgør en tilsidesættelse af det første og det syvende databeskyttelsesprincip i databeskyttelsesloven af 1998;

Y.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed allerede den 23. februar 2018 udsendte 23 forhåndsmeddelelser til 17 forskellige organisationer og enkeltpersoner, herunder Facebook, hvori organisationerne blev anmodet om at fremlægge oplysninger på en struktureret måde; der henviser til, at Facebook den 18. maj 2018 bekræftede, at "Aggregate IQ" havde udarbejdet og i visse tilfælde placeret reklamer på vegne af Det Demokratiske Unionistpartis (DUP's) "Vote to Leave"-kampagne, "Vote Leave", "BeLeave" og "Veterans for Britain";

Z.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed har udtrykt bekymring med hensyn til vilkårene for så vidt angår de oplysninger, der er tilgængelige for brugerne vedrørende datakilderne og tilgængeligheden og gennemsigtigheden af den kontrol, der tilbydes brugerne; der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed også har anført, at de generelle oplysninger om beskyttelse af privatlivets fred og om de dertilhørende kontroller, som Facebook stiller til rådighed, ikke på en effektiv måde informerer brugerne om den sandsynlige anvendelse af deres personoplysninger; der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed har udtrykt bekymring angående tilfælde, hvor data blev tilgået via Facebook-platformen og anvendt til formål, som de ikke var tiltænkt, eller som de registrerede ikke med rimelighed kunne have forventet, at de blev anvendt til;

AA.  der henviser til, at tal fra Det Forenede Kongeriges valgkommission har vist, at de politiske partier i Det Forenede Kongerige brugte 3,2 mio. GBP på at reklamere direkte på Facebook under parlamentsvalget i 2017;

AB.  der henviser til, at sociale netværk udgør en vigtig platform for politiske partier og offentlige institutioner, idet disse gør det muligt for dem at komme i øjenhøjde med borgerne;

AC.  der henviser til, at de globale onlineplatforme står over for udfordringer med hensyn til at bekæmpe falske nyheder på en effektiv måde i betragtning af de forskellige trusler og medielandskaber, der findes i forskellige lande og regioner;

AD.  der henviser til, at dataanalyse og algoritmer i stigende grad har indflydelse på de oplysninger, der stilles til rådighed for borgerne; der henviser til, at disse teknikker, hvis de misbruges, kan true de grundlæggende rettigheder til information såvel som mediefrihed og -pluralisme;

AE.  der henviser til, at ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med algoritmer er af afgørende betydning for at sikre, at enkeltpersoner har korrekte oplysninger om og opnår en klar forståelse af behandlingen af deres personoplysninger; der henviser til, at dette bør indebære, at der gennemføres tekniske og operationelle foranstaltninger, der sikrer gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling ved hjælp af automatisk beslutningstagning og forbyder sandsynlighedsberegninger af enkeltpersoners adfærd; der henviser til, at gennemsigtighed bør give den enkelte meningsfuld information om den indbyggede logik samt om betydningen og de forventede konsekvenser heraf; der henviser til, at dette bør omfatte oplysninger om de data, der anvendes til uddannelse i big data-analyser, og gøre det muligt for enkeltpersoner at forstå og overvåge de beslutninger, der berører dem;

AF.  der henviser til, at Facebook på mødet med EU-kommissærerne den 2. juli 2018 lovede at samarbejde og give uafhængige forskere adgang til dataene om den påståede manipulering af stemmerne;

1.  forventer, at alle onlineplatforme sikrer fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning, nemlig den generelle forordning om databeskyttelse og direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelsesdirektivet), og at de hjælper brugerne med at forstå, hvordan deres personoplysninger behandles i forbindelse med målrettede reklamer, samt at der findes muligheder for effektiv kontrol, hvilket omfatter, at det sikres, at der anvendes separate godkendelser til forskellige behandlingsformål, og at der er større gennemsigtighed i forbindelse med privatlivsindstillinger samt udformningen og synligheden af meddelelser om beskyttelse af personoplysninger;

2.  understreger, at undtagelsen i EU's databeskyttelsesregler vedrørende forskningsresultater aldrig kan anvendes som et smuthul til misbrug af data;

3.  noterer sig Facebooks erklæring om, at data fra brugere, der ikke benytter Facebook, udelukkende anvendes til at skabe aggregerede datasæt, hvorfra det udleder konklusioner om, hvordan tjenesten anvendes;

4.  understreger behovet for meget mere ansvarlighed og gennemsigtighed med hensyn til algoritmer i forbindelse med databehandling og -analyse, som anvendes af den private og offentlige sektor og alle andre aktører, der gør brug af dataanalyse, som et vigtigt redskab til at sikre, at den enkelte behørigt underrettes om behandlingen af vedkommendes personoplysninger;

5.  mener, at den digitale tidsalder kræver, at valglove tilpasses denne nye digitale virkelighed, og foreslår, at konventionelle ("offline") valgrelaterede kontrolforanstaltninger, f.eks. reglerne for politisk kommunikation i valgperioder, gennemsigtighed og grænser for valgomkostninger, overholdelse af valgmæssig spærretid og ligebehandling af kandidater, også bør finde anvendelse online; mener, at medlemsstaterne bør indføre et obligatorisk system med digitale aftryk for elektronisk kampagne- og reklamevirksomhed og gennemføre Kommissionens henstilling, der har til formål at øge gennemsigtigheden i forbindelse med betalte politiske reklamer og meddelelser på nettet; understreger, at enhver form for politisk reklame bør omfatte let tilgængelige og forståelige oplysninger om, hvem der står bag organiseringen af offentliggørelser, og hvem der er juridisk ansvarlig for udgifterne hertil, således at det er klart, hvem der står bag sponserede kampagner, hvilket svarer til de eksisterende krav til trykte kampagnematerialer i forskellige medlemsstater; insisterer på, at Unionens borgere bør have mulighed for let at genkende betalte politiske reklamer og meddelelser på nettet og det parti, den fond eller organisation, der står bag dem; insisterer endvidere på, at gennemsigtighed også bør omfatte fuldstændige oplysninger om kriterierne for udvælgelse af målgruppen for de specifikke politiske reklamer og målgruppens forventede størrelse;

6.  bemærker, at Facebook har ajourført sine indstillinger om beskyttelse af privatlivets fred for at give brugerne mulighed for at fravælge målrettede henvendelser, herunder at få vist reklamer på grundlag af oplysninger fra tredjemand, og at deres personlige oplysninger indsamlet af Facebook anvendes med henblik på at vise reklamer på andre websteder eller platforme;

7.  anbefaler, at alle onlineplatforme sondrer mellem politisk anvendelse af deres onlineannonceringsprodukter og anvendelse til kommercielle formål; minder om, at behandlingen af personoplysninger til politiske reklamer kræver et separat retsgrundlag i forhold til det, der anvendes i forbindelse med kommercielle reklamer;

8.  mener, at kravet om at kontrollere identiteten, placeringen og sponseringen af politiske annoncer, som for nylig blev introduceret af Facebook i USA, er et godt initiativ, som vil øge gennemsigtigheden og bidrage til bekæmpelsen af udenlandske aktørers utidige indblanding i valgkampagner; opfordrer indtrængende Facebook til at indføre de samme krav for så vidt angår politiske reklamer i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres valglove til dette formål;

9.  mener, at profilering i politisk og valgmæssigt øjemed og profilering baseret på onlineadfærd, som kan afsløre politiske præferencer, såsom interaktion med politisk indhold, bør forbydes, for så vidt som det i henhold til EU's databeskyttelseslovgivning henviser til politiske eller filosofiske holdninger, og mener, at de sociale medieplatforme bør overvåge en sådan adfærd og aktivt underrette myndighederne, hvis en sådan adfærd forekommer; mener også, at profilering baseret på andre data, f.eks. socioøkonomiske eller demografiske faktorer, i politisk og valgmæssigt øjemed bør forbydes; opfordrer politiske partier og andre aktører, der er involveret i valg, til at afholde sig fra at bruge profilering i politisk og valgmæssigt øjemed; opfordrer politiske partier til at være gennemsigtige med hensyn til deres brug af onlineplatforme og data;

10.  minder om de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået til sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet, navnlig den lovgivningsmæssige ændring til stramning af reglerne om finansiering af europæiske politiske partier, som giver mulighed for at pålægge finansielle sanktioner ved overtrædelser af reglerne om beskyttelse af personoplysninger med det formål bevidst at påvirke resultatet af EU-valg; minder om, at politiske partiers behandling af personoplysninger i EU er underlagt den generelle forordning om databeskyttelse, og at tilsidesættelsen af principper, rettigheder og forpligtelser i henhold til denne lovgivning vil medføre yderligere bøder og sanktioner;

11.  anser valgindblanding for at være en stor risiko for demokratiet, og at håndteringen af denne risiko kræver en fælles indsats med inddragelse af tjenesteudbydere, lovgivere og politiske aktører og partier;

12.  glæder sig over den pakke, som Kommissionen forelagde den 12. september 2018 vedrørende forberedelserne til valget til Europa-Parlamentet;

13.  erindrer om Facebooks tilsagn om at give uafhængige forskere adgang til dataene om den påståede manipulering af stemmerne og forventer at blive underrettet om de vigtigste resultater og de foreslåede afhjælpende foranstaltninger inden udgangen af 2018;

14.  noterer sig de foranstaltninger, som Facebook har iværksat for at modvirke misbrug af data, herunder fjernelse af eller forbud mod applikationer, der mistænkes for at misbruge brugerdata; forventer, at Facebook handler hurtigt ved indberetninger om mistænkelige applikationer eller applikationer, der misbruger data, og hindrer, at sådanne applikationer overhovedet tillades på platformen;

15.  understreger, at sociale medieplatforme ikke kun er passive platforme, som blot samler brugergenereret indhold, men fremhæver, at den teknologiske udvikling har udvidet anvendelsesområdet for og betydningen af sådanne virksomheder ved at indføre algoritmebaseret annoncering og offentliggørelse af indhold; konkluderer, at denne nye rolle bør afspejles i lovgivningen;

16.  bemærker med beklagelse, at Facebook ikke var villig til at sende medarbejdere med de rette tekniske kvalifikationer og det rette ansvarsniveau til høringerne, og påpeger, at en sådan tilgang er til skade for de europæiske borgeres tillid til de sociale platforme; beklager, at Mark Zuckerberg ikke ønskede at deltage i en offentlig høring med medlemmerne;

17.  mener, at Facebook ikke kun misbrugte EU-borgernes tillid, men også overtrådte EU-lovgivningen, og minder om, at en Facebook-repræsentant under høringerne bekræftede, at Facebook var klar over, at det fremgik af vilkårene og betingelserne for applikationen "This is your digital life", at de oplysninger, som applikationen indsamlede, kunne sendes til tredjeparter; konkluderer, at Facebook bevidst indgik en kontrakt med en applikationsudvikler, som åbent meddelte, at den forbeholdt sig retten til at videregive personoplysninger til tredjeparter; konkluderer endvidere, at Facebook er den registeransvarlige for personoplysningerne og derfor er juridisk ansvarlig, når det indgår en kontrakt med en registerfører, som overtræder EU's databeskyttelseslovgivning;

18.  noterer sig de forbedringer med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred, som Facebook har foretaget efter Facebook/Cambridge Analytica-skandalen, men minder om, at Facebook har lovet at gennemføre en fuldstændig intern revision, som Europa-Parlamentet endnu ikke er blevet informeret om, og henstiller, at Facebook foretager væsentlige ændringer af sin platform for at sikre overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning;

19.  opfordrer indtrængende Facebook til at give ENISA og Det Europæiske Databeskyttelsesråd tilladelse til og mulighed for inden for rammerne af deres respektive mandater at foretage en fuldstændig og uafhængig revision af dets platform og fremlægge resultatet af en sådan revision for Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; mener, at en sådan revision også bør gennemføres for andre større platforme;

20.  understreger nødvendigheden af at imødegå ethvert forsøg på at manipulere EU-valg og af at styrke gældende regler om onlineplatforme vedrørende afbrydelse af reklameindtægter til konti og websider, som spreder misinformation; glæder sig over de individuelle roadmaps, der fastsætter konkrete handlinger til bekæmpelse af misinformation i alle EU´s medlemsstater, som onlineplatformene og reklameindustrien fremlagde for Kommissionen den 16. oktober 2018; opfordrer indtrængende onlineplatforme til at mærke indhold, der deles af automatiserede computerprogrammer (botter) ved at anvende gennemsigtige regler, til at fremskynde fjernelsen af falske konti, til at efterkomme retsafgørelser om at tilvejebringe detaljerede oplysninger om dem, der skaber ulovligt indhold, og til at arbejde med uafhængige undersøgere af oplysninger og den akademiske verden med henblik på at oplyse brugere om misinformation med betydelig rækkevidde og at foretage korrektioner, når sådanne er tilgængelige;

21.  opfordrer alle onlineplatforme, der udbyder reklametjenester til politiske partier og valgkampagner, til at medtage eksperter i deres salgsstøtteteams, som kan forsyne politiske partier og valgkampagner med særlig rådgivning om gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til, hvordan det kan forhindres, at personoplysninger anvendes til målrettet kommunikation over for brugere; opfordrer alle onlineplatforme, der giver købere af reklamer mulighed for at foretage visse udvælgelser, til at yde juridisk rådgivning om disse køberes forpligtelser som fælles registeransvarlige som følge af EU-Domstolens dom i sag C-210/16;

22.  opfordrer alle onlineplatforme til omgående at indføre planlagte gennemsigtighedselementer i relation til politiske reklamer, hvilket bør inkludere høringer og evalueringer af disse værktøjer, som gennemføres af de nationale myndigheder, der har ansvaret for valgovervågning og valgkontrol; fastholder, at sådanne politiske reklamer og valgreklamer ikke bør laves på grundlag af individuelle brugerprofiler;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse valgreglerne til onlinevalgkampagner, herunder reglerne om gennemsigtighed med hensyn til finansiering, overholdelse af valgmæssig spærretid, mediernes rolle og desinformation;

24.  henstiller til, at der stilles krav om, at der skal gennemføres tredjepartsrevisioner, når en kampagne i forbindelse med en folkeafstemning er afsluttet, med henblik på at sikre, at personoplysninger, der opbevares i forbindelse med kampagnen, slettes, eller hvis de er blevet delt, at der er indhentet passende tilladelse hertil;

25.  opfordrer Facebook til at forbedre sin gennemsigtighed med henblik på at sætte brugerne i stand til at forstå, hvordan og hvorfor meddelelser fra et politisk parti eller en politisk kampagne kan være rettet mod dem;

26.  mener, at databeskyttelsesmyndighederne bør forsynes med tilstrækkelige midler til at opbygge den samme tekniske ekspertise som de organisationer, der er genstand for deres kontrol; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at databeskyttelsesmyndighederne råder over de nødvendige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til effektivt at kunne udføre deres opgaver og udøve deres beføjelser som krævet i henhold til artikel 52 i den generelle forordning om databeskyttelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at undersøge, om medlemsstaterne overholder deres forpligtelse til at stille disse ressourcer til rådighed og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer;

27.  minder om, at Facebook er en selvcertificeret organisation under EU's og USA's værn om privatlivets fred og som sådan har draget fordel af afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet som et retligt grundlag for overførslen og den videre behandling af personoplysninger fra Den Europæiske Union til USA;

28.  minder om sin beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred og opfordrer i lyset af, at Facebook har anerkendt, at der er sket væsentlige krænkelser af privatlivets fred, de amerikanske myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve værnet om privatlivets fred, til at reagere omgående på sådanne afsløringer i fuld overensstemmelse med de garantier og forpligtelser, der er indgået med henblik på at opretholde den nuværende ordning for værn om privatlivets fred, og om nødvendigt fjerne sådanne virksomheder fra listen over deltagere i værnet om privatlivets fred; glæder sig i denne henseende over, at Cambridge Analytica blev slettet fra listen over deltagere i værnet om privatlivets fred i juni 2018; opfordrer også de kompetente EU-databeskyttelsesmyndigheder til at undersøge sådanne afsløringer og om nødvendigt suspendere eller forbyde dataoverførsler under værnet om privatlivets fred; forventer, at FTC som den ansvarlige amerikanske myndighed forelægger Kommissionen et detaljeret resumé af sine konklusioner, når den har afsluttet sin undersøgelse af det brud på persondatasikkerheden, som involverer Facebook og Cambridge Analytica, og at den iværksætter passende håndhævelsesforanstaltninger over for de involverede virksomheder med henblik sikre en effektiv afskrækkende virkning;

29.  beklager, at USA's frist for at være i fuld overensstemmelse med værnet om privatlivets fred, som var den 1. september 2018, ikke er blevet overholdt; mener derfor, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med artikel 45, stk. 5, i den generelle forordning om databeskyttelse; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der sikres af EU's og USA's værn om privatlivets fred, at suspendere værnet om privatlivets fred, indtil de amerikanske myndigheder overholder dets betingelser;

30.  bemærker, at misbrug af personoplysninger påvirker de grundlæggende rettigheder for milliarder af mennesker over hele verden; mener, at den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet sikrer de højst mulige beskyttelsesstandarder; beklager, at Facebook har besluttet at fjerne 1,5 milliard brugere fra lande uden for EU fra rækkevidden af den beskyttelse, som den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet giver; sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af et sådant skridt; opfordrer indtrængende alle onlineplatforme til at anvende standarderne fra den generelle forordning om databeskyttelse (og e-databeskyttelsesdirektivet) på alle deres tjenester, uanset hvor de tilbydes, da en høj standard for beskyttelse af personoplysninger i stigende grad opfattes som en betydelig konkurrencefordel;

31.  opfordrer Kommissionen til at opgradere konkurrencereglerne, så de afspejler den digitale virkelighed, og til at gennemgå forretningsmodellen for sociale medieplatforme og deres eventuelle monopolsituation under behørig hensyntagen til, at et sådant monopol kunne opstå som følge af varemærkets særlige karakter og mængden af personoplysninger, som dette indbefatter, snarere end at der er tale om en traditionel monopolstilling, og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe dette; opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, som også indeholder krav om, at udbydere af over-the-top-kommunikation skal kunne forbinde sig med andre for at undgå "lock-in"-effekten for deres brugere;

32.  anmoder om, at Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet og alle andre EU-institutioner, -agenturer og -organer kontrollerer, at de sider på de sociale medier og de analyse- og markedsføringsværktøjer, der anvendes på deres respektive websteder, ikke på nogen måde bringer borgernes personoplysninger i fare; foreslår, at de evaluerer deres nuværende kommunikationspolitikker med dette for øje, hvilket vil kunne resultere i, at de vil overveje at lukke deres Facebook-konti som en nødvendig forudsætning for at beskytte personoplysningerne for enhver person, der kontakter dem; pålægger sin egen kommunikationstjeneste nøje at overholde EDPS' retningslinjer for beskyttelse af personoplysninger, der behandles gennem EU-institutionernes webtjenester(15);

33.  er af den opfattelse, at den næste Europa-Kommission specifikt bør give et af sine medlemmer porteføljen beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse med henblik på proaktivt at inddrage partnere i og uden for EU og sikre, at alle lovgivningsforslag er i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om privatlivets fred og databeskyttelse;

34.  opfordrer indtrængende Rådet til at komme ud af dødvandet om forordningen om e-databeskyttelsesforordningen og til endelig at indgå en aftale med Parlamentet uden at sænke det beskyttelsesniveau, der i øjeblikket er fastlagt i e-datadirektivet, for at sikre beskyttelse af borgernes rettigheder, navnlig rettighederne med hensyn til at beskytte brugerne mod målrettede henvendelser;

35.  anmoder om, at Kommissionen gennemgår reklameindustriens aktiviteter på de sociale medier og fremsætter forslag til lovgivning i tilfælde af, at sektoren og de berørte parter ikke kan nå til enighed om frivillige adfærdskodekser med afskrækkende foranstaltninger;

36.  opfordrer databeskyttelsesmyndighederne på nationalt og europæisk plan til at foretage en grundig undersøgelse af Facebook og dets nuværende praksisser, således at den nye sammenhængsmekanisme i den generelle forordning om databeskyttelse reelt medfører mulighed for at etablere en passende og effektiv europæisk retshåndhævelsesindsats;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at imødegå risiciene i forbindelse med sikkerheden i net- og informationssystemer, som anvendes ved tilrettelæggelsen af valg;

38.  mener, at medlemsstaterne bør samarbejde med tredjeparter, herunder medier, onlineplatforme og udbydere af informationsteknologi, inden for rammerne af oplysningsaktiviteter, der tager sigte på at øge gennemsigtigheden i forbindelse med valg og opbygge tillid til valgprocessen;

39.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne omgående om nødvendigt med støtte fra Eurojust bør indlede en undersøgelse af udenlandske magters påståede misbrug af det politiske rum på nettet;

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Amerikas Forenede Staters regering, Europarådet samt til Facebooks administrerende direktør.

(1) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(3) EUT L 207 af 1.8.2016, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0315.
(5) ECLI:EU:C:2015:650.
(6) ECLI:EU:C:2018:37.
(7) ECLI:EU:C:2018:388.
(8) https://edps.europa.eu/sites/edp/files/publication/18-03-19_online_manipulation_en.pdf
(9) http://ec.europa.eu/newsroom/article29/item-detail.cfm?item_id=612053
(10) http://www.europarl.europa.eu/the-president/en/newsroom/answers-from-facebook-to-questions-asked-during-mark-zuckerberg-meeting
(11) http://www.europarl.europa.eu/resources/library/media/20180604RES04911/20180604RES04911.pdf
(12) EUT L 45 af 17.2.2018, s. 40.
(13) https://ico.org.uk/media/action-weve-taken/2259369/democracy-disrupted-110718.pdf https://ico.org.uk/about-the-ico/news-and-events/news-and-blogs/2018/07/findings-recommendations-and-actions-from-ico-investigation-into-data-analytics-in-political-campaigns/
(14) ://www.beuc.eu/publications/beuc-x-2018-067_ep_hearing_facebook-cambridge_analytica.pdfhttp
(15) https://edps.europa.eu/sites/edp/files/publication/16-11-07_guidelines_web_services_en.pdf


Drabet på journalist Jamal Khashoggi på det saudiarabiske konsulat i Istanbul
PDF 131kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om drabet på journalist Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul (2018/2885(RSP))
P8_TA(2018)0434RC-B8-0498/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Saudi-Arabien, navnlig af 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika(1), af 12. februar 2015 om Raif Badawi-sagen(2), af 8. oktober 2015 om sagen Ali Mohammed al-Nimr(3), af 31. maj 2018 om situationen for kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien(4) og af 25. februar 2016(5) om den humanitære situation i Yemen og af 30. november 2017(6)samt af 4. oktober 2018(7) om situationen i Yemen,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen(8),

–  der henviser til de bemærkninger, næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender (VP/HR), Federica Mogherini, fremsatte den 9. oktober 2018 på den fælles pressekonference med den portugisiske udenrigsminister og den 15. oktober 2018 i forbindelse med mødet i Udenrigsrådet, og til hendes erklæring på Den Europæiske Unions vegne den 20. oktober 2018 om den seneste udvikling i sagen om den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi,

–  der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(9),

–  der henviser til erklæringen af 19. oktober 2018 fra talsmanden for FN's generalsekretær,

–  der henviser til erklæringen af 16. oktober 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder Michelle Bachelet, hvori de saudiarabiske myndigheder indtrængende opfordres til at offentliggøre alt, hvad de ved om Khashoggis forsvinden,

–  der henviser til erklæringen af 9. oktober 2018 fra FN-eksperter, der kræver en undersøgelse af den saudiarabiske journalists Jamal Khashoggis forsvinden i Istanbul,

–  der henviser til rapporten af 18. oktober 2018 fra FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger, hvori der gives udtryk for dyb bekymring over den nye praksis med statssponsorerede bortførelser,

–  der henviser til erklæringen af 17. oktober 2018 fra G7-landenes udenrigsministre om Jamal Khashoggis forsvinden,

–  der henviser til den fælles erklæring af 14. oktober 2018 fra udenrigsministrene fra Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland vedrørende den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggis forsvinden og til erklæringen af 21. oktober 2018 om hans død,

–  der henviser til det saudiarabiske udenrigsministeriums erklæring om den saudiarabiske statsborger Jamal Khashoggis forsvinden,

–  der henviser til, at Saudi-Arabien er medlem af FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR),

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til det arabiske menneskerettighedscharter, der blev ratificeret af Saudi-Arabien i 2009,

–  der henviser til Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til tildelingen af Sakharovprisen for tankefrihed og ytringsfrihed til den saudiarabiske blogger Raif Badawi i 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den fremtrædende saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi har været savnet, siden han den 2. oktober 2018 gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul for at få udstedt dokumenter, der var nødvendige for hans vielse, og ikke har været set siden, selv om saudiarabiske embedsmænd i første omgang sagde, at han havde forladt bygningen; der henviser til, at meget foruroligende oplysninger om hans skæbne er kommet frem, som har givet anledning til påstande om et mulig udenretsligt og statssponsoreret mord;

B.  der henviser til, at Saudi-Arabien i første omgang nægtede enhver indblanding i Jamal Khashoggis forsvinden, men siden efter kraftigt internationalt pres indrømmede, at han var blevet dræbt på dets konsulat i Istanbul;

C.  C. der henviser til, at den saudiarabiske offentlige anklager den 19. oktober 2018 erklærede, at "efterforskningen af sagen fortsætter, [...] med henblik på at stille alle involverede til ansvar og bringe dem for en domstol"; der henviser til, at den saudiarabiske udenrigsminister den 21. oktober 2018 erklærede, at operationen var blevet udført af enkeltpersoner, der havde overskredet deres beføjelser og ansvarsområder, og at de saudiarabiske myndigheder var fast besluttede på at straffe alle, der var medansvarlige for mordet; der henviser til, at Mohammad Bin Salman Al Sauds fulde kontrol over sikkerhedstjenesterne gør det særdeles usandsynligt, at en operation skulle være iværksat uden hans vidende eller kontrol;

D.  der henviser til forlydender - af de saudiarabiske myndigheder betegnet som "grundløse" og "absolut falske" - om, at CCTV-kameraoptagelser blev fjernet fra konsulatet, at alt tyrkisk personale blev beordret til at tage en fridag, at dele af konsulatet er blevet nymalet efter Jamal Khashoggis forsvinden, og at 15 saudiarabiske personer, hovedparten efter sigende med forbindelse til kronprins Mohammad bin Salman, de statslige sikkerhedstjenester, militæret eller andre ministerier ankom til og forlod Istanbul i to chartrede fly den 2. oktober 2018, dagen efter Jamal Khashoggi var forsvundet;

E.  der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder efter Jamal Khashoggis forsvinden lagde hindringer i vejen med henblik på at forpurre en hurtig, grundig, effektiv, upartisk og gennemsigtig efterforskning; der henviser til, at som følge af det internationale pres og en aftale med de tyrkiske myndigheder fik efterforskerne den 15. oktober 2018 tilladelse til at undersøge det saudiske konsulat indenfor og fik adgang til generalkonsulens bopæl den 17. oktober 2018;

F.  der henviser til, at tyrkiske og saudiarabiske embedsmænd har bebudet en fælles efterforskning af Jamal Khashoggis forsvinden; der henviser til, at FN's eksperter har opfordret til en international og uafhængig undersøgelse af hans forsvinden; der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater har insisteret på behovet for en fortsat grundig, troværdig og gennemsigtig undersøgelse for at få kastet tilstrækkeligt lys over omstændighederne omkring mordet på Jamal Khashoggi og sikre, at alle ansvarlige kommer til at stå fuldt ud til regnskab;

G.  der henviser til, at de saudiarabiske agenters overfald på Jamal Khashoggi på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul udgør en åbenlys krænkelse af artikel 55, stk. 2, i Wienerkonventionen af 1963, hvori det fastslås, at konsulatsområder "ikke må benyttes på nogen måde, som måtte være uforenelig med de konsulære opgaver"; der henviser til, at det i artikel 41 i samme konvention fastslås, at diplomatisk immunitet kan ophæves i tilfælde af "grove forbrydelser", når en kompetent domstol træffer afgørelse herom;

H.  der henviser til, at Saudi-Arabien og Tyrkiet begge er parter i FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og er forpligtet til at træffe alle foranstaltninger for at forhindre tortur, tvungne forsvindinger og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, undersøge påstande om handlinger, der udgør sådanne forbrydelser, og retsforfølge dem, som mistænkes for at have begået dem; der henviser til, at det konkrete drab på Jamal Khashoggi i henhold til FN-konventionen er omfattet af en universel jurisdiktion, og at alle mistænkte derfor kan arresteres hvor som helst på signatarstaternes område og, hvis det er relevant, stilles for de nationale domstole;

I.  der henviser til, at ytrings-, presse- og mediefrihed såvel online som offline er en grundlæggende rettighed for alle mennesker og en afgørende forudsætning og katalysator for demokratisering og reformer og udgør et væsentligt middel til kontrol af magten; der henviser til, at frie, mangfoldige og uafhængige medier er af afgørende betydning i ethvert samfund for at fremme og beskytte menneskerettighederne; der henviser til, at journalisters arbejde med at afsløre magtmisbrug, afdække korruption og anfægte almindeligt accepterede holdninger ofte gør dem særligt udsatte for vold og trusler;

J.  der henviser til, drabet på journalist Jamal Khashoggi er del af et større mønster, hvor der slås hårdt ned på fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, kvindesagsaktivister, advokater, journalister, forfattere og bloggere, og at dette mønster er blevet mere udtalt, siden kronprins Mohammad bin Salman begyndte at konsolidere sin magt over landets sikkerhedsinstitutioner; der henviser til, at myndighederne søger at få flere af disse aktivister dømt til døden; der henviser til, at overvågningssystemer og andre produkter med dobbelt anvendelse er blevet anvendt til at spore og følge menneskerettighedsforkæmperes og kritikeres bevægelser i Saudi-Arabien; der henviser til, at saudiarabiske journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der er bosat uden for landet, også i de vestlige hovedstæder, har været udsat for trusler mod deres familier i Saudi-Arabien;

K.  der henviser til, at det saudiarabiske styre samtidig bruger mange penge på en international mediekampagne, hvor det fremstiller sig selv som en moderniserende kraft og proklamerer reformer, selv om systemet fortsat er udemokratisk og diskriminerende; der henviser til, at en række højtprofilerede talere, sponsorer og mediepartnere har aflyst deres deltagelse i konferencen Future Investment Initiative, der skal afholdes i Riyadh i oktober 2018, på grund af den udbredte harme over Jamal Khashoggis forsvinden;

L.  der henviser til, at det saudiarabiske styre ved adskillige lejligheder har udsat lande og internationale organisationer for pres, tvang og trusler og har blokeret for internationale uafhængige undersøgelser som reaktion på kritik fra disse lande og organisationer vedrørende menneskerettighedskrænkelser i Saudi-Arabien eller overtrædelser af den humanitære folkeret i Yemen;

M.  der henviser til, at den tyske forbundskansler den 21. oktober 2018 erklærede, at Tyskland indtil videre vil standse våbeneksporten til Saudi-Arabien på grund af de uopklarede omstændigheder omkring Jamal Khashoggis død;

1.  fordømmer på det kraftigste tortureringen af og drabet på Jamal Khashoggi og udtrykker sin medfølelse med hans familie og venner; opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at oplyse, hvor hans lig befinder sig; minder om, at den systematiske praksis med tvungne forsvindinger og udenretslige henrettelser udgør en forbrydelse mod menneskeheden;

2.  opfordrer til en uafhængig og objektiv international efterforskning af omstændighederne omkring Jamal Khashoggis død; opfordrer til, at de ansvarlige udpeges og retsforfølges efter en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder, ved en uvildig domstol og med deltagelse af internationale observatører;

3.  er yderst bekymret over oplysningerne om Jamal Khashoggis skæbne og om saudiarabiske aktørers medvirken; noterer sig den igangværende undersøgelse fra tyrkiske og saudiarabiske embedsmænds side og tilskynder til yderligere fælles bestræbelser; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med de tyrkiske myndigheder og opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til for deres vedkommende at stille alle tilgængelige oplysninger til rådighed for at skabe klarhed over, hvad der, hinsides alle hypoteser, helt nøjagtigt skete den 2. oktober 2018;

4.  gentager, at hvis Jamal Khashoggis forsvinden og mord kan tilskrives saudiarabiske aktører, skal både statslige enheder og enkeltpersoner drages til ansvar; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til i den forbindelse at være rede til, når sagens kendsgerninger er fastlagt, at pålægge målrettede sanktioner, herunder visumforbud og indefrysning af aktiver mod saudiarabiske enkeltpersoner samt menneskerettighedssanktioner mod Kongeriget Saudi-Arabien; insisterer på, at sådanne sanktioner ikke blot skal rettes mod gerningsmændene, men også de personer, der har udtænkt og tilskyndet til denne forbrydelse;

5.  er bekymret over, at Khashoggis forsvinden er forbundet med hans kritik af de saudiarabiske politikker i de senere år; gentager sin opfordring til de saudiarabiske myndigheder om at acceptere grundlæggende rettigheder, herunder retten til livet og retten til ytringsfrihed og fredelig kritik;

6.  opfordrer indtrængende NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at føre en strukturel dialog med Saudi-Arabien om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og landets betænkelige rolle i regionen inden for rammerne af EU's forbindelser med Golfsamarbejdsrådet;

7.  fordømmer de saudiarabiske myndigheders fortsatte chikane mod menneskerettighedsforkæmpere, aktivistadvokater, journalister, præster, forfattere og bloggere både i og uden for landet, hvilket undergraver troværdigheden af reformprocessen i Saudi-Arabien; insisterer på, at de saudiarabiske myndigheder tager de nødvendige skridt til at gøre det muligt for alle at udøve deres rettigheder frit uden nogen form for juridisk chikane eller andre repressalier, såsom trusler mod deres familier; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der udelukkende er blevet frihedsberøvet og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og gennemføre deres fredelige arbejde for menneskerettigheder;

8.  understreger betydningen af at forsvare ytringsfriheden, både online og offline, og pressefriheden og sikre beskyttelse af journalister; understreger, at trusler mod, overfald eller drab på journalister under alle omstændigheder er uacceptable og en særdeles alvorlig sag;

9.  erindrer de saudiarabiske myndigheder om deres internationale forpligtelser i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

10.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at indtage en stærk holdning på det næste møde i Menneskerettighedsrådet i Genève, hvor Saudi-Arabien den 5. november vil fremlægge sine resultater på menneskerettighedsområdet inden for rammerne af den universelle regelmæssige gennemgang; gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om i FN's Menneskerettighedsråd at foreslå udpegelse af en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien; opfordrer medlemsstaterne til på det næste møde i Menneskerettighedsrådet at tage initiativ til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt stater med dybt tvivlsomme menneskerettighedsforhold, herunder Saudi-Arabien bør kunne være medlemmer; beklager flere medlemsstaters stemmeafgivning til støtte for Saudi-Arabiens medlemskab af Menneskerettighedsrådet;

11.  støtter kraftigt initiativet om at etablere en EU-ordning for sanktioner mod menneskerettighedskrænkere verden over, som skal være rettet mod enkeltpersoner og tage form af visumforbud og indefrysning af aktiver; forventer konkrete resultater af den konference, som de nederlandske myndigheder har arrangeret for at iværksætte initiativet, og som efter planen skal finde sted i Haag i november, og opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at bakke op om dette forslag;

12.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade Raif Badawi, eftersom han må betragtes som en samvittighedsfange, der udelukkende er blevet frihedsberøvet og dømt for at udøve sin ret til ytringsfrihed; opfordrer EU's myndigheder til at tage spørgsmålet om hans sag op på ethvert højt kontaktniveau, der måtte være, og til at oprette en interinstitutionel taskforce med de relevante aktører, herunder EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationen, med henblik på at intensivere bestræbelserne på at sikre hans løsladelse;

13.  opfordrer til et moratorium for dødsstraf; opfordrer til en revision af samtlige dødsdomme for at sikre, at internationale standarder blev overholdt i de pågældende retssager;

14.  opfordrer Rådet til at nå frem til en fælles holdning med henblik på at indføre en EU-dækkende våbenembargo over for Saudi-Arabien og til at overholde fælles holdning 2008/944/CFSP; opfordrer til en embargo på eksport af overvågningssystemer og andre produkter med dobbelt anvendelse, som kan anvendes i Saudi-Arabien til undertrykkelse;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Tyrkiets regering, Hans Majestæt Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud og Kronprins Mohammad Bin Salman Al Saud, Kongeriget Saudi-Arabiens regering og generalsekretæren for Kongeriget Saudi-Arabiens center for national dialog; opfordrer til, at denne beslutning oversættes til arabisk.

(1) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 64.
(2) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 29.
(3) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 34.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0232.
(5) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 142.
(6) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 104.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0383.
(8) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.
(9) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.


Situationen i Det Asovske Hav
PDF 123kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav (2018/2870(RSP))
P8_TA(2018)0435RC-B8-0493/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine,

–  der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 15. maj 2018 om den delvise åbning af Kertjbroen,

–  der henviser til FN's havretskonvention, traktaten om ikkespredning af kernevåben og FN-pagten,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1085 af 30. juli 2018 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed(1), og som tilføjer seks enheder, der er involveret i opførelsen af Kertjbroen til listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014,

–  der henviser til aftalen mellem Den Russiske Føderation og Ukraine om samarbejde om anvendelsen af Det Asovske Hav og Kertjstrædet fra 2003, Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier af 5. december 1994 og pakken af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne af 12. februar 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at situationen i Det Asovske Hav blev behandlet i den bilaterale aftale fra 2003 mellem Ukraine og Rusland, som definerer disse områder som de to staters indre farvande og giver begge parter beføjelse til at inspicere mistænkelige fartøjer; der henviser til, at både aftalen fra 2003 og FN's havretskonvention indeholder bestemmelser om retten til fri sejlads;

B.  der henviser til, at opførelsen af Kertjbroen, en gasrørledning og nedlægningen af undervandskabler til den ulovligt annekterede Krimhalvø uden Ukraines samtykke udgør en yderligere krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet fra Den Russiske Føderations side;

C.  der henviser til, at Kertjbroen begrænser størrelsen af de skibe, der kan nå frem til de ukrainske havne i Det Asovske Hav, til en højde over vandlinjen på under 33 meter og en længde på under 160 meter, hvilket har gjort det umuligt for fartøjer, der tilhører Panamax-klassen, som udgjorde over 20 % af al skibstrafik forud for opførelsen, at sejle ind i Det Asovske Hav; der henviser til, at inspektionerne inden åbningen af broen over Kertjstrædet i foråret 2018 var stikprøvebaserede og ikkeindgribende og ikke medførte forstyrrelser i den frie strøm af skibe og gods;

D.  der henviser til, at Rusland hyppigt og med voldelige metoder blokerer og inspicerer skibe, der sejler gennem Kertjstrædet på vej til eller fra ukrainske havne; der henviser til, at disse procedurer medfører forsinkelser på op til en uge og fører til et fald i fragtstrømmene og mærkbare økonomiske tab for den lokale ukrainske økonomi og for de handlende, hvis fartøjer underkastes disse inspektioner; der henviser til, at over 200 fartøjer ifølge ukrainske myndighedskilder blev underkastet denne uforholdsmæssige procedure frem til udgangen af september 2018, herunder flere end 120 EU-registrerede skibe, mens skibe under russisk flag ikke var omfattet af denne kontrol;

E.  der henviser til, at disse byer og regionen i bred forstand i forvejen lider under negative økonomiske og sociale konsekvenser som følge af annekteringen af Krim og den igangværende russiskstøttede konflikt i det østlige Ukraine; der henviser til, at denne nye handling fra Ruslands side allerede har haft en betydelig negativ indvirkning på den lokale økonomi og ført til et kraftigt fald i godsomsætningen i de ukrainske havne;

F.  der henviser til, at opførelsen af denne enorme bro har haft en negativ indvirkning på miljøet, idet den har sænket vandstanden i strædet og påvirker vandudvekslingen mellem Det Asovske Hav og Sortehavet;

G.  der henviser til, at Ukraine i september 2018 besluttede at ophæve traktaten om venskabs-, samarbejds- og partnerskab, der blev undertegnet i 1997 mellem Ukraine og Den Russiske Føderation, og at oprette en flådebase i Det Asovske Hav og dermed øge sin militære tilstedeværelse ved at overføre yderligere marineinfanteristyrker og kystartilleri til området;

1.  beklager Den Russiske Føderations uforholdsmæssige aktioner i Det Asovske Hav, i det omfang de er i strid med den internationale havret og Ruslands egne internationale forpligtelser; fordømmer den overdrevne standsning og inspektion af kommercielle fartøjer, herunder både ukrainske fartøjer og fartøjer under tredjepartsstaters flag, herunder adskillige EU-medlemsstaters flag; understreger, at inspektion af fartøjer, selv om stikprøver er tilladt, ikke bør misbruges eller gennemføres af politiske årsager med henblik på yderligere at destabilisere sikkerheden, integriteten og den sociale og økonomiske situation i Ukraine; opfordrer Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at kræve, at Den Russiske Føderation straks bringer de intensive og diskriminerende inspektioner af fartøjer til ophør og om nødvendigt overvejer passende modforanstaltninger;

2.  udtrykker sin dybeste bekymring over den meget ustabile sikkerhedssituation i Det Asovske Hav, som let kan udvikle sig til åben konflikt; er alvorligt bekymret over den fortsatte militarisering af Det Asovske Hav og Sortehavsområdet, navnlig af den ulovligt besatte og annekterede Krimhalvø, udviklingen af Den Russiske Føderations mulighed for at nægte eller give adgang til området (A2/AD), herunder nye S-400 antiluftsskytssystemer, samt over omplaceringen af militære fartøjer og patruljefartøjer fra Det Kaspiske Hav; beklager, at Det Asovske Hav har udviklet sig til at blive en ny skueplads for aggressive russiske tiltag over for Ukraine;

3.  fordømmer opførelsen af broen over Kertjstrædet, der forbinder den ulovligt annekterede Krimhalvø med det russiske fastland, og krænkelsen af retten til at færdes i Ukraines territorialfarvande; påpeger, at Rusland er bundet af international søret og den bilaterale samarbejdsaftale med Ukraine om ikke at hæmme eller hindre transitpassage gennem Kertjstrædet og Det Asovske Hav;

4.  gentager sin støtte til Ukraines uafhængighed og territoriale integritet og bekræfter på ny Ukraines suverænitet over Krimhalvøen og over dets del af Det Asovske Hav samt Ukraines absolutte ret til at have fuld adgang til Det Asovske Hav som fastsat i FN's havretskonvention;

5.  beklager dybt den ulovlige russiske udvinding af olie og gas fra Ukraines territorium; fremhæver den mulige fare for, at Rusland bemægtiger sig de eksisterende ukrainske olie- og gasfelter i Det Asovske Hav, når først Rusland har nået sit mål om at omdanne farvandet til en russisk indsø;

6.  understreger, at dette mønster med at krænke europæiske landes territorialfarvande eller blokere for søtransport allerede er blevet udøvet af Rusland i Østersøen, navnlig over for de baltiske lande og Polen (Vistulabugten);

7.  opfordrer NF/HR til i højere grad at følge udviklingen i sikkerhedssituationen i Det Asovske Hav i betragtning af dets voksende konfliktpotentiale på Europas dørtrin, som kan få vidtrækkende sikkerhedsmæssige konsekvenser, der direkte berører EU og dets medlemsstater; mener i denne forbindelse, at det ville være meget nyttigt at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbassregionen, der også ville være ansvarlig for Det Asovske Hav;

8.  opfordrer NF/HR til at tage de nødvendige skridt til at foreslå, at mandatet for OSCE's særlige observatørmission til Ukraine, som dækker hele Ukraines territorium, herunder havområder, også skal dække det nye spændte område i Det Asovske Hav, og understreger, at missionen enten bør udstyres med de nødvendige midler til at varetage sin overvågningsrolle i havområder, eller at der bør oprettes en særskilt international observatørmission for dette havområde;

9.  understreger, at Kertjbroen er blevet opført ulovligt, og glæder sig over Rådets afgørelse om at indføre restriktive foranstaltninger over for seks virksomheder, der var involveret i opførelsen af broen; opfordrer indtrængende NF/HR til sammen med EU-medlemsstaterne i Rådet at gøre det klart, at de målrettede sanktioner mod Rusland vil blive styrket, hvis konflikten i Det Asovske Hav eskalerer yderligere;

10.  gentager sin bekymring over europæiske virksomheders deltagelse i opførelsen af Kertjbroen, idet de i kraft af denne deltagelse bevidst eller ubevidst har undergravet EU's sanktionsordning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere og verificere anvendelsesområdet for EU's gældende restriktive foranstaltninger og medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om eventuelle nationale toldundersøgelser eller strafferetlige efterforskninger i sager om mulige overtrædelser;

11.  støtter Ukraines bestræbelser i forbindelse med alle de diplomatiske foranstaltninger og retlige procedurer, der er fastsat i folkeretten og de relevante konventioner, herunder den igangværende voldgiftsproces i henhold til FN's havretskonvention, med henblik på at bekæmpe russisk fjendtligsindet fremfærd i Det Asovske Hav;

12.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foretage en fuldstændig vurdering af den økonomiske skade forårsaget af de facto-blokaden og til at overveje mulige måder, hvorpå de luftfartsselskaber og havne, der er blevet negativt påvirket, kan støttes, navnlig ved at styrke EU's engagement i Mariupol og Berdyansk, styrke den sociale modstandsdygtighed og fremme den økonomiske udvikling i disse byer og i den sydøstlige del af Ukraine;

13.  er bekymret over, at Kertjbroen har en negativ indvirkning på miljøet, hvilket risikerer at påvirke interesserne for alle landene i Sortehavsområdet; opfordrer Ukraine, Kommissionen og de medlemsstater, der grænser op til Sortehavet, til at overvåge situationen, udveksle relevante oplysninger og identificere potentielle behov for afhjælpende foranstaltninger;

14.  udtrykker sin medfølelse og sympati med de pårørende til ofrene for massemordet på universitetet i Kertj den 17. oktober 2018, hvor 20 mennesker blev dræbt og snesevis såret;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), NATO's generalsekretær, Ukraines præsident, regering og parlament, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament og EU-medlemsstaterne.

(1) EUT L 194 af 31.7.2018, s. 147.


Situationen i Venezuela
PDF 127kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela (2018/2891(RSP))
P8_TA(2018)0436RC-B8-0351/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela(2), af 12. marts 2015(3), af 8. juni 2016(4), af 27. april 2017(5) og af 8. februar 2018(6) om situationen i Venezuela, af 3. maj 2018 om valget i Venezuela(7) samt af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved dets landegrænser med Colombia og Brasilien(8),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til udtalelsen af 8. februar 2018 fra anklageren ved Den Internationale Straffedomstol, Fatou Bensouda, om iværksættelse af indledende undersøgelser af situationen i Filippinerne og i Venezuela samt til udtalelsen af 27. september 2018 om henvisningen fra en gruppe på seks deltagende stater vedrørende situationen i Venezuela,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 15. oktober 2018,

–  der henviser til udnævnelsen af Eduardo Stein som FN's Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) og FN's migrationsagentur (IOM) fælles særlige repræsentant for venezuelanske flygtninge og migranter i regionen, som fandt sted den 19. september 2018,

–  der henviser til erklæringen af 9. oktober 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om kommunalbestyrelsesmedlemmets Fernando Albáns død i Venezuela,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets og Underudvalget om Menneskerettigheders udtalelse om Fernando Albáns død af 10. oktober 2018,

–  der henviser til sin missionsrapport, som fokuserer på migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved landets grænser til Colombia og Brasilien,

–  der henviser til sin beslutning om at tildele den demokratiske opposition og de politiske fanger i Venezuela Sakharovprisen i 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at situationen vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforhold i Venezuela fortsat forværres i alvorlig grad; der henviser til, at Venezuela står over for en hidtil uset social, økonomisk og humanitær krise som følge af en politisk krise, og at den er årsag til et stort antal dødsfald og omkring 2,3 millioner migranter og flygtninge;

B.  der henviser til, at 87 % af befolkningen i Venezuela er ramt af fattigdom, og at niveauet for ekstrem fattigdom ligger på 61,2 %; der henviser til, at mødredødeligheden er steget med 60 % og spædbørnsdødeligheden med 30 %; der henviser til, at 89 % af den venezuelanske befolkning ikke har tilstrækkeligt med finansielle ressourcer til at købe nok mad til deres familier; der henviser til, at inflationen ifølge IMF forventes at nå op på 1,4 million % i 2018 og 10 million % i 2019;

C.  der henviser til, at den venezuelanske regering, til trods for at det internationale samfund står parat til at hjælpe, beklageligvis hårdnakket modsætter sig åbent at modtage og lette distributionen af international humanitær bistand og således negligerer enhver form for ansvar over for sin befolkning;

D.  der henviser til, at den venezuelanske oppositionspolitiker Fernando Albán angiveligt blev tortureret og myrdet den 8. oktober 2018, mens han var i det venezuelanske politiske politis (SEBIN's) varetægt; der henviser til, at myndighederne trods opfordringer fra FN og EU har afvist at tillade gennemførelsen af en uafhængig undersøgelse af årsagen til hans død, herunder til at lade et internationalt og uafhængigt kriminalteknisk hold foretage en obduktion; der henviser til, at Albán var i SEBIN's hovedkvarter, og at de venezuelanske myndigheder derfor måtte holdes ansvarlige for, hvor han befandt sig;

E.  der henviser til, at Lorent Saleh, modtageren af Sakharovprisen i 2017, blev løsladt den 13. oktober 2018 og straks udvist til Spanien i en form for tvunget eksil; der henviser til, at han havde tilbragt fire år i fængsel, hvor han var blevet udsat for en horribel tortur og var frihedsberøvet uden rettergang, idet hans retssag blev udsat mindst 53 gange; der henviser til, at hans vidnesbyrd samt mange andre ofre bekræfter systematisk undertrykkelse og grusom og umenneskelig behandling af politiske fanger i Venezuela;

F.  der henviser til, at der fortsat er mere end 200 politiske fanger i Venezuela; der henviser til, at Juan Recasens, medlem af nationalforsamlingen, blev vilkårligt arresteret og udsat for tortur og fortsat befinder sig i isolation, hvilket udgør en vedvarende ulovlig krænkelse af hans politiske immunitet;

G.  der henviser til, at den tidligere formand for nationalforsamlingen og modtager af Sakharovprisen 2017, Julio Borges, den tidligere justitsminister Luisa Ortega Diaz og den tidligere offentlige anklager Zair Mundaray Rodriguez er genstand for grundløse anklager om at være indblandet i et forsøg på at dræbe den venezuelanske præsident Nicolás Maduro; der henviser til, at de venezuelanske myndigheder via Interpol har udstedt en international arrestordre for alle tre;

H.  der henviser til, at der er et klima med stadig mere udbredt vold og fuldstændig straffrihed i Venezuela som følge af myndighedernes undladelse af at retsforfølge gerningsmændene til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder drab, overdreven magtanvendelse mod demonstranter, vilkårlige fængslinger, tortur og anden nedværdigende og umenneskelig behandling, men også kriminelle voldshandlinger;

I.  der henviser til, at ICC den 8. februar 2018 indledte en indledende undersøgelse af situationen i Venezuela; der henviser til, at en gruppe på seks stater, som har undertegnet Romstatutten for ICC (Argentina, Canada, Colombia, Chile, Paraguay og Peru), den 27. september 2018 anmodede anklagemyndigheden om at iværksætte en efterforskning af forbrydelser mod menneskeheden begået på Venezuelas område; der henviser til, at Frankrig og Costa Rica også støttede en sådan efterforskning; der henviser til, at det er første gang, en gruppe af signatarstater anmoder domstolen om at undersøge forholdene på en anden signatarstats område; der henviser til, at Parlamentet ved to lejligheder har fremsat samme opfordring i henholdsvis sin beslutning af 8. februar 2018 om situationen i Venezuela og i sin beslutning af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Latinamerika(9);

J.  der henviser til, at Rådet den 13. november 2017 besluttede at indføre en våbenembargo mod Venezuela og et forbud mod salg af beslægtet materiel, som kan anvendes til intern undertrykkelse; der henviser til, at Rådet den 22. januar 2018 enstemmigt vedtog at indføre sanktioner mod syv venezuelanske enkeltpersoner, der indtager officielle poster, i form af restriktive foranstaltninger, såsom rejseforbud og indefrysning af aktiver, som reaktion på den manglende overholdelse af demokratiske principper; der henviser til, at sanktionerne den 25. juni 2018 blev udvidet til at omfatte 11 venezuelanske embedsmænd mere, der står som ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og undergravning af demokratiet og retsstatsprincippet;

K.  der henviser til, at EU sammen med andre demokratiske organer hverken har anerkendt præsidentvalget eller valget til den forfatningsgivende nationalforsamling og ej heller de myndigheder, der beklæder poster som følge af disse ulovlige processer; der henviser til, at det nationale valgråd (CNE) har fastsat datoen for afholdelse af valg til landets byråd til den 9. december 2018; der henviser til, at de vigtigste og største politiske oppositionspartier, Acción Democática (AD), Primero Justicia (PJ), Un Nuevo Tiempo (UNT) og Voluntad Popular ikke vil få lov til at deltage; der henviser til, at det internationale samfund ikke vil acceptere valgresultatet, så længe oppositionsledere er fængslet, og politiske partier har forbud mod at stille op;

L.  der henviser til, at Udenrigsrådets konklusioner af 15. oktober 2018 indeholder en henvisning til en politisk løsning på den aktuelle krise, der skal søges opnået ved at undersøge muligheden for at oprette en kontaktgruppe, hvis mål vil være at fremme et initiativ, som skal ledes i fællesskab med centrale regionale og internationale partnere med henblik på at skabe betingelser, der kan føre til en politisk proces;

M.  der henviser til, at to forsøg på at opbygge en national dialog mellem regeringen og oppositionen, formidlet af Vatikanstaten og af internationale mæglere med henblik på at finde vej ud af krisen, slog fejl som følge af de venezuelanske myndigheders manglende seriøsitet, idet de udelukkende fokuserede på at forsøge at vinde tid og international anerkendelse;

1.  udtrykker sin dybeste medfølelse med Fernando Albáns familie og venner; fordømmer i denne forbindelse de forbrydelser, der er begået af de venezuelanske myndigheder, og kræver, at der i denne konkrete sag øjeblikkeligt iværksættes en uafhængig undersøgelse af regeringen, herunder en international obduktion udført af et uafhængigt kriminalteknisk hold; minder om, at det er statens pligt at garantere sikkerheden og den fysiske integritet for alle varetægtsfængslede;

2.  fordømmer brugen af vilkårlig frihedsberøvelse og retslig og administrativ chikane af tusindvis af menneskerettighedsforkæmpere, valgte medlemmer af oppositionen og uafhængige civilsamfundsorganisationer; opfordrer indtrængende de venezuelanske myndigheder til at standse alle menneskerettighedskrænkelser og drage de ansvarlige til ansvar og til at sikre, at alle grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder respekteres fuldt ud;

3.  erindrer om, at to tidligere forsøg på at finde en politisk løsning på krisen i Venezuela via Vatikanstatens mellemkomst og ved hjælp af en national politisk dialog, som fandt sted i Den Dominikanske Republik, klart er slået fejl;

4.  erindrer om Unionens og Parlamentets tidligere erklærede holdning om, at enhver yderligere politisk udvikling skal omfatte følgende krav, som der ikke giver afkald på: øjeblikkelig frigivelse af alle politiske fanger og stop for torturen, mishandlingen og chikanen af politiske modstandere, menneskerettighedsaktivister og fredelige demonstranter, en ny uafhængig national valgkommission, som skal vælges af nationalforsamlingen, afholdelse af frie og retfærdige valg i overensstemmelse med internationale standarder for at sikre en troværdig proces med respekt for politisk pluralisme og under overværelse af demokratiske internationale observatører, og anerkender den legitime nationalforsamlings beføjelser og opløsningen af den forfatningsgivende nationalforsamling;

5.  noterer sig med interesse Rådets konklusioner om eventuel iværksættelse af kontakter med regionale og internationale partnere med henblik på at undersøge muligheden for at oprette en kontaktgruppe; minder i den forbindelse om, at den rolle, som international mægling eller en kontaktformidlende gruppe spiller, skal være neutral og accepteres af begge parter; mener, at formålet med denne sonderende kontaktgruppe bør være at bidrage til at finde en demokratisk og politisk løsning på den venezuelanske konflikt med fredelige midler, som udelukkende er vedtaget af det venezuelanske folk; understreger over for næstformanden/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, at der er behov for at tage kontakt til den venezuelanske demokratiske oppositions legitime repræsentanter, samtidig med at muligheden for at lancere kontaktgruppen undersøges, for at kontrollere, om der er et flertal for et sådant initiativ

6.  støtter fuldt ud ICC's indledende efterforskning af den omfattende kriminalitet og den undertrykkelse, der begås af det venezuelanske regime mod dets egne borgere; opfordrer indtrængende Unionen og medlemsstaterne til at slutte sig til ICC-signatarstaternes initiativ til at kræve efterforskning af de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af den venezuelanske regering på Venezuelas område, således at de ansvarlige stilles til ansvar; minder om EU's forpligtelser vedrørende multilateralisme inden for rammerne af FN's doktrin og ICC's rolle i kampen mod straffrihed for alvorlige forbrydelser mod menneskeheden og i retsforfølgelsen af gerningsmændene;

7.  glæder sig over EU's hurtige indførelse af yderligere målrettede og reversible sanktioner - som ikke vil skade den venezuelanske befolkning - på grund af afholdelsen af valget den 20. maj 2018, der var ulovligt og ikke internationalt anerkendt; kræver, at disse sanktioner styrkes, hvis situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati i landet fortsat forværres;

8.  roser den colombianske regering for dens hurtige reaktion og den støtte, den har ydet til alle de venezuelanere, som kommer til landet; roser ligeledes Brasilien, Peru og andre lande i regionen, navnlig dem, der har undertegnet erklæringen fra Quito om menneskelig mobilitet for venezuelanske borgere, samt regionale og internationale organisationer, private og offentlige enheder, den katolske kirke og borgerne i hele regionen for deres aktive hjælp til og solidaritet med venezuelanske migranter og flygtninge; opfordrer de medlemsstater, der står over for en tilstrømning af venezuelanere, til at give dem adgang til basale tjenester og give dem midlertidig beskyttelsesstatus;

9.  gentager de meget bekymringer konklusioner af dets mission i juni 2018 til Venezuelas landegrænser med Colombia og Brasilien, og opfordrer til, at der sendes en ad hoc-delegation til Peru i 2019 med henblik på at vurdere indvirkningen af den venezuelanske migrationskrise på stedet; gentager sin opfordring til de venezuelanske myndigheder om hurtigst muligt at tillade uhindret humanitær bistand til landet for at forhindre en forværring af den humanitære og folkesundhedsmæssige krise og gennemføreindsats på kort sigt for at bekæmpe underernæring;

10.  opfordrer Rådet og NF/HR til at mobilisere yderligere midler og bistand til venezuelanske flygtninge og migranter i regionen Eduardo Stein i samordning med den nyligt udpegede fælles særlige repræsentant for UNHCR) og IOM; bifalder i denne forbindelse hans udnævnelse, som klart afspejler det regionale og globale omfang af den aktuelle krise i Venezuela;

11.  minder om, at Interpol er den internationale politiorganisation, der primært beskæftiger sig med bekæmpelse af international kriminalitet; opfordrer Interpol til at tage nøje i betragtning, at den venezuelanske regerings begæringer, rettet mod Julio Borges, Luisa Ortega Díaz og Zair Mundaray Rodriguez, er rent politisk motiverede;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i Republikken Colombia, Den Føderative Republik Brasilien og Republikken Peru, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater og Limagruppen.

(1) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 145.
(2) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.
(3) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.
(4) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 101.
(5) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 137.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0041.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.
(9) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 71.


Fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser
PDF 123kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (2018/2838(RSP))
P8_TA(2018)0437B8-0492/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 26, 53 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 om fremme af medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser,

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(1),

–  der henviser til Bukarestkommunikéet fra 2012,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (COM(2018)0024),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. maj 2018 til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsperioder i udlandet (COM(2018)0270),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (O-000084/2018 – B8‑0415/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at læringsmobilitet fremmer færdigheder, kompetencer og viden og samtidig fremmer europæiske værdier og aktiv deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og resultaterne af læringsperioder i udlandet gør det muligt for medlemsstaterne at intensivere og fremskynde deres samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og tydeliggør en af de konkrete fordele ved EU-samarbejdet for borgerne;

C.  der henviser til, at forbedrede procedurer for anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt for resultaterne af læringsperioder i udlandet er en forudsætning for oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde(2) senest i 2025;

D.  der henviser til, at der allerede er gjort betydelige fremskridt med hensyn til de videregående uddannelser, især gennem regionale aftaler mellem nogle medlemsstater, der kan tjene som inspiration for indførelse af automatisk anerkendelse i hele det europæiske uddannelsesområde;

E.  der henviser til, at procedurerne for gensidig anerkendelse af uddannelser på gymnasialt niveau og resultaterne af læringsperioder i udlandet under ungdomsuddannelser fortsat er underudviklede;

F.  der henviser til, at læringsmobiliteten i EU er tiltaget i betydning både med hensyn til det faktiske antal af studerende, kapacitet og uddannelsesmuligheder;

G.  der henviser til, at en rimelig og gennemsigtig anerkendelse af udenlandske kvalifikationer både er et teknisk mål i Bolognaprocessen og en grundlæggende værdi, der støtter etableringen af et åbent, inklusivt europæisk område for videregående uddannelse;

H.  der henviser til, at retten til uddannelse er en grundlæggende menneskeret, der bør garanteres universelt;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at udvise politisk engagement og indføre ordninger for automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er opnået gennem videregående uddannelse og uddannelser på gymnasialt niveau, samt resultaterne af læringsperioder i udlandet i overensstemmelse med målene for det europæiske uddannelsesområde; opfordrer Kommissionen til at støtte virkeliggørelsen af dette mål ved at fremme gensidig læring og udveksling af god praksis, eksempelvis regelmæssig udstedelse af "sammenlignelighedserklæringer" for eksamensbeviser for gymnasiale uddannelser og konsekvent anvendelse af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS);

2.  opfordrer medlemsstaterne til at øge det tværnationale samarbejde og gøre brug af nye teknologier for at øge effektiviteten, mindske omkostningerne, forbedre gennemsigtigheden og opbygge tillid til dette formål med henblik på at drage fordel af de uddannelses- og jobmuligheder, der følger af det indre marked; understreger desuden behovet for sammen med Kommissionen at udvikle og indføre det europæiske studiekort med henblik på at lette gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og uddannelsesperioder i udlandet og samtidig mindske de administrative byrder og udgifter for de studerende og uddannelsesinstitutionerne;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at indlede en samarbejdsproces vedrørende almen sekundær uddannelse med henblik på at skabe gennemsigtighed og opbygge tillid mellem de forskellige uddannelsessystemer;

4.  minder om vigtigheden af og potentialet ved EU-finansieringskilder og Erasmus+-programmet, navnlig med hensyn til at fremme mobilitet på alle uddannelsesniveauer og oprette europæiske universiteter og fælles mastergrader;

5.  minder i den forbindelse om, at det er vigtigt at garantere, at EU's mobilitetsprogrammer er inklusive, navnlig ved at sikre, at personer med handicap og personer med en vanskelig socioøkonomisk baggrund kan deltage;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at lette integrationen af nyankomne studerende, flygtninge og migranter i uddannelsessystemet ved at sikre, at der ikke er uforholdsmæssigt store administrative byrder forbundet med den første anerkendelse af deres eksamensbeviser eller resultater af læringsperioder i udlandet i en EU-medlemsstat;

7.  opfordrer medlemsstaterne til inden 2025 at indføre ordninger, der letter den automatiske gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og resultater af læringsperioder i udlandet i overensstemmelse med målene for det europæiske uddannelsesområde og med basis i de eksisterende rammer, herunder EU's ramme for nøglekompetencer; understreger i denne forbindelse også vigtigheden af gensidige forbindelser og komplementaritet mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske område for videregående uddannelse;

8.  anerkender det positive eksempel med hensyn til samarbejde mellem medlemsstaterne om anerkendelse af ungdomsuddannelsesbeviser, som aftalen om den europæiske studentereksamen udgør; anbefaler dog, at medlemsstaterne fjerner eventuelle unødige hindringer for en hurtig og gennemsigtig anerkendelse af europæiske skoletrin med henblik på adgang til videregående uddannelse;

9.  anbefaler, at medlemsstaterne med henblik på at opnå automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og lige adgang til videregående uddannelsesinstitutioner sikrer, at alle europæiske elever har ret til at følge en gymnasial uddannelse på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat ved at have ret til at blive indplaceret i en klasse med elever i deres egen aldersgruppe og på et trin, der svarer til deres klasse i hjemlandet, uanset deres sproglige niveau;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.
(2) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/communication-strengthening-european-identity-education-culture_en.pdf


Etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!
PDF 153kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling! (2018/2023(INI))
P8_TA(2018)0438A8-0297/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2017 med titlen "Mod den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer – en handlingsplan om infrastruktur for alternative brændstoffer i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2014/94/EU, herunder en vurdering af de nationale politikrammer, jf. artikel 10, stk. 2, i direktiv 2014/94/EU" (COM(2017)0652),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport(2),

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning) (COM(2017)0676),

–  der henviser til den internationale sikkerhedskode for skibe, der anvender gasser eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt (IGF-kode), og til de foreslåede ændringer, der skal gøre koden obligatorisk under den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), med henblik på håndtering af de udfordringer, der er forbundet med at indføre alternative brændstoffer på reguleringsniveau i søfartssektoren, og med sigte på at minimere risikoen for skibe, deres besætning og miljøet, og som henviser til arten af de pågældende brændstoffer,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. april 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0297/2018),

A.  der henviser til, at mobilitet er et grundlæggende behov og rygraden i vores samfund og økonomier og bør være ren, bæredygtig, pålidelig, prismæssigt overkommelig og sikker i alle henseender; der henviser til, at rene teknologier i denne sammenhæng giver store muligheder og fordele for samfundet, har en betydelig indvirkning på sundhed og miljø samt på bilindustrien, energileverandørerne, forsyningsselskaberne og netoperatørerne;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne har vedtaget deres nationale politikrammer, der blev vurderet af Kommissionen i dens nylige meddelelse (COM(2017)0652), i hvilken det blev anført, at målene for og etableringen af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, da kun 8 ud af 25 medlemsstater fuldt ud opfylder de krav til nationale politikrammer, der er fastsat i direktiv 2014/94/EU(3), og at 2 medlemsstater ikke indsendte deres nationale politikrammer inden den 16. november 2016, som var fristen fastsat i artikel 3 i direktiv 2014/94/EU;

C.  der henviser til, at dekarboniseringen af transportsektoren vil forbedre luftkvaliteten og styrke Europas energisikkerhed og uafhængighed af importeret energi og fossile brændstoffer og derfor vil kræve en hurtig og ganske betydelig omlægning med hensyn til den energitype, de brændstoffer og de fremdriftssystemer, der anvendes, samt en styrkelse af energieffektiviteten ved at anvende de mest effektive og avancerede teknologier, foretage en omstilling til multimodal transport og ændre mobilitetsadfærd;

D.  der henviser til, at transportsektoren er den eneste større økonomiske sektor i Den Europæiske Union, hvor drivhusgasemissionerne er blevet forøget siden 1990; der henviser til, at den er ansvarlig for 23 % af CO2-emissionerne, og at denne andel er stadigt stigende; der henviser til, at vejtransport står for næsten 75 % af den samlede energi, der forbruges i transportsektoren, og at den forårsager næsten 73 % af transportsektorens drivhusgasemissioner; der henviser til, at der er en konstant stigning i trafikken som følge af væksten i bevægelserne for og mængden af varer, der transporteres i EU, og den øgede mobilitet for personer; der henviser til, at denne stigning, som den forventes i 2030, vil få konsekvenser for klimaændringer, luftkvalitet og energiforbrug og også vil have en indvirkning på infrastrukturen; der henviser til, at dekarboniseringen af vejtransporten gennem anvendelse af bæredygtige alternative brændstoffer kræver en fleksibel tilgang, hvilket betyder, at der kan være behov for forskellige alternative brændstoffer til forskellige køretøjssegmenter;

E.  der henviser til, at skibsfarten tegner sig for over 80 % af verdenshandelen med hensyn til volumen og 3 % af de globale drivhusgasemissioner, hvilket bidrager til luftforurening tæt på kystområder og havne; der henviser til, at skibsfartens gradvise indførelse af alternative brændstoffer vil have en betydelig positiv virkning på miljøet i betragtning af dens væsentlige bidrag til det globale transportmarked;

F.  der henviser til, at vejtransportsektoren for at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og samtidig stræbe efter det 1,5 °C-mål, der blev skrevet under på i Parisaftalen, er nødt til at være fuldstændig dekarboniseret med en nettoemission på nul senest i 2050; der henviser til, at et skift til alternative brændstoffer kan bidrage til at nå dette mål, selv om der stadig vil være behov for konventionelle brændstoffer i en overskuelig fremtid, indtil efterspørgslen kan dækkes fuldt ud af de alternative brændstoffer;

G.  der henviser til, at skiftet til bæredygtige alternative brændstoffer og fremdriftssystemer under hensyntagen til køretøjernes fulde livscyklus er den bedste måde at dekarbonisere den nuværende og fremtidige køretøjsflåde på; der henviser til, at den overordnede effekt vil blive endnu større, når den slås sammen med øget køretøjseffektivitet, anvendelse af offentlig transport og cykler, udvikling af fælles mobilitet og forbedring af transportsystemernes samlede effektivitet ved hjælp af samarbejdende intelligente trafiksystemer og automatiserings- og digitaliseringsteknologi; der henviser til, at byplanlægning og fysisk planlægning kan understøtte og supplere den teknologiske indsats og understøtte etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur; der henviser til, at fremme af alternative brændstoffer kan bidrage væsentligt til forbedring af luftkvaliteten i byerne;

H.  der henviser til, at en af de væsentligste hindringer for kundernes købsbeslutninger stadig er de prismæssige ulemper ved køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, i forhold til køretøjer med ordinære forbrændingsmotorer samt manglen på etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur; der henviser til, at bonusser til købere, afgiftsfritagelser og ikke-afgiftsmæssige incitamenter i denne sammenhæng har vist sig at fremskynde udbredelsen på markedet og bør afspejle drivhusgas- og forureningsstofpræstationen for forskellige alternative brændstoffer;

I.  der henviser til, at overgangen til alternative brændstoffer og drivaggregater udgør en mulighed for, at en konkurrencedygtig europæisk industri kan genbekræfte sin teknologiske førerposition, og et incitament til forskning; der henviser til, at denne overgang er afgørende for den internationale konkurrenceevne for så vidt angår viden, teknologi og markedsandele;

J.  der henviser til, at der med omarbejdningen af forordningen om emissionsnormer for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer forhåbentlig vil blive sat ambitiøse reduktionsmål og givet incitamenter til køretøjer med lav- og nuludstødningsemissioner, samtidig med at der bevares en teknologineutral tilgang, hvilket således vil føre til en dekarboniseret EU-køretøjsflåde, der vil kræve etablering af et passende infrastrukturnet for alternative brændstoffer; der henviser til, at revisionen af direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport supplerer direktivet om alternative brændstoffer ved at sikre efterspørgslen for leverandørerne og øge udbredelsen af renere køretøjer;

K.  der henviser til, at 94 % af Europas transportsektor er afhængig af olie, hvoraf 90 % er nødt til at blive importeret, herunder fra visse politisk ustabile lande;

L.  der henviser til, at alternative brændstoffer ifølge direktiv 2014/94/EU stadig omfatter brændstoffer af fossil oprindelse, hvilket er i modstrid med målet om dekarbonisering og udfasning af fossile brændstoffer; der henviser til, at der bør gives prioritet til løsninger vedrørende lav- og nuludstødningsemissioner gennem køretøjernes fulde livscyklus; der henviser til, at flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG) for tunge køretøjer og i skibsfartssektoren på kort og mellemlang sigt kan bidrage til forbedring af luftkvaliteten, navnlig omkring havne og langs kysterne;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at knytte energi- og transportsektoren tættere sammen for at muliggøre indgående dekarbonisering af mobilitetssektoren; der henviser til, at energibærere som elektricitet og brint åbner mulighed for nulemissionsmobilitet, samtidig med at de vedvarende energikilder integreres; der henviser til, at der med en energisektor, der gradvist går over til kun at anvende vedvarende energikilder, er behov for at sørge for lagring af overskudsenergi i perioder med lav efterspørgsel; der henviser til, at batteridrevne elkøretøjer og elbiler med brændstofceller kan bidrage til dette formål; der henviser til, at lavemissionsenergikilder vil være et mellemliggende trin i overgangen til nulemissionsmobilitet; der henviser til, at teknologineutralitet derfor bør være udgangspunktet for etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer;

N.  der henviser til, at lithium-ion-celler, som er en nøglekomponent i elektriske køretøjsbatterier, næsten alle produceres uden for Den Europæiske Union, hovedsagelig i Asien;

O.  der henviser til, at stærke intelligente elnet, bedre integrering af el- og gasnet gennem el til gas, adgang til nettet for tjenesteydere, der sørger for opladning, og for private ladestationer samt udrulning af brintladestationer er væsentlige for elektromobiliteten; der henviser til, at intelligent og kontrolleret opladning i sammenhæng med batteridrevne elkøretøjer og elbiler med brændstofceller kan bidrage til at skabe ligevægt i nettene, men at der stadig mangler en lovmæssig, skattemæssig og teknisk ramme;

P.  der henviser til, at TEN-T udgør det centrale transportnet i Den Europæiske Union; der henviser til, at det bør være en nøgleprioritet at fokusere på at etablere infrastruktur til alternative brændstoffer og stræbe efter det fastlagte mål i meddelelsen for at yde fuld dækning af det transeuropæiske transportnets (TEN-T) hovednetkorridorer med ladestationer senest i 2025; der henviser til, at dette mål bør suppleres yderligere med udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer både i det samlede TEN-T-net og i byområder, landdistrikter og tyndt befolkede områder, idet der tages hensyn til strukturelle og økonomiske begrænsninger for at opnå en afbalanceret dækning;

1.  hilser den førnævnte meddelelse fra Kommissionen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer velkommen; fremhæver, at der er behov for yderligere koordinering og samarbejde på EU-plan for at dekarbonisere transportsektoren senest i 2050, og understreger de muligheder for industri, teknologi og beskæftigelse, som udbredelsen af alternative brændstoffer og den tilhørende infrastruktur frembyder;

Intensivering af indsatsen

2.  opfordrer imidlertid Kommissionen til at foretage en revision af direktiv 2014/94/EU, samtidig med at den nuværende definition af alternative brændstoffer bibeholdes, jf. artikel 2, og til at fokusere på en korrekt gennemførelse heraf, under hensyntagen til at kun 8 ud af 25 medlemsstater indtil videre har gennemført det fuldt ud, således at hullerne i infrastrukturen for alternative brændstoffer kan udfyldes i hele Den Europæiske Union; understreger behovet for at øge anvendelsen af alternative brændstoffer og skabe et stabilt investeringsklima;

3.  bemærker, at Kommissionens evaluering af de nationale rammeplaner viser forskellige indsats- og ambitionsniveauer og forskellige niveauer for tilgængelig finansiering blandt medlemsstaterne, og at etableringen af alternative brændstoffer ikke er tilstrækkeligt omfattende og er ulige fordelt; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af projekter under de nationale rammeplaner og af disses ambitionsniveauer, foreslå yderligere foranstaltninger, hvor der er behov for det, og støtte medlemsstaterne med eksempler på bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at erstatte systemet med nationale rammeplaner med mere effektive instrumenter, herunder konkrete, bindende mål, som kan håndhæves, med henblik på at udarbejde bæredygtighedskriterier; foreslår, at Kommissionen tager hensyn til den forventede og opnåede udbredelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og den teknologiske udvikling heraf, giver medlemsstaterne fleksibilitet til at afgøre, hvordan de vil nå målene, og stræber efter at få et transeuropæisk infrastrukturnet for alle alternative brændstoffer, der er tilgængeligt, kompatibelt og interoperabelt;

4.  opfordrer til, at der tages hensyn til den forventede stigning i antallet af rejser og i transportmængderne frem til 2030 for at beregne omfanget og indrette den nye infrastruktur på passende vis; understreger betydningen af de teknologiske fremskridt, der allerede er undervejs eller under udvikling på batteri-, brint- og energilagringsområdet, og understreger behovet for at tage hensyn til disse fremskridt i forbindelse med de strategiske valg, der skal træffes; bemærker, at ny infrastruktur skal kunne tilpasses ændringer, både med hensyn til volumen og teknologier; understreger eksempelvis, at en massiv stigning i antallet af elektriske køretøjer kombineret med en forøgelse af sådanne køretøjers rækkevidde til 400 km vil have en indvirkning på udbredelsestætheden af ladestationsnettet og på den type opladning, der kræves;

5.  foreslår en årlig evaluering af medlemsstaternes gennemførelsesstatus og udvidelse af direktivets anvendelsesområde med henblik på at ændre det fra udrulning langs TEN-T-hovednettet til også at omfatte det samlede TEN-T-net, de bymæssige og regionale knudepunkter og områder, der når det "høje" niveau i det europæiske luftkvalitetsindeks i mere end 35 dage på et år og har en befolkningstæthed, der er seks gange så høj som EU-gennemsnittet, således at der opnås en geografisk bred dækning, og at infrastruktur til offentlige køretøjsflåder også omfattes; opfordrer Kommissionen til at udvide Connecting Europe-facilitetens (CEF) anvendelsesområde i denne henseende og til at øge dens finansiering;

6.  støtter elektrificerede veje, der gør det muligt for elektriske køretøjer at lade op, mens de kører; opfordrer til en videre udvikling heraf som minimum langs veje i TEN-T-hovednettet og det samlede net; mener, at elektrificerede veje kan være en løsning med hensyn til at reducere størrelsen af batterier og dermed også prisen på nye køretøjer;

7.  opfordrer Kommissionen til at skabe lige vilkår for de forskellige alternative brændstoffer ved at sørge for teknologineutralitet, navnlig ved fremme af distributionsinfrastruktur, og således gøre brintinfrastruktur obligatorisk og stille de samme etableringskrav som for CNG, men med en tilpasning af disse etableringskrav;

8.  understreger betydningen af bæredygtig byplanlægning og overgangen fra privat til fælles og offentlig brug af transport og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at vende deres opmærksomhed mod etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til brug for kollektiv og offentlig transport såsom busser, sporvogne, tog, delebiler, taxier og minivarevogne samt cykler, scootere og motorcykler; tilskynder til udbredelse af infrastruktur for alternative brændstoffer i by- og forstadsområder, idet der gives fortrinsret til områder, hvor luftkvaliteten er dårlig;

9.  tilskynder de lokale og regionale myndigheder, der deltager i den globale borgmesterpagt for klima og energi, til at bestræbe sig på at indarbejde konkrete foranstaltninger i deres handlingsplaner for bæredygtig energi, navnlig med hensyn til etablering eller færdiggørelse af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer;

10.  opfordrer Kommissionen til at supplere de klimarelaterede mål i direktiv 2014/94/EU med yderligere foranstaltninger vedrørende ren luft efter kvalitetskontrollen af EU's direktiver om luftkvalitet 2004/107/EC(4) og 2008/50/EC(5);

11.  henleder opmærksomheden på betydningen af bæredygtige offentlige indkøb af køretøjer med alternative drivmidler som en drivkraft for efterspørgslen efter alternative brændstoffer og infrastruktur for alternative brændstoffer;

12.  tilskynder til at stille miljøvenlig energiforsyning til rådighed i lufthavne (til brug i stationære fly og til mobilt udstyr i lufthavne) med henblik på at nedbringe petroleumsforbruget, forbedre luftkvaliteten, nedbringe virkningerne af klimaændringer og reducere støjniveauet;

Fond for ren mobilitet: finansiering af infrastruktur for alternative brændstoffer

13.  glæder sig over Kommissionens bestræbelse på at yde yderligere 800 mio. EUR i startfinansiering for at støtte udbredelsen af infrastruktur for alternative brændstoffer; tvivler dog på, at løftestangseffekten vil være tilstrækkelig i betragtning af behovet for 5,2 mia. EUR frem til 2020 og for yderligere 16-22 mia. EUR i samlet investering frem til 2025(6); opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge den indledende finansiering, støtte ikke blot etableringen, men også driften af sådan infrastruktur i løbet af den urentable markedsudbredelsesfase, og fokusere på behovene hos de offentlige transportselskaber, herunder for understøttende infrastruktur såsom vedligeholdelsesværksteder; fremhæver, at der er behov for yderligere offentlige og særligt private investeringer;

14.  foreslår, at den anslåede nødvendige investering på 25 mia. EUR frem til 2025 bliver medfinansieret med et bidrag på ca. 10 % fra Den Europæiske Union og på ca. 90 % fra industrien, især fabrikanter, leverandører, energi- og brændstofproducenter og øvrige interessenter; understreger, at projekter vedrørende infrastruktur for alternative brændstoffer bør have adgang til tilskud og lån, der ydes af CEF, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Kommissionens investeringsplan for Europa, samtidig med at det til stadighed sikres, at markedet ikke forvrides; anmoder om, at de finansielle ressourcer fra fonden tildeles i overensstemmelse med kriterier for bæredygtighed, gennemførlighed, teknologineutralitet, klimamål, europæisk merværdi, gennemførelse af etableringsmålene og samhørighedspolitikken; anmoder om, at INEA, der i forvejen fører tilsyn med CEF, bliver ansvarligt agentur;

15.  mener, at de europæiske struktur- og investeringsfonde 2 (ESI-fondene 2) samt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Invest EU og Horisont Europa er egnede instrumenter til at støtte etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer og fortsatte investeringer i forskning og innovation, så der kan opnås et bedre niveau for sektorkobling, som f.eks. transport og energi;

16.  opfordrer Kommissionen til at revidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF(7) om forbrugeroplysninger om personbiler; er af den opfattelse, at en sådan revision bør have til formål i væsentlig grad at forbedre de oplysninger, forbrugerne modtager om brændstofforbrug, CO2-emissioner og forurenende emissioner, og gøre det muligt at sammenligne effektiviteten af og emissioner fra traditionelle og alternative brændstofteknologier ved transport under faktiske forhold;

17.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning om roaming i forhold til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative brændstoffer, i hvert fald i TEN-T-nettet;

18.  bemærker, at beskatning har en stor indvirkning på de alternative brændstoffers priskonkurrenceevne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemgå deres energibeskatningsramme for at lette og tilskynde til udbredelse af kulstoffattige og kulstoffri alternative brændstoffer og fjerne nuværende forskelle i energibeskatning mellem forskellige transportformer, f.eks. af elektricitet, der anvendes til at forsyne skibe med strøm fra land, og energi, der anvendes til at producere alternative brændstoffer, herunder el til gas som lagring til intermitterende vedvarende energikilder;

19.  opfordrer Kommissionen til at støtte dekarboniseringen af søfarts- og skibsfartssektoren med et klart fokus på innovation, digitalisering og tilpasning af havne og skibe; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og deres regioner til at etablere et fælles "projekt om blå LNG-korridorer for øer", navnlig for regionerne i den yderste periferi; understreger, at energiforsyning fra land både i indlands- og søhavne kan bidrage væsentligt til at reducere støj-, CO2- og andre forurenende emissioner og samtidig forbedre luftkvaliteten;

Alternative brændstoffer – en alternativ industripolitik

20.  beklager, at fremskridtene med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og tilgængeligheden af køretøjer med alternative drivmidler er for langsomme, idet der kun var 19 batteridrevne elektriske køretøjer og 25 opladelige hybridbiler tilgængelige i 2017 til sammenligning med 417 modeller med ordinære forbrændingsmotorer, og opfordrer fabrikanterne til at øge deres indsats på dette område; anerkender, at der er behov for politikker, der tilskynder til brug af køretøjer med nul- og lavudstødningsemissioner og stimulerer udbuddet af lette og tunge køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, såsom de ambitiøse emissionsstandarder i 2025 og 2030 for nye lette og tunge køretøjer, herunder stærke incitamenter til køretøjer med nul- og lavudstødningsemissioner; anerkender samtidig behovet for større offentlige og private investeringer;

21.  understreger, at der er forbindelse mellem tilgængeligheden af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer og forbrugernes efterspørgsel efter disse teknologier; fremhæver i den forbindelse, at overgangen til alternative brændstoffer og fremdriftssystemer kan hjælpe industrien til at blive konkurrencedygtig på verdensplan og bevare arbejdspladser af høj kvalitet i Europa, samtidig med at der med denne overgang rådes bod på de forspildte muligheder for dekarbonisering af bilindustrien og de manglende investeringer i bæredygtig transport; understreger, at den øgede anvendelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, vil mindske produktionsomkostningerne og fremskynde nedbringelsen af de totale udgifter ved ejerskab;

22.  minder om betydningen af et velfungerende indre marked, der sikrer nem adgang til tankstationer, interoperabilitet mellem betalingstjenester og tekniske standarder, gennemsigtig prissætning af brændstof og interoperabilitet mellem servere og dataformater; understreger i denne henseende vigtigheden af rettidige, let forståelige, nøjagtige, tilgængelige og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne og af adgangen til disse oplysninger via en åben dataplatform; opfordrer til etablering af multienergistationer for at undgå, at der oprettes forskellige distributionsnet for hver type energiforsyning;

23.  bemærker, at opladning af elektriske køretøjer mest vil finde sted derhjemme eller på arbejdspladsen, suppleret med opladning på offentlige og halvoffentlige steder såsom supermarkeder, togstationer eller lufthavne; understreger i denne sammenhæng, at der er behov for at fokusere mere på løsninger for intelligent opladning, og at der skal sikres netstabilitet og åbnes mulighed for egetforbrug; understreger, at der er behov for hurtige og ultrahurtige ladestationer til langdistanceelektromobilitet langs motorveje, hovedvejssystemer og knudepunkter i nettet; fremhæver, at åben adgang til ladestandere, interoperabilitet mellem teknologi og betalinger og frit valg af energi, herunder vedvarende energi, og leverandører er afgørende faktorer for et velfungerende system;

24.  hilser Kommissionens initiativ om EU's bæredygtige batterialliance velkommen og støtter på det kraftigste iværksættelse af europæisk battericelleproduktion, der har fokus på næstegenerationsteknologi; opfordrer Kommissionen til at udvide initiativet til andre fremdriftssystemer såsom brændselsceller for at opretholde EU's teknologiske førerskab;

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af livscyklusvurderinger af alle alternative brændstoffer, batterier og fremdriftsløsninger med henblik på at dekarbonisere transportsektoren på en bæredygtig måde og vurdere deres emissioner og indvirkning på energi- og vandefterspørgslen, arealanvendelsen, miljøet og lokalsamfundene;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
(2) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.
(3) EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
(4) EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.
(5) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
(6) COM(2017)0652.
(7) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.


Styring af globaliseringen: handelsaspekter
PDF 172kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om styring af globaliseringen: handelsaspekter (2018/2005(INI))
P8_TA(2018)0439A8-0319/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen (COM(2017)0240),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. september 2017 med titlen "En afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen" (COM(2017)0492),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (COM(2017)0487),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles handelspolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. september 2017 om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle – en progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 9. november 2017 om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016 - 31. december 2016 (COM(2017)0654),

–  der henviser til den resolution, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til resolution 26/9 af 26. juni 2014 fra FN's Menneskerettighedsråd og navnlig beslutningen heri om at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter i relation til international menneskerettighedslovgivning,

–  der henviser til FN's vejledende principper om konsekvensanalyser for menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler,

–  der henviser til den tale om Unionens tilstand, der blev holdt af formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den 13. september 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder(6),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(9),

–  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens tjenestegrenes non-paper af 26. februar 2018 med titlen "Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements",

–  der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder – status (SWD(2015)0144),

–  der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer om ansvarlig forretningsskik udgivet den 31. maj 2018,

–  der henviser til alliancen for torturfri handel, der blev lanceret på FN's Generalforsamling den 18. september 2017,

–  der henviser til udtalelse af 10. april 2017 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om bedre adgang til retsmidler på områderne erhvervsliv og menneskerettigheder på EU-plan (1/2017),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom,

–  der henviser til det politiske oplæg af 10. april 2017 fra Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og WTO med titlen "Making trade an engine of growth for all: the case for trade and for policies to facilitate adjustment",

–  der henviser til OECD's dokument fra juni 2017 med titlen "Making globalisation work: better lives for all"(10),

–  der henviser til UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med titlen "Towards an EU strategy for international cultural relations" ("en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til den generelle forordning om databeskyttelse, der har været i kraft siden den 25. april 2018(11),

–  der henviser til artikel 10 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2010,

–  der henviser til artikel 167, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0319/2018),

A.  der henviser til, at globaliseringen er en vedvarende proces, der har skabt en række nye politiske, økonomiske og sociale udfordringer for fremtiden som følge af den hurtige teknologiske udvikling, at praktisk taget alle sektorer vil forandre sig; der henviser til, at den regulerings- og lovgivningsmæssige ramme er bagud i forhold til disse udviklinger, og at dette bringer nogle af de vigtige samfundsmæssige fremskridt, der er gjort, i fare;

B.  der henviser til, at indkomstuligheden fortsat ligger på et historisk højt niveau, men at den andel af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 44 % i 1980 til 10 % i 2015; der derfor er enig med Kommissionen i, at globaliseringen bl.a. giver udfordringer, fordi dens fordele er ujævnt fordelt mellem mennesker og mellem regioner, og at der, med mindre der tages aktive skridt, er risiko for, at globaliseringen vil forstærke effekten af teknologiske fremskridt og den nylige økonomiske krise og bidrage til yderligere ulighed og social polarisering;

C.  der henviser til, at åbenheden i den globale handel og globaliseringen har haft positive virkninger ved at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom og som sådan kan bidrager til landenes økonomiske vækst, velstand og konkurrencedygtighed; der henviser til, at globaliseringen også giver udfordringer, og at dens fordele er ujævnt fordelt på mennesker og regioner; der påpeger, at globaliseringen ikke må ske på miljøets bekostning; der henviser til, at EU's borgere i stigende grad kræver, at EU's handelspolitik sikrer, at varer, der kommer ind på EU-markedet, er blevet produceret under anstændige og bæredygtige forhold, og at EU i den skiftende globale kontekst fremmer en værdibaseret handelsagenda;

D.  der henviser til, at værdibaserede politikker for åben og fair handel og investeringer har brug for en række effektive ledsagepolitikker for at maksimere gevinsterne og minimere tabene ved handelsliberaliseringen for EU og for tredjelandes befolkninger og økonomier; der finder, at gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde fattigdom og opnå sociale og miljømæssige fremskridt bør gøres til succeskriteriet for EU's handelspolitik;

E.  der påpeger, at protektionisme er et overforenklet og svagt svar på de udfordringer, som globaliseringen indebærer; der påpeger, at protektionistiske politikker, der ikke gennemføres i overensstemmelse med WTO-reglerne, vil have en dominoeffekt, der rammer alle, såvel importører og eksportører som forbrugere; der finder at retfærdige og etiske handelsforbindelser bør blive normen inden for internationale økonomiske forbindelser;

F.  der henviser til, at de menneskeskabte klimaændringer tager mere til i fart, end IPPC's mest pessimistiske prognoser har forudset, at biodiversiteten bryder sammen, og at forureningen, specielt i tilknytning til anvendelsen af kulbrinter, truer bl.a. de marine økosystemers overlevelse på mellemlang sigt;

G.  der henviser til, at EU har ret til at vedtage politikker vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenester med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og kulturarv og bidrage til opfyldelsen af mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at disse andre bestemmelser omfatter den fælles handelspolitik som defineret i artikel 207 i TEUF;

H.  der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i TEU anføres, at EU skal respektere sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og styrkes;

I.  der henviser til, at Europa har rigt varierede traditioner og stærke kulturelle og kreative industrier, små og mellemstore virksomheder samt forskellige ordninger for offentlige medieorganisationer og offentlig filmstøtte, og til, at fremme af kulturel mangfoldighed, af adgangen til kultur og af den demokratiske dialog bør forblive ledende principper i overensstemmelse med EU's tilgang til international handel;

J.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager med skabelse af anstændige arbejdspladser og til økonomisk velstand og tegner sig for omkring 2,6 % af EU's BNP og har højere vækstrater end den øvrige økonomi og navnlig udgør en af de mest modstandsdygtige sektorer under den finansielle krise; der henviser til, at udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier vil udgøre en vigtig drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa;

K.  der henviser til, at der i den generelle forordning om databeskyttelse fastsættes høje standarder for behandling af personoplysninger, som pålægger platforme og streamingtjenester et særligt ansvar i forbindelse med regulering af den internationale handel;

L.  der henviser til, at det for at styre globaliseringen med hensyn til handelsmæssige aspekter vedrørende kulturgoder er nødvendigt med en strikt overholdelse af alle internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven, navnlig bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1954, UNESCO-konventionen af 1970 og UNIDROIT-konventionen af 1995;

M.  der henviser til, at interkulturel dialog fremmer respekt og gensidig forståelse og fremmer en mere retfærdig social og økonomisk udveksling, herunder handel, og bidrager til at udvikle praksisser, der på mere afbalanceret og respektfuld vis fremmer alle parters interesser, og til at bekæmpe illoyal praksis såsom urimelige kontraktvilkår og påtvungne ensidige betingelser;

Styring af globaliseringen

1.  glæder sig over, at Kommissionen i sit oplæg om styring af globaliseringen fokuserer på at gøre det lettere at få del i de positive virkninger af globaliseringen, men påpeger samtidig nødvendigheden af at imødegå de negative virkninger;

2.  understreger, at international handel ikke bare spiller en afgørende rolle i den økonomiske udvikling og samarbejdet mellem lande i den globaliserede økonomi, men også har en grundlæggende indflydelse på fred, socialt og økologisk bæredygtig vækst, beskæftigelse, udryddelse af fattigdom og fødevareusikkerhed, menneskerettigheder samt kampen mod klimaændringer; anerkender derfor EU's voksende ansvar for at bidrage med løsninger på disse udfordringer i dets globale handel og eksterne relationer;

3.  påpeger behovet for en effektiv styrkelse af kontrollen med handel med varer med dobbelt anvendelsesformål og opfordrer følgelig EU til at implementere sine forpligtelser i henhold til den internationale våbenhandelstraktat;

Status

4.  konstaterer, at lande og økonomier via globalisering i stigende grad er indbyrdes forbundne; konstaterer, at dette har medført fremkomsten af internationale værdikæder, og påpeger, at disse værdikæder ændrer strukturen i den internationale arbejdsdeling samt den indbyrdes afhængighed mellem lande; minder om, at deres ekstremt komplekse natur, manglen på gennemsigtighed og udvanding af forpligtelser kan medføre større risiko for overtrædelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder, reel straffrihed for miljøforbrydelser samt omfattende skatteundgåelse og -svig; gentager fordelene ved en EU-handelspolitik, der er baseret på fælles regler og værdier, herunder for spørgsmål som menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljøbeskyttelse;

5.  bemærker, at globaliseringens fordele er ulige fordelt mellem regioner og internt i samfund, idet nogle regioner og sektorer i stort omfang høster gevinster, mens andre lider under strukturændringer og voksende arbejdsløshed; bemærker, at dette sammen med teknologiske forandringer såsom automatisering og digitalisering er årsager til den stigende skepsis overfor eller afvisning af globaliseringen i visse dele af samfundet; bemærker, at de finansielle og økonomiske kriser har påvirket indkomstfordelingen og forværret fattigdomsproblemet; konstaterer, at den gennemsnitlige gini-koefficient for disponibel husstandsindkomst i 2014 nåede den højeste værdi, der er registreret i de seneste 30 år, men samtidig udviste en udtalt negativ tendens i de lavere og mellemste indkomstlag; bemærker, at middelklassen er blevet mindre i mange EU-medlemsstater, og at dens andel af den samlede indkomst er faldet tilsvarende; er af den opfattelse, at kombinationen af en middelklasse i tilbagegang, borgernes frygt for at miste deres sociale og økonomiske stilling og skepsis over for globaliseringen kan føre til protektionisme, som er et overforenklet svar på udbredte bekymringer; bemærker, at det i denne sammenhæng hverken er nationalistisk protektionisme eller en "business as usual'-politik, der er brug for;

6.  påpeger, at udsigten til en bæredygtig og blomstrende indenlandsk fremtid understøtter reduktionen af og letter styringen af ulovlige indvandringsstrømme til Europa;

7.  påpeger, at når økonomien svigter, går det også ud over demokratiet; konstaterer, at demokratiet nu er i tilbagegang næsten overalt; understreger, at borgerne har mere indflydelse end nogensinde, men at mange føler, at demokratiet ikke længere tjener deres interesser i tilstrækkelig grad; understreger, at denne tendens fører til, at autokratiske og udemokratiske stater får held til at bruge vores samfund som våben og kapitalisere på den folkelige reaktion mod globalisering;

8.  bemærker, at den økonomiske betydning af Kina og andre sydøstasiatiske lande er stærkt stigende; fremhæver de voksende handels- og investeringsstrømme inden for denne region; påpeger, at denne tendens vil vare ved i de kommende år; bemærker, at dette vil mindske den relative betydning af de nuværende globale økonomiske centre i Europa og Nordamerika samt give nye udfordringer for så vidt angår bevarelsen af en værdibaseret international handelspolitik; understreger vigtigheden af at tilpasse sig disse nye økonomiske udfordringer; gentager derfor behovet for en yderligere styrkelse af det regel- og værdibaserede multilaterale system; understreger, at denne udvikling kan bringe Europas strategiske interesser i fare;

9.  konstaterer, at globalisering har ført til en hurtigere og bredere spredning af teknologi og innovation, og at teknologi kan være en vigtig katalysator for handel; understreger, at EU endnu ikke er kommet med en strategi for digital handel eller har adresseret de fordele, som internettet og distributed ledger-teknologier kan give den internationale handel;

10.  bemærker, at den kinesiske økonomi vokser markant og øger sin markedsandel på Europas og Nordamerikas bekostning; bemærker, at Kinas nye "ét bælte, én vej"-initiativ er et forsøg på at blive verdens førende økonomiske magt; understreger, at Kinas indflydelse, som ikke bare er økonomisk, men har en strategisk og sikkerhedsrelateret dimension, er ved at nå selve Europa; ser America First-politikken som et forsøg på at imødegå USA's tilbagegang, der udgør en destruktiv kraft for den regelbaserede økonomiske verdensorden;

11.  henviser til, at den transatlantiske akse i de seneste årtier altid har været garant for den frie og værdibaserede globale handel, og at den også igen i fremtiden kan spille denne rolle; konstaterer, at en transatlantisk aftale i denne forbindelse kan give nye impulser;

12.  påpeger, at den multilaterale økonomiske verdensorden med WTO i centrum kæmper for at inkorporere disse gennemgribende forandringer samt landenes ændrede interesser i internationale aftaler; bemærker, at den stigende protektionisme i USA og andre lande samt manglende hensyntagen til udviklingslandenes behov og forventninger i forbindelse med internationale aftaler svækker WTO; mener, at WTO's appelinstans er særligt vigtig for bilæggelse af handelstvister, og er dybt bekymret over, at USA blokerer for udpegelse af medlemmer til organet, hvilket underminerer WTO's funktionsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet, når det kommer til en reform af appelinstansen, men at insistere på totrins bilæggelsesmekanisme; beklager den manglende integration af bæredygtighedsmålene i dagsordenen for verdenshandelen og den mangelfulde hensyntagen hertil; mener, at udviklingslandenes behov og forventninger skal afspejles bedre i internationale aftaler samt i DOHA-udviklingsrunden;

EU's politik

13.  konstaterer, at EU står over for den udfordring, at det skal fungere med succes i den skiftende verdensøkonomiske kontekst, hvilket betyder, at det skal sikre sin konkurrencedygtighed, samtidig med at det opretholder sine sociale og miljømæssige standarder, øge sit samarbejde med vækstøkonomierne i Sydøstasien samt Indien, Kina og Latinamerika samt forholde sig til USA's stadig mere arbitrære protektionisme; påpeger vigtigheden af at engagere sig i omstruktureringen af den økonomiske verdensorden og respektere udviklingslandenes behov samt behovene hos de økonomisk og socialt dårligt stillede i de udviklede lande; understreger, at målet om at opfylde bæredygtighedsmålene og gennemføre Parisaftalen skal tjene som overordnet ramme for dette engagement, med udviklingsvenlig politikkohærens som et særligt vigtigt element; understreger, at offentlige finanser, officiel udviklingsbistand og mobilisering af indenlandske ressourcer er nødvendige redskaber til opfyldelse af bæredygtighedsmålene;

14.  understreger vigtigheden af ledsagepolitikker som støtte til de positive effekter og muligheder, som globaliseringen giver; understreger behovet for strukturerede og velafbalancerede frihandelsaftaler; gentager sin støtte til Kommissionens handelspolitik og promoveringen af handelspolitiske redskaber og instrumenter med henblik på at regulere og tackle globaliseringens udfordringer;

15.  mener, at EU byder på en relevant støtteramme til at udforme fremskridtsvenlige regler for handel og investering, fremme økonomisk samarbejde, solidaritet mellem folkene og bekæmpelse af klimaændringer; opfordrer EU til at videreudvikle sine initiativer med henblik på en bedre regulering af globaliseringen gennem effektive støtteforanstaltninger;

16.  bemærker medlemsstaternes vanskeligheder med på egen hånd at tackle tværnationale udfordringer såsom migrantstrømme, finansielle kriser, skatteunddragelse, terror og klimaændringer; fremhæver det fælles ansvar og regionernes og byernes rolle i styringen af globaliseringen; bemærker, at de europæiske foranstaltningers effektivitet afhænger af medlemsstaternes indsats;

17.  gør opmærksom på, at tvisterne mellem EU og USA skaber nye udfordringer for EU, men også giver mulighed for at finde nye måder at styre, forme og tage ansvar for globaliseringen på;

Europas interne respons

18.  er enig med Kommissionen i, at bevarelse af den internationale konkurrencedygtighed, samtidig med at man garanterer høje sociale og miljømæssige standarder, er en forudsætning for en vellykket europæisk strategi; bifalder den yderligere styrkelse af EU's indre marked og konsolideringen af den økonomiske union via harmonisering af standarder for social beskyttelse, lønninger og levestandarder; mener, at en sådan harmonisering er af vital betydning, eftersom et solidt indre marked er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af internationale strategier;

19.  påpeger, at en international konkurrenceevne i høj grad afhænger af, om det lykkes at udforme automatiseringen og digitaliseringen på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde, samtidig med at beskyttelsen af borgernes privatliv bevares; bemærker, at de nye teknologier, navnlig blockchain, vil ændre den internationale handels karakter; bemærker, at det er vigtigt at opfylde vores klimapolitiske målsætninger, og at omstillingen til vedvarende energi skal ske hurtigst muligt; mener, at EU straks bør udvikle en reel og effektiv industriel strategi med henblik på at reducere eksterne sårbarheder og samtidig fremme overgangen til en økonomi med lave kulstofemissioner; mener, at globaliseringens muligheder og udfordringer samt nylige handlinger fra visse tredjelande bør mødes af en EU-handelspolitik, der fremmer åben og fair handel med gennemsigtige regler, og et stærkt multilateralt system i WTO;

20.  påpeger, at i henhold til artikel 12 i TEUF, der anerkender, at der skal tages hensyn til krav til forbrugerbeskyttelse i forbindelse med definition og gennemførelse af andre af Unionens politikker og aktiviteter, kunne et dedikeret kapitel om forbrugerbeskyttelse bidrage til at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse via juridiske sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. vedrørende retten til at regulere og forsigtighedsprincippet, men også give kunderne håndgribelige fordele og skabe forbrugertillid, herunder i forbindelse med onlinetjenester, fremme bæredygtigt forbrug, integrere forbrugernes interesse i gennemførelsen af hele aftalen og bidrage til en effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivning, også på tværs af landegrænser;

21.  understreger nødvendigheden af at sikre mere fair konkurrencevilkår for SMV'er; anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk handelsstrategi for SMV'er med henblik på at integrere SMV'er i internationale værdikæder og overvinde handelsspecifikke hindringer som f.eks. ikketoldmæssige hindringer; påpeger, at adgang til information er en af de største hindringer for SMV'ernes markedsdeltagelse, og at der derfor er brug for øget gennemsigtighed og støtte; kræver i den forbindelse, at Kommissionen udvikler instrumenter, der kan forenkle håndteringen af oprindelsesregler og brugen af præferencer for SMV'er; påpeger det store potentiale, der ligger i uudnyttede præferencer, og opfordrer Kommissionen til at sætte ambitiøse mål for en forøgelse af udnyttelsesraterne; påpeger den vigtige rolle, som SMV'erne spiller for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene; opfordrer til, at der i handelsaftaler indføjes specifikke kaptitler om SMV'ers behov og interesser, navnlig med hensyn til lettelse af markedsadgang;

22.  bemærker, at der er behov for effektive defensive handelsinstrumenter, og bifalder den seneste reform af de defensive handelsinstrumenter, som skal gennemføres effektivt og proportionelt for at beskytte industrien og arbejdspladserne mod dumping og uretfærdigt subsidieret import; fastholder, at handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger ikke bør anvendes i protektionistisk øjemed; støtter de foranstaltninger, Kommissionen har truffet efter USA's indførelse af told på stål og aluminium; påpeger, at der hurtigst muligt bør indføres regler for screening af investeringer for at forhindre udenlandske investeringer, som udelukkende er motiveret af industripolitik og har til formål at erhverve europæisk teknologi; erindrer om nødvendigheden af et stærkt internationalt instrument for offentlige udbud; bifalder de modige skridt, der tages for at integrere dimensionen med social og miljømæssig dumping i disse instrumenter, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle solide metoder for at tage fuldt højde for disse dimensioner, også hvad angår de sociale og miljømæssige standarder, som er gældende i eksportlandene;

23.  bemærker, at medlemsstaterne som reaktion på tab af arbejdspladser, der skyldes globalisering, bør styrke deres arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsestilbud; bemærker dog, at en reform af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er nødvendig for at tackle globaliseringens nye udfordringer, herunder en reform af forudsætningerne for støtte; understreger, at EGF skal være et mere proaktivt redskab, der tager sigte på at forberede arbejdstagerne og virksomhederne på globaliseringens negative indvirkninger; bemærker, at mindre virksomheder skal have adgang til EGF-finansiering; påpeger, at EGF's anvendelsesområde bør udvides til at omfatte andre politikbetingede justeringer, og at fonden har brug for et passende budget samt for en passende overvågnings- og evalueringsmekanisme;

24.  anerkender de positive skridt, som Kommissionen har taget for at øge gennemsigtigheden af frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at imødegå skepsissen over for globalisering ved at styrke gennemsigtigheden i handelsaftalerne yderligere, forbedre overvågningen af EU's regler og love og øge inklusionen af EU-borgerne; opfordrer Kommissionen til at føre forhandlinger med fuldstændig gennemsigtighed via en løbende dialog med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; opfordrer Rådet til at informere og inddrage de nationale parlamenter og civilsamfundet, såvel forud for forhandlingsmandaternes vedtagelse som under forhandlingerne; beklager, at Rådet i sine konklusioner af 22. maj 2018 valgte at bevare status quo ved at bestemme, at beslutninger om offentliggørelse af forhandlingsdirektiverne for EU's frihandelsaftaler skal træffes fra sag til sag; opfordrer Rådet til at offentliggøre alle forhandlingsmandater;

25.  understreger nødvendigheden af mere global styring og flere regler for bedre at styre globaliseringen; understreger vigtigheden af nationale støttepolitikker for at fremme EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed;

26.  minder om, at EU's landbrugsfødevareprodukter lever op til de højeste standarder i verden; anmoder Kommissionen om at sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder EU's standarder, og at styrke kontrollen med importerede landbrugsfødevarer på oprindelsesstedet og ved deres ankomst til EU;

27.  minder om vigtigheden af en effektiv gennemførelse af de indgåede handelsaftaler for at sikre, at vores landbrugere får fuldt udbytte af de eksportmuligheder, der findes i disse aftaler, såsom den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA);

28.  understreger behovet for udvikling af nye regler og bestemmelser til regulering af markedet på verdensplan, som kan systematisere og harmonisere produktionsstandarderne, de sociale standarder og miljøstandarderne inden for landbrugs- og fødevaresektoren;

29.  glæder sig over EU's handelsaftale med Japan, der er EU's fjerdestørste marked for landbrugseksport, og som vil give gode eksportmuligheder for mange landbrugsfødevarer fra EU, såsom mejeriprodukter;

30.  understreger betydningen af dels at inddrage anvendelige, effektive, hensigtsmæssige og hurtige bilaterale beskyttelsesklausuler, der muliggør midlertidig suspension af præferencer, hvis der sker en stigning i importen, som forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på følsomme sektorer, som følge af handelsaftalens ikrafttræden, dels at revidere de multilaterale sikkerhedsmekanismer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013(12) om en fælles markedsordning, og som burde spille en forebyggende rolle for følsomme sektorer på grundlag af referencetærskler for mængder og priser, som automatisk udløser sikkerhedsmekanismerne med suspenderende virkning, når tærsklerne er nået;

31.  fremhæver den strategiske vigtighed for Den Europæiske Union af at fastholde en grad af selvforsyning med hensyn til fødevarer; mener, at globaliseringen af handel ikke må udgøre en trussel mod EU's landbrugsbedrifters overlevelse, da det på længere sigt kan medføre en afhængighed af andre, som det er set i energisektoren;

32.  bemærker, at Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen er det første dokument af sin art, som nævner vigtigheden af at forbedre dyrevelfærdsstandarderne ved hjælp af EU's handels- og investeringsdagsorden; glæder sig over Kommissionens vilje til at arbejde hen i mod en forbedret global styring på dette område; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at medtage dyrevelfærd i sin næste handelspolitiske strategi og til at bruge revisionsklausulerne i de eksisterende frihandelsaftaler til en yderligere forbedring af bestemmelserne om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelspræferencerne er betinget af overholdelsen af EU's dyrevelfærdsstandarder, hvilket vil sikre mere lige konkurrencevilkår og være i tråd med de fleste EU-borgeres ønsker; opfordrer Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, som højere dyrevelfærdsstandarder kan spille i opnåelsen af flere mål for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til sundhed i forbindelse med antimikrobiel resistens og klimaændringer;

33.  understreger, at kultur og uddannelse, herunder livslang læring, er fælles goder, at adgang til kultur og uddannelse er en menneskerettighed, og at kultur og uddannelse derfor ikke kan betragtes eller håndteres på samme måde som en vilkårlig vare eller tjenesteydelse, men snarere som et fælles gode, der skal bevares og konstant forbedres; opfordrer derfor til, at kulturelle, audiovisuelle og uddannelsesmæssige tjenester, herunder tjenester, der ydes online, klart undtages fra aftaler mellem Unionen og tredjelande såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med USA;

34.  insisterer derfor på den centrale rolle, som UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed indtager i forbindelse med internationale handelsaftaler, hvori de relevante bestemmelser skal tages i betragtning og respekteres;

35.  mener, at det er vigtigt at afveje handelsforhandlinger om ophavsrettigheder for at sikre, at de ikke forhandles ned til den laveste fællesnævner, men følger et formål om at sikre de bedst mulige regler for beskyttelse af kulturarven, fremme kulturel mangfoldighed og sikre en indkomst for dem, der arbejder inden for kultur og medier, at de begunstiger og styrker kreativitet, formidling af viden og indhold samt brugernes rettigheder i den digitale tidsalder, og at de udgør et åbent, regelbaseret handelsmiljø, hvilket er afgørende for, at EU's kulturelle og kreative industrier kan trives;

36.  gentager sin opfordring til EU om at udøve sin ret til at vedtage eller bibeholde foranstaltninger (navnlig af regulerende og/eller finansiel karakter), herunder en retligt bindende klausul med hensyn til beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, kulturarv, ytringsfrihed, mediepluralisme og mediefrihed, uafhængigt af den anvendte teknologi eller distributionsplatform, i forbindelse med handelsforhandlinger med tredjelande;

37.  anerkender databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i Den Europæiske Union; opfordrer til, at høje standarder for databeskyttelse i handelsaftaler sikres gennem en såkaldt gensidig beslutning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau mellem Den Europæiske Union og et tredjeland;

38.  understreger betydningen af yderligere at fremme Den Europæiske Unions ordning for geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter og fortsætte med at indgå relevante bilaterale aftaler med tredjelande;

39.  glæder sig over Rådets nylige mandat til Kommissionen om på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister (MIC) med henblik på at afhjælpe begrænsningerne i det eksisterende system til bilæggelse af investortvister; bemærker, at den multilaterale domstol til bilæggelse af investeringstvister vil fungere som et permanent organ til bilæggelse af investeringstvister og vil være et mere gennemsigtigt, sammenhængende og retfærdigt system, som vil være yderst gavnligt for investorerne; glæder sig endvidere i denne forbindelse over, at Rådet også har besluttet at gøre forhandlingsdirektiverne offentligt tilgængelige, hvilket har været en mangeårig anmodning fra Parlamentet i dets bestræbelser på at fremme større gennemsigtighed i internationale forhandlinger;

Europas indsats udadtil

40.  opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighedsmålene og Parisaftalen til ledende principper for handelspolitikken; bemærker, at det for at kunne gøre dette ikke er tilstrækkeligt med de reformer, der er nævnt i strategien "Handel for alle"; opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighed til overordnet princip for alle handelsaftaler, herunder ved at indføje bæredygtighedsrelaterede forpligtelser i hvert kapitel, samt til at inkludere et særligt kapitel, der bidrager til at støtte og fremme internationale konventioner om sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, og multilaterale miljøaftaler; bemærker, at anvendelsen af disse bindende og håndhævelige bestemmelser skal overvåges på en passende måde med henblik på at iværksætte regeringshøringsprocedurer og om nødvendigt udløse de særlige tvistbilæggelsesordninger, sådan som der er taget højde for i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling (TSD); opfordrer Rådet og Kommissionen til at være mere ambitiøse i deres forhandlinger med de industrialiserede partnerlande, når det gælder de ILO-konventioner, som skal være omfattet af aftalen;

41.  opfordrer Kommissionen til at medtage solide og omfattende kapitler om bæredygtig udvikling i frihandelsaftalerne for at støtte den internationale handel; bifalder Kommissionens 15-punktsplan for at gøre EU's kapitler om handel og bæredygtig udvikling mere effektive;

42.  bemærker betydningen af en afbalanceret og fremadrettet handelspolitik for at tackle globaliseringens udfordringer ved hjælp af de afbalancerede frihandelsaftaler, som allerede er indgået eller stadig er til forhandling, f.eks. med Canada, Japan, Singapore, Australien, New Zealand, Vietnam og Mexico;

43.  anmoder Kommissionen om at føre en ambitiøs handelspolitik og bevare et åbent investeringsmiljø; tilføjer, at ratificeringen af indgåede og undertegnede handelsaftaler bør ske hurtigt for at opfylde forpligtelserne over for vores partnere;

44.  opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser om digital handel i EU's frihandelsaftaler, herunder grænseoverskridende datastrømme, for at vise, at handel med digitale varer og tjenesteydelser kan give virksomhederne og forbrugerne en reel fordel;

45.  lykønsker Kommissionen med beslutningen om at indføre den nye pris til EU-byer, der udmærker sig ved fair og etisk handel (Fair and Ethical Trade City Award);

46.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan distributed ledger-teknologi (DLT) og blockchain kan anvendes til at styrke den internationale handel, til at tackle spørgsmål som gennemsigtighed og fleksibilitet og til at bekæmpe forfalskning;

47.  fremhæver, at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer fastsætter de primære benchmarks for at måle bidraget fra EU's handelspolitik til de aftalte globale mål for bæredygtig udvikling; bemærker, at man i de konsekvensanalyser, der foretages, inden der indledes forhandlinger, skal tage højde for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; bemærker, at nationale bæredygtighedsstrategier og gennemførelsesplaner for Parisaftalen skal være et af hovedpunkterne for konsekvensanalyser; påpeger, at handelsaftalerne og deres mulige konsekvenser bør være i overensstemmelse med de krav, som opfyldelsen af bæredygtighedsmålene stiller; opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige rapporter om implementeringen af frihandelsaftaler at give en vurdering, inklusive data, af deres indflydelse på opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; bemærker, at hvis dele af en aftale hindrer opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller Parisaftalen, skal der foretages tilpasninger;

48.  bemærker, at Kommissionens system for gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens bør være i overensstemmelse med SDG 17; påpeger, at de gensidige virkninger af politikkerne på områder såsom handel, landbrug, EU's optræden udadtil, fiskeri, miljø, skat m.m. skal evalueres på sammenhængende vis mellem civilsamfundet, Kommissionen og de nationale parlamenter; bemærker, at overtrædelser af bæredygtighedsbestemmelserne skal opvejes af korrigerende foranstaltninger; opfordrer til en vurdering af udviklingsvenlig politikkohærens på linje med Lissabontraktatens bestemmelser vedrørende handelsrelaterede lovgivningsforslag bemærker, at ansvarlig forretningsførelse og ansvarlig ledelse af globale værdikæder er en forudsætning for opnåelsen af bæredygtighedsmålene, og at 2030-dagsordenen understreger, at det er tvingende nødvendigt med en EU-handlingsplan for ansvarlig forretningsførelse, som fremmer politikkohærens og -konsekvens på EU-plan;

49.  påpeger, at ratificeringen og gennemførelsen af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder skal være en prioritet for gennemførelsen af frihandelsaftaler; bemærker, at det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter bør indgå i udviklingsstadiet af aftaler, gennemførelsesfasen og overvågningsfasen efter gennemførelsen via bilaterale møder med forhandlingspartnere; bemærker, at der bør sørges for en effektiv og velfungerende tvistbilæggelsesordning såvel som effektive kontrolorganer, der inddrager civilsamfundet;

50.  bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, og at flere medlemsstater har fastlagt due diligence-rammer inden for forskellige sektorer, hvilket viser nødvendigheden af at fastlægge en bred EU-ramme for at sikre lige konkurrencevilkår; anmoder derfor Kommissionen om at imødegå værdikædernes stigende kompleksitet og den voksende indbyrdes afhængighed mellem producenter med gennemsigtigheds- og due diligence-forpligtelser for hele forsyningskæden, eftersom den svage håndhævelse af eksisterende arbejdsretlige regler og arbejdsmiljøstandarder i oprindelseslandene fortsat er et presserende spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i den eksisterende EU-lovgivning for konfliktmineraler og -tømmer samt OECD's nyligt offentliggjorte due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsførelse; bemærker, at de globale værdikæder også har foranlediget visse leverandørvirksomheder til at ignorere arbejdsmarkedslovgivning, flytte til lande for EU og ansætte arbejdstagere på usikre og uacceptable vilkår; minder om, at disse praksisser skaber illoyal konkurrence for leverandører, der overholder arbejdsmarkedslovgivningen og internationale standarder, og for regeringer, der ønsker at højne lønniveauet og levestandarden; understreger vigtigheden af at sikre anstændige lønninger og anstændige arbejdsmiljøstandarder som en forudsætning for et bæredygtigt globalt handelssystem og nye globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningen af udbredelsen af globale værdikæder og til at fremlægge konkrete forslag til at forbedre forholdene inden for disse og arbejde hen i mod en juridisk bindende ramme for virksomhedsansvar og ansvarlig forretningsførelse, når det gælder anstændigt arbejde, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne i tæt samarbejde med ILO og OECD; fastslår, at det er at foretrække, at EU forfølger sådanne bindende rammer via multilaterale forhandlinger frem for ensidigt at gennemtvinge omfattende regler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvise lederskab og øge deres engagement i drøftelserne i FN vedrørende en bindende traktat om erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til, i henhold til de fire strategiske målsætninger i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, at forpligte sig til at overholde, fremme og gennemføre internationale arbejdsstandarder og de grundlæggende principper og arbejdstagerrettigheder;

51.  påpeger, at aktive foranstaltninger med sigte på at forbedre kvinders muligheder for at udnytte de muligheder, frihandelsaftaler giver, er nødvendige for at nå målet om ligestilling mellem kønnene; opfordrer til, at der i handelsaftalerne medtages et specifikt kapitel om handel, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, der indeholder foranstaltninger, som bl.a. tager sigte på en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til social- og sundhedstjenester, at stræbe efter en øget deltagelse af virksomheder, der ledes af kvinder (særlig mikrovirksomheder og SMV'er) i offentlige udbud samt at støtte internationaliseringen af virksomheder, der ledes af kvinder, og kvinders deltagelse i Modus 4-mulighederne;

52.  bemærker, at det i betragtning af, at den multilaterale økonomiske verdensorden er under angreb, er yderst vigtigt at bevare denne orden, idet ethvert tilbagefald til protektionisme vil være skadeligt og føre til handelskrig; bemærker, at den multilaterale verdensorden kun kan opretholdes, hvis den reformeres; er af den opfattelse, at FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen om klimaændringer for at bevare denne orden bør integreres heri; opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i en deblokering af WTO's appelorgan og til at fremme det internationale samarbejde om bekæmpelse af illoyal konkurrence og protektionisme, som er til skade for både virksomheder og borgere; bemærker, at åben og fair handel, som opfylder bæredygtighedsmålene og giver plads til udviklingslandenes behov, sådan som det fremgår af strategien "Handel for alle", bør være EU's primære målsætning; bemærker, at eftersom multilaterale initiativer i øjeblikket har ringe chance for succes, bør EU i mellemtiden stræbe efter bilaterale og plurilaterale aftaler, hvor fair handel er et af de ledende principper, men mener også, at den aktuelle situation giver EU mulighed for at udvise stærkt lederskab med hensyn til at reformere den multilaterale handelsorden på en bæredygtig og realistisk måde;

53.  bemærker, at fri, fair og bæredygtig handel er økonomisk ønskværdigt og har afgørende politiske konsekvenser; bemærker, at det i lyset af America First-strategien og det nye "ét bælte, én vej"-initiativ er af afgørende strategisk vigtighed, at EU bruger handel som et instrument til at fremme demokrati og bæredygtig udvikling samt styrke dialog og teknisk assistance, navnlig i staterne i det østlige partnerskab samt de afrikanske partnere; påpeger, at handel og investeringer i partnerlande skal være tæt forbundet med strategierne for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at presse på for en sammenhængende gennemførelse af associeringsaftalerne med staterne i det østlige partnerskab; opfordrer Kommissionen til på mellemlang sigt at udvikle en strategi med henblik på at opbygge stabile forbindelser med Samfundet af Uafhængige Stater (SNG); bemærker, at handel ikke er det eneste vigtige aspekt ved gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler med de afrikanske regioner og lande, idet det er afgørende, at de kædes sammen med kravene om bæredygtig udvikling i de afrikanske lande; anmoder Kommissionen til at bestræbe sig på at styrke regeringernes evne til at integrere spørgsmål vedrørende bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling i deres nationale handelsstrategier og -programmer; erindrer om betydningen af, at EU uddyber sit samarbejde med internationale organer såsom FN, ILO, OECD og Verdensbanken i handelsspørgsmål i lyset af de udfordringer, som globaliseringen indebærer; beklager i denne sammenhæng, at EU og de fleste medlemsstater ikke har været i stand til at nå målet om 0,7% af BNI for finansieringen af bæredygtig udvikling;

54.  understreger, at styringen af den globale handel bør muliggøre handelsintegration, som skaber reelle muligheder for bæredygtig udvikling; påpeger i den forbindelse, at den nuværende arkitektur for særlig og differentieret behandling (SDT) i WTO ikke leverer de forventede resultater; understreger behovet for at gøre SDT-bestemmelserne mere effektive og funktionsdygtige for udviklingslande;

55.  understreger, at handelsaftaler kan have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslande; opfordrer EU til at beskytte lokal fødevareproduktion og forhindre skadelige virkninger af billige importvarer, herunder inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler;

56.  beklager, at mindst 218 millioner børn udnyttes til børnearbejde, hovedsageligt med henblik på at reducere omkostningerne; opfordrer EU til at sikre, at der ved fremstillingen af varer, som bringes i handelen i EU under etiske certificeringsordninger, ikke anvendes tvangsarbejde og børnearbejde, til at sikre en pålidelig brug af mærkerne "fair" og "etisk" og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg;

57.  bemærker, at der indtil videre kun er indgået én omfattende økonomisk samarbejdsaftale; opfordrer derfor EU til at anerkende de vanskeligheder i forbindelse med økonomiske samarbejdsaftaler, som udviklingslandene står over for i perioden efter Cotonouprocessen; understreger navnlig behovet for at foretage en tilbundsgående analyse af deres indvirkning på de afrikanske økonomier og deres respektive arbejdsmarkeder samt for fremme af intraregional handel i Afrika;

58.  beklager, at et beløb, der overstiger den samlede officielle udviklingsbistand, hvert år drænes ud af Afrika i form af ulovlige finansielle strømme; fremhæver den skadelige virkning, som skatteunddragelse har for udviklingslande, der på denne måde går glip af betragtelige offentlige indtægter, der f.eks. kunne anvendes til ikke blot at forbedre den økonomiske vækst, miljøbeskyttelsen og den offentlige service, men også til at fremme den sociale samhørighed; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandling af handelsaftaler at prioritere bekæmpelsen af dette alvorlige problem under anvendelse af alle de redskaber, den råder over; insisterer på, at der i EU-frihandelsaftaler og præferencehandelsordninger fastsættes strenge bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse;

59.  gentager sin opfordring til at skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse på globalt plan og til at styrke samarbejde om skatteanliggender, herunder mobilisering af nationale ressourcer, med udviklingslandene;

60.  minder om, at der er behov for at oprette et mellemstatsligt FN-organ, som på lige fod med udviklingslandene skal deltage i arbejdet med at reformere de globale skatteregler;

61.  støtter kraftigt yderligere integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i udvikling af digital infrastruktur på den sydlige halvkugle;

62.  glæder sig over EU's eksterne investeringsplan, hvis formål er at fremme bæredygtig vækst, investeringer og jobskabelse i udviklingslandene; opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat for – gennem "blending", samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor – at øge bankens rolle med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling, herunder med særligt fokus på mindst udviklede lande og skrøbelige stater;

63.  glæder sig over Kommissionens i 2017 ajourførte "Aid for Trade"-strategi, hvis sigte er at styrke og modernisere EU's støtte til udviklingslandene; opfordrer til en større indsats og øget finansiel støtte fra EU til Aid for Trade-initiativer for at hjælpe udviklingslandene, navnlig mindst udviklede lande, med at opnå velstand gennem handel og investeringer og til at støtte deres indsats for at realisere målene for bæredygtig udvikling;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0230.
(2) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.
(5) EUT L 338 af 19.12.2017, s. 1.
(6) EUT C 263 af 25.07.2018, s. 371.
(7) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 261.
(8) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(9) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.
(10) OECD, C/MIN(2017)2.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik