Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 15. november 2018 - Strasbourg
Vietnam, navnlig situationen for politiske fanger
 Menneskerettighedssituationen i Cuba
 Menneskerettighedssituationen i Bangladesh
 Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ***I
 Persistente organiske miljøgifte ***I
 Pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene
 Lymes sygdom (borreliose)

Vietnam, navnlig situationen for politiske fanger
PDF 124kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om Vietnam, navnlig de politiske fangers situation (2018/2925(RSP))
P8_TA(2018)0459RC-B8-0526/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa(1), og af 9. juni 2016 om Vietnam(2), navnlig hvad angår ytringsfriheden,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, der blev undertegnet den 27. juni 2012,

–  der henviser til den 7. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam af 1. december 2017,

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten af 9. februar 2018 om dommene over menneskerettighedsforkæmpere i Vietnam og af 5. april 2018 om dommene over menneskerettighedsaktivister i Vietnam,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring af 20. august 2018 om den seneste domsfældelse af Le Dinh Luong,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's eksperter af 23. februar 2018, der opfordrer til løsladelse af aktivister, der sidder fængslet for at protestere mod et giftigt udslip, og af 12. april 2018, der opfordrer til forandring efter fængslingen af menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Vietnam tiltrådte i 1982,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 26. februar 2016 i sag 1409/2014/MHZ om Europa-Kommissionens manglende gennemførelse af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at det anslås, at 160 aktivister ifølge den vietnamesiske Political Prisoner Database, der er samlet af The 88 Project, afsoner fængselsdomme i Vietnam, og at omkring 16 aktivister tilbageholdes i varetægtsfængsling;

B.  der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder fortsætter med at fængsle, tilbageholde, chikanere og intimidere menneskerettighedsforkæmpere, journalister, bloggere, menneskerettighedsadvokater og civilsamfundsaktivister i landet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere har stået over for lange fængselsstraffe for deres menneskerettighedsarbejde og for udøvelsen af deres grundlæggende ret til ytringsfrihed, enten online eller offline, hvilket er i strid med landets folkeretlige forpligtelser;

C.  der henviser til, at politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for barske vilkår under frihedsberøvelse, herunder nægtelse af adgang til lægehjælp, juridisk rådgivning og familiekontakt;

D.  der henviser til, at religions- og trosfriheden undertrykkes i Vietnam, og at den katolske kirke og ikke-anerkendte religioner såsom Vietnams Forenede Buddhistiske Trossamfund, adskillige protestantiske kirker og andre, herunder den etno-religiøse Montagnard-minoritet, fortsat lider under hårdhændet religiøst motiveret forfølgelse;

E.  der henviser til, at Hoang Duc Binh blev idømt 14 års fængsel for at blogge om protesterne i forbindelse med Formosa-katastrofen; der henviser til, at Nguyen Nam Phong blev idømt to års fængsel for angiveligt at nægte at adlyde ordrer fra offentlige embedsmænd under kørslen til en protest; der henviser til, at deres indsats har været afgørende for at øge bevidstheden og placere ansvaret i forbindelse med udslippet fra Formosa-stålværket;

F.  der henviser til, at medlemmer af broderskabet for demokrati i april 2018 blev idømt fængselsstraffe på mellem syv og 15 år som led i en omfattende håndhævelse af de nationale sikkerhedsbestemmelser i straffeloven; der henviser til, at Nguyen Trung Truc, som er et andet medlem af denne gruppe, i september 2018 blev idømt en fængselsstraf på 12 år for forsøg på statskup;

G.  der henviser til, at Le Dinh Luong, en menneskerettighedsforkæmper, som fredeligt har slået til lyd for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, den 16. august 2018 blev idømt 20 års fængsel og fem års husarrest i henhold til de nationale sikkerhedsbestemmelser i straffeloven; der henviser til, at repræsentanter for EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader ikke fik lov til at observere retssagen; der henviser til, at der findes mange andre sager om menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der lider samme skæbne;

H.  der henviser til, at en gruppe FN-eksperter, den særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, formanden for arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse og den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed den 12. april 2018 opfordrede Vietnam til ikke at slå ned på civilsamfundet eller undertrykke meningsforskelle;

I.  der henviser til, at den vietnamesiske straffelov indeholder repressive bestemmelser, der misbruges til at bringe menneskerettighedsaktivister, dissidenter, advokater, fagforeninger, religiøse grupper og ikke-statslige organisationer, navnlig dem, der udtrykker kritiske synspunkter om Vietnams regering til tavshed, eller til anholdelse, tilbageholdelse, straf eller indskrænkning af dem;

J.  der henviser til, at den vietnamesiske regering fortsat forbyder drift af uafhængige eller privatejede medier og fører streng kontrol med radio- og tv-stationer samt trykte publikationer; der henviser til, at nationalforsamlingen i april 2016 vedtog en medielov, der kraftigt begrænser pressefriheden i Vietnam;

K.  der henviser til, at Vietnams Nationalforsamling den 12. juni 2018 vedtog en lov om cybersikkerhed med henblik på at stramme op på online-kontrollerne, hvilket kræver, at udbyderne sletter stillinger, der anses for at være en "trussel" mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at denne lov indfører strenge restriktioner for ytringsfriheden på internettet og i høj grad har til formål at true retten til privatlivets fred;

L.  der henviser til, at Vietnams første lov om tro og religion trådte i kraft den 1. januar 2018 og tvang alle religiøse grupper i landet til at lade sig registrere hos myndighederne og informere dem om deres aktiviteter; der henviser til, at myndighederne kan afvise eller hindre ansøgninger om registrering og forbyde religiøse aktiviteter, som de vilkårligt anser for at være i strid med "nationale interesser", "den offentlig orden" eller "national enhed"; der henviser til, at regeringen med denne lov har institutionaliseret sin indblanding i religiøse anliggender og statsligt tilsyn med religiøse grupper;

M.  der henviser til, at Vietnam ligger nr. 175 ud af 180 på Journalister Uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2018;

N.  der henviser til, at der fortsat anvendes dødsstraf i Vietnam, men at antallet af henrettelser er ukendt, eftersom de vietnamesiske myndigheder klassificerer dødsstrafsstatistikker som en statshemmelighed; der henviser til, at Vietnam i januar 2018 reducerede antallet af forbrydelser, der straffes med døden, fra 22 til 18;

O.  der henviser til, at Vietnam endnu ikke har ratificeret de grundlæggende ILO-konventioner, nemlig konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde og konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig;

P.  der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam er en vigtig mulighed for en igangværende omfattende drøftelse af spørgsmål af interesse for EU, herunder fuld respekt for de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger; der henviser til, at forholdet mellem Den Europæiske Union og Vietnam grundlæggende skal baseres på respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet og på overholdelse af internationale standarder i denne henseende;

Q.  der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) og frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, hvorved begge parter forpligtede sig til at opfylde deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

1.  fordømmer de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Vietnam, herunder domsafsigelse, politisk intimidering, overvågning, chikane, overfald og uretfærdige retssager mod politiske aktivister, journalister, bloggere, dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere for at udøve deres ytringsfrihed enten online eller offline, hvilket er i klar strid med Vietnams internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

2.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, der er tilbageholdt eller dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed, herunder Hoang Duc Binh, Nguyen Nam Phong, Nguyen Trung Truc og Le Dinh Luong, og til at frafalde alle anklager mod dem;

3.  gentager sin opfordring til de vietnamesiske myndigheder om at ophæve alle restriktioner på og al chikane mod menneskerettighedsforkæmpere og til under alle omstændigheder at sikre, at de er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter på menneskerettighedsområdet uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder juridisk chikane; opfordrer Vietnams regering til at fjerne alle begrænsninger af religionsfriheden og sætte en stopper for chikanen af religiøse samfund;

4.  insisterer på, at den vietnamesiske regering skal sikre, at behandlingen af alle tilbageholdte er i overensstemmelse med internationale standarder; understreger, at retten til at få adgang til advokater, sundhedspersonale og familiemedlemmer er en vigtig garanti mod tortur og mishandling og af afgørende betydning for retten til en retfærdig rettergang;

5.  fordømmer misbruget af repressive lovbestemmelser, der begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer Vietnams myndigheder til at ophæve, revidere eller ændre alle repressive love, navnlig landets straffelov, dets lovgivning om cybersikkerhed og loven om tro og religion, og til at sikre, at al lovgivning er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam er part i; opfordrer regeringen til at bringe lovgivning om offentlige forsamlinger og demonstration i overensstemmelse med retten til forsamlings- og foreningsfrihed;

6.  opfordrer Vietnam til at undertegne og ratificere alle relevante menneskerettighedstraktater fra De Forenede Nationer og Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol samt ILO's konvention nr. 87, nr. 98 og nr. 105;

7.  opfordrer Vietnam til at fremsende en stående invitation til alle Menneskerettighedsrådets mandatindehavere vedrørende særlige procedurer, navnlig den særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed og den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere;

8.  opfordrer Vietnams myndigheder til at anerkende uafhængige fagforeninger;

9.  opfordrer EU til at overvåge og samarbejde med myndighederne og alle relevante interessenter for at forbedre menneskerettighedssituationen i Vietnam;

10.  gentager sin modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at tage alle dødsdomme op til fornyet overvejelse for at sikre, at disse retssager overholder internationale standarder;

11.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til aktivt at støtte civilsamfundsgrupper og enkeltpersoner, der forsvarer menneskerettighederne i Vietnam, bl.a. ved at opfordre til løsladelse af menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger under al kontakt med vietnamesiske myndigheder; opfordrer indtrængende EU's delegation i Hanoi til at yde passende støtte til fængslede menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, herunder ved at arrangere fængselsbesøg, overvåge retssager og yde juridisk bistand;

12.  opfordrer EU's medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at presse på for konkrete forbedringer af menneskerettighedssituationen i Vietnam, herunder i forbindelse med den kommende universelle regelmæssige gennemgang af Vietnam i FN's Menneskerettighedsråd;

13.  gentager sin opfordring til EU-dækkende forbud mod eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, der anvendes eller kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder teknologi til internetovervågning, til stater med bekymrende menneskerettighedsforhold;

14.  glæder sig over det styrkede partnerskab og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam og minder om betydningen af dialogen som et vigtigt instrument, der bør anvendes på en effektiv måde til at hjælpe og tilskynde Vietnam til at gennemføre de nødvendige reformer; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at overvåge fremskridtene under dialogen gennem indførelse af benchmarks og overvågningsmekanismer;

15.  opfordrer den vietnamesiske regering og EU til som vigtige partnere at forpligte sig til at forbedre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i landet, da det er en hjørnesten i de bilaterale forbindelser mellem Vietnam og Unionen, navnlig med henblik på ratificeringen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og med henblik på partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), regeringen og nationalforsamlingen i Vietnam, De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder og De Forenede Nationers generalsekretær.

(1) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 73.
(2) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 122.


Menneskerettighedssituationen i Cuba
PDF 131kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om menneskerettighedssituationen i Cuba (2018/2926(RSP))
P8_TA(2018)0460RC-B8-0528/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cuba, navnlig beslutning af 17. november 2004 om Cuba(1), af 2. februar 2006 om EU's politik over for den cubanske regering(2), af 21. juni 2007 om Cuba(3), af 11. marts 2010 om samvittighedsfanger i Cuba(4) og af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side(5) og Parlamentets godkendelse heraf,

–  der henviser til, at den cubanske nationalforsamling den 19. april 2018 valgte Miguel Díaz-Canel som ny formand,

–  der henviser til de konklusioner, som FN's Komité om Tvungne Forsvindinger i Cuba offentliggjorde den 17. marts 2017,

–  der henviser til udtalelse 59/2018 fra FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse vedrørende Ariel Ruiz Urquiola, som Amnesty International betragter som samvittighedsfange, vedtaget på dens 82. samling den 20.-24. august 2018,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgange af Cuba, som blev foretaget i maj 2013 og maj 2018,

–  der henviser til Human Rights Watch's rapport for 2017 om Cuba og den erklæring, der blev fremsat den 27. juli 2018 af Erika Guevara-Rosas, direktør for Amerika i Amnesty International, vedrørende den nye cubanske regerings første 100 dage,

–  der henviser til de månedlige erklæringer fra Den Cubanske Kommission for Menneskerettigheder og National Forsoning (CCHRNC),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre internationale menneskerettighedstraktater og -instrumenter,

–  der henviser til Cubas forfatning,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, som Cuba har undertegnet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighederne indgår i EU's politiske dialoger og i samarbejds- og handelsaftaler; der henviser til, at menneskerettighedernes udelelighed, herunder borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, bør være et af Den Europæiske Unions vigtigste mål i dens forbindelser med Cuba;

B.  der henviser til, at Parlamentet den 5. juli 2017 godkendte aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba (PDCA); der henviser til, at PDCA klart giver udtryk for Parlamentets store bekymringer med hensyn til menneskerettighedssituationen i Cuba og indeholder en suspensionsklausul i tilfælde af en overtrædelse af bestemmelserne om menneskerettigheder;

C.  der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Cuba under ledelse af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder blev indledt i 2015; der henviser til, at parterne i den fjerde menneskerettighedsdialog mellem EU og Cuba den 9. oktober 2018 bl.a. behandlede spørgsmålet om borgernes deltagelse i offentlige anliggender, herunder i forbindelse med de nylige valgprocesser, samt forenings- og ytringsfrihed og muligheden for, at menneskerettighedsforkæmpere og andre sektorer i civilsamfundet frit kan slutte sig sammen, give udtryk for deres synspunkter og deltage i det offentlige liv; der henviser til, at det er uklart for Parlamentet, hvorvidt dette møde var afgørende på nogen måde; der henviser til, at der ikke er opnået håndgribelige resultater for så vidt angår menneskerettighederne i Cuba på trods af oprettelsen af menneskerettighedsdialogen og Cubas genvalg til FN's Menneskerettighedsråd for perioden 2017-2019; der henviser til, at den politiske dialog skal omfatte direkte og intensiv dialog med civilsamfundet og oppositionen uden nogen begrænsninger;

D.  der henviser til, at den cubanske regering stadig afviser at anerkende overvågning af menneskerettighederne som en lovlig aktivitet og nægter lokale menneskerettighedsgrupper juridisk status;

E.  der henviser til, at der skal afholdes en folkeafstemning om forfatningen den 24. februar 2019; der henviser til, at processen med udarbejdelse af den nye forfatning mangler en behørig landsdækkende høring og sikrer, at kommunistpartiet bevarer sin magtfulde rolle i samfundet uden et flerpartisystem, grundlæggende frihedsrettigheder og politiske og borgerlige rettigheder, og dermed styrker det centraliserede ejerskab over staten og den statskontrollerede økonomi; der henviser til, at det politiske étpartisystem erklæres for "uigenkaldeligt" i artikel 3, og at artikel 224 fastsætter, at det er forbudt for nuværende og fremtidige generationer at ændre socialismens irreversibilitet og det nuværende politiske og sociale system; der henviser til, at der synes at være andre stærkt foruroligende bestemmelser i udkastet;

F.  der henviser til, at uafhængige journalister, fredelige dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, der dokumenterer menneskerettighedskrænkelser, som for det meste er medlemmer af den demokratiske opposition, forfølges, tilbageholdes vilkårligt eller holdes fængslet i Cuba; der henviser til, at der ifølge CCHRNC i oktober 2018 blev foretaget mindst 202 vilkårlige kortvarige anholdelser af utvivlsomt politiske årsager af fredelige modstandere og uafhængige civilsamfundsaktivister, der udøvede deres grundlæggende ret til ytrings-, forsamlings- og politisk foreningsfrihed;

G.  der henviser til, at en af disse personer er dr. Eduardo Cardet, en national koordinator for den kristne befrielsesbevægelse (MCL), som blev idømt tre års fængsel for fredeligt at have udøvet sin ret til ytringsfrihed; der henviser til, at han i november 2016 blev anholdt, da han vendte hjem fra en tur til Miami; der henviser til, at dr. Cardet, der anses for at være samvittighedsfange, i øjeblikket tilbageholdes i Cuba Si-fængslet i Holguín, hvor han sidder i isolation uden adgang til familiebesøg eller telefonopkald;

H.  der henviser til, at Tomás Núñez Magdariaga, som er medlem af Unión Patriótica de Cuba, (UNPACU), en uofficiel politisk oppositionsgruppe, sultestrejkede i protest i 62 dage og blev løsladt den 15. oktober 2018 takket være internationalt pres; der henviser til, at Magdariaga blev fundet skyldig i angiveligt at have truet en statslig embedsmand, som i sidste ende tilstod at have opdigtet anklagerne mod ham; der henviser til, at hans sag er et andet klart eksempel på forsøg på at bringe afvigende meninger til tavshed;

I.  der henviser til, at Kvinder i Hvidt i oktober 2018 endnu engang var de primære ofre for politisk undertrykkelse, og at en række medlemmer af Det Forenede Antitotalitære Forum (FANTU) var genstand for undertrykkelse i flere af landets provinser;

J.  der henviser til, at alle fængslede i Cuba skal garanteres en human behandling; der henviser til, at den cubanske regering nægter uafhængige menneskerettighedsgrupper adgang til fængslerne; der henviser til, at cubanske borgere ikke nyder godt af garantier om en retfærdig rettergang, såsom retten til en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent og upartisk domstol; der henviser til, at indsatte på prøveløsladelse ofte udsættes for fortsat chikane fra myndighedernes side;

K.  der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse klart har anført, at cubanske ofre for vilkårlig tilbageholdelse har ret til at søge erstatning fra regeringen, hvilket omfatter genoprettelse af den tidligere tilstand, godtgørelse, rehabilitering, oprejsning og garanti for, at det ikke gentager sig;

L.  der henviser til, at der er tegn på større respekt for religionsfriheden i Cuba; der henviser til, at de cubanske myndigheder imidlertid stadig er meget restriktive med hensyn til opførelse eller genopbygning af kristne kirker; der henviser til, at kirken gradvis er blevet kendt som den største civilsamfundsaktør og den vigtigste ikke-statslige leverandør af sociale tjenester i Cuba, men at dens aktiviteter fortsat er underlagt streng kontrol fra myndighedernes side;

M.  der henviser til, at EU med sine tættere politiske og økonomiske forbindelser med Cuba har til hensigt at bidrage til at fremme politiske reformer i landet i overensstemmelse med alle borgernes forhåbninger; der henviser til, at den økonomiske og handelsmæssige liberalisering bør sætte landet i stand til gradvis at bevæge sig i retning af de frie sociale rum, sameksistens, teknologi og kommunikation, som den cubanske befolkning værdsætter og efterspørger;

N.  der henviser til, at Parlamentet ved tre lejligheder har tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til cubanske aktivister: Oswaldo Payá i 2002, Kvinder i Hvidt i 2005 og Guillermo Fariñas i 2010; der henviser til, at det stadig hænder regelmæssigt, at modtagere af Sakharovprisen forhindres i at forlade landet og deltage i internationale begivenheder;

O.  der henviser til, at Parlamentet ved mange lejligheder har spurgt, om det kunne sende officielle delegationer til Cuba; der henviser til, at de cubanske myndigheder hver gang har nægtet at give adgang til landet, selv efter indgåelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde;

1.  fordømmer på det kraftigste den vilkårlige tilbageholdelse, forfølgelse og chikane af og angreb på fredelige dissidenter, uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere og den politiske opposition i Cuba; opfordrer til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper disse handlinger, og til øjeblikkelig løsladelse af alle politiske fanger, herunder Eduardo Cardet, og dem, der er vilkårligt tilbageholdt udelukkende for at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed;

2.  opfordrer indtrængende EU's medlemsstater, EU-Udenrigstjenesten og dens delegation i Cuba til bestemt at respektere deres grundlæggende principper og politikker i forbindelserne med Cuba og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at få ovennævnte personer løsladt, for at sikre, at chikanen af politiske modstandere og menneskerettighedsforkæmpere omgående ophører, og for at bistå og beskytte sidstnævnte;

3.  opfordrer de cubanske myndigheder til at forbedre fængselsforholdene og behandlingen af de indsatte og gøre det muligt for internationale menneskerettighedsgrupper og uafhængige cubanske organisationer at få adgang til landets fængsler; understreger, at det er i strid med bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettighederne at forfølge og fængsle dissidenter på grund af deres idealer og deres fredelige politiske aktivitet;

4.  beklager, at situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati ikke er blevet bedre på trods af aftalen om politisk dialog og samarbejde (PDCA); opfordrer til opfyldelse af de bindende forpligtelser, der er fastlagt i PDCA mellem EU og Cuba, navnlig hvad angår respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at denne aftales succes afhænger af, at den gennemføres og overholdes;

5.  minder om, at PDCA indeholder en bestemmelse om suspendering af aftalen, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder overtrædes; insisterer derfor på, at Den Europæiske Union nøje følger og overvåger respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba i forbindelse med gennemførelsen af PDCA, og at der finder regelmæssig afrapportering til Parlamentet sted; anmoder NF/HR Federica Mogherini om på plenarmødet at informere Parlamentet detaljeret om de konkrete skridt, der tages med henblik på at opfylde ovennævnte krav;

6.  opfordrer indtrængende den cubanske regering til at redefinere sin menneskerettighedspolitik ved at bringe den i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og gøre det muligt for alle civilsamfundets og oppositionens politiske aktører at deltage aktivt i det politiske og sociale liv uden at indføre begrænsninger; opfordrer Cuba til at bekræfte, at det agter at "opretholde de højeste standarder for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne" ved at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt de valgfrie protokoller dertil;

7.  minder de cubanske myndigheder om, at den frie bevægelighed og forsamlingsfriheden er sikret i den internationale menneskerettighedslovgivning, og at denne frihed også gælder for aktivister og medlemmer af den demokratiske opposition;

8.  fordømmer på det kraftigste vedtagelsen af dekret 349, som undergraver retten til kunstnerisk frihed i Cuba; opfordrer de cubanske myndigheder til at træffe passende lovgivningsmæssige foranstaltninger til at trække dekret 349 tilbage, inden det træder i kraft i december 2018; understreger, at kunstnerisk ytringsfrihed er afgørende for en levedygtig og dynamisk kultursektor, der kan skabe arbejdspladser, udvikle kulturelle erhverv og puste nyt liv i kulturarven;

9.  opfordrer den cubanske regering til at holde op med at foretage censur på internettet og blokere websteder med det ene formål at begrænse politisk kritik og adgangen til information;

10.  støtter fuldt ud konklusionerne af 17. marts 2017 fra FN's Komité om Tvungne Forsvindinger i Cuba, hvori Cuba indtrængende opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere retsvæsenets fuldstændige uafhængighed og til at oprette en uafhængig national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med Paris-principperne;

11.  giver udtryk for stor bekymring over det nye forfatningsudkast og folkeafstemningen, der er planlagt til februar 2019; understreger, at hele processen mangler den inklusion, tolerance og respekt for grundlæggende civile og politiske rettigheder, som vil kunne sikre en demokratisk forfatningsproces; gentager i denne henseende, at Parlamentet er fast besluttet på at fremme en overgangsproces til et pluralistisk demokrati og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder under inddragelse af alle aktører, uden at nogen udelukkes, som anført i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og et varigt økonomisk opsving med sigte på at forbedre den cubanske befolknings levestandard i overensstemmelse med det cubanske folks forhåbninger; anmoder de relevante cubanske myndigheder om at foreskrive frie og pluralistiske valg i den nye forfatning;

12.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne og -medlemsstaterne til at yde hjælp til den økonomiske og politiske overgang i Cuba hen mod et fuldstændigt demokratisk regime, som respekterer alle borgernes grundlæggende rettigheder; støtter anvendelsen af EU's forskellige udenrigspolitiske instrumenter, og navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), til at styrke EU's dialog med det cubanske civilsamfund og dem, der støtter en fredelig overgang i Cuba;

13.  opfordrer de cubanske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen for alle forbrydelser; opfordrer til et moratorium for dødsstraf, indtil denne juridiske ændring er formelt vedtaget; opfordrer til en gennemgang af alle dødsdomme med henblik på at sikre, at de forudgående retssager var i overensstemmelse med internationale standarder, og at der ikke sker en eneste henrettelse fremover;

14.  opfordrer den cubanske regering til at tillade kirker at udøve deres sociale omsorgsaktiviteter frit i det cubanske samfund; opfordrer til, at religions- og samvittighedsfriheden garanteres fuldt ud;

15.  opfordrer NF/HR Federica Mogherini til at anerkende, at der findes en politisk opposition til den cubanske regering, og til at støtte inddragelsen af denne i den politiske dialog mellem EU og Cuba; minder EU-institutionerne om, at civilsamfundet og dem, der er blevet tildelt Sakharovprisen, er centrale aktører i demokratiseringen af Cuba, og at deres stemme skal høres og tages i betragtning inden for rammerne af de bilaterale forbindelser; opfordrer i denne henseende alle repræsentanter for EU's medlemsstater til at tage menneskerettighedsspørgsmål op under besøg hos de cubanske myndigheder og til at mødes med Sakharovprismodtagerne, når de besøger Cuba, for at sikre den interne og eksterne kohærens i EU's menneskerettighedspolitik;

16.  beklager dybt de cubanske myndigheders afslag på at give Europa-Parlamentets udvalg, delegationer og visse politiske grupper mulighed for at besøge Cuba, til trods for at Parlamentet har godkendt PDCA; opfordrer myndighederne til straks at tillade indrejse i landet, herunder muligheden for at besøge øen, når folkeafstemningen om forfatningen skal finde sted den 24. februar 2019;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Cubas regering og nationalforsamling, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til CELAC-landenes regeringer.

(1) EUT C 201 E af 18.8.2005, s. 83.
(2) EUT C 288 E af 24.11.2006, s. 81.
(3) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 377.
(4) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 82.
(5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 99.


Menneskerettighedssituationen i Bangladesh
PDF 128kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om menneskerettighedssituationen i Bangladesh (2018/2927(RSP))
P8_TA(2018)0461RC-B8-0533/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh af 6. april 2017(1) og 26. november 2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om status for gennemførelsen af bæredygtighedsaftalen i Bangladesh(3) og til Kommissionens rapport om den tekniske status af 28. september 2018,

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren(4),

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 2001 mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling(5),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

–  der henviser til bæredygtighedsaftalen, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh,

–  der henviser til Bangladesh-aftalen om brand- og bygningssikkerhed fra 2013 og fornyelsen heraf i 2018,

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 27. september 2018 fra EU-medlemsstaternes missionschefer, EU-delegationen og missionscheferne for Norge og Schweiz om den bangladeshiske lov om digital sikkerhed,

–  der henviser til den nationale rapport for Bangladesh af 26. februar 2018, der er forelagt til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, der blev vedtaget den 20. december 2006 af FN's Generalforsamling, og som trådte i kraft den 23. december 2010,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd den 16. juni 2011,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Bangladeshs nationale handlingsplan for afskaffelse af børneægteskaber 2015-2021,

–  der henviser til henstillingerne fra den 17. samling i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk (UNPFII),

–  der henviser til det internationale pressefrihedsindeks (2018),

–  der henviser til bangladeshiske lov om digital sikkerhed fra 2018,

–  der henviser til den bangladeshiske lov om informations- og kommunikationsteknologi, navnlig afsnit 57,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne af 12. maj 2014 om ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU har haft mangeårige forbindelser med Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling; der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper udgør grundlaget for parternes interne og internationale politikker og skal være et vigtigt led i EU's optræden udadtil;

B.  der henviser til, at undertrykkelsen af medlemmer af civilsamfundet, herunder politiske aktivister, fagforeningsfolk, journalister, studerende, menneskerettighedsforkæmpere og mindretal er taget til i Bangladesh i de seneste år; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter og internationale menneskerettighedsgrupper har rapporteret et tydeligt mønster i Bangladesh af udenretslige henrettelser, massevilkårlige anholdelser og tvungne forsvindinger, f.eks. i sagerne Maroof Zaman og Mir Ahmad Bin Quasem;

C.  der henviser til, at Bangladesh indtager en plads som nr. 146 ud af 180 i det internationale pressefrihedsindeks; der henviser til, at krænkelser af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, navnlig vold, chikane, intimidering og censur af journalister og bloggere, fortsat er udbredt i Bangladesh; der henviser til, at Bangladeshs IKT-lov, navnlig afsnit 57, i løbet af de seneste år er blevet anvendt til at arrestere og retsforfølge aktivister og journalister, der har kritiseret regeringen;

D.  der henviser til, at loven om digitale sikkerhed, som det bangladeshiske parlamentet vedtog den 19. september 2018, ikke ændrer afsnit 57 i IKT-loven på trods af de talrige kritikpunkter fremsat af bangladeshiske journalister, menneskerettighedsaktivister og det internationale samfund;

E.  der henviser til, at den internationalt anerkendte og prisbelønnede fotojournalist Shahidul Alam, en lærer og aktivist, blev bortført fra sit hjem den 5. august 2018 og fængslet i henhold til IKT-loven efter at have udtalt sig om de seneste studenterprotester i Bangladesh og kritiseret myndighedernes brug af vold; der henviser til, at han fortsat tilbageholdes og er blevet nægtet løsladelse mod kaution flere gange; der henviser til, at han angiveligt er blevet nægtet passende lægebehandling og udsat for tortur;

F.  der henviser til, at regeringen som følge af terrorangreb fører en streng "nultolerancestrategi"; der henviser til, at mobiltelefoni-netværk i Bangladesh er blevet lukket ned, og at bangladeshiske sikkerhedsstyrker angiveligt har forsøgt at købe elektronisk overvågningsudstyr på det internationale marked; der henviser til, at Bangladeshs regering har iværksat en kampagne med intensiv og indgribende overvågning af de sociale medier;

G.  der henviser til, at der afholdes valg i Bangladesh den 30. december 2018; der henviser til, at oppositionsleder og tidligere premierminister Khaleda Zia i øjeblikket afsoner en dom på 10 års fængsel for korruption og derfor er forhindret i at gøre stille op til valget; der henviser til, at hun nægter anklagerne, som hendes tilhængere hævder, var politisk motiverede;

H.  der henviser til, at kvinder og piger i Bangladesh er udsat for et højt niveau af vold; der henviser til, at Bangladesh har den højeste rate for børneægteskaber i Asien og en af de højeste i verden; der henviser til, at Bangladeshs regering i 2017 vedtog loven om begrænsning af børneægteskaber, der indfører undtagelser i "særlige tilfælde" uden at definere sådanne kriterier eller fastsætte en minimumsalder for sådanne ægteskaber;

I.  der henviser til, at der i Bangladesh kan idømmes dødsstraf for en række forbrydelser; der henviser til, at seks personer blev henrettet i 2017;

J.  der henviser til, at der har været en rapporteret stigning i tilfælde af vold i år, navnlig mod kvinder fra oprindelige befolkningsgrupper, samt chikane og anholdelse af menneskerettighedsforkæmpere fra sådanne grupper, i området Chittagong;

K.  der henviser til, at EU er Bangladeshs vigtigste handelspartner, og at Bangladesh som et mindst udviklet land (LDC) nyder godt af den mest favorable ordning under EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), nemlig "alt undtagen våben"-ordningen (EBA);

L.  der henviser til, at Bangladesh forventes at skulle forlade LDC-kategorien i 2024; der henviser til, at det i de mellemliggende år er nødvendigt at fremskynde reformerne af menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder, herunder udryddelse af børnearbejde; der henviser til, at der stadig er grund til betænkelighed ved visse bestemmelser i den bangladeshiske arbejdstagerlov og i udkastet til lov om eksportforarbejdningszoner;

M.  der henviser til, at aftalen om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh, inden for rammerne af bæredygtighedsaftalen, blev undertegnet mellem globale tøjmærker, detailhandlere og fagforeninger; der henviser til, at indtil nu har under halvdelen af de fabrikker, der er omfattet af aftalen, gennemført tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger; der henviser til, at aftalen udløb i oktober 2018, til trods for store mangler i gennemførelsen; der henviser til, at aftalen blev efterfulgt af en overgangsaftale, der skulle gælde i tre år;

N.  der henviser til, at det er nødvendigt at støtte aftalen, og at alle parter skal kunne fortsætte deres arbejde uden problemer, herunder også efter november 2018; der henviser til, at den bangladeshiske regering og dens afhjælpningskoordineringscelle kun én gang har demonstreret i både ord og i handling at have opfyldt betingelserne for beredskab og at disse typer af initiativer vedrørende ansvarlig forretningsskik muligvis ikke længere er nødvendige;

O.  der henviser til, at Bangladesh i 2018 modtog en massiv tilstrømning af over 700 000 rohingyaer, der flygtede fra det burmesiske militærs kampagne med henblik på etnisk udrensning, og som fortsat har akut behov for humanitær bistand; der henviser til, at Bangladesh og Myanmar den 30. oktober 2018 indgik en aftale om at påbegynde hjemsendelsen af rohingyaerne til Myanmar i midten af november uden høring eller inddragelse af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR);

1.  udtrykker alvorlig bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Bangladesh og navnlig den igangværende undertrykkelse af ytringsfriheden og forsamlingsfriheden rettet mod medierne, studerende, aktivister og oppositionen; fordømmer, at folk bliver anholdt og udsat for vold for at gøre brug af deres ytringsfrihed til at kritisere regeringen; er yderst bekymret over forlydender om, at anvendelsen af tortur er ved at blive endemisk;

2.  bemærker, at FN's universelle regelmæssige gennemgang fra maj 2018 roste Bangladesh for sine "bemærkelsesværdige fremskridt" med at forbedre menneskerettighederne i de seneste år; opfordrer indtrængende regeringen i Bangladesh til at gennemføre henstillingerne i den universelle regelmæssige gennemgang, navnlig på områder såsom domstolenes uafhængighed, borgerlige og politiske rettigheder, mediefrihed, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt kvinders og pigers rettigheder;

3.  opfordrer de bangladeshiske myndigheder til at foretage uafhængige undersøgelser af forlydender om udenretslige henrettelser, tvungne forsvindinger og overdreven magtanvendelse, herunder sagerne om Maroof Zaman og Mir Ahmad Bin Quasem, og til at retsforfølge de ansvarlige i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer endvidere Bangladesh til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding og til at indarbejde dens bestemmelser i national ret;

4.  opfordrer de bangladeshiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Shahidul Alam, frafalde alle anklager mod ham og give ham mulighed for at fortsætte sit legitime menneskerettighedsarbejde; insisterer på, at de bangladeshiske myndigheder skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at garantere Shahidul Alams, og hans families, fysiske og psykiske integritet samt sikre, at Shahidul Alam under tilbageholdelsen behandles på en måde, der er i overensstemmelse med internationale principper og standarder; opfordrer de bangladeshiske myndigheder til at iværksætte en øjeblikkelig og offentlig efterforskning af påstandene om, at Shahidul Alam er blevet torteret, og til at retsforfølge gerningsmændene;

5.  udtrykker dyb bekymring over IKT-loven, ikke blot da den allerede har haft en alvorlig indvirkning på journalisters, bloggeres og kommentatorers arbejde, men også fordi den straffer den retmæssige udøvelse af enhver persons ret til ytringsfrihed, herunder på sociale medier; er af den opfattelse, at afsnit 57 i IKT-loven er uforenelig med de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed og til en retfærdig rettergang;

6.  beklager dybt regeringens beslutning om at vedtage loven om digital sikkerhed, som rent faktisk udvider og styrker politiets beføjelser til at slå ned på ytringsfrihed, herunder på de sociale medier, forud for de nationale valg i 2018; opfordrer de bangladeshiske myndigheder til hurtigst muligt at revidere loven om digital sikkerhed og IKT-loven og bringe dem i overensstemmelse med de internationale konventioner om menneskerettigheder, som Bangladesh er part i;

7.  håber, at det næste parlamentsvalg vil være fredeligt, gennemsigtigt og deltagelsesbaseret, således at borgerne kan udtrykke et ægte politisk valg; opfordrer de politiske kræfter til at afstå fra enhver form for vold eller tilskyndelse til vold i valgperioden;

8.  værdsætter den konstruktive rolle, som Bangladesh har spillet under vanskelige omstændigheder i forbindelse med modtagelsen af rohingya-flygtningene; opfordrer indtrængende myndighederne til at stille mere jord til rådighed for at mindske overbelægningen og de usle forhold i lejrene; opfordrer indtrængende myndighederne til at lempe de bureaukratiske restriktioner, de pålægger humanitære organisationer; opfordrer indtrængende regeringerne i Bangladesh og Myanmar til omgående at genoverveje beslutningen om at påbegynde tilbagesendelsen af rohingya-flygtningene, da betingelserne for en sikker, værdig og frivillig tilbagevenden endnu ikke er opfyldt;

9.  opfordrer EU og andre internationale donorer til at intensivere deres bestræbelser på at tilvejebringe den nødvendige finansielle og materielle bistand til rohingya-flygtningelejrene i Bangladesh;

10.  insisterer på, at Bangladesh overholder sine forpligtelser i henhold til EBA-ordningen vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

11.  gentager sin opfordring til afskaffelse af dødsstraffen i Bangladesh;

12.  udtrykker alvorlig bekymring over annulleringen af overgangsaftalen, som skulle træde i kraft den 30. november 2018; bemærker, at afhjælpningskoordineringscellen endnu ikke har kapacitet til at overvåge og håndhæve krav vedrørende sundhed og sikkerhed med de alvorlige konsekvenser for fabriksarbejdstageres sikkerhed og rettigheder, som dette indebærer; opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til straks at anerkende og gennemføre overgangsaftalen og udvise større vilje til at overtage alle aftalens funktioner; opfordrer donorerne til at støtte Bangladeshs regering med henblik på at gøre dette muligt; opfordrer endvidere Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fortsætte deres kapacitetsopbyggende arbejde med afhjælpningskoordineringscellen;

13.  opfordrer Bangladeshs regering til at vedtage lovgivningsmæssige ændringer til den bangladeshiske arbejdsmarkedslov og dens gennemførelsesbestemmelser for at bringe dem i overensstemmelse med ILO's internationale arbejdsstandarder og for at tillade fuld foreningsfrihed; opfordrer Bangladeshs regering til at tage de nødvendige skridt til effektivt at behandle alle former for diskrimination mod fagforeninger, herunder vold og intimidering;

14.  udtrykker bekymring over, at selv om loven om begrænsning af børneægteskaber fra 2017 indeholder bestemmelser om styrkelse af forebyggelse og om retsforfølgning af gerningsmænd, indeholder den dog en klausul, der tillader ægteskab under 18 år under særlige omstændigheder med forældrenes samtykke og rettens tilladelse; opfordrer til, at dette smuthul hurtigst muligt lukkes af hensyn til beskyttelsen af børn;

15.  opfordrer indtrængende de bangladeshiske myndigheder til fortsat at tage menneskerettighedsspørgsmål op; bemærker, at menneskerettighedsspørgsmål vil blive drøftet yderligere i den fælles kommission mellem EU og Bangladesh, der afholdes i Dhaka i første halvdel af 2019;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder samt regeringen og parlamentet i Bangladesh.

(1) Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Bangladesh, herunder børneægteskaber (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 65).
(2) Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om ytringsfrihed i Bangladesh (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 135).
(3) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 100.
(4) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 100.
(5) EFT L 118 af 27.4.2001, s. 48.


Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ***I
PDF 346kWORD 124k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (COM(2017)0548 – C8-0324/2017 – 2017/0237(COD))
P8_TA(2018)0462A8-0340/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0548),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0324/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. januar 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 24. juli 2017 fra Retsudvalget til Transport- og Turismeudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0340/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen 15. november 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../… om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning)

P8_TC1-COD(2017)0237


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa- Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der skal foretages en række ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007(4) for at give passagererne en bedre beskyttelse og fremme øget jernbanebefordring med behørig hensyntagen til navnlig artikel 11, 12 og 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forordningen bør Med henblik på disse ændringer og af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1371/2007 derfor omarbejdes. [Ændring 1]

(2)  Inden for rammerne af den fælles transportpolitik er det vigtigt at sikre rettighederne for jernbanepassagerer og forbedre kvaliteten og effektiviteten af tjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane, for at øge jernbanetransportens andel i forhold til andre transportformer.

(3)  Trods de betydelige fremskridt, der er opnået med hensyn til forbrugerbeskyttelse i Unionen, er der fortsat behov for at forbedre beskyttelsen af jernbanepassagerers rettigheder yderligere og sikre, at de får erstatning for forsinkelser, aflysninger og eventuelle materielle skader. [Ændring 2]

(4)  Da jernbanepassageren er den svage part i transportkontrakten, bør dennes rettigheder beskyttes.

(5)  Indrømmes samme rettigheder til jernbanepassagerer, der rejser internationalt og med indenlandsk fjerntrafik, forventes dette at styrke forbrugerbeskyttelsesniveauet passagerrettighederne i Unionen, sikre lige konkurrencevilkår for jernbanevirksomheder og garantere ensartede rettigheder for passagererne navnlig med hensyn til passagerernes adgang til oplysninger eller erstatning i tilfælde af aflysninger og forsinkelser. Passagererne bør modtage så præcise oplysninger som muligt om deres rettigheder. [Ændring 3]

(5a)   Denne forordning bør ikke forringe medlemsstaternes eller de kompetente myndigheders mulighed for at fastsætte sociale satser for tjenesteydelser, der er omfattet af en forpligtelse til offentlig tjeneste, og for kommercielle tjenester. [Ændring 4]

(6)  Tjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane i by-, forstads- og regionaltrafik bytrafik, er væsensforskellige fra langdistancetjenester. Medlemsstaterne bør derfor kunne fritage tjenester, som varetager passagerbefordring med jernbane i by-, forstads- og regionaltrafik, og som ikke krydser landegrænser inden for Unionen bytrafik, fra visse bestemmelser om passagerers rettigheder. [Ændring 136]

(7)  Et af denne forordnings mål er at forbedre personbefordringstjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane inden for Unionen. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at indrømme fritagelser til fordel for jernbaneforbindelser i områder, hvor en stor del af forbindelsen drives uden for Unionen, forudsat at der sikres et passende niveau for passagerernes rettigheder i forbindelse med tjenester ydet inden for disse medlemsstaters område i overensstemmelse med deres nationale ret.

(8)  Fritagelserne bør dog ikke berøre bestemmelser i denne forordning, som gør det lettere for personer med handicap eller personer med nedsat mobilitet at benytte jernbanetjenester. Fritagelserne bør endvidere ikke berøre retten for personer, der ønsker at købe billet til befordring med jernbane, til at gøre dette uden unødige hindringer, bestemmelserne om jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagererne og deres bagage, kravet til jernbanevirksomhederne om tilstrækkelig forsikringsdækning eller kravet til disse virksomheder om at sikre passagerernes personlige sikkerhed på stationer og i tog samt kravet om sikkerhedsforvaltning. [Ændring 6]

(9)  Det hører til brugernes rettigheder i forbindelse med jernbanebefordring at få oplysninger om trafikforbindelserne om disse trafikforbindelser og relaterede spørgsmål før og under rejsen. Når det er muligt bør Jernbanevirksomheder og billetudstedere bør give disse oplysninger på forhånd og så hurtigt som muligt på forhånd eller i hvert fald ved rejsens begyndelse. Disse oplysninger bør stilles til rådighed i en form, der er tilgængelig for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, og bør være offentligt tilgængelige. Jernbanevirksomhederne bør give disse oplysninger til billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester. [Ændring 7]

(9a)   Adgang til alle oplysninger i realtid om drift, køreplaner og takster på et ikke-diskriminerende grundlag gør rejserne mere tilgængelige for nye kunder og giver dem et større udvalg af rejsemuligheder og takster at vælge imellem. Jernbanevirksomhederne bør give alle billetudstedere deres oplysninger i realtid om drift og takster for at lette jernbanebefordring. Der bør gøres en indsats for at give passagerer mulighed for at reservere gennemgående billetter og en optimal enkelttogrejse. [Ændring 8]

(9b)   Intensive multimodale passagertransportsystemer vil hjælpe med til at nå klimamålene. Derfor bør jernbanevirksomhederne også reklamere for kombinationer med andre transportformer, så jernbanebrugerne er opmærksomme på dem, inden de foretager deres rejsereservationer. [Ændring 9]

(9c)  Veludviklede multimodale passagerbefordringssystemer vil hjælpe med til at nå klimamålene. Derfor bør jernbanevirksomhederne også reklamere for kombinationer med andre transportformer, så jernbanebrugerne bliver bekendt med disse, inden de foretager deres reservationer. [Ændring 10]

(10)  Mere detaljerede krav vedrørende rejseoplysninger fastlægges i de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011(5).

(11)  Styrkelse af jernbanepassagerers rettigheder bør baseres på gældende internationale retsregler, jf. tillæg A — Fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV) til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som ændret ved protokollen af 3. juni 1999 om ændring af nævnte konvention (1999-protokollen). Det er imidlertid ønskeligt at udvide denne forordnings anvendelsesområde og ikke alene beskytte internationale jernbanepassagerer, men også nationale. Den 23. februar 2013 tiltrådte Unionen COTIF.

(12)  I forbindelse med billetsalg til personbefordring bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbyde forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller bopæl, uanset om den pågældende passager varigt eller midlertidigt opholder sig i en anden medlemsstat. Disse foranstaltninger bør omfatte alle former for skjult forskelsbehandling, hvorved anvendelsen af andre kriterier såsom bopæl og fysisk eller digital stedsbestemmelse kan have samme virkning. Med udviklingen af onlineplatforme, der sælger billetter til passagerbefordring, for øje bør medlemsstaterne lægge særlig vægt på at sikre, at forskelsbehandling i forbindelse med adgang til onlinegrænseflader eller køb af billetter undgås. Dog bør transportordninger med sociale billettakster ikke udelukkes automatisk, forudsat at de er forholdsmæssige og ikke afhænger af de berørte personers nationalitet. [Ændring 11]

(13)  Cyklings voksende popularitet i hele Unionen får indflydelse på mobilitet og turisme generelt. En mere udbredt anvendelse af både jernbaner og cykling i transportmiddelfordelingen mindsker transportens miljøpåvirkning. Jernbanevirksomheder bør derfor gøre det lettere at kombinere cykel- og togrejser mest muligt, bl.a. ved at tillade, at cykler medbringes om bord på tog de bør navnlig tilvejebringe tilstrækkelige cykelstativer til transport af samlede cykler i områder, der er beregnet til dette formål, om bord på alle typer af passagertog, herunder højhastighedstog, fjerntrafik, grænseoverskridende og lokale tjenester. Passagererne bør oplyses om den plads, der er til rådighed for cykler. Disse krav bør gælde for alle jernbanevirksomheder fra den ... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 12]

(14)  Jernbanevirksomhederne bør gøre overførslen af jernbanepassagerer fra én operatør til en anden lettere ved altid at udstede gennemgående billetter, når det er muligt. [Ændring 13]

(15)  I lyset af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap bør der for at kunne give personer med handicap og personer med nedsat mobilitet sammenlignelige muligheder for at rejse med jernbane som alle andre borgere fastsættes regler for ikke-forskelsbehandling og assistance under deres rejse. Personer med handicap og personer med nedsat mobilitet bør, uanset om deres manglende førlighed skyldes handicap, alder eller andet, have samme ret som alle andre borgere til fri bevægelighed og ikke-forskelsbehandling. Der bør bl.a. lægges særlig vægt på at give oplysninger til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet om jernbanetjenesternes tilgængelighed, adgangsbetingelser til det rullende materiel og faciliteterne om bord. For at kunne give passagerer med nedsatte sensoriske evner den bedst mulige information om forsinkelser, bør der anvendes systemer, som er synlige og kan høres. Personer med handicap og personer med nedsat mobilitet bør have mulighed for at købe billetter i toget uden ekstra udgifter. forståelige for disse passagerer. Personalet bør være uddannet tilstrækkeligt i at tilgodese behovene for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, især når det yder assistance. For at sikre lige rejsevilkår bør sådanne personer tilbydes gratis assistance på stationer og om bord på alle tidspunkter, hvor tog er i drift, og ikke kun på visse tider af dagen med at stige på og af toget.  [Ændring 14]

(15a)  Hvis der ikke findes tilgængelige billetautomater på stationen, bør personer med handicap og bevægelseshæmmede personer kunne købe billetter i toget. [Ændring 15]

(16)  Jernbanevirksomheder og stationsledere bør gennem overensstemmelse med TSI for bevægelseshæmmede personer Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 (TSI)(6) og direktiv XXX tage hensyn til behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, når de supplerer TSI'en. I henhold til den gældende EU-ret vedrørende offentlige indkøb, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(7), bør alle bygninger og alt rullende materiel i forbindelse med nyanskaffelser, nyopførelser eller omfattende renoveringer gøres tilgængelige ved gradvis at fjerne fysiske hindringer og funktionsmæssige begrænsninger. [Ændring 16]

(17)  Det er ønskeligt, at der med denne forordning indføres en ordning for erstatning til passagererne i tilfælde af forsinkelse, som jernbanevirksomheden har ansvaret for, på samme grundlag som den internationale ordning, der er indeholdt i COTIF, særlig de fælles CIV-regler om passagerers rettigheder. Købte billetter bør være fuldt refundérbare. Ved forsinkelser af passagerertjenester bør jernbanevirksomheder yde passagererne erstatning ud fra en procentvis andel på op til 100 % af billetprisen. [Ændring 17]

(18)  Det bør være et krav, at jernbanevirksomhederne er forsikrede eller træffer tilsvarende arrangementer med hensyn til deres ansvar over for jernbanepassagerer i tilfælde af ulykker. Hvis medlemsstater fastsætter et maksimumbeløb for skadeserstatning i tilfælde af passagerers død eller legemsbeskadigelse, bør dette beløb mindst svare til det beløb, der er fastsat i de fælles CIV-regler. Medlemsstaterne bør til enhver tid have mulighed for at sætte skadeserstatningsbeløbet op i tilfælde af passagerers død eller personskade. [Ændring 18]

(19)  Ret til større erstatning og bedre assistance i tilfælde af forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse eller aflysning af en forbindelse bør fremme markedet for jernbanepassagerer til fordel for passagererne.

(20)  Ved forsinkelser bør passagererne gives mulighed for at videreføre eller omlægge rejsen på tilsvarende befordringsvilkår. Der bør navnlig tages hensyn til behovene for passende information hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i et sådant tilfælde. [Ændring 19]

(20a)   Fortolkningen af rejse eller kombineret rejse bør omfatte alle situationer med realistiske eller gældende mindste tilslutningstider ved bestillingen, under hensyntagen til alle relevante faktorer såsom de pågældende stationers og perroners størrelse og beliggenhed. [Ændring 137]

(21)  En jernbanevirksomhed bør dog ikke pålægges at betale erstatning, hvis den kan bevise, at forsinkelsen blev forårsaget af ekstreme vejrforhold eller større naturkatastrofer, som bringer en sikker drift af tjenesten i fare. En sådan hændelse bør have karakter af en ekstraordinær naturkatastrofe til forskel fra normale sæsonbestemte vejrforhold såsom efterårsstorme eller jævnligt tilbagevendende oversvømmelser i byer som følge af tidevand eller smeltevand. Jernbanevirksomheder bør bevise, at de hverken kunne forudse eller forhindre forsinkelsen, selv hvis alle rimelige forholdsregler var blevet truffet. [Ændring 20]

(22)  I samarbejde med infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder bør stationsledere udarbejde beredskabsplaner og gøre dem offentligt tilgængelige for at minimere følgerne af større afbrydelser ved at give strandede passagerer hensigtsmæssig information og bistand. [Ændring 21]

(23)  Denne forordning bør ikke begrænse jernbanevirksomhedernes, billetudstedernes, stationernes eller infrastrukturforvalternes ret til i givet fald at søge erstatning hos enhver fra en hvilken som helst person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med gældende national lovgivning med henblik på at overholde deres forpligtelser over for passagerer i henhold til denne forordning. [Ændring 22]

(24)  Når medlemsstater indrømmer fritagelser fra denne forordning til jernbanevirksomheder, bør de tilskynde jernbanevirksomhederne til at indføre ordninger for erstatning og assistance i tilfælde af større afbrydelser af personbefordringen med jernbane, og dette bør ske efter høring af de organisationer, der repræsenterer passagererne.

(25)  Det er også ønskeligt at hjælpe ulykkesofrene og deres pårørende med deres umiddelbare økonomiske behov i tidsrummet lige efter ulykken.

(26)  Det er i jernbanepassagerernes interesse, at der efter aftale med de offentlige myndigheder træffes passende foranstaltninger til at sikre deres personlige sikkerhed på stationer og i togene.

(27)  Jernbanepassagerer bør kunne indgive en klage til en hvilken som helst relevant jernbanevirksomhed, billetudsteder, jernbanestation eller infrastrukturforvalter vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der tillægges dem med denne forordning, og have ret til at modtage et svar inden for en rimelig frist. [Ændring 23]

(28)  Jernbanevirksomheder og stationsledere bør fastlægge, offentliggøre, forvalte og føre tilsyn med servicekvalitetsstandarder for personbefordringtjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane, herunder for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. [Ændring 24]

(29)  For at opretholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau inden for jernbanetransport bør medlemsstaterne pålægges at udpege nationale håndhævelsesorganer med henblik på nøje at overvåge og håndhæve denne forordning på nationalt niveau. Disse organer bør kunne træffe en række forskellige håndhævelsesforanstaltninger og give passagererne mulighed for bindende alternativ tvistbilæggelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU(8). Passagerer bør have mulighed for at klage til disse organer om påståede overtrædelser af forordningen og til at anvende onlinetvistbilæggelse, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013(9), hvor det er aftalt. Der bør også sørges for, at klager kan indgives af organisationer, der repræsenterer grupper af passagerer. Af hensyn til en tilfredsstillende behandling af sådanne klager bør organerne samarbejde indbyrdes, og denne forordning bør fortsat være opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394(10). Håndhævelsesorganerne bør hvert år offentliggøre rapporter på deres websteder med detaljerede statistikker over antallet og typen af modtagne klager samt resultatet af deres håndhævelsesforanstaltninger. Disse rapporter bør endvidere gøres tilgængelige på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted. [Ændring 25]

(30)  Behandling af personoplysninger bør udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen vedrørende beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(11).

(31)  Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne, der kan omfatte betaling af erstatning til den pågældende person, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og de bør omfatte, men ikke være begrænset til, en minimumsbøde eller en procentdel af den relevante jernbanevirksomheds eller organisations årlige omsætning, alt efter hvad der er højest. [Ændring 26]

(32)  Målene for denne forordning, nemlig udvikling af Unionens jernbaner og indførelse af passagerrettigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU- plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(33)  For at sikre et højt niveau af beskyttelse af passagererne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III om de fælles CIV-regler, mindstemålet af oplysninger, som skal gives af jernbanevirksomheder og billetudstedere, og de minimale standarder for servicekvalitet samt at tilpasse de finansielle beløb, der er omhandlet i denne forordning, i lyset af inflationen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(33a)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en standardiseret EU-klageformular, som passagerer kan anvende til at ansøge om erstatning i overensstemmelse med denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(13). [Ændring 27]

(34)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 21, 26, 38 og 47 om henholdsvis forbuddet mod alle former for forskelsbehandling, integration af personer med handicap, et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og formål [Ændring 28]

Denne forordning fastsætter regler for jernbanetransport for at sørge for effektiv beskyttelse af passagererne og fremme jernbanebefordring med hensyn til følgende: [Ændring 29]

a)  ikke-forskelsbehandling mellem passagerer hvad angår befordringsvilkår befordrings- og billetvilkår [Ændring 30]

b)  jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar og deres forsikringspligt over for passagerer og deres bagage

c)  passagerernes rettigheder i tilfælde af ulykker, der skyldes brug af jernbanetjenester og medfører død eller legemsbeskadigelse, eller bortkomst eller beskadigelse af deres bagage

d)  passagerernes rettigheder og erstatning i forbindelse med forstyrrelser såsom aflysninger eller forsinkelser [Ændring 31]

e)  mindstekrav til nøjagtige og rettidige oplysninger i tilgængeligt format til passagererne, herunder indgåelse af befordringskontrakter og udstedelse af billetter  [Ændring 32]

f)  ikke-forskelsbehandling af og påbudt assistance fra uddannet personale til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet [Ændring 33]

g)  definition af og kontrol med servicekvalitetsstandarder og forvaltning af risici for passagerers personlige sikkerhed

h)  egnede procedurer til indgivelse og behandling af klager [Ændring 34]

i)  generelle regler om håndhævelse.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på indenlandske og internationale jernbanerejser og -tjenester i hele Unionen udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU(14).

2.  Medmindre andet fremgår af stk. 4 må medlemsstaterne fritage følgende tjenester fra anvendelsen af denne forordning:

a)  personbefordring med jernbane i by-, forstads- og regionaltrafik bytrafik som omhandlet i direktiv 2012/34/EU undtagen tjenester, der krydser landegrænser inden for Unionen [Ændring 138]

b)  international passagertransport, hvoraf en betydelig del og mindst ét planmæssigt stop drives uden for Unionen, forudsat at passagerernes rettigheder sikres tilstrækkeligt i henhold til relevant national ret på området i den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen. [Ændring 36]

ba)  indenlandsk personbefordring med jernbane, når medlemsstaterne har givet en sådan undtagelse i henhold til forordning (EF) nr. 1371/2007 for højst 12 måneder efter den ... [denne forordnings ikrafttrædelsesdato]. [Ændring 37]

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser, der indrømmes i medfør af stk. 2, litra a) og b), og for vidt angår stk. 2, litra b), oplyse, hvorvidt deres nationale ret yder en tilstrækkelig beskyttelse på deres område, b) og ba). [Ændring 38]

4.  Artikel 5, 10,6, 11 og 2512, 17 samt kapitel V skal gælde for alle tjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane, jf. stk. 1, herunder tjenester, der er fritaget i henhold til stk. 2, litra a) og b). [Ændring 39]

4a.  Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenesteydelser, der udelukkende drives for deres historiske interesse. [Ændring 40]

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "jernbanevirksomhed": en jernbanevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2012/34/EU

1a)  "operatør": den kontraktansvarlige jernbanevirksomhed, med hvem passageren har indgået befordringskontrakten, eller en række på hinanden følgende jernbanevirksomheder, som er ansvarlige i forhold til den indgåede kontrakt [Ændring 41]

1b)  "stedfortrædende operatør": en jernbanevirksomhed, der ikke selv har indgået befordringskontrakten med passageren, men som den jernbanevirksomhed, der er part i kontrakten, helt eller delvis har overladt at udføre jernbanebefordringen [Ændring 42]

2)  "infrastrukturforvalter": en infrastrukturforvalter som defineret i artikel 3 i direktiv 2012/34/EU

3)  "stationsleder": forvaltningsenhed, der i en medlemsstat er ansvarlig for forvaltningen af jernbanestationer, og som kan være infrastrukturforvalteren

4)  "rejsebureau": rejsearrangør eller formidler, dog ikke en jernbanevirksomhed, i henhold til artikel 3, nr. 8) og 9) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302(15) [Ændring 43]

5)  "billetudsteder": en forhandler af jernbanetransport, der indgår transportkontrakter og sælger billetter, særskilte billetter eller gennemgående billetter på vegne af en jernbanevirksomhed eller flere jernbanevirksomheder eller for egen regning [Ændring 44]

5a)   "distributør": en forhandler af jernbanetransporttjenester, der sælger billetter på vegne af en jernbanevirksomhed, og som ikke har nogen forpligtelse efter den kontrakt, der indgås mellem passageren og jernbanevirksomheden [Ændring 45]

6)  "befordringskontrakt": kontrakt om befordring af passagerer mod betaling eller uden betaling mellem en jernbanevirksomhed eller en billetudsteder og en passager om udførelse af en eller flere transporttjenester [Ændring 46]

6a)   "billet": et gyldigt bevis for passagerens ret til jernbanebefordring uanset form, f.eks. papir, e-billet, chipkort eller rejsekort [Ændring 47]

6b)   "kombineret rejse": en eller flere billetter, som udgør mere end én befordringskontrakt, der er indgået for at udføre på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder [Ændring 48]

7)  "reservation": en tilladelse på papir eller i elektronisk form, som giver ret til befordring, med forbehold af på forhånd bekræftede personlige befordringsarrangementer

8)  "gennemgående billet": en eller flere særskilte billetter, som udgør den samlede befordringskontrakt en eller flere befordringskontrakter, der er indgået for at udføre på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder, og som er købt fra den samme billetudsteder, det samme rejsebureau eller den samme jernbanevirksomhed til en gennemgående rejse [Ændring 49]

9)  "tjeneste": en tjeneste, der varetager passagerbefordring med jernbane og drives mellem stationer eller stoppesteder ifølge en køreplan

10)  "rejse": befordring af en passager mellem en afgangsstation og en bestemmelsesstation i henhold til en samlet befordringskontrakt [Ændring 50]

11)  "indenlandsk passagerbefordring med jernbane": passagerbefordring med jernbane, der ikke krydser en medlemsstats grænse

12)  "international passagertransport": international passagertransport som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2012/34/EU

13)  "forsinkelse": tidsforskellen mellem det tidspunkt, passageren skulle ankomme ifølge den offentliggjorte køreplan, og hans eller hendes faktiske eller forventede ankomsttidspunkt på den endelige bestemmelsesstation

13a)  "ankomst": det tidspunkt på bestemmelsesstedet, hvor togets døre er åbne, og afstigning er tilladt [Ændring 51]

14)  "abonnementskort" eller "periodekort": et kort, der i gyldighedsperioden giver den person, det er udstedt til, ret til et ubegrænset antal rejser med tog på en nærmere bestemt strækning eller et bestemt jernbanenet

15)  "ikke-opnået tilslutningsforbindelse": en situation, hvor en passager, uanset om den pågældende er i besiddelse af en samlet befordringskontrakt eller ej, ikke når en eller flere tjenester i løbet af en rejse eller en gennemgående rejse som følge af forsinkelse eller aflysning af en eller flere forudgående tjenester [Ændring 139]

16)  "person med handicap" og "person med nedsat mobilitet": en person, med en varig eller midlertidig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre vedkommende i fuldt ud og effektivt at benytte transportmidler på lige fod med andre passagerer, eller hvis bevægelighed under benyttelse af transportmidler er nedsat på grund af alder [Ændring 53]

17)  "almindelige befordringsbetingelser": jernbanevirksomhedens betingelser i form af almindelige betingelser eller lovligt gældende takster i hver medlemsstat, som ved indgåelsen af befordringskontrakten er blevet en integreret del heraf

18)  "køretøj": et motorkøretøj eller en påhængsvogn, der befordres i tilknytning til befordring af passagerer

19)  "de fælles CIV-regler": de fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV), som er fastsat i tillæg A til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF).

Kapitel II

Befordringskontrakt, oplysninger og billetter

Artikel 4

Befordringskontrakt

Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er indgåelse og udførelse af en befordringskontrakt og levering af oplysninger og billetter omfattet af kapitel II og III i de i bilag I anførte bestemmelser.

Artikel 5

Ikke-forskelsbehandling i befordringskontraktvilkår

Med forbehold af sociale billettakster tilbyder jernbanevirksomheder, rejsearrangører eller billetudstedere befordringskontrakt- og billetvilkår og takster til den brede offentlighed og sælger billetter, gennemgående billetter og accepterer reservationer fra passagerer i overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning uden direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af kundens passagerens nationalitet eller bopæl eller på grundlag af jernbanevirksomhedens eller billetudstederens etableringssted i Unionen eller den måde, som passagererne har købt billetten på. [Ændring 55]

Artikel 6

Cykler

Passagererne skal have ret til, i givet fald mod en rimelig betaling herunder på højhastigheds- og fjerntjenester, grænseoverskridende og lokale tjenester, at tage cykler med om bord på toget. De skal holde deres cykler under opsyn i løbet af rejsen og sikre, at disse ikke er til gene for eller skader andre passagerer, mobilitetsudstyr, bagage eller jernbanedriften. Medtagning af cykler kan afvises eller begrænses af sikkerheds- eller driftshensyn, forudsat at Alle nye eller moderniserede passagertog skal senest den ... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] indeholde et tydeligt angivet rum for transport af samlede cykler med mindst otte pladser. Jernbanevirksomheder, billetudstedere, rejsebureauer og i givet fald stationsledere oplyser passagererne senest når billetten købes om betingelserne for en sådan afvisning eller begrænsning for medtagning af cykler på alle tjenester i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 454/2011. [Ændring 56]

Artikel 7

Forbud mod fravigelser og begrænsninger

1.  Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke indskrænkes eller fraviges, navnlig ikke ved at indføje undtagelsesbestemmelser eller begrænsende klausuler i befordringskontrakten. Aftalevilkår, der direkte eller indirekte går ud på at give afkald på, fravige eller begrænse de rettigheder, som følger af denne forordning, er ikke bindende for passageren. [Ændring 57]

2.  Jernbanevirksomheder, rejsebureauer eller billetudstedere kan tilbyde kontraktbetingelser, der er gunstigere for passageren end betingelserne i denne forordning. [Ændring 58]

Artikel 8

Oplysningspligt vedrørende indstilling af forbindelser

Jernbanevirksomheder eller i givet fald de kompetente myndigheder med ansvar for kontrakter om offentlig tjeneste skal omgående ogen hensigtsmæssig måde, bl.a. i en form som er tilgængelig for personer med handicap i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, der er fastsat i direktiv XXX(16) og i forordning (EU) nr. 1300/2014, og i god tid inden gennemførelsen heraf oplyse offentligheden om afgørelser forslag om at indstille forbindelser enten eller væsentligt reducere tjenester varigt eller midlertidigt og sikre, at disse forslag er genstand for en relevant og reel høring af interessenter, inden nogen gennemførelse finder sted. [Ændring 59]

Artikel 9

Rejseoplysninger

1.  Jernbanevirksomheder, rejsebureauer og billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter på egne vegne eller på vegne af en eller flere jernbanevirksomheder, giver som mindstemål passagerne de oplysninger, der er angivet i bilag II, del I, vedrørende rejser, for hvilke den pågældende jernbanevirksomhed tilbyder en befordringskontrakt. Billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter for egen regning, og rejsebureauer skal give disse oplysninger, når de foreligger. Til dette formål giver jernbanevirksomhederne disse oplysninger til billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester, for at sikre overholdelse af denne forordning. [Ændring 60]

2.  Jernbanevirksomhederne og billetudstedere giver under rejsen, når det er muligt når det er relevant, herunder på forbindelsesstationer, som mindstemål passagererne de oplysninger, der er angivet i bilag II, del II. Til dette formål giver jernbanevirksomhederne disse oplysninger til billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester, for at sikre overholdelse af denne forordning. [Ændring 61]

3.  De i stk. 1 og 2 nævnte omhandlede oplysninger gives i den mest hensigtsmæssige form bl.a. ved at udnytte de nyeste af jernbanevirksomheder, rejsearrangører og billetudstedere til passagerer, som benytter lettilgængelige, almindeligt anvendte og, for så vidt angår stk. 2, i realtid, ajourførte kommunikationsteknologier og om muligt skriftligt for at give passagererne alle de oplysninger, der kræves i bilag II til denne forordning. Der tages i denne forbindelse særligt hensyn til at sikre, at disse oplysninger er tilgængelige for personer med handicap i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX, forordning (EU) nr. 454/2011 og forordning (EU) nr. 1300/2014. Det skal tydeligt angives, hvilke tilgængelige formater der er til rådighed for personer med nedsat mobilitet. [Ændring 62]

4.  Jernbanevirksomheder, stationsledere og infrastrukturforvaltere har pligt til uden forskelsbehandling at stiller realtidsdata vedrørende tog, herunder også tog, der drives data, som benyttes af andre jernbanevirksomheder, til rådighed for jernbanevirksomheder og billetudstedere offentligt i realtid for at fjerne enhver forskelsbehandling mellem passagerer. [Ændring 63]

4a.  Jernbanevirksomhederne skal i samarbejde med stationslederne og infrastrukturforvalterne medtage oplysninger om tilgængelige togforbindelser og stationer i køreplanerne. [Ændring 64]

Artikel 10

Billetter, gennemgående billetter og reservationer

1.  Jernbanevirksomhederne og rejsebureauerne skal tilbyde billetter, og når sådanne forefindes gennemgående billetter og reservationer. De bestræber sig på så vidt muligt at tilbyde gennemgående billetter, bl.a. herunder for rejser, der krydser landegrænser og udføres eller omfatter nattog og rejser med mere end en jernbanevirksomhed. [Ændring 65]

2.  Med forbehold af stk. 3 og 4 skal jernbanevirksomhederne og billetudstederne som mindstemål distribuere billetter til passagererne gennem et af følgende salgssteder:

a)  billetkontorer eller billetautomater

b)  telefon, internet eller anden almindeligt tilgængelig informationsteknologi

c)  om bord på tog.

Medlemsstaterne De kompetente myndigheder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007(17), kan pålægge jernbanevirksomhederne at udbyde billetter til tjenester, der udbydes inden for rammerne af kontrakter om offentlig tjeneste, gennem mere end et salgssted. [Ændring 66]

3.  Jernbanevirksomhederne skal tilbyde muligheden for at få billetter til de respektive tjenester om bord på toget, medmindre dette begrænses eller nægtes berettiget af hensyn til sikkerheden eller politikken for bekæmpelse af svig eller obligatorisk togreservation eller af rimelige kommercielle hensyn, herunder begrænsninger på den plads eller de sæder, der er til rådighed. [Ændring 67]

4.  Er der intet billetkontor og ingen billetautomat på afgangsstationen, skal passagererne på stationen informeres om:

a)  muligheden for at købe billet pr. telefon, over internettet eller i toget samt procedurerne i denne forbindelse

b)  den nærmeste større station eller det nærmeste sted, hvor der findes billetkontor og/eller billet automat.

5.  Hvis der hverken forefindes et billetkontor, en tilgængelig billetautomat på afgangsstationen, skal personer med handicap og personer med nedsat mobilitet eller nogen anden mulighed for at købe billetter på forhånd, skal passagerer have lov til at købe billetter i toget uden ekstra omkostninger. [Ændring 68]

6.  Hvis en passager modtager særskilte billetter for en samlet rejse eller en gennemgående rejse, der omfatter på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder, skal vedkommendes rettigheder med hensyn til oplysning, assistance, bistand og erstatning være ækvivalente med rettighederne i henhold til en gennemgående billet og omfatte hele rejsen eller hele den gennemgående rejse fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet, medmindre passageren udtrykkeligt og skriftligt oplyses om andet. I sådanne oplysninger skal det blandt andet angives, at hvis passageren ikke opnår tilslutningsforbindelse, vil vedkommende ikke være berettiget til assistance eller erstatning i forhold til rejsens samlede længde. Bevisbyrden for, at denne oplysning er afgivet, skal påhvile jernbanevirksomheden, dennes agent, rejsebureauet eller billetudstederen. [Ændring 140]

Artikel 10a

Tilvejebringelse af rejseoplysninger gennem applikationsprogrammerings-grænseflader

1.  Jernbanevirksomhederne skal give adgang til alle oplysninger uden forskelsbehandling, herunder tidstro operationelle oplysninger om køreplaner og takster, som omhandlet i artikel 9, ved hjælp af applikationsprogrammerings-grænseflader (API'er).

2.  Jernbanevirksomhederne skal give rejsebureauer og billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester, adgang til reservationssystemer via API'er uden forskelsbehandling, så disse kan indgå befordringskontrakter og udstede billetter, gennemgående billetter og reservationer på en måde, der giver de mest optimale og omkostningseffektive rejser, herunder på tværs af grænserne.

3.  Jernbanevirksomhederne skal sikre, at de tekniske specifikationer for API'erne er veldokumenterede og offentligt tilgængelige uden vederlag. API'erne skal gøre brug af åbne standarder, almindeligt anvendte protokoller og maskinlæsbare formater for at gøre dem interoperable.

4.  Jernbanevirksomhederne skal, undtagen i nødsituationer, sikre, at eventuelle ændringer af den tekniske specifikation for deres API'er gøres tilgængelige for rejsebureauer og billetudstedere hurtigst muligt og senest tre måneder, inden en ændring gennemføres. Nødsituationer skal dokumenteres, og dokumentationen skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning.

5.  Jernbanevirksomhederne skal sikre, at der gives adgang til API'er uden forskelsbehandling med samme grad af tilgængelighed og ydeevne, herunder støtte, adgang til al dokumentation og alle standarder, protokoller og formater. Rejsebureauerne og billetudstederne må ikke stilles ringere end jernbanevirksomhederne selv.

6.  API'er fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926(18). [Ændring 70]

Kapitel III

Jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage

Artikel 11

Erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage

Med forbehold af gældende national ret, hvorved passagerer indrømmes supplerende erstatning, er jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage omfattet af bilag I, kapitel IV, afsnit I, III og IV, samt bilag I, kapitel VI og VII, jf. dog bestemmelserne i nærværende kapitel.

Artikel 12

Forsikring og dækning af erstatningsansvar i tilfælde af en passagers død eller legemsbeskadigelse

Jernbanevirksomheder skal være tilstrækkeligt forsikret i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2012/34/EU og ud fra en risikovurdering eller have tilsvarende ordninger til at dække deres erstatningsansvar i henhold til nærværende forordning.

Artikel 13

Forskudsbetaling

1.  Hvis en passager bliver dræbt eller kommer til skade, skal jernbanevirksomheden som omhandlet i bilag I, artikel 26, stk. 5, omgående og senest 15 dage efter, at den erstatningsberettigede person er blevet identificeret, udbetale sådanne forskudsbeløb, som måtte være nødvendige til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov, og som står i forhold til omfanget af den lidte skade.

2.  Uanset stk. 1 må en forskudsudbetaling ved dødsfald ikke være under 21 000 EUR for hver passager.

3.  Forskudsudbetaling er ikke ensbetydende med anerkendelse af erstatningsansvar og kan fraregnes et eventuelt senere erstatningsbeløb, som udbetales på grundlag af denne forordning, men skal kun tilbagebetales i de tilfælde, hvor skaden skyldes passagerens forsømmelighed eller fejl, eller hvis den person, som har modtaget forskudsudbetalingen, ikke er den erstatningsberettigede person.

Artikel 14

Afvisning af ansvar

Selv om en jernbanevirksomhed afviser sit ansvar for en fysisk skade, en transporteret passager har lidt, træffer den alle rimelige foranstaltninger med henblik på at bistå en passager, der gør erstatningskrav gældende over for tredjemand.

Kapitel IV

Forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning

Artikel 15

Erstatningsansvar for forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning

Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er jernbanevirksomhedens erstatningsansvar med hensyn til forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning omfattet af bestemmelserne i bilag I, kapitel IV, afsnit II.

Artikel 16

Refusion og omlægning af rejsen

1.  Når det med rimelighed forventes, enten ved afgang eller i tilfælde af en ikke-opnået tilslutningsforbindelse i løbet af en rejse med en gennemgående billet, at ankomsten til det endelige bestemmelsessted i henhold til befordringskontrakten vil blive mere end 60 minutter forsinket eller aflyst, skal passageren omgående have valget mellem et af følgende: [Ændring 71]

a)  refusion af billettens fulde pris på de betingelser, som gjaldt ved købet, for den eller de dele af rejsen, der ikke er gennemført, og for den eller de dele, som allerede er foretaget, hvis rejsen ikke længere tjener noget formål i forhold til passagerens oprindelige rejseplan, samt i givet fald en returrejse til afgangsstedet ved første lejlighed. Refusionen betales på de betingelser, som gælder for udbetaling af erstatning, jf. artikel 17

b)  videreførelse eller omlægning af rejsen på tilsvarende befordringsvilkår og uden yderligere omkostninger, til det endelige bestemmelsessted ved først givne lejlighed, herunder i tilfælde af ikke-opnået tilslutningsforbindelse på grund af forsinkelse eller aflysning af passagerernes tidligere forløb under en rejse. I så fald tillades passageren på den næste rute, der er til rådighed for det endelige bestemmelsessted, også selv om der ikke er nogen specifik reservation eller hvis det næste tog drives af en anden jernbanevirksomhed [Ændring 72]

c)  videreførelse eller omlægning af rejsen på tilsvarende befordringsvilkår til det endelige bestemmelsessted på et senere tidspunkt efter passagerens ønske, dog højst én måned efter driftens genoptagelse. [Ændring 73]

2.  For vidt angår stk. 1, litra b), kan omlægningen på tilsvarende vilkår udføres af enhver jernbanevirksomhed og kan omfatte transport på en højere klasse og med alternative transportformer på land, uden at det medfører yderligere omkostninger for passageren. Jernbanevirksomheder skal træffe rimelige foranstaltninger for at undgå yderligere tilslutningsforbindelser. Den samlede rejsetid, når der benyttes en alternativ transportform for den del af rejsen, som ikke blev gennemført efter planen, skal være sammenlignelig med den planlagte rejsetid for den oprindelige rejse. Passagerer må ikke nedklassificeres til befordringsfaciliteter af en lavere kategori, medmindre sådanne faciliteter er eneste disponible mulighed for omlægning af en rejse. [Ændring 74]

3.  Transporttjenesteydere skal ved omlægning af rejser i særdeleshed sørge for, at der med den alternative tjeneste, der ydes, tilvejebringes en sammenlignelig assistance og tilgængelighed af sammenligneligt niveau for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Denne alternative tjeneste kan være fælles for alle passagerer eller kan, efter operatørens afgørelse, tage form af et individuelt transportmiddel, der er indrettet til de særlige behov for personer med handicap eller nedsat mobilitet. [Ændring 75]

Artikel 17

Erstatning for billetprisen

1.  En passager, som må imødese en forsinkelse, kan uden, samtidig med at miste vedkommende bibeholder retten til befordring, kræve erstatning af jernbanevirksomheden for forsinkelse mellem det i befordringskontrakten på billetten eller billetterne, der repræsenterer en eller flere befordringskontrakter, anførte afgangs- og ankomststed, som ikke har medført billetrefusion i henhold til artikel 16. De minimale erstatningsbeløb for forsinkelse er fastsat til:

a)  25 50 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 60-90 minutter

b)  50 75 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 91-120 minutter eller mere.

ba)  100 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 121 minutter eller mere. [Ændring 76]

2.  Stk. 1 finder også anvendelse for passagerer, der har abonnementskort eller periodekort. Hvis de rammes af gentagne forsinkelser eller aflysninger i abonnementskortets, rabatkortets eller periodekortets gyldighedsperiode, kan de søge om passende erstatning i overensstemmelse med jernbanevirksomhedernes erstatningsordninger. Disse ordninger angiver kriterierne for definition af forsinkelse og beregning af erstatning. Forekommer forsinkelser på under 60 minutter gentagne gange i abonnementskortets eller periodekortets gyldighedsperiode, skal forsinkelserne kumuleres, og passagererne skal ydes erstatning i overensstemmelse med jernbanevirksomhedernes erstatningsordninger de ordninger, der er fastlagt i stk. 1, litra a), b) og ba).  [Ændring 77]

3.  Erstatningen for forsinkelse eller aflysning beregnes i forhold til den fulde pris, passageren faktisk har betalt for den aflyste eller forsinkede tjeneste. Når befordringskontrakten gælder en returrejse, beregnes erstatningen for aflysning eller forsinkelse på enten ud- eller returrejsen i forhold til halvdelen af billettens pris. På samme måde beregnes prisen for en aflyst eller forsinket tjeneste i en hvilken som helst anden form for befordringskontrakt, der tillader flere efterfølgende etaper, i forhold til den fulde pris. [Ændring 78]

4.  Ved beregningen af forsinkelsen skal der ikke tages hensyn til en forsinkelse, som jernbanevirksomheden kan påvise er opstået uden for Unionens område.

5.  Erstatningen for billetprisen betales senest én måned efter indgivelse af erstatningsansøgningen. Erstatningen kan udbetales i form af værdikuponer og/eller andre tjenesteydelser, hvis betingelserne er fleksible (navnlig med hensyn til gyldighedsperioden og bestemmelsesstedet). Erstatningen udbetales kontant på passagerens anmodning.

6.  Erstatningen for billetprisen kan ikke reduceres ved fradrag af transaktionsudgifter såsom gebyrer og udgifter til telefon eller frimærker. Jernbanevirksomhederne kan indføre en minimumsgrænse, hvorunder erstatning ikke udbetales. Denne grænse må ikke være over fire fem EUR pr. billet. [Ændring 79]

7.  Passagerne har ikke ret til erstatning, hvis de blev underrettet om forsinkelsen før køb købet af billetten, eller hvis forsinkelsen på grund af fortsættelse på en anden forbindelse eller omlægning af rejsen fortsat er på mindre end 60 minutter. [Ændring 80]

8.  En jernbanevirksomhed bør ikke pålægges at betale erstatning, hvis den kan bevise, at forsinkelsen blev forårsaget af ekstreme vejrforhold eller større naturkatastrofer, som bringer en sikker drift af tjenesten i fare, og som hverken havde kunnet forudses eller forhindres, selv hvis alle rimelige forholdsregler var blevet truffet. [Ændring 81]

Artikel 18

Assistance

1.  Ved forsinkelser ved ankomst eller afgang skal jernbanevirksomheden, billetudstederen eller stationslederen i overensstemmelse med artikel 9 underrette passagererne om situationen og det forventede afgangs- og ankomsttidspunkt, så snart sådanne oplysninger foreligger. [Ændring 83]

2.  Ved forsinkelser som nævnt i stk. 1 på mere end 60 minutter skal passagererne gratis tilbydes:

a)  måltider og forfriskninger i rimeligt forhold til ventetiden, hvis de forefindes eller kan leveres på rimelige vilkår i toget eller på stationen, idet der tages hensyn til kriterier såsom afstanden til leverandøren, den fornødne leveringstid og omkostningerne

b)  hotel- eller anden indkvartering og befordring mellem jernbanestationen og indkvarteringsstedet, hvis et ophold af en eller flere nætters varighed bliver nødvendigt, eller hvis yderligere ophold bliver nødvendigt, hvor og når det er fysisk muligt, og/eller hvor der tages hensyn til behovene i forbindelse med adgang for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet og for deres godkendte servicedyr [Ændring 84]

c)  transport fra toget til jernbanestationen, til et andet afgangssted eller til rejsens endelige bestemmelsessted, hvor og når det er fysisk muligt, hvis toget er blokeret på sporet.

3.  Hvis jernbaneforbindelsen ikke kan fortsætte, skal jernbanevirksomheden snarest muligt arrangere alternative transporttjenester for passagererne.

4.  Jernbanevirksomheden skal på passagerens forlangende bekræfte For så vidt angår de berørte passagerer, skal jernbanevirksomheden tilbydebilletten deres billetter eller på anden måde at bekræfte, at toget er forsinket, og at passageren på grund af en forsinkelse ikke har kunnet nå en tilslutningsforbindelse, eller at toget er aflyst. Denne bekræftelse finder anvendelse i forbindelse med bestemmelserne i artikel 17 under forudsætning af, at den passager, der er indehaver af et rejsepas eller en abonnementskort, fører bevis for, at den pågældende rejste med den berørte tjeneste. [Ændring 85]

5.  Når stk. 1, 2, 3 og 4 finder anvendelse, skal jernbanevirksomheden især være opmærksom på behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet og, deres eventuelle ledsageres behov og deres godkendte servicedyrs behov. [Ændring 86]

6.  Foruden de forpligtelser, som er pålagt jernbanevirksomheder i medfør af artikel 13a, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU, skal stationsledere på stationer, der håndterer mindst 10 000 passagerer om dagen som årsgennemsnit, sørge for, at stationens, jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalterens drift koordineres gennem en passende beredskabsplan med henblik på at træffe forholdsregler mod en eventuel større forstyrrelse og lange forsinkelser, som fører til, at et stort antal passagerer strander på stationen. Med planen skal det sikres, at strandede passagerer gives en passende assistance og information – også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX. Stationslederen skal stille planen og eventuelle ændringer heraf til rådighed for det nationale håndhævelsesorgan eller et andet organ, der er udpeget af en medlemsstat, på disses anmodning. Stationsledere på stationer, der håndterer færre end 10 000 passagerer pr. dag som årsgennemsnit skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre koordinering mellem stationens brugere og assistere og informere strandede passagerer i sådanne situationer samarbejder medlemsstater, jernbanevirksomheder, stationsledere og infrastrukturforvaltere for at sikre, at de beredskabsplaner, der er omhandlet i artikel 13a, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU, omfatter krav til adgang til varslings- og informationssystemer. [Ændring 87]

Artikel 19

Regresret

Når en jernbanevirksomhed udbetaler erstatning eller opfylder sine øvrige forpligtelser i henhold til denne forordning, må bestemmelserne i denne forordning eller national ret ikke fortolkes således, at de begrænser jernbanevirksomhedens ret til at rejse erstatningskrav for påløbne omkostninger over for enhver person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse. Navnlig må denne forordning på ingen måde begrænse jernbanevirksomhedens ret til at søge godtgørelse fra en tredjepart, som den har indgået kontrakt med, og som har bidraget til den begivenhed, der gav anledning til erstatning eller andre forpligtelser. Ingen bestemmelse i nærværende forordning må fortolkes som en begrænsning af retten for andre tredjeparter end passagerer, som en jernbanevirksomhed har indgået en kontrakt med, til at søge godtgørelse eller erstatning fra jernbanevirksomheden i overensstemmelse med de gældende relevante love. [Ændring 88]

Kapitel V

Personer med handicap og personer med nedsat mobilitet

Artikel 20

Befordringsret

1.  Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer under aktiv inddragelse af repræsentative organisationer for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende adgangsregler for befordring af personer med handicap og personer med nedsat mobilitet og herunder deres personlige hjælpere. Reglerne skal åbne mulighed for, at passageren vederlagsfrit kan ledsages af et godkendt servicedyr eller en hjælpehund ledsager, hvis selvstændig mobilitet ikke er mulig, i overensstemmelse med relevante nationale regler, og sikre, at personer med handicap og personer med nedsat mobilitet så vidt muligt uden videre kan rejse med tog. [Ændring 89]

2.  Reservationer og billetter skal tilbydes personer med handicap og personer med nedsat mobilitet uden ekstra omkostninger. En jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau kan ikke nægte at acceptere en reservation eller at udstede en billet til en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet eller kræve, at denne ledsages af en anden person, medmindre dette er strengt nødvendigt for at overholde de i stk. 1 omhandlede adgangsregler.

Artikel 20a

Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer endvidere i forbindelse med anvendelsen af TSI for personer med nedsat mobilitet, at stationer, perroner, rullende materiel og andre faciliteter er tilgængelige for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. [Ændring 90]

Artikel 21

Oplysninger til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet

1.  På anmodning skal en stationsleder, en jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau oplyse personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 454/2011 og direktiv XXX, og forordning (EU) nr. 1300/2014 om stationens og tilknyttede faciliteters samt jernbanetjenesternes tilgængelighed og om adgangsbetingelser til rullende materiel i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1, og oplyse personer med handicap og personer med nedsat mobilitet om faciliteter om bord. [Ændring 91]

2.  Når en jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau gør brug af undtagelserne i artikel 20, stk. 2, meddeler den eller det på anmodning skriftligt den pågældende person med handicap eller person med nedsat mobilitet sin begrundelse herfor inden for fem arbejdsdage efter, at reservationen eller billetudstedelsen er afvist, eller betingelsen om ledsagelse er fastsat. Jernbanevirksomheden, billetudstederen eller rejsebureauet skal træffe rimelige foranstaltninger for at foreslå den pågældende person en alternativ transportmulighed under hensyntagen til dennes tilgængelighedsbehov. [Ændring 92]

Artikel 22

Assistance på jernbanestationerne

1.  Når en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet afrejser fra, foretager togskifte på eller ankommer til en bemandet jernbanestation, skal stationslederen eller jernbanevirksomheden eller begge vederlagsfrit sørge for, at den pågældende får tilstrækkelig assistance til at kunne stige på det afgående tog eller stige af det ankommende tog, som han eller hun har købt billet til, jf. dog adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1. Bestilling af assistance skal altid ske uden ekstra omkostninger, uanset hvilken kommunikationskanal der anvendes. [Ændring 93]

2.  Er der ikke ledsagende personale på toget, eller er stationen ubemandet, træffer jernbanevirksomheder og stationsledere alle rimelige foranstaltninger til at sikre personer med handicap og personer med nedsat mobilitet adgang til at rejse med tog i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastlagt i direktiv XXX [den europæiske lov om tilgængelighed] og forordning (EU) nr. 454/2011. [Ændring 94]

3.  På ubemandede stationer sikrer jernbanevirksomheden og stationslederen, at information gøres let disponibel, også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX og i forordning (EU) nr. 1300/2014, i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1, for så vidt angår de nærmestliggende bemandede stationer og direkte tilgængelig assistance for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. [Ændring 95]

4.  Der skal være assistance til rådighed på stationen på alle tidspunkter, når der kører tog. [Ændring 96]

Artikel 23

Assistance i toget

1.  En jernbanevirksomhed yder vederlagsfrit personer med handicap og personer med nedsat mobilitet assistance i toget og under ind- og udstigning, jf. dog adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1.

2.  Er der ikke ledsagende personale på toget, træffer sikrer jernbanevirksomheder rimelige ikke desto mindre foranstaltninger til at sikre personer med handicap og personer med nedsat mobilitet adgang til at rejse med tog. [Ændring 97]

3.  I denne artikel forstås ved assistance i toget alle rimelige foranstaltninger, der træffes for at give en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet En person med handicap eller en person med nedsat mobilitet skal ydes assistance, der giver denne person mulighed for at få adgang til samme tjenester i toget som andre passagerer, hvis personen er så handicappet eller bevægelseshæmmet, at vedkommende ikke har uafhængig og sikker adgang til disse tjenesteydelser. [Ændring 98]

4.  Der skal være assistance til rådighed i toget på alle tidspunkter, når der kører tog. [Ændring 99]

Artikel 24

Betingelser for, hvornår der skal ydes assistance

Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer samarbejder om at yde vederlagsfri assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i henhold til artikel 20 og 21 i overensstemmelse med det nedenfor anførte: [Ændring 100]

a)  Assistancen på stationer ydes inden for de tidsrum, hvor der kører tog, på den betingelse, at den jernbanevirksomhed, den stationsleder, den billetudsteder eller det rejsebureau, hos hvem billetten er købt, får besked om den pågældendes behov mindst 48 12 timer, før der er behov for denne assistance. På stationer, hvor den daglige trafik overstiger 10 000 passagerer pr. dag, er der ikke behov for forudgående anmeldelse, men den person, der har behov for assistance, skal dog befinde sig på den pågældende station mindst 30 minutter før togets afgang. På stationer, hvor den daglige trafik er mellem 2 000 og 10 000 passagerer pr. dag, reduceres anmeldelsestiden til højst tre timer. Gælder billetten eller periodekortet for flere rejser, er én besked tilstrækkelig, forudsat at der gives passende oplysninger om planlægningen af de efterfølgende rejser. Denne besked skal videregives til alle øvrige jernbanevirksomheder og stationsledere, der medvirker i personens rejse. [Ændring 101]

b)  Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne modtage besked.

c)  Hvis der ikke modtages besked i overensstemmelse med litra a), træffer jernbanevirksomheden og stationslederen alle rimelige foranstaltninger for at yde personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet tilstrækkelig assistance til at kunne rejse.

d)  Med forbehold af andre enheders beføjelser med hensyn til områder uden for jernbanestationen angiver stationslederen eller en anden bemyndiget person steder i og uden for jernbanestationen, hvor personer med handicap og personer med nedsat mobilitet kan gøre opmærksom på deres ankomst på jernbanestationen og bede om assistance, hvis de har behov for det.

e)  Assistance ydes på betingelse af, at personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet er til stede på det sted og tidspunkt, der er angivet af den jernbanevirksomhed eller stationsleder, der tilbyder denne assistance. Det angivne tidspunkt må højst være 60 minutter før den offentliggjorte afgangstid eller indtjekningstidspunktet for alle passagerer. Hvis der ikke er angivet noget mødetidspunkt, skal personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet være til stede på det angivne sted senest 30 minutter før den offentliggjorte afgangstid eller indtjekningstidspunktet for alle passagerer. [Ændring 102]

Artikel 25

Erstatning for bevægelseshjælpemidler, andre specifikke hjælpemidler eller hjælpeanordninger

1.  Forårsager jernbanevirksomheder og stationsledere tab eller beskadigelse af kørestole, andre bevægelseshjælpemidler eller hjælpeanordninger og hjælpehunde, godkendte servicedyr, der benyttes af personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, skal de være ansvarlige for og erstatte tabet eller beskadigelsen snarest muligt. [Ændring 103]

2.  Den i stk. 1 omhandlede erstatning skal betales rettidigt og skal svare til omkostningen til den fulde omkostning ved genanskaffelse baseret på den faktiske værdi eller på de samlede udgifter til reparation af de tabte den kørestol eller beskadigede de hjælpemidler eller -anordninger, der er gået tabt eller beskadiget, eller omkostningen ved tab eller tilskadekomst af det godkendte servicedyr. Erstatningen skal også omfatte udgifterne til midlertidig erstatning i tilfælde af reparation, når denne udgift betales af passageren. [Ændring 104]

3.  Jernbanevirksomheder og stationsledere skal om fornødent træffe alle rimelige foranstaltninger for hurtigt at stille midlertidige specifikke hjælpemidler eller hjælpeanordninger til rådighed, og disse skal om muligt have tekniske og funktionelle egenskaber svarende til de hjælpemidler eller hjælpeanordninger, som er gået tabt eller beskadiget. Personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet skal gives lov til at beholde de midlertidige specifikke hjælpemidler eller hjælpeanordninger, indtil den i stk. 1 og 2 nævnte erstatning er udbetalt.

Artikel 26

Uddannelse af personalet

Jernbanevirksomheder og stationsledere skal:

a)  sørge for, at alt personale og herunder personale, der er ansat af eventuelle andre medvirkende parter, som direkte yder assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, modtager handicaprelateret uddannelse, så de har viden om, hvordan de imødekommer behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, også personer med mentale handicap og intellektuel funktionsnedsættelse [Ændring 105]

b)  tilbyde uddannelse med henblik på at øge kendskabet til behovene hos personer med handicap blandt hele det personale, der arbejder på stationen og har direkte kontakt med de rejsende

c)  sørge for, at alle nyansatte, som kommer til at beskæftige sig direkte med de rejsende, straks ved ansættelsen får handicaprelateret uddannelse, modtager en introduktion i handicaprelaterede problemer for passageren og for jernbanevirksomheden, og at personalet regelmæssigt får ansatte, der skal yde direkte assistance til passagerer med nedsat mobilitet, modtager handicaprelateret uddannelse og deltager i regelmæssige genopfriskningskurser [Ændring 106]

d)  tilskynde acceptere deltagelse i uddannelsen af ansatte med handicap, og overveje deltagelse af passagerer med handicap og passagerer med nedsat mobilitet og/eller organisationer, der repræsenterer disse, til at medvirke i uddannelsen. [Ændring 107]

Kapitel VI

Sikkerhed, klager og servicekvalitet

Artikel 27

Passagerers personlige sikkerhed

Efter aftale med de offentlige myndigheder skal jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne og stationslederne på deres respektive ansvarsområder træffe passende foranstaltninger og tilpasse dem til det sikkerhedsniveau, som de offentlige myndigheder har fastlagt, for at sikre passagerernes personlige sikkerhed på jernbanestationerne og i togene og forvalte risici. De skal samarbejde og udveksle oplysninger om bedste praksis med hensyn til at afværge handlinger, der kan forringe sikkerhedsniveauet.

Artikel 28

Klager

1.  Alle jernbanevirksomheder, billetudstedere og stationsledere og infrastrukturforvaltere på stationer, hvor der håndteres mere end 10 000 passagerer pr. dag som årsgennemsnit, skal hver især skal indføre en klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne forordning inden for deres respektive ansvarsområde. De skal informere passagererne grundigt om, hvor de skal henvende sig, og om deres arbejdssprog. Passagererne bør kunne indgive en klage på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den pågældende jernbanevirksomhed, billetudsteder eller stationsleder er etableret, og under alle omstændigheder på engelsk. [Ændring 108]

2.  Passagererne kan indgive klage til en hvilken som helst jernbanevirksomhed, billetudsteder, jernbanestation eller infrastrukturforvalter, stationsleder, der er berørt. Klager skal indgives inden seks måneder efter den hændelse, der er genstand for klagen. Modtageren skal inden for én måned efter, at klagen er modtaget, give et begrundet svar eller i begrundede tilfælde underrette passageren om, hvornår der inden for en periode på at vedkommende vil modtage svar inden for højst tre måneder fra modtagelsen af klagen kan forventes svar. Jernbanevirksomheder, billetudstedere, stationsledere og infrastrukturforvaltere skal opbevare data om hændelser, der er nødvendige for at vurdere klagen, i to år og stille dem til rådighed for nationale håndhævelsesorganer efter disses anmodning [Ændring 109]

3.  Nærmere oplysninger om klagebehandlingsproceduren skal være let tilgængelige for passagerer og tilgængelige for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Disse oplysninger skal efter anmodning stilles til rådighed på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomheden er etableret. [Ændring 110]

4.  Jernbanevirksomheden skal i den årsberetning, der nævnes i artikel 29, oplyse om antallet og arten af modtagne og behandlede klager, besvarelsestid og eventuelle foretagne forbedringer.

4a.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter en standardiseret EU-klageformular, som passagerer kan bruge til at ansøge om erstatning i henhold til denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 37a, stk. 2. [Ændring 111]

Artikel 29

Standarder for servicekvalitet

1.  Jernbanevirksomhederne og stationslederne skal fastsætte servicekvalitetsstandarder og indføre et kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af servicekvaliteten. Servicekvalitetsstandarderne skal som minimum omfatte punkterne i bilag III.

2.  Jernbanevirksomhederne og stationslederne skal overvåge deres eget præstationsniveau på grundlag af servicekvalitetsstandarderne. Jernbanevirksomhederne offentliggør hvert år en rapport om deres servicekvalitetsniveau sammen med deres årsberetning. Jernbanevirksomhederne skal offentliggøre rapporterne om servicekvalitetsniveauet på deres websted. Disse rapporter skal endvidere gøres tilgængelige på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted.

2a.   Jernbanevirksomheder og stationsledere samarbejder aktivt med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, for at forbedre kvaliteten af tilgængeligheden af transporttjenester. [Ændring 112]

Kapitel VII

Oplysning og håndhævelse

Artikel 30

Information til passagerer om deres rettigheder

1.  Når jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsearrangører rejsebureauer sælger billetter til befordring med jernbane, skal de oplyse de rejsendepassagererne om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning. Med henblik på at opfylde dette informationskrav kan de anvende et sammendrag af bestemmelserne i denne forordning, som Kommissionen udarbejder på Unionens officielle sprog og stiller til rådighed for dem. De skal desuden henvise til disse tilvejebringe oplysninger på billetten, enten i papirform, i elektronisk form eller på anden måde, også i en tilgængelig form for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i direktiv XXX. I denne besked skal angives forordning (EU) nr. 1300/2014, hvori det specificeres, hvor sådanne oplysninger kan findes i tilfælde af aflysning, ikke-opnået tilslutningsforbindelse eller en lang forsinkelse. [Ændring 113]

2.  Jernbanevirksomheder og stationsledere informerer på passende vis passagererne, også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX forordning (EU) nr. 1300/2014, på stationen, i toget og i toget på deres websted om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning og om kontaktoplysninger for det eller de organer, der er udpeget af medlemsstaterne, i henhold til artikel 31. [Ændring 114]

Artikel 31

Udpegning af nationale håndhævelse sorganer

Medlemsstaterne udpeger hver især et eller flere organer, som skal være ansvarligt/e for håndhævelsen af denne forordning. Ethvert organ træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres.

Ethvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af infrastrukturforvaltere, opkrævningsorganer, tildelingsorganer eller jernbanevirksomheder.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det eller de organer, som udpeges i overensstemmelse med denne artikel, og om dets eller deres respektive ansvarsområder og offentliggør disse oplysninger på et passende sted på deres websted. [Ændring 115]

Artikel 32

Håndhævelsesopgaver

1.  De nationale håndhævelsesorganer skal føre nøje kontrol med, at forordningen efterleves, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres. Til dette formål skal jernbanevirksomheder, stationsledere og infrastrukturforvaltere straks og i alle tilfælde inden for en måned stille de relevante dokumenter og oplysninger til rådighed for organerne efter disses anmodning. Organerne skal ved varetagelsen af deres funktioner tage hensyn til de oplysninger, som de får forelagt af det organ, der er udpeget i henhold til artikel 33 med henblik på klagebehandling, hvis dette er et andet organ. De kan også træffe beslutninger om håndhævelsesforanstaltninger på grundlag af individuelle klager, der er videregivet af et sådant organ. Medlemsstaterne skal sikre, at nationale håndhævelsesorganer og organer til behandling af klager får tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at sikre en passende og effektiv håndtering af individuelle klager fra passagerer i henhold til denne forordning. [Ændring 116]

2.  De nationale håndhævelsesorganer skal hvert år offentliggøre rapporter med statistikker på deres websteder med oplysninger om deres aktiviteter antallet og typer af modtagne klager og med oplysninger om resultaterne af organernes håndhævelsesforanstaltninger, og herunder anvendte de sanktioner, de har pålagt. Dette skal gøres hvert år senest ved udgangen af den 1. april i det følgende kalenderår år. Disse rapporter skal endvidere gøres tilgængelige på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted. [Ændring 117]

3.  Jernbanevirksomhederne skal give deres kontaktoplysninger til det eller de nationale håndhævelsesorganer i de medlemsstater, hvori de driver virksomhed.

3a.  De nationale håndhævelsesorganer skal i samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, gennemføre regelmæssige kontroller af den assistance, som ydes i overensstemmelse med denne forordning, og resultaterne af kontrollen skal offentliggøres i formater, der er tilgængelige og almindeligt anvendte. [Ændring 118]

Artikel 33

Nationale håndhævelsesorganers klagebehandling

1.  Med forbehold af forbrugeres rettigheder til at søge alternativ regres i medfør af direktiv 2013/11/EU kan passageren efter at have klaget forgæves til jernbanevirksomheden, billetudstederen, stationslederen eller infrastrukturforvalteren i henhold til artikel 28 klage til et håndhævelsesorgan. Håndhævelsesorganer skal oplyse klagerne om deres ret til at klage til organer for alternativ tvistbilæggelse med henblik på at søge individuel regres. Medlemsstaterne sikrer, at organerne til håndhævelse og håndtering af klager anerkendes i forbindelse med alternative regresordninger i medfør af direktiv 2013/11/EU, og at der, hvor passagerer søger alternativ regres, stilles krav om, at den berørte jernbanevirksomhed, billetudsteder, station eller infrastrukturforvalter deltager, og at resultatet skal være bindende for dem og skal kunne håndhæves effektivt over for dem. [Ændring 119]

2.  Enhver passager kan klage til det nationale håndhævelsesorgan eller til ethvert andet organ, som er udpeget af en medlemsstat til formålet, over påstået overtrædelse af denne forordning. Klager kan også indgives af organisationer, der repræsenterer grupper af passagerer. [Ændring 120]

3.  Organet skal anerkende modtagelsen af klagen inden to uger fra modtagelsen heraf. Klagebehandlingsproceduren må højst vare tre måneder. I komplicerede sager kan organet efter eget skøn forlænge denne frist til seks måneder. I dette tilfælde skal det underrette passageren eller den organisation, der repræsenterer passageren, om årsagerne til fristforlængelsen og om, hvor lang tid der forventes at være brug for til at afslutte proceduren. Sager må kun vare længere end seks måneder, hvis der rejses retsligt krav. Er organet tillige et organ for alternativ tvistbilæggelse som fastsat i direktiv 2013/11/EU, gives der forrang til de frister, som er fastsat i dette direktiv, og brugen af internetbaseret tvistbilæggelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 524/2013 kan med samtykke fra alle de involverede parter stilles til rådighed. [Ændring 121]

Klagebehandlingsproceduren skal gøres tilgængelig for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

4.  Passagerers klager over en hændelse, der berører en jernbanevirksomhed, skal behandles af det nationale håndhævelsesorgan i den medlemsstat, der har tildelt denne virksomheds licens.

5.  Vedrører en klage påståede overtrædelser begået af stationsledere eller infrastrukturforvaltere, behandles denne af det nationale håndhævelsesorgan i den medlemsstat, på hvis område hændelsen indtraf.

6.  Inden for rammerne af deres samarbejde efter artikel 34 kan nationale håndhævelsesorganer afvige fra stk. 4 eller 5, når dette af berettigede årsager, bl.a. sprog eller bopæl, er i passagerens interesse.

Artikel 33a

Uafhængige mæglings- og forligsorganer

Medlemsstaterne etablerer veludstyrede, uafhængige mæglings- og forligsorganer, som er let tilgængelige og overkommelige i pris for passagererne i tilfælde af konflikt med jernbanevirksomheder og billetudstedere vedrørende håndhævelsen af deres rettigheder. [Ændring 122]

Artikel 34

Udveksling af oplysninger og tværnationalt samarbejde mellem nationale håndhævelsesorganer

1.  Er der udpeget forskellige organer i henhold til artikel 31 og 33, skal der etableres rapporteringsordninger for at sikre, at disse udveksler oplysninger indbyrdes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, for derigennem at bistå det nationale håndhævelsesorgan med at udføre sine tilsyns- og håndhævelsesopgaver, og således at klagebehandlingsorganet, der er udpeget i henhold til artikel 33, kan indhente de fornødne oplysninger til at undersøge individuelle klager.

2.  Nationale håndhævelsesorganer udveksler oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis med henblik på samordning. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.

3.  De nationale håndhævelsesorganer skal følge den procedure, der er fastsat i bilag IV.

Kapitel VIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 35

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og skal omfatte, men ikke være begrænset til, en minimumsbøde eller en procentsats af den relevante virksomheds eller organisations årlige omsætning, alt efter hvad der er højest. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer af betydning for bestemmelserne. [Ændring 123]

2.  Inden for rammerne af samarbejdet efter artikel 34 kan det nationale håndhævelsesorgan, der er kompetent i henseende til artikel 33, stk. 4 eller 5, efter anmodning fra det nationale håndhævelsesorgan, der behandler klagen, undersøge den pågældende overtrædelse af denne forordning, som dette organ har afdækket, og pålægge sanktioner, hvis dette er nødvendigt.

Artikel 36

Delegationen af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at:

i)   tilpasse de i artikel 13 nævnte finansielle beløb i lyset af inflationen

ii)  ændre bilag I, II og III for at tage hensyn til ændringer af de fælles CIV-regler og den teknologiske udvikling på dette område.

Artikel 37

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 36, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Delegationen af beføjelser, der er omhandlet i artikel 36 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 36 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37a

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 124]

Artikel 38

Rapport

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og resultaterne af denne forordning senest den ... [fem år efter denne forordnings ikrafttræden].

Rapporten skal bygge på de oplysninger, som gives i henhold til denne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.

Artikel 39

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1371/2007 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 40

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

BILAG I

Udrag af de fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV)

Tillæg A

til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som ændret ved protokollen af 3. juni 1999

KAPITEL II

INDGÅELSE OG UDFØRELSE AF KONTRAKT OM BEFORDRING

Artikel 6

Kontrakt om befordring

1.  Gennem kontrakt om befordring forpligter operatøren sig til at befordre passageren og i givet fald rejsegods og køretøjer til bestemmelsesstationen og til at udlevere rejsegods og køretøjer på bestemmelsesstedet.

2.  Kontrakten om befordring skal bevises ved udlevering af en eller flere rejsehjemler, der udleveres til passageren. Uden hensyn til artikel 9 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af rejsehjemmel dog sætte spørgsmålstegn ved, om kontrakten eksisterer eller er gyldig, da kontrakten altid er underlagt nærværende fælles regler.

3.  Rejsehjemlen bekræfter, indtil det modsatte er bevist, kontraktens indgåelse og indhold.

Artikel 7

Rejsehjemmel

1.  De almindelige betingelser for befordring fastsætter form og udformning af rejsehjemler og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykningen.

2.  På rejsehjemlen skal som minimum anføres:

a)  operatøren eller operatørerne

b)  oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV

c)  enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring med angivelse af indhold, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

3.  Passageren bør ved udleveringen af rejsehjemlen sikre sig, at denne er udformet efter dennes anvisning.

4.  Rejsehjemlen kan overdrages, hvis denne ikke er personlig og hvis rejsen ikke er påbegyndt.

5.  Rejsehjemlen kan udfærdiges ved elektronisk registrering af data, der kan omformes til læsbare skrifttegn. De metoder, der anvendes ved registrering og behandling af data skal være funktionelt ligestillede, særlig med hensyn til beviskraft gennem de data, der indeholdes i rejsehjemlen.

Artikel 8

Betaling og tilbagebetaling af prisen for befordring

1.  Medmindre andet er aftalt mellem passageren og operatøren, skal prisen for befordringen erlægges forud.

2.  De almindelige betingelser for befordring fastsætter, under hvilke betingelser der kan ske tilbagebetaling af befordringsprisen.

Artikel 9

Ret til befordring. Udelukkelse fra befordring

1.  Lige fra rejsens påbegyndelse skal passageren være forsynet med en gyldig rejsehjemmel, og denne skal forevises ved kontrol af rejsehjemler. De almindelige betingelser for befordring kan fastsætte:

a)  at en passager, der ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel, ud over befordringsprisen skal betale et tillæg

b)  at en passager, der nægter straks at betale befordringsprisen eller tillægget, kan nægtes befordring

c)  om og under hvilke betingelser en tilbagebetaling af tillægget kan finde sted.

2.  De almindelige betingelser for befordring kan bestemme, at man kan nægte befordring af eller udelukke fra påbegyndt befordring passagerer, der:

a)  udgør en fare for sikkerheden og togdriftens korrekte gennemførelse eller for de andre passagerers sikkerhed

b)  på uacceptabel måde forulemper de andre passagerer

og at disse passagerer hverken har ret til tilbagebetaling af befordringsprisen eller af den pris, de har betalt for befordring af deres rejsegods.

Artikel 10

Opfyldelse af administrative forskrifter

Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter.

Artikel 11

Aflysning og forsinkelse af tog. Svigtende forbindelse

Operatøren skal i givet fald påtegne rejsehjemlen om, at toget er aflyst eller at forbindelsen ikke blev nået.

KAPITEL III

BEFORDRING AF HÅNDBAGAGE, DYR, REJSEGODS OG KØRETØJER

Afsnit I

Fælles bestemmelser

Artikel 12

Genstande og dyr, der kan medtages

1.  Passageren kan medtage genstande, som let kan bæres (håndbagage) samt levende dyr, i overensstemmelse med Almindelige befordringsbetingelser. Desuden kan passageren medtage uhåndterlige genstande i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i Almindelige befordringsbetingelser. Følgende kan ikke medtages: genstande eller dyr, der ville kunne genere eller forulempe de andre passagerer eller forårsage skade.

2.  Passageren kan forsende som indskrevet rejsegods genstande og dyr i overensstemmelse med Almindelige befordringsbetingelser.

3.  Operatøren kan tillade befordring af køretøjer i forbindelse med befordring af passagerer i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i Almindelige befordringsbetingelser.

4.  Befordring af farligt gods som håndbagage, indskrevet rejsegods samt i eller oven på køretøjer, som i overensstemmelse med dette kapitel befordres med bane, skal ske i overensstemmelse med Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID).

Artikel 13

Kontrol

1.  Operatøren har ret til i tilfælde af alvorlig mistanke om manglende overholdelse af befordringsbetingelserne at kontrollere, om de befordrede genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer (herunder deres last) og dyr lever op til befordringsbetingelserne, når love og regler i den stat, hvor kontrollen skal finde sted, ikke forbyder det. Passageren bør opfordres til at overvære kontrollen. Hvis denne ikke indfinder sig eller ikke kan kontaktes, skal operatøren tilkalde to uafhængige vidner.

2.  I tilfælde, hvor det konstateres at befordringsbetingelserne ikke har været overholdt, kan operatøren af passageren kræve betaling af de udgifter, som kontrollen har medført.

Artikel 14

Opfyldelse af administrative forskrifter

Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter, i forbindelse med sin befordring, af medbragte genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer herunder deres last) og dyr. Passageren skal overvære undersøgelsen af disse genstande, medmindre love og regler i den enkelte stat gør undtagelser herfra.

Afsnit II

Håndbagage og dyr

Artikel 15

Opsyn

Det påhviler passageren at føre opsyn med den håndbagage og de dyr, denne medbringer.

Afsnit III

Rejsegods

Artikel 16

Forsendelse af rejsegods

1.  De kontraktlige forpligtelser i forbindelse med befordring af indskrevet rejsegods skal godtgøres ved udlevering af et bagagebevis til passageren.

2.  Uden hensyn til artikel 22 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af bagagebevis sætte spørgsmålstegn ved, om aftale om befordringen af rejsegods eksisterer eller er gyldig, da aftalen altid er underlagt nærværende fælles regler.

3.  Bagagebeviset bekræfter, indtil det modsatte er bevist, indskrivningen af rejsegodset og betingelserne for befordringen.

4.  Indtil det modsatte er bevist, formodes det, at rejsegodset på det tidspunkt, det overdrages til operatøren, er i uskadt stand, og at antal og omfang af de enkelte kolli svarer til oplysningerne på bagagebeviset.

Artikel 17

Bagagebevis

1.  De almindelige befordringsbetingelser fastsætter udformning og indhold af bagagebeviset og ligeledes med hensyn til sprog, til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, stk. 5, gælder på tilsvarende vis.

2.  På bagagebeviset skal som minimum anføres:

a)  operatøren eller operatørerne

b)  oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV

c)  enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om forsendelse af rejsegods, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

3.  Passageren bør ved modtagelsen af bagagebeviset sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes anvisning.

Artikel 18

Indskrivning og befordring

1.  Medmindre andet er fastsat i Almindelige betingelser for befordring, kan indskrivning af rejsegods kun finde sted mod forevisning af gyldig rejsehjemmel til bestemmelsesstationen. Derudover sker indskrivning i henhold til gældende regler på indskrivningsstedet.

2.  I de tilfælde, hvor Almindelige betingelser for befordring fastsætter, at rejsegods kan befordres uden forevisning af gyldig rejsehjemmel, gælder nærværende fælles regler for passagerens rettigheder og forpligtelser i forhold til pågældendes rejsegods på tilsvarende vis for afsenderen af rejsegods.

3.  Operatøren kan sende rejsegods med et andet tog eller med et andet befordringsmiddel eller ad en anden rejserute end den, der benyttes af passageren.

Artikel 19

Betaling af prisen for befordring af rejsegods

Medmindre anden aftale er indgået mellem passageren og operatøren, skal prisen for befordringen af rejsegodset erlægges ved indskrivningen.

Artikel 20

Mærkning af rejsegods

Passageren skal på hver kolli på et let synligt sted og tilstrækkelig tydeligt, og så det ikke kan udviskes, angive:

a)  sit navn og adresse

b)  bestemmelsessted.

Artikel 21

Rådighed over rejsegods

1.  Hvis omstændighederne tillader det, og regler udstedt af told- og andre administrative myndigheder ikke nedlægger forbud imod det, kan passageren anmode om at få udleveret sit rejsegods på afsendelsesstedet mod aflevering af bagagebeviset, og når det er foreskrevet i Almindelige befordringsbetingelser mod forevisning af rejsehjemmel.

2.  De almindelige befordringsbetingelser kan fastsætte andre regler angående retten til at kunne disponere over rejsegods, særlig med hensyn til ændring af bestemmelsesstedet og eventuelle økonomiske konsekvenser, der påhviler passageren.

Artikel 22

Udlevering

1.  Udlevering af indskrevet rejsegods sker mod aflevering af bagagebeviset og mod betaling af de i givet fald på forsendelsen hvilende omkostninger.

Operatøren er berettiget, men ikke forpligtet, til at sikre sig, at indehaveren af bagagebeviset er berettiget til at modtage rejsegodset.

2.  Sidestillet med udlevering til indehaveren af bagagebeviset regnes en udlevering efter de for bestemmelsesstedet gældende forskrifter som:

a)  udlevering af det indskrevne rejsegods til told- eller skattemyndigheder i deres ekspeditions- eller lagerlokaler, når disse ikke står under operatørens opsyn

b)  overgivelse af levende dyr til opbevaring hos en tredjepart.

3.  Indehaveren af bagagebeviset kan forlange rejsegodset udleveret på bestemmelsesstedet så snart der i givet fald er forløbet den fornødne tid til behandling hos told- og andre administrative myndigheder.

4.  Hvis bagagebeviset ikke afleveres, er operatøren kun forpligtet til at udlevere det indskrevne rejsegods, såfremt den, der ønsker det udleveret, godtgør sin ret; hvis dette ikke sker på fyldestgørende måde, kan operatøren forlange, at der stilles kaution.

5.  Det indskrevne rejsegods udleveres på det bestemmelsessted, hvortil det er indskrevet.

6.  Indehaveren af bagagebeviset kan, når rejsegodset ikke udleveres i overensstemmelse med stk. 3, forlange, at bagagebeviset påtegnes, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt rejsegodset blev forlangt udleveret.

7.  Rettighedshaveren kan nægte at modtage rejsegodset, hvis operatøren ikke efterkommer dennes anmodning om at foretage en undersøgelse af rejsegodset for at konstatere en af rettighedshaveren påstået skade.

8.  I øvrigt sker udlevering af rejsegods efter de for bestemmelsesstedet gældende forskrifter.

Afsnit IV

Køretøjer

Artikel 23

Befordringsbetingelser

De særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer, indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser, fastsætter i særlig grad betingelser vedrørende adgang til befordring, indskrivning, lastning og befordring, losning og udlevering samt passagerens forpligtelser.

Artikel 24

Befordringsbevis

1.  Et befordringsbevis, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring af køretøj, skal udleveres til passageren. Befordringsbeviset kan udgøre en del af passagerens rejsehjemmel.

2.  De særlige betingelser for befordring af køretøjer, som er indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser, fastsætter udformning og indhold af befordringsbeviset og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, stk. 5, gælder på tilsvarende vis.

3.  På befordringsbeviset skal som minimum anføres:

a)  operatøren eller operatørerne

b)  oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV

c)  enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring af køretøj, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

4.  Passageren bør ved modtagelsen af befordringsbeviset sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes anvisning.

Artikel 25

Gældende retsregler

Med forbehold for de bestemmelser der er nævnt i nærværende afsnit gælder de bestemmelser, der er nævnt i afsnit III angående befordring af rejsegods, for befordring af køretøjer.

Kapitel IV

Operatørens ansvar

Afsnit I

Ansvar i tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst

Artikel 26

Grundlag for ansvar

1.  Operatøren er ansvarlig for skader, som medfører passagerens død, tilskadekomst eller anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed, og som er forårsaget ved et ulykkestilfælde i forbindelse med jernbanedrift medens passageren befinder sig i, stiger op i eller stiger af en jernbanevogn, uden hensyn til hvilken infrastruktur der benyttes.

2.  Operatøren fritages for dette ansvar:

a)  hvis ulykkestilfældet er forårsaget af uden for jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge

b)  i det omfang ulykken skyldes en fejl fra passagerens side

c)  hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis konsekvenser ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.

3.  Hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling, og hvis operatøren dette til trods ikke kan fritages for sit ansvar i overensstemmelse med stk. 2, litra c), bærer denne hele ansvaret inden for rammerne af nærværende fælles regler og uden hensyn til eventuel regres overfor tredjepart.

4.  Nærværende fælles regler omfatter ikke det ansvar, der kan påhvile operatøren i de tilfælde, der ikke er omtalt i stk. 1.

5.  Når en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, udføres af flere efterfølgende operatører, påhviler ansvaret den operatør, der i henhold til befordringskontrakten udfører den del af ydelsen, under hvilken den ulykke, der er årsag til passagerers død eller tilskadekomst, skete. Når denne ydelse ikke udføres af operatøren, men af en efterfølgende operatør, hæfter de to operatører solidarisk, i henhold til nærværende fælles regler.

Artikel 27

Erstatning ved død

1.  I tilfælde af passagerens død omfatter erstatningen:

a)  de i forbindelse med dødsfaldet opståede nødvendige udgifter, særlig med hensyn til transport af afdøde og bisættelse

b)  hvis døden ikke indtræder straks, den i artikel 28 fastsatte erstatning.

2.  Hvis afdøde havde eller ville have lovmæssig forsørgerpligt over for personer, der ved dødsfaldet mister deres forsørger, kan der eventuelt ydes erstatning for dette tab. Sagsanlæg vedrørende skadeserstatning fra personer, som afdøde forsørgede, uden at der var tale om en forsørgelse fastsat i henhold til lovregler, følger gældende national lovgivning.

Artikel 28

Erstatning ved tilskadekomst

Ved passagerens tilskadekomst eller enhver anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed omfatter skadeserstatningen:

a)  nødvendige udgifter, især til behandling og transport

b)  tab, som passageren har lidt, enten fordi erhvervsevnen er gået helt eller delvis tabt, eller fordi der er sket en forøgelse af dennes behov.

Artikel 29

Erstatning for andre former for legemsbeskadigelse

Det afgøres efter national ret, om og i hvilket omfang operatøren skal yde erstatning for andre former for legemsbeskadigelse end dem, der er omfattet af artikel 27 og 28.

Artikel 30

Erstatningens form og størrelse ved død eller tilskadekomst

1.  Den i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, litra b), nævnte erstatning ydes i form af et samlet beløb. Såfremt den tilskadekomne passager eller de ifølge artikel 27, stk. 2, berettigede personer kræver udbetaling af en løbende ydelse, og dette er muligt ifølge national ret, skal erstatningen dog ydes i denne form.

2.  Størrelsen af den erstatning, som skal ydes i henhold til stk. 1, afgøres efter national ret. Ved anvendelsen af nærværende fælles regler fastsættes dog for hver passager en højeste grænse på 175 000 regningsenheder ved udbetaling af et samlet beløb eller en hertil svarende årlig rente, såfremt den højeste grænse ifølge den nationale ret er fastsat til et lavere beløb.

Artikel 31

Andre transportmidler

1.  Med forbehold for stk. 2 finder bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller tilskadekomst ikke anvendelse på skader, som forvoldes under befordring, der i henhold til befordringskontrakten ikke er jernbanebefordring.

2.  Bliver jernbanevogne befordret med færge, finder bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller tilskadekomst dog anvendelse på de af artikel 26, stk. 1, og artikel 33, stk. 1, omfattede skader, som tilføjes passageren i sammenhæng med jernbanedriften under passagerens ophold i de omtalte vogne eller under ind- eller udstigning.

3.  Når jernbanedriften undtagelsesvis er indstillet, og passagererne bliver befordret med et andet transportmiddel, er operatøren ansvarlig i medfør af nærværende fælles regler.

Afsnit II

Ansvar ved manglende overholdelse af køreplaner

Artikel 32

Ansvar i tilfælde af aflysning af tog, forsinkelse eller svigtende forbindelse

1.  Operatøren er ansvarlig for tab, som påføres passageren på grund af aflysning, forsinkelse eller svigtende forbindelse, så rejsen ikke kan fortsættes samme dag, eller ikke er fornuftig at gennemføre den samme dag på grund af de givne omstændigheder. Erstatningen omfatter rimelige udgifter til logi samt udgifter til underretning af personer, som venter på passageren.

2.  Operatøren fritages for dette ansvar, når aflysningen, forsinkelsen eller svigtende forbindelse skyldes:

a)  uden for jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge,

b)  en fejl fra passagerens side eller

c)  tredjeparts handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå og hvis konsekvenser ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.

3.  National ret afgør, om og i hvilket omfang operatøren skal betale skadeserstatning for andre tab end dem, der er omtalt i stk. 1. Denne bestemmelse gør ikke indgreb i artikel 44.

Afsnit III

Ansvar for håndbagage, dyr, rejsegods og køretøjer

DEL 1

Håndbagage og dyr

Artikel 33

Ansvar

1.  I tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst er operatøren ansvarlig for helt eller delvist tab af eller skade på de genstande, som passageren enten havde på sig eller medbragte som håndbagage; dette omfatter også dyr, som passageren medbragte. Artikel 26 anvendes analogt.

2.  I øvrigt er operatøren kun ansvarlig for helt eller delvist tab af eller skade på genstande, håndbagage eller dyr, som passageren skal holde opsyn med i henhold til artikel 15, hvis skaden skyldes en fejl fra operatørens side. De andre artikler i Afsnit IV, med undtagelse af artikel 51, og Afsnit VI gælder ikke i disse tilfælde.

Artikel 34

Begrænsning af skadeserstatning i tilfælde af tab af eller skade på genstande

Når operatøren er ansvarlig i medfør af artikel 33, stk. 1, skal denne betale erstatning op til et beløb på 1 400 regningsenheder til hver passager.

Artikel 35

Fritagelse for ansvar

Operatøren er ikke ansvarlig i forhold til passageren for skader, der skyldes, at passageren ikke overholder forskrifter fra told- og andre administrative myndigheder.

DEL 2

Rejsegods

Artikel 36

Grundlag for ansvar

1.  Operatøren er ansvarlig for tab, der skyldes helt eller delvist tab af eller skade på rejsegods fra indskrivningstidspunktet og til udleveringen, samt for forsinkelse i forbindelse med udleveringen.

2.  Operatøren fritages for dette ansvar, i det omfang tabet af, beskadigelsen eller den forsinkede leveringen skyldes en fejl fra passagerens side, en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra operatørens side, en fejl ved rejsegodsets art eller forhold, som operatøren ikke har kunnet undgå, og hvis konsekvenser operatøren ikke har kunnet forebygge.

3.  Operatøren fritages for dette ansvar, i tilfælde af at tabet eller skaden skyldes en af de særlige situationer, der er forbundet med en eller flere af følgende nedenfor nævnte forhold:

a)  manglende eller mangelfuld emballage

b)  det indskrevne rejsegods særlige beskaffenhed

c)  indlevering af genstande, som er udelukket fra befordring som indskrevet rejsegods.

Artikel 37

Bevisbyrde

1.  Beviset for, at tabet, beskadigelsen eller den forsinkede levering er forårsaget af en af de i artikel 36, stk. 2, omhandlede forhold, påhviler operatøren.

2.  Godtgør operatøren, at tabet eller beskadigelsen efter omstændighederne i det pågældende tilfælde har kunnet skyldes en eller flere af de i artikel 36, stk. 3, omhandlede særlige farer, formodes skaden at have denne årsag. Rettighedshaveren har dog ret til at bevise, at skaden ikke helt eller delvis er forårsaget ved en af disse farer.

Artikel 38

Efterfølgende operatører

Når en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, udføres af flere på hinanden efterfølgende operatører, som tager ansvaret for rejsegodset med bagagebeviset eller køretøjet med befordringsbeviset, er disse, hvad angår befordringen af rejsegodset eller af køretøjerne part i befordringskontrakten i overensstemmelse med de kontraktmæssige betingelser på bagagebeviset eller på befordringsbeviset og er forpligtede i forhold til disse dokumenter. I så tilfælde er hver enkelt operatør ansvarlig for udførelsen af befordringen på den samlede strækning til udleveringen.

Artikel 39

Stedfortrædende operatør

1.  Når operatøren, helt eller delvis, har overdraget udførelsen af befordringen til en stedfortrædende operatør, hvad enten dette sker inden for en i kontrakten nævnt rettighed eller ej, er operatøren alligevel ansvarlig for hele befordringen.

2.  Alle bestemmelser i nærværende fælles regler omhandlende ansvar for operatøren gælder ligeledes for en stedfortrædende operatør for den del af befordringen, denne udfører. Artikel 48 og 52 gælder i forbindelse med søgsmål mod ansatte hos den stedfortrædende operatør eller alle andre personer, som den stedfortrædende operatør benytter til at udføre befordringen.

3.  Enhver særaftale, gennem hvilken operatøren påtager sig forpligtelser, som ikke pålægges i henhold til nærværende fælles regler, eller giver afkald på rettigheder, som gives gennem disse fælles regler, har ikke gyldighed i forhold til en stedfortrædende operatør, der ikke udtrykkeligt og i skriftlig form har accepteret denne. Hvad enten den stedfortrædende operatør har accepteret denne aftale eller ej, er operatøren stadig bundet af sine forpligtelser eller de afkald, der er en følge af den omtalte særaftale.

4.  Når og for så vidt operatøren og den stedfortrædende operatør er ansvarlige, hæfter de solidarisk.

5.  Det samlede beløb, der skal betales i skadeserstatning af operatøren, den stedfortrædende operatør, samt af ansatte eller alle andre personer, som disse benytter til at udføre befordringen, kan ikke overstige det maksimumbeløb, der er omtalt i nærværende fælles regler.

6.  Nærværende artikel berører ikke de muligheder for regres, der kan være mellem operatøren og den stedfortrædende operatør.

Artikel 40

Formodning om tab af rejsegods

1.  Rettighedshaveren kan uden at fremlægge andet bevis betragte et stykke indskrevet rejsegods som tabt, hvis det ikke er udleveret fjorten dage efter, at det blev forlangt udleveret i henhold til artikel 22, stk. 3.

2.  Genfindes et som tabt betragtet stykke indskrevet rejsegods inden et år efter, at det blev forlangt udleveret, skal operatøren underrette rettighedshaveren, såfremt dennes adresse kendes eller kan fremskaffes.

3.  Rettighedshaveren kan inden tredive dage efter modtagelsen af den i stk. 2 omtalte meddelelse forlange, at det indskrevne rejsegods skal udleveres. I dette tilfælde skal rettighedshaveren betale befordringsomkostningerne fra afsendelsesstedet til det sted, hvor udleveringen finder sted, og tilbagebetale den udbetalte erstatning med fradrag af de i denne indbefattede omkostninger. Retten til erstatning for forsinket levering efter artikel 43 berøres dog ikke heraf.

4.  Hvis det genfundne rejsegods ikke forlanges udleveret inden for den i stk. 3 fastsatte frist, eller hvis det genfindes mere end et år efter kravet om udlevering, råder operatøren over det i henhold til gældende love og forskrifter på det sted, hvor rejsegodset befinder sig.

Artikel 41

Erstatning ved tab

1.  Ved helt eller delvist tab af indskrevet rejsegods skal operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale:

a)  når skadens størrelse er påvist, en hertil svarende erstatning, som dog ikke kan overstige 80 regningsenheder pr. kilogram manglende bruttovægt eller 1 200 regningsenheder pr. kolli rejsegods

b)  når skadens størrelse ikke er påvist, en erstatning på 20 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller 300 regningsenheder pr. kolli rejsegods.

Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende kolli rejsegods.

2.  Desuden skal operatøren tilbagebetale fragten og andre beløb, der er betalt i forbindelse med befordringen af det tabte indskrevne rejsegods, samt toldafgifter eller andre allerede erlagte afgifter.

Artikel 42

Erstatning ved beskadigelse

1.  Ved beskadigelse af det indskrevne rejsegods skal operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale erstatning svarende til rejsegodsets værdiforringelse.

2.  Erstatningen kan ikke overstige:

a)  hvis det samlede rejsegods er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som skulle betales ved fuldstændigt tab

b)  hvis kun en del af rejsegodset er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som skulle betales, hvis den værdiforringede del var gået tabt.

Artikel 43

Erstatning ved forsinket levering

1.  Ved forsinket levering af det indskrevne rejsegods skal operatøren for hver påbegyndt fireogtyve timer regnet fra det tidspunkt, da rejsegodset blev forlangt udleveret, dog højst for fjorten dage, betale:

a)  når rettighedshaveren påviser, at der ved forsinkelsen er opstået et tab, herunder en beskadigelse, en erstatning svarende til tabets størrelse indtil et maksimumbeløb på 0,80 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller på 14 regningsenheder pr. kolli af det for sent leverede rejsegods

b)  når rettighedshaveren ikke påviser, at der ved forsinkelsen er opstået tab, en erstatning på 0,14 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller på 2,80 regningsenheder pr. kolli, der er for sent leveret.

Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende kolli rejsegods.

2.  Ved fuldstændigt tab af indskrevet rejsegods ydes der ikke erstatning efter stk. 1 ved siden af den i artikel 41 omhandlede erstatning.

3.  Ved delvist tab af indskrevet rejsegods ydes erstatning efter stk. 1 for den del, der ikke er gået tabt.

4.  Ved beskadigelse af indskrevet rejsegods, der ikke er en følge af forsinket levering, ydes erstatning efter stk. 1 eventuelt ved siden af den i artikel 42 omhandlede erstatning.

5.  I intet tilfælde kan erstatningen efter stk. 1 sammen med de i artikel 41 og 42 omhandlede erstatninger overstige den erstatning, som skulle ydes, hvis rejsegodset var gået fuldstændigt tabt.

DEL 3

Køretøjer

Artikel 44

Erstatning ved forsinkelse

1.  Hvis et køretøj på grund af en omstændighed, der kan tilskrives operatøren, bliver læsset for sent, eller bliver det leveret for sent, skal operatøren, når rettighedshaveren beviser, at der derved er opstået et tab, betale en erstatning, hvis størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af køretøjet.

2.  Hvis der på grund af en omstændighed, der kan tilskrives operatøren, opstår en forsinkelse ved læsningen, og rettighedshaveren som følge heraf giver afkald på gennemførelse af befordringskontrakten, tilbagebetales prisen for befordringen. Herudover kan rettighedshaveren forlange en erstatning, hvis størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af køretøjet, hvis det påvises, at der som følge af forsinkelsen er opstået et tab.

Artikel 45

Erstatning ved tab

Ved helt eller delvist tab af et køretøj beregnes den erstatning, som for det påviste tab skal betales til rettighedshaveren, efter køretøjets normale handelsværdi. Denne værdi kan ikke være på over 8 000 regningsenheder. En påhængsvogn med eller uden last betragtes som et selvstændigt køretøj.

Artikel 46

Ansvar i forbindelse med andre genstande

1.  Med hensyn til andre genstande efterladt i køretøjet eller som befinder sig i bagagerum (f.eks. bagage- eller skibokse), der er solidt fastgjort til køretøjet, er operatøren kun ansvarlig for skade forvoldt på grund af fejl fra dennes side. Den samlede skadeserstatning kan ikke overstige 1 400 regningsenheder.

2.  For så vidt angår genstande fastgjort uden på køretøjet, herunder de bagagebokse, der er omtalt i stk. 1, er operatøren kun ansvarlig, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

Artikel 47

Gældende retsregler

Med forbehold for bestemmelserne i nærværende afsnit, gælder bestemmelserne om ansvar i forhold til rejsegods i afsnit 2 for køretøjer.

Afsnit IV

Fælles bestemmelser

Artikel 48

Bortfald af ret til påberåbelse af begrænset ansvar

Begrænsning af ansvar, sådan som det er fastsat i nærværende fælles regler samt de bestemmelser, der findes i national lovgivning, der begrænser skadeserstatningernes størrelse til et bestemt beløb, gælder ikke, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

Artikel 49

Omregningskurs og renter

1.  Når beregningen af skadeserstatningen indebærer omregning af beløb udtrykt i fremmed valuta, sker omregningen i overensstemmelse med den kurs, der gælder på den pågældende dag på stedet for betalingen.

2.  Rettighedshaveren kan kræve renter af skadeserstatningen, beregnet som fem procent pro anno, regnet fra den dag kravet er fremsat i henhold til artikel 55 eller, hvis der ikke er fremsat noget krav, fra den dag retsligt krav rejses.

3.  Dog beregnes renter, med hensyn til skadeserstatninger i henhold til artikel 27 og 28, først fra den dag, da de begivenheder, der tjener til udmåling af skadeserstatningen, er sket, hvis denne dag ligger senere end den dag, da kravet fremsættes eller retsligt krav rejses.

4.  For indskrevet rejsegods betales kun renter, hvis erstatningen overstiger 16 regningsenheder pr. bagagebevis.

5.  Fremlægger rettighedshaveren ikke inden for en passende givet frist de bilag for operatøren, der er nødvendige for en endelig afgørelse af kravet, ophører renten at løbe fra udløbet af denne frist og indtil afleveringen af bilagene.

Artikel 50

Ansvar i tilfælde af atomuheld

Operatøren er fritaget for det ansvar, som påhviler denne efter de fælles regler, når skaden er forårsaget af et atomuheld, og den, der driver atomanlægget, eller en med denne ligestillet person efter en stats love og forskrifter om ansvar på kerneenergiens område hæfter for sådanne skader.

Artikel 51

Personer som operatøren er ansvarlig for

Operatøren er ansvarlig for sit personale og andre personer, som denne benytter til at udføre befordringen, når dette personale eller disse personer udøver deres hverv. Infrastrukturforvalterne af de strækninger, hvor befordringen foregår, betragtes som personer, som operatøren benytter for at få udført befordringen.

Artikel 52

Andre klagemuligheder

1.  I alle tilfælde, hvor de fælles regler finder anvendelse, kan et erstatningskrav mod operatøren, uanset på hvilket grundlag det hviler, kun gøres gældende i henhold til de betingelser og begrænsninger, der findes i de fælles regler.

2.  Det samme gælder for krav mod personalet og andre personer, for hvilke operatøren er ansvarlig efter artikel 51.

KAPITEL V

PASSAGERENS ANSVAR

Artikel 53

Særlige principper i forbindelse med ansvar

Passageren er ansvarlig i forhold til operatøren for enhver skade:

a)  der skyldes tilsidesættelse af de forpligtelser der gælder i medfør af

1.  artikel 10, 14 og 20

2.  de særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer indeholdt i de Almindelige befordringsbetingelser, eller

3.  Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID), eller

b)  som skyldes genstande eller dyr, som passageren medbringer, medmindre passageren beviser, at skaden er forårsaget af forhold, som en ansvarsbevidst passager, trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge. Denne bestemmelse påvirker ikke det ansvar, der påhviler operatøren i medfør af artiklerne 26 og 33, stk. 1.

Kapitel VI

Sagsanlæg

Artikel 54

Konstatering af delvis tab eller skade

1.  Når operatøren opdager eller formoder eller rettighedshaveren hævder, at en genstand, der skulle befordres af operatøren (indskrevet rejsegods, køretøjer) er gået helt eller delvis tabt eller er blevet beskadiget, skal operatøren straks og om muligt i overværelse af rettighedshaveren udfærdige en rapport, hvorved, alt efter skadens art, genstandens tilstand og så vidt muligt skadens omfang, dens årsag og tidspunktet for dens opståen fastslås.

2.  En kopi af denne rapport skal udleveres gratis til rettighedshaveren.

3.  Hvis indholdet i denne rapport ikke kan godkendes af rettighedshaveren, kan denne forlange, at rejsegodsets eller køretøjets tilstand samt skadens årsag og omfang fastslås af en af parterne udpeget eller en beskikket sagkyndig. Fremgangsmåden retter sig efter love og bestemmelser i den stat, hvor konstateringen finder sted.

Artikel 55

Klager

1.  Klager vedrørende operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst skal indgives skriftligt til den operatør, mod hvem der rejses retsligt krav. I tilfælde af en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, og som udføres af flere efterfølgende operatører, kan kravet ligeledes stilles over for den første og den sidste operatør samt over for den operatør, der i den stat, hvor passagerens har ophold eller har sin normale adresse, har sit hovedsæde eller en filial eller den afdeling, som har indgået befordringskontrakten.

2.  Andre krav vedrørende befordringskontrakten skal indgives skriftligt til den operatør, der er omtalt i artikel 56, stk. 2 og 3.

3.  De bilag, som rettighedshaveren finder det nyttigt at vedlægge sin klage, skal fremlægges enten i original eller i kopi, i givet fald behørigt attesteret, hvis operatøren kræver det. Under klagens behandling kan operatøren kræve at få udleveret rejsehjemlen, bagagebeviset og befordringsbeviset.

Artikel 56

Operatører mod hvilke der kan anlægges søgsmål

1.  Erstatningssøgsmål på grundlag af operatørens ansvar for passagerens død eller tilskadekomst kan kun anlægges mod den ifølge artikel 26, stk. 5, ansvarlige operatør.

2.  Med forbehold for stk. 4 kan andre erstatningssøgsmål vedrørende befordringskontrakten kun fremsættes over for den første eller den sidste operatør eller mod den operatør, som udførte befordringen på den strækning, hvor den begivenhed fandt sted, der var årsag til, at der anlægges søgsmål.

3.  I tilfælde af at befordringen udføres af flere efterfølgende operatører, kan der rejses søgsmål mod den operatør, der skulle udlevere rejsegodset eller køretøjet, som med dennes samtykke er påført bagagebeviset eller befordringsbeviset, i henhold til stk. 2, selv om denne ikke har modtaget rejsegodset eller køretøjet.

4.  Søgsmål om tilbagebetaling af et i henhold til befordringskontrakten betalt beløb kan rettes mod den operatør, der har opkrævet beløbet, eller mod den jernbane, til hvis fordel det er opkrævet.

5.  Retsligt krav kan fremsættes mod en anden operatør end de i stk. 2 og 4 omtalte, når det fremkommer som kontrasøgsmål eller indsigelse, og hovedsøgsmålet grunder sig på samme befordringskontrakt.

6.  I det omfang hvor nærværende fælles regler gælder for en stedfortrædende operatør, kan retslige krav ligeledes gøres gældende mod denne.

7.  Hvis sagsøgeren har valget mellem flere operatører, ophører denne ret til at vælge, så snart der er anlagt sag mod en af disse operatører; dette gælder ligeledes, hvis sagsøgeren har valget mellem en eller flere operatører og en stedfortrædende operatør.

Artikel 58

Bortfald af krav i tilfælde af passagerers død og tilskadekomst

1.  Alle krav fra rettighedshaveren på grundlag af operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst er bortfaldet, hvis rettighedshaveren ikke senest tolv måneder efter, at denne er blevet bekendt med skaden, anmelder denne til en af de operatører, til hvilken kravet kan stilles i medfør af artikel 55, stk. 1. Hvis den erstatningsberettigede anmelder skaden mundtligt til operatøren, skal denne udlevere en attestering af denne mundtlige anmeldelse.

2.  Erstatningskravet bortfalder dog ikke, når:

a)  den erstatningsberettigede inden den i stk. 1 nævnte frist fremmer sit krav over for en af de i artikel 55, stk. 1, nævnte operatører

b)  den ansvarlige operatør, inden for den i stk. 1 nævnte frist, ad anden vej har fået kendskab til passagerens ulykkestilfælde

c)  undladelse eller forsinkelse af anmeldelsen af ulykkestilfældet skyldes omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den erstatningsberettigede

d)  den erstatningsberettigede beviser, at operatøren er skyld i ulykkestilfældet.

Artikel 59

Bortfald af krav hidrørende fra befordring af rejsegods

1.  Ved rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods bortfalder ethvert fra befordringskontrakten stammende krav mod operatøren for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering.

2.  Kravene bortfalder dog ikke:

a)  ved delvist tab eller ved beskadigelse, hvis

1.  tabet eller beskadigelsen er fastslået efter artikel 54 inden rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods

2.  den konstatering, der skulle være sket efter artikel 54, alene på grund af operatørens fejl ikke er blevet foretaget

b)  ved ikke udvendigt synlig skade, som først fastslås efter rettighedshaveren modtagelse af det indskrevne rejsegods, hvis rettighedshaveren

1.  forlanger konstatering af skaden i henhold til artikel 54, straks efter at skaden er opdaget og senest tre dage efter modtagelsen af det indskrevne rejsegods og

2.  herudover beviser, at skaden er sket i tiden mellem overdragelsen til operatøren og udleveringen

c)  ved forsinket levering, når rettighedshaveren inden enogtyve dage fremsætter sit krav over for en af de i artikel 56, stk. 3, nævnte operatører

d)  når rettighedshaveren beviser, at skaden skyldes en fejl fra operatørens side.

Artikel 60

Forældelse af krav

1.  Erstatningssøgsmål på grundlag af operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst forældes:

a)  for passageren på tre år, regnet fra dagen efter ulykkestilfældet

b)  for andre erstatningsberettigede på tre år, regnet fra dagen efter passagerens død, dog senest fem år, regnet fra dagen efter ulykkestilfældet.

2.  Andre krav stammende fra befordringskontrakten forældes efter et års forløb. Forældelsen indtræder dog først efter to års forløb, når det drejer sig om krav i anledning af en med forsæt eller undladelse forvoldt skade, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

3.  Forældelsen efter stk. 2 løber:

a)  ved krav om erstatning for fuldstændigt tab fra fjortende dag efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 22, stk. 3

b)  ved krav om erstatning for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering fra den dag, da udleveringen har fundet sted

c)  i alle andre tilfælde vedrørende befordringen af passageren fra den dag, da rejsehjemlens gyldighedstid udløber.

Den dag, fra hvilken forældelsesfristen regnes, medregnes ikke i denne frist.

4.  […]

5.  […]

6.  I øvrigt gælder national ret for opsættelse og afbrydelse af forældelsesfristen.

KAPITEL VII

OPERATØRERNES INDBYRDES FORHOLD

Artikel 61

Afregning mellem operatørerne

1.  Hver operatør skal betale de andre deltagende operatører den andel af befordringsprisen, der tilkommer dem, som enten er opkrævet eller skulle have været opkrævet. Afregningsmetoden mellem operatørerne fastsættes efter særlig aftale.

2.  Artikel 6, stk. 3, artikel 16, stk. 3, og artikel 25 gælder ligeledes vedrørende forhold mellem efterfølgende operatører.

Artikel 62

Regresret

1.  Den operatør, der efter nærværende fælles regler har betalt en erstatning, har ret til regres over for de operatører, der har deltaget i befordringen efter følgende bestemmelser:

a)  Den operatør, der har forårsaget skaden, er eneansvarlig for denne.

b)  Hvis flere operatører har forårsaget skaden, hæfter hver af dem for den skade, som denne har forårsaget; er det ikke muligt at fastslå hver operatørs ansvar, fordeles erstatningen mellem dem i henhold til litra c)

c)  Hvis det ikke kan bevises, at skaden er forårsaget af en eller flere operatører, fordeles erstatningen på samtlige operatører, der har deltaget i befordringen, med undtagelse af dem, som beviser, at skaden ikke er forvoldt af dem. Fordelingen sker i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt operatør.

2.  Hvis en af disse operatører er insolvent, fordeles den del, der påhviler denne, mellem alle de andre operatører, der har deltaget i befordringen i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt.

Artikel 63

Fremgangsmåde ved regres

1.  Den operatør, hos hvem der søges regres efter artikel 62, kan ikke bestride retmæssigheden af den af den regressøgende operatør foretagne udbetaling, når erstatningen er retsligt fastsat, efter at retssagen er behørigt forkyndt, og denne operatør har haft mulighed for at intervenere i sagen. Domstolen i hovedsagen fastsætter frister for forkyndelse og intervention.

2.  Den operatør, der søger regres, skal søge alle operatører, med hvilke der ikke er opnået en mindelig ordning, under én og samme retssag; ellers fortabes regresretten over for de ikke indstævnede operatører.

3.  Domstolen skal afgøre alle de forelagte regressager ved én og samme dom.

4.  Den operatør, der ønsker at gøre sin regresret gældende, kan indbringe sagen for en domstol i den stat, hvor en af de operatører, der har deltaget i befordringen, har sit hovedsæde eller den filial eller den afdeling, der har indgået befordringskontrakten.

5.  Når søgsmålet skal anlægges mod flere operatører, kan den operatør, der har regresret, vælge, ved hvilken af de kompetente domstole i henhold til stk. 4 sagen skal indgives.

6.  Regressager kan ikke inddrages under erstatningssager, som er anlagt af rettighedshaveren i henhold til befordringskontrakten.

Artikel 64

Overenskomster om regres

Operatørerne kan frit aftale bestemmelser indbyrdes, der afviger fra artikel 61 og 62.

BILAG II

MINDSTEMÅL AF OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES AF JERNBANEVIRKSOMHEDERNE OG BILLETUDSTEDERNE

Del I: Oplysninger forud for rejsen

—  Almindelige betingelser i forbindelse med kontrakten

—  Køreplaner og betingelser for den hurtigste rejse

—  Køreplaner og betingelser for alle tilgængelige billetter, herunder de billigste rejser [Ændring 125]

—  Tilgængelighed, adgangsbetingelser og faciliteter i toget for personer  med handicap og personer med nedsat mobilitet   i overensstemmelse med de i direktiv XXX fastlagte tilgængelighedskrav

—  Betingelser Ordninger for at medtage medtagelse af cykler [Ændring 126]

—  Adgang for alle takstgrupper til pladser i ryger- og ikke-rygerkupeer ikke-rygerkupeer (og, om relevant, i rygerkupeer), første- og andenklasseskupeer samt liggevogne og sovevogne [Ændring 127]

—  Enhver hændelse, som kan afbryde eller forsinke rejsen Afbrydelser og forsinkelser (planlagt og i realtid) [Ændring 128]

—  Servicetilbud i toget, herunder wi-fi og toiletter [Ændring 129]

—  Procedurer for udlevering af bortkommen bagage

—  Procedurer for indgivelse af klager

Del II: Oplysninger på rejsen

—  Service i toget, herunder wi-fi [Ændring 130]

—  Næste station

—  Forsinkelser Afbrydelser og forsinkelser (planlagt og i realtid) [Ændring 131]

—  Vigtigste tilslutningsforbindelser

—  Sikkerhedsforhold

BILAG III

MINIMALE STANDARDER FOR SERVICEKVALITET

I.  Krav vedrørende jernbanevirksomheder

Senest den 30. juni hvert år skal jernbanevirksomheder offentliggøre servicekvalitetsrapporten for det foregående forretningsår på deres websted og sende den til det nationale håndhævelsesorgan og til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur med henblik på offentliggørelse på dettes websted. Virksomheden skal offentliggøre rapporten på sit websted på sit eller sine officielle nationale sprog, og om muligt også på andre EU-sprog, samt et resumé på engelsk.

Servicekvalitetsrapporterne skal indeholde oplysninger om følgende som minimum:

1)  Forbindelsernes punktlighed og generelle principper for, hvordan jernbanevirksomhederne håndterer trafikforstyrrelser

a)  forsinkelser

i)  den samlede, gennemsnitlige forsinkelse angivet i procent for togforbindelserne opdelt på hver driftskategori (international, indenlandsk fjerntrafik, regional og byer/forstæder)

ii)  togforbindelser med forsinket afgang angivet i procent

iii)  togforbindelser med forsinket ankomst angivet i procent

—  forsinkelser på under 60 minutter angivet i procent

—  forsinkelser på 60‑119 91-120 minutter angivet i procent [Ændring 132]

—  forsinkelser på 120 minutter eller derover angivet i procent

b)  aflysninger af togforbindelser

aflysning af togforbindelser angivet i procent opdelt på hver driftskategori (international, indenlandsk fjerntrafik, regional og byer/forstæder)

c)  forordningens anvendelse i relation til forsinkelser og aflysninger af togforbindelser:

i)  antal passagerer, som har modtaget bistand og assistance

ii)  omkostningerne ved at tilvejebringe denne bistand og assistance

iii)  antal passagerer, der fik tildelt erstatning

iv)  omkostningerne ved den tildelte erstatning

2)  Tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne

Følgende sæt af kategorier skal indgå som minimum:

i)  togenes punktlighed

ii)  oplysninger til passagererne i tilfælde af forsinkelser

iii)  nøjagtighed og disponibilitet af oplysninger om bord på tog

iv)  vedligeholdelseskvalitet/togenes stand

v)  sikkerhedsniveauet om bord på tog

vi)  renhedstilstand i toget

vii)  afgivelse af nyttige oplysninger under hele rejsen, herunder vedrørende wi-fi og andre tjenester ombord [Ændring 133]

viii)  disponibilitet af toiletter af god kvalitet om bord på alle tog

ix)  en høj standard for stationernes renhedstilstand og vedligeholdelse

x)  tilgængelighed af tog og ombordværende faciliteter, herunder tilgængelige toiletter

xi)  antal hændelser og kvaliteten af den assistance, der reelt leveres til ombordværende personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i overensstemmelse med artikel 24, uanset om en anmodning om assistance er afgivet på forhånd.

3)  Behandling af klager

i)  antal klager og resultater

ii)  arten af klager

iii)  antal behandlede klager

iv)  gennemsnitlig besvarelsestid

v)  eventuelle forbedringer – indførte foranstaltninger.

4)  Assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

antal tilfælde, hvor der er ydet assistance, opdelt på hver driftskategori (international, indenlandsk fjerntrafik, regional og byer/forstæder).

5)  Forstyrrelser

forekomst og kort redegørelse for beredskabsplaner og krisestyringsplaner.

II.  Krav vedrørende stationsledere og infrastrukturforvaltere

Servicekvalitetsrapporterne skal indeholde oplysninger om følgende som minimum:

1)  Oplysninger og billetter

i)  procedure angående anmodninger om oplysninger på stationen

ii)  procedure og muligheder for at oplyse om togkøreplaner, takster og perroner; kvaliteten af oplysningerne

iii)  skiltning med oplysninger om rettigheder og forpligtelser i henhold til forordningen og kontaktoplysninger på nationale håndhævelsesorganer

iv)  billetsalgsfaciliteter

v)  disponibelt personale på stationen med henblik på oplysninger og billetsalg

vi)  tilvejebringelse af oplysninger til personer med handicap eller personer med nedsat mobilitet

2)  Generelle principper for håndtering af trafikforstyrrelser

i)  antal passagerer, som har modtaget bistand og assistance

ii)  omkostningerne ved at tilvejebringe denne bistand og assistance

3)  Beskrivelse af iværksatte foranstaltninger for at sikre stationsanlægs renhedstilstand (toiletter m.v.)

i)  intervaller for rengøring

ii)  disponibilitet af toiletter

4)  Tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne

Følgende kategorier skal indgå som minimum:

i)  oplysninger til passagererne i tilfælde af forsinkelser

ii)  nøjagtighed, disponibilitet og tilgængelighed af oplysninger om togtider/perroner

iii)  sikkerhedsniveauet på stationen

iv)  besvarelsestid for anmodninger om oplysninger på stationer

v)  disponibilitet af toiletter af god kvalitet på stationen (herunder tilgængelighed)

vi)  stationers renhedstilstand og vedligeholdelse

vii)  stationers og stationsanlægs tilgængelighed, herunder trinløs adgang, rulletrapper, elevatorer og bagageramper [Ændring 134]

viii)  antal hændelser og kvaliteten af den assistance, der leveres til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet på stationen.

BILAG IV

PROCEDURE FOR KLAGEBEHANDLING FOR NATIONALE HÅNDHÆVELSESORGANER

I komplicerede sager, f.eks. sager med flere klager eller en række operatører, rejser på tværs af landegrænser eller ulykker i en anden medlemsstat end den, der har udstedt jernbanevirksomhedens licens, skal de nationale håndhævelsesorganer samarbejde om at udpege et "ledende" organ, der skal fungere som fælles kontaktpunkt for passagerer. Det gælder især tilfælde, hvor det er uklart, hvilket nationalt håndhævelsesorgan der har kompetencen, eller hvor det vil lette eller fremskynde løsningen af klagesagen. Alle berørte nationale håndhævelsesorganer skal samarbejde om at lette løsningen af klagesagen (herunder ved at udveksle oplysninger, bistå med oversættelse af dokumenter og fremskaffe oplysninger om omstændighederne ved indtrufne hændelser). Passagererne skal oplyses om, hvilket organ der fungerer som "ledende" organ. I alle tilfælde skal de nationale håndhævelsesorganer sikre overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2394. [Ændring 135]

BILAG V

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 1371/2007

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1, litra a)

Artikel 1, litra a)

Artikel 1, litra b)

Artikel 1, litra b)

----

Artikel 1, litra c)

Artikel 1, litra c)

Artikel 1, litra d)

----

Artikel 1, litra e)

Artikel 1, litra d)

Artikel 1, litra f)

Artikel 1, litra e)

Artikel 1, litra g)

----

Artikel 1, litra h)

Artikel 1, litra f)

Artikel 1, litra i)

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

----

Artikel 2, stk. 3

----

Artikel 2, stk. 4

----

Artikel 2, stk. 5

----

Artikel 2, stk. 6

----

Artikel 2, stk. 7

----

----

Artikel 2, stk. 2

----

Artikel 2, stk. 3

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2 og 3

----

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 5

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 6

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3, stk. 7

Artikel 3, stk. 5

Artikel 3, stk. 8

Artikel 3, stk. 6

Artikel 3, stk. 9

Artikel 3, stk. 7

Artikel 3, stk. 10

Artikel 3, stk. 8

----

Artikel 3, stk. 9

----

Artikel 3, stk. 10

Artikel 3, stk. 11

Artikel 3, stk. 11

----

Artikel 3, stk. 12

Artikel 3, stk. 12

Artikel 3, stk. 13

Artikel 3, stk. 13

Artikel 3, stk. 14

Artikel 3, stk. 14

----

Artikel 3, stk. 15

Artikel 3, stk. 16

Artikel 3, stk. 16

Artikel 3, stk. 17

Artikel 3, stk. 17

Artikel 3, stk. 18

----

Artikel 3, stk. 19

Artikel 4

Artikel 4

----

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

----

Artikel 9, stk. 4

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 9, stk. 3

----

----

Artikel 10, stk. 5 og 6

Artikel 10

----

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 12, stk. 2

----

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 16

----

Artikel 16, stk. 2 og 3

Artikel 17

Artikel 17

----

Artikel 17, stk. 8

Artikel 18

Artikel 18

----

Artikel 18, stk. 6

----

Artikel 19

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 21, stk. 1

----

Artikel 21, stk. 2

Artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 2

Artikel 22

Artikel 22

Artikel 22, stk. 2

----

----

Artikel 22, stk. 4

Artikel 23

Artikel 23

----

Artikel 23, stk. 4

Artikel 24

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 25, stk. 1, 2 og 3

----

Artikel 26

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 27

Artikel 28

----

Artikel 28, stk. 3

Artikel 27, stk. 3

Artikel 28, stk. 4

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 30

Artikel 31

----

Artikel 32 og 33

Artikel 31

Artikel 34

----

Artikel 34, stk. 1 og 3

Artikel 32

Artikel 35

Artikel 33

----

Artikel 34

Artikel 36

Artikel 35

----

----

Artikel 37

Artikel 36

Artikel 38

----

Artikel 39

Artikel 37

Artikel 40

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

----

Bilag IV og V

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 66.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(3)EUT C 197 af 8.6.2018, s. 66.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).
(5)Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1).
(16) Direktiv XXX om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (den europæiske lov om tilgængelighed) (EUT L X af X.X.XXXX, s. X).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).
(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 af 31. maj 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester (EUT L 272 af 21.10.2017, s. 1).


Persistente organiske miljøgifte ***I
PDF 201kWORD 72k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 15. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) (COM(2018)0144 – C8-0124/2018 – 2018/0070(COD))(1)
P8_TA(2018)0463A8-0336/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser på EU-plan, er det nødvendigt at sikre samordning og sammenhæng med bestemmelserne i Rotterdam konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev godkendt af Unionen den 19. december 200217 og i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og dettes bortskaffelse, som blev godkendt af Unionen den 1. februar 199318. Denne samordning og sammenhæng bør også opretholdes i gennemførelsen og den videre udarbejdelse af den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM) , som blev vedtaget på den første internationale konference om kemikalieforvaltning i Dubai den 6. februar 2006 i FN-regi.
(5)  Ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser på EU-plan, er det nødvendigt at sikre samordning og sammenhæng med bestemmelserne i Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev godkendt af Unionen den 19. december 200217, i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og dettes bortskaffelse, som blev godkendt af Unionen den 1. februar 199318, og i Minamatakonventionen om kviksølv, som blev godkendt af Unionen den 11. maj 201718a. Denne samordning og sammenhæng bør også opretholdes i gennemførelsen og den videre udarbejdelse af den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM), som blev vedtaget på den første internationale konference om kemikalieforvaltning i Dubai den 6. februar 2006 i FN-regi.
_________________
_________________
17 EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29 .
17 EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29.
18 EUT L 39 af 16.2.1993, s. 3 .
18 EUT L 39 af 16.2.1993, s. 3.
18a EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Forældede og lemfældigt håndterede lagre af POP kan indebære alvorlig fare for miljøet og menneskers sundhed, bl.a. gennem forurening af jord og grundvand. Der bør derfor fastsættes strengere regler for så vidt angår forvaltningen af sådanne lagre end, hvad der kræves i konventionen. Lagre af forbudte stoffer bør behandles som affald, mens lagre af stoffer, som det stadig er tilladt at fremstille eller anvende, bør anmeldes til myndighederne og være under behørigt tilsyn. Især bør eksisterende lagre, som består af eller indeholder forbudte POP håndteres som affald så hurtigt som muligt.
(10)  Forældede og lemfældigt håndterede lagre af POP kan indebære alvorlig fare for miljøet og menneskers sundhed, bl.a. gennem forurening af jord og grundvand. Der bør derfor fastsættes strengere regler for så vidt angår forvaltningen af sådanne lagre end, hvad der kræves i konventionen. Lagre af forbudte stoffer bør behandles som affald, mens lagre af stoffer, som det stadig er tilladt at fremstille eller anvende, bør anmeldes til myndighederne og være under behørigt tilsyn. Især bør eksisterende lagre, som består af eller indeholder forbudte POP håndteres som affald så hurtigt som muligt. Hvis andre stoffer forbydes i fremtiden, bør lagrene af disse stoffer også straks destrueres, og der bør ikke opbygges nye lagre. I betragtning af de særlige problemer i visse medlemsstater bør der ydes passende finansiel og teknisk bistand gennem eksisterende EU-finansieringsinstrumenter.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  I overensstemmelse med protokollen og konventionen bør udslip af POP i form af utilsigtede biprodukter fra industrielle processer identificeres og nedbringes så hurtigt som muligt, således at de engang ophører, når det er muligt. Der bør gennemføres og udvikles egnede nationale handlingsplaner, som omfatter alle kilder og foranstaltninger, herunder dem, der foreskrives i gældende EU-lovgivning, således at sådanne udslip til stadighed og på omkostningseffektiv måde bringes ned . I dette øjemed bør der inden for rammerne af konventionen udarbejdes egnede værktøjer.
(11)  I overensstemmelse med protokollen og konventionen bør udslip af POP i form af utilsigtede biprodukter fra industrielle processer identificeres og nedbringes så hurtigt som muligt, således at de engang ophører, når det er muligt. Der bør gennemføres og udvikles egnede nationale handlingsplaner, som omfatter alle kilder og foranstaltninger, herunder dem, der foreskrives i gældende EU-lovgivning, således at sådanne udslip til stadighed og på omkostningseffektiv måde bringes ned så hurtigt som muligt. I dette øjemed bør der inden for rammerne af konventionen udarbejdes egnede værktøjer.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Der er behov for at sikre effektiv koordinering og forvaltning af denne forordnings tekniske og administrative aspekter på EU-niveau. Det Europæiske Kemikalieagentur ("Agenturet"), som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, har kompetencen til og erfaringen med at gennemføre EU's kemikalielovgivning og internationale aftaler om kemikalier. Medlemsstaterne og Agenturet bør derfor udføre de opgaver, der har at gøre med de administrative, tekniske og videnskabelige aspekter af gennemførelsen af denne forordning samt informationsudveksling. Agenturets rolle bør omfatte udarbejdelse og gennemgang af teknisk dokumentation, herunder høring af interessenter og udarbejdelse af holdninger, som kan anvendes af Kommissionen til at afgøre, hvorvidt der bør fremlægges et forslag om at opføre et stof som POP i konventionens eller protokollens lister. Derudover bør Kommissionen og medlemsstaterne og Agenturet samarbejde med henblik på at opfylde Unionens internationale forpligtelser i henhold til konventionen på effektiv vis.
(15)  Der er behov for at sikre effektiv koordinering og forvaltning af denne forordnings tekniske og administrative aspekter på EU-niveau. Det Europæiske Kemikalieagentur ("Agenturet"), som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, har kompetencen til og erfaringen med at gennemføre Unionens kemikalielovgivning og internationale aftaler om kemikalier. Medlemsstaterne og Agenturet bør derfor udføre de opgaver, der har at gøre med de administrative, tekniske og videnskabelige aspekter af gennemførelsen af denne forordning samt informationsudveksling. Det er nødvendigt, at agenturets rolle omfatter udarbejdelse og gennemgang af teknisk dokumentation, herunder høring af interessenter og udarbejdelse af holdninger, som skal anvendes af Kommissionen til at afgøre, hvorvidt der bør fremlægges et forslag om at opføre et stof som POP i konventionens eller protokollens lister. Derudover bør Kommissionen og medlemsstaterne og Agenturet samarbejde med henblik på at opfylde Unionens internationale forpligtelser i henhold til konventionen på effektiv vis.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Ifølge konventionen skal hver part i konventionen udarbejde og, hvis relevant, bestræbe sig på at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til konventionen. Medlemsstaterne bør gøre det muligt for offentligheden at deltage i udarbejdelsen , gennemførelsen og ajourføringen af gennemførelsesplanerne. Eftersom kompetencen i denne henseende er delt mellem Unionen og medlemsstaterne, bør der udarbejdes gennemførelsesplaner såvel på nationalt plan som på EU-plan. Samarbejde og informationsudveksling mellem Kommissionen , Agenturet og medlemsstaternes myndigheder bør fremmes.
(16)  Ifølge konventionen skal hver part i konventionen udarbejde og, hvis relevant, bestræbe sig på at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til konventionen og fremsende den til partskonferencen så hurtigt som muligt og senest den ... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Medlemsstaterne bør gøre det muligt for offentligheden at deltage i udarbejdelsen, gennemførelsen og ajourføringen af gennemførelsesplanerne. Eftersom kompetencen i denne henseende er delt mellem Unionen og medlemsstaterne, bør der udarbejdes gennemførelsesplaner såvel på nationalt plan som på EU-plan. Samarbejde og informationsudveksling mellem Kommissionen, Agenturet og medlemsstaternes myndigheder bør fremmes.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Stoffer, der er opført i del A i bilag I eller i del A i bilag II til denne forordning, bør kun kunne fremstilles og anvendes som mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område, hvis en anmærkning herom udtrykkeligt er opført i det pågældende bilag, og hvis fabrikanten bekræfter over for den pågældende medlemsstat, at stoffet kun fremstilles og anvendes under strengt kontrollerede forhold.
(17)  Stoffer, der er opført i del A i bilag I eller i del A i bilag II til denne forordning, bør kun kunne fremstilles og anvendes som mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område, hvis en anmærkning herom udtrykkeligt er opført i det pågældende bilag, og hvis fabrikanten bekræfter over for den pågældende medlemsstat, at stoffet kun fremstilles og anvendes under strengt kontrollerede forhold, dvs. uden at indebære alvorlig fare for miljøet og menneskers sundhed, og såfremt der ikke foreligger nogen teknisk anvendelige alternativer.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  I overensstemmelse med konventionen og protokollen bør der udleveres oplysninger om POP til de øvrige parter i disse aftaler . Også udveksling af information med tredjelande, der ikke er part i aftalerne, bør fremmes.
(18)  I overensstemmelse med konventionen og protokollen bør der udleveres oplysninger om POP til de øvrige parter i disse aftaler. Også udveksling af information med tredjelande, der ikke er part i aftalerne, bør fremmes. Ligeledes kræves det i henhold til konventionen, at hver af parterne forpligter sig til at udvikle passende strategier til identifikation af områder, der er forurenet af POP, og Unionen og dens medlemsstater er i henhold til Unionens syvende miljøhandlingsprogram frem til og med 2020 forpligtede til at øge indsatsen for at oprense forurenede områder.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Eftersom offentligheden ofte ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på den trussel, de persistente organiske miljøgifte (POP) udgør mod nulevende og kommende generationers sundhed og mod miljøet, navnlig i udviklingslande, er der behov for omfattende oplysning med henblik på at skabe øget omtanke og offentlig forståelse for begrundelsen for restriktioner og forbud. I overensstemmelse med konventionen bør der udvikles og gennemføres oplysningsprogrammer for offentligheden om disse stoffer især for de mest sårbare grupper, og uddannelsen af arbejdstagere, videnskabsfolk, undervisere, teknisk personale og ledere bør i givet fald fremmes og lettes.
(19)  Eftersom offentligheden ofte ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på den trussel, POP udgør mod nulevende og kommende generationers sundhed og mod miljøet, navnlig i udviklingslande, er der behov for omfattende oplysning med henblik på at skabe øget omtanke og offentlig forståelse for begrundelsen for restriktioner og forbud. I overensstemmelse med konventionen bør der udvikles og gennemføres oplysningsprogrammer for offentligheden om disse stoffer, hvad angår deres sundheds- og miljømæssige virkninger, især for de mest sårbare grupper, og uddannelsen af arbejdstagere, videnskabsfolk, undervisere, teknisk personale og ledere bør i givet fald fremmes og lettes. Unionen bør sikre adgang til oplysninger og offentlig deltagelse, gennemføre FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), som blev godkendt af Unionen den 17. februar 20051a.
_________________
1a EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1.
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra j
j)  "mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område": et stof fremstillet til og forbrugt i kemiske processer med sigte på at blive omdannet til et eller flere andre stoffer, og hvor fremstillingen af mellemproduktet og dets omdannelse til et eller flere andre stoffer foregår på samme sted under strengt kontrollerede forhold, idet det er strengt indesluttet ved hjælp af tekniske virkemidler i hele sin livscyklus.
j)  "mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område": et stof fremstillet til og forbrugt i kemiske processer med sigte på at blive omdannet til et andet stof, i det følgende "syntese", og hvor fremstillingen af mellemproduktet og dets omdannelse til et eller flere andre stoffer foregår ved hjælp af syntese på samme sted, herunder et sted, der drives af en eller flere juridiske personer, under strengt kontrollerede forhold, idet det er strengt indesluttet ved hjælp af tekniske virkemidler i hele sin livscyklus.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b
b)  at fabrikanten påviser, at stoffet under fremstillingsprocessen omdannes til et eller flere andre stoffer, som ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for POP
b)  at fabrikanten påviser, at stoffet under fremstillingsprocessen omdannes til et eller flere andre stoffer, som ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for POP, at det ikke forventes, at mennesker eller miljø vil blive udsat for en signifikant mængde af stoffet i forbindelse med dets fremstilling og anvendelse, således som det er påvist ved vurdering af dette lukkede system i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 1272/20081a, og at der ikke findes teknisk mulige alternativer til anvendelsen af et stof opført i Bilag I, Del A, eller Bilag II, Del A, til denne forordning
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Indehaveren håndterer lageret på en sikker, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde.
Indehaveren håndterer lageret på en sikker, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med de tærskelværdier og krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU1a og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU1b, såfremt det er relevant.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).
1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)
3a.   De oplysninger, som omhandles i denne artikel, udtrykkes ved hjælp af koderne, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/20021a.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1).
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Ved behandlingen af forslag til opførelse af nye anlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg, som anvender processer, der udleder kemikalier opført i bilag III, giver medlemsstaterne, , uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU30 forrang til alternative processer, teknikker eller praksis med tilsvarende anvendelighed, men hvor dannelse og udslip af stoffer, der er anført i bilag III, undgås.
3.  Ved behandlingen af forslag til opførelse af nye anlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg, som anvender processer, der udleder kemikalier opført i bilag III, giver medlemsstaterne forrang til alternative processer29a, teknikker eller praksis med tilsvarende anvendelighed, men hvor dannelse og udslip af stoffer, der er anført i bilag III, undgås, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU30.
_________________
_________________
29a Se Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (2008). Guidelines on Best Available Techniques and Provisional Guidance on Best Environmental Practices Relevant to Article 5 and Annex C of the Stockholm Convention on Persistent Organic Pollutants (Retningslinjer for bedste tilgængelige teknik og foreløbig vejledning om bedste praksis på miljøområdet i henhold til artikel 5 og bilag C til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte). Genève, sekretariatet for Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte. http://www.pops.int/Implementation/BATandBEP/BATBEPGuidelinesArticle5/tabid/187/Default.aspx
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 6
6.  Kommissionen kan i givet fald under hensyntagen til den tekniske udvikling og de relevante internationale retningslinjer og afgørelser samt tilladelser givet af en medlemsstat eller den kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i overensstemmelse med stk. 4 og bilag V, , ved hjælp af gennemførelsesretsakter, indføre supplerende foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen kan navnlig, fastlægge, hvilke oplysninger der skal indgives af medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 4, litra b), nr. iii). Disse foranstaltninger vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
6.  Kommissionen kan i givet fald under hensyntagen til den tekniske udvikling og de relevante internationale retningslinjer og afgørelser samt tilladelser givet af en medlemsstat eller af den kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i overensstemmelse med stk. 4 og bilag V, vedtage gennemførelsesretsakter, der bestemmer formatet af de oplysninger, som medlemsstaterne skal indgive i overensstemmelse med stk. 4, litra b, nr. iii). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra c
c)  efter anmodning yde teknisk og videnskabelig bistand og input til Kommissionen vedrørende stoffer, som eventuelt opfylder kriterierne for opførelse på listerne i konventionen eller protokollen
c)  efter anmodning yde solid teknisk og videnskabelig bistand og input til Kommissionen vedrørende stoffer, som eventuelt opfylder kriterierne for opførelse på listerne i konventionen eller protokollen, herunder om forebyggelse af produktion og anvendelse af nye POP og vurdering af pesticider eller industrikemikalier, som benyttes aktuelt
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra f
f)  for Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammenstille, registrere, behandle og tilgængeliggøre alle de oplysninger, der modtages eller foreligger i medfør af artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii), artikel 9, stk. 2 og artikel 13, stk. 1. Agenturet gør de ikke-fortrolige oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted og skal lette udvekslingen af oplysninger med relevante informationsplatforme såsom dem, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2
f)  for Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammenstille, registrere, behandle og tilgængeliggøre alle de oplysninger, der modtages eller foreligger i medfør af artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 5, artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii), artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 1. Agenturet gør de ikke-fortrolige oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted og skal lette udvekslingen af oplysninger med relevante informationsplatforme såsom dem, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Agenturet begynder at levere den tekniske og videnskabelige vejledning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), senest den ... [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger med medlemsstaterne vedrørende de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at identificere og vurdere områder, der er forurenet af POP, og for at imødegå de mulige alvorlige farer for menneskers sundhed og miljøet ved en sådan forurening.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 3
3.  Oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 2 betragtes ikke som fortrolige, medmindre andet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF32. Når Kommissionen , Agenturet og medlemsstaterne udveksler oplysninger med et tredjeland, beskyttes fortrolige oplysninger i henhold til EU-lovgivningen .
3.  Oplysninger om menneskers sundhed og sikkerhed og om miljøet betragtes ikke som fortrolige, medmindre andet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF32. Når Kommissionen, Agenturet og medlemsstaterne udveksler andre oplysninger med et tredjeland, beskyttes fortrolige oplysninger i henhold til EU-lovgivningen.
_________________
_________________
32Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1.3 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
Unionen skal sikre adgang til oplysninger og offentlig deltagelse under overvågningen af gennemførelsen.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5
5.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som yderligere præciserer de minimumsoplysninger, der skal fremsendes i henhold til stk. 1, herunder definitionen af indikatorer, kort og medlemsstatsoversigter omhandlet i stk. 1, litra f). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
5.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for de oplysninger, der skal fremsendes i henhold til stk. 1, herunder definitionen af indikatorer, kort og medlemsstatsoversigter omhandlet i stk. 1, litra f). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 7, stk. 5, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [...]
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 7, stk. 5, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende nærværende forordning .
1.   Kommissionen bistås af:
a)  det udvalg, som er oprettet ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 med hensyn til gennemførelsen af de spørgsmål, som omhandles i artikel 13, stk. 5, undtagen når der henvises til gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet af de oplysninger, der omtales i artikel 13, stk. 1, litra a), med hensyn til anvendelsen af artikel 7, og artikel 13, stk. 1, litra b), når der henvises til oplysninger, som er modtaget i medfør af artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii), og
b)  det udvalg, som er oprettet ved artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF1a med hensyn til gennemførelsen af de spørgsmål, som omhandles i artikel 7, stk. 6, og artikel 13, stk. 5, når der henvises til gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet af de oplysninger, der omhandles i artikel 13, stk. 1, litra a), med hensyn til anvendelsen af artikel 7, og artikel 13, stk. 1, litra b), når der henvises til oplysninger, som er modtaget i medfør af artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii).
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 24
Forslag til forordning
Bilag I – del A – tabel – række 17

Kommissionens forslag

Polychlorerede biphenyler (PCB)

1336-36-3 og andre

215-648-1 og andre

Med forbehold af direktiv 96/59/EF er det tilladt at anvende artikler, der allerede er i brug på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

 

 

Medlemsstaterne skal identificere og standse brug af andet udstyr (f.eks. transformatorer, kondensatorer eller andre beholdere indeholdende væskerester), der indeholder mere end 0,005 % PCB og større mængder end 0,05 dm3, snarest muligt og senest den 31. december 2025.

Ændring

Polychlorerede biphenyler (PCB)

1336-36-3 og andre

215-648-1 og andre

Med forbehold af direktiv 96/59/EF er det tilladt at anvende artikler, der allerede er i brug på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

 

 

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at identificere og standse brug af andet udstyr (f.eks. transformatorer, kondensatorer eller andre beholdere indeholdende væskerester), der indeholder mere end 0,005 % PCB og større mængder end 0,05 dm3, snarest muligt og senest den 31. december 2025.

Ændring 25
Forslag til forordning
Bilag I – del A – række 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende brug som mellemprodukt eller andre præciseringer

Bis(pentabromphenyl)ether (decabromdiphenylether; decaBDE)

1163-19-5

214-604-9

1.  I denne forbindelse finder artikel 4, stk. 1, litra b), anvendelse på koncentrationer af decaBDE på 10 mg/kg (0,001 vægtprocent) eller derunder, når det forekommer i stoffer, blandinger eller artikler eller som bestanddele i flammehæmmende dele af artikler.

 

 

 

2.  Uanset ovenstående tillades fremstilling, markedsføring og anvendelse af decaBDE:

 

 

 

a)  i fremstillingen af et luftfartøj, for hvilket der inden ikrafttrædelsen er ansøgt om typegodkendelse, og denne er modtaget inden december 2022, inden den 2. marts 2027

 

 

 

b)  i fremstillingen af reservedele til følgende:

 

 

 

i)  et luftfartøj, for hvilket der inden ikrafttrædelsen er ansøgt om typegodkendelse, og denne er modtaget inden december 2022, fremstillet inden den 2. marts 2027, og indtil udløbet af disse luftfartøjers levetid

 

 

 

ii)  motorkøretøjer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, fremstillet inden den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], enten indtil 2036 eller udløbet af disse motorkøretøjers levetid, alt efter hvilken dato der kommer først.

 

 

 

3.  De specifikke undtagelser for reservedele til brug i motorkøretøjer, der er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. ii), finder anvendelse for produktion og brug af kommercielle decaBDE, som falder ind under én eller flere af følgende kategorier:

 

 

 

i)  anordninger til drivaggregater og motorrum, såsom batterimassekabler, batterisammenkoblingskabler, rør til mobile luftkonditioneringsanlæg, drivaggregater, bøsninger til udstødningsmanifold, motorrumsisolering, kabler og ledningsnet i motorrum (motorledningsnet m.v.), hastighedssensorer, slanger, ventilatormoduler og bankefølere

 

 

 

ii)  anordninger til brændstofsystemer, såsom brændstofslanger, brændstofbeholdere og brændstofbeholdere under karosserier

 

 

 

iii)  pyroteknisk udstyr og anordninger med anknytning til pyroteknisk udstyr, såsom udløsningskabler til airbags, sædebetræk/-stof (kun hvis relevant for airbags) samt front- og sideairbags

 

 

 

iv)  suspension og indvendigt udstyr såsom trimkomponenter, akustisk materiale og sikkerhedsseler

 

 

 

v)  forstærket plast (instrumentpaneler og indtræk)

 

 

 

vi)  under motorhjelm eller instrumentbræt (terminal/sikringsdåser, kabler til høj strømstyrke og kabelbeklædning (tændrørskabler))

 

 

 

vii)  elektrisk og elektronisk udstyr (batterikasser og batteribakker, elektriske konnektorer til motorstyring, radiodiskkomponenter, satellitnavigationssystemer, globale positionsbestemmelsessystemer og computersystemer)

 

 

 

viii)  varer såsom baghylder, indtræk, loftsbetræk, bilsæder, nakkestøtter, solskærme, beklædningspaneler, gulvtæpper.

 

 

 

3.  Fremstilling af decaBDE og dets anvendelse i produktion og markedsføring af følgende er tilladt:

 

 

 

a)  artikler, der bringes på markedet inden [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

 

 

b)  luftfartøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med stk. 2, litra a)

 

 

 

c)  reservedele til luftfartøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med stk. 2, litra b)

 

 

 

d)  elektrisk og elektronisk udstyr, som falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU.

 

 

 

4.  Ved anvendelsen af dette punkt forstås ved "luftfartøj" et af følgende:

 

 

 

a)  et civilt luftfartøj, der er fremstillet i overensstemmelse med et typecertifikat udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/11391c eller i overensstemmelse med en konstruktionsgodkendelse udstedt i henhold til de nationale bestemmelser i en kontraherende stat i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), eller for hvilket der er udstedt et luftdygtighedsbevis af en kontraherende stat i ICAO i henhold til bilag 8 til konventionen angående international civil luftfart

 

 

 

b)  et militært luftfartøj.

 

 

 

___________

 

 

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

 

 

 

1b Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).".

 

 

 

1c Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).«

Ændring 26
Forslag til forordning
Bilag I – del A – række 24 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende brug som mellemprodukt eller andre præciseringer

Alkaner C10-C13, chlor (korte chlorparaffiner) (SCCP)

85535-84-8

287-476-5

1.  Som en undtagelse er fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer eller præparater, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 1 vægtprocent, eller artikler, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 0,15 vægtprocent, tilladt.

 

 

 

2.  Anvendelse er tilladt for så vidt angår:

 

 

 

a)  transportbånd i mineindustrien og fugemasser til dæmninger og diger, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 4. december 2015, og

 

 

 

b)  andre artikler end de i litra a) omhandlede, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 10. juli 2012.

 

 

 

3.  Artikel 4, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte artikler.

Ændring 27
Forslag til forordning
Bilag I – del B

Kommissionens forslag

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende brug som mellemprodukt eller andre præciseringer

4

4

4

4

4

 

 

4

5 Alkaner C10-C13, chlor (korte chlorparaffiner) (SCCP)

5 85535-84-8

5 287-476-5

5 1.  Som en undtagelse er fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer eller blandinger, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 1 vægtprocent, eller artikler, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 0,15 vægtprocent, tilladt.

 

 

 

2.  Anvendelse er tilladt for så vidt angår:

 

 

 

a)  transportbånd i mineindustrien og fugemasser til dæmninger og diger, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 4. december 2015, og

 

 

 

b)  andre artikler end de i litra a) omhandlede, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 10. juli 2012.

 

 

 

3.  Artikel 4, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte artikler.

Ændring

udgår

Ændring 28
Forslag til forordning
Bilag III
LISTE OVER STOFFER, DER ER OMFATTET AF BESTEMMELSER OM BEGRÆNSNING AF UDSLIP
LISTE OVER STOFFER, DER ER OMFATTET AF BESTEMMELSER OM BEGRÆNSNING AF UDSLIP
STOF (CAS NR.)
Stof (CAS nr.)
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF)
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF)
Hexachlorbenzen (HCB) (CAS nr. 118-74-1)
Hexachlorbenzen (HCB) (CAS nr. 118-74-1)
Polychlorerede biphenyler (PCB)
Polychlorerede biphenyler (PCB)
Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH)
Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) 37
37.  For emissionsopgørelser anvendes følgende fire sammensatte indikatorer: benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren.
37.  For emissionsopgørelser anvendes følgende fire sammensatte indikatorer: benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren.
Pentachlorbenzen (CAS nr. 608-93-5)
Pentachlorbenzen (CAS nr. 608-93-5)
Polychlorerede naphthalener37a
37a. Polychlorerede naphthalener: kemiske forbindelser baseret på en naphthalenringstruktur, hvor en eller flere brintatomer er erstattet med chloratomer.
Hexachlorbutadien (CAS nr. 87-68-3)
Ændring 37
Forslag til forordning
Bilag IV – række 5 – 8

Kommissionens forslag

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a)

 

 

 

tetrabromdifenylether EC-nr.

C12H6Br4O

40088-47-9 og andre

254-787-2 og andre

Summen af koncentrationerne af tetrabromdipenylether, pentabromdiphenylether, hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether: 1000 μg/kg

pentabromdiphenylether EC-nr.

C12H5Br5O

32534-81-9 og andre

251-084-2 og andre

hexabromdiphenylether

C12H4Br6O

36483-60-0 og andre

253-058-6 og andre

heptabromdiphenylether

C12H3Br7O

68928-80-3 og andre

273-031-2 og andre

 

 

 

 

Ændring

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a)

 

 

 

tetrabromdifenylether EC-nr.

C12H6Br4O

40088-47-9 og andre

254-787-2 og andre

Summen af koncentrationerne af tetrabromdipenylether, pentabromdiphenylether, hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether og decabromodiphenylether: 500 μg/kg

pentabromdiphenylether EC-nr.

C12H5Br5O

32534-81-9 og andre

251-084-2 og andre

hexabromdiphenylether

C12H4Br6O

36483-60-0 og andre

253-058-6 og andre

heptabromdiphenylether

C12H3Br7O

68928-80-3 og andre

273-031-2 og andre

decabromdiphenylether

C12Br10O

1163-19-5 og andre

214-604-9 og andre

 

 

 

 

Ændring 29
Forslag til forordning
Bilag IV – tabel 1 – kolonne ”Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a)” – række ”Polychlorerede” – fodnote 7

Kommissionens forslag

7.  Grænseværdierne er beregnet som PCDD og PCDF ifølge nedenstående toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF):

PCDD

TEF

PCDF

TEF

PCDD

TEF

2,3,7,8-TeCDD

1

1,2,3,7,8-PeCDD

1

1,2,3,4,7,8-HxCDD

0,1

1,2,3,6,7,8-HxCDD

0,1

1,2,3,7,8,9-HxCDD

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD

0,01

OCDD

0,0003

2,3,7,8-TeCDF

0,1

1,2,3,7,8-PeCDF

0,03

2,3,4,7,8-PeCDF

0,3

1,2,3,4,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,6,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,7,8,9-HxCDF

0,1

2,3,4,6,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDF

0,01

1,2,3,4,7,8,9-HpCDF

0,01

OCDF

0,0003

Ændring

7.  Grænseværdierne er beregnet som PCDD og PCDF ifølge nedenstående toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF):

 

PCDD

TEF

 

2,3,7,8-TeCDD

1

 

1,2,3,7,8-PeCDD

1

 

1,2,3,4,7,8-HxCDD

0,1

 

1,2,3,6,7,8-HxCDD

0,1

 

1,2,3,7,8,9-HxCDD

0,1

 

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD

0,01

 

OCDD

0,0003

 

PCDF

TEF

 

2,3,7,8-TeCDF

0,1

 

1,2,3,7,8-PeCDF

0,03

 

2,3,4,7,8-PeCDF

0,3

 

1,2,3,4,7,8-HxCDF

0,1

 

PCDD

TEF

 

1,2,3,6,7,8-HxCDF

0,1

 

1,2,3,7,8,9-HxCDF

0,1

 

2,3,4,6,7,8-HxCDF

0,1

 

1,2,3,4,6,7,8-HpCDF

0,01

 

1,2,3,4,7,8,9-HpCDF

0,01

 

OCDF

0,0003

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0336/2018).


Pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene
PDF 181kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (2018/2077(INI))
P8_TA(2018)0464A8-0352/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 26. april 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om balance mellem arbejds- og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (COM(2017)0253),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 5, 27, 31, 32, 33 og 47,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder vedtaget i New York den 18. december 1979,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater har ratificeret,

–  der henviser til mål 5 i målene for bæredygtig udvikling, der går ud på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, og navnlig til delmål 5.4: at anerkende og sætte pris på ubetalt arbejde i hjemmet og inden for omsorg gennem offentlige tjenesteydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse og ved at fremme delt ansvarlighed i hjemmet og familien, som det er nationalt passende,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 10. maj 2018 med titlen "Fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2017 om styrkelse af lokalsamfundsbaseret støtte og pleje med henblik på et selvstændigt liv,

–  der henviser til Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden(2),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen "EU's handlingsplan 2017-2019 – Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle" (COM(2017)0678),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) og navnlig kapitel 3.1 om forøgelse af kvinders erhvervsfrekvens og ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til økonomisk uafhængighed (SWD(2015)0278),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2018 om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018)0273),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2013 om Barcelonamålene – Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2013)0322),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 2011 med titlen "Førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden" (COM(2011)0066),

–  der henviser til Kommissionens køreplan for kvalitet i førskoleundervisning og børnepasningsordninger (Ares(2018)1505951),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte(3)",

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", (COM(2010)2020) af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083) og af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2014 om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(6),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(7),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om kvindernes rolle i et aldrende samfund(10),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om atypiske arbejdskontrakter, jobsikkerhed, flexicurity og nye former for arbejdsmarkedsdialog(11),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (COM(2018)0271) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato (SWD(2018)0173),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og instituttets rapport fra 2015 med titlen "Reconciliation of work, family and private life in the European Union: Policy review" (Balance mellem arbejde, familie og privatliv i EU: politikgennemgang),

–  der henviser til Eurofounds rapport af 7. december 2011 med titlen "Company initiatives for workers with care responsibilities for disabled children or adults" (Virksomhedsinitiativer for ansatte med plejeansvar for handicappede børn eller voksne),

–  Der henviser til Eurofounds baggrundsdokument af 14. juli 2013 med titlen "Caring for children and dependants: effect on careers of young workers" (Pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere),

–  der henviser til Eurofounds rapport af 17. juni 2014 med titlen "Residential care sector: Working conditions and job quality" (Hjemmeplejesektoren: arbejdsvilkår og jobkvalitet",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 22. oktober 2015 med titlen "Working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change" (Arbejde og omsorg: foranstaltninger til forening af arbejds- og familieliv i tider med demografiske forandringer),

–  der henviser til Eurofounds oversigtsrapport af 17. november 2016 om den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse af 28. november 2017 med titlen "Care homes for older Europeans: Public, for-profit and non-profit providers" (Plejehjem for ældre europæere: offentlige, kommercielle og ikkekommercielle udbydere),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse af 23. januar 2018 med titlen "European Quality of Life Survey 2016: Quality of life, quality of public services and quality of society" (Den europæiske livskvalitetsundersøgelse 2016: livskvalitet, de offentlige tjenesters kvalitet og samfundets kvalitet),

–  der henviser til fælles rapport af 10. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse og Europa-Kommissionen med titlen "Adequate social protection for long-term care needs in an ageing society" (Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund),

–  der henviser til fælles rapport af 7. oktober 2016 fra Udvalget for Økonomisk Politik og Europa-Kommissionen om sundhedspleje- og langtidsplejesystemer og finanspolitisk bæredygtighed,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. september 2016 om rettigheder for indeboende plejere(12),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 16. oktober 2014 om udvikling af familierelaterede tjenesteydelser for at øge beskæftigelsen og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet(13),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 26. maj 2010 om professionalisering af husligt arbejde(14),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset for 2017 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: måling af ligestillingen mellem kønnene i Den Europæiske Union 2005-2015,

–  der henviser til undersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker fra marts 2016 med titlen "Differences in men's and women's work, care and leisure time" (forskelle mellem mænds og kvinders arbejds-, pleje- og pasningsopgaver og fritid") og november 2016 med titlen "The use of funds for gender equality in selected Member States" (anvendelse af midler til ligestilling i udvalgte medlemsstater),

–  Der henviser til offentliggørelsen af WeDO-projektet om ældres trivsel og værdighed i 2012 med titlen "European Quality Framework for long-term care services: Principles and guidelines for the wellbeing and dignity of older people in need of care and assistance" (Principper og retningslinjer for trivsel og værdighed hos ældre med behov for omsorg og hjælp),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0352/2018),

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd i henhold til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder er en af de grundlæggende værdier, som EU bygger på; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at det til trods herfor er gået langsomt med at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder;

B.  der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den 17. november 2017, fastsætter væsentlige principper og sigter mod at give unionsborgerne nye rettigheder, heriblandt ligestilling mellem kønnene, lige muligheder, støtte til børn og integration af personer med handicap, hvilket nyder EU-institutionernes og medlemsstaternes udelte støtte; der henviser til, at det i søjlens princip 9 om balance mellem arbejdsliv og privatliv slås fast, at "forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester";

C.  der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder i hele EU er næsten 12 % lavere end for mænd, og at 31,5 % af de erhvervsaktive kvinder arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af de erhvervsaktive mænd; der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU fortsat ligger på 12 %; der henviser til, at der er belæg for, at en af de primære årsager hertil er kvinders uforholdsmæssigt store omsorgsforpligtelser; der henviser til, at den kumulative virkning af de gentagne karriereafbrydelser, som kvinder rammes af som følge af deres omsorgsforpligtelser, bidrager væsentligt til lavere lønninger, kortere karriereforløb og kønsbestemte løn- og pensionsforskelle på henholdsvis 16 % og 37 %; der henviser til, at dette resulterer i en større risiko for fattigdom og social udstødelse for kvinder, hvilket har negative konsekvenser, som også omfatter deres børn og familier; der henviser til, at det er vigtigt at udligne forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, eftersom de økonomiske tab som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen beløber sig til 370 mia. EUR om året; der henviser til, at leveringen af plejeydelser kan være afgørende for en effektiv reaktion på arbejdskraftmangel;

D.  der henviser til, at "pleje" bør forstås som arbejde, der udføres personligt i offentlige eller private institutioner eller i en privat husstand eller husstande for at yde omsorg til børn, ældre, syge eller personer med handicap; der henviser til, at omsorgsarbejde ideelt set bør udføres af professionelle omsorgspersoner, som kan være ansat af offentlige eller private enheder eller familier eller være selvstændige, men uformelt også udføres – ulønnet – af ikke-professionelle omsorgspersoner, sædvanligvis familiemedlemmer;

E.  der henviser til, at den gennemsnitlige tid, der bruges på ubetalt hus- og omsorgsarbejde, er mere end tre gange højere for kvinder end for mænd, hvilket især er iøjnefaldende hos par, hvis yngste barn er under syv år, idet kvinder i gennemsnit bruger 32 timer om ugen på lønnet arbejde, men 39 timer på ulønnet arbejde, mens mænd har 41 timers lønnet og 19 timers ulønnet arbejde ugentligt;

F.  der henviser til, at sektoren for hus- og omsorgsarbejde ifølge tal fra Den Internationale Arbejdsorganisation i 2010 beskæftigede omkring 52 millioner mennesker verden over og yderligere 7,4 millioner husarbejdere under 15 år, svarende til mellem 5 % og 9 % af al beskæftigelse i de industrialiserede lande;

G.  der henviser til, at job i omsorgssektoren i mange medlemsstater er dårligt lønnet, ofte ikke er omfattet af formelle kontrakter og andre grundlæggende arbejdstagerrettigheder og er lidet attraktive på grund af den høje risiko for fysisk og psykisk stress, faren for udbrændthed og manglende muligheder for karriereudvikling; der henviser til, at sektoren rummer ringe muligheder for uddannelse, og at de ansatte i overvejende grad er ældre mennesker, kvinder og migrantarbejdere;

H.  der henviser til, at visse støtteforanstaltninger, såsom den svenske skattefradragsordning for husarbejde, den franske servicejobcheck og den belgiske servicecheck, har vist sig effektive med hensyn til at begrænse omfanget af sort arbejde, forbedre arbejdsbetingelserne og sikre husarbejderes og omsorgspersoners almindelige arbejdsrettigheder;

I.  der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle omsorgspersoner, hvoraf 75 % er kvinder; der henviser til, at 27,4 % af alle kvinder arbejder på deltid for at passe børn eller voksne med plejebehov, sammenlignet med 4,6 % af alle mænd(15); der henviser til, at leveringen af omsorg ikke bør tvinge uformelle omsorgspersoner til at indgå kompromiser mellem deres omsorgsforpligtelser og fritid, da personer, der forbliver erhvervsaktive, allerede i forvejen er nødt til at foretage en afvejning mellem forskellige ansvar og anvendelsen af deres tid;

J.  der henviser til, at det af visse nationale statistikker fremgår, at ca. 6-7 % af omsorgspersonerne i medlemsstaterne er unge under 17 år, og at der i aldersgruppen 15-24 år er fem gange flere unge kvinder end mænd, der deltager i omsorgsarbejde; der henviser til, at unge omsorgspersoner kan varetage et stort voksenansvar med hensyn til at yde pleje, bistand og støtte til forældre, søskende, bedsteforældre eller andre slægtninge, der er handicappede, lider af en kronisk sygdom eller er mentalt syge; der henviser til, at unge omsorgspersoner oplever særlige forhindringer med hensyn til adgang til uddannelse og med hensyn til at forene uddannelse med omsorgsforpligtelser, hvilket også har konsekvenser for deres sundhed og levebrød;

K.  der henviser til, at der i en række medlemsstater er mangel på professionelle omsorgstjenester af høj kvalitet, som er tilgængelige for alle uanset indkomst;

L.  der henviser til, at mange plejekrævende familiemedlemmer bor i områder med vedvarende mangel på tjenester, og at isolation eller andre forhold gør det vanskeligt for dem at få adgang til professionelle omsorgstjenester; der henviser til, at de i mange tilfælde kun bliver passet af ikke-professionelle omsorgspersoner, som hyppigt er kvindelige familiemedlemmer;

M.  der henviser til, at Europa slås med demografiske forandringer, der fører til en stigende forekomst af aldersrelaterede sygdomme og en aldrende befolkning og dermed et større behov for pleje; der henviser til, at der i en tid med stigende plejebehov er en uforholdsmæssig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kønnene, hvor kvinder bærer størstedelen af byrden på grund af de stereotype kønsroller, som stadig er fremherskende i det europæiske samfund; der henviser til, at det voksende antal ældre, det svindende antal personer i den erhvervsaktive alder og de offentlige budgetbegrænsninger har en kraftig indvirkning på de sociale tjenesteydelser, og til, at dette også vil få konsekvenser for mennesker, som må kombinere arbejde og omsorgsopgaver, ofte under vanskelige forhold;

N.  der henviser til, at befolkningen i EU-27 forventes at ældes, således at andelen af borgere på 65 år og derover vil vokse fra 17,1 % i 2008 til 30 % i 2060, mens andelen af borgere på 80 år og derover i samme periode vil vokse fra 4,4 % til 12,1 %;

O.  der henviser til, at ældre i højere grad end befolkningen som helhed er i risiko for fattigdom, idet omkring 19 % af alle personer på 65 år og derover i 2008 var i risiko for fattigdom, mens det i 2000 var 17 %; der henviser til, at tallet er fem procentpoint højere for kvinder end for mænd;

P.  der henviser til, at ældre til tider lider under aldersdiskrimination og sexisme, mens mishandling af ældre, der forekommer i en række forskellige plejesituationer, er et socialt problem i alle medlemsstater;

Q.  der henviser til, at størstedelen af de nationale politiske modeller for indretning af omsorgstjenester på nuværende tidspunkt egner sig dårligt til at imødekomme behovene i EU's aldrende samfund, og til, at de fleste medlemsstater til dato ikke har taget fat på de demografiske udfordringer i deres respektive politikker, initiativer og systemer med hensyn til social omsorg;

R.  der henviser til, at antallet af plejehjem for ældre i løbet af de seneste ti år er steget i næsten alle medlemsstater, men at efterspørgslen efter selvstændige boliger og omsorgstjenester fortsat er større end udbuddet; der henviser til, at der er et presserende behov for flere investeringer i langtidspleje i lokalsamfundet eller i hjemmet, da alle har ret til et uafhængigt liv, støtte og inklusion i samfundet; der henviser til, at manglen på kønsopdelte data på nationalt plan, herunder om finansielle investeringer, samt en mangel på kvalitetsindikatorer gør denne vigtige del af plejeinfrastrukturen vanskelig at kontrollere og vurdere og samtidig gør det vanskeligt at fremkomme med anbefalinger til beslutningstagningen;

S.  der henviser til, at Barcelonamålene om at levere pasning til mindst 33 % af alle børn under tre år (mål 1) og mindst 90 % af alle børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder (mål 2) kun er blevet nået i 12 medlemsstater siden 2002, og at gennemførelsesgraden i nogle medlemsstater er foruroligende lav;

T.  der henviser til, at kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet øger behovet for økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet, og at efterspørgslen efter pladser i dagtilbudsordninger for børn i hele Europa overstiger udbuddet; der henviser til, at der er dokumentation for, at pasning for børn i alderen nul til tre år primært benyttes på deltidsbasis (færre end 30 timer om ugen) i mere end halvdelen af alle medlemsstater; der henviser til, at fuld deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder kræver, at der er mulighed for børnepasning på fuld tid, samt at efterspørgslen inden for forældrenes arbejdstid imødekommes;

U.  der henviser til, at der er mangel på tilstrækkelig infrastruktur, der tilbyder børnepasning af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle indkomstniveauer, hvilket fremgår af, at det blandt de mere end 32 millioner børn under den skolepligtige alder i EU kun er ca. 15 millioner, der har adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger(16), og de fleste af medlemsstaternes offentlige udgifter til børnepasning går til børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder; der henviser til, at investeringer fra alle sektorer bør øges, da dokumentation i OECD-landene viser, at en øget investering af BNP i pasningsordninger ville føre til en stigning i beskæftigelsen blandt kvinder; der henviser til, at virkningerne af at investere i børnepasning udelukkende er positive og ville tilvejebringe ekstra skatteindtægter som følge af den øgede deltagelse af forældre på arbejdsmarkedet; der henviser til, at dagtilbud af høj kvalitet udover at udgøre et supplement til familiens centrale rolle også giver mange fordele på kort og langt sigt for enkeltpersoner og for samfundet som helhed, herunder for personer med en svag socioøkonomisk baggrund eller særlige uddannelsesmæssige behov, og er effektive med hensyn til at bekæmpe ulighed, der rammer børn fra en tidlig alder, samt med hensyn til at forebygge skolefrafald;

V.  der henviser til, at levering af dagtilbud af høj kvalitet er en effektiv investering, der tilvejebringer grundlaget for vellykket livslang læring og håndterer de uligheder og udfordringer, som dårligt stillede børn står over for;

W.  der henviser til, at der er over 80 millioner mennesker med handicap i EU, et tal som er stigende, og at hver fjerde europæer har et familiemedlem med et handicap; der henviser til, at EU, da det i 2011 blev part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, forpligtede sig til at fremme og beskytte rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at der i lyset af disse rettigheder og behovene hos personer med handicap i alle aldre i den seneste tid er sket en overgang fra institutionel pleje til pleje i nærområdet for personer med handicap;

X.  der henviser til, at alle i henhold til artikel 19 i konventionen om rettigheder for personer med handicap har ret til et uafhængigt liv og inklusion i samfundet, hvilket ikke kun kræver tilrådighedsstillelse af selvstændige boliger, men også af støttetjenester, der afspejler behovene hos personer med handicap;

Y.  der henviser til, at børn og voksne med lavtfungerende autisme sandsynligvis finder det svært at udføre daglige gøremål på egen hånd og generelt har brug for hjælp til de fleste gøremål;

Z.  der henviser til, at langtidsomsorgstjenester og børnepasning ofte undervurderes, og at dette erhverv i mange medlemsstater er forbundet med en temmelig lav profil og status, hvilket kommer til udtryk i et lavt lønniveau, ulige repræsentation af kvinder og mænd i arbejdsstyrken og dårlige arbejdsforhold;

AA.  der henviser til, at job inden for formel pleje, herunder hjemmepleje, kræver kvalificeret personale, som skal have en passende løn(17); der henviser til, at det er nødvendigt at sørge for tilstrækkeligt mange kvalificerede omsorgspersoner, eftersom udviklingen af formelle pasningsordninger af høj kvalitet for børn, ældre og personer med handicap hænger sammen med ansættelsesforhold af høj kvalitet, anstændige lønninger og investering i de arbejdstagere, der leverer disse ydelser, herunder investeringer i uddannelse af arbejdstagere inden for børnepasning; der henviser til, at professionelle ansættelsesforhold for omsorgspersoner har en gavnlig indvirkning på deres evne til at skabe balance mellem arbejde og privatliv;

AB.  der henviser til, at personer, som har brug for langtidspleje, kan have svært ved at betale private plejeydelser, der normalt er dyrere end de plejeydelser, der leveres af den offentlige sektor; der henviser til, at kvinder på grund af de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle altid rammes hårdere end mænd og må bruge en større del af deres indkomst på langtidspleje;

AC.  der henviser til rapporter om, at dårligt stillede personer, herunder medlemmer af familier med lav indkomst, personer, der bor i landdistrikter, og børn med etnisk minoritetsbaggrund eller migrantbaggrund, oplever særligt store udfordringer, når der er et begrænset udbud af omsorgstjenester af høj kvalitet;

Sammenhæng i balancen mellem arbejdsliv og privatliv

1.  bemærker, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen øges betydeligt, når familierne får børn, hvilket afspejler kvinders vanskeligheder med at forene børnepasning og omsorgsforpligtelser med deres arbejde, noget som skal tilskrives manglen på tilstrækkelig offentlig plejeinfrastruktur og den vedvarende kønsafhængige arbejdsopdeling, som medfører, at langt den overvejende del af omsorgsforpligtelserne varetages af kvinder, der bruger mellem dobbelt så meget og ti gange så meget tid på ulønnede omsorgsopgaver som mænd(18);

2.  bemærker, at en fjerdedel af alle kvinder stadig er ulønnede medarbejdende familiemedlemmer, som ikke modtager nogen direkte løn, og at der er en klar overrepræsentation af kvinder i sektorer, der generelt er kendetegnet ved lave lønninger, lange arbejdstider og ofte uformelle arbejdsordninger, hvilket fører til færre monetære, sociale og strukturelle fordele for kvinder;

3.  understreger, at feminiseringen af fattigdom er et resultat af en række faktorer, herunder den kønsbestemte lønforskel, pensionsforskellen, omsorgsforpligtelser og hermed forbundne afbrydelser i arbejdslivet; understreger, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på baggrund af bl.a. deres kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, bidrager til feminiseringen af fattigdom;

4.  glæder sig over EU-institutionernes nylige proklamation af den europæiske søjle for sociale rettigheder og minder om dens principper, som omfatter:

   lige behandling og lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig for så vidt angår deltagelse på arbejdsmarkedet
   retten til ligebehandling og lige muligheder for så vidt angår beskæftigelse uanset alder eller handicap
   retten til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester for forældre og personer med omsorgsforpligtelser
   retten til prismæssigt overkommelig langtidspleje af god kvalitet;

5.  udtrykker bekymring over den ugunstige udvikling inden for forældreorlov og de rettigheder, der er knyttet til forældrerollen, såsom tilbagetrækningen af forslaget til direktiv om forlængelse af barselsorloven og den seneste dom fra Domstolen, hvori det fastslås, at det er lovligt at afskedige en gravid arbejdstager som led i kollektive afskedigelser; opfordrer Kommissionen til meget hurtigt at lukke hullerne i EU-lovgivningen;

6.  glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdstagere og omsorgspersoner og understreger i denne forbindelse betydningen af individuel ret til orlov og fleksible arbejdsformer for at hjælpe erhvervsaktive personer med at håndtere deres privatliv og arbejdsliv; minder om, at politikker vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv bør tilskynde mænd til at påtage sig omsorgsforpligtelser på lige fod med kvinder; mener, at det med henblik på den fremtidige udvikling bør være et mål gradvist at udvide fædre- og plejeorlov(19) og hæve niveauet for godtgørelse herfor, som bør være tilstrækkeligt højt, sikre forældreorlov, som ikke kan overdrages, garantier i forbindelse med afskedigelse, tilbagevenden til samme eller en tilsvarende stilling og beskyttelse mod forskelsbehandling af personer på grund af deres beslutninger med hensyn til orlov samt udvidelse af rettighederne, så de også omfatter selvstændige arbejdstagere og personer, der har behov for at tage orlov, som er tilstrækkeligt godt betalt, for at passe andre afhængige personer end børn;

7.  opfordrer alle medlemsstater til at tilskynde fædre til at få mest muligt ud af fædreorlov, hvilket er en effektiv måde til at tilskynde dem til at påtage sig ansvaret for at drage omsorg for deres børn og deres familier og et nyttigt middel til at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd;

8.  mener, at varetagelse af omsorgsopgaver ikke må få negative konsekvenser for omsorgspersonens lønniveau, sociale rettigheder eller pensionsrettigheder; opfordrer i denne forbindelse til at fremme ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af politikker vedrørende balancen mellem arbejdsliv og familieliv;

9.  henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for familier, der passer et barn eller en slægtning med et handicap, eftersom omsorgsbehovet i sådanne tilfælde er livslangt;

10.  henleder opmærksomheden på manglen på aflastningstjenester for forældre til børn med et handicap; påpeger, at denne mangel på støtte meget ofte gør det helt umuligt for forældrene at arbejde; bemærker i denne forbindelse den alarmerende mangel på tilbud til personer med en svær grad af autisme;

11.  mener, at alle personer med plejebehov bør have en subjektiv ret til at vælge de kvalitetsomsorgstjenester, som bedst opfylder deres behov for pleje, og som passer til og er tilgængelige for både dem selv og deres omsorgspersoner; er af den opfattelse, at omsorgstjenester uanset forskellene mellem brugerne og disses behov bør udvikles på en personorienteret, individualiseret og omfattende måde; bemærker, at familier ikke er ens, og at politikkerne og planlægningen bør tage højde for forskellene;

12.  er af den opfattelse, at den videre udvikling af plejetjenester bør afspejle arbejdsmarkedets foranderlighed;

13.  mener, at langtidspleje i overensstemmelse med den ret til langtidspleje, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør betragtes som en gren af den sociale beskyttelse, og at alle borgeres ret til kvalitetspleje og persontilpasset pleje bør slås fast; mener desuden, at der er et presserende behov for yderligere investeringer i økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af høj kvalitet, ikke mindst hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenester, i overensstemmelse med den europæiske sociale søjle for sociale rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre lige adgang til og rimelig behandling i plejetjenester for ældre, børn og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, der har behov for langtidspleje, og til at udvise særlig opmærksomhed over for personer fra en vanskelig sociale baggrund;

14.  understreger, at adgangen til forskelligartede, kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige og private plejeinfrastrukturer, -tjenester og støttetilbud til børn, ældre, personer med handicap og personer, som er kronisk syge eller har behov for langtidspleje, enten i hjemmet eller i lokalsamfundet i hjemlige rammer, har vist sig at være et afgørende aspekt af politikkerne vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv og en vigtig faktor, der øger tilbøjeligheden blandt forældre og uformelle omsorgspersoner til at tage orlov, som led i bestræbelserne på at hjælpe kvinder med hurtigt at vende tilbage til og forblive på arbejdsmarkedet; glæder sig over overgangen til lokalsamfundsbaserede tjenester i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, men bemærker samtidig, at det er nødvendigt at overvåge disse tjenester for at sikre deres kvalitet; mener, at pleje af høj kvalitet afhænger af, at de tjenesteydelser, der leveres, er af høj kvalitet, af deres evne til at sikre, at brugernes værdighed og menneskerettigheder bevares, og at disse inkluderes i samfundet;

15.  minder om, at manglen på plejetjenester spiller en vigtig rolle i kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet, da den gør det vanskeligere at afbalancere arbejds- og familiemæssige forpligtelser, hvilket fører til, at nogle kvinder helt forlader arbejdsmarkedet, har færre timers lønarbejde og tilbringer mere tid med at varetage ulønnede omsorgsforpligtelser, noget som har negative konsekvenser for deres ret til social sikring, navnlig pensioner, og som medfører en større risiko for fattigdom og social udstødelse, navnlig i alderdommen;

Typer af pasning og pleje

16.  bemærker, at der findes en række forskellige former for omsorgstjenester, herunder dagtilbud for børn, plejetjenester for ældre og pleje- eller støttetilbud til personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, som har langvarige behov for sundhedsydelser og pleje, og bemærker, at der som følge heraf er blevet udviklet forskellige politiske tilgange; er af den opfattelse, at pleje kan ydes af formelle og uformelle omsorgspersoner;

17.  mener, at tilgangen til udviklingen af plejetjenester bør tage hensyn til alle kategorier af brugere og deres forskelle og forskellige præferencer med hensyn til, hvilke typer af omsorgstjenester, de behøver, herunder personer fra vanskelige sociale baggrunde såsom etniske minoriteter eller migrantfamilier, personer, der bor i afsidesliggende områder og landdistrikter, og familier med lav indkomst; minder om, at det familiebegreb, der anvendes i lovgivning og politikker, bør fortolkes bredt;

18.  erkender, at lav socioøkonomisk status og et lavt uddannelsesniveau for mange mennesker udgør barrierer for omsorgstjenester, som yderligere skærper de udfordringer, de står over for med hensyn til at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv; mener, at dette kræver eksplicit planlægning og politiske tiltag;

19.  bemærker, at den private sektor spiller en vigtig rolle i leveringen af langtidsplejeydelser til personer med handicap og ældre, og at der i hele EU er blevet rejst spørgsmål for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten af sådanne ydelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere situationen på markedet for plejetjenester og til at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at kontrollere og overvåge kvaliteten af de tjenester, der udbydes i denne sammenhæng;

Kvaliteten og den økonomiske overkommelighed af samt adgangen til pasning

20.  mener, at pasningstilbud bør udformes på en sådan måde, at de giver alle brugere, deres familiemedlemmer og omsorgspersoner, hvad enten de er fuldtids- eller deltidsbeskæftigede, selvstændige eller ledige, reelle valgmuligheder;

21.  mener, at de personer, som tilrettelægger, programlægger og leverer pasnings- og plejeydelser, har et ansvar for at sætte sig ind i brugernes behov, og at plejeydelser til ældre og personer med handicap skal planlægges og udvikles med brugernes aktive og meningsfulde deltagelse og bør udformes og gennemføres under anvendelse af en rettighedsbaseret tilgang; noterer sig de positive erfaringer, som personer med psykiske og intellektuelle handicap har haft med at deltage i udviklingen af infrastruktur og tjenester, som øger deres uafhængighed og livskvalitet;

22.  påpeger, at udbuddet af kvalitetsomsorgsydelser i EU varierer meget både inden for og mellem medlemsstaterne, mellem private og offentlige miljøer, byer og landdistrikter og forskellige aldersgrupper; noterer sig, at en stor del af ansvaret for børnepasning og langtidspleje varetages af familier, for så vidt angår det første navnlig bedsteforældre, noget som er særligt tydeligt i Syd- og Østeuropa(20);

23.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre et godt udbud af plejetjenester både i by- og landområder med henblik på at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af pleje for personer fra vanskelige sociale baggrunde, herunder dem, der bor i landdistrikter og afsidesliggende områder;

24.  mener, at tilgængelighed er et resultat af en kombination af omkostninger og fleksibilitet, og at der derfor bør være en vifte af omsorgstilbud, både offentlige og private, og mulighed for pleje i hjemmet eller under lignende forhold; mener endvidere, at det bør være muligt for familiemedlemmer enten frivilligt at yde pleje eller modtage tilskud til køb af plejeydelser;

25.  understreger, at kvaliteten af omsorgstjenester skal ses fra en række forskellige synsvinkler, herunder kvaliteten af tilbud og tjenester, kvaliteten af undervisningsprogrammer for børn, professionalismen hos omsorgspersonerne, kvaliteten af lokalerne og miljøet, omsorgspersonalets uddannelsesniveau og arbejdsvilkår;

26.  bemærker, at der bør ske en udvikling af plejetjenesterne med henblik på at fremme kontinuiteten inden for pleje, forebyggende sundhedsmæssige og sociale ydelser, rehabilitering og muligheden for at leve et uafhængigt liv; mener, at ordninger for direkte pleje i hjemmet bør tilskyndes, således at personer med plejebehov kan modtage pleje fra kvalificeret plejepersonale i deres egne hjem og så vidt muligt leve uafhængigt; er af den opfattelse, at plejetjenester, hvor det er relevant, bør sigte mod omfattende familiestøtte, såsom hjælp i husholdningen, vejledning og børnepasning;

27.  understreger, at oplysninger om tilgængelige omsorgstjenester og tjenesteudbydere bør være tilgængelige for forældre, ældre, personer med handicap og/eller med kroniske sygdomme, der har behov for langtidspleje, samt for uformelle omsorgspersoner;

28.  understreger, at den manglende tilgængelighed af tjenester og de høje priser på børnepasning indvirker negativt på børn fra lavindkomstfamilier og gør, at de fra en tidlig alder stilles ringere; understreger, at alle børn har ret til pasning af høj kvalitet og til udvikling i den tidlige barndom, herunder en fuld vifte af sociale stimuli; bemærker, at de uforholdsmæssigt høje priser på omsorgstjenester også påvirker plejeafhængige personer fra lavindkomstfamilier og stiller dem ugunstigt;

29.  er af den opfattelse, at manglen på investeringer i børnepasningtilbud af høj kvalitet til børn under tre år vil forlænge kvinders karriereafbrydelser og skabe vanskeligheder, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet;

30.  mener, at de nationale programmer bør styrkes for at forbedre livskvaliteten for ældre kvinder, navnlig dem med hukommelsesnedsættende sygdomme, og de personer, der passer dem, og som ofte selv er ældre kvinder; foreslår at tage alzheimerforeninger med på råd med henblik på planlægning og gennemførsel af disse foranstaltninger;

31.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med forslagene i denne betænkning at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne om udvikling af omfattende beskæftigelsesvenlige, persontilpassede, lokalsamfundsbaserede og tilgængelige omsorgstjenester, der omfatter børnepasning, plejetjenester til ældre og plejetjenester til personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, og som er baseret på deltagelse af høring af de tilsigtede brugere af tjenesterne med henblik på at sikre, at de er tilgængelige og opfylder de tilsigtede brugeres behov;

32.  noterer sig de forskellige praksisser i medlemsstaterne og understreger, at samarbejde og udveksling af bedste praksis på europæisk plan kan støtte peerlæring og peerrådgivning blandt medlemsstaterne og bidrage til udviklingen af kvalitetsomsorgstjenester ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes på regionalt og nationalt plan, og desuden hjælpe medlemsstaterne med at løse fælles udfordringer; opfordrer Kommissionen til at fungere som platform og lette denne udveksling af erfaringer og god praksis med hensyn til kvaliteten, tilgængeligheden og den prismæssige overkommelighed af omsorgstjenester samt de forskellige modeller for levering af omsorgstjenester, der er skræddersyet til den enkeltes forhold og finansielle formåen, og på den måde håndtere udfordringerne med hensyn til pasning og pleje;

33.  er bekymret over arbejdsforholdene i mange omsorgstjenester som lang arbejdstid, dårlige lønvilkår, manglende uddannelse og dårlige politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; er bekymret over, at job i omsorgssektoren betragtes som uattraktive og hovedsageligt tiltrækker kvinder og vandrende arbejdstagere; understreger, at disse betingelser også har en indvirkning på kvaliteten af de tjenester, der ydes; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opvurdere omsorgsopgaver som et karrierevalg og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at etablere en retlig ramme med minimumsstandarder for arbejdstagere i sektoren og til at iværksætte et initiativ om kvalitet inden for langtidspleje med inspiration fra de tilgængelige frivillige redskaber og initiativer i civilsamfundet såsom den europæiske ramme for kvalitetssikring af langtidspleje og Kommissionens nylige forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge og sikre, at institutioner og andre steder, der yder pleje, er sikre og motiverende arbejdssteder, og at der foretages tilstrækkelige investeringer i omsorgspersonalets velfærd og sundhed; mener, at det er afgørende at sikre omsorgspersoners trivsel med henblik på at forhindre mishandling af de personer, der modtager pleje; støtter i denne forbindelse de lovgivningsmæssige initiativer vedrørende certificering og anerkendelse af faglærte omsorgspersoner og opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forbedre omsorgspersoners arbejdsvilkår, såsom at sikre deres ret til en formel ansættelseskontrakt og betalt orlov; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden i offentligheden om værdien af omsorgstjenester for at højne omsorgssektorens status og fremme mænds deltagelse i omsorgsaktiviteter;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Rådet et EU-program for omsorgspersoner til godkendelse med henblik på at identificere og anerkende de forskellige typer af pasning og pleje, som findes i Europa, garantere finansiel støtte til omsorgspersoner og gradvist forbedre balancen mellem deres arbejds- og privatliv;

36.  minder om, at Parlamentet i sin betænkning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(21) udtrykkeligt opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til et direktiv om plejeorlov; bemærker, at uformelle omsorgspersoner, der vælger at yde uformel pleje til deres familiemedlemmer, bør modtage passende kompensation og adgang til sociale rettigheder på et sammenligneligt grundlag med andre personer, der udfører plejeopgaver; opfordrer derfor endvidere til en samlet tilgang til håndtering af udfordringerne i forbindelse med uformelle omsorgspersoner, der går videre end beskæftigelseslovgivningen, eksempelvis fortsat indkomststøtte, adgang til sundhedspleje, mulighed for årlig ferie og akkumulering af pensionsrettigheder, således at disse er tilstrækkelige, selv om omsorgspersoner midlertidigt har et lavere indkomstniveau, fordi de yder uformel pleje, en situation, der hovedsageligt vedrører kvinder; mener, at varetagelsen af plejeopgaver ikke må få negative konsekvenser for den uformelle omsorgspersons helbred og velfærd; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sørge for passende tilbud om aflastning og rådgivning, peerrådgivning, psykologisk støtte, dagpleje og aflastningspleje for uformelle omsorgspersoner, hvilket ville bidrage til at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet;

37.  opfordrer medlemsstaterne til gennem arbejds- og socialsikringslovgivningen at indføre "plejekreditter" for både kvinder og mænd som perioder, der på lige fod berettiger til optjening af pensionsrettigheder for at beskytte personer, der tager en pause fra arbejdsmarkedet for at yde uformel og ubetalt pleje til en pårørende eller et familiemedlem, og til at anerkende værdien af det arbejde, som disse omsorgspersoner udfører for samfundet som helhed;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at uformelle omsorgspersoner anerkendes som ligeværdige aktører med hensyn til levering af sundhedsydelser og til desuden som en del af programmer for livslang læring at udvikle uddannelse om og anerkendelse af uformelle omsorgspersoners erhvervede færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med NGO'er og uddannelsesinstitutioner at yde støtte til unge omsorgspersoner; anmoder Kommissionen om at foreslå en handlingsplan, der indeholder disse og andre foranstaltninger med henblik på at sikre kvaliteten af plejeydelser samt omsorgspersonernes livskvalitet;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre forskning i antallet af unge omsorgspersoner og indvirkningen af denne rolle på deres trivsel og levebrød og til på grundlag af denne forskning at yde støtte til og imødekomme de særlige behov hos unge omsorgspersoner i samarbejde med NGO'er og uddannelsesinstitutioner;

40.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til omsorgstjenester og -personer, når den udvikler forskning og politikker, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Socialfond (ESF), handicapstrategien og sundhedsprogrammet;

Plejemål

41.  understreger, at den aktuelle udfordring med hensyn til at nå Barcelonamålene består i at øge udbuddet af børnepasning til børn i alderen 3-4 år; glæder sig over Kommissionens henstilling om at udvide målet for strategien for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020, så mindst 95 % af alle børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder skal tilbydes pasning; opfordrer Kommissionen til i samråd med de relevante aktører, herunder medlemsstaterne, at opjustere Barcelonamålene og målene for førskoleundervisning; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at nå målene og til at sætte leveringen af pasningstjenester højt på deres politiske dagsorden; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de nationale kvalitetsrammer for førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester ved at tage hensyn til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet og opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå fem centrale områder inden for førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester, som der henvises til i forslaget: adgang, arbejdsstyrke, læseplaner, evaluering og overvågning samt styring og finansiering; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med tilvejebringelsen af børnepasning i førskolealderen ikke blot at lægge vægt på adgangen til, men også på kvaliteten af pasningen, navnlig hvad angår børn fra ugunstige sociale baggrunde og børn med handicap;

42.  opfordrer Kommissionen til at opstille indikatorer og tilsvarende kvalitetsmål for plejetjenester for ældre og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, som har behov for pleje, i lighed med Barcelonamålene, med overvågningsredskaber til måling af kvaliteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af disse tjenesteydelser;

43.  opfordrer Kommissionen til at medtage ældrepleje og pleje af personer med handicap og/eller kroniske sygdomme i sin overvågning og gennemgang af data i forbindelse med det europæiske semester og årsberetningen om ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at medtage vurderinger af plejetjenester for ældre og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme i deres landerapporter og herunder tage hensyn til feedback fra plejepersonale og personer, som modtager pleje; opfordrer Kommissionen til at medtage data om denne pleje i et sæt af indikatorer for sociale fremskridt, som bør overvåges inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage disse sociale indikatorer blandt reglerne for det europæiske semester; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage og anvende korrigerende foranstaltninger, hvis det skulle vise sig, at udviklingen kommer til at gå langsomt;

44.  opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre indsamlingen af kønsopdelte data og til at udvikle sektorspecifikke statistikker, sammenlignelige definitioner og indikatorer med henblik på at vurdere kønsbestemte aspekter af adgangen til samt kvaliteten, tilgængeligheden og effektiviteten af pasnings- og plejetilbud til børn, personer med handicap og kroniske sygdomme og ældre på EU-plan og samtidig finde metoder til at forhindre, at overvågningen af sundhedspersonale øges; opfordrer Kommissionen til at overvåge plejetjenesternes udvikling og om nødvendigt udarbejde anbefalinger til korrigerende foranstaltninger;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle kvalitetsdata om leveringen af tilgængelige omsorgstjenester gennem offentlig og privat finansiering til børn, ældre og personer med handicap med henblik på at overvåge situationen generelt og forbedre omsorgstjenesterne, idet der ikke blot tages hensyn til brugernes behov, men også til balancen mellem arbejdsliv og privatliv hos og arbejdsbetingelserne for det store antal omsorgspersoner; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage effektive politiske instrumenter og korrigerende foranstaltninger, såfremt det er nødvendigt;

Finansiering af pleje

46.  opfordrer medlemsstaterne til – herunder med henblik på at tackle de eksisterende investeringsunderskud – at øge de offentlige investeringer i pasningstilbud og infrastruktur til børn, navnlig i den tidlige barndom, og pleje af andre afhængige personer, sikre universel adgang til disse tjenester, forbedre plejens kvalitet og øge investeringerne i særlige foranstaltninger, der sætter personer, som yder pleje, i stand til at opretholde et aktivt arbejdsliv;

47.  bemærker den uforholdsmæssige virkning, som utilstrækkelige investeringer i plejestrukturer og -tjenester har på eneforsørgende forældre, der for langt størstedelens vedkommende er kvinder, og på familier, der lever i fattigdom og risikerer social udstødelse;

48.  bemærker, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i alle faser af gennemførelsen af de forskellige politikker og frem for alt i programmeringsfasen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kønsdimensionen integreres fuldt ud i de nationale reformprogrammer med støtte fra ikke blot Den Europæiske Socialfond, men også andre EU-fonde, der stiller ressourcer til rådighed til almen social infrastruktur, som medlemsstaterne bør anvende til udvikling af omsorgstjenester;

49.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at processen med det europæiske semester bidrager til at virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder, således at medlemsstaterne får tilstrækkelig plads til at finansiere og styrke deres finansiering af plejetjenester;

50.  støtter, at der i Kommissionens landespecifikke henstillinger medtages foranstaltninger med fokus på investeringer i børnepasningsfaciliteter og negative skattemæssige incitamenter, der forhindrer sekundære forsørgere – hovedsageligt kvinder – i at arbejde mere eller i at arbejde overhovedet, og på andre foranstaltninger til at fjerne den kønsbestemte lønforskel;

51.  opfordrer Kommissionen til at styrke tilvejebringelsen af finansiering til alle typer af plejetjenester og til, hvis det er relevant, navnlig at tilgodese overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede tjenester gennem Den Europæiske Socialfond+ og andre finansielle instrumenter, som har til formål at finansiere social infrastruktur; opfordrer Kommissionen til på samme måde at øge bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at støtte udbuddet af børnepasningsfaciliteter i landdistrikterne og til yderligere anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til at finansiere projekter vedrørende dagtilbud til børn; opfordrer endvidere Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af EU-midler, navnlig under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) inden for sociale plejetjenester og langtidspleje, og sikre, at investeringerne er i overensstemmelse med menneskerettighedsforpligtelserne i medfør af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og chartret om grundlæggende rettigheder;

52.  opfordrer Kommissionen til at overveje at gøre det muligt at tage bidrag til sociale sikringsordninger med over grænserne, således at en persons oprindelsesmedlemsstat kan finansiere anbringelsen af denne borger i en social servicefacilitet i en anden medlemsstat (i tilfælde, hvor der ikke findes en sådan facilitet i oprindelsesmedlemsstaten);

53.  påpeger behovet for en bedre analyse af potentialet for offentlig-private investeringer i leveringen af omsorgstjenester for så vidt angår eksisterende virksomhedsinitiativer for arbejdstagere med plejeansvar for personer med handicap og voksne;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at anlægge en samlet tilgang til alle typer af omsorgstjenester og til at styrke bestemmelserne om en effektiv og synergistisk anvendelse af de relevante EU-finansinstrumenter inden for livslang læring, forskning og infrastrukturudvikling; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere finansiering af børnepasning og langtidspleje ved hjælp af de finansielle instrumenter, der er til rådighed inden for den næste flerårige finansielle ramme, ikke mindst den eksisterende EFSI-fond, ESI-fondene – eksempelvis ESFog Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – samt ELFUL; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fordele deres ressourcer mere effektivt med henblik på at gøre plejetjenester bedre tilgængelige og mere prisoverkommelige for dårligt stillede og sårbare grupper og til at udforme effektive finansieringsmodeller, herunder målrettet finansiering, med den rette balance mellem offentlige og private investeringer i overensstemmelse med nationale og lokale forhold;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder råder over tilstrækkelige ressourcer til at overvåge udviklingen af plejeinfrastruktur og gennemførelsen af politikker til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, og til at analysere, hvorvidt og hvorledes politikkerne fører til de ønskede forbedringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene;

56.  glæder sig over, at nogle medlemsstater har besluttet at indføre skatteincitamenter for virksomheder, der tilbyder deres ansatte børnepasning med henblik på at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(2) EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8.
(3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 59.
(4) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.
(5) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.
(6) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 76.
(7) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(8) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 30.
(9) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 15.
(10) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 49.
(11) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 39.
(12) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 7.
(13) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 16.
(14) EUT C 21 af 21.1.2011, s. 39.
(15) Kommissionens beretning om ligestilling mellem kvinder og mænd for 2018.
(16) Europa-Kommissionens køreplan 2018, Det Europæiske Center for Politisk Strategi (2017): "10 Trends Transforming Education as We Know It" (10 tendenser, der ændrer uddannelse som vi kender den).
(17) Eurofound, "Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers" (pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere).
(18) Oplysninger fra Eurostat (2010); Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2016).
(19) Jævnfør Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til et direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 162).
(20) Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet 2016, oversigtsrapport.
(21) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.


Lymes sygdom (borreliose)
PDF 124kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om Lymes sygdom (borreliose) (2018/2774(RSP))
P8_TA(2018)0465B8-0514/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om Lymes sygdom (borreliose) (O-000088/2018 – B8-0417/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til rapport fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vedrørende en systematisk litteraturgennemgang af den diagnosticeringsmæssige nøjagtighed af serologiske tests for borreliose,

–  der henviser til det møde med høring af ekspertnettet om overvågning af borreliose i Den Europæiske Union, som blev afholdt i januar 2016 i Stockholm,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at retten til sundhed er en grundlæggende rettighed, som er anerkendt i EU-traktaterne, navnlig artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

B.  der henviser til, at Lymes sygdom, også kaldet borreliose, er en bakteriel sygdom forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, og at den overføres til mennesker ved bid af en flåt, som selv bærer bakterien; der henviser til, at Lymes sygdom er en smitsom sygdom hos mennesker og forskellige arter af husdyr og vilde dyr;

C.  der henviser til, at borreliose er den mest almindelige zoonotiske sygdom i Europa med anslåede 650 000-850 000 tilfælde og en højere forekomst i Centraleuropa; der henviser til, at infektionen forekommer i forårs- og sommermånederne (april-oktober), og at borreliose anerkendes som en erhvervssygdom for landbrugere, skovarbejdere og forskere, der arbejder i felten, i de lande, hvor denne sygdom forekommer;

D.  der henviser til, at smittede flåter og sygdommen synes at sprede sig geografisk, og at tilfælde nu også registreres ved større højder og højere breddegrader såvel som i byer; der henviser til, at årsagerne hertil bl.a. mistænkes at være ændringer i arealanvendelse, navnlig skovrejsning på mindre frugtbare arealer eller invasive planters spredning, klimaændringer, global opvarmning, for høj fugtighed og andre aktiviteter med tilknytning til menneskers adfærd;

E.  der henviser til, at der ikke er europæisk konsensus om behandling af, diagnosticering af og screening for Lymes sygdom, og at national praksis varierer;

F.  der henviser til, at et bid af en smittet flåt og symptomerne på Lymes sygdom kan blive overset og endda i nogle tilfælde være asymptomatiske, hvilket somme tider kan føre til alvorlige komplikationer og permanente skader svarende til en kronisk sygdom, især når patienten ikke bliver diagnosticeret hurtigt;

G.  der henviser til, at en mere pålidelig tidlig diagnosticering af Lymes sygdom vil reducere antallet af sygdomstilfælde på senere stadier betydeligt og dermed forbedre patienternes livskvalitet; der henviser til, at det ifølge lederne af EU's forskningsprojekt DualDur også vil reducere den økonomiske byrde i forbindelse med sygdommen og føre til besparelser på ca. 330 mio. EUR i sundhedsudgifter allerede i de første fem år;

H.  der henviser til, at mange patienter hverken diagnosticeres hurtigt eller får adgang til passende behandling; der henviser til, at de føler sig ugunstigt stillede og ignoreret af de offentlige myndigheder, og at nogle af dem fortsat har vedvarende symptomer, der kan føre til kroniske sygdomme;

I.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes en vaccine mod Lymes sygdom;

J.  der henviser til, at den sande belastning på grund af Lymes sygdom i EU er ukendt som følge af manglende statistikker over denne sygdom og de mange forskellige anvendte case-definitioner, laboratoriemetoder og overvågningssystemer;

K.  der henviser til, at der med ICD-koden ikke skelnes mellem tidlige og sene stadier i Lymes sygdom; der henviser til, at der ikke er nogen særskilt ICD-kode til de forskellige symptomer, der forekommer på de sene stadier i Lymes sygdom;

L.  der henviser til, at retningslinjerne for behandlingspraksis fra ILADS (International Lyme and Associated Diseases Society) og fra IDSA (Infectious Diseases Society of America) er forskellige, og at disse forskelle mellem de to tilgange til sygdommen også påvirker behandlingspraksisser i EU;

M.  der henviser til, at man mangler indgående forståelse af den mekanisme, som gør Lymes sygdom til en kronisk sygdom;

N.  der henviser til, at fagfolk i sundhedssektoren har slået alarm over dette sundhedsmæssige problem hen over næsten et årti, og at patientsammenslutninger og whistleblowere har gjort det samme;

O.  der henviser til, at Lymes sygdom på trods af at være velkendt inden for lægevidenskaben fortsat er underdiagnosticeret, især på grund af vanskelighederne med at opdage symptomerne og manglen på egnede diagnosticeringstests;

P.  der henviser til, at de screeningtests, der anvendes til Lymes sygdom, ikke altid kan give nøjagtige resultater, f.eks. Elisa-testen, som kun opdager én infektion ad gangen;

Q.  der henviser til, at mange europæere fortsat konstant udsættes for Lymes sygdom via deres erhverv (landbrugere, skovarbejdere, forskere og studerende, der udfører forskningsarbejde i felten, f.eks. biologer, geologer, landmålere eller arkæologer);

R.  der henviser til, at læger og lignende fagfolk ofte følger forældede henstillinger om Lymes sygdom, som ikke tager tilstrækkeligt højde for udviklingen inden for forskningen;

1.  udtrykker bekymring over den alarmerende udbredelse af Lymes sygdom i den europæiske befolkning, hvoraf omkring 1 million borgere lider af denne sygdom ifølge de anvendte tællingsmetoder;

2.  minder om, at alle medlemsstater i forskellig grad oplever en kraftig stigning i Lymes sygdom, hvilket gør den til et europæisk sundhedsproblem;

3.  glæder sig over de midler, som Unionen hidtil har afsat til at finde metoder til tidlig opdagelse og efterfølgende behandling af Lymes sygdom (omkring 16 mio. EUR via projekter såsom ANTIDotE, ID-LYME og LYMEDIADEX);

4.  opfordrer til, at der afsættes yderligere midler til metoder til diagnosticering og behandling af Lymes sygdom; tilskynder med henblik herpå til at fremme forskningsindsatsen, både i form af en øget tildeling af midler og udveksling af epidemiologiske data, herunder data om fordeling og forekomst af patogene og ikkepatogene genoarter;

5.  efterlyser øget internationalt samarbejde om forskning i Lymes sygdom;

6.  tilskynder Kommissionen til at indsamle mest mulig information om de metoder til screening for og behandlinger af Lymes sygdom, der anvendes i medlemsstaterne;

7.  efterlyser obligatorisk indberetning i alle medlemsstater, hvor der forekommer tilfælde af Lymes sygdom;

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre det nemmere at samarbejde og udveksle bedste praksis medlemsstaterne imellem for så vidt angår overvågning, diagnosticering og behandling af Lymes sygdom;

9.  glæder sig over, at visse medlemsstater har medtaget Lymes sygdom i deres nationale overvågningssystemer på grundlag af en specifik metode;

10.  opfordrer Kommissionen til at indføre ensartede overvågningsprogrammer og arbejde sammen med medlemsstaterne for at lette standardiseringen af diagnosetests og behandlinger; opfordrer Kommissionen til at anerkende borreliose som en erhvervssygdom for personer, der arbejder i landbrug og skovbrug, og for forskere, der arbejder i felten (f.eks. biologer, geologer, landmålere eller arkæologer);

11.  efterlyser individuelle flåtforebyggelses- og -kontrolforanstaltninger i medlemsstaterne for at begrænse spredningen af borreliosebakterien;

12.  efterlyser udvikling af evidensbaserede retningslinjer for klinisk og laboratoriemæssig diagnosticering af Lymes sygdom; opfordrer til, at der med ICD-koden skelnes mellem tidlige og sene stadier i Lymes sygdom; opfordrer også til indførelse af særskilte ICD-koder til de forskellige symptomer på sene stadier i Lymes sygdom;

13.  anmoder Kommissionen om at offentliggøre retningslinjer baseret på bedste praksis i EU for uddannelse af alment praktiserende læger med sigte på at lette diagnosticering af og screening for Lymes sygdom;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide brugen af kliniske undersøgelser, således at lægerne kan diagnosticere Lymes sygdom, selv om de serologiske tests er negative, for at hjælpe patienterne med at komme ud af det behandlingsmæssige dødvande;

15.  opfordrer Kommissionen til at vurdere omfanget af fænomenet med patienter, der i lang tid leder efter en fyldestgørende diagnose og behandling af Lymes sygdom, især fænomenet med patienter, der bevæger sig på tværs af grænser i deres søgen efter behandling, og de økonomiske konsekvenser heraf;

16.  opfordrer til, at der planlægges og skabes innovative projekter, som kan bidrage til bedre dataindsamling og øget effektivitet af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner;

17.  bifalder Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945 af 22. juni 2018 om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner(2), hvori Lyme-neuroborreliose nævnes på listen over overførbare sygdomme;

18.  understreger, at medtagelse af Lymes sygdom i det europæiske epidemiologiske overvågningsnetværk sætter patienter i stand til at nyde godt af fordelene ved et solidt og struktureret sundhedssystem, der giver mulighed for permanent kommunikation mellem de kompetente nationale myndigheder, hurtig og pålidelig identifikation af tilfælde af Lymes sygdom i Unionen, gensidig bistand inden for analyse og fortolkning af indsamlede overvågningsdata og iværksættelse af de mekanismer, der er nødvendige for at standse spredningen af denne sygdom til mennesker;

19.  opfordrer de medlemsstater, som vil kunne sætte deres lid til Kommissionens logistiske støtte, til at udvikle oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om Lymes sygdom rettet mod befolkningen og alle interesserede aktører, først og fremmest i de regioner, der er mest berørt af, at sygdommen breder sig;

20.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk plan for bekæmpelse af Lymes sygdom, der står i forhold til denne tavse epidemi; tilskynder til, at der etableres et europæisk netværk for Lymes sygdom med de relevante aktører;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at offentliggøre fælles forebyggelsesretningslinjer til dem, der har en høj risiko for at få Lymes sygdom, f.eks. personer med udendørs arbejde, såvel som standardiserede retningslinjer for diagnosticering og behandling;

22.  opfordrer Kommissionen til at indføre forebyggende sundhedstjek og en metode til hurtig behandling og til overvågning af forløbet ved en infektion med borreliose hos erhvervsudøvende i landbrugs- og skovbrugssektoren og hos forskere, der indsamler data i felten;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.
(2) EUT L 170 af 6.7.2018, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik