Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 13. december 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Hurtig bilæggelse af handelstvister
 Oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I
 Oprettelse af programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 ***I
 Aftale mellem USA og EU om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed ***
 Fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester *
 Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse *
 Iran, navnlig sagen om Nasrin Sotoudeh
 Egypten, navnlig situationen for menneskerettighedsforkæmpere
 Tanzania
 Blockchain: en fremadskuende handelspolitik
 Tilstrækkeligheden af den beskyttelse af personoplysninger, der gives af Japan
 Interessekonflikt og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik
 Ombudsmandens årsberetning for 2017
 Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2017

Hurtig bilæggelse af handelstvister
PDF 144kWORD 56k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 med henstillinger til Kommissionen om hurtig bilæggelse af handelstvister (2018/2079(INL))
P8_TA(2018)0519A8-0396/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 67, stk. 4, og artikel 81, stk. 2, i TEUF,

–  der henviser til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til studiet fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker med titlen "Building competence in commercial law in the Member States",

–  der henviser til Unionens resultattavle for retlige anliggender 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklageres (EJTN) "Judicial Training Principles" (principper for retsuddannelse) fra 2016(1),

–  der henviser til den gældende EU-ret inden for civilretligt samarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0396/2018),

A.  der henviser til, at retten til en retfærdig og offentlig rettergang inden for rimelig tid, som fastsat i artikel 47 i chartret og i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, udgør en af de grundlæggende garantier for retsstatsprincippet og demokrati og er en væsentlig del af civile retssager som helhed;

B.  der henviser til, at indførelsen af en europæisk fremskyndet civilretlig procedure vil kunne bidrage til modernisering af den nationale retspleje, ens spilleregler for virksomheder og øget økonomisk vækst takket være effektive retssystemer, samtidig med at de gør det lettere at få adgang til domstolsprøvelse i Unionen og bidrager til at opretholde Unionens grundlæggende frihedsrettigheder;

C.  der henviser til, at resultattavlen for retlige anliggender 2018 viste, at adgangen til retshjælp og retsafgifternes størrelse har afgørende betydning for adgangen til domstolsprøvelse, navnlig for borgere, der lever i fattigdom;

D.  der henviser til, at det retlige samarbejde er blevet fremmet, understøttet og tilskyndet til ved flere processuelle afledte EU-retsakter, herunder forordningen om småkrav, direktivet om retshjælp, forordningen om bevisoptagelse og forordningen om forkyndelse af dokumenter;

E.  der henviser til , at målene for det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne bl.a. er at sikre fuld overholdelse af retten til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang i grænseoverskridende sager, at sikre effektive og problemfri retslige procedurer også i disse situationer og at skabe gensidig tillid til retssystemerne, hvilket er grundlaget for yderligere gensidig anerkendelse af retsafgørelser i hele Unionen;

F.  der henviser til, at mange spørgsmål angående procesret på det civilretlige område er reguleret på nationalt plan, og at procesretten på dette område således er forskellig fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at en fremskyndet procedure kan føre til den nødvendige tilnærmelse af retsplejereglerne i Unionen;

G.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder og retssystemer på EU-plan med henblik på at fjerne eventuelle hindringer, der måtte opstå som følge af uoverensstemmelser mellem de forskellige retssystemer og administrative systemer;

H.  der henviser til, at Bruxelles I-forordningen indeholder grundlæggende regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse i grænseoverskridende sager på det civil- og handelsretlige område i Unionen; der henviser til, at den omarbejdede udgave, som har fundet anvendelse fra 2015 (Bruxelles Ia), indførte en række vigtige justeringer for løsningen af grænseoverskridende tvister i Unionen, der sparer tid og penge for virksomheder og enkeltpersoner;

I.  der henviser til, at Rom I-forordningen fastsætter lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser på det civil- og handelsretlige område;

J.  der henviser til, at procesregler både bør sikre beskyttelse af parternes rettigheder og en hurtig bilæggelse af tvister;

K.  der henviser til, at behandlingen af handelssager ved de offentlige domstole i medlemsstaterne generelt er langsom og ikke lever op til forventningerne hos parterne i handelstvister, hvilket sættes i relief af indførelsen af den europæiske småkravsprocedure, som derimod har ført til en væsentlig hurtigere bilæggelse af tvister på forbrugerområdet; der henviser til, at korrekt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i domstolene bidrager til at fremskynde procedurerne og reducere omkostningerne;

L.  der henviser til, at den langsomme bilæggelse af handelstvister i Unionen kan føre til, at handelsparterne søger alternativ tvistbilæggelse eller tvistbilæggelse i tredjelande og vælger at lade et tredjelands nationale lovgivning finde anvendelse på aftaler;

M.  der henviser til, at bilæggelse af handelstvister af høj kvalitet forudsætter et højt kompetence- og erfaringsniveau på de pågældende områder ved domstole, hos dommere og advokater og andre aktører i retsvæsenet;

N.  der henviser til, at adgang til en hurtig og omkostningseffektiv procedure, der støttes af meget erfarne og kompetente dommere og advokater i medlemsstaterne, vil gøre en beslutning om at vælge en medlemsstats nationale ret mere sandsynlig og dermed berige kompetencen på det civil- og handelsretlige område i medlemsstaterne;

O.  der henviser til, at det synes nødvendigt at finde en passende løsning hvad angår de forskellige sprogordninger, som kunne bestå af harmoniserede formularer, der findes på alle Unionens officielle sprog;

P.  der henviser til, at domstole og domstolsafdelinger, der er specialiseret i handelssager, vil sikre et højere kompetence- og uafhængighedsniveau i sådanne sager og derved tiltrække sådanne sager til medlemsstaternes domstole;

1.  bemærker, at behandlingen af handelssager er meget langsommere, end den kunne være, idet den i gennemsnit tager mellem tre og fire år, og at dette fører til betydelige tab for erhvervslivet, ikke kun i økonomisk henseende, men også hvad angår tid, energi og andre ressourcer, som i stedet kunne bruges på at forfølge andre muligheder;

2.  understreger behovet for at sikre fuld respekt for parternes ret til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og for at sikre retslige procedurer af høj kvalitet i handelssager;

3.  fremhæver den vellykkede gennemførelse af den europæiske småkravsprocedure, som gjorde det muligt at få løst forbrugertvister og andre grænseoverskridende tvister vedrørende små beløb inden for Unionen på en hurtig og omkostningseffektiv måde, samtidig med at beskyttelsen af parternes rettigheder bevares;

4.  fremhæver, at gensidig tillid er et komplekst begreb, og at mange faktorer spiller ind i opbygningen af tillid såsom retsuddannelse og opkvalificering, grænseoverskridende retssamarbejde og udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem dommere;

5.  understreger, at hvad angår retfærdig rettergang og adgang til domstolene bør samarbejdsnetværk og databaser, der øger det retlige samarbejde og udvekslingen af oplysninger, opretholdes og udvides, herunder Det Europæiske Retlige Netværk og den europæiske e-justiceportal, som skal blive en kvikskranke inden for retsvæsenet i Unionen;

6.  gør gældende, at vedtagelsen et sæt regler i stil med den europæiske småkravsprocedure, en europæisk fremskyndet civilretlig procedure, som finder anvendelse på grænseoverskridende handelstvister, vil være den bedste metode til at løse de lange ventetider for handelstvister i Unionen, hvilket muligvis vil medføre store besparelser for de europæiske virksomheder og mobilisere uudnyttet kapital;

7.  gør gældende, at handelsparterne vil være bedre rustet til at betale for blive repræsenteret og forberede sig på en retssag, hvilket betyder, at de får bedre udsigter til at beskytte deres rettigheder, hvilket vil muliggøre en hurtigere procedure;

8.  bemærker, at en sådan procedure kan bygge på krav om grundige forberedelser fra parternes side, inden proceduren iværksættes, strenge frister, begrænsede muligheder for at tilføje faktiske oplysninger eller beviser under proceduren og manglende adgang til særskilt appel af proceduremæssige afgørelser, således at en hurtig procedure opnås;

9.  er af den opfattelse, at en sådan streng procesordning er forenelig med beskyttelsen af parternes rettigheder, på betingelse af at den europæiske fremskyndede civilretlige procedure er frivillig og kun bør finde anvendelse:

   hvor parterne har aftalt at anvende proceduren, efter at tvisten er opstået, eller
   hvor sagsøgte accepterer at deltage i proceduren, efter at sagsøger har anlagt sag i henhold til den europæiske fremskyndede civilretlige procedure, forudsat at sagsøgte har tid nok til at forberede sig på passende vis, inden proceduren indledes;

10.  mener, at den europæiske fremskyndede civilretlige procedure under alle omstændigheder kun bør være gyldig, hvis parterne på forhånd er blevet behørigt underrettet om konsekvenserne af at give samtykke til at anvende proceduren; mener, at omkostningerne i forbindelse med den europæiske fremskyndede civilretlige procedure ikke bør være uforholdsmæssigt høje for parterne med henblik på at sikre respekten for retten til adgang til domstolsprøvelse;

11.  understreger, at parterne i en tvist ofte først når frem til en mindelig løsning, når omstændighederne og argumenterne er fuldt udviklet, hvilket betyder, at flere tvister vil blive løst i mindelighed på et tidligere tidspunkt i en procesordning, hvor det kræves af parterne, at de undersøger omstændighederne og udvikler deres argumenter yderligere, inden de går til domstolene;

12.  bemærker, at målet om at sikre en hurtig og mere omkostningseffektiv bilæggelse af handelstvister i Unionen ikke bare kan opnås ved at indføre en harmoniseret hurtig procesordning; der vil til dette formål være behov for domstole, dommere, advokater og andre aktører i retsvæsenet med betydelige kompetencer og betydelig erfaring inden for handelsret og international privatret for at gøre en sådan procesordning effektiv;

13.  understreger, at den nuværende fordeling med hensyn til lovvalget i handelskontrakter mellem de forskellige europæiske jurisdiktioner ikke er ligelig blandt medlemsstaterne;

14.  bemærker, at lovvalg ofte er baseret på komplekse hensyn, men at kombinationen af en udenlandsk lovgivning og domstol ofte udsætter en part for betydelige økonomiske risici, og at sådanne bestemmelser er særligt tvivlsomme, hvis de er aftalt som en del af standardkontrakter eller i situationer, hvor den ene af parterne kun i ringe grad eller slet ikke har mulighed for at påvirke aftalen i denne henseende;

15.  forstår, at sprogbarrierer kan udgøre en yderligere hindring og dermed endnu en grund til at vælge én lovgivning frem for en anden;

16.  understreger, at ensartede standardformularer, der findes på alle Unionens officielle sprog, vil lette adgangen til den europæiske fremskyndede civilretlige procedure;

17.  foreslår, at der med henblik på at sikre ensartede standardformularer tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, der udøves i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning;

18.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere Rom I-, Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne for at styrke forbindelsen mellem formålet med og genstanden for kontrakter og lovvalget, samtidig med at det sikres, at de svage parter i relationer mellem virksomheder og kontrakter beskyttes, og for at bevare parternes autonomi i forhold til lovvalget;

19.  understreger, at lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke kan løse disse problemer alene, og at det også er nødvendigt at træffe praktiske foranstaltninger til at løfte ekspertisen hos både domstole og advokater, såsom forbedret uddannelse i handelssager og bedre adgang til EU-retten og medlemsstaternes nationale lovgivning, navnlig retspraksis;

20.  bemærker, at handelsret og international privatret er områder, der er mindre kodificerede end andre retsområder, hvilket betyder, at der er en vigtigere rolle for akademisk forskning, og at en af de foranstaltninger, der skal styrke kompetencen i handelssager i medlemsstaterne, derfor er at stille flere ressourcer til rådighed for forskning på dette område;

21.  glæder sig derfor over EJTN's ni principper for retsuddannelse, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2016, idet de giver et fælles grundlag og en fælles ramme for Europas retsinstitutioner og retsuddannelsescentre;

22.  understreger, at også kvaliteten af den lovgivning, der finder anvendelse på handelsretlige spørgsmål, og hvor godt den er tilpasset til praksis og udvikling i handelssektoren, er af stor betydning;

23.  anmoder derfor i henhold til artikel 225 i TEUF Kommissionen om senest den 1. januar 2020 på grundlag af artikel 81, stk. 2, i TEUF at forelægge et forslag til en retsakt om en europæisk fremskyndet civilretlig procedure og, i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget, efter Kommissionens vurdering af et sådant behov, et muligt forslag til ændringer af Rom I- og Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere disse forslag med andre støtteforanstaltninger, der tager sigte på at øge ekspertisen i medlemsstaterne inden for handelsret og international privatret;

25.  erklærer, at henstillingerne i bilaget til denne beslutning respekterer de grundlæggende rettigheder, princippet om national procesautonomi samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

26.  mener, at alle forslagets finansielle følgevirkninger, særligt omkostningerne til procedurer under den europæiske fremskyndede civilretlige procedure, vil blive opvejet af tilsvarende besparelser, da den europæiske fremskyndede civilretlige procedure sandsynligvis vil være væsentligt mere omkostningseffektiv end de almindelige procedurer i medlemsstaterne, og da de pågældende tvister ikke vil blive indbragt under den pågældende medlemsstats generelle procesordning;

27.  understreger, at handelsretten kun er et af de områder, hvor der er behov for yderligere tiltag på EU-plan for at sikre bedre adgang til domstolsprøvelse, højere kvalitet af procedurerne, stærkere garantier for parterne og hurtigere bilæggelse af tvister;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de ledsagende henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER OM FORANSTALTNINGER TIL AT INDFØRE OG STØTTE EN EUROPÆISK FREMSKYNDET CIVILRETLIG PROCEDURE

PRINCIPPER OG FORMÅL MED DE FORSLAG, DER ANMODES OM

I.  En europæisk fremskyndet civilretlig procedure

Hovedformålet med det følgende forslag er at indføre en frivillig europæisk fremskyndet civilretlig procedure for at give europæiske virksomheder mulighed for at bilægge grænseoverskridende tvister, der udelukkende vedrører handel, mellem virksomheder inden for rimelig tid.

En europæisk fremskyndet civilretlig procedure kunne bygge på følgende principper:

1.  Den bør gælde for grænseoverskridende handelstvister, som den europæiske småkravsprocedure ikke finder anvendelse på.

2.  Den bør finde anvendelse, hvis parterne aftaler det, efter at tvisten opstår, eller hvis sagsøgeren fremsætter et krav i henhold til proceduren, og sagsøgte accepterer den.

3.  Den bør kun finde anvendelse, hvis parterne på forhånd er blevet behørigt underrettet om konsekvenserne af at give samtykke til at anvende denne procedure.

4.  Den bør kræve, at parterne forbereder deres krav i høj grad, inden de går til domstolene, kombineret med tidlig præklusion af muligheden for at fremlægge nye faktiske oplysninger eller nye beviser for retten.

5.  Den bør ikke give mulighed for en særskilt appel af proceduremæssige afgørelser.

6.  Den kan i princippet være en skriftlig procedure, med mulighed for mundtlig forhandling, hvis mindst én af parterne anmoder herom.

7.  Der bør som udgangspunkt gælde meget korte frister for proceduren, idet retten efter aftale med parterne kan anvende længere frister i mere komplekse sager.

8.  Der bør tilskyndes til inden- og udenretslige forlig i grænseoverskridende handelstvister, bl.a. ved mægling.

9.  Der bør tilskyndes til anvendelse af moderne teknologi til mundtlig forhandling, bevisoptagelse og forkyndelse af dokumenter.

10.  Omkostningerne i forbindelse med proceduren bør begrænses for at sikre respekten for retten til adgang til domstolsprøvelse.

11.  Den endelige dom i henhold til proceduren bør kunne anerkendes og fuldbyrdes på den enkleste og mest brugervenlige måde i henhold til EU-retten.

II.  Mulige ændringer af Rom I- og Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne

Forslaget om en europæisk fremskyndet civilretlig procedure kunne støttes af et forslag om at ændre Rom I-, Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne for at skabe en stærkere forbindelse mellem formålet med aftalerne og lovvalget inden for Unionen, også for at give parterne i rent handelsretlige aftaler yderligere autonomi, samtidig med at de svagere parter i relationer mellem virksomheder beskyttes.

Ændringerne af Rom I-forordningen kunne omfatte:

1.  Overvejelser om styrkelse af forbindelsen mellem lovvalget og aftalens indhold og formål og af parterne.

2.  Revurdering af de gældende regler angående gyldigheden af et lovvalg, hvilket bør overvejes i henhold til den lovgivning, der som hovedregel finder anvendelse på aftalen.

III.  Andre foranstaltninger til at opbygge kompetence i handelssager i medlemsstaterne

1.  Disse forslag bør støttes yderligere af foranstaltninger fra Kommissionens og medlemsstaternes side til at opbygge kompetence i handelssager, f.eks.:

a)  uddannelse af dommere og advokater og andre aktører i retsvæsenet i handelssager

b)  forenklet og forbedret adgang til EU-retten og medlemsstaternes nationale ret, herunder retspraksis

c)  yderligere fokus på handelsret og international privatret i jurauddannelsen

d)  yderligere ressourcer til akademisk forskning inden for handelsret og international privatret og

e)  beherskelse af et fremmedsprog og dets juridiske terminologi.

2.  Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre, at de domstole, der anvender den europæiske fremskyndede civilretlige procedure, har særlig kompetence på det handelsretlige område, f.eks. ved at udpege eller styrke eksisterende handelsretter eller handelsretsafdelinger.

3.  Kommissionen opfordres desuden til yderligere at undersøge muligheden for at oprette en europæisk handelsret, der kan supplere medlemsstaternes domstole og give parterne et yderligere, internationalt forum, der er specialiseret i bilæggelse af handelstvister.

4.  Som en sidste foranstaltning opfordres medlemsstaterne til at overveje at revidere deres lovgivning, der finder anvendelse på handelsretlige spørgsmål i relationer mellem virksomheder, da en af de vigtige faktorer for lovvalg er effektiviteten og kvaliteten af et lands handelslovgivning.

(1) http://www.ejtn.eu/PageFiles/15756/Judicial%20Training%20Principles_EN.pdf


Oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I
PDF 323kWORD 106k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 13. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2018)0447 – C8-0258/2018 – 2018/0236(COD))(1)
P8_TA(2018)0520A8-0405/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning   Ændring
Ændring 1
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning
Henvisning 5 a (ny)
–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)0587) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0300),
Ændring 2
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning
Henvisning 5 b (ny)
–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag og spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bevare mange strategiske interesser. Unionens rumindustri er allerede en af de mest konkurrencedygtige i verden. Nye aktører og udviklingen af nye teknologier revolutionerer imidlertid de traditionelle industrimodeller. Det er derfor afgørende, at Unionen forbliver en førende international spiller med stor handlefrihed på rumområdet, at den stimulerer den videnskabelige og tekniske udvikling og fremmer rumsektorindustriens konkurrencedygtighed og innovationskapacitet inden for Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder.
(1)  Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag og spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bevare mange strategiske interesser. Unionens rumindustri er allerede en af de mest konkurrencedygtige i verden. Nye aktører og udviklingen af nye teknologier revolutionerer imidlertid de traditionelle industrimodeller. Det er derfor afgørende, at Unionen forbliver en førende international spiller med stor handlefrihed på rumområdet, at den stimulerer den videnskabelige og tekniske udvikling og fremmer rumsektorindustriens konkurrencedygtighed og innovationskapacitet inden for Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder. Samtidig er det vigtigt at skabe de rette betingelser for at sikre lige vilkår for virksomheder, der er aktive i rumsektoren.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Udviklingen i rumsektoren har historisk set været forbundet med sikkerhed. I mange tilfælde tjener udstyr, komponenter og instrumenter, der anvendes i rumsektoren, et dobbelt formål. De muligheder, som rummet giver, når det gælder sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, bør derfor udnyttes.
(2)  Udviklingen i rumsektoren har historisk set været forbundet med sikkerhed. I mange tilfælde tjener udstyr, komponenter og instrumenter, der anvendes i rumsektoren, et dobbelt formål. De muligheder, som rummet og selvstændig adgang til rummet giver, når det gælder sikkerheden og uafhængigheden for Unionen og dens medlemsstater, bør derfor udnyttes.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Unionen har udviklet sine egne ruminitiativer og -programmer siden slutningen af 1990'erne, nemlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og efterfølgende Galileo og Copernicus, der imødekommer EU-borgernes behov og kravene som følge af offentlige politikker. Ikke blot bør videreførelsen af disse initiativer sikres, men de skal også forbedres, så de bliver ved med at være førende, når det gælder udviklingen af ny teknologi og omstillinger inden for digital teknologi og informations- og kommunikationsteknologi, opfylder brugernes nye behov og er i stand til at opfylde politiske prioriteter såsom klimaændringer, herunder kontrol med udviklingen i Arktis, og sikkerhed og forsvar.
(3)  Unionen har udviklet sine egne ruminitiativer og -programmer siden slutningen af 1990'erne, nemlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og efterfølgende Galileo og Copernicus, der imødekommer EU-borgernes behov og kravene som følge af offentlige politikker. Videreførelsen samt udbredelsen og anvendelsen af disse initiativer bør sikres og skal også forbedres, så de bliver ved med at være førende, når det gælder udviklingen af ny teknologi og omstillinger inden for digital teknologi og informations- og kommunikationsteknologi, opfylder brugernes nye behov og er i stand til at opfylde politiske prioriteter. Programmet bør også fremme rumbaserede tjenester, så alle medlemsstaterne og deres borgere fuldt ud kan høste fordelene af rumprogrammet.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Unionen er nødt til at sikre sin handlefrihed og selvstændighed for at få adgang til rummet og kunne anvende det på en sikker måde. Det er derfor af afgørende betydning, at den opretholder en selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, navnlig for så vidt angår kritisk infrastruktur og teknologi, offentlig sikkerhed og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen bør derfor have mulighed for at samle opsendelsestjenester på europæisk plan, både af hensyn til egne og, efter anmodning, andre enheders behov, herunder medlemsstaterne, i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 189, stk. 2. Det er også afgørende, at Unionen fortsat har moderne, effektive og fleksible opsendelsesinfrastrukturfaciliteter. Ud over de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation, bør Kommissionen overveje, hvordan sådanne faciliteter kan støttes. Navnlig i tilfælde, hvor er behov for vedligeholdelse eller opgradering af jordbaseret infrastruktur, som kræves til opsendelsesaktiviteter i overensstemmelse med behovene i programmet, bør sådanne tilpasninger kunne finansieres delvist inden for rammerne af programmet i henhold til finansforordningen, og såfremt der kan dokumenteres en klar EU-værdi, med henblik på at forbedre programmets omkostningseffektivitet.
(4)  Unionen er nødt til at sikre sin handlefrihed og selvstændighed for at få adgang til rummet og kunne anvende det på en sikker måde. Det er derfor af afgørende betydning, at den opretholder en selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, herunder alternative opsendelsesteknologier og innovative systemer eller tjenester, navnlig for så vidt angår kritisk infrastruktur og teknologi, offentlig sikkerhed og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen bør derfor have mulighed for at samle opsendelsestjenester på europæisk plan, både af hensyn til egne og, efter anmodning, andre enheders behov, herunder medlemsstaternes, i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 189, stk. 2. Det er også afgørende, at Unionen fortsat har moderne, effektive og fleksible opsendelsesinfrastrukturfaciliteter. Ud over de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation, bør Kommissionen overveje, hvordan sådanne faciliteter kan støttes. Navnlig i tilfælde, hvor er behov for vedligeholdelse eller opgradering af jordbaseret infrastruktur, som kræves til opsendelsesaktiviteter i overensstemmelse med behovene i programmet, bør sådanne tilpasninger kunne finansieres delvist inden for rammerne af programmet i henhold til finansforordningen, og såfremt der kan dokumenteres en klar EU-værdi, med henblik på at forbedre programmets omkostningseffektivitet.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  For at styrke konkurrenceevnen inden for Unionens rumindustri og opbygge kapacitet til at udforme, bygge og drive sine egne systemer bør Unionen støtte etablering, vækst og udvikling i hele rumindustrien. Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan ved at oprette rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og brugersektoren. Unionen bør fremme EU-baserede rumvirksomheders muligheder for at ekspandere og få succes, bl.a. ved at hjælpe dem med at få adgang til risikovillig kapital som følge af manglen i Unionen på passende adgang til privatkapital for nystartede virksomheder inden for rumsektoren, og ved at skabe innovationspartnerskaber (modellen med første kontrakt).
(5)  For at styrke konkurrenceevnen inden for Unionens rumindustri og opbygge kapacitet til at udforme, bygge og drive sine egne systemer bør Unionen støtte etablering, vækst og udvikling i hele rumindustrien. Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan ved at oprette initiativer såsom rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og brugersektoren. Rumcentre bør samarbejde med de digitale innovationscentre om at fremme iværksætterånd og færdigheder. Unionen bør fremme skabelsen af EU-baserede rumvirksomheder og deres muligheder for at ekspandere og få succes, bl.a. ved at hjælpe dem med at få adgang til risikovillig kapital som følge af manglen i Unionen på passende adgang til privatkapital for nystartede virksomheder inden for rumsektoren, og ved at skabe innovationspartnerskaber (modellen med første kontrakt).
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Unionens rumprogram ("programmet") har på grund af sin dækning og muligheden for at bidrage til løsningen af de globale udfordringer en stærk international dimension. Kommissionen bør derfor kunne styre og koordinere aktiviteter på den internationale scene på Unionens vegne, især med henblik på at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, bl.a. inden for frekvenser, for at fremme Unionens teknologi og industri, og for at fremme samarbejdet inden for uddannelse, under hensyntagen til behovet for at sikre gensidige rettigheder og forpligtelser for parterne. Det er især vigtigt, at Unionen repræsenteres af Kommissionen i organerne under det internationale Cospas-Sarsat-program eller i de relevante sektorspecifikke FN-organer, bl.a. Fødevare- og Landbrugsorganisationen, samt Den Meteorologiske Verdensorganisation.
(6)  Unionens rumprogram ("programmet") har på grund af sin dækning og muligheden for at bidrage til løsningen af de globale udfordringer en stærk international dimension. Kommissionen bør derfor kunne styre og koordinere aktiviteter på den internationale scene på Unionens vegne, især med henblik på at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, bl.a. inden for frekvenser. Kommissionen bør styrke økonomisk diplomati for at fremme Unionens teknologi og industri og for at fremme samarbejdet inden for uddannelse under hensyntagen til behovet for at sikre gensidige rettigheder og forpligtelser for parterne samt fair konkurrence på internationalt plan. Det er især vigtigt, at Unionen repræsenteres af Kommissionen i organerne under det internationale Cospas-Sarsat-program eller i de relevante sektorspecifikke FN-organer, bl.a. Fødevare- og Landbrugsorganisationen, samt Den Meteorologiske Verdensorganisation.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne og den højtstående repræsentant fremme ansvarlig adfærd i rummet og det ydre rum og undersøge muligheden for tiltrædelse til de relevante FN-konventioner.
(7)  Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne og den højtstående repræsentant fremme ansvarlig adfærd i rummet og i det ydre rum, navnlig for at finde løsninger på spredningen af rumaffald, og undersøge muligheden for tiltrædelse af de relevante FN-konventioner, heriblandt traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer (traktaten om det ydre rum).
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Programmets målsætninger minder om målsætningerne for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, InvestEU-fonden, Den Europæiske Forsvarsfond og fonde omfattet af forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]. Derfor bør der regnes med kumuleret finansiering fra disse programmer, forudsat at de dækker samme udgiftsposter, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det - enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger, der om muligt giver mulighed for innovationspartnerskaber og blandede operationer. Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen derfor fremme synergier med andre relaterede EU-programmer, der om muligt vil skabe adgang til risikovillig kapital, innovationspartnerskaber og kumuleret eller blandet finansiering.
(8)  Programmets målsætninger minder om målsætningerne for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, InvestEU-fonden, Den Europæiske Forsvarsfond og fonde omfattet af forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]. Derfor bør der regnes med kumuleret finansiering fra disse programmer, forudsat at de dækker samme udgifter, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra Unionens programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det – enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger, der om muligt giver mulighed for innovationspartnerskaber og blandede operationer. Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen derfor fremme synergier med andre relaterede EU-programmer, der om muligt vil skabe adgang til risikovillig kapital, innovationspartnerskaber og kumuleret eller blandet finansiering. Det er vigtigt at sikre kontinuitet mellem de løsninger, som udvikles gennem Horisont Europa og de andre EU-programmer, og komponenterne i rumprogrammet.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Omkring 200 000 fagfolk er beskæftiget i rumsektoren i Unionen. Det er derfor vigtigt at fortsætte med at udvikle avanceret infrastruktur i denne sektor og dermed stimulere økonomiske aktiviteter i både leverandør- og aftagerleddet. For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet endvidere støtte udviklingen af avancerede færdigheder på rumrelaterede områder og støtte uddannelsesaktiviteter, navnlig med fokus på piger og kvinder, med henblik på at realisere EU-borgernes fulde potentiale på dette område.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Programmet bør udnytte synergierne mellem rum- og transportsektoren, da rumteknologierne spiller en strategisk rolle med hensyn til at gøre land-, sø-, luft- og rumtransport mere intelligent, mere effektiv, sikrere, mere bæredygtig og mere integreret, samtidig med at en voksende innovativ transportsektor vil øge efterspørgslen efter innovative og moderne rumteknologier.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Alle indtægter fra programmet bør tilfalde Unionen for delvis at kompensere for de investeringer, der allerede er foretaget, og disse indtægter bør anvendes til at støtte målsætningerne for programmet. Af samme årsag bør der kunne fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i kontrakter, der indgås med den private sektor.
(14)  Indtægter fra programmets komponenter bør tilfalde Unionen for delvis at kompensere for de investeringer, der allerede er foretaget, og disse indtægter bør anvendes til at støtte indfrielsen af målsætningerne for programmet. Af samme årsag bør der kunne fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i kontrakter, der indgås med den private sektor.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Programmet bygger på kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås i forbindelse med dette program, især hvis disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor bør der fastsættes specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over bestemmelserne i finansforordningen. Det bør således være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner de forskellige komponenter i programmet, kan priserne på offentlige kontrakter ikke altid vurderes præcist, hvorfor det bør være muligt at indgå kontrakter uden at angive nogen fast og endelig pris og at fastsætte klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
(16)  Programmet bygger på kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås i forbindelse med dette program, især hvis disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor bør der fastsættes specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over bestemmelserne i finansforordningen. Det bør således være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise, navnlig til små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder. På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner de forskellige komponenter i programmet, kan priserne på offentlige kontrakter ikke altid vurderes præcist, hvorfor det bør være muligt at indgå kontrakter uden at angive nogen fast og endelig pris og at fastsætte klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en streng fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede enheder med henblik på at undgå dobbeltarbejde og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser.
(25)  En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en streng fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede enheder med henblik på at undgå dobbeltarbejde og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser og bør stræbe efter at prioritere anvendelsen af eksisterende europæisk infrastruktur og udvikle den europæiske erhvervs- og industrisektor.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  Rumprogrammerne er brugerstyrede og kræver derfor kontinuerlig og effektiv inddragelse af brugerrepræsentanterne i deres gennemførelse og udvikling.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan derfor yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse, og bør pålægges at samarbejde fuldt ud med Unionen for at fremme programmets tjenester og applikationer. Kommissionen bør kunne mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, og vil kunne overdrage ikke-lovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet til medlemsstaterne og få gavn af deres bistand. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og beskyttede for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram15.
(26)  Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan derfor yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse, og bør pålægges at samarbejde fuldt ud med Unionen for at fremme programmets tjenester og applikationer. Kommissionen bør kunne mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, og vil kunne overdrage ikke-lovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet til medlemsstaterne og få gavn af deres bistand. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og har en tilstrækkelig beskyttelse for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram15.
__________________
__________________
15 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).
15 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Som fortaler for Unionens overordnede interesser påhviler det Kommissionen at gennemføre programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme anvendelsen heraf. Med henblik på at optimere de interesserede parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere visse opgaver. Endvidere er Kommissionen bedst egnet til at fastlægge de vigtigste tekniske og operationelle specifikationer, der er nødvendige for at kunne gennemføre udviklingen af systemer og tjenester.
(27)  Som fortaler for Unionens overordnede interesser påhviler det Kommissionen at overvåge gennemførelsen af programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme anvendelsen heraf. Med henblik på at optimere de interesserede parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere visse opgaver. Endvidere er Kommissionen bedst egnet til at fastlægge de vigtigste krav, der er nødvendige for at kunne gennemføre udviklingen af systemer og tjenester.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ("agenturet"), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, har til opgave at bidrage til programmet, navnlig for så vidt angår sikkerhed. Visse opgaver, som er knyttet til programmets sikkerhed og dets fremme, bør derfor overgå til agenturet. Agenturet bør, navnlig hvad angår sikkerhed, og på grund af sin erfaring på området være ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsesopgaverne i forbindelse med alle EU-foranstaltninger inden for rumsektoren. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af en eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmet.
(28)  Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ("agenturet"), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, har til opgave at bidrage til programmet, navnlig for så vidt angår sikkerhed, cybersikkerhed og fremme af tjenesterne og aftagerleddet. Opgaver, som er knyttet til disse områder, bør derfor overgå til agenturet. Agenturet bør, navnlig hvad angår sikkerhed, og på grund af sin erfaring på området være ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsesopgaverne i forbindelse med alle EU-foranstaltninger inden for rumsektoren. På grundlag af de positive erfaringer med hensyn til at fremme bruger- og markedsudbredelsen af Galileo og EGNOS og med henblik på at fremme programmerne som en pakke bør reklame- og markedsføringsaktiviteterne for Copernicus også overdrages til agenturet. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af én eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmet.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Den Europæiske Rumorganisation er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, som indgik en rammeaftale med Det Europæiske Fællesskab i 2004. Den er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af programmet, som der bør etableres passende forbindelser med. I den forbindelse er det vigtigt at indgå en partnerskabsrammeaftale med Den Europæiske Rumorganisation i overensstemmelse med finansforordningen, der fastsætter alle finansielle forbindelser mellem Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation og sikrer sammenhæng og overensstemmelse med rammeaftalen med Den Europæiske Rumorganisation, særlig artikel 5. Eftersom Den Europæiske Rumorganisation ikke er et EU-organ og ikke er omfattet af EU-retten, er det imidlertid afgørende med henblik på at beskytte Unionens og dens medlemsstaters interesser, at en sådan aftale gøres betinget af indførelsen af særlige driftsregler for Den Europæiske Rumorganisation. Aftalen bør også indeholde alle de bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser.
(29)  Den Europæiske Rumorganisation er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, som indgik en rammeaftale med Det Europæiske Fællesskab i 2004. Den er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af programmet, som der bør etableres passende forbindelser med. I den forbindelse er det vigtigt at indgå en partnerskabsrammeaftale med Den Europæiske Rumorganisation i overensstemmelse med finansforordningen, der fastsætter alle finansielle forbindelser mellem Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation og sikrer sammenhæng og overensstemmelse med rammeaftalen med Den Europæiske Rumorganisation, særlig artikel 5. Eftersom Den Europæiske Rumorganisation ikke er et EU-organ og ikke er omfattet af EU-retten, er det med henblik på at beskytte Unionens og dens medlemsstaters interesser afgørende, at en sådan aftale indeholder passende krav vedrørende driftsreglerne i Den Europæiske Rumorganisation . Aftalen bør også indeholde alle de bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Med henblik på en strukturel integrering af brugerrepræsentationen i forvaltningen af GOVSATCOM og en aggregering af brugernes behov og krav på tværs af nationale og civil-militære grænser bør de relevante EU-enheder, som er tæt på brugerne, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet/Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, have koordinerende funktioner for så vidt angår specifikke brugergrupper. På et aggregeret plan bør henholdsvis agenturet og Det Europæiske Forsvarsagentur repræsentere de civile og militære brugersamfund og kunne overvåge operationel brug, efterspørgsel, kravsoverholdelse og nye behov og krav.
(31)  Med henblik på en strukturel integrering af brugerrepræsentationen i forvaltningen af GOVSATCOM og en aggregering af brugernes behov og krav på tværs af nationale grænser bør de relevante EU-enheder, som er tæt på brugerne, såsom Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, have koordinerende funktioner for så vidt angår specifikke brugergrupper. På et aggregeret plan bør agenturet og Det Europæiske Forsvarsagentur repræsentere brugersamfundet og kunne overvåge operationel brug, efterspørgsel, kravsoverholdelse og nye behov og krav.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  For at garantere sikker udveksling af informationer bør der fastsættes passende regler for at sikre ækvivalens af sikkerhedsreglerne for de forskellige offentlige og private enheder samt fysiske personer, som deltager i programmets gennemførelse.
(36)  For at garantere sikker udveksling af informationer bør der fastsættes passende regler for at sikre ækvivalens af sikkerhedsreglerne for de forskellige offentlige og private enheder samt fysiske personer, som deltager i programmets gennemførelse, gennem etablering af flere niveauer af adgang til oplysninger og dermed sikker adgang til oplysninger.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36a)  Den europæiske ruminfrastrukturs cybersikkerhed, både på jorden og i rummet, er afgørende for at sikre kontinuiteten i systemernes drift, deres faktiske evne til at udføre opgaverne løbende og til at levere de nødvendige tjenester.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Et stigende antal vigtige økonomiske sektorer, navnlig inden for transport, telekommunikation, landbrug og energi, anvender i stadig højere grad satellitnavigationssystemer, for slet ikke at tale om synergierne med de aktiviteter, som er tilknyttet sikkerheds- og forsvarsområdet i Unionen og dens medlemsstater. Ved at sikre fuld kontrol over den satellitbaserede navigation bør Unionens teknologiske uafhængighed således kunne sikres, også på længere sigt for de enkelte dele af infrastrukturen, på samme måde som dens strategiske selvstændighed.
(38)  Et stigende antal vigtige økonomiske sektorer, navnlig inden for transport, telekommunikation, landbrug og energi, anvender i stadig højere grad satellitnavigationssystemer. Satellitnavigation spiller også en rolle i forbindelse med sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater. Ved at sikre fuld kontrol over den satellitbaserede navigation bør Unionens teknologiske uafhængighed således kunne sikres, også på længere sigt for de enkelte dele af infrastrukturen, på samme måde som dens strategiske selvstændighed.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Formålet med EGNOS er at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer, navnlig dem, der udsendes af Galileosystemet. De tjenester, som EGNOS leverer, bør som en prioritet dække medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira, hvor målet er at dække disse territorier inden udgangen af 2025. EGNOS-tjenesternes geografiske dækning kan, såfremt det er teknisk gennemførligt og, for så vidt angår livskritiske tjenester, på grundlag af internationale aftaler udvides til andre dele af verden. Uden at dette berører forordning [2018/XXXX] [EASA-forordningen] og den nødvendige overvågning af Galileo-tjenesternes kvalitet for så vidt angår flyvekontrolformål, bør det bemærkes, at de signaler, der udsendes af Galileo, effektivt kan anvendes til at lette positioneringen af luftfartøjer, men kun lokale eller regionale forstærkende systemer som f.eks. EGNOS i Europa kan udgøre lufttrafikstyringstjenester (ATM) og luftfartstjenester (ANS).
(40)  Formålet med EGNOS er at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer, navnlig dem, der udsendes af Galileosystemet. De tjenester, som EGNOS leverer, bør som en prioritet dække medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira, hvor målet er at dække disse territorier inden udgangen af 2025. EGNOS-tjenesternes geografiske dækning kan, såfremt det er teknisk gennemførligt og, for så vidt angår livskritiske tjenester, på grundlag af internationale aftaler udvides til andre dele af verden. Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/11391a og den nødvendige overvågning af Galileo-tjenesternes kvalitet og sikkerhedspræstation for så vidt angår flyvekontrolformål, bør det bemærkes, at de signaler, der udsendes af Galileo, effektivt kan anvendes til at lette positioneringen af luftfartøjer, men kun lokale eller regionale forstærkende systemer som f.eks. EGNOS i Europa kan udgøre lufttrafikstyringstjenester (ATM) og luftfartstjenester (ANS).
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010 og (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 40 a (ny)
(40a)   EGNOS kan være til nytte i præcisionslandbrug og hjælpe landbrugerne med at eliminere affald, mindske overforbruget af gødning og ukrudtsmidler og optimere høstudbyttet. EGNOS har allerede en vigtig "brugergruppe", men antallet af landbrugsmaskiner, der er kompatible med navigationsteknologi, er mere begrænset. Dette problem bør der gøres noget ved.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 41
(41)  Det er vigtigt at sikre kontinuiteten, bæredygtigheden og den fremtidige tilgængelighed af de tjenester, der leveres af Galileo- og EGNOS-systemerne. I et miljø under forandring og på et marked i hastig udvikling bør de fortsat udvikles, og der skal forberedes nye generationer af disse systemer.
(41)  Det er vigtigt at sikre kontinuiteten, bæredygtigheden, sikkerheden, pålideligheden, præcisionen og den fremtidige tilgængelighed af de tjenester, der leveres af Galileo- og EGNOS-systemerne. I et miljø under forandring og på et marked i hastig udvikling bør de fortsat udvikles, og der skal forberedes nye generationer af disse systemer.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 44 a (ny)
(44a)   Med henblik på at støtte udnyttelsen af de tjenester, Galileo og EGNOS leverer, og støtte tjenesterne i aftagerleddet, herunder navnlig i transportsektoren, bør de kompetente myndigheder udvikle fælles standarder og certificeringer på internationalt plan. 
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 45
(45)  I betragtning af betydningen for Galileo og EGNOS af deres jordbaserede infrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur afgøres af Kommissionen. Ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces.
udgår
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  For at udnytte de socioøkonomiske fordele ved Galileo og EGNOS bedst muligt, navnlig på sikkerhedsområdet, bør anvendelsen af tjenester fra EGNOS og Galileo fremmes i forbindelse med andre EU-politikker, hvor det er berettiget og gavnligt.
(46)  For at udnytte de socioøkonomiske fordele ved Galileo og EGNOS bedst muligt, navnlig på sikkerhedsområdet, bør anvendelsen af tjenester fra EGNOS og Galileo integreres i andre EU-politikker, hvor det er muligt. Det er ligeledes et vigtigt skridt i processen at tilskynde til anvendelsen af disse tjenester i alle medlemsstaterne.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  Copernicus bør sikre selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier i forbindelse med jordobservations- og geoinformationstjenester og dermed sætte Unionen i stand til at opnå uafhængig beslutningstagning og handling inden for bl.a. miljø, klimaændringer, civilbeskyttelse, sikkerhed samt den digitale økonomi.
(47)  Copernicus bør sikre selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier i forbindelse med jordobservations- og geoinformationstjenester og dermed sætte Unionen i stand til at opnå uafhængig beslutningstagning og handling inden for bl.a. miljø, herunder landbrug, biodiversitet, landanvendelse, skovbrug, udvikling af landdistrikterne og fiskeri, klimaændringer, kulturarvssteder, civilbeskyttelse, sikkerhed, herunder infrastruktursikkerhed, samt den digitale økonomi.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  Copernicus bør bygge på og sikre kontinuitet med aktiviteterne og resultaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/201417 om oprettelse af Unionens jordobservations- og overvågningsprogram (Copernicus) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter18, som oprettede forgængerprogrammet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og fastsatte reglerne for gennemførelse af dets første operationelle aktiviteter, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for forskning, teknologiske fremskridt og innovationer med indvirkning på jordobservationsområdet samt udviklingen inden for big data-analyse og kunstig intelligens og relaterede strategier og initiativer på EU-plan19. Copernicus bør så vidt muligt udnytte kapaciteten vedrørende rumbaserede observationer i medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation, EUMETSAT20 samt andre enheder, herunder kommercielle initiativer i Europa, og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Hvis det er relevant og muligt, bør det også udnytte de tilgængelige in situ- og hjælpedata, som hovedsageligt leveres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF21. Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre effektiv adgang til og anvendelse af in situ-datasættene for Copernicus.
(48)  Eksisterende kapaciteter bør bygges på og suppleres af nye aktiver, som kan udvikles af de ansvarlige enheder i fællesskab. Med henblik herpå bør Kommissionen arbejde tæt sammen med Den Europæiske Rumorganisation, medlemsstaterne og, hvor det er relevant, andre enheder, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver. Copernicus bør bygge på og sikre kontinuitet med aktiviteterne og resultaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/201417 om oprettelse af Unionens jordobservations- og overvågningsprogram (Copernicus) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter18, som oprettede forgængerprogrammet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og fastsatte reglerne for gennemførelse af dets første operationelle aktiviteter, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for forskning, teknologiske fremskridt og innovationer med indvirkning på jordobservationsområdet samt udviklingen inden for big data-analyse og kunstig intelligens og relaterede strategier og initiativer på EU-plan19. Copernicus bør så vidt muligt udnytte kapaciteten vedrørende rumbaserede observationer i medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation, EUMETSAT20 samt andre enheder, herunder kommercielle initiativer i Europa, og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Hvis det er relevant og muligt, bør det også udnytte de tilgængelige in situ- og hjælpedata, som hovedsageligt leveres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF21. Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre effektiv adgang til og anvendelse af in situ-datasættene for Copernicus.
__________________
__________________
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44).
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44).
18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1).
18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1).
19 Meddelelse om "Kunstig intelligens for Europa" (COM(2018)0237) , Meddelelse "Om et fælles europæisk dataområde" (COM(2018)0232), Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (COM(2018)0008).
19 Meddelelse om "Kunstig intelligens for Europa" (COM(2018)0237) , Meddelelse "Om et fælles europæisk dataområde" (COM(2018)0232), Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (COM(2018)0008).
20 Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter
20 Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter.
21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).
21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 49 a (ny)
(49a)  Copernicus' fulde potentiale for Unionens samfund og økonomi bør frigives helt til andre end de direkte støttemodtagere ved at intensivere tiltagene til udbredelse blandt brugerne, hvilket kræver yderligere handling med henblik på at gøre dataene brugbare for ikke-specialister og dermed stimulere vækst, jobskabelse og videnoverførsel.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 52
(52)  Med hensyn til dataindsamling bør aktiviteterne under Copernicus tage sigte på at fuldende og opretholde den eksisterende ruminfrastruktur, forberede den langsigtede udskiftning af satellitter, når de er udtjent, samt iværksætte nye missioner vedrørende nye observationssystemer, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med globale klimaændringer (f.eks. overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner). I forbindelse med aktiviteterne under Copernicus bør den globale overvågning udvides over polarområderne, og man bør støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser, lovbestemt miljøovervågning og -rapportering og innovative miljøapplikationer (f.eks. til afgrødeovervågning, vandforvaltning og forbedret brandovervågning). I den forbindelse bør Copernicus mobilisere og drage størst mulig fordel af de investeringer, der er foretaget i løbet af den foregående finansieringsperiode (2014-2020), og samtidig udforske nye operationelle og forretningsmæssige modeller, som kan supplere Copernicus-kapaciteterne yderligere. Copernicus bør også bygge videre på vellykkede partnerskaber med medlemsstaterne med henblik på at videreudvikle sin sikkerhedsdimension under passende styringsforanstaltninger for at imødekomme udviklingen i brugerbehovene på sikkerhedsområdet.
(52)  Med hensyn til dataindsamling bør aktiviteterne under Copernicus tage sigte på at fuldende og opretholde den eksisterende ruminfrastruktur, forberede den langsigtede udskiftning af satellitter, når de er udtjent, samt iværksætte nye missioner, hvis gennemførlighed aktuelt undersøges af Den Europæiske Rumorganisation, vedrørende nye observationssystemer, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med globale klimaændringer (f.eks. overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner). I forbindelse med aktiviteterne under Copernicus bør den globale overvågning udvides over polarområderne, og man bør støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser, lovbestemt miljøovervågning og -rapportering og innovative miljøapplikationer (f.eks. til afgrødeovervågning, vandforvaltning og forbedret brandovervågning). I den forbindelse bør Copernicus mobilisere og drage størst mulig fordel af de investeringer, der er foretaget i løbet af den foregående finansieringsperiode (2014-2020), og samtidig udforske nye operationelle og forretningsmæssige modeller, som kan supplere Copernicus-kapaciteterne yderligere. Copernicus bør også bygge videre på vellykkede partnerskaber med medlemsstaterne med henblik på at videreudvikle sin sikkerhedsdimension under passende styringsforanstaltninger for at imødekomme udviklingen i brugerbehovene på sikkerhedsområdet.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 53
(53)  Som en del af data- og informationsbehandlingsfunktionen bør Copernicus sikre langsigtet bæredygtighed og yderligere udvikling af de centrale Copernicustjenester, formidle information for at opfylde den offentlige sektors behov og Unionens internationale forpligtelser og optimere mulighederne for kommerciel udnyttelse. Copernicus bør navnlig levere informationer om atmosfæriske tilstande på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand, informationer til støtte for landovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og EU-politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geospatiale informationer til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, sikring af overholdelse af miljøbestemmelser samt civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.
(53)  Som en del af data- og informationsbehandlingsfunktionen bør Copernicus sikre langsigtet bæredygtighed og yderligere udvikling af de centrale Copernicustjenester, formidle information for at opfylde den offentlige sektors behov og Unionens internationale forpligtelser og optimere mulighederne for kommerciel udnyttelse. Copernicus bør navnlig levere informationer om atmosfæriske tilstande, herunder luftkvalitet, på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand, informationer til støtte for landovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og EU-politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geospatiale informationer til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, sikring af overholdelse af miljøbestemmelser samt civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 54 a (ny)
(54a)  Med henblik på at indfri målsætningerne med Copernicus på et bæredygtigt grundlag bør der nedsættes et udvalg (Copernicus-underudvalget) til at bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til Copernicus fra Unionen, brugerforaene, medlemsstaterne og mellemstatslige organisationer samt den private sektor, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal afhjælpes på EU-plan, bliver identificeret.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 55
(55)  Gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og udvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Til dette formål bør Kommissionen og dens betroede enheder, der leverer tjenester, arbejde tæt sammen med forskellige brugersamfund i hele Europa om at videreudvikle Copernicustjeneste- og -informationsporteføljen for at sikre, at nye behov i den offentlige sektor og nye politiske behov tilgodeses, hvorved anvendelsen af jordobservationsdata kan optimeres. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udvikle in situ-komponenten i Copernicus og fremme sammenlægningen af in situ-datasæt med rumdatasæt for at opnå forbedrede Copernicustjenester.
(55)  Gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og udvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Til dette formål bør agenturets og Copernicus' betroede enheder arbejde tæt sammen med forskellige brugersamfund i hele Europa om at videreudvikle Copernicustjeneste- og -informationsporteføljen for at sikre, at nye behov i den offentlige sektor og nye politiske behov tilgodeses, hvorved anvendelsen af jordobservationsdata kan optimeres i EU-borgernes interesse. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udvikle in situ-komponenten i Copernicus og fremme sammenlægningen af in situ-datasæt med rumdatasæt for at opnå forbedrede Copernicustjenester.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 56 a (ny)
(56a)  Medlemsstaterne, Kommissionen og de ansvarlige enheder bør løbende køre Copernicus-informationskampagner om fordelene ved programmet og give alle potentielle brugere adgang til de relevante oplysninger og data.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 57 a (ny)
(57a)  Copernicus-klimaændringstjenesterne er endnu ikke operationelle, men er allerede godt på vej, idet antallet af brugere fordobledes mellem 2015 og 2016. Alle klimaændringstjenester bør snarest muligt blive fuldt operationelle og dermed sikre den kontinuerlige strøm af data, som er nødvendig for at træffe effektive foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 59
(59)  Med henblik på at fremme og lette både lokale myndigheders, små og mellemstore virksomheders, videnskabsfolks og forskeres anvendelse af jordobservationsdata og -teknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, fremmes gennem ibrugtagningsaktiviteter. I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne søge at skabe tættere forbindelser mellem Copernicus og Unionens og de nationale politikker for at sætte gang i efterspørgslen efter kommercielle applikationer og tjenester og give virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nyetablerede virksomheder, mulighed for at udvikle applikationer, der er baseret på Copernicusdata og -informationer, med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt jordobservationsdataøkosystem i Europa.
(59)  Med henblik på at fremme og lette både lokale og regionale myndigheders, små og mellemstore virksomheders, videnskabsfolks og forskeres anvendelse af jordobservationsdata og -teknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, fremmes gennem ibrugtagningsaktiviteter. I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne søge at skabe tættere forbindelser mellem Copernicus og Unionens og de nationale politikker for at sætte gang i efterspørgslen efter kommercielle applikationer og tjenester og give virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nyetablerede virksomheder, mulighed for at udvikle applikationer, der er baseret på Copernicusdata og -informationer, med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt jordobservationsdataøkosystem i Europa.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 59 a (ny)
(59a)   I betragtning af det store potentiale ved satellitbilleder i forbindelse med bæredygtig og effektiv ressourceforvaltning, eksempelvis med hensyn til tilvejebringelse af pålidelige og rettidige oplysninger om afgrøder og jordbundsforhold, bør denne tjeneste styrkes yderligere for at imødekomme slutbrugernes behov og sikre sammenkædning af data.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 62
(62)  Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet oprettede Unionen en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet24. Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed og bæredygtighed. SST er derfor af afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i programmets komponenter og deres bidrag til Unionens politikker. Ved at søge at forhindre spredning af rumaffald bidrager SST til at sikre en bæredygtig og garanteret adgang til og brug af rummet, som er et globalt fællesgode.
(62)  Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet oprettede Unionen en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU24. Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed og bæredygtighed. SST er derfor af afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i programmets komponenter og deres bidrag til Unionens politikker. Ved at søge at forhindre spredning af rumaffald bidrager SST til at sikre en bæredygtig og garanteret adgang til og brug af rummet, som er et globalt fællesgode. Formålet med SST er at lette forberedelsen af EU-projekter for "oprydning" i rummet.
__________________
__________________
24 EUT L 158 af 27.5 2014, s. 227.
24 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227).
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 63
(63)  SST bør videreudvikle SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed. Med henblik herpå bør der oprettes et selvstændigt europæisk katalog over rumobjekter, der bygger på data fra nettet af SST-sensorer. SST bør også fortsat støtte driften og leveringen af SST-tjenester. Da SST er et brugerdrevet system, bør der indføres passende mekanismer til at indsamle brugerkrav, herunder krav vedrørende sikkerhed.
(63)  SST bør videreudvikle SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed. Med henblik herpå bør der oprettes et selvstændigt europæisk katalog over rumobjekter, der bygger på data fra nettet af SST-sensorer. Kataloget kan følge eksemplet med andre rumaktive nationer og stille nogle af sine data til rådighed for ikke-kommercielle formål og forskningsformål. SST bør også fortsat støtte driften og leveringen af SST-tjenester. Da SST er et brugerdrevet system, bør der indføres passende mekanismer til at indsamle brugerkrav, herunder krav vedrørende sikkerhed og transmission af nyttige oplysninger til og fra offentlige institutioner for at gøre systemet mere effektivt.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 67
(67)  Derudover bør SST supplere de eksisterende afbødningsforanstaltninger, såsom retningslinjerne for nedbringelse af mængden af rumskrot, som er fastsat af FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS), og retningslinjerne for den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum, eller andre initiativer, for at garantere sikkerhed og bæredygtighed i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. For at mindske risikoen for kollisioner bør SST også søge synergier med initiativer til aktiv fjernelse og uskadeliggørelse af rumaffald. SST bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum. Stigningen i rumaktiviteter kan have indvirkning på de internationale initiativer inden for styring af trafikken i rummet. Unionen bør følge denne udvikling og kan tage den i betragtning i forbindelse med midtvejsevalueringen af den nuværende FFR.
(67)  Derudover bør SST supplere de eksisterende afbødningsforanstaltninger, såsom retningslinjerne for nedbringelse af mængden af rumskrot, som er fastsat af FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS), og retningslinjerne for den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum, eller andre initiativer, for at garantere sikkerhed og bæredygtighed i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. For at mindske risikoen for kollisioner bør SST også søge synergier med initiativer, hvis sigte er at fremme udvikling og udbredelse af teknologiske systemer, som er udformet til aktiv fjernelse af rumaffald. SST bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum. Stigningen i rumaktiviteter kan have indvirkning på de internationale initiativer inden for styring af trafikken i rummet. Unionen bør følge denne udvikling og kan tage den i betragtning i forbindelse med midtvejsevalueringen af den nuværende FFR.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 70
(70)  Ekstreme vejrforhold i rummet kan true sikkerheden for borgerne og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Derfor bør der oprettes en rumvejrsfunktion som led i programmet med det formål at vurdere risiciene vedrørende vejret i rummet og tilsvarende brugerbehov, øge kendskabet til risici vedrørende vejret i rummet, sikre leveringen af brugerdrevne rumvejrtjenester og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at producere rumvejrtjenester. Kommissionen bør prioritere de sektorer, som de operationelle rumvejrstjenester skal leveres til, under hensyntagen til brugerbehov, risici og teknologisk parathed. På lang sigt kan behovene i andre sektorer tilgodeses. Leveringen af tjenester på EU-plan i henhold til brugernes behov vil kræve målrettede, koordinerede og fortsatte forsknings- og udviklingsaktiviteter for at støtte udviklingen af rumvejrstjenester. Leveringen af rumvejrstjenester bør bygge på eksisterende national kapacitet og EU-kapacitet og sikre bred deltagelse af medlemsstaterne og inddragelse af den private sektor.
(70)  Ekstreme vejrforhold i rummet kan true borgernes sikkerhed og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Derfor bør der oprettes en rumvejrfunktion som led i programmet med det formål at vurdere risiciene vedrørende vejret i rummet og tilsvarende brugerbehov, øge kendskabet til risici vedrørende vejret i rummet, sikre leveringen af brugerdrevne rumvejrtjenester og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at producere rumvejrtjenester. Kommissionen bør prioritere de sektorer, som de operationelle rumvejrtjenester skal leveres til, under hensyntagen til brugerbehov, risici og teknologisk parathed. På lang sigt kan behovene i andre sektorer tilgodeses. Leveringen af tjenester på EU-plan i henhold til brugernes behov vil kræve målrettede, koordinerede og fortsatte forsknings- og udviklingsaktiviteter for at støtte udviklingen af rumvejrtjenester. Leveringen af rumvejrtjenester bør bygge på eksisterende national kapacitet og EU-kapacitet og sikre bred deltagelse af medlemsstaterne, internationale organisationer og inddragelse af den private sektor.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 73
(73)  GOVSATCOM er et brugercentreret program med en stærk sikkerhedsdimension. Brugsscenarierne kan inddeles i tre grupper: krisestyring, som kan omfatte civile og militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser og maritime nødsituationer; overvågning, som kan omfatte grænseovervågning, overvågning af området før grænsen, overvågning af søgrænser, havovervågning, overvågning af ulovlig handel, og centrale infrastrukturer, som kan omfatte diplomatiske netværk, politikommunikation, kritiske infrastrukturer (f.eks. energi, transport, vanddæmninger) og ruminfrastrukturer.
(73)  GOVSATCOM er et brugercentreret program med en stærk sikkerhedsdimension. Brugsscenarierne kan inddeles i tre hovedgrupper: krisestyring, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser og maritime nødsituationer, overvågning, som kan omfatte grænseovervågning, overvågning af området før grænsen, overvågning af søgrænser, havovervågning, overvågning af ulovlig handel og centrale infrastrukturer, som kan omfatte diplomatiske netværk, politikommunikation, digital infrastruktur (f.eks. datacentre, servere), kritiske infrastrukturer (f.eks. energi, transport, vandbarrierer såsom dæmninger) og ruminfrastrukturer.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 78
(78)  For brugere af satellitkommunikation er brugerudstyret den absolut vigtigste operationelle grænseflade. Unionens model for GOVSATCOM gør det muligt for de fleste brugere at fortsætte med at anvende deres eksisterende brugerudstyr til GOVSATCOM's tjenester, for så vidt som de gør brug af Unionens teknologi.
(78)  For brugere af satellitkommunikation er brugerudstyret den absolut vigtigste operationelle grænseflade. Unionens model for GOVSATCOM bør gøre det muligt for brugere at fortsætte med at anvende deres eksisterende brugerudstyr til GOVSATCOM's tjenester.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 86
(86)  Den infrastruktur, der anvendes i forbindelse med programmet, kan kræve yderligere forskning og udvikling, som kan støttes under Horisont Europa med henblik på overensstemmelse med Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter på dette område. Synergier med Horisont Europa bør sikre, at forsknings- og innovationsbehov afdækkes og fastlægges i forbindelse med den strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. Rumdata og -tjenester, der gøres frit tilgængelige inden for rammerne af programmet, vil blive anvendt til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, bl.a. i Horisont Europa, navnlig til fordel for bæredygtige fødevarer og naturressourcer, klimaovervågning, intelligente byer, automatiserede køretøjer, sikkerhedsstyring og katastrofehåndtering. Den strategiske planlægning under Horisont Europa vil identificere, hvilke forsknings- og innovationsaktiviteter der bør gøre brug af EU-ejede infrastrukturer såsom Galileo, EGNOS og Copernicus. Forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, der ligger til grund for Copernicustjenesterne.
(86)  Den infrastruktur, der anvendes i forbindelse med programmet, kan kræve yderligere forskning og udvikling, som kan støttes under Horisont Europa med henblik på overensstemmelse med Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter på dette område. Synergier med Horisont Europa bør sikre, at forsknings- og innovationsbehov afdækkes og fastlægges i forbindelse med den strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. Det er vigtigt at sikre kontinuitet mellem de løsninger, som udvikles gennem Horisont Europa, og driften af de enkelte komponenter i programmet. Rumdata og -tjenester, der gøres frit tilgængelige inden for rammerne af programmet, vil blive anvendt til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, bl.a. i Horisont Europa, for så vidt angår de vigtigste europæiske politikker. Den strategiske planlægning under Horisont Europa vil identificere, hvilke forsknings- og innovationsaktiviteter der bør gøre brug af EU-ejede infrastrukturer såsom Galileo, EGNOS og Copernicus. Forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, der ligger til grund for Copernicustjenesterne.
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 87
(87)  Ved forordning (EU) nr. 912/2010 blev der oprettet et EU-agentur benævnt Det Europæiske GNSS-Agentur med henblik på at forvalte visse aspekter af de satellitbaserede navigationsprogrammer Galileo og EGNOS. I denne forordning fastsættes navnlig, at Det Europæiske GNSS-Agentur vil få overdraget nye opgaver, ikke kun hvad angår Galileo og EGNOS, men også for andre af programmets komponenter, særligt sikkerhedsgodkendelse. Navn, opgaver og organisatoriske aspekter af Det Europæiske GNSS-Agentur skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.
(87)  Ved forordning (EU) nr. 912/2010 blev der oprettet et EU-agentur benævnt Det Europæiske GNSS-Agentur med henblik på at forvalte visse aspekter af de satellitbaserede navigationsprogrammer Galileo og EGNOS. I denne forordning fastsættes navnlig, at Det Europæiske GNSS-Agentur vil få overdraget nye opgaver, ikke kun hvad angår Galileo og EGNOS, men også for andre af programmets komponenter, særligt sikkerhedsgodkendelse og cybersikkerhed. Navn, opgaver og organisatoriske aspekter af Det Europæiske GNSS-Agentur skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 88
(88)  I betragtning af dets udvidede anvendelsesområde, som ikke længere vil være begrænset til Galileo og EGNOS, bør Det Europæiske GNSS-Agentur ændres. Agenturet bør dog sikre kontinuiteten i Det Europæiske GNSS-Agenturs aktiviteter, herunder kontinuiteten med hensyn til rettigheder og forpligtelser, personale og gyldigheden af alle de beslutninger, der er truffet.
(88)  I betragtning af dets udvidede anvendelsesområde, som ikke længere vil være begrænset til Galileo og EGNOS, bør Det Europæiske GNSS-Agentur ændres. Når Kommissionen overdrager opgaver til agenturet, bør den sørge for passende finansiering til forvaltningen og udførelsen af disse opgaver, herunder tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer. Agenturet bør dog sikre kontinuiteten i Det Europæiske GNSS-Agenturs aktiviteter, herunder kontinuiteten med hensyn til rettigheder og forpligtelser, personale og gyldigheden af alle de beslutninger, der er truffet.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
(2)  "rumvejr": naturligt forekommende variationer i rummiljøet mellem solen og jorden, herunder soleruptioner, solprotoner, solvind og udstødelse af koronamasse, der kan føre til solstorme (geomagnetiske storme, solstrålingsstorme og ionosfæriske forstyrrelser), som vil kunne indvirke på jorden
(2)  "rumvejr": naturligt forekommende variationer i rummiljøet mellem solen og jorden, herunder soleruptioner, solprotoner, solvind og udstødelse af koronamasse, der kan føre til solstorme (geomagnetiske storme, solstrålingsstorme og ionosfæriske forstyrrelser), som vil kunne indvirke på jorden eller rumbaserede infrastrukturer
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5
(5)  "kendskab til situationen i rummet" (space situational awareness - SSA) : en holistisk tilgang til de vigtigste risici i rummet, der omfatter kollisioner mellem satellitter og rumaffald, rumvejrsfænomener og jordnære objekter "blandingsoperation":
(5)  "kendskab til situationen i rummet" (space situational awareness – SSA): omfattende viden om og forståelse af de vigtigste risici i rummet, der omfatter kollisioner mellem satellitter og rumaffald, rumvejrsfænomener og jordnære objekter
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 6
(6)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, stk. 6, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
(6)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, stk. 6,, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og/eller budgetgarantier fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10
(10)  "SST-data": rumobjekters fysiske parametre indhentet af SST-sensorer eller rumobjekters kredsløbsparametre, som er udledt af SST-sensorers observationer inden for rammerne af SST-komponenten (overvågning og sporing i rummet)
(10)  "SST-data": rumobjekters, herunder rumaffalds, fysiske parametre indhentet af SST-sensorer eller rumobjekters kredsløbsparametre, som er udledt af SST-sensorers observationer inden for rammerne af SST-komponenten (overvågning og sporing i rummet)
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 14 a (nyt)
(14a)   "Copernicus-tredjepartsdata": data, der licenseres og leveres til brug inden for Copernicus' virksomhed, og som stammer fra andre kilder end Copernicus-sentineller
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 23 – afsnit 1
"Copernicuskernebrugere", der har gavn af Copernicusdata og -informationer og har en yderligere rolle som drivkraft for udviklingen af Copernicus, og som omfatter EU-institutioner og -organer og de europæiske nationale eller regionale offentlige organer, der har fået overdraget offentlige serviceopgaver med henblik at fastlægge, gennemføre, håndhæve eller overvåge miljø-, civilbeskyttelses- eller sikkerhedspolitikker
"Copernicuskernebrugere", der har gavn af Copernicusdata og -informationer og har en yderligere rolle som drivkraft for udviklingen af Copernicus, og som omfatter EU-institutioner og -organer og de europæiske nationale eller regionale offentlige organer, der har fået overdraget offentlige serviceopgaver med henblik at fastlægge, gennemføre, håndhæve eller overvåge miljø-, civilbeskyttelses- eller sikkerhedspolitikker, herunder sikkerhed med hensyn til infrastruktur
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 23 – afsnit 2 a (nyt)
"Copernicuskernetjenester": de operationelle tjenester, som er samlet i data- og informationsbehandlingskomponenten eller tjenestekomponenten, og som er af generel og fælles interesse for medlemsstaterne og Unionen
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 23 a (nyt)
23a)  "rumsektoren":
"leverandørleddet", som omfatter aktiviteter, der fører til et operationelt rumsystem, og udforskning af rummet
"aftagerleddet", som omfatter aktiviteter i forbindelse med udnyttelse af satellitdata til at udvikle rumrelaterede produkter og tjenester til slutbrugere.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS) under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester og fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Galileo")
a)  et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS) under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester og, hvor det er relevant, integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Galileo")
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
c)  et selvstændigt, brugerdrevet jordobservationssystem under civil kontrol, der tilbyder geoinformationsdata og -tjenester, bestående af satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og distributionsinfrastruktur, og som fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Copernicus")
c)  et selvstændigt, brugerdrevet jordobservationssystem under civil kontrol, der tilbyder geoinformationsdata og -tjenester baseret på en gratis og åben datapolitik, bestående af satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og distributionsinfrastruktur, og som fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Copernicus")
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra d
d)  et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre, forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med overvågning og sporing af aktive og inaktive rumfartøjer, udtjente løfteraketter, affald og affaldsfragmenter, der befinder sig i kredsløb om Jorden, og som suppleres af observationsbaserede parametre med relation til rumvejr og overvågning af risikoen for, at jordnære objekter i rummet ("NEO'er") nærmer sig jorden ("SST")
d)  et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre, forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med overvågning og sporing af aktive og inaktive rumfartøjer og rumaffald, der befinder sig i kredsløb om Jorden, og som suppleres af observationsbaserede parametre med relation til rumvejr og overvågning af risikoen for, at jordnære objekter i rummet ("NEO'er") nærmer sig jorden ("SST")
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
Derudover skal programmet omfatte foranstaltninger, som skal sikre en effektiv adgang til rummet for programmet og fremme en innovativ rumsektor.
Derudover skal programmet omfatte foranstaltninger, som skal sikre selvstændig adgang til rummet, håndtere cybertrusler, fremme en rumsektor, som er innovativ og konkurrencedygtig i leverandør- og aftagerleddet, og støtte rumdiplomati.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – indledning
1.  Programmet har følgende generelle målsætninger:
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a)  at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige behov og er i stand til at opfylde Unionens politiske prioriteter, bl.a. når det gælder klimaændringer og sikkerhed og forsvar
a)  at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige behov og er i stand til at opfylde Unionens politiske prioriteter, herunder klimaændringer, og støtte evidensbaseret og uafhængig beslutningstagning i Unionen og dens medlemsstater
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  at maksimere de socioøkonomiske fordele, bl.a. ved at fremme den bredest mulige anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem programmets komponenter
b)  at maksimere de socioøkonomiske fordele, navnlig ved at styrke det europæiske aftagerled og derved muliggøre vækst og jobskabelse i Unionen og fremme den bredest mulige anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem programmets komponenter, både i og uden for Unionen
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c
c)  at øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, handlefriheden og den strategiske selvstændighed, navnlig i forbindelse med teknologisk og evidensbaseret beslutningstagning
c)  at øge sikkerheden, herunder cybersikkerheden, for Unionen og dens medlemsstater, og styrke den strategiske selvstændighed, navnlig i industriel og teknologisk henseende
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  at styrke det europæiske industrielle og videnskabelige økosystem på rumområdet ved etablering af en sammenhængende ramme, der forener europæisk ekspertise inden for uddannelse og knowhow, udvikling af konstruktions- og produktionskapaciteter på højt niveau og de strategiske visioner, som er fornødne i en stadigt mere konkurrencepræget sektor
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d
d)  at fremme Unionens rolle på den internationale scene som en førende aktør i rumsektoren og styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale udfordringer og støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til klimaændringer og bæredygtig udvikling.
d)  at fremme Unionens rolle på den internationale scene som en førende aktør i rumsektoren og styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale udfordringer og støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til bæredygtig udvikling.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  at styrke Unionens rumdiplomati og tilskynde til internationalt samarbejde for at øge bevidstheden om rummet som menneskehedens fælles arv
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d b (nyt)
db)  at fremme Unionens teknologi og industri og støtte princippet om gensidighed og fair konkurrence på internationalt plan
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d c (nyt)
dc)  at øge sikkerheden i Unionen og medlemsstaterne på forskellige områder, navnlig inden for transport (luftfart, herunder ubemandede luftfartøjer, jernbanetransport, skibsfart, vejtransport og selvkørende biler), anlæggelse og overvågning af infrastruktur, landovervågning og miljø.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra a
a)  for Galileo og EGNOS: at tilvejebringe avancerede og, hvor det er relevant, sikre positionsbestemmelses-, navigationstidsbestemmelses- og tidsbestemmelsestjenester
a)  for Galileo og EGNOS: at tilvejebringe langsigtede og vedvarende avancerede og, hvor det er relevant, sikre positionsbestemmelses-, navigationstidsbestemmelses- og tidsbestemmelsestjenester
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra b
b)  for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata og -informationer, der tilvejebringes på et langsigtet grundlag, for at understøtte gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes politikker inden for miljø, klimaændringer, landbrug og udvikling af landdistrikter, civilbeskyttelse og sikkerhed samt den digitale økonomi
b)  for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata og -informationer, der tilvejebringes på et langsigtet grundlag, for at understøtte gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes brugerdrevne politikker og foranstaltninger
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra c
c)  for kendskab til situationen i rummet ("SSA"): at forbedre SST-kapaciteter med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter, overvåge rumvejret og kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-kapaciteter
c)  for kendskab til situationen i rummet ("SSA"): at forbedre SST-kapaciteter med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter og rumaffald, overvåge rumvejret og kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-kapaciteter
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra e
e)  at bidrage, hvor dette kræves i overensstemmelse med programmets behov, til selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til rummet
e)  at sikre selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til rummet
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra f
f)  at støtte og styrke konkurrenceevne, iværksætterånd, færdigheder og innovative kapaciteter hos juridiske og fysiske personer i Unionen, som er aktive eller ønsker at være aktive inden for denne sektor, navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheders stilling og behov
f)  at fremme udviklingen af en stærk og konkurrencedygtig rumøkonomi i Unionen og maksimere mulighederne for EU-virksomheder i alle størrelser og i alle Unionens regioner.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
Programmet støtter:
Programmet støtter i synergi med andre af Unionens og Den Europæiske Rumorganisations programmer og finansieringsordninger:
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  levering af opsendelsestjenester i overensstemmelse med programmets behov
a)  levering af opsendelsestjenester til programmet, herunder aggregerede opsendelsestjenester til Unionen og til andre enheder på disses anmodning, under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at forbedre europæiske opsendelsestjenesters og industriers konkurrenceevne på det globale marked
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  udviklingsaktiviteter i relation til selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet
b)  udviklingsaktiviteter i relation til selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, herunder alternative opsendelsesteknologier og innovative systemer eller tjenester, under hensyntagen til Unionens og dens medlemsstaters væsentlige sikkerhedsinteresser som omhandlet i artikel 25
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra c
c)  hvor dette kræves i henhold til programmets behov, de nødvendige tilpasninger af jordbaseret infrastruktur.
c)  hvor dette er nødvendigt af hensyn til programmets mål, den nødvendige støtte til vedligeholdelse, tilpasninger og udvikling af jordbaseret infrastruktur, navnlig eksisterende infrastruktur, raketforsøgsområder og forskningscentre.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 6 – overskrift
Foranstaltninger til støtte for en innovativ EU-rumsektor
Foranstaltninger til støtte for en innovativ og konkurrencedygtig EU-rumsektor
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  innovationsaktiviteter til optimal udnyttelse af rumteknologier, -infrastrukturer eller -tjenester
a)  innovationsaktiviteter til udvikling og optimal udnyttelse af rumteknologier, -infrastrukturer eller -tjenester
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  passende foranstaltninger til fremme af udbredelsen af innovative løsninger, der hidrører fra forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig gennem synergier med andre EU-fonde såsom Horisont Europa og InvestEU, med henblik på at støtte udviklingen af aftagerled for alle programmets komponenter
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a b (nyt)
ab)  styrkelse af den europæiske rumsektor på eksportmarkedet
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra b
b)  etablering af rumrelaterede innovationspartnerskaber til udvikling af innovative varer eller tjenesteydelser og med henblik på efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer eller tjenesteydelser
b)  etablering af rumrelaterede innovationspartnerskaber til udvikling af innovative varer eller tjenesteydelser og med henblik på efterfølgende indkøb af de heraf resulterende produkter eller tjenesteydelser til programmets behov
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  udformning, afprøvning, gennemførelse og udbredelse af datastyrede interoperable rumløsninger til offentlige tjenester, fremme af innovation og etablering af fælles rammer med henblik på at indfri det fulde potentiale af de offentlige forvaltningers tjenester for borgere og virksomheder
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  iværksætteri, fra indledningsfasen til ekspansion, i overensstemmelse med artikel 21 og andre bestemmelser om adgang til finansiering som fastsat i artikel 18 og kapitel I i afsnit III
c)  iværksætteri, herunder fra indledningsfasen til ekspansion, i overensstemmelse med artikel 21 og ved at anvende andre bestemmelser om adgang til finansiering som fastsat i artikel 18 og kapitel I i afsnit III
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra d
d)  samarbejde mellem foretagender i form af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren og den digitale sektor samt brugere, og som yder støtte til borgere og virksomheder til fremme af iværksætteri og færdigheder
d)  samarbejde i form af et netværk af rumcentre, der navnlig på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren og den digitale sektor samt brugere, og som yder støtte, faciliteter og tjenesteydelser til borgere og virksomheder til fremme af iværksætteri og færdigheder og fremmer samarbejde mellem rumcentrene og de digitale innovationsknudepunkter, der er oprettet under programmet for det digitale Europa
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  den mulige udvikling af en strategi baseret på "modellen med første kontrakt" med alle relevante aktører i den offentlige og den private sektor til støtte for udviklingen af nystartede virksomheder inden for rumsektoren.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra d b (nyt)
db)  synergier med transport- og rumsektoren samt den digitale sektor for at fremme en bredere anvendelse af nye teknologier (såsom e-opkald, digitale fartskrivere, trafikovervågning og -styring, selvkørende og ubemandede køretøjer og droner) og tilgodese behovene for sikker og sømløs konnektivitet, robust positionering, intermodalitet og interoperabilitet og derved forbedre transportydelsernes og industriens konkurrenceevne
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra e
e)  formidling af uddannelsesaktiviteter
e)  formidling af uddannelsesaktiviteter med henblik på at udvikle avancerede rumfærdigheder
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra f
f)  adgang til behandlings- og testfaciliteter
f)  adgang til behandlings- og testfaciliteter for fagfolk i den private og offentlige sektor, studerende og iværksættere
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra c
c)  ikke indrømmes et tredjeland eller en international organisation beslutningskompetence over programmet
c)  ikke indrømmes et tredjeland eller en international organisation beslutningskompetence over programmet eller, hvis det er relevant, adgang til følsomme eller klassificerede informationer
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da)  tages højde for at opretholde Unionens strategiske interesser og suverænitet på alle berørte områder, herunder europæisk teknologisk eller industriel strategisk selvstændighed, hvis det er relevant
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3
3.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og andre ordninger i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, indeholder bestemmelser om en passende ejerskabsordning for disse aktiver og, for så vidt angår litra c), at Unionen frit kan anvende PRS-modtagerne i overensstemmelse med afgørelse nr. 1104/2011/EU.
3.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og andre ordninger i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, indeholder bestemmelser om en passende ejerskabs- og brugsordning for disse aktiver og, for så vidt angår litra c), at Unionen frit kan anvende og give tilladelse til brugen af PRS-modtagerne i overensstemmelse med afgørelse nr. 1104/2011/EU.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
De tjenester, data og informationer, som leveres af programmets komponenter, skal leveres uden nogen udtrykkelig eller underforstået garanti for så vidt angår deres kvalitet, nøjagtighed, tilgængelighed, pålidelighed, hastighed og egnethed til ethvert formål. I den forbindelse træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at brugere af disse tjenester, data og informationer på passende vis informeres om, at der ikke foreligger en sådan garanti.
De tjenester, data og informationer, som leveres af programmets komponenter, skal leveres uden nogen udtrykkelig eller underforstået garanti for så vidt angår deres kvalitet, nøjagtighed, tilgængelighed, pålidelighed, hastighed og egnethed til ethvert formål, medmindre en sådan garanti er påkrævet i henhold til den gældende EU-lovgivning med henblik på leveringen af de pågældende tjenester. I den forbindelse træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at brugere af disse tjenester, data og informationer på passende vis informeres om, at der ikke foreligger en sådan garanti.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 1
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på [16] mia. EUR i løbende priser.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på [16,9] mia. EUR i løbende priser.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  for Copernicus: [5,8] mia. EUR
b)  for Copernicus: [6] mia. EUR
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2 – litra c
c)  for SSA/GOVSATCOM: [0,5] mia. EUR.
c)  for SSA/GOVSATCOM: [1,2] mia. EUR.
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Tværgående aktiviteter i henhold til artikel 3 finansieres inden for rammerne af programmets komponenter.
2.  Tværgående aktiviteter i henhold til artikel 3, 5 og 6 finansieres inden for rammerne af programmets komponenter.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra a
a)  med henblik på i alle medlemsstater, via forsyningskæden, at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af nystartede virksomheder, nytilkomne og små og mellemstore virksomheder og andre økonomiske aktører, heriblandt kravet om at pålægge tilbudsgiverne at give en del af kontrakten i underentreprise
a)  med henblik på i hele Unionen og via forsyningskæden at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af alle økonomiske aktører, navnlig nystartede virksomheder, nytilkomne og små og mellemstore virksomheder, heriblandt kravet om at pålægge tilbudsgiverne at give en del af kontrakten i underentreprise
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra d
d)  med henblik på at fremme Unionens selvstændighed, navnlig i teknologisk henseende
d)  med henblik på at fremme Unionens strategiske selvstændighed, navnlig i teknologisk henseende, i hele værdikæden
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  at følge principperne om åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om gældende regler for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier og andre relevante oplysninger, så der er lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  For at opmuntre nye aktører, små og mellemstore virksomheder og nyopstartede virksomheder og tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidigt med at Unionens strategiske selvstændighed beskyttes, kan den ordregivende myndighed kræve, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise, ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise, til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern.
1.  For at opmuntre nye aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder og nyopstartede virksomheder, og tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidigt med at Unionens strategiske selvstændighed beskyttes, bestræber den ordregivende myndighed sig på at kræve, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise, ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise, til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2
2.  Den ordregivende myndighed udtrykker den krævede del af kontrakten, der skal gives i underentreprise, i en ramme fra en minimumsprocentsats til en maksimumsprocentsats.
2.  Den ordregivende myndighed udtrykker den krævede del af kontrakten, der skal gives i underentreprise til industri på alle niveauer, jf. stk. 1, i en ramme fra en minimumsprocentsats til en maksimumsprocentsats;
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3
3.  Enhver fravigelse fra et krav i overensstemmelse med stk. 1 skal begrundes af tilbudsgiveren.
3.  Enhver fravigelse fra et krav i overensstemmelse med stk. 1 skal begrundes af tilbudsgiveren og vurderes af den ordregivende myndighed.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2
I tilfælde af en fælles indkaldelse fastsættes der fælles procedurer for udvælgelse og evaluering af forslagene. Procedurerne skal involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.
I tilfælde af en fælles indkaldelse fastsættes der fælles procedurer for udvælgelse og evaluering af forslagene. Procedurerne involverer en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter. Eksperterne må ikke vurdere, rådgive om eller bistå i spørgsmål, med hensyn til hvilke de har en interessekonflikt.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1
1.  Ud over bestemmelserne i finansforordningens [artikel 165] kan Kommissionen og agenturet gennemføre fælles udbudsprocedurer med Den Europæiske Rumorganisation eller andre internationale organisationer, som er involveret i gennemførelsen af komponenterne i programmet.
1.  Ud over bestemmelserne i finansforordningens [artikel 165] kan Kommissionen eller agenturet gennemføre fælles udbudsprocedurer med Den Europæiske Rumorganisation eller andre internationale organisationer, som er involveret i gennemførelsen af komponenterne i programmet.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1 – litra a
a)  en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i programmets gennemførelse, navnlig mellem medlemsstaterne, Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation
a)  en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i programmets gennemførelse, navnlig mellem medlemsstaterne, Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation, ud fra den enkelte enheds kompetencer, for at forbedre gennemsigtigheden, effektiviteten og omkostningseffektiviteten og undgå overlapning af aktiviteter
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1 – litra b
b)  stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder omkostninger og tidsplan på deres ansvarsområder i overensstemmelse med denne forordning
b)  stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder omkostninger og teknisk gennemførelse på deres ansvarsområder i overensstemmelse med denne forordning
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1 – litra d
d)  systematisk hensyntagen til behovene hos brugerne af de tjenester, der leveres af programmets komponenter, samt til den videnskabelige og tekniske udvikling i forbindelse med disse tjenester
d)  systematisk hensyntagen til behovene hos brugerne af de tjenester, der leveres af programmets komponenter, samt til den videnskabelige og tekniske udvikling i forbindelse med disse tjenester, herunder gennem høring af de rådgivende brugerfora på nationalt og EU-plan
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2
2.  Kommissionen eller, når det gælder de opgaver, der er nævnt i artikel 30, agenturet kan overdrage særlige opgaver til medlemsstaterne eller nationale organer eller til grupper af disse medlemsstater eller nationale organer. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre driften af programmet og fremme anvendelsen heraf, bl.a. ved at bistå med beskyttelsen af de frekvenser, der er nødvendige for programmet.
2.  Kommissionen eller, når det gælder de opgaver, der er nævnt i artikel 30, agenturet kan overdrage særlige opgaver til medlemsstaterne eller til grupper af disse medlemsstater i henhold til overenskomst i hvert enkelt tilfælde. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre driften af programmet og fremme anvendelsen heraf, bl.a. ved at bistå med beskyttelsen af de frekvenser, der er nødvendige for programmet, på et passende niveau.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne hører slutbrugerfællesskaberne på proaktiv og koordineret vis, navnlig med hensyn til Galileo, EGNOS og Copernicus, bl.a. ved hjælp af rådgivende brugerfora.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1
1.  Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet. Den skal i overensstemmelse med nærværende forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt og overvåge gennemførelsen heraf, med behørig hensyntagen til indvirkningen på andre EU-politikker.
1.  Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet og ansvaret på sikkerhedsområdet for de af programmets dele, som ikke varetages af agenturet i henhold til artikel 30. Den skal i overensstemmelse med nærværende forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt og overvåge gennemførelsen heraf, med behørig hensyntagen til indvirkningen på andre EU-politikker.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2
2.  Kommissionen forvalter programmets komponenter, såfremt forvaltningen ikke er overdraget til en anden enhed.
2.  Kommissionen forvalter programmets komponenter, såfremt forvaltningen ikke er overdraget til andre enheder, jf. artikel 30, 31 og 32.
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 3
3.  Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder.
3.  Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder og sikrer fuld beskyttelse af Unionens interesser, forsvarlig forvaltning af dens midler og anvendelse af dens regler, navnlig reglerne for så vidt angår offentlige udbud. Kommissionen skal derfor indgå en finansiel partnerskabsrammeaftale med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation i forbindelse med de opgaver, der er pålagt de to enheder, jf. artikel 31a.
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 105 delegerede retsakter for så vidt angår funktionen og forvaltningen af rumvejr- og NEO-funktioner samt GOVSATCOM.
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 4 – afsnit 1
Hvis det er nødvendigt for, at programmet og de tjenester, der leveres af programmets komponenter, kan fungere gnidningsløst, fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske og operationelle specifikationer, som kræves til gennemførelse og udvikling af disse komponenter og af de tjenester, de leverer, efter samråd med brugerne og alle andre berørte aktører. Ved fastsættelsen af disse tekniske og operationelle specifikationer skal Kommissionen undgå at sænke det generelle sikkerhedsniveau og støtte behovet for bagudkompatibilitet.
Hvis det er nødvendigt for, at programmet og de tjenester, der leveres af programmets komponenter, kan fungere gnidningsløst, fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter kravene på højt niveau til gennemførelse og udvikling af disse komponenter og af de tjenester, de leverer, efter samråd med brugerne og alle andre berørte aktører, herunder i aftagerleddet. Ved fastsættelsen af disse krav på højt niveau skal Kommissionen undgå at sænke det generelle sikkerhedsniveau og støtte behovet for bagudkompatibilitet.
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 4 – afsnit 2
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 21.
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 5
5.  Kommissionen fremmer og sikrer ibrugtagningen og anvendelsen af de data og tjenester, der leveres af programmets komponenter, inden for offentlige og private sektorer, bl.a. ved at støtte passende udvikling af disse tjenester og ved at fremme et stabilt og langsigtet miljø. Den udvikler synergier mellem applikationerne i programmets forskellige komponenter. Den sørger for sammenhæng, konsistens, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-foranstaltninger og -programmer.
5.  Kommissionen sørger for sammenhæng, konsistens, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-foranstaltninger og -programmer. I tæt samarbejde med agenturet og i givet fald Den Europæiske Rumorganisation og de enheder, der har ansvaret for Copernicus, yder den støtte og bidrager den til:
–  aktiviteter vedrørende udbredelse og anvendelse af de tjenester, der leveres gennem programmets komponenter, i den offentlige og private sektor
–  udvikling af synergier mellem anvendelserne
–  en hensigtsmæssig udvikling af disse tjenester
–  fremme af et stabilt, langsigtet miljø.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 6
6.  Den sikrer om nødvendigt koordineringen i forhold til de aktiviteter, der udføres inden for rumsektoren på EU-plan, nationalt og internationalt plan. Den støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremmer konvergens mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling på rumområdet.
6.  Den sikrer om nødvendigt og i samarbejde med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation koordineringen i forhold til de aktiviteter, der udføres inden for rumsektoren på EU-plan, nationalt og internationalt plan. Den støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremmer konvergens mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling på rumområdet.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  fremme og sikre udbredelsen og anvendelsen af de data og tjenester, der leveres af programmets komponenter, herunder udviklingen af downstreamapplikationer og -tjenester baseret på programmets forskellige komponenter
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra b b (nyt)
bb)  gennemføre foranstaltninger til støtte for en innovativ europæisk rumsektor i overensstemmelse med artikel 6
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra b c (nyt)
bc)  støtte adgangen til finansiering gennem de finansielle instrumenter i henhold til afsnit III og InvestEU samt – i samarbejde med EIB – gennem de finansielle instrumenter, som er oprettet af sidstnævnte, og som navnlig retter sig mod SMV'er
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra c
c)  gennemføre kommunikations- og PR-aktiviteter og aktiviteter vedrørende kommercialisering af de tjenester, der tilbydes af Galileo og EGNOS
c)  gennemføre kommunikations- og PR-aktiviteter og aktiviteter vedrørende kommercialisering af de tjenester, der navnlig tilbydes af Galileo, EGNOS og Copernicus
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  for så vidt angår Galileo og EGNOS: forvalte EGNOS og Galileo, jf. artikel 43
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra d
d)  bistå Kommissionen med teknisk ekspertise.
d)  bistå Kommissionen med teknisk ekspertise og derved undgå overlapning med ESA's opgaver i henhold til artikel 27 og 31.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 2 – litra a
a)  forvalte driften af EGNOS og Galileo som omhandlet i artikel 43
udgår
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)  afgive anbefalinger til Kommissionen om prioriteterne for rumområdet i Horisont Europa og deltage i gennemførelsen heraf
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 2 – litra c
c)  gennemføre aktiviteter, der vedrører udviklingen af downstreamtjenester og -applikationer baseret på programmets forskellige komponenter.
udgår
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 3
3.  Kommissionen kan overdrage andre opgaver til agenturet, herunder kommunikation, promovering og markedsføring af data og informationer, samt andre aktiviteter med tilknytning til udbredelse af brugerbasen for så vidt angår andre programkomponenter end Galileo og EGNOS.
3.  Kommissionen kan overdrage andre opgaver til agenturet, idet det sikres, at dobbeltarbejde undgås, og på grundlag af forbedret effektivitet i gennemførelsen af programmets målsætninger.
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Agenturet kan med henblik på udførelsen af dets opgaver indgå partnerskabsaftaler eller andre aftaler med nationale rumagenturer, en gruppe af nationale rumagenturer eller andre enheder.
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 4
4.  De opgaver, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal overdrages af Kommissionen ved hjælp af en bidragsaftale i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 2, stk. 18] og [afsnit VI].
4.  De opgaver, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal overdrages af Kommissionen ved hjælp af en bidragsaftale i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 2, stk. 18] og [afsnit VI] og revideres i overensstemmelse med artikel 102, stk. 6, i denne forordning, navnlig for så vidt angår Copernicuskomponenten.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Når Kommissionen overdrager opgaver til agenturet, sørger den for passende finansiering til forvaltningen og udførelsen af disse opgaver, herunder tilstrækkelige menneskelige og administrative ressourcer.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1 – litra a
a)  for så vidt angår Copernicus: udvikling, konstruktion og fremstilling af Copernicusruminfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur
a)  for så vidt angår Copernicus: udvikling, konstruktion og fremstilling af Copernicusrum- og jordinfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1 – litra b
b)  for så vidt angår Galileo og EGNOS: systemudvikling, udvikling af jordsegmenter samt udformning og udvikling af satellitter
b)  for så vidt angår Galileo og EGNOS: støtte til agenturet i forbindelse med udførelsen af dets kerneopgaver. Såfremt det er fastsat i specifikke aftaler indgået mellem agenturet og Den Europæiske Rumorganisation, offentlige udbud i agenturets navn og på dets vegne vedrørende systemudvikling, udformning og udvikling af jordsegmentet samt udformning og udvikling af rumsegmentet
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1 – litra c
c)  for så vidt angår alle de komponenter i programmet, der indebærer forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for dens ekspertiseområder.
c)  for så vidt angår alle de komponenter i programmet, der indebærer forsknings- og udviklingsaktiviteter med hensyn til programkomponenternes infrastruktur.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  ansporing af medlemsstaternes samarbejde og fremme af konvergensen mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling i rumsegmentet.
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2
2.  Kommissionen indgår en finansiel partnerskabsrammeaftale som omhandlet i finansforordningens [artikel 130] med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation. I den finansielle partnerskabsrammeaftale:
udgår
–  defineres klart ansvarsområder og forpligtelser for Den Europæiske Rumorganisation i forbindelse med programmet
–  kræves, at Den Europæiske Rumorganisation er i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne for EU-programmet, navnlig med hensyn til behandling af klassificerede informationer
–  fastsættes betingelserne for forvaltningen af de midler, der tildeles Den Europæiske Rumorganisation, navnlig med hensyn til offentlige udbud, forvaltningsprocedurer, de forventede resultater målt ved hjælp af performanceindikatorer, gældende foranstaltninger i tilfælde af svig eller mangelfuld gennemførelse af kontrakterne for så vidt angår omkostninger, tidsplan og resultater samt kommunikationsstrategien og bestemmelserne vedrørende ejendomsretten til materielle og immaterielle aktiver; disse betingelser skal være i overensstemmelse med afsnit III og V i denne forordning og finansforordningen
–  kræves deltagelse af Kommissionen og, hvis det er relevant, agenturet i Den Europæiske Rumorganisations råd for evaluering af bud i forbindelse med programmet
–  fastlægges overvågnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen eller, hvis det er relevant, til agenturet vedrørende omkostninger og tidsplaner, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de planlagte budgetter, performance og tidsplaner, korrigerende foranstaltninger til at sikre udførelsen af de betroede opgaver inden for rammerne af de tildelte bevillinger, og sanktioner over for Den Europæiske Rumorganisation, såfremt denne uoverensstemmelse kan henføres direkte til organisationen
–  fastlægges principperne for vederlag til Den Europæiske Rumorganisation, som skal stå i forhold til sværhedsgraden af de opgaver, der udføres, i overensstemmelse med markedspriserne og gebyrer til andre involverede enheder, herunder Unionen, og kan om nødvendigt være baseret på performanceindikatorer; disse gebyrer må ikke dække generalomkostninger, der ikke er forbundet med de aktiviteter, der overdrages til Den Europæiske Rumorganisation.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 3
3.  Indgåelsen af den finansielle partnerskabsrammeaftale, der er omhandlet i stk. 2, er betinget af, at der i Den Europæiske Rumorganisation etableres interne strukturer og en operationel metode, navnlig med henblik på beslutningstagning, forvaltningsmetoder og ansvar, som gør det muligt at sikre maksimal beskyttelse af Unionens interesser og efterleve dens afgørelser, bl.a. for de aktiviteter, der finansieres af Den Europæiske Rumorganisation, og som har indflydelse på programmet.
udgår
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 4
4.  Uden at dette berører den finansielle partnerskabsrammeaftale, der er nævnt i stk. 4, kan Kommissionen eller agenturet anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved denne forordning.
udgår
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 31 a (ny)
Artikel 31 a
Den finansielle partnerskabsrammeaftale
1.  Kommissionen indgår som omhandlet i finansforordningens [artikel 130] en finansiel partnerskabsrammeaftale med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation. Den finansielle partnerskabsrammeaftale:
a)  definerer klart roller, ansvarsområder og forpligtelser for Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation i forbindelse med programmet
b)  definerer klart koordinerings- og kontrolinstrumenterne til gennemførelsen af programkomponenterne, idet der tages hensyn til Kommissionens rolle og ansvar med hensyn til at udføre den overordnede koordinering af programkomponenterne
c)  kræver, at Den Europæiske Rumorganisation overholder sikkerhedsreglerne for EU-programmet, navnlig med hensyn til behandling af klassificerede informationer
d)  fastsætter betingelserne for forvaltningen af de midler, der tildeles Den Europæiske Rumorganisation, herunder anvendelsen af Unionens regler for offentlige udbud i forbindelse med udbud i Unionens navn og på dennes vegne, forvaltningsprocedurer, de forventede resultater målt ved hjælp af performanceindikatorer, gældende foranstaltninger i tilfælde af svigagtig eller mangelfuld gennemførelse af kontrakterne for så vidt angår omkostninger, tidsplan og resultater samt kommunikationsstrategien og bestemmelserne vedrørende ejendomsretten til alle materielle og immaterielle aktiver; disse betingelser skal være i overensstemmelse med afsnit III og V i denne forordning og finansforordningen
e)  kræver deltagelse af Kommissionen og, hvis det er relevant, agenturet i Den Europæiske Rumorganisations råd for evaluering af bud i forbindelse med programmet, i tilfælde hvor sidstnævnte foretager indkøb i Unionens navn og på dennes vegne i henhold til stk. 1a
f)  fastlægger overvågnings- og kontrolforanstaltningerne, som navnlig skal omfatte en oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen eller, hvis det er relevant, til agenturet vedrørende omkostninger og tidsplaner, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de planlagte budgetter, performance og tidsplaner, korrigerende foranstaltninger til at sikre udførelsen af de pålagte opgaver inden for rammerne af de tildelte bevillinger, og sanktioner over for Den Europæiske Rumorganisation, såfremt denne uoverensstemmelse kan henføres direkte til organisationen
g)  fastlægger principperne for vederlag til Den Europæiske Rumorganisation, idet der tages hensyn til dens omkostningsmodel som en offentlig enhed, som skal stå i forhold til sværhedsgraden af de opgaver, der udføres, i overensstemmelse med markedspriserne og gebyrer til andre involverede enheder, herunder Unionen, og kan om nødvendigt baseres på performanceindikatorer; disse gebyrer må ikke dække generalomkostninger, der ikke er forbundet med de aktiviteter, der overdrages til Den Europæiske Rumorganisation
h)  kræver, at Den Europæiske Rumorganisation sikrer en fuldstændig beskyttelse af Unionens interesser og dens afgørelser, hvilket også kan medføre, at Den Europæiske Rumorganisation er nødt til at tilpasse sin beslutningstagning og sine forvaltningsmetoder og ansvarsbestemmelser.
2.  Uden at dette berører den finansielle partnerskabsrammeaftale, der er nævnt i stk. 4, kan Kommissionen eller agenturet anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved denne forordning. Betingelserne for sådanne anmodninger og gennemførelsen heraf aftales i fællesskab.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 32 – overskrift
Andre enheders rolle
EUMETSAT's og andre enheders rolle
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 1 – indledning
1.  Kommissionen kan, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler overdrage gennemførelsen af programmets komponenter til andre enheder end dem, der er nævnt i artikel 30 og 31, herunder:
1.  Kommissionen kan, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler overdrage gennemførelsen af følgende opgaver til andre enheder end dem, der er nævnt i artikel 30 og 31, herunder:
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 1 – litra a
a)  driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf, som kan overdrages til EUMETSAT
a)  opgraderingen og driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf, som kan overdrages til EUMETSAT
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 1 – litra b
b)  gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante agenturer, organer eller organisationer.
b)  gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante agenturer, organer eller organisationer, som også forvalter de relevante tredjeparters erhvervelse af information.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen tager hensyn til Det Fælles Forskningscenters videnskabelige og tekniske rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af programmet.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1 – indledning
Programmetssikkerhed bør baseres på følgende principper:
Programmets sikkerhed baseres på følgende principper:
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1 – litra a
a)  tage hensyn til medlemsstaternes erfaringer inden for sikkerhed og lade sig inspirere af bedste praksis
a)  tage hensyn til medlemsstaternes erfaringer inden for sikkerhed og lade sig inspirere af bedste praksis og national lovgivning
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  tage hensyn til de erfaringer, der er høstet i forbindelse med driften af Galileo, EGNOS og Copernicus
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
Kommissionen garanterer inden for sit kompetenceområde et højt sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår:
Kommissionen og agenturet garanterer inden for deres kompetenceområde et højt sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår:
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 1 – afsnit 2
Til dette formål sikrer Kommissionen, at der foretages en risiko- og trusselsanalyse for hvert af programmets komponenter. Ud fra denne risiko- og trusselsanalyse fastlægger den ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav for hver af programmets komponenter. På denne måde tager Kommissionen hensyn til disse kravs betydning for den pågældende komponents funktion, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, og sørger for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau eller undergrave funktionen af det eksisterende udstyr baseret på denne komponent. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
Til dette formål foretager Kommissionen i samråd med medlemsstaternes slutbrugere og de relevante enheder, som forvalter gennemførelsen af én af programmets komponenter, Copernicus-, SST- og GOVSATCOM-komponenterne. Agenturet udfører en risiko- og trusselsanalyse for Galileo- og EGNOS-komponenterne. Ud fra denne risiko- og trusselsanalyse fastlægger Kommissionen i samråd med medlemsstaternes slutbrugere og de relevante enheder, som forvalter gennemførelsen af én af programmets komponenter, ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav for hver af programmets komponenter. På denne måde tager Kommissionen hensyn til disse kravs betydning for den pågældende komponents funktion, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, og sørger for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau eller undergrave funktionen af det eksisterende udstyr baseret på denne komponent. De generelle sikkerhedskrav fastsætter de procedurer, der skal følges, i tilfælde, hvor en komponents drift vil kunne påvirke Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 2
2.  Den enhed, som er ansvarlig for forvaltningen af en af programmets komponenter, er ansvarlig for at forvalte sikkerheden for denne komponent og skal i den forbindelse udføre risiko- og trusselsanalyser og alle nødvendige aktiviteter med henblik på at sikre og overvåge sikkerheden i forbindelse med den pågældende komponent, navnlig fastlæggelse af tekniske specifikationer og operationelle procedurer, og overvåge disses overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i stk. 1.
2.  Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af sikkerheden for Copernicus-, SST- og GOVSATCOM-komponenterne. Agenturet er ansvarligt for forvaltningen af sikkerheden for Galileo- og EGNOS-komponenterne. I den forbindelse udfører de risiko- og trusselsanalyser og alle nødvendige aktiviteter med henblik på at sikre og overvåge sikkerheden i forbindelse med de komponenter, de er ansvarlige for, navnlig fastlæggelsen af tekniske specifikationer og operationelle procedurer, og overvåger disses overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i stk. 1, tredje afsnit.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 3 – indledning
3.  Agenturet skal:
3.  Agenturet skal endvidere:
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 3 – litra d a (nyt)
da)  sikre programmets cybersikkerhed
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 4 – litra a
a)  træffe foranstaltninger, som mindst svarer til dem, der kræves til beskyttelse af europæiske kritiske infrastrukturer, som omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre, og til dem, der er nødvendige for beskyttelsen29 af deres egne nationale kritiske infrastrukturer for at sikre beskyttelse af jordbaseret infrastruktur, der udgør en integreret del af programmet, og som er etableret på deres område
(Vedrører ikke den danske tekst)
__________________
29 EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 5
5.  De enheder, der er involveret i programmet, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere programmets sikkerhed.
5.  De enheder, der er involveret i programmet, skal træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder på baggrund af de problemer, som blev identificeret i risikoanalysen, for at garantere programmets sikkerhed.
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 2
2.  En repræsentant for Den Europæiske Rumorganisation indbydes til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatør. Repræsentanter for Unionens agenturer, tredjelande eller internationale organisationer kan undtagelsesvis også indbydes til at deltage i møderne som observatører i spørgsmål, der direkte vedrører disse tredjelande eller internationale organisationer, navnlig vedrørende den infrastruktur, der tilhører dem, eller som er beliggende på deres territorium. Ordninger for sådan deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes i de relevante aftaler og skal være i overensstemmelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden.
2.  En repræsentant for Den Europæiske Rumorganisation indbydes til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatør. Repræsentanter for Unionens agenturer, tredjelande eller internationale organisationer kan undtagelsesvis også indbydes til at deltage i møderne som observatører, navnlig i spørgsmål vedrørende den infrastruktur, der tilhører dem, eller som er beliggende på deres territorium. Ordninger for sådan deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes i de relevante aftaler og skal være i overensstemmelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – litra b
b)  forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af jordinfrastrukturen, navnlig net, anlæg og støttefaciliteter, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen
b)  forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af jordinfrastrukturen, herunder infrastruktur, som er beliggende uden for Unionens område, men som er nødvendig, for at Galileo og EGNOS fuldt ud kan dække de af medlemsstaternes områder, der geografisk er beliggende i Europa, navnlig net, anlæg og støttefaciliteter, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – litra c
c)  udvikling af fremtidige generationer af systemerne og udvikling af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, med forbehold af fremtidige afgørelser om Unionens finansielle overslag
c)  udvikling af fremtidige generationer af systemerne og udvikling af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, med forbehold af fremtidige afgørelser om Unionens finansielle overslag, idet der tages hensyn til relevante interessenters behov
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  støtte udviklingen og videreudviklingen af grundlæggende teknologiske elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – litra c b (nyt)
cb)  støtte til udvikling af Galileo- og EGNOS-downstreamapplikationer og integrerede downstreamapplikationer ved hjælp af både EGNOS/Galileo og Copernicus
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – litra e
e)  formidling og markedsudvikling af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS
e)  formidling og markedsudvikling af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, navnlig med henblik på maksimering af de socioøkonomiske fordele, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 – litra c
c)  en livskritisk tjeneste (Safety of Life Service - SoL), som er fri for direkte brugerafgifter og leverer positions- og synkroniseringsdata med en høj grad af kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed, og som omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler udsendt Galileo og andre globale satellitnavigationssystemer, som den forstærker på det dækkede område, først og fremmest rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende, navnlig inden for den civile luftfartssektor med henblik på luftfartstjenester.
c)  en livskritisk tjeneste (Safety of Life Service SoL), som er fri for direkte brugerafgifter og leverer positions- og tidssynkroniseringsdata med en høj grad af kontinuitet, tilgængelighed, nøjagtighed og integritet; denne tjeneste leveres i henhold til EASA-forordningen for at sikre, at luftfartssikkerhedskravene overholdes, herunder en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler udsendt Galileo og andre globale satellitnavigationssystemer, som den forstærker på det dækkede område, først og fremmest rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende, navnlig inden for den civile luftfartssektor med henblik på luftfartstjenester.
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 2 – afsnit 1
De i stk. 1 omhandlede tjenester tilbydes som en prioritet på de dele af medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.
De i stk. 1 omhandlede tjenester tilbydes som en prioritet på de dele af medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, med det formål at dække de kontinentale områder inden udgangen af 2023 og alle områder inden udgangen af 2025.
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 3
3.  Omkostningerne til en sådan udvidelse, herunder de relaterede driftsomkostninger, der hører sammen med disse regioner, dækkes ikke over budgettet som omhandlet i artikel 11. En sådan udvidelse må ikke forsinke leveringen af de tjenester, som er nævnt i stk. 1, inden for samtlige dele af medlemsstaternes territorier, som er geografisk beliggende i Europa.
3.  Omkostningerne til en sådan udvidelse, herunder de relaterede driftsomkostninger, der hører sammen med disse regioner, dækkes ikke over budgettet som omhandlet i artikel 11, men Kommissionen skal overveje at udnytte de eksisterende partnerskabsprogrammer og -aftaler og om nødvendigt at udvikle et specifikt finansielt instrument til støtte for dem. En sådan udvidelse må ikke forsinke leveringen af de tjenester, som er nævnt i stk. 1, inden for samtlige dele af medlemsstaternes territorier, som er geografisk beliggende i Europa.
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 47 – overskrift
Forenelighed og interoperabilitet
Forenelighed, interoperabilitet og standardisering
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 2
2.  Galileo og EGNOS og de tjenester, de leverer, skal være kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer og med traditionelle radionavigationsmetoder, hvis sådanne kompatibilitets- og interoperabilitetskrav er fastsat i internationale aftaler.
2.  Galileo og EGNOS og de tjenester, de leverer, skal være gensidigt kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer og med traditionelle radionavigationsmetoder, hvis sådanne kompatibilitets- og interoperabilitetskrav er fastsat i internationale aftaler.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Galileo og EGNOS skal stræbe efter at leve op til internationale standarder og certificeringer.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 1
1.  Copernicus skal gennemføres med udgangspunkt i tidligere EU-investeringer og om nødvendigt i nationale eller regionale kapaciteter i medlemsstaterne, under hensyntagen til kapaciteten hos kommercielle leverandører af sammenlignelige data og informationer og behovet for at fremme konkurrencen og markedsudviklingen.
1.  Copernicus skal gennemføres med udgangspunkt i tidligere investeringer fra EU, Den Europæiske Rumorganisation og EUMETSAT og om nødvendigt i nationale eller regionale kapaciteter i medlemsstaterne, under hensyntagen til kapaciteten hos kommercielle leverandører af sammenlignelige data og informationer og behovet for at fremme konkurrencen og markedsudviklingen.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 2
2.  Copernicus skal levere data og informationer i henhold til en fuldstændig, gratis og åben datapolitik.
2.  Copernicus skal levere data og informationer på grundlag af en fuldstændig, gratis og åben datapolitik.
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 3 – litra a – led 1
–  udvikling og drift af Copernicus-sentineller
–  udvikling og drift af Copernicus Sentinel-satellitter
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 3 – litra c
c)  dataadgangs og -formidlingskomponenten, som omfatter infrastruktur og tjenester for at sikre spredning, adgang til, formidling og udnyttelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer
c)  dataadgangs og -formidlingskomponenten, som omfatter infrastruktur og tjenester for at sikre spredning, langtidsarkivering, adgang til, formidling og udnyttelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer på en brugervenlig måde
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 3 – litra d
d)  brugersprednings- og markedsudviklingskomponenten i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, som omfatter relevante aktiviteter, ressourcer og tjenester med henblik på at fremme Copernicus, dets data og tjenester på alle niveauer for at maksimere de socioøkonomiske fordele som omhandlet i artikel 4, stk. 1.
d)  brugersprednings-, kapacitetsopbygnings- og markedsudviklingskomponenten i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, som omfatter relevante aktiviteter, ressourcer og tjenester med henblik på at fremme Copernicus, dets data og tjenester på alle niveauer for at maksimere de socioøkonomiske fordele som omhandlet i artikel 4, stk. 1.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 4
4.  Copernicus skal fremme den internationale koordinering af observationssystemer og dermed forbundne dataudvekslinger for at styrke sin globale dimension og komplementaritet, under hensyn til eksisterende internationale aftaler og koordineringsprocesser.
4.  Copernicus skal fremme den internationale koordinering af observationssystemer og dermed forbundne dataudvekslinger for at styrke sin globale dimension og komplementaritet, under hensyn til eksisterende og fremtidige internationale aftaler og koordineringsprocesser.
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 49 – overskrift
Dataindsamling
Støtteberettigede foranstaltninger
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – litra a
a)  foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuiteten i de eksisterende sentinelmissioner og udvikle, opsende, opretholde og drive flere sentineller for at udvide observationsområdet, idet der gives prioritet til: observationskapacitet til overvågning af antropogene CO2 -emissioner og andre drivhusgasemissioner, med dækning i polarområderne og mulighed for innovative miljøapplikationer inden for landbrug, skovbrug og vandforvaltning
a)  foranstaltninger med henblik på at sikre kontinuiteten i de eksisterende sentinelmissioner og udvikle, opsende, opretholde og drive flere sentineller for at udvide observationsområdet, såsom: observationskapacitet til overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, med dækning i polarområderne og mulighed for innovative miljøapplikationer inden for landbrug, skovbrug og vandforvaltning
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – litra b
b)  foranstaltninger med henblik på at give adgang til tredjepartsdata, som er nødvendige for Copernicustjenester eller for EU's institutioner, agenturer og decentraliserede tjenester
b)  foranstaltninger med henblik på at give adgang til tredjepartsdata, som er nødvendige for Copernicustjenester eller for kernebrugere, idet data, der leveres og/eller finansieres af offentlige enheder i medlemsstaterne, f.eks. nationale agenturer, prioriteres
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  støtte til udvikling af relevante Copernicus-downstreamapplikationer og -tjenester.
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – indledning
Copernicus skal omfatte foranstaltninger til støtte for følgende tjenester:
Copernicus skal omfatte foranstaltninger til støtte for følgende kernetjenester:
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – litra a – led 3
–  landovervågning og landbrug for at levere informationer om arealdækning, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, byområder, vandkvantitet og vandkvalitet i indre farvande, skove, landbrug og andre naturressourcer, biodiversitet og kryosfære
–  landovervågning og landbrug for at levere informationer om arealdækning, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, jordkvalitet, ørkendannelse, kulturarvssteder, vandkvantitet og vandkvalitet i indre farvande, skove og navnlig skovrydning, landbrug og andre naturressourcer, biodiversitet og kryosfære; medlemsstaterne vil kunne benytte oplysninger og data fra overvågning af landbrugsområder med hensyn til arealdække og udnyttelse af landbrugsjorder med henblik på at mindske den administrative byrde i forbindelse med tildeling af landbrugsstøtte mest muligt
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – litra a – led 4 a (ny)
–  kortlægning af landbrugsjorder, der behøver vanding, forudsigelser om høstudbytte og arealanvendelse og sikring af bedre fødevaresikkerhed og -kvalitet ved at beskytte miljøet
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – litra a – led 4 b (ny)
–  overvågning af fiskeriaktiviteter for at sikre bedre fødevaresikkerhed og højere kvalitet ved at sikre miljøet
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  Overvågning af støtte til gennemførelse af Unionens politikker
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 1 – indledning
SST-komponenten støtter følgende aktiviteter:
SST-programmet har til formål gradvist at udstyre Unionen med en selvstændig SST-kapacitet.
SST-komponenten støtter følgende aktiviteter:
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 1 – litra a
a)  oprettelse, udvikling og drift af et net af medlemsstaternes jord- og/eller rumbaserede sensorer, herunder sensorer udviklet gennem Den Europæiske Rumorganisation og nationalt drevne EU-sensorer, til at overvåge og spore objekter og udarbejde et europæisk katalog over rumobjekter, der er tilpasset behovene hos brugerne som omhandlet i artikel 55
a)  oprettelse, udvikling og drift af et net af medlemsstaternes eller Unionens jord- og/eller rumbaserede sensorer, herunder sensorer udviklet gennem Den Europæiske Rumorganisation og nationalt drevne EU-sensorer, til at overvåge og spore objekter og udarbejde et europæisk katalog over rumobjekter, der er tilpasset behovene hos brugerne som omhandlet i artikel 55
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 56 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
Medlemsstater, der ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester som omhandlet i artikel 54, indsender et fælles forslag til Kommissionen, der påviser overholdelse af følgende kriterier:
Medlemsstater, der ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester som omhandlet i artikel 54, indsender et individuelt eller fælles forslag til Kommissionen, der påviser overholdelse af følgende kriterier:
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 57 – stk. 8
8.  Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nærmere bestemmelser vedrørende den organisatoriske ramme for medlemsstaternes deltagelse i SST. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
8.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 for så vidt angår den specifikke bestemmelse, de nærmere bestemmelser vedrørende den organisatoriske ramme for medlemsstaternes deltagelse i SST. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 58 a (ny)
Artikel 58a
Overvågning af udbud og efterspørgsel i forbindelse med SST
Inden den 31. december 2024 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af SST-komponenten, navnlig for så vidt angår udviklingen i brugerbehovene i forbindelse med jordbaserede og rumbaserede sensorers kapacitet, og afslutter udarbejdelsen af det europæiske katalog, som omhandles i artikel 53, stk. 1a.
Ved evalueringen undersøges navnlig behovet for yderligere rum- og jordinfrastruktur.
Evalueringen ledsages om nødvendigt af et passende forslag til udvikling af yderligere rum- og jordinfrastruktur under SST-komponenten.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 60 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  oprettelsen af et europæisk katalog over NEO.
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 61 – stk. 1 – indledning
Under GOVSATCOM-komponenten samles satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester i en fælles EU-pulje af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester. Denne komponent omfatter:
Under GOVSATCOM-komponenten samles satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester i en fælles EU-pulje af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester med passende sikkerhedskrav. Denne komponent kan omfatte:
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 61 – stk. 1 – litra a
a)  udvikling, konstruktion og drift af den jordbaserede infrastruktur
a)  udvikling, konstruktion og drift af den jord- og rumbaserede infrastruktur
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 62 – stk. 3
3.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter porteføljen af tjenester, der leveres under GOVSATCOM, i form af en fortegnelse over kategorier af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester og deres egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedsegenskaber. Disse foranstaltninger er baseret på de operationelle og sikkerhedsmæssige krav, som er nævnt i stk. 1, og skal prioritere tjenester, der leveres til brugere på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
3.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter porteføljen af tjenester, der leveres under GOVSATCOM, i form af en fortegnelse over kategorier af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester og deres egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedsegenskaber. Disse foranstaltninger er baseret på de operationelle og sikkerhedsmæssige krav, som er nævnt i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 62 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Den i stk. 3 omhandlede tjenesteportefølje skal tage hensyn til eksisterende kommercielt tilgængelige tjenesteydelser for ikke at fordreje konkurrencen på det indre marked.
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 1 – litra b
b)  juridiske personer, der er behørigt bemyndiget til at levere satellitbaserede kapaciteter eller tjenester i overensstemmelse med proceduren i artikel 36, baseret på de specifikke sikkerhedskrav for GOVSATCOM-komponenten som omhandlet i artikel 34, stk. 1.
b)  juridiske personer, der er behørigt bemyndiget til at levere satellitbaserede kapaciteter eller tjenester i overensstemmelse med proceduren i artikel 36.
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  Udbydere af satellitkommunikationskapaciteter eller -tjenester under denne komponent skal opfylde de specifikke sikkerhedskrav for den GOVSATCOM-komponent, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1.
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 65 – stk. 1
1.  Puljen af satellitkommunikationskapaciteter, -tjenester og -brugerudstyr skal deles og prioriteres mellem GOVSATCOM-deltagerne på grundlag af en analyse af sikkerhedsrisici for brugerne på EU- og medlemsstatsplan. Ved denne deling og prioritering gives forrang til brugere på EU-plan.
1.  Puljen af satellitkommunikationskapaciteter, -tjenester og -brugerudstyr skal deles og prioriteres mellem GOVSATCOM-deltagerne på grundlag af en analyse af sikkerhedsrisici for brugerne på EU- og medlemsstatsplan.
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 66 – stk. 1 a (nyt)
1a.  GOVSATCOM-centre skal tage hensyn til eksisterende kommercielt tilgængelige tjenesteydelser for ikke at fordreje konkurrencen på det indre marked.
Ændring 200
Forslag til forordning
Artikel 69 – stk. 1
Inden udgangen af 2024 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af GOVSATCOM-komponenten, navnlig for så vidt angår udviklingen i brugerbehovene i forbindelse med satellitkommunikationskapaciteten. Ved evalueringen undersøges navnlig behovet for yderligere ruminfrastruktur. Evalueringen ledsages om nødvendigt af et passende forslag til udvikling af yderligere ruminfrastruktur under GOVSATCOM-komponenten.
Inden udgangen af 2024 evaluerer Kommissionen i samarbejde med de ansvarlige enheder gennemførelsen af GOVSATCOM-komponenten, navnlig for så vidt angår udviklingen i brugerbehovene i forbindelse med satellitkommunikationskapaciteten. Ved evalueringen undersøges navnlig behovet for yderligere ruminfrastruktur. Evalueringen ledsages om nødvendigt af et passende forslag til udvikling af yderligere ruminfrastruktur under GOVSATCOM-komponenten.
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 1
Agenturet har hjemsted i Prag (Tjekkiet).
Agenturet har hjemsted i Prag (Tjekkiet). I overensstemmelse med programmets behov kan der oprettes lokale kontorer under agenturet som fastsat i artikel 79, stk. 2.
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 73 – stk. 4
4.  Medlemmerne af bestyrelsen og deres stedfortrædere udpeges på grundlag af deres viden vedrørende agenturets kerneopgaver under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer. Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen for at sikre kontinuiteten i bestyrelsens aktiviteter. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.
4.  Medlemmerne af bestyrelsen og deres stedfortrædere udpeges på grundlag af deres viden vedrørende agenturets opgaver under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer. Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen for at sikre kontinuiteten i bestyrelsens aktiviteter. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 73 – stk. 5
5.  Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes én gang.
5.  Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes.
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 3
3.  Bestyrelsen afholder ordinært bestyrelsesmøde to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.
3.  Bestyrelsen afholder ordinært bestyrelsesmøde mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 5
5.  [For hver af programmets komponenter, der omfatter anvendelse af følsom national infrastruktur, kan kun repræsentanter for de medlemsstater, der råder over sådan infrastruktur, og Kommissionens repræsentant deltage i møder og drøftelser i bestyrelsen og deltage i afstemningen. Hvis formanden for bestyrelsen ikke repræsenterer en af de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, skal han/hun erstattes af repræsentanterne for de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur.]
5.  [For hver af programmets komponenter, der omfatter anvendelse af følsom national infrastruktur, kan medlemsstaternes repræsentanter og Kommissionens repræsentant deltage i møder og drøftelser i bestyrelsen, men kun repræsentanter for de medlemsstater, der råder over sådan infrastruktur, deltager i afstemningen. Hvis formanden for bestyrelsen ikke repræsenterer en af de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, skal han/hun erstattes af repræsentanterne for de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur.]
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  senest den 30. juni i det første år i den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtage agenturets flerårige arbejdsprogram for den periode, der er omfattet af denne flerårige finansielle ramme, efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 80, litra a), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen; Europa-Parlamentet skal høres om det flerårige arbejdsprogram
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da)  vedtage gennemsigtighedsregler om industrielle kontrakter og løbende holdes underrettet om dem af den administrerende direktør
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  overholde gennemsigtighedsreglerne om industrielle kontrakter og underrette bestyrelsen
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 2
2.  Den administrerende direktør beslutter, om det er nødvendigt at placere en eller flere medarbejdere i en eller flere medlemsstater med henblik på at udføre agenturets opgaver på effektiv og virkningsfuld vis. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor, indhenter han forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstater. I beslutningen fastsættes omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at der undgås unødige omkostninger og overlapning af agenturets administrative funktioner. En hjemstedsaftale med den eller de berørte medlemsstater kan være påkrævet.
2.  Den administrerende direktør beslutter, om det er nødvendigt at placere en eller flere medarbejdere i en eller flere medlemsstater med henblik på at udføre agenturets opgaver på effektiv og virkningsfuld vis. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor, indhenter han forudgående samtykke fra bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstater. I beslutningen fastsættes omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at der undgås unødige omkostninger og overlapning af agenturets administrative funktioner. En hjemstedsaftale med den eller de berørte medlemsstater kan være påkrævet. Såfremt det er muligt, indarbejdes virkningen med hensyn til personalefordeling og budget i det årlige arbejdsprogram, og dette projekt meddeles under alle omstændigheder til budgetmyndigheden i henhold til artikel 84, stk. 11.
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 88 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Agenturets personale aflønnes af agenturets egne midler og, hvis det er nødvendigt for at udføre agenturets delegerede opgaver, under anvendelse af Kommissionens delegerede budget.
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 1 – afsnit 2
Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste over kandidater, som Kommissionen opstiller på grundlag af en almindelig, åben udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende eller andetsteds.
Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen opstiller på grundlag af en almindelig, åben udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende eller andetsteds.
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 2 – afsnit 2
På grundlag af en indstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til evalueringen, jf. første afsnit, kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med op til fire år.
På grundlag af en indstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til evalueringen, jf. første afsnit, kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med op til fem år.
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 92 – overskrift
Hjemstedsaftale og driftsvilkår
Aftale om hjemsted, lokale kontorer og driftsvilkår
Ændring 214
Forslag til forordning
Artikel 92 – stk. 1
1.  De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for agenturet i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på agenturets administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.
1.  De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for agenturet i værtsmedlemsstaterne, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaterne, der finder anvendelse på agenturets administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en aftale om hjemsted og lokale kontorer mellem agenturet og den medlemsstat, hvor hjemstedet eller den lokale infrastruktur er beliggende, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.
Ændring 215
Forslag til forordning
Artikel 98 – stk. 1
1.  Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i agenturets arbejde.
1.  Tredjelande og internationale organisationer, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i Agenturets arbejde.
Ændring 216
Forslag til forordning
Artikel 101 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen definerer en metode til fastsættelse af kvalitative indikatorer med henblik på en præcis vurdering af fremskridtene med at nå de generelle målsætninger, der er opstillet i artikel 4, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag af denne metode supplerer Kommissionen bilaget senest den 1. januar 2021.
Ændring 217
Forslag til forordning
Artikel 102 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Evalueringen skal indeholde et særligt afsnit om forvaltningen af programmet med henblik på at tilvejebringe oplysninger med hensyn til, om der er behov for ændringer af de opgaver og kompetencer, som er pålagt programmets forskellige aktører.
Ændring 218
Forslag til forordning
Artikel 102 – stk. 4
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil og kan, såfremt det er relevant, lade evalueringen ledsage af et nyt lovgivningsmæssigt forslag.
Ændring 219
Forslag til forordning
Artikel 102 – stk. 6 – afsnit 1
Senest den 30. juni 2024, og herefter hvert femte år, vurderer Kommissionen agenturets resultater i forhold til dets målsætninger, mandat, opgaver og beliggenhed i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Der skal ved evalueringen navnlig ses på et eventuelt behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle konsekvenser af en sådan ændring. Der skal også ses på agenturets politik vedrørende interessekonflikter og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses uafhængighed og selvstændighed.
Senest den 30. juni 2024, og herefter hvert tredje år, vurderer Kommissionen agenturets resultater i forhold til dets målsætninger, mandat, opgaver og beliggenhed i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Der skal ved evalueringen ses på et eventuelt behov for at ændre agenturets mandat, navnlig for så vidt angår muligheden for at pålægge det yderligere opgaver, jf. artikel 30, og de finansielle konsekvenser af en sådan ændring. Der skal også ses på agenturets politik vedrørende interessekonflikter og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses uafhængighed og selvstændighed.
Ændring 220
Forslag til forordning
Artikel 105 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 52 og 101, for en ubegrænset periode indtil den 31. december 2028.
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 52 og 101, indtil den 31. december 2028.
Ændring 221
Forslag til forordning
Artikel 107 – stk. 1
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
1.  Kommissionen bistås af et udvalg, som mødes i bestemte konfigurationer/underudvalg for hver af programmets centrale dele (Galileo og EGNOS, Copernicus, SSA, GOVSATCOM). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 222
Forslag til forordning
Artikel 107 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Internationale aftaler, der indgås af Unionen, kan indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer i givet fald kan deltage i arbejdet i udvalget på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden, idet der tages hensyn til Unionens sikkerhed.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0405/2018).


Oprettelse af programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 ***I
PDF 317kWORD 132k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 13. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434 – C8-0256/2018 – 2018/0227(COD))(1)
P8_TA(2018)0521A8-0408/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning   Ændring
Ændring 1
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning
Henvisning 3 a (ny)
–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid,
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 88 i Rådets afgørelse / /EU53] bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kunne modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
(4)  I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 88 i Rådets afgørelse / /EU53] bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kunne modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Der skal ved gennemførelsen af programmet tages højde for de begrænsninger, der vedrører oversøiske lande eller territoriers deltagelse, og deres effektive deltagelse i programmet skal overvåges og med jævne mellemrum evalueres.
_________________
_________________
53 Rådets afgørelse / /EU.
53 Rådets afgørelse / /EU.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201654 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der indsamles ved hjælp af specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.
(5)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201654 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der indsamles ved hjælp af specifikke overvågningskrav, sammenholdt med eksisterende behov og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67954a, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås for alle modtagere, navnlig for medlemsstaterne og SMV'er. Disse krav bør, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare kvantitative og kvalitative indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.
__________________
__________________
54 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
54 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
54a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Programmet bør sikre størst mulig gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol med innovative finansielle instrumenter og mekanismer, der involverer Unionens budget, navnlig for så vidt angår deres bidrag, både hvad angår de oprindelige forventninger og de resultater, der er opnået i retning af at nå Unionens mål.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Det digitale topmøde i Tallinn55 i september 2017 og Det Europæiske Råds konklusioner56 af 19. oktober 2017 viste, at der er behov for, at Europa investerer i digitalisering af vores økonomier og slår bro over kvalifikationskløften for at opretholde og forbedre europæisk konkurrenceevne, vores livskvalitet og sociale struktur. Det Europæiske Råd konkluderede, at den digitale omstilling giver enorme muligheder for innovation, vækst og beskæftigelse, som vil bidrage til vores globale konkurrenceevne og fremme kreativ og kulturel mangfoldighed. Udnyttelse af disse muligheder kræver, at nogle af udfordringerne ved den digitale omstilling tackles i fællesskab, og at politikker, der er berørt af den digitale omstilling, tages op til revision.
(6)  Det digitale topmøde i Tallinn55 i september 2017 og Det Europæiske Råds konklusioner56 af 19. oktober 2017 viste, at der er behov for, at Europa investerer i effektiv digitalisering af vores økonomier og slår bro over kvalifikationskløften for at opretholde og forbedre europæisk konkurrenceevne og innovation, vores livskvalitet og sociale struktur. Det Europæiske Råd konkluderede, at den digitale omstilling giver enorme muligheder for innovation, vækst og beskæftigelse, som vil bidrage til vores globale konkurrenceevne og fremme kreativ og kulturel mangfoldighed. Udnyttelse af disse muligheder kræver, at udfordringerne ved den digitale omstilling tackles i fællesskab på flere måder, herunder ved at sikre, at de væsentlige elementer, som nye teknologier er afhængige af, iværksættes, ved at gennemføre effektive lovregler, som er lette at håndhæve, ved at politikker, der er berørt af den digitale omstilling, tages op til revision samt ved at skabe et innovationsvenligt miljø, hvor brugernes interesser beskyttes fuldt ud. Finansieringsrammen for dette program, som udgør en indsats på europæisk plan, bør optimalt set øges med betydelige midler fra den private sektor og bidrag fra medlemsstaterne.
__________________
__________________
55 https://www.eu2017.ee/news/insights/conclusions-after-tallinn-digital-summit
55 https://www.eu2017.ee/news/insights/conclusions-after-tallinn-digital-summit
56 https://www.consilium.europa.eu/media/21601/19-euco-final-conclusions-da.pdf
56 https://www.consilium.europa.eu/media/21601/19-euco-final-conclusions-da.pdf
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  I fremtiden vil det europæiske samfund og den europæiske økonomi i høj grad være afhængig af en harmoniseret og ensartet frekvenspolitik, på 5G-infrastrukturen, hvilket vil nødvendiggøre en infrastrukturmålsætning vedrørende VHC-nettene, som sigter mod at tilbyde kommunikationsydelser af høj kvalitet og med en højere hastighed; dette er en nødvendig forudsætning for en vellykket gennemførelse af programmet. I denne forbindelse bør programmet drage fordel af den vellykkede gennemførelse af Connecting Europe-faciliteten og navnlig Wif4EU-initiativet, som har til formål at fremme borgernes forbindelsesmuligheder i Unionens offentlige rum; kombinationen af disse to programmer vil opnå de bedst mulige resultater og nå Unionens målsætning om at levere stabil og ensartet højhastighedsnetværksdækning i hele Unionen.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Det Europæiske Råd konkluderede navnlig, at Unionen straks bør forholde sig til følgende begyndende tendenser, der bl.a. omfatter kunstig intelligens og distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), samtidig med at der sikres et højt niveau af databeskyttelse, digitale rettigheder og etiske standarder. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om en europæisk tilgang til kunstig intelligens i begyndelsen af 2018, og det opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til de initiativer, der er nødvendige for at styrke rammebetingelserne med henblik på at gøre EU i stand til at undersøge nye markeder via risikobaserede gennemgribende innovationer og understrege sine industriers ledende rolle.
(7)  Det Europæiske Råd konkluderede navnlig, at Unionen straks bør forholde sig til følgende begyndende tendenser, der bl.a. omfatter digital opdeling, kunstig intelligens, samtidig med at der sikres et højt niveau af databeskyttelse i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, rettigheder, grundlæggende rettigheder og etiske standarder. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om en europæisk tilgang til kunstig intelligens i begyndelsen af 2018, og det opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til de initiativer, der er nødvendige for at styrke rammebetingelserne med henblik på at gøre Unionen i stand til at undersøge nye markeder via risikobaserede gennemgribende innovationer og understrege sine industriers ledende rolle.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Den 10. april 2018 gav medlemsstater udtryk for deres støtte og fælles vilje til at samarbejde om initiativer vedrørende kunstig intelligens og infrastrukturtjenester til distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain) ved at underskrive samarbejdsaftaler.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)   For at sikre en vellykket gennemførelse af dette program er der brug for mere end at følge udviklingen. Unionen er nødt til at udvise engagement for så vidt angår teknologier til sikring af privatlivet (dvs. kryptografi og decentrale applikationer (DApps)) samt øgede investeringer i fremtidssikre infrastrukturer ((fiberoptiske) netværk) for at muliggøre et selvbestemt digitaliseret samfund.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7 c (ny)
(7c)   Europa skal gennemføre omfattende investeringer i fremtiden og opbygge strategiske digitale færdigheder for at kunne udnytte den digitale revolution. Der skal sikres et væsentligt budget (på mindst 9,2 mia. EUR) på EU-plan til dette formål, og dette skal suppleres med en betydelig investeringsindsats på nationalt og regionalt plan, navnlig gennem et sammenhængende og komplementært forhold til struktur- og samhørighedsfonde.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  I Kommissionens meddelelse om "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"57 skitseres blandt mulighederne for en fremtidig finansiel ramme et program for Europas digitale omstilling, som kan afstedkomme "store fremskridt hen mod intelligent vækst på områder som infrastruktur for data af høj kvalitet, konnektivitet og cybersikkerhed". Meningen med programmet er, at det skal sikre europæisk lederskab indenfor supercomputere, den næste generation af internettet, kunstig intelligens, robotteknologi og big data. Det vil styrke den europæiske industris og de europæiske virksomheders konkurrenceposition på tværs af hele den digitale økonomi, og det vil i høj grad kunne bidrage til at slå bro over kvalifikationskløften i Unionen.
(8)  I Kommissionens meddelelse om "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"57 skitseres blandt mulighederne for en fremtidig finansiel ramme et program for Europas digitale omstilling, som kan afstedkomme "store fremskridt hen mod intelligent vækst på områder som infrastruktur for data af høj kvalitet, konnektivitet, cybersikkerhed og digitalisering af offentlige forvaltninger. Meningen med programmet er, at det skal sikre europæisk lederskab indenfor supercomputere, den næste generation af internettet, kunstig intelligens, robotteknologi og big data. Det vil styrke den europæiske industris og de europæiske virksomheders konkurrenceposition på tværs af hele den digitale økonomi, og det vil i høj grad kunne konsolidere og bidrage til at slå bro over kvalifikationskløften i Unionen og derved sikre, at europæiske borgere har de fornødne færdigheder og kompetencer og den rette viden til at kunne håndtere den digitale omstilling.
__________________
__________________
57 COM(2018)0098.
57 COM(2018)0098.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Set i lyset af forsinkelsen i udarbejdelsen af Unionens strategiske digitale færdigheder og bestræbelserne på at afhjælpe situationen bør der garanteres et budget, som står i rimeligt forhold til programmets ambitioner, og som bør være på minimum 9,2 mia. EUR.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  I meddelelsen "Mod et fælles europæisk dataområde"58 omhandles de nye foranstaltninger, der skal træffes på de vigtigste områder for at opnå et fælles dataområde i EU, altså et sammenhængende digitalt område med et omfang, der gør det muligt at udvikle nye produkter og tjenester baseret på data.
(9)  I meddelelsen "Mod et fælles europæisk dataområde"58 omhandles de nye foranstaltninger, der skal træffes på de vigtigste områder for at opnå et fælles dataområde i EU, altså et sammenhængende digitalt område med et omfang, der gør det muligt at udvikle og skabe innovation inden for nye produkter og tjenester baseret på data.
_________________
_________________
58 COM(2018)0125
58 COM(2018)0125.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Kommissionens initiativ fra 2017 vedrørende den næste generation af internettet bør også skabe grundlag for gennemførelse af programmet, som det sigter mod et mere åbent internet med bedre tjenester, mere intelligens, større involvering og deltagelse, og det beskæftiger sig med teknologiske muligheder, der opstår på baggrund af fremskridt på forskellige forskningsområder, og strækker sig fra ny netværksarkitektur og softwaredefinerede infrastrukturer til nye koncepter for tjenesteydelser og applikationer.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Det generelle mål med programmet bør være at understøtte industriens digitale omstilling og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale, der ligger i politikken for innovation, forskning og teknologisk udvikling til gavn for virksomheder og borgere i hele Unionen. Programmet bør bygges op omkring fem specifikke mål, der afspejler de vigtigste politikområder, nemlig højtydende databehandling, cybersikkerhed, kunstig intelligens, højtudviklede IT-færdigheder og udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet. Programmet bør for alle disse områder også sigte mod en højere grad af ensretning af Unionens, medlemsstaternes og regionernes politikker og mod at samle private og industrielle ressourcer med henblik på at øge investeringerne og udvikle yderligere synergier.
(10)  Det generelle mål med programmet bør være at understøtte industriens digitale omstilling og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale, der ligger i politikken for innovation, forskning og teknologisk udvikling samt at modernisere specifikke sektorer af offentlig interesse til gavn for virksomheder, navnlig SMV'er, og borgere i hele Unionen. Desuden bør programmet styrke Unionens konkurrenceevne og økonomiske modstandsdygtighed.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)   Det er nødvendigt som en prioriteret opgave at støtte de SMV'er, der ønsker at benytte sig af digital omstilling i deres produktionsprocesser. Forskning og innovation i den digitale sektor vil gøre det muligt for SMV'er at bidrage til den europæiske økonomiske vækst gennem en effektiv anvendelse af ressourcerne.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  Programmet bør bygges op omkring fem specifikke mål, der afspejler de vigtigste politikområder, nemlig: a) højtydende databehandling, b) kunstig intelligens og distributed ledger-teknologier, c) cybersikkerhed, d) højtudviklede IT-færdigheder og e) udrulning, bedste brug af digital kapacitet og interoperabilitet. Programmet bør for alle disse områder også sigte mod en højere grad af ensretning af Unionens, medlemsstaternes og regionernes politikker og mod at samle private og industrielle ressourcer med henblik på at øge investeringerne og udvikle yderligere synergier.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 10 c (ny)
(10c)  Sammen med det overordnede formål om digital omstilling bør programmet bidrage til at sikre langsigtede strategiske sikkerhedsmål gennem opbygning af kapacitet og færdigheder i Unionen, således at foranstaltninger, der øger det strategiske potentiale og begrænser afhængigheden af leverandører og produkter fra tredjelande prioriteres, hvilket er med til at sikre Unionens økonomiske og innovative konkurrenceevne.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Digitale innovationsknudepunkter bør spille en central rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet, og de bør stimulere en vid udbredelse af avancerede digitale teknologier i industrien, offentlige organisationer og den akademiske verden. Et net af digitale innovationsknudepunkter bør sikre den bredest mulige geografiske dækning på tværs af Europa59. De første digitale innovationsknudepunkter vil blive valgt på grundlag af medlemsstaternes forslag, og derefter vil nettet blive udvidet gennem en åben udbudsprocedure. De digitale innovationsknudepunkter skal tjene som adgangspunkt til de nyeste digitale kapaciteter, herunder højtydende databehandling ("HPC"), kunstig intelligens, cybersikkerhed og andre eksisterende innovative teknologier som f.eks. centrale støtteteknologier, der også kan tilgås i fablabs eller citylabs. De skal fungere som det centrale kontaktpunkt, når man skal have adgang til testede og validerede teknologier, og fremme åben innovation. De skal også yde støtte inden for højtudviklede IT-færdigheder. Nettet af digitale innovationsknudepunkter bør også bidrage til, at regionerne i den yderste periferi lettere kan deltage i det digitale indre marked.
(11)  Europæiske digitale innovationsknudepunkter bør spille en central rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet, og de bør stimulere en vid udbredelse af avancerede digitale teknologier i industrien, herunder SMV'er, i offentlige organisationer og den akademiske verden. Et net af europæiske digitale innovationsknudepunkter bør sikre den bredest mulige geografiske dækning på tværs af Europa59. De første europæiske digitale innovationsknudepunkter vil blive valgt på grundlag af medlemsstaternes forslag, og derefter vil nettet blive udvidet gennem en åben og gennemsigtig udbudsprocedure. De europæiske digitale innovationsknudepunkter skal tjene som adgangspunkt til de nyeste digitale kapaciteter, herunder højtydende databehandling ("HPC"), kunstig intelligens, cybersikkerhed og andre eksisterende innovative teknologier som f.eks. centrale støtteteknologier, der også kan tilgås i fablabs eller citylabs. De skal fungere som one-stop-shops, når man skal have adgang til testede og validerede teknologier, og fremme åben innovation. De skal også yde støtte inden for højtudviklede IT-færdigheder. Nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter bør også bidrage til, at regionerne i den yderste periferi lettere kan deltage i det digitale indre marked, og støtte den digitale omstilling i oversøiske lande og territorier.
__________________
__________________
59 Som angivet i meddelelsen om digitalisering af den europæiske industri (COM(2016)0180).
59 Som angivet i meddelelsen om digitalisering af den europæiske industri (COM(2016)0180).
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  For at skabe synergier mellem investeringer under dette program og med hensyn til Unionens investeringer i forskning og udvikling, navnlig investeringer i forbindelse med Horisont Europa-programmet, bør de europæiske digitale innovationsknudepunkter fungere som en platform for at bringe industri, erhvervsliv og administration, som på den ene side har behov for nye teknologiske løsninger, sammen med virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder og SMV'er, som på den anden side har markedsklare løsninger.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  Planlægning, udvikling og udbud i programmet finder sted med henblik på at styrke Unionens kapacitet og konkurrenceevne på mellemlang og lang sigt. Foranstaltninger, der øger Unionens strategiske potentiale og konkurrenceevne og har til formål at begrænse afhængigheden af leverandører og produkter fra tredjelande, bør prioriteres. Deltagelse fra tredjelande i programmets specifikke mål bør således afhænge, hvordan de pågældende lande ville bidrage til Unionen.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Programmet bør gennemføres via projekter, der styrker væsentlige digitale kapaciteter og deres udbredelse. Dette bør omfatte fælles investeringer i samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor, når nødvendigt. Det skulle især bidrage til, at man inden for offentlige indkøb når den kritiske masse, der skal til for at opnå mere værdi for pengene og for at garantere, at leverandører i Europa er på forkant med den teknologiske udvikling.
(12)  Programmet bør gennemføres via projekter, der styrker væsentlige digitale kapaciteter og Unionens strategiske autonomi. Med henblik herpå bør programmet sikre et EU-budget på mindst 9,2 mia. EUR suppleret med fælles investeringer fra medlemsstaterne og/eller den private sektor. Det skulle især bidrage til, at man inden for offentlige indkøb når den kritiske masse, der skal til for at opnå mere værdi for pengene og for at garantere, at leverandører i Europa når forkanten af den teknologiske udvikling.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Programmets foranstaltninger bør anvendes til at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og sikre en klar europæisk merværdi.
(14)  Programmets foranstaltninger bør anvendes til at styrke og udvide Unionens digitale base, håndtere store samfundsmæssige udfordringer, yderligere forbedre Unionens digitale industrielle kompetencer samt imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og sikre en klar europæisk merværdi.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  For at opnå størst mulig fleksibilitet i hele programmets levetid og fremme synergierne mellem dets bestanddele kan de enkelte specifikke mål gennemføres ved hjælp af alle de instrumenter, der er tilgængelige i henhold til finansforordningen. De gennemførelsesmekanismer, der skal anvendes, er direkte forvaltning og indirekte forvaltning, når EU-finansieringen skal kombineres med andre finansieringskilder, eller når gennemførelsen kræver, at der oprettes strukturer, der forvaltes i fællesskab.
(15)  For at opnå størst mulig fleksibilitet i hele programmets levetid og fremme synergierne mellem dets bestanddele kan de enkelte specifikke mål gennemføres ved hjælp af alle de instrumenter, der er tilgængelige i henhold til finansforordningen. De gennemførelsesmekanismer, der skal anvendes, er direkte forvaltning og indirekte forvaltning, når EU-finansieringen skal kombineres med andre finansieringskilder, eller når gennemførelsen kræver, at der oprettes strukturer, der forvaltes i fællesskab. I tilfælde af indirekte forvaltning vil Kommissionen sikre, at de kvalitets- og sikkerhedsstandarder, der er påkrævet for direkte forvaltning af programmet, opretholdes og overholdes.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Højtydende databehandling og de dertil hørende databehandlingskapaciteter i Unionen bør gøre det muligt at sikre stor udbredelse af højtydende databehandling i industrien og mere generelt på områder af offentlig interesse, således at vi griber den unikke mulighed, som supercomputere giver samfundet inden for sundhed, miljø og sikkerhed, og bidrager til industriens konkurrenceevne, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder.
(16)  Højtydende databehandling og de dertil hørende databehandlings- og lagringskapaciteter i Unionen bør gøre det muligt at sikre stor udbredelse af højtydende databehandling i industrien og mere generelt på områder af offentlig interesse, således at vi griber den unikke mulighed, som supercomputere giver samfundet inden for sundhed, miljø og sikkerhed, og bidrager til industriens konkurrenceevne, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder. Unionen har brug for at købe supercomputere i verdensklasse, sikre sit forsyningssystem og implementere tjenester til simulering, visualisering og prototypeudarbejdelse, samtidig med at det sikres, at HCP-systemet er i overensstemmelse med Unionens værdier og principper.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Både Rådet60 og Europa-Parlamentet61 har udtrykt støtte til EU's indsats på området. Endvidere underskrev ni medlemsstater i 2017 Euro-HPC-erklæringen62, som er en mellemstatslig aftale, hvor parterne forpligter sig til at samarbejde med Kommissionen om at opbygge og udrulle topmoderne HPC- og datainfrastrukturer i Europa, som vil være tilgængelige for forskersamfund og offentlige og private partnere på tværs af EU.
(17)  Både Rådet60 og Europa-Parlamentet61 har udtrykt støtte til EU's indsats på området. Endvidere underskrev ni medlemsstater i 2017 Euro-HPC-erklæringen62, som er en mellemstatslig aftale, hvor parterne forpligter sig til at samarbejde med Kommissionen om at opbygge og udrulle topmoderne HPC- og datainfrastrukturer i Europa, som vil være tilgængelige for forskersamfund og offentlige og private partnere på tværs af Unionen og øge Unionens merværdi.
__________________
__________________
60
60
61
61
62
62
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For de mål, der er specifikke for højtydende databehandling, forventes et fællesforetagende at være den mest velegnede gennemførelsesmekanisme, navnlig med henblik på at koordinere medlemsstaternes og EU's strategier og investeringer i højtydende databehandlingsinfrastruktur og forskning og udvikling, samle ressourcer fra offentlige og private midler og sikre Unionens økonomiske og strategiske interesser63. Endvidere vil kompetencecentre inden for højtydende databehandling i medlemsstaterne give mulighed for at tilbyde industrien, den akademiske verden og de offentlige forvaltninger højtydende databehandlingstjenester.
(18)  For de mål, der er specifikke for højtydende databehandling, forventes et fællesforetagende at være den mest velegnede gennemførelsesmekanisme, navnlig med henblik på at koordinere medlemsstaternes og EU's strategier og investeringer i højtydende databehandlingsinfrastruktur og forskning og udvikling, samle ressourcer fra offentlige og private midler og sikre Unionens økonomiske og strategiske interesser63. Endvidere vil kompetencecentre inden for højtydende databehandling i medlemsstaterne give mulighed for at tilbyde industrien, specielt SMV'er og nyetablerede virksomheder, den akademiske verden og de offentlige forvaltninger, som er etableret inden for Unionen, højtydende databehandlingstjenester.
__________________
__________________
63 Konsekvensanalysen, der ledsager dokumentet "Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Euro-HPC-fællesforetagendet" (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/proposal-council-regulation-establishing-eurohpc-joint-undertaking-impact-assessment)
63 Konsekvensanalysen, der ledsager dokumentet "Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Euro-HPC-fællesforetagendet" (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/proposal-council-regulation-establishing-eurohpc-joint-undertaking-impact-assessment)
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Udvikling af kapacitet inden for kunstig intelligens er en afgørende faktor for industriens og den offentlige sektors digitale omstilling. Stadig flere autonome robotter bruges på fabrikker, i havets dyb, i hjem, byer og på hospitaler. Kommercielle platforme med kunstig intelligens er gået fra at blive testet til rent faktisk at blive anvendt inden for sundhed og miljø; alle større bilproducenter er ved at udvikle selvkørende biler, og maskinlæringsteknikker er centrale for alle de primære webplatforme og anvendelse af big data.
(19)  Udvikling af kapacitet inden for kunstig intelligens er en afgørende faktor for industriens og den offentlige sektors digitale omstilling. Stadig flere autonome robotter bruges på fabrikker, i havets dyb, i hjem, byer og på hospitaler. Kommercielle platforme med kunstig intelligens er gået fra at blive testet til rent faktisk at blive anvendt inden for sundhed og miljø; alle større bilproducenter er ved at udvikle selvkørende biler, og maskinlæringsteknikker er centrale for alle de primære webplatforme og anvendelse af big data. Med henblik på at skabe de bedste rammebetingelser for at fremme disse nye teknologier i Europa er det nødvendigt, at Unionen tilføjer innovationsprincippet til sin politiske beslutningsproces.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   I sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af Unionens industri påpegede Europa-Parlamentet sprogbarrierers indvirkning på industrien og dens digitalisering. I denne sammenhæng er udviklingen af omfattende sprogteknologier baseret på kunstig intelligens, såsom automatisk oversættelse, talegenkendelse, big data-tekstanalyse, dialog og systemer til besvarelse af spørgsmål centrale med hensyn til at bevare den sproglige mangfoldighed, sikre rummeligheden og fremme kommunikation mellem mennesker og mellem menneske og maskine.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  Den stadig hurtigere udvikling af selvlærende robotter og kunstig intelligens samt deres evne til at mangfoldiggøre viden og læring i løbet af sekunder gør det vanskeligt at forudsige udviklingsstadier, inden programmet afsluttes i 2027. Kommissionen bør derfor lægge særlig vægt på denne digitale trend, som er i hastig udvikling, og bør, hvis det er relevant, hurtigt tilpasse målene i arbejdsprogrammet i overensstemmelse hermed.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 19 c (ny)
(19c)  I lyset af den europæiske industris voksende efterspørgsel efter robotteknologiløsninger med kunstig intelligens og vigtigheden af at undgå et betydeligt investeringsunderskud på dette område bør programmets målsætninger om kunstig intelligens omfatte robotter, der er udstyret med kunstig intelligens.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 19 d (ny)
(19d)  Produkter og tjenester, der er baseret på kunstig intelligens, skal være brugervenlige; det skal være sikret, at de overholder lovgivningen, og de skal give forbrugerne flere valgmuligheder og flere oplysninger, især om kvaliteten af produkter og tjenesteydelser.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Det er af allerstørste vigtighed for udviklingen af kunstig intelligens, at der er adgang til meget store datasæt samt test- og forsøgsfaciliteter.
(20)  Det er af allerstørste vigtighed for udviklingen af kunstig intelligens, herunder sprogteknologier, at der er adgang til meget store datasæt samt test- og forsøgsfaciliteter med henblik på at sikre det indre marked, når der anvendes kunstig intelligens, og adgangen til tekst- og datamining.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
(20a)   Den 25. april 2018 forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et forslag om en europæisk tilgang ved at udarbejde retningslinjer for kunstig intelligens i samarbejde med interessenter inden for AI-alliancen, som er en gruppe af eksperter i kunstig intelligens, med henblik på at sætte skub i applikationer og virksomheder, der anvender kunstig intelligens i Europa.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af EU's industri64 vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed, der anerkender behovet for at udbrede kendskab til cybersikkerhed, og anser cyberrobusthed for at være et væsentligt ansvar, der påhviler virksomhedsledere og nationale og europæiske beslutningstagere inden for industriel sikkerhed.
(21)  Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af Unionens industri64 vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed, der anerkender behovet for at udbrede kendskab til cybersikkerhed, og anser cyberrobusthed for at være et væsentligt ansvar, der påhviler virksomhedsledere og nationale og europæiske beslutningstagere inden for industriel sikkerhed, samt gennemførelsen af sikkerhed og privatliv som standard og som design.
__________________
__________________
64 Dokumentreference: A8-0183/2017 kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P8-TA-2017-0240
64 Dokumentreference: A8-0183/2017 kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P8-TA-2017-0240
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Cybersikkerhed er en udfordring for hele Unionen, som vi ikke kan blive ved med at forsøge at håndtere enkeltvis med fragmenterede nationale initiativer. Europas kapacitet inden for cybersikkerhed bør styrkes, så Europa kan beskytte sine borgere og virksomheder mod cybertrusler. Derudover bør forbrugerne være beskyttede, når de anvender netforbundne produkter, der kan hackes eller bringe deres sikkerhed i fare. Dette bør opnås i samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor ved at udvikle og sikre koordinering mellem projekter, der styrker Europas kapacitet inden for cybersikkerhed og sikrer en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien, samt ved at samle kompetencerne på området for at sikre kritisk masse og bedst mulig kvalitet.
(22)  Cybersikkerhed er en udfordring for hele Unionen, som vi ikke kan blive ved med at forsøge at håndtere enkeltvis med fragmenterede nationale initiativer. Europas kapacitet inden for cybersikkerhed bør styrkes, så Europa kan beskytte sine borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder mod cybertrusler. Derudover bør forbrugerne være beskyttede, når de anvender netforbundne produkter, der kan hackes eller bringe deres sikkerhed i fare. Dette bør opnås i samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor ved at udvikle og sikre koordinering mellem projekter, der styrker Europas kapacitet inden for cybersikkerhed og sikrer en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien, samt ved at samle kompetencerne på området for at sikre kritisk masse og bedst mulig kvalitet.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  I september 2017 fremlagde Kommissionen en række initiativer65, som indeholdt en omfattende EU-tilgang til cybersikkerhed med henblik på at styrke Europas evne til at håndtere cyberangreb og trusler og styrke den industrielle og teknologiske kapacitet på området.
(23)  I september 2017 fremlagde Kommissionen en række initiativer65, som indeholdt en omfattende EU-tilgang til cybersikkerhed med henblik på at styrke Europas evne til at håndtere cyberangreb og trusler, øge modstandsdygtigheden og styrke den industrielle og teknologiske kapacitet på området.
_________________
_________________
65 https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/policies/cybersecurity
65 https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/policies/cybersecurity
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Som udgangspunkt bør cybersikkerhedsløsninger indeholde standarder for sikkerhed og sikring som kernekonstruktionsparametre i henhold til den tilgængelige nyeste teknologi og principperne om "sikkerhed i form af design" og "sikkerhed som standard".
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Tillid er en forudsætning for, at det digitale indre marked kan fungere. Cybersikkerhedsteknologier som digitale identiteter, kryptografi og "Intrusion Detection" samt deres anvendelse inden for områder som finansverdenen, industri 4.0, energi, transport, sundhedspleje eller e-forvaltning er væsentlig for at kunne sørge for sikkerhed og tillid i forbindelse med onlineaktiviteter og -transaktioner, der foretages af både borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder.
(24)  Tillid er en forudsætning for, at det digitale indre marked kan fungere. Cybersikkerhedsteknologier som distributed ledger-teknologier, digitale identiteter, kryptografi, kryptering eller "Intrusion Detection" samt deres anvendelse inden for områder som finansverdenen, industri 4.0, logistik, energi, transport, turisme, sundhedspleje eller e-forvaltning er væsentlig for at kunne sørge for sikkerhed, gennemsigtighed og tillid i forbindelse med onlineaktiviteter, herunder 5G-platforme, og onlinetransaktioner, der foretages af både borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 19. oktober 2017, at med henblik på at opbygge et succesrigt digitalt Europa har Unionen navnlig behov for arbejdsmarkeder og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, der passer til den digitale tidsalder, og at der er behov for at investere i IT-færdigheder for at styrke og kvalificere alle europæere.
(25)  Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 19. oktober 2017, at med henblik på at opbygge et succesrigt digitalt Europa har Unionen navnlig behov for arbejdsmarkeder og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, der passer til den digitale tidsalder, og at der er behov for at investere i udvikling af IT-færdigheder og forbedre de digitale færdigheder for at styrke og kvalificere alle europæere med en integreret tilgang.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)   I betragtning af behovet for en holistisk tilgang bør der i programmet også tages hensyn til områder som inklusion, kvalifikationer, uddannelse og specialisering, som sammen med højtudviklede digitale kompetencer er afgørende for at kunne skabe merværdi i vidensamfundet.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  I sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af EU's industri67 skrev Europa-Parlamentet, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er selve grundlaget for social samhørighed i et digitalt samfund.
(27)  I sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af Unionens industri67 skrev Europa-Parlamentet, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er selve grundlaget for social samhørighed i et digitalt samfund. Det forlangte endvidere, at kønsaspektet skulle inkorporeres i alle digitale initiativer, og fremhævede behovet for at afhjælpe den alvorlige kønsskævhed i IKT-sektoren, da dette er afgørende for Europas vækst og velstand på lang sigt.
__________________
__________________
67 Dokumentreference: A8-0183/2017 kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P8-TA-2017-0240
67 Dokumentreference: A8-0183/2017 kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P8-TA-2017-0240
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
(27a)  I sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder understregede Europa-Parlamentet behovet for indsamling af kønsopdelte data vedrørende brugen af IKT samt for udarbejdelse af mål, indikatorer og benchmarks til at følge fremskridt med hensyn til kvinders adgang til IKT og fremme eksempler på bedste praksis blandt virksomheder.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 27 b (ny)
(27b)  I sin beslutning af 19. januar 2016, På vej mod en akt for det digitale indre marked, gav Europa-Parlamentet udtryk for sin fulde støtte og opfordrede til en digital iværksætterkultur for kvinder og deres integration og deltagelse i informationssamfundet.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  De avancerede digitale teknologier, der støttes af programmet, som f.eks. højtydende databehandling, cybersikkerhed og kunstig intelligens, er nu tilstrækkelig modne til, at de kan flyttes ud af forskningsområdet med henblik på udrulning, gennemførelse og opskalering på EU-niveau. Ligesom udrulningen af teknologierne kræver en indsats på EU-niveau, gør udviklingen af færdigheder det også. Uddannelsesmulighederne inden for højtudviklede IT-færdigheder skal opskaleres, udbredes og gøres tilgængelige i hele EU. Hvis dette ikke sker, kan det forhindre en gnidningsløs udrulning af de avancerede digitale teknologier og skade den overordnede konkurrenceevne i EU's økonomi. De foranstaltninger, der støttes med programmet, supplerer de tiltag, der støttes gennem ESF, EFRU og Horisont Europa.
(28)  De avancerede digitale teknologier, der støttes af programmet, som f.eks. højtydende databehandling, cybersikkerhed, cloudcomputing, databeskyttelse og informationsforvaltning og kunstig intelligens, er nu tilstrækkelig modne til, at de kan flyttes ud af forskningsområdet med henblik på udrulning, gennemførelse og opskalering på EU-niveau. Ligesom udrulningen af teknologierne kræver en indsats på EU-niveau, gør udviklingen af færdigheder det også. Lærings- og uddannelsesmulighederne inden for højtudviklede IT-færdigheder skal opskaleres, udbredes og gøres tilgængelige i hele Unionen. Hvis dette ikke sker, kan det forhindre en gnidningsløs udrulning af de avancerede digitale teknologier og skade den overordnede konkurrenceevne i Unionens økonomi. De foranstaltninger, der støttes med programmet, supplerer de tiltag, der støttes gennem ESF, EFRU, ERASMUS og Horisont Europa.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Modernisering af de offentlige forvaltninger og tjenester ved hjælp af digitale midler er af afgørende betydning for at kunne nedbringe den administrative byrde for industrien og borgerne generelt ved at gøre deres interaktioner med de offentlige myndigheder hurtigere, mindre besværlige og billigere samt ved at øge effektiviteten og kvaliteten af de tjenester, der ydes borgere og virksomheder. Eftersom en række tjenester af offentlig interesse allerede har en EU-dimension, bør støtten til deres gennemførelse og udrulning på EU-niveau sikre, at borgere og virksomheder kommer til at drage fordel af adgangen til digitale tjenester af høj kvalitet i hele Europa.
(29)  Modernisering af de offentlige forvaltninger og tjenester ved hjælp af digitale midler er af afgørende betydning for at kunne nedbringe den administrative byrde for borgerne og industrien ved at gøre deres interaktioner med de offentlige myndigheder hurtigere, mindre besværlige og billigere samt ved at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og kvaliteten af de tjenester, der ydes borgere og virksomheder, og samtidig øge effektiviteten af de offentlige udgifter. Eftersom en række tjenester af offentlig interesse allerede har en EU-dimension, bør støtten til deres gennemførelse og udrulning på EU-niveau sikre, at borgere og virksomheder vil kunne drage fordel af adgangen til flersprogede digitale tjenester af høj kvalitet i hele Europa. Det er også vigtigt, at disse tjenester er tilgængelige for mennesker med handicap.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 29 a (ny)
(29a)   Digitalisering kan fremme og forbedre uhindret tilgængelighed for alle, herunder ældre, personer med nedsat mobilitet eller et handicap samt personer i fjerntliggende områder eller landdistrikter.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Den digitale omstilling af områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhedspleje68, mobilitet, retsvæsen, overvågning af jorden/miljøet, uddannelse og kultur, kræver, at digitaltjenesteinfrastrukturerne videreføres og udbygges, idet de muliggør sikker udveksling af data på tværs af grænserne og fremmer den nationale udvikling. En koordinering af dem i henhold til denne forordning når bedst målet om at udnytte potentielle synergier.
(30)  Den digitale omstilling af områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhedspleje68, mobilitet, retsvæsen, overvågning af jorden/miljøet, sikkerhed, reduktion af kulstofemissioner, energiinfrastruktur, uddannelse og erhvervsuddannelse og kultur, kræver, at digitaltjenesteinfrastrukturerne videreføres, opgraderes og udbygges, idet de muliggør sikker udveksling af data og oplysninger på tværs af grænserne og på tværs af sprogene og fremmer den nationale udvikling. En koordinering af dem i henhold til denne forordning når bedst målet om at udnytte potentielle synergier og sikre komplementaritet. Den digitale omstilling bør ikke desto mindre tage hensyn til, at visse borgere, af forskellige årsager, ikke er en del af den, og netværk bør støttes til fortsat at informere disse borgere, således at de kan bibeholde deres rettigheder og tage del i alle sociale og civile pligter.
_________________
_________________
68 http://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=51628
68 http://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=51628
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 30 a (ny)
(30a)   Den digitale omstilling i denne sektor bør under alle omstændigheder give europæiske borgere mulighed for at få adgang til egne data, anvende og forvalte disse på sikker vis på tværs af grænserne uanset borgernes og dataenes fysiske lokalitet.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 30 b (ny)
(30b)   Anvendelsen af og adgangen til højtudviklede teknologier på områder af offentlig interesse, såsom uddannelse, vil også kræve oplæring i de færdigheder, der er nødvendige for at kunne gøre brug af disse teknologier. Som følge heraf bør målene, der fremgår af specifikt mål nr. 8, endvidere omfatte undervisningsprogrammer for personer, der kommer til at gøre brug af de avancerede teknologier.
Ændring 51
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  Moderniseringen af de europæiske offentlige forvaltninger er en af de centrale forudsætninger for en vellykket gennemførelse strategien for et digitalt indre marked. I midtvejsevalueringen af strategien blev det understreget, at der er behov for at styrke omstillingen af de offentlige forvaltninger og sikre, at borgerne har nem, pålidelig og problemfri adgang til de offentlige tjenester.
(32)  Moderniseringen af de europæiske offentlige forvaltninger er en af de centrale forudsætninger for en vellykket gennemførelse strategien for et digitalt indre marked. I midtvejsevalueringen af strategien blev det understreget, at der er behov for at styrke omstillingen af de offentlige forvaltninger og sikre, at borgerne har nem, pålidelig, sikker, problemfri og inklusiv adgang til de offentlige tjenester.
Ændring 52
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Kommissionens årlige vækstundersøgelse fra 201769 viser, at kvaliteten af de europæiske offentlige forvaltninger har direkte indflydelse på det økonomiske miljø og derfor er afgørende for at stimulere produktivitet, konkurrenceevne, økonomisk samarbejde, vækst og beskæftigelse. Navnlig er det nødvendigt med en effektiv og gennemsigtig offentlig forvaltning og effektive retssystemer for at understøtte økonomisk vækst og levere tjenester af høj kvalitet til virksomheder og borgere.
(33)  Kommissionens årlige vækstundersøgelse fra 201769 viser, at kvaliteten af de europæiske offentlige forvaltninger har direkte indflydelse på det økonomiske miljø og derfor er afgørende for at stimulere produktivitet, konkurrenceevne, økonomisk samarbejde, bæredygtig vækst, beskæftigelse og arbejde af høj kvalitet. Navnlig er det nødvendigt med en effektiv og gennemsigtig offentlig forvaltning og effektive retssystemer for at understøtte økonomisk vækst og levere tjenester af høj kvalitet til virksomheder og borgere.
__________________
__________________
69 COM(2016)0725.
69 COM(2016)0725.
Ændring 53
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  Interoperabiliteten mellem de europæiske offentlige tjenester vedrører alle forvaltningsniveauer: EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over at fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked, gør interoperabilitet det lettere at gennemføre politikker og rummer et stort potentiale med hensyn til at undgå elektroniske barrierer i forbindelse med overskridelse af grænserne og fremme opkomsten af nye, eller konsolidere udviklingen af eksisterende, fælles offentlige tjenester på EU-plan. For at afhjælpe fragmenteringen af de europæiske tjenester, understøtte de grundlæggende frihedsrettigheder og gennemførelsen af gensidig anerkendelse i EU bør en helhedsorienteret, tværsektoriel og grænseoverskridende tilgang til interoperabilitet fremmes på den mest effektive måde og på en måde, som bedst opfylder brugernes behov. Dette indebærer, at interoperabilitet forstås i bred forstand, så termen dækker alt fra tekniske til juridisk lag og omfatter alle politikelementer på området. Følgelig bør viften af aktiviteter gå ud over løsningernes almindelige livscyklus for at inkludere alle de interventionselementer, der vil understøtte de nødvendige rammebetingelser for vedvarende interoperabilitet i almindelighed.
(34)  Interoperabiliteten mellem de europæiske offentlige tjenester vedrører alle forvaltningsniveauer: EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over at fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked er interoperabilitet med til at fremme grænseoverskridende samarbejde og tilpasning af fælles standarder, gør det lettere at gennemføre politikker og rummer et stort potentiale med hensyn til at undgå elektroniske barrierer og sprogbarrierer i forbindelse med overskridelse af grænserne, mindske bureaukratiet og fremme opkomsten af nye, eller konsolidere udviklingen af eksisterende, fælles offentlige tjenester på EU-plan samt undgå unødig dobbelt lagring. For at afhjælpe fragmenteringen af de europæiske tjenester, understøtte de grundlæggende frihedsrettigheder og gennemførelsen af gensidig anerkendelse i Unionen bør en helhedsorienteret, teknologineutral, tværsektoriel og grænseoverskridende tilgang til interoperabilitet fremmes på den mest effektive måde og på en måde, som bedst opfylder brugernes behov og sikrer et højt niveau af databeskyttelse. Dette indebærer, at interoperabilitet forstås i bred forstand, så termen dækker alt fra tekniske til juridisk lag og omfatter alle politikelementer på området. Følgelig bør viften af aktiviteter gå ud over løsningernes almindelige livscyklus for at inkludere alle de interventionselementer, der vil understøtte de nødvendige rammebetingelser for vedvarende interoperabilitet i almindelighed.
Ændring 54
Forslag til forordning
Betragtning 34 a (ny)
(34a)  Den 6. oktober 2017 erklærede EU-ministrene i Tallinn, at den europæiske digitale strategi skulle være baseret på samarbejde og interoperabilitet, herunder brugen af åbne licenspolitikker og åbne standarder. Programmet skulle derfor fremme open source-løsninger for at muliggøre genanvendelse, øge tilliden og sikre gennemsigtighed. Dette vil have en positiv indvirkning på bæredygtigheden af finansierede projekter.
Ændring 55
Forslag til forordning
Betragtning 37
(37)  I april 2016 vedtog Kommissionen initiativet til digitalisering af EU's industri for at sikre, at alle industrier i Europa, store som små, kan få adgang til fordelene ved digitale innovationer, uanset hvor de ligger og i hvilken sektor de befinder sig.71
(37)  I april 2016 vedtog Kommissionen initiativet til digitalisering af Unionens industri for at sikre, at alle industrier i Europa, store som små, kan få adgang til fordelene ved digitale innovationer, uanset hvor de ligger og i hvilken sektor de befinder sig. Dette har særlig betydning for små og mellemstore virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer.
__________________
71
Ændring 56
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  For at nå målene kan det blive nødvendigt at udnytte de komplementære teknologier inden for netværk og databehandling, som det fremgår af meddelelsen "Digitalisering af EU's industri"73, hvori "adgang til netværk og cloudinfrastruktur i verdensklasse" betragtes som en væsentlig forudsætning for digitalisering af industrien.
(39)  For at nå målene kan det blive nødvendigt at udnytte de komplementære teknologier inden for netværk og databehandling, som det fremgår af meddelelsen "Digitalisering af EU's industri", hvori "adgang til netværk og cloudinfrastruktur i verdensklasse" betragtes som en væsentlig komponent i forbindelse med digitalisering af industrien.
__________________
__________________
73 COM(2016)0180: Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked.
73 COM(2016)0180: Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Den generelle databeskyttelsesforordning (persondataforordningen), der finder anvendelse fra maj 2018 og frem, og som indeholder et fælles sæt regler, der finder direkte anvendelse i medlemsstaternes retssystemer, vil sikre fri udveksling af personoplysninger mellem EU's medlemsstater og styrke forbrugernes tillid og sikkerhed, der er to uundværlige elementer i et reelt digitalt indre marked. De foranstaltninger, der er omfattet af nærværende program, bør, når de vedrører behandling af personoplysninger, derfor understøtte anvendelsen af persondataforordningen, f.eks. inden for kunstig intelligens og blockchain-teknologi.
(40)  Forordning (EU) 2016/679, som indeholder et fælles sæt regler, der finder direkte anvendelse i medlemsstaternes retssystemer, sikrer fri udveksling af personoplysninger mellem Unionens medlemsstater og styrker forbrugernes tillid og sikkerhed, der er to uundværlige elementer i et reelt digitalt indre marked. De foranstaltninger, der er omfattet af nærværende program, bør, når de vedrører behandling af personoplysninger, derfor være i fuld overensstemmelse med denne forordning. De bør navnlig støtte udviklingen af digitale teknologier, der er i overensstemmelse med forpligtelserne "indbygget databeskyttelse", som er bindende i henhold til forordningen. For så vidt som behandlingen omfatter elektroniske kommunikationsdata, skal der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF.1a
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
Ændring 58
Forslag til forordning
Betragtning 41
(41)  Programmet bør gennemføres under fuldstændig overholdelse af de internationale retsregler og EU-retsreglerne for beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret. Effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret spiller en afgørende rolle for innovation, og er derfor nødvendig for en effektiv gennemførelse af programmet.
(41)  Programmet bør gennemføres under fuldstændig overholdelse af de internationale retsregler og EU-retsreglerne for beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret. Effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret spiller en afgørende rolle for innovation og opretholdelse af den europæiske merværdi, og er derfor nødvendig for en effektiv gennemførelse af programmet.
Ændring 59
Forslag til forordning
Betragtning 42
(42)  De organer, der gennemfører programmet, bør overholde de bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne samt national lovgivning vedrørende behandling af oplysninger, herunder navnlig følsomme ikkeklassificerede oplysninger og EU-klassificerede oplysninger.
(42)  I det omfang de organer, der gennemfører programmet, håndterer følsomme ikkeklassificerede oplysninger eller klassificerede EU-oplysninger, bør de overholde de relevante bestemmelser i EU-retsakter eller national lovgivning vedrørende behandling af oplysninger, alt efter hvad der er relevant.
Ændring 60
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og realisere FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og realisere det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål 74. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocedurer.
(43)  For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og realisere FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og hjælpe med at realisere det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål 74. Relevante foranstaltninger bør identificeres under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderes som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser for at sikre fuld overholdelse af disse forpligtelser.
_________________
_________________
74 COM(2018)0321.
74 COM(2018)0321.
Ændring 61
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  Med henblik på at sikre ens betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelsen af arbejdsprogrammerne, så programmets mål kan realiseres i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes prioriteter, alt imens det sikres, at Unionens og medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende, gennemsigtig og kontinuerlig. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201175 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
udgår
__________________
75 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 62
Forslag til forordning
Betragtning 45
(45)  Arbejdsprogrammerne bør i princippet vedtages som flerårige arbejdsprogrammer, typisk hvert andet år, eller, hvis det er berettiget af hensyn til gennemførelsen af programmet, som årlige arbejdsprogrammer. Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
(45)  Der bør vedtages arbejdsprogrammer, så programmets mål kan realiseres i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes prioriteter, alt imens det sikres, at Unionens og medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende, gennemsigtig og kontinuerlig. Arbejdsprogrammerne bør i princippet vedtages hvert andet år, eller, hvis det er berettiget af hensyn til gennemførelsen af programmet, på årsbasis. Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
Ændring 63
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer til bilag II med henblik på at revidere og/eller supplere indikatorerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(46)  Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer til bilag I og II med henblik på at revidere og/eller supplere indikatorerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 64
Forslag til forordning
Betragtning 46 a (ny)
(46a)   For at sikre, vedligeholde og udvikle en langsigtet finansiering af programmet for det digitale Europa kræves der klare, fælles EU-regler, som er fremtidsorienterede og konkurrencefremmende, med henblik på at øge investeringerne og innovationen samt bevare prisoverkommeligheden.
Ændring 65
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne i artikel [8], [11], [16], [21], [35], [38] og [47] vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, retten til at drive egen virksomhed, forbuddet mod forskelsbehandling, retten til sundhedsydelser, forbrugerbeskyttelse og retten til adgang til effektive retsmidler og til upartisk domstolsprøvelse. Medlemsstaterne skal anvende forordningen i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(47)  Handlinger, som falder ind under programmets anvendelsesområde, bør respektere de grundlæggende rettigheder og efterleve de principper, der følger af især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne i artikel [8], [11], [16], [21], [22], [35], [38], [41] og [47] vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, retten til at drive egen virksomhed, forbuddet mod forskelsbehandling, sproglig mangfoldighed og retten til at kommunikere på alle Unionens sprog, retten til sundhedsydelser, forbrugerbeskyttelse og retten til adgang til effektive retsmidler og til upartisk domstolsprøvelse Sådanne handlinger skal være i overensstemmelse med enhver retslig forpligtelse, herunder international lovgivning og eventuelle relevante beslutninger fra Kommissionen, samt med etiske principper, hvilket omfatter at forhindre overtrædelse af forskningsintegritet.
Ændring 66
Forslag til forordning
Betragtning 47 a (ny)
(47a)  I april 2018 forpligtede Kommissionen1a sig til at fastsætte en ramme, hvor interessenter og eksperter kunne udarbejde retningslinjer for kunstig intelligens i samarbejde med Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. Kommissionen støtter på nationalt plan og på EU-plan forbrugerorganisationer og databeskyttelsesovervågningsmyndigheder i at opbygge en forståelse af applikationer med kunstig intelligens med input fra Den Europæiske Rådgivende Forbrugergruppe og Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
__________________
1a Meddelelse af 25.4.2018 om kunstig intelligens for Europa, COM(2018)0237, tilgængelig på:http://www.europarl.europa.eu/RegData/docs_autres_institutions/commission_europeenne/com/2018/0237/COM_COM(2018)0237_DA.pdf
Ændring 67
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), må deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser.
udgår
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Ved denne forordning oprettes programmet for et digitalt Europa ("programmet").
Ved denne forordning oprettes programmet for et digitalt Europa ("programmet"), der skal gennemføres for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e
e)  "digitalt innovationsknudepunkt": en retlig enhed, der er udpeget eller valgt gennem en åben udbudsprocedure til at udføre opgaverne i programmet, herunder give adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling
e)  "europæisk digitalt innovationsknudepunkt": en eksisterende eller ny retlig enhed eller et konsortium af retlige enheder, der er udpeget eller valgt gennem en åben og gennemsigtig udbudsprocedure til at udføre opgaverne i programmet, herunder give adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling samt fremmer adgangen til finansielle midler. Det europæiske digitale innovationsknudepunkt er åbent for erhvervslivet i alle former og størrelser, især SMV'er, vækstvirksomheder og offentlige forvaltninger på tværs af hele Unionen.
Europæiske digitale innovationsknudepunkter skal fungere som one-stop-shops, hvor virksomheder, navnlig SMV'er, nyetablerede virksomheder og midcapselskaber, kan få hjælp til at forbedre deres virksomhed, produktionsprocesser, produkter og tjenesteydelser ved hjælp af digital teknologi, der kan medføre merværdi. Knudepunkterne vil derfor skabe et decentraliseret netværk på tværs af Unionen og tilbyde støtte til virksomheder for at sikre, at deres medarbejderes kompetencer matcher den ekspertise, der kræves for at håndtere den digitale teknologi. Knudepunkterne koordinerer også med uddannelsesudbydere med henblik på at støtte uddannelse for studerende og oplæring på arbejdspladsen for arbejdstagere
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)   "mediekundskab": udvikling af de analytiske færdigheder, der er nødvendige for at kunne forstå og navigere i den digitale verden
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra f b (nyt)
fb)  "europæisk partnerskab": et initiativ, hvor Unionen sammen med private og/eller offentlige partnere (såsom industrien, forskningsorganisationer, organer med offentlige tjenester på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan eller borgersamfundsorganisationer, herunder foreninger, SMV-organisationer) forpligter sig til i fællesskab at støtte udviklingen og gennemførelsen af digital innovation og teknologiske implementeringsaktiviteter, herunder i forbindelse med markeds-, lov- eller politikudbredelse
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra f c (nyt)
fc)  "små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra f d (nyt)
fd)  "konsortium": en kollaborativ gruppe af virksomheder, der er stiftet med henblik på at gennemføre et tiltag i forbindelse med programmet
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
1.  Programmet har følgende generelle mål: at understøtte de europæiske økonomier og samfunds digitale omstilling og viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere og virksomheder. Programmet skal:
1.  Programmet har følgende generelle mål: at understøtte og fremskynde de europæiske økonomier, industrier og samfunds digitale omstilling og viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere, offentlige tjenester og virksomheder samt styrke den strategiske selvstændighed og samhørighed i Unionen og samtidig sikre konkurrenceevnen og reducere den digitale kløft. Programmet skal:
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra b
b)  udbrede dens formidling og anvendelse på områder af offentlig interesse og i den private sektor.
b)  udvide dens formidling og anvendelse i den private sektor og på områder af offentlig interesse og dermed understøtte dens digitale omstilling og sikre adgang til digitale teknologier
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a)  udrulle, koordinere på EU-niveau og drive en integreret supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala 77 i Unionen, der er i verdensklasse, og som er tilgængelig på ikkekommercielle vilkår for offentlige og private brugere og til offentligt finansierede forskningsformål
a)  udrulle, koordinere på EU-niveau og drive en interoperabel supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala 77 i Unionen, der er i verdensklasse, og som er tilgængelig for offentlige og private brugere og til offentligt og privat finansierede forskningsformål
__________________
__________________
77 Milliarder og atter milliarder af flydende operationer pr. sekund.
77 Milliarder og atter milliarder af flydende operationer pr. sekund.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  udrulle brugsklare/operationelle teknologier, som er baseret på forskning og innovation, med henblik på at opbygge et integreret, højtydende databehandlingsøkosystem i Unionen, der omfatter alle videnskabelige og industrielle segmenter i værdikæden, herunder hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og IT-færdigheder
b)  udrulle brugsklare/operationelle teknologier, som er baseret på forskning og innovation, med henblik på at opbygge et integreret, højtydende databehandlingsøkosystem i Unionen, der omfatter alle videnskabelige og industrielle segmenter i værdikæden, herunder hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og IT-færdigheder, og samtidig sikre et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for dataene
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c
c)  udrulle og drive en post-exaskalainfrastruktur 78, hvilket bl.a. omfatter integrering med kvantecomputerteknologier, og udvikle nye datalogiforskningsinfrastrukturer.
c)  udrulle og drive en post-exaskalainfrastruktur 78, hvilket bl.a. omfatter integrering med kvantecomputerteknologier, og udvikle nye forskningsinfrastrukturer fremme udviklingen inden for Unionen af hardware og software, som er nødvendig for en sådan implementering til datalogi.
__________________
__________________
78 Tusind gange hurtigere end exaskala.
78 Tusind gange hurtigere end exaskala.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Foranstaltningerne under specifikt mål nr. 1 gennemføres hovedsageligt gennem fællesforetagendet foreslået af Kommissionen og godkendt af Ministerrådet den 25. juni 2018 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) ...1a.
__________________
1a Forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling 10594/18. Bruxelles, den 18. september 2018 (OR. en). http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10594-2018-INIT/da/pdf
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  opbygge og styrke den grundlæggende kapacitet inden for kunstig intelligens i Unionen, herunder dataressourcer og algoritmebiblioteker, som lever op til databeskyttelseslovgivningen
a)  opbygge og styrke den grundlæggende kapacitet inden for kunstig intelligens i Unionen, herunder dataressourcer og algoritmebiblioteker. I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen skal AI-baserede løsninger og ressourcer, der stilles til rådighed, overholde princippet om privatlivets fred og indbygget sikkerhed og sikre, at mennesker forbliver i centrum for udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  gøre denne kapacitet tilgængelig for alle virksomheder og offentlige forvaltninger
b)  gøre denne kapacitet tilgængelig for virksomheder, især SMV'er og nyetablerede virksomheder, og offentlige forvaltninger, herunder almennyttige organisationer, forskningsinstitutioner og universiteter
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  udvikle og styrke industrielle anvendelses- og produktionssystemer, fremme integrationen af teknologier i værdikæder, udvikle innovative forretningsmodeller og reducere tiden fra innovation til industrialisering og fremme udbredelsen af AI-baserede løsninger på områder af offentlig interesse og i samfundet
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
Foranstaltninger under det specifikke mål Kunstig intelligens skal udelukkende gennemføres via direkte forvaltning af Kommissionen eller et gennemførelsesorgan på baggrund af en cost-benefit-analyse.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 b (nyt)
Foranstaltninger, der udføres under specifikt mål nr. 2, gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale ret, EU-ret samt international ret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller. Kommissionen fastsætter under hensyntagen til anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt plan om kunstig intelligens betingelser relateret til etiske spørgsmål i arbejdsprogrammerne under specifikt mål nr. 2. Indkaldelserne eller tilskudsaftalerne skal indeholde relevante betingelser som fastsat i arbejdsprogrammerne. Der foretages en etisk gennemgang af hvert projekt under evalueringen af hver foranstaltning. Foranstaltninger, som ikke er etisk acceptable, eller som ikke opfylder aftalens betingelser, er ikke berettiget til støtte.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  sammen med medlemsstaterne understøtte anskaffelsen af avanceret cybersikkerhedsudstyr, værktøj og datainfrastruktur i fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen
a)  sammen med medlemsstaterne understøtte anskaffelsen af avanceret cybersikkerhedsudstyr, værktøj og datainfrastruktur for at opnå et fælles højt cybersikkerhedsniveau på europæisk plan i fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og de grundlæggende rettigheder, samtidig med at Unionens strategiske selvstændighed beskyttes
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra b
b)  støtte den bedste anvendelse af europæisk viden, kapacitet og færdighed i forbindelse med cybersikkerhed
b)  støtte den bedste anvendelse og forøgelse af europæisk viden, kapacitet og færdighed i forbindelse med cybersikkerhed samt deling og udbredelse af bedste praksis
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  sikre en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien
c)  sikre en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien med særlig opmærksomhed på offentlige tjenester og væsentlige økonomiske aktører som SMV'er
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra d
d)  styrke medlemsstaternes og den private sektors kapacitet med henblik på at hjælpe dem til at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen79.
d)  styrke medlemsstaternes og den private sektors kapacitet med henblik på at hjælpe dem til at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen78, herunder gennem foranstaltninger med henblik på at udvikle en cybersikkerhedskultur i organisationerne
__________________
__________________
79 EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
79 EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  forbedre modstandsdygtigheden over for cyberangreb, øge kendskabet til og viden om risici i forbindelse med grundlæggende sikkerhedsprocesser blandt brugere, navnlig offentlige tjenester, SMV'er og nyetablerede virksomheder, med henblik på at sikre, at virksomhederne har et grundlæggende sikkerhedsniveau, såsom ende-til-ende-kryptering af data og kommunikation og softwareopdatering, samt tilskynde til anvendelse af indbygget sikkerhed og sikkerhed som standard
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
Foranstaltningerne under specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid, skal hovedsageligt gennemføres via det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed samt kompetencenetværket for cybersikkerhed i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning ...1a].
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – indledning
Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, hvilket bidrager til at udvikle Europas talentmasse, fremme større professionalisme især inden for højtydende databehandling, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi, robotteknologi og kunstig intelligens. Med de finansielle tiltag søges følgende operationelle mål opfyldt:
Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, hvilket bidrager til at udvikle Unionens talentmasse, reducere den digitale kløft, fremme større professionalisme med fokus på balance mellem kønnene, især inden for højtydende databehandling, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi, robotteknologi, kunstig intelligens, cloudcomputing, kommunikationssystemer og netværk, databeskyttelseskompetencer og kunstig intelligens. For at stimulere og forbedre arbejdsmarkedet samt specialisering i digitale teknologier og applikationer søges med de finansielle tiltag følgende operationelle mål opfyldt:
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – litra a
a)  støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb for studerende, IT-professionelle og arbejdsstyrken
a)  støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb af høj kvalitet for studerende, lærere, undervisere, IT-professionelle, forskere og arbejdsstyrken, herunder offentlige embedsmænd, i samarbejde med skoler, universiteter og forskningscentre
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – litra b
b)  støtte udarbejdelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb for entreprenører, ledere af små virksomheder og arbejdsstyrken
b)  støtte udarbejdelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb af høj kvalitet, herunder blandet læring, for entreprenører, ledere af små virksomheder og nyetablerede virksomheder og arbejdsstyrken, herunder offentlige embedsmænd og selvstændige
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – litra c
c)  støtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold for studerende, unge entreprenører og nyuddannede.
c)  støtte oplæring på arbejdspladsen af høj kvalitet, herunder blandet læring, og praktikophold for studerende, unge entreprenører og nyuddannede
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
Foranstaltningerne under specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder, skal gennemføres primært gennem direkte forvaltning af Kommissionen. De europæiske digitale innovationsknudepunkter kan fungere som formidlere af uddannelsesmuligheder, rådgive virksomheder og samarbejde med de relevante kompetencecentre om at sikre den bredeste geografiske dækning i hele Unionen.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – indledning
Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 5. Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet bør opnå følgende operationelle mål:
Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 5. Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet bør opnå følgende operationelle mål, der supplerer de digitale infrastrukturforanstaltninger og samtidig reducerer den digitale kløft:
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra a
a)  sikre, at den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, transport, energi, miljø, kulturelle og kreative sektorer, kan udrulle og tilgå topmoderne digitale teknologier, især inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed,
a)  sikre, at den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, transport og kommunikation, energi, miljø, kulturelle og kreative sektorer samt virksomheder, som er etableret i Unionen, kan udrulle og tilegne sig de nødvendige færdigheder gennem uddannelse til at tilgå topmoderne digitale teknologier, især inden for højtydende databehandling, sprogteknologi, kunstig intelligens og cybersikkerhed,
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra b
b)  udrulle, drive og vedligeholde transeuropæiske interoperable digitaltjenesteinfrastrukturer (og tilknyttede tjenester) i tillæg til nationale og regionale foranstaltninger
b)  udrulle, drive og vedligeholde topmoderne transeuropæiske interoperable digitaltjenesteinfrastrukturer i hele Unionen (og tilknyttede tjenester) i tillæg til nationale og regionale foranstaltninger
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra c
c)  lette europæiske offentlige forvaltningers, virksomheders og borgeres udvikling, opdatering og brug af løsninger og rammer, herunder genbrug af interoperabilitetsløsninger og -rammer
c)  lette europæiske offentlige forvaltningers, virksomheders og borgeres udvikling, opdatering og brug af løsninger og rammer, herunder open source og genbrug af interoperabilitetsløsninger og -rammer
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra d
d)  tilbyde offentlige forvaltninger adgang til test af og pilotforsøg med digitale teknologier, herunder deres anvendelse på tværs af grænser
d)  tilbyde offentlige forvaltninger adgang til test af, pilotforsøg med og opskalering af digitale teknologier, herunder deres anvendelse på tværs af grænser
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra e
e)  støtte udbredelsen af avancerede digitale og dertil knyttede teknologier, herunder især højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og fremspirende teknologier til EU's industri, navnlig SMV'er
e)  støtte udbredelsen af avancerede digitale og dertil knyttede teknologier, herunder især højtydende databehandling, kunstig intelligens, distributed ledger-teknologi, cybersikkerhed, databeskyttelse, cloudcomputing og informationsstyring og fremspirende teknologier til Unionens industri, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra f
f)  støtte udarbejdelse, test, implementering og udrulning af interoperable digitale løsninger til offentlige forvaltninger på EU-niveau, der leveres gennem en datadrevet genanvendelig løsningsplatform, og som fremmer innovation og skaber en fælles ramme med henblik på at udnytte de offentlige forvaltningers tjenester fuldt ud til fordel for europæiske borgere og virksomheder
f)  støtte udarbejdelse, vedligeholdelse, test, implementering og udrulning af interoperable digitale løsninger til offentlige forvaltninger på EU-niveau, der leveres gennem en datadrevet genanvendelig løsningsplatform, og som fremmer innovation og skaber en fælles ramme med henblik på at udnytte de offentlige forvaltningers tjenester fuldt ud til fordel for europæiske borgere og virksomheder
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra g
g)  sikre fortsat kapacitet på EU-niveau til at observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt dele og udbrede bedste praksis
g)  sikre fortsat kapacitet på EU-niveau til at stå i spidsen for digital udvikling samt observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt dele og udbrede bedste praksis og fremme gensidig udveksling af de forskellige nationale initiativer, hvilket fører til udvikling af det digitale samfund takket være et permanent samarbejde mellem alle berørte parter på EU-plan.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra h
h)  understøtte et samarbejde med henblik på at opnå et europæisk økosystem for betroet infrastruktur, der anvendes distributed ledger-tjenester og -applikationer, herunder støtte interoperabilitet og standardisering og fremme udrulning af grænseoverskridende applikationer i hele Unionen
h)  understøtte et samarbejde med henblik på at opnå et europæisk økosystem for betroet infrastruktur, der anvendes bl.a. distributed ledger-tjenester og -applikationer, herunder støtte interoperabilitet og standardisering og fremme udrulning af grænseoverskridende applikationer i hele Unionen baseret på indbygget sikkerhed og fortrolighed, der garanterer databeskyttelse og forbrugersikkerhed
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
Foranstaltningerne under specifikt mål nr. 5, udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet, skal gennemføres primært gennem direkte forvaltning af Kommissionen. De europæiske digitale innovationsknudepunkter og kompetencecentre kan fungere som formidlere.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 9 194 000 000 EUR i løbende priser.
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 8 192 391 000 EUR i 2018-priser (9 194 000 000 EUR i løbende priser).
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra a
a)  op til 2 698 240 000 EUR til specifikt mål nr. 1, højtydende databehandling
a)  op til 2 404 289 438 EUR i 2018-priser (2 698 240 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 1, højtydende databehandling
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra b
b)  op til 2 498 369 000 EUR til specifikt mål nr. 2, kunstig intelligens
b)  op til 2 226 192 703 EUR i 2018-priser (2 498 369 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 2, kunstig intelligens
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra c
c)  op til 1 998 696 000 EUR til specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid
c)  op til 1 780 954 875 EUR i 2018-priser (1 998 696 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra d
d)  op til 699 543 000 EUR til specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder
d)  op til 623 333 672 EUR i 2018-priser (699 543 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra e
e)  op til 1 299 152 000 EUR til specifikt mål nr. 5, udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet
e)  op til 1 157 620 312 EUR i 2018-priser (1 299 152 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 5, udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 5
5.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
5.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt i videst muligt omfang til fordel for den pågældende medlemsstat.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – indledning
Programmet skal være åbent for:
udgår
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 1
1.  Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområder, jf. betingelserne i EØS-aftalen.
1.  Programmet er åbent for medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområder, jf. betingelserne i EØS-aftalen.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 2
2.  Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande.
2.  Fuld eller delvis tilknytning til programmet for tredjelande, der ikke er henvist til i stk. 1, baseres på individuel vurdering af de specifikke mål i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i en særlig aftale, som omfatter deltagelse af det pågældende tredjeland i et EU-program, forudsat at denne særlige aftale fuldt ud overholder følgende kriterier:
—  det pågældende tredjelands deltagelse er i Unionens interesse
—  deltagelsen bidrager til at nå de mål, der fastsættes i artikel 3
—  deltagelsen giver ikke anledning til sikkerhedsproblemer og respekterer fuldt ud de relevante sikkerhedskrav i artikel 12
—  aftalen sikrer en rimelig balance, for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer
—  aftalen fastsætter betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og dets administrationsomkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til den nye finansforordnings artikel [21, stk. 5]
—  aftalen indrømmer ikke tredjelandet beslutningskompetence over programmet
—  aftalen garantere Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
2a.  I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammer vurderer Kommissionen eller andre relevante gennemførelsesorganer fra gang til gang, om betingelserne i aftalen som omhandlet i stk. 2 er opfyldt for de foranstaltninger, der indgår i arbejdsprogrammerne.
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 3
3.  Lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande.
udgår
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 4
4.  Tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen
udgår
—  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer
—  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21, stk. 5] i [den nye finansforordning]
—  ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet
—  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Samarbejdet med de tredjelande og organisationer, der er nævnt i stk. 1 under specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid, er omfattet af artikel [12].
2.  Samarbejdet med de tredjelande og organisationer, der er nævnt i stk. 1 under specifikt mål nr. 1, højtydende databehandling, 2, kunstig intelligens og 3, cybersikkerhed og tillid, er omfattet af artikel [12].
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 5
5.  I arbejdsprogrammet kan det også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og retlige enheder etableret i Unionen, som kontrolleres fra tredjelande, ikke kan deltage i alle eller nogle af foranstaltningerne under specifikt mål nr. 3 af sikkerhedsmæssige årsager. I disse tilfælde er indkaldelser af forslag og bud begrænset til enheder, der er etableret eller anses for etableret i en medlemsstat og kontrolleres af en medlemsstat og/eller statsborgere i en medlemsstat.
5.  I arbejdsprogrammet kan det også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og retlige enheder etableret i Unionen, som kontrolleres fra tredjelande, ikke kan deltage i alle eller nogle af foranstaltningerne under specifikke mål nr. 1, 2 og 3 af strategiske og sikkerhedsmæssige årsager. I disse tilfælde er indkaldelser af forslag og bud begrænset til enheder, der er etableret eller anses for etableret i en medlemsstat og kontrolleres af en medlemsstat og/eller statsborgere i en medlemsstat.
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Foranstaltninger, der omfatter overførsel af teknologi uden for Unionen, er ikke tilladt. Med henblik på at sikre langsigtede strategiske sikkerhedsmål foretages der en vurdering af muligheden for, at enheder, som har deres hovedsæde uden for Unionen, kan deltage.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 5 b (nyt)
5b.  I givet fald kan Kommissionen eller finansieringsinstituttet udføre sikkerhedskontroller, og foranstaltninger, som ikke overholder sikkerhedsreglerne, kan til enhver tid udelukkes eller opsiges.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Programmet er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, hvilket er beskrevet nærmere i bilag III, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger.
1.  Programmet er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, hvilket er beskrevet nærmere i bilag III, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra Unionens programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger. Kommissionen sikrer, at når programmets supplerende karakter udnyttes sammen med andre europæiske finansieringsprogrammer, navnlig ESIF, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten (CEF-2), investEU, Erasmus, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), hæmmer dette ikke specifikt mål nr. 1-5.
Kommissionen vil overveje mulighederne for at øge effektiviteten af de samlede programmer, der tilbyder kurser inden for digitalisering.
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Der indføres passende mekanismer til koordinering mellem de relevante myndigheder og passende overvågningsværktøjer for systematisk at sikre synergier mellem programmet og eventuelle relevante EU-finansieringsinstrumenter. Disse ordninger bidrager til at modvirke overlapninger og maksimere investeringernes virkning.
2.  Der indføres passende mekanismer til koordinering mellem de relevante myndigheder og mellem myndighederne og Kommissionen og passende overvågningsværktøjer for systematisk at sikre synergier mellem programmet og eventuelle relevante EU-finansieringsinstrumenter. Disse ordninger bidrager til at modvirke overlapninger og maksimere investeringernes virkning.
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig udbud som den primære form samt tilskud og priser. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig udbud fra Kommissionen eller finansieringsorganet, fra støttemodtagere individuelt eller samlet som den primære form for foranstaltning samt tilskud og priser. I udbud kan der gives tilladelse til tildeling af flere kontrakter inden for samme procedure, og der kan fastsættes betingelser for stedet for udførelsen i overensstemmelse med gældende internationale aftaler om udbud. Programmet kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
Programmet kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Dette kan navnlig omfatte bidrag til eksisterende eller nyoprettede offentlig-private partnerskaber i form af fælles foretagender oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF. Bestemmelserne vedrørende Europæiske partnerskaber i henhold til [Horisont Europa-forordningen, ref. tilføjes] finder anvendelse på disse bidrag.
Programmet kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber, som aftales inden for den strategiske programmeringsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Dette kan navnlig omfatte bidrag til eksisterende eller nyoprettede offentlig-private partnerskaber i form af fælles foretagender oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF. Bestemmelserne vedrørende Europæiske partnerskaber i henhold til [Horisont Europa-forordningen, ref. tilføjes] finder anvendelse på disse bidrag.
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)
Europæiske partnerskaber:
a)  etableres i situationer, hvor de på mere effektiv vis kan opfylde målene i programmet for et digitalt Europa end Unionen alene
b)  skal overholde principperne for EU-merværdi, gennemsigtighed, åbenhed, indvirkning, løftestangseffekt, langsigtede finansielle forpligtelser for alle involverede parter, fleksibilitet, samhørighed og komplementaritet med Unionen, lokale, regionale og nationale og internationale initiativer
c)  skal være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af programmets finansiering.
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1 b (nyt)
Bestemmelser og kriterier for udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og udfasning heraf fastsættes i (reference tilføjes).
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 16 – overskrift
Digitale innovationsknudepunkter
Europæiske digitale innovationsknudepunkter
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
1.  I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af digitale innovationsknudepunkter.
1.  I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter på den eksisterende infrastruktur, og der skal være mindst ét europæisk digitalt innovationsknudepunkt pr. medlemsstat.
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – indledning
2.  Med henblik på det i stk. 1 nævnte net udpeger hver medlemsstat kandidatenheder ved hjælp af en åben udbudsprocedure på grundlag af følgende kriterier:
2.  Med henblik på det i stk. 1 nævnte net udpeger hver medlemsstat kandidatenheder ved hjælp af en åben, gennemsigtig og inkluderende udbudsprocedure på grundlag af følgende kriterier:
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra a
a)  tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de digitale innovationsknudepunkters funktioner
a)  tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de europæiske digitale innovationsknudepunkters funktioner
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra b
b)  tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur
b)  tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur og færdigheder
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da)  dokumenteret samarbejde med den private sektor for at sikre markedsrelevansen af indsatserne under specifikt mål nr. 1-5
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra d b (nyt)
db)  forbindelser til eksisterende IKT-knudepunkter oprettet under Horisont 2020, EUinvest-knudepunktet og European Enterprise Network
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 a (nyt)
2a.  De nærmere betingelser, der skal være opfyldt for at opnå betegnelsen "europæisk digitalt innovationsknudepunkt", og de opgaver, der skal udføres, harmoniseres og offentliggøres rettidigt for at muliggøre en grundig forberedelse og gennemførelse af foranstaltningerne
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3 – indledning
3.  Kommissionen vedtager en afgørelse om udvælgelse af de enheder, der udgør det første net. Enhederne udvælges af Kommissionen blandt de kandidatenheder, som medlemsstaterne har udpeget, på grundlag af de kriterier, der fremgår af stk. 2, samt følgende supplerende kriterier:
3.  Kommissionen vedtager en afgørelse om udvælgelse af de enheder, der udgør det første net. Enhederne udvælges og bestemmes af Kommissionen blandt de kandidatenheder, som medlemsstaterne har udpeget, på grundlag af de kriterier, der fremgår af stk. 2, samt følgende supplerende kriterier:
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3 – litra b
b)  nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning.
b)  nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning, som forbedrer konvergensen og bidrager til at mindske skellet mellem samhørighedslandene og de øvrige medlemsstater og til at mindske den digitale kløft i geografisk henseende.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4
4.  Supplerende digitale innovationsknudepunkter udvælges på grundlag af en åben udbudsprocedure, så der sikres den bredest mulige geografiske dækning på tværs af Europa. Antallet af enheder i nettet er proportionelt med en given medlemsstats befolkning, og der skal være mindst ét digitalt innovationsknudepunkt i hver medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som EU's regioner i den yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække deres behov.
4.  Supplerende europæiske digitale innovationsknudepunkter udvælges på grundlag af en åben og gennemsigtig udbudsprocedure, så der sikres den bredest mulige geografiske dækning på tværs af Europa. Antallet af enheder i nettet er proportionelt med en given medlemsstats befolkning. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som Unionens regioner i den yderste periferi står over for, kan der vælges yderligere innovationsknudepunkter i disse regioner.
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 5
5.  De digitale innovationsknudepunkter kan modtage finansiering i form af tilskud.
5.  De digitale innovationsknudepunkter bør klart identificeres gennem en specifik betegnelse eller et specifikt mærke og kan modtage finansiering i form af tilskud.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 – indledning
6.  De digitale innovationsknudepunkter, der modtager finansiering, inddrages i gennemførelsen af programmet med henblik på at:
6.  De europæiske digitale innovationsknudepunkter, der modtager finansiering, inddrages i gennemførelsen af programmet med henblik på at:
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 – litra a
a)  levere tjenester til den digitale omstilling, herunder test- og forsøgsfaciliteter, som er målrettet SMV'er og midcapselskaber, bl.a. i sektorer, der er langsomme til at anvende digitale og relaterede teknologier
a)  levere tjenester til den digitale omstilling og teknologisk ekspertise, herunder test- og forsøgsfaciliteter, som er målrettet SMV'er, nyetablerede virksomheder og midcapselskaber, bl.a. i sektorer, der er langsomme til at anvende digitale og relaterede teknologier
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 – litra a a (nyt)
aa)  hjælpe virksomheder, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, organisationer og offentlige forvaltninger med at blive mere konkurrencedygtige og forbedre deres forretningsmodeller gennem brug af nye teknologier, der er omfattet af programmet
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 – litra b
b)  overføre ekspertise og knowhow mellem regioner, navnlig via et netværkssamarbejde mellem SMV'er og midcapselskaber, som er etableret i én region, og et digital innovationsknudepunkt i en anden region, som er bedst egnet til at levere den pågældende tjeneste
b)  overføre ekspertise og knowhow mellem regioner, navnlig via et netværkssamarbejde mellem SMV'er, nyetablerede virksomheder og midcapselskaber, som er etableret i én region, og et europæisk digital innovationsknudepunkt i en anden region, som er bedst egnet til at levere den pågældende tjeneste tilskynde til udveksling af færdigheder, fælles initiativer og god praksis
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 – litra c
c)  levere tematiske tjenester, herunder tjenester inden for kunstig intelligens, højtydende databehandling og cybersikkerhed og tillid, til offentlige forvaltninger, organisationer i den offentlige sektor, SMV'er og midcapselskaber. Individuelle digitale innovationsknudepunkter kan specialisere sig i specifikke tematiske tjenester og skal ikke levere alle de tematiske tjenester, der fremgår af nærværende stk.
c)  levere tematiske tjenester, herunder tjenester inden for kunstig intelligens, højtydende databehandling og cybersikkerhed og tillid, til offentlige forvaltninger, organisationer i den offentlige sektor, SMV'er, nyetablerede virksomheder og midcapselskaber. Individuelle europæiske digitale innovationsknudepunkter kan specialisere sig i specifikke tematiske tjenester og skal ikke levere alle de tematiske tjenester, der fremgår af nærværende stk.
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 a (nyt)
6a.  De europæiske digitale innovationsknudepunkter kan også samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, navnlig EIT Digital samt de digitale innovationsknudepunkter, der blev etableret under Horisont 2020.
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6 b (nyt)
6b.  De europæiske digitale innovationsknudepunkter kan udføre de opgaver, der er tillagt de digitale innovationsknudepunkters etableret i henholdtil rammeprogrammer for forskning og innovation, herunder innovationsknudepunkterne for EIT Digital.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1
1.  Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som bidrager til opnåelse af de mål, der fremgår af artikel 3 og artikel 4-8.
1.  Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som bidrager til opnåelse af de mål, der fremgår af artikel 3 og artikel 4-8, i overensstemmelse med de generelle målsætninger fastsat i bilag I.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – litra a – nr. ii
ii)  et tredjeland, der er associeret med programmet
ii)  et tredjeland, der er associeret med programmet i overensstemmelse med artikel 10 og 12
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3
3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage i specifikke foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt for at nå programmets mål.
3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage i specifikke foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt for at nå programmets mål, og hvor dette ikke involverer en yderligere sikkerhedsrisiko for Unionen eller drager Unionens strategiske selvstændighed i tvivl.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 4
4.  Fysiske person er ikke støtteberettigede, bortset fra, hvis der ydes tilskud i henhold til specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder.
4.  Fysiske person kan være støtteberettigede til tilskud i henhold til specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder. Tredjelandsstatsborgere kan være støtteberettigede, forudsat de bor i Unionen.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1
Tilskud i henhold til programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
Tilskud i henhold til programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII og kan dække op til 100 % af de støtteberettigede og behørigt begrundede omkostninger, jf. dog samfinansieringsprincippet, samt i overensstemmelse med specifikationen under det enkelte mål.
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – indledning
1.  Tildelingskriterierne defineres i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, hvor der som minimum tages højde for følgende:
1.  Tildelingskriterierne defineres i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, hvor der mindst tages højde for følgende:
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra e
e)  hvis relevant, de økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger, og tilgængelighed
e)  hvis relevant, de økonomiske, klimamæssige, miljømæssige og sociale virkninger, navnlig fremme af tilgængelighed og lige uddannelsesmæssige og professionelle muligheder
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra g
g)  hvis relevant, en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder bl.a. i regioner i den yderste periferi
g)  hvis relevant, en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder bl.a. i regioner i den yderste periferi, herunder oversøiske lande og territorier
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 - litra h a (nyt)
ha)  hvis relevant, friheden til at genanvende og tilpasse projektets resultater
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 - litra h b (nyt)
hb)  hvis relevant, den offentlige interesse
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 - litra h c (nyt)
hc)  hvis relevant, en mindskelse af det digitale skel mellem regioner, borgere eller virksomheder
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1
Blandingsoperationer vedtaget i henhold til dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
Blandingsoperationer vedtaget i henhold til dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X. Beløbet til udgifterne fra dette program, som skal blandes med et finansielt instrument, skal være uden tilbagebetalingspligt.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Hvis en foranstaltning allerede er blevet tildelt eller har modtaget bidrag fra et andet EU-program eller støtte fra en EU-fond, skal dette bidrag eller denne støtte anføres i ansøgningen om bidrag fra programmet.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3
3.  Det første flerårige arbejdsprogram skal være rettet mod aktiviteterne i bilaget og sikre, at de foranstaltninger, der modtager støtte, ikke fortrænger private investeringer. Efterfølgende arbejdsprogrammer kan omfatte aktiviteter, der ikke er fastsat i bilaget, forudsat at de stemmer overens med målene i forordningen, jf. artikel [4-8].
3.  Arbejdsprogrammerne skal være rettet mod aktiviteterne i bilag I og sikre, at de foranstaltninger, der modtager støtte, ikke fortrænger private investeringer.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen skal have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at ændre bilag I for at revidere eller supplere de aktiviteter, der er fastsat heri, på en måde, der er i overensstemmelse med målene i nærværende forordning i henhold til artikel 4-8.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1
1.  Indikatorer til overvågning af programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, fremgår af bilag II.
1.  Målbare indikatorer til overvågning af programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, fremgår af bilag II.
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Kommissionen fastlægger en metode med målbare indikatorer for en præcis vurdering af de opnåede fremskridt med opnåelsen af de generelle målsætninger, der er opstillet i artikel 3, stk. 1. På grundlag af denne metode supplerer Kommissionen bilag III senest den 1. januar 2021.
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2
2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod målene tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at evaluere eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af regler om overvågning og evaluering.
2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod målene tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at evaluere eller supplere de målbare indikatorer, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af regler om overvågning og evaluering.
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 3
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater er egnede til en dybdegående analyse af de fremskridt, der er gjort, og de vanskeligheder, der er konstateret, og indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 4
4.  Officielle EU-statistikker, som f.eks. regelmæssige statistiske IKT-undersøgelser, udnyttes fuldt ud. Nationale statistikkontorer høres og inddrages sammen med Eurostat i den indledende udformning og efterfølgende udvikling af de statistiske indikatorer, der anvendes til at overvåge programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til den digitale omstilling.
4.  Officielle EU-statistikker, som f.eks. regelmæssige statistiske IKT-undersøgelser, udnyttes så effektivt som muligt, ligesom der skal indsamles DESI-datasæt på NUTS-2 for at afhjælpe manglen på data relateret til et digitalt Europa. Nationale statistikkontorer høres og inddrages sammen med Eurostat i den indledende udformning og efterfølgende udvikling af de statistiske indikatorer, der anvendes til at overvåge programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til den digitale omstilling.
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 25 – overskrift
Evaluering
Programevaluering
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1.  Kommissionen sikrer løbende overvågning og ekstern evaluering af programmet, hovedsageligt baseret på performancerapporteringssystemet som omhandlet i artikel 24, stk. 3. Evalueringerne omfatter også en kvalitativ vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af at opfylde de generelle målsætninger i artikel 3, stk. 1.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter programmets iværksættelse.
2.  Ud over regelmæssig overvågning af programmet udarbejder Kommission en midtvejsevalueringsrapport og forelægge den for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget senest den 31. december 2024. Midtvejsevalueringen skal indeholde de resultater, der er nødvendige for at træffe afgørelse om en opfølgning af programmet efter 2027 og dens mål.
Midtvejsevalueringen forelægges Europa-Parlamentet.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel [1] fastsatte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
3.  På baggrund af en endelig ekstern og uafhængig evaluering udarbejder Kommissionen en endelig evalueringsrapport om programmet, hvor dets langsigtede effekter og bæredygtighed vurderes.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Kommission forelægger den i stk. 3 omhandlede endelige evalueringsrapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget senest den 31. december 2030.
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 5
5.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
udgår
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 4
4.  Revisionsstrategien kan som led i kontrolsystemet være baseret på finansiel revision af et repræsentativt udsnit af udgifter. Denne repræsentative stikprøve suppleres af yderligere udgifter, der udvælges på grundlag af en vurdering af de risici, der er forbundet med udgifterne.
4.  Revisionsstrategien baseres som led i kontrolsystemet mindst på finansiel revision af et repræsentativt udsnit af udgifter Denne repræsentative stikprøve suppleres af yderligere udgifter, der udvælges på grundlag af en vurdering af de risici, der er forbundet med udgifterne.
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23 og 24, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 3
3.  Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 23 og 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 og 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, sandfærdige, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel [3].
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. Den sikrer desuden, at potentielle ansøgere har integreret information og adgang til EU-finansiering i den digitale sektor. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel [3].
Ændring 180
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 1 – afsnit 2 – punkt 1
1.  En fælles indkøbsramme for et integreret netværk af HCP i verdensklasse, herunder supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala. Den vil være tilgængelig på et ikke-økonomisk grundlag for offentlige og private brugere og til offentligt finansierede forskningsmål.
1.  En fælles indkøbsramme for et integreret netværk af HCP i verdensklasse, herunder supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala. Den vil være tilgængelig for alle virksomheder og offentlige forvaltninger på et ikke-økonomisk grundlag for offentlige og private brugere og til offentligt finansierede forskningsmål.
Ændring 181
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 1 – afsnit 2 – punkt 6
6.  Udrulning af operationel teknologi, som er klar til brug: Supercomputere som en tjeneste, der er et resultat af F&I til opbygning af et integreret europæisk HPC-økosystem, som dækker alle videnskabelige og industrielle værdikædesegmenter (hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og højtudviklede IT-færdigheder).
6.  Udrulning af operationel teknologi, som er klar til brug: Supercomputere som en tjeneste, der er et resultat af F&I, især nye teknologier, der tidligere har nydt godt af eller som for øjeblikket nyder godt af EU-finansiering, til opbygning af et integreret europæisk HPC-økosystem, som dækker alle videnskabelige og industrielle værdikædesegmenter (hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og højtudviklede IT-færdigheder).
Ændring 182
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 2 – afsnit 1
Programmet skal opbygge og styrke grundlæggende kapacitet inden for kunstig intelligens (AI) i Europa, herunder dataressourcer og algoritmeregistre, og gøre dem tilgængelige for alle virksomheder og offentlige forvaltninger samt styrke og fremme forbindelserne mellem eksisterende AI-test- og forsøgsfaciliteter i medlemsstaterne.
Programmet skal opbygge og styrke grundlæggende kapacitet inden for kunstig intelligens (AI) og distributed ledger-teknologier i Europa, herunder dataressourcer og algoritmeregistre, og gøre dem tilgængelige for alle virksomheder og offentlige forvaltninger samt styrke og fremme forbindelserne mellem eksisterende AI-test- og forsøgsfaciliteter i medlemsstaterne.
Ændring 183
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 4 – afsnit 1
Programmet skal støtte let adgang til højtudviklede IT-færdigheder, især HPC, AI, distributed ledger-teknologi (f.eks. blockchain) og cybersikkerhed for den nuværende og kommende arbejdsstyrke ved at give studerende, nyuddannede og nuværende arbejdstagere, hvor de end bor, mulighed for at erhverve og udvikle disse færdigheder.
Programmet skal støtte let adgang til og mulighed for uddannelse i højtudviklede IT-færdigheder, især HPC, AI, distributed ledger-teknologi (f.eks. blockchain) og cybersikkerhed for den nuværende og kommende arbejdsstyrke ved at give studerende, nyuddannede eller borgere i alle aldre med behov for opkvalificering, jobsøgende og nuværende arbejdstagere, hvor de end bor, mulighed for at erhverve og udvikle disse færdigheder.
Ændring 184
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 4 – afsnit 2 – punkt 1
1.  Adgang til oplæring på arbejdspladsen ved at deltage i praktikophold i kompetencecentre og virksomheder, som anvender avancerede teknologier.
1.  Adgang til oplæring på arbejdspladsen og muligheder for blandet læring ved at deltage i praktikophold i kompetencecentre og virksomheder, som anvender avancerede teknologier.
Ændring 185
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 4 – afsnit 4
Alle tiltag skal først og fremmest udformes og gennemføres gennem de digitale innovationsknudepunkter, jf. artikel 15.
Alle tiltag skal først og fremmest udformes og gennemføres gennem de digitale innovationsknudepunkter, jf. artikel 16.
Ændring 186
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 5 – afsnit 1 – punkt 1 – nr. 1.2
1.2.  Støtte udformning, afprøvning, udrulning, vedligeholdelse og fremme af et sammenhængende økosystem for grænseoverskridende infrastruktur inden for digitale tjenester og lettelse af gnidningsfrie ”end-to-end”, sikre, interoperable, flersprogede, grænseoverskridende eller tværsektorielle løsninger og fælles rammer inden for offentlig forvaltning. Metodologier til vurdering af indvirkning og nytte omfattes også.
1.2.  Støtte udformning, afprøvning, udrulning, vedligeholdelse, udbredelse og fremme af et sammenhængende økosystem for grænseoverskridende infrastruktur inden for digitale tjenester og lettelse af gnidningsfrie ”end-to-end”, sikre, interoperable, flersprogede, grænseoverskridende eller tværsektorielle løsninger og fælles rammer inden for offentlig forvaltning. Metodologier til vurdering af indvirkning og nytte omfattes også.
Ændring 187
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 5 – afsnit 1 – punkt 1 – nr. 2.1
2.1.  Sikre, at EU-borgerne kan få adgang til, dele, anvende og forvalte deres personlige sundhedsdata sikkert på tværs af grænserne uanset deres opholdssted eller datas lokalisering. Færdiggøre digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed og udvide den med nye digitale tjenester, støtte udrulning af et europæisk format for udveksling af elektroniske patientjournaler.
2.1.  Sikre, at EU-borgerne kan få adgang til, dele, anvende og forvalte deres personlige sundhedsdata sikkert og på en måde, der sikrer beskyttelsen af deres privatliv, på tværs af grænserne uanset deres opholdssted eller datas lokalisering. Færdiggøre digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed og udvide den med nye digitale tjenester, støtte udrulning af et europæisk format for udveksling af elektroniske patientjournaler.
Ændring 188
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 5 – punkt I – punkt 3
3.  Retsvæsenet: Muliggøre gnidningsløs og sikker grænseoverskridende elektronisk kommunikation inden for retsvæsenet og mellem retsvæsenet og andre kompetente organer på civil- og strafferetsområdet. Forbedre adgangen til retlig prøvelse og retlige informationer og procedurer for borgere, virksomheder, advokater og andre ansatte i retsvæsenet ved hjælp af semantisk interoperable sammenkoblinger til nationale databaser og registre samt lette udenretslige online-tvistbilæggelser. Fremme udviklingen og gennemførelsen af innovative teknologier til domstole og advokater, baseret på AI-løsninger, som sandsynligvis vil kunne strømline og fremskynde procedurer (f.eks. retlige teknologi-applikationer).
3.  Retsvæsenet: Muliggøre gnidningsløs og sikker grænseoverskridende elektronisk kommunikation inden for retsvæsenet og mellem retsvæsenet og andre kompetente organer på civil- og strafferetsområdet. Forbedre adgangen til retlig prøvelse og retlige informationer og procedurer for borgere, virksomheder, advokater og andre ansatte i retsvæsenet ved hjælp af semantisk interoperable sammenkoblinger til databaser og registre samt lette udenretslige online-tvistbilæggelser. Fremme udviklingen og gennemførelsen af innovative teknologier til domstole og advokater, baseret på AI-løsninger, som sandsynligvis vil kunne strømline og fremskynde procedurer (f.eks. retlige teknologi-applikationer).
Ændring 189
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 5 – punkt I – punkt 4
4.  Transport, energi og miljø: Udrulle decentraliserede løsninger og infrastrukturer, som kræves til større digitale applikationer så som intelligente byer eller intelligente landdistrikter til støtte for transport-, energi- og miljøpolitikkerne.
4.  Transport, energi og miljø: Udrulle decentraliserede løsninger og infrastrukturer, som kræves til større digitale applikationer så som intelligente byer, intelligente landdistrikter eller regionerne i den yderste periferi til støtte for transport-, energi- og miljøpolitikkerne.
Ændring 190
Forslag til forordning
Bilag 1 – del 5 – punkt I – overskrift
II Indledende aktiviteter i forbindelse med digitalisering af industrien:
II (Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 191
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 2 – punkt 2.2
2.2  Antal af virksomheder og organisationer, som anvender AI
2.2  Antal af virksomheder og organisationer, som afprøver og eksperimenterer med AI i samarbejde med digitale innovationsknudepunkter
Ændring 192
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 2 – nr. 2.2 a (nyt)
2.2a  Antal konkrete anvendelser af kunstig intelligens, som støttes af programmet, og som aktuelt kommercialiseres
Ændring 193
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 4 – punkt 4.1
4.1  Antal IKT-specialister, som er uddannet og i arbejde
4.1  Antal IKT-specialister, som er uddannet og i arbejde hvert år i Unionen
Ændring 194
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 4 – punkt 4.2
4.2  Antal virksomheder, som har svært ved at rekruttere IKT-specialister
4.2  Antal virksomheder, som har svært ved at rekruttere IKT-specialister hvert år i Unionen
Ændring 195
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 4 – punkt 4.2 b (nyt)
4.2b  Antal studerende, nye færdiguddannede og arbejdsløse, som har forbedret deres status efter et uddannelsesforløb inden for rammerne af programmet
Ændring 196
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 5 – punkt 5.1
5.1  Udnyttelse af digitale offentlige tjenester
5.1  Hyppigheden af udnyttelsen af digitale offentlige tjenester
Ændring 197
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 5 – punkt 5.2
5.2  Virksomheder, der scorer højt med hensyn til digital intensitet
5.2  Antallet af virksomheder, der scorer højt med hensyn til digital intensitet
Ændring 198
Forslag til forordning
Bilag 2 – del 5 – punkt 5.3
5.3  Tilpasning af den nationale interoperabilitetsramme til den europæiske interoperabilitetsramme
5.3  Omfanget af tilpasningen af den nationale interoperabilitetsramme til den europæiske interoperabilitetsramme
Ændring 199
Forslag til forordning
Bilag 3 – punkt 1 – litra b a (nyt)
ba)   programmet for et digitalt Europa skaber aktivt synergier med Horisont Europa omkring bæredygtigheden af data, der hidrører fra forskningsprojekter
Ændring 200
Forslag til forordning
Bilag 3 – punkt 1 – litra c
c)  Programmet for et digitalt Europa vil investere i i) digital kapacitetsopbygning inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder; og ii) national og regional udrulning inden for en EU-ramme for digital kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlig interesse (som sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller områder med markedssvigt (som f.eks. digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er)
c)  Programmet for et digitalt Europa vil investere i i) digital kapacitetsopbygning inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder; og ii) national, regional og lokal udrulning inden for en EU-ramme for digital kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlig interesse (som sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller områder med markedssvigt (som f.eks. digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er)
Ændring 201
Forslag til forordning
Bilag 3 – punkt 3 – litra c
c)  Programmet for et digitalt Europa vil investere i i) digital kapacitetsopbygning inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder; og ii) national og regional udrulning inden for en EU-ramme for digital kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlig interesse (som sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller områder med markedssvigt (som f.eks. digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er)
c)  Programmet for et digitalt Europa vil investere i i) digital kapacitetsopbygning inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, distributed ledger-teknologi, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder; og ii) national og regional udrulning inden for en EU-ramme for digital kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlig interesse (som sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller områder med markedssvigt (som f.eks. digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er)

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0408/2018).


Aftale mellem USA og EU om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed ***
PDF 112kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed (07482/2018 – C8-0157/2018 – 2016/0343(NLE))
P8_TA(2018)0522A8-0432/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07482/2018),

–  der henviser til udkastet til ændring 1 til aftalen om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab (07236/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0157/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0432/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters regering og parlament.


Fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester *
PDF 200kWORD 77k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2018 om forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148 – C8-0137/2018 – 2018/0073(CNS))
P8_TA(2018)0523A8-0428/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0148),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0137/2018),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketinget, det irske parlament, det maltesiske Repræsentanternes Hus og det nederlandske Andetkammer, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0428/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Den globale økonomi bliver med hastige skridt digital, og som følge deraf er der opstået nye måder at gøre forretning på. Digitale virksomheder er karakteriseret ved det faktum, at deres drift er tæt knyttet til internettet. Digitale forretningsmodeller er især stærkt afhængige af muligheden for at gennemføre aktiviteter på afstand og med begrænset eller ingen fysisk tilstedeværelse, af slutbrugernes bidrag til deres værdiskabelse og af immaterielle aktiver.
(1)  Den globale økonomi bliver med hastige skridt digital, og som følge deraf er der opstået nye måder at gøre forretning på. Digitale virksomheder er karakteriseret ved det faktum, at deres drift er tæt knyttet til internettet. Digitale forretningsmodeller er især stærkt afhængige af muligheden for at gennemføre aktiviteter på afstand og med begrænset eller ingen fysisk eller skattepligtig tilstedeværelse i et givet land, af slutbrugernes bidrag til deres værdiskabelse og af immaterielle aktiver.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De nuværende selskabsskatteregler blev primært udformet i løbet af det 20. århundrede til brug for traditionelle virksomheder. De er baseret på idéen om, at beskatningen finder sted der, hvor værdien skabes. Anvendelsen af de gældende regler på den digitale økonomi har imidlertid skabt en uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes, hvilket navnlig er tilfældet ved forretningsmodeller, som er stærkt afhængige af brugerdeltagelse. Det står derfor klart, at de eksisterende selskabsskatteregler er utilstrækkelige, når det drejer sig om beskatning af den digitale økonomis overskud, og at de bør revideres.
(2)  De nuværende selskabsskatteregler blev primært udformet i løbet af det 20. århundrede til brug for traditionelle virksomheder. De er baseret på idéen om, at beskatningen finder sted der, hvor værdien skabes. Anvendelsen af de gældende regler på den digitale økonomi har imidlertid skabt en uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes, hvilket navnlig er tilfældet ved forretningsmodeller, som er stærkt afhængige af brugerdeltagelse. Digitalisering har ændret forbrugernes rolle, så de nu i højere grad deltager i værdiskabelsesprocessen. Det står derfor klart, at de eksisterende selskabsskatteregler ikke tager højde for denne nye faktor, når det drejer sig om beskatning af den digitale økonomis overskud, og at de straks bør revideres.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Formålet er at lukke hullet mellem beskatning af digitale indtægter og traditionelle indtægter. Digitale virksomheder pålægges i øjeblikket kun en effektiv skattesats på 9,5 % i forhold til 23,2 % for traditionelle virksomhedsmodeller1a. Et skattesystem skal være retfærdigt og gavnligt for samfundet som helhed. Der bør være lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der driver virksomhed på det indre marked.
_________________
1a Kilde: Beregninger fra Europa-Kommissionens konsekvensanalyse baseret på ZEW (2016, 2017) og ZEW et al (2017).
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Denne revision er en vigtig del af det digitale indre marked3, eftersom det digitale indre marked har brug for en moderne og stabil skatteramme, så den digitale økonomi kan stimulere innovation, imødegå markedsfragmentering og give alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår.
(3)  Denne revision er en vigtig del af det digitale indre marked, eftersom det digitale indre marked3, har brug for en retfærdig, moderne og stabil skatteramme, så den digitaliserede økonomi kan stimulere innovation og inklusiv vækst, imødegå markedsfragmentering og give alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår. Digitaliseringen påvirker hele økonomien, hvilket rækker ud over indførelsen af en afgift på digitale tjenester; skattereglerne bør derfor reformeres. De ad hoc-foranstaltninger, der indgår i dette direktiv, bør ikke forsinke arbejdet med beskatningen af en væsentlig digital tilstedeværelse og med at indarbejde en sådan skat i et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.
__________________
__________________
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192 af 6.5.2015).
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192 af 6.5.2015).
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Eftersom problemet med beskatning af den digitale økonomi er globalt, vil den optimale løsning være at finde multilaterale, internationale løsninger. Kommissionen deltager derfor aktivt i den internationale debat. Arbejdet i OECD fortsætter p.t. Det er imidlertid en udfordring at skabe fremskridt på internationalt niveau. Derfor træffes der foranstaltninger for at tilpasse selskabsskattereglerne på EU-niveau6 og fremme indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner uden for Unionen7, så selskabsskatterammen kan tilpasses de nye digitale forretningsmodeller.
(5)   Eftersom problemet med beskatning af den digitale økonomi er globalt, vil den optimale løsning være at finde multilaterale, internationale løsninger. Kommissionen deltager derfor aktivt i den internationale debat. Arbejdet i OECD, Den Internationale Valutafond (IMF), De Forenede Nationer (FN) og Verdensbankgruppen (WBG), som tilsammen udgør platformen for skattesamarbejdet, fortsætter p.t. Det er imidlertid en udfordring at skabe fremskridt på internationalt niveau. Derfor træffes der foranstaltninger for at tilpasse selskabsskattereglerne på EU-niveau6 og fremme indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner7, uden for Unionen, så selskabsskatterammen kan tilpasses de nye digitale forretningsmodeller. Der bør sikres overensstemmelse med den inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS) for at garantere, at der ikke er nogen afvigelse fra de internationale standarder, og at undgå øget kompleksitet.
__________________
__________________
6 Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147).
6 Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147).
7 Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).
7 Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)01650).
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  I afventning af disse foranstaltninger, som kan tage tid at vedtage og gennemføre, er medlemsstaterne under pres for at handle, eftersom der er risiko for, at deres selskabsskattegrundlag bliver betydeligt udhulet med tiden. Ukoordinerede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne enkeltvis kan fragmentere det indre marked og forvride konkurrencen, idet de hæmmer udviklingen af nye digitale løsninger og Unionens konkurrenceevne som helhed. Det er derfor nødvendigt at vedtage en harmoniseret tilgang til en midlertidig løsning til håndtering af problemet på målrettet vis, indtil en samlet løsning er på plads.
(6)  I afventning af disse foranstaltninger, som kan tage tid at vedtage og gennemføre, er medlemsstaterne under pres for at handle, eftersom der er risiko for, at deres selskabsskattegrundlag bliver betydeligt udhulet med tiden. Ukoordinerede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne enkeltvis kan fragmentere det indre marked og forvride konkurrencen, idet de hæmmer udviklingen af nye digitale løsninger og Unionens konkurrenceevne som helhed. Det er derfor nødvendigt at vedtage en harmoniseret tilgang til en midlertidig løsning til håndtering af problemet på målrettet vis, indtil en samlet løsning er på plads. Den midlertidige løsning bør foreløbig begrænses for at undgå, at løsningen på fejlagtig vis bliver permanent. Der bør derfor indføres en udløbsklausul, som medfører, at dette direktiv automatisk udløber, når der fastlægges en samlet løsning, helst på internationalt plan. Hvis der ikke findes nogen samlet løsning, bør Kommissionen senest den 31. december 2020 overveje et forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet handler i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Dette er afgørende for hurtigt at nå frem til en aftale og forhindre en mangedobling af de ensidige nationale digitale skatter i medlemsstaterne.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Denne midlertidige løsning bør fastsætte et fælles system for en skat på indtægter fra visse enheders levering af digitale tjenester ("SDT"). Det bør være en let gennemførlig foranstaltning målrettet indtægter fra levering af digitale tjenester, hvor brugerne bidrager betydeligt til værdiskabelsen. Denne faktor (brugernes værdiskabelse) ligger ligeledes til grund for tiltaget med hensyn til selskabsskatteregler som beskrevet i betragtning 5.
(7)  Denne midlertidige løsning bør fastsætte et fælles system for en skat på indtægter fra visse enheders levering af digitale tjenester, herunder onlineindhold ("SDT"). Det bør være en let gennemførlig foranstaltning målrettet indtægter fra levering af digitale tjenester, hvor brugerne og immaterielle aktiver bidrager betydeligt til værdiskabelsen. Denne faktor (brugernes værdiskabelse og væsentlige bidrag fra immaterielle aktiver) ligger ligeledes til grund for tiltaget med hensyn til selskabsskatteregler som beskrevet i betragtning (5).
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Skat på digitale tjenester bør kun pålægges indtægter fra levering af visse digitale tjenester. Disse digitale tjenester bør være dem, som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse, og hvor uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk er størst. Det er indtægter fra behandling af brugerinput, der bør beskattes, ikke selve brugerdeltagelsen.
(9)  Skat på digitale tjenester bør pålægges indtægter fra levering af digitale tjenester, som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse samt af deres evne til levere tjenester uden eller med en begrænset fysisk tilstedeværelse. I disse tilfælde er uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk størst.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) placering på en digital grænseflade af reklame, der er målrettet denne grænseflades brugere ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som "formidlingstjenester"), og iii) overførsel af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Hvis levering af sådanne tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.
(10)  Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) tjenester, som består i placering på digitale grænseflader af reklamer, der er målrettet denne grænseflades brugere: (ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som "formidlingstjenester"), iii)behandling, overførsel og salg af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader og iv) levering af digitalt indhold såsom video, lyd, spil eller tekster. Hvis levering af et sådant indhold og sådanne varer og tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Hvad angår flersidede digitale grænseflader, som faciliterer bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem grænsefladens brugere, bør sådanne bagvedliggende transaktioner og de indtægter, som brugerne genererer, forblive uden for skattens anvendelsesområde. Indtægter fra detailaktiviteter, der består i salg af varer eller tjenester, som foregår online via webstedet for leverandøren af sådanne varer og tjenester, og hvor leverandøren ikke fungerer som formidler, bør ligeledes ikke være omfattet af skattens anvendelsesområde, fordi det for detailhandleren er de varer og tjenester, der leveres, som skaber værdi, og den digitale grænseflade udelukkende fungerer som kommunikationsmiddel. Hvorvidt en leverandør sælger varer eller tjenester online for egen regning eller yder formidlingstjenester vil skulle fastslås ved at tage højde for transaktionernes juridiske og økonomiske substans, som den fremgår af de relevante parters aftale. En leverandør af en digital grænseflade, hvor varer fra tredjemand gøres tilgængelige, kan siges at levere en formidlingstjeneste (med andre ord tilrådighedsstillelse af en flersidet digital grænseflade), hvor der ikke findes nogen lagerrisici af betydning, eller hvor det er tredjemand, som i praksis fastsætter prisen på sådanne varer.
(13)  Hvad angår flersidede digitale grænseflader, som faciliterer bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem grænsefladens brugere, bør sådanne bagvedliggende transaktioner og de indtægter, som brugerne genererer, forblive uden for skattens anvendelsesområde. Indtægter fra detailaktiviteter, der består i salg af varer eller tjenester, som foregår online via webstedet for leverandøren af sådanne varer og tjenester, og hvor leverandøren ikke fungerer som formidler, bør ligeledes ikke være omfattet af skattens anvendelsesområde. Da det er muligt at behandle brugerdata gennem en digital grænseflade og derved skabe yderligere værdi fra transaktionen, og fordi fraværet af fysisk tilstedeværelse kan skabe mulighed for aggressiv skatteplanlægning, bør udvidelsen af anvendelsesområdet for disse tjenester overvejes i forbindelse med revisionen af dette direktiv.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Tjenester, der består i en enheds levering af digitalt indhold gennem en digital grænseflade, bør udelukkes fra skattens anvendelsesområde, uanset om det digitale indhold ejes af denne enhed, eller om enheden har erhvervet rettighederne til at distribuere det. Om end en vis form for interaktion mellem modtagerne af sådant digitalt indhold kan tillades, og leverandøren af sådanne tjenester følgelig kan betragtes som stillende en flersidet digital grænseflade til rådighed, spiller brugerne en mindre central rolle i værdiskabelsen for den virksomhed, der leverer det digitale indhold. I stedet er fokus – set fra et værdiskabelsesperspektiv – på selve det digitale indhold, som leveres af enheden. Indtægter genereret fra sådanne leverancer bør følgelig falde uden for skattens anvendelsesområde.
(14)  Tjenester, der består i en enheds levering af digitalt indhold gennem en digital grænseflade, bør være omfattet af skattens anvendelsesområde, uanset om det digitale indhold ejes af denne enhed, eller om enheden har erhvervet rettighederne til at distribuere det. Indtægter genereret fra sådanne leverancer bør vurderes af Kommissionen inden for ....[ to år efter dette direktivs ikrafttrædelse].
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Digitalt indhold bør defineres, så det betyder data leveret i digital form, såsom computerprogrammer, applikationer, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om de tilgås via downloading eller streaming, og andet end de data, der er gengivet på selve den digitale grænseflade. Dette er for at rumme de forskellige former, som digitalt indhold kan antage, når det erhverves af en bruger, hvilket ikke ændrer det faktum, at det eneste eller primære formål set fra brugerens synspunkt er erhvervelsen af det digitale indhold.
(15)  Digitalt indhold bør defineres, så det betyder data leveret i digital form, såsom computerprogrammer, applikationer, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om de tilgås via downloading eller streaming, og andet end de data, der er gengivet på selve den digitale grænseflade.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 15 a (ny)
(15a)   Digitale virksomheder investerer normalt mindre i bygninger og maskiner end traditionelle virksomheder.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)   Der bør skelnes mellem den tjeneste, der er beskrevet i betragtning 14, og en tjeneste, der består i tilrådighedsstillelse af en flersidet digital grænseflade, gennem hvilken brugere kan uploade og dele digitalt indhold med andre brugere, eller tilrådighedsstillelse af en grænseflade, som faciliterer bagvedliggende levering af digitalt indhold direkte fra en bruger til en anden. Sidstnævnte tjenester betragtes som en formidlingstjeneste og bør følgelig falde under skattens anvendelsesområde, uanset arten af de bagvedliggende transaktioner.
udgår
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Skattepligtige tjenester, der omfatter overførsel af data indsamlet om brugere, bør kun omfatte data genereret fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader, og ikke data genereret fra sensorer eller på anden vis og indsamlet digitalt. Dette skyldes, at de tjenester, som falder under skattens anvendelsesområde, bør være de tjenester, som benytter digitale grænseflader til at skabe brugerinput, som de monetiserer, og ikke de tjenester, der kun bruger grænseflader til overførsel af data genereret andetsteds. Skatten på digitale tjenester skal derfor ikke være en skat på indsamling af data eller brug af data indsamlet af virksomheder til disses interne formål eller vederlagsfri deling af data indsamlet af en virksomhed med andre. Det, som skatten bør være rettet mod, er generering af indtægter fra overførsel af data, der er indsamlet ved en meget specifik aktivitet (brugernes aktiviteter på digitale grænseflader).
(17)  Skattepligtige tjenester, der omfatter behandling, overførsel eller salg af data indsamlet om brugere, bør omfatte data genereret fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Disse skattepligtige tjenester bør være de tjenester, som benytter digitale grænseflader til at skabe brugerinput, som de monetiserer. Skatten på digitale tjenester er ikke en skat på indsamling af data som sådan. Det, som skatten bør være rettet mod, er generering af indtægter fra behandling, salg eller overførsel til tredjepart af disse data, der er indsamlet ved en meget specifik aktivitet (brugernes aktiviteter på digitale grænseflader).
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 22
(22)  Kun visse enheder bør betragtes som skattepligtige personer med henblik på beskatning af digitale tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for Unionen. En enhed bør især kun betragtes som en skattepligtig person, hvis den opfylder begge af de følgende betingelser: i) de samlede globale indtægter, som enheden har indberettet for det seneste fuldstændige regnskabsår, for hvilket der forefindes en finansieringsoversigt, overstiger 750 000 000 EUR, og og ii) de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i dette regnskabsår, overstiger 50 000 000 EUR.
(22)   Kun visse enheder bør betragtes som skattepligtige personer med henblik på beskatning af digitale tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for Unionen. En enhed bør især kun betragtes som en skattepligtig person, hvis den opfylder begge af de følgende betingelser: i) de samlede globale indtægter, som enheden har indberettet for det seneste fuldstændige regnskabsår, for hvilket der forefindes en finansieringsoversigt, overstiger 750 000 000 EUR og ii) de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i dette regnskabsår, overstiger 40 000 000 EUR.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 23
(23)  Den første tærskel (samlede globale årlige indtægter) bør begrænse anvendelsen af skatten på digitale tjenester til virksomheder af en vis størrelse, hvilket er dem, som primært er i stand til at levere de digitale tjenester, hvor brugernes bidrag spiller en afgørende rolle, og som er stærkt afhængige af omfattende brugernetværk, stor brugertrafik og udnyttelse af en stærk markedsposition. Det er i sådanne forretningsmodeller, hvis indtægter afhænger af brugernes værdiskabelse og kun er levedygtige, hvis de anvendes af virksomheder af en vis størrelse, at man finder den største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes. Det er desuden større virksomheder, der har mulighed for at deltage i aggressiv skatteplanlægning. Derfor er samme tærskel blevet foreslået i forbindelse med andre EU-initiativer9. Tærsklen skal efter hensigten også give retssikkerhed, idet den vil gøre det nemmere og billigere for virksomheder og skattemyndigheder at fastslå, hvorvidt en enhed skal betale SDT. Små og nystartede virksomheder, for hvilke overholdelsesbyrden i forbindelse med den nye skat sandsynligvis vil have en uforholdsmæssigt stor virkning, er også udelukket.
(23)  Den første tærskel (samlede globale årlige indtægter) bør begrænse anvendelsen af skatten på digitale tjenester til virksomheder af en vis størrelse, hvilket er dem, som primært er i stand til at levere de digitale tjenester, idet de er stærkt afhængige af mobile immaterielle og/eller digitale aktiver, hvor brugernes bidrag spiller en afgørende rolle, og som er stærkt afhængige af omfattende brugernetværk, stor brugertrafik og udnyttelse af en stærk markedsposition. Det er i sådanne forretningsmodeller, hvis indtægter afhænger af brugernes værdiskabelse og kun er levedygtige, hvis de anvendes af virksomheder af en vis størrelse, at man finder den største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes. Det er desuden større virksomheder, der har mulighed for at deltage i aggressiv skatteplanlægning. Tærsklen skal efter hensigten også give retssikkerhed, idet den vil gøre det nemmere og billigere for virksomheder og skattemyndigheder at fastslå, hvorvidt en enhed skal betale SDT. Små og nystartede virksomheder, for hvilke overholdelsesbyrden i forbindelse med den nye skat sandsynligvis vil have en uforholdsmæssigt stor virkning, er også udelukket.
__________________
9 Jf. artikel 2 i forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2016)0683).
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 27
(27)  For at afbøde mulige tilfælde af dobbeltbeskatning, hvor samme indtægter pålægges både selskabsskat og skat på digitale tjenester, forventes det, at medlemsstaterne vil tillade virksomhederne at fratrække den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er betalt i samme eller forskellige medlemsstater.
(27)  For at afbøde mulige tilfælde af dobbeltbeskatning, hvor samme indtægter pålægges både selskabsskat og skat på digitale tjenester, skal der findes en fremtidig fælles løsning for hele EU for virksomhedernes ret til at fratrække den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er betalt i samme eller forskellige medlemsstater.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 29
(29)  Hvor brugere med hensyn til en given skattepligtig tjeneste befinder sig i forskellige medlemsstater eller jurisdiktioner uden for Unionen, bør de relevante skattepligtige indtægter fra denne tjeneste fordeles proportionelt til hver medlemsstat på grundlag af bestemte fordelingsnøgler. Sådanne nøgler bør fastsættes alt efter karakteren af de skattepligtige tjenester og de særlige elementer, der er medvirkende til, at leverandøren af tjenesterne opnår indtægter herved.
(29)  Hvor brugere med hensyn til en given skattepligtig tjeneste befinder sig i forskellige medlemsstater eller jurisdiktioner uden for Unionen, bør de relevante skattepligtige indtægter fra denne tjeneste fordeles proportionelt til hver medlemsstat på grundlag af bestemte fordelingsnøgler. Sådanne nøgler bør fastsættes alt efter karakteren af de skattepligtige tjenester og de særlige elementer, der er medvirkende til, at leverandøren af tjenesterne opnår indtægter herved. Hvis fordelingsnøglen resulterer i en skæv fordeling, der ikke afspejler den reelle økonomiske aktivitet, vil en tvistbilæggelsesmekanisme kunne afhjælpe denne situation. Kommissionen bør i lyset af ovennævnte vurdere muligheden af at indføre en tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre en korrekt bilæggelse af tvister, når forskellige medlemsstater er involveret.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 30
(30)  I tilfælde, hvor en skattepligtig tjeneste består i placering af reklamer på en digital grænseflade, bør der tages højde for det antal gange, en reklame har optrådt på brugernes udstyr i en skatteperiode i en medlemsstat med henblik på at fastslå andelen af skattepligtige indtægter, som skal fordeles til denne medlemsstat for den pågældende skatteperiode.
(30)  I tilfælde, hvor en skattepligtig tjeneste består i placering af reklamer eller supplerende indhold på en digital grænseflade, bør der tages højde for det antal gange, en reklame eller digitalt indhold har optrådt på brugernes udstyr i en skatteperiode i en medlemsstat med henblik på at fastslå andelen af skattepligtige indtægter, som skal fordeles til denne medlemsstat for den pågældende skatteperiode.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 32
(32)  Hvad angår overførsel af data indsamlet om brugere bør der ved henførsel af skattepligtige indtægter til en medlemsstat for en skatteperiode tages højde for antallet af brugere, hvis data overført i skatteperioden er blevet genereret som resultat af, at sådanne brugere har brugt et udstyr i den pågældende medlemsstat.
(32)  Hvad angår behandling, salg eller overførsel af data indsamlet om brugere bør der ved henførsel af skattepligtige indtægter til en medlemsstat for en skatteperiode tages højde for antallet af brugere, hvis data udnyttet, solgt eller overført i skatteperioden er blevet genereret som resultat af, at sådanne brugere har brugt et udstyr i den pågældende medlemsstat.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 34
(34)  Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67910, herunder den behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering. Der bør navnlig tages hensyn til behovet for at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til overholdelse af reglerne vedrørende behandlingsaktiviteternes lovlighed og sikkerhed, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder. Personoplysninger anonymiseres så vidt muligt.
(34)  Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67910, herunder den behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering, uden at give mulighed for at identificere brugerne. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal informeres om de metoder, der anvendes til at lokalisere brugerne. Der bør navnlig tages hensyn til behovet for at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til overholdelse af reglerne vedrørende behandlingsaktiviteternes lovlighed og sikkerhed, navnlig af princippet om nødvendighed og proportionalitet, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder. Personoplysninger anonymiseres så vidt muligt.
_________________
_________________
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 35
(35)  De skattepligtige indtægter bør være lig med de samlede bruttoindtægter, som en skattepligtig person har opnået, fratrukket moms og lignende afgifter. Skattepligtige indtægter bør anses for at være opnået af en skattepligtig person på det tidspunkt, de forfalder, uanset om de faktisk er blevet betalt på det tidspunkt. SDT bør betales i en medlemsstat på grundlag af den andel af skattepligtige indtægter, som en skattepligtig person har opnået i en skatteperiode, og som betragtes som opnået i denne medlemsstat, og bør beregnes ved at anvendes SDT-satsen på denne andel. Der bør findes en fælles SDT-sats på EU-niveau for at undgå forvridninger på det indre marked. SDT-satsen bør fastsættes til 3 %, hvilket sikrer, at der er en passende balance mellem de indtægter, der genereres af skatten, og at der tages højde for de forskellige virkninger, SDT har på virksomheder med forskellige fortjenstmargener.
(35)  De skattepligtige indtægter bør være lig med de samlede bruttoindtægter, som en skattepligtig person har opnået, fratrukket moms og lignende afgifter. Skattepligtige indtægter bør anses for at være opnået af en skattepligtig person på det tidspunkt, de forfalder, uanset om de faktisk er blevet betalt på det tidspunkt. SDT bør betales i en medlemsstat på grundlag af den andel af skattepligtige indtægter, som en skattepligtig person har opnået i en skatteperiode, og som betragtes som opnået i denne medlemsstat, og bør beregnes ved at anvendes SDT-satsen på denne andel. Der bør findes en fælles SDT-sats på EU-niveau for at undgå forvridninger på det indre marked. SDT-satsen er sat til 3 %, hvilket sikrer, at der er en passende balance mellem de indtægter, der genereres af skatten, og at der tages højde for de forskellige virkninger, SDT har på virksomheder med forskellige fortjenstmargener.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 37
(37)  Medlemsstaterne bør være i stand til at fastsætte forpligtelser vedrørende regnskab og registrering samt andre forpligtelser, der skal sikre, at den skat, der skal betales, rent faktisk bliver betalt, såvel som andre foranstaltninger til afbødning af skatteunddragelse, -undgåelse og -misbrug.
(37)  Medlemsstaterne bør være i stand til at fastsætte forpligtelser vedrørende regnskab og registrering samt andre forpligtelser, der skal sikre, at den skat, der skal betales, rent faktisk bliver betalt, såvel som andre foranstaltninger, herunder bøder og sanktioner, til afbødning af skatteunddragelse, -undgåelse og -misbrug.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 37 a (ny)
(37a)   Den samlede skat på digitale tjenester, der betales af en skattepligtig person pr. medlemsstat, bør indgå i systemet for landebaseret rapportering.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 38 a (ny)
(38a)  Hvis en skattepligtig person er DST-pligtig i mere end én medlemsstat, bør Kommissionen hvert tredje år revidere DST-angivelsen med identifikationsmedlemsstaten.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 40 a (ny)
(40a)  SDT er en midlertidig foranstaltning i afventning af en permanent løsning, som på ingen måde bør forsinke en permanent løsning. Dette direktiv bør udløbe med vedtagelsen af det førnævnte rådsdirektiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse eller rådsdirektiverne om et fælles selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, herunder fast digitalt driftssted, som Parlamentet foreslog i sine lovgivningsmæssige beslutninger af 15. marts 2018 om henholdsvis forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, eller et direktiv om gennemførelse af en politisk aftale indgået i et internationalt forum såsom OECD eller FN.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 40 b (ny)
(40b)   Medlemsstaterne rapporterer regelmæssigt til Kommissionen om enheders betaling af skatten på digitale tjenester, det enkelte kontaktpunkts funktion og samarbejdet med andre medlemsstater om opkrævning og betaling af skat.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 40 c (ny)
(40c)   To år efter den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] bør Kommissionen foretage en vurdering af anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til revision heraf i overensstemmelse med principperne om rimelig beskatning af den digitale sektor.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 41
(41)  Målsætningerne for dette direktiv er at beskytte det indre marked, sikre, at det fungerer korrekt og undgå konkurrenceforvridning. Eftersom disse målsætninger som følge af deres natur ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
(41)  Målsætningerne for dette direktiv er at beskytte det indre marked, sikre, at det fungerer rimeligt og korrekt og undgå konkurrenceforvridning. Eftersom disse målsætninger som følge af deres natur ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
7a)  "behandling af data": enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af automatisk behandling — som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved fremsendelse, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
c)  overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader.
c)  behandling og overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  tilrådighedsstillelse for brugerne af indhold på en digital grænseflade som video, audio, spil eller tekster ved hjælp af en digital grænseflade.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 4 – litra a
a)  tilrådighedsstillelse af en digital grænseflade, hvis det eneste eller primære formål med at gøre grænsefladen tilgængelig er, at enheden gør digitalt indhold tilgængeligt for brugere, leverer kommunikationstjenester til brugere eller leverer betalingstjenester til brugere
a)  tilrådighedsstillelse af en digital grænseflade, hvis det eneste eller primære formål med at gøre grænsefladen tilgængelig er, at enheden leverer kommunikationstjenester til brugere eller leverer betalingstjenester til brugere¸ så længe der ikke genereres yderligere indtægter fra behandling, overførsel eller salg af brugernes data
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i det relevante regnskabsår, overstiger 50 000 000 EUR.
b)  de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i det relevante regnskabsår, overstiger 40 000 000 EUR.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)  det pågældende digitale indhold, i tilfælde af en tjeneste henhørende under artikel 3, stk. 1, litra ca), optræder på brugerens udstyr på et tidspunkt, hvor udstyret bruges i den medlemsstat i den skatteperiode til at tilgå en digital grænseflade
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 6
6.  De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af disse brugere.
6.  De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af disse brugere. Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, herunder behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Kommissionen undersøger, om oprettelsen af en tvistbilæggelsesmekanisme yderligere vil øge effektiviteten og virkningen af tvistbilæggelsen mellem medlemsstater. Kommissionen forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, herunder, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1
DST-satsen er 3 %.
DST-satsen fastsættes til 3 %.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
Hvis litra b) i dette stykke finder anvendelse, foretager Kommissionen hvert tredje år en kontrol af den DST-angivelse, der er indgivet til identifikationsmedlemsstaten.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2
2.  Hvis den skattepligtige person imidlertid ophører med at skulle betale SDT i den identifikationsmedlemsstat, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), skal den skattepligtige person ændre sin identifikationsmedlemsstat, jf. kravene i artikel 10.
2.  Hvis den skattepligtige person imidlertid ophører med at skulle betale SDT i den identifikationsmedlemsstat, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), skal den skattepligtige person ændre sin identifikationsmedlemsstat, jf. kravene i artikel 10, uden at det berører stk. 2a.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Hvis den skattepligtige person ophører med at skulle betale SDT i den identifikationsmedlemsstat, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), kan den skattepligtige person beslutte at beholde den oprindeligt valgte identifikationsmedlemsstat, eftersom den skattepligtige person kan være forpligtet til at betale SDT i den pågældende medlemsstat igen i den næste skatteperiode. Hvis den skattepligtige person ikke skal betale SDT i den pågældende medlemsstat i mere end to på hinanden følgende skatteperioder, skal den skattepligtige person ændre sin identifikationsmedlemsstat, jf. kravene i artikel 10.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 2
2.  De i stk. 1 nævnte ændringer indgives elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes. Ændringer foretaget efter en sådan periode er underlagt de gældende regler og procedurer i hver af de medlemsstater, hvor skatten på digitale tjenester skal betales.
2.  De i stk. 1 nævnte ændringer indgives elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for to år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes. Ændringer foretaget efter en sådan periode er underlagt de gældende regler og procedurer i hver af de medlemsstater, hvor skatten på digitale tjenester skal betales.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig for så vidt angår SDT.
3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder bøder og sanktioner, til forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig for så vidt angår SDT.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 5 a (nyt)
5a.   Efter vedtagelsen af dette direktiv fremsætter Kommissionen et lovgivningsforslag, som skal indarbejdes i direktiv 2013/34/EU med hensyn til visse datterselskabers og filialers videregivelse af skatteoplysninger, ifølge hvilket den samlede SDT, som en skattepligtig person har betalt til de forskellige medlemsstater, skal føjes til listen over obligatoriske standarder for landebaseret rapportering.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Kapitel 4 – overskrift
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG OBLIGATORISK UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel -20 (ny)
Artikel -20
Automatisk og obligatorisk udveksling af oplysninger
For at skattemyndighederne kan foretage en korrekt fastsættelse af skyldig skat og for at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU. Medlemsstaterne afsætter en tilstrækkelig mængde personale, ekspertise og budgetmidler til deres nationale skatteforvaltninger samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre en fuldstændig gennemførelse af nærværende direktiv.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 24 a (ny)
Artikel 24a
Rapportering og gennemgang
To år efter... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en vurdering af anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til revision heraf i overensstemmelse med principperne om rimelig beskatning af den digitale sektor.
Kommissionen vurderer navnlig:
a)  forhøjelse af skatten på digitale tjenester fra 3 % til 5 % sammen med en tilsvarende skattelettelse med henblik på at begrænse forskellen i effektive skattesatser mellem traditionelle og digitale virksomheder;
b)  anvendelsesområdet for skatten på digitale tjenester, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte salg af varer eller tjenesteydelser, som der indgås kontrakt om online via digitale grænseflader
c)  det skattebeløb, der er betalt i hver medlemsstat
d)  den type digitale aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv
e)  de potentielle skatteplanlægningsmetoder, der blev anvendt af enhederne for at undgå at betale skatten på digitale tjenester
f)  kvikskrankens funktion, samarbejdet mellem medlemsstaterne og
g)  den samlede indvirkning på det indre marked under hensyntagen til potentiel konkurrenceforvridning.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 24 b (ny)
Artikel 24b
Rapporteringsforpligtelser
Medlemsstaterne rapporterer hvert år de relevante tal og oplysninger til Kommissionen om enheders betaling af skatten på digitale tjenester, det enkelte kontaktpunkts funktion og samarbejdet med andre medlemsstater om opkrævning og betaling af skat.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 25 a (ny)
Artikel 25a
Udløbsklausul på betingelse af, at der træffes permanente foranstaltninger
SDT er en midlertidig foranstaltning i afventning af en permanent løsning; nærværende direktiv udløber derfor med vedtagelsen af det første af følgende:
a)  Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
b)  Rådets direktiver om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, herunder fast digitalt driftssted som foreslået af Parlamentet i dets lovgivningsmæssige beslutninger af 15. marts 2018 om henholdsvis forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, hvad der end måtte komme først, eller
c)  et direktiv, som gennemfører en politisk aftale, der er indgået i internationale fora som f.eks. OECD eller FN.

Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse *
PDF 181kWORD 66k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2018 om forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147 – C8-0138/2018 – 2018/0072(CNS))
P8_TA(2018)0524A8-0426/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0147),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0138/2018),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, de irske parlament, det maltesiske Repræsentanternes Hus og det nederlandske Andetkammer, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0426/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Den hurtige transformation af den globale økonomi som følge af digitaliseringen lægger fornyet pres på selskabsskattesystemer både på EU-plan og internationalt og giver anledning til tvivl om, hvorvidt disse er tilstrækkeligt godt udformet med hensyn til at fastslå, hvor digitale virksomheder er skattepligtige, og hvor meget de skal betale i skat. Selv om behovet for at tilpasse selskabsskattereglerne til den digitale økonomi erkendes på internationalt plan af organer såsom G20, vil det sandsynligvis blive svært at nå frem til en global aftale.
(1)  Den hurtige transformation af den globale økonomi som følge af digitaliseringen lægger fornyet pres på selskabsskattesystemer både på EU-plan og internationalt og giver anledning til tvivl om, hvorvidt disse er tilstrækkeligt godt udformet med hensyn til at fastslå, hvor digitale virksomheder er skattepligtige, og hvor meget de skal betale i skat. Selv om behovet for at tilpasse selskabsskattereglerne til den digitale økonomi erkendes på internationalt plan af organer såsom G20, vil det sandsynligvis blive svært og have lange udsigter at nå frem til en global aftale.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   I den digitale tidsalder og som følge af, at data er blevet en ny økonomisk ressource ud over arbejdskraft og traditionelle ressourcer før i tiden, og da multinationale selskaber, der i høj grad er afhængige af digitale aktiviteter, alt for ofte træffer skattemæssige foranstaltninger, der gør det muligt for dem at undgå eller unddrage sig beskatning, er der behov for at udvikle en ny tilgang for at få et rimeligt og bæredygtigt system for digital beskatning, som sikrer, at digitale selskaber betaler skat i det land, hvor deres faktiske økonomiske aktivitet udføres.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  I rapporten om BEPS-aktion 1, "Addressing the Tax Challenges of the Digital Economy" ("Håndtering af udfordringerne ved den digitale økonomi"), som OECD udsendte i oktober 2015, fastsættes en række forskellige tilgange til beskatning af den digitale økonomi, som blev underkastet yderligere granskning i OECD's "Tax challenges Arising from Digitalisation – Interim Report 2018". Da den digitale transformation af økonomien tager fart, er der et stigende behov for at finde løsninger for at sikre en retfærdig og effektiv beskatning af digitale virksomheder.
(2)  I rapporten om BEPS-aktion 1, "Addressing the Tax Challenges of the Digital Economy" ("Håndtering af udfordringerne ved den digitale økonomi"), som OECD udsendte i oktober 2015, fastsættes en række forskellige tilgange til beskatning af den digitale økonomi, som blev underkastet yderligere granskning i OECD's "Tax challenges Arising from Digitalisation – Interim Report 2018". Da den digitale transformation af økonomien tager fart, er der et stigende og akut behov for at finde løsninger for at sikre en retfærdig og effektiv beskatning af digitale virksomheder. OECD's arbejde med beskatning af digital økonomi har imidlertid til dato ikke ført til tilstrækkelige fremskridt, hvilket understreger behovet for at gå videre med denne sag på EU-niveau. Uanset udfordringerne med at opnå en global aftale og Unionens tiltag med dette direktiv bør en sådan aftale fortsat ihærdigt forfølges. Medlemsstaterne vil imidlertid i fravær af en fælles EU-tilgang vedtage ensidige løsninger, hvilket vil føre til retsusikkerhed og være vanskeligt at håndtere for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, og for skattemyndigheder. Som efterlyst af Europa-Parlamentets Undersøgelsesudvalg om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse (PANA) og dets Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning (TAXE 2) bør der etableres et skatteorgan under FN med beføjelser til at fungere som forum for debatter og diskussioner vedrørende globale aftaler og andre spørgsmål relateret til det internationale skattesystem.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Europa-Parlamentet konkluderede i sine endelige beretninger fra Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse og Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning, at det er nødvendigt at gøre noget ved de skattemæssige udfordringer i forbindelse med den digitale økonomi.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  I Det Europæiske Råds konklusioner af 19. oktober 2017 blev det understreget, at der er brug for et effektivt og retfærdigt skattesystem, der er egnet til den digitale tidsalder, og set frem til passende forslag fra Kommissionen i starten af 201815. I Økofinrådets konklusioner af 5. december 2017 blev det understreget, at en globalt accepteret definition af fast driftssted og de dertil knyttede regler om fastsættelse af intern afregningspris og fordeling af overskud også fortsat bør spille en afgørende rolle i forbindelse med håndteringen af udfordringerne ved beskatning af den digitale økonomis overskud, og der blev tilskyndet til tæt samarbejde mellem EU, OECD og andre internationale partnere herom16. Derfor bør de forskellige gældende selskabsskatter i medlemsstaterne præciseres. I disse regler bør definitionen af et fast driftssted udbygges, og de bør omfatte beskatningsmæssig tilknytning for en væsentlig digital tilstedeværelse til de respektive jurisdiktioner. Desuden bør de generelle principper for henførslen af skattepligtige overskud til en sådan digital tilstedeværelse fastlægges. I princippet bør disse regler finde anvendelse på alle selskabsskattesubjekter, uanset hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, og om det er i eller uden for Unionen.
(4)  I Det Europæiske Råds konklusioner af 19. oktober 2017 blev det understreget, at der er brug for et effektivt og retfærdigt skattesystem, der er egnet til den digitale tidsalder, og set frem til passende forslag fra Kommissionen i starten af 201815. I Økofinrådets konklusioner af 5. december 2017 blev det understreget, at en globalt accepteret definition af fast driftssted og de dertil knyttede regler om fastsættelse af intern afregningspris og fordeling af overskud også fortsat bør spille en afgørende rolle i forbindelse med håndteringen af udfordringerne ved beskatning af den digitale økonomis overskud, og der blev tilskyndet til tæt samarbejde mellem EU, OECD og andre internationale partnere herom16. Derfor bør de forskellige gældende selskabsskatter i medlemsstaterne præciseres. I disse regler bør definitionen af et fast driftssted udbygges, og de bør omfatte beskatningsmæssig tilknytning for en væsentlig digital tilstedeværelse til de respektive jurisdiktioner. Desuden bør de generelle principper for henførslen af skattepligtige overskud til en sådan digital tilstedeværelse fastlægges. I princippet bør disse regler finde anvendelse på alle selskabsskattesubjekter, uanset hvor store de er, og hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, og om det er i eller uden for Unionen. De i dette direktiv fastsatte fælles bestemmelser opfordrer endvidere til en bredere harmonisering af selskabsskattegrundlaget for alle selskaber i EU. Af denne årsag bør dette direktiv ikke hæmme eller forsinke arbejdet med forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.
_________________
_________________
15 Det Europæiske Råds møde (19. oktober 2017) – konklusioner (dok. EUCO 14/17).
15 Det Europæiske Råds møde (19. oktober 2017) – konklusioner (dok. EUCO 14/17).
16 Rådets konklusioner af 5. december 2017 om tackling af udfordringerne ved beskatning af den digitale økonomis overskud (FISC 346 ECOFIN 1092).
16 Rådets konklusioner af 5. december 2017 om tackling af udfordringerne ved beskatning af den digitale økonomis overskud (FISC 346 ECOFIN 1092).
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Reglerne bør dog ikke gælde for enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion uden for Unionen, og som den medlemsstat, hvori der er tale om en væsentlig digital tilstedeværelse, har en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med, medmindre overenskomsten omfatter bestemmelser om væsentlig digital tilstedeværelse, der giver rettigheder og forpligtelser med hensyn til den pågældende jurisdiktion uden for Unionen tilsvarende dem, som indføres ved dette direktiv. Dette er med henblik på at undgå eventuelle konflikter med dobbeltbeskatningsoverenskomster med jurisdiktioner uden for Unionen, da jurisdiktioner uden for Unionen i almindelighed ikke er bundet af EU-retten.
(5)  Reglerne bør dog ikke gælde for enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion uden for Unionen, og som den medlemsstat, hvori der er tale om en væsentlig digital tilstedeværelse, har en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med, medmindre overenskomsten omfatter bestemmelser om væsentlig digital tilstedeværelse, der giver rettigheder og forpligtelser med hensyn til den pågældende jurisdiktion uden for Unionen tilsvarende dem, som indføres ved dette direktiv. Dette er med henblik på at undgå eventuelle konflikter med dobbeltbeskatningsoverenskomster med jurisdiktioner uden for Unionen, da jurisdiktioner uden for Unionen i almindelighed ikke er bundet af EU-retten. For at bestemmelserne i dette direktiv kan være fuldt ud effektive, bør medlemsstaterne ikke desto mindre indtrængende opfordres til, hvor det er nødvendigt, at tilpasse deres gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med henblik på at inkludere bestemmelser om en væsentlig digital tilstedeværelse, der skaber rettigheder og forpligtelser i jurisdiktioner uden for EU svarende til dem, som indføres med dette direktiv. Kommissionen kan fremsætte et forslag om indførelse af en skatteoverenskomstændringsmodel for Unionen, der skal anvendes til at tilpasse de tusinder af bilaterale overenskomster, som er indgået af de enkelte medlemsstater.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med beskatning af den digitale økonomi. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne, hvis de handler hver for sig, fordi digitale virksomheder kan operere på tværs af grænserne uden fysisk tilstedeværelse i en jurisdiktion, og der er derfor behov for regler til at sikre, at de betaler skat i de jurisdiktioner, hvor de skaber overskud. I betragtning af denne grænseoverskridende dimension skaber et initiativ på Unionsplan merværdi sammenlignet med, hvad der ville kunne opnås med forskellige nationale foranstaltninger. Det er nødvendigt med et fælles initiativ i hele det indre marked, så reglerne om væsentlig digital tilstedeværelse anvendes harmoniseret i Unionen. Hvis medlemsstaterne hver især ensidigt benytter forskellige tilgange, kan disse vise sig ineffektive og bidrage til fragmentering af det indre marked ved at skabe divergerende nationale politikker, forvridninger og skattemæssige hindringer for virksomheder i Unionen. Idet målene for dette direktiv bedre kan nås på Unionsplan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(8)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med beskatning af den digitale økonomi, samtidig med at princippet om skatteneutralitet og fri bevægelighed for tjenesteydelser på det indre marked respekteres og uden forskelsbehandling mellem virksomheder i og virksomheder uden for Unionen. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne, hvis de handler hver for sig, fordi digitale virksomheder kan operere på tværs af grænserne uden eller med kun mindre fysisk tilstedeværelse i en jurisdiktion, og der er derfor behov for regler til at sikre, at de betaler skat i de jurisdiktioner, hvor de skaber overskud. I betragtning af denne grænseoverskridende dimension skaber et initiativ på Unionsplan merværdi sammenlignet med, hvad der ville kunne opnås med forskellige nationale foranstaltninger. Det er nødvendigt med et fælles initiativ i hele det indre marked, så reglerne om væsentlig digital tilstedeværelse anvendes harmoniseret i Unionen. Hvis medlemsstaterne hver især ensidigt benytter forskellige tilgange, kan disse vise sig ineffektive og bidrage til fragmentering af det indre marked ved at skabe divergerende nationale politikker, forvridninger og skattemæssige hindringer for virksomheder i Unionen. Der bør derfor lægges særlig vægt på at sikre, at Unionens tilgang er retfærdig og ikke er diskriminerende over for en bestemt medlemsstat. Idet målene for dette direktiv bedre kan nås på Unionsplan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Med henblik på at etablere en sammenhængende og konsekvent ramme for skattegrundlaget for alle selskaber bør begrebet væsentlig digital tilstedeværelse og de løsninger, der fremlægges i dette direktiv, også indgå som en integrerende del i Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag og Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  Såfremt forslaget ikke resulterer i en aftale og dermed ikke er i stand til at eliminere konkurrenceforvridninger og skattemæssige hindringer for virksomheder i EU, bør Kommissionen fremsætte et nyt forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure udsteder de nødvendige direktiver.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med nærværende direktiv bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67917, herunder forpligtelsen til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at opfylde forpligtelserne i denne forordning, navnlig forpligtelserne vedrørende behandlingens lovlighed, sikkerheden i forbindelse med behandlingsaktiviteterne, udlevering af oplysninger og registreredes rettigheder samt databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Personoplysninger bør så vidt muligt anonymiseres.
(9)  Enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med nærværende direktiv bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67917, herunder forpligtelsen til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at opfylde forpligtelserne i denne forordning, navnlig forpligtelserne vedrørende behandlingens lovlighed, sikkerheden i forbindelse med behandlingsaktiviteterne, udlevering af oplysninger og registreredes rettigheder samt databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger under behørigt hensyntagen til nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet. Personoplysninger bør så vidt muligt anonymiseres. De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, bør være strengt begrænset til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af brugeren.
__________________
__________________
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Fem år efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen foretage en evaluering af dets gennemførelse og aflægge rapport til Rådet herom. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering. Der bør nedsættes et rådgivende Digiskat-Udvalg med det formål at undersøge spørgsmål om direktivets anvendelse.
(10)  Kommissionen bør foretage en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv senest den... [tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom, navnlig vedrørende den administrative byrde og de yderligere omkostninger for virksomhederne og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder (SMV’er), det i dette direktiv indførte beskatningssystems indvirkning på medlemsstaternes indtægter, indvirkningen på brugernes personoplysninger og indvirkningen på det indre marked som helhed, særlig med hensyn til potentiel konkurrenceforvridning mellem virksomheder, som er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv. Det bør i forbindelse med revisionen også undersøges, om de typer af tjenester, der er omfattet af dette direktiv, eller definitionen af en væsentlig digital tilstedeværelse bør ændres. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering. Der bør nedsættes et rådgivende Digiskat-Udvalg med det formål at undersøge spørgsmål om direktivets anvendelse. Det pågældende udvalg bør offentliggøre sine dagsordener, og det bør inden udvælgelsen af udvalgets medlemmer sikres, at de ikke har nogen interessekonflikter. En observatør fra Europa-Parlamentet bør inviteres til at deltage i udvalgets møder.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  I betragtning af de administrative omkostninger, der er forbundet med en væsentlig digital tilstedeværelse, bør det sikres, at SMV'er ikke utilsigtet bliver omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Kommissionen bør som led i revisionsprocessen undersøge, i hvilket omfang dette direktiv påvirker SMV'er negativt.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   Da bestemmelserne i dette direktiv har til formål at tilvejebringe en permanent og omfattende løsning på spørgsmålet om digital beskatning, skal den midlertidige løsning for beskatning af digitale tjenester som fastsat i direktivet om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester automatisk ophøre med at finde anvendelse, så snart bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1
Dette direktiv finder anvendelse på enheder, uanset hvor de selskabsskattemæssigt er hjemmehørende, hvad enten det er i en medlemsstat eller i et tredjeland.
Dette direktiv finder anvendelse på enheder, uanset hvor store de er, og hvor de selskabsskattemæssigt er hjemmehørende, hvad enten det er i en medlemsstat eller i et tredjeland.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 6
6.  Det bestemmes i hvilken medlemsstat en brugers udstyr anvendes på grundlag af den af udstyret benyttede internetprotokoladresse (IP-adresse) eller enhver anden geolokaliseringsmetode, der måtte være mere præcis.
6.  Det bestemmes i hvilken medlemsstat en brugers udstyr anvendes på grundlag af den af udstyret benyttede internetprotokoladresse (IP-adresse) eller enhver anden geolokaliseringsmetode, der måtte være mere præcis uden at tillade identificering af brugeren i henhold til forordning (EU) 2016/679. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal informeres om de metoder, der anvendes til at lokalisere brugerne.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 7 a (nyt)
7a.   Et skattesubjekt er forpligtet til at give skattemyndighederne alle oplysninger, der er relevante for at fastslå den væsentlige digitale tilstedeværelse i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 5 – litra a
a)  indsamling, lagring, behandling, analyse, anvendelse og salg af brugerniveaudata
a)  indsamling, lagring, behandling, analyse, udnyttelse, overførelse, anvendelse og salg af brugerniveaudata
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Medlemsstaterne skal tildele tilstrækkeligt personale, ekspertise og budgetmidler til deres nationale skatteforvaltninger samt midler til uddannelse af personalet for at kunne henføre overskud til det faste driftssted og afspejle de digitale aktiviteter i den pågældende medlemsstat.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 5 a (ny)
Artikel 5a
1.  Senest den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] udsteder Kommissionen retningslinjer til skattemyndighederne for, hvordan en væsentlig digital tilstedeværelse og digitale tjenester identificeres, måles og beskattes. Disse regler harmoniseres i hele Unionen og udstedes på alle Unionens officielle sprog.
2.  På grundlag af de i stk. 1 omhandlede retningslinjer udsteder Kommissionen retningslinjer med en klar metode, ved hjælp af hvilken selskaber selv kan vurdere, om deres aktiviteter skal medregnes, og hvilke af deres aktiviteter der skal medregnes, i den væsentlige digitale tilstedeværelse. Disse retningslinjer udstedes på alle Unionens officielle sprog og gøres tilgængelige på Kommissionens websted.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 5 b (ny)
Artikel 5b
Administrativt samarbejde
Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv i Den Europæiske Union skal udveksling af oplysninger om skatteanliggender ske automatisk og være obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 6 – overskrift
Revision
Gennemførelsesrapport og revision
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1
1.  Fem år efter dette direktivs ikrafttræden foretager Kommissionen en evaluering af dets gennemførelse og aflægger rapport til Rådet herom.
1.  [Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering af dets gennemførelse og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom. Der lægges i rapporten særlig vægt på den administrative byrde og de yderligere omkostninger for virksomhederne og i særdeleshed SMV'er, det i dette direktiv indførte beskatningssystems indvirkning på medlemsstaternes indtægter, indvirkningen på brugernes personoplysninger og indvirkningen på det indre marked som helhed, særlig med hensyn til potentiel konkurrenceforvridning mellem virksomheder, som er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv. Det undersøges i rapporten også , om de typer af tjenester, der er omfattet af dette direktiv, eller definitionen af en væsentlig digital tilstedeværelse bør ændres.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra... [datoen for dette direktivs ikrafttræden].
3.  Den omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.
5.  En vedtaget delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to måneder på Rådets initiativ.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 6 b (ny)
Artikel 6b
Klage
Virksomhederne – både dem i og dem uden for Unionen – kan klage over afgørelsen om, at de tjenester, de yder, er digitale tjenester i henhold til national ret.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 6 c (ny)
Artikel 6c
Underretning af Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 6 d (ny)
Artikel 6d
Mandat til Kommissionen til at forhandle beskatningsoverenskomster med tredjelande
Medlemsstaterne uddelegerer beføjelser til Kommissionen til på deres vegne at forhandle om revision eller vedtagelse af beskatningsoverenskomster med tredjelande i overensstemmelse med de i dette direktiv fastsatte bestemmelser, navnlig med henblik på at tilføje definitionen af en væsentlig digital tilstedeværelse i skattemæssig henseende.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2
2.  Digiskat-Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen. Udvalgets formand skal være en repræsentant for Kommissionen. Kommissionen varetager udvalgets sekretariatsopgaver.
2.  Digiskat-Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen og en observatør fra Europa-Parlamentet. Udvalgets formand skal være en repræsentant for Kommissionen. Kommissionen varetager udvalgets sekretariatsopgaver. Udvalget offentliggør sine dagsordener, og det kontrolleres, at deltagerne ikke har nogen interessekonflikter, inden de udvælges. Interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, kan deltage i relevante møder som observatører.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4
4.  Digiskat-Udvalget undersøger spørgsmål om anvendelsen af dette direktiv, som rejses af udvalgets formand, enten på dennes eget initiativ eller på anmodning af en repræsentant for en medlemsstat, og underretter Kommissionen om sine konklusioner.
4.  Digiskat-Udvalget undersøger spørgsmål om anvendelsen af dette direktiv, som rejses af udvalgets formand, enten på dennes eget initiativ eller på anmodning af Europa-Parlamentet eller en repræsentant for en medlemsstat, og underretter Kommissionen om sine konklusioner.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
Digiskat-Udvalget udarbejder en årlig rapport om sine aktiviteter og resultater og deler denne rapport med Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Digiskat-Udvalget verificerer og kontrollerer, at dette direktiv gennemføres korrekt af virksomhederne. Det skal kunne indsamle data og bruge de data, det har indsamlet fra de nationale skattemyndigheder, til dets undersøgelse af, hvorvidt reglerne for en væsentlig digital tilstedeværelse gennemføres korrekt, og fungere som et organ, der letter samarbejdet mellem nationale skattemyndigheder for at minimere muligheden for dobbeltbeskatning og dobbelt ikkebeskatning.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1
De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af disse brugere.
De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af disse brugere. Enhver behandling af personoplysninger med det formål at anvende dette direktiv skal fuldt ud overholde forordning (EU) 2016/679.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Sammenhæng med skat på indtægter fra digitale tjenester
Så snart dette direktiv finder anvendelse, udløber direktivet om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester automatisk.

Iran, navnlig sagen om Nasrin Sotoudeh
PDF 125kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om Iran, navnlig Nasrin Sotoudeh-sagen (2018/2967(RSP))
P8_TA(2018)0525RC-B8-0562/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

–  der henviser til erklæringen om Iran af 29. november 2018 fra den særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, den særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, talsmanden for arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse, formanden for arbejdsgruppen om spørgsmålet om forskelsbehandling af kvinder i lovgivningen og i praksis og den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, vedrørende tortur og anden grusom behandling, vedrørende ytringsfrihed online og offline og vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til rapporten af 27. september 2018 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til tildelingen af Sakharovprisen for tankefrihed og ytringsfrihed til Nasrin Sotoudeh i 2012,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder af 1966, som Iran har undertegnet,

–  der henviser til den iranske præsidents charter om borgernes rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh, en fremtrædende iransk menneskerettighedsadvokat, blev anholdt den 13. juni 2018, efter at hun repræsenterede en kvinde, der risikerede fængsel for fredeligt at have protesteret mod Irans lov om obligatorisk hijab ved at tage den af offentligt; der henviser til, at Nasrin Sotoudeh har siddet på kvindeafsnittet i Evin-fængslet siden sin anholdelse og indledte sin tredje sultestrejke den 26. november 2018 for at protestere mod de iranske myndigheders afslag på at give Farhad Meysami tilladelse til at modtage hospitalsbehandling;

B.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh blev informeret om, at hun var blevet tilbageholdt som følge af en fængselsstraf på fem år, som hun blev idømt in absentia i 2015 af en dommer ved revolutionsdomstolen; der henviser til, at hun blev anklaget for "skjult spionage";

C.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh modtog Sakharovprisen for tankefrihed i 2012 in absentia for sit arbejde og sit engagement i menneskerettigheder; der henviser til, at Nasrin Sotoudeh har kæmpet længe og utrætteligt for menneskerettighederne i Iran og allerede har tilbragt flere år i fængsel for sin indsats; der henviser til, at hendes retsforfølgelse og de anklager, der er blevet rejst mod hende, viser, i hvor alvorlig grad det iranske retsvæsen kriminaliserer menneskerettighedsaktivisme;

D.  der henviser til, at Nasrin Sotoudeh ved flere lejligheder har talt offentligt om mangler på retsstatsområdet i Iran og om utilstrækkeligheder i landets retssystem; der henviser til, at anholdelsen af Nasrin Sotoudeh er en del af en intensiveret undertrykkelse af kvinderettighedsforkæmpere i Iran; der henviser til, at kvinderettighedsforkæmpere, som aktivt har ført kampagne for at styrke kvinders indflydelse, status og rettigheder, har været udsat for chikane, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, og at deres ret til en retfærdig rettergang er blevet krænket;

E.  der henviser til, at Nasrin Sotoudehs mand, Reza Khandan, i september 2018 blev anholdt, mens han fredeligt demonstrerede for hendes frigivelse, og blev anklaget for at "sprede propaganda mod systemet" og "fremme praksissen med ikke at bære slør offentligt" blandt andre anklager;

F.  der henviser til, at civilsamfundets protester mod fattigdom, inflation, korruption og politisk autoritarisme i Iran har været stigende og er blevet mødt med alvorlig undertrykkelse fra de iranske myndigheders side; der henviser til, at den iranske efterretningstjeneste har intensiveret sin undertrykkelse af arbejdstagere i civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, advokater, miljøaktivister, kvinderettighedsforkæmpere, studerende, lærere, lastbilchauffører og fredelige aktivister; der henviser til, at de iranske myndigheder i 2018 har intensiveret deres undertrykkelse af dem, der forsøger at fredeligt udøve retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger, og har fængslet hundredvis af mennesker baseret på brede og vagt formulerede anklager vedrørende den nationale sikkerhed;

G.  der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter har opfordret Iran til at garantere rettighederne for menneskerettighedsforkæmpere og advokater, der er blevet fængslet for offentligt at støtte protester mod kravet om at bære hijab i Iran;

H.  der henviser til, at den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran har gentaget de alvorlige bekymringer, som FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder og hans forgænger tidligere har givet udtryk for med hensyn til de fortsatte henrettelser af unge lovovertrædere i Iran;

I.  der henviser til, at de omfattende krænkelser af religiøse og etniske mindretals rettigheder i Iran er blevet beskrevet i rapporterne fra den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran og FN's generalsekretær, herunder påstande om forskelsbehandling af religiøse mindretal, herunder kristne og tilhængere af Baha'i-troen;

J.  der henviser til, at de iranske domstole ikke er i stand til at sikre en behørig og retfærdig rettergang og nægter adgang til juridisk bistand, navnlig i undersøgelsesperioden, og nægter besøg fra konsulater, FN eller humanitære organisationer; der henviser til, at domme afsagt af det iranske retsvæsen ofte er baseret på vage eller uspecificerede anklager vedrørende national sikkerhed og spionage;

K.  der henviser til, at der har været talrige rapporter om umenneskelige og nedværdigende forhold i fængsler og manglen på tilstrækkelig adgang til lægebehandling under tilbageholdelsen med det formål at intimidere, straffe eller tvinge fanger, hvilket er i strid med FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger;

L.  der henviser til, at Rådet den 12. april 2018 forlængede sine restriktive foranstaltninger til den 13. april 2019 som reaktion på alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran, herunder gennem indefrysning af aktiver og visumforbud for personer og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og et forbud mod eksport til Iran af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og udstyr til telekommunikationsovervågning;

M.  der henviser til, at EU og Iran afholdt det fjerde møde i den politiske dialog på højt plan den 26. november 2018 i Bruxelles; der henviser til, at drøftelserne om menneskerettigheder blev afholdt som en integreret del af den politiske dialog mellem EU og Iran og som en fortsættelse af de regelmæssige drøftelser, der fandt sted i november 2017 og i februar 2016;

N.  der henviser til, at den faktiske gennemførelse af chartret om borgernes rettigheder ville være et skridt i retning af at forbedre den iranske befolknings borgerlige rettigheder;

1.  opfordrer den iranske regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Nasrin Sotoudeh; roser Nasrin Sotoudeh for hendes mod og engagement; opfordrer indtrængende Irans retssystem til at respektere principperne om en retfærdig rettergang og offentliggøre oplysninger om anklagerne mod Nasrin Sotoudeh;

2.  kræver, at de iranske myndigheder sikrer, at behandlingen af Nasrin Sotoudeh, mens hun tilbageholdes, opfylder de betingelser, der er fastsat i grundprincipperne for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 43/173 af 9. december 1988; understreger, at de iranske myndigheder under tilbageholdelsen skal garantere alle tilbageholdtes sikkerhed og trivsel, herunder gennem passende lægebehandling; opfordrer de iranske myndigheder til at undersøge alle påstande om mishandling i forbindelse med tilbageholdelse og retsforfølge gerningsmændene; fordømmer den systematiske tortur, der gennemføres i iranske fængsler, og kræver, at alle former for tortur og mishandling af alle fanger øjeblikkeligt bringes til ophør; opfordrer Iran til i lovgivningen og i praksis at sikre, at ingen udsættes for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

3.  opfordrer den iranske regering til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder menings- og ytringsfriheden; opfordrer til løsladelse af alle dem, der er blevet arresteret for fredelig udøvelse af forsamlings-, menings- og ytringsfriheden, herunder Reza Khandan, såvel som andre menneskerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, fagforeningsfolk, kvinderettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger; opfordrer de iranske myndigheder til fuldt ud at respektere alle menneskers universelle menneskerettigheder, navnlig ytringsfriheden online og offline; opfordrer de iranske myndigheder til at respektere og beskytte retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til at afstå fra at anvende magt, når de opløser ikkefredelige forsamlinger;

4.  udtrykker sin sympati for og solidaritet med kampagnen mod landets regler om obligatorisk påklædning; fordømmer tilbageholdelsen af de kvinder, der fjernede deres hovedtørklæder som led i kampagnen, og opfordrer til, at de løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst;

5.  udtrykker sin solidaritet med iranere, som demonstrerer for at forbedre deres sociale og økonomiske situation, og som kæmper for sociale og økonomiske rettigheder;

6.  udtrykker dyb bekymring over anholdelsen af personer med dobbelt statsborgerskab (iranere og EU-borgere) ved deres indrejse i Iran; understreger, at disse anholdelser hindrer mulighederne for mellemfolkelig kontakt, og opfordrer de iranske myndigheder til at lade alle iranere rejse sikkert til deres fødeland;

7.  opfordrer de iranske myndigheder til at sikre alle tiltalte ret til en juridisk rådgiver efter eget valg i alle retssager uden uretmæssige begrænsninger og til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med Irans internationale forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer den iranske regering til at sikre retten til retfærdig rettergang for alle borgere, der tilbageholdes i Iran, og til at give dem en retfærdig rettergang;

8.  opfordrer de iranske myndigheder til at sikre religionsfrihed i overensstemmelse med den iranske forfatning og dens internationale forpligtelser og til at sætte en stopper for forskelsbehandling af religiøse mindretal og ikketroende; fordømmer den systematiske forfølgelse af Baha'i-mindretallet; opfordrer endvidere de iranske myndigheder til at sikre, at alle, der er bosiddende i landet, har lige beskyttelse i henhold til loven uanset etnisk oprindelse, religion eller tro;

9.  opfordrer de iranske myndigheder til under alle omstændigheder at sikre, at alle menneskerettighedsforkæmpere i Iran er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter på menneskerettighedsområdet uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder frihedsberøvelse, intimidering og chikane fra retsvæsenets side; opfordrer de iranske myndigheder til at sætte en stopper for alle former for intimidering og repressalier mod menneskerettighedsforkæmpere, herunder i forbindelse med kommunikation med EU's og FN's embedsmænd og uafhængige menneskerettighedsorganisationer;

10.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til at øge deres indsats til støtte for Sakharovprismodtagere, der er i fare, herunder Nasrin Sotoudeh og andre, som enten er blevet anholdt eller dømt, eller som risikerer dødsstraf eller åbenlyst uretfærdige retssager i tredjelande;

11.  opfordrer EU's medlemsstater med diplomatiske missioner på stedet til fuldt ud at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til at yde passende støtte til Nasrin Sotoudeh og andre menneskerettighedsforkæmpere, herunder gennem fængselsbesøg, overvågning af retssagen og tilvejebringelse af juridisk eller anden form for bistand, som de måtte have behov for;

12.  fordømmer på det kraftigste anvendelsen af dødsstraf, herunder mod unge lovovertrædere, og kræver, at de iranske myndigheder øjeblikkeligt indfører et moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse heraf; bemærker ændringerne af lovgivningen om narkotikahandel, som bør indebære, at udøvelsen af dødsstraf mindskes;

13.  gentager sin opfordring til Iran om at uddybe dets samarbejde med internationale menneskerettighedsmekanismer ved at samarbejde med særlige rapportører og særlige mekanismer, herunder ved at godkende anmodninger fra mandatindehaverne om adgang til landet; understreger behovet for et tættere samarbejde med Menneskerettighedsrådet;

14.  opfordrer EU, herunder næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og medlemsstaterne til systematisk at tage menneskerettighedsspørgsmål op offentligt og privat med de iranske myndigheder i bilaterale og multilaterale fora, herunder om situationen for politiske fanger og menneskerettighedsforkæmpere og om ytrings- og foreningsfrihed, som en væsentlig betingelse for at gøre yderligere fremskridt i de økonomiske og politiske forbindelser; giver udtryk for sin støtte til drøftelser om menneskerettigheder; understreger imidlertid, at det er nødvendigt med en formel dialog om menneskerettigheder mellem EU og Iran baseret på universelle menneskerettigheder;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Irans regering og parlament.


Egypten, navnlig situationen for menneskerettighedsforkæmpere
PDF 141kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om Egypten, især situationen for menneskerettighedsforkæmpere (2018/2968(RSP))
P8_TA(2018)0526RC-B8-0568/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutning af 8. februar 2018 om henrettelser i Egypten(1), af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni(2), af 17. december 2015 om mulig dødsstraf til Ibrahim Halawa(3) og af 15. januar 2015 om situationen i Egypten(4);

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner fra august 2013 og februar 2014 om Egypten,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev forstærket med handlingsplanen EU-Egypten fra 2007, der henviser til prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten 2017-2020, der blev vedtaget den 25. juli 2017, til den fælles erklæring efter mødet i Associeringsrådet EU-Egypten i 2017 og til den fælles erklæring efter det 5. møde i Underudvalget EU-Egypten om Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati i januar 2018,

–  der henviser til den fælles erklæring af 10. oktober 2017 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og Europarådets generalsekretær om den europæiske dag og verdensdagen mod dødsstraf og til erklæringen af 2. november 2018 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om angrebet på koptiske kristne pilgrimme i Egypten,

–  der henviser til den fælles erklæring af 26. januar 2018 fra FN's eksperter, herunder Nils Melzer, særlig rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvori de egyptiske myndigheder opfordres til at sætte en stopper for nært forestående henrettelser, til erklæringen af 4. december 2018 fra FN's særlige rapportør om passende boligforhold, Leilani Farha, og FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, Michel Forst, og til erklæringen af 9. september 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, med fordømmelse af dødsdommene over 75 personer,

–  der henviser til Egyptens forfatning, navnlig artikel 52 (om forbud mod alle former og typer for tortur), artikel 73 (om forsamlingsfrihed) og artikel 93 (om den bindende karakter af den internationale menneskerettighedslovgivning),

–  der henviser til protokol nr. 6 og 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 2 i Den Europæiske Unions charter om menneskerettigheder,

–  der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions principper og retningslinjer for retten til en retfærdig rettergang og juridisk bistand, som forbyder militære retssager mod civile under alle forhold,

–  der henviser til EU's nye strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder og det arabiske charter om menneskerettigheder, som alle er ratificeret af Egypten,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten er part i, særlig artikel 14 og 18, og den anden valgfrie protokol hertil om dødsstraf,

–  der henviser til, at Italiens underhus, deputeretkammeret, har besluttet at afbryde sine forbindelser med det egyptiske parlament på grund af manglende fremskridt i efterforskningen af den italienske studerende Giulio Regenis død,

–  der henviser til virkningerne for menneskerettighederne, både på nationalt og regionalt plan, af de sanktioner, som Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater indførte over for Qatar i juni 2017, og til rapporten om Golfkrisens indvirkning på menneskerettighederne, der blev offentliggjort af FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) i december 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den egyptiske regering har intensiveret sin hårde kurs mod civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, fredelige aktivister, advokater, bloggere, journalister, arbejdstagerrettighedsforkæmpere og fagforeningsfolk, herunder ved at anholde flere af dem og lade dem forsvinde og i stigende grad gøre brug af lovgivningen om terrorbekæmpelse og undtagelsestilstand; der henviser til, at mindst 40 menneskerettighedsaktivister, advokater og politiske aktivister er blevet arresteret siden slutningen af oktober 2018, og at nogle af dem er forsvundet; der henviser til, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, der forsvarer LGBTQI-personers rettigheder i Egypten, fortsat udsættes for forskellige former for chikane fra statens side, navnlig gennem ærekrænkende kampagner og retsforfølgelse;

B.  der henviser til, at menneskerettighedsadvokat Ezzat Ghoneim, leder af det egyptiske koordineringscenter for rettigheder og friheder (ECRF), har været varetægtsfængslet siden marts 2018 under anklage for "menneskerettighedsterrorisme"; der henviser til, at hans opholdssted har været ukendt, siden en domstol beordrede ham løsladt den 4. september 2018; der henviser til, at menneskerettighedsadvokat Ibrahim Metwally Hegazy, medstifter af Ligaen af Pårørende til Forsvundne, blev bortført, tortureret og efterfølgende arbitrært varetægtsfængslet og fortsat er isolationsfængslet; der henviser til, at El Nadeem-centret blev tvunget til at lukke i 2017;

C.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Amal Fathy blev idømt en fængselsdom på to år i september 2018, fordi hun angiveligt havde "udspredt falske nyheder" med det formål at skade den egyptiske stat og gjort sig skyldig i "offentlig uanstændighed" ved at offentliggøre en video på sociale medier med kritik af regeringens manglende indsats mod seksuel vold; der henviser til, at Amal Fathy er varetægtsfængslet, mens en anden række andre anklager vedrørende national sikkerhed efterforskes;

D.  der henviser til, at Ola al-Qaradawi, qatarsk statsborger, og hendes ægtemand Hosam Khalaf, egyptisk statsborger, har været frihedsberøvet under forfærdelige forhold i Egypten siden den 30. juni 2017, uden at der er rejst nogen formel tiltale mod nogen af dem; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig frihedsberøvelse i juni 2018 fastslog, at de har været udsat for en grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, der kan udgøre tortur, erklærede deres frihedsberøvelse for vilkårlig og opfordrede den egyptiske regering til at løslade dem;

E.  der henviser til, at Giulio Regeni, som forsvandt i Kairo den 25. januar, den 2. februar 2016 blev fundet død med tegn på at have været udsat for frygtelig tortur og have lidt en voldelig død; der henviser til, at de egyptiske myndigheder stadig ikke har afsløret sandheden om hans død og ikke har bragt alle gerningsmændene for en domstol; der henviser til, at Egypten endnu en gang har afvist den italienske anklagemyndigheds anmodning om at få de personer, som var involveret i Regenis forsvinden og død, identificeret;

F.  der henviser til , at Journalister uden Grænser har dokumenteret, at mindst 38 mediefolk i øjeblikket er frihedsberøvet i Egypten på grund af deres arbejde som led i en politisk baseret retsforfølgelse og gentagne krænkelser af retten til en retfærdig rettergang; der henviser til, at der også fokuseres på udenlandske mediefolk, og at flere internationale mediekorrespondenter er blevet udvist eller nægtet indrejse i Egypten; der henviser til, at fotojournalist Mahmoud "Shawkan" Abu Zeid ved en masseretssag blev idømt 5 år fængsel for sine legitime professionelle aktiviteter og stadig afsoner en yderligere dom på seks måneder for ikke at have betalt en større bøde; der henviser til, at Ismail al-Iskandarani, fremtrædende journalist og en af de meget få, der har dækket menneskerettighedskrænkelser på Sinaihalvøen, blev arresteret i november 2015 og i maj 2018 blev idømt ti års fængsel af en militær domstol;

G.  der henviser til, at der i juli 2018 blev vedtaget en ny medielov, der udvidede definitionen af "presse" til at omfatte alle konti på de sociale medier med over 5 000 følgere, hvilket gør det muligt at retsforfølge sådanne konti for offentliggørelse af "falske nyheder" eller alt andet, der anses for at udgøre et incitament til at bryde loven; der henviser til, at respekt for de borgerlige frihedsrettigheder - herunder ytrings- og mediefrihed - er en væsentlig del af grundlaget for et demokratisk samfund, og at journalister frit bør kunne udøve deres erhverv uden frygt for retsforfølgning eller fængsling;

H.  der henviser til, at virksomheder med hjemsted i flere EU-medlemsstater er fortsat med at eksportere overvågningsteknologi til Egypten, hvilket fremmer hacking og malware samt andre former for angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister på de sociale medier; der henviser til, at dette har ført til undertrykkelse af ytringsfriheden på internettet;

I.  der henviser til, at Egypten sidste år åbnede en retlig front mod NGO'er med en lov, der krævede, at deres finansiering, hvad enten den var udenlandsk eller national, skulle godkendes af statens sikkerhedsagenturer, hvilket praktisk talt var det samme som et forbud; der henviser til, at præsident Al-Sisi den 15. november 2018 opfordrede til en gennemgang af loven om NGO'er for at gøre den mere "afbalanceret" og pålagde parlamentet at foretage denne gennemgang; der henviser til, at den fornyede prøvelse af de 16 tiltalte i sag nr. 173/2011 om "udenlandsk finansiering" er berammet til den 20. december 2018, og at de pågældende er anklaget for at oprette og drive filialer af internationale organisationer uden en offentlig tilladelse;

J.  der henviser til, at undtagelsestilstanden i Egypten har været i kraft siden april 2017 og er forlænget med tre måneder fra den 21. oktober 2018; der henviser til, at undtagelsestilstanden blev indført for at hjælpe med at tackle "farerne ved og finansieringen af terrorisme"; der henviser til, at præsidenten og dem, der handler på hans vegne, har beføjelse til at stille civile for statslige sikkerhedsdomstole i perioden på tre måneder; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, har kritiseret forsøgene på at give immunitet mod retsforfølgelse for de forbrydelser, der angiveligt begås af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, hvilket undergraver det egyptiske folks tro på regeringens evne til at skabe retfærdighed for alle;

K.  der henviser til, at den egyptiske antiterrorlov fra 2015 anvender en bred definition af terrorisme, som omfatter "krænkelse af den offentlige orden, trusler mod samfundets tryghed, interesser eller sikkerhed, obstruerer bestemmelser i forfatningen og lovgivningen eller skader den nationale enhed, den sociale fred eller den nationale sikkerhed", hvorved fredelige systemkritikere, prodemokratiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere risikerer at blive stemplet som terrorister og dømt til døden;

L.  der henviser til, at egyptiske domstole i præsident Al-Sisis regeringstid har afsagt mindst 2 443 foreløbige dødsdomme - herunder over mindst 12 børn - og bekræftet mindst 1 451 af dommene; der henviser til, at mindst 926 af de bekræftede dødsdomme er afsagt ved masseretssager mod 15 eller flere personer samtidig; der henviser til, at Egypten i samme periode har gennemført mindst 144 henrettelser; der henviser til, at dødsstraf, navnlig i masseretssager, ofte er blevet anvendt mod personer, der udøvede deres grundlæggende rettigheder, herunder forsamlingsfriheden;

M.  der henviser til, at en domstol i Egypten i august stadfæstede dommene mod over 739 personer relateret til protesterne på Rabaa-pladsen efter kuppet i 2013; der henviser til, at domstolen ratificerede 75 dødsdomme og bekræftede livstidsdommene for yderligere 47 personer; der henviser til, at der blev klaget over talrige uregelmæssigheder under retssagen, og at FN's højkommissær for menneskerettigheder beskrev den som et groft justitsmord;

N.  der henviser til, at Egypten i slutningen af november meddelte, at der var oprettet en "permanent højkommission for menneskerettigheder", angiveligt med henblik på at "reagere på påstande" rettet mod Egyptens menneskerettighedssituation og "formulere en samlet egyptisk vision"; der henviser til, at de vigtigste medlemmer af denne kommission er repræsentanter for udenrigs- og indenrigsministeriet, militæret og efterretningstjenesterne;

O.  der henviser til, at volden mod og forskelsbehandlingen af egyptere af koptisk afstamning, som udgør størstedelen af Egyptens ni millioner kristne, til trods den forfatningsmæssige anerkendelse af den koptiske kultur som en "støttepille" for landet har været i vækst siden 2011; der henviser til, at de koptiske kristne, som udgør ca. 10 % af den overvejende muslimske egyptiske befolkning, er hårdest ramt af sekterisk vold; der henviser til, at et angreb begået af militante islamiske grupper på en bus med koptisk kristne pilgrimme i Minya den 2. november 2018, hvorunder syv blev dræbt og 19 såret, demonstrerer de sikkerhedsmæssige udfordringer, som Egypten står over for;

P.  der henviser til, at Associeringsrådet EU-Egypten skal mødes den 20. december 2018; der henviser til, at Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder har planlagt en delegationsrejse til Egypten forud for mødet i Associeringsrådet; der henviser til, at Egypten ikke har sendt nogen officiel indbydelse til denne delegation;

Q.  der henviser til, at Egypten har gennemgået flere vanskelige faser siden revolutionen i 2011, og at det internationale samfund bistår landet med håndteringen af dets økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer; der henviser til de alvorlige sikkerhedsmæssige udfordringer, der eksisterer internt i Egypten, navnlig på Sinaihalvøen, hvor terrorgrupper har foretaget angreb på sikkerhedsstyrker; der henviser til, at der har været en række ødelæggende terrorangreb i Egypten;

R.  der henviser til, at de nye prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten 2017-2020, der blev vedtaget i juli 2017, bygger på et fælles engagement i universelle værdier som demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder, og at de udgør en ny ramme for politisk engagement og styrket samarbejde, herunder om sikkerhed, reform af retsvæsenet og bekæmpelse af terrorisme, på grundlag af behørig respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at Underudvalget vedrørende Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati under associeringsaftalen mellem Egypten og EU afholdt sit femte møde i Kairo den 10.-11. januar 2018 og i den forbindelse behandlede spørgsmålet om samarbejde på områderne menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; der henviser til, at det 6. møde i Associeringsudvalget EU-Egypten fandt sted den 8. november 2018;

S.  der henviser til, at EU er Egyptens største økonomiske partner og vigtigste kilde til udenlandske investeringer; der henviser til, at EU's bilaterale bistand til Egypten under det europæiske naboskabsinstrument for perioden 2017-2020 beløber sig til ca. 500 mio. EUR; der henviser til, at Udenrigsrådet den 21. august 2013 pålagde den højtstående repræsentant at gennemgå EU's bistand til Egypten; der henviser til, at Udenrigsrådet besluttede, at EU's samarbejde med Egypten skulle justeres i forhold til udviklingen i landet;

T.  der henviser til, at handlemulighederne for en fredelig politisk opposition blev elimineret hele vejen under præsidentvalget i 2018, hvor de egyptiske vælgere i massivt omfang blevet nægtet retten til politisk deltagelse;

U.  der henviser til, at Udenrigsrådet i sine konklusioner af 21. august 2013 bl.a. erklærede, at: "medlemsstaterne nåede endvidere til enighed om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne for udstyr dækket af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP samt tage deres sikkerhedsbistand til Egypten op til fornyet overvejelse."; der henviser til, at disse konklusioner blev gentaget af Udenrigsrådet i februar 2014, der henviser til, at NF/HR i et skriftligt svar af 27. oktober 2015 bekræftede, at disse konklusioner udgjorde "en politisk tilsagn om at undgå enhver form for militær støtte til Egypten";

1.  fordømmer på det kraftigste de fortsatte begrænsninger af de grundlæggende demokratiske rettigheder, navnlig ytringsfriheden både online og offline, forenings- og forsamlingsfriheden, politisk pluralisme og retsstatsprincippet i Egypten; opfordrer til øjeblikkeligt ophør af alle de former for vold, ansporing til vold, hadefuld tale, chikane, intimidering, tvangsforsvindinger og censur rettet mod menneskerettighedsforkæmpere, advokater, demonstranter, journalister, bloggere, fagforeningsfolk, studerende, kvinderetsforkæmpere, LGBTI-personer, civilsamfundsorganisationer, politiske modstandere og mindretal, herunder nubier, som begås af offentlige myndigheder, sikkerhedsstyrker og -tjenester og andre grupper i Egypten; fordømmer den overdrevne brug af vold mod demonstranter; opfordrer til en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af alle menneskerettighedskrænkelser og til, at gerningsmændene drages til ansvar;

2.  opfordrer den egyptiske regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade menneskerettighedsforkæmpere Ahmad Amasha, Hanan Badr el-Din, Amal Fathy, Ezzat Ghoneim, Hoda Abdelmoneim, Ibrahim Metwally Hegazy og Azzouz Mahgoub samt mediearbejderne Mahmoud "Shawkan" Abu Zeid, Hisham Gaafar, Mohammed "Oxygen" Ibraim, Ismail Iskandarani, Adel Sabri, Ahmed Tarek Ibrahim Ziada, Alaa Abdelfattah, Shady Abu Zaid, Mostafa al-Aasar, Hassan al-Bannaand og Moataz Wadnan og alle andre, der udelukkende er frihedsberøvet på grund af deres fredelige udøvelse af deres ytringsfrihed, i strid med Egyptens forfatning og internationale forpligtelser; opfordrer Egypten til, indtil de løslades, at give dem fuld adgang til deres familier, advokater efter eget valg og fornøden lægebehandling og til at foretage troværdige undersøgelser af alle forlydender om mishandling eller tortur; opfordrer EU til fuldt ud at håndhæve sin eksportkontrol over for Egypten med hensyn til varer, der kan anvendes i forbindelse med tortur eller henrettelse;

3.  minder den egyptiske regering om, at Egyptens og det egyptiske folks fremgang på lang sigt afhænger af beskyttelsen af universelle menneskerettigheder og af etableringen og rodfæstelsen af demokratiske og gennemsigtige institutioner, der er engageret i at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor de egyptiske myndigheder til fuldt ud at implementere principperne i de internationale konventioner, som Egypten har tiltrådt;

4.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at frafalde alle igangværende, ubegrundede strafferetlige efterforskninger af NGO'er, herunder "sagen om udenlandsk finansiering", og til at ophæve den drakoniske NGO-lov; opfordrer til, at denne lov erstattes af en ny lovgivningsmæssig ramme, som skal udarbejdes i et reelt samråd med civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med Egyptens nationale og internationale forpligtelser med henblik på at beskytte foreningsfriheden;

5.  udtrykker alvorlig bekymring over de egyptiske domstoles masseretssager og det store antal dødsdomme og langvarige fængselsstraffe, der er afsagt i den forbindelse; opfordrer de egyptiske retsmyndigheder til at ophøre med at anvende dødsstraf mod personer, herunder dem, der var under 18 år på tidspunktet for deres påståede lovovertrædelse, og til at opretholde og respektere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten er part i, og navnlig artikel 14 om retten til en retfærdig og rettidig rettergang baseret på klare anklager og sikring af, at de tiltaltes rettigheder respekteres;

6.  gentager sin opfordring til Egypten om at undertegne og ratificere den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf, samt FN's internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; opfordrer den egyptiske regering til at udstede en åben invitation til FN's særlige rapportører om at besøge landet;

7.  opfordrer det egyptiske parlament til at revidere Egyptens straffelov, strafferetsplejelov, antiterrorlovgivning og militære straffelov; opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophøre med at stille civile for militære domstole;

8.  udtrykker dyb bekymring over repressalierne mod personer, der samarbejder eller søger at samarbejde med internationale menneskerettighedsorganisationer eller FN's menneskerettighedsorganer, f.eks. senest FN's særlige rapportør om tilstrækkelige boligforhold; minder de egyptiske myndigheder om Egyptens forpligtelse til som medlem af FN at afstå fra sådanne handlinger;

9.  fordømmer den fortsatte forfølgelse af mindretalsgrupper i Egypten; gentager sit engagement i samvittigheds- og religionsfriheden i Egypten og opfordrer til fremme af internationalt samarbejde, herunder i form af en uafhængig undersøgelse fra FN's side af situationen for koptiske kristne i Egypten; opfordrer Egypten til at revidere sine blasfemilove og sikre religiøse mindretal beskyttelse herimod;

10.  opfordrer indtrængende den egyptiske regering til at sætte en stopper for alle de diskriminerende foranstaltninger, der blev iværksat efter juni 2017 mod qatarske statsborgere, med særlig henvisning til sagen om Ola al-Qaradawi og hendes mand Hosam Khalaf;

11.  støtter det egyptiske befolkningsflertals ambitioner om at etablere et frit, stabilt, velstående, inkluderende og demokratisk land, der respekterer de nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; minder om, at det er vigtigt at respektere fredelige meningstilkendegivelser og kritik;

12.  udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene for terrorisme; giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk, og bekræfter sin vilje til at bekæmpe spredningen af radikale ideologier og terrorgrupper;

13.  opfordrer indtrængende den egyptiske regering til at sikre, at alle operationer på Sinaihalvøen gennemføres i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, til at foretage en grundig efterforskning af alle former for overgreb, til omgående at åbne det nordlige Sinai for uafhængige observatører og journalister, til at dække beboernes essentielle behov og til at give uafhængige hjælpeorganisationer adgang til at yde hjælp til mennesker i nød;

14.  opfordrer NF/HR til at prioritere situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Egypten og fordømme den alarmerende menneskerettighedssituation i landet, herunder brugen af dødsstraf; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at tage hånd om den seneste udvikling i Egypten og benytte alle de midler, den har til rådighed, til at lægge pres på Egypten for at få det til at forbedre sin menneskerettighedssituation og standse nært forestående henrettelser, til at opfordre til hurtig løsladelse af frihedsberøvede personer, og til at tilskynde de egyptiske myndigheder til at overholde deres forpligtelser i henhold til internationale normer og love;

15.  understreger den betydning, som EU tillægger sit samarbejde med Egypten som en vigtig nabo og partner; opfordrer indtrængende Egypten til derfor at respektere det tilsagn, det har afgivet i prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten vedtaget den 27. juli 2017 om at fremme demokrati, grundlæggende friheder og menneskerettigheder i overensstemmelse med landets forfatning og internationale standarder; understreger, at prioriteterne for partnerskabet blev indgået med Egypten i 2017 på trods af fortsatte tilbageskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at gøre et yderligere samarbejde med Egypten betinget af respekt for menneskerettighederne og til at integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle drøftelser med de egyptiske myndigheder, navnlig med hensyn til de tre prioriteter, der er fastlagt; gentager , at menneskerettighederne ikke bør undermineres af migrationsforvaltnings- eller terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

16.  minder de egyptiske myndigheder om, at EU's engagement over for Egypten bør være incitamentsbaseret i overensstemmelse med den europæiske naboskabspolitiks princip om "mere for mere" og bør være betinget af de fremskridt, der gøres med hensyn til den demokratiske reform på det institutionelle område, retsstatsforholdene og menneskerettighederne;

17.  opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at fastholde en stærk og fælles EU-holdning til menneskerettigheder på det møde i Associeringsrådet EU-Egypten, der er berammet til den 20. december 2018, sådan som de bør gøre i alle menneskerettighedsfora og i bilaterale og multilaterale møder, og til klart at formulere de konsekvenser, som den egyptiske regering vil stå over for, hvis den ikke formår at vende tendensen med overgreb, såsom målrettede sanktioner mod personer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer også EU til at udstede en fast erklæring på den næste samling i FN's Menneskerettighedsråd, bl.a. i lyset af henstillingerne vedrørende FN's universelle regelmæssige gennemgang (UPR) i 2019;

18.  minder om sin fortsatte forfærdelse over tortureringen af og drabet på den italienske forsker Giulio Regeni; understreger, at det vil fortsætte med at presse EU's myndigheder til at holde sig i kontakt med deres egyptiske modparter, indtil sandheden er fastslået i denne sag, og gerningsmændene draget til ansvar; minder de egyptiske myndigheder om deres ansvar for sikkerheden for det italienske og egyptiske hold af juridiske eksperter, der efterforsker sagen om Giulio Regeni;

19.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at standse eksporten af overvågningsteknologi og sikkerhedsudstyr til Egypten, som kan benyttes til angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, herunder på de sociale medier;

20.  beklager dybt den manglende vilje, de egyptiske myndigheder har udvist til at arrangere en delegationsrejse fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder til Kairo; forventer, at EU rejser spørgsmålet om de egyptiske myndighedes fortsatte afvisning af at give tilladelse til dette besøg;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Egyptens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0035.
(2) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 42.
(3) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 130.
(4) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 34.


Tanzania
PDF 125kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om Tanzania (2018/2969(RSP))
P8_TA(2018)0527RC-B8-0570/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tanzania, bl.a. til sin beslutning af 12. marts 2015(1),

–  der henviser til erklæringen af 15. november 2018 fra den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, på Den Europæiske Unions vegne om forbindelserne mellem EU og Tanzania,

–  der henviser til EU's lokale erklæring af 23. februar 2018 om stigningen i den politisk relaterede vold og intimidering i Tanzania,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling for LGBTI-personer,

–  der henviser til erklæringen fra Michelle Bachelet, FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR), af 2. november 2018 om retsforfølgelsen og anholdelsen af LGBTI-personer i Tanzania,

–  der henviser til Rådets værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-værktøjssættet),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder (ACHPR),

–  der henviser til partnerskabsaftalen AVS-EU ("Cotonouaftalen"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at de grundlæggende rettigheder i Tanzania er blevet undermineret gennem undertrykkende love og dekreter, siden den tanzaniske præsident, John Pombe Magufuli, blev valgt i 2015; der henviser til, at kritiske journalister, oppositionspolitikere og åbenhjertige civilsamfundsaktivister er blevet mødt med trusler, vilkårlige tilbageholdelser og chikane;

B.  der henviser til, at stigmatisering, vold og målrettede anholdelser rettet mod LGBTI-personer har været stigende i landet i løbet af de seneste to år; der henviser til, at forhold mellem personer af samme køn i henhold til Tanzanias lovgivning er strafbare handlinger, som kan straffes med 30 års fængsel og op til livstid; der henviser til, at lovgivningen i Tanzania mod homoseksualitet er blandt de strengeste i verden;

C.  der henviser til, at mænd i Tanzania, som mistænkes for at være homoseksuelle, udsættes for tvungne analundersøgelser – en miskrediteret metode til påvisning af homoseksuel adfærd, som FN og Den Afrikanske Menneskerettighedskommission har fordømt som tortur;

D.  der henviser til, at Paul Makonda, den regionale kommissær i Dar es Salaam, har været en fremtrædende fortaler for undertrykkelsen; der henviser til, at han på en pressekonference den 31. oktober 2018 meddelte, at han ville oprette en taskforce, som skulle opspore homoseksuelle mænd, prostituerede og personer, der på bedragerisk vis opfordrede til fundraising på de sociale medier; der henviser til, at han opfordrede offentligheden til at indberette mistænkte homoseksuelle til myndighederne;

E.  der henviser til, at sundhedsministeriet midlertidigt har suspenderet ydelsen af hiv- og aids-relaterede tjenester på kommunalt plan og har lukket varmestuer for nøglegrupper, herunder homoseksuelle mænd; der henviser til, at det lukkede 40 sundhedscentre den 17. februar 2017 for angiveligt at have fremmet homoseksualitet; der henviser til, at flere organisationer har rapporteret, at undertrykkelsen af LGBTI-samfundet har resulteret i hiv-positive mænd, der ikke har adgang til deres antiretrovirale behandling, mens andre har standset adgangen til testning og forebyggende tjenester;

F.  der henviser til, at ti mænd i november 2018 blev arresteret i Zanzibar for angiveligt at være i færd med at gennemføre en vielsesceremoni mellem to personer af samme køn; der henviser til, at 13 sundheds- og menneskerettighedsaktivister blev anholdt den 17. oktober 2018 for at deltage i et møde med henblik på at drøfte en lov, der begrænser LGBTI-personers adgang til visse sundhedsydelser;

G.  der henviser til, at mange børn og unge, navnlig piger, udsættes for menneskerettighedskrænkelser og skadelige praksisser, herunder udbredt seksuel vold, korporlig afstraffelse, børneægteskaber og teenagegraviditeter, som gør skolegang vanskelig eller umulig for dem; der henviser til, at Tanzanias regering lægger hindringer i vejen for seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og intimiderer organisationer, der leverer oplysninger om sådanne tjenester;

H.  der henviser til, at præsident Magufuli den 22. juni 2018 udsendte en erklæring, der forbød gravide piger at gå i skole; der henviser til, at myndighederne intimiderer civilsamfundsorganisationer, der går ind for gravide pigers ret til at vende tilbage til skolen;

I.  der henviser til, at kommissionen for menneskerettigheder og god regeringsførelse i Tanzania ikke har været operationel i et stykke tid; der henviser til, at præsident Magufuli ikke har udnævnt kommissærer eller andre embedsmænd til Kommissionen;

J.  der henviser til, at regeringen har lukket eller truet privatejede radiostationer og aviser og stoppet direkte transmissioner af parlamentariske debatter; der henviser til, at lokale kanaler og dekodere, som transmitterer lokale kanaler, er blevet lukket;

K.  der henviser til, at Tanzanias Nationalforsamling vedtog loven om cyberkriminalitet i september 2015 og forordningerne om onlineindhold i 2018 med det formål at kontrollere indholdet på de sociale medier; der henviser til, at det af loven om statistikker, der blev vedtaget i 2015, fremgår, at det ikke er tilladt at drøfte eller sætte spørgsmålstegn ved visse statistikker, som regeringen har udsendt;

L.  der henviser til, at førende oppositionsmedlemmer regelmæssigt arresteres på anklager, der spænder lige fra angivelige fornærmelser af præsidenten til falske oplysninger og tilskyndelse til oprør; der henviser til, at 20 medlemmer af Tanzanias største oppositionsparti blev arresteret i juli 2018 for angiveligt at have fremkaldt problemer; der henviser til, at adskillige politiske oppositionsmedlemmer og parlamentarikere har været udsat for vold og endda er blevet dræbt siden begyndelsen af 2018; der henviser til, at Godfrey Luena, medlem af parlamentet, af Tanzanias største oppositionsparti Chama Cha Demokrasia na Maendeleo (CHADEMA) og en højlydt menneskerettighedsforkæmper, blev dræbt den 22. februar 2018 med macheter uden for sit hjem; der henviser til, at programkoordinatoren for Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ), Africa Angela Quintal, og hendes kollega Muthoki Mumo blev arresteret og løsladt efter pres fra internationale institutioner i november 2018;

M.  der henviser til, at udviklingen inden for turismen i de seneste år har ført til øget aktivitet, navnlig i Serengeti-regionen, hvor masaifolket bor; der henviser til, at kontrollen af landbrugsjord eller sparsom jord i spekulationsøjemed har ført til store spændinger i området;

N.  der henviser til, at EU's delegationsleder, Roeland van de Geer, blev tvunget til at forlade landet, efter at Tanzanias myndigheder udøvede et øget pres på ham; der henviser til, at lederen af UN Women, lederen af UNDP og lederen af Unesco alle er blevet bortvist fra Tanzania siden valget af præsident Magufuli;

O.  der henviser til, at EU's højtstående repræsentant, Federica Mogherini, har bebudet en omfattende gennemgang af EU's forbindelser med Tanzania;

1.  udtrykker bekymring over den forværrede politiske situation i Tanzania, der er præget af en indskrænkning af det offentlige rum gennem skærpelse af restriktionerne for civilsamfundsorganisationers, menneskerettighedsforkæmperes, mediernes og mange politiske partiers aktiviteter; er navnlig bekymret over den forværrede situation for LGBTI-personer;

2.  tager afstand fra al tilskyndelse til had og vold på grundlag af seksuel orientering; opfordrer indtrængende myndighederne i Tanzania til at sikre, at Paul Makonda sætter en stopper for sine provokationer over for LGBTI-samfundet og retsforfølges for tilskyndelse til vold;

3.  opfordrer til, at der gennemføres uafhængige undersøgelser af tilfælde af angreb og overfald på journalister, LGBTI-personer, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af oppositionspartier med henblik på at retsforfølge gerningsmændene;

4.  minder regeringen i Tanzania om dens forpligtelse til at beskytte alle sine borgeres rettigheder, værdighed og fysiske integritet under alle omstændigheder, herunder forpligtelser, der er indgået i henhold til Cotonouaftalen;

5.  opfordrer Tanzania til at ophæve love, der kriminaliserer homoseksualitet;

6.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at gøre fuldt brug af LGBT-værktøjssættet med henblik på at tilskynde tredjelande til at afkriminalisere homoseksualitet, bidrage til at mindske vold og forskelsbehandling og beskytte LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere;

7.  opfordrer myndighederne i Tanzania til at ændre alle restriktive bestemmelser i loven om cyberkriminalitet, forordningerne om elektroniske forsendelser og postforsendelser (onlineindhold) og loven om medietjenester og til at erstatte disse med bestemmelser, der sikrer ytringsfrihed og mediefrihed i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

8.  opfordrer myndighederne i Tanzania til at ophæve alle love, politikker eller andre hindringer for tjenesteydelser og oplysninger, som kvinder, piger og unge mødre har brug for med henblik på at leve et sundt liv, navnlig præsident Magufulis erklæring om, at piger, der har født, ikke bør have lov til at vende tilbage til skolen, herunder ophævelse af bestemmelser, der gør det lovligt at bortvise gravide piger fra skolen;

9.  opfordrer Tanzanias præsident til hurtigst muligt at gøre landets menneskerettighedskommission operationel og udpege kommissærer til at følge op på menneskerettighedskrænkelserne og træffe foranstaltninger til at støtte husarbejdere i udlandet;

10.  opfordrer myndighederne i Tanzania til at løslade alle politiske fanger;

11.  udtrykker alvorlig bekymring over den tanzaniske regerings pres på EU's delegationsleder, Roeland van de Geer; glæder sig over Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters beslutning om at foretage en omfattende gennemgang af EU's politikker over for Tanzania; insisterer på betydningen af ​politisk dialog med henblik på at opnå konkrete tilsagn fra Tanzanias myndigheder om at skabe et gunstigt miljø for civilsamfundets, de politiske partiers og mediernes aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at en udtrykkelig henvisning til ikkeforskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering medtages i den fremtidige AVS-EU-partnerskabsaftale efter 2020;

12.  udtrykker bekymring over masaifolkets situation; fordømmer myndighedernes og sikkerhedsstyrkernes magtanvendelse;

13.  opfordrer Tanzanias myndigheder til at handle beslutsomt for at sikre rettighederne for civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, sundhedsarbejdere og politiske aktivister i overensstemmelse med Tanzanias forfatning, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og landets internationale og regionale forpligtelser og tilsagn;

14.  opfordrer EU til fortsat nøje at overvåge menneskerettighedssituationen i Tanzania, navnlig gennem regelmæssig rapportering fra dets delegation; opfordrer Den Europæiske Unions delegation og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan, for at yde beskyttelse og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, AVS-EU-Ministerrådet, Den Afrikanske Unions medlemsstater, Det Østafrikanske Fællesskabs institutioner samt præsidenten, regeringen og parlamentet i Tanzania.

(1) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 122.


Blockchain: en fremadskuende handelspolitik
PDF 162kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om blockchain: en fremadskuende handelspolitik (2018/2085(INI))
P8_TA(2018)0528A8-0407/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser,

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) informationsteknologioverenskomst,

–  der henviser til WTO's arbejdsprogram vedrørende e-handel,

–  der henviser til WTO's aftale om handelslettelser,

–  der henviser til Verdenstoldorganisationens reviderede Kyoto-konvention,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om evaluering af de eksterne aspekter af toldmyndighedernes resultater og forvaltning som redskab til at forenkle handel og bekæmpe ulovlig handel(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(5),

–  der henviser til den fælles erklæring om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse i anledning af WTO's ministerkonference i Buenos Aires i december 2017(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(7),

–  der henviser til Kommissionens forslag om horisontale bestemmelser for grænseoverskridende datastrømme og beskyttelse af personoplysninger (i handels- og investeringsaftaler),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle: En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til rapport fra 2016 fra den ledende videnskabelige rådgiver hos Det Forenede Kongeriges statslige organ med titlen "Distributed Ledger Technology: beyond blockchain"(8),

–  der henviser til hvidbog fra 2018 fra De Forenede Nationers center for lettelse af samhandel og e-handel (UN/CEFACT) om tekniske anvendelser af blockchain,

–  der henviser til erklæring af 10. april 2018 fra 21 EU-medlemsstater og Norge om at indgå et europæisk blockchainpartnerskab(9), hvorefter yderligere fem medlemsstater blev medlemmer af partnerskabet, således at der nu er 27 signatarstater,

–  der henviser til Kommissionens lancering af EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi den 1. februar 2018(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. oktober 2017(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0407/2018),

A.  der henviser til, at blockchain i denne betænkning, medmindre andet er angivet, vil blive betragtet som en privat distributed ledger-teknologi (DLT) med adgangsrestriktioner bestående af en database indeholdende sekventielle blokke af data, der tilføjes med netværksoperatørers konsensus;

B.  der henviser til, at forskellige casestudies og industrier vil have forskellig nytte af en blanding af private/offentlige blockchains med/uden adgangsrestriktioner;

C.  der henviser til, at hver blok i en blockchain indeholder et hash, der bekræfter data fra tidligere blokke og sætter særskilte parter i stand til at foretage transaktioner med øget tillid og ansvarlighed, eftersom data, der er lagret på en ledger, ikke er nemme at forfalske;

D.  der henviser til, at open source-blockchainteknologi er fundamentet for stigningen i antallet af blockchains med adgangsrestriktioner på verdensplan og derved bidrager til at hæve niveauet for deltagertillid til et givet erhvervsrelateret net;

E.  der henviser til, at blockchain kan gøre det muligt for visse administratorer klart at definere deltagernes roller, ansvarsområder, adgangsniveauer og valideringsrettigheder;

F.  der henviser til, at global handel er baseret på en forsyningskædesektor med en skønnet omsætning på 16 billioner EUR, hvor de høje transaktionsomkostninger og et byrdefuldt papirarbejde resulterer i komplekse processer og systemer, der giver mulighed for fejl;

G.  der henviser til, at der er iværksat pilotinitiativer med et lovende potentiale til at nedbringe transportomkostninger, gøre industrien mere miljøvenlig og forbedre de økonomiske resultater;

H.  der henviser til, at der er mindst 202 blockchaininitiativer i den offentlige sektor i 45 lande rundt om i verden, og at navnlig økonomier i Asien/Stillehavsområdet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten investerer i blockchainteknologier til handel;

I.  der henviser til, at blockchain kan styrke og forbedre EU's handelspolitikker, som f.eks. frihandelsaftaler (FTA'er), aftaler om gensidig anerkendelse (MRA'er), især for autoriserede økonomiske operatører, beslutninger om et tilstrækkeligt dataniveau og handelsbeskyttelsesforanstaltninger;

J.  der henviser til, at blockchain har et stort potentiale til at forbedre gennemsigtigheden og sporbarheden i hele forsyningskæden, hæve niveauet for deltagertillid til et givet net, strømline toldkontrollen og regelefterlevelsen, nedbringe transaktionsomkostningerne, styrke dataenes uforanderlighed og sikkerhed og fungere som et redskab til bekæmpelse af korruption; der henviser til, at de potentielle fordele ledsages af flere udfordringer om bl.a. cybersikkerhed;

K.  der henviser til, at blockchain kan skabe en ramme for gennemsigtighed i en forsyningskæde, mindske korruption, afsløre skatteunddragelse, gøre det muligt at spore ulovlige betalinger og bekæmpe handelsbaseret hvidvask; der henviser til, at der er risici forbundet med anvendelsen af blockchainapplikationer uden adgangsrestriktioner til kriminelle aktiviteter såsom skatteunddragelse, skatteundgåelse og handelsbaseret hvidvask; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal overvåge og behandle disse spørgsmål hurtigst muligt;

L.  der henviser til, at blockchain stadig er under udvikling inden for international handel, hvilket nødvendiggør en innovationsvenlig, fremmende og ansporende ramme, der skaber retssikkerhed og samtidig fremmer beskyttelsen af forbrugerne, investorerne og miljøet, øger teknologiens sociale værdi, mindsker den digitale kløft og forbedrer borgernes digitale færdigheder;

M.  der henviser til, at blockchainteknologi kan give alle parter inden for handel, både offentlige og private, permanent adgang i realtid til en uforanderlig, tidsstemplet database med dokumenter vedrørende transaktioner og dermed bidrage til at opbygge tillid, undgå problemer med at overholde reglerne og bekæmpe anvendelsen af forfalskede varer eller falske dokumenter;

N.  der henviser til, at visse regioner i EU allerede er begyndt at udvikle denne teknologi gennem specifikke projekter og programmer, som er baseret på deres egne karakteristika, og oprette netværk til udbredelse af bedste praksis;

EU's handelspolitik

1.  erkender, at EU's FTA'er på trods af tidligere handelssuccesser har et stort uudnyttet potentiale og endnu ikke er blevet fuldt udnyttet, eftersom det i gennemsnit kun er 67 % af EU's eksportører og 90 % af EU's importører, som gør brug af præferencetoldsatserne i både EU og dets partnerlande eller -regioner, og støtter analyser af tekniske løsninger, som kan øge FTA'ers udnyttelse og eksport; bemærker, at eksportørerne kunne uploade alle deres dokumenter til en applikation i offentligt regi, som understøttes af blockchain, og påvise, at de opfylder vilkårene for FTA'ens præferenceordning, som f.eks. kvalificering til præferentielle oprindelsesregler, sundheds- og plantesundhedsregler (SPS) og regler for handel og bæredygtig udvikling; mener, at blockchain kan forbedre bestemmelserne om kumulation i FTA'er;

2.  mener, at procedurerne for opnåelse af certificering for både præferentielle og ikke-præferentielle oprindelsesregler er dyre og besværlige for virksomhederne; mener, at blockchain i tilfælde af præferenceregler kan bidrage til at fastslå en vares økonomiske nationalitet; mener endvidere, at blockchain med hensyn til ikke-præferencereglerne kan bistå Unionens forholdsmæssige anvendelse af defensive handelsinstrumenter ved at skabe gennemsigtighed i herkomsten af varer, der kommer ind på det europæiske marked, og skabe et overblik over importtilgangen for at sikre mere fair konkurrencevilkår for virksomheder;

3.  understreger, at blockchain har potentiale til at støtte dagsordenen for handel og en bæredygtig udvikling ved at skabe tillid til herkomsten af råstoffer og varer, gennemsigtige fremstillingsprocesser og forsyningskæder og deres overholdelse af internationale regler inden for arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige rettigheder, især med tanke på relevansen for konfliktmineraler, ulovlig handel med kulturgenstande, eksportkontrol og korruption; understreger, at blockchain kan bidrage til virksomhedernes bæredygtighed og fremme ansvarlig forretningsskik;

4.  mener, at de autoriserede økonomiske operatørers aftaler om gensidig anerkendelse sætter virksomhederne i stand til at diversificere deres forsyningskæder gennem kortere tid og færre omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende told; bemærker, at der er gennemførelsesproblemer, der skal løses; mener, at blockchain frembyder potentiale til at mindske den usikkerhed, der er forbundet med gennemførelsen af de autoriserede økonomiske operatørers aftaler om gensidig anerkendelse, gennem en gnidningsløs udveksling af data;

Eksterne aspekter af told- og handelslettelser

5.  glæder sig i høj grad over aftalen om handelslettelser; betragter aftalen om handelslettelser som et grundlag for, at WTO-medlemmerne kan udforske yderligere veje til lettelse af samhandelen, herunder gennem blockchain; glæder sig over EU's bestræbelser på at vedligeholde og styrke WTO og EU's engagement i et regelbaseret handelssystem for at sikre lige vilkår og håndhæve globale handelsregler;

6.  mener, at blockchain kan sætte toldmyndighederne i stand til automatisk at opnå de fornødne oplysninger til brug for en tolddeklarering, mindske behovet for manuel kontrol og papirdokumentation og sikre en korrekt ajourføring af status og karakteristika for de varer, der kommer ind i EU, for alle relevante parter samtidig og herved forbedre mulighederne for track-and-trace og gennemsigtighed;

7.  mener, at digitalisering vil betyde, at udvekslingen af oplysninger bliver mere effektiv og gennemsigtig; mener, at blockchain kan give producenter, laboratorier, logistikvirksomheder, lovgivere og forbrugere adgang til og mulighed for at dele alle nødvendige oplysninger om eksempelvis herkomst, afprøvning, certificering og licensudstedelse; bemærker, at blockchain også kan bidrage til en passende udstedelse af e-certifikater; mener, at digitalisering og anvendelse af applikationer i forsyningskæden både er en forudsætning for og et supplement til, at blockchain kan blive fuldt funktionel; bemærker, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår digitalisering;

8.  mener, at indførelsen af blockchainteknologier i hele forsyningskæden kan øge den globale handels effektivitet, tempo og omfang ved at begrænse omkostningerne forbundet med internationale transaktioner og bistå virksomhederne med at finde nye handelspartnere og kan føre til en øget forbrugerbeskyttelse og forbrugertillid til digital handel;

9.  understreger, at blockchain kan anvendes på forskellige måder, navnlig på følgende vis:

   a. en større vished, både hvad angår varernes herkomst og intellektuelle ejendomsrettigheder, hvorved risikoen for, at ulovlige varer, herunder forfalskninger, kommer ind i forsyningskæden, mindskes
   b. præcise oplysninger til myndighederne om, hvornår en vare er blevet beskadiget/ændret i forbindelse med en forsyningskæde
   c. forbedret gennemsigtighed og sporbarhed ved at gøre det muligt for alle deltagere at registrere deres transaktioner og dele disse oplysninger i nettet
   d. fremme af forbrugerbeskyttelse og -tillid ved at give forbrugerne detaljerede oplysninger om varer og bidrage til virksomhedernes bæredygtighedsarbejde
   e. nedbringelse af omkostningerne ved forsyningskædeforvaltning ved at fjerne behovet for mellemmænd og de hermed forbundne omkostninger sammen med de fysiske krav til at udarbejde, transportere og behandle papirdokumentation
   f. bedre anvendelse af korrekte told- og momsbetalinger og opkrævning af indtægter inden for handelspolitikken og
   g. reducering af varers samlede transittid ved at automatisere opgaver, der typisk udføres ved hjælp af manuelle midler; bemærker de hermed forbundne fordele, navnlig for så vidt angår "just-in-time"-forsyningskæder, både for at reducere logistikindustriens omkostninger og CO2-aftryk;

10.  bemærker, at kriminelle kan manipulere med den lovlige handel med henblik på at skjule deres ulovlige aktiviteter, som f.eks. handelsbaseret hvidvask, ved at foretage indgreb i den nødvendige dokumentation med falske rapporter, såsom overvurdering eller undervurdering af den pågældende vare; mener, at blockchain kan give toldmyndighederne og andre myndigheder mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger rettidigt, hurtigt og samordnet med henblik på at afsløre ulovlige pengestrømme;

Datastrømme på tværs af grænserne og databeskyttelse

11.  anerkender datastrømme på tværs af grænserne som en integrerende funktion for international handel med varer og tjenesteydelser og design af blockchainarkitekturen;

12.  fremhæver blockchains muligheder for at validere transaktioner i en international forsyningskæde gennem fastlæggelse af niveauer for deltagernes adgangs- og valideringsprocedurer;

13.  konstaterer forbindelsen mellem blockchain og datastrømme for handel på tværs af grænserne; bemærker, at et privat inter-ledger-netværk med adgangsrestriktioner kan skabe tillid mellem platforme gennem integrering af data fra flere kilder; anerkender betydningen af datastrømme på tværs af grænserne for vækst og beskæftigelse; fremhæver sondringen mellem personoplysninger og ikkepersonoplysninger inden for blockchain;

14.  erkender den udfordring, som forholdet mellem blockchain og gennemførelsen af persondataforordningen rejser; fremhæver, at gennemførelsen af blockchain bør være i overensstemmelse med al eksisterende og fremtidig EU-lovgivning om databeskyttelse og regler for beskyttelse af privatlivets fred; understreger, at blockchainteknologi kan tilvejebringe løsninger til bestemmelserne om "databeskyttelse gennem design" i gennemførelsen af persondataforordningen på grundlag af deres fælles principper til beskyttelse af sikrede og selvstyrede data; fremhæver, at persondataforordningen har en begrænset indvirkning på handelstransaktioner, eftersom private blockchains med adgangsrestriktioner ikke indeholder personoplysninger; erkender imidlertid, at der er behov for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og myndighedstilsyn; understreger, at persondataforordningen kun finder anvendelse, hvis der er tale om personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på dette spørgsmål;

15.  erkender behovet for, at blockchains skal udformes i overensstemmelse med retten til at blive glemt, og bemærker, at bekræftede brugere af blockchain og blockchainapplikationer til enhver tid bør have adgang til alle data vedrørende transaktioner, som de er involveret i, i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder;

16.  gentager sin opfordring til at indføre bestemmelser, der gør det muligt for det digitale økosystem at fungere fuldt ud og fremmer grænseoverskridende datastrømme i frihandelsaftaler; bemærker i den forbindelse, at beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ikke fremmer den fri udveksling af andre data end personoplysninger; opfordrer derfor Kommissionen til at forhandle bindende tilsagn, som kan håndhæves, om dataoverførsler i frihandelsaftaler, herunder af andre oplysninger end personoplysninger;

17.  understreger, at blockchain udgør et nyt paradigme for datalagring og -forvaltning, som kan decentralisere forskellige former for menneskelig interaktion, markeder, banksektoren og den internationale handel; understreger, at fremkomsten af blockchain både giver muligheder og udfordringer med hensyn til databeskyttelse, gennemsigtighed og økonomisk kriminalitet, eftersom dataene er uforanderlige, når de er blevet indlæst og delt med alle de deltagende parter, hvilket samtidig også sikrer systemets sikkerhed og integritet; anmoder om, at der gøres alt, hvad der er muligt, herunder på nationalt plan, for at sikre, at teknologien ikke kan forfalskes, og at den er uforanderlig, og for at sikre, at den grundlæggende ret til databeskyttelse ikke bringes i fare;

18.  anerkender, at betænkningen anerkender udfordringen i forholdet mellem blockchain-teknologier og gennemførelsen af EU's databeskyttelsesramme, dvs. databeskyttelsesforordningen, og minder om, at dette forhold som følge heraf kan afsløre en konflikt mellem beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på den ene side og fremme af innovation; foreslår, at det er nødvendigt at sikre, at blockchain er i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesramme og fuldt ud overholder de principper, der er fastsat i EU-retten, navnlig i forbindelse med behandling af personoplysninger som en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 8, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i TEUF;

19.  understreger endvidere, at blockchains, til dels som følge af ovennævnte sammenstød, på ingen måde automatisk støtter datasuveræniteten og derfor skal være specifikt udformet til at gøre dette, da de også kan udgøre en risiko for databeskyttelsen;

20.  understreger, at blockchain-teknologien, hvis den er udformet korrekt, bør være i overensstemmelse med princippet om "databeskyttelse gennem design", som har til formål at give de registrerede større kontrol med deres data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen; understreger desuden, at personoplysninger i en blockchain normalt ikke er anonyme, hvilket derved gør dem til personoplysninger som omhandlet i databeskyttelsesforordningen; fastholder, at blockchains bør være fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder når de anvendes til behandling af personoplysninger; anbefaler i denne forbindelse, at blockchains og applikationer bør integrere mekanismer, der sikrer, at data kan være helt anonyme, således at det garanteres, at de kun lagrer data, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person;

21.  understreger, at fremtidige blockchain-applikationer bør indføre mekanismer, der beskytter personoplysninger og privatlivets fred for brugerne og sikrer, at dataene kan være helt anonyme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere forskning, navnlig akademisk forskning, inden for nye blockchain-teknologier, som er forenelige med databeskyttelsesforordningen og er baseret på princippet om databeskyttelse gennem design, som f.eks. zk-SNARK (zero-knowledge succinct non-interactive arguments of knowledge);

22.  mener, at blockchain-teknologi for at undgå en krænkelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ikke bør anvendes til behandling af personoplysninger, før brugerorganisationen er i stand til at sikre overholdelse af databeskyttelsesforordningen og navnlig sikre, at retten til berigtigelse og sletning af oplysninger overholdes;

23.  fremhæver, at brugere af blockchain både kan være registeransvarlige for de personoplysninger, som de uploader til en ledger, og registerførere ved at lagre den fulde kopi af denne ledger på deres egen computer;

24.  bemærker, at i de tilfælde, hvor blockchain indeholder personoplysninger, vil visse blockchain-teknologiers uforanderlige karakter sandsynligvis være uforenelig med den "ret til sletning", der er fastsat i artikel 17 i databeskyttelsesforordningen;

25.  bemærker med bekymring, at i de tilfælde, hvor blockchain indeholder personoplysninger, er spredningen af kopier af data i en blockchain sandsynligvis uforenelig med princippet om dataminimering som fastsat i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen;

26.  opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udstede retningslinjer og henstillinger med henblik på at sikre, at blockchain-teknologi er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

27.  bemærker med bekymring, at der mangler oplysninger om de alvorlige konsekvenser af anvendelsen af blockchain-teknologi, navnlig på områder som bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme; mener, at enhver anvendelse af blockchain-teknologier bør foregribes ved at afgrænse, hvad der vil blive lagret på og uden for kæden, og at personoplysninger skal lagres uden for kæden;

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

28.  mener, at innovation og fremme af blockchain kan skabe økonomiske muligheder for SMV'ers internationalisering og mulighed for at klare de omkostninger, der er forbundet med eksport, ved at gøre det lettere at interagere med forbrugere, toldmyndigheder, internationale og nationale tilsynsmyndigheder og andre virksomheder, der deltager i forsyningskæden; tilføjer, at blockchaininfrastruktur kan bidrage til hurtigt og billigere at markedsføre produkter og tjenester;

29.  fremhæver de fordele, blockchain kunne bibringe SMV'erne ved at muliggøre peer-to-peer-kommunikation, -samarbejdsværktøjer og -betalinger og dermed lette forretningsaktiviteterne og mindske risikoen for udeblivelse af betaling og de retlige og proceduremæssige omkostninger i forbindelse med kontraktopfyldelse ved hjælp af intelligente kontrakter; anerkender behovet for at sikre, at udviklingen af blockchain inden for international handel inkluderer SMV'er; fremhæver, at intelligente kontrakter på nuværende tidspunkt muligvis ikke er tilstrækkeligt modne til at blive anset for at være retligt bindende i en hvilken som helst sektorspecifik forordning, og at der er behov for en yderligere vurdering af risici;

30.  anerkender de muligheder, herunder for SMV'er, der opstår som følge af indførelsen af blockchain-teknologi som led i EU's handelspolitik, hvilket bl.a. kunne medføre lavere transaktionsomkostninger og større effektivitet; anerkender endvidere, at blockchain-teknologi har potentiale til at øge tilliden til det nuværende handelssystem ved at give en uforanderlig registrering over transaktioner; anerkender imidlertid, at anvendelsen af denne teknologi i sager, der falder uden for EU's handelspolitik, kan udgøre en risiko for hvidvask af penge og lette finansieringen af organiseret kriminalitet;

Interoperabilitet, skalerbarhed og samspillet med relaterede teknologier

31.  er opmærksom på udfordringerne med hensyn til skalerbarhed ved gennemførelsen af blockchainsystemer i forbindelse med udvidelsen af de internationale handelsnetværk;

32.  bemærker udbredelsen af praksis, hvor forskellige blockchains forankrer data vedrørende en transaktion i separate private og offentlige ledgers; noterer sig, at der er et stigende behov for at udvikle standarder for global interoperabilitet til integrering af transaktioner på tværs af blockchains i forbindelse med en vares bevægelser i en forsyningskæde for at fremme interoperabiliteten mellem systemer, herunder ældre driftssystemer; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med ISO og andre relevante standardiseringsorganer;

33.  mener, at de mulige vekselvirkninger mellem blockchainteknologier og andre former for international handel er mulige; understreger behovet for at analysere muligheder og udfordringer med tilknytning til udviklingen i blockchainteknologier; opfordrer til yderligere forskning i deres anvendelighed på den digitale omstilling og automatisering af den internationale handel samt den offentlige sektor, navnlig under programmet for et digitalt Europa;

Konklusioner

34.  anmoder Kommissionen om at følge udviklingen på blockchainområdet, især de igangværende pilotprojekter/initiativer i den internationale forsyningskæde og eksterne aspekter af told og lovgivningsmæssige processer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et horisontalt strategidokument, som inddrager Kommissionens relevante generaldirektorater, om indførelse af blockchainteknologier inden for handel og styring af forsyningskæden samt inden for intellektuel ejendom og navnlig i forbindelse med bekæmpelse af forfalskninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de retlige og forvaltningsmæssige aspekter af blockchain og om, hvorvidt blockchain tilbyder bedre løsninger på eksisterende og fremspirende teknologier, der kan håndtere de aktuelle udfordringer i EU's handelspolitik; anmoder Kommissionen om at følge udviklingen på blockchainområdet, især de igangværende pilotprojekter/initiativer i den internationale forsyningskæde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et strategidokument om indførelse af blockchainteknologier inden for handel og styring af forsyningskæden; mener, at målet skal være at tiltrække forskellige blockchainaktører for projekter/initiativer i den internationale forsyningskæde og udvikle fælles projekter, der bl.a. medtager de forskellige partneres identitet, herkomst og datalagring;

35.  anmoder Kommissionen om at udvikle et sæt vejledende principper for anvendelse af blockchain inden for international handel for at give industrien og kunder og lovgivningsmæssige myndigheder en tilstrækkelig grad af sikkerhed, der ansporer til brug af blockchain, samtidig med at innovation fremmes; understreger, at lovgivning om teknologien på grundlag af applikationerne vil begrænse innovationen og oprettelsen af nye applikationer; understreger betydningen for EU, og navnlig for den europæiske industri, af at udvise lederskab og ejerskab inden for blockchainteknologi og sikre lige vilkår for den globale konkurrence og inden for udvikling og lovgivningsmæssige rammer; understreger betydningen af dialog og udveksling af praksis samt opbygning af kompetence og digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at iværksætte og føre tilsyn med pilotprojekter, der anvender blockchainteknologi i den internationale handel, med henblik på at afprøve dens fordele;

36.  tilskynder Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne hen imod en forenkling og en styrkelse af informationsstrømmen med henblik på handelslettelse ved blandt andre foranstaltninger at indføre egnede informations- og kommunikationsteknologier;

37.  anmoder Kommissionen om at nedsætte en rådgivende gruppe inden for GD for Handel om blockchain og udvikle en konceptnote for private pilotprojekter med tilladelser vedrørende ende-til-ende-anvendelse af blockchain i forsyningskæden, der involverer toldmyndigheder og andre grænseoverskridende myndigheder, og tager intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelse af forfalskninger i betragtning; anerkender, at blockchainteknologien fortsat befinder sig på et tidligt udviklingstrin, men at der alligevel er behov for en branchestrategi for en effektiv gennemførelse af blockchain;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan blockchain kan støtte handel og bæredygtig udvikling; minder om Parlamentets holdning om, at foranstaltninger, der støtter en EU-strategi for digital handel, bør være fuldt ud i overensstemmelse med og bidrage til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), herunder SDG5 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; Minder om Parlamentets holdning til betydningen af at fremme kvinders deltagelse i STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og af at mindske kønsforskellene i adgangen til og anvendelsen af nye teknologier;

39.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre politikundersøgelser af, hvordan blockchain kan modernisere Unionens handelsbeskyttelsespolitikker med henblik på at styrke deres legitimitet og håndhævelse;

40.  anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er optimalt at have en blockchainarkitektur, der holder private data uden for kæden;

41.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan handelsfremme og sikkerhed kan øges ved hjælp af blockchain-teknologi, herunder begrebet "autoriserede økonomiske operatører";

42.  tilskynder Kommissionen til at samarbejde med og bidrage til internationale organisationers arbejde og indgå i nuværende projekter om udarbejdelsen af et sæt standarder og principper til understøttelse af en regulering, der tager sigte på at lette brugen af blockchain;

43.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at spille en ledende rolle i processen med standardisering og sikkerhed ved blockchain og til at samarbejde med internationale partnere og alle relevante interessenter og industrier om at udvikle blockchainstandarder, herunder terminologi, udvikling og anvendelse af teknologien inden for handel og forsyningskædeforvaltning; understreger, at cybersikkerhed er kritisk for blockchainapplikationer, herunder inden for international handel; opfordrer Kommissionen til at undersøge sikkerhedsproblemer, vurdere teknologiske risici såsom kvantumcomputere og træffe foranstaltninger til at imødegå disse udfordringer;

44.  anmoder Kommissionen om at arbejde samen med relevante interessenter på gennemgang og udvikling af en ramme for håndtering af udfordringerne i forbindelse med interoperabilitet og kompatibilitet mellem blockchainsystemer;

45.  glæder sig over lanceringen af "EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi" og tilskynder det til at undersøge applikationer, der skal lette den internationale handel; anmoder hermed Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide det mandat, som EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi har, og inddrage relevante lokale og globale interessenter for at tage fat på kommende udfordringer og fremme støtten fra beslutningstagerne;

46.  opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for vurderingen og videreudviklingen af blockchain-teknologier, herunder i specifikke sektorer såsom dem, der er omfattet af EU's handelspolitik, og til at danne en rådgivende gruppe om blockchains, som bør omfatte eksperter i bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse, databeskyttelse og organiseret kriminalitet;

47.  minder Kommissionen om, at EU har mulighed for at blive en førende aktør inden for blockchainteknologi og international handel og at den bør være en indflydelsesrig aktør i udformningen af dens globale udvikling sammen med internationale partnere;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 76.
(2) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.
(4) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 44.
(5) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.
(6) https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc11_e/genderdeclarationmc11_e.pdf
(7) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(8) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf
(9) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-countries-join-blockchain-partnership
(10) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-521_en.htm
(11) http://www.consilium.europa.eu/media/21620/19-euco-final-conclusions-en.pdf


Tilstrækkeligheden af den beskyttelse af personoplysninger, der gives af Japan
PDF 155kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse af personoplysninger, der gives af Japan (2018/2979(RSP))
P8_TA(2018)0529B8-0561/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 6, 7, 8, 11, 16, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(1) og til anden relevant EU-lovgivning om databeskyttelse,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14 (Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner)(2),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 (Tele2 Sverige AB mod Post- och telestyrelsen) og C-698/15 (Secretary of State for the Home Department mod Tom Watson m.fl.)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 med titlen "Udvikling af en digital handelsstrategi"(4),

–  der henviser til Artikel 29-Gruppens dokument "Adequacy Referential" af 6. februar 2018(5), hvori der udstikkes retningslinjer til Kommissionen og Det Europæiske Databeskyttelsesråd inden for rammerne af den generelle forordning om databeskyttelse med henblik på vurdering af databeskyttelsesniveauet i tredjelande og internationale organisationer,

–  der henviser til Det Europæiske Databeskyttelsesråds udtalelse af 5. december 2018 om EU's og Japans udkast til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om tilstrækkeligheden af beskyttelsen af personoplysninger i Japan (COM(2018)XXXX),

–  der henviser til resultaterne af det besøg, som en ad hoc-delegation fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) aflagde i Japan i oktober 2017, og som blev arrangeret som led i forhandlingerne om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau med henblik på at møde de relevante japanske myndigheder og interessenter og drøfte væsentlige elementer, som Kommissionen skal tage i betragtning, når den vedtager sin afgørelse om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse har fundet anvendelse siden den 25. maj 2018; der henviser til, at artikel 45, stk. 2, i den generelle forordning om databeskyttelse fastsætter de elementer, der skal tages i betragtning af Kommissionen, når den vurderer tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i et tredjeland eller en international organisation;

B.  der henviser til, at Kommissionen navnlig skal tage hensyn til retsstatsprincippet, respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, den relevante lovgivning, såvel den generelle som den sektorspecifikke, herunder lovgivning vedrørende offentlig sikkerhed, forsvar, national sikkerhed, strafferet og offentlige myndigheders adgang til personoplysninger, at der forefindes én eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder, og at de fungerer effektivt, samt de internationale forpligtelser, som tredjelandet eller den internationale organisation har indgået;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol i sin dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14 (Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner) præciserede, at et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i et tredjeland skal forstås som i det væsentlige svarende til niveauet inden for Unionen i medfør af direktiv 95/46/EF sammenholdt med chartret;

D.  der henviser til, at Japan er en af EU's vigtigste handelspartnere, med hvem der for nylig er indgået en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA), som fastlægger fælles værdier og principper og samtidig beskytter følsomme områder hos begge partnere; der henviser til, at fælles anerkendelse af grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred og databeskyttelse, udgør et vigtigt grundlag for beslutningen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, der vil danne retsgrundlaget for overførsel af personoplysninger fra EU til Japan;

E.  der henviser til, at LIBE-ad hoc-delegationen til Japan blev gjort opmærksom på de japanske myndigheders og interessenters interesse ikke blot i anvendelsen af de nye bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse i sig selv, men også i udviklingen af en solid mekanisme på højt niveau for overførsel af personoplysninger mellem EU og Japan, som kunne opfylde betingelserne i EU's retlige ramme med hensyn til et beskyttelsesniveau, der i det væsentlige svarer til det, som EU's databeskyttelseslovgivning yder;

F.  der henviser til, at overførsler af personoplysninger mellem EU og Japan i kommercielt øjemed udgør et vigtigt element i forbindelserne mellem EU og Japan i lyset af den konstant stigende digitalisering af den globale økonomi; der henviser til, at sådanne overførsler bør ske under fuld hensyntagen til retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til privatlivets fred; der henviser til, at et af EU's grundlæggende mål er beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

G.  der henviser til, at EU og Japan i januar 2017 indledte drøftelser med henblik på at lette overførsel af personoplysninger til kommercielle formål ved hjælp af den første "gensidige konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau" nogensinde; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi udtrykkeligt anerkendte, at "afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau udgør en grundlæggende mekanisme [...] for så vidt angår beskyttelse af overførsler af personoplysninger fra EU til et tredjeland";

H.  der henviser til, at afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i forbindelse med overførsler af personoplysninger til Japan ville være den første afgørelse af denne art til at blive vedtaget i henhold til de nye og strengere regler i den generelle forordning om databeskyttelse;

I.  der henviser til, at Japan for nylig har moderniseret og styrket sin databeskyttelseslovgivning for at bringe den i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig med de garantier og individuelle rettigheder, der følger af den nye europæiske lovgivningsramme for databeskyttelse; der henviser til, at den retlige ramme for databeskyttelse i Japan består af forskellige søjler, hvoriblandt loven om beskyttelse af personoplysninger er den centrale retsakt;

J.  der henviser til, at Japans regering den 12. juni 2018 vedtog en beslutning, i henhold til hvilken udvalget vedrørende beskyttelse af personoplysninger ("udvalget") som den myndighed, der er kompetent med hensyn til forvaltning og gennemførelse af loven om beskyttelse af personoplysninger, tillægges "beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at slå bro over forskellene mellem Japan og det pågældende fremmede land på grundlag af lovens artikel 6 med henblik på at sikre en passende behandling af personoplysninger fra det pågældende land"; der henviser til, at det i denne beslutning fastsættes, at dette omfatter beføjelsen til at indføre øgede beskyttelsesforanstaltninger gennem vedtagelse af strengere regler, som supplerer og er mere vidtgående end dem, der er fastsat i loven om beskyttelse af personoplysninger og i regeringsbeslutningen; der henviser til, at disse strengere regler i henhold til denne beslutning vil være bindende og kunne håndhæves over for japanske erhvervsdrivende;

K.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om den tilstrækkelige beskyttelse af personoplysninger i Japan ledsages (som bilag I) af de supplerende regler, som udvalget vedtog den 15. juni 2018, og som er baseret på artikel 6 i loven om beskyttelse af personoplysninger, der udtrykkeligt giver udvalget mulighed for at vedtage strengere regler, herunder med henblik på at lette internationale dataoverførsler; der henviser til, at de supplerende regler endnu ikke er offentligt tilgængelige;

L.  der henviser til, at formålet med disse supplerende regler ville være at håndtere relevante forskelle mellem Japans og EU's databeskyttelseslovgivning med henblik på at sikre en hensigtsmæssig behandling af personoplysninger fra EU på grundlag af en afgørelse om tilstrækkelighed, navnlig hvad angår personoplysninger, som skal behandles med særlig omhu ("følsomme data"), lagrede personoplysninger med angivelse af anvendelsesformål, begrænsning på grund af anvendelsesformålet, begrænsning af overførsel af data til en tredjepart i udlandet og anonym behandling af oplysninger;

M.  der henviser til, at de supplerende regler vil være juridisk bindende for alle erhvervsdrivende, som håndterer personoplysninger, og som modtager persondata, der er overført fra EU på grundlag af en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og som derfor er forpligtede til at overholde disse regler og eventuelle rettigheder og forpligtelser, der knytter sig hertil, og vil kunne håndhæves af både udvalget og af de japanske domstole;

N.  der henviser til, at de supplerende regler med henblik på at sikre et i det væsentlige tilsvarende niveau for beskyttelse af personoplysninger, der overføres fra EU til Japan, fastsætter yderligere beskyttelse, der skal finde anvendelse på grundlag af strengere betingelser eller begrænsninger for behandling af personoplysninger, der overføres fra EU, f.eks. i forbindelse med personoplysninger, som skal behandles med særlig omhu, videreoverførsel, anonyme data og formålsbegrænsning;

O.  der henviser til, at der i den japanske retlige ramme for databeskyttelse skelnes mellem "personoplysninger" og "persondata", og at der i nogle tilfælde henvises til en særlig kategori af persondata, nemlig "lagrede persondata";

P.  der henviser til, at begrebet "personoplysninger" i henhold til artikel 2, stk. 1, i loven om beskyttelse af personoplysninger omfatter enhver form for oplysninger om en levende person, som gør det muligt at identificere vedkommende; der henviser til, at der i definitionen skelnes mellem to kategorier af personoplysninger, nemlig i) individuelle identifikationskoder og ii) andre personlige oplysninger, ud fra hvilke en bestemt person kan identificeres; der henviser til, at sidstnævnte kategori omfatter oplysninger, som ikke i sig selv muliggør identifikation, men som sammenholdt med andre oplysninger gør det muligt at identificere en bestemt person;

Q.  der henviser til, at "persondata" i henhold til artikel 2, stk. 4, i loven om beskyttelse af personoplysninger er personoplysninger, der udgør en database af personoplysninger osv.; der henviser til, at det i artikel 2, stk. 1, i loven om beskyttelse af personoplysninger slås fast, at oplysningerne i sådanne databaser er systematisk ordnede, hvilket svarer til begrebet "et register" i henhold til artikel 2, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse; der henviser til, at "personoplysninger" i henhold til artikel 4, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person; der henviser til, at der ved en identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved hjælp af en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet; der henviser til, at for at afgøre, om en fysisk person er identificerbar, bør alle midler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse af den dataansvarlige eller en anden person til direkte eller indirekte at identificere, herunder udpege, den pågældende, tages i betragtning;

R.  der henviser til, at "lagrede persondata" i henhold til artikel 2, stk. 7, i loven om beskyttelse af personoplysninger er personoplysninger, som en erhvervsdrivende, der håndterer personoplysninger, har beføjelse til at videregive, rette, tilføje eller slette indholdet af, ophøre med at anvende, slette eller ophøre med at levere til tredjepart, og som hverken må være de oplysninger, om hvilke det i en regeringsbeslutning foreskrives, at det sandsynligvis vil skade samfundets eller andre interesser, hvis tilstedeværelsen eller fraværet af dem offentliggøres, eller de oplysninger, der skal slettes inden for et tidsrum på højst et år, som foreskrives ved regeringsbeslutning; der henviser til, at begrebet "lagrede persondata" i de supplerende regler tilpasses begrebet "persondata" for at sikre, at visse begrænsninger i individuelle rettigheder, der knytter sig til førstnævnte, ikke vil gælde for data, der overføres fra EU;

S.  der henviser til, at den japanske databeskyttelseslovgivning, som er genstand for udkastet til gennemførelsesafgørelse, udelukker flere områder fra sit anvendelsesområde, når de behandler personoplysninger til specifikke formål; der henviser til, at udkastet til gennemførelsesafgørelse ikke vil finde anvendelse på overførsel af personoplysninger fra EU til en modtager, der er omfattet af en hvilken som helst af de ovennævnte undtagelser i den japanske databeskyttelseslovgivning;

T.  der henviser til, at udkastet til gennemførelsesafgørelse med hensyn til videreoverførsel af personoplysninger, der stammer fra EU, fra Japan til et tredjeland udelukker, at der hertil anvendes overførselsinstrumenter, som ikke skaber en bindende forbindelse mellem den japanske dataeksportør og tredjelandets dataimportør og ikke sikrer det fornødne beskyttelsesniveau; der henviser til, at dette f.eks. ville være tilfældet med det grænseoverskridende system til beskyttelse af privatlivets fred i landene i det økonomiske samarbejde i Asien-Stillehavsområdet (APEC), hvori Japan indgår, idet beskyttelsen i dette system ikke følger af et bindende arrangement mellem eksportør og importør inden for rammerne af deres bilaterale forbindelser og klart ligger på et lavere niveau end det, som kombinationen af loven om beskyttelse af personoplysninger og de supplerende regler garanterer;

U.  der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd i sin udtalelse af 5. december 2018 på grundlag af den dokumentation, som Kommissionen har stillet til rådighed, vurderer, om den japanske retlige ramme for databeskyttelse rummer tilstrækkelige garantier for et passende niveau for beskyttelse af personoplysninger; der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen og det japanske udvalg vedrørende beskyttelse af personoplysninger har gjort for at øge konvergensen mellem de japanske og europæiske retlige rammer med henblik på at lette overførsel af personoplysninger; der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd erkender, at de forbedringer, som indføres med de supplerende regler med henblik på at slå bro over nogle af forskellene mellem de to regelsæt, er meget vigtige og velkomne; der henviser til, at rådet bemærker, at der stadig skal findes løsninger på en del emner, som giver anledning til bekymring, såsom beskyttelse af personoplysninger, der overføres fra EU til Japan, gennem hele deres livscyklus, og anbefaler, at Kommissionen fremlægger yderligere dokumentation og forklaringer vedrørende de spørgsmål, der er blevet bragt på bane, og nøje overvåger, at reglerne anvendes effektivt;

V.  der henviser til, at udkastet til gennemførelsesafgørelse også ledsages af en skrivelse fra justitsministeren af 14. september 2018, hvori der henvises til et dokument udarbejdet af justitsministeriet og en række ministerier og agenturer om "de japanske offentlige myndigheders indsamling og anvendelse af personoplysninger til håndhævelse af strafferetten og nationale sikkerhedsformål" med en oversigt over de gældende retlige rammer, og som giver Kommissionen officielle fremstillinger, garantier og forpligtelser, der er underskrevet på højeste plan i ministerier og agenturer; denne skrivelse er vedføjet som bilag II til gennemførelsesafgørelsen;

1.  noterer sig den detaljerede analyse, som Kommissionen giver i sit udkast til gennemførelsesafgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger, herunder tilsyns- og klagemekanismer, der finder anvendelse på erhvervsdrivendes behandling af oplysninger, samt med hensyn til japanske offentlige myndigheders adgang til oplysninger, navnlig for så vidt angår retshåndhævelse og national sikkerhed;

2.  noterer sig, at Japan desuden samtidig er i gang med at forberede anerkendelsen af beskyttelsesniveauet for personoplysninger, der overføres fra Japan til EU i henhold til artikel 23 i loven om beskyttelse af personoplysninger, hvilket vil munde ud i den første indbyrdes konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau på verdensplan og føre til skabelsen af verdens største område med frie og sikre datastrømme;

3.  glæder sig over denne udvikling som et udtryk for den globale udbredelse af høje databeskyttelsesstandarder; påpeger imidlertid, at dette ikke på nogen måde må føre til, at der slækkes på kravene i EU's afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet; minder om, at Kommissionen i forbindelse med en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse skal foretage en objektiv vurdering af den retlige og praktiske situation i tredjelandet, området, sektoren eller den internationale organisation;

4.  påpeger, at EU-Domstolen har afgjort, at udtrykket "tilstrækkeligt beskyttelsesniveau" ikke kræver samme grad af beskyttelse som det, der garanteres i EU, men skal forstås sådan, at det kræves, at dette tredjeland på grundlag af dets nationale lovgivning eller dets internationale forpligtelser faktisk sikrer et beskyttelsesniveau for de grundlæggende rettigheder og friheder, som i det væsentlige svarer til det niveau, der garanteres inden for Unionen i medfør af den generelle forordning om databeskyttelse sammenholdt med chartret;

5.  bemærker, at retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger er garanteret på forfatningsmæssigt niveau både i Japan og i EU, men at en fuldstændig ensretning af EU's og Japans regelsæt ikke vil være mulig på grund af forskellene i såvel forfatningsstruktur som kultur;

6.  noterer sig ændringerne i loven om beskyttelse af personoplysninger, som trådte i kraft den 30. maj 2017; glæder sig over de væsentlige forbedringer;

7.  bemærker, at de kategorier af erhverv og forarbejdningsaktiviteter, der er udelukket fra det materielle anvendelsesområde for loven om beskyttelse af personoplysninger, udtrykkeligt er blevet udelukket fra anvendelsesområdet for konstateringen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau;

8.  mener, at der er en høj grad af konvergens mellem Japans og EU's databeskyttelsessystemer med hensyn til principper, garantier og individuelle rettigheder samt tilsyns- og håndhævelsesmekanismer efter vedtagelsen af den ændrede lov om beskyttelse af personoplysninger og den generelle forordning om databeskyttelse i 2016; fremhæver navnlig, at der med den ændrede lov om beskyttelse af personoplysninger oprettes en uafhængig tilsynsmyndighed (udvalget);

9.  bemærker imidlertid, at udvalget selv finder, at der på trods af en høj grad af konvergens mellem de to systemer eksisterer visse relevante forskelle; bemærker endvidere, at udvalget for at sikre et højere beskyttelsesniveau for personoplysninger, der overføres fra EU, den 15. juni 2018 vedtog de supplerende regler;

10.  glæder sig over en række vigtige præciseringer i de supplerende regler, heriblandt jævnførelsen af "anonymiserede personlige oplysninger" i loven om beskyttelse af personoplysninger med "anonyme oplysninger" i den generelle forordning om databeskyttelse;

11.  er af den opfattelse, at den yderligere beskyttelse i henhold til de supplerende regler kun gælder for overførsler inden for rammerne af afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet; minder om, at nogle dataoverførsler – i betragtning af anvendelsesområdet for beslutningen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet – vil blive foretaget i henhold til disse andre tilgængelige mekanismer;

12.  erkender, at den yderligere beskyttelse, der er fastsat i de supplerende regler, er begrænset til personoplysninger, der overføres fra Europa, og at erhvervsdrivende, der samtidig skal behandle japanske og europæiske personoplysninger, derfor vil være forpligtede til at overholde de supplerende regler ved hjælp af f.eks. tekniske ("tagging") eller organisatoriske midler (f.eks. lagring i en særlig database) for at være i stand til at identificere sådanne personoplysninger gennem hele deres "livscyklus"; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen for at undgå potentielle smuthuller, hvor operatørerne omgår de forpligtelser, der er fastsat i de supplerende regler, ved at overføre data via tredjelande;

13.  bemærker, at definitionen af "persondata" i loven om beskyttelse af personoplysninger udelukker data, "hvis mulighed for at være til skade for en fysisk persons rettigheder og interesser i henhold til regeringsbeslutning anses for at være ringe henset til deres anvendelsesmetode"; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere, om dette "skadebaserede" kriterium er foreneligt med EU's tilgang, i henhold til hvilken al behandling af personoplysninger falder inden for databeskyttelseslovgivningens anvendelsesområde; bemærker dog også, at denne tilgang vil finde anvendelse i meget begrænsede situationer;

14.  bemærker endvidere, at definitionen af "personoplysninger" i loven om beskyttelse af personoplysninger er begrænset til oplysninger, "ved hjælp af hvilke en bestemt person kan identificeres"; bemærker desuden, at denne definition ikke omfatter præciseringen i den generelle forordning om databeskyttelse, ifølge hvilken personoplysninger også bør betragtes som persondata, når de udelukkende kan anvendes til at "udskille" en person, således som EU-Domstolen tydeligt slog fast;

15.  er bekymret over, at den snævrere definition af "persondata" (baseret på definitionen af "personoplysninger") i loven om beskyttelse af personoplysninger kan vise sig ikke at leve op til kriteriet om "i det væsentlige at svare til" niveauet i den generelle forordning om databeskyttelse og til EU-Domstolens retspraksis; stiller derfor spørgsmålstegn ved udsagnet i udkastet til gennemførelsesafgørelse om, at "EU-data i henhold til loven om beskyttelse af personoplysninger altid vil falde ind under kategorien "persondata""; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de praktiske konsekvenser af de forskellige begreber i forbindelse med anvendelsen af tilstrækkelighedsafgørelsen og sin regelmæssige gennemgang;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremkomme med yderligere præciseringer og om nødvendigt anmode de japanske myndigheder om yderligere bindende supplerende regler med henblik på at sikre, at alle personoplysninger som defineret i den generelle forordning om databeskyttelse beskyttes, når de overføres til Japan;

17.  bemærker med bekymring, at hverken loven om beskyttelse af personoplysninger eller udvalgets retningslinjer i modsætning til EU-retten indeholder juridiske bestemmelser for så vidt angår automatisk beslutningstagning og profilering, og at det kun er visse sektorspecifikke regler, der behandler dette spørgsmål, uden dog at tilvejebringe en samlet overordnet retlig ramme med omfattende og vidtgående beskyttelse mod automatisk beslutningstagning og profilering; opfordrer Kommissionen til at vise, hvordan dette håndteres i den japanske databeskyttelsesramme med henblik på at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau; mener, at dette navnlig er relevant på baggrund af de nylige Facebook/Cambridge Analytica-sager om profilering;

18.  er af den opfattelse, at der i lyset af Det Europæiske Databeskyttelsesråds referenceramme for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og i betragtning af manglen på specifikke bestemmelser herom i loven om beskyttelse af personoplysninger er behov for yderligere dybtgående præciseringer for så vidt angår direkte markedsføring for at godtgøre, at der i den japanske lovgivning findes et tilsvarende niveau for beskyttelse af personoplysninger;

19.  noterer sig udtalelsen fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, hvori der peges på en række emner, som giver anledning til bekymring, såsom beskyttelsen af personoplysninger, der overføres fra EU til Japan, gennem hele deres livscyklus; opfordrer Kommissionen til i gennemførelsesafgørelsen på passende vis at tage stilling til og fremlægge yderligere dokumentation og forklaringer, der viser, at der forefindes passende sikkerhedsforanstaltninger;

20.  opfordrer Kommissionen til med hensyn til videreoverførsel at præcisere, hvorvidt der i den løsning, som er fastsat i de supplerende regler, og som består i at kræve forudgående samtykke hos EU-registrerede til videreoverførsel til en tredjepart i udlandet, mangler en række afgørende elementer, der gør det muligt for registrerede at give deres samtykke, eftersom det ikke udtrykkeligt defineres, hvad der menes med "oplysninger om omstændighederne omkring overførslen, der er nødvendige for, at den [registrerede] kan træffe en afgørelse om samtykke" i overensstemmelse med artikel 13 i den generelle forordning om databeskyttelse, eksempelvis bestemmelsestredjelandet for videreoverførslen; opfordrer Kommissionen til yderligere at præcisere, hvilke konsekvenser det har for den registrerede, hvis han eller hun nægter at give samtykke til videreoverførsel af sine personoplysninger;;

21.  beklager for så vidt angår den effektive håndhævelse af loven om beskyttelse af personoplysninger, at de bøder, som de strafferetlige myndigheder vil kunne tildele, ikke er tilstrækkeligt store til at sikre en effektiv overholdelse af loven, idet de ikke synes at være forholdsmæssige, effektive eller afskrækkende nok i forhold til overtrædelsens grovhed; bemærker imidlertid, at loven om beskyttelse af personoplysninger også fastsætter strafferetlige sanktioner, herunder fængselsstraffe; opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om den faktiske brug af administrative bøder og strafferetlige sanktioner før i tiden;

22.  noterer sig, at udvalget ikke fører tilsyn med databehandlingsaktiviteterne på retshåndhævelsesområdet, men at der findes andre tilsynsmekanismer, herunder tilsyn fra den uafhængige kommission under præfekturet for offentlig sikkerhed; bemærker, at undersøgelsesudvalget for videregivelse af oplysninger og beskyttelse af personoplysninger har visse kompetencer på dette område, herunder til at undersøge anmodninger om aktindsigt og offentliggørelse af udtalelser, men påpeger, at disse beføjelser ikke er juridisk bindende; glæder sig over, at EU og Japan er blevet enige om at indføre en særlig klagemekanisme, som forvaltes og overvåges af udvalget, og som vil finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger inden for retshåndhævelse og national sikkerhed;

23.  bemærker, at erhvervsdrivende i henhold til den japanske lov om beskyttelse af personoplysninger i administrative organers varetægt også "frivilligt" kan videregive oplysninger til de retshåndhævende myndigheder; påpeger, at noget sådant hverken er omtalt i den generelle forordning om databeskyttelse eller i politidirektivet og opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er i overensstemmelse med normen om "i det væsentlige at svare til" den generelle forordning om databeskyttelse;;

24.  kender til medieomtale af det japanske direktorat for signalefterretning, der beskæftiger ca. 1 700 personer og råder over mindst seks overvågningsfaciliteter, som døgnet rundt aflytter telefonopkald, e-mails og andre former for kommunikation(6); er bekymret over, at denne vilkårlige masseovervågning end ikke omtales i udkastet til gennemførelsesafgørelse; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe flere oplysninger om japansk masseovervågning; er alvorligt bekymret for, at denne masseovervågning ikke vil kunne klare en kontrol på baggrund af de kriterier, som EU-Domstolen fastlagde i Schrems-dommen (sag C-362/14);

25.  beklager, at dokumentet "Japans offentlige myndigheders indsamling og brug af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse og national sikkerhed", som indgår i bilag II til udkastet til gennemførelsesafgørelse, ikke har samme juridisk bindende virkning som de supplerende regler;

Konklusioner

26.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe yderligere dokumentation og forklaringer om ovennævnte forhold, herunder dem, som Det Europæiske Databeskyttelsesråd pegede på i sin udtalelse af 5. december 2018, med henblik på at påvise, at det beskyttelsesniveau, som Japans retlige rammer for databeskyttelse giver, sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, der i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i den europæiske retlige ramme for databeskyttelse;

27.  mener, at denne afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet desuden kan sende et stærkt signal til lande i hele verden om, at konvergens med EU's høje standarder for databeskyttelse giver særdeles håndgribelige resultater; understreger i denne forbindelse betydningen af denne afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet som forløber for fremtidige partnerskaber med andre lande, der har vedtaget moderne databeskyttelseslove;

28.  pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fortsat at føre opsyn med udviklingen på dette område, herunder sager, der indbringes for EU-Domstolen, og til at følge op på de henstillinger, der er fremsat i denne beslutning;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 93, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, Europarådet samt Japans regering.

(1) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(2) ECLI:EU:C:2015:650.
(3) ECLI:EU:C:2016:970.
(4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.
(5) http://ec.europa.eu/newsroom/article29/item-detail.cfm?item_id=614108; som blev godkendt af Det Europæiske Databeskyttelsesråd på dets første plenarmøde.
(6) Ryan Gallagher: "The Untold Story of Japan's Secret Spy Agency", The Intercept, den 19. maj 2018 (https://theintercept.com/2018/05/19/japan-dfs-surveillance-agency/).


Interessekonflikt og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik
PDF 187kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om interessekonflikter og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik (2018/2975(RSP))
P8_TA(2018)0530RC-B8-0582/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere afgørelser og beslutninger om decharge til Kommissionen(1) for årene 2014, 2015 og 2016,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(2) (den nye finansforordning), særlig artikel 61 om interessekonflikter,

–  der henviser til de forespørgsler til Kommissionen, som blev sendt af det tjekkiske piratparti den 2. august 2018,

–  der henviser til den officielle klage, som blev indgivet til Kommissionen af Transparency International Czech Republic den 19. september 2018,

–  der henviser til udtalelse af 19. november 2018 fra Kommissionens Juridiske Tjeneste om virkningen af artikel 61 i den nye finansforordning (interessekonflikter) på betalinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde),

–  der henviser til den præsentation, som Kommissionens Generaldirektorat for Budget gav Parlamentets Budgetkontroludvalg den 20. november 2018, om reglerne for interessekonflikter i 2018-finansforordningen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at bestemmelsen om interessekonflikter i 2012-finansforordningen ikke udtrykkeligt fandt anvendelse på delt forvaltning, men at medlemsstaterne var forpligtet til at sikre en effektiv intern kontrol, herunder undgåelse af interessekonflikter;

B.  der henviser til, at reglerne for offentlige udbud forpligter medlemsstaterne til at undgå interessekonflikter (artikel 24 i direktiv 2014/24/EU(3)), herunder direkte eller indirekte personlige interesse, og at der i forbindelse med situationer, som kan opfattes som en interessekonflikt, eller specifikke forpligtelser inden for delt forvaltning (f.eks. forordning (EU) nr. 1303/2013(4)), allerede er fastlagt regler;

C.  der henviser til, at Rådet vedtog sin holdning til den nye finansforordning den 16. juli 2018, og at den endelige retsakt blev undertegnet den 18. juli 2018; der henviser til, at artikel 61 i finansforordningen, som forbyder interessekonflikter, trådte i kraft den 2. august 2018;

D.  der henviser til, at artikel 61, stk. 1, i finansforordningen (sammenholdt med artikel 61, stk. 3) fastsætter:

   (i) en negativ forpligtelse for finansielle aktører til at forebygge interessekonflikter i forhold til EU-budgettet
   (ii) en positiv forpligtelse for finansielle aktører til at træffe passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår interessekonflikt i de funktioner, der henhører under deres ansvar, og for at afhjælpe situationer, der objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt;

E.  der henviser til, at det fremgår af EU-Domstolens retspraksis(5), at "sammenblandingen af interesser objektivt set i sig selv [nemlig udgør] en så alvorlig mangel, at det ikke er nødvendigt ved bedømmelsen heraf at tage hensyn til de impliceredes hensigter og til, om de var i god eller ond tro"; der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til at indstille udbetalingen af EU-midler i tilfælde, hvor der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion, og hvor der er konstateret uopdagede, urapporterede og ukorrigerede alvorlige uregelmæssigheder med hensyn til en interessekonflikt;

F.  der henviser til, at Transparency International Czech Republic den 19. september 2018 indgav en formel klage til Kommissionen og hævdede, at den tjekkiske premierminister, Andrej Babiš, gentagne gange havde overtrådt EU's og Den Tjekkiske Republiks lovgivning om interessekonflikter;

G.  der henviser til, at det er blevet afsløret, at Andrej Babiš også er den reelle ejer af Agrofert, det kontrollerende selskab i Agrofert-koncernen, herunder blandt andet et stort antal tjekkiste mediavirksomheder via trustfondene AB I og AB II, hvor han både er stifter og den eneste begunstigede;

H.  der henviser til, at Andrej Babiš også er formand for det tjekkiske råd for de europæiske struktur- og investeringsfonde;

I.  der henviser til, at virksomheder, som også er en del af Agrofert-koncernen, deltager i projekter, som modtager støtte fra Den Tjekkiske Republiks program for udvikling af landdistrikterne, som igen finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne;

J.  der henviser til, at virksomheder, som er en del af Agrofert-koncernen, i perioden 2014-2020 modtog betydelige beløb fra de europæiske struktur- og investeringsfonde på mellem 42 mio. EUR i 2013 og 82 mio. EUR i 2017;

K.  der henviser til, der henviser til, at det af udtalelsen fra Kommissionens Juridiske Tjeneste fremgår, at i henhold til tjekkiske embedsmænds havde Andrej Babiš en indtægt på 3,5 mio. EUR i de første seks måneder af 2018 fra Agrofert Group via sine trustfonde;

L.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til i sine dechargebeslutninger at fremskynde en procedure for efterprøvende regnskabsafslutning med henblik på at indhente oplysninger om risikoen for en interessekonflikt i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Den Tjekkiske Republik; der henviser til, at Parlamentet har understreget, at undladelse af at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre en interessekonflikt kan forpligte den tjekkiske myndighed til at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage og kan også føre til, at Kommissionen anvender finansielle korrektioner;

M.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg i september 2018 besluttede at behandle dette spørgsmål inden for rammerne af den årlige dechargeprocedure, navnlig i forbindelse med høringerne af de kommissærer, der var mest berørt;

N.  der henviser til, at disse høringer ikke gav medlemmerne af Parlamentet klare og fyldestgørende svar vedrørende situationen omkring den tjekkiske premierministers potentielle interessekonflikt;

O.  der henviser til, at europæiske medier, bl.a. The Guardian, Le Monde, De Standaard og Süddeutsche Zeitung, den 1. december 2018 offentliggjorde oplysninger om den juridiske udtalelse, som Kommissionens Juridiske Tjeneste havde afgivet, og som bekræftede Andrej Babiš’ interessekonflikt;

1.  er dybt bekymret over Den Tjekkiske Republiks manglende overholdelse af artikel 61, stk. 1, i finansforordningen, for så vidt angår den tjekkiske premierministers interessekonflikt og hans forbindelser med Agrofert-koncernen;

2.  beklager enhver form for interessekonflikt, der kan bringe gennemførelsen af EU-budgettet i fare og undergrave EU-borgernes tillid til den korrekte forvaltning af EU-skatteydernes penge; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gælder nultolerancepolitik og ingen dobbeltstandarder med hensyn til interessekonflikter hos politikere i EU, og til ikke at finde undskyldninger for forsinkelser, når Unionens finansielle interesser beskyttes;

3.  minder om sin afgørelse af 27. april 2017 om decharge for regnskabsåret 2015(6), hvori Parlamentet "bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) indledte administrative undersøgelser [...] af projekter i Den Tjekkiske Republik kendt som "Storks Nest" på grundlag af påståede uregelmæssigheder" og "opfordrer Kommissionen til straks at underrette Parlamentets kompetente udvalg, når undersøgelserne er afsluttet"; minder om sin afgørelse af 18. april 2018 om decharge for regnskabsåret 2016(7), hvori Parlamentet "glæder sig over, at OLAF har afsluttet den administrative undersøgelse af det tjekkiske projekt "stork nest” og "beklager, at OLAF konstaterede alvorlige uregelmæssigheder";

4.  noterer sig svaret af 29. november 2018, som kommissær Oettinger gav inden for rammerne af dechargeproceduren for 2017 på skriftlig forespørgsel 51, hvori han oplyste Parlamentet om, at de tjekkiske myndigheder i overensstemmelse med OLAF's henstilling om Stork Nest-sagen, der blev vedtaget i december 2017, har trukket det projekt, som OLAF har undersøgt, tilbage fra den endelige anmodning i det regionale operationelle program for det centrale Bøhmen, og at der ikke er blevet indbetalt EU-midler til denne operation; bemærker endvidere, at OLAF har henstillet til de nationale retlige myndigheder, at de indleder en strafferetlig efterforskning af de forhold, der blev afdækket i forbindelse med OLAF's undersøgelse, og at de nu er de kompetente myndigheder i denne sag;

5.  understreger, at i betragtning af den direkte anvendelse af artikel 61, stk. 1, i finansforordningen om interessekonflikter er alle, der er involveret i gennemførelsen af EU-budgettet, herunder regeringsledere, ansvarlige for at overholde forpligtelsen til at forebygge interessekonflikter og håndtere situationer, der objektivt kan opfattes som interessekonflikter;

6.  beklager, at Kommissionen i lang tid fortsat var passiv på trods af, at der siden 2014 havde været tydelige tegn på, at Andrej Babiš havde en interessekonflikt i sin egenskab af finansminister og senere premierminister;

7.  minder om de nationale myndigheders forpligtelse til at sikre, at Unionens lovgivning om interessekonflikter anvendes i alle tilfælde og på alle mennesker;

8.  opfordrer Kommissionen til at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at løse problemet med interessekonflikter i medlemsstaterne og til at gøre en aktiv undgåelse af interessekonflikter som en af sine prioriteter; opfordrer Kommissionen til at gribe beslutsomt ind, navnlig når nationale myndigheder undlader at gribe ind for at forebygge interessekonflikter hos deres største repræsentanter;

9.  opfordrer Kommissionen til omgående at følge op på dette spørgsmål på grundlag af den udtalelse fra dens Juridiske Tjeneste, som blev afgivet som følge af klagen fra Transparency International Czech Republic, og til at gennemføre de nødvendige korrigerende foranstaltninger og procedurer med henblik på at afhjælpe enhver form for ulovlig situation, herunder en foranstaltning til at suspendere al EU-finansiering til Agrofert-koncernen, indtil interessekonflikten er blevet undersøgt og løst fuldt ud;

10.  opfordrer alle nationale myndigheder og indehavere af offentlige hverv til proaktivt at anvende den nye finansforordning, særlig artikel 61 om interessekonflikter, med henblik på at forebygge situationer, der er skadelige for EU's omdømme eller individuelle medlemsstaters omdømme, demokratiet og EU's finansielle interesser, og til at tjene som et godt eksempel, der arbejder for almenvellet snarere end for egen vindings skyld;

11.  opfordrer medlemsstaternes nationale parlamenter til at sikre, at ingen national lovgivning om forebyggelse af interessekonflikter, der strider mod ordlyden og ånden i den nye finansforordning;

12.  noterer sig udtalelsen fra Kommissionens Juridiske Tjeneste om den nuværende tjekkiske premierministers mulige interessekonflikt i forbindelse med hans rolle som finansminister i 2014; kræver, at Kommissionen fuldt ud undersøger lovligheden af al EU-støtte, der er blevet udbetalt til Agrofert-koncernen, siden Andrej Babiš blev en del af den tjekkiske regering, under hensyntagen til den tidligere finansforordning, der fandt anvendelse før den 2. august 2018, og den del, som vedrører interessekonflikter;

13.  anmoder om, at Kommissionen offentliggør samtlige dokumenter, som den har til rådighed, der har relation til eventuelle interessekonflikter vedrørende den tjekkiske premierminister og den tjekkiske landbrugsminister, og forklarer, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at rette op på situationen;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilbagesøge alle midler, der er blevet udbetalt ulovligt eller uregelmæssigt;

15.  kræver fuld gennemsigtighed hvad angår alle forbindelser mellem Andrej Babiš og Agrofert-koncernen og kræver endvidere, at disse forbindelser ikke må gribe forstyrrende ind i hans rolle som Den Tjekkiske Republiks premierminister;

16.  opfordrer Rådet til at træffe alle nødvendige og passende foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med forhandlingerne om det kommende EU-budget og den næste flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med finansforordningens artikel 61, stk. 1;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til Den Tjekkiske Republiks regering og parlament.

(1) EUT L 246 af 14.9.2016, s. 1, EUT L 252 af 29.9.2017, s. 1, og EUT L 248 af 3.10.2018, s. 1.
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(5) Ismeri Europa Srl mod Revisionsretten, dom af 15.6.1999, sag T-277/97, ECLI:EU:T:1999:124.
(6) EUT L 252 af 29.9.2017, s. 28.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0121.


Ombudsmandens årsberetning for 2017
PDF 155kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2017 (2018/2105(INI))
P8_TA(2018)0531A8-0411/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2017,

–  der henviser til artikel 9, 11, 15, 24 og 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 11, 35, 37, 41, 42, og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenter rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 220, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0411/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2017 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 22. maj 2018, og at ombudsmanden, Emily O'Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 16. maj 2018 i Bruxelles;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 24 og artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

C.  der henviser til, at artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", og at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt";

D.  der henviser til, at artikel 15 i TEUF fastsætter, at "for at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt", samt at "alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

E.  der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til god forvaltning, bl.a. lyder, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer";

F.  der henviser til, at det i artikel 43 i chartret lyder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner";

G.  der henviser til, at artikel 298, stk. 1, i TEUF fastslår, at "under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning";

H.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2017 indledte 447 undersøgelser, heraf 433 på grundlag af klager og 14 på eget initiativ, samtidig med at 363 undersøgelser (348 på grundlag af klager og 15 på eget initiativ) blev afsluttet; der henviser til, at de fleste af undersøgelserne (256 eller 57,3 %) vedrørte Kommissionen, efterfulgt af EU's agenturer (35 undersøgelser eller 7,8 %), Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (34 undersøgelser eller 7,6 %), Parlamentet (22 undersøgelser eller 4,9 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (17 undersøgelser eller 3,8 %), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (16 undersøgelser eller 3,6 %) og øvrige institutioner (67 undersøgelser eller 15 %);

I.  der henviser til, at de tre vigtigste temaer i de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2017, var gennemsigtighed, ansvarlighed og offentlig adgang til oplysninger og dokumenter (20,6 %), servicekultur (16,8 %) og respekt for processuelle rettigheder (16,5 %), mens andre temaer, som blev berørt, var etiske spørgsmål, offentlighedens rettigheder til at deltage i EU's beslutningstagning, korrekt brug af skønsmæssige beføjelser, herunder i forbindelse med traktatbrudsprocedurer, forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-udbud, -tilskud og -kontrakter, rekruttering samt god forvaltning af EU-personalespørgsmål;

J.  der henviser til, at ombudsmandsinstitutionen i forbindelse med sit strategiske arbejde i 2017 afsluttede fire strategiske undersøgelser og indledte fire nye undersøgelser om Rådets gennemsigtighed, om spørgsmålet om "svingdøre" for så vidt angår tidligere EU-kommissærer, om tilgængeligheden af Kommissionens websteder for personer med handicap samt om aktiviteterne forud for indgivelse af ansøgning i forbindelse med vurderinger af lægemidler foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA); der henviser til, at Ombudsmanden i 2017 indledte otte strategiske initiativer, herunder om åbenhed i forbindelse med lobbyvirksomhed over for Det Europæiske Råd, forbedring af det europæiske borgerinitiativ (ECI) og regler vedrørende "svingdøre" i forskellige EU-institutioner og -organer, og afsluttede seks strategiske initiativer;

K.  der henviser til, at EU fortsat befinder sig i den alvorligste økonomiske, sociale og politiske krise siden sin grundlæggelse; der henviser til, at EU-institutionernes ineffektive tilgang med hensyn til at gøre noget ved den manglende gennemsigtighed både i EU's beslutningsproces og hvad angår lobbyvirksomhed, sammen med andre væsentlige etiske problemer i EU-institutionerne bidrager til yderligere at undergrave EU's image;

L.  der henviser til, at afslag på aktindsigt i EU-dokumenter og spørgsmål om gennemsigtighed i forbindelse hermed fortsat udgjorde den største andel af de undersøgelser, som blev foretaget af Den Europæiske Ombudsmand i 2017;

M.  der henviser til, at Ombudsmanden i en forsøgsperiode har iværksat en hasteprocedure, idet tidsaspektet ofte er centralt i forbindelse med anmodninger om aktindsigt;

N.  der henviser til, at Ombudsmanden har en afgørende rolle at spille med hensyn til at sikre ansvarlighed i EU-institutionerne og størst mulig gennemsigtighed og upartiskhed i EU's forvaltnings- og beslutningsprocesser med henblik på at beskytte borgernes rettigheder og dermed øge deres tillid, engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv;

O.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at principperne om offentlighed og gennemsigtighed er en fast bestanddel i EU's lovgivningsproces, og at hensynet til lovgivningsprocessens effektivitet og integritet ikke må undergrave principperne om offentlighed og gennemsigtighed, der danner grundlag for processen; der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol har givet klare retningslinjer i denne henseende, som f.eks. i sin afgørelse af 22. marts 2018 i sagen T-540/15;

P.  der henviser til, at Ombudsmanden på grundlag af klager har gennemført en årelang undersøgelse af ECB's formands medlemskab af "gruppen af 30" (G30), en privat organisation, blandt hvis medlemmer man finder repræsentanter for banker, som enten direkte eller indirekte er underlagt ECB's tilsyn; der henviser til, at Ombudsmanden anbefalede ECB's formand at suspendere sit medlemskab af G30;

Q.  der henviser til, at Ombudsmanden har undersøgt klager over Kommissionens håndtering af tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres mandat; der henviser til, at Ombudsmanden allerede havde fastslået, at Kommissionens undladelse af at træffe en specifik afgørelse for så vidt angår Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, udgjorde dårlig forvaltning; der henviser til, at Den Etiske Komité i Barrosos tilfælde konkluderede – under henvisning til den tidligere formands erklæring om, at han ikke var blevet engageret til at udøve lobbyvirksomhed på vegne af Goldman Sachs og ikke agtede at gøre det – at der ikke var tilstrækkeligt belæg for, at de retlige forpligtelser var blevet tilsidesat;

R.  der henviser til, at den finansielle krise har medført en økonomisk og social krise, hvilket drager EU-institutionerne i tvivl;

S.  der henviser til, at der den 25. oktober 2017 blev afholdt et møde mellem Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, og en nuværende næstformand for Kommissionen, hvilket blev registreret som et officielt møde med Goldman Sachs; der henviser til, at det af Ombudsmanden blev bemærket, at karakteren af dette møde var uklar; der henviser til, at det af Ombudsmanden blev fremhævet, at betænkelighederne ved, at den tidligere formand udnytter sin tidligere status og sine kontakter til tidligere kolleger til at øve indflydelse og skaffe oplysninger, er forståelige; der henviser til, at denne sag rejser systematiske spørgsmål med hensyn til Kommissionens generelle tilgang til håndteringen af sådanne sager samt med hensyn til omfanget af Den Etiske Komités uafhængighed; påpeger, at der derfor er behov for strengere regler på EU-plan for at forebygge og straffe alle interessekonflikter i EU's institutioner og agenturer;

T.  der henviser til, at Ombudsmanden i marts 2017 indledte en strategisk undersøgelse af Rådets åbenhed og ansvarlighed; der henviser til, at Ombudsmanden fandt, at Rådets manglende registrering af identiteten af de medlemsstater, der tager stilling i en lovgivningsprocedure, samt den manglende gennemsigtighed for så vidt angår offentlighedens adgang til dets lovgivningsmæssige dokumenter, som f.eks. mærkningen i et uforholdsmæssigt stort omfang af dokumenter som "limite", hvilket betyder "ikke til udbredelse", var at anse som dårlig forvaltning; der henviser til, at Ombudsmanden den 17. maj 2018 sendte en særberetning til Europa-Parlamentet om sin strategiske undersøgelse om ansvarlighed og gennemsigtighed i Rådets lovgivende arbejde;

U.  der henviser til, at større åbenhed om nationale regeringers standpunkter kan modvirke fænomenet "skyd skylden på Bruxelles", som giver et fordrejet billede af, hvordan EU-lovgivningen vedtages, og fremkalder euroskepsis og en anti-EU-stemning;

V.  der henviser til, at Ombudsmanden undersøgte den manglende overensstemmelse med EU's og internationale regler i EIB's politik om gennemsigtighed i forbindelse med aktindsigt;

W.  der henviser til, at passende forebyggelse af interessekonflikter inden for EU's institutioner, agenturer og organer er vigtigt for at sikre god forvaltning og øge borgernes tillid til EU's beslutningsproces; der henviser til, at Ombudsmanden iværksatte en strategisk undersøgelse af, hvordan Kommissionen udfører vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere, der ofte arbejder for den private sektor og for EU samtidigt;

X.  der henviser til, at Ombudsmanden undersøgte borgeres klager over, at Kommissionen ikke i tide havde truffet en afgørelse om traktatbrudssager i forbindelse med misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der henviser til, at man i flere medlemsstater igennem årene har oplevet en betydelig stigning i udbredelsen af atypiske og midlertidige ansættelseskontrakter, hvilket har rejst tvivl om gennemførelsen af europæisk arbejdsret og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis;

Y.  der henviser til, at EU-institutionerne, -agenturerne og -kontorerne i forbindelse med beslutninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed og sikkerheden for mennesker, dyr og planter bør fokusere særligt på borgerne og være serviceorienteret og imødekomme borgernes bekymringer for så vidt angår fuld gennemsigtighed, uafhængighed og nøjagtighed ved indsamlingen og vurderingen af videnskabelig dokumentation; der henviser til, at den videnskabelige dokumentation og de videnskabelige procedurer, der anvendes på EU-plan, og som bl.a. har ført til godkendelse af genetisk modificerede organismer, pesticider og glyphosat, er blevet udsat for betydelig kritik og har affødt en bred offentlig debat;

Z.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har gennemført Ombudsmandens anbefalinger med hensyn til dens forbindelser med tobaksindustrien og således ikke har sørget for fuld gennemsigtighed i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC);

AA.  der henviser til, at Ombudsmanden har offentliggjort klare og praktiske anbefalinger til, hvordan offentligt ansatte bør interagere med lobbyister, og har gjort en indsats for at øge kendskabet til disse anbefalinger i Rådet og Kommissionen;

AB.  der henviser til, at Ombudsmanden er en del af EU-rammen under FN's handicapkonvention (CRPD), hvis opgave er at beskytte, fremme og overvåge gennemførelsen af konventionen på EU-institutionernes niveau;

AC.  der henviser til, at Ombudsmanden foretog en undersøgelse af, hvordan Martin Selmayr, den daværende kabinetschef for Kommissionens formand, blev udpeget til generalsekretær for Kommissionen; der henviser til Ombudsmandens fremhævelse af, at Kommissionen skabte en kunstig stemning om, at stillingen som generalsekretær skulle besættes med det samme, for at kunne begrunde at stillingsopslaget ikke blev offentliggjort, og arrangerede en udvælgelsesprocedure for en vicegeneralsekretær – ikke for umiddelbart at besætte denne stilling, men for at kunne udpege Selmayr til generalsekretær i en hurtig udnævnelse i to trin; der henviser til, at Ombudsmanden fandt fire tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med udnævnelsen af Martin Selmayr på grund af Kommissionens manglende overholdelse af de relevante regler, både i ordlyd og ånd;

AD.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands arbejde perfekt supplerer de forskellige nationale og regionale ombudsmænds arbejde; der henviser til, at udvekslingen og koordineringen af deres arbejde inden for det europæiske netværk af ombudsmænd under Den Europæiske Ombudsmands regi er en meget positiv del af bestræbelserne på at sikre, at alle EU-borgere og -indbyggere har ret til god forvaltning på alle niveauer;

AE.  der henviser til, at den nuværende statut for Den Europæiske Ombudsmand senest er blevet ajourført inden Lissabontraktaten trådte i kraft; der henviser til, at der siden da er opstået nye forventninger blandt EU-borgerne om god forvaltning, og den rolle som Ombudsmanden har spillet med hensyn til at sikre dette, navnlig hvad angår aktindsigt, whistleblowing og chikane, og med at sikre, at Kommissionen behandler de europæiske borgerinitiativer rimeligt og upartisk;

1.  godkender årsberetningen for 2017, som Den Europæiske Ombudsmand har fremlagt; bemærker dens klare og letlæselige præsentation med fremhævelse af de vigtigste fakta og tal om Ombudsmandens arbejde i 2017;

2.  lykønsker Emily O'Reilly med hendes udmærkede arbejde og konstruktive bestræbelser for at forbedre kvaliteten af EU's forvaltning samt tilgængeligheden og kvaliteten af de tjenester, den yder borgerne; bekræfter sin stærke støtte til de tiltag, som Ombudsmanden har iværksat for borgerne og det europæiske demokrati;

3.  glæder sig over Ombudsmandens femårige strategi hen imod 2019, der har som mål at øge kontorets indflydelse og synlighed og knytte tætte bånd til EU's institutioner, agenturer og organisationer til gavn for borgerne;

4.  bemærker med stor bekymring, at undersøgelser vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed, herunder adgang til oplysninger og dokumenter, fortsat tegnede sig for den største andel af sager, der blev behandlet af Ombudsmanden i 2017, efterfulgt af klager vedrørende EU-agenturer og andre organer;

5.  glæder sig over Ombudsmandens bestræbelser på at tildele EU-institutionernes personale prisen for god forvaltning 2017, navnlig til personalet i Kommissionens GD Sundhed for deres indsats på vegne af patienter med sjældne sygdomme;

6.  understreger betydningen af størst mulig gennemsigtighed og forbedret adgang for offentligheden til de dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af; fremhæver Ombudsmandens strukturelle arbejde med at bringe tilfælde af fejl eller forsømmelser frem i lyset ved hjælp af en sag for sag-tilgang og iværksættelse af et stigende antal undersøgelser på eget initiativ;

7.  er taknemmelig for det gode samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender, som har været kendetegnet ved anseelse og fokus på detaljer;

8.  understreger, at EU-lovgivningen om aktindsigt bør ajourføres; gentager sin opfordring til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(2) med henblik på også at lette Ombudsmandens arbejde i forbindelse med kontrol af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens procedurer for at få tilladelse til aktindsigt i dokumenter; bifalder Ombudsmandens indførelse af den hurtige klageprocedure til behandling af anmodninger om aktindsigt;

9.  fremhæver, at borgerne skal kunne deltage mere direkte i EU's demokratiske liv og i detaljer følge beslutningsprocessen i EU-institutionerne og få adgang til alle relevante oplysninger, således at de fuldt ud kan udøve deres demokratiske rettigheder;

10.  understreger Ombudsmandens rolle i at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i EU-lovgivningsprocessen med henblik på at øge borgernes tillid, ikke blot med hensyn til lovligheden af den enkelte retsakt, men også legitimiteten af beslutningsprocessen i sin helhed;

11.  opfordrer til en revision af Rådets interne retningslinjer for "LIMITE"-dokumenter, der ikke har noget fast retsgrundlag, med henblik på at opretholde princippet om, at LIMITE-status kun kan tildeles til et foreløbigt udkast, der endnu ikke har en ophavsmand, og som ikke har nogen indvirkning på lovgivningsproceduren;

12.  erkender, at der er behov for størst mulig gennemsigtighed i EU's beslutningsproces, og bifalder Ombudsmandens undersøgelse af den almindelige praksis med uformelle forhandlinger mellem de tre vigtigste EU-institutioner ("triloger"); støtter offentliggørelsen af vigtige trilogdokumenter i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols afgørelser;

13.  er af den faste overbevisning, at ombudsmandens henstillinger vedrørende EIB's politik for åbenhed skal gennemføres uden yderligere forsinkelse; minder om, at denne politik er baseret på en formodning om aktindsigt, og at enhver ifølge denne politik kan få adgang til EIB's dokumenter og information;

14.  kræver, at der sikres et stadig højere niveau af åbenhed i EIB-Gruppens offentlighedspolitik for så vidt angår de principper, der gælder for dens prispolitik og forvaltningsorganer; opfordrer til offentliggørelse af referater af møderne i EIB-Gruppens forvaltningsudvalg;

15.  understreger, at medlemsstaternes standpunkter i Rådet i EU-lovgivningsprocessen skal registreres og bringes til offentlighedens kendskab på en rettidig og tilgængelig måde, eftersom lovgiverne i ethvert system, der er forankret i princippet om demokratisk legitimitet, skal kunne stilles til ansvar for deres handlinger over for offentligheden; mener, at øget ansvarlighed i Rådet i forhold til nationale regeringers standpunkter om EU-lovgivning, herunder at gøre lovgivningsdokumenter proaktivt tilgængelige for offentligheden, mens lovgivningsprocessen er i gang, vil bidrage til at afhjælpe den manglende gennemsigtighed i beslutningstagningen og modvirke fænomenet "skyd skylden på Bruxelles" for beslutninger, der i sidste ende træffes af de nationale regeringer selv; kræver, at Rådet jf. artikel 15, stk. 3, i TEUF reviderer sin fortrolighedspolitik for at sikre den højeste grad af gennemsigtighed i sit arbejde;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre størst mulig gennemsigtighed og adgang til dokumenter og oplysninger hvad angår EU Pilot-procedurerne i det mindste i forbindelse med modtagne andragender og fuld gennemsigtighed i og fuld adgang til allerede afsluttede EU Pilot- og traktatbrudsprocedurer;

17.  opfordrer indtrængende Ombudsmanden til fortsat at overvåge gennemførelsen af Kommissionens reform af systemet for ekspertgrupper med henblik på at sikre fuld overensstemmelse med retligt bindende regler og størst mulig gennemsigtighed i forbindelse med alle ekspertgruppers aktiviteter og til at undersøge og rapportere om eventuelle interessekonflikter; mener, at der er behov for at foretage en omhyggelig vurdering af og indhente oplysninger om alle ekspertgrupper for at forstå deres grad af uafhængighed med henblik på at tjene offentlighedens interesse og levere merværdi i forbindelse med udformningen af EU's politikker; mener, at alle medlemmer af ekspertgrupper skal være opført i åbenhedsregistret;

18.  gentager sin opfordring om at indføre en central gennemsigtighedsplatform for alle EU's institutioner og agenturer;

19.  støtter Ombudsmandens bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne; understreger betydningen af at vedtage en passende retsakt for at gøre EU's åbenhedsregister obligatorisk og retligt bindende for alle EU-institutioner og -agenturer og interesserepræsentanter og dermed sikre fuld gennemsigtighed i lobbyvirksomheden;

20.  understreger vigtigheden af en regelmæssig ajourføring og kraftig forbedring af nøjagtigheden af dataene i EU's åbenhedsregister, herunder en forpligtelse for advokatfirmaer, der driver lobbyvirksomhed, til at opgive navnene på alle deres klienter; understreger behovet for at stille alle oplysninger om lobbyisters indflydelse gratis til rådighed i en form, der gør dem fuldt forståelige og let tilgængelige for offentligheden; mener, at der skal sikres fuld åbenhed om finansieringen af alle interesserepræsentanter; opfordrer til, at enhver organisation, der bryder reglerne vedrørende "svingdøre", suspenderes fra åbenhedsregistret;

21.  fremhæver Ombudsmandens konklusioner om, at ECB's formands fortsatte medlemskab af G30 udgjorde fejl eller forsømmelser, da det gav anledning til en offentlig opfattelse af, at ECB's uafhængighed af private finansielle interesser kunne bringes i fare; understreger, at medlemmerne af ECB's direktion bør afstå fra samtidig at være medlemmer af fora eller andre organisationer, der omfatter direktionsmedlemmer fra banker, som ECB fører tilsyn med; noterer sig Ombudsmandens henstillinger af 15. januar 2018 om inddragelse af ECB's formand og medlemmer af dens beslutningstagende organer i G30 og opfordrer indtrængende ECB til at ændre de relevante regler med henblik på at sikre, at de højeste standarder for etik og ansvarlighed gennemføres i praksis;

22.  mener, at Kommissionen ikke har overholdt principperne om gennemsigtighed, etik og retsstatslighed i den procedure, den anvendte til at udnævne Martin Selmayr til sin nye generalsekretær; beklager dybt Kommissionens beslutning om at udpege Selmayr som sin nye generalsekretær uden hensyntagen til den stærke og udbredte kritik fra EU's borgere og det imagetab, som hele EU har lidt; understreger, at Martin Selmayr skal træde tilbage som generalsekretær, og opfordrer Kommissionen til at vedtage en ny procedure for udnævnelse af sin generalsekretær for dermed at sikre de højeste standarder for gennemsigtighed, etik og retsstatslighed;

23.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit arbejde med at styrke de etiske regler i EU's institutioner for at løse problemer med svingdøre og sikre fuld gennemsigtighed om alle oplysninger i forbindelse med sådanne sager, herunder en hurtig offentliggørelse af navnene på alle de højtstående EU-tjenestemænd, der er involveret heri; ser frem til Ombudsmandens analyse af, hvordan Kommissionen gennemfører sine retningslinjer for og forslag til, hvordan håndteringen af situationer med svingdøre kan forbedres, herunder muligheden for at vedtage lovbestemmelser om forebyggelse og sanktionering af sådanne situationer og eventuelt misbrug;

24.  er af den faste overbevisning, at det er nødvendigt at anvende strengere moralske og etiske regler og standarder, der er klare og nemme at anvende, overalt i EU's institutioner, agenturer og organer med henblik på at sikre overholdelse af pligten til integritet og diskretion og forhindre interessekonflikter med den private sektor; mener, at disse regler og standarder eventuelt skal være baseret på en lovgivningsmæssig retsakt; noterer sig den ajourførte adfærdskodeks for kommissærer, der trådte i kraft i februar 2018, og som indførte strengere karensperioder; mener dog, at meddelelsesperioderne for perioden efter udløbet af mandatperioden bør forlænges;

25.  understreger det presserende behov for en effektiv forbedring af den eksisterende kodeks for god forvaltningsskik gennem vedtagelse af en bindende forordning om spørgsmålet;

26.  mener, at mødet mellem Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, og en nuværende næstformand for Kommissionen, der blev registreret som et officielt møde med Goldman Sachs, yderligere understregede det presserende behov for at revidere de gældende regler og praksisser med henblik på at skærpe integritetskravene for kommissærer både under og efter deres mandat;

27.  opfordrer på ny Kommissionen til at sikre proaktiv offentliggørelse af og fuld gennemsigtighed med hensyn til tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Den Etiske Komité er fuldt uafhængig og ansvarlig, og opfordrer Ombudsmanden til fortsat at vurdere og aflægge rapport om eventuelle interessekonflikter blandt medlemmerne af Den Etiske Komité;

28.  lykønsker Ombudsmanden med hendes strategiske undersøgelse af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsprocedure (OI/2/2017/TE) og beklager, at Rådet ikke afgav svar inden for fristen; bemærker, at dette desværre er et tilbagevendende problem, der igen og igen fremgår af klager, som indgives til Ombudsmanden; mener endvidere, at dette bør betragtes som meget vigtigt for EU's demokratiske liv og borgernes effektive deltagelse på tværs af kontinentet, da det hindrer opfyldelsen af forfatningstraktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder; påpeger i den forbindelse, at afgørelsen i den nylige sag 1272/2017/LP (Rådets afslag på aktindsigt i udtalelsen fra dets juridiske tjeneste om en interinstitutionel aftale om åbenhedsregistret), hvoraf fremgår, at spørgsmålet udgør en trussel mod den principielle institutionelle balance og strider imod den centrale praksis med gensidigt loyalt samarbejde; påpeger, at det er umuligt at gennemføre efterfølgende kontrol på ad hoc-basis, efter at der er givet afslag på en anmodning;

29.  fremhæver nødvendigheden af at vedtage væsentlige forbedringer af de regler vedrørende interessekonflikter, der gælder for særlige rådgivere; opfordrer specifikt Kommissionen til fuldt ud at gennemføre Ombudsmandens anbefalinger i den forbindelse ved at indføre størst mulig gennemsigtighed og en proaktiv tilgang til sin vurdering af eventuelle interessekonflikter før og efter udnævnelsen af særlige rådgivere og sikre, at borgerne har fuldstændig adgang til alle relevante oplysninger;

30.  bifalder Ombudsmandens vedvarende interesse for spørgsmål, der er relevante for institutionernes personale, og understreger vigtigheden af at modvirke enhver form for forskelsbehandling, der måtte opstå som følge af en differentieret status; gentager betydningen af Ombudsmandens konklusioner vedrørende ulønnede praktikophold i EU-Udenrigstjenestens EU-delegationer (sag 454/2014/PMC) og anbefalingen om, at EU-Udenrigstjenesten bør give sine praktikanter en passende løn i overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling; beklager, at andre EU-institutioner følger samme uredelige praksis med ulønnede praktikophold, som ikke giver unge lige muligheder eller tilbyder arbejde svarende til en ansats arbejde, hvilket ikke giver unge fagfolk mulighed for at have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv eller at modtage tilstrækkelig løn for deres tjenesteydelser; påpeger, at en praktikantstatus også giver anledning til andre problemer, såsom fraværet af mekanismer til indberetning af seksuel chikane i EU's agenturer; opfordrer derfor Ombudsmanden til at indlede en generel strategisk undersøgelse af praktikanters status;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at ændre dens praksis og gøre dens virksomhed fuldt ud gennemsigtig ved at offentliggøre oplysninger om alle møder med tobakslobbyister eller juridiske repræsentanter for disse samt protokoller fra disse møder online i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til FCTC;

32.  opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at overvåge gennemførelsen af anbefalingerne til EU-tjenestemænd for så vidt angår deres interaktion med interesserepræsentanter og til fortsat at øge kendskabet til disse anbefalinger blandt EU-ansatte i alle EU's institutioner gennem uddannelse, seminarer og lignende støtteforanstaltninger;

33.  beklager dybt de forsinkelser, som Kommissionen har opbygget i forbindelse med traktatbrudsprocedurer vedrørende misbrug af tidsbegrænsede kontrakter både i den private og den offentlige sektor, hvilket har gjort misbruget og krænkelserne af arbejdstagernes rettigheder i medlemsstaterne muligt; opfordrer Ombudsmanden til at overvåge dette område med henblik på at sikre borgernes rettigheder effektivt;

34.  støtter Ombudsmandens rolle med hensyn til udformningen af en proaktiv og gennemsigtig politik i alle EU's agenturer; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til fortsat at overvåge alle EU-agenturer for at sikre, at de lever op til de højeste standarder for gennemsigtighed og giver offentligheden aktindsigt i dokumenter og oplysninger og til herunder især at fokusere på procedurer og aktiviteter, der vedrører beskyttelsen af menneskers sundhed;

35.  opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at indlede en strategisk undersøgelse med henblik på at vurdere, om EU's institutioner, kontorer og agenturer, såsom Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og EMA, sikrer, at indsamling, gennemgang og offentliggørelse af videnskabelig dokumentation foregår fuldstændigt uafhængigt, gennemsigtigt, upartisk, nøjagtigt og uden interessekonflikter, og hvorvidt der er indført de rigtige politikker og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, navnlig med hensyn til håndtering af genetisk modificerede organismer, glyphosat, pesticider, plantesundhedsprodukter og biocidholdige produkter samt lægemidler; foreslår i denne forbindelse, at der endvidere indledes en undersøgelse af sammensætningen af og udvælgelsesprocedurer for de videnskabelige komitéer og paneler i disse agenturer for at sikre, at de er fuldstændig uafhængige, og indføre strenge mekanismer til forebyggelse af eventuelle interessekonflikter;

36.  glæder sig over Ombudsmandens strategiske undersøgelser af behandlingen af personer med handicap inden for rammerne af Kommissionens fælles sygeforsikringsordning og af adgangen til Kommissionens websider og onlineværktøjer for personer med handicap; opfordrer Ombudsmanden til at gøre sit yderste for at sikre, at EU-administrationen gennemfører CRPD fuldstændigt og konsekvent;

37.  glæder sig over Ombudsmandens bestræbelser på at sikre åbenhed og gennemsigtighed i brexitforhandlingerne; fremhæver, at både Rådet og Kommissionen over for Ombudsmanden har bekræftet betydningen af gennemsigtighed i forhandlingerne, og opfordrer den britiske regering til at følge deres eksempel;

38.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit samarbejde med de nationale ombudsmænd gennem det europæiske netværk af ombudsmænd;

39.  opfordrer det europæiske netværk af nationale ombudsmænd til at udvise større årvågenhed i forbindelse med overvågningen af, at de offentlige myndigheder handler umiddelbart om tilfælde af politivold, racisme og antisemitisme i forbindelse med menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse;

40.  opfordrer til, at der afsættes flere finansielle og menneskelige ressourcer til ombudsmandsinstitutionen, således at den kan klare den nuværende og fremtidige arbejdsbyrde med henblik på at opretholde dens afgørende forpligtelse til at fremme god forvaltningsskik inden for EU, hvilket er en tjeneste af afgørende betydning for EU's borgere;

41.  bifalder den årlige konference den 19. juni 2017 i det europæiske netværk af ombudsmænd, som satte fokus på, hvordan brexit og den stigende populisme i Europa påvirker borgernes rettigheder;

42.  glæder sig over Ombudsmandens pris for god forvaltning, som anerkender EU's tjenestegrenes arbejde med at finde innovative metoder til gennemførelse af borgervenlige politikker;

43.  gentager sit tilsagn om at ajourføre Den Europæiske Ombudsmands statut(3) og alle dertil knyttede regelsæt for at tilpasse Ombudsmandens rolle til EU-borgernes aktuelle behov og forventninger vedrørende god forvaltning;

44.  understreger behovet for at forbedre den sociale dialog;

45.  understreger, at tillid mellem borgere og institutioner er af allerstørste betydning i lyset af den nuværende økonomisk spændte situation;

46.  understreger behovet for, at Ombudsmanden undersøger interessekonflikten mellem Kommissionens rolle i trojkaen og dens ansvar som traktaternes og EU-rettens vogter;

47.  opfordrer Ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen vil bidrage til at skabe en infrastruktur for europæiske borgerinitiativer med juridisk rådgivning og en juridisk ramme til beskyttelse af medlemmer af det europæiske borgerinitiativ;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.
(2) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(3) Udkast til Europa-Parlamentets afgørelse vedtaget den 22. april 2008 om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 116).


Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2017
PDF 153kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2017 (2018/2104(INI))
P8_TA(2018)0532A8-0404/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

–  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som viser, at der i traktaten lægges vægt på, at EU-borgere og personer med bopæl i EU kan forelægge deres problemer for Parlamentet,

–  der henviser til artikel 228 i TEUF,

–  der henviser til artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet,

–  der henviser til bestemmelserne i TEUF angående traktatbrudsproceduren og særlig artikel 258 og 260,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52, 215 og 216,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0404/2018),

A.  der henviser til, at der i 2017 indkom 1 271 andragender – mod 1 569 andragender i 2016 – og at 776 andragender (60,2 %) opfyldte betingelserne for behandling;

B.  der henviser til, at 15 540 brugere af Parlamentets webportal for andragender støttede ét eller flere andragender i 2017 sammenlignet med 902 brugere i 2015 og 6 132 i 2016; der henviser til, at det samlede antal klik til støtte for andragender var 21 955 sammenlignet med 18 810 i 2016 og 1 329 i 2015; der henviser til, at denne nye form for offentlig deltagelse i de andragender, der forelægges, er et fænomen i vækst, som der skal tages hensyn til;

C.  der henviser til, at næsten 250 identiske eller næsten enslydende andragender, som blev indgivet i 2017 om tre forskellige emner, blev behandlet gruppevis efter emne;

D.  der henviser til, at 67 af de andragender, der blev indgivet i 2017, var underskrevet af én eller flere borgere, 25 af over 100 borgere, ti af over 10 000 borgere og to af over 100 000 borgere;

E.  der henviser til, at antallet af indkomne andragender var beskedent i forhold til EU's samlede indbyggertal; der henviser til, at dette kan være en indikation af, at en stor del af EU-borgere og personer med bopæl i EU ikke benytter sig af retten til at indgive andragender på grund af manglende kendskab hertil, i betragtning af de mange eventuelle problemer eller forventninger inden for Unionens forskellige aktivitetsområder; der henviser til, at der skal gøres mere for at fremme retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at det ganske lille antal EU-borgere og personer med bopæl i EU, som er bekendt med retten til at indgive et andragende, bekræfter nødvendigheden af større anstrengelser og passende foranstaltninger, der kan øge alle borgeres bevidsthed og sikre en væsentlig forbedring af udøvelsen af denne ret;

G.  der henviser til, at et andragende opfylder betingelserne for behandling, jf. artikel 227 i TEUF og artikel 215 i Parlamentets forretningsorden, såfremt de formelle krav til andragender er opfyldt, dvs. at en andrager, som er EU-borger eller har bopæl i en medlemsstat, kan indgive et andragende om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte; der henviser til, at 495 andragender ikke kunne behandles, fordi de ikke opfyldte betingelserne for behandling;

H.  der henviser til, at retten til at indgive et andragende til Parlamentet giver EU-borgere og personer med bopæl i EU mulighed for at rette henvendelse til deres direkte valgte repræsentanter på en formel måde; der henviser til, at retten til at indgive andragender bør være et afgørende element i den aktive deltagelse i EU's virksomhedsområder for EU-borgere og personer med bopæl i EU, og derfor bør fremmes på den bedst mulige måde; der henviser til, at det for en fuld udøvelse af retten til at indgive andragender er afgørende, at EU-institutionerne og medlemsstaterne finder en hurtig og effektiv løsning på de problemer, som borgerne gør opmærksom på i andragender, hvilket vil sikre en fuld udøvelse af deres grundlæggende rettigheder;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet længe har været forløber i udviklingen af processen for andragender internationalt og fortsat har den mest åbne og gennemsigtige proces for andragender i Europa, hvilket giver andragerne mulighed for i fuldt omfang at tage del i dets virksomhed;

J.  der henviser til, at aktiv deltagelse kun er mulig, såfremt der findes en demokratisk og gennemsigtig proces, som gør det muligt for Parlamentet og Udvalget for Andragender at udføre sit arbejde på en borgervenlig og meningsfuld måde; der henviser til, at dette kræver en målsætning om løbende forbedringer i samspillet med andragerne, idet man bl.a. skal holde øje med og drage fordel af implementeringen af nye teknologiske udviklinger, samt med andre berørte borgere og indbyggere, som f.eks. personer, der støtter andragender via webportalen for andragender;

K.  der henviser til, at andragender er nyttige værktøjer til at afsløre overtrædelser af EU-retten samt mangler, uoverensstemmelser og eventuelle smuthuller i EU-retten i forhold til målsætningen om at sikre de højeste standarder inden for social retfærdighed og fuld beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for alle borgere; der henviser til, at andragender sætter Parlamentet og andre EU-institutioner i stand til at vurdere gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten og de reelle konsekvenser af en ukorrekt gennemførelse for EU-borgere og personer med bopæl i EU; der henviser til, at de også kan give et indblik i, at der ikke findes regler på områder, hvor EU kunne lovgive;

L.  der henviser til, at andragender udgør en ekstra garanti for EU-borgere og personer med bopæl i EU sammenlignet med klager direkte til Kommissionen, eftersom de inddrager Parlamentet i processen og muliggør en bedre kontrol med, hvordan Kommissionen udfører sine undersøgelsesopgaver, samt muliggør gennemsigtige drøftelser af sagen med deltagelse af andragerne, medlemmer af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt eventuelle andre relevante myndigheder;

M.  der henviser til, at andragender ofte er en kilde til nyttige oplysninger vedrørende forskellige EU-politikområder for andre parlamentsudvalg, også i forbindelse med deres lovgivningsaktiviteter; der henviser til, at det til gengæld forventes, at de udvalg, der er kompetente med hensyn til de spørgsmål, som et andragende vedrører, stiller deres ekspertise til rådighed, således at andragendet kan blive behandlet korrekt, og Parlamentet selv kan reagere herpå på en meningsfuld måde; der henviser til, at det er Parlamentets ansvar som helhed at opfylde den grundlæggende ret til at indgive andragender ved at sikre en passende behandling af andragender;

N.  der henviser til, at alle andragender bør vurderes og behandles omhyggeligt; der henviser til, at andrageren har ret til inden for en rimelig frist at modtage oplysninger om udvalgets afgørelse med hensyn til, om andragendet kan antages til behandling, og til at få deres sag behandlet fuldt ud;

O.  der henviser til, at et betragteligt antal andragender bliver drøftet offentligt på møderne i Udvalget for Andragender; der henviser til, at andragerne har ret til selv at forelægge deres andragender og hyppigt deltager fuldt ud i drøftelserne og således bidrager aktivt til udvalgets arbejde; der henviser til, at 248 andragender i 2017 blev drøftet på møder i udvalget, hvor 208 andragere var til stede, mens 59 andragere deltog aktivt med indlæg;

P.  der henviser til, at de oplysninger, som borgere og indbyggere forelægger i andragender og på udvalgsmøder – suppleret med ekspertise fra Kommissionen, medlemsstaterne og andre organer – er omdrejningspunktet for udvalgets arbejde; der henviser til, at for at undgå socioøkonomisk forskelsbehandling bør andragere, hvis andragende skal drøftes på et offentligt møde, og som er villige til at deltage i drøftelserne, have ret til godtgørelse af de dermed forbundne omkostninger inden for rimelige grænser;

Q.  der henviser til, at de temaer, som hyppigst blev taget op i andragender i 2017, vedrørte miljøspørgsmål (navnlig spørgsmål vedrørende vand- og affaldsforvaltning og miljøbevaring), grundlæggende rettigheder (navnlig stemmeret og barnets rettigheder), spørgsmålet om stjålne spædbørn, fri bevægelighed for personer, sociale anliggender (arbejdsvilkår), forskellige former for forskelsbehandling og indvandring samt mange andre virksomhedsområder;

R.  der henviser til, at revisionen af Parlamentets forretningsorden bør føre til en forbedring af proceduren for andragender, og at de relevante bestemmelser bør forbedre Udvalget for Andragenders evne til at undersøge borgernes problemer for således at sikre en fuldstændig beskyttelse og en mere effektiv udnyttelse af retten til at indgive andragender;

S.  der henviser til, at 69,1 % eller 878 af de andragender, der blev modtaget i 2017, blev indgivet via Parlamentets webportal for andragender, mens det i 2016 var 68 % (1 067 andragender); der henviser til, at dette formats dominans og dets forventede stigning over tid kan give mulighed for en hurtigere første behandling af disse andragender;

T.  der henviser til, at sammendrag af andragender nu kan uploades til portalen hurtigere – omkring en uge efter at Udvalget for Andragender når frem til en afgørelse om, hvorvidt andragendet kan antages til behandling; der henviser til, at der ved udgangen af 2017 blev indført automatisk upload af mødedagsordener, mødeprotokoller og svar fra Kommissionen vedrørende andragender, hvilket har gjort disse dokumenter offentligt tilgængelige og øget gennemsigtigheden af arbejdet i Udvalget for Andragender; der henviser til, at alle disse elementer afspejler Parlamentets forpligtelse til målsætningen om at formidle en mere interaktiv oplevelse og kommunikation i realtid med andragerne; der henviser til, at funktionerne ofte stillede spørgsmål og beskyttelse af personoplysninger er blevet ændret for at afspejle ændringer i forretningsordenens fortrolighedsbestemmelser; der henviser til, at der også er sket tekniske forbedringer, herunder yderligere forbedringer af søgefunktionen og indførelse af en side med oplysninger og rådgivning til andragerne, som de skal læse, inden de kan indgive et andragende; der henviser til, at et stort antal individuelle anmodninger om teknisk bistand er blevet behandlet tilfredsstillende;

U.  der henviser til, at Udvalget for Andragender betragter det europæiske borgerinitiativ som et vigtigt instrument for borgernes direkte demokratiske deltagelse, som, hvis det tages alvorligt, bør give dem mulighed for at involvere sig aktivt i udformningen af EU's politik og lovgivning;

V.  der henviser til, at der i 2017 blev foretaget fire undersøgelsesrejser, jf. artikel 216a i Parlamentets forretningsorden: én til Sverige med henblik på at undersøge de vanskeligheder, EU-borgere har med at få tildelt det personnummer, der er nødvendigt for at få adgang til de fleste af de tjenester, de har behov for, når de flytter midlertidigt til Sverige, én til Spanien i forbindelse med andragender vedrørende påstande om nyfødte børn, der blev stjålet fra hospitaler under og efter Francos diktatur, én til Taranto (Italien) om et lokalt stålværks og raffinaderis indvirkning på miljøet, og hvordan de havde forurenet luft, jord og vand, og én til Larnaca (Cypern) om de miljø- og sundhedsmæssige virkninger af en nybygget industrihavn i byen;

W.  der henviser til, at Udvalget for Andragender i henhold til forretningsordenen er ansvarligt for forbindelserne med Den Europæiske Ombudsmand, som undersøger klager over fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner og organer; der henviser til, at den nuværende europæiske ombudsmand, Emily O'Reilly, forelagde sin årsberetning for 2016 for Udvalget for Andragender på udvalgets møde den 30. maj 2017, og at årsberetningen fra Udvalget for Andragender for sin del til dels bygger på Ombudsmandens årsberetning eller de særberetninger, der blev forelagt for Parlamentet, den seneste om gennemsigtighed i beslutningstagningen i Rådet;

X.  der henviser til, at Udvalget for Andragender er medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd, som også omfatter Den Europæiske Ombudsmand samt nationale og regionale ombudsmænd og tilsvarende organer i EU-medlemsstaterne, kandidatlandene og andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har til formål at fremme udveksling af oplysninger om EU-ret og -politik og dele bedste praksis;

1.  henleder opmærksomheden på Udvalget for Andragenders grundlæggende rolle som en bro mellem EU-borgerne og personer med bopæl i EU og EU-institutionerne, der gør det muligt for EU-borgere og personer med bopæl i EU formelt at gøre Europa-Parlamentet opmærksomt på tilfælde af forkert anvendelse af EU-retten og forelægge deres synspunkter og idéer for deres folkevalgte repræsentanter, hvilket muliggør en hurtig behandling og bilæggelse af andragernes anmodninger, når det er muligt; understreger, at den måde, hvorpå de problematikker, der rejses i andragender, bliver behandlet, har afgørende indflydelse på borgerne med hensyn til den faktiske overholdelse af retten til at indgive andragender, der er fastsat i EU-retten, og deres syn på EU-institutionerne; minder Kommissionen om, at andragender udgør et enestående middel til at identificere situationer, hvor EU-retten ikke overholdes, og til at undersøge sådanne situationer ved hjælp af politisk kontrol fra Europa-Parlamentets side;

2.  påpeger, at andragender for Parlamentet og andre EU-institutioner udgør både en mulighed og en udfordring, eftersom de gør det muligt at gå ind i en direkte dialog med EU-borgere og personer med bopæl i EU, navnlig hvis de er berørt af anvendelsen af EU-retten og søger en effektiv klagemekanisme; fremhæver, at EU-institutionerne og medlemsstaterne inden for rammerne af deres respektive beføjelser skal gøre deres yderste for at finde en hurtig og effektiv løsning på de problemer, der rejses gennem andragender;

3.  understreger betydningen af at øge bevidstheden gennem en fortløbende offentlig debat og mere omfattende information om EU's faktiske kompetencer, funktionsmåde og behov for fremtidige forbedringer for at sikre, at EU-borgerne og personer med bopæl i EU er velinformerede om de niveauer, hvorpå beslutningerne træffes, således at de også kan inddrages i drøftelserne om mulige reformer, og man kan forhindre det "skyd skylden på Bruxelles"-fænomen, der anvendes af visse uansvarlige medlemsstater; mener, at en bredere offentlig debat om EU samt bedre information og uddannelse og en grundigere omtale i medierne ville bevirke et fald i antallet af andragender, der må afvises, eftersom det ville øge det kendskab, som EU-borgere og personer med bopæl i EU har til EU's kompetencer; bemærker, at emnet for et andragende, som ikke kan opfylder betingelserne for behandling, kan udgøre et afsæt for udformning af politik, selv om det falder uden for rammerne for, hvad udvalget beskæftiger sig med;

4.  understreger, at der er behov for et forstærket samarbejde mellem Kommissionen og andre EU-institutioner og medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder for at sikre, at der vedtages og gennemføres en EU-lovgivning, der tilstræber de højeste standarder i henseende til social retfærdighed og fuld og effektiv beskyttelse af alle borgeres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; understreger behovet for et mere aktivt samarbejde med medlemsstaternes repræsentanter på udvalgsmøderne og hurtigere opfølgning på anmodninger fra udvalget; opfordrer derfor til, at der udvises stor vilje fra alle de involverede myndigheder på nationalt plan og EU-plan til at behandle og løse andragender som et prioriteret spørgsmål; konstaterer endnu en gang, at talrige andragender har fået overfladiske svar fra Kommissionens side;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin rolle som traktaternes vogter at udnytte sine beføjelser på en korrekt måde, da denne rolle er af allerstørste betydning for EU's funktionsmåde med hensyn til borgerne og de europæiske lovgivere; opfordrer til rettidig håndtering af traktatbrudsprocedurer for straks at få sat en stopper for situationer, hvor EU-retten ikke overholdes;

6.  gentager, at samarbejde med andre parlamentsudvalg er afgørende for en omfattende behandling af andragender; bemærker, at der i 2017 blev fremsendt 18 andragender til andre parlamentsudvalg til udtalelse og 357 til orientering; glæder sig over, at der indkom 21 udtalelser om andragender fra parlamentsudvalg; tilskynder til en øget dialog mellem de forskellige parlamentsudvalg for at sikre passende opmærksomhed omkring de problemer, som EU-borgerne har rejst;

7.  henviser til lanceringen af netværket for andragender den 21. marts 2017, hvor medlemmer fra alle parlamentsudvalg var til stede, og hvor netværkets retningslinjer blev præsenteret og dets formål og medlemmernes rolle skitseret; er overbevist om, at netværket for andragender, hvis det tages alvorligt, er et nyttigt redskab til at sikre en bedre opfølgning af andragender i det parlamentariske og lovgivningsmæssige arbejde; fremhæver netværkets betydning, når det gælder om at gøre medlemmerne mere bevidste om borgeres problemer, der bliver forelagt for Parlamentet gennem andragender, og drøfte mulige proceduremæssige forbedringer og udveksle bedste praksis; understreger, at en tættere kontakt mellem udvalgene kan forbedre effektiviteten i planlægningen af høringer og parlamentariske undersøgelser om lignende emner; ser frem til, at Parlamentets Temaafdeling C offentliggør studiet om, hvordan samarbejdet mellem de forskellige udvalg og Udvalget for Andragender fungerer i dag; understreger, at et øget samarbejde med parlamentsudvalg om spørgsmål, der tages op af andragere, bør gøre det muligt for Parlamentet at sikre en bedre og individualiseret opfølgning på andragender og reagere hurtigere og mere effektivt på borgernes bekymringer og samtidig tilføre merværdi til livet for EU-borgere og personer med bopæl i EU og til Parlamentets og EU's virksomhed som helhed;

8.  understreger de vigtige bidrag fra andragender, der blev indgivet forud for brexitforhandlingerne af de berørte EU-borgere og personer med bopæl i EU; henviser til den fælles offentlige høring, som Udvalget for Andragender, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) afholdt den 11. maj 2017 om rettigheder for EU-borgere og personer med bopæl i EU efter brexit med henblik på at sikre, at disse rettigheder blev gjort til en hovedprioritet for Parlamentet under brexitforhandlingerne;

9.  mener, at for at sikre fuld overensstemmelse mellem behandlingen af forskellige andragender, bør Udvalget for Andragender, og udvalgets sekretariat tildeles flere ressourcer; understreger, at udvalgets retningslinjer, der blev vedtaget i januar 2016, gør behandlingen af andragender og beslutningsprocessen gennemsigtig og klar;

10.  minder om, at andragender behandles i overensstemmelse med artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder, at enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat kan indgive et andragende til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med; minder om, at proceduren for behandling af andragender er fastlagt i Europa-Parlamentets forretningsorden;

11.  bemærker, at den omstændighed, at Kommissionen afviser at undersøge borgernes klager grundigt og hurtigt, bl.a. når det drejer sig om enkeltstående sager, i overensstemmelse med Kommissionens tilgang i meddelelsen fra 2016 med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse"(1), kan medføre, at man ikke hurtigt finder ud at, om der kan være tale om alvorlige systematiske forsømmelser, og dermed, at adskillige lovovertrædelser får lov til at fortsætte til skade for mange borgere, hvorved den i det væsentlige giver de nationale domstole det fulde ansvar for at overvåge eventuelle overtrædelser af EU-lovgivningen, medmindre der er tale om systematiske overtrædelser; finder, at der er for meget tvetydighed i fortolkningen af dette begreb, og anser navnlig en sådan tilgang inden for miljølovgivning for at være skadelig; betragter den som en forringelse i forhold til den tidligere tilgang til gennemførelsen af EU's miljølovgivning og en generel hæmsko for dens opgaver som traktaternes vogter;

12.  påpeger, at behandlingen af andragender om usikre arbejdsforhold har afsløret, at mange arbejdstagere i et antal medlemsstater er udsat for ulovlig og diskriminerende behandling, og at der i nogle tilfælde mangler effektive foranstaltninger til at forebygge og sanktionere forhold af denne art; beklager, at Kommissionen har et betydeligt efterslæb i behandlingen af overtrædelsesprocedurer vedrørende EU's arbejdslovgivning i visse medlemsstater, hvorved overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder får lov at fortsætte i årevis;

13.  gentager sin opfordring til Kommissionen til systematisk at underrette Udvalget for Andragender om igangværende EU-pilotprojekter og overtrædelsesprocedurer i forbindelse med andragender og om aktindsigt i de dokumenter, der er udvekslet under procedurerne, når disse er afsluttet i henhold til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis, navnlig når de helt eller delvis er blevet indledt på grundlag af andragender; glæder sig over den centraliserede platform, som Kommissionen oprettede i 2014, og hvorpå afgørelser vedrørende traktatbrudssager offentliggøres;

14.  forventer, at Kommissionen altid er behørigt repræsenteret under de offentlige debatter i Udvalget for Andragender, nærmere bestemt ved højt rangerende embedsmænd, som kan give yderligere oplysninger og svare på anmodninger fra andragere og medlemmer af Europa-Parlamentet, om nødvendigt uden for rammerne af det tidligere fremsendte skriftlige svar;

15.  glæder sig over den voksende tendens i Udvalget for Andragender til at tage spørgsmål op på plenarmødet ved hjælp af forespørgsler til mundtlig besvarelse, beslutninger eller kortfattede beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 216, stk. 2; henleder opmærksomheden på sine beslutninger, der blev vedtaget efter offentliggørelsen af årsberetningen om arbejdet i Udvalget for Andragender i 2016(2), årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016(3) og 2017-rapporten om unionsborgerskab(4); gør opmærksom på sin beslutning af 15. marts 2017 om hindringer for EU-borgeres ret til at flytte og arbejde frit på det indre marked(5);

16.  noterer sig de høringer om flere forskelligartede emner, som Udvalget for Andragender afholdt i 2017, alene eller i samarbejde med andre udvalg, nemlig om bekæmpelse af forskelsbehandling og beskyttelse af mindretal den 4. maj, om situationen og rettighederne for EU-borgere i Det Forenede Kongerige efter brexit den 11. maj sammen med LIBE- og EMPL-udvalget, om genopretning af borgernes tillid til det europæiske projekt den 22. juni, om statsløshed den 29. maj sammen med LIBE-udvalget, om det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" den 20. november og om beskyttelse af midlertidigt ansattes og løsarbejderes rettigheder den 22. november; glæder sig også over, at den årlige workshop om beskyttelse af rettigheder for personer med handicap fandt sted den 12. oktober 2017;

17.  noterer sig, at Udvalget for Andragender i flere bidrag til parlamentsbetænkninger, f.eks. betænkningerne om den europæiske lov om tilgængelighed(6), om fortolkningen og gennemførelsen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(7), om Bruxelles IIa-forordningen(8), om Marrakeshtraktaten(9), om kontrol med anvendelsen af EU-retten 2015(10), om anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(11), om den europæiske handicapstrategi(12), om den årlige rapport om situationen vedrørende grundlæggende rettigheder i EU i 2016(13) og om revisionen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer(14), har udtrykt sin holdning til forskellige emner, der er blevet taget op i andragender;

18.  bemærker, at miljøspørgsmål var det, som bekymrede flest andragere i 2017; henviser til den særlige Eurobarometer 468-rapport, som blev offentliggjort i november 2017(15), og hvoraf det fremgik, at miljøet er blandt de emner, der bekymrer europæiske borgere mest; understreger betydningen af at opfylde de forventninger, som EU-borgere og personer med bopæl i EU, har til en egentlig miljølovgivning og af at gennemføre de regler og politikker, der er blevet vedtaget; beklager, at miljøreglerne ikke altid gennemføres korrekt i medlemsstaterne, som det fremgår af andragenderne; opfordrer indtrængende Kommissionen til som traktaternes vogter sammen med medlemsstaterne at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt;

19.  understreger, at Kommissionen skal sikre, at der foretages omhyggelige og udtømmende undersøgelser af overensstemmelsen med EU-retten i medlemsstaternes miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med tilladelser til gennemførelse af infrastrukturprojekter, når borgere i andragender har gjort opmærksom på, at der er alvorlige risici for menneskers sundhed og miljøet;

20.  beklager dybt, at de problemer vedrørende luftkvaliteten i flere medlemsstater, som borgere har gjort opmærksom på i andragender, forværres af 43 mio. forurenende køretøjer, der kører rundt med dieselmotorer, som ikke er i overensstemmelse med EU's bestemmelser om typegodkendelse og emissioner fra passagerkøretøjer og lette erhvervskøretøjer;

21.  gør opmærksom på Udvalget for Andragenders arbejde i forbindelse med andragender vedrørende handicapspørgsmål; bemærker, at der i 2017 blev indgivet færre andragender om handicapspørgsmål; understreger, at adgang til transport og det byggede miljø samt forskelsbehandling, navnlig i forbindelse med beskæftigelse, er blandt de største udfordringer for personer med handicap; bemærker, at drøftelser af andragender om handicapspørgsmål, f.eks. om støtte til personer, der plejer familiemedlemmer med handicap, og om hurtig ratificering, gennemførelse og anvendelse af Marrakeshtraktaten, fik særlig opmærksomhed;

22.  understreger Udvalget for Andragenders beskyttende rolle inden for EU-rammerne af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; henviser til en workshop om beskyttelse af rettigheder for personer med handicap, som fandt sted på udvalgets møde den 12. oktober 2017, og hvorunder der blev fremlagt en undersøgelse om inklusiv uddannelse; opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel på dette område og sikre, at de nationale myndigheder straks gennemfører lovgivningen korrekt på dette område;

23.  fremhæver sin beslutning af 15. marts 2017 om hindringer for EU-borgeres ret til at flytte og arbejde frit på det indre marked; opfordrer atter Kommissionen til at præcisere, ajourføre og udbygge sine retningslinjer for bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF for navnlig at tage højde for EU-Domstolens seneste afgørelser (sag C-456/12 og C-457/12); anbefaler anvendelsen af implementeringsplaner for gennemførelse med henblik på at sikre fuldstændig og korrekt anvendelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at respektere direktiv 2004/38/EF samt EU-Domstolens retspraksis vedrørende fri bevægelighed for personer, eftersom manglende efterlevelse heraf er en direkte krænkelse af en grundlæggende ret for unionsborgerne;

24.  anerkender det arbejde, som Arbejdsgruppen om Børns Velfærd under Udvalget for Andragender har udført, og noterer sig dens endelige rapport og henstillinger, der blev vedtaget den 3. maj 2017; mener, at Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne bør komme med en sammenhængende og effektiv opfølgning på henstillingerne i den endelige rapport fra arbejdsgruppen; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at overholde EU-lovgivningen og effektivt fremme og forbedre det grænseoverskridende samarbejde om familieanliggender ved at sørge for uddannelse af dommere og fagfolk, information om retshjælp og tosprogede advokater;

25.  gentager sit synspunkt om, at en for restriktiv eller inkonsekvent fortolkning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder medfører, at borgerne føler sig fremmedgjorte i forhold til EU; anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag til foranstaltninger, som kan sikre en konsekvent og omfattende anvendelse af artikel 51;

26.  tilskynder Kommissionen til indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at finde løsninger på, at EU-borgere, der frit flytter og bor inden for Den Europæiske Union, og fastboende udlændinge mister deres stemmeret og fratages retten til valgdeltagelse; finder det skuffende, at borgernes politiske rettigheder ikke er omtalt i udkastet til udtrædelsesaftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

27.  understreger, at det europæiske borgerinitiativ bør være både gennemsigtigt og effektivt, så det kan fungere som et vigtigt instrument for aktivt medborgerskab og offentlig deltagelse; beklager, at dette hidtil ikke har været tilfældet, og at der ikke har været nogen håndgribelige lovgivningsmæssige resultater af tidligere vellykkede initiativer; noterer sig Kommissionens forslag om revision af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativet(16), der blev offentliggjort den 13. september 2017; fremhæver det senest indgivne vellykkede europæiske borgerinitiativ, som bærer titlen "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider"; henviser til den offentlige høring om dette initiativ i Parlamentet den 20. november 2017; forventer en konsekvent reaktion fra Kommissionen på indholdet heraf; bekræfter, at Udvalget for Andragender har givet tilsagn om at deltage proaktivt i afholdelsen af offentlige høringer om vellykkede initiativer; giver tilsagn om at prioritere effektiviteten af denne deltagerbaserede procedure på institutionelt plan og sikre behørig lovgivningsmæssig opfølgning;

28.  understreger, at det i forbindelse med den offentlige høring om det europæiske borgerinitiativ med titlen "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" og i behandlingen af andragenderne om samme emne er kommet frem, at de procedurer, der anvendes på EU-plan til godkendelse af bl.a. glyphosat, genetisk modificerede organismer og pesticider, er kritisable på grund af utilstrækkelig uafhængighed, utilstrækkelig gennemsigtighed og unøjagtigheder i indsamlingen og vurderingen af videnskabelige data;

29.  henleder opmærksomheden på det store antal andragender om dyrevelfærd; henleder opmærksomheden på undersøgelsen "Dyrevelfærd i Den Europæiske Union" og fremlæggelsen heraf på udvalgets møde den 23. marts 2017, som blev efterfulgt af en drøftelse af en række andragender om emnet; finder det afgørende, at der iværksættes en ny strategi på EU-plan for at lukke alle de eksisterende huller, harmonisere lovgivningen og sikre en fuld og reel beskyttelse af dyrs velfærd, herunder dyretransport, gennem en klar og udtømmende lovramme, som fuldt ud opfylder kravene i artikel 13 i TEUF;

30.  understreger, at Solvit-nettet spiller en vigtig rolle ved at give borgerne og virksomhederne mulighed for at håndtere problemer, som vedrører de offentlige myndigheders eventuelle overtrædelser af EU-retten i andre medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme Solvit for at gøre dette net mere brugbart og synligt for borgerne; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen i maj 2017 offentliggjorde en handlingsplan for at styrke Solvit-nettet; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om de opnåede resultater i forbindelse med handlingsplanen;

31.  understreger vigtigheden af at videreudvikle portalen for andragender og nødvendigheden af at gøre den til en tovejskommunikationsportal og et lettilgængeligt interaktivt redskab, hvorigennem borgere fra alle EU's medlemsstater kan få adgang til alle basale oplysninger om andragender og behandlingen heraf, kommunikere indbyrdes og skabe temafællesskaber til udveksling af dokumentation og bedste praksis; fremhæver, at det er nødvendigt yderligere at mindske den administrative byrde i forbindelse med håndteringen af andragender; understreger, at portalen også fungerer som et offentligt register over andragender; gentager, at portalens tekniske kapacitet skal styrkes for at opnå en problemfri procedure for andragender; understreger behovet for at forbedre kommunikationen med andragerne ved at sende dem meddelelser om udviklingen med hensyn til behandlingen af deres andragende på deres eget sprog; mener, at medunderskrivere, der har støttet eller givet udtryk for interesse i et andragende, har ret til at modtage den samme feedback og de samme oplysninger som andragerne, især når det gælder drøftelser i Parlamentet eller svar fra Kommissionen; gentager, at det er vigtigt at øge indsatsen for at sikre, at andragerne er til stede under udvalgets behandling af deres andragende;

32.  opfordrer til en mere fokuseret og aktiv presse- og kommunikationstjeneste og til en mere aktiv tilstedeværelse på de sociale medier for at gøre udvalgets arbejde mere lydhørt over for borgernes bekymringer;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.
(2) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 105.
(3) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 77.
(4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 11.
(5) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 98.
(6) Udtalelse vedtaget den 24. januar 2017.
(7) Udtalelse vedtaget den 24. januar 2017.
(8) Udtalelse vedtaget den 25. april 2017.
(9) Udtalelse vedtaget den 24. januar 2017.
(10) Udtalelse vedtaget den 22. marts 2017.
(11) Udtalelse vedtaget den 7. september 2017.
(12) Udtalelse vedtaget den 7. september 2017.
(13) Udtalelse vedtaget den 22. november 2017.
(14) Udtalelse vedtaget den 7. september 2017.
(15) Special Eurobarometer 468 Report: Attitudes of European citizens towards the environment, November 2017. http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/SPECIAL/surveyKy/2156
(16) EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik