Europa-Parlamentet,

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Public Sector Reform: How the EU budget is used to encourage it", som blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker i 2016(1),

–  der henviser til Europa 2020-strategien,

–  der henviser til den nuværende EU-finansieringsperiode (2014-2020) og Kommissionens forslag til den nye flerårige finansiel ramme (2021-2028),

–  der henviser til den aftale, som medlovgiverne indgik i juli 2018, om at forhøje budgettet til støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP),

–  der henviser til artikel 197 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0378/2018),

A.  der henviser til, at offentlig administration i medlemsstaterne er grundlæggende for gennemførelsen af EU-budgettet, og at den, når den fungerer effektivt, kan bidrage til at skabe moderne systemer, som forbedrer velstanden og velfærden i EU;

B.  der henviser til, at det nye forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) ikke indeholder et særskilt mål for offentlig administration, som det foreligger på nuværende tidspunkt;

1.  bemærker, at den offentlige administrations kompetencer er spredt over forskellige tjenestegrene inden for Kommissionen, og at dette vanskeliggør en effektiv koordinering af kompetente tjenester og EU-finansierede programmer og initiativer; mener, at alle de tekniske bistandsprogrammer bør koordineres bedre for at undgå overlapninger og for at forhindre, at Kommissionens mange bestræbelser på at fremme kombination af midler med henblik på synergiudnyttelse bliver forgæves, fordi foranstaltningerne ikke er tilstrækkeligt effektive; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine systemer for udveksling af god praksis med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre bedste praksis uden at indføre politikker, der er rettet mod løndevaluering og socialt uholdbare reformer;

2.  opfordrer den næste formand for Kommissionen til at overdrage ansvaret for spørgsmål vedrørende bedre offentlig administration og forvaltning til én enkelt kommissær;

3.  er af den opfattelse, at en effektiv reform af den offentlige sektor er afgørende for at hjælpe medlemsstaterne med at tilpasse sig skiftende omstændigheder, øge modstandsdygtigheden for at forebygge fremtidige kriser, udvide e-forvaltning og forbedre leveringen af tjenesteydelser i hele EU, navnlig hvad angår ny teknologi og nye IT-systemer, og at en reform i høj grad vil bidrage til affaldsreduktion og en reduktion af eksponering for affald samt tab eller misbrug af EU-midler; opfordrer derfor til, at der også i de fremtidige programmeringsperioder sikres finansiering til foranstaltninger til udbredelse af e-forvaltning i overensstemmelse med principperne og prioriteterne i EU-handlingsplanen for e-forvaltning;

4.  bemærker, at der ofte, navnlig i regioner med udviklingsefterslæb, er problemer med at få adgang til finansiering eller med udnyttelsen heraf på grund af bureaukrati, administrative kapacitetsproblemer eller uregelmæssigheder; ønsker i denne forbindelse, at der i medlemsstaterne gennemføres reformer, der konkretiserer anvendelsen af princippet om god forvaltningskik og fremmer hurtig afvikling af retlige procedurer;

5.  bemærker, at EU's budget yder ca. 9 mia. EUR i støtte til EU's medlemsstater til reform af den offentlige administration; opfordrer Kommissionen til at matche denne økonomiske støtte med en målrettet udveksling af viden, erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne;

6.  opfordrer Kommissionen til at øge samarbejdet med medlemsstaterne om støtte til regioner med udviklingsefterslæb med henblik på at styrke kapaciteten og den administrative styring;

7.  opfordrer til foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af programmer for udvikling og gennemførelse af strategier for menneskelige ressourcer, f.eks. gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og med inddragelse af ledere og andre erfarne medarbejdere;

8.  understreger, at det ofte har vist sig, at specifikke operationelle programmer og andre EU-finansieringsmidler lapper over hinanden på flere måder, og opfordrer til, at der stilles forslag; håber derfor på forbedringer i indsatsen for koordinering, komplementaritet og forenkling;

9.  understreger betydningen af at sikre, at operationelle programmer gennemføres så effektivt og brugervenligt som muligt; finder det afgørende, at medlemsstaterne undlader at indføre regler, der komplicerer anvendelsen af midlerne for støttemodtagerne;

10.  bemærker, at Kommissionen hverken har en standardiseret og fælles vurderingsramme for offentlig administration eller en metode til systematisk dataindsamling; bemærker med bekymring, at Kommissionen som følge af manglen på disse værktøjer udarbejder ufuldstændige analyser af spørgsmål i alle medlemsstaterne; foreslår, at der genindføres et kapitel om offentlig administration og forvaltning i den årlige vækstundersøgelse;

11.  opfordrer Kommissionen til på forhånd at vurdere den administrative kapacitet i de strukturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af udviklingspolitikker, og i forbindelse med særligt strategiske projekter at fremme inddragelse af nationale strukturer og agenturer, der vil kunne opkvalificere og fremskynde gennemførelsen af programmerne og de enkelte interventioner;

12.  mener, at FFR bør anvendes til at tilskynde til programmer, der sikrer en bedre offentlig administration og forvaltning, navnlig for at hjælpe medlemsstaterne i en tid med økonomisk afmatning, idet det anerkendes, at reformer inden for området offentlige administrationssystemer under disse omstændigheder kan hjælpe de berørte medlemsstater;

13.  glæder sig over, at der er fremsat forslag i den næste FFR med henblik på at undgå programoverlapninger og tilskynde til yderligere forenklinger;

14.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en særlig vurderingsramme, der måler de kvantitative og kvalitative aspekter af offentlig administration af høj kvalitet, og til at opbygge dens egen analysekapacitet; understreger, at det er nødvendigt at se nærmere på svaghederne i hver enkelt medlemsstat for sig og at anvende nogle af de planlagte ressourcer på at fremme foranstaltninger til at løse problemerne gennem styrkelse af kriteriet om forhåndsbetingelser og fastlæggelse af målsætninger;

15.  foreslår Kommissionen at styrke den politiske dialog med medlemsstaterne ved at sikre oprettelsen af et særligt forum;

16.  foreslår at afsætte tid i sin parlamentariske kalender til en struktureret dialog med de nationale parlamenter om de spørgsmål, der er forbundet med forbedring af den offentlige administration i hele EU; opfordrer Unionen til at forbedre overvågningen og evalueringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) under tematisk mål 11 gennem specifikke indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af Unionens mål og prioriteter for reformen af den offentlige administration;

17.  glæder sig over udviklingen af et benchmark til at vurdere, om EU-kandidatlandenes offentlige administration har kapacitet til at påtage sig det ansvar, som et EU-medlemskab indebærer; ønsker, at der i medlemsstaterne gennemføres reformer, der i endnu højere grad konkretiserer anvendelsen af princippet om god forvaltningskik;

18.  bemærker, at Den Europæiske Kvalitetspris for den Offentlige Sektor (EPSA) medfinansieres af Kommissionen og visse medlemsstater, der samler de bedste, mest innovative og mest effektive aktører i den europæiske offentlige sektor; er af den opfattelse, at Kommissionen bør sikre mere læring og udveksling af oplysninger og sigte mod en større udbredelse i hele Europa;

19.  mener, at der i de offentlige forvaltninger bør fremmes innovationsprocesser med henblik på at sikre bedre konnektivitet, digitalisering og digitale tjenester af høj kvalitet til borgerne, virksomheder og offentlige myndigheder, samtidig med at der hele tiden holdes trit med den hastige udvikling af nye teknologier på de pågældende områder; glæder sig over, at det nye forslag til en forordning om fælles bestemmelser giver fremtidige modtagere de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan anvende systemerne så hurtigt som muligt;

20.  erkender, at inddragelsen af lokale myndigheder er en forudsætning for at nå EU's mål på dette område; henleder opmærksomheden på Tallinnerklæringens forslag om at forbedre de fælles forvaltningsstrukturer for lokale og regionale myndigheder på nationalt plan(2);

21.  glæder sig over de eksisterende netværk(3), der samler medlemsstaternes repræsentanter – navnlig dem, der modtager EU-støtte – for at forbedre den offentlige administration gennem udveksling af bedste praksis og gensidig læring;

22.  mener, at de eksisterende netværk i betydelig grad kan forbedre deres resultater ved at fastsætte mere ambitiøse mål og udvikle mere proaktive tilgange såsom benchlearning, hvor medlemsstaternes selvevaluering kombineres med et forbedret peer review-system;

23.  mener, at offentlig administration af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at nå EU's politiske mål under FFR og på andre områder; understreger vigtigheden af god kommunikation og politisk bevidsthed om opbygning af tillid og stimulering af positive reformtiltag og -programmer;

24.  mener, at det er nødvendigt løbende at kontrollere, om samhørighedspolitikkerne efterlever principperne om additionalitet og komplementaritet i forbindelse med foranstaltninger, der finansieres med ordinære midler, og ikke mindst at sikre, at samhørighedspolitikkerne ikke træder i stedet for ordinære nationale midler;

25.  bemærker, at midlerne fra ESI-fondene til den regionale gennemførelsesplan blev forhøjet i den sidste programmeringsperiode, men at overvågningen imidlertid kan forbedres med henblik på evaluering af, hvordan denne finansiering indvirker på den regionale gennemførelsesplan;

26.  opfordrer til, at arbejdet fortsættes i Kommissionens arbejdsgrupper, der har ansvar for at bistå medlemsstaternes nationale myndigheder med at sikre en bedre gennemførelse af samhørighedspolitikfondene i de medlemsstater, der halter bagefter med hensyn til absorption af midler fra ESI-fondene;

27.  understreger betydningen af reformstøtteprogrammet, og håber, at det vil blive styrket i den kommende programmeringsperiode, idet dets rolle som formidler og ikke som et redskab til teknisk bistand skal præciseres, og at det også vil blive forbedret med hensyn til effektivitet, uden at de beløb for samhørighedsbudgettet, som Kommissionen for øjeblikket foreslår i FFR for 2021-2027, beskæres;

28.  bemærker, at Unionen, selv om den ikke har direkte retlige beføjelser inden for den administrative sektor, indvirker positivt på den offentlige administration i medlemsstaterne og navnlig spiller en indirekte rolle gennem fastlæggelsen af administrative standarder i den gældende fællesskabsret, udveksling af bedste praksis i hele Unionen og gennem budgetredskaber, der har til formål at støtte og fremme reformer i den offentlige administration ved at styrke den administrative kapacitet og administrationernes effektivitet og tilskynde til innovation i den offentlige sektor;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Undersøgelse – "Public Sector Reform: How the EU budget is used to encourage it", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling D – Budgetanliggender, 2016. (2) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/ministerial-declaration-egovernment-tallinn-declaration (3) Netværket af Offentlige Forvaltninger i EU (EUPAN); det tematiske netværk om offentlig administration og forvaltning (PAG) og andre platforme og netværk med et særligt fokus på retfærdighed, korruptionsbekæmpelse, digitalisering, offentlige indkøb osv.